Sundhedsberedskabsplan for Region

Transkript

1 Godkendt af Regionsrådet Sundhedsberedskabsplan for Region Nordjylland 1

2 1 Resume Indledning Overordnede målsætninger for det præhospitale område og sundhedsberedskabet i Region Nordjylland Rammer for sundhedsberedskabsplanen Lovgivning, vejledninger og rapporter Det præhospitale beredskab Delmål og visioner for det præhospitale område Opbygning af det præhospitale beredskab First responders Alarmering og disponering Vagtcentral Sundhedsfaglig disponering Sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen Teknisk disponering Nye kørselskategorier for ambulancetjenesten Model for det præhospitale beredskab i Region Nordjylland Ambulancer Akutbiler Paramedicinerbiler Lægebilen i Aalborg Indsats på skadestedet AmPHI elektronisk ambulancejournal i Region Nordjylland Indbringning af patienter til regionens sygehuse Modtagelse af patienter på sygehus Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) AmPHI - AMK Interhospitale transporter Helikopterordning Samarbejde med Region Midtjylland (ambulanceberedskaber og vagtcentral) Samarbejde med primærsektor Praktiserende læger Lægevagt Risiko- og sårbarhedsanalyse for Region Nordjylland Formål med rapporten ROS rapportens konklusioner Sundhedsberedskabet Mål og visioner Koordinering af beredskabet Samarbejdspartnere i Region Nordjylland vedr. regionens sundhedsberedskab Ansvarsområde og organisering i Region Nordjylland Aktivering af sundhedsberedskab og præhospital indsats ved større hændelser Akut Medicinsk Koordinationscenter Koordinerende læge (KOOL) Sundhedsberedskab vedr. CBRN-hændelser Radiologiske og Nukleare hændelser Primærsektorens opgaver i sundhedsberedskabet ved CBRN-hændelser Læger i primærsektoren

3 5.6.2 Isolationsfaciliteter på regionens sygehuse Indkvartering af karantæneramte Massevaccination Beredskabet i den primære sundhedstjeneste Ekstraordinær udskrivning Lægemiddelberedskabet og antidot Sygehusberedskabet Tværgående Regional beredskabsråd Den lokale beredskabsledelse Det lokale beredskabsråd Det kriseterapeutiske beredskab Kriseterapeutiske beredskab Formålet med en kriseterapeutisk indsats Kriseterapeutisk beredskab i Region Nordjylland Uddannelse Mål og visioner for indsatsen omkring præhospitale uddannelser i Region Nordjylland Præhospitale uddannelser Regional uddannelse for Koordinerende læge (KOOL) Krise- & katastrofemedicinskberedskab Kursus i præhospitalberedskab for læger og sygeplejersker (Udrykningshold) Fælles katastrofemedicinsk øvelsesdag Landsdækkende tværfaglig indsatslederuddannelse Uddannelse af læger med tjeneste ved det Akutte Medicinske Koordinationscenter (AMK) Nødbehandleruddannelse for indsatspersonel Repetition 3 for Nødbehandler for indsatspersonel Nødbehandling politi Uddannelser indenfor ambulancetjenesten Kvalitet Akkreditering Litteraturliste Bilag Oversigt over lovgivning inden for sundhedsberedskabet Kommissorium for sundhedsberedskabs- og præhospitalt udvalg i Region Nordjylland (SUPU Nord) Ordliste

4 1 Resume Nærværende Sundhedsberedskabsplan er udarbejdet med det mål for øje at beskrive organisering samt udviklingsplaner for sundhedsberedskabet i Region Nordjylland. Indledning Sundhedsberedskabsplanen indledes med en beskrivelse af lovgivning på området samt regionens mål og fremtidsplaner for området. Disse mål samt lovgivning og anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen er med til at sikre en helhedsorienteret planlægning af sundhedsberedskabet i regionen. Regionens målsætninger sigter mod fortsat at arbejde på at udvikle og forbedre områderne inden for sundhedsberedskabet, herunder det præhospitale område, således regionen kan være på forkant med udviklingen. Det præhospitale beredskab I forbindelse med udbud af regionens ambulancetjeneste har Regionsrådet besluttet at etablere egen vagtcentral nær akutmodtagelsen ved Aalborg Sygehus Syd. Vagtcentralen sættes i drift i løbet af 2010, når regionens nye ambulancekontrakt træder i kraft. Regionens vagtcentral vil have sundhedsfaglige visitatorer, der skal sikre en optimal anvendelse af de sundhedsfaglige ressourcer i det præhospitale system. Region Nordjylland har valgt en responstidsmodel som grundlag for ambulanceberedskabet, hvilket medfører at ambulanceentreprenøren bestemmer lokation af ambulanceberedskaber i regionen. Som konsekvens af udbud af ambulancetjenesten vurderes det, at det nuværende set-up med 5 akutbiler ikke er tidssvarende, i forhold til den nye placering af ambulanceberedskaber. I stedet anbefales dels en konvertering af akutbiler til dels rene ambulanceberedskaber, dels en opgradering af visse akutbiler til paramedicinerberedskaber. Paramedicinere er i stand til at udføre avanceret ambulancebehandling og er således med til at sikre et generelt fagligt løft i muligheden for behandling af borgere i Region Nordjylland. AmPHI er en elektronisk ambulancejournal alle ambulancer, paramedicinerbiler, akutbiler og lægebilen er udstyret med. Den elektroniske ambulancejournal er et værktøj der muliggør, at sygehuspersonalet kan begynde at forberede modtagelse af patienten allerede inden ankomsten til sygehuset i og med dette elektroniske journalsystem giver personalet adgang til kliniske oplysninger og historik om patienten. Risiko- og sårbarhedsanalyse for Region Nordjylland I 2008 nedsatte SUPU Nord en arbejdsgruppe med det formål at udarbejde en risiko- og sårbarhedsanalyse af sundhedsvæsenets evne til at opretholde kritiske funktioner ved større hændelser. Denne analyse blev udarbejdet med udgangspunkt i Beredskabsstyrelsens metode ROS-modellen. Analysen tager udgangspunkt i seks skitserede scenarier og analysen viser, at Region Nordjylland som udgangspunkt er godt rustet til at håndtere en række af disse scenarier. ROS analysens gennemgang af de seks scenarier indikerer dog, at det nordjyske sundhedsvæsens sårbarhed bør undersøges nærmere for nedbrud af IT-systemer og 4

5 pandemisk influenza. Siden udarbejdelsen af ROS analysen har regionen iværksat initiativer til at imødekomme disse problemstillinger. Sundhedsberedskabet Sundhedsberedskabet er defineret som sundhedsvæsenets evne til at udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet. Der redegøres for, hvorledes sundhedsberedskabet i Region Nordjylland aktiveres ved større hændelser via Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) samt hvorledes kommunikationen foregår ved en større hændelse mellem skadested og sygehus samt mellem AMK og koordinerende læge (KOOL). KOOL er den øverste sundhedsfaglige kompetence i et indsatsområde ved en større hændelse. Yderligere redegøres der for regionens planer og set-up i tilfælde af CBRN-hændelser (kemisk, biologisk, radiologisk, nukleart). Arbejdet omkring blandt andet isolationsfaciliteter, indkvartering af karantæneramte samt massevaccination beskrives i og med en grundig planlægning af disse elementer kan imødekomme sundhedsberedskabets målsætning om evne til udvidelse og omstillingsparathed. I forbindelse med en CBRN-hændelse har primærsektoren ligeledes et planlægningsansvar. Sådanne opgaver består hovedsageligt i at aflast og støtte regionens sundhedsvæsen. Lægemiddelberedskabet er en del af sundhedsberedskabet og er højt prioriteret i Region Nordjylland. Det er vurderingen, at lægemiddelberedskabet i regionen er dækkende i det omfang det er nødvendigt. Lægemiddelberedskabet er forankret på sygehusene og serviceres af sygehusapoteket. Sygehusene i regionen har udarbejdet eller er i gang med at udarbejde beredskabsplaner. Der redegøres for, hvorledes processen omkring udarbejdelsen foregår. I Region Nordjylland ønsker man at imødekomme den skærpede lovgivning samt den ændrede sygehusstruktur. Regionen har derfor vurderet et behov for etablering af en formaliseret regional organisation til varetagelse af arbejdet med sygehusenes beredskabsplaner. Region Nordjylland har således nedsat grupper på tre niveauer hhv. et tværgående regionalt beredskabsråd, en lokal beredskabsledelse for hver sygehusenhed i regionen og et lokalt beredskabsråd for hver sygehusenhed i regionen. Der redegøres endvidere for Region Nordjyllands planer for det kriseterapeutiske beredskab. Inden for rammerne af det almindelige beredskab tilbyder Region Nordjylland kriseterapeutisk hjælp via regionens psykiatriske sygehuse eller via en døgnåben psykiatrisk skadestue. Der er udarbejdet et overblik over organiseringen af beredskabet i relation til forskellige indsatsniveauer og aktører. Regionens kriseterapeutiske beredskab aktiveres via AMK. Uddannelse Region Nordjylland har udarbejdet en lang række uddannelsesprogrammer for alt personale i den præhospitale kæde, blandt andet paramedicinere, KOOL og nødbehandlere. Der redegøres for regionens uddannelsestilbud med henblik på at beskrive kompetencer og ansvarsfordeling, samt med hensigt om at beskrive mål og udviklingsplaner for uddannelsesområdet. 5

6 Kvalitet Kvalitet er et centralt område i regionens arbejde. Den Danske Kvalitetsmodel omhandler ikke direkte det præhospitale område, hvorfor der er et særskilt fokus på dette område i forhold til akkrediteringsstandarder. Region Nordjylland deltager således i en arbejdsgruppe i regi af IKAS med henblik på at udarbejde akkrediteringsstandarder for det præhospitale område. Det forventes, at disse standarder vil blive implementeret primo Afsnittet beskriver hvilke kriterier og krav standarderne udarbejdes fra. Proces Den foreliggende version af Sundhedsberedskabsplan for Region Nordjylland er et udkast. Denne version foreligges Forretningsudvalget 8. juni og Regionsrådet 16. juni med henblik på udsendelse til høring. Høringsversionen vil efterfølgende dels sendes til Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelsstyrelsen med henblik på kommentarer samt i bred høring indtil medio august, hvorefter planen tilrettes inden endelig godkendelse i Regionsrådet september

7 2 Indledning Sundhedsberedskabsplanen for Region Nordjylland indeholder en oversigt over nuværende organisering og set-up samt udviklingsplaner inden for området for de kommende fire år. I henhold til Sundhedslovens 206 skal regionerne i hver valgperiode udarbejde en samlet plan for regionens sundhedsområde Sundhedsplanen - som sundhedsberedskabsplanen er en del af. Hensigten med planen er dels at beskrive den nuværende organisering og planlægning af det præhospitale område og sundhedsberedskabet i Region Nordjylland samt formulere mål og fremtidsplaner for det præhospitale område og sundhedsberedskabet i regionen. Planen beskriver endvidere, hvordan der på det præhospitale område leves op til de rammer det øvrige plangrundlag for det somatiske sygehusvæsen udstikker. Sundhedsberedskabet er sundhedsvæsenets evne til at udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet udover det daglige beredskab ved større ulykker og hændelser, herunder krig. Planerne for denne udvidelse og omstilling tager udgangspunkt i det daglige beredskab og baseres på en fleksibel tilpasning af det daglige beredskab til den aktuelle situation. Det præhospitale beredskab er en del af sundhedsberedskabet. Den præhospitale indsats er den indsats, der foregår uden for sygehuset, fra en person bliver ramt af sygdom eller kommer til skade, og til vedkommende er færdigbehandlet eller modtaget på et sygehus. Indsatsen omfatter derfor alarmering af akutbetjening, førstehjælp, kommunikation mellem alarmcentral og vagtcentral, ambulancekørsel til skadested, behandling på skadested, transport til behandlingssted, behandling/overvågning under transporten samt overlevering til sygehuset. Som følge af regionens strukturplan, er antallet af akut modtagelser blevet reduceret i Region Nordjylland. Dette faktum medfører derfor øgede krav til det præhospitale område samt sundhedsberedskabet generelt i regionen. Desuden stiller regionens geografiske forhold ligeledes øgede krav til det præhospitale set-up. Det samlede sundhedsberedskab for regionen har behov for kontinuerlig udvikling blandt andet i forhold til øgede internationale trusler. Yderligere er risiko blandt andet i forholdt til IT og kommunikations nedbrud samt pandemi, som for eksempel med influenza A i stigende grad faktorer, der stiller øgede krav til planlægningen af dette område. 2.1 Overordnede målsætninger for det præhospitale område og sundhedsberedskabet i Region Nordjylland Sundhedsberedskabet i Region Nordjylland er omfattet af Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale (BEK 977). Overordnet har Sundhedsberedskabet, herunder det præhospitale beredskab, i Region Nordjylland til formål at: 7

8 Redde liv Forbedre helbredsudsigter Afkorte det samlede sygdomsforløb Yde omsorg og skabe tryghed Planlægge og koordinere beredskabet i relation til forskellige hændelser, hvor regionens beredskaber bør aktiveres Fortsat sikre regionens sundhedsberedskabs evne til at udvide og omstille behandlings- og plejekapacitet mv. ud over det daglige beredskab ved større ulykker og hændelser. 2.2 Rammer for sundhedsberedskabsplanen Planlægning af sundhedsberedskabet tager udgangspunkt i lovgivning, bekendtgørelser og anbefalinger. Disse er med til at fastsætte rammevilkårene for planlægningsarbejdet med sundhedsberedskabsområdet. Regionsrådet har ifølge BEK 977 ansvaret for udarbejdelsen af en sundhedsberedskabsplan for regionen. Planen skal revideres mindst en gang i hver valgperiode i det omfang udviklingen gør det nødvendigt. Sundhedsberedskabsplanen indgår som en delplan i den overordnede Sundhedsplan for hele Region Nordjylland. 2.3 Lovgivning, vejledninger og rapporter Regionernes planlægning af sundhedsberedskabet tager udgangspunkt i følgende 1 love og bekendtgørelser: Sundhedsloven Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale (BEK977) Beredskabsloven Epidemiloven Lægemiddelloven Vejledninger og rapporter fra Sundhedsstyrelsen Yderligere vejleder Sundhedsstyrelsen (SST) i Håndbog om sundhedsberedskab en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning (2007) samt Styrket akutberedskab planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen (2007) med anbefalinger og krav med henblik på at tilvejebringe et grundlag for sundhedsberedskabsplanlægning. Som BEK 977 definerer SST ligeledes sundhedsberedskabet som sundhedsvæsenets evne til at udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet m.v. udover det daglige beredskab ved større ulykker og hændelser. Organisatorisk inddeler SST det samlede sundhedsberedskab ind i tre overordnede delelementer: 1 Se bilag 8.1for uddybning af lovgivning og bekendtgørelse. 8

9 Sygehusberedskabet, herunder den præhospitale indsats Beredskabet i den primære sundhedstjeneste Lægemiddelberedskabet Sygehusberedskabet er i Region Nordjylland beskrevet i beredskabsplaner for hvert af de fire sygehuse i regionen. Den præhospitale indsats er den indsats, der foregår uden for sygehusene, fra en person bliver ramt af sygdom eller kommer til skade og til vedkommende er færdigbehandlet eller modtages på et sygehus. Beredskabet i den primære sundhedstjeneste omfatter planlægningen og inddragelse af praksisområdet, herunder praktiserende læger, speciallæger, psykologer, fysioterapeuter m.v. I Region Nordjylland. Dette beredskab planlægges blandt andet med henblik på massevaccinationer og ekstraordinære udskrivninger fra sygehusene. Lægemiddelberedskabet består af flere dele. Herunder planlægning af lagre med lægemidler og medicinsk udstyr til større hændelser. Regionerne har i samspil med kommunerne det planlægningsmæssige og operative driftsansvar. Helt konkret har kommuner og regioner fælles ansvar i forhold til planlægning og drift af den primære sundhedstjeneste i en beredskabssituation. Regionen har den koordinerende rolle ved dette planlægningsarbejde. Der ud over har regionerne planlægnings- og driftsansvar for sygehusberedskabet, inklusiv det præhospitale beredskab samt lægemiddelberedskabet i tilfælde af større hændelser, hvor der er behov for at udvide og omstille det daglige beredskab. Anbefalinger/krav SST har udarbejdet rapporten Håndbog om sundhedsberedskab, der blandt andet tjener det formål at opstille anbefalinger og krav til regionerne i arbejdet med at udforme en sundhedsberedskabsplan. I det nedenstående vil enkelte af disse anbefalinger blive fremhævet. Beredskabsplanlægningen bør tage udgangspunkt i regionens daglige beredskab og afspejle de almindelige principper for beredskabsplanlægning. SST fremhæver, at den som løser opgaverne til dagligt, også bør være den, der tilsvarende løser opgaverne i en beredskabssituation. Planen skal indeholde planlægning inden for det præhospitale område, sygehusene og den del af den primære sundhedstjeneste, som regionen er ansvarlig for. Desuden skal planen inddrage lægemiddelberedskabet, beredskabet ved CBRN-hændelser 2 samt det kriseterapeutiske beredskab. Sundhedsberedskabsplanen bør koordineres med tilstødende region. Desuden bør regionens plan koordineres med de kommunale planer. 2 CBRN-hændelser er hændelser med kemikalier (C), biologiske (B), radiologiske (R) eller nukleart (N) materiale. Se endvidere afsnit

10 Planlægningen af regionens sundhedsberedskab skal inddrage og koordinere med politi, det kommunale redningsberedskab, det statslige beredskab, totalforsvarsregionen samt ambulancetjenesten. Klare og entydig aftaler om aktivering af regionens sundhedsberedskabsplan bør foreligge i planen. Denne aktivering fordrer især, at der døgnet rundt hurtigt kan etableres beslutningskompetencer. Derfor bør alarmeringsveje og kommunikation være klart beskrevet og kendt af de involverede parter i beredskabsarbejdet. Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) bør være regionens eneste indgang til sundhedsberedskabet. AMK bør således lede sundhedsberedskabets indsats i regionen med ansvar overfor regionens sundhedsforvaltning og politiske ledelse. Etableringen af et kriseterapeutisk beredskab skal ligeledes indgå i planen. Herunder udpegning af lokaliteter, der kunne være velegnede som psykosociale støttecentre. Der bør ligeledes træffes aftaler med kommunerne vedrørende samarbejdet mellem regionens og kommunens kriseterapeuter. Det kriseterapeutiske beredskab bør kunne aktiveres samtidig med det øvrige sundhedsberedskab via AMK, men også selvstændigt. Desuden har regionen ansvar for etablering af kurser og uddannelser samt afholdelse af øvelser. Regionen skal kunne stille relevante personer til rådighed for politikredsens lokale beredskabsstab i konkrete situationer, hvor dette vurderes nødvendigt. SSTs Anbefalinger for det præhospitale område: Al præhospital indsats dokumenteres i en fælles og landsdækkende præhospital journal Al henvendelse til sygehusvæsenet bør være visiteret Oprettelse af et landsdækkende telefonnummer til visitationsordning under almen praksis Etablering af konkret sammenhæng og samarbejde mellem alarmcentral, vagtcentral, præhospital indsatsordninger, almen praksis, de fælles akutmodtagelser og regionens AMK om disponering, visitation og fordeling af patientkategorier Hvor særlige behov som store afstande eller lign. gør sig gældende, kan der oprettes nære tilbud, eksempelvis skadeklinikker, til behandling af patienter med mindre og ukomplicerede skader Fælles disponeringsvejledning for den præhospitale indsats Ensartet landsdækkende sundhedsfaglig opkvalificering af alarmcentralernes personale, med fordel via AMK. Afklaring af sundhedsfaglige opgaver på alarmcentralerne m.h.p. fastlæggelse af det formelle ansvar i sundhedsfagligt regi Personale, der involveres i den præhospitale indsats modtager målrettet undervisning Formelle uddannelseskrav til læger, sygeplejersker og ambulancebehandlere 10

11 Udvikling af telemedicinske muligheder Helikopterordning FAM og traumecenter Et fælles alarmeringsnummer internt på sygehuset til brug ved akutte, livstruende tilstande. Det akutte beredskab omfatter det præhospitale beredskab og den akutte modtagelse på sygehuset Disse anbefalinger samt lovgivning og bekendtgørelser på området bliver inddraget i regionens planlægning af sundhedsberedskabet. Dette vil blive beskrevet nærmere i sundhedsberedskabsplanen under de respektive afsnit. Sundhedsstyrelsen anbefalinger vedrørende planlægning af sundhedsberedskabet er for Region Nordjylland den røde tråd i regionens udvikling, planlægning og etablering af tiltag i sundhedsberedskabet. Arbejdet med førnævnte foretages både individuelt i regi af regionens planlægningsafdeling samt præhospital, - og beredskabs enhed, i tæt koordinering med øvrige myndigheder, herunder kommuner, politi og beredskaber samt ved deltagelse i nationale og internationale tiltag. En lang række af Sundhedsstyrelsens anbefalinger er allerede implementeret i Region Nordjylland som det fremgår af indeværende sundhedsberedskabsplan. Endvidere fremgår det ligeledes at yderligere anbefalinger allerede er i støbeskeen og blot venter på at blive implementeret. Og endeligt er der en række anbefalinger som Region Nordjylland i de kommende år vil påbegynde implementering af i regionens sundhedsberedskab. 11

12 3 Det præhospitale beredskab Et centralt fokus i Region Nordjyllands strukturplan er en øget indsats for det præhospitale område. Med baggrund i Sundhedsstyrelsens anbefalinger planlægger Region Nordjylland at etablere tre fælles akutmodtagelser på henholdsvis Sygehus Thy-Mors i Thisted, Sygehus Vendsyssel i Hjørring samt Aalborg Sygehus. Et af formålene med etablering af fælles akutmodtagelser er at sikre sammenhængende patientforløb og dermed bedre kvaliteten i behandlingen og patientens oplevelse heraf. Samling af sygehusenes akutbetjening på færre enheder stiller øgede krav til den præhospitale indsats, hvilket regionen imødekommer ved en opgradering af det præhospitale beredskab i form af eksempelvis forbedret lægebilsordning, flere paramedicinerbiler, opkvalificering af ambulancepersonalet (paramedicinere) samt en eventuel etablering af lægehelikopter. 3.1 Delmål og visioner for det præhospitale område Den præhospitale indsats defineres som indsatsen inden ankomst til sygehus overfor akut syge, tilskadekomne og fødende. Den har til formål at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerter og andre symptomer, afkorte det samlede sygdomsforløb, yde omsorg og skabe tryghed. 3 Region Nordjylland vil fortsat arbejde på at udvikle og forbedre det præhospitale beredskab og arbejde hen i mod at være på forkant med udviklingen. Dette inkluderer blandt andet en løbende stillingtagen til, hvorvidt den nuværende pyramidemodel har behov for en revidering mht. opgradering af regionens akutbiler til paramedicinerbiler mv. Endvidere er der behov for at førnævnte præhospitale enheder sammenflettes med regionens nye ambulanceberedskab, der træder i kraft primo Der skal i den forbindelse sikres sammenhæng med regionens sygehusplan. Yderligere har regionen i forbindelse med udbud af ambulancetjenesten, hjemtaget varetagelsen af vagtcentralen. Dette medfører blandt andet et øget fokus på sundhedsfaglig visitation af patienter i alarmeringsfasen. Regionen Nordjylland har følgende delmål i arbejdet med den præhospitale indsats: Der ydes en sammenhængende præhospital indsats af høj kvalitet for borgerne i hele regionen, som medvirker til at skabe tryghed i alle områder. Den rette præhospitale hjælp sendes til den rette patient til rette tid.. Regionens præhospitale indsats baseres på en effektiv udnyttelse af de personalemæssige ressourcer. Den præhospitale indsats medvirker til at skabe sammenhængende akutte patientforløb 3 Jf. Bekendtgørelse nr

13 Etablering af en velfungerende vagtcentral Der sker en fortsat styrkelse af det præhospitale område Regionens delmål for det præhospitale beredskab er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Der vil fortsat blive arbejdet på ovenstående delmål i forskellige sammenhænge, herunder blandt andet integrering af AMK i vagtcentralen med henblik på bedre visitation af patienter og derigennem bedre udnyttelse af sygehusene. Integrering af AMK på vagtcentralen vil styrke det præhospitale beredskab og samtidig være en vigtig hjørnesten i det præhospitale beredskabs samarbejde med regionens sygehuse. Samarbejdet mellem regionens fælles akut modtagelser og det præhospitale beredskab er ligeledes et indsatsområde regionen vil fokusere på med det formål at sikre en præhospital indsats af høj kvalitet til gavn for regionens borgere. Desuden vil sammenkædning mellem amphi og vagtcentralen blive et fokusområde da sammenkædningen heraf vil gøre patientoplysninger endnu mere brugbare for det sundhedsfaglige personale. Endvidere vil det være et nyttigt værktøj i arbejdet med fortsat at sikre og videreudvikle kvaliteten af den præhospitale indsats. Regionen vil udover videreudvikling og kvalitetssikring af nuværende indsatser på det præhospitale område ligeledes undersøge mulighederne for nye indsatser, der kan styrke regionens præhospitale beredskab. Der er blandt andet indledt en dialog med Kystredningstjenesten om muligheden for et formaliseret samarbejde omkring et first responder system primært i regionens kystområder, hvor både befolkningsgrundlaget og ambulanceberedskabet er sparsomt. Den præhospitale kæde viser det handlingsforløb, som finder sted, fra en ulykke eller akut sygdom opstår der alarmeres via og til patienten overdrages til sygehuset. Ulykke eller akut sygdom Vagtcentral Behandling på stedet Modtagelse på hospital Politiets alarmcentral via 112 Ambulance og eventuelt supplerende præhospital enhed Transport til sygehuset 13

14 Den præhospitale indsats i regionen er baseret på kommunikation og samarbejde mellem en række parter på det præhospitale felt. Den akutte patients indgang til sundhedsvæsenet er enten gennem praktiserende læge i dagarbejdstid og vagtlæge uden for de alment praktiserende lægers dagarbejdstid eller alarmcentralen via En ensartet indgang til regionens akutberedskab medvirker til dels at skabe tryghed for regionens borgere dels at sikre en hurtig og korrekt visitation af den akutte patient. Såfremt ulykke eller akut sygdom alarmeres via vil alarmcentralen som udgangspunkt afklare, hvilken hjælp borgeren har brug for. Der ydes eventuel basal førstehjælp af de tilstedeværende. Alarmcentralen kan således igangsætte ambulanceberedskabet eller i mindre alvorlige tilfælde henvise borgeren til egenomsorg, vagtlæge eller egen praktiserende læge. I de tilfælde hvor borgeren har behov for en præhospital indsats, træffer politiets alarmcentral beslutning om, hvilke præhospitale ressourcer, der skal sendes til skadestedet. Denne beslutning træffes ud fra en disponeringsvejledning, der er udarbejdet af politiet og regionens præhospitale leder. Alarmcentralen tager i denne situation elektronisk kontakt til vagtcentralen, der sørger for udsendelse af ambulance og øvrige præhospitale ressourcer. Ambulancemandskabet samt evt. paramediciner eller læge yder behandling på stedet og transporterer patienten til det relevante sygehus. 3.2 Opbygning af det præhospitale beredskab Nærværende plan forholder sig primært til den præhospitale indsats i forhold til de akutte patienter, der ringer 112. Disse patienter udgør en relativ lille del af det samlede antal akutte patienter, idet den altovervejende del varetages af den primære sektor. 3.3 First responders I mange tilfælde kan det være af afgørende betydning for den tilskadekomnes helbredsudsigter, at de tilstedeværende (lægmand) kan yde førstehjælp. Ved første hjælp ved lægmand forstås den indsats, som andre personer end sundhedsfaglige personer kan yde, inden ambulancen når frem til patienten. Førstehjælp ved lægmand består overordnet af 4 hovedpunkter: Overblik over ulykkens/sygdommens type og omfang Tilkald af hjælp Overblik over mulighederne for at hjælpe Iværksættelse af første hjælp Sundhedsfagligt set er det af stor betydning, at der hurtigst muligt påbegyndes førstehjælp. I forhold til personer med hjertestop er det yderligere påkrævet, at der startes 14

15 basal genoplivning med hjertemassage og kunstig åndedræt. Den vigtigste indsats for bedre overlevelsesmulighed er, at der hurtigst muligt gives hjertemassage. Førstehjælp ved lægmand bliver om endnu vigtigere i regionens yderkantområder, hvor ambulancerne eller regionens øvrige præhospitale enheder oftest har lang transporttid til. For at styrke den præhospitale indsatser i disse områder vil regionen undersøge muligheden for etablering af first responders i regionens kystområder, hvor lange transporttider for ambulancer mv. som skrevet er udpræget. First responders er et begreb der i præhospitalsterminologi dækker over personer med signifikante førstehjælpskompetencer, kompetencer til at varetage AED 4 mv., der ankommer til et skadested først og som qua deres kompetencer kan behandle tilskadekomne indtil mere avanceret hjælp ankommer i form af akutbiler, ambulancer og eller paramedicinerbiler. First responders er et fokusområde for sundhedsberedskabs- og præhospitalt udvalg for Region Nordjylland 5. Ligeså ønsker Region Nordjylland at afdække muligheden for anvendelsen af first responders yderligere. Eksempelvis via. samarbejde med Farvandsvæsenets kystredningstjeneste eller andre tilsvarende myndigheder med beredskabs kompetencer. Et sådant formaliseret samarbejde kunne bestå af muligheden for regionens vagtcentral at alarmere personale på redningsstationerne i tilfælde af at en borger oplever hjertestop, åndenød eller lignende. Ovenstående beskriver som udgangspunkt blot én blandt mange mulige modeller regionen har med i sine overvejelser omkring indførelsen af et fintmasket net af first responders i regionens yderkantsområder. 3.4 Alarmering og disponering I forbindelse med alarmering og disponering skal det for det første afklares, hvilken hjælp borgeren har brug for. Alarmcentralen kan henvise til præhospital hjælp (ambulance) eller i mindre alvorlige tilfælde henvise borgeren til egen omsorg, vagtlæge, egen læge eller andet. I tilfælde af, at borgeren har brug for præhospital hjælp, skal der træffes beslutning om, hvilke præhospitale ressourcer der evt. skal sendes til skadestedet udover en ambulance. Nøglen til styring og koordinering af sundhedsvæsenets ressourcer i den præhospitale indsats ligger således i denne fase af det akutte patientforløb. Alarmcentral Det er politiets alarmcentral, som modtager alle opkald er et fælles alarmnummer, som anvendes ved telefonisk alarmering af politi, brand- og redningstjeneste, ambulancevæsenet samt andre særlige myndigheder. 4 Hjertestarter 5 SUPU Nord beskrives yderligere under afsnit

16 Alarmcentralen afgør efter kommunikation med anmelderen, hvilken hjælp der er behov for (præhospital indsats, egen læge, egen omsorg). I de tilfælde, hvor alarmcentralen vurderer, at der er brug for en præhospital indsats vil alarmoperatøren elektronisk videregive oplysninger til vagtcentralen for den præhospitale indsats. Vagtcentralen sørger for udsendelse af ambulance og øvrige præhospitale ressourcer. Alarmcentralens valg af præhospital hjælp sker på baggrund af en disponeringsvejledning. Disponeringsvejledningen fastsætter konkrete kriterier for, hvornår den præhospitale indsats skal aktiveres og hvilken hjælp, der skal sendes. Det er regionen, som fastsætter serviceniveauet for den præhospitale indsats, og det er regionens præhospitale leder, som i samarbejde med politiet udarbejder disponeringsvejledningen. Region Nordjylland dækkes af alarmcentralen i Aalborg. Alarmcentralerne i Danmark er telefonisk kædet sammen via overløb. Såfremt et alarmopkald ikke besvares af den lokale alarmcentral inden 10 sekunder sker der automatisk viderestilling til en anden alarmcentral i landet. Politiets alarmcentraler betjenes af erfarne alarmoperatører, som har fået uddannelse i førstehjælp og basal sygdomslære. Landsdækkende disponeringsvejledning Alarmeringsmæssigt er Danmark i dag dækket af 8 alarmcentraler, der som beskrevet ovenfor er tæt tilknyttet med den funktion, at alarmopkald vil blive viderestillet til en anden alarmcentral, hvis ikke opkaldet er besvaret inden for 10 sekunder. På nuværende tidspunkt anvender den enkelte alarmcentral lokale disponeringsvejledninger i den konkrete disponering af præhospital hjælp, hvilket i forbindelse med overløb kan medvirke til en uens disponering. I Sundhedsstyrelsens rapport for akutområdet fremgår det, at for at opnå samme kvalitet, hensigtsmæssig anvendelse af samtlige præhospitale ressourcer og et godt patientforløb bør der udarbejdes en fælles landsdækkende disponeringsvejledning for ambulancer og øvrige præhospitale ressourcer. Region Nordjylland tilslutter sig, at der skal arbejdes videre med udviklingen af en landsdækkende disponeringsvejledning og vil aktivt bidrage hertil. 3.5 Vagtcentral Vagtcentralen foretager - på baggrund af en melding fra alarmcentralen den tekniske disponering af indsatsen og fastsætter derved, hvilken indsats der skal sendes til en ulykke eller sygdomstilfælde. Det er således vagtcentralen, der disponerer ambulancer og øvrige præhospitale enheder. Vagtcentralen har via GPS overblikket over de præhospitale ressourcer (ambulancer, akutbiler mv.), og det er vagtcentralen som koordinerer og disponerer den præhospitale indsats. I dag vil vagtcentralen ved melding fra alarmcentralen om sygdom eller tilskadekomst disponere nærmeste ledige ambulance. Ambulancetjenestens vagtcentral i Brønderslev dækker hele Region Nordjylland. 16

17 I forbindelse med udbud af regionens ambulancetjeneste har Regionsrådet besluttet at etablere egen vagtcentral nær akutmodtagelsen ved Aalborg Sygehus Syd. På sigt vil regionens vagtcentral blive placeret på ny sygehus matrikel i Aalborg Øst. Regionens varetagelse af vagtcentralen sættes i drift i løbet af 2010, når kontrakt med vinder af udbud af ambulancetjenesten træder i kraft. Den primære opgave for regionens vagtcentral bliver ikke anderledes end ambulancetjenestens nuværende vagtcentral dette vil stadig være disponering af ambulancer og øvrige præhospitale enheder (akut-, paramediciner- og lægebiler). Regionens hjemtagelse af vagtcentralfunktionen ændrer ej heller på alarmeringen via alarm ved alvorlige ulykker eller sygdomstilfælde. Ved opkald til alarm modtager politiets alarmcentral opkaldet og såfremt opkaldet har sundhedsfagligt indhold vil alarmcentralen inddrage den sundhedsfaglige disponent på regionens vagtcentral. Sundhedsfaglig visitation bliver derfor centralt i disponeringen Sundhedsfaglig disponering Når et opkald til alarm har et sundhedsfagligt indhold, vil der stilles videre til en sundhedsfaglig visitator på vagtcentralen. Den sundhedsfaglige visitator vil blive inddraget i samtalen gradvist eller overtage kommunikationen med anmelderen med det samme, afhængigt af situationen. Anmelderen udspørges om tilstanden hos den tilskadekomne og på denne baggrund træffes beslutning om hvilke ressourcer, der skal afsættes til opgaven. Et vigtigt element i vagtcentralfunktionen er telefonisk rådgivning til anmelderen med instrukser om førstehjælp og håndtering af situationen indtil ambulancen er fremme. Den sundhedsfaglige visitator på vagtcentralen får til opgave at sikre optimal anvendelse af de sundhedsfaglige ressourcer i det præhospitale system. En sundhedsfaglig disponering muliggør omdisponering af ambulancer og ændring af ambulancens kørselsform. Eksempelvis vil en kørsel til et brækket ben kunne omdisponeres til et hjertestop, hvis ambulancen er tæt på og vurderes at kunne være hurtigst fremme. På denne måde sikres det, at de mest akutte tilfælde altid får den hurtigste og mest kvalificerede hjælp. I relation til ambulancetjenesten er den primære opgave for den sundhedsfaglige visitation at vælge, hvilken prioritet en opgave skal have (opgaveprioritet A, B eller C), samt at bestemme hvilken type køretøjer, ambulance, paramediciner, lægebil, eller akutbil, der skal sendes til en opgave Sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen Sundhedsstyrelsen har nedsat en national arbejdsgruppe der har til opgave at afklare de sundhedsfaglige opgaver på alarmcentralerne, så det formelle ansvar for kompetencer, disponering, hjælp til ændringer, klagesagsbehandling og tavshedspligt overfor borgeren fastlægges i sundhedsfagligt regi. Arbejdsgruppen henviser til at den stigende kompleksitet og specialisering inden for det præhospitale område samt øgede krav om kendskab til en række forskellige symptomer, diagnoser og særligt kendskab til præhospital kompetence gør 17

18 det hensigtsmæssigt at øge den sundhedsfaglige støtte til alarmcentralerne og borgerne i alarmeringsfasen. Region Nordjylland har deltaget i arbejdsgruppen, der har udarbejdet en rapport som i øjeblikket er i høring hos relevante parter.. Rapporten samt høringssvar vil blive inddraget i Region Nordjyllands fremtidige planlægning. Som beskrevet i ovenstående afsnit, vil Region Nordjylland have sundhedsfaglige disponenter ansat på vagtcentralen. Dette er med til at sikre, at den enkelte patient i højere grad modtager den rette præhospitale behandling og transporteres til det rette endelige behandlingssted første gang Teknisk disponering Disponeringen af ambulancer fra vagtcentralen foregår igennem to led. Det første led er som beskrevet den sundhedsfaglige disponent, som afgør hvad der skal sendes af sted. Det andet led er ambulancetjenestens tekniske disponent, der skal eksekvere beslutningen ved at give besked til ambulancetjenestens mandskab og give melding om destination og hændelse. Ambulanceoperatøren bemander vagtcentralen med 2 ansatte til at varetage denne opgave Nye kørselskategorier for ambulancetjenesten Ambulancekørsler der rekvireres i dag via vil ikke systematisk blive gradueret efter ulykkens alvor og hastegrad. Region Nordjylland har derfor i samarbejde med de øvrige regioner indført begrebet gradueret respons i disponeringen, hvilket betyder at indsatsen i langt højere grad end i dag systematisk målrettes den konkrete skade eller sygdom. På landsplan vil der blive indført et landsdækkende koncept for gradueret respons, således, at der fremover i den præhospitale indsats vil blive sondret mellem forskellige kategorier af kørsler, som i varierende grad stiller krav til kompetence i overvågning og behandling af patienten. Disse kategorier benævnes A, B og C samt D, hvor sidstnævnte er defineret ved liggende transporter, hvor behandling og monitorering ikke er påkrævet. Med etableringen af regionens vagtcentral med sundhedsfaglig visitation vil det i højere grad være muligt at differentiere mellem behovet for arten og hastegraden af den præhospitale indsats. Kørselsformen bestemmes af regionens sundhedsfaglige disponent på vagtcentralen, idet ambulancetjenestens disponeringspersonale udelukkende foretager en teknisk disponering. Kørselskategorierne er udarbejdet i fællesskab med de øvrige regioner, hvorfor de benyttes i samtlige regioner. Nedenfor er kørselskategorierne beskrevet nærmere. Opgavekategori: A Denne kategori er ambulancekørsel med udrykning (blink og horn) og anvendes ved sygdom eller tilskadekomst, der enten er livstruende eller hurtigt kan udvikle sig til en 18

19 livstruende tilstand, f.eks. større traumer, hjertestop eller svære luftvejsproblemer Der benyttes altid kørsel 1 ved denne opgavekategori 6. Opgavekategori B Denne kategori er ambulancekørsel med udrykning (kørsel 1) eller uden udrykning (kørsel 2). Den anvendes ved sygdom eller tilskadekomst, der er alvorlig eller akut, men uden en umiddelbar trussel mod liv og førlighed, f.eks. smertetilstande, opblussen af kendt kronisk sygdom. Valg af kørsel 1 eller 2 afhænger af den konkrete situation og angives af den sundhedsfaglige disponent. Opgavekategori C Opgavekategori C er som hovedregel ambulancekørsel uden udrykning (kørsel 2) og omfatter øvrige ambulanceopgaver såsom: forudbestilte kørsler med behov for observation eller fortsættelse af behandling, overflytninger mellem sygehuse. Der anvendes kørsel 2. Opgavekategori D Kategorien benævnes også kørsel D, og betyder liggende, ikke-behandlingskrævende patientbefordring. Af hensyn til optimering af kørselsformerne A, B og C skal disponering af kørsel D fremover løses af regionens egne ansatte i tæt samarbejde med den sundhedsfaglige visitator og de tekniske disponenter. 3.6 Model for det præhospitale beredskab i Region Nordjylland I Region Nordjylland målsætningerne for den præhospitale indsats forankret gennem et differentieret og kvalificeret præhospitalt beredskab, hvis struktur er bygget op omkring en ambulancetjeneste, akutbiler, paramedicinere og lægebilsordning. Denne konstruktion har fået tilnavnet pyramidemodel, dels ud fra enhedernes numeriske størrelser, samt måden hvorpå enhederne internt samarbejder. 6 Der kan sondres mellem to kørselsformer: kørsel 1 og kørsel 2. Kørsel 1 er udrykning med blink og horn, hvor ambulancen må fravige almindelige færdselsbestemmelser. Kørsel 2 er uden blink og horn, og her skal ambulancen køre efter de almindelige færdselsbestemmelser. 19

20 3.7 Ambulancer Grundstammen i den præhospitale struktur er ambulancetjenesten bestående af et fintmasket net af ambulanceberedskaber dækkende hele regionen. Regionen har på baggrund af regionens udbud af ambulancetjeneste indgået kontrakt med Falck Danmark A/S med forventet ikrafttræden primo 2010 med henblik på, at Falck skal varetage ambulancetjenesten i regionen de næste 4 år frem. Opgaven består i at udføre ambulancekørsel (består af kørselskategorierne A-B-C), levere udstyr og mandskab i henhold til bestemmelserne i lovgivningen 7, samt overholde det af politikerne ønskede serviceniveau i regionen. En ambulance skal altid være bemandet med to personer, hvoraf en person skal have gennemgået uddannelsen til ambulancebehandler eller tilsvarende uddannelse. Begge personer skal have gennemgået uddannelsen til ambulanceassistent. Ambulancebehandleren varetager patientbehandlingen i bårerummet, mens ambulanceassistenten kører ambulancen. 7 BEK

21 Serviceniveau i Region Nordjylland Regionsrådet har besluttet, at ambulancetjenesten opbygges efter en responstidsmodel, der indebærer, at ambulanceleverandøren er forpligtet til at det af regionsrådet valgte serviceniveau. Serviceniveau - Region Nordjylland Kørselstype Kørsel A Kørsel B Kørselstype Kørsel C Responstid 1. Leverandøren skal overholde en gennemsnitlig responstid for hele Region Nordjylland på 9,2 minutter målt pr. kvartal 1. Leverandøren skal overholde en gennemsnitlig responstid for hele Region Nordjylland på 15 minutter målt pr. kvartal. 2. Leverandøren skal sikre at 95 % af kørsler ikke må overstige 30 minutter i responstid målt pr. kvartal. Servicemål 1. I minimum 95 % af alle kørsler målt pr. kvartal skal leverandøren have afhentet patienten senest 120 minutter efter det bestilte tidspunkt for afhentning. 2. I minimum 99 % af alle kørsler målt pr. kvartal skal leverandøren have afhentet patienten senest 240 minutter efter det bestilte tidspunkt for afhentning. Som det fremgår af serviceniveauet beskrevet ovenfor skal ambulanceleverandøren overholde en bestemt gennemsnitsresponstid opgjort pr. kvartal for hver kørselskategori. Responstiden er jf. BEK 977 tiden, der går fra vagtcentralen modtager alarmen fra alarmcentralen, til ambulancen er fremme på stedet. Nedenstående er en grafisk visning af mulige placeringer af ambulanceberedskaber i Region Nordjylland. I en responstidsmodel som regionen har valgt er det entreprenøren, der fastlægger placeringen af ambulanceberedskaber i regionen, således det for entreprenøren er muligt at overholde responstiden. Det skal fremhæves, at selv om Læsø ikke er afbilledet på denne graf, fortsætter ambulanceberedskabet på Læsø uændret. Dagvagt betegner et almindeligt ambulanceberedskab i dagstiden. Aftenvagt betegner et almindeligt ambulanceberedskab i aftentimerne. Døgndækkende vagt betegner et døgndækket ambulanceberedskab døgnet rundt. 21

22 Hirtshals. Skagen. Hjørring. Frederikshavn. Løkken. Sæby. Brønderslev. Dronninglund. Pandrup. Nr. Sundby. Fjerritslev. Hals. Thisted. Aalborg C. Aalborg Øst. V. Vildsund Nykøbing M. Støvring. Hurup. Terndrup. Løgstør. Hadsund. Års. Hobro. 3.8 Akutbiler Region Nordjylland har en lang række geografiske egne, hvor befolkningstætheden er lav og afstande til større bymæssig bebyggelse er stor. Dette bevirker endvidere, at responstiden for ambulancerne til tider har været uhensigtsmæssig lange, hvorfor regionen for at imødekomme denne problemstilling har indsat akutbiler i selv samme egne for at styrke den præhospitale indsats ved at sørge for at sundhedsfagligt personale i regi af akutbiler når ud til en syg eller tilskadekommen inden ambulancen ankommer. Akutbilen er et udrykningskøretøj, bemandet med en enkelt ambulancebehandler, der har tillægskompetencer til at varetage behandling af syge og tilskadekomne patienter på egen hånd. Akutbilen har intet bårerum og kan således ikke varetage patienttransport. Al patienttransport udføres udelukkende af ambulancer. Der afsendes således altid en ambulance samtidig med at der afsendes en akutbil. Der findes aktuelt 5 akutbiler i Region Nordjylland placeret i Brovst, Farsø, Hals, Støvring og Skagen. Anbefaling Som konsekvens af udbud af ambulanceberedskabet, vil fordelingen af ambulanceberedskaber i regionen ændre sig, qua entreprenørens fremtidige dispositioner 22

23 for at overholde den krævede responstid på 9.2 minutter målt pr. kvartal. En ny fordeling af ambulanceberedskaberne har givet regionens præhospitale leder, sammen med ambulanceentreprenør og administration, anledning til at revurdere det samlede præhospitale set-up. Dette med særlig fokus på de præhospitale støttefunktioner: akutbiler og paramedicinerbiler. Det er vurderingen, at det hidtidige set-up med 5 akutbiler ikke er tidssvarende, i forhold til den nye placering af ambulanceberedskaber. Der anbefales dels en konvertering af visse akutbiler til rene ambulanceberedskaber, dels en opgradering af visse akutbiler til paramedicinerberedskaber, samt en ændring i driftstiden for akutbilen i Hals: Akutbilberedskabet i Støvring nedlægges som konsekvens af at entreprenøren i forbindelse med udbudsforretningen placerer et ambulanceberedskab her. Det er vurderingen at Støvring vil være hensigtsmæssigt dækket af dette beredskab. Byen ligger derudover indenfor lægebilen i Aalborgs dækningsområde. Akutbilerne i Brovst og Farsø opgraderes til døgnåbne paramedicinerbiler, med det formål at sikre en hensigtsmæssig præhospital dækning i lokalområdet i såvel Jammerbugt-området som Vesthimmerland. Initiativet vil sikre en samlet præhospital dækning i den sydvestlige del af regionen: Jammerbugt, Vesthimmerland, Thy-Mors Akutbilen i Skagen bør ligeledes ændres til en døgnåben paramedicinerbil Akutbilen i Hals vil fremover være åben kl i hverdagene samt 8-22 i weekenden. I den øvrige tid vil ambulanceberedskabet dække området. Forinden reorganisering af akutbilen, vil konsekvenserne for responstiden for første bil på skadestedet blive belyst. 3.9 Paramedicinerbiler Region Nordjylland har indsat paramedicinerbiler i områder, hvor der ikke længere findes akutmodtagelse af patienter, eller hvor geografien og befolkningsgrundlaget i øvrigt berettiger det. En paramedicinerbil er et udrykningskøretøj uden båreplads, bemandet med en paramediciner og udstyr, der svarer til paramedicinerens kompetencer. Der er indsat døgnbemandede paramedicinerbiler i Thisted, Frederikshavn, Hjørring og Hobro. I Aalborg kører en paramediciner i nattetimerne udenfor lægebilen åbningstider. Ved den anbefalede opgradering af akutbilerne i Brovst og Farsø til paramedicinerbiler vil der være døgnåbne paramedicinerbiler i Brovst og Farsø udover de ovennævnte lokaliteter. Paramedicinere er i stand til at udføre avanceret ambulancebehandling, herunder administrere visse medicinpræperater intravenøst. Paramedicinere anvendes endvidere til at assistere lægen på lægebilen i Aalborg, og bruges også i forbindelse med lange patienttransporter, hvor dårlige patienter skal køres til modtagesygehus, traumecenter eller specialafdeling. Her kan paramedicineren arbejde efter lægelig delegation med mulighed for telemedicinsk rådgivning. 23

24 En paramediciner kan afsendes som supplement til ambulancen, hvis en række kliniske kriterier hos den syge eller tilskadekomne er opfyldt, eksempelvis svær åndenød, kredsløbsproblemer, hjertestop eller bevidstløshed. Paramedicinerens funktion er i modsætning til akutbilerne ikke at nedbringe den tid, der går før ambulancen ankommer (responstiden), men derimod at opkvalificere behandlingen på skadesstedet. I dagtimerne opholder paramedicinerne sig på skade/modtagelserne, mens de venter på at blive kaldt ud til en opgave. Her indgår de delvist i skadestuens arbejde, og tanken er at dette medvirker til at opkvalificere paramedicinerens færdigheder og indsigt udi medicinsk sygdom og behandling. I takt med at et stigende antal ambulancebehandlere videreuddannes til paramedicinere, sker det også at ambulancer bemandes med paramedicinere. I disse tilfælde kan paramedicineren stadig bruge sine kompetencer og færdigheder, idet paramedicineren får udleveret medicinpræperater, der er specielt tilpasset kompetenceniveauet. Med indførelsen af paramedicinerne i regionen er der dermed sket generelt fagligt løft i muligheden for behandling af borgere i Region Nordjylland, som også mærkes hos ambulancetjenesten Lægebilen i Aalborg Lægebilen i Aalborg kører alle dage fra og opererer typisk indenfor Aalborg Kommune. Principielt dækker lægebilen hele Regionen. I situationer med hændelser uden for Aalborg kommune afgør lægen på lægebilen om der skal køres ud til den syge/tilskadekomne. Desuden kører lægebilen uden for Aalborgområdet, når der er behov for at køre rendez vous med en ambulance, der er på vej med en kritisk patient, for at påbegynde behandling hurtigst muligt. Lægebilen er bemandet med en anæstesiologisk speciallæge og en paramediciner. Paramedicinerens rolle er at køre bilen hurtigt og sikkert frem til den syge eller tilskadekomne og dernæst assistere lægen ved behandlingen. Lægebilens funktion er ud over rendez vous kørsler, del at yde en højt kvalificeret hjælp til alvorligt syge og tilskadekomne med avanceret behandling i hjemmet, dels at tjene som sundhedsfaglig reference for ambulancepersonale og paramedicinerbiler i hele regionen. I 2010 planlægges opgradering af lægebilen i Aalborg i form af etablering af døgndækning af lægebilen med anæstesiologisk speciallæge, assisteret af paramediciner. Ved døgndækning af lægebilen i Aalborg opnås en yderligere opgradering af det præhospitale tilbud Indsats på skadestedet Den sundhedsfaglige behandling på skadestedet vil naturligt afhænge af, hvilke ressourcer der sendes til skadestedet. I forbindelse med patientbehandlingen på skadestedet er det vigtigt med særlig fokus på de tidskritiske sygdomsforløb som blodprop i hjertet, blodprop i hjernen og traumepatienter, hvor det er afgørende, at patienten indenfor et kort tidsinterval modtager 24

25 højt specialiseret behandling. Dette imødekommes i regionen ved at optimere visitationen af den rette ressource samt at sikre patienten bringes til det rette sygehus. I dag er det muligt på flere områder at foretage direkte visitation til rette behandlingssted allerede i ambulancen. Det gælder på hjerte-området og ved mistanke om blodprop i hjernen og svært tilskadekomst. Telemedicin på hjerteområdet: I Region Nordjylland anvendes telemedicin i dag til hjertepatienter. Anvendelsen af telemedicin på hjerteområdet indebærer, at ambulancebehandlere via amphi (detaljeret gennemgang heraf nedenfor) kan sende hjertekardiogrammer (EKG) direkte til en hjertespecialist på Aalborg Sygehus. Hjertelægen kan på den baggrund foretage fjerndiagnostik og fjernvisitation af patienten, så patienten kan transporteres direkte til rette behandlingsniveau. Når hjertelæge har stillet diagnose via. telemedicin kan en paramediciner påbegynde medicinsk forbehandling af patienten med henblik på at klargøre patienten til ballonudvidelse inde på sygehuset. Paramedicineren, der gennem sin uddannelse er blevet opkvalificeret til at kunne give denne medicinske behandling, er den eneste behandler foruden lægen, der kan give denne type medicin. Apopleksipatienter I forhold til patienter med blodprop i hjernen er der ligeledes mulighed for at foretage direkte visitation af patienter med apopleksi til et af de to behandlingssteder allerede i ambulancen. Ambulancepersonalet vurderer ud fra lægeligt udarbejdede retningslinier, om der er mistanke om en blodprop i hjernen. Såfremt patienten opfylder en række kriterier vil ambulancepersonalet tage telefonisk kontakt til Trombolysevagten, som beslutter om patienten er kandidat til trombolysebehandling 8. En endelig diagnose kan først stilles, når patienten er skannet AmPHI elektronisk ambulancejournal i Region Nordjylland I Region Nordjylland er lægebilen, alle ambulancer, paramedicinerbiler og akutbiler udstyret med en elektronisk ambulancejournal, kaldet amphi. Hensigten med en ambulancejournal er at dokumentere ambulancetjenestens ydelser i forbindelse med behandling af patienter 9. I journalen indgår kørselsdata (tider for ankomst og afgang), vurdering af patientens tilstand, målinger og behandlingstiltag. Der er også et notefelt, hvor redderen kan knytte bemærkninger til det aktuelle forløb. Den elektroniske ambulancejournal er indrettet således at personalet på sygehusets skademodtagelse løbende kan følge med i ambulancetjenestens kørsler, og dermed kan se hvilke patienter, der er på vej ind. Ved hjælp af et identifikationssystem baseret på CPR-numre, har sygehuspersonalet adgang til kliniske oplysninger og historik om patienten, og kan begynde at forberede modtagelse af patienten allerede inden ankomsten. 8 Denne beslutning træffes ud fra SSTs anbefalinger inden for området. 9 Sundhedsstyrelsens retningslinjer for journalføring. 25

26 Den elektroniske ambulancejournal strukturerer dokumentation af hele det akutte forløb og tilvejebringer hermed et optimeret datagrundlag for forskning, uddannelse og kvalitetssikring. For ambulancetjenesten fungerer amphi som et værktøj til kompetenceudvikling, idet efteruddannelser og vedligeholdelse af reddernes kompetencer kan målrettes individuelt ud fra opgørelser om den enkelte redders foretagne behandlingstiltag, eksempelvis antal hjertestopbehandlinger inden for det sidste år. Lægebilen i Aalborg har også amphi installeret, som er indrettet til at give lægen adgang til sundhedsfaglige data for patienter via regionens patientadministrative system (PAS). Lægebilens amphi-journal er endvidere tilpasset lægens medicinske kompetencer, og der kan efterfølgende udskrives en journal, der kan dokumentere lægens handlinger og observationer på de enkelte opgaver. Eftersom kørselsdata (tider for afgangs og ankomst mv.) registreres i amphis database sammen med de øvrige patientoplysninger, kan amphi også bruges som værktøj for administrationen til løbende at få indblik i kørselsaktiviteten, herunder responstider og mobiliseringstider for ambulancetjenesten. amphi er i dag i sin grundform et færdigudviklet system, men der arbejdes løbende på at udvikle nye funktioner, der kan styrke regionens præhospitale indsats til gavn for både patienter og regionen Indbringning af patienter til regionens sygehuse Ved transport fra skadested til sygehus er det afgørende, at patienten visiteres til det sygehus, der kan tilbyde den rette behandling. Det vil i de fleste tilfælde betyde at akutte patienter bringes til nærmeste sygehus med akutmodtagelse, uanset regionsgrænser, med mindre visiterende læge afgiver anden ordre eller der foreligger en præhospital visitationseller driftsstandard omhandlende aktuelle tilfælde. Det nærmeste sygehus defineres som det, der har forventet korteste køretid. Akut transport til sygehuset vil altid foregå i en ambulance. I tilfælde af, at der er kaldt paramediciner eller læge til skadestedet, kan paramedicineren eller lægen følge med patienten i ambulancen og derved yde behandling til patienten under transporten. Dette kan ske som et rendes-vouz, hvor fx en læge kører ambulancen i møde Modtagelse af patienter på sygehus Det sidste led i den præhospitale kæde er overdragelsen af patienten til sygehuset. Overdragelsen af patienten skal finde sted, så det sikres, at de rette betingelser er til stede for en hurtig, effektiv og kvalificeret diagnostik og behandling af den akutte patient. I forlængelse af Region Nordjyllands sygehusplan vil det akutte beredskab blive organiseret i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger med det formål at sikre og opprioritere kvaliteten i behandlingen af den akutte patient. Der vil blive etableret 26

27 fælles akutmodtagelser, som vil modtage akutte uselekterede patienter, og hvor der vil ske diagnostik og behandling med akut lægelig bistand fra de største akut-specialer døgnet rundt. Region Nordjyllands sygehusplan vil betyde, at visitationen af akutte uselekterede patienter vil være meget entydig, og at der vil ske et væsentligt løft af kvaliteten i modtagelsen af den akutte patient Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) Vagtcentralen vil udover opgavevaretagelse af disponering af ambulancer og øvrige præhospitale enheder ligeledes huse regionens AMK. AMK-funktionen varetager koordinationen af det samlede beredskab for hele regionen i tilfælde af store ulykker eller katastrofer. Ved større hændelser varetager AMK den medicinske ledelse og koordination på tværs af regionen med henblik på at udnytte behandlingsressourcerne optimalt. AMK s opgave er endvidere at visitere patienter til regionens sygehuse i katastrofe situationer. I fremtiden har regionen en vision om, at regionens AMK vil fungere som visitator for alle regionens patienter i det daglige. Dette vil kræve et datasystem, der kan give et overblik over belægningsgraden på de enkelte sygehuse. På denne måde vil man kunne visitere patienten direkte til det relevante sygehus i første omgang og dermed reducere antallet af forflytninger af patienter mellem regionens sygehuse. AMK-funktionen aktiveres først når der er 12 eller flere fysisk tilskadekomne, således under omstændigheder der kan karakteriseres som en større ulykke eller katastrofe. AMK aktiveres ved følgende situationer: Ulykker med mange tilskadekomne / katastrofesituationer Kemisk, biologisk, radiologisk eller nuklear hændelse Efter anmodning fra centrale myndigheder eller andre regioner Andre hændelser, hvor sundhedsvæsenets almindelige beredskab ikke er tilstrækkeligt Vagtcentralen bliver udstyret således at rammerne for AMK-funktion er sikret AmPHI - AMK Regionen har udover etablering af elektronisk ambulancejournal i samtlige præhospitale enheder påbegyndt arbejdet med udvikling af en elektronisk amphi-amk-løsning, der træder i kraft ved større hændelser. En elektronisk amphi-amk-løsning gør det muligt for AMK i større beredskabssituationer at disponere patienter til regionens sygehuse baseret på viden om belastningen på regionens akutmodtagelser, intensivafsnit mv. Således kan der løbende dirigeres ambulancer med patienter hen til sygehuse med ledig kapacitet. Information om belægningsprocenter og behandlingskapacitet på de enkelte sygehuse forventes i fremtiden automatiseret igennem udvikling af en fælles akutlogistik-løsning dækkende alle regionens akutmodtagelser og sygehuse. Dette sker igennem samarbejde mellem regionen og klinikere fra regionens sygehuse. Ved automatisk overførsel af data 27

28 berettende om ressourceudnyttelsen på de enkelte sygehuse i regionen, minimeres unødvendig telefonisk kontakt mellem AMK og sygehusene. Tanken bag amphi-amk er, at KOOL-lægen på skadestedet kan danne sig et totalt overblik over den samlede behandlingsindsats der skal iværksættes. Samtidig giver AMK-systemet overblik over antallet af ventende og afhentede patienter, samt disponerede ambulancers placering og kørselsdestination. Med disse oplysninger gives AMK-lægen et grundlag for at disponere ressourcerne optimalt, og selve ordreafgivelsen lettes, idet AMK-lægen løbende kan ændre kørselsdestinationen for en ambulance med henvisning til en modtagelse med større behandlingskapacitet. Region Nordjylland samarbejder løbende med leverandøren om AMK-løsningen med henblik for forbedringer og integration til øvrige IT-systemer, herunder softwaren i vagtcentralen Interhospitale transporter Babyambulance Transport af kritisk syge børn til og med 120 cm., mellem regionens sygehuse samt transport til øvrige regioners sygehuse foregår i regionens specialindrettede babyambulance, hvor der udover ambulancepersonale ligeledes er ledsagende speciallæge og specialsygeplejerske. Intensivambulance Det primære formål med Region Nordjyllands Intensivambulance er at overflytte svært tilskadekomne patienter og kritisk syge mellem sygehusene i regionen, samt i enkelte tilfælde transport til og fra øvrige regioner efter en konkret disponering fra vagtcentral. En given transport vil være bemandet med speciallæge og specialsygeplejerske samt ambulancepersonale Helikopterordning Som en del af Sundhedsstyrelsens rapport Styrket akutberedskab er der udarbejdet en selvstændig udredning om en landsdækkende helikopterordning i Danmark. På baggrund af denne udredning anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der etableres en lægehelikopterordning, som skal varetages i et tværregionalt landsdækkende samarbejde med disponering af én fast AMK. Placering og disponering af helikopteren afhænger af hvilken funktion, som helikopterberedskabet primært skal løse, dvs. hvilken rolle helikopterberedskabet skal spille set i sammenhæng med regionens landbaserede præhospitale ordninger. Helikopteren skal supplere og integreres med de øvrige præhospitale ordninger. En effektiv udnyttelse af helikopteren er tæt forbundet med, hvordan de øvrige præhospitale ordninger 28

29 er placeret og hvordan de disponeres. På den baggrund bør disponering af helikopterberedskaberne både tilgodese lokale regionale hensyn og sikre koordinering og backup på tværs af regioner. Region Nordjylland afventer nationale tiltag i forhold til udarbejdelse af en landsdækkende helikopterordning. Region Nordjylland har etableret en aftale med Flyvevåbenet i tilfælde, hvor akutte patienter skal hentes på Læsø. Desuden har Region Nordjylland et samarbejde med Flyvevåbenet omkring et hypotermihold. Gennem denne aftale yder Flyvevåbenet assistance til Region Nordjylland i tilfælde, hvor der er behov for akut hjælp i tilfælde af stærk nedkøling af en patient eller i tilfælde, hvor patienter har fået store blodpropper i lungerne Samarbejde med Region Midtjylland (ambulanceberedskaber og vagtcentral) Som følge af regionernes geografiske placering, er der både fra Region Midtjylland og fra Region Nordjylland en stor fælles interesse i et tæt samarbejde omkring ambulancetjenesten i grænseområdet mellem de to regioner. Regionerne arbejder derfor ud fra det princip, at det altid er den nærmeste ambulance, der vil blive disponeret uafhængig af, hvilken region den pågældende ambulance hører til. I forhold til større ulykker og ekstraordinære situationer er regionerne endvidere enige om, at regionerne skal kunne bidrage med gensidig assistance i tilfælde heraf. Det betyder at præhospitale ressourcer kan rekvireres over regionsgrænserne via regionernes AMK. Samtlige fem regioner har indledt dialog med henblik på udarbejdelse af aftale for benyttelse af øvrige regionernes ambulancer og præhospitale enheder til akutte opgaver. Endvidere har Region Nordjylland og Region Midtjylland indledt en bilateral dialog med henblik på udarbejdelse af aftale om ambulancekørsel og brug af præhospitale enheder til akutte opgaver i relation til problemstillinger, der berører de to regioner direkte Samarbejde med primærsektor Et konstruktivt samarbejde med primærsektoren, blandt andet i forhold til lægevagtordningen, er et væsentligt element i forhold til at sikre en præhospital indsats af høj kvalitet i sundhedsvæsenet Praktiserende læger Det er vigtigt med et tæt samarbejde mellem den præhospitale indsats og de praktiserende lægers og vagtlæger. Almen praksis er borgernes primære indgang til sundhedsvæsenet i forbindelse med sygdom af ikke-akut karakter i dagtid. Den praktiserende læge udfører lettere behandlinger og kan ordinere medicin til patienten. I andre tilfælde henviser den praktiserende læge til videre behandling hos speciallæge, fysioterapeut, fodterapeut eller psykolog mv. eller behandling på sygehus. 29

30 Lægevagt Region Nordjyllands Samarbejdsudvalg for almen læger har i foråret 2008 nedsat en arbejdsgruppe, der havde til opgave at komme med et forslag til en revision af vagtlægeordningen i Region Nordjylland. Baggrunden herfor var de forskellige udfordringer, der tegner sig for den fremtidige drift. Der er blandt andet sket en række ændringer i varetagelsen af den akutte patientmodtagelse, der medfører et øget fokus på visitation og visitationsprocessen, hvor det primære mål er at den akutte patient visiteres til det rette behandlingsniveau allerede ved den første kontakt med sundhedsvæsenet. Dette fordrer et tættere samarbejde mellem praktiserende læger, lægevagten samt regionens præhospitale set-up. Samarbejdet og den gensidige erfaringsudveksling vil i de kommende år blive forstærket. Arbejdsgruppens rapport opstiller en række anbefalinger for det fremtidige samarbejde mellem lægevagten og akutberedskabet i sekundær sektor. En af anbefalingerne er, at implementering af ny organisering af lægevagten skal ske i et tæt samspil med den øvrige akut-struktur i regionen, således at der skabes et godt og sammenhængende servicetilbud for borgeren. Ved at skabe en sammenhæng mellem lægevagten og akutberedskabet vil det give mulighed for, at lægevagten kan disponere over dele af akutberedskabet, det kunne f.eks. være at rekvirere en paramediciner. Dette kan være med til yderligere at sikre den rette ressource disponeres samt at patienten bringes det rette sygehus. Det bør nærmere afklares og beskrives under hvilke omstændigheder lægevagten eventuelt skal have mulighed for at disponere over præhospitale ressourcer med henblik på at sikre, at den sundhedsfaglige disponent på vagtcentralen ikke kommer til at blive forbigået, som følge af en eventuel disponering via vagtlægen. Der vil i de kommende år blive arbejdet imod en implementering af arbejdsgruppens anbefalinger i det omfang regionens politiske niveau anbefaler dette. 30

31 4 Risiko- og sårbarhedsanalyse for Region Nordjylland En rettidig og helhedsorienteret beredskabsplanlægning nødvendiggør, at der skabes et overblik, dels over hvilke kritiske funktioner der skal opretholdes i forbindelser med større ulykker og katastrofer, dels over hvilke trusler, risici og sårbarheder der forekommer i relation til de kritiske funktioner. SUPU Nord nedsatte derfor en arbejdsgruppe i 2008 til at udarbejde en risiko- og sårbarhedsanalyse over regionens sundhedsberedskabs evne til at omstille og udvide sig ved større hændelser. Beredskabsstyrelsen, under Forsvarsministeriet, har til dette formål udviklet en metode til systematisk risiko- og sårbarhedsanalyse på overordnet niveau den såkaldte ROSmodel. Det overordnede formål med udarbejdelse af risiko- og sårbarhedsanalyser ved hjælp af ROS-modellen er, at tilvejebringe et grundlag for en målrettet og prioriteret beredskabsplanlægning. 4.1 Formål med rapporten Formålet med udarbejdelse af en risiko- og sårbarhedsanalyse med fokus på risici og sårbarheder i forhold til opretholdelse af sundhedsvæsenets kritiske funktioner ved større hændelser er, at sikre muligheden for en fleksibel tilpasning af det daglige beredskab til mulige beredskabssituationer jf. 1 stk. 2 BEK 977. Med henblik på at sikre muligheden for en fleksibel tilpasning af beredskabet, er det nødvendigt at fokusere på forskelligartede beredskabssituationer. Rapportens overordnede formål er at fremstille en klar beskrivelse af risici og sårbarheder i forhold til opretholdelse af kritiske funktioner i sundhedsvæsenet. Den videre hensigt er den, at rapporten herefter kan fungere som et værktøj i forbindelse med videre overordnede prioritering af kommende indsatser på området. Kravene til det specifikke indhold af en regional risiko- og sårbarhedsanalyse fremgår ligeledes af BEK , at den regionale sundhedsberedskabsplan skal udarbejdes med udgangspunkt i blandt andet en lokalt foretaget risiko- og sårbarhedsvurdering. Resultaterne fra ROS rapporten dvs. de scenarier, der skiller sig ud i analysen, vil således være med til at forme et overblik over kommende opgaver inden for sundhedsberedskabet i regionen ROS rapportens konklusioner ROS rapporten fokuserer på seks trusselsscenarier hhv. Afsporing af passagertog, Forurening af drikkevand, Kemikalieudslip i bycentrum, Snestorm, Pandemisk influenza samt IT-nedbrud. Trusselsscenarierne er udvalgt, så alle aspekter af det beredskabsmæssige arbejde er dækket. Samlet set vurderes det, at sundhedsvæsenet i Region Nordjylland er forholdsvis godt rustet til at håndtere en række af disse scenarier for så vidt angår den fysiske kapacitet til håndtering, afhjælpning og reetablering af kritiske funktioner i sundhedsvæsenet. 31

32 En generel vurdering er dog, at der for alle de seks skitserede scenarier er behov for mere planlægning på såvel overordnet som detailniveau med henblik på at sikre koordinering og overblik i en beredskabssituation. Ligeledes vurderes det, at der generelt er et behov for at opprioritere øvelsesaktiviteten på området i særdeleshed øvelser i større skala dels med henblik på at afdække fejl og mangler i beredskabet, dels med henblik på at opnå en større praktisk erfaring med håndtering af større hændelser. Mere specifikt vurderes det, at sundhedsvæsenet, dels vil kunne opretholde kritiske funktioner, dels inden for relativ kort tid vil kunne reetablere daglig drift i relation til de scenarier, der vedrører Afsporing af passagertog, Forurening af drikkevand, Kemikalieudslip i bycentrum samt Snestorm. Gennemgangen af de seks scenarier indikerer dog også, at det nordjyske sundhedsvæsens sårbarhed bør undersøges nærmere for de to resterende scenarier henholdsvis nedbrud af IT-systemer og Pandemisk influenza. IT-nedbrud: Sundhedsvæsenets afhængighed af IT-teknologi i forhold til at kunne opretholde kritiske funktioner, i såvel primær som sekundær sektor, udgør generelt et stort problem i relation til sårbarhed. Et totalt IT-nedbrud vil således reelt gøre det umuligt at opretholde sundhedsvæsenets kritiske funktioner i en kortere eller længere periode alt afhængig af hvor lang tid det vil tage at udbedre nedbruddet i en sådan grad at kritiske funktioner kan reetableres. Tekniske nedbrud af IT-systemer udgør dog kun en del af den samlede sårbarhed i forhold til anvendelse af IT-systemer i sundhedsvæsenet. Der bør således formentlig skelnes mellem mindst to forskellige former for sårbarhed i relation til den generelle anvendelse af IT-systemer i sundhedsvæsenet: Svagheder i form af systemsvagheder, programsvagheder, overordnede tekniske svagheder, dvs. fejl der i et vist omfang kan håndteres via gennemførelse af forebyggende tekniske foranstaltninger. Svagheder som følge af menneskelige fejl, dvs. svagheder der opstår som følge af eksempelvis skødesløs omgang med IT-teknologi og data 10. Svagheder af denne type kan kun vanskeligt forebygges ad teknisk vej, men er snarere et spørgsmål om at der skabes en hensigtsmæssig adfærd blandt personalet i relation til omgang med IT og personfølsomme oplysninger. Sundhedsvæsenets høje grad af sårbarhed i relation til IT er således ikke udelukkende foranlediget af nedbrud i tekniske systemer. Uanset hvad der måtte forårsage et IT-nedbrud vil et samlet nedbrud af IT-systemerne dog gøre det umuligt at opretholde sundhedsvæsenets kritiske funktioner. For at imødegå vidtrækkende konsekvenser af et omfattende IT nedbrud har IT-afdelingen etableret redundans, dvs. dobbelt installationer, for alle kritiske og væsentlige kliniske systemer. Yderligere er der etableret redundans for væsentlige ikke kliniske systemer. På 10 Eksempelvis mistede det engelske Told- og Skattevæsen (HM Revenue and Customs) i 2007 to CD-ROM skiver indeholdende navne, adresser, sygesikringsnumre samt bankoplysninger på 25 mio. borgere i forbindelse med en forsendelse af CD-ROM erne via et internt postsystem. 32

33 netværksområdet er alle linjer mellem sygehusene og den central IT-infrastruktur etableret således at et enkelt udfald ikke vil påvirke sygehusenes tilgængelighed til IT systemerne. Med hensyn til strømforsyning til de maskinstuer, hvorfra de enkelte systemer afvikles, gælder at denne leveres af de sygehuse, hvor maskinstuerne er anbragt. Leveringssikkerheden er således den samme som for sygehusene. IT-afdelingen har yderligere etableret en 24 timers vagtordning. Endeligt er der truffet 24 timers support aftaler med leverandører af maskinel samt kritiske og væsentlige systemer. Der er således døgnberedskab på hele IT infrastrukturen samt alle væsentlige og kritiske IT systemer. Med disse foranstaltninger er der således truffet tilstrækkelige foranstaltninger til imødegåelse af vidtgående og omfattende nedbrud og problemer i IT infrastrukturen, både hvad angår maskinel og programmel. IT afdelingen vurderer løbende om de trufne foranstaltninger er tilstrækkelige og justerer foranstaltninger om fornødent. Pandemisk influenza: I forbindelse med forekomst af pandemisk influenza vil der alt andet lige forekomme en langstrakt belastning af sundhedsvæsenet primært som følge af sygdomsrelateret frafald blandt personale. Denne belastning vil ikke nødvendigvis gøre det umuligt at opretholde sundhedsvæsenets kritiske funktioner, men kan dog muligvis reducere sundhedsvæsenets samlede kapacitet i relation til kritiske funktioner betragteligt. I Sundhedsstyrelsens Håndbog om sundhedsberedskab (2007) estimeres det således, at en pandemisk influenza i Region Nordjylland vil strække sig over ca. 12 uger, og at der når pandemien er på sit højeste i uge 6 og 7 vil være ca. 170 patienter indlagt som følge af denne, hvoraf ca. 22 af disse patienter vil have behov for intensiv behandling. Dette sammenholdt med et forventet betydeligt frafald blandt personalet 11 i en periode vil formentlig bevirke at belastningen af sundhedsvæsenet i forbindelse med en pandemisk influenza muligvis kan blive større end de estimerede tal fra Sundhedsstyrelsen i Håndbog om Sundhedsberedskab umiddelbart indikerer 12. Set i lyset af at påvirkningen af sundhedsvæsenet må forventes at være relativ langvarig og mere omfattende bør det derfor undersøges nærmere hvorvidt de eksisterende foranstaltninger, i relation til at imødekomme behovet for øget behandling og smitteudredning i forbindelse med en influenza pandemi, er tilstrækkelige. I forbindelse med udbruddet af H1N1-influenzaen har Region Nordjylland gjort sig nogle vigtige erfaringer i forhold til planlægning af arbejdet i tilfælde af pandemi. Region Nordjylland har blandt andet valgt at nedsætte en regional pandemigruppe, der har haft til opgave at planlægge og igangsætte arbejdet omkring håndtering af pandemiudbruddet. H1N1-influenzaen har derfor medført at der er opnået erfaringer i relation til massevaccination, ekstraordinær udskrivning og isolationsmuligheder. Desuden er der skabt overblik over mængden af personlige værnemidler, samt udlevering af personlige værnemidler til praktiserende læger. Regionen vil bruge ROS rapportens anbefalinger til det fremtidige planlægningsarbejde af sundhedsberedskabet i Region Nordjylland. 11 Fravær blandt personale kan også skyldes afledte konsekvenser af pandemisk influenza, eksempelvis frafald som følge af barnets 1. sygedag m.v. Det reelle fravær kan således være større end det man umiddelbart skulle forvente ifølge tallene fra Håndbog om sundhedsberedskab. 12 Sundhedsstyrelsen forventer, at højst 25 % af befolkningen vil blive klinisk syge i kortere eller længere tid i forbindelse med pandemien. 33

34 5 Sundhedsberedskabet Sundhedsberedskabet er defineret som sundhedsvæsenets evne til at udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet. Planerne for denne udvidelse og omstilling skal tage udgangspunkt i det daglige beredskab og være en fleksibel tilpasning af det daglige beredskab til den aktuelle situation, Der skal være en glidende overgang fra dagligdag til øget beredskab, således der opnås kontinuitet mellem dagligdagen og beredskabssituationen. Det personale, der løser opgaver til daglig, skal derfor også være det personale, der løser tilsvarende opgaver i en beredskabssituation. 5.1 Mål og visioner Region Nordjylland har ambitioner om fortsat at følge med udviklingen inden for sundhedsberedskabet. Dette vil blandt andet blive sikret ved at arbejde hen imod en samordning af beredskabsplanerne for regionens sygehuse. Desuden vil der være et øget fokus på at udbygge planerne for massevaccination, isoloationsfaciliteter og ekstraordinær udskrivning. I fremtiden vil der ligeledes blive arbejdet på at øge samarbejdet og fælles koordinering af de forskellige beredskaber generelt i Region Nordjylland. 5.2 Koordinering af beredskabet Sundhedsberedskabet er en del af det samlede nationale beredskab. Forpligtelsen af at planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af større hændelser påhviler således alle offentlige myndigheder. Beredskabet opbygges ud fra følgende tre principper: Sektoransvarsprincippet, indebærer at den myndighed eller organisation, der har ansvaret for et område, også har ansvaret ved ekstraordinære hændelser. Som led i sektoransvaret er det de enkelte myndigheders opgave at vurdere de beredskabsmæssige konsekvenser af egne foranstaltninger og at koordinere deres beredskabsplanlægning med andre myndigheder og organisationer. Lighedsprincippet, indebærer at den myndighed eller virksomhed anvender samme organisation i en given ulykkesituation, som den pågældende myndighed eller virksomhed anvender til daglig. Nærhedsprincippet, indebærer at beredskabsopgaverne bør løses så tæt på borgerne som muligt og dermed på det organisatoriske niveau, som er i tættest kontakt med borgerne. Beredskabsarbejdet i Danmark foregår i samspil mellem beredskabsmyndigheder på forskellige niveauer. Beredskabsarbejdet i Region Nordjylland skal derfor blandt andet koordineres med politiets beredskabsplanlægning, redningsberedskabets planlægning og ambulanceberedskabets planlægning. Desuden skal der koordineres internt i regionen med for eksempel AMK og den primære sundhedstjeneste. Yderligere skal forskellige 34

35 myndigheder inddrages i konkrete tilfælde, det være sig blandt andet Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen. Nationalt niveau På centralt niveau har regeringen oprettet National Operativ Stab (NOST), der kan indkaldes ved større hændelser, der skønnes ikke at kunne varetages af det lokale og/eller det regionale beredskab alene. NOST er som udgangspunkt forankret ved Rigspolitiet, Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen, som alle er faste medlemmer af staben. Andre relevante myndigheder kan indkaldes efter behov. NOST har som hovedopgave ansvaret for at varetage koordinationsopgaver i forbindelse med større hændelser og katastrofer, der ikke kan løses inden for de enkelte regioners ressourcer, samt opgaver, der omfatter flere samtidige hændelser i forskellige regioner/landsdele, hvor der således opstår behov for koordinering på nationalt plan. Ved hændelser/katastrofer i udlandet, hvor et større antal danske statsborgere er involveret, kan International Operativ Stab (IOS), som forankres i Udenrigsministeriet nedsættes. Flere myndigheder er faste medlemmer af staben og sundhedssektoren er repræsenteret ved Ministeriet for Sundheds og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen. AMK i Region Hovedstaden bliver ofte indkaldt ad hoc. Øvrige relevante myndigheder kan indkaldes efter behov. Regionalt niveau I Region Nordjylland er der etableret en Beredskabsstab ved Nordjyllands Politi. Staben varetager den koordinerende opgave i forbindelse med større ulykker og katastrofer. Politidirektøren er ansvarlig for den samlede indsats, men hver enkelt myndighed deltager med egen kompetence i overensstemmelse med princippet om sektoransvar. Til støtte for det strategiske og operative niveau i forhold til beredskabsstaben har Region Nordjylland nedsat stabsudvalget i regi af Nordjyllands Politi. Stabsudvalget mødes efter behov på chefniveau med henblik på at drøfte generelle beredskabsmæssige problemstillinger i regionen, herunder sikre gensidig faglig opdatering af netværket. Desuden afholdes der jævnligt øvelsesaktivitet i beredskabsstaben. 5.3 Samarbejdspartnere i Region Nordjylland vedr. regionens sundhedsberedskab Sundhedsberedskabet i Region Nordjylland indbefatter en række aktører og planer, der hver især varetager centrale roller i arbejdet med, at sikre et godt beredskab. Aktørerne er blandt andet (nævnt i vilkårlig rækkefølge): Redningsberedskabet - kommunale redningsberedskab og statslige regionale redningsberedskab. Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer eller ved overhængende fare herfor. Ambulanceberedskabet Er en del af sygehusberedskabet, som er med til at sikre forsat høj kvalitet af det præhospitale område. 35

36 Politi Ved ulykker skal politiet i fornødent omfang sørge for varsling, afspærring, evakuering, bevogtning, efterforskning og andre nødvendige foranstaltninger til opretholdelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed. Efter beredskabslovens 17 er det politiet, der koordinerer den samlede indsats ved større skader. Stabsudvalget har i den forbindelse en rolle. Forsvaret På baggrund af de overordnede bestemmelser i lov om forsvarets formål, opgaver og organisation mv. er der i forsvarets beredskabsplan fastsat nærmere bestemmelser om militær hjælp til civile myndigheder. Sygehusenes beredskabsplaner Sikre der hurtigst muligt kan tilvejebringes tilstrækkelige ressourcer, samt etablere nødvendige beslutningskompetencer i tilfælde af større hændelser. AMK (Akut Medicinsk Koordinationscenter) 13 Varetager den medicinske ledelses og koordinationsfunktion ved større hændelser. Administrationen (Planlægning, Kvalitet og Analyse (PKA) og Præhospital- og Beredskabsenheden (PBE)) Inden for sundhedsberedskabet har PKA det overordnede tilsyn med området og vil være den primære indgang i forbindelse med principielle henvendelser fra andre myndigheder og aktører på området. Planlægningskontoret varetager den endelige sagsbehandling i forhold til oplæg til det politiske niveau. PBE en varetager det daglige planlægnings-, drifts- og økonomiansvar i forhold til sundhedsberedskabet, samt uddannelse af personale, som opererer inden for dette felt. Enheden vil således sekretariatsbetjene planlægningsprocessen vedrørende sundhedsberedskabsplanlægning og vil udrede problemstillinger med henblik på sagsbehandlings- og beslutningsprocesser. Embedslægen Embedslægeinstitutionen er en statslig myndighed, som fagligt og administrativt hører under Sundhedsstyrelsen. Embedslægen har til opgave at give sundhedsmæssig rådgivning til blandt andet regionerne. Regionens epidemikommission Under henvisning til lovbekendtgørelse nr. 640 af 14. juni 2007 Lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme 3 nedsætter hver region en epidemikommission bestående af en politidirektør, embedslæge, dyrlæge, repræsentant for den lokale told- og skatteforvaltning, repræsentant for det regionale sygehusberedskab, repræsentant for Beredskabsstyrelsens regionale beredskabscenter samt tre af regionsrådets medlemmer. Politidirektøren er formand for kommissionen. Kommissionens formål er at træffe beslutninger og foranstaltninger i henhold til lovbekendtgørelse nr. 640 af 14. juni Læs mere under afsnit

37 Sygehusenes beredskabsråd Det tværgående regionale beredskabsråd varetager den regionale koordinerende indsats i relation til sygehusenes beredskabsplaner. Under det tværgående regionale beredskabsråd etableres for hver af regionens sygehusenheder en lokal beredskabsledelse. Den lokale beredskabsplansledelse har til formål at varetage den faktiske udarbejdelse af sygehusenhedernes beredskabsplan. SUPU Nord (Sundhedsberedskabs- og Præhospitalt Udvalg, Region Nordjylland) SUPU Nord er nedsat i henhold til lovgivning, BEK Udvalget er sammensat af repræsentanter fra forvaltningen, Nordjyllands Politi, ambulanceentreprenøren i Region Nordjylland, sygehusledelserne, det statslige redningsberedskab, embedslægeinstitutionen, Kommunekontaktrådet, Chefen for AMK, Chefen for Ortopæd sektoren i regionen samt lederen af sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats i Region Nordjylland. Udvalgets primære opgave er at sikre en hensigtsmæssig koordinering af samarbejdet mellem aktørerne på det sundhedsberedskabsmæssige og præhospitale område, det være sig mellem kommunale, regionale og statslige myndigheder. Udvalgets kompetencer ikke rækker til myndighedsudøvelse. Udvalget har derfor hovedsageligt en rådgivende og vejledende funktion. Udvalget er nedsat i regi af Regionsrådet og udvalgets formandskab refererer således til Regionsrådet. De enkelte repræsentanter i udvalget refererer til de organisationer de respektivt repræsenterer. Sundhedsstyrelsen Styrelsen er på nogle områder den direkte samarbejdspartner, for eksempel i form af deres rådgivende funktion i forbindelse med udarbejdelse af planer. 5.4 Ansvarsområde og organisering i Region Nordjylland Regionens arbejde med sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab er forankret i Præhospital- og beredskabsenheden (PBE en) under ledelse af regionens præhospitale leder. Desuden varetager PBE en indsatsen vedrørende uddannelse af personale der arbejder inden for området. PBE en har således det daglige planlægnings-, drifts- og økonomiansvar. PBE en varetager ligeledes etablering og drift af vagtcentralen, der i øjeblikket er under opførelse og som forventes taget i brug i løbet af Overordnet set har PBE en følgende hovedopgaver: drift af regionens vagtcentral med sundhedsfaglig disponering sikre koordineret planlægning af den præhospitale indsats og sundhedsberedskabet Indsamle og bearbejde data til brug for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab, herunder ambulanceberedskabet udarbejdelse af forslag til retningslinjer vedrørende den samlede præhospitale indsats i samarbejde med politiet, ambulanceberedskabet, sygehusene og 37

38 sundhedsberedskabs- og præhospital udvalg (SUPU nord), herunder udarbejde retningslinjer for den faglige visitation af alarmopkald, der vedrører behov for en præhospital indsats, i samarbejde med politiet føre kontrol med at personalet, der deltager i sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab, herunder ambulancemandskabet, modtager den nødvendige uddannelse og vedligeholdelsesuddannelse, så som at deltage i øvelser samarbejde med politiet i forbindelse med politiets supplerende og vedligeholdende uddannelse af alarmoperatører i førstehjælp og sygdomslære m.v. i samarbejde med politiet fastlægge evt. sundhedsfaglig rådgivning til alarmcentralen, afrapportering af sundhedsfaglige data m.v. sikre fastlæggelse af retningslinjer vedrørende lægelig delegation af behandlingsopgaver til ambulancemandskabet og lægelig ordination af behandling, telemedicin og fjernvisitation af patienttransporter m.m. planlægning og udvikling af AMK (i samarbejde med Anæstesien) udarbejdelse af kravspecifikationer til it-systemer på det præhospitale område (i samarbejde med Anæstesien) udvikling og planlægning af disponering og bestykning af regionens præhospitale køretøjer, herunder lægebilsordning (i samarbejde med Anæstesien) 5.5 Aktivering af sundhedsberedskab og præhospital indsats ved større hændelser Regionens beredskab ved større ulykker og katastrofer er ligeledes en planlægningsopgave for regionen som en del af sundhedsberedskabet. Region Nordjylland vil sikre velfungerende sundhedsfaglig ledelse og koordination ved større hændelser, således, at regionens behandlingsressourcer udnyttes optimalt. Til dette formål har regionen etableret en fælles operativ enhed, der varetager den akutte medicinske koordinationsfunktion (AMK) i tilfælde af større ulykker og katastrofer Akut Medicinsk Koordinationscenter AMK er den funktion i regionens sundhedsvæsen, der er ansvarlig for den samlede ledelse og koordination af sundhedsberedskabet. AMK varetager funktionen med ansvar overfor regionens sundhedsdirektør. AMK er indgangen til regionens samlede sundhedsberedskab for regionens enkelte hospitaler og funktioner og for alle eksterne samarbejdspartnere ved større hændelser. AMK s vigtigste funktion er at lede og koordinere sundhedsvæsenets samlede indsats i en beredskabssituation. Ved større ulykker er det således AMK, der leder og koordinerer den samlede operative indsats i og for sundhedsvæsenet. AMK kommunikerer med KOOL, der er ansvarlig for den sundhedsfaglige ledelse og koordination i indsatsområdet. AMK orienterer regionens sygehuse, evt. andre regioners AMK og eget ledelsessystem. 38

39 Eftersom Thy Mors er dækket af Midt- og Vestjyllands Politi, betyder det at AMK-funktionen ved en større hændelse i Thy-Mors-området, skal samarbejde med Midt- og Vestjyllands Politi omkring indsatsledelsen på skadestedet. Der er mellem de to regioner lavet aftale om generel advisering, hvormed der sker en udveksling af informationer ved AMK-hændelser, og der arbejdes til stadighed på at optimere dette samarbejde og kontaktfladen mellem aktørerne i de to regioner Koordinerende læge (KOOL) Det er nødvendigt, at der er en entydig operationel sundhedsfaglig ansvarsfordeling i en beredskabsmæssig præhospital situation, og at denne er kendt af alle. Den koordinerende læge (KOOL) er den øverste sundhedsfaglige kompetence i indsatsområdet. Alle sundhedsfaglige personer refererer til KOOL inklusiv behandlende læger, sygeplejersker og ambulancemandskabet i indsatsområdet. Desuden har KOOL kommunikationen med regionens AMK med henblik på at sikre koordinering mellem sygehus og skadested. Indtil KOOL ankommer, er det ambulancelederen, der tager den indledende kontakt til AMK. I det øjeblik lægen på lægebilen overgår til KOOL funktion vil lægebilen blive bemandet af en anden læge. Ved større, komplekse og længerevarende katastrofesituationer indgår KOOL som deltager i den tredelte indsatsledelse (ISL 14 Politi, ISL Redningsberedskab og KOOL). Næstankomne kvalificerede læge (fortrinsvis anden KOOL-uddannet læge) varetager funktionen som leder af den direkte patientbehandling (behandlingsplads-leder). KOOL-lægen har løbende kontakt med AMK, som igen har overblik over regionens ressourcer og sygehusenes belægningssituation og derudfra træffe beslutning om, hvor patienterne skal indbringes. KOOL skal have et indgående kendskab til kompetencerne hos personale og ressourcer i det lokale område, samt ledelse og koordination i indsatsområdet. Som udgangspunkt skal KOOL ikke behandle patienter, men koordinerer den medicinske indsats. Kun hvis den koordinerende opgave er løst, må KOOL behandle patienter. Det anbefales, at KOOL har gennemgået en række nationale og internationale kurser for at kunne varetage funktionen optimalt Sundhedsberedskab vedr. CBRN-hændelser Jf. BEK 977 2, stk. 2 skal regionens sundhedsberedskab omfatte indsats i forbindelse med CBRN-hændelser. Region Nordjylland ønsker at kunne varetage en eventuel beredskabssituation som CBRN-hændelser kan medføre på en effektiv og professionel måde. Derfor pågår der i øjeblikket et større planlægningsarbejde omkring indsatsen ved sådanne hændelser. 14 ISL indsatsleder. 15 For yderligere information om KOOL henvises til Beredskabsstyrelsens publikation Retningslinjer for indsatsledelse (januar 2009). 39

40 CBRN-beredskabet er den del af sundhedsberedskabet i Region Nordjylland, der skal begrænse og afhjælpe hændelser med kemikalier (Chemicals), biologiske (Biological) agentia, radiologisk (Radiological) eller nukleart (Nuclear) materiale. Formålet med Region Nordjyllands sundhedsberedskab ved CBRN-hændelser er uanset om hændelsens årsag er ulykke, terror, naturlig epidemi etc. at beskytte borgernes liv og sundhed. Syge eller tilskadekomne ved CBRN-hændelser skal under alle omstændigheder tilses og behandles i sundhedsvæsenet. Jf. Sundhedsstyrelsens håndbog om sundhedsberedskab er de fire områder defineret som nedenstående: C-beredskab: C-beredskabet er det kemiske beredskab vedrørende toksiske industrikemikalier, kemiske kampstoffer og andre (faste, flydende og luftformige) kemiske stoffer, som i den konkrete situation er til umiddelbar fare for omgivelserne. Eksplosive stoffer og brandstiftende kemikalier hører også i Danmark under kemisk beredskab. B-beredskabet: B-beredskabet er det biologiske beredskab og vedrører smitsomme og andre overførbare sygdomme, samt biologiske kampstoffer og våbengjort biologisk materiale, fx bakterier, virus og toksiner. R-beredskabet: R-beredskabet er det det radiologiske beredskab og vedrører ikke-nukleare radioaktive kilder, tilvirket til industriel, forskningsmæssig, medicinsk eller lignede anvendelse. Håndtering af de radiologiske aspekter af såkaldte dirty bombs, dvs. bomber som indeholder både eksplosive stoffer og radioaktivt materiale, indgår også i radiologisk beredskab. N-beredskabet: N-beredskabet er det nukleare beredskab og vedrører nukleare anlæg f.eks. atomkraftværker, forsøgsreaktorer, nukleart drevne skibe og satellitter samt anvendelse af nukleare våben i fredstid. CBRN-hændelser kan forekomme som større ulykker, naturlige epidemier eller være pludseligt opståede uforklarlige sygdomsudbrud og/eller terrorangreb. Hændelser kan medføre umiddelbar sygdom, udsættelse for eller mulig udsættelse af mennesker for stof/agens med deraf følgende risiko for at sygdom opstår. I situationer med uforklarlige sygdomsudbrud som måske kan være forårsaget af kemikalier eller smitsom agens, er der ikke et egentligt skadested og udredningen af sygdomsudbruddet skal indledes i regions regi, sundhedsvæsenet. I situationer, hvor personer klart udviser symptomer på sygdom, håndteres hændelsen primært af sundhedsvæsenet. I situationer, hvor en række personer på et skadested er mistænkt for at være smittede eller eksponerede, men hvor sygdom endnu ikke har manifesteret sig, håndteres hændelsen derimod primært af embedslægen og politiet. 40

41 Region Nordjylland skal planlægge for håndtering af patienter for CBRN-hændelser. I den operative fase ved sådanne hændelser varetages ledelsen af regionens sundhedsmæssige indsats af AMK. Regionen har igangsat arbejde omkring massevaccination, karantæneplaner og isolationsfaciliteter. Disse forventes udarbejdede i løbet af 2009 og Kemiske hændelser I regionens ROS rapport fremgår det, at regionens evne til at opretholde sundhedsvæsenets kritiske funktioner ved et kemikalieudslip i bycentrum afhænger af det kemiske stof, ulykkens placering, årstid, antallet af tilskadekomne m.v. Samlet set vurderes en sådan ulykke dog kun at ville få begrænset betydning for det nordjyske sundhedsvæsen. Den eksisterende fysiske kapacitet i regionen til afhjælpning m.v. vurderes derfor som værende tilstrækkelig. Nogle personer kan være blevet akut syge og have behov for livsreddende eller anden akut hjælp. Andre udsatte personer har på alarmeringstidspunktet måske ingen sygdomstegn, men der kan være risiko, for at sygdom opstår efterfølgende. Der vil derfor være behov for information til de berørte personer på skadestedet, samt eventuelt behov for information til befolkningsgrupper, som har opholdt sig i nærheden af skadestedet. Der kan også være tale om f.eks. en drikkevandsforurening, som pludseligt opdages, eventuelt ved, at vandet i hanerne har en afvigende smag eller farve, - eller ved at personer er blevet syge efter at have indtaget drikkevand. I et sådant tilfælde er der ikke et veldefineret skadested. Forgiftede patienter og personer, der er eksponerede (forurenede) skal kunne modtages på sygehusene. Med henblik på behandling med antidoter så forefindes såvel lokale som centraliserede (Aalborg Sygehus) antidotlagre som regionale (Århus og Købehavn). Principielt skal alle forurenede renses på skadestedet. Men der er etableret renseplads til selvhenvendere på sygehusene. Regionens sygehuse har rensningsprocedurer beskrevet i sygehusenes beredskabsplaner. Endvidere vil regionen gå i dialog med de kommunale og statslige beredskabsmyndigheder om at stille ekstra kapacitet til rådighed såfremt dette er nødvendigt. Rensning af forurenede personer inden ankomst til sygehus er et anliggende for redningsberedskabet, enten det kommunale redningsberedskab eller de statslige beredskabscentre. Det skal tilføjes, at alle ambulancer i Region Nordjylland er udstyret med 4 komplette sæt personlige værnemidler. Embedslægens indsats vil bestå af akut, foreløbig sundhedsmæssig risikovurdering på grundlag af de tilgængelige oplysninger (herunder bl.a. fareidentifikation, 41

42 eksponeringsvurdering, sygelighedsvurdering), formidling af resultatet af vurderingen til relevante myndigheder (indsatsledelsen) samt information til de udsatte i befolkningen, foruden samarbejde med relevante lokale og centrale myndigheder om det videre forløb Biologiske hændelser (smitsomme/overførbare sygdomme) En biologisk hændelse kan være et større eller mindre udbrud af smitsom eller overførbar sygdom. Der kan være tale om alvorlig farlig smitsom sygdom, om biologisk terrorisme, større udbrud af smitsom sygdom i et område, eller en naturlig epidemi, f.eks. influenza. Sundhedsvæsenets mulighed for at opretholde kritiske funktioner vil formentlig blive påvirket i betydelig grad i tilfælde af en verdensomspændende influenza pandemi rammer Danmark. Sundhedsstyrelsen vurderer at en sådan pandemi med stor sandsynlighed vil forekomme indenfor de nærmeste år. Dette viste sig at være tilfældet med H1N1- influenzaen, der udbrød april Patienter med smitsomme sygdomme behandles enten på sygehuse eller i eget hjem via. egen praktiserende læge. Ved forekomst af bestemte smitsomme sygdomme har den behandlende læge pligt til at indberette sygdomstilfældet til Embedslægeinstitutionen og Statens Serum Instituts epidemiologisk afdeling. I bekendtgørelse og vejledning om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme, er anført hvilke sygdomme, der skal anmeldes henholdsvis telefonisk og skriftligt. Ophobninger af de nævnte sygdomme skal altid telefonisk anmeldes til embedslægeinstitutionen, hvilket også gælder ophobninger af uforklarlige sygdomstilfælde, der kan være forårsaget af en biologisk agens. Sundhedsvæsenets kritiske funktioner i Region Nordjylland vil dog formentlig kun kortvarigt være under voldsomt pres, idet sygdommens varighed hos det i øvrigt raske individ normalt er 3-7 dage. Dog vil den samlede belastning af sundhedsvæsenet være betragtelig, idet der må forventes et betydeligt frafald blandt sundhedspersonale i løbet af de ca. 12 uger pandemien forløber over 16. Hvis en behandlende læge mistænker, at et sygdomsudbrud kan være forårsaget af terror, skal lægen kontakte Center for Biosikring og Beredskab ved Statens Serum Institut, som er ekspertfunktion på dette område, og vil kunne foretage trusselsvurdering, samt vejlede og rådgive om eventuelle forholdsregler. Desuden vil lægen kontakte politiet. Embedslægens opgave er smitteopsporing og forebyggelse af yderligere smitte i befolkningen. Forebyggelse kan f.eks. være iværksættelse af hygiejniske foranstaltninger, vaccination eller udlevering af forebyggende medicin til personer, der har været i kontakt med den syge. Regionen arbejder i øjeblikket på planer om massevaccination i et samarbejde med regionens praktiserende læger. Ved konkret udbrud af smitsom sygdom er det væsentligt at afgrænse risikogrupperne. Der kan være tale om kontakter til personer, der allerede er syge, eller personer som på anden vis har været udsat for smitte. Personkredsen der er i risiko udpeges af 16 Sundhedsstyrelsen estimerer i Håndbog om Sundhedsberedskab (2007), at en pandemi vil have en varighed på ca. 12 uger. 42

43 embedslægeinstitutionen. Regionen arbejder på planer for karantænemuligheder samt isolationsfaciliteter. Der foregår et tæt samarbejde mellem embedslægeinstitutionen og det behandlende sundhedsvæsen, samt mellem embedslægeinstitutionen og Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut. Sundhedsstyrelsen kan i en konkret situation beslutte, at bestemte grupper af raske skal vaccineres eller behandles forebyggende, hvis der er mulighed for det. Såfremt det besluttes, at meget store persongrupper skal have forebyggende medicin og/eller vaccination, er embedslægen ansvarlig for koordinationen. Selve vaccinationen udføres af personale i det behandlende sundhedsvæsen. Embedslægeinstitutionen underretter de institutioner, personer eller myndigheder, der i den konkrete situation skal eller bør underrettes. Det kan dreje sig om AMK, sygehuse, praktiserende læger, vagtlæger, ambulancetjenesten, kommuner, børneinstitutioner, skoler, arbejdspladser. I regionens udarbejdede ROS rapport skønnes det, at de eksisterende forberedelser i regionen formentlig er tilstrækkelige, men at det bør undersøges nærmere hvorvidt der i forbindelse med forberedelserne er taget tilstrækkeligt hensyn til den langvarige påvirkning af sundhedsvæsenet som en pandemi vil have. Der er igangsat et arbejde med henblik på at udarbejdet en oversigt over kapacitet i forhold til materialer, logistik og lagre. Dette arbejde er blevet yderligere behandlet som konsekvens af H1N1-influenzaen. Samarbejde med infektionsmedicinere Ved pandemier vil Aalborg Sygehus som regionens største sygehus spille en central rolle i forbindelse med håndteringen heraf i Region Nordjylland. Det fremgår af sygehusberedskabsplan for Aalborg Sygehus, at beredskabsledelsen ved mistanke om forestående pandemi tager kontakt til Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Sygehus, der herefter i samarbejde med Embedslægeinstitutionen vil fungere som lægefaglige eksperter for hele regionen i forbindelse med indsatsen. Der er netop etableret et regionalt beredskabsråd for Region Nordjylland med repræsentanter fra samtlige sygehuse og sektorer i regionen. Hensigten med det regionale beredskabsråd er at sikre ensartethed, sammenhæng og koordinering mellem de enkelte sygehuses beredskabsplaner. Planen er, at beredskabsplanen for Aalborg Sygehus på sigt skal fungere som model for opbygningen af beredskabsplaner på regionens øvrige sygehusenheder, herunder også fungere som model for et formaliseret samarbejde med Infektionsmedicinsk Afdeling og det pågældende sygehus i forbindelse med eksempelvis mistanke om en forestående pandemi. 43

44 5.5.4 Radiologiske og Nukleare hændelser Radiologisk og Nuklear-beredskabet (RN-beredskabet) har til formål at begrænse følgerne af ulykker, der kan medføre udsættelse for stråling fra radioaktive stoffer. RN-beredskabet skal kunne reagere hensigtsmæssigt på mange forskellige situationer, uanset om disse skyldes ulykker eller terrorhandlinger. Sådanne hændelser kan fx være uheld på et atomkraftværk, ulykker med atomdrevne skibe, ulykker i forbindelse med transport af reaktorbrændsel og atomaffald samt terror. Skader ved radiologiske og nukleare hændelser kan resultere i sygdomme og øget risiko for sygdom, forårsaget af den ioniserende stråling. Der skal sondres mellem eksternt bestrålede personer og radioaktivt forurenede, da dette har stor betydning for det personale, der skal i kontakt med den tilskadekomne. Dette medfører forskellige situationer (jf. situationsbeskrivelser nedenfor), der medfører forskellige forholdsregler i den givne situation: Ekstern bestråling: Situationsbeskrivelse: Den tilskadekomne har været udsat for ioniserende stråling fra en intakt radioaktiv kilde uden for kroppen. Den tilskadekomne er ikke radioaktiv. Forholdsregler: der er ingen risiko for personalet personalet skal ikke beskyttes der skal ikke måles for radioaktivitet Radioaktiv forurening (kontaminering): Situationsbeskrivelse: Den tilskadekomne har været i kontakt med radioaktive stoffer i luftform, opløsning, støv eller lignende. Der kan være radioaktivitet på tøj, i hår, på hud og optaget gennem mund, næse og sår. Radioaktiviteten kan spredes. Personalet kan blive bestrålet. Forholdsregler. personalet skal beskyttes der skal måles for radioaktivitet tøj m.m. skal opsamles/isoleres der skal evt. tages prøver Behandling af stråleskadede er altid rettet mod symptomerne. Kun i tilfælde hvor person(er) har været udsat for en stråledosis, der er så høj, at der er risiko for deterministiske skader (stråledosis har med sikkerhed skadet væv akut forløb), er der behov for særlige beredskabsforanstaltninger på hospitalet. De øvrige skader er alle ikkeakutte, og varetages på almindeligvis af hospitalet. De enkelte sygehuse skal have planlagt for aktivering af RN-beredskabet i forbindelse med et større antal patienter med deterministiske skader. Modtagelses- og rensningsprocedurer er svarende til allerede planlagte og anvendte procedurer på 44

45 hospitalerne. Det er dog vigtigt, at rensningen af en radioaktivt forurenet person kontrolleres. Hospitaler der skal kunne modtage radioaktivt forurenede patienter, skal råde over en overflademonitor med alfa- og betaprobe samt en dosishastighedsmåler (mobilt udstyr forefindes på klinisk fysiologisk afdeling på Aalborg Sygehus). Hospitalerne skal råde over samme udstyr som ved modtagelse af kemisk forurenede personer. Der bør dog være indgået lokale aftaler mellem hospital og det stedlige kommunale redningsberedskab med henblik på rensning af forurenede personer, der af den ene eller anden årsag når hospitalet uden at være renset på skadestedet. Ligeledes bør der i samarbejde med Praksissektoren og de praktiserende læger udarbejdes retningslinjer for hvordan personale i almen praksis skal håndtere selvhenvendere i forbindelse med CBRNsituationer. Der arbejdes i øjeblikket på at få udarbejdet en samlet oversigt over beholdning og placering af personlige værnemidler på de enkelte sygehuse i regionen. 5.6 Primærsektorens opgaver i sundhedsberedskabet ved CBRN-hændelser Opgaver i forbindelse med CBRN-hændelser for beredskabet i primærsektoren vil hovedsagelig være at aflaste og støtte sundhedsvæsenet. Desuden er der en vis sandsynlighed for, at især læger i primærsektoren kan komme i direkte kontakt med patienter som har været udsat for CBRN-eksponering (såkaldte selvhenvendere). Både region og kommuner har et planlægningsansvar i forbindelse med primærsektoren i sundhedsberedskabet ved CBRN-hændelser Læger i primærsektoren Læger i primærsektoren kan ligesom andre virksomheder i henhold til beredskabslovens 57 aktiveres i forbindelse med beredskabssituationer. De konkrete opgaver i forbindelse med CBRN-hændelser er bl.a. deltagelse i massevaccination varetage behandling af ekstraordinært udskrevne patienter fra hospitalerne behandle patienter i lokale karantænefaciliteter medvirke til at formindske indlæggelsesbehovet i sygehusvæsenet for andre sygdomme I Region Nordjylland har alle lægepraksiser 5 sæt personlige værnemidler Isolationsfaciliteter på regionens sygehuse Der forefindes et begrænset antal egentlige isolationsstuer på sygehusene i Region Nordjylland. Det indgår i sygehusenes beredskabsplaner, at der skal kunne etableres isolationsstuer eller lignende til et større antal patienter, som enten har eller er under mistanke for at have alment farlige, smitsomme sygdomme. 45

46 Planlægning for forøgelse af den samlede (infektions)medicinske kapacitet, f.eks. ved udpegning af egnede afdelinger, afsnit, et isolationshospital eller inddragelse af andre bygninger. Dette skal jf. SST. s Håndbog ses i sammenhæng med sygehusenes planlægning af den medicinske kapacitet på sygehusene. Der skal kunne ske en tilpasning af kapaciteten set i forhold til hændelsens art. Der skal udarbejdes en vejledning vedrørende hvilke hændelser, der fordrer hvilke krav til isolationsfaciliteterne, og dermed en graduering af de samlede isolationsfaciliteter. Dette arbejde er igangsat og planer er pt. under udarbejdelse. Planerne forventes udarbejdet ultimo Indkvartering af karantæneramte Såfremt der er risiko for, at personer udsat for smitte bliver syge eventuelt efter nogle dage og måske smittefarlige, skal de udsatte holdes samlet og i karantæne. Beslutning om karantæne træffes af Sundhedsstyrelsen eller eventuelt af den regionale epidemikommission. Ved meget udbredt udbrud af smitsom sygdom opgives karantænesætning i eget hjem og der etableres deciderede karantænecentre. Region Nordjylland har indledt et samarbejde med Totalforsvarsregion Nordjylland i relation til anvendelse af militære lokaliteter i forbindelse med indkvartering af karantæneramte. For indeværende er Totalforsvarsregion Nordjylland med udgangspunkt i en liste over bygningsmæssige krav udarbejdet af Region Nordjylland i færd med at undersøge, hvilke militære lokaliteter, der vil kunne anvendes i sådanne situationer. Der planlægges for tre scenarier: Scenarie A: karantæneindkvartering af > < patienter Scenarie B: karantæneindkvartering af > < patienter Scenarie C: karantæneindkvartering af > < patienter Videre er der i denne forbindelse indledt en dialog med Nordjyllands Trafikselskab(NT) om formalisering af NTs rolle i beredskabet, herunder bl.a. transport af karantæneramte fra eksempelvis fly til karantænelokalitet Massevaccination Beslutningen om at vaccinere hele eller dele af befolkningen træffes af Sundheds- og Forebyggelsesministeren. Statens Serum Institut har ansvaret for at fremskaffe nødvendige vacciner og anitoksiner til Danmark, hvorfra vacciner kan udleveres til regioner. I en egentlig beredskabssituation vil forebyggende retningslinjer blive udmeldt af Sundhedsstyrelsen til embedslægeinstitutionen og sundhedsvæsenet. Det påhviler regionerne, med mindre andet er aftalt, at distribuere vacciner inden for regionens grænser. Region Nordjylland har nedsat en arbejdsgruppe bestående af Planlægning, Kvalitet og Analyse-afdelingen, Praksissektoren samt Præhospital- og Beredskabsenheden i Region Nordjylland med henblik på revidering af regionens plan for massevaccination. Arbejdsgruppens formål er bl.a. at få en formaliseret samarbejdet mellem regionen og de praktiserende læger i forbindelse med et eventuelt massevaccinations-scenarium. 46

47 Umiddelbart er planen, at de praktiserende læger varetager den egentlige vaccination af borgerne. Det vil sige, at borgerne henvender sig til egen praktiserende læge og bliver vaccineret. 5.7 Beredskabet i den primære sundhedstjeneste Beredskabet i den primære sundhedstjeneste er beredskabet i den del af sundhedsvæsenet, der ligger uden for sygehusene. Regionens opgaver i relation til sundhedsberedskabet omfatter ligeledes planlægning i forhold til inddragelse af praksissektoren dvs. praktiserende læger, speciallæger, psykologer, fysioterapeuter med videre. Den primære sundhedstjeneste er således forankret i både regionalt og kommunalt regi. Planlægning og koordination af beredskabet i den primære sundhedstjeneste forudsætter derfor samarbejde mellem region og kommuner. Både regioner og kommuner har pligt til at sikre intern koordinering af regioners og kommuners planlægning jf. BEK 977. En af de store opgaver inden for beredskabet i den primære sundhedstjeneste er ekstraordinær udskrivning fra sygehusene. I tilfælde af behov for ekstraordinær udskrivning fra et eller flere sygehuse informeres bopælskommunen tidligst muligt af AMK med henblik på iværksættelse af kommunens plan for modtagelse og visitering af patienter samt en beredskabsmæssig udbygning af hjemmeplejen. AMK bør derfor have en entydig kontaktmulighed til kommunen hele døgnet. Dette planlægningsarbejde i tæt samarbejde med kommunerne vil blive opstartet i 2010 med fokus på at udarbejde konkrete aftaler. Arbejdet forventes udarbejdet i løbet af Ekstraordinær udskrivning I en given situation kan der være behov for hurtigt at skaffe et øget antal sengepladser på sygehuse i regionen. Dette kan foregå ved at benytte militære faciliteter eller alternativt ved at udnytte beredskabet i den primære sundhedstjeneste. Region Nordjylland har, i lighed med arbejdet i relation til indkvartering af karantæneramte, indledt et samarbejde med Totalforsvarsregion Nordjylland om anvendelse af militære lokaliteter i forbindelse med ekstraordinær udskrivning af patienter fra regionens sygehuse. På tilsvarende vis planlægges der i relation til ekstraordinær udskrivning for tre scenarier: Scenarie A: Ekstraordinær udskrivning af > < patienter Scenarie B: Ekstraordinær udskrivning af > < patienter Scenarie C: Ekstraordinær udskrivning af > < patienter Sundhedsberedskabet i den primære sektor kan aktiveres i tilfælde af en større ulykke eller katastrofe, som nødvendiggør ekstraordinær udskrivning af patienter for at frigøre kapacitet på sygehusene. Sundhedsberedskabet i den primære sektor aktiveres af AMK. Når patienter udskrives ekstraordinært, varetages plejeopgaven af den kommunale plejeorganisation, mens lægeligt tilsyn og behandling varetages af patientens egen læge i dagtid og lægevagtordningen udenfor dagtid. 47

48 I forlængelse af H1N1 influenzaen har der været indledende møder med kommunerne i Region Nordjylland. Det er Region Nordjyllands mål, at der kan opstartes et samarbejde med henblik på at tilvejebringe yderligere/supplerende kapacitet i forbindelse med ekstraordinær udskrivning. Regionens forventninger er etablering af døgnbetjente, personuafhængige kontakttelefonnumre, således at der uanset tidspunkt på døgnet kan etableres kontakt til den kommunale plejesektor med henblik på aktivering af beredskabet. Det kan eksempelvis være den vagthavende hjemmesygeplejerske mv. Desuden vil det være hensigtsmæssigt at udarbejde en oversigt for hver kommune over ekstraordinær kommunal plejekapacitet. Region Nordjylland vil opstarte et arbejde med henblik på koordinering af denne indsats. Dette vil ske i en arbejdsgruppe med deltagere fra region og kommuner. Arbejdsgruppen vil blandt andet fokusere på: udskrivningsprocedurer kapaciteter i kommunerne visitationsprocedurer aftaler med praktiserende læger, vagtlægeordningen og privat praktiserende speciallæger transport af ekstraordinært udskrevne patienter AMKs rolle i en beredskabssituation ift. koordination og kommunikation Det bør sikres, at AMK har mulighed for, at aktivere beredskabet i den primære sektor, herunder iværksættelse af på forhånd udpegede undersøgelses-, behandlings-, isolationsog karantænefaciliteter. Hertil bør der være en fast procedure for AMKs aktivering og orientering af kommunerne i forbindelse med ekstraordinær udskrivning til for eksempel eget hjem eller plejehjem. Dette vil ovenstående arbejdsgruppe ligeledes beskæftige sig med. 5.8 Lægemiddelberedskabet og antidot Lægemiddelberedskabet er en del af det samlede sundhedsberedskab. Ved lægemiddelberedskabet forstås et beredskab af lægemidler og medicinsk udstyr til humant brug, som kan imødekomme ændrede krav til forbrug, forsyning og distribution, både i dagligdagen og i tilfælde af ulykker eller større hændelser. Forsyningen af lægemidler og medicinsk udstyr ved beredskabsplanlægningen skal dække både sygehusvæsenet inklusiv den præhospitale indsats samt den primære sundhedstjenestes behov. Det almindelige daglige lægemiddelberedskab skal således kunne øge eller omstille sin kapacitet, i forbindelse med visse større hændelser eller skader, for eksempel større ulykker inklusiv CBRN-hændelser. Medio 2008 tog Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse initiativ til med en engangsbevilling, at udvide et beredskab mod masseforgiftninger ved kemiske udslip og terror. Som følge heraf er der oprettet to speciallagre af antidoter mod hhv. forgiftning med toksisk alkohol, tungmetalforgiftning samt nervegift. Disse to speciallagre er placeret i 48

49 Region Hovedstaden, København og Region Midtjylland, Århus. Desuden er der på alle landets skadestuer/akutmodtagelser sikret lagre med mindst 3 cyanokits. Ifølge Sundhedsstyrelsen er det regionernes ansvar at: Planlægge et lægemiddelberedskab overfor konventionelle hændelser Planlægge et lægemiddelberedskab overfor kemiske hændelser Planlægge et lægemiddelberedskab overfor biologiske hændelser Planlægge et lægemiddelberedskab overfor radionukleare hændelser Sikre at det medicinske udstyr, der kræves for at kunne indgive lægemidler, er til stede i tilstrækkelig mængde Planlægge et antidotberedskab. Det er vurderet, at beredskabet af lægemidler i Region Nordjylland er dækkende i det omfang det er nødvendigt. Der vil medio 2009 blive igangsat et arbejde hos sygehusenes lokale beredskabsråd med henblik på, at skabe et konkret overblik over kapacitet og fordeling af det enkelte sygehus lægemiddelberedskab. Dette forventes afsluttet ultimo En tidligere kapacitetsundersøgelse på Aalborg Sygehus Syd viste at der var kapacitet til behandling af mindst 100 akutte patienter med konventionelle skader. Regionens lægemiddelberedskab, der er placeret på sygehusene, serviceres af Sygehusapoteket, der sørger for indkøb af lægemidler, sikre depoter mv. 5.9 Sygehusberedskabet Set i lyset af skærpede lovgivningsmæssige krav til regionernes sundhedsberedskab, den ændrede sygehusstruktur i Region Nordjylland samt den generelt øgede dynamik og kompleksitet på sundhedsberedskabs-området, har regionen vurderet, at der er behov for at etablere en mere formaliseret regional organisation til varetagelse af arbejdet med sygehusenes beredskabsplaner. Forpligtelsen for sygehusene til at udarbejde en beredskabsplan med henblik på, at kunne håndtere et større antal tilskadekomne i forbindelse en alvorlig hændelse udspringer af sundhedslovens 210 om planlægning af sundhedsberedskabet, hvoraf det fremgår at, Regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal planlægge og gennemføre sådanne foranstaltninger, at der sikres syge og tilskadekomne nødvendig behandling i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. En højere grad af koordinering og systematisering vurderes derfor, dels at kunne skabe en mere entydig sammenhæng mellem de enkelte sygehusenes beredskabsplaner, dels at kunne skabe en forbedret sammenhæng mellem sygehusenes beredskabsplaner og de øvrige dele af sundhedsberedskabet i Region Nordjylland. Behovet for at etablere en mere formaliseret organisation i relation til sygehusenes beredskabsplaner forstærkes af, at Standard om beredskabsplaner i Den Danske 49

50 Kvalitetsmodel fordrer, at arbejdet med sygehusenes beredskabsplaner i højere grad end tidligere systematiseres og dokumenteres. På baggrund af ovenstående har regionen etableret en ny model for arbejdet med sygehusenes beredskabsplaner med henblik på at sikre en mere formaliseret planlægning, koordinering, udvikling og vedligeholdelse af beredskabsplanerne på regionens sygehuse. Vedr. ændret model for arbejdet med sygehusenes beredskabsplaner er der etableret tre nye formaliserede instanser til varetagelse af arbejdet i relation til sygehusenes beredskabsplaner: Et tværgående regionalt beredskabsråd En lokal beredskabsledelse (for hver sygehusenhed i regionen) Et lokalt beredskabsråd (for hver sygehusenhed i regionen) Sygehusenes beredskabsplaner Sygehusenes beredskabsplaner har til hensigt at skabe et beredskabskontinuum, der sikrer, at sygehusenes kapacitet i forbindelse med en større ulykke eller krise gradvist kan udbygges efter en eskalerende plan (grad 0-I-II-III) 17. Sygehusenes beredskabsplaner indeholder videre faste retningslinier for alarmmodtagelse, visitation og registrering af tilskadekomne samt af aktivitetsomfanget i indsatsområder og støttefunktioner, hvor indsatsområderne er karakteriseret ved akutte livs og førlighedsreddende opgaver. Ulykkens karakter (mekanisk, kemisk, radioaktiv, epidemisk, brand) bestemmer, hvilke ressourcer der konkret er behov for at aktivere. Det er imidlertid samme beredskabsplan og samme beredskabsgrader der anvendes uanset ulykkens type. Ledelsen og funktionerne er således altid de samme, men bistået af de for situationen nødvendige og relevante ressourcer og personer. Sygehusenes beredskabsplan udbygges løbende i takt med situationens udvikling og om nødvendigt i takt med det regionale sundhedsberedskab i øvrigt Tværgående Regional beredskabsråd Som regional koordinerende instans i relation til sygehusenes beredskabsplaner etableres et regionalt tværgående beredskabsråd. Det tværgående beredskabsråd har til formål at sikre koordinering og ensartethed, herunder ensartet struktur og opbygning, i sygehusenes beredskabsplaner med henblik på at sikre en ensartet indsats i en beredskabssituation. Det tværgående regionale beredskabsråd har kompetence til at fastsætte overordnede strukturelle retningslinier for udarbejdelsen af sygehusenes beredskabsplaner. 17 Beredskabsgrad 0 (1-3 patienter), beredskabsgrad I (4-12 patienter), beredskabsgrad II-III (> 12 patienter). 50

51 5.9.2 Den lokale beredskabsledelse Under det tværgående regionale beredskabsråd etableres for hver af regionens sygehusenheder (Aalborg Sygehus, Sygehus Himmerland, Sygehus Thy-Mors samt Sygehus Vendsyssel) en lokal beredskabsledelse. Den lokale beredskabsplansledelse har til formål at varetage den faktiske udarbejdelse af sygehusenhedernes beredskabsplan, og er videre ansvarlig for, at beredskabsplanen følger regionalt fastsatte strukturelle retningslinier. Videre at beredskabsledelsen ansvarlig for at beredskabsplanen for den pågældende sygehusenhed løbende opdateres og vedligeholdes. Den lokale beredskabsplansledelse består af to personer og sammensættes på følgende måde: én repræsentant for den pågældende sygehusenhed samt én repræsentant for Anæstesien. Medlemmerne af den lokale beredskabsledelse er, som nævnt, permanente medlemmer af det tværgående regionale beredskabsråd. For Aalborg Sygehusenheds vedkommende består den lokale beredskabsledelsen dog af fire personer: to repræsentanter for Aalborg Sygehus, én repræsentant for Anæstesien samt én repræsentant for Ortopædien. Årsagen til dette er, dels at Aalborg Sygehus, alt andet lige, må formodes at spille en central rolle i forbindelse med større hændelser, dels at det forventes at beredskabsplan for Aalborg Sygehus på sigt kan fungere som model for opbygningen af beredskabsplaner på regionens øvrige sygehusenheder. Den lokale beredskabsledelse har indenfor rammerne af den fastsatte struktur kompetence til at udarbejde beredskabsplanen for den pågældende sygehusenhed, herunder foranledige inddragelse af relevante specialer og fagområder i forbindelse med denne udarbejdelse Det lokale beredskabsråd For hver af regionens sygehusenheder etableres på tilsvarene vis et lokalt beredskabsråd. De lokale beredskabsråd har til formål at varetage konsultative og rådgivende funktioner indenfor for forskellige specialer og fagområder i forbindelse med udarbejdelsen af beredskabsplaner for den givne sygehusenhed. Det lokale beredskabsråd har kompetence til at rådgive den lokale beredskabsledelse i relation til sundhedsfaglige problemstillinger i relation til udarbejdelse af beredskabsplanen for den pågældende sygehusenhed Det kriseterapeutiske beredskab Regionen har en forpligtigelse til bl.a. at planlægge det kriseterapeutiske beredskab og varetage den kriseterapeutiske indsats i samarbejde med andre relevante parter, herunder andre myndigheder. Regionerne er yderligere ansvarlige for at planlægge den videre kriseterapeutiske indsats, med henblik på at kunne udvide og omstille evnen til at yde psykosocial omsorg og støtte samt identificere behandlingsbehov og krisebehandling ved større hændelser. 51

52 Regionerne har således en forpligtigelse til både planlægning for og varetagelse af et kriseterapeutisk beredskab, der kan håndtere såvel små som store traumatiserende hændelser. Håndtering af mindre hændelser vil oftest kunne ske ved en opskalering af det daglige beredskab, mens håndtering af en større hændelse vil ske via en aktivering af AMK og det samlede krise-, og katastrofeberedskab. Dette beredskab vil således kunne betragtes som et kontinuum, der kan skaleres efter den pågældende hændelses omfang og karakter Kriseterapeutiske beredskab Ifølge Sundhedsstyrelsens Håndbog om Sundhedsberedskab 2007 defineres det kriseterapeutiske beredskab som: Sundhedsvæsenets evne til at udvide og omstille sin evne til at yde psykosocial omsorg og støtte, identificere behandlingsbehov og yde krisebehandling ved større ulykker og tilsvarende hændelser uden eller med få fysisk skadede, som kan have psykiske konsekvenser for implicerede, pårørende og tilskuere. Det kriseterapeutiske beredskab er således møntet på mennesker, som direkte eller indirekte har været involveret i større ulykker eller øvrige større hændelser, og spænder fra medmenneskelig omsorg og information til egentlig kriseintervention. Kriseterapeutisk indsats kan foregå såvel på som udenfor sygehus. Sundhedsvæsenet er i det daglige indrettet til at tage hånd om enkelte eller få personer med psykiske eftervirkninger efter direkte eller indirekte involvering i konkrete, voldsomme hændelser. Der vil således være en række situationer, hvor der er behov for at yde en omsorgs eller krisehjælp, der ikke kræver aktivering af det samlede krise- og katastrofeberedskab, hvor bearbejdelsen af den pågældende hændelse således kan håndteres indenfor de daglige ressourcemæssige rammer. Indenfor rammerne af det almindelige beredskab tilbyder Region Nordjylland således kriseterapeutisk hjælp via regionens psykiatriske sygehuse eller via en døgnåben psykiatrisk skadestue. Videre har den enkelte patient mulighed for, via egen læge, at blive henvist til yderligere hjælp i sygehusregi eller henvist til privatpraktiserende psykolog. Visse situationer har dog et sådant omfang, at de ikke kan håndteres indenfor rammerne af det daglige beredskab og derfor nødvendiggør en aktivering af enten det udvidede kriseterapeutiske beredskab, eller det egentlige krise- og katastrofepsykiatriske beredskab. Regionens kriseterapeutiske beredskab træder således i kraft i forbindelse med masseskader, ulykker eller hændelser, hvor behovet for akut psykiatrisk krisehjælp ikke kan dækkes via sundhedsvæsenets almindelige beredskab. Dette sker via Regionens AMK Formålet med en kriseterapeutisk indsats Den kriseterapeutiske indsats har til hensigt at forebygge, at en normal reaktion på en traumatisk hændelse udvikler sig til en sygelig tilstand. 52

53 Den kriseterapeutiske indsats kan deles op i tre stadier: Den akutte fase, den subakutte fase samt den opfølgende indsats. Den beredskabsmæssige indsats er især relateret til den akutte fase samt planlægning af den opfølgende støtte og bearbejdning af den traumatiske hændelse. De tre stadier beskrives nærmere nedenfor. Den akutte fase Den akutte fase omfatter indsatsen på sygehus eller i tilknytning til skadestedet og strækker sig over de første døgn efter den udløsende hændelse. Hovedformålet med denne fase af omsorgs- og krisehjælps indsatsen er at lindre de umiddelbare psykiske akutte belastningsreaktioner samt forebygge udvikling af eventuelle posttraumatiske belastningsreaktioner m.v. Målgruppen for denne indsats er oftest direkte berørte, såsom ofre og deres familier, og de indirekte berørte, herunder eksempelvis tilskuere og rednings- og indsatspersonel. Samtlige berørte af den pågældende hændelse bør registreres. Personale, involveret i indsats, bør have modtaget fælles uddannelse i indsats- og interventionsmetoder og have gennemgået praktisk træning i omgang med mennesker i krise. Dette personale bør ligeledes kontinuerligt modtage faglig opdatering og supervision. Den subakutte fase Indsatsen i den subakutte fase fokuserer på varetagelse af psykologiske, sociale og praktiske konsekvenser af den traumatiske hændelse for de berørte. Varigheden af denne fase kan være op til få uger. Der bør i denne fase etableres tilbud om omsorgs- eller krisehjælp, til såvel somatisk skadede som uskadte berørte og vidner. Indsatsen bør videre omfatte inddragelse af de berørtes sociale netværk. Ligeledes bør der i denne fase henvises til eksisterende behandlingstilbud i den primære sundhedstjeneste. Hos en mindre gruppe af de involverede i hændelsen, kan der opstå efterreaktioner, der kan udvikle sig til behandlingskrævende følger, i form af posttraumatisk belastningsreaktion, depression, angstlidelser m.v. En registrering af berørte personer, der skønnes at kunne få behov for kriseterapeutisk assistance eller psykologisk/psykiatrisk behandling senere hen, er således også i denne fase vigtig. Ligeledes er det vigtigt, at der kontinuerligt gives grundig information om mulige senfølger af en traumatisk hændelse samt mulighederne for behandling heraf. Den opfølgende fase I den opfølgende fase fokuseres på at forebygge og behandle posttraumatiske belastningsreaktioner og andre følgetilstande såsom depression, angstlidelser m.v. Varigheden af denne fase kan variere fra måneder til år. Den opfølgende fase bør planlægges som en naturlig forlængelse af de øvrige faser i den kriseterapeutiske indsats Kriseterapeutisk beredskab i Region Nordjylland Hovedtanken bag kriseterapeutisk beredskab i Region Nordjylland er, at den primære menneskelige omsorg for skadelidte, vidner samt pårørende til skadelidte, er det væsentligste fokus for den akutte indsats. Egentlig krise-intervention vil typisk først 53

54 eventuelt finde sted, når den akutte fase, af den udløsende traumatiske hændelse, er overstået. En væsentlig aktør i håndteringen af kriseterapeutisk beredskab er således den primære sundhedssektor, idet denne varetager en stor del af patientkontakten efter den akutte fase. Konkret opererer Region Nordjylland med et kriseterapeutisk beredskab, der er baseret på en gradvis eskalering af det daglige beredskab. Der opereres i denne forbindelse med tre hovedtyper af beredskab: - Det lokale kriseterapeutiske beredskab - Det udvidede kriseterapeutiske beredskab - Det krise- og katastrofepsykiatriske beredskab Hertil kommer yderligere en funktion i kriseterapeutisk beredskab til varetagelse af understøttende opgaver for andre indsatsinstanser. De fire elementer i kriseterapeutisk beredskab i Region Nordjylland beskrives nærmere nedenfor: Det lokale kriseterapeutiske beredskab Det lokale beredskab defineres som den del af det lokale kriseterapeutiske beredskab, der kan håndteres indenfor rammerne af den normale drift på den lokale sygehusmatrikel. Det lokale beredskab tager udgangspunkt i lokal kriseterapeutisk beredskabs-planlægning på sygehusmatrikler, hvor der er akut-modtagelse. Det påhviler således de lokale ledelser af de respektive akutmodtagelser, at planlægge for et lokalt beredskab. Det lokale kriseterapeutiske beredskab udarbejdes med udgangspunkt i anbefalinger fra centrale sundhedsmyndigheder, og under hensyntagen til særlige lokale forhold. Det lokale beredskab har til hensigt at kunne understøtte patienter og pårørendes krisereaktioner i situationer, der, rent omfangsmæssigt, er begrænsede. Eksempelvis i forbindelse med uventede dødsfald, svære traumer, voldsepisoder, voldtægt m.v. Det udvidede kriseterapeutisk beredskab (fra Aalborg Psykiatriske Sygehus) Det udvidede kriseterapeutiske beredskab træder i funktion, når det lokale behov for omsorgs og krisehjælp overstiger et omfang, der kan håndteres af det daglige beredskab (evt. suppleret med indkaldelse af ekstra lokalt personale). Det udvidede kriseterapeutiske beredskab kan kun aktiveres via anmodning fra regionens AMK. Det krise- og katastrofepsykiatriske beredskab Langt størstedelen af alle hændelser, der fordrer en kriseterapeutisk indsats vil formentlig kunne håndteres indenfor rammerne af det lokale eller udvidede kriseterapeutiske beredskab. Den eksisterende beredskabsplan for det psykiatriske beredskab kalkulerer således med at kunne håndtere ca. 16 personer med behov for kriseterapeutisk bistand. Såfremt antallet af tilskadekomne overstiger 16 personer betragtes hændelsen som en masseskadesituation. I disse tilfælde udløses det krise- og katastrofepsykiatriske beredskab. Det krise- og katastrofepsykiatriske beredskab vil oftest træde i kraft i 54

55 forbindelse med eksempelvis: alvorlige trafikuheld med mange kvæstede og døde, sammenstyrtningsulykker, togulykker, skader på større folkemængder i forbindelse med giftudslip, naturkatastrofer m.v. Det krise- og katastrofepsykiatriske beredskab kan, i lighed med det udvidede omsorgsog kriseberedskab, kun aktiveres via anmodning til regionens AMK. Følgende instanser kan anmode om aktivering af det krise- og katastrofepsykiatriske beredskab: Lokale beredskaber(oftest ansvarlig læge og/eller sygeplejerske på den lokale akut-modtagelse) Koordinerende indsatsleder (Politi) Teknisk indsatsleder (brand) Ambulanceleder KOOL (Koordinerende læge på skadestedet) Vagthavende (Politi) Andre regioners AMK Embedslægeinstitutionen Sundhedsstyrelsen Beredskabet yder bistand af hovedsagelig omsorgsmæssig karakter. Det vil sige at kerneopgaverne primært er medmenneskelig omsorg og samtaler med skadelidte og pårørende mv. Der er i akutfasen ikke tale om et egentligt behandlingsmæssigt tilbud. Personer, der har modtaget bistand i henhold til dette beredskab kan dog i et efterfølgende forløb blive visiteret til relevant behandlingstilbud. Det understøttende kriseterapeutiske beredskab for øvrige indsatsinstanser Det kriseterapeutiske beredskab i Region Nordjylland omfatter en funktion til varetagelse af understøttende opgaver i forhold til øvrige indsatsinstanser. I situationer hvor den traumatiserende hændelse eksempelvis kræver afhøring af et stort antal vidner eller i situationer hvor der gives fremmøde af et stort antal påvirkede pårørende kan pågældende instans, via AMK, fremsætte anmodning om støtte til varetagelse af den akutte omsorg for disse personer. Opfølgende indsats Hovedreglen for den opfølgende indsats er, at det primære ansvar for en opfølgende indsats for skadelidte, vidner, pårørende m.v. påhviler de involveredes egen praktiserende læge. De praktiserende læger har således eksempelvis mulighed for at henvise til yderligere behandling i sygehusregi eller hos privatpraktiserende psykologer, I denne forbindelse bør såvel praktiserende læge som implicerede i øvrigt være opmærksomme på, hvorvidt der eksisterer en firmaordning for den pågældende. Professionelle indsatspersoner, tilknyttet det samlede krise- og katastrofeberedskab, kan dog ligeledes på baggrund af en konkret vurdering, via læge, henvise implicerede til opfølgning på individniveau. Som udgangspunkt bør alle personer, håndteret af det samlede krise- og katastrofeberedskab tilbydes opfølgning på individniveau. I denne forbindelse er det således yderst vigtigt, at individer involveret i den pågældende 55

56 hændelse registreres korrekt og omhyggeligt med henblik på eventuel senere opfølgende indsats. Opfølgning for indsatspersonel Den konkrete omsorgs- og krisehjælpsindsats for indsatspersonel omfatter følgende faggrupper: Politi Brandmænd Reddere Det statslige redningsberedskab Udsendt sygehuspersonel, herunder læge (lægebil) Grundprincippet i den opfølgende indsats for indsatspersonel er, at det fordres, at den enkelte instans, i et vist omfang, har planlagt for håndtering af et opstået behov for omsorgs- og krisehjælp, herunder eksempelvis har etableret mulighed for debriefing. Hvis den pågældende instans ikke har kapacitet til at imødekomme behovet for en opfølgende indsats, kan der fremsættes anmodning til AMK om tilvejebringelse af den fornødne bistand. jf. Bekendtgørelse af 18. maj 2005 om tilskud efter Sygesikringsloven til psykologbehandling for særlig udsatte grupper. 56

57 6 Uddannelse Region Nordjylland har udarbejdet en lang række uddannelsesprogrammer for alt personale i den præhospitale kæde. Dette er i overensstemmelse med kravene i BEK 977, der beskriver, at planen for regionens sundhedsberedskab blandt andet skal beskrive Regionsrådets målsætning for uddannelsesvirksomhed. Nationalt Udvalg for Præhospitale Uddannelser (NUPU) NUPU er nedsat på initiativ fra Danske Regioner. Udvalget skal forestå en koordinering af regionernes indsats, så der sikres en landsdækkende standard blandt ambulancepersonalet, der blandt andet gør det lettere at vurdere kommende meritoverførsler i situationer, hvor ambulancepersonale vælger at søge nye udfordringer på tværs af landsdelene. Udvalget drøfter deslige øvrige spørgsmål, der har betydning for uddannelserne. Region Nordjylland er repræsenteret i NUPU. 6.1 Mål og visioner for indsatsen omkring præhospitale uddannelser i Region Nordjylland Region Nordjylland arbejder for yderligere at øge uddannelse af sundhedsfagligt personale i regionen. Desuden vil man fortsat videreudvikle ambulancepersonalets faglige kompetencer. 6.2 Præhospitale uddannelser I Region Nordjylland afvikles der årligt forskellige uddannelser/kurser indenfor det præhospitale område for at fremme og sikre en kvalificeret indsats præhospitalt af sundhedsfagligt personale. Desuden planlægges og afholdes øvelser med henblik på at fortsætte og udvikle den høje kvalitet inden for området. Planlægning af uddannelserne og udviklingen af disse sker i overensstemmelse med de krav, der stilles til de enkelte regioner om at kunne stille med et uddannet beredskab indenfor området, jf. Bekendtgørelse 977: Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v Regional uddannelse for Koordinerende læge (KOOL) Målgruppe: Læger, der kører/ skal køre som læge på lægebilen i regionen. Læger fra psykiatrien, der skal arbejde som psyk-kool. Læger fra medicinsk afdeling, der skal kunne fungere som Med-KOOL i en CBRN-situation. Formålet med uddannelsen: At øge deltagernes indsigt i og forståelse for de akutte medicinske og katastrofemedicinske problemstillinger, samt de farer og risikomomenter, der findes i Region Nordjylland 57

58 At øge deltagernes kendskab til Region Nordjyllands samlede redningsressourcer, samt sygehusenes kapacitet, muligheder og personaleressourcer At træne deltagernes virksomhed som koordinerende læge på et større skadested At deltagerne kan indgå i regionens katastrofeplanlægning Uddannelsen er af tre dages varighed med teori og afsluttes med en 4. dag i form af en stor fælles øvelsesdag for deltagerne på de tre katastrofemedicinske uddannelsesforløb Krise- & katastrofemedicinskberedskab Målgruppe: personale, der er udpeget til at indgå i krise- & katastrofeberedskabet. Dvs. læger, sygeplejersker, psykologer, sekretærer, præster ansat ved eller med tilknytning til Psykiatrien i Aalborg Formålet med uddannelsen: At øge deltagernes viden om katastrofemedicin, katastrofeberedskab og specifikt om katastrofepsykologi At træne deltagerne fagligt og organisatorisk til at yde katastrofepsykologiskbistand i masseskadesituation At øge deltagernes kendskab til de ressourcer og muligheder, der findes hos myndigheder og andre samarbejdspartnere At træne deltagernes samarbejde i masseskadesituation Uddannelsen er af to dages varighed med teori og afsluttes derefter med en 3. dag i form af en stor fælles øvelsesdag for deltagerne på de tre katastrofemedicinske uddannelsesforløb Kursus i præhospitalberedskab for læger og sygeplejersker (Udrykningshold) Målgruppe: 32 læger og sygeplejersker ansat i henholdsvis anæstesiafdelinger, skademodtagelser og ortopædien ved Sygehus Vendsyssel, Sygehus Thy/Mors og Aalborg Sygehus. Formålet med uddannelsen: At deltagernes viden øges vedr. præhospitalsbehandling, katastrofemedicin og katastrofeberedskab At træne læger og sygeplejersker fagligt og organisatorisk til indsats på skadestedet ved alvorlige ulykker og katastrofer At videreudvikle deltagernes kendskab til de ressourcer og muligheder, der findes hos myndigheder og andre samarbejdspartnere, samt træne samarbejdet på skadestedet At motivere deltagerne til at indgå i planlægning/udvikling af sygehusberedskabet på eget sygehus 58

59 Uddannelsen er af 2 dages varighed med teori, samt afsluttes med en 3. dag i form af en hel øvelsesdag for deltagerne på de tre katastrofemedicinske uddannelsesforløb Fælles katastrofemedicinsk øvelsesdag I regionalt regi afvikles som afslutning på ovenfor nævnte uddannelsesforløb en fælles øvelsesdag for deltagerne. Øvelsesdagen afvikles i tæt samarbejde med Nordjyllands Politi, Beredskabsstyrelsen Nordjylland, Beredskabet Aalborg, Falck og militæret. På øvelsesdagen, der består at forskellige scenarier af varierende sværhedsgrad, får deltagerne fra sundhedsvæsenet rig mulighed for at øve indsatsen sammen med nævnte aktører, for at fremme samarbejdet på tværs ved en katastrofesituation. For at de mange scenarier kan fremstå så realistiske som muligt, indgår ligeledes på øvelsesdagen i alt ca. 150 figuranter Landsdækkende tværfaglig indsatslederuddannelse I 2008/2009 er der på landsplan udviklet og indført en tværfaglig indsatslederuddannelse for politi, Redningsberedskab og sundhedsberedskab (KOOL). Det tværfaglige uddannelsesforløb er fælles for alle og er af tre ugers varighed (1+2 uger i Tinglev). Uddannelsesforløbet afsluttes med en eksamen. For at kunne deltage i uddannelsen skal den enkelte læge opfylde følgende krav: Speciallæge i anæstesiologi Have praktisk præhospital erfaring Som minimum have gennemgået følgende kurser: Regionalt KOOL-kursus, Advanced Trauma Life Support kursus (ATLS) / European Trauma Course (ETC), Advanced Life Support kursus (ALS), CBRN-kursus. Lægen indstilles af Regionens præhospitale leder til at deltage i uddannelsen. I Region Nordjylland vil det kun være lægerne med tjeneste ved lægebilen, der skal deltage i den tværfaglige indsatslederuddannelse Uddannelse af læger med tjeneste ved det Akutte Medicinske Koordinationscenter (AMK) Region Nordjylland arbejder på udvikling af et nyt kursus/uddannelsesforløb for læger, der varetager ledelse af det akutte medicinske koordinationscenter i katastrofesituationer Nødbehandleruddannelse for indsatspersonel Målgruppe: Brandmænd ansat ved de kommunale beredskaber. Brandmænd ansat ved Falck Brandmænd ved Beredskabsstyrelsen i Thisted Formål med uddannelsen: At give kursisterne en grundlæggende viden om arbejdet på et skadested, således at de præhospitale kvaliteter øges hos det operative personale 59

60 Mål: At give deltagerne en grundlæggende viden om de betingelser, der er for samarbejde på et skadested At deltagerne bliver i stand til at udføre nødbehandling med det udstyr, der er i relation til tilskadekomne personer At deltagerne bliver i stand til om nødvendigt at stabilere tilskadekomne på den mest skånsomme måde under hensyntagen til den tilskadekomnes tilstand og behov At deltagerne udtrykker sikkerhed omkring, hvornår nødflytning af fastklemte skal gennemføres med eller uden udstyr Grunduddannelsen er af 2 dages varighed. Afsluttes af en skriftlig prøve & en praktisk prøve. Der kræves årlig vedligehold i eget regi. Vedligehold skal afvikles af godkendt instruktør, der skal godkende at den enkelte har bestået sit vedligehold Repetition 3 for Nødbehandler for indsatspersonel Hvert 3. år skal de uddannede nødbehandlere ind til en fælles uddannelsesdag, hvor nødbehandlerne får et brush up omkring de nyeste tiltag. Der afvikles nogle teoretiske scenarier, omkring forskellige indsatsopgaver. Dagen afsluttes med en praktikprøve, der skal bestås, for at den enkelte bibeholder sin kompetence som nødbehandler. Uddannelsen er kompetencegivende, idet en speciallæge med erfaring indenfor det præhospitale område godkender den enkelte deltagers uddannelsesforløb og underskriver uddannelsesbeviset. Nødbehandlere, der har gennemført uddannelsen og vedligeholdt den, har på den regionale lægelige delegation ret til at virke som nødbehandler på et skadested. En nødbehandler kan kendes på et skadested, idet de på uniformen bærer et specielt mærke Nødbehandling politi Målgruppe: Politipersonalet ansat i Regionen. Formål med kurset: At deltagerne gennem repetition af tidligere indlært teoretisk viden, samt gennemgang af ny viden, er i stand til at omsætte den korrekte nødbehandling af akut syge og tilskadekomne patienter. Kurset er af en halv dags varighed. Undervisningen varetages af en ambulancesupervisor / paramediciner under ansvar af den præhospitale leder. I Region Nordjylland afvikles der årligt forskellige uddannelser/kurser indenfor det præhospitale område for at fremme og sikre en kvalificeret indsats præhospitalt af sundhedsfagligt personale. Desuden planlægges og afholdes øvelser med henblik på at fortsætte og udvikle den høje kvalitet inden for området. 60

61 Uddannelser indenfor ambulancetjenesten I henhold til de i bekendtgørelse 977 beskrevne obligatoriske uddannelser indenfor ambulancetjenesten (ambulanceassistentuddannelsen, ambulancebehandleruddannelsen, Paramedicineruddannelsen) indgår de forskellige sygehuse i regionen i afvikling af hospitalspraktikker. Regionen er forpligtiget til at stille de nødvendige hospitalspraktikpladser til rådighed i forhold til de elever, der har ansættelse ved ambulancetjenesten i regionen. Der er indgået aftale mellem Danske Regioner og Forsvaret om, at forsvarets personale i en vis udstrækning under deres tjenesteforløb kan indgå på samme betingelser som ambulancetjenesten i de civile ambulanceuddannelser. Dette medfører at regionen i en vis udstrækning er forpligtiget til ligeledes at stille de nødvendige hospitalspraktikpladser til rådighed for denne gruppe. 61

62 7 Kvalitet Kvalitet er et centralt område i regionens arbejde, derfor inddrages dette ligeledes i arbejdet omkring sundhedsberedskabet og det præhospitale område, hvor det er muligt. Kvalitetsparametre er under udarbejdelse og det er Region Nordjyllands mål at inddrage disse i regionens fremtidige planlægningsarbejde. 7.1 Akkreditering Region Nordjylland anser kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i det præhospitale beredskab for vigtige elementer, der vil få pålagt en langt større vægt end hidtil. Med ikrafttræden af nye kontrakter for ambulancetjeneste og liggende patienttransport primo 2010, agter regionen at gennemføre kvalitetskontrol af en repræsentativ andel af alle ambulancekørsler for at sikre sammenhæng mellem vagtcentralens disponering, ambulanceleverandørens ydelser og det samlede resultat af indsatsen. Dette sker for at sikre en sammenhæng mellem vagtcentralens disponering, ambulancepersonalets ydelser og det samlede resultat af indsatsen. Regionens leverandører er forpligtet til aktivt og positivt at medvirke til denne kvalitetskontrol. Region Nordjylland deltager aktivt i udarbejdelsen af præhospitale akkrediteringsstandarder. IKAS Den Danske Kvalitetsmodel omhandler ikke direkte det præhospitale område, hvorfor der er behov for et særskilt fokus på dette område i forhold til akkrediteringsstandarder. Region Nordjylland har derfor sammen med de øvrige regioner i regi af IKAS påbegyndt opgaven med udvikling af præhospitale akkrediteringsstandarder. Formålet med opgaven er at udvikle et sæt internationalt godkendte akkrediteringsstandarder på det præhospitale område, initialt med fokus på ambulancefunktionen og det præhospitale område. Det forudsættes, at akkrediteringsstandarderne vedrørende den behandlingskrævende ambulancekørsel skal være klar til implementering i de aktuelle ambulanceorganisationer senest 1. februar De enkelte organisationer har efter de allerede vedtagne principper med vejledning fra IKAS ansvaret for implementering af akkrediteringsstandarderne. For så vidt angår eksterne surveys på ambulanceområdet, vil disse kunne påbegyndes ultimo Organisering af arbejdet Der er etableret en projektorganisation bestående af en styregruppe og to temagrupper, hvor IKAS varetager formandsopgaverne og sekretariatsfunktionen og vil have ansvaret for den metode- og procesmæssige del af arbejdet. Styregruppen består af repræsentanter fra Danske Regioner, primært regionernes præhospitale ledere (6 personer), Sundhedsstyrelsen (3 personer) og IKAS (3 personer). Region Nordjyllands præhospitale leder er medlem af styregruppen. 62

63 Deltagere i projektorganisationen (to temagrupper) har en indgående faglig ekspertise inden for temaerne i de præhospitale arbejdsområder og deres organisering. Region Nordjylland har et medlem i hver temagruppe. Afgrænsning af den i denne sammenhæng relevante del af det præhospitale område Der udarbejdes akkrediteringsstandarder, der sikrer kvaliteten i processen - fra en melding vedrørende en præhospitalindsats modtages i sundhedsvæsenet - til patienten enten er afsluttet eller overdraget til en anden aktør i sundhedsvæsenet Standarderne omhandler alle former for patienttransporter (bil, fly, helikopter, skib), hvor der sker en overvågning eller behandlingsindsats, uanset hvem der udfører behandlingen. Standarderne omhandler al ambulancekørsel (med forskellig hastighed og alvor (benævnt i det udsendte udbudsmateriale som kørsel A-C)), hvilket indbefatter liggende transport, som kræver behandling eller overvågning. Interhospitalstransport, hvor der kan forventes et overvågnings- eller behandlingsbehov, er også omfattet af standarderne. Standarderne skal omhandle alle indsatsformer på skadestedet 18, uanset om den ydes af ambulancepersonale, eller om den ydes af personale (læger og sygeplejersker), der kommer i lægebil eller andet. Desuden udvikles standarder for de tilfælde, hvor patienten afsluttes på stedet. Standarderne beskriver bl.a. krav til - relevante forhold omkring ledelse og kvalitetssikring på det niveau, der kræves for at standarderne kan ISQua-godkendes - udrustning, herunder både transportmidler og behandlingsudstyr (snitfladen til andre eksisterende reguleringssystemer, f.eks. vedr. helikoptere lægges, således at eksisterende systemer ikke dubleres) - behandlingsindsatsen - sikring af at relevant faglig uddannelse er opnået og vedligeholdes for de involverede - patientrettigheder - kommunikation og ansvarsfordeling ved modtagelsen af opdraget og ved overdragelsen af patienten - kommunikation og ansvarsfordeling i relation til andre aktører, herunder også i beredskabssituationer - registrering og dokumentation af relevante data 18 Skadestedet defineres som det sted den sygdomsramte befinder sig 63

64 8 Litteraturliste Region Hovedstaden (2008), Præhospital indsats og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden Region Midtjylland (2008), Sundhedsberedskabs- og præhospital plan Region Nordjylland (2009), Udkast til somatisk sygehusplan for Region Nordjylland Region Nordjylland (2007), Strukturplan for det somatiske sygehusvæsen i Region Nordjylland Sundhedsstyrelsen (2007), Håndbog om sundhedsberedskab en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning Sundhedsstyrelsen (2007) Styrket akutberedskab planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen 64

65 9 Bilag 9.1 Oversigt over lovgivning inden for sundhedsberedskabet Sundhedsloven Jf. sundhedslovens 169 er det Sundheds og Forebyggelsesministeren, der fastsætter nærmere regler om regionsrådets tilrettelæggelse af den præhospitale indsats og ambulancetjeneste, herunder regler for uddannelsen af ambulancemandskabet. Jf. 210 fastslås det, at det er regionsrådet og kommunalbestyrelsen, der skal planlægge og gennemføre sådanne foranstaltninger, at der sikres syge og tilskadekomne nødvendig behandling i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Jf. stk. 4 kan ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætte nærmere regler for regionsrådets og kommunalbestyrelsens planlægning og varetagelse af sundhedsberedskabet, ligesom ministeren i tilfælde af ulykker og katastrofer mv. kan pålægge regionsrådet eller kommunalbestyrelsen at løse en sundhedsberedskabsopgave på en nærmere bestemt måde. Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale (BEK 977) Regionsrådet skal én gang i hver valgperiode udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet, herunder den præhospitale indsats. Med udgangspunkt i det daglige beredskab planlægges der for en udvidelse af beredskabet. Planen skal udarbejdes på baggrund af nationale trusselsvurderinger og en lokalt foretaget risiko- og sårbarhedsvurdering. Desuden skal planen indeholde målsætninger for regionens sundhedsberedskab og præhospitale indsats i forhold til omfang, udvikling og kvalitet Regionsrådet skal koordinere planen med politiets planlægning, tilgrænsende regioners planer, de i regionen beliggende kommuners sundhedsberedskabsplaner, planer for redningsberedskabet samt de stedlige epidemikommissioners planlægning. Forud for vedtagelse af planen skal Regionsrådet indhente en udtalelse fra de i regionen beliggende kommuner samt indhente rådgivning hos Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen. Desuden skal Regionsrådet nedsætte et sundhedsberedskabs- og præhospitalt udvalg, der skal koordinere samarbejdet om sundhedsberedskabet og den samlede præhospitale indsats imellem sygehusvæsenet, ambulanceberedskabet, den primære sundhedstjeneste, de tilgrænsende regioner, kommunerne i regionen, politiet samt de kommunale redningsberedskaber. Udvalget skal (jf. 15 stk. 2) sammensættes af repræsentanter for regionens sundhedsvæsen, ambulanceentreprenør og det statslige regionale redningsberedskab m.fl. Beredskabsloven 65

66 Beredskabslovens kapitel 5 24 stk. 1 slår fast, at hver minister har pligt til at sikre, at der samlet set er gennemført en forsvarlig beredskabsplanlægning inden for vedkommendes område. Denne bestemmelse udgør den overordnede ramme for myndighedernes beredskabsarbejde. Den civile sektors beredskab er betegnelsen for planlægningen for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af ulykker og større hændelser, samt for at kunne yde støtte til forsvaret. Epidemiloven I henhold til epidemilovens 3 skal der i regionerne nedsættes epidemikommissioner. Jf. bekendtgørelsen om planlægning af sundhedsberedskabet mv. skal regionsrådet koordinere sin sundhedsberedskabsplan med blandt andet de statslige epidemikommissioners planlægning. Lægemiddelloven Ved lægemiddelberedskabet forstås et beredskab af lægemidler og medicinsk udstyr til humant brug, som kan imødekomme ændrede krav til forbrug, forsyning og distribution, både i dagligdagen og i tilfælde af ulykker eller større hændelser. Desuden omfatter Lægemiddelberedskabet ligeledes antidotberedskabet (modgifte). Loven omfatter varer, som er bestemt til at tilføres mennesker eller dyr for at forbygge, erkende, lindre, behandle eller helbrede sygdom, sygdomssymptomer og smerter eller for at påvirke legemsfunktioner. Lægemidler anskaffes gennem private apoteker eller hospitalsapoteker. Ved storulykke eller katastrofe m.m. kan behovet for medicin og utensilier stige markant. 9.2 Kommissorium for sundhedsberedskabs- og præhospitalt udvalg i Region Nordjylland (SUPU Nord) Baggrund I efteråret 2006 udsendte Indenrigs- og Sundhedsministeriet en ny bekendtgørelse, som sammentænker planlægning af sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats. Heraf fremgår det, at der i den enkelte region nedsættes et udvalg, hvis primære opgave er at koordinere samarbejdet om sundhedsberedskabet og den samlede præhospitale indsats mellem sygehusvæsenet, ambulanceberedskabet, den primære sundhedstjeneste, de tilgrænsende regioner, kommunerne i regionen, politiet samt redningsberedskabet. Samtidig etableres Region Nordjylland pr. 1. januar 2007, hvormed indsatsen på det sundhedsberedskabsmæssige og præhospitale område skal sammentænkes i regionen som helhed. På denne baggrund nedsættes sundhedsberedskabs- og præhospitalt udvalg i Region Nordjylland. Udvalgets primære opgave er at sikre en hensigtsmæssig koordinering af samarbejdet mellem aktørerne på det sundhedsberedskabsmæssige og præhospitale område, mens udvalgets kompetence ikke rækker til myndighedsudøvelse. 66

67 Lovgivning Af Sundhedslovens kapitel 65 vedr. Planlægning og gennemførelse af sundhedsberedskabet, 210, fremgår det, at Regionsrådet og kommunalbestyrelsen er forpligtet til at planlægge for og gennemføre sådanne foranstaltninger, at der sikres syge og tilskadekomne nødvendig behandling i tilfælde af ulykker og katastrofer. Videre fremgår det, at Indenrigs- og Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for regionsråds og kommunalbestyrelsers planlægning og varetagelse af sundhedsberedskabet. Ligeledes fremgår det af Sundhedslovens kapitel 52, at Indenrigs- og Sundhedsministeren fastsætter de nærmere regler for regionsrådenes tilrettelæggelse af den præhospitale indsats. Disse regler for såvel planlægning og varetagelse af sundhedsberedskabet som tilrettelæggelsen af den præhospitale indsats fremgår af Bekendtgørelse nr. 977 af , Bekendtgørelse omplanlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. Af bekendtgørelsens 15 fremgår det, at Regionsrådet er forpligtet til at nedsætte et sundhedsberedskabs- og præhospitalt udvalg med henblik på, at koordinere samarbejdet om sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats imellem sygehusvæsenet, ambulanceberedskabet, den primære sundhedstjeneste, de tilgrænsende regioner, kommunerne i regionen, politiet samt redningsberedskabet. Udvalget sammensættes af repræsentanter for ovenfor nævnte instanser samt den, af regionsrådet udpegede, leder af sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats. Udvalgets sammensætning i Region Nordjylland Konkret er udvalget i Region Nordjylland sammensat på følgende måde: 3 repræsentanter fra forvaltningen i Region Nordjylland, heraf 1 repræsentant fra praksisområdet 2 repræsentanter fra Nordjyllands Politi 1 repræsentant fra ambulanceentreprenøren i Region Nordjylland (i tilfælde af eventuelt flere ambulanceentreprenører vil hver enkelt entreprenør være repræsenteret med 1 repræsentant) 2 repræsentanter fra sygehusledelserne i Region Nordjylland 1 repræsentant fra det statslige redningsberedskab, Beredskabsstyrelsen Nordjylland 1 repræsentant fra embedslægeinstitutionen i Region Nordjylland 3 repræsentanter fra Kommunekontaktrådet i Region Nordjylland, heraf 2 repræsentanter fra beredskabet og 1 repræsentant fra forvaltningen Chefen for Akut Medicinsk Koordineringscenter (AMK) Chefen for Sektor Ortopædi, Nordjylland Lederen af sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats i Region Nordjylland Herudover er der mulighed for ad hoc deltagelse af relevante fagpersoner, herunder fra Region Midtjylland. 67

68 Udvalgets formandspost varetages af Afdelingschefen for Planlægning, Kvalitet og Analyse, Region Nordjylland. Udvalgtes referencer Udvalget er nedsat i regi af Regionsrådet og udvalgets formandskab refererer således til Regionsrådet. De enkelte repræsentanter i udvalget refererer til de organisationer de respektivt repræsenterer. Den daglige koordinering af udvalgets arbejde varetages af Kontoret for Planlægning, Kvalitet og Analyse i Region Nordjylland. Øvrig koordinering med kommunale, regionale og statslige myndigheder varetages ligeledes af Kontoret for Planlægning, Kvalitet og Analyse i samarbejde med lederen af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab. Udvalgets kompetencer Udvalget har ingen formel beslutningskompetence set i forhold til den konkrete implementering af koordinering af den sundhedsberedskabsmæssige og præhospitale område. Udvalget har således, hovedsageligt, en rådgivende og vejledende funktion, i forhold til regionsrådets, og de repræsenterede organisationers, konkrete koordinering på området. Den formelle beslutningskompetence i relation til konkret implementering af koordination på området tilfalder Regionsrådet. Udvalget er ikke et klageorgan og har dermed ingen kompetence til at behandle klager over eksempelvis alarmcentralen, ambulancetjenesten mv. Eventuelle generelle uhensigtsmæssigheder med relevans for området kan dog drøftes i udvalget. De enkelte medlemmer af udvalget har videre, på eget initiativ, mulighed for, at tage relevante problemstillinger op på udvalgets møder med henblik på videre drøftelse. Udvalgets arbejdsopgaver Udvalget har, jf. BEK nr. 977 af , overordnet til opgave, at koordinere samarbejdet om sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats mellem kommunale, regionale og statslige myndigheder. Det præhospitale beredskab omfatter en række tiltag, herunder traditionel ambulancedrift, anvendelse af akutbiler og forskellige udrykningsordninger med sundhedsfaglig forankring, herunder f.eks. lægebil og varetagelse af specielle former for interhospitale transportordninger. Den præhospitale indsats er tæt forbundet med akut modtagefunktionerne på sygehusene og med AMK (Akut Medicinsk Koordinationscenter). Med de seneste retningslinier er der øget fokus på sammenhængen mellem områderne og etablering af en entydig ansvarsplacering hos de forskellige aktører. Den fremadrettede planlægning af det samlede sundhedsberedskab omfatter ikke blot traditionelle elementer fra det præhospitale område og sygehusområdet, men også afklaring af snitflader og logistik i forhold til aktivering og anvendelse af sundhedsberedskabet i den primære sundhedssektor. Det samlede beredskab tager afsæt 68

69 i en trinvis eskalering af det daglige beredskab indrettet til at håndtere få syge/tilskadekomne til masseskadesituationer. Beredskabet skal ikke blot tage udgangspunkt i traditionelle opgaver i relation til tilskadekomne, men skal også kunne håndtere BCRN (biologiske/kemisk/radiologisk/nukleare) situationer og skal fleksibelt kunne omstilles til den aktuelle risikovurdering. Udvalgets konkrete opgaver omfatter bl.a. koordineringen af samarbejdet indenfor følgende områder: Overordnet koordinering af den sundhedsberedskabsmæssige og præhospitale indsats, herunder: Drøftelse af principielle overordnede rammer for sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats samt drøftelse af de overordnede mål for sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats nu og i fremtiden, herunder drøftelser om nuværende og fremtidig omfang, udvikling, kvalitet m.v. på området. De overordnede principielle rammer og fremtidige mål drøftes på baggrund af gældende lovgivning, anbefalinger fra centralt hold, materiale udarbejdet af Kontoret for Planlægning, Kvalitet og Analyse i Region Nordjylland samt faglig rådgivning fra lederen af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab. Udarbejdelse af forslag til konkret koordinering af den sundhedsberedskabsmæssige og præhospitale indsats: Forslag til koordinering af indsatsens omfang, udvikling og kvalitet, herunder forslag til konkret koordinering af eksempelvis inddragelse af sundhedspersonels fra den primære sektor, koordinering af inddragelse af tilgrænsende regioner, koordinering af samarbejdet med øvrige relevante myndigheder, uddannelse af sundhedsfagligt personel m.v. Ovenstående forslag udarbejdes på baggrund af politiske og forvaltningsmæssige præferencer på området samt på baggrund af konkret faglig rådgivning fra lederen af sundhedsberedskabet og den præhospitale beredskab. Udarbejdelse af forslag til optimering af den sundhedsberedskabsmæssige og præhospitale organisation, herunder sikre den fortsatte kvalitetssikring af såvel den sundhedsberedskabsmæssige som den præhospitale indsats via en kontinuerlig drøftelse af aktuelle tiltag på området samt en kontinuerlig evaluering af disse. Eksempelvis drøftelse af forslag til optimering af samarbejdet mellem alarmcentral, vagtcentral, vagtlægesystemet og AMK samt evaluering af eventuelle igangsatte optimeringsprocesser i denne forbindelse. Udvalget har videre til opgave, på baggrund af konstaterede hensigtsmæssigheder, i det eksisterende beredskab til opgave, at drøfte disse uhensigtsmæssigheder samt udarbejde forslag til mulige forbedringer. Ovenstående forslag udarbejdes ligeledes på baggrund af politiske/forvaltningsmæssige præferencer på området samt på baggrund af konkret faglig rådgivning fra lederen af sundhedsberedskabet og den præhospitale beredskab. 69

70 Samarbejdsrelationer og snitflader Kommunerne Sundhedsberedskabet i primær sektor indgår som en del af planlægningen af det samlede sundhedsberedskab. Beredskabet i den primære sundhedstjeneste omfatter beredskabet i den del af sundhedsvæsenet, der ligger uden for sygehusene. Det vil sige lægepraksis, speciallægepraksis, tandlægepraksis, fysio- og ergoterapi, hjemmesygepleje, sundhedspleje mv. Sundhedsberedskabet i primær sektor skal kunne aktiveres i tilfælde af større ulykker eller katastrofer, som nødvendiggør ekstraordinær udskrivning af patienter for at frigøre kapacitet på sygehusene. Sundhedsberedskabet i den primære sektor aktiveres af AMK. Sundhedsberedskabs- og det præhospitale udvalg har i denne forbindelse til opgave at koordinere indsatsen samt vurdere omfang og betydning af eventuelle uhensigtsmæssigheder Beredskabsudvalget Nordjyllands Politikreds Beredskabsudvalget Nordjyllands Politikreds er etableret til støtte for det strategiske og operative niveau i forhold til beredskabsstaben ved Nordjyllands Politikreds. Staben varetager den koordinerende opgave i forbindelse med større ulykker og katastrofer. Politidirektøren er ansvarlig for den samlede indsats, men hver enkelt myndighed deltager med egen kompetence i overensstemmelse med princippet om sektoransvar. Sundhedsberedskabs- og præhospitalt udvalg har visse snitflader til Beredskabsudvalget Nordjyllands Politikreds for så vidt angår samarbejdet omkring større ulykker og katastrofer mv. Sundhedsberedskabs- og præhospitalt udvalg har i den forbindelse til opgave at medvirke til at sikre, dels at sundhedsberedskabet har den fornødne kvalitet og det fornødne omfang, dels at indsatsen er i overensstemmelse med nationale retningslinjer, således at det regionale sundhedsberedskab kan indgå som en naturlig del af det samlede nationale beredskab. 9.3 Ordliste AED - hjertestarter (Automated External Defibrillator) Akut Modtagelse - Sygehusenhed, som er bemandet til at modtage såvel kritisk syge og tilskadekomne patienter og patienter henvist af læge til akut indlæggelse Alarmcentral = central i politiets regi, som modtager alle typer alarmopkald fra nødstedte borgere AMK Akut Medicinsk Koordinationscenter amphi elektronisk ambulance journal Antidot - den medicinske betegnelse for modgift Anæstesiologi - Læren om behandling af kritisk syge og bedøvelse, samt smertebehandling 70

71 CRBN - Forkortelse for Chemisk, Radiologisk, Biologisk og Nucleart beredskab Disponering - Valg af enhed i forbindelse med udsendelse af udrykning - køre tøj, kørselsform og personel Disponeringsvejledning - vejleder alarmcentralerne om, hvornår der skal sendes ambulancer og hvornår ambulancerne eventuelt skal suppleres af akutbil, paramedicinerbil eller lægebil FAM Fælles akut modtagelse First responders personer med førstehjælpskompetencer Hjertestarter - Defibrillator til brug for lægmand Infektionsmedicin - Forebyggelse, diagnostik, medicinsk behandling, palliation og rehabilitering af formodede og påviste infektionssygdomme hos personer med normalt og svækket immunsystem Kommuinekontaktrådet: i Nordjylland - KKR Nordjylland. Er et af de fem kommunekontaktråd, der er etableret som det regionale led i KL s organisation, og som samarbejder med regionerne om at koordinere kommunernes regionalpolitiske indsats KOOL Skadestedets koordinerende læge. Udsendt læge med kontakt til AMK Pandemisk influenza En verdensomspændende influenzaepidemi Paramediciner - Redder med ekstra overbygningsuddannelse i henhold til betænkning, som giver yderligere medicinske kompetencer, herunder intravenøs behandling PBE Præhospital- og beredskabsenheden, kontor i Region Nordjylland PKA Planlægning, kvalitet og Analyse, kontor i Region Nordjylland Præhospital - Den sundhedsfaglige indsats fra tilskadekomst/sygdoms opståen til definitiv behandling på sygehus kan iværksættes Responstid - Tiden Fra alarmmodtagelse på vagtcentral til hjælpen (ambulancen) er fremme ROS Risiko- og sårbarhedsanalyse ROS-modellen - Beredskabsstyrelsens model for risiko- og såbarhedsanalyse af samfundets kritiske funktioner SUPU Nord Sundhedsberedskabs- og præhospitalt udvalg Region Nordjylland 71

72 Telemedicin - Telefonisk eller digital overførsel af medicinske data, herunder rådgivning Trombolyse - Blodpropopløsende behandling Vagtcentral Regional enhed til teknisk og sundhedsfaglig disponering og styring af ambulanceberedskabet i et område Visitation - Beslutningsproces vedrørende patientdestination og/eller behovsbeslutning for ambulancetildeling 72