REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 19. november Sag nr. 1. Emne: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden.

Transkript

1 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 19. november 2007 Sag nr. 1 Emne: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden 2 bilag

2

3

4

5

6

7

8

9 Koncern Økonomi Indkøb Kongens Vænge Hillerød Til: Regionsrådet Telefon Direkte Fax Web EAN-nr: CVR/SE-nr: Dato: 12. november 2007 Indkøbspolitik Som yderligere belysning af problemstillingen om anvendelsen af PVC og blødgørere i PVC-udstyr i sundhedsvæsnet, henvises til nedenstående klip fra indenrigs- og sundhedsministerens svar den 23. april 2007 i Folketinget ( 20 spørgsmål): Spørgsmålet går på, om blødgørere stadigvæk findes i PVC-udstyr i sundhedsvæsnet. Ministeren oplyser, at svaret baserer på en udtalelse fra Lægemiddelstyrelsen. Citat: Medicinsk udstyr kan ikke sammenlignes med ftalatholdigt legetøj m.v., da det er nødvendigt at behandle syge patienter med det medicinske udstyr, som bedst muligt opfylder kravene til ofte meget komplicerede behandlinger. For eksempel kan det være vitalt for behandlingen at anvende medicinsk udstyr, der er blødt, så det kan indføres helt eller delvis i patientens krop uden at gennembryde det øvrige væv eller lignende. Dette kan for eksempel være tilfældet ved produktion af mavesonder, venekatetre og sugekatetre. Der har det være nødvendigt at anvende plastblødgørere til fremstilling af sådan udstyr. Der eksisterer alternativer til ftalater som plastblødgørere. Der er imidlertid ikke ligeså omfattende viden om disse alternatives mulige fordele og ulemper, som der er for ftalaters vedkommende. Usikkerheden gælder ikke kun de nødvendige sikkerhedsegenskaber ved den tiltænkte anvendelse i patientbehandlingen, men i høj grad også mulige effekter gennem en senere eksponering fra miljøet.

10 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 19. november 2007 Sag nr. 2 Emne: Afrapportering fra underudvalget for hospitalsstruktur vedrørende sundhedsberedskab og præhospital indsats 1 bilag

11 Underudvalget for hospitalsstruktur Afrapportering vedrørende Præhospital indsats og Sundhedsberedskab i Region Hovedstaden November 2007 Underudvalget for hospitalsstruktur xx

12 Præhospital indsats og Sundhedsberedskab i Region Hovedstaden Kapitel Resume med anbefalinger...4 Kapitel Baggrund...8 Kapitel Det akutte patientforløb og akut visitation...10 Kapitel Alarmcentral...13 Kapitel Vagtcentral...15 Kapitel Telefonrådgivning...17 Kapitel Fælles akutmodtagelser og nærskadestuer...18 Kapitel Ambulancekontrakter...21 Kapitel Ambulancekørsel...23 Kapitel Akutlægebiler...25 Kapitel Interhospitale transporter...27 Kapitel Lægehelikopter...29 Kapitel Specielt om Bornholm...31 Kapitel Akut Medicinsk Koordinationscenter - AMK...33 Kapitel Sundhedsberedskab...35

13 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Bilag...37 Figur A. Det akutte patientforløb...37 Figur B. Nuværende Alarm- og vagtstruktur...38 Figur C-1:Fremtidig alarm-vagtcentralstruktur med viderestilling...39 Figur C-2. Fremtidig alarm-vagtcentral-struktur med viderestilling og respons...40 Figur D. Fremtidig fælles alarm-vagtcentralstruktur...41 Figur E. Beredskabsoversigt...42 Notat om alarm- og vagtcentral i Region Hovedstaden...43 Notat om vagtcentral...50 Notat om ambulancekørsel...54 Notat om Akutlægebiler...57 Notat om interhospitale trans-porter i Region Hovedstaden.62 Notat om lægehelikopter i Region Hovedstaden...64 Notat om Akut Medicinsk Koordinationscenter - AMK...68 Notat om sundhedsberedskab...70 Definitioner og terminologi

14 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Kapitel 1 Resume med anbefalinger Det fremgår af underudvalget for hospitalsstrukturs kommissorium for 2007 at: Udvalget skal i løbet af 2007 arbejde med sundhedsberedskab og præhospital indsats. 1. Udvalget skal for forretningsudvalg og regionsråd forelægge en analyse af mulige forbedringer af den præhospitale indsats og den akutte modtagelse af patienten i Region Hovedstaden. I forbindelse med den præhospitale indsats indtænkes koordineringen med det øvrige sundhedsberedskab. Den præhospitale indsats omfatter alarmcentral, vagtcentral, ambulancekørsel og liggende patientbefordring og tilrettelæggelse af den præhospitale lægestøtte i form af lægebil og lægehelikopter. 2. Udvalgets analyse skal danne grundlag for en kommende Plan for beredskab og præhospital indsats i Region Hovedstaden. Planen skal understøtte regionens hospitalsplan og sikre at alle borgere, der kommer til skade eller bliver syge får en hurtig og kvalificeret vej til den rette hjælp, jf. de sundhedspolitiske hensigtserklæringer vedtaget af forberedelsesudvalget den 14. november En delopgave i undervalgets kommissorium er forelæggelse af forslag til høringssvar til Sundhedsstyrelsens rapport "Gennemgang af akutberedskabet" (udsendt til høring 21. december 2006). Forslag til høringssvar skal forelægges for Forretningsudvalg og Regionsråd henholdsvis den 6. og den 13. marts Regionsrådet vil evt. supplere med yderligere delopgaver indenfor kommissoriets rammer i forbindelse med regionsrådets arbejde med hospitalsplanen Underudvalget for hospitalsstruktur har på 7 møder i 2007 drøftet den præhospitale indsats og den akutte modtagelse af patienten. Desuden har udvalget været på studietur til Lund for at studere organisering og indretning af akutmodtagelse, samarbejde mellem akuthospital, nærhospitaler og SOS Alarm. På denne baggrund er udvalget kommet til følgende anbefalinger: I forhold til akutte patientforløb og akut visitation anbefales det 4

15 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab at der skal være let og lige adgang for borgerne i Region Hovedstaden til at få akut hjælp at der bør være mulighed for rådgivning af borgere via praktiserende læger/lægevagt eller ved 112-opkald og for viderestilling til relevant hjælp. at der bør ske en organisatorisk og fysisk samling af de funktioner, der i dag varetager akutte sundhedsfaglige henvendelser fra borgerne, dvs. 112-opkald til alarmcentral, vagtscentralsopgaver, de overordnede lægevagtsopgaver og Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK). I forhold til alarmcentralerne anbefales det at der på landsplan arbejdes for, at alarmcentralens sundhedsfaglige opgaver i fremtiden overgår til og varetages af regionerne. Alternativt at sundhedsfaglige 112-kald, der modtages af andre myndigheder, direkte viderestilles til regionens vagtcentral. at borgerne i Region Hovedstaden betjenes af en fælles alarmcentral, hvor den sundhedsfaglige opgaveløsning ledes og tilrettelægges af regionen at ved 112-opkald skal der gives telefonisk rådgivning og hjælp til borgeren, og i relevante tilfælde skal borgeren viderestilles til anden relevant sundhedsfaglig rådgivning eller hjælp. at korrekt opgaveløsning og dokumentation sikres ved en elektronisk disponeringsvejledning som i de øvrige skandinaviske lande at sundhedsfaglig opgaveløsning koordineres mellem alarmcentral og vagtcentral og at akutte sundhedsfaglige henvendelser fra borgerne samles i en fælles fysisk og organisatorisk enhed der omfatter 112- opkald, vagtcentralopgaver og Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) og samarbejdende med lægevagten. I forhold til vagtcentral anbefales det, som besluttet af regionsrådet, at regionens vagtcentral etableres og drives af regionen for at sikre at opgaven løses bedst muligt i hele regionen og uafhængigt af ambulanceentreprenører. Det anbefales i øvrigt: at der tilknyttes sundhedsfagligt personale til vagtcentralen for at kvalificere behovet for indsats. at der sker en samordning af regionens akutte funktioner (112- opkald, ambulance- og akutlægebilskørsel, interhospital transportordning, AMK og andre rådgivningsfunktioner herunder lægevagten) i forbindelse med en fælles regional vagtcentral. I forhold til telefonrådgivning anbefales det at borgerne skal have let adgang til telefonisk rådgivning på døgnbasis at telefonisk rådgivning bør omfatte egen læge/ lægevagt, alarmcentral og en for Region Hovedstaden fælles sundhedstelefon. Denne selvstændige sundhedsfaglig telefonrådgivning tilbyder borgeren vejledning i almindelige forholdsregler ved akut sygdom og tilskadekomst samt om ventetider på regionens skadestuer. 5

16 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab I forhold til fælles akutmodtagelser og nærskadestuer anbefales det i henhold politisk aftale om hospitalsplanen: at opgavefordelingen mellem områdehospitalernes fælles akutmodtagelser og nærhospitalernes skadestuer og modtagelser fastlægges efter nærmere udredning I forhold til ambulancekontrakter anbefales det at regionen skal have en koordineret og ensartet opgaveløsning uanset antallet af kommende entreprenører efter de nye ambulancekontrakter er indgået. at regionen anvender en ensartet sundhedsfaglig præhospital indsats, blandt andet baseret på en ny behovsorienteret klassifikation af kørselstyper med de nye ambulancekontrakter. at regionen anvender differentierede responstider med de nye ambulancekontrakter frem for gennemsnitlige tider, hvorved borgere med størst behov tilgodeses, og at der stilles krav til maksimale responstider. at regionen sikrer, at det med de nye ambulancekontrakter altid er nærmeste relevante ressource der fremsendes, også ved flere samtidige entreprenører. I forhold til ambulancekørsel anbefales det at ambulancekørsel i hele regionen sker efter fælles retningslinier, herunder de nationale retningslinier for telemedicinsk indretning. at der etableres paramediciner-bemandede ambulancer til varetagelse af præhospital behandling. at de nuværende en-mandsbetjente akutbiler i yderområderne erstattes af paramediciner-bemandede ambulancer. at paramediciner-bemandede ambulancer varetager visse interhospitale transporter. I forhold til akutlægebiler anbefales det at Region Hovedstadens akutlægebilordning udbygges til at dække hele regionen, således at lægelig behandling iværksættes præhospitalt for patienter med akutte livstruende tilstande. at Region Hovedstadens akutlægebil samles til en fælles organisation med en række døgndækkende akutlægebiler, der primært dækker områdehospitalernes optageområder. at der til hvert områdehospital etableres mindst en døgndækkende akutlægebil og at disse har tilknytning til de fælles akutmodtagelser at akutlægebilerne efter en udbygning af akutlægebilskapaciteten overtager de præhospitale opgaver i forbindelse med katastrofeberedskabet, hvorefter udrykningsholdene på Bispebjerg og Glostrup Hospitals kan nedlægges. I forhold til interhospitale transporter anbefales det at der fastlægges fælles regionale standarder og retningslinjer for transport af patienter, og specielt af kritisk syge patienter og at kriterier for ledsageniveauer fastlægges (transportledsagelseskategorier). at organisationen for akutlægebiler sikrer transport af kritisk syge patienter, som en integreret del af den præhospitale indsats. 6

17 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab at antallet og placeringen af specialambulancer til interhospital transport fastlægges efter gennemførelse af yderligere logistiske analyser, i forbindelse med udbudsforberedelsen til ambulanceudbuddet. I forhold til lægehelikoptere anbefales det at Region Hovedstaden indgår i en evt. landsdækkende lægehelikopterordning sammen med de øvrige regioner, og som et supplement til den øvrige præhospitale indsats, under forudsætning af, at der sker en statslig finansiering. at Region Hovedstaden indgår samarbejde med de øvrige regioner og evt. med Region Skåne, om en hensigtsmæssig anvendelse af en evt. landsdækkende helikopterordning. at Region Hovedstadens AMK forestår disponeringen af en landsdækkende lægehelikopterordning Specielt i forhold til Bornholm anbefales det at det akutte ambulance beredskab på Bornholm suppleres med et ambulanceberedskab bestående af en anæstesisygeplejerske og en ambulancebehandler. Denne ambulance erstatter den nuværende enmandsbetjente akutbil på Bornholm. at ved akutte overflytninger med helikopter eller fly ledsages patienten af en læge fra organisationen for akutlægebiler. at akutte overflytning fra Bornholm varetages af en uændret døgndækkende helikoptertjeneste og under alle vejrforhold I forhold til akut medicinsk koordinationscenter anbefales det at regionens Akut Medicinske Koordinationscenter (AMK) varetager det samlede operative sundhedsberedskab i Region Hovedstaden at regionens AMK kommunikationssystem og udstyr opdateres således at automatisk elektronisk alarmering er mulig og således at kommunikation mellem enheder herunder konferencetelefon kan gennemføres at regionens AMK integreres med regionens vagtcentral og andre akutte funktioner. I forhold til sundhedsberedskab anbefales det at der etableres et sundhedsberedskab og præhospital udvalg i Region Hovedstaden som et samarbejdsforum mellem Regionen og andre beredskabsmyndigheder og funktioner. at der etableres et fælles beredskabsforum med de enkelte hospitalsdirektioner og Region Hovedstadens Psykiatri med henblik på, at koordinere de fælles planer og sikre erfaringsopsamling og udvikling. at tværgående øvelses- og uddannelses aktiviteter på beredskabsområdet opprioriteres og koordineres af Region Hovedstaden. at Region Hovedstaden fortsat via Akut Medicinsk Koordinationscenter deltager i koordineringen af det af Sundhedsstyrelsen tilrettelagte katastrofeberedskab. 7

18 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Kapitel 2 Baggrund Med udgangspunkt i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer og hospitalsplan 2007 har underudvalget for hospitals over 7 møder i 2007 analyseret akutberedskabet i Region Hovedstaden. Desuden har udvalget været på studietur til Region Skåne for at studere indretning af akutmodtagelse samarbejde mellem akuthospital, nærhospitaler og alarm- og vagtcentral (SOS Alarm). Udvalgets analyse skal danne grundlag for en kommende Plan for sundhedsberedskab og præhospital indsats i Region Hovedstaden. Planen skal understøtte regionens hospitalsplan og sikre at alle borgere, der kommer til skade eller bliver syge får en hurtig og kvalificeret vej til den rette hjælp, jf. de sundhedspolitiske hensigtserklæringer vedtaget af forberedelses-udvalget den 14. november Udvalget har drøftet den nuværende organisering og mulige fremtidige forbedringer af den præhospitale indsats, den akutte modtagelse og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden. Udvalgets arbejde samles i denne rapport til brug for afrapportering til forretningsudvalget og til Regionsrådet. Rapporten består af en række emner, der kort behandles i hvert deres kapitel. Hvert kapitel består af tre afsnit: baggrund, beskrivelse og anbefaling. Som grundlag for hvert af disse kapitler henvises til et mere omfattende bilagsmateriale, hvor området beskrives mere detaljeret. Udvalget har fra april til oktober 2007 haft nedenstående hovedområder og spørgsmål til drøftelse og disse danner grundlag for denne afrapportering. Visitation En korrekt og effektiv vejledning og visitation af borgere er nødvendigt for en effektiv udnyttelse af ressourcerne til gavn for borgerne. Hvorledes sikres let adgang til vejledning og til hurtig og effektiv henvisning til den bedste behandling for borgerne? Hvorledes sikres en sammenhængende og effektiv opgaveløsning for borgerne i relation til brug af egen læge, lægevagten, præhospital indsats, fælles akutmodtagelser og nærskadestuer? Alarmcentral: Ved akut sygdom og ulykker ringer borgeren 112. På alarmcentralen vurderes opkaldet og der træffes beslutning om hvilken hjælp borgeren skal have. Hvorledes sikres en kvalificeret rådgivning af borgerne og en hensigtsmæssig udnyttelse af regionens akutte ressourcer? Hvilken grad af indflydelse ønsker regionen på de sundhedsfaglige opgaver på alarmcentralen? 8

19 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Vagtcentral: Hvilke opgaver skal varetages på regionens vagtcentral ud over disponering af ambulancer? Skal regionens øvrige akutfunktioner koordineres fra en fælles regional vagtcentral? Ambulancekørsel Regionen har ansvaret for al ambulancekørsel både akutte kørsler rekvireret via 112 og liggende patientbefordring til og fra hospitalerne. Hvorledes skal regionens ambulancetjeneste tilrettelægges, så der sikres en høj kvalitet og et ensartet tilbud til borgerne? Akutlægebil Hvorledes tilrettelægges den præhospitale indsats med akutlægebiler, således at de kritisk syge patienter får en tidlig lægebehandling allerede uden for hospital i hele regionen? Hvorledes sikres en sammenhæng mellem akut indsats, akutlægebiler og de fælles akutmodtagelser på områdehospitalerne? Interhospitale transporter Overflytninger mellem hospitaler er nødvendigt for at kunne tilbyde en specialiseret behandling til alle. Hvorledes tilrettelægges de interhospitale transporter, herunder specialfunktioner således at kvalitet og patientsikkerhed tilgodeses bedst muligt og at løsningen bliver sammenhængende med øvrige akutfunktioner? Lægehelikopter En landsdækkende lægehelikopterordning er foreslået af Sundhedsstyrelsen. Hvilke opgaver skal en evt. kommende lægehelikopter løse i Region Hovedstaden og hvorledes tilrettelægges beredskabet i sammenhæng med andre akutfunktioner og andre regioner, herunder Region Skåne? Akut Medicinsk Koordinationscenter - AMK AMK koordinerer regionens samlede sundhedsberedskab både mellem hospitalerne og i forhold til eksterne myndigheder. Hvorledes sikres en sammenhæng i beredskabet for hele regionen og i forhold til kommuner, politi, brand- og redningsberedskab og øvrige myndigheder, således at regionens sundhedsberedskab kan løse de forpligtelser, der hører til hovedstaden? 9

20 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Kapitel 3 Det akutte patientforløb og akut visitation Baggrund Akut behandling skal kunne leveres med den samme høje kvalitet døgnet rundt - året rundt. Borgerne skal have en let adgang til en kompetent døgndækket akutbetjening og relevant præhospital behandling. Det akutte beredskab skal være enstrenget. Det betyder, at overvejelser om sammenlægning af skadestuer og lægevagt skal indtænkes. Alle, der kommer til skade eller bliver syge, skal kunne forvente en hurtig og kvalificeret vej til den rette hjælp. En ny opbygning af akutsystemerne er nødvendig, og hospitalsplanen skal rumme forslag til, hvordan der bliver mulighed for højkvalificeret hjælp i rimelig nærhed. Fra de sundhedspolitisk hensigtserklæring i Region Hovedstaden Beskrivelse Sammenhæng i visitation, præhospital indsats og akutbetjeningen Med henblik på at udvikle en moderne betjening på det akutte område, hvor borgernes behov for tryghed og en let og entydig indgang til akut hjælp sikres samtidig med, at personaleressourcer anvendes mest hensigtsmæssigt, forsøges nye samarbejdsformer med de praktiserende læger, telefonrådgivning af borgerne, øget brug af telemedicin og en styrkelse af den præhospitale indsats. Den akutte patients indgang til sundhedsvæsenet bør derfor ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger (Styrket akutberedskab planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen 2007) ske via: Praktiserende læge i dagarbejdstid og vagtlæge uden for de alment praktiserende lægers dagarbejdstid Alarmcentralen (112) ved akutte livstruende tilstande og ulykker Herved sikres, at patienten får det rette behandlingstilbud på det rette niveau, til den lavest mulige omkostning. I Region Hovedstaden har regionsrådet besluttet at supplere de i Sundhedsstyrelsen anbefalede tilbud med, at der på alle hospitaler skal være direkte adgang til døgnåbne skadestuer. 10

21 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Det akutte patientforløb i Region Hovedstaden Region Hovedstaden har i dag på forsiden af sin hjemmeside angivet, hvor man kan få akut hjælp, hvis uheldet er ude: 112 (alarmcentral) anvendes ved akut tilskadekomst og akut sygdom, hvor der er brug for øjeblikkelig hjælp. Egen læge i dagtid Lægevagt udenfor dagtid ved akut opstået sygdom, akut forværring af i forvejen bestående sygdom eller mindre skader, Skadestue: Borgerne kan henvende sig uden henvisning med skader opstået indenfor det sidste døgn Psykiatrisk skadestue: Borgerne kan henvende sig uden henvisning, hvis de står i en akut situation Hertil kommer specielle funktioner Tandlægevagt udenfor egen tandlæges åbningstid Giftlinien, der er en landsdækkende og døgndækket funktion der giver rådgivning og vejledning om forgiftninger Funktionen er placeret på Bispebjerg Hospital Dette betyder, at borgerne i dag kan henvende sig afhængig af behov til egen læge/vagtlægen, ringe 112 eller gå på nærmeste skadestue. Dette er et trestrenget system, hvor borgeren har tre indgange til det somatiske sundhedsvæsen. Henvendelsesmønstret er ofte betinget af grad af tilgængelighed. 11

22 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Egen læge/lægevagt Borgeren kan via egen læge og lægevagten få telefonisk rådgivning, blive behandlet og/eller visiteret til videre kontakt. Egen læge/lægevagten kan ved behov rekvirere akut transport af patienten via vagtcentralen og visitere til en akutmodtagelse på et hospital. Der er 10 lægevagtskonsultationer, hvoraf 4 konsultationer tillige er visitationsenheder. Alarmcentral Alarmcentralens rolle i det akutte patientforløb er beskrevet i afsnit om alarmcentral. Der gives normalt ikke sundhedsfaglig rådgivning eller vejledning på alarmcentralerne. Skadestuer Der er i dag 12 hospitaler i regionen, som alle har uvisiterede skadestuer, hvor borgerne ved skader indenfor de sidste 24 timer kan henvende sig direkte 24 timer i døgnet ved behov for hjælp. Skadestuen på Herlev Hospital har dog aktuelt lukket om natten. Afhængig af skadens alvor vil borgerne blive behandlet på stedet eller visiteret til behandling på et andet tidspunkt og/eller et andet sted. Det kan være hos egen læge/vagtlæge eller på hospital. Anbefalinger at der skal være let og lige adgang for borgerne i Region Hovedstaden til at få akut hjælp at der bør være mulighed for rådgivning af borgere via praktiserende læger/lægevagt eller ved 112-opkald og for viderestilling til relevant hjælp. at der bør ske en organisatorisk og fysisk samling af de funktioner, der i dag varetager akutte sundhedsfaglige henvendelser fra borgerne, dvs. 112-opkald til alarmcentral, vagtscentralsopgaver, de overordnede lægevagtsopgaver og Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK). Bilag Figur A Det akutte patientforløb 12

23 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Kapitel 4 Alarmcentral Baggrund Borgere med et akut behandlingsbehov skal ved at ringe 112 kunne få akut hjælp via en alarmcentral. Med en øget præhospital indsats og et stadig mere differentieret respons fra ambulancer over akutlægebiler til lægehelikoptere er der et stigende behov for at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne. Det er i borgernes og regionens interesse, at den sundhedsfaglige disponering på alarmcentralen sker hurtigt og kvalificeret og med et elektronisk disponeringsværktøj, der sikrer en ensartet behandling af høj kvalitet og tilsvarende dokumentation. Samtidig skal der gives telefonisk rådgivning og hjælp til borgeren, og i relevante tilfælde skal borgeren viderestilles til anden relevant sundhedsfaglig rådgivning eller hjælp f.eks. lægevagt eller akutmodtagelse. Region Hovedstaden vil søge at indgå en samarbejdsaftale med alarmcentralerne, der sikrer ovenstående. På sigt bør der ske en organisatorisk og fysisk samling af de funktioner, der i dag varetager akutte sundhedsfaglige henvendelser fra borgerne, dvs. 112-opkald, vagtcentrals-, og lægevagtsopgaver og Akut Medicinsk Koordinationscenter. Fra Hospitalsplan 2007 Beskrivelse Alarmcentralfunktionen er en afgørende akut funktion for at sikre borgere akut hjælp, når de ringer 112. I Region Hovedstaden findes to forskellige alarmcentraler. Alarmcentralens opgave er at modtage alle 112-opkald, at vurdere borgerens behov, at tage stilling til hvilken hjælp borgeren skal have, at iværksætte denne hjælp samt at vejlede borgeren indtil hjælpen er fremme. For henvendelser vedrørende akut sygdom og tilskadekomst betyder dette, at alarmcentralen tager stilling til om et opkald er relevant og om det vedrører sygdom/tilskadekomst. Denne vurdering omfatter akut / ikke-akut, hastegraden samt disponering af hvilke ressourcer der skønnes relevante, dvs. om der er behov for en ambulance, en akutbil, en akutlægebil eller en kombination af dette. 13

24 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Ca. 80 % af alle relevante 112 opkald vedrører en sundhedsfaglig ydelse og næsten alle akutte ambulancekørsler rekvireres via 112. Samlet set rekvireres ca. halvdelen af alle regionens ambulancekørsler via 112. Alarmeringsfunktionen opfattes i dag som en væsentlig del af det sammenhængende patientforløb. Langt hovedparten af alarmcentralopkaldene vedrører sundhedsfaglige problemstillinger, og alle opkald kræver stillingtagen til om borgeren skal have hjælp, hastegrad og hvilket sundhedsfagligt respons, der skal gives. Med øget vægt på kvalificeret præhospital indsats og en stadig mere differentieret respons fra ambulancer med forskellige kompetencer, akutlægebiler og måske fremtidige lægehelikoptere er der et stigende behov for at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne. Således at den bedste og relevante hjælp gives til borgeren første gang eller sagt på en anden måde: Ved akut livstruende sygdom og ulykke skal borgeren have den rigtige hjælp første gang og hurtigst muligt. Anbefalinger at der på landsplan arbejdes for, at alarmcentralens sundhedsfaglige opgaver i fremtiden overgår til og varetages af regionerne. Alternativt at sundhedsfaglige 112-kald, der modtages af andre myndigheder, direkte viderestilles til regionens vagtcentral. at borgerne i Region Hovedstaden betjenes af en fælles alarmcentral, hvor den sundhedsfaglige opgaveløsning ledes og tilrettelægges af regionen at ved 112-opkald skal der gives telefonisk rådgivning og hjælp til borgeren, og i relevante tilfælde skal borgeren viderestilles til anden relevant sundhedsfaglig rådgivning eller hjælp. at korrekt opgaveløsning og dokumentation sikres ved en elektronisk disponeringsvejledning som i de øvrige skandinaviske lande at sundhedsfaglig opgaveløsning koordineres mellem alarmcentral og vagtcentral og at akutte sundhedsfaglige henvendelser fra borgerne samles i en fælles fysisk og organisatorisk enhed der omfatter 112- opkald, vagtcentralopgaver og Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) og samarbejdende med lægevagten. Bilag Notat om alarm- og vagtcentral i Region Hovedstaden Figurer A,B, C-1,C-2 og D 14

25 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Kapitel 5 Vagtcentral Baggrund Med en øget præhospital indsats og et stadig mere differentieret respons fra ambulancer over akutlægebiler til lægehelikoptere er der et stigende behov for at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne. Foruden 112-opgaver modtager vagtcentralen også bestillinger på al liggende patientbefordring fra praktiserende læger og hospitaler. Regionen har fokus på nødvendigheden af en hensigtsmæssig ressourcestyring. Dette kan bl.a. sikres ved, at vagtcentralopgaven varetages af regionen eller gøres uafhængig af selve ambulancekørslen. En velfungerende vagtcentral er afgørende for en hensigtsmæssig løsning af regionens præhospitale opgaver. På sigt bør der ske en organisatorisk og fysisk samling af de funktioner, der i dag varetager akutte sundhedsfaglige henvendelser fra borgerne, dvs opkald, vagtcentrals-, og lægevagtsopgaver og Akut Medicinsk Koordinationscenter. Fra Hospitalsplan 2007 Beskrivelse En vagtcentral modtager opgaver fra alarmcentral 112 eller fra en rekvirent i sundhedsvæsenet (fx fra et hospital eller en praktiserende læge) og udvælger herefter det mest hensigtsmæssige køretøj (ambulance, akutlægebil) og mandskab til løsning af opgaven. Vagtcentralen er således sammen med alarmcentralen et centralt led i styringen af de præhospitale ressourcer og sikringen af den tilstrækkelige kvalitet i den akutte præhospitale indsats. Vagtcentralopgaven har hidtil været udliciteret til de forskellige leverandører, der varetager ambulancekørsel som en del af ambulancekontrakterne. I Region Hovedstaden er der således tre vagtcentraler, der hver sender egne ambulancer. For alle tre vagtcentraler gælder det, at der ikke er tilknyttet sundhedsfagligt personale eller rådgivning til funktionen. Kriterierne for disponering er således baseret på generelle vejledninger og logistiske overvejelser om køretøjerne. I den umiddelbare vurdering af nærmeste køretøj har vagtcentralerne kun mulighed for at overskue egne køretøjer. Regionsrådet besluttede på møde den 24. april 2007, at Region Hovedstaden hjemtager ejerskab og drift af en fælles regional vagtcentral, der disponerer alle regionens akutlægebiler og ambulancer uafhængigt af ambulanceentreprenørerne. Til vagtcentralen bør der tilknyttes sundhedsfagligt personale, 15

26 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab således at behovet for indsats kan kvalificeres ud fra en sundhedsfaglig vurdering. Dette fordrer et udvidet samarbejde med alarmcentralen (se alarmcentralafsnittet), herunder mulighed for viderestilling af ind-ringer til vagtcentralens sundhedsfaglige personale. Regionens vagtcentral opbygges analogt med de øvrige regioners vagtcentraler og i et samlet netværk, hvorved de gensidigt kan assistere hinanden i forbindelse med spidsbelastninger, større begivenheder på tværs af regionsgrænserne eller ved teknisk problemer. Vagtcentralen integreres med den øvrige akutindsats, primært AMK (Akut Medicinsk Koordinationscenter), en interhospital transportorganisation og på sigt også visitationsordninger og evt. lægevagtsbetjening. Anbefalinger I forhold til vagtcentral anbefales det, som besluttet af regionsrådet, at regionens vagtcentral etableres og drives af regionen for at sikre at opgaven løses bedst muligt i hele regionen og uafhængigt af ambulanceentreprenører. Det anbefales i øvrigt: at der tilknyttes sundhedsfagligt personale til vagtcentralen for at kvalificere behovet for indsats. at der sker en samordning af regionens akutte funktioner (112- opkald, ambulance- og akutlægebilskørsel, interhospital transportordning, AMK og andre rådgivningsfunktioner herunder lægevagten) i forbindelse med en fælles regional vagtcentral Bilag Notat om alarm- og vagtcentral i Region Hovedstaden Notat om vagtcentral Figurer A,B, C-1,C-2 og D 16

27 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Kapitel 6 Telefonrådgivning Baggrund Med henblik på at udvikle en moderne betjening på det akutte område, hvor borgernes behov for tryghed og en let og entydig indgang til akut hjælp sikres samtidig med, at begrænsede personaleressourcer i videst muligt omfang udnyttes optimalt, forsøges nye samarbejdsformer med de praktiserende læger, telefonrådgivning af borgerne, øget brug af telemedicin og en styrkelse af den præhospitale indsats. Det er i borgernes og regionens interesse, at den sundhedsfaglige disponering på alarmcentralen sker hurtigt og kvalificeret og med et elektronisk disponeringsværktøj, der sikrer en ensartet behandling af høj kvalitet og tilsvarende dokumentation. Samtidig skal der gives telefonisk rådgivning og hjælp til borgeren, og i relevante tilfælde skal borgeren viderestilles til anden relevant sundhedsfaglig rådgivning eller hjælp, fx lægevagt eller akutmodtagelse. Fra Hospitalsplan 2007 Beskrivelse Direkte telefonisk rådgivning til borgeren gives i dag via egen læge og lægevagten. Imidlertid kan det i dag være vanskeligt at opnår kontakt til egen praktiserende læge i dagtid og lægevagten er i dag kun betjent uden for almindelig dagarbejdstid. Ved 112-opkald gives der i dag ikke sundhedsfaglig rådgivning eller vejledning og normalt viderestilles borgere ikke til anden hjælp. Anbefalinger at borgerne skal have let adgang til telefonisk rådgivning på døgnbasis at telefonisk rådgivning bør omfatte egen læge/ lægevagt, alarmcentral og en for Region Hovedstaden fælles sundhedstelefon. Denne selvstændige sundhedsfaglig telefonrådgivning tilbyder borgeren vejledning i almindelige forholdsregler ved akut sygdom og tilskadekomst samt om ventetider på regionens skadestuer Bilag Figurer A. Det akutte patientforløb 17

28 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Kapitel 7 Fælles akutmodtagelser og nærskadestuer Baggrund Akut behandling skal kunne leveres med den samme høje kvalitet døgnet rundt - året rundt. Borgerne skal have en let adgang til en kompetent døgndækket akutbetjening og relevant præhospital behandling. Det akutte beredskab skal være enstrenget. Det betyder, at overvejelser om sammenlægning af skadestuer og lægevagt skal indtænkes. Alle, der kommer til skade eller bliver syge, skal kunne forvente en hurtig og kvalificeret vej til den rette hjælp. En ny opbygning af akutsystemerne er nødvendig, og hospitalsplanen skal rumme forslag til, hvordan der bliver mulighed for højt kvalificeret hjælp i rimelig nærhed. Sundhedspolitiske hensigtserklæringer i Region Hovedstaden Beskrivelse For at opfylde den sundhedspolitiske hensigtserklæring om at akut behandling skal kunne leveres med den samme høje kvalitet døgnet og året rundt i rimelig nærhed, etableres én fælles akutmodtagelse på hovedfunktionsniveau i hvert af de fire planlægningsområder. Hospitalsplanen følger Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til styrket akutberedskab med etablering af 5 fælles akutmodtagelser, hvoraf en er på højtspecialiseret niveau. De fælles akutmodtagelser placeres på de fire områdehospitaler: Hillerød Hospital (Nord) Herlev Hospital (Midt) Hvidovre Hospital (Syd) Bispebjerg Hospital (Byen) Den fælles akutmodtagelse på højt specialiseret niveau (regionens traumecenter) opretholdes på Rigshospitalet, hvor der skal være en visiteret, fælles akutmodtagelse med højt specialiseret traumecenterfunktion og de tilhørende specialistfunktioner. På nærhospitalerne vil der være døgnåbne skadestuer for selvhenvendere for at sikre, at borgerne ved akut opståede mindre skader der ikke behandles hos praktiserende læger eller lægevagt - fortsat har et tilbud om behandling i rimelig nærhed. Disse integreres i den medicinske modtagefunktion og vil findes på følgende hospitaler: Helsingør Hospital (Nord) Frederikssund Hospital (Nord) 18

29 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Gentofte Hospital (Midt) Glostrup Hospital (Syd) Amager Hospital (Syd) Frederiksberg Hospital (Byen) Bornholms Hospital indtager en særstatus på grund af de særlige geografiske forhold og vil uændret have en akutmodtagelse. Den nye organisering af akutområdet indebærer at: De nuværende skadestuer på områdehospitalerne integreres i de fælles akutte modtagelser De nuværende skadestuer på nærhospitalerne reorganiseres og bemandes med læger fra de medicinske afdelinger Hospitaler med fælles akutmodtagelser vil modtage flere akutte patienter, hvoraf nogle skal indlægges Regionens nærhospitaler vil modtage færre akutte patienter Der etableres på alle akutmodtagelser et system, der sikrer, at visitation og diagnostik sker prioriteret i forhold til patienternes behandlingsbehov. Den nuværende organisering af akutmodtagelserne på de fire områdehospitaler og på Rigshospitaltet varierer. En række grundtræk synes dog mere eller mindre fælles. På alle hospitaler er der flere, visse steder over 5 afdelinger med hver deres akut modtagefunktion. Herudover er der akutte indlæggelser direkte på visse sengeafsnit uden om de akutte modtagelser. Der er adskillelse mellem medicinsk og kirurgisk modtagelse. Der er adskillelse mellem skadestuefunktion, modtagelsesområder og eventuelle observationsafsnit. Det gælder såvel ledelsesmæssige som drifts- og personalemæssige forhold. Ikke alle områdehospitaler har pædiatri, gynækologi og fødsler. Det akutte område har traditionelt set ikke været blandt de højest prioriterede på hospitalerne, fx i forhold til planlagte behandlinger og ventetidsgarantier. Det afspejler sig i de rent fysiske forhold, hvorunder akut behandling udøves, samt i den plads akut behandling historisk set er blevet tildelt, i såvel de sygepleje- som lægefaglige uddannelser. Region Hovedstaden er ved at afslutte en rapport med anbefalinger om de fremtidige fælles akutmodtagelser i regionen. Rapporten vil give anbefalinger til hvorledes målsætningerne i Hospitalsplan 2007 kan udmøntes. Der er ikke taget stilling til dimensionering, arkitektonisk udformning eller personalenormering. Efter nærmere analyse af den fremtidige opgavefordeling på akutområdet mellem områdehospitalerne og nærhospitalerne, kan dimensionering og personalenormering fastlægges. I rapporten beskrives en række principper for udformning af de fysiske rammer såvel udendørs, som indendørs. Indretningen skal tilgodese følgende behandlingsspor: 19

30 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab 1. Hjem/Egen læge/lægevagts sporet 2. Behandlings sporet 3. Læge/speciallæge sporet 4. Traume sporet/akut spor 5. Speciale sporet 6. Pædiatrisk spor Alle akutmodtagelsens patienter skal flyttes kortest muligt til de forskellige spor angivet i denne hovedproces, og der er angivet et eksempel på et scenarium til inspiration ved de fremtidige nødvendige bygningsmæssige ændringer i forbindelse med fuld implementering af en ny fælles akutmodtagelse. De fysiske elementer i akutmodtagelsen gennemgås. Modellen forudsætter, at de nuværende grænser mellem de forskellige funktioner nedbrydes, og at de forskellige involverede personalegrupper (læger, sygeplejersker, bioanalytikere og sekretærer) arbejder sammen som et team. Der er angivet behov for sygepleje- og lægefaglige kompetencer, som skal være til stede i den fælles akutmodtagelse. Det findes hensigtsmæssigt, at Sundhedsstyrelsen opretter en specialuddannelse som akutsygeplejerske. Endvidere er der opstillet anbefalinger til diagnostiske muligheder samt kompetenceudvikling og uddannelse. Det anses for en forudsætning, at den fælles akutmodtagelse får entydig ledelse med afdelingsledelse for den akutte modtagelse som øverste ansvarlig. Konkret foreslås den fælles akutmodtagelse ledet af en afdelingsledelse bestående af ledende overlæge og ledende oversygeplejerske med specifikke kompetencer indenfor diagnostik og terapi af akut syge patienter. Det anbefales endelig, at der etableres et ledelsesråd, hvor afdelingsledelsen for den akutte modtageafdeling har formandskabet og med deltagelse af de afdelinger/specialer, der leverer døgndækkende speciallægekompetencer i akutmodtagelsen. En tilsvarende rapport er ved at blive udarbejdet for, hvordan nærhospitalerne imødekommer mål og krav i Hospitalsplan 2007, samt hvordan ensartethed sikres i den udstrækning det er muligt. Endvidere vil arbejdsfordelingen mellem de fælles akutmodtagelser og nærhospitalernes skadestuer og modtagelser blive beskrevet. Anbefaling I forhold til fælles akutmodtagelser og nærskadestuer anbefales det i henhold politisk aftale om hospitalsplanen: at opgavefordelingen mellem områdehospitalernes fælles akutmodtagelser og nærhospitalernes skadestuer og modtagelser fastlægges efter nærmere udredning 20

31 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Kapitel 8 Ambulancekontrakter Baggrund Regionens ambulancekørsel sendes i samlet udbud i Regionen i Herved skal sikres, at den præhospitale indsats skal være af samme kvalitet i hele regionen, og der skal lægges vægt på differentierede responstider frem for generelle tidsmålinger. Ambulancekørsel skal tilrettelægges så nærmeste relevante ressource altid sendes, også ved flere samtidige entreprenører. Det sikres endvidere, at ambulancepersonalets kompetencer udnyttes fuld ud og med mulighed for assistance fra en akutlægebil. Der etableres en direkte rådgivningsfunktion for ambulancepersonalet, hvor spørgsmål af behandlings eller visitationsmæssig karakter kan afhandles direkte. Det kan ske via etablering af en fælles kommunikationsløsning, der sammenkobler samtaler mellem, akutlægebiler, akut fællesmodtagelser og vagthavende. Fra Hospitalsplan 2007 Beskrivelse Ambulancekørsel udføres i Region Hovedstaden af tre forskellige ambulancetjenester, betinget af den tidligere opdeling af regionen. Krav til opgaveløsning er i de eksisterende ambulancekontrakter beskrevet i varierende grad. Afhængig af udfaldet af udbudet vil der være en eller flere ambulancetjenester til fremtidig varetagelse af opgaven eller af delopgaver. I kravspecifikationen til udbudet vil der fremover blive taget højde for, at det præhospitale område skal være af samme kvalitet, hvad angår den faglige indsats i hele regionen. Der vil ligeledes blive lagt vægt på differentierede responstider (dvs responstider i forhold til hastegrad) frem for generelle og gennemsnitlige responstidsmålinger. Kravene til responstider vil yderligere omfatte en præcisering af, at den maksimale responstid normalt ikke må overskride en fastsat minutværdi. Dermed sikres en gennemsnitsresponstid, og samtidigt betjenes også yderområderne inden for en,fastsat tidsramme. Et krav i udbudet vil være, at ambulancekørsel skal tilrettelægges så nærmeste relevante ressource altid sendes, også ved flere samtidige entreprenører. Dette kan sikres efter idriftsættelsen af de nye kontrakter om ambulancekørsel og liggende patientbefordring, idet regionen vil råde over en egen vagtcentral til disponering af akutte og planlagte liggende kørsler. Vagtcentraludstyret vil ud over kommunikationsudstyr til vognene (både tale- og datakommunikation) indeholde forskelligt software til hjælp for disponering. Som eksempel kan nævnes GIS/GPS-system, som sikrer, at alle køretøjer 21

32 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab (både egne og om nødvendigt, andre regioners køretøjer) kan følges på et kort på en dataskærm, med angivelse af vognens bemanding, opgave og status (fri, på vej til, optaget ect.). Desuden vil der være forskellige hjælpeværktøjer til aktivitetsopgørelser, beredskabsplanlægning, afregning, personaleplanlægning osv. En elektronisk ambulancejournal til udveksling af sundhedsdata mellem ambulance, vagtcentral og hospital indgår også i planen, således at det samlede patientforløb kan optimeres fra den første kontakt. Kontrakterne med ambulance- og kørselsleverandører efter udbud indgås som parallelle rammeaftaler, således at vagtcentralen har uindskrænket adgang til at anvende alle leverandørers vogne i hele regionen (og i begrænset omfang udenfor efter aftale med de øvrige regioner). Vagtcentralen vil være funktionsdygtig ved idriftsættelse af nye kontrakter på ambulance- og kørselsområdet i Dette indbefatter kommunikationsudstyr, der kan fungere uafhængigt af udrulningen af det landsdækkende alarmnet (SINE), som først kan forventes at være funktionsdygtigt på landsplan i løbet For at målrette indsatsen til de borgere, der har mest behov, indføres i forbindelse med udbudet en ny kørselsklassifikation, baseret på en sundhedsfaglig vurdering. Til planlægning af beredskabets størrelse indføres forskellige responstidsmål, alt efter behov og dermed hastegrad (differentierede responstider). Anbefalinger at regionen skal have en koordineret og ensartet opgaveløsning uanset antallet af kommende entreprenører efter de nye ambulancekontrakter er indgået. at regionen anvender en ensartet sundhedsfaglig præhospital indsats, blandt andet baseret på en ny behovsorienteret klassifikation af kørselstyper med de nye ambulancekontrakter. at regionen anvender differentierede responstider med de nye ambulancekontrakter frem for gennemsnitlige tider, hvorved borgere med størst behov tilgodeses, og at der stilles krav til maksimale responstider. at regionen sikrer, at det med de nye ambulancekontrakter altid er nærmeste relevante ressource der fremsendes, også ved flere samtidige entreprenører. Bilag Notat om ambulancekørsel Notat om vagtcentral Figur C-1 og C-2 22

33 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Kapitel 9 Ambulancekørsel Baggrund Det er en regional opgave, at sikre et beredskab til akut ambulancekørsel og liggende patientbefordring. Opgaven løses i dag af tre ambulanceleverandører på forskellig kontraktuel basis vedr. kvalitetskrav, responstider, adgang til præhospital lægestøtte og betalingsmodel, begrundet i den tidligere administrative inddeling af regionen. Beskrivelse Regionens samlede ambulancekørsel og liggende patientbefordring sendes i udbud i 2008 med planlagt idriftsættelse primo I den forbindelse sikres, at den præhospitale indsats skal være af samme høje kvalitet i hele regionen, både hvad angår den primære ambulancetjeneste og mulighederne for højt kvalificeret specialassistance. Den demografiske variation i regionen betinger, at der er behov for forskellige løsninger. I den fremtidige organisation lægges vægt på differentieret responstider frem for generelle tidsmålinger, dvs. opgaverne prioriteres ud fra en sundhedsfaglig vurdering, således at borgere med det største behandlingsbehov modtager hjælpen hurtigst. Kravene til responstider vil yderligere omfatte en præcisering af, at den maksimale responstid normalt ikke må overskride en fastsat minutværdi. Dette kan imødekommes, idet regionen selv står for driften og bemandingen på vagtcentralen. Desuden vil de kommende ambulancekontrakter blive udformet som parallelle aftaler, hvilket betyder at alle ambulancer kan disponeres frit i hele regionen. På vagtcentralen vil alle leverandørers vogne være synlige, så det nærmeste kvalificerede beredskab kan anvendes til opgaven, uanset leverandørmæssigt tilhørsforhold. Den samlede ambulance kapacitet, det endelige antal ambulancer og deres geografiske fordeling i forhold til demografi tilrettelægges ved igangværende logistiske analyser. Disse gennemføres som forberedelse til det kommende udbud. Fordelingen af ambulanceberedskaberne skal sikre en hensigtsmæssig dækning af hele regionen og specielt af geografiske yderområder. En hensigtsmæssig kapacitet afhænger ikke alene af geografiske forhold, antal af ambulancer og krav til responstider men også af en hensigtsmæssig sundhedsfaglig disponering og planlægning via GPS. Denne opgave varetages af regionens vagtcentral. Til varetagelse af supplerende specialstøtte etableres regionsdækkende akutlægebiler. Desuden etableres et antal ambulancer bemandet med ambulancebehandlere med særlig kompetence (såkaldte paramedicinere eller Niveau-3 behandlere),. Disse afløser akutbilerne i planlægningsområde Nord og skal primært placeres i regionens geografiske yderområder, hvor responstiden for akutlægebilerne vil være længst. Paramedicineren kan varetage nogle avancerede behandlingsformer og i andre situationer varetage behandlingen, indtil en akutlæge ankommer. Ved at placere paramedicineren med høj kompetence i en akut ambulance, opnås at den særlige kompetence hurtigt kan være hurtigt til stede hos patien- 23

34 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab ten, samtidigt med at transporten hurtigt kan påbegyndes enten til hospital eller til rendezvous med akutlægebilen. På den måde afkortes den samlede tid til påbegyndelse af avanceret behandling og til ankomst til hospital. Paramediciner-ambulancer er således en kompetencemæssig opgradering af de eksisternede akutambulancer. Paramediciner-ambulancen vil ligeledes kunne varetage visse af interhospitale transporter. Antallet og fordelingen af paramediciner-ambulancer vil blive fastlagt på baggrund af de logistiske analyser, der pågår, som led i udbudsprocessen. Den ikke-akutte liggende befordring udskilles fra den akutte ambulancekørsel for at reservere de akutte ressourcer til patienterne med størst behov, men planlægning og disponering foretages på regionens vagtcentral i lighed med den akutte kørsel. Anbefalinger at ambulancekørsel i hele regionen sker efter fælles retningslinier, herunder de nationale retningslinier for telemedicinsk indretning. at der etableres paramediciner-bemandede ambulancer til varetagelse af præhospital behandling. at de nuværende en-mandsbetjente akutbiler i yderområderne erstattes af paramediciner-bemandede ambulancer. at paramediciner-bemandede ambulancer varetager visse interhospitale transporter. Bilag: Notat om ambulancekørsel Figur C-1 og C-2 24

35 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Kapitel 10 Akutlægebiler Baggrund Lægelig vurdering, behandling og visitation præhospitalt er afgørende ved kritiske livstruende tilstande og nødvendigt for en hensigtsmæssig visitation og dermed bedre ressourceanvendelse på hospitalerne. Ligeledes er koordinerende læges rolle som indsatsleder afgørende for hensigtsmæssig afvikling af større skadesteder og samarbejdet med politi og redningsberedskab. Der etableres en fælles akutlægebilordning for hele regionen (Region Hovedstadens Akutlægebiler), hvortil også knyttes de transporter mellem hospitalerne, der kræver lægeledsagelse Fra Hospitalsplan 2007 Beskrivelse Lægelig præhospital indsats er en del af den samlede præhospitale indsats. Regionens akutlægebiler har følgende formål at højne kvaliteten i præhospital diagnostik og behandling af livstruende tilstande ved en tidlig, avanceret behandling på stedet at forbedre visitationen og dermed mindske antallet af sekundære overflytninger og samtidig overflødiggøre visse akutte kørsler og indlæggelser på regionens hospitaler at sikre regionens forpligtelse til at koordinere det præhospitale sundhedsberedskab (indsatsledelse) ved større hændelser. Akutlægebilerne er et væsentligt element i regionens akutberedskab. Opgaven har været løst på forskellig vis tidligere. Kvalitet i behandling og effekt er dokumenteret ved flere nye videnskabelige undersøgelser udgået fra Region Hovedstaden. Per første september 2007 blev der i Region Hovedstaden foretaget en samordning af akutlægebilerne, således at også borgerne i det tidligere Københavns Amt og Frederiksborg Amt tilbydes lægehjælp med en akutlægebil i akutte livstruende tilfælde. Samordningen er midlertidig og følges op af en samlet vurdering af behovet og kapaciteten på området. Øget kvalitet i patientbehandling og dermed større overlevelse og bedre livskvalitet Akutlægebilernes kernefunktion er at påbegynde avanceret lægelig behandling hos de sværest syge (hjertestop, iltmangel og svære vejtrækningsproblemer, bevidstløshed og svær tilskadekomne) allerede på skadestedet og/eller under transport til den relevante akutfunktion/hospital, der ofte er en special- 25

36 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab funktion og ikke blot nærmeste hospital. Længere transportafstande forudsætter ofte en lægelig behandling forud og under transport. Optimering af visitationen og dermed begræning antallet af sekundære overflytninger Centralisering af akut behandling betyder generelt længere køreafstande. For at undgå unødvendige kørsler, skal der præhospitalt på skadestedet foregå en kvalificeret sundhedsfaglig vurdering og efterfølgende visitation til den bedst egnede akutte modtagefunktion/hospital først gang og sikres en forsvarligt transport til den længere kørevej. Betydning af korrekt visitation første gang er væsentlig ud fra et fagligt og behandlingsmæssigt synspunkt. Korrekt visitation vil med centraliseringen af akutberedskabet have betydning i forhold til at kunne begrænse antallet af sekundære overflytninger. Afslutning af behandling præhospitalt og dermed færre indlæggelser. Lægen på akutlægebilen færdigbehandler en del patienter præhospitalt, hvorved indlæggelse undgås. Erfaringerne fra tidligere viser, at 20 % af alle akutte kørsler behandles og afsluttes præhospitalt, således at indbringelse til hospital ikke er nødvendigt. En anden gruppe omfatter patienter, hvor behandling gennemføres på stedet men afsluttes fordi behandlingen er udsigtsløs og/eller patienten dør. Patienter med hjertestop bliver behandlet præhospitalt og evt. yderligere udsigtsløse genoplivningsforsøg indstilles på stedet. Kun lægelig kompetence kan træffe disse beslutninger. Funktion som koordinerende læge (indsatsledelse) i Region Hovedstaden Regionen er ansvarlig for præhospital indsats med ambulanceberedskab og skal ved større hændelser ligeledes stille med en koordinerende læge (kvalificeret sundhedsfaglig indsatsleder). Den koordinerende læge skal ved større hændelser samarbejde med politiets og redningsberedskabets indsatsledere. Der stilles i fremtiden større og formelle krav til denne funktion og til rutine. Anbefalinger at Region Hovedstadens akutlægebilordning udbygges til at dække hele regionen, således at lægelig behandling iværksættes præhospitalt for patienter med akutte livstruende tilstande. at Region Hovedstadens akutlægebil samles til en fælles organisation med en række døgndækkende akutlægebiler, der primært dækker områdehospitalernes optageområder. at der til hvert områdehospital etableres mindst en døgndækkende akutlægebil og at disse har tilknytning til de fælles akutmodtagelser at akutlægebilerne efter en udbygning af akutlægebilskapaciteten overtager de præhospitale opgaver i forbindelse med katastrofeberedskabet, hvorefter udrykningsholdene på Bispebjerg og Glostrup Hospitals kan nedlægges Bilag Notat om akutlægebiler 26

37 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Kapitel 11 Interhospitale transporter Baggrund Etablering af en regional akutlægebilsordning giver mulighed for, at alle lægeledsagede overflytninger fremover varetages af personale fra lægebilerne i samarbejde med en ambulance. Dette giver mulighed for at kvalificeret og hurtigt transportløsning ved personale, der har rutine i transport af kritisk syge patienter og uden det nuværende væsentlige ressourcetræk på de hospitaler og afdelinger, hvor patienter skal flyttes fra. Fra Hospitalsplan 2007 Beskrivelse Ved interhospital transport forstås transport af patienter mellem hospitaler eller andre behandlingssteder. Det omfatter således ikke transport fra hjem eller skadested til hospital eller hjemtransport efter endt behandling. Traditionelt har planlægning og udførelse af interhospitale transporter været forankret decentralt. Den afsendende afdeling har stået for vurdering og eventuel ledsagelse. I de fleste tilfælde har det været anæstesiafdelingerne, som har varetaget vurderingen, og sammen med stamafdelingen stillet personale til rådighed, med deraf følgende afbrud i den planlagte aktivitet. Det sundhedsfaglige råd for præhospital indsats og akutbehandling har udformet følgende anbefalinger for voksentransporter: At der fastlægges fælles regionale standarder og kompetencebaserede retningslinjer, for transport af patienter og specielt af kritisk syge patienter, og at kriterier for ledsageniveauer fastlægges (transportledsagelseskategorier). At transport af kritisk syge patienter varetages af regionens akutlægebiler, som en integreret del af den præhospitale indsats. Forankring af transporter i regionens akutlægebil vil sikre den fornødne kvalitet og ensartethed i vurderingerne og sikre, at den fornødne ekspertise til varetagelse af transporten er til stede. Samtidig vil de afsendende afdelingers aktivitet kunne opretholdes, da de ikke skal afgive personale til overflytningerne. Lægen på akutlægebilen vil således være ansvarlig for behandling under transporten og vil følge patienten i ambulancen under transporten, men vil kunne frigøres til nye akutte opgaver umiddelbart ved ankomst til modtagende afdeling. 27

38 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab De fleste ledsagede transporter kan finde sted i almindelige ambulancer efter dagens standard, men et mindre antal overflytninger skal ske med en særlig ambulance, med tilhørende udstyr til de mest syge intensiv-patienter eller for tidligt fødte. Antallet og placeringen af disse kan først beskrives efter gennemførelsen af de logistiske analyser, der udgør baggrundsmaterialet for det kommende udbud på ambulanceområdet. Anbefalinger at der fastlægges fælles regionale standarder og retningslinjer for transport af patienter, og specielt af kritisk syge patienter og at kriterier for ledsageniveauer fastlægges (transportledsagelseskategorier). at organisationen for akutlægebiler sikrer transport af kritisk syge patienter, som en integreret del af den præhospitale indsats. at antallet og placeringen af specialambulancer til interhospital transport fastlægges efter gennemførelse af yderligere logistiske analyser, i forbindelse med udbudsforberedelsen til ambulanceudbuddet. Bilag Notat om interhospitale transporter i Region Hovedstaden 28

39 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Kapitel 12 Lægehelikopter Baggrund Lufttransport af patienter sker i dag primært fra Bornholm til Rigshospitalet. Antallet af lufttransporter har været stigende. Med Sundhedsstyrelsens rapport om akut beredskabet anbefales det, at der etableres en landdækkende lægehelikopterordning med 3-4 helikoptere. Disse skal knyttes til de eksisterende traumecentre og skal indgå i en sammenhængende landsdækkende organisation. Med etablering af en landsdækkende lægehelikopterordning bør en helikopter placeres i tilknytning til Regionens Traumecenter på Rigshospitalet. Lægehelikopternes opgaver vil omfatte udrykning til patienter med akutte livstruende tilstande, som på grund af afstande eller vanskelig trafikale forhold ikke kan løses af en lægebil. Ligeledes vil lægehelikopteren kunne bringe en koordinerende læge ud til et større skadested. Med etablering af en lægehelikopterordning bør der på sigt etableres en helikopterlandingsplads ved hver af de fire fælles akutmodtagelser. Fra Hospitalsplan 2007 Beskrivelse I Sundhedsstyrelsens rapport om Styrket akutberedskab planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen fra juni 2007 beskrives lægehelikopteres plads i det fremtidige danske sundhedsvæsen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der etableres en lægehelikopterordning i Danmark, som et supplement til de øvrige præhospitale indsatsordninger. Formålet er: At sikre patienter i yderområder lægelig præhospital diagnostik/behandling og hurtig transport til definitiv behandling. At kunne varetage interhospitale overflytninger af kritisk syge patienter. At bringe specialesagkyndige læger, herunder en koordinerende læge ud til skade-/sygdomsstedet og eller andre sygehuse. Lægehelikopterordningen skal varetages i et tværregionalt landsdækkende samarbejde, med disponering af én fast AMK (akut medicinsk koordinationscenter) med en anden AMK som back-up. Det anbefales endvidere, at den faste AMK etablerer samarbejde mellem alarmcentralerne og de øvrige AMK er, om disponering og koordinering af de præhospitale ressourcer. I Region Hovedstaden foregår lufttransport af patienter primært fra Bornholm til Rigshospitalet. 29

40 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab En landsdækkende lægehelikoptertjeneste vil kunne være et supplement til den præhospitale indsats, specielt til patienter med akutte livstruende tilstande, som på grund af afstande eller vanskelig trafikale forhold ikke kan løses af en akutlægebil og/eller ambulance. Typiske patientgrupper, der i Region Hovedstaden vil kunne få gavn af hurtig og direkte transport til specialbehandling, er svært tilskadekomne patienter (traumepatienter), brandsårspatienter, hjertepatienter til invasiv behandling og patienter med akut blodprop i hjernen, der skal til specialbehandling. Ligeledes vil lægehelikopteren kunne bringe en koordinerende læge (KOOL) ud til et større skadested, som indsatsleder til styring af den samlede sundhedsfaglige indsats på skadestedet. Denne funktion er en nøglefunktion i regionens koordination af sundhedsberedskabet. Region Hovedstaden har yderligere en interesse i, at sikre muligheden for hurtig og direkte transport af specialepatienter til Region Hovedstadens specialafdelinger fra specielt Region Sjælland, men også andre regioner, og herunder Region Skåne. Der er i hospitalsplanen planlagt helikopterlandingspladser på områdehospitaler med fælles akutmodtagelser og Rigshospitalet. Landingspladsen på Rigshospitalet er etableret i november Det er dog afgørende, at der sker en statslig finansiering af et landsdækkende lægehelikopterberedskab, som er et supplement til det eksisterende akutberedskab. Anbefalinger Det anbefales at Region Hovedstaden indgår i en evt. landsdækkende lægehelikopterordning sammen med de øvrige regioner, og som et supplement til den øvrige præhospitale indsats, under forudsætning af, at der sker en statslig finansiering. at Region Hovedstaden indgår samarbejde med de øvrige regioner og evt. med Region Skåne, om en hensigtsmæssig anvendelse af en evt. landsdækkende helikopterordning. at Region Hovedstadens AMK forestår disponeringen af en landsdækkende lægehelikopterordning Bilag Notat om lægehelikopter i Region Hovedstaden. 30

41 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Kapitel 13 Specielt om Bornholm Baggrund Hospitalsplanen inddeler Region Hovedstadens hospitalsvæsen i fire nye planlægningsområder Nord, Midt, Byen og Syd hvor akut behandling skal kunne leveres med samme høje kvalitet døgnet og året rundt. Der etableres i hvert planlægningsområde en fælles akutmodtagelse på hovedfunktionsniveau. Bornholm har dog en særstatus, grundet de særlige geografiske forhold, hvilket nødvendiggør en skadestuefunktion og et præhospital beredskab, samt mulighed for akut overflytninger af særlige patientkategorier. Beskrivelse På Bornholm findes en særaftale med Falck om en akutbil, (dvs en enmandsbetjent udrykningskøretøj uden mulighed for patienttransport, bemandet med en ambulancebehandler- niveau II). Akutbilen, som er placeret i Olsker, har ca. 600 udrykninger om året og disponeres af Falcks vagtcentral. Bornholm har ingen uddannede paramedicinere, da vedligeholdelse af kompetencer og rutinering er vanskeligt, på grund af de få udrykninger. For at bedre den præhospitale indsats på Bornholm kan der etableres et ambulanceberedskab med en anæstesisygeplejerske og en ambulancebehandler. Dette beredskab kan være placeret på Bornholms Hospital i tilknytning til akutmodtagelsen og aktiveres fra denne position. Bornholm vil uændret have en akutmodtagelse, der dog ikke er på hovedfunktionsniveau. Det betyder, at der som i dag fremover vil være lufttransport af patienter fra Bornholm primært til Rigshospitalet. Antallet af lufttransporter har været stigende og denne udvikling forventes at fortsætte. Det kan overvejes, om Bornholm - udover at være dækket af den landsdækkende helikopterordning supplerende bør dækkes med et fastvingefly, jævnfør Sundhedsstyrelsens anbefalinger. På grund af manglende personaleressourcer på Bornholm overflyttes selv kritisk syge intensivpatienter med en anæstesisygeplejerske, som eneste ledsagepersonale. Det foreslås, at transportledelse supplerende kan varetages af en læge fra organisationen af akutlægebiler i Region Hovedstaden. 31

42 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Anbefalinger at det akutte ambulance beredskab på Bornholm suppleres med et ambulanceberedskab bestående af en anæstesisygeplejerske og en ambulancebehandler. Denne ambulance erstatter den nuværende enmandsbetjente akutbil på Bornholm. at ved akutte overflytninger med helikopter eller fly ledsages patienten af en læge fra organisationen for akutlægebiler. at akutte overflytning fra Bornholm varetages af en uændret døgndækkende helikoptertjeneste og under alle vejrforhold 32

43 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Kapitel 14 Akut Medicinsk Koordinationscenter - AMK Baggrund På baggrund af de sidste års beredskabshændelser og trusler har der været fokus på nødvendigheden af et rutineret og velfungerende beredskab. Samtidig nødvendiggør kravene i bekendtgørelser og Sundhedsstyrelsen anbefalinger for AMK funktioner en veldefineret og rutineret beredskabsorganisation. Der etableres derfor én fælles AMK i Region Hovedstaden på Rigshospitalet. Regionens AMK varetager den operative løsning af tværgående beredskabsmæssige opgaver og relationer til AMK i andre regioner, eksterne myndigheder og organisationer i den akutte fase. Regionens AMK koordinerer kommunikation mellem den præhospitale indsats og hospitalerne ved at formidle viderestilling og visitation til relevante hospitaler eller funktioner. På sigt kan Regionens AMK udbygges til at være regionens koordinationscenter, hvorfra sundhedsberedskabet, visitationen, sundhedsfaglige 112- opgaver, vagtcentralfunktioner, rådgivningsfunktioner og regionens lægevagtfunktion koordineres evt. også i en fysisk integreret løsning. Fra Hospitalsplan 2007 Beskrivelse AMK har til opgave, at koordinere den samlede akutte indsats for regionens sundhedsvæsen ved større ulykker og ekstraordinære hændelser. Der har tidligere været tre forskellige AMK er i regionen, som nu er samlet til en fælles funktion: Region Hovedstadens AMK på Rigshospitalet. Regionens AMK varetager den operative løsning af tværgående beredskabsmæssige opgaver og relationer til AMK i andre regioner, eksterne myndigheder og organisationer i den akutte fase. Regionens AMK koordinerer kommunikation mellem den præhospitale indsats og hospitalerne ved at formidle viderestilling og visitation til relevante hospitaler eller funktioner. AMK varetager visitationen for specialfunktioner i regionen og den tværgående centrale visitation, der ikke varetages af akutmodtagelserne i planlægningsområdet. Tværgående opgaver som kapacitetsoversigter, herunder for intensiv sengekapacitet, opdateres ligeledes løbende af AMK. 33

44 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab AMK s kommunikationssystem og -udstyr skal opdateres til et kommunikations- og krisestyringssystem. Det skal være muligt at foretage en automatisk elektronisk alarmering og varsling af øvrige hospitaler og udvalgte grupper, samt have et overblik over ressourcer og disponere akutte enheder. Systemet skal som en moderne vagtcentral kommunikationsmæssigt kunne koble forskellige enheder sammen i et konferencesystem. På sigt kan Regionens AMK udbygges til at være regionens koordinationscenter, hvorfra sundhedsberedskabet, visitationen, sundhedsfaglige 112- opgaver, vagtcentralfunktioner, rådgivningsfunktioner og regionens lægevagtfunktion koordineres, evt. også i en fysisk integreret løsning. Anbefalinger at regionens Akut Medicinske Koordinationscenter (AMK) varetager det samlede operative sundhedsberedskab i Region Hovedstaden at regionens AMK kommunikationssystem og udstyr opdateres således at automatisk elektronisk alarmering er mulig og således at kommunikation mellem enheder herunder konferencetelefon kan gennemføres at regionens AMK integreres med regionens vagtcentral og andre akutte funktioner. Bilag Notat om Akut Medicinsk Koordinationscenter - AMK. Figur E 34

45 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Kapitel 15 Sundhedsberedskab Baggrund Planlægningen af sundhedsberedskabet skal bygge på nationale sikkerhedsog beredskabsmæssige trusselvurderinger og en lokalt foretaget risiko- og sårbarhedsvurdering, samt tage udgangspunkt i det daglige beredskab og sikre en fleksibel tilpasning af dette til mulige beredskabshændelser. Fra Hospitalsplan 2007 Beskrivelse Region Hovedstaden har ansvaret for én gang i hver valgperiode at udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet, herunder den præhospitale indsats. (Bek. 977 af 26/9 2006, Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale ) Sundhedsberedskabet omfatter sygehusberedskabet, lægemiddelberedskabet og beredskabet i den primære sundhedssektor. I sundhedsberedskabet indgår et kriseterapeutisk beredskab, samt indsats i forbindelse med kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare hændelser. I sygehusberedskabet indgår det præhospitale beredskab, herunder ambulanceberedskabet. Beredskabet skal sikre, at sundhedsvæsenet kan udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet m.v., også ud over det daglige beredskab ved større ulykker og ekstraordinære hændelser. Regionens beredskab råder over en række resurser, blandt andet ambulancetjenesten og præhospital lægestøtte, psykiatrisk udrykningsordning, praksissektoren og lægevagtsordningen. Derudover indgår regionens somatiske hospitaler, regionens psykiatri og regionsapoteket. Regionens sundhedsberedskab koordineres via Regionens Akut Medicinske Koordinationscenter (AMK). Der er udarbejdet en aktiveringsplan for koncerndirektionen, hospitalerne og regionens psykiatri, som beskriver opgavefordelinger, ansvars- og kompetencefordeling og alarmeringsveje mellem Akut Medicinsk Kommunikationscenter, de enkelte hospitalsdirektioner/psykiatriledelsen og den centrale koncerndirektion. Herudover har hvert hospital og hver institution inden for regionens psykiatri egne beredskabsplaner, som beskriver ledelses- og kompetencefordelinger og som konkret redegør for, hvorledes opgaverne skal løses af de involverede afdelinger. De enkelte hospitalsdirektioners og direktionen for regionens 35

46 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab psykiatri har ansvaret for, at planerne er opdaterede og operative og at personalet har det nødvendige kendskab til disse. I Region Hovedstaden etableres et sundhedsberedskabs- og præhospitalt udbet, kommunerne i regionen, politiet samt det statslige regionale beredskab. Opgaven for udvalget er, at koordinere samarbejdet mellem regionens hospitalsvæsen, ambulanceberedskabet, de tilgrænsende regioner, herunder Region Skåne, kommunerne i regionen, politiet samt redningsberedskabet. Derudover bør der etableres et koordineringsforum mellem de enkelte hospitalsdirektioner og regionens psykiatri med henblik på en hensigtsmæssig samordning af beredskabsplanerne, uddannelser, øvelser m.v. Anbefalinger at der etableres et sundhedsberedskab og præhospital udvalg i Region Hovedstaden som et samarbejdsforum mellem Regionen og andre beredskabsmyndigheder og funktioner. at der etableres et fælles beredskabsforum med de enkelte hospitalsdirektioner og Region Hovedstadens Psykiatri med henblik på, at koordinere de fælles planer og sikre erfaringsopsamling og udvikling. at tværgående øvelses- og uddannelses aktiviteter på beredskabsområdet opprioriteres og koordineres af Region Hovedstaden. at Region Hovedstaden fortsat via Akut Medicinsk Koordinationscenter deltager i koordineringen af det af Sundhedsstyrelsen tilrettelagte katastrofeberedskab. Bilag Notat om sundhedsberedskab Figur E 36

47 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Bilag Figur A. Det akutte patientforløb 37

48 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Figur B. Nuværende Alarm- og vagtstruktur 38

49 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Figur C-1:Fremtidig alarmvagtcentralstruktur med viderestilling 39

50 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Figur C-2. Fremtidig alarm-vagtcentralstruktur med viderestilling og respons 40

51 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Figur D. Fremtidig fælles alarmvagtcentralstruktur 41

52 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Figur E. Beredskabsoversigt 42

53 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Notat om alarm- og vagtcentral i Region Hovedstaden Dette notat beskriver alarm- og vagtcentralfunktionernes betydning for den kommende plan for sundhedsberedskab og præhospital indsats: Alarmcentralfunktion (alarmering ved 112-opkald), dvs. modtagelse og vurdering af alle 112 opkald. Vagtcentralfunktionerne, dvs. teknisk disponering af et relevant køretøj efter bestilling fra 112 eller efter bestilling fra hospitaler/almen praksis/lægevagt. Præhospital indsats Den præhospitale indsats består af en række elementer, der skal koordineres således at borgerne får et sammenhængende forløb, med samme kvalitet og tilpasset det aktuelle behov. Den præhospitale indsats omfatter alarmcentral, vagtcentral, præhospital behandling og ambulancekørsel. 1. Alarmcentralfunktion i Region Hovedstaden Nuværende organisering Borgere med et akut behandlingsbehov, skal ved behov for akut hjælp ringe 112 og kunne få den rette hjælp. I Region Hovedstaden findes to alarmcentraler, Politiets alarmcentral i Hillerød, der hører under Justitsministeriet og Alarmcentralen i Storkøbenhavn, der som en midlertidig foranstaltning hører under Københavns Kommune. Alarmcentralen i Storkøbenhavn var tidligere et delt ansvarsområde mellem Københavns Kommune og det tidligere Københavns amt. Alarmcentralen i Storkøbenhavn betjener ca. 1,2 millioner borgere i det geografiske område, der omfatter det tidligere H:S og Københavns Amt. Politiets 6 øvrige alarmcentraler betjener den øvrige del af landet, herunder det tidligere Frederiksborg Amt og Bornholm. I 2006 blev der foretaget en mindre justering i dækningsområdet således, at den nye Furesø Kommune hører under politiets alarmcentral i Hillerød, mens den nye Rudersdals Kommune betjenes af alarmcentralen i Storkøbenhavn. Opgaver Alarmcentralens opgave er, at modtage alle 112-opkald, at vurdere borgerens behov, at tage stilling til, hvilken hjælp borgeren skal have, at iværksætte denne hjælp, samt at vejlede borgeren indtil hjælpen er fremme. For henvendelser vedrørende akut sygdom og tilskadekomst betyder dette, at alarmcentralen modtager et opkald, tager stilling til, om opkaldet er relevant og om det vedrører sygdom/tilskadekomst, brand- og redning eller er et politimæssigt anliggende. 43

54 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Politiets 112-alarmcentral videresender brand- og redningsopgaver til den geografisk relevante vagtcentral hos brand- og redningstjenesten, som en kommunal opgave. Politimæssige opgaver videresendes ligeledes direkte til den nærmeste vagtcentral hos det nærmeste politi. Opgaver vedrørende sygdom og tilskadekomst behandles af alarmoperatøren. Alarmoperatøren vurderer det konkrete behov. Denne vurdering omfatter akut / ikke-akut, hastegraden samt den disponering af, hvilke ressourcer der skønnes relevante, dvs. om der er behov for en ambulance, en akutbil, en akutlægebil eller en kombination af dette. Når vurderingen er foretaget sendes den konkrete rekvisition af præhospital indsats videre til en vagtcentral hos Falck i det tidligere Københavns Amt og Frederiksborg Amt. Alarmcentralen i Storkøbenhavn beliggende hos Københavns Brandvæsen modtager ligeledes 112-opkald. Brand- og redningsopgaver videresendes til den geografisk relevante vagtcentral hos Københavns Brandvæsen selv, andet kommunalt brand- og redningstjeneste eller hos Falck. Politimæssige opgaver viderestilles direkte til Københavns politis vagtcentral, der foretager den videre vurdering og beslutter et evt. respons. Opgaver vedrørende sygdom og tilskadekomst behandles af alarmoperatøren på samme måde, som hos politiets alarmcentral. Når vurderingen om respons er truffet, sendes den konkrete rekvisition af præhospital indsats videre til en vagtcentral hos Falck, for hændelser i det tidligere Københavns Amt og Frederiksborg Amt og til Københavns Brandvæsens vagtcentral for hændelser i det tidligere H:S. Alarmcentralen og vagtcentralen hos Københavns Brandvæsen er beliggende i samme lokale og delvist med samme personale. Aktivitet Alarmcentralen i Storkøbenhavn er den alarmcentral i landet, der modtager flest opkald. Alarmcentralen modtager dagligt ca opkald. 400 opkald viderestilles til politiets vagtcentral i København. De øvrige 1000 opkald medfører et udrykningsrespons i 250 tilfælde. 220 udrykninger vedrører præhospital indsats med ambulance og/eller akutlægebil. De resterende 30 udrykninger er redningsberedskabets udrykninger til brand. Alarmcentralen modtog i 2006 i alt opkald, hvoraf medførte et respons, heraf ambulancekørsler (67%). Politiets alarmcentral udløser i 80 % af alle relevante 112 opkald en sundhedsfaglig ydelse, mens den resterende del vedrører brand- og redning eller politimæssige opgaver. Fra regionens opgørelser over ambulancekørsel fremgår det, at næsten alle akutte ambulancekørsler rekvireres via 112 og samlet set rekvireres ca. halvdelen af alle regionens ambulancekørsler via 112. De øvrige ambulancekørsler rekvireres direkte via en vagtcentral. Det er regionens ansvar, at sikre en 44

55 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab relevant disponering via 112, men regionen har kun indirekte indflydelse på opgaveløsningen, som det hidtil har været tilrettelagt. 112 modtager en lang række opkald, som betegnes som fejlopkald. Der er ingen tilgængelig data for det præcise antal og for de forskellige tekniske eller ikke tekniske årsager til fejlopkald. Ca 70 % af alle opkald til 112 anses for fejlopkald. Nedenfor findes data-eksempel for variation i 112-opkald på døgnbasis. 45

56 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Nedenfor findes data for ambulancekørsel efter 112-opkald til henholdsvis Alarmcentralen i Storkøbenhavn (KBH) og politiets alarmcentral i Hillerød (HIL). Data er fra Bemærk forskel i enheder på akserne og forskel i befolkningsgrundlag (befolkningsgrundlag for 112 i Storkøbenhavn 1,2 millioner og for 112 i Hillerød ). Ambulancekørsel fra 112 Hillerød Ambulance HIL Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Ambulancekørsel fra 112 KbhH 2006 Antal kørsler Ambulance KBH Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Udviklingstendenser Alarmeringsfunktionen opfattes nu som en væsentlig del af det sammenhængende patientforløb. Langt hovedparten af alarmcentralopkaldene omhandler sundhedsfaglige problemstillinger, og alle opkald kræver stillingtagen til om borgeren skal have hjælp, hastegrad og hvilket sundhedsfagligt respons, der skal gives. Med øget præhospital indsats og en stadig mere differentieret respons fra ambulancer med forskellige kompetencer, akutlægebiler og måske fremtidige lægehelikoptere er der et stigende behov for, at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne, således at den bedste og relevante hjælp gives til borgeren første gang, eller sagt på en anden måde: Borgeren skal ved akutte livstruende tilstande have den rigtige hjælp, hurtigst muligt og første gang. 46

57 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Fremtidig alarmeringsfunktion Det er i borgernes og regionens interesse, at den sundhedsfaglige disponering på alarmcentralen sker hurtigt og kvalificeret. Kvaliteten i denne disponering kan forbedres med et elektronisk disponeringsværktøj. Et disponeringsværktøj, som det findes i de øvrige skandinaviske lande (betegnet norsk-svenskfinsk indeks) er en detaljeret instruks, der vejleder alarmoperatøren i, at stille de relevante spørgsmål og som samtidig angiver det tilhørende udrykningsrespons afhængig af svar. Et disponeringsværktøj giver samtidig alarmoperatøren præcise instrukser om råd og vejledning, der skal gives til borgeren afhængig af situationen. Med en elektronisk disponeringsvejledning sikres samtidig automatisk dokumentation for udspørgen, beslutningstagen og rådgivning. Region Hovedstaden bør opprioritere varetagelse af de akutte sundhedsfaglige henvendelser fra borgerne. Dette kan ske ved, at alle sundhedsfaglige akutte 112-opkald skal vurderes på baggrund af et elektronisk disponeringsværktøj (skandinavisk indeks). Relevante ressourcer skal disponeres og forløbet skal dokumenteres. Samtidig skal der gives telefonisk rådgivning og hjælp til borgeren inden ambulancen når frem, og i relevante tilfælde skal borgeren viderestilles til anden relevant sundhedsfaglig rådgivning eller hjælp, f.eks. lægevagt eller AMK. Klagesagsbehandling vedrørende sundhedsfaglige henvendelser skal ligeledes varetages i et uafhængigt sundhedsfagligt regi og ikke i politimæssig regi. Perspektiver i Regionen Alarmcentralen bør set fra et sundhedsfagligt synspunkt varetages af regionerne og med en koordination af opgaveløsning på alarmcentral og regionens vagtcentral. Region Hovedstaden indgår i et formelt samarbejde med Københavns Kommune og får medejerskab af alarmcentralen i Storkøbenhavn og dermed reel indflydelse på organisation og opgaveløsning. Alternativt kan der indgås en samarbejdsaftale, således at alle relevante sundhedsfaglige 112-opkald fra borgerne automatisk viderestilles til Regionens vagtcentral og/eller AMK, hvorfra der tages stilling til hvilken hjælp borgeren skal have. Det vil være hensigtsmæssigt i forbindelse med et kommende udbud af ambulancekørsel og drift af regionens vagtcentral at samle de akutte sundhedsfaglige henvendelser fra borgerne i en fælles fysisk og organisatorisk enhed, der omfatter 112-opkald, vagtcentralopgaver, Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK). Der bør i Region Hovedstaden ansættes en sundhedsfaglig person med det overordnede ansvar for varetagelse af alarm- og vagtcentralfunktionen. Region Hovedstaden bør af hensyn til en hensigtsmæssig disponering af egne ressourcer sikre implementering af et elektronisk disponeringsværktøj på alarmcentralen eller subsidiært på vagtcentralen. 47

58 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab 2. Region Hovedstadens vagtcentralopgaver Opgaver Alarmcentralen modtager et 112-opkald, foretager en vurdering og vælger et givet sundhedsfagligt respons (art og hastegrad). Denne beslutning videresendes til en vagtcentral, der foretager den tekniske disponering af de præhospitale ressourcer, dvs sørger for alarmering og udsendelse af de nærmeste relevante præhospitale enheder til en given opgave, typisk udsendelse af en ambulance med eller uden akutlægebil. Vagtcentralen modtager ligeledes alle bestillinger på al liggende patientbefordring (ambulancekørsel) fra praktiserende læger og hospitaler. Såfremt en ambulancetjeneste ikke mener at kunne løse en opgave med ambulancekørsel inden for rimelig tid, videresendes opgaven til en af de øvrige ambulancetjenesters vagtcentraler, som herefter kan acceptere opgaven eller sende den tilbage. Nuværende organisering I Region Hovedstaden er der i dag tre vagtcentraler placeret henholdsvis hos Falck i Smørum, hos Gentofte Brandvæsen og hos Københavns Brandvæsen. Vagtcentralen hos Københavns Brandvæsen er beliggende i relation til alarmcentralen i Storkøbenhavn. Vagtcentralopgaverne løses som en del af de eksisterende ambulancekontrakter. Vagtcentralerne har kun indsigt i egne køretøjers placering og status og kan derfor kun vælge eget, nærmeste køretøj. En hensigtsmæssig ressourceudnyttelse er dermed vanskeliggjort. Perspektiv for en fremtidig fælles vagtcentralfunktion i Region Hovedstaden Betydningen af en koordineret indsats mellem alarm- og vagtcentral er blevet tydeliggjort de sidste år sammenfaldende med et stadig mere avanceret præhospital indsats med flere muligheder. Samtidig er der øget fokus på nødvendigheden af en hensigtsmæssig ressourcestyring og kontrol af udgifter i forbindelse hermed. Dette kan løses ved at vagtcentralopgaven varetages af regionen, og dermed gøres uafhængig af selve ambulanceentreprenøren. En velfungerende og af regionen kontrolleret vagtcentral er afgørende for en hensigtsmæssig løsning af regionens præhospitale opgaver, specielt hvor ambulancetjenesten er udliciteret til flere eksterne entreprenører. Kontrol med og drift af vagtcentralopgaver overgår til Regionen, idet ejerskabet til vagtcentralen hjemtages i forbindelse med udbud af ambulancekørsel i 2008, som besluttet af regionsrådet. En regional vagtcentral kan integre- 48

59 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab re og sikre en sammenhængende opgaveløsning for regionens 112-opgaver, vagtcentralfunktion og sundhedsberedskabsopgaver knyttet til regionens Akut Medicinsk Koordinationscenter og evt. en central regional visitation. Der kan ligeledes overvejes, at regionens lægevagtfunktion integreres med den kommende fælles alarm- og vagtcentral. Det foreslås, at samordne regionens akutte funktioner (112-opkald, ambulancedisponering, AMK og evt andre rådgivningsfunktioner) i forbindelse med en fælles regional vagtcentral. 49

60 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Notat om vagtcentral Vagtcentralopgaver og organisering er beskrevet i sammenhæng med alarmcentralfunktionen i notat om alarm- og vagtcentral i Region Hovedstaden. I dette notat uddybes vagtcentral-funktionen specielt i relation til udbud af ambulancekørsel. Med idriftsættelsen af nye kontrakter efter udbud af ambulancekørsel og liggende patientbefordring, vil regionen råde over en egen vagtcentral til disponering af akut og planlagt liggende kørsel. I henhold til plan for udbudet er idriftsættelsen fastsat til begyndelsen af Organisation Regionens vagtcentral vil dække kørselsaktiviteterne indenfor hele regionen med direkte kontakt til alle køretøjer, uanset leverandørmæssige tilhørsforhold. Vagtcentralen er under sundhedsfaglig ledelse og bemandes med operatører uddannet af sundhedsvæsenet. Dette giver mulighed for en visitation og disponering, der i højere grad baseres på en sundhedsfaglig differentiering af behov for indsats og hastegrad. Dimensionering af vagtcentralen er på 4-5 arbejdsstationer på døgnbasis til varetagelse ambulancedisponering og liggende patientbefordring. Der forudsættes et tæt samarbejde med AMK, således at der vil være en umiddelbar adgang til speciallægebistand både i varetagelsen af daglige opgaver, og til hurtig opgradering til beredskabsniveau ved større hændelser. Det vil være hensigtsmæssigt med en tilknytning af visitationsordninger, telefonisk rådgivning (både af borgere, ambulancepersonale og hospitalspersonale) og lægevagtsfunktion Der opbygges analoge vagtcentraler i alle 5 regioner, som indgår i et fælles netværk, således at man gensidigt kan vikariere for hinanden og assistere i ekstraordinære belastningssituationer. Der arbejdes i den forbindelse på etablering af ensartede landsdækkende disponeringsvejledninger. Indkøb af vagtcentraludstyr sker enten ud fra Økonomistyrelsens udbud af kontrolrumssoftware eller ved et fællesregionalt særskilt udbud. Der foregår i øjeblikket udredning af den mest hensigtsmæssige platform for samarbejde vedr. drift mellem regionernes vagtcentraler (sekretariats- eller selskabsmodel). Opgavefunktion Vagtcentralens opgaver i forbindelse med akut og planlagt kørsel fremgår skematisk af nedenstående figur samt af bilag med oversigtsfigurerne B, C-1 og C-2. 50

61 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Figur: Vagtcentralstruktur i Region Hovedstaden (se også bilag figur B, C-1 og C-2. Vagtcentralen modtager opgaverne dels fra alarmcentral 112 og dels fra andre dele af sundhedsvæsenet (praktiserende læge / lægevagt, hospitaler, andre institutioner). Alle opgaverne fra alarmcentralen er akutte, medens hovedparten af de øvrige opgaver er planlagte. Planlægningstiden kan variere fra under en time til flere dage før opgavens afvikling. I 2005 var antallet af akutkørsler i den nuværende Region Hovedstaden ca , medens de planlagte opgaver udgjorde ca Opgaver fra sundhedsvæsenet udgør primært en logistisk udfordring i form af valg af køretøj og planlagt afhentnings- eller afleveringstidspunkt, da der i forvejen foreligger en sundhedsfaglig vurdering af behov for observation og/eller behandling undervejs. Visitation og disponering af akutte kørsler fra alarmcentralen fordrer en sundhedsfaglig vurdering og prioritering, som ikke i øjeblikket kan foretages på de nuværende alarmcentraleer. Denne vurdering indbefatter en afgørelse af hensigtsmæssig ressourceanvendelse (ambulance, paramediciner, akutlægebil,) og hastegrad. Med en supplerende sundhedsfaglige bemanding på vagtcentralen er der åbnet mulighed for en sådan vurdering. Det indbefatter også et tættere samarbejde med alarmcentralen om vide- 51

62 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab restilling af ind-ringeren til det sundhedsfaglige personale i relevante tilfælde, med henblik på yderligere afklaring og evt. vejledning i akut førstehjælp. En sådan mulighed har tidligere været efterspurgt fra alarmcentralernes side. Der er primært to undergrupper af hændelser, der er vigtige at udskille. Den ene gruppe er de alvorligst syge og tilskadekomne, hvor der er behov for højt specialiseret assistance fra akutlægebilen på skadestedet eller under transporten. Den anden gruppe er tilfælde, hvor patientens sundhedsproblemer løses mere hensigtsmæssigt på anden måde end ved udsendelse af ambulance, dvs i stedet ved rådgivning, henvendelse hos egen læge/lægevagt eller på hospital. For at målrette indsatsen til de borgere, der har mest behov, indføres en ny klassifikation, baseret på en sundhedsfaglig vurdering. Det er tanken, at der i forbindelse med planlægningen af ambulanceberedskabets størrelse indføres forskellige responstidsmål alt efter hastegrad (differentieret respons). Klassifikationen for ambulancekørsel er angivet nedenfor: Kategori A (kørsel A) anvendes ved livstruende eller mulig livstruende sygdom eller tilskadekomst fx større traumer, hjertestop eller svære luftvejsproblemer. Denne kategori vil svare til meldinger, der i dag udløser ambulancekørsel samt udkald af lægebil eller anden supplerende indsats Kategori B (kørsel B) anvendes ved akut, men ikke livstruende sygdom eller tilskadekomst fx smertetilstande, opblussen i kendt kronisk sygdom, brud på underekstremiteterne. Der vil typisk være tale om sygdom eller tilskadekomst, der er alvorlig og hastende, men uden en umiddelbar trussel mod liv eller førlighed. Med til denne kategori hører også mindre grad af sygdom eller tilskadekomst, såfremt patienten befinder sig i det offentlige rum eller patienten på anden måde befinder sig under uheldige omstændigheder (fx udsat for kulde). Kategori C (kørsel C) vil omfatte andre ambulanceopgaver fx bestilte kørsler, hvor der er behov for observation eller fortsættelse af behandling, fx transport til overflytning til andet hospital med henblik på supplerende undersøgelser, eller transport til akut indlæggelse efter ordination af egen læge eller vagtlæge. En del af disse kørsler vil typisk dagen før kørslen skal udføres, kørsler rekvireret via 112, men hvor den sundhedsfaglige visitation skønner, at der ikke er hastende behov for hjælp eller transport. Det kan fx være lettere grad af sygdom, mindre forstuvninger eller brud, hvor egentransport til behandling ikke er mulig eller acceptabel. Kategori D (kørsel D) anvendes ved liggende befordring som ikke kræver overvågning eller behandling undervejs fx kørsel til planlagt indlæggelse eller hjemtransport efter indlæggelse eller ambulant behandling og hvor transporten ikke kan foregå siddende. Kontrakterne med ambulance- og kørselsleverandører efter udbud indgås som parallelle rammeaftaler, således at vagtcentralen har uindskrænket adgang til at anvende alle leverandørers vogne i hele regionen (og i begrænset 52

63 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab omfang udenfor). Vagtcentraludstyret vil ud over kommunikationsudstyr til vognene (både tale- og datakommunikation) indeholde forskelligt software til hjælp ved disponering. Som eksempel kan nævnes GIS/GPS-system, som sikrer, at alle vogne (både egne vogne og om nødvendigt, andre regioners vogne) kan følges på et kort på en dataskærm med angivelse af vognens bemanding, opgave og status (fri, på vej til, optaget etc.). Desuden vil der være forskellige hjælpeværktøjer til aktivitetsopgørelser, beredskabsplanlægning, afregning, personaleplanlægning osv. En elektronisk ambulancejournal til udveksling af sundhedsdata mellem ambulance, vagtcentral og hospital indgår ligeledes i planen, således at det samlede patientforløb kan optimeres fra den første kontakt. Implementering Vagtcentralen kan være funktionsdygtig ved idriftsættelse af nye kontrakter på ambulance- og kørselsområdet i begyndelse af Dette indbefatter også kommunikationsudstyr, der kan fungere uafhængigt af udrulningen af det landsdækkende alarm-net (SINE), som først kan forventes at være funktionsdygtigt på landsplan i løbet

64 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Notat om ambulancekørsel Dette notat giver en kort beskrivelse af præhospital indsats, specielt med henblik på ambulancebehandlere med særlig kompetencer (akutbiler). Region Hovedstadens ambulancekørsel Baggrund Det er regionens opgave at sikre ambulancekørsel både den akutte kørsel rekvireret via 112, og den bestilte liggende patientbefordring. Opgaven løses aktuelt af 3 forskellige ambulancetjenester med hver deres tilknytning til et geografisk område, betinget af den tidligere sygehusstruktur. Krav til opgaveløsning er beskrevet i de eksisterende ambulancekontrakter men i varierende detaljeringsgrad. Der er yderligere forskellige løsninger, hvad angår respons og responstyper samt en række delaftaler om blandt andet specialkørsel, transport af nyfødte, psykiatrisk udrykningstjeneste. For den samlede region er opgaveløsningen aktuelt ikke koordineret på hverken 112-niveau, vagtcentralniveau eller den konkrete kørsel. I det tidligere Frederiksborg Amt findes en særaftale om 5 akutbiler forstået som et udrykningskøretøj (uden mulighed for patienttransport) bemandet med en ambulancebehandler. Ambulancebehandlerne på akutbilerne har fået en supplerende uddannelse (niveau III ambulancebehandler med særlig kompetence også kaldet paramediciner). Der findes ligeledes en særlig aftale med Falck om en akutbil på Bornholm. Denne er bemandet med en niveau II ambulancebehandler. Udviklingstendenser Regionens ambulancekørsel sendes i samlet udbud i Regionen i Afhængig af udfaldet af dette udbud vil der være en eller flere ambulancetjenester til fremtidig varetagelse af opgaven eller af delopgaver. Den præhospitale indsats skal være samme kvalitet, hvad angår den faglige indsats i hele regionen og der skal lægges vægt på differentierede responstider (dvs responstider afhængig af hastegrad og behov) frem for generelle og gennemsnitlige responstidsmålinger. Fremtidig ambulancekørsel i Region Hovedstaden Regionens ambulancetjeneste skal sikre høj faglig standard og kvalitet til regionens borgere. Ambulancekørsel tilrettelægges således, at nærmeste relevante ressourcer altid sendes, også ved flere samtidige ambulancetjenester. Dette sikres via regionens vagtcentral. Det sikres, at ambulancepersonales kompetencer udnyttes fuldt ud ved at ambulancepersonale udsendes ud fra alarmmelding, og deres konkrete kompetencer og med mulighed for assistance fra en læge (akutlægebil). Den præ- 54

65 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab cise opgavefordeling fastlægges i en disponeringsvejledning og styres fra regionens vagtcentral. Ambulancepersonalets uddannelsesniveau skal svare til kravene i bekendtgørelse 977 af 2006 vedr. planlægning af sundhedsberedskab og præhospital indsats. Herudover bør der være ambulancebehandlere med særlig kompetence, såkaldte niveau III behandlere med særlig kompetence (paramediciner). Den præcise dimensionering afventer nærmere analyser i forbindelse med forberedelse af ambulanceudbudet. Ambulancebehandlere med særlig kompetence skal indgå i den samlede præhospitale indsats og ikke kun i begrænsede geografiske områder. Frem for at sende en akutbil med en ambulancebehandler findes det mere hensigtsmæssigt, at oprette særlige ambulanceenheder, bemandet med en paramediciner og en almindelig ambulancebehandler. Disse ambulancer kan kaldes paramediciner-ambulancer. Paramedicinerne disponeres primært til akutte opgaver med behov for deres særlige kompetence. De skal således varetage udrykninger til særlige akutte tilfælde og i yderområderne, hvor responstiden til en akutlægebil er størst. Paramediciner-ambulancer kan ligeledes indgå i visse af de interhospitale transporter, hvor der er behov for særlig erfaring og kompetencer. Ambulancebehandlere med særlig kompetence skal samtidig rutineres ved at deltage i ambulancekørsel i områder med mange akutte udrykninger, således at rutine og færdigheder opretholdes. Yderligere fungerer ambulancebehandlerne som lægeassistenter i rotation på akutlægbilerne, hvorved kompetence opretholdes og superviseres. Der vil således være tale om en forbedring af tilbuddet til borgerne, idet den akutte ambulance vil være bemandet med en paramediciner samt en ambulancebehandler og vil være i stand til at påbegynde behandling på stedet samt at transportere patienten til hospital. 55

66 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Konklusion Ambulancetjenesten sættes i samlet udbud med væsentlig vægt på faglig kvalitet, differentierede responstider og sammenhæng med regionens øvrige akutberedskab. Der udarbejdes en fælles regional disponeringsvejledning for hele regionen, der sikrer den rette sundhedsfaglige kompetence til den enkelt akutte patient omfattende både paramediciner bemandede ambulancer og akutlægebiler. De en-mandsbetjente akutbiler afskaffes og erstattes af paramedicinerambulancer, dvs særlige ambulanceberedskaber med behandlere med særlig kompetencer til at varetage de akutte kørsler, hvor der er et særligt behov og specielt i yderområder med lange køretider. Der etableres en direkte rådgivningsfunktion for ambulancepersonalet, således at spørgsmål af behandlingsmæssig eller visitationsmæssig karakter kan afhandles direkte. Dette skal ske via etablering af en fælles kommunikationsløsning der muliggør sammenkobling af samtaler mellem ambulancer, paramediciner-ambulancer og akutlægebiler, akut fællesmodtagelser og enkelte vagthavende på hospitalerne. Denne opgave centraliseres til Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) i regionen og til regionens vagtcentral. 56

67 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Notat om Akutlægebiler Dette notat beskriver kort akutlægebiler (tidligere lægeambulancer) i Region Hovedstaden, som led i analyse af præhospital og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden. Beskrivelsen omfatter dels den nuværende organisering af lægelig præhospital indsats og dels et oplæg til fremtidig organisering. Beskrivelse af nuværende status En akutlægebil (tidligere kaldet lægeambulance) er et udrykningskørtøj bemandet med en læge med præhospital- og skadestedserfaring og en ambulancebehandler (lægeassistent). Akutlægebilen har udstyr til avanceret lægelig behandling men køretøjet kan ikke transportere patienter og er derfor ikke en ambulance. Der er tre forskellig eksisterende lægebilsordninger i regionen med hver deres organiseringer, som delvist er samordnet fra 1. september I det tidligere H:S findes en døgndækkende akutlægebil (tidligere H:S Lægeambulancen) og yderligere en i tidsrummet 08-22, lørdag dog til dækning af det tidligere H:S-område (Københavns Kommune og Frederiksberg kommune). Dette svarer til 1,6 døgndækkende enhed. Akutlægebilen disponeres af alarmcentralen til formodet akutte, livstruende tilstande, således både svær tilskadekomst og livstruende akutte medicinske tilstande som fx hjertestop, vejtrækningsstop, bevidstløshed, akut hjertetilfælde. Der er fysisk tre lægebiler, der alle er indkøbt og ejes af Regionen. Drift af akutlægebilen ligger på Rigshospitalet men dele af kontrakten (bemanding med ambulancebehandler) er indeholdt i ambulancekontrakten med Københavns Brandvæsen. Bilerne er placeret på Hovedbrandstationen sammen med akutlægebilens sekretariat. Driften omfatter lægebemanding, daglig leder, sekretærer, en tekniker, lokaler, behandlingsudstyr og medicin samt reparation af bil og afskrivning af denne. Akutlægebilen havde i 2006 i alt 9027 udrykninger med 6907 patientkontakter svarende til 19 kontakter i døgnet. Af alle akutte udrykninger rekvireret via 112 medsendes akutlægebilen i ca. 20 %. Den gennemsnitlige indsatstid er 28 minutter. Akutlægebilsaktivitet dokumenteres i det grønne system med epikrise til egen læge og desuden i lægebilens årsrapporten og en række videnskabelige publikationer. I det tidligere Frederiksborg Amt findes en døgndækkende akutlægebil i Hillerød. Denne har været disponeret primært til alvorlig tilskadekomst ud fra 112-opkaldet, men er også af den først ankomne ambulance blevet rekvireret til sekundær assistance ved medicinsk sygdom. Fra 1. september har akutlægebilen ligeledes være sendt til akutte livstruende medicinske tilfælde Akutlægebilen har indtil september haft ca. 120 udrykninger om måneden svarende til 1440 om året. Den gennemsnitlige indsatstid er 76 minutter. Ak- 57

68 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab tiviteten dokumenteres i samme database som akutlægebilen i København. Fra samordningen i september 2007 har der været 19 udrykninger i døgnet. I det tidligere Københavns Amt eksisterer en ordning med et lægehold på Glostrup Hospital til større ulykker og særlige beredskaber. Denne har rykket ud som en del af beredskabet til Københavns Lufthavne og som en del af Øresundsberedskabet. Herudover har lægebilen udrykninger til alvorlig tilskadekomst i det tidligere Københavns Amt på særlig rekvisition fra 112. Glostrup Hospitals anæstesi og intensivafdelingen og ortopædkirurgiske afdeling stiller med personale ved udrykninger. Ambulancen har haft ca. 30 udrykninger om måneden svarende til 360 om året. Den gennemsnitlige indsatstid har været 63 minutter. Efter samordningen per første september har akutlægebilen i København rykket ud til akutte livstruende tilstande i Københavns Amt og som supplement til lægeholdet ved kørsler til København Lufthavn og Øresundsberedskabet. Forslag til fremtidig organisering af Akutlægebilerne i Region Hovedstaden Udbygningen af akutlægebilerne er væsentligt for at sikre et ensartet præhospitalt behandlingstilbud til patienter med akut, kritisk sygdom og tilskadekomst. Akutlægen kan sikre en tidlig og kvalificeret behandling ved livstruende tilstande og sikre en korrekt præhospital visitation direkte til rette behandling første gang eller evt. afsluttet behandling på stedet. Akutlægebilerne er et væsentligt element i regionens akutberedskab og en integreret forudsætning for den rationaliseringsgevinst, der ligger i ændring af de kommende ambulancekontrakter, hjemtagning af disponering af ambulancer og specialindsatser. I det følgende beskrives kort akutlægebilernes funktioner. 1. Højere kvalitet i patientbehandlingen med tidlig avanceret behandling af kritisk og livstruende tilstande 2. Optimering af visitation af patienter til akutbehandling og rådgivnings- og vejledningsfunktion for den almindelige ambulancetjeneste 3. Afslutning af behandling præhospitalt og dermed færre indlæggelser. 4. Funktion som koordinerende læge (indsatsledelse) i Region Hovedstaden 5. Forskning og udvikling på det akut medicinske område 1. Øget kvalitet i patientbehandling Akutlægebilerne kernefunktion er at påbegynde avanceret lægelig behandling hos de sværest syge (hjertestop, respirationsstop, bevidstløshed og svær tilskadekomne) allerede på skadestedet og/eller under transport til den relevante akutfunktion/hospital, der ofte er en specialfunktion og ikke blot nærmeste hospital. Længere transportafstande forudsætter ofte en lægelig behandling forud og under transport. 58

69 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Akutlægebilen i det tidligere H:S havde i livreddende indsatser og 987, hvor behandlingseffekten blev vurderet til væsentlig bedring i patientens tilstand. Ved udrykning til 320 patienter med hjertestop var der i 2006 en samlet overlevelse til udskrivelse fra hospital på 14 %, hvilket er den højeste i landet. De sidst offentliggjorte tal fra Dansk Hjertestopregister angiver et landgennemsnit på 6,5 % på 30 dags overlevelse efter hjertestop. Tallene for Frederiksborg Amt, Københavns Amt, Bornholms regionskommune og H:S er hhv. 5,5 %, 6,4 %, 6,7 % og 12,4 %. En præcis forklaring kendes ikke, men kan være både kortere responstider og tilbud om tidligere avanceret behandling. To videnskabelige artikler med langtidsresultaterne med en 10 års overlevelse svarende til en AMI patient og næsten normal neurologisk outcome er netop publiceret fra akutlægebilen i det internationalt anerkendte tidsskrift Resuscitation Det er vanskeligt at gøre gevinsten af overlevelse og vundne leveår op, men det er veldokumenteret, at overlevelse for hovedparten er til normal daglig funktion. Tilsvarende gør sig gældende for svært tilskadekomne patienter, hvor tidlig avanceret behandling medfører højere overlevelseschance og bedre outcome ved overlevelse. Dette er dog ikke dokumenteret videnskabeligt i regionen, men internationalt anerkendt. 2. Optimering af visitationen og dermed begrænsning i antallet af sekundære overflytninger Centralisering af akut behandling betyder generelt længere køreafstande. For at undgå unødvendige kørsler skal der præhospitalt dvs på skadestedet foregå en kvalificeret sundhedsfaglig vurdering og efterfølgende visitation til den bedst egnede akutte modtagefunktion/hospital først gang og sikres en forsvarligt transport til den længere kørevej. Dette gælder især for de specialiserede funktioner (fx invasiv behandling ved blodprop i hjertet, trombolyse til patienter med blodprop i hjerne samt alle svært tilskadekomne patienter) men også for de generelle akutte patienter. En målrettet og kvalificeret visitation er nødvendig for at sikre en effektiv funktion af hospitalsplanens områdehospitaler som akutmodtagelser. Det at vigtigt både at begrænse indlæggelserne til områdehospitalerne til det nødvendige og at sikre at de patienter, der indbringes på øvrige hospitaler er visiteret korrekt og ikke efterfølgende skal overflyttes til andet hospital. Akutlægebilen kan foretage visitation af den enkelte patient i forbindelse med udrykning og behandling. Rådgivning og visitation kan imidlertid også ske ved at en almindelig ambulance rekvirerer assistance eller telefonisk kontakter akutlægebilen og får vejledning om behandling og/eller visitation. 4. Afslutning af behandling præhospitalt og dermed færre indlæggelser. Akutlægen på akutlægebilen færdigbehandler en del patienter præhospitalt, hvorved indlæggelse undgås. 59

70 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Erfaringerne fra akutlægebilen i det tidligere H:S er at 20 % af alle akutte kørsel afsluttes præhospitalt, svarende til 1237 patienter, der ikke indbringes til skadestuen og ikke indlægges. Disse omfatter to grupper af patienter. Den ene gruppe er patienter, hvor behandlingen gennemføres på stedet, således at patienten ikke efterfølgende har behov for skadestuebehandling eller indlæggelse. Blandt disse patienter er kroniske lungepatienter, f.eks. KOL - kronisk obstruktiv lungesygdom. Dette er dokumenteret af akutlægebilen i det amerikanske, videnskabelige tidsskrift Chest i I en to-års periode var der akut udrykninger til 999 patienter med KOL. Ialt 245 (svarende til 25 %) blev færdigbehandlet i hjemmet og undgik derved indlæggelse. Undersøgelsen viste, at selv om mortaliteten er høj i denne gruppe (1 års overlevelse på kun 38 %), så kan en stor del færdigbehandles i hjemmet og udgå indlæggelse uden efterfølgende dødsfald, altså også en sikker behandling. En anden gruppe er patienter, hvor fortsat behandling er udsigtsløs og derfor afsluttes. Dette gælder ligeledes for visse patienter med hjertestop, hvor genoplivning ikke er mulig.. Kun lægelig kompetence kan træffe disse beslutninger. I sidstnævnte tilfælde vil ambulancepersonalet uden lægens tilstedeværelse være nødt til under samtidig behandlingsforsøg at indbringe patienten med udrykningskørsel til nærmeste hospital med forudgående alarmering af hjertestophold eller andet akut hold. I det tidligere H:S blev i patienter erklæret døde på stedet af lægen og yderligere behandling og udrykning til skadestue blev undgået. Herudover har akutlægebilen i det tidligere H:S som lavest prioriteret opgave været disponeret til sikkert døde med henblik på lægelig udfyldelse af ligblanket, således at patienten har kunnet køres direkte i lighus og ikke til skadestue. Akutlægebilen har dermed aflastet egen læge. I 2006 blev denne opgave løst 775 gange. 5. Funktion som koordinerende læge (indsatsledelse) i Region Hovedstaden Regionen er ansvarlig for præhospital indsats med ambulanceberedskab ved større hændelser, hvilket indbefatter en koordinerende læge (kvalificeret præhospitals indsatsleder), der skal samarbejde med politiets og redningsberedskabets indsatsledere. Denne opgave løses af akutlægebilens læge. Opgaven er tidligere i amterne delvist blevet løst af udrykningshold fra hospitaler med forskellig kompetence og lidt rutine. Der stilles nu større og formelle krav til denne funktion og til rutine. Der findes lægehold på Glostrup Hospital og på Bispebjerg Hospital som begge kan tilkaldes ved større ulykker, hvor den daglige kapacitet ikke er tilstrækkelig. Lægeholdenes rutine er dog begrænset. Lægeholdsfunktion på både Glostrup Hospital og Bispebjerg Hospital er en integreret del af de pågældende hospitalers akutte funktioner. 6. Forskning og udvikling på det akut medicinske område 60

71 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Den nuværende akutlægebil i det tidligere H:S har gennem de sidste år bidraget væsentligt til forskning og udvikling på det præhospitale område og inden for akut medicinske fagområder, herunder hjertestop. Der er således publiceret flere videnskabelige artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter fra Regionen med udgangspunkt i denne funktion Akutlægebilen har således formået at opbygge en væsentlig forskningsaktivitet og bidrager til forskning og kvalitetsudvikling inden for akut medicin. En fortsat satsning på præhospital forskning er nødvendigt for at sikre en forsat udvikling og en bedre ressourceudnyttelse. Anbefalinger til en fremtidig fælles akutlægebilsordning Region Hovedstadens akutlægebilordning udbygges til at dække hele regionen, således at lægelig behandling iværksættes præhospitalt for patienter med akutte livstruende tilstande. Region Hovedstadens akutlægebil samles til en fælles organisation men med en række døgndækkende akutlægebiler, der primært dækker områdehospitalernes optageområder. Akutlægebilerne placeres svarende til områdehospitalerne og med tilknytning til de fælles akutmodtagelser 61

72 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Notat om interhospitale transporter i Region Hovedstaden Dette notat beskriver området interhospitale transporter som led i analyse af præhospital indsats og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden. Terminologi og klassifikation Ved interhospitale transporter (IHT) forstås transport og overflytning af patienter fra et hospital eller behandlingsenhed til et andet hospital eller behandlingsenhed. Begrebet omfatter altså ikke transport fra hjem eller skadested til hospital (primær transport) eller fra hospital til hjem. Interhospitale transporter betegnes oftest sekundære transporter. De interhospitale transporter kan klassificeres på flere måder Transporterne kan være akutte (hastende) eller ikke-akutte (ikkehastende). Transporterne kan være ledsaget f. x. af sygeplejersker eller læge eller kan være uledsaget af personale fra hospitalerne, dvs gennemføres alene med ambulancepersonale (ambulancebehandlere) Hovedparten af overflytninger foregår som almindelig liggende patientbefordring med almindelig ambulance. I dette notat omtales primært overflytninger af særligt kritisk syge patienter eller patienter i risiko for komplikationer. Interhospitale transporter i Region Hovedstaden I Region Hovedstadens Hospitalsplan 2007 kapitel 6 omtales transporter mellem hospitaler. Som led i en udredning af problemstillingen om de interhospitale transporter har koncerndirektionen bedt det sundhedsfaglige råd (SFR) for præhospital indsats og akutbehandling om at udarbejde en beskrivelse af området og anbefalinger for interhospitale transporter i Region Hovedstaden. Det følgende er et kort sammendrag af de nuværende overvejelser. I 2006 blev der i Region Hovedstaden (Bornholm undtaget) gennemført akutte interhospitale transporter svarende til ca. 17 i døgnet. Af disse er ca. 43 % ledsagede transporter fordelt på 50 % med anæstesiledsagelse og 41 % med medicinsk ledsagelse og 9 % med ledsagelse af personale fra neonatalafdelingerne. Patienterne er ofte kritisk syge og flyttes med henblik på højere behandlingsniveau. Der er i Region Hovedstaden forskellige organisatoriske og faglige retningslinjer for, hvorledes akutte patienter flyttes. 62

73 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Traditionelt har anæstesiafdelingerne stået for patientledsagelse, enten med ledsagelse af anæstesilæge og anæstesisygeplejersker eller med en anæstesisygeplejerske og en yngre læge fra stamafdelingen eller evt. blot ledsaget af en anæstesisygeplejerske. Personale, der ledsager på transporter tages typisk ad hoc ud af klinikken, medførende nedsat aktivitet og øget sårbarhed på afsendende afdeling. Indikationerne for læge- og/eller anæstesiledsagelse varierer, og der er ingen fælles retningslinjer vedrørende monitoreringsudstyr eller niveau i regionen. I det tidligere H:S er der dog fælles retningslinjer for både ledsagede og ikke ledsagede transport. Sundhedsfagligt råd kommer med to generelle anbefalinger på området. At der fastlægges fælles regionale standarder og kompetencebaserede retningslinjer for transport af patienter og specielt af kritisk syge patienter og at kriterier for ledsageniveauer fastlægges (transportledsagelseskategorier). At transport af kritisk syge patienter varetages af regionens akutlægebiler, som en integreret del af den præhospitale indsats. Sundhedsfagligt råd fremhæver følgende fordele ved den foreslåede organisering: 1. Øget sikkerhed og effektivitet på de enkelte hospitaler, da deres funktion ikke påvirkes af transportopgaver 2. Øget kvalitet af ledsagelse under transporterne, da disse vil blive varetaget af personale, der er specialuddannet til denne funktion 3. Standardiserede retningsliner for ledsagelse og monitoreringsniveau, kombineret med central koordinering, forenkler planlægningen og gennemførelsen af transporter. Varetagelse af opgaven ved akutlægebilerne betyder, at den faglige standard er ensartet og tilstrækkelig samtidig med, at opgaven løses af rutineret personale. Derved aflastes de hospitaler, der i dag varetager opgaven og opgaven kan løses hurtigere og mere effektivt. Det forudsættes, at den præhospitale organisation er normeret således, at de akutte præhospitale opgaver kan løses samtidig med, at akutte transporter kan gennemføres uden forsinkelse. Dette betyder ligeledes, at der skal gennemføres en central koordinering af indsatsen via AMK i tæt samarbejde med alarm- og vagtcentralen. Specielt om Bornholm gælder, at akutte overflytninger i dag sker med helikopter og at selv kritisk syge intensivpatienter på grund af manglende ressourcer, oftest overflyttes med en anæstesisygeplejerske som eneste ledsagepersonale. Det er foreslået, at transportledelse supplerende kan varetages af en læge ved akutlægebilen i Region Hovedstaden. 63

74 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Notat om lægehelikopter i Region Hovedstaden Dette notat beskriver kort status for lægehelikoptere i Danmark, som led i analyse af præhospital indsats og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden. Baggrund I Sundhedsstyrelsens rapport om Styrket akutberedskab planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen fra juni 2007, beskrives lægehelikopteres plads i det fremtidige danske sundhedsvæsens akutberedskab og der gives konkrete anbefalinger om etablering af lægehelikoptere. Anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport bygger på et omfattende materiale (Bilag 6, Landsdækkende lægehelikopterordning i Danmark ) udarbejdet af en ekspertgruppe. Der henvises til Sundhedsstyrelsens rapport og tilhørende bilag på Anbefalingerne omfatter følgende to punkter: Anbefaling 14. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der etableres en lægehelikopterordning i Danmark som et supplement til de øvrige præhospitale indsatsordninger. Formålet er: at sikre patienter i yderområder lægelig præhospital diagnostik/behandling og hurtig transport til definitiv behandling. at kunne varetage interhospitale overflytninger af kritisk syge patienter. at bringe specialesagkyndige læger, herunder en koordinerende læge, ud til skade-/sygdomsstedet og eller andre sygehuse. Det kan desuden overvejes, om Bornholm - udover at være dækket af den landsdækkende helikopterordning supplerende bør dækkes med et fastvingefly. Lægehelikopterordningen skal varetages i et tværregionalt landsdækkende samarbejde med disponering af én fast AMK, med en anden AMK som backup. Det anbefales endvidere, at den faste AMK etablerer samarbejde mellem alarmcentralerne og de øvrige AMK er om disponering og koordinering af de præhospitale ressourcer. Anbefaling 15. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der foretages yderligere vurdering af implementeringen af den landsdækkende helikopterordning, herunder placering af helikoptere 3-4 steder i landet ved eksisterende lufthavne og/eller ved traumecentre, og af helikopternes mest hensigtsmæssige flyvetid (dag- eller døgnflyvning). 64

75 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Helikoptertransport i Region Hovedstaden I Region Hovedstadens Hospitalsplan 2007, kapitel 6 omtales lægehelikoptere. Planteksten er generelle betragtninger i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens oplæg. I Region Hovedstaden foregår lufttransport af patienter primært fra Bornholm til Rigshospitalet. Transporterne foregår med Forsvarets helikoptere. Forsvarets helikoptere har som primær opgave sø-redning og eftersøgning, men varetager også akutte patienttransporter, primært overflytninger mellem hospitaler. Forsvarets helikoptere har almindeligt overvågnings og behandlingsudstyr og er bemandet med læge, men med varierende uddannelse og kompetence. Hospitalerne stiller derfor personale og oftest eget udstyr til rådighed under transporter og det sundhedsfaglige ansvar for transporterne er alene regionens. Antallet af lufttransporter i Region Hovedstaden har været stigende. Forsvaret oplyser i Sundhedsstyrelsens rapport, at antallet af helikopterflyvninger ud af Bornholm har været følgende: 2001: : : 100 (ca. tal) 2004: : 157 Forsvaret gennemfører årligt ca. 461 (2005) akutte patienttransporter, hvilket er 38 % af det samlede antal flyvninger, som forsvaret gennemfører. Af Forsvarets akutte patienttransporter er ca.. 30 % til og fra Bornholm. I 2006 er antallet af lufttransporter fra Bornholm opgjort som følger: Siddende transport med fly: (enkeltrejser) Liggende transport med fly: 76 Ambulancefly: 9 Helikoptertransporter: 143 Opgørelsen af helikoptertransporter er baseret på oplysninger fra Søværnets Operative Kommando, mens de øvrige oplysninger er opgjort af Bornholms Hospital. Forsvaret har hidtil gennemført alle lufttransporter uden beregning for landets hospitaler. Af Sundhedsstyrelsens rapport fremgår det, at det fremover kan forventes, at der skal afregnes for hver enkelt transport, hvilket er en væsentlig udgift. Lægehelikoptere i Region Hovedstaden Placering Med Sundhedsstyrelsens rapport om akut beredskabet anbefales det, at der etableres en landsdækkende lægehelikopterordning med 3-4 helikoptere. 65

76 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Disse skal knyttes til de eksisterende traumecentre og skal indgå i en sammenhængende landsdækkende organisation. Med etablering af en landsdækkende lægehelikopterordning bør en helikopter placeres i tilknytning til Regionens Traumecenter på Rigshospitalet. Om den konkrete placering bliver i relation til Rigshospitalet eller i forbindelse med en flyvestation afhænger dog af den samlede landsdækkende løsning. Der er i hospitalsplanen planlagt helikopterlandingspladser på de kommende områdehospitaler med fælles akutmodtagelser inklusiv Rigshospitalet. Rigshospitalets landingsplads er netop indviet i november Ligeledes har Bornholms Hospital modtaget en donation fra TrygFonden til en helikopterlandingsplatform i umiddelbar tilknytning til hospitalet. Disponering Af Sundhedsstyrelsens anbefalinger fremgår det, at lægehelikoptere skal disponeres fra et sted i landet (dvs. fra een AMK) og med backup fra en anden AMK. Region Hovedstadens AMK kan være et godt fagligt bud på, hvorfra lægehelikoptere kan disponeres og ressourcerne kan koordineres. Dette begrundes i AMK's nuværende rutine, samt i det forhold at hovedparten af de eksisterende helikoptertransporter i dag finder sted i Region Hovedstaden eller til Region Hovedstadens hospitaler. Opgaver Lægehelikopternes opgaver vil omfatte udrykning til patienter med akutte livstruende tilstande, som på grund af afstande eller vanskelig trafikale forhold ikke kan løses af en akutlægebil og/eller ambulance. Typiske patientgrupper, der kan få gavn af hurtig og direkte transport til specialbehandling er, svært tilskadekomne patienter (traumepatienter), brandsårspatienter, hjertepatienter til invasiv behandling og patienter med akut blodprop i hjernen. Ligeledes vil lægehelikopteren kunne bringe en koordinerende læge (KOOL) ud til et større skadested, som indsatsleder til styring af den samlede sundhedsfaglige indsats på skadestedet. Denne funktion er en nøglefunktion og har vist sig at være afgørende i forbindelse med for eksempel bombesprængningerne i London Perspektiv Region Hovedstaden har yderligere en interesse i, at sikre muligheden for hurtig og direkte transport af specialepatienter til Region Hovedstadens specialafdelinger specielt fra region Sjælland, men også andre regioner. Samtidig vil etablering af en lægehelikoptertjeneste kunne fremme samarbejdet om akutte patienter mellem Region Hovedstaden og Region Skåne. Det er dog afgørende, at der sker en statslig finansiering af et landsdækkende lægehelikopterberedskab, som er et supplement til det eksisterende akutberedskab. 66

77 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab For Region Hovedstaden er det ligeledes vigtigt, at der sikres en løsning for de mange patienter, der transporteres med lufttransport. Denne problemstilling indgår i overvejelserne om de interhospitale transporter. Økonomi I Sundhedsstyrelsen redegørelse for landsdækkende lægehelikopterordning i Danmark findes i bilag 6 en gennemgang af økonomiske overvejelser. Der er flere beregningsmodeller afhængig af den konkrete løsning med eller uden afledte udgifter. Bedste estimat er formentlig de omkostninger, der er angivet for den norske helikoptertjeneste, som udgør 32.5 mio. danske kr. pr helikopterenhed pr. år for en døgndækkende service. Pengene forventes afsat på finansloven. 67

78 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Notat om Akut Medicinsk Koordinationscenter - AMK AMK i regionen, som er placeret på Rigshospitalet, er ansvarlig for den overordnede operative sundhedsfaglige planlægning og koordination i en beredskabsmæssig situation i regionen. AMK har det operative ansvar for den overordnede medicinske kommunikation og koordination ved varsling om/eller alarmering ved større ulykker og beredskabsmæssige situationer i regionen. AMK refererer direkte til Koncerndirektionen i forhold, der vedrører beredskabet mellem hospitalerne i regionen, og til Rigshospitalets direktion i forhold, der alene vedrører Rigshospitalet. I beredskabsmæssige situationer varetager AMK mediekontakten i samarbejde med Koncernstab kommunikation. AMK er fysisk placeret i Rigshospitalets TraumeCenter (center for modtagelse og behandling af svært tilskadekomne patienter). AMK-funktionen har en formaliseret vagtfunktion på overlægeniveau. AMK har via den vagthavende AMK-overlæge ansvaret for koordination af samarbejde med eksterne samarbejdspartnere i og uden for Regionen ved akutte beredskabsmæssige situationer. AMK er en døgnbemandet funktion. AMK s sekretariat er fysisk placeret i tilknytning til TraumeCentret. En speciel AMK-sekretær, der i det daglige varetager både akutte og ikke-akutte opgaver i TraumeCentret, er umiddelbart til rådighed for AMK-opgaver. AMK har følgende daglige funktioner: at være koordinations- og kommunikationscenter for visitation af akutte patienter fra akutlægebilen til hospitalerne i regionen at indhente oplysninger om intensivkapaciteten på alle regionens hospitaler at modtage hjertestopkald og udsende hjertestopholdet på Rigshospitalet. Sekretærerne varetager samtidig den akutte visitation på Rigshospitalet. Ved større ulykker eller beredskabsmæssige situationer varetager AMK følgende funktioner: at informere de øvrige hospitaler i regionen samt koncerndirektionen alarmere hospitalerne, så disse kan iværksætte beredskabsplaner. at indhente oplysninger om behandlingskapacitet på hospitalerne at give information, varsel eller alarmering til andre regioners AMK'er, herunder til Region Skåne at fordele tilskadekomne til områdets hospitaler i samarbejde med akutlægebilens koordinerende læge (KOOL) på skadestedet 68

79 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab at alarmere det kriseterapeutiske beredskab ved kontakt til Rigshospitalets Psykiatriske Klinik, som derefter vil lede regionens psykiatris beredskab at træffe beslutning om iværksættelse af taxa-ordning ved behov for ekstraordinær afhentning af personale eller ved behov for nødradiokontakt mellem hospitalerne at koordinere eventuel hel eller delvis evakuering af et eller flere hospitaler at sikre kontakten til Koncerndirektionen og/eller Rigshospitalets Direktion at være ansvarlig for den sundhedsfaglige kontakt til pressen indtil det centrale presseberedskab er etableret at varetage en koordinerende funktion for Forsvaret ved hjemtagning af tilskadekomne og kritisk syge soldater udsendt af Forsvaret. Direkte samarbejdspartnere for AMK er: Hospitalerne i regionen, alarmcentralerne og vagtcentralerne i regionen, de 4 politikredse i regionen, Forsvaret, Beredskabsstyrelsen Sjælland, embedslægeinstitutionen, sundhedsforvaltningen i Københavns og Frederiksberg kommuner samt de øvrige komuner og regioner. AMK er udstyret med følgende kommunikationsmuligheder: En kommunikationscentral der kan modtage almindelige telefonsamtaler efter foruddefineret prioritering og med samtidig mulighed for gruppekald. Al kommunikation logges automatisk. Radioanlæg med nødanlæg med forbindelse til Regionens Akutlægebiler Et internt radioanlæg til kommunikation i beredskabsmæssige situationer Lukket telefonnet med sikrede forbindelse (APL-ledninger eller H- telefoner) til bl.a. Alarmcentralen, Københavns Brandvæsen, Gentofte Brandvæsen, Falck, de 4 politikredse i regionen samt alle hospitalerne i regionen. Strømforsyningen i AMK sekretariatet er sikret via nødgenerator på Rigshospitalet og ved UPS-forbindelser. Erfaring og rutine med kommunikationsudstyr og meldinger sikres ved, at meldinger fra akutlægebilen om hændelser og indbringelse af patienter til hospitalerne foregår dagligt via det kommunikationsudstyr, som også anvendes i en beredskabsmæssig situation. 69

80 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Notat om sundhedsberedskab Dette notat er en beskrivelse af det eksisterende sundhedsberedskab i regionen. Generelt Lovgivningen stiller konkrete krav til sundhedssektorens beredskab i Region Hovedstaden (Sundhedsloven 2007, Bek. 977 af 26. september 2006, Indenrigs- og Sundhedsministeriet om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v., Samt Beredskabsloven). Den beredskabsmæssige planlægning er i dag primært rettet mod ulykker og større hændelser, og der tages i planlægningen udgangspunkt i, om en ulykke eller hændelse optræder pludseligt (uvarslet hændelse) eller om den udvikler sig gradvist forudgået af synligt varsel (varslet hændelse). Hertil kommer en række større publikumsarrangementer og lignende, hvor regionen deltager i etablering af en beredskabsmæssig planlægning med henblik på bedst muligt at forebygge større hændelser eller håndtere eventuelle akutte hændelser med et bedre ressourcemæssigt udgangspunkt. Beredskabet skal være så fleksibelt, at det, udover de daglige hændelser med få involverede, kan imødegå konsekvenserne for befolkningen i regionen fra uvarslede hændelser som større transportulykker, brande, eksplosionsulykker, herunder terror, samt strømsvigt, miljø- og naturkatastrofer mv. Der skal samtidig sikres et beredskab, der kan indrettes efter behov og opbygges til at imødegå varslede ekstraordinære hændelser, hvor dagligdagens ressourcer ikke er tilstrækkelige. Det kan bl.a. dreje sig om sygdomsepidemier, forstyrrelse af forsyningssikkerheden, spændinger mellem befolkningsgrupper, nationale og internationale kriser, følger af terror og krigshandlinger. Beredskabet i Region Hovedstaden Regionen er i henhold til Sundhedsloven forpligtet til at yde bistand til akut syge eller tilskadekomne, såvel ved situationer med enkeltpersoner som ved større ulykker, katastrofer og krig. Det såkaldte sundhedsberedskab omfatter følgende: Et ambulanceberedskab Supplernede præhospital indsats i form af regionens akutlægebiler, den psykiatriske udrykningstjeneste og krisestøtte Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK), der koordinerer den samlede sundhedsfaglige indsats i regionen Den akutte behandling på hospitalerne, herunder på regionens Traume- Center på Rigshospitalet og skadestuerne i regionen Endelig behandling på sengeafsnit og de relevante specialafdelinger. Beredskab af lægemidler Lægevagte. 70

81 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Målsætningen for sundhedsberedskabet i regionen er, at medvirke til: At redde liv At forbedre den syges/tilskadekomnes prognose At formindske smerter og andre symptomer At afkorte det samlede sygdomsforløb. Dette sikres ved: En klar og entydig opgave- og ansvarsfordeling En koordineret og samordnet indsats, herunder en klar og entydig kommunikation mellem interessenterne i beredskabet En kvalificeret faglig indsats Bedst mulig ressourceudnyttelse og samarbejde mellem involverede parter At borgerne modtager hurtig og fyldestgørende information En planlagt afslutning på den koordinerede og samordnede indsats i forbindelse med såvel varslede som uvarslede hændelser. Indsatsen udgør et tidsmæssigt sammenhængende forløb. Dens størrelse reguleres fleksibelt i forhold til hændelsens omfang, karakter og udvikling. Beredskabet skal være døgndækket. Dette sikres ved at tage udgangspunkt i det daglige beredskab i ambulancetjenesten, regionens akutlægebiler og på regionens TraumeCenter og akutmodtagelser. Ved større hændelser udvides og øges ressourceindsættelsen samt koordineringen og kommunikationen internt og eksternt. Forløbet opdeles traditionelt i en præhospital del, dvs. indsats udenfor hospitalerne og en intrahospital del, dvs. på hospitalerne og initialt på Traume- Center, skadestuer og specialafdelinger. Beredskabet skal imidlertid ses som en samlet og sammenhængende indsats. Koncerndirektionen Koncerndirektionen skal etablere et Sundhedsberedskabs og Præhospitalt Udvalg som foreskrevet i Bek Udvalget har ansvaret for at sikre koordination i samarbejdet om det samlede sundhedsberedskab og den præhospitale indsats mellem hospitalsvæsnet, alarmcentralen, ambulancetjenesten, den primære sundhedstjeneste, de tilgrænsende regioner, politiet, Beredskabsstyrelsen samt de kommunale og statslige redningsberedskaber. Enheden for akut medicin og sundhedsberedskab varetager sekretariatsfunktionen Koncerndirektionen etablerer endvidere et beredskabsforum med repræsentation fra hvert af hospitalerne og regionens psykiatri, for at koordinere beredskabsplanlægningen på de enkelte hospitaler og institutioner samt at koordinere uddannelser og øvelser. Enheden for akut medicin og sundhedsberedskab varetager sekretariatsfunktionen. Koncerndirektionen er øverste ansvarlige myndighed i alle beredskabsmæssige forhold i regionen. Koncerndirektionen orienteres derfor altid om konkrete beredskabsmæssige hændelser eller begivenheder, som kan formodes at have generel beredskabsmæssig interesse. 71

82 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Koncerndirektionen vil på denne baggrund via AMK etablere de nødvendige kontakter til andre myndigheder herunder politiets lokale koordinerende stabe eller den nationale koordinerende stab, autorisere overordnede beslutninger, give den nødvendige orientering til politikere og koordinere udmeldinger til offentligheden. Pressehåndtering sker altid i et samarbejde mellem Regionens AMK og Koncernstab Kommunikation Kontakt til koncerndirektionen i beredskabssituationer sker via AMK. Koncerndirektionen tager herefter stilling til ledelsesmæssige foranstaltninger i samarbejde med direktionerne på det eller de involverede hospitaler. Såfremt der ikke kan etableres kontakt til koncerndirektionens udpegede kontaktpersoner, varetager AMK opgaverne på koncerndirektionens vegne, indtil kontakt er opnået. De enkelte hospitaler og hospitalsdirektionerne De enkelte hospitalers direktioner har ansvaret for, at der er en beredskabsorganisation og en opdateret lokal beredskabsplan til håndtering af beredskabsmæssige hændelser. Beredskabsplanen indeholder procedurer for modtagelse af mange patienter, både tilskadekomne og patienter med medicinske tilstande, herunder muligt kontaminerede og/eller smittede patienter. Beredskabsplanen indeholder herudover beskrivelse af forholdsregler ved hændelser på selve hospitalet som brand og/eller svigt af vitale forsyninger som el, vand, varme og kommunikationsudstyr. Ligeledes indeholder planen en instruks om gennemførelse af en evakuering af hospitalets indlagte, helt eller delvist. Den operative indgangsvinkel til beredskabsorganisationen beskrives i beredskabsplanen. Beredskabsplanen fastlægger kommunikationslinjer og konkrete vejledninger for indsatsen i forbindelse med beredskabsmæssige hændelser, både i automatikfasen og i den styrede fase, hvor hospitalets beredskabsledelse er etableret og har overtaget ledelsen. I planerne indgår oplysninger og vejledninger for alarmering, ledelse, kommunikation, modtagelse, registrering og visitation, afdelingernes opgaver og samarbejde såvel internt som eksternt. Det er ligeledes hospitalsdirektionens ansvar, at personalet er uddannet i og har viden om deres egne opgaver i forbindelse med hospitalets beredskabsplan. Kriseterapeutisk beredskab og krisestøtte Region Hovedstaden er som led i det almindelige sundhedsberedskab forpligtet til at kunne afhjælpe eventuelle psykiske følger ved særlige ulykker. De enkelte hospitaler varetager med assistance af de psykiatriske afdelingers/centres hjælp egne opgaver i forhold til enkelte patienter og pårørende 72

83 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab ved mindre hændelser. Der findes psykiatriske funktioner følgende steder: Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital, Frederiksberg Hospital, Hvidovre Hospital, Amager Hospital, Hillerød Hospital samt Psykiatrisk Center Glostrup, Psykiatrisk Center Ballerup, Psykiatrisk Center Gentofte og Sct. Hans Hospital. På Rigshospitalet findes der følgende kriseterapeutiske funktioner: Kriseterapeutisk Beredskab: Psykiatrisk Kliniks kriseterapeutiske beredskab varetager kriseterapeutiske opgaver af større eller mindre omfang som led i hospitalsvæsenets forpligtigelse til at tilbyde psykisk traumatiserede borgere umiddelbar hjælp og behandling Krise- og Katastrofepsykiatrisk Center varetager militærpsykiatriske, herunder kriseterapeutiske funktioner i relation til militære personer Det Landsdækkende Kriseberedskab består af en døgndækket landsdækkende, rådgivende funktion Krisepsykologisk Enhed varetager kriseterapeutiske funktioner og supervision af Rigshospitalets centre samt eksterne funktioner i relation til kontrakthavere uden for hospitalet. Enheden refererer til Neurocentret, og er ikke en del af Psykiatrisk Klinik Ved behov for kriseterapeutisk beredskab kan dette iværksættes af den koordinerende læge på skadestedet via AMK. Ved en mindre hændelse løses opgaven indenfor de allerede eksisterende rutiner med eventuel transport af de involverede til bistand på et hospital. Ved større hændelser kontaktes Rigshospitalets Psykiatriske Klinik. Dette sker via AMK. Opgaverne præhospitalt retter sig primært mod: At få overblik over det aktuelle behov At screene særligt udsatte involverede med henblik på eventuelt efterfølgende behandling At støtte og rådgive de involverede på stedet hvis det er hensigtsmæssigt. Derudover er opgaverne i den opfølgende fase som beskrevet i de psykiatriske afdelingers/centres egne interne beredskabsplaner for kriseterapeutisk bistand. Psykiatrisk Klinik på Rigshospitalet disponerer på grundlag af den konkrete viden om opgaven over de nødvendige ressourcer til ekstern indsats enten i geografisk forbindelse med hændelsen, på et psykosocialt støttecenter eller som forstærkning til indsats på andet hospital. Psykiatrisk Klinik koordinerer en indsats på flere samtidige lokaliteter med henblik på rationel ressourcestyring, overblik over placering og antal af involverede, samarbejde med politiet om identifikation og registrering. Det er Psykiatrisk Klinik, der udvider, indskrænker og afslutter indsatsen efter kontakt med AMK. 73

84 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Psykiatrisk Klinik kan til indsats uden for hospitalet anvende: Egne disponible ressourcer Et udrykningsteam bestående af personale fra Sct. Hans Hospital Personale fra Børne- og ungdomspsykiatrisk Afdeling på Bispebjerg Hospital og Psykiatrisk Center Glostrup, samt på Hillerød psykiatriske hospital. Beredskabspræster fra Folkekirkens Katastrofeberedskab Lægemiddelberedskabet Lægemiddelberedskabet skal sikre, at ændrede krav til forbrug, forsyning og distribution af lægemidler kan imødekommes i en beredskabsmæssig situation. I lægemiddelberedskabet indgår lægemidler, blod og blodprodukter, sera, vacciner, medicinske gasarter og utensilier, der anvendes i forbindelse med lægemidler. Hovedaktørerne i lægemiddelberedskabet er: Region Hovedstadens Aapotek apotekerne i øvrigt og leverandører/producenter af lægemidler og utensilier. Lægemiddelberedskabet skal kunne opfylde særlige behov for lægemidler og redskaber til behandling af sygdomme og skader, der er en direkte følge af en større ulykke eller beredskabsmæssig situation. Forsyningen skal dække såvel den primære sundhedstjeneste som hospitalerne i Regionen sikre at den normale forsyning med lægemidler og redskaber til behandling og pleje m.v. af patienter med sygdomme, der ikke har direkte forbindelse med en given katastrofe opretholdes Koordineringen af lægemiddelberedskabet varetages af Regionsapoteket. Region Hovedstadens Aapotek Regionens apotek er en del af sundhedsvæsenet i regionen. Det indebærer, at apoteket primært skal varetage apoteksopgaver i relation til hospitalet og de indlagte patienter. Apotekerloven har fastsat forsyningsområdet for sygehusapotekerne. Regionsapoteket er landets største hospitalsapotek og har afdelinger/funktioner på forskellige af regionens hospitaler. Hovedsædet er beliggende på Rigshospitalets område. Regionsapoteket forsyner Regionens egne hospitaler og andre behandlingsinstitutioner samt handler med andre sygehusapoteker. Det vil normalt være muligt at få leveret varer fra apoteksgrossisterne med kort varsel, dvs. typisk samme dag eller dagen efter, hvorimod medicinalfirmaerne og sygehusapotekerne har ugentlige leverancer. I nødsituationer og ved leverancesvigt vil Lægemiddelinformationscentralen kunne medvirke til en faglig vurdering af synonyme og analoge lægemidler. I mangelsituationer 74

85 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab ved ekstraordinære hændelser vil en central koordinering af fordelingen kunne ske via AMK. Regionsapoteket har en alarmeringsplan for lægemiddelberedskabet i forbindelse med beredskabssituationer, hvor AMK eller Beredskabsledelsen på de enkelte hospitaler skønner det nødvendigt at kontakte Apoteket. Alarmeringsplanen omhandler såvel alarmering i den normale åbningstid som udenfor denne. Regionsapoteket er bemandet i normal dagtid på hverdage. Udenfor apotekets normale åbningstid kan den vagthavende farmaceut kontaktes i særlige tilfælde. Lægevagten Borgere kan ved akut opstået sygdom eller sygdomsforværring uden for egen læges normale åbningstid rette henvendelse til Lægevagten. Lægevagten er tilrettelagt som en telefonvisitationsordning. Den telefonvisiterende læge træffer ud fra en lægefaglig vurdering af de telefonisk indhentede oplysninger beslutning om, hvilken ydelse patienten skal tilbydes, herunder om det er tilstrækkeligt med en telefonisk rådgivning af patienten, eller om denne skal tilses af læge akut i vagttiden. I de tilfælde, hvor telefonvisiterende læge skønner, at patienten skal ses akut i vagttiden, bør patienten, såfremt det er lægefagligt forsvarligt og for at sikre en rationel afvikling af vagtarbejdet, tilses i en af lægevagtens vagtkonsultationer. Sygebesøg kan tilbydes patienter, der på grund af sygdommens karakter ikke på forsvarlig måde kan transporteres til en vagtkonsultation. Sygebesøg kan endvidere tilbydes patienter, der p.g.a. handicap, almen svækkelse eller en ganske særligt vanskelig social situation kun med stor vanskelighed kan transporteres til en vagtkonsultation. Vagtkonsultationer findes følgende steder: Hillerød Hospital Frederikssund Hospital Helsingør Hospital Herlev Hospital Bornholms Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Diakonissestiftelsen Sønderbro Apotek Tomsgårdsvejens Brandstation Lægevagten har åbent i tidsrummet kl til 8.00 på hverdage (mandag til fredag), samt kl på lørdage og søn- og helligdage. Indtil videre fortsætter de hidtidige 4 telefonnumre til lægevagten. Praksissektoren 75

86 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Praksissektoren fungerer i det daglige som gatekeeper til sundhedsvæsenet og som den enkelte borgers første og mest naturlige kontakt ved sygdom eller mere almindelig tilskadekomst. Der er ikke for nærværende indgået aftaler med de praktiserende læger og speciallæger om at varetage opgaver i beredskabssituationer. Der er dog mulighed for, at ofre og deres pårørende for traumatiserende hændelser kan henvises til op til 12 timers psykologhjælp (med delvis egenbetaling) såfremt der er behov for det. Det bør overvejes om der i de kommende aftaleforhandlinger med de praktiserende læger skal indgå et afsnit om medvirken af almen praksis i ekstraordinære situationer, specielt i forbindelse med epidemier (befolkningsvaccination) og behovet for at behandle mange med skader for at aflaste akutmodtagelser og lægevagt Biologisk og kemisk beredskab Det biologiske beredskab varetages på flere niveauer og er beskrevet i Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsens vejledning fra juni 2002 om biologisk beredskab. I princippet skal alle potentielt kontaminerede patienter (såvel biologisk som kemisk) renses præhospitalt på skadestedet og visiteres af den koordinerende læge. Disse patienter vil blive visiteret til et eller få steder, om muligt. Alle skadestuer skal dog kunne håndtere rensning af selvhenvendere. Imidlertid er det muligt, at en biologisk hændelse først erkendes lokalt på det enkelte hospital eller den enkelte afdeling, altså at der ikke er et erkendt skadested eller årsag. Ved mistanke om biologisk kontaminering kontaktes AMK. AMK kontakter herefter Embedslægevagten og Center for Biologisk Beredskab på Statens Seruminstitut. Ligeledes kontaktes Embedslægen ved mistanke om ophobning af en smitsom sygdom eller forekomst af en usædvanlig sygdom Der er udarbejdet en særlig regional vejledning (CBRN -plan) til støtte for hospitalernes egen planlægning. Antidotberedskab og giftinformation I 1994 besluttede Frederiksborg Amts Sundheds-direktorat, Roskilde Amts Sundhedsdirektorat, Københavns Amts Sundhedsdirektorat og Hovedstadens Sygehusfællesskab at etablere et fælles antidotberedskab til behandling af forgiftninger. Region Hovedstaden har videreført dette for regionen. Principperne for beredskabet er, at hver skadestue i området er forpligtet til at ligge inde med et ensartet basissortiment af antidoter (modgifte) til behandling af forgiftninger, som forekommer hyppigt og/eller kræver omgående behandling. Af administrerende overlæge på hver skadestue skal der være indhentet de nødvendige tilladelser fra Lægemiddelstyrelsen til at rekvirere og anvende ikke-registrerede lægemidler. 76

87 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Et særligt depot forefindes på TraumeCentret af sjældent anvendte og/eller særligt kostbare antidoter. I givet fald rekvireres de særlige antidoter fra TraumeCentret ved telefonisk henvendelse. Region Sjælland har tilsluttet sig samarbejdet om dette depot. Foruden en oversigt over den tilrådede lagerstørrelse på dels det enkelte hospitals skadestue og dels det regionale depot på Traumecentret, indeholder planen for beredskabet, som håndbog, en anvendelsesforskrift for de enkelte antidoter samt en oversigt over generelle behandlingsprincipper ved forgiftning. Der arbejdes for nærværende med etablering af en nationalt dækkende beredskabsplan for antidoter. Bispebjerg Hospital har i mange år haft en giftinformationscentral der alene har rådgivet læger og sygeplejersker om lægemidler, misbrugsstoffer, planter og produkter fra den kemiske industri. Medio august 2006 åbnede Bispebjerg Hospital GIFTLINJEN, som er en landsdækkende telefonrådgivning for både sundhedspersonale og offentligheden. Giftlinjen er en døgnbemandet funktion bestående af specialuddannede og erfarne sygeplejersker, som besvarer henvendelser om forgiftninger. Sygeplejerskerne har støtte fra speciallæger, som kontaktes ved tvivlsspørgsmål Giftlinjen er organiseret som et samarbejde mellem 3 afdelinger på Bispebjerg Hospital: Klinisk Farmakologisk Enhed, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik og Anæstesiologisk Afdeling. Klinisk Farmakologisk Enhed har ansvaret for forgiftninger med lægemidler og rusmidler, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik for forgiftninger med planter og produkter fra den kemiske industri og Anæstesiologisk Afdeling har ansvaret for selve driften af Giftlinjen. Henvendelser til Giftlinjen fordeles sig med ca. 1/3 om forgiftninger om lægemidler, ca 50 % om kemikalier og planter/dyr og resten om rusmidler og andet. Forebyggende sundhedsberedskab Den nye lov om færdselssikkerhedsarbejde fastlægger sammensætningen af de regionale færdselssikkerhedsudvalg, og at Regionerne deltager i udvalgsarbejdet. Indsatsen fra Regionen er målrettet mod at formindske antallet af akutte indbringelser på akutmodtagelserne.dette gøres for nærværende ved at deltage med sundhedsfaglig bistand til kampagnerne generelt. Sundhedsstyrelsen har besluttet at udvikle det eksisterende Landspatientregister til et Forløbsbaseret Landspatientregister, principielt med virkning fra 1. januar Registreringen som skal foretages blandt andet på akutmodtagelserne skal med tiden også registrere den nøjagtige adresse for tilskadekomst. IT-mæssigt mangler stadig en udvikling af systemet ligesom implementeringen på de enkelte hospitaler må forventes at tage et stykke tid. Der bør imidlertid afsættes resurser til at tidsforløbet ikke bliver længere end 77

88 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab nødvendigt, da Regionen dermed kan bidrage til at mindske trafikskader ved at det kommende register kan supplere den eksisterende lokalisering af særlig risikable områder i trafikken. Separate planer for særlige objekter i København: Metroberedskabsplan Beredskabsplanen for Metroen omfatter særlige beskrivelser for operativ indsats i Metroen ved en række særlige hændelser (foruddefinerede scenarier). Rekvisition om assistance sker fra AMK. Beredskabsplan for Øresundsbroen Planen omfatter beredskabsmæssige forhold på Øresundsbroen i samarbejde mellem Region Skåne. Rekvisition om assistance sker fra AMK. Plan for Københavns Lufthavne Beredskabsplanen for Københavns lufthavn beskriver den operative indsats og herunder klassifikation af hændelser og tilhørende beredskabsniveau. Standby meldinger fra lufthavnen er relativt hyppige. Rekvisition om assistance sker fra AMK. Kommunikation og transport Taxa-aftalen med 4 x 35 Der er indgået en aftale med Taxa 4 x 35, således at AMK kan rekvirere taxaer til ovennævnte formål via et direkte telefonnummer til bestillingscentralerne. Aftalen kan aktiveres ved behov for særlig transportkapacitet til afhentning af personale eller ved behov for særlig kommunikationsforbindelse mellem AMK og hospitalerne i tilfælde af fx kommunikationssvigt. Særlig sengekapacitet Hotelaftalen I helt specielle situationer med mange tilskadekomne eller ved behov for fremskyndet udskrivelse af patienter fra et eller flere hospitaler er der mulighed for at indlogere patienter eller pårørende på hotel efter en samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og Hotelkæden Radisson SAS Aftalen dækker alene sengekapacitet og den tilhørende hotel-logistik, men ikke sundhedsfagligt eller plejepersonale, som regionen skal fremskaffe. Samarbejdspartnere Region Hovedstaden har en række samarbejdspartnere i forbindelse med det samlede sundhedsberedskab, hvoraf nogle kort beskrives nedenfor. Politiets lokale beredskabs stabe Region Hovedstanden har beredskabsmæssigt samarbejde med de lokale beredskabs stabe i de politikredsene i Region Hovedstaden. Samarbejdet indebærer dels planlægningsmæssigt samarbejde og dels operativt samarbejde ved særlige hændelser, hvor regionen er repræsenteres i de lokale bered- 78

89 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab skabsstabe og i KSN (kommandostation). Region Hovedstaden er ligeledes repræsenteret på såkaldt strategisk niveau En AMK-læges tilstedeværelsen i KSN har til formål at sikre en hurtig og koordineret medicinsk indsats. Med tilstedeværelse øges mulighederne for tidlig varsling og mere effektiv formidling af informationer til det præhospitale beredskab. Sundhedsberedskabet. KSN-overlægen er samtidig politiets mulighed for hurtigt at afklare operative spørgsmål med relation til det præhospitale beredskab og sundhedsberedskabet. Den administrative krisestab ved Københavns Kommune Københavns Brandvæsen etablerer i særlige situationer et koordinerende stabsrum på Hovedbrandstationen for beredskabsfunktioner med relation til Københavns Kommune, heriblandt Københavns Brandvæsen, Sundhedsforvaltningen, Kommune Teknik, Vej og Park, Økonomiforvaltningen, Københavns Energi samt Region Hovedstaden. Sundhedsforvaltningen i Københavns og Frederiksbergs Kommuner Sundhedsforvaltningerne i Københavns og Frederiksberg Kommuner har udarbejdet egne planer for sundhedsberedskabet i kommunerne herunder for samarbejdsrelationer med hospitalerne. Denne kontakt foregår til AMK. AMK kan kontakte Sundhedsforvaltningerne på døgnbasis via Døgnbasen i Københavns Kommune. Region Skåne Region Hovedstaden har etableret et formaliseret samarbejde med sygehusvæsenet i Region Skåne vedrørende sundhedsberedskab og herunder fælles præhospital indsats ved større hændelser. Kontakt til Region Skåne med henblik på gensidig assistance såvel præhospitalt som intrahospitalt sker fra AMK til den tilsvarende funktion i Region Skåne, kaldet Regionala Medicinske Katastrofledning - RMKL. Sundhedsstyrelsen og embedslægeinstitutionen Regionens Hovedstadens AMK har et samarbejde med Sundhedsstyrelsen og herunder embedslægeinstitutione, herunder i forbindelse med deltagelse i den såkaldte Internationale Operative Stab i regi af Udenrigsministeriet. Embedslægen er regionens kontakt i forhold til primærsektoren og til Sundhedsstyrelsen. Beredskabsstyrelsen Region Hovedstanden har aftaler med Beredskabstyrelsen Sjælland om mulig assistance med diverse udstyr herunder renseudstyr og Beredskabsstyrelsens Ledelses og Kommunikations Modul (LKM). LKM er beregnet på at styrke stabsarbejdet og den tværgående kommunikation i forbindelse med store og langvarige indsatser. Det vil være AMK der fra Region Hovedstaden rekvirerer køretøjet 79

90 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Definitioner og terminologi Denne ordliste er tænkt som en hjælp til læseren. Ordlisten bygger primært på Sundhedsstyrelsens ordliste fra Håndbog om sundhedsberedskab fra Nedenstående liste indeholder dog også supplerende ordforklaringer, som ikke nødvendigvis indgår i de officielle lister. Akutlægebil (tidligere lægeambulance) En akutlægebil er et udrykningskøretøj, bemandet med ane læge med præhospital- og skadestedserfaring og en ambulancebehandler (lægeassistent). Køretøjet medbringer medicin, overvågnings- og behandlingsudstyr samt kommunikationsudstyr Alarmcentral Den funktion, der modtager 112 alarmopkald, og som på dette grundlag vurderer og iværksætter alarmering af de relevante funktioner, herunder udrykning af ambulance, brand- og redning eller politi. Alarmcentralfunktionen varetages af politiet via et lands-dækkende alarmcentralsystem, der betjenes fra politi-stationerne i henholdsvis Aalborg, Viborg, Århus, Esbjerg, Odense, Slagelse og Hillerød. I Storkøbenhavn varetager Københavns Brandvæsen alarmcentralfunktionen. Akutbil En akutbil er et en-mandsbetjent udrykningskøretøj med behandlingsudstyr og bemandet med ambulancebehandler. Akutbilen kan ikke transportere patienter. Se også ambulance. Akutlægebil En akutlægebil eller lægebil (tidligere lægeambulance) er et udrykningskøretøj med behandlingsudstyr (tidligere lægeambulance) bemandet med en læge og en ambulancebehandler som assistent (niveau II eller III). Akutlægebilen kan ikke transportere patienter, men lægen kan færdigbehandle patienten på stedet eller ledsage patienten i ambulancen til endelig behandling på hospital. Alarmoperatør Den person på alarmcentralen, som modtager 112- opkald. Se alarmcentral Ambulance En ambulance er jævnfør bekendtgørelse 977 et køretøj med bårerum, behandlingsudstyr og bemandet med mindst to personer, hvoraf den ene skal være uddannet ambulancebehandler (niveau II). Da denne ambulance oftest vil være den første hjælp hos patienten anvendes ordet primærambulance. Ambulanceassistent Ambulancefører og assistent for ambulancebehandler. Uddannelsesniveau I Ambulancebehandler Ambulanceassistent med videregående uddannelse (Uddannelsesniveau II eller III) som er fastlagt i bekendtgørelsen om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. (BEK nr. 977 af 26. sep- 80

91 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab AMK (Akut Medicinsk Koordinationscenter) AMK-læge Antidoter (modgifte) Beredskabet i den primære sundhedstjeneste CBRN-hændelser Civil sektors beredskab Differentierede responstider Disponering Disponeringsvejledning Ekstraordinær udskrivning Elektronisk indeks Embedslægevagt Epidemi tember 2006). Ambulancebehandler med udvidet kompetence (niveau III) kaldes også paramediciner. Den funktion, der i en region koordinerer den samlede sundhedsfaglige indsats ved større hændelser. AMK er i disse tilfælde indgangen, herunder kommunikationsmæssigt, til hele regionens sundhedsvæsen. Ved større hændelser leder AMK-lægen den sundhedsmæssige indsats i regionen. AMK-lægen varetager de koordinerende sundhedsfaglige funktioner i forhold til sundhedsvæsenet, herunder foretager den fornødne alarmering i sundhedsvæsenet, fastlægger - i samarbejde med KOOL - den præhospitale triage og behandlingsniveau, vurderer behovet for assistance fra andre beredskaber, varetager kontakten til KOOL og bistår ved behov for specialrådgivning. Lægemidler eller andre præparater med specifik modvirkende effekt over for kemiske stoffer og produkter. Beredskabet i lægepraksis, speciallægepraksis, tandlægepraksis, fysio- og ergoterapi, hjemmesygepleje, sundhedspleje m.v. Et bredt dækkende samlebegreb for alle tilsigtede og utilsigtede hændelser, forårsaget af kemiske stoffer og produkter (C), biologiske materiale, smitsomme eller overførbare sygdomme (B), radiologisk materiale (R), eller nukleart materiale (N). Den forpligtelse, der påhviler bl.a. offentlige myndigheder, til at planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af ulykker og større hændelser, herunder krigshandlinger, samt for at kunne yde støtte til forsvaret. Se responstid Alarmoperatørens beslutning om hvorvidt og hvilken del af beredskabet ambulance, brandvæsen, politi m.v., der skal aktiveres (disponeres). Se alarmcentral. Vagtcentralerne træffer beslutning om, hvilken konkret ambulance, politipatrulje eller slukningskøretøj, der skal sendes (teknisk disponering). Se vagtcentral. Vejledning i hvilken type hjælp, som bør sendes frem i de enkelte tilfælde. Se også medicinsk indeks. Udskrivning af ikke akut behandlingskrævende patienter før det normale udskrivningstidspunkt for at frigøre sengepladser på sygehuset ved større hændelser Se disponeringsvejledning Embedslægeinstitutionen har en døgndækkende vagtordning øst og vest for Storebælt. Udtryk, der anvendes, når en smitsom sygdom breder 81

92 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab GIS GPS Hospitalsberedskab (se også sygehusberedskab) Indsatsledelsen Interhospital transport Isolation Karantæne Kommandostade (KST) Kommandostation (KSN) KOOL (koordinerende læge) Krise Krisestøtte sig meget hurtigt. I Danmark anvendes udtrykket, når der sker en fordobling af sygdomstilfældene inden for en uge. Geografisk informationssystem. Global Positioning System eller satellitbaseret positionering. Hospitalsberedskabet er beredskabet i det samlede hospitalsvæsen, dvs. i regionerne samt på de private sygehuse, som sikrer, at der under større ulykker samt under krigsforhold kan ydes syge og tilskadekomne behandling på sygehus eller på behandlingssteder uden for sygehusene. Samlet begreb for ledelsen ved en præhospital indsats i et indsatsområde og skadested. Interhospital transport omfatter transport i forbindelse med overflytning af patienter fra et hospital til et andet. I sammenhæng med smitsomme sygdomme menes med isolation, at patienter visiteres til enestue, slusestue eller lignende for at forebygge smittespredning. For at hindre mulig smittespredning fra personer, som har været udsat for smitte men endnu ikke er blevet syge kan det afhængigt af sygdommen besluttes, at de udsatte personer skal holdes samlet og afsondret fra den øvrige befolkning. Herom anvendes udtrykket karantæne Fælles kommandocenter for indsatsledelsen i et indsatsområdet. Herfra ledes den samlede taktiske indsats, og der opretholdes kontakt til overordnede og sideordnede beredskabsmyndigheder eller organisationer. Lokalitet på eller uden for politistationen, hvorfra politiet ved større indsatser operationelt leder den samlede opgaveløsning. Den læge i indsatsområdet, der har det sundhedsfaglige ansvar og ledelsen af den medicinske indsats i indsatsområdet. Benævnelsen vil ofte benyttes om en uønsket hændelse, som mere alvorligt truer befolkningens liv, samfundets værdier, miljø og samfundsvigtige funktioner. Kendetegn ved krise kan bl.a. være overraskelsesmomentet, mangel på kontrol, mange aktører, komplicerede beslutningsprocesser, mangel på information og endvidere ofte stor ekstern interesse fra bl.a. offentligheden og medierne. Anvendes om den del af det kriseterapeutiske beredskab, som omfatter almindelig medmenneskelig omsorg og kan ydes af en person uden psykiatrisk eller psykologisk uddannelsesmæssig baggrund. 82

93 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab KSN KST Lokale beredskabsstabe (Politiets) Lægeambulance/lægebil Lægeambulanceassistent Lægehold Lægemiddelberedskab Medicinsk Indeks (se også disponeringsvejledning) Medicinsk koordination Se også AMK Pandemi Paramediciner Se ambulancebehandler Paramediciner-ambulance Se Kommandostation. Se Kommandostade. I hver region er der etableret en bredt sammensat stab med repræsentanter fra visse regionale og lokale beredskabsmyndigheder m.fl. til at varetage de koordinerende opgaver i forbindelse med større hændelser og begivenheder samt større ulykker, herunder krigshandlinger. Politidirektøren leder arbejdet i den lokale beredskabsstab. Sundhedsvæsenet deltager ved regionsrepræsentant og embedslægeinstitutionen. Se akutlægebil En ambulancebehandler niveau II eller III, som assisterer lægen fra lægeambulancen oftest med særlig uddannelse. Et lægehold består typisk af 2 læger og 2, der medbringer behandlings- og kommunikationsudstyr til præhospital indsats. Lægeholdet udsendes fra hospitalerne ved større hændelser. Lægemiddelberedskabet er beredskabet af lægemidler, der kan imødekomme de ændrede krav til forbrug, forsyning og distribution, som må forudses at ville opstå ved en fredsmæssig større hændelse samt i en krise- eller krigssituation. Et disponeringsværktøj, som det findes i de øvrige skandinaviske lande (betegnet medicinsk indeks eller norsk-svensk-finsk indeks) er en deltaljeret instruks, der vejleder alarmoperatøren i at stille de relevante spørgsmål og som samtidig angiver det tilhørende udrykningsrespons. Et disponeringsværktøj giver samtidig alarmoperatøren præcise instrukser om råd og vejledning, der bør gives til borgeren afhængig af situation. Med en elektronisk disponeringsvejledning sikres samtidig automatisk dokumentation for udspørgen, beslutning og rådgivning. Betegnelse for den samlede funktion, der omfatter tilrettelæggelse og ledelse af den sundhedsfaglige indsats ved større hændelser. Begrebet omfatter således såvel den koordinerende læges opgave i indsatsområdet som AMK-funktionen. En verdensomspændende epidemi. En paramediciner er en ambulancebehandler med særlig kompetencer (uddannelsesniveau III), jævnfør bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. (BEK nr. 977 af 26. september 2006). En særlig akutambulance bemandet med en paramedi- 83

94 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Primær sundhedstjeneste Præhospital behandling Præhospital fase Præhospital indsats Præhospital lægestøtte Redningsberedskabet Responstid Risiko Risikovurdering Større hændelser ciner og en assistent. Den del af sundhedsvæsenet, der ligger uden for hospitalerne, uanset om den administreres af region eller kommune. Et samlet begreb for behandling i den præhospitale fase, hvad enten den udføres af lægfolk, ambulancemandskab eller andet sundhedspersonale. Betegner det tidsrum, der går, fra en person bliver ramt af akut sygdom eller tilskadekomst, til vedkommende modtages på et behandlingssted. Omfatter den samlede aktivitet, der indgår i den præhospitale fase. Overordnet begreb for følgende udrykningsordninger med lægedeltagelse fx akutlæge(lægeambulance), udrykningshold eller lægehold. Redningsberedskabet har til opgave at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og større hændelser, herunder krigshandlinger, eller overhængende fare herfor. Redningsberedskabet omfatter det kommunale og det statslige rednings-beredskab, herunder det statslige regionale rednings-beredskab. Redningsberedskabet omfatter brand- og redning men ikke ambulanceberedskabet. Ved responstid for ambulancer forstås normalt den tid der går fra en vagtcentral modtager en alarmering til ambulancen er fremme hos patienten. I responstider er således ikke medregnet den tid, der går fra borgeren ringer 112 til opgaven sendes til vagtcentralen, dvs tidsforbruget på alarmcentralen. Ved differentierede responstider forstås at responstiderne opgjort efter behov og dermed hastegrad frem for generelle og gennemsnitlige responstidsmålinger for alle akutte udrykninger. Responstider kan opgøres som generelle gennemsnitlige tider og/eller som maximale responstider f. x defineret som responstiden indenfor hvilken 90 eller 100 % af udrykninger er gennemført. Defineres som en funktion af sandsynligheden af uønskede hændelser og konsekvensen af disse. Vurderinger, der tjener til at afdække mulige typer af risici i det omgivende samfund. Større hændelser forekommer, når de umiddelbart tilgængelige ressourcer ikke er tilstrækkelige til - med det daglige ambitionsniveau - at imødekomme de krav, der er opstået som følge af en konkret ulykkessituation. Større hændelser omfatter alle typer af situationer, herunder bl.a. alle typer af større hændelser, herunder terrorhandlinger, krigshandlinger, nedbrud i 84

95 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Sundhedsberedskabet Sygehusberedskabet (hospitalsberedskab) Teknisk disponering Udrykningshold Udrykningslæge Vagtcentral kritisk infrastruktur og naturkatastrofer m.v.. Sundhedsvæsenets evne til at kunne udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet m.v. udover det daglige beredskab - såvel ved større ulykker og hændelser, herunder krig. Sundhedsberedskabet omfatter sygehusberedskabet, lægemiddelberedskabet og beredskabet i den primære sundhedstjeneste. Sygehusberedskabet er beredskabet i det samlede sygehusvæsen, dvs. i regionerne samt på de private sygehuse, som sikrer, at der under større ulykker samt under krigsforhold kan ydes syge og tilskadekomne behandling på sygehus eller på behandlingssteder uden for sygehusene. Vagtcentralernes beslutning om, hvilken konkret ambulance, politipatrulje eller slukningskøretøj der skal aktiveres. Består typisk af 1 læge og 1 sygeplejerske, der medbringer behandlings- og kommunikationsudstyr til præhospital indsats. 1 læge, der medbringer behandlings- og kommunikations-udstyr til præhospital indsats. Den funktion der bl.a. modtager og videregiver alarmer m.v. fra alarmcentralerne. Vagtcentralerne træffer beslutning om, hvilken konkret ambulance, politipatrulje eller slukningskøretøj, der skal aktiveres (såkaldt teknisk disponering). 85

96 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 19. november 2007 Sag nr. 3 Emne: Afrapportering fra underudvalget for sundhed - Forebyggelsespolitik for Region Hovedstaden 1 bilag

97 8. oktober 2007 Afrapportering fra underudvalget for sundhed vedr. forebyggelse Baggrund Af de sundhedspolitiske hensigtserklæringer for Region Hovedstaden fremgår det, at der skal udarbejdes en forebyggelsespolitik for Region Hovedstaden. Forud for regionsrådets drøftelse af forebyggelsespolitikken skal underudvalget for sundhed således afrapportere sine drøftelser med relevans for området. Region Hovedstaden skal have landets bedste sundhedsvæsen med et stærkt, offentligt sygehusvæsen, der sammen med praksissektoren bl.a. arbejder på at fremme sundhed for alle i regionen og arbejder på at mindske den sociale ulighed i sundheden. Borgerne skal tilbydes fri, lige og gratis adgang til forebyggelse, udredning, behandling og pleje på et højt fagligt kvalitets- og serviceniveau. Sundhedsvæsenet skal samtidig være præget af en effektiv resurseudnyttelse. Hospitalerne i Region Hovedstaden skal sammen med det øvrige sundhedsvæsen være bedre til at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhed og sygdom er skævt fordelt. Alt for mange dør for tidligt eller får et dårligt liv på grund af sygdomme, der kan forebygges. At rette op på problemerne kræver en omfattende indsats. Der skal udarbejdes en forebyggelsespolitik for Region Hovedstaden, hvori indgår, at forebyggelsesarbejdet i Region Hovedstaden skal være til gavn og glæde for alle og medvirke til at skabe større lighed i sundhed. For patienterne er det af afgørende betydning, at der er sammenhæng i hjælp og behandling og at der er åbenhed overfor nye dokumenterede metoder. Det er derfor helt nødvendigt, at der er et godt og stabilt samarbejde mellem hospitalerne, de praktiserende læger og kommunerne. Uden at trække på samme hammel er det ikke muligt at skabe et bedre og længere liv for alle i hovedstadsregionen. Når der tales om behandling forstås dette bredt og omfatter forebyggelse, udredning, undersøgelse, behandling, pleje, rehabilitering og palliation. Fra de sundhedspolitiske hensigtserklæringer for Region Hovedstaden Vedtaget af forberedelsesudvalget for Region Hovedstaden den 14. november 2006 Baggrunden for underudvalgets overvejelser har været de sundhedspolitiske hensigtserklæringer samt de i sundhedsloven fastsatte rammer for forebyggelsesarbejdet i regioner og kommuner. Drøftelserne i underudvalget for sundhed har taget udgangspunkt i det hele patientforløb. Et forløb hvor både hospitaler, praktiserende læger, kommuner og patienten selv spiller en afgørende rolle. Kernen i underudvalgets kommissorium er - i tråd med sundhedslovens afgrænsning af regionernes ansvar - den patientrettede forebyggelse. I [Ref. nr.]

98 forlængelse heraf har underudvalget lagt stor vægt på det nødvendige samarbejde med kommuner og praksissektoren omkring hele forebyggelsesindsatsen. Forebyggelse er en del af den gode behandling Den overordnede ramme for underudvalgets drøftelser har været et ønske om, at forebyggelse skal indgå som en del af den gode behandling. Udgangspunktet for regionens arbejde med forebyggelse skal være, at forebyggelse ses som naturlig og integreret del af det samlede patientforløb. Med udgangspunkt i, at forebyggelse er en del af den gode behandling, skal der i forebyggelsespolitikken særligt fokuseres på: 1. Lighed i sundhed 2. Evidens i forebyggelse 3. Forebyggelse som en del af den daglige drift 4. Samarbejde mellem sektorer 5. Regionen som rollemodel 1. Lighed i sundhed Forebyggelsesarbejdet i Region Hovedstaden skal medvirke til at forbedre den generelle sundhedstilstand samtidig med at uligheden i sundhed reduceres. Forebyggelsesarbejdet i Region Hovedstaden skal være til gavn og glæde for alle. Et centralt mål for det forebyggende arbejde er at sikre, at alle borgere har fri og lige adgang til forebyggelse. Sundhed og sygdom er ulige fordelt og for mange dør for tidligt eller får et dårligt liv på grund af sygdomme, der kan forebygges. At rette op på problemerne kræver en omfattende indsats. En forebyggelsesindsats, som forbedrer folkesundheden generelt, mindsker også den sociale ulighed. Det gælder såvel den borgerrettede som den patientrettede forebyggelse. For særlige patientgrupper vil det dog være nødvendigt at målrette indsatsen ud fra de vilkår og forhold som gør sig gældende i disse patienters liv. Forebyggelsespolitikken skal derfor muliggøre en differentieret forebyggelsesindsats, målrettet patienters og patientgruppers behov. Med baggrund i regionale sundhedsprofiler skal der tilrettelægges en koordineret indsats mellem de praktiserende læger, kommuner og hospitaler. Den sociale ulighed i sundhed skyldes flere forhold, der er gensidigt forstærkende. De store folkesygdomme betinges af arv, miljø og adfærd, og der skal derfor altid anlægges et helhedsorienteret Side 2

99 syn på patienten og patientens situation. Dette fordrer et samarbejde på tværs af sektorer. 2. Evidens i forebyggelse Der skal være viden bag det vi gør og vi skal tilbyde den forebyggelse vi ved virker Forebyggelse skal til stadighed bygge på det bedst mulige vidensgrundlag. Ressourcerne til forebyggelse konkurrerer med ressourcerne til andre af regionens aktiviteter. For at forebyggelse kan få den nødvendige plads i den samlede indsats er det vigtigt at dokumenterede indsatser vurderes inden for de samme rammer for prioritering, som gør sig gældende i det øvrige sundhedsvæsen. Ressourcerne i sundhedsvæsnet er begrænsede, og det er vigtigt at de bruges med omtanke og omhu. Det er derfor afgørende at forebyggelsesindsatsen sker på områder, hvor vi ved at den virker. Der skal være evidens for det vi gør. Region Hovedstaden har en forpligtelse til at sikre at dokumenterede indsatser tilbydes i hele regionen. Ud fra de samme kriterier som ved indførelsen af ny behandling. Der har ikke hidtil været produceret den samme evidens på forebyggelsesområdet som på behandlingsområdet. For at opnå en evidensbasering af forebyggelsen må forskningen integreres og udvikles i samspil med de praktiske tiltag i kommunerne og regionen. 3. Forebyggelse som en del af den daglige drift Forebyggelsesindsatsen skal integreres i behandlingen som en del af strukturerede patientforløb Der har været arbejdet med forebyggelse i det danske sundhedsvæsen gennem mange år. Indsatsen har dog i vid udstrækning været kendetegnet ved gode men spredte indsatser, med manglende koordinering på tværs af institutioner. Med oprettelsen af regionerne og den ændrede arbejdsdeling med kommunerne er der lagt op til, at forebyggelsesindsatsen overgår til en driftsfase. Forebyggelsesindsatsen i Region Hovedstaden skal derfor integreres i de øvrige indsatser som en naturlig del af det gode patientforløb. Forebyggelse skal være en naturlig del af den daglige kontakt Side 3

100 med og behandling af patienten. Forankringen af forebyggelse i strukturerede patientforløb er i særlig grad af betydning for patienter, der lever med en kronisk sygdom. Det betyder, at der skal bygges videre på de gode indsatser, der eksisterer mange steder i sundhedsvæsenet i dag. Der skal tages udgangspunkt i de gode erfaringer men med et øget fokus på hvordan indsatsen kan forankres organisatorisk på tværs af regionens virksomheder. 4. Samarbejde mellem sektorer Et frugtbart samarbejde mellem sektorerne er nødvendigt for en effektiv forebyggelsesindsats Sundhedsaftalerne skal medvirke til at sikre et frugtbart samarbejde mellem hospitaler, kommuner og almen praksis til gavn for patienterne. Samarbejdet skal tage afsat i klare aftaler om arbejdsdeling. Både for at undgå dobbeltarbejde, men især for at undgå at patienten falder mellem to stole. Almen praksis spiller en særlig rolle også mht. forebyggelse. Den praktiserende læge møder både patienterne og de raske borgere og har derfor brug for et udbygget samarbejde både kommuner og på hospitaler. Den praktiserende læge har behov for både at kunne henvise patienter til kommunale tilbud i forhold til KRAM-risikofaktorerne og til sygdomsspecifikke indsatser på hospitalerne. På grund af den praktiserende læges brede kontakt med alle dele af både den syge og den raske befolkning udgør praksissektoren udgør det naturlige bindeled mellem den patientrettede og den borgerrettede forebyggelse. For at sikre at der på alle tidspunkter i et patientforløb er adgang til tilstrækkelige viden skal der også i relation til forebyggelse fokuseres på de elektroniske samarbejdsflader mellem sektorerne. 5. Regionen som rollemodel Regionens virksomheder og ansatte skal som rollemodeller understøtte forebyggelsesindsatsen Region Hovedstadens egne arbejdspladser udgør en særlig arena for arbejdet med forebyggelse. Her mødes regionens personale, patienterne og de pårørende. Side 4

101 En vigtig dimension af forebyggelse er at skabe rammer, der er fremmende for at ændre patienternes sundhedsvaner i en positiv retning. Region Hovedstaden skal via fokus på sunde og røgfri arbejdspladser, der befordrer fysisk aktivitet, medvirke til at skabe de bedste vilkår for arbejdet med forebyggelse. Region Hovedstaden skal ad den vej gå foran som rollemodel og understøtte de budskaber om livsstilsændringer, som formidles af regionens sundhedspersonale. Konklusion Forebyggelsesområdet er nået til en skillevej, hvor det er nødvendigt at sikre at forebyggelsen integreres som en del af den gode behandling. Særligt i forbindelse med tilrettelæggelsen af indsatsen til patienter med en kronisk sygdom er det vigtigt, at forebyggelse fra starten tænkes ind i opbygningen af velstrukturerede patientforløb. Region Hovedstaden skal gå forrest ved hele tiden at sikre at forebyggelse på linje med behandling indgår i den samlede prioritering af ressourcerne i sundhedsvæsnet, at forebyggelsesindsatser baseres på viden - og at indsatserne udmøntes i et tæt samarbejde mellem hospitaler, kommuner og almen praksis. Endelig er det af central betydning, at Region Hovedstaden fremadrettet har et øget fokus på kontakten med og informationen til borgerne. Der skal i stigende gradvære opmærksomhed på kommunikationsaspektet omkring forebyggelse, således at borgerne til stadighed ved hvilke tilbud Region Hovedstaden stiller til rådighed. Side 5

102 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 19. november 2007 Sag nr. 4 Emne: Afrapportering fra underudvalget for psykiatri og social - Kvaliteten af information og inddragelse 1 bilag

103 Til: Underudvalget for psykiatri og social Koncern Plan og Udvikling Enhed for Psykiatriplanlægning Kongens Vænge Hillerød Opgang Blok B Telefon Direkte Web Journal nr.: Ref.: Hanne Susan Rasmussen Dato: 7. november 2007 Samlet afrapportering af kvaliteten af information og inddragelse Med udgangspunkt i de psykiatripolitiske hensigtserklæringer lægges der i Psykiatriplan 2007 vægt på information og kommunikation overfor brugere og pårørende i psykiatrien. I Psykiatriplanen fremhæves særligt tre områder for information og kommunikation: Inddragelse og løbende kontakt Bruger- og pårørendepolitik PsykInfo (Psykiatrisk Informationscenter) Med dette udgangspunkt har udvalget haft en temadrøftelse om kvaliteten af brugerog pårørendeindflydelse, information og oplysning på psykiatriområdet. Inddragelse og løbende kontakt Brugere og pårørende besidder en viden, som der kun er adgang til ved at indgå i dialog. Brugere og pårørende bør derfor inddrages i og bidrage til en stadig kvalitetsudvikling af psykiatrien. For en åben og udviklingsorienteret psykiatri er det derfor betydningsfuldt med en løbende kontakt med regionens bruger- og pårørendeforeninger. Som led i at sikre samarbejdet og fremme dialogen mellem de mange parter på psykiatriområdet var der i de tidligere amter/h:s etableret forskellige fora for dialog på såvel politisk niveau som på embedsmandsniveau. Det vil være hensigtsmæssigt også i Region Hovedstaden at etablere fora for dialog for at styrke samarbejdet, fremme dialogen og sikre gensidig information, orientering og erfaringsudveksling. For at favne alle psykiatriens interessenter kan der etableres fora på tre niveauer: Niveau 1: Politisk niveau (Politikere fra region og kommuner og brugere og pårørende) Niveau 2: Virksomhedsniveau (Region Hovedstadens Psykiatri og brugere og pårørende) Niveau 3: Lokalt niveau (Psykiatriske Centre og brugere og pårørende).

104 Direkte kontakt mellem politikere og brugere/pårørende og mellem region og kommuner kan understøtte udviklingen af en psykiatri, der hurtigt kan tilpasses nye behandlingsmuligheder, nye behov og nye forventninger til den psykiatriske indsats, herunder bruger- og pårørendetilfredshed. Et samarbejdsforum på virksomhedsniveau kan understøtte kvalitetsudvikling af bruger/pårørende information og inddragelse, herunder patient og pårørendetilfredshed. De lokale samarbejdsfora kan have som hovedfokus dels at sikre de lokale samarbejdsrelationer dels at implementere overordnede fælles beslutninger på området. I forbindelse med høring af psykiatriplanen kom bruger- og pårørendeforeningerne med en opfordring om at blive inddraget i og deltage i udviklingen af området, samt at der såvel på regionalt som lokalt plan blev etableret fora for dialog. I forhold til inddragelse og løbende kontakt finder udvalget, at det er hensigtsmæssigt med fora for dialog på de tre nævnte niveauer. Bruger- og pårørendepolitik Tendensen inden for psykiatri går, lige som inden for andre specialer, i retning af mere brugerindflydelse. I en psykiatri, hvor mere behandling kommer til at foregå i ambulant regi, vil netværk og pårørende i stigende grad blive medinddraget, hvilket stiller særlige krav til personalets kompetencer. I erkendelse heraf har regionsrådet, der prioriterer bruger- og pårørendeperspektivet højt, den 14. august 2007 vedtaget, at der skal udformes en bruger- og pårørendepolitik, som sætter fokus på inddragelse og definerer retningslinierne herfor. Hovedformålet er, gennem samarbejde med brugere og pårørende, at forbedre kvaliteten i regionens opgavevaretagelse. Regionsrådet vedtog samtidig et forslag til tids- og procesplan for udarbejdelse af en bruger- og pårørendepolitik, samt en række overordnede principper, der skal danne udgangspunkt for administrationens videre arbejde. Udvalget har drøftet principperne og vægter, at bruger- og pårørendepolitikken bliver konkret og virkelighedsnær, når den udmøntes i praksis, og at den forankres lokalt. Politiken bør tage højde for, at brugere og pårørende ikke altid har samme interesser, og at det er brugeren, der er i centrum. Udvalget finder det desuden vigtigt, at politikken også har fokus på børn og unge af psykisk syge forældre. Udvalget er opmærksom på, at bruger- og pårørende inddragelsen allerede på nuværende tidspunkt pågår på virksomhedsniveau og på lokalt niveau. Rammerne for denne inddragelse afventes defineret med den overordnede bruger- og pårørendepolitik. PsykInfo (Psykiatrisk Informationscenter) Med strukturreformen får kommunerne alle myndighedsopgaver og hele finansieringsansvaret for de sociale tilbud til psykisk syge. Det er vigtigt, at der sikres et tæt samarbejde med brugere og pårørende på alle niveauer og på tværs af sektorer for at sikre en sammenhængende indsats. I samarbejde med kommunerne og repræsentanter for brugere og pårørende søges etableret et PsykInfo. I forbindelse med høring af Psykiatriplanen har regionen modtaget et forslag til oprettelse af PsykInfo Center i Region Hovedstaden fra Fællesrådet for bruger- og pårøren- Side 2

105 deforeningerne på området. Herudover har Psykiatrifonden fremsendt et forslag om etablering af Psykiatrisk InformationsCenter i Region Hovedstaden. Formålet med et informationscenter er at udbrede kendskabet til psykiske lidelser. Centret kan eksempelvis tilbyde oplysning om sindslidelser, behandling, sociale forhold og aktivitetstilbud. Et PsykInfo center kan også indeholde et bibliotek med udlån og salg, en cafe, teamaftener, folkeoplysning, formidling af materiale, rådgivning og vejledning samt etablere undervisningstilbud til brugere, pårørende og brugerlærernetværk. I de øvrige regioner er der etableret et eller flere centre. Centrene har forskellig organisatorisk tilknytning og placering, men har typisk været organiseret under psykiatrien og placeret på eller i tilknytning til psykiatriske hospitaler. Personalet i centrene varierer både med hensyn til faggrupper og normering. Normeringen afhænger af, hvor mange aktiviteter og opgaver centret er ansvarlig for. Flere af centrene samarbejder tæt med bruger- og pårørendeforeninger, nogle har til huse samme sted, inddrager frivillige, brugerlærere m.fl. PsykInfo i Århus PsykInfo er en selvstændig organisation på linie med øvrige afdelinger under psykiatrien i Region Midtjylland. PsykInfo er placeret på psykiatrisk hospital i Risskov og har åbent alle ugens dage. Hertil kommer tre filialer i byerne Horsens, Silkeborg og Randers, som holder åbent en dag om ugen. Der er fem ansatte (fuldtid) samt frivillige herunder mennesker i flexjob og studentermedhjælpere. De ydelser PsykInfo tilbyder, er: Bibliotek, som er offentligt for alle, med udbud af psykiatrilitteratur, dvd, musik m.v. Patientbibliotek, for hospitalets patienter, der udbyder skønlitteratur Pjecesamling Et mindre forlag, der sælger egne og andres (bl.a. Psykiatrifonden) udgivelser. Forlaget har indtægtsdækket virksomhed Temaaftner med forskellige emner om psykiske lidelser Nyhedsbrev, som udgives ca. en gang om måneden. PsykInfo har ingen bestyrelse eller lignende, men samarbejder med DE9, som er et fællesråd for foreninger for pårørende til psykisk syge i Midtjylland. Region Midtjylland har stillet lokaler til rådighed for Fællesrådet, som fysisk er placeret under PsykInfo på Psykiatrisk Hospital, hvorfor der er daglige relationer. Desuden sidder formanden for DE9 i PsykInfo biblioteksudvalg og lederen af PsykInfo sidder i DE9 repræsentantskab. PsykInfo i Vejle PsykInfo er en selvstændig organisation indenfor psykiatrien i Region Syddanmark med tæt samarbejde til Psykiatristaben og de øvrige institutioner i Region Syddanmark. PsykInfo er placeret centralt i bymidten i Vejle og har åbent onsdag, torsdag og fredag samt har daglig telefontid. Der er 11 ansatte (fuldtid og deltid) samt frivillige. De ydelser PsykInfo tilbyder, er: Arrangementer herunder temaaftner Side 3

106 Rådgivning Gruppe- og undervisningstilbud til brugere og pårørende Netværkshuset, der er et lokale, som kan benyttes af foreningerne Brugerlærernetværk Bibliotek, der er åbent for alle Naturvejledning med tilbud om aktiviteter Indsats om kost og motion Indsats for børnefamilier i form af samtaler og gruppetilbud. PsykInfo har en baggrundsgruppe, som har til opgave at være tænketank, dvs. en inspirations-, dialog- og erfaringsudvekslingsgruppe, samt skaffe ressourcer, skabe opmærksomhed og åbne døre, så budskaberne trænger længst muligt ud. Gruppen er sammensat af personer, der arbejder i og uden for psykiatrien, for at få så bred en samfundsmæssig repræsentation som mulig. Der er kunstnere, mediemennesker, skolefolk og folk fra erhvervslivet herunder Psykiatrifonden og naturligvis bruger- og pårørendeorganisationer. Baggrundsgruppen mødes ca. to gange om året. PsykInfo og forebyggelse Et PsykInfo center kan samtidig ses som et tiltag i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme. Med kommunalreformen er der sket en ny opgavefordeling på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Det fremgår således af sundhedsloven, at ansvaret for den borgerrettede forebyggelse varetages af kommunerne, og at ansvaret for den patientrettede forebyggelse varetages af regionen. Kommunerne har endvidere sammen med regionen ansvaret for den patientrettede forebyggelse, der har til formål at hindre, at sygdom udvikler sig yderligere eller at udskyde komplikationer ved sygdom. Der forudsættes således et samarbejde mellem region og kommuner om den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, hvis den har et bredt sigte. Organisering Der er forskellige måder at organisere PsykInfo på, og organiseringen kan eventuelt afspejle samarbejdet. En model kunne være en organisering knyttet op på Region Hovedstadens Psykiatri med en styregruppe med repræsentation fra regionen og kommunerne og repræsentation fra bruger- og pårørendeforeningerne i regionen. En anden model kunne være en organisering, hvor kommunerne og regionen ligeligt driver PsykInfo, og der etableres en følgegruppe med repræsentation fra bruger- og pårørendeforeningerne i regionen og andre relevante parter. Fællesrådet for bruger- og pårørendeforeningerne forslår en model, hvor PsykInfo er en selvstændig enhed med en bestyrelse, med repræsentanter fra brugere og pårørende, politikere fra kommuner og region, repræsentanter fra hospitalspsykiatrien i regionen samt fra socialpsykiatrien og repræsentanter fra Psykiatrifonden. Psykiatrifonden foreslår en model, hvor PsykInfo drives af Psykiatrifonden med en referencegruppe med repræsentation fra Psykiatriforeningernes Fællesråd, distrikst-, hospitals- og socialpsykiatrien, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Region Hovedstaden. Side 4

107 I relation til om kommunerne i regionen er interesseret i et samarbejde om PsykInfo har administrationen rettet henvendelse til sekretariatet for Kommunekontaktrådet i Hovedstaden (KKR). Kommunerne har opmærksomhed på området, og har som regionen fået henvendelser om PsykInfo fra bruger- og pårørendeforeninger. PsykInfo og lovgivningen Administrationen har efter ønske fra underudvalget undersøgt, om lovgivningen hjemler mulighed for, at regionen afholder udgifter til en informationsindsats vedrørende den regionale indsats på psykiatriområdet. Efter regionslovens 5 skal regionen varetage sundhedsvæsenets opgaver, herunder varetage opgaver, der ligger i naturlig tilknytning til regionens opgaver på sundhedsområdet. Information om sundhedsvæsenets opgaver og ydelser må efter administrationens opfattelse betragtes som en opgave, der ligger i naturlig tilknytning til opgaverne på sundhedsområdet. Regionens forpligtelser på sundhedsområdet fremgår nærmere af sundhedsloven. Efter loven skal regionen bl.a. opfylde behovet for let adgang til information om sundhedsvæsenets ydelser. Det må herefter antages, at regionen både kan og skal give borgerne information om regionens tilbud til psykiatriske patienter. Efter sundhedsloven skal regionen med hver kommune indgå en sundhedsaftale, som bl.a. skal omhandle indsatsen over for mennesker med sindslidelser og indsatsen vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme. Såfremt regionen vælger at engagere sig i etablering af et PsykInfo i samarbejde med kommunerne, vil et sådant samarbejde kunne etableres som en del af regionens sundhedsaftaler med de deltagende kommuner. Sagen skal i så fald forelægges for sundhedskoordinationsudvalget. Regionen har ikke hjemmel til at finansiere kommunal oplysningsvirksomhed, så en forudsætning for et sådant samarbejde vil være, at regionens finansieringsandel står i rimeligt forhold til den informationsindsats, der ydes om regionens tilbud m.v. Psykiatrifonden, som er en privat forening, har meddelt, at fonden gerne påtager sig at drive et PsykInfo med offentlig finansiering. I det omfang regionen har hjemmel i loven til selv at drive informationsvirksomhed, kan regionen også betale andre for at gøre det. Regionen vil derfor eventuelt i samarbejde med kommunerne kunne indgå en aftale om at købe informationsindsatsen hos Psykiatrifonden. Det bemærkes herved, at hvis den påtænkte informationsvirksomhed koster mere end 1,5 mio. kr. på årsbasis, vil opgaven skulle udbydes efter EU s udbudsregler. Et egentligt samarbejde med Psykiatrifonden om informationsindsatsen, herunder i form af et tilskud fra regionen til fondens informationsvirksomhed, vil for regionens vedkommende kræve Indenrigs- og Sundhedsministeriets godkendelse efter ministeriets bekendtgørelse om regionernes adgang til at indgå i samarbejder med private virksomheder. Udvalgets drøftelse Udvalget har drøftet etablering af PsykInfo, med fokus på organiseringen af PsykInfo i henholdsvis Århus og Vejle. Udvalget påpeger, at det er vigtigt, at kommunerne inddrages aktivt i oprettelsen af PsykInfo i regionen, samt at der samarbejdes med såvel PsykiatriFonden som bruger- og pårørendeorganisationer. Side 5

108 Udvalget knytter an til, at PsykInfo forankres i regionens planlægnings- og optageområder. Udvalget vægter, at PsykInfo afspejler sig lokalt. Med inspiration fra PsykInfo i henholdsvis Århus og Vejle har udvalget fremdraget, at relevante ydelser i PsykInfo blandt andet kunne være: Bibliotek, som er offentligt for alle Pjecesamling Temaaftener med forskellige emner om psykiske lidelser Nyhedsbrev, som udgives ca. en gang om måneden. Rådgivning Gruppe- og undervisningstilbud til brugere og pårørende herunder om kost, motion og bevægelse. Side 6

109 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 19. november 2007 Sag nr. 6 Emne: Brystkræftscreening i Region Hovedstaden - Model for opstart m.v. 7 bilag

110 Folkeundersøgelse for brystkræft I Region Hovedstaden tilbyder vi alle kvinder mellem 50 og 69 år at blive undersøgt for brystkræft med to års mellemrum. Det er naturligvis helt frivilligt, om du vil deltage, men vi har reserveret en tid til dig dag den klokken På: Mammografiscreeningsklinikken, Bispebjerg Hospital Bispebjerg Bakke 23, indgang 63, 1.sal Du kan se et kort på bagsiden af brevet. Undersøgelsen tager i alt omkring 20 minutter. Hvis tidspunktet ikke passer dig, kan du ringe og få en anden tid. Et andet undersøgelsessted: Det er også muligt at få foretaget undersøgelsen et andet sted, hvis det er mere bekvemt for dig. I Region Hovedstaden foretager vi mammografiscreeninger på Bornholms Hospital, Bispebjerg Hospital, Herlev Hospital, Hillerød Hospital og Hvidovre Hospital. Når du kommer til undersøgelsen, vil vi gerne have, at du: - har udfyldt det vedlagte spørgeskema. Lægerne har brug for spørgeskemaet, når de skal vurdere din undersøgelse - Medbringer røntgenbilleder, hvis du tidligere har fået foretaget en brystundersøgelse på en privatklinik. Indopereret brystprotese: Hvis du har fået indopereret en brystprotese er det en god ide, at du kontakter os telefonisk inden undersøgelsen. Protesen kan i visse tilfælde være en teknisk hindring for en mammografiscreening. Hvornår får du svar: Vi sender dig et brev, når vores speciallæger har vurderet billederne. Der går højest 10 arbejdsdage, så har du svaret. Hvis du ikke vil undersøges: Hvis du ikke vil gøre brug af tilbuddet, vil det være en stor hjælp for tilrettelæggelsen af vores arbejde, at du ringer og melder fra. Sådan får du kontakt med os: Sekretariatet for Mammografiscreening i Region Hovedstaden træffes på telefon Mandag til torsdag klokken og fredag klokken Med venlig hilsen Ilse Vejborg Screeningschef

111 Tilbud om deltagelse i folkeundersøgelse for brystkræft Vi har tidligere sendt dig en indbydelse til røntgenundersøgelse af brysterne, en såkaldt mammografiscreening. Der kan være flere grunde til, at du ikke har reageret, men vi vil meget gerne give dig tilbuddet igen. Du kan ringe til: Sekretariatet for Mammografiscreening i Region Hovedstaden og bestille tid til undersøgelse. Nederst i brevet finder du telefonnummer og åbningstider. Undersøgelsen tager i alt omkring 20 minutter. Når du kommer til undersøgelsen, vil vi gerne have, at du: - medbringer røntgenbilleder, hvis du tidligere har fået foretaget en brystundersøgelse på en privatklinik. - har udfyldt det vedlagte spørgeskema Indopereret brystprotese: Hvis du har fået indopereret en brystprotese, er det en god idé, at du ringer til os inden undersøgelsen. Protesen kan i visse tilfælde være en teknisk hindring for undersøgelsen. Hvornår får du svar: Vi sender dig et brev, når vores speciallæger har vurderet dine billeder. Der går højest 10 arbejdsdage, så har du svaret. Hvis du ikke vil undersøges: Hvis du ikke vil gøre brug af tilbuddet, vil det være en stor hjælp for tilrettelæggelsen af vores arbejde, at du ringer og melder fra. Sådan får du kontakt med os: Sekretariatet for Mammografiscreening i Region Hovedstaden har telefonnummer , mandag til torsdag klokken og fredag klokken Venlig hilsen Ilse Vejborg Screeningschef

112 Kære Røntgenbillederne af dine bryster er nu blevet vurderet af en speciallæge. Røntgenundersøgelsen af dine bryster viste ikke tegn på kræft. Så længe du er i alderen 50 til 69 år, vil du hvert andet år blive tilbudt en ny undersøgelse. Det er en god idé selv at undersøge brysterne med jævne mellemrum. Opdager du noget unormalt eller anderledes i dine bryster før næste undersøgelse, bør du henvende dig til egen læge. Ud fra det spørgeskema du har udfyldt i forbindelse med undersøgelsen, kan vi se, at du har bemærket en knude i det ene bryst. Hvis du fortsat føler denne knude i brystet, vil vi anbefale, at du går til din egen læge. Med venlig hilsen Ilse Vejborg Screeningschef

113 Kære De røntgenbilleder, der blev taget af dine bryster på Bispebjerg Hospital, er nu blevet vurderet af en speciallæge. Speciallægen anbefaler, at du får lavet en supplerende undersøgelse af dine bryster. Årsagen til, at vi anbefaler dig en supplerende undersøgelse, behøver ikke at være fordi, vi har fundet tegn på ondartede forandringer. Det kan for eksempel være, at du har et meget tæt brystvæv. Hvad skal der ske ved undersøgelsen: Ved den næste undersøgelse vil vi røntgenfotografere dine bryster igen, lave en ultralydsskanning og mærke efter om der er knuder i brystet. Vi har reserveret en tid til dig dag den klokken Hvis tidspunktet ikke passer dig: Du kan ringe og få en anden tid på: , helst mellem klokken og Den supplerende undersøgelse foretages på: Rigshospitalet Mammabilleddiagnostisk Afsnit, Røntgenafdelingen Blegdamsvej 9, afsnit 2022 Du skal gå til ekspeditionen i opgang 3, 2.sal, hvor du vil blive modtaget. Med venlig hilsen Ilse Vejborg Screeningschef

114 Kære Vi har tidligere indkaldt dig til en undersøgelse som opfølgning på den røntgenundersøgelse du fik foretaget på Bispebjerg Hospital. Du kom ikke til undersøgelsen, så vi vil gerne tilbyde dig en ny tid. dag den klokken Vi vil gerne se dig på: Rigshospitalet Mammabilleddiagnostisk Afsnit, Røntgenafdelingen Blegdamsvej 9 Afsnit 2022 Vi tager imod dig i Ekspeditionen, som du finder i Opgang 3, 2.sal. Hvis tiden ikke passer dig, kan du få en anden tid ved at ringe til os på: , helst mellem klokken og Med venlig hilsen Ilse Vejborg Screeningschef

115 År 2007 Du bedes venligst medbringe det udfyldte spørgeskema. Skemaet bedes besvaret, også selvom du tidligere har udfyldt et skema, da det har betydning for lægernes vurdering af undersøgelsen. 4. Føler du en knude i brystet? Hvis ja - angiv hvor på tegning: Navn: CPR-nr.: 1. Får du/har du fået hormontilskud? Hvis ja - fra hvornår? Får du fortsat hormontilskud? Præparatets navn: Bruger du Melbrosia, Gelé Royale eller Cimicifuga? Hvor længe har du følt knuden? Er den undersøgt? 5. Er du opereret for godartede forandringer eller kosmetisk opereret i brysterne? Hvis ja - i hvilket bryst? Hvornår? 2. Har du fået foretaget mammografier udover folkeundersøgelsen? Hvis ja - hvornår? Hvor? 6. Er du opereret for brystkræft? Hvis ja - i hvilket bryst? Hvornår? På hvilket sygehus? Medbring venligst røntgenbillederne 3. Er der/har der været brystkræft i den nærmeste familie? Hvis ja hvem? 7. Ønsker du også svar til egen læge? Revideret den IV/ef

116 Praktiske oplysninger R Regionens Logo [Her indsættes lokale/regionale informationer] Spørgsmål og information Hvis du har spørgsmål vedr. mammografi, kan du spørge din praktiserende læge eller søge oplysninger på følgende hjemmesider: Det offentlige sundhedssystem Sundhedsstyrelsen Kræftens Bekæmpelse www. cochrane.dk Hjemmeside for det Nordiske Cochrane Center Engelsk hjemmeside for National Health Service Screening Programmes EU s anbefalinger vedr. screening og begrundelser herfor. Mammografi screening for brystkræft

117 invitation til mammografi regionen inviterer dig hermed til en gratis røntgenundersøgelse af brystet, også kaldet mammografi. Dette tilbud gives til alle kvinder mellem 50 og 69 år hvert andet år. formålet med undersøgelsen er at finde de kvinder, der har tidlige stadier af brystkræft, for at kunne tilbyde tidlig behandling. [Her indsættes lokale/regionale informationer] Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. forandringerne kan være vandcyster, godartede knuder og små forkalkninger. De kan også være egentlige kræftknuder eller tidlige stadier af kræftknuder, der er så små, at du endnu ikke kan føle dem med hånden. Du kan få mere at vide om mammografiundersøgelsen ved at læse denne pjece. På bagsiden er der oplysninger om, hvor undersøgelsen foregår, og hvor du kan få yderligere oplysninger. Hvis du ikke ønsker information eller undersøgelse, kan du kontakte screeningsklinikken og framelde dig ordningen, se pjecens bagside. Herefter vil du hverken modtage rykkerskrivelser eller flere invitationer. Du kan til enhver tid tilmelde dig igen. Tilbudet om mammografi til alle kvinder mellem 50 og 69 år hvert andet år gives på baggrund af erfaringer fra udlandet, der viser, at den samlede dødelighed af brystkræft falder, når man indfører mammografiscreening. sundhedsstyrelsen anbefaler screening efter en samlet afvejning af undersøgelsens fordele og ulemper. screening betyder her undersøgelse af en befolkningsgruppe for at opspore brystkræft i et tidligt stadium. Manuskript: Sundhedsstyrelsen/Komiteen for Sundhedsoplysning. Illustrationer: Polfoto 1

118 Fordele og ulemper Mammografi kan have både fordele og ulemper, som kun du selv kan veje op mod hinanden: Fordele Bedre overlevelse: Formålet med at screene er at finde kræft så tidligt, at den ikke har spredt sig til andre organer og dermed forbedre chancen for overlevelse. Tidlig opsporing: Ved mammografi er det muligt at finde en kræftknude på 1 cm eller mindre. Dvs. før man kan føle den med hånden. Uroen mens man venter Selve undersøgelsen og venten på svar kan medføre frygt og uro. Det er forskelligt fra kvinde til kvinde, om uroen får en dominerende plads, eller om den føles overkommelig. Du må afveje, om selve undersøgelsen og venten på svar vil gøre dig urolig i en grad, du ikke vil acceptere, eller om svaret tværtimod vil give dig større ro og sikkerhed. Tal med andre om det, hvis bekymringen om brystkræft fylder uforholdsmæssigt meget eller varer længe. Skånsom behandling: Når sygdommen opspores og behandles i et tidligt stadium, er der større mulighed for en brystbevarende operation. Mindre efterbehandling: Kemo- eller antihormonbehandling er ofte unødvendig ved behandling af tidlige stadier. Ulemper Overbehandling: Man kan ikke udpege de forstadier til brystkræft, der med sikkerhed vil udvikle sig. Nogle af de forstadier, som man finder og opererer bort, ville aldrig have udviklet sig til brystkræft, selv om man undlod operation. Der er endnu usikkerhed om, hvor ofte der sker overbehandling. Falsk alarm: Hvis røntgenbilledet viser nogle forandringer, bliver kvinden indkaldt til en ny undersøgelse. I en del tilfælde viser det sig, at forandringerne er godartede og at det altså var falsk alarm.. Falsk tryghed: Ikke alle kræftknuder kan opdages på et røntgenbillede. Søg læge, hvis du selv finder en knude i brystet, også selv om du for nylig har været til mammografi. Ubehag ved undersøgelsen: Brystet bliver klemt mellem to plader, mens der tages et røntgenbillede. Det varer kun et øjeblik, men nogle kvinder synes, at det er ubehageligt.

119 Selve undersøgelsen Sådan foregår mammografi For at kunne se detaljer og evt. små forandringer er det nødvendigt at sprede kirtelvævet. Det gør man ved at trykke dit nøgne bryst fladt mellem to plader, mens billederne tages. Det tager kun et øjeblik. Men nogle oplever, at det er ubehageligt, især hvis brystet i forvejen er ømt eller spændt. Nogle indkaldes til ny undersøgelse Mange kvinder danner knuder, vandcyster eller små forkalkninger, som er godartede. Ved en screeningsundersøgelse kan harmløse forandringer være svære at skelne fra ondartede knuder i brystet. Hvis du er en af de kvinder, der danner godartede forandringer, vil du muligvis opleve at blive indkaldt til en mere omfattende undersøgelse. Se næste side. De fleste kvinder bliver urolige over at blive genindkaldt. Men tænk på, at der i mange tilfælde er tale om en godartet tilstand. Yderligere undersøgelser De undersøgelser, du kan blive genindkaldt til, er: Klinisk mammografi Lægen vil spørge, om du selv har bemærket forandringer i brystet. Lægen vil se på brystet og føle efter eventuelle knuder. Desuden vil der blive taget røntgenbilleder af brystet fra flere vinkler. Ultralydsundersøgelse Hos kvinder med meget kirtelvæv kan det være svært at se på røntgenbilledet, om der er tegn på brystkræft. Er der tvivl, vil man ofte supplere med en ultralydsundersøgelse, hvor brystet undersøges ved hjælp af lydbølger. Der er ikke noget ubehag ved dette. Biopsi Hvis man finder en knude eller en lille forandring, kan man tage en vævsprøve en biopsi for at finde ud af, om knuden er godartet, eller om der er tale om kræft. Det foregår ved, at lægen med en nål tager noget væv ud af selve knuden. Bagefter undersøges cellerne i mikroskop. Fjernelse af knude til mikroskopi Hvis man stadig er i tvivl om knudens art, vil man anbefale, at knuden bliver fjernet, så du kan få en sikker diagnose. Dette er ikke det samme som en brystbevarende operation, men en mindre lokal operation. Derefter kan man undersøge knudens celler i mikroskop. Mange af de kvinder, der indkaldes til ny undersøgelse, har ikke brystkræft. Det er specialuddannet personale, der udfører mammografien. Læs på pjecens bagside, hvordan du får svar på undersøgelsen. 7

120 Kort om brystkræft Man kender ikke årsagen til brystkræft. Men forskellige faktorer kan give øget risiko for at udvikle sygdommen, bl.a. alder og arvelige forhold. De fleste kvinder med brystkræft har dog ikke noget klart risikomønster. Symptomer Brystkræft opdages ofte af kvinden selv, fordi hun mærker en knude i brystet. Andre symptomer kan være hudforandringer på brystet, udsivning af væske fra brystvorten eller hævede lymfeknuder i armhulen. Der er sjældent smerter eller ubehag. Forløb Fra der opstår forstadier til brystkræft, til kræften spreder sig i brystet, kan der gå lang tid, ofte flere år. I en del tilfælde udvikler tilstanden sig aldrig til kræft. Men hvis det sker, er der risiko for, at kræftcellerne spreder sig til lymfekirtlerne i armhulen og gennem blodet til andre organer. Behandling Brystkræft kan i de fleste tilfælde behandles med en brystbevarende operation. Her fjernes selve knuden og vævet rundt om knuden for at sikre, at alt kræftvæv er fjernet. Muligheden for brystbevarende operation afhænger af knudens type, størrelse, placering og brystets størrelse. En anden mulighed er at fjerne hele brystet (mastektomi). Det er teknisk muligt at genskabe brystet hos de fleste af de kvinder, der har fået foretaget en fjernelse af brystet. Efter operationen kan kvinden blive tilbudt strålebehandling og/eller medicinsk behandling for at nedsætte risikoen for, at sygdommen vender tilbage. Når brystkræft opdages tidligt, er der større mulighed for en skånsom behandling med efterfølgende helbredelse. Hvor sikkert er svaret? Selv om ingen undersøgelse er 100 % sikker, har du grund til at føle dig mere tryg, hvis du får at vide, at mammografi-billedet er normalt. Omvendt hvis du får at vide, at du skal til en ny undersøgelse er det ikke ensbetydende med, at du har kræft. Hos nogle kvinder er det svært på et røntgenbillede at se forskel på godartede forandringer og tidlige stadier af brystkræft. I en del tilfælde vil den nye undersøgelse vise, at du ikke har kræft. Uanset hvilket svar, du får: Søg altid læge hvis du mærker en knude eller andre symptomer fra brystet i form af smerter, ømhed, hudforandringer, væske fra brystvorten eller hævede lymfeknuder i armhulen. Falske svar Når det gælder falske prøvesvar, taler man om: Falsk tryghed (falsk negativt svar): Du får besked om, at mammografien er normal, selv om du har brystkræft. Det kan fx skyldes, at knuden skjuler sig i tæt kirtelvæv, eller at kræften er hurtigvoksende og derfor udvikler sig inden næste mammografiscreening. Falsk alarm (falsk positivt svar): Du bliver genindkaldt til nye undersøgelser, og det viser sig så, at du ikke har ondartede forandringer i brystet. På side 5 kan du læse om de undersøgelser, du kan blive genindkaldt til. 7

121 Mere om mammografien Undgå pudder og talkum Du bør undgå at bruge talkum, pudder og lignende den dag, du skal undersøges, da det kan genere på billederne. Hvis du har brystimplantater Det er oftest muligt at gennemføre en mammografi, selv om du har brystimplantater. Men fortæl det til personalet forud for undersøgelsen. Der vil så blive anvendt en særlig teknik for at undgå, at proteserne skygger for brystvævet. Brystet tager ikke skade af trykket Ved mammografi bliver brystet presset sammen mellem to plader. Det kan være ubehageligt, men det skader ikke brystvævet. Strålerne du får kun en meget lille dosis Undersøgelsen foregår ved røntgenstråler. Røntgenstråler giver en lille risiko for at udvikle kræft. Men den dosis, der gives ved den moderne mammografiteknik, er så lille, at det ikke betyder noget sammenlignet med den gavnlige virkning, mammografi har på dødeligheden af brystkræft. Hvis der er flere i familien med brystkræft Hvis der er mange i samme gren af familien, der har haft brystkræft, kan man have en større risiko for at få det selv. I så fald bør din risiko vurderes af en læge med særlig viden om arvelighed og brystkræft, og måske bliver du rådet til at gå til kontrol oftere end andre kvinder på samme alder. Mammografi forebygger ikke brystkræft Du nedsætter ikke din risiko for at få brystkræft ved at deltage i mammografiscreening. Mammografi kan ikke forebygge brystkræft, men afsløre kræft i en tidlig fase. Dit brystvæv består af både kirtelvæv og fedtvæv. Yngre kvinder har mere kirtelvæv end ældre. Når hormonproduktionen ophører med alderen, er der tendens til, at kirtelvævet forsvinder og erstattes af fedtvæv. Nogle kvinder har, trods alderen, alligevel en del kirtelvæv. Kræftknuder er ligesom kirtelvævet hvide på mammografien, mens fedtvævet er mørkt. Hos kvinder med meget kirtelvæv kan det være svært at se på en mammografi, om der er tegn på brystkræft. Mammografi er bedst til at finde kræft i fedtvæv. Ultralyd er bedst til at finde forandringer i kirtelvæv. Screening i tal Sygdommen i tal Hvert år får ca kvinder sygdommen, og ca dør af den 1. Ca. halvdelen af sygdomstilfældene optræder hos kvinder mellem 50 og 69 år 1. Blandt de kvinder, der inviteres til brystkræftscreening, sker der et fald i dødeligheden af brystkræft på 25 % 2. Blandt kvinder, der faktisk deltager i screeningen, er faldet i dødeligheden 37 %. Eller sagt på en anden måde: Af 3 kvinder, der dør af brystkræft, vil 1 kunne reddes ved at deltage i mammografiscreening 2. Undersøgelsen i tal Man kan regne med følgende resultat, når 1000 kvinder i alderen år deltager i én mammografiscreening: af kvinderne vil få at vide, at undersøgelsen var normal kvinder vil blive genindkaldt til nye undersøgelser kvinder vil vise sig at have brystkræft, heraf vil 1 have forstadier til brystkræft 3-6. Tallene er baseret på følgende referencer: Referencer 1. H. Clemmensen, K. H. Nedergaard, H. H. Storm: Kræft i Danmark en opslagsbog. FADL s forlag. København A.H. Olsen, S. Njor, I. Vejborg, W. Schwartz, P. Dalgaard, M-B. Jensen, U.B. Tange, M. Blichert-Toft, F. Rank, H. Mouridsen, E. Lynge. Breast cancer mortality in Copenhagen after introduction of mammography screening: cohort study. BMJ 2005;330: E. Lynge, M. Blicher-Toft, L. Bording, L. Christensen, A.G. Hansen, F.R. Hirsch, M. Jensen, S. Jacobsen, T. Jørgensen, H. Muridsen, K.P. Olesen, K.D. Pedersen, F. Rank, H. Thamsen, I. Vejborg, E. Villadsen. Mammography screening evaluation group H:S Copenhagen Hospital Corporation. APMIS, suppl. no. 83, vol. 106, I. Vejborg, A.H. Olsen, M. Jensen, F. Rank, U.B. Tange, E. Lynge: Early outcome of mammography screening in Copenhagen Journal of Medical Screening 2002; 9: SH. Njor, AH. Olsen, T. Bellstrom, U. Dyreborg, M. Bak, C. Axelsson, HP. Gravesen, W Schwartz, E. Lynge: Mammography screening in the county of Fyn. November- December APMIS Suppl.2003 ; 110: Nyere års- og rundeopgørelser fra Mammografiscreeningen i H:S og på Fyn. Interne opgørelser. Mere information: se web-adresserne på næste side. 8

122 Mammografipjece Tekst til inderside af forside: Adresser I Region Hovedstaden foretages mammografi følgende steder: Bispebjerg Hospital Bispebjerg Bakke København NV Herlev Hospital Herlev Ringvej Herlev Hvidovre Hospital Kettegårds Allé Hvidovre Hillerød Hospital Helsevej Hillerød Bornholms Hospital Ullasvej Rønne Se også pjecens bagside.

123 Tekst til bagsiden: Tilmelding, framelding og ændring af tid Du modtager en invitation til mammografiscreening med posten. Du kan framelde dig undersøgelsen eller ændre tid og sted ved at ringe til: Sekretariat for Mammografiscreening i Region Hovedstaden på mandag til torsdag kl og fredag kl Du kan også sende en til mammosekretariatet@boh.regionh.dk. Husk at opgive dit navn, adresse og fødselsdato. Svar på mammografi Speciallæger vurderer din mammografi, og du får skriftligt svar på undersøgelsen senest 10 arbejdsdage efter, undersøgelsen er foretaget. Første og sidste invitation Undersøgelsen tilbydes med 2 års mellemrum. Du inviteres første gang, når du er mellem 50 og 52 år. Sidste invitation modtager du, når du ved påbegyndelse af ny screeningsrunde endnu ikke er fyldt 70 år.

124 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 19. november 2007 Sag nr. 7 Emne: Forslag til ny sygehusstruktur i Region Syddanmark 1 bilag

125 Høringsparter jf. høringsliste Sundhedsområdet Planlægning og Udvikling Kontaktperson: Helene Vestergaard Sørensen 6. november 2007 Journal nr. 07/16084 Side 1 / 2 Forslag til ny sygehusstruktur i høring På møde den 5. november 2007 vedtog regionsrådet at sende Fremtidens sygehus i Region Syddanmark forslag til ny sygehusstruktur i høring. Selve rapporten vedhæftes som PDF-fil. Rapport og øvrigt informationsmateriale kan desuden hentes på regionens hjemmeside. Hvis du ikke har mulighed for at udskrive materialet, kan du ringe til regionen på tlf og få materialet tilsendt. De høringssvar, vi modtager, vil indgå i det samlede vurderingsgrundlag for regionsrådets beslutning om ny sygehusstruktur den 20. december Høringsperioden løber fra den 5. november til den 3. december 2007, kl Høringssvar kan sendes til: fremtidenssygehuse@regionsyddanmark.dk Høringssvarene vil løbende blive lagt på regionens hjemmeside: Med venlig hilsen Carl Holst regionsrådsformand Damhaven 12, 7100 Vejle Tlf