UNDERVISNINGSMATERIALE. Snedronningen. Af lektor Bente Kasper Madsen VIAUC Læreruddannelsen Aarhus AARHUS TEATER

Transkript

1 UNDERVISNINGSMATERIALE Snedronningen Af lektor Bente Kasper Madsen VIAUC Læreruddannelsen Aarhus AARHUS TEATER

2 S. 2 Undervisningsmateriale til SNEDRONNINGEN Indhold Kredit Snedronningen... 3 Praktisk info og Aarhus Teater Lærings tilbud... 4 Indledning... 5 I. Inspirationsartikel til læreren... 6 II. Undervisningsaktiviteter... 9 To målsætninger med øvelserne...9 Øvelse 1: Rummet fortæller...9 Øvelse 2: Scenografens opgave...11 Øvelse 3: Lyden fortæller...13 Øvelse 4: Figur og karakter...14 Øvelse 5: Improvisation med figurer...16 Øvelse 6: Læseteater, roller og fremførelse...17 III. Uddrag fra manuskript...18 Scene 1/I. Prolog (Gerda, Kay og Snedronningen)...18 Scene 7/I. Blomsterhaven (Gerda, krage og blomsterkone)...19 Scene 9/I. På Slottet (Gerda, Prins, Prinsesse, Vagt)...20 Scene 3/II I Snedronningens slot (Kaj, Snedronningen)...21 Scene 5/II. Røverne (Røverpige, Gerda og rensdyr)...22 IV. Tematik og intertekstualitet Øvelse 7: Aktualisering, meddigtning og sproglig opmærksomhed...23 Øvelse 8: Intertekstualitet: Brorsons salme...24 Øvelse 9: Gerdas tema...25 Øvelse 10: Magt: Fortolknings- og refleksionsopgave...25 V. Mørkebarnet VI. Interviews Geir Sveaas, instruktør...27 Marianne Nilsson, scenograf...28 Nanna Bøttcher, skuespiller ( Snedronningen )...29 Lise Koefoed, skuespiller ( Gerda )...30 Litteraturliste... 31

3 S. 3 Undervisningsmateriale til SNEDRONNINGEN Kredit Snedronningen SNEDRONNINGEN Af H.C. Andersen DEM KAN DU OPLEVE PÅ SCENEN... KREATIVT HOLD Instruktør Geir Sveaass Scenograf Marianne Nilsson Koreograf Bill Holmberg Kapelmester Niels Søren Hansen Komponist Julian Berntzen Dramatisering Vidar Magnussen Nanna Bøttcher Snedronning Lise Koefoed Gerda Nicklas Søderberg Lundstrøm Kaj mm Oversættelse Hanne Lund Joensen Lysdesign Anders Kjems Lyddesign Lars Gaarde Vocal coach Nini Matessi Schou Videodesign Kasper Stouenborg SKUESPILLERE Inge Sofie Skovbo Bedstemor, Finnekone mm Mette Døssing Prinsesse, blomsterkone mm Holger Østergaard Krage mm Gerda Lise Koefoed Kay, Prins Nicklas Søderberg Lundstrøm Snedronning m.m. Nanna Bøttcher Bedstemoder, Finnekone m.m. Julie Buch-Hansen Vagt, røverpige mm Kjartan Hansen Vagt mm Christian Hetland Rensdyr mm Inge Sofie Skovbo Blomsterkone, Prinsesse m.m. Mette Døssing Krage m.m. Holger Østergaard Rensdyr m.m. Christian Hetland Niels Søren Hansen Kapelmester, musiker Tom Bilde Musiker Vagt m.m. Kjartan Hansen Vagt, Røverpige m.m. Julie Buch-Hansen MUSIKERE Niels Søren Hansen Tom Bilde Billetbestilling

4 S. 4 Undervisningsmateriale til SNEDRONNINGEN Praktisk info BILLETSALG SNEDRONNINGEN AARHUS TEATER HAR FÅET EN NY AFDELING... Navnet er Aarhus Teater Læring - i daglig tale ATL. I ATL er vi fire medarbejdere, der alle brænder for at skabe relevante teateroplevelser for dig og dine elever. ATL-BROCHUREN Se vores skolebrochure online: - eller få den tilsendt - klik ind på skoler/skoleprogram-bestilling/ Aarhus Teater Billerservice Gruppetelefon (man-fre kl ) billet@aarhusteater.dk BILLETTER TIL 50 KR. 1. Det pædagogiske program (for alle skoler) ATL tilbyder en lang række pædagogiske tilbud, som alle er gratis: Teaterværksteder (på Aarhus Teater) Skriveværksteder (ude på din skole) Lærerkurser Mød vores skuespillere Rundvisning på Aarhus Teater* Undervisningsmaterialet 2. Ej blot til lyst (for seks folkeskoler i Østjylland): MODTAG VORES SKOLENYHEDSBREV Vi har to nyhedsbreve til skoler - et til grunduddannelserne og et til ungdomsuddannelserne. Vi sender nyheder, som har særlig relevans for dig som underviser ca. 1-2 gange om måneden. Tilmeld dig vores nyhedsbrev: skoler/tilmeld-nyhedsbrev-1/ VIS DENNE VIDEO FOR DINE ELEVER - inden jeres teaterbesøg Er du fra en skole, er du studerende eller under 25 år, kan du i denne sæson købe billetter til kun 50 kr. pr. billet. Rabatten gælder ALLE forestillinger på ALLE scener. Du skal IKKE have et klubkort eller binde dig til flere forestillinger. Og så er det BILLIGERE END BIFFEN! Rabatten til Snedronningen gælder (undtagelsesvist) alle spilledage. Ej blot til lyst er et 3-årigt projekt, der i partnerskab med 6 folkeskoler undersøger, hvad scenekunsten og æstetiske læreprocesser kan bidrage med i folkeskolens danskundervisning både i forhold til læringsmål og elevernes generelle dannelsesproces. Vi har særligt fokus på kompetenceudvikling af dansklærere i forhold til at arbejde med scenekunst i undervisningen. Læs mere om ATL på: Vi har fået skuespiller Jacob Madsen Kvols til at give dig og dine elever en videorundvisning på Aarhus Teater. Videoen vil være en god generel introduktion, inden I besøger os. Du finder den her: watch?v=tzs75tzq-hs&feature=youtu. be

5 S. 5 Undervisningsmateriale til SNEDRONNINGEN Indledning Undervisningsmaterialet til forestillingen Snedronningen henvender sig til indskoling og mellemtrin, og store dele af det kan tilpasses ældre elever. Materialet indledes med en inspirationsartikel til læreren. I den vil eventyret Snedronningen af H.C. Andersen blive genfortalt og fortolket. Jeg vil undervejs pege på intertekstuelle referencer, som måske kan give inspiration til at bringe andre tekster ind i undervisningen, og jeg vil pege på motiver og temaer, som kan danne afsæt for tværfaglig undervisning i dansk og i kristendomskundskab. Undervejs i materialet bliver det understreget, hvor vigtigt det er, at eleverne kender historien. Der er brug for korte genfortællinger eller referater undervejs. Dertil kan indledningsartiklens genfortælling i dette materiale måske være en støtte. Sidste del af den indledende artikel er en refleksion over målene for materialets aktiviteter. Aktivitetsdelen af materialet er delt op i tre arbejdsområder: først arbejdes med fortællingens rum, så med figurer og forløb og til sidst med tematik/fortolkning. Rum, figur og forløb kan man kalde teatersprogets grundelementer. For at blive opmærksomme teater-læsere er det vigtigt, at eleverne får øje på, hvad teatrets sprog er sat sammen af. Eleverne vil arbejde med at fortolke eventyrets univers i billeder, de vil arbejde med uddrag af manuskriptet og prøve at spille fortællingens figurer, de vil arbejde med selv at omskabe dele af H.C. Andersens fortælling til dramatik, og de vil arbejde med fortællingens grundtema i dramaøvelser og egne fortællinger. I den sidste gruppe af aktiviteter lægges op til samarbejde med kristendomskundskab og til samlæsning med andre tekster. Som afslutning rummer materialet en række korte interviews med nogle af de kunstnere, der medvirker i forestillingen. Interviewene har jeg kaldt 7 skarpe om snedronningen; de er et kig bag kulissen, ind i de overvejelser, der ligger bag det, vi ser og oplever på scenen. Materialet kan både bruges forberedende som optakt til, at eleverne ser forestillingen, eller det kan bruges som efterbearbejdning af teateroplevelsen. På lærerkurset d. 11. november 2015 vil nogle af øvelserne blive afprøvet i praksis, og øvelserne vil blive sat i et bredere læringsperspektiv.

6 S. 6 Undervisningsmateriale til SNEDRONNINGEN I. Inspirationsartikel til læreren Snedronningen - fortalt og fortolket med henblik på undervisning H.C. Andersen skrev eventyret Snedronningen i Først bestod det kun af fortællingen om troldspejlet, men dette oprindelige manuskript findes ikke mere. Eventyret har 7 kapitler, H.C. Andersen har kaldt dem 7 historier. Fortællingen om djævelens troldspejl er den første, og den sætter scenen for en slags dannelseshistorie: to småbørns harmoniske lille verden går i stykker, da Kay rammes i hjerte og øje af splinter fra troldens spejl, Gerda drager ud for at søge og overvinder mange farer, for til sidst at overvinde den største fare, nemlig kulden i Kays hjerte, med sin kærlighed. 1. Troldspejlet Det fortælles om troldspejlet i første historie, at djævlen fandt på at lave det en dag, han var i godt humør. Spejlet havde den Egenskab at alt Godt og Smukt, som spejlede sig der i, svandt der sammen til næsten Ingenting, men hvad der ikke duede og tog sig ilde ud, det traadte ret frem og blev endnu værre. Men da småtroldende fra troldskolen bar spejlet op til Gud og englene for at spejle dem, sprang spejlet i tusind stykker og satte sig i menneskers hjerte og øjne, vinduer og brilleglas. Dette er en syndefaldsberetning med et glimt i øjet - det er trolderollingernes narrestreger, der får det til at gå galt. Optakten om troldspejlet er en myte, der fortæller om vilkår, mennesker lever under: der findes hundrede Millioner, Billioner og endnu flere Stykker af spejlet, de findes alle vegne, og de findes der, hvor man mindst venter dem. 2. En lille Dreng og en lille Pige I anden historie En lille Dreng og en lille Pige flytter perspektivet fra det største, Gud og djævle, himmel og jord, til den allernærmeste lilleverden: I en tagrende mellem to kvistlejligheder, skærmet af blomsterkasser med roser og urter, har to småbørn et lille paradis at lege i, når det er sommer. Om vinteren kan de se over til hinanden gennem de frosne ruder, og den gamle bedstemor fortæller, at isblomsterne på ruden er Snedronningens værk. En dag mærker Kay et stik i hjertet og noget øjet, som et sandskorn, og med ét er han forandret. Han ødelægger roserne, han gør nar ad mennesker og fortalte Bedstemoderen Historier, kom han alletider med et men. Så kort kan H.C. Andersen beskrive troldsplintens virkning: altid kommer han med et men. Kay synes nu bedre om isblomster end om virkelige blomster for der er ikke en eneste Feil ved dem, akkurat på samme måde som i eventyret Nattergalen, hvor kejseren og hele hoffet foretrak den mekaniske nattergal frem for den levende. Kays lege bliver forstandige, og en dag, da han kælker med de andre drenge, kommer Snedronningen forbi på sin slæde. Kay hægter sig på og så er han fanget. Ved hendes første kys fryser hans hjerte til is, og ved det andet glemmer han Gerda og Bedstemoderen, men han mærker det ikke. Han fortæller Snedronningen om alt det, han kan, men da syntes han, det var dog ikke nok, hvad han vidste. For Kay er det fejlfri bedre end det levende, alt er forstand, og dog er det aldrig nok! 3. I blomsterhaven hos en gammel kone Herefter følger i tredje, fjerde, femte og sjette historie den lille Gerdas søgen efter Kay. Alle fire historier er sære og foruroligende. Først giver Gerda sine røde sko til åen, og hun flyder selv afsted i en båd og driver i land i en blomsterhave hos en gammel kone. Der står om den gamle, at hun ikke er ond, og dog vil hun beholde Gerda for sig selv. Derfor forhekser hun haven, så der ingen roser længere kan gro der og minde om Kay. Ligesom den onde dronning i Grimms Snehvide kæmmer hun Gerdas hår med en magisk kam. Den er ikke giftig, men den får hende til at glemme mere og mere. Gerda bliver hos den gamle kone, lige indtil hendes tårer en dag får roserne til at vokse igen. Så husker hun Kay og vil drage videre. I denne historie er indlagt en række små fortællinger, som blomsterne fortæller en for en, da Gerda spørger, om de har set Kay. De fortæller, men kun deres egen historie: vi synge kun vor Vise, det er den eneste vi kunne, jeg kan se mig selv, jeg kan se mig selv. Gerda må begive sig videre uden at ane det mindste om Kay. 4. Prinds og Prindsesse I den fjerde historie, Prinds og Prindsesse, møder Gerda en krage, som kender til en kæk lille dreng, der som Klods Hans netop har fået prinsessen. Lige præcis sådan en dreng er Kay, og Gerda er sikker på at det må være ham. Kragen hjælper hende ind på slottet, men den lille prins er ikke Kay. Prinsen og prinsessen forærer Gerda en guldkaret, og hun fortsætter sin rejse.

7 S. 7 Undervisningsmateriale til SNEDRONNINGEN 5. Den lille Røverpige I femte historie, Den lille Røverpige, falder Gerda i kløerne på røvere, hun er nær ved at blive slagtet og ædt, men en røverpige hjælper hende med at flygte. Også denne fortælling er underligt foruroligende, for røverpigen er ikke en uglet unge med et hjerte af guld. Hun er vild og hensynsløs, hun truer med at dræbe Gerda, og hun driller sit indespærrede rensdyr med en kniv og ler ad dyrets angst. Alligevel får noget hende til at give sit rensdyr til Gerda og hjælpe hende videre; det gode og det onde i verden er ikke adskilt i eventyret om Snedronningen, og det er ikke forudsigeligt. Man kan godt tolke det sådan, at røverpigen er billede på Gerdas skyggeside, det er den, der hjælper hende her. Eventyret Snedronningen er på mange måder lige så sammensat og ubestemmeligt, som H.C. Andersens eventyr Skyggen. 6. Lappekonen og Finnekonen På rensdyrets ryg begiver Gerda sig i eventyrets sjette historie, Lappekonen og Finnekonen, til Lapland. Fra duerne i røverhulen ved hun, at Snedronningen har taget Kay, og rensdyret kender vejen til hendes rige. De opsøger en lappekone, som sender dem videre gennem øde og kulde til en finnekone. Hun sidder i sin hede hule og har magt over alverdens vinde. Rensdyret beder om, at hun vil give Gerda tolv mands styrke, så hun kan overvinde snedronningen, med konen forklarer, hvordan det hænger sammen: Jeg kan ikke give hende større Magt end hun allerede har! seer Du ikke, hvor stor den er? Seer Du ikke, hvor Mennesker og Dyr maae tjene hende, hvorledes hun paa bare Been er kommet saa vel frem i Verden. Hun maa ikke af os vide sin Magt, den sidder i hendes Hjerte, den sidder i, at hun er et sødt uskyldigt Barn. Kan hun ikke selv komme ind til Sneedronningen og faae glasset ud af lille Kaj, saa kunne vi ikke hjelpe. Dette er et bibelsk motiv, H.C. Andersen refererer i hele eventyret om Snedronningen til to slags magt, akkurat som der i Det nye Testamente tales om verdens magt i modsætning til kærlighedens. Gerdas magt har hun allerede, og den er en anden slags end tolv mands styrke. Den kamp hun kæmper, må vindes med noget andet end overmagt. Finnekonen siger Rensdyret, at det må efterlade Gerda ved grænsen til Snedronningens rige, herfra må hun klare sig selv. Og der står så den lille Gerda, barfodet og uden vanter midt i det frygtelige iiskolde Finmarken 7. I Snedronningens palads I syvende og sidste historie træder Gerda ind i Snedronningens palads. Snedronningen er ude, men hun plejer at sidde på sin trone midt på den frosne sø, som er forstandens spejl, mens den blåfrosne Kay forsøger at samle alle de ens og skarpe stykker i Forstands-Iisspillet. Kay prøver med brikkerne at lægge ordet Evigheden, for Snedronningen har lovet ham, at Kan du udfinde den Figur, saa skal Du være din egen Herre, og jeg forærer Dig hele Verden og et par nye Skøjter. Men han kan ikke. Leonard Cohen synger i en af sine sange: You can add up the parts but you won t have the sum. Det er, hvad Kay erfarer i Snedronningens palads. Gerda finder ham, hendes tårer smelter isen i hans hjerte, og med sine egne tårer græder Kaj splinten i øjet ud. Gerda kysser liv i hans kinder og lys i hans øjne og isspillet danser sig træt og danner selv ordet Evigheden, Kays frihedsbrev. Nu må Snedronningen gerne komme, hun kan intet gøre ham mere. Rensdyret bærer Kay og Gerda tilbage gennem de verdner, hvor Gerda har søgt efter ham, tilbage til Bedstemoderens stue, og her opdager de, at de er blevet voksne. Eventyret slutter med et citat fra Brorsons salme Den yndigste rose er fundet: Roserne vokse i Dale/ Der faae vi Barn-Jesus i Tale. Citatet møder vi tre gange i fortællingen: første gang i barndommen, hvor Kaj og Gerda leger deres lille have, anden gang, da Gerda finder Kay i snedronningens palads, og til sidst, da de to sidder som voksne i Bedstemoderens stue.

8 S. 8 Undervisningsmateriale til SNEDRONNINGEN En dannelsesfortælling Snedronningen er en dannelsesfortælling efter det kendte mønster: Hjemme, ude, hjem. Det er en broget og meget sammensat fortælling med elementer fra folkeeventyr og fra andre af H.C. Andersens eventyr, som jeg har peget på undervejs i denne artikel. Og det er en fortælling som har en religiøs, kristen grundtone, med kampen mellem hjertets og forstandens magt som tema gennem hele historien, og med Brorsons salmelinjer som en ramme, der nærmest som et stykke filmmusik markerer det hjem, de to kommer fra, den magt der befrier Kay, og det de vender hjem til. Noget af det helt særlige ved H.C. Andersen er, at hans eventyr er fortalt i flere lag på en gang. Mange lag! Snedronningen kan læses som: En lille piges eventyrlige og farlige færd for at finde og befri sin forførte, fortabte ven. Den kan også læses som en, for sin tid, meget moderne fortælling om skyggesider, som både er farlige og frisættende, og om godt og ondt som forviklede kræfter, der ikke lader sig skille ad i verden. Den kan læses som et romantisk genrestykke, en dannelseshistorie om at rejse ud og finde hjem ved hjælp af hjertets magt, og om forædling gennem lidelse og tårer. Og så kan Snedronningen læses som en myte om den fristelse, det er med sin forstand at forsøge at få magt over hele Verden, og et Par nye Skøjter! I Aarhus Teaters familieforestilling er eventyret fortalt med humor og det er Gerdas rejse og dens mange vidunderlige og sære begivenheder, der er i fokus. Vi lukker låger op til de forskellige verdener, som lågerne i en julekalender. Instruktør og scenograf har tænkt over, hvordan teatret med sine særlige muligheder kan tage os med på en Gerdas eventyrlige rejse og lade helt uventede ting ske. Hvad er f.eks. det mest prinsesseagtige man kan forestille sig i nutidens verden? Bare vent og se!

9 S. 9 Undervisningsmateriale til SNEDRONNINGEN II. Undervisningsaktiviteter 2 overordnede målsætninger med øvelserne Materialet kan både anvendes til forberedelse og efterbearbejdning af oplevelsen på teatret. Derfor har det to overordnede to målsætninger, én der handler om form, og én der handler om indhold. Multimodal målsætning Den første målsætning handler om teatret og dets udtryksform. Teatrets måde at fortælle på er multimodal - der fortælles med rum, med lys og lyd, med genstande, figurer og bevægelse, med et begivenhedsforløb og med ord. Og det sker samtidig! Det er en kendt sag, at det, man selv har erfaring med i praksis, opfatter man med større opmærksomhed. Derfor vil vi i undervisningsforløbet arbejde med dramaets tre grundelementer - med rum, med figurer og med forløb - i praksis. Det betyder, at eleverne skal prøve at fortolke Snedronningen i rum og billeder, de skal prøve at spille nogle af rollerne, og de skal prøve selv at omskabe H.C. Andersens tekst til dramatik. Indholdsmæssig målsætning Den anden målsætning handler om det indholdsmæssige. Hvad er det fortællingen om snedronningen har på hjerte? En klassiker er et værk, der kan tale henover tid. Hvad kan Snedronningen sige nutidens børn og voksne, og hvordan kan eleverne bruge denne fortælling og teaterforestilling til at forstå nogle af de mange andre fortællinger, de møder i skolen og udenfor? De aktiviteter, der er foreslået i materialet, handler ikke om enten form eller indhold, begge aspekter er tænkt med hele vejen, og i det øjeblik eleverne arbejde med at give fortællingen teatrets form, så er det samtidig både opmærksom læsning og fortolkning, ikke primært i et analytisk sprog, men i dramaets æstetiske formsprog. Aktiviteterne er formuleret, så de kan anvendes begynder- og mellemtrin, og de kan og skal selvfølgelig først og fremmest tilpasses i situationen til lige præcis den gruppe, der arbejder med dem. Materialet er således ikke delt op i klassetrin, men er aktiviteterne formuleret med differentieringsmuligheder til 0-6 klasse. Om aktiviteterne generelt Som optakt til arbejdet med aktiviteterne har eleverne brug for at kende eventyret Snedronningen. Allerbedst vil det være, at det læses højt. Hver opgavebeskrivelse i materialet rummer 1. En kort informerende tekst til eleven, for de alleryngste kræves nok lidt mere forklaring. 2. Beskrivelse af lærerens forberedelse og de nødvendige materialer 3. Instruerende beskrivelse af forløbet, skrevet til læreren. 4. Forslag til variation af opgaverne og refleksion over deres hensigt. Øvelse 1 rum: Rummet fortæller Tekst til eleven: Teater fortæller historier på en anden måde, end bøger gør. Det minder om film, men det er anderledes, for de hele foregår lige her og nu. Vi kan ikke tage noget om, og vi kan ikke klippe fra det ene til det andet, som man kan på film. Vi kan heller ikke lige tage ud i en virkelig skov eller et slot eller en snestorm, som man ville kunne på film. Så vi må bruge det, man kan have i et teaterrum til at skabe det sted og give den stemning, vi gerne vil have publikum til at se og føle. Man får det til at ligne på en anden måde. Man kan bruge ting, det kalder man rekvisitter, når man vil skabe en stemning, eller få rum til at ligne et bestemt sted på. Man kan også bruge baggrunde, lys og lyd (se også billedet ovenfor). Lærerens forberedelse Medbring ting, som fortæller historier. Det kan være en gammel soldaterhjelm, en slidt bamse, en håndfuld mønter osv. Ideelt er tingene noget, som kunne findes en af de mange verdner i Snedronningen. Forløb Ryd en plads på gulvet og lad eleverne sidde på gulvet i en kreds om den åbne plads. Læg en ting på den åbne plads, måske smidt. Spørg så: Hvor ligger denne her? Hvordan forestiller I jer, der ser ud rundt om? Lad der gå lidt tid. Spørg så: Hvad ser I? Hvor er det henne? Hvad ser du rundt om rundt om? og lad eleverne svare en af gangen eller måske fortælle for hinanden først

10 S. 10 Undervisningsmateriale til SNEDRONNINGEN Læreren kan supplere med spørgsmål som: Er det mørkt? Hvordan er stemningen? Gentag øvelsen. Lad gerne elever vælge en ting og lægge ud. Gentag evt. øvelsen siden, og lad eleverne medbringe ting. Hensigt og variationer Målet med opgaven er, at eleven bliver opmærksom på, hvordan ting skaber rum og er en væsentlig del af det at fortælle scenisk på. Øvelsen kan varieres og differentieres gennem spørgsmålene: Det er vigtigt, at der spørges til sansning, hvad ser du og hvad forestiller du dig er bedre end hvad tror du, eller hvad tænker du. Det er sansning og forestillingsevne, vi har fat i her, snarere end forklaringer og ræsonnement. min teateroplevelse!!! SCENOGRAFI SKUESPILLER KOSTUME REPLIK LYS REKVISIT LYD En variant af denne øvelse kan være at give eleverne et stykke papir med en ting afbilledet i midten. Opgaven er at tegne rummet udenom. Også denne variant af opgaven anskueliggør, hvordan ting skaber rum og stemning. Begge varianter af øvelsen illustrerer også, at vi ikke ser det samme, når vi ser på en ting; vore associationer afhænger af vore erfaringer, en væsentlig pointe i fælles fortolkning af æstetiske værker. Øvelsen kan udvides til også at handle om forløb ved at spørge: hvad er der lige sket i dette her rum? og hvad sker der lige om lidt?. Spørgsmålene kan stilles til eleverne efter runden, hvor de har beskrevet rummet, de ser for sig. Hvis man blander sansespørgsmål: hvad ser du? med handlingsspørgsmål: hvad er det sket, hvad sker der?, vil mange elever være tilbøjelige til at gå lige til handlingen og så får vi ikke lagt vægt på selve rummet som fortæller. så du det blik og den grimasse de replikker sad lige i skabet SAL sikke en smuk farve lyset har hey hvordan gjorde de det lige dér genkendte jeg noget fra mit eget liv SCENE wauuw de spiller godt bare jeg kunne fortælle historien ligesom ham der Plakat fra Aarhus Teater Lærings projekt Ej blot til lyst. Plakaten har til formål at give eleverne et teatervokabular.

11 S. 11 Undervisningsmateriale til SNEDRONNINGEN Øvelse 2 Rum: Scenografens opgave Tekst til eleven: På teatret er det scenografens arbejde at beslutte, hvordan rummet skal se ud. Scenografen finder tit en masse billeder, som kan give gode ideer. Til forestillingen Snedronningen gik hun f.eks. på jagt efter billeder af snestorme og nordlys, af eventyrslotte og af små hyggelige stuer og gader ved juletid i gamle dage. Derefter tegner scenografen skitser til, hvordan der skal se ud på scenen. Skitser er en slags prøvetegninger, som ikke er færdige. I kan se nogle af dem her på siden. Til sidst bygger scenograf en model i en kasse, så de håndværkere, der skal bygge og male, og de teknikere der skal lave lyset, ved, hvordan det hele skal ende med at se ud. I klassen skal I nu prøve at være scenografer og lave en model af Snedronningens verden. Eventyret om Snedronningen foregår mange forskellige steder. Vi hører om Kay og Gerda hjemme i deres lille have i tagrenden mellem husene, og om Kaj, der kælker med de andre børn i sneen. Vi hører om Gerda, der sejler afsted på floden, og går i land i den gamle kones kirsebærhave med det underlige hus, hvor alle roserne er hekset væk, så de ikke minder Gerda om Kay. Vi hører om kongeslottet, hvor Gerda går op, fordi hun tror at Kaj er blevet prins. Vi hører om at Gerda kører i prinsessens guldkaret gennem skoven, og vi hører om Røverhulen, hvor den lille røverpige først driller Gerda, men alligevel hjælper hende videre. Vi hører om det kolde øde Lapland, med snestorm og nordlys og om lappekonens hus og finnekonens hytte, hvor finnekonen, som var en slags god heks, fortæller Gerda, at hun selv kunne befri Kaj, helt uden trolddom, og vi hører om Snedronningens palads, hvor Kay er taget til fange og næsten frosset helt til is, inden Gerda finder ham og varmer ham. Til sidst er børnene igen hjemme i stuen hos den gamle Bedstemor, men nu er de blevet voksne, så nu ser deres børnestole meget små ud. På Århus teater har de valgt at vise alle de forskellige steder som kæmpestore kasser, man har stablet oven på hinanden. Kasserne kan åbnes som låger i en julekalender. Det vil vi prøve at lave i dukketeaterstørrelse, som en model, akkurat som scenografen arbejder.

12 S. 12 Undervisningsmateriale til SNEDRONNINGEN Lærerens forberedelse Afgør (evt. sammen med eleverne), hvilke og hvor mange steder fra eventyret, eleverne skal arbejde med. Find nogle få linjer i H.C. Andersens tekst, som beskriver dette sted og kopier dem, så eleverne i hver gruppe har det lille tekststykke til rådighed. H.C. Andersens tekst er fyldt med den slags korte beskrivelser. Der skal bruges et antal kasser svarende til antal rum, man vælger at lave. Kasserne skal kunne stables. Det kan være skotøjsæsker, eller det kan være større kasser. Der kan bruges alle slags materiale til at skabe kasserne om til eventyrrum: Vat, glimmer, stof, glanspapir, garn, serpentiner, grene og blade osv. Jo større variation, des bedre. Der skal bruges maling til at male kasserne indvendig. Lån desuden så mange forskellige billedbogsudgaver af Snedronningen som muligt, så de er til elevernes rådighed i klassen. Der findes mange, og de er gode at få inspiration af. Forløb Genfortæl eventyret i kort form og skriv med elevernes hjælp et synligt sted, hvilke rum det foregår i (brug evt. teksten til eleven ovenfor). Klassen inddeles i grupper, og hver gruppe skal lave en kasse, som skal være et af de rum, der findes i historien. Hver gruppe får et lille tekstuddrag på få linjer, der beskriver det rum de skal lave i deres kasse. Det lille tekstafsnit læses højt med eller for gruppen. De behøver ikke kunne læse selv, men det er vigtigt at alle i gruppen kender tekststykket godt. Det er også vigtigt at eleverne har H.C. Andersens tekst til rådighed, mens de arbejder. Eleverne søger inspirationsbilleder. Gruppen kan finde billeder på nettet af eventyrslotte og grotter og nordlys og snestorme, alt afhængig af hvilket rum, de skal lave. Det er også en god ide at søge inspiration i illustrationer til Snedronningen i billedbøger og på nettet. Der tegnes skitser til, hvordan kassen kan komme til at se ud. Læreren kan vælge at stille opgaven, så kasserne ligner tekstforlægget så meget som muligt, eller man kan lade det være fri fantasi, så det ikke behøver ikke ligne, blot stemningen er den samme. På teatret laver de f.eks. ballet på slottet til en melodigrandprix-discofest, det var det mest nutidigt eventyrlige, som de kunne komme i tanker om. Det vigtige for eleverne er, at opgavens rammer er tydelige. Når skitserne er tegnet, der må gerne være flere til samme kasse, går eleverne i gang med at lave deres små scenekasser. Kasserne stables og klassen ser på dem i fællesskab: Dette er eventyrets Snedronningens verden. Hver elevgruppe præsenterer deres kasse, og klassekammeraterne kan evt. pege på noget særligt, de lægger mærke til. Undgå vurderinger og spørg til iagttagelser, så arbejdet med kasserne bruges til at blive bedre til at se med opmærksomhed. Hensigt og variationer En variation af opgaven, som kan lette arbejdet, kunne være, at eleverne i stedet for en kasse får et stykke papir i plakatstørrelse med en rums dimensioner tegnet ind, som på scenografens skitser. Det er meget bedre end et blankt papir, for det giver umiddelbart indtryk af, at her arbejdes tredimensionelt, og det giver rammer at arbejde indenfor. Plakaten kan så udfyldes, som om det var et rum, meget gerne med en kollage af materialer, som man ville gøre det med kassen. Plakaterne hænges op et stort kæmpebillede. Denne delopgave kan indgå i forløbet i stedet for den del, hvor kasserne laves. Resten: tekst, inspirationsbilleder, skitser og præsentation kan man beholde. Det er bevidst, at der arbejdes med konkrete materialer og ikke med IT-design. Vi arbejder med at fortolke tekst i tid og rum gennem teatrets formsprog, og det er konkret. For at eleverne kan få fornemmelse af, hvad det egentlig vil sige at skulle udtrykke sig scenisk, er det afgørende at deres erfaringer er lige så konkrete, som de er for dem, der producerer scenekunst på teatret.

13 S. 13 Undervisningsmateriale til SNEDRONNINGEN Øvelse 3 Rum: Lyden fortæller Tekst til eleven: Lyd og lys spiller en stor rolle i en teaterforestilling. Med lyset kan man bestemme om det skal være nat eller dag, om det skal være uhyggeligt eller rart. Og med lyden kan man give tilskueren en fornemmelse af, hvor man er. Fuglefløjt lyder som om man er udenfor, bølger lyder som om man er ved havet, og fodboldtilskuere lyder som om man er på stadion. Det, vi hører, kan vi ikke lade være med at se for os. Man bruger også musik på teatret til at skabe en bestemt stemning. Akkurat som på film. I skal nu finde lyd, der passer til jeres kasse, det kan være lyde I selv laver, lyde fra virkeligheden som I optager eller det kan være musik. Der må gerne være flere slags lyd. Lærerens forberedelse Til denne øvelse kræves en kraftig lommelygte og evt. at læreren har forberedt helt korte genfortællinger af Snedronningens afsnit. Forløb Eleverne finder, laver og evt. optager lyd, der passer til deres kasse Lyset dæmpes og læreren lyser ind i kasserne en efter en, medens eleverne laver eller afspiller den lyd de har valgt. Lyden kan afspilles på telefoner eller computere, når blot der er stille. Samtale: hvad skete der med det vi så, nu hvor der var lyd på? Hvad lagde I mærke til? Spørg til iagttagelse frem for vurdering, det er ikke et spørgsmål om hvorvidt lyden passer, men om hvordan den virker. Gentag forløbet, og lad denne gang enten eleverne eller læreren genfortælle den del af historien som finder sted i det rum, der nu har lys og lyd, samtidig med eller lige inden lyden afspilles. Især hos de yngste vil fortællingen nok være en opgave for læreren. Hensigt Ved at arbejde trin for trin, først med det konkrete rum, så med lys og til sidst med fortællingen bliver eleverne opmærksomme på teaterformsprogets forskellige elementer, og på hvad elementerne hver for sig gør ved det samlede udtry-

14 S. 14 Undervisningsmateriale til SNEDRONNINGEN Figur og forløb Tekst til eleven På teatret er det skuespillernes arbejde at spille stykkets figurer - I Snedronningen er det både mennesker og dyr. Nogen spiller Kay og Gerda, Snedronningen, Bedstemoderen, Røverpigen, Kragen og Rensdyret og mange flere. De har et manuskript, hvor H.C. Andersens eventyr er skrevet om til teatersprog. På manuskriptet står skuespillerens replikker, det de skal sige, og der står lidt om, hvad de gør og hvor de er. Det hedder regibemærkninger. Instruktøren bestemmer sammen med skuespillerene, hvad de skal gøre, og hvordan de skal sige deres replikker. For skuespillerne er det vigtigt, at man spiller sammen. Og det er vigtigt, at man ved, lige præcis hvad det er den person, man spiller, vil eller måske er bange for. Det kalder man undertekst. I skal nu prøve at arbejde som teatrets skuespillere. Øvelse 4 Figur og karakter (for læsere og ikke-læsere) Tekst til eleven: De vigtigste personer i Snedronningen er Gerda, Kay, Snedronningen, Den gamle kone, prinsen og prinsessen, røverpigen og finnekonen. Og fordi det er et eventyr er kragen og rensdyret også personer, der handler og taler. Nu vil vi prøve at finde ud af, hvem personerne er, så vi kan spille dem. Lærerens forberedelse Øvelsen kræver at eleverne har eventyret i frisk erindring, og at læreren kender det godt. Genfortæl eventyret som indledning til øvelsen, få eleverne til at nævne de vigtigste figurer og skriv dem op et synligt sted i klassen. Til øvelsen skal bruges en replik fra H.C. Andersens eventyr fra hver person, det kunne være disse. Kopier evt. replikkerne til eleverne. Kay (da han først hører om snedronningen) Lad hende kun komme. Saa sætter jeg hende paa den varme Kakkelovn, saa smelter hun Gerda (da hun finder Kaj) Kay! søde lille Kay! saa har jeg da fundet Dig! Den gamle kone (da Gerda går i land i hendes kirsebærhave): Saadan en sød lille Pige har jeg rigtig længtes efter! Røverpigen (da hun får øje på Gerda) Hun skal lege med mig! Hun skal give mig sin Muffe, sin smukke Kjole, sove hos mig i min Seng!

15 S. 15 Undervisningsmateriale til SNEDRONNINGEN Prinsen og prinsessen (da Gerda har fortalt sin historie): Du lille Stakkel!. Røverpigen (da hun får øje på Gerda) Hun skal lege med mig! Hun skal give mig sin Muffe, sin smukke Kjole, sove hos mig i min Seng! Snedronningen (da hun har lokket Kaj med sig) Nu faaer du ikke flere Kys! For saa kyssede jeg Dig ihjel Rensdyret (til finnekonen, da den prøver at hjælpe Gerda frem til snedronningens rige): Vil du ikke give den lille Pige en Drik, saa hun kan faa 12 mands styrke og overvinde Sneedronningen? Kragen (da Gerda møder den i skoven på vej væk fra konen i kirsebærhaven): Kra! Kra! - go Da! go Da! [ ] Jeg skal fortælle saa godt jeg kan, men daarligt bliver det alligevel Bedstemoderen (da Kaj er Gerda er vendt hjem): Uden at I bliver som Børn, kommer I slet ikke ind i Guds Rige! Finnekonen (svar til rensdyret): Jeg kan ikke give hende større Magt end hun allerede har [ ] Den sidder i hendes Hjerte.

16 S. 16 Undervisningsmateriale til SNEDRONNINGEN Forløb Læs replikkerne højt én for én, og fortæl eleverne, hvor omtrent i eventyret den er fra. Samtale til hver replik: Hvorfor siger han/hun mon sådan? Hvordan er man, når man siger sådan? Er personen også andre ting? Hjælp gerne eleverne med andre eksempler fra historien. At replikkerne er sære og svære betyder ikke at de er for svære for de yngste elever, men børn og voksne kan forstå dem forskelligt - det er H.C. Andersens magi. Lærer i rolle (ofte kaldet den varme stol): vælg en af replikkerne og sig til eleverne: nu er jeg. og om lidt siger jeg replikken, som om jeg var ham/hende. Bagefter må I spørge mig om lige, hvad I vil. (En hat eller andet kan være en god idé for at markere, at man er i rolle) Svar elevernes spørgsmål i jeg-form. Hjælp dem gerne med ideer til spørgsmål: det kan være noget fra historien, det kan være livret eller yndlingsfarve eller det farligste du har prøvet eller det du er bange for.. Gentag øvelsen med et par andre figurer. Lad nu elever på skift (dem der har lyst) gøre det samme, være en figur sige replikken, lade klassen stille spørgsmål og svare i rolle. Instrueres de i, at det skal være jeg-form, er det let at forstå. Hensigt og variationer Hensigten med denne øvelse er at lave indlevet handlende fortolkning. Vi starter i teksten selv, i replikken, og læreren svarer på klassens spørgsmål set indefra, set med figurens øjne. Samtidig giver øvelsen indsigt i skuespillerens og instruktørens arbejde med undertekst. At replik, ageren og samspil virker autentisk og levende forudsætter, at alt er motiveret, at der altid er en grund til at figuren siger og handler, som han eller hun gør. Denne øvelse giver eleverne grunde, den giver dem undertekst at handle på i den næste øvelse. Øvelse 5: Improvisation med figurer (læsere og ikke læsere) Lærerens forberedelse Øvelsen er tænkt som en forlængelse af den forrige. Hvis den ikke ligger umiddelbart efter, er det vigtigt, at den indledes med at alle vigtige figurer skrives op så eleverne kan huske dem, og at eventyret genfortælles som optakt til øvelsen. Forløb Sæt eleverne sammen i grupper på 2-4. Lad dem selv vælge, hvilken del af eventyret, de gerne vil dramatisere, og hvilke figurer de er. Vær som lærer klar med teksten, så de altid kan spørge, eller hvis de gerne vil se det sted i eventyret, de skal bruge. Nogle elever vil have svært ved selv at vælge, og har måske brug for at få udpeget et sted og nogle figurer. Det er ikke et mål at de skal kunne det selv. Eleverne øver et lille spil. Der må gerne meddigtes - Gerda og røverpigen kan sagtens sige andre ting til hinanden, end der står i H.C. Andersens tekst. Det gør de i forestillingen! Læreren laver en rækkefølge som følger eventyrets kronologi.(det gør ikke noget, hvis der er fire røverscener og ingen blomsterhave, det er elevernes eget arbejde med handlende fortolkning, der er det væsentlige) Eleverne viser deres spil i rækkefølge.

17 S. 17 Undervisningsmateriale til SNEDRONNINGEN Hensigt Det er vigtigt, at evt. feed-back handler om iagttagelser snarere end bedømmelse. Hensigten med øvelsen er indlevelse, at eleverne får øje på mangfoldige fortolkningsmuligheder, og at de bliver opmærksomme på virkningen af det dramatiske udtryk. Øvelse 6 (for læsere): Læseteater, roller og fremførelse Lærerens forberedelse Nedenfor findes 6 korte uddrag af manuskriptet til forestillingen Snedronningen. De 6 uddrag kopieres til eleverne, så alle har hele teksten. Klassen sætter sig i en cirkel og læser teksten højt. Ny læser for hver ny replik. For hver scene drøfter klassen: Hvor er vi? Hvor er vi i historien? Hvem taler? Hvad forestiller vi os? Hvad gør de medens de taler? Herefter deles klassen op i grupper. Hver gruppe får til ansvar at øve og spille deres lille sekvens. Der skal være en rolle til hver elev og læreren fordeler rollerne. Er der for få roller i en sekvens kan roller fordobles, og er der for mange kan man bare lade en rolle glide ud. Klassen skal lave en lille miniforestilling med de sekvenser de nu har fået. Der må gerne improviseres noget til. Tal om, hvordan I, i klassen, med enkle midler kan få det til at minde om Snedronningens univers. Kan I bruge nogle ideer fra kasserne? Kan I bruge den lyd, I har fundet? Der vil være flere Gerda er og Kay er, og Snedronninger, så klassen må blive enige om et eller andet, der markerer hver figur tydeligt - en kappe, en hat, et tørklæde Gruppen forbereder et lille spil. Det er læseteater, så vi spiller med papiret i hånden, hvis der er brug for det. Gør opmærksom på, at replikkerne bare er en lille del af spillet, handling betyder mindst lige så meget. Læreren arbejder tæt sammen med grupperne undervejs og hjælper med at få eleverne til at overveje: Hvor er vi henne, og hvordan kan vi vise det? Hvad sker der, som ikke står i teksten, hvad gør de? Hvordan er din figur (bange, modig, glad, farlig eller ) Hvordan har din figur det? Hvad vil han/hun? Spil sammen med de andre! Prøv jer frem flere gange Klassen ser spillene et ad gangen, og for hvert lille spil kan læreren virke som instruktør, fortælle hvad han/hun iagttager, give et enkelt råd eller to og lade eleverne spille igen. Råd kan være: At figurerne har noget, de beskæftiger sig med, imens de taler. At figurerne bruger rummet og måske bevæger sig fra den ene side til den anden i løbet af sekvensen. At det meget dramatiske eller følelsesladede ofte bliver mere spændende at se på, hvis det underspilles. Efter instruktionsrunden kan klasseværelset indrettes så teateragtigt, som det nu er muligt, eller klassen kan gå ud i et fællesareal. Der kan gøres noget ud af overgangene (det kunne være læreren som fortæller) og det lille spil kan opføres for parallelklassen. Hensigt og variationer Det kan være en stor øjenåbner selv at have prøvet kræfter med at iscenesætte noget, man siden ser på teatret. Man stilles over for udfordringer, finder på løsninger og ser derefter, hvordan de professionelle har gjort. Gennemføres øvelsen, efter at eleverne har set forestillingen, vil udfordringen være at lave sin egen fortolkning med de midler man har til rådighed. En variant af opgaven kan være, at gruppen omskriver sekvensen til et digt. Så ville klassen have en digtfortolkning af Aarhus Teaters forestilling. Det kunne være et krav, at digtet skulle kunne synges på en på forhånd fastlagt melodi, så det kunne synges i fællesskab. Det er en konkret måde at arbejde med fast metrik på. En anden variant af opgaven kan være, at eleverne laver en fri fortolkning af sekvensen, hvor nogle af replikkerne og noget af indholdet skal indgå. Det kan være et krav, at spillet foregår i nutiden. Man kan fastlægge en genre og lade det være et krav at spillet er realistisk, eventyr, science fiction, eller.. Det vigtige er, at afgørelsen er klar og rammerne tydelige. Det kan der komme nogle spændende fortolkninger ud af.

18 S. 18 Undervisningsmateriale til SNEDRONNINGEN III: Uddrag af manuskript - let redigeret SCENE 1/I. PROLOG (Gerda, Kay og Snedronningen) En mørk scene. Gerda kommer til syne. Nordlyset raser på nattehimlen. Efterdønninger af lyden fra det knuste spejl. Gerda ser Kay. Han ser ud i luften. Gerda: Kay! Kay: Troldspejlet. Gerda: Hva? Kay: Den onde trold. Djævelen. Spejlet hvor alt godt og smukt bliver ondt og grimt. Djævelens spejl. Det blev knust. Tusinde millioner små og store glaskorn spredte sig. Gerda: Kaj, hvor er du? Jeg må finde dig! Kay: Alt det gode og smukke er blevet så småt, og alt det grimme er blevet så stort. Kay: Ha, ha, hvor er det er sjovt. Gerda: Vi ønskede os en kælk, kan du huske det? Kay: Nordlyset brænder næsten himmelen op i aften. Jeg kan ikke se nogen stjerner. Man kan høre Snedronningen (og måske se hende) Snedronningen: Der er alt for mange farver. Det er næsten mere end et lille menneske kan holde til. Det er som alle verdens følelser vrider og vender sig. Der er ingen fred. Ingen ro. Kom nu, Kay. Her vil dit hjerte finde ro. Mørke Kay: Jeg er her, min dronning! Jeg er klar! Gerda: Kay!!! Gerda: Jeg vil redde dig! Kay: Alle fejl bliver så tydelige. Man kan se alt det, der er forkert. Ser på Gerda, ser på nordlyset

19 S. 19 Undervisningsmateriale til SNEDRONNINGEN SCENE 7/I BLOMSTERHAVEN (Gerda, krage og blomsterkone) En dejlig smuk have. Der er en sværm af farverige blomster i haven og et sted står et bord dækket med godbidder. Gerda og kragen kommer ind Gerda: hvor er her smukt Kragen ser bordet med godbidderne Kragen: Ah, lunch, brunch eller mellemmad Gerda: Tror du Kay har været her Kragen (smovser): Umuligt at sige Gerda: Jeg ville ønske, jeg havde spor at gå efter! Kragen (vrøvler): Klunker du nu igen. Ta en kage. Så ryger humøret til vejrs. I hver fald for en kort epoke. Blomsterkonen kommer ind. Først ser hun kun kragen. Kragen ser Blomsterkonen og rammes umiddelbart af ekstremt dårlig samvittighed. Kragen: Jeg har spist tre muffins og en enkelt lille dejlig Kaj-kage Blomsterkone: Sjujs! Væk! Kragen flakser væk. Blomsterkonen får øje på Gerda. Hun er ensom. Hun taler til med munterhed og ekstrem sorg på én gang. Blomsterkone: Næ men! Der er du jo! Eller, der der DU jo. Du er da godt nok en sød lille pige. Åh. Så yndig. Kom ind. Kom ind. Du skal ikke være bange. Kom. Kom. Der er masser at spise. Massevis. Jeg har haft travlt. Bagt og bagt. Hahahaha! Raset og regeret. Man vil jo gerne være klar, hvis der skulle komme besøg. Og så kommer du pladask - intet sted fra. Undskyld. SÅ hyggeligt. Så ufattelig hyggeligt. Kom, sid ned Gerda sætter sig, lidt forfjamsket. Blomsterkonen: Nå, hvad laver du så? Gerda: Jeg leder.

20 S. 20 Undervisningsmateriale til SNEDRONNINGEN SCENE 9/I PÅ SLOTTET (Gerda, Prins, Prinsesse, Vagt) Der er bal, og der skal holdes tale, og der må kun siges pæne ting om prinsen og prinsessen, ikke andet. Gerda (til prinsen og prinsessen): I er sikkert søde. Men. Vagt: Ned med dig din frække tøs! Gerda: Jeg har ikke noget imod jer. Vagt: Glem det. Ned derfra! Prinsessen: Lad hende tale. Gerda: Han, altså Kay, forsvandt forrige vinter. Og siden har ingen set ham. Prinsesse: Det er stærkt. Jeg mærker faktisk at jeg får medfølelse for dig, når du står der og taler. Prinsen: Også mig. Men det er som om det du siger betyder noget. Gerda: Derfor har jeg rejst ganske langt. Prinsessen: Det har du selvfølgelig. Prinsen: For kærligheden. Gerda: Han er min ven. Prinsessen: Hvordan vil du så finde ham. Gerda: Det ved jeg ikke. Jeg følger nordlyset. Prinsen: Nordlyset, hvad er det? Gerda: Hvad mener du? Nordlyset det er jo overalt på himlen. Prinsessen: Åh, det ja. Prinsen: Er det smukt. Gerda: Ja. Prinsen: Er det smukkere end glasuren på kagen. Gerda: Ja. Prinsessen: Vi har vores egen himmel, lille ven. Den er vores egen og den er så fantastisk. Måske vil den også passe dig? Prinsen: Bliv hos os, Gerda. Gerda: Tak. Det har været en lang dag. Men i morgen skal jeg nok videre. Prinsen: Vi vil ikke forstyrre dig mere, sov godt.

21 S. 21 Undervisningsmateriale til SNEDRONNINGEN SCENE 3/II I Snedronningens slot (Kaj, Snedronningen) I Snedronningens slot. Kay vågner. Han ligger på en frossen sø i midten af slottet. Den er revnet i tusind stykker, hvorpå Kay ligger og sover. Snedronningen: Har du sovet godt? Kay: Jeg har frosset. Snedronningen: Kom hen til mig. Kay kryber hen til Snedronningen, som kigger ham dybt i øjnene Snedronningen: Nej da. Haha. Tag det roligt. Bare bliv hos os mig. Snart vil dit hjerte være hel frosset. Det gør ingenting. Det er sådan det skal være. Kay: Hvor er vi? Snedronningen: Du sidder midt i forstandens spejl. Hvis du kan lægge brikkerne og danne det skjulte ord og du lader mig besidde det, bliver du fri og kan gå. Snedronningen: Jeg ser glimtet i dine øjne, at du har ikke overgivet dig helt til mig endnu. Der er noget, der stritter imod. Giv slip på varmen, du behøver den ikke her. Kaj ser nogle skygger i søen Kay: Hvad er det? Snedronningen: Døde børns sjæle. Kay: Åh.

22 S. 22 Undervisningsmateriale til SNEDRONNINGEN SCENE 5/II RØVERNE (røverpige, Gerda og rensdyr) Gerda er taget til fange i røverhulen Røverpige: Du får en chance til - leg eller dø! Gerda: Nej! Røverpige: Jo! Gerda: Nej! Nej-jo gentages og gentages Røverpigen: Du er sej. Gerda: Ikke specielt. Røverpige: Vil du have noget at spise? Gerda: Jeg er ikke sulten længere. Røverpige: Hvad laver du her. Det er ikke et landskab for små piger. Gerda: Jeg skal finde Kay. Min ven han er derude et sted. Røverpige: Du får brug for hjælp. Tag rensdyret med dig. Han ved, hvor du skal hen. Rensdyret: Skal du nordover? Gerda: Ja. Rensdyret (vrøvler, meget glad for endelig at komme på scenen): Smukt. Jeg elsker nord. Et henrivende, næsten poetisk landskab. Der oppe. Koldt, men alligevel skønt. Barskt men alligevel skrøbeligt, skummelt men alligevel. Gerda: Vi må videre. Rensdyret: Jeg kommer jo lige lovlig sent ind i historien. Men det hører vel med. Kom min pige! Mod nord. Gerda: Tak Røverpige: Find din ven! Røverpige: Du skal vende om. Gerda: Det kan jeg ikke. Pause

23 S. 23 Undervisningsmateriale til SNEDRONNINGEN IV: Tematik og intertekstualitet Dette afsnit rummer forslag til forskelligt arbejde på tværs af tekster og på tværs af fag med temaer i forestillingen og i eventyret Snedronningen Troldsplinten Øvelse 7 Aktualiserende meddigtning og sproglig opmærksomhed Tekst til eleven: Kay får en splint af troldspejlet i hjertet og i øjet og så begynder han at gøre nar af dem, som er anderledes, han ødelægge legen, og når Bedstemoderen fortæller historier siger han altid men. Det kan være han siger: Men det er jo bare en historie, men det kan da ikke lade sig gøre, men hvad skal jeg bruge det til. Troldspejlet er sådan, at alt Godt og Smukt, som spejlede sig deri, svandt der sammen til næsten ingenting, men alt hvad der ikke duede og tog sig ilde ud blev endnu grimmere. H.C. Andersen skrev Snedronningen for 170 år siden og i de mange år har mennesker læst den og fået den fortalt, og mange har tænkt, at det der sker med Kay og troldsplinten ligner noget de kender i virkeligheden. Ligner det noget du kender? Læs de to første historier i Snedronningen højt i klassen. Klassesamtale i klassen om, hvilken rolle troldsplinterne helt konkret har i historien Klassesamtale om, hvad det der sker med Kay kan ligne i et nutidigt børneperspektiv Videredigtningsopgave: Fortæl videre denne historie: Troldsplinterne blev ved med at flyve rundt i luften i 170 år og en stormfuld dag i 2015 blæste nogle splinter ind ad vinduet og satte sig i hjertet og i øjet på.. Variation og hensigt: Opgaven kan løses som skriveopgave (evt parvis) for mellemtrinnet, eller den kan løses som fortælleopgave for de yngste og mellemtrin. Fortælleopgaven kan løses fælles, så man i en kreds digter lidt til på skift. Evt. med et lille stykke spejl, der holdes på skift, som signal til, hvem der fortæller. Her har læreren god mulighed for at hjælpe historien på gled ved at digte med. Det er ikke et mål at eleverne kan selv, men at de på en sjov måde får en fornemmelse af det almene, aktuelle perspektiv i fortællingen og er med til at gøre sig konkrete billeder af det. Aktualisering er et vigtig perspektiv i fortolkning af ældre tekster. Først skal vi slippe vores men og lade os fortrylle af fortællingen, og dernæst kan vi overveje - hvad er troldsplinten her og nu, hvis der er nogen? Aktualisering er et perspektiv i fortolkning af ældre tekster. Først skal vi slippe vores men og lade os fortrylle af fortællingen, og dernæst kan vi overveje - hvad er troldsplinten her og nu, hvis der er nogen? Fortællingen om Kay og troldsplinten kan bruges til at rette opmærksomheden mod sproget - mod det lille altafgørende, eller altnedsættende ord: men. Den adversive kobling men fremhæver det, der kommer efter på bekostning af det der går forud. Det er en væsentlig sproglig iagttagelse for eleverne at få med fra denne fortælling.