Vietnam 1964 Mandag den 3. august 1964 Den 4. august 1964

Transkript

1 Vietnam 1964 Mandag den 3. august 1964 Forside-artikel: Dybt alvorlig væbnet episode mødt med beherskelse i Det hvide Hus: Ildangreb på USA-krigsskib ved Hanoi Artiklen har som kilde Pearl Harbor, Hawai, Søndag AP. Artiklen omtaler»nordvietnamesiske anklager mod USA for at have ladet fire bombefly ødelægge nordvietnamesisk landsby«forsiderubrik: Situationen i Sydøstasien spændt til Bristepunktet (NB: på det tidspunkt skrev avisen konsekvent substantiver med stort Begyndelsesbogstav i rubrikker!) Store dele af artiklen svarer ord for ord, sætning for sætning, om end i lidt anderledes rækkefølge, til Berlingskes artikel. Forsiderubrik: Motortorpedobaadene var fra Nordvietnam Underrubrikken i telegram-artiklen fra AP: Udenrigsminister Dean Rusk fastslog i aftes, at de tre motortorpedobaade, der i gaar gik til angreb paa en amerikansk destroyer i Tonkin-bugten, var nordvietnamesiske men det stod temmelig klart, at USA ikke er opsat på at gøre for meget ud af sagen. Og under rubrikken Et isoleret tilfælde fremgår det, at diplomatiske iagttagere i Washington var tilbøjelige til at mene, at»man venter ikke en akut skærpelse af situationen i Sydøstasien, der kunne føre til, at krigen i Sydvietnam føres over grænsen i Nordvietnam«. Samt en nuancering fra nordvietnamesisk side:»nordvietnam anklagede ganske vist USA for allerede at have gjort det. Det meddeltes officielt fra Hanoi, at fire amerikanske jagerbombere fra Laos i lørdags havde anrettet svære ødelæggelser og dræbt mindst et menneske ved et angreb med bomber og maskinkanoner paa en nordvietnamesisk grænsepost og en landsby langt inde i Nordvietnam,«lyder det i en erklæring umiddelbart efter træfningen i Tonkin-bugten. Den 4. august 1964 Følger op på forsiden: Præsident Johnson øger patruljetjenesten i øst - det omtales, at den amerikanske præsident roligt og behersket har situationen under kontrol, og at der vil blive overflyttet styrker til sydøstasien. Avisen bruger de sidste 11 linjer i en forsidesartikel: USA protesterer men overfor hvem? på at referere Nordvietnam, der har»beskyldt«usa for luftangreb mod en landsby, og Nordvietnam har ligeledes»beklaget sig over«at amerikanske krigsskibe har truet øer, der tilhører Nordvietnam.

2 Avisen tager under rubrikken: Fransk skepsis overfor USAs beretning hul på en vedholdende dækning med franske kilder gennem hele Vietnam-krigen. I denne artikel påpeger det franske telegrambureaus Peking-korrespondent Jacques Marcuse»svage punkter«i den amerikanske og hidtil eneste beretning om søndagens episode i Tonkin-bugten. Han kalder den amerikanske destroyers opførsel»umiddelbart overraskende«og skriver at»påstanden om, at den befandt sig 50 kilometer fra land, hviler paa et noget løst grundlag«.»man kan,«skriver korrespondenten»ikke undlade at sætte episoden i forbindelse med de nordvietnmasiske paastande om amerikanske luftangreb mod nordvietnamesiske landsbyer og beskydningen af to nordvietnamesiske øer«. Den 5. august 1964 Emnet er flyttet ind i avisens almindelige udenrigsdækning (USAtilfredshed med Johnsons reaktion), synspunktet er, at Situationen blev mødt med en blanding af beslutsomhed og mådehold Avisen dag rapportere om Rygter om nyt angreb paa»maddox«ved Vietnam Samme dag har avisen en leder med rubrikken Mao på Morgenkvisten, der harcellerer over Radioavisens foretrukne emner, der kan ødelægge morgenbarberingen, bl.a.»raceuroligheder, hvor i verden de end finder sted.«den aktuelle anledning er at Radioavisen har tilladt sig at henvise til et fransk nyhedstelegram, der fandt Maddox s opførsel»overraskende«- og det er iflg Jyllands-Posten renlivet Mao-propaganda:»Derimod er det gaadefuldt, hvorfor den danske stats radiostationers radioavis lader sig bruge til spredning af anti-amerikansk propaganda af kinesisk oprindelse. Lad os blive fri for den slags propaganda. Morgenbarberingen og morgenorienteringen rummer problemer nok i forvejen.«i en forsideleder skriver Niels Jørgen Haagerup, at»verden vil forvente af den amerikanske regering, at den ikke gør udfordrende brug af sin enorme magt, men afpasser sin militære reaktion efter de udførte angrebs omfang og den eksisterende trusels karakter«. Og under lederen er Nordvietnams første version af søslaget trykt i form af et AP-telegram fra Tokyo:»Den nordvietnamesiske regering stemplede i dag de amerikanske meddelelser om gaarsdagens episode paa Tonkinbugten som rent og skært opspind «og anklagede USA for at»søge at dække over sine illegale handlinger, der frækt har krænket den demokratiske republik Vietnams sikkerhed og yderligere forværret situationen i

3 Sydøstasien«. Den 6. august 1964 Rubrik hen over hele forsiden: Fuld støtte til præsident Johnson amerikanerne slutter op bag deres præsident, og republikanernes sandsynlige præsidentkandidat Barry Goldwater lægger sig på linje med Johnson.»Det er den almindelige opfattelse, at præsidenten har taget de rigtige beslutninger og har handlet med fast hånd..i alle kredse spekulerer man over motiverne til denne pludselige aggression, der ifølge præsidentens erklæring har været så udfordrende og så graverende, at man næppe kan tro, det blot er en irritations-manøvre, hvormed kommunisterne forsøger at udnytte den poltiske valgkampagne, der sammen med racedemonstrationer tilsyneladende deler det amerikanske folk i øjeblikket.«johnson citeres i en anden forsiderubrik for Vi forsøger at bevare freden, og Avisen citerer Js erklæringer om, at angrebene på Maddox var overlagte og uprovokerede. Side 2 behandler Berlingske Maddox-angreb nr. 2 der udløser en»gengældelsesaktion«med omfattende amerikanske bombardementer af nordvietnamsiske flådebase-faciliteter. Man hænger Nordvietnam ud, fordi landet i første omgang»benægtede angrebet på Maddox«Samme dag skriver Berlingske en leder, der genfortæller og forsvarer de amerikanske standpunkter (bl.a. at USA ikke har noget ønske om at udvidde konflikten, at at de amerikanske angreb efter Maddox var»en ripost«, at det var en nødvendig advarsel til lederne i Hanoi og Peking, og at krigen ikke behøver at udvikle sig, hvis»de kommunistiske myndigheder afstår fra yderligere overgreb.«) Ikke med et eneste ord nævnes, hvad Nordvietnams regering har sagt (om de amerikanske jagerangreb på landsby osv.) i stedet anfører lederskribenten, at»asiens aggressive kommunistledere nu mener at gavne deres egne politiske planer ved at involvere USA i en større konflikt.«forsiderubrik over hele siden: Amerika slutter enstemmigt op bag Præsident Johnson: Haardt mod haardt i Krise-Omraadet Artiklen beskriver hvordan Johnson er»besluttet paa at tage de nødvendige Skridt for at sikre Freden og Friheden i Sydøst-Asien«En anden rubrik: Overlangt Angreb blev besvaret og inde i avisen ryddes en side, hvor»usas Forsvarsministerium offentliggør Begivenhedernes Rækkefølge«- hvorimod Nordvietnam»hævder«at have skudt fem US-fly ned. Jyllands-Posten skriver også leder denne dag: Vaaben over Vietnam med ros til den amerikanske præsident, hvis hovedlinje har»været særdeles klar:

4 beslutningen om at dæmme op for den kinesiske kommunismes fremtrængen gennem det tidligere Fransk Indokina. Amerikanerne har forsøgt og forsøger stadig at redde Sydvietnam fra den krybende invasion, som Mao Tse-tung i sin graadige ekspansionstrang har givet Pekings nordvietnamesiske straamand, Ho Chih Minh, ordre til at gennemføre. Det er derfor nyttigt at fastholde den kendsgerning, at udfordringen er kommunistisk. Heraf følger, at det baade er uærligt og uanstændigt at tale om amerikanske provokationer. Provokationen er i aarevis kommet fra Nordvietnam. Den er helt igennem af kinesisk oprindelse.«avisen har foræret Kina forsiden, hvor det i en trompet over syv spalter hedder: Mao-Kina fremsætter trusler, men har intet foretaget sig militært. Og hovedartiklen USA har tændt krigens fakkel, erklærer Kina handler om det, som Information kalder dagens hovedbegivenhed:»en voldsom kinesisk regeringserklæring mod USA«. Og videre:»det amerikanske luftangreb mod Nordvietnam fik krigens bæger til at flyde over, erklærer det kinesiske officielle kommuniké og tilføjer: Blodgælden til det nordvietnamesiske folk maa betales tilbage«. Og kommunikéet fortsætter:»men verdens folk vil ikke lade sig narre. De amerikanske imperialisters forbryderiske forsøg på at sprede krigen lader sig ikke skjule,«hedder det. På side to refererer udenrigsredaktør J.B. Holmgaard Washington-bladet Evening-Stars Richard Critchfield, der har gennemtrawlet en af Sydvietnams mest kritiske provinser Long An. Han analyserer sig frem til at (rubrikken) Amerikanerne kan ikke vinde Vietnam-krigen Heller ikke ved at bombe Nordvietnam eller ved blokade fra havet (underrubrik) Den 7. august 1964 Forsiden: USA frygter det værste, men håber det bedste det er kongressens bemyndigelse til Johnson, der får»frie hænder«til at opbygge amerikansk militær og imødegå truslen. Inde i avisen citeres senatoren Wayne Morse for følgende spørgsmål: Har den amerikanske flåde i Tonkin-bugten stået vagt og beskyttet fartøjer fra Sydvietnam, der angreb Nordvietnam? Morse kaldte kongressens bemyndigelse for»en udateret krigserklæring«. Berlingske har samme dag en leder: Svaret fra Peking, hvor den amerikanske»håndfaste og prompte«besvarelse af de kommunistiske provokationer roses... Forsiden: Mand kampklar / Amerikanerne venter hvert Øjeblik Kamp ved Grænsen til Sydvietnam Kina kræver Hævn over USA

5 Den internationale dækning samles op i lederen Vietnam og Vesten, hvor Niels Jørgen Haagerup skriver, at der i den vesteuropæiske presse har været tilslutning til den amerikanske aktion mod Nordvietnam. Men sine steder betinget og kritisk:»det liberale The Guardian har udtrykt forbehold over for aktionen og det tyske Süddeutsche Zeitung har ytret tvivl om aktionens berettigelse set udfra et folkeretligt synspunkt«. På side 2 samme dag ventilerer opinionsspalten Norsk kritik af USA:»Baade i Nordvietnam, Kina og USA bør man være klar over, at nu er det tid til forhandlinger, ikke til yderligere vaabenbrug. Som allieret med Amerika bør Norge være med og sige fra, at det nu er forhandlingsveje, vi ønsker brugt«. Og på bagsiden luftes flere kritiske Vietnam-reaktioner over for USA s gengældelse. Blandt andet :»The Guardian omtaler USA som en krigsførende magt «. De følgende dage beskriver begge aviser, hvordan den sydvietnamesiske leder indfører militær undtagelsestilstand og selv drager op til den 17. breddegrad,»til fronten«, som han siger og at USA trækker sine krigskibe lidt ud af Tonkin bugten. Det hvirvler med formuleringer som Vietnams skæbnetime, afgørende slag, og Johnson, der»står som hele det amerikanske folks modige og resolutte leder«johnson»gjorde et dybt indtryk på millioner af amerikanere, der sidste tirsdag sad ved deres fjernsynsapparater og afventede den tale... (...) man følte, at her talte en præsident, der i en krisetime kunne tage en beslutning og handle under ansvar. Præsidentens beherskede og alvorlige optræden i fjernsynet og ved andre offentlige lejligheder under krisen skabte ham respekt i folket og tro og tillid til hans evner.«skriver f.eks. Berlingskes korrespondent Allen Jensen fra New York. Informations ledere er mere nuancerende end de borgerlige avisers, men ikke særlig hårde på nuværende tidspunkt. Den rigtig hårde kritik finder man i opinionsspalter fra andre aviser, navnlig de franske og kinesiske. Men også engelske. For eksempel er The Guardian den 10. august 1964 vævet ind i en Information-leder,»der udtrykker skepsis over for baade de amerikanske motiver og baggrunden for aktionen«. Og:»Vi maa haabe, slutter The Guardian, at vi en dag faar sandheden at vide«.