Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen"

Transkript

1 Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Udvidelse af undervisningspligten til 10 år, mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger m.v.) Udkast af 17. december 2007 I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr af 28. august 2007, foretages følgende ændringer: 1 1. I 3, stk. 1, ændres»en 1-årig børnehaveklasse, en 9-årig grundskole og«til:»en 10-årig grundskole bestående af en børnehaveklasse og klasse samt«. 2. I 4, stk. 2, ændres»11 år ud over børnehaveklassen«til:»12 år«. 3. I 5, stk. 2, ændres»den 9-årige grundskole«til:»1.-9. klasse«. 4. I 5, stk. 7, 1. pkt., ændres»børnehaveklassen og i klasse«til:»grundskolen«. 5. I 11, stk. 2, indsættes efter»målene for børnehaveklassen«:»og obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen«. 6. I 16, stk. 1, nr. 3, ændres», herunder børnehaveklassen«til:»i grundskolen«. 7. I 17, stk. 1, 1. pkt., udgår»i børnehaveklassen og«. 8. I 20, stk. 1, udgår»at oprette børnehaveklasse og« , stk. 1, 2. pkt., ophæves. 10. I 25, stk. 1, 2. pkt., ændres»inden for 1.-«til:»op til«. 11. I 25, stk. 2, 1. pkt., udgår»i 1. klasse«, og efter 1. pkt. indsættes:»den endelige klassedannelse skal finde sted senest ved udgangen af børnehaveklassen.«12. 25, stk. 3, 2. pkt., ophæves. 13. I 25, stk. 4, 1. pkt., ændres»på«til:»i børnehaveklassen og på«. 14. I 25 indsættes som stk. 7:

2 »Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 2 af pædagogiske grunde på et møde beslutte, at undervisning fra børnehaveklassen til og med 1. eller 2. klassetrin organiseres i klasser, der omfatter elever med forskellig skolealder (aldersintegrerede klasser). Det er en betingelse, at der er truffet beslutning om samordnet indskoling efter 25, stk. 3, og 30, der omfatter sådanne klasser.«15. I 28, stk. 1, 1. pkt., ændres»grundskolen og i«til:»1.-«. 16. I 33, stk. 1, ændres»folkeskolens undervisning«til:»undervisningen i folkeskolens grundskole« , stk. 1, affattes således:»undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, og ophører den 31. juli ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. Undervisningspligten ophører dog senest den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet uddannelse, der er ligestillet med grundskolen, jf. 33, stk. 2-7.«18. I 34, stk. 2, 2. pkt., udgår»eller en børnehaveklasse«. 19. I 34 indsættes som stk. 3:»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelserne i stk. 1 og 3, stk. 1, af pædagogiske grunde på et møde beslutte, at der skal gøres brug af individuel optagelse baseret på barnets alder (rullende skolestart) i aldersintegrerede klasser efter 25, stk. 7. Uanset beslutning om rullende skolestart skal det enkelte barn efter anmodning fra forældrene, jf. 54, optages ved skoleårets start.«20. 37, stk. 1, ophæves. Stk. 2 bliver herefter stk I 37, stk. 2, der bliver stk. 1, udgår»i børnehaveklassen med henblik på at kunne gå i 1. klasse året efter« ophæves. 23. I 40 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:»stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne, jf. 3, stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelserne.«stk. 4 bliver herefter stk Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2009, jf. dog stk. 2. Stk. 2. 1, nr og 19, træder i kraft den 1. august 2008.

3 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Baggrunden for lovforslaget Det faglige niveau skal styrkes gennem hele uddannelsessystemet. Gode uddannelser er fundamentet for, at alle kan deltage i samfundslivet og på arbejdsmarkedet. Grundlaget for al videre uddannelse skabes i folkeskolen. Starten i folkeskolen er indgangen til uddannelsessystemet og af stor betydning for den videre skolegang. Derfor er det vigtigt, at skolestarten bliver så god og udbytterig som mulig. Der har været nedsat et Skolestartudvalg sammensat af forskere og eksperter på området, som den 21. februar 2006 afgav rapport med udvalgets anbefalinger til undervisningsministeren og ministeren for familieog forbrugeranliggender. Udvalget har afgivet rapporten i enighed. De foreliggende forslag til forbedret og sammenhængende indskolingsforløb med øget kvalitet i undervisningen bygger på en række af Skolestartudvalgets anbefalinger herom Udvidelse af undervisningspligten Undervisningspligten foreslås udvidet fra ni til 10 år, således at børnehaveklassen kommer til at indgå i grundskolen. Efter den gældende folkeskolelov er undervisningspligten i Danmark ni år. Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder syv år. Børnehaveklassen er frivillig og derfor ikke omfattet af undervisningspligten. Som følge af den foreslåede udvidelse af undervisningspligten fra ni til 10 år indtræder undervisningspligten i stedet den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder seks år, og børnehaveklassen bliver herefter en del af en tiårig grundskole. Den etårige 10. klasse berøres ikke af dette forslag. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets 1, nr. 1 og Ny beskrivelse af indholdet af undervisningen i børnehaveklassen Efter den gældende folkeskolelov gives undervisningen i børnehaveklassen overvejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter. Det tilstræbes at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv. De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 499 af 13. juni 2003 om indholdet i børnehaveklassen, hvoraf fremgår, at undervisningen i børnehaveklassen mindst skal omfatte seks temaer. Undervisningen er ikke fagopdelt. Det foreslås, at der skal indføres en obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen, så undervisningen i børnehaveklassen allerede fra begyndelsen kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige forudsætninger og princippet om undervisningsdifferentiering. Herudover foreslås det, at der skal fastsættes en ny beskrivelse af indholdet af undervisningen i børnehaveklassen med tilhørende trinmål. Indholdsbeskrivelsen for det obligatoriske tema i børnehaveklassens undervisning, Sprog og udtryksformer, med tilhørende mål justeres således, at arbejdet med det talte og skrevne sprog præciseres. Hvad angår indholdsbeskrivelsen med tilhørende mål for de øvrige obligatoriske temaer justeres beskrivelserne således, at arbejdet med temaernes sproglige dimension tydeliggøres i den udstrækning, hvor det er relevant. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets 1, nr Klassedannelse Det foreslås endvidere, at beslutningen om opdeling af de enkelte elever i børnehaveklassen i faste klasser kan udskydes til et senere tidspunkt end ved skoleårets begyndelse, således at den endelige klassedannelse først skal finde sted senest ved udgangen af det første skoleår.

4 Efter den gældende folkeskolelov skal alle skolens elever være opdelt i klasser. Det gælder også i forhold til eleverne i børnehaveklassen. Lovforslaget giver således mulighed for, at opdelingen af eleverne i de enkelte børnehaveklasser kan ske på baggrund af et konkret kendskab til børnene hver især, i modsætning til når klassedannelsen skal ske ved skoleårets begyndelse. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets 1, nr Holddannelse Endvidere foreslås det, at der indføres adgang til holddannelse også i børnehaveklassen. De gældende regler om undervisningen i børnehaveklassen indeholder ikke retningslinjer herom. Den gældende bestemmelse om, at eleverne på alle klassetrin skal undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden, berøres ikke af lovforslaget. Bestemmelsen gælder, uanset om der er anvendt årgangsdelt (aldersopdelt) eller aldersintegreret klassedannelse. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets 1, nr Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger Det foreslås, at der bliver krav om at fastsætte en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne (SFO). Ifølge lovforslaget er det kommunalbestyrelsen, der skal fastsætte mål- og indholdsbeskrivelserne. De fastsatte mål- og indholdsbeskrivelser skal respektere balancen mellem voksenorganiserede og børneinitierede aktiviteter. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets 1, nr De igangværende forsøg med skolestart Siden juni 1998 har undervisningsministeren godkendt en lang række forsøg med skolestart, som kræver dispensation fra folkeskoleloven. Der er ca. 130 skoler i over 30 af de nuværende kommuner med igangværende forsøg med skolestart, herunder ca. 20 skoler med rullende skolestart og aldersintegrerede klasser. Forsøgene udløber med skoleåret 2007/08. De igangværende forsøg er iværksat inden for rammerne af det nu afsluttede forsøgsprogram En skole i bevægelse fra april 2003 og er godkendt af undervisningsministeren med hjemmel i den gældende folkeskolelovs 55, stk Med hensyn til forarbejderne til forsøgshjemlen henvises til lovforslag nr. L 12 (Folketinget , 2. samling), vedtaget som lov nr. 318 af 3. juni 1998, jf. Folketingstidende , 2. samling, Forhandlingerne, spalte 362, 1123, 1278, Tillæg A, spalte 479, Tillæg B, spalte 38, Tillæg C, spalte 272. Med henblik på at indhøste yderligere erfaringer med lærer-pædagog-samarbejde om undervisning af elever fra børnehaveklassen op til og med 3. klasse i et forpligtende samarbejde mellem skolens undervisning og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed er partierne bag folkeskoleloven (Venstre, Konservative, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti) enige om, at muligheden for at iværksætte forsøg med skolestart forlænges med yderligere tre år. Skoler og kommuner, der i skoleåret 2007/08 har igangværende forsøg med skolestart, vil således kunne fortsætte med disse ordninger i yderligere tre år, ligesom nye kommuner og skoler efter ansøgning kan få godkendt etablering af forsøg med skolestart. Undervisningsministeren vil orientere landets kommuner herom, herunder om de nærmere vilkår for at få godkendt forsøg Rullende skolestart og aldersintegrerede klasser Det foreslås, at der gives mulighed for, at kommunalbestyrelserne kan træffe beslutning om at etablere ordninger med samordning af undervisning i klasser, der omfatter elever med forskellig skolealder (aldersintegrerede klasser med elever på op til 2. klassetrin i forhold til elevernes skolealder), og eventuelt tillige med individuel optagelse i klassen baseret på barnets alder (rullende skolestart). Lovforslaget indeholder ikke krav om, at aldersintegrerede klasser og rullende skolestart alene må ske i forbindelse med forsøg. Der stilles heller ikke krav om godkendelse fra undervisningsministeren.

5 Beslutning om aldersintegrerede klasser og rullende skolestart forudsætter, at der tillige er truffet beslutning om samordnet indskoling efter den gældende folkeskolelovs 25, stk. 3, og 30. Ønskes 3. klassetrin inddraget i ordningen, eller ønskes der etableret et forpligtende samarbejde mellem skolens undervisning og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed, kan dette ske som led i forsøg, jf. foran pkt Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets 1, nr. 14 og nr. 19. Det bemærkes, at SFO-medarbejdernes ulovregulerede adgang til at varetage assisterende opgaver i undervisningen under lærerens instruktion ikke berøres af lovforslaget Andre anbefalinger fra Skolestartudvalget Skolestartudvalget har anbefalet, at den gældende formålsbestemmelse for dagtilbud skal præciseres, så det klart fremgår, at dagtilbuddene i samarbejde med forældre og skole skal sikre børnene en god overgang til skolen, og at der skal fastsættes en mål- og indholdsbeskrivelse for fritidshjem med respekt for balance mellem voksenorganiserede og børneinitierede aktiviteter parallelt med pkt ovenfor om mål- og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordningerne. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender har fulgt op på udvalgets anbefalinger med et forslag til lov om dag-, fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge (dagtilbudsloven), lovforslag nr. L 170 (Folketinget ), som er vedtaget som lov nr. 501 af 6. juni Den lov indeholder tillige bestemmelser om sprogvurdering til alle treårige børn og opfølgende sprogstimulering, hvis der er et behov herfor. Vurderingen skal bruges som et redskab til at understøtte personalets pædagogiske arbejde med børns sproglige udvikling. Bestemmelserne bygger på en anbefaling fra Udvalget til en national handlingsplan for læsning. 3. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner 4. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. 6. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 7. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne. 8. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 9. Høring Et lovudkast har forud for fremsættelsen været sendt til høring hos følgende: [Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Efterskolernes Lærerforening, Efterskoleforeningen, Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler, Forbundet for pædagoger og klubfolk (BUPL), Foreningen af Husholdningsskoler og Håndarbejdsskoler, Frie Grundskolers Fællesråd, Frie Grundskolers Lærerforening, Institut for Menne-

6 skerettigheder, KL, Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere (LVU), Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU), Landsorganisationen i Danmark, Rådet for Etniske minoriteter, Skoleledernes Fællesrepræsentation, Skole og Samfund, Ungdomsringen, Ungdomsskolernes Udviklingscenter, Datatilsynet, Konkurrencestyrelsen og Rigsrevisionen.] Lovudkastet har endvidere været offentliggjort på Høringsportalen ( 10. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget Positive konsekvenser /mindre udgifter Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og [ ] amtskommuner Administrative konsekvenser for stat, kommu- [ ] ner og amtskommuner Økonomiske konsekvenser og administrative kon- Ingen sekvenser for erhvervslivet Økonomiske og administrative konsekvenser for Ingen borgerne Miljømæssige konsekvenser Ingen Forholdet til EU-retten Negative konsekvenser/merudgifter [ ] Ingen Ingen Ingen Ingen Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Til nr. 1-4 Efter den gældende folkeskolelovs 3, stk. 1, omfatter folkeskolen en etårig børnehaveklasse, en niårig grundskole og en etårig 10. klasse. Det præciseres med de foreslåede ændringer, at børnehaveklassen fremover er en del af undervisningen i folkeskolens grundskole, og at grundskolen er tiårig. Den etårige 10. klasse berøres ikke af dette forslag. De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslaget om at udvide undervisningspligten fra ni til 10 år, jf. lovforslagets 1, nr , og bemærkningerne hertil. Til nr. 5 Det foreslås, at der skal indføres en obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen, så især arbejdet med det talte og skrevne sprog allerede fra begyndelsen af børnehaveklassen kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige forudsætninger og princippet om undervisningsdifferentiering. Herudover foreslås det, at der skal fastsættes en ny beskrivelse af indholdet af undervisningen i børnehaveklassen med tilhørende trinmål. Det foreslås i den forbindelse, at de gældende indholdsbeskrivelser med tilhørende mål for undervisningen i børnehaveklassens seks obligatoriske temaer justeres og præciseres. Hvad angår det obligatoriske tema, Sprog og udtryksformer, med tilhørende mål præciseres arbejdet med det talte og skrevne sprog. Hvad de øvrige obligatoriske temaer angår justeres indholdsbeskrivelserne således, at arbejdet med temaernes sproglige dimension tydeliggøres i den udstrækning, hvor det er relevant.

7 De gældende regler om undervisningen i børnehaveklassen indeholder ikke retningslinjer om sprogvurdering af børnene. Efter den gældende folkeskolelovs 11, stk. 1, gives undervisningen i børnehaveklassen overvejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter. Det tilstræbes at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv. De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 499 af 13. juni 2003 om indholdet i børnehaveklassen. Det fremgår heraf, at undervisningen i børnehaveklassen mindst skal omfatte seks temaer: sprog og udtryksformer, naturen og naturfaglige fænomener, det praktisk musiske, bevægelse og motorik, sociale færdigheder og samvær og samarbejde. For hvert af de seks indholdstemaer er desuden fastsat indholdsbeskrivelse med tilhørende mål for, hvad undervisningen for hvert af temaernes vedkommende skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig af viden og færdigheder. De seks indholdstemaer er at betragte som indholdsmæssige omdrejningspunkter, der samlet set skal tilgodeses i undervisningen. Temaerne er således ikke tillagt en strukturerende funktion, der kan sidestilles med den senere fagopdelte undervisning. Undervisningen skal ifølge bekendtgørelsen endvidere skabe sammenhæng både mellem børnenes overgang fra hjem og dagtilbud til skolen og mellem børnehaveklasse, de efterfølgende klassetrin og skolefritidsordning/dagtilbud. Den fagopdelte undervisning påbegyndes i 1. klasse, jf. folkeskolelovens 5, stk. 2. Fagene i de første to skoleår er dansk, kristendomskundskab, idræt, musik, billedkunst, matematik og natur/teknik. Det fremgår af 5, stk. 1, at eleverne i vekselvirkning med fagene skal have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede faglige kundskaber og færdigheder i arbejde med tværgående emner og problemstillinger. Fra 1. klasse omfatter undervisningen desuden følgende obligatoriske emner: færdselslære, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab samt uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, jf. folkeskolelovens 7, stk. 1. For så vidt angår færdselslære indgår elementer heraf i dag i børnehaveklassens undervisning under det obligatoriske tema bevægelse og motorik, hvor det fremgår, at børnene skal lære at orientere sig sikkert i forhold til at begå sig i trafikken og til at kunne anvende lokalområdets tilbud. Med forslaget om at lade børnehaveklassen indgå i en 10-årig grundskole, jf. lovforslagets 1, nr. 1, kommer 7, stk. 1, også til at omfatte børnehaveklassen. Med forslaget skal de gældende indholdsbeskrivelser for de obligatoriske temaer i børnehaveklassens undervisning justeres og præciseres, og de tilhørende mål får status af første trinmål. De justerede beskrivelser med tilhørende trinmål skal tydeliggøre den indholdsmæssige sammenhæng mellem undervisningen og på den ene side de pædagogiske læreplaner i dagtilbuddene og på den anden side den efterfølgende fagopdelte undervisning i 1. klasse og frem. Undervisningen skal tilrettelægges, så der skabes sammenhæng til og bygges videre på de afleverende dagtilbuds arbejde med de pædagogiske læreplaner. Det foreslås i den forbindelse, at arbejdet med den sproglige dimension i børnehaveklassens undervisning tydeliggøres, således at de enkelte temaers mulighed for at inddrage sprog-, læse- og skriveaktiviteter udfoldes. Herudover foreslås det, at der indføres en obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen. Herved kan undervisningen i børnehaveklassen lige fra begyndelsen tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige forudsætninger og princippet om undervisningsdifferentiering. Det vil formentlig ofte være mest hensigtsmæssigt, at sprogvurderingen foretages af børnehaveklasselederen, men vurderingen kan efter omstændighederne foretages af andre. Ifølge forslaget videreføres undervisningsministerens eksisterende bemyndigelse til at fastsætte regler om indholdet i børnehaveklassen. De nye regler om indholdet af undervisningen i børnehaveklassen vil bygge på de hidtidige regler, herunder elementerne i de seks indholdstemaer, der fremgår af bekendtgørelse nr. 499 af 13. juni 2003 om indholdet i børnehaveklassen. Der vil imidlertid ske en præcisering af indholdsbeskrivelsen for undervisningen i børnehaveklassen og de tilhørende mål, der skal tydeliggøre den indholdsmæssige sammenhæng mellem de obligatoriske indholdstemaers trinmål og på den ene side den efterfølgende fagrækkes første trinmål og på den anden side de obligatoriske temaer i dagtilbuddets pædagogiske læreplaner. En præcisering af, at undervisningen i børnehaveklassen bygger videre på de pædagogiske læreplaner i dagtilbuddene, vil desuden bidrage til, at dagtilbuddets pædagogiske indsats får klarere relation til skolen. De regler om undervisningen i børnehaveklassen, der fastsættes, skal vægte både faglighed og legende tilgang til undervisningen som integrerede værdier i indskolingspædagogikken. Den foreslåede justering af de gældende indholdsbeskrivelser med tilhørende mål for børnehaveklassens undervisning vil alene have karakter af præcisering og tydeliggørelse af den del af undervisningen, der retter sig mod børnenes tale- og skriftsprog-

8 lige udvikling. De samlede krav til børnehaveklassens undervisning fastlægges på et uændret niveau i forhold til i dag og kan således opfyldes inden for rammerne af de gældende kvalifikationskrav for undervisere i børnehaveklassen. Sammenhæng mellem dagtilbuddets pædagogiske læreplaner, de gældende indholdstemaer for børnehaveklassen og den første fagopdelte undervisning Temaer i børnehavens pædagogiske læreplaner Sprog Børnehaveklassens obligatoriske temaer Sprog- og udtryksformer Den første fagopdelte undervisning Dansk Kristendomskundskab Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Natur og naturfaglige fænomener Det praktisk musiske Natur/teknik Matematik Billedkunst Musik Sociale færdigheder Samvær og samarbejde Krop og bevægelse Bevægelse og motorik Idræt Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Samvær og samarbejde Sociale færdigheder Den samlede undervisningstid i børnehaveklassen bevares uændret. Den foreslåede sprogvurdering skal indgå som en del af undervisningen i børnehaveklassen og kan dermed gennemføres inden for de gældende timetalsrammer, jf. bekendtgørelse nr af 15. november 2006 om undervisningstimetal i folkeskolen for skoleårene 2006/ /11 samt efterfølgende skoleår. Med hensyn til forarbejderne til de gældende bestemmelser i folkeskoleloven om indholdet i børnehaveklassen henvises til lovforslag nr. L 130 (Folketinget ), vedtaget som lov nr. 300 af 30. april 2003, jf. Folketingstidende , Forhandlingerne, spalte 4543, 7366, 7557, Tillæg A, spalte 2949, 2980, Tillæg B, spalte 778, Tillæg C, spalte 315. Til nr. 6 Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om at udvide undervisningspligten fra ni til 10 år, jf. lovforslagets 1, nr Til nr. 7

9 Efter den gældende folkeskolelovs 17, stk. 1, 1. pkt., må elevtallet i børnehaveklassen og i grundskolens klasser ved skoleårets begyndelse normalt ikke overstige 28. Efter 2. pkt. kan kommunalbestyrelsen dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30. Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om at udvide undervisningspligten fra ni til 10 år, jf. lovforslagets 1, nr Bestemmelsen i 2. pkt. kommer til at omfatte børnehaveklassen i kraft af, at børnehaveklassen bliver en del af grundskolen. Til nr De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslaget om at udvide undervisningspligten fra ni til 10 år, jf. lovforslagets 1, nr Til nr. 11 Efter den gældende folkeskolelovs 25, stk. 1, 1. pkt., skal skolen deles i klasser, hvilket skal ske allerede fra skolestarten. Det foreslås, at beslutningen om opdeling af de enkelte elever i børnehaveklassen i faste klasser kan udskydes til et senere tidspunkt end ved skoleårets begyndelse. Efter forslaget skal den endelige klassedannelse først finde sted senest ved udgangen af det første skoleår, dvs. børnehaveklassen. Forslaget er i overensstemmelse med den praksis, der er mange steder, hvorefter den endelige klassedannelse af børnehaveklassens elever først finder sted, efter at skolens personale har fået et nøjere kendskab til børnene. Forslaget giver i overensstemmelse hermed mulighed for, at opdelingen af eleverne i de enkelte børnehaveklasser kan ske på baggrund af et konkret kendskab til børnene hver især, i modsætning til når klassedannelsen skal ske allerede ved skoleårets begyndelse i børnehaveklassen. Reglerne om fordelingen af eleverne mellem de enkelte klasser berøres ikke af forslaget. Ved den endelige klassedannelse skal det fortsat tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet i resten af den nye 10-årige grundskole, jf. den gældende folkeskolelovs 25, stk. 2, 1. pkt. Ombrydning af klasserne på et senere tidspunkt kan som hidtil alene ske, hvis det skønnes nødvendigt af pædagogiske, økonomiske, sociale eller andre årsager. Til nr. 12 Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslagene i lovforslagets 1, nr. 10, nr. 13 og nr. 14. Til nr. 13 Efter den gældende folkeskolelovs 25, stk. 4, kan undervisningen på klassetrin organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin. Holddannelsen kan ske af praktiske og pædagogiske grunde. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, jf. 13, stk. 2, kan inddrages som en del af grundlaget for den pædagogisk begrundede holddannelse. Hvis den løbende evaluering indgår som en del af grundlaget, kan holddannelsen inden for det enkelte fag tidligst ske efter skoleårets begyndelse og kun omfatte dele af det enkelte fags stofområder samt kun ske for kortere kurser. De gældende regler om undervisningen i børnehaveklassen indeholder ikke regler om adgang til holddannelse. Det er dog muligt at etablere fælles undervisning på tværs af børnehaveklassen og 1. og/eller 2. klassetrin i medfør af reglerne om samordnet indskoling i 25, stk. 3, i den gældende lov. Det foreslås, at regelsættet i 25, stk. 4, udvides til også at omfatte børnehaveklassen. Forslaget om holddannelse også i børnehaveklassen er i overensstemmelse med Skolestartudvalgets anbefalinger. Med hensyn til forarbejderne til de gældende bestemmelser i folkeskoleloven om holddannelse henvises til lovforslag nr. L 130 (Folketinget ), vedtaget som lov nr. 300 af 30. april 2003, jf. Folketingstidende , Forhandlingerne, spalte 4543, 7366, 7557, Tillæg A, spalte 2949, 2980, Tillæg B, spalte 778, Tillæg C, spalte 315.

10 Til nr. 14 I folkeskolen organiseres eleverne normalt i årgangsdelte (aldersopdelte) klasser, jf. 25, stk. 1, 1. pkt., i den gældende folkeskolelov. Med aldersopdelte klasser understøttes en forventning om, at alle eleverne kan nogenlunde det samme på samme tid. Det er imidlertid en kendsgerning, at børn lærer og udvikler sig i forskellige tempi, og der kan med rette sættes spørgsmålstegn ved, om det eneste naturlige er et system, hvor eleverne ved skolestarten konsekvent opdeles i klasser efter fødselsår. Efter lovens 25, stk. 1, 2. pkt., gælder der en særbestemmelse om aldersintegrerede klasser for små skoler, idet en klasse på sådanne skoler kan omfatte flere klassetrin inden for klassetrin. Bestemmelsen er begrundet i kapacitetsmæssige hensyn. Dertil kommer, at det - på små skoler - er muligt at lade hele undervisningen være fælles for børnehaveklassen og 1. og/eller 2. klassetrin i medfør af reglerne om samordnet indskoling i 25, stk. 3, 2. pkt., (der ophæves, jf. lovforslagets 1, nr. 12) i den gældende lov. Det foreslås, at kommunalbestyrelsen får en almindelig adgang til at beslutte, at undervisningen i børnehaveklassen til og med 1. eller 2. klassetrin skal organiseres i aldersintegrerede klasser, dvs. klasser, der omfatter elever med forskellig skolealder. Beslutning om etablering af aldersintegrerede klasser er en beslutning, der indebærer valg af en mærkbart anderledes pædagogisk tilgang til det at holde skole. Efter forslaget vil en aldersintegreret klasse kunne omfatte elever fra børnehaveklasse til og med 1. eller til og med 2. klasse, dvs. at klassen dannes af elever med den skolealder, der normalt ville høre til de klassetrin, der er omfattet af beslutningen. Beslutning i henhold til bestemmelsen skal træffes af kommunalbestyrelsen på et møde, dvs. beslutningen er underlagt et delegationsforbud. Da kommunalbestyrelsens møder er offentlige, indebærer forslaget, at der sikres mulighed for, at en sådan fravigelse af folkeskolelovens almindelige ordning kan blive et tema i den lokale, offentlige kommunalpolitiske debat. Det er op til kommunalbestyrelsen, om der på skolerne kun skal etableres aldersintegrerede klasser, eller om der også skal dannes et eller flere aldersopdelte spor. Tilsvarende kan kommunalbestyrelsen vælge at lade det være op til beslutning på den enkelte skole, om der konkret skal etableres aldersintegrerede klasser. Beslutning om aldersintegrerede klasser forudsætter, at der tillige er truffet beslutning om samordnet indskoling efter den gældende folkeskolelovs 25, stk. 3, og 30. Den aldersintegrerede klasse vil kunne danne baggrund for et to- til treårigt skolestartforløb, hvor arbejdsformer og indhold, der traditionelt er fremherskende i børnehaveklassen, naturligt koordineres og integreres med arbejdsformer og indhold på de efterfølgende klassetrin. Eleverne placeres i en klasse, hvor de på grund af den store modenhedsmæssige og faglige spredning må lære at tage hensyn til og indrette sig efter hinanden. De yngste elever kommer ind i en gruppe med etablerede normer og samværsformer, hvor de erfarne elever lærer de nye at være elever i skolen. Det betyder, at de yngste børn gennem det sociale samvær med ældre børn hjælpes til at tilegne sig en række normer og færdigheder både af social og faglig karakter - færdigheder, som ellers ville kræve de voksnes initiativ, støtte og instruktion. Anvendeligheden og betydningen af de forskellige kulturteknikker bliver synlig for de yngste elever. De ser, at det har værdi at kunne læse, skrive, foretage matematiske beregninger, og hvad man ellers skal lære i løbet af de første år i skolen. Børnene er stadig opdelt i faste klasser, men da klassen omfatter elever med forskellig skolealder, fungerer den i højere grad som social base, hvor skoledagen påbegyndes og afsluttes. Der træffes aftaler om dagens forløb for enkelte elever eller grupper af elever, og der evalueres på dagens arbejde. Undervisning i hjemklassen suppleres med undervisning på hold på tværs af de aldersintegrerede klasser. Holdene dannes efter varierende kriterier som f.eks. fagligt indhold, særlige interesser, udvalgte aktiviteter, særlige behov, fagligt niveau eller frie valg. Det er det almindelige regelsæt for holddannelse, jf. herved lovforslagets 1, nr. 13, der gælder for aldersintegrerede klasser. Muligheden for at etablere aldersintegrerede klasser føjer sig i forhold til eleverne til adgangen til at beslutte samordnet indskoling efter 25, stk. 3, og 30. Med aldersintegrerede klasser efter den foreslåede 25, stk. 7, må undervisningen tage udgangspunkt i, at klasserne er sammensat af elever med varierende skolealder, og der kan ved holddannelse tilrettelægges undervisningssituationer, hvor eleverne er sammen med

11 jævnaldrende. I den samordnede indskoling efter 25, stk. 3, er udgangspunktet det modsatte, idet undervisningen dér må tage udgangspunkt i, at klasserne er sammensat af jævnaldrende elever, og der kan så ved holddannelse tilrettelægges undervisningssituationer, hvor eleverne er sammen med hinanden på tværs af skolealder. Ønskes 3. klassetrin inddraget i ordningen, eller ønskes der etableret et forpligtende samarbejde mellem skolens undervisning og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed, kan dette ske som led i forsøg, jf. de almindelige bemærkninger pkt Særbestemmelsen i den gældende folkeskolelovs 25, stk. 1, 2. pkt., berøres ikke af forslaget, men opretholdes med konsekvensændring, jf. lovforslagets 1, nr. 10. Til nr. 15 Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om at udvide undervisningspligten fra ni til 10 år, jf. lovforslagets 1, nr , og bemærkningerne hertil. Til nr. 16 Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om at udvide undervisningspligten fra ni til 10 år, jf. lovforslagets 1, nr Til nr Undervisningspligten foreslås udvidet fra ni til 10 år, således at børnehaveklassen kommer til at indgå i grundskolen. Forslaget indebærer, at undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder seks år. Efter den gældende folkeskolelovs 32 er der undervisningspligt i Danmark. Undervisningspligten indtræder ifølge lovens 34, stk. 1, 1. pkt., den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder syv år, og ophører den 31. juli, efter at barnet har modtaget regelmæssig undervisning i ni år. Undervisningen i børnehaveklassen medregnes ikke i undervisningspligten, jf. lovens 34, stk. 1, 2. pkt. Det fremgår endvidere af lovens 34, stk. 1, 3. pkt., at undervisningspligten dog altid senest ophører den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år. Med de foreslåede ændringer om udvidelse af undervisningspligten fra ni til 10 år indtræder undervisningspligten den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder seks år, og den ophører først, når barnet har afsluttet undervisningen i 9. klasse efter sædvanligvis 10 års regelmæssig undervisning. Undervisningspligten ophører fortsat under alle omstændigheder, når barnet fylder 17 år eller har afsluttet ét af de uddannelsestilbud, som er beskrevet i lovens 33, stk Efter disse bestemmelser kan undervisningspligten i nogle nærmere angivne tilfælde opfyldes ved at deltage i forskellige alternativer til folkeskolen, bl.a. hjemmeundervisning og erhvervsmæssig uddannelse eller beskæftigelse. Børnehaveklassen skal således fremover medregnes i undervisningspligten, og børnehaveklassen bliver en del af en tiårig grundskole. Den etårige 10. klasse berøres ikke af dette forslag. Det fremgår af den gældende folkeskolelovs 34, stk. 2, at kommunalbestyrelsen efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke, jf. 54, kan godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. Godkendelsen kan betinges af, at barnet optages i en børnehave eller en børnehaveklasse. Der foreslås ikke andre ændringer af 34, stk. 2, end en konsekvensændring som følge af forslaget om, at børnehaveklassen medregnes i undervisningspligten. Efter forslaget kan godkendelse af udsættelse ikke længere betinges af, at barnet optages i en børnehaveklasse, men kan fortsat betinges af, at barnet optages i en børnehave. Til nr. 19

12 Det foreslås, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at etablere såkaldt rullende skolestart, hvor børnene påbegynder skolegangen eksempelvis i forbindelse med deres seksårs fødselsdag og ikke nødvendigvis i forbindelse med skoleårets begyndelse. Det enkelte barn vil dog bevare retten til optagelse i den valgte skole ved skoleårets begyndelse, idet forældrene efter forslaget kan anmode herom, selvom der er truffet beslutning om at etablere rullende skolestart. På linje med forslaget om adgang til at beslutte aldersintegrerede klasser forbliver lovens udgangspunkt samlet optagelse ved skoleårets begyndelse i august. Rullende skolestart er således en mulighed, som kan vælges, hvis det findes pædagogisk velbegrundet. Beslutning om etablering af rullende skolestart indebærer valg af en mærkbart anderledes pædagogisk tilgang til det at holde skole. Efter forslaget forudsætter rullende skolestart, at der samtidig tillige er truffet beslutning om aldersintegreret klasse, således at de yngste elever kan opnå de indlæringsmæssige fordele, der er knyttet til disse klasser, herunder samværet med de ældre elever. Kravet om et samlet minimumstimetal for børnehaveklassen gælder også for en børnehaveklasse med rullende skolestart, idet planlægningen af den undervisning, der ligger fra august til juni, skal ske med udgangspunkt i kravene. Med rullende skolestart starter børnene i børnehaveklassen på forskellige tidspunkter i løbet af året, og skolen har på denne måde et løbende optag af børn i stedet for en samlet skolestart ved skoleårets begyndelse den 1. august. Rullende skolestart indebærer, at det første skoleår for de seksårige børn i princippet kan strække sig fra seks måneder for de yngste børn til måneder for de ældste børn. Når børnene fra starten indgår i aldersintegrerede klasser, skønnes dette dog ikke at have mærkbare konsekvenser for hverken de yngste eller de ældste børn, idet de første tre-fire skoleår ses som et samlet forløb uden markante overgange fra et klassetrin til det næste. Den pædagogiske hensigt er, at skolestarten på denne måde bliver en individuel oplevelse, hvor det enkelte barn og familien er i centrum, samtidig med at der lægges vægt på en målrettet, pædagogisk udnyttelse af den sociale og faglige læring, der naturligt finder sted, når et barn optages i en etableret gruppe af erfarne skoleelever. Hertil kommer, at et løbende optag af elever mindsker den risiko for uro, der kan være forbundet med, at børn skal finde sig til rette i en ny situation såsom skolestart. Også dette kan medvirke til at forbedre klassens samlede undervisningssituation. De pædagogiske fordele, som en aldersintegreret klasse med rullende skolestart samlet set frembyder, medfører, at alle børn ved afslutningen af det aldersintegrerede forløb i relation til Fælles Mål for de omfattede klassetrin kan være kompenseret for den mindre undervisning, de måtte have fået som følge af et senere tidspunkt for skolestart end den 1. august. Beslutning i henhold til bestemmelsen skal træffes af kommunalbestyrelsen på et møde, dvs. beslutningen er underlagt et delegationsforbud. Da kommunalbestyrelsens møder er offentlige, indebærer forslaget, at der sikres mulighed for, at en sådan fravigelse af folkeskolelovens almindelige ordning kan blive et tema i den lokale, offentlige kommunalpolitiske debat. Det er op til kommunalbestyrelsen, om der på skolerne kun skal etableres klasser med rullende skolestart, eller om der også skal dannes en eller flere klasser med sædvanlig skolestart. Tilsvarende kan kommunalbestyrelsen vælge at lade det være op til beslutning på den enkelte skole, om der skal etableres rullende skolestart. Ønskes 3. klassetrin inddraget i ordningen, eller ønskes der etableret et forpligtende samarbejde mellem skolens undervisning og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed, kan dette ske som led i forsøg, jf. de almindelige bemærkninger pkt Til nr De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslaget om at udvide undervisningspligten fra ni til 10 år, jf. lovforslagets 1, nr. nr

13 Særligt i relation til 1, nr. 21, skal det understreges, at der ved vurdering af, om barnet må antages at kunne følge undervisningen, fortsat også må ses på, om barnet forventes at kunne følge med resten af klassen op på de næste klassetrin efter børnehaveklasseåret. Til nr. 23 Det foreslås, at der i folkeskolelovens 40 indsættes et nyt stk. 4, hvorefter kommunalbestyrelsen får pligt til at fastsætte og offentliggøre en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne på skolerne. Det foreslås endvidere, at undervisningsministeren skal fastsætte regler om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelserne. Efter den gældende folkeskolelovs 3, stk. 4, kan folkeskolen tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning (SFO), hvis børnene er optaget i skolen eller har nået den alder, hvor de tidligst vil kunne optages i børnehaveklasse. Skolefritidsordningerne er en del af skolens virksomhed, og derfor er deres pædagogiske virksomhed omfattet af folkeskolens formålsparagraf, jf. folkeskolelovens 1. Det fremgår udtrykkeligt af bemærkningerne til den seneste affattelse af formålsparagraffen i lovforslag nr. L 170 af 1. marts 2006, at ordene»skolens virke«i folkeskolelovens 1, stk. 3, 2. pkt., understreger, at formålsparagraffen gælder alle dele af folkeskolens opgaver i henhold til folkeskolelovgivningen, herunder også skolefritidsordninger. Skolefritidsordningerne er også omfattet af folkeskolelovens almindelige bestemmelser om folkeskolens styrelse. Det betyder, at kommunalbestyrelsen kan fastlægge mål og rammer for skolefritidsordningernes virksomhed, jf. folkeskolelovens 40, stk. 1. Dertil kommer, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om skolestrukturen, herunder hver enkelt skoles omfang med hensyn til bl.a. skolefritidsordning, jf. folkeskolelovens 40, stk. 2, nr. 3. Det fremgår af folkeskolelovens 44, stk. 1, at skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, og i øvrigt fører tilsyn med skolens virksomhed, herunder skolefritidsordning. Ved lov nr. 300 af 30. april 2003 blev det præciseret, at skolebestyrelsen skal udarbejde principper for skolefritidsordningens virksomhed, jf. folkeskolelovens 44, stk. 2, nr. 6. Loven stiller ikke krav om nogen særskilt repræsentation af skolefritidsordningen i skolebestyrelsen hverken for så vidt angår repræsentanter for forældrene til børn i skolefritidsordningen eller personalet. Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen, jf. folkeskolelovens 45, stk. 1, og er således også leder af skolefritidsordningen. Sædvanligvis er der ansat en person på skoler med skolefritidsordning, der varetager den daglige ledelse af skolefritidsordningen under ansvar over for skolelederen. Som en del af skolen er skolefritidsordningen omfattet af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø. Før lovændringen i 2003 indeholdt folkeskoleloven ingen bestemmelser om indholdet af skolefritidsordningens virksomhed ud over det, der følger af formålsparagraffen. Det fremgår dog af Undervisningsministeriets vejledning nr. 16 af 9. marts 1999 om skolefritidsordninger, at kommunerne i samarbejde med forældrene kan indrette skolefritidsordningerne i overensstemmelse med lokale ønsker, og at det forudsættes, at skolefritidsordningerne etableres på en måde, der er fuldt betryggende for børnene. Skolefritidsordningerne er således et pædagogisk tilbud til eleverne inden for skolens rammer, som bidrager til at opfylde folkeskolens formål ved at fremme børns trivsel, udvikling og læring. Det pædagogiske arbejde i skolefritidsordningerne understøtter børnenes selvvalgte aktiviteter og indeholder samtidig pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. Med forslaget om ændring af folkeskolelovens 40 bliver det en del af kommunalbestyrelsens ansvar at fastsætte en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne. Beskrivelsen vil skulle indeholde retningslinjer for, hvordan skolefritidsordningerne skal medvirke til udmøntningen af den i 19, stk. 2, i serviceloven nævnte sammenhængende børnepolitik for kommunen. Undervisningsministeren bemyndiges derudover med forslaget til at fastsætte regler om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelserne, dvs. hvilke temaer der skal være dækket ind af mål- og indholdsbeskrivelserne for fritidsordningernes pædagogiske virksomhed. De fastlagte mål- og indholdsbeskrivelser skal respektere balancen mellem voksenorganiserede og børneinitierede aktiviteter. Forslaget indebærer ikke, at der stilles øgede krav til skolefritidsordningernes virksomhed, men alene en pligt for kommunalbestyrelsen til som et minimum at beskrive mål for og indhold af denne virksomhed i

14 forhold til en række centralt bestemte indholdstemaer. Kommunalbestyrelsen kan også inddrage andre indholdstemaer i beskrivelsen. Der vil blive lagt vægt på, at de temaer, som kommunalbestyrelserne efter bekendtgørelsen som minimum skal forholde sig til ved formulering af mål- og indholdsbeskrivelser for fritidsordningerne, formuleres bredt, så de samlet tilgodeser en alsidig udvikling, og at børnene er sikret en høj grad af medbestemmelse og medindflydelse på, hvad der skal foregå i deres fritid. Det forventes, at temaerne bl.a. vil omfatte samarbejde mellem fritidsordningens pædagogiske indsats og skolens undervisning, herunder tilbud om lektiestøtte på forældreplan og skolefritidsordningens rolle i forhold til børn, der har brug for en særlig indsats, koordinering af forældresamarbejde samt idræt og bevægelse i fritidsordningens hverdag. Dette indebærer eksempelvis, at kommunalbestyrelsen udtrykkeligt vil skulle forholde sig til skolefritidsordningernes eventuelle rolle i forhold til lektiestøtte, f.eks. på forældreplan, jf. Skolestartudvalgets anbefalinger herom. Opgaven med at fastsætte en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne kan i overensstemmelse med lovens 40, stk. 4, der med forslaget bliver stk. 5, helt eller delvis delegeres til den enkelte skolebestyrelse. Herved inddrages skolens leder samt repræsentanter for forældre, medarbejdere og elever i udarbejdelsen af beskrivelserne. Kommunalbestyrelsens beslutning herom skal optages i vedtægten for styrelsen af kommunens skolevæsen, jf. folkeskolelovens 41, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med delegationen fastsætte nærmere retningslinjer for skolebestyrelsens varetagelse af opgaven med at fastsætte en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen på skolen, herunder f.eks. om efterfølgende godkendelse af kommunalbestyrelsen. Fastsættes mål- og indholdsbeskrivelsen af kommunalbestyrelsen, vil det være hensigtsmæssigt at inddrage skolebestyrelserne før fastsættelsen heraf. Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens principper, ledelsesbeslutninger samt i det daglige pædagogiske arbejde. Formålet med pligten til at offentliggøre mål- og indholdsbeskrivelsen er at give borgerne mulighed for at få indblik i den enkelte kommunes prioriteringer og serviceniveau på SFO-området. Til 2 Det foreslås, at følgende af lovforslagets ændringer foreslås at træde i kraft den 1. august 2009 med virkning fra skoleåret 2009/10: Udvidelse af undervisningspligten fra ni til 10 år, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger pkt Ny beskrivelse af indholdet af undervisningen i børnehaveklassen, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger pkt Krav om mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger pkt De øvrige ændringer foreslås at træde i kraft den 1. august 2008 med virkning fra skoleåret 2008/09.

15 Bilag 1 Gældende formulering Lovforslaget 1 I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr af 28. august 2007, foretages følgende ændringer: 3. Folkeskolen omfatter en 1-årig børnehaveklasse, en 9-årig grundskole og en 1-årig 10. klasse, jf. kapitel 2 a I 3, stk. 1, ændres»en 1-årig børnehaveklasse, en 9-årig grundskole og«til:»en 10-årig grundskole bestående af en børnehaveklasse og klasse samt« Stk. 2. Der kan tilbydes elever, hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, undervisning i 11 år ud over børnehaveklassen. 2. I 4, stk. 2, ændres»11 år ud over børnehaveklassen«til:»12 år« Stk. 2. Undervisningen i den 9-årige grundskole gives inden for 3 fagblokke og omfatter for alle elever: --- Stk. 7. Der gives i fornødent omfang undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn i børnehaveklassen og i klasse I 5, stk. 2, ændres»den 9-årige grundskole«til:»1.-9. klasse«. 4. I 5, stk. 7, 1. pkt., ændres»børnehaveklassen og i klasse«til:»grundskolen«. 11. Undervisningen i børnehaveklasser gives overvejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter. Det tilstræbes at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet i børnehaveklassen, herunder om målene 5. I 11, stk. 2, indsættes efter»målene for børnehaveklassen«:»og obligatorisk sprogvurdering i starten af børne-

16 for børnehaveklassen. haveklassen«. 16. Undervisningsministeren fastsætter: 1) --- 3) Et samlet mindste antal undervisningstimer for hvert klassetrin, herunder børnehaveklassen I 16, stk. 1, nr. 3, ændres», herunder børnehaveklassen«til:»i grundskolen«. 17. Elevtallet i børnehaveklassen og i grundskolens klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over I 17, stk. 1, 1. pkt., udgår»i børnehaveklassen og«. 20. Det påhviler kommunalbestyrelsen at oprette børnehaveklasser og at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf I 20, stk. 1, udgår»at oprette børnehaveklasse og«. 24. Hver selvstændig skole skal omfatte mindst 3 sammenhængende klassetrin, jf. dog stk. 2. Børnehaveklassen betragtes herved som yngste klassetrin. Skoler, der maksimalt rummer de 3-4 yngste klassetrin, kan henlægges under en anden skoles ledelse, medmindre børnetallet overstiger , stk. 1, 2. pkt., ophæves. 25. Skolen deles i klasser efter antallet af elever, jf. 17, stk. 1. På små 10. I 25, stk. 1, 2. pkt., ændres»inden for 1.-«til:»op til«.

17 skoler kan en klasse omfatte flere klassetrin inden for klassetrin. Stk. 2. Ved fordelingen af børn i 1. klasse i kommunens skoler skal det tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på de følgende klassetrin i grundskolen. Der kan ikke foretages ny klassedeling på grundlag af valget af fag, jf. 12, stk. 3. Stk. 3. For børnehaveklasse og 1. og 2. klassetrin kan der ske samordning af dele af undervisningen. På små skoler kan hele undervisningen på disse klassetrin være fælles. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde tillade, at samordning af undervisningen foruden børnehaveklasse og 1. og 2. klassetrin også omfatter ældre klassetrin. Stk. 4. På klassetrin kan undervisningen organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin. Holddannelsen kan ske af praktiske og pædagogiske grunde. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, jf. 13, stk. 2, kan inddrages som en del af grundlaget for den pædagogisk begrundede holddannelse. Hvis den løbende evaluering indgår som en del af grundlaget, kan holddannelsen inden for det enkelte fag tidligst ske efter skoleårets begyndelse og kun omfatte dele af det enkelte fags stofområder samt kun ske for kortere kurser. Stk. 5. På klassetrin kan undervisningen organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin. Holddannelsen kan ske af praktiske og pædagogiske grunde eller på grundlag af en løbende evaluering af elevernes forskellige behov, jf. 13, stk. 2, og 18, stk. 4. Holddannelse på grundlag af en løbende evaluering kan ikke fastlægges på forhånd for et helt skoleår ad gangen. Stk. 6. Eleverne skal på alle klassetrin undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden, jf. stk I 25, stk. 2, 1. pkt., udgår»i 1. klasse«, og efter 1. pkt. indsættes:»den endelige klassedannelse skal finde sted senest ved udgangen af børnehaveklassen.«12. 25, stk. 3, 2. pkt., ophæves. 13. I 25, stk. 4, 1. pkt., ændres»på«til:»i børnehaveklassen og på«.

18 14. I 25 indsættes som stk. 7:»Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 2 af pædagogiske grunde på et møde beslutte, at undervisning fra børnehaveklassen til og med 1. eller 2. klassetrin organiseres i klasser, der omfatter elever med forskellig skolealder (aldersintegrerede klasser). Det er en betingelse, at der er truffet beslutning om samordnet indskoling efter 25, stk. 3, og 30, der omfatter sådanne klasser.«28. For at kunne varetage undervisning i grundskolen og i 10. klasse skal den pågældende have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen, jf. dog stk. 2 og 3, eller anden læreruddannelse, der er godkendt af undervisningsministeren i denne henseende. Godkendelsen kan betinges af, at de uddannede består en prøve ved et lærerseminarium eller et Center for Videregående Uddannelse (CVU), der af undervisningsministeren er godkendt til at uddanne lærere i folkeskolen. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige bestemmelsen i 1. pkt. Stk. 2. Der kan ansættes personer med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag I 28, stk. 1, 1. pkt., ændres»grundskolen og i«til:» i 1.-«. 33. Undervisningspligten medfører pligt til at deltage i folkeskolens undervisning eller i en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen I 33, stk. 1, ændres»folkeskolens undervisning«til:»undervisningen i folkeskolens grundskole«. 34. Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år, og ophører den , stk. 1, affattes således:»undervisningspligten indtræder den

19 juli, efter at barnet har modtaget regelmæssig undervisning i 9 år. Undervisning i børnehaveklassen medregnes ikke. Undervisningspligten ophører dog senest den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet grundskolen eller hermed ligestillet uddannelse, jf. 33, stk Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke, jf. 54, godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. Godkendelsen kan betinges af, at barnet optages i en børnehave eller en børnehaveklasse. 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, og ophører den 31. juli ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. Undervisningspligten ophører dog senest den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet uddannelse, der er ligestillet med grundskolen, jf. 33, stk. 2-7.«18. I 34, stk. 2, 2. pkt., udgår»eller en børnehaveklasse«. 19. I 34 indsættes som stk. 3:»Stk. 3. ommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelserne i stk. 1 og 3, stk. 1, af pædagogiske grunde på et møde beslutte, at der skal gøres brug af individuel optagelse baseret på barnets alder (rullende skolestart) i aldersintegrerede klasser efter 25, stk. 7. Uanset beslutning om rullende skolestart skal det enkelte barn efter anmodning fra forældrene, jf. 54, optages ved skoleårets start.«37. Et barn skal efter forældrenes anmodning, jf. 54, optages i en børnehaveklasse i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, eller senere. Stk. 2. Et barn skal efter forældrenes anmodning, jf. 54, optages i børnehaveklasse i det kalenderår, hvor barnet inden 1. oktober fylder 5 år, hvis det må antages at kunne følge undervisningen i børnehaveklassen med henblik på at kunne gå i 1. klasse året efter , stk. 1, ophæves. Stk. 2 bliver herefter stk I 37, stk. 2, der bliver stk. 1, udgår»i børnehaveklassen med henblik på at kunne gå i 1. klasse året efter«. 38. Et barn skal efter forældrenes anmodning, jf. 54, optages i 1. klasse ophæves.

20 i det kalenderår, hvor barnet inden 1. oktober fylder 6 år, hvis det må antages at kunne følge undervisningen i klassen. 40. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen og påser, at alle undervisningspligtige børn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med skolernes virksomhed. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om følgende: 1) --- 8) --- Stk Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis delegere sine beføjelser efter denne lov til skolebestyrelserne bortset fra de beføjelser, der følger af bevillings- og arbejdsgiverkompetencen. Kommunalbestyrelsen kan til skolebestyrelsen delegere beføjelsen til at kræve, at den enkelte elevs forældre sørger for elevens forplejning under ekskursioner, jf. 50, stk. 8, 1. pkt., og at forældrene skal betale for elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser, jf. 50, stk. 8, 2. pkt., samt til at træffe beslutning om dækning af øvrige udgifter til ekskursioner, lejrskoler og 23. I 40 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:»stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne, jf. 3, stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelserne.«stk. 4 bliver herefter stk. 5.

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen 2008/1 LSF 49 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 124.27C.021 Fremsat den 31. oktober 2008 af undervisningsministeren

Læs mere

Velkommen til konference om

Velkommen til konference om Velkommen til konference om Skolestart Torsdag den 5. februar 2009 Odd-Fellow, Køge Program 14.00 14.10 10 Velkomst 14.10 14.45 Orientering om Skolestartspakken og den 14.45 15.00 Kaffe ændrede lovgivning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen (Ændring af censorordningen ved skriftlige afgangsprøver i folkeskolen)

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen (Ændring af censorordningen ved skriftlige afgangsprøver i folkeskolen) Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 192 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Ændring af censorordningen ved

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen 2008/1 LSF 167 (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 180.44C.021 Fremsat den 25. marts 2009 af undervisningsministeren

Læs mere

Udskoling Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører udskoling:

Udskoling Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører udskoling: Udskoling Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører udskoling: 2.2.1. Bedre mulighed for valgfag Gældende regler I dag har eleverne efter folkeskolelovens 9 mulighed for at vælge valgfag på

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af dagtilbudsloven

Forslag. Lov om ændring af dagtilbudsloven 2012/1 LSF 43 (Gældende) Udskriftsdato: 1. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn og Undervisning Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 078.48L.391 Fremsat den 25. oktober 2012

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for børn og undervisning (Christine Antorini) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for børn og undervisning (Christine Antorini) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for børn og undervisning (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) (Ophævelse af

Læs mere

Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper

Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper: 2.4. Kvalifikationskrav i folkeskolen Gældende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen 2011/1 LSF 152 (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn og Undervisning Journalnummer: 006.14L.311 Fremsat den 11. april 2012 af børne og undervisningsministeren (Christine

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut

Forslag. Lov om ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut Lovforslag nr. L 149 Folketinget 2013-14 Fremsat den 27. februar 2014 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut (Danmarks Evalueringsinstituts

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen 2007/2 LSF 142 (Gældende) Udskriftsdato: 27. september 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: 051.343.021 Fremsat den 28. marts 2008 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag

Læs mere

Bilag om skolestart 1

Bilag om skolestart 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om skolestart 1 I. Småbørnsområdet Formålet for dagtilbud

Læs mere

Lovændringens overordnede indhold er at præcisere en række bestemmelser om ansvarsforholdene i folkeskolen.

Lovændringens overordnede indhold er at præcisere en række bestemmelser om ansvarsforholdene i folkeskolen. Ændringer af folkeskoleloven pr. 1.8.09 1. Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen mv. Undervisningsministeriet har foretaget en vurdering af behovet for at præcisere bestemmelserne i folkeskoleloven

Læs mere

Notat om delegation. Generelt om delegation

Notat om delegation. Generelt om delegation Departementet Afdelingen for Grundskole, Ungdoms- og Voksenuddannelser Notat om delegation Dette notat tager udgangspunkt i de beføjelser, der i folkeskoleloven udtrykkeligt er henlagt til kommunalbestyrelsen.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen 2008/1 LSF 111 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.335.021 Fremsat den 29. januar 2009 af undervisningsministeren

Læs mere

Ændring af folkeskoleloven

Ændring af folkeskoleloven Ændring af folkeskoleloven Begrundelse for lovændringen I begrundelsen for lovændringen anføres det i bemærkninger, at lovændringen primært har til formål at præciserer nogle ansvarsforhold vedrørende

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Notat om høringssvar over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om vejledning om uddannelse og erhverv

Notat om høringssvar over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om vejledning om uddannelse og erhverv Uddannelsesudvalget L 112 - Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet Januar 2009 Notat om høringssvar over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om vejledning om uddannelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen af interne skoler i dagbehandlingstilbud og

Læs mere

Nationale mål og enklere regler

Nationale mål og enklere regler Nationale mål og enklere regler Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører nationale mål og enklere regler: 2.6. Regelforenklinger Kommunerne skal have større frihed til at tilrettelægge arbejdet

Læs mere

Overblik over indholdet af et nyt lovforslag om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Overblik over indholdet af et nyt lovforslag om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Overblik over indholdet af et nyt lovforslag om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Med lovforslaget til dagtilbudsloven samles bestemmelserne om dagtilbud, fritidshjem,

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Lempelse af bindinger i regelsættet om Fælles Mål)

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Lempelse af bindinger i regelsættet om Fælles Mål) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Lempelse af bindinger i regelsættet om Fælles Mål) I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 747 af 20. juni 2016, som ændret ved 13 i lov nr. 1746

Læs mere

Tidligere fremmedsprog

Tidligere fremmedsprog Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering

Læs mere

Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge

Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge Den fulde tekst Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget

Læs mere

Fremsat [dato] af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til. (Elevråd o.l. og tilbud til børn i alderen 0-2½ år m.v.

Fremsat [dato] af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til. (Elevråd o.l. og tilbud til børn i alderen 0-2½ år m.v. Fremsat [dato] af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af folkeskoleloven

Forslag. Lov om ændring af folkeskoleloven Lovforslag nr. L xx Folketinget 2013-14 Udkast af 21. august 2013 Fremsat den xx 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af folkeskoleloven (Ophævelse af krav til

Læs mere

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar. Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om produktionsskoler

Forslag. Lov om ændring af lov om produktionsskoler 2011/1 LSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn og Undervisning Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 087.63K.391 Fremsat den 11. januar

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole

Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole Den åbne skole Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole 2.1.5. Den åbne skole Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen 2008/1 LSF 186 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sagsnr. 104.53A.021 Fremsat den 31. marts 2009 af undervisningsministeren

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om kommunale internationale grundskoler

Bekendtgørelse af lov om kommunale internationale grundskoler LBK nr 159 af 08/02/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 26. november 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/01175 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Forslag. Lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2011/1 LSF 127 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn og Undervisning Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, sagsnr. 087.00K.391 Fremsat den 28. marts

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

OMTRYK. Lovforslag nr. L 196 Folketinget 2009-10 OMTRYK Fremsættelsesdato indsat

OMTRYK. Lovforslag nr. L 196 Folketinget 2009-10 OMTRYK Fremsættelsesdato indsat Lovforslag nr. L 196 Folketinget 2009-10 OMTRYK Fremsættelsesdato indsat Fremsat den 26. marts 2010 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov

Læs mere

2013 Udgivet den 28. december 2013. 26. december 2013. Nr. 1640. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

2013 Udgivet den 28. december 2013. 26. december 2013. Nr. 1640. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love Lovtidende A 2013 Udgivet den 28. december 2013 26. december 2013. Nr. 1640. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) VI MARGRETHE

Læs mere

Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge

Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede virke. Skolefritidsordningerne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen (Indførelse af fællesfaglig naturfagsprøve)

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen (Indførelse af fællesfaglig naturfagsprøve) Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 273 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Udkast oktober 2004 Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Frit valg af klubtilbud over kommunegrænsen, minimumsgrænse for tilskud til privat pasning) 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING

Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Gældende tekst i mål- og indhold INDLEDNING Med vedtagelse af Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til andenbehandlingen.

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til andenbehandlingen. 23. april 2002 FM 2002/29 Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til andenbehandlingen. Til 1 1. Paragraffen affattes således: " 1. Folkeskolen

Læs mere

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love LOV nr 406 af 28/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 036.53M.391 Senere ændringer til

Læs mere

Derudover er der generel opbakning til forslaget fra BKF, Børnerådet, DA, DI, Frie Grundskolers Fællesråd, Håndværksrådet, KL og Skolelederne.

Derudover er der generel opbakning til forslaget fra BKF, Børnerådet, DA, DI, Frie Grundskolers Fællesråd, Håndværksrådet, KL og Skolelederne. Uddannelsesudvalget L 111 - Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet Januar 2009 Notat om høringssvar over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Ændring af procedure for henvisning

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen Lovforslag nr. L 120 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. januar 2010 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Friere rammer for placering af fag på

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning

Læs mere

Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører elevplaner

Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører elevplaner Elevplaner Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører elevplaner 2.2. En samlet elevplan med fokus på læringsmål 2.2.1. Gældende ret Efter folkeskolelovens 13, stk. 1, skal eleverne og forældrene

Læs mere

Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden:

Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden: Aftale om 10. klasse Undervisningsministeriet 2. november 2006 Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden: 10. klasse målrettes elever,

Læs mere

Fremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag. til

Fremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag. til Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2009-10 Fremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love 2013/1 LSF 51 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 017.77P.391 Fremsat den 31. oktober 2013 af undervisningsministeren (Christine

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Herved bekendtgøres lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lovbekendtgørelse nr. 314 af

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Forord Formålet med mål - og indholdsbeskrivelse for fritidsordninger i kommunen er at give borgerne mulighed for at få indblik i den

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 30. maj 2005 via Magistraten PRIORITERET SAG Tlf.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø

Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø LBK nr 316 af 05/04/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/04685 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Bekendtgørelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov LBK nr 1031 af 23/08/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. februar 2018 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 002.66R.351 Senere ændringer til forskriften LOV nr

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af dagtilbudsloven, lov om en børne- og ungeydelse og lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Forslag. Lov om ændring af dagtilbudsloven, lov om en børne- og ungeydelse og lov om friskoler og private grundskoler m.v. Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2010-11 Fremsat den 27. januar 2011 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven, lov om en børne- og ungeydelse og lov om friskoler

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Brøndby kommune 1 Indhold: Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? s. 3 Processen s. 3 Den fritidspædagogiske ramme s. 3 Mål- og indholdsbeskrivelsernes temaer

Læs mere

2009/1 LSF 9 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december Fremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag.

2009/1 LSF 9 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december Fremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag. 2009/1 LSF 9 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sagsnr. 030.80D.121 Fremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren

Læs mere

Undervisningsudvalget L 49 Bilag 1 Offentligt

Undervisningsudvalget L 49 Bilag 1 Offentligt Undervisningsudvalget 2017-18 L 49 Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet Oktober 2017 Høringsnotat til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Lempelse af Bindinger i regelsættet om Fælles

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud)

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud) Lovforslag nr. L 0 Folketinget 2004-05 Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud) 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler

Forslag. Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2016-17 Fremsat den 18. november 2016 af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby) Forslag til Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler

Læs mere

Retningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune

Retningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune CPR/CVR: SVA RPOSTKA SSE:[4638] SVA REMNE :[13735] DE STINATION:[EBOK SKMDP RINT] POST:[B] FORM:[1 A lm brev duplex S/H] DIALOG[1] Retningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune Vejle Kommunes

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 203 Offentligt Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Ungdommens Uddannelsesvejledning Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Nedenfor

Læs mere

Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning

Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 1 Skoleåret 2017 / 2018 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Om overgangen fra daginstitution til skole... 4

Læs mere

SKOLEBESTYRELSEN. Dagsorden Dato 15. september Tid Tilstede: Afbud: Ikke til stede: 1 Valg af mødeleder

SKOLEBESTYRELSEN. Dagsorden Dato 15. september Tid Tilstede: Afbud: Ikke til stede: 1 Valg af mødeleder Dagsorden Dato 15. september 2009 Tid 18-21 Tilstede: Afbud: Ikke til stede: 1 Valg af mødeleder 2 Elever Der er valgt nyt formandskab for elevrådet. Formand: Madalina Visan fra 9A. Næstformand: Malene

Læs mere

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i

Læs mere

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (10. klasse målrettes elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse)

Læs mere

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 15. september 2011 Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Læs mere

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende

Læs mere

Udkast til BILAG TIL STYRELSESVEDTÆGT FOR RINGSTED KOMMUNES SKOLEVÆSEN

Udkast til BILAG TIL STYRELSESVEDTÆGT FOR RINGSTED KOMMUNES SKOLEVÆSEN Udkast til BILAG TIL STYRELSESVEDTÆGT FOR RINGSTED KOMMUNES SKOLEVÆSEN INDHOLDSFORTEGNELSE I. STYRELSEN AF KOMMUNENS SKOLEVÆSEN 1. Kommunalbestyrelsen...2 2. Skolebestyrelsen...3 3. Skolens leder...6 4.

Læs mere

Godkendt. Skolelederen skal indsende beslutningen om dispensation og hvordan øget DUS åbningstid finansieres til Skolechefen én gang årligt.

Godkendt. Skolelederen skal indsende beslutningen om dispensation og hvordan øget DUS åbningstid finansieres til Skolechefen én gang årligt. Punkt 16. Godkendelse af forslag stillet af Venstres byrådsgruppe om mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er tilstede i den fagdelte undervisning / flytning

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om en børnefamilieydelse, lov om individuel

Læs mere

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 6 af 03/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 16/12556 Senere ændringer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Fremsat den 15. april 2007 af Christian Mejdahl (V), Svend Auken (S), Poul Nødgaard (DF), Helge Adam Møller (KF) og Niels Helveg Petersen (RV)

Fremsat den 15. april 2007 af Christian Mejdahl (V), Svend Auken (S), Poul Nødgaard (DF), Helge Adam Møller (KF) og Niels Helveg Petersen (RV) Udvalget for Forretningsordenen UFO alm. del - Bilag 39 Offentligt Lovforslag nr. L 300 Folketinget 2006-07 Fremsat den 15. april 2007 af Christian Mejdahl (V), Svend Auken (S), Poul Nødgaard (DF), Helge

Læs mere

Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen

Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen I medfør af 26, stk. 7, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af 25. april 1994, som ændret ved lov nr. 1140 af 21. december 1994 fastsættes:

Læs mere

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Dagtilbudsloven er vedtaget den 24. maj 2007. Loven samler for første gang reglerne om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i en

Læs mere

b) at formuleringen kunst- og kulturskoler for at undgå fejltolkninger udgår af lovteksten

b) at formuleringen kunst- og kulturskoler for at undgå fejltolkninger udgår af lovteksten København, 17. september 2013 Til Undervisningsministeriet Høringssvar - folkeskolereform Høringssvar fra Danske Musik- og kulturskoleledere, DMKL: Lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler

Læs mere

Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens udtalelse:

Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens udtalelse: X STATSFORVALTNINGEN NORDJYLLAND Ved skrivelse modtaget den 19. januar 2009 har X anmodet statsforvaltningen om at tage stilling til lovligheden af Aalborg Kommunes praksis i forbindelse med specialundervisning

Læs mere

Bilag B til styrelsesvedtægten. Indhold. Styrelsesvedtægt for folkeskolen i Greve Kommune, Bilag B

Bilag B til styrelsesvedtægten. Indhold. Styrelsesvedtægt for folkeskolen i Greve Kommune, Bilag B Bilag B til styrelsesvedtægten Styrelsen af de kommunale folkeskoler er i folkeskoleloven fastsat ved en række bestemmelser om kompetencefordelingen mellem henholdsvis Byrådet, skolebestyrelsen og skolens

Læs mere

Forslag til Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til udenlandske

Forslag til Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til udenlandske Forslag til Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til udenlandske børn og unge 1. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at kommunen opretter og driver et særligt tilbud om grundskoleundervisning

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I aarhus KOMMUNE UDGIVET AF: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og Udvikling UDGIVET: 2. udgave, juni 2017 COPYRIGHT: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 22, stk. 6, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere