92. møde. Onsdag den 13. maj 2009 (D) 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "92. møde. Onsdag den 13. maj 2009 (D) 1"

Transkript

1 Onsdag den 13. maj 2009 (D) møde Onsdag den 13. maj 2009 kl Dagsorden 1) Spørgsmål til ministrene til umiddelbar besvarelse (spørgetime). Økonomi- og erhvervsministeren og videnskabsministeren deltager i spørgetimen. 2) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). (Se nedenfor). 3) Forespørgsel nr. F 44: Forespørgsel til integrationsministeren og velfærdsministeren om integrationsindsatsen. Af Morten Østergaard (RV), Mette Frederiksen (S), Özlem Sara Cekic (SF) og Line Barfod (EL) m.fl. (Anmeldelse Fremme Eventuel afstemning udsættes til torsdag den 14. maj 2009). 4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 162: Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af lejeres retsstilling i forbindelse med usunde lejeboliger, f.eks. som følge af skimmelsvamp og lign. Af Thomas Jensen (S) og Sophie Hæstorp Andersen (S). (Fremsættelse ). 5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 168: Forslag til folketingsbeslutning om energibesparelser i privat udlejning, udvidelse af huslejenævnets kompetence og ændring af boligreguleringsloven. Af Thomas Jensen (S) og Sophie Hæstorp Andersen (S). (Fremsættelse ). 6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 171: Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbuds- og boligområdet. Af Mette Frederiksen (S), Pernille Vigsø Bagge (SF) m.fl. (Fremsættelse ). 7) 1. behandling af lovforslag nr. L 212: Forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen. (Aktindsigt i ministerkalendere). Af justitsministeren (Brian Mikkelsen). (Fremsættelse ). 8) 1. behandling af lovforslag nr. L 213: Forslag til lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand. (Folketingets ombudsmands pension, Ombudsmandens kompetence i forhold til halvoffentlige organer og private institutioner m.v.). Af Thor Pedersen (V), Svend Auken (S), Søren Espersen (DF), Holger K. Nielsen (SF) og Helge Adam Møller (KF). (Fremsættelse ). 1) Til finansministeren af: Morten Bødskov (S): Hvilket ansvar vil ministeren påtage sig»for ikke at have set de momenter«, der førte til den aktuelle nedtur i økonomien? (Spm. nr. S 2152, skr. begr.). 2) Til finansministeren af: Morten Bødskov (S): Da regeringen ikke er i stand til at overskue udviklingen i den økonomiske politik og ikke fremlægger en egen økonomisk majprognose, men derimod forskellige scenarier, på hvilke forudsætninger bygger regeringens økonomiske politik så? (Spm. nr. S 2156). 3) Til finansministeren af: Jens Peter Vernersen (S): Er ministeren enig i vindmølleindustriens direktør Christian Kjærs udtalelser om,»at da den nuværende regering trådte til, førte man ikke nogen ovenud positiv politik på området«, og at dette har bidraget til de vanskelige vækst- og beskæftigelsesvilkår for vindmølleindustrien? (Spm. nr. S 2157, skr. begr.). 4) Til finansministeren af: Jens Peter Vernersen (S): I lyset af den meget alvorlige udvikling for vækst og beskæftigelse er ministeren da parat til at ændre ambitionsniveauet for og holdningen til værdien af investeringer i alternativ energi til gavn for væksten og beskæftigelsesmulighederne i Danmark? (Spm. nr. S 2158). 5) Til kulturministeren af: Mogens Jensen (S): Mener ministeren, det er rimeligt, at Det Kongelige Teater på grund af manglende ressourcer må opgive at spille på Takkelloftet i Operaen, og hvad vil ministeren gøre for at sikre, at Det Kongelige Teater kan spille på alle sine scener? (Spm. nr. S 2083). 6) Til kulturministeren af: Mogens Jensen (S): Mener ministeren, at staten har et ansvar for kriseramte musiske spillesteder, og mener ministeren, det er rimeligt, at kommunerne alene skal bistå disse spillesteder, som det er tilfældet med Københavns Kommune, der har ydet 3,9 mio. kr. i krisehjælp til spillesteder?

2 2 Onsdag den 13. maj 2009 (FM ) (Spm. nr. S 2084). 7) Til beskæftigelsesministeren af: Bjarne Laustsen (S): Vil ministeren sikre, at deltidsbrandmænd ikke bliver modregnet i deres understøttelse, fordi de i stigende grad i dag bliver afskediget i deres fuldtidsjob og det i forvejen er vanskeligt at skaffe frivillige brandmænd? (Spm. nr. S 2146). 8) Til beskæftigelsesministeren af: Bjarne Laustsen (S): Vil ministeren påstå, at den kommunalreform, som regeringen selv har gennemført, betyder, at der i dag er dobbeltadministration af jobindsatsen, og hvor mange medarbejdere skal der efter ministerens opfattelse så fyres, når regeringen vil kommunalisere jobindsatsen? (Spm. nr. S 2149). 9) Til beskæftigelsesministeren af: Lennart Damsbo-Andersen (S): Vil ministeren oplyse, hvad årsagen er til, at der i forbindelse med den planlagte gennemførelse af det enstrengede jobcenter fjernes 50 pct. af de statslige driftsmidler fra Jobcenter Bornholm? (Spm. nr. S 2151). 10) Til beskæftigelsesministeren af: Lennart Damsbo-Andersen (S): Forventer ministeren, at arbejdet med at skaffe de forsikrede ledige beskæftigelse bliver lettere med gennemførelsen af det enstrengede jobcenter, og hvordan vil ministeren sikre, at Jobcenter Bornholm efter gennemførelsen af det enstrengede jobcenter er i stand til at løse de store beskæftigelsesmæssige problemer på Bornholm? (Spm. nr. S 2153). 11) Til indenrigs- og socialministeren af: René Skau Björnsson (S): Finder ministeren, at rammerne for ældreplejen i Danmark er i orden, når man mandag den 4. maj 2009 i Ugebrevet A4 kunne læse, at omtrent en tredjedel af ældrecentrene og plejehjemmene i kommunerne har problemer med det psykiske arbejdsmiljø, og at Arbejdstilsynet hele 498 gange sidste år måtte give påbud til ældrecentrene og plejehjemmene? (Spm. nr. S 2119). 12) Til indenrigs- og socialministeren af: Yildiz Akdogan (S): Når nu ministeren i et interview til Jyllands-Posten den 1. maj 2009 udtaler, at»alle har råd til ordentlig mad«, mener ministeren så også, dette gælder for familier, der er på starthjælp, og familier, der er ramt af kontanthjælpsloftet eller 300/450-timers-reglen? (Spm. nr. S 2144). 13) Til indenrigs- og socialministeren af: Mette Frederiksen (S): Hvordan forholder ministeren sig til, at de store danske børneorganisationer mener, at Danmark krænker børns rettigheder på en række områder, f.eks. at for mange danske børn lever i fattigdom, og at der forekommer isolationsfængslinger af børn, og at Danmark ikke lever op til FN's børnekonvention, og mener ministeren ikke, at netop et rigt og velfungerende land som Danmark har et særligt ansvar for at sikre børn ordentlige vilkår? (Spm. nr. S 2145). 14) Til indenrigs- og socialministeren af: Mette Frederiksen (S): Kan ministeren svare på, hvordan det går med at udvikle en kvalitetsstandard for de ældre, jf. begrundelsen, og om ministeren vil garantere, at antallet af forskellige medarbejdere hos de ældre reduceres? (Spm. nr. S 2147, skr. begr.). 15) Til indenrigs- og socialministeren af: Thomas Jensen (S): Kan ministeren garantere, at plejeboliggarantien her i maj 2009 overholdes i alle landets kommuner? (Spm. nr. S 2154). 16) Til indenrigs- og socialministeren af: Thomas Jensen (S): Vil ministeren følge op på, om de enkelte kommuner overholder plejeboliggarantien, ved at foretage en rundspørge her i maj 2009? (Spm. nr. S 2155). Meddelelser fra formanden Mødet er åbnet. Kl. 12:59 Medlem af Folketinget Karsten Hønge (SF) har meddelt mig, at han ikke vil kunne give møde i Tinget i mindst 7 dage, hvorfor han anmoder om orlov, jf. Folketingets forretningsordens 41, stk. 3, litra a, fra og med den 14. maj 2009 og om, at stedfortræderen må blive indkaldt. Medlemmer af Folketinget Karsten Hønge (SF), Christine Antorini (S), Marianne Jelved (RV) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har meddelt mig, at de ønsker at tage følgende forespørgsel til undervisningsministeren tilbage:»hvilke initiativer har regeringen planlagt for at rette op på nedgangen i antallet af praktikpladser, der er til rådighed for elever på erhvervsskoler, og praktik til EGU'en?«(Forespørgsel nr. F 42). Forespørgslen er hermed bortfaldet. Det første punkt på dagsordenen er: 1) Spørgsmål til ministrene til umiddelbar besvarelse (spørgetime). Økonomi- og erhvervsministeren og videnskabsministeren deltager i spørgetimen. Kl. 13:00 Til at besvare spørgsmål i spørgetimen i dag har statsministeren udpeget økonomi- og erhvervsministeren og videnskabsministeren. Til økonomi- og erhvervsministeren er anmeldt følgende spørgere - og jeg vil nævne alle dem, der har meldt interesse: Morten Bødskov (S) Jonas Dahl (SF) Meta Fuglsang (SF) Rasmus Prehn (S) Nick Hækkerup (S) Mette Frederiksen (S) Jens Peter Vernersen (S)

3 Onsdag den 13. maj 2009 (US 146) 3 Frank Aaen (EL) Colette L. Brix (DF) Det er ni spørgere. For at retfærdighed skal ske fyldest hver gang, vil det være sådan, at de, vi forsøger at nå i spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren, er Morten Bødskov, Colette L. Brix, Jonas Dahl og Frank Aaen - det er altså partimæssigt fordelt - og herefter Mette Frederiksen, Jens Peter Vernersen, Meta Fuglsang og Rasmus Prehn. Hvis der udvises venlighed, og man måske ikke holder sig på de maksimale 8 minutter, men på 6 minutter, er Rasmus Prehn også med. Rasmus Prehn er taget med, fordi han meddelte det tidligere end Nick Hækkerup, som var den, der kom efterfølgende. Jeg har tilladt mig - hvis der ikke er protester - at lave den fordeling. Til videnskabsministeren er anmeldt følgende spørgere: Kirsten Brosbøl (S) Jesper Langballe (DF) Og her må jeg sige, at skønnet er, at man bør nå begge. Vi går over til selve spørgetimen, og når jeg henstiller til det der med, at man gør det lidt kort og klart, er det for at hjælpe, så kollegerne kan få lov til at stille deres spørgsmål efterfølgende. Det er først hr. Morten Bødskov til økonomi- og erhvervsministeren, værsgo. Kl. 13:02 Spm. nr. US 146 Morten Bødskov (S): Tak for det. Jeg skal gøre det relativt kort. I dag er topnyheden i Danmarks Radio, at vores folkeskoler er i så ringe stand, at indeklimaet er helt forfærdeligt, eleverne lærer ikke noget - ikke nok i hvert tilfælde - og de sakker bagud. Arbejdstilsynet har jo undersøgt vores folkeskoler og givet påbud om forbedringer på 250 af vores ca folkeskoler. Jeg tror, eleverne venter i spænding på at høre, hvad konsekvensen er af, at økonomi- og erhvervsministeren og den konservative formand nu mener, at den offentlige sektor har for ringe vilkår. Det samme tror jeg også gælder folkeskolelærerne. En tredjedel af lærerne mener, at de er stressede. Spørgsmålet er, nu når økonomi- og erhvervsministeren og den konservative formand har sagt, at der ikke skal flere penge til den offentlige sektor, om det ikke godt kunne handle om penge. Kunne det ikke være sådan, når man har nedprioriteret folkeskolen, for så vidt angår investeringer, dramatisk under den her regering, og når man kan se, at Kommunernes Landsforening netop har offentliggjort en rapport, der peger på, at der er behov for ekstra investeringer for 5 mia. kr., at der er en sammenhæng mellem nedslidning af den offentlige sektor, de dårlige forhold for eleverne, de stressede arbejdsvilkår for lærerne og det faktum, at økonomi- og erhvervsministeren og Det Konservative Folkeparti, hver eneste gang de ser en femøre, kræver den til skattelettelser og ikke vil investere den i en bedre offentlig sektor? Kl. 13:03 Kl. 13:03 Økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen): Jeg vil gerne sige, at det, der selvfølgelig er helt afgørende for Danmark og for de danske borgere, er, at der er orden på dansk økonomi. Derfor har denne regering også videreført den økonomiske politik, som Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre stod for i 1990'erne. Den såkaldte 2010-plan blev gjort til en 2015-plan, som betyder, at der bliver sat nogle rammer op for, hvad vi har råd til at investere i. Den plan står jeg naturligvis helt og fuldt bag, og jeg tror, det er at foregøgle vælgerne, at man har nogle penge, som man rent faktisk ikke har, hvis det er sådan, at man forsøger at sige, at der er plads til at bruge meget mere. Men jeg vil sige, at det udspil, jeg er kommet med i weekenden, er et meget helhjertet ønske om, at der vil være politisk tilslutning til at prøve at give mere frihed tilbage til de offentligt ansatte, så man skaber større arbejdsglæde. Jeg tror nemlig, det er helt afgørende, uanset om man er SOSU-assistent eller man er folkeskolelærer eller man er skoleleder, at man har indflydelse på sin arbejdsdag, og at man føler, at det, at man gør sig umage og tager nye initiativer, rent faktisk er noget, der også kan betale sig. Derfor er min tanke faktisk den, at man godt kan gøre den offentlige sektor bedre og mere attraktiv, uden at man nødvendigvis behøver at komme rendende med det, der altid er venstrefløjens dogme: flere penge, flere penge, flere penge. Jeg tror faktisk, at arbejdsglæde primært handler om noget helt andet. Det handler faktisk om, hvis ens job er at hjælpe ældre mennesker med pleje, at have mulighed for at indrette dagligdagen lidt mere fleksibelt, end det i dag er tilfældet, og det er altså ikke nødvendigvis et spørgsmål om flere penge. Kl. 13:05 Hr. Morten Bødskov. Kl. 13:05 Morten Bødskov (S): Så må man jo bare konstatere, at alt det, som økonomi- og erhvervsministeren, godt nok som konservativ partiformand, fyldte medierne med her i weekenden, er der reelt intet i. Det er lige så varm luft som den varme luft, der giver folkeskolelærerne ondt i hovedet, når de forsøger at undervise børnene. Jeg tror sådan set, at folkeskolelærerne er meget interesserede i at undervise eleverne. De vil gerne have, at de bliver dygtigere, og at de bliver bedre, men de får ondt i hovedet af at bevæge sig ind i klasselokalerne, fordi den her regering har skåret ned på folkeskolen og ikke har gjort det muligt at forbedre indeklimaet. Arbejdstilsynet har givet 250 påbud til folkeskoler om, at indeklimaet skulle forbedres. Hvordan kan økonomi- og erhvervsministeren så forklare denne folkeskolelærer, der som konsekvens af regeringens politik får ondt i hovedet, at det handler ikke om penge, det handler bare om, at hun skal smile, når hun står og underviser eleverne? Kl. 13:06 Kl. 13:06 Økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen): Ja, to ting er jeg da i hvert fald blevet klog på i dag. Den ene er, at Socialdemokratiet nu løber væk fra den økonomiske ansvarlighed, man stod for i 1990'erne. Så har vi fået det bekræftet, og det bliver meget interessant for det videre forløb at se, hvad det så er for en økonomisk politik, man står for. Det andet, jeg kan forstå her, er, at nu er det regeringen, der bestemmer, hvor mange penge kommunerne skal afsætte til at forbedre indeklimaet og bygningsmassen ude i folkeskolerne. Jeg troede ellers, at Socialdemokraterne stadig væk var en lille smule tilhænger af kommunalt selvstyre, men den sidste rest er åbenbart væk nu. Jeg vil gerne understrege, at det er kommunernes ansvar at sørge for, at de kommunale bygninger er i orden, og at indeklimaet er ordentligt. Jeg har noteret mig, at Kommunernes Landsforening, synes jeg, på en meget, meget konstruktiv måde faktisk er kommet med et indspark til, hvordan man kan bruge pengene fornuftigt, hvis man af hensyn til konjunktursituationen skal bruge lidt flere midler på anlæg. Den drøftelse indgår jeg gerne i, men en eller anden overbudspolitik, der ikke har noget som helst at gøre med mit udspil i weekenden, deltager jeg ikke i.

4 4 Onsdag den 13. maj 2009 (US 147) Så er det hr. Morten Bødskov Kl. 13:07 Kl. 13:07 Morten Bødskov (S): Men det er jo selvfølgelig meget naturligt, at man spørger til det, som økonomi- og erhvervsministeren har sagt i weekenden, for hvis man virkelig her i Folketingssalen havde sagt det, man antydede i weekenden, nemlig at man gerne vil gøre det bedre for den offentlige sektor - og jeg citerer altså, at man mener, at den offentlige sektor har for ringe vilkår - så ville det virkelig være en nyhed. Men vi kan altså konstatere, at det så alligevel ikke var en så stor nyhed, som trods alt bragte udtalelserne på forsiden af Jyllands-Posten. Tilbage er bare det, at det jo er den samme våde klud, som igen bliver serveret for de offentligt ansatte. Altså, man skal argumentere med en økonomisk plan, som blev vedtaget af SR-regeringen for over 10 år siden, man skal tale om kommunalt selvstyre og alt muligt andet. Det er sådan set meget enkelt. Hvis man ville, så kunne man lade være med at skære ned på folkeskolen, man kunne målrette midlerne til folkeskolen, således at lærerne ikke behøvede at få ondt i hovedet, når de træder ind i klasselokalerne og faktisk gerne vil udføre deres job, således at eleverne bliver bedre og kan lære bedre. Det siger økonomiog erhvervsministeren nej til i dag. Kl. 13:08 Så er det ministeren. Kl. 13:08 Økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen): Jeg tror da, at den rigtige test bliver, når man så går ud og spørger de offentligt ansatte, hvem de giver mest ret i synspunkterne. Jeg kan forstå, at for Socialdemokraterne handler det hele om penge - penge, penge, penge, der skal komme et eller andet sted fra, ingen ved hvor. Det er ikke Det Konservative Folkepartis politik, og det er ikke denne regerings politik. Jeg tror faktisk på, at det, der kan skabe allermest livsglæde og gøre det mere attraktivt at være offentligt ansat, er at give de ansatte større frihed. Hvis man går ud og taler med medarbejderne i ældresektoren, hvis man går ud og snakker med folkeskolelærerne, så tror jeg faktisk ikke, at hr. Morten Bødskov og Socialdemokraterne har ret i, at det er penge, der står øverst på deres ønskeliste. Det, der står øverst på deres ønskeliste, er større frihed til selv at håndtere dagligdagen, til selv at vælge, hvordan de løser problemerne. Det tror jeg er det, man allerallermest ønsker sig, og det skal selvfølgelig følges op af at sikre, at de offentlige ledere har bedre redskaber og bedre ledelsesmuligheder. Det tror jeg er det, den offentlige sektor har brug for, for at den bliver mere attraktiv fremover, og det vil vi arbejde for. Kl. 13:09 Tak til hr. Morten Bødskov. Så er det fru Colette L. Brix. Jeg vil lige sige, at fru Margrethe Vestager har bedt om at komme på listen. Det forsøger jeg at efterkomme, så hun kommer på efter hr. Jonas Dahl. For vi ser jo gerne, at også partiledere deltager i spørgetimen. Så med lidt god vilje - formanden har den, så hvis andre også har - klarer vi det. Så er det fru Colette L. Brix. Kl. 13:10 Spm. nr. US 147 Colette L. Brix (DF): Desværre er den danske eksport jo i den allerværste krise i nyere tid. Formentlig har eksporten ikke været så hårdt ramt siden 1930'ernes store depression. Det værste er næppe er overstået endnu. I forbindelse med kreditpakken fra januar blev der også aftalt en eksportpakke med en låneordning på 20 mia. kr. og efterfølgende en genforsikringsordning på 10 mia. kr. I sidste uge gav Europa-Kommissionen så grønt lys for, at genforsikringsordningen også kan dække eksport til lande inden for EU og OECD - gudskelov for det. Meget tyder imidlertid på, at der er brug for flere initiativer, så eksporten kan støttes og stimuleres yderligere, under forudsætning af at EU's statsstøtteregler selvfølgelig overholdes. Det kan f.eks. være en genlancering af renteudligningsordningen, så virksomhederne kan få forsikret en lang kredittid til en fast rente. Det vil også være fornuftigt at se på støtten til det kollektive eksportfremstød, som siden 2000 er halveret til 17,6 mio. kr. i Herfra vil jeg gerne spørge ministeren, hvad ministeren agter at gøre yderligere for at stimulere og hjælpe virksomhedernes eksportaktiviteter? Og her tænker jeg ikke mindst på de mindre eksportvirksomheder. Kl. 13:11 Kl. 13:11 Økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen): Jeg vil bare sige tak til fru Colette Brix for et, synes jeg, meget relevant spørgsmål. Der er ingen tvivl om, at de små og mellemstore virksomheder for alvor er mærket af, at krisen er kommet til Danmark, og det gælder ikke mindst de virksomheder, som lever af at eksportere deres varer. Jeg vil sige, at jeg nu tror på, at den godkendelse, som vi fik fra Europa-Kommissionen i sidste uge, den 7. maj, så der nu bliver mulighed for at lave genforsikringsordninger - og det vil altså sige ordninger, hvor der også på korte kreditter på under 2 år bliver mulighed for at få genforsikret, også inden for OECD-landene - vil medvirke til at skabe bedre rammevilkår for de små og mellemstore virksomheder. Jeg er også overbevist om, at kreditpakken, som der, om man så må sige, er begyndt at blive træk på nu, vil medvirke til at få skabt bedre vilkår på længere sigt. Så jeg vil sige til fru Colette Brix, at jeg sådan set er enig i analysen af, at vi skal være opmærksomme og blive ved med at følge området tæt. Men jeg tror nu på - ikke mindst i og med at EU-Kommissionen i sidste uge godkendte ordningen - at vi skal lade den ordning på 10 mia. kr. virke, før vi ser på, om der er behov for yderligere initiativer. Kl. 13:12 Fru Colette L. Brix. Kl. 13:12 Colette L. Brix (DF): Nu læser man jo i pressen, at eksporten er meget presset, og det ved vi jo godt at den er. Derfor vil jeg gerne spørge: Har man ud over den eksportpakke, der er lavet, nogle initiativer, som man måske går og kigger på? Eller er der andre ting, som man eventuelt vil sætte i gang, hvis det er nødvendigt? For der er jo ingen tvivl om, at eksporten i Danmark er utrolig vigtig, og vi skal altså have nogle af de penge derfra tilbage til landet. Uanset om vi laver bankpakke I eller bankpakke II, er eksporten meget, meget vigtig. Kl. 13:13

5 Onsdag den 13. maj 2009 (US 148) 5 Kl. 13:13 Økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen): Jeg tror, man kan sige, at der er to store problemer lige nu. Det ene kan vi ikke gøre noget ved, det andet kan vi forsøge at gøre noget ved. Det store problem er naturligvis, at mange af de markeder, som vi typisk har eksporteret mange ting til, er i en meget stor økonomisk tilbagegang, og det vil altså sige, at der i Tyskland, Sverige og Storbritannien, som vi typisk eksporterer mange varer til, simpelt hen ikke er den efterspørgsel efter varer længere. Jeg tror, man må afvente, at konjunkturerne vender, før de markeder kommer op at køre på fuldt blus igen. Det andet problem er naturligvis, at vi de steder, hvor vi rent faktisk kan afsætte produkter, selvfølgelig skal have en sikkerhed for, at der er en ordentlig kreditformidling. Der tror jeg på, at de initiativer, vi har taget, med Eksport Kredit Fonden og med genforsikringsaftalerne på de henholdsvis 20 mia. kr. og 10 mia. kr. er noget af det, der kan hjælpe virksomhederne til fortsat at blive ved med at holde gang i samlebåndene og i hjulene, også selv om hastigheden måske er knap så høj. Men jeg vil gerne tilkendegive over for fru Colette L. Brix, at det måske under globaliseringsforhandlingerne, som vi starter til efteråret, kan være relevant at tage andre emner op i samme boldgade som dem, fru Colette L. Brix her redegør for. Kl. 13:14 Fru Colette L. Brix. Kl. 13:14 Colette L. Brix (DF): Jeg kunne også godt tænke mig at vide, om man har nogen analyse af, hvad de gør for at fremme eksporten i andre lande - altså i EU-landene og i OECD-landene. Hvad gør man der? Hvilke eksportaktiviteter har de f.eks. i erhvervsfremme- og eksportfremmeordningerne? Jeg har jo ladet mig fortælle, at de gør rimelig meget og også går længere på ambassaderne med hensyn til hjælp til små eksportvirksomheder. Så jeg tænkte på: Har man nogen analyse? Er der noget, vi kan lære af, eller noget, vi kan bruge her, noget, vi kunne gøre bedre for at hjælpe vores små eksportvirksomheder? Kl. 13:14 Kl. 13:14 Økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen): Jeg vil sige til fru Colette L. Brix, at det er fuldstændig korrekt, at der bliver gjort meget på eksportfremmeområdet, ikke mindst fra Udenrigsministeriets side. Men jeg er altså ikke i dag i besiddelse af papirer på de konkrete områder, hvor Udenrigsministeriet tager initiativer. Jeg vil blot sige, at det, jeg tror er afgørende, og som der også har været bred politisk opbakning til, er, at vi, når vi tænker i markedsføring af Danmark og hjælp til at brande Danmark og danske virksomheder, selvfølgelig skal prøve at tænke i en eller anden helhed, så vi ikke går ud og taler om 20 forskellige ting, men taler om det samme hver gang, så danske virksomheder bliver genkendt og rent faktisk nyder gavn af det. Men jeg vil foreslå fru Colette L. Brix, at der måske bliver stillet et skriftligt spørgsmål, så Udenrigsministeriet også får en mulighed for at bidrage med viden om eksportfremme. Kl. 13:15 Tak til fru Colette L. Brix. Så er det hr. Jonas Dahl med spørgsmål. Værsgo. Kl. 13:15 Spm. nr. US 148 Jonas Dahl (SF): I de seneste dage har der været skrevet og sagt enormt meget om de her takster til privatsygehusene, og i SF har vi i lang tid ment, at taksterne til de private har været en anelse for høje. Derfor er vi også glade for, at der nu er andre, der også er enige med os i, at taksterne har været for høje. Derfor glædede det mig også meget, da vi kunne læse i Politiken den 21. marts:»nu skal der skrues ned for de gyldne haner, siger de konservatives formand, vicestatsminister Lene Espersen, der vil sænke privathospitalernes betaling for behandlinger med 25 procent.«så vil jeg bare høre ministeren: På hvilken baggrund udtale ministeren sig dengang? Var det ud fra en mavefornemmelse, eller hvorledes var man nået frem til, at taksterne var 25 pct. for høje? Kl. 13:16 Kl. 13:16 Økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen): Jeg vil sige til hr. Jonas Dahl, at det er vigtigt for regeringen, at vi har en velfungerende sygehussektor, og at vi også har en velfungerende privat sektor, der kan supplere de offentlige sundhedstilbud. Der vil jeg sige, at det udvidede frie sygehusvalg jo har medvirket til at få nedbragt ventelisterne, men faktisk også forbedret kvaliteten generelt til gavn for patienterne. Det er selvfølgelig også vigtigt for regeringen, at der sker en fair afregning med de private sygehuse, som sikrer en lige konkurrence mellem offentlige og private sygehuse, og der er i de senere år sket en betydelig udvikling på det private sygehusmarked. Da vi indførte det udvidede frie sygehusvalg i 2002, var der ikke så mange andre aktører på banen. Det er der kommet nu. Det betyder faktisk, at vi har opnået både specialiserings- og stordriftsfordele. Derfor har regeringen også den 1. april i år indgået en aftale med Danske Regioner om rammerne for genindførelsen af det udvidede frie sygehusvalg. Et af elementerne i den aftale, som regionerne nu skal forhandle med de private sygehuse, er bl.a. lavere afregningstakster. Jeg vil sige, at da jeg udtalte mig til Politiken om det, var det sådan set ud fra en ret grundig analyse af, at efter vi i en årrække har kæmpet for, at patienterne ikke skal stå på ventelister, men at de skal behandles, og at det ikke må være ideologi, der afgør, om folk kommer i nødvendig behandling betids, er vi nået frem til, at der selvfølgelig på et tidspunkt var behov for at se på, om afregningstaksterne skulle justeres. Det, der er aftalt nu med regionerne, er, at de private sygehuse skal afregnes med en takst, der matcher de mest effektive offentlige sygehuse. Det var præcis det budskab, jeg var ude med i Politiken. Så jeg er meget tilfreds med den aftale, som regeringen har lavet med Danske Regioner. Kl. 13:18 Hr. Jonas Dahl. Kl. 13:18 Jonas Dahl (SF): Fra SF s side er vi også meget enige i, at sygehussektoren skal fungere. Til gengæld er vi knap så enige i, at der skal være en overbetaling til en bestemt sektor. Men jeg vil gerne spørge igen, for ministeren svarede jo ikke på det spørgsmål, jeg stillede: På hvilken baggrund udtalte vicestatsministeren sig tilbage i marts måned? Var det ud fra en mavefornemmelse,

6 6 Onsdag den 13. maj 2009 (US 149) eller hvor kommer de her 25 pct., som ministeren selv nævner taksterne er for høje, fra? Ministeren sagde, at det var en grundig analyse. Jeg vil bare høre: Er det en grundig analyse, der er foretaget i Sundhedsministeriet? Kl. 13:18 Kl. 13:18 Økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen): Jeg udtaler mig på vegne af Det Konservative Folkeparti og som konservativ partiformand. Jeg vil sige, at mit synspunkt var, at vores bud var, at en generel takstnedsættelse ikke vil være en god idé, men at en gennemsnitlig nedsættelse på ca. 25 pct. nok typisk efter vores skøn vil være fornuftig. Det er ikke et udspil, der bygger på noget fakta fra Økonomi- og Erhvervsministeriet eller fra andre steder, men det er sådan set noget, vi har arbejdet med i den konservative folketingsgruppe. Der har vi altså haft en vurdering af, at man måske nogle steder kan opnå endnu bedre takster, hvis man skal sammenligne med de mest effektive offentlige sygehuse; andre steder kan man måske ikke sætte taksten så meget ned, fordi det er et meget specialiseret område. Så det er ud fra en gennemsnitsbetragtning, at man skal se de 25 pct., og det er som sagt noget, der er arbejdet med politisk i min folketingsgruppe. Kl. 13:19 Hr. Jonas Dahl. Kl. 13:19 Jonas Dahl (SF): Jamen vi har jo også fået bekræftet, at der er lavet en undersøgelse i Sundhedsministeriet. Vi har så også fået at vide, at vi åbenbart ikke må se den. Jeg kan bare nu konstatere, at der åbenbart er lavet et grundigt analysearbejde i regeringen og i Det Konservative Folkeparti, hvor man er nået frem til et skøn om, at man skal sænke taksterne med 25 pct. Men vi kan altså ikke få klarhed over det. Oppositionen kan ikke få lov til at se den her rapport. Ministeren vil heller ikke her i salen forklare, om det sker på baggrund af en rapport foretaget i Sundhedsministeriet, men bare sige, at det sker ud fra et skøn, altså en mavefornemmelse. Det var altså det, der var baggrunden for, at man i sin tid udtalte, at taksterne var 25 pct. for høje på privathospitalerne. Men lad mig så bare spørge: Er det en ny rapport, eller er det en viden, man har haft de sidste 8 år, hvor taksterne jo åbenbart har været 25 pct. for høje? Eller hvordan er man nået frem til den her overbetaling på de 25 pct.? Og har man i Økonomi- og Erhvervsministeriet så i øvrigt også gjort sig tanker om, hvor meget det rent faktisk har kostet danskerne, at overbetalingen har været 25 pct., altså at taksterne har været for høje? Kl. 13:20 Kl. 13:20 Økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen): Jeg synes faktisk, det er lidt på grænsen, nemlig at man overhovedet kan stille et spørgsmål om noget, der ikke har noget som helst at gøre med det ministererhverv, som jeg varetager. Men jeg har sådan set af venlighed svaret, at de kommentarer, jeg havde i Politiken, og efterfølgende den gode aftale, som regeringen lavede med Danske Regioner, fuldt ud flugter med det, Det Konservative Folkeparti ønskede. Mine synspunkt hviler på et grundigt arbejde, der er lavet i den konservative folketingsgruppe som et led i et større sundhedsudspil, der også har mange andre interessante elementer i sig. Der har jeg jo fuld tillid til, at mine ordførere udstyrer mig med ordentlige papirer, når det angår det. Kl. 13:21 Tak til hr. Jonas Dahl. Så er det fru Margrethe Vestager. Hvis vi kører listen igennem til orientering, vil jeg lige oplyse, at der er fire socialdemokrater, to SF'ere, en radikal, en fra Dansk Folkeparti og en fra Enhedslisten, der har haft ordet. Hvis nogen synes, at nogle har fået lidt mindre end andre, vil jeg sige, at vi har gjort meget. Værsgo til fru Margrethe Vestager. Kl. 13:21 Spm. nr. US 149 Margrethe Vestager (RV): Tusind tak, også for formandens fleksibilitet. Jeg har med meget stor glæde noteret mig, at vicestatsministeren, den konservative formand, har fundet tilliden til medarbejderne i den offentlige sektor. Det er nemlig ikke det indtryk, jeg har haft i de seneste 8 år, hvor regeringen jo har - jeg tror endda, at det er forskningsmæssigt eftervist - centraliseret styringen af den offentlige sektor til et niveau, som vist ikke er set siden provisorietiden. Derfor vil jeg dels gerne vide, hvad det er, der har begrundet den her forandring i vicestatsministerens syn på den offentlige sektor, dels bede vicestatsministeren om tre eksempler på, hvad det er for noget bureaukrati, der kan tages væk, så medarbejderne får den frihed i arbejdstilrettelæggelsen, som vicestatsministeren nævnte over for en tidligere spørger. Kl. 13:22 Kl. 13:22 Økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen): Jamen jeg må sige, at jeg har været meget optaget af at sørge for, at det danske velfærdssamfund kunne komme til at fungere bedre. Og jeg erkender, at der på nogle områder er blevet centraliseret mere og der er blevet styret flere ting fra centralt hold. På andre områder har vi forsøgt at skabe mere frihed og skabe videre rammer for kommunerne. Den analyse, som jeg har gjort, og som jeg kan se at statsministeren også deler, viser, at hvis vi vil den offentlige sektor det godt - og vi står over for gevaldige udfordringer, fordi en tredjedel af de offentligt ansatte er over 60 år og om ikke så lang tid skal på pension - er det selvfølgelig helt afgørende, at den offentlige sektor fremstår som attraktiv for de unge mennesker, som skal ind i den. Jeg må sige, at det er min opfattelse og tro, at vi skal se på, om vi ikke på nogle områder kan give noget af friheden tilbage til de offentligt ansatte. Jeg er især meget optaget af lederne, og af konkrete bud vil jeg nævne, at jeg simpelt hen mener, at det må være et must i den offentlige sektor, at offentlige ledere får en ordentlig efteruddannelse, at de har en lederuddannelse, og at der også er en sikkerhed for, at de kan belønnes for de ledelsesopgaver, som de varetager på en enestående og god måde. Det er helt og aldeles afgørende. Jeg tror faktisk også på, at man skal prøve at gå skridtet videre og ikke kun tale om, at der er ting, som vi fra statsligt hold skal prøve at lægge ud kommunalt, men at de faktisk også fra kommunal side, på trods af at der måske er lidt kommunal modstand mod det, skal prøve at give lidt slip og sige, at kommunalbestyrelsen altså ikke behøver at sidde og styre alting i detaljer. Der kan faktisk godt lægges mere beslutningskraft ud lokalt - det kunne være i forhold til den enkelte folkeskole eller den enkelte daginstitution, så lederne der får større handlefrihed.

7 Onsdag den 13. maj 2009 (US 150) 7 Jeg har jo i weekenden kun tegnet konturerne af et portræt af, hvad det er for en offentlig sektor, som jeg gerne ser, men jeg har jo ikke et fuldt program på området. Jeg har sagt, at det er et arbejdsprogram. Det går mit parti nu i gang med at arbejde med, og vi vil selvfølgelig fremlægge konkrete forslag på det område. Kl. 13:24 Fru Margrethe Vestager. Kl. 13:24 Margrethe Vestager (RV): Det vil sige, at vicestatsministeren finder, at regeringens nuværende politik har gjort det uattraktivt at arbejde i den offentlige sektor. Det er jo den logiske konsekvens af, at ministeren siger, at hvis det skal være attraktivt at arbejde i den offentlige sektor, skal der vises mere tillid, skal der være et større frirum. Jeg er fuldstændig enig. Jeg synes bare, at det er en sådan lidt kringlet måde at holde sig ved magten på. Først bruger man 8 år på at bureaukratisere og centralisere, herse, styre og regere, og jeg ved ikke hvad, og så siger man: Hov for søren, nu er det ikke attraktivt mere; nu skal vi til at gøre det modsatte. Jeg vil gerne spare De Konservatives kræfter, for fra radikal side har vi længe arbejdet med det her. Vi har nemlig et helt program, og jeg har også flere gange givet det til vicestatsministeren, senest da vi forhandlede kvalitetsreform, for jeg tror, at det er en central kvalitet ved den offentlige sektor, at medarbejdernes faglighed og deres menneskelige engagement er styrende. Jeg har her de første ti forslag til noget, der kan afregulere den dag i morgen. Kl. 13:25 Kl. 13:25 Økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen): Jeg vil sige til fru Margrethe Vestager, at det er det, der engang imellem gør det svært for mange almindelige mennesker at finde ud af, hvad der foregår i politik. For hver gang, man drister sig til at sige, at man faktisk gerne vil gøre tingene på en lidt anden måde, skal man igennem en meget stor polemik, hvor man bliver beskyldt for, at det, man har gjort de sidste 8 år, ikke var godt. Jeg står helt og fuldt på mål for alt, hvad der er blevet gennemført af denne regering igennem de sidste mange år, fordi det har været det rigtige for Danmark. Jeg tror på, at det er nødvendigt at gøre op med den måde, hvorpå man så på folkeskolen, så der er blevet mere fokus på fagligheden. Jeg tror, at det har været nødvendigt at gøre op med et sundhedsvæsen, der slet ikke leverede ordentlig kvalitet, og hvor masser af mennesker stod i alt for lang tid på en venteliste uden at blive opereret. Det har vi fået gjort op med, og det har vi gjort noget ved. Men som konservativ må jeg også sige, at jeg ikke er båret af nogen ideologi. Jeg tror på, at man skal forandre for at bevare, og det betyder, at man faktisk godt kan have det synspunkt, at man må justere den politik, der var den rigtig gode i 2002, og som har virket godt, nu. Derfor er mit synspunkt det, og det tror jeg godt at befolkningen kan forstå, at der er mange ting, der er kommet orden på nu. Nu er tiden kommet til at sætte de offentligt ansatte fri. Kl. 13:26 Så er det fru Margrethe Vestager. Kl. 13:26 Margrethe Vestager (RV): Det her er ikke nogen beskyldning overhovedet. Det er tværtimod en meget nøgtern konstatering af det, der har været regeringens politik i 8 år. Eksemplerne er jo som sagt mange. Selv om der f.eks. er kompetente pædagoger i børnehaverne, som er sammen med børnene, så har regeringen alligevel fundet det nødvendigt at give dem en pligt til at sprogscreene samtlige 3-årige. Så synes jeg, det var mere oplagt at give dem tid til at tale med børnene. Det er trods alt den mest effektive undersøgelse af, om børnene kan tale eller ej. Et andet eksempel er, at regeringen dekreterede, at der nu skulle føres centrale fraværslister. Fordi ganske, ganske få børn må lide den tort og uretfærdighed at blive sendt ud af landet, skal der føres fraværslister for over børn i den danske folkeskole. Derfor tillader jeg mig at spørge om, hvad det er, der har omvendt ministeren. Jeg synes, det er utroværdigt, at man siger, at man er guidet af den sunde fornuft, når man ikke er båret af nogen anden ideologi end den tilsyneladende at ville blive siddende, sådan at man først kan trække den ene vej og så den anden vej, når det, skolen, daginstitutionerne, plejehjemmene og sygehusene har brug for, er at komme fremad. Kl. 13:28 Kl. 13:28 Økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen): Jeg deler simpelt hen ikke den radikale analyse af situationen. Jeg tror faktisk, at langt de fleste mennesker tænker fuldstændig som mig, nemlig: Hver ting til sin tid, tiden forandrer sig hele tiden. Jeg tror faktisk på, at det, at der er blevet mere styr på den offentlige sektor, at der er blevet gjort noget for at bryde med den negative sociale arv, og at der er blevet gjort noget for at sikre, at vi får gjort op med, at en formørket og forældet kultur sender børn ud af landet for at blive omskåret, tvangsgift og andet, har været helt og aldeles vigtigt, og vi vil selvfølgelig stadig væk stå som garant for, at det vil være sådan fremover. Til gengæld synes jeg faktisk også, at tiden er kommet til, at vi på en lang række områder skal turde give friheden tilbage til de offentligt ansatte, og jeg tror også på, at det, hvis vi giver lederne ude decentralt et større ledelsesansvar, rent faktisk skaber en endnu større arbejdsglæde, ikke kun for lederne, men også for de andre ansatte. Kl. 13:29 Tak til fru Margrethe Vestager. Så er det hr. Frank Aaen som spørger, værsgo. Kl. 13:29 Spm. nr. US 150 Frank Aaen (EL): Der er som bekendt sendt ufattelig mange milliarder til bankerne, og de virker åbenlyst ikke på samfundsøkonomien. Det kan være, de virker i forhold til bankerne, det ved jeg ikke, men i hvert fald skrev Dagbladet Børsen i mandags, at bankaktionærerne er blevet de sikre vindere, mens Børsen i øvrigt kritiserer bankpakkerne for ikke at virke. Der er jo ingen tvivl om, at aktionærerne i bankerne er blevet de sikre vindere af at få skatteydernes penge sendt til sig i hobetal. Kurserne i bankerne er stormet i vejret, og det viser jo, at de, der tjente milliarder i alle de foregående år, de, som var skyld i, at vi har fået den finanskrise, som vi har fået, nu scorer kassen igen, mens andre i samfundet taber; det gælder skatteydere, der skal hæfte for bankerne, det

8 8 Onsdag den 13. maj 2009 (US 150) gælder kunder, som betaler enorme renter og gebyrer, selv om Nationalbanken har sat renten ned til det laveste nogen sinde, og som jo fyres, når deres virksomhed ikke kan få de lån, de har brug for, fordi banken har smækket kassen i. Derfor vil jeg gerne stille nogle spørgsmål. Punkt 1: Hvad vil ministeren gøre ved den eksplosivt stigende arbejdsløshed. Punkt 2: Vil ministeren bare sende flere milliarder ud til bankerne? Jeg har set, at partierne bag bankpakkerne nu taler om, at der skal tages nye initiativer. Jeg har tidligere spurgt, om der var flere bankpakker på vej, og ministeren afviste det jo ikke. Jeg vil gerne igen i dag spørge: Er der flere pakker på vej? Vi har jo allerede nu fået at vide, at det, der tidligere blev omtalt, som at man har afsat 100 mia. kr. til bankerne, nemt kan gå hen og blive 150 mia. kr. Det er i øvrigt uden ny vedtagelse i Folketinget, det ligger bare i det, der allerede er vedtaget. Får man gjort noget ved arbejdsløsheden? Skal vi bare sende flere milliarder til bankerne? Det var spørgsmålene. Kl. 13:31 Kl. 13:31 Økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen): Det er jo ikke første gang, vi diskuterer det her, og jeg vil sige til hr. Frank Aaen, at jeg altså ikke deler hr. Frank Aaens analyse af, hvad vi har gjort hidtil. Det skyldes jo primært, at det er helt afgørende for et samfund som det danske - en åben, lille økonomi, der tror på markedskræfterne - at man har et kreditformidlingssystem, der fungerer, og det er helt afgørende, at man har en finansiel sektor, som der er tillid til. Der er ingen tvivl om, at bankpakken fra oktober med statsgarantien genskabte tilliden mellem de finansielle institutioner, og at kreditpakken, der blev vedtaget her i Folketinget i starten af året, vil have en god effekt i forhold til at polstre bankerne og øge solvensen og dermed også skabe bedre mulighed for, at man fortsat låner penge ud til sunde, kreditværdige virksomheder. Jeg erkender, at der, siden vi vedtog lovforslaget, faktisk gik lang tid, før bankerne overhovedet søgte om at komme med i kreditpakken. Det skyldes jo delvis, at vi fra politisk side har valgt at sige, at der er nogle krav om variable løndele og mange andre ting, der skal være opfyldt, for at man kan være med i kreditpakken. Men nu er der faktisk ret mange kreditinstitutter, der har søgt, vi er p.t. oppe på 39, og det er altså over 50 mia. kr. - altså over halvdelen af det fulde beløb, der var til rådighed fra starten af - der allerede er søgt om. Jeg er da overbevist om, at når de penge kommer ud i bankerne - de skal jo forrentes med en gennemsnitlig rente på 10 pct. til staten - vil det have en positiv effekt for kreditformidlingen. Det er altså afgørende for det danske samfund, det er også afgørende for at bekæmpe arbejdsløshed, at man har en finansiel sektor, der fungerer, så den lille håndværksmester og den virksomhed, der gerne vil udvide sin produktion, har adgang til at låne pengene til det i banken. Men jeg vil sige, at regeringen derudover har taget stribevis af initiativer, nemlig en ny grøn trafikplan, hvor vi fremrykker investeringer for 5 mia. kr., ophævelse af det kommunale anlægsloft - og jeg kunne blive ved. Vi har taget massevis af initiativer for at stimulere dansk økonomi i en konjunkturmæssig svær situation. Kl. 13:33 Så er det hr. Frank Aaen. Kl. 13:33 Frank Aaen (EL): Nu ved jeg jo godt, at ministeren ikke mener, jeg har ret i mine analyser. Det er ikke nogen nyhed. Det var jo derfor, jeg gjorde mig den omhu at tage fat i en avis, der ikke er kendt for at være venstreorienteret, men tværtom være pengenes avis, nemlig Dagbladet Børsen, og det var altså dets konklusion, jeg læste op: at dem, der har tjent på det her, er bankaktionærerne, og der, hvor det skulle virke, nemlig ude i samfundet, virker det ikke. Det jo derfor, det er relevant at spørge. Og derfor er det også relevant at spørge: Er der nye pakker på vej? Jeg har set, at de partier, der står bag bankpakkerne, taler om, at de skal, man kalder det genåbnes, at man altså skal tage fat i, om de skal laves om. Jeg har set, at man taler om, at der måske ikke skal 100 mia. kr., men 150 mia. kr. ud i bankerne. Var det ikke bedre - i stedet for at tro og håbe på, at milliarder til bankerne fører til noget fornuftigt - at lave en statslig udlånsfunktion, så vi er sikre på, at pengene kommer derud, hvor der er brug for dem? Kl. 13:34 Kl. 13:34 Økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen): Jeg vil sige til hr. Frank Aaen, at jeg har den meget klare opfattelse, at havde vi ikke lavet bankpakken og kreditpakken, så ville vi for alvor have været i problemer i Danmark. Så havde vi været i en meget, meget vanskelig situation. Det er selvfølgelig lidt svært, for det er jo påstand mod påstand: Hvad ville der være sket, hvis vi ikke havde gjort det her? Men det er min klare opfattelse - og det tror jeg faktisk er en opfattelse, som de fleste økonomer, der har forstand på det her område, vil give mig fuldstændig ret i - at vi ville være rigtig ringe stillet, hvis ikke vi havde gjort det, som vi har gjort for at sikre finansiel stabilitet her i landet. Jeg vil også sige til hr. Frank Aaen, at jeg ikke har aktuelle planer om hverken at åbne nogen bankpakke eller komme med nye initiativer. Jeg har en meget stor forhåbning om, at kreditpakken vil blive benyttet. Jeg har også taget det lidt utraditionelle skridt, at jeg faktisk har været ude at opfordre bankerne til at søge om at være med i kreditpakken, og det har jeg gjort, fordi jeg mener, at det jo ikke er for sjovs skyld, at Folketinget har lavet en bankpakke og en kreditpakke. Vi har gjort det, fordi vi ved, at bankerne betyder noget for det danske samfund, men også fordi bankerne har et samfundsansvar. Og jeg har opfordret bankerne til at huske på, at de altså også skal aflevere noget tilbage til samfundet, når vi nu hjælper dem. Kl. 13:35 Hr. Frank Aaen. Kl. 13:35 Frank Aaen (EL): Jo, men man kan jo komme med alle de opfordringer, man vil, for der er ikke nogen pligt for bankerne til at gøre noget som helst. De skal skrive et lille brev til ministeren en gang om året, men de har ikke nogen pligt til at gøre noget som helst andet end det, de mener tjener deres aktionærer bedst. Og det er jo det, de har gjort, de har tjent deres aktionærer bedst; det er dem, der har tjent styrtende, mens samfundet i øvrigt har store problemer. Jeg skal i øvrigt lige sige tak for, at ministeren lover os, at vi ikke skal sende flere milliarder til bankerne. Det er da altid noget. Det er jeg da som skatteyder meget tilfreds med. Men hvornår kommer der så penge til dem, der er blevet ramt af krisen? Altså, hvornår kommer der penge ud til de byer i Jylland, på Lolland, i udkantsområderne, som er ude i katastrofale problemer på grund af massefyringer? Det kan jo ikke nytte noget at snakke om skattelettelser, eller at man har bygget en motorvej hist og pist, og hvad ved jeg, regeringen påstår, at de gør. Der skal jo penge ud direkte i de samfund, der i øjeblikket er ude i

9 Onsdag den 13. maj 2009 (US 151) 9 enorme kriser, og hvor fagforeninger taler om en kommende arbejdsløshed på måske 50 pct. Kl. 13:36 Kl. 13:36 Økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen): Jeg vil starte med at sige til hr. Frank Aaen, at det faktisk ikke er korrekt, når hr. Frank Aaen siger, at der ikke følger nogen forpligtelser med kreditpakken. Der er faktisk lavet den politiske aftale, at de banker og kreditinstitutter, der deltager i kreditpakken, skal aflevere en redegørelse, der bliver offentliggjort, en gang halvårligt på brancheniveau om, hvor mange penge man låner ud. Og det er ud fra en betragtning om, at man skal ud til offentligheden og fortælle, hvordan man har brugt de penge. Det tror jeg faktisk er en ret god drivende faktor i at sørge for, at man også udviser noget samfundsansvar. Jeg vil sige til hr. Frank Aaen, at jeg fuldt ud deler hr. Frank Aaens bekymring over, at der er nogle steder i landet, hvor man er blevet ekstraordinært, meget hårdt ramt, fordi der er nogle store virksomheder, der har drejet nøglen om; de kan ikke konkurrere i Danmark, fordi det bedre kan betale sig for dem at etablere virksomhed et andet sted; transportomkostningerne og CO 2 -regnskabet er for negativt. Men jeg har altså også den opfattelse, at det klogeste, vi kan gøre, er at sørge for, at de arbejdspladser, der bliver skabt, er nogle, der er på lang sigt og ikke kun er kortsigtede initiativer. Vi skal gøre noget, der sikrer, at der også er arbejdspladser dér om 30 og 40 år, og derfor er det lange, seje træk, der skal gennemføres. Kl. 13:37 Tak til hr. Frank Aaen. Næste spørger er fru Mette Frederiksen. Værsgo. Spm. nr. US 151 Kl. 13:37 Mette Frederiksen (S): Jeg har også med stor interesse noteret mig den konservative leders pludselige interesse for den offentlige sektor. Nogle af mine politiske kollegaer giver i dag udtryk for, at det er med glæde, man har noteret sig den pludselige interesse. Jeg vil nu vente med at glæde mig, til vi ser noget handling bag ordene. Lad os lige prøve at gøre status over, hvordan den offentlige sektor ser ud her efter 8 års borgerligt styre. Papirarbejdet er steget, bureaukratiet er steget, administrationsudgifterne er steget, og kvaliteten er faldet. Nu taler økonomi- og erhvervsministeren så pludselig om, at medarbejderne skal underlægges det, ministeren kalder en ansvarsreform. Jeg er af den klare overbevisning, at vores offentligt ansatte tager masser af ansvar hver eneste dag og ofte også mere ansvar, end hvad rimeligt er. Derfor er spørgsmålet til ministeren, om ikke det var mere oplagt, at regeringen begyndte at påtage sig et ansvar for velfærdssamfundets udvikling og fremtid. Kl. 13:38 Kl. 13:38 Økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen): Jeg vil sige til fru Mette Frederiksen, at jeg føler mig dybt beæret i dag, og at jeg er rigtig glad for, at der er så mange, der møder op i Folketingssalen for at bekræfte mig i, at mine tanker er rigtige. Jeg vil sige, at jeg faktisk har brugt en del tid på at se på den offentlige sektor og vurdere, hvad det er, der skal til, for at den offentlige sektor bliver et endnu bedre sted at arbejde og en attraktiv arbejdsplads - ikke mindst for mange af de unge mennesker, der i dag står og ikke rigtig ved, om de skal vælge den private sektor eller den offentlige sektor, eller hvad vej de vil gå. Jeg vil sige til fru Mette Frederiksen, at jeg slet ikke deler fru Mette Frederiksens billede af en regering, der har dynget det offentlige til med bureaukrati og papirnusseri. Hvis vi begynder at gennemgå lovgivningen på de enkelte ministres områder, tror jeg, man vil opleve, at fru Mette Frederiksens parti har været en storleverandør til flere regler og mere regulering på rigtig mange områder. Så kan vi slå hinanden oven i hovedet med de påstande. Men jeg tror bare, man må erkende, at på mange områder, på arbejdsmarkedsområdet, på miljøområdet, på dyrevelfærdsområdet og på mange andre områder, er der talrige eksempler på, at oppositionen i den grad har bidraget til bureaukratiet. Men det skal ikke skille os ad. Jeg vil sige, at jeg samarbejder med alle, der egentlig vil de offentlige medarbejdere det godt. Jeg tror faktisk på, at hvis det er sådan, at man tør give dem et større ansvar ude lokalt, får man ikke kun mere tilfredse medarbejdere, man får også mere tilfredse borgere. Og derfor har jeg også valgt nu at sige ja til i første omgang at tage op til Randers til en af fru Mette Frederiksens partikolleger for at høre, hvad det er, Randers har af interessante forslag på ældreområdet. Men jeg kan garantere fru Mette Frederiksen for, at det ikke bliver det, som Socialdemokratiet brugte sidste valgkamp på at turnere rundt med, nemlig minimumsstandarder og centrale krav. Jeg tror faktisk, det er præcis det modsatte, vi skal i gang med. Vi skal i gang med at sige, at vi skal kræve noget kvalitet, men hvordan man gør det, bliver noget man afgør decentralt. Kl. 13:40 Fru Mette Frederiksen. Kl. 13:40 Mette Frederiksen (S): Man kan jo undre sig over, hvad regeringen og ministeren har brugt de seneste 8 år på, for sagen er jo den, at den konservative leder og minister har haft en stor del af det politiske ansvar for den måde, vores velfærdssamfund har udviklet sig på. Og når ministeren i dag siger, at hun slet ikke kan genkende det billede af den offentlige sektor, som Socialdemokratiet giver, er det jo i virkeligheden bare et bevis på, at ministeren er meget langt fra virkeligheden. For det, der gør sig gældende mange steder i den offentlige sektor, er jo medarbejdere, der bliver kørt ned, og som bliver nedslidte, og som ikke har tid nok til at levere den faglighed, som i virkeligheden er grundlaget for, at de har valgt eksempelvis at arbejde i ældreplejen. Der er lavet talrige undersøgelser, der dokumenterer, at vores dygtige medarbejdere, bl.a. på ældreområdet, har en større søgning til førtidspension, har en øget grad af fravær i forbindelse med sygdom og i det hele taget er hårdere belastet i deres jobfunktion end andre. Kan ministeren ikke give nogle konkrete eksempler på, hvordan forholdene skal forbedres? Kl. 13:42 Kl. 13:42 Økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen): Jeg vil starte med at sige til fru Mette Frederiksen, at det, der har været en ledetråd for denne regering, også har været Det Konservative Folkepartis grundholdning igennem mange år, nemlig at vi på den ene side skal sørge for at give større frihed og flere valg til dem, der godt kan klare sig selv, men at vi på den anden side til gengæld skal have et

10 10 Onsdag den 13. maj 2009 (US 151) velfærdssamfund og et offentligt system, der kan varetage de svagestes interesser. Derfor har vi lavet en folkeskole, hvor der er sat fokus på fagligheden, og det er derfra, vi sikrer, at der er sammenhængskraft i vores samfund, og at de, der har en negativ social arv med sig i rygsækken, faktisk får en ny chance for at kunne begå sig i det danske samfund og få alle de gode muligheder. Vi har fået gjort op med de meget lange ventelister, der har været i sundhedsvæsenet, og massevis af mennesker er blevet opereret på private sygehuse. Det er noget, som fru Mette Frederiksens parti har været totalt modstander af, ene og alene fordi det var private sygehuse. Der har vi altså ikke nogen berøringsangst, for det har været afgørende for os, at borgerne blev behandlet. Derfor vil jeg sige, at jeg synes, denne regering har gjort utrolig meget i forhold til de svageste i samfundet. Men jeg må så sige, at jeg tror, at tidspunktet nu er kommet til, at vi skal prøve at modernisere den offentlige sektor, og det gør vi ved at lægge mere frihed ud. Kl. 13:43 Så er det fru Mette Frederiksen. Kl. 13:43 Mette Frederiksen (S): Det er jo interessant i dag at høre en repræsentant for regeringen, der roser regeringens indsats på sundhedsområdet. Kan ministeren ikke bekræfte, at ventelisterne stadig væk er der? Kan ministeren ikke bekræfte, at vi i Danmark stadig væk har kræftpatienter, der ikke bliver behandlet i tide? Kan ministeren ikke bekræfte, at der er blevet sendt millioner og atter millioner direkte fra vores offentlige sygehuse over til private hospitaler? Kan ministeren ikke bekræfte, at vi i Danmark fortsat har en høj ulighed på sundhedsområdet? Og kan ministeren ikke bekræfte, at vi danskere i gennemsnit lever kortere tid end eksempelvis vores søsterfolk på den anden side af Sundet, nemlig svenskerne? Kan ministeren ikke bekræfte, at der i virkeligheden ikke er sket de fremskridt på sundhedsområdet, som burde have været sket, efter at det i en årrække faktisk er gået godt i Danmark? Hvis ministeren ikke kan bekræfte de her ting, er det måske, fordi ministeren ikke ved ret meget om, hvad der sker på sundhedsområdet måske fordi ministeren har haft travlt med en politireform, som jo ikke er lykkedes, og som har skabt et uhyre dårligt grundlag for dansk politi. Er det det grundlag, som den øvrige offentlige sektor skal til at arbejde på? Kl. 13:44 Kl. 13:44 Økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen): Jeg må sige til fru Mette Frederiksen, før det fyger om hende med for mange beskyldninger, at grunden til, at vi har lange ventelister nu, er, at der var en konflikt sidste efterår. Hvis ikke vi havde haft den konflikt, ville ventelisterne have set helt og aldeles anderledes ud, og det ved fru Mette Frederiksen jo udmærket godt. Jeg vil sige, at det, der jo i den grad har adskilt denne regering fra den tidligere socialdemokratisk-radikale regering, er, at vi faktisk mener det alvorligt, når vi siger, at vi vil gøre noget for samfundets svageste. Da den socialdemokratiske regering havde magten, var man faktisk i en situation, hvor der var rigtig meget ulighed på sundhedsområdet. Der var man i en situation, hvor dem, der havde penge, kunne gå på et privathospital og blive opereret, mens dem, der ingen penge havde, kunne sidde i en alenlang ventekø foran det offentlige sundhedsvæsen og ikke blive behandlet. Derfor gav vi borgerne en ret. Vi gav de syge mennesker en ret til at blive behandlet, hvis det var sådan, at ventetiden var for lang. Jeg synes, det er meget interessant, hvis det, vi nu hører Socialdemokratiet sige, er, at der overhovedet ikke skal være nogen ret til borgerne længere; der skal bare være et offentligt sundhedsvæsen, og så må man stille sig bagest i køen. Det vil jeg bestemt ikke anbefale. Og jeg vil sige, at når vi ser på kræftbehandlingen på et hvilket som helst område, kan denne regering løbe med guldmedaljen, hvis vi sammenligner med, hvordan det var under SR-regeringen. Kl. 13:45 Så er det fru Mette Frederiksen. Kl. 13:45 Mette Frederiksen (S): Det svar, vi hører fra ministeren, er jo interessant, for virkeligheden er, at ventetiden på behandling for de mest almindelige sygdomme og til operationer jo allerede steg inden konflikten. Og det betyder, at det, vi hører fra ministeren her, faktisk ikke er korrekt. Ventetiden på behandling for en række almindelige sygdomme og til operationer steg, inden konflikten startede. Årsagen til det er jo givet, at vi har en regering, der har været mere optaget af at favorisere nogle private hospitaler end reelt at give danskerne den adgang til sundhedsvæsenet, som danskerne har behov for, og som danskerne har krav på. Her ved afslutningen på mine spørgsmål kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvad det egentlig er, ministeren har brugt de seneste 8 år på. Vi har været igennem en årrække, hvor dansk økonomi har haft det godt. Nu er konjunkturerne desværre vendt, og den økonomiske krise rammer os hårdt. Men inden da havde ministeren jo sådan set alle muligheder for at sikre en ordentlig ældrepleje, et ordentligt hospitalsvæsen og en ordentlig folkeskole. Og konklusionen er i virkeligheden, at de ældre har fået mindre hjemmehjælp, at medarbejderne har fået dårligere arbejdsforhold, og at der stadig er ventetid på vores hospitaler, desværre. Kl. 13:47 Så er det ministeren. Jeg ved ikke, om fru Mette Frederiksen fik et spørgsmål mere end de to. Det kunne godt være, men der har ikke manglet spørgsmål vil jeg sige hos fru Mette Frederiksen, så nu får ministeren mulighed for at svare, værsgo. Kl. 13:47 Økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen): Det synes jeg også er helt fint. Selvfølgelig skal fru Mette Frederiksen have lov til at stille et til spørgsmål, og jeg synes jo sådan set, at det er interessant, at det, som man nu forsøger på, er at vende argumentationen om for på en eller anden måde at forsøge at få ret i noget, som man fagligt set ikke har ret i. En af grundene til, at ventetiden steg på nogle sygdomme, var jo netop, at man valgte at sige, at nu prioriterer vi, at der bliver lagt rigtig mange lægekræfter hen, hvor folk dør af at være på venteliste, f.eks. på kræftområdet. Der er gennemført to kræftpakker, som rent faktisk har medvirket til at sikre en større overlevelsesrate og en længere gennemsnitlig levetid. Det er et resultat, hvortil jeg må sige, at jeg simpelthen ikke kan forstå, hvis Socialdemokratiet ikke vil anerkende, at regionerne rent faktisk har leveret det. Men det er klart, at man går ind og siger, at der er nogle områder, vi bliver nødt til at prioritere, hvor der skal være tilstrækkeligt med læger og sygeplejersker, og det er altså der, hvor folk dør, hvis de venter for længe. Så går det selvfølgelig ud over prioriteten af mere almindelige sygdomme, hvor man så skal vente lidt længere tid. Jeg vil sige til fru Mette Frederiksen, at set med konservative øjne synes jeg at det er en rigtig prioritering. Man skal tage dem, der er mest

11 Onsdag den 13. maj 2009 (US 152) 11 syge, først og prioritere de sygdomme først. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at det kan være socialdemokratisk politik, at om man har en brækket finger eller man har en alvorlig hjertesygdom, må man vente lige længe for at blive behandlet. Det er et meget mærkeligt synspunkt at have. Kl. 13:48 Jeg siger tak til fru Mette Frederiksen. Så er det hr. Jens Peter Vernersen. Kl. 13:48 Spm. nr. US 152 Jens Peter Vernersen (S): Det har jo været interessant at læse i pressen hen over weekenden om, hvilken interesse økonomi- og erhvervsministeren nu har for de offentligt ansattes vilkår. Når man så ser på, hvad der er sket, virker det, man har gjort, jo stik modsat. Når man har f.eks. besluttet, at der skal betales en overpris, som også er erkendt af ministeren, på 25 pct. for behandling på privathospitalerne, er det jo ikke at knuselske de offentligt ansatte, som ministeren vist udtrykte det. Så er det jo sådan set at fortælle dem, at nogle andre medarbejdere kan få en højere betaling for deres arbejde, fordi man betaler den der overpris - hvilket også er virkeligheden. Både sygeplejersker og læger får jo netop en højere betaling, fordi man sender disse mange millioner over til privathospitalerne. Alt i alt drejer det sig om ca. 900 mio. kr., måske mere præcist 875 mio. kr. Man kan spørge: Hvad kunne man have fået for de penge? Ja, kvinder kunne have fået en operation i forbindelse med brystkræft. Det kunne man have fået for pengene, hvis man ikke havde betalt en overpris. Man kunne også have fået hjertetransplantationer. Når man så tænker på, at i øjeblikket - og det er helt ukorrekt, at man nu har fået ventelisterne bragt ned, som ministeren siger - har netop hjertepatienter faktisk de allerlængste ventetider. De venter op til et halvt år på forundersøgelse og også meget, meget lang tid på den efterfølgende behandling. Hjerteforeningen har netop lavet en opgørelse af, hvordan det ser ud. Så derfor har det, at man har betalt den ekstra pris, jo betydet, at rigtig, rigtig mange andre mennesker har måttet vente forfærdelig lang tid på at blive behandlet. Det synes jeg er dybt problematisk, og jeg synes, at når ministeren sådan går ud og melder ud om, hvad hun vil gøre for de offentligt ansatte, skulle hun tænke på, at det, man i virkeligheden har gjort, er det stik modsatte. Kl. 13:50 Kl. 13:50 Økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen): Jeg vil sige til hr. Jens Peter Vernersen, at jeg simpelt hen må anholde den betragtning, hr. Jens Peter Vernersen har, for den måde at betragte samfundet på er simpelt hen ikke at se på, hvad der er bedst for borgerne. Man kan jo ikke gøre alting op i penge. Denne regering valgte ved sin tiltræden - og det var en rigtig beslutning - at sørge for, at borgerne ikke skulle vente på ventelister, hvis de ikke havde penge selv. De skulle ikke stå på en venteliste i årevis eller i månedsvis for at blive behandlet, hvis der var et alternativt tilbud et andet sted. Derfor gav vi borgerne en ret. Den ret var rigtig god og har betydet, at der er mange hundrede tusinde mennesker, der rent faktisk er blevet sygdomsbehandlet i det private sundhedsvæsen frem for at stå på en venteliste til det offentlige. Det anerkender hr. Jens Peter Vernersen slet ikke i det regnestykke, som hr. Jens Peter Vernersen her kommer med, og jeg har meget svært ved at forstå, at det kan være at varetage hensynet til de svageste, at ens synspunkt er, at hvis det er alle andre end det offentlige sundhedsvæsen, er der et problem i det. Jeg er en stor og varm tilhænger af, at vi skal have et stærkt offentligt sundhedsvæsen, men jeg har altså intet problem med, at der er en privat kapacitet som supplement, som er med til at sikre, at folk ikke skal vente for længe. Så vil jeg sige til hr. Jens Peter Vernersen, som jeg også svarede fru Mette Frederiksen, at jeg fuldt ud ved, at den konflikt, der var sidste år, i den grad har påvirket ventelisterne negativt. Det betyder noget, når sygeplejerskerne i meget, meget lange perioder slet ikke arbejder undtagen med et nødberedskab, og det bliver da et hårdt arbejde at vende tilbage til de gode tider og den gode gænge, vi var inde i, men jeg mener, at det er den rigtige vej at gå. Kl. 13:52 Hr. Jens Peter Vernersen. Kl. 13:52 Jens Peter Vernersen (S): Nu er det jo ministeren, der selv har bragt sig ud i debatten om de offentligt ansatte med de meldinger, der er kommet. Man kan selvfølgelig ikke forlange, at ministeren skal være fuldt opdateret på alt, men jeg vil bare sige, at dem, som man har sendt over på privathospitalerne til behandling, netop har været de patienter, som har haft færrest problemer. Det har måske været at få rettet en skæv finger ud, eller hvad det nu måtte have været. Hvis man derimod har haft flere forskellige diagnoser, flere forskellige sygdomme, er man netop ikke blevet modtaget på et privathospital. Og da der er sendt ekstra penge med over, har det jo haft den konsekvens, at andre områder er blevet nedprioriteret, f.eks. de medicinske afdelinger, hvor de gamle, som ikke kan forsvare sig, ligger på gangene. Det er sådan konsekvensen af det, fordi hospitalerne først og fremmest har skullet tage sig af det, de kunne risikere at sende over på privathospitalerne, og dermed har nedprioriteret andre områder. Så vil jeg sige til ministeren, at når det handler om, hvordan det så er gået med det danske hospitalsvæsen, har OECD lavet en glimrende oversigt over det, der viser, at vi ligger på den næstsidste plads i udviklingen for hospitalsvæsenet. Kl. 13:53 Så er det ministeren. Kl. 13:53 Økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen): Jeg vil sige, at jeg synes, at det har været en dejlig debat i dag. Jeg er glad for, at mit indspil til debatten om, hvordan vi får skabt mere glade og tilfredse offentligt ansatte, har fået så mange herned i salen i dag for at stille spørgsmål, så jeg får mulighed for at gentage mine synspunkter. Jeg vil sige til hr. Jens Peter Vernersen om diskussionen om vores sundhedsvæsen, at mit synspunkt er og altid har været, at det ikke kan være rigtigt, at det er ens pengepung, der afgør, om man kan blive behandlet og blive det inden for en ordentlig tid. Det har været ledetråden for denne regering at sikre borgeren, patienten en rettighed. Det har vi gjort med den model, vi har valgt her, og den mener jeg til hver en tid er bedre end det system, som hr. Jens Peter Vernersen er fortaler for, nemlig et system, der handler om, at der er et offentligt sundhedsvæsen, og der kan man bare stille sig bagest i køen. De, der så har penge og kan tage til et privathospital, kan jo bare gøre det, og det er efter Socialdemokratiets opfattelse den rigtige måde at drive sundhedsvæsen på.

12 12 Onsdag den 13. maj 2009 (US 153) Det er det ikke efter min opfattelse. Jeg mener, at vi skal tilgodese de svageste i det her samfund, og så skal patienten uanset pengepung have en rettighed, og det har vi sørget for med vores sundhedsvæsen. Kl. 13:54 Så er det hr. Jens Peter Vernersen. Kl. 13:54 Jens Peter Vernersen (S): [Lydudfald]... ministeren har misforstået. Socialdemokraterne har ikke noget imod privathospitaler. Vi har noget imod, at de får en overbetaling, og det, der har været konsekvensen af regeringens politik siden 2001, har været, at ventetiderne er vokset. De faldt ganske rigtig fra 2002 og så de første 2 år, men i årene 2004, 2005, 2006 og 2007 steg ventetiderne. Så var der en yderligere stigning på grund af konflikten, men efter konflikten er de fortsat med at vokse, og i dag er ventetiden for at få behandlet knæ og hofter osv. over et halvt år på de offentlige hospitaler. Det er konsekvensen af den politik, der er ført, og ministeren er åbenbart meget, meget glad for at have stået bag en sådan udvikling. Ministeren er også glad for, at cirka 2-3 pct. af dem, der har brug for behandling, kommer på et privathospital, hvor de allerletteste opgaver bliver løst. Privathospitalerne får i gennemsnit 25 pct. overbetaling. Jeg forstår, at det er noget, der har været diskuteret i den konservative folketingsgruppe, så sundhedsministeren er altså enig i, at de får 25 pct. overbetaling. Jeg synes virkelig ikke, at der er meget sammenhæng i de oplysninger, vi får her fra ministeren. Kl. 13:55 Så er ministeren. Kl. 13:55 Økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen): Jeg må sige, at jeg ser på fremtiden med optimistiske øjne, for godt nok hørte jeg før fru Mette Frederiksen talte dunder mod det private sundhedsvæsen, men jeg hørte hr. Jens Peter Vernersen faktisk lidt omfavne Det Konservative Folkeparti ved at sige, at Socialdemokratiet er helt klar til at støtte det private sundhedsvæsen, og at man sådan set også er klar til mere udbud, for det er jo sundt og godt. Præmissen er selvfølgelig bare, at den afregningspris, der er, er at sammenligne med det mest effektive offentlige sundhedsvæsen, og det er jo lige præcis det, jeg har været ude at sige. Så jeg er da glad, hvis Socialdemokratiet skifter sundhedspolitik og støtter op bag det her synspunkt. Det, jeg bare må sige til hr. Jens Peter Vernersen, er, at det altså fortsat også er et konservativt synspunkt, at de, der er alvorligt syge, altså er dem, der skal behandles først, og der nytter det ikke noget, at vi begynder at gå ad en vej, hvor vi siger, at uanset om man fejler noget alvorligt eller noget, der overhovedet ikke er alvorligt, skal man sådan set bare skal stille sig op i køen efter hinanden. Kl. 13:56 Tak til hr. Jens Peter Vernersen. Så er det fru Meta Fuglsang. Spm. nr. US 153 Kl. 13:56 Meta Fuglsang (SF): Tak for det. Jeg har jo også med interesse læst det, der har været i pressen weekenden over om ministerens udtalelser. Der tænker jeg på artiklen i Jyllands-Posten den 10. maj. Det, jeg gerne vil spørge lidt til, er de udtalelser, som ministeren er kommet med om valgfrihed. Der står, at vi ikke skal køre et ideologisk skoleridt, så det bliver træls, og der bliver også givet udtryk for, at når det gælder frit valg, vil De Konservative heller ikke sætte sig bag i vognen og lade Venstre køre med det. Så jeg vil gerne spørge: Hvad er det, ministeren frygter ved den offentlige sektor, og som er bestemt eller styret af Venstre? Kl. 13:57 Kl. 13:57 Økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen): Jeg vil sige, at jeg faktisk er lidt glad for det spørgsmål, som fru Meta Fuglsang her stiller, for det, jeg synes har været meget kendetegnende for den debat, vi har haft her i dag, er, at man i mange partier ikke kan forstå, at man kan flytte sig på nogle punkter, at politik faktisk nogle gange handler om at følge lidt med tiden og også være villig til at sige, at man kan justere sine synspunkter. Jeg har fået meget kritik for, at jeg nu siger, at hvad angår de ting, vi har gennemført de sidste 7 ½ år, som jeg synes er gode ting, er der nu behov for at justere på nogle områder. Jeg kan ikke forstå, at der ikke er mere politisk anerkendelse af, at det faktisk nogle gange er ganske fornuftigt at ændre nogle synspunkter. Men det er da klart, at Socialistisk Folkeparti, som i den grad har flyttet sig på næsten alle punkter, måske har større forståelse for det synspunkt. Jeg vil sige, at på nogle områder er valgfrihed godt. Når det gælder høreapparater, er der ingen tvivl om, at det har været godt for borgerne, at de ikke har skullet sidde og vente længe, hvis de har haft problemer med hørelsen, men at de har haft en valgfrihed. Men mit synspunkt er altså også, at det aldrig kan være noget mål i sig selv. Jeg er ikke drevet af ideologi, jeg er faktisk meget drevet af pragmatisme og nogle værdier, og jeg tror, at det klogeste, vi kan gøre, er at se på, hvordan vi indretter vores samfund og den offentlige sektor til gavn for både borgerne og de ansatte. Der må det altså ikke være ideologien, der er den drivende kraft, der må det være pragmatismen og de gode løsninger. Kl. 13:58 Fru Meta Fuglsang. Kl. 13:58 Meta Fuglsang (SF): Der er vi fuldstændig enige, og jeg anerkender fuldt ud, at man kan flytte sig. Det, jeg er optaget af nu, er, hvor vi så skal flytte os hen. For det er jo det spørgsmål, der rejser sig, når ministeren går ud med de her udtalelser. Altså, hvor er det, ministeren synes vi skal hen? Det, jeg kunne forstå, var, at ministeren i hvert fald ikke mener, at man skal flytte sig ideologisk, ligesom Venstre gør det, og det synes jeg er en meget interessant melding, i og med at ministerens parti og Venstre jo udgør en fælles regering, som indtil nu i hvert fald har sagt, at de bevæger sig i den samme retning. Så derfor er mit spørgsmål: Hvor bevæger vi os hen? Hvad er det for en udvikling, som Venstre kunne stå for, og som ministeren frygter, og hvor er det så, ministeren ser vi skal bevæge os hen med hensyn til valgfrihed? Kl. 13:59 Så er det ministeren. Kl. 13:59 Økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen): Jeg overlader det helt trygt til Venstre at formulere Venstres politik, og jeg er også helt overbevist om, at jeg selv om mange år vil have det synspunkt, som jeg har i dag, nemlig at Venstre er Danmarks næstbedste parti, som vi samarbejder utrolig godt med. Det, der er mit budskab, er sådan set, at det, jeg tror man skal, når man diskuterer

13 Onsdag den 13. maj 2009 (US 154) 13 politikudvikling på forskellige områder, er at sørge for at se på, hvordan vi kan gøre det endnu bedre for borgerne. Der lytter jeg selvfølgelig til de synspunkter, der kommer fra Venstre, og vi er i den her regering rigtig gode til at finde hinanden og nå til fælles enighed. Det vil vi også gøre fremover. Men jeg har bare tilkendegivet, at det, der er afgørende for Det Konservative Folkeparti, er, at det ikke er ideologien, der driver os, men at det er de pragmatiske og fornuftige løsninger, der gør, at vi vælger rigtigt. Jeg synes, at vi har valgt rigtigt indtil videre, så jeg er også helt overbevist om, at det skal vi nok finde ud af i fællesskab fremover. Kl. 14:00 Så er det fru Meta Fuglsang. Kl. 14:00 Meta Fuglsang (SF): Nu kunne man være en smule polemisk og sige, at når ministeren nu ikke svarer på, hvor det er, vi skal bevæge os hen, og hvor vi i hvert fald ikke skal bevæge os hen, kunne det være, at det var, fordi det sådan set ikke er helt afgjort endnu, at vi har til gode at få at vide, hvor det er, hun skulle bevæge sig hen. Og så er jeg spændt på at høre, hvilken udvikling der så kommer, og hvilke senere meldinger ministeren kommer med. Når vi taler om valgfrihed, er det jo spørgsmålet om frihed og den her valgfrihed. Kunne man forestille sig, at Konservative ville støtte forslag, der gik ud på, at kommunerne kunne vælge, om de ville have de private leverandører som en valgmulighed, altså at kommunerne fik den valgfrihed at sige: Vi vil bruge vores krudt på en god offentlig service, så vi ønsker ikke at bruge en masse krudt på, at der skal være private leverandører inden for ældreområdet? Kl. 14:00 Kl. 14:00 Økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen): Nu vil jeg sige til fru Meta Fuglsang, at jeg før blev spurgt om, hvor Venstre ville bevæge sig hen, og det synes jeg alligevel ligger uden for mit kompetenceområde at svare på. Jeg har ikke noget problem med at fortælle, hvor jeg gerne selv ser at mit parti bevæger sig hen, og det er i retning af at sikre, at vi har et rigtig godt fællesskab, at vi har en stærk offentlig sektor med glade og motiverede medarbejdere. Og der tror jeg, at svaret på de udfordringer, vi står over for, med en tredjedel af de offentligt ansatte, der er over 50 år og snart går på pension, er at sørge for at give mere kompetence og bedre uddannelse til lederne, sørge for at belønne dem, når de udøver god ledelse, og det er at sikre, at vi har nogle motiverede medarbejdere, der får større medbestemmelse og selvbestemmelse over, hvordan de varetager deres opgaver. Det tror jeg er nogle af kodeordene, hvis vi skal have en bedre offentlig sektor. Så vil jeg sige, at jeg synes, det er klart, at man på de områder, hvor man allerede har givet borgerne valgfrihed, skal være meget, meget forsigtig med at begynde at pille de rettigheder væk fra borgerne. For det er jo noget, der gavner borgerne og borgernes tilfredshed med den offentlige service. Kl. 14:01 Tak til fru Meta Fuglsang. Så er det hr. Rasmus Prehn med spørgsmål, værsgo. Kl. 14:01 Rasmus Prehn (S): Den her debat har i lang tid handlet meget om forskellen på, hvad det er, man siger, og hvad det er, man gør. Vi kunne jo se i Jyllands-Posten i søndags, at ministeren var ude med det i øvrigt positive budskab, at vi nu simpelt hen skal have større tillid og mere frihed til de kommunalt ansatte. Men ikke desto mindre er den politik, som regeringen jo har stået for, at der simpelt hen har været en voldsom vækst i dokumentationskrav og bureaukrati. Det kan jo sagtens blive en diskussion, hvor jeg står og påstår det ene, og ministeren står og påstår det andet. Det har vi allerede tidligere set, så det er ikke så interessant, men jeg vil alligevel henlede opmærksomheden på en ekspert, nemlig professor i offentlig forvaltning Poul Erik Mouritzen fra Aarhus Universitet, der siger, at vi i de seneste 5 år har set den største vækst i kravene til dokumentation, registrering, evaluering og indberetning, der nogensinde er set i Danmark. Han siger videre, at den nuværende regering har givet bureaukratiet fuldstændig friløb, og at det efter hans vurdering har taget fuldstændig overhånd. Det er altså en uvildig ekspert, der simpelt hen siger, at man under den her regering, som egentlig skulle være liberal, og som skulle tænke på frihed, faktisk har fået et kæmpe dokumentationspres og et kæmpe bureaukrati. Så vi har altså set et kæmpe eksempel på, at man siger et og gør noget andet. Har ministeren været ude i virkeligheden, eller har ministeren måske været lidt for travlt optaget af den mislykkede politireform? Kl. 14:03 Det svarer ministeren på. Kl. 14:03 Økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen): Jeg vil sige til hr. Rasmus Prehn, at vi har været meget optaget af at give ikke mindst borgerne mere frihed, og det har borgerne fået under denne regering. Men jeg vil sige til hr. Rasmus Prehn, at det jo altid er nemt at give den anden skylden for alting, men jeg må bare sige, at hvis man ser på, hvilke spørgsmål der bliver stillet i Folketinget, er der ingen tvivl om, at noget af det, der er drivende for alle de dokumentationskrav, der er, er alle de spørgsmål, der bliver stillet til alt mellem himmel og jord, og at det skal dokumenteres ned til den enkelte kommune og nærmest ned til den enkelte sagsbehandling. Der tror jeg da bestemt, at vi fra regeringens side ville være villige til at drøfte det med Socialdemokratiet, hvis de valgte at sige, at de slet ikke behøvede at få nogen som helst detaljer om det, og at de aldrig ville stille spørgsmål ned i detaljer om det mere, og om der var noget af det, man kunne rulle tilbage. Det er vi absolut interesseret i at gøre. Så vil jeg sige, at det jo i sidste ende er en balancegang. Jeg tror ikke, der er nogen, der ønsker at indføre bureaukrati bare for bureaukratiets skyld. Men det er jo et spørgsmål om, hvor man finder den rigtige balance mellem at sørge for, at pengene bliver brugt rigtigt, og samtidig også sørge for, at der er noget glæde og tilfredshed tilbage i forhold til at have noget selvbestemmelse. Og det er sådan set den debat, jeg har taget fat på i weekenden, og jeg er meget beæret over, at der er så mange, der sådan set giver mig ret i, at det er en god debat at tage. Så må vi se, når vi komme til det enkelte forslag, om man også der kan blive enige om, hvor snittet skal lægges. For selvfølgelig skal der stadig væk være dokumentation på nogle områder, det siger sig selv. Jeg tror bare, at vi ved fælles hjælp sagtens kan finde områder, hvor vi kan fjerne noget af det igen. Kl. 14:04 Så er det hr. Rasmus Prehn. Spm. nr. US 154

14 14 Onsdag den 13. maj 2009 (US 155) Kl. 14:04 Rasmus Prehn (S): Det er jo virkelig fantastisk positive ord, der kommer fra ministeren her. Der er jo virkelig glædeligt. Men sagen er bare den, at der igen er forskel på ord og på virkeligheden. Det er jo ikke andet end et halvt år siden, at Socialdemokratiet rent faktisk fremsatte et helt konkret forslag. For vi er jo sådan set enig i det, ministeren sagde om, at der har været en tilbøjelighed til, at vi med al vores iver her på Christiansborg er kommet til at presse på en udvikling med mange dokumentationskrav. Vi har faktisk sagt, at vi lægger konkrete forslag frem, vi laver 29 konkrete frihedsrettigheder til landets kommuner, vil regeringen stemme for dem? Vi har altså set, at Det Konservative Folkeparti sammen med Venstre og Dansk Folkeparti har sagt: Nej, de 29 frihedsrettigheder til kommunerne vil vi ikke stemme for. Så vi har prøvet at være konstruktive og lægge forslagene frem, men Det Konservative Folkeparti har bare stemt imod, så man har altså gjort det modsatte af, hvad man står og siger her. Kl. 14:05 Kl. 14:05 Økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen): Nu er det jo sådan, og det tror jeg at de, der måtte følge debatten her i dag, også ved, at det jo ikke er sådan lige meget, og at man bare kan tage 29 forslag, så er det lige meget, hvad det er, bare de giver lidt frihed, og så kan man stemme for det. Det kommer selvfølgelig an på, hvad det er. Der er jo en substans, man selvfølgelig også skal tage hensyn til. Jeg vil sige, at jeg tror, at netop det, at Socialdemokratiet under valgkampen kom med vel også 29 forslag til spændetrøjer på kommunerne, bestemt ikke var noget, som borgmestrene var glade for. Så jeg tror altså, at det, man skal prøve at koncentrere sig om og se på, hvis det er, at den offentlige sektor skal et mere attraktivt sted at arbejde, er, hvor det er, vi kan give mere frihed tilbage. Men det er også at turde sige til kommunalbestyrelserne, at de altså ikke behøver at styre alting ned i detaljerne. De kan sagtens lægge mere ansvar ud til skolelederen eller til lederen af daginstitutionen, det er der ikke nogen som helst problemer i. Vi har taget fat med kvalitetsreformen på det, og vi har faktisk valgt at sige, at der er en udfordringsret, og det er der ret mange, der benytter sig af, og det er glædeligt, men vi ønsker altså at gå skridtet videre. Kl. 14:06 Så er det hr. Rasmus Prehn. Kl. 14:06 Rasmus Prehn (S): Det er altså konkrete forslag, som vi har været i dialog om også med konservative borgmestre, bl.a. borgmesteren i Høje Taastrup, Michael Ziegler, som er kommet med konkrete forslag til, at her kunne vi gøre noget, bl.a. en 10-procents-sænkelse af de her dokumentationskrav. Det er altså sådan, at ifølge Finansministeriets egne tal er der altså årsværk for medarbejdere i ikkeadministrative stillinger, som bliver brugt til administrative opgaver. Det fortæller altså noget om, hvor meget man er tvunget til at gøre alle mulige ting. En af de ting, vi fandt frem som et konkret eksempel på et dokumentationskrav, er, at det er sådan, at i en børnehave er der altså en norm for, hvor groft faldsandet i legepladssandet må være. Så må pædagogerne altså lige ned på hug med en skydelære og måle sandet. Det er den slags ting, man bruger tid på i den offentlige sektor i dagens Danmark. Det er altså dokumentationskrav, der er kommet i den tid, vi har haft en borgerlig regering. Jeg synes da, at det er positivt at høre her fra vicestatsministeren, at man gerne vil tage skeen i den anden hånd, men man har selv i høj grad været med til at introducere det her. Jeg synes, at man skulle kigge på vores beslutningsforslag en gang til med 29 konkrete forslag til noget, man kunne gøre bedre. Vi har faktisk rakt hånden ud. Kl. 14:07 Så er det ministeren. Kl. 14:07 Økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen): Jeg vil sige til hr. Rasmus Prehn, at jeg synes, at det har været en rigtig god debat, vi har haft her i dag, og jeg ser gerne på forslag. Jeg er ikke diskriminerende med hensyn til nogen som helst partifarve. Bare der kommer gode forslag, vil vi selvfølgelig gerne tage stilling til dem, og jeg ser også gerne på forslag fra Socialdemokratiet igen. Jeg tror bare stadigvæk, vi skal huske hinanden på, at forudsætningen for, at det her kan lykkes, jo så altså også er, at man er villig til at lade de offentligt ansatte få lov til selv at bestemme lidt mere over deres hverdag. En ting er, at man kan tale om dokumentationskrav, men det handler sådan set også om konkret i dagligdagen at lade de offentligt ansatte selv få lov til sammen med de borgere, som de rent faktisk hjælper og viser omsorg for, at have en større medbestemmelse i, hvordan man tilrettelægger dagen. Og det er i hvert fald et projekt, som jeg selv tror på kan gøre, at der er mange, mange flere, der siger, at den offentlige sektor er der, jeg ønsker at være. Kl. 14:08 Tak til hr. Rasmus Prehn og ikke mindst tak til økonomi- og erhvervsministeren for udvist vilje. Jeg vil sige, at der står udtrykkeligt i dagsordenen, at næste punkt er tidligst kl , så det er forudsat, at det tager lidt længere tid. Alene de meddelelser, der kommer, før man går i gang, skal jo tillægges, så tiden er ikke så meget overskredet, som folk tror. Men der er tid til, at fru Kirsten Brosbøl kan stille spørgsmål til videnskabsministeren. Fru Kirsten Brosbøl er den eneste og også den sidste spørger til ministeren. Værsgo. Kl. 14:08 Spm. nr. US 155 Kirsten Brosbøl (S): Tak. Regeringen besluttede i 2005 at afskaffe gruppeeksamen på danske uddannelsesinstitutioner. Det gjorde man med et meget snævert flertal i Folketinget. Det er faktisk sådan, at oppositionen gentagne gange har fremsat forslag om at ændre den beslutning og give frihed til at vælge eksamensmuligheder ude på uddannelsesinstitutionerne. Så læste jeg med interesse et interview, ministeren for nylig gav til dagbladet Information, hvor ministeren så på et spørgsmål om at ophæve det her forbud mod gruppeeksamener svarede følgende: Det kan jeg ikke - altså ændre på det, der er vedtaget - for der er en klar folketingsvedtagelse, som forhindrer det. Det kan jeg ikke egenhændigt ændre på. Jeg kom jo så til at studse over det her, for man kunne jo godt blive lidt i tvivl om, hvad videnskabsministeren egentlig selv mener ville være det bedste med hensyn til gruppeeksamen. Hvis det var op til videnskabsministeren, som jo trods alt er minister for universiteterne, der jo er meget berørte af det her spørgsmål, ville videnskabsministeren så være indstillet på at ændre det? Så kunne man jo faktisk prøve at skabe et flertal i Folketinget, for vi er jo ret tæt på, at der er flertal, nemlig med oppositionspartierne.

15 Onsdag den 13. maj 2009 (S ) 15 Så kunne vi ikke få at høre, hvad videnskabsministerens egen personlige holdning til spørgsmålet om frihed til eksamensformer er? Kl. 14:10 Kl. 14:10 Videnskabsministeren (Helge Sander): Jeg mener, at forslaget om at afskaffe gruppeeksamen er en af de virkelig gode ting, som denne regering har gennemført, så derfor kan jeg roligt fastslå, at den retstilstand, der er i dag, står jeg et hundrede procent bag. Kl. 14:10 Fru Kirsten Brosbøl. Kl. 14:10 Kirsten Brosbøl (S): Det lyder bare ikke sådan i det interview, som ministeren har givet. Det lyder meget, som om det altså er nogle andre, der har besluttet det her, og derfor kan ministeren ikke egenhændigt ændre på den beslutning. Den kan jeg ikke egenhændigt ændre på, siger han. Så bliver han spurgt: Du kunne da stille et forslag til Folketinget. Og så siger ministeren:»det kunne jeg selvfølgelig. Men jeg er ikke indstillet på at lide det nederlag frivilligt - og det vil blive et nederlag, for der er flertal for, at der skal være individuelle eksamener.«hvis nu man forestillede sig, at videnskabsministeren faktisk var enig med oppositionen, sådan som det lyder her, fordi det jo er nogle andre, som har haft det her flertal, kunne man så ikke forestille sig, at ministeren allierede sig med oppositionspartierne og sagde: Nu prøver vi at få skabt et folketingsflertal for at ændre det her, hvis man er så utilfreds med det? Kl. 14:11 Så er det ministeren. Kl. 14:11 Videnskabsministeren (Helge Sander): Nu skal jeg så her i svaret i dag sikre, at jeg på ingen måde er ironisk. Derfor vil jeg gerne fastslå, at jeg står et hundrede procent bag og ønsker, at vi har den eksamensform, vi har i dag, nemlig at gruppeeksamen er afskaffet, og at det ikke kan bruges på universiteterne, fordi jeg føler, at det har en lang række negative konsekvenser. Nu igen for ikke at være ironisk: Der kommer ikke sådan et forslag fra regeringen og slet, slet ikke fra videnskabsministeren. Kl. 14:11 Fru Kirsten Brosbøl. Kl. 14:11 Kirsten Brosbøl (S): Kan ministeren forstå, at det kan give noget uklarhed, når ministeren så svarer sådan her i et interview: Det kan jeg ikke, for der er en klar folketingsvedtagelse, som forhindrer det? Det lyder jo, som om det ikke er ministeren selv, som ønsker, at det skal være på den måde, men at hvis ministeren havde muligheden for det, ville han faktisk gerne ændre på det. Det lyder jo lidt som et forsøg på at fralægge sig ansvaret for den meget centralistiske og drastiske beslutning, det var i 2005 at sige, at nu bestemmer vi centralt fra Folketingets side, fra et snævert folketingsflertals side, hvordan eksamen skal foregå ude på uddannelsesinstitutionerne. Det her lugter af, at videnskabsministeren prøvede at sige: Det var faktisk ikke mig, der gerne ville det. Det var et folketingsflertal, så det vil jeg ikke helt tage ansvar for, men jeg kan desværre ikke ændre på det, fordi der er et folketingsflertal imod. Jeg synes, det er lidt billigt sluppet, og jeg vil da bare sige, at nu har vi jo fået sat det fuldstændig på plads i dag, at videnskabsministeren ingen intentioner har om at gå sammen med oppositionen for at få ændret på det her. Kl. 14:12 Så er det ministeren. Kl. 14:12 Videnskabsministeren (Helge Sander): Jeg kan bekræfte over for fru Kirsten Brosbøl, at det har videnskabsministeren ingen intentioner om. Vi har jo også lige netop for ganske få dage siden fået fastslået her i Folketinget, at der fortsat er et flertal for at fastholde forbuddet mod gruppeeksamen. Kl. 14:13 Tak til fru Kirsten Brosbøl og tak til videnskabsministeren. Hermed sluttede spørgetimen. Det næste punkt på dagsordenen er: 2) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). Kl. 14:13 Det første spørgsmål er til finansministeren af hr. Morten Bødskov. Kl. 14:13 Spm. nr. S ) Til finansministeren af: Morten Bødskov (S): Hvilket ansvar vil ministeren påtage sig»for ikke at have set de momenter«, der førte til den aktuelle nedtur i økonomien? Skriftlig begrundelse Der henvises til ministerens udtalelser herom i Berlingske Business, onsdag den 6. maj Hr. Morten Bødskov giver sit spørgsmål til ministeren, og ministeren svarer. Værsgo. Kl. 14:13 Morten Bødskov (S): Ja tak for det. Nu er det jo ikke hver dag, man hører den her regering erkende, at man faktisk har et ansvar for... Kl. 14:13 Vi har den regel i forretningsordenen, at spørgeren starter med at læse sit spørgsmål op. Den trådte i kraft her den 1. april, og det var ikke en aprilsnar. Men det er en god ordning. Fordi tilhørerne og dem, der ser det, ikke kender spørgsmålene, er det sådan, at spørgeren lige læser sit spørgsmål op.

16 16 Onsdag den 13. maj 2009 (S 2152) Jeg går ud fra, at man står ved det, og derfor gentager man det, der er oversendt. Så svarer ministeren, og så kommer man tilbage igen. Kl. 14:14 Morten Bødskov (S): Jeg står fuldstændig ved det, jeg har leveret, så derfor starter jeg med at læse det op. Spørgsmålet lyder: Hvilket ansvar vil ministeren påtage sig for ikke at have set de momenter, der førte til den aktuelle nedtur i økonomien? Og afsættet er taget i artiklen i Berlingske Tidende, hvor regeringen jo siger, at man vil påtage sig et ansvar for ikke at have set de her momenter, som førte til nedtur i økonomien. Kl. 14:14 Så er det finansministeren, der svarer. Kl. 14:14 Finansministeren (Claus Hjort Frederiksen): Regeringen påtager sig selvfølgelig ansvaret for den førte økonomiske politik, og det er oven i købet et ansvar, der er let at tage. Der er jo opnået meget betydelige resultater, siden regeringen trådte til i november Ledigheden blev bragt ned til et rekordlavt niveau med alle de store sociale fordele, det indebærer, herunder stærkt forøget beskæftigelse for grupper, bl.a. indvandrere, som ellers har haft det svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Den aktive arbejdsmarkedspolitik har understøttet denne udvikling. Produktion og velstand er vokset betydeligt til gavn for familiernes trivsel. Ved siden af opretholdelsen af skattestoppet har det kunnet give store skattenedsættelser, som øger tilskyndelsen til og gevinsten ved at arbejde. Samtidig har der jo så været råd til at finansiere en betydelig forøgelse af de offentlige velfærdsydelser. Den samfundsøkonomiske balance har været i orden. Der har været store overskud på de offentlige finanser, overskud på betalingsbalancen og rimelig lav inflation. Så kom finanskrisen i Væksten i dansk økonomi var allerede taget af som følge af den høje kapacitetsudnyttelse i virksomhederne og mangel på arbejdskraft. Så det var forventeligt, at ledigheden ville gå noget op fra et ekstremt lavt niveau, men finanskrisen har ført til, at stigningen i ledigheden er blevet uventet kraftig. Finanskrisens styrke og omfang er kommet bag på næsten alle iagttagere af den økonomiske udvikling, både herhjemme og internationalt. Og det er for meget forlangt, at den danske regering skulle være udstyret med specielle profetiske evner, så jeg indrømmer, at finanskrisens styrke er kommet bag på os, men hvordan jeg skulle pådrage mig et ansvar i den forbindelse, har jeg svært ved at indse. Kl. 14:16 Så er det hr. Morten Bødskov. Kl. 14:16 Morten Bødskov (S): Nu var det ikke at pådrage sig et ansvar, det var at påtage sig et ansvar, for det er jo helt rimeligt at sige, at den meget voldsomme udvikling, der har været i finanskrisen, har overrasket alle. Men allerede i efteråret kunne vi jo se, at væksten var voldsomt aftagende, vi kunne jo se, at prognoserne selv fra Finansministeriet pegede på, at ledigheden ville blive fordoblet allerede i år. Og i efteråret sad vi jo og forhandlede finanslov, og der foreslår regeringen, altså den daværende beskæftigelsesminister og nuværende finansminister, at dagpengeperioden skulle halveres. Nu kan man se, hvor galt det er gået, og hvor meget arbejdsløsheden er steget. Og hvis nogen skulle påtage sig et ansvar i den nuværende situation, vil jeg spørge, om jeg kunne få den nuværende finansminister og tidligere beskæftigelsesminister til at sige: At halvere dagpengene mener vi ikke er rigtigt, det var et forkert forslag, fordi udviklingen har vist sig at accelerere i et tempo, man aldrig tidligere har set, og vi mener ikke længere, at dagpengene skal forringes, dagpengeperioden skal ikke halveres. Kl. 14:17 Kl. 14:17 Finansministeren (Claus Hjort Frederiksen): Jeg vil gerne sige, at jeg indledte med at sige dette, og det vil jeg godt lige citere igen, selv om jeg omtalte det før, så det ikke skal gå i glemmebogen: Regeringen påtager sig selvfølgelig ansvaret for den førte økonomiske politik. Men som jeg sagde, må finanskrisen jo ikke få os til at glemme, at vi siden 2001 har opnået betydelige, positive resultater. Og en af grundene til, at vi fik en så hurtig nedgang i ledigheden, var jo, at vi i 2004 gennemførte den såkaldte forårspakke, som gav økonomien det skub fremad, den havde brug for på det tidspunkt. Så må jeg sige, at for regeringen er det helt afgørende, at vi doserer vores politik på den rigtige måde, sådan at vi bereder danskerne den mest skånsomme vej gennem krisen, og sådan at vi, når opsvinget igen kommer, vil være i stand til at udnytte opsvinget. I den forbindelse priser jeg mig lykkelig for, at vi ikke har lyttet til hr. Morten Bødskovs råd igennem de sidste 7 år om, at bruge 2 kr., hver gang vi tjente 1 kr., men at vi har opført os økonomisk ansvarligt, sådan så vi i dag står bedre rustet end mange andre lande til at håndtere krisen. Kl. 14:19 Hr. Morten Bødskov. Kl. 14:19 Morten Bødskov (S): Jeg tror, at jeg og de mange tusinde arbejdsløse, som desværre er kommet til her de senere måneder, nu kan genkende finansministerens sande ansigt. For det, jeg bare i al stilfærdighed spurgte til, var: Mener finansministeren stadig det, som han mente, da han var beskæftigelsesminister i efteråret, hvor alle var enige om, at arbejdsløsheden ville blive fordoblet, at man skal halvere dagpengeperioden, for det var svaret dengang? Jeg spørger, fordi finansministeren jo i sin rolle som finansminister har givet et interview i Jyllands-Posten søndag den 12. april, hvor man siger, at dagpengene vil den nye finansminister som udgangspunkt ikke røre. Derfor er det da meget rimeligt, når man ser tilbage på en krise, der har buldret, og en arbejdsløshed, der har hamret hul i loftet, at de, der er blevet ledige, kan få et klart svar af regeringen. Mener man i den nuværende situation, at det er rigtigt, at dagpengeperioden skal halveres, ja eller nej? Det må man da kunne svare på frem for at løbe frem med al mulig partipolemik. Jeg vil sige til ministeren: Giv de her arbejdsløse et rigtigt svar, et ærligt svar. Skal dagpengeperioden halveres, eller skal den ikke? Det mente man at den skulle i efteråret, mener man det nu? Kl. 14:20 Nu må spørgeren så også give ministeren mulighed for at svare. Det er ministeren. Kl. 14:20 Finansministeren (Claus Hjort Frederiksen): Det er noget vrøvl, hr. Morten Bødskov står og siger. Vi har jo aldrig foreslået en halvering af dagpengeperioden. Jeg ved slet ikke, hvor den

17 Onsdag den 13. maj 2009 (S 2156) 17 idé kommer fra, og jeg vil da gerne bede hr. Morten Bødskov om at fortælle, hvor regeringen er kommet med sådan et forslag, og læse det op. Altså, det er fuldstændig grebet ud af den blå luft. Kl. 14:20 Hr. Morten Bødskov. Kl. 14:20 Morten Bødskov (S): Jamen jeg spørger til, om det virkelig er rigtigt, når finansministeren påstår, at regeringen ikke har haft planer i efteråret om, at dagpengeperioden skulle forringes, altså at man ville forkorte dagpengeperioden. Og nu er der så altså kommet titusindevis og atter titusindevis af ledige, som læser Berlingske Tidende, hvor finansministeren siger, at man er klar til at påtage sig et ansvar for, at man har vurderet den økonomiske udvikling forkert. Et af de konkrete forslag, som rammer de her folk meget hårdt, er, hvis man fastholder sine synspunkter om at forringe dagpengeperioden - hvis altså regeringen fastholder sit synspunkt om at forringe dagpengeperioden. Derfor er det meget rimeligt at spørge på vegne af de mange arbejdsløse: Mener regeringen stadig det, eller er den, fordi den er klar til at påtage sig et ansvar for at have fejlvurderet situationen, også klar til at ændre holdning og politik, i forbindelse med om dagpengene skal forringes? Kl. 14:21 Så svarer ministeren. Kl. 14:21 Finansministeren (Claus Hjort Frederiksen): Tænk, jeg synes ærlig talt, at det er en lidt mærkelig diskussion. Det er rigtigt, at dengang vi mødtes i august/september sidste år, buldrede højkonjunkturen på arbejdsmarkedet af sted, da var der mangel på arbejdskraft, og da havde vi mange håndværkere fra Østlandene osv., som kom herop for at arbejde. Og det er rigtigt, at Arbejdsmarkedskommissionen blev bedt om at komme med sit forslag. Men hr. Morten Bødskov får mig ikke i dag til at gribe krisen an på den måde, at så skal jeg den ene dag udelukkende sige det ene og den anden dag det andet. Som ansvarlig regering er vi jo nødt til at sige, at vi ikke kender omfanget af den her krise, vi ved ikke, hvor dyb den her krise er, og derfor holder vi jo alle muligheder åbne. Men det er jo klart, at i et arbejdsmarked med stigende ledighed er de virkemidler, vi skal bruge, selvfølgelig andre end i en situation, hvor der er ekstrem mangel på arbejdskraft. Det er da næsten ja, undskyld jeg siger det logik, at regeringen må opføre sig ansvarligt. Der har jeg jo så bare prøvet at sige, at jeg tror, at krisens omfang kom bag på de fleste. Så ved jeg godt, at hr. Morten Bødskov og hr. Villy Søvndal allerede i november 2001, hvor regeringen trådte til, forudså, at det her måtte ende galt. Men det er jo sådan set ikke almindeligt anerkendte økonomiske vurderinger, så jeg vil sige til hr. Morten Bødskov, at jeg tager hatten af for, at spørgeren har kendt krisens store omfang og må jo så erkende, at det har vi andre ikke. Kl. 14:23 Nu vil jeg lige sige, at finansministeren ikke har nogen hat på, men jeg vil ikke kommentere yderligere. Kl. 14:23 Finansministeren (Claus Hjort Frederiksen): Jeg kan tage parykken af! Ja. Så er det slut på spørgsmål 1, og vi går til spørgsmål 2. Kl. 14:23 Kl. 14:23 Spm. nr. S ) Til finansministeren af: Morten Bødskov (S): Da regeringen ikke er i stand til at overskue udviklingen i den økonomiske politik og ikke fremlægger en egen økonomisk majprognose, men derimod forskellige scenarier, på hvilke forudsætninger bygger regeringens økonomiske politik så? Spørgsmål 2 er også stillet af hr. Morten Bødskov til finansministeren. Også her læser hr. Morten Bødskov lige spørgsmålet op først. Kl. 14:23 Morten Bødskov (S): O.k. Spørgsmålet går jo i al sin enkelhed ud på dette: Da vi må konstatere, at regeringen ikke er i stand til at overskue udviklingen i den økonomiske politik og ikke fremlægger egen økonomisk majprognose, men derimod forskellige scenarier, på hvilket grundlag bygger regeringens økonomiske politik så? Kl. 14:23 Finansministeren. Kl. 14:23 Finansministeren (Claus Hjort Frederiksen): Spørgsmålets præmis er svær at forstå, for naturligvis kan regeringen overskue sin egen økonomiske politik. Og de budgetteringsforudsætninger, som vi lægger frem, vil selvsagt være baserede på et forløb, som er velbegrundet og realistisk. Men sagen er, at der er stor usikkerhed om det videre forløb. Vi ved ikke i dag, hvor dyb og langvarig den internationale krise bliver. Det er en usikkerhed, som der naturligvis bør tages hensyn til i den finanspolitiske planlægning. Og netop for at illustrere usikkerheden og de krav, det kan stille til den økonomiske politik, vil der være mere end ét forløb i den kommende redegørelse. Kl. 14:24 Hr. Morten Bødskov. Kl. 14:24 Morten Bødskov (S): Det er jo altså i den grad interessant og historisk, at vi har en regering, som er sat i spidsen for at lede landet i en historisk nedgangsperiode i verdensøkonomien, i dansk økonomi og i vores velfærdssamfund som sådan. Vi har en regering, som ikke er i stand til at fortælle os og den øvrige befolkning, hvad regeringens vurdering er af den økonomiske politik. Hvordan vil det udvikle sig? Man fremlægger for første gang, for jeg har ikke hørt om det før, en økonomisk prognose, uden at regeringen tager stilling til, hvordan den økonomiske politik skal udvikle sig. Man fremlægger, ligesom når man rækker fingeren i vejret, sådan tre scenarier - det kunne lige så godt have været fire eller fem eller ti scenarier - uden at tage stilling til, hvordan man mener den økonomiske udvikling vil blive i Danmark. Der er det helt centrale spørgsmål bare dette: Agter regeringen, når man så fremlægger tre scenarier, at vælge et af de tre scenarier, eller vil man lade det være op til sådan en fri og åben debat, hvordan vi og den øvrige del af befolkningen synes at økonomien skal udvikle sig?

18 18 Onsdag den 13. maj 2009 (S 2156) Finansministeren. Kl. 14:25 Kl. 14:25 Finansministeren (Claus Hjort Frederiksen): Nu vil jeg så igen tillade mig at citere, hvad jeg sagde før, og nu citerer jeg ordret, jeg læser manuskriptet op igen, for at der ikke kan være nogen misforståelser om det. De budgetteringsforudsætninger, som vi lægger frem, vil selvsagt være baseret på ét forløb, som er velbegrundet og realistisk. Det vil sige, at regeringen kommer med ét forløb, men al fornuft tilsiger os, da vi ikke kender omfanget af krisen, og da vi ikke kender krisens varighed, at det nok er fornuftigt at spørge, hvilke udfordringer det giver os i forbindelse med finanspolitikken, hvis tingene nu udvikler sig anderledes, end vi havde forudsat her. Det er da klart, at der er nogle ting vi ved om udviklingen i den kommende tid. Vi ved, at ledigheden vil stige, det er en af de ting, vi kan være sikre på. Og vi kan være sikre på, at de offentlige finanser i Danmark svækkes markant på grund af den internationale økonomiske krise. Så nogle ting ved vi, men hvis tingene nu udvikler sig anderledes, end både hr. Villy Søvndal og hr. Morten Bødskov forudså allerede i 2001, synes jeg også, at det er fair over for vælgerne at spørge: Hvad så? Kl. 14:27 Morten Bødskov. Kl. 14:27 Morten Bødskov (S): Men det interessante spørgsmål er jo: Hvad er det, regeringen ikke ved? Hvordan vil ledigheden udvikle sig? Hvordan vil det offentlige forbrug udvikle sig? Hvordan vil det private forbrug udvikle sig? Hvordan vil de offentlige investeringer udvikle sig? Hvordan går det med eksporten, med importen? Hvordan vil bruttonationalproduktet udvikle sig? Og hvordan vil overskuddet eller underskuddet på statens budgetter udvikle sig? Kan man svare på det? Det er jo det, der er helt afgørende, så vi ved, hvad det er for et grundlag, regeringen udarbejder sin finanslov på. Og det er det, der er bekymrende for os. Man giver nu tre scenarier, og man har ikke en klar strategi for, hvordan man vil håndtere udviklingen i både international og dansk økonomi. Kl. 14:28 Finansministeren. Kl. 14:28 Finansministeren (Claus Hjort Frederiksen): Nu vil jeg så for en sikkerheds skyld for tredje gang læse, hvad mit svar er, op. Og nu læser jeg direkte op fra mit medbragte manuskript, så jeg er sikker på, at jeg har sagt det samme hver gang. De budgetteringsforudsætninger, som vi fremlægger, vil selvsagt være baseret på ét forløb, som er velbegrundet og realistisk. Derfor vil vores prognose selvfølgelig, når den kommer, give svar på, hvad vores vurdering er af de spørgsmål, som hr. Morten Bødskov rejser. Men jeg vil godt sige, at vækstudsigterne internationalt og dermed også i Danmark jo fortsat er usikre og de er præget af kraftige modsatrettede effekter. På den ene side trækkes væksten op af en meget lempelig penge- og finanspolitik, samtidig er energipriserne faldet, inflationen er lav osv., og på den anden side er der fortsat en negativ påvirkning fra samspillet mellem det finansielle system og realøkonomien, et vigende boligmarked samt fortsat lav tillid til økonomien. Så der er tendenser, der peger hver sin vej, men jeg kan forsikre hr. Morten Bødskov om, at alting vil være, som alting altid har været. Der vil blive fremlagt en prognose, som vores finanslov kommer til at være baseret på, men for al fairness skyld, for den økonomiske debats skyld siger vi, at da vi i modsætning til Socialdemokraterne ikke kan vurdere krisens omfang, vil det måske stille nogle andre krav til finanspolitikken. Og det synes jeg er rigtig, rigtig godt bliver lagt frem. Kl. 14:29 Så har hr. Jens Peter Vernersen meldt sig som medspørger. Det vil sige, at hr. Jens Peter Vernersen nu har to korte spørgsmål, og bagefter får hr. Morten Bødskov det sidste. Hr. Jens Peter Vernersen. Kl. 14:29 Jens Peter Vernersen (S): Jamen det er jo meget interessant, at finansministeren nu tre gange har læst op af sit manuskript. Der er jo noget med, at når man gentager, er det, fordi man har en dårlig sag. Men man er jo nu i gang med at lave finansloven for det kommende år, for 2010, og man må vel have givet en besked ud i sit system om, hvilke forudsætninger der skal lægges ind i den finanslov, som folk sidder og arbejder med i det her øjeblik. Jeg mener: den er jo langt fremme, den er jo altså færdigproduceret her til sommerferien. Og derfor må man vel allerede nu have taget stilling til, hvilke af de tre forløb man lægger ind i den finanslov. Det er jo ikke noget, man kan sige man finder ud af senere - man må vel have givet en besked allerede nu? Kl. 14:30 Kl. 14:30 Finansministeren (Claus Hjort Frederiksen): Der arbejdes stadig med prognosen, og den vil vi fremlægge inden for et par uger. Så vil alle tåger være lettet, og hr. Jens Peter Vernersen vil kunne se, hvad regeringens forudsætninger er. Kl. 14:30 Hr. Jens Peter Vernersen. Kl. 14:30 Jens Peter Vernersen (S): Jo, men det er vel rigtigt, at man netop nu her sidder og arbejder med en finanslov, og man har vel ikke folk til at arbejde sådan helt i blinde derovre i Finansministeriet. Man har vel givet dem en besked på, at vi forudsætter forløb 1, forløb 2 eller forløb 3, for man kan vel ikke bare sige til sine medarbejdere: Nu kan I komme med et finanslovforslag - ja, I skal faktisk komme med tre, for I skal være forberedt på, at alle tre forudsætninger kan blive gældende. Det kan da ikke være den måde, man har sat arbejdet i gang på i Finansministeriet. Kl. 14:31 Kl. 14:31 Finansministeren (Claus Hjort Frederiksen): Vort arbejde vil bygge på ét forløb, men, i al fairness, da de fleste ikke rigtig kan overskue den internationale krise - hvor langvarig bliver den? Er vi ved at nå bunden? Er det ved at vende? osv. - så siger vi, at

19 Onsdag den 13. maj 2009 (S 2157) 19 det jo kan være, at udviklingen går anderledes, end vi tror, og hvilke udfordringer stiller det så? Og det må da være fair, at vi stiller det op. Men vores finanslov bygger da på ét forløb, som vi redegør for, og som besvarer de spørgsmål, hr. Morten Bødskov rejste, og det er en simpel, ansvarlig måde at opføre sig på og handle efter, da vi jo ikke kender omfanget af krisen. Så må vi jo også være beredt på, at tingene kan gå værre. Forhåbentlig går de ikke så slemt, som vi frygter, men vi kan jo ikke bygge det på håb. Vi må jo bygge det på en prognose og så sige: Jamen der er andre muligheder. Kl. 14:32 Er ministeren enig i vindmølleindustriens direktør Christian Kjærs udtalelser om,»at da den nuværende regering trådte til, førte man ikke nogen ovenud positiv politik på området«, og at dette har bidraget til de vanskelige vækst- og beskæftigelsesvilkår for vindmølleindustrien? Skriftlig begrundelse Der henvises til telegram fra Ritzau 28. april 2009»Regeringen for langsomme i optrækket«. Hr. Morten Bødskov. Kl. 14:32 Hr. Jens Peter Vernersen for oplæsning af spørgsmålet. Kl. 14:34 Morten Bødskov (S): Nu spørger jeg så for tredje gang - godt nok ikke efter mit talepapir, men efter mine noter. Finansministeren siger, at man vælger ét forløb, men det har man så åbenbart ikke valgt endnu. Og det er jo ikke særlig betryggende, at vi har en regering, som i en historisk økonomisk krise ikke har et fast spor at gå efter, men det om det. Men kunne vi så få at vide, og har finansministeren som finansminister en fornemmelse af, hvordan arbejdsløsheden udvikler sig i år? Har finansministeren en fornemmelse af, hvordan det vil gå med eksporten? Hvordan vil det offentlige underskud udvikle sig? Har finansministeren en fornemmelse af dét, eller skal vi alle sammen vente på, at man har taget stilling til, hvilket af de tre scenarier man arbejder efter, før vi kan få nogen som helst tegn i sol og måne på, hvad det er for nogle retningsgivende faktorer, finansministeren mener skal være dirigerende for den økonomiske udvikling? Kl. 14:33 Kl. 14:33 Finansministeren (Claus Hjort Frederiksen): Desværre vil ledigheden jo stige i den kommende tid, men når vi ser på de prognoser, der er offentliggjort, kan vi altså glæde os over, at Danmark fortsat vil være et af de lande, der har den laveste ledighed i EU-området. Det er f.eks. tilfældet i EU-Kommissionens seneste prognose. Her siger de, at Danmark ikke rammes så hårdt som mange andre lande, fordi vi har ført en lempelig finanspolitik - vi har nemlig lagt penge til side i de gode år, og det har givet os mulighed for at handle. Derudover kan vi være sikre på, at de offentlige finanser i Danmark vil svækkes. Det skyldes, at vi har lempet finanspolitikken kraftigt, og at det internationale konjunkturomslag har været meget dybt. Det betyder, at vi skal tænke os godt om, før vi gennemfører flere lempelser. Men jeg vil gerne sige, at selv om der er stor usikkerhed om den økonomiske udvikling, som gør det vanskeligt at udarbejde økonomiske prognoser nu, vil den kommende majredegørelse indeholde flere mulige scenarier. Men forudsætningerne for den økonomiske politik i 2009 og 2010 vil være baseret på ét hovedscenarie. Kl. 14:34 Ja tak. Spørgsmålet er afsluttet. Det næste spørgsmål er også stillet til finansministeren af hr. Jens Peter Vernersen. Kl. 14:34 Spm. nr. S ) Til finansministeren af: Jens Peter Vernersen (S): Jens Peter Vernersen (S): Det er spørgsmål nr. 3, og det spørgsmål, jeg stiller, er: Er ministeren enig i vindmølleindustriens direktør Christian Kjærs udtalelser om,»at da den nuværende regering trådte til, førte man ikke nogen ovenud positiv politik på området«, og at dette har bidraget til de vanskelige vækst- og beskæftigelsesvilkår for vindmølleindustrien? Kl. 14:35 Kl. 14:35 Finansministeren (Claus Hjort Frederiksen): Energiaftalen fra februar 2008 har sikret, at der er rigtig gode vilkår for udbygningen af vindkraft i Danmark. Alle partier undtagen Enhedslisten står bag energiaftalen. Med aftalen er afregningspriserne for vindkraft hævet betragteligt. Hertil kommer for det første, at der er indgået en aftale med kommunerne om at finde pladser til mange flere landvindmøller. For det andet indeholder aftalen en havmøllepark ved Anholt, som netop er blevet sendt i udbud. For det tredje arbejder regeringen på hurtigt at finde testpladser, som kan imødekomme industriens behov. Det betyder, at der bliver stillet vindmøller op i Danmark, ikke mindst til havs, hvor Danmark er nr. 2 i verden, og det er ganske godt gået af et lille land som Danmark. Derudover er Danmark jo også hjemsted for to af de største vindmølleproducenter, Vestas og Siemens Wind Power, der tilsammen sidder på ca. en tredjedel af markedet, og det er faktisk også imponerende for et land af vores størrelse. Vindmøllevirksomheder er udprægede eksportvirksomheder, hvis vigtigste markeder i fremtiden ligger i Kina og i USA, som qua landenes størrelse vil have en langt større vindmølleudbygning i de kommende år end Danmark. Derfor er det naturligt, at vindmøllebranchen tilpasser produktionen ved at flytte den derhen, hvor efterspørgslen er størst, og hvor produktionen er billigst. Det hænger kun i begrænset omfang sammen med efterspørgslen efter vindmøller i Danmark, som jeg gerne vil medgive har været begrænset i en periode før energiaftalen. Regeringen vil dog ikke tage ansvaret for fyringerne i vindmølleindustrien, idet tilpasningen af produktionen kun i begrænset omfang hænger sammen med den hjemlige efterspørgsel, og det bekræftes også af Christian Kjær i artiklen. Kl. 14:37 Hr. Jens Peter Vernersen. Kl. 14:37 Jens Peter Vernersen (S): Hvis vi tager udgangspunkt i regeringens politik, da regeringen tiltrådte, så bliver det vel allermest præcist beskrevet af den daværende økonomi- og erhvervsminister, hr. Bendt Bendtsen. Han siger om de

20 20 Onsdag den 13. maj 2009 (S 2157) tre aflyste havvindmølleparker: Vi er dybt bekymrede over de samfundsmæssige omkostninger og vores konkurrenceevne, hvis vi fortsætter udbygningen af den vedvarende energi. Citat Børsen, den 23. januar, Det er jo her, vi har forklaringen på, at Danmark på vindmøllesiden i hvert fald i Danmark gik i sort efter det øjeblik. Det er her, vi har forklaringen på, at der ikke blev investeret i vindmøller, hvilket nu kritiseres, som det fremgår af spørgsmålet, og hvilket jo også har været kritiseret i forbindelse med Vestas' generalforsamling. Klart og præcist siger man, at med baggrund i den politik, regeringen har ført fra 2002, og indtil det lykkedes at få en aftale, som Socialdemokraterne også er med i, så kunne vi have gjort det bedre, så kunne vi have haft en anden situation. Det er jo virkeligheden. Jeg skal ikke gentage de spørgsmål, jeg tidligere har stillet i forbindelse med Vestas' generalforsamling, men på den sagde de jo også ganske præcist, at hvis det var sådan, at vi ikke havde haft en regering, der var så bagstræberisk på det her område, så ville meget have set anderledes ud. Jeg er helt bekendt med, at vi har et stort eksportmarked, men vi har på grund af regeringens politik ikke haft noget marked i Danmark. Jeg har tidligere nævnt, hvad jeg fik oplyst i Tyskland i 2002 og 2003, hvor de, da jeg var dernede med Energiudvalget, sagde: Hvorfor skulle vi købe vindmøller i Danmark, når I ikke engang selv vil gøre brug af dem med den beslutning, som regeringen har taget? Det er jo altså virkeligheden i forhold til den udvikling, vi har set. At meget så kan ændres fremover, ja, det ved vi ikke endnu, men fra Socialdemokraternes side har vi jo sagt, at der er brug for mere, at vi burde åbne den aftale, vi har lavet i 2008, fordi vi nu har en ny situation. Kl. 14:39 Ja tak. Kl. 14:39 Finansministeren (Claus Hjort Frederiksen): Vindmølleindustrien er i gang med en tilpasning til de ændrede konjunkturer ligesom alle andre industrier. Dertil kommer, at vindmølleindustrien på længere sigt vil opleve en stærkt stigende efterspørgsel i udlandet, hvorfor det jo er naturligt at tilpasse produktionen hertil. Gennem energiaftalen bidrager regeringen til, at der p.t. vil være en efterspørgsel efter vindmøller i Danmark. Det er derfor min opfattelse, at der fremadrettet vil være gode vækst- og beskæftigelsesvilkår i vindmøllebranchen i Danmark. De arbejdere, som er blevet ramt af fyringerne i vindmølleindustrien, vil naturligvis også blive hjulpet i vores beskæftigelsessystem. Generelt er de ansatte inden for vindmøllebranchen relativt veluddannede, og det er min forventning, at de relativt hurtigt vil kunne finde arbejde igen, efterhånden som regeringens vækstinitiativer begynder at virke og der sker en bedring af konjunkturerne. Kl. 14:40 Jens Peter Vernersen. Kl. 14:40 Jens Peter Vernersen (S): Det bliver meget interessant at se, i hvilket omfang det vil lykkes i forhold til de mange fyrede medarbejdere på Lolland. Det bliver meget interessant at se, hvordan det vil lykkes i forhold til de mange fyrede medarbejdere på Vestas i Lem ved Ringkøbing, også fordi man jo ikke mindst deroppe har oplevet opsigelser og nedlæggelser af virksomheder i meget, meget stort omfang. På slagteriet i det område er der vel opsagt omkring 700 medarbejdere 430 nu og tidligere omkring 300. På Birn har man opsagt halvdelen af medarbejderne i støberiet altså alvorlige forhold. Det kunne have været anderledes, hvis det var sådan, at man havde satset mere på vindmøller, og hvis det var sådan, at man ikke havde skåret produktionen væk, som man nu gør derude på Vestas. Det er jo virkeligheden. Hvad er det, Christian Kjær, direktøren for den europæiske vindkraftorganisation, siger? Han siger: Den nuværende regering har ikke ført nogen ovenud positiv politik på området. Det havde en umiddelbar betydning for afsætningen på det danske marked. Vi mangler stadig at se regeringens planer omsat til vindkraft. Citat slut. Det siger han jo også, fordi det faktisk går meget, meget langsomt. Kl. 14:41 Kl. 14:41 Finansministeren (Claus Hjort Frederiksen): Jeg tror, at f.eks Vestas også har sagt, at grunden til, at de flytter produktionen, er, at efterspørgslen er i Amerika. Og jeg tror, at uanset hvordan vindmøllemarkedet havde været her, ville vi jo ikke kunne opveje tyskernes, amerikanernes, australiernes, kinesernes alle andres køb af vindmøller. Derfor mener jeg, at det er en falsk problemstilling, som hr. Jens Peter Vernersen rejser her. Det er naturligvis beklageligt, at arbejderne på Vestas mister deres arbejde, også i Nakskov. Det skal jeg være den første til at erkende. Men jeg tror, at vi realistisk må sige, at det altså skyldes den internationale krise, og at det skyldes, at de virksomheders markeder ligger nogle andre steder. F.eks. så jeg, at de talte om, at transportomkostningerne fra Danmark var meget høje, og at de derfor lagde produktionen andre steder. Så jeg tror ikke, vi gør os selv nogen stor tjeneste ved at forplumre den her debat. Vi bliver ramt af de lave internationale konjunkturer som alle andre, og det er så vores opgave i Danmark at sikre, at vi igen får vækst og fremgang, og så hjælpe de mennesker til igen at finde arbejde. Kl. 14:43 Tak til ministeren. Hr. Morten Bødskov som medspørger. Kl. 14:43 Morten Bødskov (S): Det nærmer sig jo, nogen vil sige det absurde, andre vil sige det arrogante, at finansministeren står her og siger, at Vestas' reduktion i medarbejderstaben hovedsagelig skyldes den internationale krise. De flytter jo produktionen til udlandet; det er det, de gør. De flytter produktionen til udlandet og siger sammen med den øvrige vindmølleindustri fuldstændig klart, at den her regerings indsats for at kunne opretholde en produktion i Danmark har været for svag. De flytter altså produktionen til udlandet. Hvis der havde været en regering, som havde haft en ambitiøs holdning til, hvordan den alternative energi skulle udvikle sig i Danmark, og havde fortsat det beskæftigelsesspring, som investeringerne i vindmølleindustrien i 1990'erne betød, havde Vestas jo kunnet undgå i hvert fald en del af de fyringer, som de nu har været nødsaget til. Det er det, som vi forsøger at få regeringen til at forholde sig til og ikke bare sige, at det er alle mulige andres skyld, men vedkende sig og påtage sig sit ansvar for en politik, som har været fejlagtig, og som har betydet, at arbejdspladser nu flytter ud af landet. Kl. 14:44

2. udkast. Betænkning

2. udkast. Betænkning Skatteudvalget 2010-11 B 144 Bilag 7 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B forslagsnummer Folketinget -NaN (x. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den . juni 2011 2. udkast (Opdatering af

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 TNS Gallup A/S

Læs mere

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Karsten Hønge (SF) og Christine Antorini (S) m.fl.

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Karsten Hønge (SF) og Christine Antorini (S) m.fl. Til beslutningsforslag nr. B 25 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 24. maj 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om sociale klausuler om lærlinge og elever

Læs mere

L 81 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og ligningsloven.

L 81 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og ligningsloven. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 81 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og ligningsloven. (Ændring af skatteordningen for

Læs mere

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 27. juni 2011. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 27. juni 2011. Betænkning. over Til beslutningsforslag nr. B 144 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 27. juni 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke 128 af

Læs mere

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Bjarne Laustsen (S) m.fl.]

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Bjarne Laustsen (S) m.fl.] Til beslutningsforslag nr. B 120 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af yderligere studiepladser på

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2009

Tillægsbetænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2009 Finansudvalget L 2-7 Bilag 12 Offentligt Til lovforslag nr. L 2 Folketinget 2008-09 Tillægsbetænkning afgivet af Finansudvalget den 4. december 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til finanslov for finansåret

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven Til lovforslag nr. L 39 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 27. november 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven (Regelforenkling

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven Til lovforslag nr. L 212 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 27. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven 1. Ændringsforslag Socialistisk Folkepartis

Læs mere

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 34 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven (Kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social service

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social service Socialudvalget 2009-10 L 113 Bilag 4 Offentligt Til lovforslag nr. L 113 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 24. december 2010 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Tættere på stueren end nogensinde

Tættere på stueren end nogensinde Tættere på stueren end nogensinde Hver femte vælger, som stemte på V eller K ved seneste valg, mener nu, at Dansk Folkeparti (DF) skal have ministerposter. Kristian Thulesen Dahl er favorit og slår Pia

Læs mere

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 15. maj 2009. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 15. maj 2009. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 180 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 15. maj 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en rejsegarantifond og lov om finansiel virksomhed

Læs mere

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning. over

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning. over Til lovforslag nr. L 41 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 27. februar 2008. Betænkning. over

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 27. februar 2008. Betænkning. over Skatteudvalget (2. samling) L 42 - Bilag 37 Offentligt Til lovforslag nr. L 42 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 27. februar 2008 Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

40. møde. Onsdag den 20. januar 2010 (D) 1

40. møde. Onsdag den 20. januar 2010 (D) 1 Onsdag den 20. januar 2010 (D) 1 40. møde Onsdag den 20. januar 2010 kl. 13.00 Dagsorden 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetime). 2)Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)]

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)] Retsudvalget L 165 - Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 165 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 3. maj 2007 Betænkning over Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven)

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 18. maj 2010. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 18. maj 2010. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 155 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 18. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) ((Udlandsstipendium

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2008. 1. udkast. Betænkning.

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2008. 1. udkast. Betænkning. Til lovforslag nr. L 132 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2008 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Læs mere

100. møde. Torsdag den 26. maj 2011 (D) 1

100. møde. Torsdag den 26. maj 2011 (D) 1 Torsdag den 26. maj 2011 (D) 1 100. møde Torsdag den 26. maj 2011 kl. 10.00 Dagsorden 1) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 39 [afstemning]: Forespørgsel til forsvarsministeren om koldkrigsforskning. Af

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning. større frihedsgrader for frie skoler

Forslag til folketingsbeslutning. større frihedsgrader for frie skoler Beslutningsforslag nr. B 6 Folketinget 2013-14 Fremsat den 2. oktober 2013 af Anni Matthiesen (V), Karen Ellemann (V), Preben Bang Henriksen (V), Kristian Jensen (V), Peter Juel Jensen (V), Alex Ahrendtsen

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale Beslutningsforslag nr. B 105 Folketinget 2010-11 Fremsat den 31. marts 2011 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede. Til lovforslag nr. L 94 Folketinget 2009-10

Betænkning. Forslag til lov om særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede. Til lovforslag nr. L 94 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 94 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 19. januar 2010 Betænkning over Forslag til lov om særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede

Læs mere

68. møde. Tirsdag den 6. april 2010 (D) 1. (Fremsættelse 18.11.2009).

68. møde. Tirsdag den 6. april 2010 (D) 1. (Fremsættelse 18.11.2009). Tirsdag den 6. april 2010 (D) 1 (Fremsættelse 18.11.2009). 68. møde Tirsdag den 6. april 2010 kl. 13.00 Dagsorden 1) Spørgsmål om meddelelse af orlov til og indkaldelse af stedfortræder for medlem af Folketinget

Læs mere

80. møde. Onsdag den 13. april 2011 (D) 1. dagtilbudslovens bestemmelser om klubtilbud ind i folkeskoleloven? (Spm. nr. S 1555).

80. møde. Onsdag den 13. april 2011 (D) 1. dagtilbudslovens bestemmelser om klubtilbud ind i folkeskoleloven? (Spm. nr. S 1555). Onsdag den 13. april 2011 (D) 1 80. møde Onsdag den 13. april 2011 kl. 13.00 Dagsorden 1) Spørgsmål til statsministeren til umiddelbar besvarelse (spørgetime). 2) Besvarelse af oversendte spørgsmål til

Læs mere

UGEPLAN FOR FOLKETINGET

UGEPLAN FOR FOLKETINGET UGEPLAN FOR FOLKETINGET UGEPLAN FOR FOLKETINGET 27. FEBRUAR - 4. MARTS 2012 (UGE 9) Tirsdag den 28. februar 2012 kl. 13.00 3. behandling af forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser. (Effektivisering

Læs mere

69. møde. Onsdag den 7. april 2010 (D) 1. (Spm. nr. S 1547 (omtrykt)).

69. møde. Onsdag den 7. april 2010 (D) 1. (Spm. nr. S 1547 (omtrykt)). Onsdag den 7. april 2010 (D) 1 (Spm. nr. S 1547 (omtrykt)). 69. møde Onsdag den 7. april 2010 kl. 13.00 Dagsorden 1) Spørgsmål til ministrene til umiddelbar besvarelse (spørgetime). Justitsministeren og

Læs mere

Folketingets sammensætning

Folketingets sammensætning Til lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 8. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

3. møde. Torsdag den 7. oktober 2010 (D) 1. Forespørgsel nr. F 1 (Om ældres betaling for ydelser på plejehjem).

3. møde. Torsdag den 7. oktober 2010 (D) 1. Forespørgsel nr. F 1 (Om ældres betaling for ydelser på plejehjem). Torsdag den 7. oktober 2010 (D) 1 Forespørgsel nr. F 1 (Om ældres betaling for ydelser på plejehjem). 3. møde Torsdag den 7. oktober 2010 kl. 10.00 Dagsorden 1) Indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse:

Læs mere

37. møde. Onsdag den 13. januar 2010 (D) 1

37. møde. Onsdag den 13. januar 2010 (D) 1 Onsdag den 13. januar 2010 (D) 1 37. møde Onsdag den 13. januar 2010 kl. 13.00 Dagsorden 1) Spørgsmål til ministrene til umiddelbar besvarelse (spørgetime). 2) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene

Læs mere

53. møde. Torsdag den 11. februar 2010 (D) 1

53. møde. Torsdag den 11. februar 2010 (D) 1 Torsdag den 11. februar 2010 (D) 1 53. møde Torsdag den 11. februar 2010 kl. 10.00 Dagsorden 1) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 17 [afstemning]: Forespørgsel til ministeren for sundhed og forebyggelse

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 15 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 0. december 2005 3. udkast Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af straffeloven, udlændingeloven og lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning

Betænkning. Forslag til lov om ændring af straffeloven, udlændingeloven og lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning Til lovforslag nr. L 143 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 16. april 2013 Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven, udlændingeloven

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 L 222 Bilag 12 Offentligt Til lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 0. juni 2010 1. udkast Betænkning over Forslag til

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

78. møde. Tirsdag den 20. april 2010 (D) 1

78. møde. Tirsdag den 20. april 2010 (D) 1 Tirsdag den 20. april 2010 (D) 1 78. møde Tirsdag den 20. april 2010 kl. 13.00 Dagsorden 1) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 31 [afstemning]: Forespørgsel til indenrigs- og sundhedsministeren om henvisning

Læs mere

Er Folkemødet også for virksomheder?

Er Folkemødet også for virksomheder? Er Folkemødet også for virksomheder? Undersøgelse i Folketinget Undersøgelse foretaget november/december 2012 blandt Folketingets medlemmer. Knap en tredjedel (54 ud af 179) har besvaret spørgsmålene.

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

10. møde. Tirsdag den 3. november 2009 (D) 1. Af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen). (Fremsættelse 07.10.2009).

10. møde. Tirsdag den 3. november 2009 (D) 1. Af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen). (Fremsættelse 07.10.2009). Tirsdag den 3. november 2009 (D) 1 10. møde Tirsdag den 3. november 2009 kl. 13.00 Dagsorden 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 10: Forespørgsel til videnskabsministeren om hævdelse og udvikling

Læs mere

L 200 Betænkning 1. Ændringsforslag 3. Indstillinger og politiske bemærkninger 2. Udvalgsarbejdet

L 200 Betænkning 1. Ændringsforslag 3. Indstillinger og politiske bemærkninger 2. Udvalgsarbejdet Til lovforslag nr. L 200 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Boligudvalget den 20. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven Til lovforslag nr. L 87 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 16. marts 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om leje, lov om leje af almene boliger og lov om elforsyning

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om leje, lov om leje af almene boliger og lov om elforsyning Til lovforslag nr. L 221 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 20. juni 2013 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

97. møde. Onsdag den 26. maj 2010 (D) 1

97. møde. Onsdag den 26. maj 2010 (D) 1 Onsdag den 26. maj 2010 (D) 1 97. møde Onsdag den 26. maj 2010 kl. 13.00 Dagsorden 1) Spørgsmål til ministrene til umiddelbar besvarelse (spørgetime). Transportministeren og undervisningsministeren deltager

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder Tak som byder, siger Emil Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder kabinepersonalet om at rette ind

Læs mere

78. møde. Torsdag den 7. april 2011 (D) 1

78. møde. Torsdag den 7. april 2011 (D) 1 Torsdag den 7. april 2011 (D) 1 78. møde Torsdag den 7. april 2011 kl. 10.00 Dagsorden 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 34: Forespørgsel til indenrigs- og sundhedsministeren om Udkantsdanmark.

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Et historisk skridt for både folkekirke og homoseksuelle

Et historisk skridt for både folkekirke og homoseksuelle 1. december 2011 Radikale Venstres politiske leder Margrethe Vestager er nyslået minister og allerede i fuld gang med at tage ansvar i Danmark og Europa. Radikal Politik interviewer økonomi- og indenrigsminister

Læs mere

Kommunalpolitisk Topmøde 2013

Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Den 21. - 22. marts Program Fremtidens kommunestyre til debat Velkommen til Kommunalpolitisk Topmøde 2013 På vegne af KL s bestyrelse er det en glæde at byde velkommen til

Læs mere

Formanden : Mødet er åbnet.

Formanden : Mødet er åbnet. Fredag den 2. marts 2012 (D) 1 Kl. 09:00 55. møde Fredag den 2. marts 2012 kl. 9.00 Mødet er åbnet. Dagsorden 1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 43: Forslag til folketingsbeslutning om opfordring

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

L 221 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven, børnefamilieydelsesloven og ejendomsavancebeskatningsloven.

L 221 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven, børnefamilieydelsesloven og ejendomsavancebeskatningsloven. Page 1 of 99 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 221 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven, børnefamilieydelsesloven og

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

28. møde. Tirsdag den 8. december 2009 (D) 1

28. møde. Tirsdag den 8. december 2009 (D) 1 Tirsdag den 8. december 2009 (D) 1 28. møde Tirsdag den 8. december 2009 kl. 13.00 Dagsorden 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 18: Forespørgsel til integrationsministeren om moskeer. Af Martin

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde 1 Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde Jeg vil godt lige starte med at skrue tiden 1½ år tilbage bare for at trække en streg i sandet og se, hvor langt vi egentlig er kommet. For 1½ år siden flød

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af toldloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af toldloven Skatteudvalget 2010-11 L 31 Bilag 13 Offentligt Til lovforslag nr. L 31 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 8. december 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af toldloven

Læs mere

2. møde. Onsdag den 6. oktober 2010 (D) 1

2. møde. Onsdag den 6. oktober 2010 (D) 1 Onsdag den 6. oktober 2010 (D) 1 2. møde Onsdag den 6. oktober 2010 kl. 13.00 1) Valg til stående udvalg m.v. Dagsorden 2) Spørgsmål til ministrene til umiddelbar besvarelse (spørgetime). 3) Besvarelse

Læs mere

2 Onsdag den 30. marts 2011 (FM ) Lovforslag nr. L 178 (Forslag til lov om ændring af barseludligningsloven. (Udskydelse af revisionsfristen)).

2 Onsdag den 30. marts 2011 (FM ) Lovforslag nr. L 178 (Forslag til lov om ændring af barseludligningsloven. (Udskydelse af revisionsfristen)). Onsdag den 30. marts 2011 (D) 1 73. møde Onsdag den 30. marts 2011 kl. 13.00 Dagsorden 1) Spørgsmål til ministrene til umiddelbar besvarelse (spørgetime). 2) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

33. møde. Onsdag den 16. december 2009 (D) 1

33. møde. Onsdag den 16. december 2009 (D) 1 Onsdag den 16. december 2009 (D) 1 33. møde Onsdag den 16. december 2009 kl. 9.00 Dagsorden 1) 1. del af 3. behandling af lovforslag nr. L 1: Forslag til finanslov for finansåret 2010. Af finansministeren

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

41. møde. Tirsdag den 31. januar 2012 (D) 1

41. møde. Tirsdag den 31. januar 2012 (D) 1 Tirsdag den 31. januar 2012 (D) 1 41. møde Tirsdag den 31. januar 2012 kl. 13.00 Dagsorden 1) Spørgsmål om meddelelse af orlov til og indkaldelse af stedfortræder for medlem af Folketinget Julie Skovsby

Læs mere

L 121 Forslag til lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, dødsboskatteloven og kursgevinstloven.

L 121 Forslag til lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, dødsboskatteloven og kursgevinstloven. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 121 Forslag til lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, dødsboskatteloven

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

90. møde. Tirsdag den 11. maj 2010 (D) 1. (Fremsættelse 03.03.2010. 1. behandling 23.03.2010. Betænkning

90. møde. Tirsdag den 11. maj 2010 (D) 1. (Fremsættelse 03.03.2010. 1. behandling 23.03.2010. Betænkning Tirsdag den 11. maj 2010 (D) 1 90. møde Tirsdag den 11. maj 2010 kl. 12.00 Dagsorden 1) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 40 [afstemning]: Forespørgsel til indenrigs- og sundhedsministeren om den kommunale

Læs mere