Mennesker med svær udviklingshæmning og seksualitet

Transkript

1 Bachelorprojekt 7. semester PS10D gruppe 40 PS10616 Mennesker med svær udviklingshæmning og seksualitet people with severe intellectual and physical disabilities and sexuality Udarbejdet af: Camilla Budum Bohn PS10616 Antal tegn :59882 Vejleder: Helle Meyer Afleveret: d. 9. januar 2014

2 Titelblad University College Nordjylland, 7. semester Tema for 7. semester Den pædagogiske profession den pædagogiske opgave i den samfundsmæssige forandringsproces Vejleder Helle Meyer Projektbetegnelse Bachelor eksamensprojekt Rapport afleveres 09. januar 2014 Gruppe nr. PS10D gr. 40 Enheder Rapporten er udarbejdet af Camilla Budum Bohn PS10616 Besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jfr. BEK nr. 714 af 27/06/2012 (Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser). 2

3 Indhold people with severe intellectual and physical disabilities and sexuality... 1 Indledning... 4 Målgruppe... 5 Problemfelt... 6 Problemformulering...13 Metode...13 Hvad er seksualitet...15 Etik i pædagogisk arbejde...16 Pædagogens dømmekraft...18 De pædagogiske domæner...18 Det professionelle domæne...19 Det personlige domæne...19 Det private domæne...19 Gentle Teaching...20 Bourdieu...22 Den personlige grænse...22 Den seksuelle udvikling...24 Den professionelle tilgang...25 Kommunikation...27 Konklusion...28 Perspektivering...30 Litteraturliste...31 Bilag

4 Indledning Jeg har i mine praktikker på institutioner oplevet situationer, hvor jeg har tænkt, at noget må kunne gøre anderledes i forhold til arbejdet med mennesker med betydelig og varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelses seksualitet. Jeg har i min pædagogik eksamensopgave arbejdet med borgere med psykisk funktionsnedsættelse, der har en anderledes seksualitet end normen, her havde vi udgangspunkt i pædofile tilbøjeligheder. Her kom vi frem til, at der er en udfordring for personalet at tale åbent med hinanden om de hændelser de observere, med borgerne, vi kom frem til at pædagoger ofte har svært ved at skelne mellemprivat og personligt i arbejdet med borgernes seksualitet. Hvordan kunne pædagogerne takle det, og hvordan kommer personale gruppe frem til en fælles faglig arbejdsmetode i forhold til denne gruppe, lavede vi et handle forslag til. Vi lavede en spørgeplade der kunne bruge til at have et ikke privat udgangspunkt for at åbne op i kommunikationen omkring borgernes seksualitet. Til denne spørgeplade brugte vi opstillingen fra Teori U, hvor til vi beskrev nogle roller personalet skulle tage på sig gennem opgaven som var fra innovationsdiamanten, dette skulle bevirke at pædagogerne kunne komme væk fra det private domæne og bevæge sig frit i det personlige og professionelle. Gennem arbejdet med pædagogik eksamensopgaven, opdagede jeg at borgere med betydelig og varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, dem hvor vi kan tale om svær udviklingshæmning ikke altid bliver mødt i forhold til deres seksualitet. Jeg har oplevet, pædagoger der har holdningen at denne gruppe borgere ikke har en seksualitet. 4

5 Målgruppe Voksne mennesker med betydelig og varig nedsat funktionsevne. De har både psykisk og fysisk nedsat funktionsevne. Denne borgergruppe har behov for betydelig hjælp til personligpleje bruger ble. De har ingen verbalt sprog, og kan ikke almindelig kendt tegnesprog, nogle af borgene har udviklet egne tegn eller lyde der hjælper personalet til en forståelse via tolkning af hvad deres ønsker og behov er. Målgruppen de mennesker der med svær udviklingshæmning, det er mennesker der skal have betydelig hjælp til personligpleje, mennesker uden verbalt sprog, som pædagog er der i arbejdet med målgruppen behov for meget tydning af deres ønsker og behov. Målgruppen er i forhold til WHO ICD-10 klassifikation og diagnostiske kriterier 1 mental retarderet i sværere og sværest grad, hvilke betyder en IQ på 34 og der under. Andre ord WHO ICD-10 inkludere i denne diagnostik er svær åndssvaghed, imbecilitet, dyb åndssvaghed og idioti. Dette er en målgruppe med mange nuancer. Jeg vil derfor komme med to meget forskellige mennesker, som begge er en del af målgruppen, for at give et billede af menneskerne bag målgruppe beskrivelsen. De mennesker jeg her vil beskrive er mennesker jeg har mødt og arbejdet med på forskellige bo tilbud i Aalborg og Brønderslev Kommune. Jeg kalder ham Lasse og hende Signe grundet tavshedspligten. Lasse er en mand på 60 år, han har ingen verbalt sprog, mestre ikke tegnesprog, men har sine egne lyde til at vise hvad han ønsker. Lasse har Down syndrom, han har svær udviklingshæmmet. Lasse er en meget kærlig person, der gerne vil gå med en personale i hånden, han vil meget gerne give krammer hele tiden. Lasse har været på institution hele sit voksenliv, Lasse får hjælp til al daglig pleje herunder vask, bleskift, han spiser selv maden der er skåret meget fint i stykker da Lasse ingen tænder har mere. Signe er en kvinde på 25 år multi handicappet, uden sprog hun mestre ikke tegnesprog. Signe er senge liggende eller fast spændt i en speciel bygget kørestol. Signe har boet hjemme ved sine forældre indtil for 1 år siden. Signe er epileptiker og får dagligt absencer eller større anfald. Signe er ble bruger. Signe skal have hjælp til al daglig pleje. Fælles for begge borgere er at de får hjælp til al personlig pleje. De har ikke selv mulighed for at bestemme, hvornår pædagogerne kommer ind i deres lejlighed. Det er borgere, der ikke selv har en verbalt sprog til at give udtryk for, at de gerne vil være alene. 1 WHO ICD-10, Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser 5

6 Problemfelt I de seneste 2 ½ år har jeg arbejdet på en institution i Aalborg kommune som vikar, hvor en del af borgerne er tilsvarende målgruppen. Jeg har det sidste år samtidig med arbejdet på en institution i Brønderslev kommune, hvor en stor del af borgerne er tilsvarende målgruppen. Jeg har samlet min empiri til den opgave i på disse to institutioner. Det er pædagoger fra disse to steder, jeg har haft de samtaler med der bliver brugt i denne opgave. Jeg har oplevet pædagoger som ser borgene som voksne i alle livets aspekter, men borgene i målgruppen er i mange af livet aspekter, som børn i forskellige aldre. Jeg tænker, at de måske skal mødes på en anden måde end voksne, når vi taler om deres seksualitet. Mennesket med svær nedsat funktionsevne kan på nogle punkter sammenlignes med små børn, der er nogle der skal tage sig af dem og deres reaktion er meget naturlig for deres kognitivstadie. 2 Hvilken kan give nogle etiske dilemmaer, når vi taler seksualitet, at have en voksen krop, med de hormoner og reaktioner det giver, sammen med et kognitivt stadie som et barn. De sanser og oplever kroppen som barnet på det udviklingstrin, der passer på deres kognitive alder. Kan vi som pædagoger ved at skabe et kendskab til de udviklingstrin børn gennemgår bedre vurdere borgerne, og støtte dem i forhold til deres seksuelle niveau. John Money siger: Byggestenene til den seksuelle identitet er relativt stabile. De er biologisk medfødte og dermed indbyggede i barnet. Udviklingen foregår i modningssekvenser med egne adskilte, kritiske perioder. 3 Dette sat overfor at Abraham Maslow i 1954 præsenterede behovspyramiden hvor i han viser menneskets behov, her i er seksualitet i den nederste del som er menneskets basale behov 4 Ifølge filosoffen Michel Foucault bør mennesket betragte seksualitet, som en naturlig lyst alle mennesker har og som er en kilde til nydelse. 5 Mennesker med nedsat funktionsevne har i lighed med alle andre mennesker en seksualitet 6, Seksualitet er uanset om den realiseres eller ikke, en del af personen. Seksualiteten er med til at forme og udvikle kønsidentiteten 7. 2 Buttenschøn, Jørgen sexologi kap.4 3 Niklasson, Grit Den sunde krop i bevægelse s Idehen, Mille Seksualitet og livskvalitet 5 Ibid 6 Seksualitet på dagsordenen 6

7 Psykolog Jørgen Jørgensen inddeler det seksuelle behov i tre komponenter 8, Med de tre komponenter kan vi få en forståelse af det seksuelle individ, ved at vi forstår hvad de seksuelle behov indebærer. 9 Ifølge Piaget er det vigtigt at se på menneskets kognitive udvikling frem for alder, da mennesket udvikler sig via assimilation og akkommodation, i forhold til at hjernens skemaer bliver konsolideret, således der kommer en fælles forståelse med resten af verden i hvad tingene er. 10 Piagets 4 udviklingsstadier: 1. Det sensomotoriske fra fødsel til to år 2. Det præoperationelle fra to år til syv år 3. Det konkrete operationelle fra syv år til elve år 4. Det formelt oprationelle fra elve år 11 I den sensomotoriske udviklingsfase begynder barnet, at skelne mellem de forskellige objekter, samt koordinere at gøre flere ting efter følgende med samme objekt, fx gribe ud efter et objekt for, at putte det i munden. Det kan også være kombination af adfærdsmønstre med sanserne, fx trykke på en knap på legetøj der kommer lyde og barnet danser. I den præoperationelle udviklingsfase begynder barnet at tænke symbolsk. Børn i denne udviklingsfase er ifølge Piaget egocentri, det vil sige, de har svært ved at se tingene fra en anden vinkel end deres egen. I den konkrete operationelle udviklingsfase begynder barnet at tænke systematisk, på den måde kan barnet begynde at løse problemer logisk og frigøre sig fra det egocentriske. Barnet kan i denne fase ikke håndtere hypotetiske og abstrakt begrebstænkning. I den formelt oprationelle udviklingsfase begynder barnet at kunne tænke abstrakt. Barnet begynder at kunne tænke over fremtiden. Det er i denne fase den avancerede problemløsning begynder at tage form. I forhold til målgruppen, kan det være en mulighed at se på deres kognitive udvikling det vil sige hvilket udviklingsstadie de er i frem for alder. Dette betyder, har vi et menneske på 60 år som kognitivt er 3 år, har de højest sandsynlig også en seksualitet som en på 3 år. Men som pædagog skal vi se på borgeren som et voksent menneske, da de jo af alder er voksne. Ifølge rapporten vejen til reelt borgerskab fra 7 Johansen mona, Thyness Else Merete, Holm Jan, Når seksualitet tages alvorligt 8 Se bilag 1 9 Johansen mona, Thyness Else Merete, Holm Jan, Når seksualitet tages alvorligt 10 Jerlang, Espen Udviklingspsykologiske teorier kap 8 11 Schaffer, H. Rudolph, Børne psykologi kap. 6 7

8 socialstyrelsen er medborgerskab og selvbestemmelse en rettighed alle mennesker i Danmark har i henhold til grundloven og menneskerettighederne. Alle i samfundet medborgere - for hvem Grundloven og menneskerettighederne er gældende Rettighed: Har beslutningsretten Retten til selvbestemmelse kan kun indskrænkes ved anden lovgivning fx strafferet og værgemål Men hvordan kan vi gøre dette i praksis, når vi skal erkende borgerens medborgerskab, og støtte borgerne i en seksualitet der passer til deres kognitive stadie. Denne udviklingsmæssige mangel i forhold til seksualiteten, kan give ustabilitet i de kognitive strukturer. Den pædagogiske opgave ligger her i at finde graden af individets parathed og tage udgangspunkt i denne. Hvis mennesket bliver stimuleret på et højere niveau end det er parat til, kan det have en negativ effekt ved at sætte udviklingen i stå på andre områder. 12 Borgerne kan have en uvidenhed i forhold til deres kroppe og de følelser de mærker. Dette kan medføre en tendens til selvdestruktivitet 13 eller andre sublimer for deres seksuelle behov. Mennesker med svær udviklingshæmning kan opleve, at deres omsorgspersoner har fokus på deres almene udvikling og derved glemmer, at de også har en seksualitet. Denne forglemmelse eller ignorering kan medføre et negativt billede af seksualitet, og de lyster som kroppen naturligt har. 14 Små børn der føler på sine kønsdele, begynder en pædagog ikke at fortælle om onani, men måske begynder pædagogen, at fortælle om kroppen og dens opbygning. Hvor en voksen svært udviklingshæmmet, der føler på sine kropsdele og mærker sin krop, ser pædagogen ofte som en voksen, der skal have læring om onani eller have vejledning af en seksualvejleder, selvom det måske blot handler om kropslæring, men hvordan finder vi som pædagoger frem til den rigtige guidning til borgeren. En nyfødt er ét stort sanseorgan fyldt med forskellige følelser og fornemmelser og er ude af stand til at skelne mellem kropslige og psykisk oplevelse. 15 De forskellige fornemmelser og følelser barnet kan have uden helt at vide hvad de betyder kan være sult, tørst, lyst, ubehag og smerte. Når de kognitive strukturer begynder at udvikle sig i hjernen begynder 12 Freltofte Susanne, Petersen Viggo, Hjerner på begynderstadiet 13 Buttenschøn, Jørgen sexologi 14 Ibid 15 Niklasson, Grit Den sunde krop i bevægelse s

9 adskillelsen af disse følelser og fornemmelser, som giver de kropslige og psykiske følelser, dette kommer frem for den verbale kommunikation. 16 Hvordan kan vi tænke dette ind i hverdagen, for at kunne give borgerne en reel handlemulighed, samt respektere at seksualitet er en del af vores arbejde med borgene. Dette skal vi gøre på en etisk og ansvarsfuld måde, således borgerne føler sig imødekommet og anerkendt. Til dette kan vi spørge, jamen gør pædagogerne ikke allerede det? Jo til dels, men hvordan med borgeren der hele døgnet har ble på, hvor der er en pædagog der bader og hurtigt giver ble og tøj på igen. Hvordan skal denne borger mærke sig selv? Den mandlige borger der ikke selv kan gå ned og købe pornoblade, og heller ikke verbalt kan sige at han gerne vil have et. De blade han bliver vist af pædagogerne er billedbladet, se og hør, fotoalbum og reklamerne m.m. får han reelt et valg om pornobladet? Som mennesker har pædagoger en hel del viden om almen seksualitet, dog er der tendens til, at der kommer en barriere når vi taler om seksualitet samt borgernes seksuelle behov, hvilket gør det svært at tale om og handle på. 17 Ser jeg på nogle af de svar jeg har fået ved at snakke med pædagoger, der arbejder med målgruppen, har jeg fået følgende: Jeg føler lidt det er min private seksualitet der bliver sat spørgsmålstegn ved af kollegaerne! Hvis jeg tager dette op bliver det mine private holdninger, kollegaerne sætter spørgsmål ved, jeg føler lidt de tænker, nå er hun sådan. Min private barriere bliver overtrådt, jeg er skeptisk i forhold til hvad mine kollegaer tænker om mig, hvis jeg bringer det op. Ud fra de lovgivningsmæssige krav vi som pædagoger arbejder under, er vi forpligtiget til at give en faglig støtte og vejledning, der er tilrettelagt så den passer til den individuelle borger. Hvordan kan vi gøre det på en etisk professionel måde, således borgeren føler sig set, uden pædagogen kommet i en situation, hvor det bliver privat. Dette har borgene krav på i forhold til serviceloven 18 samt FN s handicap konvention 19. Ser jeg på nogle af de svar, jeg har fået ved samtalerne med pædagogerne, har jeg følgende citater: Hvorfor skal vi sætte fokus på noget vi ikke ved om der er? 16 Niklasson, Grit Den sunde krop i bevægelse 17 Johansen mona, Thyness Else Merete, Holm Jan, Når seksualitet tages alvorligt

10 Jeg ser ikke vi som personale gruppe har den ekspert viden der skal til for at hjælpe borgerne og de har det jo meget godt, så længe de ikke ved hvad de går glip af. Jeg har ikke en viden om hvordan jeg skal hjælpe borgerne med at afslutte en seksuel handling. Jeg har prøvet i det små at forslå nogle forskellige til tag, men mine kollegaer siger de ikke ser behovet ved borgerne. Etisk kan det være svært at tage hul på, vi er som personale gruppe ikke af samme holdning i forhold til om vores borgere har en seksualitet, dette gør det svært at få hul på. Vores borgere giver ikke udtryk for at have en seksualitet Vi skal som pædagoger, se på de kriterier vi arbejder ud fra, således vi kan opnå den optimale vejledning og støtte for borgerne, også selvom borgerne ikke umiddelbart giver udtryk for at have en seksualitet. Med udgangspunkt i individet, ser jeg en mulighed for at vi som pædagoger, kan tilpasse arbejdet med borgernes seksualitet, bedre end i dag. Jeg ser at vi er kommet lang med at udarbejde seksual politikker, på de danske institutioner, men hvor er vi som pædagoger i arbejdet med at tilpasse arbejdet i forhold til borgernes kognitive alder og funktionsniveau. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler heller ikke om, hvorvidt vi opnår orgasme, og endelig er det ikke summen af et erotiske liv. Det kan være en del af vor seksualitet, men behøver ikke at være det. Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. 20 Seksualitet er ifølge Langfeldt og Porter det der driver menneskets søgen efter intimitet, det er udtrykket for hvordan vi føler rører og bliver rørt på. Seksualitet har indflydelse på menneskets tanker, handlinger og fysisk helse. 21 På de boformer jeg har arbejdet på i min studie tid, har jeg oplevet at tiden til den enkelte borger bliver mindre og mindre. Pædagogerne får flere praktiske opgaver, som tøjvask, madlavning oprydning, rengøring og kontorarbejde, alt dette tager tiden fra borgeren. Hvilket vil sige tiden til at holde i hånd, ekstra tid ved bleskift således borgerne kan ligge uden ble ikke er der. I det tilfælde hvor der skulle ske uheld uden bleen, vil det give mere arbejde til personalet, som i forvejen kan have svært ved at nå rundt til alle borgere i en vagt. Som pædagoger har vi et ansvar for at overholde serviceloven, dette kombineret med de mange opgaver pædagoger har i dag på boformer, gør at der bliver prioriteret og ting 20 Seksualitet på dagsordenen s Idehen, Miller seksualitet og livskvalitet 10

11 som seksualitet bliver ikke prioriteret lige så højt som personlig pleje og almen udvikling, de steder jeg har været. Mennesket er ifølge WHO 22 født med en seksualitet, i de helt spæde stadier af børneårene gennemgår mennesket forskellige faser af kroppens seksuelle udvikling 23. WHO-rapporten om seksualitet siger: Seksualitet har indflydelse på vores tanker, følelser, handlinger og samhandlinger, derved på vores mentale og fysiske helse. Og helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en menneskeret.(1986) 24 Der er af Socialministeriet udgivet en vejledning, som omhandler hvordan vi som omsorgspersoner kan arbejde med borgernes seksualitet den hedder seksualitet på dagsordenen. Dette arbejdsredskab kan give vejledning til medarbejderne, således serviceloven bliver overholdt også i arbejdet med borgernes seksualitet. I denne vejledning er der en guidning til, hvordan personalet faglig, etisk kan drøfte problematikker vedrørende arbejdet med borgernes seksualitet. Der er også beskrevet hvordan personalet kan få hjælp fra andre faggrupper til at undervise og hjælpe borgerne til udviklingen af deres seksualitet. Denne vejledning har jeg ikke i mine 2½ år på institutionerne set eller hørt om. Jeg har fået kendskab til den via en UCN, pædagoger på stederne kendte heller ikke til den. Jeg ser derfor et dilemma i, at der er lavet en god vejledning til pædagogerne i at håndtere en udfordring i hverdagen, som der ikke er et bredt kendskab til i praksis. Ifølge Jesper Bay-Hansen har mennesker med fysisk kontakt og nærvær færre problemer med angst og depression. Ifølge børnestudier hæmmer manglende berøring både fysisk og mental udvikling. Ifølge bogen recept på lykke kan kropsstimuli for eksempel berøring forbedre menneskets oplevelse af lykke og tilfredshed. Berøring kan give en følelse af tilfredshed og kærlighed, som alle mennesker har en grundlæggende behov for. Således borgeren ikke får en følelse af hud-sult som kan være en af de faktorer der øger risikoen for depression og angst. 25 Hud-sult kan afhjælpes med knus, massage eller blot det at holde i hånd, her skal der ses på individet og det behov den enkelte har. Er der tale om en målgruppe, hvor seksualitet mere drejer sig om varme, intimitet og nærvær end samleje og onani? 22 World healt organisation 23 Buttenschøn, Jørgen Sexologi kap 4 24 Idehen, Mille seksualitet og livskvalitet s Idehen, Mille seksualitet og livskvalitet 11

12 Jeg har oplevet følgende i mine praktikker, som har været med til at starte mine tanker, omkring voksne mennesker med betydelig og varig nedsat funktionsevne, når vi taler seksualitet og om hvad vi ser som en del af menneskets seksualitet: Grundet tavshedspligt er der brugt fiktive navn, i fortællingerne. Lasse ligger på sin seng og onanere, døren står åben, da Lasse ikke selv forstår at lukke den, en pædagog går ind og ligger tøj på plads uden at banke på, da hun ser hvad Lasse er i gang med kalder hun på en kollega som lige skal se det. Lasse sanser det ikke, og da tøjet er på plads går begge kollegaer ud, men stadig uden at lukke døren. Holger bruger meget tid inde i sin lejlighed, han har ingen sprog, personalet på stedet mener ikke han har en seksualitet, Holger er altid nøgen når han er i sin seng. Holger bruger meget til på at stikke sine fingere op i numsen. Holger kommer selv ud igen når han er færdig, her skal han dog have hjælp til at få vasket sine fingere. Holger piller ikke i numsen, hvis der er andre tilstede. Så snart Signe får sin ble spændt op har hun sin hånd på sine kønsorganer. Signe registrer ikke om hun har menstruation, afføring i bleen eller hvem der er til stede. Det er ikke alle pædagoger der er gode til at lukke døren til fællesrummet, når der gives en tør ble til Signe. Nogle pædagoger har en vane med ikke at lukke til badeværelset og lejlighed når Signe er på toilet, for at kunne høre på hendes lyde når hun er færdig. Samtidig med at andre borgere fra bo tilbuddet ikke kan lade være med at gå ind i de lejligheder hvor pædagogerne ikke har lukket døren. Dette kan give situationer hvor Signe sidder på toilette uden ble og tøj på for åben dør hvor andre borgere uden bedre viden går ind til hende. Jeg ser disse små cases som et tegn på, at vi er kommet lang i forhold til det syn, der var på målgruppen i midten af sidste århundrede, hvor holdningen var at mennesker som var under det der dengang hed åndssvageforsorgen ikke havde en seksualitet og dem der udviste seksuel adfærd, var farlige for samfundet. I 2001 kom socialministeriet med seksualitet uanset handicap, som var en vejledning i, hvad omsorgspersoner skal, må og ikke må i forhold til borgernes seksualitet. Denne er siden blevet revideret og i 2012 kom den nye, som hedder seksualitet på dagsordenen. Udfordringen kommer, når vi som mennesker skal ind og definerer, hvad et andet menneske som ikke selv verbalt og i nogle tilfælde fysisk præcis kan fortælle, hvad behov og ønsker de har, men det bliver pædagogens tolkning af kropssprog og lyde. 12

13 Jeg ser i det daglige arbejde på botilbuddene en etisk udfordring for pædagogerne, ikke at pædagogerne bevist gør noget uetisk i arbejdet med borgerne, men når det skal gå stærkt og der er mange opgaver der skal løses på engang kan uetiske situationer opstå. I mit problemfelt kommer jeg omkring nogle forskellige dilemmaer i pædagogisk praksis, dilemmaer pædagogerne får i arbejdet med at nå hele vejen rundt om borgerne liv. Dette har ledt min frem til min problemformulering. Problemformulering Hvordan kan vi som pædagoger være med til at støtte og sætte et professionelt fokus på mennesker med betydelig og varig nedsat funktionsevnes seksualitet? Metode Jeg arbejder ud fra en dialektisk handicapforståelse, da det er her vi, som pædagoger kan bruge relationen mellem os selv og borgeren som værktøj. 26 Den dialektiske handicapforståelse tager afsæt i den russiske psykolog L.S. Vygotsky. Vygotsky beskriver handicap forståelsen med, at den ikke kun kan forstås ud fra en biologisk synsvinkel, men at det er en kompleks forståelse af forholdet mellem biologiske og sociale faktorer. Karakteren af mennesket handicap er bestemt af det misforhold, der er imellem de sociale arenaer og individets udvikling. Dette misforhold kan betyde at individets muligheder for at agere i sociale aktiviteter bliver mindsket, hvilket kan medvirke at den dynamiske udvikling mindskes, da individet ikke får de sammen udviklings muligheder som mennesker uden handicap. 27 I den dialektiske handicapforståelse kan de grundlæggende elementer af handicappet ændre sig i takt med samfundsændringer, kulturforandringer og geografiske ændringer. Handicappet er på denne forståelse ikke statisk, men en livs proces, der hele vejen er i udvikling og forandring. Jeg mener, at et menneske uanset handicap har en mulighed for at udvikle sig i forhold til deres kognitive og kropslige niveau. Det er et spørgsmål om at se individet før metoden, samt hvilken tilgang vi som pædagoger har til borgerne og deres livs udfordringer. Ser vi på målgruppen og deres seksualitet via den dialektiske handicapforståelse, kan det syn pædagogerne har på borgernes kognitive stadie gøre en forskel for borgernes seksualitet samt udviklingen af denne. 26 Bøttcher, Louise og Dammeyer, Jesper Handicappsykologi 27 Ibid 13

14 For at kunne besvare min problemformulering vil jeg: Jeg vil tage udgangspunkt i nogle samtaler jeg har haft med pædagoger, der arbejder med min målgruppe. Samtalerne er foregået ved, at vi har siddet alene over en kop kaffe og talt om seksualitet og målgruppen. Jeg har lavet spørgsmålene og taget samtalerne ud fra de observationer, jeg har lavet på institutionerne. Jeg har stillet dem følgende spørgsmål: Hvordan taler i om borgernes seksualitet i personalegruppen? Hvordan oplever du Jeres borgere udtrykke deres seksualitet? Hvordan ser du, I som personalegruppe kan hjælpe borgerne med deres seksualitet? Dette sammenholdt med mit problemfelt har ledt mig frem til at arbejde med følgende emner for at besvare min problemformulering: For at kunne arbejde med min analyse har jeg valgt at give en beskrivelse af hvad seksualitet er. Jeg har taget udgangspunkt i Langfelt og Porter, psykolog Abraham Maslow og Jørgen Buttenschøn, hvor jeg laver en sammenfatning af det de siger om seksualitet. Se på de etiske og moralske rammer og arbejdsværktøjer vi som pædagoger har, der kan bruges til at arbejde med borgernes seksualitet. Jeg vil se, hvordan vi etisk kan blive bedre til at arbejde med denne målgruppe. Der bliver i dag arbejdet med seksualitet på institutionerne, samt etikken, dog ser jeg mulighed for forbedring. Jeg vil her se på hvad Jørgen Husted skriver i etik og moral i socialt arbejde, som kan bruges af pædagogerne i arbejdet med målgruppens seksualitet. Dette sammenfattet med SL etiske værdigrundlag for pædagoger. Jeg ser en mulighed i, hvis vi som pædagoger tager de etiske dilemmaer op, kan vi bedre støtte borgeren i deres seksualitet. Jeg vil med udgangspunkt i pædagogens dømmekraft, se på hvordan de pædagogiske domæner vi har, kan være med til at modarbejde de gode intentioner vi har professionelt, når vi arbejder pædagogisk. Hvilken rolle spiller relationen med pædagogerne i forhold til borgernes seksualitet. Jeg ser i forhold til den dialektiske handicapforståelse, at relationen mellem pædagog og borger er en stor del af arbejdet, og hvordan vi som pædagoger bruger os selv. Jeg tænker, om der via arbejdsmetoden Gentle Teaching kan gives en støtte til målgruppen, i at opleve seksualitet på det seksuelle stadie borgeren er kognitivt. Jeg ser at vi mennesker alle har en fortid både privat, personlig og professionelt, denne erfaring skal vi lære at bruge, her vil jeg se på, hvordan pædagogers habitus kan medvirke både positivt og negativt i forhold til borgernes seksualitet. I forhold til Bourdieus habitus begreb, som kan spores helt tilbage til Aristoteles. 14

15 Bourdieus fortolkning af begrebet er som et kulturbegreb, hvor det er de dynamiske relationer mellem individet og de sociale arenaer, der er i spil. Jeg vil se på den personlige grænse både for pædagogen og borgeren, Pia Struch 28 fortæller om de blokeringer vi, som mennesker kan have i forhold til at arbejde med andre menneskers seksualitet. For at kunne arbejde med kommunikationens rolle vil jeg give en kort beskrivelse af den seksuelle udvikling. En viden omkring denne udvikling kan hjælpe pædagogen til at få en mere professionelt tilgang til den støtte, vi giver borgerne i forhold til deres seksualitet. Jeg vil se på, hvilken rolle kommunikationen har i arbejdet med målgruppens seksualitet. Jeg vil se på svarene fra pædagogerne, om hvordan de oplever kommunikationen omkring borgernes seksualitet, hvordan kommer pædagogerne til at arbejde med egne grænser, samt hvilken betydning har det for den enkelte borger, hvilken private grænser pædagogen har. Hvordan kan pædagogerne få endnu mere faglighed ind i kommunikationen med og om borgerne? Her vil jeg se på, hvilken viden vi har omkring seksualitetens udvikling for mennesket, samt hvordan kan pædagogerne bruge den i det daglige arbejde med målgruppen. Hvad er seksualitet Ifølge Langfelt og Porter (1986) har seksualitet indflydelse på menneskets tanker, følelser, handlinger og samhandlinger, og derved på vor mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en basal menneskeret. Seksualitet er ikke lig med sex. Det handler ikke om menneskets erotiske liv. Seksualitet er hvad der driver mennesket til en søgen efter kærlighed, varme og intimitet. 29 Dette kan vi som omsorgspersoner for mennesker med nedsat funktionsevne give rum og mulighed for på mange forskellige måde, vi kan hjælpe borgene med at give plads til kærlighed i daglig dagen, samt hjælpe med mulighederne for mødet med lige sindet, således der gives støtte og vejledning til venskab og kærlighed. 30 Seksualitet er ifølge den amerikanske psykolog Abraham Maslow et grundlæggende behov for mennesket. I behovspyramiden opdeles menneskets behov på den måde, at der er nogle grundlæggende behov, der skal dækkes før mennesket kan have overskud til selv at være med til at dække næste niveau af behov. Seksualitet så Maslow værende i den nederste del af pyramiden. Maslow lå behov som kærlighed, venskab 28 Idehen, Mille seksualitet og livskvalitet 29 Seksualitet på dagsordenen 30 Ibid 15

16 og tilhørsforhold i det tredje lag. Ud fra dette vil jeg se på hvad der i denne forbindelse menes med seksualitet, og hvad der hører under kærlighed og venskaber. 31 Ifølge Jørgen Buttenschøn er der fire grupper, når vi taler om udviklingshæmmedes seksualitet. Den første af de fire grupper er nem at ignorer, dette kan medføre, at borgerne ser deres egen lyster og kroppe som noget skamfuldt eller blot, at de ikke kan forstå, hvad det er der foregår i kroppen, hvor ved de reagere negativt på dem selv og verden omkring dem. 32 De fire grupper er: De der ikke viser behov eller interesse for sex Dem der selv klare deres seksualitet De der kan lære at overtage egen seksualitet De der skal have hjælp til at få stillet deres seksuelle lyst 33 Ser vi på den pligt pædagogerne har ifølge serviceloven er netop denne gruppe borgere vigtig, at observere i forhold til deres vaner, og de evt. uhensigtsmæssige vaner i forhold til deres seksualitet. Udviklingshæmmedes uforståede og uerkendte seksuelle følelser og behov, kan for eksempel give sig til udtryk via overdreven renlighed, følelsesmæssige udbrud i forbindelse med toilet- og badesituationer. Det er vigtigt, når vi ser på mennesker og seksualitet at have for øje, at ikke alle har samme forståelse af seksualitet. Derfor er det vigtigt, at den professionelle stiller sig åbent overfor spørgsmål, men også får sagt fra i forhold til egne grænser, men uden at den borger det handler om føler sig underkendt eller uønsket, men får af vide at det kan jeg ikke hjælpe med, men jeg kan finde en der kan. 34 Etik i pædagogisk arbejde IFSW 35 lavede i 2001 en definition for socialt arbejde som lyder: Socialarbejdsprofessionen fremmer social forandring, problemløsning i menneskelige relationer, det enkelte menneskes frigørelse og magt over egen tilværelse med henblik på at øge muligheden for et godt liv. Ved hjælp af teorier om menneskelig adfærd og sociale systemer sætter socialarbejde ind på de 31 Idehen, Mille seksualitet og livskvalitet 32 Buttenschøn, Jørgen sexologi 33 Niklasson, Grit Den sunde krop i bevægelse 34 Ibid 35 Det internationale forbund for socialarbejdere 16

17 områder, hvor mennesker står i samspil med deres omgivelser. Socialarbejde bygger på principperne om menneskerettigheder og social retfærdighed. 36 Dette er en formåls beskrivelse som kan hjælpe os i det pædagogiske arbejde, når vi arbejder med mennesker med nedsat funktionsevnes seksualitet, vi skal se på denne gruppe borgere med værdighed, retfærdighed samt overholde de menneskerettigheder alle har i vores samfund. Vi har som pædagoger til opgave at hjælpe borgerne, med selv at skabe det der for dem er det gode liv inden for de samfundsnormer, der er, ved at skabe de rammer og muligheder der skal til, også når vi arbejder med borgernes seksualitet. IFSW- principerklæring fastslår, at etiks forsvarlige praksis er afgørende for, at vi som professionelle kan gøre et kvalitativt og etisk professionelt arbejde med borgerne, således at borgerne kan få et godt liv i samspil med andre mennesker. Som pædagoger har vi nogle Grundværdier og principper, vi arbejder under nogle af de værdier, der her er i spil set i forhold til borgernes seksuelle livsførelse er: Respekt for selvbestemmelse Understøtte deltagelse Behandle personer ud fra et helhedssyn Afdække og udvikle stærke sider For at komme frem til den etiske kodeks kan vi tale om de generelle principper i praksisstandart, hvor nogle af dem er følgende: Den professionelle må ikke lade egne behov eller interesser gå forud for behov eller interesser ved de borgerne, der har behov for støtte og vejledning. Den professionelle skal behandle al information om borgerne og deres privatsfære med fortrolighed og holde fast i tavshedspligten dog med undtagelse af der, hvor det er for at beskytte menneskeliv, og dette skal gøre i overensstemmelse med de overordnende etiske krav. Den professionelle skal kunne forsvare sine valg og handlinger ud fra et etisk og professionelt grundlag samt stå til ansvar for de valgt og handlinger, den professionelle tager i forhold til den enkelte borger. Med dette i betragtning skal vi som professionelle arbejde med hele borgeren også deres seksualitet Husted, Jørgen Etik og værdier i socialt arbejde s

18 Ifølge Jørgen Husted er etik hjerteblodet i socialt arbejde. Den etiske bevidsthed er der, hvor vi som pædagoger arbejder med værdier i praksis. 38 Pædagogens dømmekraft Det pædagogiske arbejde er fyldt med komplekser, forskellige behov, vurderinger fra pædagogerne om hvordan situationer skal håndteres, pædagogerne skal vise respekt og anerkendelse overfor borgernes forskellige livsformer og mønstre. 39 Dette har givet mig anledning til i forhold til målgruppen og deres seksualitet at se på de pædagogiske domæner, hvad er det der ligger til baggrund for de valg, vi som pædagoger tager. Gør vi det ud fra en professionel vinkel, personlig eller privat vinkel. De pædagogiske domæner 40 Professionel Personlig Privat 41 Ifølge Susanne Mørch har alle mennesker behov for at have sit eget private domæne, hvor tanker, følelser og antagelser ikke kommer andre ved. Som professionelle skal vi kunne respektere dette. Vi skal som professionel lære at bevæge os i det personlige og professionelle domæne område, for bedst at kunne yde 37 Husted, Jørgen Etik og værdier i socialt arbejde 38 Ibid 39 Mørch, Susanne Idun, individ, institution og samfund pædagogisk perspektiver 40 Linder, Anne & Mortensen, Stine Breinhild Glædens pædagogik kap Model af Susanne Mørch (2002) 18

19 en professionel omsorg for borgeren samt lære borgeren at de også har et privat domæne. For at vi som pædagoger kan støtte og sætte et professionelt fokus på borgernes seksualitet, er det vigtigt at vi ved hvornår vi er professionelle og personlige, dette for at vi som pædagoger kan forhindre at støtten eller det fokus vi sætter, bliver private og derved kommer i en risikozone for, at overtræde både egne grænser og borgerens grænser. Dette er en del af den pædagogiske dømmekraft, som er et redskab, der kan hjælpe pædagogen til at fastholde, et professionelt fokus på borgerens seksualitet. Det professionelle domæne 42 I det professionelle domæne handler pædagogen ud fra en høj faglig viden, pædagogens fremtræden hviler ikke på private synsninger, men på en viden der er kommet via forskning og erfaringsopsamling. Det personlige domæne 43 Det er via det personlige domæne at vores autenticitet som professionelle pædagoger ligger, det er her pædagogens personlighed ligger, hvilket er grundlaget for vores begavelse, temperament m.m. Den autentiske pædagog tør bruge sig selv i arbejdet med borgerne uden at det bliver privat. Det private domæne 44 I det private bliver domæne er pædagogen ofte uprofessionel, ved at tillægge borgeren egne private følelser. Der er en ukrænkelig grænse i det emotionelle arbejde med mennesker, det er vigtigt vi i det pædagogiske arbejde har følelserne med, men de må aldrig blive private. Hvis omsorggiveren tager private følelser med i arbejdet kan borgeren få en følelse af at blive krænket og pinligt berørt. Kommentar fra pædagog i forbindelse med samtalerne: Jeg har oplevet at en borger blev seksuelt opstemt i badet, da bruseren blev brugt til at skylde hende på de intime dele af kroppen, men jeg stoppede, jeg følte det var forkert, det kom for tæt på noget privat, det overskred min private grænse, jeg mener ikke det var min opgave at hjælpe hende med at udleve hendes seksualitet. Ud fra den korte beskrivelse af domænerne ser jeg i forhold til målgruppen en vigtighed i at arbejde i feltet mellem det professionelle og der personlige, vi har med en målgruppe som er meget tryghedssøgende, jeg ser derfor en risiko for at blive uprofessionelle i den støtte og det professionelle fokus der er ønsket i arbejdet med borgerens seksualitet. Når vi arbejder med borgernes seksualitet inden for det professionelle 42 Linder, Anne & Mortensen, Stine Breinhild Glædens pædagogik 43 Linder, Anne & Mortensen, Stine Breinhild Glædens pædagogik 44 Ibid. 19

20 og personlige felt er der en arbejdsmetode, som jeg ser, kunne være den bærende, her er der fokus på individet, der er fokus på mennesket men samtidig skal pædagogen have fokus på sig selv og hvordan der bliver arbejdet, således det ikke bliver privat. Som pædagoger arbejder vi dagligt med relationer, relationen til borgerne skal være med et professionelt fokus når vi arbejder med seksualitet, for at borgerne kan føle en respekt og tillid til de pædagoger der er i deres sociale arenaer. Arbejdet med tolkning af borgernes ønsker og behov kan med Gentle Teaching støtte målgruppen fra et personligt og professionelt udgangspunkt. Gentle Teaching Gentle Teaching er en psykologisk baseret filosofi om menneskelige relationer 45, denne arbejdsmetode kan bl.a. hjælpe pædagogerne, i forhold til deres tolkning af borgernes ønsker, bl.a. når borgerne ikke har et verbalt sprog. Gentle Teaching handle om tillid, gensidig respekt, varme, at føle sig værdsat og bl.a. at føle sig som en del af fællesskabet. For at støtte et menneske i deres seksualitet og sætte et professionelt fokus handler det meget om de følelser, som Gentle Teaching også gør gensidig respekt, anerkendelse, erkendelse, tillid m.m. Gentle Teaching tager udgangspunkt i individet - samt ønsker og behov. Inden for Gentle Teaching er der fire bærende følelser, kaldet de bærende søjler: Være sikker Være elsket Være kærlig Være med For at arbejde med Gentle Teaching må disse fire følelser være tilstede både for omsorgspersonen og borgeren. Dette handler om at møde borgerne der hvor de er, at give tid og plads til at være. Det handler om at føle de andre vil mig, de kan lide mig, jeg er god nok som jeg er, selvom der er noget jeg skal ændre i fællesskabet. Der er nogen til at give kærlighed uden at kræve noget tilbage. Det handler om som pædagog at turde bruge sig selv, også selvom borgeren ikke føler sig tryg i situationen, det handler om at give tingende mening for borgeren, således de kan føle sig trygge og derved have nemmere ved at åbne op for det der er svært. 45 Sødisbakke, Gentle Teaching nænsom læring introduktion 20

21 pædagogen skal bruge sine øjne, med varme og kærlighed for på den måde at vise borgeren at her er der sikkerhed, jeg skal nok passe på dig. Jeg som pædagog er her uanset hvor meget du prøver at skubbe mig væk, for jeg vil dig gerne. Det handler om at være i nuet, ikke tænke på hvad borgeren har gjort tidligere, men se borgeren hvor denne er nu, for på den måde at anerkende borgerens bekymringer, frustrationer med mere ved at lytte og holde fokus på det gode i nuet. På denne måde kan borgeren føle sig tryg og give slip på sin facade. Ser vi på mennesker uden det verbale sprog, kan pædagogen imitere det borgeren gør, tage ansvar for borgeren, via blød og nænsom berøring vise at du er god nok, vi er venner dette skal dog være en vurdering ved individet, og pædagogen skal til en hver tid være klar på at stoppe berøringen, hvis borgeren viser tegn på ubehag. Således pædagogen ikke overtræder det for borgeren personlige domæne og bliver privat. Etiske har pædagogen også et ansvar for at borgeren ikke føler det bliver til et overgreb, denne vurdering kræver et kendskab til borgeren, det kræver at pædagogen bliver i det professionelle og personlige domæne for at kunne være tilstede i vurderingen, således borgeren stadig føler sig tryg ved pædagogen. Pædagogen har ansvaret for at række ud til borgeren og inviterer til relation. Pædagogen skal føle sig tryg i relationen for at borgeren kan føle sig tryg. Pædagogen skal være tilstede i øjeblikket for at borgeren kan være det. Det er indenfor Gentle Teaching vigtigt at gå efter hjertet ikke hovedet. Fokusere på det gode, bruge udtryk borgeren forstår for kærlighed og omsorg. Gentle Teaching handler om at turde være ægte som menneske. Når vi taler om at være støtte med et professionelt fokus overfor borgernes seksualitet, handler det om at være ægte, troværdig, varm og have gensidig respekt. Har vi dette som pædagoger, ser jeg mulighed for at vi kan oprigtigt støtte målgruppen i at have en seksualitet, hvor vi kan have en professionelt fokus på det individ, vi står med, hvor er han/hun udviklingsmæssigt, hvor er det vi skal støtte, og hvor skal vi evt. have hjælp fra andre. I forhold til at kunne arbejde med Gentle Teaching og denne målgruppe kan Bourdieu og hans definering af habitus begrebet, hjælpe os som pædagoger, med at forstå borgernes handlemønster. Ved at tage udgangspunkt i Bourdieu habitus begrebsforståelse, kan vi som pædagoger støtte borgerne fra en professionel vinkel og samtidig anerkender at vi har en magt i forhold til de sociale arenaer hvor i borgeren støttes i sin seksualitet. 21

22 Bourdieu 46 Habitusbegrebet bliver defineret på mange forskellige måder, af bl.a Merleau-Ponty, Husserl Mauss, men jeg vil tage udgangs punkt i den fortolkning Bourdieu havde. Bourdieu mener, at Habitus begrebet er stærkt generativt, der er ikke tale om kognitiv struktur, men om en generaliseret for-forståelse eller dispositioner dannet ud fra de kropslige erfaringer, og de sociale relationer mennesket har. 47 Bourdieu mente, at forandringer i habitus kommer af ydre forandringer, det kræver dog, at omgivelserne acceptere og anerkender, det sker ikke hurtigt og nemt, men er en krævende proces for alle i den nye sociale arena. Rammerne og baggrunden for menneskets handling kan beskrives med Habitus begrebet, mens de sociale arenaers handling sker inden for beskrives af feltbegrebet. Feltbegrebet kan bruges til at analysere de sociale spil mennesket er i, set i forhold til indflydelse og kapital inden for et specifikt område. Felterne sammensættes relationelt og hierarkisk i de større fællesskaber mennesket bevæger sig i. Begrebet kapital har Bourdieu hentet fra Karl Marx, som mente at adgangen til magt afhænger af adgangen til materiel kapital. Bourdieu kombineret denne teori med Max Webers distinktion mellem magt og status. Bourdieu sagde, at der var flere forskellige former for magt som var knyttet til de forskellige kapitals former fx social kapital, kulturel kapital og symbolsk kapital som omsætter kapital til andre værdier som fx moral. Begrebet homologi bruger Bourdieu til at beskrive sammenhænget mellem felter og samfundsstrukturer. Begrebet beskriver, hvordan alle felter er opbygget på samme vis, selvom de er organiseret omkring forskellige kapitaler. Den personlige grænse 48 I forhold til de tidligere afsnit omkring de pædagogiske domæner, Gentle Teaching og Bourdieu kommer problematikken med pædagogens personlige grænser frem. De personlige grænser kan også have stor indflydelse på, hvordan pædagogen støtter borgeren professionelt og anerkendende i deres seksuelle niveau. Den personlige grænse er for mennesker, der arbejder inden for det pædagogiske felt meget individuel. Når vi taler om pædagogens grænse i forhold til arbejdet med andre mennesker seksualitet, kan vi ikke komme uden om egen kultur og personlige erfaringer, der igennem også den personlige grænse. 46 Wilken, Lisanne, Pierre Bourdieu 47 Ibid 48 Idehen, Mille Seksualitet og livskvalitet 22

23 Ifølge Pia Struch 49 kan pædagogens egne besværede og seksuelle blokeringer gøre det vanskeligt at håndtere og hjælpe borgerne med at udvikle deres seksualitet. Som pædagog skal man kende sin grænse og turde arbejde med den eller finde andre, som kan hjælpe borgerne med at udvikle deres seksualitet. Der er mulighed for, hvis en pædagog ønsker det, at få efter udannelse så ressourcerne kan findes internt i en institution. Der er også mulighed for at institutionerne kan få hjælpe fra de kommunale seksualvejledere, hvis det at takle en borgers seksualitet ikke ligger inden for de ressourcer personalet er i besiddelse af. Det er ikke meningen, at nogen mennesker skal på tage sig en opgave, de føler sig krænket af, der er ingen i den offentlige omsorgssektor, der er ansat som sexarbejdere. Det betyder at ingen må optræde som sexpartner, det er vigtigt, at pædagogen kommunikerer det til borgeren, at det er et ønske om at hjælpe ikke om at deltage. Når vi som pædagoger arbejder med de private aspekter, som seksualitet er for borgeren, er tiden en vigtig faktor. Som pædagoger er ærlighed en vigtigt del både overfor os selv, vores kollegaer samt den borger der er i centrum. Inden arbejdet med en borgers seksualitet kan indgå, skal pædagogen gøre op med sig selv, eventuelt sammen med sine kollegaer, hvilken sprogbrug der er nødvendig for at arbejdet kan forblive professionelt og den personlige grænse ikke bliver overtrådt. Kropssprog er en stor del af det pædagogiske arbejde i forhold til borgernes seksualitet, her er det pædagogens opgave ikke at udvise seksuelle signaler. Pædagogen skal signalere åbenhed og accept af borgerens behov, uden at signalere noget seksuelt. Det gælder om for pædagogen at finde de redskaber sammen med evt. kollegaer, der skaber den professionelle distance i arbejdet med borgerens seksualitet, samtidig med at borgeren føler forståelse og rummelighed overfor det behov, han eller hun har. Pædagogen har også det ansvar at passe på sig selv og sine kollegaer i det daglige arbejde, og prioriterer de værdier institutionen har ud fra den seksualpolitik, der er på stedet. Dette sammen med den personlige grænse kan give arbejdsmæssige dilemmaer. 49 Idehen, Mille Seksualitet og livskvalitet s

24 Den seksuelle udvikling 50 Mennesket med svær nedsat funktionsevne kan på nogle, punkter sammenlignes med små børn, der er nogle der skal tage sig af dem, og deres reaktion er meget som et barn på det stadie, de er kognitiv. 51 De sanser og oplever kroppen som barnet på det udviklingstrin, der passer på deres kognitive alder. Pædagoger kan ved at skabe et kendskab til de udviklingstrin, børn gennemgår bedre vurdere, hvor borgeren vi står med er, for at kunne støtte i forhold til det seksuelle niveau. De psykoseksuelle faser som Freud har beskrevet og ovenstående, kan hjælpe pædagogen til en bedre forståelse af individets forhold til seksualitet, så der kan komme en følelse af velvære og tryghed i individet samt til den pædagog der skal skabe de grundlæggende forudsætninger for støtten til seksualitet. John Money siger : Byggestenene til den seksuelle identitet er relativt stabile. De er biologisk medfødte og dermed indbyggede i barnet. Udviklingen foregår i modningssekvenser med egne adskilte, kritiske perioder. 52 Dette sat overfor at Abraham Maslow i 1954 præsenterede behovspyramiden, hvor i han viser menneskets behov. Her er seksualitet i den nederste del som er menneskets basale behov Buttenschøn, Jørgen sexologi s Buttenschøn, Jørgen sexologi kap.4 52 Niklasson, Grit Den sunde krop i bevægelse s Idehen, Mille Seksualitet og livskvalitet 24

25 Ifølge filosoffen Michel Foucault bør mennesket betragte seksualitet, som en naturlig lyst alle mennesker har og som en kilde til nydelse. 54 Vi bør som omsorgspersoner se på mennesket før metoden, så vi ser hvor borgeren er udviklingsmæssigt, for at vi kan tage hånd om og hjælpe med at få en seksualitet der passer på deres udviklings niveau. Så ingen borgere føler det som et overgreb. Den professionelle tilgang Kommunikation omkring borgernes seksualitet kan være grænse overskridende for nogle pædagoger, der kan være tale om blufærdighed eller manglende viden vedrørende emnet. Ved at tale om og beskæftige sig med emnet kan usikkerhed og berøringsangst mindskes, dette kræver dog, at personalet og ledelsen på institutionen prioriterer emnet i det daglige arbejde, for at støtte og udvikle denne side hos borgerne. 55 Der er mange måde at tage kommunikationen på. For at fagligheden kan komme i højsædet, kræver det at personalegruppen og ledelsen kommer til en enighed om, at det er legitimt at tale om borgernes seksualitet, det skal være en mulighed at tale om relation i de dilemmaer pædagoger kan stå med i det daglige arbejde. Det er især vigtigt, når der er tale om målgruppen, så det bliver muligt for personalet, at bruge hinanden til sparring i forhold til egne grænser. 56 Mange af de pædagoger jeg har talt med sagde, at mangel på professionel viden er en udfordring, og en legitimering til at tale åbent med hinanden om emnet. Der mangler opmærksomhed på at målgruppen har en seksualitet, der ikke altid handler om samleje, men mere om at udvikle de seksuelle faser, de er i ud fra et psykoseksuelt synspunkt. Jeg har ikke den viden, der skal til for at hjælpe vores borgere med en seksualitet. Jeg ved ikke, hvordan vi kan se, om borgeren har behovet, når de ikke verbalt fortæller det. Min tanker er at vi har et behov for ekspert viden, men jeg ser ikke, vi intern har denne viden. Jeg tænker, at det kunne hjælpe os med en ekstern ekspertise, men jeg ved ikke, hvordan det kan lade sig gøre. Jeg har en privat barrierer der gør jeg ikke personligt kan tage det op. 54 Idehen, Mille seksualitet og livskvalitet s Seksualitet på dagsordenen 56 Ibid 25