DANIDAS NGO-SAMARBEJDE Danida Udenrigsministeriet Maj 2005

Transkript

1 DANIDAS NGO-SAMARBEJDE 2004

2 DANIDAS NGO-SAMARBEJDE 2004 Danida Udenrigsministeriet Maj 2005

3 1. Indledning Grundlaget for NGO-bistanden Udmøntning af Civilsamfundsstrategien Udmøntning af strategien for Danmarks humanitære bistand Administration af NGO-bistanden NGO-bistanden i NGO ernes andel af dansk bistand Udbetalinger i 2004 til de enkelte organisationer NGO-bistandens geografiske og sektormæssige fordeling Status for de forskellige samarbejdsformer Rammeaftaler Miniprogramaftaler Enkeltprojekter og alliancer Faglige Netværk Humanitær bistand Det Internationale Humanitære Beredskab Renoverings- og forsendelsesbevillinger Projektrådgivningen Kapacitetsanalyser, projektvurdering og opfølgning...19 Bilag Bilag 1 : NGO-bistanden i 2004 fordelt på organisationer. Bilag 2: Bevillinger over NGO-rammen til private danske organisationers udviklingsprojekter. Bilag 3 : Humanitær bistand gennem NGO er i 2004 fordelt på organisationer. Bilag 4 : NGO ernes bilaterale projektbistand i 2004 fordlet på lande. Bilag 5 : Rammeorganisationers forbrug i 2004 og plantal 2005.

4 2 1. Indledning Denne redegørelse omfatter Udenrigsministeriets bilaterale NGO-bistand på udviklingsområdet samt humanitær bistand gennem danske hjælpeorganisationer for kalenderåret NGO ernes andel af midler, der stammer fra andre bevillinger end NGO-bevillingen og den humanitære bevilling, herunder bl.a. midler fra det arabiske initiativ, Naboskabsprogrammet, rekvirerede opgaver samt midler til aktiviteter, der finansieres over oplysningsbevillingen, er således ikke omfattet af redegørelsen.

5 3 2. Grundlaget for NGO-bistanden Strategien for Danmarks udviklingspolitik, Partnerskab 2000, udstikker det overordnede grundlag både for så vidt angår den bilaterale udviklingsbistand og den humanitære bistand kanaliseret gennem danske NGO er Udmøntning af Civilsamfundsstrategien Partnerskab 2000 fremhæver, at formålet med at yde støtte til NGO-projekter bl.a. er at støtte udviklingen af et aktivt civilsamfund gennem etableringen af partnerskaber i udviklingslandene. Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene herunder samarbejdet med de danske NGO er (Civilsamfundsstrategien), udstikker det mere detaljerede grundlag for samarbejdet med de danske NGO er, der gennemfører projekter i udviklingslandene. Udenrigsministeriet fører en løbende dialog med de danske organisationer, hvor de centrale udfordringer for den enkelte organisation diskuteres med det formål at støtte NGO ernes kompetenceudvikling i forhold til Civilsamfundsstrategien. Dette gælder i forhold til fortalervirksomhed, kapacitetsopbygning, samarbejdet med civilsamfundet, herunder etablering af partnerskaber i udviklingslandene samt folkelig forankring i Danmark. Derudover foregår der et mere detaljeret, systematisk arbejde via Projektrådgivningen, der udbyder kurser og rådgiver konkret om udformningen af ansøgninger. Dialogen sker med afsæt i en erkendelse af de danske NGO ers forskellige udgangspunkter og forskelle i lokale forhold i landene i Syd. Med hensyn til nye projekter lægges der vægt på, at ansøgningerne afspejler konkrete aktiviteter med baggrund i analyser af lokale forhold i relation til centrale komponenter i Civilsamfundsstrategien, men der er ikke absolutte krav til omfang og udformning. Det skal præciseres, at Civilsamfundsstrategien ikke sigter på at udelukke støtte til serviceydelser. Men det er vigtigt, at serviceydelser ses i sammenhæng med fortalervirksomhed og kapacitetsopbygning af lokale civilsamfundsorganisationer. Et projekt, der tilbyder fattige grupper adgang til serviceydelser, kan styrke den lokale NGO s troværdighed og lokale forankring og dermed skabe et godt udgangspunkt for fortalervirksomhed. Folketingets Udenrigsudvalg fik i juni 2003 i forbindelse med rapporten om De danske NGO ers folkelige forankring stillet i udsigt, at udvalget i løbet af 2004 ville blive holdt orienteret om udviklingen i arbejdet med folkelig forankring gennem en opdateret rapport. Den nye rapport fra august 2004 anlægger i lighed med rapporten fra 2003 en helhedsvurdering af begrebet folkelig forankring og anerkender, at folkelig forankring er mere end blot kvantitative kriterier så som antal medlemmer og omfanget af egenfinansiering. Rapporten giver en opdateret status for NGO ernes folkelige forankring og medtager til forskel fra den forrige rapport også organisationer, der modtager støtte til humanitære formål. Den beskæftiger sig særligt med de store organisationer, og der stilles specifikke krav til Mellemfolkeligt Samvirke og Ibis om at styrke deres folkelige forankring. Rapporten vil fremover tjene som udgangspunkt for dialogen med organisationerne om NGO-bistandens folkelige forankring.

6 Udmøntning af strategien for Danmarks humanitære bistand Både Partnerskab 2000 og Strategi for Danmarks humanitære bistand (januar 2002) tildeler de danske NGO er en central rolle på det humanitære område. NGO erne har således gennem årene opnået status som vigtige og kompetente partnere for Udenrigsministeriet i gennemførelsen af dansk humanitær bistand. Der er herunder udviklet et tillidsforhold, der gør det muligt at stille midler til rådighed for iværksættelse af humanitære indsatser med endog meget kort varsel og - om nødvendigt tilpasse aktiviteter til ændringer i behovene. I samarbejdet med de danske humanitære NGO er lægges vægt på et veldokumenteret grundlag for bedømmelse af organisationernes kapacitet til at udføre humanitære opgaver. For de større organisationer er dialogen formaliseret i forbindelse med gennemførelse af årsforhandlinger og løbende deltagelse i Den Humanitære Kontaktgruppe, der er det centrale organ for overordnet planlægning og koordination af danske humanitære indsatser. Med henblik på at planlægge samarbejdet i 2004 gennemførtes årsforhandlinger med Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Red Barnet, Caritas Danmark, ADRA Danmark, Læger Uden Grænser og Mission Øst. Forhandlingerne fokuserede på centrale tværgående emner, herunder organisationernes overordnede humanitære prioriteringer, samarbejdet i den forløbne periode samt en gennemgang af igangværende indsatser og nye ansøgninger for Administration af NGO-bistanden Retningslinierne for Udenrigsministeriets samarbejde med danske organisationer blev revideret i Revisionens formål var i videst muligt omfang at ensarte retningslinierne for bevillinger til henholdsvis humanitære projekter og udviklingsprojekter, at overføre principperne fra Udenrigsministeriets generelle retningslinier for gennemførelse af udviklingsbistand (Aid Management Guidelines) til også at omfatte NGO-samarbejdet samt at rationalisere administrationen af NGO-samarbejdet i såvel Udenrigsministeriet som hos NGO erne. I de reviderede retningslinier tilgodeses både hensynet til at styrke den folkelige forankring og NGO ernes muligheder for at gennemføre projekter i gråzonen mellem humanitær bistand og udviklingsbistand. Retningslinierne er netbaserede og har været tilgængelige på Udenrigsministeriets hjemmeside siden oktober De danske NGO er modtager et administrationsvederlag til at dække direkte merudgifter til administration af projekter. Vederlaget er indeholdt i den enkelte bevilling, og kan maksimalt udgøre 7 pct. for udviklingsprojekter og 5 pct. for humanitære projekter. Organisationerne kan herudover indregne udgifter i projektbudgetter til teknisk-faglig konsulentstøtte i forbindelse med gennemførelse af projekter. Den konkrete anvendelse af administrationsvederlaget skal ikke afregnes særskilt, da beløbet antages at indgå i organisationens administrationsudgifter i øvrigt og vurderes at være fuldt ud modsvaret af faktiske merudgifter til administration af støtten.

7 5 3. NGO-bistanden i 2004 Nærværende afsnit giver sammen med de til beretningen knyttede bilag et samlet billede af NGO-bistanden i 2004, for så vidt angår størrelse, fordeling på organisationer og bistandens geografiske og sektormæssige fordeling NGO ernes andel af dansk bistand I forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2002 blev den bilaterale NGO-bistand reduceret med 9,5 pct. For rammeorganisationerne og Mellemfolkeligt Samvirke blev dette udmøntet ved en tilsvarende reduktion af de overordnede tilskud, der herefter fastholdtes på det justerede niveau. Med En verden til forskel og De danske NGO ers folkelige forankring fra juni 2003 blev bevillingerne til rammeorganisationerne og Mellemfolkeligt Samvirke yderligere reduceret med 5 pct. på finansloven i Intentionen var at omprioritere de herved frigivne midler til en bredere kreds af NGO er og til andre nye samarbejdsformer. Bevillingerne til den humanitære bistand finansierer både den bistand, der kanaliseres gennem danske NGO er og relevante FN-organisationer samt direkte statslige aktiviteter som f.eks. udsendelse af personel over det Internationale Humanitære Beredskab (IHB) og indsatser gennemført af Beredskabsstyrelsen. Størrelsen af den humanitære NGO-bistand i de enkelte kalenderår kan derfor svinge og ikke alene tilskrives ændringer i de humanitære bevillingers størrelse, men også ændrede prioriteringer i forhold til, hvilke kanaler der i de enkelte kriser har været mest hensigtsmæssige at anvende. I 2004 udgjorde de samlede udgifter til bilateral NGO-bistand i alt 870,3 mio. kr., hvilket svarede til ca. 8,4 pct. af den samlede danske udviklingsbistand. Udgifterne til humanitær bistand gennem NGO erne beløb sig til i alt 296,6 mio. kr., svarende til ca. 34,2 pct. af den samlede humanitære bistand og 2,9 pct. af den samlede udviklingsbistand. Fordelingen af bistanden på hovedområder fremgår af nedenstående tabel.

8 6 Tabel 1. Fordelingen af NGO-bistanden på hovedområder Forbrug i mio. kr. Bilateral NGO-bistand Rammeaftaler 428,3 353,0 Større projekter og alliancer 258,1 328,6 Mindre projekter (Minipuljen) 5,9 15,1 Faglige netværk 2,6 6,2 Renoverings- og forsendelsesbevillingen 8,1 13,5 Mellemfolkeligt Samvirke 163,3 153,9 I alt 866,3 870,3 Humanitær NGO-bistand Ekstraordinære humanitære bidrag 236,6 243,8 Internationalt Humanitært Beredskab 30,4 32,7 Bistand til flygtninge og internt fordrevne i nærområder 9,7 20,1 I alt 276,7 296,6 NGO-bistanden i alt 1.143, , Udbetalinger i 2004 til de enkelte organisationer Fordelingen af udbetalinger på de større organisationer fremgår af tabel 2 nedenfor. Heraf fremgår, at 68,4 pct. af udbetalingerne til aktiviteter over den bilaterale NGO-bevilling og 85,8 pct. af de humanitære bidrag blev kanaliseret gennem 10 organisationer. Her følger en kort gennemgang af tilskuddene til de 10 organisationer. For hver af rammeorganisationerne og Mellemfolkeligt Samvirke sker en uddybning under afsnit 4.1 om rammeaftaler. Mellemfolkeligt Samvirke Mellemfolkeligt Samvirke modtog i 2004 i alt 153,9 mio. kr. over NGO-bevillingen. Bevillingen til programmet MS i Syd udgjorde 131,3 mio. kr. og bevillingen til organisationens administration m.v. 22,6 mio. kr. Til renoverings- og forsendelsesbevillinger, som MS administrerer på Udenrigsministeriets vegne, blev der udbetalt 15,7 mio. kr., heraf 13,5 mio. kr. fra NGO-bevillingen og 2,2 mio. kr. fra den ekstraordinære humanitære bevilling. Folkekirkens Nødhjælp I 2004 modtog Folkekirkens Nødhjælp (FKN) 105,5 mio. kr. over NGO-bevillingen under rammeaftalen. Heraf anvendtes ca. 2,3 mio. kr. til projektrelateret oplysningsarbejde i Danmark. Herudover modtog FKN 45,4 mio. kr. over den ekstraordinære humanitære bevilling til nødhjælpsindsatser i Afrika (Angola, Burundi, DR Congo, Kenya og Sudan) og Asien (Thailand og Sri Lanka) samt til organisationens varehjælpsprogram.

9 7 Dansk Røde Kors I 2004 modtog Dansk Røde Kors 67,6 mio. kr. over NGO-bevillingen. Rammebevillingen udgjorde 67,6 mio. kr. Heraf anvendtes ca. 1 mio. kr. til projektrelateret oplysningsarbejde. Dansk Røde Kors modtog endvidere 78,5 mio. kr. i humanitær bistand til finansiering af indsatser primært gennem Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC). Der blev ydet bidrag til indsatser i De Palæstinensiske Selvstyreområder, Nordkaukasus (Tjetjenien), DR Congo, Liberia, Sudan, Nordkorea, Burma samt Indonesien (flodbølgekatastrofen). Herudover modtog Dansk Røde Kors støtte til varehjælps- og delegatprogrammer med det formål hurtigt at kunne bidrage med nødhjælp og personale til hjælpearbejdet i katastrofeog konfliktsituationer. U-landsorganisationen Ibis I 2004 modtog Ibis 117,8 over NGO-bevillingen. Rammebevillingen udgjorde 113,3 mio. kr., heraf ca. 3,7 mio. kr. til projektrelateret oplysningsarbejde i Danmark. Hertil kom 1,0 mio. kr. til et ulandskalenderprojekt og 3,9 mio. kr. i humanitær bistand til finansiering af en indsats i Angola for at hjælpe børn og unge, der som følge af borgerkrigen er skubbet ud af det formelle skolesystem. Endvidere er Ibis administrativt ansvarlig for et allianceprojekt med flere danske NGO er til fattigdomsbekæmpelse (2,9 mio. kr.) og etableringen af et NGO-netværk i Danmark om erfaringsudveksling på uddannelsesområdet (0,6 mio. kr.). Dansk Flygtningehjælp I 2004 modtog Dansk Flygtningehjælp (DFH) 76,4 mio. kr. over den humanitære bevilling til indsatser først og fremmest til afhjælpning af internationale flygtningeproblemer, herunder løsning af repatrieringsopgaver og langsigtet hjælpearbejde for flygtninge og internt fordrevne. Desuden gennemførte DFH indsatser, der bidrager til at afhjælpe akut nød hos flygtninge og internt fordrevne. Som paraplyorganisation for danske organisationer løser DFH ofte opgaverne i samarbejde med én eller flere medlemsorganisationer eller FNs Flygtningehøjkommissariat. I 2004 har DFH med dansk støtte arbejdet i Nordkaukasus (Ingusjetien og Tjetjenien), Angola, Somaliland og Sri Lanka samt i Irak med finansiering over nærområdemidlerne. Herudover er der finansieret sekunderinger af eksperter til at styrke og forbedre FNs internationale nødhjælpskapacitet i forbindelse med humanitære kriser. Red Barnet I 2004 modtog Red Barnet 36,1 mio. kr. over NGO-bevillingen. 34,5 mio. kr. blev anvendt over rammebevillingen, heraf ca. 1,4 mio. kr. til projektrelateret oplysningsarbejde i Danmark. Hertil kom 0,6 mio. kr. til skolepenge til medfølgende børn af udsendte og 1,0 mio. kr. til et fagligt NGO-netværk i Danmark om børn og unge, som Red Barnet er administrativt ansvarlig for. Der blev desuden udbetalt 14,1 mio. kr. over den ekstraordinære humanitære bevilling til indsatser i Angola, Etiopien, Irak, Somaliland, Sudan og Uganda. Indsatserne omfattede bl.a. fødevarehjælp og undervisning af børn i krisesituationer.

10 8 ADRA Danmark ADRA har som overordnet mål at lindre akut nød samt at arbejde for en langsigtet og bæredygtig udvikling blandt fattige og underprivilegerede befolkningsgrupper og styrke deres muligheder for et værdigt liv. Udviklingsarbejdet gennemføres primært indenfor sundhed og uddannelse. I 2004 modtog ADRA 35,0 mio. kr. over NGO-bevillingen til projekter i Sudan, Uganda, Rwanda, Tanzania og Malawi. Hertil kom 9,5 mio. kr. over den ekstraordinære humanitære bevilling til indsatser i Sierra Leone, Somalia, Sudan, Burundi, Liberia og DR Congo. Ulandssekretariatet Ulandssekretariatet (US) fungerer som sekretariatet for LO og FTF og dertil knyttede fagforbunds udviklingssamarbejde. Med udgangen af 2003 ophørte US med at være en rammeorganisation. I 2004 modtog US 39,8 mio. kr. over NGO-bevillingen, hvoraf 27,8 mio. kr. blev brugt til afviklingen af rammeaftalen. Formålet med US s udviklingsaktiviteter er at fremme arbejdstagernes rettigheder og et stabilt arbejdsmarked for herigennem at skabe bedre arbejds- og livsvilkår. Der arbejdes sædvanligvis gennem et eller flere tematiske indsatsområder i Afrika, Asien og Mellemamerika, f.eks. inden for arbejdsmarkedslovgivning, arbejdsmiljø, hiv/aids-bekæmpelse og opbygning af demokratiske strukturer i de faglige organisationer. CARE Danmark I 2004 modtog CARE 39,8 mio. kr. over NGO-bevillingen. Rammebevillingen udgjorde 32,9 mio. kr., heraf 1,0 mio. kr. til projektrelateret oplysningsarbejde i Danmark. CARE var endvidere administrativt ansvarlig for 6,5 mio. kr. til gennemførelse af allianceprojekter i Nepal sammen med Skovdyrkerforeningen og Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark og i Vietnam sammen med Organisationen for Vedvarende Energi og Dansk-vietnamesisk Forening samt 0,4 mio. kr. til drift af EU-NGO Platformen. Danish Demining Group Danish Demining Group (DDG) har som mål at fjerne miner og ueksploderet ammunition, der udgør en trussel for civilbefolkningens sikkerhed og samfundets socioøkonomiske vækst efter en konflikt eller krig. I 2004 modtog DDG 26,8 mio. kr. over den humanitære bevilling. DDG arbejder bl.a. i Somaliland, Irak og Afghanistan med mine- og ammunitionsrydning. I Tjetjenien arbejdes med træning af lokal arbejdskraft med henblik på gennemførelse af oplysningskampagner.

11 9 Tabel 2. Fordeling af udbetalinger på organisationer i 2004 (mio. kr.): NGO-bevilling Humanitær bistand Total Mellemfolkeligt samvirke 153,9-153,9 Folkekirkens Nødhjælp 105,5 45,4 150,9 Dansk Røde Kors 67,6 78,5 146,2 Ulandsorganisationen Ibis 117,8 3,9 121,7 Dansk Flygtningehjælp - 76,4 76,4 Red Barnet 36,1 14,1 50,2 ADRA Danmark 35,0 9,5 44,4 Ulandssekretariatet 39,8-39,8 CARE Danmark 39,8-39,8 Danish Demining Group 26,8 26,8 Andre 274,8 42,0 316,8 Total 870,3 296,6 1166,9 Der henvises i øvrigt til bilag 1, der opregner samtlige organisationer, der i 2004 modtog bidrag fra NGO-bevillingen og den humanitære bevilling. Det bemærkes, at der ud over de nævnte 10 organisationer løbende ydes bidrag til en lang række andre organisationer, der gennemfører udviklingsprojekter, og til enkelte andre organisationer, der gennemfører humanitære aktiviteter. Der henvises også til bilag 2, der opregner samtlige bevillinger tiltrådt i 2004 til bilaterale NGO-projekter, og til bilag 3, der opregner samtlige bidrag i 2004 til NGO ernes humanitære aktiviteter fordelt på konkrete indsatser NGO-bistandens geografiske og sektormæssige fordeling Som det fremgår af bilag 4 var NGO ernes bilaterale projektbistand i 2004 fordelt på ca. 63 lande, hvilket er nogenlunde uændret i forhold til tidligere år. For den bilaterale projektbistand gjaldt i øvrigt: At den største andel gik til Afrika med 378,7 mio. kr., hvilket svarer til 44 pct. af NGO ernes samlede bilaterale projektbistand. Udenrigsministeriets bilaterale bistand til Afrika udgjorde til sammenligning ca. 3,1 mia. kr. eller ca. 52 pct. af den samlede bilaterale bistand. At Asien modtog i alt 195,7 mio. kr., hvilket svarer til 22 pct. af NGO-bistanden. Udenrigsministeriets samlede bilaterale bistand var på 1,9 mia. kr. svarende til 31 pct. af den samlede bilaterale bistand. At Latinamerikas andel af den bilaterale NGO-bistand udgjorde 133,9 mio. kr. eller 15 pct. af NGO-bistanden. Udenrigsministeriets samlede bilaterale bistand udgjorde 524,7 mio. kr. eller 9 pct. af den bilaterale bistand.

12 10 At de resterende 19 pct. af den bilaterale NGO-bistand blev anvendt til internationale og regionale aktiviteter. Det samlede forbrug til disse aktiviteter var 162,0 mio. kr. I 2004 fordelte NGO ernes bilaterale projektportefølje sig indenfor følgende sektorer: Social infrastruktur udgjorde 60,5 pct. af NGO ernes projektportefølje. De produktive sektorer androg 38,9 pct. af projektporteføljen, herunder landbrugssektoren samt støtte til integrerede udviklingsprojekter m.v. Sektoren økonomisk infrastruktur tegnede sig for 0,6 pct. af projektporteføljen. For den humanitære bistand gennem NGO erne gjaldt: At den største del af bistanden var rettet mod indsatser i Afrika, der i 2004 modtog i alt 138,9 mio. kr. svarende til 46,8 pct. af de samlede ekstraordinære humanitære bidrag, der blev kanaliseret gennem NGO erne. Hertil kom NGO ernes udsendelse af nødhjælpspersonel. At NGO erne modtog o 25,6 mio. kr. til indsatser i Irak, o 29,3 mio. kr. til Afghanistan og o 44,2 mio kr. til Sudan Hertil kom NGO ernes udsendelse af nødhjælpspersonel til de pågældende lande. 4. Status for de forskellige samarbejdsformer Nærværende afsnit gennemgår de finansierings- og samarbejdsformer, som er gældende i forhold til gennemførelse af NGO-aktiviteter i forbindelse med udmøntningen af Civilsamfundsstrategien og Strategien for Danmarks humanitære bistand Rammeaftaler Med indgåelse af rammeaftaler sigtes der på at skabe bedre sammenhæng og kontinuitet i organisationernes planlægning, større fleksibilitet i projektgennemførelsen og mindre ressourcekrævende administration i Udenrigsministeriet. Rammeaftalerne hviler på kapacitetsanalyser af de pågældende organisationer, herunder deres overordnede strategier, administrative kapacitet og folkelige forankring, samt en række støttekriterier for udviklingsprojekter, herunder landevalg, målgrupper, effekt og bæredygtighed. Fire organisationer har siden 1991/92 haft en rammeaftale med Udenrigsministeriet: Folkekirkens Nødhjælp, U-landsorganisationen Ibis, Dansk Røde Kors og Ulandssekretariatet. I 1996 fik CARE Danmark en rammeaftale og i 2001 Red Barnet. Med Finanslov 2004 ophørte det statslige tilskud til rammeaftalen med Ulandsekretariatet, som herefter i lighed med andre organisationer uden rammeaftaler kan søge om støtte til gennemførelse af enkeltprojekter. Der henvises i øvrigt til oversigten i bilag 5 over rammeaftaleorganisationernes forbrug i 2004 og plantal for Med Finanslov 2004 fik bevillingerne til rammeorganisationerne direkte hjemmel på finansloven, hvilket medførte justeringer i grundlaget for samarbejdet med rammeorganisationerne. Årsforhandlinger holdes hvert år i januar/februar baseret på den finansielle ramme i den pågældende finanslov og indikative budgetoverslag for de efterfølgende tre år. Under de årlige forhandlinger drøftes organisationens strategier og

13 11 prioriteter for rammesamarbejdet såvel som det programrelaterede oplysningsarbejde og den folkelige forankring af bistandsarbejdet i Danmark samt den administrative forvaltning af rammemidlerne. Målet med forhandlingerne er at nå til enighed om nye målsætninger eller justeringer af eksisterende mål ud fra en vurdering af organisationens konkrete arbejde såvel som den strategiske og organisatoriske udvikling. Endvidere gennemføres løbende stikprøvekontrol af rammeorganisationernes forvaltning både for så vidt angår finansielle aspekter som mere generelle administrative spørgsmål. Generelt vurderes organisationernes forvaltning at være solid. Stikprøvekontrollen har givet anledning til en konstruktiv dialog, der har medført opstramninger hos flere organisationer, f.eks. vedrørende procedurer i relation til forhøjelser af allerede givne bevillinger og tilstrækkelig dokumentation af sagsbehandling i forbindelse med modtagelse af fremskridtsrapporter. Nedenfor følger en kort gennemgang af de enkelte rammeorganisationer. Mellemfolkeligt Samvirke Mellemfolkeligt Samvirke (MS) har som en af de ældste og største udviklingsorganisationer haft en særlig status gennem mange år. I forhold til Udenrigsministeriet er denne særstatus med tiden gradvist blevet mindre udpræget, idet en række andre NGO er efterhånden har tilsvarende kapacitet og - i form af rammeaftaler - bevillingsmæssigt har samme status som MS. Det er på denne baggrund og i lyset af evalueringen af MS i 2003 besluttet gradvist at ændre samarbejdet mellem Udenrigsministeriet og MS således at dette tager udgangspunkt i retningslinierne for organisationer med rammeaftale med Udenrigsministeriet. MS i Syd-programmet omfatter Nepal, Kenya, Mozambique, Tanzania, Uganda, Zambia, Zimbabwe og et regionalprogram i Mellemamerika. Udsendelse af udviklingsarbejdere er fortsat et centralt element i MS udviklingsarbejde, om end der de senere år har været et væsentligt fald i antallet af udsendte - fra 216 årsværk i 1998 til de nuværende 148 årsværk. I lyset af evalueringens anbefalinger er MS i færd med at udarbejde en ny, mere fleksibel strategi for anvendelse af personelbistand. MS har bl.a. som følge af reducerede bevillinger og evalueringen af organisationen i 2003 iværksat flere initiativer, der skal lede til et klarere fokus og bedre prioritering af organisationens aktiviteter. Efter vedtagelsen af en ny vision og mission i 2004 har MS iværksat en proces, der skal lede til en samlet strategi for MS efterlevelse af missionen. Processen forventes tilendebragt medio Folkekirkens Nødhjælp Folkekirkens Nødhjælp (FKN) har som mål at hjælpe undertrykte og svage befolkningsgrupper og at styrke deres muligheder for ved egen hjælp at ændre de forhold, der forårsager deres marginalisering. Dette gøres gennem såvel nødhjælp som langsigtet udviklingsbistand. FKN arbejder både multilateralt - især gennem Det lutherske Verdensforbund, Verdenskirkerådet og det koordinerende kirkelige forum for nødhjælp (ACT) - og bilateralt i samarbejde med lokale kirker, kirkeråd og folkelige organisationer.

14 12 FKN s arbejde er generelt baseret på en rettighedsbaseret tilgang ud fra et kristent værdigrundlag. Fortalervirksomhed prioriteres højt og indgår ligeledes som et tværgående element i FKN s arbejde. Bekæmpelse af hiv/aids søges inkorporeret hvor muligt i såvel den langsigtede som den humanitære bistand. Der er i løbet af de senere år sket en geografiske fokusering af udviklingsindsatserne. Fra i 2004 at være intensivt tilstede i 11 fokuslande suppleret med en mere begrænset tilstedeværelse i 11 projektlande, vil der fremover blive arbejdet indenfor en regional tilgang med udgangspunkt i ni fokuslande, suppleret med fleksibel støtte til et begrænset antal andre lande og regionale tiltag. Rammebevillingen anvendes altovervejende til indsatser i fokuslande (stigende fra 79,2 pct. i 2004 til 85,6 pct. i 2008). Organisationen har gennemgået en omfattende decentralisering i 2004 og er nu repræsenteret i alle fokuslande, bortset fra Palæstina. FKN har i stigende grad diversificeret sin finansieringsbase. Således lå finansieringen fra Udenrigsministeriet i 2003 for første gang i mange år under 50 pct. af organisationens samlede indtægter, Dansk Røde Kors DRK s overordnede mål er at forebygge og lindre menneskelig lidelse ved at forbedre situationen for de mest sårbare befolkningsgrupper på en sådan måde, at disse sættes i stand til selv at forbedre deres situation. DRK baserer sit internationale arbejde på en overordnet strategi, der omfatter såvel den langsigtede udviklingsbistand som nødhjælp. Der er fokus på to hovedområder: 1) udviklingsorienteret nødhjælp (katastrofeforebyggelse, katastrofeberedskab og nødhjælp) og 2) udviklingsprojekter inden for primær sundhed (lokalsamfundsbaserede sundhedstiltag, reproduktiv sundhed og rettigheder og hiv/aids samt psykosocial støtte blandt børn og unge). DRK har i 2004 tilendebragt omstruktureringen af den internationale afdeling og har færdiggjort en kvalitetssikringsplan til forbedring af såvel faglige som administrative og finansielle forhold. Der lægges stor vægt på forbedring af programidentifikations- og formuleringsfasen, ligesom evalueringer diskuteres internt i organisationen med henblik på intern læring og udvikling af Best Practices. Decentraliseringsprocessen fortsætter ligeledes, og DRK har nu regionale repræsentanter placeret i Amman, Kampala, Ouagadougou, Harare, Colombo og Vientianne. Graden af decentralisering gennemføres afhængig af de regionale repræsentationers bemanding og kapacitet. Programmerne indenfor rammeaftalen gennemføres i 13 samarbejdslande, herunder ni lande i Afrika og fire lande i Asien. Indsatserne er fordelt med 65 pct. i Afrika og 35 pct. i Asien. DRK har reduceret antallet af lande under rammeaftalen fra 15 til 13 i Diversificering af finansieringsbasen er et strategisk mål for DRK, men rammemidlerne er fortsat en vigtig finansieringskanal, bl.a. for kapacitetsopbygning af de nationale Røde Kors selskaber i partnerlandene. U-landsorganisationen Ibis Gennem udviklingsprojekter i Latinamerika og Afrika samt via informationsarbejde i Danmark er det Ibis mål at fremme fattige kvinder og mænds ret til uddannelse og andre

15 13 basale behov, samt deres deltagelse i den demokratiske beslutningsproces. Ved at arbejde med lokale partnere ønsker Ibis at bidrage til at demokratisere de politiske magtstrukturer, samt at søge social retfærdighed og en mere ligelig materiel fordeling. Ibis arbejder desuden ud fra et ønske om at etablere Nord-Syd forbindelser mellem interessegrupper og folkelige og professionelle organisationer. Programmerne under rammeaftalen gennemføres i 10 programsamarbejdslande: Guatemala, Nicaragua, Honduras, Bolivia, Ecuador, Peru, Mozambique, Angola, Namibia og Ghana. Ibis hidtidige udviklingsarbejde i El Salvador er under udfasning og forventes afsluttet i løbet af Ibis har de senere år gennemført en ændring af bistandsarbejdet fra projekttil programbistand, hvor de fire fokusområder (uddannelse, folkelig deltagelse i lokal regeringsførelse, globale strukturelle årsager til fattigdom samt hiv/aids) afspejles i tematiske programmer i de enkelte lande. Kønsaspektet og miljø indgår herudover som tværgående emner. Indsatser for at fremme uddannelsesområdet har gennem de senere år udviklet sig til en nøgleaktivitet i Ibis arbejde i såvel Syd som Nord. I 2004 har man taget de første skridt til udarbejdelsen af en revideret strategi Uddannelse for forandring. Strategien skal især sikre klare koncepter for støtte til formel og uformel uddannelse, samt at der laves planer for medarbejdernes kompetenceudvikling i henhold hertil. Der arbejdes endvidere på at skabe samarbejde mellem uddannelsesprogrammer i de enkelte regioner i Syd og Ibis informationsaktiviteter i Danmark. Red Barnet Red Barnets arbejde tager sit udgangspunkt i FN s Børnekonvention og anvender en rettighedsbaseret tilgang. Den overordnede strategi, der omfatter både langsigtet udviklingsbistand og humanitær nødhjælp, arbejder med to bredt definerede sektorer: Beskyttelse mod økonomisk, seksuelt og anden udnyttelse samt uddannelse. De tværgående emner er: ikke-diskrimination, alle beslutninger skal være til barnets bedste, børns deltagelse og hiv/aids. Aktiviteterne under rammebevillingen er koncentreret om tre programlande: Bangladesh, Etiopien og Uganda. Red Barnet ønsker at udvide antallet af programlande og er ved at udarbejde kriterier for valg af et fjerde programland. Red Barnet indgår i International Save the Children alliancen, der består af 28 selvstændige nationale Red Barnet organisationer med aktiviteter i 111 lande. Red Barnet har i 2004 deltaget aktivt i udarbejdelsen af en langtidsstrategi for alliancen, især vedrørende uddannelse af børn i krise og sammenlægning af Red Barnet kontorer i programlande. Det danske Red Barnet kontor i Uganda blevet således sammenlagt med Red Barnet UK og Red Barnet Sverige, og i Bangladesh er organisationen gået sammen med Red Barnet Norge. CARE Danmark CARE Danmark har et klart tematisk fokus på landbrug og naturressourceforvaltning. Aktiviteterne under rammebevillingen gennemføres fremover i fem lande: Ghana, Niger, Uganda, Nepal og Vietnam. Aktiviteterne i Bolivia afsluttedes i CARE Danmark har

16 14 gennem sit tematiske og geografiske fokus oparbejdet et solidt fagligt fundament inden for naturressourceforvaltning. CARE Danmark er faglig ansvarlig og koordinator i CAREgruppen på området. CARE Danmark har siden offentliggørelse af civilsamfundsstrategien i 2000 arbejdet på at omstille praksis fra selv at implementere projekter, der ofte var karakteriseret ved serviceydelser i samarbejde med lokale regeringsinstitutioner til at efterleve den danske civilsamfundsstrategis målsætninger om kapacitetsopbygning af lokale civilsamfundsorganisationer og fortalervirksomhed. Samtidig er arbejdet i de enkelte lande omlagt fra enkeltstående projekter til samordnede landeprogrammer. De nye programmer afløser igangværende projektaktiviteter inden for landbrug og naturressourceforvaltning. Der er i flere lande sket et markant skift i valg af partnere, således at offentlige institutioner ikke længere indgår som centrale partnere i noget land. De nye programmer kendetegnes ved, at et betydeligt antal komponenter fokuserer på fortalervirksomhed i lokalsamfundet ligesom kapacitetsopbygning af lokale civilsamfundsorganisationer indgår centralt i alle programmer Miniprogramaftaler Miniprogramaftaler er programsamarbejdsaftaler mellem Udenrigsministeriet og NGO er om støtte til mindre, nyskabende udviklingsprojekter på op til kr. Under aftalerne kan udviklingsprojekter igangsættes inden for en forud fastsat ramme uden forudgående anmodning til Udenrigsministeriet. Projekterne anvendes bl.a. til afprøvning af bistandsstrategier og -metoder og mulige samarbejdspartnere i Syd. Udenrigsministeriet havde i 2004 miniprogramaftaler med tre danske paraplyorganisationer: Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U), Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI). Miniprogrammerne anvendte i ,1 mio. kr., fordelt med 7,0 mio. kr. til DMR-U, 3,6 mio. kr. til DUF og 13,5 mio. kr. til DSI. I 2004 fik DMR-U endvidere stillet midler til rådighed over den humanitære bevilling til en nødhjælpspulje, hvorfra der kan bevilges op til kr. i humanitær bistand i akutte lokale nødhjælpssituationer, hvor medlemsorganisationerne gennemfører udviklingsaktiviteter. I 2004 blev der efter gennemførelse af en kapacitetsundersøgelse indgået en ny fire-års rammeaftale med DSI. Nye rammeaftaler med DMR-U og DUF blev indgået i De tre organisationer har tidligere haft aftaler med Udenrigsministeriet om særskilte programmer for udsendelse af udviklingsarbejdere. De nye miniprogramaftaler omfatter imidlertid også personelprogrammerne, som i overensstemmelse med Civilsamfundsstrategien indgår som en integreret del af organisationernes samlede programaktiviteter. Under miniprogramaftalerne har der i 2004 været udsendt 25 frivillige, primært til Afrika. DMR-U havde 12 udsendte, heraf 10 til Afrika, DSI 10 udsendte, heraf otte til Afrika og to til Asien, og DUF tre udsendte, heraf to til Afrika. Samme år finansierede DUF 11 ungdomslederes ophold i Danmark, heraf 10 fra Afrika.

17 15 Der vil i 2005 blive gennemført en tværgående midtvejs-gennemgang af de tre miniprogramaftaler. Formålet hermed er bl.a. at følge op på anbefalingerne i forbindelse med forundersøgelserne af de nye programmer Enkeltprojekter og alliancer Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde tager stilling til ansøgninger om enkeltprojekter to gange årligt (runder). Styrelsen spiller herved en central og direkte rolle i forhold til bevillingerne. Uden for de to årlige ansøgningsrunder har Styrelsen endvidere behandlet ansøgninger vedrørende faglige netværk og enkeltforelæggelser, som har været genstand for særlige vurderinger (forundersøgelser) fra Udenrigsministeriets side. Som led i revisionen af NGO-retningslinierne blev der åbnet mulighed for at allianceprojekter ligeledes kan behandles løbende. I 2004 bevilgedes 5 allianceprojekter med et samlet budget på 51,7 mio. kr. (se bilag 2). I 2004 bevilgede Styrelsen i forbindelse med runderne i alt 293,3 mio. kr. til projektansøgninger fra enkeltorganisationer. Nedenstående tabel viser antallet af ansøgninger modtaget til ansøgningsrunderne siden Tabel 3. Rundeansøgninger Antal ansøgninger Antal bevilgede projekter Antal ansøgninger henvist Samlet bevilling (i mio. kr.) til forundersøgelse I alt Stigningen i 2004 i det samlede beløb for bevillinger tiltrådt af Styrelsen skal ses på baggrund af, at der er variation i antal og størrelse af ansøgninger, at Ulandssekretariatets ansøgninger nu behandles her, og endelig at der kan spores en tendens til, at det typiske tiltrådte projekt har en lidt længere projektperiode og et lidt større budget. Dette antages at være en konsekvens af opbygning af kapacitet hos en række af de danske NGO er bl.a. gennem Projektrådgivningen. Hertil kom ansøgninger forelagt Minipuljen, der har til formål at støtte NGO ernes udviklingsaktiviteter gennem en fleksibel ordning for mindre indsatser. Minipuljen, der

18 16 administreres af Projektrådgivningen (jf. nedenfor under pkt. 5) har siden april 2002 modtaget i alt 180 ansøgninger fordelt på 98 forskellige organisationer. Opgørelsen i bilag 2 omfatter samtlige bevillinger til NGO ernes udviklingsaktiviteter i I forhold til rundebevillingerne er der i bilaget en forskydning i forhold til ovenstående tabel, da Folketingets Finansudvalg først tager stilling til efterårsrunden i begyndelsen af det efterfølgende år. Tabellen der samtidig omfatter alle bevillinger uden for runderne, medtager også midler afsat til afvikling af rammeaftalen med Ulandsekretariatet Faglige Netværk Der blev i 2002 for første gang åbnet mulighed for, at danske NGO er kunne søge om støtte til faglige netværk. Ansøgningsskema hertil kan indgives løbende til Udenrigsministeriet. Netværksordningen forudsætter, at en enkelt af de deltagende NGO er påtager sig at stå som ansøger til netværksdannelsen og påtager sig det administrative ansvar over for Udenrigsministeriet. Der er siden starten i 2002 bevilget støtte til fem faglige netværk: I 2002 bevilgedes 3,3 mio. kr. over 3 år til en ansøgning fra Red Barnet vedrørende netværk for 24 organisationer om børn og unge. I 2003 blev der bevilget 5 mio. kr. over 3 år til en ansøgning fra Foreningen Sex og Samfund vedrørende et netværk for 18 organisationer om hiv/aids. Desuden fik WWF Danmark på vegne af et netværk for fem organisationer vedr. oprindelige folk, køn og naturressourceforvaltning en bevilling på 1,1 mio. kr. over to år. I 2004 blev der bevilget 2,9 mio. kr. til et NGO-uddannelsesnetværk. Netværkets overordnede formål er at øge kvaliteten af dansk NGO-bistand til uddannelse i udviklingslandene. Desuden bevilgedes 3 mio. kr. i støtte til Max Havelaar Fonden til et netværk for otte NGO er og Landbohøjskolen vedrørende dyrkning og handel med kaffe i NGO ers udviklingsarbejde. Der vil i 2005 blive gennemført en tværgående undersøgelse af igangværende faglige netværk med henblik på at fremkomme med anbefalinger i forhold til den fremtidige støtte til de faglige netværk Humanitær bistand NGO erne modtager primært støtte til gennemførelse af humanitære indsatser over den ekstraordinære humanitære bevilling. Det være sig i form af organisationsspecifikke bevillinger, der medtager indsatser i en række længerevarende humanitære kriser, større bevillinger, der knytter sig til konkrete kriser, som det i 2004 f.eks. var tilfældet med hensyn til Irak og Afghanistan, samt mindre enkeltbevillinger, der oftest retter sig mod gennemførelse af indsatser i forhold til nye kriser. Som det fremgår af bilag 1 blev der i 2004 udbetalt i alt 296,6 mio. kr. til danske hjælpeorganisationers indsatser i forbindelse med en række aktuelle kriser af både kortere og

19 17 længere varighed. Dette gælder indsatser til fordel for flygtninge og internt fordrevne, humanitær minerydning, akut nødhjælp og fødevarebistand. Hertil kommer bidrag til særlige nærområdeindsatser. Dansk Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp modtog endvidere rammelignede tilskud til gennemførelse af varehjælpsprogrammer, der primært bringes i anvendelse i forbindelse med akutte nødsituationer, herunder i forbindelse med naturkatastrofer. Der var i 2004 i alt 16 organisationer og NGO-konsortier, der modtog støtte fra den ekstraordinære humanitære bevilling. Flere af organisationernes indsatser gennemføres inden for rammerne af internationale netværk, som f.eks. International Røde Kors, Red Barnet Alliancen og i tilfældet Folkekirkens Nødhjælp gennem det internationale kirkelige netværk (ACT). I disse tilfælde spiller de danske organisationer en vigtig rolle i forbindelse med tilrettelæggelse af de pågældende indsatser, herunder i forbindelse med at sikre fokus, effektivitet og virkning i arbejdet. Det er endvidere de danske organisationer, der er garant for indsatsernes kvalitet og gennemførelse i overensstemmelse med gældende retningslinier Det Internationale Humanitære Beredskab Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og Læger uden Grænser modtager støtte fra bevillingen til Det Internationale Humanitære Beredskab til udsendelse af personel til humanitære indsatser. Dansk Røde Kors udsender delegater til humanitære indsatser, der varetages af ICRC og IFRC. Delegaterne udsendes til hjælpearbejdet i katastrofe- og konfliktsituationer samt til løsning af opgaver i forbindelse med rehabilitering og overgangsbistand. I 2004 havde Dansk Røde Kors 81 delegater udsendt til 44 lande, herunder til jordskælvet i Iran og konflikten i Darfur/Sudan. Størsteparten af de løste opgaver var inden for sundhed og logistik. Dansk Flygtningehjælp udsender humanitært personale til indsatser, der varetages af FN systemet, herunder UNHCR og Verdensfødevareprogrammet (WFP). I 2004 udsendte Dansk Flygtningehjælp 43 personer til 19 lande, bl.a. til Sudan, Tchad, Elfenbenskysten, Burundi, Afghanistan, Liberia, Uganda, Jordan og Vestbredden. De udsendte har primært en baggrund inden for logistik, kommunikation og ledelse. Arbejdsopgaverne er bl.a. relateret til oprettelse af flygtningelejre, flygtningebeskyttelse, genbosættelse af flygtninge, transport og koordination af humanitære indsatser. Læger uden Grænser udsender humanitært personale til indsatser, der varetages af den internationale organisation Medicins Sans Frontieres (MSF). I 2004 udsendte Læger Uden Grænser 33 personer til missioner, fordelt på 19 forskellige lande, bl.a. til Sudan, Tchad, DR Congo, Kenya, Malawi og Mozambique. De udsendte er primært læger, jordemødre og sygeplejersker, men også konstruktører, logistikere, administratorer samt projektkoordinatorer udsendes.

20 Renoverings- og forsendelsesbevillinger Mellemfolkeligt Samvirke har siden 1990 på Udenrigsministeriets vegne administreret den såkaldte Renoverings- og forsendelsesbevilling. Bevillingens overordnede formål er at fremme den sociale og økonomiske udvikling i udviklingslandene ved at yde støtte til mindre forsendelser af brugt udstyr, der er indsamlet og eventuelt renoveret i Danmark. I 2004 blev 49 ansøgninger om renovering og forsendelse og 86 ansøgninger om forsendelse imødekommet fordelt på 87 bevillingsmodtagere med aktiviteter i 42 lande. Forbruget på bevillingen udgjorde 13,5 mio. kr. i Heraf blev 22 pct. anvendt til renoveringsformål, 76 pct. til forsendelse og 2 pct. til oplysningsarbejde i Danmark. Af det forbrugte beløb gik 71 pct. til aktiviteter i Afrika, 11 pct. til Latinamerika, 13 pct. til Mellemøsten og Østeuropa samt 5 pct. til Asien. Udstyret anvendes især inden for sundheds-, handicap- og undervisningssektorerne. I den samlede aftaleperiode har omkring 250 danske organisationer og enkeltpersoner som brugere af bevillingen udført et betydeligt informationsarbejde og involveret mange mennesker, der ikke traditionelt beskæftiger sig med udviklingsarbejde i Danmark. Brugerne inviteres årligt til et informationsmøde arrangeret af Mellemfolkeligt Samvirke. Det er mødets formål at skabe et forum for erfaringsudveksling samt at styrke netværkssamarbejde vedrørende indsamlings- og renoveringsaktiviteter. Mellemfolkeligt Samvirke har siden 1996 endvidere administreret en bevilling vedrørende forsendelse af nødhjælpsudstyr, der finansieres med humanitære midler. Bevillingens overordnede formål er at støtte aktiviteter med et humanitært sigte i forbindelse med natureller menneskeskabte krisesituationer. I 2004 blev 35 ansøgninger om forsendelse af nødhjælpsudstyr imødekommet, fordelt på 25 organisationer og institutioner med aktiviteter i 8 lande. Forbruget på bevillingen udgjorde 2,1 mio. kr. i Forsendelserne består hovedsageligt af hospitals- og hjælpemiddeludstyr samt beklædning. Der gennemføres i 2005 en samlet gennemgang af de tre forsendelsesbevillinger, der bl.a. skal afdække mulighederne for en samlet ordning, med henblik på at styrke den folkelige deltagelse i udviklingsbistanden. 5. Projektrådgivningen Projektrådgivningen er en sammenslutning af små og mindre NGO er i Danmark, som siden juni 1996 har modtaget støtte til en konsulentordning fra Danida. Konsulentordningen er nu inde i tredje fase med et budget på 20,2 mio. kr. Formålet med Projektrådgivningens konsulentordning er at tilbyde rådgivning om projektvirksomhed i udviklingslandene. Der sigtes især på organisationer med begrænset projekterfaring. Foreningens formål er desuden at danne ramme for fælles initiativer blandt medlemmerne, herunder at fremme erfaringsudvekslingen. Projektrådgivningen havde ved dannelsen i 1995 knap 40 medlemsorganisationer. Dette tal udgjorde 190 i Medlemsorganisationerne dækker et meget bredt udsnit af danske små og mellemstore NGO er. Tilsammen har medlemskredsen en meget bred folkelig

21 19 forankring og en stor mangfoldighed med hensyn til formål, medlemsbasis, geografiske placering og lokale samarbejdspartner. Projektrådgivningen har i 2004 oplevet en aktivitetsstigning inden for de fire kerneområder under konsulentordningen (tal i parentes angiver niveau for 2003): a) kursusvirksomhed: 45 arrangementer (37) med 686 deltagere (572), b) rådgivning: 410 rådgivninger (303), c) information og d) erfaringsudveksling og netværk. Projektrådgivningen har siden november 2001 været ansvarlig for forvaltningen af Puljen til mindre indsatser, den såkaldte Minipuljen. Minipuljen giver små danske NGO er muligheden for at deltage i udviklingssamarbejdet, samt mindre og mellemstore NGO er mulighed for at afprøve f.eks. nye samarbejdspartner og mindre indsatser udenfor tidligere kompetenceområder. Minipuljen kan finansiere mindre projekter og partnerskabsaktiviteter med beløb op til en million kroner samt give støtte til afsluttende projektforberedelser med en beløbsgrænse på kr. Der er intet krav om medlemskab af Projektrådgivningen for at kunne modtage støtte fra Minipuljen. I 2004 blev der gennemført fire ansøgningsrunder med i alt 70 ansøgninger. Af disse blev 40 ansøgninger godkendt med et samlet budget på 19,2 mio. kr. Godkendelsesprocenten var 57 procent i 2004, hvilket er et svagt fald i forhold til 2003, hvor 60 procenten blev godkendt. I efteråret 2004 blev der foretaget en ekstern gennemgang af Projektrådgivningen. Den overordnede konklusion var, at Projektrådgivningen er en velfungerende og professionel organisation, som har en meget høj kvalitet i leveringen af sine traditionelle kerneydelser, og samtidig forvalter Minipuljen effektivt og systematisk. Det blev desuden vurderet, at det ville øge fleksibiliteten for de mindre og mellemstore organisationer i deres projektarbejde, hvis den nuværende bevillingsgrænse på en mio. kr. for støtte til mindre indsatser under Minipuljen blev øget. Desuden blev det vurderet, at Projektrådgivningen besidder de forvaltningsmæssige og administrative kompetencer, som gør det forsvarligt at øge bevillingsgrænsen. På denne baggrund vil bevillingsgrænsen blive øget til tre mio. kr. fra Kapacitetsanalyser, projektvurdering og opfølgning I forbindelse med projektansøgninger indsendt i 2003 blev det besluttet at iværksætte forundersøgelse i et tilfælde. I forbindelse med projektansøgninger har Udenrigsministeriet besluttet at iværksætte syv forundersøgelser af ansøgninger modtaget i forbindelse med runderne i Der foretages med mellemrum kapacitets- og forundersøgelser af NGO er, der er i færd med at udbygge projektporteføljen og styrke deres organisation. Derudover overvejes sådanne undersøgelser altid i forbindelse med teknisk komplicerede og/eller store projektansøgninger. De forskellige gennemgange og analyser foretages som udgangspunkt af eksterne konsulenter. Herudover gennemfører Udenrigsministeriet projektbesøg, oftest i tilknytning til ovennævnte projektgennemgange.

22 20 Der blev i 2004 iværksat følgende undersøgelser: Forundersøgelse af Ghana Venskabsgrupperne i Danmarks ansøgning om tilskud til "Egnsudvikling i Nordghana, fase 6". Gennemgang af "Nødhjælpspuljen til humanitære indsatser" under Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling. Forundersøgelse af fase 4 for Etiopisk-Dansk Fællesprogram Forundersøgelse af SiD's regionale program i Mellemamerika. Kapacitetsundersøgelse af Projektrådgivningen herunder gennemgang af konsulentordningen og Minipuljen. Forundersøgelse af DACAAR's ansøgning om genopbygnings- og udviklingsprogram i Afghanistan. Analyse af rammeorganisationernes anvendelse af tidsregistrering og beregning af udgifter til projektspecifik konsulentbistand. Undersøgelse af de danske NGO ers folkelige forankring

23 21 Bilag 1: NGO-bistanden i 2004 fordelt på organisationer 1 (beløb i 1000 kr.) Organisation NGObevilling Humanitær bistand I alt 1 MS - Mellemfolkeligt Samvirke Folkekirkens Nødhjælp Dansk Røde Kors Ibis Dansk Flygtningehjælp Red Barnet ADRA Danmark Ulandssekretariatet CARE Danmark Danish De-mining Group SID Specialarbejderforbundet i Danmark Caritas Danmark Projektrådgivningen Institut for Menneskerettigheder Læger Uden Grænser Ghana Venskabsgrupperne i Danmark (GV) Den Danske Komité til hjælp for Afghanske Flygtninge De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) Renoverings- og forsendelsesbevilling (MS) Mission Øst Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling Dansk Afghanistan Komite Spedalskhedsmissionen Dansk Handicapforbund Verdensnaturfonden Danmarks Jægerforbund Nepenthes Organisationen for Vedvarende Energi DASS - Danish Assistance to the Self-Reliance Strategy Dialogos ADDA, Agricultural Development Denmark Asia Foreningen Sex & Samfund Mellemamerika Komiteen Arbejderbevægelsens Internationale Forum GRUPPEN Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) Danmission Dansk-Mongolsk Selskab IMCC - International Medical Cooperation Committee Skovdyrkerforeningen Dansk Vietnamesisk Forening Beløbet omfatter samtlige bevillinger som den pågældende NGO er ansvarlig for under NGO-bevillingen og den humanitære bistand. Det vil f.eks. inkludere allianceprojekter og faglige netværk som NGO en er administrativt ansvarlig for.