PAMFLET TIL MILJØMYNDIGHEDERNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PAMFLET TIL MILJØMYNDIGHEDERNE"

Transkript

1 Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 205 Offentligt 1 RØG FRA HUS TIL HUS GENER FRA BRÆNDERØG - generel viden og cases PAMFLET TIL MILJØMYNDIGHEDERNE Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening Marts 2015

2 2 Indhold Indledning 3 Halv million medborgere generet af brænderøg 4 Otte cases - Det er værst om natten 6 - Fra olie til træpaller 7 - Hvirvelzone omkring tæt-lav bebyggelse 8 - Konflikt mellem ventilation og brændefyring 9 - Brænderøg forstærker astmaanfald 10 - Hvordan skal man beskytte sig mod røgen? 11 - Kommunen svigter sit ansvar 12 - Modig sagsbehandler nævnte optændingsforbud 13 som en mulighed Erfaringer fra 8 cases 14 Kamp om den rene luft 15 Det kommunale tilsyn 18 Konklusion 20 Litteraturhenvisninger 21

3 Indledning I december 2014 offentliggjorde Statens Institut for Folkesundhed sin nyeste stikprøveundersøgelse om danskernes boligmiljø. De interviewede skulle bl.a. svare på, om de indenfor de seneste fjorten dage havde følt sig generet af brænderøg i kvarteret. 9,1 % svarede bekræftende på spørgsmålet. Dette svarer til ca mennesker. Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening (LOB) modtager med mellemrum henvendelser fra folk fra forskellige dele af landet, som føler sig generet af brænderøg fra naboer og ikke ved hvad de skal stille op hermed. I det følgende viser vi nogle af disse henvendelser fra det seneste års tid. Det drejer sig dels om beskrivelser af oplevede brænderøgsgener i boligkvarteret stilet til LOB, dels om klager fra vore medlemmer til den relevante kommune. Herefter kommenterer vi de otte cases i lyset af LOBs erfaringer med det offentliges reguleringer af brænderøgsgener. Erfaringerne er ikke alle lige opmuntrende. LOB er en lille forening med ca. 100 medlemmer. Den blev stiftet i 2009 på baggrund af bestyrelsens egne erfaringer med brænderøgsgener, der har gjort sig bemærket i tiden efter år Ved henvendelser til kommunerne får vi almindeligvis at vide, at antallet af klager i kommunerne er meget få. Det står i skrigende modsætning til, at ca. 1/2 million danskere siger at de er generet af brænderøg. Denne modsætning må politikere og administrationer forholde sig til, både lokalt og centralt. Den nuværende socialdemokratiske miljøminister gik i juni 2014 til kamp for ren luft til danskerne, idet hun erklærede: Vi ønsker, at man skal kunne løbe en tur i myldretiden og gå en tur med sine børn uden at bekymre sig om luftforurening. - Desværre er ministeren op i mod sejlivede myter om brændeovnes fortræffeligheder. Disse opreklameres, selvom fyring i brændeovne er den største danske kilde til luftforurening med fine og ultrafine partikler, tjærestoffer og dioxiner. Det er på høje tid at både de centrale og de kommunale myndigheder griber effektivt ind mod forureningen fra brændeovne. En ny vejledning og de fornødne ressourcer skal til for at modernisere det kommunale tilsyn til fordel for røgudsatte. Se LOBs forslag til sidst i denne tekst Solveig Czeskleba-Dupont Formand for LOB, foråret

4 Halv million medborgere generet af brænderøg Den seneste stikprøveundersøgelse om boligmiljø fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF) blev offentliggjort kort før jul Den viser, at ca mennesker i Danmark følte sig generet af brænderøg i deres boligkvarter Tidligere har SIF gennemført tilsvarende stikprøve-undersøgelser i 2000 og Nedenfor præsenterer vi 2013-resultatet sammen med resultaterne fra undersøgelserne i 2000 og Lugtgener ved boligen fra brændeovne i boligkvarteret Lugtgener i boligen fra Antal personer, der følte sig brændeovne i kvarteret generet fra brænderøg i en forudgående Danmarks i kvarteret 14-dages periode befolkning andel af adspurgte, i 1000 i 1000 der svarede ja. (%) , , , Antal brænderøgsgenerede i Danmark 2000, 2010 og Kilder: SUSY-2000, SUSY-2010, SUSY-2013, Danmarks Statistiks hjemmeside jan og LOBs egne beregninger. Siden 2000 er antallet af personer, som er generet af brænderøg i lokalområdet steget fra til Det vil sige en stigning på knap 60%. 4

5 Hvis denne udvikling skal vendes, er det nødvendigt at befolkningens bevidsthed om brændeovnes negative helbredseffekter styrkes. Brændeovnsejerne skal gøres opmærksomme på, at fyringen i deres ovne forurener vores luft med sundheds- og miljøskadelige stoffer. Det er ikke nok at lære ejerne, hvordan de skal tænde op i ovnen, så der kommer færrest partikler ind i deres egne stuer, sådan som det er tilfældet i Ministerens Rygestop for brændeovne fra november På sitet for denne kampagne, der er første led i Miljøministerens plan Renere luft til danskerne, siges følgende om brænderøgs påvirkning af sundhedstilstanden: Sundhedsskadelige partikler fra brændeovne Ca. 75 % af partiklerne i luften i Danmark bliver bragt hertil fra udlandet. De danske kilder udgør således ca. 25 %, hvoraf brændeovne står for hovedparten. Partikelforureningen påvirker den generelle sundhedstilstand i befolkningen og bidrager til kortere levetid, flere sygedage og et øget forbrug af medicin. I Danmark er det især de ældre brændeovne, som udleder store mængder af sundhedsskadelige partikler i gennemsnit over tre gange mere end de nye og svanemærkede brændeovne. For LOB er dette langt fra den intensive oplysningskampagne om brænderøgens skadelige virkninger på befolkningens sundhedstilstand, som vi har efterlyst hos Miljøministeren. Der er tale om en for upræcis fremstilling af sagsforholdet. - For det første må vi spørge % af hvad? Det er ikke partikler i almindelighed, der er skadelige, men først og fremmest de mindste, oftest usynlige forbrændingspartikler. Her viste de tidligere meget omtalte Gundsømagle-undersøgelser, at størstedelen af forbrændingspartiklerne i et boligkvarter udsendes helt lokalt ( Miljøstyrelsen 2005). - For det andet må vi spørge: Hvorfor påvirker brænderøg folkesundheden? Vores erfaring er, at hverken de kommunale myndigheder eller befolkningen i almindelighed er klar over omfanget af sundhedsskadelige stoffer som benzen (kendt fra olieraffinaderier), tjærestoffer og dioxiner i brænderøg; og at røgpartiklerne, der overvejende består af elementært kul, binder de skadelige stoffer til sig ligesom aktivt kul. I den henseende ligner brænderøg og tobaksrøg hinanden. - Endelig glemmer Miljøstyrelsen at nævne i sin henvisning til nye brændeovnes fortræffeligheder, at selv disse forurener luften langt mere end andre opvarmningsformer. Undersøgelsen fra 2013 kan downloades her Læs mere om kildebidrag til målte værdier af kulstof (EC) og fine partikler (PM2,5) her s

6 Otte cases 1. Det er værst om natten Hej LOB - jeg har tidligere skrevet til jer - men jeg har haft temmelig meget om ørerne så først nu er jeg parat til at melde mig ind i jeres forening. Jeg er udsat for røg og chikane med røg fra naboens brændefyr og altså ikke en almindelig brændeovn. Han fyrer paller af i stor stil, så gulbrun røg stiger op af skorstenen. Jeg har talt med kommunen, som ringede til ham (det var sidste år), og det stoppede for en tid, så jeg lagde sagen på hylden. Men nu er det taget til igen i stor stil. Jeg er en ældre enlig kvinde på 70. Jeg kommer fra Sjælland, men efter at have arbejdet en 8 år i X-købing, besluttede jeg mig for at købe et hus lidt længere uden for byen. Huset ligger i et nydeligt villakvarter, og jeg var i begyndelsen meget glad for at være her. Men tingene tog på et tidspunkt en drejning, da jeg gjorde opmærksom på røgchikanen. Røgen tog til - og synes jeg - brugt som en slags chikane - eller straf for at have talt med kommunen om forholdene. Jeg har selv en brændeovn, som jeg har nedlagt, da jeg netop har købt et nyt gasfyr. Lige nu er situationen den, at jeg for det første ikke kan sælge, da huspriserne er for langt nede. Det er meget svært at bo her, min energi daler på grund af den luftforurening, jeg er omgivet af, for det foregår både nat og dag. Det er værst om natten. De andre naboer tør ikke sige eller gøre noget. De finder sig i det. Et par af de ældre er syge, men det er jo - svært at sige om det er luftforureningen, der gør dem syge. Jeg har tænkt mig at kontakte kommunen igen, men hvis I har kendskab til private virksomheder el.lign. der kunne hjælpe med at få stoppet den røgchikane jeg er ude for - så må I gerne sende oplysninger til mig. Det er måske lidt hulter til bulter beskrevet - måske fordi det idag er særlig slemt. I må godt sende mig et konto nr. så vil jeg indbetale de 100 kroner som medlemsskabet koster. mvh. (Navnet er LOBs bestyrelse bekendt) Febr

7 2. Fra olie til træpaller Til Kommunen På grund af daglige røggener er vi, som sidste udvej, nødt til at bede kommunen om påbud vedrørende brug af fast brændsel i kombinationsfyr på vej, som er nabo til os. Skorstenen på ejendommen har udmunding i niveau med hovedhøjde hos os, dels fordi skorstenen er opført på en lav bygning og dels på grund af terrænforskel. Dette gør fyret uegnet til brug for fast brændsel. Tidligere har naboen haft oliefyr, men har udskiftet dette til et kombinationsfyr. Når der fyres med olie giver det ikke gener. Der er ikke tale om gener som følge af røgnedslag, men at røgen går direkte fra deres skorsten ind til os, hvilket kan konstateres umiddelbart. Ligeledes handler det ikke kun om røg i forbindelse med optænding, men konstant røg under fyring. Der ligger nedfald af sod på vores ting. Det påvirker os meget i hverdagen. Når det står på, kan vi ikke opholde os udenfor. Børnene kan ikke lege i haven. Vi kan ikke spise på terrassen, arbejde i haven, vaske bil osv. Generelt kan vi ikke hænge vasketøj ud, da det kommer til at lugte meget gennemtrængende af røg. Det går først væk efter en ny vask det hjælper ikke at hænge tøjet op indendørs i flere dage det skal vaskes forfra. Vi kan kun arbejde i garagen med lukket port. Værst er det dog, at vi heller ikke kan slippe for røgen indendørs. Vi kan ikke lufte ud eller sove med åbne vinduer. Når vi skal ud med skraldespanden, kommer hår og tøj til at dunste surt af røg hele resten af aftenen, så vi må have jakke og hue på for bare at løbe ud til vejen med skraldespanden. Det er absurd. Ligeledes når vi parkerer i indkørslen og løber ind i huset. Dertil kommer den væsentlige sundhedsskadelige risiko, vi udsætter os selv og vores børn for. Vi har siden ændringen fra olie til fast brændsel flere gange været i god og konstruktiv dialog med naboen, som tidligere har været lydhør og har vist forståelse for problemet. Naboen har været ovre hos os for at opleve røgens direkte gang og har selv konstateret generne herved. Skorstensfejeren har rådgivet dem i forhold til fyringsadfærd. Det er dog fortsat et meget stort problem, da den sundhedsskadelige røg stadig går direkte ind til os. Vi har med naboen drøftet muligheden for at forhøje skorstenen, men det medfører en udgift for dem, og er formentlig heller ikke muligt, da der er temmelig langt op til kip. Naboen ved ikke, hvad de mere kan gøre for at undgå generne, og fortsætter derfor med fast brændsel, og henviser til at de fyrer med tørt træ, som skorstensfejeren har sagt, at de skal. De ønsker ikke at gå tilbage til udelukkende at anvende olie som brændsel, da de kan skaffe paller til brug for opvarmning. Vi er derfor nødt til som sidste udvej at bede kommunen om at træffe afgørelse vedrørende brug af fast brændsel. Med venlig hilsen Afsender er et ægtepar, hvis navne er LOB bekendt. April

8 3. Hvirvelzone omkring tæt-lav bebyggelse Hej.kommune Det er korrekt, at skorstenen er forhøjet og når over tagryggen. I forhold til spørgsmålet om vi fortsat er væsentligt generet af røgen, kan vi desværre bekræfte, at dette er tilfældet. Vi er generede på den måde, at vi fortsat ikke kan åbne døre eller vinduer i vores hjem, når der fyres og vinden kommer fra vest. Vores hus kommer ganske enkelt til at lugte af røg. Vi er generede af røglugt, når vi åbner vinduer og døre, men er også generede af et ringere indeklima i huset, når vi ikke frit kan lufte ud efter f.eks. bad eller efter at have sovet om natten. Vi er klar over at der er mange brændeovne i området, og at der ofte kan anes en røglugt, hvor vi bor, men røglugten bliver væsentligt mere koncentreret, når der tændes op fra nr.. Selvom skorstenen er forhøjet, er afstanden til vores vinduer og døre ikke umiddelbart ændret, og koncentrationen af røglugten er helt uændret. Dette var som som bekendt også, hvad vi havde forventet, hvis man tager generelle betragtninger om hvirvelzoner omkring lav-tæt bebyggelse med i overvejelserne. Altså at der ikke er tale om fri fortynding, men fortynding i gadeniveau og dermed i indåndingshøjde grundet undertryk på nordsiden af huset. Grundet den kraftige røglugt på dage ved vestenvind, ønsker vi derfor stadig, at. Kommune ser på klagen fra vores udgangspunkt, og kommer med en vurdering vedr. om den røglugt vi oplever i vores bolig, er af væsentlig gene og i øvrigt er uden sundhedsmæssige konsekvenser som f.eks. luftvejsrelaterede sygdomme som astma mv. Vi forventer derfor også, at når.. Kommune foretager en besigtigelse og en efterfølgende afgørelse, at der i afgørelsen er taget højde for, at der er tale om en gene, som er kontinuerlig i den periode vores børn vokser op i vores hjem. Vores opfattelse er, at brændeovnen bliver brugt hver dag og ikke kun som hyggefyring. Naboen har endvidere selv informeret om, at formålet med fyringen var at spare penge på varmeregningen ligesom hun forklarede, at pillebrændeovnen kan indstilles automatisk til at holde en konstant temperatur. Vi vil også gerne have, at røggenerne vurderes ud fra, om. Kommune finder det egnet og sundhedsmæssigt forsvarligt, at børn opholder sig i vores have eller indkørsel under denne røglugt/brug af brændeovnen. I forhold til den væsentlighedsvurdering, du på vegne af.. Kommune skal foretage, ønsker vi derfor følgende: - en vurdering af røggenerne inde fra vores hus med åbne vinduer. Vi mener, det er en væsentlig gene at røglugten hvirvles koncentreret ind af vinduerne ved almindelig udluftning. - en vurdering om vi - især vores små børn - forsvarligt kan opholde os i vores have eller indkørsel ved f.eks. leg eller havearbejde, når der fyres i pillebrændeovnen. - at vurderingen foretages, når vinden kommer fra vest, og gerne på flere tidspunkter, da generne også forekommer om aftenen, når der ikke er så meget vind. -at der foretages en vurdering inden brændeovnen tændes samt ved optænding. Vi vil i øvrigt gerne anmode om aktindsigt i forhold til hvad naboen har udtalt i sagen. Med venlig hilsen.. (Afsender er LOBs bestyrelse bekendt) Dec

9 4. Konflikt mellem ventilation og brændefyring Kære Solveig Czeskleba-Dupont 9 Vi har i 2008 bygget nyt hus med Genvex, varmepumpe, solceller m.v. 300 mm isolering i væggene m.v. Vi har gjort alt hvad vi kunne for at bygge et miljørigtigt hus, uden brændeovn, for det var der ikke behov for. Hvad vi ikke var opmærksom på var at alle naboer, nord, syd, øst og vest havde brændeovn, der kører hver dag og hele dagen og aften med i Vinterhalvåret og et langt stykke ind i foråret. Så med Genvexen kørende hev vi alt røgen ind i huset og selvfølgelig også der hvor vi skulle sove. Det er ikke muligt for os (specielt i vinterhalvåret) at have et vindue stående på klem, for ikke at tale om at være i haven en efterårsdag hvor vi har 10 grader uden at få røgen lige i hovedet. Det skal nævnes, at vores naboer ikke synes det er forkert at bruge brændeovn en dag hvor vi har 20 grader eller mere, for gamle huse er åbenbart kolde, så heller ikke her er det muligt at bruge have eller at lufte ud. Hvad har vi så gjort ved det. Vi har klaget, skrevet og parlamenteret med kommune i 5 år, som hver gang vi klager, sender en skorstensfejer ud for at se på skorstenen og konstatere, at det hele ser fint ud og at folk har lov til at fyre. - Derefter bliver sagen lukket og vi står stadig med grim sort røg og hæslig lugt hen over vores hus. Vi har selvfølgelig også henvendt os til vores naboer, som selvfølgelig ikke forstår vores problem (og som der blev sagt for nylig jeg kan jo ikke være garant for frisk luft til jer ) og vi bor ellers i Furesøkvarteret for at nyde naturen og få masser af frisk luft. Vi har på nuværende tidspunkt igen en klage liggende hos kommunen, som meget gerne vil afslutte sagen med, at vores nabo ikke gør noget forkert. Vi ved faktisk ikke rigtig hvad vi skal gøre ved det? Sælge huset har været oppe og vende mange gange, vi har haft vores advokat på sagen og lige nu ved vi ikke rigtig hvad vi skal stille op, så derfor ser vi muligheden for lidt sparring med jeres forening, som en mulighed for at komme lidt videre inden vi bliver helt umulige over vores situation. Vi ser også frem til et godt samarbejde. Med venlig hilsen.. Jan (Afsender er LOBs bestyrelse bekendt)

10 5. Brænderøg forstærker astmaanfald I skrivende stund holder jeg min yngste søn hjemme på anden dag med et astmaanfald. De senere år har han adskillige gange været indlagt med astma. Astmaen kan udløses af forskellige ting bl.a. af virusinfektioner, men brænderøg virker altid som forstærkende faktor. Han oplever f.eks. en akut forværring af sine astmasymptomer, når han cykler til skole i stille perioder hvor der fyres kraftigt i brændeovnene. I sådanne tidspunkter oplever jeg også selv som daglig pendler mellem Allerød og Østerport, at luftkvalitet er væsentlig bedre i København end i Allerød. Det er ikke mit indtryk at røggenerne stammer fra enkelte brændeanlæg, hvor der fyres forkert. Det er snarere den udbredte og omfattende brug af brændeovne, der lokalt belaster de tættere bebyggede områder. Der findes en del dokumentation for brænderøgens helbredskadelige virkninger. Jeg gætter på, at dette er kendt i Teknisk Forvaltning, ellers bidrager jeg gerne med henvisninger. Jeg er bekendt med, at kommunerne har begrænsede beføjelser til at skride ind over for gener fra brænderøg. Men, jeg synes det ville være hensigtsmæssigt at få afdækket, om brænderøgen reelt er et sundhedsmæssigt problem i de enkelte områder i kommunen. Det ville bl.a. kunne tjene til vejledning om, i hvilke perioder man måske skulle undgå at åbne soveværelsesvinduet om natten, undgå at lade sit barn sove ude i barnevogn, køre sit barn i skole i bil i stedet for at cykle etc. Det ville også være en rimelig information at kunne tilbyde folk som påtænker at tilflytte området, og som måske som tilflyttere fra områder uden samme udbredelse af brændeovne ikke er opmærksomme på de mulige gener. Jeg vil derfor opfordre. Kommune til at begynde at foretage løbende målinger af luftforureningen i fyringssæsonen i udvalgte kvarterer i kommunen, heriblandt i Horsemosen. Målingerne kunne som service for borgerne offentliggøres på et passende sted på kommunens hjemmeside. (Afsender er LOBs bestyrelse bekendt) Okt

11 6. Hvordan skal man beskytte sig mod røgen? Tak for samtalen vedr. min situation som lungekræftopereret i forhold til naboers og genboers brænderøg. - Jeg vil som nævnt gerne være medlem af Landsforeningen og her kommer som aftalt lidt om mig: Vi har ikke selv brændeovn og har ikke ønsket at få en, men vores naboer og genboer og deres naboer og deres igen, igen har næsten alle brændeovn. Det er kun ganske få huse på vejen, som ikke har brændeovn, og de bliver meget flittigt brugt. - Vores nærmeste nabo har kun elvarme og bruger derfor næsten udelukkende brændeovn som opvarmningskilde. Og jeg mener også, at det samme gælder den ene nabo til den anden side. - I det hele taget er der rigtig mange husstande her, der har brændeovn, så en efterårstur foregår i røg. Vi har boet her i 20 år, og i de sidste 8-10 år har jeg hvert år, når fyringssæsonen starter og frem til dens slut, døjet med vedvarende hoste både dag og nat samt meget ofte hæshed. - Jeg er ikke-ryger siden 1988 og før da moderat ryger med større rygepauser. De sidste 7-8 år har ingen røget indendørs hos os, og jeg har sjældent været i rum, hvor der blev røget. - Også fordi jeg bliver tydeligt påvirket af såvel tobaksrøg som brænderøg - med hæshed og hoste til følge. Jeg har tidligere haft diskussioner med naboerne til hver side - den ene brændte tidligere alt fra mælkekartoner og malet træ til trykimprægneret træ i sin brændeovn, og den anden havde en gammel brændeovn/kamin, som gav ubrudt røg. Jeg ved selvfølgelig ikke, om brænderøg er årsag til min lungekræft, som jeg blev opereret for i juli. Jeg fik fjernet venstre overlap og har nu en lungekapacitet på 65 procent. - Kræften havde ikke bredt sig, og jeg er derfor ikke i efterbehandling, men til genoptræning på hospitalet for at bedre åndedrætsfunktionen. - Men - med de senere års tilbagevendende hoste m.v. og med den irritation, som såvel tobaksrøg som brænderøg og alt andet røg fremkalder hos mig, kan jeg jo ikke lade være med at frygte en tilbagevenden af kræften, såfremt jeg bliver boende her. Med fyringssæsonen lige om hjørnet. Vi har som nævnt været rundt om de løsningsmuligheder, vi umiddelbart kan se - fra rensning af luften i vores hus, betaling for installation af skorstensfiltre i naboers og genboers skorstene (men der er blot så mange andre, en smule længere væk, der også fyrer) - til at flytte fra huset. Så mit ærinde ud over medlemskab var efterlysning af løsningsmuligheder og din vurdering af dem, vi allerede har på bordet. - Og her har du jo faktisk givet et klart svar - nogenlunde det, vi selv var nået frem til gennem vores google-søgning, nemlig at filtre og rensning ikke i tilstrækkelig høj grad fjerner de små partikler. - Men det er vel bedre end ingenting?.. Du siger blot til, såfremt du har brug for lidt sparring. Mange hilsner August 2014.(Navnet er bekendt for LOBs bestyrelse. 11

12 7. Kommunen svigter sit ansvar. Til kommune Hvordan kan det være, at. kommune giver dispensationer til at huse, der ligger ved siden af hinanden i et tætbebygget naturgasområde - hvor der i øvrigt i forvejen er et hav af brændeovne - får lov til at fyre med stærkt røgudviklende brændsel natten lang - trods miljøstyrelsen siger, at man skal lade være? Disse huse ligger således, at deres røg trækker ind i mit hus da vi stort set altid har vind omkring vest i Danmark. Der er et hav af brændeovne i det her område - få af dem er registreret i BBR -. kommune siger, at det ikke er deres ansvar om BBR er korrekte Derved har ingen i Danmark et reelt billede af hvor mange brændeovn og dispenserede fyr der findes og forurener i Danmark - er det korrekt forstået? Men efter tjek i BBR kan jeg se at dette gælder for stort set hele..vej - Få brændeovne/fyr og anden alternativ varmekilde er registreret her. Jeg har siden start december klaget til. kommune over at jeg ikke kan trække vejret i mit hus, alt mit inventar, min hud, mit hår lugter af røg konstant Jeg vil beskrive hvilke gener jeg har af, at Kommune er fuldstændig lige glade med miljøet - jeg skal lige sige at jeg hverken ryger eller har brændeovn selv: - Når jeg tørrer fliser af i badeværelset bliver kluden sort, trods det bliver gjort mindst 1 gang pr. uge. Mine vægge har jeg måtte male igen og igen (to gange siden december 2014). Alt hvad der kunne tætnes af revner og sprækker er tætnet i mit hus. En håndværker vejledte mig. Jeg har brugt et hav af tid og penge på at prøve på at gardere mig mod udefrakommende røg. Alt i min stue af hvide ting er blevet gulbrune denne vinter trods jeg ikke har brændeovn eller ryger. De steder hvor murerne er gråmalede kan man se brune røgstriber printet ind i malingen. - Min tørretumbler kan ikke længere bruges da den tager luft ind fra huset som er røgfyldt eller stinker efter aftenen og nattens røg fra de fyr der er givet dispensation til - og hvis jeg tørrer tøj i tørretumbleren - lugter det forfærdeligt af røg. Jeg er drevet ud af mit hus og har måtte sætte det til salg selv om jeg taber kr. på det - hvis det overhovedet kan sælges. - Men det værste er mit helbred - jeg kan ikke trække vejret i mit hus og har ikke sovet en nat igennem siden start december Jeg har konstant øm hals og sviende løbende øjne. Mit hår lugter af røg, min hud lugter af røg - alt lugter her - hver dag og mest af alt om natten. - Mit liv er ødelagt - mit helbred er ødelagt og jeg kan ikke længere passe mit job, fordi jeg ikke får sovet pga. røgen i mit hus. Jeg har bedt Kommune om at give mig en garanti på at det ikke er farligt at indånde al den røg i døgndrift, men de siger blot at det ikke er deres problem og at de ikke kan hjælp mig. De har været ude at kigge og snuse i et par timer en aften og så kan jeg ikke klage mere siger de. Kan det være rigtigt at der ikke engang bliver målt med noget udstyr på hvor meget jeg eksponeres for forurening, men de bare skal ud og snuse med deres næser? Er det virkeligt så uprofessionelt det foregår i Danmark, når man skal måle forurening?. kommune siger at det ikke er deres problem at jeg udsættes for forurening i deres kommune - Hvis problem er det så? Med venlig hilsen. Afsenderen er LOBs bestyrelse bekendt Febr

13 8. Modig sagsbehandler nævnte optændingsforbud som en mulighed 13 Hej LOB Jeg har læst om jeres forening her på nettet og kunne godt tænke mig at blive medlem. Jeg har gennem mindst 10 år været udsat for enorme mængder røg fra naboens brændefyr. I lang tid fyrede han med affaldstræ også malet og behandlet. Ja stort set alt der kunne brænde. Jeg har set ham bære træ ind med hvid laminat på. Det har været et helvede siden han flyttede ind. Vi har 110 meter mellem husene. Men røgen er slem og næsten konstant hver dag og aften. Først for nu næsten 3 år siden tog jeg fat i problemet. Jeg bor alene og alle i omegnen er bange for naboen. Han er uden for pædagogisk rækkevidde som politiet siger. Kommunens folk har taget ham 2 gange med affald i fyret. Han nægtede dem endvidere adgang til fyret og kom med trusler. Det var sidste sommer. Så der venter en retssag. Men kommunen mener ikke de kan forbyde ham at fyre i fyret, selv om han dagligt overtræder miljøbeskyttelsesloven. Han er begyndt at fyre med enten vådt træ eller træbriketter. Og tit og ofte brænder han også affald af i fyret. Næsten dagligt har jeg konstant røg på min adresse og ikke kun under optænding. Nej i mange timer.. Kommune mener det er hans måde at fyre på og da fyret er lovligt og det samme med skorstenen, så mener kommunen ikke der kan gøres noget. Folk der har boet der før kunne godt finde ud af at fyre så alle kunne være her, men idioten her vil ikke. For der kan fyres så alle kan være her. Noget andet er, at kommunens folk ikke er enige i sagen her. Hende der tog ham med affald i fyret mente godt der kunne gives et optændingsforbud, efter det hun havde set. Hun kørte tilmed ud om aftenen. Pludselig var hun taget af sagen og den nye mener altså ikke der kan gives et forbud. Og det ser heller ikke ud til, at han vil køre ud om aftenen. Idioten der fyrer ved jo nemlig godt at kommunens folk holder fri efter klokken 15. Og det er så til herefter og på fridage vi har tågerne. I aften var jeg så heldig, at politiet var ude i et andet ærinde. Jeg kender efterhånden politiet ret godt pga. min nabo. Så jeg ringede hurtigt op og jo, sørme det var en af dem jeg kender der var ude. Jeg spurgte ham, om han ville bevidne den megen røg han var vidner til i aften Og det vil han. Så endnu en mail er sendt til kommunen i aften. Men jeg regner nu ikke med, at få ret meget ud af det. Så jeg håber I kan give gode råd og hjælpe mig videre. Med venlig hilsen. Afsenderen er LOBs bestyrelse bekendt Marts 2014

14 Erfaringer fra 8 cases Røggenerne opleves som værst om natten. Husene kan ikke udluftes ordentligt. Man kan ikke sove og fungerer derfor dårligt i dagtimerne. Jobbet kan ikke pases tilfredsstillende. Der opstår en frygt for, hvilke helbredseffekter man udsætter sig selv og sine børn for. Nogle fortæller om sviende, løbende øjne, øm hals, hæshed og hoste. En far fortæller om sønnens astmaanfald, og en af skribenterne er fornylig blevet opereret for lungekræft. Det er ikke uden grund, at Sundhedsstyrelsen i 2011 skrev: Tæt på kilden kan røgens lugt og dens indhold af akut-irriterende stoffer have betydning for gene-effekter hos de omkringboende. Lang tids udsættelse har især betydning for øget forekomst af hjertekarsygdomme og luftvejslidelser, hvilket primært ses blandt ældre og personer der i forvejen lider af luftvejs- og/eller hjertekarsygdomme. Forværring af disse sygdomme kan medføre en øget dødelighed i befolkningen. - Børn anses også for særligt følsomme individer i forbindelse med partikelforureningen. - Endvidere er der påvist en sammenhæng mellem luftens indhold af partikler og kræft i luftvejene. Brænderøgs helbredseffekter Som tidligere nævnt har Gundsømagle-undersøgelserne vist, at størstedelen af de fineste forbrændingspartikler (elementært kulstof) fra brændeovne og - fyr bliver udsendt lokalt, direkte til naboerne. Partiklerne er så små, at de kan trænge ind i celler og vigtige organer, såsom lunger, hjerter og blodkar. Samtidig gør størrelsen partiklerne usynlige for det blotte øje. Der skal et måleapparat fra arbejdsmiljøsektoren til for at observere dem. Svien i øjne og hals kan hænge sammen med brænderøgens udvikling af stærke syrer. Desuden er det tidligere blevet påvist, at syre i luften kan fremme astma. Stoffer som benzen, tjærestoffer og dioxiner, der alle er kræftfremkaldende, udvikles også i brænderøg. De binder sig til forbrændingspartiklerne og kan derfor blive transporteret ind i kroppen. I Gundsømagle oversteg gennemsnitsværdierne af PAH- og dioxinudslip fra skorstenene de grænseværdier, som et EU-direktiv samt miljøministeriets luftvejledning fra 2001 har sat for industrielle anlæg med høje skorstene. Eksperimentelle undersøgelser viser det samme. Derfor skal brænderøg helt klart betegnes som en væsentlig forurening, såfremt der ikke kan foregå fri fortynding, fordi bygninger, beplantning og/eller terræn danner en hvirvelzone. Dialog med naboer Den første reaktion på brænderøgsgener vil almindeligvis være, at man henvender sig til anlægsejeren med problemet, men som ovenstående eksempler viser, giver det sjældent positive resultater. Tværtimod - Derfor er det nærliggende at tale med kommunens miljøafdeling. Kommunalbestyrelsen er jo den ansvarlige lokale tilsynsmyndighed. - Men 14

15 som vi nævnte i indledningen, er det meget få klager over brænderøgssgener fra naboer, som kommunerne modtager i løbet af et år. Det hænger især sammen med, at folk er uøvet i at dokumentere og skrive klager til myndighederne, folk vil undgå konflikter med deres naboer eller er bange for social mobning, og at folk ikke kender til brænderøgens indhold af sundhedsskadelige stoffer. (Den viden indgår ikke i pejsecentrenes og brændeovnsfabrikanternes mange annoncer i medierne). Klager til kommunen Når energianlæg, som brændeovne og -fyr medfører væsentlig forurening kan kommunerne I følge Miljøbeskyttelsesloven 42 give påbud om at forureningen skal nedbringes. Hvis den væsentlige forurening ikke kan afhjælpes, kan kommunen nedlægge forbud mod brugen af anlægget, sådan som den kommunale sagsbehandler i den sidste case foreslog. Men som flere af de 8 cases viser, er kommunerne uvillige til at benytte 42 ved klager over brænderøgsgener. Kommunerne forklarer det selv med, at de mangler en vejledning fra centralt hold. Sådan har sagerne været siden 2007, da den første brændeovns-bekendtgørelse så dagens lys, og sådan er situationen stadigvæk. Men i juni 2014 kom miljøminister Kirsten Brosbøl med et interessant udspil Ren luft til danskerne. Kamp om den rene luft Hver tredje husstand i Danmark har en brændeovn, og det gør Danmark til det land i verden med flest brændeovne per indbygger. - Flertallet af husstandene har ingen brændeovn eller -fyr, og som den tidligere omtalte stikprøveundersøgelse (s. 4-5) viser, bliver mange udsat for naboers røg. Derfor bliver det noget af en udfordring for Ministeren at skaffe danskerne ren luft, som hun ønsker. I pjecen Ren luft til danskerne hedder det, at regeringen sammen med kommunerne og andre interessenter vil finde løsninger, der kan sikre mindre forurening fra brændeovne. Men hvilke løsninger peger Ministerens plan på? skrappere udledninngskrav information om korrekte fyringsmetoder arbejde for partikelkrav til nye brændeovne i hele Europa. Ovennævnte har flere regeringer forsøgt, uden at brænderøgsgenerne i boligkvarterne er blevet mindre. Det er fordi politikken har et forkert fokus. Det kommer klart frem i ministerens pjece, hvor der står: Det vil både give renere luft og et større marked for miljøvenlige danske brændeovne. 15

16 Men efter LOBs vurdering findes en miljøvenlig brændeovn ikke Både befolkningens helbred og det globale klima påvirkes negativt af røg fra individuelle fastbrændsels anlæg. En miljøvenlig brændeovn er en af de myter, som anvendes ved brændeovnes markedsførring. Derfor er det på sin plads at aflive de myter, der florerer om brændeovne og træfyring. Aflivning af myter om brændeovne og brænderøg Paradoksalt nok er problemerne med brænderøg blevet negligeret af myndighederne siden den første brændeovnsbekendtgørelse blev offentliggjort i dec. 2007, og der er kommet mange myter i omløb. Vi vil her aflive nogle af disse: Myte 1. Brændeovnsfyring er klimavenlig Herimod udtaler WHO, at udendørs luftforurening som f.eks. brænderøg forværrer klimaproblemerne. Det skyldes især udslip af kuldioxyd (CO2), metan og kulstofholdige partikler. Kilde: WHO (2014): Ambient (outdoor) air Quality and health (Fact sheet nr. 313, opdateret marts 2014). Myte 2. Brænderøg er miljøvenlig Træfyring i boliger er største kilde til luftforurening med fine partikler, tjærestoffer og dioxiner. Giftstofferne bliver spredt i miljøet med vind og vand og opkoncentreres i fødekæderne. Kilde: Nielsen, O.-K., Winther, M., mfl. (2014): Annual Danish Informative Inventory Report to UNECE. Scientific Report from DCE Danish Centre for Environment and Energy No SR94.pdf. Myte 3. Brænderøg er ikke sundhedsskadelig. Indholdet af sundhedsskadelige stoffer i brænderøg som tjærestoffer, dioxin og benzen er langt større end i luftforureningen fra andre opvarmningsformer. Dioxiner er ifølge WHO meget giftige, kan ødelægge immunsystemet, forstyrre hormonbalancen og forårsage kræft i organismerne ligesom tjærestoffer. Kilder: Sundhedsstyrelsen (2011): Tænk sundhed ind i miljøet. Et prioriteringsværktøj og inspiration til kommuners forbyggende indsats (Center for Forebyggelse). World Health Organization (2014): Dioxins and their effects on human health (Media center. Fact sheet nr. 225, opdateret juni). Myte 4. Vejtrafik er den værste luftforurener I følge ovennævnte rapport fra DCE kommer kun 10% af de fine partikler i Danmark fra vejtrafikken, men 67% fra brændeovne. Lignende forhold gælder mht. tjærestoffer og dioxin. Kilde: Scientific Report from DCE No SR94.pdf Myte 5. Brænderøg er en billig opvarmningskilde Dette er rigtigt for den enkelte husholdning, der kun betaler for ovnens installering, et årligt skorstensfejerbesøg og brændsel uden afgifter. Men denne opvarmningsform har store samfundsøkonomiske omkostninger. Ud fra DCEs rapport nr. 64 kan man beregne, at gennemsnitligt påfører brugen af én brændeovn i København/Frederiksberg lokalsamfundet en årlig udgift på ca kr. til hospitalsophold mm.. Kilde: J. Brandt, mfl. (2013): Sundhedseffekter og relaterede eksterne omkostninger af luftforurening i København. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, SR64.pdf 16

17 Desværre er selv velmenende ministre op imod disse myter og en del halve sandheder. Men det er ministrene ikke tjent med. Det gør dem utroværdige. En halv sandhed er Miljøstyrelsens kampagne Rygestop-guide for brændeovne med sloganet: Du kan fjerne op til 80 % af de sundhedsskadelige partikler i røgen fra din brændeovn ved at tænde op i toppen. For det første er optændingsfasen kun meget kortvarig sammenlignet med fyringen resten af dagen. For det andet fremkom tallet 80% i den oprindelige tyske undersøgelse ved at veje partiklernes masse og ikke ved at tælle partiklerne. Som nedenstående figur viser, fremkommer en masse af virkeligt sundhedsskadelige, meget fine partikler, der kan trænge ind i alle kroppens dele, især ved gode driftsforhold (optimal operation). Disse mindste partikler har samlet en meget stor overflade, hvor giftstofferne hægter sig på. Brænderøgens partikelstørrelse og masse ved god typisk og dårlig drift Kilde: Klippel, N. og Nussbaumer, T. (2007) s. 33 Partikelstørrelsen stiger fra venstre mod højre i figuren, mens den lodrette akse viser antallet af partikler pr cm3 røgluft over et helt fyringsforløb. Desuden bliver den gennemsnitlige masse af partkler pr. m3 nævnt ved tre forskellige driftsforhold. Massen vejer langt mere ved dårlig fyring end ved typisk og optimal fyring. Til gengæld er antallet af nanopartiklerne (dvs. mindre end 0,1 µm) større ved både typisk og optimal fyring. I faglitteraturen beskrives røgpartikler mindre end 0,3µm som usynlige for et normalt øje. God (optimal) fyring uden synlig røg kan derfor ikke frikendes for at frisætte sundhedsskadelig forurening. Da det er de mindste partikler, der er mest skadelige for helbredet, er det ganske utilstrækkeligt kun at bedømme forureningens alvor ud fra forekomst af synlig røg. Et ansvarligt tilsyn ved røgklager kræver derfor et apparat til måling af antal fine partikler - herunder nanopartikler. PARTIKELSTØRRELSESFORDELING Se Thomas Nussbaumer 17

18 Det kommunale tilsyn 18 Ved fremlæggelse af planen om ren luft erklærede ministeren, at regeringen sammen med kommunerne og andre interessenter vil finde løsninger, der kan sikre mindre forurening fra brændeovne. Det bidrager LOB også gerne til. Herved håber vi at kunne være med til at nedbringe antallet af røggenerede i Danmark (jvf. omtalen af undersøgelserne fra Statens Institut for Folkesundhed, ovenfor s. 4-5). Ud fra de fremlagte cases om brænderøgsgener og LOBs øvrige erfaringer fra arbejdet med brænderøg i mere end 10 år anser vi følgende for bydende nødvendigt: I. Da mange mennesker er generet af brænderøg i deres dagligdag, og deres helbred er truet, bør samfundet anerkende det som væsentlig forurening i følge miljøbeskyttelseslovens 42. II. De centrale myndigheder bør gennemføre en omfattende og effektiv oplysningskampagne om helbredseffekter fra brændeovne rettet mod den brede offentlighed og de kommunale miljø- og sundhedsmyndigheder i særdeleshed. III. Kommunerne bør gennemføre indgreb mod træfyring i individuelle anlæg pga. røgens giftighed, således som f.eks. Guldborgsund-dommen fra 2012 har gjort det juridisk muligt. IV. Kommunernes tilsyn med brændeovne og brænderøg bør gøres langt mere målrettet ved at supplere syns- og skønsforretninger med direkte kontinuerte partikelmålinger på stedet over tid. V. Kommunernes miljøafdelinger skal opgraderes (både personelt og instrumentelt) til den opgave, der består i at mindske luftforureningen i boligområder. VI. Miljøstyrelsen bør udarbejde en vejledning til kommunerne med særligt henblik på bekendtgørelsens 14 stk. 2 om påbud og forbud og 17 om forskrifter for særligt belastede områder. VII. De centrale myndigheder bør opfordre kommunerne til at arbejde målrettet på udskiftningen af forurenende opvarmningsanlæg med mindre luftforurenende tiltag som varmepumper, solceller, -fangere og bedre isolering. Hertil kan planlovens 15 stk 1 om lokalplanlægning anvendes. Hvordan kan kommunernes miljøafdelinger opgraderes? a. Efteruddannelse for at opnå viden og indsigt om røgens helbredseffekter, om brænderøgs kemi og dens aerodynamik, hvirvelzoners opståen og indvirkning på røgens udbredelsesmønstre,

19 19 viden om og øvelse i brug af partikelmålinger til dokumentation af luftforureningens omfang. Partikelforskere anbefaler f.eks. DISCmini fra Matter Aerosol som muliggør kontinuerte målinger af sundhedsskadelige partikler helt ned til nano-området. træning i konflikthåndtering. jura omkring lovgivning og vejledning med hensyn til indgrebsmuligheder via påbud og forbud, hvor der er tale om væsentlig forurening. b. GIS-kortlægning af brændeovne og miljøfølsomme byfunktioner, herunder tæt-lave bebyggelser i kommunen. Herved skaffes de fornødne forudsætninger for kommunens planlægning af boligområder og beskyttelse af borgerne (jvf. EUs luftkvalitetsdirektiv fra 2008). Boliger med mekanisk ventilation kræver større beskyttelseszoner. c. Luftforureningsniveauer i kommunen skal overvåges vhja. indikative målinger. Der udsendes advarsler om luftforurening i vinterhalvåret, når vindhastigheden er mindre end 3 m/sek. Sådanne varslinger vil gavne astmatikere o.a. sårbare grupper i kommunen. d. Efter brændeovnsbekendtgørelsen 17 kan kommunalbestyrelsen for nærmere klart angivne områder i kommunen, fastsætte bestemmelser om forureningsbegrænsende foranstaltninger i en forskrift. Dette bør gøres målrettet. Hertil er Planloven 15 stk 1 også relevant. e. Med hensyn til akuttilsyn er det nødvendigt, at der etableres en vagtordning døgnet rundt, da folk mest benytter deres ovne om aftenen og mest generende om natten. Tilsynet skal inddrage klagerens iagttagelser om røgens udbredelse på grunden og i huset. f. Ved skriftlige naboklager skal kontinuerte målinger af partikler - også omfattende nanometer-området - over en 14-dages periode indgå i vurderingen af forureningens væsentlighed. Hvis luftforureningen skal vurderes rimeligt, er det helt utilstrækkeligt med nogle få meget korte tilsyn med det blotte øje. (WHO har sat en grænseværdi for døgnkoncentrationen, der kun bør overstiges 3 gange om året.) g. Kommunerne skal udarbejde skriftlige svar på skriftlige røgklager. Konklusion Et moderne informationssamfund kræver både planmæssig forebyggelse af sundhedsskader fra fyringspartikler og en omsorgsfuld indsats over for skadelidte. Ændret fyringsadfærd er ikke nok, når de individuelle fyringssteder ligger i tætte bebyggelser, som tidligere har været energiforsynet fra centrale fjernvarme- eller naturgasanlæg. Deres fyringsteknikker er jo under samfundets kontrol. I navnet af de her præsenterede otte cases, der langt fra er enestående, opfordrer LOB politikerne og forvaltningerne til at tage kikkerten fra det forkerte øje og indse

20 nødvendigheden af at lade tvivlen i de konktete tilfælde komme de røgudsatte tilgode.- Og for fremtiden at anvende forsigtighedsprincippet ved at skaffe flere røgfrie boligområder. Litteraturhenvisninger Brandt, J. mfl. (2013): Sundhedseffekter og relaterede eksterne omkostninger af luftforurening i København. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Anne Illemann Christensen, Ola Ekholm, Michael Davisen, Knud Juel. Sundhed og sygelighed i Danmark og udviklingen siden Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Ola Ekholm, Anne Illemann Christensen, Michael Davidsen, Knud Juel. Boligmiljø. Resultater fra SUSY Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Glasius, M., Vikelsøe, J., Bossi, R., Andersen, H.V., Holst, J,. Johansen, E. & Schleicher, O. (2005): Dioxin, PAH og partikler fra brændeovne. Danmarks Miljøundersøgelser. 27 s. Arbejdsrapport nr www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_arbrapporter/ rapporter/ar212.pdf Glasius, M., Konggaard, P., Stubkjær, J., Bossi, R., Hertel, O., Ketzel, M., Wåhlin, P., Schleicher, O. & Palmgren, F. (2007): Partikler og organiske forbindelser fra træfyring. Danmarks Miljøundersøgelser, 42 s. Arbejdsrapport nr AR235.pdf Lis Keiding, Lars Gunnarsen, Nils Rosdahl, Mette Machon, Ralf Møller, Ole Valbjørn. Miljøfaktorer i danskernes hverdag med særligt fokus på boligmiljø. Resultater fra undersøgelse af danskernes sundhed og sygelighed i Statens Institut for Folkesundhed, By og Byg - Statens Byggeforskningsinstitut, Klippel, N. og Nussbaumer, T. (2007): WIRKUNG VON VERBRENNUNGSPARTIKELN - vergleich der Gesundheitsrelevanz von Holzfeuerungen und Dieselmotoren (Bundesamt für Energie, Bern, ISBN ) Matter Aerosol (2015): Handheld diffusion size classifier for nano particle measurement. Miljøministeriet (2010): LBK nr 879 af 26/06/2010 (Miljøbeskyttelsesloven) https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Miljøministeriet (2014): Ren luft til danskerne Miljøministeriet (2015): BEK nr 46 af 22/01/2015 (Brændeovnsbekendtgørelsen) Miljøstyrelsen (2001): Luftvejledningen. Miljøstyrelsen (2005): Luftforurening med partikler i Danmark (Miljøprojekt nr. 1021) Miljøstyrelsen (2014): Rygestop-guide for brændeovne Nielsen, O.-K., Winther, M., mfl. (2014): Annual Danish Informative Inventory Report to UNECE. Scientific Report from DCE Danish Centre for Environment and Energy No SR94.pdf Sundhedsstyrelsen (2011): Tænk sundhed ind i miljøet. Et prioriteringsværktøj og inspiration til kommuners forebyggende indsats (Center for Forebyggelse) Vikelsøe, J., Hovmand, M.F., Andersen, H.V., Bossi, R., Johansen, E. & Chrillesen, M. (2006): Dioxin in the Atmosphere of Denmark. A Field Study at Selected Locations. The Danish Dioxin Monitoring Programme II. (Teknisk rapport, nr. 565 fra Danmarks Miljøundersøgelser) WHO (2014): Dioxins and their effects on human health (Media center. Fact sheet nr. 225, opdateret juni) WHO (2014): Ambient (outdoor) air Quality and health (Fact sheet nr. 313, opdateret marts 2014) Østre Landsret (2012): Dom afsagt den 5. juli 2012 af Østre Landsrets 11.afdeling (S

PAMFLET TIL MILJØMYNDIGHEDERNE

PAMFLET TIL MILJØMYNDIGHEDERNE 1 RØG FRA HUS TIL HUS GENER FRA BRÆNDERØG - generel viden og cases PAMFLET TIL MILJØMYNDIGHEDERNE Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening www.braenderoeg.dk Marts 2015 2 Indhold Indledning

Læs mere

Ang. Nytolkning og regulering af luftforureningen fra brændeovne. I. På grund af nye indsigter bør brændeovnsproblematikken tolkes på en ny måde.

Ang. Nytolkning og regulering af luftforureningen fra brændeovne. I. På grund af nye indsigter bør brændeovnsproblematikken tolkes på en ny måde. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 384 Offentligt Solveig Czeskleba-Dupont Cand.scient. og formand for Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening (LOB) Til Luftforureningsgruppen i Miljøstyrelsen

Læs mere

Brændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening

Brændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening Brændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Tlf. (+45) 22 81 10 27 Karp@env.dtu.dk Det Økologiske Råd Forurening fra

Læs mere

FORSKRIFT. Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Frederikssund Kommune

FORSKRIFT. Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Frederikssund Kommune FORSKRIFT Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Frederikssund Kommune Baggrund Hvis man bruger brændeovne, brændekedler, pejse og andre ovne til fast brændsel forkert, bliver der udledt mange partikler,

Læs mere

Notat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening

Notat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Notat Erhverv J.nr. MST-523-00072 Ref. RALAS Den 4. juni 2008 Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Miljøministeriet får et utal af henvendelser vedr. røggener fra brændeovne

Læs mere

Forskrift for brug af brændeovne m.v.

Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift nr. 1/2009 Teknik og Miljø Baggrund 1. Som hjælp til borgerne, har Sønderborg Kommune udarbejdet denne forskrift. Den indeholder regler for korrekt brug

Læs mere

Tag grønt ansvar, når du fyrer - Har du styr på din brændeovn?

Tag grønt ansvar, når du fyrer - Har du styr på din brændeovn? Tag grønt ansvar, når du fyrer - Har du styr på din brændeovn? De fleste brændeovnsejere nyder at tænde op i n og mærke varmen og hyggen brede sig. Men desværre er det ikke alle, der har styr på deres

Læs mere

Oplægsholder. Vibeke Vestergaard Nielsen. Miljøstyrelsen. Cand. scient. funktionsleder. Kommunernes værktøjskasse og sanktionsmuligheder

Oplægsholder. Vibeke Vestergaard Nielsen. Miljøstyrelsen. Cand. scient. funktionsleder. Kommunernes værktøjskasse og sanktionsmuligheder Kommunernes værktøjskasse og sanktionsmuligheder Det Økologiske Råds konference om brændefyring og alternative løsninger 15. marts 2010 på Christiansborg Oplægsholder Cand. scient. funktionsleder Vibeke

Læs mere

1. Emissioner Ifølge det foreliggende udkast er det Miljøstyrelsens opgave at føre tilsyn med, at grænseværdier mm. overholdes.

1. Emissioner Ifølge det foreliggende udkast er det Miljøstyrelsens opgave at føre tilsyn med, at grænseværdier mm. overholdes. Høringssvar fra Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening (LOB) vedr. bekendtgørelse til regulering af luftforurening af fyringsanlæg til fast brændsel op til 1 MW, MST- 5230-00023. Luftforureningen

Læs mere

Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Hvidovre Kommune

Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Hvidovre Kommune Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Hvidovre Kommune Baggrund og lovgrundlag Forkert anvendelse af brændeovne, brændekedler, pejse og lignende fastbrændselsovne medfører ofte røggener for de omkringboende

Læs mere

Regler for fyring med fast brændsel

Regler for fyring med fast brændsel Regler for fyring med fast brændsel Side 1 Hvis du fyrer rigtigt i din brændeovn, brændekedel, pejs og lignende fastbrændselsovne, undgår du ofte røggener for dine naboer. Samtidig mindskes risikoen for

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Regler for fyring med fast brændsel

Regler for fyring med fast brændsel Regler for fyring med fast brændsel Side 1 Hvis du fyrer rigtigt i din brændeovn, brændekedel, pejs og lignende fastbrændselsovne, undgår du ofte røggener for dine naboer. Samtidig mindskes risikoen for

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Regler for fyring med fast brændsel

Regler for fyring med fast brændsel Regler for fyring med fast brændsel Hvis du fyrer rigtigt i din brændeovn, brændekedel, pejs og lignende fastbrændselsovne, undgår du ofte røggener for dine naboer. Samtidig mindskes risikoen for udledning

Læs mere

Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det?

Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det? Brændeovne og biomassekedler Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det? Ole Schleicher Mail: osc@force.dk Tlf.: 4326 7540 FORCE Technology Seminar

Læs mere

Høringsnotat Forskrift for brug af fastbrændselsovne (brændeovne mv.) i Frederiksberg Kommune. 30. juli 2015

Høringsnotat Forskrift for brug af fastbrændselsovne (brændeovne mv.) i Frederiksberg Kommune. 30. juli 2015 Høringsnotat Forskrift for brug af fastbrændselsovne (brændeovne mv.) i Frederiksberg Kommune. 30. juli 2015 Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 20. april 2015 Forslag til Forskrift for brug af

Læs mere

Fyr med god samvittighed. skorstensfejerlauget om miljødebatten

Fyr med god samvittighed. skorstensfejerlauget om miljødebatten Fyr med god samvittighed Informationsbrochure fra skorstensfejerlauget om miljødebatten Fyr med god samvittighed Debatten om brændefyring og miljø har verseret i Danmark i flere år uden, at nogen er blevet

Læs mere

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw.

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw. NOTAT Miljøteknologi J.nr. / MST-5230-00221 Ref. lahal, brk, chste Den 29. juni 2015 Høringsnotat om ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast

Læs mere

EVALUERING AF KAMPAGNE OM KORREKT BRÆNDEFYRING Runde 2

EVALUERING AF KAMPAGNE OM KORREKT BRÆNDEFYRING Runde 2 EVALUERING AF KAMPAGNE OM KORREKT BRÆNDEFYRING Runde 2 MILJØSTYRELSEN RAPPORT /13 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000

Læs mere

Miljøproblemer ved brændefyring

Miljøproblemer ved brændefyring Miljøproblemer ved brændefyring Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd kpk@env.dtu.dk Forureningsdata fra brændefyring Partikelforurening (g PM2,5 pr. GJ) 900 600 300 0 Ældre brændeovn Partikelforurening

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring Miljøprojekt nr. 1663, 2015

Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring Miljøprojekt nr. 1663, 2015 Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring 2014-15 Miljøprojekt nr. 1663, 2015 Redaktion: Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring 2014-15 Redaktion: Rie Schmidt Knudsen, Epinion Udgiver: Miljøstyrelsen

Læs mere

Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Syddjurs Kommune

Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Syddjurs Kommune Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Syddjurs Kommune Baggrund og formål Forkert brug af fastbrændselsovne medfører ofte røggener for de omkringboende samtidig med, at udledningen af sundhedsskadelige

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Redskaber Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Kort og godt - Derfor skal dagplejen være helt røgfri De vigtigste budskaber Problemet I dag kan små børn blive udsat for tobaksrøgens giftige

Læs mere

Præsentation af DAPO. Tegner med 13 leverandører af brændeovne og pejse hele branchen i Danmark. Samlet omsætning: 800 mio. DKK.

Præsentation af DAPO. Tegner med 13 leverandører af brændeovne og pejse hele branchen i Danmark. Samlet omsætning: 800 mio. DKK. Præsentation af DAPO Tegner med 13 leverandører af brændeovne og pejse hele branchen i Danmark Samlet omsætning: 800 mio. DKK Eksportandel: 80% Præsentation af DAPO Arbejder for miljøvenlig træfyring Internationalt

Læs mere

Evaluering af varmepumper

Evaluering af varmepumper Her er et samlet dokument for alle cases. De kommer ikke i nogen specifik rækkefølge, men med kommandoen ctrl+f kan man finde den case man ønsker. Held og lykke :) Evaluering af varmepumper Hej mit navn

Læs mere

Notat om indikative partikelma linger

Notat om indikative partikelma linger Notat om indikative partikelma linger Jan Holst Jensen, Charlottenlund, 2014-08-28 Private indikative partikelmålinger udført ved hjælp af en kommercielt let tilgængelig partikeltæller. 1 (8) Notat om

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Operate A/S 25. 29. oktober 2007

Operate A/S 25. 29. oktober 2007 Jobno. DK2007-989 25. 29. oktober 2007 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Tabeller Åbne besvarelser Spørgeskema 2007 Zapera.com A/S Ryesgade 3-2200 København N - Tel 70 27 22 24 - Fax 70 27 22 25 -

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening blev stiftet i marts 2009 for mere effektivt at kunne imødegå luftforureningen.

Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening blev stiftet i marts 2009 for mere effektivt at kunne imødegå luftforureningen. Børn og brænderøg Mdt. oplæg ved Solveig Czeskleba-Dupont, formand for Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening (LOB) på konferencen om Børn og Miljø i Eigtveds Pakhus den 18.5.2010 arrangeret

Læs mere

Luft- og støjforurening i Søgaderne

Luft- og støjforurening i Søgaderne Luft- og støjforurening i Søgaderne Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd Tlf. 22 81 10 27 kpk@env.dtu.dk Den næste times tid - Partikelforurening i Søgaderne - Støjforurening i Søgaderne - Forurening

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål V Æstillet af Miljøudvalget

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål V Æstillet af Miljøudvalget Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 347 Offentligt J.nr. 001-09275 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål V Æstillet af Miljøudvalget Spørgsmål V: Finder ministeren det rimeligt, at ministeriets

Læs mere

Ta de gode vaner med i sommerhuset

Ta de gode vaner med i sommerhuset Ta de gode vaner med i sommerhuset - og få en mindre elregning Brug brændeovn i stedet for elvarme Tjek temperaturen på varmtvandsbeholderen Se flere gode råd inde i folderen Gode elvaner er meget værd

Læs mere

Om væsentlig forurening, kommunernes sagsbehandling og boligkvarterer med stor luftforurening

Om væsentlig forurening, kommunernes sagsbehandling og boligkvarterer med stor luftforurening Om væsentlig forurening, kommunernes sagsbehandling og boligkvarterer med stor luftforurening ved Solveig Czeskleba-Dupont, cand. scient. og formand for LOB, maj 2012. Indhold Forord Sammenfatning Indledning

Læs mere

Sundt indeklima sådan gør du

Sundt indeklima sådan gør du Sundt indeklima sådan gør du Indeklimaet er vigtigt for din families sundhed Vi opholder os indendøre mange timer om dagen og derfor er indeklimaet vigtigt for vores sundhed. Rygning og fugt, men også

Læs mere

Forskrift for brug af brændeovne, pillefyr og andre ovne til fast brændsel i Lejre Kommune

Forskrift for brug af brændeovne, pillefyr og andre ovne til fast brændsel i Lejre Kommune Forskrift for brug af brændeovne, pillefyr og andre ovne til fast brændsel i Lejre Kommune Formål med forskriften Forkert optænding og fyrring i brændeovne, brændekedler, pejse og andre ovne til fast brændsel

Læs mere

Sundhedsmæssige effekter af partikler

Sundhedsmæssige effekter af partikler Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med ventilation som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med ventilation som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø. Ventilation DDenne DCUM-vejledning handler om ventilation på uddannelsessteder. en beskriver, hvad man bruger ventilation til, og hvilken påvirkning dårlig luftkvalitet har både på helbredet og præstationsevnen.

Læs mere

Børn og passiv rygning

Børn og passiv rygning Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider

Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider Hvad er pcb? Pcb er en gruppe af svært nedbrydelige organiske stoffer. I alt findes pcb i 209 forskellige varianter. Pcb kan i et vist omfang afdampe

Læs mere

Forurenet jord i haven

Forurenet jord i haven Koncern Miljø Følg disse fem enkle forholdsregler så kan du undgå gener Indret haven, så du ikke har bar jord nogen steder Dyrk grøntsager og frugter, der vokser tæt på jorden, i ren jord Undgå at komme

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning Ren luft til ungerne Beskyt børn mod passiv rygning Børn og passiv rygning Man ryger passivt, når man indånder røgen fra andres rygning. I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

KL's høringssvar brændeovnsbekendtgørelsen

KL's høringssvar brændeovnsbekendtgørelsen KL's høringssvar brændeovnsbekendtgørelsen Den 10. januar 2014 Sags ID: SAG-2013-07657 Dok.ID: 1798979 Helhedsindtryk Kommunerne anvender i stigende grad tid på klagesager, der vedrører røg fra brændeovne,

Læs mere

Nu skal kunderne have styr på. Fup & Fakta om miljø og brændeovne

Nu skal kunderne have styr på. Fup & Fakta om miljø og brændeovne Nu skal kunderne have styr på Fup & Fakta om miljø og brændeovne Næstbilligste opvarmning lige efter kropsvarme Markedsføringspakke der skaber opmærksomhed Fup & Fakta-kampagnen omfatter en række markedsføringselementer,

Læs mere

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

Følgende spørgsmål ønskes besvaret i spørgetiden på kommunalbestyrelsesmødet den 20. oktober 2015

Følgende spørgsmål ønskes besvaret i spørgetiden på kommunalbestyrelsesmødet den 20. oktober 2015 Følgende spørgsmål ønskes besvaret i spørgetiden på kommunalbestyrelsesmødet den 20. oktober 2015 Sorvad den 10. oktober 2015 Med venlig hilsen Spørgsmål 1 Er borgmester Jan Petersen (S), de øvrige medlemmer

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Støjgener fra motorvejen

Støjgener fra motorvejen Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 6 Offentligt Støjgener fra motorvejen E20/E45 mellem afkørsel 62 til 64 Hvorfor er jeg her i dag? En dejlig sommerdag, hvor det skal gøre godt med lidt koldt

Læs mere

Hvorfor denne pjece? GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

Hvorfor denne pjece? GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD Hvorfor denne pjece? Den 1. januar 2008 indføres der nye regler på jordforureningsområdet. Der indføres et begreb, der kaldes områdeklassificering. Områdeklassificering betyder, at al jord i byzonen er

Læs mere

Generelt 1. Forskriften gælder al restaurationsvirksomhed på Bornholm.

Generelt 1. Forskriften gælder al restaurationsvirksomhed på Bornholm. Forskrift udarbejdet i henhold til 18 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 944 af 16. september 2004 om miljøregulering af visse virksomheder. Generelt 1. Forskriften gælder al restaurationsvirksomhed

Læs mere

Projektbeskrivelse om vejledning til brændeovnsbekendtgørelsen og portal om luftforurening fra brændeovne og brændekedler

Projektbeskrivelse om vejledning til brændeovnsbekendtgørelsen og portal om luftforurening fra brændeovne og brændekedler NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-5230-00179 Ref. halni, brk Den 3. marts 2015 Projektbeskrivelse om vejledning til brændeovnsbekendtgørelsen og portal om luftforurening fra brændeovne og brændekedler Miljøstyrelsen

Læs mere

Derfor kæmper vi for en ny bekendtgørelse som yder naboerne reel beskyttelse. Vi håber, at du ser det rimelige i at støtte os i denne sag.

Derfor kæmper vi for en ny bekendtgørelse som yder naboerne reel beskyttelse. Vi håber, at du ser det rimelige i at støtte os i denne sag. Stege, den 18. september 2015 Information vedr. støj fra vindmøller Kære politiker, vidste du - at der ikke findes en grænse for den støj, naboen til en vindmølle må opleve eller måle i eller ved boligen?

Læs mere

Forskrift for brug af fastbrændselsovne (brændeovne m.v.) i Frederiksberg Kommune

Forskrift for brug af fastbrændselsovne (brændeovne m.v.) i Frederiksberg Kommune Forskrift for brug af fastbrændselsovne (brændeovne m.v.) i Frederiksberg Kommune Baggrund 1. Som hjælp til borgerne, har Frederiksberg Kommune udarbejdet denne forskrift. Den indeholder regler for korrekt

Læs mere

Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning

Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning FJERNVARME ET GENBRUGSSYSTEM BOLIGENS RUM BRUG ALLE RADIATORER Princippet i en fjernvarmeforsyning er enkelt. Fra varmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand

Læs mere

Sundt indeklima skaber trivsel

Sundt indeklima skaber trivsel Sundt indeklima skaber trivsel Danmark er et videnssamfund og dagsinstitutioner eller grundskolen er i dag for de fleste børn startskuddet til et langt uddannelsesliv. En forbedring af indeklimaet i undervisningslokalerne

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Personas. Horsens på forkant med sundhed

Personas. Horsens på forkant med sundhed Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Indeklima og medbestemmelse

Indeklima og medbestemmelse Børnepanelrapport nr. 2 / 2011 Indeklima og medbestemmelse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser I Børnerådet har vi valgt at have ekstra fokus på skolemiljø, og her er indeklimaet en vigtig del.

Læs mere

Spørgeskema til opgørelse af brændeforbrug i Deres bolig

Spørgeskema til opgørelse af brændeforbrug i Deres bolig Spørgeskema til opgørelse af brændeforbrug i Deres bolig Adresse: Senere i skemaet er der plads til eventuelle kommentarer. +DU'HEU QGHRYQEU QGHI\U SHMVHOOHUOLJQHQGH" Ja Nej Hvis nej: Returnér straks skemaet

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

Samrådsspørgsmål B, stillet den 17. september 2015 efter ønske fra Christian Juhl (EL).

Samrådsspørgsmål B, stillet den 17. september 2015 efter ønske fra Christian Juhl (EL). Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 27 Offentligt T A L E Samråd om arbejdsmiljø og partikelforurening i Københavns Lufthavn i Beskæftigelsesudvalget den 20. oktober 2015

Læs mere

Sådan brænder vi for naturen

Sådan brænder vi for naturen Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,

Læs mere

Partikeltælling i Charlottenlund

Partikeltælling i Charlottenlund Partikeltælling i Charlottenlund Foreløbige resultater, september 2012 - januar 2013 Jan Holst Jensen, 2013-03-30 Nytårsaften + nytårsdag En december-weekend med brænderøg Partikeltælling, Charlottenlund

Læs mere

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Ingen skal blive syge af at gå på arbejde i Københavns Lufthavn. Vi gør alt, hvad vi kan, for at minimere den luftforurening, der er forbundet med at arbejde

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

mitindeklima.dk Hjemmeside hvor man selv kan måle kvaliteten af sit indeklima Pernille Tranberg, Tænk Lars Gunnarsen, SBi (Jan Bo Felland, Bolius)

mitindeklima.dk Hjemmeside hvor man selv kan måle kvaliteten af sit indeklima Pernille Tranberg, Tænk Lars Gunnarsen, SBi (Jan Bo Felland, Bolius) mitindeklima.dk Hjemmeside hvor man selv kan måle kvaliteten af sit indeklima Pernille Tranberg, Tænk Lars Gunnarsen, SBi (Jan Bo Felland, Bolius) Formål Det overordnede formål er at forbedre danskernes

Læs mere

Samråd om asbesthåndtering Beskæftigelsesudvalget den 25. august 2015 kl. 11.30-12.30, alm. del, samrådsspørgsmål F, G og H

Samråd om asbesthåndtering Beskæftigelsesudvalget den 25. august 2015 kl. 11.30-12.30, alm. del, samrådsspørgsmål F, G og H Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt T A L E Samråd om asbesthåndtering Beskæftigelsesudvalget den 25. august 2015 kl. 11.30-12.30, alm. del,

Læs mere

Rensning af røg fra brændeovne

Rensning af røg fra brændeovne Rensning af røg fra brændeovne Sodpartikler og klimaeffekter Den 15. november 2011 Ole Schleicher osc@force.dk FORCE Technology Baggrund Projekt for Miljøstyrelsen: Afprøvning af teknologier til røggasrensning

Læs mere

Kritik af rygestop-kampagnen fra Miljøstyrelsen

Kritik af rygestop-kampagnen fra Miljøstyrelsen Kritik af rygestop-kampagnen fra Miljøstyrelsen LOB påtaler, at danske miljømyndigheder har mistolket to svejtsiske artikler om optænding af brændeovne. - Der er ikke belæg for påstanden om at 80% af de

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Farmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år.

Farmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år. 1 UndervisningsMiljøVurdering UMV- Farmakonomskolen 2014 Loven om elevers og studerendes undervisningsmiljø kræver, at alle uddannelsessteder udarbejder en skriftlig undervisningsmiljøvurdering (UMV) mindst

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN

DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN Lave bemandinger på plejehjem om natten rammer særligt de demensramte beboere. På grund af deres sygdom er de ofte vågne, når andre sover, og de har brug for personale,

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Opstillings- og betjeningsvejledning / Installation and Operating Instructions. Morsø 1540

Opstillings- og betjeningsvejledning / Installation and Operating Instructions. Morsø 1540 Opstillings- og betjeningsvejledning / Installation and Operating Instructions Morsø 1540 MORSØ JERNSTØBERI A/S. DK-7900 NYKØBING MORS E-Mail: stoves@morsoe.com Website: www.morsoe.com 1 2 Til lykke med

Læs mere