Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening blev stiftet i marts 2009 for mere effektivt at kunne imødegå luftforureningen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening blev stiftet i marts 2009 for mere effektivt at kunne imødegå luftforureningen."

Transkript

1 Børn og brænderøg Mdt. oplæg ved Solveig Czeskleba-Dupont, formand for Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening (LOB) på konferencen om Børn og Miljø i Eigtveds Pakhus den arrangeret af Sundhedsstyrelsens Udvalg for Miljø og Sundhed. Tak for ordet! Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening blev stiftet i marts 2009 for mere effektivt at kunne imødegå luftforureningen. Vi ser det som foreningens opgave at rådgive mennesker rundt om i Danmark, at udarbejde oplysningsmateriale om brændrøg og at henvende os til myndighederne og pressen med informationer og forslag. For to måneder siden modtog LOB følgende mail fra en bekymret mor i Odense: Hej. Vores datter går hos en dagplejemor, hvis nabo dagligt fyrer i sin brændeovn. De bor i rækkehus, så al røgen ryger over til vores dagplejemor. Naboen fyrer op til middag, det passer med at børnene skal sove, og han blir ved i 3 timer. - Nogen gange er der helt "lukket" af røg i dagplejerens lille have, hvor børnene burde kunne stå. I stedet er dagplejen nødt til at sætte vores børn tæt i hendes lille skur, som desværre ikke er lufttæt. Så når man går derind får man "kriller" i halsen. - Det må da VIRKELIG være MEGET usundt for de små??!! -- Vores dagplejer har klaget over ham, men det er han da ligeglad med. - Kan vi klage, selvom vi ikke bor i nærheden af ham? Hvordan gør vi? Vi bor i Odense Kommune. Er det miljøforvaltningen eller? På forhånd tak for hjælpen. Derfor vil jeg berøre fire emner i mit indlæg idag om børn og brænderøg: - Oplevede røggener - Beregnede og målte udslip af skadelige stoffer - Luftforureningens veje og konsekvenser - En anden luftkvalitetspolitik? 1

2 OPLEVEDE RØGGENER Gener fra brændeovnsrøg er der efterhånden mange, som har OPLEVET. Folk bliver bekymrede og rådvilde. Og flere og flere danskere TILKENDEGIVER, at de føler sig generet af røgen: Derfor er spørgsmålet: Hvornår griber myndighederne effektivt ind? I januar 2010 opfordrede Sundhedsstyrelsen landets kommuner til at tænke sundhed ind i miljøet. Rapporten med samme titel omtaler bl.a. følgende helbredsmæssige effekter fra brænderøgsforurening: - Akut-irriterende stoffer medfører geneeffekter hos de omkringboende. - Ved længere tids udsættelse øges forekomsten af hjertekarsygdomme og luftvejslidelser i befolkningen. - Ved forværring af disse sygdomme øges dødeligheden. - Der er påvist en sammenhæng mellem luftens indhold af partikler og kræft i luftvejene. - Børn er særligt følsomme over for partikelforurening Kilde:Sundhedsstyrelsen (2010) LOB er glad for dette initiativ fra Sundhedsstyrelsen. - Og vi beklager, at den omfattende spørgeskemaundersøgelse om danskernes sundhedstilstand, der i øjeblikket gennemføres i regionerne, IKKE på samme måde har tænkt sundhed ind i miljøet, sådan som man gjorde i 2000 ved undersøgelsen Miljøfaktorer i danskernes hverdag - med særligt fokus på boligmiljø". - Statens Institut for Folkesundhed og Statens Byggeforskningsinstitut stod bag denne undersøgelse. - Dengang tilkendegav 6 % af de adspurgte, svarende til ca mennesker, at de var generet af ubehagelig røglugt fra brændeovne i kvarteret. I 2007 viste en stikprøveundersøgelse fra analysefirmaet Zapera finansieret af Miljøstyrelsen, at 11 % følte sig MEGET generet af brænderøg. Det svarede til ca mennesker. 2

3 EU har her netop offentliggjort resultaterne af en stikprøveundersøgelse om luftkvaliteten i 75 storbyer fra nov OG 68% af de adspurgte i København angav luftforurening i byen som problematisk.(eu-kommisionen 2010, s. 31) BEREGNEDE OG MÅLTE UDSLIP AF SKADELIGE STOFFER Blandt kilder til information om brænderøg og luftforurening benytter LOB sig først og fremmest af rapporter fra styrelser og sektorforskere. Gode kilder til disse oplysninger har gennem årene været Danmarks rapportering til FN og EU. Ifølge flere FN-konventioner, som Danmark har underskrevet, er vi forpligtet til årligt at rapportere de samlede danske emissioner til luften. - Dette arbejde udføres af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Et eksempel er rapporten fra okt om danske emissioner fra stationære forbrændingsanlæg, herunder brændeovne. Træfyring i husholdningerne er ifølge denne rapport mere end tredoblet mellem 1999 og I følge DMU rapporten blev udslippet af fine partikler - de såkaldte PM2,5 -kun fordoblet i samme tidsrum -. DMU regnede altså med en vis forbedring af teknikken. Luftforurening med fine partikler i Danmark 2007: Forureningskilde Tons PM2,5 Procent Træfyring i boliger ,1 Andre stationære kilder ,2 Mobile kilder ,7 Totale udslip af fine partikler ,0 Kilde: Forskningsrapport nr. 744, tabel 16 og 17, ss (DMU. Okt. 2009). 3

4 Alligevel medførte fyring med træ i boliger et samlet udslip på næsten tons fine partikler i Det svarer til 70% af de samlede emissioner med fine partikler fra danske kilder. Andre stationære kilder udgør 5 %, og mobile kilder, hvortil biler hører udgør 25 %. Benzo(a)pyrene er et af de mest sundhedsskadelige tjærestoffer. Deres udslip fra husholdningerne skønnes også at være blevet fordoblet siden år Benzo(a)pyrene 6 Benzo(b)fluoranthene Benzo(a)pyrene [Mg] Total 1A4b Residential plants Benzo(b)fluoranthene [Mg] Benzo(k)fluoranthene Figuren viser PAH-udslip fra stationære anlæg Kilde: 3,5 FR. 744, s. 51 3,0 Indeno(1,2,3-c,d)pyre 4,0 3,5 Benzo(k)fluoranthene [Mg] 2,5 Hele 91 % af det totale udslip af benzo(a)pyren fra stationære anlæg svarende 2,5 2,0 Total til ca. 4,5 tons stammede fra brændeovne og -kedler! - Hertil kommer, at 2,0 1,5 tjærestoffernes skadevirkning i kroppen forøges 1A4b Residential gennem plants den dioxin, som 1,5 1,0 1,0 brændefyring også er største kilde til: 0,5 0,0 Dioxinemissioner % af dioxin fra danske stationnære anlæg kom fra træfyring i boliger i Combustion of wood in residential plants Modsat udslippet fra andre stationære kilder regner DMU med, at dioxin fra in residential plants, PJ 40 brændefyring er stigende Indeno(1,2,3-c,d)pyrene [Mg] 3,0 0,5 0,

5 Wood 85% Figure 31 Dioxin emission from residential plants, fuel origin. Dioxin [g I-Tec] Total 1A1a Public electricity and heat production 1A1b Petroleum refining 1A1c Other energy industries 1A2 Industry 1A4a Commercial / Institutional 1A4b Residential Figure 32 Dioxin emission time-series, stationary combustion plants. 1A4c Agriculture / Forestry / Fisheries Total Kilde: FR. 744, s. 53. Og DET er en politisk skandale, når man tænker på, at Danmark i 2003 har tilsluttet sig Stockholmkonventionen, der kræver, at dioxinemissioner skal nedbringes på grund af deres voldsomme skadelighed. SPØRGSMÅLET ER HVAD TALLENE OVENFOR FORTÆLLER OM LUFTKVALITETEN I BOLIGOMRÅDER? Egentlige feltmålinger i boligområder er sjældne inden for brænderøgsforskningen i Danmark. I perioden gennemførte DMU sammen med Force Technology forskellige måleserier i landsbyen Gundsømagle lidt nord for Roskilde, hvor den primære opvarmningskilde er brændeovne. RESULTATERNE OVERRASKEDE MANGE: 53 For det første viste LUFTFORURENINGEN om aftenen i Gundsømagle sig at være på samme høje niveau som luftforureningen i morgentimerne ved H.C.Andersens Boulevard i København. 5

6 Luftforureningen ved H.C. Andersens Boulevard og i Gundsømagle I vinteren målte DMU luftens koncentration af PM2,5 ved tre af de faste målestationer på Sjælland, nemlig ved H. C. Andersens Boulevard og på taget af H. C. Ørsteds-Instituttet ved Fælledparken, begge i København og ved Lille Valby i nærheden af Roskilde. De to sidstnævnte stationer blev benyttet til måling af baggrunds-koncentrationen. Luftforureningen Samtidig i Gundsømagle placerede man (Boligområde) en mobil målestation og i ved Gundsømagle en landsby H.C.Andersens nord for Roskilde Boulevard med mange (Gade) brændeovne. Middelkoncentrationer af PM2,5 målt som masse på en almindelig arbejdsdag. Gennemsnit over 7 uger. Kilde: Palmgren (red.,2009): Luftforurening med partikler et sundhedsproblem 2 For det andet blev Miljøstyrelsens udsagn, om at det KUN er nogle ganske FÅ brændeovne, der forurener luften, tilbagevist! Skorstensmålinger i Gundsømagle a) Dioxin Emission af dioxin, partikler pr kg. træ. e er udført to gange e hus forskellige g B), bortset for hus r der er foretaget 3 orsøg 1B er med s). I forsøg 10B er ed brædder. 6

7 Skorstensmålinger (fortsat) b) PAH (tjærestoffer) c) Partikler Emission af dioxin, PAH og partikler pr. kg træ fra 13 skorstene i Gundsømagle. (Kilde: DMUs AR 235, s. 15) 15 Skorstensmålingerne i Gundsømagle omfattede målinger på skorstene. Ejerne af brændeovnene var blevet instrueret i at fyre korrekt og med tørt, rent træ. Resultaterne er vist på figurerne. På figur a kan man se, at det var skorstenene nr. 7 og 10, der forurenede mest med hensyn til dioxin. Med hensyn til PAH var det nr. 8 og 13, som vist på figur b, og nederst kan man se, at det var nr. 1, 2 og 3 der forurenede mest med partikler. ALLE FYRINGERNE FREMBRAGTE LUFTFORURENING! 7

8 Endelig viste skorstensmålingerne i Gundsømagle, at gennemsnitsværdierne for prøverne med dioxin- og PAH-udslip oversteg grænseværdierne i Luftvejledningen 2001 for industrielle anlæg mange gange - 9 gange for dioxin og 38 gange for PAH. SAMMENLIGNING AF GRÆNSEVÆRDIER OG MÅLETAL Stofgruppe Luftvejledningen 2001 Gundsømagle 2003/4* Dioxin 0,100** 0,923 (ng I-TEQ /m3 røgluft) PAH, dvs. tjærestoffer 0,005 0,190 (mg benz[a]pyren-ækvivalenter/m3 røg luft) * Gennemsnitsværdier ** Grænseværdi for affaldsforbrændingsanlæg Kilder: DMUs AR 212 og Luftvejledningen I denne forbindelse skal man gøre sig klart, at brændeovnenes udslip af sundhedsskadelige stoffer foregår nær jordoverfladen, hvor folk færdes, mens forbrændingsanlæggenes høje skorstene afgiver deres udslip i 120 meters højde, hvor der er fri fortynding. LUFTFORURENINGENS VEJE OG KONSEKVENSER Luftforurening med partikler, dioxin og tjærestoffer berører både mennesker og resten af naturen. Det antyder en DMU-undersøgelse af fiskeyngel i de indre danske farvande fra sidste år. - Kemiske analyser af de undersøgte ålekvabbepopulationer viste, at de alle var belastede med både dioxinlignende stoffer og PAH, og man fandt adskillige eksempler på makabre deformiteter. 8

9 EKSPOSITIONSVEJE luft støv Kilde planter Organismer jord vand Ekspositions- bidrag Forureningsudbredelse Kilde: Efter Arne Scheel Thomsen (1987) Når forskere kan dokumentere, at den største kilde til PAH-indtag for mennesker er fødevarer, kan det hænge sammen med de skadelige stoffers vej gennem økosystemerne - fra kilden (forbrændingsprocesserne) via luften, de øvre jordlag og planter, til føde for mennesker og dyr. Imidlertid er der stor uenighed mellem forskere om, hvor sundhedsskadelig brænderøg er. I Miljøprojekt nr fra Miljøstyrelsen, med titlen Health effects assessment of exposure to particles from wood smoke, der ligger til grund for fakta-arket om brændeovne i Tænk sundhed ind i miljøet fra Sundhedsstyrelsen vurderede forfatterne, at partikler fra brændeovne årligt medfører mindst 200 for tidlige dødsfald i Danmark, foruden at forureningen også bidrager med øget forekomst af hospitals-indlæggelser og forøgede sygdomssymptomer hos disse befolkningsgrupper. Hvor sandsynlig er størrelsen 200 for de for tidlige dødsfald? 9

10 Efter min vurdering er tallet i dag nærmere 500. KRITIK AF MILJØPROJEKT 1235: For det første: Nyere befolkningsundersøgelser har fundet 2-3 gange større effekt af PM2,5 i forhold til den dosis-respons sammenhæng, der er vurderet af WHO, og som projekt 1235 bygger på. For det andet: Miljøprojekt 1235 har anvendt gamle tal. PM2,5-emissionernes omfang blev sat til tons, mens DMUs nye tal er dobbelt så høje. For det tredje: Luftforureningen med fine partikler fra brændeovne er ikke jævnt fordelt over hele Danmarks areal, sådan som det blev forudsat i projekt Ekspositionen fra brændeovne er koncentreret til de 10 % af arealet, der er beboet. scd maj 2010 GENERELT kan vi konstatere, at de danske luftkvalitetsmyndigheder overser konsekvenserne af NÆRHED mellem KILDE og ORGANISMER! Hvordan kan vi så sikre et fremtidigt sundt bomiljø for børn og voksne? EN ANDEN LUFTKVALITETSPOLITIK? Allerede i 1999 efterlyste embedslægerne i København-Frederiksbergområdet et langt bedre data- og dermed beslutningsgrundlag for regionens luftforurening. Embedslægerne nævnte både partikler og PAH som problemer. Lad os tage et eksempel: 10

11 Astrupvej 22, 2700 Brønshøj - Google Maps 10/05/ Adresse VILLAKVARTER I KØBENHAVNS KOMMUNE Få rutevejledninger Mine kort Vil du se alle detaljer, som er synlige på skærmen, kan du bruge linket "Udskriv" ved siden af kortet. Udskriv Send Link 2010 Google - Billedmateriale 2010 DigitalGlobe, Scankort, GeoEye, COWI A/S, DDO, Kortdata 2010 Tele Atlas - Her er et villakvarter med fjernvarme i Københavns kommune! Området blev udstykket i begyndelsen af 1930 erne. Grundene er på ca. 600 m2. For at beskrive situationen for en røgplaget familie i kvarteret har vi kopieret dele af et læserbrev, som forældrene har sendt til en lokalavis: I fyringssæsonen fra september/oktober til maj oplever vi dagligt gener fra brænderøgslugt. Vi har ventilationskanaler i vinduerne lukket konstant. Vi oplever brænderøgslugt i vores have og inde i boligen. Vores mindste barn kan oftest ikke lægges til at sove i barnevognen udenfor, da vi ikke kan være sikre på luftkvaliteten, og vi kan ikke lufte ud uden at der kommer brænderøgslugt Side 1 af 1 ind i vores bolig. Vores kommune har meddelt, at de kun kan hjælpe os ved klager over brændeovnsbrugerne enkeltvis. Men det er nærmest umuligt at sige hvem af de mange naboer med brændeovne, der generer os mest.... Vi føler os magtesløse, og vi frygter for vores eget og vores børns helbred. Det er anerkendt at børn/voksne ikke må udsættes for passiv rygning fra cigaretter, hvornår bliver vi og vores børn fri for røgen fra brændeovnene, der 11

12 også indeholder mange sundhedsskadelige stoffer, blandt andet fine partikler, tjærestoffer (PAH) og dioxiner? Hvorfor griber Københavns kommune ikke aktivt ind mod luftforureningen i boligkvarterer? Kommunens manglende indgreb hænger sammen med: - AT Brændeovnsbekendtgørelsens værktøjer er for svage! - AT Myndighederne undervurderer den toksiske luftforurening fra brændeovne! - AT Loven om CO2-kvoter fejlvurderer træfyring! - OG AT Myndighederne negligerer betydningen af nærhed mellem kilde og organisme! scd. maj 2010 I Malmø Kommune er man derimod igang med at oprette BESKYTTELSESZONER mod brændeovnsrøg i byområder. Herved opnår myndighederne i Malmø at optimere den kollektive boligopvarmning, at mindske luftforureningen i særligt tæt bebyggede områder og at beskytte særligt sårbare indbyggere. Malmø by inddeles i fire områder: 1.Områder med fjernvarme- eller naturgasnet 2.Områder, der er tætbebyggede (f.eks. rækkehuse, etageejendomme og fritliggende huse på små byggegrunde) og områder, der terrænmæssigt er problematiske i forhold til luftforurening. 3.Områder med børne- og ældreinstitutioner, sygehuse o.l. I disse tre områder vil man forbyde opvarmning med brændeovne. 4.I de øvrige områder er træfyring tilladt med godkendte ovne. Kilde:www.malmo.se Konklusion: LOB ønsker en NY luftkvalitetspolitik med vægt på BESKYTTELSE af børns og voksnes sundhed. 12

13 Referencer: BEK. nr 1432 af 11/12/2007 (Brændeovnsbekendtgørelsen) fra Miljøministeriet Czeskleba-Dupont, S. (2009): Luftkvalitetsplan for partikelforurening i København og Frederiksberg. Høringssvar fra Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening (LOB). Danielsen, P.H., Loft, S., Kocbach, A., Schwarze, P.E., Møller, P. (2008): Oxidative damage to DNA and repair induced by Norwegian wood smoke particles in human A549 and THP- cell lines (Mutation Research/Genetic Toxicology and Environmental Mutagenesis. Journal homepage: Danmarks Statistik (2009): Statistisk Årbog. Environment Australia (2002): Technical Report No. 5: Emissions from Domestic Solid Fuel Burning Appliances. (ISBN ) (www.ea.gov.au/ atmosphere) European Commission (2010): Survey on perceptions of quality of life in 75 European cities. Glasius, M., Vikelsøe, J., Bossi, R., Andersen, H.V., Holst, J,. Johansen, E. & Schleicher, O. (2005): Dioxin, PAH og partikler fra brændeovne. Danmarks Miljøundersøgelser. 27 s. Arbejdsrapport nr _viden/2_Publikationer/3_arbrapporter/rapporter/AR212.pdf Glasius, M., Konggaard, P., Stubkjær, J., Bossi, R., Hertel, O., Ketzel, M., Wåhlin, P., Schleicher, O. & Palmgren, F. (2007): Partikler og organiske forbindelser fra træfyring. Danmarks Miljøundersøgelser, 42 s. Arbejdsrapport nr Keiding, Lis (red.) (2003): Miljøfaktorer i danskernes hverdag - med særligt fokus på boligmiljø (Statens Institut for Folkesundhed og Statens Byggeforskningsinstitut) LBK nr. 348 af 09/05/2008 (Kvoteloven) Miljøministeriet (2006): National implementeringsplan. Stockholmkonventionen om persistente organiske forurenende stoffer. Miljøstyrelsen (2001): Luftvejledningen. Vejledning nr. 2. Miljøstyrelsen (2005, version juni): Luftforurening med partikler i Danmark (Miljøprojekt nr. 1021) 13

14 Nazaroff, W.W. (2008): New Directions: It s time to put the human receptor into air pollution control policy (Atmospheric Environment 42 (2008) s ) Nielsen, E., Dybdahl, M. og Larsen, P.B. (2008): Health effects assessment of exposure to particles from wood smoke (Miljøprojekt nr. 1235, Miljøministeriet) Nielsen, M., Nielsen, O.-K., Plejdrup, M. & Hjelgaard, K., 2009: Danish Emission Inventories for Stationary Combustion Plants. Inventories until year National Environmental Research. Institute, Aarhus University, Denmark. 216 pp. NERI Technical Report no Palmgren, Finn (red.) (2009): Luftforurening med Partikler - et sundhedsproblem (DMU + Hovedland) Schleicher, O., Jensen, A. Astrup & Blinksbjerg, P. (2001): Måling af dioxinemissionen fra udvalgte sekundære kilder (Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 649) Region Sjælland (2010): Hvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i din kommune og Region Sjælland. Stadslægen, Københavns Kommune m.fl. (1999): Bli r man syg af luften i Storkøbenhavn? - Rapport om luftforurening og sygdom i Københavns kommune, Fredriksberg Kommune & Københavns Amt. Strand, J., Bossi, R., Dahllöf, I., Jensen, C.A., Simonsen, V., Tairova, Z. & Tomkiewicz, J. 2009: Dioxin og biologisk effektmonitering i ålekvabbe i kystnære danske farvande. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 66 s. - Faglig rapport fra DMU nr Sundhedsstyrelsen (2010): Tænk sundhed ind i miljøet Et prioriteringsværktøj og inspiration til kommuners forbyggende indsats. (Center for Forebyggelse) Thomsen, Arne Scheel (1987): Sundhedsmæssige overvejelser ved forurenet jord (i: Czeskleba-Dupont, R. og Rasmussen, J.C. (1988): Farligt affald og Offentligheden (Forskningsrapport nr. 63, Inst. for geografi, samfundsanalyse og datalogi, RUC) Zapera 2007: Analyse af danskernes holdning til brændeovne og viden om korrekt fyring. Zapera, oktober

1. Emissioner Ifølge det foreliggende udkast er det Miljøstyrelsens opgave at føre tilsyn med, at grænseværdier mm. overholdes.

1. Emissioner Ifølge det foreliggende udkast er det Miljøstyrelsens opgave at føre tilsyn med, at grænseværdier mm. overholdes. Høringssvar fra Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening (LOB) vedr. bekendtgørelse til regulering af luftforurening af fyringsanlæg til fast brændsel op til 1 MW, MST- 5230-00023. Luftforureningen

Læs mere

Ang. Nytolkning og regulering af luftforureningen fra brændeovne. I. På grund af nye indsigter bør brændeovnsproblematikken tolkes på en ny måde.

Ang. Nytolkning og regulering af luftforureningen fra brændeovne. I. På grund af nye indsigter bør brændeovnsproblematikken tolkes på en ny måde. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 384 Offentligt Solveig Czeskleba-Dupont Cand.scient. og formand for Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening (LOB) Til Luftforureningsgruppen i Miljøstyrelsen

Læs mere

Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det?

Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det? Brændeovne og biomassekedler Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det? Ole Schleicher Mail: osc@force.dk Tlf.: 4326 7540 FORCE Technology Seminar

Læs mere

Om væsentlig forurening, kommunernes sagsbehandling og boligkvarterer med stor luftforurening

Om væsentlig forurening, kommunernes sagsbehandling og boligkvarterer med stor luftforurening Om væsentlig forurening, kommunernes sagsbehandling og boligkvarterer med stor luftforurening ved Solveig Czeskleba-Dupont, cand. scient. og formand for LOB, maj 2012. Indhold Forord Sammenfatning Indledning

Læs mere

Notat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening

Notat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Notat Erhverv J.nr. MST-523-00072 Ref. RALAS Den 4. juni 2008 Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Miljøministeriet får et utal af henvendelser vedr. røggener fra brændeovne

Læs mere

Brændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening

Brændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening Brændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Tlf. (+45) 22 81 10 27 Karp@env.dtu.dk Det Økologiske Råd Forurening fra

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Tag grønt ansvar, når du fyrer - Har du styr på din brændeovn?

Tag grønt ansvar, når du fyrer - Har du styr på din brændeovn? Tag grønt ansvar, når du fyrer - Har du styr på din brændeovn? De fleste brændeovnsejere nyder at tænde op i n og mærke varmen og hyggen brede sig. Men desværre er det ikke alle, der har styr på deres

Læs mere

Måling af partikelforureningen i Søgaderne

Måling af partikelforureningen i Søgaderne Måling af partikelforureningen i Søgaderne Afrapporteret af: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 22 København N 1 Indledning Nærværende afrapportering

Læs mere

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB Brænder nderøg - effekter påp helbredet Jakob BønlB nløkke, læge l PhD, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Formand Foreningen Miljø og Folkesundhed under Dansk Selskab for Folkesundhed. Fotografi:

Læs mere

Kritik af rygestop-kampagnen fra Miljøstyrelsen

Kritik af rygestop-kampagnen fra Miljøstyrelsen Kritik af rygestop-kampagnen fra Miljøstyrelsen LOB påtaler, at danske miljømyndigheder har mistolket to svejtsiske artikler om optænding af brændeovne. - Der er ikke belæg for påstanden om at 80% af de

Læs mere

Fyr med god samvittighed. skorstensfejerlauget om miljødebatten

Fyr med god samvittighed. skorstensfejerlauget om miljødebatten Fyr med god samvittighed Informationsbrochure fra skorstensfejerlauget om miljødebatten Fyr med god samvittighed Debatten om brændefyring og miljø har verseret i Danmark i flere år uden, at nogen er blevet

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26.

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26. maj 2011 Tal og fakta Brændefyring er vedvarende energi. Hele den vestlige

Læs mere

Sundhedsmæssige effekter af partikler

Sundhedsmæssige effekter af partikler Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens

Læs mere

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

PAMFLET TIL MILJØMYNDIGHEDERNE

PAMFLET TIL MILJØMYNDIGHEDERNE 1 RØG FRA HUS TIL HUS GENER FRA BRÆNDERØG - generel viden og cases PAMFLET TIL MILJØMYNDIGHEDERNE Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening www.braenderoeg.dk Marts 2015 2 Indhold Indledning

Læs mere

PAMFLET TIL MILJØMYNDIGHEDERNE

PAMFLET TIL MILJØMYNDIGHEDERNE Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 205 Offentligt 1 RØG FRA HUS TIL HUS GENER FRA BRÆNDERØG - generel viden og cases PAMFLET TIL MILJØMYNDIGHEDERNE Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening

Læs mere

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Helge Rørdam Olesen med input fra mange kolleger Institut for Miljøvidenskab samt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Overblik Luftforurening

Læs mere

Københavns Universitet. Naturlig tørring af brænde Bergstedt, Andreas; Sønderby, Linda Kjær; Heding, Niels. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Naturlig tørring af brænde Bergstedt, Andreas; Sønderby, Linda Kjær; Heding, Niels. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Naturlig tørring af brænde Bergstedt, Andreas; Sønderby, Linda Kjær; Heding, Niels Publication date: 2010 Document Version Peer-review version Citation for

Læs mere

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole

Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole Projektleder: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N Indledning Nærværende afrapportering

Læs mere

Projektbeskrivelse om vejledning til brændeovnsbekendtgørelsen og portal om luftforurening fra brændeovne og brændekedler

Projektbeskrivelse om vejledning til brændeovnsbekendtgørelsen og portal om luftforurening fra brændeovne og brændekedler NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-5230-00179 Ref. halni, brk Den 3. marts 2015 Projektbeskrivelse om vejledning til brændeovnsbekendtgørelsen og portal om luftforurening fra brændeovne og brændekedler Miljøstyrelsen

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,

Læs mere

Høringsnotat Forskrift for brug af fastbrændselsovne (brændeovne mv.) i Frederiksberg Kommune. 30. juli 2015

Høringsnotat Forskrift for brug af fastbrændselsovne (brændeovne mv.) i Frederiksberg Kommune. 30. juli 2015 Høringsnotat Forskrift for brug af fastbrændselsovne (brændeovne mv.) i Frederiksberg Kommune. 30. juli 2015 Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 20. april 2015 Forslag til Forskrift for brug af

Læs mere

Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening

Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening Poul Bo Larsen Kontoret for Biocid- og Kemikalievurdering Miljøstyrelsen august 2001 Indledning Inden for det seneste 10-15 år har ny viden

Læs mere

Brændeovnes bidrag til luftforurening i København

Brændeovnes bidrag til luftforurening i København Brændeovnes bidrag til luftforurening i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17-08-2015 Forfatter: Steen Solvang Jensen, Jørgen Brandt, Marlene Plejdrup og Ole Kenneth-Nielsen

Læs mere

Sundhedseffekter af Partikelforurening

Sundhedseffekter af Partikelforurening Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns

Læs mere

Rensning af røg fra brændeovne

Rensning af røg fra brændeovne Rensning af røg fra brændeovne Sodpartikler og klimaeffekter Den 15. november 2011 Ole Schleicher osc@force.dk FORCE Technology Baggrund Projekt for Miljøstyrelsen: Afprøvning af teknologier til røggasrensning

Læs mere

Sundhedsskader fra små partikler i byluft

Sundhedsskader fra små partikler i byluft Sundhedsskader fra små partikler i byluft af Poul Bo Larsen 1, Steen Solvang Jensen 2 og Jes Fenger 2 I de seneste år har en række undersøgelser peget på en sammenhæng mellem partikelforurening og sundhedsbelastning

Læs mere

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw.

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw. NOTAT Miljøteknologi J.nr. / MST-5230-00221 Ref. lahal, brk, chste Den 29. juni 2015 Høringsnotat om ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening

Læs mere

EVALUERING AF KAMPAGNE OM KORREKT BRÆNDEFYRING Runde 2

EVALUERING AF KAMPAGNE OM KORREKT BRÆNDEFYRING Runde 2 EVALUERING AF KAMPAGNE OM KORREKT BRÆNDEFYRING Runde 2 MILJØSTYRELSEN RAPPORT /13 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000

Læs mere

KL's høringssvar brændeovnsbekendtgørelsen

KL's høringssvar brændeovnsbekendtgørelsen KL's høringssvar brændeovnsbekendtgørelsen Den 10. januar 2014 Sags ID: SAG-2013-07657 Dok.ID: 1798979 Helhedsindtryk Kommunerne anvender i stigende grad tid på klagesager, der vedrører røg fra brændeovne,

Læs mere

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut

Læs mere

Luft- og støjforurening i Søgaderne

Luft- og støjforurening i Søgaderne Luft- og støjforurening i Søgaderne Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd Tlf. 22 81 10 27 kpk@env.dtu.dk Den næste times tid - Partikelforurening i Søgaderne - Støjforurening i Søgaderne - Forurening

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

FORSKRIFT. Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Frederikssund Kommune

FORSKRIFT. Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Frederikssund Kommune FORSKRIFT Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Frederikssund Kommune Baggrund Hvis man bruger brændeovne, brændekedler, pejse og andre ovne til fast brændsel forkert, bliver der udledt mange partikler,

Læs mere

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Hvordan skal luftkvaliteten forbedres? 9. oktober20133 Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise Martinsen, Thomas Becker, Morten Winther, Thomas

Læs mere

Interventionsstudier:

Interventionsstudier: Interventionsstudier: Hvordan kan indeklimateknologi hjælpe beboerne til at opretholde et godt indeklima Hvordan kan vi skabe et bedre samspil mellem beboerne og teknologien? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD T I L M E DA R B E J D E R E I DAG I N S T I T U T I O N E R O G DAG P L E J E 13 JORDEN I KØBENHAVN ER FORURENET MEN IKKE MERE END, AT VI SELV KAN TAGE HÅND OM DET

Læs mere

Luftkvaliteten på banegårdspladsen i Lyngby

Luftkvaliteten på banegårdspladsen i Lyngby Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftkvaliteten på banegårdspladsen i Lyngby Målekanpagne maj-juni 2002 Arbejdsrapport fra DMU, nr. 174 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Materialet blev sendt i høring hos en bred kreds af myndigheder og organisationer, samt på Høringsportalen.

Materialet blev sendt i høring hos en bred kreds af myndigheder og organisationer, samt på Høringsportalen. NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-5230-00163 Ref. jefan, brk Høringsnotat - høring af brændeovnsbekendtgørelsen Bekendtgørelsesudkastet blev sendt i ekstern høring den 3. december 2013 med frist for at afgive

Læs mere

HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING

HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING Jakob Bønløkke, læge, Ph.D. enter of Energy, Environment & Health Miljø- og Arbejdsmedicin Folkesundhed Aarhus Universitet Kilder Komponenter: Gasser - partikler Helbred

Læs mere

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...

Læs mere

Husk at vaske hænder, når du har leget med jord!

Husk at vaske hænder, når du har leget med jord! Husk at vaske hænder, når du har leget med jord! Vask altid hænder efter leg med jord Victors 4 enkle råd i hverdagen I en storby som København er jordoverfladen lettere forurenet mange steder. Det siger

Læs mere

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode Miljøzoner, partikler og sundhed Af Henrik Køster og Mads Paabøl Jensen, COWI, Ole Hertel og Steen Solvang Jensen, DMU, Pia Berring, Miljøstyrelsen 1. Baggrund og formål I de seneste år er der kommet øget

Læs mere

Nedenstående datamateriale er fra pilotprojektets første del (Arbejdspakke 1), der vedrører CO 2- og partikelforurening.

Nedenstående datamateriale er fra pilotprojektets første del (Arbejdspakke 1), der vedrører CO 2- og partikelforurening. Pilotprojekt - Indeklima i børneværelset Beskrivelse af pilotprojektet Indeklima i børneværelset er et såkaldt pilotprojekt, der omfatter 17 boliger fordelt på enfamiliehuse og lejligheder i hovedstadsområdet.

Læs mere

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe

Læs mere

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening.

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Notat Miljøteknologi J.nr. Ref. RASBO/MTH 7. februar 2011 Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Sted: Eigtveds Pakhus; København; fredag den

Læs mere

Regler for fyring med fast brændsel

Regler for fyring med fast brændsel Regler for fyring med fast brændsel Side 1 Hvis du fyrer rigtigt i din brændeovn, brændekedel, pejs og lignende fastbrændselsovne, undgår du ofte røggener for dine naboer. Samtidig mindskes risikoen for

Læs mere

Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Hvidovre Kommune

Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Hvidovre Kommune Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Hvidovre Kommune Baggrund og lovgrundlag Forkert anvendelse af brændeovne, brændekedler, pejse og lignende fastbrændselsovne medfører ofte røggener for de omkringboende

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Vurderet af: Forord. Baggrund for vurderingen. Befolkningens eksponering. Kilder i Danmark

Vurderet af: Forord. Baggrund for vurderingen. Befolkningens eksponering. Kilder i Danmark Vurderet af: Miljø- og Energiministeriets og Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe for udendørs luftforurening Status pr. september 2001 Forord I 1998 tog Sundhedsstyrelsen initiativ til at nedsætte en fælles

Læs mere

Regler for fyring med fast brændsel

Regler for fyring med fast brændsel Regler for fyring med fast brændsel Side 1 Hvis du fyrer rigtigt i din brændeovn, brændekedel, pejs og lignende fastbrændselsovne, undgår du ofte røggener for dine naboer. Samtidig mindskes risikoen for

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB AARHUS UNIVERSITET Den 8. December 2010 FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB Pia Lassen, Seniorforsker Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet FORMÅL Formålet

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken

Læs mere

Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr.

Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr. Skatteudvalget 2011-12 L 32, endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Notat J.nr. 2011-231-0051 Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx

Læs mere

CISBO: Indeklima og sundhed i boliger 2013 - Hvordan arbejder myndighederne?

CISBO: Indeklima og sundhed i boliger 2013 - Hvordan arbejder myndighederne? CISBO: Indeklima og sundhed i boliger 2013 - Hvordan arbejder myndighederne? Lis Keiding og Jette Blands Enhed for Forebyggelse og Borgernære sundhedstilbud Indhold 1. Landskabet 2. Eksempler på områder

Læs mere

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 Til NVP Nordic Property Vision Dokumenttype Notat Dato November 2012 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HERLEV HOVEDGADE 17 Revision V1 Dato 09-11-2012 Udarbejdet

Læs mere

Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider

Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider Hvad er pcb? Pcb er en gruppe af svært nedbrydelige organiske stoffer. I alt findes pcb i 209 forskellige varianter. Pcb kan i et vist omfang afdampe

Læs mere

GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD Indhold Jorden i storbyområder som Frederiksberg er lettere forurenet det kræver særlige hensyn til børnene Sådan lever vi med forureningen i hverdagen

Læs mere

Notat AARHUS UNIVERSITET. Beskrivelse af OMLmodellens

Notat AARHUS UNIVERSITET. Beskrivelse af OMLmodellens Notat Beskrivelse af OML-modellens versioner Alment om OML modellen OML-modellen er en atmosfærisk spredningsmodel, der kan anvendes til at beregne udbredelsen af luftforurening ud til afstande på 10-20

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

Kan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København

Kan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København Kan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København Dilution is not the solution to air pollution - Source control Hvis jeg tisser i

Læs mere

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ MÅLESTOK FOR VEJSTØJ Vejstøjniveauer angives i decibel db), og angives som L den, der er en fælles europæisk enhed for støj, som beskriver det gennemsnitlige støjniveau

Læs mere

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Ingen skal blive syge af at gå på arbejde i Københavns Lufthavn. Vi gør alt, hvad vi kan, for at minimere den luftforurening, der er forbundet med at arbejde

Læs mere

ZA5795. Flash Eurobarometer 360 (Attitudes of Europeans towards Air Quality) Country Questionnaire Denmark

ZA5795. Flash Eurobarometer 360 (Attitudes of Europeans towards Air Quality) Country Questionnaire Denmark ZA79 Flash Eurobarometer 60 (Attitudes of Europeans towards Air Quality) Country Questionnaire Denmark EB FLASH 60 - Attitudes of European towards water related issues - DK D Hvad er din alder? (SKRIV

Læs mere

Partikler, Aske, og Slagge i biomassekedler. Hvad, hvordan og hvorfor?

Partikler, Aske, og Slagge i biomassekedler. Hvad, hvordan og hvorfor? Partikler, Aske, og Slagge i biomassekedler. Hvad, hvordan og hvorfor? Dato: 2014-04-29 Jonas Dahl JODA@DTI.DK Røg?? => Partikler + Vanddråber Partikler fra forbrænding Partikler fra forbrænding PM 10

Læs mere

Partikler og organiske forbindelser fra træfyring nye undersøgelser af udslip og koncentrationer

Partikler og organiske forbindelser fra træfyring nye undersøgelser af udslip og koncentrationer Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Arbejdsrapport fra DMU nr. 235, 2007 Partikler og organiske forbindelser fra træfyring nye undersøgelser af udslip og koncentrationer [Blank page] Danmarks

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

Forskrift for brug af brændeovne m.v.

Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift nr. 1/2009 Teknik og Miljø Baggrund 1. Som hjælp til borgerne, har Sønderborg Kommune udarbejdet denne forskrift. Den indeholder regler for korrekt brug

Læs mere

Modeller for luftkvalitetseksponering

Modeller for luftkvalitetseksponering Modeller for luftkvalitetseksponering Af Ole Hertel og Steen Solvang Jensen, Danmarks Miljøundersøgelser Baggrund I forbindelse med undersøgelser af befolkningens sundhedsmæssige risici ved udsættelse

Læs mere

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Indhold Forord ved overborgmester Frank Jensen... 2 Indledning... 4 Hele København/hovedresultater... 5 Bydele i København... 12 Amager Vest... 12 Amager Øst...

Læs mere

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Redskaber Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Kort og godt - Derfor skal dagplejen være helt røgfri De vigtigste budskaber Problemet I dag kan små børn blive udsat for tobaksrøgens giftige

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys

Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys Danskernes forbrug af stearinlys Minirapport fra Bolius, november 2014 1 Et helejet Realdaniaselskab Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys

Læs mere

Operate A/S 25. 29. oktober 2007

Operate A/S 25. 29. oktober 2007 Jobno. DK2007-989 25. 29. oktober 2007 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Tabeller Åbne besvarelser Spørgeskema 2007 Zapera.com A/S Ryesgade 3-2200 København N - Tel 70 27 22 24 - Fax 70 27 22 25 -

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Forskrift for brug af brændeovne, pillefyr og andre ovne til fast brændsel i Lejre Kommune

Forskrift for brug af brændeovne, pillefyr og andre ovne til fast brændsel i Lejre Kommune Forskrift for brug af brændeovne, pillefyr og andre ovne til fast brændsel i Lejre Kommune Formål med forskriften Forkert optænding og fyrring i brændeovne, brændekedler, pejse og andre ovne til fast brændsel

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 15. juli 2008 til en borger

Statsforvaltningens brev af 15. juli 2008 til en borger Statsforvaltningens brev af 15. juli 2008 til en borger De har i et brev med bilag af 26. februar 2006 rettet henvendelse til Statsamtet Sønderjylland med klage over, at Tønder Kommune ikke har opfyldt

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Jordforurening med PCB

Jordforurening med PCB 1 Jordforurening med PCB Kilde til foto: nyu.edu Rune Østergaard Haven ATV Jord og Grundvand, 12. oktober 2011 Jordforurening med PCB 2 PCB er en miljøgift, der kan skade mennesker og miljø. Stor fokus

Læs mere

Vejledning om regulering af luftforurening fra brændefyring

Vejledning om regulering af luftforurening fra brændefyring VEJLEDNINGENS BAGGRUND OG FORMÅL... 3 HELBREDSEFFEKTER OG LUFTFORURENING FRA BRÆNDEFYRING [HELBREDSEFFEKTER]... 4 KORT OM BRÆNDEOVNSBEKENDTGØRELSENS BAGGRUND [BEKENDTGØRELSENS BAGGRUND]... 5 OVERBLIK OVER

Læs mere

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan

Læs mere

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en

Læs mere

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Onsdag 17. september kl. 9.00 til 16.30

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Onsdag 17. september kl. 9.00 til 16.30 CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Konference for virksomheder, institutioner, organisationer og myndigheder med interesser på indeklimaområdet INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014 Onsdag 17.

Læs mere

PCB i bygninger Erfaringer og strategi i Kbh. Ved områdechef Jens Nejrup, CMI

PCB i bygninger Erfaringer og strategi i Kbh. Ved områdechef Jens Nejrup, CMI Erfaringer og strategi i Kbh. Ved områdechef Jens Nejrup, CMI 1 PCB historien set med CMI øjne Center for Miljø i Københavns Kommune, (CMI) er bl.a. myndighed for bortskaffelse af affald og forurenet jord,

Læs mere