Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening blev stiftet i marts 2009 for mere effektivt at kunne imødegå luftforureningen.

Transkript

1 Børn og brænderøg Mdt. oplæg ved Solveig Czeskleba-Dupont, formand for Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening (LOB) på konferencen om Børn og Miljø i Eigtveds Pakhus den arrangeret af Sundhedsstyrelsens Udvalg for Miljø og Sundhed. Tak for ordet! Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening blev stiftet i marts 2009 for mere effektivt at kunne imødegå luftforureningen. Vi ser det som foreningens opgave at rådgive mennesker rundt om i Danmark, at udarbejde oplysningsmateriale om brændrøg og at henvende os til myndighederne og pressen med informationer og forslag. For to måneder siden modtog LOB følgende mail fra en bekymret mor i Odense: Hej. Vores datter går hos en dagplejemor, hvis nabo dagligt fyrer i sin brændeovn. De bor i rækkehus, så al røgen ryger over til vores dagplejemor. Naboen fyrer op til middag, det passer med at børnene skal sove, og han blir ved i 3 timer. - Nogen gange er der helt "lukket" af røg i dagplejerens lille have, hvor børnene burde kunne stå. I stedet er dagplejen nødt til at sætte vores børn tæt i hendes lille skur, som desværre ikke er lufttæt. Så når man går derind får man "kriller" i halsen. - Det må da VIRKELIG være MEGET usundt for de små??!! -- Vores dagplejer har klaget over ham, men det er han da ligeglad med. - Kan vi klage, selvom vi ikke bor i nærheden af ham? Hvordan gør vi? Vi bor i Odense Kommune. Er det miljøforvaltningen eller? På forhånd tak for hjælpen. Derfor vil jeg berøre fire emner i mit indlæg idag om børn og brænderøg: - Oplevede røggener - Beregnede og målte udslip af skadelige stoffer - Luftforureningens veje og konsekvenser - En anden luftkvalitetspolitik? 1

2 OPLEVEDE RØGGENER Gener fra brændeovnsrøg er der efterhånden mange, som har OPLEVET. Folk bliver bekymrede og rådvilde. Og flere og flere danskere TILKENDEGIVER, at de føler sig generet af røgen: Derfor er spørgsmålet: Hvornår griber myndighederne effektivt ind? I januar 2010 opfordrede Sundhedsstyrelsen landets kommuner til at tænke sundhed ind i miljøet. Rapporten med samme titel omtaler bl.a. følgende helbredsmæssige effekter fra brænderøgsforurening: - Akut-irriterende stoffer medfører geneeffekter hos de omkringboende. - Ved længere tids udsættelse øges forekomsten af hjertekarsygdomme og luftvejslidelser i befolkningen. - Ved forværring af disse sygdomme øges dødeligheden. - Der er påvist en sammenhæng mellem luftens indhold af partikler og kræft i luftvejene. - Børn er særligt følsomme over for partikelforurening Kilde:Sundhedsstyrelsen (2010) LOB er glad for dette initiativ fra Sundhedsstyrelsen. - Og vi beklager, at den omfattende spørgeskemaundersøgelse om danskernes sundhedstilstand, der i øjeblikket gennemføres i regionerne, IKKE på samme måde har tænkt sundhed ind i miljøet, sådan som man gjorde i 2000 ved undersøgelsen Miljøfaktorer i danskernes hverdag - med særligt fokus på boligmiljø". - Statens Institut for Folkesundhed og Statens Byggeforskningsinstitut stod bag denne undersøgelse. - Dengang tilkendegav 6 % af de adspurgte, svarende til ca mennesker, at de var generet af ubehagelig røglugt fra brændeovne i kvarteret. I 2007 viste en stikprøveundersøgelse fra analysefirmaet Zapera finansieret af Miljøstyrelsen, at 11 % følte sig MEGET generet af brænderøg. Det svarede til ca mennesker. 2

3 EU har her netop offentliggjort resultaterne af en stikprøveundersøgelse om luftkvaliteten i 75 storbyer fra nov OG 68% af de adspurgte i København angav luftforurening i byen som problematisk.(eu-kommisionen 2010, s. 31) BEREGNEDE OG MÅLTE UDSLIP AF SKADELIGE STOFFER Blandt kilder til information om brænderøg og luftforurening benytter LOB sig først og fremmest af rapporter fra styrelser og sektorforskere. Gode kilder til disse oplysninger har gennem årene været Danmarks rapportering til FN og EU. Ifølge flere FN-konventioner, som Danmark har underskrevet, er vi forpligtet til årligt at rapportere de samlede danske emissioner til luften. - Dette arbejde udføres af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Et eksempel er rapporten fra okt om danske emissioner fra stationære forbrændingsanlæg, herunder brændeovne. Træfyring i husholdningerne er ifølge denne rapport mere end tredoblet mellem 1999 og I følge DMU rapporten blev udslippet af fine partikler - de såkaldte PM2,5 -kun fordoblet i samme tidsrum -. DMU regnede altså med en vis forbedring af teknikken. Luftforurening med fine partikler i Danmark 2007: Forureningskilde Tons PM2,5 Procent Træfyring i boliger ,1 Andre stationære kilder ,2 Mobile kilder ,7 Totale udslip af fine partikler ,0 Kilde: Forskningsrapport nr. 744, tabel 16 og 17, ss (DMU. Okt. 2009). 3

4 Alligevel medførte fyring med træ i boliger et samlet udslip på næsten tons fine partikler i Det svarer til 70% af de samlede emissioner med fine partikler fra danske kilder. Andre stationære kilder udgør 5 %, og mobile kilder, hvortil biler hører udgør 25 %. Benzo(a)pyrene er et af de mest sundhedsskadelige tjærestoffer. Deres udslip fra husholdningerne skønnes også at være blevet fordoblet siden år Benzo(a)pyrene 6 Benzo(b)fluoranthene Benzo(a)pyrene [Mg] Total 1A4b Residential plants Benzo(b)fluoranthene [Mg] Benzo(k)fluoranthene Figuren viser PAH-udslip fra stationære anlæg Kilde: 3,5 FR. 744, s. 51 3,0 Indeno(1,2,3-c,d)pyre 4,0 3,5 Benzo(k)fluoranthene [Mg] 2,5 Hele 91 % af det totale udslip af benzo(a)pyren fra stationære anlæg svarende 2,5 2,0 Total til ca. 4,5 tons stammede fra brændeovne og -kedler! - Hertil kommer, at 2,0 1,5 tjærestoffernes skadevirkning i kroppen forøges 1A4b Residential gennem plants den dioxin, som 1,5 1,0 1,0 brændefyring også er største kilde til: 0,5 0,0 Dioxinemissioner % af dioxin fra danske stationnære anlæg kom fra træfyring i boliger i Combustion of wood in residential plants Modsat udslippet fra andre stationære kilder regner DMU med, at dioxin fra in residential plants, PJ 40 brændefyring er stigende Indeno(1,2,3-c,d)pyrene [Mg] 3,0 0,5 0,

5 Wood 85% Figure 31 Dioxin emission from residential plants, fuel origin. Dioxin [g I-Tec] Total 1A1a Public electricity and heat production 1A1b Petroleum refining 1A1c Other energy industries 1A2 Industry 1A4a Commercial / Institutional 1A4b Residential Figure 32 Dioxin emission time-series, stationary combustion plants. 1A4c Agriculture / Forestry / Fisheries Total Kilde: FR. 744, s. 53. Og DET er en politisk skandale, når man tænker på, at Danmark i 2003 har tilsluttet sig Stockholmkonventionen, der kræver, at dioxinemissioner skal nedbringes på grund af deres voldsomme skadelighed. SPØRGSMÅLET ER HVAD TALLENE OVENFOR FORTÆLLER OM LUFTKVALITETEN I BOLIGOMRÅDER? Egentlige feltmålinger i boligområder er sjældne inden for brænderøgsforskningen i Danmark. I perioden gennemførte DMU sammen med Force Technology forskellige måleserier i landsbyen Gundsømagle lidt nord for Roskilde, hvor den primære opvarmningskilde er brændeovne. RESULTATERNE OVERRASKEDE MANGE: 53 For det første viste LUFTFORURENINGEN om aftenen i Gundsømagle sig at være på samme høje niveau som luftforureningen i morgentimerne ved H.C.Andersens Boulevard i København. 5

6 Luftforureningen ved H.C. Andersens Boulevard og i Gundsømagle I vinteren målte DMU luftens koncentration af PM2,5 ved tre af de faste målestationer på Sjælland, nemlig ved H. C. Andersens Boulevard og på taget af H. C. Ørsteds-Instituttet ved Fælledparken, begge i København og ved Lille Valby i nærheden af Roskilde. De to sidstnævnte stationer blev benyttet til måling af baggrunds-koncentrationen. Luftforureningen Samtidig i Gundsømagle placerede man (Boligområde) en mobil målestation og i ved Gundsømagle en landsby H.C.Andersens nord for Roskilde Boulevard med mange (Gade) brændeovne. Middelkoncentrationer af PM2,5 målt som masse på en almindelig arbejdsdag. Gennemsnit over 7 uger. Kilde: Palmgren (red.,2009): Luftforurening med partikler et sundhedsproblem 2 For det andet blev Miljøstyrelsens udsagn, om at det KUN er nogle ganske FÅ brændeovne, der forurener luften, tilbagevist! Skorstensmålinger i Gundsømagle a) Dioxin Emission af dioxin, partikler pr kg. træ. e er udført to gange e hus forskellige g B), bortset for hus r der er foretaget 3 orsøg 1B er med s). I forsøg 10B er ed brædder. 6

7 Skorstensmålinger (fortsat) b) PAH (tjærestoffer) c) Partikler Emission af dioxin, PAH og partikler pr. kg træ fra 13 skorstene i Gundsømagle. (Kilde: DMUs AR 235, s. 15) 15 Skorstensmålingerne i Gundsømagle omfattede målinger på skorstene. Ejerne af brændeovnene var blevet instrueret i at fyre korrekt og med tørt, rent træ. Resultaterne er vist på figurerne. På figur a kan man se, at det var skorstenene nr. 7 og 10, der forurenede mest med hensyn til dioxin. Med hensyn til PAH var det nr. 8 og 13, som vist på figur b, og nederst kan man se, at det var nr. 1, 2 og 3 der forurenede mest med partikler. ALLE FYRINGERNE FREMBRAGTE LUFTFORURENING! 7

8 Endelig viste skorstensmålingerne i Gundsømagle, at gennemsnitsværdierne for prøverne med dioxin- og PAH-udslip oversteg grænseværdierne i Luftvejledningen 2001 for industrielle anlæg mange gange - 9 gange for dioxin og 38 gange for PAH. SAMMENLIGNING AF GRÆNSEVÆRDIER OG MÅLETAL Stofgruppe Luftvejledningen 2001 Gundsømagle 2003/4* Dioxin 0,100** 0,923 (ng I-TEQ /m3 røgluft) PAH, dvs. tjærestoffer 0,005 0,190 (mg benz[a]pyren-ækvivalenter/m3 røg luft) * Gennemsnitsværdier ** Grænseværdi for affaldsforbrændingsanlæg Kilder: DMUs AR 212 og Luftvejledningen I denne forbindelse skal man gøre sig klart, at brændeovnenes udslip af sundhedsskadelige stoffer foregår nær jordoverfladen, hvor folk færdes, mens forbrændingsanlæggenes høje skorstene afgiver deres udslip i 120 meters højde, hvor der er fri fortynding. LUFTFORURENINGENS VEJE OG KONSEKVENSER Luftforurening med partikler, dioxin og tjærestoffer berører både mennesker og resten af naturen. Det antyder en DMU-undersøgelse af fiskeyngel i de indre danske farvande fra sidste år. - Kemiske analyser af de undersøgte ålekvabbepopulationer viste, at de alle var belastede med både dioxinlignende stoffer og PAH, og man fandt adskillige eksempler på makabre deformiteter. 8

9 EKSPOSITIONSVEJE luft støv Kilde planter Organismer jord vand Ekspositions- bidrag Forureningsudbredelse Kilde: Efter Arne Scheel Thomsen (1987) Når forskere kan dokumentere, at den største kilde til PAH-indtag for mennesker er fødevarer, kan det hænge sammen med de skadelige stoffers vej gennem økosystemerne - fra kilden (forbrændingsprocesserne) via luften, de øvre jordlag og planter, til føde for mennesker og dyr. Imidlertid er der stor uenighed mellem forskere om, hvor sundhedsskadelig brænderøg er. I Miljøprojekt nr fra Miljøstyrelsen, med titlen Health effects assessment of exposure to particles from wood smoke, der ligger til grund for fakta-arket om brændeovne i Tænk sundhed ind i miljøet fra Sundhedsstyrelsen vurderede forfatterne, at partikler fra brændeovne årligt medfører mindst 200 for tidlige dødsfald i Danmark, foruden at forureningen også bidrager med øget forekomst af hospitals-indlæggelser og forøgede sygdomssymptomer hos disse befolkningsgrupper. Hvor sandsynlig er størrelsen 200 for de for tidlige dødsfald? 9

10 Efter min vurdering er tallet i dag nærmere 500. KRITIK AF MILJØPROJEKT 1235: For det første: Nyere befolkningsundersøgelser har fundet 2-3 gange større effekt af PM2,5 i forhold til den dosis-respons sammenhæng, der er vurderet af WHO, og som projekt 1235 bygger på. For det andet: Miljøprojekt 1235 har anvendt gamle tal. PM2,5-emissionernes omfang blev sat til tons, mens DMUs nye tal er dobbelt så høje. For det tredje: Luftforureningen med fine partikler fra brændeovne er ikke jævnt fordelt over hele Danmarks areal, sådan som det blev forudsat i projekt Ekspositionen fra brændeovne er koncentreret til de 10 % af arealet, der er beboet. scd maj 2010 GENERELT kan vi konstatere, at de danske luftkvalitetsmyndigheder overser konsekvenserne af NÆRHED mellem KILDE og ORGANISMER! Hvordan kan vi så sikre et fremtidigt sundt bomiljø for børn og voksne? EN ANDEN LUFTKVALITETSPOLITIK? Allerede i 1999 efterlyste embedslægerne i København-Frederiksbergområdet et langt bedre data- og dermed beslutningsgrundlag for regionens luftforurening. Embedslægerne nævnte både partikler og PAH som problemer. Lad os tage et eksempel: 10

11 Astrupvej 22, 2700 Brønshøj - Google Maps 10/05/ Adresse VILLAKVARTER I KØBENHAVNS KOMMUNE Få rutevejledninger Mine kort Vil du se alle detaljer, som er synlige på skærmen, kan du bruge linket "Udskriv" ved siden af kortet. Udskriv Send Link 2010 Google - Billedmateriale 2010 DigitalGlobe, Scankort, GeoEye, COWI A/S, DDO, Kortdata 2010 Tele Atlas - Her er et villakvarter med fjernvarme i Københavns kommune! Området blev udstykket i begyndelsen af 1930 erne. Grundene er på ca. 600 m2. For at beskrive situationen for en røgplaget familie i kvarteret har vi kopieret dele af et læserbrev, som forældrene har sendt til en lokalavis: I fyringssæsonen fra september/oktober til maj oplever vi dagligt gener fra brænderøgslugt. Vi har ventilationskanaler i vinduerne lukket konstant. Vi oplever brænderøgslugt i vores have og inde i boligen. Vores mindste barn kan oftest ikke lægges til at sove i barnevognen udenfor, da vi ikke kan være sikre på luftkvaliteten, og vi kan ikke lufte ud uden at der kommer brænderøgslugt Side 1 af 1 ind i vores bolig. Vores kommune har meddelt, at de kun kan hjælpe os ved klager over brændeovnsbrugerne enkeltvis. Men det er nærmest umuligt at sige hvem af de mange naboer med brændeovne, der generer os mest.... Vi føler os magtesløse, og vi frygter for vores eget og vores børns helbred. Det er anerkendt at børn/voksne ikke må udsættes for passiv rygning fra cigaretter, hvornår bliver vi og vores børn fri for røgen fra brændeovnene, der 11

12 også indeholder mange sundhedsskadelige stoffer, blandt andet fine partikler, tjærestoffer (PAH) og dioxiner? Hvorfor griber Københavns kommune ikke aktivt ind mod luftforureningen i boligkvarterer? Kommunens manglende indgreb hænger sammen med: - AT Brændeovnsbekendtgørelsens værktøjer er for svage! - AT Myndighederne undervurderer den toksiske luftforurening fra brændeovne! - AT Loven om CO2-kvoter fejlvurderer træfyring! - OG AT Myndighederne negligerer betydningen af nærhed mellem kilde og organisme! scd. maj 2010 I Malmø Kommune er man derimod igang med at oprette BESKYTTELSESZONER mod brændeovnsrøg i byområder. Herved opnår myndighederne i Malmø at optimere den kollektive boligopvarmning, at mindske luftforureningen i særligt tæt bebyggede områder og at beskytte særligt sårbare indbyggere. Malmø by inddeles i fire områder: 1.Områder med fjernvarme- eller naturgasnet 2.Områder, der er tætbebyggede (f.eks. rækkehuse, etageejendomme og fritliggende huse på små byggegrunde) og områder, der terrænmæssigt er problematiske i forhold til luftforurening. 3.Områder med børne- og ældreinstitutioner, sygehuse o.l. I disse tre områder vil man forbyde opvarmning med brændeovne. 4.I de øvrige områder er træfyring tilladt med godkendte ovne. Kilde: Konklusion: LOB ønsker en NY luftkvalitetspolitik med vægt på BESKYTTELSE af børns og voksnes sundhed. 12

13 Referencer: BEK. nr 1432 af 11/12/2007 (Brændeovnsbekendtgørelsen) fra Miljøministeriet Czeskleba-Dupont, S. (2009): Luftkvalitetsplan for partikelforurening i København og Frederiksberg. Høringssvar fra Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening (LOB). Danielsen, P.H., Loft, S., Kocbach, A., Schwarze, P.E., Møller, P. (2008): Oxidative damage to DNA and repair induced by Norwegian wood smoke particles in human A549 and THP- cell lines (Mutation Research/Genetic Toxicology and Environmental Mutagenesis. Journal homepage: Danmarks Statistik (2009): Statistisk Årbog. Environment Australia (2002): Technical Report No. 5: Emissions from Domestic Solid Fuel Burning Appliances. (ISBN ) ( atmosphere) European Commission (2010): Survey on perceptions of quality of life in 75 European cities. Glasius, M., Vikelsøe, J., Bossi, R., Andersen, H.V., Holst, J,. Johansen, E. & Schleicher, O. (2005): Dioxin, PAH og partikler fra brændeovne. Danmarks Miljøundersøgelser. 27 s. Arbejdsrapport nr _viden/2_Publikationer/3_arbrapporter/rapporter/AR212.pdf Glasius, M., Konggaard, P., Stubkjær, J., Bossi, R., Hertel, O., Ketzel, M., Wåhlin, P., Schleicher, O. & Palmgren, F. (2007): Partikler og organiske forbindelser fra træfyring. Danmarks Miljøundersøgelser, 42 s. Arbejdsrapport nr Keiding, Lis (red.) (2003): Miljøfaktorer i danskernes hverdag - med særligt fokus på boligmiljø (Statens Institut for Folkesundhed og Statens Byggeforskningsinstitut) LBK nr. 348 af 09/05/2008 (Kvoteloven) Miljøministeriet (2006): National implementeringsplan. Stockholmkonventionen om persistente organiske forurenende stoffer. Miljøstyrelsen (2001): Luftvejledningen. Vejledning nr. 2. Miljøstyrelsen (2005, version juni): Luftforurening med partikler i Danmark (Miljøprojekt nr. 1021) 13

14 Nazaroff, W.W. (2008): New Directions: It s time to put the human receptor into air pollution control policy (Atmospheric Environment 42 (2008) s ) Nielsen, E., Dybdahl, M. og Larsen, P.B. (2008): Health effects assessment of exposure to particles from wood smoke (Miljøprojekt nr. 1235, Miljøministeriet) Nielsen, M., Nielsen, O.-K., Plejdrup, M. & Hjelgaard, K., 2009: Danish Emission Inventories for Stationary Combustion Plants. Inventories until year National Environmental Research. Institute, Aarhus University, Denmark. 216 pp. NERI Technical Report no Palmgren, Finn (red.) (2009): Luftforurening med Partikler - et sundhedsproblem (DMU + Hovedland) Schleicher, O., Jensen, A. Astrup & Blinksbjerg, P. (2001): Måling af dioxinemissionen fra udvalgte sekundære kilder (Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 649) Region Sjælland (2010): Hvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i din kommune og Region Sjælland. Stadslægen, Københavns Kommune m.fl. (1999): Bli r man syg af luften i Storkøbenhavn? - Rapport om luftforurening og sygdom i Københavns kommune, Fredriksberg Kommune & Københavns Amt. Strand, J., Bossi, R., Dahllöf, I., Jensen, C.A., Simonsen, V., Tairova, Z. & Tomkiewicz, J. 2009: Dioxin og biologisk effektmonitering i ålekvabbe i kystnære danske farvande. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 66 s. - Faglig rapport fra DMU nr Sundhedsstyrelsen (2010): Tænk sundhed ind i miljøet Et prioriteringsværktøj og inspiration til kommuners forbyggende indsats. (Center for Forebyggelse) Thomsen, Arne Scheel (1987): Sundhedsmæssige overvejelser ved forurenet jord (i: Czeskleba-Dupont, R. og Rasmussen, J.C. (1988): Farligt affald og Offentligheden (Forskningsrapport nr. 63, Inst. for geografi, samfundsanalyse og datalogi, RUC) Zapera 2007: Analyse af danskernes holdning til brændeovne og viden om korrekt fyring. Zapera, oktober