HEFTE 1\ AAR ø. WINGE REDAKTION: C. FERDINANDSEN INDHOLD:

Transkript

1 l I I. \ II HEFTE 1\ AAR 1929 REDAKTION: C. FERDINANDSEN ø. WINGE INDHOLD: Pag. N. FABRITIUS BUCHWALD: Oversigt over de hidtil kendte danske Scleroderma-Arter....., M. P. CHRISTIANSEN: Sklerotier hos Hypholoma cotoneum [Quål.] og Stropharia caput Medusae Fr 34 C. FERDINANDSEN OG ø. WINGE: Interessante Svampefund. IV Forenings-Meddelelser Smaa Notitser... ".. : KØBENHAVN - H. H. THIELES BOGTRYKKERI

2 Ferenlugens Publikationer. Ny tiltrædende Medlemmer faar gratis tilsendt, hvad der er udgivet i Indtrædelsesaaret. Det tidligere udkomne kan erholdes til en Pris af 50 Øre pr. Hefte af "Meddelelserne" (Hefte 2, 1912 og Hefte 1, 1913 er dog udsolgt) ved Henvendelse til Sekretæren, Assistent, cand. mag. N. F. Buchwald, Rolighedsvej 23, Kbhvn. V. Hertil bedes ogsaa indsendt Reklamationer i Anledning af eventuelle Forsendelsesfejl. - Flytning bedes tilmeldt Sekretæren, Assistent, cand. mag. N. F. Buchwald, Rolighedsvej 23, Kbhvn. V., der ogsaa modtager Indmeldelser i Foreningen. Aarskontingentet er for saavel inden- som udenlandske Medlemmer 3 Kr. Redaktionens Adresse: Professor, Dr. C. Ferdinandsen og Professor, Dr. ø. 'Vinge, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Rolighedsvej, København V. - Hertil bedes indsendt ( Bidrag til "Meddelelserne". PDF scanning and OCR by the Danish Mycological Society

3 Oversigt -over de hidtil kendte danske Sclero-: derma-arter. Af N. Fabritius Buchwald. I Europa findes almindeligt udbredt mindst fire Arter af Slægten Bruskbold (Scleroderma (Pers.) Fr.), som ogsaa alle er paavist i Danmark. Makroskopisk kan de undertiden være vanskelige at adskille med absolut Sikkerhed - nogle Mykologer som V~N HOHNEL er endog tilbøjelige til at betragte de 4 nedenfor omtalte Arter blot som Former.: af een enkelt Art -, men mikroskopisk lader de sig dog, hvad den ungarnske Mykolog HOLLOS først har paavist og senere VAN BAMBEKE har bekræftet, ved Hjælp af Sporernes Skulptur uden Vanskelighed bestemme. Thi medens Sporestørrelsen, der for de her nævnte Arter ligger omkring 8-15 p, næppe afgiver noget godt Skelnemærke, er Skulpturen derirnodmeget karakteristisk. De kugleformede og mørkebrune Sporer er nemlig hos nogle Arter forsynede med et ± tydeligt Net, der danner uregelmæssige, polygonale Figurer, og samtidigt svagt piggede, eller ogsaa blot forsynede med længere eller kortere Pigge. Nettet eller Piggene bliver særlig tydelige efter Behandling med Ammoniakvand eller bedre endnu med varm, fortyndet Kalilud, hvorved Sporerne gøres ret gennemsigtige. Sporerne skal være fuldt modne. M. H. t. den nærmere Karakteristik af Slægten 8clet'oderma (Bruskbold) henvises der til FEHDINANDSEN og WINGE: Mykologisk Ekskursionsflora, S Ved en Gennemgang af Materialet af Seleroderma-basem«i Botanisk Museums og D. kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles plantepatologiske Afdelings Samlinger har adskillige af de ældre Bestemmelser vist sig at være fejlagtige, hvad der formodentlig har sin Aarsag i, at Bestemmelserne udelukkende har været haseredepaa makroskopiske Karakterer.

4 - 30- Bestemmelsesnøgle til de hidtil kendte danske Scleroderma-Arter. A. Sporerne med et + tydeligt Net, der danner uregelmæssige, polygonale Figurer. I. Sporernes Net ± tydeligt og fuldkomment; Piggene ret korte. Peridiet 1--2 mm. tykt, typisk vortet-skællet. Sporernassen tilsidst grønliggraasort. 1. S. auraniium. II. Sporernes Net stedse meget tydeligt og fuldkomment; Piggene længere. Perldiet kun ca. 0,25 mm. tykt, typisk glat. Sporernassen tilsidst olivenbrun. 2. S. booista: B. Sporerne aldrig med Net, kun piggede. 'I. Piggene kortere, grovere; Frugtlegemet typisk sondret i en knoldformet fertil og en stilkagtig steril Del. Perldiet ca. 0,25 mm. tykt, med mørkere, smaa, grynagtige Skæl, aldrig rødbrunt. Sporemassen tilsidst olivengraa. 3. S. oerrucosum, Il, Piggene længere) finere. Frugtlegemet knoldformet uden egentlig Stilk. Peridiet ca. 1-2 mm. tykt, glat, typisk rødbrunt. Sporemassen tilsidst graa med lilla Anstrøg. 4. S. cepa. Beskrivelse af de danske Scleroderma-Arter. 1. Sclerodertua aurantium (Vaill.) Pers Syn. S. vulgare Hornemann. Almindelig Bruskbold. Frugtlegemet knoldformet, hyppigt noget fladtrykt, ved Basis foldet og rodagtig sammentrukket uden egentlig Stilk, af megen vekslende Størrelse, indtil 7-8,5 cm. i Gennemsnit. Peridiet meget tykt, indtil 2 mm., haardt, foroven enten vortet-skællet eller opdelt i + tavleformede Felter eller begge Dele, nedetter finere skællet til næsten' glat, smudsigt hvidligt til gulligt, undertiden livligt gult til omtrent orangefarvet. Sporemassen først hvid, senere skifergraa, ved Modenheden violetsort med hvidlig Marmorering, tilsidst ved Henfald "grønliggraasort. Selskabeligt, ofte i Skove paa fugtige. Steder, navnlig'i Birkemoser, men ogsaa paa Heder, hyppigt nær eller paatrærødder. ANen er navnlig karakteriseret ved sin Anselighed, ofte af Størrelse som en knyttet Haand, Peridiets store, grove Skæl og smudsigt gule til orangegule Farve, den tilsidst grønliggraasorte

5 31 - Sporemasse..de + tydeligt nettegnede Sporer og den typiske Forekomst paa lave, fugtige Steder. Alm. Bruskbold er vor største og hyppigste Scleroderma-Art, der undertiden er Vært for Snylteren Boletus parasiticus' Fr. Flg. fejlagtigt bestemte Fund har ved en nærmere Undersøgelse vist sig at være Scleroderma auraniium: 1. S. oerrucosum, J. Vibæk, Oktbr Leg. J. LIND (Botan..Mus.]. 2. S. ' S.JonstrupVang;Sj Leg.H.MoRTENSEN(Bot.Mus.). Fig. 1. Sporeaf S. aurantiam, Jonstrup Vang 8/ Leg. H.Mortensen..ca. X Fig. 2. Spore af S. bovista; Dyrehaven 7/ Leg. F. Didrichsen. ca. X Scleroderma bovista Fr Bovist-Bruskbold. Frugtlegemet knoldformet til omvendt ægformet, ireglen siddende' eller undertiden med en af rodlignendemycelstrenge dannet, megetkort Stilk, hyppigst. 2-5 cm. i Gennemsnit. Peridiet tyndt, ca. 0,25 mm., typisk glat, smudsigt hvidligt til gulbrunt. Sporemassen tilsidst olivenbrun. I Løvskovepaa sandede Steder. Arten karakteriseres navnlig ved sit tynde, glatte Peridium, den tilsidst olivenbrune Sporernasse og de med et tydeligt. Net forsynede Sporer. Bovist-Bruskbold er sjælden her i Landet; kun fra følgende 4 Steder har jeg haft Lejlighed til at undersøge Eksemplarer,' medens der hverken i Plantepatologisk Samling eller Botanisk Musæum findes noget Materiale fra de tre i J: LIND: Danish Fungi angivne' Lokaliteter. J. Overlund,i en Vejgrøft, 24/s Leg. J. LIND. (Botan. Mus.).*) F. Odense, 18/S Leg. P. A. KRISTENSEN. (Plantepat. Saml.). **) S. Dyrehaven, 7/ Leg. F. Didrichsen. (Botan. Mus;). S. Lillerød, Have,;10/ Leg. FR. LOTZ. [Plantepat. Saml.).. *) apr. bestemt til B. cepa. **) - - S. oerruoosum.

6 Sclerodertua oerrucosum (Vaill.) Pers Vortet Bruskbold. Frugtlegemet typisk sondret. i en knoldformet fertil og en stilkp.gtig steril Del. Den fertile Del i Alm. 3-6 cm. i Gennemsnit, Stilken hyppigt af Længde med Diameteren af den knoldformede Del, + sammentrykt, med paa langs løbende, uregelmæssige Ind!" bugtninger, ved Basis gaaende over i en af grove Mycelstrenge bestaaende.rodagtig Del. Peridiet kun ca. 0,25 mm. tykt, sprødt, Fig. 3. Spore af. S. oerrucosum, Krogenberg Hegn ll / Leg. N.F. Buchwald. ca, X Fig.4. Spore af S. cepa. Stend erupl/ Leg. C. H. Ostenfeld. ca, X gulbrunt til olivenbrunt, foroven med mørkere, mindre, grynagtige Skæl, nedefter + glat. Sporernassen tilsidst olivengraa med let Purpurskær. Selskabeligt, hyppigst langs sandede Vejrande og Grøfter i Løvskove. Arten er især karakteriseret ved det typisk stilkformede Frugtlegeme, det gul- til olivenbrune, mørkt grynede, meget tynde Peridium, de grovtpiggede Sporer og Forekomsten langs Veje og Grøfter. Vortet Bruskbold er efter Alm. Bruskbold vel nok den hyppigste Art i Danmark., Flg. sikre Fund foreligger bl. a.: S. Rudeskov 22/ Leg. C. FERDINANDSEN. (Plantepat. Saml.). S. Krogenberg Hegn 11/ Leg. N.F.BucHwALD ( - ). 4. Scleroderina cepa (Vaill.) Pers Rødbrun Bruskbold. Frugtlegemet knoldformet, 'typisk siddende, undertiden med en meget kort Stilk, i Gennemsnit ca. 1'-3(5) cm: Peridiet meget tykt, ca. 1-2 mm., glat, foroven undertiden finskællet, typisk rødbrunt til kastaniefarvet. Sporemassen tilsidst graa med svagt -lilla Anstrøg.

7 - 33- Ynder vist dybt muldet Bund i Løvskove, undertiden i Haver. Arten karakteriseres ved sin forholdsvis ringe Størrelse, ofte kun som en Hasselnød eller et lille Hønseæg, det tykke, glatte, rødbrune Peridium, den ved Modenheden lillagraa Sporemasse og de tydeligt langpiggede Sporer. R ø d b r u n Br u s k b ol d er vist den sjældneste Scleroderma-Art i Danmark. Flg. Fund foreligger: J. Rosenvold, Septbr E. ROSTRUP. (Bot. Mus.). *) J. Stenderup, 1/ Leg. C. H. OSTENFELD. (Plantepat. Saml.). Langeland, Lohals, Bøgemuld, 7/ Leg. THANING. (Bot. Mus.). **) Litteratur GUNTHER BECK: Ueber die Sporenbildung der Gattung Phlyctospora Corda. Bel'. d. deutseh. botan, GeselIsehaft. VIL S HOLLOS, L.: Die Gasteromyceten Ungarns v. HOHNEL, F.: Mykologisches. V. -aber Phlyctospora fusca Co r da. Osterr, botan. Zeitsehr. LV. S VAN BAMBEKE, C.: Apercuhistorique sur les especes du G. Scleroderma (Pers. p.p.) emend, Fries de la flore BeIge, et considerations sur la determination de ces especes. BuH. d. L soc. roy. de botan. de Belgique. *) opr, bestemt som S. oulqare, **) opr. bestemt som S. [uecum (Corda) Fiseh.; se Medd. f. Foren. t. Svampek. Fremme, Bd. I, S.92. S. [uscum [= Phlyctospom [ueca Corda] er efter Undersøgelser af v. HOHNEL næppe nogen holdbar Art; den synes i de fleste Tilfælde at kunne identificeres med den ældre S. cepa,

8 Sklerotier hos' Hypholotna coioneum (QueL) og Stropharia caput MedusaeFr. Af M. P. Chrlstlansen. Den 15/ fandt jeg ivallø Purlund en Hypholoma-Art, der saavel makroskopisk som mikroskopisk viste sig at være identisk med den af J. E-. LA~GE afbildede Hypholoma cotoneum (Quel.), (H. cascum(fr.jhos HICICEN). Den voksede i store Knipper omkring et mægtigt Bøgestød, og ved et opgravet Knippe fandt jeg ved min Hjemkomst et knoldformet, Fig. 1. Fotografi af tørrede Sklerotier af Hypholoma cotoneum, Det store Eksemplar inde jeg ved første Øjekast antog overskanret Legeme, som holder en Bøgefrugt (den mørke Spids og de. sorte Striberpaa Midten og foroven). for en Trøffel. Ved senere Nat. Størrelse. Undersøgelse paa Findeste-. det viste det sig imidlertid, at ovennævnte Knold maatte høre til Svampen -- var et Sklerotie, idet der i Jorden under denne fandtes Mængder af lignende Knolde, medens det ikke lykkedes mig at finde disse udenfor Svampens Voksested. Sklerotierne (Fig. 1) er fra en Hasselnøds til en Valnøds Størrelse) rundagtige til lidt aflange, uregelmæssige, beklædte med et Filtlag. hvori Jorddele hænger fast, og som har samme gule Farve som Mycelietraadene ved Stokkens Basis og i Jorden umiddelbar derunder. Indvendig er Sklerotierne faste, hvide med rødligt Skær. Det lykkedes mig ikke senere paa Aaret at genfinde Arten, og jeg kan derfor ikke afgøre, om den altid optræder med Sklerotier, eller den ogsaa kan optræde uden disse. Ovennævnte Slderotie-Fund gav Anledning til, at jeg ved mit første - og eneste - Fund i 1928 af Stropluiria caput Medusae Fr. undersøgte, om der ogsaa hos denne Art skulde være Sklerotier,

9 - 35- og det var der. Svampen fandtes i Krageskov nær Køge den 28/10 og voksede ved - ikke paa - en Stub af Rødgran. Individerne var ganske unge. Sklerotierne - jeg gravede med en Pind 5--6 Stk. frem - er mere langagtige end hos foregaaende Art, noget puppelignende og tilspidsede mod den ene Ende, lidt uregelmæssige, 1-3 cm. lange, brungule-brune, glatte, indvendig faste og hvide (Fig. 2). F. H. MØLLER, Nykøbing F., til hvem j~g meddelte begge mine Fund, tilskrev mig i Brev, at han tilskyndet af min Opdagelse havde søgt efter Sklerotier hos Arterne af Slægterne Hupholoma og Stropharia, og at han den 20/10 Fig. 2. Fotografi af 2 hele og 2 halve Sklerotier af Stropluiria caput Med'ltsae. Det mindste Sklerotie staar i Forbindelse med Jorddele, sammenvævede af et vatagtigt My~ celium. Snit fladen var oprindelig hvid, men er bleven mere eller mindre graalig under Opbevaringen. Nat. Størrelse i Hallerup Skov Syd for Nykøbing F; havde iagttaget Sklerotier vedet Fund af unge Individer af 8tropharia caput Medueae Fr., der voksede paa eller ved unge; frønnede Stød af Rødgran, medens.han ved tre andre Fund af samme Art ingen Sklerotier havde fundet. F. H. MØLLER anfører; at eventuelle Sklerotier paa de sidstnævnte Steder maaske har været udtømte for Næring og derfor ikke tydelige mere. Det vilde være interessant at faa opklaret, hvorvidt ovennævnte to Arter altid har Sklerotier eller kun optræder med disse, under visse Forhold. Desværre hører Arterne til de sjældne, i det mindste herpaa Køgeegnen, og det vilde derfor være ønskeligt, om Mykologer i andre Egne af Landet ogsaa vilde. deltage i Opklaringen af dette Spørgsmaal.

10 Interessante Svampefund. Af C. Ferdinandsen og ø. Winge. IV. Amamao; vaginata (Buil») varp. crocea Quel. Paa en Ekskursion til Aldershvile Skov ved Bagsværd den 25. August 1922 fandt vi i muldet Bøgeskov nær Kobberdammene en meget paafaldende, lysegul Kam-Fluesvamp, der ragede op over Skovbundens Surkløver. Det stod os klart, at en saadan Farvevarietet af Amanita va,qinata ikke fandtes omtalt i dansk Svampeliteratur, og det interesserede os derfor meget, da vi kort efter paa en Ekskursion erfarede af Dr. H. T. MANICUS, at en formentlig identisk Form var paavist af ham i Charlottenlund Skov og gjort til Genstand for Omtale i en Artikel i Dagbladet "København" den 8. September 1922, betitlet "Fra Svampefloret i København og Omegn". Dr. MANICUS har velvilligst tilstillet os følgende Oplysninger om sine Fund: Svampen iagttoges første Gang i Charlottenlund Skov den 14. September 1920, eet Eksemplar tæt ved nogle Buske. I 1921 fandtes 6 Eksemplarer paa en Græsplæne mellem Ege- og Birketræer i den Del af Skoven, som vender mod Øresund, og i 1922 fandtes i August og September henholdsvis 2 og 4 Eksemplarer paa samme Voksested, medens Svampen nu var forsvundet fra den første Lokalitet ved Buskene. I udvokset Tilstand er Hatten lyst okker-guldgul, stærkest farvet i den puklede Midte og blegere mod Randen. Den 7. September 1923 eftersøgte vi Svampen paa den af Dr. MANICUS angivne Lokalitet i den østlige Del af Charlottenlund Skov, og fandt ogsaa et enkelt, veludviklet Eksemplar, der ganske overensstemmede med vort ovenfor omtalte Aldershvile-Eksemplar. Svampen voksede under en gammel Eg paa en Grønning, der var omgivet af Eg, Birk og Tjørn. Amaniia phalloicles paavistes i Nærheden. Dagen efter, den 8. September, eftersøgte vi forgæves Svampen paa vor Aldershvile-Lokalitet.

11 - 37- I det følgende gives en kort Beskrivelse af denne interessante og paafaldende Farvevarietet, der uden Tvang kan henføres til den af Q u el e t i 1899 opstillede var. crocea.*) Hat 4--6 cm. bred, klokkeformet hvælvet med svag Pukkel, tyndkødet, glat, med fedtet Glans, med eller uden Rester af Fællessvøbet, i Randen stribet-kamfuret, lysegul, livligt lyst okkergul, okker-guldgul; Hattens Pukkel mørkere gul til lyst rødbrun. Lameller ulige lange, ret brede, indefter afsmalnende, tætte og tykke, anastomoserende i Bunden, frie, cremefarvede med svagt Safran... skær. Stok indtil 15 cm høj, opefter afsmalnende, tæt beklædt med foroven finere, hvidlige eller blege, nedefter grovere, safrangule. skraatstillede Fnugbælter. Den af Skeden omgivne Basaldel har ingen Bælter, men er jævnt finfnugget. Volva poseformet opstaaende, fri, tyk, udvendig hvid, indvendig af Hattens Farve. Sporer som hos Hovedarten, 10 1/2-12 u- kugleformede. Geoster asper Mich. Denne hidtil for Danmark ukendte Art fandtes af Faglærerinde Frk. ASTRID JØKER i September Maaned Fig.1. Geaster asper Mich. 2/ paa Fanø. Flere Eksemplarer voksede i Nærheden af hverandre i en Lavning inden for den yderste Klitrække ; de var delvis dækkede af Sand, saaledes at væsentlig kun Inderperidiets Kugle ragede op. Ejendommeligt for denne lille smukke Geaster-Art er navnlig det grynet-ru Inderperidie, hvorefter Svampen har faaet sit latinske Navn, der paa Dansk maa oversættes tilrustjernebold. Yderperidiet er dybt mangefliget, 3-4 cm i Diameter i udbredt Til- *) Se: Bourdot: Les Hymenomycetes des environs de Moulins. Supplement 1899.

12 - 38- stand,menfligene er tilbøjelige til ved Hentørring at rulle sig indad (opad). Dets Farve er paa Undersiden, der er tæt beklædt med, Sandkorn, bleg ligesom Inderperidiets, medens den sprukne Overside er mørkt nøddebrun. Det stilkede Inderperidies Mundingsfelt er tydeligt afgrænset; Mundingen er kegleformet og smukt kamfuret. ' Polyporus brumalis (Pers.), Paa en Ekskursion d. 21. Maj 1929 til Skovene omkring Gyldenløves Høj i Midtsjælland fandtes (C. F.) paa en solaaben Plet i Nærheden af Valsølille Skole et hensmuldrende, askegraat Stød af en stor Bøg; hvis Rodudløb var beklædt med tæt sammenpakkede Frugtlegemer af en smudsiggul til graabrun Farve. En nærmere Undersøgelse viste, at denne iøjnefaldende Bevoksning bestod af over 50 Eksemplarer af POlyp01 US brumolie. De enkelte Hatte var 6-10 cm i Diameter, puklet-bølgede og ofte uregelmæssige af gensidigt Tryk, forsynede med en kortere eller længere, midtstillet Stok, men ligesom tiltrykte til Rodudløbene og omgivneaf vissent Græs. Et Par af Hattene havde en sodbrunlig Farve, men langt de fleste var ganske lyse, med radierende, indvoksede, brune Traadskæl paa bleggul Bund. Stokken var tæt beklædt med graabrune Skæl, omtrent som hos Boletus scaber. - En saadan Masseforekomst af denne Art er aabenbart sjælden; i Reglen træffes Frugtlegemerne enkeltvis eller ganske faa sammen.

13 Forenings-Meddelelser. Ekskursioner i Søndag d. 20. Maj. Foraarsekskursion til Boserup. Med Tog fra København Kl. gl1 tog man til Roskilde, og de ca. 35 Deltagere begav sig til Fods til Boserup Skov i herligt Vejr. Turens Formaal var at finde Morkler, og det lykkedes at iagttage tre Arter, alle voksende paa den muldede Bund i den tætte Underskov i Nærheden af Restaurationen. Medens det i Begyndelsen faldt de fleste Deltagere lidt vanskeligt at opdage Svampene, der stod gemt under det tætte Tæppe af Forasrets Planter, gik det senere helt let, og der hjemførtes ikke saa ganske faa Morchella esculenta (Spiselig Morkel), medens M. conica (Spids-Morkel) var langt sjældnere, idet der kun iagttoges 8-10 Eksemplarer. Af M.rimosipes (Hætte-Morkel) saas kun et eneste Individ. Af andre Svampe noteredes Slimsvampen Reticulario lycoperdon paa El. Frokost indtoges ved Restaurationen. Man forsømte ikke Lejligheden til en Tur ned til den smukke Strand og gik derefter tilbage til Roskilde, hvorfra der returneredes til København med Toget ; ø.w, Søndag' d. 2. Septembel'. Ekskursion til Ravnholm og Geelskov. Ca. 40 Deltagere. Med Toget glo tog man fra København via Lyngby til Ørholm, og efter Afsøgning af Ravnholm indtoges Frokosten ved»det danske Schweiz". Derefter gik man til Geelskov og endte i Holte, hvorfra Toget ~ 6 13 førte Deltagerne til København. Vejret var fint og klart, men køligt. Svampene var meget faa. Af spiselige Arter fandtes enkelte Canthareliue cibarius (Spiselig Kantarel), en Psalliota arvensis (Gulhvid Champignon) og nogle faa Boletus edulis (Spiselig Rørhat). Af nævneværdige Ting saas iøvrigt en Boletus appendiculatus, der fejlagtig bedømtes til B. castaneus, som det foreliggende Eksemplar i nogen Grad lignede, Tremellodon gelatinosus, som findes: paafaldende ofte i de senere Aar, og Polyporus xanthus. Den smukke Tur gav Trøst for den elendige Høst. ø.w. Søndag d. 9. September. Ekskursion til Møens Klint. Ca. 50 Deltagere. Deltagerne samledes KI. 7 Morgen ved Jndustrikafeen paa Raadhuspladsen, hvorfra man startede i to store, lejede Turistbiler. Efter et mindre Uheld, som forsinkede det ene Hold en Del, ankom man mellem KI. 11 og 12 til Pavillonen paa Store Klint, hvor Frokosten straks indtoges. - Efter denne vandrede man først mod Syd til Sandefaldet. hvor flg.: sjældnere

14 40 - Svampe bemærkedes: Corducep«militaris (Puppesvamp) mellem Mos omkring Granstubbe ; af denne Svamp fandtes der ogsaa andre Steder i Skoven flere Eksemplarer, bl. a. et Individ med 7 slanke Frugtlegemer udgaaende fra een Puppe; endvidere Hudnum coeruleum under Rødgran) Polqporu«melanopus (Sortfodet Poresvamp)*), en halv Snes Individer, der voksede selskabeligt paa i Jorden skjulte, halvraadne Pinde, og POlyp01'US ungulatus I> marginatus} (Randbæltet Poresvamp), flere Frugtlegemer paa en halvt udgaaet Bøg..,- Herefter spredtes Selskabet i mindre Flokke, der hver for sig gennemsøgte Klinteskoven og Jydelejet. I det hele og store var Svampefloret meget ringe baade i Henseende til Individ- og Artsantal. Det ringe Svampeudbytte opvejedes dog fuldt ud af det smukke Vejr og Synet af den pragtfulde Klint, som mange af Deltagerne saa for første Gang. Af Spisesvampene var kun Cantharellus cibarius (Spiselig Kantarel) til Stede i større Mængde, medens der af Boletus edulis (Alm. Rørhat) kun fandtes nogle faa Eksemplarer; af' andre Svampe fra Bøgeskoven fortjener følgende at fremdrages: Boletus luridus (Indigo-Rørhat), hvoraf der fandtes Eksemplarer paa flere Steder, Collybia platyphylla (Bredbladet Fladhat), Cortinariue multiformis) Lactarius blennius (Draabeplettet Mælkehat), hvoraf der ved Bredden af Huno-Søen fandtes et mægtigt Individ med en Hatdiameter paa ca. 20 cm.,.l11ycena crocata (Gulmælket Huesvamp), Polyporus annosus (Rodfordærver) flere Steder paa Bøg, P. eeriali«(række Poresvampy"*) paa en liggende Naaletræstolpe, Iiuseula aurata (Gylden Skørhat) og R. puellaris (Spinkel Skørhat). Mere interessant var Svampefloret paa Jydelejet og de dertil knyttede unge Rødgranbevoksninger ; her noteredes bl, a.: Den sjældne Eccilia griseo-rubella (Finskællet Bægerhat) mellem Græs under Rødgran, Hygl'Ophorus conicue (Kegle-Vokshat), Lactarius deliciosus (Velsmagende Mælkehat), Lepiota erminea (Hermelins-Parasolhat)**), den smukke Leptonia incana (Brungrøn Blaahat)**), der antager grønblaa Farver ved Brud, samt den elegante Tricholbma aurantium (Orangegul Ridderhat) i Flokke under Rødgran. Ved 6-Tiden samledes Deltagerne til Middag paa Pavillonen, og ved 7-Tiden kørte man tilbage i den kølige, stærkt taagede Aften til København, hvortil man ankom ved 11-Tiden. N. F. B. Søndag d. 23; September. Ekskursion til Uggeløse Hegn, Krogenlund og Gandløse Eget. Ca. 65 Deltagere. Med Tog 9 09 fra Slangerupbanegaarden til Lindholm, hvorfra man straks spadserede gennem Uggeløse Hegn og Krogenlund, hvor Frokosten indtoges ved 12-Tiden paa en høj Skrænt med pragtfuld Udsigt over Buresø. Derefter gennem GandJøse Eget til Lynge Station, hvorfra Hjemrejse Svampeudbyttet paa den vellykkede Tur, som begunstigedes af straalende Solskin med høj, biaa Himmel, var særdeles rigt; nedenfor anføres en fuldstændig alfabetisk Liste over de henholdsvis i Løv- og Naaleskov paa Ekskursionen iagttagne Storsvampe. I Løvskov (væsentligt Bøgeskov) fandtes: Arnanita mappa (1 Eks.), rubeecene. vaginata; Armillaria mellea, mucida ; Boletus badius, erythropus) poi'phyrospol'us) eubtomentosus, Bulgaria inquinans (paa Bøg); Can- *) nyt. dansk Navn; om denne Svamp se nærværende Hæfte, S. 46. **) nyt dansk Navn.

15 - 41- tharellue eibarius; Ciacaria strieta; Clitoeybe claoipes,.connata, flaccida, geotr opa, infundibulifonnis (mg. alm.), laccata, odora ; Collybia asema, confiuens, maculaia, platyphylla) radieata; Coprinus picaceus (alm.);, 001' dyeeps militaris (flere Steder); Craterelius eornueopioides; Deetialea quereina; Hydnum repandum (alm.); Hyg1'ophorus eonieus, eburneus ; Hypholoma cotoneum, [asciculare, lacnnnobundum, sublateritium; Inocybe geophila; Lactarius blennius, fuliginosus, pallidus) piperatu«, subdulci«, turpis ; Lentinus cochleatus ; Lqcoperdo«gemmatum) pyriforme;. Maraemius aliiaceus, perforane. peronatus, rotula; Myeena qalericutaia, qalopu«, pelianthina, polygr'armna, pura ; Omphalia fibula) hydrogramma; Panaeolus camponulatue (1 Eks.); Paxillus inoolutus (ogsaa i Naaleskov); Phallus impudieus; Pholiota adiposa, mutabili«(alm.); Pluteue eervinus (alm.); Poluponæ caesius (Bøgegrene), giganteus (flere Steder paa Bøgestød), pomaceus [= igniaritts} (paa Blomme), varius (Bøg), versieolor (Bøg); Psalliota arvensis (faa), perrara (et Par Eksemplarer baade i Krogenlund og Gandløse Eget); Russula eyanoxantha, fragilis (1 Eks.), lepida, nigrieans (alm.), ochroleuca, solarie (1 Eks.), vesea, violaeea; Stropharia aeruqinosa, squamosa; Tremella mesenterica ; Tr'icholoma eaponaceum (1 Eks.), eulphureum ; Iletulina maæima ; Xylaria hypoxylon) polymorpha. I Naaleskoven, der væsentlig bestod af Rødgran, noteredes: Boletus piperatus; Calocera viseosa ; Cantharellus aurantiacus ; Clavaria abietina; Clitocybe nebularis (l Eks.) ; Clitopilus prunuliæ (1 Eks.}; Geoster fimbriauæ, pectinasu» (begge i Krogenlund) ; Hupholoma eapnoides; Lactarius rufus; Lepiota carcharias, clypeolaria, rhacodes; Paæillus airotomentosus, extenuatus (et Par Eks.); Phallus caninus ; Polqporue albidus (paa Rødgranstød), annosus (ved Foden af Rødgraner); Buesula Queletii, æerampelina ; Tricholoma ruiilans. C. F. og N. F. B. Søndag (I. 30. Septembel'. Ekskursion til Harager og Høbjerg Hegn. Det kolde, noget blæsende Vejr til Trods var dog omtrent 30 Deltagere taget op til Maarum i Gribskov, men ved Ankomsten hertil KI. ca. 10 brød straks en heftig', langvarig Regnbyge løs, som forsinkede Ekskursionen saa meget, at der ikke blev Tid til at gaa til Valby, Hegn, som den oprindelige Bestemmelse var, men man maatte nøjes med at gennemsøge det mere bekvemt liggende, langt mindre Høbjerg Hegn. Paa Resten af Turen var det Tørvejr med Solskin, og den faldne Regn gene", rede ikke meget. Der spistes Frokost ved 12-Tiden i et Skovfogedbus i Harager Hegn, hvor man blev trakteret med dejlig varm Kaffe og Blommer. KI tog man fra Helsinge med Toget til København. Om end Udbyttet af Spisesvampe - der fandtes en Del Conihareliu«cibarius (Spiselig Kantarel), Psalliota arvensis (Gulhvid Champignon) og Russula eyanoxantha (Broget Skørhat) - ikke var særlig stort, var Turen dog i mykologisk Henseende meget vellykket; adskillige sjældnere Stor, svampe fandtes.. Af mere interessante Fund fra Harager Hegn fortjener flg. at nævnes : Arnanita spissa (Graa Fluesvamp), A. vaginata var. fulva (Kam-Fluesvamp) under Birk, A. virosa (Snehvid Fluesvamp), Boletus cyanescens (Blaanende Rørhat) flere Steder, et Individ med en Hatdiameter paa 15 cm., B. elegans (Lærke-Rørhat), Clavaria boirutes (Drue-Køllesvamp), 1 Eks., Cordyeeps militari«(puppesvamp), Cortinarius armillatus (Cinnoberbæltet

16 - 42- Slørhat), den smukke C. (Inoloma) bolaris (Cinnoberskællet Slørhat), l Eks., Flammula lenta (Løv-Flammehat), Lactarius helvus (Mose-Mælkehat) under Birk,L. torminosus (Skægget Mælkehat), L. turpis (Manddraber-Mælkehat), bl. a. et Eks. med en Hatdiameter paa 25 cm., Limaciuni chrysodon (Gulfnugget Sneglehat), Mycena epipterygia (Gulstokket Huesvamp), M. pura (Skær Huesvamp), en blaa Form, Peziza onotica (Æseløre-Bægersvamp), bl. a. et 9,5 cm. højt Individ, P. cupularis (Klokkeformet Bægersvamp), adskillige Eksemplarer ved en Vejrand. Pholiota radicosa (Pælerod-Skælhat), 2 Individer nær Bøgestammer, Polqporus Schweinitzii (Schweinitz' Poresvamp) paa Rødgranstød, Russula graminicolo'i' (Græsgrøn Skørhat) og Spathularia {lavida (Gul Spatelsvamp), selskabeligt under Bøg. I Høbjerg Hegn fandtes bl. a.: Amanita muscoria (Rød Fluesvamp), 1 Eks., Clitocybe connatu» (Knippe- Tragthat) langs Jernbanelinien, Cortinariu» fiexipes, Galera hypnorum (Mos-Hjælmhat), G. tener«(rank Hjælmhat), Heleella erispa (Kruset Foldhat), H. lacunosa (Grubet Foldhat), begge Arter langs Jernbanelien i Sand), Laciariue uvidus (Violetkødet Mælkehat), Ma'rasmius [uecopu»> pureue (Purpurbrun Bruskhat) *), Panaeolus campanulasue (Alm. Klokkesvamp) og Varieteten P. c. var. papllionaceue (Tavlet Klokkesvamp) *), som adskiller sig fra Hovedformen ved sin i tavleformede Felteropdelte Hatoverflade, Poluporus hirsutue (Tæthaaret Poresvamp) *) paa nedfaldne Grene af Ask, Psathyrella eaudata (Pælerod-Stribehat) *), P. gracilis (Rødegget Stribehat), Russula aluiacea (Stor Skørhat), Stropharia coronilla (Krone-Bredblad) *), Tricholoma album (Hvid Ridderhat), T. lascivum (Stinkende Ridderhat), T. pessundaiun» (Draabeplettet Ridderhat), og T. saponaceum (Sæbe-Ridderhat). N. F. B. Søndag d. 14. OktobeI'. Ekskursion til Jægersborg Dyrehave. 33 Deltagere samledes KI. 10 ved Sporvognens Endestation i Klampenborg, h vorfra man i smukt Vejr krydsede gennem Dyrehaven i Retning mod Fortunen. Efter Frokost her gik Turen gennem Fortunens Indelukke, og videre over Sletten til Sydkanten af Jægersborg Hegn. Hjemrejse fra Springforbi St. KI Svampefloret var sparsomt og halvvejs visnet som Følge af Nattefrost; de almindeligst forekommende Storsvampe var Clitocybe laccata. (Ametyst-Tragthat), Ruesula ochroleuca (Okkergul Skørhat) og Lactarius blenniue (Draabeplettet Mælkehat); andre Arter fandtes kun i ringe Antal. Omkring et muldet Bøgestød prangede en stor Bevoksning af 'Peziza aut'antia (Orange-Bægersvamp), og paa et Bøgetræ voksede, højt oppe som sædvanlig, Pholiota aurioella (Højtsiddende Skælhat). Ved et Bøgestød fandtes en smukt udviklet Pholiota radicosa (Pælerod-Skælhat), og paa Stammer og Stød af Eg fandtes flere Steder Fistulina hepatica (Oks-etungesvamp), Endelig er der Grund til at nævne, at Pholiota squat't'osa (Krumskællet Skælhat), der plejer at vokse paa Løvtræ, og som ogsaa under Ekskursionens Forløb noteredes nogle Gange paa Bøg, et enkelt Sted dannede et stort Knippe ved Foden af en udgaaende Rødgran. *) nyt dansk Navn. C.F.

17 - 43- Generalforsamling i Torsdag d. 28. Februar 1929 KI. 7 1 /2 afholdtes den ordinære Generalforsamling i Botanisk Museums Auditorium. Ca. 50 Medlemmer til Stede. Kommunelærer K. Bj ø r n e k æ r valgtes til Dirigent. 1. Formanden, Professor ø. W i n g e, aflagde Beretning om Foreningens Virksomhed i det forløbne Aar. Medlemsantallet var desværre gaaet noget tilbage (1. Jan. 1928: 338; 1. Jan. 1929: 295 samt 15 Medlemmer. i Restance), en Tilbagegang,.der for en stor Del hang sammen: med, at "Mykologisk Ekskursionsflora" var blevet afsluttet i Aarets Løb ved Udsendelse af ikke mindre end 3 1 / 4 Ark. Der havde været afholdt 6 Ekskursioner, deraf 1 Foraarsekskursion til Boserup Skov og 1 Langtur pr.. Bil til Møens Klint; paa Grund af den daarlige Svampesæson havde Foreningen ikke afholdt nogen Udstilling. Følgende Medlemmer var afgaaet ved Døden i 1928: Apotheker B o r n, Hellerup, der havde været. Medlem siden 1908, og den kendte norske Mykolog, Byråchef J. E g e la n d, Oslo, der har gjort navnlig Hymenomyceterne til sit Speciale og herom. publiceret flere Afhandlinger. 2. Kassereren, Ingeniør J. A. van D e li r s, fremlagde derpaa Regnskabet, som balancerede med 2057,34.Kr. og udviste en Saldo paa287,82 Kr; Regnskabet godkendtes af Generalforsamlingen. 3. Valg af 4 Besyrelsesmedlemmer og 1 Suppleant. Under dette Punkt oplyste Formanden, at Gartner J. N. Risum, der i mange Aar havde siddet i Bestyrelsen, ønskede at trække sig tilbage, saaledes at der skulde vælges ialt 5 Medlemmer. De fire gamle Bestyrelsesmedlemmer genvalgtes med Akklamation, og Suppleanten, Ingeniør P.M.Wilkens, nyvalgtes i S1. for Gartner R is u m. Til Suppleant valgtes.kommunelærer K. Bj ø r n ek æ r, 4. Som Revisor genvalgtes Bankbestyrer R. C. D am. 5. Eventuelt. Under dette Punkt drøftedes navnlig den kommende Sæsons Ekskursioner; der var almindelig Stemning for at gentage. Foraarsekskursionen til Boserup.samt at gøre en Tur til Skåne (Skåralid R6stånga). Det henstilledes endvidere til Bestyrelsen at sørge saa vidt muligt for Billigbilletter ved de længere Ekskursioner,. i hvilket Tilfælde Deltagerne skulde tegne sig mindst 4 Dage i Forvejen. Tilsidst rettedes der fra Ingeniør P.M.Wilkens og Kommunelærer IC Bjørnekær en Tak til de to Udgivere af "Mykologisk Ekskursionsflora", Professorerne C. F e 1' d i n a n d s e n og ø. W in g e for det store, fortjenstfulde og uegennyttige Arbejde, som de havde nedlagt i "Floraen". "Maatte Medlemmerne nu ogsaa forstaa at høste Frugterne af det Kundskabens Træ, der var vokset op over dem." (Ingeniør P. M.W i l k e n s). Efter Generalforsamlingen holdt cand. mag. N. F. Buc h w a l d' et kort Foredrag om "Misdannelser hos Storsvampe" med Demonstration af Præparater, hvorpaa Ingeniør A. Her tz - i Stedet for Læge V. Hertz, der desværre var blevet forhindret p. Gr. af Sygdom - foreviste, smukke Lysbilleder fra Grønland. Herefter samledes en Del af Deltagerne til hyggeligt Samvær paa Cafe de la Heine. N. F. BucHwALD.

18 44 ~ 1 Smaa Notitser. Tl'e vldenskabellge Illustrationsværker om Storsvampe. Den i de senere År stærkt voksende Interesse for Svampestudiet har givet sig Udslag i, at der nu efter Krigsårene er påbegyndt Udgivelse af hele tre stort anlagte Billedværker, der også vil have Interesse for danske Svampekendere. De tre Værker udgives fra henholdsvis Italien, Frankrig og Tyskland. Medens de fleste "Illustrerede Svampebøger" jo kun gengiver et forholdsvis snævert Udvalg af spiselige og giftige Arter (måske med Tillæg af nogle af dem, hvormed sådanne lettest kan forveksles), har de tre Værker et videre Sigte. Det første udgives som et Æresværk for de europæiske Svampeforskeres Nestor) den over 80 Aar gamle Tyroler, Abbed J. Bresadola fra Trient. Titlen er I. B r e s a d o l a: Ieonographia Myeologiea, og Værket vil omfatte Reproduktioner i Farvel' af alle de over 1000 Originaltegninger. der foreligger fra B r e s a d o l a' s Hånd (hvoraf en Mængde tidligere har været reproduceret i en Række særlige Værker), forsynet med korte (latinske) Beskrivelser. Foreløbig er udkommet 9 af de bebudede 20 Bind. Desværre kan det ikke skjules, at Værket ikke helt opfylder de Forventninger, hvormed det imødesås, Bresadola' s Originaler kunde mangle noget i teknisk Mesterskab, men Reproduktionen gør det værre. Den synes gennemgående at mangle noget i Omhyggelighed. Når man sammenligner Billederne med Beskrivelserne (eller med tidligere Tryk af samme Plancher), kan man hyppigt påvise ret stor Uoverensstemmelse navnlig i Farven (der jo ofte er det afgørende). Og tillige føles det som et Savn, al Teksten nærmest kun er "Diagnoser", ikke giver de mere "intime" Oplysninger, der ofte kaster Lys over forviklede Forhold. Men Arternes store Tal (alle fra en og samme kyndige Forskers Hånd) giver jo Værket en stor Værdi, trods alle Mangler. - C o ok e ' s store Illustrationsværk, med sine ca Arter alene af Agaricaceer, er jo af langt 'mere blandet Oprindelse og mangler tillige i Regelen de nu så uundværlige Sporetegninger o. s. v. *) Det næste Værk er fremgået af et sveitzisk-fransk Samarbejde, idet den ene Udgiver, P. K o n r a d, er fra Neuchåtel, den anden, A. Ma u blan c, fra Paris. Titlen er: P. Ko nrad & A. Ma u b lan c: Ieones selectæ [unqorum, men trods den latinske Titel er Texten fransk. Værket, hvoraf 4 Bind er udkommet, vil være komplet i 10 Bind (500 Tavler i Kvartformat), altsaa mindre omfattende end Bresadolas. Ikke desto mindre er det af lige så stor Interesse for Svampeforskeren. Ganske vist er heller ikke dette Billedværks Reproduktioner fuldkomne. Unøjagtigt Tryk og Anvendelse af for få Farvenuancer skæmmer Tavlerne en hel Del. Men Forfatternes Plan er for så vidt udmærket. De behandler ikke Slægt for Slægt, ejheller særlig de sj ældne Arter, men derimod de Arter, som de særlig har studeret og mener at være kommen til Klarhed over, og som de så giver meget omhyggelige Beskrivelser af med mange interes- *) Kun Anmelderens Akvarelsamling ~Danll1arks Agaricaceer" overgår Bresadolas Værk i Tal. Men det findes jo ikke i Reproduktion, kun i Originalen, der tilhører Bat. Musæum i København.

19 - 45- sante "Intimiteter" og med Opredning af andre Forfatteres Opfattelse og' Navngivning. - Man må kun ønske, at Værket må blive ikke blot fuldført, men ført ud over de 500 Arters Ramme. Et Værk med 1000 Arter er langt mere end dobbelt så meget værd som et Værk med 500. Det tredie Foretagende er i sit Anlæg langt mere storstilet. Værkets Titel er Die Pilze Mittele'tt1'opas. Det udgives af det tyske Svampeforsker Selskab, det tyske botaniske Selskab m. fl. under Hedaktion af H. Kni e p; P. Claussen og J. Bass. Bind I, Die Rohrlinge (Boletinæ), skyldesf. Kallenbach. Værkets Plan er mægtigt omfattende. Det er Meningen, at Slægterne skal behandles af Specialister og bringe så vidt muligt alt. Og det må erkendes, at Løfterne hidindtil er bleven fuldt opfyldte. Ikke siden Krombholz' Dage har man set så mangfoldige Illustrationer. Hver Folietavle bringer i Regelen kun 1 eller 2 Arter, men Snese af Afbildninger af hver: gamle, unge, overskårne, alle varierende Farvenuancer o. s. v., og Detaillerne (f. Ex. Nætværket på Stokken af de store Rørhatte) er gengivet med en forbavsende Nøjagtighed. Og Texten er lige så omhyggelig og detailleret. - Det eneste Skår i Begejstringen over dette udmærkede Værk er, at dets brede Anlæg uundgåelig gør det til et langsomt Foretagende. Hidindtil er kun udkommet 12 Tavler, og da første Bind (Rørhattene) ventes at ville omfatte ca. 50, vil det tage mindst 5 År at få blot dette fuldført. Og hvorledes vil det gå, når man skal have fat på de store AgaJ'icus-Slægter? Imidlertid er det jo godt at have "lange Mål", og man kan kun ønske Udgiverne Lykke til at føre det videre efter samme Standard, som det er begyndt. JAKOB E. LANGE. luykologisk EkskUl'sion. Den 24. Juni 1928 foretog et lille Selskab af Mykologer en Ekskursion til Alindelille Fredskov og Kastrup Skov med det Formaal væsentligt at søge efter hypogæiske Svampe, hvoraf flere synes at ynde Kalkbund.. I Ekskursionen, hvis Leder var Professor, Dr, 0. Winge, deltog desuden: Cand. mag. N. F. Bu c h w a l d, Khhv.: Lærer M. P. Christiansen, Køge; Prof., Dr. C.Ferdinandsen, Kbhv.; 0jenlægeV. Hertz, Kbhv.; Afdelingsbestyrer, Dr. C.A.Jørgensen, Lyngby; Landbrugskandidat O~ Nielsen, Lyngby; Lektor, Dr. H. E. Petersen, Kbhv.; Prof., Dr. L. Kolderup Rosenvinge, Khhv.; mag. scient. O. Rostrup, Kbhv, og cand. mag. N. Aa. Skovsted, Kbhv, Af hypogæiske Svampe fandtes kun et Par smaa Eksemplarer af P i g g e t Hj or t et r ø ffe l (Elaphomyces aculeatus Vitt.) under vissent Bøgeløv nær Rodtæerne af en Bøgestamme. Denne Svamp er kun fundet een Gang tidligere i Danmark, nemlig 10. Juni 1871 i samme Skov under lignende Standpladsforhold (,mellem Trærødder" ; se iøvrigt S a m s øe L u n d i Botan. Tldsskr. II R. 2 B. S. (9)-(10), og E.Rostrup: Underjordiske Svampe i Danmark. Medd. f. d. bot. Foren. I, S. 103, 1882). Som Følge af den tidlige Aarstid var Storsvampene kun yderst sparsomt repræsenterede; flg. Arter noteredes dog: Collybia platyphylla} Coprinul:f atramentariu«, C. plicatilis, Exidia glandulosa, Mal'asmius foetid'jts, PolYP(n''ttS elegans paa nedfaldne Bøgegrene, P. melancpus paa en Vej-

20 skrænt, P. varius paa Bøgestød. Tremella mesenierica, Ustulina maæima, Xylaria carpophila og X. hypoxylon. En Liste over de paa Ekskursionen iagttagne Mikromyceter, hvoraf der fandtes adskillige interessante, vil blive publiceret i Botanisk Tidsskrift. Af de nævnte Svampe knytter der sig foruden til Fundet af Elaphomyces aculeatus en særlig Interesse til S o r tfo d e t P or e s v a m p (Po- Deltagere i Ekskursionen. Fra venstre til højre: O. Nielsen, O. Rostrup, C. Ferdinandsen, H. E. Petersen, C. A. Jørgensen, V. Hertz, L. Kolderup Rosenvinge, M. P. Christiansen, N. F. Buchwald og N. Aa. Skovsted. Fot. ø. Winge. lyporu8 melancpus (Swartz) Fr.), som i dansk mykologisk Litteratur (se 'J. Lind: Danish Fungi, S. 368) kun er angivet fra 4 Steder, hvoraf Forf. har haft Lejlighed til at verificere Eksemplarerne fra de to Lokaliteter, og som i det hele taget er en sjælden Svamp i Europa. Den synes ikke at være almindeligt kendt herhjemme, hvorfor der nedenfor skal gives en kort Beskrivelse, baseret dels paa Fundet fra Alindelille (2 Individer), dels paa et Fund, der blev gjort paa Ekskursionen til Møens Klinteskov 9/ (5 Individer). Hat 3-7 cm., hyppigst 4--5 cm., halvkreds- til kredsformet, nedtrykt over Stokkens Tilheftningssted, med skarp, indbøjet Rand. Overfladen smudsigt gulbrun til graabrun eller mørkt hjortebrun, uden Loupe glat, men under Loupen med fine, radiært indvoksede. korte Traadskæl. Porelaget hvidligt, nedløbende, med kantede, svagt rektangulære, ca. 0,25 X 0,5 mm. store, i Randen noget flossede Porer. Stok midt- eller randstillet, 1 ~2,.-,-3 cm. lang, ved Basis lidtknoldformet opsvulmet, foroven hvid, med Nettegningaf de nedløbende Porer, forneden oliven-sortbrun

21 med et fløjlsagtigt Skær, aldrig begsort. Hatsubstans hvidlig, kødfuld, af en syrlig Mellugt. Sporer hyaline, I-cellede, aflangt ovale til cylindriske, (6-7) 8-9 (10-12) X 2,5-3,5/1.*) Arten hører til Komplekset Polyporus squamosus-e-p, oariu«(lylelanopus Pat.), der bl. a. er karakteriseret ved den mørke Stokbasis ; den forener i sig Karakterer baade fra P. squamosus og P. oariu«; fælles med den førstnævnte Art har den bl. a. de kantede, i Randen flossede Porer og den kødfulde, syrligt lugtende Hatsubstans, med deh sidstnævnte især den makroskopisk glatte, brunlige Hatoverflade. Som særlig karakteristisk for Arten maa- navnlig. fremhæves de smaa, kantede, noget aflange Porer, den oliven-sortbrune Stokbasis og dens Forekomst i Skovbunden, hvor den vokser paa. mere eller mindre halvraadne, i Jorden skjulte Pinde af Løvtræ; ved disse tre Karakterer kan' den vist altid sikkert skelnes fra Polyporus uarius og de med denne meget nærbeslægtede Arter (P. eleqans, P. nummularius og' P. picipes). N. FABRITIUS BUOHwALD. Gips-ltlodeller af Svampe. Under et lille Ophold i. Nice aflagde jeg et kort Besøg i "Musee d'histoire naturelle" med dens interessante Samling af Form- og Farvegengivelser af Svampe (af Specialforskeren B a r la). Samlingen skal i Europa være enestaaende i sinart. Svampene er kunstnerisk gengivne som bemalede Gips-Modeller. Nogle af dem er overskaarne i Længdesnit for at vise Svampens indvendige Bygning og Farver. Gengivelsernes Former. og Farver syntes gode, saaledes lagde jeg særlig Mærke til nogle fortræffeligt gengivne Stropharia æruginosa; kun var de - ligesom andre, maaske dem alle - gengivne i omtrent dobbelt nav turlig Størrelse. Samlingen anskueliggør os Svampenes ydre Former og Farver bedre end farvede Billeder og kan opfordre til Efterligning. E. DEHN. SvamlJefund i Salling' II. I "Meddelelserne" 1925, S gav jeg en Beretning om de indtil da fundne Arter. Som Fortsættelse heraf bringer jeg nu nedenstaaende Liste, hvori Navnene atter er at forstaa sensu R i c k e n, saafremt intet andet bemærkes. I N a a l e s k o ven findes Calocera oiscoea, Collybia confiuen«(r i c k e n henfører den til Marasm'ius), Cortinarius cinnamomeue og raphanoides (mine Sporemaal stemmer her med R e a : 7/4-5 It, medens R i c k e n opgiver 7-10/5-6 It; iøvrigt stemmer alle Kendetegn, bl. a. den skarpe Smag), Coryne sarcoides (paa Bjergfyr), Hebeloma mesophæum, lnocybe præteroisa, Lenzites sæpiaria, Lycoperdon cælausm og qemmaium, Marasmiue ramealis, Mycena leptocephala, Polyporus Schweinitzii, Thelephora caryophyllea, Tricholoma aggregat'ttm (ved denne Art maa jeg sætte et Spørgsmaalstegn, de rødlige Lameller tyder dog i denne Retning), imbricatum (mine Sporemaal stemmer med R i c k e n imod R e a; forøvrigt vilde jeg efter R e a snarere henføre Fundet til T. oaccinum, hvis Sporemaal dog heller ikke passer). *) RomelI (1911) angiver 6,5-9 X 2,5-3,5 fl; B ourdot et Ga Izi n (1927): 7-12 X fl; Ki l l er rn a n n (1928); 6-8 X 3-4 fl.

22 - 48- I Lø vs k oven: Collybia platyphylla) Cortinariue infractus, Hebelonia radicosum, Hupholoma. lacrumabundum, Inocybe fastigiata (samme Sporemaal som hos R i ck e n, medens R e a opgiver dem meget mindre),. Lactariusserifluus (?) og subdulcis) Marasmius alliaceue, Peziza macropus)pluteus ceroinus, Russula nigricans og [oetens, Stereum ruqosum, Tricholoma flaoobrunneum, I H a ven: Dædalea unicolor, Hupholoma appendiculatum, Inoefbe cæsariaia, dulcamara, Lactarius pallidus og pyrogalus) Ponæoiusretiruqis, POlyp01'US adustue, squamosus) Psathyra gossypina, Raduius» 01' biculare, Voloari«speciosa. Paa E n g e og lignende Steder: Clavaria luieo-olba (baade Sporemaal og makroskopiske Kendetegn stemmer), og den lille Hygrophortts miniatu«. Her findes endnu enkelte Arter, som jeg hidtil ikke har kunnetbestemme paa Grund af Fundenes mangelfulde Tilstand, bl. a. en ejendommelig Inocybe, som ikke synes at findes hverken hos R i c k e n eller R e a, men hvoraf jeg dog ikke kan give nogen nøjere Beskrivelse, da jeg kun har set eet Eksemplar og dette blev bragt mig i beskadiget Tilstand med delvis manglende Stok. Jeg har dog noteret følgende Kendetegn: Hatten 3,5 cm., rødbrunlig. tæt besat med smaa, hvidlige Haar, Randen indbøjet, Lamellerne graarødlige, synes at være afrundede mod Stokken; denne er rødbrunlig. foroven hvid, noget haaret; Sporerne næsten farveløse, ca. 8 læ lange, 3,5 Il brede, meget uregelmæssige, Formen som i Rickens Afbildning Tavle 29, Nr. 8. Den ligner en Del Rickens L fibrosa, men andre.kendetegn vil ikke stemme. Findestedet 'var en Græsplæne i Haven. Thise Præeteqaard pr. Jebjerg 11/ H. HANSEN.