MORGENSALON. Hvorfor tager flere unge en erhvervsuddannelse i Finland?

Transkript

1 MORGENSALON Hvorfor tager flere unge en erhvervsuddannelse i Finland?

2 Program Turen går til: Finland Oplæg ved Jannik Schack Finsk kultur, mentalitet og national identitet ved Lars Hovbakke Sørensen Vælger unge overhovedet selv ungdomsuddannelse? ved Kasper Marc Rose Nielsen, seniorøkonom, Tænketanken DEA Opsamling og tak for i dag ved Jannik Schack

3 Turen går til Finland ved Jannik Schack

4 På studieturen skal vi bl.a. nå: EUD og VEU Besøg i det finske undervisningsministerium Besøg på University of Helsinki Besøg på Oulu University of Applied Sciences Besøg på erhvervsskole Besøg på grundskole Dagtilbud Besøg i det finske undervisningsministerium Besøg på University of Helsinki Besøg hos børne- og ungeforvaltning Besøg i finsk dagtilbud Fælles Besøg hos Tænketanken Demos Besøg hos teknologiparken Technopolis Ventures

5 Finsk kultur, mentalitet og national identitet ved Lars Hovbakke Sørensen

6 Hvad skal jeg vælge? - Udslagsgivende faktorer for unges uddannelsesvalg Kasper Marc Rose Nielsen, seniorøkonom, Tænketanken DEA

7 Tilmelding til ungdomsuddannelserne fra elever i 9. og 10. klasse Pct. 80 Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser Kilde: "Fortsat stor søgning mod gymnasiet", UVM 2017

8 Jeg valgte gymnasiet, fordi at jeg netop ikke ved, hvad jeg vil, når at jeg så er færdig med gymnasiet, og så er det sådan lidt så er der mange muligheder, nu når jeg har valgt en STX ( ) det var en federe følelse at vide, at jeg var ligesom gået imod mængden og vidste, hvad jeg ville, end at jeg var gået med mængden og bare var lidt lost ( ) Jeg tror altid, det har været sådan tanken, at jeg skulle i gymnasiet. ( ). Jeg havde bare fået at vide, så tager man i skole, så tager man i gymnasiet, og så tager man på universitetet ( ) dem der er kloge, de tager på gymnasiet på STX, og dem, der er gode til at lave ting med deres hænder, de tager på en erhvervsuddannelse ( ) nu er det nu, og du kan ikke få lov til at vælge om, og tager du noget forkert, så er det too bad, det er det, du skal lave resten af livet og sådan noget

9 De tre analysespørgsmål Hvilken betydning har tidligere generationer for de unges uddannelsesvalg? Skeler unge til arbejdsmarkedet, når de vælger ungdomsuddannelse? Er det klassekammerater og ændring i familien, der afgør hvor den unge tager hen i uddannelsessystemet?

10 Arbejdsmarkedets betydning for unges uddannelsesvalg - Ser unge på fremtidsperspektivet i deres uddannelsesvalg

11 Hvordan har vi gjort Tager udgangspunkt i ledige og beskæftigede i alderen år Udligner lønforskel ifht. køn, erhvervserfaring, etnicitet, familieforhold, ansættelse i det private og selvstændige Muligt at danne en aldersprofil for hvert enkelt fagområde på et givent uddannelsesniveau Beregner den risikokorrigerede forventede gevinst ved et givent fagområde for et givent år S j = E R J ത R σσ R R J J S j = E R J ത R Sammenholder med andelen af unge der søger ind på det givne fagområde

12 Sharpe-ratio, Hvad skal man vælge? EUD KVU MVU LVU

13 Procentpoint-ændrig i andel startende, 2014 Vælges EUD efter arbejdsmarkedet Bil, fly og andre transportmidler Bygnings- og brugerservice Krop og stil Medieproduktion Produktion og udvikling Sundhed, omsorg og pædagogik Bygge og anlæg Dyr, planter og natur Mad til mennesker Merkantil Strøm, styring og IT Transport og logistik 2 1,5 1 0,5 0-4,5-4 -3,5-3 -2,5-2 -1,5-1 -0,5 0 Sharpe-ratio, ,5-1 -1,5-2

14 Procentpoint-ændring i andel startende, 2014 Hvad med LVU 1,5 1 0,5 Humanistisk og teologisk Kunstnerisk Naturvidenskab Samfundsvidenskab Teknisk videnskab Jordbrug, natur og miljø Levnedsmiddel og husholdning Pædagogisk Sundhedsvidenskab ,5 Sharpe-ratio, ,5

15 Bedste- og forældres betydning for unges uddannelsesvalg - Det er ikke kun uddannelse, der har betydning

16 Forældre Barn

17 Forældre Bedsteforældre Barnebarn

18 Hvordan har vi gjort Inddrager alle unge, der har afsluttet grundskolen Finder deres forældre og bedsteforældre, hvor det er muligt at finde deres højeste uddannelsesniveau muligt at finde beskæftigelses- og lønoplysninger Udligner forskelle mellem forældre og bedsteforældre generationer, der alene skyldes deres fødselstidspunkt

19 Familiens uddannelsesniveau EUD Ej EUD 36% Ufaglært 24% Faglært 5% VU 52% Ufaglært 15% Faglært 4% VU 39% Ufaglært 28% Faglært 5% VU 55% Ufaglært 18% Faglært 5% VU 28% Ufaglært 25% Faglært 12% VU 43% Ufaglært 19% Faglært 9% VU 31% Ufaglært 29% Faglært 13% VU 46% Ufaglært 23% Faglært 11% VU 34% Ufaglært 49% Faglært 12% VU 35% Ufaglært 45% Faglært 17% VU 22% Ufaglært 39% Faglært 35% VU 21% Ufaglært 35% Faglært 41% VU

20 Familiens indkomst og arbejdsmarkedstilknytning EUD Ej EUD 21% selvstændig kr. 9% selvstændig kr. 22% selvstændig kr. 10% selvstændig kr. 24% selvstændig kr. 10% selvstændig kr. 26% selvstændig kr. 11% selvstændig kr. 27% selvstændig kr. 13% selvstændig kr. 27% selvstændig kr. 13% selvstændig kr.

21 Familiens indkomst og arbejdsmarkedstilknytning EUD Ej EUD Selvstændig - Direktør - Løn - Selvstændig Direktør Løn Selvstændig - Direktør - Løn - Selvstændig Direktør Løn - Selvstændig - Direktør - Løn - Selvstændig - Direktør - Løn -

22 Familiens tid i uddannelse Tid i uddannelse Far - Farfar - Farmor - Mor - Morfar - Mormor -

23 Familie med EUD EUD Far + Farfar Farmor - Far og farfar Far og farmor + Mor + Morfar + Mormor - Mor og morfar Mor og mormor +

24 Families og venners betydning for unges uddannelsesvalg - Hvem/hvad skubber eller trækker de unge mod det endelig valg af ungdomsuddannelse

25 Hvordan har vi gjort Inddrager alle unge, der har afsluttet grundskolen Finder oplysninger om deres forældre, søskende og klassekammerater indflydelsesrige personer Forældresammensætningen holdes op imod, at den unge bor sammen med begge biologiske Forældrenes indkomst medtages for den unge 7-9 år og år Forældrenes valg af EUD Søskendeflokkens størrelse og den unges placering Ældres søskendes valg af EUD Klassekammeraternes valg af EUD

26 Den unge selv EUD Ej EUD 8% nydansker 37% kvinder 0,92 kommuneflytninger 7% nydansker 55% kvinder 0,81 kommuneflytninger 52% 10. klasse 48% EUD 49% gymnasial 47% 10. klasse 30% EUD 67% gymnasial

27 Den unge selv EUD

28 Søskende EUD Ej EUD 1,14 søskende Nr. 1,38 i flokken 0,10 domme 1,16 søskende Nr. 1,39 i flokken 0,05 domme 5% EUD 1% gymnasial 0% EUD 11% gymnasial

29 Søskende EUD

30 Forældresammensætning EUD Ej EUD 69% begge 1% alene 9% mor med ny partner 79% begge 1% alene 6% mor med ny partner 18% mor alene 1% far med ny partner 2% far alene 13% mor alene 1% far med ny partner 1% far alene

31 Forældresammensætning EUD Ej EUD

32 Forældre EUD Ej EUD Aldersforskel 2,75 2,86 Domme 1,25 0,92 Højeste uddannelse Faglært KVU 5 6 MVU LVU 2 15 Løn 7-9 år Løn år Dagpenge 7-9 år Dagpenge år Kontanthjælp 7-9 år Kontanthjælp år

33 Forældre Aldersforskel - Domme + Højeste uddannelse Faglært + KVU MVU LVU Løn 7-9 år - Løn år - Dagpenge 7-9 år + Dagpenge år + Kontanthjælp 7-9 år + Kontanthjælp år + EUD Ej EUD

34 Hvad siger de unge selv Gymnasieelever vælger hyppigst ungdomsuddannelse efter faglighed og socialt fællesskab. En tredjedel har valgt gymnasiet på baggrund af faglighed, en anden tredjedel for det sociale fællesskab Fremtidige jobmuligheder har størst betydning for unge, der har valgt en erhvervsuddannelse. Det angiver knap 7 ud af 10 elever Undervisningsformer har størst betydning for unge, der vælger HTX. Det har været det væsentligste for 1 ud af 5 elever.

35 Hvad skal I se nærmere på i Finland Hvordan ser man på uddannelserne, de unge peger selv på to synspunkter Dem som vælger gymnasiet er de kloge, mens dem som er gode med hænderne vælger EUD Dem der vælger EUD er dem, som bryder uddannelsestendensen og ved hvad de vil Hvilke faktorer er udslagsgivende, analyserne peger mod De unge skeler ikke til det senere arbejdsmarkedsudfald når de vælger uddannelse. Det gælder både erhvervsuddannelser og videregående uddannelse. Det tyder på at interesse er en stærkere driver. Unge vælger i højere grad en EUD, hvis deres forældre og bedsteforældre også selv har en EUD. Det handler om at bryde tidligere generationers uddannelsesadfærd. De unge vælger i høj grad det samme som deres klassekammerater i grundskolen De unge vælger i høj grad det samme som deres søskende Offentlig forsørgelse og familieindkomst i barndomshjemmet har betydning for unges uddannelsesvalg

36