1940'erne: Års tavshed efter storstilet fest
|
|
- Olivia Søndergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 4. maj på Vesterbro Del I Af Lærke Neergaard, cand. mag. i Historie, fra Vesterbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv Siden frihedsbudskabet første gang blev radiotransmitteret om aftenen fredag d. 4. maj 1945, er befrielsen blevet fejret og markeret på Vesterbro næsten kontinuerligt hvert eneste år. Det er dog svært at finde kilder til historien om denne ærke-vesterbroske tradition. På baggrund af avisartikler, primært fra den kommunistiske nyhedsavis og partiorgan Land og Folk, samt Politiken, Aktuelt og lokalavisen Vesterbrobladet, har jeg undersøgt 4. maj-traditionens oprindelse og udvikling fra begyndelsen og frem til årtusindskiftet. 1940'erne: Års tavshed efter storstilet fest På årsdagen for Danmarks befrielse d. 4. maj 1946, var hele København én stor fest og alle steder var byen smykket med flag. Overalt sås også frihedskampens karakteristiske striber i blå, hvid og rød, som havde været frihedskæmpernes armbind. De blev solgt som frihedsfaner på gaden. Hovedstaden emmede af feststemning ud i hver en smøge. Vesterbro holdt sin egen storstilede fest, med Skydebanegade som samlende midtpunkt for Istedgade-Festen. Ifølge Vesterbrobladet blev gaden omdannet til festplads og smykket med flag, grønt løv og oplyst med projektører. Der var boder i gaden hvor man blandt andet kunne købe de såkaldte 4. Maj-Cigaretter. Indtægter fra festen skulle gå til Frihedsfonden som støtte til enker og børn efter de vesterbroere, der var blevet dræbt under den nazistiske besættelse. Royal Air Force Central Band spillede musik i gaderne gennem en rute der gik over Rådhuspladsen og endte på Enghave Plads. Især tømrermester Handberg og jernbanearbejder S. F. Pedersen blev udpeget som festens bagmænd. Om aftenen var der asfaltbal i Istedgade. På Rådhuspladsen samledes mennesker og både her og på mange af festpladserne rundt omkring i brokvartererne blev frihedsbudskabet afspillet på samme klokkeslæt som året før. Allerede på første årsdag var der fakkeltog gennem Istedgade og dermed var grundlaget lagt for den senere tradition. Dengang var det arrangeret af en mand ved navn Kisling fra modstandsgruppen Holger Danske. Det var en del af den samlede koordinering, hvor et flergrenet fakkeltog fra flere forskellige dele af byen endte foran Christiansborg Slot for at hylde kongen. I de følgende år er der umiddelbart ikke tegn på, at der skete noget særligt på Vesterbro, da der fra og med 1947 blev lagt en dæmper på festlighederne i anledning af kongens død nogle dage før 4. maj. Markeringen blev herefter aldrig den samme og den årlige hyldestdag blev aldrig igen ligeså
2 storslået og udbredt i hovedstaden generelt, bortset fra enkelte jubilæumsår. Der skete dog lidt småting hvert år i dagens anledning og i 1948 kunne man f.eks. køre med Londonbus den karakteristiske røde dobbeltdækker ned gennem Vesterbrogade ved at købe 4. maj-mærker. Indtægten gik igen til Frihedsfonden. I 1949 benyttede kommunisterne fra Vesterbro sloganet Istedgade overgiver sig aldrig fra Folkestrejkens tid i 1944, i forbindelse med deres 1. maj markering, men på 4. maj skete der så vidt vides intet særligt i anledning af befrielsen. 1950'erne: Stilhed før stormen og de unge kommunisters første fakkeltog. I 1950 på fem-året for befrielsen d. 4. maj, gik et officielt fakkeltog gennem Istedgade over Enghave Plads og via Lyrskovgade og Platanvej til Frederiksberg Runddel hvor der afsluttedes med en tale. Samtidig var der tre andre store fakkeltog i København, hvor de øvrige gik på Nørrebro, Østerbro og Christianshavn. Igennem 1950'erne mindedes befrielsesaftenen og de faldne modstandsfolk rundt omkring i København og særligt på Vesterbro ved de steder hvor folk var blevet dræbt af nazisterne under krigen. Traditionen med at sætte levende lys i vinduerne har været uafbrudt siden 1946 og er blevet holdt i hævd alle årene. I 1955 afholdt DKU et 4. maj-fakkeltog i København, men det er mindre klart om det faktisk foregik på Vesterbro. 10-året for befrielsen blev også mindet med fakkeltog og lysfest med ild på søerne. I 1958 var der på Vesterbro og andre steder i København stillet fakler på fortovet og lagt blomster hvor folk var faldet under kampene mod den tyske besættelsesmagt. 1960'erne: En uafbrudt tradition grundlægges. Fra og med 4. maj år året for befrielsen begyndte Dansk Kommunistisk Partis Vesterbro-distrikt at arrangere fakkeltog gennem Istedgade i anledning af befrielsesdagen 4. maj. Fakkeltoget begyndte om aftenen kl og gik fra Hovedbanegården til Enghave Plads. Der var to taler, holdt af en sekretær fra partiet, samt et medlem af Dansk Kommunistisk Ungdomsforbund. Ifølge det kommunistiske partiorgan, Land og Folk, var der over 1000 deltagere i fakkeltoget gennem Istedgade, da kommunisterne året efter gentog arrangementet, der havde været en bragende succes. Op igennem 1960'erne var der massiv tilslutning til fakkeltoget der altid kunne fremvise over 1000 deltagere. Lige fra starten havde fakkeltoget sigte på dels at mindes befrielsen, men også genopfriske frihedskampens budskab om, at friheden hele tiden skal tilkæmpes og forsvares. Talerne i 1960 ihukom de fremmødte, at den danske regering netop var påbegyndt militært samarbejde med
3 Tyskland igen: En udvikling man ønskede at kritisere og bremse i kommunistiske kredse, da det rent ud ansås for genoptagelse af samarbejdet med de tyske nazister. Indkaldelse til fakkeltoget mindede også om, at det var ment som en politisk demonstration såvel som en mindedag: Istedgade overgiver sig stadig ikke, lød overskriften i Land og Folk i 1961 og fortsatte, Stort fakkeltog gennem den berømte gade vil i aften demonstrere for frihedskampens fortsættelse. Artiklen afsluttedes med ordene Alle gamle og nye frihedskæmpere, opfordres til at slutte op i fakkeltoget i Istedgade i aften. En af talerne var Poul Emmanuel fra DKU, der også som helt ung havde været aktiv i modstandskampen. Forrest i demonstration var der røde faner og frihedsfanen. Igen var ruten fra Reventlowsgade ved Hovedbanegården og til Enghave Plads via Istedgade. Igennem 1960'erne og dele af 1970'erne var det almindeligt at der forud for fakkeltoget var opstillet partiaktivister fra DKP med faner langs Istedgade, der faldt ind i processionen af fakkelbærende folk når demonstrationen gik forbi. Fanevagterne mødtes altid forud i DKP's kontorer på Dannebrogsgade og gik til hjørnet af Halmtorvet og Gasværksvej. Gennem 1960'erne var der stort fokus på, at fakkeltoget var en demonstration mod det militære samarbejde mellem den danske og tyske regering. Hen imod slutningen af 1960'erne inddrog man parole om modstand mod NATO-samarbejdet, f.eks. i 1968 hvor parolerne var Ud af NATO og Solidaritet med de vesttyske studenter. I 1966 var tidligere kz-fange og spaniensfrivillig Villy Fuglsang første gang på talerlisten. Han deltog sidenhen mange gange som en central taler til 4. maj. Allerede fra sin spæde start var fakkeltoget samtidig tænkt som en demonstration med fokus på aktuelle politiske emner, særlig hvad angik krig, sikkerhedspolitik og fascisme. Mest markant kom det til udtryk i 1967 hvor fakkeltoget gik til Rådhuspladsen og fortsatte i demonstration til den græske ambassade som modstand mod den fascistiske militærjuntas diktatur. 1970'erne: Fortsat fakkeltog med nye budskaber. Igennem hele 1970'erne var der kontinuerligt årlige markeringer af 4. maj arrangeret af Vesterbros kommunister. Formen forblev ensformig: Start om aftenen kl ved Reventlowsgade ved Hovedbanegården og fakkeltog med faner og sang gennem Istedgade til Enghave Plads hvor der afsluttedes med taler. På 30-året for befrielsen i 1975 startede fakkeltoget dog på Enghave Plads kl. 20 og gik til Rådhuspladsen. Samtidig hyldedes Vietnams regering i forbindelse med at den mangeårige krig med USA endelig var afsluttet. Trods pornoens frigivelse det foregående år, kunne vesterbroerne stadig bevæges til aktivt politisk engagement i 1970, 25-året for befrielsen. I hvert fald rapporterede Land og Folk om fakkeltogets
4 overbevisende succes, hvorved Istedgade var blevet fyldt med røde faner og fakler, genlydt af revolutionære arbejdersange, mens sexbutikker og værthuse var tomme. Der var nok tale om en mild overdrivelse, selvom fakkeltoget synes at have nydt stor lokal opbakning og kunne mønstre stort fremmøde i al slags vejr, år efter år. Året 1970 markerede også nye indslag i årets arrangement der nu var akkompagneret af musik. Der var også fanevagter ved samtlige gadekryds på strækningen, der faldt ind i toget efterhånden som det passerede igennem Istedgade. Fakkeltoget ansås stadig som et arrangement der skulle danne bro mellem en mindehøjtidelighed og en demonstration af den fortsatte antifascistiske og antimilitaristiske kamp i Danmark såvel som internationalt. Langsomt kom der dog også andre kommunistiske budskaber ind i fakkeltoget og fra 1971 var fakkeltoget også en protest mod fællesmarkedet i Europa, det begyndende EU. I 1972 var forfatteren Hans Scherfig på talerstolen i Enghave Parken efter årets 4. maj optog. 1980'erne: Bredere opbakning og et væld af agendaer. 4. maj-initiativet dannes. Første halvdel af 1980'erne var en fortsættelse af tidligere års demonstrationer: Man mødtes på Reventlowsgade ved Hovedbanegården kl , med afgang et kvarter senere i fakkeltog med faner og musik ad Istedgade til Enghave Plads, hvor der afholdtes taler. Arrangementet var stadig arrangeret af Vesterbros kommunister. Budskaberne var dog allerede ved at blive bredt meget ud og i 1981 var parolerne for fakkeltoget For fred og afspænding og Solidaritet med El Salvadors folk. I pressemeddelelsen som Dansk Kommunistisk Parti (DKP) udsendte lød det, at situationen rundt omkring i verden understreger, at fascismen ikke blev udryddet ved afslutningen af 2. verdenskrig; den trives fortsat rundet omkring, også i vesteuropæiske lande. Derfor må årsdagen for Danmarks befrielse også bruges til fortsat at understrege, at det danske folk stiller sig solidarisk med de mennesker der overalt i verden kæmper mod fascismen. I 1980'erne skete der en del forandringer og flere år var ruten ændret. Det skyldtes at 4. maj i endnu højere grad end i 1970'erne var blevet en politisk demonstration fokuseret på aktuelle politiske dagsordener. I 1983 var der et større arrangement, hvor Vesterbros fakkeltog mødtes med to andre der var udgået fra Frederiksberg og Nørrebro til fælles afslutning ved Peblingesøen. I 1985 markeredes den runde årsdag 40-året for befrielsen igen med et større arrangement. Om morgenen lagde kommunisterne kranse på de 50 steder på Vesterbro hvor folk var blevet dræbt under besættelsen heraf 11 på Istedgade. Der var samtidig opstillet fanevagt hvert sted. I anledning af 40 året blev der trykt en plakat med illustrationer og ordene Istedgade overgiver sig aldrig, ligesom det var planen at hænge en transparent med ordene hen over Istedgade. Dagens kommunistiske arrangement startede med offentligt møde og talere i Enghave Parken
5 allerede kl. 18, hvorefter fakkeltoget gik til Rådhuspladsen. Årets parole var simpel og mindeværdig: Mod krig og fascisme for fred og socialisme. Ifølge avisen Aktuelt deltog mennesker i arrangementet på Rådhuspladsen, hvor den konservative statsminister Poul Schlüter måtte afskærmes for diverse kasteskyts under sin tale. I 1986 eksploderede fakkeltoget i en myriade af budskaber, hvilket også skyldtes at kommunisternes ikke var eneste arrangører, men derimod gjordes selskab af mangfoldige politiske, lokale organisationer, samt fagforeninger og partier. Listen af arrangører talte bl.a. Socialdemokratiet, DKP som altid -, SF, VS, DsU, DKU, SFU, VSU, A-huset, samt en række fagforeninger og lokale organisationer. Parolerne for årets manifestation med fakler gennem Istedgade var mangeartede samme år: Atomprøvestop Nu, Nej til stjernekrig, Boykot apartheid og Støt ANC. Året efter fortsattes den nye linje med parolerne Atomprøvestop nu!, Norden atomvåbenfri zone!, Nej til stjernekrig! og Alle atomvåben væk!. Igen i 1987 var der en række grupper og partier i arrangørgruppen og formanden for Vesterbro Lokalråd, Fanny Truls-Jensen, var på årets talerliste. Der var efterfølgende arrangement i Kulturanstalten i Lyrskovgade. I 1988 omtales 4. maj-initiativet for første gang som arrangør af årets 4. maj-markering gennem Istedgade. Det er også året, hvor der for første gang findes et foto af en transparent over Istedgade hvorpå der står Istedgade overgiver sig aldrig. I 1989 var 4. maj-arrangementet atter anlagt med en anden rute: Fra Enghave Plads hvor aftenen startede allerede kl med forskellige talere, herunder Anker Jørgensen, for derefter at gå til søerne kl 'erne: 4. maj-initiativet overtager arrangørrollen. I 1990 var 4. maj-fakkeltoget endnu engang udelukkende arrangeret af kommunisterne fra Vesterbro. Det skyldtes ifølge kommunisterne, at der ikke havde været de sædvanlige planlægningsmøder og at de derfor i sidste øjeblik selv havde taget initiativ til at gennemføre arrangementet. Derefter og siden da har 4. maj-initiativet stået for årets Fakkeltog gennem Istedgade. Traditionen tro blev markeringen også til en demonstration for et aktuelt emne nemlig modstand mod danske deltagelse i EF-unionen. De følgende år findes arrangementet ikke annonceret i de sædvanlige aviser og kom først tilbage i spalterne i Fakkeltoget startede kl fra Enghave-parken via Istedgade til Rådhuspladsen. Årets paroler var Forhandling ikke krig i ex-jugoslavien og Nej til racisme. Året efter var det 50-året for befrielsen og det skabte mere fokus op markeringen der fik mere opmærksomhed i Både på forsiden og inde i Vesterbrobladet blev der annonceret for fakkeltoget torsdag d. 4. maj
6 under overskriften Frihedens lys. I artiklen kunne læses en anekdote fra befrielsesaftenen i 1945 fra Politiken: Istedgade, den tapre stridbare Istedgade var igen en hel Verden for sig. Intet Sted blev Sporvejenes Tage fyldt af saa mange unge Mennesker, de raabte og sang, de svang lysegrønne Bøgegrene over deres Hoveder og trodsede Vognenes gyngende Risiko. Istedgade kørte ind til den festende By. Istedgade har meget at sørge over, bitre Tab i Kampens Dage. Men Gaden befriede sig i Aften. Aftenen bød på fakkeloptog flere steder og demonstrationer mod nazisme. Fakkeltogene startede tre forskellige steder i byen for til slut at mødes på Rådhuspladsen. På Vesterbro så programmet sådan ud, at der fra kl. 17 var musik og asfaltbal mod krig og fascisme i Enghave Parken, afspilning af frihedsbudskabet kl og derefter gik man til Rådhuspladsen. Atter engang var arrangørerne bl.a. 4. maj-initiativet på Vesterbro. Formålet var at markere, at den folkelige indsats under besættelsen skal videreføres for at modvirke krig, nazisme og racisme. Fejringen var udbredt over hele landet og der var registreret 700 arrangementer i anledning af 50-året for befrielsen. 4. maj- Initiativet bestod det år af SF, Enhedslisten og flere andre venstrefløjsgrupperinger, samt lokale foreninger. Blandt talerne var atter engang Villy Fuglsang, spaniensfrivillig og KZ-fange. Talerne til 4. maj arrangementet på Vesterbro lagde vægt på, at den antifascistiske kamp havde været væsentlig og stadig var højaktuel i særdeleshed i lyset af bombeattentatet i Søllerødgade, hvor én person omkom, og hvor mistanken var rettet mod den danske højrefløj. I 1997 startede fakkeltoget atter fra Reventlowsgade og gik akkompagneret af Røde Horn til Enghave Parken. En person fra Vesterbro mod Racisme leverede dagens tale. Ruten forblev den samme årtiet ud. Efter ankomsten til Enghave Plads var der arrangement i den store sal i Kulturanstalten på Lyrskovgade. Afslutning Arven fra modstandskampen på Vesterbro er en kilde til lokal identitet og stolthed på Vesterbro. Siden krigens afslutning i 1945 er befrielsesaftenen 4. maj blevet fejret på Vesterbro og siden 1960 har fakkeltoget gennem Istedgade været en fast årlig begivenhed. Det er derfor ikke helt korrekt når Land og Folk år efter år skrev at kommunisterne havde markeret Danmarks befrielse med fakkeltog gennem Istedgade 4. maj siden befrielsen i Men det var tæt på og igennem mange år har kommunisterne lagt grunden for et vigtigt stykke Vesterbrokultur og -historie. Til alle tider har arrangementet været tiltænkt både som markering af historiske minde om 1945, men også som demonstration for fortsat politisk kamp, i særdeleshed mod fascisme og racisme. Siden 1960 har formen ikke ændret sig meget, men demonstrationens paroler afspejler den skiftende tidsånd og 4. maj-markeringen er dermed et stykke vigtig historie der rækker udover
7 lokalhistorien: I 1960'erne var det modstand mod NATO, i 1970'erne også EF-unionen og i 1980'erne var modstanden primært rettet mod atomvåben og atomoprustning i skyggen af den Kolde Krig. I 1990 kom der i stigende grad fokus på ren antifascisme og antiracisme i lyset af højrefløjens fremmarch på gaden og i Folketinget også i de københavnske gader. Fra at have været et officielt arrangement, blev det en partipolitisk, kommunistisk demonstration og sidenhen en arrangement med solid og bred lokal opbakning. 4. maj er en arrangement der er blevet formet gennem tiden, men som også er med til at forme den lokale vesterbroske identitet. I en opfølgende artikel vil jeg vise hvordan arrangementet er kommet ind i det nye årtusind frem til i dag, hvor vi snart fejrer 70 års jubilæum for befrielsen af Vesterbro. Fra og med 2000 fortsatte udviklingen gennem 1990'erne og 4. maj-arrangementet blev hvad det er i dag: En social og bred demonstration funderet på solid historie og tradition, men altid med budskaber fra fronten i kampen mod fascisme, racisme og fremmehad lokalt såvel som internationalt.
Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted
Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,
Læs mereNYHEDSBREV NOVEMBER 2013
NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 Indhold: 1. maj i Fælledparken Tur til Heideruh maj 2013 22. juni i Horserød og Røde Blades Gadefest Nørrebro K-festival i Nørrebroparken 29. august 1943, 70-året Mini-festival
Læs mereIndvielsen Stjerne Radio den 29. august Foto: Rasmus Rask.
: Ansøgning om bevilling til udstillingen 1941 DANMARK I HAGEKORSETS SKYGGE Foreningen Projekt Stjerne Radio ansøger hermed Kultur- og Fritidsforvaltningen om en bevilling på Kr. 121.600,- Kære medlemmer
Læs mereSådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.
70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I
Læs mereAndagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015
Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der
Læs mereFrihedskæmper Hans Krarup Andreasen
Frihedskæmper Hans Krarup Andreasen Født 13/9-1913 - Død 21/2-1945 Hans vokser op og bliver skovarbejder som sin far i skovene ved Silkeborg. Af familie og venner beskrives han som en flittig og dygtig
Læs merewww.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer
Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------
Læs mereNationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse
Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer
Læs mereCityringen binder byen sammen
Allerede få år efter, at den eksisterende metro slog dørene op i 2002, begyndte forarbejdet til Cityringen, som blev vedtaget ved lov i 2007. Hovedstaden vokser med cirka 10.000 indbyggere hvert år, og
Læs mereErik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke
Læs mere70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) ****
70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest (Det talte ord gælder) **** 9. april går flagene på halv i Danmark. Fra solen står op til klokken slår 12, hænger Dannebrog på halv på tusindvis af flagstænger
Læs mereProgram for arrangementer efterår 2019 & forår 2020
VALBY LOKALHISTORISKE SELSKAB & ARKIV www.valbylokalhistorie.dk Program for arrangementer efterår 2019 & forår 2020 Fredag 30. august kl. 16-18 og lørdag 31. august kl. 11-15 (Valby Kulturdage). Fredag
Læs mereVelkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre!
1. december 2010 Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre! Tak fordi I vil være med til at tage ansvar. Fordi I stoler. Også på udlændinge.
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind
Læs merePRÆDIKEN FREDAG DEN 4. MAJ 2018 AASTRUP KIRKE KL Mos 32,25-32; Jak. 1,22-25 Salmer: 291,645,586,634
PRÆDIKEN FREDAG DEN 4. MAJ 2018 AASTRUP KIRKE KL. 19.00 1.Mos 32,25-32; Jak. 1,22-25 Salmer: 291,645,586,634 Sandheds Ånd blandt alle folk Førte samme tale, Kaldte mildt som friheds tolk Til Guds-husets
Læs mereOdense Boldklub 1887 2012
Holdet som rykkede op to år i træk fra 3. division til 1. division - 1945/46 og 1946/47. Forreste række: Svend Hugger, Jørgen Leschly Sørensen, Frode Nygaard. Bageste række: Træner Harry Conradsen, Arndt
Læs mereTversted Borger- og Turistforening Nyhedsbrev Juni 2015
Tversted Borger- og Turistforening ønsker i fremtiden at udvise en større åbenhed omkring vores arbejde og aktiviteter mm. derfor vil der blive udsendt et lille nyhedsbrev (ca. 8-10 gange om året) på www.tverstedliv.dk
Læs mereTidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland
Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder
Læs mereKære Medlemmer af Horserød-Stutthof foreningen.
Nyhedsbrev København d. 15. maj 2018. Kære Medlemmer af Horserød-Stutthof foreningen. Nytårskuren blev afholdt lørdag d. 20. januar og var som vanligt med spisning, Thomas Riemenschneider holdt talen og
Læs merePatroner og patronhylstre
Patroner og patronhylstre Markeringsflag De gule, trekantede flag med sorte dødningehoveder blev brugt af tyskerne til at markere, hvor der var minefelter. Det var dødsensfarligt at bevæge sig ind i et
Læs mereStreet Art på Vesterbro
Street Art på Vesterbro! Byens Netværk 05.05.11 Tekst og foto: Stine Vejen Eriksen På Vesterbro gemmer der sig overalt skjulte visuelle skatte. Disse skatte består i gadekunst, også kendt som Street Art,
Læs mereDer var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.
Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,
Læs mereDet er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.
Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit
Læs mereDato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
Læs mereIndfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer
Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,
Læs mere7. Churchill-klubbens betydning
7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.
05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne
Læs mereDet nye folketingsår blev skudt i gang
ANNI MATTHIESEN NYHEDSBREV: 24/10/18 Det nye folketingsår blev skudt i gang Oktober er traditionen tro måneden, hvor det nye folketingsår bliver skudt i gang og i år fandt denne festlige dag sted tirsdag
Læs mereByvandring til Vi reddede jøderne
Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen
Læs mere1. maj tale 2018 ved Stenløse Kulturhus (Ib Sørensen)
1 1. maj tale 2018 ved Stenløse Kulturhus (Ib Sørensen) Mon ikke der er mange 1. maj talere, som jeg selv, der har set en ekstra gang på deres tale efter Store Bededags ferien og ikke mindst efter lørdag
Læs mere8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION
8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION Tekst og billeder: Niels Gyrsting I april 1995 bragte Østerbro Avis et billede af en modstandsgruppe, der var opstillet foran Idrætshuset på den nuværende Gunner Nu Hansens
Læs mereHit med Historien
Hit med Historien 1914-1949 Køge 1914-1924 Læs en kort beskrivelse af Første Verdenskrig. Få din lærer til at hjælpe dig med at finde litteratur. Det kan være svært at sammenligne pengenes værdi gennem
Læs mereSpørgsmålsark til 1864
Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i
Læs merePalmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot
Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.
Læs merewww.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer
Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------
Læs mereTale Tamilernes mindefest Herning november 2014
Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.
Læs mereJa til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER. Målsætning for VelfærdsallianceDK. Velfærdsalliance.dk. Velfærdsalliance.dk
Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER Målsætning for VelfærdsallianceDK Målsætning for VelfærdsallianceDK Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER Hovedformålet er en afvisning af omprioriteringsbidraget
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs mere1 Sagsfremstilling Frie Danskere bragte artiklen Hizb ut-tahrir og venstreradikale sammen imod For Frihed. Af artiklen fremgår bl.a.
Kendelse afsagt den 20. juni 2017 Sag nr. 17-70-01136 [Klager] mod Frie Danskere [Klager] har klaget til Pressenævnet over de udaterede artikler Hizb ut-tahrir og venstreradikale sammen imod For Frihed,
Læs mereDe allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten
Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september
Læs mereKapitel 1. Noget om årets gang
Kapitel 1 Noget om årets gang 1 4. Mennesker og måneder VOXPOP Er der en måned, du særlig godt kan lide, eller er der en, du ikke bryder dig om? Nina Ja... Jeg kan rigtig godt lide september. Efterårsmånederne
Læs mereCITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE
CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE Ligeledes skal hertugdømmet Sønderjylland ikke forenes med Danmarks rige og krone og ikke incorporeres deri, således at en er herre over dem begge. fra Constitutio
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Torsdag den 30. november 2017 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven
Læs mereSommerhilsen fra Solhverv Privatskole.
Sommerhilsen fra Solhverv Privatskole. Kære alle med tilknytning til Solhverv Privatskole. Endnu et halvt år er gået, og vi nærmer os med hastige skridt en velfortjent sommerferie. Som sædvanlig er der
Læs mereLokaludvalgenes puljer
Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse
Læs mereFra broen ved Marius Pedersen 2012-2
Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.
Læs merePlan. For højtideligholdelse af FLAGDAGEN for Danmarks udsendte Onsdag den 5. september Jrn. nr
Plan For højtideligholdelse af FLAGDAGEN for Danmarks udsendte Onsdag den 5. september 2018. Formålet med Flagdagen er at hædre de personer, der er eller har været udsendt på en mission for Danmark på
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereÅrsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17
1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen
Læs mereFORÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2
FORÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 31.1. Torsdagsmik Formiddagsforedrag med kaffe og rundstykker. Arkivar Andreas Skov fortæller denne dag om Augustoprøret 1943 - da Odense gik
Læs mereFESTIVAL OF LIGHTS. Teknik og budget
FESTIVAL OF LIGHTS Teknik og budget ENGHAVEPARKEN LED træ-mapping Vi bruger i Enghaveparken strømbesparende Led-strips, der bliver kodet m.m., Således kan de styres, til at lave farver og mønstre, der
Læs merePolitihistorisk Selskab for Nordjylland
Politihistorisk Selskab for Nordjylland 1 I N F O oktober 2008 3. årgang. nr. 8 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.
Læs merePowered by Bang & Olufsen 10 KM & HALVMARATHON I STRUER LYDENS BY
Powered by Bang & Olufsen 10 KM & HALVMARATHON I STRUER LYDENS BY Om arrangøren f.reklame: Sport, marketing og events f.reklame A/S er en virksomhed med en bred kontaktflade. Vi har i mere end 40 år beskæftiget
Læs mere[Klager] har klaget over, at Researchkollektivet Redox (Redox.dk) har bragt ukorrekte oplysninger
Kendelse afsagt den 20. november 2018 Sag nr. 2018-80-0163 [Klager] mod Researchkollektivet Redox [Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen Martin Henriksen fejrer burkaforbud med nazister bragt
Læs mereVed besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.
Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor
Læs mereFarvel kammerat Modkraft.dk. (http://modkraft.dk) Mindeord ved stilladsarbejderen og den faglige aktivist Niels Wegelands bisættelse.
Side 1 af 15 (http://modkraft.dk) (spip.php?article14057) Andeas Albertsen:»Socialismen er et attraktivt ideal. Et ideal det er værd at kæmpe for og arbejde for.«(spip.php?article14057) 13 kommentarer
Læs mereHUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012
HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.
Læs mereDansk, læsning og retskrivning FP9
Dansk, læsning og retskrivning FP9 Folkeskolens prøver Retskrivning Fredag den 4. maj 2018 kl. 9.00-10.00 Ved prøven må der anvendes trykte og elektroniske ordbøger, der er i overensstemmelse med gældende
Læs merePresseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september
Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne
Læs mereTale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012
1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde
Læs mereTil aftenselskab hos H.M. Dronningen
ANNI MATTHIESEN Til aftenselskab hos H.M. Dronningen Det er en fast tradition, at H.M. Dronningen én gang i hver valgperiode er vært ved et aftenselskab for blandt andet Regeringen, Folketinget og Europa-Parlamentets
Læs mereÅrsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie
Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Kolonier og krig (Ind i historien s. 25-37) At blive klar over motiverne
Læs mereDanmark under 2. verdenskrig
Nils Hartmann Historien om Danmark under 2. verdenskrig Fra besættelse til befrielse 1940-1945 uwsv:. I ;! j Fortalt for børn og voksne Illustreret af Christian Højgaard Gyldendal Indhold INDLEDNING Danmark
Læs merePRODUKTKATALOG BULLETINS
PRODUKTKATALOG BULLETINS 6 7 13 Vibenhus Runddel Nørrebro st. Nordhavn 11 5 Adobe Reader / browser Østerport Jagtvej/Åboulevarden Går til skrevne placering 1 3 CBS/Frb. Centret For optimal visning: 10
Læs mereEnglandskrigene Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereVedhæftet er oversigten for 2015 samt 1. halvår af 2016 over fravær til møder i lokaludvalgene.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Borgerrepræsentationens Sekretariat NOTAT Til gruppeformandskredsen Oversigt over fravær i lokaludvalgene - og Gruppeformandskredsen bestilte i 2014 en årlig oversigt
Læs mereDet giver dig mere indsigt Nyhedsbrev
Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev September 2011 Fredag den 30. fejres frivilligheden Politiker i praktik Røde Kors indsamlingen nærmer sig Cathrine Lindberg Bak Frivilligt PR-team klar til landsindsamlingen
Læs mere1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september
Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1
30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin
Læs mereNYHEDSBREV NOVEMBER 2015
NYHEDSBREV NOVEMBER 2015 Indhold: HVAD HAR VI LAVET SIDEN SIDST STUTTHOF-TUREN 2015 ANTIFASCISTISK KONFERENCE NOVEMBER 2015 KALENDER BESTYRELSEN 2015-2016 1 Siden sidste nyhedsbrev i april har foreningen
Læs mereFør 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943
Spørgekort til Balance og besættelse Grundbogen side 107-147 Spørgekortene kopieres i farve på karton og klippes ud. Kortene er delt i fire grupper: Rød: Gul: Blå: Grøn: I spillet skal man også bruge en
Læs mere2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Historie
Læs mereDen nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen
Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.
Læs mereDer kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk
Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor
Læs mereArbejdsplan for 2015. Indledning
Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk
Læs mereSagsnr. Dokumentnr. Mark Pelle Noppen. (Det talte ord gælder) Økonomiforvaltningen
Økonomiforvaltningen 29-08-2017 Sagsnr. Dokumentnr. Mark Pelle Noppen (Det talte ord gælder) Overborgmesteren Tale til Anledning Sted Titel Overborgmesteren Første behandling af budgettet BR salen Budgettale
Læs mereBestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus
Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus Til stede: Hanne, Patricia, Michael, Bente Fraværende: Allan og Pia skulle have været med på Skype, men internettet fungerede ikke. Linda blev i København,
Læs mereForsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013
Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Deres kongelige højheder, formand for Folketinget, ministre kære pårørende og ikke mindst kære hjemvendte! Hjemvendte denne flagdag er jeres dag.
Læs mereOpfølgning på arrangement i Ørstedsparken
Opfølgning på arrangement i Ørstedsparken Indre By Lokaludvalg inviterede fredag d. 7. juni børn fra Thomas P. Hejles Fritidsklub til at deltage i et arrangement i Ørstedsparken, hvor børnene kunne spiller
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mere[Klager] har klaget over, at Frihedens Stemme har bragt ukorrekte og krænkende oplysninger uden forinden at forelægge oplysningerne.
Kendelse afsagt den 4. september 2018 Sag nr. 2018-80-0115 [Klager] mod Frihedens Stemme [Person 1] har på vegne af [Klager] (herefter [Klager], Pressenævnet) klaget til Pressenævnet over artiklen Den
Læs mereFir sugeslanger. September 2015. CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Nr. 3-2015. 34.
Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening Nr. 3-2015 34. årgang Optog mod konkurrencepladsen Fir sugeslanger September 2015 CTIF Brandmandskonkurrenceforening Bestyrelsen 2015 Formand: Henning Bobsin Elmelundsvej
Læs mereAlle der ønsker at deltage på den censurerede del af festivalen, både ind- og udenlandske kunstnere, skal:
Vil du være en del af International Art Festival 2013? Send ind til censurering nu. Vores mål er at arrangerer en årligt tilbagevendende kunstfestival med internationalt tilsnit. I 2011 gennemførte vi
Læs merewww.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer
Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens
Læs mereTekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve
s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -
Læs mereSådan blev jeg: Frank Aaen
Sådan blev jeg: Frank Aaen Som ung levede han vildskaben ud som aktivist under ungdomsoprøret. I dag er han den forstandige mand bag Johanne på Borgen Af Peter Brüchmann, 22. oktober 2012 03 Sådan blev
Læs mereVerdenskrig og besættelsen af Danmark
Verdenskrig og besættelsen af Danmark Den 9. april 1940 besatte tyske tropper Danmark. De omdelte flyverblade med overskriften Oprop!, som informerede befolkningen om, hvad der foregik. Egentlig var Danmark
Læs mereRollespillet: Grænsedragningen i 1920
Rollespillet: Grænsedragningen i 1920 Indhold Grænsedragningen i 1920 - spillet om grænsen Indledning: Oversigt: Spillets faser Oversigt: Spillets grupper og personer Grupper og opgaver Hovedgruppe 1:
Læs mereNyt Bynet på Vesterbro/ Kgs. Enghave
Nyt Bynet på Vesterbro/ Kgs. Enghave - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet på Vesterbro/Kgs. Enghave 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag
Læs mereSide 3.. Håret. historien om Samson.
Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave
Læs mereDansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken
Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets
Læs merefile:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...
1 af 10 24-07-2011 16:55 For første gang i mange år blev der igen afholdt Sct. Hans fest i Ilskov. Borgerforeningen og Ilskov FDF havde indbudt store som små til at møde op ved FDF Hytten & den nye sø
Læs mereJørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5
Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 28. november 2018 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven
Læs mereSide 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.
Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig
Læs mereDKP åbner sig... AfTorsten Lange. Historien bag afleveringen. Tre tidsafsnit. OKPs arkiv - et overblik
DKP åbner sig... AfTorsten Lange l efteråret 1997 kunne ABA for alvor erklære DKPs arkiv for åbent for forskning. Arkivet, der dækker de danske kommunisters virke gennem 70 år, var nu så færdiggjort at
Læs mereDe Slesvigske Krige og Fredericia
I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i
Læs mereBREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.
BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om
Læs mereRIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen
Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder
Læs mere