Store Landbrugsbyggerier - En ny planproces Et projekt finansieret af promilleafgiftsfonden

Transkript

1 Store Landbrugsbyggerier - En ny planproces Et projekt finansieret af promilleafgiftsfonden Projektets gennemgående tema er en bæredygtig udvikling i forhold til den fysiske planlægning af bedriften. Baggrunden for projektet er: De nye bygninger, der opføres til brug i landbruget bliver stadigt større. Konsekvensen er, at det ofte er vanskeligt at få indpasset byggeriet så det tager størst muligt hensyn til omgivelserne. Fokus fra kommuner Mange af fremtidens kommende bygningsanlæg er ikke mulige at placere i tilknytning til eksisterende gårde, når det drejer sig om infrastruktur, dyre - og medarbejdervelfærd, miljøteknik, bygnings- og landskabsarkitektoniske optimale løsninger. Derfor er der behov for at store anlægsprojekter bliver til, med baggrund i en gennemarbejdet fysisk helheds og udviklingsplan. Dertil kommer at planlægnings for den enkelte landmand/virksomhedsejer er blevet mere kompleks og omfattende. Dette er en udfordring for landmanden / virksomhedsejeren, myndighederne og Dansk Landbrugsrådgivning. En udfordring, som stiller store krav til sparring, dialog og planlægning, lige fra den enkelte stald til indpasningen af totalt nye bygningsanlæg i landskabet. Ideen og formålet med projektet er: Formålet med projektet er, at udarbejde et rådgivningskoncept for større landbrugsvirksomheder med fokus på den fysiske planlægning for og udformning af store bygninger og anlæg. Udarbejdelse af en rådgivningsmetode og planproces, der på sigt skal videreformidles via en aktiv e-guide til brug ved planlægning af store landbrugsbyggerier og anlæg. Projektet tager udgangspunkt i fire sammenhængende indfaldsvinkler: Zone 1 Funktionskrav Funktionskravene til bygningernes indre Zone 2 - Klimaskærm Råhuset/klimaskærmen, herunder materialer, konstruktioner og design Zone 3 Udearealer De nære udearealer fra sokkel til mark Zone 4 Landskabet/omgivelserne 1

2 Det samlede bygningsanlæg og landskabet, som afspejler forskellige sider og niveauer i råderummet mellem de givne vilkår for byggeriet. Der tænkes på den ene side landskabet og miljøet, og på den anden side kravene i forhold til det ønskede produktionskoncept. De fire ovenfor nævnte indfaldsvinkler/zoner: Projektets processtruktur Nedenstående grafik illustrerer, hvordan processtrukturen er tænkt i opgaveløsningen med de faglige indsatsområder markeret med rødt og målgrupperne markeret med sort. 2

3 Fokusgrupper Det er vigtigt at inddrage de forskellige interessentgrupper i arbejdet med planlægning af landbrugsbyggeri. Derfor er der skitseret en række fokusgrupper, der kan bidrage med faglige indspil. Fokusgruppernes med - og modspil i projektforløbet er helt nødvendig for at sikre det fremadrettede udviklingsperspektiv, og at det faglige og procesmæssige, som lægges ind i projektløsningen, kan anvendes i rådgivningen og til glæde og inspiration for kommende bygherrer i landbruget. Landmænd - en 9-mandsgruppe I projektet er der inddraget ni virksomhedslandmænd, som videregiver deres erfaringer med planlægning og opførelse af store byggerier, de gode og de knapt så gode for løbende i projektforløbet at sparre og spore processen. Det er ni virksomhedslandbrug, der dækker de tunge produktionsgrene. Der er tre plante -, tre kvæg- og tre svineproducenter, og i hver 3-mandsgruppe er der én landmand, som deltager i Realdanias igangværende kampagne vedr. Fremtidens Landbrugsbyggeri. Som udgangspunkt skal tværfagligheden være det bærende, og at den ny planproces hele tiden skal have den skitserede brede målgruppe for øje. Eksempel på nyt større staldanlæg i det åbne land. Ved det første møde med 9-mandsgruppen redegjorde hver landmand for bl.a.: Bedriftens baggrund og historie Bedriftens nuværende bygningsanlæg, tung/let, åben/lukket mv. Erfaringer med myndighedernes sagsbehandling Fremtidsperspektiver Rådgivere Der er indledt samarbejde med rådgivere indenfor plante-, kvæg- og svineproduktion. Formålet med dette samspil er at bringe rådgivernes erfaringer, ønsker og krav ind i udviklingen af en Ny Planproces for store landbrugsbyggerier. Udover en læring i at kunne se og i samspil med ejeren formulere de overordnede mål og visioner for gårdejendommen, sættes der også fokus på rådgiverens fremtidige rolle som proceskonsulent. 3

4 Myndigheder Der har været fokus på deltagelse i konferencer og temadage med fokus på planlægningen for landbrugsbyggeri i det åbne land og dialogen mellem myndigheder og landmænd. Dialogen skal på sigt udbygges med nedsættelse af en fokusgruppe med repræsentanter fra kommunerne. 4

5 Guide planlægning af store landbrugsbyggerier Planlægning og proces Når der skal planlægges for nyt landbrugsbyggeri, er der en lang række faktorer, der skal tages hensyn til og en planlægningsfase indeholder mange komplekse problemstillinger. Det er derfor vigtigt at have de rigtige og nødvendige kompetencer med fra starten. Det er med til at sikre et større overblik, et bedre beslutningsgrundlag og dermed et stærkt og holdbart resultat. Det er vigtigt, at der er en koordinator, der sørger for fremdrift i processen og for at indhente nødvendige oplysninger og fagligheder undervejs. Der er mange interesser i spil når der skal planlægges for en udvidelse. Det er kommunen, der skal varetage de mange interessenter og sørge for at imødekomme så mange hensyn som muligt. Det kan derfor være en fordel at både landmand, rådgiver og kommune i et eller andet omfang er med i hele forløbet og bidrager med deres kompetencer og viden. Proces og fokusområder I nedenstående diagram er skitseret en overordnet proces idé og forløb med en række fokusområder, der kan få betydning undervejs: Derudover kan der være en lang række andre faktorer, der kan få indflydelse på processen: Gårdejendommens historie, kulturarv og relationer til omgivelserne. Overordnede visioner for og disponeringer af produktionen og de fysiske anlæg. Samspillet med myndigheder og rådgivere. Produktions- og anlægsprincipper. Lokalisering, placering og infrastruktur. 5

6 Synergi mellem land og by, såsom energiproducent og -leverandør. Materialer og konstruktioner. Drift og vedligeholdelse, herunder levetidsbetragtninger og bæredygtighed. Beredskabsplaner, brand, arbejdsmiljø, smittebeskyttelse mv. Mm. Med baggrund i de skitserede problemstillinger kan der opstilles forskellige muligheder for konsortiedannelser, der sikrer at der bliver taget hånd om de vigtigste indsatsområder inden der ofres for mange urealistiske og individuelle rådgivertimer. De enkelte temaer og der oplysninger, der er fremkommet kan samles i et skema som nedenstående skemaet findes også som bilag 1. 6

7 Dialog med kommunen Under hele forløbet kan der med fordel føres en tæt dialog med kommunen. En dialog mellem myndighed, landmand og rådgivere kan sikre et forløb hvor der tages hensyn til både det samlede samfundsbillede og til udviklingsmulighederne på den konkrete bedrift. Det skal sikre, dels at den ønskede udvidelse/nyetablering bliver placeret hvor der fortsat er mulighed for udvikling og dermed en højere grad af investeringssikkerhed, og dels at der bliver taget de bedst mulige hensyn til omgivelserne. De relevante parter kan mødes, eventuelt flere gange i processen, for at få et overblik over hvilke muligheder og problemstillinger, der måtte være i forbindelse med det konkrete projekt. På den baggrund aftales hvilke forudsætninger, der skal kortlægges og hvilke områder, der vil kræve en særlig indsats. Skal der være et eksempel? Virksomhedens udviklingsperspektiv Landbruget spiller en vigtig rolle for udviklingen af de danske landdistrikter. Med en plan og en strategi for virksomhedens rolle og placering i lokalområdet er fundamentet for at deltage i den lokale udvikling og sikre gode levevilkår for både familie og medarbejdere skabt. Naboer og andre interessenter Et godt image kræver både arbejde og langsigtet planlægning. Landbruget er grundlæggende fast, fysisk forankret og underlagt en lang række rammebetingelser og har stor bevågenhed fra samfundet omkring med naboer, forbrugere og myndigheder som hovedinteressenter. Offentlige planer og strategier Kommunen kan ligge inde med mange oplysninger, der kan have betydning for en bedrifts udviklingsmuligheder. Det er vigtigt at få et overblik over kommunens prioriteringer og fremtidsperspektiver indenfor en lang række temaer, eksempelvis: o o o o o o Infrastruktur Byudvikling Natur, rekreation, beskyttelse af landskabet og kulturmiljøer Erhverv, - Landbrug, industri og turisme Særlige landskabskarakterer Eventuelle retningslinier for lokalisering og udformning af byggeri Noget kan aflæses i kommuneplanen eller på kommunens hjemmeside, men ofte kan der være planer, der kun kan afdækkes i en dialog med kommunen. Det er derfor vigtigt at få påbegyndt en dialog med de relevante myndigheder tidligt i processen. 7

8 Miljø De miljømæssige forhold vil ofte være den begrænsende faktor i forbindelse med en udvidelse eller nyanlæg. Det er derfor vigtigt, at der bliver lavet en screening i forhold til hvilke muligheder og begrænsninger, der måtte være for den ønskede udvidelse. Det kunne være: o o Natur (Natura 2000, NBL 3, fredninger, etc.) Områder med særlige drikkevandsinteresser, nitratfølsomme områder (indsatsområder og indsatsplaner) Der kan overvejes om der bør udarbejdes en miljøstrategi i samarbejde med en miljørådgiver ( Se endvidere en liste over miljømæssige forhold her: Bruttoliste Miljo Overblik over ejendomme Det er vigtigt at danne sig et overblik over alle ejendomme i bedriften og dermed den samlede produktion. Hvor ligger den primære transport og under hvilke vilkår bliver den afviklet? Hvilke ejendomme er i spil og hvilke muligheder giver det for lokalisering af nyt byggeri? Er der mulighed for at sanere/fjerne dele af bygningsmassen og derved skabe nye muligheder og nyt visuelt råderum? Alle tilgængelige jorde skal desuden undersøges og eventuelle alternativer skal også overvejes (eks. jordfordeling) hvis det skønnes, at det f.eks. er for vanskeligt at finde et muligt byggefelt på egen jord. Mulige placeringer skal tjekkes i forhold til en lang række forhold, så som tilgængelighed, landskabskarakter, beplantning, anlægskarakter, formgivning, materiale og farvevalg m.v.. Oversigtskort med angivelse af ejendomme, tilhørende arealer og primære transportveje 8

9 Infrastruktur og logistik Både den enkelte ejendom, men også sammenhængen mellem ejendommene, der udgør den samlede bedrift, stiller krav til både den interne og eksterne transport og det er derfor også en faktor der skal med når bygningsanlægget skal placeres. Hvordan hænger placeringen eksempelvis sammen med det overordnede vejnet, transportforhold ift. byer m.m.? Er det en udbygning i forbindelse med et eksisterende anlæg kan man også med fordel revurdere hvordan transporten til og fra og på ejendommen internt foregår. Måske kan man med fordel anlægge veje, der fjerner den tunge trafik fra boligen. Nedenstående viser et eksempel hvor planlægning af infrastrukturen har haft indflydelse på disponeringen af en udvidelse. Eksemplet er med udgangspunkt i planlægning af en svineproduktion, men principperne er de samme. Her er den endelige placering af en ny staldbygning bl.a. valgt ud fra de fordele, der kan opnås ved at ændre på infrastrukturen. Ved at etablere en intern transportvej undgås bl.a. transport gennem en nærliggende landsby og samtidig har det den sidegevinst at man får fjernet den tunge trafik fra området omkring boligen. Løsning A Placering af det nye staldanlæg i umiddelbar tilknytning til det eksisterende. Løsning B Ved at placere det nye anlæg på den anden side af det eksisterende opstår der mulighed for etablering af en ny intern transportvej. Derudover er der med afstanden sikret at smitterisikoen er reduceret Ved logistikproblemer er det vigtigt, at få et overblik over ejendommens stoftransporter. Alle produktionens processer og arbejdsgange skal beskrives i oversigtsform. Herved er der mulighed for at få en oversigt over hvordan de enkelte funktioner ligger i forhold til hinanden og hvilke konsekvenser det vil have hvis, der flyttes på nogle delfunktioner. Den interne logistik skal endvidere ses i sammenhæng med den overordnede infrastruktur. Det er vigtigt, hvis muligt, at få tænkt flere etaper med, så både infrastruktur og logistik er gearet til en eventuel senere udvidelse. Derudover kan man danne sig et overblik over hvordan den offentlige struktur ser ud, nu og på længere sigt hvis der laves et kort af infrastrukturen, der dækker bedriftens område og forbindelse ud/ind af området og sammenligner det med offentlige netværk kan det give et godt overblik over hvor der kan ligge muligheder eller problemer fremadrettet. 9

10 Landskab og terræn Staldanlæggene er gradvist blevet mere komplekse og derfor også vanskelige at indpasse i landskabet. Det karakteristiske for bygninger i landskab er, at de oftest opleves på afstand. Det samlede billede og de store linjer, spiller derfor en væsentlig rolle for oplevelsen af en lokalitet. En landbrugsvirksomhed i udvikling er meget synlig i landskabet og de store bygningsanlæg bliver dermed en betydningsfuld del af landbrugets visitkort. Det er derfor vigtigt at have fokus på bygningsanlæggets tilpasning til omgivelserne. Specielt de store tagflader og gavle er vigtige elementer. For at undgå at fejldisponere ved valg af byggematerialer og konstruktioner, er det nødvendigt at planlægge nye bygningers form og funktion, så de harmonere med det eksisterende bygningsanlæg og landskabet. Den bedste placering og udformning af bygninger kan variere meget afhængig af landskabstype. I et bakket terræn kan en bygnings forhold til landskabets linjer forstærkes ved at lægge bygningen tæt op langs med terrænet. Det vil sige, at udgravninger som danner platforme, gerne i forskellige niveauer til større anlæg, får bygningsanlægget til at blive en integreret del af landskabet. Her taler vi typisk om en jordregulering, ca. 2/3 dele af byggefeltet ind i terrænet. Kompakte staldanlæg kan passe godt ind her. En malkekvægstald som er delvist indgravet i terrænet. Billedet er taget inden staldanlægget er helt færdiggjort, men giver alligevel en fornemmelse af at det er muligt at indbygge en stald i et ret kopieret landskab. Det er vigtigt at sikre at landskabets konturer ikke ødelægges. Set ud fra et arkitektonisk synspunkt bør det derfor undgås at anbringe en bygning på tværs af landskabets konturer, så det ser ud som om bygningen springer ud af bakken og slutter på en høj jordpude. I et fladt landskab kan bygningerne være forholdsvis lange og dermed understrege fladen. I flade landskaber kan siloer virke som præcise elementer og give området karakter med en vertikal virkning. 10

11 De lange smalle staldbygninger ligger helt præcist i forhold til malkecentret og grovfoderbygningen bagest i billedet. Det forholdsvis lave bygningsanlæg er med til på en forsigtig måde - at skærpe oplevelsen af det flade landskab. Diget og poppelrækken er med til at fastholde det samlede anlæg i landskabsbilledet. Byggeri i tilknytning til eksisterende: Ofte skal en ny bygning placeres i forbindelse med eksisterende bygninger og anlæg. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at der skabes sammenhæng til det, der ligger der i forvejen. Selvom et anlæg udvikles over tid og planlægges i etaper, er det vigtigt, at det til enhver tid fremstår velordnet og i balance med omgivelserne. Anlægget bør til enhver tid fremstå som en samlet enhed, så der er sammenhæng i forhold til proportioner stil og farver. Hvis der i forvejen ligger mange bygninger og anlæg, kan det overvejes om der er noget af det, der kan fjernes. Det kan give et mere velordnet anlæg og give visuelt råderum til at tilføje nyt. Det kan samtidig være med til at forkorte mange arbejdsgange, hvis det er muligt at undgå, at køre rundt om for mange forhindringer. Eksempel på nyt større staldanlæg, som ligger i en fri og alligevel sammenhængende afstand til den oprindelige gård. Materiale- og farvesammensætningen og hovedlinjerne i det nye anlæg passer godt og giver fin sammenhæng med de ældre bygninger. Udflytning til bar mark: Er den nye bygning de nye bygninger - meget stor, kan anlægget med fordel lægges med afstand til det eksisterende og dermed være bedre afstemt i forhold til skala. En fritliggende bygning kan også ofte være bedre sikret i forhold til fremtidige udvidelser. Dispensationer i forhold til lovgivningen, kan blive nødvendig. 11

12 Byggeriets dimensioner og udformning er en væsentlig parameter i forhold til oplevelsen af et byggeri, og det har stor betydning for byggeriets tilpasningsevne. Der skal selvfølgelig tages hensyn til produktionsforhold, men det kan måske være en mulighed at opdele produktionsanlægget i mindre enheder og på den måde tilpasse skalaen i forhold til det samlede landskabsbillede. Et staldanlæg, opdelt i to parallelle bygninger, som skalamæssigt falder godt ind i terræn og landskab. Farvevalget er holdt i gråskalaen, som visuelt er med til at gøre bygningsanlægget mindre. Beplantning: Træer og beplantninger som sådan, er vigtige elementer i forbindelse med nyanlæg af staldanlæg. Visuelt er beplantninger med til at binde bygninger til landskabet. Træers vertikale linjer kan også anvendes til at udligne et markant horisontalt udseende af staldbygninger. Alle træer vil give læ, men en maksimal effekt opnås ved et bælte af træer på ca. 10 til 15 m i bredden og med underbeplantning, giver en læzone, som er 20 gange højden at læbæltet. En sådan læzone er vigtig i forhold til bl.a. arbejdsprocesserne som foregår mellem bygningen og beplantningen. Beplantning op til og rundt om bygningsanlægget er af stor betydning for helhedsindtrykket i forhold til omgivelserne og landskabet. Det skal ikke forstås sådan, at beplantninger eliminerer behovet for god planlægning of arkitektur, men snarere at beplantningen forbedrer det samlede udseende af nyanlæg. Der kan læses mere om hvordan de landskabelige hensyn kan varetages i forbindelse med planlægning af byggeri her: 12

13 Fysiske helheds og udviklingsplaner Kernen i en fysisk helheds- og udviklingsplan er at beskrive den nuværende og den ønskede produktion, anlægsorden samt infrastrukturen i det samlede gårdanlæg og dets sammnehæng med landskabet og lokalområdet. Planen kan omfatte en oversigt over alle produktionens processer og arbejdsgange så ønsker og krav til produktionen på kort og langt sigt er tilgodeset. Der skal derudover redegøres for hvordan produktionen eller bygninger kan afvikles eller udvikles over tid. På det helt overordnede plan er det ideen at begynde planprocessen med at se på gårdejendommen eller gårdejendommene ud fra det historiske og kulturarvsmæssige perspektiv, for på denne måde at afdække muligheder og begrænsninger. Nogle hovedstrukturer fremkommer, når bygninger og anlæg samt veje og beplantninger er vurderet som værd at bevare, som et godt grundlag for den videre planproces. En områdeinddeling er nu mulig i forhold til evt. bygge- og anlægsfelter med respekt for gårdens oprindelige udformning. I flere og flere tilfælde viser det sig, at nye store bygningsanlæg og dermed nye byggefelter ikke kan udpeges i umiddelbar nærhed af det oprindelige gårdanlæg. Nedenstående skitser er et eksempel på analyser og visioner for en gårdejendoms nuværende og fremtidige fysiske udviklingsmuligheder. Mulige byggefelter og overordnede flow-strukturer er indtegnet. Eksempel overordnede visioner og mulige disponeringer. Hovedlinjer og flowdiagrammer skitseres. 13

14 Skitserne er udarbejdet i forbindelse med et fåre-/gedeprojekt på Knuthenlund på Lolland. Rådgivere på den fysiske helheds og udviklingsplan for Knuthenlund er: Arkitektfirmaet MLM Aps, København Schønherr Landskab, Århus DLBR, Landscentret, PLAN & MILJØ, Århus Eksempel på et andet projekt er, Gram Slot i Sønderjylland: Det første staldanlæg til svin i forbindelse med Realdanias kampagne vedr. Fremtidens Landbrugsbyggeri. 14

15 Anlægsstrukturer malkekvæg Ved planlægning og projektering af store staldanlæg til malkekvæg er der en række faktorer, som skal afklares, bl.a. spørgsmålet om: Valg af malkesystem. Dimensionering og placering af malkecenter. Disponering og placering af kalve- og behandlingsafdeling. Valg af fodersystem samt. Dimensionering og placering af foderopbevaring. Det skal også overvejes, om alle køerne skal huses i én stor bygning eller i flere mindre. Minimering af smittespredning er her en vigtig faktor at få diskuteret med dyrlægen. Endvidere skal der findes en optimal løsning på køernes interne og eksterne ganglinjer alt efter valgene og samspillet i forhold til ovenstående spørgsmål. Ved større staldanlæg regner man i almindelighed med, at køerne er på stald hele året rundt. Men udover at køerne ved økologisk mælkeproduktion skal på græs en del af året, overvejer flere og flere mælkeproducenter at kunne få dyrene på græs eller en eller anden form for udendørs motionsarealer. Fremtidige malkekvægstalde kommer i stor udstrækning kun til at huse malkekøer og de yngste kalve. De ældre kalve samt ungkreaturer opstaldes i separate stalde, ofte på en af de tilkøbte nabogård. Grundtyper Stort set kan der skelnes mellem to grundtyper af staldanlæg til malkekøer: Den ene grundtype kan man kalde kompakt-stalden, de brede stalde, hvor alle dyrene findes i et stort staldrum. Den anden grundtype kan man kalde pavillon-stalden, de smalle stalde, hvor den samlede besætning er delt op i mindre enheder, f.eks. fra 75 til 150 malkekøer i hver. Nedenstående er vist foreløbige eksempel på de to grundtyper: 15

16 Figuren viser i princippet en kompakt-stald med 450 malkekøer og malkecenter med malkestald, samt pavillonstalde med 150 malkekøer i hver staldenhed, som er forsynet med to stationer til automatisk malkning samt fritliggende mælkerum. Der er selvfølgelig fordele og ulemper ved begge grundtyper, men ved større kvægbedrifter fra ca. 500 til malkekøer vil pavillon-princippet være at foretrække, både hvad angår dyrevelfærd, arbejdsmiljø, sundhed, produktionssikkerhed, teknisk mv. 16

17 17

18 18

19 19

20 Anlægsstrukturer - svin Hvor ligger de primære udfordringer i forhold til fremtidens produktionssystemer? Oplyst af Videncentret for SvineProduktiom. Det forventes at antallet af svinebedrifter reduceres fra 4500 til 1500 i perioden frem til Det forventes at 500 af disse vil være sobesætninger med ca søer og mellem 5 og 20 medarbejdere. Der er allerede i dag en række lovkrav, som fremtidens produktionssystemer også vil skulle indordne sig under. Det er f.eks. kravet om max 500 kvm. pr. sektion. Der er i dag ingen loft på antallet af dyreenheder pr. lokalitet, hvis blot der er kontrol med produktionens påvirkning af omgivelserne både i forhold til miljø, logistik m.m. Udarbejdet af Danish Farmdesign Logistisk vil store produktionsenheder også være en udfordring. En produktion med 4000 søer vil betyde 600 ugentlige flytninger af søer over afstande på m. Der produceres 2300 grise pr. uge og der vil være en masse transport af dyr og gylle fra ejendommen og foder til ejendommen. Såvel bygningernes dimensioner, som de afstande der vil være mellem bygningsafsnit giver udfordringer i forhold til ventilation, gødningssystemer, halmtildeling, flytning af dyr samt rengøring. Generelle principper 20

21 Flow, generelle principper Dyreflow, generelle principper 21

22 Eksempel på stort staldanlæg til 5000 søer. Dyreflow 22

23 Konstruktioner Alternativt konstruktionsprincip stålrammer frem for trægitterspær Der har gennem tiderne været tradition for at vælge trægitterspær til svinestaldsbyggeri og stålrammer til kvægstalde. Valget er ofte konstruktivt bestemt, eftersom svinestaldene typisk udføres med diffus ventilation i loftet, mens løsdriftsstaldene til kvæg slet ikke har brug for en loftkonstruktion. Alternativet kunne være traditionelle stålrammer, som er enklere at udføre korrekt. Loftkonstruktionen med diffus ventilation udføres ved at nedstroppe nogle stål- eller træbjælker. Udover de udførelsesmæssige forhold i de to typer konstruktioner, er der også de praktiske forhold at tage stilling til. Det kan for eksempel være en fordel, om ikke ligefrem nødvendigt, at vælge stålrammer, hvis det overvejes at omlægge til en helt anden type produktion på et senere tidspunkt. Beskrivelse af konstruktionsprincipper Trægitterspær Trægitterspær er langt den mest udbredte tagkonstruktion til svinestalde i dag. Den mest direkte årsag er prisen, men da ventilationsprincippet "diffus ventilation", forudsætter et vandret loft, er det naturligt at vælge traditionelle trægitterspær med vandret spærfod. Principskitse af staldbygning med trægitterspær. Gitterspær af træ har man benyttet i mange år uden de helt store problemer, men i de seneste år er bredden og dermed spændvidden på gitterspærene vokset voldsomt. Det er i dag ikke ualmindeligt med spændvidder på 35 meter eller derover. Disse spær leveres ofte to-delt på grund af transporten, hvilket også er medvirkende til at komplicere sagen. Det er ikke noget problem at få selve spæret til at optage den nødvendige lodrette last, fra for eksempel egenvægt af tagkonstruktion samt snelast. På grund af de store spændvidder er det lidt mere kompliceret at optage de tvær- og langsgående laster. Der skal foretages en ret omfattende afstivning af både spærhoved, spærfod samt gittertænger for at opnå tilstrækkelig stabilitet. Det er ligeledes meget vigtigt med en forsvarlig forankring af hele spærkonstruktionen, så den ikke letter, når det blæser. 23

24 Eksempel på to-delt gitterspærskonstruktion. På billedet ovenfor ses blandt andet vindtrækbåndene, der bidrager til stabiliteten med hensyn til vindlast. Det er desværre ikke ualmindeligt, at disse bånd, uden yderligere foranstaltninger, brydes for at montere en udsugningsskorsten, hvilket kan få katastrofale følger. Eksempel på afstivning af gitterspærskonstruktion med gitterdrager i både tag- og loftplan. 24

25 Stålrammer med nedstroppet loft Princippet med at anvende stålrammer med nedstroppet loft er ikke ny, men langt fra så udbredt som trægitterspær. I dag benyttes stålrammer hovedsagligt til maskinhaller og uisolerede løsdriftsstalde til kvæg. Principskitse af staldbygning med stålrammer og nedstroppe loft. Traditionel anvendelse af stålrammer i uisoleret kvægstald Der er imidlertid ingen problemer forbundet med at benytte dem til svinestalde eller andre bygninger med vandret loft. Faktisk er det i de fleste tilfælde langt mindre kompliceret at rejse en stålrammehal frem for én med trægitterspær. Og så er der for eksempel en ofte overset fordel, når der bygges i vinterhalvåret. Når punktfundamenterne er støbt, kan stålrammerne rejses og taget lægges. Herefter kan resten af stalden færdiggøres i tørvejr, stort set uafhængig af vejret. Det vandrette loft opbygges på traditionel vis med isolering, dampspærre og beklædning på nogle bjælker, der nedstroppes fra stålrammerne. De nedstroppede bjælker kan enten være træbjælker eller stålprofiler, men ofte vælges det at lade stålleverandøren levere en komplet løsning med påsvejsede,beslag hvorpå de mellemliggende træbjælker monteres. Selve nedstropningen udføres bedst som vist på billedet nedenfor. Det vil sige færdigt tilpasset fladjern, der er "hængslet" til stålrammen, så det lige svinges ned og boltes til I-profilet. Selvom "stroppen" er tilpasset på længde, bør den udføres, så den kan finjusteres i højden ved montage af I-profilet. 25

26 Stålrammerne leveres med færdigmonteret "stroppe" lige til at svinge ned for montage af bjælker. Nedstroppede I-profiler med træbjælker mellem Den mest normale måde at fremstille stålrammer på er med det, der kaldes indvendig udfligning. Disse monteres oftest midt i bagmuren for at undgå kondensproblemer, men det kan give lidt problemer i forhold loftafslutningen omkring rammehjørnet. Stålramme med indvendig udfligning. Stålramme med udvendig udfligning. 26

27 Stålrammer med indvendig hjørneudfligning, opstillet midt i bagmuren. Det kræver lidt håndværkersnilde at tildanne loftbeklædningen. Hvis man er ked af de synlige stålrammer og hjørneudfligninger indvendigt, kan det også lade sig gøre at fremstille stålrammerne med udvendig hjørneudfligning. Disse monteres enten midt i formuren eller lige foran. Herved vil der intet stål være at se på den indvendige side, men derimod en hel del på den udvendige. Tillige kræver det god koordination med hensyn til placering af vindkryds i forhold til vinduer, se eventuelt billede nedenfor. Der kan dog opstå lidt problemer i forhold til kondens på de kolde stålrammer på den indvendige side. 27

28 Stålrammer med udvendig hjørneudfligning, opstillet lige foran formuren. 28

29 Overvejelser Det vil fordyre byggeriet hvis der vælges at bygge med stålrammer og nedsænket loft frem for trægitterspær, men som det ser ud i dag, bør stålrammer bestemt indgå i overvejelserne. Hvor vidt man kan affinde sig med de synlige stålrammer, enten i staldrummet eller udvendigt, er en individuel smagssag, men faktum er, at de altid vil være synlige. "Det er altid nemt at komme med anbefalinger, når man ikke selv skal betale". Sådan tænker mange sikkert om andres anbefalinger, men sådan bliver det ikke i dette tilfælde. Her opremses blot fordele og ulemper ved de to konstruktionstyper, og så kan læseren selv afgøre, hvad anbefalingerne bør lyde på: Fordele ved trægitterspær: Pris. Ingen synlige og eventuelt generende konstruktionsdele i staldrummet. Fuldt nedbrydeligt/brændbart materiale, der kan bortskaffes. CO 2 netutalt. Ulemper ved trægitterspær: Ringe fleksibilitet med hensyn til senere ombygning/omlægning til anden produktionstype. Kompliceret konstruktion med relativ stor risiko for fejl i konstruktionen, specielt med hensyn til afstivning. Ikke muligt at etablere stor fælles ventilationskanal på lofter for luftrensning på eksisterende bygninger og det er dyrt at forberede nye bygninger på fælles udsugning. Hele byggeprocessen er meget afhængig af vejret. Det er ikke usædvanligt, at hele byggeriet bliver forsinket på grund af vejret. Ingen eller meget ringe mulighed for genanvendelse af materialer (spær mm.). Fordele ved stålrammer med nedstroppet loft: Stor fleksibilitet med hensyn til senere ombygning/omlægning til anden produktionstype. Ukompliceret konstruktion. Meget nemt efterfølgende at etablere stor fælles udsugningskanal. Byggeprocessen er meget lidt afhængig af vejret. Når punktfundamenterne er støbt, kan rammerne rejses og taget monteres. Herefter kan resten af bygningen opføres i tørvejr. Det er yderst sjældent, at denne type bygning forsinkes af vejret. Stor mulighed for direkte genanvendelse af materialer. Ulemper ved stålrammer med nedstroppet loft: Pris. ved rammer med indvendig hjørneudfligning, vil disse være synlige i staldrummet. Ved rammer med udvendig hjørneudfligning, skal der tages forbehold for eventuelt kondens. 29

30 Inspiration og erfaringer/anbefalinger Nyt anlæg uden tilknytning til eksisterende produktion Eksemplet her viser et projekt, hvor der er arbejdet med en fysisk helhedsplan, der indeholder det samlede staldanlæg, interne og eksterne infrastrukturer samt natur og landskab. Efter en grundig planlægning af staldanlæggets indretning er der overvejet mulige anlægsordner og udpegninger af eventuelle byggefelter på moræneplateauet. Der er derudover udarbejdet en beplantningsplan, som er med til at sammenbinde anlægget med landskabet. I det følgende bliver de enkelte delelementer beskrevet. Da der er tale om et nyt anlæg på bar mark, er der inkluderet mange faktorer andre projekter vil kræve knap så meget beskrivelse da en del af forudsætningerne kan være fastlagt på forhånd. Det udarbejdede materiale har været til stor hjælp i beslutningsprocessen og i dialogen med myndighederne. Etape 2 har været planlagt fra begyndelsen. Kort overordnet projektbeskrivelse og afgrænsning Den pågældende ejendom er købt med henblik på opførelse af helt nye driftsbygninger De nuværende driftsbygninger er ikke længere egnede til produktion og bygherre har derfor, selvom det ikke vil være et myndighedskrav, vurderet at de nuværende driftsbygninger med fordel kan fjernes. I stedet opføres et nyt anlæg på et tilstødende markfelt. Landskabstype Landskabet syd for XX er et småbølget morænelandskab på kanten af den nord-sydgående israndslinie. Vigtige landskabselementer Den typiske beplantning på markfelterne består af stramme og præcise læhegn, der er med til at understrege og afgrænse landskabsrummene. 30

31 Billeder fra området med bevoksning langs israndslinien samt læhegn I det aktuelle landskab er der mindre vandløb og små vandhuller. Vandløbene løber typisk i forholdsvis markante dalsænkninger med mere eller mindre vildtvoksende beplantninger. De landskabselementer har været vigtige forudsætninger i planlægningsprocessen i forhold til placeringen af det nye staldanlæg. Det aktuelle byggefelt er markeret med rødt. Anlæggets placering Den nye placering af byggeriet er derudover valgt ud fra primært to kriterier: Da byggeriet er stort var det vigtigt at få det placeret med god afstand til den offentlige vej, så det opleves på afstand. Derfor blev en placering mellem det eksisterende gårdanlæg og vejen fravalgt. Byggeriet tager derudover afsæt i et eksisterende læhegn, der danner en markant grænse i landskabet. Byggeriet får derved en ramme, som er med til at fastholde det i det samlede landskabsbillede uden at skjule staldanlægget. Beplantningerne er med til som overgangselement at sammenbinde det til omgivelserne. 31

32 Stuehuset fra den oprindelige gård og de største træer er bevaret således, at de sammen med vejføringer og beplantninger udgør en sammenhængende helhed med det nye staldanlæg. Anlægget set fra den kommunale vej. Den eksisterende beplantning er med til at fastholde byggeriet i det samlede landskabsbillede uden at skjule staldanlægget. 32

33 Anlæggets tilpasning til terræn Terrænet omkring nyetableringen er bearbejdet forholdsvis lidt. Det nye gårdanlæg ligger på et byggefelt, som er udlagt i to forskellige plateauer det ene giver en flade, der giver plads til bygningerne. Gylletanke og fodersiloer er placeret på et lavere liggende plateau, både for at reducere højdevirkningen, men også for at skabe en bedre differentiering mellem anlæggets enkelte elementer. Situationsplan Her ses, hvorledes siloerne og gylletankens dominans i landskabet er mindsket ved, at terrænet, de er placeret på, er sænket. 33

34 Anlæggets skala og tilpasning Opstalt, hovedindgangen Anlægget er opdelt i mindre enheder for at reducere de enkelte bygningers størrelse og dermed tilpasse det til det afgrænsede landskabsrum og den forholdsvis lave læhegnsbeplantning. Anlægget vil samlet være ca m2 og med bygningshøjder på 9-10 m. Byggeriet kommer ikke op over den eksisterende bevoksnings silhuet. Det holder sig under trætoppene og får derved en mørk baggrund, hvor bygningerne falder i med deres afdæmpede mørke farver. Beplantning og udenomsarealer En ny vej til let trafik er etableret fra kommunevejen med direkte sigte på indgangspartiet til det nye staldanlæg. Vejen er ikke markeret med beplantning, men er hævet ca. 0,3 m over terræn og med græs præcist op til vejbelægningen (grus). Ankomst fra kommunevejen til let trafik. 34

35 De grå tagflader indikerer etape 2. En ny vej for den tunge trafik til det nye produktionsanlæg fik en præcis vejføring, som flugter med den nuværende læhegnsstruktur. Det eksisterende læhegn suppleres med et læhegn i tre rækker umiddelbart øst for vejen, startende ved indkørslen og helt frem til bygningerne. Mellem læhegnene og foran den centrale del af nyanlægget er plantet en lav bøgehæk. Formålet er at stramme linjerne op foran den centrale del af bygningsanlægget og give indsigt. På begge sider af ankomsten er etableret græsgrønninger med forholdsvis lave (ca. 3 m) æble- eller kirsebærtræer plantet i et stramt grid. Mellem bygningen mod nord og kornsiloerne er der græs. Det samme er princippet omkring og op til de andre bygninger mod vest og syd. Umiddelbart nord for gylletankene etableres et stramt 2 til 3 rækket hegn på en jordvold, som er dannet af overskudsjorden fra udgravningen til gyllebeholderne. Anlæg og byggeri Anlægget opføres i afdæmpede grå nuancer. Dette er med til visuelt at gøre byggeriet mindre og er samtidig diskret i forhold til landskabets farver. Alle bygningers ydervægge inkl. gavltrekanter består af koksgrå indfarvede afsyrede betonelementer. Betonelementerne er ført helt op i gavlen, hvorved bygningerne fremstår mere rolige og som en form. Tagbeklædningen består af koksgrå bølgeeternitplader. De vandrette udluftningsbånd markerer bygningernes horisontale linjer. 35

36 Bygningen suppleret med et enkelt farvet element ved hovedindgangen til anlægget. Detaljeringen er med til at skabe et indtryk af helhed. Soklen er malet sorte, hvilket får bygningen til at se lettere ud. De indfarvede afsyrede betonelementer skifter farve fra lys grå om sommeren til mørkere grå om vinteren i takt med det danske vejrs skiftende fugtighed, og de falder på den måde godt i med årstidernes skiftende lys og mørke. Udsigten fra personale faciliteterne mod kommunevejen og interiørerbillede af stalden. 36

37 Nyt staldanlæg I tilknytning eksisterende produktionsanlæg. Eksemplet viser et projekt, hvor der er udarbejdet en helhedsplan, der indeholder det samlede produktionsanlæg, interne infrastrukturer og beplantningsprincipper. Projektet kommer med et bud på, hvorledes beplantning, pladser og vejanlæg kan skabe rum, oplevelser og karakter i et anlæg samt sammenhæng til det omgivende landskab. I anlæg på denne størrelse er det særdeles vigtigt at definere arealerne udenom og imellem bygningerne. Oversigtsplan over ejendommenes indbyrdes placering. Kort overordnet projektbeskrivelse Bygherren ejer 3 ejendomme i umiddelbar nærhed af hinanden med en eksisterende svineproduktion. Målet er at have et produktionsgrundlag på 2580 søer og opfede grisene, til de er klar til slagtning. Søer på én gård, smågrise på den anden og slagtesvin på den tredje. Denne artikel vil hovedsagligt beskrive projektet på ejendommen med smågriseproduktion. De nuværende driftsbygninger er ikke længere egnede til produktion, og efter nøje overvejelser omkring genanvendelse af dele af de eksisterende staldbygninger er konklusionen blevet at fjerne alle de eksisterende staldbygninger. I stedet opføres et nyt staldanlæg og foderlade i tilknytning til eksisterende biogasanlæg, servicebygninger og bolig. Orthofoto med eksisterende forhold med nye staldanlæg og beplantning påtegnet. 37

38 Vigtige landskabselementer Ejendommen ligger i et landskab med blomstrende læhegn og i umiddelbar nærheden af en større skov. Disse elementer gentages i beplantningsplanen, så der via beplantningen kommer en sammenhæng til det eksisterende landskab. Anlæggenes karakter udefra. Der er allerede tilplantet betydelige arealer med blandede hjemmehørende træer og buske på ejendommene. Den nye beplantning bygger videre på disse beplantninger således, at anlæggene med tiden kommer til at ligge omgivet af træer /buske, der kommer til at fremstå som en sammenhængende skovbevoksning. I de yderste rækker plantes der hvidblomstrende buske / træer som danner et karakteristisk læhegn, der vil afløse/overlappe hinanden med blomstring og senere frugtsætning. Ud over disse skovagtige beplantninger plantes der en række med grå popler imod nord, langs med den nye stald og to felter ved fodersiloerne mod syd. Poplerne er hurtigt voksende og vil danne to træmassiver, hvor fodersiloerne vil stå som skulpturelle elementer. Helhedsplanen, de lysere grå tagflader er de nye bygninger. 38

39 Anlægget indefra. Inde i selve anlægget ønskes der et mere styret og kultiveret udtryk. 4 lunde med dunbirk, spidsløn, fuglekirsebær og småbladet lind skaber hovedaksen i anlægget. Aksen går fra indkørslen fra offentlig vej ned mod den oprindelige gård, bolig og kontordelen. Valget af træarter er bl.a. et ønske om at få et varieret udtryk året igennem via træernes blomstring og de forskellige farver i løvfaldet. Der er valgt at beplante store arealer med træarter, der forholdsvis hurtigt vil vokse til, for at få store træ volumener, der kan spille sammen med anlæggets store skala. Det er en rumlig og skovagtig stemning, der skal være den fremherskende i anlægget. Uden det dog går ud af funktionaliteten på bedriften. For yderligere at skabe et varieret miljø og skiftende synsindtryk er den omkransende skovbeplantning skåret igennem ud for vejene i anlægget således, at der er udkik til det omkringliggende landskab, når man bevæger sig rundt i anlægget. De fire lundes forskellige træarter med eksempler på deres løv og blomster. 39

40 3D_visualisering af anlægget. Belægning Store armerede betonflader, hvor det er nødvendigt at have en fast belægning i forbindelse med portåbninger og døre. Ellers grus, hvor der er kørsel og græs på de resterende arealer. Evt. områder med græsarmering på steder, hvor man normalt ikke kører, men hvor det kan være nødvendigt med fast underlag. Materialer på bygninger Der er foreslået en mørk farveholdning på bygningerne, da bygninger derved vil synes mindre iøjnefaldende i landskabet. Tagfladerne er især vigtige, da det er den største flade på bygningen, der kan ses langt væk fra. 40

41 Bilag 1 41

42 Bilag 2 Love og myndigheder i relation til landbrugsbyggeri Kompliceret myndighedsstruktur efter strukturreformen Formået med lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. var at skabe en forenklet og ensartet miljøregulering af husdyrbrug. Loven samlede de tidligere regler om VVM, miljøgodkendelse, lokaliseringskrav og landzonetilladelser. Samtidig udstikker loven nogle generelle beskyttelsesniveauer for lugt, fosfor, kvælstof og ammoniak. Loven administreres af kommunerne. Inden loven nærmere omtales er det dog nyttigt at bemærke, at de generelle lovmæssige retningslinjer samt myndighedsstrukturen fortsat er noget kompliceret efter strukturreformen. Kommunen Kommuneplanlægning og lokalplaner Landzoneadministration Ekspropriation efter planloven Opkøb som myndighed Miljøgodkendelse under hensyn til bl.a. habitatdirektivet Naturbeskyttelsesloven (undtagen strandbeskyttelseszoner og fortidsminder) Byggelov Statsforvaltningen Jordbrugsanalyser Regionen Regional udviklingsplan Mægling vedrørende uenighed mellem kommuner angående handlingsplaner efter miljømålsloven. Statslige miljøcentre Miljømål Strandbeskyttelseslinje Kontrol vedr. miljøgodkendelse Kulturarvstyrelsen Museumsloven, herunder sten- og jorddiger Fortidsminder, herunder gravhøje, voldanlæg m.v. Jordbrugskommissionen Landbrugsloven, herunder erhvervelsesregler Arealkrav 42

43 Husdyrhold pr. bedrift Jordfordeling Naturklagenævnet Ankemyndighed vedr. plan- og naturbeskyttelseslov Miljøklagenævnet Ankemyndighed vedr. miljøgodkendelse Direktoratet for fødevareerhverv Ankemyndighed vedr. landbrugsloven Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug mv. Byggeri på husdyrbrug over 15 dyreenheder forudsætter godkendelse eller tilladelse efter loven. Loven samler de tidligere bestemmelser om VVM, landzonetilladelse, lokaliseringstilladelse og miljøgodkendelse. Loven regulerer miljø- og landskabsforholdene for både bygningsanlæggene og markdriften ud fra fastlagte beskyttelsesniveauer. Lugt reguleres ud fra nuværende bebyggelse, planer og planlagte byzone- og sommerhusområder, såfremt de fremgår af rammerne i kommuneplanen. Der kan fastsættes vilkår for andre forhold. Det omfatter eksempelvist lysforhold. Kommunen kan ikke regulere for fremtidige planlagte områder, der ikke fremgår af kommuneplanrammerne. En godkendelse indebærer en retsbeskyttelsesperiode på 8 år, men derudover sikrer den ikke mod nyt byggeri eller ny lugtfølsom anvendelse i nærheden af de godkendte anlæg. Der er således behov for en dialog med kommunen om den fremtidige byudvikling mv., og der kunne være behov for en lovmæssig sikring af, at der ikke, evt. inden for en rimelig afskrivningsperiode, kan planlægges for ny følsom anvendelse inden for geneafstand fra de godkendte anlæg. Det vil til en vis grad kunne opnås i den kommende planlægning, hvor områder og retningslinjer for varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser herunder udpegning og sikring af særlig værdifulde landbrugsområder samt beliggenheden af arealer til lokalisering af landbrugsbyggeri og driftsanlæg kan udpeges. Denne udpegning må respekteres i den fremtidige administration. De statsligt fastlagte beskyttelsesniveauer regulerer kun i forhold til nogle naturlokaliteter. Det er således nødvendigt at være opmærksom på andre naturarealer, såfremt kommunen mener, at disse skal undergives en beskyttelse ud over lovens beskyttelsesniveau, herunder arealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, idet disse ikke må ændres uden dispensation efter naturbeskyttelseslovens regler. 43

44 Der er ligeledes behov for at få kommunens vurdering af beskyttelse i forhold til Natura 2000 samt øvrige vandområder. Grundvandsområder må ligeledes klarlægges. Kommunen skal inddrage ny viden, herunder viden i forbindelse med udarbejdelse af miljømål i Nye projekter skal udnytte i miljømæssig henseende bedst tilgængelige teknikker, betegnet som BAT. Det gælder dog uanset beliggenhed og er derfor ikke en speciel parameter i dette projekt. Landskabelige værdier skal ligeledes efter loven iagttages. Dette skal dels ses på baggrund af landzonereglerne for ikke-erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri og erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri, der ønskes opført uden tilknytning til de eksisterende bygninger (barmarksprojekt) dels lovens hensyn i øvrigt. Ca. 90 % af landbrugsarealerne afvander til Natura 2000 vandområder og de landbaserede Natura 2000 ligger spredt over hele landet. Hertil kommer bilag IV-arter, f.eks. orkidéer. Disse er specielt sårbare over for ammoniak fra stalde. Mange landbrug vil derfor skulle vurderes i forhold til et Natura 2000 område ved etablering, udvidelse eller ændringer. Miljømål Miljømålene vil fra 2010 få stor betydning for miljøreguleringen af landbrug, idet disse vil træde i stedet for det beskyttelsesniveau, som for natur og vand blev fastlagt i forbindelse med lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. Kommuneplanlægning Kommuneplanen angiver den af byrådet fastlagte hovedstruktur for kommunernes fysiske udvikling samt rammer for nye lokalplanlagte områder, herunder landzonelokalplaner og retningslinjer for kommunens administration af relevant lovgivning, herunder lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug inden for de legale rammer. Det antages eksempelvis, at kommunen ikke kan fastsætte regler for lugtregulering, idet disse er fastlagt efter lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Kommunen er forpligtet til at virke for gennemførelsen af kommuneplanen ved kommunale dispositioner og ved kommunens administration af lovgivningen. Landzoneregler Landzonen er landbrugets erhvervszone. Der må derfor ikke ske udstykning, bebyggelse og ændret benyttelse af arealer og bygninger uden kommunens tilladelse. Dette sker ved en landzonetilladelse eller undtagelsesvis en lokalplan med bonusvirkning i forhold til landzonetilladelse. Byggerier på planteavlsbrug forudsætter landzonetilladelse, hvis der ikke er tale om byggeri, der ikke ligger i umiddelbar tilknytning ejendommens bebyggelse eller ikke er erhvervsmæssig nødvendig. Det samme gælder byggeri på jordløse brug. Øvrige virkemidler efter planloven Kommunen kan udarbejde lokalplaner for nye byområder m.v. og i det hele taget når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. 44

45 Der er dog begrænsende muligheder for at lave lokalplanbestemmelser for landbrug uden for landsbyer. Der kan ikke fastsættes bestemmelser for ejendommens størrelse og afgrænsning, bebyggelsens beliggenhed på grundene, herunder om den terrænhøjde, hvor en bebyggelse skal opføres, anvendelsen af de enkelte bygninger samt udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, herunder om terrænregulering, hegnsforhold, bevaring af beplantning og beplantningsforhold i øvrigt, herunder beplantningens tilladte højde samt belysning af veje og færdselstavler. På den ene side har kommunen altså meget begrænsende muligheder for at regulere landbruget, herunder struktur og driftsforhold. På den andens sider er der med lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug en særdeles detailleret regulering af anlægs- og driftsforhold af husdyrbrug. Der er dog ingen direkte mulighed for at regulere strukturforholdene. Ekspropriation og jordkøb Kommunalbestyrelsen kan ekspropriere fast ejendom, når det er af væsentlig betydning for at sikre gennemførelsen af byudviklingen i overensstemmelse med kommuneplanene eller for virkeliggørelsen af en lokalplan. Kommunen kan således aktivt styre byvæksten m.v., men kommunen kan ikke styre strukturudviklingen i landbruget. Kommunen kan foretage jordkøb efter landbrugsloven. Det gælder uanset til hvilken anvendelse eller hvilket formål. Der er dog ikke tradition for, at en kommune erhverver landbrugsejendomme udelukkende med det formål at påvirke eller understøtte strukturudviklingen. Landbrugsloven Landbrugets strukturudvikling er nøje forbundet med landbrugsloven, der bl.a. sætter regler for erhvervelse og drift af landbrugsejendomme og for dyrehold. Det er kun personer med landbrugsuddannelse, der kan erhverve landbrugsejendomme over 30 ha i fri handel til forskel fra familiehandel og mindre ejendomme, hvor der gælder særlige regler. Ved erhvervelse i fri handel gælder også regler om fortrinsstilling, hvorved andre landbrug mellem 30 ha og 70 ha inden for 2 km kan gøre krav på jord til supplering af vedkommendes bedrift op til 70 ha (hovedregel). Landbrugsloven har tilsvarende regler for drift, herunder forpagtning af landbrugsejendomme. Landbrugsejendomme kan også erhverves af aktie- og anpartskøber, men her skal der være en ankermand, der opfylder lovens erhvervelsesbestemmelser. Øvrige aktionærer eller anpartshavere skal være i familie med ankermanden. Der kan dispenseres for om medhjælper, hvis formålet med selskabsdannelsen er et generationsskifte med medhjælperen. Landbrugslovens erhvervelses- og driftsregler har ikke betydning for opførelse og udlejning af driftsbygninger. 45