VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION
|
|
- Tina Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION 1 Innovation i virksomhederne 161 Produkt- og procesinnovation 161 Omsætning fra nye produkter 162 Private investeringer i forskning og udvikling 163 Patenter og varemærker 163 Rammevilkår for innovation i virksomhederne 165 Højtuddannede medarbejdere 165 Samspil med kunder og brugere 165 Samspil med videninstitutioner 166 Samspil med rådgivere 167 Samarbejde med leverandører og konkurrenter 168
2
3 Danske virksomheders evne til at omsætte forskning, viden og ideer til nye produkter og processer med kommerciel værdi er en væsentlig konkurrenceparameter på de globale markeder. Det er regeringens mål, at VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION 1 Danske virksomheder skal være blandt de mest innovative i verden. Danmark fortsat er et af de lande i verden, hvor private virksomheder forsker og udvikler mest. Den private sektor skal bruge mindst 2 pct. af bruttonationalproduktet på forskning og udvikling i 21. Danmark skal være blandt de bedste lande til at omsætte nye forskningsresultater og viden fra forsknings- og uddannelsesinstitutioner til nye teknologier, processer, varer og tjenesteydelser. Der findes ikke ét anerkendt mål for et lands innovative præstationer. Dette kapitel anvender derfor en række indikatorer, der tilsammen giver et billede af virksomhedernes innovationsaktiviteter. Danmark ligger fortsat placeret i det internationale midterfelt med hensyn til andelen af innovative virksomheder, selv om udviklingen i Danmark har været vigende. For innovative virksomheder er omsætningen fra nyudviklede produkter til gengæld steget gennem en årrække, hvilket tyder på, at innovation får stadig større kommerciel betydning for dansk erhvervsliv. Samlet set er Danmark dog fortsat placeret under gennemsnittet i OECD. Danske virksomheders investeringer i forskning og udvikling er steget de seneste år. Der er dog fortsat et stykke op til de lande, hvor virksomhederne investerer mest i forskning og udvikling. Patentansøgninger er en anden indikator for virksomhedernes innovation. Fra 26 til 27 steg antallet af danske nationale og europæiske patentansøgninger. Danmark er fortsat placeret som nr. 6 blandt OECDlandene, når det handler om at ansøge om patentbeskyttelse hos den europæiske patentmyndighed (EPO). Tabel 1.1 Hvordan ligger Danmark i forhold til andre lande? International placering Udvikling i Danmark Under gennemsnit Mellem gennemsnit og top 5 Top 5 Andel af innovative virksomheder* Omsætning fra nye produkter* Privat forskning og udvikling Patentering (EPO) Samspil med kunder* Samspil med universiteter mv.* Samlet vurdering Anm.:, og angiver henholdsvis fremgang status quo og tilbagegang i danske data siden Konkurrenceevneredegørelse 28, mens kasserne angiver Danmarks position i forhold til andre OECD-lande. For den samlede vurdering opnås en placering i top fem, når Danmark ligger i top fem på mere end halvdelen af de viste områder. angiver Danmarks placering i Konkurrenceevneredegørelse 28. *angiver at data kun findes for europæiske lande. De opstillede mål refererer til figur 1.1 og figur 1.2 (andel af innovative virksomheder), figur 1.3 og figur 1.4 (omsætning fra nye produkter), figur 1.5 og figur 1.6 (privat forskning og udvikling), figur 1.8 (EPO-patentansøgninger), figur 1.12 (samspil med kunder) og figur 1.14 (samspil med universiteter mv.). 159
4 1 VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION Færre danske virksomheder angiver samspillet med henholdsvis kunder og universiteter som en kilde til innovation, og Danmark er rykket ned i det internationale felt. De nye initiativer på innovationsområdet siden Konkurrenceevneredegørelse 28 fremgår af tabel 1.2. Tabel 1.2 Nye initiativer SAMSPIL MELLEM VIDENINSTITUTIONER OG VIRKSOMHEDER Rådet for Teknologi og Innovation har besluttet at medfinansiere 11 nye innovationsnetværk med i alt 13 mio. kr. i de næste fire år. Rådet for Teknologi og Innovation har i 28 og 29 igangsat uddelingen af midler under ordningen Forskningskupon, hvis formål er at fremme samarbejdet mellem mindre virksomheder og videninstitutionerne. Det af Videnskabsministeriet nedsatte Johan Schlüter-udvalg har i efteråret 28 lanceret en internetbaseret værktøjskasse, der skal styrke samarbejdet mellem den offentlige forskning og private virksomheder ved at gøre det lettere at indgå aftaler om patentrettigheder. Arbejdet med at sikre danske forskere adgang til de bedste forsknings- og innovationsmiljøer i verden har indtil videre ført til oprettelse af tre danske innovationscentre i Silicon Valley (26), Shanghai (27) og München (28). Centrene i Silicon Valley og Shanghai er midtvejsevalueret i 28. INNOVATION I VIRKSOMHEDER Regeringen har som led i Grøn Vækst foreslået, at der bl.a. oprettes et strategisk innovationspartnerskab for Agro Food samt et Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP), der skal styrke Danmarks rolle som Grønt Teknologilaboratorium og leverandør af ny, grøn viden og teknologi. Der er i 29 indgået et partnerskab imellem regeringen og Rederiforeningen, som har resulteret i en handlingsplan, der skal styrke udviklingen af miljøteknologi til at nedbringe luftforurening fra skibe. Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi blev etableret den 1. marts 29. Centret skal styrke vilkårene for økonomisk vækst ved at fremme samspillet mellem erhvervsliv og kulturliv, herunder styrkelse af kulturlivets erhvervsmæssige kompetencer. NY VIDEN OM KUNDER OG MARKEDER BYGGERI Fødevareministeriet har taget initiativ til projektet Smag Danmark, som sætter fokus på at få gang i produktionen af flere kvalitetsfødevarer. Det er målet at evaluere det danske markedspotentiale for lokale fødevarer og at give anbefalinger for udviklingen af markedet for lokale fødevarer. Regeringen og Realdania gennemfører i samarbejde et projekt, der har til hensigt at fremme innovation i byggesektoren. Det skal bl.a. give konkrete bud på, hvordan bygninger til offentlige institutioner på børne-, ældre- og folkeskoleområdet kan udformes i fremtiden. IP RETTIGHEDER Virksomhederne kan nu få støtte og rådgivning om IP via IP Intropakken. Pakken består af vejledning hos Væksthusene, tilskud til en IP-relateret undersøgelse samt en times gratis rådgivning hos en privat rådgiver. Det er blevet muligt for virksomhederne at handle med varemærker, design og brugsmodeller via IP Marketplace (IP-marketplace.dk). PIRATKOPIERING Der er nedsat et tværministerielt myndighedsnetværk, som driver hjemmesiden med information om piratkopiering, og hvordan omfanget heraf minimeres. Anm.: Større initiativer siden Konkurrenceevneredegørelse 28. Se appendiks 2 for en nærmere beskrivelse. 16
5 VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION 1 Innovation i virksomhederne Danske virksomheders evne til at omsætte forskning, viden og ideer til nye og forbedrede produkter med kommerciel værdi og implementere nye processer er en væsentlig konkurrenceparameter på de globale markeder. Der findes ikke ét anerkendt mål for erhvervslivet forsknings- og innovationsaktiviteterne. Dette kapitel anvender derfor en række indikatorer, der tilsammen kan give et billede af virksomhedernes innovative præstationer. Produkt- og procesinnovation Fra perioden 22 til 24 til perioden 24 til 26 er der sket et mindre fald i andelen af produkt- og procesinnovative virksomheder. Andelen af innovative virksomheder har med udsving ligget omkring 35 pct. fra 1998 til 26, se figur 1.1. Figur 1.1 Produkt- og/eller procesinnovative virksomheder, Pct. af alle virksomheder Anm.: Den røde linie markerer et databrud, idet det ikke er muligt at sammenligne perioden med tidligere opgørelser, se boks 1.1. Kilde: CFA: "Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistikken 24-26", Danmarks Statistik: Innovationsstatistik for Erhvervslivet, Den seneste undersøgelse viser, at 28 pct. af de danske virksomheder introducerede én eller flere produkt- og/eller procesinnovationer i perioden 25 til 27. Undersøgelsen er mere præcis og fyldestgørende, og resultaterne kan derfor ikke direkte sammenlignes med tidligere opgørelser, se boks 1.1. Boks 1.1 Den europæiske innovationsundersøgelse Innovationsundersøgelsen Community Innovation Survey (CIS) er den mest omfattende internationale spørgeskemaundersøgelse af virksomheders forsknings- og innovationsaktivitet. Undersøgelsen gennemføres hvert andet år i EU samt en række europæiske OECD lande. Den danske undersøgelse er hidtil blevet varetaget af Center for Forskningsanalyse ved Århus Universitet (CFA) på vegne af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, men opgaven overgik i 28 til Danmarks Statistik. Undersøgelsen blev i den forbindelse udvidet, gjort lovpligtig og vil fremover blive gennemført årligt i Danmark, hvormed den bliver mere aktuel, præcis og fyldestgørende. Forbedringerne betyder dog, at den nyeste danske undersøgelse (25-27) ikke direkte kan sammenlignes med tidligere undersøgelser. I årets Konkurrenceevneredegørelse bliver niveauet for den danske innovationsaktivitet i perioden 24 til 26 derfor sammenlignet med perioden 22 til 24. Danmark er placeret i midterfeltet i en international sammenligning med hensyn til andelen af produkt- og procesinnovative virksomheder, se figur
6 1 VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION Figur 1.2 Produkt- og/eller procesinnovative virksomheder, Figur 1.3 Omsætning fra nyudviklede produkter, 2-27 Pct. af alle virksomheder ISL SWE GRC 1 (7) DNK GNS UK CZE NOR TUR Pct. af omsætning Anm.: Virksomheder, der har afsluttet produktog/eller procesinnovation i perioden 24 til 26. For, UK og ISL dog 22 til 24. Opgørelsen tager højde for forskelle i landenes erhvervsstruktur og kan derfor ikke sammenlignes med figur 1.1. GNS er simpelt gennemsnit af alle lande. Kilde: Eurostats innovationsundersøgelse. Billedet er omtrent det samme for små og mellemstore virksomheder, se Factbook.dk. Omsætning fra nye produkter Omsætningen fra produkter, der er nye på markedet, siger noget om den kommercielle betydning af innovation i virksomhederne. Omsætningen fra nyudviklede produkter har været støt stigende siden 2 og udgør 11 pct. af innovative virksomheders samlede omsætning i perioden 24 til 26. Der er tegn på, at omsætningen fra nye produkter er steget yderligere frem mod 27. De seneste oplysninger kan dog ikke direkte sammenlignes med oplysningerne fra foregående perioder, se figur 1.3. Anm.: Omsætning fra produkter, der er nye for markedet, som andel af samlet omsætning for innovative virksomheder. Tidligere har omsætningen fra nyudviklede produkter været opdelt på hhv. varer og serviceydelser, se i øvrigt Factbook.dk. Den røde linie markerer databrud, se boks 1.1. Kilde: CFA (2-26) og Danmarks Statistik (25-27). Sammenlignet med andre lande indtager Danmark en 16. plads, hvad angår den del af omsætningen, der stammer fra nyudviklede produkter, se figur 1.4. Figur 1.4 Omsætningen fra nyudviklede produkter, Pct. af samlet omsætning (15) GRC CZE SWE UK GNS DNK ISL TUR NOR Anm.: Omsætning fra produkter, der er nye for markedet, som andel af samlet omsætning for alle virksomheder med 1 eller flere ansatte. Niveauet er ikke sammenligneligt med figur 1.3. For, UK og ISL er data fra 22 til 24. I tidligere redegørelser har omsætningen fra nyudviklede produkter været opdelt på varer og serviceydelser, se Factbook.dk. Kilde: Eurostats innovationsundersøgelse. 162
7 VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION 1 Private investeringer i forskning og udvikling Erhvervslivets investeringer i innovationsaktiviteter, herunder forskning og udvikling, er en vigtig kilde for innovationen. I 27 udgjorde de private investeringer i forskning og udvikling 1,91 pct. af BNP i Danmark, se figur 1.5. Figur 1.5 Private investeringer i forskning og udvikling, Pct. af BNP 2, 1,5 1,,5, , 1,5 1,,5, Anm.: Private virksomheders investeringer omfatter udelukkende udgifter til egen forskning og udvikling i Danmark. Den røde linie markerer databrud. Se i øvrigt Factbook.dk. Kilde: OECD Main Science and Technology Indicators, volume 28/2, ( ), Danmarks Statistik, Statistikbanken ( ). De seneste internationale sammenlignelige oplysninger af de private investeringer i forskning og udvikling er baseret på foreløbige tal for 27. Danmark er placeret i top 1 blandt OECD-landene. Der er dog fortsat et stykke vej op til de førende lande som Sverige, Japan, Finland og Korea, hvor den private sektor investerer omkring 2½ pct. af BNP i forskning og udvikling, se figur 1.6. Figur 1.6 Private investeringer i forskning og udvikling, 27 SWE JPN KOR USA DNK 8 (8) OECD AUS UK CAN CZE NOR ITL TUR GRC Pct. af BNP Anm.: Foreløbige data, hvorfor oplysningerne for Danmark ikke kan sammenlignes med figur 1.5, der er endelige data. Oplysninger fra 26 for JPN, KOR,,, TUR og UK. Kilde: OECD Main Science and Technology Indicators, volume 28/2. Patenter og varemærker Virksomheder kan anvende patenter til at beskytte værdien af teknologiske innovationer. For nogle virksomheder kan det være tilstrækkeligt at beskytte innovationer med et nationalt patent, mens eksportorienterede virksomheder kan videreføre den nationale patentansøgning i det internationale system og dermed få patentet gjort gyldigt i andre lande. Antallet af nationale patentansøgninger steg i Danmark fra 26 til 27, og dermed blev 163
8 1 VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION den faldende tendens fra foregående år vendt. Der er dog stadig et stykke op til gennemsnittet for OECD-landene, se figur 1.7. Figur 1.7 Nationale patentansøgninger, Per mio. indb. 6 5 Nr. 5 i OECD 6 5 Figur 1.8 EPO-patentansøgninger, Per mio. indb Nr. 1 i OECD DNK, nr. 6 Nr. 5 i OECD OECD gns OECD gns DNK, nr. 7 i OECD Anm.: Opgørelsen er omlagt i forhold til tidligere, idet der nu udelukkende medtages patentaktiviteter fra virksomheder med adresse i det pågældende land. Omlægningen indebærer et lidt lavere niveau, men trenden er uændret. Korea og Japan har et markant højere antal nationale patentansøgninger end alle andre lande, hvorfor nr. 1 ikke fremgår af figuren, se i øvrigt Factbook.dk. Kilde: World Intellectual Property Organisation og Danmarks Statistik, Statistisk Årbog Virksomheder, der opererer på det europæiske marked, vil typisk beskytte teknologiske innovationer gennem den europæiske patentmyndighed, EPO. Siden 1999 har antallet af danske patentansøgninger i EPO-regi været stigende, og udviklingen er fortsat i 27. Danmark indtager en 6. plads blandt OECD-landene, og nærmer sig top-5, se figur 1.8. Schweiz indtager førstepladsen og ligger markant foran de resterende lande. Anm.: Nr. 1 og nr. 5 angiver det højeste hhv. femtehøjeste antal ansøgninger per indbygger blandt OECD-lande. I Konkurrenceredegørelse 28 indgik alene EU15-lande, mens dette års redegørelse er baseret på alle OECD-lande. Schweiz er nr. 1 i hele perioden og har et markant højere antal patentansøgninger end andre lande, hvilket bl.a. kan skyldes, at det er attraktivt for virksomheder at placere ejerskab af patenter i Schweiz. Kilde: EPO Annual Report og Danmarks Statistik, Statistisk Årbog Man kan kun få patent på teknologiske innovationer. I stedet kan virksomheder beskytte ikke-teknologiske innovationer ved hjælp af varemærker, som samtidig kan sende et signal til kunderne om, at en vare eller serviceydelse har en bestemt kvalitet, image eller oprindelse. Danmark er placeret som nr. 4 i en international sammenligning af EU-varemærker i 28, hvilket er på niveau med forrige år, se figur
9 VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION 1 Figur 1.9 EU-varemærker, 28 Per mio. indb ISL CHE 4 (4) DNK OECD SWE UK GRC Anm.: ISL og CHE var ikke med opgørelsen for 27, hvor Danmark var placeret som nr. 2. Under forudsætning af, at ISL og CHE havde omtrent samme niveau i 27, havde Danmarks placering været nr. 4 i Konkurrenceevneredegørelse 28. Kilde: OHIM, Office for Harmonization in the Internal Market og Patent og varemærkestyrelsen. Rammevilkår for innovation i virksomhederne En række rammevilkår spiller en betydelig rolle for virksomhedernes innovationsaktiviteter, fx adgangen til højtuddannet arbejdskraft, samspillet med videninstitutioner, kunder, leverandører mv. Herudover kan bl.a. offentlig forskning være med til at skabe grundlaget for innovation i virksomhederne, se kapitel 9. Figur 1.1 Rammevilkår for virksomhedernes innovation Privat forskning og udvikling Samspil med Offentlig forskning rådgivere og udvikling Innovation i Innovative og virksomheder højtuddannede medarbejdere Makroøkonomiske rammevilkår Samspil med videninstitutioner Samspil med kunder og brugere Samspil med leverandører 75 Højtuddannede medarbejdere Højtuddannede medarbejdere bidrager til videnopbygning gennem forsknings- og udviklingsaktiviteter samt inddragelse og anvendelse af ekstern viden. Omkring 4. ansatte var i 27 beskæftiget med forskning og udvikling i private virksomheder, hvilket er på niveau med de foregående år, se figur Figur 1.11 Personer beskæftiget med forskning og udvikling, Antal 1. personer Forskere Teknikere og andet FoU-personale Anm.: Figuren viser antal personer, der er beskæftiget med forskning og udvikling i den private sektor. Der findes ikke data for 2. Den røde linie markerer databrud. Kilde: Center for Forskningsanalyse, Danmarks Statistik (27). Antallet af ph.d.-studerende, herunder på ErhvervsPh.D.-ordningen, er forøget betydeligt i de senere år, se kapitel 9. Samspil med kunder og brugere Kunder og brugere kan være en vigtig kilde til innovation. Ved at målrette produkterne efter kundernes behov kan virksomhederne desuden øge chancerne for at få succes med nye produkter. Fra perioden 22 til 24 til perioden 24 til 26 er andelen af innovative danske virksomheder, der angiver kunder som kilde til innovation, faldet fra godt 32 pct. til ca. 25 pct., se Factbook.dk
10 1 VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION Danmark er placeret på en 14. plads i en international sammenligning, se figur Figur 1.13 Betydningen af brugerdreven innovation, Figur 1.12 Kunder som kilde til innovation, Pct. af innovative virksomheder (11) Pct. af alle virksomheder Nej Ja Ikke-erkendte behov Erkendte behov TUR NO CZE GNS DNK GR Anm.: Andelen af innovative virksomheder, der angiver kunder som en meget vigtig kilde til innovation. Tal,,,, og NOR er fra 22 til 24. Spørgsmålet er ikke obligatorisk i den europæiske innovationsundersøgelse. Det er således alene de lande, der har valgt at levere data, der indgår i figuren. CFA har beregnet data for Danmark, se Factbook.dk. Kilde: CFA og Den Europæiske Innovationsundersøgelse og Innovationsprocessen betegnes som brugerdreven, når virksomhederne inddrager viden om brugernes behov i innovationsprocessen. Det kan både dreje sig om erkendte og ikkeerkendte behov, som brugerne ikke selv er bevidste om, men som alligevel påvirker deres præferencer. Anm: Kategorierne dækker over virksomheder, der har svaret, at viden om kunders hhv. erkendte og ikke-erkendte behov bidrog til ideskabelse og/eller gennemførsel af produktudvikling, se Factbook.dk. Kilde: Danmarks Statistik. Samspil med videninstitutioner Virksomhedens samspil med videninstitutioner kan gennem videnoverførsel og kommercialisering af offentlige forskningsresultater være en vigtig kilde til innovation. Danmark ligger nr. 15 ud af i alt 18 OECD lande, hvor der foreligger oplysninger om universiteter og højere læreanstalter som kilde til innovation i private virksomheder, se figur I perioden 25 til 27 bidrog viden om brugeres erkendte behov til produktudviklingen i 31 pct. af alle danske virksomheder, mens viden om ikke-erkendte behov spillede en rolle i 16 pct. af virksomhederne, se figur
11 VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION 1 Figur 1.14 Universiteter mv. som kilde til innovation, Pct. af innovative virksomheder GRC TUR GNS NOR CZE 15 (11) DNK Anm.: Andelen af innovative danske virksomheder, som angiver universiteter som meget vigtig kilde til innovation, 24 til 26. Tal for,,,, og NOR er fra 22 til 24. Spørgsmålet er ikke obligatorisk i den europæiske innovationsundersøgelse. Det er således alene de lande, der har valgt at levere data, der indgår i figuren. CFA har beregnet data for Danmark, se Factbook.dk. Kilde: CFA og Den Europæiske Innovationsundersøgelse og Andelen af innovative virksomheder i Danmark, der angiver samarbejde med universiteter som kilde til innovation, har været faldende siden 1998, se figur Se i øvrigt kapitel 9 om offentlig forskning og universiteter, herunder nyttiggørelse af offentlige forskningsresultater. Samspil med rådgivere En række private og offentlige institutioner tilbyder rådgivning i forbindelse med innovationsprocessen i danske virksomheder. De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS) er delvist offentligt finansierede rådgivningsvirksomheder, som har en stor kontaktflade med erhvervslivet. Antallet af virksomhedskunder i GTS har været stigende fra 24 til 27. I 28 er der imidlertid sket et fald, hvilket primært hænger sammen med færre små virksomhedskunder, se figur Figur 1.16 GTS virksomhedskunder i Danmark, virksomheder 4 Store Mellemstore Små Figur 1.15 Universiteter som kilde til innovation, Pct. af innovative virksomheder Anm.: Små virksomheder (-49 ansatte), mellemstore virksomheder (5-249 ansatte) og store virksomheder (25+ ansatte), se endvidere Factbook.dk. Kilde: GTS Performance-regnskab. Til gengæld deltager GTS erne i flere forsknings- og udviklingsprojekter i 28. Fremgangen er især sket i nationale samarbejdsprojekter, se figur Anm.: Figuren viser andelen af innovative danske virksomheder, som angiver, at universiteter har stor betydning som kilde til innovation. Der er ikke data for perioden 2 til 22. Kilde: Center for Forskningsanalyse. 167
12 1 VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION Figur 1.17 GTS forsknings- og udviklingssamarbejde, Antal FoU-samarbejdsprojekter 8 Internationale projekter 6 Nationale projekter 8 6 Med hensyn til danske virksomheders samarbejde med konkurrenter angiver ca. 1 pct., at de i perioden 24 til 26 har haft samarbejde med deres konkurrenter. Dermed ligger Danmark lige uden for top 1 blandt EU-landene, se figur Figur 1.19 Virksomhedernes samarbejde med konkurrenter, Pct. af alle virksomheder Kilde: GTS Performance-regnskab. Samarbejde med leverandører og konkurrenter Virksomheders samarbejde med andre virksomheder om innovationsaktiviteter kan ligeledes være en vigtig rammebetingelse for virksomhedernes innovationsaktiviteter. I perioden 24 til 26 samarbejdede ca. 21 pct. af de danske innovative virksomheder med leverandører, hvilket placerer Danmark som nr. 12 i international sammenligning, se figur ISL 11 (5) GRC GNS SWE DNK UK NOR Anm.: Andelen af innovative virksomheder, som angiver konkurrenter som samarbejdspartnere. Tal for, ISL, og er for perioden 22 til 24. Se i øvrigt Factbook.dk. Kilde: Eurostats innovationsundersøgelse Figur 1.18 Virksomhedernes samarbejde med leverandører, Pct. af alle virksomheder (8) CZE SWE C GR GNS K DN UK ISL NOR Anm.: Andelen af innovative virksomheder, som angiver leverandører som samarbejdspartnere. Tal for, og ISL er for perioden 22 til 24. Se i øvrigt Factbook.dk. Kilde: Eurostats innovationsundersøgelse. 168
7 Virksomhedernes innovation, forskning og udvikling
Innovation Innovation handler om at omsætte ny viden og ideer til kommerciel værdi og værdi for samfundet. Det sker eksempelvis, når virksomheder indfører nye produkter, arbejdsprocesser, organisationsformer
Læs mereInnovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002
Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center
Læs mereErhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002
Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:
Læs mereOffentlig forskning 8
Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.
Læs mereBaggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse
snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN
Læs mereDansk erhvervslivs innovation (del af den fælleseuropæiske innovationsstatistik)
Dansk erhvervslivs innovation 2004-2006 (del af den fælleseuropæiske innovationsstatistik) Udarbejdet af: På opdrag af: Dansk Center for Forskningsanalyse EUROSTAT Danmarks Statistik Aarhus Universitet
Læs mereNye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark
Nye erhvervspolitiske satsninger i Syddanmark Udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen Syddanmark Odense, den 22. september 2008 Den regionalpolitiske vækstredegørelse Vækstredegørelsen sætter udfordringen
Læs mereBilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet
Læs mereFAKTAARK. Faktaark om udvalgte styrker og udfordringer fra Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2019
FAKTAARK 17. februar 19 Faktaark om udvalgte styrker og udfordringer fra Redegørelse om Danmarks digitale vækst 19 Digital førsteplads i Europa Overordnet set har Danmark fortsat en digital førsteplads
Læs mereØkonomisk Analyse. Vækst gennem innovation
Økonomisk Analyse Vækst gennem innovation NR. 3. maj 11 2 Vækst gennem innovation Innovation er en af de centrale kilder til vækst både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed. Innovationen
Læs mere8 It, produktivitet og udvikling
It, produktivitet og udvikling 47 8 It, produktivitet og udvikling Figur 8.1 Andel it-fou af landenes BNP. 2002 1,27 Korea 0,97 1,02 0,71 Irland 0,51 0,51 0,40 0,39 0,35 0,34 0,33 Tyskalnd 0,25 0,24 0,19
Læs mereErhvervs- og Byggestyrelsen. - Iværksætteri - Design - Oplevelsesøkonomi - Brugerdreven innovation
Erhvervs- og Byggestyrelsen - Iværksætteri - Design - Oplevelsesøkonomi - Brugerdreven innovation IVÆRKSÆTTERI MÅLSÆTNING: Danmark skal fortsat være blandt de europæiske lande, hvor der starter flest nye
Læs mereSammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området
Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk
Læs mereErhvervsfremmeakademiet
Erhvervsfremmeakademiet Mandag d. 26. april 2010 Sigmund Lubanski Økonomi- og Erhvervsministeriet Erhvervsfremmeakademiet 3 overordnede udviklingstræk: Behov for at genskabe balancen i den offentlige økonomi
Læs mereHøj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010
. oktober 9 Høj vækst i de offentlige investeringer i 9 og I 9 og er der planlagt en historisk høj vækst i de offentlige investeringer. Ikke siden udbygningen af velfærdsstaten i 9 erne har der været tocifrede
Læs mereVidenskabsministeriets innovationsindsats
Beretning til statsrevisorerne om Videnskabsministeriets innovationsindsats med særlig fokus på samspillet mellem videninstitutioner og erhvervsliv Maj 2006 RB A102/06 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse
Læs mereTabelsamling. Dansk erhvervslivs innovation (del af den fælleseuropæiske innovationsstatistik)
Dansk erhvervslivs innovation 2004 (del af den fælleseuropæiske innovationsstatistik) Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942
Læs mereForskningsstatistik Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde
Forskningsstatistik 2005 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2005 er en opgørelse over omfanget af forskningen og udviklingen
Læs mereErhvervslivets forskning og udviklingsarbejde. Forskningsstatistik 2003
Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2003 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2003 Statistikken er udarbejdet
Læs mereVækst gennem innovation og fornyelse
Vækst gennem innovation og fornyelse Møde i Vækstforum den 25. 26. november 2010 REGERINGEN Vækst gennem innovation og fornyelse Møde i Vækstforum den 25. 26. november 2010 REGERINGEN Vækst gennem innovation
Læs mereVirksomhedernes forskning, udvikling og innovation
9 Innovation er en central drivkraft for vækst og jobskabelse. Innovation handler om at omsætte ny viden og ideer, der blandt andet stammer fra forskning og udvikling, til kommerciel værdi og til værdi
Læs mereDansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT
TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:
Læs mereIKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland
Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene
Læs mereAnalysen omhandler kun erhvervslivets innovation, forskning og udvikling, og den offentlige sektor er derfor udeladt.
VIDEN OG INNOVATION I NORDJYLLAND INDLEDNING Forskning, udvikling og innovation er en vigtig drivkraft for vækst og beskæftigelse. Ny viden og idéer kan omsættes til kommerciel værdi for både virksomheden
Læs mereØkonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Læs mere4. Erhvervsinvesteringer
4. 4. Erhvervsinvesteringer Erhvervsinvesteringer 1 Erhvervslivets investeringer i nye maskiner og teknologiske fremskridt bidrager til at øge og forbedre kapitalapparatet og derigennem produktivitet og
Læs mereDanmarks fremtid set fra Finansministeriet. LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 2018
Danmarks fremtid set fra Finansministeriet LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 18 Dansk økonomi i højkonjunktur BNP-vækst på 1,8 pct. i 18 og 19 Privatforbrug
Læs mereRådet for Teknologi og Innovation
Rådet for Teknologi og Innovation Bevilger VTU s midler til innovation og videnspredning Medlemmer: Lars Mikkelgaard-Jensen (formand) Annette Toft (næstformand) Eva Berneke Thorkild E. Jensen Birgitte
Læs merehttp://fi.dk/innovation/innovationdanmark http://fi.dk/publikationer/2008/innovationdanmark-2008-handlingsplan fra-raadet-for-teknologi-og-innovation/ RTI s innovationsindsats Innovationsprojekter Store
Læs mereBilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt
Læs mereVirksomheder samarbejder for at skabe nye markeder
Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i Danmark
Forskning og udviklingsarbejde i Danmark 1967-2006 Af Per S. Lauridsen Ebbe K. Graversen CFA Notat: 2009 REVISED 2013 Aarhus University School of Business and Social Sciences Department of Political Science
Læs merestyrket innovation i virksomhederne RegeRingen August 2010
styrket innovation i virksomhederne RegeRingen August 2010 styrket innovation i virksomhederne RegeRingen August 2010 Forord Erhvervslivets evne til at innovere er vigtig for fortsat vækst og velstand
Læs mereMøde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009
N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst
Læs mereUNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients
UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,
Læs mere19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011
Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt
Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereBoks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer
MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye
Læs mereHvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser?
Bilag 2 Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser? Disruptionrådets sekretariat November 217 Spørgsmål til drøftelse Ruster de videregående uddannelser godt nok til fremtidens konkurrence,
Læs mereHøjvækstvirksomheder og intellektuel ejendomsret
Højvækstvirksomheder og intellektuel ejendomsret IPR-profil af europæiske SMV'er med stort potentiale Maj 2019 Et fælles projekt mellem Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) og Den Europæiske Unions Kontor
Læs mereNATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet
NATIONAL VÆKSTPOLITIK Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet Danmark som vækstnation Gode rammevilkår Det skal være attraktivt for danske og udenlandske virksomheder at investere i Danmark
Læs mereInnovation Center Denmark Martin Scharff, Senior Consultant, Clean Technologies. Udnyttelse af eksportpotentiale på udvalgte markeder
Innovation Center Denmark Martin Scharff, Senior Consultant, Clean Technologies Udnyttelse af eksportpotentiale på udvalgte markeder Innovation vs. eksportfremme Marketing Salg og distribution Messedeltagelse
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Den danske forskningsstatistik, set i internationalt og nordisk perspektiv Peter. Mortensen Notat 2002/9 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute for tudies
Læs mereProduktivitetsrådet. Nationaløkonomisk Forenings årsmøde januar Jesper Linaa
Produktivitetsrådet Nationaløkonomisk Forenings årsmøde 12.-13. januar 2018 Jesper Linaa Vismændenes rolle som produktivitetsråd Er mere produktivitet altid godt? Produktivitet er altafgørende for den
Læs mereE-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?
E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale
Læs mereDANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-
9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen
Læs mereViden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark
Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad
Læs mereDansk forskning og innovation
Dansk forskning og innovation Disruptionrådets sekretariat Oktober 2017 Investeringer i forskning og udvikling I Danmark investerer vi meget i forskning og innovation. Siden 2005 har der været en stigning
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede
Læs mereStøttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14
Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt
Læs mereVisioner og målsætninger for fremtidens erhvervsservice og iværksætterpolitik. Oplæg i Væksthus Midtjylland Den 9. oktober 2008
Visioner og målsætninger for fremtidens erhvervsservice og iværksætterpolitik Oplæg i Væksthus Midtjylland Den 9. oktober 2008 Visioner og målsætninger Visioner Danmark skal være et førende vækst-, viden-
Læs mereDI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang
DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs merestyrket innovation i virksomhederne RegeRingen August 2010
styrket innovation i virksomhederne RegeRingen August 2010 Forord Erhvervslivets evne til at innovere er vigtig for fortsat vækst og velstand i Danmark. Danmark har brug for et konkurrencedygtigt erhvervsliv.
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mereOplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17
Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i
Læs mereEFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE
EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE Toprække I Danmark er der ca. 45 større klyngeinitiativer, hvoraf 22 er nationale innovationsnetværk. Men hvad er effekten af danske klynger? Hvad får virksomheder
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereÅbne markeder, international handel og investeringer
14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske
Læs mereInvesteringer for fremtiden. innovationsfonden.dk
Vær nysgerrig 1 Investeringer for fremtiden innovationsfonden.dk 2 3 Investeringer for fremtiden Innovationsfonden investerer i det, som driver Danmark fremad. I det, som endnu ikke er skabt. I nye og
Læs mereROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019
ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019 En vækstskabende robotindustri 5 konkrete tiltag kan beskæftige 25.000 i 2025 i robotindustrien De sidste 20 år er det lykkedes at gøre Danmark til en af verdens førende
Læs mereEksport skaber optimisme
Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal
Læs mereFakta om Region Midtjylland
Fakta om Region Midtjylland Region Midtjylland har i alt ca. 1,2 mio. indbyggere. De seneste 5 år har regionen haft en gennemsnitlig årlig vækst i befolkningstallet på 0,7, hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet.
Læs mereFN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER
Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter
Læs mereEU, Danmark og det globale kapløb om viden
Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger (Opdateret, december 2009) 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed
Læs mereZA6589. Flash Eurobarometer 415 (Innobarometer The Innovation Trends at EU Enterprises) Country Questionnaire Denmark
ZA89 Flash Eurobarometer (Innobarometer 0 - The Innovation Trends at EU Enterprises) Country Questionnaire Denmark FL Innobarometer - DK STILLES TIL ALLE Jeg vil gerne starte med nogle få generelle spørgsmål
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereEksport af vandteknologi 2017
Eksport af vandteknologi 2017 Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 25 Maj 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen ISBN: 978-87-93710-22-1 Miljøstyrelsen offentliggør rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter
Læs mereIPR & Kina. Intellectual property rights in China
IPR & Kina Intellectual property rights in China Henrik Tørnquist Vækstkonsulent / IPR Coach Væksthus Hovedstadsregionen ht@vhhr.dk Agenda Kina som det var engang. Udvikling og retning Kina i dag Hvad
Læs mereBilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt
Læs mereOplæg til regionale partnerskabsaftaler
12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora
Læs mereAf Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation
Hvilken værdi skaber offentlige-private innovationspartnerskaber? Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Udgangspunkterne
Læs mereSamarbejde om forskningspublikationer
Samarbejde om forskningspublikationer Forskningssamarbejde er en af mange kilder til at sprede viden og forskningsresultater og dermed skabe værdi for samfundet. Forskningssamarbejde dækker et bredt spektrum
Læs mereInnovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Innovation i Danmark - Udfordringer, muligheder og indsats Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Danmarks udfordringer Lav produktivitetsudvikling: Årlig produktivitetsvækst
Læs mereDigital forskning fylder meget lidt
Jonas Orebo Pyndt, fagleder for forsknings- og innovationspolitik jopy@di.dk, 3377 4613 Mads Juul Sørensen, studentermedhjælper mjus@di.dk, 3377 3993 Digital forskning fylder meget lidt Digitaliseringen
Læs mereAnbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation
Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal
Læs mereEnergibranchens konjunkturbarometer, 4. kvartal. 2009
Den 24. september 2009 s konjunkturbarometer, 4. kvartal. 2009 Indledning har offentliggjort sit konjunkturbarometer for 4. kvt. 2009. Af denne fremgår også energibranchens forventninger og syn på de kommende
Læs mereKun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne
DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet
Læs mereDanmark - Klar til fremtiden
Danmark - Klar til fremtiden Regeringens mål for dansk forskning og innovation Oplæg på DARMA s årsmøde d. 18. maj 2018 Forskningspolitik - Seneste samlede bud på en forskningspolitik - Et relativt nyt
Læs mereUdfordringer og muligheder for dansk eksport. Oplæg til Erhvervsudviklingsdøgnet 23. maj 2013 af Vibeke Rovsing Lauritzen Chef for Eksportrådet
Udfordringer og muligheder for dansk eksport Oplæg til Erhvervsudviklingsdøgnet 23. maj 2013 af Vibeke Rovsing Lauritzen Chef for Eksportrådet 1 Emner Eksportforventninger og rammebetingelser Krisens betydning
Læs mereBusiness Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner
Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for
Læs mereBENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering
BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN
Læs mereNotat. Produktivitet i forsyningssektor
Notat Dok. ansvarlig: THA Sekretær: Sagsnr.: s1-791 Doknr: d17-19-. -1-17 Produktivitet i forsyningssektor Energiforsyning har en af Danmarks højeste produktivitetsniveau sammenlignet med andre sektorer
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den
Læs merePOTENTIALE. Realisér jeres. Tina Skov Andersen Administrerende direktør FLK Cabin A/S
Tid til INNOVATION Innovationsagenterne identificerede en række indsatsområder, og vi fandt hurtigt det fokus- område, der havde det største potentiale. De satte os i kontakt med en ekspert, der havde
Læs mereprogram for brugerdreven innovation
Det vidste du ikke om program for brugerdreven innovation Resultater af midtvejsevalueringen af program for brugerdreven innovation www.brugerdreveninnovation.dk www.ebst.dk Første program af sin slags
Læs mereProduktivitetsudvikling i Region Sjælland
1. marts 2010 Resumé og anbefalinger i Udarbejdet af DAMVAD for viden skaber muligheder i Resumé og anbefalinger Der er bred enighed om, at den fremtidige danske velstand i høj grad er afhængig af en styrkelse
Læs mereAFTALE OM DANMARKS INNOVATIONSFOND - Fonden for strategisk forskning, højteknologi og innovation
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregåe Uddannelser, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14 L 107
Læs mere5. Vækst og udvikling i hele Danmark
5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring
Læs mereDansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006
Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden Landsudvalget for driftsøkonomi 3. november 26 Hvad driver globaliseringen? Teknologiske fremskridt Transport (skib, bil, fly) Kommunikation (telegraf, telefon,
Læs mere