Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger
|
|
- Ludvig Torp
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger (Opdateret, december 2009) 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter, et begrænset økonomisk råderum og på sigt mangel på arbejdskraft. Danmark står dog ikke alene med udfordringerne. Der vil i de kommende år være en stigende international efterspørgsel efter velfærdsteknologier og -løsninger, som kan bidrage til at løse de ressourcemæssige udfordringer, velfærdssamfundene står overfor. Det er en udvikling, som kan skabe grundlag for nye erhvervsaktiviteter og nye arbejdspladser i Danmark. Danmarks Vækstråd har sat fokus på det erhvervsmæssige potentiale i velfærdsteknologi og -løsninger, og Rådet har den 3. november 2009 offentliggjort sine anbefalinger til erhvervsfremme på området. Danmarks Vækstråd har som grundlag for sine anbefalinger udarbejdet en analyse af eksportpotentialet i velfærdsteknologi- og løsninger. Dette analysenotat er en sammenskrivning af materiale, der har været anvendt i Rådets arbejde. 2 Afgrænsning og metode. Der findes ikke en officiel definition af velfærdsteknologier og -løsninger. Velfærdsteknologier og -løsninger afgrænses i denne analyse til sundheds- og plejesektoren, der repræsenterer halvdelen af beskæftigelsen i den offentlige sektor, og samtidig er de sektorer, som vil være under størst pres som resultat af de demografiske ændringer, der indtræder i de kommende 20 år. Velfærdsteknologier og -løsninger er i analysen konkret defineret som: Hjælpemidler eller løsninger til brug i pleje- og sundhedssektor. I analysen omfatter velfærdsteknologi og løsninger fire hovedgrupper: lægemidler, hjælpemidler, medicoteknisk udstyr samt automatisering og tele, jf. tekstboks 1. De fire hovedgrupper illustrerer bredden i analysen og nogle af de metodiske udfordringer. Det er valgt en bred afgræsning, hvor lægemidler og automatisering og tele er medtaget i analysen. Lægemidlerne er taget med, da anvendelsen af nye lægemidler kan resultere i kortere behandlingstider, færre bivirkninger m.v. Samtidig er det en væsentlig del af velfærdsområdet. På samme måde er automatisering og tele taget med, fordi det er teknologier, som spiller en central rolle i mange telemedicinske løsninger. Boks 1: Analysens fire hovedområder Lægemidler er en gruppe af produkter, der kan gøre patienter mere raske, end de ellers ville have været, og dermed også mindre behandlingskrævende. Var der fx ikke vacciner og antibiotika, ville behandling alt andet lige blive besværliggjort og kræve flere ressourcer. Hjælpemidler er produkter, der gør tilværelsen nemmere for ældre og mennesker med nedsat funktionsevne, så de er mere selvhjulpne, og derfor ikke kræver så meget pleje, som hvis de ikke havde haft adgang til hjælpemidler som fx briller, invalidekøretøjer og høreapparater. Medicoteknisk udstyr dækker over produkter/apparater, som gør sundhedssektoren i stand til at behandle patienter effektivt, og dermed potentielt øge produktiviteten i den
2 offentlige sektor. Elektrokardiografer, apparater til scanning og røntgenapparater hjælper alle med til, at patienter kan få en diagnose og dermed den rette behandling. Forbedringer og raffinering eller nyudvikling af medicoteknisk udstyr kan derfor resultere i mere effektiv behandling. Den sidste gruppe af velfærdsteknologier og -løsninger er automatisering og tele, der er produkter, som kan være med til at forkorte arbejdsgangene inden for sundheds- og ældreområdet. Det er fx modtagere til søgning af senile, apparater til at sende og modtage billeder, så patienter kan behandles fra hjemmet og dataudstyr til fx elektroniske patientjournaler. Analysen er udarbejdet med udgangspunkt i data for varekoder i Eurostats COMEXT database og OECD s ITCS database (International Trade by Commodities Statistics). Ved hjælp af varekoderne er det muligt at se nærmere på eksporten af velfærdsteknologier og -løsninger for en lang række lande, herunder for Danmark. 3 Eksportudviklingen Markedet for velfærdsteknologier og -løsninger er et globalt marked, der gennem de seneste år har været inde i en betydelig vækst, både i volumen og som andel af den samlede vareeksport. Den samlede eksport af velfærdsteknologier og -løsninger var i 1999 på ca mia. kr., hvilket svarer til 5,4 pct. af den samlede OECD og EU27 1 (herefter OECD+) vareeksport. I var eksporten vokset til ca mia. kr., hvilket svarer til 7,1 pct. af den samlede OECD+ eksport, jf. figur 3.1. Figur 3.1 Udviklingen i eksporten af velfærdsteknologier og -løsninger fra OECD+ landene (mia. kr. og pct.) mia. 7, , ,50 Milliarder mia. 6,00 5,50 Pct VELFÆRD TOTAL DKK VELFÆRD ANDEL AF SAMLET EKSPORT - Pct. 5,00 4, ,00 Anm.: Den samlede eksport er beregnet på baggrund af løbende priser, og således ikke inflationskorrigeret. Kilde: Beregninger foretaget på baggrund af data fra Eurostats COMEXT database og OECD s ITCS database (International 1 Der er 19 lande, der både er medlem af OECD og EU, der er 10 lande, der alene er medlem af OECD, og der er 10 EU-lande, der ikke er medlem af OECD 2
3 Der er dog relativ stor forskel på væksten i de enkelte OECD+ lande. Den danske eksport af velfærdsteknologier og -løsninger er i løbende priser steget med 98 pct. (indeks 198) i perioden , mens eksporten for EU15-landene er steget med 178 pct. i samme periode (indeks 278). For OECD+ samlet set er der kun tal fra 1999 til, hvor der i løbende priser har været en stigning på 110 pct. (indeks 210), jf. figur 3.2. Den danske eksport af velfærdsteknologier vokser således lidt langsommere end OECD+ samlet, men markant langsommere end EU15. Det indebærer, at Danmark taber markedsandele på området. Figur 3.2 Udviklingen i eksporten af velfærdsteknologier og -løsninger i henholdsvis Danmark, EU15 og OECD+ i perioden 1999-/ DANMARK EU15 OECD+ Anm.: For enkelte OECD lande var data alene tilgængeligt frem til på det tidspunkt hvor udtrækket blev foretaget, hvorfor dette er medtaget som seneste år for det samlede OECD+ gennemsnit. Udviklingen er beregnet på baggrund af løbende priser, og således ikke inflationskorrigeret. Det har alene betydning for de absolutte værdier, og ikke kurvernes relative udvikling. Kilde: Beregninger foretaget på baggrund af data fra Eurostats COMEXT database og OECDs ITCS database (International I Danmark er eksporten af velfærdsteknologier og -løsninger i løbende priser vokset fra at udgøre ca. 30,5 mia. kr. i 1999 til ca. 60,2 mia. kr. i I forhold til den samlede danske eksport er eksporten af velfærdsteknologier og -løsninger vokset fra at udgøre 8,7 pct. i 1999 til at udgøre 10,2 pct. i 2008, jf. figur
4 Figur 3.3 Udviklingen i dansk eksport af velfærdsteknologier og -løsninger samt andelen af den samlede danske eksport (mia. kr. og pct.) 70 Milliarder ,3 % 10,0 % 10,6 % 10,6 % 10,7 % 10,5 % 10,6 % 10,2 % 60,2 m ia. kr. Velfærd total ,7 % 8,6 % 20 30,5 mia. kr Anm.: Den samlede eksport er beregnet på baggrund af løbende priser. Det har dog inden betydning for andelen af den samlede eksport. Kilde: Beregninger foretaget på baggrund af data fra Eurostats COMEXT database og OECD s ITCS database (International Trade by Commodities Statistics). Datatræk foretaget november Udviklingen i hovedgrupperne Den samlede eksport kan opdeles på de fire hovedgrupper i analysen. Dette viser, at lægemidler efterfulgt af hjælpemidler er de to største områder. Eksporten af lægemidler og hjælpemidler udgjorde i 2008 tilsammen 83 pct. af den samlede eksport af velfærdsteknologier og -løsninger, jf. figur 3.4. Figur 3.4 Den danske eksport af velfærdsteknologier og -løsninger fordelt på fire underkategorier i , samt deres andel af den samlede eksport 70 Milliarder 60 10,7 % 10,5 % 10,6 % 10,2 % 50 10,0 % 10,6 % 10,6 % 9,3 % 40 8,6 % 30 8,7 % LÆGEMIDLER MEDICOTEKNISK UDSTYR HJÆLPEMIDLER AUTOMATISERING OG TELE 0 4
5 Anm.: Udviklingen er beregnet på baggrund af løbende priser, og således ikke inflationskorrigeret. Det har alene betydning for de absolutte værdier, og ikke de fire hovedgruppers relative udvikling. Kilde: Beregninger foretaget på baggrund af data fra Eurostats COMEXT database og OECD s ITCS database (International Udviklingen i den danske eksport inden for de fire hovedgrupper af velfærdsteknologier og -løsninger forløber nogenlunde ens. Der har således i løbende priser været stigninger på mellem 88 og 119 pct. i perioden Hjælpemiddelområdet er det område, hvor eksporten er steget mest. Inden for alle fire hovedgrupper er eksporten steget mere end den samlede danske eksport, jf. figur 3.5. Figur 3.5 Udviklingen i den danske eksport af velfærdsteknologier og -løsninger inddelt i fire hovedkategorier i perioden (indekseret 1999 = 100) 240 INDEKS 199 = LÆGEMIDLER HJÆLPEMIDLER MEDICOTEKNISK UDSTYR AUTOMATISERING OG TELE VELFÆRD TOTAL DKK EXPORT TOTAL DKK Anm.: Udviklingen er beregnet på baggrund af løbende priser og således ikke inflationskorrigeret. Det har alene betydning for de absolutte værdier og ikke kurvernes relative udvikling. Kilde: Beregninger foretaget på baggrund af data fra Eurostats COMEXT database og OECD s ITCS database (International 4 Erhvervsmæssige styrkepositioner Det ser i dette afsnit nærmere på danske erhvervsmæssige styrkepositioner inden for velfærdsteknologi. Dette gøres ved at se på eksportspecialiseringsgraden. Eksportspecialiseringsgraden udtrykkes som forholdet mellem den danske eksportandel og andelen for OECD+ landene under et. En høj eksportspecialisering (en værdi større end 1) er defineret som en erhvervsmæssig styrkeposition. Den danske eksportspecialisering inden for velfærdsteknologier og -løsninger i 1999 var 1,62 i forhold til OECD+ og 1,62 i forhold til EU15. Det betyder, at koncentrationen af velfærdsteknologier og -løsninger i forhold til den samlede vareeksport var 62 pct. højere end gennemsnittet i OECD+ og 62 pct. i forhold til gennemsnittet i EU15- landene. Da eksporten af velfærdsteknologier og -løsninger i den pågældende periode er vokset mere end den samlede danske eksport, er faldet i eksportspecialiseringen ensbetydende med, at dansk erhvervsliv taber markedsandele på området. I var den danske eksportspecialisering faldet til at være 47 pct. højere end gennemsnittet i OECD+ og kun 16 pct. højere end gennemsnittet i EU15 (2008), jf. figur
6 Figur 4.1 Udviklingen i den danske eksportspecialisering inden for velfærdsteknologier og -løsninger i 1999-/2008 i forhold til henholdsvis OECD+ og EU15 1,70 Eksportspecialisering 1,60 1,50 1,40 1,30 1,20 1,62 1,58 1,62 1,57 1,51 1,52 1,47 1,48 1,42 1,38 1,35 1,36 SPECIALISERING (ift. OECD+) 1,58 1,47 1,33 1,22 1,21 1,16 1,10 SPECIALISERING (ift. EU15) 1,00 Kilde: Beregninger foretaget på baggrund af data fra Eurostats COMEXT database og OECD s ITCS database (International Danmark havde i 1999 og henholdsvis den femte og den sjette højeste eksportspecialisering inden for velfærdsteknologi og løsninger blandt OECD+ landene. Danmark har således bevaret sin position i toppen men dog med lavere eksportspecialisering. Schweiz indtog i 2000 førstepladsen, men er i blevet overhalet af Irland, der er gået betydeligt frem, jf. figur 4.2. Figur 4.2 Eksportspecialiseringen inden for velfærdsteknologier og -løsninger i OECD+ landene i 1999 og Velfærdsteknologi SWITZERLAND 3,20 4,40 IRELAND 1 2 IRELAND 2,29 3,53 SWITZERLAND 2 3 CYPRUS 2,22 2,75 LUXEMBOURG 3 4 SWEDEN 1,80 2,21 CYPRUS 4 5 DANMARK 1,62 1,70 BELGIUM 5 6 USA 1,44 1,47 DANMARK 6 7 FINLAND 1,25 1,42 SWEDEN 7 8 MEXICO 1,22 1,39 UNITED KINGDOM 8 9 UNITED KINGDOM 1,21 1,23 NETHERLANDS 9 10 SLOVENIA 1,14 1,18 USA BELGIUM 0,96 1,16 SLOVENIA FRANCE 0,94 1,09 FRANCE GERMANY 0,90 1,08 MALTA NETHERLANDS 0,89 1,04 GERMANY ITALY 0,80 1,02 CZECH REPUBLIC AUSTRIA 0,78 0,92 GREECE MALTA 0,78 0,81 HUNGARY LATVIA 0,70 0,80 MEXICO AUSTRALIEN 0,57 0,80 AUSTRIA JAPAN 0,56 0,73 ITALY 20 Anm.: Figuren viser alene top 20 ud af de samlede OECD+ lande. Kilde: Beregninger foretaget på baggrund af data fra Eurostats COMEXT database og OECD s ITCS database (International 6
7 Udviklingen i hovedgrupperne Danmarks placering dækker over betydelige variationer, når det kommer til underopdelingen på de fire hovedgrupper. Danmark har således især en stærk eksportspecialisering inden for hjælpemidler efterfulgt af lægemidler. Danmark har en erhvervsmæssig styrkeposition, selvom lægemidlerne ikke tages med i beregningerne. Eksportspecialiseringen inden for medicoteknisk udstyr er svagere. Eksportspecialiseringsgraden inden for automatisering og tele er på 0,36 og udgør dermed ikke en erhvervsmæssig styrkeposition, jf. figur 4.3. Figur 4.3 Eksportspecialiseringen OECD+ landene for velfærdsteknologier og -løsninger fordelt på fire underkategorier i Lægemidler Hjælpemidler Medicoteknisk udstyr Automatisering og tele 1 ISLAND 12,67 ISLAND 81,01 ISLAND 3,40 LUXEMBOURG 12, SWITZERLAND 5,19 IRELAND 6,56 IRELAND 1,98 IRELAND 6, IRELAND 4,03 SWITZERLAND 5,48 MALTA 1,96 CZECH REPUBLIC 3, BULGARIA 3,72 CYPRUS 4,47 USA 1,94 NETHERLANDS 2, CYPRUS 2,83 DANMARK 2,00 NETHERLANDS 1,50 MEXICO 1, BELGIUM 2,68 TURKEY 1,46 CYPRUS 1,41 HUNGARY 1, DANMARK 1,92 USA 1,42 MEXICO 1,39 UNITED KINGDOM 1, SLOVENIA 1,70 SLOVENIA 1,35 SWITZERLAND 1,36 USA 1, SWEDEN 1,60 FRANCE 1,26 GERMANY 1,23 SWEDEN 1, UNITED KINGDOM 1,49 NETHERLANDS 1,24 FINLAND 1,23 FINLAND 1, GREECE 1,43 ITALY 1,24 DANMARK 1,21 ISLAND 0, FRANCE 1,35 UNITED KINGDOM 1,22 JAPAN 1,08 GERMANY 0, MALTA 1,34 SWEDEN 1,06 SWEDEN 0,91 FRANCE 0, GERMANY 1,11 CZECH REPUBLIC 0,73 FRANCE 0,82 CANADA 0, AUSTRIA 1,07 AUSTRIA 0,72 BELGIUM 0,80 LITHUANIA 0, ITALY 0,94 GERMANY 0,70 UNITED KINGDOM 0,79 CYPRUS 0, SPAIN 0,93 BELGIUM 0,67 NEW ZEALAND 0,59 NEW ZEALAND 0, LATVIA 0,85 PORTUGAL 0,65 AUSTRIA 0,59 DANMARK 0, USA 0,78 ROMANIA 0,65 AUSTRALIEN 0,55 BULGARIA 0, NETHERLANDS 0,77 LATVIA 0,63 ITALY 0,53 JAPAN 0,35 20 Anm.: Figuren viser alene top 20 ud af de 39 OECD+ lande. Kilde: Beregninger foretaget på baggrund af data fra Eurostats COMEXT database og OECD s ITCS database (International 7
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,
Læs mereDansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder
Læs mereN O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.
N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte
Læs mereLav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande
Læs mereDe unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed
De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage
Læs mereAREA TOTALS OECD Composite Leading Indicators. OECD Total. OECD + Major 6 Non Member Countries. Major Five Asia. Major Seven.
Reference series Composite leading indicators OECD Composite Leading Indicators AREA TOTALS 10-05- 19 OECD Total 19 OECD + Major 6 Non Member Countries 19 Major Seven 19 Major Five Asia 19 Euro area 19
Læs mereFinansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt
Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt Internt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 11. december 2014 Oversigt over udviklingen
Læs mereDansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.
. oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes
Læs mereInternationale regler for certificering af frø
Internationale regler for certificering af frø Sektorchef Grethe Tarp, Frø og Sædekorn DanSeed Symposium 2008 OECD regelsættene for sortscertificering og kontrol af frø i international handel Et globalt
Læs mereBEDRE KONTROL MED KIGHOSTE HVILKE MULIGHEDER HAR VI?
BEDRE KONTROL MED KIGHOSTE HVILKE MULIGHEDER HAR VI? Peter Henrik Andersen Afdelingslæge, teamleder Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse KIGHOSTEEPIDEMI I 2016/17 SPÆDBØRN RELATIVT MINDRE
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereHøj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa
Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget NaturErhvervstyrelsen (NAER)
Læs mereL G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D
Navn: Klasse: A: B: L G A Q I E U A R A L C B R I N D V C: D: I T C L T I A R A A A V Z X O W M D Materiale ID: SBX.13.1.1.da Lærer: Dato: Klasse: A: BULGARIA B: ICELAND L G A Q I E U A R A L C B R I N
Læs mereMedlemsmøde i DI Aalborg d. 18. januar 2010
Medlemsmøde i DI Aalborg d. 18. januar 2010 Agenda: 1. Hvordan arbejder DI med klimapolitik? 2. DI s COP15 program 3. Forhandlingerne og aftalen 4. Konsekvenser for erhverv De 3 hoved konklusioner Der
Læs merePræsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016
Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 1 Agenda: Digital vækst hvad skal der til? 1. Danmark er i den digitale superliga 2. En branche under pres 3. Tid
Læs mereArbejdsmarkedsstatistik
Arbejdsmarkedsstatistik Opgørelser af løn og arbejdsomkostninger Maria Boye LØN 0-264.99 kr. 265-274.99 kr. 275-284.99 kr. 285-294.99 kr. 295 - kr. Geodatastyrelsen Lønstatistikkerne Lønstruktur Årlig
Læs mereUngdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år
Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien
Læs mereEUs mål for vedvarende energi. Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association
EUs mål for vedvarende energi Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association Danmarks Vindmølleforening Vindtræf 2010 November 2010 EUs mål for vedvarende energi Hvilken rolle er planlagt
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede
Læs mereD I R E K T Ø R P H. D. T H O R K I L D Æ R Ø. tka@sbi.aau.dk
URBANISERING OG YDEROMRÅDER I DANMARK D I R E K T Ø R P H. D. T H O R K I L D Æ R Ø tka@sbi.aau.dk Menu Urbanisering Mobilitet Boligmarkedet Udfordringer og løsninger 2 Urbanisering byerne vokser Aktiviteter
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereHar dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik?
Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik? Lone Saaby Direktør, Landbrug & Fødevarer Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab og Fødevareøkonomisk Institut Konference, onsdag den
Læs mereEn ny regerings udfordringer
En Fair Løsning En ny regerings udfordringer Budgetunderskud/Holdbarhedsproblem (24 mia. kr.) Arbejdsløshed Lav produktivitetsvækst Lavt uddannelsesniveau Offentlig budgetsaldo 2007-2010, mia. kr 100 80
Læs mereHvorfor er DI glade for EU s klimaregulering?
Hvorfor er DI glade for EU s klimaregulering? DI Confederation of Danish Industry DI is a private employer and business organisation, representing 10,000 companies. DI works to create the best possible
Læs merewww.visitdenmark.com Markedsprofil af Rusland
www.visitdenmark.com Markedsprofil af Rusland Det russiske rejsemarked Fakta om Rusland Befolkning 142,5 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 2,3 pct. (5,6 pct.) Samlet forbrug på udlandsrejser
Læs mereAkademikernes arbejdsmarked
Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge
Læs merePeter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys
Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys Komparativ metode Hvad er det? Sammenligninger på systemniveau (lande,organisationer,lokalsamfund etc. ) Hvorfor skal man
Læs merewww.visitdenmark.com Markedsprofil af Holland
www.visitdenmark.com Markedsprofil af Holland Det hollandske rejsemarked Fakta om Holland Befolkning 16,6 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: -0,2 pct. (0,8 pct.) Privatforbrug: 0,0
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK PRODUCTIVITY IN DANISH FIRMS Mark Strøm Kristoffersen, Sune Malthe-Thagaard og Morten Spange 13. januar 218 Views and conclusions expressed are those of the author and do not necessarily
Læs mereGRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:
Læs merewww.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien
www.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien Det britiske rejsemarked 1 Fakta om Storbritannien og rejsemarkedet Befolkning 60,8 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: -3,7 pct.
Læs mereNøgletal for sundhed Juni 2007
Nøgletal for sundhed Juni 07 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 02 til juli 06 faldet med 27 uger til knap 21 uger for 18 centrale behandlinger. Fremadrettet ventetid for 18 centrale
Læs mereLivskvalitet og krisen i Europa
14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion
Læs merewww.visitdenmark.com Markedsprofil af Spanien
www.visitdenmark.com Markedsprofil af Spanien Det spanske rejsemarked Fakta om Spanien og rejsemarkedet Befolkning 44,5 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2008 (2009) BNP: 1,3 pct. (-0,9 pct.) Privatforbrug:
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede
Læs mereDe næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia
De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia Norges Markedsanalyseforening 25. november Fremtidsseminaret Axel Olesen, NextNordic www.nextnordic.com Kreativ destruktion: Udskiftningsraten
Læs mere1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK
1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om
Læs merePotentialet i sundhedsteknologi er den danske sundhedssektor en god kunde for danske virksomheder?
er den danske sundhedssektor en god kunde for danske virksomheder? Af Chefkonsulent Christian Graversen, DI ITEK For Offentlige og private virksomheder der vil gøre en forskel! Hvor Camp Midtjylland, Viborg,
Læs mereFREMTIDEN OG FJERNVARME
FREMTIDEN OG FJERNVARME ENERGIPOLITISK KONFERENCE Fjernvarmeindustrien, 26. marts 2015 Axel Olesen Instituttet for Fremtidsforskning Instituttet for Fremtidsforskning: www.iff.dk At styrke beslutningsgrundlaget
Læs mereSpareplan og EU-krav koster danske job i 2011
Spareplan og EU-krav koster 2. danske job i 211 EU er på nuværende tidspunkt kommet med henstillinger til stort set alle EU-lande, der som konsekvens af konvergenskravene påbydes at stramme finanspolitikken
Læs merewww.visitdenmark.com Markedsprofil af Italien
www.visitdenmark.com Markedsprofil af Italien Det italienske rejsemarked Fakta om Italien og rejsemarkedet Befolkning 59,6 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: -4,3 pct. (-0,4 pct.)
Læs mereHvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer
14. MAJ 213 Hvordan står det til med forebyggelsen i - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Barometeret Forsikring & Pensions forebyggelsesbarometer rangerer i forhold
Læs mereEnergierhvervsanalyse
Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereKvalitetsudvikling og kvalitetsmålinger i dagtilbud
Kvalitetsudvikling og kvalitetsmålinger i dagtilbud Oplæg ved KL s partnerskabsprojekt om God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Nina Eg Hansen, kontorchef, Indenrigs- og Socialministeriet Jeg vil komme
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereDANMARK I TAL. september 2014
DANMARK I TAL september 2014 DANMARK I TAL 1. Demografi Europa og Danmark 2. Det politiske system 3. Det politiske perspektiv 4. Økonomiske nøgletal 5. Pris og mængdeindeks 6. Europa fødevareandel 7. Europa
Læs mereFondsmessen 14. Green Living fremtidens grønne projekter Grønne støtteordninger i Miljøstyrelsen
Fondsmessen 14 Green Living fremtidens grønne projekter Grønne støtteordninger i Miljøstyrelsen Miljøministeriet/Miljøstyrelsen v. Søren Bukh Svenningsen Nykøbing Mors Jyske Bank Mors Arene, 30. oktober
Læs mereVirksomheder samarbejder for at skabe nye markeder
Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af
Læs mereMedicoindustrien i tal Branchestatistik 2007
Medicoindustrien i tal Branchestatistik 27 Udgivet af brancheforeningen Medicoindustrien, marts 28 Indholdsfortegnelse Forord.. 3 1) Medicoindustrien i Danmark Virksomhederne... 4 Omsætning... 5 Brancheoverlap.
Læs mereNøgletal for sundhed November 2006
Nøgletal for sundhed November 26 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli 26 faldet med 22 procent fra 27 til knap 21 uger for 18 behandlinger, som ellers historisk har haft
Læs mereFAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016
Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,
Læs mereEFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE
EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE Dette notat omhandler den økonomiske gevinst af uddannelse og effekterne herpå af regeringens skattepolitik. Det fremgår, at uddannelsespræmien
Læs mereTelemedicin europæisk industris økonomiske muligheder
Telemedicin europæisk industris økonomiske Af Chefkonsulent Christian Graversen, DI ITEK For Offentlige og private virksomheder der vil gøre en forskel! Hvor Innovatorium, Herning, den 28. november 2011
Læs merewww.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige
www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige Det svenske rejsemarked Fakta om Sverige Befolkning 9,1 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 0,0 pct. (2,2 pct.) Privatforbrug: 0,7 pct.
Læs mereDansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal
Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Det danske arbejdsmarked er hårdt ramt af krisen. Når man måler på tværs af 16 sammenlignelige lande viser det sig, at Danmark har det tredjestørste
Læs mereINTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom
INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom Situationen 2006 Salg og logistik i 16 lande Norway Finland Sweden Norway Denmark Ireland Denmark Sweden Estonia Latvia Lithuania Holland Belgium
Læs mereEksporten i 2009 og 2010
Eksporten i 2009 og 2010 Kompetanceudvikling Væksthus Midtjylland 5. november 2009 Freya Petersen Danmarks Eksportråd Emner: Finanskrisen og global økonomi Status for dansk eksport Vigtigste danske eksportmarkeder
Læs mereARI-Armaturen Partner for Valve Solutions. ARI-Armaturen Albert Richter GmbH & Co. KG
ARI-Armaturen Partner for Valve Solutions ARI-Armaturen Albert Richter GmbH & Co. KG ARI-Armaturen A/S Totalleverandør af damparmaturer ARI Armaturen Albert Richter GmbH & Co.KG grundlagt i 1952 ca.1000
Læs mereMaintenance Documentation for maintenance
Dansk standard DS/EN 13460 3. udgave 2009-12-15 Vedligehold Dokumentation for vedligehold Maintenance Documentation for maintenance DS/EN 13460 København DS projekt: M245239 ICS: 01.110; 21.020 Første
Læs mereDrikkevandsdirektivet, Byggevaredirektivet & European Acceptance Scheme
Drikkevandsdirektivet, Byggevaredirektivet & European Acceptance Scheme Katrina Sonne Einhorn, Ph.D. Koordinator for drikkevandsgodkendelser Grundfos Management A/S 22. maj 2007 Rådets direktiv 98/83/EF
Læs mereEUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE?
EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE? Danish Online Gambling Association CEO, Morten Rønde FOKUS OG FREMGANGSMÅDE HVOR BLIVER RESULTATERNE SKABT? I. I EU (ved harmonisering) II. Lokalt (i den
Læs mereBegejstring skaber forandring
DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på
Læs mereVelfærdssamfund og produktivitetsvækst en modsætning?
Velfærdssamfund og produktivitetsvækst en modsætning? Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus University OECONKONFERENCE 2013 Offentlig sektor og vækst Betydning af offentlige sektor for den private
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mereEuropean Social Survey. Introduktion til ESS
European Social Survey Den europæiske samfundsundersøgelse Introduktion til ESS Torben Fridberg National Coordinator tf@sfi.dk 1 Formål med ESS 1. At følge ændringer i de europæiske befolkningers holdninger,
Læs mereEksportanalyse af Vandteknologi. Kina
Eksportanalyse af Vandteknologi Kina Juli 2016 Redaktion: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning ISBN: 978-87-7175-589-3 2 SVANA/ Eksportanalyse af Vandteknologi - Kina Indhold 1. Eksportanalyse - Kina
Læs mereOFFENTLIG UDGIFTSSTYRING
Nina Smith OFFENTLIG UDGIFTSSTYRING - HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT? AARHUS UNIVERSITET PROFESSOR NINA SMITH 2011 1 Offentlig saldo i pct. af BNP: Underskud så langt øjet rækker... 3-4% Uden efterlønsreform
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereDansk standard DS/EN ISO udgave Campingtelte. Camping tents
Dansk standard DS/EN ISO 5912 2. udgave 2011-11-22 Campingtelte Camping tents DS/EN ISO 5912 København DS projekt: M245636 ICS: 97.200.30 Første del af denne publikations betegnelse er: DS/EN ISO, hvilket
Læs mereDet danske pensionssystem i fugleperspektiv
Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet Pensionssystemer To primære opgaver: Indkomstsikring for alle ældre (minimumskrav) Forbrugsudglatning:
Læs mereVL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein
VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret
Læs mereDer er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden?
Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden? Rigshospitalet Når man taler om mænd sygdom.. Y+ = Y+ = Y+ = Et paradoks Når manden er ramt af forkølelse og giver sig hen til sin sygdom,
Læs merePapir og karton Bestemmelse af tykkelse, densitet og massevolumen
Dansk standard DS/EN ISO 534 1. udgave 2012-01-04 Papir og karton Bestemmelse af tykkelse, densitet og massevolumen Paper and board Determination of thickness, density and specific volume DS/EN ISO 534
Læs mereDansk vækst får baghjul af nabolande
Dansk vækst får baghjul af nabolande Man kan ikke finde belæg for påstanden om, at dansk økonomi skulle have klaret krisen bedre end de fleste andre lande. Tværtimod har Danmark været blandt de hårdest
Læs mereUdenlandske vandringer. External migration
Udenlandske vandringer External migration 144 - Udenlandske vandringer Tabel 75. Indvandrede husstande fordelt efter flytte- og husstandstype 2001 Households immigrated, by type of movement and type of
Læs mere8 It, produktivitet og udvikling
It, produktivitet og udvikling 47 8 It, produktivitet og udvikling Figur 8.1 Andel it-fou af landenes BNP. 2002 1,27 Korea 0,97 1,02 0,71 Irland 0,51 0,51 0,40 0,39 0,35 0,34 0,33 Tyskalnd 0,25 0,24 0,19
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og service 85 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 216 på 1,5 pct. Energiteknologieksporten udgjorde 11,1 pct.
Læs mereTekniske specifikationer for centrifugalpumper Klasse III
Dansk standard Tillæg DS/EN ISO 9908/A1 1. udgave 2011-06-08 Tekniske specifikationer for centrifugalpumper Klasse III Technical specifications for centrifugal pumps Class III Amendment 1 DS/EN ISO 9908/A1
Læs mereVedvarende energi - rollefordelinger
Vedvarende energi - rollefordelinger Stine Grenaa Jensen, Dansk Energi Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller 18. april 2012 Dansk Energi Dansk Energi Net - 69 net- og transmissionsselskaber
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereWalkie Talkie APMP100. Brugsanvisning
Walkie Talkie APMP100 Brugsanvisning Indholdsfortegnelse 1. Sikkerhed 1.1 Anvendelsesområde 1. Mærker i denne håndbog 1. Almindelige sikkerhedsanvisninger. Klargøring til brug.1 Udpakning. Pakkens indhold
Læs mereEnergierhvervsanalyse 2009 November 2010
Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereEksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks
Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mereEksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer
ANALYSE Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer Resumé Den danske eksport af beklædning og fodtøj slår igen i år alle rekorder. Dansk Erhverv forventer, at de danske virksomheder vil
Læs merePlast Bestemmelse af termoplasts massesmelteindeks (MFR) og volumensmelteindeks (MVR) Del 1: Standardmetode
Dansk standard DS/EN ISO 1133-1 1. udgave 2012-01-25 Plast Bestemmelse af termoplasts massesmelteindeks (MFR) og volumensmelteindeks (MVR) Del 1: Standardmetode Plastics Determination of the melt mass-flow
Læs mereAnalyse 26. marts 2014
26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de
Læs mere9. Internationale sammenligninger
181 9. Internationale sammenligninger I dette kapitel er beskatningen i Danmark sammenlignet med forholdene i en række andre lande. De udvalgte lande i sammenligningstabellerne er de OECD-medlemslande,
Læs mereKrydderier og smagsstoffer Botanisk nomenklatur
Dansk standard DS/EN ISO 676 1. udgave 2009-07-23 Krydderier og smagsstoffer Botanisk nomenklatur Spices and condiments Botanical nomenclature DS/EN ISO 676 København DS projekt: M230052 ICS: 01.040.67;
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien
Læs mereArbejdsmarkedet og de udsatte unge
Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Arbejdsmarkedet og de udsatte unge Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet EGU Årsmøde 2016 12.-13. januar
Læs mereKosmetik Metoder til prøvning af solbeskyttelse In vivo-bestemmelse af UVA-beskyttelse
Dansk standard DS/EN ISO 24442 1. udgave 2012-02-01 Kosmetik Metoder til prøvning af solbeskyttelse In vivo-bestemmelse af UVA-beskyttelse Cosmetics Sun protection test methods In vivo determination of
Læs mereKilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet
Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Affaldsforbrænding Kort over affaldsforbrændingsanlæg 29 affaldsforbrændings-anlæg i Danmark. Kapaciteten varier
Læs mereVindkraftens rolle i et CO 2 -frit europæisk elsystem
Vindkraftens rolle i et CO 2 -frit europæisk elsystem Vindtræf 2011 Christian Kjaer Adm. direktør European Wind Energy Association Vestas technology R&D, Århus 5. November 2011 Outline Vindkraft ift. anden
Læs mereBRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 2017
BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 217 APRIL 218 WELCON Tal og data er udarbejdet af DAMVAD Analytics for Vindmølleindustrien. KONTAKT: Peter Alexandersen, presse- og kommunikationsansvarlig
Læs mereDe officielle arbejdsløshedstal undervurderer fortsat nedturen
De officielle arbejdsløshedstal undervurderer fortsat nedturen Nye tal for arbejdsmarkedet i. kvartal 9 viser en enorm nedgang i beskæftigelsen i Danmark. Samtidig undervurderer de officielle arbejdsløshedstal
Læs mereFinansiel robusthed tørkens effekter og et virksomhedsøkonomisk perspektiv. Chefkonsulent Torben Wiborg
Finansiel robusthed tørkens effekter og et virksomhedsøkonomisk perspektiv Chefkonsulent Torben Wiborg twi@lmo.dk Disposition Kort præsentation Tørkens effekt i landbrugsregnskaberne Forslag til at skabe
Læs mere