Gaddisijn April årgang nr. 1

Transkript

1 April årgang nr. 1

2 Formand for DOF-Bornholm: Carsten Andersen Bagå 1, 3790 Hasle Tlf eller DOF-Bornholms formål: At arbejde for beskyttelse af fuglene og deres levesteder på Bornholm, at udbrede kendskabet til fuglene samt at indsamle viden om øens fugleliv. GADDISIJN udkommer 3 gange årligt, plus 1 årsrapport. Udsendes til ordinære, junior- og seniormedlemmer. Man kan abonnere separat på Gaddisijn, ved at indbetale 100,- kr. årligt til foreningens kasserer: Kåre Kristiansen eller indsætte beløbet på vor konto i Danske Bank: Reg. nr kontonr Observationer indsendes til: Carsten Andersen (se adresse øverst på siden) Indslag til Gaddisijn sendes til: Redaktør: Lis Jensen Pæretræsdalen 27, 3700 Rønne l.m.clemmensen@gmail.com Tlf Tryk: Søe Knudsen, Offset-Kopiering Hammeren 5, 7850 Stoholm Forsiden: Jagtfalk, Dueodde Foto: Carsten Andersen. Gaddisijn 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Årsberetning Side 03 Natur på Bornholm Side 17 Sortgrå Ryle Side 18 Intro. for punkttællere Side 20 Fuglenes dag Side 20 Romantik på kajen Side 21 Tallene fra Vinterfugletælling Side 22 Vinterfugletællingen 2013 og lidt tilbageblik Side 24 Tillykke til Hanne Tøttrup Side 27 Jagtfalk Side 28 Feltkursus med KMO Side 30 Omtale af Falsterbotur Side 30 Er du facebook-bruger Side 31 Rørdrum i Svenskebækken Side 31 Tårnenes dag Side 32 Ertholmene i september Side 33 Jubilæumsrejse til Helgoland Side 34 Vidste du? Side 35 Sæt X i kalenderen Side 36 Siden sidst Side 41 Kalender med arrangementer Side 44 Til alle Gaddisijn s læsere. Så er det første nr. i 2013 klar. Vi nåede det ikke inden påske. Håber I får tid i forårsmåneden, til at nyde bladet med de artikler og skønne billeder, som andre vil dele med jer. Tak for at I er så aktive og sender os så meget godt stof til bladet. HanneTøttrup og Lis Jensen Deadline for Gaddisijn: 1. marts 1. aug. 1. nov. Bornholms Tidende står for distributionen af Gaddisijn.

3 Årsberetning for DOF-Bornholm 2012 Foreningen har igen i 2012 haft et begivenhedsrigt år. Hvordan er det så gået? Jeg synes faktisk, der er al mulig grund til, at foreningens medlemmer giver sig selv et klap på skulderen. Vi har med fælles hjælp opfyldt samtlige 15 punkter i vores målsætning for året! Der er bl.a. ydet en stor indsats for flere af vores ynglefugle, overvågningen af øens fugleliv er optrappet, og vi har arrangeret en række fine ture og møder også for offentligheden for at udbrede kendskabet til Bornholms fuglefauna. På et punkt halter det dog. Vi har mistet en del af vore medlemmer. DOF- Bornholm har ved indgangen til 2013 godt 240 medlemmer mod 250 året før. Tendensen til færre medlemmer går igen på landsplan, og der vil bl.a. derfor blive lanceret nye hvervekampagner i den kommende tid. Vi er dog stadig en af de lokalafdelinger, som har flest medlemmer i forhold til befolkningstallet og ikke mindst har vi den klart højeste procentdel aktive i forhold til vores medlemstal. Gaddisijn 3 Som man oplever så mange andre steder, kniber det gevaldigt med at få flere ungdomsmedlemmer. I hele hovedforeningen er der nu bare 100 tilbage. I løbet af 2012 har vi dog set en positiv udvikling med dannelsen af en lille gruppe børn og unge, som sammen er kommet ud for at opleve, at det kan være sjovt at kigge på fugle. Lad os håbe, flere vil slutte sig til dem. Jeg vil i hvert fald opfordre jer til at kontakt Sune, hvis I kender nogen, som kunne være interesseret i at deltage på disse ture. Lokalforeningen støtter projektet helhjertet såvel moralsk som økonomisk. Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt at plante et frø, og forhåbentlig vil disse bornholmske børn huske deres gode oplevelser med fuglene i øens natur. Et tiltag, som bl.a. havde til formål at lokke flere yngre medlemmer til, var oprettelsen af en facebook gruppe for DOF-Bornholm. Gruppen har endnu få medlemmer, men er selvfølgelig åben for alle, som vil dele en historie eller holde kontakt med andre bornholmske fuglekiggere. På internettet findes jo herudover vores seværdige hjemmeside på som drives af Thomas og Sune. Den er altid et besøg værd og kunne i slutningen af 2012 fejre sin fi-

4 reårs fødselsdag. Her er altid en spændende beretning fra felten, en turomtale eller praktiske oplysninger fra lokalforeningen. Det er også her, man kan gense ældre numre af Gaddisijn eller få et overblik over de vigtigste bornholmske fuglelokaliteter. Som noget nyt fik vi i 2012 opfyldt et stort ønske fra mange, da der etableredes et online -galleri. Sidst på året lå her allerede omkring 700 fotos af en lang række arter. Alle er selvfølgelig velkomne til at bidrage med billeder til galleriet. Til foreningens medier hører også lokalbladet Gaddisijn, som er på 33. årgang. I 2012 kunne vores redaktør Lis Jensen oven i købet fejre sit tiårs jubilæum på posten. Hun har i de forløbne år givet bladet flere ansigtsløftninger, og det fremstår nu som et af DOF s flotteste lokaltidsskrifter. Som de fleste andre bornholmske fuglekiggere glæder jeg mig altid til at modtage bladet med posten og håber, at Lis har energi til at fortsætte mange år endnu. I år lykkedes det endeligt at få udsendt den stærkt forsinkede men også imødesete årsrapport for Vi har bl.a. i bestyrelsen drøftet fremtiden for denne arbejdskrævende publikation. Der er brug for flere skribenter, hvis vi skal indhente noget af det tabte, og Gaddisijn 4 det bliver et langt sejt træk. Indtil videre prøver vi dog at få i hvert fald et par årgange mere i trykken, men det er langt fra sikkert, årsrapporten overlever. Foreningens medieudvalg fortsatte sit arbejde i 2012 og mødes med jævne mellemrum for at drøfte strategien for at udbrede kendskabet til øens fugleliv. Dette foregår f.eks. ved at bidrage med små og store artikler til Bornholms Tidende, via vores hjemmeside, Gaddisijn og årsrapporterne. To teams, som har leveret en stor indsats i 2012, er stor skalleslugerog uglegruppen. Her kan man virkelig tale om en kassesucces, som rækker langt ud i fremtiden. Stor skalleslugergruppen, som består af seks mand, blev startet netop i 2012 på initiativ af Jan Riis- Hansen (som samtidig er artskoordinator for Stor Skallesluger) og de har virkelig lagt ud i stor stil. De har med materialer betalt af lokalforeningen bygget og opsat over 35 kasser alene i år. En virkelig flot præstation, som jo også kommer øens ornitologer til gavn. I samme ombæring er en del ældre redekasser blevet efterset og udskiftet, så øen nu råder over hele 45 kasser. Denne hulrugende art har på Bornholm en af landets større bestande med små tyve par. Med de mange unger, som allerede klækkes i de op-

5 Stor Skallesluger Helligpeder Foto: Carsten Andersen satte redekasser, tegner fremtiden lys for arten, som nyder stor bevågenhed fra DOF s side. Netop i år lanceredes Projekt Fokuseret Fugleforvaltning, der har til formål at beskytte og ultimativt øge ynglebestanden af otte sjældne og truede arter, heriblandt Stor Skallesluger og Perleugle sammen med sjældenheder som Hedehøg, Vandrefalk og Kirkeugle. Når det skal undersøges, om kasserne bliver brugt af Stor Skallesluger, benyttes i øvrigt det samme hulkamera, som uglegruppen anvender. 5 Sidstnævnte gruppe har bestemt heller ikke ligget på den lade side i år. 20 nye perleuglekasser er det blevet til. Ud over at fremstille og ophænge de mange kasser har de utrættelige uglevenner igen investeret mange timer i at overvåge, om kasserne er beboede. Endelig følger de op på ynglesuccesen hos fuglene og ringmærker ungerne. Det kan derfor konstateres, at der i 2012 frembragtes mindst tre kuld Perleugler svarende til sytten unger, som alle er blevet ringmærket. Et fremragende resultat. Hos Sløruglerne, som også nyder godt af gruppens indsats, lykkedes det for fem par at producerede 22 unger,

6 som blev ringmærket. Herudover var der to kuld, som forblev umærkede. Altså omkring 30 slørugleunger på Bornholm i Den flotte ungeproduktion til trods bliver der ikke boligmangel lige med det samme. Hele 60 redekasser hænger rundt omkring primært hos øens landmænd. Såvel Stor Skallesluger som Perle- og Slørugle er arter, hvis bestande begrænses stærkt af manglen på egnede ynglesteder. Det uvurderlige arbejde, de to grupper har lagt for dagen, er således afgørende for, at vi kan oppebære så relativt store bestande, som tilfældet er. Og som allerede nævnt kan vi jo have glæde af kasserne langt ud i fremtiden og endda håbe på endnu stærkere bestande af de tre arter. Som om det ikke var nok, har DOF -Bornholm været involveret i et projekt i Bodilsker og Poulsker Plantager som led i et Grønt Partnerskab. Over 100 frivillige, ulønnede arbejdstimer er blevet lagt for dagen. Dette har resulteret i yderligere 14 perleuglekasser og en flot orienteringstavle, som informerer om fuglelivet i området. Samlet set har vi i øvrigt nu 54 perleuglekasser hængende rundt omkring på øen. Vi har også været med til at udpege placeringen for det flotte handicapvenlige fugletårn, som nu står i området. Gaddisijn 6 En årsberetning, hvor vores sjældne ynglefugles tilstand behandles, ville ikke være komplet uden at nævne Vandrefalkene. De havde heldigvis også et rigtig godt år, hvor to nye par etablerede sig på Bornholm. Det efterhånden fastforankrede par, som yngler på kystklipperne ved Slotslyngen fik fire unger på vingerne i år. Tidligt på året viste det sig, at yderligere to falke havde udset sig en hylde i det nu nedlagte granitbrud ved Vang som yngleplads. Fundet blev i første omgang hemmeligholdt, men i løbet af foråret opsattes skilte i bruddet som opfordrede til at holde afstand og orienterede om yngleparret som nu tydeligvis havde æg i reden. I påsken skiftedes flere af foreningens medlemmer til at overvåge parret, hvis rede lå forholdsvis lettilgængeligt. Falkene, som stammer fra kysten ved Rügen, er ret unge (tre hhv. fire år), og måske derfor lykkedes det dem kun at opfostre en enkelt unge. Vores andet nye par har valgt Stubbeløkkebruddet. Disse fugle er endnu yngre og sandsynligvis ikke ynglemodne før De fik i hvert fald ikke unger i år. Tre par bornholmske Vandrefalke er dog helt fantastisk og noget, som for bare en halv snes år siden var en utopisk drøm.

7 Den hellige grav er dog langt fra velforvaret for de to nye par. Stubbeløkken er jo et aktivt brud, hvor der til stadighed arbejdes. Heldigvis er vi blevet mødt med stor velvilje hos ejeren NCC. De er stolte af deres nye logerende og har valgt at flytte deres aktiviteter i den mest kritiske periode for Vandrefalkene. Vangbruddet ejes af kommunen, og her har man desværre mindre forståelse for, hvor sårbare fuglene er. Uforståeligt, da vi inden for EU har vedtaget, at arten kræver særlig beskyttelse. I et samarbejde med Realdania har regionskommunen allerede i 2011 påbegyndt projektet Nyt liv i Vang Granitbrud, som har til formål at tiltrække et stort antal besøgende. Dette skal bl.a. Gaddisijn ske ved at gøre området attraktivt for klippeklatring i store dele af bruddet og ved anlæggelse af stier oppe på kanten af de lodrette vægge. Begge dele er yderst uheldigt, hvis man vil bevare Vandrefalken, foruden den Lille Præstekrave og Stormmågerne som ynglefugle i bruddet. Fuglene skal bare skræmmes af reden nogle få minutter, mens de ruger, for at en krage kan nå at snuppe æggene. Det er Christian Lau og Jens Christensen fra bestyrelsen, som kæmper falkenes sag i projektgruppen. Ligger man i øvrigt inde med følsomme iagttagelser af arten eller søger man information, er det netop Christian, der skal kontaktes han er nemlig vores artskoordinator. Snespurv. Sorthat Odde Foto: Carsten Andersen 7

8 DOF-Bornholm er repræsenteret i flere andre sammenslutninger af naturbrugere. I Friluftsrådet sidder Kurt Pedersen og kæmper med at få de andre medlemmer til at forstå vigtigheden af at bevare en fuglerig natur. Det har bestemt ikke altid første prioritet i en kreds af bl.a. jægere, fritidsfiskere, bilentusiaster og orienteringsløbere. I Grønt Dialogforum, som er et netværk af virksomheder og interesseorganisationer på Bornholm, der beskæftiger sig med miljørelaterede emner, sidder Jens Christensen. Han er desuden koordinator for punkttællingerne her på øen, så Gaddisijn kontakt ham, hvis du ikke allerede har en rute. Desuden mødes vi hvert år med skovens folk i form af Naturstyrelsen på Bornholm, som vi har et udmærket samarbejde med. I vores egen lokalbestyrelse er der sket to større ændringer i For det første har vi fået et nyt medlem, idet Oluf Lou valgte at takke af. På bestyrelsens vegne vil jeg derfor takke Oluf for godt samarbejde vi kommer til at savne din store viden om fugle. Vores nye bestyrelsesmedlem er My Størup, som tidligere har optrådt i denne rolle. Hun har i mange år haft en god kontakt til ho- Taigagæs og Blisgæs ved Pedersker Foto: Carsten Andersen. 8

9 naturligvis 9

10 vedbestyrelsen, hvilket jeg tror, vi kommer til at have gavn af, og hun har da også fungeret som repræsentantskabssuppleant allerede i år. Ud over lokalformanden er vores faste medlem af repræsentantskabet ellers Mogens Kofod. I forbindelse med generalforsamlingen 2012 skiftede DOF-Bornholm jo samtidig formand, idet Per C. Pedersen afsluttede fem gode år. Jeg vil her benytte lejligheden til endnu en gang at takke Per for hans utrættelige arbejde, som har været til stor gavn for foreningen. Heldigvis kan vi fortsat regne ham som en del af lokalbestyrelsen. Jeg er også glad for, at vi stadig kan trække på Kåre Kristiansen som kasserer. Gaddisijn 10 En af de ting vi i bestyrelsen har arbejdet med i 2012 er opførelsen af et nyt fugletårn ved Kærgårds Mose. Det har i en årrække været et stort ønske at få bedre udsyn over området, som også indbefatter Vallensgårds Mose. Dette kan bedst ske ved at bygge et tårn på sydsiden af moserne ved den nu nedrevne Kærgård. Det er efter en del fodarbejde lykkedes at få Naturstyrelsen med på idéen og de har stillet et stykke jord til rådighed, ligesom de vil anlægge en parkeringsplads tæt på tårnet - men penge har hverken de eller kommunen. I bestyrelsen er vi imidlertid meget opsatte på at få projektet realiseret og har derfor valgt at lægge kr. på bordet. Prisen for hele herligheden løber dog op i omkring kr., så i skrivende stund er en gruppe fra bestyrelsen i fuld gang med at søge forskellige fonde om at indskyde den manglende kapital. Hvis det lykkes os at fremskaffe pengene, kan vi allerede i løbet af 2013 have et nyt fugletårn på øen. I sommers fik vi besøg af DOF s formand Egon Østergaard. Det blev en positiv oplevelse, hvor vi for alvor mærkede, at vi ikke er blevet glemt her ude i Østersøen. Han roste lokalforeningen for dens store antal aktive medlemmer og understregede vigtigheden af de mange timers frivilligt arbejde med f.eks. fugletællinger, medlemspleje og deltagelse i diverse naturfora. Vi fik samtidig vist ham noget af øens fine natur, hvor specielt Nexø Sydstrand imponerede. Endelig fik vi en god snak om foreningens fremtid og projekter.

11 Råge i forårssolen i Sandvig Foto: Johanna M. Hartmann Som tidligere beskrevet er vi jo en lille del af en forening med små medlemmer. Dette tal forventer man vil ligge nogenlunde stabilt i den nærmeste fremtid. Hvis man skal kigge på den økonomiske side af sagen, råder DOF over en egenkapital på 2½ mill. kr. I 2012 ser dog ud til, at der bliver et underskud på op mod kr. til trods for, at man faktisk budgetterede med et overskud på kr. Det bliver der formentlig rettet op på i 2013, hvor man håber på at tjene næsten ½ mill. kr. og dermed forøge egenkapitalen til omkring 3 mill. kr. En særdeles vigtig overenskomst kom i hus, da Egon Østergaard i september underskrev en ny ministeraftale med miljøminister Ida Auken. Den sikrer DOF seks mill. kr. over de næste fem år til registrering af både vores almindelige og mere sjældne ynglefugle. Samtidig forpligter vi os til løbende at stille resultaterne af overvågningen til rådighed for Miljøministeriet gennem initiativer som punktfugletællingerne og artskoordinatornetværket. I denne forbindelse er det vel på sin plads at minde DOF-Bornholms medlemmer om, at Caretakerprojektet i 2012 nåede til vejs ende. Dette storstilede overvågningsprojekt, som på Bornholm har været i hænderne på Per, har siden 2003 givet et stort indblik i fuglelivet i landets 200 vigtigste fugleområder. I den nærmeste fremtid nedlægges lokalitetsnetværket derfor og dets 11

12 Grønirisk, Allinge havn. Foto: Jonas Halberg. sider på nettet lukkes efterhånden. Der vil dog fortsat være artskoordinatorer for de i alt 45 arter af mere usædvanlige ynglefugle, som er blevet udvalgt fra nationale og internationale lister, men som sagt ophører lokalitetsovervågningen nu for at gøre plads for et nyt stort projekt: Atlas III. Dette skal levere helt opdateret dokumentation for den aktuelle udbredelse af alle ynglende fuglearter i Danmark, herunder tendenser i fuglearternes bestandsudvikling. Selve optællingsdelen kommer til at ske fra 2014 til 2017 og vil kræve et stort antal frivillige. Jens og Kåre fra 12 bestyrelsen er udsete til at være lokalforeningens tovholdere. Et helt unikt og rent bornholmsk overvågningsprojekt er vandfugletællingen, som vendte et nyt blad i Her blev der nemlig for første gang optalt fugle langs øens kyster om sommeren. Det er bl.a. ederfuglenes bekymrende situation, som har ansporet tællingernes ankermand Mogens Kofod til at indføre denne forøgede kontrol med vores vandfugle takket være vores mange dygtige og aktive medlemmer. Det bliver spændende at se, i hvilken retning tallene bevæger sig, når vi om nogle år har noget at sammenligne med. For vintertællingen, som jo ligger i januar, var det utrolig nok

13 29. gang det lykkedes at få talt hele Bornholms kyst op. De første registreringer går helt tilbage til 1960 erne, hvor man talte i fem år. I perioden blev der igen optalt systematisk og siden 1997 har vi hvert år trodset blæst og kulde for at notere kystnære bornholmske fugle. Gaddisijn I 2011 gennemførte DOF- Bornholm en omfattende undersøgelse af de bornholmske grøftekanters tilstand. Resultaterne er blevet overdraget til regionskommunens vejvirksomhed, som siden selv har sat en landmåler i gang med at efterprøve vores resultater og endda udvidet undersøgelsesområdet. Det siger noget om den indsats vores 24 medlemmer har ydet, at denne landmåler faktisk har været fuldt beskæftiget med opmålinger af grøftekanterne i et år. I begge tilfælde fandtes flere betydelige skader på arealerne mellem vejkanten og de dyrkede områder. På et møde med vejvirksomheden i december i år drøftede vi så, hvordan kommunen vil reagere på resultaterne. Desværre er deres udgangspunkt Gråspurv, Allinge havn. Foto: Jonas Halberg. 13

14 alene, om der er risiko for skade på vejanlæggene. Der bliver derfor ikke skredet ind overfor ødelæggelser af miljøet på kommunens side af skellinjen. Man vil dog overvåge de strækninger med de værste overskridelser i fremtiden. Heldigvis har landmåleren taget en snak med landmændene om overskridelserne og henstillet til, at de rettes. Dette er blevet positivt modtaget, så forhåbentlig vil vi se bredere usprøjtede grøftekanter i fremtiden. Vores overvågning af fuglelivet i Hundsemyre fik i år nyt liv i form Gaddisijn af en femårig aftale om adgangstilladelse i fuglenes yngletid for en gruppe på fire af øens ornitologer. De tre foregående år har bragt flere overraskelser fra det ellers lukkede område, og vi følger med spænding udviklingen for svømmefuglene og ikke mindst kolonien af skarver. Tallene stilles til rådighed for Nationalt Center for Miljø og Energi. DOFbasen gennemgik i 2012 den største omvæltning, siden vi begyndte at bruge den omkring århundredeskiftet. Alle indtastninger skal nu ske direkte på nettet. Som lokalkoordinator havde jeg frygtet, at det ville medføre vilde protester Havlit, Salomons Kapel Foto: Richard Ipsen. 14

15 Ederfugle Thomas Christensen og mange problemer for brugerne med at finde ud af det nye system. Det er dog gået over al forventning, og udfasningen af indtastningsmodulet har faktisk medført langt færre nedbrud af basen. Vi har desuden fået flere nye indtastere, således at vi har rundet hundrede mere eller mindre aktive bidragydere. I 2012 nåede vi i øvrigt op på iagttagelser alene fra Bornholm det svarer til næsten 140 hver eneste dag året rundt. Også på dette område har lokalforeningen nogle af landets mest aktive medlemmer. Som nævnt indledningsvis lykkedes det igen i år de syv medlemmer af ekskursionsudvalget at sammensætte en flot palet af spændende ture. 15 Samlet set havde vi 200 deltagere på vores småture, hvoraf der stort set afvikles en hver måned. Vi besøgte i løbet af året Rutsker Højlyng, Ekkodalen, Hundsemyre, Bokul, Ertholmene, fuglefjeldene ved Slotslyngen, Nexø Sydstrand, Svaneke, Galløkken og kysten syd for Hasle. Vi bestræber os på at variere tilbuddene til foreningens medlemmer og turene var da også fint fordelt geografisk, lige som vi benyttede os af tolv forskellige turledere. Hertil havde vi to storture til Sverige i 2012, som gik til hhv. Hornborgasjön og Öland. Jeg havde selv fornøjelsen af at være turleder på dem i selskab med Thomas, Karsten og i alt 30 deltagere. Hertil fik

16 vi afholdt fire aftenmøder, som også altid er velbesøgte. Som altid modtager vi gerne forslag til steder, hvor vi kan afholde fugleture i fremtiden. Dette kan f.eks. ske ved at kontakte Hanne Tøttrup, som samler trådene i udvalget. Vi havde selvfølgelig også en tur på DOF s landsdækkende arrangement Fuglens Dag, hvor Eilif viste rundt i Stampen. Endelig var der mulighed for at deltage i det årlige tredages fuglekursus med Klaus Malling Olsen, som lå i starten af oktober. Selv om mange af foreningens medlemmer var stærkt involveret i flere af de aktiviteter, jeg allerede har beskrevet, blev der måske overraskende nok også tid til at kigge på fugle i Mon ikke mange i virkeligheden vil huske året for nogle af de rigtig gode fugleoplevelser vi fik. Årets startede stærkt med en stationær Thorshane i Listed Havn og en superflot Rødhalset Gås ved Humledal. Begge må betegnes som rene publikumsmagneter, som mange bornholmere fik glæde af. I april flyttede en Sule meget uventet ind på Ertholmene. Den blev her resten af året og var ofte på visit ved Bornholms østkyst. I april var der desuden to Sorthovede Måger og to Hærfugle, mens årets første SU-fund var en Citronvipstjert 2. maj ved Nexø. Gaddisijn 16 Juni bød på fire Drosselrørsangere, og 19. august opdagedes årets andet SU-fund i form af en Korttået Lærke på Raghammer. Ellers bød andet halvår ikke på de store overraskelser bortset fra to nye arter for landet men det var jo på Christiansø. Endelig bør det nævnes, at det lykkedes for Baltisk Sildemåge, som er vores klart sjældneste ynglefugl, at få unger på vingerne i år. Vi nærmer os slutningen af denne beretning om lokalforeningens virke i Inden jeg runder mit første år som formand af, vil jeg dog takke alle, der har ydet en indsats i og dem er der jo heldigvis mange af som allerede nævnt nogle gange. Det er en fornøjelse at se, hvor godt DOF-Bornholm fungerer, og hvor mange flotte resultater vi kan levere. Så hermed en tak til alle, der har deltaget i et overvågningsprojekt, siddet i et af vores udvalg, vist et ungt menneske, at det er fedt at kigge på fugle, banket en redekasse sammen, skrevet til Gaddisijn eller årsrapporten, skaffet et nyt medlem, arrangeret en fugletur, vedligeholdt vores hjemmeside, talt fuglenes sag, indtastet sine obs på DOFbasen eller simpelthen bare været en god kammerat. På bestyrelsens vegne Carsten Andersen Formand DOF-Bornholm.

17 NATUR PÅ BORNHOLM 11 Så er nummer 11 på banen med pæne ord fra Bornholms Tidende, der kalder årsskriftet for flot, alsidigt og veloplagt. Dette nummer bør have særlig interesse for ornitologer, idet hele 7 artikler ud af 22 omhandler fugle: Ederfugletælling, sulen, sløruglers dødsensfarlige ungdom, manchurisk nattergal, amerikansk olivenskovdrossel, skalleslugere og korttået lærke. Nogle nye planter, svampe og natsværmere for Bornholm bliver også behandlet, ligesom reliktplanterne på Christiansø, bæklampret, signalkrebs, eghjort, bison, galæbler og fossiler. Det nye nummer er en smagfuld guldgrube af informationer på 80 sider om den bornholmske natur, og det er en uundværlig dokumentation af, hvad der har rørt sig derude i naturen i Dette årsskrift sigter højt rammer bredt og prisen er lav. Abonnement for et årligt nummer er 98.- kr. og heri er medregnet moms og fragt. Henvendelse til morten.top@gmail.com 17

18 SORTGRÅ RYLE Januar og Februar i 1931, da Jorden var fri for Sne, havde den endnu ikke vist sig. Så satte Vinteren pludselig ind. Sneen kom væltende ned og dækkede alt, samtidig med at Frosten trak sit blanke Panser over Klipper og Skær, af hvilke Havet kun formaaede at holde ganske enkelte isfri. Med en syngende Snestorm fra N.-O. kom første Flok på 7 Stykker til Sydlandet den 6. Marts. Himmel, Hav og Jord stod i Et den Dag, saa nærmere Observation var umulig, og næste Dag var der kun en. Den 8. var der igen en en lille Flok paa 4 Stykker. De holdt til på et lille isfrit Skær, som Bølgerne ustandselig skyllede hen over. Naar Søen brød mod Skæret og væltede Sortgrå Ryle Foto: Mogens T. Kofod. Gaddisijn de skummende Vandmasser ind over det, hævede de sig og i Luften holdt de sig svævende lige over Skæret, til Vandet faldt tilbage; saa var de i samme Nu nede og opsamlede det spiselige, som Bølgen havde ført med sig. Paa den Maade bjergede de Føden under stadig Kamp og Agtpaagivenhed. Hver Nerve og Muskel var spændt i den lille Krop, Øjnene skarpt rettede baade efter Havets Gaver og den lurende Død i den kommende Bølge, og regelmæssigt som Bølgeslaget hævede de sig i Takt med dette et kort Stykke i Luften Således skriver A. F. V. Seier i Bornholms Fugle fra 1932 om den Sortgrå Ryle. I denne vinter 2013 viste den første flok på 10 sig på Salthammer midt i Januar og 18

19 Sortgrå Ryle ved Salomons Kapel. Foto: Mogens T. Kofod. den flok voksede til henimod slutningen af måneden til på det højeste talte, 18 stykker. Under vintervandfugletællinge blev der yderligere observeret tre enkelt individer ved Salomons Kapel, Bølshavn og Listed. Salomonsen (1970) angiver den Sortgrå Ryle som en fåtallig vintergæst, der ankommer i okt. - nov. og rejser igen i marts. Bornholms fugle, Génsbøl m.fl skriver, at vort materiale er helt i tråd med dette. Tidligste dato er og sidste Fuglenes forekomst i de deciderede vintermåneder (jan. og febr.) synes at hænge sammen med strenge vintre - som om fuglen fordrives af islæg længere østpå. Således er alle fugle fra jan. og febr., bortset fra en enkelt, observeret i isvintrene 1966 og Fuglene optræder både enkeltvis og i småflokke. Største forekomster er på 12 stk. Klassiske lokaliteter er Svaneke Fyr og Salthammer. Siden den tid er der dog en enkelt gang blevet observeret en flok på 18 ved Æggehønen af Torben Kure. Ved gennemgang af Årsrapporten udgivet af DOF-Bornholm, ser man, at det langt fra er hvert år, der er mulighed for at se denne spændende fugl. Der er dog altid grund til at være agtpågivende ved en vintertur langs de bornholmske kyster, for som artiklen i Bornholms fugle slutter: Med den biotop, fuglen foretrækker, må man antage, at den forekommer meget hyppigere end observeret af os. Kysten byder på utallige muligheder, hvor den kan optræde uden at blive registreret. Mogens T. Kofod 19

20 ARRANGEMENT TIL OPDATERING AF PUNKTTÆL- LERE OG INTRODUKTION FOR ALLE ANDRE FUGLEFOLK Mandag den 13/5 kl Mødested: Ll. Almegårdsvej ved Nærkampsbyen på Almegårdsøvelsesterrænet. Lokal leder: Jens Christensen. Henning Heldbjerg, der leder punkttællingsprojektet i Danmark, kommer til Bornholm for at opdatere os om punkttællinger og andre optællingsformer. Efter en tur i felten, hvor vi ser på fugle og diskuterer punkttællinger og andre optællingsteknikker i praksis, tager vi til Biblioteket i Rønne. Her vil Henning præsentere seneste nyt om punkttællingernes resultater og anvendelse samt vise nogle resultater for nogle lokale fuglearters udvikling. Foreningen er vært ved lidt spiseligt i form af sandwiches og øl/vand. Vi slutter ved 21-tiden. Af hensyn til madforsyningen bedes I sende en mail til jenschristensen50@gmail.com eller ringe til Jens, tlf , om jeres deltagelse senest torsdag 9/5. FUGLENES DAG Søndag den 26. maj Den sidste søndag i maj er det altid Fuglenes Dag. Således også på Bornholm, hvor vi i år skal nordpå. Nemlig en gåtur ved Hammersø, Gamle Dam og Opalsøen. Et utroligt flot stykke bornholmsk natur. Måske det allerbedste. Flotte udsigter, klipper, skov, ja, her findes næsten alt. Også fugle. Masser af sangfugle, mejser, spætter og måger, bl.a. Baltisk Sildemåge, der efterhånden er meget sjælden. Ruten er på tørre stier, der kan være meget stejle, så det gør ikke noget, at du er i nogenlunde form. Cykler, barnevogne, hunde m.v. kan ikke deltage i denne morgentur, der starter kl. syv ved den vestlige ende af Hammersøen. Her slutter også turen efter ca. 2 timers stabadser. Vi vil så sammen drikke morgenkaffe i bålhuset med borde og bænke. Lederen giver morgenbrød. Se nærmere side 37 her i bladet. Turen er offentlig og ganske gratis. Leder er Eilif S. Bendtsen, mobil eller eilif.bendtsen@gmail.com Knopsvane ved Salthammer. Foto: Jonas Halberg 20

21 ROMANTIK PÅ KAJEN Sædgås findes i to former. Fabalis, som er skovsædgås, findes i det nordlige Norge Sverige og Finland og Rossicus, Tundrasædgås som er udbredt i det Nordvestlige Sibirien helt ud til Stillehavet. En sådan Rossicus har gennem nogle år stået på havnen i Rønne. Tilsyneladende sund og frisk, men enten kan den ikke følge trækket mod NØ eller den har mistet instinktet til at gøre det. Den har levet af, at en mand har fodret den og svanerne og ser ud til at trives fint på dens foretrukne spise, fuldkornskrydderboller. Her kunne den så stå i ensomhed og drømme om midnatssolen og en mage på tundraen. Mærkværdigvis har den faktisk fået en mage her i vinter. Pludselig ud af det blå var der en til. Kønnene er ens, men der er forskel i størrelsen og disse to ser tydeligvis ud til at have noget på komfuret med hinanden. Den mindre jager ivrigt alle Gråænder bort fra den større og de slipper ikke hinanden af syne. Hvad der videre sker er spændende. Vil kærligheden være større end trækinstinktet? Hvad sker der mere? Måske mere nyt i næste nummer af Gaddisijn. 21 Tekst og foto: Mogens T. Kofod.

22 TALLENE FRA VINTER- KYSTFUGLETÆLLINGEN 2013 Ud over de arter, som har en fast rubrik i skemaet, skal der nævnes Havørn, nok seks Vandrefalke og Sortgrå Ryle, som toppede med 16 individer på tre lokaliteter. Sangdrossel blev også set som en sjælden vintergæst. De to sidste stritter i hver sin retning. Sortgrå hører jo til i iskolde vintre og Sangdrossel til de lune. Med hensyn til tolkning af tallene plejer vi at forvente mange Grå-, Trold-, Taffel- og Hvinænder, når det er koldt, mens Lille Lappedykker og Krikand optræder mere sparsomt under kolde vintre. Havlitterne er derimod bare gået tilbage stort set upåvirket af vejret. Stormmåge er næsten uafbrudt gået tilbage gennem de sidste 10 år, som skemaet viser. Rødstrubet Lom optræder kun med enkelte observationer med års mellemrum i januar, i år med nul, hvorimod der var 8 Sortstrubet Lom, som er det højeste antal i de sidste 10 år. På tælledagene sås kun 40 Toppet Lappedykker, hvilket er et meget lavt antal. I år havde vi så pænt med Lille Lappedykker, nærmest normalt med Grå-, Trold-, Taffel- og Hvinænder, det laveste antal Havlitter nogensinde, mens Knarænderne ikke er til at stoppe! Krikænderne var ret få og overraskende er det, at der slet ingen Nordisk Lappedykkere blev noteret. Det er der dog efter tællingen, så de er nok bare kommet lidt senere. Det kunne se ud til, at Skarven går tilbage? Det må vi følge nøje - den bliver jo nu bekæmpet rundt omkring. Vejret i december var koldt, men sluttede nærmest varmt, mens januar stort set var normal - og det ser tallene jo også ud til at være. Carsten Andersen og Mogens Kofod 22 Vandfugletælling Rødstrubet lom Sortstrubet lom Toppet lappedykker Lille lappedykker Nordisk lappedykker Skarv Knopsvane Gravand Knarand Gråand Krikand Taffeland Troldand Bjergand Ederfugl Havlit Hvinand Lille skallesluger Toppet skallesluger Stor skallesluger Blishøne Hættemåge Stormmåge Sølvmåge Svartbag Engpiber Snespurv

23

24 VINTERVANDFUGLETÆLLIN- GEN OG LIDT TILBAGEBLIK Gaddisijn Jeg har haft den fornøjelse de sidste 5 år at være fast gæst på de bornholmske vintervandfugletællinger. Det har givet mig en række dejlige oplevelser med øens vinternatur og en mængde givende møder med såvel fugle som fuglefolk. De fleste gange er jeg gået fra Svenskehavn og ind til Nexø, men naturligvis med en række afstikkere til andre områder. Sidste år stod jeg således i tøsne og blæst på Nordbornholm og så en enlig Rødhalset Gås i en flok med Bramgæs og en enkelt Tundrasædgås. For slet ikke at tale om den herlige Thorshane, der lå og hyggede sig i havnen i Listed. Fine oplevelser for en ikke særlig erfaren fuglekigger fra Storkøbenhavn. Også rart at få hjælp af mere garvede feltfolk: På vej mellem Snogebæk og Nexø fik jeg et grundigt kursus, inklusiv illustrative tegninger, i Nordisk Lappedykker og Kaspisk Måge af Sune. Den slags husker jeg med stor glæde, selvom de Kaspiske stadig volder mig kvaler når de - muligvis - optræder i Damhussøen! En Blå Kærhøg, han, over en mark ved Hasle i Den kommer så tæt på, at vi rigtigt kan nyde dens enkle, klare farvetegning: De sorte vingespidser fuldender et smukt studie i hvidt og blågråt. Senere danser en Börringevåge, så hvid som sne, stepdans efter regnorme på en pløjemark og lader sig et øjeblik beundre fra Sortgrå Ryler i flok ved Salthammer Foto: Richard Ipsen. 24

25 bilen. En Tårnfalk raster et øjeblik i toppen af en busk på Hammeren. Det er Råger i tåge og en Ravn, der stikker hovedet op af en lavning på en græsmark. Snespurve i sandet på Dueodde, hvor flokke af Skarver flyver langs kysten på baggrund af et oprørt, blågrønt hav. Et par små lappedykkere i Nexø havn, og så letter en Havlit og jeg glemmer at trække vejret. Hvordan var det så i år? Vi gik fra Sandvig og til Hammerhavn, Mogens Kofod og jeg. I strid blæst og fejende snefnug i starten. Så kom vi i læ og havet blev mere stille. Vi havde hele Hammeren for os selv, den lørdag morgen. Bortset fra fuglene, naturligvis. Vi snakker om den Sortgrå Ryle, og om, hvor gerne vi vil se den, her hvor skumsprøjtet konstant blæser ind over de yderste Gaddisijn skær. Mogens går lidt videre, men jeg standser op og sanser en anet bevægelse ud af den ene øjenkrog. Og så er den der, den sortgrå, som jeg aldrig har set før. I en dans med bølger på isdækket klippe. Ikke altid lige graciøs, men vedholdende, tilpasset: I sit rette element, på jagt efter tanglopper og andet bytte på et sted, hvor den hersker enevældigt. En værdig start på en fin dag. Tre Toppede Skalleslugere, hunner, flyver synkront forbi Salomons Kapel og så står der en Tårnfalk over lyngen. Tror vi, men kun et øjeblik. Så er den forvandlet til en adult Vandrefalk, der med sublimt overskud lader sig bære på vinden, spejdende. Den hænger længe næsten urørlig i blæsten, og vi undres over, hvor elegant den klarer en så svær opgave. Men det her er jo falkens element, som Sortstrubet Lom, Dueodde ved Jomfrugård Foto: Richard Ipsen. 25

26 skumsprøjtet er den Sortgrå Ryles. Arrogant ændrer den vingernes hældning og glider i et langt kontrolleret svæv nordover. Vi vinker farvel og går forbi Kongestolene, hvor seks Havlitter holder møde på dønningerne. Jeg vender mig om et øjeblik og ser noget, der er alt, alt for stort til at være en Musvåge, kaste sig ud fra klippen. Havørn, en 3K er, der slår en bue ud over havet, hvor et par måger mobber den hidsigt. Gaddisijn Langsomt forsvinder den mod nordøst, sikkert på vej tilbage til Sverige. Et mobbeoffer på vej hjem. Nede ved Hammerhavn finder vi en død, ung Knopsvane, tydeligvis nedlagt af en rovfugl. Ikke så underligt at havørne bliver mobbet! Efter at have nydt den medbragte mad og drukket godt med varm kaffe begiver vi os ud igen. Halemejse, Hammersøen Det sner nu, men vi Foto: Richard Ipsen. går i læ langs Hammersøen og Mogens hører snart en Træløber, som da også hurtigt viser sig. Atter en art i sit rette element. Træstammernes og de lodrette fladers vævre jæger, der med sine pludselige retningsskift næsten kan virke insektagtig. Lidt senere råber Mogens: Halemejser og snart er vi midt i et kvikt og underholdende mejsetog, hvor de små akrobatiske fjerbolde fouragerer på deres hasti- 26 ge facon. Altid et opløftende syn på en kold vinterdag! Søndag starter med et smut til Salthammer, hvor jeg fryser gudsjammerligt om fingrene, mens jeg prøver at fotografere en lille flok Sortgrå Ryler i strid, kold blæst og sne. Så er vejret mere fremkommeligt på Dueodde, hvor vi vandrer i læ langs stranden til Jomfrugård. Måger, hundredevis af måger. En lille flok Hvinænder, firefem Skarver, en halv snes Gråkrager. Det var så det. Og dog: På vej tilbage, blot et par hundrede meter fra P-pladsen, hvor vores tur slutter, standser Mogens pludseligt op. Der ligger en enlig Sortstrubet Lom og raster, blot m fra kysten. Vi nyder den længe og den hilser høfligt igen ved at rejse sig i vandet og sprede vingerne ud. En lom, der favner havet. Så er residensen forbi og vi klatrer op over klitterne og tramper tungt tilbage mod fyret i frosset sand og sammenføget sne. Jeg tror langt fra, det er sidste gang jeg er med til vintervandfugletællingerne og jeg begynder at forstå, hvorfor det lykkes år efter år, på trods af blæst, kulde, oversvømmelser og andet ubehageligt vejrlig, at få folk til at dække hele Bornholms kyst og tælle, hvad de ser. Det vi får igen, er jo i grunden al besværet værd! Richard Ipsen, Vanløse

27 Tirsdag d. 5. marts kunne en af lokalafdelingens mest aktive medlemmer fejre rund fødselsdag. Hanne Tøttrup fyldte nemlig 60 år. Vi kender hende bl.a. som koordinator i både uglegruppen og ekskursionsudvalget. På hele DOF- Bornholms vegne er det mig en glæde at ønske et stort tillykke med dagen. Carsten Andersen 27 Dette billede er fra en ungdomslejr som Hanne Tøttrup, sammen med Helen Pedersen og Jan Riis-Hansen var leder af (august 1991). Der er nok mange, børn og forældre, som blev fanget af fugleinteressen efter at have været med Hanne på ekskursion. Jeg er en af dem og jeg har senere den glæde at Hanne læser korrektur på Gaddisijn (som hun også var redaktør af i perioden ). Også mange gange tillykke med fødselsdagen fra Lis Jensen (red.) Denne side er kommet i bladet efter at der blev læst korrektur.

28 VERDENS STØRSTE FALK GÆ- STER BORNHOLM Den har et vingefang som en Musvåge og en krop som en stor Duehøg. Vingerne er bredere og længere end hos Vandrefalk, som den også ligner, selvom den har en langsommere flugt. Ligesom hos Vandrefalk er hunnen større end hannen, men mangler dennes brede markante skægstribe. Denne sjældne gæst er Jagtfalken, Falco rusticolus, som årligt gæster Danmark med en lille håndfuld eksemplarer, hvoraf på Bornholm kun tre tidligere er S.U. godkendte. En af disse tre fugle blev set den 5. november 1995 i Pedersker af bl.a. Hans Peter Stange og Hanne Tøttrup på en ekskursion, ligesom Oluf Lou fandt en senere samme år på en mark ved Gammelvælde. Denne fugl genfandt Hanne, så hun har rekorden med tre observationer på Bornholm. Det første fund kan stadig ses, hvis man får lov til at komme ind i Bornholms Museums magasiner. En ung hun skudt 14. oktober 1939 i Hundsemyre af Bornholms ornitologis nestor Valdemar Seier. Jagtfalk er knyttet til de nordligste egne af Vestpalæarktis. Dens udbredelse er cirkumpolar. Langt de fleste fugle, der ses om vinteren hos os, er strejfende unge hunner af den fennoskandinaviske type, der lever på tundraen og i fjeldet. Trods sin størrelse er det en meget sky og diskret fugl, der bliver i territoriet hele året, altså på nær eventyrlystne unge fugle, flest hunner, der strejfer vidt omkring. Ved vinterbesøg i Danmark 28 vælger de oftest et åbent kystområde, som Dueodde, Vestkysten eller Nordsjælland. Ved kystområder tager den mange havfugle, i indlandet særligt Ryper, men også gerne Lemming og Hare. I indlandsområder er Jagtfalkens sydgrænse Rypens udbredelsesområde. Sidste bestandsvurdering for Skandinavien er ca. 500 par, som dog er bedre end frygtet for nogle år siden. I Finland og den europæiske del af Rusland regner man kun med ca. 100 par grundet en stor trafik af ægtyveri til falkoneropdræt, som stadig finder sted. Jagtfalkens nære slægtning, Slagfalken, er nærmest udrydningstruet længere syd-østpå, hvor den forekommer lidt sydligere end Jagtfalken. Det var Hans Fæster, som først fandt og straks bestemte fuglen den 30. januar. Sune var der dagen efter, men fik kun lige set enden af den. Næste dags morgen var Eilif og jeg der. Vi så den helt oppe fra gangbroen, hvor den sad på den højeste af pælene. Senere er der heldigvis en del af de bornholmske fuglefolk, der har haft fornøjelsen af at se denne spændende rovfugl. Nu har Hans skrevet en fundberetning til S.U., som kan understøttes af hans og flere andres billeder, så mon ikke den bliver godkendt. Flot Hans, det er godt, vi har dig til at komme ud og finde de sjældne fugle på Bornholm. I skrivende stund, 26. februar, er den sidst set på pladsen 17. februar. Der har for øvrigt været melding om en tilsvarende fugl i Skåne i vinter og dagen før Hans fandt den, blev der set en på Saltholm. Tekst og foto: Mogens T. Kofod

29 29

30 FORSOMMER-FELTKURSUS MED KLAUS MALLING OLSEN "Årets Klaus Malling Kursus på Bornholm" finder sted fra torsdag den 30. maj kl til søndag den 2. juni kl , og vil forløbe på nogenlunde samme måde som de foregående år: Teoretisk undervisning om aftenen og feltture om dagen. Overnatning klarer man selv, og transporten foregår i privatbiler (se tidligere Gaddisijn, fx aug. 12). Kystfugletællingen, som finder sted i samme weekend, indbygger vi i kurset, så man kan deltage i begge dele. Nærmere detaljer følger på omkring midten af april, men spørgsmål kan allerede nu rettes til FALSTERBO søndag den 1. sept. Vi skal besøge et af Nordeuropas allerbedste træksteder med mulighed for at se det store hvepsevågetræk, som er på sit højeste lige i de dage. Vi skal tilbringe dagen på Falsterbonäset og besøge en række klassiske steder som Nabben, Fyret, Ljungen, Kolabakken, Kanalen osv. Derudover vil vi besøge Falsterbo Bird Show der foregår ved Ljungen og som hvert år tiltrækker tusindvis af fuglefolk. Udover Hvepsevågerne vil der være mulighed for en række rovfuglearter, f.eks. glenter, kærhøge, falke og Fiskeørne. Derudover håber vi på mange svaler og pibere på vej mod sydvest. Rastende andefugle og vadefugle vil sikkert også være talrigt tilstede ved bl.a. Ängsnäset og Höllviken. Kåre Kristiansen på mail kkr.kkr@gmail.com eller på Turen arrangeres som en endagstur i bus med begrænset deltagerantal. Pris ca kr. - eksklusiv færgebillet. Tilmelding fra den fra august til : percpedersen@live.dk eller tlf , hvorefter der gives besked til deltagerne. Turledere: Kåre Kristiansen og Per C. Pedersen Traner over Østerlars Foto: Carsten Andersen 30

31 ER DU FACEBOOK- BRUGER? Gaddisijn RØRDRUM I SVENSKEBÆKKEN Hvis du ligesom millioner af andre mennesker har en Facebook-profil, kan du melde dig til DOF-Bornholms nyligt startede Facebook-gruppe. Gruppen er en såkaldt åben gruppe, hvilket betyder, at det du skriver i grupperegi også lægges ud til dine venner samt de andre gruppemedlemmers venner. Dette bevirker, at mange ser DOF-Bornholms opslag - billeder af sete fugle, oplysninger om spændende DOF-ture, interessante fakta om fugle, videreformidling af en spændende fugleoplevelse, som du har haft osv. Del med andre, og som ringe i vandet vil budskabet efterhånden nå frem til flere og flere: Naturen er dejlig, og vi skal passe godt på den, for den giver os en masse, spændende oplevelser, og melder du dig ind i DOF, vil du møde en masse ligesindede, og fællesskab gør stærk. Facebook er ikke kun noget nymodens fnidder for computer-nørder, men også en interessant og vigtig videreformidlingsportal! My Størup Ravn fra Hammeren, Jonas Halberg. SØG! - For mange år siden bestod vores familie af små børn, os selv, katte og en schæferhund. En god leg var gemmeleg : et barn gemte sig - Søg! gjaldede råbet, og hunden for hver gang, og hver eneste gang hen til det sted, hvor barnet første gang havde gemt sig - efter dette første forsøg slog den så hjernen fra og brugte snuden under tummel og bummel til resten af søgningen, som regel med held. Præcis sådan har vi haft det siden den det endelig lyk- os at se den Vandstær, vi syntes bur- vinter, hvor kedes de være der, ved S v e n s k e - bækken i ganske kort afstand fra vores hjem. Den vinter 2010/11, hvor Bornholm sneede inde for alvor, ja da sneede vi inde med en Vandstær - af og til hele 2- fra november til marts. Den sad der, hvor den var tænkt! Siden har vi, om ikke hver dag - så dog ofte, i vintrenes løb ganske som hunden, søgt det samme sted igen og igen - uden held. Den 22. februar, fortsættes på næste side 31

32 da vi gik i endnu et lag nysne langs Svenskebækkens bred, så vi nogle tydelige friske spor i sneen, Fiskehejren, som vi tit ser? Pludselig så vi begge en brunlig ryg helt inde under brinken: Fasan? Der? Men så løftede den hovedet: en Rørdrum! Vi indtog ca. samme positur som den, langstrakte og opmærksomme, og åndeløse; ganske langsomt bevægede vi os forbi den på få meters afstand. Det fineste for en naturkikker er, når naturen får lov at blive på sin plads, og vi mennesker viger. Den blev, vi gik hjem - en fin oplevelse rigere, som blev delt på nettet, hvad der dernæst gjorde Svenskebækken til et velbesøgt sted. Af det kom denne vinters lykkelige slutning på Søg! - for en morgen ringede Klaus Hermansen og sagde, at Rørdrummen, nej - den havde han ikke set, men der var Vandstær! Og den var der! Både Unna Hansen og Hans Fæster har bragt fine, fine billeder af Rørdrummen og i det nyhedsbrev, som Danmarks Naturfredningsforening Bornholm lige har udsendt, er der også et afsnit om Svenskebækken og link til mere viden om netop Bornholms mest overvågede vandløb (ses på Kurt og Lene Pedersen Rørdrum i Svenskebækken Foto: Unna Hansen 32

33 TÅRNENES DAG: Gaddisijn ERTHOLMENE I SEPTEMBER Hold øje med DOF-Bornholms hjemmeside i august måned, for Tårnenes Dag bliver i år en realitet på Bornholm. I lighed med mange lokalafdelinger i resten af Danmark afholder DOF- Bornholm dette spændende og noget anderledes arrangement. 2 af øens fugletårne vil denne dag være bemandet med kyndige ornitologer, som meget gerne vil fortælle om de fugle, der bliver set fra tårnene denne dag. Desuden tælles der på livet løs. Tårnenes Dag er nemlig også en konkurrence mellem de mange forskellige tårne, der står rundt omkring i de danske landskaber. En konkurrence om, hvor der ses flest fugle - denne dag. Følgende oplysninger om Tårnenes Dag kunne blandt andet læses på Netfugl i 2012: Et succeskriterie kan være, at alle lokalafdelinger har tilmeldte tårne. Sidste år manglede kun 3. Vi følger samme koncept som de foregående år, hvilket vil sige, at der må startes op kl. 6.00, og kl fløjtes der af, hvorefter resultatet snarest mulig fremsendes til os! Et tårn defineres som et fugletårn, en platform eller et udsigtspunkt. Tårnenes Dag vil også i 2012 publiceres via Netfugl i nyheder og forum, som også tidligere arrangementer har været! My Størup Endags tur til Christiansø er blevet ret populært, idet det er blevet vanskeligere at overnatte derovre, så derfor sejler vi lørdag den 14. september kl fra Gudhjem, hvor vi er tilbage samme dag kl Vi kan således opholde os godt 4 timer på øerne, så der er god tid til at få kigget det hele igennem både med hensyn til fugle, planter, sæler m.v. Prisen er i år steget til 200,- kr. pr. person. Lederen forudbestiller en masse billetter, så du skal bare møde op på Gudhjem Havn ved tiden. Tag madpakke med og nyd den i godt samvær i Kongens Have. Som regel er vi på øerne i forårstiden, men nu bliver det spændende, hvad en efterårsdag gemmer til os af fugle. Tag med og få en god dag på rigets østligste øer. Fuglehilsen fra lederen Eilif Bendtsen Gråsisken Foto: Mogens T. Kofod. 33

34 JUBILÆUMSREJSE TIL HELGOLAND Utroligt, at det allerede er 10 år siden, DOF-Bornholm arrangerede tur til Helgoland i Nordsøen. Jeg har fundet det på sin plads at lave en jubilæumstur til denne spændende lokalitet. Sidste gang havde jeg Ursula Burmann fra Djursland som medleder, idet hun er tysker. Denne gang har jeg en dansker som medleder, nemlig David Nestved. Både han og jeg kan en del tysk, så det skal nok gå alt sammen. Der er længe til uge 42 (efterårsferien), men alligevel er vi ved at forberede turen. Der undersøges flere muligheder for turens afvikling, men vi rejser nok mandag den 14. okt. og er hjemme igen fredag den 18. okt. Forhåbentligt kan vi Gaddisijn leje os ind på vandrerhjemmet i Büsum tæt på færgen til Helgoland. Der bliver 2 overnatninger på Helgolands vandrerhjem. Da der skal bestilles mange ting i forvejen, må du godt allerede nu ringe/ maile til mig. Faktisk har David og jeg tænkt os, at alle som ønsker det, kan komme med på turen. Jeg bryder mig ikke så meget om "at efterlade personer på kajen". Rejsen vil blive med Færgen - Bornholmerbussen til Kbh. - tog til Kolding - bus til Büsum - færge til Helgoland. Turens pris ligger slet ikke p.t. fast, men begynd at spare omkring 3.000,- kr. op til rejsen. Ring til mig på mobil eller skriv til denne mailadr.: eilif.bendtsen@gmail.com Eilif Bendtsen Helgoland. I juleposten fra Berlin var der et brev med dette frimærke. Birthe Egebjerg 34