Dansk/Urdu

Transkript

1 Dansk/Urdu -

2 Patientinformation HJERTE Den medicinske kræftbehandling, du får, kan nogle gange påvirke hjertet. Inden behandlingen starter, vil du derfor få undersøgt dit hjerte grundigt. Man ser især efter, om hjertet pumper, som det skal. Hvis hjertet pumper dårligt, kan du få hjertemedicin og vanddrivende tabletter. Man vil samtidigt holde pause eller helt stoppe med den kemoterapi, som har ført til påvirkning af hjertet. Efter et stykke tid vil hjertet som regel igen pumpe bedre, og hos de fleste kommer det til at fungere helt som før. DET KAN DU SELV GØRE Fortsæt med din daglige motion. Det styrker hjertet. Urdu

3 Patientinformation LUNGER Den behandling, du får, kan påvirke dine lunger. Derfor vil du få undersøgt din lungefunktion før, under og efter behandlingen. Hvis dine lunger bliver påvirkede af kemoterapien, vil du opleve det som åndenød, tør hoste eller trykken for brystet. Du vil kunne få behandling for en del af disse symptomer. Ofte forsvinder symptomerne desværre ikke helt. Hvis der er noget, du skal være særligt opmærksom på, vil du blive informeret af personalet. DET KAN DU SELV GØRE Hvis du ryger, er det meget vigtigt, du holder op med at ryge. Rygning under behandling kan nemlig øge risikoen for vedvarende skader på lungerne. Urdu

4 Patientinformation NYRER OG URINVEJE Gennem nyrer og urin udskilles rester af den medicin, du har fået for din kræftsygdom. Enkelte typer af kemoterapi kan nedsætte nyrernes funktion. De kan også føre til forbigående skader på blæren, så der kommer blod i urinen. Hvis lægen planlægger at behandle dig med netop denne type af kemoterapi, vil du først få foretaget en undersøgelse af nyrerne, så man er sikker på, at du kan tåle behandlingen. For at beskytte dig mod de skadelige virkninger, vil du samtidigt med behandlingen få ekstra væske og medicin. Hvis nyrernes funktion efter behandlingen fortsat er nedsat, vil det sjældent få betydning for din hverdag. DET KAN DU SELV GØRE Drik mindst 2 liter væske dagligt. KONTAKT ALTID AFDELINGEN, HVIS DU BEMÆRKER BLOD I URINEN ELLER FÅR SVIE OG BRÆNDENDE SMERTER VED VANDLADNING. 2 Urdu

5 Patientinformation NEDSAT HØRELSE Nogle få typer kemoterapi kan give nedsat hørelse. Det viser sig ved proble mer med at høre de høje toner fra f.eks. en violin. Senere kan man måske også have besvær med at høre almindelig tale. Nogle patienter kan få en forbigående tinnitus, hvilket er det samme som konstant at have en høj hyletone for ørerne. Før behandlingen begynder, vil du komme til en høreprøve. Hvis du får proble mer med at høre, skal du tale med lægen om det. (tinnitus) Nedsat hørelse efter kemoterapi kan ikke behandles, men det kan afhjælpes med et høreapparat. Urdu

6 Patientinformation MÆND OG SEKSUALITET Når man får en kræftsygdom, vil mange af ens tanker dreje sig om sygdommen og bekymring for, hvordan det kommer til at gå. Dette kan betyde, at man i en kortere eller længere periode ikke har det store overskud til at pleje sit seksualliv. Samtidigt kan behandlingen også medføre, at man bliver meget træt og derfor ikke har lyst til sex. Man ved med sikkerhed, at kræft ikke smitter, og der er derfor ikke fare for at smitte sin ægtefælle med kræft. Ved seksuelt samvær udsætter du heller ikke din ægtefælle for påvirkninger af kemoterapi eller anden kræftbehandling. I testiklerne dannes både sædceller og mandligt kønshormon. Kemoterapi nedsætter eller standser dannelsen af sædceller. De celler, som producerer kønshormon, ødelægges ikke på samme måde. Dette betyder, at manglende lyst til sex kun sjældent skyldes mangel på kønshormon. Derfor vil hormonbehandling ikke have nogen effekt. Når man er i behandling for kræft, er det almindeligt at opleve problemer med at få rejsning. Tal med lægen om det. Der er flere muligheder for at få hjælp. Kemoterapi kan skade sædcellerne, og derfor må din ægtefælle ikke blive gravid, mens du er i behandling. Det er vigtigt, at I anvender sikker prævention. Nogle former for kemoterapi kan medføre, at du bliver steril og derfor ikke kan få børn. Inden behandling vil du ofte blive tilbudt at få nedfrosset noget af din sæd i en sædbank. For nogle mænd er det svært at tale om sex med fremmede. Du kan dog altid snakke med lægen eller sygeplejersken, hvis du har spørgsmål om kræft og seksualitet. Der er ingen dumme spørgsmål, og personalet har den viden, du har brug for. Urdu

7 Patientinformation KVINDER OG SEKSUALITET Når man får en kræftsygdom, vil mange af ens tanker dreje sig om sygdommen og bekymring for, hvordan det kommer til at gå. Dette kan betyde, at man i en kortere eller længere periode ikke har det store overskud til at pleje sit seksualliv. Samtidigt kan behandlingen også medføre, at man bliver meget træt og derfor ikke har lyst til sex. Man ved med sikkerhed, at kræft ikke smitter, og der er derfor ikke fare for at smitte sin ægtefælle med kræft. Ved seksuelt samvær udsætter du heller ikke din ægtefælle for påvirkninger af kemoterapi eller anden kræftbehandling. Medicinsk kræftbehandling kan medføre, at din menstruation bliver uregelmæssig eller helt holder op. For nogle kvinder vil det betyde, at de går i overgangsalder. Symptomer på dette er tørhed i skeden og hedeture. Tørhed i skeden kan f.eks. afhjælpes med glidecreme, som kan købes på apoteket. Det er ikke nogen god idé at anvende olie, da dette kan være medvirkende til, at man får en svampeinfektion i skeden. Du må ikke blive gravid, så længe du får behandling for din kræftsygdom. Det er derfor vigtigt, at du og din ægtefælle anvender en sikker form for prævention. Ønsker du at få børn, efter behandlingen er afsluttet, så tal først med lægen om det. For nogle kvinder er det svært at tale om sex med fremmede. Du kan dog altid snakke med lægen eller sygeplejersken, hvis du har spørgsmål om kræft og seksualitet. Der er ingen dumme spørgsmål, og personalet har den viden, du har brug for. Urdu

8 Patientinformation NERVER OG MUSKLER Kemoterapi kan påvirke nerver og muskler i hele kroppen. Ved påvirkning af nerver i fingre og tæer mærkes først nedsat følesans, senere prikken og snurren. Hvis din følesans er nedsat, betyder det, at du har svært ved at mærke, om ting er varme eller kolde. Du kan f.eks. også have svært ved at mærke, om du har en sten i skoen. Dette kan føre til, at du får et fodsår, uden du lægger mærke til det. Symptomerne kan komme tidligt eller sent i behand lingen. De er næsten altid forbigående men det kan tage mange måneder, før de fortager sig. Enkelte vil opleve, at symptomerne aldrig helt forsvinder. Nogle typer af kemoterapi kan give dig kortvarige symptomer, som ligner dem, man har ved influenza. Det kan dreje sig om utilpashed samt smerter og ømhed i musklerne, især i benene. DET KAN DU SELV GØRE Hvis du får nedsat følesans, prikken eller snurren i fingre eller tæer, skal du fortælle det til lægen. Din behandling skal evt. ændres en smule. Muskelsmerter kan ofte lindres med svage smertestil lende tabletter, f.eks. Panodil. Hvis smerterne fortsætter, bør du søge råd hos lægen. Undersøg dine sko for sten og undlad at gå på bare fødder eller bruge fodtøj, der er for småt. Urdu

9 Patientinformation HÅRTAB Kemoterapi kan føre til hårtab. Du mister ikke kun håret på hovedet men også håret på hele kroppen. Når behandlingen er afslut tet, vil hår, bryn og vipper vokse ud igen. Det nye hår kan have en anden farve og struktur og kan se lidt anderledes ud, end du er vant til. Det er forskelligt fra person til person, hvornår man taber håret. Det kan ske efter to uger og helt op til otte uger efter den første behandling. I forbindelse med hårtabet kan du evt. mærke lette smerter eller øget følsomhed i hårbunden. Hvis du mister håret af kemoterapi, er det gratis at få en paryk, Ønsker du en paryk af ægte hår, må du selv betale en del af prisen. Hvis du ikke ønsker en paryk, kan du i stedet få betalt en hovedbeklædning, såsom kasket, hat eller tørklæde. DET KAN DU SELV GØRE Det kan være en god ide at få håret klippet kort, så hårtabet ikke virker så voldsomt. Vær omhyggelig med at beskytte hårbunden mod sollys og kulde. Udover at få en paryk kan du prøve dig frem med, hvilken hovedbeklædning du føler, klæder dig godt. Urdu

10 Patientinformation HUD OG NEGLE Visse former for medicinsk kræftbehandling kan føre til forandringer af hud og negle. Hud: Forandringerne kan f.eks. være et rødt udslet i ansigtet eller på kroppen. Udslettet forsvinder som regel af sig selv efter kortere tid. Man kan også se afskalning af huden i håndflader eller fodsåler. Udover dette får nogle brune pletter i huden. Negle: En del patienter får tynde, flossede negle. Andre får tykke, stribede negle, som let revner, så noget af neglen falder af. Forandringerne forsvinder, efterhånden som huden og neglene fornyes. Når man er færdig med sin behandling, vil man igen få hud og negle som før. DET KAN DU SELV GØRE Anvend hver dag fed uparfumeret fugtighedscreme på hele kroppen. Beskyt dine hænder og negle ved at vaske og tørre hænderne ofte. Brug en fed creme til hænderne og vær specielt omhyggelig med at smøre omkring neglene. Brug gummihandsker, når du f.eks. vasker op eller laver havearbejde. Huden bliver mere følsom overfor solen, og du skal derfor bruge solcreme med en høj solfaktor. KONTAKT AFDELINGEN, HVIS DU FÅR SMERTER I HUD OG NEGLE, DA DET KAN VÆRE TEGN PÅ INFEKTION. Urdu

11 Patientinformation FORSTOPPELSE Forstoppelse kan være en følge af kræftsygdommen eller en bivirkning til behandlingen. Du kan få forstoppelse af ikke at spise og drikke nok, og hvis du ikke lave motion dagligt. Medicin mod både smerter og kvalme kan også give forstoppelse. Tal altid med personalet om valg og dosering af afføringsmiddel. DET KAN DU SELV GØRE Drik mindst 2 liter væske dagligt. Spis små måltider mindst seks gange om dagen. Spis en fiberrig kost. Du får mange fibre ved at spise rugbrød, groft knækbrød, groft hvedebrød, havregryn, linser, bønner og kikærter. Frisk og tørret frugt, grøntsager som kål, gulerødder, selleri og rødbeder indeholder også mange fibre. Indtag evt. et fibertilskud i form af tabletter eller HUSK. Dette kan købes i supermarkeder eller på apoteket. Fibertilskud skal altid indtages med rigelig væske, f.eks. 1 2 glas vand. Forstoppelsen kan forværres, hvis du tager fibertilskud og samtidigt drikker for lidt væske. Dyrk motion hver dag. 2 (HUSK ) 1-2 Urdu

12 Patientinformation DIARRÉ Diarre og mavekneb kan være en følge af kræftsygdommen eller en bivirkning til behandlingen. Der kan være flere årsager til diarre. Det kan være en følge til kemoterapi eller strålebehandling. Det kan også være et udtryk for en maveinfektion eller være bivirkning til medicin. Mål din temperatur, hvis du får diarre. For at kunne give dig den rette behandling, har lægen brug for at vide, om du har feber. Diarre kan føre til væskemangel. Hvis du samtidigt kaster op, er risikoen for væskemangel stor. Kontakt derfor afdelingen, hvis du både har diarre og opkastning. Kontakt også afdelingen, hvis du føler dig svimmel eller har feber over 38,5. DET KAN DU SELV GØRE Drik mindst 2 liter væske dagligt. Du skal drikke et glas vand hver gang, du har været på toilettet med diarre. Drik gerne mineralvand, fortyndet saft, tomat- og frugtjuice. Spis små måltider mindst seks gange om dagen. Spis mad med få fibre. Prøv med hvidt brød, lyst knækbrød, ristet brød og havregryn kogt til grød. Spis kogte grøntsager og kartoffelmos. Spis fisk og fjerkræ. Spis kogt frugt og bananer. Så længe du har diarre, skal du undgå mælk, yoghurt, ymer og andre mælkeprodukter. Du kan godt spise ost. Undgå mad, som er stærkt krydret, fed, røget eller stegt. Undgå kaffe og alkohol. Diarre kan føre til hudløshed ved endetarmsåbningen. Vask forsigtigt med mild sæbe. Blødt toiletpapir og vandskyende salve (f.eks. vaseline) kan forebygge hudløshed. 38,5 2 Urdu

13 Patientinformation KVALME OG OPKASTNING Når man får medicinsk kræftbehandling, kan kvalme og opkastning være en bivirkning. Dette kan som regel forebygges med medicin mod kvalme. Det er derfor vigtigt, at du tager medicinen, selvom du ikke har kvalme. Du vil få en recept eller medicinen mod kvalme med hjem, og sygeplejersken vil nøje forklare dig, hvordan du skal tage medicinen. Inden din behandling skal du spise og drikke, som du plejer. Dette nedsætter risikoen for, at du får kvalme. Sygeplejersken kan give dig gode råd om, hvad der er godt at spise. DET KAN DU SELV GØRE En god nats søvn kan forebygge kvalme. Derfor kan det være en god ide at tage en afslappende tablet natten før og efter behandling. Tal med lægen om dette. Sørg for at hvile hver dag. For nogen hjælper motion og frisk luft. Det giver mere appetit og letter på kvalmen. Børst dine tænder efter du har spist. Ubehagelig smag i munden kan afhjælpes med tandbørstning, bolsjer eller tyggegummi. Lad andre lave maden for dig. Undgå mados, tobaksrøg, parfume og lignende, som kan give kvalme. KONTAKT AFDELINGEN, HVIS DU KONSTANT KASTER OP I MERE END 1 DØGN EFTER BEHANDLINGEN ELLER HAR KVALME I MERE END 2-3 DØGN. 2-3 Urdu

14 Patientinformation MUND Kemoterapi kan påvirke mund og hals, så det gør ondt, når du spiser og drikker. Du kan også risikere, at der kommer sår, belægninger (hvide pletter) og infektion i din mund. Hvis immunforsvaret er meget nedsat, er der risiko for, at infektionen kan brede sig til resten af kroppen. DET KAN DU SELV GØRE Kig dig selv i munden hver dag. Hold øje med sår og belægninger. Hvis du har tør mund, så skyl munden hyppigt med vand. Drik eller skyl evt. med afkølet kamillete eller havresuppe. Det er vigtigt, at du holder munden fugtig. Man kan også holde munden fugtig ved at tygge sukkerfri tyggegummi, sukkerfri pastiller eller syrlige bolcher. Hold læberne hele og bløde med læbepomade eller vaseline. Det er meget vigtigt, at du er omhyggelig med at børste dine tænder. På den måde nedsætter du risikoen for at få infektion i munden. KONTAKT ALTID AFDELINGEN, HVIS DU FÅR SMERTER I MUND ELLER HALS, ELLER HVIS DU OPDAGER ET SÅR ELLER HVIDE BELÆGNINGER I MUNDEN. Urdu

15 Patientinformation NEDSAT LYST TIL AT SPISE Både sygdom og behandling kan medføre, at din lyst til mad bliver mindre. Psykiske faktorer kan også påvirke din lyst til at spise. Uanset hvor meget du vejer, skal du undgå at tabe dig, mens du får kemoterapi. Hvis du har mindre appetit end du plejer, er det vigtigt, at din mad indeholder mange proteiner og kalorier. Det er også vigtigt, at du spiser små hyppige måltider i stedet for kun tre store hovedmåltider. Mælkeprodukter, ost, kød, æg, fisk, fjerkræ, linser og bønner er gode valg, når du skal have proteiner. Kalorier får du ved at tilsætte ekstra fedtstof til maden. Dette kan være olie, smør eller fløde. Desserter, kager, chokolade, nødder og tørret frugt er også godt, når du har brug for kalorier. Hvis du har problemer med at spise, kan du søge råd hos sygeplejersken. Du kan evt. få en henvisning til en diætist. DET KAN DU SELV GØRE Sørg for at spise mad med mange proteiner og kalorier. Spis små måltider seks-otte gange dagligt. Gode mellemmåltider er et glas mælk, juice eller energidrik (som du kan købe på apoteket, hvis du får en recept). Erstat vand med væske, der giver kalorier, som f.eks. mælk, saft eller juice. Drik kun et lille glas væske til din mad. Du skal blive mæt af maden og ikke af det, du drikker. Anret maden indbydende på en frokosttallerken og tænk også på farver og duft. Gå en tur før du skal spise - motion øger appetitten. (diætist) Urdu

16 Patientinformation BLODPLADER I kroppens knogler findes knoglemarv. I denne dannes blodceller, som er røde og hvide blodlegemer, samt blodplader. Det meste kemoterapi påvirker knoglemarven, så dens evne til at danne blod celler i perioder nedsættes. Herved falder antallet af blodceller i blodet. Et lavt antal blodplader kan føre til blødninger i huden. De kan ses som små røde prikker på størrelse med et knappenålshoved eller som større blå mærker. Der kan også komme blødning fra næse og tandkød, og der kan være blod i urin eller afføring. Hvis du får en rift eller et sår, vil det bløde længere tid end normalt. Er antallet af blodplader meget lavt, vil lægen som regel udsætte din behandling, og du skal evt. have transfusion med blodplader. Det betyder, at du får blodplader gennem et drop. DET KAN DU SELV GØRE Vær forsigtig, når du bruger knive, sakse eller nåle. Brug elektrisk barbermaskine i stedet for sæbe og skraber. Børst tænderne forsigtigt og med en blød tandbørste. Undgå at pudse næse for kraftigt. Undgå at hud og læber bliver tørre. Brug fugtighedscreme og læbepomade. Undgå forstoppelse, da du ellers kan bløde fra tarmen. Hvis du har brug for smertestillende medicin, må du kun tage paracetamol. Dette sælges under navnene Panodil, Pamol eller Pinex. KONTAKT ALTID AFDELINGEN, HVIS DU BLØDER MEGET ELLER IGENNEM LANG TID, ELLER HVIS DU FÅR SMÅ RØDE PRIKKER I HUDEN. drop (Panodil ) (Pinex ) (Pamol ) Urdu

17 Patientinformation HVIDE BLODLEGEMER I kroppens knogler findes knoglemarv. I denne dannes blodceller, som er røde og hvide blodlegemer, samt blodplader. Det meste kemoterapi påvirker knoglemarven, så dens evne til at danne blod celler i perioder nedsættes. Herved falder antallet af blodceller i blodet. Hvide blodlegemer udgør en vigtig del af kroppens immunforsvar. Hvis antallet af hvide blodlegemer er lavt, vil modstandskraften over for infektioner være nedsat. Feber og kulderystelser vil ofte være tegn på, at du har en infektion. Inden din næste behandling skal antallet af hvide blodlegemer være normalt. Hvis antallet er for lavt, må behandlingen udsættes som regel en uge. DET KAN DU SELV GØRE Selvom du er i behandling, må du godt være sammen med familie og venner. Undgå tæt kontakt med mennesker, der er forkølede eller har en anden infektion. Spørg lægen, om du skal vaccineres mod influenza. Vær omhyggelig med hygiejnen. Tag helst et bad hver dag. Vask hænder ofte det gælder både dig selv og dem, du bor sammen med. Drik mindst 2 liter væske dagligt. Det nedsætter risikoen for blærebetændelse. Kvinder med menstruation bør benytte hygiejnebind frem for tampon. KONTAKT ALTID AFDELINGEN, HVIS DU FÅR FEBER OVER 38,5. DU KAN RINGE HELE DØGNET. 2 (Tampon) 24 38,5 Urdu

18 Patientinformation RØDE BLODLEGEMER I kroppens knogler findes knoglemarv. I denne dannes blodceller, som er røde og hvide blodlegemer, samt blodplader. Det meste kemoterapi påvirker knoglemarven, så dens evne til at danne blod celler i perioder nedsættes. Herved falder antallet af blodceller i blodet. Hvis antallet af røde blodlegemer er for lavt, kan du få symptomer på blodmangel. Dette kan være træthed, svimmelhed, åndenød, hjertebanken eller susen for ørerne. Kontakt afdelingen, hvis du har en af de nævnte symptomer. Hvis din blodprocent er meget lav, eller du har mange symptomer, vil du få blodtransfusion. Det betyder, at du får blod gennem et drop. Du kan godt få behandling, selvom din blodprocent er lav. drop Urdu

19 /NYTTIGE HJEMMESIDER Kræftens Bekæmpelse Sundhedscenter for Kræftramte Sammenslutningen af kræftafdelinger i Østdanmark (SKA) Sundhedsstyrelsen Medicinsk kræftbehandling 2009 Udgivet af Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) i Østdanmark i samarbejde med Sundhedscenter for Kræftramte, og med støtte fra Trygfonden. Isbnnr / Pjecen er udarbejdet af SKA og kulturelt tilrettet af Sundhedscenter for Kræftramte ved læge Jette Vibe-Petersen, sygeplejerske Gitte Iversen og kommunikationsmedarbejder Line Wadum. Oversættelse / Social-Medicinsk Tolkeservice A/S Foto / Anne-Mie Dreves s. 10, 11, 25, Kenn Kold s. 16, Colourbox s. 24 Tryk / Pjecen er udgivet på arabisk, bosnisk/kroatisk/ serbisk, grønlandsk, somali, tyrkisk og urdu. Pjecen kan bestilles hos SKA på mail: hanne.skovfoged@rh.regionh.dk Layout / All the Way to Paris 34

20 SECOND OPINION Hvis hospitalet på et tidspunkt ikke har flere behandlingstilbud til dig, kan du måske få behandling et andet sted i Danmark. Det kan også være, der et tilbud i udlandet. Efter aftale med lægen på hospitalet kan din journal blive vurderet af kræfteksperter, som udgør det såkaldte second opinion panel. Dette panel rådgiver din henvisende afdeling om, hvorvidt man alligevel kan tilbyde dig endnu en behandling. Nærmere oplysninger om second opinion ordningen kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, KRÆFTRÅDGIVNING Både du og din familie kan have behov for at tale med en professionel rådgiver, og her kan en af Kræftens Bekæmpelses rådgivninger være en mulighed. Du kan møde op alene eller tage et familiemedlem med. Rådgivningen i Kræftens Bekæmpelse er gratis. Hvis du er dansktalende, kan du få en individuel samtale og måske indgå i en gruppe for patienter eller pårørende. Hvis du har brug for tolk, kan du kun tilbydes en individuel samtale. Du skal selv betale for tolkningen eller ansøge kommunen om betaling. Igennem kræftrådgivningerne kan du også komme i kontakt med frivillige støttepersoner, der selv har haft kræft inde på livet. Du kan også ringe til Kræftlinjen, som er en gratis telefonrådgivning. Her kan du få støtte og generel information om behandling, bivirkninger, kost og sociale rettigheder. Rådgivningen foregår på dansk. Kræftlinjen har tlf Du kan læse mere om Kræftens Bekæmpelses rådgivninger og tilbud på (second opinion panel) (Kræftens Bekæmpelse) (Kræftens Bekæmpelse) (Kræftens Bekæmpelses Bekæpelses rådgivninger)

21 REHABILITERING Nogle kommuner og hospitaler tilbyder rehabiliteringsforløb. Rehabilitering betyder at genetablere en tilstand altså at komme tilbage til noget, der var før. Måske bliver dit liv ikke, som det var, før sygdommen opstod. Nu handler det måske mere om at leve det liv, du gerne vil og samtidigt har mulighed for, efter du har fået din kræftsygdom. Et rehabiliteringsforløb kan hjælpe dig og din familie med at få hverdagen til at fungere bedst muligt, selvom du er syg og får behandling. ALTERNATIV BEHANDLING Det er forskelligt fra land til land, hvad man regner for at være alternativ behandling. I Danmark tænker man på alternativ behandling som en behandling, man ikke får tilbudt i det danske sundhedsvæsen. Alternativ behandling er mange forskellige ting. Det kan være en ændring af den daglige kost eller forskellige præparater, man skal spise eller drikke. Det kan også være kropsbehandlinger, f.eks. massage, akupunktur eller zoneterapi. Nogle benytter sig også af åndelige teknikker, f.eks. healing. Valg af alternativ behandling er forskelligt fra kultur til kultur. Danmark er f.eks. et af de lande, hvor anvendelse af zoneterapi er meget udbredt. Det er vigtigt, at du fortæller din læge eller sygeplejerske på hospitalet, hvis du modtager nogen form for alternativ behandling enten i Danmark eller i dit hjemland

22 PSYKOLOG At få kræft er for de fleste en så belastende oplevelse, at der er et stort behov for information, støtte og hjælp. Ofte er der hjælp at hente hos familie, venner og kolleger. Nogle kan også have behov for at få støtte fra en psykolog. Både du og din nærmeste familie har ret til psykologhjælp med tilskud fra den offentlige sygesikring. Dette betyder, at du selv skal betale en del af regningen. Du kan få en henvisning til psykolog gennem din praktiserende læge. Det er vigtigt, du spørger din læge, om du selv skal betale for tolkning af samtalerne. SOCIALRÅDGIVER Næsten alle hospitaler har ansat en socialrådgiver, som kan hjælpe dig med sociale og økonomiske spørgsmål. Hospitalets socialrådgiver tager sig kun af problemer, som er opstået i forbindelse med din kræftsygdom. Hospitalet vil altid samarbejde med din sagsbehandler i kommunen. HJEMMEPLEJE I alle landets kommuner kan man få hjemmepleje, hvis man har behov for det. Sygeplejersken på afdelingen eller din praktiserende læge kan hjælpe dig med dette. Hjemmeplejen tilbyder at løse forskellige praktiske opgaver i hjemmet. Personalet er også uddannet til at yde støtte og vejledning i forbindelse med sygdom og kan derfor være til stor hjælp for både dig og din familie. TANDLÆGE Medicinsk kræftbehandling giver sjældent tandskader. Nogle kan dog opleve, at der kommer huller i tænderne, eller at gamle plomber falder ud. Du bør derfor altid kontakte din egen tandlæge for at få lavet en grundig undersøgelse af tænder og tandkød, inden kræftbehandlingen går i gang. Hvis du har fået lavet en undersøgelse inden behandlingen, og der opstår alvorlige tandproblemer under eller efter behandlingen, kan du søge kommunen om tilskud til at betale tandlægeregningen. Det er din tandlæge, der skal skrive ansøgningen til kommunen. (sygesikring) 29 28

23 UDSEENDE OG KROPSOPFATTELSE Både sygdom og behandling kan ændre dit udseende. Hvis du bliver opereret og f.eks. får fjernet et bryst, vil det naturligvis ændre din opfattelse af din egen krop. Det er forskelligt, hvor meget en sådan ændring påvirker den enkelte. De fleste accepterer med tiden den ændrede krop. Hvis du har brug for at tale om det, kan du søge hjælp hos personalet. Mange har også glæde af at tale med andre patienter i samme situation. Medicinsk kræftbehandling kan også give midlertidige ændringer af dit udseende. For mange er det svært at forestille sig at tabe håret. Det er derfor vigtigt at vide, at håret altid kommer igen, selvom det kan tage lidt tid. Andre midlertidige ændringer kan f.eks. være vægtøgning eller vægttab. SEKSUALITET Kræft kan påvirke samlivet. Hvis det bliver et problem for jer, er det vigtigt, at du og din ægtefælle kan tale sammen om det. Behovet for nærvær, ømhed og kropskontakt vokser ofte i forbindelse med alvorlig sygdom, og mange vil få brug for et ekstra knus. Behandling og træthed kan påvirke dig, så du mister lysten til sex. Hvis I har brug for det, kan I altid få støtte og vejledning hos afdelingens personale eller hos jeres praktiserende læge. PRAKTISERENDE LÆGE Vi anbefaler, at du jævnligt taler med din praktiserende læge om din behandling på hospitalet. Hvis du ønsker det, vil din læge få besked om din sygdom fra hospitalet, så du ikke selv skal videregive al information

24 Hvis du ryger, er det aldrig for sent at stoppe. Man ved, at rygestop forbedrer helbredet og forebygger hjerte-karsygdom. Samtidigt mindskes risikoen for opståen af en ny kræftsygdom senere i livet

25 RYGNING Hvis du ryger, er det aldrig for sent at stoppe. Man ved, at rygestop forbedrer helbredet og forebygger hjerte-karsygdom. Samtidigt mindskes risikoen for opståen af en ny kræftsygdom senere i livet. Du kan få hjælp til rygestop. Tal med lægen eller sygeplejersken om det. ALKOHOL Når du er i behandling, kan du godt drikke spiritus, øl eller vin i små mængder. Men der er også enkelte behandlinger, hvor man ikke samtidigt tåler alkohol. Spørg din læge eller sygeplejerske til råds om dette. Alkohol i store mængder øger risikoen for at få infektioner. (Rygestop) TRÆTHED Mange får en særlig form for træthed i forbindelse med operation og anden behandling for kræft. Denne træthed adskiller sig fra almindelig træthed ved, at der ikke altid er en sammenhæng mellem, hvor meget du laver, og hvor træt du bliver. Hvile og søvn hjælper heller ikke lige så meget, som man ville forvente. Du skal alligevel prøve at hvile et par gange i løbet af dagen. Trætheden kan have mange årsager. Det kan dreje sig om bivirkninger til behandlingen (se løsbladene bagerst i hæftet), men også om bekymringer, angst og usikkerhed for fremtiden. Når behandlingen er slut, vil trætheden aftage, men det er forskelligt, hvor lang tid der går, før den er væk. Tal med din læge eller sygeplejerske, hvis du er træt gennem lang tid. Det kan være, du skal have taget ekstra blodprøver. Det kan også være, at det bedste råd til dig er at dyrke motion 30 min. hver dag

26 MAD OG DRIKKE Når du får medicinsk kræftbehandling, kan din appetit og lyst til mad blive mindre. Du kan også opleve, at maden lugter og smager anderledes, end den plejer. Når behandlingen er overstået, vender appetitten tilbage, og maden smager igen som før. Kroppen har under sygdom og behandling behov for ekstra energi, og det er derfor vigtigt, at du får tilstrækkeligt med kalorier og proteiner. Du kan få råd og vejledning om sund og nærende mad hos afdelingens sygeplejersker eller hos diætisten. Hvis man har dårlig appetit, hjælper det at spise sammen med andre, og det er også en god idé at spise små, hyppige måltider. Forsøg at skabe ro og en god stemning - så får du måske mere lyst til mad. Vi anbefaler også, at du tager en vitaminpille hver dag. (diætist) Du kan i perioder have brug for, at andre tilbereder maden til dig. Tal med din familie eller venner om dette, og også om, hvordan de i det hele taget kan støtte dig, når din appetit er lille. MOTION Vi anbefaler, at du både under og efter din kræftbehandling bevæger dig mindst 30 min. hver dag. Det kan enten være en gåtur i hurtigt tempo, cykling, træning i motionscenter, dans eller lignende. Du kan f.eks. gå en tur i hurtigt tempo på 15 min. om formiddagen og senere på dagen danse 15 min. Det er en god ide at dyrke motion sammen med familie eller venner, da alle mennesker bør bevæge sig 30 min. dagligt. Motion er samtidigt den mest effektive forebyggelse mod diabetes og hjerte-karsygdom. Symptomer som træthed, kvalme, angst og depression bliver mindre, hvis man bevæger sig dagligt. Motion forbedrer også muskelstyrke og livskvalitet hos patienter med kræft. Hvis du er træt, så prøv alligevel at tvinge dig selv til at komme ud hver dag, selvom det er koldt, regner eller blæser. Du vil føle dig bedre tilpas bagefter. Har du smerter eller problemer med at bevæge dig, kan du få vejledning eller behandling af en fysioterapeut. Dette kræver som regel en henvisning fra din praktiserende læge. Du skal selv betale en del af denne behandling

27 SYGEMELDT ELLER PÅ ARBEJDE Både sygdom og behandling kan gøre det svært at passe sit arbejde som sædvanligt. Mange kræftpatienter må derfor være sygemeldt i kortere eller længere tid. Hvis du er sygemeldt, siger lovgivningen, at jobcentret i din kommune skal holde kontakt med dig i dit sygdomsforløb. Jobcentret og din arbejdsgiver kan evt. hjælpe dig med, at du i en periode arbejder på nedsat tid. Nogle får løn under sygdom, mens andre får sygedagpenge eller kontanthjælp. Har du som følge af din kræftsygdom spørgsmål om dit arbejde eller din økonomiske situation, kan du få råd og vejledning hos afdelingens socialrådgiver. Du kan også få hjælp af din sagsbehandler i kommunen. FERIE I DANMARK OG UDLAND Skal du på ferie, vil afdelingens personale forsøge at planlægge dine behandlinger så du har mulighed for at rejse. Holder du ferie i Danmark, vil det efter aftale være muligt at få taget blodprøver på nærmeste sygehus, hvis dette er nødvendigt. Hvis du får taget blodprøver i dit hjemland, skal du være opmærksom på, at du ikke altid kan sammenligne resultatet med svaret fra dine blodprøver taget i Danmark. Resultater af prøver bliver nemlig ikke angivet i samme måleenhed i alle lande. Hvis du overvejer en udlandsrejse, skal du altid spørge din læge, om det er forsvarligt at rejse. Det er vigtigt, din forsikring er i orden, inden du rejser. Hvis du ikke er ordentligt forsikret, kan en rejse let ruinere dig, hvis uheldet er ude. Udgifter til hospitalsophold i udlandet og hjemtransport kan være meget dyrt. Forsikringsreglerne kan være lidt komplicerede, og det er derfor meget vigtigt, at du eller din familie sætter jer grundigt ind i reglerne. Du kan få forklaret reglerne ved at ringe til SOS International på tlf SOS 19 18

28 Det er vigtigt at vide, at kræft ikke smitter. Selvom du er syg og får behandling, forhindrer det dig ikke i at være sammen med familie og venner. Du har brug for al den omsorg og støtte, du kan få. MODELFOTO.

29 HENSYN TIL ANDRE UNDER BEHANDLINGEN Når du får medicinsk kræftbehandling, kan der i op til fem døgn efter behandlingen være små rester af medicin i opkast, urin, afføring og sved. Mængden af medicinrester er så lille, at det ikke er farligt for din familie og venner. Du kan derfor have normal fysisk kontakt med alle i din familie. Vi anbefaler dog følgende: Hvis der f.eks. kommer opkast, urin eller afføring på gulvet, tørres dette op med papir, som skylles ud i toilettet. Bagefter vaskes der grundigt med vand og sæbe. Tøj og sengetøj vaskes som sædvanligt. FAMILIE OG VENNER Det er vigtigt at vide, at kræft ikke smitter. Selvom du er syg og får behandling, forhindrer det dig ikke i at være sammen med familie og venner. Du har brug for al den omsorg og støtte, du kan få. Du vil måske opleve, at din familie og venner ikke kender særlig meget til kræft og kræftbehandling, og at de derfor er bange for at gøre eller sige noget forkert. Det kan også være svært for dem at vide, hvordan de bedst kan støtte dig. Det er vigtigt, at du er åben om dine tanker og omkring dine behov for støtte, hensyntagen og omsorg. Mange er glade for at blive bedt om at hjælpe med konkrete ting som for eksempel at købe ind eller lave god nærende mad til dig. Børn oplever meget tydeligt, hvis forældrene er bange eller kede af det. Selvom du ikke siger noget, ved de godt, at der er noget galt. Det er derfor bedre at tale med sine børn om sygdommen, så de ikke føler sig udenfor. Spørg sygeplejersken til råds, hvis du er usikker på, hvordan du skal gribe det an. Det kan være svært at finde overskuddet til at være forælder, når man selv eller ens ægtefælle er syg. Derfor kan det være en god idé at inddrage andre voksne, som børnene har et godt forhold til. Disse voksne kan hjælpe med både praktiske ting og med børnenes følelsesmæssige reaktioner. Dine nære familiemedlemmer kan også have brug for at tale om deres usikkerhed og bekymring. Hvis der er brug for hjælp til at få taget hul på emnet, vil sygeplejersken kunne give dig brugbare råd. En anden mulighed er at søge råd hos en af Kræftens Bekæmpelses rådgivninger. ((Kræftens Bekæmpelse) 15 14

30 HVORDAN GIVES MEDICINSK KRÆFTBEHANDLING? Medicinsk kræftbehandling gives enten direkte i en blodåre eller som tabletter. Når man giver behandlingen i en blodåre, kan det enten være i et drop eller gennem en pumpe. Dette afhænger af, om behandlingen skal gives over kort eller lang tid. Et drop er en pose med væske, hvor man har tilsat medicin mod din kræftsygdom. Der lægges et tyndt plastikrør i en blodåre, enten på håndryggen eller på underarmen. Posen forbindes via en slange til plastikrøret. Normalt vil du ikke kunne mærke ubehag, når medicinen løber ind i åren. Hvis du skulle få smerter eller svie omkring plastikrøret, skal du straks sige det til sygeplejersken. En pumpe er et lille apparat, som indeholder medicin mod din kræftsygdom. Der lægges også her et tyndt plastikrør i en blodåre. Pumpen sørger for, at medicinen via en slange løber ganske langsomt ind i blodåren. Hvis du skal have en pumpe med hjem, vil du og din familie få en grundig vejledning af sygeplejersken, så I ved, hvordan pumpen fungerer. Hvis du skal have medicinsk kræftbehandling gennem lang tid, eller hvis dine blodårer er meget tynde, kan det være en fordel for dig at få indopereret et lidt tykkere og blødere plastikrør i en stor blodåre. Plastikrøret bliver liggende, så længe du er i medicinsk kræftbehandling. Hvis din medicinske kræftbehandling består af tabletter, vil du få en grundig vejledning og få tabletterne med hjem. Medicinsk kræftbehandling gives oftest ambulant. Hvis behandlingen gives over flere dage, vil du som regel blive indlagt. (drop) 13 12

31 Medicinsk kræftbehandling gives enten direkte i en blodåre eller som tabletter. MODELFOTOS.

32 HUSK AT SPØRGE Når man har fået en kræftsygdom, er det naturligt at have mange spørgsmål om både sygdommen, behandlingen og fremtiden. Hvis du kommer i tanke om noget, du gerne vil spørge om, så skriv det ned. Så husker du det bedre, næste gang du ser lægen eller sygeplejersken på afdelingen. Selvom du måske klarer dig godt på dansk i dagligdagen, kan det være en god idé at have en professionel tolk med til samtale, når det drejer sig om mere indviklede spørgsmål. Sygeplejersken kan hjælpe dig med at få kontakt til en tolk. Det er ikke en god idé at bruge hverken familie eller venner som tolk, med mindre det f.eks. drejer sig om behov for at få et glas vand eller noget mad. Børn og unge må kun i nødstilfælde bruges til at tolke for deres familie. BEHANDLING AF KRÆFT Kræft behandles med operation, strålebehandling og/eller medicinsk kræftbehandling. Hvis kræftknuden er lille og ikke har bredt sig, kan en kirurg ofte fjerne det syge væv ved en operation. Hvis det ikke er muligt at fjerne alt det syge væv, vil du blive tilbudt strålebehandling eller medicinsk kræftbehandling. Nogle gange er det nødvendigt at give begge behandlinger. Formålet er at fjerne eller mindske udbredelsen af din kræftsygdom. Selvom kirurgen har fjernet alt det syge væv, kan du blive tilbudt strålebehandling eller medicinsk kræftbehandling for at forebygge, at kræftsygdommen vender tilbage. En kræftknude er opbygget af mange små kræftceller. Når man behandler kræftceller, vil de raske celler også rammes af strålerne eller medicinen. De raske celler er mere robuste end kræftceller og kan derfor bedre tåle påvirkninger af strålebehandling og medicinsk behandling. Kræftbehandling går ud på at ødelægge kræftceller uden samtidigt at ødelægge de raske celler. Medicinsk kræftbehandling består af behandling med kemoterapi, hormoner, antihormoner og biologisk behandling. Din læge og sygeplejerske vil nøje forklare dig, hvilken type behandling, du får. Samtidigt vil du blive oplyst om bivirkninger til behandlingen. Du skal dog være klar over, at de fleste patienter kun får enkelte af de mange bivirkninger, der bliver nævnt

33 06 INDLEDNING Du har fået en kræftsygdom og skal derfor starte medicinsk kræftbehandling med enten drop eller tabletter. Behandlingen kan have en del bivirkninger. Dette hæfte giver dig nyttig viden om medicinsk kræftbehandling. Selvom du og din familie måske forbinder kræft med det at skulle dø, er det vigtigt, du ved, at mere end halvdelen af alle kræftpatienter i dag lever mange år efter at have fået deres sygdom. Det er derfor en god idé, du prøver at leve en normal aktiv hverdag med sund mad og motion. På den måde bevarer du dine kræfter og er parat til at leve det bedst mulige liv, når din behandling er afsluttet. Bagerst i dette hæfte lægger sygeplejersken nogle løsblade med en grundig forklaring om de bivirkninger, du eventuelt kan få af din behandling. (drop) 7 6

34 MEDICINSK KRÆFTBEHANDLING INDHOLD 07. Indledning 09. Husk at spørge 09. Behandling af kræft 13. Hvordan gives medicinsk kræftbehandling? 15. Hensyn til andre under behandlingen 15. Familie og venner 19. Sygemeldt eller på arbejde 19. Ferie i Danmark og udland 21. Mad og drikke 21. Motion 23. Rygning 23. Alkohol 23. Træthed 27. Udseende og kropsopfattelse 27. Seksualitet 27. Praktiserende læge 29. Psykolog 29. Socialrådgiver 29. Hjemmepleje 29. Tandlæge 31. Rehabilitering 31. Alternativ behandling 33. Second opinion 33. Kræftrådgivning 34. Nyttige hjemmesider

35 Patientinformation MEDICINSK KRÆFTBEHANDLING Dansk/Urdu 3

36 Patientinformation MEDICINSK KRÆFTBEHANDLING Dansk/Urdu