Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit
|
|
- Adam Andreasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Patientens bog, Skive
2 Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier og svarskema 8. Generel information om din behandling 9. Specifik information om din behandling 10. Støtte og vejledning 11. Egne sider 12. Diverse pjecer og patientinformationsmateriale
3 Patientens bog Tilhører: Med denne bog håber vi, at du har fået et materiale, der først og fremmest vil blive til glæde for dig selv, men også til gavn for de mennesker, som du skal samarbejde med. Tanken er, at bogen skal være en samlemappe for alle de skriftlige informationer, du får udleveret om f.eks behandlinger, blodprøver og eventuelle bivirkninger. Der er endvidere afsat plads til dine egne notater, som du kan benytte, når du synes, der er noget, der er vigtigt at få skrevet ned eller blive husket. Medbring altid denne bog ved kontakt til sygehuset.
4 Relevante telefonnumre M 12-1 Sekretær: eller Sygeplejerske: Afsnittets åbningstid er fra kl til alle hverdage Kontaktsygeplejerske: Afløser for kontaktsygeplejerske: Medicinsk sengeafsnit M 13-1 Tlf.: Afdelingen kontaktes udenfor s åbningstid.
5 I følgende situationer bør du snarest kontakte : M12-1 på tlf.nr alle hverdage mellem kl eller Medicinsk sengeafdeling M 13-1 tlf.nr udenfor dagafsnittets åbningstid Hvis du får: Feber - over 38 grader Generel utilpashed eller føler dig dårlig Blødning Udslæt og gener fra huden (rifter o.l.) Hoste, besvær med at trække vejret eller bliver stakåndet Stærke smerter Hovedpine, svimmelhed, føle- eller synsforstyrrelser Forstoppelse eller diaré Opkastning i mere end et døgn Hvis du ikke er i stand til at tage din medicin på grund af kvalme Svie ved vandladning Slimhindeproblemer Synkesmerter
6 Mødetider Dag/dato Klokken Aftaler Blodprøver
7 Kørsel til og fra hospitalet Hovedreglen er, at du selv skal sørge for at komme til og fra hospitalet. Du kan få transport/kørselsgodtgørelse, hvis du opfylder en af følgende betingelser: Er pensionist Bor mere end 50 km fra hospitalet Hvis din helbredstilstand eller behandling gør, at du ikke kan tage et offentlig transportmiddel. Se endvidere pjecen: Kørsel til og fra hospitalet Bestilling af siddende transport sker via kørselskontoret. Transporten kan tidligst bestilles 14 dage før, og skal bestilles senest hverdagen før kørslen. Bestilling af kørsel til patienter med bopæl i Region Midtjylland: Tlf.nr /tidligere Århus Amt Åbningstid: Mandag-fredag mellem kl Bestilling af kørsel til patienter med bopæl i Region Nord: Thisted og Morsø kommuner: Tlf.nr Åbningstid: Mandag - fredag mellem Mariager, Rebild, Ålborg og Vesthimmerlands kommuner: Tlf.nr Åbningstid: Mandag - fredag mellem kl
8 Medicinliste Medicinens navn Antal tabletter Aften Ophørsdato Morgen Middag Sengetid Ordinationsdato
9 Blodprøveværdier Hvis du er interesseret i at følge dine blodprøver, kan du føre dem ind i skemaet herefter. Du bedes selv være behjælpelig med at få skemaet a jourført. Skemaet kan eventuelt også være en hjælp for din egen læge, vagtlæge, tandlæge osv. Hvide blodlegemer: Leukocytter. Beskytter mod infektioner Normalværdi: mia/l Røde blodlegemer: Hæmoglobin (blodprocent) Transporterer ilt rundt i kroppen. Normalværdi: Kvinder: mellem 7,1-9,3 mmol/l Mænd: mellem 8,1-10,3 mmol/l Blodplader: Thrombocytter. Hjælper med at få blodet til at størkne. Normalværdi: mia/l Faneblad 7 side 1
10 Blodprøverne tages hos: p Egen læge p Sygehus p Kørende laborant Dato Blodprocent Hvide blodlegemer Blodplader Andet Faneblad 7 side 2
11 Information om kemoterapi Hvordan virker kemoterapi? Kræft kan behandles ved operation, med strålebehandling, kemoterapi eller hormonbehandling. Behandlingerne gives hver for sig eller kombineres. Kemoterapi er en medicinsk behandling med stoffer, der kan få celler til at gå til grunde. Medicinen føres med blodet rundt i kroppen. Kræftcellerne påvirkes, så de svækkes eller dør. På den måde bremses kræftcellernes evne til at formere sig. Svulsten eller antallet af kræftceller bliver mindre og forsvinder i bedste fald helt. Målet med behandlingen er at få sygdommen til at forsvinde eller at opnå at bremse sygdommen for en tid. Kemoterapien påvirker også kroppens normale celler. Men de er mere robuste end kræftcellerne, og langt de fleste normale celler kommer sig igen inden næste behandling. Påvirkningen af de normale celler betyder, at der kan komme bivirkninger.man vil reagere forskelligt på behandlingen, og bivirkningerne vil også være forskellige. Normale celler i slimhinder, hår, hud og knoglemarv fornyer sig hurtigere end celler i resten af kroppen. Derfor er disse områder af kroppen særlig påvirkelige af kemoterapien. Men de fleste bivirkninger er midlertidige og forsvinder gradvist efter endt behandling. Før behandlingen vil lægen og sygeplejersken fortælle dig, hvilke bivirkninger du kan få, og give råd om, hvordan du kan afhjælpe bivirkningerne. Samtidig vil du også få udleveret skriftlig information om bivirkninger ved den type kemoperapi, du behandles med. (Se under faneblad 9.) Det er vigtig, at du fortæller lægen eller sygeplejersken om bivirkninger, også dem du ikke er blevet forberedt på. Faneblad 8 side 1
12 Kemoterapi forliges ikke altid med anden medicin. Det er derfor også vigtigt, at fortælle lægen, hvilken medicin du får til daglig - også hvis din egen læge ordinerer medicin under dit behandlingsforløb med kemoterapi. Hvordan gives kemoterapi? Kemoterapi kan gives som: Væske direkte ind i en blodåre Tabletter eller kapsler Kombination af de to Når kemoterapien skal gives ind i en blodåre, få du lagt et lille tyndt plastikrør i en blodåre. Kemoterapien gives som et drop, det vil sige blandet op i væske i en pose, som forbindes med en plastikslange til røret. Normalt vil du ikke kunne mærke, at kemoterapien bliver givet. Hvis du skulle få smerter eller svien omkring plastikrøret, skal du straks sige det til sygeplejersken. Kemoterapi kan bestå af flere stoffer og sammensætningen er forskellig afhængig af hvilken kræftsygdom, man har. Du kan derfor ikke altid sammenligne din behandling med andre patienters. Hvor lang tid behandlingen varer og hvor ofte du skal have den vil også være forskelligt fra person til person. Lægen og sygeplejersken vil gennemgå din behandlingsplan med dig og dine pårørende. Hvis du skal have kemoterapi gennem lang tid, eller hvis dine blodårer er meget tynde eller ligger dybt under huden, kan det være en fordel for dig at få indsat et permanent injektionskammer. Dette injektionskammer bliver liggende, så længe du er i kemoterapi. Det kan også bruges, når du får taget blodprøver. Hvor får jeg behandlingen? De fleste patienter får kemoterapi ambulant - det vil sige, at de kan tage hjem umiddelbart efter behandlingen. Hvis din kemoterapi tager mange timer eller flere døgn, kan du blive indlagt, mens du får behandling. Faneblad 8 side 2
13 Hvordan forholder jeg mig hjemme mellem behandlingerne? Der kan være affaldsstoffer fra kemoterapien i sved, urin, afføring, blod og opkast i op til fem dage efter kemoterapien. Mængden af affaldsstoffer er så lille, at det ikke udgør nogen risiko for dine pårørende. Du må røre ved andre og blive rørt ved som du plejer. Du kan således stort set leve, som du plejer. Gravide og ammende bør dog ikke foretage plejeopgaver, hvor de kan komme i kontakt med urin, afføring og opkast. Vi anbefaler: Hvis der spildes opkast eller urin, tørres det op med papir, hvorefter der vaskes med vand og sæbe. Papiret kasseres i toilettet. Dit tøj og sengetøj vaskes som vanligt. Eventuelle engangskapsler med opkast smides væk i en lukket plastikpose. At du og din partner anvender kondom i forbindelse med samleje i de første 5 døgn efter indgift af kemoterapi. Afdelingen orienterer din egen læge. Hvis din behandling nødvendiggør specielle forholdsregler orienterer vi også din hjemmesygeplejerske/hjemmehjælper. Hvordan påvirker kemoterapi min dagligdag? At få en kræftsygdom og at få kemoterapi kan betyde, at du får det anderledes end sædvanligt. Spekulationer kan gøre, at du bliver angst, usikker på fremtiden eller deprimeret. Samtidig oplever de fleste patienter en stærk træthed, som i perioden kan gøre det svært at overskue dagligdagen. Når behandlingen skal indpasses i hverdagen, kan der rejse sig en række spørgsmål. Nogle af dem prøver vi at give svar på her. Faneblad 8 side 3
14 Samvær med andre? At have kræft og få kemoterapi forhindrer dig ikke i at være sammen med familie og venner. Den omsorg og støtte, du kan få fra nære pårørende, er af stor betydning. Men nogle gange kan det være svært for pårørende at vide, hvordan de bedst kan støtte dig. Det kan bevirke, at familien og venner kan blive lidt tilbageholdende - de er bange for at gøre eller sige noget forkert. Det er derfor vigtigt at være åben om sine tanker og om, hvad man har behov for. Ofte er pårørende glade for at blive bedt om helt konkrete ting, som for eksempel at købe ind, slå græsplænen eller lignede. Kræft smitter ikke, og kemoterapi påvirker ikke de mennesker, du er sammen med. Det gælder også børn og gravide kvinder. Det er tvært imod af stor betydning for alle parter, at sygdom og behandling ikke forhindrer dig i at være sammen med familie og venner. Derimod vil behandlingen sikkert betyde, at du og din familie får større behov for gensidig støtte, hensyntagen og omsorg. Kan jeg passe mit arbejde? Både sygdom og behandling kan gøre det svært at passe sit arbejde som sædvanligt. Mange kræftpatienter må derfor sygemeldes i kortere eller længere tid. Din situation under en sygemelding afhænger af den overenskomst, du er ansat efter. Nogle får løn under sygdom, mens andre overgår til sygedagpenge. Har du spørgsmål herom eller andre spørgsmål vedrørende dit arbejde eller din økonomiske situation, vil du kunne få råd og vejledning hos din egen sagsbehandler i kommunen. Du har ikke pligt til at informere din arbejdsgiver om sygdom og behandling, men åbenhed overfor kolleger og arbejdsgiver kan ofte medvirke til større forståelse og hensyn. Hukommelse og koncentration Kemoterapien kan give problemer med f.eks. at huske, at koncentrere sig og at finde ting. Disse problemer aftager og forsvinder af sig selv i løbet af ca. et års tid efter afsluttet behandling. Faneblad 8 side 4
15 Ferie og andre arrangementer Kemoterapi skal ikke afholde dig fra at deltage i familiefester og lignende. Afdelingens personale vil, hvis det er muligt, planlægge dine behandlinger, så du har mulighed for at deltage i en bestemt fest eller tage på en ferie. Tal med lægen herom. Udlandsrejser vil ikke altid være mulige. Hvis du planlægger en rejse, er det vigtigt, at du forinden får afklaret forsikringsforhold. Motion Hvis det er muligt, er det en god ide at holde sig fysisk i form under og efter behandlingsforløbet. I perioder kan det imidlertid knibe med energi til motion og sport. Er du vant til at dyrke sport, er det ikke sikkert du kan fortsætte på samme måde som før, men daglig motion i form af spadsereture eller cykelture er god erstatning, og kan for alle betyde, at man får det bedre og får ekstra energi. Sundhedsstyrrelsen anbefaler 30 minutter om dagen. Fysisk aktivitet har vist sig at være vigtig i forbindelse med behandling og genoptræning. Motion kan afhjælpe bivirkninger til behandlingen, træthed, angst og depression og kan fremme livskvalitet og trivsel. Motion gavner også sundheden generelt f.eks. I forhold til hjerte, kredsløb, blodtryk og sukkersyge. Undersøgelser har vist, at fysisk aktivitet kan være med til at forebygge visse typer kræft. Specielt tyktarms- og brystkræft, men også livmoder- og prostatakræft. I visse situationer kan fysisk aktivitet være med til at reducere risikoen for at få tilbagefald af sygdommen. Musik, gymnastik, afspænding, visualisering, yoga, og lignende kan give både fysisk og psykisk afslapning og hjælpe med at genvinde en følelse af kontrol og tillid til kroppen. Faneblad 8 side 5
16 Mad og drikke Vi tilråder en sund og alsidig kost. Under behandlingen kan det ske, at din appetit eller din lugte- og smagssans ændrer sig. Nogle tager på og andre taber sig. Derfor er det vigtigt at du holder øje med vægten og er opmærksom på, hvad du spiser. Før du skal have behandling, er det godt at drikke rigeligt, 2-3 liter om dagen det sidste døgn op til kemoterapien og i dagene efter. Der er ikke noget i vejen for at nyde vin og spiritus under behandlingen. Tænder/ Tandstatus Tænderne påvirkes normalt ikke af kemoterapi. Derimod kan der opstå tørhed af slimhinderne i munden og spytdannelsen kan blive nedsat. Tørheden gør tænderne mere udsatte og det kan øge risikoen for huller i tænderne. Der er mulighed for at få tilskud til tandbehandling af skader på tænderne efter behandling med kemoterapi, hvis det kan dokumenteres at der er opstået betydelige tandproblemer som følge af kemoterapien. Hvis du går regelmæssigt til tandlæge, vil det som regel være tilstrækkelig dokumentation. I visse tilfælde kan røntgenundersøgelse af tænderne være nødvendigt. Du skal selv sørge for at få lavet en tandstatus. Hvis det er mere end 6 måneder siden du sidst var hos din tandlæge, vil vi opfordre dig til at kontakte din egen tandlæge for at få lavet en tandstatus inden kemoterapi påbegyndes. Faneblad 8 side 6
17 Ændret udseende og kropsopfattelse Både sygdom og behandling kan ændre dit udseende. Det er meget forskelligt fra person til person, hvordan man forholder sig til det at se anderledes ud end før sygdommen. Mange har glæde af at bruge spejlet - ved at spejle sig vænner man sig hurtigere til det ændrede udseende. Hvis du er åben omkring dit ændrede udseende og om dine følelser i forbindelse med det, kan det være en hjælp for både dig selv, dine pårørende og venner. Det er ikke blot det ydre der kan forandres. Mange kræftpatienter oplever en utryghed ved kroppen og en følelse af at have mistet kontrol over den. Sådanne forandringer kan indvirke på selvopfattelse og selvtillid, som det for nogle kan tage tid at genvinde. Gennem tålmodigehd og omsorg for sig selv, kan du styrke dine bestræbelser på at finde dig selv igen, også kropsligt. Seksualitet Det vil være en stor hjælp for såvel dig som for din partner, hvis I kan fortsætte med at vise hinanden ømhed, både fysisk og psykisk - også selv om det seksuelle samliv måske ikke kan fortsætte helt, som I er vant til. Behandling og træthed kan påvirke lysten til seksuelt samvær, så det er vigtigt, at du og din partner taler herom. Behovet for nærhed, ømhed og kropskontakt vokser ofte i forbindelse med alvorlig sygdom - mange vil få brug for et ekstra knus eller for at blive holdt om af sine nærmeste. Det kan være svært at tale om det seksuelle. Den største forhindring er ofte, at man kan være bange for, hvad partneren føler og tænker. Derfor kan det være godt at være åben overfor hinanden og at udtrykke sig om, hvordan man har det. Faneblad 8 side 7
18 Alternativ behandling Når man har kræft søger man ofte forskellige former for støtte og hjælp. Nogle vil gerne prøve alternative behandlingsformer, der tilbydes udenfor det almindelige sundhedsvæsen. Tal med lægen om det, hvis du vælger at starte med alternativ behandling. Der findes et videnscenter for alternativ behandling, hvor du kan få oplysninger om alternativ behandling og naturmedicin. Adressen på hjemmesiden er: I Århus findes der også et informations-og rådgivningscenter for alternativ kræftbehandling, der hedder Buen. Adressen på Buens hjemmeside er: Rygestop Rygestop har en lang række positive virkninger. Noget tyder på, at behandling med kemoterapi virker bedre, hvis man ikke ryger. Derudover bedres blodcirkulationen, konditionen og smags-og lugtesansen. Lungerne bliver bedre til at bekæmpe infektioner og risikoen for at få en anden kræftsygdom nedsættes med en tredjedel. Da der er mange gevinster ved at holde op med at ryge, vil personalet tale med dig om dine rygevaner. Hvis du ønsker at holde op med at ryge, vil personalet vejlede dig om, hvor du evt. kan få hjælp til rygestop. Faneblad 8 side 8
19 Specifik information om din kemoterapi: Under dette afsnit vil der løbende blive indsat skriftlig information om virkning og bivirkning af lige præcis den behandling du får.
20 Støtte og vejledning Behovet for information, støtte og vejledning kan være stort. Der er ofte hjælp at hente hos familie, venner, naboer og kolleger. De fleste steder i landet findes der patient støttegrupper, hvor du kan udveksle erfaringer med andre, der er i samme situation som dig selv. Spørg på Kræftens Bekæmpelse, hvilke støttegrupper, der findes i området, hvor du bor. Men du kan også få brug for professionel støtte og følgende er en oversigt over nogle af de muligheder, du har. Læger og sygeplejersker Afsnittets personale giver dig råd, vejledning og støtte i forbindelse med din sygdom og behandling. Du kan altid spørge, hvis der er noget, du er i tvivl om, eller hvis du gerne vil have informationer gentaget. Dine pårørende - både børn og voksne - er også altid velkomne til at komme med. Ved særlige behov kan pårørende tilbydes en personlig samtale med sygeplejersken. Vi har derudover et særligt tilbud om gruppesamtaler til børn og unge af kræftramte forældre. Psykolog Du og dine nærmeste pårørende har mulighed for psykolog bistand med støtte fra den offentlige sygesikring. Henvisning sker via din egen læge og sygesikringen betaler 60%. Der ydes tilskud til højst 12 samtaler. I enkelte situationer kan der være behov for akut psykolog-hjælp. Dette aftales i samråd med sygehuslægen. Disse samtaler (max. 4) er gratis. Hjemmesygeplejerske og hjemmehjælp I visse tilfælde kan man få hjemmehjælp til praktisk bistand. Hjemmesygeplejersken kan derudover tilbyde støtte og vejledning. Du kan selv kontakte hjemmeplejen, men både afsnittet og egen læge kan også hjælpe dig med det. Faneblad 10 side 1
21 Kræftens bekæmpelse På Kræftens Bekæmpelses rådgivningscentre har du mulighed for at tale med en rådgiver. Rådgivningen er gratis og kan foregå individuelt, men du har også mulighed for at tage din ægtefælle eller andre med. Pårørende er også velkomne til at henvende sig. Igennem rådgivningscentrene kan du komme i kontakt med frivillige støttepersoner, der selv har haft kræft inde på livet. På afsnittet findes der pjecer med adresse og telefonnumre til Kræftens Bekæmpelses rådgivningscentre. Desuden kan du i afsnittet få deres pjece, som giver en god og overskuelig beskrivelse af de enkelte kræftsygdomme. Du har mulighed for at søge et legat gennem Kræftens Bekæmpelse. Din kontaktsygeplejerske kan give dig råd og vejledning herom. Kræftens bekæmpelse hjemmeside: Kræftlinien er Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning. Her kan man få her-og-nu støtte samt generel information om behandling, bivirkning, kost, sociale rettigheder og forskellige støttemuligheder. Man kan være anonym og de professionelle rådgivere har tavshedspligt. Kræftlinien er åben: Alle hverdage kl Lørdag/søndag kl På telefon Praktiserende læge Din praktiserende læge vil løbende blive orienteret om din sygdom og behandling, med mindre du ikke ønsker det. Faneblad 10 side 2
22 Sygehuspræst Har du brug for at tale med en præst kan personalet hjælpe med at skaffe kontakt til sygehusets præst. Fysioterapeut og ergoterapeut Har du behov for genoptræning eller for hjælpemidler, kan afsnittet hjælpe dig med at skaffe kontakt til fysioterapeut/ergoterapeut. Diætist Diætisten kan hjælpe dig, hvis du har særlige problemer omkring ernæring. Diætisten kan træffes i afdelingen efter aftale. Patientforeninger Der findes flere patientforeninger, som yder støtte og vejledning. Du kan få oplysning om disse i afsnittet. Faneblad 10 side 3
23 Egne sider Dato
24 Egne sider Dato
Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit
Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier
Læs mereUdarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1
GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og
Læs merePatientvejledning. Medicinsk kræftbehandling. Onkologisk Afdeling
Patientvejledning Medicinsk kræftbehandling Onkologisk Afdeling Patientvejledning om medicinsk kræftbehandling Denne vejledning handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig ved kræftsygdom
Læs merePatientvejledning. Medicinsk kræftbehandling. Aarhus Universitetshospital Kræftafdelingen
Patientvejledning Medicinsk kræftbehandling Aarhus Universitetshospital Kræftafdelingen Få svar på spørgsmål om kræftsygdom og medicinsk kræftbehandling f.eks. Påvirker behandlingen andre? Hvordan rammes
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs merePatientvejledning. Immunterapi. Aarhus Universitetshospital Kræftafdelingen
Patientvejledning Immunterapi Aarhus Universitetshospital Kræftafdelingen Ring straks til afdelingen, hvis du får en eller flere af følgende bivirkninger: (telefonnummer står på dit kontaktkort) Besvær
Læs mereBehandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Læs merePatientinformation DBCG 2007- d,t
information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 8 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt
Læs mereSmerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter
Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs merePatientinformation Medicinsk kræftbehandling
SAMMENSLUTNINGEN AF KRÆFTAFDELINGER Patientinformation Medicinsk kræftbehandling PJECEN ER UDARBEJDET AF EN TVÆRFAGLIG INFORMATIONSGRUPPE SAMMENSLUTNINGEN AF KRÆFTAFDELINGER (SKA) Helle Holm Gyldenvang,
Læs merePatientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation
Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereLevact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR
Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR 3 Information til dig, der skal behandes med Levact for kræft i blodet, lymfesystemet eller knoglemarven. Informationen fokuserer på lægemidlet Levact, hvordan
Læs mereSeksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium
Seksualitet og kronisk syg Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Sygdom kan skabe stor afstand, når der er allermest brug for nærhed
Læs mereBehandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason
Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereUdskrivelse efter kar-operation
Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra
Læs mere3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271
3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 SEX OG SAMLIV Et godt sexliv - også med hjertekarsygdom TO MÅ MAN VÆRE Har man været indlagt med en hjertekarsygdom, melder
Læs mereBehandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit
Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs merePsykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION
Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,
Læs mereTVT og TVT-O. Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest
Information til patienten TVT og TVT-O Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Du er blevet henvist til operation for
Læs mereHvad er vigtigt for dig?
FORBEREDELSE & STØTTE Hvad er vigtigt for dig? Hvad du som patient kan forvente af personalet i behandlingen, og hvad du selv kan gøre I vores samarbejde med dig vil vi gerne vide, hvad der er vigtigt
Læs mereAlle fotos er modelfotos.
LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,
Læs mereEfter indlæggelse på Intensiv afdeling
Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk
Læs mereLungebetændelse/ Pneumoni
Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en
Læs mereOperation for svulst i rygmarven
Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget en MR skanning af rygsøjlen, der viser hvor
Læs mereKikkertundersøgelse af blæren
Patientvejledning Kikkertundersøgelse af blæren m.h.p. fjernelse af polypper/vævsprøver. Patienter der skal indlægges. Kvalitet Døgnet Rundt Urologisk afdeling Kikkertundersøgelse af blæren i bedøvelse
Læs mereSamordnet Pleje og Omsorg
Information til patienter og pårørende Samordnet Pleje og Omsorg Kvalitet Døgnet Rundt Samordnet Pleje og Omsorg Formålet med samordnet pleje og omsorg Samordnet pleje og omsorg er et tilbud til alvorligt
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Læs mereDeltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Strålebehandling og medicinsk behandling til patienter med kræft i endetarmen Side 1 af 7 Vi vil hermed spørge,
Læs mereHenvisning til rehabiliteringsophold for hjernetumorpatienter grad III og IV på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Henvisning til rehabiliteringsophold for hjernetumorpatienter grad III og IV på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation Henvisningskriterier Patienten har en hjernetumor grad III og IV. Patienten
Læs mereINFORMATION OG VEJLEDNING VED UDSKRIVELSE MED PEG-SONDE (PERCUTAN ENDOSKOPISK GASTOSTOMI)
INFORMATION OG VEJLEDNING VED UDSKRIVELSE MED PEG-SONDE (PERCUTAN ENDOSKOPISK GASTOSTOMI) Aarhus Universitetshospital Øre-Næse-Halsafdeling H Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Øre-Næse-Halsafdeling
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereVil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereKvalme og opkastning SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft
Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information
Læs mereBehandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs merePatientinformation. Patientens bog. Onkologisk afdeling. Medicinsk Center. Kvalitet Døgnet Rundt
Patientinformation Patientens bog Onkologisk afdeling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Indhold i "Patientens bog" Side 1 Forord Side 2 Onkologisk afdeling, Sønderborg Side 3 Alment om kemoterapi
Læs mereBehandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason
Behandling af myelomatose med Revlimid og Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen kan også danne
Læs mereInsitu Bypass operation
Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft
Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling
Læs mereVærd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z
Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne
Læs mereDe sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
De sidste levedøgn Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. September 2018 Indhold Mad og væske 1 Pleje..1 Sanser..2 Smertebehandling/lindrende behandling.2 Besøg 3 De
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereSystemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus
Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi
Læs merePatientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse
Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling
Læs mereKONTROL. Afhængig af den operation du har fået foretaget, kan der være behov for ambulant opfølgning. Den omfat- Efter udskrivelse fra Sengeafsnit A1
De fleste mennesker er trætte, når de bliver udskrevet efter at have gennemgået en operation. Denne træthed og følelse af uoverkommelighed kan vare fra uger til måneder. At denne træthed varer så længe
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk
Læs mereInformation om indvendig strålebehandling
Til patienter og pårørende Information om indvendig strålebehandling af kræft i underlivet Vælg farve Onkologisk Afdeling Indvendig strålebeh. af kræft i underlivet I forbindelse med den indvendige strålebehandling
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereBehandling med bendamustin
Vi anbefaler dig behandling med indholdsstoffet bendamustin mod din kræftsygdom. Denne pjece kan være en hjælp til at få overblik over den behandling, vi anbefaler. Dine pårørende kan også have glæde af
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs mereFjernelse af urinblæren - cystektomi
Fjernelse af urinblæren - cystektomi Du har gennemgået en række undersøgelser, der viser at du har kræft i urinblæren. Kræft i urinblæren kan behandles med operation, strålebehandling eller kemoterapi.
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een
Læs mereTil patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center
Til patienter og pårørende Velkommen til M14 Nyremedicinsk Klinik Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om afsnit M14 og
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereBCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine
DK BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine Denne brochure er tænkt som en vejledning til din behandling. Den behandling du kommer til at gennemgå, kan eventuelt afvige
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereHIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende
HIV, liv & behandling Om hiv og aids til pårørende Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der ønsker, at deres pårørende får information om hiv, aids og sikker sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv
Læs mereKRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN
KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S
Læs mereUdskrivelse til hjemmet efter en hjernehindeblødning
Udskrivelse til hjemmet efter en hjernehindeblødning Når man skal udskrives fra sygehuset efter man har haft en hjernehindeblødning, kan der i efterforløbet opstå nogle spørgsmål. Denne vejledning forsøger
Læs mereTilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse
Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune Kræftens Bekæmpelse Sundheds- eller træningstilbud? Her kan du læse om tilbud, der giver: Syddjurs Kommune og Kræftens Bekæmpelse har i fællesskab udarbejde denne
Læs mereBetændelse i ryggens knogler
Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har
Læs mereInformation til patienten. Operation for nedsynkning af underlivsorganer. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Operation for nedsynkning af underlivsorganer Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Du er blevet henvist til operation for nedsynkning af enten blæren eller tarmen.
Læs mereGynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Prolapsoperation. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk
Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Prolapsoperation Patientinformation www.koldingsygehus.dk Ved en prolapsoperation sys en defekt i bindevævet i skeden (forvæg/bagvæg). Operationen afhjælper nedsynkning
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereInformation til patienter og pårørende Velkomstpjece
Side 1 af 1 Velkommen til Neurologisk Sengeafdeling, N61. Denne pjece indeholder nogle praktiske oplysninger om Beskrivelse af Neurologisk sengeafdeling N61 N61 består af 3 selvstændige sengeafsnit, beliggende
Læs mereDet danske sundhedsvæsen. Urdu
Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.
Læs mereKvalme og opkastning. SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning
Læs mereSIG til! ved kvalme og opkastning
SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereKære kvinde FORDELE OG ULEMPER VED MEDICINSK OG KIRURGISK ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS FORDELE
ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Christine Felding, speciallæge i gynækologi og obstetrik Rungsted Bytorv 1, 2960 Rungsted Kyst Tlf. 4817 6250 hverdage 9-12 www.felding.dk gynaekolog@felding.dk Kære kvinde Inden
Læs mereINFORMATION OG VEJLEDNING VED UDSKRIVELSE MED PEG-SONDE (PERCUTAN ENDOSKOPISK GASTOSTOMI)
INFORMATION OG VEJLEDNING VED UDSKRIVELSE MED PEG-SONDE (PERCUTAN ENDOSKOPISK GASTOSTOMI) Øre-Næse-Halsafdeling H Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C Øre-Næse-Halsafdeling H Ambulatoriet: Tlf.: +45 7846 3194
Læs mereBehandling med kemoterapi
Du skal i behandling med kemoterapi. Kemoterapi er en medicinsk behandling med ét eller flere kemiske stoffer, der standser cellers vækst og dermed virker celledræbende på såvel raske som syge celler.
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog De fleste af os kender den situation, hvor vi efter en samtale med lægen kommer i tanke om alt det, vi ikke fik
Læs mereLINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE
LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder
Læs mereVi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende. Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre
Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre Jeg savner omklædningsrummet eller rettere snakken, for det var her, erfaringerne
Læs mereBallonudvidelse af hjertets kranspulsårer
1 Patientinformation Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer Hjertemedicinsk Afdeling B 2 Hvad er formålet med behandlingen? Formålet med ballonudvidelsen er at udvide forsnævringer i hjertets kranspulsårer.
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereSkumbehandling af åreknuder. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Klinik for Åreknuder
Skumbehandling af åreknuder Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Klinik for Åreknuder Indholdsfortegnelse Åreknuder... 3 Symptomer... 4 Behandling... 4 Dine forberedelser til skumbehandling...
Læs mereKvalme og opkastning. SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft
Læs mereInformation til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.
Læs mereKræft i livmoderhalsen
Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet
Læs mereUrologisk Afsnit. Kateter i blæren
Urologisk Afsnit Kateter i blæren Kateter i blæren Et kateter gør, at du kan tømme blæren, og du undgår ufrivillig vandladning. Samtidig hjælper det kroppen med at udskille sine affaldsstoffer. Du kan
Læs mereBehandling for hjernesvulst
Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,
Læs mere