Patientvejledning. Immunterapi. Aarhus Universitetshospital Kræftafdelingen
|
|
- Bo Lorentzen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Patientvejledning Immunterapi Aarhus Universitetshospital Kræftafdelingen
2 Ring straks til afdelingen, hvis du får en eller flere af følgende bivirkninger: (telefonnummer står på dit kontaktkort) Besvær med at trække vejret Hoste Diaré (mere end 24 timer) Blæner, vabler eller sår i huden Feber (over 38,5 ) Brystsmerter Synsforstyrrelser Ondt i øjnene Svimmelhed Besvimelsesanfald Mavesmerter Udtalt træthed Hovedpine (mere end 24 timer) Jo tidligere, du nævner bivirkningerne for os, jo hurtigere kan du starte en behandling og forhindre, at problemet bliver alvorligt. Behandlingen med immunterapi kan dermed fortsættes i længere tid. Behandlingen af eventuelle bivirkninger skal altid ske i et samarbejde mellem dig og personalet på Afdelingen.
3 Indhold Sådan virker immunterapi Bivirkninger Sådan gives immunterapi Samvær Pårørende Børn som pårørende Fest, ferie og forsikring Arbejde Fysiske og psykiske ændringer Udseende og kropsopfattelse Seksualitet Hukommelse og koncentration Kost, alkohol, fysisk aktivitet, rygning Mad og drikke Alkohol Fysisk aktivitet Rygestop Rehabilitering og alternativ behandling Rehabilitering og genoptræning Alternativ behandling Støtte og vejledning på hospitalet Læger og sygeplejersker Psykolog Fysioterapeut Hospitalspræst Støtte og vejledning udenfor hospitalet Egen læge Hjemmeplejen Sagsbehandler/Socialrådgiver Diætist Kræftens Bekæmpelse Telefonrådgivning Patientforeninger
4 Sådan virker immunterapi Immunterapi virker ved at hjælpe dit immunsystem med at bekæmpe kræften. Immunsystemet er kroppens naturlige forsvar. Normalt bekæmper kroppens immunforsvar fremmede og unormale celler i kroppen. Men selvom immunforsvaret faktisk kan genkende visse kræftceller, reagerer det ikke altid tilstrækkeligt over for kræftcellerne. Det skyldes, at kræftcellerne er dygtige til at udvikle mekanismer, der kan beskytte dem mod immunforsvarets angreb. Immunterapi er målrettet kroppens immunsystem og går derfor ud på at: Styrke immunforsvarets evne til at genkende og angribe kræftceller Svække kræftcellernes evne til at forsvare sig Behandlingen sætter ofte en langvarig påvirkning af immunsystemet i gang. 2
5 Bivirkninger Før behandlingen vil lægen og sygeplejersken fortælle dig, om nogle af de bivirkninger, du kan få. Personalet omtaler bivirkninger, der kan komme, men du oplever næppe dem alle. Behandlingen påvirker immunforsvaret, som angriber kræftcellerne. Det er forskelligt, hvordan man reagerer på behandlingen, og hvilke bivirkninger den enkelte oplever. Bivirkningerne kaldes auto-immune bivirkninger, da de ligner auto-immune sygdomme, som skyldes et aktivt immunsystem, der reagerer mod det raske væv. Det kan give en betændelses-lignende reaktion i kroppen. I dit behandlingsforløb vil du få taget blodprøver for at følge immunterapiens påvirkning på dine organer. Derved er det muligt at sætte tidligt ind med medicinsk behandling, hvis det er nødvendigt. De fleste bivirkninger er oftest forbigående og kræver ingen behandling. Nogle bivirkninger kan vare i længere tid, og i enkelte tilfælde bliver de kroniske. Du kan få bivirkninger på et hvilket som helst tidspunkt under behandlingen men du kan også få bivirkninger uger eller måneder efter afsluttet behandling. 3
6 Mulige bivirkninger Se på indersiden af forsiden hvilke bivirkninger, du straks skal ringe om. Du er altid velkommen til at ringe om alle bivirkninger. Mest almindelige Almindelige Ikke almindelige / Sjældne Træthed Diarré Nedsat appetit Kvalme Hudslæt med eller uden kløe Muskel- og ledsmerter Feber Besvær med at trække vejret Hoste Opkastning Mundtørhed / mundbetændelse Mavesmerter eller ømhed i maven Hovedpine Svimmelhed Forvirring Tørre øjne Synsforstyrrelser Ondt i øjnene Øget svedtendens / hedeture Følelsesløshed eller snurren/prikken i hænder og fødder Rødt, betændt eller hævet øje Blæner, vabler eller sår i huden Besvimelsesanfald Nedsat mængde urin / mørk urin Ændret bevidsthed Nedsat sexlyst / impotens Adfærdsændringer (fx irritabilitet) Glemsomhed/koncentrationsbesvær Søvnproblemer Hjertebanken /brystsmerter Se yderligere information om bivirkninger i den udleverede patientvejledning om din behandling. Se desuden på under Immunterapi. 4
7 Sådan gives immunterapi Medicinen blandes op med væske og gives i en plastikkanyle i en blodåre på underarmen. Normalt vil du intet mærke, men i enkelte tilfælde kan du føle en let kulde, hvor væsken løber ind i blodåren. Type af medicin og dosis er forskellig afhængig af dig og hvilken kræftsygdom, der er tale om. Du kan derfor ikke sammenligne din behandling med andre patienters. Varighed, hyppighed og længde kan også være forskellig. Lægen og sygeplejersken vil gennemgå din behandlingsplan, inden du starter behandlingen. Behandlingen gives som regel ambulant. Det vil sige, at du kan tage hjem samme dag. Samvær I dette afsnit kan du få svar på: Smitter kræft, og påvirker behandlingen andre? Hvordan påvirkes pårørende af min sygdom? Hvad fortæller jeg mine børn/børnebørn? Kan jeg tage på ferie og til fest? Hvad med mit arbejde? Kræft smitter ikke, og behandlingen påvirker ikke de mennesker, du er sammen med. Sygdommen og behandlingen forhindrer dig ikke i at være sammen med familie og venner. Omsorg og støtte fra nære pårørende er af stor betydning. Men nogle gange kan det være svært for dem at vide, hvordan de bedst støtter dig. Familie og omgangskreds kan blive tilbageholdende, fordi de er bange for at sige eller gøre noget forkert. Derfor er det vigtigt, at du fortæller, hvad du har brug for. Ofte er det en hjælp for dem at blive bedt om konkrete ting, f.eks. at købe ind, lave mad og slå græs. 5
8 Din situation betyder måske, at du og din familie i en periode har behov for mere støtte, hjælp og omsorg. Pårørende Når et menneske får kræft, påvirkes hele familien. Pårørende skal forholde sig til en ny og ukendt verden. Samtidig er pårørende måske dem, der bedst ser forandringer og kan påpege ting, der skal søges hjælp til. Praktiske opgaver i hjemmet kan komme til at hvile på pårørende. Derfor gemmer de ofte deres egne følelser og behov væk. De kan have brug for at tale om usikkerhed og bekymringer, og at nogen spøger: Hvordan har du det? Venner, naboer og andre i netværket vil kunne hjælpe med praktiske opgaver. Den pårørende kan også fortælle arbejdsgiver og kolleger om sin situation. Der kan blive brug for at tage fri til at være med til samtaler og undersøgelser eller brug for aflastning af arbejdsopgaver. Børn som pårørende Åbenhed kan forhindre, at børn føler sig udenfor og ladt alene med deres fantasier og følelser. Initiativet til at tale om sygdommen og dens betydning bør komme fra de voksne. Børn er ofte tilbageholdende, hvis de mærker, at det er svært for forældrene. Børnenes alder og modenhed har stor betydning for, hvordan man kan tale om sygdommen, men også familiens traditioner og kultur spiller ind. Det kan være svært at finde overskud til at være forældre, når man selv eller ens partner er syg. Derfor kan det være en idé at inddrage andre voksne, som har børnenes fortrolighed, og som kan hjælpe med det praktiske og det følelsesmæssige. Det kan være nyttigt at informere børnenes institution, kontaktpædagog, skole, klasselærer, fritidsleder eller træner, så de kan støtte. Aftal at de skal sige til, hvis børnene reagerer anderledes eller ændrer adfærd. Tal med sygeplejersken om at lade børnene se afdelingen og den behandling, som du får. Børn tåler meget blot ikke at blive holdt udenfor. 6
9 Fest, ferie og forsikring Skal du til en familiefest eller andre arrangementer, vil personalet forsøge at planlægge behandlingen, så du har mulighed for at deltage. Rejser til udlandet kan ikke altid lade sig gøre, mens du er i behandling. Hvis du planlægger en rejse, er det vigtigt at afklare forsikringsforhold og lægehjælp på turen. Kontakt dit forsikringsselskab og pensionskasse omkring kritisk sygdom. De kan oplyse, om du kan få udbetalt penge i forbindelse med din sygdom. Arbejde Sygdom og behandling kan gøre det svært at passe arbejdet som normalt. Nogle patienter er derfor sygemeldt i en periode. Du har ikke pligt til at informere din arbejdsgiver om sygdom og behandling, men åbenhed overfor kolleger og arbejdsgiver kan ofte give større forståelse og mulighed for at arbejde fleksibelt. Nogle får løn under sygdom, mens andre får sygedagpenge. Hvis du har spørgsmål om arbejde eller økonomi, kan du få vejledning hos din sagsbehandler i kommunen. 7
10 Fysiske og psykiske ændringer I dette afsnit kan du få svar på: Ændres mit udseende? Påvirkes min seksualitet? Kan jeg få børn? Bliver hukommelse og koncentration påvirket? Udseende og kropsopfattelse Sygdom og behandling kan ændre dit udseende og den måde, du opfatter dig selv på. Det er forskelligt, hvor meget ændringerne i udseendet betyder. Mange har glæde af at være åbne overfor sig selv og omgivelserne, f.eks. ved at tale om det ændrede udseende. Det er ikke blot det ydre, der kan forandres. Mange oplever også ændringer i kropsopfattelsen. Det kan vise sig som utryghed ved kroppen og en følelse af at have mistet kontrol. Forandringerne kan påvirke selvopfattelsen og selvtilliden. Tal med dine pårørende, andre patienter eller personalet på afdelingen om det. Motion kan være med til at genskabe en god kropsfornemmelse. Seksualitet Sygdom og behandling kan påvirke lysten og evnen til seksuelt samvær. Man kan føle sig træt og uoplagt, have smerter og synes, at det seksuelle er sekundært. Det kan være svært at tale om det seksuelle. Det er ofte tavsheden og frygten for, hvad partneren føler og tænker, der er det største problem. Det kan være en hjælp, hvis I kan vise hinanden ømhed, både psykisk og fysisk, også selvom samlivet måske ændrer sig. Behovet for nærhed, omsorg og berøring vokser ofte, når man har sygdom inde på livet. Du kan få vejledning hos afdelingens personale eller lægen kan henvise til sexologisk rådgivning. 8
11 Kræftens Bekæmpelse har udgivet en pjece om kræft og seksualitet. Man må gerne have seksuelt samvær, men bør forebygge graviditet under hele behandlingsløbet. Ønsker du at få børn, efter at behandlingen er færdig, så tal med lægen om det. Hukommelse og koncentration Sygdom og behandling kan give problemer med hukommelsen og koncentrationsbesvær. Problemerne aftager og forsvinder oftest af sig selv. Der kan dog gå op til et år efter afsluttet behandling, før generne helt er forsvundet. 9
12 Kost, alkohol, fysisk aktivitet, rygning I dette afsnit kan du få svar på: Ændres min appetit? Må jeg drikke alkohol, mens jeg får behandling? Kan jeg være fysisk aktiv? Hvad med rygning? Mad og drikke Din appetit kan ændre sig, når du får behandling. Nogle oplever manglende lyst til mad og taber sig i vægt. Du kan få vejledning om mad, drikke og kosttilskud hos sygeplejersken. Alkohol Du kan drikke vin, øl og spiritus. Fysisk aktivitet Det har betydning for din fysik og dit velvære, at du er fysisk aktiv, mens du får behandling. Behandlingen kan gøre, at man bevæger sig mindre og derfor mister muskelstyrke, udholdenhed og kondition. Ved at være fysisk aktiv mindsker du bivirkninger, vedligeholder din muskelstyrke og kondition og fremmer dit velvære. Fysisk aktivitet kan også gøre dig mindre træt og gavne sundheden generelt f.eks. i forhold til hjerte, kredsløb, blodtryk og sukkersyge. Vær fysisk aktiv i det omfang, du kan. Er du vant til at dyrke sport, er det ikke sikkert, du kan fortsætte helt på samme måde, da det kan knibe med energi. Daglige gå- eller cykelture (evt. kondicykel) og hus- og havearbejde er god erstatning. Selv en mindre tur kan give dig ny energi, naturlig træthed og en skærpet appetit. 10
13 Rygestop Rygestop har en lang række positive virkninger: Visse typer behandling virker bedre Lungerne bliver bedre til at bekæmpe infektioner Risikoen for at få en anden kræftsygdom nedsættes med en tredjedel Blodcirkulation, kondition og smags- og lugtesans bedres Hvis du ønsker at holde op med at ryge, kan personalet vejlede. Rehabilitering og alternativ behandling I dette afsnit kan du få svar på: Hvor kan jeg få hjælp til rehabilitering og genoptræning? Kan jeg bruge alternativ behandling? Rehabilitering og genoptræning Find ud af, hvad der er vigtigt for dig i din hverdag. Hvilke aktiviteter kan fortsætte, og hvilke kan det være godt at få andre til at hjælpe dig med? Prioriter de ting i hverdagen, der er de mest vigtige. Kost, alkohol, fysisk aktivitet og rygning har også betydning. Livet kan være anderledes efter kræftdiagnosen. Mange har spørgsmål og bekymringer i forhold til familien, arbejde, økonomi osv. Hvad der er vigtig i hverdagen, og hvor, man henter hjælp, er forskelligt. Du kan altid tale med personalet om dit behov for støtte. Der findes undervisnings- og kursustilbud til patienter og pårørende både i afdelingen og i din kommune. Spørg sygeplejersken. Se også og Tilbud om rehabilitering er forskellige fra kommune til kommune. Der er en oversigt over alle tilbud i hele landet på Der findes også tilbud om rehabilitering hos Kræftens Bekæmpelse 11
14 og på Videnscenter for rehabilitering og palliation Se desuden Livet under og efter kræft på Du kan bede din læge om en genoptræningsplan. Alternativ behandling Alternativ behandling tilbydes uden for det etablerede sundhedsvæsen. Nogle former kan måske gøre det lettere at komme igennem sygdom og behandling, mens andre kan have en uhensigtsmæssig indflydelse på din behandling. Tal med personalet, hvis du bruger alternativ behandling. Støtte og vejledning Behovet for information, støtte og vejledning kan være stort. Der er ofte hjælp at hente hos familie, venner, naboer og kolleger. Der findes også patientstøttegrupper, hvor du kan udveksle erfaringer med andre, der er i samme situation. Spørg på afdelingen eller hos Kræftens Bekæmpelse, hvilke støttegrupper, der findes i området, hvor du bor. Du kan også få brug for professionel støtte, og følgende er en oversigt over nogle af de muligheder, du har: 12
15 Støtte og vejledning på hospitalet I dette afsnit kan du få svar på: Hvordan kan jeg bruge sygeplejersker og læger? Kan jeg få psykologhjælp? Kan fysioterapi hjælpe? Hvor kan jeg få hjælp til eksistentielle spørgsmål? Læger og sygeplejersker Afdelingens personale giver dig vejledning og støtte i forbindelse med din sygdom og behandling. Du kan altid spørge, hvis du er i tvivl om noget, eller hvis du gerne vil have informationer gentaget. Der findes mange skriftlige patientvejledninger. Du kan finde en del i afdelingens pjecevægge. Personalet vil desuden udlevere dem efter dine behov. Pårørende både børn og voksne er altid velkomne på afdelingen. Psykolog Mange arbejdspladser tilbyder psykologhjælp. Du og dine pårørende har desuden mulighed for psykologbistand med støtte fra den offentlige sygesikring. Der ydes tilskud til højest 12 samtaler, og henvisning sker via din egen læge. Kræftens Bekæmpelse kan eventuelt hjælpe med psykologbistand. Fysioterapeut Har du behov for genoptræning eller hjælpemidler, vil personalet hjælpe dig med kontakt til en fysioterapeut. En fysioterapeut kan tilbyde rådgivning og behandling i forbindelse med f.eks. genoptræning, sove- og hvilestillinger, åndenød, hævelse af arm eller ben (lymfødem) og fysisk aktivitet. Enkelte tilbud findes i afdelingen, men foregår oftest hos privatpraktiserende fysioterapeut efter henvisning fra afdelingen eller din egen læge. 13
16 Hospitalspræst Når man bliver syg, kan der komme mange tanker og overvejelser. Det kan dreje sig om personlige forhold, sorg, krise og eksistentielle eller religiøse spørgsmål. Hospitalet har tilknyttet en præst, hvis du har brug for et medmenneske at tale med. Hospitalspræsterne har tid til at lytte og er vant til at tale med mennesker i din situation. Både og du og dine pårørende er velkomne, og det er uanset hvilket forhold, I har til religion og uanset, om I er medlem af Folkekirken eller ej. Præsten kan også formidle kontakten videre til præsten i dit eget sogn eller andre trossamfund. Støtte og vejledning udenfor hospitalet I dette afsnit kan du få svar på: Hvordan bruger jeg min egen læge? Har jeg brug for hjemmeplejen? - og til hvad? Hvor får jeg svar på økonomiske spørgsmål? Har jeg brug for en diætist? Hvilke tilbud har Kræftens Bekæmpelse? Er Telefonlinjen noget for mig? Hvilken støtte og vejledning kan jeg få hos en patientforening? Egen læge Det er en god idé at holde kontakten til din egen læge under dit behandlingsforløb. Det vil gøre det lettere for dig og din familie at hente støtte og vejledning dér. Din egen læge tager sig af helbredsmæssige problemer, der ikke har noget at gøre med din kræftsygdom. Din egen læge vil løbende blive orienteret om din sygdom og behandling, med mindre du ikke ønsker det. 14
17 Hjemmeplejen Under dit behandlingsforløb kan det være, at du har brug for hjælp til f.eks. rengøring, personlig hygiejne, medicin, anskaffelse af hjælpemidler, støtte og vejledning. Du kan selv henvende dig til din kommune for at få kontakt med hjemmeplejen, men både afdelingen og din egen læge kan også hjælpe dig med det. Kommunen afgør hvilken hjælp, du kan få. Sagsbehandler/Socialrådgiver Sagsbehandler eller socialrådgiver i kommunen kan hjælpe dig med at afklare sociale og økonomiske spørgsmål bl.a. i forhold til arbejde, pension og forsikring. Diætist Diætisten kan hjælpe dig, hvis du har problemer omkring ernæring. Du kan kontakte en privatpraktiserende diætist i din kommune. På Kræftens Bekæmpelses Kræftlinje kan du få rådgivning af en diætist. Kræftens Bekæmpelse På Kræftens Bekæmpelses rådgivningscentre kan du tale med en rådgiver. Rådgivningen er gratis og kan foregå individuelt, eller sammen med en pårørende. Pårørende er også velkomne til selv at henvende sig. I rådgivningscentrene kan du komme i kontakt med frivillige, der selv har haft kræft inde på livet. Der er åben rådgivning i dagtimerne, hvor I kan komme uden forudgående aftale, fx i forbindelse med en aftale på hospitalet. Find din nærmeste kræftrådgivning på Rådgivningscentrene har en række tilbud og aktiviteter og administrerer desuden Kræftens Bekæmpelses legat. Kræftens Bekæmpelse har lavet en app, Liv med kræft, som du gratis kan downloade. App en indeholder bl.a. logbog, huskeliste og kalender over aktiviteter og tilbud. 15
18 Telefonrådgivning Kræftlinjen er Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning. Her kan du få personlig vejledning og generel information om bl.a. behandling, bivirkninger, kost, sociale rettigheder og forskellige støttemuligheder. Du kan være anonym, og de professionelle rådgivere har tavshedspligt. Kræftlinjen har åbent på telefon Hverdage kl Lørdag og søndag kl Patientforeninger Der findes flere patientforeninger, som yder støtte og vejledning. Du kan få oplysning om disse hos personalet og hos Kræftens Bekæmpelse 16
19 Hvis du vil vide mere På Kræftafdelingens hjemmeside kan du læse mere om immunterapi På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside kan du læse mere om forskellige former for immunterapi, og hvordan det kan virke på udvalgte kræftsygdomme Internetadresser Kræftafdelingen Kræftens Bekæmpelse Livet under og efter kræft Sundhedsstyrelsen Lægemiddelstyrelsen Sundhedsportalen Videnscenter for rehabilitering 17
20 Få svar på spørgsmål om kræftsygdom og immunterapi f.eks. Hvordan virker immunterapi? Hvilke bivirkninger kan jeg få? Påvirker behandlingen andre? Hvordan rammes pårørende af min sygdom? Hvad fortæller jeg mine børn? Kan jeg tage på ferie? Hvad med mit arbejde? Ændres min appetit? Må jeg drikke alkohol, mens jeg får behandling? Kan jeg være fysisk aktiv? Hvor kan jeg få hjælp til rehabilitering og genoptræning? Kan jeg bruge alternativ behandling? Pjecen er udarbejdet af: Birgitte T. Espersen, klinisk sygeplejespecialist og Tina Møller Dam, sygeplejerske i samarbejde med patienter, pårørende og personale på Kræftafdelingen Maj 2018 Kræftafdelingen Aarhus Universitetshospital
Patientvejledning. Medicinsk kræftbehandling. Aarhus Universitetshospital Kræftafdelingen
Patientvejledning Medicinsk kræftbehandling Aarhus Universitetshospital Kræftafdelingen Få svar på spørgsmål om kræftsygdom og medicinsk kræftbehandling f.eks. Påvirker behandlingen andre? Hvordan rammes
Læs merePatientvejledning. Medicinsk kræftbehandling. Onkologisk Afdeling
Patientvejledning Medicinsk kræftbehandling Onkologisk Afdeling Patientvejledning om medicinsk kræftbehandling Denne vejledning handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig ved kræftsygdom
Læs mereUdarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1
GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og
Læs merePatientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit
Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier
Læs mereVil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs merePatientinformation Medicinsk kræftbehandling
SAMMENSLUTNINGEN AF KRÆFTAFDELINGER Patientinformation Medicinsk kræftbehandling PJECEN ER UDARBEJDET AF EN TVÆRFAGLIG INFORMATIONSGRUPPE SAMMENSLUTNINGEN AF KRÆFTAFDELINGER (SKA) Helle Holm Gyldenvang,
Læs mereAlle fotos er modelfotos.
LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs mereSeksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium
Seksualitet og kronisk syg Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Sygdom kan skabe stor afstand, når der er allermest brug for nærhed
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereLungebetændelse/ Pneumoni
Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 8 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereHenvisning til rehabiliteringsophold for hjernetumorpatienter grad III og IV på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Henvisning til rehabiliteringsophold for hjernetumorpatienter grad III og IV på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation Henvisningskriterier Patienten har en hjernetumor grad III og IV. Patienten
Læs mereBehandling med Pembrolizumab
Behandling med Pembrolizumab Til patienter med metastatisk moderkræft September 2014 Denne skriftlige information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. Pembrolizumab Pembrolizumab
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft
Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft
Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information
Læs merePatientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit
Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier
Læs mereEfter indlæggelse på Intensiv afdeling
Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk
Læs mereTil dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side
Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs mereHvad er vigtigt for dig?
FORBEREDELSE & STØTTE Hvad er vigtigt for dig? Hvad du som patient kan forvente af personalet i behandlingen, og hvad du selv kan gøre I vores samarbejde med dig vil vi gerne vide, hvad der er vigtigt
Læs mereLevact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR
Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR 3 Information til dig, der skal behandes med Levact for kræft i blodet, lymfesystemet eller knoglemarven. Informationen fokuserer på lægemidlet Levact, hvordan
Læs mereHjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1
Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med
Læs mereAlle fotos er modelfotos.
BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,
Læs mere3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271
3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 SEX OG SAMLIV Et godt sexliv - også med hjertekarsygdom TO MÅ MAN VÆRE Har man været indlagt med en hjertekarsygdom, melder
Læs mereSmerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter
Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse
Læs mereKRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN
KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S
Læs mereBehandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereUdskrivelse efter kar-operation
Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra
Læs mereDen pårørende i fokus
Den pårørende i fokus 16. september 2015 Onkologisk Afdeling R Herlev Hospital Pårørende er noget man er til en anden Mig Os Pårørende Pårørende i dilemmaer Ændring af opgaver/roller/relation: Mulighed
Læs mereDe sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
De sidste levedøgn Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. September 2018 Indhold Mad og væske 1 Pleje..1 Sanser..2 Smertebehandling/lindrende behandling.2 Besøg 3 De
Læs mereStress, sygdom og sygefravær
Stress, sygdom og sygefravær Viborg Stift, Viborg 13. august 2019 www.ppclinic.dk Jesper Karle Speciallæge i psykiatri, dr. med. Forebyggelse, udredning og behandling Vi tror ikke på sygemelding som behandling
Læs mereHAR DIN KRÆFTSYGDOM FÅET FØLGER FOR DIG - FYSISK, PSYKISK ELLER SOCIALT?
Furesø Kommune HAR DIN KRÆFTSYGDOM FÅET FØLGER FOR DIG - FYSISK, PSYKISK ELLER SOCIALT? Furesø Kommune ønsker at tage godt hånd om de borgere, der får kræft. I denne pjece kan du finde tilbud, der kan
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereInformation om Lyrica (pregabalin)
Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereTILBUD & RÅD- GIVNING
Region Hovedstaden Kræftens Bekæmpelse TILBUD & RÅD- GIVNING TIL KRÆFTPATIENTER OG PÅRØRENDE RÅDGIVNING MOTION GRUPPER NETVÆRK AKTIVITETER REGION HOVEDSTADEN VELKOMMEN HOS KRÆFTENS BEKÆMPELSE Hvis du eller
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereLINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE
LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder
Læs mereTILBUD OG RÅDGIVNING
Kræftens Bekæmpelse Region Sjælland TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Sjælland Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt
Læs mereTILBUD & RÅD- GIVNING
Region Sjælland Kræftens Bekæmpelse TILBUD & RÅD- GIVNING TIL KRÆFTPATIENTER OG PÅRØRENDE RÅDGIVNING MOTION GRUPPER NETVÆRK AKTIVITETER REGION SJÆLLAND VELKOMMEN HOS KRÆFTENS BEKÆMPELSE Hvis du eller en
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.
Læs meredepression Viden og gode råd
depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereHvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at
Læs merePatientinformation DBCG 2007- d,t
information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereTILBUD OG RÅDGIVNING
Kræftens Bekæmpelse Region Syddanmark TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Syddanmark Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt
Læs mereSystemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus
Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi
Læs mereTILBUD & RÅD- GIVNING
Region Nordjylland Kræftens Bekæmpelse TILBUD & RÅD- GIVNING TIL KRÆFTPATIENTER OG PÅRØRENDE RÅDGIVNING MOTION GRUPPER NETVÆRK AKTIVITETER REGION NORDJYLLAND VELKOMMEN HOS KRÆFTENS BEKÆMPELSE Hvis du eller
Læs mereDiabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 Diabetes Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereTILBUD OG RÅDGIVNING
Kræftens Bekæmpelse Region Syddanmark TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Syddanmark Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt
Læs mereVeje til at mestre langvarige smerter
Veje til at mestre langvarige smerter Til dig, der har smerter På de kommende sider kan du finde enkle og gode råd til hvordan du kan arbejde på at mestre dit liv med smerter og forbedre din livskvalitet.
Læs merePsykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION
Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom
Læs mereSORG. - tanker, følelser og reaktioner i forbindelse med tab og sorg. Hospice Djursland maj 2019
OM SORG - tanker, følelser og reaktioner i forbindelse med tab og sorg Hospice Djursland maj 2019 Om sorg At miste en, som har stået os nær, er noget, vi alle før eller siden vil opleve - det kan kaldes
Læs mereHenvisningsskema til rehabiliteringsophold på REHPA for patienter, der har overlevet et hjertestop
Henvisningsskema til rehabiliteringsophold på REHPA for patienter, der har overlevet et hjertestop Henvisningskriterier Patienten har haft hjertestop. Patienten skal have et rehabiliteringsbehov på grund
Læs mereTILBUD & RÅD- GIVNING
Region Syddanmark Kræftens Bekæmpelse TILBUD & RÅD- GIVNING TIL KRÆFTPATIENTER OG PÅRØRENDE RÅDGIVNING MOTION GRUPPER NETVÆRK AKTIVITETER REGION SYDDANMARK VELKOMMEN HOS KRÆFTENS BEKÆMPELSE Hvis du eller
Læs merePatientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse
Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling
Læs mereKursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter
Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres
Læs mereHIV, liv & behandling. Krop og psyke
HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereKære medlem, patient og familie
Har du cystenyrer? Kære medlem, patient og familie Har du fået diagnosen cystenyrer? Så kan Nyreforeningen hjælpe! Vi arbejder for at skabe gode vilkår, støtte og bedre livskvalitet for både patienter
Læs mereHenvisning til rehabiliteringsophold for myelomatosepatienter på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Henvisning til rehabiliteringsophold for myelomatosepatienter på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation Henvisningskriterier Patienten skal have diagnosen myelomatose. Patienten skal have et
Læs mereMotion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol
Læs mereSPØRGESKEMA ADIPOSITAS
Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling
Læs mereOperation i spiserøret (oesophagus)
Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereEgne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune
Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 August 2015 Indhold Indledning.....
Læs mereOperation for brystkræft
Til patienter og pårørende Operation for brystkræft Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Enheden for Brystkirurgi Vi vil gerne samarbejde med dig og dine nærmeste pårørende om at gøre indlæggelsen til så positiv
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereSeksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?
Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?
Læs mereTILBUD OG RÅDGIVNING
Kræftens Bekæmpelse Region Hovedstaden TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Hovedstaden Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt
Læs mereSådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel
MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events Stressekspert og instruktør
Læs mereHenvisningsveje - vedr. voksne kræftpatienter og deres pårørende og efterladte
1 Henvisningsveje - vedr. voksne kræftpatienter og deres pårørende og efterladte 2 Tilbud til Voksne Rehabiliterings tilbud til kræftramte Patientundervisningskur sus 'Kom godt videre. Kræft Rehabiliterings
Læs merePatientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center
Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereNår en medarbejder får kræft
Når en medarbejder får kræft Håndbog viden og gode råd til arbejdspladsen www.cancer.dk En stadig større udfordring for arbejdspladsen Mere end 14.000 danskere i den erhvervsaktive alder rammes af kræft
Læs mereTilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse
Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune Kræftens Bekæmpelse Sundheds- eller træningstilbud? Her kan du læse om tilbud, der giver: Syddjurs Kommune og Kræftens Bekæmpelse har i fællesskab udarbejde denne
Læs mereSamordnet Pleje og Omsorg
Information til patienter og pårørende Samordnet Pleje og Omsorg Kvalitet Døgnet Rundt Samordnet Pleje og Omsorg Formålet med samordnet pleje og omsorg Samordnet pleje og omsorg er et tilbud til alvorligt
Læs mereVil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereAciclovir Hexal, 200 mg 400 mg og 800 mg, tabletter Aciclovir
Indlægsseddel: Information til brugeren Aciclovir Hexal, 200 mg 400 mg og 800 mg, tabletter Aciclovir Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen. Du kan
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Læs mereTILBUD OG RÅDGIVNING
Kræftens Bekæmpelse Region Nordjylland TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Nordjylland Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt
Læs mereInformation og træningsprogram til hjertepatienter
Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereTILBUD & RÅD- GIVNING
Region Midtjylland Kræftens Bekæmpelse TILBUD & RÅD- GIVNING TIL KRÆFTPATIENTER OG PÅRØRENDE RÅDGIVNING MOTION GRUPPER NETVÆRK AKTIVITETER REGION MIDTJYLLAND VELKOMMEN HOS KRÆFTENS BEKÆMPELSE Hvis du eller
Læs mereVelkommen til kræftrehabilitering. Information om fysisk aktivitet under og efter behandling
Velkommen til kræftrehabilitering Information om fysisk aktivitet under og efter behandling Velkommen til kræftrehabilitering i Guldborgsund Rehabilitering Guldborgsund Kommune tilbyder kræftrehabilitering
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs mereVi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende. Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre
Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre Jeg savner omklædningsrummet eller rettere snakken, for det var her, erfaringerne
Læs mereOrientering til patienter og pårørende om sociale forhold
Orientering til patienter og pårørende om sociale forhold Vi ønsker med denne pjece at give dig et kort overblik over forskellige sociale og økonomiske støttemuligheder, der kan være relevante i forbindelse
Læs mere