Bilag 1: Kommissorium: Implementering af rammepapir voksenhandicap 2-4. Bilag 3: Forslag til plan for udarbejdelse af Rammeaftale

Transkript

1 Bilag fra DASSOS 15. november 2017 Bilagsoversigt Sekretariat for Rammeaftaler Midtjylland Prinsens Allé Viborg Sagsbehandler: Maria Eeg Smidt Tlf mesm@viborg.dk Bilag 1: Kommissorium: Implementering af rammepapir voksenhandicap 2-4 Bilag 2: Kommissorium: Effekt og procession hvordan ved vi, at indsatsen virker? 5-7 Bilag 3: Forslag til plan for udarbejdelse af Rammeaftale Bilag 4: Notat om sengekapacitet i psykiatrien før og efter etablering af de særlige pladser Bilag 5: Brev fra KL til Sundheds- og Ældreministeriet, 4. oktober Bilag 6: Svar på henvendelse til KL fra Sundheds- og Ældreministeriet, 13. oktober Bilag 7: Udkast til koncept for visitation til de særlige psykiatripladser (arbejdsudkast) Bilag 8: Udkast til bekendtgørelse om en samlet plan for patienter indlagt på særlige pladser Bilag 9: Brev fra Sundheds- og Ældreministeriet til Danske Regioner, 14. november Bilag 10: Forslag til samarbejdsaftale vedr. borgere med svære spiseforstyrrelser Bilag 11: Status for ungementorfunktionen fra Hammel Neurocenter Bilag 12: Sagsfremstilling fra Struer Kommune vedr. fleksibilitet i pladsfordeling på aflastning Bilag 13: Sagsfremstilling og erfaringer med første fase af Skanderborg Kommunes takststruktur Bilag 14: Ny takststruktur på Skanderborg Kommunes handicap- og socialpsykiatritilbud Bilag 15: Ny takststruktur oplæg til køberkommuner Bilag 16: Ny takststruktur Skanderborg. Nye takster i balance. 22. juni jf. udsendt til kommunerne Bilag 17: Ny takststruktur Skanderborg Ændringsbeløb og takstsum pr 1 nov Bilag 18: Revideret kommissorium for Advisory Board til udviklingen af Landsbyen Sølund Bilag 19: Referat fra møde i KL s koordinationsforum, den 10. november Side

2 Bilag 1 002

3 Bilag 1: Forslag til kommissorium Plan for arbejdet med udviklingsområdet Voksenhandicap i Rammeaftale 2018 Voksenhandicapområdet videreføres som udviklingsområde i Rammeaftale 2018 med fokus på implementering af det fælleskommunale rammepapir, der er udarbejdet i KKR regi (link). I rammepapiret foreslås målsætninger på 4 fælles indsatsområder: - Mestring - Det inkluderende arbejdsliv - Samskabelse og samarbejde - Fokuseret indsats Rammepapiret er udformet med sigte på, at fælleskommunale mål og indsatser skal spille sammen med eksisterende lokale politikker og strategier på voksenhandicapområdet. KKR har derfor opfordret til, at kommunerne og regionen lokalt tager en politisk drøftelse af, hvilke mål man ønsker at sætte lokalt for at understøtte den retning, der er sat med rammepapiret. Kommunerne og regionen er ikke er bundet til at måle på præcis de effektmål, der er skitseret i rammepapiret, men kan have andre lokale mål inden for indsatsområderne. Rammepapirets forslag til målsætninger er formuleret, så de i videst muligt omfang tager afsæt i regeringens sociale mobilitetsmål. Arbejdet med at udmønte rammepapirets intentioner foregår primært i den enkelte kommune og regionen i det daglige møde med borgerne. I rammepapiret peges på følgende indsatser, som kommunerne og regionen opfordres til at arbejde med lokalt for at styrke området: - Kompetenceudvikling i forhold til borgerens mestring - Velfærdsteknologi - Flere i beskæftigelse og STU som vej til beskæftigelse for unge - Bedre overgange for borgerne - Handleplaner med ressourcefokus - Flere aktive i forenings- og fritidsliv Denne plan beskriver, hvordan der i fælleskommunalt regi vil blive fulgt op på implementeringen af rammepapiret. Fokus er på: Hvordan vi deler erfaringer med den lokale udmøntning af rammepapiret; læring som følge af de initiativer, der er igangsat med rammepapiret, samt opfølgning på, om kommunerne og regionen har fastsat måltal og deres erfaringer hermed. Planen indeholder desuden forslag til en række fælleskommunale initiativer, der kan være med til at understøtte den udvikling, rammepapiret sætter. 003

4 Fælleskommunal aktivitet Aktiviteten skal understøtte Hvem Hvornår Temadag om samskabelse og social integration på voksenhandicapområdet Status på arbejdet med rammepapiret Videndeling om arbejdet med rammepapiret Inspiration til at arbejde med samskabelse og social integration af borgere med handicap (collective impact projektet). Indsamling af viden om, hvordan der arbejdes med rammepapiret i kommuner og region. At der sker videndeling i DASSOS om, hvordan der lokalt arbejdes med rammepapiret på voksenhandicapområdet. Ledere og medarbejdere på handicapområdet DASSOS Dec Jan.2018 DASSOS møde Evt. med oplæg fra 2-3 kommuner med inspiration til, hvordan rammepapiret kan indtænkes i lokale processer samt erfaringer med fastsættelse af lokale mål. Videns- og ressourcenetværk om habilitering på voksenhandicapområdet Metodecentret inviterer regioner og kommuner med interesse for habiliterende indsatser til et fagligt videns- og ressourcenetværk på voksenhandicapområdet. Metodecentret etablerer netværket og inviterer kommuner og region ind Netværket har bl.a. fokus på viden om indsatser, der kan forbedre borgernes muligheder for aktivt medborgerskab og skabe øget mestringsevne med fokus på livskvalitet. Prioritering af fælles puljeansøgninger på voksenhandicapområdet At der skabes øget opmærksomhed og prioritering af fælles ansøgninger om puljemidler til udvikling af metoder og indsatser på voksenhandicapområdet. DASSOS / Rammesekretariatet 2018 Dialog med uddannelsessektoren om paradigmeskiftet i kommuner og region At der på professionsbacheloruddannelserne uddannes kandidater med faglige kvalifikationer og mind-set til at understøtte borgerne i aktivt medborgerskab. KD-nets uddannelsesstyregruppe 2018 Status til KKR om arbejdet med udviklingsområdet At KKR får viden om, hvad der arbejdes med i relation til udviklingsområderne i Rammeaftale 2018 KKR KKR møde Afrunding af udviklingsområdet At DASSOS får en afsluttende drøftelse af opnåede resultater og erfaringer med arbejdet med udviklingsområdet DASSOS DASSOS møde

5 Bilag 2 005

6 Bilag 2: Forslag til kommissorium Plan for arbejdet med udviklingsområdet Effekt og Progression i Rammeaftale 2018 Kommunerne og regionen i Midtjylland har i Rammeaftale 2018 aftalt, at der sættes fokus på viden- og erfaringsudveksling på tværs af kommunerne og regionen i forhold til, hvordan vi kan arbejde med at sætte faglige mål med borgerne med fokus på progression og udvikling. Og i forlængelse af dette, at der arbejdes med andre tilgange til styring, end den traditionelle økonomiske styring. De overordnede temaer for arbejdet med udviklingsområdet er: 1. Hvordan vi på socialområdet kan sætte mål, der understøtter borgerens progression, og hvordan vi kan aflæse effekten af den afledte indsats? 2. Hvordan vi på socialområdet kan arbejde med nye økonomiske og effektbaserede styringsmodeller? For at fokusere arbejdet vil vi i 2018 se på, hvordan der på socialområdet kan sættes mål, der understøtter borgerens progression og hvordan vi kan aflæse effekten heraf. På baggrund af målsætningsarbejdet i 2018, vil vi i 2019 kunne iværksætte initiativer i forhold til at undersøge, hvordan socialområdet kan arbejde med nye økonomiske og effektbaserede styringsmodeller. Arbejdet med udviklingsområdet vil ske ved at indsamle viden i og udenfor Midtjylland. Derudover vil arbejdet i høj grad bestå i at følge og bidrage til det aktuelle arbejde med progression og effekt, som KL har igangsat. Det er særligt tre KL projekter, der er relevante: - Økonomiske incitamenter for progression og nye modeller for økonomisk styring af socialområdet - Styrings- og effektivitetsprojektet om styring på det sociale område for borgere med progressionspotentiale - Fælles faglige begreber Formålet med udviklingsområdet er at dele viden, for på den måde at finde modeller for progression og effektmål for og med borgeren. På den baggrund kan vi på borgerniveau skabe en fælles ramme på tværs af kommunegrænser for god dialog mellem bestiller og udfører i forhold til at sætte mål, der understøtter borgerens progression, og hvor vi samtidig kan følge effekten af indsatsen. Denne plan beskriver, hvordan der vil blive arbejdet med udviklingsområdet i fælleskommunalt regi i

7 Fælleskommunal aktivitet Aktiviteten skal understøtte Hvem Hvornår Temadag om progression, faglig udvikling og ledelse på voksenhandicapområdet Følge KL s arbejde med: - Økonomiske incitamenter for progression og nye modeller for økonomisk styring - Styrings- og effektivitetsprojektet om styring på det sociale område for borgere med progressionspotentiale - Fælles faglige begreber Indsamling af viden og erfaringer i forhold til arbejdet med progression og effekt Status til DASSOS om indsamling af viden Status til KKR om arbejdet med udviklingsområdet Temadag med videndeling og inspiration til at arbejde om progression og effekt Afrunding af udviklingsområdet samt drøftelse af evt. videre arbejde med styringsmodeller Inspiration til arbejdet med progression og effekt i de midtjyske kommuner og region. Sammenhæng mellem det nationale arbejde med progression og effekt, og arbejdet med udviklingsområdet i Midtjylland. Videndeling af metoder til at arbejde med progression og effekt i kommunerne og regionen. At der deles viden om, hvordan man kan arbejde med progression og effekt i Midtjylland. DASSOS skal på den baggrund sætte rammerne for, hvordan man kan skabe en fælles faglig terminologi på området. At KKR får viden om, hvad der arbejdes med i relation til udviklingsområderne i Rammeaftale 2018 Videndeling. Der vil blive udarbejdet et inspirationskatalog som baggrund for temadagen. Den fælles terminologi og den fælles ramme for arbejdet med området i Midtjylland vil blive præsenteret. KL vil oplyse om arbejdet med nye økonomiske styringsmodeller. At DASSOS får en afsluttende drøftelse af opnåede resultater og erfaringer med arbejdet med udviklingsområdet. DASSOS skal på den baggrund tage stilling til, om der skal iværksættes et arbejde i 2019 for at undersøge mulighederne for nye og effektorienterede økonomiske styringsmodeller. Socialchefer/direktører, ledere, fagkoordinatorer, myndigheds- og økonomimedarbejdere DASSOS KKR Socialchefer/direktører, ledere, fagkoordinatorer, myndigheds- og økonomimedarbejdere DASSOS Foråret 2018 DASSOS møde KKR møde November 2018 DASSOS møde

8 Bilag 3 008

9 Forslag til plan for udarbejdelse af Rammeaftale Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun ( ) Okt DASSOS godkender: - Forslag til plan for Rammeaftale Forenklet proces for kommunale indberetninger 15. Møde til afdækning af sammenhæng ml. udbud og efterspørgsel (erstatter kommunale indberetninger) med repræsentanter fra alle kommuner og region Medio Takstgruppen udarbejder styringsaftale og bilag Drøftelse af strategiske pejlemærker for RA , herunder evt. forslag til aftale om udgiftsreduktion: - DASSOS - KD-net - KKR politiker konference ( januarkonference ) - KKR møde, med efterfølgende møde om rammeaftalen ml. udvalgsformænd og KKRs formandskab Forslag til KKR pejlemærker for RA sendes til lokal politisk kommentering i byråd og regionsråd Første udkast til RA inkl. bilag til styringsaftale: - Forretningsudvalget 4. Behandling af kommentarer fra byråd/regionsråd: - DASSOS 8. Godkendelse af endeligt udkast til RA : - DASSOS (via mail i perioden maj 2018) - KD-net - KKR Politisk godkendelse i Byråd og Regionsråd Mail

10 Bilag 4 010

11 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel Sengekapacitet i psykiatrien før og efter etablering af de særlige pladser Region Midtjylland skal etablere i alt 32 særlige pladser. Der planlægges med etableringen af pladser i Psykiatrisk Center i Skejby og pladser i Regionspsykiatrien Vest, Gødstrup. Da pladserne skal etableres i eksisterende kapacitet, sker der samtidig en intern omrokering af afsnit og funktioner: Nedlæggelse af et lavintensivt sengeafsnit med 16 senge på Afdeling Q Etablering af et almindeligt sengeafsnit med 12 senge i Regionspsykiatrien Randers Etablering af 6-8 regionale pladser i Borgernes Psykiatrihus i Aarhus Kommune med henblik på at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen for mennesker med psykisk sygdom. Et ophold på en plads i Borgernes Psykiatrihus er et mindre indgribende alternativ til en egentlig indlæggelse. Dato Sagsbehandler Gry Brun Jensen gry.brun.jensen@stab.rm.dk Tel Sagsnr Side 1 Sengekapaciteten i de øvrige afdelinger i Psykiatrien bliver ikke berørt ved etableringen af de 32 særlige pladser. Samlet set etableres der dermed 32 særlige pladser og 1-3 nye pladser i regionspsykiatrien. Udgangspunktet har været en nulsumsløsning, men det har også været nødvendigt at overveje den driftsmæssige rentabilitet, og derfor har det været hensigtsmæssigt at etablere 1-3 ekstra senge. Før omlægningen er der 18 lavintensive senge i Psykiatrien, heraf 16 på AUH Risskov og 2 i Regionspsykiatrien Midt. Med omlægningen opgraderes 12 lavintensive senge til almindelige senge, idet der nedlægges et lavintensivt sengeafsnit i Psykiatrisk Centeri i Skejby og etableres et almindeligt sengeafsnit i Regionspsykiatrien Randers. De resterende fire lavintensive senge flyttes til Borgernes Psykiatrihus i Aarhus, hvor der etableres i alt 6-8 regionale pladser. 011

12 Tabel 1: Oversigt over sengeantallet på de enkelte afdelinger med og uden etableringen af 32 særlige pladser. Sengeantal efter udflytning til Skejby (oprindelig plan) Sengeantal efter etablering af særlige pladser, harmonisering af optageområdet og etablering af psykiatrihuse i Aarhus og Nordvest Almenpsykiatriske senge Difference Afdeling P, AUH Afdeling Q, AUH Regionspsykiatrien Randers Regionspsykiatrien Midt Regionspsykiatrien Vest Regionspsykiatrien Horsens Psykiatrisk Center i Skejby Regionspsykiatrien Vest Akutdøgnpladser i Regionspsykiatrien Vest, Holstebro Psykiatriens Hus i Silkeborg Psykiatrien i Nordvest Borgernes Psykiatrihus i Aarhus Kommune Særlige pladser Akutdøgnpladser/Regionale senge i Psykiatrihuse Lavintensive senge Afdeling Q Regionspsykiatrien Midt Retspsykiatri Afdeling R, AUH Regionspsykiatrien Midt Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Side 2 012

13 Risskov Viborg Herning Senge i alt Heraf er 11 senge midlertidigt placeret i Regionspsykiatrien Midt. 2 Der etableres mininum 16 senge i Psykiatrisk Center i Skejby og minimum 14 senge i Regionspsykiatrien Vest. Placeringen af de to sidste senge er endnu ikke besluttet. 3 Inkl. afsnit med 15 senge til patienter fra Grønland Beskrivelse af sengetyperne Lavintensive senge De lavintensive senge er etableret i samenhæng med et intensivt ambulant team, der bl.a. kan varetage behandling i patientens eget hjem. De lavintensive senge er til patienter, der eksempelvis har brug for tættere kontakt, end det intensive ambulante team kan tilbyde i hjemmet. Der er lægefaglig dækning på matriklen. Patienten kan tvangstilbageholdes. Ved andre tvangsforanstaltninger overføres patienten til en skærmet/almindelig seng. Side 3 Skærmede senge ( almindelige senge ) Alle sengeafsnit bortset fra retspsykiatrien er skærmede afsnit, dvs. åbne sengeafsnit med mulighed for at låse dørene eller skærme enkeltpersoner. Der er lægefaglig døgndækning og der kan anvendes tvang. Akutdøgnpladser samt pladser i Psykiatriens Hus, Borgernes Psykiatrihus og Psykiatrien i Nordvest Region Midtjylland har 6 akutdøgnpladser i Holstebro frem til udflytningen til Gødstrup. Derudover er der etableret 6 regionale pladser i Psykiatriens Hus i Silkeborg, og det planlægges at etablere 6-8 regionale pladser i Borgernes Psykiatrihus i Aarhus samt 5 pladser i Psykiatrien i Nordvest i Holstebro. Pladserne er et reelt alernativ til indlæggelse på en psykiatrisk afdeling for de borgere, som ikke kan være i eget hjem, fordi de eksempelvis har behov for personale omkring sig døgnet rundt til støtte, observation og behandling. Der er kun lægefaglig dækning i dagtid på hverdage. Tilbuddene er ikke omfattet af psykiatriloven. Der er derfor ikke mulighed for at anvende tvangsforanstaltninger. Retspsykiatriske senge: Senge på et specialiseret retspsykiatrisk sengeafsnit. Patienterne har dom til anbringelse eller dom til behandling med vilkår om indlæggelse. Der er lægefaglig døgndækning og der kan anvendes tvang. 013

14 Bilag 5 014

15 Sundheds- og Ældreministeriet Sundhedsminister Ellen Trane Nørby Holbergsgade København K Vedr. oprettelse af særlige pladser i psykiatrien Kære Ellen Trane Nørby En bred kreds af Folketingets partier besluttede i juni 2017 at etablere særlige pladser i psykiatrien til borgere med svære psykiske lidelser for at imødegå de ulykkelige tilfælde med drab og overfald på de kommunale botilbud. KL bakker fuldt ud op om etableringen af de særlige pladser i psykiatrien, da det er afgørende, at der findes løsninger for de berørte mennesker med psykisk sygdom og personalet på de kommunale botilbud. Dato: 4. oktober 2017 Sags ID: SAG Dok. ID: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1 af 2 KL modtog den 1. september 2017 et brev fra Sundheds- og Ældreministeriet i sagen om etablering af særlige pladser i psykiatrien til borgere med svære psykiske lidelser. Af brevet fremgik, at ministeriet agtede at melde en pladsfordeling ud, som er fastlagt på baggrund af bloktilskudsnøglen. Dermed skulle det uafhængigt af konkrete vurderinger af behovet for kapacitet lokalt sikres, at der primo 2018 er etableret i alt 150 særlige pladser i psykiatrien. En foreløbig status på antal forventede pladser fra Danske Regioner lå til grund for henvendelsen. KL har modtaget henvendelsen med nogen undren. Vi vil gerne påpege, at kommunerne og KKR er gået aktivt og konstruktivt ind i sagen om etablering af særlige pladser i psykiatrien, fordi det er vigtigt, at vi i kommunerne får redskaber til at undgå de ulykkelige hændelser, der kan forebygges. Kommunerne betragter etableringen af de særlige pladser i psykiatrien som en fælles opgave for regionerne og kommunerne, da det er helt afgørende at få skabt fagligt gode tilbud til målgruppen. I brevet fra Sundheds- og Ældreministeriet henvises til økonomiaftalerne for 2018 med både kommuner og regioner. Her henvises tilbage til satspuljeaftalen for fra efteråret 2016, hvor der blev taget afsæt i et samlet behov for 150 pladser på landsplan. Da satspuljeaftalen blev indgået, var der imidlertid alene tale om det på daværende tidspunkt bedste bud på behovet. I satspuljeaftalen blev det også aftalt, at det konkrete antal pladser skulle fastlægges i rammeaftaler med kommunerne. Regionernes behov for budgetsikkerhed bliver på denne måde tilgodeset samtidig med, at der er mulighed for kapacitetstilpasning i både opadgående og nedadgående retning. Hverken den forventede kapacitet eller rammeaftaler er i øvrigt nævnt i lovgivningen. 015

16 Sundheds- og Ældreministeriet meldte i juni 2017 ud, at kapaciteten i den enkelte region burde fastlægges på baggrund af en lokal behovsvurdering og i dialog med kommunerne. KKR'erne har på den baggrund iværksat behovsvurderinger i alle kommunerne. De lokale behovsvurderinger tyder lige nu på, at behovet for pladser pr. primo 2018 samlet set vurderes lavere end 150 pladser. Det er KL's vurdering, at den lavere efterspørgsel blandt andet skyldes, at der er sket indskrænkninger i muligheden for at visitere til de særlige pladser siden den oprindelige behovsvurdering. I den oprindelige behovsvurdering var der fx ikke normeret en varighed af opholdet, men der skulle ske revurdering senest efter seks måneder. Den forventede varighed af behandlingsforløbene er nu fastsat til fra tre til seks måneder. Dette og andre ændringer giver anledning til nedjustering af forventningen til kapacitetsbehovet. Dato: 2. oktober 2017 Sags ID: SAG Dok. ID: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 2 af 2 Det er som nævnt KL's klare opfattelse, at det er en forudsætning for etablering af de særlige pladser i psykiatrien, at antallet af pladser aftales lokalt ud fra en konkret behovsvurdering. Det er også helt afgørende set i lyset af, at kommunerne finansierer 80 pct. af pladserne. I forlængelse heraf mener KL ikke, at kommunerne kan være forpligtede til at finansiere tomme pladser, der er et resultat af, at staten pålægger en kapacitet, der overstiger de lokale behovsvurderinger. Det er endelig afgørende for KL, at der ikke bliver tale om, at de særlige pladser bliver oprettet samtidig med, at der skæres ned i antallet af almindelige psykiatriske pladser, som er finansiereret af regionerne. Det samlede antal pladser i psykiatrien både de særlige pladser og de almindelige pladser skal som minimum øges med antallet af oprettede særlige pladser. KL mener, at de nye særlige pladser i psykiatrien bør indfases over tid med afsæt i efterspørgslen. Dette vil understøtte, at pladserne får et relevant fagligt indhold, og det bliver muligt at tage afsæt i erfaringerne vedr. de praktiske muligheder for at visitere borgere i målgruppen til behandlingsophold på pladserne. At udvikle gode løsninger forudsætter konstruktiv dialog såvel centralt som lokalt. Det er i samarbejdet mellem kommuner og regioner, at løsningerne skal findes. Det er her de kompetencer og viden er til stede, så de nye særlige pladser får den tilsigtede betydning for de borgere og medarbejdere, det vedrører. Vi opfordrer derfor til, at der centralt fra udvises respekt for de igangværende lokale processer mellem kommuner og regioner. Med venlig hilsen Martin Damm Kristian Wendelboe 016

17 Bilag 6 017

18 Holbergsgade 6 DK 1057 København K Sundhedsministeren KL Formand Martin Damm Administrerende direktør Kristian Wendelboe Weidekampsgade København S T F M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 13. oktober 2017 Enhed: JURPSYK Sagsbeh.: DEPSDE Sagsnr.: Dok. nr.: Kære Martin Damm og Kristian Wendelboe Tak for jeres brev af 4.oktober 2017 vedr. oprettelse af særlige pladser i psykiatrien. Det glæder mig, at KL bakker op om oprettelsen af de særlige pladser i psykiatrien, og at vi er enige om, at pladserne er vigtige i indsatsen for den særligt udsatte gruppe af mennesker med svære psykiske lidelser, udadreagerende adfærd og ofte samtidigt misbrug. I brevet stiller I dog spørgsmål om processen for oprettelsen af de særlige pladser i psykiatrien, herunder antallet af pladser. Jeg vil gerne understrege, at det hele tiden har været aftalen, at der skulle oprettes 150 pladser. Dette har været aftalen både før og efter det endelige lovforslag, som blev vedtaget i Folketinget den 2. juni Fx fremgår det af aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2018, at der er afsat 400 mio. kr. til forebyggelse af vold på botilbud herunder 150 nye særlige pladser i psykiatrien, og at disse står klar primo Dette fremgår ligeledes af aftalen om regionernes økonomi for 2018 mellem regeringen og Danske Regioner. Det fremgår desuden af delaftalen til satspuljeaftalen fra den 14. oktober 2016, at der skal oprettes 150 pladser. Jeg forventer derfor, at kommunerne gør sit for, at regionerne kan oprette det aftalte antal pladser primo Jeg undrer mig meget over, at KL ønsker at lade de særlige pladser i psykiatrien blive indfaset over tid. Delaftalen fra 14. oktober 2016 blev netop indgået som reaktion på et akut behov for at stille et bedre tilbud til rådighed for en særligt udsat målgruppe og for hurtigst muligt at aflaste de ansatte på landets kommunale socialpsykiatriske botilbud. En indfasning over tid vil forsinke processen for oprettelsen af de særlige pladser i psykiatrien og dermed også forhale løsningen på et akut problem. Jeg kan forstå, at KL er bekymret for, at kommunerne kommer til at finansiere ubenyttede pladser som følge af en lavere efterspørgsel end 150 pladser. Det vil selvfølgelig ikke være hensigtsmæssigt, hvis der kommer til at være ubenyttede pladser. Når det er sagt, så er vores bedste bud på kapacitetsbehovet 150 pladser på landsplan, hvorfor dette har været aftalen i hele processen. Sundheds og Ældreministeriet vil desuden følge de særlige pladser i psykiatrien tæt. Bl.a. vil antallet af pladser, antal indskrevne patienter og gennemsnitlig liggetid mv. blive fulgt løbende. Hvis det viser sig, at behovet for pladser er et andet end 150, vil det blive taget op til drøftelse i satspuljekredsen for der skal selvfølgelig ikke bruges midler på en masse ubenyttede pladser. Eftersom fordelingen af pladserne hverken fremgår af økonomiaftalerne eller lovgivningen, har der været lagt op til, at Danske Regioner sammen med regionerne 018

19 skulle aftale den konkrete fordeling af pladserne på baggrund af lokale behov. Da det ikke viste sig at være muligt for Danske Regioner og de fem regioner at indgå en aftale om den konkrete fordeling af pladserne, har Sundheds og Ældreministeriet opfordret til, at fordelingen af pladserne sker efter bloktilskudsnøglen, som er en velkendt fordelingsnøgle. Jeg ser frem til, at de nye pladser står klar primo 2018, således at patienter og personale får det tilbud, som længe har været efterspurgt, som skal styrke behandlingsindsatsen for en sårbar gruppe og forebygge vold mod personalet. Med venlig hilsen Ellen Trane Nørby Side 2 019

20 Bilag 7 020

21 Psykiatri og Social Administrationen Psykiatriplanlægning Tingvej 15B, 3. sal Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Ditte Sachse Dupont, Aarhus Kommune Vibeke Lyngbye, Afd. P, Psykiatrien Jens Peter Ilsøe, PS Adm. Vivian Grauting, PS Adm Vers.2 Arbejdsudkast version 2 Skal behandles af styregruppen for de særlige pladser på møde den 13. december 2018 Dato Vivian Grauting Tel Vivian.Grauting@ps.rm.dk Koncept for visitation til de særlige pladser Side 1 Indledning Regionerne skal etablere særlige pladser i psykiatrien. Lovgrundlaget for disse pladser findes i "Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og sundhedsloven", som trådte i kraft d. 1. juli De særlige pladser etableres som en del af de psykiatriske afdelinger. Ud over almindelig psykiatrisk behandling indeholder tilbuddet både en socialfaglig og rehabiliterende indsats, en frivillig misbrugsbehandling samt dagsaktiviteter som motion, kreative fag og hverdagsmestring. Tilbuddet skal sikre en mere målrettet og specialiseret indsats for en mindre gruppe særligt udsatte borgere med svære psykiske lidelser, udadreagerende og uforudsigelig adfærd, gentagne indlæggelser, afbrudte behandlingsforløb og ofte misbrug og/eller dom til behandling. Opholdet skal forebygge, at borgeren involveres i konflikter og voldsepisoder, der skaber utryghed blandt øvrige beboere og ansatte. Ophold på afdelingerne er midlertidigt, og det forudsættes, at et ophold typisk vil have en varighed på 3-6 måneder, men for visse borgere vil et ophold af længere varighed være relevant. Tilbuddet er ikke omfattet af reglerne for frit sygehusvalg og der gælder de samme krav til kvalitet og patientsikkerhed for de særlige pladser som til en almindelig psykiatrisk afdeling. Der er tale om frivillige behandlingsophold for borgeren, som skal afgive informeret samtykke til opholdet. Patienten skal visiteres til de særlige pladser. Handlekommunen har ansvaret for visitation efter vejledende indstilling fra et visitationsforum, som er tværfagligt og tværsektorielt 021

22 sammensat og forankret i Regionen. Sekretariatsbetjeningen af Visitationsforum er forankret i regionen. Notatet er en overordnet guide til visitionsprocesserne til de nye særlige pladser. Repræsentanter i visitationsforum Der er både faste og skiftende repræsentanter i visitionsforum. De stående repræsentanter deltager i alle sager i visitationsforum, mens de skiftende repræsentanter deltager i de konkrete sager, hvori de er involveret. Sagens repræsentanter er; en repræsentant fra visiterende myndighed (afhængig af den konkrete sag) en af regionsrådet udpeget speciallæge (fast repræsentant) en kommunalt udpeget socialfaglig konsulent (fast repræsentant) en repræsentant fra de særlige pladser (kan afhænge af i hvilken afdeling for særlige pladser patienten skal indlægges) Evt. kriminalforsorgen (hvis der er tale om personer som er idømt en retslig foranstaltning) De stående medlemmer er Socialfaglig konsulent (kommunalt udpeget), den af regionsrådet udpeget speciallæge, samt den tilsynsførende fra Kriminalforsorgen (i de sager hvor det er relevant). For disse tre repræsentationer gælder at der er udpeget én repræsentant fra hver enhed, samt én suppleant(stedfortræder) fra hver enhed, som sidder i visitionsforum inden for aftalt tidsperiode. Suppleanten(stedfortræder) kan deltage i tilfælde af at førsterepræsentanten er forhindret. De skiftende repræsentanter fra sag til sag er: repræsentanten fra visiterende myndighed., repræsentanten fra den pågældende afdeling for særlige pladser. Repræsentanten fra visiterende myndighed vil være fra den kommune, som anmoder om indstilling til visitation. Derudover har patienten ret til at deltage, såfremt det ønskes, i mødet i Visitationsforum under det punkt der vedrører behandling af egen sag. Side 2 022

23 Sagens gang (visitation) Dette er en beskrivelse af sagens gang i forhold til visitering til ophold på de særlige pladser. Indstilling til ophold på de særlige pladser Kommunen anmoder om indstilling til visitation. Kommunen skal i den forbindelse koordinere i samarbejde med relevante aktører og med inddragelse af patienten, at der indhentes og udarbejdes det nødvendige sagsmateriale til brug for indstilling. Sagsmaterialet fremsendes til sekretariatet for visitationsforum. Når sekretariatet for visitationsforum modtager anmodningen er der en frist på 14 dage inden sagen skal have været behandlet i visitionsforum og indstilling udfærdiget. Medmindre der er anmodet om en hastende behandling. I så fald skal indstillingen udfærdiges inden for 7 dage. Forberedelse af møde i visitationsforum For at visitationsforum i behandlingen af indstilling til visitation kan tage begrundet stilling skal kommunen i forbindelse med anmodning om indstilling medsende sagsmateriale, der begrunder og dokumenterer, at patienten opfylde alle visitationskriterier oplistet i 42 c. Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og sundhedsloven. Side 3 023

24 Visitationskriterier: Psykiatriloven 42 c. Visitationen til en af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling skal tage udgangspunkt i den enkelte patients behov. Der kan visiteres til ophold på en af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling, hvis: 1) patienten vurderes at være til nærliggende og væsentlig fare for andre og uforudsigelig i sin adfærd, 2) patienten har en svær psykisk lidelse, 3) patienten har særlige sociale problemer, 4) patientens forløb er karakteriseret ved gentagne indlæggelser eller én længerevarende indlæggelse i den regionale psykiatri, 5) opholdet vurderes at have afgørende betydning for at kunne imødekomme den pågældendes særlige behov for behandling, rehabilitering og støtte, herunder eventuelt misbrugsbehandling, og 6) opholdet på baggrund af en begrundet formodning vurderes at være egnet til at forhindre, at patienten vil indtage eller købe rusmidler, anskaffe farlige genstande eller begå kriminalitet, herunder udøve vold. Stk. 2. I den samlede vurdering af patientens behov for visitation til en af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling skal patientens eventuelle udfordringer med misbrug, eventuelle tidligere eller aktuelle foranstaltninger idømt efter straffelovens 68 eller 69, risikoen for tilbagefald til kriminalitet og patientens historik i forhold til anvendelse af tvang i psykiatrien og magtbeføjelser på botilbud over for vedkommende inddrages. Anmodningen skal som minimum indeholde: Borgerdata, evt. inklusiv kontaktdata på relevant kontaktperson/værge mv. Angivelse af ansvarshavende myndighedsperson fra kommune Angivelse af patientens praktiserende læge/psykiatrisk læge, (evt. ansvarlige for udarbejdelse af koordinationsplanen) Begrundelse og dokumentation for opfyldelse af kriterier, herunder udredning af o Psykisk lidelse o Evt. misbrug, herunder art og omfang o Evt. somatisk lidelse/komorbiditet o En vurdering af på hvilken måde, at patienten er til nærliggende og væsentlig fare for andre. Sociale forhold, herunder en helhedsorienteret og sammenhængende beskrivelse af borgerens situation og behov for støtte samt rehabiliteringsindsatser. En beskrivelse af hvad der vil opnås med opholdet, (kædes sammen med forberedelse til udarbejdelse af den samlede plan som skal foreligge senest 4 hverdage efter indlæggelsens påbegyndelse. De eksisterende planer vedr. patienten skal foreligge ved anmodning om behandling i visitationsforum jf. bekendtgørelsen om patientens samlede plan. Retslig foranstaltning, evt. dom og evt. mentalerklæring (hvis muligt) Side 4 024

25 Beskrivelse af hvad der har været forsøgt af tidligere foranstaltninger, eks. tidligere misbrugsforanstaltninger, mv.. Kontakte patient/værge/anden relevant person for at få deres eventuelle bemærkninger, som skal indgå i de enkelte sagers indstilling til behandling i visitationsforum. Sikre at der foreligger et informeret samtykke til indlæggelse fra patienten samt til indhentelse af relevante oplysninger. Kommunen supplerer ovenstående liste efter behov. Sekretariatet Sekretariatet for visitationsforum sætter ved modtagelse af anmodning fra kommunalbestyrelsen sagen på dagsordenen på næste møde i visitationsforum. I den forbindelse skal sekretariatet for visitationsforum inden mødet; udsende en dagsorden med oversigt over indkomne sager til indstillinger, og sager til revurdering, til de stående medlemmer. Sager der involverer repræsentant fra kriminalforsorgen tydeliggøres (bør fremgå af den skabelon som kommunen skal udfylde ved anmodning om behandling i visitationsforum) medsende aktuel belægningsliste for de særlige pladser indeholdende patienternes indskrivningsdato Udarbejde og ajourføre venteliste over de særlige pladser Sagsbehandle og udsende sagsfremstillinger til de enkelte sager til repræsentanterne for den enkelte sag. I forbindelse med sagsbehandlingen har sekretariatet pligt til at sikre, at patientinddragelse har fundet sted/har været forsøgt. Oplyse medarbejdere fra de respektive visitationsmyndigheder om, hvornår deres sag bliver behandlet på visitationsforum. Sekretariatet fremsender hurtigst muligt sagsfremstilling til visitationsforum, og senest dagen før mødet i visitationsforum. Møderne i visitationsforum er fastsatte og derfor kan der kalkuleres med sagsforberedelse dagen før. Sekretariatet, som i den daglige praksis vil bestå af speciallægen (udpeget af regionsrådet) og sekretariatsmedarbejderen er dirigent på mødet i Visitationsforum. Sekretariatet udarbejder beslutningsreferat. Der bør være én indgang til kommunen i de enkelte kommuner vedr. de særlige pladser således at sekretariatet har nem adgang til information og dialog med kommunen angående denne opgave. Til dette udarbejdes en kontaktliste. Mødet i visitationsforum Sagen behandles i visitationsforum og beslutning om, hvorvidt kriterierne for indstilling er opfyldt, træffes i visitationsforum. Ved beslutning om at indstille til visitation udarbejder visitationsforum et forslag til tidsplan for indflytning. Ved beslutning om udslusning udarbejdes en udskrivningsplan. Side 5 025

26 Når hver enkelt visitationssag er blevet behandlet i visitationsforum skal der fremsendes en indstilling til kommunen i de behandlede sager. Indstillingen skal indeholde: Flertalsafgørelse for indstilling Begrundelse for indstilling Såfremt der indstilles til visitation, skal der foreligge en begrundelse for, hvorfor patienten visiteres til en af de særlige pladser frem for en indlæggelse på en almen psykiatrisk afdeling. Evt. uenighed fra speciallæge ift. kriterium 1 eller 2 skal fremgå af indstillingen Evt. uenighed fra socialfaglig konsulent ift. kriterium 1 eller 3 skal fremgå af indstillingen Indflytningsplan tidspunkt for indflytning skal fremgå Såfremt visitationsforum vurderer at der på det foreliggende ikke er tilstrækkelig grundlag for en vurdering/beslutning, udskydes behandlingen til senere. Dette kan kun ske ved en flertalsbeslutning. Sekretariatsmedarbejderen er referent ved mødet. På mødet bliver man enige om beslutningen, som nedfældes i et beslutningsreferat. Mødefrekvens Sagerne behandles enkeltvis på mødet. Der skal være fastlagt et forventet tidsforbrug til hver sag til behandling på mødet. Eksempelvis én time pr. sag. Repræsentant fra Kriminalforsorgen deltager kun i sager, der vedrører foranstaltningsdømte. For at kunne nå at behandle alle sager rettidigt reserveres ét fast møde i visitationsforum hver uge. På sigt vil være der mulighed for videomøder. Ved et sådant interval sikres muligheden for at alle sager hele tiden behandles inden for tidsfristen. Hvis der ingen sager er, aflyses møderne efter behov. Efter mødet i visitationsforum Efter mødet i visitationsformum fremsender sekretariatet for visitationsforum indstillingen til kommunen. Ved positiv indstilling til visitation, altså ved opfyldelse af visitationskriterierne, medsendes forslag til tidsplan for indflytning. Kommunen melder inden for en fastsat tidsfrist, 7 dage fra afgivelse af indstilling i visitationsforum, tilbage til sekretariatet for visitationsforum om de ønsker at beslutte visitation/afgørelse om revurdering, og om de accepterer den fremsatte tidsplan. Der skal foreligge en begrundelse, såfremt indflytningsdatoen ikke accepteres. Som udgangspunkt forventes det, at patienten er parat til hurtig indflytning såfremt der er ledig kapacitet på de særlige pladser. Specifikation af kommunens tilbagemelding om beslutning af visitation Nedenstående er standard for en kommunes beslutning vedrørende visitation: 1. Kommunen modtager indstilling om visitation eller resultat af revurdering fra visitionsforum. Hvis visitationsforum ved behandling af visitation vurderer at patienten opfylder visitationskravene medsendes indflytningsdato, information om hvilken afdeling og navn på kontaktperson i afdelingen, således at kommunen ved hvor man skal henvende sig i forbindelse med udarbejdelse af den samlede plan. Side 6 026

27 2. Kommunen meddeler sekretariatet for visitionsforum, om de beslutter at patienten skal visiteres/ have fortsat ophold inden for 7 dage efter indstilling/revurdering. Kommunens meddelelse om visitation, eller fortsat visitation, sendes til sekretariatet for visitationsforum og afsnittet for særlige pladser Ved beslutning om visitation orienterer Kommunen samtidig visitationsforum om de ønsker en revurdering efter en kortere periode og senest efter de 6 måneder, som normalt gælder for revurdering. Dette skal ligeledes fremgå af den samlede plan for patienten, som fremsendes til afdelingen for de særlige pladser senest 4 hverdage efter indlæggelsens påbegyndelse. Sekretariatet for visitation fremsender for den enkelte sag, kommunens afgørelse til visitationsforums medlemmer. Det er de kommunale sagsbehandlere der formidler kommunens beslutning til patienten om det videre forløb, herunder orienterer patienten om visitationsforums beslutning. Kommunen har ansvaret for patienten/borgeren frem til en evt. indlæggelse på de særlige pladser. Det er derfor også kommunen som drøfter indflytningsplanen med borgeren/patienten. Der kan ikke ved indskrivning fastlægges en fast periode for behandlingsopholdets varighed. Dette vil altid bero på den konkrete vurdering af patienten. Ved patientens udeblivelse fra indlæggelse I tilfælde af patientens udeblivelse på den planlagte indflytningsdato, er pladsen i afdelingen for de særlige pladser reserveret til borgeren maks. 3 dage efter dato for indflytning, såfremt der er venteliste til et behandlingsophold på de særlige pladser. Visitationen sættes i bero i maks. 1 måned, såfremt patienten/borgeren ikke møder op på indskrivningstidspunktet. Dette vil sige, at fra beslutning om visitation og 1 måned frem, fastholdes vurderingen om patientens egnethed til indlæggelse, således at kommunen ikke behøver at genfremsende materialet igen, og anmode om visitation, såfremt patienten møder op inden for 1 måned. Indlæggelsestidspunktet vil i så fald afhænge af hvorvidt der er ledig kapacitet på en af de særlige pladser. Ellers sættes patienten på venteliste. Den pågældende afdeling for særlige pladser informerer kommunen og visitationsforum (sekretariatet) om patientens udeblivelse. Kommunen har herefter pligt til at kontakte patienten. Visitationen til en af de særlige pladser må dog ikke "slettes" uden at kommunen har været i kontakt med patienten. Patienten tildeles plads på en af de særlige afdelinger ud fra princippet om geografisk nærhed til handlekommunen, og ellers hvor der er ledig plads. Venteliste I tilfælde af manglende plads etableres en venteliste til indlæggelse på en særlig plads. Ventelisten administreres af sekretariatet og ventelistestatus forelægges til orientering på visitationsforums møder. Efter patienten har været 1 måned på ventelisten, tager Visitationsforum løbende stilling til, hvorvidt der Side 7 027

28 er behov for en fornyet vurdering/behandling af den pågældende patient i visitationsforum, for at patienten kan opretholde sin plads på ventelisten. I relation til det tilfælde hvor der skal en prioritering af patienter fra ventelisten til et behandlingsophold på de særlige pladser, tager sekretariatet for visitationsforum initiativ til at visitationsforummet i et udvidet format mødes og foretager en samlet vurdering af, hvem der har størst behov og derfor skal komme først ind på en særlig plads. Med et udvidet format menes at Visitationsforum, i dette særlige tilfælde mødes og udvides med en repræsentant fra hver af de kommuner, hvis borgere er indstillet til visitation i visitationsforum og som har en patient på venteliste. Venteliste i forhold til andre regioner. Samspillet i forhold til andre regioners venteliste skal afklares nærmere i den tværregionale Koordinationsgruppe. Det anbefales at Regionens egne borgere har fortrinsret til regionens særlige pladser i tilfælde af venteliste Drøftes på mødet i den tværregionale gruppe d. 20. november. Ved udeblivelse under behandlingsophold Såfremt patienten under indlæggelse på den særlige afdeling, udebliver fra de særlige pladser, tages der, efter behørig forsøg på at få patienten tilbage, kontakt til visitationsforum, kommunen, samt evt. kriminalforsorgen, m.h.p. at iværksætte evt. udskrivelse. Patienten kan udskrives efter 1 uges udeblivelse. Patienten kan dog ikke udskrives før afdelingen for de særlige pladser har haft kontakt til patienten, idet udeblivelse kan være et udtryk for at patientens behov har ændret sig, og at han/hun måske har brug for at blive (tvangs)indlagt på en almindelig psykiatrisk afdeling. Samarbejde mellem kommune og afdelingen for de særlige pladser under patientens behandlingsophold Der skal være en direkte dialog mellem kommunen og afdelingen for de særlige pladser omkring den enkelte patient. Der afholdes derfor faste opfølgningsmøder mellem repræsentanter fra den særlige afdeling, og den kommunale repræsentant(er) 1 gang om måneden. Møderne har blandt andet til formål at forberede en evt. udslusning i god tid, samt at give kommunen mulighed for løbende at opdatere den samlede plan, i dialog med personalet på den psykiatriske afdeling, hvis der undervejs i patientens indlæggelse opstår behov for justeringer af planen, jf. bekendtgørelse om samlet plan for patienter indlagt på særlige pladser. Udslusning og revurdering Visitationsforum skal jf. gældende lov, behandle patientens sag igen minimum hvert halve år fra opholdets start, eller såfremt patienten ikke længere opfylder visitationskriterierne. Afdelingen for de særlige pladser kan anmode om en revurdering hos visitationsforum, såfremt det vurderes at visitationskriterierne ikke længere er opfyldt. Side 8 028

29 Udslusningen skal så vidt muligt ske med patientens samtykke. Kommunen kan beslutte, at patienten udsluses uden samtykke, når visitationskriterierne ikke længere er opfyldt jf. 42 f stk.3. Revurdering Sekretariatet for visitationsforum sætter en revurdering af patienten på dagsordenen på møde i visitationsforum, når patienten har været indskrevet 6 måneder (hvis kommunen har ønsket hurtigere revurdering, så efter denne tid). Afsnittet for de særlige pladser kan anmode om revurdering såfremt patienten ikke længere opfylder visitationskriterierne eller på foranledning af patient/patientrådgiver. Anmodningen fremsendes til sekretariatet for visitationsforum som sætter sagen på næste møde i visitationsforum. Visitationsforum skal foretage revurderingen inden for 14 dage. Kommunen varsles samtidig. Afsnittet for de særlige pladser fremsender sagsmaterialet til brug for revurdering frem til sekretariatet for visitationsforum. Sekretariatet for visitationsforum udarbejder sagsfremstilling og sender denne samt materiale til visitationsforums repræsentanter i den konkrete sag (samme repræsentanter som ved visitation). Sagsfremstillingen skal være modtaget af repræsentanterne inden kl dagen før mødet. For at visitationsforum skal kunne foretage en begrundet revurdering af, hvorvidt visitationskriterierne stadig er opfyldt, udarbejdes dokumentation for udviklingen i patientens tilstand under opholdet på de særlige pladser. Afdelingen for særlig pladser, samler relevant dokumentation og fremsender de tilstrækkelige oplysninger til sekretariatet for visiationsforum m.h.p. en revurdering. Oplysningerne skal indgå i den enkelte patients revurderingssag. Kommunen skal informeres om resultatet af en revurdering i visitationsforum. Revurderingen til kommunen indeholder: - Anledning til revurdering (på foranledning af tidsfrist, anmodning fra patient/patientrådgiver eller anmodning fra afdelingsleder) Side 9 029

30 - Hvis revurderingen er foranlediget af patient/patientrådgiver eller afdelingsleder bør deres begrundelser for revurdering indgå - Beskrivelse af, hvorvidt patienten, ifølge visitationsforum, fortsat opfylder kriterierne - Hvis det revurderes, at patienten ikke længere opfylder kriterierne, medsendes forslag til udslusning - For at revurdering kan foretages, skal der foreligge en grundig status. Såfremt overlægen vurderer at patienten er egnet til udskrivelse/udslusning, tager afdelingen for særlige pladser kontakt til patientens kommune m.h.p. at orientere kommunen om at afdelingen vil anmode visitationsforum om revurdering m.h.p. udslusning. På denne måde sikres, at kommunen i god tid er orienteret og kan påbegynde forberedelse af indsatser i forbindelse med patientens udslusning. Dialogen om patientens udslusning forventes endvidere at være drøftet på opfølgningsmøderne med kommunerne. Evaluering af konceptpapir Koncept for visitationsprocessen, skal evalueres og evt. justeres ca. 6 måneder efter opstart af de særlige pladser. Sekretariatet udarbejder standardformular til: Handlekommunes anmodning om indstilling Visitationsforums indstilling og revurdering til kommunen Kommunens tilbagemelding om beslutning af visitation Materiale til brug for revurdering Side

31 Bilag 8 031

32 Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: JURPSYK Sagsbeh.: DEPLBT Koordineret med: Sagsnr.: Dok. nr.: Dato: Bekendtgørelse om en samlet plan for patienter indlagt på særlige pladser på psykiatrisk afdeling I medfør af 42 e i lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og sundhedsloven (oprettelse af særlige pladser på psykiatrisk afdeling), fastsættes: Formålet med en samlet plan Formålet med at udarbejde en samlet plan for hver enkelt patient, der er indlagt på en af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling, er at sikre, at den behandlings- og rehabiliteringsindsats, som den enkelte patient tilbydes, er helhedsorienteret og tilpasset patientens situation og behov. En samlet plan vil i højere grad give relevante aktører et overblik over den enkelte patient og de sociale og sundhedsfaglige indsatser, som patienten modtager. Den samlede plan vil derved i højere grad medvirke til at koordinere og kvalificere de behandlings- og rehabiliteringsindsatser, som patienten modtager, såvel som skabe en bedre sammenhæng i den enkelte patients forløb. Målgruppen som skal tilbydes en samlet plan 1. Målgruppen for en samlet plan er alle patienter, som får ophold på en af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling, og som følge af et informeret samtykke, i henhold til kapitel 5 i sundhedsloven, er visiteret efter 42 b og 42 c i lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og sundhedsloven (lov om oprettelse af særlige pladser på psykiatrisk afdeling). Ansvaret 2. Efter 42 e i lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og sundhedsloven (oprettelse af særlige pladser på psykiatrisk afdeling) har kommunalbestyrelsen i patientens handlekommune, jf. 9 i bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, ansvaret for at der findes en samlet plan for enhver, der får ophold på en af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling. Stk. 1. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for al koordination knyttet til indhentelse af de relevante oplysninger om patienten, jf. 6, ligesom kommunalbestyrelsen i patientens handlekommune bør fremsende den samlede plan til alle relevante aktører. 032

33 Stk. 2. Overlægen på den psykiatriske afdeling er ansvarlig for at træffe beslutning om den enkelte patients behandling, ligesom overlægen og personalet på afdelingen har pligt til at indgå i samarbejdet med kommunalbestyrelsen om den samlede plan og det videre forløb. Med videre forløb skal dels forstås de indsatser, som iværksættes og løbende tilpasses under indlæggelse på psykiatrisk afdeling, dels de indsatser, som anbefales i den opdaterede samlede plan, og som udarbejdes i forbindelse med udslusning af patienten, jf. 3 stk. 2. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i patientens handlekommune skal, så vidt muligt, udarbejde den samlede plan i samarbejde med patienten, eventuelle pårørende og andre personer i patientens netværk. Tidspunkt for udarbejdelse af den samlede plan 3. Den samlede plan skal udarbejdes i forbindelse med indskrivningen af patienten og bør senest foreligge 4 dage efter indlæggelsens påbegyndelse, således at planen kan inddrages i den behandlingsplan, som overlægen efter 3, stk. 3 i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, er ansvarlig for at udarbejde for enhver, der indlægges på psykiatrisk afdeling. Stk. 1. Kommunalbestyrelsen i patientens handlekommune bør løbende opdatere den samlede plan i dialog med personalet på den psykiatriske afdeling, hvis der undervejs i patientens indlæggelse opstår behov for justeringer af planen. Stk. 2. I forbindelse med udskrivning af en patient fra indlæggelse på en særlig plads på psykiatrisk afdeling, skal kommunalbestyrelsen i patientens handlekommune sørge for, at patientens samlede plan er opdateret inden udskrivningen, at den indarbejdes i patientens eksisterende kommunale handleplaner og at der laves en opfølgning. Videregivelse af informationer 4. Efter 42 h stk. 2 i lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og sundhedsloven (lov om oprettelse af særlige pladser på psykiatrisk afdeling), skal ledelsen for de særlige pladser på psykiatrisk afdeling, såfremt oplysningerne er relevante for den samlede plan, videregive oplysninger om patienterne, herunder helbredsoplysninger og sociale oplysninger, til andre myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. På samme måde og i samme omfang skal kommunalbestyrelser, sygehusafdelinger, myndigheder privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. videregive oplysninger om patienter til ledelsen for de særlig pladser på psykiatrisk afdeling og andre myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl., såfremt oplysningerne er relevante for den samlede plan. Stk. 1. Kommunalbestyrelsen i patientens handlekommune bør umiddelbart efter der er truffet afgørelse om visitation til en af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling anmode Side 2 033

34 sygehusafdelinger, myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. om at fremsende de relevante oplysninger, jf. 5 og 6. Indholdet i den samlede plan 5. Den samlede plan er et supplement til de allerede eksisterende planer. Efter 42 e, stk. 2, i lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og sundhedsloven (oprettelse af særlige pladser på psykiatrisk afdeling) skal den samlede plan indeholde elementer fra: 1) Handleplaner efter 141 i lov om social service. 2) Behandlingsplaner efter 3, stk. 3, i bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien. 3) Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner efter 13 a og 13 b, i bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien. 4) Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug. 5) Handleplaner udarbejdet af Kriminalforsorgen for retspsykiatriske patienter. 6. Den samlede plan bør angive: 1) Patientens navn og cpr-nr. 2) Dato for indlæggelse på den særlige plads på psykiatrisk afdeling. 3) Navnet på den behandlingsansvarlige overlæge. 4) En beskrivelse af patientens egne oplysninger om personlige og sociale forhold. 5) En beskrivelse af borgerens overordnede situation, herunder væsentlige problemstillinger og igangværende indsatser og målsætninger herfor fra eksisterende planer. 6) Psykiatriske og somatiske diagnoser samt en beskrivelse af de fænomener, der underbygger diagnoserne. 7) Den overordnede målsætning med patientens indlæggelse på den særlige plads på psykiatrisk afdeling. 8) Hvilke behandlingsmæssige og sociale initiativer den enkelte patient tilbydes under indlæggelse på den særlige plads på psykiatrisk afdeling, samt hvilke mål der søges opnået ved hvert enkelt initiativ. 9) Den forventede varighed og prioritering af de enkelte indsatser, som patienten tilbydes under indlæggelse på den særlige plads på psykiatrisk afdeling. Patienten bør inddrages i beslutningen om prioritering af de enkelte indsatser. 10) Overvejelser om patientens videre forløb efter ophold på afdelingen. Den samlede plan bør både angive patientens aktuelle og forventede fremtidige sociale behov, herunder indsatser i bopælskommunen og eventuelt regionen, og patientens aktuelle og forventede fremtidige behov for behandling, herunder den fremadrettede indsats i den regionale psykiatri og i bopælskommunen. 11) Patientens holdning til den samlede plan. Side 3 034

35 12) Kontaktoplysninger på eventuelle pårørende og kontaktpersoner fra relevante aktører, herunder fra patientens bopælskommune, regionen, eventuelt Kriminalforsorgen m.fl. Stk. 1. Hvis det i henhold til 42 d. i lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og sundhedsloven besluttes, at en patient skal revurderes efter en kortere periode end 6 måneder, skal det fremgå af den samlede plan. Stk. 2. Såfremt patienten på indskrivningstidspunktet har, eller tidligere har haft, et forløb i Kriminalforsorgen, bør den samlede plan angive: 1) En plan for patientens nuværende og forventede fremadrettede forløb i Kriminalforsorgen, herunder en vurdering af behov for, og prioritering af, eventuelle indsatser 2) Relevante oplysninger indhentet fra patientens personjournal, personundersøgelse, domudskrifter, disciplinæroplysninger m.v. 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar Side 4 035

36 Bilag 9 036

37 Holbergsgade 6 DK 1057 København K Sundhedsministeren Danske Regioner T F M sum@sum.dk W sum.dk Dato: Enhed: JURPSYK Sagsbeh.: DEPTBF Sagsnr.: Dok. nr.: Sundheds og Ældreministeriet har den 31. oktober 2017 modtaget et notat fra Danske Regioner med en opdateret status på etableringen af de nye særlige pladser i psykiatrien. Det fremgår af opgørelsen, at i alt pladser først forventes klar til ibrugtagning henholdsvis medio og ultimo 2018, og at 2 pladser herudover først forventes at stå klar medio Jeg skal i den anledning erindre om, at det både i delaftalen af 14. oktober 2016 til satspuljeaftalen , aftalen mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi for 2018 samt aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2018 er aftalt, at der skal stå 150 nye særlige pladser klar til brug primo Herudover er der med satspuljeaftalen på sundhedsområdet for netop afsat yderligere midler til driften af de 150 særlige pladser med henblik på, at pladserne oprettes primo 2018 som forudsat i delaftalen fra 14. oktober Det undrer mig derfor, at regionernes tidsplaner for etableringen af pladser ikke er i overensstemmelse med det aftalte. Det er ikke tilfredsstillende, at langt størstedelen af de nye pladser først forventes klar til ibrugtagning henholdsvis medio og ultimo 2018, og jeg er helt uforstående over for, at 2 pladser først forventes at stå klar medio Herudover finder jeg det stærkt kritisabelt, at det af opgørelsen fremgår, at Region Nordjylland forventer at oprette 6 10 pladser mindre, end hvad bloktilskudsnøglen tilsiger, således at der samlet kun planlægges der kun er planlagt etablering af særlige pladser. Jeg vil for god ordens skyld understrege, at der selvfølgelig vil blive efterreguleret i satspuljefinansieringen for 2018 til Danske Regioner og KL i det omfang, de finansierede pladser ikke mod forventning er klar primo Jeg imødeser derfor en plan fra Danske Regioner og de fem regioner inden udgangen af november, der sikrer, at der står 150 nye pladser klar til brug primo 2018 til gavn for gruppen af særligt sårbare patienter og medarbejdere på botilbud. Med venlig hilsen Ellen Trane Nørby 037

38 Bilag

39 Samarbejdsaftale vedr. matrikelløse indsatser for borgere med spiseforstyrrelser Mellem Den Administrative Styregruppe på det specialiserede socialområde i Nordjylland (fremadrettet DAS) Og Den Administrative Styregruppe på det Specialiserede Socialområde i Midtjylland (fremadrettet DASSOS) Samarbejdsaftalen indgås mellem parterne med henblik på at understøtte og bidrage til kontinuerligt at sikre de nordjyske kommuners tilgængelighed til højt specialiserede og socialt rehabiliterende matrikelløse indsatser for borgere med spiseforstyrrelser. Formålet med samarbejdsaftalen er, at sikre de nordjyske kommuners forsatte tilgængelighed til den ekspertise, der er i Midtjylland i forhold til borgere med spiseforstyrrelser, som har behov for socialt rehabiliterende matrikelløse ydelser. Samtidig har samarbejdsaftalen et eksplicit fokus på at udbrede viden om denne ekspertise således, at samtlige nordjyske kommuner kender de muligheder, der er for at trække på matrikelløse tilbud i Midtjylland. Samarbejdsaftalen medfører således ikke bindinger på tilbuddenes kapacitet og tilbudsvifte ligesom den ikke medfører økonomisk bindende konsekvenser for hverken midtjyske tilbud eller de nordjyske kommuner. Samarbejdsaftalen vedrører de socialt rehabiliterende indsatser i Midtjylland, der i forbindelse med den Centrale Udmelding omkring borgere med spiseforstyrrelser blev vurderet som højt specialiserede jf. Socialstyrelsens definition vurderes som højt specialiserede. Det drejer sig om følgende tilbud: Harebakken Holmstrupgård OK-centeret Enghaven Skiftesporet-Horisont Sønderparken Windsor Samarbejdsmodel DAS og DASSOS aftaler følgende vilkår for de nordjyske kommuners tilgængelighed til ekspertise og kompetencer i relation til matrikelløse socialt rehabiliterende indsatser i Midtjylland: De nordjyske kommuner har mulighed for at trække på kompetencer og ekspertise ved de midtjyske tilbud, som aftalen omhandler, på lige fod med de midtjyske kommuner. Såfremt driftsherrerne beslutter, at ændre væsentligt på de matrikelløse indsatser, herunder lukke eller ændre kapaciteten, adviseres DAS (de nordjyske kommuner) på lige fod med DASSOS (de midtjyske kommuner) Etablerer driftsherrerne nye matrikelløse ydelser eller kompetencer, adviseres DAS, såfremt driftsherren vurderer, at ydelserne eller kompetencerne er relevante for de nordjyske kommuner. Såfremt de nordjyske kommuners behov ændrer sig markant i forhold til matrikelløse indsatser til målgruppen, så aftales det at DAS kontakter DASSOS eller de enkelte tilbud. 039

40 Aftale om konkrete matrikelløse indsatser og kompetencer Gennem samarbejdsaftalen får de nordjyske kommuner tilgængelighed til en bred række af højt specialiserede matrikelløse indsatser på lige fod med de midtjyske kommuner. De konkrete ydelser aftales og afregnes mellem bestiller og leverandør. Indsatserne dækker bl.a. over følgende: Ambulante indsatser, der kan indgå som en del af et individuelt sammensat forløb, der består af flere matrikelløse indsatser Udkørende teams som kan tilbyde udredning af borgerens behov i forhold til socialt rehabiliterende indsatser Udkørende teams som kan tilbyde sparring og rådgivning om borgerens behov Afholdelse af netværksmøder som del af en netværks- og familieorienteret indsats Supervision Uddannelsesforløb både korte forløb og længerevarende forløb Jf. bilag 1 for en uddybende beskrivelse af de enkelte tilbuds konkrete matrikelløse indsatser. Aftalens varighed Samarbejdsaftalen træder i kraft den 1. januar 2018, og løber til udgangen af Herefter vurderes det, om der er behov for genforhandling af samarbejdsaftalen. Underskrifter For DAS Nordjylland For DASSOS Midtjylland For Enghaven Henrik Aarup-Kristensen, Jesper Thyrring Møller, Lone Lundsgaard Formand for DAS Nordjylland Formand for DASSOS Midtjylland Centerchef for Enghaven Bilag Bilag 1: Katalog over mulige matrikelløse indsatser Bilag 2: Kontaktliste til tilbuddene, DAS og DASSOS 040

41 Bilag 1: Katalog over mulige matrikelløse indsatser For ydelser til børn og unge henvises til tilbuddene: Holmstrupgård og Horisont-Skiftesporet. For ydelser til voksne henvises til alle seks tilbud. Harebakken Beskrivelse Harebakken er et socialpsykiatrisk botilbud beliggende i Faurskov Kommune. Målgruppen er voksne i alderen år med svære spiseforstyrrelser og anden selvskadende adfærd, i tillæg hertil kan borgeren have tillægsproblematikker som f.eks. angst, udadreagerende adfærd eller lignende. Personalegruppen repræsenterer forskellige faggrupper såsom pædagoger, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter og socialrådgivere. Eksempler på mulige matrikelløse indsatser UDKØRENDE STØTTE VEDR. SPISEVANER: Harebakken kan yde støtte i udkørende teams, som kan omhandle at genetablere og/eller fastholde normale og regelmæssige spisevaner samt at undgå kompenserende adfærd. Det kan eks. være i form af måltidsstøtte, spisedagbog og samarbejde med diætist og egen læge. FAMILIESAMTALER: Harebakken yder støtte i form af familiesamtaler i et pårørendesamarbejde. UGESAMTALER: Harebakken yder støtte i form af ugesamtaler, som kan indeholde støttende og motiverende elementer, drøftelse af faresignaler, psykoedukation samt støtte til andre sociale og praktiske udfordringer i hverdagen. STØTTE TIL ALMENE AKTIVITETER: Harebakken yder støtte til almene dagligdags, fritids eller sociale aktiviteter, som f.eks. struktur af dagligdag eller hjælp til økonomi og træning i at opretholde egenomsorg. STØTTE IFT. ARBEJDSMARKED ELLER UDDANNELSE: Harebakken yder støtte til borgere i forhold til at fastholde eller genoptage relationen til arbejdsmarked eller uddannelsesforløb. SPARRING: Der kan pt. leveres faglig sparring til medarbejdere der arbejder med borgere med spiseforstyrrelser. RIDE- OG KROPSTERAPI: Harebakken tilbyder ride- og kropsterapi som er særligt tilrettelagt for borgere med spiseforstyrrelser. MUSIK- OG KUNSTTERAPI: Harebakken tilbyder derudover musik- og kunstterapi på Harebakken. UNDERVISNING OG SIDENMANDSLÆRING: Harebakken tilbyder undervisning og sidemandsoplæring ift.: o o o o Udkørende støtte vedr. spisevaner Familiesamtaler Ugesamtaler Støtte til almene aktiviteter 041

42 Holmstrupgård Beskrivelse Holmstrupgård er beliggende ved Aarhus og er et helhedsorienteret miljøterapeutisk behandlingstilbud til normalt begavede unge med psykiatriske lidelser mellem 14 og 23 år, herunder bl.a. spiseforstyrrelser. Holmstrupgård har mere end 15 års erfaring med specialiseret døgnindsats ift. unge med spiseforstyrrelse. Eksempler på mulige matrikelløse indsatser FAMILIER OG SPISEFORSTYRRELSER: FoS (Familier og spiseforstyrrelse) er et ambulant tilbud, hvor målgruppen er familier med unge, der har en spiseforstyrrelse og som evt. sammen med spiseforstyrrelsen kan have andre psykiske/psykiatriske vanskeligheder. Det er unge i alderen ca år, hvor den unge er hjemmeboende. Arbejdet foregår med og i familien, evt. med forældrene og den unge i en periode hver for sig. Tilbuddet er præget af fleksibilitet, og kan sammensættes efter det konkrete behov i en familie. Et forløb har en varighed på 9 mdr., og kan samlet set indeholde familiesamtaler, familiekursus, ungekursus, samtalegruppe og evt. forældrestøttegrupper. SUPERVISION OG UNDERVISNING: Holmstrupgård har mere end 15 års erfaring med specialiseret døgnindsats ift. unge med spiseforstyrrelse, og såvel afdelingspersonale som de tilknyttede psykologer har erfaring med undervisning, supervision og sparring omkring andre unge med spiseforstyrrelse. Holmstrupgård indgår meget gerne i disse opgaver ad hoc, og vil også kunne indgå aftale om planlagte uddannelsesforløb af kortere eller længere varighed og i en form, som er tilpasset de behov, som efterspørges. STØTTE TIL SPISESITUATIONER: Holmstrupgård kan yde støtte i udkørende teams også i den nordjyske kommune. Her kan Holmstrupgårds medarbejder yde direkte støtte til borgeren ifm. spisesituationer eller medarbejderen kan oplære myndighedskommunens medarbejdere i selv samme indsats. NETVÆRKSARBEJDE: Holmstrupgård har stor erfaring i, hvordan man inddrager netværket omkring borgeren, herunder facilitering af netværksmøder. UDVIKLING AF NYE TILBUD: Holmstrupgård indgår gerne i et samarbejde med de nordjyske kommuner med henblik på at udvikle tilbud, som kan tilgodese de behov, som er relevante for de nordjyske kommuner. OPLÆRING: Det er muligt at tilkøbe oplæring i ovenstående indsatser 042

43 OK-Centeret Enghaven Beskrivelse Enghaven er et privat botilbud beliggende i Horsens Kommune. Målgruppen er voksne fra med svære spiseforstyrrelser, og beboerne bor sammen med mennesker med forskellige psykiatriske problemstillinger. Her tilbydes et individuelt tilpasset støttende behandlingsmiljø parallelt med ambulant behandling. Enghaven arbejder ud fra en 3-sporet behandlingsmodel: Fysisk psykisk socialt. Der søges, at skabe helhed og sammenhæng for beboerne i det terapeutiske og miljøterapeutiske tilbud. Se mere på Eksempler på mulige matrikelløse indsatser BISTAND TIL SPISESITUATIONER: Som tilkøb til bostøtte kan Enghavens personale komme ud i borgerens eget hjem og spise med borgeren under måltidet, samt indgå i samvær efter et måltid. I dette tilfælde skal der være massiv støtte omkring vejning og samarbejde med bland andet psykiatrien eller egen læge. PSYKO-FYSISK BEHANDLING AF SPISEFORSTYRRELSE: Enghaven kan tilbyde kropslig behandling som tillæg til bostøtte. Denne behandling varetages af en fysioterapeut og en psykomotorisk Terapeut. Det overordnede mål med den kropslige behandling er at skabe integritet og styrke jeg-funktionen. Der sigtes mod at påvirke den spiseforstyrredes manglende selvværd, forstyrrede krops og selvopfattelse, at føle sig tyk/fed, grim, dum og lign. ved at give en autentisk sansebaseret oplevelse af kroppen, som går bag om den psykopatologiske oplevelse af kroppen. Der tages udgangspunkt i konkrete kropssansninger og kropsoplevelser, og der forsøges at skabe nærvær via en øget kropskontakt. Målet er at skabe refleksion og bevidsthed om kroppens funktioner, dens signaler og styrke evnen til at sanse, opleve og arbejde med kroppen. Den psykomotoriske behandling indeholder samtale, massage, ressourceorienteret færdighedstræning samt traumeterapi. Den fysioterapeutiske behandling omfatter samtale, kropsbilledanalyse, BAT (Body Awareness Therapy), massage samt superviseret og doseret træning/motion. SUPERVISION OG UNDERVISNING: Enghaven har mange års erfaring med specialiseret døgnindsats ift. unge med spiseforstyrrelse, og såvel afdelingspersonale som den tilknyttede psykolog har erfaring med undervisning, supervision og sparring omkring andre unge med spiseforstyrrelse. Enghaven indgår meget gerne i opgaver ad hoc, og vil også kunne indgå aftale om planlagte uddannelsesforløb af kortere eller længere varighed og i en form, som er tilpasset de behov, som efterspørges. Enghaven kan anvende Skype og face Time i forhold til supervisioner og rådgivning til borgere og behandlere. UDVIKLING AF NYE TILBUD: Enghaven indgår gerne i et samarbejde med de nordjyske kommuner med henblik på at udvikle tilbud, som kan tilgodese de behov, som er relevante for de nordjyske kommuner. EFFEKTMÅLING: Enghaven anvender effektmåling til hele tiden at dokumentere og videreudvikle behandlingstilbuddet. Således tilpasses hele tiden behandlingen med henblik på at opnå størst mulig effekt og udvikling for borgerne. 043

44 Skiftesporet-Horisont Beskrivelse Skiftesporet-Horisont er et psykosocialt behandlingstilbud i Herning Kommune bestående af et bo -og dagtilbud. Målgruppen er unge fra 15 år og op med svære spiseforstyrrelser og andre sindslidelser. Der tilbydes en række ambulante og udkørende ydelser, som alle er funderet i Skiftesporet-Horisonts egen praksis, erfaring og viden. Tilbuddet har siden 2008 været VISO leverandør på spiseforstyrrelsesområdet, og er derfor vant til at levere ydelser inden for området, ligesom de har stor erfaring med formidling. Se mere på Eksempler på mulige matrikelløse indsatser UDKØRENDE TEAM: Skiftesporet-Horisont har et udkørende team som kan tilbyde sparring om og rådgivning og udredning af borgerens behov med henblik på afklaring af den mest hensigtsmæssige indsats. NETVÆRKSMØDER I ÅBEN DIALOG: Skiftesporet-Horisont har et team, der er specialiserede i at udføre netværksmøder, som en netværks- og familieorienteret indsats med henblik på, at alle stemmer kommer i tale og alle stemmer kommer i spil, så den helhedsmæssige indsats får størst effekt. Det gælder både i forhold til det professionelle og private netværk. Netværksmøderne vil metodisk tage udgangspunkt i Åben Dialog tilgangen med reflekterende team m.m. SUPERVISION: Der tilbydes supervision i konkrete sager eller til medarbejdere, der arbejder med målgruppen UDDANNELSESFORLØB: Der tilbydes kortere eller længere uddannelsesforløb om at arbejde rehabiliterende med personer med spiseforstyrrelser. Gerne et praksis forløb, hvor viden om spiseforstyrrelser og de forskellige dynamikker kombineres med kursistens egne praksiserfaringer. FORLØB OG OPLÆRING: Skiftesporet-Horisont kan tilbyde forløb og oplæring i alle ovenstående indsatser. 044

45 Sønderparken Beskrivelse Sønderparken er beliggende i Hedensted Kommune, og drives af Region Midtjylland. Sønderparken har et særligt tilbud til voksne med svær spiseforstyrrelse, som har behov for et socialt rehabiliterende tilbud. Det særlige tilbud hedder - Et Liv til Forskel - og er en koordineret, sammenhængende og højt specialiseret indsats. Et Liv til forskel er et gruppetilbud med individuelle muligheder, alt afhængig hvor langt den enkelte er i sin proces. Sønderparken har, som det eneste tilbud i Region Midtjylland, et integreret psykosocialt træningscenter, der sammenkitter bostøtte og tilbud om psykosocial udvikling. Den højtspecialiserede indsats på Sønderparken i forhold til voksne mennesker med svær spiseforstyrrelse er kendetegnet ved: højt faglig ekspertise med viden om specialet at medarbejdernes arbejdstid kun er relateret til målgruppen og teamet er tværfagligt sammensat (ergoterapeuter, social og sundhedsassistenter, pædagoger, diætist, fysioterapeut og musikterapeut) at der er tæt samarbejde til relevante eksterne samarbejdspartnere fx privatpraktiserende læge, Center for Spiseforstyrrelser at der er måltidstøtte i gruppe 5 gange dagligt i en struktureret og fastlagt ramme at der er kontinuerligt og målrettet fokus på det levede liv og livskvalitet Indsatsen i forhold til voksne med svære spiseforstyrrelser foregår på Sønderparkens matrikel af et fast team af medarbejdere. Sønderparken har ingen ambulante ydelser til borgere med svær spiseforstyrrelse uden for matriklen. Kommuner og andre aktører er velkomne til at henvende sig til Sønderparken, hvor der kan aftales inspirationsbesøg på Sønderparken, hvor tilbuddet kan fortælle om deres ydelser og indsatser til målgruppen. Sønderparken tilbyder ingen ambulante ydelser til målgruppen, men kan tilbyde vidensdeling. Eksempler på mulig vidensdeling INSPIRATIONSBESØG: Kommuner og andre aktører er velkomne til at henvende sig til Sønderparken, hvor der kan aftales inspirationsbesøg på Sønderparken, hvor tilbuddet kan fortælle om deres ydelser og indsatser til målgruppen. SIDEMANDSOPLÆRING PÅ SØNDERPARKEN: Der kan efter inspirationsbesøg laves individuel aftale om at få medarbejdere kan deltage i tilbuddet under sidemandsoplæring, dog under forudsætning af at teamet vurdere, at den aktuelle målgruppe kan håndtere gæste-medarbejder i tilbuddet. SPARRING OG RÅDGIVNING: Sønderparken kan tilbyde sparring og rådgivning i enkeltsager. Der er ikke tale om supervision. UDVIKLING AF TILBUD: Sønderparken kan afholde kursus for medarbejdere, i forhold til hvordan det er muligt at bygge et døgntilbud op omkring mennesker med svære spiseforstyrrelser. Der tages udgangspunkt i Sønderparkens egne erfaringer, De Nationale Retningslinjer - for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser og Sundhedsstyrelsens Spiseforstyrrelser - anbefalinger for organisation og behandling. 045

46 Windsor Beskrivelse Windsor er beliggende i Aarhus midtby og drives af Aarhus Kommune. En tredjedel af botilbuddets pladser er forbeholdt borgere med svær spiseforstyrrelse, som har behov for et psykosocialt rehabiliterende tilbud. Der udover er der 2 dagtilbudspladser, hvor borgere tilbydes samvær og støtte til et dagligt hovedmåltid. Målgruppen er voksne fra 18 år og op med svære spiseforstyrrelser og andre sindslidelser. Der tilbydes en række udkørende ydelser, som alle er funderet i Windsors egen praksis, erfaring og viden. Praksis er funderet i bl.a. Dialektisk Adfærdsterapeutiske principper, samt i Åben Dialog en relations- og netværksorienteret praksis. Tilbuddet er Center for Bo-områdets VISO leverandør på spiseforstyrrelsesområdet, og er derfor vant til at levere rådgivningsydelser, ligesom de har stor erfaring med formidling. Eksempler på mulige matrikelløse indsatser NETVÆRKSMØDER I ÅBEN DIALOG: Windsor har flere medarbejdere, der er specialiserede i at udføre en indsats med afsæt i Åben Dialog. Herunder facilitering af netværksmøder, hvor borger og betydningsfulde medlemmer fra personens private og professionelle netværk samles. Tankegangen er, at positive forandringer ikke kun opstår inden i borgeren alene, men også gennem dialogen blandt netværkets medlemmer. SPARRINGS- OG RÅDGIVNINGSFORLØB: Der tilbydes kortere eller længere forløb med sparring og rådgivning til medarbejdere, der yder en rehabiliterende indsats til personer med spiseforstyrrelser. o Forståelse af hvad det vil sige at leve med svær spiseforstyrrelse o At håndtere udfordringer i samarbejdsrelationen med borger o At støtte borger til at kunne forstå og håndtere ambivalensen og spiseforstyrrelses-adfærd igennem træning af færdigheder o At støtte til borger før, under og efter måltidet. 046

47 Bilag 2: Kontaktliste DAS Nordjylland: Rammeaftalesekretariatet Nordjylland, DASSOS Midtjylland: Rammeaftalesekretariatet Midtjylland, Tilbuddene Kontaktinformationer Hjemmeside Harebakken Tlf. nr.: Holmstrupgård Tlf. nr.: Mail: OK-Centeret Enghaven Tlf. nr.: Mail: Skiftesporet-Horisont Tlf. nr.: Mail: Sønderparken Tlf. nr.: Mail: Windsor Tlf. nr.:

48 Bilag

49 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Status for ungementorfunktionen til DASSOS DASSOS anbefalede den 23. januar 2017 KD-Net at ungementorordningen fra projekt 'Bristede drømme - Nyt håb' blev videreført på baggrund af en evaluering af ungementorernes betydning for unges evne til at fastholde eller påbegynde uddannelse eller arbejde efter erhvervet hjerneskade. KD-Net godkendte den 3. februar 2017 indstillingen fra DASSOS og herunder også den valgte finansieringsmodel. Dog med den tilføjelse, at den kollektive underskudsgaranti ikke beregnes efter indbyggertal, men efter kommunernes forbrug af ordningen i det foregående år. Dato Berit Kamp Kragh Tel BEKRAG@rm.dk Side 1 DASSOS har i forbindelse med beslutningen udbedt sig at Hammel Neurocenter hvert år udarbejder en kortfattet status på forbruget af mentorfunktionen, som forelægges Forretningsudvalget. Denne status fremlægges hermed. Tabel 1 viser at der i perioden fra den 1. april til den 1. september er igangsat i alt 20 forløb fordelt på 12 kommuner. Der har dermed været en mindre efterspørgsel efter ordningen end forudsat svarende til 4 igangsatte forløb pr. måned i stedet for de 5, der var forudsat i beregningerne. Tabel 1: Antal igangsatte forløb i perioden fra den 1. april til den 1. september 2017 Kommune Favrskov 0 Hedensted 0 Herning 3 Holstebro 0 Horsens 2 Ikast-Brande 1 Norddjurs 1 Randers 4 Ringkøbing-Skjern 2 Antal unge 049

50 Silkeborg 1 Skanderborg 1 Skive 1 Struer 0 Syddjurs 2 Viborg 1 Aarhus 1 Samlet 20 DASSOS henstillede samtidig til, at Hammel Neurocenter løbende tilpasser sig behovet og justerer personaleressourcerne ud fra det faktiske forbrug. Dette har været muligt i perioden grundet ansættelse af barselsvikar på få timer. Den samlede udgift til ungementorordningen i 2017 beløber sig dermed til kr. i stedet for de pr. år, der lå til grund for beslutningen om at videreføre ordningen. Af den årlige udgift i 2017 på t.kr. er foreløbigt kr. dækket af indtægter fra de igangsatte forløb (20 forløb à kr.). Forudsat der ikke startes flere forløb op i 2017 vil der således være en ekstraudgift på kr. ( kr. /20) per igangsat forløb. Hammel Neurocenter anfører at udgifterne i 2018 forventeligt vil modsvare det fulde beløb, dvs kr. Hammel Neurocenter oplever at færre unge henvises til ordningen og at de kommunale hjerneskadekoordinatorer er usikre på, hvem de skal kontakte i kommunen for at få bevilliget midler til at en ung kan få tilknyttet en mentor. Der ønskes derudover en drøftelse af den kommunale opbakning til den fælles beslutning om at videreføre ungementorordningen i lyset af at Aarhus Kommune i juni 2017 og, på baggrund af en henvendelse fra formandsskabet i projekt 'Bristede Drømme Nyt Håb', igen i september 2017 har meddelt at de ikke ønsker at benytte sig af ordningen. Side 2 050

51 Bilag

52 POSTBOKS 10 T: ØSTERGADE F: STRUER E: Udfordringer med SocialtilsynMidt i forhold til fleksibilitet i pladsfordeling på aflastning SEL 52 stk. 3 ( 66) og 84 Baggrund Døgninstitutionen Nordstjernen i Struer Kommune er målrettet børn og unge med forskellige problemstillinger og diagnoser som for eksempel syndromer som Angelmanns og Downs. Der er børn og unge med forskellige former for hjerneskader og flere funktionsnedsættelser. Nogle af børnene og de unge har brug for hjælp til alle hverdagens funktioner, andre har en højere grad af selvhjulpenhed. En del af børnene og de unge har epilepsi, og nogle har syns- og hørenedsættelser. Institutionen rummer pt. både børn/unge i aflastning på 84 og på 52, stk. 3 (aflastning 66, stk. 1, 6). Institutionen har desuden en godkendt 107- plads. Pladserne på Nordstjernen anvendes til dette hele tiden overordnet set. Indimellem er nogle af pladserne ledige i visse tidsperioder her er de indtil nu blevet anvendt til 84 efter forespørgsel fra barns hjemkommune/myndighed. Rammer omkring tilbuddet ændrer sig ikke det er samme fysiske rammer, samme personale, samme takst i princippet samme ydelse. Institutionen er af Socialtilsyn MidtVest blevet oplyst om, at de værelser, som anvendes til 84-børn, ikke må anvendes til de andre aflastningsbørn ( 52, 3) på ledige dage. Begrundelsen fra tilsynets side er, at godkendelsen altid skal efterleves. Det indebærer, at Nordstjernen alene kan anvende 66 pladser til 66 børn (aflastning). 84 falder helt uden for de godkendte bestemmelser ( 52,3; 66; 107). Nordstjernen har derfor fået besked om at beslutte, hvor mange godkendte pladser de vil have (og i hvilke værelser) samt hvor mange 84 pladser de vil have. Pladserne kan ikke anvendes fleksibelt. Hvis de ønsker halvdelen af pladserne skrevet ud af godkendelsen, således at de kan anvendes til 84, kan de kun anvende disse pladser til 84. Tilsynet skriver bla.: Man kan ikke bare lave fleksibilitet mellem godkendte pladser og ikke godkendte pladser, da tilsynet så hver gang skal lave en ny godkendelsesskrivelse hver gang en 84 skal anvendes til en godkendt plads på ny, hvilket er en afgørelse, som skal sendes til tilbuddet. SocialtilsynMidt er blevet spurgt ind til, hvor i lovgivningen det fremgår at pladserne ikke kan anvendes fleksibelt. I lov om socialtilsyn 5, stk. 8 fremgår det alene, at godkendelsen bortfal- Struer Kommune bruger it i sagsbehandlingen. Derfor skal kommunen følge persondataloven og gøre dig opmærksom på dine rettigheder efter denne lov: Når kommunen indsamler og/eller behandler personoplysninger om dig, har du ret til at få indsigt i disse oplysninger og gøre indsigelse, hvis oplysningerne er forkerte. Kommunen skal slette/ændre forkerte oplysninger. Vil du vide mere om persondataloven, kan du læse en udførlig vejledning på Datatilsynets hjemmeside: TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 1 af 3 052

53 der, hvis tilbuddet ikke har været benyttet til det godkendte formål i en sammenhængende periode på 2 år det er ikke tilfældet på Nordstjernen ift. aflastningspladserne. Deres svar er: Der fremgår ingen specifik lovbestemmelse herom. Det er altid en forudsætning for godkendelsen, at tilbuddet efterlever godkendelsen. Hvis tilbuddet er godkendt efter 66, stk. 1, nr. 6, så må pladsen alene anvendes til borgere anbragt efter 66, stk. 1, nr. 6. Hvis et tilbud er godkendt til 107, må pladsen alene anvendes til 107 og så fremdeles. I må altså ikke anvende en 66 plads til 107, fordi pladsen er mærket med 66. I må heller ikke anvende pladserne til aflastning efter 84, simpelthen fordi, at pladsen ikke er godkendt til det. Nu kræver 84 slet ikke godkendelse, derfor kan 66 pladsen ikke godkendes som en 84 plads af socialtilsynet. Hvis tilsynet konstaterer, at et tilbud tilsidesætter godkendelsen, fordi at de godkendte pladser anvendes i modstrid med det de er godkendt til, så kan tilsynet iværksætte en proces med henblik på inddragelse af 66 pladserne som misbruges til et andet formål. Det fremgår her af lov om socialtilsyn 5, stk. 7, at socialtilsynet kan træffe afgørelse om ophør af godkendelsen af et tilbud, hvis tilbuddet ikke længere opfylder betingelserne for godkendelse. Det gør tilbuddet ikke, når tilbuddet ikke indskriver den rigtige målgruppe i den godkendte plads. 84 er en selvstændig tilbudstype, og når denne tilbudstype ikke fremgår af lov om socialtilsyn 4, stk. 1 (opremsning af tilbudstyper omfattet af loven) så har tilsynet ikke hjemmel til at godkende pladserne. Socialtilsynet fører tilsyn med alle de servicelovsydelser et allerede godkendt tilbud leverer som en integreret del af tilbuddet. Ankestyrelsen har udtalt, at 84 ikke betragtes som en integreret del af et tilbud, da det ikke er en ydelse som tilbuddets borgere får gavn af. Det er dermed en ydelse til en borger udefra jf. det faktum, at 84 er en selvstændig tilbudstype, der dog ikke kræver godkendelse. Struer Kommune er ikke enig i socialtilsynets betragtning om, at tilsynet ikke har hjemmel til at godkende 84 pladserne. Der henvises til punkterne i vejledning om socialtilsyn (VEJ nr af 30/04/2015), som omhandler tilbud med flere afdelinger: Institutionen Nordstjernen udgør ét tilbud, som leverer samme form for ydelser til forskellige målgrupper, og afdelingerne har fælles ledelse, fælles økonomi og fælles personale. Af punkt 29 fremgår: Når et tilbud består af flere afdelinger, godkendes det samlede tilbud under ét. Det gælder også, selv om en eller flere af tilbuddets afdelinger leverer ydelser efter serviceloven, som ikke selvstændigt ville TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 2 af 3 053

54 være omfattet af socialtilsynet. Det er ifølge punkt 32 driftsherren, der beslutter om en flerhed af enheder skal godkendes som enkelttilbud eller som ét tilbud med flere afdelinger. Det er derfor Struer Kommunes opfattelse, at socialtilsynet har både hjemmel og pligt til at godkende 84 pladserne på Nordstjernen. Pligten følger ud over de førnævnte punkter også af punkt 30 og 31 (driftsherrens mulighed for at rette op på forholdene og årlige tilsynsbesøg på alle afdelinger). Det undrer os meget, at lovgivning og fortolkningen fra tilsynets side i forhold til fleksibilitet i pladsfordeling i denne sammenhæng er styret så stramt, da det gør det meget vanskeligt at sikre en fuld kapacitetsudnyttelse. Det harmonerer ikke med intentionerne bag såvel afbureaukratisering som moderniserings- og effektiviseringsprogrammet. Struer Kommune har på baggrund af problematikken haft møde med Socialtilsyn Midt, som opfordrer til at bringe problemstillingen op på et højere politisk niveau, så lovgivningen kan ændres. Såvel de samlede Socialtilsyn som KL har allerede i 2016 problematiseret begrænsninger i lovgivningen omkring 84 pladser, både i forhold til fleksibiliteten i pladsanvendelse og i at 84 ikke er omfattet af tilsyn samt voksenansvarsloven (gældende hele aflastningsområdet). Dette er sket så sent som op til revisionen af lov om socialtilsyn, som trådte i kraft 1. januar Struer Kommune har på foranledning af den aktuelle sag på Nordstjernen kontaktet Sammenhængskommissionen gennem Louise Gade samt orienteret ministeriet om udfordringerne gennem deltagere i frikommuneforsøg (Favrskov samt Ikast-Brande). Ligeledes bliver minister for offentlig innovation Sophie Løhde på møde den 3. november præsenteret for problemstillingerne på Nordstjernen. I øjeblikket er DAS Nordjylland i gang med at kortlægge nogle af de samme problematikker i forhold til Socialtilsyn Nord og derfra bringes det videre til KL. Det formodes således at være en generel problemstilling. Indstilling På anbefaling af Struer Kommune ønskes det: At DASSOS drøfter konsekvenserne for kommunerne og institutionerne af praksis for Socialtilsyn Midt i forhold til tilbud med fleksibel anvendelse af pladser på hhv. 84 og 52 stk 3. At DASSOS drøfter om der skal iværksættes et kortlægningsarbejde som i region Nordjylland i forhold til de oplevede udfordringer i praksis med henblik på at bringe sagen videre til KL. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 3 af 3 054

55 Bilag

56 Bilag 13: Erfaringer med implementering af første fase af Skanderborg Kommunes nye takststruktur Sagsfremstilling Det blev i DASSOS-FU den orienteret om, at der for botilbud i Skanderborg Kommune bliver udarbejdet en ny takststruktur. Dette er sket med baggrund i Deloitterapport fra 2015, hvorefter der på DASSOS-FU den blev besluttet, at Skanderborg Kommune skulle arbejde videre med en model for, hvordan en takststruktur kunne integrere en VUM-tilgang. Der har i den mellemliggende periode løbende været dialog mellem Forretningsudvalget og Skanderborg Kommune om processen for udviklingen af en ny takststruktur. På den baggrund har Skanderborg Kommune udviklet en ny takststruktur med tæt sammenhæng mellem køberkommunes (VUM)-udredning/bestilling, botilbuddets indsats og prisen. For de borgere, der ikke fra køberkommunen er lavet en VUM udredning på, har Skanderborg Kommune lavet et forslag til indplacering efter VUM. Første fase af takststrukturen træder i kraft 1. januar 2018, hvor tilbuddene Bavnebjerg, Bostederne Skanderborg og Kjærsholm (Socialpsykiatrien) overgår til ny takststruktur. Sølund og børnetilbuddet Skovbo overgår pr. 1. januar Som del af implementeringen blev der i forsommeren 2017 udsendt forvarsling om ny takst for alle borgere på de tre tilbud, der overgår til ny takststruktur 1. januar I løbet af efteråret har der været afholdt dialoger med køberkommuners myndighedsniveau med henblik på fælles aftale om de konkrete borgeres takster. Her fremlægger vi resultaterne af den nye takststruktur hvad angår den samlede udgift for køberkommuner og de erfaringer, vi har haft gennem dialogerne. En væsentligt tema fra dialogerne er den forskellige forståelse kommunerne imellem af, hvordan vi håndterer grå-zone-området mellem sundhedsydelser og servicelovsydelser. Skanderborg Kommune anbefaler, at vi fastholder gældende praksis, indtil der er aftalt en fælles tilgang kommunerne i mellem. Baggrund Der har i DASSOS været sat spørgsmål ved gennemsigtighed og prisniveau på Sølund. På baggrund af Deloitte-rapport fra 2015 blev der på DASSOS-FU den besluttet, at Skanderborg Kommune skulle arbejde videre med en model for, hvordan en takststruktur kunne integrere VUM-tilgang, hvor der samtidig blev en mere retfærdig prissætning med en gennemsigtighed mellem bestilling, indsats og pris. På DASSOS-FU uddybede Skanderborg Kommune spørgsmål til Deloitte-rapporten og fremlagde principper og tidsplan for indførelse af en ny takststruktur. Køberkommuner blev i foråret 2017 informeret nærmere om takststrukturen og inviteret til møder om den (se bilag 14 og 15 for fremsendt materiale og fremlagte plancher). Principper Det grundlæggende princip for den ny takststruktur er, at der skal være en tæt sammenhæng og gennemsigtighed i køberkommunens udredning og bestilling (VUM), tilbuddets indsats og prisen. 056

57 Prisen afhænger af de timer, medarbejderne anvender med og omkring borgeren, og som afspejler borgerens funktionsniveau som afdækket i udredning og målsætning fra køberkommune. Takststrukturen er bygget fleksibelt op, så prisen kan tilpasses borgerens behov inden for samme struktur (fx ved årlig opfølgning). Takststrukturen gør således op med enhedstakster - eller meget få takster - og man får en mere individuel tilpasset takst inden for en fælles ramme. For at opnå den ønskede gennemsigtighed skal tilbuddet beskrive indsatsen mere detaljeret end tidligere, hvilket bliver gjort ud fra VUM-temaer. Det har været en forudsætning i projektet, at vi i overgangen til ny takststruktur arbejdede med uændret indtægtsgrundlag for tilbuddet. Der er tale om en omfordeling af udgiften på baggrund af det reelle ressourcetræk for de enkelte borgere. Når takststrukturen er i drift følger indtægtsgrundlaget udviklingen i borgernes behov og evt. politiske aftaler om udvikling af taksterne. Resultater I bilag 16 kan man se udviklingen af de samlede udgifter på kommuneniveau. Det fremgår, at nogle kommuner samlet set skal betale mere, og nogle skal betale mindre. Samlet set lander indtægtsgrundlaget i -0,1%. Bilag 16 viser omfordelingen af borgernes takster fordelt på kommuner som opgjort 22. juni. Samlet er taksterne nedsat med godt kr. svarende til -0,1%. Muligvis historisk begrundet har kommuner uden for Midtjylland hidtil betalt 10,4% for meget i forhold den nye beregning af fordelte omkostninger. Skanderborg selv har betalt 4,7% for meget for egne borgere. Andre kommuner fra Midtjylland har samlet betalt 6,7% for lidt - dog med store forskelle mellem kommunerne som det fremgår af tabellen. Tabel 5 (bilag 17) viser mere detaljeret den aktuelle situation pr. 1. november. Her vises prisudviklingen for de fortsættende borgere. Et mindre antal borgere er ophørt i tilbuddet ved død eller flytning til andet tilbud, så det samlede beløb for de fortsættende borgere er reduceret med ca. 2 mio. kr. i forhold til opgørelsen i tabel 4. I Tabel 5.A. er nederst talt sammen for den samlede takstændring for hvert af de 3 tilbud. Bavnebjergs takstindtægter for de samme borgere reduceres med kr. Det kan ses i forhold til den samlede takstindtægt på 24,1 mio. kr. (nederst i tabel 5.B.) Tilsvarende reduceres Bostedernes takster samlet med kr. og Kjærsholm er meget tæt på et rent 0 med +365 kr. For den samlede gruppe af borgere falder taksten med kr. (Tabel 5.A nederst i sidste kolonne). Målsætningen har været uændret takstniveau, men der realiseres et fald på næsten -0,5% ( / ). I opgørelserne kan man se en tendens til at en række midtjyske kommuner stiger i pris samlet set. En væsentlig faktor har været en tendens til at store nærtliggende køberkommuner har hjemtaget borgere eller ikke længere visiterer i så høj grad til Skanderborg Kommunes tilbud. Størstedelen af de borgere, der fortsat er i botilbud i Skanderborg Kommune har et støttebehov over gennemsnittet. En optælling på botilbuddet Pensionatet Øst/Kilden viser for eksempel, at andelen af borgere fra andre kommuner er næsten halveret fra 17 til 9 i årene Samtidig er andelen af borgere fra Skanderborg steget fra 15 til 23. Enhedstaksten som en takst på dette botilbud for stort set alle beboere har fortsat været udgangspunktet. I 2017 er næsten 60% på samme takst og 85 % ligger i smalt interval omkring den gamle enhedstakst. Køberkommuner har haft incitament til at hjemtage borgere med lavere omkostninger end enhedstaksten og lader borgere med højere omkostninger end enhedstaksten blive tilbage. Konsekvensen på 2 057

58 Pensionatet Øst/Kilden er, at det i 2017 er en overrepræsentation af omkostningstunge eksterne borgere, som indtil nu har betalt svarende til den gamle enhedstakst. Med de nye mere individuelt omkostningsrigtige takster gøres der op med denne fejlprissætning. Det har løbende i rammeaftaleregi været i talesat, at kommuner i stigende grad ønskede at tilbyde især mindre støttekrævende borgere tilbud i egen komme. Særligt specialiserede opgaver er forsat gået til et tilbud uden for egen kommune fx Skanderborg. Skanderborg benytter selv tilbuddene til borgere med en større bredde af støttebehov. Skanderborg har således forholdsmæssigt flere borgere med lavere støttebehov end nogle af de andre store køberkommuner. Erfaringer Der har i efteråret været en række dialogmøder med køberkommuner om individuelle borgeres nye takstindplacering. Centrale erfaringer herfra er: Forskellig opfattelse af hvordan vi håndterer grå-zone-feltet mellem sundhedsydelser og socialpædagogiske ydelser. Det uddybes nedenfor. Oplevelse af en til tider anstrengt dialog. Ikke alle fremmødte har været fuldt oplyst om principper for ny takststruktur, hvilket vi har forsøgt at uddybe. Vi har oplevet, at køberkommuner bevæger sig meget langt ned i forhold til arbejdstilrettelæggelse og ikke kun holder dialogen på borges behov og på målsætning for opholdet. Forskellig opfattelse af, hvordan vi optæller timerne. Den nye takststruktur arbejder med timer til borgerrelateret tid. Det er forskelligt fra ansigt-til-ansigt-tid, hvilket man som myndighed skal tage højde for, når man vurderer timetallet. Som takstfinansieret tilbud sætter man prisen efter det reelle udgiftsniveau, derfor indgår også borgerens andel af timer til fx dokumentation, pårørendesamarbejde, overenskomstmæssige pauser og supervision i timeopgørelsen. Særligt vedrørende sundhedsydelser For mange borgere med meget komplekse problemstillinger og lavt funktionsniveau ligger en del af indsatsen i spændingsfeltet mellem socialpædagogisk og sundhedsfaglig indsats. Vi oplever fra nogle kommuner et pres for at få flere og flere af disse grå-zone-områder skilt ud som sundhedsydelser, der skal betales af opholdskommunen. Vi har i Skanderborg i årene 2007 og frem haft fokus på at udskille sundhedsydelser, som kræver autoriseret personale. Det har været praksis på det sociale område, at sundhedsydelser, der også kræver pædagogisk indsats, leveres som del af den socialfaglige indsats og dermed indgår i taksten. Vi ser fx ikke, at regionale tilbud sender regning for alle disse uddelegerede ydelser til den kommune, de er beliggende i. Skanderborg Kommune ønsker, at denne problemstilling skal drøftes på regionalt eller nationalt niveau for at få en fælles afklaring. Før vi har en klar fælles aftale, anbefaler vi at fortsætte efter gældende praksis, som er sammenlignelig med praksis for regionale botilbud. Den videre dialog Hvis man som køberkommune ønsker videre uddybning og dialog omkring takstprojektet vil Skanderborg Kommune meget gerne indbyde til et møde om det. På baggrund af erfaringerne fra første fase planlægger Skanderborg Kommune at tage initiativ til generelle møder med hver enkelt af de store køberkommuner med henblik på at opstarte en god proces med dialoger i fase 2, hvor Sølund og Skovbo overgår til ny takststruktur. Anbefalinger Skanderborg kommune anbefaler: 3 058

59 At DASSOS sætter et fælles arbejde i gang for at få skabt grundlag for en fælles praksis for håndtering og finansiering af sundhedsydelser i forhold til takster på sociale tilbud. At kommuner og region fortsætter med den gældende praksis omkring sundhedsydelser, indtil der er indgået en fælles kommunal/regional aftale. Bilag 13: Erfaringer med første fase af Skanderborg Kommunes nye takststruktur Bilag 14: Ny takststruktur på Skanderborg Kommunes handicap- og socialpsykiatritilbud 2017 Bilag 15: Ny takststruktur oplæg til køberkommuner Bilag 16: Ny takststruktur Skanderborg. Nye takster i balance. 22. juni jf. udsendt til kommunerne Bilag 17: Ny takststruktur Skanderborg Ændringsbeløb og takstsum pr 1 nov tilbud X kommuner 4 059

60 Bilag

61 NY TAKSTSTRUKTUR I SKANDERBORG KOMMUNES HANDICAP- OG SOCIALPSYKIATRITILBUD Juni

62 Indhold Ny takststruktur...3 Principper...3 Taksten følger borgerens behov og udvikling...3 Gennemsigtighed...3 Fleksibilitet...4 Understøtter en rehabiliterende tilgang og økonomisk ansvarlighed...4 Ingen tillægsydelser...4 Uændret indtægtsgrundlag ved overgang til ny takststruktur...4 Opbygning...5 Grundelementer...5 Særlige forhold...6 Ydelsespakker...6 Skema til dokumentation af indsats...7 Dagtilbud...7 Børneområdet...8 Tidsplan...8 To faser...8 Fase Fase Information om takststrukturen...9 Baggrund

63 Ny takststruktur Skanderborg Kommune udvikler og indfører en ny takststruktur, hvor der er en tæt sammenhæng mellem udredning, indsats og pris. Takststrukturen gælder på Skanderborg Kommunes bo- og dagtilbud på handicap- og socialpsykiatriområdet. Formålet med en ny takststruktur er at skabe gennemsigtighed i takstfastsættelsen og en retfærdig fordeling af udgifterne, der bygger på den enkelte borgers behov for indsats. Takststrukturen bygges op, så der er sammenhæng til VUM. Det sker for at sikre, at køberkommunernes anvendelse af VUM kan overføres til tilbuddets indsatsbeskrivelse og takstindplacering. Udviklingen af takststrukturen er inspireret af Region Syddanmarks takstmodel med erfaringer fra drift siden januar Principper Taksten følger borgerens behov og udvikling Det helt grundliggende princip er, at behov, indsats og pris følges ad så køberkommunen betaler for den indsats, der leveres. Ved overgangen til ny takststruktur vil alle borgere blive vurderet og indplaceret på det relevante takstniveau. Gennemsigtighed Den nye takststruktur skal sikre, at indplaceringen i en given takst sker på baggrund af en veldokumenteret faglig beskrivelse af indsatsen, der tydeligt spiller sammen med udredning og bestilling fra køberkommunen. Borgeren tildeles en ydelsespakke alt efter hvor meget støtte, borgeren har behov for. Indplacering i ydelsespakken sker på baggrund af en beskrivelse af indsatsen både indhold og ressourcetræk fra personalet. Beskrivelsen skal ske i et skema, der har samme temaer som VUM, og man vil derfor kunne bruge køberkommunens VUM-udredning direkte til at beskrive indsatsen. Det er ikke en forudsætning, at køberkommunen bruger VUM, da udfører altid vil kunne anvende det udredningsmateriale og de kommunale handleplaner, som faktisk foreligger

64 Processen kan illustreres i følgende model: Udredning (gerne VUM) Målsætning Bestilling Køberkommune Socialt tilbud Beskriver indsatsen ud fra VUM-temaer Sammentælling af timer Indplacering i ydelsespakke Indplacering i ydelsespakke Fleksibilitet En gennemsigtig proces Hvis borgerens behov ændrer sig, vil den tydeligere beskrivelse af indsatsen gøre det lettere at dokumentere et øget eller sænket støttebehov, og taksen vil kunne justeres. Det gøres på det aftalte tidspunkt fx ved årlig opfølgning men kan også ske løbende ved store ændringer. Understøtter en rehabiliterende tilgang og økonomisk ansvarlighed Den tætte kobling mellem køberkommunens udredning/bestilling/målsætning og tilbuddets beskrivelse af indsatsen understøtter en målrettet indsats. Skanderborg Kommune arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang med fokus på, at borgeren opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Når den øgede selvstændighed resulterer i færre personaletimer, vil den mere fleksible takststruktur gøre det muligt at flytte borgeren til en lavere ydelsespakke. Ingen tillægsydelser Den nye takststruktur gør op med tillægsydelser. Hvis der er behov for mere støtte, vil det kunne beskrives inden for takststrukturen, og man vil kunne gå det antal trin op i ydelsespakker, som afspejler det støttebehov, som borgeren har. På samme måde kan man gå ned i ydelsespakke, når der ikke længere er behov for den ekstra indsats. Hvert trin op i ydelsespakkerne giver 7 timers mere støttetid pr. uge, og der oprettes så mange ydelsespakker, der er behov for til at dække borgernes støttebehov. Uændret indtægtsgrundlag ved overgang til ny takststruktur Da der er tale om en omfordeling af udgiften på baggrund af det reelle ressourcetræk, vil indtægtsgrundlaget på tilbudsniveau være uforandret ved overgangen til ny takststruktur. Dette er naturligvis forudsat, at borgerne har samme behov, og køberkommunerne bestiller ydelser på samme niveau som før overgangen. I takststrukturen er der ikke indlagt hverken effektiviseringer eller prisstigninger samlet set

65 Da prisen altid følger borgerens behov, vil den samlede pris for en køberkommune - som hidtil - bestå af summen af priserne for de borgere, kommunen har på tilbuddet. Der vil derfor kunne komme ændringer i opadgående eller nedadgående retning i den samlede pris, som de enkelte køberkommuner skal betale for borgerne på de konkrete tilbud. Den efterfølgende udvikling i indtægtsgrundlaget følger udviklingen i borgernes behov samt eventuelle politiske aftaler om udviklingen i taksterne. Udviklingen i taksterne dokumenteres i den årlige opgørelse af takster inden for rammeaftalen i den såkaldte takstfil. Her vil man således kunne se det uændrede indtægtsgrundlag for botilbuddene ved overgangen til ny takststruktur. Grundelementer Opbygning Den samlede takst består af en basispakketakst og en ydelsespakketakst. Basispakke: Basispakketaksten dækker borgerens andel af de faste fællesudgifter til ledelse, administration, servicepersonale, bygninger, inventar mv. Ydelsespakke: Ydelsespakketaksten dækker omkostninger til støttetimer hele døgnet - både direkte og indirekte - og er afhængig af borgerens funktionsniveau, og det deraf afledte behov for støtte. Indirekte støtte kan fx være at ringe til lægen for borgeren eller dokumentation omkring borgeren. Ydelsespakkerne på botilbud bliver inddelt i spring, der svarer til 7 timers støtte pr. uge. VUM-kategori Ydelsespakke nr. Timer pr. uge (til og med) B 1 7* 2 14** C 3 21 D E Basispakke *** 63*** Konkret individuel vurdering Samlet takst 5 065

66 Særlige forhold *I pakke 1 tildeles tiden på timebasis. Omkostninger i timeprisen inkluderer både basispakketakst og ydelsespakketakst. Dette gøres for at opnå den mest fair pris på det lave takstniveau. **Pakke 2 differentieres yderligere i 2, så det er muligt at få op til 10,5 time eller op til 14 timer. Dette gøres for at tilpasse den tildelte tid bedst muligt til borgerens behov. ***Der udbydes ydelsespakker efter pakke 9 afhængig af borgerens individuelle støttebehov og stigende med 7 timer pr. pakketrin som de øvrige ydelsespakker. Ydelsespakker Indsatsen i ydelsespakkerne er beskrevet i to ydelsespakkekataloger: ét for handicapområdet og ét for socialpsykiatriområdet (se nærmere i disse). Ydelsespakkerne har følgende overskrifter, som er inspireret af VUM terminologien: VUM kategori Pakke Indsats i overskrifter Se mere i ydelsespakkebeskrivelserne B 1 Let socialpædagogisk og sundhedsfaglig indsats til enkelte daglige opgaver og aktiviteter C 2 Moderat socialpædagogisk og sundhedsfaglig indsats til nogle daglige opgaver og aktiviteter D E Konkret individuel vurdering 3 Stor socialpædagogisk og sundhedsfaglig indsats til en del daglige opgaver og aktiviteter 4 Omfattende socialpædagogisk og sundhedsfaglig indsats til de fleste daglige opgaver og aktiviteter 5 Meget omfattende socialpædagogisk og sundhedsfaglig indsats til de fleste daglige opgaver og aktiviteter 6 Fuldstændig. Vidtgående socialpædagogisk og sundhedsfaglig indsats til de fleste daglige opgaver og aktiviteter 7 Fuldstændig. Massiv socialpædagogisk og sundhedsfaglig indsats til de fleste daglige opgaver og aktiviteter 8 Fuldstændig. Gennemgribende socialpædagogisk og sundhedsfaglig indsats til alle daglige opgaver og aktiviteter 9 og op Fuldstændig socialpædagogisk og sundhedsfaglig indsats til alle daglige opgaver og aktiviteter 6 066

67 Skema til dokumentation af indsats For hver borger udfylder botilbuddet en beskrivelse af indsatsen fordelt på VUM-temaer. Dette fungerer som et svar på køberkommunens udredning og bestilling. Samtidig noterer botilbuddet den gennemsnitlige tid i timer, som personalet bruger til indsatsen. Timetallet viser, hvilken ydelsespakke borgeren skal indplaceres i. Skema til dokumentation af indsats Resumé af borgerens funktionsnedsættelse Fysisk Psykisk Socialt problem Indsatsformål og indsatsmål fra bestilling Tekst gerne direkte fra udredningen Tema fra VUM Borgers behov og personalets indsats Timer pr. uge Praktiske opgaver i hjemmet Egenomsorg Socialt liv Sundhed Kommunikation Mobilitet Samfundsliv Dokumentation og møder* Total Samlet timebehov *Denne kategori er en tilføjelse til VUM Dagtilbud For dagtilbud er der lavet en tilsvarende takststruktur med en basispakke og en række ydelsespakker. Størrelsen på ydelsespakkerne i dagtilbud er mindre. Ydelsespakke 1 rummer op til 3,5 time pr. uge og pakkespringene stiger herefter med 2,5 time pr. uge. For borgere der også modtager et dagtilbud, udfylder dagtilbuddet et lignende skema for indsatsen og tiden, hvor borgeren får støtte i dagtilbuddet

68 Børneområdet I løbet af 2017 og 2018 vil der blive lavet en tilpasset takstmodel, der gælder for døgntilbud til børn med handicap. Her vil begreber og beskrivelser blive justeret, så det matcher de nationale vejledninger og metoder for sagsbehandling på børneområdet, herunder ICS-metoden, Integrated Children s System, som er børneområdets pendant til voksenområdets VUM. To faser Takststrukturen træder i kraft i to faser: Tidsplan Fase 1: Januar Bavnebjerg, Bostederne Skanderborg og Socialpsykiatrien Skanderborg. Fase 2: Januar Landsbyen Sølund og Skovbo (Skovbo er et døgntilbud til børn). Fase 1 Bavnebjerg, Bostederne, Socialpsykiatrien Jan. maj 2017 Skanderborg Kommunes botilbud beskriver indsatsen og indplacerer borgerne i foreløbig takst Generel orientering til køberkommuner Primo jun Forvarsling af indplacering sendes til køberkommunerne Jun. okt Mulighed for dialog med køberkommuner om endelig indplacering Jan Alle borgere på de 3 tilbud er indplaceret, og ny takststruktur træder i kraft Fase 2 Landsbyen Sølund Mar maj 2018 Landsbyen Sølund beskriver indsatsen og indplacerer borgerne i foreløbig takst Udvikling af takstmodellen til børneområdet. Skovbo beskriver indsatsen og indplacerer børnene i foreløbig takst Generel orientering til køberkommuner Primo jun Forvarsling af indplacering sendes til køberkommunerne Jun. okt Mulighed for dialog med køberkommuner om endelig indplacering Jan Alle borgere i Landsbyen Sølund og alle børn på Skovbo er indplaceret, og ny takststruktur træder i kraft

69 Information om takststrukturen Skanderborg Kommune ønsker et højt informationsniveau om udviklingen af takststrukturen. Gennem udviklingen af modellen orienteres køberkommunerne om arbejdet med takststrukturen. Dette er sket og sker videre gennem informationsmateriale sendt direkte til kommunerne, møder i relevante samarbejdsfora som eksempelvis DASSOS i Region Midt. Køberkommunerne har også fået tilbud om at deltage i et informations- og dialogmøde, ligesom der er mulighed for dialog omkring indplacering af de enkelte borgere. For mere information om den ny takststruktur kontakt projektleder Anja Stokholm pr. mail anja.stokholm@skanderborg.dk eller telefon Baggrund Nogle af botilbuddet Landsbyen Sølunds køberkommuner sætter spørgsmålstegn ved sammenhængen mellem pris og indsats. Deloitte rapport fra 2015 om takstniveauet på Sølund konkluderer, at prisniveauet samlet set er sammenlignelig med andre tilbud i kommuner og regioner. Rapporten konkluderer samtidig, at Skanderborg Kommune med fordel kan arbejde med at gøre sammenhængen mellem indsats og pris for den enkelte borger mere gennemsigtig. Rapporten anbefaler, at Skanderborg Kommune arbejder på at lave en tæt kobling mellem VUM, indsats og pris. Socialstyrelsen anbefaler, at kommunerne anvender VUM som fælles metode. I økonomiaftalen for 2017 mellem Regeringen og KL fremgår det, at systematisk anvendelse af VUM i visitationen og i den faglige, økonomiske og politiske styring kan understøtte en bedre sammenhæng mellem behov, tilbud og udgifter. KL og Regeringen ønsker herved, at styrke gennemsigtigheden ved køb og salg af ydelser

70 Bilag

71 Ny takststruktur i Skanderborg kommunes handicap- og socialpsykiatritilbud Informationsmøde 19. maj

72 Program Velkommen Ny takststruktur i Skanderborg Kommunes handicap- og socialpsykiatritilbud ved fagchef Lis Kaastrup Hvorfor ny takststruktur Formål og principper Opbygning Metoden fremgangsmåde - konsekvenser Dialog og kommunikation Den videre proces Spørgsmål og fælles drøftelse 072

73 Hvorfor ny takststruktur? Kritik af ubalancer på Sølund Forventning om at sammentænke faglighed (VUM) med økonomi KL aftale for 2017 Intern styring Inspiration fra Region Syddanmarks takstmodel 073

74 Formål En retfærdig og gennemsigtig takststruktur Tydelig sammenhæng mellem borgers behov, tilbuddets indsats og prisen. Borgers behov Kommunes bestilling Indsats Pris 074

75 Gennemsigtig proces Udredning (gerne VUM) Målsætning Bestilling Køberkommune Socialt tilbud Beskriver indsatsen ud fra VUM-temaer Sammentælling af timer Indplacering i ydelsespakke Indplacering i ydelsespakke 075

76 Principper 1. Taksten følger borgers behov og udvikling 2. Gennemsigtighed Botilbud beskriver indsats 076

77 Principper 3. Fleksibilitet 4. Understøtte en rehabiliterende tilgang og økonomisk ansvarlighed 5. Ingen tillægsydelser 077

78 Principper 6. Uændret indtægtsgrundlag for tilbuddet ved overgang til ny takststruktur. Dvs. vi laver omfordelingen på baggrund af nuværende indtægtsgrundlag. Når modellen er i drift, følger indtægtsgrundlaget udviklingen i borgernes behov og politiske beslutninger om udvikling i takster. 078

79 Opbygning Vum- kategori køberkommune Ydelsespakker 1 Op til 7 timer A B C D E Basispakke Op til 14 timer Op til 21 timer Op til 28 timer Op til 35 timer Op til 42 timer Op til 48 timer 8 Op til 56 timer Konkret individuel vurdering Osv. Samlet takst 079

80 Basispakke og ydelsespakke Basispakke Ledelse Administration Servicepersonale Bygninger Fælles andel af specialistydelser Ydelsespakke Borgerrelaterede timer til støtte (direkte og indirekte). Timetallet angives som et gennemsnit over en periode Hvert tilbud har ydelsespakker, der dækker den pågældende målgruppes typiske behov for indsatser 080

81 Beskrivelse af ydelsespakker - overskrifter - under udarbejdelse Pakke Beskrivelse af ydelsespakke VUM - kategori 1 Let socialpædagogisk og sundhedsfaglig indsats til enkelte daglige opgaver og aktiviteter. - Uddybende beskrivelse af ydelser 2 Moderat socialpædagogisk og sundhedsfaglig indsats til nogle daglige opgaver og aktiviteter - Uddybende beskrivelse af ydelser 3 Stor socialpædagogisk og sundhedsfaglig indsats til en del daglige opgaver og aktiviteter. - Uddybende beskrivelse af ydelser 4 Omfattende socialpædagogisk og sundhedsfaglig indsats til de fleste daglige opgaver og aktiviteter. - Uddybende beskrivelse af ydelser 5 Meget omfattende socialpædagogisk og sundhedsfaglig indsats til de fleste daglige opgaver og aktiviteter. - Uddybende beskrivelse af ydelser 6 Fuldstændig. Vidtgående socialpædagogisk og sundhedsfaglig indsats til de fleste daglige opgaver og aktiviteter. - Uddybende beskrivelse af ydelser 7 Fuldstændig. Massiv socialpædagogisk og sundhedsfaglig indsats til de fleste daglige opgaver og aktiviteter. - Uddybende beskrivelse af ydelser 8 Fuldstændig. Gennemgribende socialpædagogisk og sundhedsfaglig indsats til alle daglige opgaver og aktiviteter. - Uddybende beskrivelse af ydelser 9 og op Fuldstændig socialpædagogisk og sundhedsfaglig indsats til alle daglige opgaver og aktiviteter. - Uddybende beskrivelse af ydelser B C D E 081

82 Individuel beskrivelse af borgeren Resumé af borgerens funktionsnedsættelse Fysisk, psykisk og socialt En kort beskrivelse af borgerens funktionsnedsættelse. Hent inspiration i temaer fra VUM jf. vejledning. Her kan beskrives diagnoser, udviklingsprofiler, mv. Gerne tekst direkte fra køberkommunens VUM Indsatsformål og indsatsmål fra bestilling (Indsæt tekst fra bestilling) Tema fra VUM Borgers behov og personalets indsats Timer pr. uge Praktiske opgaver i hjemmet Egenomsorg Socialt liv Sundhed Kommunikation Mobilitet Samfundsliv Dokumentation og møder* Borgers vanskeligheder, behov og mål: Kilder: Myndigheds bestilling, den kommunale udredning/handleplan (fx VUM) og pædagogiske handleplaner. Personalets indsats Kilder: Pædagogiske planer, døgnrytmeplan mv. Total Samlet timebehov *Tilføjelse til VUM-temaer 082

83 Tema fra VUM Praktiske opgaver i hjemmet Egenomsorg Beskrivelse - eksempel Borgers behov og personalets indsats Borgers vanskeligheder, behov og mål: Evner ikke selv at tage initiativ til at få ryddet op, gjort rent, vasket tøj. Mål: at NN om 6 måneder kan holde sin lejlighed på botilbuddet med oprydning og rengøring med let verbal guidning. Personalets indsats Støtter NN ved verbal guidning Arbejder sammen med NN til at få ryddet op, gjort rent og vasket tøj en gang om ugen. Arbejder sammen med borger om at få udarbejdet støtteredskaber til rengøring (fx lave og afprøve tjekliste). Borgers vanskeligheder, behov og mål: Evner ikke ved eget initiativ at få spist tilstrækkelig mad. Timer pr. uge 2 timer 6 timer Personalets indsats NN er på kostordning, hvor maden bliver tilberedt. Personalet guider og motiverer flere gange dagligt NN til at deltage i spisning. Sidder med under spisning for at støtte til at fastholde motivation. 083

84 Samlet timetal - eksempel Tema fra VUM Borgers behov og personalets indsats Timer pr. uge Praktiske opgaver i hjemmet Borgers vanskeligheder, behov og mål: eee Personalets indsats iiii Egenomsorg nnn 6 Socialt liv sss 4 Sundhed fff 2 Kommunikation rrr 3 Mobilitet - 0 Samfundsliv ttt 3 Dokumentation og møder qqq 1 Total timer fortæller hvilken ydelsespakke YY skal have 084

85 Metode og fremgangsmåder Kortlægning vi kortlægger den tid vi bruger i dag i forhold til den enkelte borger. hvor meget tid bruger vi på den enkelte borger hen over dagen. stemmer af i forhold til vagtplanen for hvert 3-timers interval, dog 6-timers for nat VAGTPLAN fordi det er faktuelt grundlag for LØN 085

86 Konsekvenser Eksempel: DAG+DØGN-takster 2017 og DAG+DØGN-2018 takst(m VUM) pr beboer + Ændring DAG + DØGN 2018 DAG + DØGN (VUM) DAG+DØGNforskel/år 086

87 Refleksioner over kortlægning Forskel mellem faktiske ressourceforbrug og tildeling fra takst kan være ubalancer i Pædagogisk praksis og faglighed i forhold til indsatsmål for individuelle beboere Intern ressourcefordeling i tilbud Forkert takst i forhold til aktuelle behov, ofte opstået over længere tid uden regulering af takst 087

88 Tidslinje - overordnet Fase 1 - januar Bavnebjerg, Bostederne, Socialpsykiatrien Jan-maj 2017 Jun-okt 2017 SKB beskriver indsatsen og beregner pakkepriser. Borgere indplaceres i foreløbig takst Dialog om endelig indplacering Jan 2018 Alle borgere i de 3 tilbud er indplaceret ny takststruktur træder i kraft. Fase 2 januar Sølund Mar 2017-maj 2018 Jun-okt 2018 Jan 2019 Sølund beskriver indsatsen. Pakkepriser beregnes. Borgere indplaceres i foreløbig takst Dialog om endelig indplacering Alle borgere på Sølund er indplaceret og ny takststruktur træder i kraft. 088

89 Tidslinje - kommunikation Orientering og drøftelse i DASSOS-FU Marts 2017 Individuelle møder med køberkommuner med mange borgere på Skanderborg kommunes tilbud Skriftlig information til alle køberkommuner Tilbud om fælles informationsmøde Primo juni Forvarsling om takstindplacering via skriftligt materiale Information i myndighedsnetværket (Region Midt) Juni oktober 2017 Mulighed for dialoger om takstindplacering 2018 Dialog om borgere på Sølund 089

90 Fælles drøftelse Kommentarer! Spørgsmål? 090

91 Bilag

92 Ny VUM-takststruktur fra Rammeaftaletilbud i Skanderborg excl. Sølund og Skovbo. Status 22. juni 2017 for ny fordeling. Alt i 2017-pl. Region Kommune 2017 Ydelser i alt pr år (365dage) Ny365TakstOpkræves (365 dage) Total Sum af Ændret Takst (365dage) Ændring i % xhovedstad Høje-Taastrup ,8% xsyd Kolding ,8% Midt Holstebro ,4% xsyd Vejle ,1% Midt Skanderborg ,7% Midt Favrskov ,3% Midt Hedensted ,3% Midt Aarhus ,4% Midt Randers ,1% Midt Horsens ,5% Midt Silkeborg ,1% xsjælland Næstved ,6% Midt Norddjurs ,7% xhovedstad Fredensborg ,9% xnord Hjørring ,5% Midt Aarhus over ,8% Midt Syddjurs ,3% Midt Odder ,3% Midt Ikast-Brande ,2% Hovedtotal ,1% Midt excl Skanderborg ,7% Midt Skanderborg ,7% Øvrige udenfor Midtjylland ,4% Hovedtotal ,1% 092

93 Bilag

94 Ny VUM-takststruktur for Skanderborg rammeaftaletilbud excl. Sølund og Skovbo fra Status pr. 1. november 2017 for ny indplaceringer for fortsættende borgere - Ændringsbeløb og Ny total. Alt i 2017-pl. Med forbehold for effekt af nylige revisiteringer og flytninger. Læsevejledning 1. I kolonnerne ses de hovedydelser de 3 tilbud leverer. Det samlede ændringsbeløb for hvert tilbud er talt sammen i nederste linie. 2. Hver kommune kan på sin linie se beløbsændringen for sine fortsættende borgere i hvert tilbud. Summen for kommunens er i sidste kolonne "Hovedtotal", som er rangordnet efter ændringsbeløb i alt. Læsevejledning 3. Tabellen er opbygget som tabel A ovenfor. I forhold til Bilag 15 er reduceret med ca. 2 mio. kr. for fraflyttede borgere. 4. Eksempel for Aarhus (excl. Aarhus over 67) som største køber: Samlet pladskøb er nu primo november knap 9,9 mio. kr. på helårsbasis sammenlignet med knap 10,8 mio. kr. i juni. A. Ændringsbeløb for fortsættende borgere i Skanderborg tilbud. Status pr. 1. november Region Kommune Bavnebjerg Dag Bavnebjerg Døgn * Bavnebjerg Aflastning Bosteder Døgn:PØ/Kilden Bosteder Døgn:Solsikken Bosteder: Skb. Aktivitetscenter Bosteder: Solsikken Dag Støttecenter (PLC m fl) Kjærsholm Almen Kjærsholm Træningsbolig Hovedtotal Midt Odder Midt Silkeborg Midt Syddjurs Midt Horsens Midt Ikast-Brande Midt Randers Midt Aarhus over Midt Norddjurs xhovedst. Fredensborg xnordj. Hjørring xsjælland Næstved Midt Favrskov Midt Hedensted xsydd. Kolding xhovedst. Høje-Taastrup xsydd. Vejle Midt Aarhus Midt Skanderborg Hovedtotal Sum for tilbud (kontraktholder) B. Samlede beløb for fortsættende borgere i Skanderborg tilbud. Status pr. 1. november Region Kommune Bavnebjerg Dag Bavnebjerg Døgn * Bavnebjerg Aflastning Bosteder Døgn:PØ/Kilden Bosteder Døgn:Solsikken Bosteder: Skb. Aktivitetscenter Bosteder: Solsikken Dag Støttecenter (PLC m fl) Kjærsholm Almen Kjærsholm Træningsbolig Hovedtotal Midt Odder Midt Silkeborg Midt Syddjurs Midt Horsens Midt Ikast-Brande Midt Randers Midt Aarhus over Midt Norddjurs xhovedst. Fredensborg xnordj. Hjørring xsjælland Næstved Midt Favrskov Midt Hedensted xsydd. Kolding xhovedst. Høje-Taastrup xsydd. Vejle Midt Aarhus Midt Skanderborg Hovedtotal Sum for tilbud (kontraktholder) Note: * Én Skanderborg-borger skal have en samlet merydelse på 1,2 mio. kr. efter ny udredning og visitation. Disse merydelser er IKKE indregnet i denne opgørelse. Udgifter til vagtselskab vedrørende enkeltborgere er holdt uden for denne opgørelse, og håndteres som særydelse uden for ordinært takstsystem og dermed uden overhead. 094

95 Bilag

96 Udkast Revideret kommissorium for Advisory Board til udviklingen af Landsbyen Sølund Skanderborg kommune ønsker med nedsættelsen af et advisory Board omkring Landsbyen Sølund, at bo-tilbuddet til stadighed udvikles til de behov der er for en højt specialiseret indsats til målgruppen af voksne med væsentlig nedsat psykisk og fysisk funktionsevne i Region Midt og på landsplan. Landsbyen Sølunds målgruppe Beboerne i Landsbyen Sølund har alle som hovedproblematik en væsentlig og varig nedsat psykisk og fysisk funktionsnedsættelse. Mange af beboerne har yderligere handicaps og hjerneskader såsom autismespektrum forstyrrelser, Alzheimers, demens, epilepsi, psykiatriske lidelser, tilknytningsforstyrrelser samt, syn - og hørehandicaps. Det generelle niveau for beboernes udviklingsalder er mellem 0-6 år. Der ses fortsat en udvikling af målgruppen henimod en beboergruppe med væsentlig højere levealder (med dertil stødende fysiske og mentale komplikationer) og en kommende beboergruppe med mere sammensatte og komplicerede funktionsnedsættelser. Den faglige og organisatoriske imødekommelse af ovennævnte udvikling kræver løbende justering og individualisering af indsatserne typisk i et tæt udviklingssamarbejde med andre sektorer (ældre/psykiatrien/somatikken). Kapacitet og efterspørgsel på pladser Landsbyen Sølund har en samlet pladskapacitet på i alt 215 døgnpladser og 181 dagpladser. Landsbyen Sølund optager på egen venteliste. Den aktuelle venteliste pr. 1. marts borgere fra 8 forskellige kommuner. Borgerne på ventelisten ligger primært i den tungeste gruppe indenfor målgruppen i forhold til plejebehov og udad reagerende adfærd (typisk yngre med svære autisme spektrum forstyrrelser og multihandicaps). Der ses stadigvæk en efterspørgsel på pladser fra hele landet. Formål Pr. 1. januar 2018 nedsættes der et advisory board, som har til formål at rådgive og være sparringspartner for Skanderborg Kommune i udviklingen af Landsbyens Sølunds tilbud. Advisory Board skal på baggrund af landstendenser give inspiration til aktuelle strategiske indsatsområder og give indspark til nye. Advisory Board er således et forum, hvor Landsbyen Sølunds nuværende og fremtidige strategiske indsatsområder drøftes og kvalificeres med henblik på fortsat at sikre: At Sølunds tilbud også fremover matcher efterspørgslen fra kommunerne i Region Midt og på landsplan, og at der er overensstemmelse mellem kvalitet og pris. Opgaver og virke 096