Interviewundersøgelse

Transkript

1 Interviewundersøgelse med borgere i hjemmeplejen Side 1

2 INTRODUKTION...4 Formål...4 Udvælgelse af borgere...4 De deltagende borgere...5 UNDERSØGELSENS RESULTATER...5 Kvaliteter ved eget hjem...5 Tilhørsforhold... 5 Genkendelighed og tryghed... 6 Social støtte... 7 Autonomi... 9 Privatliv...10 Velfungerende hjemmepleje og aktivitetstilbud...10 Ideel boligsituation...11 Begrænsninger ved eget hjem...12 Afhængig af pårørendes indsats...12 Skiftende hjemmeplejepersonale...12 Begrænsninger ved ældrecenter...13 Negative erfaringer...13 Mentalt dårligere beboere...14 Dårligere pleje...15 Begrænset autonomi...16 Økonomi...17 OPSAMLING...18 Side 2

3 Side 3

4 INTRODUKTION Formål Baggrunden for denne undersøgelse er det paradoks, at mange borgere i egen bolig med et stort plejebehov undlader at søge plejebolig. Undersøgelsen har til formål at afdække, hvilke præferencer disse borgere har for at forblive i egen bolig og alternativt flytte i plejebolig. Disse borgerperspektiver kan bidrage med input til en tilpasning og optimering af kommunens plejeboligtilbud, således at de kan gøres mere attraktive for de mest plejekrævende borgere i eget hjem. For at undersøge dette gennemføres der en række interviews med et udsnit af de borgere i kommunen, som modtager flest timers hjemmepleje og sygepleje. Undersøgelsen udarbejdes i sammenhæng med Hjørring Kommunes arbejde med Plejeboligplan Udvælgelse af borgere Til udvælgelsen af informanter blev udarbejdet en liste med de 54 borgere, der modtager flest timers hjemmepleje og sygepleje. Listen blev gennemgået i henhold til nedenstående inklusions- og eksklusionskriterier. Inklusionskriterier: Bor i eget hjem og herunder ældrebolig Modtager hjemmepleje- og sygeplejeydelser Eksklusionskriterier: Skrevet op til plejebolig Er terminal Har svær demens eller svær psykisk tilstand og bor samtidig alene Dette resulterede i 34 borgere, som opfyldte kriterierne. Disse borgere blev kontaktet pr. brev med en invitation til at deltage i en samtale. Efter en uge blev der pr. telefon fulgt op på, om borgeren ønskede at deltage. Side 4

5 De deltagende borgere 10 borgere eller deres pårørende gav tilsagn om, at de gerne ville deltage i undersøgelsen. I kraft af borgernes helbredsmæssige tilstand blev det fundet relevant at invitere borgerne til at have deres pårørende med til samtalen. Størstedelen af borgerne valgte at inddrage en eller flere pårørende, og analysen vil derfor også i høj grad omfatte de pårørendes perspektiv. UNDERSØGELSENS RESULTATER I nedenstående præsenteres interviewundersøgelsens resultater, som er delt op i overskrifterne: kvaliteter ved eget hjem, begrænsninger ved eget hjem og begrænsninger ved ældrecenter. De pågældende borgere, som undersøgelsen tager udgangspunkt i, vil i beskrivelsen alle omtales som borgeren af hensyn til anonymitet. De pårørende, som har indgået i interviewene, omtales som deres relation til borgeren f.eks. ægtefællen. Kvaliteter ved eget hjem Fælles for alle de interviewede borgere er, at de er glade for at bo i eget hjem og ikke ønsker nogle ændringer i deres boligsituation. På tværs af interviewene fremkom flere gennemgående temaer, som belyser hvad det er for nogle kvaliteter, der er forbundet med at bo i eget hjem. Temaerne, som uddybes nedenfor, omfatter: Tilhørsforhold Tryghed og genkendelighed Social støtte Autonomi Privatliv Velfungerende hjemmepleje Ideel boligsituation Tilhørsforhold Tilhørsforhold fremgår som en central årsag til at forblive i eget hjem. En borger, som har boet i sin lejlighed i 70 år, udtrykker: Man er vant til det her. Man er vanemenneske. Hun uddyber yderligere: Der er gået så meget tid her, at man ikke ønsker at komme noget andet sted hen. Side 5

6 Borgeren bor sammen med sin datter, som også oplever et stort tilhørsforhold til deres mangeårige hjem: Jeg vil ikke flytte her fra. Det er her jeg hører til. Jeg vil klare mig selv her. En anden borger har tilsvarende oplevelse af at bo i eget hjem: Det er mit hjem og her har vi boet i snart 23 år. Borgeren, som for nyligt har mistet sin ægtefælle, uddyber: Jeg kan ikke forestille mig at bo noget andet sted. Det er her alle minderne er. Det er her jeg hører til. En anden borger udtrykker, at han vægter højt at bo i det område, hvor han er født og opvokset: Det betyder rigtig meget. Det er her jeg hører til. Af ovenstående fremgår det, at det tilhørsforhold borgerne og de pårørende har til deres mangeårige hjem, er svær at bryde med. Det er forbundet med en følelse af at høre til i deres hjem, og de fleste af borgerne har boet der så lang tid, at det er svært at forestille sig et alternativ. Genkendelighed og tryghed Genkendelighed og tryghed fremgår ligeledes som en helt central årsag til at forblive i eget hjem. Genkendelighed og tryghed relaterer sig blandt andet til de fysiske omgivelser. Her udtrykker en borger: Vi har været vant til at se ud over markerne. Det betyder meget, at vi kan det her. En ægtefælle til en anden borger har tilsvarende oplevelse af værdien af omgivelserne: Jeg kan se tre kilometer væk, se tre rådyr når jeg ruller gardinerne op. Det er roen. En datter til en borger oplever, at genkendelige omgivelser er væsentligt for hendes demente mor. Datteren udtaler: Det er vigtigt for min mor, at hun kan gå til den frisør hun plejer, komme ud og handle hvor hun plejer, så hun ikke bliver hevet ud af det hun er vant til, og som hun søger tilbage til. Side 6

7 En ægtefælle udtrykker også værdien af de vante omgivelser for hans demente hustru: Her kan hun sidde og følge med udenfor. Bilerne, cyklisterne og det liv der er udenfor vinduet. Det synes således at være væsentligt, at borgeren oplever genkendelighed. Flere som er pårørende til en dement borger udtrykker desuden, at de af kommunalt personale er blevet rådet til så vidt muligt at blive i eget hjem, for at sikre tryghed og genkendelighed ved de vante omgivelser. Tryghed og genkendelighed relaterer sig også til de daglige rutiner i hjemmet. F.eks. udtrykker en borger, at han oplever stor tryghed ved hjemmeplejen og deres rutiner i dagligdagen. Med udgangspunkt i en dårlig erfaring fra sygehuset, udtrykker borgerens datter vigtigheden af, at rutinerne i hjemmet bibeholdes i en eventuel anden boligsituation: Det er vigtigt, at de rutiner der er, bliver overført, så det er trygt for far. Til spørgsmålet om hun kunne forestille sig samme tryghed på et ældrecenter svarer datteren: Jeg tror det ikke. Det vil jo slet ikke være det samme. Hustruen udtaler om den tryghed de oplever ved deres dagligdag i eget hjem: Det fungerer bare rigtig godt. Man er jo så vant til, at det er sådan her, at man slet ikke kunne forestille sig noget andet. Det fremgår af ovenstående, at hjemmets vante rammer og de faste rutiner i dagligdagen sikrer genkendelighed og tryghed for borgerne, hvilket de oplever stor værdi ved. Social støtte Social støtte fra pårørende er en af de faktorer, der vægtes højt ved at bo i eget hjem. Det relaterer sig blandt andet til muligheden for fortsat at bo sammen som ægtepar. Hustruen til en borger udtrykker: Vi er vant til at være meget sammen fra arbejdet på gården. Det betyder meget at være tæt på hinanden. Hun oplever, at det har stor værdi at bo sammen, idet det giver hendes mand en omsorg, som han ikke ville få, hvis han f.eks. kom på ældrecenter: Han ville ikke få den samme omsorg som her. Jeg er jo lige inde ved siden af, når han vågner om natten. Side 7

8 Tilsvarende oplever datteren til en dement borger, at det har stor værdi, at sønnen bor hjemme med moren, idet hans nærvær giver moren tryghed og gør hende rolig i situationer, hvor hun er utilpas. Datteren udtrykker, at dette ville gå tabt, hvis moren ikke boede hjemme: Der kan ikke stå nogen ved hende, hvis hun er urolig. Det kan der her. Om dette senarie udtaler hun yderligere: Frygteligt. Hun vil føle sig forladt. For en anden borger er det også væsentligt at forblive sammen med sin datter. Hun udtrykker, at hun ikke ønsker at flytte fra eget hjem, fordi hun ikke vil skilles ad fra sin datter. Hun udtaler: Jeg skal jo have min pige med. Foruden social støtte fra samboende ægtefælle og børn relaterer social støtte sig også til at bo et sted, hvor pårørende er i den umiddelbare nærhed. En borger udtrykker i den forbindelse, at det er betydningsfuldt at bo tæt på familie og gode naboer: Det er her jeg har mine børn. Jeg har også et par gode naboer. Det er let for dem at stikke hovedet ind engang imellem. Værdien af at have pårørende tæt på udtrykkes også af hustruen til en anden borger: Vi har sønnen lige ovre på den anden side af vejen, så han kan komme, når det skal være. Det er rigtig dejligt. Om borgerens mulighed for at få besøg uddyber hustruen: Der er mange, der kommer og kigger til ham her. Så hører man lidt ude fra byen, for i den her kolde tid kommer han jo ikke meget ud. Hustruen til en borger udtrykker også vigtigheden af at have pårørende tæt på: Her kan vi let få besøg. De kan komme forbi uanmeldt og blive i kort tid. Om værdien af dette udtrykker hun yderligere: [Borger] bliver træt, hvis det er lange besøg, så det er bedst hvis de kommer forbi i kort tid og i stedet kommer forbi oftere. Hun giver udtryk for, at de i langt mindre grad vil have mulighed for besøg, hvis de boede et andet sted. Side 8

9 Af ovenstående fremgår det, at den sociale støtte der er forbundet med at bo i eget hjem med ægtefælle eller barn, er forbundet med stor livskvalitet og har væsentlig betydning for valg af eget hjem. Samtidig synes det betydningsfuldt at have familie og venner tæt på, hvor man bor, fordi det muliggør korte og uformelle besøg, som er overskuelige for borgeren. Autonomi Autonomi fremgår som en meget væsentlig kvalitet forbundet med at bo i eget hjem. Som svar på spørgsmålet om, hvad der er den største kvalitet ved at bo hjemme i forhold til ældrecenter, udtrykker en borger: Det er nok selvstændigheden. Vi er jo vant til at tage beslutningerne. Han udtrykker yderligere: Jeg har mere frit til at gøre nogle ting for [borger], når vi er i vores hjem. En anden ægtefælle til en dement borger beretter om, hvordan han selv laver mad og ordner mange ting for hustruren. Til spørgsmålet om hvorvidt det er vigtigt for ægtefællen at hjælpe til i dagligdagen svarer han: Ja da, jeg nyder det. Jeg skal jo have noget at lave. Hvis ikke du har viljen, så kan du lige så godt lade være med at leve. Viljen må man ikke slippe. Borgerne giver udtryk for, at de oplever, at plejen foregår på deres præmisser. For eksempel udtaler en borger: Det er jo vores hjem og det skal de respektere. En anden borger oplever på tilsvarende vis, at plejen er på hendes præmisser. Hun udtrykker: Jeg ved, hvornår [hjemmeplejen] er her. Hun uddyber yderligere: De skal snakke med mig og lytte til mig. Borgeren giver udtryk for, at det er vigtigt for hende at klare sig selv: Jeg kan nok passe mig selv. Af ovenstående fremgår det, at borgerne vægter deres selvbestemmelse og indflydelse i dagligdagen højt. Det fremgår, at borgerne så vidt muligt ønsker at klare sig selv, og for ægtefællen synes det væsentligt, at være aktiv medspiller i dagligdagens gøremål. Side 9

10 Privatliv Muligheden for privatliv synes også at være en væsentlig kvalitet forbundet med at bo i eget hjem. Det relaterer sig blandt andet til muligheden for at have gæster på besøg i private rammer. En borger udtrykker: Det er mere privat at have familie og venner på besøg her hjemme. Det ville være noget helt andet, hvis ikke vi var her. For andre relaterer privatliv sig til muligheden for selv at have indflydelse på, hvem de vil se. Hustruen til en borger udtaler: Vi har naboer uden man behøver at sidde på lårene af hinanden. Vi kan altid trække os tilbage. Tilsvarende udtrykker datteren til en borger: Her kan hun få lov til at være sig selv og dem der kommer her, det er dem, der vil mor noget. Det er vigtigt, at hun har privatliv. Det fremgår heraf, at privatliv i relation til sociale relationer er væsentligt for borgerne og de pårørende. Velfungerende hjemmepleje og aktivitetstilbud Alle borgerne udtrykker stor tilfredshed med hjemmeplejen, hvilket blandt andet relaterer sig til den faste rytme og den tryghed det er forbundet med. Hjemmeplejen opleves derudover at være venlige og yder den hjælp, der er behov for. En ægtefælle udtrykker, at hjemmeplejen har stor betydning for at forblive i nuværende bolig: Vi vil ikke flytte fra det hjemmepleje vi har her. Om den værdi han ser i hjemmeplejen, udtrykker han yderligere: De passer hende, som var det deres egen mor. Flere af borgerne har også stor glæde af et aktivitetstilbud, hvor de er på aflastning 3-4 dage om ugen i dagstimerne. En ægtefælle udtaler om borgerens aflastning: Det er nogle gode pædagoger [ ]. Der sker noget hver eneste dag [ ] gymnastik, blomster, forskellige ture. Ægtefællen til en anden borger oplever også stor værdi ved aflastningen og giver udtryk for, at det giver hendes mand socialt samvær og oplevelser, som han kan fortælle om, når han kommer hjem. Side 10

11 Af ovenstående fremgår det, at borgerne og de pårørende oplever, at hjemmeplejen og aktivitetstilbuddet understøtter de behov, der er i dagligdagen i relation til borgens plejeog omsorgsmæssige behov. Ideel boligsituation Alle de ovenfor beskrevne kvaliteter, der opleves forbundet med at bo i eget hjem, synes at bevirke, at borgerne og de pårørende ser det som det ideelle og mest naturlige valg at bo i eget hjem, hvorimod ældrecenter end ikke er en overvejelse. Hustruen til en borger udtrykker: Så længe vi kan være her, så gør vi da det [ ]. Selvfølgelig vil man helst blive i eget hjem. Det vil alle da. Hun uddyber yderligere: Vi får jo plejen her [ ]. Vi kunne ikke bo bedre. Datteren til en anden borger ser ligeledes ikke noget behov for at ændre den nuværende boligsituation. Til spørgsmålet om de har overvejet alternativ boligform, svarer hun: Hvorfor dog, når det her fungerer? Tilsvarende respons på dette spørgsmål har hustruen til en anden borger: Nej fordi det fungerer jo så godt her. En borger udtrykker, at hun ikke har drøftet alternativ til eget hjem og udtaler i den forbindelse: Jeg vil allerhelst have lov til at blive her så længe jeg kan. Borgerens datter supplerer: Det er fantastisk, at mor kan få pleje her hjemme det er mor meget taknemlig for, og det er vi også. Af ovenstående fremgår således, at alternativ bolig opleves at være uden relevans, da den nuværende boligsituation i eget hjem understøtter borgerne og de pårørendes behov og prioriteter, og udgør således den ideelle boligsituation. Side 11

12 Begrænsninger ved eget hjem På tværs af interviewene fremkom enkelte gennemgående temaer, som belyser, hvilke oplevede begrænsninger, der er forbundet med at bo i eget hjem. Temaerne, som uddybes nedenfor, omfatter: Afhængig af pårørendes indsats Skiftende hjemmeplejepersonale Afhængig af pårørendes indsats Fælles for langt de fleste af borgerne er, at de er afhængige af de pårørendes hjælp, hvilket i nogle tilfælde slider på de pårørende. En hustru til en borger der er meget fysisk begrænset udtaler: Der er ingen tvivl om, at det er hårdt arbejde for mig [ ]. Der skal skiftes lagen næsten dagligt, fordi sengen er våd, jeg skal give ham mad, og jeg skal jo også klare hans opgaver, så jeg arbejder for to. En borger der bor alene tilskriver hendes børns hjælp årsagen til, at hun fortsat kan bo i eget hjem: Hvis ikke de var her, var det nok værre, for kunne jo nok ikke overlade det hele til hjemmeplejen. En datter, hvis demente mor bor alene, oplever det som en stor stressfaktor, at der ikke er nogen til at have opsyn med hendes mor, da hun er bekymret for moren, når hun er alene. Borgeren er flere gange gået afsted alene og faret vild. Om dette udtrykker datteren: Nogle gange er jeg blevet ringet op midt om natten, fordi der er noget, og jeg bliver så forskrækket. Datteren føler derfor, at hun er nødt til at være hos moren ofte og også sørge for, at hun har det godt og får spist, selvom hun ikke har overskuddet til det. Det fremgår således, at borgernes mulighed for at forblive i eget hjem, er afhængig af de pårørendes hjælp, hvilket kan være hårdt for de pårørende. Skiftende hjemmeplejepersonale Flere af borgerne oplever, at det kan være udfordrende med skiftende plejepersonale. En mor til en dement borger udtrykker: Side 12

13 Det er jo ikke alle der rigtig kender min mor og der følges ikke altid op på de beskeder eller spørgsmål jeg har lagt. En ægtefælle til en dement borger udtrykker om det skriftende plejepersonale: Jeg skal gentage det samme mange gange. En borger, der har samme oplevelse, udtaler: Jeg kunne da godt ønske mig, at det var de samme, der kom her, men det kan jo ikke være anderledes. På trods af, at borgerne alle udtrykker tilfredshed med hjemmeplejen, oplever de således samtidig, at det kan være udfordrende med det skiftende plejepersonale. Begrænsninger ved ældrecenter Fælles for borgerne og deres pårørende er, at de har svært ved at se en værdi i at skulle bo på et ældrecenter, men oplever derimod mange begrænsninger forbundet med dette. På tværs af interviewene fremkom flere gennemgående temaer, som belyser, hvad det er for nogle begrænsninger, der opleves forbundet med ældrecenter. De oplevede begrænsninger, som ikke er omtalt ovenfor i relation til kvaliteter ved eget hjem, omfatter: Negative erfaringer Mentalt dårligere beboere Dårligere pleje Begrænset autonomi Økonomi Negative erfaringer Blandt flere af borgerne og de pårørende er der negative erfaringer forbundet med ældrecenter og aflastning i form af midlertidigt ophold. En ægtefælle udtaler i den forbindelse, at hans respons til et familiemedlem, der foreslog muligheden for ældrecenter, var: Det skal du fandeme ikke sige mere end én gang. Jeg vil ikke høre på det. Ægtefællen har ikke et klart svar på, hvorfor han har det sådan, men udtrykker blandt andet, at han har dårlige erfaringer fra hans mors tid på ældrecenter. Han beretter også om en dårlig oplevelse med et midlertidigt ophold, hvor hustruens behov ikke blev imødekommet, og de ikke følte sig hørt. Om denne oplevelse udtrykker han: Der var hun ikke mere end 16 min [ ] aflastning bliver ikke aktuelt. Side 13

14 Han udtaler desuden om deres fravalg af ældrecenter: Så længe jeg kravler rundt, så er det mig og hjemmeplejen. En anden ægtefælle har haft tilsvarende dårlig oplevelse med midlertidigt ophold for hustruen. Han udtrykker: Det var jeg meget skuffet over. [Borger] blev ikke aktiveret. Hun blev bare sat til at sidde og kigge i et blad. Om fravalg af alternativ til eget hjem udtrykker han desuden: Jeg har lovet min kone, at hun skal blive hjemme så længe jeg kan, og det bliver sådan. En anden borger tager ligeledes stor afstand fra at skulle på ældrecenter. Han udtaler: Der skal jeg fandeme ikke hen nogle af stederne. Hustruen har samme oplevelse: På plejehjem der vil han ikke have noget at gøre. Hun udtaler desuden om deres oplevelse af ældrecenter: Hans mor kom jo også ud på [et ældrecenter] og hun spurgte altid om at komme væk. Til spørgsmålet om de dårlige oplevelser hænger fast i deres bevidsthed svarer hustruen: Ja det gør de, de hænger fast. Helt sikkert. Borgeren og hustruen ser i den forbindelse ikke ældrecenter som alternativ til eget hjem, hvis borgeren skulle blive alene. Om alternativet ved dette scenarie udtaler hustruen: Det vil være beskyttet bolig. Ingen tvivl. Der synes således at være negative erfaringer fra ældrecentre og midlertidige ophold, som resulterer i stor afstandtagen fra overvejelser om ældrecenter. Mentalt dårligere beboere En øvrig begrænsning for valg af ældrecenter er borgerne og de pårørendes forestillinger og oplevelser af beboerne på et ældrecenter. Datteren til en borger fortæller på baggrund af en snak de har haft sammen: Side 14

15 Det er meget dårlige beboere, der er på plejecentrene i dag. Hun vil ikke bryde sig om at sidde blandt folk, der sidder og rager til sig og råber op. Hun uddyber: Mor er jo åndsfrisk, hun har ingen problemer mentalt [ ]. Det vil jo være træls at komme ind og være meget åndsfrisk, og så er de alle sammen senile. En anden pårørende har samme oplevelse: De er for dårlige dem på plejehjem. Borgeren selv udtaler: Så sidder de bare der og glor og snakker [ ]. Så skulle jeg høre på dem. Borgerens datter har dårlig erfaring fra et ældrecenter, hvor en bekendt lukkede sig ude, fordi han ikke havde lyst til at omgås de andre beboere. Hun frygter, at det samme ville ske med hendes far, hvis han kom på ældrecenter: Jeg tror han ville lukke sig inde. Det fremgår af ovenstående, at borgerne og de pårørende på borgerens vegne ikke identificerer sig med de beboere, der er på ældrecentrene i dag på trods af, at borgeren har et stort plejebehov. Borgerne som udtaler sig ovenfor er imidlertid ikke mentalt svækket, og synes derfor ikke at identificere sig med beboerne på et ældrecenter. Dårligere pleje Endnu en barriere for valg af ældrecenter er forestillingen om den pleje, der kan tilbydes på ældrecentrene. En borger udtaler: Der er der én til at passe 20. Det er ikke betryggende. Datteren til en anden borger udtrykker tilsvarende bekymring for plejen: På et plejehjem vil det aldrig blive det samme. De har ikke den samme indsigt. Hun har et indtryk af, at det på ældrecenter i højere grad er et arbejde, og at borgeren bare er en opgave. Hun udtaler: Altså det er et arbejde. En opgave der skal løses. Side 15

16 Ægtefællen til en borger udtrykker, at de er meget glade for hjemmeplejen og oplever ikke at kunne få det samme på et ældrecenter. Om den pleje borgeren får, udtrykker ægtefællen: De passer hende, som var det deres egen mor. Det får du ikke på et plejehjem. Til spørgsmålet om ægtefællen har en forestilling om, at plejen er dårligere på et ældrecenter, svarer han: Det ved jeg. Min mor har været på et plejehjem. Af ovenstående fremgår det, at flere af borgerne og de pårørende har en klar forestilling om, at plejen på ældrecentrene er betydeligt ringere end den de får i eget hjem, som de sætter stor pris på. Begrænset autonomi Som anført i beskrivelsen af eget hjem, er det centralt for borgerne og de pårørende at have autonomi, hvilket de oplever at have i eget hjem. Hvad angår ældrecentrene, er der imidlertid en oplevelse af, at deres autonomi her vil begrænses. En borger har en forestilling om, at hun ikke selv kan bestemme på ældrecentret. Hun udtaler om dette: Så skal vi op kl. 8 og så skal vi i seng kl. det og så skal vi spise kl. det. Borgeren giver udtryk for, at hun har sine egne faste rutiner, som hun gerne vil bibeholde og vil gerne klare sig selv. Hun udtaler yderligere: Så længe jeg kan være her, vil jeg være her, så er det lige godt, hvor mange pladser I finder til mig. En ægtefælle udtrykker tilsvarende forestilling om, at der ikke er mulighed for indflydelse på ældrecentrene. Han udtaler: Det kan du jo ikke på et plejehjem. Der kan du ikke bestemme selv [ ]. Der skal du bare indrette dig under deres forhold. Du kan ikke selv bestemme, hvad du vil spise eller hvad du vil lave. Datteren til en dement borger udtrykker, at moren aldrig har villet på ældrecenter, og udtaler i den forbindelse: Hun vil klare sig selv og have friheden til at gøre, hvad hun vil. Hun har været vant til at tage sig af sine børn og mand. En anden datter til en dement borger fortæller, at moren har givet udtryk for ikke at ville på ældrecenter. Hun har ligeledes været vant til at klare sig selv og være aktiv. Side 16

17 Datteren oplever, at et klyngebyggeri med et fast team og faste tidspunkter ville være en ideel boligform for demente som hendes mor. Hun udtaler: På den måde vil det være på klienternes præmisser ikke kommunens. Det fremgår af ovenstående, at der blandt borgerne og de pårørende er en oplevelse af, at det på et ældrecenter er nødvendigt at indordne sig efter deres præmisser, og at man ikke selv har indflydelse på daglige rutiner. Dette er i modstrid med borgernes ønske om at være selvbestemmende og så vidt muligt være uafhængige. Økonomi Der er ingen af borgerne, der angiver økonomi som årsag til fravalg af ældrecenter fravalget bunder i de øvrigt beskrevne årsager. Enkelte af de pårørende udtrykker imidlertid, at økonomien ville være en barriere i det tilfælde, at borgeren ønskede at komme på ældrecenter. En ægtefælle udtrykker: Det er blevet for dyrt til, at folk kan komme på plejehjem. Om huslejen i eget hjem udtaler ægtefællen: Vi får ikke en bedre husleje nogen steder. En anden ægtefælle udtaler ligeledes, at økonomien ville være en barriere for, at hendes mand kunne komme på ældrecenter, hvis de ønskede det eller det blev nødvendigt. Hun udtaler: Vi har ikke råd til at have dobbelt husleje og betale dobbelt indskud. Ægtefællen selv er for frisk til at komme på ældrecenter, hvorfor to boliger ville være nødvendigt. Det fremgår af ovenstående, at økonomi ikke ligger til grund for borgerne og de pårørendes fravalg af ældrecenter, men det vil kunne udgøre en barriere i det tilfælde, at borgeren havde et ønske om at komme på ældrecenter. Side 17

18 OPSAMLING Der tegner sig et tydeligt billede af, at borgerne og de pårørende anser eget hjem som den ideelle boligsituation, på trods af borgernes store plejebehov. Baggrunden herfor skal findes i de betydningsfulde kvaliteter, som borgerne oplever forbundet med at bo i eget hjem, og som langt overskygger de få begrænsninger, som borgerne kan pege på ved eget hjem. Kvaliteterne ved eget hjem omfatter tilhørsforhold, tryghed og genkendelighed, social støtte, autonomi, privatliv samt velfungerende hjemmepleje, som tilsammen udgør den ideelle boligsituation for borgerne. Borgerne oplever, at deres prioriteter og behov ikke kan indfries på et ældrecenter. Denne overbevisning udspringer af borgernes forestillinger om ældrecentre samt deres erfaringer, der i flere tilfælde er meget begrænsede, men som synes at hænge ved og være det udgangspunkt, borgerne har for at gøre sig overvejelser om ældrecenter. Borgerne har negative erfaringer fra blandt andet forældres tid på ældrecenter samt fra midlertidige ophold. De har samtidig forestillinger om mentalt dårlige beboere, dårligere pleje og begrænset autonomi på ældrecentrene. Derudover kan økonomi blive en barriere for nogle af borgerne, hvis et ældrecenter skulle blive aktuelt. Med udgangspunkt i de udvalgte borgere og deres pårørende synes der således at være uhensigtsmæssige forestillinger og erfaringer forbundet med ældrecentre, som udgør en barriere for at se de muligheder, som ældrecentrene rummer. Side 18

19 Side 19

20 Hjørring Kommune Springvandspladsen Hjørring hjoerring@hjoerring.dk Side 20 April 2018 Grafik: Colourbox