Åben dagsorden Ældrerådet SÆH-sekretariatet

Transkript

1 Åben dagsorden Ældrerådet SÆH-sekretariatet Hjørring Kommune 18. maj 2018 Side 1. Mødedato: 18. maj 2018 Mødet påbegyndt: kl. 11:00 Mødet afsluttet: kl. 12:45 Mødested: R-329 Fraværende: Arne Brix Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 5 Interviews med borgere i hjemmeplejen og beboere på ældrecentrene 2 6 Orientering fra møderne i Nyborg 6 8 Sundhedsaftaler 7 9 Demensvenlig kommune 8 10 Skal vi arbejde med: 9 11 Uanmeldte tilsyn med ældrecentrene Punkter til kommende møder 17

2 Hjørring Kommune 18. maj 2018 Side P Interviews med borgere i hjemmeplejen og beboere på ældrecentrene Resumé Ældrerådet bliver i forbindelse med plejeboligplanen forelagt en interviewundersøgelse med borgere i hjemmeplejen samt tidligere interview med beboere på ældrecentrene til orientering. Sagsfremstilling Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget (SÆH-udvalget) godkendte på møde den 7. marts 2018 drejebogen for det videre arbejde med plejeboligplan I drejebogen fremgår det, at SÆH-udvalget på mødet 9. maj 2018 får forelagt en interviewundersøgelse med et udsnit af hjemmeplejens borgere, som ikke er på venteliste til en plejebolig. Derudover vil SÆH-udvalget på samme møde blive præsenteret for en beskrivelse af tidligere gennemførte interviews med beboere på Hjørring Kommunes ældrecentre, der blev lavet i forbindelse med Udviklingsplanen for ældrecentrene. Drejebogen kan ses i bilag 1. I det følgende bliver SÆH-udvalget præsenteret for disse elementer i drejebogen. Ældrerådet vil få begge elementer til orientering på deres møde 14. maj Interviewundersøgelse med borgere i hjemmeplejen Baggrunden for interviewundersøgelsen med borgere i hjemmeplejen er det paradoks, at mange borgere i egen bolig med et stort plejebehov undlader at søge plejebolig (se undersøgelsen af bilag 2). Undersøgelsen har til formål at afdække, hvilke præferencer disse borgere har for at forblive i egen bolig og alternativt flytte i plejebolig. For at undersøge dette blev der udarbejdet en liste med de 54 borgere, der modtager flest timers hjemmepleje og sygepleje. Efter en vurdering af disse borgere ud fra opstillede inklusions- og eksklusionskriterier er i alt 34 borgere blevet inviteret til at deltage i undersøgelsen. Der var i alt 10 borgere/ eller deres pårørende, som gav tilsagn til, at de gerne ville deltage i interview.

3 Undersøgelsens resultater I undersøgelsen tegner der sig et overordnet billede af, at borgerne og de pårørende anser eget hjem som den ideelle boligsituation, på trods af borgernes store plejebehov. Dette hænger sammen med, at borgerne oplever, at der er betydningsfulde kvaliteter forbundet med at bo i eget hjem, og at disse langt overskygger de få begrænsninger, som borgerne kan pege på ved eget hjem. Hjørring Kommune 18. maj 2018 Side 3. Kvaliteterne ved eget hjem omfatter følgende (de enkelte kvaliteter præsenteres uddybende i bilag 2): Tilhørsforhold Tryghed Genkendelighed Social støtte Autonomi Privatliv Velfungerende hjemmepleje Borgerne oplever, at deres prioriteter og behov ikke kan indfries på et ældrecenter. Denne overbevisning udspringer af borgernes forestillinger om ældrecentre samt deres erfaringer, som ofte er meget begrænsede. Borgerne har negative erfaringer fra blandt andet forældres tid på ældrecenter samt fra midlertidige ophold. De har samtidig forestillinger om mentalt dårlige beboere, dårligere pleje og begrænset autonomi på ældrecentrene. Derudover kan økonomi blive en barriere for nogle af borgerne, hvis et ældrecenter skulle blive aktuelt. Interviews med beboere på ældrecentrene I forbindelse med arbejdet med Udviklingsplanen for ældrecentrene blev der i efteråret 2016 gennemført en række fokusgruppeinterviews med blandt andet beboere og medarbejdere på ældrecentrene. I interviewene blev det undersøgt, hvad der skal til for at ældrecentrene er: et godt sted at bo et godt sted at gæste et godt sted at arbejde I det følgende er der fokus på interviewet med beboerne, som fremgår af bilag 3.

4 Beboerne udtrykker i interviewet generelt tilfredshed med forholdene på ældrecentrene og er enige i SÆH-udvalgets indledning til budget : "Mennesker, som kan klare sig selv, vil klare sig selv". Derfor finder beboerne det vigtigt at deltage i dagligdags gøremål, og at der er mulighed for aktiviteter både i ældrecentrene og på ture. Hjørring Kommune 18. maj 2018 Side 4. Beboerne er meget tilfredse med personalet, men mener, at de har for lidt tid til at hjælpe og deltage i aktiviteter og samvær. Det er væsentligt for beboerne, at den tidligere livsstil så vidt muligt kan leves i ældrecentrene - det gælder for eksempel i forhold til den personlige hygiejne, interesser, vin til maden m.m. De finder det også vigtigt at kunne komme på ældrecenter i det område, hvor de har haft deres tidligere liv, og at ægtepar kan leve sammen enten i samme lejlighed eller nær hinanden. Beboerne synes det er vigtigt, at familie og andre pårørende har mulighed for at besøge ældrecentret og deltage i aktiviteter og højtider - gerne med overnatningsmulighed. Der er stor tilfredshed med frivillige hjælp og deltagelse i aktiviteter og gøremål. Mange, der ikke har pårørende i nærheden føler sig godt hjulpet. Lovgrundlag Lov om social service 192 a vedrørende, at Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ældre, der har særligt behov for en plads på et plejehjem jf. 192, eller for en almen plejebolig, jf. 5, stk. 2, i lov om almene boliger mv., en sådan plads eller bolig senest 2 måneder efter optagelse på en venteliste. Lov om almene boliger 105 vedrørende, at Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at der i nødvendigt omfang tilvejebringes almene ældreboliger, der kan udlejes til ældre og personer med handicap, som har særligt behov for sådanne boliger. Økonomi Der er afsat 24 mio. kr. i på investeringsoversigten til implementering af plejeboligplan 2030.

5 Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Hjørring Kommune 18. maj 2018 Side 5. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag 1. Opdateret drejebog for det videre arbejde med plejeboligplanen 2. Interviewundersøgelse med borgere i hjemmeplejen 3. Sammendrag af interview med beboere på ældrecentrene Forvaltningen indstiller, at Ældrerådet tager resultaterne i interviewundersøgelsen med borgere i hjemmeplejen samt de tidligere interviews med beboere i forbindelse med Udviklingsplanen for ældrecentrene til efterretning. Beslutning Ældrerådet tager undersøgelserne til efterretning.

6 Hjørring Kommune 18. maj 2018 Side A Orientering fra møderne i Nyborg Sagsfremstilling Orientering fra møderne i Nyborg Forvaltningen indstiller, at Ældrerådet drøfter emnet Beslutning Drøftet.

7 Hjørring Kommune 18. maj 2018 Side A Sundhedsaftaler Sagsfremstilling Hjørring Kommune har sammen med de øvrige kommuner i Region Nordjylland indgået sundhedsaftaler med Region Nordjylland, herudover har Hjørring indgået nogle billaterale aftaler med regionen. Der pågår p.t. et arbejde i forhold til ny sundhedsaftale gældende for hele regionen. Ældrerådet er høringspart i forbindelse med Sundhedsaftalerne. De eksisterende aftaler kan ses:./. Beslutning Der orienteres om eksisterende aftaler. Det aftales, at næste generation af sundhedsaftalerne skal til høring i Ældrerådet. Ved udgangen af 2018.

8 Hjørring Kommune 18. maj 2018 Side A Demensvenlig kommune Sagsfremstilling Opfordring fra Danske Ældreråd - Demensvenlig kommune inden Bilag vedhæftet. Forvaltningen indstiller, at ældrerådet drøfter emnet Beslutning Hjørring kommune har fravalgt at være medlem af organisationen demensvenlige kommuner. Der arbejdes alligevel meget med demensindsatsen i øvrigt. Drøftet. Ældrerådet udtrykker vigtigheden af at kommunen har fortsat fokus på demensindsatsen.

9 Hjørring Kommune 18. maj 2018 Side A Skal vi arbejde med: Sagsfremstilling Skal vi arbejde med Sundheds- og Ældreminister Thyra Franks pjece: 1. Styrkelse af ældres selvbestemmelse 2. Bedre plads til de pårørende 3. Adgang til fællesskab for alle 4. Mere nærvær ved livets afslutning Forvaltningen indstiller, at ældrerådet drøfter emnet Beslutning De 4 punkter er i forvejen i politikker og udviklingsplaner. Ældrerådet indskærper at der skal være fortsat fokus på alle 4 emner, og vil selv inddrage punkter i fremtidige drøftelser f.eks. omkring værdighedspolitikken.

10 Hjørring Kommune 18. maj 2018 Side K Uanmeldte tilsyn med ældrecentrene 2017 Resumé Ældrerådet forelægges årsrapport 2017 for uanmeldte tilsyn med ældrecentrene i Hjørring Kommune til høring. Sagsfremstilling I henhold til Serviceloven skal der en gang årligt gennemføres uanmeldte tilsyn med kommunale plejehjem og friplejehjem. Tilsynet har til formål at vurdere de enkelte centres faglige indsatser, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte plejehjem. Tilsyn på Hjørring Kommunes egne ældrecentre Sundheds-, Ældre- og Handicapområdet har indgået aftale med BDO om at føre uanmeldte tilsyn med kommunens egne ældrecentre. De uanmeldte tilsyn på Hjørring Kommunes 14 ældrecentre er gennemført i september og oktober BDO har efterfølgende udarbejdet en tilsynsrapport pr. ældrecenter samt en samlet årsrapport, der sammenfatter de overordnede indtryk fra tilsynene og giver anbefalinger til fremadrettede indsatsområder. Årsrapporten fremgår af bilag 1, mens de enkelte tilsynsrapporter fremgår af bilag De enkelte tilsynsrapporter er blevet forelagt bruger- og pårørenderådet på det pågældende ældrecenter til høring. En beskrivelse af BDOs deltagelse på bruger- og pårørenderådene fremgår af bilag 16. Bruger- og pårørenderådenes eventuelle høringssvar sendes efterfølgende til forvaltningen. Ingen af bruger- og pårørenderådene har imidlertid afgivet høringssvar, men melder alle tilbage til forvaltningen, at den pågældende tilsynsrapport er taget til efterretning og findes meget positiv. Tilsynets overordnede resultater Overordnet vurderes niveauet for Hjørring Kommunes ældrecentre som meget tilfredsstillende. Alle ældrecentrene lever på tilfredsstillende vis op til lovgivningens bestemmelser, Hjørring Kommunes vedtagne serviceniveau samt gældende procedurer og retningslinjer på området. Nedenfor fremgår fordelingen af ældrecentrene på en vurderingsskala:

11 Tilsynssted Tilsynsresultat Definition af resultat Ældrecenter Havbakken Særdeles tilfredsstillende Bedømmelsen særdeles tilfredsstillende opnås, når forholdende kan karakteriseres som fremragende, og hvor tilsynet har konstateret ingen, få eller mindre væsentlige mangler, som relativt let vil kunne afhjælpes. Det særdeles tilfredsstillende resultat kan følges op af tilsynets anbefalinger. Hjørring Kommune 18. maj 2018 Side 11. Ældrecenter Bålhøj Ældrecenter Fynsgade Ældrecenter Havgården Ældrecenter Lundgården Ældrecenter Lynggården Ældrecenter Smedegården Ældrecenter Vesterlund Ældrecenter Mariebo Ældrecenter Skovgaarden Ældrecenter Svanelundsbakken Ældrecenter Vellingshøj Ældrecenter Vendelbo Ældrecenter Vikingbanke Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Bedømmelsen meget tilfredsstillende opnås, når forholdende kan karakteriseres ved at være gode og tilstrækkelige, og hvor tilsynet har konstateret få mangler, som relativt nemt vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats. Det meget tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen tilfredsstillende opnås, når forholdende kan karakteriseres som tilstrækkelige, og hvor der er konstateret mangler, som vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats. Det tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen mindre

12 Ikke tilfredsstillende tilfredsstillende opnås, når forholdene på flere områder kan karakteriseres som utilstrækkelige, og hvor der er konstateret en del og/eller væsentlige mangler, som det vil kræve en bevidst og målrettet indsats at afhjælpe. Det mindre tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger, fx anbefaling om udarbejdelse af handleplan. Bedømmelsen ikke tilfredsstillende opnås, når forholdene generelt kan karakteriseres som utilstrækkelige og uacceptable, og hvor der er konstateret mange og/eller alvorlige mangler, som vil kræve en radikal indsats for at afhjælpes. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges op af tilsynets anbefalinger om, at problemområderne håndteres i umiddelbar forlængelse af tilsynet, samt at der udarbejdes handleplan, eventuelt i samarbejde med forvaltningen. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges altid op af kontakt til forvaltningen. Hjørring Kommune 18. maj 2018 Side 12.

13 Tilsynet vurderer at: Hjørring Kommune 18. maj 2018 Side 13. Der på alle ældrecentre arbejdes målrettet med implementeringen af Hjørring Kommunes Udviklingsplan, og at arbejdet bidrager til fortsat at skabe gode forhold for borgerne. Det skriftlige grundlag generelt er tilfredsstillende. Kvaliteten af det skriftlige grundlag karakteriseres dog som varierende og tilsynet vurderer, at kvaliteten generelt set kunne højnes. Kvaliteten af pleje, omsorg og praktisk bistand er yderst tilfredsstillende og med udgangspunkt i en habiliterende tankegang. Medarbejderne på tværs af Ældrecentrene er kompetente og formår at reflektere over egen indsats på et meget tilfredsstillende, fagligt niveau. Ældrecentrenes indsats i forbindelse med borgernes mad, måltider og ernæringstilstand er yderst tilfredsstillende med fokus på faktorer, der har betydning for den enkelte borgers livskvalitet i relation til måltidet. Der er en yderst tilfredsstillende og respektfuld kommunikation og adfærd på ældrecentrene. Medarbejderne henvender sig til borgerne i øjenhøjde og lægger vægt på en imødekommende atmosfære. Borgerne medinddrages i høj grad og har indflydelse på hverdagen og eget liv, eksempelvis i form af daglige aktiviteter og klippekortordningen. Medarbejderne har relevante faglige kompetencer og mulighed for faglig sparring og vidensdeling på tværs. Ældrecentrenes fysiske indretning, så vidt det er muligt, indfrier borgernes individuelle behov. Generelt er der en god stemning samt et aktivt miljø på fællesarealerne. Anbefalinger Tilsynet har samlet set givet 32 anbefalinger, der fordeler sig på 13 af kommunens 14 ældrecentre. Antallet af anbefalinger fordelt på de enkelte ældrecentre spænder fra én til fire. Anbefalingerne omfatter: At sikre en mere fyldestgørende dokumentation. Størstedelen (24 stk.) af anbefalingerne omhandler således det skriftlige grundlag. At højne medarbejdernes faglige reflektionsniveau (tre anbefalinger). At indsatsen tager udgangspunkt i borgernes ressourcer og hjælp til selvhjælp (to anbefalinger). I højere grad at gøre måltidet til en hyggestund for både beboere og medarbejdere (én anbefaling). Sikring af, at alle borgere informeres om klippekortordningen (én anbefaling). At der kigges på de fysiske rammer for medarbejderne (én anbefaling).

14 Forvaltningens bemærkninger Forvaltningen har følgende overordnede bemærkninger til DBOs anbefalinger: Hjørring Kommune 18. maj 2018 Side 14. Anbefalingerne inddrages på beboerkonferencer på de konkrete ældrecentre. Desuden arbejdes der med implementering af anbefalingerne på ældrecentrenes fælles personalemøder. Siden gennemførelse af tilsynene er der blevet indført et nyt omsorgssystem, Cura, der øger medarbejdernes mulighed for at dokumentere korrekt. Der har været fokus på at gennemgå krav til dokumentation i samspil mellem forskellige faggrupper. Medarbejderne er blevet undervist i brugen af SMARTE mål, der understøtter en aktiverende arbejdsform. Tilsyn på Hjørring Kommunes friplejehjem Det uanmeldte tilsyn på friplejehjemmet Havglimt er gennemført i oktober 2017 af Socialtilsyn Øst. Rapporten fremgår af bilag 17. Tilsynet bygger på en vurdering af følgende otte områder: Aktiviteter Selvstændighed og relationer Målgruppe, metoder og resultater Sundhed og trivsel Organisation og ledelse Kompetencer Fysiske rammer Økonomi. Tilsynet vurderer, at beboerne på Havglimt trives, har stor indflydelse på eget liv, og generelt er tilfredse med indsatsen på centret. Medarbejderne har en anerkendende tilgang til den enkelte beboer og er meget opmærksomme på beboernes behov og ønsker. Endvidere vurderer tilsynet, at bodelen har nogle flotte fysiske rammer, der giver mange meget forskelligartede muligheder for beboerne. Lovgrundlag Serviceloven 151 vedrørende, at kommunalbestyrelsen hvert år skal foretage mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg på plejehjem. Serviceloven 151 a vedrørende, at kommunalbestyrelsen hvert år skal foretage mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg i friplejeboliger.

15 Økonomi Ingen bemærkning. Hjørring Kommune 18. maj 2018 Side 15. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkning. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkning. Bilag 1. Årsrapport for Hjørring Kommunes Ældrecentre Tilsynsrapport for Ældrecenter Vellingshøj Tilsynsrapport for Ældrecenter Mariebo Tilsynsrapport for Ældrecenter Havbakken Tilsynsrapport for Ældrecenter Svanelundsbakken Tilsynsrapport for Ældrecenter Vendelbo Tilsynsrapport for Ældrecenter Havgården Tilsynsrapport for Ældrecenter Lynggården Tilsynsrapport for Ældrecenter Vikingebanke Tilsynsrapport for Ældrecenter Bålhøj Tilsynsrapport for Ældrecenter Lundgården Tilsynsrapport for Ældrecenter Smedegården Tilsynsrapport for Ældrecenter Fynsgade Tilsynsrapport for Ældrecenter Skovgården Tilsynsrapport for Ældrecenter Vesterlund Bruger- og pårørenderåd Tilsynsrapport for friplejehjem Havglimt 2017 Forvaltningen indstiller, at Ældrerådet udarbejder høringssvar til Årsrapport 2017 for uanmeldte tilsyn med Hjørring Kommunes ældrecentre Historik Ældrerådet, 14. maj 2018, pkt. 4: Udsættes til Ældrerådsmødet den 18/5 Beslutning Ældrerådet bemærker at det er et meget sparsomt antal beboere og medarbejdere, som er inddraget. Efterlyser hvad form indhold og metoder dækker over - det er svært at se, hvad BDO er bestilt til.

16 Hjørring Kommune 18. maj 2018 Side 16. Punktet sættes på igen til juni-mødet, hvor Ældrerådet afgiver høringssvar.

17 Hjørring Kommune 18. maj 2018 Side A Punkter til kommende møder Sagsfremstilling Forvaltningen sætter punkter på, som er kendte - det er ligeledes under dette punkt Ældrerådets medlemmer kan ønske punkter behandlet på kommende møder Opsamling fra sidst Høring af budget Har Hjørring Kommune vågekoner og hvordan fungerer det Hjørring Kommunes Frivillighedspolitik Har Hjørring Kommune værdighedspolitik for minoritetsgrupper, f.eks. bøsser, lesbiske, misbrugere, hjemløse Forvaltningen indstiller, at Ældrerådet drøfter punktet Historik Ældrerådet, 14. maj 2018, pkt. 7: Udsættes til Ældrerådsmødet på fredag den 18/5. Beslutning Værdighedspolitik for minoritetsgrupper tages op i forbindelse med revidering af værdighedspolitikken. Evt.: Der efterlyses udprint af medicinkort hos den enkelte borger. Dette er ikke teknisk muligt i CURA. Indtil muligheden for print kommer i CURA, opfordrer ældrerådet til at medarbejderne orienterer borgerne om, at løsningen kommer, og at medicinkortet kan hentes på Sundhed.dk evt. med hjælp fra pårørende.

18 DREJEBOG for den videre proces med plejeboligplan 2030 Tidspunkt Hvornår? Aktivitet Hvad? 11. april 2018 Gennemgang af eksisterende budget- og normeringsmodel for ældrecentrene. Formål Hvorfor? Give indblik i Hjørring Kommunes budget- og normeringsmodel for ældrecentrene. Beskrivelse af aktiviteten Hvordan? På udvalgsmødet 11. april 2018 vil SÆH-udvalget få forelagt og gennemgået den eksisterende budget- og normeringsmodel for ældrecentrene. Denne gennemgang suppleres med en præsentation af to forskellige rapporter, som er relevant i denne sammenhæng. Det drejer sig om Koras benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune fra 2015 samt rapport vedrørende normeringer på danske plejecentre af VIVE fra Involverede Hvem? Forvaltningen udarbejder beskrivelse af eksisterende budget- og normeringsmodel for ældrecentrene. 11. april 2018 Kortlægning af anvendelsen af eksisterende plejeboliger til andre formål uden indfrielse af restgæld. Afdækning af mulighederne for at få dispensation til at anvende nuværende plejeboliger til andre formål. Det undersøges, om der er mulighed for, at kommunens kan få dispensation til at anvende de eksisterende plejeboliger til andre formål uden, at plejeboligernes restgæld skal indløses. SÆH-udvalget forelægges en kortlægning heraf på udvalgsmødet 11. april 2018 sammen med budget- og normeringsmodellen. I kortlægningen beskrives de juridiske muligheder, som eksisterer indenfor gældende lovgivning. Forvaltningen laver kortlægningen i samarbejde med relevante medarbejdere og videnspersoner. 1

19 9. maj 2018 Fremlæggelse af resultatet af interviews med et udsnit af hjemmeplejens borgere, som ikke er på venteliste til en plejebolig. Afdækning af, hvilke præferencer borgere med et stort plejebehov i hjemmeplejen har for at forblive i egen bolig og alternativt flytte i plejebolig. SÆH-udvalget ønsker en nærmere afdækning af baggrunden for paradokset med, at der er mange borgere i hjemmeplejen med et stort plejebehov uden, at disse borgere søger en plejebolig. Der er derfor igangsat en afdækning, som har til formål at få indblik i, hvad borgerne i Hjørring Kommune tænker og ønsker i forhold til at bo i plejebolig. Disse borgerperspektiver kan bidrage med input til en tilpasning og optimering af kommunens plejeboligtilbud, således at de kan gøres mere attraktive for de mest plejekrævende borgere i eget hjem. For at undersøge dette gennemføres der en række interviews med et udsnit af borgerne i hjemmeplejen. Disse borgere udvælges ud fra, at de dels får tildelt mange hjemmepleje- og sygeplejeydelser, samt dels ikke er skrevet op til en plejebolig. Af etiske hensyn er terminale borgere samt borgere med svær demens og/eller svær psykisk tilstand, hvor borgeren bor alene ikke medtaget i undersøgelsen. Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af relevante videnspersoner, som har til opgave at tilrettelægge processen og gennemføre interviewene, samt lave en opsamling på borgernes input. Interviewene gennemføres af forebyggende medarbejdere, som også gennemfører forebyggende hjemmebesøg hos kommunens ældre borgere over 65 år. De udvalgte borgere til interview modtager brev fra Hjørring Kommune med invitation om deltagelse i undersøgelsen. I brevet beskrives det bl.a., at pårørende er velkommen til at deltage i samtalen. SÆH-udvalget vil på udvalgsmødet 9. maj 2018 blive præsenteret for en opsamling på, hvilke input, som borgerne har bidraget med under interviewene. 2

20 9.maj 2018 Beskrivelse af tidligere gennemførte interviews med beboere på Hjørring Kommunes ældrecentre. Indsigt i beboernes ønsker i forhold til at bo i plejebolig. Hjørring Kommunes ældrecentre blev i 2015 samlet til én organisatorisk enheden. Der blev i denne forbindelse igangsat en proces med at udarbejde en fælles udviklingsplan for alle ældrecentre. Formålet med Udviklingsplanen for ældrecentrene er at formulere fælles afsæt, mål og retning for arbejdet på ældrecentrene, og herunder at sikre sammenhæng og ensartethed på tværs af alle kommunens ældrecentre. Udviklingsplanen forventes implementeret ved udgangen af Forvaltningen udarbejder et notat, som beskriver et sammendrag af de tidligere gennemførte interviews med beboerne på ældrecentrene. Som en del af grundlaget til Udviklingsplanen for ældrecentrene blev der indsamlet en række forskellige interviews med bl.a. beboerne på ældrecentrene. I disse interviews blev beboerne eksempelvis spurgt ind til, om ældrecentrene er et godt sted at bo, samt hvad der giver værdi for beboere og pårørende i hverdagen. SÆH-udvalget bliver på udvalgsmødet 9. maj 2018 forelagt et notat med sammendrag af interviewene med beboerne. Interviewene bidrager med indsigt i, hvordan nuværende beboere på ældrecentrene forholder sig til det at bo i plejebolig. Notatet bliver præsenteret sammen med interviewene med udvalgte borgere i hjemmeplejen. 18. juni 2018 Inspirationstur Inspiration og nye input til det videre arbejde med plejeboligplanen. Der planlægges en heldagsinspirationstur, hvor den politiske følgegruppe samt øvrige interessenter besøger forskellige tiltag, som foregår indenfor plejeområdet. Formålet med besøgene er, at SÆH-udvalget får 3 Den arbejdsgruppe, som planlægger heldagskonferencen kommer også med forslag til inspirationsturen.

21 inspiration og nye input, som kan bruges i forbindelse med deres videre arbejde med plejeboligplanen. Med udgangspunkt i en afdækning af, hvilke nytænkende initiativer, der foregår indenfor plejesektoren forslås det, at følgende tiltag besøges på inspirationsturen: Hospice Djursland Hospicet er placeret i Rønde. På hospice er der et særligt fokus på, hvordan de fysiske rammer kan spille sammen med hospicefunktionen og dermed være med til at understøtte det menneskelige behov. Der er overordnet lagt vægt på, at hospicet fremtræder hjemligt, og ikke som et hospital eller andre institutioner. Målet er at få rammer, indhold og behov til at smelte sammen både menneskeligt, fagligt og arkitektonisk. Deltagerkredsen til inspirationsturen forventes at bestå af: Den politiske følgegruppe bestående af SÆH-udvalget og Ældrerådet, den administrative styregruppe og arbejdsgruppen, som planlægger turen. Profilplejecenter for fag og håndværk Håndværkerforeningens plejehjem ligger i Emdrup i Københavns Kommune. Plejehjemmet er et profilplejecenter for fag og håndværk, hvor der fokuseres på arbejdslivet og fagets betydning for den enkeltes identitet, livskvalitet og værdien af det arbejdsliv, som man har haft. Forvaltningen har indgået forhåndsaftaler med Hospice Djursland og Håndværkerforeningens plejehjem på datoen. 4

22 31. august 2018 Afholdelse af heldagskonference om fremtidens plejeboliger og fremtidens ældre. Have dialog med borgere og øvrige interessenter, samt få nye input til det videre arbejde med plejeboligplanen. Der planlægges en heldagskonference, som har til formål at involvere relevante aktører med henblik på at få dialog og nye perspektiver til SÆH-udvalgets videre drøftelser af plejeboligplanen. Den foreløbige planlægning vedrører hovedsageligt forslag til relevante temaer og oplægsholdere til konferencen, som relaterer sig til fremtidens plejeboliger og fremtidens ældre. Med udgangspunkt i formålet med heldagskonferencen forslås følgende temaer og eksterne oplægsholdere til konferencen: Hvad er demens? En indføring i demenssygdomme og sygdommens betydning. Der gives basisviden om demens, og herunder beskrivelse af, at demenssygdommen har mange facetter. Oplægsholderen er Mette Louise Wraagaard Ingstrup, som er lektor på UCN, psykolog og sygeplejerske. Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af relevante videnspersoner, som planlægger heldagskonferencen. Deltagerkredsen til konferencen forventes at bestå af: Byrådet, Ældrerådet, MED-systemet, personalerepræsentanter, ledelsesrepræsentanter, frivillige, repræsentanter fra bruger-pårørenderåd og demenskonsulenter. Indretning af fremtidens plejeboliger med fokus på demens. Der laves beskrivelser af sansestimulerende indretning for mennesker med demenslidelser. Der fokuseres på, hvordan praktisk indretningstiltag kan forandre hverdagen for de ældre, pårørende og personalet. Oplægsholderen er Lene Skydt Thorsen, som er arkitekt og sygeplejerske. 5

23 Fremtidens plejehjemsbeboere hvem er de? Der gives et indblik i fremtidens unge vilde ældre, og der gives et bud på denne voksende befolkningsgruppes forventninger til bl.a. plejeboliger. Til oplægget knyttes workshops, hvor der arbejdes i forskellige scenarier for fremtidens plejeboliger. Oplægsholderen er Anne Marie Dahl, som er fremtidsforsker fra Futoria. Forvaltningen har indgået forhåndsaftaler med oplægsholderne om, at de kan deltage på konferencen på den foreslåede dato. Der arbejdes desuden videre med forslag om, at der på konferencen bl.a. laves præsentationer af Hjørring Kommunes pilotprojekt Demensbyen på Lundgården, som fungerer som et konceptplejehjem, samt kommunens midlertidige træningspladser. Derudover overvejes det, om der som indledning til konferencen laves en kort præsentation af det foreløbige arbejde med plejeboligplanen. 6

24 Interviewundersøgelse med borgere i hjemmeplejen Side 1

25 INTRODUKTION...4 Formål...4 Udvælgelse af borgere...4 De deltagende borgere...5 UNDERSØGELSENS RESULTATER...5 Kvaliteter ved eget hjem...5 Tilhørsforhold... 5 Genkendelighed og tryghed... 6 Social støtte... 7 Autonomi... 9 Privatliv...10 Velfungerende hjemmepleje og aktivitetstilbud...10 Ideel boligsituation...11 Begrænsninger ved eget hjem...12 Afhængig af pårørendes indsats...12 Skiftende hjemmeplejepersonale...12 Begrænsninger ved ældrecenter...13 Negative erfaringer...13 Mentalt dårligere beboere...14 Dårligere pleje...15 Begrænset autonomi...16 Økonomi...17 OPSAMLING...18 Side 2

26 Side 3

27 INTRODUKTION Formål Baggrunden for denne undersøgelse er det paradoks, at mange borgere i egen bolig med et stort plejebehov undlader at søge plejebolig. Undersøgelsen har til formål at afdække, hvilke præferencer disse borgere har for at forblive i egen bolig og alternativt flytte i plejebolig. Disse borgerperspektiver kan bidrage med input til en tilpasning og optimering af kommunens plejeboligtilbud, således at de kan gøres mere attraktive for de mest plejekrævende borgere i eget hjem. For at undersøge dette gennemføres der en række interviews med et udsnit af de borgere i kommunen, som modtager flest timers hjemmepleje og sygepleje. Undersøgelsen udarbejdes i sammenhæng med Hjørring Kommunes arbejde med Plejeboligplan Udvælgelse af borgere Til udvælgelsen af informanter blev udarbejdet en liste med de 54 borgere, der modtager flest timers hjemmepleje og sygepleje. Listen blev gennemgået i henhold til nedenstående inklusions- og eksklusionskriterier. Inklusionskriterier: Bor i eget hjem og herunder ældrebolig Modtager hjemmepleje- og sygeplejeydelser Eksklusionskriterier: Skrevet op til plejebolig Er terminal Har svær demens eller svær psykisk tilstand og bor samtidig alene Dette resulterede i 34 borgere, som opfyldte kriterierne. Disse borgere blev kontaktet pr. brev med en invitation til at deltage i en samtale. Efter en uge blev der pr. telefon fulgt op på, om borgeren ønskede at deltage. Side 4

28 De deltagende borgere 10 borgere eller deres pårørende gav tilsagn om, at de gerne ville deltage i undersøgelsen. I kraft af borgernes helbredsmæssige tilstand blev det fundet relevant at invitere borgerne til at have deres pårørende med til samtalen. Størstedelen af borgerne valgte at inddrage en eller flere pårørende, og analysen vil derfor også i høj grad omfatte de pårørendes perspektiv. UNDERSØGELSENS RESULTATER I nedenstående præsenteres interviewundersøgelsens resultater, som er delt op i overskrifterne: kvaliteter ved eget hjem, begrænsninger ved eget hjem og begrænsninger ved ældrecenter. De pågældende borgere, som undersøgelsen tager udgangspunkt i, vil i beskrivelsen alle omtales som borgeren af hensyn til anonymitet. De pårørende, som har indgået i interviewene, omtales som deres relation til borgeren f.eks. ægtefællen. Kvaliteter ved eget hjem Fælles for alle de interviewede borgere er, at de er glade for at bo i eget hjem og ikke ønsker nogle ændringer i deres boligsituation. På tværs af interviewene fremkom flere gennemgående temaer, som belyser hvad det er for nogle kvaliteter, der er forbundet med at bo i eget hjem. Temaerne, som uddybes nedenfor, omfatter: Tilhørsforhold Tryghed og genkendelighed Social støtte Autonomi Privatliv Velfungerende hjemmepleje Ideel boligsituation Tilhørsforhold Tilhørsforhold fremgår som en central årsag til at forblive i eget hjem. En borger, som har boet i sin lejlighed i 70 år, udtrykker: Man er vant til det her. Man er vanemenneske. Hun uddyber yderligere: Der er gået så meget tid her, at man ikke ønsker at komme noget andet sted hen. Side 5

29 Borgeren bor sammen med sin datter, som også oplever et stort tilhørsforhold til deres mangeårige hjem: Jeg vil ikke flytte her fra. Det er her jeg hører til. Jeg vil klare mig selv her. En anden borger har tilsvarende oplevelse af at bo i eget hjem: Det er mit hjem og her har vi boet i snart 23 år. Borgeren, som for nyligt har mistet sin ægtefælle, uddyber: Jeg kan ikke forestille mig at bo noget andet sted. Det er her alle minderne er. Det er her jeg hører til. En anden borger udtrykker, at han vægter højt at bo i det område, hvor han er født og opvokset: Det betyder rigtig meget. Det er her jeg hører til. Af ovenstående fremgår det, at det tilhørsforhold borgerne og de pårørende har til deres mangeårige hjem, er svær at bryde med. Det er forbundet med en følelse af at høre til i deres hjem, og de fleste af borgerne har boet der så lang tid, at det er svært at forestille sig et alternativ. Genkendelighed og tryghed Genkendelighed og tryghed fremgår ligeledes som en helt central årsag til at forblive i eget hjem. Genkendelighed og tryghed relaterer sig blandt andet til de fysiske omgivelser. Her udtrykker en borger: Vi har været vant til at se ud over markerne. Det betyder meget, at vi kan det her. En ægtefælle til en anden borger har tilsvarende oplevelse af værdien af omgivelserne: Jeg kan se tre kilometer væk, se tre rådyr når jeg ruller gardinerne op. Det er roen. En datter til en borger oplever, at genkendelige omgivelser er væsentligt for hendes demente mor. Datteren udtaler: Det er vigtigt for min mor, at hun kan gå til den frisør hun plejer, komme ud og handle hvor hun plejer, så hun ikke bliver hevet ud af det hun er vant til, og som hun søger tilbage til. Side 6

30 En ægtefælle udtrykker også værdien af de vante omgivelser for hans demente hustru: Her kan hun sidde og følge med udenfor. Bilerne, cyklisterne og det liv der er udenfor vinduet. Det synes således at være væsentligt, at borgeren oplever genkendelighed. Flere som er pårørende til en dement borger udtrykker desuden, at de af kommunalt personale er blevet rådet til så vidt muligt at blive i eget hjem, for at sikre tryghed og genkendelighed ved de vante omgivelser. Tryghed og genkendelighed relaterer sig også til de daglige rutiner i hjemmet. F.eks. udtrykker en borger, at han oplever stor tryghed ved hjemmeplejen og deres rutiner i dagligdagen. Med udgangspunkt i en dårlig erfaring fra sygehuset, udtrykker borgerens datter vigtigheden af, at rutinerne i hjemmet bibeholdes i en eventuel anden boligsituation: Det er vigtigt, at de rutiner der er, bliver overført, så det er trygt for far. Til spørgsmålet om hun kunne forestille sig samme tryghed på et ældrecenter svarer datteren: Jeg tror det ikke. Det vil jo slet ikke være det samme. Hustruen udtaler om den tryghed de oplever ved deres dagligdag i eget hjem: Det fungerer bare rigtig godt. Man er jo så vant til, at det er sådan her, at man slet ikke kunne forestille sig noget andet. Det fremgår af ovenstående, at hjemmets vante rammer og de faste rutiner i dagligdagen sikrer genkendelighed og tryghed for borgerne, hvilket de oplever stor værdi ved. Social støtte Social støtte fra pårørende er en af de faktorer, der vægtes højt ved at bo i eget hjem. Det relaterer sig blandt andet til muligheden for fortsat at bo sammen som ægtepar. Hustruen til en borger udtrykker: Vi er vant til at være meget sammen fra arbejdet på gården. Det betyder meget at være tæt på hinanden. Hun oplever, at det har stor værdi at bo sammen, idet det giver hendes mand en omsorg, som han ikke ville få, hvis han f.eks. kom på ældrecenter: Han ville ikke få den samme omsorg som her. Jeg er jo lige inde ved siden af, når han vågner om natten. Side 7

31 Tilsvarende oplever datteren til en dement borger, at det har stor værdi, at sønnen bor hjemme med moren, idet hans nærvær giver moren tryghed og gør hende rolig i situationer, hvor hun er utilpas. Datteren udtrykker, at dette ville gå tabt, hvis moren ikke boede hjemme: Der kan ikke stå nogen ved hende, hvis hun er urolig. Det kan der her. Om dette senarie udtaler hun yderligere: Frygteligt. Hun vil føle sig forladt. For en anden borger er det også væsentligt at forblive sammen med sin datter. Hun udtrykker, at hun ikke ønsker at flytte fra eget hjem, fordi hun ikke vil skilles ad fra sin datter. Hun udtaler: Jeg skal jo have min pige med. Foruden social støtte fra samboende ægtefælle og børn relaterer social støtte sig også til at bo et sted, hvor pårørende er i den umiddelbare nærhed. En borger udtrykker i den forbindelse, at det er betydningsfuldt at bo tæt på familie og gode naboer: Det er her jeg har mine børn. Jeg har også et par gode naboer. Det er let for dem at stikke hovedet ind engang imellem. Værdien af at have pårørende tæt på udtrykkes også af hustruen til en anden borger: Vi har sønnen lige ovre på den anden side af vejen, så han kan komme, når det skal være. Det er rigtig dejligt. Om borgerens mulighed for at få besøg uddyber hustruen: Der er mange, der kommer og kigger til ham her. Så hører man lidt ude fra byen, for i den her kolde tid kommer han jo ikke meget ud. Hustruen til en borger udtrykker også vigtigheden af at have pårørende tæt på: Her kan vi let få besøg. De kan komme forbi uanmeldt og blive i kort tid. Om værdien af dette udtrykker hun yderligere: [Borger] bliver træt, hvis det er lange besøg, så det er bedst hvis de kommer forbi i kort tid og i stedet kommer forbi oftere. Hun giver udtryk for, at de i langt mindre grad vil have mulighed for besøg, hvis de boede et andet sted. Side 8

32 Af ovenstående fremgår det, at den sociale støtte der er forbundet med at bo i eget hjem med ægtefælle eller barn, er forbundet med stor livskvalitet og har væsentlig betydning for valg af eget hjem. Samtidig synes det betydningsfuldt at have familie og venner tæt på, hvor man bor, fordi det muliggør korte og uformelle besøg, som er overskuelige for borgeren. Autonomi Autonomi fremgår som en meget væsentlig kvalitet forbundet med at bo i eget hjem. Som svar på spørgsmålet om, hvad der er den største kvalitet ved at bo hjemme i forhold til ældrecenter, udtrykker en borger: Det er nok selvstændigheden. Vi er jo vant til at tage beslutningerne. Han udtrykker yderligere: Jeg har mere frit til at gøre nogle ting for [borger], når vi er i vores hjem. En anden ægtefælle til en dement borger beretter om, hvordan han selv laver mad og ordner mange ting for hustruren. Til spørgsmålet om hvorvidt det er vigtigt for ægtefællen at hjælpe til i dagligdagen svarer han: Ja da, jeg nyder det. Jeg skal jo have noget at lave. Hvis ikke du har viljen, så kan du lige så godt lade være med at leve. Viljen må man ikke slippe. Borgerne giver udtryk for, at de oplever, at plejen foregår på deres præmisser. For eksempel udtaler en borger: Det er jo vores hjem og det skal de respektere. En anden borger oplever på tilsvarende vis, at plejen er på hendes præmisser. Hun udtrykker: Jeg ved, hvornår [hjemmeplejen] er her. Hun uddyber yderligere: De skal snakke med mig og lytte til mig. Borgeren giver udtryk for, at det er vigtigt for hende at klare sig selv: Jeg kan nok passe mig selv. Af ovenstående fremgår det, at borgerne vægter deres selvbestemmelse og indflydelse i dagligdagen højt. Det fremgår, at borgerne så vidt muligt ønsker at klare sig selv, og for ægtefællen synes det væsentligt, at være aktiv medspiller i dagligdagens gøremål. Side 9

33 Privatliv Muligheden for privatliv synes også at være en væsentlig kvalitet forbundet med at bo i eget hjem. Det relaterer sig blandt andet til muligheden for at have gæster på besøg i private rammer. En borger udtrykker: Det er mere privat at have familie og venner på besøg her hjemme. Det ville være noget helt andet, hvis ikke vi var her. For andre relaterer privatliv sig til muligheden for selv at have indflydelse på, hvem de vil se. Hustruen til en borger udtaler: Vi har naboer uden man behøver at sidde på lårene af hinanden. Vi kan altid trække os tilbage. Tilsvarende udtrykker datteren til en borger: Her kan hun få lov til at være sig selv og dem der kommer her, det er dem, der vil mor noget. Det er vigtigt, at hun har privatliv. Det fremgår heraf, at privatliv i relation til sociale relationer er væsentligt for borgerne og de pårørende. Velfungerende hjemmepleje og aktivitetstilbud Alle borgerne udtrykker stor tilfredshed med hjemmeplejen, hvilket blandt andet relaterer sig til den faste rytme og den tryghed det er forbundet med. Hjemmeplejen opleves derudover at være venlige og yder den hjælp, der er behov for. En ægtefælle udtrykker, at hjemmeplejen har stor betydning for at forblive i nuværende bolig: Vi vil ikke flytte fra det hjemmepleje vi har her. Om den værdi han ser i hjemmeplejen, udtrykker han yderligere: De passer hende, som var det deres egen mor. Flere af borgerne har også stor glæde af et aktivitetstilbud, hvor de er på aflastning 3-4 dage om ugen i dagstimerne. En ægtefælle udtaler om borgerens aflastning: Det er nogle gode pædagoger [ ]. Der sker noget hver eneste dag [ ] gymnastik, blomster, forskellige ture. Ægtefællen til en anden borger oplever også stor værdi ved aflastningen og giver udtryk for, at det giver hendes mand socialt samvær og oplevelser, som han kan fortælle om, når han kommer hjem. Side 10

34 Af ovenstående fremgår det, at borgerne og de pårørende oplever, at hjemmeplejen og aktivitetstilbuddet understøtter de behov, der er i dagligdagen i relation til borgens plejeog omsorgsmæssige behov. Ideel boligsituation Alle de ovenfor beskrevne kvaliteter, der opleves forbundet med at bo i eget hjem, synes at bevirke, at borgerne og de pårørende ser det som det ideelle og mest naturlige valg at bo i eget hjem, hvorimod ældrecenter end ikke er en overvejelse. Hustruen til en borger udtrykker: Så længe vi kan være her, så gør vi da det [ ]. Selvfølgelig vil man helst blive i eget hjem. Det vil alle da. Hun uddyber yderligere: Vi får jo plejen her [ ]. Vi kunne ikke bo bedre. Datteren til en anden borger ser ligeledes ikke noget behov for at ændre den nuværende boligsituation. Til spørgsmålet om de har overvejet alternativ boligform, svarer hun: Hvorfor dog, når det her fungerer? Tilsvarende respons på dette spørgsmål har hustruen til en anden borger: Nej fordi det fungerer jo så godt her. En borger udtrykker, at hun ikke har drøftet alternativ til eget hjem og udtaler i den forbindelse: Jeg vil allerhelst have lov til at blive her så længe jeg kan. Borgerens datter supplerer: Det er fantastisk, at mor kan få pleje her hjemme det er mor meget taknemlig for, og det er vi også. Af ovenstående fremgår således, at alternativ bolig opleves at være uden relevans, da den nuværende boligsituation i eget hjem understøtter borgerne og de pårørendes behov og prioriteter, og udgør således den ideelle boligsituation. Side 11

35 Begrænsninger ved eget hjem På tværs af interviewene fremkom enkelte gennemgående temaer, som belyser, hvilke oplevede begrænsninger, der er forbundet med at bo i eget hjem. Temaerne, som uddybes nedenfor, omfatter: Afhængig af pårørendes indsats Skiftende hjemmeplejepersonale Afhængig af pårørendes indsats Fælles for langt de fleste af borgerne er, at de er afhængige af de pårørendes hjælp, hvilket i nogle tilfælde slider på de pårørende. En hustru til en borger der er meget fysisk begrænset udtaler: Der er ingen tvivl om, at det er hårdt arbejde for mig [ ]. Der skal skiftes lagen næsten dagligt, fordi sengen er våd, jeg skal give ham mad, og jeg skal jo også klare hans opgaver, så jeg arbejder for to. En borger der bor alene tilskriver hendes børns hjælp årsagen til, at hun fortsat kan bo i eget hjem: Hvis ikke de var her, var det nok værre, for kunne jo nok ikke overlade det hele til hjemmeplejen. En datter, hvis demente mor bor alene, oplever det som en stor stressfaktor, at der ikke er nogen til at have opsyn med hendes mor, da hun er bekymret for moren, når hun er alene. Borgeren er flere gange gået afsted alene og faret vild. Om dette udtrykker datteren: Nogle gange er jeg blevet ringet op midt om natten, fordi der er noget, og jeg bliver så forskrækket. Datteren føler derfor, at hun er nødt til at være hos moren ofte og også sørge for, at hun har det godt og får spist, selvom hun ikke har overskuddet til det. Det fremgår således, at borgernes mulighed for at forblive i eget hjem, er afhængig af de pårørendes hjælp, hvilket kan være hårdt for de pårørende. Skiftende hjemmeplejepersonale Flere af borgerne oplever, at det kan være udfordrende med skiftende plejepersonale. En mor til en dement borger udtrykker: Side 12

36 Det er jo ikke alle der rigtig kender min mor og der følges ikke altid op på de beskeder eller spørgsmål jeg har lagt. En ægtefælle til en dement borger udtrykker om det skriftende plejepersonale: Jeg skal gentage det samme mange gange. En borger, der har samme oplevelse, udtaler: Jeg kunne da godt ønske mig, at det var de samme, der kom her, men det kan jo ikke være anderledes. På trods af, at borgerne alle udtrykker tilfredshed med hjemmeplejen, oplever de således samtidig, at det kan være udfordrende med det skiftende plejepersonale. Begrænsninger ved ældrecenter Fælles for borgerne og deres pårørende er, at de har svært ved at se en værdi i at skulle bo på et ældrecenter, men oplever derimod mange begrænsninger forbundet med dette. På tværs af interviewene fremkom flere gennemgående temaer, som belyser, hvad det er for nogle begrænsninger, der opleves forbundet med ældrecenter. De oplevede begrænsninger, som ikke er omtalt ovenfor i relation til kvaliteter ved eget hjem, omfatter: Negative erfaringer Mentalt dårligere beboere Dårligere pleje Begrænset autonomi Økonomi Negative erfaringer Blandt flere af borgerne og de pårørende er der negative erfaringer forbundet med ældrecenter og aflastning i form af midlertidigt ophold. En ægtefælle udtaler i den forbindelse, at hans respons til et familiemedlem, der foreslog muligheden for ældrecenter, var: Det skal du fandeme ikke sige mere end én gang. Jeg vil ikke høre på det. Ægtefællen har ikke et klart svar på, hvorfor han har det sådan, men udtrykker blandt andet, at han har dårlige erfaringer fra hans mors tid på ældrecenter. Han beretter også om en dårlig oplevelse med et midlertidigt ophold, hvor hustruens behov ikke blev imødekommet, og de ikke følte sig hørt. Om denne oplevelse udtrykker han: Der var hun ikke mere end 16 min [ ] aflastning bliver ikke aktuelt. Side 13

37 Han udtaler desuden om deres fravalg af ældrecenter: Så længe jeg kravler rundt, så er det mig og hjemmeplejen. En anden ægtefælle har haft tilsvarende dårlig oplevelse med midlertidigt ophold for hustruen. Han udtrykker: Det var jeg meget skuffet over. [Borger] blev ikke aktiveret. Hun blev bare sat til at sidde og kigge i et blad. Om fravalg af alternativ til eget hjem udtrykker han desuden: Jeg har lovet min kone, at hun skal blive hjemme så længe jeg kan, og det bliver sådan. En anden borger tager ligeledes stor afstand fra at skulle på ældrecenter. Han udtaler: Der skal jeg fandeme ikke hen nogle af stederne. Hustruen har samme oplevelse: På plejehjem der vil han ikke have noget at gøre. Hun udtaler desuden om deres oplevelse af ældrecenter: Hans mor kom jo også ud på [et ældrecenter] og hun spurgte altid om at komme væk. Til spørgsmålet om de dårlige oplevelser hænger fast i deres bevidsthed svarer hustruen: Ja det gør de, de hænger fast. Helt sikkert. Borgeren og hustruen ser i den forbindelse ikke ældrecenter som alternativ til eget hjem, hvis borgeren skulle blive alene. Om alternativet ved dette scenarie udtaler hustruen: Det vil være beskyttet bolig. Ingen tvivl. Der synes således at være negative erfaringer fra ældrecentre og midlertidige ophold, som resulterer i stor afstandtagen fra overvejelser om ældrecenter. Mentalt dårligere beboere En øvrig begrænsning for valg af ældrecenter er borgerne og de pårørendes forestillinger og oplevelser af beboerne på et ældrecenter. Datteren til en borger fortæller på baggrund af en snak de har haft sammen: Side 14

38 Det er meget dårlige beboere, der er på plejecentrene i dag. Hun vil ikke bryde sig om at sidde blandt folk, der sidder og rager til sig og råber op. Hun uddyber: Mor er jo åndsfrisk, hun har ingen problemer mentalt [ ]. Det vil jo være træls at komme ind og være meget åndsfrisk, og så er de alle sammen senile. En anden pårørende har samme oplevelse: De er for dårlige dem på plejehjem. Borgeren selv udtaler: Så sidder de bare der og glor og snakker [ ]. Så skulle jeg høre på dem. Borgerens datter har dårlig erfaring fra et ældrecenter, hvor en bekendt lukkede sig ude, fordi han ikke havde lyst til at omgås de andre beboere. Hun frygter, at det samme ville ske med hendes far, hvis han kom på ældrecenter: Jeg tror han ville lukke sig inde. Det fremgår af ovenstående, at borgerne og de pårørende på borgerens vegne ikke identificerer sig med de beboere, der er på ældrecentrene i dag på trods af, at borgeren har et stort plejebehov. Borgerne som udtaler sig ovenfor er imidlertid ikke mentalt svækket, og synes derfor ikke at identificere sig med beboerne på et ældrecenter. Dårligere pleje Endnu en barriere for valg af ældrecenter er forestillingen om den pleje, der kan tilbydes på ældrecentrene. En borger udtaler: Der er der én til at passe 20. Det er ikke betryggende. Datteren til en anden borger udtrykker tilsvarende bekymring for plejen: På et plejehjem vil det aldrig blive det samme. De har ikke den samme indsigt. Hun har et indtryk af, at det på ældrecenter i højere grad er et arbejde, og at borgeren bare er en opgave. Hun udtaler: Altså det er et arbejde. En opgave der skal løses. Side 15

39 Ægtefællen til en borger udtrykker, at de er meget glade for hjemmeplejen og oplever ikke at kunne få det samme på et ældrecenter. Om den pleje borgeren får, udtrykker ægtefællen: De passer hende, som var det deres egen mor. Det får du ikke på et plejehjem. Til spørgsmålet om ægtefællen har en forestilling om, at plejen er dårligere på et ældrecenter, svarer han: Det ved jeg. Min mor har været på et plejehjem. Af ovenstående fremgår det, at flere af borgerne og de pårørende har en klar forestilling om, at plejen på ældrecentrene er betydeligt ringere end den de får i eget hjem, som de sætter stor pris på. Begrænset autonomi Som anført i beskrivelsen af eget hjem, er det centralt for borgerne og de pårørende at have autonomi, hvilket de oplever at have i eget hjem. Hvad angår ældrecentrene, er der imidlertid en oplevelse af, at deres autonomi her vil begrænses. En borger har en forestilling om, at hun ikke selv kan bestemme på ældrecentret. Hun udtaler om dette: Så skal vi op kl. 8 og så skal vi i seng kl. det og så skal vi spise kl. det. Borgeren giver udtryk for, at hun har sine egne faste rutiner, som hun gerne vil bibeholde og vil gerne klare sig selv. Hun udtaler yderligere: Så længe jeg kan være her, vil jeg være her, så er det lige godt, hvor mange pladser I finder til mig. En ægtefælle udtrykker tilsvarende forestilling om, at der ikke er mulighed for indflydelse på ældrecentrene. Han udtaler: Det kan du jo ikke på et plejehjem. Der kan du ikke bestemme selv [ ]. Der skal du bare indrette dig under deres forhold. Du kan ikke selv bestemme, hvad du vil spise eller hvad du vil lave. Datteren til en dement borger udtrykker, at moren aldrig har villet på ældrecenter, og udtaler i den forbindelse: Hun vil klare sig selv og have friheden til at gøre, hvad hun vil. Hun har været vant til at tage sig af sine børn og mand. En anden datter til en dement borger fortæller, at moren har givet udtryk for ikke at ville på ældrecenter. Hun har ligeledes været vant til at klare sig selv og være aktiv. Side 16

40 Datteren oplever, at et klyngebyggeri med et fast team og faste tidspunkter ville være en ideel boligform for demente som hendes mor. Hun udtaler: På den måde vil det være på klienternes præmisser ikke kommunens. Det fremgår af ovenstående, at der blandt borgerne og de pårørende er en oplevelse af, at det på et ældrecenter er nødvendigt at indordne sig efter deres præmisser, og at man ikke selv har indflydelse på daglige rutiner. Dette er i modstrid med borgernes ønske om at være selvbestemmende og så vidt muligt være uafhængige. Økonomi Der er ingen af borgerne, der angiver økonomi som årsag til fravalg af ældrecenter fravalget bunder i de øvrigt beskrevne årsager. Enkelte af de pårørende udtrykker imidlertid, at økonomien ville være en barriere i det tilfælde, at borgeren ønskede at komme på ældrecenter. En ægtefælle udtrykker: Det er blevet for dyrt til, at folk kan komme på plejehjem. Om huslejen i eget hjem udtaler ægtefællen: Vi får ikke en bedre husleje nogen steder. En anden ægtefælle udtaler ligeledes, at økonomien ville være en barriere for, at hendes mand kunne komme på ældrecenter, hvis de ønskede det eller det blev nødvendigt. Hun udtaler: Vi har ikke råd til at have dobbelt husleje og betale dobbelt indskud. Ægtefællen selv er for frisk til at komme på ældrecenter, hvorfor to boliger ville være nødvendigt. Det fremgår af ovenstående, at økonomi ikke ligger til grund for borgerne og de pårørendes fravalg af ældrecenter, men det vil kunne udgøre en barriere i det tilfælde, at borgeren havde et ønske om at komme på ældrecenter. Side 17

41 OPSAMLING Der tegner sig et tydeligt billede af, at borgerne og de pårørende anser eget hjem som den ideelle boligsituation, på trods af borgernes store plejebehov. Baggrunden herfor skal findes i de betydningsfulde kvaliteter, som borgerne oplever forbundet med at bo i eget hjem, og som langt overskygger de få begrænsninger, som borgerne kan pege på ved eget hjem. Kvaliteterne ved eget hjem omfatter tilhørsforhold, tryghed og genkendelighed, social støtte, autonomi, privatliv samt velfungerende hjemmepleje, som tilsammen udgør den ideelle boligsituation for borgerne. Borgerne oplever, at deres prioriteter og behov ikke kan indfries på et ældrecenter. Denne overbevisning udspringer af borgernes forestillinger om ældrecentre samt deres erfaringer, der i flere tilfælde er meget begrænsede, men som synes at hænge ved og være det udgangspunkt, borgerne har for at gøre sig overvejelser om ældrecenter. Borgerne har negative erfaringer fra blandt andet forældres tid på ældrecenter samt fra midlertidige ophold. De har samtidig forestillinger om mentalt dårlige beboere, dårligere pleje og begrænset autonomi på ældrecentrene. Derudover kan økonomi blive en barriere for nogle af borgerne, hvis et ældrecenter skulle blive aktuelt. Med udgangspunkt i de udvalgte borgere og deres pårørende synes der således at være uhensigtsmæssige forestillinger og erfaringer forbundet med ældrecentre, som udgør en barriere for at se de muligheder, som ældrecentrene rummer. Side 18

42 Side 19

43 Hjørring Kommune Springvandspladsen Hjørring hjoerring@hjoerring.dk Side 20 April 2018 Grafik: Colourbox

44 Sammendrag af interview med beboere på ældrecentrene I uge 38 og er der gennemført 9 fokusgruppeinterviews med det formål at afklare, om der er en fælles forståelse af kerneopgaven og, hvordan denne operationaliseres ved at undersøge, hvad der skal til for at ældrecentrene er a. et godt sted at bo b. et godt at gæste c. et godt sted at arbejde Interviewene blev gennemført som semistrukturerede fokusgruppeinterviews med disse fokusgrupper: a. beboere b. pårørende c. frivillige d. medarbejdere e. afdelingsledere Fokusgruppeinterviewene tog afsæt i: Kommissorium for udviklingsplan Ældrecentre, SÆH-områdets overordnede vision om Hjælp til selvhjælp Sundhedspolitik, Værdighedspolitik m.fl. LeveBoMiljø-kultur i Hjørring Kommunes Ældrecentre. I det følgende præsenteres et sammendrag af fokusgruppeinterviewet med beboere på ældrecentrene: Interview med beboere Beboerne udtrykte generelt stor tilfredshed med forholdene på ældrecentrene og er enige i SÆHudvalgets indledning til budget : Mennesker, som kan klare sig selv, vil klare sig selv. Derfor finder de det vigtigt at deltage i dagligdags gøremål og, at der er mulighed for aktiviteter både i ældrecentrene og på ture med duo-/taxacykler og busser. Da der er stor forskel på beboernes aktivitetsniveau og behov, er det vigtigt, at man kan vælge til og fra, så aktivitetsniveauet ikke bliver en stressfaktor. Der er ønske om mulighed for spontanitet og ikke kun planlagte aktiviteter. De mest aktive ønsker flere aktiviteter ud af huset, busture m.m. Beboerne er meget tilfredse med personalet, men mener, at det har for lidt tid til at hjælpe og deltage i aktiviteter og samvær samt at give den tid, der skal til for at beboerne gør ting selv frem 1

45 for at blive hjulpet. De mener, at normeringerne er for lave og har stor forståelse for personalets vilkår. Det er meget vigtigt for beboerne, at den tidligere livsstil så vidt muligt kan leves i ældrecentrene, f.eks. i forhold til den personlige hygiejne, interesser, vin til maden m.m. De forventer også, at deres privatliv bliver respekteret, at der bankes på, og der er diskretion om personfølsomme emner. De finder det meget vigtigt at kunne komme på ældrecenter i det område, hvor de har haft deres tidligere liv og, at ægtepar kan leve sammen, enten i samme lejlighed eller nær hinanden. Der er generel tilfredshed med maden fra Centralkøkkenet. Nogle ønsker det ikke anderledes og savner ikke duften af mad, mens andre ønsker de decentrale køkkener tilbage eller større fleksibilitet således, at man en dag eller to om ugen vil kunne lave mad i ældrecentret eller, at man f.eks. kan skrælle kartoflerne, sylte og få leveret resten. Flere kørestolsbrugere vil gerne kunne hjælpe til med mad og bagning, men fortæller, at de ikke kan nå ind til bordet eller nå ingredienserne. Handler det om, at man ikke ser de enkle løsninger eller, at man ikke fortæller sine ønsker og behov som beboer, altså forventningsafstemning og kommunikation? Vedr. fællesskab og socialt samvær er behovene meget forskellige. Nogle påskønner det fællesskab, der opstår omkring aktiviteter, og ønsker mere socialt samvær udover måltiderne, mens andre har ønske om at være sig selv i lejlighederne med egne sysler. Har man ressourcer til det, hjælper man gerne svagere beboere. Beboerne synes, at det er skønt at besøge børnehaver og få besøg fra dem. Beboerne vil gerne kunne komme ud i haven, alene eller sammen med andre kørestolsbrugere, men mener ikke, at lokalområderne er tilstrækkeligt kørestolsvenlige. Det gælder også de grønne områder omkring ældrecentrene. Man kunne f.eks. sikre, at der er fliser hele vejen rundt. Beboernes kontakt til egen læge går gennem sygeplejersken. Det kan være et problem at vælge ny læge, hvis den gamle stopper. Der er positiv holdning til ansættelse af ældrecenterlæger, såfremt det er den samme person, og vedkommende har specialviden. Det er godt at blive gammel, når man ikke har smerter, siger en beboer. Man finder det vigtigt, at spørgsmålet om genoplivning bliver taget op, når helbredet begrunder det. 2

46 Nogle ældre påskønner at kunne tage på besøg hos familie f.eks. til jul. Andre foretrækker at blive i centret og har ikke længere behovet. Når børnene bor langt væk, er det trygt at bo på centret. Det er vigtigt, at familie og andre pårørende har mulighed for at besøge ældrecentret og deltage i aktiviteter og højtider. Gerne med overnatningsmulighed. Der er stor tilfredshed med frivilliges hjælp og deltagelse i aktiviteter og gøremål. Mange, der ikke har pårørende i nærheden føler sig godt hjulpet. En beboer har en asylansøger som besøgsven. Hendes gruppe foreslår, at Venligboerne kontaktes. 3

47 Holbergsgade 6 DK-1057 København K Sundhedsministeren og ældreministeren Til samtlige ældreråd T F M sum@sum.dk W sum.dk Dato: Enhed: AELSAM Sagsbeh.: DEPLGR Sagsnr.: Dok. nr.: demensvenlige kommuner i 2025 I december 2016 blev regeringen og satspuljepartierne enige om en aftale om den nationale demenshandlingsplan Med demenshandlingsplanen prioriterede vi 470 mio. kr. til 23 konkrete initiativer, der skal medvirke til at løfte fremtidens demensindsats. I kan finde den nationale handlingsplan for demens her. Med demenshandlingsplanen har vi sat nogle ambitiøse mål for demensindsatsen frem mod 2025, der skal sætte en klar retning for, hvilke indsatser på tværs af sundheds- og ældreområdet, der skal prioriteres fremadrettet. Disse tre mål er: Danmark skal have 98 demensvenlige kommuner. Flere mennesker med demens skal udredes, og 80 pct. skal have en specifik diagnose. En forbedret pleje- og behandlingsindsats skal nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens med 50 pct. frem mod år Danmark skal være et mere demensvenligt samfund, hvor mennesker med demens og deres pårørende mødes med forståelse og åbenhed, og hvor der i indretningen af det offentlige rum tages hensyn til deres særlige behov. Som ældreråd har I her en helt afgørende rolle, for der er ikke nogen fast opskrift på, hvordan man er demensvenlig, da dette altid må have udgangspunkt i den enkelte kommune. Vi vil derfor gerne opfordre jer til at arbejde for, at vi i Danmark får 98 demensvenlige kommuner. Heldigvis har mange kommunerne allerede arbejdet med dette i flere år, men vi vil gerne opfordre jer til have øje for, hvordan jeres kommune kan gøre det endnu bedre, og hvor jeres kommune evt. kan lære af andre kommuner. Som sagt, er der ikke én bestemt måde at være demensvenlig på. Det at være en demensvenlig kommune kan dog eksempelvis indebære: At have en lokal demensstrategi, der beskriver kommunens politik og indsatser på demensområdet. At information om støtte, rådgivning, aktiviteter og pleje- og behandlingsindsatsen på demensområdet er let tilgængelig og overskuelig for mennesker med demens og deres pårørende. At de fysiske rammer og ikke mindst plejeboligerne er demensvenligt indrettet. At det offentlige rum generelt tænkes og indrettes mere demensvenligt, fx i forhold indkøbsmuligheder, transportmuligheder, lokalplaner m.v. Med den nationale demenshandlingsplan 2025 prioriterede vi 470 mio. kr. til et løft af demensindsatsen. En stor del af disse midler går netop til kommunerne, eksempelvis nedenstående initiativer:

48 Praksisnært kompetenceløft i kommuner og regioner: Den første del af ansøgningspuljen på 88,5 mio. kr. er udmøntet i september 2017 til et praksisnært kompetenceløft, som i høj grad er målrettet den kommunale indsats. De sidste 47,5 mio. kr. i puljen forventes udmøntet primo maj Lokale eller landsdækkende aktiviteter til udvikling af et demensvenligt samfund: Til at understøtte udviklingen af et demensvenligt samfund er der i september 2017 udmøntet 24 mio. kr. via en ansøgningspulje, som er opslået i regi af Sundhedsstyrelsen. Rådgivnings- og aktivitetscentre for mennesker med demens og deres pårørende: Der er i november 2017 udmøntet 35,5 mio. kr. via en ansøgningspulje til oprettelse af 13 rådgivnings- og aktivitetscentre for mennesker med demens og deres pårørende rundt om i landet. Flere og bedre tilbud om fysisk træning og aktivitet: Sundhedsstyrelsen har i marts 2018 offentliggjort en træningsguide med den nyeste viden i forhold til træning og aktiviteter for mennesker med demens. Der er planlagt temadage hen over sommeren 2018 for at give kommunale ledere og medarbejdere mulighed for at videndele og erfaringsudveksle om arbejdet med fysisk træning og aktivitet for mennesker med demens, ligesom der er afsat 30 mio. kr. i 2018 og 2019, som fordeles mellem kommunerne til at understøtte arbejdet med træningspakkerne. Dag- og aflastningstilbud samt støtte til yngre med demens. I februar 2018 blev der opslået en ansøgningspulje på 38 mio. kr., der skal styrke kvaliteten og fleksibiliteten i dag- og aflastningstilbud til mennesker med demens og deres pårørende. Der er ansøgningsfrist 26. april 2018, og puljen forventes udmøntet i juni Puljen udmøntes af Sundhedsstyrelsen. Flere demensegnede plejeboliger: I januar 2018 slog Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen desuden en pulje på 28,5 mio. kr. op, der skal understøtte indretningen af plejeboliger, så de bliver mere demensegnede. Puljen forventes udmøntet i løbet af foråret. Vi er glade for, at vi generelt oplever rigtig stor efterspørgsel efter puljerne, da dette jo også viser, at kommunerne generelt har stort fokus på demensområdet. Initiativerne i demenshandlingsplanen supplerer de mange andre gode tiltag, der allerede er sat i søen både i kommunerne og fra centralt hold. Vi håber, at I vil følge udviklingen på området tæt og i fælleskab gøre jeres for at sikre, at jeres kommune bliver så demensvenlig som mulig, så vi kan nå målet om, at Danmark bliver et mere demensvenligt samfund med 98 demensvenlige kommuner frem imod Med venlig hilsen Ellen Trane Nørby & Thyra Frank Side 2