Skovbrugsoverenskomsten. mellem Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) og Fagligt Fælles Forbund (3F)

Transkript

1 Skovbrugsoverenskomsten mellem Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) og Fagligt Fælles Forbund (3F) 1. marts 2013

2 Organisationernes navn og adresse: Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) Agro Food Park 13, Skejby 8200 Aarhus N. Tlf.: Fax: Hjemmeside: 3F, Den Grønne Gruppe Kampmannsgade København V Tlf: Fax: groen@3f.dk Webside:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord Overenskomstens område... 5 KAPITEL A: ARBEJDSTID Arbejdstid... 5 KAPITEL B: LØN Tidløn Særlig opsparing (fritvalgskonto) Fastlønsaftaler Akkord og produktivitetsfremmende lønsystemer KAPITEL C: OVERARBEJDE M.V Overarbejde Forskudt arbejdstid Holddrift Helbredskontrol for natarbejdere KAPITEL D: SYGDOM, BARSEL, FERIE M.V Sygdomstilfælde, barsel m.v Barselsudligning Fravær på grund af børns sygdom Fridage Søgnehelligdags- fridagspulje Ferie og feriegodtgørelse KAPITEL E: LØNNINGSPERIODE OG -UDBETALING Lønningsperiode Lønudbetaling KAPITEL F: ARBEJDSFORHOLDETS OPHØR Ansættelsesbeviser Opsigelsesvarsler Regler vedrørende afskedigelse Fratrædelsesgodtgørelse KAPITEL G: TJENESTEBOLIG Tjenestebolig KAPITEL H: TILLIDS- OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER Tillidsrepræsentanter Arbejdsmiljørepræsentanter KAPITEL I: ELEVER OG EFTERUDDANNELSE Elevløn Elever under voksenerhvervsuddannelsen (VEU) Efteruddannelse KAPITEL J: MOTORSAV OG VÆRKTØJ Motorsav og værktøj KAPITEL K: BEFORDRING Kørselsgodtgørelse KAPITEL L: ANDRE REGLER Arbejdstøj Velfærdsforhold Organisationsforhold... 51

4 34 Regler for behandling af faglig strid Nyoptagne virksomheder Bidrag til FiU uddannelsesfonden Jordbrugets Uddannelsesfond Lokalaftaler Overenskomstfravigende lokalaftaler Manuel transport ATP Sikkerhedsbestemmelser Nyansatte Seniorer Jordbrugets Organisationsaftaler Hovedaftale Overenskomstens gyldighedsperiode Bilag 1: Protokollat om funktionærlignende ansættelsesvilkår Bilag 2: Protokollat om Pension Bilag 3: Protokollat om uddannelse og samarbejde Bilag 4: Protokollat socialt kapitel Bilag til socialt kapitel (Aftale om ekstraordinært ansatte, ansatte med nedsat erhvervsevne m.v.) Bilag 5: Protokollat om kodeks for aftaler med udenlandske medarbejdere65 Bilag 6: Protokollat om underleverandører Bilag 7: Protokollat om præcisering af vilkår for elever Bilag 8: Protokollat om politisk samarbejde mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe vedrørende overenskomstmæssig beskæftigelse Bilag 9: Protokollat om samarbejdet mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe Bilag10: Protokollat om implementering af ligelønsloven Stikordsregister... 69

5 FORORD Det er overenskomstparternes hensigt - bl.a. under hensyntagen til mulighederne for implementering af EU-direktiver - at opnå maksimal udbredelse af overenskomstdækningen inden for skovbruget. 1 Overenskomstens område Overenskomsten omfatter: skovarbejdere, land- og skovarbejdere samt elever. Skovarbejdere og land- og skovarbejdere kan antages på de af parterne autoriserede kontrakter. Såvel kontraktansatte som ikke kontraktansatte land- og skovarbejdere har pligt til at arbejde både ved landbrug og skovbrug i henhold til den for landbruget til enhver tid gældende overenskomst og i henhold til nærværende overenskomst for arbejde ved skovbrug. Kontraktansatte skovarbejdere kan, når der opnås enighed herom mellem arbejdsgiver og arbejdstager, anvendes ved landbrugsarbejde. Overenskomstens lønsatser er baseret på forsvarligt, veludført arbejde. I henhold til gældende praksis omfatter overenskomsten tillige arbejde med naturpleje m.v. vandløbsvedligeholdelse og lignende. KAPITEL A: ARBEJDSTID 2 Arbejdstid 1. Normal arbejdstid Den ugentlige arbejdstid er 37 timer, som fordeles på hver af ugens 5 første hverdage. Den normale daglige arbejdstid skal lægges mellem kl I sommerhalvåret kan arbejdet i perioder med varmt vejr påbegyndes tidligere end kl efter aftale. 2. Varierende ugentlig arbejdstid Såvel den daglige som den ugentlige arbejdstids længde kan variere, blot den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer. Arbejdstiden i den enkelte uge må dog ikke overstige 45 timer. Arbejdstiden kan tilpasses med enkelte eller sammenhængende fridage i tilslutning til søgnehelligdage eller på 1. maj. Forudsætningen for varierende ugentlig arbejdstid er, at der forud fastlægges en plan for indtil 13 uger ad gangen. Fastlæggelsen af den daglige og ugentlig arbejdstid for den enkelte arbejder eller gruppe af arbejdere sker efter lokal aftale med medarbejderne og under hensyn til sikkerhedsmæssige grunde og virksomhedens tarv. Parterne har påtaleret i henhold til reglerne for behandling af faglig strid i til- 5

6 fælde, hvor de mener, at manglende hensyntagen til deres ønsker ikke tilstrækkeligt kan begrundes i hensynet til sikkerheden eller virksomhedens tarv. Pr. 1. februar 2015 ændres bestemmelsen til: Såvel den daglige som den ugentlige arbejdstids længde kan variere, blot den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer. Arbejdstiden i den enkelte uge må dog ikke overstige 45 timer. Arbejdstiden kan tilpasses med enkelte eller sammenhængende fridage i tilslutning til søgnehelligdage eller på 1. maj. Forudsætningen for varierende ugentlig arbejdstid er, at der forud fastlægges en plan for indtil 26 uger ad gangen. Medarbejderne har ret til at få lønnen udbetalt i rater svarende til 37 timer pr. uge. Aftalen om varierende ugentlig arbejdstid indgås med tillidsrepræsentanten. Hvor en sådan ikke findes, indtræder 3F-afdelingen i dennes sted. Parterne har påtaleret i henhold til reglerne for behandling af faglig strid i tilfælde, hvor de mener, at manglende hensyntagen til deres ønsker ikke tilstrækkeligt kan begrundes i hensynet til sikkerheden eller virksomhedens tarv. 3. Udeblivelse Udeblivelse fra arbejdet skal snarest meddeles arbejdsledelsen. KAPITEL B: LØN 3 Tidløn 1. Timeløn De i denne overenskomst fastsatte tidlønninger gælder for voksne arbejdere over 18 år. Der er fastsat tidlønninger for arbejdere under 18 år. A-timeløn Medarbejdere uden erhvervserfaring: Generelt Timeløn Timeløn funktionstillæg incl. tillæg pr. 1. marts kr. 119,32... kr. 7,20... kr. 126,52 pr. 1. marts kr. 121,17... kr. 7,20... kr. 128,37 B-timeløn Medarbejdere med mindst ½ års praktisk, relevant erhvervserfaring efter det fyldte 18. år, samt arbejdere med EFG/EUD-uddannelse og mindre end ½ års praktisk erfaring efter endt uddannelse: Generelt Timeløn Timeløn funktionstillæg incl. tillæg pr. 1. marts kr. 124,21... kr. 7,20... kr. 131,41 pr. 1. marts kr. 126,06... kr. 7,20... kr. 133,26 6

7 C1-timeløn Uddannede/kvalificerede førere af større specialmaskiner og større traktorer med udstyr ydes et særligt kvalifikationstillæg efter aftale til B-løn: Tillægget til kvalificerede traktorførere udbetales ved: 1. Udførelse af de anviste arbejder ved hjælp af maskinerne med tilhørende redskab. 2. Flytning i arbejdstiden af maskiner med tilhørende redskab. 3. Udskiftning og montering af redskaber m.v. 4. Udførelse af den ifølge instruktionsbogen for den pågældende maskine med tilhørende redskab anordnede periodiske rensning af oliefilter, luftfilter m.v. samt hovedeftersyn. 5. Selvstændig reparation af opståede skader, slibning af tilbehør m.v. 6. Beordret tilstedeværelse på reparationsværkstedet, hvor føreren er pligtig til at assistere ved adskillelse af maskinen med tilhørende redskab og påvisning af fejl. De her nævnte førere kan ikke kræve andre vederlags- og tillægssatser i henhold til skovbrugsoverenskomsten i den tid, de oppebærer kvalifikationstillæg. I alle tilfælde, hvor førerne beskæftiges ved ikke-maskinelt arbejde, aflønnes de med tidløn uden kvalifikationstillæg eller med akkordbetaling for udført arbejde. Såfremt traktorer og materiel samt andre motordrevne redskaber forlanges til stede og klargjorte på arbejdspladsen ved normal arbejdstids begyndelse, betales herfor den for føreren almindelig anvendte timeløn. Den hertil medgåede tid, herunder eventuel hjemtransport, kan ikke overstige ½ time. Traktorer m.v. skal være indrettet således, at de opfylder gældende sikkerhedsbestemmelser. C2-timeløn Skovarbejdere, der udfører særligt kvalificeret og/eller ansvarsfuldt/betroet arbejde, kan efter lokal aftale ydes et særligt tillæg efter aftale til B-løn. Skovarbejdere kan i den tid, de oppebærer særlige tillæg, ikke kræve vederlags- og andre tillægssatser og skurpenge, men henvises til at benytte de i skoven opstillede skure. D-timeløn Skovarbejdere, der har været ansat hos arbejdsgiveren i mindst 4 år, kan efter lokal aftale aflønnes med fast timeløn, der fastsættes efter aftale. Aftalen skal være skriftlig og gældende i mindst et kalenderår. Skovarbejdere, der har indgået aftale om D-timeløn, kan ikke akkordaflønnes og oppebærer ikke andre vederlags- og tillægssatser, så længe aftalen er gældende. 7

8 Tillæg til faglærte Der ydes et tillæg til faglærte arbejdere og arbejdere sidestillet hermed på kr. 4,50 pr. time. Anciennitetstillæg Medarbejdere, der har været uafbrudt beskæftiget det sidste år, ydes et anciennitetstillæg på kr. 45,31 pr. uge Tillidsrepræsentanter Tillids-, sikkerheds- og samarbejds- udvalgsrepræsentanter, timeløn Generelt Timeløn Timeløn funktionstillæg incl. tillæg pr. 1. marts kr. 138,08... kr. 7,20... kr. 145,28 pr. 1. marts kr. 139,93... kr. 7,20... kr. 147,13 Arbejdere under 18 år under 16 år 50% af A-timeløn pr. time pr. 1. marts kr. 59,66 pr. 1. marts kr. 60,59 16 år 65% af A-timeløn pr. time pr. 1. marts kr. 77,56 pr. 1. marts kr. 78,76 17 år 75% af A-timeløn pr. time pr. 1. marts kr. 89,49 pr. 1. marts kr. 90,88 2. Godtgørelse ved brug af egen motorsav Såfremt arbejdsgiveren forlanger, at arbejderne gør brug af egen motorsav på timeløn og på akkord, betales et særligt tillæg, der ikke er feriepengeberettiget på (1. marts februar 2014) 26,15 kr./time N.B. Satsen gældende fra 1. marts 2014 offentliggøres i februar Særlige timelønstillæg Ved følgende timelønsarbejder: - arbejde med motorsave og kratrydningssave incl. rengøring og vedligeholdelse af sikkerhedsudstyr - medhjælp ved udslæbning og udkørsel samt ved læsning af træ og pyntegrønt, såfremt arbejderen ikke i forvejen er sikret en betaling af samme størrelse - arbejde med bekæmpelsesmidler og ved arbejde med tjæreprodukter til plantebeskyttelse betales et tillæg pr. time på pr. 1. marts kr. 6,60 pr. 1. marts kr. 6,70 8

9 Tillæg ved tophugning af store træer og kogleplukning på stående træer: Tophuggeren og kogleplukkeren... timeløn + 50% eller efter aftale Arbejde på stige... timeløn + 20% eller efter aftale Medhjælperen... timeløn + 15% eller efter aftale Klappertjeneste Klappertjeneste.....efter aftale Klappertjeneste for møde på samlingsplads uden jagts afholdelse... 4 timer 4 Særlig opsparing (fritvalgskonto) Af hensyn til at sikre en så enkel og overskuelig overenskomst for både medarbejdere og virksomheder, er der enighed om at etablere en særlig model for fritvalgskonto. Medarbejdere opsparer en procentdel af den ferieberettigede løn som særlig opsparing, der udgør 1,00 % For timelønnede sker opsparingen gennem en forhøjelse af søgnehelligdagsfridagsbetalingen. For uge- og månedslønnede sker opsparingen gennem en forhøjelse af ferietillægget/-godtgørelse. Parterne er enige om at arbejde for, at det gøres muligt for medarbejdere, der måtte ønske det, at indbetale ekstraordinære bidrag til arbejdsmarkedspension, herunder indbetaling af overskydende beløb på søgnehelligdags-fridagskontoen hhv. forhøje ferietillægget. 5 Fastlønsaftaler Der er adgang til indgåelse af frivillige og individuelle aftaler om fast løn. Ved fast løn forstås aftaler, hvor lønnen indeholder betaling for normal arbejdstid, overarbejde og eventuelt arbejde på forskudt tid, holddrift og/eller weekends. Fastlønsaftaler kan kun indgås med medarbejdere, der arbejder på fuld tid og i tidsubegrænsede stillinger. Fastlønsaftaler er ikke egnede til lønfastsættelse for medarbejdere ansat til sæsonarbejde. Fastlønsaftaler skal indgås skriftligt, og der skal der være et rimeligt forhold mellem den aftalte løn og den tid, der forventes anvendt til arbejdet. Aftalen skal godkendes af tillidsrepræsentanten, eller den lokale 3F afdeling. 9

10 En medarbejder på fast løn har til enhver tid ret til at opsige fastlønsaftalen. Aftalen kan opsiges til bortfald med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Ved aftalens bortfald reduceres lønnen, således at lønnen svarer til lønnen for den normale arbejdstid uden tillæg for overarbejde, forskudt tid, holddrift og/eller weekends. Uoverensstemmelser om fast løn kan behandles fagretligt. Overenskomstparterne er enige om, at fastlønsaftaler aldrig må være udtryk for underbetaling. 6 Akkord og produktivitetsfremmende lønsystemer Overenskomstparterne anser det for ønskeligt at anvende produktivitetsfremmende lønsystemer. Hvis en arbejder omfattet af akkord eller andre produktivitetsfremmende lønsystemer afskediges af en denne utilregnelig grund, beholder denne retten til en forholdsmæssig andel af eventuelt akkordoverskud eller andel af produktivitetsfremmende løndel. Tilsvarende gælder, hvor arbejderen forlader sit arbejde efter afgivelse af opsigelsesvarsel, jf. 19. For den tid, som uundgåeligt og uden arbejderens skyld spildes for denne i akkord ved at de af ham rettidigt rekvirerede materialer udebliver, betales arbejderen, såfremt arbejderen ikke sættes til andet arbejde for hvilket anden betaling er fastsat med sin gennemsnitlige akkordfortjeneste i det forudgående kvartal. 1. Generelle akkordbestemmelser Satser Akkordsatserne gælder for alle arbejdere. I akkordsatserne er indregnet betaling for rengøring og vedligeholdelse af personligt sikkerhedsudstyr. Garantiløn Akkordtaksten skal fastsættes på en sådan måde, at medarbejdere, der arbejder i et normalt arbejdstempo under normale arbejdsforhold, kan oppebære en indtjening, de som minimum svarer til overenskomstmæssig timeløn. Ved skovningsarbejde sikres der arbejderen gældende A-timeløn. Beregningen foretages på grundlag af en lønafregningsperiode. Det forudsættes, at akkordtimetallet, som lægges til grund for beregningen, svarer til det udførte skovningsarbejde. Evt. regulering sker i den følgende lønafregningsperiode. Ved arbejde på akkord foretages en løbende registrering af arbejdstiden, således at kontrol af timefortjenesten er mulig. 10

11 Akkordaftaler Aftaler om akkord og den aftalte betaling for akkordarbejde skal foreligge skriftligt før arbejdet begyndes. Dette gælder dog ikke for hugstakkorder, hvor overenskomstens satser benyttes. Akkordsætning Arbejder, der ikke er nævnt i denne overenskomst, betales med tidløn, indtil aftale om akkord er opnået. Parterne er enige om at tilstræbe, at den størst mulige del af arbejdet i skoven udføres på akkord, dog ikke når medarbejderen aflønnes med løn som anført under Tidløn, pkt. C.1, pkt. C.2, pkt. D eller har funktionærlignende status. For skovning af effekter, der ikke er omfattet af denne overenskomst, betales, indtil akkordaftale er sket, pr. time et beløb svarende til den i Gartneri- Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) sidst offentliggjorte lønstatistik konstaterede gennemsnitlige akkordfortjeneste ved skovning. Beløbet reguleres i takt med de øvrige skovningsakkorder. Arbejder, for hvilke der er anført akkordpriser, kan af hver af parterne kræves udført på akkord, idet dog herfra undtages kulturarbejde og planteskolearbejde. Besværlig skovning Tillæg for besværlig skovning aftales forud for arbejdets påbegyndelse. Tillæg beregnes kun af hugstakkorder. Tillæg efter aftale: a. På generende bakket terræn. b. I forsumpet terræn. c. I bevoksninger med en i forhold til alderen ringe højde. d. I bevoksninger med grenede, knudrede og rodtykke træer e. I bevoksninger med generende undervækst. f. I bevoksninger væltede af storm. g. I bevoksninger fremkomne ved tueplantning. h. På bearbejdet terræn, når arbejdet derved besværliggøres. i. På arealer med mange grøfter. j. Ved spredt hugst og ved spredt hugst af særlige sortimenter i små partier samt hvor forholdene i øvrigt taler derfor. k. I bevoksninger med tørt nåletræ samt generende affald fra tidligere skovning. Hugstakkorder Hugstakkorder omfatter fældning, nedtagning, renskæring af rodsnit, afskæring af rodudløb, afkvistning, udmåling af længde samt afkortning. Akkorderne gælder for rundt træ. Akkorderne gælder for de anførte længder. Ved længder under 1 meter anvendes tillægstabellen side 14. Ved længder mellem f.eks. 1 meter og 2 11

12 meter foretages beregning af den mellemliggende værdi (interpoleres) mellem tilsvarende akkorder for 1 meter og 2 meters længde. Opstilling Opstilling af effekter sker i kutymemæssige afregnings- og/eller salgsenheder med pæle, strøer og støtter, m.v. Sammenlægning 1. Sammenlægningsafstanden er den gennemsnitlige halve afstand mellem sporene (fra sporkant til sporkant). 2. Sammenlægning på skovningspladsen betales som tilsvarende sammenlægning ved spor. Afstanden fastsættes efter forholdene i bevoksningen. I princippet bør sammenlægningsarbejde udføres således, at små stykker lægges hen til store stykker. 3. Effekterne sammenlægges i sorterede småbunker med flugtende endeflader under hensyn til hensigtsmæssig videretransport. 4. Betaling for sammenlægning ydes for den del af den skovede masse, der sammenlægges. 5. For sammenlægning af effekter over 8 meter ydes betaling efter aftale. Arbejdets fordeling Der skal foretages en rimelig fordeling af arbejdsopgaverne, således at det ikke bliver enkelte arbejdere, der belastes udelukkende med særligt hårdt eller smudsigt arbejde eller arbejde med ringe indtjeningsmuligheder. Når der ved et arbejde af arbejdsgiveren sættes en uøvet eller mindre øvet ekstramand i et arbejdshold, betales tillæg efter aftale. Fjernelse af ris I skovningsakkorderne er samtidig indbefattet at ris, som hidrører fra skovningen, fjernes fra spor, veje og grøfter. Spredning af risene kan dog ikke forlanges. Såfremt der i skovningen falder større mængder ris over 6 cm på spor, veje og grøfter, betales disses eventuelle fjernelse dog med timeløn. Træerne skal så vidt muligt fældes således, at risene ikke falder på spor, veje og grøfter. Opmåling til lønafregning Lønafregning sker for "øvrige kævler" og "stammer, uafkortede og afkortede" efter handelsopmåling af det enkelte stykke. Handelsopmåling foretages i henhold til aftale om opmåling og nummerering m.v. af råtræ, indgået 25. juli 1981 mellem Danske Skoves Handelsudvalg og Træindustriens Fællesrepræsentation. Sker der ændring i handelsopmålingen, kan hver af parterne kræve optaget forhandling. Afregningen for "2,7 meter kævler" og "5,4 meter kævler" samt "andre effekter" i løv- og nåletræ sker partivis efter partiets gennemsnitlige midtdiameter. 12

13 Ved et parti træ forstås en større mængde af et sortiment, der lønafregnings- og opmålingsmæssigt udgør en enhed. Det er en forudsætning, at sortimentet er skovet i en bevoksning, der er nogenlunde ensartet med hensyn til alder og dimension. Ved midtdiameter forstås partiets gennemsnitlige midtdiameter (aritmetiske) fundet ved repræsentativ opmåling. Ved hver afregning modtager hvert hold/arbejder en kopi af sit lønregnskab. Opmålingen af ANDRE EFFEKTER opstillet ved fast vej samt KÆV- LER/STAMMER, der danner grundlag for lønafregning, er endelig, når lønafregning foreligger, medmindre betydende fejl konstateres. Fejl opstået ved udregning af lønregnskab skal rettes. Arbejderen har ret til at se skovfogedens opmåling. Arbejdsledelsen kan i forbindelse med nåletræskovning forlange, at arbejderen foretager opmåling af tømmer efter givne retningslinier. Opmålingen omfatter måling af længde og diameter samt enten nummerering af effektet eller skrivning af længde/diameter på effektet. Nummer, længde og diameter noteres på let læselig måde på dertil indrettede skemaer. Skemaerne skal være praktiske for skovarbejderen. Arbejderne er pligtige til mod betaling af den for den pågældende arbejder gældende timeløn at bistå ved opmåling og anvisning af eget arbejde. Arbejderen kan i givet fald kræve at medvirke ved opmåling af eget arbejde. Anvendes en arbejder ved opmåling og optælling af andres arbejde, betales herfor timeløn. Opmåling bør finde sted, forinden arbejderne forlader arbejdspladsen. Sker opmålingen ikke før arbejdernes flytning til en anden arbejdsplads, så disse må tilkaldes her fra, betales timeløn for vejen frem og tilbage. Skovning Fældning udføres med sav i videst muligt omfang. Hvor det er muligt skal fældning udføres retningsbestemt af hensyn til den videre transport. - Afkvistning udføres omhyggeligt og så nær stammen som muligt. - Alle almindeligt gældende kvalitetskrav til renhed, rethed, afkvistning, renskæring og udmålingsnøjagtighed, samt øvrige kutymemæssige aflægningskrav skal overholdes. Udkørsel Ved udkørsel af snitgavn eller brænde må dette ikke aflæsses på spor eller vej, således at de sorterede effekter blandes. Arbejdslederen tilstræber, at udkørsel af effekter sker så betids, at endelig lønafregning kan finde sted som nævnt i

14 Kløvning For kløvning af effekter samt for kløvning af kaminbrænde betales tidløn eller efter aftale. Afbarkning Afbarkning eller pletning af løvtræ betales efter aftale. Første udhugning Såfremt der ved 1. gangs skovning (herunder også rækkehugst) i bevoksninger af nåletræ ikke er afkvistet mindst hvert tredje mellemrum, betales tillæg efter aftale. Oprisning Oprisning i nåletræbevoksninger, så mærkning til hugst kan gennemføres tidløn eller efter aftale. Sne For gener ved snelæg betales tillæg efter aftale, dog kun når arbejdsledelsen kræver arbejdet fortsat under de uheldige forhold. Ved aftale om snetillæg i forbindelse med tillæg for besværlig skovning skal det klart fremgå, om der betales snetillæg. Strøer Såfremt effekterne forlanges aflagt på strøer på skovningsstedet forinden udkørsel, betales herfor efter aftale. Syrefældning Ved syrefældning betales et tillæg efter aftale. Ved syrefældning forstås: Skovning af løvbærende bøg, der efter fældning henligger med top i en periode på normalt 2-5 uger inden endelig opskovning. 14

15 2. Hugstakkorder pr. 1. marts 2013 Skovning af Løvtræ EFFEKTETS ART 2,7 METER: Gulvtræ-, svelle- og cellulosekævler samt kævler til anden anvendelse. Kævlerne lægges på 2,7 meter (+/ 5 cm). Topdiameter mindst 12 cm. Kævlerne kan ikke kræves sammenlagt, dog kan kævler i diametergruppen cm sammenlægges i små bunker, såfremt der lokalt kan opnås enighed herom. 5,4 meter: Gulvtræ-, svelle- og cellulosekævler samt kævler til anden anvendelse. Kævlerne lægges på 5,4 meter (+/ 7 cm). Topdiameter mindst 12 cm. Øvrige kævler: Kævler af kvaliteterne A, B, C og D og kævler til specialanvendelse, som f.eks. stavkævler, staldtømmer og bundgarnspæle. Kævlerne aflægges normalt på mindst 3,0 meters længde. Topdiameter mindst 18 cm, for gulvtrækævler dog mindst 12 cm, og bundgarnspæle og andre specialeffekter mindst 10 1 meter træ: Gavntræ- og brændeeffekter (snitgavn, kort gulvtræ, kassetræ, spånpladetræ, samt klov, fagot, knuder, knippel kaminbrænde m.v.). Topdiameter mindst 5 cm. De for hvert enkelt sortiment gældende krav til længde og diameter samt kvalitet skal overholdes 2 meter træ: Effekter aflagt med middellængden 2,0 meter (tilladelig variation 1,90-2,10 meter). Topdiameter mindst 5 cm. 3 meter træ: Effekter aflagt med middellængden 3,0 meter (tilladelig variation 2,90-3,10 meter). Topdiameter mindst 5 cm. Statsbanepæle og andre pæleeffekter aflagt efter opgivne krav til kvalitet, længde og diameter. runde, 0,02-0,035 m3... runde, 0,036-0,069 m3... runde 0,070-0,10 m3... kløvede, 0,02-0,035 m3... runde, cm, midtd cm... runde, cm. midtd cm... Forlanges afkortning af m-effekter af løv- og nåletræ til længder under 1 meter gives følgende tillæg (kr. rm) til akkorder for 1 m-effekt: Længder, cm 35/39 40/44 45/49 50/59 60/69 70/79 80/89 90/99 Tillæg, kr./rm pr. Pr. 1. marts ,40 29,32 16,55 12,01 7,91 3,67 2,05 0,00 Pr. 1. marts ,70 29,62 16,71 112,14 7,99 3,70 2,07 0,00 15

16 Skovning af Løvtræ Pr. 1. marts 2013 Hugstakkorder Skovningsklasse*) Akkorder for sammenlægn. Afstande i meter Midt diameter Bet. enhed I II III m kr. kr. kr. 74,98 80,25 87,12 50,90 55,37 59,90 48,97 53,38 57,87 kr. (19,30) m ,26 76,19 83,87 48,41 52,55 56,91 46,44 50,59 54, m ,01 67,27 74,12 41,67 46,11 50,57 30,91 34,36 37, rm ,59 100,32 105,64 78,03 81,47 85,97 78,03 81,47 85,97 21,27 13,49 13, rm ,79 70,99 77,20 47,46 52,47 57,32 47,46 52,47 57,32 13,78 6,78 6, rm ,44 58,47 61,60 36,82 39,30 41,66 35,41 37,91 40,27 13,78 6,78 6,78 stk rm rm 2,76 2,76 2,76 4,53 4,53 4,53 6,39 6,39 6,39 3,79 3,79 3,79 119,21 119,21 119,21 99,26 99,26 99,26 0,94 0,94 0,94 0,94 14,41 14,41 *) Skovningsklasse IV og V betales med et tillæg efter aftale. **) Øvrige kævler under 3 m længde betales som 2,7 m kævler. Ovenstående satser forhøjes pr. 1. marts 2014 med 1,0 % 2. Hugstakkorder pr. 1. marts

17 Skovning af Løvtræ EFFEKTETS ART 2,7 METER: Gulvtræ-, svelle- og cellulosekævler samt kævler til anden anvendelse. Kævlerne lægges på 2,7 meter (+/ 5 cm). Topdiameter mindst 12 cm. Kævlerne kan ikke kræves sammenlagt, dog kan kævler i diametergruppen cm sammenlægges i små bunker, såfremt der lokalt kan opnås enighed herom. 5,4 meter: Gulvtræ-, svelle- og cellulosekævler samt kævler til anden anvendelse. Kævlerne lægges på 5,4 meter (+/ 7 cm). Topdiameter mindst 12 cm. Øvrige kævler: Kævler af kvaliteterne A, B, C og D og kævler til specialanvendelse, som f.eks. stavkævler, staldtømmer og bundgarnspæle. Kævlerne aflægges normalt på mindst 3,0 meters længde. Topdiameter mindst 18 cm, for gulvtrækævler dog mindst 12 cm, og bundgarnspæle og andre specialeffekter mindst 10 1 meter træ: Gavntræ- og brændeeffekter (snitgavn, kort gulvtræ, kassetræ, spånpladetræ, samt klov, fagot, knuder, knippel kaminbrænde m.v.). Topdiameter mindst 5 cm. De for hvert enkelt sortiment gældende krav til længde og diameter samt kvalitet skal overholdes 2 meter træ: Effekter aflagt med middellængden 2,0 meter (tilladelig variation 1,90-2,10 meter). Topdiameter mindst 5 cm. 3 meter træ: Effekter aflagt med middellængden 3,0 meter (tilladelig variation 2,90-3,10 meter). Topdiameter mindst 5 cm. Statsbanepæle og andre pæleeffekter aflagt efter opgivne krav til kvalitet, længde og diameter. runde, 0,02-0,035 m3... runde, 0,036-0,069 m3... runde 0,070-0,10 m3... kløvede, 0,02-0,035 m3... runde, cm, midtd cm... runde, cm. midtd cm... Forlanges afkortning af m-effekter af løv- og nåletræ til længder under 1 meter gives følgende tillæg (kr. rm) til akkorder for 1 m-effekt: Længder, cm 35/39 40/44 45/49 50/59 60/69 70/79 80/89 90/99 Tillæg, kr./rm pr. Pr. 1. marts ,40 29,32 16,55 12,01 7,91 3,67 2,05 0,00 Pr. 1. marts ,70 29,62 16,71 112,14 7,99 3,70 2,07 0,00 17

18 Skovning af Løvtræ Pr. 1. marts 2014 Hugstakkorder Skovningsklasse*) Akkorder for sammenlægn. Afstande i meter Midt diameter Bet. enhed I II III m kr. kr. kr. 75,73 81,05 87,99 51,41 55,92 60,50 49,46 53,91 58,45 kr. (19,49) m ,97 76,95 84,71 48,89 53,07 57,48 46,90 51,09 55, m ,63 67,94 74,86 42,09 46,57 51,08 31,22 34,70 38, rm ,55 101,32 106,70 78,81 82,29 86,83 78,81 82,29 86,83 21,48 13,63 13, rm ,44 71,70 77,97 47,93 52,99 57,89 47,93 52,99 57,89 13,92 6,85 6, rm ,99 59,06 62,22 37,19 39,69 42,07 35,76 38,29 40,67 13,92 6,85 6,85 stk rm rm 2,79 2,79 2,79 4,58 4,58 4,58 6,45 6,45 6,45 3,82 3,82 3,82 120,40 120,40 120,40 100,25 100,25 100,25 0,95 0,95 0,95 0,95 14,55 14,55 18

19 2. Hugstakkorder pr. 1. marts 2013 Skovning af Nåletræ EFFEKTETS ART Stammer, ikke afkortede: Stammerne aflægges med toppen afhugget. Renskæring for råd efter opgivne kvalitetskrav. Stammer, afkortede *) Stammerne aflægges med opgivne længde- og diametermål. Arbejderne foretager selv afmærkningen 1 meter træ: Gavntræ- og brændeeffekter (kassetræ, spånpladetræ, brænde m.v.). Topdiameter mindst 5 cm. De for hvert enkelt sortiment gældende krav til længde og diameter samt kvalitet skal overholdes 2 meter træ: Aflagt med middellængden 2,0 meter (tilladelig variation 1,90-2,10 meter). Mindste topdiameter 5 cm. Slibetræ (papirtræ) aflagt med middellængden 2,00 meter (tiladelig variation 1,95-2,05 meter). Mindste topdiameter 8 cm. Max. diameter 35 cm. 3 meter træ: Aflagt med middellængden 3,0 meter (tilladelig variation 2,90-3,10 meter). Topdiameter mindst 5 cm. Korttømmer: Topdiameter mindst 9 cm. Længden fra 3,0 m til 5,2 m med aftalt overmål på højst 10 cm. Effekter over 4 m udløser ikke sorteringstillæg. Satser for længder mellem 2,0 m og 3,0 m findes ved interpolation mellem satserne for 2-m og 3-m træ med et tillæg på 4%. Pæle- og rafteeffekter aflagt efter opgivne krav til kvalitet, længde og diameter. indtil 0,0050 m3, max. længde 2,50 m... 0,0051-0,010 m3, max. lænde 2,50 m ,011-0,020 m3... 0,021-0,030 m3... Lægter I/II og Stager I/II... Tillægstabel for kortere længder end 1 m som for løvtræ 19

20 Skovning af Nåletræ Pr. 1. marts 2013 Hugstakkorder Skovningsklasse*) Akkorder for sammenlægn. Afstande i meter Midt diameter Bet. Enhed I II III m kr. kr. kr. 109,62 120,96 143,47 92,75 100,69 119,45 56,28 65,62 86,96 39,93 45,80 65,16 33,01 39,03 56,50 kr m ,14 109,58 128,93 64,21 69,53 94,80 45,94 49,12 71,11 37,56 43,13 60, rm ,67 139,67 143,39 91,36 91,36 99,69 72,54 72,54 79,31 23,09 16,23 16, rm ,49 115,49 118,70 83,24 83,24 86,33 67,15 67,15 74,35 23,09 16,23 16, rm ,15 110,15 111,50 79,23 79,23 82,55 64,49 64,49 68,70 20,71 13,79 13, rm - 81,91 81,91 93,67 66,89 66,89 76,91 13,79 13,79 stk ,93 1,93 1,93 2,15 2,15 2,15 3,50 3,50 3,50 4,32 4,32 4,32 efter aftale 20 0,39 0,41 0,78 1,27 efter aftale *)Hvor der aflægges alene efter opgivne diameter eller længde, reduceres akkorderne efter aftale. Ved særligt komplicerede leverancer, hvor arbejderne udfører afmærkningen, betales dette med tidløn eller med et tillæg efter aftale. Ovenstående satser forhøjes pr. 1. marts 2014 med 1,0 %.

21 2. Hugstakkorder pr. 1. marts 2014 Skovning af Nåletræ EFFEKTETS ART Stammer, ikke afkortede: Stammerne aflægges med toppen afhugget. Renskæring for råd efter opgivne kvalitetskrav. Stammer, afkortede *) Stammerne aflægges med opgivne længde- og diametermål. Arbejderne foretager selv afmærkningen 1 meter træ: Gavntræ- og brændeeffekter (kassetræ, spånpladetræ, brænde m.v.). Topdiameter mindst 5 cm. De for hvert enkelt sortiment gældende krav til længde og diameter samt kvalitet skal overholdes 2 meter træ: Aflagt med middellængden 2,0 meter (tilladelig variation 1,90-2,10 meter). Mindste topdiameter 5 cm. Slibetræ (papirtræ) aflagt med middellængden 2,00 meter (tiladelig variation 1,95-2,05 meter). Mindste topdiameter 8 cm. Max. diameter 35 cm. 3 meter træ: Aflagt med middellængden 3,0 meter (tilladelig variation 2,90-3,10 meter). Topdiameter mindst 5 cm. Korttømmer: Topdiameter mindst 9 cm. Længden fra 3,0 m til 5,2 m med aftalt overmål på højst 10 cm. Effekter over 4 m udløser ikke sorteringstillæg. Satser for længder mellem 2,0 m og 3,0 m findes ved interpolation mellem satserne for 2-m og 3-m træ med et tillæg på 4%. Pæle- og rafteeffekter aflagt efter opgivne krav til kvalitet, længde og diameter. indtil 0,0050 m3, max. længde 2,50 m... 0,0051-0,010 m3, max. lænde 2,50 m ,011-0,020 m3... 0,021-0,030 m3... Lægter I/II og Stager I/II... Tillægstabel for kortere længder end 1 m som for løvtræ 21

22 Skovning af Nåletræ Pr. 1. marts 2014 Hugstakkorder Skovningsklasse*) Akkorder for sammenlægn. Afstande i meter Midt diameter Bet. Enhed I II III m kr. kr. kr. 110,72 122,17 144,91 93,68 101,69 120,65 56,84 66,28 87,83 40,33 46,25 65,81 33,34 39,42 57,06 kr m ,12 110,67 130,22 64,85 70,23 95,75 46,40 49,61 71,82 37,93 43,56 61, rm ,07 141,07 144,82 92,27 92,27 100,69 73,26 73,26 80,10 23,33 16,39 16, rm ,64 116,64 119,89 84,08 84,08 87,20 67,82 67,82 75,09 23,33 16,39 16, rm ,25 111,25 112,61 80,02 80,02 83,37 65,14 65,14 69,39 20,92 13,93 13, rm - 82,73 82,73 94,61 67,56 67,56 77,68 13,93 13,93 stk ,95 1,95 1,95 2,17 2,17 2,17 3,53 3,53 3,53 4,36 4,36 4,36 efter aftale 0,40 0,41 0,78 1,28 efter aftale 22

23 3. Andre akkordsatser Smøring af stød For smøring af stød efter skovning i nåletræ betales: 1. marts marts 2014 pr. enhed: tømmer... kr. 9,40... kr. 9,49 andre effekter 7-11 cm... kr. 12,19... kr. 12, cm... kr. 9,40... kr. 9, cm... kr. 9,40... kr. 9,49 Sortering Såfremt der på en skovningsplads af den enkelte arbejder i forbindelse med sammenlægning forlanges aflagt mere end 2 sorteringer i gruppen "1 meter træ, 2 meter træ og 3 meter træ, samt korttømmer" uanset træart, betales for hele partiet ved: pr. enhed: 1. marts marts ekstra samtidig sortering... kr. 12,84... kr. 12,97 2 ekstra samtidige sorteringer... kr. 18,14... kr. 18,32 3 ekstra samtidige sorteringer og derover... kr. 21,17... kr. 21,92 Opmåling, pr. m 3 : 1. marts marts 2014 Tømmer cm... kr. 18,82... kr. 19,01 Tømmer cm... kr. 11,60... kr. 11,72 Tømmer cm... kr. 6,45... kr. 6,52 Tømmer 21 - cm... kr. 3,20... kr. 3,23 Sitkagran For sitkagran og douglasgran betales i 1. og 2. gennemhugning et tillæg på 30% af hugstakkorderne. For blandede bevoksninger betales i forhold til indblanding. Bjergfyr Hugst af alm. bjergfyr betales med et tillæg på 40% til skovningsklasse III. Udvisning Når arbejdsledelsen i forbindelse med skovning forlanger, at arbejderen efter givne retningslinier foretager "udvisning" (dvs. skovning uden udvisning), betales et tillæg på 5% af hugstakkorderne. Ved rækkehugster og helt systematiske hugster ydes ovennævnte tillæg ikke. 23

24 4. Vejledende priser Ved indgåelse af lokale akkordaftaler kan timelønnen ikke forringes (opgjort på akkordaftaleperioden eller lønperioden). At priserne er vejledende betyder, at arbejdsgiveren og medarbejderne skal indgå aftale om den konkrete akkordpris. Den aftalte akkordpris kan principielt være både højere og lavere end de anførte vejledende priser. Pyntegrønt Vejledende priser gældende for normalbevoksninger: Klipning fra jord og fældede træer, bundtning og vejning. Ved klipning forstås færdigklipning af handelsvare. Alle bundter skal vejes kg bdt. kr. pr. 100 kg 1. marts marts 2014 Ved brug af håndværktøj Bjergfyr, østr.fyr, skovfyr... kr. 68,37.. kr. 69,06 Rødgran og hvidgran... kr. 85,46.. kr. 86,32 Abies arter, douglas og omorika... kr. 136,76.. kr. 138,13 Andre nåletræarter... kr. 188,00.. kr. 189,88 Tillæg for sortering for hele partiet... kr. 25,63.. kr. 25,88 Tillæg for 5 kg bundter... kr. 10,27.. kr. 10,37 Tillæg for kort stangsaks ell. kort stige (2-4 m gns.)... kr. 17,09.. kr. 17,26 Tillæg for lang stangsaks ell. lang stige (4-6 m gns.). kr. 34,17.. kr. 34,51 Tillæg for lang stige og klatring (6-8 m gns.)... kr. 51,31.. kr. 51,82 Tillæg for lang stige og klatring (over 8 m)... Efter aftale Tillæg for lift og platform... kr. 17,09.. kr. 17,26 Tillæg for udbæring 0-15 m... kr. 13,69.. kr. 13,82 Tillæg for udbæring 0-35 m... kr. 25,63.. kr. 25,88 Fradrag for brug af trykluftsaks... Efter aftale Hugst af juletræer Under 1½ m... kr. 1,70... kr. 1,72 1½ - 2½ m... kr. 2,57... kr. 2,60 Over 2½ m...efter aftale Renskæring af stab... kr. 0,86... kr. 0,87 Tillæg for udbæring 0-15 m... kr. 0,53... kr. 0,54 Tillæg for udbæring 0-35 m... kr. 1,03... kr. 1,05 Snøring...Efter aftale Planteskole...Efter aftale 24

25 Kultur Plantning: (priserne gælder på muld og skørler. På sand nedsættes, og på stift ler, morbund, jord med mange sten og stærke rodvæv osv. forhøjes priserne efter aftale). 1. marts 1. marts I ubearbejdet jord uden pladsrydning... kr. 1,85-2,33. kr.1,87-2,35 I ubearbejdet jord med pladsrydning... kr. 0,94-1,42. kr.0,95-1,43 I overfladisk bearbejdet jord, pladsrydning foretaget... kr. 0,71-1,17. kr.0,72-1,18 Kun plantestedet ryddet og overfladisk jordbearbejdet. kr. 0,94-1,42. kr.0,95-1,43 I fuldbearbejdet jord eller rillepløjet jord med grubning eller lign.... kr. 0,59-0,94. kr.0,59-0,95 Priserne gælder for barrodsplanter af normal udplantningsstørrelse og med normalt udviklet rodnet. Ved samtidig plantning af flere plantearter på samme kulturareal ydes et tillæg efter aftale. Ved rækkevis plantning af samme planteart forhøjes prisen ikke. Fredning mod vildt Opsætning af hegn... Efter aftale Spidsning af pæle samt nedbygning af trådvævet/stålgærdet ved grøfter er udenfor akkorden. Såfremt dette forlanges, betales et tillæg efter aftale. Opsætning af brugt trådmateriale, udkørt på ny plads: Tillæg efter aftale. Ved opsætning af kulturhegn med anvendelse af mekaniske hjælpemidler aftales akkordsatserne lokalt. Veje og dræning Vejarbejde, dræning (jf. bestemmelserne i 24):...tidløn eller efter aftale Grøfter Gravning af grøfter og spredning af fyld... efter aftale Oprensning af grøfter... efter aftale KAPITEL C: OVERARBEJDE M.V. 7 Overarbejde 1. Overarbejdsbetaling For overarbejde efter den normale arbejdstids ophør betales følgende: 1. og 2. time efter normal arbejdstid: tillæg, svarende til 30% af B-løn pr. time pr. 1. marts kr. 37,26 pr. 1. marts kr. 37,82 25

26 For overarbejde herudover samt søn- og helligdage: tillæg, svarende til 100% af B-løn pr. time pr. 1. marts kr. 124,21 pr. 1. marts kr. 126,06 2. Overarbejde på lørdage samt søn- og helligdage Ved overarbejde på lørdage samt søn- og helligdage skal der betales for mindst 3 timer. Pr. 1/ udgår ovenstående og følgende er gældende: Ved overarbejde på lørdage samt søn- og helligdage har medarbejdere ret til forinden at forlange mindst 3 timers arbejde. 3. Varsling af overarbejde Overarbejde er arbejderne forpligtet til at udføre, når arbejdsgiveren anser det for nødvendigt af hensyn til driften. Om sådant overarbejde skal arbejderen have besked senest inden middag den pågældende dag. I tilfælde, hvor overarbejdet udføres på lørdage samt søn- og helligdage, skal arbejderne have besked senest dagen før. 4. Fradrag for forsømt tid Ved opgørelse af overarbejde fradrages forsømt tid af den normale ugentlige arbejdstid, med mindre forsømmelsen skyldes en arbejderen utilregnelig grund eller en grund, som er rettidigt anmeldt til arbejdsgiveren og godkendt af denne. 5. Afspadsering af overarbejde Der kan lokalt træffes aftale om afspadsering af overarbejde. Afspadsering skal finde sted inden for 6 måneder. Afspadsering sker time for time, idet overtidstillægget udbetales, når arbejdet udføres, mens den normale timeløn kan henstå til udbetaling, når afspadsering finder sted. 8 Forskudt arbejdstid Arbejdstiden kan af arbejdsgiveren forskydes indtil 2 timer før kl og indtil 1 time efter kl mod, at der betales forskydningstillæg. Tillæg ved forskudt arbejdstid indtil 2 timer før kl pr. time pr. 1. marts kr. 32,20 pr. 1. marts kr. 32,66 Tillæg ved forskudt arbejdstid indtil 1 time efter kl pr. time pr. 1. marts kr. 23,19 pr. 1. marts kr. 23,52 26

27 9 Holddrift Ved skifteholdsarbejde er bestemmelserne i hæftet for Arbejde i Holddrift gældende, dog med følgende ændringer: Ved arbejde på 2. skift ydes et tillæg pr uge på: pr. 1. marts kr. 178,02 pr. 1. marts kr. 180,55 a) holddrift kan kun finde sted for arbejde med maskiner. b) arbejde med 3. skift (kl ) finder ikke anvendelse. c) ved arbejde på 2. skift opnås ret til et særligt tillæg pr. uge. Ved arbejde i holddrift er arbejdstiden 37 timer om ugen for begge skrift 10 Helbredskontrol for natarbejdere Parterne har drøftet helbredskontrol for beskæftiget som natarbejdere. Medarbejderne skal tilbydes gratis helbredskontrol inden de begynder beskæftigelse om natarbejder. Parterne er endvidere enige om, at medarbejdere der udfører natarbejde, skal tilbydes helbredskontrol inden for regelmæssige tidsrum på højest 2 år. jf. i øvrigt gældende lovbestemmelser. Hvornår skal helbredskontrollen foregå Parterne er enige om, at såfremt helbredskontrollen finder sted uden for den pågældende medarbejderes arbejdstid, kompenserer arbejdsgiveren herfor. Det er ikke noget krav, at det er en læge, som udfører helbredskontrollen. Dog skal der være en læge, som virker superviserende for undersøgelsen og som kan spørges til råds i forbindelse med helbredskontrollen. Helbredskontrollen skal udføres af en person med arbejdsmedicinske kompetencer. KAPITEL D: SYGDOM, BARSEL, FERIE M.V. 11 Sygdomstilfælde, barsel m.v. 1. Sygedagpenge: Sygedagpenge ydes i henhold til den til en hver tid gældende lov. Ved sygdom under arbejdet ydes der til sygedagpengeberettiget løn på sygdomsdagen, svarende til sygedagpengebeløbet for vedkommende. 2. Løn under sygdom: Til arbejdere med 12 måneders (pr. 1. maj 2014 ændres beskæftigelseskravet til 9 måneder) beskæftigelse i virksomheden inden for de 27

28 sidste 24 måneder yder arbejdsgiveren fuld løn dog højest 140,00 kr. pr. time i indtil 8 uger ved rettidig anmeldt dokumenteret sygdom. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats. Det er endvidere en forudsætning, at den pågældende lønmodtager under fraværsperioden er berettiget til dagpenge i henhold til sygedagpengelovens regler. Ovennævnte bestemmelser gælder ikke for sygdomstilfælde, der er omfattet af en mellem arbejdsgiver og arbejdstager indgået aftale i henhold til sygedagpengelovens regler om kronisk eller langvarigt syge (jf. 56). Feriegodtgørelse beregnes i henhold til reglerne i ferielovens 25. Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalenderdage fra og med 1. fraværsdag efter den foregående fraværsperiodes udløb, regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra 1. fraværsdag i første fraværsperiode. 3. Tilskadekomst: Ved tilskadekomst på arbejdspladsen hvor den pågældende arbejder efter forudgående aftale må forlade sit arbejde, betales fuld løn i indtil 8 uger. 4. Løn under barsel: Arbejdsgiveren betaler til arbejdere, der på fødselstidspunktet har 9 måneders beskæftigelse inden for de sidste 24 måneder, løn under fravær fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter barsel/adoption. Lønnen svarer til normal løn, dog max. kr. 140,00 pr. time. Beløbet indeholder den i lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats. Under de 14 ugers barselsorlov betales et ekstra pensionsbidrag (se bilag 3) Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under "fædreorlov". 5. Løn under forældreorlov: a) Vedrørende fødsler, der finder sted den 1. marts 2011 eller senere: I umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov med løn yder arbejdsgiveren betaling under fravær i indtil 11 uger fordelt med 4 uger reserveret moderen, 4 uger reserveret til faderen og 3 uger til enten moderen eller faderen. Fravær og betaling for disse 3 uger kan deles mellem forældrene og forudsætter, at forældrene ikke samtidig er på orlov. Benyttes den reserverede del af orloven ikke, kan retten til fuld løn ikke overføres til den anden forælder. De 11 uger kan ikke placeres under eventuelt udskudt orlov. Betalingen i disse 11 uger svarer til fuld løn, dog max. 140 kr. pr. time. 28

29 Forældrenes orlov skal tages i umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov, og hver af forældrenes orlov skal tages i en uafbrudt periode. b) Med virkning for forældreorlov, der påbegyndes den 1. juli 2013 eller senere: Arbejdsgiveren yder endvidere betaling under forældreorlov i indtil 11 uger. Af disse 11 uger har hver af forældrene ret til at holde 4 uger. Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forældre ikke, bortfalder betalingen. Betalingen i de resterende 3 uger ydes enten til faderen eller moderen. Fravær og betaling for disse 3 uger kan deles mellem forældrene og forudsætter, at forældrene ikke samtidig er på orlov. Betalingen i disse 11 uger svarer til fuld løn, dog maksimalt kr. 145,00 pr. time. De 11 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 11 uger varsles med 3 uger. Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales. 6. Det er en forudsætning for betalingen i henhold til pkt. 4, 5a og 5b at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betalingen til medarbejderen tilsvarende. 7. Til adoptanter, der på modtagelsestidspunktet har 9 måneders anciennitet, betales løn i 19 uger fra barnets modtagelse (barselsorlov). Lønnen svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte dagpengesats. Efter de 19 ugers barselsorlov yder arbejdsgiver betaling under forældreorlov efter bestemmelsen i pkt. 5 litra a og b. Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren er berettiget til en refusion svarende til den maksimale dagpengesats. 8. Hjælp i forbindelse med pasning af alvorligt syge i hjemmet m.v.: I tilknytning til reglerne i Barselsloven 26 og Lov om social service 118 om hjælp i forbindelse med pasning af alvorligt syge i hjemmet m.v. er parterne enige om, at anmodninger om orlov imødekommes overfor medarbejdere, der ønsker at pleje nærtstående i eget hjem. 29

30 9. Feriegodtgørelse under sygdom eller tilskadekomst: Om feriegodtgørelse i sygdoms- og ulykkestilfælde se ferielovens Barselsudligning Nærværende overenskomst er omfattet af reglerne i GLS-A-Barseludligning. 13 Fravær på grund af børns sygdom Stk. 1 Barns 1. sygedag Til sygedagpengeberettigede i virksomheden gives frihed med sygedagpenge ved børns sygdom, når dette er nødvendigt til pasning af hjemmeværende, sygt barn. Friheden kan højst omfatte barnets første sygedag. Stk. 2 Børns hospitalsindlæggelse Til medarbejdere og til ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med barnet, når barnet er under 14 år. Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt en uge pr. barn inden for en 12 måneders periode. Medarbejderen skal på opfordring kunne fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen. Der ydes betaling med samme sats som ved egen sygdom. 14 Fridage Ansatte optjener frihed i overensstemmelse med nedenstående regler: a. Der optjenes ret til en fridag for hver 2,4 måneders beskæftigelse (svarende til 0,7115 timer pr. uges beskæftigelse for fuldtidsansatte). b. Der ydes betaling fra søgnehelligdags- fridagspuljen, jf. 14. c. Fridagen afvikles og placeres under hensyntagen til virksomhedens tarv og så vidt muligt efter den enkelte lønmodtagers ønske. d. Fridagen skal afholdes senest 1 år efter optjening. Fridagene skal afholdes inden for afviklingsperioden og senest inden fratræden sker. Frihed, der ikke kan opgøres til hele dage, kan udbetales i forbindelse med fratræden. e. Hvis friheden - begrundet i sygdom, fødsel, overgang til selvstændig erhvervsdrivende, overgang til arbejde i hjemmet, ophold i udlandet, fængsling eller anden tvangsanbringelse, aftjening af værnepligt eller 30

31 anden tilsvarende omstændighed ikke afholdes, kan den optjente løn for fridagene udbetales. f. Opsparede fridage kan ikke afvikles i opsigelsesperioden. g. Den 24. december er hel fridag. Såfremt der er lidt et indtægtstab ydes betaling fra søgnehelligdags- fridagspuljen. h. Under forudsætning af lokal enighed kan frihed den 24. december udskydes og erstattes af senere frihed. Senere frihed placeres under hensyntagen til medarbejderens ønsker og skal være afviklet inden 3 måneder fra den oprindelige fridag. 15 Søgnehelligdags- fridagspulje Betaling for 5 fridage pr. år samt for en lukkedag (24. december) opspares i en særlig søgnehelligdags- fridagspulje. 1. Opsparing Søgnehelligdagsbetalingen til at betale søgnehelligdage og fridage samt frihed jule- og/eller nytårsaftensdag udgør 6,75 % af medarbejderens ferieberettigede løn (jf. protokollatet af 16. marts 2005 om beregningsprincipper for løn og tillæg), samt af løn under sygdom/tilskadekomst. Feriegodtgørelse af søgnehelligdags- fridagsbetalingen er indeholdt i beløbet. 2. Betaling Den henlagte opsparing udbetales dels som et forskudsbeløb i forbindelse med den enkelte søgnehelligdag, fridag, juleaftens- og/eller nytårsaftensdag og dels som en restbetaling. 3. Forskud Forskudsbeløbene til fuldtidsbeskæftigede udgør: 825 kr. til voksne medarbejdere 450 kr. til ungarbejdere og timelønnede elever For medarbejdere ansat på deltid nedsættes forskudsbeløbene forholdsmæssigt. Forskudsbeløbene udbetales på nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, 2. pinsedag, Store bededag, Kr. Himmelfartsdag, 1. og 2. juledag. På Grundlovsdag udbetales halvt forskudsbeløb. Endvidere udbetales forskudsbeløb, hvis medarbejderen har overenskomstmæssig ret til frihed 1. maj samt jule- og/eller nytårsaftensdag. Forskudsbeløbene udbetales på søgnehelligdage m.v., der falder på hverdage, hvor medarbejderen skulle have været på arbejde, og hvor den ugentlige normale arbejdstid afkortes som følge heraf. 31

32 Endelige udbetales forskudsbeløbene ved afvikling af de overenskomstmæssigt optjente fridage. Virksomheden og medarbejderen kan aftale andre forskudsbeløb. 4. Udbetaling af forskud Udbetaling af forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e) eller fridagene ligger. Hvis ferie eller lukning hindrer udbetaling på dette tidspunkt, udbetales forskudsbeløbene på nærmest følgende lønudbetalingsdag. 5. Ret til forskud Medarbejderen har straks ved ansættelsen ret til at få udbetalt de nævnte forskudsbeløb. Kun i særlige tilfælde, hvor arbejdsgiveren med henvisning til ansættelsesforholdets forventede varighed kan sandsynliggøre, at medarbejderen ikke under ansættelsen kan opspare det forudbetalte beløb, kan der foretages en tilpasning af forskudsbeløbet. 6. Restbeløb Søgnehelligdags- og fridagskontoen opgøres hvert år ved afslutningen af den lønningsperiode, som ligger nærmest 31. december. Et evt. overskud på kontoen udbetales sammen med sidste lønudbetaling i december og senest sammen med første lønudbetaling i januar. Forskudsbeløb for 1. januar henregnes til søgnehelligdags- og fridagskontoen for det foregående kalenderår. 7. Fratrædelse Ved fratræden fra virksomheden afregnes eventuelt overskud på kontoen. I forbindelse med et ansættelsesforholds ophør, kan et eventuelt underskud på kontoen modregnes i tilgodehavende løn. 8. Arbejde på en søgnehelligdag Hvis der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen krav på forskudsbeløb samt overenskomstmæssig betaling for arbejde på en søgnehelligdag. 9. Medarbejdere ansat på månedsløn eller på funktionærlignende vilkår. Hvis der ikke fradrages i løn på søgnehelligdage og fridage f.eks. for medarbejdere på månedsløn eller medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår bortfalder opsparingen til søgnehelligdags- fridagspuljen. 10. Dødsfald Ved dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdags-/fridags-betaling afdødes bo. 32

33 11. Uge- og månedslønnede elever Elever, der modtager uge- eller månedsløn omfattes ikke af ovenstående regler. Disse elever modtager i stedet sædvanlig uge- eller månedsløn i lønperioder med optjente fridage og søgnehelligdage m.v. 16 Ferie og feriegodtgørelse a. Retten til ferie erhverves i løbet af et kalenderår (optjeningsåret), og ferien skal holdes i løbet af det efter optjeningsårets udløb følgende år, regnet fra 1. maj til 30. april (ferieåret). Der optjenes ret til 2,08 dages ferie for hver måneds beskæftigelse. Ved fuld beskæftigelse opnås ret til ferie i 5 arbejdsuger (25 hverdage) i ferieåret. b. Af ferien skal mindst 15 dage gives i sammenhæng (hovedferien). Hovedferien skal holdes i perioden 1. maj til 30. september (ferieperioden). Hvis lønmodtageren har optjent mindre end 15 dages ferie, er hele den optjente ferie hovedferie. c. Øvrige feriedage skal også gives i sammenhæng af mindst 5 dages varighed, men kan lægges uden for ferieperioden. Hvis de øvrige feriedage udgør mindre end 5 dage, skal disse dage gives i sammenhæng. Hvor driftsmæssige hensyn gør det ønskeligt, kan de øvrige feriedage dog gives som enkeltdage. d. Bestemmelserne i b. og c. kan fraviges ved aftale. Mindst 10 dage af hovedferien skal dog gives i sammenhæng e. Arbejdsgiveren fastsætter efter forhandling med lønmodtageren, hvornår ferien skal holdes. Arbejdsgiveren skal under hensyntagen til virksomhedens drift så vidt muligt imødekomme lønmodtagerens ønske om, hvornår ferien skal holdes, herunder lønmodtagerens ønske om, hvornår ferien skal holdes, herunder lønmodtagerens ønske om, at hovedferien holdes i lønmodtagerens barns skolesommerferie. Arbejdsgiveren skal så tidligt som muligt meddele lønmodtageren, hvornår ferien skal holdes. Arbejdsgiveren skal give meddelelsen senest 3 måneder før hovedferien begynder, og senest 1 måned før frieren begynder for øvrige feriedage, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette. Hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt, kan arbejdsgiveren ændre tidligere fastsat ferie. Lønmodtageren skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen. Allerede begyndt ferie kan ikke afbrydes. 33

34 f. Feriegodtgørelse udgør 12½% af den samlede indkomstskattepligtige løn. I henhold til hidtidig praksis beregnes feriegodtgørelsen også af den i lønningen indregnede søgnehelligdagsbetaling. Når ferien skal holdes, udbetales godtgørelsen kontant mod aflevering af feriekort. Feriepenge under sygdom ydes efter de til enhver tid gældende regler. I øvrigt henvises til gældende ferielov og gældende ferieregulativ. Overenskomst om feriegodtgørelse Idet ferieloven med dertilhørende administrative bestemmelser i øvrigt er gældende, er parterne enige om, at nedenstående regler om anvendelse af feriekort træder i stedet for bestemmelserne om FerieKonto. 1. Til de arbejdere, der er beskæftiget hos medlemmer af Gartneri-, Landog Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) og dermed omfattet af den mellem ovennævnte parter indgåede overenskomst om løn- og arbejdsforhold for skovarbejdere, ydes ikke feriegodtgørelse ved hver lønudbetaling, idet der i stedet udleveres feriekort. 2. For den i optjeningsåret ( ) godskrevne feriegodtgørelse udstedes et feriekort som udleveres til lønmodtageren ved optjeningsårets udløb. Arbejderne der fratræder i løbet af optjeningsåret, skal have udleveret et bevis, der bekræfter, dels at den pågældende har feriegodtgørelse til gode og for hvilken periode og dels at feriekort tilsendes ved optjeningsårets udløb. Feriekortets pålydende udbetales kontant til lønmodtageren mod aflevering af feriekortet i underskrevet stand, når ferie skal holdes. Udbetaling kan ske en måned før datoen for feriens begyndelse. 3. På feriekortet anføres: 1. Lønmodtagerens navn, adresse og CPR-nr. 2. Omfanget af lønmodtagerens beskæftigelse i optjeningsåret. 3. Den i optjeningsåret udbetalte ferieberettigede løn. 4. Den beregnede feriegodtgørelse, tilbageholdt kildeskat og feriegodtgørelse til udbetaling. 5. Antal feriedage. 6. Dato for tabet af feriekortets gyldighed ved ferieårets udløb. 4. Deling af ferie foretages efter de til enhver tid gældende regler. Såfremt lønmodtageren ikke i ferieperioden holder hele den ferie, som feriekortet giver ret til, udstedes et restferiekort som bevis på den del af ferien, som ikke er holdt. Restferiekortet indeholder samme oplysninger som feriekortet og endvidere 1. Den allerede udbetalte feriegodtgørelse og dertil svarende antal feriedage. 2. Den tilgodehavende feriegodtgørelse og dertil svarende antal feriedage. 34

35 5. Bevis for, at medarbejderen skal have ferie, sker ved attestation af feriekortet, eventuelt elektronisk. Attestationen sker til enhver tid efter samme regler som ferielovens for attestation af feriekontobevis. Medarbejderen attesterer selv feriekortet med anførsel af feriedage samt dato for feriens begyndelse. Såfremt medarbejderen modtager ydelser fra en a-kasse eller kommune, skal a-kassen eller kommunen attestere, når medarbejderen holder ferie. Skal hele ferien ikke gives i sammenhæng, giver den attesterende kortet påtegning om det antal feriedage, som skal holdes, og den hertil svarende feriegodtgørelse. Virksomheden udbetaler dette beløb og udsteder restferiekort for den resterende feriegodtgørelse. 6. Lønmodtagere, der på grund af aftjening af værnepligt, sygdom, fødsel ophold i udlandet, indsættelse i en af fængselsvæsenets institutioner eller anden tvangsanbringelse, overgang til selvstændigt arbejde eller arbejde i hjemmet, helt eller delvist er afskåret fra at holde ferieperioden, har ret til efter ferieperiodens udløb den 30. september at få udbetalt den feriegodtgørelse, der svarer til hovedferien, uden at holde ferie, medens den resterende del af feriegodtgørelsen først kan udbetales ved ferieårets udløb. Ved lønmodtagerens død udbetales feriegodtgørelsen til den, der forestår skiftet. 7. Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af det ferieår, inden for hvilket ferien skulle være holdt tilfalder feriefonden, med mindre anden ordning er godkendt af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, og indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond. 8. Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere garanterer for lønmodtagernes krav på feriegodtgørelse over for virksomheder, der er medlemmer af foreningen. Feriegodtgørelse under sygdom Uddrag af ferielovens 25: Hvis en lønmodtager, der ikke har ret til fuld løn under sygdom, har fravær af mere end 3 arbejdsdages varighed på grund af enten sygdom eller tilskadekomst i virksomheden, betaler arbejdsgiveren fra første fraværsdag sygeferiegodtgørelse med 12,5 pct. af en løn, der beregnes på grundlag af lønmodtagerens sædvanlige løn i de sidste 4 uger før fraværet, jf. dog stk. 2. Stk. 2 Hvis en lønmodtager, der er omfattet af stk. 1, har ret til feriegodtgørelse af andre ydelser under sygdom, udgør sygeferiegodtgørelsen forskellen mel- 35

36 lem sygeferiegodtgørelsen efter stk. 1 og feriegodtgørelsen af andre ydelser. Stk. 3. Ret til sygeferiegodtgørelse under fravær på grund af sygdom er betinget af, at lønmodtageren forud for sygdommen har haft mindst 12 måneders sammenhængende ansættelse hos samme arbejdsgiver inden for de sidste 24 måneder, hvis fratrædelse ikke skyldtes lønmodtagerens egne forhold. Stk. 4 Sygeferiegodtgørelsen skal højst betales for 4 måneder inden for et kalenderår. Sygeferiegodtgørelse på grund af samme sygdom eller tilskadekomst betales dog højst for 4 måneder i alt. Stk. 5 Arbejdsgiveren kan kræve, at lønmodtager dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom eller tilskadekomst. Overførelse af ferie Lønmodtageren og arbejdsgiveren kan indgå aftale om overførsel af ferie ud over 20 dage til det følgende ferieår på følgende vilkår: a. Aftalen skal indgås skriftligt inden den 30. september efter ferieårets udløb. Virksomheden skal endvidere inden for samme tidsfrist give skriftlig meddelelse til den, der udbetaler feriegodtgørelsen, at ferien overføres. b. Aftalen kan alene omfatte ferie ud over 20 feriedage. c. Der kan maksimalt overføres 5 feriedage i et ferieår. Ferie herudover skal afholdes i ferieåret. Det kan på intet tidspunkt akkumuleres mere end én overført ferieuge. KAPITEL E: LØNNINGSPERIODE OG -UDBETALING 17 Lønningsperiode 1. Lønningsperiode Afregning finder sted hver måned eller hver 4. uge. Der kan dog, højst to eller tre gange årligt, afregnes hver anden måned under forudsætning af, at arbejderne får udbetalt acontobeløb svarende til lønnen for præsteret arbejde i den måned, hvori der ikke aflægges regnskab. 2. Timesedler Arbejderne skal føre og aflevere timesedler over arbejdstidens anvendelse. Timesedler skal for hver af årets uger indeholde en oversigt over an- 36

37 vendelsen af arbejdstiden. For den enkelte arbejdsdag skal arbejdstiden fordeles til: arbejdets art, overtid, sygdom/tilskadekomst, ferie, vejrlig, andet fravær. På baggrund af krav fra A-kasserne om dokumentation for udbetalt arbejdsløn m.m. har parterne drøftet mulighederne for at lette en sådan dokumentation for såvel 3F- afdelingerne som for arbejdsgiverne. Der blev opnået enighed om, at Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere henstiller til sine medlemmer at benytte en timeseddel, hvorpå arbejdstiden for den enkelte arbejdsdag kan fordeles til: arbejdets art, overtid, sygdom/tilskadekomst, ferie, vejrlig, andet fravær. Timesedlen skal tillige indeholde kolonner, hvor dagligt timetal kan summeres, samt en kolonne, hvor timefordelingen til ovennævnte kategorier for den enkelte regnskabsperiode fremgår. Af timesedlen (og/eller af lønafregningen) bør fremgå samlet antal arbejdstimer i året samt overarbejdstimernes antal heraf. Timesedlen skal indeholde regnskabsperiodens begyndelses- og slutdato. Regnskabsperioderne skal være sammenhængende. Timesedlen skal underskrives af arbejdstageren og skal attesteres af arbejdslederen. Det henstilles, at 3F anbefaler sine medlemmer at udfylde timesedlen efter det ovenfor beskrevne. Det tilstræbes således, at kopi af timeseddel samt kopi af lønafregning kan udgøre den nødvendige dokumentation over for A-kasserne. 18 Lønudbetaling 1. Lønafregning Der udbetales midt i en lønningsperiode et acontobeløb svarende ca. til lønnen for præsteret arbejde. Endelig afregning sker ved lønperiodens afslutning, og beløbet skal være til rådighed for arbejderne den 1. eller den 15. i kalendermåneden. Såfremt disse dage er lørdage eller helligdage, da den nærmest forudgående hverdag. Afvigelser fra nævnte datoer kan dog aftales lokalt. Såfremt der som lønningsperiode anvendes 4 uger, udbetales acontobeløb og endelig afregning med 2 ugers mellemrum. 2. Elektroniske dokumenter Virksomhederne kan med frigørende virkning aflevere feriekort og lønsedler og eventuelle andre dokumenter, der skal udveksles under eller efter 37

38 det løbende ansættelsesforhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-boks, eller via . Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne varsles herom 3 måneder før medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning få udleveret de pågældende dokumenter ved henvendelse til virksomheden. KAPITEL F: ARBEJDSFORHOLDETS OPHØR 19 Ansættelsesbeviser Arbejdsgiveren har pligt til at udlevere skriftlige oplysninger om ansættelsesforhold til lønmodtageren, jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 17. marts Såfremt ansættelsesbeviset ikke er udleveret til medarbejderen i overensstemmelse med de gældende tidsfrister, kan bod eller godtgørelse ikke pålægges en arbejdsgiver der, senest 15 dage efter at medarbejderen eller dennes organisation har rejst krav om manglende ansættelsesbevis, efterkommer kravet, medmindre der foreligger systematisk brud på bestemmelsen om ansættelsesbeviset. 20 Opsigelsesvarsler For ikke kontraktansatte fastsættes følgende opsigelsesvarsel: Ved anciennitet under 1 år gives intet opsigelsesvarsel, hverken fra arbejdsgiverens eller arbejderens side. Fra arbejdsgiverens side: 21 kalenderdage, hvis arbejderen har en anciennitet på 1-3 år, eller har gennemgået Skovskolens grundkursus. 28 kalenderdage, hvis arbejderen har en anciennitet på over 3 år. Fra arbejderens side: 7 kalenderdage, hvis arbejderen har en anciennitet på 1-3 år. 14 kalenderdage, hvis arbejderen har en anciennitet på over 3 år. Anciennitet forudsætter uafbrudt ansættelse i nævnte perioder, bortset fra arbejdsfravær på grund af vejrlig, sygdom o.lign. 21 Regler vedrørende afskedigelse Opsigelser skal være skriftlige. 38

39 22 Fratrædelsesgodtgørelse 1. Såfremt en medarbejder, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 3, 6 eller 8 år, uden egen skyld bliver opsagt, skal arbejdsgiveren ved medarbejderens fratræden betale henholdsvis 1, 2 eller 3 gange en særlig fratrædelsesgodtgørelse, der udgør kr ,00 2. Bestemmelsen i pkt. 1 finder ikke anvendelse såfremt medarbejderen ved fratrædelsen har opnået anden ansættelse, oppebærer pension, eller af andre årsager ikke oppebærer dagpenge. Endelig udbetales godtgørelsen ikke, hvis medarbejderen er funktionærlignende ansat eller i forvejen har krav på fratrædelsesgodtgørelse, forlænget opsigelsesvarsel eller lignende vilkår, der giver en bedre ret end overenskomstens almindelige opsigelsesregler. 3. Medarbejdere, der oppebærer godtgørelse i henhold til pkt. 1, og i forbindelse med genansættelse indtræder i deres optjente anciennitet, opnår først på ny ret til godtgørelse i henhold til denne bestemmelse, når betingelserne i punkt 1 er opfyldte i relation til denne nye ansættelse. 4. Såfremt medarbejderen er på deltid, ændres beløbet forholdsmæssigt. Parterne er enige om, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i forbindelse med hjemsendelse. Dette gælder uanset, hvilken terminologi, der konkret anvendes, så længe der er tale om en afbrydelse af ansættelsesforholdet, der efter sin karakter er midlertidig. Såfremt en afbrydelse, der først var midlertidig, senere måtte vise sig at være permanent, aktualiseres arbejdsgiverens forpligtelse efter bestemmelsen. KAPITEL G: TJENESTEBOLIG 23 Tjenestebolig Såfremt arbejderen får anvist fri eller betalt tjenestebolig, skal denne bestå af mindst 2 værelser og køkken med nødvendige udenomsbekvemmeligheder, alt i god og forsvarlig stand. Den udvendige vedligeholdelse påhviler arbejdsgiveren. Den almindelige indvendige vedligeholdelse, herunder renholdelse og vedligeholdelse af fyringsanlæg, løbende vedligeholdelse af el-, vand- og afløbsinstallationer samt isætning af ituslået glas, påhviler arbejderen. Udgifter udover almindelig vedligeholdelse påhviler arbejdsgiveren. Hvor en lejlighed består af 3 værelser, skal hele lejligheden anvises, dog således at bestående forhold ikke derved angribes. Tjenesteboliger, hvis opførelse eller hovedistandsættelse påbegyndes efter denne overenskomsts afslutning, skal altid være på 3 værelser med 39

40 indlagt vand, toilet og bad. Det bør tilstræbes, at også ældre tjenesteboliger efterhånden forsynes med disse faciliteter. KAPITEL H: TILLIDS- OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER 24 Tillidsrepræsentanter 1. Valg På skovdistrikter, hvor der er beskæftiget mindst 5 arbejdere, har arbejderne ret til at vælge en tillidsrepræsentant. Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige arbejdere, der har arbejdet mindst 2 år på distriktet. Ordinært valg af tillidsrepræsentant afholdes hvert andet år (lige årstal) i september måned. Valget gælder i 2 år fra en 1. november. Ekstraordinære valg gælder resten af valgperioden. Valg af tillidsrepræsentant skal finde sted på en sådan måde, at alle arbejdere (herunder EUD-elever), som er beskæftiget i virksomheden på det tidspunkt, hvor valget foregår, sikres mulighed for at kunne deltage i valget. Valget er kun gyldigt, når flere end en tredjedel af de stemmeberettigede har stemt for vedkommende. Afstemningen skal foregå skriftligt, såfremt én af de stemmeberettigede kræver det. Valget er ikke gyldigt, før det er godkendt af 3F og af dette skriftligt meddelt til skovdistriktet. Skovdistriktet er berettiget til over for 3F at gøre begrundet indsigelse mod valget. Tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant bør så vidt muligt ikke være samme person. 2. Fællestillidsrepræsentant På virksomheder, hvor der er valgt 3 eller flere tillidsrepræsentanter inden for overenskomsten, kan tillidsrepræsentanterne af deres midte vælge en fællestillidsrepræsentant, der i fællesspørgsmål, f.eks. arbejdstid, ferie og fridage, velfærdsforhold og lignende, kan være samtlige medarbejderes repræsentant over for ledelsen. Ledelsen orienteres skriftligt om valg af fællestillidsrepræsentant. Fællestilildsrepræsentanten kan deltage i behandlingen af spørgsmål vedrørende de enkelte tillidsrepræsentanter normale funktioner inden for deres respektive afdelinger, hvis ledelsen eller de berørte tillidsrepræsentanter ønsker det På virksomheder med flere afdelinger, hvor der er valgt en tillidsrepræsentant, kan der ved lokal enighed vælges en fællestillidsrepræsentant til at repræsentere samtlige afdelinger. 40

41 3. Ret og pligt Tillidsrepræsentanten har ret og pligt til at orientere sig om, hvorvidt overenskomstens bestemmelser overholdes og skal i påkommende tilfælde uden tab af indtægt træde i forhandling med arbejdsgiveren om opståede uoverensstemmelser på arbejdspladsen. Såfremt en eller flere af skovdistriktets arbejdere ønsker det, er tillidsrepræsentanten forpligtet til at behandle og forelægge deres klager for arbejdslederen (skovfogeden). Såfremt sagen ikke herved kan afsluttes, kan tillidsrepræsentanten viderebringe denne til skovrideren eller i givet fald ejeren. Tillidsrepræsentanten og skovdistriktets øvrige arbejdere har pligt til uforstyrret at fortsætte arbejdet, indtil anden bestemmelse træffes af 3F. Det er tillidsrepræsentantens pligt såvel over for sin organisation som over for arbejdsledelsen at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et godt og roligt samarbejde på arbejdsstedet. Ved udførelsen af de ham påhvilende hverv er det dog ikke tilladt ham at forlade sit arbejde, med mindre han i hvert enkelt tilfælde forinden har givet skovfogeden meddelelse om sit fravær. For tid medgået til forhandlinger med arbejdsledelsen om opståede uoverensstemmelser, samt i tilfælde hvor tillidsrepræsentantens medvirken rekvireres af skovdistriktet, ydes en godtgørelse for tab af indtægt svarende til timeløn for tillidsrepræsentant, ligesom der ydes kørselsgodtgørelse efter gældende regler. Tillidsrepræsentanten skal have frihed til deltagelse i møder der er en følge af: - Reglerne for behandling af faglig strid - Hovedaftalen - Arbejdsretsloven. Friheden til deltagelse i møder der omfatter mæglingsmøder, organisationsmøder, faglig voldgift, fællesmøder, hovedforhandling i Arbejdsretten samt forberedende møder i afskedigelsesnævnet, samt møder i afskedigelsesnævnet. Denne frihed medfører også aflønning forudsat, at sagen omhandler en af de medarbejdere, som den pågældende tillidsrepræsentant er valgt af eller i øvrigt repræsenterer. 4. Afskedigelse En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og arbejdsgiveren er pligtig til at give tillidsrepræsentanten et opsigelsesvarsel på 4 måneder, og efter 2 års funktion som tillidsrepræsentant på 41

42 skovdistriktet er opsigelsesvarslet på 6 måneder, dog således at gældende varselsregler ikke kan forringes. Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder varselspligten. 5. Fagretlig behandling Tillidsrepræsentantens arbejdsforhold kan ikke afbrydes inden for varselsperioden, før 3F har haft mulighed for at få afskedigelsens berettigelse gjort til genstand for fagretslig behandling. Det bør i sådanne tilfælde tilstræbes, at sagens fagretslige behandling fremmes mest muligt, således at afgørelsen kan foreligge inden varselsperiodens udløb. 6. Informationsmøder Tillidsrepræsentanten har ret til efter forudgående aftale med arbejdsgiveren at afholde et informationsmøde af indtil 2 timers varighed pr. kvartal. Informationsmødernes varighed inkluderer deltagernes transporttid. Mødet skal holdes i arbejdstiden i forbindelse med arbejdstids ophør. For deltagelse i informationsmøde betales overenskomstens timeløn. Der udbetales ikke kørselsgodtgørelse. 7. Kontrol Organisationerne har efter forudgående henvendelse til arbejdsgiveren ret til ved deres repræsentanter at lade foretage kontrol på arbejdspladserne med henblik på overenskomstens overholdelse, samt medvirken til afholdelse af informationsmøder. Ved kontrolbesøg skal medlemsvirksomheden oplyse navne på alle personer, der er ansat i virksomheden, og som udfører arbejde inden for overenskomstens faglige gyldighedsområde. For så vidt angår de ansatte i virksomheden kan forbundet stikprøvevis få forevist ansættelsesbeviser, sidste lønseddel og arbejdssedler i det omfang sådanne forefindes. Såfremt det konstateres, at der er fejl, kan der foretages yderligere stikprøver for det seneste år. Herefter aftales konkret i hvilket omfang yderligere oplysninger skal fremlægges. Vedrørende vikarer (personer, der ikke er ansat i den pågældende medlemsvirksomhed, men som udfører arbejde under medlemsvirksomhedens instruktionsbeføjelse og inden for overenskomstens faglige gyldighedsområde) er parterne enige om, at medlemsvirksomheden har pligt til at udlevere navn, adresse og CVR-nummer på det anvendte vikarbureau samt den timepris, der er aftalt med vikarbureauet og antal vikarer på kontroltidspunktet og en måned bagud. Virksomhederne skal i deres entreprisekontrakter med underentreprenører altid sikre sig, at underentreprenøren har kendskab til de for brugervirksomheden gældende overenskomst- og aftaleforhold. Medlemsvirksomheden skal på opfordring fra den lokale 3F afdeling/forbund hurtigst muligt, dog maksimalt 72 timer, give tilstrækkelige 42

43 oplysninger om navn, adresse, CVR-nummer og entreprisen for den pågældende entreprisevirksomhed. Såfremt en af overenskomstparterne ønsker en nærmere drøftelse vedrørende en konkret entrepriseaftale, - herunder hvis der er formodning for at underentreprenørens medarbejdere ikke har overenskomstmæssige lønog ansættelsesvilkår, kan sagen behandles ved et organisationsmøde, hvis afholdelse fremmes mest muligt. Afgivelse af manglende/fejlagtige oplysninger, kan gøres til genstand for fagretlig behandling. 25 Arbejdsmiljørepræsentanter Regler fastsat gennem arbejdsmiljøloven og bekendtgørelsen om samarbejde om sikkerhed og sundhed. På virksomheder med 10 arbejdere eller derover vælges en arbejdsmiljørepræsentant. Valget gælder for 2 år. Ekstraordinære valg gælder resten af valgperioden. For arbejdsmiljørepræsentanten gælder, at denne har samme opsigelsesvarsel som tillidsrepræsentanten. I virksomheder, der beskæftiger under 10 arbejdere, kan sikkerhedsarbejdet gennemføres efter samme principper. KAPITEL I: ELEVER OG EFTERUDDANNELSE 26 Elevløn 1. år: i praktik og på skole, kr. pr. time pr. 1. marts kr. 76,02 pr. 1. marts kr. 77,77 2. år: i praktik og på skole, kr. pr. time pr. 1. marts kr. 89,20 pr. 1. marts kr. 91,25 3. år: i praktik og på skole, kr. pr. time pr. 1. marts kr. 107,26 pr. 1. marts kr. 109,73 Elever indplaceres på lønskalaen således at anciennitet beregnes fra uddannelses afslutning. Begyndelseslønnen beregnes herfra. Løn under skoleophold gælder kun EUD-elever. 43

44 Sættes en elev i arbejdshold, skal hans akkordfortjeneste beregnes i forhold til de øvede arbejderes. Arbejdsbestemte tillæg gælder også for ungarbejdere og elever. Ferieregler Ferielovens 9: 1. Elever med uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser har ret til betalt ferie i 25 dage i det første og andet hele ferieår, efter at ansættelsesforholdet er begyndt. Arbejdsgiveren betaler løn under ferien, i det omfang eleven ikke har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse. 2. Er ansættelsesforholdet begyndt inden 1. juli i et ferieår, har eleven en tilsvarende ret til betalt ferie i 25 dage i dette ferieår. 3. Er ansættelsesforholdet begyndt 1. juli eller senere i et ferieår, har eleven, i forbindelse med at virksomheden holder lukket under ferie i tiden mellem 1. oktober og 30. april, ret til 5 dages ferie i dette ferieår. Eksempel 1: Er uddannelsesaftalen oprettet pr. 1. august 2013, holder eleven første gang ferie i ferieåret 1. maj april Eleven vil i dette tilfælde, på grundlag af beskæftigelsen i kalenderåret 2013, have optjent ret til ferie i 10½ dag (2,08 dag pr. måned), men pågældende har ret til 25 dages ferie i ferieåret Praktikværten skal supplere op med 14½ dags ferie med løn, så det samlede antal feriedage bliver 25. Eksempel 2: Er eleven tiltrådt 1. juni 2013, vil pågældende allerede i ferieåret 1. maj april 2014 være berettiget til ferie i 25 dage, selv om eleven overhovedet ikke har været i beskæftigelse i 2012 og dermed ikke har optjent nogen feriegodtgørelse i Praktikværten skal således i dette tilfælde betale eleven løn i alle 25 feriedage. Betaling for skolehjem Arbejdsgiver betaler den af skolen opkrævede udgift til elevens kost og logi ved ophold på skolehjem, såfremt eleven ikke kan deltage i undervisning på en skole, der ligger nærmere ved elevens bopæl, eller såfremt virksomheden har valgt en fjernere liggende skole. Betalingen udgør den af staten fastsatte og af skolen opkrævede afgift, jf. bekendtgørelse nr. 290 af 1. april 2009 om optagelse af elever på skolehjem og om elevbetaling. Løn til voksne elever 44

45 Ved voksne elever forstås elever, der ved uddannelsesaftalens indgåelse er fyldt 25 år Voksne elever aflønnes som voksen arbejder, når virksomheden modtager lønrefusion under skoleophold fra AUB for voksenelever. Voksne elever, som i mindst 12 måneder forud for uddannelsesaftalens oprettelse har været ansat i den pågældende virksomhed, aflønnes som voksne arbejdere. For alle øvrige voksne elever anbefales det, at disse aflønnes som voksen arbejder. anbefaling betyder i disse forbindelser, at virksomheden skal have saglige grunde til ikke at tilbyde løn som voksen arbejder. saglige grunde kan eksempelvis være, at eleven ikke har forudgående relevant praktisk erfaring inden for overenskomstområdet, eller at den opnåede erfaring kun er ganske kortvarig, dvs. væsentlig mindre end 12 måneder. elever, der får løn som voksne skal også have sædvanlig indbetaling af bidrag til arbejdsmarkedspension, når betingelserne for dette er opfyldt. Forsikringsordning til elever Elever, der ikke allerede er omfattet af den arbejdsgiverbetalte pensionseller forsikringsordning er omfattet af en forsikringspakke hos PensionDanmark. Forsikringspakken finansieres af arbejdsgiveren inden for en ramme på 350 kr. om året. Indholdet af forsikringspakken aftales mellem overenskomstens parter og PensionDanmark og indholdet: Løbende supplerende førtidspension Engangsbeløb ved visse kritiske sygdomme Sum ved dødsfald Sundhedsordning i Falck Healthcare/PensionDanmark For indbetaling vedrørende forsikringspakken gælder de for PensionDanmarks sædvanligt gældende betingelser. Virksomheden tilmelder lærlingen til forsikringspakken på samme måde, som når virksomheden tilmelder en nyansat medarbejder til pensionsordningen. Præmien indbetales månedligt sammen med pensionsbidragene for de øvrige ansatte. Parterne kan i overenskomstperioden ændre sammensætningen af forsikringspakken. Se nærmere om forsikringspakken på 45

46 27 Elever under voksenerhvervsuddannelsen (VEU) Elever, der er fyldt 25 år, og som indgår i særligt tilrettelagte, afkortede uddannelsesforløb i henhold til bekendtgørelse om uddannelsen til skovbruger, 5, stk. 1. aflønnes i henhold til skovbrugsoverenskomstens 3 og 4. Elever, som er omfattet af en arbejdsmarkedspension ved uddannelsens påbegyndelse, er fortsat omfattet af denne under uddannelsen. For elever, som opnår dispensation for alders- og beskæftigelseskravene i 5, stk. 2 i bekendtgørelse om uddannelse til skovbruger, aftales løn- og øvrige vilkår mellem eleven og virksomheden inden uddannelsens start. 28 Efteruddannelse Parterne ønsker at styrke samarbejdet om uddannelse i virksomhederne med henblik på at forbedre medarbejdernes kompetencer og virksomhedernes konkurrenceevne. Derfor ønsker parterne at styrke, at medarbejderne ud fra egen tilskyndelse får mulighed for at opnå en forbedring af uddannelsesniveauet. Stk. 1 Ret til efter- og videreuddannelse Medarbejdere med 9 måneders anciennitet i virksomheden har - under fornødent hensyn til virksomhedens forhold - ret til 2 ugers frihed (10 arbejdsdage) om året til deltagelse i selvvalgt efter- og videreuddannelse. Under denne uddannelse betaler virksomheden løn efter regler fastsat af kompetencefondens bestyrelse. Det er en forudsætning, at virksomheden er berettiget til et tilskud, som er fastsat af kompetencefondens bestyrelse. Uddannelsen skal være relevant i forhold til beskæftigelse inden for GLS- A/3Foverens-komsternes dækningsområde. Stk. 2 Individuel kompetenceafklaring m.v. Alle medarbejdere har ret til under fornødent hensyn til virksomhedens forhold at deltage i individuel kompetenceafklaring (IKA). Der gives ligeledes ret til afklaring af, om de har tilstrækkelige grundlæggende læse-, skrive- eller regnefærdigheder. Der gives ret til deltagelse i relevante læse-, skrive- eller regneuddannelsesforløb. Det er en betingelse for udnyttelse af denne ret, at kompetenceudviklingsfonden afholder omkostningerne. Medarbejderen udbetales sædvanlig løn. Eventuel offentlig støtte samt tilskud fra kompetenceudviklingsfonden tilgår virksomheden. Stk. 3 Styrkelse af kompetenceudviklingen i virksomhederne Det anbefales, at der gennemgøres kontinuerlig og systematisk uddannelsesplanlægning for virksomhedernes medarbejdere. Uddannelsesplanlægningen bør rumme udarbejdelse af en kompetence-/uddannelsesplan for den enkelte medarbejder. 46

47 For at understøtte uddannelsesdialogen er parterne enige om at stille sig til rådighed, således at samarbejdsudvalget (sekundært tillidsrepræsentant/ledelse) kan rekvirere besøg af organisationernes konsulenter for bistand til at igangsætte uddannelsesdialogen. Besøget kan rekvireres, når en af parterne ønsker det. Stk. 4 Uddannelsesambassadører Parterne er desuden enige om at anbefale, at hver virksomhed uddanner en medarbejder på 3Fs uddannelsesambassadørkursus til at understøtte uddannelsesdialogen på arbejdspladsen. Hvis en medarbejder ønsker det, kan tillidsrepræsentanten bistå medarbejderen i forbindelse med udviklingen af dennes kompetence- /uddannelsesplan. Har virksomheden en uddannelsesambassadør, som er uddannet på 3Fs uddannelsesambassadørkursus, inddrages denne. Hvis der ikke er valgt tillidsrepræsentant eller en uddannelsesambassadør, har medarbejderne ret til at blive bistået af den lokale 3F-afdeling. Stk. 5 Jordbrugets kompetenceudviklingsfond Der er oprettet en kompetenceudviklingsfond (Jordbrugets Kompetenceudviklingsfond). Fondens bestyrelse er sammensat paritetisk af 3F og GLS-A. 3F udpeger formanden for bestyrelsen. Kompetencefonden har sekretariat hos GLS-A. Finansieringen af ordningen sker ved, at virksomhederne indbetaler 520 kr. om året pr. fuldtidsansat medarbejder. Pr. 1. januar 2014 forhøjes bidraget til 780 kr. pr. år. KAPITEL J: MOTORSAV OG VÆRKTØJ 29 Motorsav og værktøj 1. Arbejderens egen sav Såfremt arbejderen ved skovningsarbejde holder sig selv med motorsav, tilbehør, reservedele og driftsmidler, godtgør arbejdsgiveren driftsomkostninger til motorsaven med kr. 26,15 pr. time (1. marts februar 2014). Godtgørelsen, der ikke er feriepengeberettiget, beregnes hvert år af overenskomstparterne, jf. protokollat af 6. november 1994 og har virkning fra den 1. marts. Såfremt der under skovningsarbejdet saves i skjulte fremmedlegemer, som er indesluttet i træer, erstatter arbejdsgiveren de på saven ødelagte dele. Ved opskæring efter udslæbning samt hvor sand og grus i øvrigt forekommer på træet i et for skovdistriktet unormalt omfang, erstattes ødelagte motorsavskæder. 47

48 Arbejdsgiveren er pligtig til at have arbejdernes værktøj, der beror i aflåsede arbejdsskure, behørigt forsikret mod hærværk og tyveri. 2. Arbejdsgiverejet sav Såfremt arbejdsgiveren tillægger motorsav med tilbehør, reservedele og driftsmidler, skal denne/dette ved udleveringen være i drifts- og sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Det påhviler arbejderen at opretholde denne vedligeholdelsesstand ved daglige eftersyn og pasning. 3. Andet værktøj Arbejdsgiveren tillægger alt andet værktøj. 4. Overgang til arbejdsgiverejet motorsav Iværksættelse Såfremt mere end halvdelen af de på et distrikt permanent beskæftigede skovarbejdere, der udfører skovningsarbejde med motorsav, ønsker at arbejdsgiveren tillægger motorsav, kan ordning herom iværksættes for det pågældende distrikt og da for alle arbejdere, efter følgende regler: Afstemning Afstemning iværksættes af arbejdsgiveren i samarbejde med tillidsrepræsentanten, talsmanden eller en anden dertil udpeget repræsentant. I afstemningen, som skal være skriftlig, kan kun deltage de, af distriktets permanent beskæftigede skovarbejdere, som har benyttet motorsav til skovningsarbejde i mindst 50 timer i det sidste kalenderår. Tidspunkt for afstemning Afstemning skal foretages i september måned. Ikrafttræden Hvis der ved afstemningen er almindeligt flertal for overgang til arbejdsgiverejet sav, skal ordningen iværksættes ved førstkommende årsskifte. Indkøb Ved indkøb af motorsave bestemmer arbejdsgiveren i samråd med tillidsrepræsentant, talsmand eller en anden dertil udpeget repræsentant, antal save, som skal indkøbes, samt disses fabrikat og type. Arbejdsgiveren fastsætter, under hensyntagen til arbejdets art og mulighederne for lige adgang til ensartet fortjenstmulighed, motorsavens fordeling blandt de enkelte skovarbejdere. Eftersyn og vedligehold Udleverede motorsave skal være i drifts- og sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Det påhviler arbejderen at opretholde denne vedligeholdelsestilstand. 48

49 Ved skovningsarbejde er betaling for den tid, der medgår til nævnte normale vedligeholdelse, inkluderet i skovningsakkorderne. Normal vedligeholdelse skal ske i henhold til regler udarbejdet af Skovskolen (ref. protokollat af ). Liste over nævnte vedligeholdelsesarbejder udleveres. Driftstop Driftsstop, som nødvendiggør en reparation af saven uden for arbejdsstedet, afhjælpes i henhold til lokal aftale. Deponering af save Det aftales lokalt, hvor savene opbevares uden for normal arbejdstid. Driftsmidler Driftsmidler og reservedele udleveres fra et passende sted inden for arbejderens normale arbejdsområde. Betaling for den tid, der medgår til afhentning af driftsmidler, til skovningsarbejdet er inkluderet i hugstakkorderne. Ophævelse Såfremt der efter eventuel overgang til distriktsejede motorsave ønskes tilbagevenden til skovarbejderejede save, forudsætter dette enighed mellem arbejdsgiver og et flertal af skovarbejderne, som præciseret under "iværksættelse". Ophævelse af eksisterende ordning kan dog tidligst finde sted 2 år efter indførelsen. 5. Omkostningsgaranti Der foretages årligt pr. 1. marts en justering af motorsavsgodtgørelsen baseret på oplysninger indsamlet i januar måned i henhold til aftale, jf. protokollat af 6. november KAPITEL K: BEFORDRING 30 Kørselsgodtgørelse 1. Kørselsgodtgørelse a. Arbejde i skovdistriktet: Der ydes ikke kørselsgodtgørelse for kørsel fra bopæl til arbejderens normale arbejdsområde indenfor skovdistriktet. Udføres arbejde i skove og plantager m.v., hvortil afstanden er udover afstanden til normal arbejdsplads, yder skovdistriktet kørselsgodtgørelse for kørslen med et fradrag af 2 gange 10 km. 49

50 b. Arbejde for entreprenører: Det normale arbejdsområde for en arbejder hos en arbejdsgiver, der driver entreprenørvirksomhed, defineres som et område afgrænset af en cirkel med radius på 10 km. Centrum aftales individuelt for den enkelte på ansættelsestidspunktet, og kan ændres senere ved aftale eller når forudsætningerne for arbejdsområdet ændres væsentligt. For nuværende ansatte aftales det normale arbejdsområde senest pr. 1. april Der ydes ikke kørselsgodtgørelse for kørsel fra bopæl til arbejderens normale arbejdsområde. Udføres arbejdet på et sted, der ligger uden for det normale arbejdsområde, ydes kørselsgodtgørelse for den ekstra kørsel til arbejdsstedet, der overstiger kørslen mellem bopæl og det normale arbejdsområdes centrum. Hvor ovenstående ikke skønnes hensigtsmæssigt, kan der lokalt træffes anden aftale vedrørende betaling af kørselsgodtgørelse. c. Kørsel i arbejdstiden: Benyttes eget køretøj til beordret kørsel i tjeneste i arbejdstiden, ydes kørselsgodtgørelse. Såfremt en arbejder i arbejdstiden beordres til anden arbejdsplads, betales tidløn for den tid, der medgår til flytningen. Der betales kørselsgodtgørelse for flytning Kørselsgodtgørelse ydes efter ligningsrådets satser. Befordringsgodtgørelse ydes for kørsel i bil og motorcykel indtil km. pr. år med 382 øre pr. km, og med 213 øre for hver af de følgende km. (2013) Regulering sker efter ligningsrådets satser. 2. Samkørsel Såfremt 2 arbejdere skal til samme arbejdsplads, skal de køre sammen. I øvrigt bør det tilstræbes, at kørsel samordnes. 3. Medbragt motorsav m.m. Det påhviler arbejderen at medbringe motorsav og driftsmidler samt andet værktøj til personligt brug på arbejdspladsen. Når motorsav, driftsmidler og andet personligt værktøj, dog ikke håndredskaber, til flere personer medbringes ved samkørsel, betales til bilens ejer et tillæg på 15% af statens kilometertakst. 4. Trailer tillæg Benyttes trailer, betales til bilens ejer følgende tillæg: Arbejdsgiverejet... 15% af statens kilometertakst Arbejderejet... 25% af statens kilometertakst 50

51 KAPITEL L: ANDRE REGLER 31 Arbejdstøj Arbejdsgiveren tillægger en kedeldragt pr. år til hver permanent beskæftiget maskinfører. 32 Velfærdsforhold Arbejdsgiveren stiller velfærdsforanstaltninger til rådighed for arbejdere under denne overenskomst i henhold til de gældende bekendtgørelser for faste og skiftende arbejdssteders indretning. I tilfælde, hvor der i henhold til ovenstående regler i forbindelse med akkordarbejde stilles krav om skur, og hvor afstanden fra skur til arbejdsstedets tyngdepunkt overstiger 250 m, betales en godtgørelse svarende til 1 timeløn pr. dag. 33 Organisationsforhold Arbejdere skal så vidt muligt være medlemmer af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse, dog uden noget ansvar for arbejdsgiveren. Arbejdernes organisationsret anerkendes. Arbejdsgiveren holder arbejderen ulykkesforsikret i henhold til gældende lov. 34 Regler for behandling af faglig strid Vedrørende reglerne for behandling af faglig strid henvises til Jordbrugets Organisationsaftaler. 35 Nyoptagne virksomheder Virksomheder, som ved deres optagelse i Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) har overenskomst med Fagligt Fælles Forbund (3F), hvad enten overenskomsten er en særoverenskomst eller en lokalaftale, omfattes uden særlig opsigelse af en sådan overenskomst, af nærværende overenskomst fra tidspunktet for optagelsen, dog således at organisationerne optager forhandling om, hvorledes eventuelle lokalaftaler skal udformes for ikke at forrykke de bestående overenskomstforhold som helhed. Virksomheder, som ved deres optagelse i Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) ingen overenskomst - særoverenskomst eller lokalaftale - har med Fagligt Fælles Forbund (3F), omfattes af nærværende overenskomst fra optagelsestidspunktet. 51

52 36 Bidrag til FiU uddannelsesfonden Til Fagbevægelsens Interne Uddannelser (FiU) betales et bidrag på 17,5 øre pr. præsteret arbejdstime. Beløbet opkræves i henhold til særskilt aftale herom og fordeles med ¾ til LO og ¼ til GLS-A. Fra 1. januar 2014 ændres bidraget til 21,5 øre pr. præsteret arbejdstime. 37 Jordbrugets Uddannelsesfond Til Jordbrugets Uddannelsesfond indbetales 10 øre pr. præsteret arbejdstime for de på virksomheden ansatte arbejdere. For virksomheder, der har tiltrådt de mellem GLS-A og 3F indgåede overenskomster, og som ikke er medlem af GLS-A indbetales til fonden et bidrag på 40 øre pr. time til Jordbrugets Uddannelsesfond for de på virksomheden ansatte arbejdere. Midlerne i Jordbrugets Uddannelsesfond bruges til at finansiere driften af Det faglige uddannelsesudvalg for Jordbrug. Fondens tilgang af opkrævede midler må ikke overstige 75% af driftsomkostningerne til Det faglige uddannelsesudvalg for Jordbrug (defineret som lønomkostninger, sekretariatsudgifter m.v.) 38 Lokalaftaler Lokalaftaler kan indgås mellem arbejdsgiver og arbejder på den enkelte virksomhed. Ved en lokalaftale forstås en aftale med en eller flere medarbejdere på en virksomhed. Aftaler, der er direkte knyttet til enkelte arbejdsopgaver og/eller arbejdssteder, anses ikke for lokalaftaler. Lokalaftaler er sideløbende med nærværende overenskomst, hvor ikke andet er eller bliver aftalt. Lokalaftaler er kun gældende, hvis de er skriftlige. 39 Overenskomstfravigende lokalaftaler Overenskomstparterne erklærer sig positivt indstillede overfor, at der på virksomhederne kan være lokale forhold som er egnede for, at der kan indgås særlige lokale aftaler. Der er derfor på virksomheden adgang til ved lokal aftale og inden for rammerne af arbejdsløshedsforsikringssystemet at supplere og fravige bestemmelserne i overenskomsterne vedrørende arbejdstid samt vedrø- 52

53 rende opsigelse for så vidt angår afbrydelser af ansættelsesforholdet at midlertidig karakter. Overenskomstfravigende lokalaftaler skal være skriftlige og skal indgås med 3Fs stedlige lokale afdeling. Overenskomstfravigende lokale aftaler kan opsiges efter bestemmelserne i den enkelte overenskomst om opsigelse af lokale aftaler. Hvor sådanne bestemmelser ikke findes, kan overenskomstfravigende lokale aftaler opsiges med 2 måneders varsel til bortfald til udgangen af en måned. 40 Manuel transport Manuel transport skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Egnede tekniske hjælpemidler skal bruges, når det er muligt og hensigtsmæssigt, og altid, når den manuelle transport indebærer sundhedsfare. Ansatte, der udfører vedvarende manuel transport, skal have passende afbrydelser i arbejdet, enten i form af andet arbejde eller pauser. Transportveje skal så vidt muligt være ryddet for generende genstande, skal være velbelyst og må ikke være glat. Arbejdstilsynet har udarbejdet et vurderingsskema, der illustrerer belastningen ved forskellige løft. Det anses for sundhedsskadeligt at løfte mere end 50 kg tæt ved kroppen, mere end 30 kg i underarmsafstand (ca. 30 cm) og mere end 15 kg i 3/4 arms afstand (ca. 45 cm). Hvor der udføres mange løft pr. arbejdsdag, skal den samlede vægt tages i betragtning. Det anses vejledende at være sundhedsskadeligt at løfte mere end 10 tons pr. dag tæt ved kroppen, mere end 6 tons pr. dag i underarmsafstand og mere end 3 tons pr. dag i 3/4 arms afstand. Når byrden bæres, anses løft for sundhedsskadelige, når vægten overstiger ca. 20 kg tæt ved kroppen, ca. 12 kg i underarmsafstand og ca. 6 kg i 3/4 arms afstand. Uanset ovenstående grænser, skal der ved løft og bæring foretages en vurdering af belastningen og arbejdets tilrettelæggelse ved belastninger under de anførte vejledende grænser. Der henvises i øvrigt til skovbrugets sikkerhedshåndbog og gældende bekendtgørelser. 41 ATP ATP ydes i henhold til den til enhver tid gældende lov. 53

54 42 Sikkerhedsbestemmelser 1. Sikkerhed på arbejdspladsen Det bør tilstræbes, når der arbejdes i énmandshold, at to mand arbejder i nærheden af hinanden. Ved nedtagning af stormfældere og hængere samt ved udførelse af topkapning af stående træer, samt kogle- og frøplukning fra stiger må en skovarbejder ikke arbejde alene. Bestemmelsen gælder dog ikke for nedtagning af træer af ufarlig størrelse. Såfremt arbejdets organisation ændres, f.eks. i forbindelse med arbejde omkring maskiner, med kemiske midler og andre materialer, skal der gives en forsvarlig instruktion. I forbindelse med anvendelse af kemiske midler skal der forefindes personlig vaskemulighed (vand, sæbe, håndklæde). Enhver arbejder, der har sprøjtet med giftstoffer i en sæson, er efter sæsonens afslutning pligtig til at gå til læge og blive undersøgt. Denne undersøgelse betales af arbejdsgiveren. Arbejde med bekæmpelsesmidler samt arbejde med tjæreprodukter til plantebeskyttelse skal altid ske ifølge forskrifter og bekendtgørelser, og der skal altid gives arbejderen en klar instruktion om brugen af stofferne, forinden arbejdet påbegyndes. 2. Forbindingskasser I de på skovparten opstillede skure skal der være en nødforbindingskasse. Enhver arbejder skal have udleveret en lille nødforbindingskasse, som skal medbringes på arbejderens person. Forbindingskassens indhold suppleres af arbejdsgiveren på arbejdernes foranledning. 3. Sikkerhedsudstyr Sikkerhedshjelm og høreværn udleveres til alle, og der er pligt til at benytte hjelm og høreværn efter reglerne i arbejdsmiljøloven. Ved skovnings- og traktorarbejde samt arbejde med kratrydningssave tillægger arbejdsgiveren øjenbeskyttelse, arbejdshandsker og sikkerhedsstøvler (1 par af læder og et par af "gummi"), og der er pligt til at benytte udstyret. Ved arbejde med motorsav er der pligt til at benytte sikkerhedsbukser med skærehæmmende indlæg. Arbejdsgiveren udleverer 2 par pr. skovarbejder. Ved arbejde med bekæmpelsesmidler samt tjæreprodukter til plantebeskyttelse stilles overtrækstøj og handsker til rådighed. Ved klappertjeneste stilles regntøj til rådighed. 54

55 Det udleverede udstyr udskiftes ved opslidning eller beskadigelse. Defekt udstyr afleveres til arbejdsgiveren. Alt sikkerhedsudstyr tilhører arbejdsgiveren og skal afleveres ved fratræden. Brugte sikkerhedsstøvler kan ikke udleveres til fortsat brug mod arbejderens vilje. Andet brugt sikkerhedsudstyr kan dog udleveres i rengjort og forsvarlig stand. Personligt sikkerhedsudstyr rengøres og vedligeholdes af arbejderen. Betaling for rengøring og vedligeholdelse af personligt sikkerhedsudstyr er inkluderet i overenskomstens aflønningssatser jf. protokollat af 8. marts Betaling ydes som et tillæg ved brug af motorsav på timeløn og af kratrydder. Et tilsvarende beløb er indregnet i hugstakkorderne. 43 Nyansatte Ved nyansættelse skal den nyansatte ved arbejdsgiverens foranstaltning have en klar og forsvarlig instruktion, forinden arbejdet påbegyndes. Den nyantagne (uden erhvervserfaring) må ikke arbejde selvstændigt med motorsav, med mindre han har gennemgået Skovskolens "Rullende kursus", eller lokalt har opnået den fornødne sikkerhedsmæssige erfaring. Ved nyansættelse af en arbejder uden erhvervserfaring tillægger arbejdsgiveren tidssvarende værktøj (motorsav) i en kortere periode (2 lønafregningsperioder, hvor min. 50% af arbejdstiden er anvendt ved skovningsarbejde). Forsvarlig vedligeholdelse i to lønafregningsperioder påhviler arbejderen, jf. protokollat side 30. Udgifter til reservedele, olie og benzin betales af arbejdsgiveren. Ved skovningsarbejde i nævnte 2 lønafregningsperioder garanteres arbejderen timeløn A. Parterne er enige om, at nyantagne skovarbejdere uden tidligere erhvervserfaring bør deltage i Skovskolens grundkursus. Dette kursus skal så vidt muligt påbegyndes senest 3-6 måneder efter ansættelsen. Det tilstræbes, at kursusophold så vidt muligt ikke falder sammen med spidsbelastningsperioder i skovdriften. 55

56 44 Seniorer 1. Seniorsamtaler Parterne er enige om, at en virksomhed har pligt til årligt at afholde en seniorsamtale med medarbejdere på 58 år eller derover. Seniorsamtalen kan være en del af medarbejderudviklingssamtalen. 2. Seniorfridage Medarbejdere kan vælge at indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder. I en seniorordning konverteres hele eller en del af pensionsbidraget til seniorfridage. Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at forsikringsordningen, bidrag til sundhedsordning og administrationsomkostningerne fortsat dækkes. Det konverterede pensionsbidrag indsættes for timelønnede medarbejdere på medarbejderens frihedskonto. Er medarbejderen fuldlønnet og ønsker at indgå i en seniorordning oprettes en seniorfrihedskonto, med mindre andet aftales lokalt. Seniorfrihedskontoen administreres efter samme regler som frihedskontoen for virksomhedens timelønnede medarbejdere, jf. overenskomsternes bestemmelser om feriefridage. Konverteringen i en seniorordning ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden. Medarbejderen skal senest den 1. november give virksomheden skriftlig meddelelse om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning i det kommende kalenderår og i så fald, hvor stor en andel af pensionsbidraget vedkommende ønsker at konvertere. Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. november meddele virksomheden om der ønskes ændringer for det kommende kalenderår. Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Placeringen af seniorfridage sker under hensyntagen til virksomhedens drift og efter de samme regler, som er gældende for placeringen af feriefridage. For timelønnede følger reglerne for seniorfridage reglerne for feriefridage. Ved afholdelse af seniorfridage afkortes fuldlønnede medarbejdere i ugeeller månedslønnen og betales i stedet et beløb fra seniorfrihedskontoen. 56

57 For fuldtidsbeskæftigede på 5-dages uge med 37 timer udgør en seniorfridag betaling svarende til 7,4 timer pr. dag. For andre foretages en forholdsmæssig beregning. Ved kalenderårets udløb og ved fratræden opgøres saldoen på seniorfrihedskontoen og restbeløbet udbetales 45 Jordbrugets Organisationsaftaler Mellem parterne er endvidere indgået organisationsaftaler, der blandt andet omfatter implementering af EU-direktiver, regler for behandling af fagretlige sager samt øvrige generelle aftaler parterne imellem. Jordbrugets Organisationsaftaler forefindes på og 46 Hovedaftale Hovedaftalen mellem Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening (SALA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) er gældende for nærværende overenskomst. 47 Overenskomstens gyldighedsperiode Nærværende overenskomst træder i kraft 1. marts 2013 og er gældende, indtil den i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler opsiges til ophør en 1. marts, dog tidligst 1. marts København, den 9. februar For Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) Gerner Wolff-Sneedorff For Fagligt Fælles Forbund Arne Grevsen 57

58 PROTOKOLLATER OG AFTALER Bilag 1: Protokollat om funktionærlignende ansættelsesvilkår Mellem Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere og Fagligt Fælles Forbund (3F) er der opnået enighed om, at der for arbejdere med mere end 4 års anciennitet kan indføres funktionærlignende ansættelsesforhold efter følgende retningslinier: Spørgsmål om indførelse af aftaler om funktionærlignende ansættelsesvilkår kan kun rejses lokalt på den enkelte virksomhed, og uenighed kan fagretligt behandles, dog kun til et organisationsmøde. Funktionærlignende ansættelsesforhold kan aftales individuelt med arbejdere, der udfører særligt betroet/kvalificeret arbejde. Aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, såfremt de er udformet skriftligt. Organisationerne udarbejder i fællesskab en blanket, der skal bruges ved indgåelse af aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår. Ansættelsesblanketten kan efter underskrivelse kræves indsendt til den respektive organisation. Arbejdstid Arbejdstiden, herunder eventuel overtid og skiftehold tillige med betalingen herfor fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmelser. Løn Lønnen fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmelser. Det kan aftales, at lønnen uanset overenskomstens reguleringstidspunkter reguleres én gang pr. år, og at reguleringstidspunktet kan være det samme som for funktionærer ansat på virksomheden. Lønudbetaling og lønperiode Ansættelse på funktionærlignende vilkår kan kun ske fra den 1. i en måned, og lønnen omregnes til månedsløn, der udbetales på samme datoer, som er gældende for virksomhedens funktionærer. Lønnen indsættes på den pågældendes bank-, sparekasse eller girokonto. Søgne-helligdage Arbejdere, ansat på funktionærlignende vilkår, modtager fuld løn på søgnehelligdage og andre arbejdsfridage, hvorfor lønfastsættelsen tager udgangspunkt i lønsatser, excl. søgnehelligdagstillæg. Ferie Ved overgang til funktionærlignende vilkår skal der træffes aftale om, hvorledes endnu ikke afholdt, optjent ferie skal afvikles. 58

59 Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår afholdes ferie med løn eller feriegodtgørelse, jf. Ferieloven, kap. 4. Ved fratrædelse er ferielovens 23 gældende. Sygdom Her følges reglerne i Funktionærlovens 5. For så vidt angår anmeldelse og dokumentation gælder de for virksomhedens arbejdere i henhold til sygedagpengeloven fastlagte retningslinier. Anciennitet Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra den 1. i en måned, hvor aftalen træder i kraft, jf. den individuelle aftales bestemmelse herom. Opsigelse Ved opsigelse gælder reglerne i Funktionærlovens 2, 2a og 2b samt 16, 17 og 17a. Parterne er enige om, at opsigelsesvarslernes længde ikke kan blive kortere end de i henhold til overenskomsten opnåede ved overgang til funktionærlignende ansættelse. Opsigelsesvarsel i henhold til Funktionærlovens 2 bortfalder ved arbejdsledighed som følge af andre arbejderes arbejdsstandsning. Det kan i den enkelte kontrakt aftales, at arbejderen kan opsiges med en måneds varsel til fratrædelse ved en måneds udgang, når den pågældende inden for et tidsrum af 12 måneder har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens den pågældende endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at arbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket. Andre regler Hvor intet andet er nævnt i nærværende aftale eller i den mellem parterne udarbejdede kontrakt for den individuelle ansættelsesaftale gælder reglerne i overenskomsten. Fagretlig behandling Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de individuelle aftaler eller af nærværende retningslinier behandles efter overenskomstens regler for behandling af faglig strid og kan ikke gøres til genstand for civilt søgsmål. Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionærlignende ansættelse med en enkelt arbejder, eller ønsker den enkelte arbejder at 59

60 blive frigjort, kan dette ske med dette for den pågældende arbejder gældende opsigelsesvarsel, regnet fra overgang til den funktionærlignende ansættelse. Efter udløbet af ovennævnte varsler anses arbejderen alene for at være omfattet af skovbrugsoverenskomsten. Allerede eksisterende aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår kan ved aftale mellem de lokale parter omskrives efter nærværende retningslinier. Bilag 2: Protokollat om Pension Mellem på lønmodtagerside Fagligt Fælles Forbund (3F) og på arbejdsgiverside Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere er der indgået nedenstående aftale om arbejdsmarkedspension. 1. Arbejdsmarkedspension er obligatorisk for ansatte omfattet af kollektiv overenskomst indgået mellem parterne. Hensigten med den fuldt udbyggede ordning er at sikre den enkelte - og dennes eventuelle efterladte i tilfælde af invaliditet. alderspensionering eller død. Parterne er enige om, at ordningens midler skal investeres på en sådan måde, at de giver det størst muligt afkast under hensyntagen til betryggende sikkerhed og bevarelse af midlernes realværdi. Investeringerne skal være bestemt af saglige, forretningsmæssige hensyn. 2. Pension Danmark administrerer ordningen. 3. De nærmere retningslinier for Jordbrugets Arbejdsmarkedspensionsordning er aftalt, som følger: - Ordningen er etableret med virkning fra l. marts 1993, idet pensionsordningens risikoelementer er trådt i kraft denne dato. - Ordningen er obligatorisk og omfatter alle ansatte, der er omfattet af en kollektiv overenskomst indgået mellem parterne, og som er fyldt 20 år og som i mindst 3 måneder har arbejdet under en overenskomst mellem aftaleparterne. Pr. 1. maj 2013 ændres 20 år til 18 år. Dog er ansatte, der kan dokumentere, at de i forbindelse med deres hidtidige ansættelsesforhold har været omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning, omfattet af nærværende ordning fra ansættelsestidspunktet. Elever under erhvervsuddannelse 2 - bortset fra elever der får løn som voksne - er ikke omfattet af pensionsordningen. Dog medregnes elevtiden ved opgørelsen af ancienniteten. 60

61 Ved uddannelsens afslutning indtræder de i ordningen. - Pensionsbidraget udgør 12,99 % af den ferieberettigede løn plus ferie- og søgnehelligdagsbetaling. Bidragene fordeler sig således: arbejdsgiver- lønmodtager- I alt bidrag bidrag 8,66 % 4,33 % 12,99 % Pensionsbidraget indbetales månedsvis til Pension Danmark. Der afregnes til og med sidste lønudbetaling i måneden. Der er for den ansatte adgang til at øge egetbidraget til pensionsordningen. - I forbindelse med indtrædelse i ordningen kræves ikke helbredsoplysninger. 4. Følgende medarbejdergrupper er ikke omfattet af pensionsordningen, men skal have virksomhedens andel af pensionsbidraget udbetalt sammen med den indtjente løn: Medarbejdere, der når den til enhver tid gældende efterlønsalder og modtager pension fra PensionDanmark. Medarbejdere, der når den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Medarbejdere, der modtager supplerende førtidspension fra PensionDanmark. 5. Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov. Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt. Pensionsbidraget udgør: arbejdsgiver- lønmodtagerbidrag bidrag I alt kr. pr. time kr. pr. time kr. pr. time pr. 1. marts ,50 2,75 8,25 pr. 1. juli ,00 3,50 10,50 Sundhedsordning Medarbejderne er omfattet af en sundhedsordning gennem Pension Danmark. Ordningen er finansieret gennem pensionsbidraget. 61

62 Pensionsindfasning Nyoptagne medlemmer af Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), der forinden indmeldelsen ikke har etableret en pensionsordning for medarbejdere eller som for disse medarbejdere har en pensionsordning med lavere pensionsbidrag, kan kræve, at bidraget til Pension Danmark skal fastsættes således: 1. Fra tidspunktet fra virksomhedens indmeldelse i arbejdsgiverforeningen, betales 25% af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag. 2. Senest 1 år efter indmeldelsen i arbejdsgiverforeningen forhøjes pensionsbidraget til 50% af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag år efter indmeldelsen i en arbejdsgiverforening forhøjes pensionsbidraget til 75% af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag år efter indmeldelsen i en arbejdsgiverforening forhøjes pensionsbidraget til det i overenskomsten aftalte aktuelle pensionsbidrag. Såfremt de overenskomstmæssige bidrag forhøjes inden for perioden, skal virksomhedens bidrag forhøjes forholdsmæssigt, således at den oven for nævnte andel af de overenskomstmæssige bidrag til enhver tid indbetales til pension. Firmapensionsordning Nyoptagne medlemmer af Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), der forinden indmeldelsen har etableret en firmapensionsordning, kan kræve, at den eksisterende firmapensionsordning for de på indmeldelsestidspunktet ansatte medarbejdere træder i stedet for indbetaling til Pension Danmark. Bidraget til firmapensionsordningen skal til enhver tid mindst svare til de overenskomstmæssige bidrag til Pension Danmark. Firmapensionsordningen kan ikke udstrækkes til medarbejdere, der ansættes efter virksomhedens indmeldelse i Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A). For disse medarbejdere foretages indbetaling af de overenskomstmæssige pensionsbidrag til Pension Danmark. Det er en forudsætning for videreførelsen af en firmapensionsordning, at den har eksisteret i 3 år forud for virksomhedens optagelse i Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A). Der udarbejdes navneliste over de berørte medarbejdere, der tilgår forbundet straks efter optagelsen i Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere(GLS-A). Disse medarbejdere kan frit vælge at lade det eksisterende depot stå og påbegynde ny opsparing i Pension Danmark eller at overføre sit depot til Pension Danmark og fortsætte pensionsindbetalingen til sit nye depot i Pension Danmark, eller fortsætte med indbetaling i eksisterende depot, medarbejderne 62

63 skal have orientering om forskelle i pensionsordningerne særligt med henblik på forsikringsdelen og administrationsomkostningerne i de 2 ordninger. Medarbejderne kan til enhver tid gå fra indbetaling til den tidligere ordning og til indbetaling til Pension Danmark. Bilag 3: Protokollat om uddannelse og samarbejde Virksomheden afsætter 20 øre pr. præsteret arbejdstime til udvikling af uddannelses-, sikkerheds- og samarbejdsforhold, herunder tillidsrepræsentantinstitutionen inden for overenskomstens område. Midlerne opkræves og indbetales til GLS-A 3F kompetenceudviklingsfonden. De nærmere regler for anvendelse af midlerne fastsættes af kompetenceudviklingsfondens bestyrelse. Bilag 4: Protokollat socialt kapitel SALA og LO er enige om at gøre en fælles indsats for at øge beskæftigelsen inden for virksomhederne på SALAs område (jordbrugserhvervene, slagterier og mejerier) for udsatte grupper af lønmodtagere samt at gøre en fælles indsats for at motivere unge til at gennemgå en uddannelse inden for området. Virksomhedernes ledelse og medarbejdere opfordres til at give øgede muligheder for beskæftigelse til: a) nuværende ansatte, der på grund af nedsat erhvervsevne har behov for et arbejde på særlige aftalte vilkår, b) personer med nedsat arbejdsevne omfattet af sociallovgivningen, f.eks. revalidender, c) ledige omfattet af lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om kommunal aktivering d) elever ved tilbud om praktikpladser e) ældre medarbejdere, der er fyldt 60 år. SALA og LO vil tage initiativer til, at der gøres en indsats for at motivere virksomheder og medarbejdere til at benytte de støtteordninger, som samfundet stiller til rådighed for at fremme mulighederne for beskæftigelse af ledige og erhvervshæmmede på arbejdsmarkedet. Hovedorganisationerne opfordrer ligeledes til, at overenskomstparterne inden for SALA-området giver adgang til, at personer, der har vanskeligt ved at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, kan tilbydes særlige former for beskæftigelse, der indebærer en tilvænning og oplæring til arbejdslivet, herunder eventuelt afvigelser fra overenskomsternes løn- og arbejdstidsbestemmelser. 63

64 Den af hovedorganisationerne, jfr. vedlagte underbilag, udarbejdede aftale kan af de enkelte overenskomstparter - efter overenskomstforhandlingernes afslutning og senest den 1. juli indføres i de enkelte overenskomster under hensyntagen til særlige arbejdsforhold på det enkelte overenskomstområde. Såfremt dette ikke sker, gælder underbilaget i sin helhed fra den 1. juli Hovedorganisationerne er enige om, at det er vigtigt at skabe forståelse hos virksomhedernes ledelser og medarbejdere for, at også personer, der ikke kan følge de almindelige overenskomstbestemmelser, kan placeres på arbejdsmarkedet. Med det formål at øge kendskabet til de forskellige støtteordninger nedsætter SALA og LO et fælles udvalg, der kan fremkomme med forslag til informationsaktiviteter samt drøfte initiativer inden for området med relevante myndigheder og organisationer. SALA-LO Samarbejdsnævnet og samarbejdsudvalgene inden for området søges inddraget i dette arbejde. Bilag til socialt kapitel (Aftale om ekstraordinært ansatte, ansatte med nedsat erhvervsevne m.v.) Parterne er enige om at søge at sikre udsatte grupper øgede muligheder på arbejdsmarkedet. Med udgangspunkt i overenskomsternes almindelige bestemmelser skal der være mulighed for ved aftaler med godkendelse af overenskomstens parter at lade arbejde udføre på særlige vilkår. 1 Aftalen omfatter ekstraordinært ansatte omfattet af lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om kommunal aktivering. Desuden omfatter aftalen nuværende ansatte, der pga. nedsat erhvervsevne har behov for at arbejde på særligt aftalte vilkår. Herudover omfatter aftalen ansatte med nedsat erhvervsevne omfattet af sygedagpengelovens bestemmelser om langvarigt syge og bistandslovens bestemmelser om revalidering samt personer, der modtager ydelser fra det offentlige i henhold til lovgivningen om efterløn eller som førtidspensionister. Endelig omfatter aftalen ældre medarbejdere, der er fyldt 60 år. 2 Ansættelse af de i 1 omfattede grupper sker i henhold til overenskomstens bestemmelser, eventuelt suppleret af en lokal aftale indgået 64

65 mellem virksomhed og tillidsrepræsentant og godkendt af overenskomstens parter. 3 Den i 2 nævnte lokalaftale kan fravige overenskomstens almindelige bestemmelser om løn, arbejdstid m.v. Lokalaftaler, der fraviger overenskomstens almindelige bestemmelser, skal indeholde en stillingtagen til arbejdets art og det forventede omfang. 4 Lokalaftaler indgået mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten fremsendes til overenskomstens parter og træder tidligst i kraft, når begge parter har godkendt lokalaftalen. 5 Lokalaftaler omfattet af denne aftale kan, medmindre andet er bestemt i lokalaftalen, opsiges til bortfald med et varsel på 6 måneder. 6 Såfremt der ikke lokalt kan opnås enighed om en lokal aftales indgåelse, eller overenskomstparterne ikke kan godkende den indgåede aftale, kan uoverensstemmelsen fagretligt behandles. Såfremt der ikke opnås enighed ved forhandling mellem parterne, kan sagen ikke videreføres. 7 Uoverensstemmelser om indgåede lokalaftalers indhold og brud på indgåede lokalaftaler behandles i henhold til overenskomstens almindelige regler herom. 8 Denne aftale er en del af gældende overenskomst og kan kun opsiges i forbindelse med overenskomstfornyelser. Bilag 5: Protokollat om kodeks for aftaler med udenlandske medarbejdere Mellem overenskomstparterne er der enighed om, at det for udenlandske medarbejdere kan være hensigtsmæssigt, at virksomheden sørger for bolig, transport m.v. for medarbejdere under opholdet i Danmark. Overenskomstparterne er samtidig enige om, at det skal være frivilligt for medarbejderne at indgå en aftale med virksomheden om køb af ydelser i 65

66 tilknytning til ansættelsesforholdet, og at det efter parternes forståelse vil være i strid med overenskomsterne indgået mellem GLS-A og 3F at betinge ansættelsesforhold af, at medarbejderne indgår en sådan aftale. I forlængelse heraf er parterne enige om, at medarbejderne efter indgåelsen af en frivillig aftale med virksomheden om køb af serviceydelser skal have mulighed for at opsige aftalen med en måneds varsel til udgangen af en måned, medmindre et kortere varsel er aftalt. Såfremt GLS-A's medlemsvirksomheder indgår sådanne frivillige aftaler med sine udenlandske medarbejdere, er der enighed mellem overenskomstparterne om det naturlige i, at betalingen for ydelserne kan fratrækkes i forbindelse med lønudbetalingen. Bilag 6: Protokollat om underleverandører Hvis en ikke-overenskomstdækket virksomhed, der arbejder som underleverandør for en GLS-A-medlemsvirksomhed, er ramt af en lovlig varslet eller iværksat hovedkonflikt til støtte for e krav om en kollektiv overenskomst, og der er varslet en lovlig sympatikonflikt mod en medlemsvirksomhed, kan 3F Den Grønne Gruppe rette henvendelse til GLS-A med en anmodning om et møde til drøftelse af sagen På mødet kan bl.a. drøftes de sympatikonfliktramte arbejdsopgaver. Tilsvarende kan GLS-A rette henvendelse til forbundet. Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på mødet eller tilsendes den modstående overenskomstpart så hurtigt som muligt. Parterne er enige om i sådanne situationer, at underleverandørvirksomheden kan optages i GLS-A og overenskomstdækkes, selvom en konflikt er varslet eller iværksat. Bilag 7: Protokollat om præcisering af vilkår for elever Parterne er på baggrund af afsagte kendelser vedr. Bravida, Promecon og Rosa m.fl., enige om at gældende praksis på vikarområdet er følgende: 1. Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere optager virksomheder, der er vikarbureauer. 2. Ansættelse af vikarer på GLS-A s overenskomstområder er omfattet af gældende overenskomster mellem parterne. Det omfatter også de for arbejdet bestående lokalaftaler og kutymer. Ikke medlem af GLS-A 3. Parterne er enige om, at overenskomsterne mellem de berørte organisationer er områdeoverenskomster. Alt arbejde på en medlemsvirk- 66

67 somhed, der udføres inden for overenskomsternes faglige gyldighedsområde, er omfattet af overenskomsterne, hvis der udføres af en medarbejder eller anden person, der er underlagt medlemsvirksomhedens ledelsesret, f. eks en vikar, i modsætning til en medarbejder, der er udsendt af en underentreprenør og undergivet dennes ledelsesret. 4. GLS-A tilkendegiver, at overenskomsterne finder anvendelse for de medarbejdere, der udsendes af et vikarbureau til at arbejde på en medlemsvirksomhed inden for overenskomstens faglige gyldighedsområde i den tidsperiode, vikararbejdet strækker sig over. Dette gælder dog ikke, såfremt vikaren er udsendt fra et vikarbureau, der via medlemsskabet af en DA-organisation er omfattet af en kollektiv overenskomst, der gælder for det omhandlende arbejde. Medlemsvirksomheden må i sin aftale med vikarbureauet sikre sig, at vikarbureauet har det fornødne kendskab til de gældende overenskomster- og aftaleforhold. Øvrige forhold 5. I ethvert vikarjob, som er omfattet af en mellem parterne gældende overenskomst, opspares anciennitet efter de i overenskomsten beskrevne regler. Overenskomstparterne er enige om det naturlige i, at vikaransatte er medlemmer af samme faglige organisation som de øvrige på rekvirentvirksomheden ansatte. Bilag 8: Protokollat om politisk samarbejde mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe vedrørende overenskomstmæssig beskæftigelse Formål Parterne ønsker med denne aftale at etablere rammerne for en koordineret indsats i forhold til beskæftigelse på overenskomstmæssige vilkår inden for det grønne område. Parterne ønsker med denne aftale at bidrage til, at overenskomstudbredelsen indenfor det grønne område sikres bedst muligt indenfor rammerne af arbejdsmarkedets aftaler og dansk lovgivning. Formålet med indsatsen er, at parterne i fællesskab arbejder for at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster og imødegå enhver form for omgåelse af overenskomster. Indsats Parterne er enige om, at indsatsen i forhold til overenskomstmæssig beskæftigelse indenfor det grønne område kan antage flere former, herunder: Løbende drøftelser parterne imellem. Gensidige forpligtelser og bestræbelser med henblik på at søge overenskomsterne udbredt mest muligt 67

68 Koordineret interessevaretagelse i forhold til andre aktører, kontrolsystemer og RUT Fælles udredninger og analyser Afholdelse af seminarer og konferencer. Koordinationsudvalg Indsatsen vedrørende overenskomstmæssig beskæftigelse indgår som en del af det samarbejde der er aftalt mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe, idet ledelsesmøderne mellem partere varetager funktionen som koordinationsudvalg. Ledelsesmøderne kan beslutte at nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper. Bilag 9: Protokollat om samarbejdet mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe Der er mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe enighed om at arbejde for at styrke samarbejdet mellem overenskomstparterne for at opnå et tillidsfuldt og positivt samarbejde. Overenskomstparterne har endvidere som fælles mål at nedbringe antallet af fagretlige sager, der videreføres efter afholdt mæglingsmøde. For at opnå dette, afholdes der regelmæssigt møde mellem ledelserne i GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe for at drøfte løsning af udestående, fagretlige sager, overenskomstspørgsmål m.v. Bilag10: Protokollat om implementering af ligelønsloven Ligelønsloven inkorporeres i overenskomstgrundlaget, jf. protokollat 10/2011. Der henvises til Jordbrugets Organisationsaftaler. 68

69 Stikordsregister SIDE Afbarkning Afkvistning Afspadsering af overarbejde Akkord Akkordsætning Anciennitetstillæg... 8 andet værktøj Andre akkordsatser Ansættelsesbeviser anvisning af eget arbejde Arbejdere under 18 år... 8 Arbejdets fordeling arbejdshandsker arbejdsløshedskasse Arbejdsmiljørepræsentanter arbejdsstandsning Arbejdstid... 5 Arbejdstøj A-timeløn... 6 ATP Barselsudligning Besværlig skovning Betaling for skolehjem Bjergfyr B-timeløn... 6 Børns hospitalsindlæggelse C1-timeløn... 7 C2-timeløn... 7 dræning D-timeløn... 7 elever... 5 ELEVER Elevløn faglig strid Ferie feriefonden feriegodtgørelse... 33; 34 Feriegodtgørelse under sygdom feriekort Ferieregler

70 Firmapensionsordning Fjernelse af ris Forbindingskasser Forord... 5 Forskudt arbejdstid Fradrag for forsømt tid Fratrædelsesgodtgørelse Fravær på grund af børns sygdom Fredning mod vildt Fridage funktionærlignende ansættelsesforhold funktionærlignende ansættelsesvilkår Funktionærlignende ansættelsesvilkår fældning Første udhugning giftstoffer Godtgørelse ved brug af egen motorsav... 8 grøfter... 11; 25 Grøfter handsker Holddrift Hovedaftale Hugstakkorder... 11; 15; 17 høreværn Informationsmøder instruktion Jordbrugets Organisationsaftaler Jordbrugets Udannelsesfond juletræer kemiske midler Klappertjeneste... 9 Kløvning kogleplukning... 9 Kontrol Kultur kvalifikationstillæg... 7 kørselsgodtgørelse Kørselsgodtgørelse land- og skovarbejdere... 5 Lokalaftaler LØN... 6 Løn til voksne elever Lønningsperiode

71 lønregnskab Lønudbetaling Manuel transport motorsav Motorsav og værktøj nedtagning af stormfældere Normal arbejdstid... 5 Nyansatte Nyoptagne virksomheder nødforbindingskasse Opmåling Opmåling til lønafregning Oprisning Opsigelsesvarsler Opstilling opsætning af kulturhegn Organisationsforhold Overarbejde Overarbejde på lørdage samt søn- og helligdage Overarbejdsbetaling Overenskomstens gyldighedsperiode Overenskomstens område... 5 Overenskomstfravigende lokalaftaler Overførelse af ferie overtrækstøj Pensionsindfasning Personligt sikkerhedsudstyr Planteskole Plantning pletning af løvtræ Pyntegrønt Regler vedrørende afskedigelse regntøj rengøring Samkørsel Sammenlægning Seniorpolitik Sikkerhed på arbejdspladsen Sikkerhedsbestemmelser sikker-hedsbukser Sikkerhedshjelm sikkerheds-støvler Sitkagran

72 skovarbejdere... 5 Skovning Skovning af Løvtræ... 15; 17 Skovning af Nåletræ... 19; 21 skur Smøring af stød Sne snelæg Sortering Stikordsregister Strøer Sundhedsordning Syrefældning Særlig opsparing (fritvalgskonto)... 9 Særlige timelønstillæg... 8 Søgnehelligdags- fridagspulje Tidløn... 6 Tillidsrepræsentanter... 8; 40 Timeløn... 6 Tjenestebolig tjæreprodukter tophugning... 9 Trailer tillæg traktorer... 7 tyveri Uddannelsesfond Udeblivelse... 6 Udkørsel Udvisning ulykkesforsikret Varierende ugentlig arbejdstid... 6 Varsling af overarbejde vaskemulighed Vejarbejde Veje og dræning Vejledende priser Velfærdsforhold voksenerhvervsuddannelsen (VEU) voksne arbejdere... 6 øjenbeskyttelse

73 Anlægsgartnerarbejde Overenskomst mellem Danske Anlægsgartnere og Fagligt Fælles Forbund. 1. marts 2012 Danske Anlægsgartnere 2

74

75 Anlægsgartnerarbejde Overenskomst mellem Danske Anlægsgartnere og Fagligt Fælles Forbund (3F)

76 Organisationernes navn og adresse: Danske Anlægsgartnere Sankt Knuds Vej Frederiksberg C Tlf.: Fax: info@dag.dk Hjemmeside: Fagligt Fælles Forbund (3F) Kampmannsgade København V Tlf.: Fax: Hjemmeside: 2

77 Indhold Løn- og arbejdsforhold 1 Arbejdstid Lønninger, tillæg og ATP Lønudbetaling Arbejdsmarkedspension søgnehelligdags- og fridagsbetaling, særlig opsparing Fridage, ferie og feriegodtgørelse Seniorordning Overarbejde, snerydning og glatførebekæmpelse Rejsearbejde og udlandsarbejde Køregrænser og kørepenge Anvendelse af eget køretøj Værktøj Sikkerhed og arbejdsmiljø Opholdsrum Tilskadekomst, sygdom, børns sygdom og barsel Opsigelsesvarsler Vejrlig og hjemsendelse privat arbejde Aflønning af arbejdere beskæftiget ved anden virksomhed Udenlandske ansatte Elever (erhvervsuddannelse) Studerende i praktik og studieophold Efteruddannelse og kompetenceudvikling Uddannelsesfonde Tillidsrepræsentantbestemmelser Fællestillidsrepræsentant Faglige forhold Overenskomstens varighed Nr. 1, Lokal forhandling om personlig løn Nr. 2, Deltidsbeskæftigelse Nr. 3, Lokale aftaler om fravigelse af særlige overenskomstbestemmelser: Nr. 4, Lokalafdelingers medvirken i lokale aftaler Nr. 5, Omgåelse af overenskomsten (protokollat nr. 16 af 9.marts 2010)

78 Nr. 6, Nedsættelse af udvalg vedr. vinterberedskab (protokollat nr. 10 af 9. marts 2010) Nr. 7, Etablering af et ligelønsnævn inden for DA s og LO s fælles område (protokollat nr. 5 af 9. marts 2010) Nr. 8, Implementering af ligelønsloven (protokollat nr. 8 af 9. marts 2010) Nr. 9, Social dumping (protokollat nr. 17 af 9. marts 2010 og protokollat nr. 10 af 28. februar 2012) Nr. 10, Udenlandske arbejderes løn- og arbejdsforhold ved udførelse af arbejde i Danmark (Protokollat af 9. marts 2010) Nr. 11, Kodeks vedr. aftaler om bolig for udenlandske arbejdere Nr. 12, Servicemedarbejdere Nr. 13, Protokollat om ansættelse på funktionærlignende vilkår Nr. 14, Fornyelsens fortolkning (protokollat nr. 21 af 28. februar 2012) Nr. 15, Redaktionel gennemgang (protokollat nr. 21 af 9. marts 2010) Nr. 16, Seniorpolitik (protokollat nr. 2 af 9. marts 2010) Nr. 17, Uddannelse Nr. 18, Barselsregler i forhold til ansatte i ægteskabslignende samleverforhold Nr. 19, Protokollat om søgnehelligdags- og fridagspulje Nr. 20, Protokollat vedr. pension og pensionsindfasning Nr. 21, Aftale om gennemførelse af direktivet om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden Nr. 22, Aftale om ekstraordinært ansatte, ansatte med nedsat erhvervsevne mv.. 44 Nr. 23, Ferieregulativ mellem Landsforeningen Danske Anlægsgartnermestre og Specialarbejderforbundet i Danmark Nr. 24, udvalg om akkordtidskurrant (protokollat nr. 22 af 9. marts 2010) Nr. 25, Minutfaktor Nr. 26, Forenkling af opkrævning til og administration af fonde (protokollat nr. 3 af 9. marts 2010) Nr. 27, Bidrag til DA/LO-oplysningsfonden (protokollat nr. 19 af 9. marts 2010) Nr. 28, Implementering af Europaparlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde Nr. 29, Elektroniske dokumenter Nr. 30, Tillidsrepræsentanter

79 1 Arbejdstid 1. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer fordelt med op til 8 timer pr. dag på ugens fem første dage. Der kan træffes aftale om deltidsbeskæftigelse på minimum 15 højst 30 timer pr. uge. (se protokollat nr. 2). 2. Arbejdstiden lægges mellem kl og kl For servicemedarbejdere i anlægsgartneri. (se protokollat nr. 12.) 3 Arbejdsgiveren kan lave en skriftlig aftale med en eller flere ansatte om at forøge/nedsætte den daglige henholdsvis ugentlige arbejdstid, således at den normale ugentlige arbejdstid i gennemsnit over en forud fastlagt periode, max 12 mdr., svarende til 37 timer. Den normale ugentlige arbejdstid kan forøges op til max 42 timer. Arbejdstiden kan udvides fra 42 til maksimalt 44 timer under medvirken af tillidsrepræsentant eller den lokale afdeling af 3F. De forøgede timer afvikles fortrinsvis som hele dage i den aftalte periode og skal afvikles senest ved fratræden. Forøgede timer i aftaleperioden giver ikke anledning til afspadsering efter reglerne i 8, med mindre der er arbejdet udover aftalt tid. 4. Der er endvidere ved lokal aftale adgang til at supplere og fravige overenskomstens bestemmelser vedrørende arbejdstid (se protokollat nr. 3) 5. Holddriftsaftalen på HTS-området er gældende 2 Lønninger, tillæg og ATP Der kan under visse omstændigheder kræves lokal forhandling om personlig løn. (Se protokollat nr. 1). (Normallønsområdet) 1. Timelønninger a. Faglærte Omfatter: Anlægsgartnere Servicemedarbejdere i kontorbeplantninger Dozerførere og rendegravere Anlægsplejere og anlægsassistenter Andre for virksomheden relevante faglærte 5

80 Voksen- Faglært Timeløn Timeløn tillæg tillæg Pr. 1. marts 2012 kr. 128,18 kr. 5,43 kr. 3,15 kr. 136,76 Pr. 1. marts 2013 kr. 130 kr. 5,50 kr. 3,20 kr. 138,70 b. Ansatte med mere end 12 måneders anciennitet Omfatter: Gartneriarbejdere, der har taget kurserne: planteliv, økologi og miljølære Gartneriarbejder og servicemedarbejdere med mere end 12 måneders anciennitet fra anlægsgartneri Voksen- Samlet Timeløn tillæg Timeløn Pr. 1. marts 2012 kr. 122,60 kr. 5,43 kr. 128,03 Pr. 1. marts 2013 kr. 124,45 kr. 5,50 kr. 129,95 c. øvrige ansatte med mindre end 12 måneders anciennitet Omfatter: Gartneriarbejdere og servicemedarbejdere med mindre end 12 måneders anciennitet. Voksen- Samlet Timeløn tillæg Timeløn Pr. 1. marts 2012 kr. 121,60 kr. 5,43 kr. 127,03 Pr. 1. marts 2013 kr. 123,45 kr. 5,50 kr. 128,95 d. Ungarbejdere 1. marts marts 2013 Under 16 år 69,81 71,66 Mellem 16 og 17 år 86,25 88,10 Mellem 17 og 18 år 97,23 99,08 Elevlønninger: se 21 6

81 2. Særlige tillæg (pr. time) a. Timetillæg for servicemedarbejdere i anlægsgartneri 1. marts marts 2013 Aften (17-22) 21 21,29 Nat (22 06) 26,25 26,62 Weekend (lør. 06 man. 06) 42,09 42,68 b. Til faglærte ydes et særligt kvalifikationstillæg, kr. 1. marts marts ,15 3,20 c. Til alle voksne ansatte ydes et tillæg på kr. 1.marts marts ,43 5,50 d. Holdformænd a. Holdformænd for arbejdshold på 4 mand og derover (formanden medregnet på samme arbejdsplads) 1. marts marts ,58 8,70 b. Holdformænd for arbejdshold på 8 mand og derover (formanden medregnet) på samme arbejdsplads. 1. marts marts ,87 11,02 3. Produktionsfremmende lønsystemer Parterne er enige om at anbefale indførelsen af produktivitetsfremmende lønsystemer i form af bonusordninger, jobvurderinger og lignende. Udbredelsen af sådanne lønsystemer kan ske med teknisk bistand af organisationerne. 4. Implementering af ligelønsloven Overenskomstparterne er enige om at implementere ligelønsloven i overenskomsterne jf. protokollat nr ATP Arbejdsgiveren betaler bidrag til ATP som fastsat af ATP s bestyrelse. 7

82 3 Lønudbetaling dages lønnede: Lønningsperioden er 2 uger. Afregningsdagen fastlægges som sidste dag i lønningsperioden. Lønudbetaling finder sted senest en uge efter afregningsdagen - til en torsdag. Falder lønudbetalingsdagen på en helligdag, udbetales den sidste bankdag forud. 2. Månedslønnede: Under forudsætning af lokal enighed, kan der indføres månedsvis lønudbetaling. Lønperioden er fra den 21. i måneden til den 20. i næste måned. Lønudbetalingen finder sted den sidste bankdag i måneden. I forbindelse med overgang fra 14 dages løn til månedsvis lønudbetaling, skal der på begæring udbetales et acontobeløb, svarende til en halv måneds løn. Der aftales en afdragsordning for acontobeløbet. 3. Hvis lønnen ikke udbetales rettidigt, betales der under forudsætning af, at ugeseddel er afleveret rettidigt, almindelig timeløn + 50 % for de første 2 timer, hvor arbejderen må undvære sin løn, derudover almindelig timeløn % tillægget, dog må arbejderen først henvende sig på arbejdsgiverens bopæl enten personligt eller pr. telefon. Skyldes manglende rådighed over lønudbetaling misligholdelse fra et pengeinstituts side bortfalder foranstående regler. 4. Såfremt lønnen ikke er til rådighed på lønudbetalingsdagen pga. edb-fejl udbetales et rimeligt acontobeløb. 4 Arbejdsmarkedspension 1. Det samlede pensionsbidrag udgør 12,00 %. Heraf betaler arbejdsgiveren 2/3 og lønmodtageren 1/3. Beløbet indbetales månedsvis til PensionDanmark. 2. Ansatte med 2 måneders erhvervsarbejde er omfattet af denne ordning fra deres fyldte 20. år (pr. 1. maj 2012 deres fyldte 18. år). Lærlinge og elever er ikke berettiget til pensionsbidrag, men indtræder uanset alder i ordningen fra uddannelsens færdiggørelse (voksenelever se dog 20, stk. 4). Ansatte, som fra tidligere ansættelser har været omfattet af pensionsordning er ikke omfattet af anciennitetskravet. (jf. protokollat nr. 20 vedr. pensionsindfasning) 3. Forhøjet pensionsbidrag Under de 14 ugers overenskomstbestemt barselsorlov indbetales et ekstra bidrag til ansatte med 9 måneders beskæftigelse inden for de sidste 24 måneder på det forventede fødselstidspunkt. Arbejdsgivers bidrag kr. 5,20, arbejdstagers 2,60 (pr. måned kr. 820/410). Pr. 1. juli 2012 udgør arbejdsgivers bidrag kr. 7,00, arbejdstagers 2,60 (pr. måned kr /560). For deltidsansatte beregnes bidraget på samme måde som det allerede gældende pensionsbidrag (jf. 14 om barsel). 4. Sundhedsordning Virksomheder der ikke i forvejen har en sundhedsordning, etablerer en sundhedsordning gældende for ansatte med 3 måneders anciennitet i virksomheden. 8

83 Sundhedsordningen skal mindst svare til den ordning, der gælder i PensionDanmark og betales af arbejdsgiveren. Det skal i virksomheden klart fremgå hvilken ordning, man er tilsluttet og omfanget af den. 5 søgnehelligdags- og fridagsbetaling, særlig opsparing 1. Til udbetaling på søgnehelligdage og fridage henlægger arbejdsgiver et beløb svarende til 8,05% af den samlede ferieberettigede løn. Pågældende beløb omfatter særlig opsparing på 1%. Feriegodtgørelse er indeholdt i beløbet.. 2. Opsparingen udbetales som sædvanlig timeløn og faste tillæg i forbindelse med den enkelte søgnehelligdag og Grundlovsdag (når disse falder på en hverdag) eller fridag. Der kan dog ikke udbetales større beløb, end der til enhver tid henstår på den pågældendes opsparingskonto. 3. Evt. restbeløb udbetales den ansatte ved afslutningen af den lønningsperiode, som ligger nærmest d. 31. december samt ved fratræden, sygdom eller barsel. Der kan lokalt indgås aftale om overflytning af ikke afholdte fridage til efter årsskiftet. Dette forudsætter dog lokal enighed eller aftale med tillidsrepræsentanten. (Se protokollat nr. 19). 4. Fastlønnede herunder fastlønnede elever modtager sædvanlig løn på søgnehelligdage samt opsparede fridage. Disse betales ikke SH-betaling. I stedet beregnes til disse 1,6 % efter førstnævnte principper. Pågældende beløb lægges til ferietillægget. 6 Fridage, ferie og feriegodtgørelse 1. Fridage Ud over de til enhver tid gennem lovgivningen fastsatte søgnehelligdage er 1. maj en hel selvbetalt fridag. 5. juni er en hel fridag. Såfremt der er lidt et indtægtstab, ydes normal løn betalt af søgnehelligdags- og fridagsopsparingen (se 5). Ansatte optjener 5 årlige fridage i overensstemmelse med nedenstående regler: a. Der optjenes ret til en fridag for hver 2,4 måneders beskæftigelse. (Dvs. 0,7115 time pr. uges beskæftigelse ved fuldtidsansættelse). b. Fridagen afvikles og placeres under hensyntagen til virksomhedens tarv og så vidt muligt efter den enkelte lønmodtagers ønske. c. Fridagene skal afholdes inden for afviklingsperioden og senest inden fratræden sker. 9

84 d. Opsparede fridage kan ikke afvikles i opsigelsesperioden. 2. Feriegodtgørelse ydes med 12,5 % beregnet af den samlede indtjente løn. a. Bevis for indtjent feriegodtgørelse udleveres i form af et standardferiekort til den pågældende ansatte. Feriekortet udleveres/tilsendes den pågældende ansatte i februar måned umiddelbart efter det netop afsluttede kalenderår/optjeningsår. Vedrørende feriegodtgørelse og feriens placering mv. henvises til Ferieloven samt ferieregulativet. b. Retten til ferie erhverves i løbet af et kalenderår (optjeningsåret) og ferie skal holdes i løbet af det efter optjeningsårets udløb følgende år, regnet fra 1. maj til 30. april (ferieåret). c. Lønmodtageren og arbejdsgiveren kan indgå aftale om overførsel af ferie ud over 20 dage til følgende ferieår på følgende vilkår: Aftalen skal indgås skriftligt inden ferieårets udløb og kan alene omfatte allerede optjent ferie. Aftalen kan alene omfatte ferie ud over 20 feriedage. Der kan maksimalt overføres 5 feriedage i et ferieår. Ferie herudover skal holdes i ferieåret. Der kan på intet tidspunkt akkumuleres mere end én overført ferieuge. d. Hvis der indgås aftale om ferieoverførsel, og der er optjent feriegodtgørelse for den overførte ferie, skal arbejdsgiveren samtidig hermed og senest inden ferieårets udløb give skriftlig meddelelse herom til den, der skal udbetale feriegodtgørelsen. 7 Seniorordning Medarbejdere kan vælge at indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder. I en seniorordning konverteres hele eller en del af pensionsbidraget, jf. 4, til seniorfridage. Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at forsikringsordningen administrationsomkostningerne fortsat dækkes. Det konverterede pensionsbidrag indsættes for timelønnede medarbejdere på medarbejderens frihedskonto. Er medarbejderen fuldlønnet og ønsker at indgå i en seniorordning oprettes en seniorfrihedskonto, med mindre andet aftales lokalt. Seniorfrihedskontoen administreres efter samme regler som frihedskontoen for virksomhedens timelønnede medarbejdere, jf

85 Konverteringen i en seniorordning ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden. Medarbejderen skal senest den 1. november give virksomheden skriftlig meddelelse om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning i det kommende kalenderår og i så fald, hvor stor en andel af pensionsbidraget vedkommende ønsker at konvertere. Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. november meddele virksomheden om der ønskes ændringer for det kommende kalenderår. Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Placeringen af seniorfridage sker under hensyntagen til virksomhedens drift og efter de samme regler, som er gældende for placeringen af feriefridage, jf. 6, stk. 1. For timelønnede følger reglerne for seniorfridage reglerne for feriefridage, jf. 6. Ved afholdelse af seniorfridage afkortes fuldlønnede medarbejdere i uge- eller månedslønnen og betales i stedet et beløb fra seniorfrihedskontoen. For fuldtidsbeskæftigede på 5-dages uge med 37 timer udgør en seniorfridag betaling svarende til 7,4 timer pr. dag. For andre foretages en forholdsmæssig beregning. Ved kalenderårets udløb og ved fratræden opgøres saldoen på seniorfrihedskontoen og restbeløbet udbetales. Etableringen af en seniorordning ændrer ikke på reglerne for frihed/feriefridage i øvrigt, jf. 6. Denne ordning kan indsættes i overenskomstteksten, forudsat de opsparede midler kan sikres i tilfælde af konkurs. Såfremt der er sikkerhed for, at LG dækker de akkumulerede midler, vil Danske Anlægsgartnere kunne dække eventuelt tilgodehavende. 8 Overarbejde, snerydning og glatførebekæmpelse 1. Overarbejde a. Opstår der på en arbejdsplads en akut situation, kan overarbejde forlanges udført i indtil 2 timer ud over de fastsatte tider, og hvor ikke tvingende grunde hindrer arbejdernes forbliven på pladsen. Arbejde på helligdage kan tillades i indtil 8 timer. Kontinuerligt overarbejde må ikke finde sted. b. Afspadsering af optjente timer sker efter følgende regler: c. For overarbejde på hverdage forud for eller efter normal arbejdstids begyndelse afspadseres to timer for hver overarbejdstime. (se endvidere 1, stk. 3) For overarbejde lørdag og søndag samt på søgnehelligdage afspadseres to timer for hver overarbejdstime. Der kan ikke afregnes mindre end fire timer for arbejde på lørdage, søndage og søgnehelligdage. Ved flere daglige tilkald på disse dage afregnes minimum to timer pr. gang. 11

86 Afspadsering sker efter lokal aftale inden 12 måneder efter, at overarbejde har fundet sted. Tidspunktet for afspadsering aftales forud. Der skal dog for så vidt angår en afviklingsperiode ud over 6 måneder foreligge lokal enighed. Efter udførelsen af overarbejdet udarbejdes der en opgørelse over den tid, der skal afspadseres. d. Overarbejdstillægget kan udbetales, mens merarbejde skal afspadseres. 2. Snerydning og glatførebekæmpelse a. Såfremt en arbejdsgiver har snerydningspligt, og der aftales med den ansatte, at vedkommende ansatte selv skal konstatere, hvorvidt der skal mødes før normal arbejdstids begyndelse, aftales der under medvirken af den lokale 3F-afdeling en betaling herfor. b. Overarbejde ved snerydning og glatførebekæmpelse uden for normal arbejdstid afspadseres med 1,5 time pr. overarbejdstime. c. Ved snerydning og glatførebekæmpelse på søn- og helligdage i tidsrummet 7-12 afspadseres for de første 3 timer 1,5 time pr. overarbejdstime. For øvrige timer afspadseres 2 timer pr. overarbejdstime. d. Ved udkald til snerydning og glatførebekæmpelse skal der afregnes mindst 4 timer. e. Overarbejdstillægget kan udbetales, mens merarbejde skal afspadseres. f. Der nedsættes et udvalg der skal udarbejde forslag og anbefalinger til retningslinjer for vinterberedskab samt gennemgå og beskrive arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser. (Jf. protokollat nr. 6) 9 Rejsearbejde og udlandsarbejde 1. Definitionen på rejsearbejde og rejsetid Ved rejsearbejde forstås arbejde med overnatning på et fremmed sted. Rejsetid beregnes fra det tidspunkt, den ansatte starter fra arbejdsgiverens bopæl eller plads. Rejsetiden betales med den pågældende timeløn jf. 2 ekskl. overtidsbetaling. 2. Betaling for udgifter til befordring, kost og logi a. Befordringsudgifter godtgøres af arbejdsgiver. b. Ved arbejde i udlandet skal der før afrejsen indgås skriftlig kontrakt mellem virksomheden og hver enkelt ansat, som ved den ansattes foranledning er blevet godkendt i den stedlige 3F afdeling. c. Kontrakten skal indeholde bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, som ikke må være ringere end det pågældende lands overenskomster og love. Herunder skal der anføres bestemmelser 12

87 for indkvarteringens og forplejningens standard, forsikringsmæssige vilkår samt regler for hjemrejse i perioden. d. Godtgørelse af kost og logi kan ske efter følgende retningslinjer: Arbejdsgiver godtgør den ansattes dokumenterede udgifter til kost og logi. Arbejdsgiver yder et tillæg på 65 % af den ansattes timeløn for 8 timer pr. arbejdsdag. Parterne kan selv aftale godtgørelse. Er arbejdets varighed ud over 1 arbejdsuge, betales i forbindelse med weekend og søgnehelligdage befordringsudgifter og rejsetid for kørsel til og fra de i 9 nævnte køregrænser. Ønsker en ansat ikke at rejse hjem efter arbejdstidens ophør under weekend eller søgnehelligdage, er arbejdsgiveren kun forpligtet til at betale for den rejsetid, der ellers ville være medgået til hjem- og udrejse. e. Stiller arbejdsgiver transportmiddel til rådighed, betales kun eventuel rejsetid uden for arbejdstiden. Det står i øvrigt arbejderen frit, om han vil påtage sig rejsearbejde. 10 Køregrænser og kørepenge 1. Ved arbejde for en arbejdsgiver, hvor arbejdspladsen ligger inden for en cirkel med en radius på 20 km i forhold til virksomhedens eller afdelingens adresse, betales ikke kørepenge. 2. For kørsel til og fra arbejdspladsen uden for den nævnte grænse betales kørepenge pr. påbegyndt km uden for køregrænsen. Satserne er, kr.: 1. marts marts ,00 3,04 3. Der betales ikke kørepenge, når arbejderen i arbejdstiden befordres til og fra arbejdsstedet. 4. Der betales ikke kørepenge, når en arbejder ansættes lokalt på en ikke-permanent arbejdsplads. Såfremt arbejderen flyttes fra denne betales ifølge stk. 1 og Såfremt arbejdsgiveren stiller transportmiddel til rådighed, betales køretid for fører (a.) og passagerer (b.) uden for arbejdstiden. Satserne er pr. km.: 1. marts marts 2013 a. 2,64 2,67 b. 1,79 1,82 6. Kørsel med egen anhænger/trailer betales med yderligere 25 % af statens takster ( 10). Kørsel med arbejdsgiverens anhænger/trailer betales med yderligere 15 % af statens takster 13

88 ( 10). 7. Der er endvidere ved lokal aftale adgang til at supplere og fravige overenskomstens bestemmelser vedrørende kørepenge, således at der kan indgås aftale om lokale regler vedrørende udbetaling af kørepenge. (Se protokollat nr. 3 og 4). 11 Anvendelse af eget køretøj 1. Når arbejderen på arbejdsgiverens forlangende benytter eget befordringsmiddel i firmaets tjeneste, ydes følgende vederlag pr. km: Bil og motorcykel. For kørsel indtil km i et regnskabsår kr. 3,80 Bil og motorcykel. For kørsel ud over km i et regnskabsår kr. 2,10 Satserne reguleres efter statens takster. Der kan dog ikke ved brug af noget køretøj ydes godtgørelse under kr. 20,00 pr. dag, og der betales for det køretøj arbejderen benytter eller stiller til rådighed. 2. Parterne er i øvrigt enige om, at den enkelte arbejder er frit stillet med hensyn til, hvorvidt vedkommende vil stille sit befordringsmiddel til rådighed. 12 Værktøj 1. Den ansatte har ansvar for, at det af arbejdsgiveren udleverede værktøj tilbageleveres efter brugen, dog bortfalder dette ansvar, såfremt der ikke fra arbejdsgiverens side er truffet foranstaltning til, at værktøjet kan opbevares under forsvarligt aflåset lukke, samt når værktøjet bortkommer ved et af tredje person foretaget indbrud. 2. Den ansatte er ikke pligtig til at transportere arbejdsgiverens værktøj på eller i eget køretøj. 13 Sikkerhed og arbejdsmiljø 1. Uanset om virksomheden har pligt til at udpege sikkerhedsrepræsentanter, henvises til følgende regler: Arbejdsmiljøloven med tilhørende bekendtgørelser, regler om faste arbejdssteders indretning, skiftende arbejdssteders indretning, byggepladsers indretning, skurvogne, arbejdstøj og værnemidler, brug af kemiske bekæmpelsesmidler, brug af maskiner mv. Love og bekendtgørelser skal være tilgængelige og skal løbende ajourføres. 2. Vinterbeklædning/termotøj samt relevant sikkerhedsudstyr som regntøj, sikkerhedsfodtøj, knæbeskyttere, beskyttelsesbriller, arbejdshandsker mv. udleveres af arbejdsgiveren. 14

89 14 Opholdsrum 1. Der henvises til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 775 af 17. september Dertil nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning. Nr. 290 af 5. juli 1993 om skiftende arbejdssteders indretning og nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser o.lign. 2. Øvrige gartneriske arbejdere Ved vedligeholdelsesarbejder, beskæring og sprøjtning samt arbejde, der ikke henhører under stk. 1. anvises et antageligt opholdsrum. Benyttes biler som opholdsrum, skal disse være indrettet med bordplade som skal være fastmonteret under spisning. Bilerne skal kunne opvarmes i perioden 15. september til 1. maj uafhængigt af bilens motor. 3. Opholdsrum skal i tiden 15. september til 1. maj kunne opvarmes. 4. I forbindelse med opholdsrum skal der være adgang til toilet og håndvask eller de ansatte skal have tilladelse til at køre til nærmeste offentlige toilet eller andet anvist toilet i nærheden af arbejdspladsen. 5. Såfremt skur- eller opholdsrum ikke anvises, ydes et dagligt beløb regnet fra den lønningsuge, kravet stilles, kr.: 1. marts marts ,85 50,55 15 Tilskadekomst, sygdom, børns sygdom og barsel 1. Tilskadekomst Kommer en ansat til skade i virksomheden og må forlade arbejdspladsen efter aftale med arbejdsgiveren, erholder den ansatte løn under fraværet i op til 8 uger. Maksimumbetalingen er som angivet under sygdom. 2. Sygdom Til ansatte med 8 måneders beskæftigelse inden for de sidste 24 måneder i virksomheden, yder arbejdsgiveren løn i indtil 8 uger. Pr. 1. maj 2013 sænkes dette til 6 måneders beskæftigelse inden for de sidste 24 måneder. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats. Maksimumbetalingen er kr. 140,50 pr. time. Endvidere er gældende, at den pågældende ansatte under fraværsperioden er berettiget til dagpenge iht. sygedagpengelovens regler. Retten til betaling stopper, såfremt refusionen fra kommunen ophører, og dette skyldes den ansattes forsømmelse af de pligter, der følger af sygedagpengeloven. I de tilfælde, hvor virksomheden allerede har udbetalt sygeløn/sygedagpenge til den ansatte, kan virksomheden for perioden forud for ophøret alene modregne et beløb svarende til den tabte sygedagpengerefusion i den ansattes løn. 15

90 Ovennævnte regler gælder ikke for sygdomstilfælde omfattet af en mellem arbejdsgiver og den ansatte indgået aftale iht. sygedagpengelovens regler om kronisk eller langvarig syge (jf. 56). Feriegodtgørelsen beregnes iht. reglerne i ferielovens 25. Hvis den ansatte bliver fraværende på grund af samme sygdom inden 14 kalenderdage efter, arbejdet blev genoptaget ved udløbet af den 1. sygeperiode, regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra 1. fraværsdag i den første fraværsperiode. 3. Barns sygdom. a. Ansatte med 2 måneders anciennitet i virksomheden har ret til frihed med dagpenge fra arbejdsgiveren, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af den ansattes syge, hjemmeværende barn/børn under 12 år. Frihed gives til den ene af barnets forældre, og kun indtil anden pasningsmulighed er etableret. Frihed kan højst omfatte barnets første sygedag. Fravær på grund af børns sygdom skal anmeldes ligesom egen sygdom, og virksomheden kan kræve dokumentation f.eks. i form af tro- og loveerklæring/sygemeldingsblanket. b. Der gives frihed, når det er nødvendigt, at den ansatte indlægges på hospital sammen med barnet, når barnet er under 14 år Denne frihed gælder alene indehaver af forældremyndigheden, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt en uge pr. barn inden for en 12 måneders periode. c. Den ansatte skal på opfordring kunne fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen. Der ydes betaling med samme sats som ved egen sygdom. 4. Frihed til pasning af syge slægtninge Den ansatte har ret til frihed til pasning af alvorligt syge slægtninge i hjemmet i overensstemmelse med gældende lovgivning herom. 5. Barsel og forældreorlov. Arbejdsgiveren betaler til ansatte, der på fødselstidspunktet har 9 måneders beskæftigelse inden for de sidste 24 måneder løn i indtil 4 uger før det forventede fødselstidspunkt, 14 uger efter fødslen samt 11 uger oven på udløbet af de 14 uger. Løn under barsel betales som følger: I tidspunktet fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og indtil fødslen betales moderen normal løn, dog maksimalt kr. 140,50 kr. pr. time. I perioden fra fødselspunktet og indtil udløbet af den 14. uge efter fødslen betales moderen normal løn, dog maksimalt kr. 140,50 pr. time. Beløbet indeholder den i lovgivningen fastsatte dagpengesats. Gennem de 14 uger betales moderen forhøjet pensionsbidrag i henhold til 4, stk. 3. I samme periode ydes fædre, der opfylder betingelserne herfor, normal løn i 2 uger, dog maksimalt kr. 140,50 pr. time. 16

91 I perioden fra udløbet af den 14. uge efter fødslen, betaler arbejdsgiver normal løn dog maksimalt kr. 140,50 kr. pr. time. løn under forældreorlov i indtil 11 uger. Pr. 1. juli 2012 ændres dette således, at de 11 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 11 uger varsles med 3 uger. Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, med mindre andet aftales. De 11 uger fordeles således, at hver forælder har ret til at holde 4 uger. Betalingen i de resterende 3 uger ydes enten til faderen eller moderen. Fravær og betaling for disse 3 uger kan deles mellem forældrene og forudsætter, at forældrene ikke samtidig er på orlov. Hver af forældrenes orlov skal tages i en uafbrudt periode. Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen. Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende. 6. Adoption Til adoptanter, der på modtagelsestidspunktet har 9 måneders anciennitet, betales løn i 19 uger fra barnets modtagelse (barselsorlov). Lønnen svarer til den løn den pågældende ville have oppebåret i perioden. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte dagpengesats. Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren er berettiget til en refusion svarende til den maksimale dagpengesats. 16 Opsigelsesvarsler 1. For ansatte, der har været ansat indtil 2 måneder, kan arbejdsforholdene af begge parter hæves ved arbejdsdagens udløb. For ansatte, der uden anden afbrydelse end de i stk. 2 nævnte, har været beskæftiget hos samme arbejdsgiver i 2 måneder gælder følgende opsigelsesvarsler: Fra arbejdsgiverside: 3 arbejdsdage til udgangen af en kalenderuge. Fra arbejderside: 1 arbejdsdag til udgangen af en kalenderuge. Efter 1 års beskæftigelse gælder følgende opsigelsesvarsler: Fra arbejdsgiverside: 12 arbejdsdage til udgangen af en kalenderuge. Fra arbejderside: 2 arbejdsdage til udgangen af en kalenderuge. I perioden 1. december til 31. marts kan opsigelse dog ske med varsel af 8 arbejdsdage til en kalenderuges udgang

92 Som afbrydelse regnes ikke: Sygdom, der meddeles arbejdsgiver i henhold til gældende regler og den enkelte virksomheds personalepolitik. Indkaldelse til fortsat militærtjeneste. Hjemsendelse grundet vejrlig eller materialemangel, såfremt den ansatte genoptager arbejdet, når dette tilbydes ham eller hende, jf I tilfælde, hvor opsigelse iht. stk. 1 skal gives, kan en sådan opsigelse normalt ikke fra nogen af siderne finde sted under ferie. Dersom arbejdsforholdet ønskes afbrudt i forbindelse med en ferieperiode, skal opsigelse afgives senest 5 dage før feriens påbegyndelse. 4. I forbindelse med antagelse til ekstraordinære arbejdsopgaver som følge af vejrmæssige forhold (snerydning mv.) bortfalder de i stk. 1 nævnte opsigelsesvarsler. 5. Ansatte, som afskediges efter at have opnået ret til de i stk. 1 nævnte opsigelsesvarsler eller som afbrydes i arbejdet, jf. stk. 2, men som genoptager arbejdet, når dette tilbydes dem inden for et tidsrum af 4 måneder, genindtræder i tidligere hos arbejdsgiveren opnået anciennitet. 6. Ansatte, der uden varsel dog jf. stk. 2 udebliver fra arbejde i mere end en dag, mister med øjeblikkelig virkning den hos vedkommende arbejdsgiver opnåede anciennitet. 7. Ved et arbejdsforholds ophør udbetales den optjente arbejdsløn ved førstkommende ordinære lønudbetaling. Afbrydes arbejdsforholdet under arbejde udført i akkord, udbetales forskudsvis timeløn, jf. overenskomstens 2. Angående udbetaling af akkordoverskud henvises til akkordtidskurantens bestemmelser (se denne). 8. Ved arbejdsforholdets ophør udleveres bekræftelse på den pågældende ansattes ferietilgodehavende jf. ferieregulativet Tillidsrepræsentanten orienteres løbende om ansættelse og afskedigelser. 17 Vejrlig og hjemsendelse 1. Vejrligsstop I tilfælde, hvor arbejdsgiveren eller dennes repræsentant erkender, at arbejdet har måttet indstilles på grund af vejrlig, og denne har forlangt, at den ansatte skal blive på arbejdspladsen for at afvente arbejdsmulighed, betales ventetiden med timeløn i henhold til Hjemsendelse Grundlag for hjemsendelse jf. 16, stk. 5. a. Inden for de områder, hvor arbejdet traditionelt er indstillet i hele eller dele af vinterperioden som f.eks. anlægsarbejde, brolægning, og lignende kan virksomheden hjemsende ansatte i en periode. 18

93 Herudover kan de ansatte i overensstemmelse med sædvanlig praksis hjemsendes f.eks. på grund af vejrlig, materialemangel, ordremangel og lignende. Parterne er enige om, at der ikke må være systematik i arbejdsgiverens hjemsendelse af de ansatte. Der er endvidere enighed om, at arbejdsgiveren - så vidt muligt - bør orientere den ansatte i så god tid som muligt inden hjemsendelsen. b. Løn Når den ansatte er hjemsendt betyder det, at der ikke består en forpligtelse til at betale løn i hjemsendelsesperioden. c. Andet arbejde Såfremt den ansatte under hjemsendelsen påbegynder anden beskæftigelse, skal virksomheden have meddelelse herom, såfremt dette medfører, at den ansatte ikke ønsker at vende tilbage og genoptage sin beskæftigelse efter hjemsendelsen. Den ansatte er i sådanne tilfælde ikke pligtig til at give arbejdsgiveren et evt. opsigelsesvarsel i henhold til overenskomsten. d. Orientering om genoptagelse Efter ca. tre måneders hjemsendelse, kontakter virksomheden den ansatte med en orientering om, hvor lang tid hjemsendelsen skønnes at vare, og om hvornår den ansatte skønnes at kunne genoptage arbejdet inden for den følgende måned. Såfremt virksomheden ikke kan tilbyde beskæftigelse, betragtes den ansatte som opsagt, og der udbetales en godtgørelse svarende til lønnen i opsigelsesperioden. e. Genoptagelse af arbejdet Så snart årsagen til hjemsendelse ophører, skal den ansatte tilbydes arbejde igen. Hjemsendte ansatte skal tilbydes beskæftigelse i virksomheden i den afdeling og inden for det arbejdsområde, han blev hjemsendt fra, før virksomheden ansætter nye medarbejdere til dette arbejde. Den ansatte er forpligtet til at genoptage arbejdet, når det tilbydes igen. f. Såfremt en hjemsendt ansat ikke kan tilbydes beskæftigelse, afgives opsigelse som beskrevet i 16. Opsigelsesperioden er da at forstå som den periode, der går fra tidspunktet, hvor den ansatte modtager opsigelsen, til medarbejderen opsigelsesvarsel er udløbet jf. 16, stk privat arbejde 1. Forbundets medlemmer, som er omfattet af denne overenskomst, må ikke påtage sig privat arbejde. 19

94 2. Medlemmer af forbundet, der under en arbejdsløshedsperiode, selv påtager sig arbejde for private, er pligtige til at ophøre hermed, når en arbejdsgiver anmoder om at få vedkommende i arbejde. I så fald skal den pågældende straks antages. 3. Fagforeningerne har efter forudgående henvendelse til arbejdsgiveren ret til ved deres repræsentant at lade foretage kontrol på arbejdspladserne med henblik på overenskomstens overholdelse, dog må kontrollen ikke hindre arbejdsgangen. 4. Oplysninger om de i en virksomhed beskæftigede ansatte under nærværende overenskomstområde skal på begæring af forbundet eller fagforeningens repræsentanter gives af arbejdsgiveren eller dennes repræsentant. 19 Aflønning af arbejdere beskæftiget ved anden virksomhed 1. I tilfælde, hvor en arbejdsgiver, der omfattes af nærværende overenskomst, driver anden gartnerisk virksomhed såsom handelsgartneri, planteskole osv. gælder de for denne anden virksomhed mellem arbejdsgiverorganisationer på den ene side og forbundet eller dets afdelinger på den anden side til enhver tid bestående overenskomst. Hvor det drejer sig om jordarealer, der i væsentlig grad benyttes til indslag af planter, gælder nærværende overenskomst. Ved overførelse af en medarbejder fra anlægsgartneri til andet gartnerisk arbejde aflønnes i henhold til F holder Danske Anlægsgartnere underrettet om ændringer i de gældende lønninger for handelsgartneri, planteskoler osv. 20 Udenlandske ansatte For at sikre udenlandske ansatte overenskomstmæssige vilkår, er overenskomstparterne enige om, at alt arbejde inden for anlægsgartnerområdet i Danmark bør foregå på overenskomstmæssige vilkår, hvorved de ansattes løn, arbejdstid og arbejdsvilkår i øvrigt sikres. Parterne er derfor enige om, at virksomhederne i deres entreprisekontrakter med underentreprenører altid bør sikre sig, at underentreprenøren har indgående kendskab til de gældende danske overenskomst- og aftaleforhold. Bestemmelserne kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger udleveret med henblik på en overordnet belysning af lønforholdene i virksomheden. Parterne anbefaler endvidere, at virksomhederne indfører bestemmelser i entreprisekontrakterne om, at underentreprenøren skal være omfattet af de til enhver tid og for den enkelte entreprise relevante LO forbunds overenskomster i relation til de ansatte, som udfører arbejdet og at det betragtes som en væsentlig misligholdelse af entreprisekontrakten ikke at opfylde dette krav. 20

95 (se endvidere protokollat nr. 10) 21 Elever (erhvervsuddannelse) 1. Uddannelsesaftale Senest ved uddannelsesforholdets start i praktikpladsen skal der oprettes en uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser med tilhørende bekendtgørelser samt de af Det Faglige Udvalg fastsatte regler. Uddannelsesaftalen skal altid omfatte hele elevtiden eller den resterende del af denne inkl. skoleophold. 2. Læretid, prøvetid Prøvetiden er 3 måneder i første praktikplads. Prøvetiden kan under ganske særlige omstændigheder forlænges efter godkendelse af Det Faglige Udvalg. 3. Løn, almindelige EUD elever Almindelige EUD-elever aflønnes med nedenstående lønninger pr. uge inkl. søgnehelligdagsog fridagsbetaling, idet ugelønnen også betales i uger med søgnehelligdage og overenskomstbestemte fridage. Elever indrangeres lønmæssigt således, at der tælles baglæns, idet de sidste 12 måneder før uddannelsens afslutning, som er beskrevet i uddannelsesaftalen, tæller som 4. uddannelsesår. De næste 12 måneder er 3. uddannelsesår mv. Ugeløn under skole- og praktikophold (almindelige EUD-elever): 1.marts marts marts marts uddannelsesår uddannelsesår uddannelsesår uddannelsesår Det i 14, stk. 5 nævnte tillæg (skurpenge) udbetales ikke til elever (dette gælder dog ikke voksenelever, se herunder). 4. Løn, voksenelever En voksenelev er en EUD-elev, som ved uddannelsesaftalens indgåelse er fyldt 25 år og hvor praktikværten modtager AER s særlige refusionssats for voksenelever. For disse gælder at: Lønnen skal under uddannelsesforløbet mindst udgøre fagets mindste betalingssats i henhold til 2, stk. 1b samt 2, stk. 2c. Elever, som fortsætter et ansættelsesforhold med en uddannelsesaftale, aflønnes med den løn, pågældende hidtil har oppebåret. Elever, som indgår uddannelsesaftale med en ny virksomhed, aflønnes med løn i henhold til 2, stk. 1b samt 2, stk. 2c. 21

96 Der ydes pension og skurpenge i henhold til gældende bestemmelser for øvrige voksne ansatte 5. Elever under erhvervsgrunduddannelse (EGU) Elever under erhvervsgrunduddannelse aflønnes under praktikophold således: 1. år - 1. års elevløn. 2. år - 2. års elevløn. 6. Overarbejde Overskridelse af den i overenskomsten fastsatte arbejdstid vil kunne tillades, når ganske særlige forhold taler derfor. Sådant ekstra arbejde betales i henhold til overenskomstens 8,. 7. Arbejdstid Arbejdstiden er den for øvrige ansatte til enhver tid gældende i henhold til overenskomsten. Når andre ansatte er hjemsendt på grund af vejrlig, kan elever ikke fortsætte det vejrligsramte arbejde, medmindre der sker ændringer i vejrsituationen. 8. Sygdom og graviditet Elever henhører under sygedagpengeloven og modtager dagpenge i henhold hertil under fravær på grund af sygdom, tilskadekomst og graviditet. I øvrigt henvises til denne overenskomst Sikkerhed Af sikkerhedsmæssige grunde må elever i 1. uddannelsesår ikke beskæftige sig med motorsave, motoriserede plantebor eller andre beslægtede maskiner medmindre kurser i redskabernes sikkerhedsmæssige betjening er gennemgået. Ligeledes må elever i 1. uddannelsesår ikke arbejde selvstændigt med sprøjtning. I øvrigt er elever omfattet af de til enhver tid gældende sikkerhedsbestemmelser. 10. forsikringsydelser til elever Elever, der ikke allerede er omfattet af en arbejdsgiverbetalt pensions- eller forsikringsordning, har krav på følgende forsikringsydelser: Invalidepension (maksimalt ,- kr. pr. år) Invalidesum (maksimalt ,- kr.) Forsikring ved kritisk sygdom ( kr.) Dødsfaldssum ( kr.) Arbejdsgiveren afholder udgifterne ved ordningen Adgang til ydelserne, forsikringssummens størrelse og vilkårene for dækning følger de til enhver tid gældende retningslinjer for PensionDanmark. Såfremt eleverne i henhold til disse retningslinjer har mulighed for at foretage alternative sammensætninger af ydelserne, kan denne dog alene udnyttes såfremt en eventuel omkostningsforøgelse afholdes af eleven. Såfremt eleven overgår til at være omfattet af PensionDanmark, ophører arbejdsgiverens forpligtelse efter denne bestemmelse. 22

97 11. Ferie a. Elever, henhører under ferieloven. Elever optjener feriegodtgørelse af den i optjeningsåret udbetalte løn inkl. løn under skoleophold beregnet til dækning af ferien i det efterfølgende ferieår (1. maj april). b. Elever har ret til ferie i 25 dage i såvel det første som det andet hele ferieår efter læreforholdet er påbegyndt. Er læreforholdet påbegyndt inden 1. juli i et ferieår, har eleven ret til 25 dages ferie allerede i dette ferieår. c. Har en elev ikke optjent feriegodtgørelse til alle feriedage, betaler den arbejdsgiver, hos hvem ferien afholdes, løn for de resterende feriedage. Optjent feriegodtgørelse skal anvendes først. d. Påbegyndes 1. uddannelsesår den 1. juli eller senere, ydes der 2 ugers ferie med fuld løn i forbindelse med jul og nytår. e. Ferien lægges efter samme regler som gælder for voksne arbejdere. Eksempel 1: Er lærekontrakten oprettet pr. 1. august 2012, betaler arbejdsgiver således ferie som i stk. d. Desuden optjenes feriepenge til brug i ferieåret 1. maj april Eleven vil i dette tilfælde på grundlag af beskæftigelsen i kalenderåret 2012 have optjent ret til ferie i 10,5 dage (2,08 dage pr. måned) men pågældende har ret til 25 dages ferie i ferieåret Praktikværten skal således supplere op med 14,5 dages ferie med løn, så det samlede antal feriedage bliver 25 (se dog særlige regler om ferie i forbindelse med jul og nytår). Eksempel 2: Er eleven tiltrådt 1. juni 2012, vil pågældende allerede i ferieåret 1. maj april 2013 være berettiget til ferie i 25 dage, selvom eleven overhovedet ikke har været i beskæftigelse i 2011 og dermed ikke har optjent nogen feriegodtgørelse i Praktikværten skal således i dette tilfælde betale eleven løn i alle 25 feriedage. 12. Befordringsgodtgørelse under skoleophold a. Virksomheden bestemmer efter drøftelse med eleven på hvilken skole, undervisningen skal følges, og godtgør herefter elevens udgifter ved befordring, når den samlede skolevej er 20 km eller derover. Den samlede skolevej er den nærmeste vej fra bopæl/indkvarteringssted eller lærested. b. Der skal i videst muligt omfang benyttes offentlige transportmidler. Hvis benyttelsen af sådanne befordringsmidler vil medføre urimeligt store ulemper for den pågældende elev, kan eget befordringsmiddel anvendes. 23

98 c. Ved offentlig befordring ydes godtgørelse for faktiske afholdte udgifter mod dokumentation. Befordringen skal efter forudgående godkendelse af arbejdsgiveren foretages på en efter de stedlige forhold billigste og mest hensigtsmæssige måder, og der skal, hvor dette er muligt, anvendes abonnementskort, klippekort o.lign. Arbejdsgiver refunderer ved aflevering af bilag afholdte udgifter til elevers befordring med billigste offentlige transportmiddel under skoleophold. Snarest efter skoleopholdet afleveres originalbilag til arbejdsgiveren. d. Anvendes eget befordringsmiddel jf. stk. b ydes en befordringsgodtgørelse på 50 øre pr. kørt km, når den samlede skolevej er 20 km eller derover, dog maksimalt svarende til taksten for billigste offentlige transportmiddel. e. Til indkvarterede elever/lærlinge ydes godtgørelse af befordringsudgifter for rejsen til og fra indkvarteringsstedet og for rejsen mellem dette og den sædvanlige bopæl i forbindelse med weekend, påske- og juleferie, såfremt afstandsbetingelsen i stk. a er opfyldt. Bestemmelserne i stk. b finder tilsvarende anvendelse på befordringsgodtgørelse efter dette punkt. f. Er befordringen mellem flere undervisningsafdelinger af en skole nødvendig inden for samme dag, ydes der godtgørelse uanset betingelserne til afstand jf. stk. a. g. Arbejdsgiver yder befordringsgodtgørelse til elever, såfremt ydelsen helt eller delvist refunderes af AER. 13. Elevsamtaler Der gennemføres 2 årlige elevsamtaler i arbejdstiden, under hvilke man gennemgår praktikhåndbogen. 14. Skolehjem Arbejdsgiver refunderer elevers udgifter til skolehjem. Arbejdsgiver kan ansøge Anlægsgartnernes uddannelsesfond om refusion af udgifter i forbindelse med elevers skolehjem (jf. 24, stk. 2). 22 Studerende i praktik og studieophold 1. Studerende fra Landbohøjskolen. a. Når en studerende deltager i produktivt anlægsgartnerarbejde, aflønnes med en timeløn på 85 % af de i 2 anførte. b. For den tid, der medgår til administrativt arbejde herunder tilsynsvirksomhed, aftales en løn mellem arbejdsgiveren og den studerende. Denne løn er 3F uvedkommende. 2. Studieophold - udenlandske statsborgere. 24

99 a. Statsborgere fra udlandet, der søger uddannelse ved et af Danske Anlægsgartneres medlemmer, skal forlods gennem sin arbejdsgiver og Danske Anlægsgartnere, indhente tilladelse til denne beskæftigelse hos 3F. b. Aflønning sker iht. 2, stk. 1 og Efteruddannelse og kompetenceudvikling Parterne ønsker at styrke samarbejdet om uddannelse i virksomhederne med henblik på at forbedre medarbejdernes kompetencer og virksomhedernes konkurrencekraft. En styrket og mere systematisk dialog om kompetenceudvikling vil være et element for at møde de udfordringer, som opstår for medarbejdere og virksomheder i branchen. Stk. 1. Styrkelse af uddannelsesarbejdet i virksomhederne Det anbefales, at der gennemføres en kontinuerlig og systematisk uddannelsesplanlægning for virksomhedernes medarbejdere. Samarbejdsudvalget (sekundært tillidsrepræsentant/ledelse) kan rekvirere besøg af organisationernes konsulenter for bistand til at igangsætte uddannelsesdialogen. Besøget kan rekvireres når én af partnerne ønsker det. Hvis der ikke er valgt tillidsrepræsentant har medarbejderen ret til at blive bistået af den lokale 3F afdeling. Stk. 2. Uddannelsesaktiviteter med støtte Anlægsgartnerkompetencefonden Anlægsgartnerfonden yder støtte til kompetenceudvikling af medarbejdere til såvel selvvalgt som virksomhedspålagte kurser. Kompetencefondens bestyrelse udarbejder lister over kurser, der ydes tilskud til. På listen over tilskudsgivende kurser skal indgå: Individuel kompetencevurdering Forberedende voksenundervisning, ordblinde undervisning og dansk for indvandrere. Stk. 3. Medarbejderens ret til løn i forbindelse med kompetenceudvikling med støtte fra kompetencefonden Medarbejderen med 2 måneders ansættelse i virksomheden har ret til 4 ugers kompetenceudvikling pr. løbende år inklusiv det i stk. 7 nævnte virksomhedsrelevante efteruddannelse. Medarbejderen modtager sædvanlig overenskomstmæssig løn ved såvel virksomhedspålagt og selvvalgt kompetenceudvikling. Virksomheden modtager den af kompetencefonden besluttede støtte til dækning af udgifterne til sædvanlig overenskomstmæssig løn (jf. stk. 6). Eventuel offentlig løntabsgodtgørelse, eksempelvis VEU-godtgørelse eller anden offentlig støtte på samme niveau, tilfalder virksomheden. Stk. 4. Kursusgodtgørelse ved AMU-kurser Virksomheden kan desuden få refusion for kursusgodtgørelsen ved AMU-kurser. 25

100 Stk. 5. Virksomhedens bidrag til Anlægskompetencefonden Virksomhedernes bidrag til Anlægsgartner kompetencefonden forhøjes pr. 1. april 2012 til 780 kr. pr. fuldtidsansat medarbejder. Stk. 6. Definition af sædvanlig overenskomstmæssig løn Sædvanlig overenskomstmæssig løn betyder den løn som medarbejderen ville have optjent, hvis der havde været tale om arbejde på samme tid, og samme varighed som den på pågældende uddannelse. Heri indgår således pension og personlige tillæg. Stk. 7. Kursusgodtgørelse ved uddannelse uden tilskud fra kompetencefond Såfremt kompetencefondens midler er opbrugt, kan en medarbejder på virksomhedens foranledning deltage i et af organisationerne godkendte kurser. Arbejdsgiver udreder forskellen mellem den offentlige kursusgodtgørelse og den ansattes normale løn, dog maksimalt kr. 125,00 kr. pr. time. Arbejdsgiveren betaler under kursusforløbet feriepenge og pension. Desuden kan den ansatte efter aftale med virksomheden efter 9 måneders uafbrudt beskæftigelse deltage i indtil to ugers efter- eller videreuddannelse, der er relevant for virksomheden. Stk. 8 Ret til frihed under selvvalgt uddannelse Alle medarbejdere har efter 9 måneders beskæftigelse ret til, under fornødent hensyn til virksomheden forhold, yderligere at holde fri til deltagelse i selvvalgt uddannelse. 24 Uddannelsesfonde a. Til DA/LO s udviklingsfond (tidligere FIU-fond) indbetales 36 øre pr. beskæftigelsestime, der fordeles med 3/4 til LO og 1/4 til DA. Pr. 1. januar 2013 reguleres beløbet til 40 øre pr. arbejdstime (jf. protokollat nr. 27). b. Der indbetales 18 øre pr. præsteret arbejdstime pr. overenskomstansat til Anlægsgartnerfagets Uddannelsesfond. 4 øre af disse afsættes til refusion af arbejdsgiverens udgifter i forbindelse med elevers skolehjem jf. 21, stk. 14. I tilfælde af at dækningsgraden ikke er tilstrækkelig, hæves bidraget med yderligere 1 øre pr. 1. marts c. Der indbetalesårligt 520 kr. pr fuldtidsansat til kompetenceudviklingsfond (stiger til 780 kr. pr. 1. april 2012). d. Virksomheden afsætter 20 øre pr. præsteret arbejdstime til udvikling af uddannelses-, sikkerheds og samarbejdsforhold herunder tillidsrepræsentantinstitutionen, inden for overenskomstens område. 26

101 25 Tillidsrepræsentantbestemmelser 1. I virksomheder hvor beskæftigelsen er på mindst 4 ansatte har de ansatte ret til at vælge en tillidsrepræsentant (TR). Denne vælges blandt de ansatte, der så vidt muligt har arbejdet i virksomheden det sidste år. I virksomheder med flere geografiske adskilte afdelinger er der adgang til at vælge TR i hver afdeling, når ovennævnte er opfyldt. Til afløsning for en TR, når denne er fraværende i længere tid på grund af sygdom, ferie, kursus m.v. vælges samtidig stedfortræder, der nyder samme beskyttelse som TR, jf. stk. 5, i den tid vedkommende er i funktion som TR. 2 Valg af TR finder sted i arbejdstiden i forbindelse med arbejdstidens begyndelse eller ophør på en sådan måde, at alle inden for det område, TR skal virke, for mulighed for at deltage i afstemning. Efter en funktionstid på 2 år foretages nyt valg, hvor genvalg kan finde sted. Valget skal godkendes af den lokale 3F afdeling, ligesom arbejdsgiveren eller denne repræsentant på stedet skal have meddelelse om, hvem der er valgt til TR. 3 Kursus til nyvalgte tillidsrepræsentanter Nyvalgte tillidsrepræsentanter tilbydes et kursus af 2 x 2 dages varighed. Tillidsrepræsentanter har ret til at deltage i et sådant kursus inden for de første 18 måneder efter vedkommende er valgt. Arbejdsgiveren yder i forbindelse med tillidsrepræsentantens deltagelse en betaling herfor svarende til det indtægtstab den pågældende har lidt. 4 TR har ret og pligt til at sikre, at de i overenskomstens fastsatte bestemmelser overholdes. TR skal omgående optage forhandlinger med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, når der opstår uoverensstemmelser på arbejdspladsen. 5 TR virksomhed udøves uden løntab. TR har uhindret adgang til de forskellige arbejdssteder. TR har adgang til en gang i kvartalet at indkalde til informationsmøde af indtil 2 timers varighed (inkl. evt. køretid) i arbejdstiden. Den lokale 3F afdeling har adgang til at deltage i disse møder. Kvartalsmøderne skal finde sted i forbindelse med arbejdstids begyndelse eller ophør. På virksomheder, hvor der ikke er valgt TR, kan den lokale 3F afdeling i årets første eller andet kvartal afholde et møde med henblik på at få valgt en TR i henhold til stk

102 6 TR har ret til den nødvendige frihed i arbejdstiden, når denne bliver indkaldt til møder og forhandlinger af sin organisation. TR, dennes stedfortræder i arbejdstiden eller arbejdere med fagligt tillidshverv har efter afgivelse af et rimeligt varsel (min. 4 uger) ret til den fornødne frihed, når de skal deltage i faglige kurser eller anden oplysningsvirksomhed. Se i øvrigt protokollat nr TR skal holdes orienteret om nyansættelser og afskedigelser. 8 Når det er nødvendigt, at TR for at opfylde sine forpligtelser som TR må forlade sit arbejde i arbejdstiden, skal denne meddele dette til arbejdsgiveren eller arbejdsgiverens repræsentant. 9 Såfremt, der lægges beslag på TR og/eller dennes stedfortræder i arbejdstiden i spørgsmål der angår arbejdsgiveren og den ansatte, skal denne for den tid, der medgår hertil, aflønnes med gennemsnitsfortjeneste. Parterne tilkendegiver, at man ikke vil modsætte sig, at der lokalt træffes aftale om hel eller delvis aflønning af TR. Se i øvrigt protokollat nr Principielt må en TR ikke afskediges. Afskediges en TR, må afskedigelsen begrundes i tvingende årsager, og denne har da krav på 3 måneders varsel ud over sædvanlig overenskomstmæssig opsigelse, til ophør ved en lønningsperiodes afslutning. Skønner forbundet, at afskedigelsen er uberettiget, er arbejdsgiveren pligtig til at underkaste sig voldgiftretlig afgørelse af sagen. Skyldes afskedigelsen arbejdsmangel, herunder afvikling af en fjerntliggende arbejdsplads, bortfalder varslingsfristen, dog således at TR under skyldig hensyntagen til anciennitet m.v., er den sidste der afskediges. 26 Fællestillidsrepræsentant 1 På virksomheder, hvor der er valgt 3 eller flere tillidsrepræsentanter inden for overenskomsten, kan tillidsrepræsentanterne af deres midte vælge en fællestillidsrepræsentant, der i fællesspørgsmål, f.eks. arbejdstid, ferie, fridage, velfærdsforhold og lignende, kan være samtlige medarbejderes repræsentant overfor ledelsen. Ledelsen orienteres skriftligt om valg af fællestillidsrepræsentant. 2 28

103 Fællestillidsrepræsentanten kan deltage i behandlingen af spørgsmål vedrørende de enkelte tillidsrepræsentanters normale funktioner inden for deres respektive afdelinger, hvis ledelsen eller de berørte tillidsrepræsentanter ønsker det. 3 På virksomheder med flere afdelinger, hvor der er valgt en tillidsrepræsentant, kan der ved lokal enighed vælges en fællestillidsrepræsentant til at repræsentere samtlige afdelinger. 27 Faglige forhold Som regel for behandling af faglig strid gælder den mellem hovedorganisationerne sidst vedtagne norm. 28 Overenskomstens varighed Ændringerne træder i kraft pr. 1. marts 2012, og overenskomsten gælder indtil de af en af parterne opsiges til ophør med 3 måneders varsel til en første marts, dog tidligst den 1. marts København den 28. februar 2012 For Fagligt Fælles Forbund Peter Kaae Holm For Danske Anlægsgartnere Ejvind Røge PROTOKOLLATER Nr. 1, Lokal forhandling om personlig løn Såfremt der sker faglig opkvalificering, ændring af arbejdsområde, forøgelse af ansvar eller andre væsentlige ændringer af medarbejderes arbejdsopgaver, kan medarbejderen kræve forhandling af særlige tillæg eller højere timelønninger. Aftaler indgås lokalt mellem virksomheden og medarbejderen. Tillidsrepræsentanten kan inddrages i disse forhandlinger. Tillæg og personlig løn fastsættes under hensyn til den pågældendes kvalifikation, anciennitet samt efter arbejdets karakter. Hvis enighed ikke opnås, kan spørgsmålet ikke videreføres. Nr. 2, Deltidsbeskæftigelse Der kan lokalt træffes aftale om deltidsbeskæftigelse. Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigelse skal udgøre mindst 15 og højst 30 timer pr. uge. Ved ansættelse af deltidsbeskæftigelse aftales i hvert enkelt tilfælde den normale ugentlige arbejdstid (længde og placering). Aflønning af deltidsbeskæftigelse sker i henhold til de gældende overenskomstmæssige bestemmelser. Der må ikke ydes lønmæssig kompensation, fordi arbejdstiden er kortere end 29

104 den normale. Arbejdstimer ud over den aftalte arbejdstid aflønnes med vedkommende normale timeløn. Arbejdstimer ud over virksomhedens normale arbejdstid ved fuldtidsarbejde aflønnes som overarbejde som for de øvrige medarbejdere. Organisationerne har i henhold til Regler for behandling af faglig strid påtaleret over for misbrug af den bestemmelse og herunder tilfælde, hvor antallet af deltidsbeskæftigelse skønnes urimeligt. Der er enighed om, at overenskomsternes bestemmelser om anciennitet gælder for deltidsarbejdere på samme måde som for fuldtidsarbejdere. Erhvervshæmmede For arbejdere, hvis arbejdsevne er forringet på grund af alder, svagelighed eller tilskadekomst, kan der træffes aftale om forkortet arbejdstid. Delpension, delefterløn For medarbejdere, der anmoder om nedsat arbejdstid som følge af overgang til delpension eller delefterløn, kan der aftales forkortet arbejdstid. Organisationerne har påtaleret over for misbrug af denne bestemmelse i henhold til Norm for behandling af faglig strid. Nr. 3, Lokale aftaler om fravigelse af særlige overenskomstbestemmelser: Der er adgang til ved lokalaftale at supplere og fravige bestemmelserne i overenskomstens bestemmelser vedrørende arbejdstid samt køregrænser og kørepenge ( 1 og 8), således at der kan indgås aftale om årsværk og lokale regler vedr. udbetaling af kørepenge. Formålet med at ansætte medarbejdere på åremål er at disse knyttes fast til virksomheden ud fra en ansættelsesaftale, hvor arbejdstiden defineres som en norm af timer, som udgør en årlig norm. Der kan indgås individuel aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder om ansættelse på årsværk. Årsværk defineres som helårsansættelse med et samlet timetal for året. Årsværksansættelse betyder, at den ansatte lønnes med en årsløn beregnet ud fra det aftalte timetal fordelt med 1/12 pr. måned hele året. Formålet med at indgå lokal aftale om kørepenge er at tilpasse reglerne for kørepenge, således at det passer ind i lokale forhold vedr. f.eks. transporttid, brug af firmabil m.v. Nærværende protokollat er ikke til hinder for, at der indgås lokale aftaler om andre forhold end årsværk eller kørepenge. Sådanne lokalaftaler skal være skriftlige og kan alene indgås med en lokal 3F afdeling. Såfremt der ikke kan opnås enighed i forbindelse med indgåelse af lokalaftale, kan den ene af parterne begære sagen behandlet af organisationerne. Lokalaftaler kan opsiges af begge parter med 3 måneders varsel til udgangen af en måned, medmindre aftale om længere varsel er/bliver truffet. Så vidt én af parterne skønner det nødvendigt, kan opsigelse af aftale behandles fagretligt. 30

105 Begæring om fagretlig behandling skal være den modstående organisation i hænde inden fire uger, og den fagretlige behandling skal så vidt det er muligt være gennemført inden opsigelsesvarslets udløb. Parterne er ikke løst fra den opsagte aftale, før de her beskrevne regler er iagttaget, selv om udløbsdatoen er passeret. Nr. 4, Lokalafdelingers medvirken i lokale aftaler I aftaler, hvis gyldighed er betinget af den lokale afdelings medvirken, defineres den lokale 3f afdeling således: Det er arbejdspladsens beliggenhed i forhold til 3F-afdelingernes geografiske område, der er bestemmende for definitionen Den lokale afdeling. Som hovedregel er den lokale afdeling repræsenteret ved møder i den fagretslige behandling af sager. Nr. 5, Omgåelse af overenskomsten (protokollat nr. 16 af 9.marts 2010) Der er mellem parterne enighed om, at det kan betragtes som en omgåelse af overenskomsten, hvis selvstændige erhvervsvirksomheder udfører et bestemt angivet arbejde i et lønmodtagerlignende ansættelsesforhold (såkaldte arme og ben virksomheder ). Det betragtes dog ikke som en omgåelse af overenskomsten, når to eller flere virksomheder i et reelt forretningsforhold indgår aftale om et bestemt angivet arbejde, eller hvor en underentreprenør eller et specialfirma antager medarbejdere til at udføre arbejdet. Uoverensstemmelser om hvorvidt der er tale om en omgåelse af overenskomsten kan behandles i henhold til de fagretslige regler. Ved bedømmelsen af, om der er tale om en omgåelse af overenskomstens bestemmelser, indgår det som en vejledning, om den selvstændige udøver ledelsesretten ved udførelsen af arbejdet, om den selvstændige er ansvarlig for arbejdets kvalitet og om den selvstændige er økonomisk ansvarlig og bærer den økonomiske risiko ved arbejdet. Nr. 6, Nedsættelse af udvalg vedr. vinterberedskab (protokollat nr. 10 af 9. marts 2010) Der nedsættes parterne imellem et udvalg, der skal udarbejde forslag og anbefalinger til retningslinjer for vinterberedskab, samt gennemgå og beskrive arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser. Formålet er at sikre, at arbejde i vinterberedskab foregår på en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig måde. Som dokumentation for udvalgets fremadrettede arbejde pålægges det arbejdsgiverne at foranledige udarbejdelse af logbog for den enkelte ansatte. Eventuelle helbredsmæssige undersøgelser foretages i arbejdstiden og betales af arbejdsgiveren. 31

106 Organisationerne skal på baggrund af udvalgets arbejde komme med anbefalinger til hvordan vinterberedskab kan etableres i de enkelte virksomheder. Udvalget skal fremlægge rapport inden indgåelse af ny overenskomst Nr. 7, Etablering af et ligelønsnævn inden for DA s og LO s fælles område (protokollat nr. 5 af 9. marts 2010) Parterne er enige om at indstille til DA og LO, at hovedorganisationerne etablerer et ligelønsnævn, jf. aftale herom af 22. februar 2010 mellem DI Overenskomst I v/ DI og COindustri. Såfremt det inden 1. oktober 2010 ikke har vist sig muligt at træffe beslutning om at etablere et ligelønsnævn i regi af DA og LO, er parterne enige om at optage forhandling om hvor kompetencen skal placeres. Nr. 8, Implementering af ligelønsloven (protokollat nr. 8 af 9. marts 2010) Parterne er på den baggrund blevet enige om følgende protokollattekst: 1. Der må ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med reglerne i denne aftale. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling. stk. 2. Enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Især når et fagligt kvalifikationssystem anvendes for lønfastsættelsen, bygges dette system på samme kriterier for mandlige og kvindelige lønmodtagere og indrettes således, at det udelukker forskelsbehandling med hensyn til køn. stk. 3. Bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer. 1 a. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet og under kvinders 14 ugers fravær efter fødslen betragtes som direkte forskelsbehandling. stk. 2. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. 32

107 stk. 3. Løn er den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som lønmodtageren som følge af arbejdsforholdet modtager direkte eller indirekte fra arbejdsgiveren i penge eller naturalier. 2. En lønmodtager, hvis løn i strid med 1 er lavere end andres, har krav på forskellen. stk. 2. En lønmodtager, hvis rettigheder er krænket som følge af lønmæssig forskelsbehandling på grundlag af køn, kan tilkendes en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. 2 a. En lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold. Oplysningerne kan videregives til enhver. 3. En arbejdsgiver må ikke afskedige eller udsætte en lønmodtager, herunder en lønmodtagerrepræsentant, for anden ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side som reaktion på en klage, eller fordi lønmodtageren eller lønmodtagerrepræsentanten har fremsat krav om lige løn, herunder lige lønvilkår, eller fordi denne har videregivet oplysninger om løn. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager eller en lønmodtagerrepræsentant, fordi denne har fremsat krav efter 4, stk. 1. stk. 2. Det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en afskedigelse ikke er foretaget i strid med reglerne i stk. 1. Hvis afskedigelsen finder sted mere end et år efter, at lønmodtageren har fremsat krav om lige løn, gælder 1. pkt. dog kun, hvis lønmodtageren påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at afskedigelsen er foretaget i strid med stk. 1. stk. 3. En afskediget lønmodtager kan nedlægge påstand om en godtgørelse eller genansættelse. Eventuel genansættelse sker i overensstemmelse med principperne i Hovedaftalen. Godtgørelsen fastsættes under hensyntagen til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. 4. En arbejdsgiver med mindst 35 ansatte skal hvert år udarbejde en kønsopdelt lønstatistik for grupper med mindst 10 personer af hvert køn opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode til brug for høring og information af de ansatte om lønforskelle mellem mænd og kvinder på virksomheden. Hvis den kønsopdelte lønstatistik af hensyn til virksomhedens legitime interesser er modtaget som fortrolig, må oplysningerne ikke videregives. stk. 2. Den kønsopdelte lønstatistik efter stk. 1 skal opgøres for medarbejdergrupper med en detaljeringsgrad svarende til den 6-cifrede DISCO-kode. Arbejdsgiveren har i øvrigt pligt til at redegøre for statistikkens udformning og for det anvendte lønbegreb. stk. 3. Virksomheder, der indberetter til den årlige lønstatistik hos Danmarks Statistik, kan uden beregning rekvirere en kønsopdelt lønstatistik efter stk. 1 fra Danmarks Statistik. stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik efter stk. 1 bortfalder, hvis arbejdsgiveren indgår aftale med de ansatte på virksomheden om at udarbejde en redegørelse. Redegørelsen skal både indeholde en beskrivelse af vilkår, 33

108 der har betydning for aflønning af mænd og kvinder på virksomheden, og konkrete handlingsorienterede initiativer, der kan have et forløb på op til 3 års varighed, og den nærmere opfølgning herpå i redegørelsens periode. Redegørelsen skal omfatte alle virksomhedens medarbejdere og behandles i overensstemmelse med reglerne i Samarbejdsaftalen. Redegørelsen skal senest være udarbejdet inden udgangen af det kalenderår, hvor pligten til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik bestod. 5. En lønmodtager, som ikke mener, at arbejdsgiveren overholder pligten til at yde lige løn, herunder lige lønvilkår, efter denne aftale, kan søge kravet fastslået ved fagretlig behandling. stk. 2. Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. 1, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. 6. Hvor forbundene finder baggrund for at rejse en fagretlig sag i henhold til ovenstående regler, kan der afholdes besigtigelse på virksomheden med deltagelse af organisationerne, inden sagen behandles fagretligt. stk. 2. Ved fagretlige sager om ligeløn aftales på mæglingsmødet, eller forud for dette, hvilke oplysninger, der vil blive udleveret til forbundet med henblik på en vurdering af sagen Parterne er enige om, at ligelønsloven herefter ikke finder anvendelse på ansættelsesforhold omfattet af overenskomsterne imellem dem, og at tvister vedrørende ligeløn skal løses i det fagretlige system. Parterne er endvidere enige om i denne aftale at indarbejde ændringer i ligelønsloven, som følge af eventuelle ændringer af EU-retlige forpligtelser. Nr. 9, Social dumping (protokollat nr. 17 af 9. marts 2010 og protokollat nr. 10 af 28. februar 2012) Parterne er enige om at nedsætte et udvalg til løbende at overvåge og drøfte anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft på anlægsgartnerområdet. Udvalgets formål er: At have løbende dialog og erfaringsudveksling med henblik på at overvåge hvorvidt der sker en stigning eller et fald i udviklingen af løndumping. At have en koordineret interessevaretagelse overfor aktørerne. At drøfte muligheden for at lave fælles oplysningskampagner, herunder fælles analyser. At drøfte konkrete løsningsforslag der kan modvirke løndumping. 34

109 Bestemmelsernes formål er at sikre overenskomstmæssige vilkår. Bestemmelserne kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger udleveret med henblik på en overordnet belysning af lønforholdene i virksomheden. Overenskomstparterne er enige om, at alt arbejde inden for anlægsgartnerområdet i Danmark bør foregå på overenskomstmæssige vilkår, hvorved medarbejdernes løn, arbejdstid og arbejdsvilkår i øvrigt sikres. Parterne er derfor enige om, at virksomhederne i deres entreprisekontrakter med underentreprenører altid bør sikre sig, at underentreprenøren har indgående kendskab til de gældende danske overenskomst- og aftaleforhold. Parterne anbefaler endvidere, at virksomhederne indfører bestemmelser i entreprisekontrakterne om, at underentreprenøren skal være omfattet af de til enhver tid og for den enkelte entreprise relevante LO forbunds overenskomster i relation til de medarbejdere, som udfører arbejdet og at det betragtes som en væsentlig misligholdelse af entreprisekontrakten ikke at opfylde dette krav. Der er enighed om, at den ovennævnte kontraktbestemmelse betyder, at arbejdsstandsninger med henblik på opnåelse af overenskomst kan undgås, idet underentreprenøren således er omfattet af kollektiv overenskomst. Organisationsmøde Hvis forbundet påviser omstændigheder, som giver anledning til at formode, at overenskomstens bestemmelser ikke bliver overholdt, f.eks. hvis forbundet forgæves har forsøgt at komme i kontakt med virksomheden rettes der omgående henvendelse til Danske Anlægsgartnere. Tilsvarende retter Danske Anlægsgartnere omgående henvendelse til forbundet. Sådanne henvendelser skal resultere i et omgående organisationsmøde mellem overenskomstparterne. Ud over overenskomstparterne deltager hvervgiver og den udførende underentreprenør. Mødet afholdes inden 48 timer medmindre andet aftales. Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på organisationsmødet. På organisationsmødet påhviler det underentreprenøren at bevise, at overenskomstens bestemmelser overholdes. Parterne kan endvidere på organisationsmødet drøfte den situation, at underentreprenøren ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst. Hvis ikke de relevante baggrundsoplysninger kan fremlægges på organisationsmødet, skal disse fremlægges for forbundet senest 72 timer efter organisationsmødet. Angår kravet en enkelt ansat forudsætter udleveringen af baggrundsoplysninger den ansattes samtykke. Når kravet om udlevering af baggrundsoplysninger vedrører en medarbejdergruppe udleveres disse uden samtykke, dog således at hensynet til anonymitet sikres. 35

110 Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomsternes bestemmelser er overholdt, er sagen slut. Faglig voldgift Hvis der ikke under organisationsmødet umiddelbart kan opnås enighed om, hvorvidt overenskomstens bestemmelser overholdes, kan udvalget tiltrædes af en af arbejdsretten fast udpeget opmand med henblik på afsigelse af en voldgiftskendelse hurtigst muligt. For virksomheder, der ikke er medlem af Danske Anlægsgartnere, består udvalget af repræsentanter fra virksomheden og forbundet. Voldgiftsretten skal tage stilling til om overenskomstens bestemmelser er overholdt på grundlag af de oplysninger, der er forelagt voldgiftsretten, og i det omfang det er muligt et eventuelt efterbetalingskrav. Såfremt organisationsmøde eller voldgift kommer frem til, at overenskomstens bestemmelser ikke overholdes, forpligter Danske Anlægsgartnere sig til at kontakte den oprindelige hvervgiver med henblik på, at denne medvirker til sagens løsning. Danske Anlægsgartnere orienterer forbundet herom. Orientering af forbundene Det påhviler virksomheden at fremsende dokumentation til forbundet for at et eventuelt efterbetalingskrav er opfyldt efter organisationsmødet eller den faglige voldgift. Fortrolighed Parterne er enige om, at udleverede lønoplysninger skal behandles fortroligt og alene kan anvendes som led i en fagretlig behandling af spørgsmålet om overenskomstdækningen, og at de ikke må gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse, med mindre sagen er afsluttet ved faglig voldgift eller arbejdsretten. Nr. 10, Udenlandske arbejderes løn- og arbejdsforhold ved udførelse af arbejde i Danmark (Protokollat af 9. marts 2010) Indledning Bestemmelsernes formål er at sikre overenskomstmæssige vilkår. Bestemmelserne kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger udleveret med henblik på en overordnet belysning af lønforholdene i virksomheden. Overenskomstparterne er enige om, at alt arbejde inden for anlægsgartnerområdet i Danmark bør foregå på overenskomstmæssige vilkår, hvorved medarbejdernes løn, arbejdstid og arbejdsvilkår i øvrigt sikres. Parterne er derfor enige om, at virksomhederne i deres entreprisekontrakter med underentreprenører altid bør sikre sig, at underentreprenøren har indgående kendskab til de gældende danske overenskomst- og aftaleforhold. Parterne anbefaler endvidere, at virksomhederne indfører bestemmelser i entreprisekontrakterne om, at underentreprenøren skal være omfattet af de til enhver tid og for den enkelte entreprise relevante LO forbunds overenskomster i relation til de medarbejdere, 36

111 som udfører arbejdet og at det betragtes som en væsentlig misligholdelse af entreprisekontrakten ikke at opfylde dette krav. Der er enighed om, at den ovennævnte kontraktbestemmelse betyder, at arbejdsstandsninger med henblik på opnåelse af overenskomst kan undgås, idet underentreprenøren således er omfattet af kollektiv overenskomst. Organisationsmøde Hvis forbundet påviser omstændigheder, som giver anledning til at formode, at overenskomstens bestemmelser ikke bliver overholdt, f.eks. hvis forbundet forgæves har forsøgt at komme i kontakt med virksomheden rettes der omgående henvendelse til Danske Anlægsgartnere. Tilsvarende retter Danske Anlægsgartnere omgående henvendelse til forbundet. Sådanne henvendelser skal resultere i et omgående organisationsmøde mellem overenskomstparterne. Ud over overenskomstparterne deltager hvervgiver og den udførende underentreprenør. Mødet afholdes inden 48 timer medmindre andet aftales. Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på organisationsmødet. På organisationsmødet påhviler det underentreprenøren at bevise, at overenskomstens bestemmelser overholdes. Parterne kan endvidere på organisationsmødet drøfte den situation, at underentreprenøren ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst. Hvis ikke de relevante baggrundsoplysninger kan fremlægges på organisationsmødet, skal disse fremlægges for forbundet senest 72 timer efter organisationsmødet. Angår kravet en enkelt ansat forudsætter udleveringen af baggrundsoplysninger den ansattes samtykke. Når kravet om udlevering af baggrundsoplysninger vedrører en medarbejdergruppe udleveres disse uden samtykke, dog således at hensynet til anonymitet sikres. Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomsternes bestemmelser er overholdt, er sagen slut. Faglig voldgift Hvis der ikke under organisationsmødet umiddelbart kan opnås enighed om, hvorvidt overenskomstens bestemmelser overholdes, kan udvalget tiltrædes af en af arbejdsretten fast udpeget opmand med henblik på afsigelse af en voldgiftskendelse hurtigst muligt. For virksomheder, der ikke er medlem af Danske Anlægsgartnere, består udvalget af repræsentanter fra virksomheden og forbundet. Voldgiftsretten skal tage stilling til om overenskomstens bestemmelser er overholdt på grundlag af de oplysninger, der er forelagt voldgiftsretten, og i det omfang det er muligt et eventuelt efterbetalingskrav. Såfremt organisationsmøde eller voldgift kommer frem til, at overenskomstens bestemmelser ikke overholdes, forpligter Danske Anlægsgartnere sig til at kontakte den oprindelige 37

112 hvervgiver med henblik på, at denne medvirker til sagens løsning. Danske Anlægsgartnere orienterer forbundet herom. Orientering af forbundene Det påhviler virksomheden at fremsende dokumentation til forbundet for at et eventuelt efterbetalingskrav er opfyldt efter organisationsmødet eller den faglige voldgift. Fortrolighed Parterne er enige om, at udleverede lønoplysninger skal behandles fortroligt og alene kan anvendes som led i en fagretlig behandling af spørgsmålet om overenskomstdækningen, og at de ikke må gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse, med mindre sagen er afsluttet ved faglig voldgift eller arbejdsretten. Nr. 11, Kodeks vedr. aftaler om bolig for udenlandske arbejdere Mellem overenskomstparterne er der enighed om, at det kan være hensigtsmæssigt, at virksomheden sørger for bolig, transport m.v. for udenlandske medarbejdere under opholdet i Danmark. Overenskomstparterne er samtidig enige om, at det skal være frivilligt for medarbejderne at indgå en aftale med virksomheden om køb af ydelser i tilknytning til ansættelsesforholdet, og at det efter parternes forståelse vil være i strid med overenskomsterne indgået mellem Danske Anlægsgartnere og Fagligt Fælles Forbund at betinge et ansættelsesforhold af, at medarbejderne indgår en sådan aftale. I forlængelse heraf er parterne enige om, at medarbejderne efter indgåelsen af en frivillig aftale med virksomheden om køb af serviceydelser skal have mulighed for at opsige aftalen med en måneds varsel til udgangen af en måned, medmindre et andet kortere varsel er aftalt. Såfremt Danske Anlægsgartneres medlemsvirksomheder indgår sådanne frivillige aftaler med sine udenlandske medarbejdere, er der enighed mellem overenskomstparterne om det naturlige i, at betalingen for ydelserne kan fratrækkes i forbindelse med lønudbetalingen. Nr. 12, Servicemedarbejdere Til udførelse af opgaver af ikke gartnerisk art kan ansættes servicemedarbejdere. Med ikke gartnerisk menes opgaver som f.eks. affaldstømning, bortkørsel af affald, rensning af skilte, oprydning og andet forefaldende arbejde udenfor det gartneriske område. Det er en forudsætning, at ansættelse af servicemedarbejdere ikke sker med det formål at forringe de øvrige medarbejderes vilkår. Ansættelse af servicemedarbejdere kan kun ske i forbindelse med at virksomheden udfører vedligeholdelses- og driftsopgaver for offentlige driftsherrer eller private virksomheder/personer. Servicemedarbejdere aflønnes med normalsatsen for ufaglærte anlægsgartnere + tillæg for arbejde på forskudt tid, jf. 2, stk Nr. 13, Protokollat om ansættelse på funktionærlignende vilkår Parterne er enige om, at virksomhederne efter nærmere aftale med medarbejderen kan ansætte på funktionærlignende vilkår. Sådanne aftaler skal ske skriftligt. Det anbefales, at 38

113 virksomheder, der ønsker at indføre sådanne ansættelsesforhold, gør det med henblik på at undgå afgrænsningstvister i forhold til funktionærloven: LØN: Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår omregnes timelønnen til månedsløn med det aftalte timetal. Eventuelle tillæg ydes ud over den faste månedsløn. FRATRÆDEN: Funktionærlovens 2a om fratrædelsesgodtgørelse er gældende. FERIE Der henvises til funktionærloven og ferieloven, idet feriepenge afregnes via Anlægsgartnerfagets Feriekortordning. Såfremt der holdes ferie med løn, beregnes der tillige feriepenge af eventuelt merarbejde, som udbetales sammen med ferietillæg. SH-DAGE Medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår modtager fuld løn på SH-dage. Funktionærlignende ansatte skal for planlagt og udført arbejde på en SH-dag gives en erstatningsfridag, der afvikles på en planlagt arbejdsdag. SYGDOM Der ydes fuld løn under sygdom i henhold til funktionærlovens bestemmelser. OPSIGELSE Funktionærlovens 2 er gældende. Evt. tvister om opsigelsens saglighed behandles efter hovedaftalens 3, stk. 4. Ovenstående vilkår gælder for aftaler om funktionærlignende ansættelse, som er indgået efter den 1. marts Nr. 14, Fornyelsens fortolkning (protokollat nr. 21 af 28. februar 2012) Med henblik på at undgå fagretlige tvister, som baserer sig på misforståelser af aftaler indgået i forbindelse med overenskomstfornyelsen, er parterne enige om, at der på et hvilket som helst tidspunkt i den overenskomstperiode, som følger overenskomstfornyelsen, skal være adgang til at forelægge sådanne tvister for hovedudvalget til udtalelse inden en eventuel faglig voldgift. Formålet hermed er at tilstræbe hurtig afklaring af tvisterne. Udtalelser fra hovedudvalget er bindende for organisationerne. Nærværende enighed er gældende for såvel Anlægsgartneroverenskomsten som for andre overenskomstområder, hvor tvisten beror på fortolkning af aftaler, der stammer fra Anlægsgartneroverenskomsten. 39

114 Nr. 15, Redaktionel gennemgang (protokollat nr. 21 af 9. marts 2010) Parterne har i fællesskab udarbejdet en redaktionel gennemgang af overenskomsten. Der tages udgangspunkt i en redaktionel gennemgang af den nye tekst i forbindelse med overenskomstforhandlingerne Eventuelle uoverensstemmelser i forbindelse med tolkningen af overenskomstens ordlyd vil i overenskomstperioden tage sit udgangspunkt i den oprindelige tekst fra overenskomsten vedr. Anlægsgartnerarbejde med de ændringer, der er aftalt ved forhandlinger i Nr. 16, Seniorpolitik (protokollat nr. 2 af 9. marts 2010) Danske Anlægsgartnere og 3F er enige om vigtigheden af at sikre en høj grad af fleksibilitet på arbejdsmarkedet, således at så mange medarbejdere som muligt tilbydes beskæftigelse længst muligt på arbejdsmarkedet. Parterne har derfor drøftet mulige barrierer for at nå denne målsætning i overenskomsten, samt om der i lovgivningen er elementer, der stiller sig i vejen for en aktiv seniorpolitik. Der er enighed mellem parterne om, at der ikke i hverken overenskomsten eller i gældende lovgivning er elementer, der hindrer målsætningen om at fastholde ældre medarbejdere i virksomhederne, eller som indebærer at virksomhederne ikke kan indføre den ønskede seniorpolitik. Parterne anbefaler, at Samarbejdsaftalen anvendes, når parterne på virksomheden ønsker at drøfte principper for seniorpolitik. I virksomheder, hvor der ikke findes samarbejdsudvalg, gennemfører de lokale parter drøftelser til opfyldelse af intentionerne i Samarbejdsaftalen, herunder indførelse af seniorpolitik. Parterne anbefaler, at samarbejdsudvalget eller de lokale parter forud for indførelse af seniorpolitik søger inspiration på Beskæftigelsesministeriets site eller via rådgivning hos overenskomstparterne. Parterne er enige om fortsat at overvåge udviklingen på området med henblik på evt. igangsætning af initiativer, der kan være med til at udbrede kendskabet til ordninger, der er udtryk for en aktiv senior- eller livsfasepolitik. Nr. 17, Uddannelse Parterne vil fortsætte de fælles bestræbelser på at højne bevidstheden i brancherne og virksomhederne om nødvendigheden af en fælles uddannelsesindsats. Målet er, at alle i brancherne såvel ledere som medarbejdere betragter uddannelse som både en ret og en pligt. Parterne vil stille rådgivning til rådighed for medlemsvirksomhederne/medlemmerne med henblik på at gøre det lettere for dem at gennemføre de lokale kompetenceudviklingsaktiviteter, der er aftalt i denne overenskomst. 40

115 Parterne er enige om at fortsætte samarbejdet vedrørende fornyelsen af branchernes erhvervsuddannelser. Desuden skal der samarbejdes om at rekruttere flere - både unge og voksne - medarbejdere til brancherne via lærlingekontrakter. Parterne fortsætter samarbejdet om at opnå, at så mange medarbejdere som muligt, der ikke har gennemført en af branchernes erhvervsuddannelser, tilbydes deltagelse i en individuel kompetenceafklaring med henblik på efterfølgende deltagelse i et meritvejsforløb. Parterne fortsætter samarbejdet om at oprette flest mulige EUD-lærepladser i virksomhederne. Parterne vil arbejde for, at flest muligt egnede virksomheder godkendes som praktikvirksomheder. Nr. 18, Barselsregler i forhold til ansatte i ægteskabslignende samleverforhold I forhold til barselsloven, skal ikke-barslende samlever i et ægteskabslignende forhold af minimum 2 års varighed, kunne sidestilles med den i lovens 7, stk. 3 nævnte fader. Dette således, at paragraffen også vil kunne omfatte kvinder i ovennævnte overenskomst. Parterne er enige om at denne aftale får virkning, såfremt der fra DA-barsel ydes refusion på lige fod med overenskomstens øvrige bestemmelser vedr. barsel. Nr. 19, Protokollat om søgnehelligdags- og fridagspulje Ved overenskomstfornyelsen pr. 1. marts 2005 indgik Fagligt Fælles Forbund og Danske Anlægsgartnere en aftale om etablering af en søgnehelligdags- fridagspulje pr. 1. januar Med virkning fra denne dato etableres nedenstående opsparingsordning vedrørende søgnehelligdagsbetaling og betaling af fridage gældende for anlægsgartneroverenskomsten. 1. Opsparing Medarbejderens søgnehelligdags- og fridagsopsparing udgør 6,45 % af medarbejderens ferieberettigede løn. Feriegodtgørelse af søgnehelligdags-/fridagsbetalingen er indeholdt i beløbet. 2. Udbetaling a. Den henlagte opsparing udbetales dels i forbindelse med den enkelte søgnehelligdag og fridag og dels som en restbetaling. b. Der udbetales den sædvanlige timeløn plus faste tillæg. Medarbejderen har dog ikke krav på udbetaling af større beløb, end der til enhver tid indestår på den pågældendes søgnehelligdags-/fridagskonto. c. 41

116 Der udbetales på Skærtorsdag, Langfredag, 2. påskedag, Store bededag, Kr. himmelfartsdag, 2. pinsedag, Juledag og 2. juledag, Nytårsdag (1. januar). Endvidere udbetales der på Grundlovsdag. Der udbetales på søgnehelligdage, der falder på hverdage, hvor medarbejderen skulle have været på arbejde, og hvor den ugentlige normale arbejdstid afkortes som følge heraf. Derudover udbetales ved afvikling af de overenskomstmæssigt optjente fridage. d. Udbetaling finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e) eller fridagen(e) ligger. 3. Restbeløb Søgnehelligdags- og fridagskontoen opgøres hvert år ved afslutningen af den lønningsperiode, som ligger nærmest 31. december. Et evt. overskud på kontoen udbetales sammen med sidste lønudbetaling i december og senest sammen med første lønudbetaling i januar. Nytårsdag (1. januar) henregnes til søgnehelligdags- og fridagskontoen for det foregående kalenderår. Der kan lokalt indgås aftale om overflytning af ikke afholdte fridage til efter årsskiftet. Dette forudsætter dog lokal enighed eller aftale med tillidsrepræsentanten. 4. Fratrædelse Ved fratræden fra virksomheden afregnes eventuelt overskud på kontoen. I forbindelse med et ansættelsesforholds ophør, kan et eventuelt underskud på kontoen modregnes i tilgodehavende løn. 5. Arbejde på en søgnehelligdag Hvis der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen krav på betaling som nævnt i stk. 2 samt overenskomstmæssig betaling for arbejde på en søgnehelligdag. 6. Opgørelse af fridage optjent indtil 1. januar 2006 Ved opsparingsordningens ikrafttræden pr. 1. januar 2006 skal optjente fridage med løn opgøres, idet det optjente beløb udbetales ved førstkommende lønudbetaling efter den 1. januar Ved opgørelsen benyttes følgende formel: (opsparede hele dage x 7,4 timer + timer for mindre end hele opsparede dage) x samlet personlig timeløn (dog maksimalt 125 kr. pr. time). Beløbet tillægges feriegodtgørelse og evt. pensionsbidrag. 7. Dødsfald Ved dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdags-/fridagsbetaling afdødes bo. 8. Ugelønnede elever 42

117 Elever, der modtager ugeløn omfattes ikke af ovenstående regler. Disse elever modtager i stedet sædvanlig ugeløn i lønperioder med optjente fridage og søgnehelligdage m.v. Nr. 20, Protokollat vedr. pension og pensionsindfasning Pensionsindfasning Nyoptagne medlemmer af Danske Anlægsgartnere, der forinden indmeldelsen ikke har etableret en pensionsordning for medarbejdere eller som for disse medarbejdere har etableret en pensionsordning med lavere pensionsbidrag, kan kræve, at bidraget til PensionDanmark skal fastsættes således: 1. Fra tidspunktet fra virksomheden bliver omfattet af overenskomsten/bliver medlem, betales 25 % af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag. 2. Senest 1 år efter indmeldelsen i arbejdsgiverforeningen, forhøjes pensionsbidraget til 50 % af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag år efter indmeldelsen i arbejdsgiverforeningen, forhøjes pensionsbidraget til 75 % af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag år efter indmeldelsen i arbejdsgiverforeningen, forhøjes pensionsbidraget til det i overenskomsten aktuelle aftalte pensionsbidrag. Såfremt de overenskomstmæssige bidrag forhøjes inden for perioden, skal virksomhedens bidrag forhøjes forholdsmæssigt således, at den ovenfor nævnte andel af de overenskomstmæssige bidrag til enhver tid indbetales til pension. Firmapensionsordning Nyoptagne medlemmer af Danske Anlægsgartnere, der forinden indmeldelsen har etableret en firmapensionsordning, kan kræve, at den eksisterende firmapensionsordning for de på indtrædelsestidspunktet ansatte medarbejdere, træder i stedet for indbetaling til PensionDanmark. Bidraget til firmapensionsordningen skal til enhver tid mindst svare til de overenskomstmæssige bidrag til PensionDanmark. Firmapensionsordningen kan ikke udstrækkes til medarbejdere, der ansættes efter virksomheden bliver omfattet af Danske Anlægsgartneres overenskomster. Det er en forudsætning for videreførelsen af en firmapensionsordning, at den har eksisteret i 3 år forud. Der udarbejdes navneliste over de berørte medarbejdere, der tilgår forbundet straks efter optagelsen under overenskomsten. Disse medarbejdere kan frit vælge at lade det eksisterende depot stå og påbegynde ny opsparing i PensionDanmark, eller at overføre sit depot til PensionDanmark og fortsætte pensionsindbetalingen til sit nye depot i PensionDanmark, eller fortsætte med indbetaling i eksisterende depot. Medarbejderne skal have orientering om forskelle i pensionsordningerne særligt med henblik på forsikringsdelen og administrationsomkostningerne i de 2 ordninger. Medarbejderne kan til enhver tid gå fra indbetaling til den tidligere ordning og til indbetaling til PensionDanmark. 43

118 Nr. 21, Aftale om gennemførelse af direktivet om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden 1. En arbejdstager med en daglig arbejdstid på mere end 6 timer har ret til en pause af et sådant omfang, at pausens formål tilgodeses. Pausen lægges efter de normale regler for lægning af pauser. 2. En ansat, der regelmæssigt udfører mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid mellem kl og eller som forventes at arbejde mindst 300 timer i dette tidsrum inden for en periode på 12 måneder, tilbydes gratis helbredskontrol, inden den pågældende begynder beskæftigelse ved natarbejde, og derefter med regelmæssige mellemrum. Parterne er enige om, at den gratis helbredskontrol bør dækkes af den offentlige sygesikring. 3. En ansat, der er omfattet af pkt. 2, og som har helbredsproblemer, der påviseligt skyldes natarbejde, overføres når det er muligt til passende dagarbejde. 4. En ansat, der er omfattet af pkt. 2, og som udfører arbejde, der er særligt risikofyldt eller indebærer en betydelig fysisk eller psykisk belastning jf. Arbejdsmiljølovens 57, må ikke arbejde mere end 8 timer inden for en 24 timers periode. 5. Den normale arbejdstid for natarbejde må i gennemsnit målt over en referenceperiode på 12 måneder ikke overstiger 8 timer pr. periode på 24 timer. Denne regel gælder ikke, hvis andet følger af anden kollektiv aftale. 6. Den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syvdagesperiode må dog ikke overstige 48 timer inkl. overarbejde målt over en referenceperiode på 12 måneder. Nr. 22, Aftale om ekstraordinært ansatte, ansatte med nedsat erhvervsevne mv. 1 Aftalen omfatter ekstraordinært ansatte omfattet af Lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik og Lov om kommunal aktivering. Desuden omfatter aftalen nuværende ansatte der pga. nedsat erhvervsevne har behov for at arbejde på særligt aftalte vilkår. Endelig omfatter aftalen ansatte med nedsat erhvervsevne omfattet af sygedagpengelovens bestemmelser om langvarigt syge og bistandslovens bestemmelser om revalidering samt personer, der modtager ydelser fra det offentlige i henhold til lovgivningen om efterløn eller som førtidspensionister. 2 Ansættelse af de i 1 omfattede grupper sker i henhold til overenskomstens bestemmelser, eventuelt suppleret af en lokal aftale indgået mellem virksomhed og tillidsrepræsentant og godkendt af overenskomstens parter. 3 Den i 2 nævnte lokalaftale kan fravige overenskomstens almindelige bestemmelser om løn, arbejdstid mv. Lokalaftalen, der fraviger overenskomstens almindelige bestemmelser, skal indeholde en stillingtagen til arbejdets art og dets forventede omfang. 44

119 4 Lokalaftaler indgået mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten fremsendes til overenskomstens parter og træder tidligst i kraft, når begge parter har godkendt lokalaftalen. 5 Lokalaftaler omfattet af denne aftale kan, medmindre andet er bestemt i lokalaftalen, opsiges til bortfald med et varsel på 6 måneder. 6 Såfremt der ikke lokalt kan opnås enighed om en lokal aftales indgåelse, eller overenskomstparterne ikke kan godkende den indgåede aftale, kan uoverensstemmelsen fagretligt behandles. Såfremt der ikke kan opnås enighed ved forhandling mellem parterne, kan sagen ikke videreføres. 7 Uoverensstemmelser om indgåede lokalaftalers indhold og brud på indgåede lokalaftaler behandles i henhold til overenskomstens almindelige regler herom. 8 Denne aftale er en del af gældende overenskomst og kan kun opsiges i forbindelse med overenskomstfornyelser. Nr. 23, Ferieregulativ mellem Landsforeningen Danske Anlægsgartnermestre og Specialarbejderforbundet i Danmark 1. Der ydes ikke feriegodtgørelse ved hver lønudbetaling, men feriegodtgørelse udbetales af Landsforeningen, når ferie skal holdes ved indsendelse af et af organisationerne godkendt standardkort. En arbejder, som i årets løb skifter arbejdsplads, får ved afgangen fra den pågældende arbejdsgiver udleveret/tilsendt det nævnte standardkort. Arbejdere, der er i vedvarende beskæftigelse, samt arbejdere, der ikke ved afgang i årets løb har afhentet feriekort, får dette tilsendt/udleveret i februar måned umiddelbart efter det netop afsluttede kalenderår. Standardkortet angiver vedkommende arbejders navn, det tidsrum inden for ferieåret, i hvilket vedkommende har været beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver, den løn vedkommende har fået udbetalt samt den beregnede feriegodtgørelse, kildeskattetrækket og den feriegodtgørelse, der skal udbetales. Herudover anføres det antal feriedage, beskæftigelsen berettiger vedkommende til, samt hvor meget feriegodtgørelsen udgør pr. feriedag. Feriekort taber sin gyldighed ved ferieårets udløb. 2. Har vedkommende ikke ved afgangen haft hele den i det løbende ferieår tilkommende ferie, får vedkommende tillige af Landsforeningen udleveret et restferiekort som bevis for den feriegodtgørelse, der tilkommer vedkommende for den del af ferie for det forudgående ferieår, vedkommende endnu ikke har holdt. Restferiekortet skal indeholde de samme oplysninger, som standardferiekortet og herudover oplysning om den indtil nu udbetalte feriegodtgørelse, den tilgodehavende feriegodtgørelse samt det dertil svarende antal feriedage. 3. Såvel standardkortet som restferiekortet udarbejdes på grundlag af de under hovedorganisationernes standardaftale A gældende kort. 45

120 4. Såfremt ferien andrager 18 dage eller derunder, skal den gives og holdes i sammenhæng i tiden 2. maj september (ferieperioden). Er feriedagenes antal større end 18 dage, kan de feriedage, der overstiger 18, gives samlet, fortrinsvis i tiden 15. december til 15. januar. I virksomheder med 5-dages arbejdsuge - indgår (bortset fra søgnehelligdage) fridage - sædvanligvis lørdage - i ferien. Ferien kan af de enkelte virksomheder iværksættes enten ved lukning af virksomheden eller ved, at der gives lønmodtagerne individuel ferie. Vælges den sidstnævnte fremgangsmåde, indhenter virksomheden senest den 15. april oplysninger om, på hvilket tidspunkt den enkelte lønmodtager ønsker hovedferie lagt, f.eks. ved fremlæggelse af særlige tegningslister hertil. Ferietidspunktet fastsættes af arbejdsgiveren, der under hensyntagen til virksomhedens tarv så vidt muligt skal imødekomme lønmodtagernes ønsker om ferieplaceringen og give dem meddelelse herom så tidligt som muligt, dog senest 1 måned før feriens påbegyndelse, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette. 5. Den ferieberettigede kan kræve sig feriebetalingen tilsendt af Landsforeningen mod indsendelse af det eller de af arbejdsgiveren til vedkommende udleverede standardkort eller af Landsforeningen fremsendte restferiekort. Når arbejderen skal holde ferie, attesterer den nuværende arbejdsgiver feriekort og anfører antallet af feriedage, der nu skal holdes samt datoen for feriens begyndelse. Har arbejderen ikke beskæftigelse på det tidspunkt, hvor ferien skal holdes, meddeles attestation af den arbejdsløshedskasse, af hvilken vedkommende er medlem. Hvis arbejderen ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, meddeles attestation af det sociale udvalg. Skal ferien holdes under aftjening af værnepligt, meddeles attestation af den militære afdeling eller vedkommende afdeling af civilforsvarskorpset og under aftjening af civilværnepligt af lejrchefen. 6. Skal arbejderen ikke have hele den tilkommende ferie i sammenhæng, giver vedkommendes nuværende arbejdsgiver - eller hvis den ferieberettigede er arbejdsløs, den stedlige afdeling under SiD, kortet påtegning om, hvor mange dage vedkommende nu skal have ferie, og hvor stort et feriepengebeløb, der svarer hertil. Landsforeningen udbetaler herefter vedkommende det beløb, der nu er forfaldet til udbetaling og udleverer et restferiekort på det resterende beløb i overensstemmelse med de ovenanførte regler. 7. Ferieberettigede, der på grund af aftjening af værnepligt, sygdom, overgang til at være selvstændig næringsdrivende, overgang til arbejde i hjemmet, ophold i udlandet, fængsling eller anden tvangsanbringelse, har været afskåret fra at holde ferie i ferieperioden, har ret til efter ferieperiodens udløb, men inden ferieårets udgang, at få feriegodtgørelsen udbetalt, uden at ferien holdes. Ved den ferieberettigedes død tilfalder feriegodtgørelsen dennes bo. 8. Uhævet feriegodtgørelse skal indbetales til feriefonden, medmindre direktøren for Arbejdstilsynet har givet tilladelse til, at uhævet feriegodtgørelse anvendes i andet feriemæssigt formål. 9. Reglerne i Ferieloven af 4. juni 1970, jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 30. juli 1971, med dertil hørende administrative bestemmelser er i øvrigt gældende. 46

121 10. Organisationerne er enige om, at feriebetalingen er en del af vedkommendes løn, og derfor på samme måde som arbejdsløn kan gøres til genstand for retsforfølgelse over for den pågældende arbejdsgiver. For al indtjent feriegodtgørelse hæfter Landsforeningens medlemmer in solidum. 11. Tvistigheder, der måtte opstå som følge af foranstående regler, kan behandles efter de gældende regler for behandling af faglig strid, jf. den mellem Landsforeningen og forbundet gældende hovedoverenskomst. København, den 1. februar For Landsforeningen Danske Anlægsgartnermestre Johannes Kortegård For Specialarbejderforbundet i Danmark Svend Aage Laursen Nr. 24, udvalg om akkordtidskurrant (protokollat nr. 22 af 9. marts 2010) Der nedsættes mellem parterne et udvalg, der skal se på implementering af nye produkter og fastsættelse af tider, samt evt. udfasning af gamle numre i akkordtidskurranten. Udvalget skal have afsluttet deres arbejde og fremlagt resultatet senest 1. juni Nr. 25, Minutfaktor Minutfaktoren i tidskuranten udregnes af den i overenskomstens 2, stk. 1a angivne timeløn med et tillæg på 25 % og reguleres i overenskomstperioden med aftalte lønstigninger i henhold til 2, stk. 1a med et tillæg på 25 %. Timeløn pr. 1. marts 2010 kr. 124, % = kr. 155,38: 60 = 258,95øre 2010: 267 øre 2011: 271 øre Eksempel: Akkord nr. Arbejdets art Antal Enheder Min. Sum min. Benævnelse 2302 Komprimering 92 m 2 0,55 50, Læsning og tril 40 m 2 3,85 54,00 af fliser 3110 Lægning af fliser 46 m 2 14,66 674,36 30x30x Tilhugning 4 lbm. 14,23 56, Tilhugning af 1 stk. 35,06 35,06 stor brønd 3159 Tilhugning ved 1 stk. 26,86 26,86 47

122 lille brønd 2309 Sikring 19,5 lbm. 0,90 17, Finplanering 624 m 2 1,09 680, Udgravning af trappe 6001 Udfyldning under trappe 6102 Lægning af trappe 1 m 2 0,85 85,00 1 m 3 22,85 22,85 11,25 lbm. 22,64 254,70 Akkordsum 2058,06 Antal minutter i alt x minutter i øre 100 = akkordpris i kr. I eksemplet med minutfaktor pr. 1. marts 2012 på 267 øre 2058,06 x = 5.495,02 kr. Nr. 26, Forenkling af opkrævning til og administration af fonde (protokollat nr. 3 af 9. marts 2010) Der er enighed om, at parterne inden udgangen af oktober 2010 udvikler en model, der sigter på en forenkling af opkrævning til og administration af fonde. Drøftelserne tager udgangspunkt i følgende: Parterne er enige om at rette henvendelse til PensionDanmark med henblik på en nærmere drøftelse af den praktiske gennemførelse af opkrævning til fondene. Opkrævningerne baseres på en omregning af de overenskomstbestemte bidrag til en promille af den pensionsgivende løn. Medmindre andet aftales, skal ændringerne senest træde i kraft den 1. januar Som udgangspunkt for promillefastsættelse anvendes ørebeløb kontra arbejdstimer. Det er hensigten at omlægningen er omkostningsneutral og parterne vil drøfte muligheder for faktisk opgørelse i forhold til ansatte kontra arbejdstimer. Nr. 27, Bidrag til DA/LO-oplysningsfonden (protokollat nr. 19 af 9. marts 2010) Det aftales at bidraget til DA/LO-oplysningsfonden følger den til enhver tid gældende sats aftalt mellem DA og LO med virkning pr. 1. januar

123 Nr. 28, Implementering af Europaparlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde Danske Anlægsgartnere og 3F Den Grønne Gruppe har implementeret direktivet om vikararbejde i overenskomsten. Nr. 29, Elektroniske dokumenter Parterne er enige om, at der i overenskomsten indføres mulighed for, at virksomhederne med frigørende virkning kan aflevere feriekort og lønsedler og eventuelle andre dokumenter, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-boks, eller via . Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne varsles herom 3 måneder før medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning få udleveret de pågældende dokumenter ved henvendelse til virksomheden. Nr. 30, Tillidsrepræsentanter Parterne er enige om følgende fælles forståelse af Anlægsgartneroverenskomstens 24, stk. 6 og 9. Tillidsrepræsentanten skal have den nødvendige tid til at varetage sit arbejde som tillidsrepræsentant. Der er mellem parterne enighed om, at tillidsrepræsentanten skal have frihed til deltagelse i møder, der er en følge af: - Reglerne for behandling af faglig strid - Hovedaftalen - Arbejdsretsloven Denne frihed medfører også aflønning forudsat, at sagen omhandler en af de medarbejdere, som den pågældende tillidsrepræsentant er valgt af eller i øvrigt repræsenterer. Der er enighed om, at de i bestemmelsen i øvrigt beskrevne rettigheder og pligter er uændrede i forhold til ovenstående fortolkningsbidrag. 49

124

125

126 Varenr. 4002

127 Lokaloverenskomst mellem HedeDanmark a/s og 3F 1. marts februar 2015

128 2 Indhold 1. BAGGRUND 3 2. FORMÅL 3 3. OVERENSKOMSTFORHOLD 4 4. LØN 4 5. ANCIENNITETSTILLÆG 4 6. KØRSEL 5 7. OPSIGELSE 5 8. VINTERHJEMSENDELSE 6 9. TILLIDSREPRÆSENTANTER LOKALE AFTALER ARBEJDE PÅ GOLFBANER VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSE IKRAFTTRÆDEN OG OPSIGELSE 10

129 3 Ved forhandlinger den 9. april og 25. april 2013 mellem nedenstående parter drøftedes overenskomstforhold og lokale aftaler vedrørende de medarbejdere i HedeDanmark a/s, der er beskæftiget under Fagligt Fælles Forbunds overenskomstområder. Ved forhandlingerne er der opnået enighed om nedenstående: 1. Baggrund HedeDanmark a/s arbejder med produktion, service og handel inden for skovbrug, det åbne landskab samt etablering og vedligeholdelse af grønne anlæg i by og på land samt i øvrigt serviceopgaver i det åbne rum i byerne. Virksomheden er etableret over hele landet med udgangspunkt i driftscentre. Endvidere råder virksomheden over et maskincenter samt skovplanteskoler primært med produktion af træer m.v. til skovbrug og læhegn. Øvrige planteskoler er ikke omfattet af lokaloverenskomsten Da virksomheden arbejder inden for det grønne område er store dele af arbejdet sæsonbetonet. 2. Formål Formålet med aftalen er at understøtte muligheden for varig, sammenhængende beskæftigelse for flest mulige medarbejdere, og at løn- og ansættelsesvilkår for medarbejderne er ordentlige og tidssvarende. Et fælles overenskomstgrundlag for hele virksomheden kan danne grundlag for, at virksomheden kan sammensætte og udføre en pulje af opgaver, der forøger mulighederne for helårsbeskæftigelse. Endvidere er det aftalens formål at understøtte samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne. Aftalen har endvidere til formål at virke for, at lønforholdene afspejler forholdene i de enkelte driftsgrene, således at vilkårene ikke medvirker til at skabe konkurrenceforvridning og urimelige ansættelsesvilkår.

130 4 Det er endvidere et formål med aftalen, at medarbejderne tilbydes mulighed for relevant opkvalificering og efteruddannelse i henhold til overenskomstens bestemmelser. Der arbejdes for, at der på driftscentrene laves målrettede uddannelsesplaner for medarbejderne (systematisk uddannelsesplanlægning). Det er aftalens formål at støtte den lokale gensidige dialog mellem de tillidsvalgte og den lokale ledelse. Det er intentionen, at tillidsrepræsentanten skal holdes orienteret om ansættelser og afskedigelser. Det er parternes opfattelse at en løbende dialog om emner af betydning for f.eks den lokale beskæftigelse kan medvirke til et godt og tillidsfuldt samarbejde i virksomheden. 3. Overenskomstforhold Overenskomstgrundlaget er Skovbrugsoverenskomsten mellem Fagligt Fælles Forbund (3F) og Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) med nedenstående ændringer og tilføjelser: 4. Løn Ved anlægsgartnerarbejde er det en forudsætning, at timelønnen mindst svarer til den til enhver tid gældende timeløn i andre kollektive overenskomster indgået mellem Fagligt Fælles Forbund og Danske Anlægsgartnere. For arbejde inden for anlægsgartneri kan hver af de lokale parter kræve arbejdet udført i akkord. Krav om akkord skal skriftligt meddeles modparten inden arbejdet påbegyndes. Medmindre anden aftale om akkord i så fald indgås, følges den mellem Fagligt Fælles Forbund og Danske Anlægsgartnere aftalte akkordtidskurant og minutfaktor. 5. Anciennitetstillæg Der udbetales anciennitetstillæg til medarbejdere med mindst 1 års uafbrudt beskæftigelse, eller såfremt medarbejderen har været beskæftiget i mindst 18 uger pr. år i to på hinanden følgende år.

131 5 6. Kørsel Mødested Den enkelte medarbejder møder på et fastsat mødested, som kan være et driftscenter eller en anden forretningsadresse. Arbejdstiden begynder og slutter på mødestedet. Kørsel fra mødested til arbejdsplads Kørsel fra mødestedet til arbejdspladsen finder sted i HedeDanmarks biler. Lokale aftaler Der er adgang til individuelt at indgå aftaler mellem virksomheden og den enkelte medarbejder/gruppe af medarbejdere om betaling af kørsel, hvor medarbejderen møder direkte på den enkelte arbejdsplads. Kørsel i egen bil Hvis den enkelte medarbejder frivilligt og efter aftale stiller egen bil til rådighed for kørsel i virksomhedens tjeneste, betales kørselsgodtgørelse efter statens takster. Medarbejderne er ikke forpligtede til at stille egen bil til rådighed. Benyttes trailer betales følgende tillæg: Arbejdsgiverejet 15% af statens kilometertakst Medarbejderejet 25% af statens kilometertakst 7. Opsigelse Ved anciennitet under 1 år gives intet opsigelsesvarsel, hverken fra arbejdsgiverens eller arbejderens side. Fra arbejdsgiverens side: 21 kalenderdage, hvis arbejderen har en anciennitet på 1-3 år. 28 kalenderdage, hvis arbejderen har en anciennitet på over 3 år. Fra arbejderens side: 7 kalenderdage, hvis arbejderen har en anciennitet på 1-3 år. 14 kalenderdage, hvis arbejderen har en anciennitet på over 3 år.

132 6 For medarbejdere tilknyttet driftscentrene skal de fastsatte opsigelsesvarsler anvendes, såfremt medarbejderen har været beskæftiget i mindst 18 uger pr. år i to på hinanden følgende år. Et afgivet opsigelsesvarsel er gældende, selv om arbejdet fortsætter i indtil 6 uger efter den varslede dato for fratræden. 8. Vinterhjemsendelse Grundlag for hjemsendelse Inden for områder, hvor arbejdet traditionelt er indstillet hele eller dele af vinterperioden, kan virksomheden hjemsende medarbejderne i en periode. Hjemsendelse kan ikke finde sted på en sådan måde, at en fuldtidsbeskæftiget medarbejder samlet set ikke kan opnå betaling (løn + evt. dagpenge/dagpengegodtgørelse) for mindst 37 timer pr. uge. Løn Når medarbejderne er hjemsendt betyder det, at der ikke består en forpligtelse til at betale løn m.v. i hjemsendelsesperioden. Andet arbejde Såfremt medarbejderen under hjemsendelsen påbegynder anden beskæftigelse, skal virksomheden have meddelelse herom, såfremt dette medfører, at medarbejderen ikke ønsker at vende tilbage og genoptage sin beskæftigelse efter hjemsendelsen. Medarbejderen er i sådanne tilfælde ikke pligtig til at give virksomheden et evt. opsigelsesvarsel i henhold til overenskomsten. Uddannelse Under vinterhjemsendelsen er medarbejderen fortsat tilknyttet virksomheden og har ret og pligt til efteruddannelse jf. overenskomstens bestemmelser, herunder at modtage støtte fra Kompetencefonden. Orientering om genoptagelse Efter 3 måneders hjemsendelse kontakter virksomheden medarbejderen hver måned med en orientering om, hvor lang tid vinterhjemsendelsen forventes at vare. Såfremt virksomheden ikke pr 1. marts kan meddele medarbejderen, hvornår arbejdet skønnes genoptaget indenfor en periode på 2-4 uger, betragtes medarbejderen som værende opsagt, og der udbetales en godtgørelse svarende til lønnen i opsigelsesperioden.

133 7 I særlige situationer, hvor vejrliget gør det umuligt at genoptage arbejdet inden for den angivne frist på 2 4 uger kan genoptagelse af arbejdet efter aftale med tillidsrepræsentanten udskydes, dog længst indtil den 14. april. Hvor der ikke findes en tillidsrepræsentant, kan aftale indgås ved fællestillidsrepræsentanten eller den lokale 3F-afdeling. Genoptagelse af arbejdet Så snart årsagen til hjemsendelsen ophører, skal medarbejderen tilbydes arbejde igen. Hjemsendte medarbejdere skal tilbydes beskæftigelse i virksomheden i den afdeling inden for det arbejdsområde, han blev hjemsendt fra, før virksomheden ansætter nye medarbejdere eller benytter entreprenører til dette arbejde. Medarbejderen er forpligtet til at genoptage arbejdet, når det tilbydes igen. 9. Tillidsrepræsentanter Samarbejdet styrkes gennem en aftale om en tillidsrepræsentantordning tilpasset virksomhedens særlige forhold samt gennem etablering af en ramme for indgåelse af lokale aftaler. Tillidsrepræsentantordningen sigter endvidere mod at understøtte virksomhedens organisation og forretningsmæssige strategi. a. Ret til valg af tillidsrepræsentant I henhold til overenskomsten er der adgang til at vælge en tillidsrepræsentant i hver virksomhed, hvor der beskæftiges mindst 4 medarbejdere. b. Afholdelse af valg af tillidsrepræsentant I overensstemmelse med hidtidig praksis afholdes ordinært valg af tillidsrepræsentant hvert andet år (lige årstal) i september måned. Valget gælder 2 år fra en 1. november. Ekstraordinære valg gælder resten af valgperioden. c. Antal tillidsrepræsentanter Der er som udgangspunkt adgang til at vælge en tillidsrepræsentant pr. driftscenter pr. påbegyndt 40 medarbejdere. Uanset ovenstående er der under de nuværende (2005) geografiske forhold ad-

134 8 gang til at vælge to tillidsrepræsentanter på DC Ålborg, DC Randers, DC Midt Vest, DC Esbjerg og DC Sorø. Antallet af tillidsrepræsentanter på maskincentret aftales som hidtil lokalt. På planteskolen er der adgang til at vælge tillidsrepræsentant i henhold til overenskomstens bestemmelser I forbindelse med eventuelle virksomhedsoverdragelser kan allerede valgte tillidsrepræsentanter, hvis de virksomhedsoverdragede medarbejdere ønsker det, fortsætte frem til næste ordinære valg efter det tidspunkt hvor medarbejderne overgår til HedeDanmarks overenskomst. Hvor virksomhedsoverdragelsen sker således, at den overdragne virksomheds sædvanlige struktur ikke opretholdes, og hvor grundlaget for valg af tillidsrepræsentanter som følge heraf er ændret, optages der forhandling med fællestillidsrepræsentanten om antallet af tillidsrepræsentanter i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen. Medfører forhandlingen, at grundlaget for lønmodtagerrepræsentationen ophører, er lønmodtagerrepræsentanten fortsat omfattet af de regler om beskyttelse, der gælder for lønmodtagerrepræsentanter, der gælder for det pågældende område. Beskyttelsen gælder dog kun i en periode regnet fra funktionens ophør og svarer til det overenskomstmæssigt fastsatte varsel for opsigelse af lønmodtagerrepræsentanter. Ved eventuelle større organisations- eller strukturmæssige ændringer optages tillidsrepræsentantaftalen til genforhandling. Tillidsrepræsentanterne har adgang til at vælge en fællestillidsrepræsentant blandt sig til varetagelse af forhold, der gælder hele virksomheden. d. Løn til tillids- og sikkerhedsrepræsentanter For medarbejdere, der har en aftalt personlig timeløn (f.eks en C2 eller D-timeløn), der gælder for alle timelønstimer udbetales denne timeløn også, når der udføres tillidsmands- og sikkerhedsrepræsentantarbejde. For medarbejdere, der får udbetalt overenskomstmæssig normal timeløn uden tillæg og derudover arbejder på akkord, bonusaftaler eller af andre årsager har en svingende gennemsnitlig timeløn, udbetales en timeløn, der svarer til gennemsnitstimelønnen for den pågældende medarbejder det seneste år.

135 9 10. Lokale aftaler Der er på den enkelte arbejdsplads adgang til indgåelse af lokale aftaler. Lokale aftaler bør være skriftlige. Lokalaftaler om løn og tillæg til løn samt akkord og bonussystemer samt kutymer og reglementer kan opsiges af begge parter med 2 måneders varsel til den 1. i en måned, medmindre aftale om længere varsel er/bliver truffet. I tilfælde af opsigelse af en lokalaftale kan hver af parterne foranledige lokale forhandlinger afholdt, og for så vidt enighed ikke opnås da at lade sagen behandle ved et mæglingsmøde, jf. gældende regler for behandling af faglig strid. Såfremt opsigelsen behandles fagretligt, er parterne ikke løst fra den opsagte lokalaftale, førend disse almindelige regler er iagttaget, selvom udløbsdatoen er passeret. 11. Arbejde på golfbaner Løn Lønninger for nuværende ansatte opretholdes. Tilbydes beskæftigelse uden for golfklubben garanteres sædvanlig timeløn inkl. eventuelle tillæg. Overarbejde og afspadsering Alt overarbejde på golfbanen betales med 100%-satsen, jf. pkt. 4 Løn. Afspadsering af overarbejde sker time for time (1:1), idet overtidstillægget udbetales, når arbejdet udføres, mens den normale timeløn henstår til udbetaling, når afspadsering finder sted. Afspadsering skal finde sted inden for 12 måneder. Ferie Ved ferietilrettelæggelse er der enighed om i videst muligt omfang at tage hensyn til de sæsonmæssige forhold omkring golfbanens drift.

136 Virksomhedsoverdragelse I tilfælde, hvor HedeDanmark overtager opgaver eller virksomheder i henhold til virksomhedsoverdragelsesloven, følges lovens principper og bestemmelser vedrørende information og forhandling. Sådanne forhandlinger gennemføres med forbundet. 13. Ikrafttræden og opsigelse Nærværende aftale træder i kraft 1. marts 2013 og er gældende indtil den af en af parterne opsiges til genforhandling med 3 måneders varsel, tidligst til den 28. februar Hvis forholdene ændrer sig, kan parterne i øvrigt - når der er enighed om det - tage nærværende aftale op til genforhandling. Den 25. april 2013 For Fagligt Fælles Forbund Morten Fischer Nielsen Fællestillidsrepræsentant HedeDanmark a/s Poul Erik Nielsen For Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere Jens Poulsen HedeDanmark a/s Dorte D. Thomsen

137

138

139

140

141

142

143

144

145

146

147 Arbejdstider pr. 1/ HedeDanmark - Region Fyn Rev. 8/ Driftscenter Odense (Assistenskirkegården) Arbejdstider Heraf medarbejderbetalt Start Slut Timer Formiddagspause Middags-pause Man ,75 0,25 0,50 Tir ,75 0,25 0,50 Ons ,75 0,25 0,50 Tor ,75 0,25 0,50 Fre ,25 0,25 nej I alt - brutto timer: 40,25 1,25 2,00 Arbejdstid - netto timer: 37,00 Mads Holmgaard

148

149

150 Satser i forbindelse med vintertjeneste 15/ til 1/ / til 1/ / til 1/ % timer 37,26 kr/time 37,82 kr/time 100 % timer 124,21 kr/time 126,06 kr/time Rådighedstillæg *) 300 kr /uge 304,20 kr /uge 308,45 kr /uge Vagt- og Rådighedstillæg for de uger, hvor man står til rådighed *) Vintertjenestetillæg For timer udenfor normal arbejdstid *) 523 kr / uge 530,32 kr /uge 537,77 kr /uge 22,75 kr/time 23,07 kr /time 23,39 kr /time

151 *) +1,4% i 2013 og

152 Håndbog for medarbejdere i HedeDanmark a/s Gælder for HedeDanmark a/s Fra den 1/8 2013

153 2 Indhold INDHOLD... 2 HEDEDANMARK A/S... 5 HEDESELSKABET OG HEDEDANMARK... 6 VÆRDIER OG ADFÆRDSKODEKS... 7 KUNDEN HAR FORTJENT EN GOD OPLEVELSE... 8 ANSÆTTELSESFORHOLD FOR 3F-ANSATTE... 8 ARBEJDSTØJ... 8 FERIE... 8 GODTGØRELSE FOR KØRSEL... 9 LØN... 9 LØNSEDDEL... 9 OVERENSKOMSTFORHOLD... 9 SYGDOM OG TILSKADEKOMST... 9 SØGNEHELLIGDAGE OG FRIDAGE FRIDAGE TIMEREGISTRERING FRAVÆR PÅ GRUND AF VEJRET VINTERHJEMSENDELSE LEDIGHED VÆRKTØJ PERSONALEPOLITIKKER ADFÆRDSKODEKS REKRUTTERING MEDARBEJDERUDVIKLING SENIORER SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSPOLITIK RYGNING INTERNET OG VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSE RUSMIDLER BALANCE I HVERDAGEN (ANTI-STRESS) PRIVAT KØB ANVENDELSE AF GPS PERSONALEGODER BEHANDLINGSFORSIKRING SUNDHEDSORDNING (KUN FOR 3F-ANSATTE) BENZIN- OG DIESELKORT FERIEHUSE... 16

154 3 FISKEKORT HJÆLPEFOND IDRÆT JUBILÆUM OG RUNDE FØDSELSDAGE PERSONALEFORENINGER SENIORKLUB PLANTER UDSTYR UDDANNELSES- OG REJSELEGATER ØVRIGE TILBUD TIL MEDARBEJDERNE KOMMUNIKATION SPIREN HEDENET ORIENTERING FRA HEDEDANMARK REFERAT FRA SAMARBEJDSUDVALGET (SU) REFERAT FRA ARBEJDSMILJØUDVALGET (AMU) INTRODUKTION SAMARBEJDE SAMARBEJDSUDVALG FÆLLESTILLIDSREPRÆSENTANT TILLIDSREPRÆSENTANT SIKKERHED OG SUNDHED ARBEJDSMILJØUDVALG ARBEJDSMILJØGRUPPEN OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTEN SIKKERHEDSUDSTYR ARBEJDSULYKKER MEDARBEJDERUDVIKLING UDDANNELSE AF MEDARBEJDERE MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALEN MEDARBEJDERTRIVSEL HYPPIGT ANVENDTE FORKORTELSER NYTTIGE ADRESSER... 24

155 4 Kære medarbejder I HedeDanmark stræber vi hver dag efter at skabe en attraktiv og udviklende arbejdsplads for alle. En vigtig måde til at nå det mål er, at du kender til de rettigheder, pligter og muligheder, du har som ansat i HedeDanmark. Mange forhold i din ansættelse er reguleret af den til enhver tid gældende overenskomst, men derudover tilbyder HedeDanmark også en række personalegoder. Personalegoder, som kan være nyttige og værdifulde for dig. Ud over at fortælle om de forhold, der gælder for dig som medarbejder, så er håndbogen også en god introduktion til vores værdier og historie. Håndbogen beskriver desuden nogle fælles retningslinjer og politikker, som er vigtige for din sikkerhed og trivsel. Det er blot nogle af de ting, vi gerne vil give dig et indblik i med denne håndbog for medarbejdere i HedeDanmark. Med andre ord, så håber vi, at håndbogen giver dig et godt og samlet indblik i, hvad det vil sige at være ansat i HedeDanmark. Vi er overbeviste om, at du med håndbogen får svar på mange af de spørgsmål, du kan have som ansat i HedeDanmark. Skulle der alligevel være noget, du er i tvivl om, så er du altid velkommen til at kontakte din leder eller tillidsrepræsentant. God læselyst! Carsten With Thygesen Adm. direktør Dorte D. Thomsen Personalechef

156 5 HedeDanmark a/s Som ansat i HedeDanmark a/s er du en del af Danmarks førende service- og handelsvirksomhed inden for det grønne område. HedeDanmark er i dag blandt de ledende virksomheder inden for pleje, udvikling og levering af serviceydelser til skove, det åbne land, have- og parkanlæg samt det åbne rum i byerne. Inden for de senere år er HedeDanmark vokset markant. I 2012 nåede vi en omsætning på over 1,6 mia. kroner og har i dag mere end 900 medarbejdere fordelt på cirka 60 kontorer og driftscentre over hele landet. HedeDanmark a/s er et selvstændigt og helejet datterselskab under Hedeselskabet. HedeDanmark a/s arbejder også internationalt og har i dag aktiviteter i seks lande og samhandel med omkring 50 lande over hele verden. HedeDanmark er i dag repræsenteret med egne datterselskaber i følgende lande: o Sverige o Tyskland o Estland o Letland o Litauen o Forenede Arabiske Emirater De internationale aktiviteter omfatter bl.a. køb og salg af råtræ, udvikling og pleje af grønne områder samt formidling og forvaltning af skovejendomme og anlæg. Gennem faglighed og viden stræber vi hele tiden efter at være på forkant med udvikling af nye og bedre løsninger til glæde for kunder og samarbejdspartnere. Læs mere om HedeDanmark a/s på

157 6 Hedeselskabet og HedeDanmark Mens HedeDanmark er en forretning, så er vores ejer Hedeselskabet en forening. En forening, som opstod da en gruppe fremsynede mænd med officer og ingeniør E.M. Dalgas i spidsen tog et initiativ, der skulle få stor betydning for det danske samfund, som vi kender det i dag. Med stiftelsen af Det danske Hedeselskab i 1866 ønskede gruppen at gøre heden frugtbar. Heraf navnet: Det danske Hedeselskab. Med dette mål for øje har Hedeselskabet stået bag bl.a. engvanding samt tilplantning med skove og læhegn. Et initiativ, som var med til at genrejse Danmark, efter vi tabte krigen mod tyskerne i 1864, og som skabte grundlaget for en banebrydende udvikling af det danske samfund. Siden etableringen har Hedeselskabet løbende formået at tilpasse sig og støttet udviklingen i samfundet. En evne, som har betydet, at Hedeselskabet i dag er en af de førende virksomheder inden for natur-, miljø- og energiområdet i Danmark og internationalt. Hedeselskabet er en forening med status som erhvervsdrivende fond. Det betyder bl.a., at Hedeselskabet kan drive en række forskellige virksomheder. HedeDanmark er en af disse virksomheder (se illustration. Ud over at Hedeselskabet via Dalgasgroup står bag en række virksomheder, så er koncernen også aktiv inden for forskning og udvikling gennem Dalgas Innovation. Udveksling af viden og metoder er en vigtig forudsætning for at fremme udviklingen til gavn for naturog miljøområdet. Hedeselskabet arbejder derfor også aktivt med formidling af viden gennem bl.a. tidskriftet Vækst. HedeDanmarks ejerskab betyder samtidig, at de værdier, du er med til at skabe i hverdagen, bliver ført tilbage til samfundet via udlodninger, forskning og innovation foretaget via Hedeselskabet. Læs mere om Hedeselskabet på

158 7 Værdier og adfærdskodeks HedeDanmark er meget opmærksom på vores indflydelse og betydning for udviklingen af den danske natur i skoven, det åbne land og i byerne. Vores mission, vision og værdier er et naturligt udtryk for dette. HedeDanmarks mission er at udvikle naturværdier og naturressourcer i både Danmark og internationalt ved at holde et højt fagligt og etisk niveau i omgangen med naturen. HedeDanmarks vision som vi altid skal stræbe efter er at blive en ledende og nytænkende virksomhed med servicemindede medarbejdere inden for det grønne område. FAVN værdierne gennem adfærden HedeDanmarks kultur bygger bl.a. på de såkaldte FAVN-værdier, som er inspireret af begyndelsesbogstaverne i følgende tre værdier: o o o FAglighed Værdiskabelse Nytænkning Værdierne er i sammenhæng med HedeDanmarks adfærdskodeks grundlaget for, hvordan medarbejdere og ledelse i HedeDanmark ønsker at omgås hinanden, kunder og øvrige interessenter. HedeDanmarks adfærdskodeks er udtrykt: o Vi holder ord o Vi er positive og imødekommende o Vi tager initiativ o Vi udviser ansvarlighed o Vi behandler andre, som vi gerne selv vil behandles

159 8 Kunden har fortjent en god oplevelse HedeDanmark er en servicevirksomhed, og et godt tillidsforhold mellem vores kunder og os er af største vigtighed. Derfor udfører vi arbejdet efter de aftaler, der er indgået med kunden, og er bevidste om at levere den aftalte kvalitet. Det er vigtigt, at vi opfører os på en sådan måde, både når vi er på arbejdspladsen, og når vi forlader den, at kunden har lyst til at se os igen! Ansættelsesforhold for 3F-ansatte Informationen under ansættelsesforhold er tænkt til timelønnede samt funktionærlignende ansatte efter HedeDanmarks overenskomst og aftaler med 3F. Ud over hovedoverenskomsten kan der lokalt være aftalt andre regler. Det gælder eksempelvis medarbejdere ansat i Grøn Service, Nyanlæg Sjælland (SKAG) og maskinførerne i Skovdivisionen. Andre regler kan gælde, hvis du er ansat som funktionær, virksomhedsoverdraget, ungarbejder eller elev. Arbejdstøj HedeDanmark udleverer arbejdstøj til 3F-ansatte med det formål at beskytte dem mod vejret. Tøjet er til låns og skal afleveres ved fratrædelse. Ferie Ferie og feriegodtgørelse ydes efter gældende ferielov. I januar eller februar måned får du tilsendt feriekort for det optjente ferieår. Feriekortet underskrives og indsendes til HR-LØN. Feriepengene bliver sat ind på din konto sammen med lønnen for samme måned, hvis HR-LØN har modtaget feriekortet senest den 20. i måneden. Modtages feriekortet senere end den 20. i en måned, kan udbetaling først ske sammen med lønnen for den følgende måned.

160 9 Godtgørelse for kørsel Hvis du skal bruge dit eget køretøj ved beordret kørsel i arbejdstiden, får du udbetalt kørselsgodtgørelse efter statens takster. Kørselsordningen omfatter også merkørsel mellem bopæl og arbejdssted, når arbejdsstedet ligger længere væk end det aftalte mødested. Løn Aflønning sker efter lokaloverenskomsten samt evt. lokalt aftalte akkorder. En del af arbejdet udføres på akkord. Hvor meget afhænger af, hvilket arbejde du udfører, men arbejdslederen giver så vidt muligt alle lige adgang til fortjeneste. En stor del af vores medarbejdere har i stedet en individuelt aftalt timeløn. Lønseddel Gennemgå din første lønseddel med din arbejdsleder eller tillidsrepræsentant. På den måde kan du sikre dig, at du er helt klar over, hvilke oplysninger den indeholder. Overenskomstforhold Timelønnede og funktionærlignende medarbejdere i HedeDanmark er ansat efter en lokaloverenskomst indgået mellem HedeDanmark a/s og 3F. Grundlaget for Lokaloverenskomsten er Overenskomsten for Skovbrug mellem GLS-A (Gartneri- Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere) og 3F. Sygdom og tilskadekomst HedeDanmark yder fuld løn under sygdom dog maksimalt 140 kr. i timen (pr. 1/3-2013). Fuld løn under sygdom ydes i op til 8 uger, hvis du har været beskæftiget i HedeDanmark mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder og er berettiget til dagpenge. HedeDanmark yder fuld løn ved tilskadekomst på arbejdspladsen, hvor du efter forudgående aftale med arbejdslederen må forlade arbejdet. Ved tilskadekomst er der ikke krav til, hvor længe du har været beskæftiget, og om du er berettiget til dagpenge. I øvrige situationer udbetaler HedeDanmark sygedagpenge, hvis du er berettiget til dagpenge. Vær opmærksom på, at der gælder særlige regler for nyansatte. Hvis du er nyansat, vil der være tilfælde, hvor HedeDanmark ikke betaler løn under sygdom. Sygefraværet for nyansatte skal anmeldes til din kommune inden for en uge. HR-LØN sørger for anmeldelsen hvis du eller din leder giver besked til dem!

161 10 Du betragtes som nyansat de første 8 uger af din ansættelse det gælder også i de tilfælde, hvor du har været vinterhjemsendt. Sygemelding: Sygemelding skal ske til din leder den første sygedag inden kl. 9.00, med mindre der foreligger andre aftaler lokalt. Husk at melde dig rask, når du er det! Søgnehelligdage og fridage Under din ansættelse optjener du et beløb til udbetaling på søgnehelligdage og fridage. Der udbetales 825 kr. pr. dag ved fuldtidsbeskæftigelse. Når du fratræder eller med afslutningen af den lønningsperiode, der ligger tættest på den 31/12, opgøres det optjente beløb. Evt. restbeløb udbetales senest med lønnen for januar. Fridage Regler for fridage i HedeDanmark: 1. maj Du har som udgangspunkt ikke krav på at kunne holde fri 1. maj. Du kan derfor kun holde fri efter aftale med din leder, og du holder fri for egen regning eller ved at bruge en ferie- eller fridag. Grundlovsdag den 5. juni Grundlovsdag har du fri fra kl Arbejde efter kl afregnes som arbejde på helligdage. Du kan kun holde fri hele dagen efter aftale med din leder, og du holder fri for egen regning eller ved at bruge en halv feriedag eller en halv fridag. Graviditet Kvindeligt ansatte har ret til fravær fra arbejdet med dagpenge i forbindelse med forebyggende graviditetsundersøgelser, når undersøgelserne skal finde sted i arbejdstiden, med mindre andet fremgår af den gældende overenskomst. Andre fridage Timelønnede medarbejdere kan, ud over de fridage som er fastsat i overenskomsten, holde fri på følgende måde:

162 11 For egen regning: o Dagen for eget bryllup o Dagen efter eget bryllup o Dagen for eget sølv- eller guldbryllup o Dagen for forældres eller svigerforældres sølv eller guldbryllup (efter aftale) o Flytning (på dagen) Betalt o Dagen for/eller fejringsdagen for medarbejderens 10, 25 eller 40 års jubilæum o Dødsfald i nærmeste familie (efter individuel vurdering) o Eksamen af betydning for HedeDanmark (efter individuel vurdering) HedeDanmark betaler, hvis det er en normal arbejdsdag, løn for det antal timer, der skulle være arbejdet den pågældende dag. Yderligere fridage er for medarbejderens egen regning. Timeregistrering Du skal registrere dine arbejdstimer omhyggeligt. Timerne er grundlaget for både din aflønning og de regninger, vi sender til kunderne. Langt de fleste timelønnede medarbejdere registrerer timerne via mobiltelefonen. Timerne registreres dagligt. Fravær på grund af vejret Vi arbejder som udgangspunkt i al slags vejr. Af sikkerheds- og sundhedsmæssige årsager kan det dog være uforsvarligt eller umuligt at udføre arbejdet på grund af vejret. Din leder skal altid underrettes, hvis du er fraværende på grund af vejret. Vinterhjemsendelse De fleste af de fagområder, HedeDanmark arbejder inden for, er præget af sæsonarbejde. Det er derfor sandsynligt, at du bliver sendt hjem i løbet af eller hele vinteren. Ledighed Hvis du er medlem af en A-kasse og har arbejdet hos HedeDanmark i mindst 74 timer inden for de sidste 4 uger, betaler HedeDanmark 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) i de første 3 dages sammenhængende ledighed, dog højest 16 gange pr. kalenderår. Husk at melde dig ledig på Jobcentret den 1. ledighedsdag.

163 12 Værktøj HedeDanmark stiller normalt alt værktøj til rådighed. Undtaget kan være motorsav ved brug i længere perioder. På nogle driftscentre er det efter afstemning vedtaget, at arbejdsgiveren stiller alt værktøj til rådighed også motorsav. Pas på det udleverede værktøj som var det dit eget. Personalepolitikker Personalepolitikkerne er vigtige, fordi de er med til at sætte rammerne for vores hverdag. Personalepolitikkerne er bl.a. med til at fastlægge, hvordan vi omgås hinanden, og hvordan vi arbejder, så vi kan skabe et godt arbejdsmiljø og en attraktiv arbejdsplads. Personalepolitikkerne udarbejdes/revideres af personalechefen og drøftes efterfølgende i HedeDanmarks Samarbejdsudvalg (SU). Personalepolitikkerne skal kunne rumme alle medarbejdergrupper. Der er i HedeDanmark politikker på følgende områder: Adfærdskodeks Det overordnede formål med adfærdskodekset er at skabe en fælles ramme og dialog for, hvordan vi opfører os over for hinanden, kunder og samarbejdspartnere, og hvad god adfærd er i HedeDanmark. Adfærdskodekset er dermed grundlæggende for personalepolitikkerne i HedeDanmark. (Læs HedeDanmarks adfærdskodeks på side 7). Rekruttering Rekrutteringspolitikken skal sikre, at HedeDanmark på kort og lang sigt på alle niveauer i organisationen får ansat de bedst egnede til ledige stillinger.

164 13 Medarbejderudvikling Medarbejdernes udvikling skal sikre, at HedeDanmarks ansatte også på længere sigt har den viden og de færdigheder, der gør det muligt for HedeDanmark at fastholde og udvikle sine forretningsområder i henhold til strategien. Samtidig skal politikken give den enkelte medarbejder de bedste muligheder for at fastholde og udvikle sin værdi på arbejdsmarkedet. Seniorer Formålet med seniorpolitikken er at forene HedeDanmarks ønske om at kunne trække på ældre medarbejderes viden, erfaring og arbejdslyst med medarbejderens evt. ønske om gradvist at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet eller at få ændret ansvarsområde. På denne måde skabes der samtidig mulighed for et glidende generationsskifte. Sikkerheds- og sundhedspolitik Det er formålet med sikkerheds- og sundhedspolitikken at sikre, at virksomhedens arbejdsmiljø er så sundt og så sikkert, at medarbejdernes helbred sikres på både fysisk og psykisk plan. Rygning Formålet med rygepolitikken er at sikre et arbejdsmiljø, der er fri for tobaksrøg i overensstemmelse med sikkerheds- og sundhedspolitikken og gældende lovgivning. Der må ikke ryges indendørs, medmindre det udtrykkeligt er tilladt i form af rygerum. Internet og Enhver medarbejder er bevidst om, at han/hun repræsenterer koncernen både forretningsmæssigt og juridisk, når IT-kommunikationsmidlerne benyttes, og er derfor ansvarlig for, at koncernens IT-sikkerhed, etiske værdier og ansigt udadtil respekteres. Virksomhedsoverdragelse Formålet med politikken for virksomhedsoverdragelse er at sikre, at virksomhedsoverdragne medarbejdere hurtigt bliver en integreret del af HedeDanmark og en del af HedeDanmarks kultur.

165 14 Rusmidler Formålet med politikken for rusmidler er at sikre, at medarbejderne er i stand til at udføre deres arbejde på forsvarlig vis og at sikre alle medarbejdere mod unødig risiko for ulykker i overensstemmelse med sikkerheds- og sundhedspolitikken. Konkret betyder det, at du som medarbejder i HedeDanmark ikke må være påvirket af rusmidler i arbejdstiden. For alkohol betyder det, at promillen skal være 0. Balance i hverdagen (anti-stress) Formålet med politikken er, at HedeDanmarks medarbejdere ikke bliver syge af stress på grund af arbejdsmiljøet. For at undgå det er vi opmærksomme på stressniveauer, symptomer og stressfaktorer på arbejdspladsen. Vi sætter ind for at forebygge og nedbringe årsager til arbejdsrelateret stress, og vi hjælper medarbejdere, der bliver ramt af arbejdsrelateret stress. Privat køb Medarbejdere kan købe varer/materialer (som HedeDanmark i øvrigt indkøber) til eget brug, hvis HedeDanmark er lagerførende heraf, og hvis den lagerførende afdeling vil sælge og administrere salget af varerne/materialerne. Der udstedes særskilt faktura på private køb til medarbejderne som privatpersoner. Det gælder både ved indkøb i HedeDanmark og fra HedeDanmarks leverandører. Anvendelse af GPS HedeDanmarks Samarbejdsudvalg (SU) har den 15/ vedtaget en politik for anvendelse af GPS. Som medarbejder skal du være opmærksom på følgende: Din bil skal være mærket, hvis den er monteret med GPSudstyr. Hvis der er GPS i din bil, skal du have hele politikken for anvendelse af GPS udleveret og gennemgået.

166 15 Personalegoder I bestræbelserne på at skabe en god og attraktiv arbejdsplads, yder HedeDanmark støtte til en række forskellige personaleforeninger og aktiviteter blandt medarbejderne. Ligeledes har HedeDanmark indgået aftaler om rabatter hos en række forskellige virksomheder. Vilkårene for de forskellige rabatordninger varierer fra leverandør til leverandør, men vi håber, at du får glæde og gavn af såvel rabatordninger som øvrige personaletilbud. Læs mere om rabatordninger og personalegoder herunder: Behandlingsforsikring HedeDanmark betaler en behandlingsforsikring for medarbejdere, som er ansat mindst 8 timer ugentligt, og som har over et års anciennitet eller mindst 12 måneders ansættelse inden for de seneste 24 måneder. Der er også mulighed for at tilmelde ægtefælle eller samlever og børn. Der er mulighed for selv at tilmelde sig i den periode, der går, indtil HedeDanmark betaler for dig. Tilmeldingen sker via HR-LØN. Hvis du er kommet til skade eller blevet syg, skal du indhente en skadesanmeldelse hos Mølholm Forsikring på tlf eller på hjemmesiden Yderligere oplysninger: Willis, tlf Mølholm Forsikring, tlf

167 16 Sundhedsordning (kun for 3F-ansatte) Ansatte har via deres ansættelse på Skovbrugsoverenskomsten adgang til gratis behandling i PensionDanmarks sundhedsordning. Sundhedsordningen betyder, at du kan få behandling for problemer i muskler, led og sener m.m. Ved at tage eventuelle problemer i opløbet kan fravær fra arbejdspladsen undgås eller resultere i et typisk kortere sygdomsforløb end ellers. Tidsbestilling via eller tlf Benzin- og dieselkort Medarbejdere kan gennem HedeDanmark få et kundekort med rabatordning til køb af dieselolie og benzin hos Uno-X. Ved oprettelsen betales et gebyr på 100 kr., som sammen med fakturaerne for køb bliver trukket over lønnen. Ordningen administreres af HR-LØN. Feriehuse Hedeselskabet har indtil videre to feriehuse, som medarbejderne kan leje. Husene ligger i Hammer Bakker og Rødhus Klit. Ansøgningsfrist: Normalt i februar. Kontakt: Birte Nedergaard Thuelund, bhn@dalgasgroup.com eller tlf Fiskekort Til de strækninger af Skjern Å og Rind Å, der hører ind under Arnborg Hedegård, kan medarbejderne få gratis fiskekort. Fiskekort med kortskitse kan rekvireres. Kontakt: Bente Marie Hansen, bmh@dalgasgroup.com eller tlf Hjælpefond Hedeselskabets hjælpefond har som formål at yde hjælp til særligt uheldigt stillede medarbejdere eller deres efterladte. Ansøgningsskema kan rekvireres hos hjælpefondens kasserer Birte Nedergaard Thuelund, bhn@dalgasgroup.com, tlf eller via den lokale tillidsrepræsentant. Idræt HedeDanmark yder efter aftale tilskud til beklædning til medarbejdere, der ønsker at deltage i firmasportsturneringer og på den måde repræsentere selskabet.

168 17 Jubilæum og runde fødselsdage Når en timelønnet medarbejder har været ansat i 10, 25 eller 40 år modtager den pågældende et diplom fra selskabet samt et gratiale eller en gave. Efter eget ønske kan der afholdes reception for kolleger (dog ikke ved 10 år). Runde fødselsdage (50, 60 og 70 år) bliver på dagen markeret af selskabet med en gave. Der udsendes hvert år en oversigt over mærkedage for alle medarbejdere i HedeDanmark. Personaleforeninger HedeDanmark giver tilskud til personaleforeninger oprettet af medarbejderne. Kontakt din tillidsrepræsentant for at melde dig ind eller hvis du sammen med de øvrige medarbejdere ønsker at oprette en forening. Seniorklub Hedeselskabet har en seniorklub for medarbejdere på 58 år og derover og medarbejdere, der er gået på pension eller efterløn fra Hedeselskabet. Planter Medarbejdere har adgang til at købe planter fra HedeDanmarks Planteskole med en rabat på 25 % af salgsprisen. Kontakt og bestilling: plant@hededanmark.dk eller tlf Udstyr Medarbejdere kan få 25 % rabat ved privat køb af katalogvarer hos HD2412 (Skovudstyr). Rabatten beregnes på grundlag af prislisteprisen og omfatter alle varer undtagen olieprodukter, gødning og kemi. Der kan ikke indkøbes til momsregistreret virksomhed via ordningen. Oplys dit medarbejdernummer eller initialer ved købet. Kontakt og bestilling: hd2412@hd2412.dk eller tlf

169 18 Uddannelses- og rejselegater Formålet med legatet er at yde økonomisk støtte til faglig uddannelse, studieophold og rekreationsophold for nuværende og tidligere medarbejdere. Ansøgningsfristen er normalt i januar og juni. Cirka to måneder efter ansøgningsfristen får du svar på ansøgningen. Kontakt: Tine Agernem, legat@hedeselskabet.dk eller tlf Øvrige tilbud til medarbejderne Der kommer løbende tilbud til medarbejderne, men ofte har de så kort løbetid, at de kun når at blive annonceret på HedeNet det kan f.eks. være fodboldbilletter mv. Hvis du er interesseret i at vide, hvad der er aktuelt, så spørg din nærmeste chef. Når du ansættes, får du tilsendt en oversigt over aktuelle medarbejdertilbud. Hvis det kan nås, inden tilbuddet er holdt op med at være gældende, udsendes der materiale 1 gang hver måned med medarbejdertilbud. NB: Rabataftaler indgået af HedeDanmark er ikke en garanti for, at du ikke kan få varen billigere et andet sted.

170 19 Kommunikation I HedeDanmark mener vi, at kommunikation og deling af viden er vigtig og skaber værdi i hverdagen. Derfor benytter HedeDanmark en række forskellige medier til at kommunikere til medarbejderne. Neden for kan du læse om nogle af de medier, som benyttes til at kommunikere gennem. Spiren Spiren er HedeDanmarks virksomhedsblad for alle ansatte. Spiren udkommer hver måned undtagen i juli. I Spiren kan du bl.a. læse om nye tiltag i HedeDanmark, hvad der sker blandt dine kolleger og andre ting af betydning for din hverdag. Spiren er også HedeDanmarks mulighed for at formidle viden om HedeDanmark til de medarbejdere, som ikke har adgang til intranettet. Kontakt: Birgitte Sætre Vejlby, Kommunikation & Marketing: bisv@hededanmark.dk eller tlf HedeNet HedeNet er HedeDanmarks intranet, som indeholder oplysninger om personaleforhold, arbejdsmiljø, nyheder og aktuelt samt ferieportal og opslagstavle fra medarbejder til medarbejder. Ansatte på kontor har adgang til HedeNet, mens kolleger i marken desværre ikke kan tilbydes samme mulighed. Orientering fra HedeDanmark Udkommer i forbindelse med møderne i Samarbejdsudvalget (SU) og giver en grundigere information fra de enkelte divisioner, afdelinger og driftscentre om, hvordan det går. Referat fra Samarbejdsudvalget (SU) Referaterne fra Samarbejdsudvalget giver information om, hvad der sker i HedeDanmark i relation til medarbejderne.

171 20 Referat fra Arbejdsmiljøudvalget (AMU) Referaterne fra Arbejdsmiljøudvalget giver information om sikkerheds- og sundhedsarbejdet. Det er her, du f.eks. kan finde retningslinjer for at udføre arbejdet sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt. Introduktion Der afholdes introduktionsdage for alle nyansatte medarbejdere. På introduktionsdagen tilbydes nye medarbejdere en grundig introduktion til HedeDanmark og herunder HedeDanmarks historie, forretning, værdier og adfærdskodeks. Samarbejde Samarbejdsudvalg HedeDanmark har et Samarbejdsudvalg (SU), der dækker alle arbejdsområder. Samarbejdsudvalget består af 7 medarbejder- og 7 ledelsesrepræsentanter. Adm. direktør Carsten With Thygesen er formand. Medarbejderrepræsentanterne findes, ved at der foretages valg mellem tillidsrepræsentanterne. Navnene på udvalgsmedlemmerne står i de referater, der bliver udsendt, hver gang der har været afholdt møde. Fællestillidsrepræsentant Tillidsrepræsentanterne fra det arbejdsområde, der er overenskomstdækket via 3F, har mulighed for at vælge en fællestillidsrepræsentant blandt sig. Fællestillidsrepræsentanten fungerer som kontaktperson til den øverste ledelse. Tillidsrepræsentant Som repræsentant for medarbejderne kan der vælges tillidsrepræsentanter blandt 3F-medlemmer. Medarbejdere i tillidsmandsområdet er stemmeberettigede. Efter behov kan tillidsmanden fungere som bindeled mellem medarbejderen og arbejdslederen samt mellem medarbejderen og Samarbejdsudvalget i forhold, der vedrører overenskomst, samarbejde, trivsel og lignende.

172 21 Sikkerhed og sundhed Arbejdsmiljøudvalg Sikkerhedsarbejdet i HedeDanmark er koordineret i et arbejdsmiljøudvalg (AMU). Udvalget består af arbejdsmiljørepræsentanter samt arbejdsledere fra arbejdsmiljøgrupperne. Arbejdsmiljøudvalget er fagligt bredt sammensat. Formand for udvalget er personalechef Dorte D. Thomsen. Adm. direktør Carsten With Thygesen deltager lejlighedsvis i møderne. Arbejdsmiljøgruppen og arbejdsmiljørepræsentanten Hvert driftscenter, maskincenter og planteskole har en eller flere arbejdsmiljøgrupper. En arbejdsmiljøgruppe består af en repræsentant for ledelsen og en repræsentant valgt af medarbejderne. Alle medarbejdere i arbejdsmiljøgruppens område kan stille op til valget og er stemmeberettigede. Arbejdsmiljøgruppen hjælper dig på sikkerhedsrunderne med at tjekke, at dine maskiner og dit udstyr er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Du skal dog altid selv sikre dig, at udstyret er i orden, inden arbejdet påbegyndes. Sikkerhed drejer sig om både egen sikkerhed og kollegernes sikkerhed. Hvis du er i tvivl om sikkerheden, kan du altid kontakte din arbejdsleder eller din arbejdsmiljørepræsentant. Sikkerhedsudstyr Arbejdslederen udleverer det nødvendige sikkerhedsudstyr. Der er naturligvis pligt til at benytte udstyret efter reglerne. Vær opmærksom på at du udover at komme alvorligt til skade risikerer at blive sagt op, hvis du ikke anvender det udleverede sikkerhedsudstyr.