AALBORG BYRÅD. Aalborg Byråd. Byrådet. Mødet den , kl. 16:00. Medborgerhuset

Transkript

1 AALBORG BYRÅD Mødet den , Medborgerhuset

2 1. Indsatsplan for Tylstrup Vandværk (1. behandling) Vandforsyningsplanlægning - Indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst (2. behandling) Ændring af spildevandsplanen i sommerhusområdet Hals-Hou for at tilvejebringe ekspropriationsgrundlag for spildevandskloakering (2. behandling) Aalborg uden affald (1. behandling) Halvårsregnskab Aalborg Kommune Ændring af Aalborg Kommunes styrelsesvedtægt - Borgerrådgiver (1. behandling) Aalborg Letbane/Bus Rapid Transit (BRT), fase 2-vurdering. Opsamling på fordebat Grønlandskvarteret, den sydvestlige del af Eternitten og Vandværksparken, Kommuneplantillæg og Lokalplan med miljøvurdering (1. forelæggelse) Vejgård, Nørre Tranders Vej 69, Boliger. Kommuneplantillæg og lokalplan (1. forelæggelse) Nibe, Sygehusvej 14, Boliger. Kommuneplantillæg og Lokalplan (1. forelæggelse) City Syd, syd for Vægten, Erhverv og Butikker. Kommuneplantillæg 3.012, Lokalplan samt delvis ophævelse af lokalplan , Aalborg City Syd, sydvestlige del (2. forelæggelse) Gug, udvidelse af bydelscenter, kommuneplantillæg (2. forelæggelse) Nymarksminde Farm Park, Vodskov. Kommuneplantillæg 5.012, Lokalplan og Redegørelse for Bæredygtighed (2. forelæggelse) Sundby-Hvorup Boligselskab - Ulstedparken - Ulsted - 12 almene ældreboliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel - Ansøgning om støtte (skema A) Aalborg Kommune Ældre- og Handicapforvaltningen Storemosevej - Hammer Bakker - Godkendelse af projekt og anskaffelsessum inden byggestart (skema B) - 5 almene ældreboliger med serviceareal - Udslusningsboliger Himmerland Boligforening - afd. 61 (Odinsgade) almene ungdomsboliger og 49 almene familieboliger - endelig anskaffelsessum (skema C) Nedlæggelse af en del af det offentlige vejareal Ekspropriation af arealer mv. til etablering af rundkørsel i krydset Omfartsvejen/Halsvej ved Stae Ekspropriation af arealer til tilslutning til Egnsplanvej fra motorvej E45, Aalborg Syd

3 AALBORG BYRÅD Tid Mødet den , Sted Fraværende Medborgerhuset Hans Henrik Henriksen (A) Lasse Frimand Jensen (A) Til stede Åben Punkt 1. Indsatsplan for Tylstrup Vandværk (1. behandling) Miljø- og Energiudvalget indstiller at byrådet godkender forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Tylstrup Vandværk med henblik på en 12 ugers offentlighedsperiode. Jan Nymark Thaysen og Lars Peter Frisk stiller sig kritisk i forhold til beregningsmetoden af den sårbare nærzone, idet der mangler faktuelle tal i udregningen om ekstra N-kvote som følge af merudbytte, dyrkning af brødhvede og efterafgrøder. Lene Krabbe Dahl var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Tina French Nielsen og Mads Duedahl tilslutter sig bemærkningerne fra Jan Nymark Thaysen og Lars Peter Frisk. Hans Henrik Henriksen og Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 1

4 Sagsbeskrivelse Tylstrup Vandværks kildeplads er omfattet af Indsatplan for grundvandsbeskyttelse for OSD 13 Hammer Bakker og Tylstrup (herefter Indsatsplan for Hammer Bakker og Tylstrup), vedtaget af udvalget for Teknik og Miljø i Nordjyllands Amt den 5. december Siden vedtagelsen af Indsatplan for Hammer Bakker og Tylstrup har Tylstrup Vandværk i 2007 taget en ny indvindingsboring i brug som supplement til deres to eksisterende boringer. På baggrund af en forøget indvindingstilladelse fra 2013 på m 3 årligt er der optegnet nyt indvindingsopland for Tylstrup Vandværk. Indvindingsoplandet har et areal på 73,2 ha og er via Bekendtgørelse nr af 16. oktober 2013 om udpegning og administration mv. af drikkevandsressourcer udpeget til indsatsområde. Den fremtidige vandforsyning i området er baseret på Tylstrup Vandværk, der ligeledes forsyner Luneborg og omegns Vandværk. Vandværket ligger isoleret i forhold til øvrige større vandværker. En sikker råvandsforsyning har derfor stor betydning for forsyningssikkerheden i området. Med udgangspunkt i de væsentlige ændringer, der er sket i grundlaget for Indsatsplan for Hammer Bakker og Tylstrup, er der udarbejdet et forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse gældende for indvindingsoplandet til Tylstrup Vandværks kildeplads. Når Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Tylstrup Vandværk er vedtaget, ophæves den del af Indsatsplan for Hammer Bakker og Tylstrup, der omfatter Tylstrup Vandværk. Det er Aalborg Kommunes målsætning at sikre, at forsyningen med drikkevand i kommunen kan ske på grundlag af rent og urenset grundvand. For at opfylde denne målsætning er der i indsatsplanen fastlagt målsætninger for nitrat og miljøfremmede stoffer. Målsætningerne gradueres i forhold til afstanden til indvindingsboringerne. Fem lodsejere har landbrugsarealer, der er beliggende i sårbare nærzone, og vil dermed bliver omfattet af planforslagets målsætninger for nitrat og pesticider. Indsatsplaner udarbejdes med udgangspunkt i statens grundvandskortlægning, men det vurderes altid nøje, om denne er tilstrækkelig. For indsatsplanen for Tylstrup Vandværk har Aalborg Kommune vurderet, at der var behov for supplerende kortlægning i forbindelse med udarbejdelse af planen. Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen har beregnet boringsnære beskyttelsesområder og sårbar nærzone for Tylstrup Vandværk, med baggrund i, at vandværket skal gennemføre varig grundvandsbeskyttelse, for på den måde at fastslå inden for hvilket område, vandværket skal forhandle dyrkningsdeklarationer. Den sårbare nærzone er beregnet af Aalborg Kommune som den del af indvindingsoplandet, der skal sikres ved dyrkningsrestriktioner, så koncentrationen af nitrat i det dannede grundvand overholder grænseværdien for nitrat i drikkevand på 50 mg/liter. Møde den Side 2

5 Aalborg Kommune har i forbindelse med udarbejdelse af indsatsplanen udpeget indvindingsoplandet til Tylstrup Vandværk som sårbart område over for pesticider. Områder, der er sårbare over for pesticider, er udpeget på baggrund af brev fra Naturstyrelsen af 6. oktober Forslag til indsatsplan er udarbejdet i samarbejde med Tylstrup Vandværk og blev drøftet på Grundvandsrådsmøde den 24. juni 2014, jf. bilag 2 Referat af Grundvandsrådsmøde den 24. juni Strategisk miljøvurdering Der er gennemført en screening for at vurdere, hvorvidt indsatsplanen er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lov nr. 939 af 3. juli Ud fra screeningen er det vurderet, at indsatsplanen ikke er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Der vil derfor ikke blive gennemført en miljøvurdering af indsatsplanen. Planens opbygning Indsatsplanen er udarbejdet som en digital plan. Det betyder bl.a., at brugeren får lettere ved at finde frem til relevant information, da der herved kan navigeres på tværs af planen. (Sti til digital plan Under den offentlige høring og efterfølgende, når planen er vedtaget, vil det være den digitale plan, som ligger tilgængelig for borgerne på kommunens hjemmeside. En pdf-version af indsatsplanen er vedhæftet dagsordenen. Indsatsplanen består af tre overordnede dele: En indsatsplan, som indeholder en afgrænsning af indsatsområdet og dets målsætninger samt retningslinjer for tilladelser og afgørelser inden for indsatsområdet. Desuden findes et konkret indsatsprogram for henholdsvis Aalborg Kommune og Tylstrup Vandværk. En redegørelse, som indeholder baggrunden for indsatsplanen, herunder en opsummering af resultaterne af kortlægningen af geologi, arealanvendelse og forureningskilder for indsatsområdet, som er grundlaget for de konkrete indsatser. Et interaktivt kort, hvor det via en søgefunktion er muligt at se, hvilke zoner og arealudpegninger, der er gældende for en konkret adresse. Denne funktion giver de berørte lodsejere bedre mulighed for at vurdere, hvordan de berøres af planen. Det videre forløb Efter første behandling i byrådet skal planforslaget sendes i offentlig høring i 12 uger i efteråret Efter høringsperioden skal indsigelserne behandles, og inden endelig vedtagelse af planen skal det reviderede planforslag forelægges Grundvandsrådet til orientering. Herefter skal planforslaget endeligt godkendes af byrådet. Møde den Side 3

6 Følgende bilag er vedhæftet: Bilag 1 - Forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Tylstrup Vandværk, juli 2014 Bilag 2 - Referat af Grundvandsrådsmøde den 24 juni 2014 Bilag 3 - Agri Nords bemærkninger til referat fra Grundvandsrådsmødet d. 24. juni 2014 Beslutning: For indstillingen stemte 18 (Socialdemokratiet, Enhedslisten, Radikale Venstre, Jens Toft-Nielsen (Socialistisk Folkeparti, Thomas Krarup (Konservative) og Tommy Eggers (Dansk Folkeparti)). Imod 11 (Venstre, Kirsten Algren (Dansk Folkeparti) og Hans Peter Beck (Liberal Alliance)). Indstillingen var herefter godkendt. Lasse Frimand Jensen og Hans Henrik Henriksen var fraværende. Møde den Side 4

7 Punkt 2. Vandforsyningsplanlægning - Indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst (2. behandling) Miljø- og Energiudvalget indstiller til byrådet, at udkast til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for OSD 1435 Aalborg Sydøst med tilhørende miljørapport og økonomiske konsekvenser (som beskrevet i bilag) vedtages endeligt, at høringssvarene besvares i overensstemmelse med vedhæftede bilag, at byrådet tilkendegiver at ville pålægge dyrkningsrestriktioner med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens 26a, hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale om grundvandsbeskyttelse, og at Delindsatsplan for Grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst og Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst, ophæves. samt at at det indarbejdes i Indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse for OSD Aalborg Sydøst, at muligheden for jordfordeling i indsatsområdet skal undersøges, og jordfordelingen om muligt skal gennemføres, og der i budget 2015 afsættes kr. og i budget 2016 afsættes kr. til jordfordeling For så vidt angår økonomien, indgår de anførte beløb i udvalgets forslag i budget 2015 og Muligheden for at finansiere via midlerne til grundvandsbeskyttelse undersøges. Jan Nymark Thaysen kan ikke tilslutte sig 2. at, idet han ikke kan anbefale beregningen af den sårbare nærzone, idet der mangler faktuelle tal i udregningen om ekstra N-kvote som følge af merudbytte, dyrkning af brødhvede og efterafgrøder. Lars Peter Frisk deltog ikke i sagens behandling. Magistraten anbefaler indstillingen. Tina French Nielsen og Mads Duedahl tilslutter sig bemærkningerne fra Jan Nymark Thaysen og kan ikke anbefale 2. "at". Hans Henrik Henriksen og Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 5

8 Sagsbeskrivelse godkendte den 7. oktober 2013 (punkt 3) forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for OSD Aalborg Sydøst (1. behandling). Planforslaget omfatter område med særlig drikkevandsinteresser nr (OSD 1435), herunder alle de almene vandforsyningsanlæg, der ligger inden for OSD Herudover er enkelte indvindingsoplande, som ligger uden for OSD 1435, men som har status som OSD, medtaget. Dette gælder indvindingsoplandene til Aalborg Forsyning, Vand A/S kildeplads i Voldsted Plantage og Vejgård Vandværks kildeplads i Golfparken. Planforslaget omfatter i alt 18 almene vandværker, som tilsammen indvinder knap 6 mio. m 3 grundvand årligt, svarende til ca. halvdelen af indvindingen til almene vandforsyninger i Aalborg Kommune. Derfor er sikringen af områdets drikkevandsressource væsentlig for den nuværende og fremtidige forsyning af drikkevand til borgerne i Aalborg Kommune. Indsatsplaner udarbejdes med udgangspunkt i statens grundvandskortlægning. staten udpeger bl.a., hvilke områder der er sårbare over for nitrat, inden for hvilke områder der skal gøres en ekstra indsats for at beskytte grundvandet (indsatsområder) samt indvindingsoplande til almene vandværker. Aalborg Kommune vurderer altid nøje, om den statslige kortlægning er tilstrækkelig, og for OSD 1435 har Aalborg Kommune vurderet, at der var behov for supplerende kortlægning i forbindelse med udarbejdelse af planen. Med baggrund heri har Aalborg Kommune suppleret kortlægningen med Sejlflod Kridtø-projektet, sårbar nærzone, boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og kildepladszoner, samt sårbare områder, jf. nedenstående. Sejlflod Kridtø I den statslige kortlægning var der i området fra Klarup til Gudumholm stor usikkerhed omkring grundvandsstrømningerne, hvilket betød en meget usikker bestemmelse af indvindingsoplandene til to store og vigtige kildepladser i området. Dette har medført, at projekt Sejlflod Kridtø er gennemført som et samarbejde mellem Aalborg Kommune, Grundvandssamarbejdet i Aalborg Kommune og VSK (Vandforsyningen i den tidligere Sejlflod Kommune). Projektet omfatter udførelsen af tre pejleboringer, synkronpejlerunde samt genoptegning af indvindingsoplande. Derved sikres det, at der gennemføres indsatsplanlægning og efterfølgende grundvandsbeskyttelse på de relevante arealer. Sårbar nærzone Sårbar nærzone udspringer af princippet om, at stor beskyttelse tæt ved boringerne giver en hurtigere effekt og påvirker færrest mulige lodsejere, frem for en mere moderat indsats over et større område. Planforslaget bygger på Aalborg Kommunes målsætning om at sikre, at forsyningen med drikkevand i kommunen kan ske på grundlag af rent og urenset grundvand. For at opfylde denne målsætning er der i planforslaget fastlagt målsætninger for nitrat, pesticider og miljøfremmede stoffer. Af målsætningerne fremgår det, at de største restriktioner pålægges tæt ved vandindvindingsboringerne. Møde den Side 6

9 Miljø- og Energiforvaltningen har beregnet sårbare nærzoner for de vandværker, der er omfattet af indsatsplanen, og som skal gennemføre varig grundvandsbeskyttelse for på den måde at fastslå inden for hvilke områder, vandværkerne skal forhandle dyrkningsdeklarationer. De sårbare nærzoner er beregnet af Aalborg Kommune som den del af indvindingsoplandet, der skal sikres ved dyrkningsrestriktioner, så koncentrationen af nitrat i det dannede grundvand overholder grænseværdien for nitrat i drikkevand på 50 mg/liter. Dyrkningsrestriktionerne består, jf. indsatsplanens målsætninger, af en maksimal udvaskning fra rodzonen på 25 mg nitrat pr. liter samt ingen anvendelse og håndtering af miljøfremmede stoffer, herunder pesticider. Erfaringer fra tidligere forhandlinger om dyrkningsrestriktioner har vist, at en udvaskning på maksimalt 25 mg nitrat/liter betyder, at jorden ikke kan dyrkes som almindelig landbrugsjord. Derfor bliver målsætningen om ingen anvendelse og håndtering af miljøfremmede stoffer en helt naturlig del af driften på et sådan areal, der som udgangspunkt fremstår med vedvarende græs eller lignende. Mellem 70 og 75 lodsejere har arealer, der er beliggende i sårbare nærzone, og vil dermed bliver omfattet af planforslagets målsætninger for nitrat og pesticider. Boringsnære beskyttelsesområder og kildepladszoner Miljø- og Energiforvaltningen har på linje med de sårbare nærzoner udpeget boringsnære beskyttelsesområder og kildepladszoner for de vandværker, der er omfattet af indsatsplanen, og som skal gennemføre varig grundvandsbeskyttelse. I de boringsnære beskyttelsesområder er det muligt at benytte Miljøbeskyttelseslovens 24 til at forbyde aktiviteter, der udgør en risiko for forurening af vandindvindingsanlæg. Kildepladszonen benyttes hovedsagligt som et prioriteringsværktøj i forbindelse med gennemførelsen af grundvandsbeskyttelse, hvor gennemførelsen af målsætningerne som udgangspunkt påbegyndes i denne zone, der er placeret tættest på boringerne i sårbar nærzone. Sårbare områder Aalborg Kommune har i forbindelse med udarbejdelsen af indsatsplanen udpeget sårbare områder. Områder, der er sårbare over for pesticider, er udpeget på baggrund af brev fra Naturstyrelsen af 6. oktober Herudover er der efter afslutning af statens grundvandskortlægning for OSD 1435 etableret nye kildepladser og genoptegnet indvindingsoplande. Dette har medført, at der i dag ligger enkelte indvindingsoplande helt eller delvist uden for det kortlagte område. Her har Aalborg Kommune gennemført en supplerede kortlægning i forhold til sårbarheden over for både nitrat og pesticider. Offentlighedsfasen Forslag til indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse for OSD Aalborg Sydøst (Indsatsplan for OSD Aalborg Sydøst) har været i offentlig høring i perioden 30. oktober januar Forslaget er fremsendt til eksterne myndigheder, Grundvandsrådet, følgegruppen samt alle lodsejere i området. Forslaget til indsatsplanen er endvidere annonceret i pressen, og det er lagt ud på forvaltningens hjemmeside. Møde den Side 7

10 I høringsperioden blev der afholdt to offentlige møder, hvor borgerne blev orienteret om indsatsplanen og dens betydning. Alle ændringer foretaget i forslag til indsatplan for OSD Aalborg Sydøst fremgår af udkastet til indsatsplanen, jf. bilag 1. Ændringerne er markeret med en streg i venstre margen dog med følgende undtagelser: - Nøvling Vandværk er skrevet ud af planen, da vandværket er overgået til distributionsanlæg - AFV Lundby Krat er skrevet ud af planen, fordi det er usikkert hvilken indvindingsmængde, der kan gives endelig tilladelse til. - Indsatsområde mht. nitrat har på baggrund af en Statslig udmelding ændret forkortelse fra ION til IO. Denne ændring er konsekvens rettet i hele planen. Høringssvar I offentlighedsfasen er der indkommet 43 høringssvar fra landbrugsorganisationer (2 stk.), private lodsejere og andre organisationer (18 stk.), private lodsejere via en landbrugsorganisation (20 stk.) og offentlige myndigheder (3 stk.). De indkomne høringssvar fremgår i deres fulde længde af bilag 3. I bilag 4 er lavet et resume af de væsentligste indsigelser samt besvarelser. I bilag 5 er alle høringssvarene refereret og Aalborg Kommunes bemærkninger til samt svar på de enkelte indsigelser fremgår. Jordfordeling I den offentlige høring er der 12 høringssvar, der direkte angiver, at jordfordeling bør være et en del af indsatsplanen. Miljø- og Energiforvaltningen har via en rådgiver fået belyst muligheden for jordfordeling med henblik på grundvandsbeskyttelse, og på baggrund af dette indstilles det, at nedenstående kommunale indsats skrives ind i indsatsplan for OSD Aalborg Sydøst. Muligheden for jordfordeling i indsatsområdet skal undersøges, og jordfordelingen skal om muligt gennemføres. Starttidspunktet for vandværkernes gennemførelse af målsætninger for nitrat, pesticider og miljøfremmede stoffer i sårbar nærzone udskydes til muligheden for jordfordeling er undersøgt. Gennemførelsen af målsætningerne skal dog senest igangsættes primo Muligheden for jordfordeling skal undersøges i 2015, idet en forudsætning for igangsættelse af jordfordelingen er, at der afsættes kommunale midler hertil. Hvis det forudsættes, at jordfordelingen gennemføres med deltagelse af 40 ejendomme, anslås kommunes udgifter til jordfordeling at udgøre i alt 1,6 mio. kr. fordelt på kr. i 2015 og kr. i Nogle af beløbende afholdes måske først i Jordfordeling er nærmere beskrevet i bilag 6. Møde den Side 8

11 Grundvandsrådet Grundvandsrådet er i møde den 24. juni 2014 blevet orienteret om de væsentligste indkomne høringssvar samt det reviderede forslag til indsatsplanen. Grundvandsrådets bemærkninger fremgår af referatet fra mødet, jf. bilag 7. Pålæg af dyrkningsrestriktioner vedtog i møde den 10. oktober 2011 (punkt 3) at udvise vilje til pålæg af dyrkningsrestriktioner inden for de områder, hvor der pr. denne dato forelå en vedtaget indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Det fremgik ligeledes af indstillingen, at Miljø- og Energiforvaltningen fremover i indstillinger til godkendelse af nye indsatsplaner vil indstille, at byrådet ligeledes udtrykker vilje til pålæg i det aktuelle område. I henhold til Miljøbeskyttelseslovens 26a kan kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale mod fuldstændig erstatning, pålægge ejeren af en ejendom de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider. Pålæg af dyrkningsrestriktioner efter Miljøbeskyttelseslovens 26a svarer til en ekspropriation. Fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatning i anledning af ekspropriation, er skattefri efter 11, 1. punkt i Ejendomsavancebeskatningsloven. Reglen om skattefritagelse gælder efter lovens 11, 2. punkt, også for fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen. Det er således ikke et krav, at der er foretaget en formel ekspropriation af den pågældende ejendom. Det følger af meddelelse fra SKAT, at betingelserne for at ekspropriere ejendommen skal være opfyldt på aftaletidspunktet. SKAT oplyser, at der skal foreligge ekspropriationshjemmel til det pågældende formål, og det må kunne påregnes, at ekspropriation vil ske i mangel af frivillig aftale. Ekspropriationshjemmelen er til stede, når der er vedtaget en indsatsplan for området, mens viljen til ekspropriation kræver en byrådsbeslutning. Indsatsplanens økonomiske konsekvenser Nogle af de kommunale indsatser i planforslaget vil give en øget udgift i kommunen. Miljø- og Energiforvaltningen har vurderet, hvilke økonomiske konsekvenser vedtagelsen af indsatsplanen vil få for Aalborg Kommune, jf. bilag 10. Indsatsplanen og Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst, der blev vedtaget i 2005, medfører en merudgift ved anlæggelse af Egnsplanvej på mio. kr. til etablering af afvandingsanlæg samt som følge af, at der ikke må anvendes genbrugsmaterialer. Dette er indarbejdet i projektbeskrivelsen og i økonomien for projektet på baggrund af VVM-redegørelsen og miljøvurderingen. Det planlagte afvandingsanlæg kræver en del drift og vedligeholdelse og de årlige udgifter anslås at være i størrelsen kr. Udgifterne afholdes af By- og Landskabsforvaltningen. Møde den Side 9

12 Med baggrund af de hidtidige erfaringer, vurderes det, at de kommunale udgifter til pålæg af rådighedsindskrænkninger efter Miljøbeskyttelseslovens 26a, hvor der ikke kan opnås frivillige aftaler, vil udgøre ca kr. Udgifterne afholdes af By- og Landskabsforvaltningen. Øvrige øgede udgifter til vurdering af konsekvenser ved fremtidig brug af interesseområde for råstofgravning, opfølgning på tilsyn med enkeltvandforsyningsanlæg, tilsyn med pejleboringer mv. vurderes at udgøre ca kr. Udgifterne afholdes af Miljø- og Energiforvaltningen. Det videre forløb Når indsatsplanen er vedtaget, vil alle berørte lodsejere og andre berørte parter få en skriftlig underretning herom og om indholdet af planen. De lodsejere, der er placeret i et område, som er ændret i forhold til det udkast til indsatsplanen, som var i offentlig høring, får tilsendt et brev, der beskriver betydningen af ændringen. Når indsatsplanen er vedtaget, kan den ikke påklages til højere administrativ myndighed. Når indsatsplanen er vedtaget, ophæves Delindsatsplan for Grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst, vedtaget af Aalborg Kommune i 2004 og godkendt af Nordjyllands Amt i Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst, vedtaget af Aalborg Kommune i 2008, ophæves ligeledes. Følgende bilag er vedhæftet: Bilag 1 - Rapport Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for OSD 1435 Aalborg Sydøst" Bilag 10 - Indsatsplanens økonomiske konsekvenser for Aalborg Kommune Bilag 11 - Agri Nords bemærkninger til referat fra Grundvandsrådsmødet d. 24. juni 2014 Bilag 2 - Rapport Miljørapport for Indsatsplan for OSD 1435 Aalborg Sydøst Bilag 3 - Indkomne høringssvar i deres fulde længde Bilag 4 - Resume af de væsentligste høringssvar samt opfølgning herpå - Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse OSD Aalborg Sydøst Bilag 5 - Indkomne høringssvar med Miljø- og Energiforvaltnings forslag til besvarelse Bilag 6 - Jordfordeling Bilag 7 - Referat af Grundvandsrådsmøde den. 24. juni 2014 Bilag 8 - Oplysninger om dialog mellem Vandløbslauget og Kloak A/S Bilag 9 - Notat fra Kloak A/S med gennemførte afhjælpende foranstaltninger og kommende tiltag Møde den Side 10

13 Beslutning: Udsættes til der foreligger vejledende udtalelse fra Tilsynet. Lasse Frimand Jensen og Hans Henrik Henriksen var fraværende. Møde den Side 11

14 Punkt 3. Ændring af spildevandsplanen i sommerhusområdet Hals-Hou for at tilvejebringe ekspropriationsgrundlag for spildevandskloakering (2. behandling) Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at kommunens spildevandsplan ændres vedrørende tilvejebringelse af ekspropriationsgrundlag for spildevandskloakering i sommerhusområdet Hals-Hou, delområderne 3, 4 og 5, omfattende områder på begge sider af Strandvejen fra Koldkærvej i syd til Marksvinget og Torndalstrand i nord, at de modtagne indsigelser ikke giver anledning til, at det fremsatte ændringsforslag til spildevandsplanen ændres, og at byrådet gennemfører ekspropriation til gennemførelse af spildevandsplanen, hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler med de berørte lodsejere. Lene Krabbe Dahl var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Hans Henrik Henriksen og Lasse P. N. Olsen var fraværende. Sagsbeskrivelse Miljø- og Energiforvaltningen har modtaget en ansøgning fra Aalborg Forsyning, Kloak A/S om ændring af kommunens spildevandsplan vedrørende tilvejebringelse af ekspropriationsgrundlag for en del af sommerhusområdet Hals-Hou. Ændringen er beskrevet i det følgende samt på vedhæftede uddrag af spildevandsplanens bydelsplan Y9 (bilag 2). Årsag til ændringen godkendte i mødet den 28. marts 2011 (punkt 13), at hele sommerhusområdet Hals-Hou skal spildevandskloakeres inden Den 26. september 2011 godkendte byrådet, at et pilotområde (delområde 1) spildevandskloakeres med tidsfrist den 31. december Den 22. april 2013 godkendte byrådet spildevandskloakeringen af delområde 2 med tidsfrist den 31. december 2014, og den 25. november 2013 godkendte byrådet spildevandskloakeringen af delområde 3 med tidsfrist den 31. december Møde den Side 12

15 Senest har byrådet i mødet den 25. november 2013 (punkt 1) vedtaget, at der for de resterende etaper 4-10 (også benævnt delområderne 4-10) som udgangspunkt kun udarbejdes tillæg til spildevandsplanen i forbindelse med den endelige placering af tekniske anlæg mv. og den tilhørende sikring af det fornødne ekspropriationsgrundlag. Der gennemføres dermed ikke længere tillæg til spildevandsplanen med det formål at fastsætte tidsfrister for de enkelte delområder. Udskrift af beslutningsprotokollen er vedhæftet som bilag 1. Nærværende revision, der vedrører delområde 3, 4 og 5 (bilag 2) er udarbejdet i overensstemmelse hermed. Ved at ændre spildevandsplanen, som anført, skabes det formelle juridiske grundlag for at gennemføre ekspropriation, hvis dette bliver nødvendigt for at gennemføre det planlagte anlægsarbejde. Aalborg Forsyning, Kloak A/S etablerer ledningsanlægget i delområde 3 i , og delområderne 4-5 planlægges udført i Grundejerne i delområde 4 og 5 vil individuelt få udmeldt en tidsfrist for, hvornår der skal ske tilslutning til det spildevandskloaksystem, som Aalborg Forsyning, Kloak A/S etablerer. I henhold til den aktuelle tids- og etapeplan forventes tidsfristen for delområde 4 og 5 at blive 31. december Inden for delområderne skal ejerne for egen regning foretage de nødvendige ændringer af det interne kloaksystem på de enkelte grunde, således at sanitært spildevand og kun sanitært spildevand afledes til den planlagte offentlige kloak. Tilslutningen af spildevand fra de berørte ejendomme kan først ske, når der er ført stik frem til grundgrænsen. Delområderne 4 og 5 omfatter ca. 900 sommerhusgrunde. Efter afslutningen af etape 5 i 2016 er i alt ca sommerhusgrunde spildevandskloakeret. Konsekvenser af ændringen Med den aktuelle ændring angives det forventede anlægsprojekt i fjerde og femte delområde af spildevandskloakeringen af Hals-Hou sommerhusområde på spildevandsplanens bydelsplan Y9. Hermed sikres grundlaget for en ekspropriation til gennemførelse af projektet. Revisionen omfatter endvidere en opfølgning inden for delområde 3, hvor der har vist sig behov for at tilvejebringe et supplerende ekspropriationsgrundlag, hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler med de berørte lodsejere. De supplerende angivelser er særskilt markeret i bilag 2. Det forventes, at samtlige af de matrikler inden for henholdsvis delområde 3, 4 og 5, angivet i vedhæftede bilag 3, 4 og 5, vil blive direkte berørte af anlægsarbejdet. Ved størsteparten af de direkte berørte matrikler etableres ledningerne i aktuelle fælles- og adgangsveje (markeret med grønt i bilag 6), men i nogle tilfælde er det nødvendigt at krydse hen over private grunde udenfor aktuelt vejareal (markeret med gult i bilag 6). Møde den Side 13

16 Der er planlagt otte pumpestationer inden for delområde 4, og heraf planlægges to pumpestationer placeret på offentligt vejareal, dels ved krydset mellem Sommervej og Torndalsvej, dels nord for Kongeparken 44. De resterende seks pumpestationer forventes at berøre de privatejede matrikler, der fremgår af bilag 4 med bemærkningen Planlagt pumpestation. Matriklerne er ligeledes markeret med rødt i bilag 6. Der er planlagt tre pumpestationer inden for delområde 5. Disse forventes at berøre de privatejede matrikler, der fremgår af bilag 5 med bemærkningen Planlagt pumpestation. Matriklerne er ligeledes markeret med rødt i bilag 6. Ejer- og matrikeloplysninger for matrikler, der forventes direkte berørt af planlagte pumpestationer, er opsummeret i bilag 7. Det bemærkes, at spildevandsplanen kun fastlægger de overordnede rammer for udarbejdelse af kloakprojekter, og det derfor kun er muligt at angive en omtrentlig placering af nye anlæg. Alle matrikler, der ligger tæt på de viste nye spildevandsanlæg, kan derfor forvente at kunne blive berørte af anlæggene. Miljøvurdering I henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 3. juli 2013) 3, stk. 3.2 skal der ikke gennemføres miljøvurdering, hvis planer (eller ændringer heri) omfattet af 3, stk. 1, nr. 1 fastlægger anvendelse af mindre områder på lokalt plan eller alene omfatter mindre ændringer i planen, som ikke vurderes at få væsentlig indvirkning på miljøet. Det vurderes, at nærværende revision af spildevandsplanen for en afgrænset del af sommerhusområdet Hals-Hou kun fastlægger anvendelse af et mindre område (samlet set 75 ha) på lokalt plan, set i forhold til Aalborg Kommunes samlede kloakopland på ha. Revisionen af spildevandsplanen vurderes endvidere ikke at få væsentlig (negativ) indvirkning på miljøet, idet den planlagte spildevandskloakering af delområdet vurderes at ville få en samlet positiv effekt på miljøet. I størstedelen af delområde 3, 4 og 5 sker spildevandsrensningen gennem nedsivningsanlæg. Dette kan være problematisk og er ikke en hensigtsmæssig løsning set i sammenhæng med områdets generelt høje grundvandstand. Ved at spildevandskloakere sommerhusområdet Hals-Hou skabes der en bedre spildevandsafledning fra området. På baggrund af ovenstående kriterier vurderes der ikke at skulle foretages en miljøvurdering af spildevandsplanrevisionen i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Økonomi Aalborg Forsyning, Kloak A/S udgifter forbundet med spildevandskloakeringen af delområderne 4 og 5 estimeres i 2014-priser til 40 mio. kr., ekskl. moms. Møde den Side 14

17 For grundejeren kan udgiften pr. sommerhus i 2014-priser opgøres til: Tilslutningsbidrag (60% af kr. pr. sommerhus): kr., ekskl. moms. Vandafledningsbidrag: Abonnementsafgift pr. stik: 575 kr. pr. år, ekskl. moms. Pr. m 3 forbrugt vand: 23,05 kr., ekskl. moms. Omlægning af egen kloak (skønnet gennemsnitspris pr. sommerhus): kr., ekskl. moms. Ved gennemførelse af kloakeringsløsningen bortfalder udgiften til tømning af septiktank og vedligeholdelse af siveanlæg. Tidsplan Aalborg Forsyning, Kloak A/S etablerer forventeligt ledningsanlægget i delområde 3 i , og spildevandskloakeringen af delområde 4 og 5 planlægges gennemført i Det bemærkes, at den i delområde 4 planlagte pumpestation nord for Kongeparken 44 forventes etableret i 2014 i forbindelse med delområde 3. Offentliggørelse mv. af ændringsforslaget Efter behandling i Miljø- og Energiudvalgets møde den 19. marts 2014 (punkt 4) har ændringsforslaget været offentligt fremlagt i perioden fra den 2. april 2014 til den 28. maj Indsigelser til ændringsforslaget Ved offentlighedsfasens udløb var der indkommet 5 indsigelser til ændringsforslaget. De 5 modtagne indsigelser er vedhæftet som bilag 8. Indsigelserne vedrører kloaktekniske forhold om placering af kloakledninger og pumpestationer. Miljø- og Energiforvaltningen har i forbindelse med behandlingen af indsigelserne anmodet Aalborg Forsyning, Kloak A/S og Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen, Park og Natur om bemærkninger til indsigelserne. Aalborg Forsyning, Kloak A/S har ved brev af 20. juni 2014 fremsendt høringssvar til Miljø- og Energiforvaltningen. By- og Landskabsforvaltningen, Park og Natur har fremsendt høringssvar, der er modtaget af Miljø- og Energiforvaltningen den 25. juni Høringssvarene fra Kloak A/S og Park og Natur er vedhæftet som henholdsvis bilag 9 og 10. Efter offentlighedsfasens udløb er der den 29. juni 2014 modtaget yderligere en indsigelse. Indsigelsen er fra ejeren af Møllestenen 62 og vedrører placering af kloakledning og pumpestation. Miljø- og Energiforvaltningen har valgt at behandle indsigelsen på linje med de øvrige 5 indsigelser, selv om indsigelsen er modtaget efter offentlighedsfasens udløb, idet der fra grundejerens side har været misforståelser i forhold til dialogen med Aalborg Kommune. Misforståelsen opstår som følge af, at det foregående ændringsforslag til spildevandsplanen for sommerhusområdet Hals-Hou, der blev vedtaget af byrådet den 25. november 2013, også berørte grundejerens ejendom, Møllestenen 62, som medejer af den fællesprivate vej, Møllestenen. Møde den Side 15

18 Indsigelsen er vedhæftet som bilag 11. Miljø- og Energiforvaltningen har i forbindelse med behandlingen af indsigelsen anmodet Aalborg Forsyning, Kloak A/S om bemærkninger til indsigelsen. Aalborg Forsyning, Kloak A/S har ved brev af 5. august 2014 fremsendt høringssvar til Miljø- og Energiforvaltningen vedrørende indsigelsen. Høringssvaret fra Kloak A/S er vedhæftet som bilag 12. Samlet vurdering Miljø- og Energiforvaltningen har behandlet indsigelserne hver for sig i vedhæftede notat, bilag 13, hvoraf også fremgår de fra Aalborg Forsyning, Kloak A/S og Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningens, Park og Naturs indhentede bemærkninger til indsigelserne. Indsigelserne giver ikke anledning til, at det fremsatte ændringsforslag til spildevandsplanen ændres. s vedtagelse af spildevandsplanen kan, jf. Miljøbeskyttelseslovens 32, stk. 4, ikke påklages til anden administrativ myndighed. Efter endelig vedtagelse af spildevandsplanforslaget orienteres hver enkelt om resultatet af byrådets behandling af ændringsforslaget. Følgende bilag er vedhæftet: Bilag 1 - Udskrift af beslutningsprotokollens punkt 1 fra byrådets møde den 25. november 2013 Bilag 10 - Høringssvar fra Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen, Park og Natur. Bilag 11 - Mail-Indsigelse fra Møllestenen 62, modtaget den 29. juni Bilag 12 - Høringssvar fra Aalborg Forsyning, Kloak A/S vedr. indsigelsen fra Møllestenen 62. Bilag 13 - Notat med Miljø- og Energiforvaltningens bemærkninger til indsigelserne Bilag 2 - Ændringsforslag, Hals-Hou delområde 3, 4 og 5 Bilag 3 - Ejer- og matrikeloplysninger for delområde 3 Bilag 4 - Ejer- og matrikeloplysninger for delområde 4 Bilag 5 - Ejer- og matrikeloplysninger for delområde 5 Bilag 6 - Oversigt over matrikler, der berøres i forbindelse med anlægsarbejde Bilag 7 - Opsummering af ejer- og matrikeloplysninger for matrikler, der forventes direkte berørt af planlagte pumpestationer. Bilag 8-5 indsigelser modtaget i offentlighedsfasen. Bilag 9 - Høringssvar fra Aalborg Forsyning, Kloak A/S vedr. de 5 indsigelser. Beslutning: Godkendt. Lasse Frimand Jensen og Hans Henrik Henriksen var fraværende. Møde den Side 16

19 Punkt 4. Aalborg uden affald (1. behandling) Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til Aalborg uden affald med henblik på en 8-ugers offentlighedsperiode. Udvalget ønsker følgende belyst: De arbejdsmiljømæssige konsekvenser ved afhentning af containere i forhold til kantstene/nedkørsler. De økonomiske konsekvenser pr. husstand ved aflevering ved standplads ctr. ved skel. Ovenstående forelægges udvalget forud for 2. behandling. Magistraten anbefaler indstillingen. Hans Henrik Henriksen og Lasse P. N. Olsen var fraværende. Sagsbeskrivelse Affaldshåndteringsplanen skal gælde i en 12-årig planperiode I Aalborg er kaldenavnet for planen: Aalborg uden affald, og planen træder i kraft 1. januar Regeringen har udsendt en national Ressourceplan - Danmark uden affald, som kommunerne skal lægge til grund for deres kommende affaldshåndteringsplan. Et af fokusområderne i ressourceplanen er, at der skal forbrændes mindre affald og være bedre udnyttelse af de værdier og ressourcer, der er i affaldet. Et af de konkrete mål i planen er, at der skal genanvendes minimum 50% af organisk affald, papir, pap, glas, træ, plast og metal i 2022, hvilket er kommunernes ansvar at opnå. Et andet mål er, at servicesektoren skal opnå en genanvendelse af organisk affald på 60% i Dette skal opnås via dialog med sektoren. Målsætninger Aalborg uden affald De overordnede målsætninger i Aalborg uden affald er i vid udstrækning en videreførelse af målene fra den tidligere affaldsplan. Under hvert overordnet mål er der beskrevet nogle delmål, og under delmålene er der oplistet forslag til en række indsatser, som kan iværksættes i planperioden. De væsentligste indsatser som opfølgning på målsætningerne er kort beskrevet nedenfor. Sortering af genanvendelige materialer ved husstandene For at sikre, at mere affald genanvendes, så ressourcerne i materialet udnyttes, laves der en indsamlingsordning for metal, plast, småt elektronik og sparepærer ved de enkelte husstande i lighed med papirindsamlingen. Møde den Side 17

20 I enfamiliehuse udleveres der én beholder med to rum til henholdsvis plast og metal. I etageejendomme indsamles affaldstyperne i plastcontainere eller underjordiske containere. Det er et mål at indsamle mere småt elektronik som mobiler, ipads, elkedler, krøllejern, eltandbørster osv. for at sikre, at det ikke smides i restaffaldet, men bortskaffes korrekt. Mængden af sparepærer, der kasseres, er stigende. Sparepærer indeholder tungmetaller og må ikke komme i dagrenovationen. Der bliver derfor mulighed for at aflevere småt elektronik og sparepærer i separate poser sammen med plast- og metalindsamlingen. Aalborg Forsyning, Renovation ejer udstyret. Det er frivilligt, om man ønsker at deltage i ordningen, men alle borgere har pligt til at sortere de nævnte affaldstyper til genanvendelse. Ordningen indføres i Når initiativerne for yderligere sortering af genanvendelige materialer er gennemførte, forventes det, at genbrugsprocenten i Aalborg Kommune kommer på 29%, i 2013 var den tilsvarende genanvendelsesprocent 24%. Dagrenovation Indsamling af yderligere genanvendelige affaldstyper ved boligerne vil ske i beholdere i stil med den beholder, der allerede anvendes til indsamling af papir og pap. Det betyder, at den enkelte husstand i de kommende år vil få et større antal beholdere til at stå på parcellen. Det er et mål, at beholderne skæmmer så lidt som muligt, hvilket bl.a. skal ske ved at sikre, at beholderne er relativt ens i udseende. Derfor ensrettes hele konceptet for indsamling af affald, og dermed også indsamling af dagrenovation, som hidtil primært er foregået i sække. Der indføres beholdere til dagrenovation frem for sække, hvilket giver den effekt, at der opnås en større fleksibilitet og dermed mulighed for større valgfrihed for kunden. Desuden mindskes risikoen for stikskader på medarbejderne. I Aalborg Kommune har vi hidtil været forskånet for den type arbejdsskader, men der er verserende sager i andre kommuner. Kunden vælger størrelse på beholder efter husstandens behov ud fra de muligheder, der er i Renovations gebyrblad. Beholderen tømmes hver 14. dag. Beholderen hentes som udgangspunkt på standpladsen og lægges efter tømning ned i skel. Kunden kan evt. opnå rabat ved selv at køre sin beholder ud til skel inden afhentning. Beholderne ejes af Aalborg Forsyning, Renovation. I etageejendomme indsamles dagrenovation i containere eller underjordiske beholdere. Kapaciteten afpasses behovet i ejendommen. Containere tømmes som udgangspunkt ugentligt eller oftere, hvis der er behov. Beholderne ejes af Aalborg Forsyning, Renovation. Underjordiske beholdere tømmes efter behov. Dog må der maks. være fire uger mellem tømninger. Underjordiske beholderne ejes af borgerne/boligforeningen/boligselskabet. Møde den Side 18

21 Ordningen indføres fra Organisk affald For at opnå en genanvendelsesprocent på 50, som er målet i Regeringens ressourceplan, er det nødvendigt, at den organiske del af dagrenovationen genanvendes. Der er pt. ingen metode, som kan anses som værende den rigtige eller det oplagte valg. Der lægges derfor op til, at målet er at genanvende organisk affald, men at der først indføres en ordning ved husholdningerne, som sikrer genanvendelse af organisk affald, når afsætningsmuligheden er på plads, og når udfordringerne med forsortering er tilfredsstillende, så restproduktet efter bioforgasning sikkert kan udbringes på landbrugsjord uden risiko for forurening. Henteordning for småt brændbart storskraldsordningen På den nuværende henteordning kan der afhentes småt brændbart ved husstande i byområder 12 gange årligt. Der kan afleveres ubegrænsede mængder småt brændbart og maks. tre enheder haveaffald. Alt det affald, der indsamles på ordningen, køres til forbrænding. I forbindelse med etablering af en ny ordning for indsamling af genanvendelige materialer vurderes det, at den mængde småt brændbart affald, der afleveres til henteordningen, vil falde betydeligt. Det skyldes, at borgerne får en separat beholder til plast og metal. Den mængde småt brændbart, som ikke er metal eller plast, og som borgerne hidtil har afleveret til henteordningen, vurderes som udgangspunkt at kunne rummes i dagrenovationsbeholderen, da plast og metal fremover også vil være frasorteret denne beholder. Er der tale om større emner, har borgerne fortsat mulighed for at benytte bestillerordningen, og ordningen nedlægges derfor, når ordningen for plast og metal indføres. Indsamlingsordning for haveaffald En analyse af henteordningen viser, at der kun indsamles små mængder affald på ordningen, og at 86% af det affald, der indsamles, er haveaffald, selv om der er begrænsning på at aflevere maks. tre enheder pr. gang. Den totale mængde, der indsamles på henteordningen, er ton pr. år. Der er mange brugere på henteordningen. Analysen viser, at ca. ¼ af husstandene benytter ordningen ved hver afhentning, men som nævnt benyttes den primært til haveaffald. Miljø- og Energiudvalget besluttede på møde den 20. maj 2014 (punkt 6), at der skulle etableres en ordning for indsamling af haveaffald fra boliger i byområde, hvor der er 14-dags afhentning af dagrenovation. Haveaffaldet vil efterfølgende blive sorteret i henholdsvis flis, som kan gå til biobrændsel, og en mellemfraktion, som enten komposteres eller bruges til afdækning, og græs, blade o.lign., som kan komposteres eller alternativt bioforgasses. Ordningen sættes i drift i Information Informationsindsatsen styrkes. Der er behov for undervisning og uddannelse af borgere, bl.a. børn og unge. Det skal sikres, at vi benytter de rigtige medier, så vi rammer de ønskede målgrupper. Generel udvikling af elektroniske medier (ipads i biler, elektronisk bestilling/selvbetjening, hjemmeside osv.). Møde den Side 19

22 Underjordiske containere i midtbyen Mulighederne for en indsats kortlægges, så der kan etableres innovative affaldsløsninger, som indpasses arkitektonisk i bybilledet. Økonomi For borgerne bliver den økonomiske konsekvens ved at indføre en indsamlingsordning for plast, metal, småt elektronik og sparepærer i størrelsesordenen 150 kr., inkl. moms, pr. husstand, pr. år. Dette gebyr pålægges boligabonnementet. En indsamlingsordning for haveaffald vil betyde en yderligere stigning i boligabonnementet i størrelsesordenen 30 kr., inkl. moms, pr. husholdning, pr. år. Besparelsen ved at afskaffe henteordningen for småt brændbart affald bliver i størrelsesordenen 40 kr., inkl. moms, pr. husholdning, pr. år. Reduktionen sker i boligabonnementet. For borgerne bliver besparelsen ved at overgå til en beholderløsning, 14-dages tømning i enfamiliehuse og et skift i ejerforhold af udstyr, så Aalborg Kommune fremover ejer overjordiske beholdere i størrelsesordenen 100 kr., inkl. moms, pr. husstand, pr. år. Samlet set vil boligabonnementet således stige med i størrelsesordenen 140 kr., inkl. moms, pr. år, mens grundgebyret for indsamling af dagrenovation tilsvarende vil falde med i størrelsesordenen 100 kr., inkl. moms. For den enkelte husstand betyder det en ekstra udgift til affald på ca. 40 kr. pr. år, inkl. moms., når ordningerne er implementeret. Der er ikke regnet på de økonomiske konsekvenser af at indføre sortering af organisk affald. Den videre behandling Efter byrådets 1. behandling af forslag til Aalborg uden affald skal planen i offentlig høring i en 8-ugers periode. Under forudsætning af byrådets godkendelse er den offentlige høring i perioden fra september til november Der påregnes ikke afholdt orienteringsmøde i offentlighedsperioden. Aalborg uden affald forventes 2. behandlet inden udgangen af 2014, så planen kan træde i kraft 1. januar Efterfølgende vil der ske en justering og tilpasning af Aalborg Kommunes regulativ for husholdningsaffald. Følgende bilag er vedhæftet: Aalborg uden affald - Byrådsversion pdf Beslutning: Godkendt. Lasse Frimand Jensen og Hans Henrik Henriksen var fraværende. Møde den Side 20

23 Punkt 5. Halvårsregnskab Aalborg Kommune Magistraten indstiller, at byrådet godkender halvårsregnskab 2014 for Aalborg Kommune, idet der forudsættes en tæt opfølgning med henblik på, at servicerammen overholdes. Sagsbeskrivelse Med lov nr. 156 af 26. februar 2011 om ændring af lov om kommunernes styrelse blev det vedtaget, at kommunerne skal aflægge halvårsregnskab. Halvårsregnskabet består af to elementer: Et regnskabsmæssigt forbrug opgjort pr. 30. juni samt et forventet årsregnskab. Halvårsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets udarbejdede retningslinjer. Nedenstående beskrives hovedtrækkene i halvårsregnskabet. Det forventede regnskabsresultat for det skattefinansierede område viser et underskud på 201,2 mio. kr. Dette fordeler sig med et overskud på ordinær driftsvirksomhed på 260,5 mio. kr. og nettoudgifter på 437,7 mio. kr. på anlæg (ekskl. Jordforsyning), mens jordforsyningen udviser en forventet nettoudgift på 24,0 mio. kr. Det korrigerede budget viser et underskud på 151,3 mio. kr. på det skattefinansierede område. Afvigelsen i forhold til det forventede regnskabsresultat på 49,9 mio. kr. fordeler sig med en mindreindtægt på tilskud og udligning på 70,7 mio. kr., merudgifter til service på 25,6 mio. kr., merudgifter til forsikrede ledige på ca. 53 mio. kr., mindreindtægter/merudgifter på 7,1 mio. kr. på ikke rammebelagte driftsudgifter, mindreudgifter på det budgetgaranterede område, inklusive øvrige overførsler, på 38 mio. kr., mindreudgifter til anlæg (ekskl. jordforsyning) på 63,5 mio. kr. og mindreudgifter på jordforsyning på 5 mio. kr. Mindreindtægten på tilskud og udligning skyldes primært en udgift vedrørende efterregulering af beskæftigelsestilskud for 2013 på 65,7 mio. kr. Dette medfører, at Aalborg Kommune i 2013 i alt har haft et tab på beskæftigelsestilskuddet på ca. 70 mio. kr. Møde den Side 21

24 Aalborg Kommunes serviceudgifter i forventet regnskab 2014 er i alt 25,6 mio. kr. højere end serviceudgifterne i korrigeret budget. Årsagerne hertil er merudgifter hos Ældre- og Handicapforvaltningen på 48,2 mio. kr., merudgifter hos Borgmesterens Forvaltning (sektor: Fælles kommunale udgifter, tjenestemandspensioner og it-koncernløsning) på op til 6,5 mio. kr. og merudgifter hos Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen på kr., mens Skoleforvaltningen har mindreudgifter på 30 mio. kr. Serviceudgifterne i korrigeret budget er 63 mio. kr. højere end serviceudgifterne i oprindeligt budget. Forskellen mellem korrigeret budget og oprindeligt budget for serviceudgifterne skyldes bl.a. bevilgede budgetoverførsler. I alt er serviceudgifterne i forventet regnskab ,6 mio. kr. højere end i oprindeligt budget 2014, som er udgangspunkt vedrørende sanktionslovgivningen. Det skal bemærkes, at sanktionslovgivningen kun træder i kraft, hvis alle landets kommuner i alt har højere serviceudgifter, end der lå til grund for aftalen i Vedrørende forsikrede ledige forventes som nævnt, at udgifterne til forsikrede ledige i regnskab 2014 bliver ca. 53 mio. kr. højere end korrigeret budget. Samtidig skal Aalborg Kommune betale 13,5 mio. kr. ved midtvejsreguleringen af kommunens beskæftigelsestilskud for I alt kommer Aalborg Kommune finansieringsmæssigt til at mangle 66,5 mio. kr. vedrørende beskæftigelsestilskuddet før efterreguleringen for Efterreguleringen kendes først, når kommunernes regnskab 2014 foreligger. Mindre forbruget på anlæg på 63,5 mio. kr. skyldes primært tidsforskydninger mellem årene. Det forventede resultatet af det brugerfinansierede område viser nettoudgifter på 47,1 mio. kr., svarende til det korrigerede budget. Regnskabsopgørelsen er vist nedenfor. Regnskabsopgørelse halvårsregnskab 2014 A. DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE Oprindelig Korrigeret Forbrug pr. Forventet budget 2014 budget / regnskab 2014 mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. Indtægter Skatter , , , ,1 Tilskud og udligning, momsrefusion m.v , , , ,5 Indtægter i alt , , , ,6 Driftsudgifter Borgmesterens Forvaltning ,3 140,9 75,5 147,4 By- og Landskabsforvaltningen ,7 304,8 189,6 304,8 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen , , , ,1 Ældre- og Handicapforvaltningen , , , ,6 Skoleforvaltningen , ,1 954, ,1 Miljø- og Energiforvaltningen... 87,7 91,2 40,6 91,2 Møde den Side 22

25 Regnskabsopgørelse halvårsregnskab 2014 Oprindelig Korrigeret Forbrug pr. Forventet budget 2014 budget / regnskab 2014 mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. Sundhed- og Kulturforvaltningen , ,7 624, ,7 Rammebeløb... 18,5 3,2 0,0 3,2 Eksterne enheder... 0,0 0,0 22,3 0,0 Driftsudgifter i alt , , , ,1 Fordelt på: Serviceudgifter (ministeriets definition) , , , ,8 Budgetgaranterede udgifter og øvr. overførsler , , , ,5 Ikke rammebelagte driftsudgifter ,2 510,2 209,1 517,3 Udgifter til forsikrede ledige ,4 453,4 245,9 506,4 I alt , , , ,1 Renter m.v.... 0,0 0,0-4,3 0,0 Resultat af ordinær driftsvirksomhed ,9-379,0-520,9-260,5 Anlægsudgifter Borgmesterens Forvaltning... 69,9 60,3 18,1 60,3 By- og Landskabsforvaltningen ,1 195,4 8,4 158,2 Familie- og Beskæftigelseforvaltningen... 20,0 23,4 5,3 14,4 Ældre- og Handicapforvaltningen... 25,0 32,7 30,7 36,4 Skoleforvaltningen... 58,5 103,6 20,9 90,6 Miljø- og Energiforvaltningen... 6,4 8,5 0,8 8,5 Sundhed- og Kulturforvaltningen... 54,3 77,3 28,5 69,3 Anlægsudgifter i alt ,2 501,2 112,7 437,7 Resultat af ord. drifts- og anlægsvirksomhed ,8 122,3-408,1 177,2 Jordforsyning Salg af jord ,8-17,0-5,9-17,0 Køb af jord incl. byggemodning... 37,7 46,0 3,3 41,0 Jordforsyning i alt... 24,9 29,0-2,6 24,0 Resultat af det skattefinansierede område ,9 151,3-410,7 201,2 B. FORSYNINGSVIRKSOMHEDER Drift (udgifter-indtægter) ,6-3,8-16,7-3,8 Anlæg (udgifter-indtægter)... 77,7 51,0 12,1 51,0 Resultat af forsyningsvirksomheder... 53,1 47,1-4,6 47,1 C. RESULTAT I ALT (A + B)... 8,2 198,4-415,3 248,4 Positive tal angiver udgift, negative tal (-) angiver indtægt Møde den Side 23

26 Anmærkning til resultatopgørelsen: Ikke rammebelagte driftsudgifter er udgifter, der i Økonomi- og Indenrigsministeriets definition ikke er serviceudgifter, budgetgaranterede udgifter eller øvrige overførsler eller udgifter vedrørende forsikrede ledige. De ikke rammebelagte driftsudgifter i forventet regnskab vedrører aktivitetsbestemt medfinansiering på sundhedsområdet (601,2 mio. kr.), refusion på særligt dyre enkeltsager på det sociale område (-67,3 mio. kr.), drift af ældreboliger (-22,0 mio. kr. skal finansiere renter og afdrag på ældreboliger) samt tjenestemandsforpligtelser vedrørende den tidligere kommunale elforsyning (5,4 mio. kr.). Halvårsregnskab 2014 Beslutning: Godkendt. Lasse Frimand Jensen og Hans Henrik Henriksen var fraværende. Møde den Side 24

27 Punkt 6. Ændring af Aalborg Kommunes styrelsesvedtægt - Borgerrådgiver (1. behandling) Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at styrelsesvedtægten ændres som beskrevet i sagsbeskrivelsen. Sagsbeskrivelse besluttede i mødet den 7. april 2014 (punkt 4) at etablere en borgerrådgiverfunktion efter Styrelseslovens 65 e. Beslutning om etablering af en borgerrådgiverfunktion efter 65 e skal fremgå af styrelsesvedtægten. Forvaltningen skal på denne baggrund anbefale, at der i styrelsesvedtægten foretages følgende ændringer. Der indføres en ny 14 med følgende ordlyd: 14 Aalborg Kommunes Borgerrådgiver. Der etableres en borgerrådgiverfunktion efter Styrelseslovens 65 e. Stk. 2. Borgerrådgiveren skal yde rådgivning og vejledning til kommunens borgere inden for de af byrådet fastsatte rammer herfor, herunder bidrage til at sikre borgernes retssikkerhed i forbindelse med kommunens sagsbehandling. Stk. 2. ansætter og afskediger borgerrådgiveren samt fastsætter de nærmere regler for dennes virksomhed. Den nuværende 14 - under Ikrafttrædelsesbestemmelser bliver til 15. Forslag til ny styrelsesvedtægt Møde den Side 25

28 Beslutning: Godkendt. Lasse Frimand Jensen og Hans Henrik Henriksen var fraværende. Møde den Side 26

29 Punkt 7. Aalborg Letbane/Bus Rapid Transit (BRT), fase 2-vurdering. Opsamling på fordebat By- og Landskabsudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget indstiller, at byrådet godkender at der etableres en letbane i Aalborg, at tracéet strækker sig fra Mølholm i vest til Aalborg Universitetshospital i øst, at der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse og miljøvurdering, at henvendelser fra fordebatten indarbejdes som foreslået i nedenstående, og at udredningsrapporten sendes til staten med ønske om medfinansiering. Sundheds- og Kulturudvalget: Cæcilie Andersen, Nuuradiin S. Hussein, Anna Kirsten Olesen var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Mai-Britt Iversen var fraværende. Sagsbeskrivelse Bemærkning jf. styrelseslovens 8, stk. 4 Magistratens/udvalgenes beslutning foreligger ikke tids nok til at fremgå af dagsordenen. Lynproceduren er krævet, fordi letbaneprojektet er afhængigt af statslig medfinansiering. Den statslige medfinansiering kan muligvis findes i de igangværende finanslovsforhandlinger. Fordebat By- og Landskabsudvalgets møde 6. marts 2014 (punkt 9) Magistratens møde 17. marts 2014 (punkt 5) s møde 24. marts 2014 (punkt 3). Fordebat afholdt i perioden 2. april 2014 til og med 30. april Møde den Side 27

30 Kommunen modtog 18 henvendelser med ideer og forslag til det forestående planarbejde fra: 1. Knud Jensen 2. Anders Wested, Venøvej 10, 9400 Nørresundby 3. Torben Pedersen, Hørsholmvej 8, 9270 Klarup 4. Poul Jensen, Kobbelhøjvej 20, 9260 Gistrup 5. Søren Steen Andersen, Kvædevej 19, 9000 Aalborg 6. Torben Leenhart Andersen, Søndervang 36, 9530 Støvring 7. Finn Larsen, Gudumlund 8. Jørgen Lundberg, Thyboevej 2, 9000 Aalborg 9. Ejerlauget Hørsholmvej v/formand Vagn V. Andersen, Hørsholmvej 62, 9270 Klarup 10. Henrik S. Jørgensen 11. Hans Jakobsen, Poseidonvej 33, 9210 Aalborg SØ 12. AAU og Bygningsstyrelsen v/sue-ling Choong Knudsen, Bygningsstyrelsen, Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby 13. Louise Hede 14. Gunnar Rasmus Valbjørn Nielsen, Platanvej 20, 9000 Aalborg 15. Viva Bolig v/driftleder Jan Kristensen, Vesterbro 23, 9000 Aalborg 16. Erik Worm, Klostermarken 11, 9000 Aalborg 17. Afdelingsbestyrelsen Vivabolig afd. 1 v/lone Corfixen, Bornholmsgade 78, st. th., 9000 Aalborg 18. Sonja Martens og Hans Borch Christiansen, Boulevarden 14, 9000 Aalborg. Besvarelserne på henvendelserne fremgår af vedhæftede bilag. Henvendelserne giver anledning til, at VVM-redegørelsen udvides til at omfatte: Navngivningen af stoppesteder genovervejes (henvendelse nr. 2 og 13). Behandling af mulighederne for at etablere byggepladser i smalle gaderum for letbane (henvendelse nr. 16). De øvrige forslag giver ikke anledning til fornyet eller uddybet overvejelse. Forslagene er belyst i forarbejdet eller indgår i det opstillede indhold i VVM-redegørelsen eller udestår til en senere fase som f.eks. projekteringen. Projektet er justeret i forhold til foranalysen, så der etableres stoppested ved Norden i Mølholm og stoppestedet ved Psykiatrien i øst udgår, så Ny Aalborg Universitetshospitals hovedindgang bliver endestation. Udredningsrapporten belyser en mulig etapeopdeling eller forkortelser af letbanetracéet. VVMredegørelsen kan rumme disse muligheder. Endvidere anviser udredningsrapporten forskellige besparelsesmuligheder. Møde den Side 28

31 Udredningsrapport Transportministeriet, Region Nordjylland, Nordjyllands Trafikselskab og Aalborg Kommune har udarbejdet en udredningsrapport på fase 2-niveau af et højklasset kollektiv trafiksystem enten som letbane eller BRT (BusRapidTransit). Udredningsrapporten er en opfølgning på foranalysen som blev færdiggjort i juni 2013 og arbejdet fortsætter med den igangværende VVM-undersøgelse, der færdiggøres som forslag i efteråret Første etape strækker sig fra området i Aalborg Øst med det nye Universitetshospital, igennem Midtbyen til Mølholm i Vestbyen. Udredningsrapporten er udarbejdet på et detaljeringsniveau, der dækker kravene til en fase 2-undersøgelse i henhold til Transportministeriets Ny anlægsbudgettering. En forudsætning for statens medfinansiering af VVM-undersøgelsen er, at både letbane- og BRTløsningen medtages som ligeværdige alternativer i udredningsrapporten. Herefter kan byrådet vælge alene at arbejde videre med én af de to løsningsmuligheder. Økonomiske nøgletal for de to løsninger Anlægsoverslag Letbane Tracé Perroner Sidearealer Ledningsomlægninger Erstatninger Særlige konstruktioner 8 5 Arbejdsplads Anlægsoverslag Ankerbudget (+10%) Samlet projektbevilling (+30%) Anlægsudgifter for etape 1 som letbane og BRT opgjort i mio. kr. i 2013-prisniveau, ekskl. moms. BRT Møde den Side 29

32 Driftsrelaterede anlæg Letbane Depot/KVC (+10%) * Materiel (+10%) Sum (+10%) Ankerbudget for driftsrelaterede anlægsudgifter for etape 1. i mio. kr. i 2013-prisniveau, ekskl. moms.*klimasikring udformet som dige. Kommunikation Letbane Depot/KVC 14 7 Udgifter der relaterer sig til kommunikation, herunder i anlægsfasen, i mio. kr. i 2013-prisniveau, ekskl. moms. Drifts- og vedligeholdelsesudgifter Letbane Køreplantimer pr. år Drift og vedligehold af materiel og depot, mio. DKK pr. år Drift og vedligehold af sporanlæg mio. DKK pr. år Drift og vedligehold af kørestrøm, mio. DKK pr. år BRT BRT BRT Samlede omkostninger, mio. DKK pr. år Årlige drifts- og vedligeholdelsesudgifter for etape 1 som letbane og BRT i 2025 opgjort i mio. kr. i 2013-prisniveau. Udgifterne er ekskl. forrentning og afskrivning af letbanetog og depot Letbane Samlet driftsresultat, mio. DKK pr. år BRT Ændringer i det årlige nettodriftsresultat for den kollektive trafik i Aalborg i 2025 som følge af etablering af etape 1 som letbane og BRT opgjort i mio. kr. i 2013-prisniveau. Udgifterne er ekskl. forrentning og afskrivning af letbanetog og depot. Møde den Side 30

33 Samfundsøkonomi Den samfundsøkonomiske analyse, som staten stiller krav om, indeholder ud over anlæg og drift en række gevinster og omkostninger som: Tidsgevinster/-tab Kørselsomkostninger Luftforurening/klimapåvirkning Vejslid Arbejdsudbudsforvridning Afgiftskorrektioner. Nutidsværdi 2014-prisniveau Anlægsomkostninger: Anlægsomkostninger restværdi Sparede reinvesteringer (ledninger) Depot og materiel* Letbane mio. kr BRT mio. kr Anlægsomkostninger, i alt I alt nettonutidsværdi (NNV) Intern rente Neg. Neg. Intern rente uden tidstab og omkørsel for vejtrafik +1% +4% *Depot etableret med klimasikring i form af terrænhavning (62 mio. kr. mere end digeløsningen) Kommunal finansiering Kommunal andel af anlæg, (53%) Letbane mio. kr. BRT mio. kr Tracé, perroner osv Rullende materiel samt depot og kontrol og vedligeholdelsescenter * Kommunikationsarbejde 14 7 I alt *Eksklusiv 30% korrektionsreserve på anlæg og 10% korrektionsreserve på driftsrelaterede anlæg. **Depot etableres med klimabeskyttelse i form af dige, frem for generel terrænregulering. Drift Letbane mio. kr. BRT mio. kr Samlet driftsresultat pr. år Udenfor den beskrevne anlægsøkonomi indgår ledningsomlægninger for ledningsejerne på 278 mio. kr. samt ikke beskrevne omkostninger til etablering af parkeringsanlæg. Hvis staten som i de øvrige danske letbaneprojekter finansierer 47% af tracé, perroner osv. ser finansieringsbehovet ud som nedenfor. I Odense bidrager Region Syddanmark med 100 mio. kr. til anlægsbudgettet. Aalborg Kommune og Region Nordjylland drøfter muligheden for, at regionen bidrager til enten anlægget eller driften af letbanen, men et regionalt tilskud indgår ikke herunder: Møde den Side 31

34 Kommunalt lånebehov, anlæg Letbane mio. kr. BRT mio. kr Selvfinansiering (15%) Lånefinansiering (85%) Renter og afdrag, fastforrentet 40-årigt lån)** * Eksklusive 30 % korrektionsreserve på anlæg og 10% korrektionsreserve på driftsrelaterede anlæg. ** Eksklusive lånoptagelse til finansiering af renteudgift til byggekredit. Lånet har fast rente i 20 år. Derefter refinansiering. Der er indregnet nuværende renteniveau. Lånoptagelse forudsætter Økonomi- og Indenrigsministeriets dispensation. Ekstra effekter for højklasset kollektiv trafik En række effekter er meget vanskelige at værdisætte, selvom de kan have stor samfundsøkonomisk betydning. Det er faktorer som: Attraktivt byliv Barriereeffekt Støj Trafikulykker Gener i anlægsperioden Ændret trængselsniveau i bus og tog. Når f.eks. Bergen i Norge siger, at de har investeret 2 mia. kr. i en letbane og har fået investeringer langs tracéet for 26 mia. kr., er det en effekt, der ikke kan indregnes på forhånd, ligesom det er umuligt at godtgøre, at de mange investeringer alene er affødt af letbanen. KS Rapport Aalborg Letbane-BRT fase2 Letbane/BRT Ideer og forslag incl. besvarelser Udredningsrapport for Aalborg Letbane/BRT Beslutning: Imod indstillingens 1. og 2. "at" stemte Hans Peter Beck (Liberal Alliance). Indstillingen var herefter godkendt. Hans Peter Beck afgav følgende protokolbemærkning: "Jeg kan ikke støtte punkt 1 og 2 ud fra det tilgængelige materiale. Der mangler planer for både parkerings- og tilkørselsforhold. Derudover vil det være fornuftigt, at vente på VVM-redegørelsen inden vi siger ja til at bruge 2,4 mia. af borgernes penge." Lasse Frimand Jensen og Hans Henrik Henriksen var fraværende. Møde den Side 32

35 Punkt 8. Grønlandskvarteret, den sydvestlige del af Eternitten og Vandværksparken, Kommuneplantillæg og Lokalplan med miljøvurdering (1. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag. Mariann Nørgaard, Kirsten Algren og Jens Toft-Nielsen bemærker, at bestemmelsen i pkt.6.6 om bevaring af færdigvarelageret ønskes ændret fra et "skal" til et "kan". John G. Nielsen var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Tina French Nielsen, Mads Duedahl og Thomas Krarup tilslutter sig bemærkningen fra Mariann Nørgaard, Kirsten Algren og Jens Toft-Nielsen. Sagsbeskrivelse Startredegørelse Teknik- og Miljøudvalgets møde 12. december 2013 (punkt 10). Formål Formålet med lokalplan og kommuneplantillæg er at skabe rammerne for en omdannelse af det sidste sydvestlige delområde af den tidligere Eternitgrund. Områdets anvendelser og bebyggelser skal komplementere og danne gode helheder med resten af den nye bydel. Med lokalplanen er det også hensigten at give Vandværksparken en mere fremtrædende placering i Aalborgs rekreative byliv, samtidig med at området stadig kan fungere som "teknisk anlæg" i forhold til Aalborgs vandforsyning. Byudviklingen skal være bæredygtig i bred forstand, og det er lokalplanens indhold med til at sikre via følgende virkemidler: Blandet bymæssig anvendelse Klimaboulevarden Landskabs- og stedstilpasset fortætning Energioptimeret byggeri Forbedring af Vandværksparkens rekreative tilgængelighed Høj biodiversitet på ubebyggede arealer Møde den Side 33

36 En sammenhængende stistruktur Genbrug af værdifuld kulturarv Arkitektur og byrum for mennesker Varierede boligstørrelser Bæredygtige trafik- og parkeringsløsninger Fleksible og robuste udviklingsmuligheder. Klimaboulevarden er et hovedgreb i lokalplanen det er betegnelsen for et rekreativt grønt forløb fra øst til vest, som samtidig skal tjene til lokal afledning af regnvand. Med lokalplanens byggemuligheder skabes der mulighed for en vis bymæssig fortætning. Den generelle bebyggelsesskala ligger mellem 2 og 5 etager, men i enkelte punkter er der mulighed for at bygge i op til 9 etager. Den samlede byggemulighed i den sydvestlige del af Eternitten fastlægges til m 2, og her ud over kan en del af det eksisterende Færdigvarelager mod Sønderbro genbruges som parkeringshus. Dette svarer til en gennemsnitlig bebyggelsesprocent på ca. 80. Den faktiske omdannelse af delområderne på Eternitten vil foregå etapevis over en årrække. Lokalplanbestemmelserne sikrer derfor, at udviklingen af de enkelte delområder kan foregå uafhængigt af hinanden i tid. Kommuneplanen Lokalplanområdet indgår i vækstaksen og lokalplanen medvirker til at fremme målene om den attraktive storby og bæredygtig byfortætning, som formuleret i Vision Med lokalplanen forfølges desuden kommuneplanens mål om en stærk og sammenhængende grøn struktur i byen. Lokalplanen ligger inden for kommuneplanens rammeområder 4.2.D3, Eternitten, 4.2.H3, Eternitten og 4.2.T3, Vandforsyning. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med gældende rammebestemmelser for delområderne på Eternitten. Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg, som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. Lokalplan , Eternitten Lokalplanområdet delområde A er omfattet af rammebestemmelser i eksisterende lokalplan Med lokalplan fastlægges detaljerede bestemmelser for delområdet bl.a. vedr. udformning af sidearealer til Poul Larsens Vej og skiltning. Lokalplan ophæves derfor inden for afgrænsningen af lokalplan i forbindelse med byrådets endelige vedtagelse af den nye lokalplan. Dette gælder på nær afsnit 11 om grundejerforeninger. Møde den Side 34

37 MV Miljøvurdering af planer og programmer Forslaget til kommuneplantillæg og lokalplanforslaget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen har foretaget en screening med det resultat, at der er udarbejdet Miljøvurdering for begge planforslag. Miljøvurderingen beskriver, hvordan planernes realisering forventes at påvirke miljøet, og hvordan planernes miljøpåvirkninger skal overvåges. Miljøvurderingen findes som bilag i lokalplanen. VVM Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet Der er ingen aktuelle bygge- eller anlægsprojekter inden for lokalplanområdet. Ud fra lokalplanens anvendelsesbestemmelser vurderes det, at der kan blive tale om bygge- eller anlægsprojekter, som er omfattet af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Sådanne bygge- eller anlægsprojekter vil derfor skulle vurderes i henhold til bekendtgørelsen. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Lokalplan Den sydvestlige del af Eternitten og Vandværksparken, Grønlandskvarteret Tillæg for Eternitten Beslutning: Mariann Nørgaard, Kirsten Algren og Jens Toft-Nielsen stillede forslag om at indstillingen godkendes med den ændring, at bestemmelsen i pkt.6.6 om bevaring af færdigvarelageret ændres fra et "skal" til et "kan". For ændringsforslaget stemte 25. Imod 4 (Enhedslisten og Christian Korsgaard (Socialdemokratiet)). Ændringsforslaget var herefter godkendt. Lasse Frimand Jensen og Hans Henrik Henriksen var fraværende. Møde den Side 35

38 Punkt 9. Vejgård, Nørre Tranders Vej 69, Boliger. Kommuneplantillæg og lokalplan (1. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag. Udvalget ønsker, at der tilføjes bestemmelser om skiltning. John G. Nielsen var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Sagsbeskrivelse Startredegørelse Teknik- og Miljøudvalgets møde 18. september 2013 (punkt 10) Formål Da Vejgaard Østre skole har nedlagt deres skolefritidsfunktion på Nørre Tranders Vej 69, ønsker Aalborg Kommune at sælge ejendommen til boligformål. Formålet med planerne er at give mulighed for at området kan anvendes til boligformål at ny bebyggelse gives en udformning, der gør, at den har et godt samspil med den omgivende bebyggelse med hensyn til facade, højde, materialer og taghældning at området gives et grønt præg. Kommuneplanen Lokalplanområdet ligger inden for kommuneplanens rammeområde 4.1.O5 Vejgaard Østre skole. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne. Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg, som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. Ved planens vedtagelse bliver den pågældende ejendom en del af det omkringliggende boligområde. Dette bidrager til kommuneplanens målsætning om at bevare kvaliteterne og gøre bydelen til et attraktivt boligområde, og der lægges vægt på at understrege kvaliteterne af havebyen, det grønne og de lave tætte bebyggelser. Lokalplan , Vejgaard Østre skole Grundet behovet for en ændring af lokalplanområdets anvendelsesbestemmelser udarbejdes en ny lokalplan for den pågældende ejendom. Eksisterende lokalplan , Vejgaard Østre skole ophæves derfor for det område, der er omfattet af den nye lokalplan. Møde den Side 36

39 MV Miljøvurdering af planer og programmer Forslaget til kommuneplantillæg og lokalplanforslaget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen har derfor foretaget en screening med det resultat, at planforslagene ikke skal miljøvurderes, idet forslagene ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. VVM Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet Planen omfatter ikke projekter eller anlæg opført på bilag 1 eller bilag 2 i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Derfor skal der ikke udarbejdes en VVM-screening eller VVM-redegørelse. Når det endelige bygge- eller anlægsprojekt er kendt, kan det dog vise sig at udløse en VVM-screening. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget betyder, at kommunen kan forvente at få indtægt ved salg af arealet. Lokalplan Boliger, Nørre Tranders Vej 69, Vejgård Tillæg for området omkring Nørre Tranders Vej 69 Beslutning: Godkendt. Lasse Frimand Jensen og Hans Henrik Henriksen var fraværende. Møde den Side 37

40 Punkt 10. Nibe, Sygehusvej 14, Boliger. Kommuneplantillæg og Lokalplan (1. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag. Udvalget ønsker, at der tilføjes bestemmelser om skiltning. John G. Nielsen var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Sagsbeskrivelse Startredegørelse Teknik- og Miljøudvalgets møde 27. juni 2013 (punkt 5). Formål Formålet med forslag til kommuneplantillæg er at ændre anvendelse fra offentlige formål til boligformål. Formålet med lokalplanforslaget er at give mulighed for opførelsen af en etageboligbebyggelse i området, der tidligere har været benyttet af Nibe Sygehus. Lokalplanforslaget skal sikre, at der kan opføres bebyggelse op til 3 etager, og at bebyggelsen arkitektonisk tilpasses den attraktive og synlige placering. Derfor stilles der i lokalplanen krav om, at bebyggelsen opføres i et enkelt og nutidigt formsprog. Området holdes åbent og parklignende med spredt beplantning, og det skal sikres, at der er adgang igennem lokalplanområdet, så man kan komme til den offentlige sti, Over Sønderbakken. Stien ligger på kanten af istidskrænten, og er en central stiforbindelse for området. Kommuneplanen Nibe udgør et af fokusområderne i kommuneplanens hovedstruktur som en af 11 oplandsbyer udvalgt med særlig byvækstpotentiale. Kommuneplanens hovedstruktur beskriver bl.a., at byudviklingen i Nibe tilrettelægges med henblik på byfortætning og skabelsen af et centralt byområde med blandede byfunktioner. Lokalplanen giver mulighed for et byggeri, som vil bidrage til dette. Møde den Side 38

41 Endelig ligger der et stort potentiale i en løbende omdannelse af hele byfronten, som omfatter områderne mellem den gamle del af byen og fjord- og havnearealerne. Tanken er at få skabt en mere ensartet byfront, hvor de karakteristiske strandengsarealer bliver styrket som et gennemgående element, ligesom sigtelinjerne mellem byen og fjorden bliver genskabt og styrket. Dette vil sammen med en omdannelse af de gamle erhvervsområder til primært boligbebyggelse åbne byen mod fjorden og medvirke til at genskabe forbindelserne mellem byen og fjorden. Lokalplanområdet ligger inden for kommuneplanens rammeområde 10.1.O2 Sygehusvej, sundhedscenter, materielgård mm. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne. Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg, som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. Lokalplan nr. L85 Ved den endelige godkendelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplan ophæves lokalplan nr. L85, Nibe Sundhedscenter. Offentlige formål og liberale erhverv samt boliger, i sin helhed. MV Miljøvurdering af planer og programmer Forslaget til kommuneplantillæg og lokalplanforslaget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen har derfor foretaget en screening med det resultat, at planforslagene ikke skal miljøvurderes, idet forslagene ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. VVM Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet Planen omfatter ikke projekter eller anlæg opført på bilag 1 eller bilag 2 i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Derfor skal der ikke udarbejdes en VVM-screening eller VVM-redegørelse. Når det endelige bygge- eller anlægsprojekt er kendt, kan det dog vise sig at udløse en VVM-screening. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Lokalplan Boliger, Sygehusvej 14, Nibe Tillæg for nedlagt sygehus i Nibe Beslutning: Godkendt. Lasse Frimand Jensen og Hans Henrik Henriksen var fraværende. Møde den Side 39

42 Punkt 11. City Syd, syd for Vægten, Erhverv og Butikker. Kommuneplantillæg 3.012, Lokalplan samt delvis ophævelse af lokalplan , Aalborg City Syd, sydvestlige del (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Ændringer i planerne I forhold til de godkendte forslag (april 2014), er der, ud over redaktionelle justeringer, foretaget følgende ændringer: Kommuneplantillægget I kommuneplantillæggets redegørelse vedr. store udvalgsvarebutikker er der tilføjet en passus om, at der er tale om opgradering af en eksisterende møbelbutik, der allerede er etableret i City Syd. Øvrige ændringer Der er tilføjet et afsnit, Affald, på s. 17 i redegørelsen, som beskriver forholdene omkring renovation ved erhverv og detailhandel. John G. Nielsen var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Sagsbeskrivelse Startredegørelse Teknik- og Miljøudvalgets møde 19. september 2013 (punkt 6). 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 19. marts 2014 (punkt 3) Magistratens møde 31. marts 2014 (punkt 4) s møde 7. april 2014 (punkt 6). Forslagene har været offentliggjort i perioden 16. april til 11. juni Formål Lokalplanen er én ud af flere lokalplaner, der samlet set udgør et opdateret administrationsgrundlag for detailhandelsplanlægningen, i hele City Syd. Det vil sige en regulering af butikstyper og - størrelser samt mulighederne for etablering af detailhandel indenfor området. Møde den Side 40

43 Endvidere er der i alle lokalplanerne en række fælles bestemmelser, som fremadrettet skal medvirke til at sikre et mere sammenhængende City Syd med gennemgående elementer, der skal skabe en vis ensartethed i de overordnede rammer. Eksempelvis arbejdes der for hele City Syd med overordnede principper for beplantning (udformning og beplantningstyper) langs veje og på parkeringsarealer. Formålet med planen er at sikre, at området kan anvendes til henholdsvis centerformål, let erhverv, boligformål og rekreative formål. Desuden skal planen sikre, at der etableres de fornødne parkeringspladser, fælles friarealer og vejanlæg, og at der fastlægges principper for udendørs oplag og skiltning, for beplantning langs veje og på parkeringsarealer, og for håndtering af overfladevand. Lokalplanområdet er beliggende i byzone og udgør et areal på ca. 43,2 ha. Der er ingen aktuelle byggeprojekter indenfor lokalplanområdet. Kommuneplanen Parallelt med lokalplan er der udarbejdet et kommuneplantillæg Tillægget indeholder: en tilføjelse til retningslinje Aflastningsområdet City Syd, så det bliver muligt at etablere to nye store udvalgsvarebutikker i City Syd dels konvertering af den eksisterende m² store butik Bauhaus i City Syd fra en "butik til særlig pladskrævende varegrupper" til en "stor udvalgsvarebutik" og dels udvidelse/omdannelse af eksisterende bygning på Nibevej 1C til en m² ny stor møbelbutik, konsekvensrettelser af retningslinje Særlig pladskrævende varer og kommuneplanrammen for City syd i forhold til konverteringen af Bauhaus, en ændring så kulturelle formål er udgået af anvendelsesmulighederne i kommuneplanrammen for City Syd som opfølgning på "Hovedstruktur en Fysisk Vision 2025 for Aalborg Kommune", en reduktion af det sydlige erhvervsområde af hensyn til vejreservationen til en 3. Limfjordsforbindelse og grundvandsbeskyttelsen, en tilbageførelse til landzone af eksisterende byzoneareal, der udtages af erhvervsrammen, og en mindre justering mellem boligområdet og erhvervsområdet for at sikre en bedre udnyttelse. Endelig er der i retningslinjerne og i kommuneplanrammerne sket mindre redaktionelle ændringer. MV Miljøvurdering af planer og programmer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til sin afgørelse om, at der ikke gennemføres en miljøvurdering. Lokalplaner , , , og Hele området er lokalplanlagt, og er således i dag omfattet af lokalplanerne , , , og Lokalplanerne indeholder bestemmelser om bl.a. bebyggelsens placering og omfang, samt - i lokalplanerne , og bestemmelser om grundejerforeninger. Møde den Side 41

44 Med godkendelsen af nærværende lokalplan, vil lokalplan samt blive ophævet i sin helhed og lokalplanerne , og vil blive ophævet på alle punkter med undtagelse af punkt 11 om grundejerforeninger. Den del af lokalplan , der ikke ophæves af lokalplan , giver ikke længere et retvisende billede af den fysiske planlægning for området, da arealet indgår som en del af vejreservationen til den 3. limfjordsforbindelse. Lokalplan ophæves derfor i sin helhed med hjemmel i Planlovens 33 for den del af lokalplanen, som ikke er omfattet af lokalplan Samtidig sker der en tilbageførsel fra byzone til landzone for den del af lokalplan , som ikke er omfattet af lokalplan Økonomi Størstedelen af de ubebyggede arealer ejes af Aalborg Kommune, og byggemodning og salg forventes at give en indtægt til kommunen. En del af Aalborg Kommunes arealer tilbageføres til landzone, og der sker ændringer i plangrundlaget for dette areal. Det har betydning for jordens værdi. Indsigelser, bemærkninger og øvrige ændringer Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Vejdirektoratet, Niels Bohrsvej 30, 9220 Aalborg Øst 2. Drastrup Beboerforening, v/jens Sommer, Drastrup Skovvej 2A, 9200 Aalborg SV 3. FC Drastrup, v/jens Sommer, Drastrup Skovvej 2A, 9200 Aalborg SV 4. Metro Cash & Carry Danmark ApS, Ejby Industrivej 111, 2600 Glostrup. Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor. 1. Bemærkning fra Vejdirektoratet vedrørende vejstøj. Vejdirektoratet gør opmærksom på, at kommunen har pligt til at sikre, at støjbelastede områder ikke udlægges til boliger eller anden støjfølsom anvendelse, med mindre lokalplanen har bestemmelser om støjbeskyttelse. Svar: Taget til efterretning. 2. Indsigelse fra Drastrup Beboerforening v/jens Sommer vedrørende adgang til naturområder. Der gøres indsigelse mod, at den skitserede motorvejs-linjeføring afskærer områdets direkte adgang til naturområderne ved Drastrup skov m.m. Det foreslås, at der etableres en natursti-bro over motorvejen, for at fastholde tilknytningen til naturen, og der udtrykkes bekymring for husenes værdi uden denne tilknytning. Møde den Side 42

45 Svar: Ikke imødekommet. Placeringen af motorvejen er ikke en del af denne lokalplan. Arealet, hvor vejen påtænkes placeret, ligger således udenfor lokalplanområdet. For nærmere information henvises til den udarbejdede VVM-redegørelse for 3. Limfjordsforbindelse, som også indeholder information om nuværende og fremtidige stiforbindelser. 3. Indsigelse fra FC Drastrup v/jens Sommer vedrørende at størstedelen af fodboldbanen vest for det rekreative område inddrages til andre formål. Der gøres indsigelse mod, at fodboldbanen fremover skal anvendes til andre formål (erhverv). Der eksisterer et godt, socialt liv omkring fodboldspillet, og flere børn og unge benytter også banen. Det foreslås, at banen kan etableres andetsteds i direkte forbindelse med det rekreative areal Pletten, og at en eventuel flytning af banen skal ske for kommunens regning. Svar: Ikke imødekommet. Arealet, hvor fodboldbanen er placeret, har hele tiden været kommune- og lokalplanlagt til erhvervsformål, og denne anvendelse fastholdes i nærværende lokalplan. Det vurderes at være muligt at etablere en fodboldbane af nogenlunde samme omfang og kvalitet indenfor det nuværende rekreative areal Pletten. Udgifterne til en eventuel flytning af banen er kommunen uvedkommende. 4. Indsigelse fra Metro Cash & Carry Danmark ApS vedrørende ønske om at blive en del af aflastningscentret Metro Cash & Carry Danmark ApS ønsker planen ændret således, at området imellem Fiskene, Jomfruen, Krebsen og Vægten får samme anvendelsesmuligheder som aflastningscentret. Svar: Ikke imødekommet. Hele City Syd området fremstår som et sammenhængende område, når det handler om de overordnede forhold som f.eks. infrastruktur. For disse overordnede forhold er der ensartede bestemmelser i hele City Syd. Men når det handler om de specifikke anvendelser på ejendomme og områder, er billedet langt mere detaljeret. City Syd består således af aflastningscenter med udvalgsvarer og dagligvarer (kun i Storcentret), område til særligt pladskrævende varegrupper samt erhvervsområder. Aflastningscentrets afgrænsning og størrelse (m 2 til butikker) er fastsat tilbage i amternes regionplanlægning og efterfølgende indarbejdet i kommuneplanen. Afgrænsningen og størrelsen ligger fast, og kan ikke bare justeres. Den eneste mulighed der er for at udvide aflastningscentret er bestemmelsen i planlovens 5q, stk. 2 om store udvalgsvarebutikker over m 2. Konkrete ansøgninger om at etablere en af disse butikker, bliver drøftet som en del af arbejdet med en planstrategi. I dette arbejde tages der politisk stilling til principperne for placering af de store udvalgsvarebutikker. Efterfølgende skal muligheden indarbejdes i kommuneplanen. Møde den Side 43

46 I City Syd er IKEA, Elgiganten og Bauhaus eksempler på butikker, som er etableret ud fra denne bestemmelse i planloven. Metro er beliggende i den del af City Syd, der er fastlagt til særligt pladskrævende varegrupper. Metro er etableret som en engrosbutik med de vilkår, det giver, og kan derfor ikke umiddelbart konverteres til hverken daglig- eller udvalgsvarebutik. Ejendommen fastholdes på den baggrund med de eksisterende anvendelsesmuligheder. Lokalplan Boliger, erhverv og butikker, syd for Vægten, City Syd, Skalborg LP Indsigelser i samlet PDF Tillæg for byggemuligheder i City Syd Beslutning: Godkendt. Lasse Frimand Jensen og Hans Henrik Henriksen var fraværende. Møde den Side 44

47 Punkt 12. Gug, udvidelse af bydelscenter, kommuneplantillæg (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte plan endeligt. Ændringer i planen I forhold til det godkendte forslag (marts 2014), er der, ud over redaktionelle justeringer, foretaget ændringer i kommuneplanrammens tekst om affaldsløsninger. Her ændres synlige affaldsløsninger til fremtidssikrede affaldsløsninger. John G. Nielsen var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Sagsbeskrivelse Fordebat Teknik- og Miljøudvalgets møde 21. november 2013 (punkt 6). 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 6. marts 2014 (punkt 5) Magistratens møde 17. marts 2014 (punkt 6) s møde 24. marts 2014 (punkt 4). Forslaget har været offentliggjort i perioden 2. april til 4. juni Formål Formålet med kommuneplantillægget er at udvide bydelscentret i Gug mod nord frem til Landlystvej. På den måde understøttes kommuneplanens intention om at skabe et stærkt bydelscenter i Gug med stor mangfoldighed af aktiviteter og servicetilbud langs Gugvej mellem motorvejsbroen og Sdr. Tranders Vej. Med udvidelsen af bydelscenteret gives der samtidig mulighed for at indrette butik i ejendommen Gugvej 184. MV Miljøvurdering af planer og programmer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til sin afgørelse om, at der ikke gennemføres en miljøvurdering. Møde den Side 45

48 Kommuneplanen Det har vist sig muligt på baggrund af den Statiske metode at udvide bydelscentret i Gug frem til Landlystvej. På den baggrund er retningslinie Øvrige bymidter samt bydels- og lokalcentre ændret, og kommuneplanrammens anvisning af området, hvor der må placeres butikker, er tilsvarende ændret. Økonomi Gennemførelsen af kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser, bemærkninger og øvrige ændringer Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Gug Borgerforening v/formand Bruno Schnoor 2. Miljø- og Energiforvaltningen Aalborg Forsyning. Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor. 1. Bemærkning fra Gug Borgerforening v/formand Bruno Schnoor, der ønsker iværksat hastighedsbegrænsning på 30/40 km/t gennem centerområdet. Svar: Indsigelsen vedrører ikke forhold i kommuneplantillægget. Bemærkninger om trafikale forhold behandles efterfølgende af Trafik og Veje. 2. Indsigelse fra Miljø- og Energiforvaltningen Aalborg Forsyning vedrørende affaldsløsninger. Svar: Imødekommet. Miljø- og Energiforvaltningen, Aalborg Forsynings ønske imødekommes ved, at teksten om synlige affaldsløsninger ændres til Der skal indpasses fremtidssikrede affaldsløsninger i bybilledet. KP-tillæg Indsigelser i samlet PDF Tillæg for udvidelse af bydelscentret i Gug Beslutning: Godkendt. Lasse Frimand Jensen og Hans Henrik Henriksen var fraværende. Møde den Side 46

49 Punkt 13. Nymarksminde Farm Park, Vodskov. Kommuneplantillæg 5.012, Lokalplan og Redegørelse for Bæredygtighed (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Ændringer i planerne I forhold til de godkendte forslag (marts 2014), er der, ud over redaktionelle justeringer, foretaget følgende ændringer: Kommuneplanen I rammeområde 5.9.F1 Nymarksminde Farm Park er bebyggelsesprocenten på 15 udgået og erstattet af en bestemmelse om, at bebyggede og overdækkede arealer højst må udgøre m 2. Lokalplanen I lokalplanredegørelsen s (afsnittet Servitutter ) er indsat henvisninger til deklarationen for 150 kv-luftledningen mv. Lokalplanens pkt. 5.1 ( Bebyggelsens og anlæggenes omfang og placering ): - Bebyggelsesprocenten på 15 er udgået og erstattet af en bestemmelse om, at bebyggede og overdækkede arealer højst må udgøre m 2. - Byggefeltet er indskrænket, så det nu forløber 100 m fra Mødholt Bæks midte (jf. også Bilag 2). - Der er medtaget bestemmelse om, at der inden for en afstand af 50 m fra nærmeste 150 kvluftledning ikke må etableres beboelse. John G. Nielsen var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Sagsbeskrivelse Startredegørelse Teknik- og Miljøudvalgets møde 10. maj 2012 (punkt 3) og 6. september 2012 (punkt 9). Fordebat Teknik- og Miljøudvalgets møde 10. maj 2012 (punkt 3). Opsamling på fordebat Teknik- og Miljøudvalgets møde 8. maj 2013 (punkt 6). Møde den Side 47

50 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 6. marts 2014 (punkt 6) Magistratens møde 17. marts 2014 (punkt 7) s møde 24. marts 2014 (punkt 5). Forslagene har været offentliggjort i perioden 2. april til 30. maj Formål Nymarksminde Farm Park omfatter et areal på 25 ha. ved Vestvej mellem Vodskov og Langholt. Farm Park har eksisteret i en årrække og har gennem tiden fået landzonetilladelser til de nuværende anlæg, som bl.a. omfatter Bed & Breakfast med 10 ferielejligheder, konferencefaciliteter og aktivitetsområder (bl.a. fodboldgolf, legepladser og klappedyrsområde). Ejerne bor selv på ejendommen og har ønsket at udvide med flere aktiviteter. Lokalplanen giver mulighed for at etablere yderligere 10 ferielejligheder og indrette arealer og bygninger til forskellige formål som cafeteria, aktivitetshus, indendørs legeland, trampoliner, klatrevæg, beach-volley og labyrinter. Lokalplanen indeholder bestemmelser, som betyder, at de forventelig støjende eller på anden måde generende aktiviteter (fx megatrampolin og klatrevæg) placeres i relativ stor afstand fra østskel, for at genere naboerne mindst muligt. Omkring Farm Parks aktivitetsområde etableres beplantningsbælter og volde. Disse anlæg betyder bl.a., at aktiviteterne foregår i afskærmede rum i forhold til omgivelserne. Voldene har samtidig en støjreducerende effekt, således at trafikstøjen fra især motorvejen (afstand ca. 400 m) nedbringes, og omvendt forebygger voldene støjudbredelsen fra Farm Parks aktiviteter mod naboerne. Langs lokalplanområdets vestlige afgrænsning er medtaget den stiforbindelse, der indgår i kommuneplanen, og danner forbindelse mellem Vestvej og Langholt Banesti. MV Miljøvurdering af planer og programmer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til sin afgørelse om, at der ikke gennemføres en miljøvurdering. VVM Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet Kommunens beslutning om at projektet ikke er VVM-pligtigt er ikke blevet påklaget. Kommuneplanen Lokalplanens område og bestemmelser er i overensstemmelse med kommuneplanens rammeområde 5.9.F1 Nymarksminde Farm Park, som det fremgår af kommuneplantillæg Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Møde den Side 48

51 Indsigelser, bemærkninger og øvrige ændringer Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Energinet.dk, Tonne Kjærvej 65, 7000 Fredericia. 2. Langholt Samråd v. Andy Jensen, Kidholmen 18, Langholt, 9310 Vodskov. 3. Horsens-Hammer Jagtforening, v. Erik Rye, Lindevang 12, 9310 Vodskov. 4. Naturstyrelsen. Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor. 1. Bemærkning fra Energinet.dk, som ejer den 150 kv-luftledning, der krydser lokalplanområdet i nord-sydgående retning. Ledningen er tinglyst med et deklarationsareal, hvis forløb og omfang er vist på et medsendt kortbilag. Som udgangspunkt kan Energinet.dk ikke acceptere anlæg inden for deklarationsarealet det være sig både bygninger, parkeringsarealer, hegn, master, beplantning mv. Deklarationsarealet administreres meget restriktivt, hvormed der ikke kan forventes meddelt dispensation. Energinet.dk gør endvidere opmærksom på respektafstanden (målt vandret 15 m fra nærmeste faseledning), hvor der ikke må køres med maskiner, hvis dele er højere end 3 m over eksisterende terræn, medmindre der søges arbejdsinstruks hos Energinet.dk. Endelig foreslår Energinet.dk, at forsigtighedsprincippet, i forhold til magnetfelter, anvendes. Det kan ske ved i lokalplanen at skrive, at der inden for en afstand af 50 m fra nærmeste 150 kv-luftledning ikke må etableres beboelse. Endelig oplyser Energinet.dk at man har foreløbige planer om at omlægge 150 kvluftledningen til kabel i jord i perioden Svar: Taget til efterretning. I lokalplanredegørelsen s (afsnittet Servitutter ) indsættes henvisninger til deklarationen for 150 kv-luftledningen samt for en transformer ved Vestvej. Lokalplanens pkt. 5.1 ( Bebyggelsens og anlæggenes omfang og placering ) suppleres med, at der inden for en afstand af 50 m fra nærmeste 150 kv-luftledning ikke må etableres beboelse. Ifølge lokalplanens bestemmelser, og ejernes fremsendte skitser for disponering af området, er denne sikkerhedsafstand uproblematisk, da eventuelle nye ferieboliger tænkes opført vest for den eksisterende bebyggelse dvs. i en afstand på over 100 m fra højspændingsledningerne. Kommunen har videresendt Energinet.dk s høringssvar (inkl. kort med deklarationsbælte samt brochurerne Om magnetfelter og Vejledning til forvaltning af forsigtighedsprincip ) til ejendommens ejere. 2. Bemærkning fra Samrådet i Langholt, der er positiv indstillet overfor lokalplanforslaget, som kan være med til at skabe yderligere udvikling i et landsby- og landdistriktområde. Samrådet er også tilfreds med, at der skabes mulighed for en vestlig stiforbindelse mellem Langholt Banesti og Vestvej. Svar: Taget til efterretning. Møde den Side 49

52 3. Bemærkninger fra Horsens-Hammer Jagtforening: Jagtforeningen spørger, hvorfor kommunen forventede, at foreningen ville komme med indsigelser til lokalplanen, jf. Teknik- og Miljøudvalgets mødereferat fra 10. maj Jagtforeningen forstår ikke, at kommunen vil tillade, at driftsbygninger og beboelse ved et landbrug placeres med en større indbyrdes afstand end 50 m. Jagtforeningen forstår ikke, at kommunen vil tillade en 8,50 m høj bygning syd for Mødholt Bæk og tæt på 3-område. Hvis bygningen bliver en del af et legeredskab (i forbindelse med en svævebane fra nedlagte elmaster) er det efter Jagtforeningens opfattelse i strid med lokalplanens pkt Jagtforeningen ønsker begrundelse for, at der er en afstandszone til naboerne mod øst på 50 m, mens man vil tillade en svævebane kun 40 m fra matr. 22 x. Støjende adfærd på dette sted er i strid med Naturbeskyttelseslovens 28, stk. 9. Jagtforeningen frygter, at Farm Park vil udvikle sig med støjende aktiviteter (f.eks. udendørskoncerter) og ønsker fastlagt grænser for støj i lokalplanen. Her ud over har Jagtforeningen en række spørgsmål til bl.a. terrænreguleringer, skelmarkeringer og 3-registreringer. Svar: Delvis imødekommet. På Teknik- og Miljøudvalgets møde i maj 2012, tog udvalget stilling til en Startredegørelse og igangsætning af en fordebat om Farm Park. Forud havde ejeren af Farm Park orienteret Jagtforeningen om projektet, og fået den opfattelse at Jagtforeningen sandsynligvis ville gøre indsigelse mod projektet. Det var blot denne konstatering, der fremgik af indstillingen til Teknik- og Miljøudvalget, i forbindelse med udvalgets overvejelser om Jagtforeningens areal skulle medtages i den efterfølgende planlægning. Under ovennævnte fordebat modtog kommunen da også et længere indlæg fra Horsens-Hammer Jagtforening. Med hensyn til placering af driftsbygninger og beboelse i større indbyrdes afstand end 50 m i forbindelse med et landbrug, skal man være opmærksom på, at lokalplanens bestemmelser om f.eks. bebyggelsens omfang og placering kun gælder, når området helt eller delvist anvendes til ferie- og fritidsformål ikke når det udelukkende anvendes til landbrug. I lokalplanen er fastsat et byggefelt (jf. lokalplanens pkt. 5.1 og Bilag 2), inden for hvilket, der må etableres bebyggelse og anlæg. Dette byggefelt er nu indskrænket i forhold til det lokalplanforslag, der var i høring (se mere herom under indsigelse 4 nedenfor). Med hensyn til bygningen (laden) syd for Mølholt Bæk (i lokalplanens delområde B), er der i lokalplanens pkt. 5.2 redegjort for bygningens placering og størrelse, og specifikt, at bygningen kan anvendes som endestation for svævebane. Bygningen placeres uden for 3-område. Møde den Side 50

53 Med hensyn til afstandszonen på 50 m for opførelse af byggeri og indretning af støjende anlæg mod øst er begrundelsen herfor, at naboerne bor og har opholdsarealer helt tæt på skel mod Farm Park. Der er ikke en tilsvarende problematik i forhold til matr. 22 x, som hovedsagelig består af et søområde. Der er ikke nogen strid med Naturbeskyttelseslovens 28, som handler om, at der på fremmed ejendom ikke må henkastes eller anbringes affald eller lignende, uden ejerens tilladelse. Med hensyn til støj fremgår det af lokalplanens pkt at de gældende grænseværdier i henhold til Miljøstyrelsens vejledning 5/1984 om Ekstern støj fra virksomheder skal overholdes. Jagtforeningens spørgsmål om bl.a. terrænregulering, skelmarkeringer og 3-registrering vedrører ikke lokalplanen, og bliver særskilt sagsbehandlet. 4. Bemærkninger fra Naturstyrelsen om, at det er styrelsens umiddelbare vurdering, at lokalplanforslaget kan være i strid med de statslige interesser om at undgå spredt bebyggelse i det åbne land. Naturstyrelsen opfordrer til, at der fastlægges mere præcise byggefelter, så fremtidig bebyggelse kommer til at ligge i umiddelbar tilknytning til den eksisterende bebyggelse på ejendommen, og at omfanget af byggeri (fastsat til 15% af delområde A s grundareal) genovervejes. Svar: Imødekommet. Efter aftale med ejerne af Farm Park, er byggefeltet (beskrevet i lokalplanens pkt. 5.1 og vist på Bilag 2) indskrænket. I lokalplanforslaget var det afgrænset 8 m fra Mødholt Bæk. Nu er det afgrænset 100 m fra bækkens midte. Hermed opnås, at fremtidig bebyggelse mv. samles i nærheden af den eksisterende bebyggelse. Bebyggelsesprocenten på 15 er udgået (lokalplanens pkt. 5.1), og i stedet erstattet af et samlet etageareal på mals m 2 (svarende til en bebyggelsesprocent på ca. 7). Ejerne af Farm Park er indforstået med ovennævnte justeringer. Lokalplan Nymarksminde Farm Park, Vestvej, Landområde Nord Redegørelse for Bæredygtighed Samlet oversigt over henvendelser vedrørende lokalplan Nymarksminde Farm Park Tillæg for Nymarksminde Farm Park Beslutning: Godkendt. Lasse Frimand Jensen og Hans Henrik Henriksen var fraværende. Møde den Side 51

54 Punkt 14. Sundby-Hvorup Boligselskab - Ulstedparken - Ulsted - 12 almene ældreboliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel - Ansøgning om støtte (skema A) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender renoveringsprojektet, og at der stilles kommunegaranti for realkreditlån på maksimalt kr. til finansiering af renoveringen, og at der bevilges et rente og afdragsfrit lån på kr. som led i en kapitaltilførsel til afdelingen (særlig driftsstøtte) John G. Nielsen var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Sagsbeskrivelse Bygherre: Sundby-Hvorup Boligselskab, afdeling 104. Afdelingen ligger i Ulsted og består bl.a. af 12 ældreboliger, som ligger i tilknytning til Aalborg Kommunes servicearealer i Ulsted, der er bygget af den tidligere Hals Kommune. Afdelingen består af yderligere 16 ældreboliger og 24 familieboliger beliggende forskellige steder i Ulsted. De 12 boliger, som er omfattet af renoveringen, er opført i 1992 som ældreegnede familieboliger sammen med de kommunale servicearealer og fungerer som plejehjem, hvor den tidligere Hals Kommune havde den fulde anvisningsret til boligerne. By- og Landskabsforvaltningen har den 12. august 2013 godkendt en ommærkning af familieboligerne til almene ældreboliger i overensstemmelse med deres anvendelse. Bebyggelsen består af 3 seperate bygninger forbundet med en forbindelsesgang og er opdelt i 2 ejerlejligheder. Den ene med 2 bygninger ejes af Sundby-Hvorup Boligselskab og indeholder hver et bofællesskab med 6 ældreboliger. Den midterste bygning med indgangsparti udgør den anden ejerlejlighed og ejes af Aalborg Kommune. Denne bygning indeholder serviceareal og aktivitetscenter for beboerne og for beboere i området. Møde den Side 52

55 Renoveringssagen omfatter kun boligselskabets 2 bygninger. Kommunen har ikke afsat midler på vedligeholdelseskontoen til en renovering af servicebygningen, og der er ikke taget stilling til, hvornår en renovering kan gennemføres. Ældre- og Handicapforvaltningen har dog bedt boligselskabet om at indhente tilbud på en renovering af indgangspartiet og den del af gangarealerne, som ejes af kommunen, så bebyggelsen efter renoveringen kan fremstå som en helhed. Bebyggelsen er opført med skalmur i tegl og med letbeton bagmurselementer og skillevægge. Tagkonstruktionen på de 3 bygninger er pyramideformede gitterspærskonstruktioner med 15 grader taghældning og med tegltag. Taget over forbindelsesgange er en saddeltagskonstruktion med tegltag. Tagdækningen er opbygget af vingesten, model økonomi, med et lille overlæg og med undertag af banevarer. Den lave taghældning tillader forholdsvis store mængder vand og fygesne at passere ind på undertaget. Samtidig er undertaget oplagt slapt og der er problemer med at afvande undertaget til tagrender. Tegltag egner sig ikke til tage med en så lav taghældning. I perioder med vind, regn og fygesne giver det ofte vandindtrængen på loft og i boliger med vandskader til følge. Den eksisterende tagbeklædning, lægter og undertag skal nedtages og erstattes af en ny tagbeklædning i form af en listedækning med tagpap på en bræddebeklædning, og der skal sikres korrekt vandafledning til tagrender. Afdelingen kan ikke selv finansiere renoveringen og Landsbyggefonden er indstillet på at støtte arbejderne, da der er tale om byggeskader og byggesvigt. Fonden ønsker dog, at kommunen og realkreditinstituttet bidrager med driftsstøtte i form af kapitaltilførsel efter 1/5-ordningen. Der er ikke udarbejdet en egentlig helhedsplan, da afdelingen grundlæggende har en god disponering, ligesom boligindretningen er tilfredsstillende. Boligerne er lette at udleje. Renoveringen ønskes alene gennemført på grund af de utætte tage. Boligselskabet ønsker sagen fremmet, så renoveringsarbejderne kan gennemføres inden vinteren. Økonomi Den samlede renoveringsudgift er beregnet til ca. 2,6 mio. kr. svarende til kr. pr. m 2. Landsbyggefonden har den 28. april fremsendt en skitse til en finansieringsplan. Renoveringen skal finansieres med støttede lån med en samlet årlig ydelse på ca kr. Lånene skal finansieres med en huslejestigning og med driftsstøtte i form af kapitaltilførsel efter 1/5-ordningen. Kapitaltilførsel Som det fremgår, er det nødvendigt med en kapitaltilførsel til afdelingen. De kr. skal placeres i et kapitaldepot og anvendes til finansiering af driften med ca kr. om året. Møde den Side 53

56 Landsbyggefonden foreslår følgende fordelingsgrundlag efter den såkaldte 1/5-model: Aalborg Kommune Rente- og afdragsfrit lån 20% kr. Realkreditinstitutter Rente- og afdragsfrit lån 20% kr. Landsbyggefonden Lån fra Landsdispositionsfonden 20% kr. Landsbyggefonden Tilskud fra Landsdispositionsfonden 20% kr. Boligorganisationen Tilskud fra egen dispositionsfond 20% kr. I alt 100% kr. Huslejekonsekvenser Den nuværende gennemsnitlige husleje er på 683 kr. pr. m 2 pr. år (2013-niveau). Huslejen vil som følge af renoveringen og med den foreslåede støtte stige med 5 kr. til 688 kr. pr. m 2 pr. år. Landsbyggefonden forudsætter, at lejereguleringen fordeles efter boligernes indbyrdes værdi, så lejefordelingen i afdelingen bliver sammenhængende efter renoveringen. Finansiering: Udgift I alt Støttede realkreditlån 1) Ustøttede realkreditlån kr Egen finansiering og tilskud 2) Kapitaltilførsel (se ovenfor) Kommunal garanti 3) Renoveringsudgift max Forklaring til skema: 1) Lånet bevilges af Landsbyggefonden. Ydelsesstøtten betales fuldt ud af fonden. 2) Der er ingen egenfinansiering udover bidrag til kapitaltilførsel efter 1/5-ordningen. 3) Kommunen skal for det støttede lån garantere for den del af lånet, der ligger ud over 60% af ejendommens værdi. Landsbyggefonden regaranterer for halvdelen af kommunens eventuelle tab på de støttede lån. Garantiforpligtelsen er endnu ikke beregnet. Aalborg Kommunes medvirken i kapitaltilførsel skal være betinget af de øvrige parters tilsagn om medvirken. Som normalt ved renoveringssager skal der stille en række almindelige vilkår og særlige vilkår for støttetilsagnet. Almindelige og særlige vilkår - Skema A - Ulstedparken Beslutning: Godkendt. Lasse Frimand Jensen og Hans Henrik Henriksen var fraværende. Møde den Side 54

57 Punkt 15. Aalborg Kommune Ældre- og Handicapforvaltningen Storemosevej - Hammer Bakker - Godkendelse af projekt og anskaffelsessum inden byggestart (skema B) - 5 almene ældreboliger med serviceareal - Udslusningsboliger By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender projekt og anskaffelsessum inden byggestart, herunder at den støtteberettigede anskaffelsessum forhøjes med kr. til kr., at det kommunale grundkapitalindskud forhøjes med kr. til kr. og at den nødvendige kommunegaranti for realkreditlån til finansiering af boligdelen bevilges. John G. Nielsen var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Sagsbeskrivelse Bygherre: Aalborg Kommune, Ældre- og Handicapforvaltningen. Boligerne skal etableres og finansieres efter lov om almene boliger mv. Det kommunale grundkapitalindskud skal finansieres af den samlede ramme til grundkapitalindskud i Aalborg Kommune. Der er tale om nye udslusningsboliger, som indrettes i en eksisterende bygning i institutionsområdet i Hammer Bakker. Bygningen har tidligere været anvendt af kommunen til bofællesskab for psykisk handicappede. Bygningen står i dag tom. Udslusningsboligerne skal anvendes af Behandlingscenter Hammer Bakker til beboere, som er færdigbehandlet på centret, men som har svært ved at klare sig i egen bolig. Bygningen er opført i 1939 som en 2-etagers forstanderbolig. I 1995 er der opført en tilbygning i én etage. Den oprindelige bygning har en bevaringsværdi på 4 og tilbygningen en bevaringsværdi på 5. Bygningen er omfattet af fredningsbestemmelserne for området fra 1962 og ligger på et areal omfattet af fredskovspligt. Naturstyrelsen har givet tilladelse til de ansøgte bygningsændringer og Fredningsnævnet har på nærmere fastsatte betingelser meddelt dispensation til projektet. Møde den Side 55

58 Arealet ligger i landzone. Aalborg Kommune har den 22. august 2013 meddelt tilladelse efter planloven til anvendelsesændringen og ombygningen. Der indrettes 3 handicapvenlige boliger med niveaufri adgang i stueetagen og 2 boliger på 1. sal. I tilknytning til den nyere del af bygningen opføres en 5 m 2 tilbygning med fælles entre for 2 boliger. Kælderen indrettes med teknik-, depot- og vaskerum og personaleomklædning. Det samlede boligareal bliver på 302 m 2. Servicearealet med vagtstue, kontor, toilet og soverum i stueetagen bliver på 60 m 2. Facader og tag på den ældste, mest bevaringsværdige bygning renoveres under hensyntagen til arkitektur og bevaringsværdi, således at det oprindelige udseende og bygningsstilen bevares. I den nyere bygning udføres den mindre tilbygning og ændringerne af vindueshuller med respekt for den eksisterende bygnings arkitektur. Der har været afholdt dialogmøde med Ældre- og Handicapforvaltningen og deres rådgivere, hvor de frednings- og bevaringsmæssige forhold har været vurderet i forhold til ønsket om en opdatering og energioptimering af byggeriet i relation til lavenergikrav Skema A blev godkendt i byrådet den 25. november 2013 (punkt 12). Der har været afholdt offentlig licitation i hovedentreprise den 27. marts 2014 med 13 bydende entreprenørfirmaer. Det billigste tilbud lå ca. 20% over budgettet og det har derfor været nødvendig at gennemføre besparelser. Det er lykkedes at finde de nødvendige besparelser i projektet, så anskaffelsessummen kan holdes indenfor maksimumbeløbet. De aftalte besparelser, som er godkendt af brugergruppen og Ældre- og Handicapforvaltningen, består af mange, mindre projektændringer, som overordnet set ikke berører bygningens kvalitet eller funktionalitet og for så vidt angår arkitektur og bæredygtighed vurderes til at holde sig indenfor det aftalte på dialogmødet, samt til at overholde de vilkår, der blev stillet i forbindelse med godkendelsen af skema A. Byggeriet er energioptimeret i det omfang, det har været muligt i form af efterisolering af bygningens klimaskærm og etablering af nyt ventilationsanlæg med varmegenvinding. Det er accepteret, at lavenergikrav 2015 ikke opfyldes i fuldt omfang, da der er tale om en bevaringsværdig bygning, som skal renoveres med respekt for den eksisterende arkitektur. Byggeriets art Antal boliger Husleje pr. måned Skema A Husleje pr. måned Skema B Etagebyggeri 5 2-rums á ca. 60 m kr kr. Møde den Side 56

59 Økonomi Den samlede anskaffelsessum er i forhold til skema A steget med 240 kr. pr. m 2 til kr. pr. m 2 svarende til det gældende maksimumbeløb for ældreboliger. Udgiftsfordeling: Grundudgifter 11%, omkostninger 25% og håndværkerudgifter 64%. Rammebeløbet for almene ældreboliger påbegyndt i 2014 er på kr. pr. m 2 inkl. et energitillæg på kr. pr. m 2 boligareal, da der er tale om etagebyggeri. Byggeriet skal finansieres indenfor nævnte beløb og ifølge almenboligloven må rammebeløbet inkl. energitillæg godkendt ved skema B ikke overskrides ved byggeriets aflevering (skema C). Den gennemsnitlige årlige husleje er steget med 10 kr. i forhold til skema A til kr. pr. m 2. Heraf udgør kapitaludgifterne 652 kr. og de øvrige driftsudgifter ekskl. forsyningsudgifter 444 kr. pr. m 2 pr. år. Den samlede anskaffelsessum for servicearealerne er uændret på kr. i forhold til skema A, hvilket giver en anskaffelsessum på kr. pr. m 2. Finansiering Anskaffelsessum og finansiering pr. marts 2014: Anskaffelsessum Realkreditlån (88%) Kommunal grundkapital (10%) Beboerindskud (2%) Kommunal garanti 1) Kr Skema A Ikke beregnet Ændring Skema B Ikke beregnet 1): Den kommunale garanti for boligdelen omfatter den del af lånet, der har pantsikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi (markedsværdien). Garantien er endnu ikke beregnet af det långivende realkreditinstitut. Sagen medfører ikke kommunal ydelsesstøtte. Ydelsesstøtte til realkreditlån betales fuldt ud af staten. Anskaffelsessummen for servicearealerne skal finansieres af Ældre- og Handicapforvaltningen. Staten giver et tilskud til finansieringen på kr. pr. tilknyttet ældrebolig, svarende til kr. Indtægten fra kommunens grundsalg til projektet (selvstændig almen boligafdeling) skal anvendes til finansiering af resten af udgiften til servicearealerne. Almindelige og særlige vilkår - Skema B - Storemosevej - Hammer Bakker Møde den Side 57

60 Beslutning: Godkendt. Lasse Frimand Jensen og Hans Henrik Henriksen var fraværende. Møde den Side 58

61 Punkt 16. Himmerland Boligforening - afd. 61 (Odinsgade) almene ungdomsboliger og 49 almene familieboliger - endelig anskaffelsessum (skema C) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender, en endelig støtteberettiget anskaffelsessum på kr., et kommunalt grundkapitalindskud på kr., en kommunal garanti på kr. for realkreditlån til finansiering af projektet, og en gennemsnitlig årlig starthusleje på 626 kr. pr. m 2 for ungdomsboligerne (fratrukket ungdomsboligbidrag), samt at der på statens vegne gives tilsagn om driftstilskud i form af et ungdomsboligbidrag på 168 kr. pr. m 2 pr. år, hvoraf kommunen skal godtgøre staten 20%, en gennemsnitlig årlig starthusleje på 978 kr. pr. m 2 for familieboligerne. John G. Nielsen var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Sagsbeskrivelse Bygherre: Himmerland Boligforening, afdeling 61, Odinsgade 21. Projektet Projektet er en del af det godkendte boligprogram Grundkapitalindskuddet er finansieret over ejendomssalg. Projektet omfatter følgende: Opførelse af 38 almene ungdomsboliger. Ombygning af eksisterende bygning til 98 almene ungdomsboliger. I alt 136 almene ungdomsboliger. Opførelse af 37 almene familieboliger. Ombygning af eksisterende bygning til 12 almene familieboliger. I alt 49 almene familieboliger. Samlet er der i alt blevet etableret 185 almene boliger. Projektet ligger inden for de rammer, der er fastlagt i lokalplan , blandet bolig og erhverv, Odinsgade, Vejgaard. Møde den Side 59

62 Seminariebyen Et nyt bykvarter Seminariebyen er betegnelsen for et nyt bykvarter med udgangspunkt i en række historiske skolebygninger den tidligere Vejgaard Vestre skole opført i 1920 erne og Socialpædagogisk Seminarium opført i 1960 erne, ombygget i 1990 erne. Bygningerne har således i næsten et helt århundrede været rammen om skoledrift og skoleliv. Omdannelsen af bygningerne til boliger vil føje et nyt kapitel til områdets historie. Seminariebyen er centralt beliggende i Vejgaard, tæt på bydelens dynamiske handelsområde, men alligevel i rolige omgivelser og med boligområder som nærmeste nabo. Arkitekturen Hovedidèen bag projektet har været at bibeholde så stor en del af den eksisterende bygningsmasse som muligt og fortælle historien om skolerne, samtidig med at der er blevet skabt et oplevelsesrigt boligområde med tidssvarende, attraktive boliger. De nye bygninger er tilpasset fællestrækkene i de eksisterende bygningers arkitektur. Familieboliger i nye havehuse De nye familieboliger er disponeret som en samlet, afskærmet bebyggelse midt i kvarteret, med kontakt til Odinsgade. De nye familieboliger er opført som rækkehuse i 2 etager med adgang fra det varierede stisystem og alle med egen have. Boligerne er opført i en 3 værelses og 4 værelses udgave med optimale muligheder for børnefamilier. Seniorboliger for fællesskab i den gamle skole Den gamle skolebygning er bevaringsværdig og derfor bundet i sin facadeudformning. Bygningen er disponeret med 2- og 3-værelses seniorboliger og særlige muligheder for fællesskab. Ungdomsboliger i nye bygninger Der er opført 2-værelses ungdomsboliger i nye bygninger i henholdsvis 2 og 3 etager. Ungdomsboliger i eksisterende seminariebygning Der er indrettet 1- og 2-værelses boliger i eksisterende bygninger. Kælderen indeholder cykelparkering til bygningens beboere og depotrum til hele bebyggelsen. Fælleshus i den gamle gymnastiksal Den tidligere gymnastiksal er indrettet som fælleshus for hele kvarteret. Beboernes fællesfaciliteter Udover de ovenfor nævnte fællesrum er der etableret fællesvaskeri og opholds- og aktivitetsareal for beboerne. Møde den Side 60

63 Byggeriets art Familieboliger Etagebebyggelse Ungdomsboliger Etagebebyggelse Antal boliger 5 stk. 2-rums á ca. 85 m 2 30 stk. 3-rums á ca. 93 m 2 14 stk. 4-rums á ca. 114 m 2 70 stk. 1-rums á ca. 43 m 2 66 stk. 2-rums á ca. 49 m 2 Skema A blev godkendt i byrådet den 22. november 2010 (punkt 15). Skema B blev godkendt i byrådet den 11. april 2011 (punkt 9). Ændringer i forhold til skema B Udgifterne for det samlede projekt overholder tilsagnsbeløbet som meddelt ved skema B. Den samlede anskaffelsessum er på kr. pr. m 2. Entrepriseudgifterne er dog steget med ca kr., som bl.a. skyldes øgede udgifter til ombygning af eksisterende bygninger. Samtidig er omkostningerne faldet med kr. og grundudgifterne er faldet med kr. Rammebeløbet for almene ungdomsboliger påbegyndt i 2011 er på kr. pr. m 2 inkl. et energitillæg på kr. pr. m 2 boligareal, da der er tale om etagebyggeri. Rammebeløbet for almene familieboliger påbegyndt i 2011 er på kr. pr. m 2 inkl et energitillæg på kr. pr. m 2 boligareal, da der er tale om etagebyggeri. Støtteberettiget endelig anskaffelsessum og finansiering Realkreditlån (91%) Kommunal grundkapital (7%) Anskaffelsessum Beboerindskud (2%) Kommunal garanti 1) Årlig kommunal ungdomsboligbidrag 2) Kr Skema B ca Ændring Skema C ): Den kommunale garanti omfatter den del af lånet, der har pantsikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi (markedsværdien). Garantien er beregnet af det långivende realkreditinstitut til 65,08% af lånebeløbet. 2): Kommunen kan på statens vegne give tilsagn om ungdomsboligbidrag. Bidraget er en løbende ydelse, der er indeksreguleret og udgør 168 kr. pr. m 2 pr. år for tilsagn meddelt i Heraf betaler kommunen 20% og staten 80%. Sagen medfører ikke yderligere kommunal ydelsesstøtte. Ydelsesstøtte til realkreditlån betales fuldt ud af staten. Møde den Side 61

64 Husleje Den gennemsnitlige årlige husleje for familieboligerne er steget med 62 kr. pr. m 2 i forhold til skema B. Den gennemsnitlige årlige husleje for ungdomsboligerne er steget med 39 kr. pr. m 2 ekskl. ungdomsboligbidrag. Den gennemsnitlige månedlige starthusleje for familieboligerne udgør kr. Den gennemsnitlige månedlige starthusleje, hvor der er fratrukket et ungdomsboligbidrag på 168 kr. pr. m 2, udgør for ungdomsboligerne kr. Beslutning: Godkendt. Lasse Frimand Jensen og Hans Henrik Henriksen var fraværende. Møde den Side 62

65 Punkt 17. Nedlæggelse af en del af det offentlige vejareal By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender nedlæggelsen af en del af det offentlige vejareal benævnt vejlitra n beliggende ved Gartnervej i Aalborg. Arealet ønskes sammenlagt med naboejendom. Det nedlagte vejareal tjener ikke som vejadgang for andre ejendomme. Kirsten Algren kan ikke anbefale indstillingen. John G. Nielsen var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Sagsbeskrivelse By- og Landskabsforvaltningen har på baggrund af henvendelse fra forvaltningens grundsalgsgruppe foretaget høring i henhold til vejlovens bestemmelser om nedlæggelse af en del af det offentlige vejareal vejlitra n beliggende ved Gartnervej i Aalborg. By- og Landskabsforvaltningen har ved annonce i Midtvest Avis dateret den 2. april 2014 kundgjort den påtænkte nedlæggelse af vejarealet, ligesom der har været foretaget partshøring af de tilgrænsende ejendomme. Der er indenfor høringsfristen ikke indkommet indsigelser til nedlæggelsen, hvilket stemmer overens med vejmyndighedens vurdering af, at det pågældende areal ikke har færdselsmæssig betydning, da Gartnervej det pågældende sted har et vejudlæg, der er væsentlig bredere en resten af stækningen. Arealet er påtænkt anvendt sammenlagt med naboejendom. Gartnervej, Aalborg - nedlæggelse af en del af det offentlige vejareal - salgsris Beslutning: For indstillingen stemte 28. Imod 1 (Kirsten Algren (Dansk Folkeparti)). Indstillingen var herefter godkendt. Lasse Frimand Jensen og Hans Henrik Henriksen var fraværende. Møde den Side 63

66 Punkt 18. Ekspropriation af arealer mv. til etablering af rundkørsel i krydset Omfartsvejen/Halsvej ved Stae By og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der træffes beslutning om ekspropriation af arealer og rettigheder med henblik på etablering af rundkørsel i henhold til lov om offentlige veje 43, og at By- og Landskabsforvaltningen bemyndiges til at afslutte erstatningsspørgsmålet. John G. Nielsen var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Sagsbeskrivelse Formål og begrundelse Halsvej/Omfartsvejen er en af kommunens overordnede veje, der fungerer som indfaldsvej til E45 og Aalborg/Nørresundby-området for den nordøstlige del af kommunen. Uheldsudviklingen er fulgt tæt gennem de senere år, og krydset Halsvej/Omfartsvejen er det næstmest uheldsbelastede kryds på indfaldsvejene i Aalborg Kommune. Trafikken, der skal ud på Halsvej/Omfartsvejen, kommer primært fra Vester Hassing og Stae, som også er ruten for den kollektive trafik i denne østlige del af kommunen. Trafikken på Halsvej/Omfartsvejen er de seneste 5 år steget fra i 2009 til godt i 2013, og fra Stae er stigningen fra ca til køretøjer. Der er sket 5 uheld med 4 personskadeuheld, og etableringen af en rundkørsel i krydset Omfartsvejen/Halsvej skal forebygge, at lokaliteten udvikler sig til en decideret sort plet. Ekspropriationens omfang Projektet omfatter etablering af en rundkørsel i det nuværende T-kryds med cyklistfaciliteter og shunt-løsning med 2 tilkørsler i øst-vestgående retning for ligeudkørende trafik. Ved ekspropriationen erhverves arealer (i alt ca m 2 ) fra de tilstødende matrikler nord og syd for Omfartsvejen. Der erhverves tillige midlertidig brugsret til arbejdsarealer i anlægsperioden, samt ret til at fælde og beskære eksisterende læbælter og beplantning på arealerne i forbindelse med etableringen af vejanlægget. Endelig nedlægges to overkørsler til marken på nordsiden af Omfartsvejen, og der etableres to nye overkørsler efter aftale med lodsejeren. Møde den Side 64

67 Berørte ejendomme Ekspropriationens omfang fremgår af udarbejdet ekspropriationsbeskrivelse med lodsejerfortegnelse samt tilhørende kortbilag, som forefindes i sagen. Ekspropriationen omfatter en landbrugsejendom, bestående af flere matrikler på såvel nordsiden som sydsiden af Omfartsvejen. Øvrige oplysninger Under åstedsforretningen den 3. juni 2014 blev der redegjort for den påtænkte ekspropriation og dennes nærmere omfang, og det blev påvist, hvorledes de påtænkte foranstaltninger vil berøre den af ekspropriationen omfattede ejendom. Anlægsarbejdet forventes udført i efteråret Ved åstedsforretningen gav lodsejeren samtykke til, at anlægsarbejdet kan iværksættes, når der er modtaget meddelelse om ekspropriationsbeslutningen. Efterfølgende har lodsejeren desuden accepteret det fremsatte forslag til erstatningens fastsættelse. Økonomi Anlægssummen for rundkørslen er ca. 8 mio. kr. Ekspropriationsudgifterne afholdes over anlægssummen. Etableringen finansieres udelukkende af Aalborg Kommune over trafiksikkerhedsmidler disponeret på konto 2717 Trafiksikkerhedsplanen. Ekspropriationsplan - etablering af rundkørsel i krydset Omfartsvejen/Halsvej ved Stae Beslutning: Godkendt. Lasse Frimand Jensen og Hans Henrik Henriksen var fraværende. Møde den Side 65

68 Punkt 19. Ekspropriation af arealer til tilslutning til Egnsplanvej fra motorvej E45, Aalborg Syd By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der træffes beslutning om ekspropriation ifølge lov om offentlige veje 43, stk. 1, og at By- og Landskabsforvaltningen i øvrigt bemyndiges til at afslutte erstatningsspørgsmålene. John G. Nielsen var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Sagsbeskrivelse Formål Projektet omfatter etablering af en ny sammenhængende tværgående forbindelse i det sydlige Aalborg betegnet Nye Vejanlæg i Aalborg Syd. Vejanlægget danner en forbindelse mellem Hadsund Landevej ved Universitetsområdet og industriområdet omkring Aalborg Østhavn samt Aalborgs østlige opland og motorvej E45 og det regionale centerområde City Syd i den sydvestlige del af Aalborg. Der har været udlagt byggelinjer for Egnsplanvej i over 30 år. Vejanlægget består af to delanlæg: Delanlæg A Egnsplanvej, der er en ca. 6,5 km lang landevej i åbent land, der forløber fra E45 syd for Gug og frem til Hadsund Landevej umiddelbart syd for det nye Universitetshospital. godkendte indstilling om ekspropriation til Egnsplanvej (delanlæg A) på mødet den 27. maj 2013 (punkt 12). Denne ekspropriation vedrører delanlæg B Nyt tilslutningsanlæg til E45, der omhandler ombygning og udbygning af det eksisterende tilslutningsanlæg <27> og <28>, Aalborg C og Aalborg S. Ekspropriationens omfang Projekt Nye vejanlæg i Aalborg Syd omfatter anlæg af Egnsplanvej og ændring af motorvejsafkørslen til Aalborg Syd Mariendals Mølle afkørslen. Tidsplanen Tidsplanen for udbud og udførelse af Egnsplanvej projektet som skitseret nedenstående: Ekspropriation af arealer: Oktober 2012 august 2014 Arkæologiske undersøgelser: Sommer - efterår 2013 Møde den Side 66

69 Udbud i totalentreprise: Efterår 2013 Kontraktindgåelse: Februar 2014 Anlægsarbejder start i marken: Medio 2014 Anlægsarbejder færdig: Ultimo 2016 Berørte ejendomme Ekspropriationens størrelse fremgår af ekspropriationsbeskrivelse med lodsejerfortegnelse samt tilhørende kortbilag, som er i sagen. Ekspropriationen berører 2 løbenumre. Øvrige oplysninger På åstedsforretningen den 27. maj 2014 blev der redegjort for den planlagte ekspropriation og dennes nærmere omfang, og det blev forklaret, hvordan de planlagte foranstaltninger vil berøre de omfattede ejendomme. Der er ikke indgået forlig med lodsejerne om erstatningen for arealafståelse. Under åstedsforretningerne og i den efterfølgende indsigelsesperiode er der ikke indkommet bemærkninger, forslag til ændringer eller indsigelser mod projektet. Økonomi Erstatningsbeløbet, som forventes at udgøre ca kr. + renter og øvrige omkostninger, afholdes af Trafik og Veje over projekt 2843, Egnsplanvej, arealerhvervelser. Beslutning: Godkendt. Lasse Frimand Jensen og Hans Henrik Henriksen var fraværende. Mødet hævet kl Møde den Side 67