AALBORG BYRÅD. Aalborg Byråd. Miljø- og Energiudvalget. Mødet den , kl. 08:00. Stigsborg Brygge 5, mødelokale 161

Transkript

1 AALBORG BYRÅD Mødet den , Stigsborg Brygge 5, mødelokale 161

2 1. Godkendelse af dagsorden Orientering fra rådmand og direktør Anbefaling: Aalborg uden affald Godkendelse: Kompetencefordeling for opgaver inden for affaldsmyndighed Godkendelse: Kompetencedelegation for opgaver i relation til Varmeforsyningsloven Godkendelse: Prioritering af myndighedsopgaver på vandforsyningsområdet Anbefaling: Indsatsplan for Tylstrup Vandværk (1. behandling) Anbefaling: Ændring af spildevandsplanen i sommerhusområdet Hals- Hou for at tilvejebringe ekspropriationsgrundlag for spildevandskloakering (2. behandling) Godkendelse: Ændring af spildevandsplanen vedrørende 2 vedtagne lokalplaner i Lindholm og Gug (1. behandling) Godkendelse: Klimakommunerapport Høring: Landdistriktspolitik Høring: Strategi for Aalborg Kommunes internationale samarbejde Høring: Smart City Aalborg Høring: Vandplan for Limfjorden og vandplan for Nordlige Kattegat og Skagerrak Godkendelse: Kompetencefordeling i forbindelse med miljøvurdering af kommuneplan og lokalplaner Godkendelse: Kompetencefordeling i forbindelse med VVM-sager Orientering fra diverse selskaber mv Eventuelt Godkendelse af referat Lukket 20. Godkendelse: Aftalemæssige forhold for Aalborg Forsyning, Varme Orientering fra diverse selskaber mv Orientering fra rådmand og direktør Eventuelt. 51

3 AALBORG BYRÅD Tid Mødet den , Sted Stigsborg Brygge 5, mødelokale 161 Afbud Lene Krabbe Dahl ved punkt 6-19 og Anna Kirsten Olesen ved punkt Til stede Søren Gais Kjeldsen og Jane Mølbjerg Risager Lise Højmose Kristensen (under punkt 2, 6 og 7) Birgitte Andersen Hollænder (under punkt 2) Dorte Ladefoged (under punkt 3, 11, 12 og 13) Flemming Mostrup Kielgast (under punkt 3-5 og 20) Peter Højbjerg (under punkt 8-9) Steffen Thomsen (under punkt 10) Michael Damm (under punkt 14) Åben Punkt 1. Godkendelse af dagsorden. Beslutning: På anmodning fra Anna Kirsten Olesen besluttede udvalget at udsætte punkt 15 og 16. Udvalget godkendte at behandle punkt 10 i den korrigerede version, udsendt den 19. august Udvalget ønsker fortsat at modtage dagsorden og bilag i pdf, herunder at alle bilag vises i optimal læsbar tilstand på ipad'en. Udvalget godkendte herefter dagsordenen. Møde den Side 1

4 Punkt 2. Orientering fra rådmand og direktør. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, OSD 1435 Aalborg Sydøst Ved behandling af Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i OSD 1435 Aalborg Sydøst på Miljø- og Energiudvalgets møde den 8. august 2014, oplyste Jan Thaysen, at han havde bemærkninger til indsatsplanen. Forvaltningen har bedt om at få disse bemærkninger med henblik på at rette eventuelle fejl, forklare teksten og få inspiration/viden til fremtidige planer. Følgende bilag er vedhæftet: Bemærkninger fra Jan Thaysen til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i OSD 1435 Aalborg Sydøst Årsregnskab 2013 Følgende bilag er vedhæftet: Ledelsesnotat Årsregnskab 2013 for Aalborg Forsyning Beslutning: De udsendte bilag blev fremlagt og kommenteret. Der blev orienteret fra møde i KKR Nordjylland den 6. juni 2014 vedrørende spildevandsslam på produktionsjord. Søren Gais Kjeldsen fremlagde slides om organisationsændring i forvaltningen, fremlagt for medarbejderne på orienteringsmøde den 17. juni Møde den Side 2

5 Punkt 3. Anbefaling: Aalborg uden affald Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til Aalborg uden affald med henblik på en 8-ugers offentlighedsperiode, og at godkender, at beholdere til plast/metal samt biler til ordningen sendes i udbud inden byrådets 2. behandling, da det betyder, at ordningen kan træde i kraft i efteråret Sagsbeskrivelse Affaldshåndteringsplanen skal gælde i en 12-årig planperiode I Aalborg er kaldenavnet for planen: Aalborg uden affald, og planen træder i kraft 1. januar Regeringen har udsendt en national Ressourceplan - Danmark uden affald, som kommunerne skal lægge til grund for deres kommende affaldshåndteringsplan. Et af fokusområderne i ressourceplanen er, at der skal forbrændes mindre affald og være bedre udnyttelse af de værdier og ressourcer, der er i affaldet. Et af de konkrete mål i planen er, at der skal genanvendes minimum 50 % af organisk affald, papir, pap, glas, træ, plast og metal i 2022, hvilket er kommunernes ansvar at opnå. Et andet mål er, at servicesektoren skal opnå en genanvendelse af organisk affald på 60 % i Dette skal opnås via dialog med sektoren. Målsætninger Aalborg uden affald De overordnede målsætninger i Aalborg uden affald er i vid udstrækning en videreførelse af målene fra den tidligere affaldsplan. Under hvert overordnet mål er der beskrevet nogle delmål, og under delmålene er der oplistet forslag til en række indsatser, som kan iværksættes i planperioden. De væsentligste indsatser som opfølgning på målsætningerne er kort beskrevet nedenfor. Sortering af genanvendelige materialer ved husstandene For at sikre, at mere affald genanvendes, så ressourcerne i materialet udnyttes, laves der en indsamlingsordning for metal, plast, småt elektronik og sparepærer ved de enkelte husstande i lighed med papirindsamlingen. I enfamiliehuse udleveres der én beholder med to rum til hhv. plast og metal. I etageejendomme indsamles affaldstyperne i plastcontainere eller underjordiske containere. Møde den Side 3

6 Det er et mål at indsamle mere småt elektronik som mobiler, ipads, elkedler, krøllejern, eltandbørster osv. for at sikre, at det ikke smides i restaffaldet, men bortskaffes korrekt. Mængden af sparepærer, der kasseres, er stigende. Sparepærer indeholder tungmetaller og må ikke komme i dagrenovationen. Der bliver derfor mulighed for at aflevere småt elektronik og sparepærer i separate poser sammen med plast- og metalindsamlingen. Aalborg Forsyning, Renovation ejer udstyret. Det er frivilligt, om man ønsker at deltage i ordningen, men alle borgere har pligt til at sortere de nævnte affaldstyper til genanvendelse. Ordningen indføres i Når initiativerne for yderligere sortering af genanvendelige materialer er gennemførte, forventes det, at genbrugsprocenten i Aalborg Kommune kommer på 29 %, i 2013 var den tilsvarende genanvendelsesprocent 24 %. Dagrenovation Indsamling af yderligere genanvendelige affaldstyper ved boligerne vil ske i beholdere i stil med den beholder, der allerede anvendes til indsamling af papir og pap. Det betyder, at den enkelte husstand i de kommende år vil få et større antal beholdere til at stå på parcellen. Det er et mål, at beholderne skæmmer så lidt som muligt, hvilket bl.a. skal ske ved at sikre, at beholderne er relativt ens i udseende. Derfor ensrettes hele konceptet for indsamling af affald, og dermed også indsamling af dagrenovation, som hidtil primært er foregået i sække. Der indføres beholdere til dagrenovation frem for sække, hvilket giver den effekt, at der opnås en større fleksibilitet og dermed mulighed for større valgfrihed for kunden. Desuden mindskes risikoen for stikskader på medarbejderne. I Aalborg Kommune har vi hidtil været forskånet for den type arbejdsskader, men der er verserende sager i andre kommuner. Kunden vælger størrelse på beholder efter husstandens behov ud fra de muligheder, der er i Renovations gebyrblad. Beholderen tømmes hver 14. dag. Beholderen hentes som udgangspunkt på standpladsen og lægges efter tømning ned i skel. Kunden kan evt. opnå rabat ved selv at køre sin beholder ud til skel inden afhentning. Beholderne ejes af Aalborg Forsyning, Renovation. I etageejendomme indsamles dagrenovation i containere eller underjordiske beholdere. Kapaciteten afpasses behovet i ejendommen. Containere tømmes som udgangspunkt ugentligt eller oftere, hvis der er behov. Beholderne ejes af Aalborg Forsyning, Renovation. Underjordiske beholdere tømmes efter behov. Dog må der maks. være fire uger mellem tømninger. Underjordiske beholderne ejes af borgerne/boligforeningen/boligselskabet. Ordningen indføres fra Møde den Side 4

7 Organisk affald For at opnå en genanvendelsesprocent på 50, som er målet i Regeringens ressourceplan, er det nødvendigt, at den organiske del af dagrenovationen genanvendes. Der er p.t. ingen metode, som kan anses som værende den rigtige eller det oplagte valg. Der lægges derfor op til, at målet er at genanvende organisk affald, men at der først indføres en ordning ved husholdningerne, som sikrer genanvendelse af organisk affald, når afsætningsmuligheden er på plads, og når udfordringerne med forsortering er tilfredsstillende, så restproduktet efter bioforgasning sikkert kan udbringes på landbrugsjord uden risiko for forurening. Henteordning for småt brændbart storskraldsordningen På den nuværende henteordning kan der afhentes småt brændbart ved husstande i byområder 12 gange årligt. Der kan afleveres ubegrænsede mængder småt brændbart og maks. tre enheder haveaffald. Alt det affald, der indsamles på ordningen, køres til forbrænding. I forbindelse med etablering af en ny ordning for indsamling af genanvendelige materialer vurderes det, at den mængde småt brændbart affald, der afleveres til henteordningen, vil falde betydeligt. Det skyldes, at borgerne får en separat beholder til plast og metal. Den mængde småt brændbart, som ikke er metal eller plast, og som borgerne hidtil har afleveret til henteordningen, vurderes som udgangspunkt at kunne rummes i dagrenovationsbeholderen, da plast og metal fremover også vil være frasorteret denne beholder. Er der tale om større emner, har borgerne fortsat mulighed for at benytte bestillerordningen, og ordningen nedlægges derfor, når ordningen for plast og metal indføres. Indsamlingsordning for haveaffald En analyse af henteordningen viser, at der kun indsamles små mængder affald på ordningen, og at 86 % af det affald, der indsamles, er haveaffald, selv om der er begrænsning på at aflevere maks. tre enheder pr. gang. Den totale mængde, der indsamles på henteordningen, er ton pr. år. Der er mange brugere på henteordningen. Analysen viser, at ca. ¼ af husstandene benytter ordningen ved hver afhentning, men som nævnt benyttes den primært til haveaffald. besluttede på møde den 20. maj 2014 (punkt 6), at der skulle etableres en ordning for indsamling af haveaffald fra boliger i byområde, hvor der er 14-dags afhentning af dagrenovation. Haveaffaldet vil efterfølgende blive sorteret i henholdsvis flis, som kan gå til biobrændsel, og en mellemfraktion, som enten komposteres eller bruges til afdækning, og græs, blade o.lign, som kan komposteres eller alternativt bioforgasses. Ordningen sættes i drift i Information Informationsindsatsen styrkes. Der er behov for undervisning og uddannelse af borgere, bl.a. børn og unge. Det skal sikres, at vi benytter de rigtige medier, så vi rammer de ønskede målgrupper. Generel udvikling af elektroniske medier (ipads i biler, elektronisk bestilling/selvbetjening, hjemmeside osv.). Underjordiske containere i midtbyen Mulighederne for en indsats kortlægges, så der kan etableres innovative affaldsløsninger, som indpasses arkitektonisk i bybilledet. Møde den Side 5

8 Økonomi For borgerne bliver den økonomiske konsekvens ved at indføre en indsamlingsordning for plast, metal, småt elektronik og sparepærer i størrelsesordenen 150 kr., inkl. moms, pr. husstand, pr. år. Dette gebyr pålægges boligabonnementet. En indsamlingsordning for haveaffald vil betyde en yderligere stigning i boligabonnementet i størrelsesordenen 30 kr., inkl. moms, pr. husholdning, pr. år. Besparelsen ved at afskaffe henteordningen for småt brændbart affald bliver i størrelsesordenen 40 kr., inkl. moms, pr. husholdning, pr. år. Reduktionen sker i boligabonnementet. For borgerne bliver besparelsen ved at overgå til en beholderløsning, 14-dages tømning i enfamiliehuse og et skift i ejerforhold af udstyr, så Aalborg Kommune fremover ejer overjordiske beholdere i størrelsesordenen 100 kr., inkl. moms, pr. husstand, pr. år. Samlet set vil boligabonnementet således stige med i størrelsesordenen 140 kr., inkl. moms, pr. år, mens grundgebyret for indsamling af dagrenovation tilsvarende vil falde med i størrelsesordenen 100 kr., inkl. moms. For den enkelte husstand betyder det en ekstra udgift til affald på ca. 40 kr. pr. år, inkl. moms., når ordningerne er implementeret. Der er ikke regnet på de økonomiske konsekvenser af at indføre sortering af organisk affald. Udbud af udstyr Indkøb af beholdere og biler til indsamlingsordningen skal i EU-udbud. Det er hensigtsmæssigt, at udsættelse af beholdere til plast og metal sker i efteråret Hvis det skal være muligt at implementere ordningen i efteråret 2015, er det nødvendigt, at udbuddet sker i efteråret 2014, naturligvis under forudsætning af byrådets endelige godkendelse af planen. Valg af leverandør og dermed endelig bestilling vil dog først ske efter byrådets endelige godkendelse af planen. Alternativt vil indsamlingsordningen først kunne sættes i værk i foråret Den videre behandling Efter byrådets 1. behandling af forslag til Aalborg uden affald skal planen i offentlig høring i en 8-ugers periode. Under forudsætning af byrådets godkendelse er den offentlige høring i perioden fra september til november Der påregnes ikke afholdt orienteringsmøde i offentlighedsperioden. Aalborg uden affald forventes 2. behandlet inden udgangen af 2014, så planen kan træde i kraft 1. januar Efterfølgende vil der ske en justering og tilpasning af Aalborg Kommunes regulativ for husholdningsaffald Møde den Side 6

9 Følgende bilag er vedhæftet: Aalborg uden affald Beslutning: 1. indstilling blev anbefalet. Udvalget ønsker følgende belyst: De arbejdsmiljømæssige konsekvenser ved afhentning af containere i forhold til kantstene/nedkørsler. De økonomiske konsekvenser pr. husstand ved aflevering ved standplads ctr. ved skel. Ovenstående forelægges udvalget forud for 2. behandling. 2. indstilling blev godkendt. Møde den Side 7

10 Punkt 4. Godkendelse: Kompetencefordeling for opgaver inden for affaldsmyndighed Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender den i sagen foreslåede kompetencedelegation i relation til opgaver tilknyttet affaldsområdet. Sagsbeskrivelse Jfr. s møde den 26. juni 2014 (punkt 12), hvor sagen blev udsat. s godkendelse af 15. januar 2014 godkendte den 15. januar 2014 (punkt 5), at den permanente kompetencefordeling for myndighedsafgørelser som udgangspunkt og dermed med mulighed for afvigelser herfra placerer vedtagelse af rammer for sagsbehandlingen ved, mens den daglige sagsbehandling inden for disse rammer placeres ved Miljø- og Energiforvaltningen. godkendte samtidig, at den permanente kompetencefordeling for myndighedsafgørelser træder i kraft rullende, efterhånden som godkender de enkelte sagsbehandlingsrammer. I forlængelse heraf vil Miljø- og Energiforvaltningen løbende fremsende de enkelte sagsbehandlingsrammer til s godkendelse, således at rammerne nummereres i grupper alt efter områdets placering i Miljø- og Energiforvaltningen samt i spring og dermed med mulighed for senere godkendelse af eventuelle nye rammer for nye områder. Den nu fremsendte ramme er således et led i denne proces. Affaldsområdet varetager på byrådets vegne administration af miljøbeskyttelseslovens (lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 med senere ændringer) kapitel 6 samt affaldsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr af 18. december 2012 med senere ændringer). Affaldsbekendtgørelsens omfatter håndtering af affald, der ikke er reguleret af anden lovgivning. De væsentligste forhold, som reguleres med hjemmel i ovennævnte to regelsæt, omfatter kommunalbestyrelsens pligt til at: Udarbejde affaldshåndteringsplaner Udarbejde regulativer om affald Udarbejde gebyrer for affald Lave ordninger for affald Møde den Side 8

11 Indsamle/håndtere data om affald Anvise affald Sikre anmeldelse af affald Benchmarke affaldsbehandlingsanlæg Klassificere affald Vejlede om mærkning af affald. Det foreslås, at følgende kompetencedelegation godkendes i forhold til administration af affaldsområdet: Affaldsområdet Affaldshåndteringsplan Affaldsregulativer Gebyrer for affald Øvrige områder omfattet af affaldsbekendtgørelsen Kompetencedelegation anbefaler til byrådet anbefaler til byrådet anbefaler til byrådet Miljø- og Energiforvaltningen Generel delegation Da Miljø- og Energiforvaltningen oplever, at borgerne helt naturligt kan have et ønske om en politisk involvering i en afgørelse, vil alle sager, der af Miljø- og Energiforvaltningen vurderes at have principiel karakter, blive forelagt uanset ovenstående delegationsbeslutning. træffer konkrete afgørelser for specielle / ekstraordinære / komplicerede / principielle emner eller sager, herunder sager som fastlægger fremtidig praksis. Samlet delegationspraksis Nærværende kompetencedelegation vil efter s godkendelse blive indarbejdet i en samlet delegationspraksis for Miljø- og Energiforvaltningen som Ramme nr. 12, se bilag Følgende bilag er vedhæftet: Ramme 12. Kompetencedelegation indenfor affaldsområdet Beslutning: Godkendt. Møde den Side 9

12 Punkt 5. Godkendelse: Kompetencedelegation for opgaver i relation til Varmeforsyningsloven Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender Den i sagen foreslåede kompetencedelegation til Miljø- og Energiforvaltningen i relation til opgaver tilknyttet varmeplanområdet. Retningslinier for behandling af sager om fritagelse og dispensation fra tilslutnings- /forblivelsespligt af 9. juli Retningslinier for behandling af sager om fritagelse og dispensation fra forbud mod direkte elopvarmning af 9. juli Sagsbeskrivelse s godkendelse af 15. januar 2014 godkendte den 15. januar 2014 (punkt 5), at den permanente kompetencefordeling for myndighedsafgørelser som udgangspunkt og dermed med mulighed for afvigelser herfra placerer vedtagelse af rammer for sagsbehandlingen ved, mens den daglige sagsbehandling inden for disse rammer placeres ved Miljø- og Energiforvaltningen. godkendte samtidig, at den permanente kompetencefordeling for myndighedsafgørelser træder i kraft rullende, efterhånden som godkender de enkelte sagsbehandlingsrammer. I forlængelse heraf vil Miljø- og Energiforvaltningen løbende fremsende de enkelte sagsbehandlingsrammer til s godkendelse, således at rammerne nummereres i grupper alt efter områdets placering i Miljø- og Energiforvaltningen samt i spring og dermed med mulighed for senere godkendelse af eventuelle nye rammer for nye områder. Den nu fremsendte ramme er således et led i denne proces. Varmeforsyningsloven varetager på byrådets vegne administration af Varmeforsyningsloven (lovbekendtgørelse nr af 14. december 2011 med senere ændringer) og tilhørende bekendtgørelser. Varmeforsyningsloven har til formål at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand og inden for disse rammer mindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler. Møde den Side 10

13 Kommunens opgaver med baggrund i Varmeforsyningsloven omhandler bl.a.: I samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Godkende projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller ændring i eksisterende anlæg. Godkende projekter for tilslutnings-/forblivelsespligt for ny og eksisterende bebyggelse i kollektive varmeforsyningsområder. Nedlægge og administrere forbud mod nærmere angivne opvarmningssystemer. Ændring af effektgrænse ved behandling af projektforslag I forbindelse med fastlæggelse af kompetencedelegationen foreslås den gældende grænse for Miljøog Energiudvalgets behandling af projekter efter varmeforsyningsloven ændret fra større end 1 MW til større end10 MW. Herudover foreslås kompetencen for behandling af projekter under 10 MW delegeret til forvaltningen. Behandling af sagerne vil ske i henhold til bestemmelserne i projektbekendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 690 af 21. juni 2011). Retningslinier for sagsbehandling Med baggrund i, at der med denne indstilling lægges op til delegering af opgaver til forvaltningen, der tidligere har ligget hos det politiske udvalg/rådmanden, er der udarbejdet retningslinier for behandling af sager om fritagelse og dispensation fra tilslutnings-/forblivelsespligt. Herudover er der udarbejdet retningslinier for behandling af sager om fritagelse og dispensation fra forbud mod direkte elopvarmning. Generel delegation Da Miljø- og Energiforvaltningen oplever, at borgerne helt naturligt kan have et ønske om en politisk involvering i en afgørelse, vil alle sager, der af Miljø- og Energiforvaltningen vurderes at have principiel karakter, blive forelagt uanset ovenstående delegationsbeslutning. træffer konkrete afgørelser for specielle / ekstraordinære / komplicerede / principielle emner eller sager, herunder sager som fastlægger fremtidig praksis. Samlet delegationspraksis Nærværende kompetencedelegation vil efter s godkendelse blive indarbejdet i en samlet delegationspraksis for Miljø- og Energiforvaltningen som Ramme nr. 14, se bilag Møde den Side 11

14 Følgende bilag er vedhæftet: Bilag 1 - Miljø- og Energiforvaltningen - Rammer for kompetencefordeling - Varmeforsyningsloven Bilag 2 - Retningslinier for behandling af sager om dispensation fra tilslutnings-/forblivelsespligt til kollektiv varmeforsyning Bilag 3 - Retningslinierfor behandling af sager om fritagelse og dispensation fra forbud mod direkte elopvarmning Bilag 4 - Skema for behandling af fritagelser fra forbud mod direkte elopvarmning Beslutning: Godkendt. Møde den Side 12

15 Punkt 6. Godkendelse: Prioritering af myndighedsopgaver på vandforsyningsområdet Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender prioritering af myndighedsopgaver inden for vandforsyningsområdet med udgangspunkt i budgettet for Sagsbeskrivelse har den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver inden for grundvandsområdet med baggrund i Aalborg Kommunes Styrelsesvedtægt. Miljø- og Energiforvaltningen forvalter opgaverne med baggrund i: Vandforsyningsloven Diverse bekendtgørelser og vejledninger, f.eks. Drikkevandsbekendtgørelsen Retningslinjer for sagsbehandling på vandforsyningsområdet og tilsyn med vandkvalitet mv., hvor seneste revision er godkendt på Miljø- og Energiforvaltningens møde den 4. juni 2014 (punkt 8). Prioritering af myndighedsopgaver inden for vandforsyningsområdet er senest godkendt på Forsyningsudvalgets møde den 23. marts 2011 (punkt 7). Baggrund Aalborg Kommune er på forkant, når det gælder vandforsyningsplanlægning og grundvandsbeskyttelse, og det vil der fortsat være behov for at være, hvis vi vil sikre, at vandforsyningen i kommunen baseres på rent og urenset grundvand. Det store fokus har baggrund i et konkret behov, fordi de fleste og vigtigste grundvandsmagasiner i Aalborg Kommune er meget mere sårbare over for forurening, end i hovedparten af Danmark, og de generelle initiativer, som Staten indfører, derfor ikke er tilstrækkelige. Derfor revideres Vandforsyningsplanen hvert 4. år, så der løbende holdes fokus på planlægningen af, hvordan Aalborg Kommune kan opfylde målsætningerne. Kommunerne har fået særskilt økonomi til udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, via midler der er opkrævet hos vandværkerne/vandforbrugerne. I Aalborg Kommune er denne økonomi holdt adskilt fra Vandplankontoen. Staten og KL har indgået en aftale om, at det skal evalueres, om det er det rigtige beløb, kommunerne har fået til indsatsplanlægning. Når der skal prioriteres i opgaverne, kan indsatsplanlægningen således ikke nedprioriteres for at skaffe midler til indvindingstilladelser og tilsyn. Møde den Side 13

16 Forvaltningen har i en periode haft ekstra midler på den skattefinansierede vandplankonto. Disse er ved at være opbrugte, og fra 1. januar 2015 vil der være færre ansatte. Det bliver derfor nødvendigt at være skarpere i prioriteringen, hvis der ikke tilføres ekstra midler. I 2014 er budgettet inklusive overførsler på kr. I 2015 er budgettet på kr., medmindre området tilføres flere midler, jf. s budgetønsker Prioritering Forvaltningen kan fortsat ikke gennemføre opgaverne inden for det givne budget. Der er derfor udarbejdet en prioritering med henblik på en forventningsafstemning med i forhold til løsning af opgaverne. Der prioriteres med baggrund i målsætningerne i Vandforsyningsplan , som er: At sikre, at alle borgere i kommunen såvel i by som på land har lige mulighed for at opnå en vandforsyning af god kvalitet med en høj forsyningssikkerhed og til en rimelig pris. At sikre, at forsyningen af drikkevand i Aalborg Kommune kan ske på grundlag af rent og urenset grundvand, og at vandspild begrænses mest muligt. Generelt er der lagt følgende kriterier til grund for, hvilke sager, der prioriteres højst: Beskyttelse af grundvandet i områder med drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker Forsyningssikkerhed Afgørelser af akut eller væsentlig betydning for vandforbrugernes sundhed Afgørelser, hvor der står en borger eller virksomhed, der har et behov for en afgørelse Høringssvar i miljø- og planlægningssager, som andre afgørelser er afhængig af, eller hvor der i øvrigt er en høringsfrist Vedligehold af data, der er nødvendige for, at vi og andre myndigheder træffer de rette afgørelser. Med baggrund heri er der udarbejdet en oversigt over arbejdsopgaver og prioritering. Det skal bemærkes, at prioriteringen ikke følges slavisk, idet der kan være sager, der er nødvendige at behandle, selvom de ligger længere nede i prioriteringen. Eller det vurderes at være mere effektivt at prioritere anderledes, f.eks. hvis sagen har sammenhæng med en anden sag, eller hvordan opgaverne er fordelt mellem medarbejderne. Endvidere kan politisk fokus eller nye initiativer fra Staten eller KL ændre prioriteringen. Prioriteringen er udarbejdet med baggrund i bemandingen i Når budget 2015 er kendt, kan der blive behov for en ny prioritering. Hvad skal der til for at leve op til lovgivningen Der ligger for øjeblikket en stor pukkel af opgaver, der ikke kan løses fornuftigt på kort tid med mange midlertidige ansatte eller rådgivere. Møde den Side 14

17 Hvis vi på sigt skal leve op til lovgivningen, vurderes der at være behov for i størrelsesordenen 2 medarbejdere mere Følgende bilag er vedhæftet: Bilag 1 - Kommunens opgaver jf. Vandforsyningsloven m.v. Bilag 2 - Proritering af opgaver vedr. myndighedsopgaver på vandforsyningsområdet Beslutning: Godkendt. Lene Krabbe Dahl var fraværende. Møde den Side 15

18 Punkt 7. Anbefaling: Indsatsplan for Tylstrup Vandværk (1. behandling) Miljø- og Energiforvaltningen indstiller til byrådet, at forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Tylstrup Vandværk godkendes med henblik på en 12 ugers offentlighedsperiode. Sagsbeskrivelse Tylstrup Vandværks kildeplads er omfattet af Indsatplan for grundvandsbeskyttelse for OSD 13 Hammer Bakker og Tylstrup (herefter Indsatsplan for Hammer Bakker og Tylstrup), vedtaget af udvalget for Teknik og Miljø i Nordjyllands Amt den 5. december Siden vedtagelsen af Indsatplan for Hammer Bakker og Tylstrup har Tylstrup Vandværk i 2007 taget en ny indvindingsboring i brug som supplement til deres to eksisterende boringer. På baggrund af en forøget indvindingstilladelse fra 2013 på m 3 årligt er der optegnet nyt indvindingsopland for Tylstrup Vandværk. Indvindingsoplandet har et areal på 73,2 ha og er via Bekendtgørelse nr af 16. oktober 2013 om udpegning og administration mv. af drikkevandsressourcer udpeget til indsatsområde. Den fremtidige vandforsyning i området er baseret på Tylstrup Vandværk, der ligeledes forsyner Luneborg og omegns Vandværk. Vandværket ligger isoleret i forhold til øvrige større vandværker. En sikker råvandsforsyning har derfor stor betydning for forsyningssikkerheden i området. Med udgangspunkt i de væsentlige ændringer, der er sket i grundlaget for Indsatsplan for Hammer Bakker og Tylstrup, er der udarbejdet et forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse gældende for indvindingsoplandet til Tylstrup Vandværks kildeplads. Når Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Tylstrup Vandværk er vedtaget, ophæves den del af Indsatsplan for Hammer Bakker og Tylstrup, der omfatter Tylstrup Vandværk. Det er Aalborg Kommunes målsætning at sikre, at forsyningen med drikkevand i kommunen kan ske på grundlag af rent og urenset grundvand. For at opfylde denne målsætning er der i indsatsplanen fastlagt målsætninger for nitrat og miljøfremmede stoffer. Målsætningerne gradueres i forhold til afstanden til indvindingsboringerne. Fem lodsejere har landbrugsarealer, der er beliggende i sårbare nærzone, og vil dermed bliver omfattet af planforslagets målsætninger for nitrat og pesticider. Møde den Side 16

19 Indsatsplaner udarbejdes med udgangspunkt i Statens grundvandskortlægning, men det vurderes altid nøje, om denne er tilstrækkelig. For indsatsplanen for Tylstrup Vandværk har Aalborg Kommune vurderet, at der var behov for supplerende kortlægning i forbindelse med udarbejdelse af planen. Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen har beregnet boringsnære beskyttelsesområder og sårbar nærzone for Tylstrup Vandværk, med baggrund i, at vandværket skal gennemføre varig grundvandsbeskyttelse, for på den måde at fastslå inden for hvilket område, vandværket skal forhandle dyrkningsdeklarationer. Den sårbare nærzone er beregnet af Aalborg Kommune som den del af indvindingsoplandet, der skal sikres ved dyrkningsrestriktioner, så koncentrationen af nitrat i det dannede grundvand overholder grænseværdien for nitrat i drikkevand på 50 mg/liter. Aalborg Kommune har i forbindelse med udarbejdelse af indsatsplanen udpeget indvindingsoplandet til Tylstrup Vandværk som sårbart område over for pesticider. Områder, der er sårbare over for pesticider, er udpeget på baggrund af brev fra Naturstyrelsen af 6. oktober Forslag til indsatsplan er udarbejdet i samarbejde med Tylstrup Vandværk og blev drøftet på Grundvandsrådsmøde den 24. juni 2014, jf. bilag 2 Referat af Grundvandsrådsmøde den 24. juni Strategisk Miljøvurdering Der er gennemført en screening for at vurdere, hvorvidt indsatsplanen er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lov nr. 939 af 3. juli Ud fra screeningen er det vurderet, at indsatsplanen ikke er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Der vil derfor ikke blive gennemført en miljøvurdering af indsatsplanen. Planens opbygning Indsatsplanen er udarbejdet som en digital plan. Det betyder bl.a., at brugeren får lettere ved at finde frem til relevant information, da der herved kan navigeres på tværs af planen. (Sti til digital plan Under den offentlige høring og efterfølgende, når planen er vedtaget, vil det være den digitale plan, som ligger tilgængelig for borgerne på kommunens hjemmeside. En pdf-version af indsatsplanen er vedhæftet dagsordenen. Indsatsplanen består af tre overordnede dele: En indsatsplan, som indeholder en afgrænsning af indsatsområdet og dets målsætninger samt retningslinjer for tilladelser og afgørelser inden for indsatsområdet. Desuden findes et konkret indsatsprogram for henholdsvis Aalborg Kommune og Tylstrup Vandværk. En redegørelse, som indeholder baggrunden for indsatsplanen, herunder en opsummering af resultaterne af kortlægningen af geologi, arealanvendelse og forureningskilder for indsatsområdet, som er grundlaget for de konkrete indsatser. Møde den Side 17

20 Et interaktivt kort, hvor det via en søgefunktion er muligt at se, hvilke zoner og arealudpegninger, der er gældende for en konkret adresse. Denne funktion giver de berørte lodsejere bedre mulighed for at vurdere, hvordan de berøres af planen. Det videre forløb Efter første behandling i byrådet skal planforslaget sendes i offentlig høring i 12 uger i efteråret Efter høringsperioden skal indsigelserne behandles, og inden endelig vedtagelse af planen skal det reviderede planforslag forelægges Grundvandsrådet til orientering. Herefter skal planforslaget endeligt godkendes af byrådet Følgende bilag er vedhæftet: Bilag 1 - Forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Tylstrup Vandværk, juli 2014 Bilag 2 - Referat af Grundvandsrådsmøde den 24 juni 2014 Beslutning: Anbefales. Jan Nymark Thaysen og Lars Peter Frisk stiller sig kritisk i forhold til beregningsmetoden af den sårbare nærzone, idet der mangler faktuelle tal i udregningen om ekstra N-kvote som følge af merudbytte, dyrkning af brødhvede og efterafgrøder. Lene Krabbe Dahl var fraværende. Møde den Side 18

21 Punkt 8. Anbefaling: Ændring af spildevandsplanen i sommerhusområdet Hals-Hou for at tilvejebringe ekspropriationsgrundlag for spildevandskloakering (2. behandling) Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender at kommunens spildevandsplan ændres vedrørende tilvejebringelse af ekspropriationsgrundlag for spildevandskloakering i sommerhusområdet Hals-Hou, delområderne 3, 4 og 5, omfattende områder på begge sider af Strandvejen fra Koldkærvej i syd til Marksvinget og Torndalstrand i nord, og at de modtagne indsigelser ikke giver anledning til, at det fremsatte ændringsforslag til spildevandsplanen ændres, og at byrådet gennemfører ekspropriation til gennemførelse af spildevandsplanen, hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler med de berørte lodsejere. Sagsbeskrivelse Miljø- og Energiforvaltningen har modtaget en ansøgning fra Aalborg Forsyning, Kloak A/S om ændring af kommunens spildevandsplan vedrørende tilvejebringelse af ekspropriationsgrundlag for en del af sommerhusområdet Hals-Hou. Ændringen er beskrevet i det følgende samt på vedhæftede uddrag af spildevandsplanens bydelsplan Y9 (bilag 2). Årsag til ændringen Byrådet godkendte på sit møde den 28. marts 2011 (punkt 13), at hele sommerhusområdet Hals- Hou skal spildevandskloakeres inden Den 26. september 2011 godkendte byrådet, at et pilotområde (delområde 1) spildevandskloakeres med tidsfrist den 31. december Den 22. april 2013 godkendte byrådet spildevandskloakeringen af delområde 2 med tidsfrist den 31. december 2014, og den 25. november 2013 godkendte byrådet spildevandskloakeringen af delområde 3 med tidsfrist den 31. december Senest har byrådet på sit møde den 25. november 2013 (punkt 1) vedtaget, at der for de resterende etaper 4-10 (også benævnt delområderne 4-10) som udgangspunkt kun udarbejdes tillæg til spildevandsplanen i forbindelse med den endelige placering af tekniske anlæg mv. og den tilhørende sikring af det fornødne ekspropriationsgrundlag. Der gennemføres dermed ikke længere tillæg til spildevandsplanen med det formål at fastsætte tidsfrister for de enkelte delområder. Udskrift af beslutningsprotokollen er vedlagt som bilag 1. Nærværende revision, der vedrører delområde 3, 4 og 5 (bilag 2) er udarbejdet i overensstemmelse hermed. Møde den Side 19

22 Ved at ændre spildevandsplanen, som anført, skabes det formelle juridiske grundlag for at gennemføre ekspropriation, hvis dette bliver nødvendigt for at gennemføre det planlagte anlægsarbejde. Aalborg Forsyning, Kloak A/S etablerer ledningsanlægget i delområde 3 i , og delområderne 4-5 planlægges udført i Grundejerne i delområde 4 og 5 vil individuelt få udmeldt en tidsfrist for, hvornår der skal ske tilslutning til det spildevandskloaksystem, som Aalborg Forsyning, Kloak A/S etablerer. I henhold til den aktuelle tids- og etapeplan forventes tidsfristen for delområde 4 og 5 at blive 31. december Inden for delområderne skal ejerne for egen regning foretage de nødvendige ændringer af det interne kloaksystem på de enkelte grunde, således at sanitært spildevand og kun sanitært spildevand afledes til den planlagte offentlige kloak. Tilslutningen af spildevand fra de berørte ejendomme kan først ske, når der er ført stik frem til grundgrænsen. Delområderne 4 og 5 omfatter ca. 900 sommerhusgrunde. Efter afslutningen af etape 5 i 2016 er i alt ca sommerhusgrunde spildevandskloakeret. Konsekvenser af ændringen Med den aktuelle ændring angives det forventede anlægsprojekt i fjerde og femte delområde af spildevandskloakeringen af Hals-Hou sommerhusområde på spildevandsplanens bydelsplan Y9. Hermed sikres grundlaget for en ekspropriation til gennemførelse af projektet. Revisionen omfatter endvidere en opfølgning inden for delområde 3, hvor der har vist sig behov for at tilvejebringe et supplerende ekspropriationsgrundlag, hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler med de berørte lodsejere. De supplerende angivelser er særskilt markeret i bilag 2. Det forventes, at samtlige af de matrikler inden for hhv. delområde 3, 4 og 5, angivet i vedlagte bilag 3, 4 og 5, vil blive direkte berørte af anlægsarbejdet. Ved størsteparten af de direkte berørte matrikler etableres ledningerne i aktuelle fælles- og adgangsveje (markeret med grønt i bilag 6), men i nogle tilfælde er det nødvendigt at krydse hen over private grunde udenfor aktuelt vejareal (markeret med gult i bilag 6). Der er planlagt otte pumpestationer inden for delområde 4, og heraf planlægges to pumpestationer placeret på offentligt vejareal, dels ved krydset mellem Sommervej og Torndalsvej, dels nord for Kongeparken 44. De resterende seks pumpestationer forventes at berøre de privatejede matrikler, der fremgår af bilag 4 med bemærkningen Planlagt pumpestation. Matriklerne er ligeledes markeret med rødt i bilag 6. Der er planlagt tre pumpestationer inden for delområde 5. Disse forventes at berøre de privatejede matrikler, der fremgår af bilag 5 med bemærkningen Planlagt pumpestation. Matriklerne er ligeledes markeret med rødt i bilag 6. Møde den Side 20

23 Ejer- og matrikeloplysninger for matrikler, der forventes direkte berørt af planlagte pumpestationer, er opsummeret i bilag 7. Det bemærkes, at spildevandsplanen kun fastlægger de overordnede rammer for udarbejdelse af kloakprojekter, og det derfor kun er muligt at angive en omtrentlig placering af nye anlæg. Alle matrikler, der ligger tæt på de viste nye spildevandsanlæg, kan derfor forvente at kunne blive berørte af anlæggene. Miljøvurdering I henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 3. juli 2013) 3, stk. 3.2 skal der ikke gennemføres miljøvurdering, hvis planer (eller ændringer heri) omfattet af 3, stk. 1, nr. 1 fastlægger anvendelse af mindre områder på lokalt plan eller alene omfatter mindre ændringer i planen, som ikke vurderes at få væsentlig indvirkning på miljøet. Det vurderes, at nærværende revision af spildevandsplanen for en afgrænset del af sommerhusområdet Hals-Hou kun fastlægger anvendelse af et mindre område (samlet set 75 ha) på lokalt plan, set i forhold til Aalborg Kommunes samlede kloakopland på ha. Revisionen af spildevandsplanen vurderes endvidere ikke at få væsentlig (negativ) indvirkning på miljøet, idet den planlagte spildevandskloakering af delområdet vurderes at ville få en samlet positiv effekt på miljøet. I størstedelen af delområde 3, 4 og 5 sker spildevandsrensningen gennem nedsivningsanlæg. Dette kan være problematisk og er ikke en hensigtsmæssig løsning set i sammenhæng med områdets generelt høje grundvandstand. Ved at spildevandskloakere sommerhusområdet Hals-Hou skabes der en bedre spildevandsafledning fra området. På baggrund af ovenstående kriterier vurderes der ikke at skulle foretages en miljøvurdering af spildevandsplanrevisionen i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Økonomi Aalborg Forsyning, Kloak A/S udgifter forbundet med spildevandskloakeringen af delområderne 4 og 5 estimeres i 2014-priser til 40 mio. kr., ekskl. moms. For grundejeren kan udgiften pr. sommerhus i 2014-priser opgøres til: Tilslutningsbidrag (60 % af kr. pr. sommerhus): kr., ekskl. moms. Vandafledningsbidrag: Abonnementsafgift pr. stik: 575 kr. pr. år, ekskl. moms. Pr. m 3 forbrugt vand: 23,05 kr., ekskl. moms. Omlægning af egen kloak (skønnet gennemsnitspris pr. sommerhus): kr., ekskl. moms. Ved gennemførelse af kloakeringsløsningen bortfalder udgiften til tømning af septiktank og vedligeholdelse af siveanlæg. Møde den Side 21

24 Tidsplan Aalborg Forsyning, Kloak A/S etablerer forventeligt ledningsanlægget i delområde 3 i , og spildevandskloakeringen af delområde 4 og 5 planlægges gennemført i Det bemærkes, at den i delområde 4 planlagte pumpestation nord for Kongeparken 44 forventes etableret i 2014 i forbindelse med delområde 3. Offentliggørelse mv. af ændringsforslaget Efter behandling i s møde den 19. marts 2014 (punkt 4) har ændringsforslaget været offentligt fremlagt i perioden fra den 2. april 2014 til den 28. maj Indsigelser til ændringsforslaget Ved offentlighedsfasens udløb var der indkommet 5 indsigelser til ændringsforslaget. De 5 modtagne indsigelser er vedhæftet som bilag 8. Indsigelserne vedrører kloaktekniske forhold om placering af kloakledninger og pumpestationer. Miljø- og Energiforvaltningen har i forbindelse med behandlingen af indsigelserne anmodet Aalborg Forsyning, Kloak A/S og Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen, Park og Natur om bemærkninger til indsigelserne. Aalborg Forsyning, Kloak A/S har ved brev af 20. juni 2014 fremsendt høringssvar til Miljø- og Energiforvaltningen. By- og Landskabsforvaltningen, Park og Natur har fremsendt høringssvar, der er modtaget af Miljø- og Energiforvaltningen den 25. juni Høringssvarene fra Kloak A/S og Park og Natur er vedhæftet som hhv. bilag 9 og 10. Efter offentlighedsfasens udløb er der den 29. juni 2014 modtaget yderligere en indsigelse. Indsigelsen er fra ejeren af Møllestenen 62 og vedrører placering af kloakledning og pumpestation. Miljø- og Energiforvaltningen har valgt at behandle indsigelsen på linje med de øvrige 5 indsigelser, selv om indsigelsen er modtaget efter offentlighedsfasens udløb, idet der fra grundejerens side har været misforståelser i forhold til dialogen med Aalborg Kommune. Misforståelsen opstår som følge af, at det foregående ændringsforslag til spildevandsplanen for sommerhusområdet Hals-Hou, der blev vedtaget af byrådet den 25. november 2013, også berørte grundejerens ejendom, Møllestenen 62, som medejer af den fællesprivate vej, Møllestenen. Indsigelsen er vedhæftet som bilag 11. Miljø- og Energiforvaltningen har i forbindelse med behandlingen af indsigelsen anmodet Aalborg Forsyning, Kloak A/S om bemærkninger til indsigelsen. Aalborg Forsyning, Kloak A/S har ved brev af 5. august 2014 fremsendt høringssvar til Miljø- og Energiforvaltningen vedrørende indsigelsen. Høringssvaret fra Kloak A/S er vedhæftet som bilag 12. Møde den Side 22

25 Samlet vurdering Miljø- og Energiforvaltningen har behandlet indsigelserne hver for sig i vedlagte notat, bilag 13, hvoraf også fremgår de fra Aalborg Forsyning, Kloak A/S og Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningens, Park og Naturs indhentede bemærkninger til indsigelserne. Indsigelserne giver ikke anledning til, at det fremsatte ændringsforslag til spildevandsplanen ændres. Byrådets vedtagelse af spildevandsplanen kan, jf. Miljøbeskyttelseslovens 32, stk. 4, ikke påklages til anden administrativ myndighed. Efter endelig vedtagelse af spildevandsplanforslaget orienteres hver enkelt om resultatet af byrådets behandling af ændringsforslaget Følgende bilag er vedhæftet: Bilag 1 - Udskrift af beslutningsprotokollens punkt 1 fra byrådets møde den 25. november 2013 Bilag 2 - Ændringsforslag, Hals-Hou delområde 3, 4 og 5 Bilag 3 - Ejer- og matrikeloplysninger for delområde 3 Bilag 4 - Ejer- og matrikeloplysninger for delområde 4 Bilag 5 - Ejer- og matrikeloplysninger for delområde 5 Bilag 6 - Oversigt over matrikler, der berøres i forbindelse med anlægsarbejde Bilag 7 - Opsummering af ejer- og matrikeloplysninger for matrikler, der forventes direkte berørt af planlagte pumpestationer. Bilag 8-5 indsigelser modtaget i offentlighedsfasen. Bilag 9 - Høringssvar fra Aalborg Forsyning, Kloak A/S vedr. de 5 indsigelser. Bilag 10 - Høringssvar fra Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen, Park og Natur. Bilag 11 - Mail-Indsigelse fra Møllestenen 62, modtaget den 29. juni Bilag 12 - Høringssvar fra Aalborg Forsyning, Kloak A/S vedr. indsigelsen fra Møllestenen 62. Bilag 13 - Notat med Miljø- og Energiforvaltningens bemærkninger til indsigelserne Beslutning: Anbefalet. Lene Krabbe Dahl var fraværende. Møde den Side 23

26 Punkt 9. Godkendelse: Ændring af spildevandsplanen vedrørende 2 vedtagne lokalplaner i Lindholm og Gug (1. behandling) Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender, at forslag om ændring af kommunens spildevandsplan vedrørende 2 vedtagne lokalplaner offentliggøres, og at forslaget er godkendt, såfremt der ikke kommer indsigelser. Sagsbeskrivelse Miljø- og Energiforvaltningen har modtaget en ansøgning fra Aalborg Forsyning, Kloak A/S om ændring af kommunens spildevandsplan for 2 områder på baggrund af angivelser i de respektive lokalplaner. Ændringen vedrører spildevandsplanens bydelsplaner G2 Lindholm og G9 Gug. De specifikke områder, som ændringen vedrører, er markeret på vedlagte uddrag af spildevandsplanens bydelsplaner. Årsag til ændringen I forbindelse med behandlingen af to lokalplanområder i Lindholm og Gug er der konstateret behov for inddragelse af delområder under spildevandsplanens opland samt berigtigelse af planens visning. De to lokalplaner er endeligt vedtaget af byrådet. For at skabe overensstemmelse mellem intensionerne i lokalplanerne og spildevandsplanen skal der gennemføres en ændring af spildevandsplanen. Konsekvenser af ændringen I tilknytning til nedenstående to lokalplanområder inddrages områder under spildevandsplanens opland, og planens visning berigtiges og ajourføres: Lokalplan , Boliger ved Lindholm Nærbanevej, Nørresundby Midtby Lokalplanen er vedtaget af byrådet den 16. december 2013 (punkt 15). Lokalplanens delområde A, der overføres til byzone, er faktuelt ikke kloakeret i dag, og det medtages derfor i spildevandplanens kloakopland som planlagt separatkloakeret. En del af delområde A, der aktuelt er angivet som status separatkloakeret, berigtiges derved samtidigt fra status separatkloakeret til planlagt separatkloakeret. I overensstemmelse med lokalplanens retningslinjer planlægges overfladevandet fra området forsinket via et fremtidigt bassin i områdets nordvestlige del, hvilket illustreres på planen. Umiddelbart syd for lokalplanområdet ajourføres planens visning, idet separatkloakeringen af det angivne planlagte separatkloakerede delområde i K-område nu er gennemført. Området angives derfor som status separatkloakeret. Ved kloakeringen er der etableret et fællesprivat spilde- Møde den Side 24

27 vandsanlæg, og dette illustreres samtidigt, ligesom oplandsgrænsen ajourføres i overensstemmelse med det udførte. Lokalplan , Erhverv, offentlige formål, Gug Boldklub, Vissevej, Gug Lokalplanen er vedtaget af byrådet den 24. februar 2014 (punkt 4). Lokalplanens delområde B, der er udlagt til erhverv, medtages under spildevandsplanens kloakopland som planlagt spildevandskloakeret. Der angives endvidere en planlagt, separat spildevandsledning i Indkildevej fra delområde B og frem til spildevandsselskabets eksisterende kloaksystem. Miljøvurdering I henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 24. september 2009) 3, stk. 3.2, skal der ikke gennemføres miljøvurdering, hvis planer (eller ændringer heri) omfattet af 3, stk. 1, nr. 1, fastlægger anvendelse af mindre områder på lokalt plan eller alene omfatter mindre ændringer i planen, som ikke vurderes at få væsentlig indvirkning på miljøet. Det vurderes, at nærværende revision af spildevandsplanen som følge af de to vedtagne lokalplaner kun fastlægger anvendelse af mindre områder på lokalt plan, samt at ændringerne ikke vil have en væsentlig (negativ) indvirkning på miljøet. Ændringen gennemføres bl.a. for at tilvejebringe det juridiske grundlag for, at Aalborg Forsyning, Kloak A/S kan modtage og rense spildevand fra lokalplanområderne, hvilket vurderes at ville få en samlet positiv effekt på miljøet. Det bemærkes ligeledes, at lokalplanerne alle forudgående er vurderet i relation til de miljømæssige konsekvenser. På baggrund af ovenstående kriterier vurderes der ikke at skulle foretages en miljøvurdering af spildevandsplanrevisionen i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Fordele ved ændringen Spildevandsplanen bringes i overensstemmelse med intensionerne i de vedtagne lokalplaner. Ved ændringen skabes endvidere det formelle juridiske grundlag for, at Aalborg Forsyning, Kloak A/S kan modtage og rense spildevand fra områderne samt opkræve tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag. Økonomi Udgifter for Aalborg Forsyning, Kloak A/S i forbindelse med kloakering af områderne forventes dækket af tilslutningsbidrag, der opkræves i forbindelse med byggemodning. Tidsplan De tilknyttede anlægsarbejder forventes udført i forbindelse med udbygningen af de enkelte lokalplanområder. Møde den Side 25

28 Offentliggørelse mv. af ændringsforslaget Efter behandling i offentliggøres ændringsforslaget ved offentlig annoncering og fremlæggelse. Der er tale om en ændring af spildevandsplanen, der er affødt af lokalplaner, og som gennemføres for at muliggøre lokalplanernes realisering. Hvis der ikke fremkommer indsigelser eller kommentarer i forbindelse med offentliggørelsen, er spildevandsplanændringen godkendt. Hvis der fremkommer indsigelser til forslaget, forelægges dette igen for og derefter byrådet Følgende bilag er vedhæftet: Uddrag af spildevandsplanens bydelsplan G2 Lindholm og G9 Gug og Vedbæk (som følge af lokalplan og ) Beslutning: Godkendt. Lene Krabbe Dahl var fraværende. Møde den Side 26

29 Punkt 10. Godkendelse: Klimakommunerapport Miljø og Energiforvaltningen indstiller, at godkender Klimakommunerapport 2013, som vedlagt. Sagsbeskrivelse Jfr. s møde den 26. juni 2014 (punkt 14), hvor sagen blev udsat. Aalborg Kommune underskrev i juni 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Aalborg Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at nedsætte CO₂udledningen med 2 % om året i perioden Aftalen forpligter Aalborg Kommune til at: Udarbejde en opgørelse over kommunens nuværende CO₂-udledning fra egne driftsområder Udarbejde en handlingsplan, der beskriver, hvordan kommunen vil nå CO₂-målet, samt hvilke områder der fokuseres på Årlig at offentliggøre opgørelse over opnået CO₂-reduktion samt redegøre for, hvordan målsætningen videre opfyldes. Resultatet af energispareindsatsen og CO 2 reduktionen i 2013 blev 6,2 % sammenlignet med Derved lever Aalborg Kommune op til målet om årligt at reducere CO 2 udledningen med 2 %. Det er energiforbruget i de kommunale bygninger, der giver anledning til den største CO 2 udledning (61 %), herefter følger den kommunale transport (24 %) og gadelys (16 %). Det er alle 3 områder, der i 2013 bidrager til reduktionerne, men største absolutte reduktion på 687 ton CO 2 er opnået i de kommunale bygninger, efterfulgt af en reduktion på 324 ton CO 2 opnået i gadebelysningen og 212 ton CO 2 i den kommunale transport. Gadebelysningen står for den største relative energibesparelse (6 %). Den opnåede reduktion er et resultat af den energispareindsats, der er i gang i Aalborg Kommune. Det lavere energiforbrug til gadebelysningen skyldes den løbende fornyelse og udskiftning af gadelyset til mere energibesparende lyskilder. Bl.a. udskiftes kviksølvlyskilder til LED-belysning, som reducerer energiforbruget på op til 60 % på de enkelte lyskilder, samtidig med at man på nogle veje kan nedlægge hver 2. lysmast, fordi LED-belysning giver et kraftigere lys. På bygningsområdet handler det om de energiprojekter, der er i gang på skoler og institutioner, herunder udskiftning til effektiv belysning, varmestyring, ventilation, energiledelse mv. Møde den Side 27

30 På transportområdet er den største CO 2 reduktion opnået ved mindre forbrug af benzin og diesel ved kørsel i de kommunale biler. Det skyldes både udsving i kørselsbehov og den løbende udskiftning til mere brændstoføkonomiske biler. Energiforbruget i de kommunale bygninger registreres via energistyringssystemet Energy Key, dels via fjernaflæste målere på skolerne og i administrationsbygningerne, og dels ved manuel aflæsning i de fleste mindre institutioner. Opgørelsen dækker i år 77 % af den samlede kommunale bygningsmasse, hvilket er en forbedring på 7 % i forhold til De resterende 23 % mangler på grund af manglende indberetninger fra institutioner mv., hvorfor det er vigtigt, at der fortsat er fokus på at sikre forbrugsdata fra institutionerne, hvilket bl.a. sker gennem øget brug af fjernaflæste målere og energiledelse i institutionerne. Klimakommunerapport 2013, der vil blive fremsendt til Dansk Naturfredningsforening, indeholder også en handlingsplan for 2014, der beskriver, hvilke initiativer (bl.a. ESCO), der igangsættes i 2014 for fortsat at kunne reducere kommunens energiforbrug og CO 2 udledning Følgende bilag er vedhæftet: Klimakommunerapport 2013 Beslutning: Godkendt. Lene Krabbe Dahl var fraværende. Møde den Side 28

31 Punkt 11. Høring: Landdistriktspolitik Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender, at bemærkninger til Landdistriktspolitik fremsendes til Sundheds- og Kulturforvaltningen, jfr. brevudkast Sagsbeskrivelse Sundheds- og Kulturforvaltningen har sendt Landdistriktspolitik i høring hos de politiske udvalg for forvaltningerne i Aalborg Kommune. I Landdistriktspolitik bliver der sat fokus på følgende indsatsområder: Mennesker der vil noget Udvikling af byer Adgang til naturen Aktiviteter og oplevelser Erhverv i Landdistriktet Den gode historie. Politikken er opbygget således: Afsnit med udfordringer/muligheder Hvad vil kommunen gøre Hvad kan borgere, foreninger, erhvervslivet mv. gøre. Landdistriktspolitikken vil danne basis for indsatsen i årene fremover. Samarbejdet med eksterne aktører og kommunens øvrige forvaltninger vil forsat være et vigtigt parameter for at understøtte udviklingen i den rigtige retning Følgende bilag er vedhæftet: Bilag 1 - Landdistriktspolitik Bilag 2 - s bemærkninger til Landdistriktspolitikken Møde den Side 29

32 Beslutning: Godkendt. Lene Krabbe Dahl var fraværende. Møde den Side 30

33 Punkt 12. Høring: Strategi for Aalborg Kommunes internationale samarbejde Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender, at bemærkninger til kommunens strategi for internationalt samarbejde, fremsendes til Borgmesterens Forvaltning, som det fremgår af brevudkastet, jfr. bilag. Sagsbeskrivelse Magistraten besluttede på møde den 13. januar 2014 (punkt 3), at der skulle udarbejdes en strategi for Aalborg Kommunes internationale samarbejde. Borgmesterens Forvaltning har udarbejdet et forslag til en strategi, der nu er sendt i høring i kommunens fagforvaltninger. Strategien for internationalt samarbejde skal sætte en retning for Aalborg Kommunes internationale samarbejde og lægge en ramme om kommunens internationale aktiviteter i byrådsperioden Der etableres en tværgående gruppe i kommunen for det internationale arbejde med det formål at styrke det internationale samarbejde både i og på tværs af forvaltningerne. Direktørgruppen er styregruppe for den internationale styregruppe og orienterer Magistraten én gang årligt om status på strategiens gennemførelse. Strategien er bygget op om fem perspektiver i det internationale samarbejde: Det globale EU Det Nordiske Arktis Venskabsbyerne. Strategien skal sikre, at en række tværgående indsatser prioriteres i de kommende år. Samtidig lægger strategien ikke bindinger på eksisterende internationale aktiviteter, der i regi af de enkelte forvaltninger udfoldes inden for de forskellige fagområder. I perioden foreslås følgende indsatser prioriteret: Etablering af et Internationalt hus med samlet service, tilbud og rådgivning mv. til internationale borgere i Aalborg og Nordjylland. Styrkelse af Aalborgs brand som Bæredygtig og Smart City via større international synlighed omkring igangværende og kommende bæredygtigheds- og Smart City-initaitiver. Styrkelse af EU-kontoret, bl.a. med større fokus på informationsformidling og rådgivning om EU-programmer, lobbyisme og funding. Ansøgning i EU Horizon 2020 program med udgangspunkt i bæredygtige og Smart City initiativer i Smart City Aalborg Øst inden for energi, transport og IKT. Møde den Side 31

34 Styrket deltagelse i det europæiske netværk EUniverCities mellem større byer og deres universiteter om by-universitetssamarbejde om bl.a. den attraktive studieby, erhvervsby, kulturby mv. Deltagelse i by-netværket EUROCITIES for hovedstæder og andre store byer i Europa, som er en politisk platform, der betjener byerne med viden om EU og lobbyisme baseret på byernes interesser, samlet og enkeltvis. Øget deltagelse i fælles nordiske INTERREG-programmer for Øresund-Kattegat-Skagerak om grøn økonomi, bæredygtige transportformer, tiltrækning af arbejdskraft mv. Fortsættelse af det regionale samarbejde om ARCTIC CONSENSUS som et nationalt og internationalt kompetencecenter inden for arktisk viden. Der foretages en prioritering af samarbejdet med kommunens venskabsbyer på baggrund af potentialet inden for fremtidig erhvervssamarbejde, samarbejde mellem universiteter, havne, events mv. Forslaget til Strategi for Aalborg Kommunes internationale samarbejde er sendt i høring i de politiske udvalg med henblik på optagelse til budgetdrøftelserne for Følgende bilag er vedhæftet: Bilag 1 - Udkast til Miljø- og Energiforvaltningens bemærkninger til Strategi for internationalt samarbejde Bilag 2 - Høring - Strategi for Aalborg Kommunes internationale samarbejde Bilag 3 - Aalborgs internationale samarbejdsstrategi Status (bilag til bilag 2) Bilag 4 - Status og fremadrettet prioritering af venskabsbysamarbejdet (bilag til bilag 2) Beslutning: Godkendt, idet 6. punkt i indsatser for , der bedes prioriteret, tilføjes "deltagelse i bynetværket ICLEI" før bynetværket EUROCITIES. Lene Krabbe Dahl var fraværende. Møde den Side 32

35 Punkt 13. Høring: Smart City Aalborg Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender, at bemærkninger til Smart City Aalborg fremsendes til Borgmesterens Forvaltning, jfr. brevudkast. Sagsbeskrivelse Borgmesterens Forvaltning har sendt Smart City Aalborg i høring hos de politiske udvalg for forvaltningerne i Aalborg Kommune. Smart City sætter fokus på synergi mellem teknologi, samfund og borgere og har opstillet delmål om: Et bæredygtigt Aalborg Et innovativt Aalborg Et aktivt Aalborg. Smart City Aalborg indeholder pt. følgende fyrtårnsprojekter: Open Data Lab Digital infrastruktur til borgere og virksomheder Horizon 2020 projekt Smart City Aalborg Øst Industriel symbiose Den grønne Aalborgenser. Forslaget til Smart City Aalborg er sendt i høring i de politiske udvalg med henblik på optagelse til budgetdrøftelserne for Følgende bilag er vedhæftet: Bilag 1 - Udskrift af beslutningsprotokollen fra Magistratens møde den , punkt 8 - Smart City Aalborg Bilag 2 - s bemærkninger til Smart City Aalborg Møde den Side 33

36 Beslutning: Godkendt. Lene Krabbe Dahl var fraværende. Møde den Side 34

37 Punkt 14. Høring: Vandplan for Limfjorden og vandplan for Nordlige Kattegat og Skagerrak Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender det udarbejdede høringssvar til vandplan for Limfjorden og vandplan for Nordlige Kattegat og Skagerrak, og at drøfter, om der i høringssvaret skal medtages nye indsigelser til vandplanens urealistiske tidsplan. Sagsbeskrivelse Forslagene til de statslige vandplaner (1. planperiode) var i offentlig høring første gang fra oktober 2010 til april I forbindelse med gennemgangen af de indkomne høringssvar foretog Naturstyrelsen ændringer i udkastene, og disse ændringer blev efterfølgende sendt i 8 dages supplerende høring. Vandplanerne blev herefter endelig vedtaget den 22. december I december 2012 kendte Natur- og Miljøklagenævnet de statslige vandplaner ugyldige, og hjemviste planerne til fornyet behandling i Naturstyrelsen med den begrundelse, at den supplerende høring var for kort. Som konsekvens af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse blev vandhandleplanen for Aalborg Kommune, som byrådet vedtog den 26. november 2012 (punkt 2), også ugyldig. Naturstyrelsen har herefter vurderet, at der skal gennemføres en fornyet høring af vandplanforslagene i sin helhed. Vandplanerne blev derfor udsendt i en teknisk forhøring til statslige-, regionale- og kommunale myndigheder i perioden maj I denne periode havde Aalborg Kommune en dialog med staten om tekniske forhold. Statens forslag til vandplaner blev sendt i offentlig høring i perioden fra 23. juni 2013 til 23. december Aalborg Kommunes høringssvar blev godkendt af byrådet den 16. december 2013 (punkt 3). Staten har som konsekvens af indkomne høringssvar foretaget en række ændringer i forhold til vandplanerne, som var i offentlig høring i De konkrete ændringer, der fastsætter forpligtigelser i forhold til myndigheder, er i henhold til Miljømålslovens 30 aktuelt sendt ud i en supplerende høring i 8 uger. Indsigelsesfristen for Aalborg Kommune til den supplerende høring er 26. august Møde den Side 35

38 Der kan ved den supplerende høring alene gives indsigelser på de af Naturstyrelsen påtænkte ændringer, der fastsætter forpligtigelser for myndigheder. Der er dermed kun mulighed for at komme med indsigelser til påtænkte, konkrete ændringer af indsatser og til ændringer i vandplanens retningslinjer. For så vidt angår Naturstyrelsens øvrige ændringer er tidligere høringssvar fra Aalborg Kommune allerede behandlet og dermed i relevant omfang søgt indarbejdet i vandplanforslagene. Det er derfor ikke nødvendigt, at Aalborg Kommune fremsender tidligere bemærkninger på ny. skal derfor kun tage stilling til Aalborg Kommunes supplerende bemærkninger, som anføres i denne sag. Ændringer i indsatsprogrammet er vist på kortbilag 1. Ændringer i vandplanens retningslinjer fremgår af bilag 2. På baggrund af ændringerne har Miljø- og Energiforvaltningen udarbejdet et høringssvar. Høringssvaret fremgår af bilag 3. Aalborg Kommune har i høringen gjort indsigelse mod 7 lokaliteter, hvor indsatsen vandløbsrestaurering udgår, en indsats for nedbringelse af organisk belastning fra dambrug samt at en række indsatser for spildevandsrensning i åben land udgår. Der er også i høringssvaret gjort indsigelse mod retningslinje 8 i vandplanen, samt anmodning om at de 7 indsatser for regnvandsbetingede udløb, som staten har foreslået, skal udgå, genoptages i vandplanen, idet forvaltningen vurderer, at de pågældende vandløb er belastet af overløbsbygværkerne. Aalborg Kommune vil i høringssvaret til Staten fremføre, at såfremt Staten ikke godkender Aalborg Kommunes indsigelse mht. de 7 regnbetingede udløb, har Aalborg Kommune til hensigt alligevel at foretage den nødvendige indsats, således at det indgår i den samlede planlægning. Med hensyn til vandløbsindsatserne er den største ændring, at virkemidlet ændret vedligeholdelse helt er udgået. Strækningerne, som er udgået, er i denne vandplanperiode ikke erstattet af andre indsatser så som vandløbsrestaurering I Aalborg Kommunes høringssvar til de offentliggjorte vandplaner, som blev godkendt af byrådet den 16. december 2013, gjorde Aalborg Kommune indsigelser mod de angivne tidsfrister for gennemførelse af indsatserne. Det gælder for regnbetingede udløb, indsatser for spildevand i åben landsamt vandløbsindsatserne (vandløbsrestaurering, åbning af rørlagte strækninger samt fjernelse af spærringer). Begrundelsen for indsigelsen er de stærkt forsinkede vandplaner. Forvaltningen finder, at punktet forsat er så relevant, at udvalget skal tage stilling til, om der igen skal fremsendes indsigelser i høringssvaret om tidsfristerne. Indsigelserne fremgår af bilag 3 i afsnittet Indsigelser til tidsfrister Møde den Side 36

39 Følgende bilag er vedhæftet: Bilag 1 - Ændringer i indsatser Bilag 2 - Ændringer i retningslinjer Bilag 3 - Aalborg kommunes bemærkninger til supplerende høring om vandplaner 2014 power point Beslutning: 1. at blev godkendt. 2. at blev drøftet, og det blev besluttet ikke at genfremsende ny indsigelse. Lene Krabbe Dahl var fraværende. Møde den Side 37

40 Punkt 15. Godkendelse: Kompetencefordeling i forbindelse med miljøvurdering af kommuneplan og lokalplaner Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender den i sagen foreslåede kompetencedelegation til Miljø- og Energiforvaltningen i relation til miljøvurdering af planer og programmer herunder kommune- og lokalplaner. Sagsbeskrivelse Jfr. s møde den 26. juni 2014 (punkt 16), hvor sagen blev udsat. s godkendelse af 15. januar 2014 godkendte den 15. januar 2014 (punkt 5), at den permanente kompetencefordeling for myndighedsafgørelser som udgangspunkt og dermed med mulighed for afvigelser herfra placerer vedtagelse af rammer for sagsbehandlingen ved, mens den daglige sagsbehandling inden for disse rammer placeres ved Miljø- og Energiforvaltningen. godkendte samtidig, at den permanente kompetencefordeling for myndighedsafgørelser træder i kraft rullende, efterhånden som godkender de enkelte sagsbehandlingsrammer. I forlængelse heraf vil Miljø- og Energiforvaltningen løbende fremsende de enkelte sagsbehandlingsrammer til s godkendelse, således at rammerne nummereres i grupper alt efter områdets placering i Miljø- og Energiforvaltningen samt i spring og dermed med mulighed for senere godkendelse af eventuelle nye rammer for nye områder. Den nu fremsendte ramme er således et led i denne proces. Udtalelse i forbindelse med miljøvurdering af planer og programmer Administration af Lov om Miljøvurdering varetages i dag på byrådets vegne af By- og Landskabsudvalget. I alle sager varetager rollen som høringspart i relation til miljøog energiområdet. Miljøvurdering skal medvirke til at værne om natur og miljø, så udviklingen af Aalborg kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Møde den Side 38

41 Lov om Miljøvurdering af planer og programmer har til formål at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og bidrage til at integrere miljøhensyn ved udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer, som kan påvirke miljøet væsentligt, for derved bl.a. at fremme en bæredygtig udvikling. Kommunalbestyrelsen er myndighed i forhold til vedtagelse af kommuneplan og lokalplaner. De væsentligste opgaver i forhold til udtalelse i forbindelse med høring af berørte myndigheder er: At stille forslag til hvilke forhold, der bør belyses og vurderes. Forslå alternative løsninger. Medvirke til, at miljøbeskyttelsesloven, vandløbsloven og diverse vejledninger fra Miljøstyrelsen overholdes. Medvirke til, at målsætningerne i Aalborg Kommunes Bærerdygtighedsstrategi og Klimastrategi efterleves. I forbindelse med udarbejdelse af kommuneplan og lokalplaner er der et samarbejde mellem Miljøog Energiforvaltningen og By- og Landskabsforvaltningen, som har til formål at integrere miljøhensyn ved udarbejdelsen af kommuneplan og lokalplaner, så der sikres bæredygtig udvikling. I de sager, hvor forvaltningens bemærkninger ikke imødekommes i forslag til lokalplan/kommuneplan eller øvrige planer og programmer, som udarbejdes af By- og Landskabsforvaltningen, er der behov for en afklaring af, hvorvidt disse bemærkninger er centrale for at få indarbejdet som ansvarlig for miljø- og energimyndighedsområdet. I disse tilfælde foreslås bemærkningerne derfor forelagt udvalget med henblik på en stillingtagen til, om ønsker en dialog med By- og Landskabsudvalget omkring bemærkningerne inden sagen forelægges byrådet Det foreslås, at følgende kompetencedelegation godkendes i forhold til administration af lov om miljøvurdering af planer og programmer: Lov om miljøvurdering af planer og programmer Administration af loven mht. svar i forbindelse med høring af berørte myndigheder Sager hvor forvaltningens bemærkninger ikke imødekommes og er centrale Kompetencedelegation Miljø- og Energiforvaltningen tager stilling Generel delegation Da Miljø- og Energiforvaltningen oplever, at borgerne helt naturligt kan have et ønske om en politisk involvering i en afgørelse, vil alle sager, der af Miljø- og Energiforvaltningen vurderes at have principiel karakter, blive forelagt uanset ovenstående delegationsbeslutning. træffer konkrete afgørelser for specielle / ekstraordinære / komplicerede / principielle emner eller sager, herunder sager som fastlægger fremtidig praksis. Møde den Side 39

42 Samlet delegationspraksis Nærværende kompetencedelegation vil efter s godkendelse blive indarbejdet i en samlet delegationspraksis for Miljø- og Energiforvaltningen som Ramme nr. 56, se bilag Følgende bilag er vedhæftet: Udkast til ramme 56 - Kompetencedelegation Miljøvurdering af planer og programmer Beslutning: Udsat. Møde den Side 40

43 Punkt 16. Godkendelse: Kompetencefordeling i forbindelse med VVM-sager Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender den i sagen foreslåede kompetencedelegation til Miljø- og Energiforvaltningen i relation til VVM-bekendtgørelsen (Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning). Sagsbeskrivelse s godkendelse af 15. januar 2014 godkendte den 15. januar 2014 (punkt 5), at den permanente kompetencefordeling for myndighedsafgørelser som udgangspunkt og dermed med mulighed for afvigelser herfra placerer vedtagelse af rammer for sagsbehandlingen ved, mens den daglige sagsbehandling inden for disse rammer placeres ved Miljø- og Energiforvaltningen. godkendte samtidig, at den permanente kompetencefordeling for myndighedsafgørelser træder i kraft rullende, efterhånden som godkender de enkelte sagsbehandlingsrammer. I forlængelse heraf vil Miljø- og Energiforvaltningen løbende fremsende de enkelte sagsbehandlingsrammer til s godkendelse, således at rammerne nummereres i grupper alt efter områdets placering i Miljø- og Energiforvaltningen samt i spring og dermed med mulighed for senere godkendelse af eventuelle nye rammer for nye områder. Den nu fremsendte ramme er således et led i denne proces. Udtalelse i forbindelse med VVM-bekendtgørelsen Ændret bekendtgørelse VVM-bekendtgørelsen har ophæng i Planloven. Den 1. januar 2014 kom der en ny VVMbekendtgørelsen, hvor en af de væsentligste ændringer var, at såfremt et anlæg er omfattet af VVMbekendtgørelsen og i overensstemmelse med gældende planlægning, så skal der som udgangspunkt ikke længere laves et kommuneplantillæg. Formålet med ændringerne har været at finde besparelser som følge af vand- og naturplanerne, og samtidig effektivisere og gøre det mere enkelt og smidigt til gavn for den enkelte bygherre. Møde den Side 41

44 Såfremt et projekt er i overensstemmelse med gældende planlægning, skal der stadig være offentlighed omkring VVM-redegørelsen. Procedure med fordebat (4 ugers idéfase/fordebat) samt 8 ugers offentlig høring inden en egentlig vedtagelse skal derfor stadig følges. Er projektet ikke i overensstemmelse med gældende planlægning udarbejdes det nødvendige planarbejde (kommuneplantillæg og eventuelt også lokalplan) sideløbende med VVM-redegørelsen. De sædvanlige procedurer omkring planudarbejdelser i henhold til planloven følges. Hidtidig proces og forslag til fremtidig delegation I forhold til den politiske behandling af kommuneplantillæg med VVM-redegørelser har den hidtidige proces været, at Teknik- og Miljøudvalget godkendte og igangsatte fordebatter, og byrådet godkendte forslaget og den endelige godkendelse af kommuneplantillæg med VVM-redegørelser. Opgavevaretagelsen omkring VVM-redegørelser har således, indtil organisationsændringen den 1. januar 2014, været organiseret sådan, at Teknik- og Miljøudvalget havde kompetencen på området. I forbindelse med den ændrede bekendtgørelse vil nogle VVM-redegørelser f.eks. følge en miljøgodkendelse til en virksomhed eller følge projekter med ophæng i vandløbsloven og kræver således ikke udarbejdelse af kommuneplantillæg, hvis projektet ellers er i overensstemmelse med gældende planlægning. I disse situationer vil opgaven med VVM-arbejdet med fordel kunne varetages sammen med sagsbehandlingen på det enkelte fagområde. Det betyder, at nogle VVM-sager organisatorisk vil høre under og andre under By- og Landskabsudvalget. Der er en snitfladeaftale med By- og Landskabsforvaltningen omkring disse sager. Det foreslås, at udvalget igangsætter fordebat og varetager den endelige godkendelse i de VVMredegørelses-sager, hvor efter aftale har delegationen. Er der tale om VVM-screeninger, hvor et projekt ikke har udløst VVM-redegørelse, har myndighedsbehandlingen hidtil fulgt sagsbehandlingen på fagområderne. Det foreslås, at dette fortsættes uændret. I forbindelse med By- og Landskabsudvalgets VVM-redegørelser vil normalt være høringspart. Det foreslås, at forvaltningen udarbejder høringssvar, men at udvalget tager stilling, hvis forvaltningens bemærkninger ikke imødekommes og er centrale. Møde den Side 42

45 Det foreslås således, at følgende kompetencedelegation godkendes: VVM-bekendtgørelsen VVM-screeningsafgørelser i forbindelse med sagsbehandling efter Miljøbeskyttelsesloven (Godkendelsesbekendtgørelsen, Dambrugsbekendtgørelsen, 19-tilladelser) og Vandløbsloven. VVM-redegørelser. Igangsætning af fordebat og endelig godkendelse i de VVMredegørelses-sager, hvor efter aftale har delegationen. Høringer i forbindelse med By- og Landskabsudvalgets VVM-redegørelser. Sager ifbm. BLU s VVM-redegørelser, hvor forvaltningens bemærkninger ikke imødekommes og er centrale. Kompetencedelegation Miljø- og Energiforvaltningen Miljø- og Energiforvaltningen Generel delegation Da Miljø- og Energiforvaltningen oplever, at borgerne helt naturligt kan have et ønske om en politisk involvering i en afgørelse, vil alle sager, der af Miljø- og Energiforvaltningen vurderes at have principiel karakter, blive forelagt uanset ovenstående delegationsbeslutning. træffer konkrete afgørelser for specielle / ekstraordinære / komplicerede / principielle emner eller sager, herunder sager som fastlægger fremtidig praksis. Samlet delegationspraksis Nærværende kompetencedelegation vil efter s godkendelse blive indarbejdet i en samlet delegationspraksis for Miljø- og Energiforvaltningen som Ramme nr. 57, se bilag Følgende bilag er vedhæftet: Udkast til Ramme 57. Kompetencedelegation VVM Beslutning: Udsat. Møde den Side 43

46 Punkt 17. Orientering fra diverse selskaber mv. Beslutning: Søren Gais Kjeldsen orienterede om status på arbejdet med ny struktur på beredskabsområdet. Lene Krabbe Dahl var fraværende. Møde den Side 44

47 Punkt 18. Eventuelt. Beslutning: Intet. Lene Krabbe Dahl og Anna Kirsten Olesen var fraværende. Møde den Side 45

48 Punkt 19. Godkendelse af referat. Beslutning: Godkendt. Lene Krabbe Dahl og Anna Kirsten Olesen var fraværende. Mødet hævet kl Møde den Side 46