TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: Mandag den 5. marts 2018 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Einer Lyduch, Dorthe Hecht, Heidi Ladegaard, Henrik Zimino, Jan Jakobsen, Liv Gam, Marlene Nyberg Ingen

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG Meddelelser Handicapplan Projekt Livslinje Genindførelse af frit valg af tandpleje Eventuelt...11 Bilagsoversigt

3 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 18/3192 Sagsansvarlig: sbo.sf Fraværende: Afbud: BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Godkendt. 2

4 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 18/3192 Sagsansvarlig: sbo.sf Fraværende: Afbud: 3

5 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 18/3192 Sagsansvarlig: sbo.sf Fraværende: Afbud: RESUMÉ Orientering, information og referater til udvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER 1. Almindelig orientering 2. Henvendelse fra pårørende til plejehjemsbeboer 3. Referat fra Embedsmandsudvalget for Sundhed Referat fra Embedsmandsudvalget for det Specialiseret Socialområde Notat om udvidelse af Sundhedsugen INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget, 1. at udvalget tager punkterne til efterretning BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Henvendelse fra pårørende til plejehjemsbeboer 29845/18 2 Åben Referat fra Embedsmandsudvalg for Sundhed 26. januar /18 3 Åben Referat af møde i Embedsmandsudvalget for det specialiserede 35125/18 socialområde og specialundervisning den Åben Udvidelse af Sundhedsugen 31939/18 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Taget til efterretning. Forvaltningen orienterede om implementering af det nye omsorgssystem Cura. 4

6 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Handicapplan 2018 Åben sag Sagsnr.: 17/6413 Sagsansvarlig: cmn.as_slettet_1 Fraværende: Afbud: RESUMÉ Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede i begyndelsen af 2017, at der skulle udarbejdes en plan for udvikling af handicapområdet (Handicapplanen). Forvaltningen forelægger handicapplanen til principiel godkendelse, hvorefter sagen sendes til høring i Handicaprådet. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Overordnet set har særligt tre tendenser gjort sig gældende på handicapområdet: 1. Der er flere borgere, der får og søger hjælp efter voksenhandicapbestemmelserne. 2. Diagnosespektret hos borgere, der bliver udredt med et handicap er mere omfattende og komplekst, idet de har flere diagnoser end tidligere konstateret. 3. Behandlingsmulighederne for borgere med handicap bliver bedre og levealderen for disse borgere bliver højere. Disse tre tendenser medfører blandt andet, at den samlede gruppe af borgere med handicap vokser. Formålet med Handicapplanen er, at kortlægge udfordringer og tendenser med henblik på at fastlægge en langsigtet udvikling af handicapområdet frem til Handicapplanen berører blandt andet følgende emner: Den kommunale opgave Kommunens egne tilbud Målgruppeudviklingen Forbrugsudviklingen Udviklingstendenser Forvaltningen anbefaler, at udviklingen af handicapområdet tager afsæt i tre strategiske pejlemærker: 1. Højere grad af selvforsyning 2. Borger-, pårørende- og frivilliginddragelse 5

7 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Lavere sagstal, prioriterede opfølgninger og sammenhæng i ungeindsatsen For hvert af de ovenstående pejlemærker har forvaltningen udarbejdet konkrete forslag, som skal understøtte udmøntningen. Se Handicapplanen for yderligere om de konkrete anbefalinger. HØRING Efter principiel godkendelse sendes sagen i høring i Handicaprådet. ØKONOMI Et overblik over de økonomiske konsekvenser af handicapplanen er vedlagt som bilag til dagsordenspunktet. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller over for Sundheds- og Omsorgsudvalget, 1. at Handicapplanen godkendes principielt. 2. at Handicapplanen derefter sendes til høring i Handicaprådet med en høringsfrist på en måned. 3. at Handicapplanen overgår til budgethandlinger for budget 2019 /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Lukket 2 Åben Handicapplan 2018.pdf 55261/18 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Tiltrådt. 6

8 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Projekt Livslinje Åben sag Sagsnr.: 18/1414 Sagsansvarlig: abu.as Fraværende: Afbud: RESUMÉ Plejehjemmet Ugandavej ønsker at anskaffe en dekorationsvæg til dialog mellem beboere, pårørende og ansatte. Der søges om at indgå samarbejde med Enter-In (Skiltebanden ApS), som vil søge fondsmidler til et projekt og herved gøre etableringen af væggen udgiftsneutral for plejehjemmet. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Livslinje-projektet er et erindringsprojekt for ældre og demente borgere, hvor der etableres en 20 meter lang dekorationsvæg, som består af magnetiske plancher. Plancherne er påtrykt vigtige historiske begivenheder, som kan skabe dialog mellem beboere og deres pårørende og med personalet. Dekorationsvæggen vil have påtrykt en tidslinje for de sidste 100 år med billeder, tegninger og tekst om de vigtigste samfundsmæssige og kulturelle begivenheder og lægge op til et utal af spørgsmål, som kan skabe dialog, som fx Kan du huske månelandingen?, Hvornår fik du fjernsyn? og Hvordan oplevede du, da Dronning Margrethe blev dronning? Hver beboer får personlige magnetiske LIVS-brikker, som kan sættes på væggen. På den måde sættes de personlige begivenheder i sammenhæng og skaber grobund for dialog. Beboere, pårørende og medlemmer af Ældresagen inviteres til workshop, hvor begivenhederne til tidslinjen udvælges. Enter-In (Skiltebandens ApS) bistår med ansøgning af fondsmidler. ØKONOMI Projektet søger støtte fra fondsmidler fra fx Nordea-, LOA- og Velux-fonden og bliver udgiftsneutralt for plejehjemmet. Lykkedes det ikke at skaffe midler, bortfalder projektet. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler, 1. at godkende samarbejdet mellem Plejehjemmet Ugandavej og Enter-In (Skiltebanden ApS) om LIVS-linje projektet. 2. at godkende at forvaltningen søger fondsmidler til dækning af udgifter til projektet. 7

9 Sundheds- og Omsorgsudvalget d /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Projektoplæg 47061/18 2 Åben Livslinie illustration 16905/18 3 Åben Budget LIVSlinie-projekt 46801/18 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Tiltrådt. Sagen videresendes til Økonomiudvalget. 8

10 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Genindførelse af frit valg af tandpleje Åben sag Sagsnr.: 18/2041 Sagsansvarlig: alu.tploj.sf Fraværende: Afbud: RESUMÉ Sundhedsloven er med virkning fra den 1. januar 2018 blevet ændret. Ændringen betyder, at retten til frit valg af tandpleje for børn under 16 år og brugere af omsorgstandplejen er blevet genindført, jf. ændring af Sundhedsloven LOV nr. 690 af 08/06/2017. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Fra 1. januar 2018 har samtlige borgere, som er tilknyttet den kommunale tandpleje nu mulighed for at vælge at modtage sit samlede tandplejetilbud (dvs. både almindelig tandbehandling og tandregulering) enten på bopælskommunens tandklinik, på en anden kommunes tandklinik eller hos privatpraktiserende tandlæge. Det fremgår af Bekendtgørelse om tandpleje (BEK nr af 22/12/2017), at der er en egenbetaling på 35 % for børn og unge 0-15 år, hvis man vælger at få sit tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæge. For patienter i alderen år og omsorgstandplejepatienter er frit valg vederlagsfrit. Det må forventes, at der er borgere, som vil benytte sig af muligheden for det frie valg. En tidligere ordning med frit valg blev ophævet ved udgangen af Under den tidligere ordning valgte i gennemsnit ca. 5 % af de 0-17 årige, som boede i Tårnby kommune, at benytte sig af muligheden for det frie valg. Genindførelse af det frie valg forventes at ville medføre et merforbrug på Tandplejens budget. Imidlertid er det endnu for tidligt på året at give et kvalificeret skøn over de konkrete økonomiske konsekvenser af lovændringen. Konsekvenserne må derfor følges tæt ifm. den løbende budgetopfølgning. Et eventuelt merforbrug skal identificeres, så snart der foreligge et klart billede af, hvor mange borgere, der vælger at benytte sig af det frie valg og hvilke typer af behandling, som kommunen skal betale andre kommuner eller privatpraktiserende tandlæger for. Det er den kommunale tandplejes forventning, at kommunens omsorgstandplejepatienter kun i uhyre begrænset omfang vil benytte sig af det frie valg, hvorfor der ikke her forventes nogen økonomisk påvirkning. LOVGRUNDLAG Sundhedsloven Lov nr INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget, 9

11 Sundheds- og Omsorgsudvalget d at orienteringen tages til efterretning. /kam BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Taget til efterretning. 10

12 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Eventuelt Åben sag Sagsnr.: 18/3192 Sagsansvarlig: sbo.sf Fraværende: Afbud: BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Ingen bemærkninger. 11

13 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Bilagsoversigt 3. Meddelelser 1. Henvendelse fra pårørende til plejehjemsbeboer (29845/18) 2. Referat fra Embedsmandsudvalg for Sundhed 26. januar (38794/18) 3. Referat af møde i Embedsmandsudvalget for det specialiserede socialområde og specialundervisning den (35125/18) 4. Udvidelse af Sundhedsugen (31939/18) 4. Handicapplan (Lukket bilag) 2. Handicapplan 2018.pdf (55261/18) 5. Projekt Livslinje 1. Projektoplæg (47061/18) 2. Livslinie illustration (16905/18) 3. Budget LIVSlinie-projekt (46801/18) 12

14 Bilag: 3.1. Henvendelse fra pårørende til plejehjemsbeboer Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 05. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 29845/18

15 -----Oprindelig meddelelse----- Fra: Helle Kristoffersen Sendt: 29. januar :45 Til: KOMMUNEN Cc: Emne: Verner Munk Kristoffersen Et stort tak for Jeres afgørelse vedr. min far Verner Munk Kristoffersen, Først fik han tildelt en midlertidig plejebolig på Irlandsvej i november og har nu fået fast plejebolig på Pyrus Alle. Vi ser i dag vores far med farve i ansigtet, han er glad og bliver passet på af et fantastisk personale, alt i alt så trives han. Det vigtigste er dog, at han siden november, hvor han kom i midlertig plejebolig IKKE har haft et eneste insulinchok, som han ellers havde jævnligt før, og som gjorde ham ustabil og hvor han havde mange ture rundt omkring. Det gør os som pårørende meget meget glade og trygge og vi kan se han har det bedre end han har haft i mange år. Dog skal indrømmes, at han er god til at snyde folk. Jeg har talt med personalet på Pyrus Alle, som i starten troede han var kommet forkert (den første uge) indtil de lærte ham at kende, så var det soleklart for dem, at kan ikke kan klare sig selv. Tak for plejehjemspladsen til min far og for den bedste pleje til ham det er fantastisk. Med venlig hilsen Helle Kristoffersen Sendt fra min ipad Gør dig selv en online tjeneste - sig farvel til køer, ventetoner og åbningstider og goddag til digital selvbetjening. På og har du adgang til digital selvbetjening og digital post døgnet rundt - og nøglen er dit NemID.

16 Bilag: 3.2. Referat fra Embedsmandsudvalg for Sundhed 26. januar Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 05. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 38794/18

17 NOTAT Dagsorden Embedsmandsudvalget for Sundhed 26. januar 2018 Deltagere: Torben Laurén, Frederiksberg (formand) Mette Vaaben Mortensen, Ballerup Johannes Nilsson, Bornholm (afbud) Niels Peter Møller, Brøndby Helene Rasmussen, Gentofte (afbud) Mette Bierbaum, Gribskov (afbud) Vibeke Abel, Hillerød Susan Bjerregaard, Hvidovre Kommune (afbud) Charlotte Markussen, Høje-Taastrup (afbud) Peter Orebo Hansen, Hørsholm Karen Nørskov Toke, København (SUF) Mikkel Boje, København (SOF) (afbud) Søren Sandahl, KKR sekretariatet Vibeke Nymann Folmer, Det fælleskommunale sundhedssekretariat Charlotte Bork Wedell-Neergaard, Det fælleskommunale sundhedssekretariat Dato: 12. januar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 1 af Godkendelse af dagsorden Det indstilles, at Embedsmandsudvalget godkender dagsorden. Orientering om, at Anne Sofie Fischer Petersen fra KKR Hovedstaden er langtidssygemeldt. Søren Sandahl fra KKR Hovedstaden er tilbage fra barsel og varetager dele af Anne Sofies opgaver. Der arbejdes på at finde en erstatning. Mette Bierbaum fra Gribskov Kommune er langtidssygemeldt. Gribskov Kommune har rettet henvendelse til sekretariatet om at Embedsmandsudvalget drøfter udpegning af en anden repræsentant i arbejdsgruppen vedr. strategisk tilgang til sygeplejeområdet i stedet for Mette Bierbaum. Beslutning: Embedsmandsudvalget tog orientering til efterretning. Embedsmandsudvalget godkendte dagsorden med bemærkning om at udpegning af repræsentant til arbejdsgruppen vedr. strategisk tilgang til sygeplejeområdet drøftes under pkt Godkendelse af referat Referat af møde den 8. december 2017 i Embedsmandsudvalget for Sundhed er udsendt til medlemmerne og via dialogportalen den 13. december 2017.

18 NOTAT Det indstilles, at Embedsmandsudvalget godkender referat af møde den 8. december. Beslutning: Embedsmandsudvalget godkendte referatet. 3. Service, support og logistik-understøttelse af telemedicinsk hjemmemonitorering Embedsmandsudvalget bedes drøfte tre mulige scenarier for organisering og håndtering af service, support og logistik-understøttelse (SSL) af den telemedicinske hjemmemonitorering i hovedstaden. Dato: 12. januar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 2 af 15 Baggrunden er den forestående udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL, der udrulles fra september Formålet med drøftelsen er at få udvalgets foreløbige tilkendegivelse af hvordan opgaven vedr. service, support og logistik håndteres mest hensigtsmæssigt i hovedstaden. Kommunerne har tidligere tilkendegivet, jf. det kommunale positionspapir for telemedicin, at service, support og logistik er et kommunalt ansvar. Digitaliseringschef Mette Harbo og programleder Signe Vind, Københavns Kommune, deltager under punktet. Sagsfremstilling Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL (kommunernes økonomiaftale 2016) omfatter, udover den sundhedsfaglige indsats, også praktisk og teknisk håndtering af det tekniske udstyr til borgeren. Det er bl.a. udbringning og afhentning af tablets og måleudstyr til borgeren, teknisk service og support mv. Det er opgaver, der i dag delvist håndteres via kommunernes hjælpemiddelcentraler. For mange kommuner omfatter service, support og logistik-understøttelsen imidlertid også en række nye funktioner, der i dag ikke er del af den kommunale forretning. Fx teknisk service og support af de borgervendte it-løsninger. Der er fra kommunal side behov for en afklaring af hvordan service, support og logistik-opgaverne skal løftes, så det giver størst værdi for den enkelte kommune og ikke mindst for at borgerne får et sammenhængende forløb af høj kvalitet, uanset bopælskommune. På mødet gennemgås tre mulige scenarier for organisering af service, support og logistikopgaven: 1. Decentral løsning: Håndtering af service, support og logistik-opgaven er et lokalt ansvar = 29 kommuner og regionen skal hver især varetage opgaven. 2. Central løsning: en offentlig leverandør (kommune eller region) varetager opgaver pva. de andre kommuner og regionen. Der laves fx en samarbejdsaftale for 3 år. 3. Privat leverandør: Hele opgaven håndteres af en privat aktør.

19 NOTAT Et væsentligt aspekt for drøftelsen er det forventede volumen af KOL-borgere. Uanset antallet af KOL-borgere i det telemedicinske tilbud i den enkelte kommune, skal alle SSL-funktioner etableres og være i drift. En mindre kommune, der har relativt få KOL-borgere der modtager telemedicin, må således forventes at have relativt store initial- og driftsomkostninger pr. borger af SSL-funktionen, end en større kommune. Tabel 1 viser gennemsnitsberegninger for det forventede antal KOL-borgere (volumen), der vil modtage det telemedicinske tilbud (ved fuld drift) i hhv. små, mellemstore og store kommuner: Indbyggere Antal KOL-borgere Lille kommune Mellemstor kommune Frederiksberg Kommune Københavns Kommune Dato: 12. januar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 3 af 15 Region Hovedstaden peger på, at SSL-opgaven bør håndteres i fællesskab, som en central løsning i hovedstaden. Argumentet er bl.a., at en central løsning skaber ensartet kvalitet og mulighed for at professionalisere opgaven og at en decentral løsning vil være uhensigtsmæssig for hospitalerne. Bilag 1 - Brugerrejser af det telemedicinske monitoreringsforløb med fokus på service, support og logistik-funktioner Det indstilles, at Embedsmandsudvalget: - Drøfter de tre scenarier for organisering af service, support og logistik-funktioner samt drøfter mulig kommunale tilkendegivelse ifht. fremadrettede ønsker til organisering og opbygning af samarbejdskonstruktioner. Drøftelser: Der var bred enighed om at gå videre med den centrale løsning herunder en fælles kommunale support gennem en samarbejdsaftale med den kommune, der skal drive opgaven. Dette kunne være København i kraft af deres erfaringer på området. Der er som bilag til referatet udarbejdet et notat til orientering, der giver en pejling på organiseringen, infrastrukturen, tidsplan for indgåelse af samarbejdet samt drift (for en 2-3 årig prøveperiode), kompetencer og uddannelse, formidling af ordningen, indkøb af enheder under SKI-aftalen, mv. Beslutning: Embedsmandsudvalget besluttede, at der arbejdes videre med en central løsning i kommunalt regi og fortsat følge arbejdet tæt. 4. Sundhedsaftalen Med denne sag lægges op til at drøfte og vedtage format for de kommunalpolitiske dialogmøder og godkende organisering bag udarbejdelsen af Sundhedsaftalen

20 NOTAT Kommunalpolitiske dialogmøder i klyngerne. Som en del af procesplanlægningen for den kommende sundhedsaftale godkendte Embedsmandsudvalget for Sundhed d. 8. december 2017 Notat til kommende fagudvalg om Sundhedsaftale 4 og det tværgående kommunale samarbejde. Notatet beskriver arbejdet med sundhedsaftalen herunder inddragelse, formål og hvordan man som fagudvalgsmedlem kan opnå indflydelse på arbejdet og indholdet i KKR arbejdet. Hensigten er, at understøtte politiske inddragelse tidligt i processen for udarbejdelse af den kommende sundhedsaftale samt at understøtte fagudvalgs-medlemmerne i deres drøftelser fremadrettet om det tværkommunale og tværsektorielle samarbejde. Dato: 12. januar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 4 af 15 Notatet er udarbejdet til kommunerne med henblik på at blive præsenteret på et fagudvalg i starten af Forventningen er yderligere, at der tydeligt lægges op til, at invitere til kommunalpolitiske dialogmøder på klyngeniveau om Sundhedsaftale , forud for de politiske drøftelser på regionalt niveau der forventes afholdt i maj 2018 (datoen er endnu ikke fastlagt). Sekretariatet har udarbejdet vedlagte oplæg til klyngerne der skitserer opgaven omkring tilrettelæggelse af de kommunalpolitiske dialogmøder. En stor del af indholdet i de beskrevet oplæg afventer Vejledningen om Sundhedskoordinationsudvalget og Sundhedsaftaler fra Sundhedsstyrelsen. Udarbejdelsen er forsinket men kommunerne forventer stadig en udgivelse omkring 1. marts Da næste møde i Embedsmandsudvalget for sundhed ligger d. 19. april 2018, foreslås det, at de endelige oplæg til kommunalpolitiske drøftelser på klyngeniveau godkendes over mail. Procesplan og projektorganisering for udarbejdelsen af Sundhedsaftalen Bilag med selve procesplanen og projektorganiseringen vil fremgå af dagsorden for DAS. For at sikre en vellykket og effektiv proces for udarbejdelsen af den kommende sundhedsaftale er der behov for en klar og entydig organisering af projektet. Erfaringer fra de tidligere sundhedsaftaler og andre store projekter er, at der er behov for en projektstyregruppe, der kan træffe beslutninger hurtigt undervejs i projektet, således at projektleder og projektmedarbejderne får de nødvendige rammer og afklaringer undervejs. For at styregruppen bliver så smidig og beslutningsdygtig som mulig, er det vigtigt, at den ikke er for stor. Samtidig er det også vigtigt at sikre, at interesseområderne er dækket ind og tager afsæt i åbenhed, tillid og helhedsorientering. I vedlagte forslag til projektorganisering foreslås at styregruppen består af 9 personer.

21 NOTAT Procesplanen er i tråd med den plan som Embedsmandsudvalget for sundhed har tilrettelagt i forhold til kommunalpolitiks inddragelse. Forslag til datoer er med forbehold i forhold til SKU deltagelse som afventer de kommunalpolitiske medlemmer. Bilag 2 Udkast til oplæg til kommunalpolitisk dialogmøde i klyngerne Det indstilles, at Embedsmandsudvalget - Drøfter oplæg til klyngerne om tilrettelæggelse af kommunalpolitiske dialogmøder. - Godkender at endelig godkendelse af oplæg/program for kommunalpolitiske dialogmøder sker over mail. - Drøfter procesplan og projektorganisering for udarbejdelse af Sundhedsaftalen Drøfter fælleskommunal repræsentation og sekretariatsbetjening ind til projektorganiseringen for udarbejdelsen af sundhedsaftale Udpeger kommunale repræsentanter til forventet styregruppe for udarbejdelse af Sundhedsaftalen Dato: 12. januar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 5 af 15 Drøftelser: Der afholdes mange politiske dialogmøder i foråret og der skal forventningsafstemmes, så der ikke opstår uønskede overlap iblandt de inviterede. Politikerne ønsker en tydeligere politisk dialog på møderne, og ikke administrativ. Det er vigtigt med motiverede kommunalpolitikere. Byen-klynge og Syd-klyngen slår sig evt. sammen om at afholde dialogmøde. Programmet konsekvensrettes i forhold til den kommende vejledning til sundhedsaftalerne. Forslag til procesplan og projektorganisering for sundhedsaftale understøtter de kommunale holdninger om at have en mindre styregruppe under DAS, der kan drive med udarbejdelsen. Samtidig er der overensstemmelse mellem de kommunalpolitiske dialogmøder og procesplan/tidsplanen. Kommunerne ønsker både somatikken og psykiatrien repræsenteret. Der er forslag om, at Katja Kayser indgår i styregruppen. Det nye embedsmandsudvalg vil skulle udpege de kommunale repræsentanter til styregruppen for udarbejdelsen af Sundhedsaftalen per . Beslutning: Embedsmandsudvalget godkendte program for dialogmøde med rettelserne og at det nye embedsmandsudvalg udpeger til projektorganisering per Akutområdet Der skal nedsættes en arbejdsgruppe til at udarbejde en samarbejdsaftale om kommunale akutfunktioner. Embedsmandsudvalget bedes drøfte kommissorium til arbejdsgruppen og orientere sig i opfølgningen på rapport om Fælles plan for akutfunktioner til borgere med fysiske sygdomme. Kommissorium for arbejdsgruppe om udarbejdelse af samarbejdsaftaler om kommunale akutfunktioner På mødet d. 3. november 2017 i Den Administrative Styregruppe, orienterede kommunerne om deres fælles indsats i forbindelse med implementerin-

22 NOTAT gen af kvalitetsstandarderne for kommunale akutfunktioner. Den Administrative Styregruppe besluttede efterfølgende at bede sundhedsaftalesekretariatet om at udarbejde et forslag til den videre tværsektorielle proces om indgåelse af aftaler for det tværsektorielle samarbejde på akutområdet. Sundhedsaftalesekretariatet har udarbejdet kommissorium for arbejdsgruppen om udarbejdelse af samarbejdsaftale om kommunale akutfunktioner. Heri indgår også en tidsplan for arbejdet. Kommissorium fremgår af dagsorden for DAS. Kommissoriet beskriver nedsættelse af en arbejdsgruppe, som skal udarbejde en samarbejdsaftale, der understøtter samarbejdet mellem de kommunale akutfunktioner i hovedstadsregionen, Region Hovedstaden, Den Præhospitale Virksomhed og PLO-Hovedstaden i regi af sundhedsaftalen og praksisplanen for almen praksis. Samarbejdsaftalen skal sikre høj kvalitet, patientsikkerhed og sammenhæng i patientforløb. Indgåelse af en underliggende aftale med almen praksis, der sikrer at opgaverne kan udføres, sker i regi af Praksisplanudvalget, når beskrivelsen af samarbejdet foreligger. Arbejdsgruppens nedsættes med reference til Den Administrative Styregruppe for Sundhedsaftalen (DAS). Den del af arbejdsgruppens arbejde, der vedrører en evt. underliggende aftale med almen praksis sker i en forhandlingsgruppe under Praksisplanudvalgets Administrative Styregruppen (PAS). Dato: 12. januar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 6 af 15 Opfølgning på Anbefalinger fra rapport om Fælles plan for akutfunktioner til borgere med fysiske sygdomme Aktuelt er vedlagte notat over anbefalinger fra rapport om Fælles plan for akutfunktioner til borgere med fysiske sygdomme opdateret med Embedsmandsudvalgets anbefaling om, at formidling af kommunernes akutfunktioner sker via sundhed.dk. De enkelte planområder kan i samarbejde med hospitalerne lokalt anvende andre formidlingsmetoder efter eget valg. Der vil derfor IKKE blive udarbejdet en opdateret fælleskommunal oversigt over indsatser i de kommunale akutfunktioner. Vedlagt er Frederiksberg Kommunes oplæg til kompetenceudvikling og samarbejde. I nærværende dagsorden behandles kommissorium for arbejdsgruppe om udarbejdelse af samarbejdsaftaler om kommunale akutfunktioner. Der vil fortsat løbende følges op på anbefalingerne fra rapport om Fælles plan for akutfunktioner til borgere med fysiske sygdomme på Embedsmandsudvalget for sundhed. Integrerede samarbejdsmodeller på akutområdet Embedsmandsudvalget drøftede på sit møde den 8. december 2018 KL's opmærksomhedspapir om arbejdet med sundhedsaftalerne, og ønskede at følge op på et senere møde. Sekretariatet holder sig løbende orienteret i aktuelle opdateringerne af opmærksomhedspapiret fra KL og arbejder hen imod oplæg til Embedsmandsudvalget til drøftelse af integrerede samarbejdsmodeller på akutområdet.

23 NOTAT Bilag 3 Afrapportering Akuttilbud i Frederiksberg Kommune ift SST kvalitetsstand Bilag 4 Notat - Anbefalinger for akutfunktioner Det indstilles, at Embedsmandsudvalget - Drøfter kommissorium for arbejdsgruppe om udarbejdelse af samarbejdsaftaler om kommunale akutfunktioner - Drøfter den kommunale repræsentation i arbejdsgruppen/forhandlingsgruppen - Tager Opfølgning på Anbefalinger fra rapport om Fælles plan for akutfunktioner til borgere med fysiske sygdomme til efterretning Dato: 12. januar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 7 af 15 Drøftelser: Det er vigtigt, at det igangværende arbejde i Syd- og Midt-klyngerne koordineres ift. indgåelse af aftaler med hospitalerne. Kommissoriet har en stram tidsplan og der er bekymring om ambitionsniveauet er for højt. Beslutning: Embedsmandsudvalget fastholder, at Helene Rasmussen og Peter Orebo Hansen indgår i gruppen. Dertil vil Syd-klyngen melde en repræsentant ind og Midt-klyngen vil gerne stille med Mette Ryle fra Rudersdal Kommune. Københavns Kommune stiller i øvrigt med repræsentanter ved behov for yderligere ressourcer. Embedsmandsudvalget tog Opfølgning på Anbefalinger fra rapport om Fælles plan for akutfunktioner til borgere med fysiske sygdomme til efterretning. 6. Overenskomst for almen praksis 2018 Overenskomst om almen praksis 2018 (OK18) blev udgivet i sin endelige form d. 22. december ( Med den nye overenskomst for 2018 etableres et tværsektorielt koordinerende forum, som skal sørge for implementeringen. Embedsmandsudvalget bedes drøfte kommissorium for etablering af dette koordinerende forum og udpege to kommunale repræsentanter til forummet. Kommissorium fremgår af dagsorden for PAS. Nedenfor fremgår eksempler på områder i OK18, som får betydning for kommunerne. De nævnte områder er ikke udtømmende eller prioriteret. Dertil fremgår kommissorium for etableringen af et tværsektorielt Koordinationsforum for implementeringen af OK18: 1. Lægedækningstruede områder I OK18 skal der i høj grad arbejdes med determinanterne for lægedækningstruede områder. Der skal blandt andet defineres følgende: a) En national model for lægedækningstruede områder der udløser differentieret basishonorar. Modellen er baseret på en fastlagt statistisk model og en objektiv model der besluttes af regionen. Begge variabler fastlåses i tre år.

24 NOTAT b) En regional model for lægedækningstruede områder der indskrives i praksisplanen. Modellen dammer grundlag for udvidede rekrutteringsmuligheder (bl.a. lettere adgang til etablering af delepraksis og ansættelse af læger). 2. Sygebesøg og kommunal medvirken til at finde stedlige læger I OK18 fremgår det, at lægerne skal køre sygebesøg uanset afstand til patientens bopæl/opholdssted (dvs. 5/15 km-grænsen ophæves og midlertidige pladser/akutpladser er også omfattet). Lægen kan dog ved konkret aftale med stedlig læge lade denne løse sygebesøgsopgaven udover 5/15 km. Af overenskomstaftalen fremgår yderligere omkring stedlig læge at: Med henblik på at lette denne løsning skal KLU arbejde for at etablere gode løsninger med stedlige læger, således at der lokalt indgås faste aftaler med stedlige læger, som vil påtage sig denne opgave. Dato: 12. januar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 8 af Øget kommunal inddragelse i forbindelse med praksisophør Af OK18 fremgår det, at kommunerne ved praksisophør skal inddrages mere systematisk end hidtil: Alle parter, (PLO-H, region og kommune) skal straks ved lægens meddelelse om, at lægen ikke forventer, at et salg vil lykkes (dvs. seks måneder før), drøfte mulighederne for at håndtere lægedækningen. 4. Flytning af opgaver for borgere med KOL, diabetes og kræft På både kræftområdet, KOL og diabetes skal der i kraft af OK18 ske en overdragelse af opgaver fra regionen til almen praksis (en del opfølgningsog behandlingsopgaver flyttes fra sygehuse til almen praksis). Kommunernes rolle i denne opgaveflytning er umiddelbart begrænset, men flytningen af opgaver kan naturligvis have indflydelse på det tværsektorielle samarbejde på områderne. 5. Etablering af ny kvalitetsstruktur med klynger i almen praksis Alle praktiserende læger skal finde sammen i faglige fællesskaber (klynger), og mødes og arbejde med kvaliteten af behandlingen af patienter i deres optageområde internt i klyngerne og i samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen. Klynger udgøres af lægeklinikker indenfor et geografisk område og omfatter minimum et antal lægeklinikker med i alt tilmeldte patienter. Arbejdet i klyngerne kan bl.a. foranlediges lokalt, herunder på tværs af sektorgrænsen. Hver klynge udpeger en klyngekoordinator der vil fungerer som den lægefaglige kontakt til det omkringliggende sundhedsvæsen. Først og fremmest er der udviklet et Program for kvalitetsudvikling i almen praksis der skal startes for at kunne understøtte implementering af de nye opgaver og organisering. Koordineret samarbejde om implementering af overenskomst om almen praksis På baggrund af udgivelsen af OK18 inviterede Region H, PLO og kommunerne til møde d. 9. januar 2018 til drøftelse af implementering af OK18 i hovedstadsregionen. På mødet deltog Katja Kayser og Torben Laurén. I OK18 vil dele af de nye ændringer kunne implementeres direkte i driften gennem PLO-H eller til behandling i Samarbejdsudvalget for almen praksis.

25 NOTAT Andre dele vil kunne behandles direkte i PAS, og derudover er der væsentlige ændringer, der kræver særligt fokus i tæt sammenspil med det øvrige sundhedsvæsen. Region H ønsker derfor at etablerer et tværsektorielt Koordinationsforum med repræsentation fra PLO-H, hospitalerne og kommunerne der skal koordinere implementeringen af OK18. Dette for at sikre at alle parter ved hvilket arbejde der enten allerede pågår eller skal igangsættes samt hvilke parter er involveret eller skal involveres. Dette med henblik på løbende at orientere PAS og PPU om arbejdet med implementeringen af OK18 samt løbende nedsætte nye arbejdsgrupper ved behov. Etableringen af et Koordinationsforum skal understøtte overblik over implementeringen og gensidig orientering med henblik på at skabe gennemsigtighed i de forskellige organisationer og undgå parallelle implementeringsindsatser. Dato: 12. januar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 9 af 15 Der skal udpeges to kommunale repræsentanter til det koordinerende forum. Det vil være naturligt, at det ene medlem er fra Det Fælles Sundhedssekretariat (Vibeke Folmer). Karen Toke har derudover stillet sig til rådighed som kommunal repræsentant. Bilag 5 kommissorium for koordinerende forum fremgår af dagsorden for PAS Bilag 6 - Organisationsdiagram vedr. tværsektoriel impl. af OK for almen praksis Det indstilles, at Embedsmandsudvalget - Drøfter kommissorium for etablering af Koordinationsforum. - Godkender kommunale repræsentanter til Koordinationsforum. Beslutning: Embedsmandsudvalget godkendte, at Vibeke Folmer og Karen Toke indgår i Koordinationsforummet. 7. Godkendelse af høringsudkast af implementeringsplan for forløbsprogrammet for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade og høringsudkast af implementeringsplan for forløbsprogrammet for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade Bemærk at denne sag omfatter både voksne, og børn og unge. I 2015 blev der udarbejdet høringsudkast til implementeringsplanerne for Forløbsprogrammerne for rehabilitering af henholdsvis voksne, børn og unge med erhvervet hjerneskade for Region Hovedstadens hospitaler og kommuner. Den Administrative Styregruppe besluttede, at godkendelse af høringsudkastene måtte afvente, da der var uenigheder mellem regionen og kommunerne omkring implementering af den reviderede bekendtgørelse og vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner særligt vedrørende specialiseret rehabilitering. Mens arbejdet omkring implementeringsplanerne for forløbsprogrammerne var sat på pause, nedsatte Den Administrative Styregruppe en arbejds-

26 NOTAT gruppe til at afklare uenighederne mellem Region Hovedstaden og kommunerne. Arbejdet med implementeringsplanerne blev genoptaget i januar 2017 efter godkendelse af Den Administrative Styregruppe med fokus på, at implementeringsplanerne blev tilrettet i henhold til konklusionerne fra arbejdsgruppen og for at sikre, at indholdet i implementeringsplanerne er aktuelt. Implementeringsplanerne beskriver anbefalinger, som bør implementeres på hospitaler, almen praksis og i kommuner i forhold til rehabilitering af voksne, henholdsvis børn og unge med erhvervet hjerneskade. Embedsmandsudvalget for Sundhed får her forlagt udkast til implementeringsplaner, inden de lægges op til Den Administrative Styregruppe den 2. februar 2018 med henblik på, at implementeringsplanerne sendes i høring. Dato: 12. januar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 10 af 15 Implementering af planerne Det lægges til godkendelse ved Den Administrative Styregruppe, at de lokale samordningsudvalg får ansvaret for implementering. Særligt for voksenmålgruppen gælder, at samordningsudvalgene nedsætter hver en tværsektoriel gruppe, som arbejder med implementering af planen for voksne, indsatser og løbende dialog (jf. anbefaling 17 i planen). For begge målgrupper skal det tværsektorielle samarbejdsforum vedr. erhvervet hjerneskade følge og understøtte implementeringsplanerne for voksen- og børne/ungeområdet. Der kan være udgifter forbundet med implementeringsplanerne for både kommuner og regionen i opfyldelsen af anbefalingerne. Service- og indsatsniveauet kan i udgangspunktet være forskelligt fra kommune til kommune og fra hospital til hospital. Det er derfor ikke muligt at opgøre nøjagtige økonomiske konsekvenser af anbefalingerne. Nogle anbefalinger forventes i højere grad at kunne medføre øgede udgifter eller behov for tilførsel af økonomi på grund af iværksættelse af nye aktiviteter. Det drejer sig for eksempel på voksenområdet om støtte og vejledning til børn som pårørende og etablering af tilbud til pårørende, mens det på børn og unge området kan dreje sig om etablering af tilbud til forældre, samt for både voksne, børn og unge om implementering af hjerneskadekoordinatorfunktioner i kommuner der ikke har dette samt kompetenceudvikling til plejepersonale og udvikling af tværsektoriel kompetenceudvikling. Sundhedsstyrelsens servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne til mennesker med hjerneskade fra november 2017 anbefalede en revidering af Forløbsprogrammerne for voksne og børn og unge med erhvervet hjerneskade samt Genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade en faglig visitationsretningslinje. På baggrund af disse revideringer kan der opstå behov for en ny implementeringsplan. Bilag 7 Høringsudkast_voksne: Samlet aftale for implementering af forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade Bilag 8 Høringsudkast_børn-unge: Samlet aftale for implementering af forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade Det indstilles, at Embedsmandsudvalget

27 NOTAT - Godkender, at udkast til implementeringsplanen for forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade sendes til videre godkendelse i Den Administrative Styregruppe. - Godkender, at udkast til implementeringsplanen for forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade sendes til videre godkendelse i Den Administrative Styregruppe Drøftelser: Embedsmandsudvalget drøftede konsekvenserne af Sundhedsstyrelsens varsling om revidering af forløbsprogrammerne, og hvorvidt kommunerne skal tiltræde implementeringsplanen. Dato: 12. januar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 11 af 15 Beslutning: Embedsmandsudvalget godkendte, at udkastet til implementeringsplanerne for forløbsprogrammerne for rehabilitering af hhv. voksne med erhvervet hjerneskade samt børn og unge med erhvervet hjerneskade sendes videre til godkendelse i DAS. Orienteringssager: 8. Orientering om arbejdet i Strategisk arbejdsgruppe på sygeplejerskeområdet KKR arbejdsgruppen omkring Strategisk tilgang til sygeplejerskeområdet har holdt 2 møder i slutningen af Der vil på mødet blive orienteret om status på arbejdsgruppens arbejde og den videre proces. Baggrund Kommunerne i KKR Hovedstaden oplever i stigende grad udfordringer omkring en øget kompleksitet i sundhedsopgaverne og rekruttering af kvalificerede sygeplejersker. Embedsmandsudvalgene for Sundhed og Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse, besluttede derfor i efteråret 2017 at nedsætte en strategisk arbejdsgruppe, der skal afdække det fremtidige behov for sygeplejersker og komme med anbefalinger til KKR hovedstaden omkring en fælles kommunal tilgang til rekrutteringsudfordringerne i de kommende år. Arbejdsgruppen består af: Mette Bierbaum, direktør, Gribskov Kommune Lisbet Lentz, direktør, Ishøj Kommune Niels Milo Poulsen, velfærdsdirektør, Furesø Kommune Ole Toftegaard, direktør, Glostrup Kommune, Lars Gregersen, direktør, Københavns Kommune Henrik Dyrholm Bech, uddannelseskoordinator KKR Hovedstaden Arbejdsgruppen har brugt de første to møder til at tilrette kommissorium, udarbejde en tidsplan og drøfte hvordan der kan indhentes viden om udfordringerne i hovedstaden. På nationalt niveau er der aktuelt stort fokus på rekrutteringsudfordringerne på sundhedsområdet, og flere analyser og rapporter peger på, at der i de kommende år er en national udfordring i forhold til rekruttering til sundhedsområde. Arbejdsgruppen ønsker dog at afdække de lokale udfordringer og

28 NOTAT initiativer med henblik på at understøtte eller iværksætte tiltag, der kan afhjælpe den forventede mangel på kvalificeret sundhedspersonale i hovedstaden. Arbejdsgruppen vil derfor undersøge, hvordan udfordringerne omkring rekruttering af sygeplejersker opleves i de fem sundhedsklynger i KKR Hovedstaden og vil derfor rette henvendelse til klyngeformændene for at få deres hjælp til at indsamle svar på spørgsmål omkring rekruttering (bilag 9). Der opfordres efterfølgende til en drøftelse i klyngerne omkring rekrutteringssituationen og videreformidling af initiativer og gode eksempler, som kan deles og implementeres i andre kommuner. Dato: 12. januar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 12 af 15 På baggrund af input fra klyngerne og andre relevante aktører forventer arbejdsgruppen at kunne levere et oplæg til drøftelse i embedsmandsudvalgene i maj med henblik på drøftelse i KKR Hovedstaden i juni. Bilag 9 - Spørgsmål til sundhedsklyngerne om rekrutteringssituationen på sygeplejerskeområdet Bilag 10 - Kommissorium for KKR arbejdsgruppe om strategisk tilgang til sygeplejerskeområdet Indstilling: Det indstilles, at Embedsmandsudvalget tager orienteringen til efterretning Beslutning: Embedsmandsudvalget tog orienteringen til efterretning med bemærkning om, at Peter Orebo Hansen og Vibeke Abel finder en ny repræsentant til arbejdsgruppen i stedet for Mette Bierbaum. 9. Øvrige orienteringspunkter Det indstilles, at embedsmandsudvalget tager orienteringerne 9a-g til efterretning. 9a. Orientering om Lægedækningsundersøgelsen 2018 I forbindelse med lægedækningsundersøgelsen for 2018 er der politisk mandat til at opslå 7 kapaciteter på baggrund af den regionale lægedækningsmodel samt øvrige faktorer. Regionen udpeger en gang årligt i forbindelse med lægedækningsundersøgelsen regionens områder med mange sårbare borgere og lægedækningstruede områder. Dertil er der i efteråret 2016 udarbejdet en model til identifikation af planlægningsområder i regionen med mange sårbare borgere. Modellen bliver anvendt vejledende ved den overordnede fordeling og suppleret med vægtning af områders geografiske placering som risikofaktor i forhold til lægedækning, samt andelen af lukkede praksis, lægernes ønsker til antal patienter m.v. Modellen vil igen i 2018 blive brugt vejledende ift. fordelingen af kapaciteter. Det herfor er aftalt at opdatere/evaluere modellen en gang årligt i samarbejde med PLO-H og kommunerne.

29 NOTAT Modellen er blevet opdateret med data for 4. kvartal 2017 fra Danmarks Statistik og vil blive drøftet d. 22. januar 2018 på det årlige samarbejdsmøde. 9b. Orientering om KL-miniudspillet "Styrk det nære sundhedsvæsen!" KL offentliggjorde 15. december 2017 et sundhedspolitisk miniudspil med titlen "Styrk det nære sundhedsvæsen!". Udspillet indeholder KL's bud på, hvordan vi får fremtidssikret indsatsen til de ældre og borgere med kronisk sygdom. KL understreger i udspillet endnu engang nødvendigheden af, at vi sammen prioriterer et stærkt nært sundhedsvæsen. Bl.a. peger KL på behovet for en planlagt opgaveflytning til det nære sundhedsvæsen, som sikrer, at midlerne følger opgaven. Udspillet er primært rettet mod nationale aktører på sundhedsområdet, herunder Folketingets partier. I finansloven for 2018 er der afsat 845 mio. kr. til den nære sundhed frem til Regeringen vil udmønte midlerne i et sundhedspolitisk udspil om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Læs udspillet via dette link. Dato: 12. januar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 13 af 15 9c. Politisk udspil fra Sundheds- og Ældreministeriet. Sundhed, hvor du er Regeringens sundhedsudspil fra 31. december 2017 følger op på Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsens anbefalinger. Med udspillet udmøntes bla. 200 millioner kroner til læge- og sundhedshuse. Derudover lægges der op til, at ansvaret for borgere, med såvel psykiske problemer og misbrug, der modtager behandling under sundhedsloven overflyttes til regionerne. I første halvår af 2018 præsenterer regeringen endnu et udspil på sundhedsområdet. Det sker på baggrund af styringseftersynet og vil desuden udmønte de op mod 850 millioner kroner fra Finansloven 2018 som ligeledes skal styrke det det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Udspillet vil også indgå i regeringens sammenhængsreform. Læs mere om udspillet her: 9d. Orientering om Sundhedsstyrelsens puljemidler til implementering af tværsektorielt samarbejde om spiseforstyrrelser Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i december 2017 de første nationale forløbsprogrammer for børn og unge med ADHD, spiseforstyrrelse og angst og/eller depression. Regioner og kommuner kan nu søge om midler til lokale tilpasninger og implementering af de tre forløbsprogrammer. Udmøntningen sker som en del af satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet for , hvor der er afsat 33,5 mio. kr. i til en ansøgningspulje vedr. implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser i regioner og kommuner. Ansøgninger skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest torsdag d. 5. april 2018 kl Puljeopslaget findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:

30 NOTAT Der er på nuværende tidspunkt ikke ressourcer i hhv. Det fælleskommunale sundhedssekretariat samt Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde til at udarbejde en fælles ansøgning. Sekretariaterne kan dog være behjælpelig med, at koordinere/kommunikere på tværs af kommunerne eller med regionen hvis der er kommuner der ønsker at udarbejde en ansøgning. 9e. Orientering om KL-udspillet om forebyggelse KL lancerede 'Forebyggelse for fremtiden' i forbindelse med sundhedskonferencen den 16. januar Udspillet indeholder seks pejlemærker, der sætter en fælles retning for, hvordan kommunerne kan styrke fremtidens forebyggelsesindsats og gøre en mærkbar forskel for borgernes sundhed. Pejlemærkerne er: Dato: 12. januar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 14 af 15 Udspillet indbyder til en politisk drøftelse i kommunalbestyrelserne om, hvordan den enkelte kommune fremadrettet kan skabe endnu mere systematik og bedre kvalitet i forebyggelsesindsatsen på tværs af fagområder. Udspillet kan findes på 9f. Status på særlige pladser i psykiatrien, herunder styregruppemøde Som opfølgning på den politiske aftale om forebyggelse af vold på botilbud fra efteråret 2016 er lov om oprettelse af særlige pladser på psykiatrisk afdeling vedtaget og trådt i kraft 15. juli Regionen har driftsansvaret for pladserne og kommunerne har visitationsansvaret. Kommunerne betaler for deres borgeres anvendelse af pladserne. Taksten herfor fastsættes på årsbasis som 80 pct. af 1,75 mio. kr. Region Hovedstaden er i gang i med at tilvejebringe 47 særlige psykiatriske pladser, hvoraf de 32 pladser vil være beliggende på Psykiatrisk Center Nordsjælland på matriklen i Frederikssund. Der er nedsat en styregruppe med fem kommunale repræsentanter ifm. den administrative forberedelse af de særlige pladser. Formændene for de fire psykiatrisamordningsudvalg er udpeget samt direktør Vibeke Abel, der skal fungere som bindeled til de to Embedsmandsudvalg for Sundhed samt Socialområdet og Specialundervisningen. Styregruppen havde deres andet møde d. 17. januar 2018.På mødet blev der blandt andet drøftet: - Status vedrørende etablering af pladserne (byggeriet) - Målgruppeafgrænsning og behandlingsindhold a) Opfølgning på workshoppen vedr. målgrupper den b) Drøftelse af den kommende workshop 2 vedr. behandlingsindhold og patientforløb - Visitation - Organisering af samarbejdet mellem regionen og kommunerne - Økonomi 9g. Udpegninger Til orientering er Birgit Gundorph-Malling udpeget til Sundhedsstyrelsens Følgegruppe for Epilepsi

31 NOTAT Efter aftale med formanden har sekretariatet gennemført en mailhøring for at finde en kommunal repræsentant til Sundhedsstyrelsens Følgegruppe for Epilepsi. Mailhøringen resulterede i udpegning af Birgit Gundorph-Malling, Chef for Sundhed, Ældre og Kultur i Halsnæs Kommune. Følgegruppen skal foretage et serviceeftersyn på området. Der er i forbindelse med satspuljeaftalen afsat midler til at udarbejde en status for den samlede sundhedsfaglige indsats på epilepsiområdet. Fokus vil være på udfordringer i forbindelse med udredning, behandling og rehabilitering samt sammenhæng for både børn og unge og voksne. Ift. kommunerne vil det typisk dreje sig om rehabilitering. Beslutning: Embedsmandsudvalget tog orienteringspunkterne til efterretning. Dato: 12. januar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 15 af Dagsorden DAS (Eftersendes) Bemærkning til pkt. 8: Det indstilles i dagsorden, at DAS anbefaler arbejdsgruppens forslag om etablering af en opsøgende/tovholder funktion i alle kommuner i henhold til funktionsbeskrivelsen. Embedsmandsudvalget ønsker, at indstillingen ændres til at beskrive forslag til hvad kommunerne kan gøre for at imødekomme udfordringerne fremfor hvordan kommunerne skal imødekomme udfordringerne. 11. Dagsorden PAS (Eftersendes) Bemærkning til pkt. 3: Som det fremgår af udkast til Implementeringsplan er arbejdet med flere af anbefalingerne afventende i forhold til evalueringen for 2018 af ordningen om fasttilknyttede læger på hhv. plejecentre og botilbud. Det foreslås, at der på næstkommende møde i Embedsmandsudvalget udarbejdes et oplæg til drøftelse af evalueringsområder og metoder. 12. Evt. Der findes udpegede kommunale repræsentanter i arbejdsgrupper nedsat under Embedsmandsudvalget, som oplever udfordringer i det tværsektorielle samarbejde. Ved udpegninger skal Embedsmandsudvalget og kommunerne være opmærksomme på behovet for at understøtte medarbejderne i at kunne repræsentere det kommunale bagland og den kompleksitet der kan være når opgaven går på tværs af fagområder, forvaltninger og kommunegrænser. Embedsmandsudvalget for sundhed er principielt ansvarlig for det faglige indhold og egen kommune er ansvarlig for de personalemæssige forhold. Formanden for Embedsmandsudvalget vil tydeligerøre ovenstående overfor de tværsektorielle samarbejdspartnere.

32 Bilag: 3.3. Referat af møde i Embedsmandsudvalget for det specialiserede socialområde og specialundervisning den Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 05. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 35125/18

33 NOTAT Referat embedsmandsudvalget Specialiseret Socialområde 1. februar 2018 Mødet holdes kl på Lyngby Rådhus, Lyngby Torv 1, 5. sal, Kommunalbestyrelsens spisestue Deltagere Henning Daugaard, Frederiksberg (formand) Vibeke Abel, Hillerød Anne Vang, Ballerup (afbud) Rikke Westergaard, Egedal (afbud) Jan Milandt, Frederikssund (afbud) Lene Magnussen, Lyngby-Taarbæk (afbud) Birgitte Nystrup Lundgren, Rudersdal Henrik Abildtrup, Rødovre (afbud) Kim Madsen, Tårnby (afbud) Jane Torpegaard, Gladsaxe Søren Torpegaard Bech, Region Hovedstaden Mikkel Boje, København Lars Holte, Høje Taastrup (afbud) Søren Sandahl, KKR Hovedstaden Nana Angell Hald, Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde Dato: 24. januar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 1 af 8 På mødet deltog: Henning Daugaard, Vibeke Abel, Birgitte Nystrup Lundgren, Jane Torpegaard, Søren Torpegaaard Bech, Mikkel Boje, Søren Sandahl og Nana Angell Hald. 1) Godkendelse af dagsorden Beslutning Embedsmandsudvalget godkendte dagsordenen. Der var en kort præsentationsrunde af deltagerne på mødet, grundet nye medlemmer af embedsmandsudvalget samt nye medarbejdere i hhv. KKR sekretariatet og Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Formand Henning Daugaard gav en kort opsummering ift. det nye nedsatte embedsmandsudvalg, der træder til på kommende møde d. 22. marts. Anne Vang, direktør i Ballerup Kommune, bliver ny formand for udvalget. Desuden bliver sekretariaterne for det specialiserede socialområde og sundhedsområdet samlet i Ballerup Kommune pr. 1. april for at sikre et tæt samarbejde på tværs af områderne. Albertslund, Ballerup, Egedal, Fredensborg, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rødovre kommuner vil fremover være repræsenteret I embedsmandsudvalget for det specialiserede socialområde. Afgående formand Henning Daugaard fra Frederiksberg Kommune vil indgå i udvalget frem til sommeren 2018 for at sikre en god overgangsperiode. Indsupplering i embedsmandsudvalget vil blive drøftet på kommende møde i udvalget d. 22. marts, mens udarbejdelse/tilretning af eksisterende kommissorium

34 NOTAT for embedsmandsudvalget også vil blive taget op i det nye udvalg. Der blev på mødet gjort opmærksom på, at en ligelig fordeling mellem det specialisere børne- og voksenområde skulle afspejles i det nye embedsmandsudvalg. Det forudsættes, at Region Hovedstadens Sociale Virksomhed stadig indsuppleres i udvalget. 2) Godkendelse af referat fra møde i Embedsmandsudvalget d. 24. november 2017 Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning holdt møde d. 24. november Det indstilles, at Embedsmandsudvalget godkender referat fra mødet d. 24. november Dato: 24. januar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 2 af 8 Beslutning Embedsmandsudvalget godkendte referatet fra mødet d. 24. november. 3) Status rammeaftale Dialogmøde for politikerne den 24. maj I foråret 2018 skal der udarbejdes en rammeaftale, som skal sendes i høring medio For at sikre et politisk ejerskab bredt ud i de enkelte kommuners kommunalbestyrelse lægges op til et politisk dialogmøde til drøftelse af ønsker til temaer. Embedsmandsudvalget bedes drøfte og godkende invitation og program for politisk dialogmøde den 24. maj (se bilag). Ligesom tidligere år lægges op til at invitere til dialogmøde for politikerne i hovedstadsregionen som led i forberedelsen af rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Dialogmødet foreslås lagt den 24. maj kl Gladsaxe Kommune har indvilget i at stå for de praktiske ting, herunder finde mødested. Kommuner og Region Hovedstaden er bedt reservere dato for dialogmøde i kalenderne hos relevante politiske udvalg. Den overordnede ramme for dagen er de fælles mål, som skal danne regionalt afsæt for drøftelsen af ønsker til indhold af rammeaftalen. Der lægges op til at embedsmandsudvalget forbereder et fagligt kort oplæg med fx 5-7 temaer som mulige indsatsområder i kommende rammeaftale. Der skal også udarbejdes en takstanalyse som input til udarbejdelse af rammeaftalen. Takstanalysegruppen får et større ansvar for analysen, end det tidligere har været tilfældet. Dette skyldes prioritering i fællessekretariatet, jævnfør andet punkt på dagsorden. Embedsmandsudvalget bedes overveje, hvordan der kan sikres bedst udbytte af dialogmødet. Det kan fx være overvejelser om udbytte i form af faglighed, forankring i kommunerne, mulighed for at gøre en forskel og et klart politisk fokus. Det indstilles, at Embedsmandsudvalget: - Drøfter perspektiver ved programmet for dialogmøde for politikere. Bilag Bilag 1: Foreløbig invitation inkl. foreløbigt program til dialogmøde for politikere Beslutning

35 NOTAT Den foreløbige invitation og program for dialogmøde med politikerne blev drøftet. Herunder vigtigheden af at inddrage de gode erfaringer fra sidste års dialogmøde samt tilpasse indholdet mht. af flere af de deltagende politikere på mødet forventes at være nyvalgte. Dermed vil der være fokus på at introducere til Rammeaftalen samt KKR samarbejdet det med udgangspunkt i de dilemmaer og paradokser, der opleves på det specialiserede socialområde med hensyn til både faglighed og takster, som også indgår i de fælles mål, der sidste år blev fastsat i regi af Rammeaftalen. Det blev nævnt på mødet, at flere kommuner oplever, at de forventninger der er i Rammeaftalen til yderligere takstreduktioner på det specialiserede socialområde, ikke er mulige at gennemføre uden, at det går ud over kvalitet og kompetencer på de enkelte tilbud. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der er ansvarlige for planlægning af dagen. Arbejdsgruppen består af Jane Torpegaard, Anne Vang og Birgitte Nystrup Lundgren med deltagelse fra sekretariatet. Sekretariatet tager kontakt til arbejdsgruppen mhp. at igangsætte planlægningsarbejdet. Som overordnet program for dialogmødet foreslås: Del 1: Dilemmaer fra politisk niveau eller de faglige medarbejderes perspektiv præsenteres, hvorefter formanden for KKR Hovedstaden, Steen Christiansen, introducerer til KKR og hvorfor samarbejdet er afgørende på det specialiserede socialområde. Pause Del 2: Oplæg fra den nye formand i embedsmandsudvalget ift. introduktion til Rammeaftalen, herunder formål, gode erfaringer med tværfagligt samarbejde mv. samt oplæg til debat om fokusområder i kommende Rammeaftale Dato: 24. januar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 3 af 8 4) Status vedr. de særlige pladser Embedsmandsudvalget holdes løbende orienteret om udviklingen i etablering af de særlige pladser i psykiatrien, herunder om afholdte møder og nationale retningslinjer fra Socialstyrelsen vedr. voldsomme episoder på botilbud for hjemløse. Lov om særlige pladser på psykiatriske afdelinger trådte i kraft d. 15. juli Region Hovedstaden har ansvaret for oprettelse og drift af de 47 pladser, der skal placeres i regionen, mens de 29 kommuner i Hovedstaden har visitationsansvaret hertil. Vibeke Abel er repræsentant fra Embedsmandsudvalget ind i arbejdet omkring etablering af de særlige pladser, og vil give en kort orientering om status og videre proces. Status på tværs af de fem regioner Der har 19. december 2017 været afholdt møde i KL med kommunale repræsentanter fra alle regioner. Status på tværs af regionerne er, at alle regioner er i gang med at etablere de særlige pladser i psykiatrien. På tværs af regionerne oplever kommunerne udfordringer med bl.a. visitation. Med afsæt i forløbsbeskrivelsen er det en kommunal opgave at visitere til de særlige pladser. KL samler kommentarer til forløbsbeskrivelsen fra de fem regioner.

36 NOTAT Mange kommuner mener, at der i ministeriets forslag til indikatorer for monitorering af arbejdet på de særlige pladser i psykiatrien mangler indikatorer, der påviser behandlingseffekt. Der kan opstå udfordringer med borgeres botilbud, hvis de indskrives på de særlige pladser. Tilbud om indskrivning skal af økonomiske hensyn kunne betinges af opsigelse af borgerens botilbud. Samtidig kan det vise sig at blive problematisk, hvis en borger ikke kan komme tilbage til det samme botilbud efter endt ophold. Ligeledes kan 105, stk. 2-botilbud ikke opsiges. Der er dermed en række udfordringer ift. borgers indskrivning på de særlige pladser i psykiatrien. En mulig løsning kan findes i at afveje omfang og karakter af en borgers problemstilling, som dermed kan afgøre formålet med og længde af ophold. Et mål med indskrivning på en særlig plads kan fx være, at behandlingsopholdet har så stor effekt, at en borger kan flytte til et nyt botilbud, efter ophold på de særlige pladser i psykiatrien. Dato: 24. januar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 4 af 8 Der er iblandt kommunerne på tværs af landet udbredt enighed om, at borgere fortsat skal kunne indlægges i behandlingspsykiatrien, hvis der opstår akut behov for hjælp. KL er i dialog med ministeriet om finansieringsmodellen, som kan medføre dobbeltfinansiering. Det vil blive drøftet på kommende møde med Socialministeren. Status fra Region Hovedstaden Der har været afholdt møde i styregruppen for de særlige pladser den 17. januar På mødet blev kommissoriet for samarbejdet godkendt med enkelte rettelser fra kommunale repræsentanter. Region Hovedstaden forventer at have de første 32 pladser klar i juni måned 2018, mens de resterende 15 forventes klar i efteråret. Der er enighed om, at formål og mål med borgers ophold skal i fokus. Når der skal indgås aftaler om de særlige pladser, så opfordres der til at hente inspiration fra de koordinerende indsatser i samarbejdsaftalen ift. ind- og udskrivning. Temaet målgruppe tages op igen på kommende møde i styregruppen med udgangspunkt i cases udarbejdet af Region Hovedstaden. Kommunerne har understreget overfor Region Hovedstaden, at det er kommunerne, der visiterer. Region Hovedstaden rejser spørgsmål om de borgere, som lever op til visitationskriterierne, men som ikke kan håndteres på pladserne. Kommunerne har understreget, at målgruppen for de særlige pladser er de borgere, som ikke kan håndteres andetsteds. Der er enighed om, at det bliver nødvendigt med et tæt samarbejde, hvis regionen oplever, at en borger ikke kan håndteres på pladserne. Kommuner og Region Hovedstaden har godkendt forslag til organiseringen. Kommunerne kan melde sig ind i flere af delprojekterne og ansættelsesudvalg mv. Der er enighed om, at organiseringen skal understøtte sammenhæng mellem behandlingen i kommuner og region, og at der derved bliver behov for et samarbejde omkring behandlingsformer. Regionen kommer med et mere detaljeret bud på organisering og kommunerne melder herefter repræsentanter ind.

37 NOTAT Region Hovedstaden har forpligtet sig til at komme med et oplæg til, hvordan der betales for indisponible pladser. Det vil fx sige pladser, der er under renovering eller lignende. Regionen skal have incitament til at sikre, at flest mulige pladser er disponible. Der lægges op til yderligere drøftelse heraf på kommende møde i styregruppen. Mette Hyldtoft er blevet ansat som leder af de særlige pladser. Desuden er der ansat to afdelingssygeplejersker, og øvrige ansættelsesprocedurer er i gang. Regionen er fortrøstningsfuld ift. rekruttering. Region Hovedstaden inviterer til workshop 2 om de særlige psykiatriske pladser den 28. februar. Her vil Region Hovedstaden lægge op til drøftelse af en patientforløbsbeskrivelse og succeskriterier for ophold på pladserne. Der vil også blive udarbejdet en beskrivelse af kommunernes og regionens interne samarbejder før, under og efter en indlæggelse. Dato: 24. januar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 5 af 8 Socialstyrelsen har udarbejdet retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud for hjemløse (se link til retningslinjer). Formålet er at give viden om og sætte fokus på arbejdet med at forebygge voldsomme episoder på botilbud samt på boformer for hjemløse. Retningslinjerne skal anvendes i sammenhæng med den daglige recoveryorienterede og rehabiliterende socialpædagogiske indsats på tilbuddene. De tager konkret fat i: 1) Forebyggelse af voldsomme episoder i samarbejde med borgeren, 2) Håndtering af voldsomme episoder, 3) Læring af voldsomme episoder og 4) organisatoriske rammer for forebyggelse, håndtering og læring af voldsomme episoder samt angiver en række metoder og redskaber for arbejdet. Det indstilles, - At Embedsmandsudvalget tager orienteringen om status på de særlige pladser til efterretning, - At Embedsmandsudvalgsmedlemmerne viderebringer information om Region Hovedstadens workshop og tilmelder relevante deltagere fra egen organisation. Bilag Bilag 2: Invitation til workshop 2 fra Region Hovedstaden Bilag 3: Høringssvar til bekendtgørelse om kommunernes betaling af særlige pladser Beslutning Vibeke Abel opsummerede arbejdet omkring etablering af de særlige pladser i psykiatrien. Der er bl.a. fokus på visitation, målgruppe og behandlingsmetoder i samarbejdet med regionen. På mødet med Region H var der en drøftelse af, hvilken målgruppe de særlige pladser skal have og de kommunale repræsentanter henviste her til bekendtgørelsen for de særlige pladser samt at de særlige pladser skal målrettes en anden målgruppe end pladser, der allerede findes. Yderligere drøftelser af målgruppe vil blive taget op på kommende styregruppemøder. Der var på mødet med regionen enighed om, at formålet med visitation til pladserne er bedring af borgers situation samt at et tæt samarbejde mellem region og kommune før, under og efter indlæggelse er vigtigt. Der er udpeget to kommunale repræsentanter, der skal indgå i arbejdsgruppen omkring visitation til de særlige pladser.

38 NOTAT 5) Udpegning til arbejdsgruppe - Samarbejdsmodel for sundheds-it Region Hovedstadens Psykiatri har bedt KKR Hovedstaden om at udpege en repræsentant for hvert af de fire planområder til IT-SOU arbejdsgruppen (se bilag). Repræsentanterne skal have kendskab til fagområdet i kombination med de IT-systemer, som benyttes. Arbejdsgruppen ligger under samordningsudvalgene i psykiatrien og er nedsat af Den Administrative Styregruppe (DAS) som led i udrulning af sundhedsaftalen. Arbejdsgruppen har til opgave at arbejde med udvikling, konkretisering og opfølgning på sundhedsaftalens indsatser vedr. sundheds-it, kommunikation og digitale arbejdsgange. Region Hovedstaden efterspørger kommunale repræsentanter til en it-arbejdsgruppe under samordningsudvalgene i psykiatrien, der fremover skal have fokus på tværsektoriel elektronisk kommunikation. Dato: 24. januar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 6 af 8 Det indstilles, at Embedsmandsudvalget drøfter relevante kommunale repræsentanter og beslutter, hvem der skal indgå i it-arbejdsgruppen under psykiatrien. Bilag Bilag 4: Udpegningsbrev til KKR Hovedstaden Bilag 5: Kommissorium til arbejdsgruppen it-sou Bilag 6: Samarbejdsmodel Beslutning Jane Torpegaard meldte Rasmus Beckgaard fra Gladsaxe Kommune til arbejdsgruppen. Mikkel Boje meddelte, at Københavns Kommune har meldt en deltager til arbejdsgruppen til sundhedssekretariatet. Sekretariatet samler op på kommunale repræsentanter i arbejdsgruppen og melder disse ind til regionen. 6) Prioritering af aktiviteter i Fælleskommunalt sekretariat for det Specialiserede socialområde og Specialundervisning (FSS) Embedsmandsudvalget bedes drøfte prioritering af opgaver i FSS for at hjælpe med at udstikke en overordnet retning for prioritering af knappe ressourcer i FSS. De knappe ressourcer i FSS skyldes vakancer i sekretariatet og udskiftninger blandt sekretariatets medarbejdere, der nødvendigvis medfører et midlertidigt fald i vidensniveau. Bilagte forslag til prioritering lægger op til klar prioritering af de opgaver, som føder direkte ind i rammeaftalen. De resterende opgaver kan udskydes til begyndelsen af sommeren Forslaget til prioritering vil i praksis blive betragtes som minimum og andre opgaver vil blive forsøgt løst ad hoc, når det bliver muligt. Det indstilles, at Embedsmandsudvalget godkender prioritering af opgaver i FSS. Bilag Bilag 7: Aktivitetsliste for FSS Bilag 8: Aktivitetsliste for rammeaftalen Bilag 9: Årshjul for rammeaftalen

39 NOTAT Beslutning Embedsmandsudvalget godkendte at sekretariatet for nuværende prioriterer opgaver ift. Rammeaftalen ) Status på national koordination af det specialiserede socialområde Der blev 15. december 2017 afholdt dialogmøde mellem DAS Hovedstaden og Socialstyrelsen som led i den nationale koordination af det specialiserede socialområde. Henning Daugaard vil kort orientere om status på den nationale koordination. På mødet blev drøftet: Punkter med relevans for den nationale koordinationsstruktur Behandling af afrapporteringerne på den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Socialstyrelsens spørgeskemaundersøgelse blandt tilbud til målgrupperne omfattet af den nationale koordinationsstruktur Opfølgningen på de centrale udmeldinger for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og for voksne med komplekserhvervet hjerneskade Opfølgning på den nationale koordinationsstruktur Status på Socialstyrelsens forløbsbeskrivelser Opstart på Socialstyrelsens analyse af rammeaftalerne for 2018 Næste dialogmøde med Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning Dato: 24. januar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 7 af 8 Hovedstadens kommuner orienterede bl.a. om den permanente task force, som vurderer udviklingstendenser i målgruppen, der har betydning for tilbudsviften på det højt specialiserede socialområde. Desuden orienterede hovedstaden om, at der ikke er kendskab til højt specialiserede tilbud, som er lukningstruede eller ikke bæredygtige. Ift. Socialstyrelsen forløbsbeskrivelser, blev det fremhævet, at de ofte bliver gældende i praksis og derved styrende for forventninger og tilgange på området. Derfor skal forløbsbeskrivelser fremadrettet så vidt muligt baseres på evidens, som kan forankres i den kommunale praksis. Det indstilles, at Embedsmandsudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning Henning Daugaard opsummerede det afholdte møde med Socialstyrelsen og Socialstyrelsen opleves som konstruktive i deres tilgang til den nationale koordination. Socialstyrelsen er i gang med en spørgeskemaundersøgelse blandt tilbud til målgruppen, der er omfattet af den nationale koordinationsstruktur. Der er tale om en screeningsøvelse, der skal give et billede af, hvilke tilbud der er til målgrupperne. 8) Orientering om Sundhedsstyrelsens puljemidler til implementering af tværsektorielt samarbejde om spiseforstyrrelser Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i december 2017 de første nationale forløbsprogrammer for børn og unge med ADHD, spiseforstyrrelse og angst og/eller depression. Regioner og kommuner kan nu søge om midler til lokale tilpasninger og implementering af de tre forløbsprogrammer.

40 NOTAT Udmøntningen sker som en del af satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet for , hvor der er afsat 33,5 mio. kr. i til en ansøgningspulje vedr. implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser i regioner og kommuner. Ansøgninger skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest torsdag d. 5. april 2018 kl Puljeopslaget findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Der er på nuværende tidspunkt ikke ressourcer i hverken Det fælleskommunale sundhedssekretariat eller Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde til at udarbejde en fælles ansøgning. Sekretariaterne kan dog være behjælpelige med, at koordinere/kommunikere på tværs af kommunerne eller med regionen, hvis der er interesserede kommuner. Dato: 24. januar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 8 af 8 Det indstilles, at Embedsmandsudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning Embedsmandsudvalget tog orienteringen til efterretning. 9) Inspirationskatalog om 85 til orientering Helsingør Kommune afholdt d. 9. november en vidensdelingskonference om fremtidens pædagogiske støtte i samarbejde med FSS og KKR Hovedstaden. Efter afholdelse af vidensdelingskonferencen har FSS udarbejdet et inspirationskatalog, som har været til godkendelse hos de involverede medarbejdere fra Helsingør Kommune. Inspirationskataloget er sendt ud til kommunerne i midten af januar Det indstilles, at Embedsmandsudvalget tager orienteringen til efterretning. Bilag Bilag 10: Inspirationskatalog: Fremtidens social- pædagogiske støtte Beslutning Embedsmandsudvalget tog orienteringen til efterretning. Inspirationskataloget er sendt ud d. 2. februar ) Eventuelt Der er en mindre korrektion til takstindberetningerne fra , som vil betyde, at kommunernes indberetning for perioden vil variere med mellem 0% og 0,3%. Korrektionen vil fremgå af takstanalysen, der forelægges på næste møde.

41 Bilag: 3.4. Udvidelse af Sundhedsugen Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 05. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31939/18

42 TÅRNBY KOMMUNE NOTAT ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN DATO: SAGS NR.: 18/1350 DOK. NR.: 31939/18 SAGSBEH.: Mette Jakobsen Udvidelse af Sundhedsugen Resumé: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen er blevet bedt om at vurdere gevinsten ved at udvide Tårnbys Sundhedsuge. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen anbefaler ikke en udvidelse, da det vurderes, at netop det komprimerede koncept er styrken ved Sundhedsugen. Uddybende bemærkninger: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen vurderer, at det er en stor styrke ved Sundhedsugen, at tilbuddene er så mange, så forskellige og samtidig afgrænset til en kort intensiv periode på en uge. I løbet af ugen bliver borgerne bombarderet med sundhedstilbud, råd og aktiviteter fra mange forskellige kanter, og derved fastholdes opmærksomheden og interessen ugen igennem. Det vurderes at interessen, opmærksomheden og opbakningen vil falde, hvis Sundhedsugen skal strækkes over en længere periode. Sundhedsugen har fokus på den generelle sundhedsfremmende og forebyggende indsats og har derfor en meget bred målgruppe, hvorfor Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen i stedet for at strække Sundhedsugen ud, supplerer den med temauger målrettet bestemte grupper, som understøtter nationale kampagner. Disse temauger kunne fx være: Hvid januar, som er en kampagne fra Sundhedsstyrelsen omhandlende alkohol. Sundhedscentret kunne understøtte dette i en temauge med foredrag, besøg fra foreninger, pårørendeindsats o.lign. Bliv en vinder uden tobak samtidig med den Internationale Lungedag, hvor vi allerede samarbejder med Amager Hospitals lungesygeplejersker om tidlig opsporing af KOL, lungefunktionsmålinger, kurser, sygdomsundervisning, fysisk aktivitets tilbud mm. Foreningsmarkedsplads, hvor patientforeninger, pårørendeforeninger o.lign. har en stand i Sundhedscentret og har forskellige aktiviteter i løbet af ugen. Konklusion: Arbejdsmarkeds- og sundhedsforvaltningen anbefaler, at Sundhedsugen fastholdes i sin nuværende form, men suppleres med 2-3 temauger fordelt hen over året og rettet mod bestemte sårbare grupper, samtidig med at nationale kampagner understøttes. De 2-3 temauger vurderes at kunne afholdes indenfor det eksisterende budget. 1

43 Bilag: 4.2. Handicapplan 2018.pdf Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 05. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 55261/18

44 TÅRNBY KOMMUNE HANDICAPPLAN EN FÆLLES FREMTID

45 FORORD 1

46 INDHOLD Forord... 1 Indhold... 2 Indledning... 3 Anbefalinger... 5 Den kommunale opgave... 7 Forbrugsudviklingen Målgruppeudviklingen Tilbud i Kommunen Køb af tilbud Samarbejde og inddragelse Sagsbehandlingen Struktur og styring Udviklingstendenser Bilag 1- Handicappolitikken Bilag 2 - Handicapydelser Bilag 3 Kvalitetsstandarder Bilag 4 Udgiftssammenligning Bilag 5 - Målgruppebeskrivelse Bilag 6 - Leverandørliste Bilag 7 - Voksenudredningsmetoden Bilag 8 Neuropædagogik

47 INDLEDNING FORMÅL Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede i begyndelsen af 2017, at der skulle udarbejdes en plan for udvikling af handicapområdet i Tårnby Kommune. Overordnet set har særligt tre tendenser gjort sig gældende på handicapområdet: 1. Der er flere borgere, der får og søger hjælp efter voksenhandicapbestemmelserne. 2. Diagnosespektret hos borgere, der bliver udredt med et handicap er mere omfattende og komplekst, idet de har flere diagnoser end tidligere konstateret. 3. Behandlingsmulighederne for borgere med handicap bliver bedre og levealderen for disse borgere bliver højere. Disse tre tendenser medfører blandt andet, at den samlede gruppe af borgere med handicap vokser. Formålet med Handicapplanen er, at kortlægge udfordringer og tendenser med henblik på at fastlægge en langsigtet udvikling af handicapområdet frem til Handicapplanen berører blandt andet følgende emner: Den kommunale opgave Kommunens egne tilbud Målgruppeudviklingen Forbrugsudviklingen Udviklingstendenser Handicapplanen tager overordnet set udgangspunkt i Tårnby Kommunes psykiatri- og handicappolitik og principperne om ligeværdighed, tilbud og støtte til den enkelte samt inklusion i uddannelsessystemet og arbejdsmarkedskontakt. Handicapplanen fastlægger således, med afsæt i handicappolitikken, rammerne for den fremtidige udvikling af handicapområdet. For yderligere om kommunens handicappolitik se bilag 1. MÅLGRUPPE OG AFGRÆNSNING Handicapområdet er hele tiden i bevægelse og er i konstant samspil med udviklingen i samfundet generelt. Denne rapport har sit fokus på følgende målgrupper: Borgere med fysiske handicap Borgere med udviklingshæmning Borgere med hjerneskade Borgere med autisme 3

48 Handicapplanen er afgrænset til handicapområdet og vil derfor ikke behandle andre områder inden for det specialiserede socialområde, herunder socialpsykiatrien eller socialt udsatte f.eks. hjemløse og misbrugsområdet. ARBEJDET MED HANDICAPPLANEN Tilblivelsen af handicapplanen har været en lang og vigtig proces med mange aktører inddraget. Der har været nedsat en styregruppe og flere arbejdsgrupper med repræsentanter fra myndigheden og kommunens institutioner på handicapområdet, som løbende har bidraget med input. HANDICAPPLANENS OPBYGNING Handicapplanen er opbygget med afsæt i forvaltningens overordnede anbefalinger for handicapområdet i de kommende år. Dernæst følger en gennemgang af handicapområdet, herunder økonomi, samarbejdsrelationer, målgruppebeskrivelse og -udvikling. De enkelte afsnit afsluttes med forvaltningens forslag til udvikling af området. 4

49 ANBEFALINGER Forvaltningen anbefaler, at udviklingen af handicapområdet tager afsæt i tre strategiske pejlemærker: 1. Højere grad af selvforsyning 2. Borger-, pårørende- og frivilliginddragelse 3. Lavere sagstal, prioriterede opfølgninger og sammenhæng i ungeindsatsen For hvert af de ovenstående pejlemærker har forvaltningen udarbejdet konkrete forslag, som skal understøtte udmøntningen. HØJERE GRAD AF SELVFORSYNING Kommunen skal i højere grad selv stå for driften af tilbuddene på handicapområdet. Kommunens tilbud på handicapområdet skal specialisere sig inden for tre hovedmålgrupper, herunder udviklingshæmning, autisme og ADHD. Derudover er der behov for botilbud og et udvidet og fleksibelt udbud af socialpædagogisk bistand. Forvaltningen anbefaler, at: Der skal tilbydes korte, fleksible og intensive støtteforløb til borgere med handicap, som kan forebygge behovet for mere indgribende tilbud. Dette sker ved at udvide den socialpædagogiske indsats i kommunens Støtteenhed. Den pædagogiske indsats på bofælleskaberne Jershøj og Falhøj suppleres med behandlingsfaglige kompetencer, herunder psykologiske, fys- og ergoterapeutiske ydelser, som tilbydes borgere med handicap og en tillægslidelse f.eks. angst, tvangstanker og handlinger. Kommunen fremsætter anmodning om, at Region Hovedstaden udarbejder et udkast til overtagelsesvilkår for botilbuddet Kamager. BORGER-, PÅRØRENDE- OG FRIVILLIGINDDRAGELSE Kommunens indsats på handicapområdet skal tilrettelægges med en højere grad af borger-, pårørende- og frivilliginddragelse. Borgerinddragelse er afgørende for en god og effektiv indsats, hvor de pårørende udgør betydningsfulde aktører. Her er borgerens handleplan et vigtigt redskab 1. Derudover vil kommunen etablere et tættere samarbejde med frivillige foreninger ved at udvikle og drive tilbud i fællesskab. Forvaltningen anbefaler, at: Der udvikles en ny handleplan til udvalgte målgrupper, herunder bl.a. borgere som modtager midlertidigt botilbud samt socialpædagogisk bistand. Handleplanen skal indeholde konkrete indsatsmål opsat i samarbejde med borgeren og pårørende. 1 Kommunen skal efter serviceloven tilbyde en handleplan til borgere med handicap, jf. Lov om social service 141 5

50 Handleplanen skal sikre inddragelse, koordinering i indsatsen og fremdrift i rehabiliteringsprocessen 2. Der udvikles et råd og vejledningskoncept til borgere med handicap, som overgår til voksenhandicapområdet. Der etableres tilbud til pårørende, herunder: o Undervisning om tilbud på handicapområdet, herunder faste årlige samtaler med borgerne og deres pårørende o Rådgivningssamtaler i krisesituationer o Netværksrådslagning Der samarbejdes med lokale foreninger for at understøtte et aktivt fritidsliv for borgere med handicap i nærmiljøet. Der etableres gruppeforløb og selvhjælpsgrupper i samarbejde med frivillige foreninger i nærmiljøet. LAVERE SAGSTAL, PRIORITEREDE OPFØLGNINGER OG SAMMENHÆNG I UNGEINDSATSEN Et lavere antal sager pr. sagsbehandler skal løfte kvaliteten på handicapområdet. Samtidig er der behov for at styrke den faglige understøttelse. Kommunens styring af den faglige indsats skal prioriteres, og ungeområdet skal organiseres sammenhængende og koordineret på tværs af områder. Forvaltningen anbefaler, at: Myndigheden i forvaltningen styrkes for at sikre lavere sagstal. Det er afgørende for en kvalitativ opfølgning på den lange række af borgere, der er visiteret til døgnophold i andre kommuner, og hvor vi løbende bliver mødt med krav om tillægstakster. Borgerne gives adgang til egne oplysninger i forbindelse med indføring af et nyt fagsystem på handicapområdet for at sikre gennemsigtighed og åbenhed i sagsbehandlingen. Opfølgning og revurdering af længerevarende indsatser sker hvert andet eller tredje år på baggrund af en konkret faglig vurdering. Der i rehabiliterende indsatser iværksættes 3-6 måneders opfølgning på de konkrete indsatsmål for at sikre borgerinddragelse, progression og hurtigt tilpasning af indsatsen, hvor det er påkrævet. Der nedsættes en projektgruppe, som ser på mulighederne for at etablere en samlet kommunal ungeenhed, og hvordan den samlede indsats til unge kan organiseres på tværs af arbejdsmarkeds-, uddannelses-, sundheds- og socialområdet. TIDSPLAN OG PROCES Handicapplanen lægger linjen for kommunens strategiske udvikling af området frem mod Ovenstående forslag implementeres således over de næste fem år. Såfremt planen godkendes, udarbejdes en konkret tidsplan, som forelægges politisk. 2 Rehabilitering dækker i denne sammenhæng også en habiliterende indsats. 6

51 DEN KOMMUNALE OPGAVE I 2007 overtog kommunerne ansvaret for det specialiserede socialområde med kommunalreformen. Med kommunalreformen fik kommunerne det samlede finansierings-, forsynings- og myndighedsansvar i forhold til borgeren. Formålet med denne ændring var at skabe en klar og entydig ansvarsfordeling. De sociale opgaver skulle i højere grad løses kvalificeret, i nærmiljøet og i tæt samspil med kommunens øvrige tilbud. DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE Det specialiserede socialområde kan opdeles i tre områder, herunder handicapområdet, psykiatriområdet og socialt udsatte. Typiske målgrupper på det specialiserede socialområde: Det specialiserede socialområde Handicapområdet Psykiatriområdet Socialt udsatte Udviklingshæmning, autisme, hjerneskade mm. Skizofreni, angst, depression, spiseforstyrrelser mm. Misbrug, hjemløshed, selvmordstanker mm. Området er som tidligere nævnt dynamisk, og der er ikke tale om en udtømmende oversigt over målgrupper. Handicapplanen er afgrænset til handicapområdet og de øvrige områder bliver ikke nærmere beskrevet i denne rapport. KOMMUNALE YDELSER PÅ HANDICAPOMRÅDET En ydelse er en tjeneste, genstand eller beløb, der tilbydes en borger med handicap. Kommunen skal tilbyde voksne borgere med handicap følgende ydelser: Råd og vejledning Socialpædagogisk bistand Ledsagelse og kontaktperson Tilskud til dækning af merudgifter Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud Midlertidigt og længerevarende ophold på botilbud Borgerstyret personlig assistance Specialundervisning Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering af, hvilke ydelser borgeren er berettiget til, og som imødekommer borgerens behov. De enkelte ydelser er nærmere beskrevet i bilag 2. 7

52 TILBUDSTYPER PÅ HANDICAPOMRÅDET Tilbud på handicapområdet kan opdeles i tre overordnede typer, herunder udgående tilbud, dagtilbud og botilbud. Udgangspunktet er, at borgere med handicap skal kompenseres med afsæt i faglige og økonomiske hensyn 3. Det vil sige det fagligt tilstrækkelige og økonomisk billigste tilbud. Tilbudstyper Udgående tilbud Dagtilbud Botilbud Målgruppe Borgere med handicap, der med støtte kan varetage tilværelsen i egen bolig. Borgere med handicap, der har behov for samvær og indhold i hverdagen eller beskæftigelse i et beskyttet miljø. Borgere med handicap, der har behov for omfattende hjælp til almindelige daglige funktioner, og som ikke kan klare tilværelsen i egen bolig med støtte. Formål Udvikling og vedligeholdelse af personlige færdigheder, bl.a. med henblik på at skabe eller opretholde sociale netværk, struktur i dagligdagen mv. Højne den enkeltes livskvalitet i dagligdagen og retter sig især mod borgere med behov for socialt samvær og aktiviteter i fællesskab. Beskæftigelse til borgere, der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Rehabilitering, aflastning, optræning, afprøvning af fremtidige bomuligheder, udslusning mv. Tilbyde omfattende socialpædagogisk bistand til borgere, der ikke kan dække behovet for hjælp på anden vis. Ydelser - Individuel socialpædagogisk støtte - Ledsagelse og kontaktperson - Borgerstyret personlig assistance - Specialundervisning - Aktivitets- og samværstilbud - Beskyttet beskæftigelse - Midlertidigt ophold på botilbud - Længerevarende ophold på botilbud Lovgrundlag Lov om social service: (Lov om specialundervisning for voksne) Lov om social service: Lov om social service: (Almenboligloven 105 og Lov om social service 85) På det specialiserede socialområde taler man også om ambulante tilbud samt tilbud med myndighedsbeføjelser, hvilket er undtaget i ovenstående oversigt. Ambulante tilbud dækker blandt andet over alkohol- og misbrugsbehandling mv. SPECIALISERINGSNIVEAU Tilbuddene på handicapområdet har forskellige specialiseringsniveauer. Overordnet set er tilbud inddelt i almenområdet, let, moderat og højt specialiseret. Almenområdet omfatter ydelser, som 3 Formålsbestemmelserne i Lov om social service 8

53 ikke er specifikt målrettet borgere med handicap. Det er f.eks. genoptræning, hjemmeplejen, daginstitutioner, folkeskoler osv. Det specialiserede socialområde dækker de tre øvrige niveauer. Let specialiserede tilbud drives og udvikles typisk af de enkelte kommuner, mens moderat specialiserede tilbud typisk udbyder pladser på tværs af kommuner. Højt specialiserede tilbud er kendetegnet ved en lille målgruppe med behov for et højt tværfagligt tilbud. Højt specialiserede tilbud er lands- eller landsdelsdækkende. Specialiseringsniveauer på det specialiserede socialområde: Tårnby Kommune har fire tilbud på handicapområdet, som ligger inden for det let specialiserede område. Kommunens tilbud er nærmere beskrevet senere i rapporten, men oplistet herunder: Bofællesskaberne Jershøj og Falhøj Støtteenheden Ledsagerordningen Handicaphjælperkorpset Bofællesskaberne Jerhøj og Falhøj er kommunens botilbud. Støtteenheden og ledsagerordningen yder socialpædagogisk bistand og ledsagelse, som kommunens udgående tilbud på handicapområdet. Handicaphjælperkorpset yder fast støtte og pleje til en borger. 9

54 UDGIFTER PÅ HANDICAPOMRÅDET Tårnby Kommunes korrigerede budget på voksenhandicapområdet i 2017: Voksenhandicapområdet i mio. kr. 21,4 28,4 144,5 Handicapområdet Psykiatriområdet Socialt udsatte I Tårnby Kommune udgjorde handicapområdet 144,5 mio. kr. af det korrigerede budget i Udgifterne dækker over køb af tilbud i andre kommuner samt kommunens egne tilbud på området. Herunder ses budgetfordelingen mellem kommunens tilbud og køb af tilbud. Handicapområdet Udgifter Købstilbud kr Egne tilbud kr I alt kr I 2017 udgjorde udgifterne til købstilbud 95 pct. og udgifterne til kommunens egne tilbud 5 pct. af de samlede udgifter til handicapområdet. Kommunen er i udpræget grad en køber kommune. KVALITETSSTANDARDER OG KOMMUNALE SERVICENIVEAUER Kommunen kan fastlægge et vejledende serviceniveau for den kommunale ydelse. Kommunen har på handicapområdet kvalitetsstandarder for samtlige ydelser. Eksempelvis har kommunen fastlagt i kvalitetsstandarden for socialpædagogisk bistand, at kommunen som udgangspunkt benytter egne støttekorps. For beskyttet beskæftigelses- og aktivitets- og samværstilbud ydes der kun et tilbud til borgere på botilbud. For nærmere gennemgang af kvalitetsstandarderne henvises til bilag 3. RAMMEAFTALE TVÆRKOMMUNAL KOORDINATION Som det fremgår, køber Tårnby Kommune i høj grad bo- og dagtilbudspladser i andre kommuner. Kommunerne i hovedstadsregionen indgår hvert år en rammeaftale for at sikre det fornødne udbud på tværs af kommuner. Rammeaftalen indeholder en udviklingsstrategi samt en styringsaftale. Udviklingsstrategien omfatter aftaler for, hvordan udviklingen af det specialiserede social- og undervisningsområde kan understøttes fagligt og kapacitetsmæssigt. 10

55 Styringsaftalen understøtter det kommunale samarbejde og samarbejdet mellem region og kommuner. Formålet er at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen for tilbud omfattet af rammeaftalen. NATIONAL KOORDINATION AF SOCIALSTYRELSEN Udover den tværkommunale koordination, er kommunen underlagt national koordination. Socialstyrelsen skal følge udviklingen i målgrupper, tilbud og indsatser og indsamle og formidle viden om effekt af indsatser på det mest specialiserede område. For at sikre udbud af højt specialiserede tilbud, kan Socialstyrelsen udmelde målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne. Socialstyrelsen har på nuværende tidspunkt behandlet følgende målgrupper: Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Børn og unge med alvorlige synsnedsættelser Borgere med svære spiseforstyrrelser Socialstyrelsen kan undtagelsesvis pålægge en kommunalbestyrelse at etablere eller fortsat drive et tilbud eller tilbyde en indsats. Endvidere kan Socialstyrelsen undtagelsesvis pålægge en kommune eller en region at videreføre eller forny en driftsaftale med et eksisterende privat tilbud og at indgå en ny driftsaftale, hvis en eksisterende driftsaftale er opsagt. SOCIALTILSYNET Socialtilsynet skal godkende og føre tilsyn med landets offentlige og private botilbud. Tilsyn med Tårnby Kommunes tilbud varetages af Socialtilsyn Hovedstaden. Socialtilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt botilbud kan blive godkendt i den kommunale forsyning. Denne beslutning tages på baggrund af, om tilbuddet har den fornødne kvalitet og socialfaglige kunnen til at varetage borgernes behov. Socialtilsynet står desuden for at føre en systematisk og fortløbende kontrol, der skal sikre, at de sociale tilbud opretholder den fornødne kvalitet og opfylder betingelserne for at drive tilbud. Tilsynet sker kontinuerligt hvert år ligeligt fordelt mellem anmeldte og uanmeldte besøg 4. 4 Socialtilsynet (2017) 11

56 FORBRUGSUDVIKLINGEN På landsplan steg udgifter til handicapområdet kraftigt efter strukturreformen i De samlede kommunale udgifter og voksenområdet isoleret fremgår herunder. Driftsudgifter til det specialiserede voksenområde (kr. pr årig) Kr. pr. indbygger relevant aldersgruppe Mia. kr. 41, ,5 48,4 46,2 44,4 45,1 45,3 45,7 45,6 Voksen og handicappede (kr. på årig) Afspecialisering er nævnt som en stor årsag til udgiftsstigningen 6. Da opgaverne overgik fra amterne til kommunerne, var der en stor viden, der forsvandt i overgangen, da amterne besad en viden om budgetter og styring af området. I begyndte der at komme fokus på, at området var styrbart 7. Der kom fokus på økonomistyring på funktionsniveau og en strammere visitationspraksis, hvilket betød, at udgifterne ramte en nedadgående kurve. Udgifterne på landsplan har dog været stigende siden SAMMENLIGNING MED ANDRE KOMMUNER Tårnby Kommune har, sammenlignet med andre kommuner i hovedstadsområdet, et væsentlig lavere udgiftsniveau, som dokumenteret i de såkaldte Ballerup benchmark undersøgelser, hvor modtagerandelen og gennemsnitspriser er sammenlignet på tværs af kommuner i hovedstadsregionen. Kommunens relativt lave udgiftsniveau hænger sammen med en lav modtagerandel, hvilket alt andet lige vidner om en stram visitationspraksis. En opgørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet viser, at Tårnby Kommune er den kommune, der har færrest udgifter pr. indbygger til foranstaltninger til voksne borgere med handicap, iblandt de kommuner vi normalt sammenligninger os med, men også i forhold til gennemsnittet i Region Hovedstaden og landsgennemsnittet. 5 KORA (2017a), s. 2 6 Panduro (13. september 2017) 7 Panduro (13. september 2017) 12

57 I 2016 anvendte Tårnby Kommune kr. pr. indbygger på voksenhandicapområdet. Det kan læses af grafen på næste side Udgifter til foranstaltninger for voksne med handicp pr. indbygger Udg. pr. indbygger Gn.snit 2017 En sammenligning med de kommuner, som vi normalt sammenligner os med viser, at Tårnby Kommune på flere ydelser havde væsentlig færre udgifter end de øvrige kommuner i 2014, 2015 og Sammenligningen er foretaget med 10 kommuner og fremgår af bilag 4 8. Opsummerende har Tårnby Kommune fjerde laveste udgifter for længerevarende botilbud. Tårnby Kommune købte 83 længerevarende botilbudspladser i Længerevarende botilbud udgjorde 48 pct. af det samlede budget på voksenhandicapområdet. For midlertidigt botilbud har Tårnby Kommune de tredje laveste udgifter. Tårnby Kommune brugte i kr. pr årig. Glostrup, der havde de laveste udgifter pr årig i 2016 brugte 757 kr. mens Herlev med de højeste udgifter brugte kr. Tårnby Kommune er den kommune blandt de udvalgte kommuner, der anvender færrest penge pr årig til beskyttet beskæftigelse. I 2017 var der 37 borgere i beskyttet beskæftigelse. Tårnby Kommune driver ikke sit eget tilbud og køber derfor pladser ved andre kommuner eller private. I 2017 blev der brugt 5 mio. kr. svarende til 2,8 pct. af det samlede budget. Nedenstående tabel viser udgifter til foranstaltninger for voksne med handicap, hvis Tårnby Kommune brugte ligeså mange penge som gennemsnittet i Region Hovedstaden og hele landet 9. 8 Albertslund, Brøndby, Ballerup, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Dragør og Rødovre Kommune. 13

58 Tårnby Kommune Tårnby Kommune med samme udgiftsniveau som Region H Tårnby Kommune med samme udgiftsniveau som hele landet Hvis Tårnby Kommune havde samme udgifter til voksenhandicapområdet pr. indbygger, som gennemsnittet i Region Hovedstaden, ville forbruget i 2016 have været 16,6 mio. kr. højere. Hvis udgiftsniveauet var på niveau med landsgennemsnittet, ville udgifterne have været 17,3 mio. kr. højere. BUDGET OG FORBRUG I TÅRNBY KOMMUNE Dette afsnit beskriver budget og forbrug på handicapområdet i Tårnby Kommune. Nedenstående tabel viser det oprindelige budget og forbrug i perioden Budget og forbrug Budget Forbrug Voksenhandicapområdet har siden 2014 været under økonomisk pres. I perioden har forbruget gennemsnitligt været knapt 4 mio. kr. over budget. UDFORDRINGER I FORHOLD TIL FORBRUGSUDVIKLINGEN Generelt er Tårnby Kommune placeret lavt i forhold til udgifter på handicapområdet pr. borger. Noget af forskellene i udgiftsniveau mellem kommunerne skyldes forskelle i konteringspraksis. 9 Data i denne tabel kan anvendes til sammenligning, men kan ikke sammenlignes med regnskabstallene i kommunens økonomisystem. 14

59 Tårnby Kommune har relativt lave udgifter på alle de udvalgte paragraffer. Dette indikerer, at det politisk bestemte serviceniveau i Tårnby er lavere end i de øvrige kommuner. Det kan også være tegn på, at kommunen har en stram visitationspraksis. Kommunen har generelt set formået at holde udgiftsudviklingen i ro, set i forhold til gennemsnittet på landsplan og blandt kommunerne i Region Hovedstaden. Alligevel har forbruget siden 2014 ligget væsentligt højere end budgettet, og en fremskrivning viser, at der er behov for nye tiltag på handicapområdet, hvis denne udvikling skal vendes. 15

60 MÅLGRUPPEUDVIKLINGEN I dette afsnit beskrives målgrupperne på handicapområdet. Følgende områder er gennemgået for at belyse målgruppeudviklingen: Børne- og ungeområdet Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse Voksenhandicapområdet De enkelte målgrupper er nærmere beskrevet i bilag 5. Der er ikke taget højde for graden af handicappet eller behovet for handicapkompenserende indsatser, men målgruppeudviklingen kan bruges som rettesnor for udvikling af eksisterende og kommende tilbud på handicapområdet. BØRNE- OG UNGEOMRÅDET I følgende afsnit beskrives målgruppeudviklingen fra børne- og ungeområdet. Beskrivelsen omfatter ikke børn og unge med sindslidelser, misbrug samt andre sociale problemer. Der tages afsæt i den primære diagnose, og eventuelle sekundære diagnoser er udeladt i opgørelsen. Følgende er udarbejdet på baggrund af unge, som er blevet 18 år i perioden Opgørelsen er foretaget på baggrund af 87 borgere fra børne- og ungeområdet siden Målgruppefordeling ved det 18 år ADHD Autisme Fysisk Hjerneskade Udviklingshæmning Ovenstående viser målgruppefordelingen i det år, hvor borgeren blev 18 år. Borgere med autisme udgør den største målgruppe fra , hvorefter der ses en faldende tendens. Derudover ses en generel stigning i antal borgere fra børne- og ungeområdet. 16

61 Samlet fordeling i perioden % 3% 16% 24% 35% Udviklingshæmning Autisme Hjerneskade Fysisk ADHD Den procentvise fordeling af unge i samme perioden fremgår af ovenstående. Borgere med autisme er den største gruppe med 35 pct. Herefter borgere med udviklingshæmning samt fysiske funktionsnedsættelser, som også udgør store målgrupper fra børne- og ungeområdet. Borgere med ADHD udgør 16 pct. og borgere med hjerneskade udgør en mindre gruppe på 3 pct. SÆRLIG TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE Unge kan være berettiget til en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Unge med udviklingshæmning eller andre unge med særlige behov, der ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse, kan bevilges en STU. Den seneste afrapportering viser, at der samlet set var 83 unge på STU i Diagnostisk fordeler de sig således: Diagnose Antal Procent Udviklingsforstyrrelser 31 Generelle indlæringsvanskeligheder 26 Psykiatriske vanskeligheder 22 Bevægelsesvanskeligheder 3 Sociale og miljøbetingede vanskeligheder 1 37 pct. 31 pct. 27 pct. 4 pct. 1 pct. Unge, som bevilges en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, har typisk behov for kompenserende indsatser fra voksenhandicapområdet efter det 18. år. Det er således relevant at se på målgruppefordelingen på STU-området. Borgere med udviklingsforstyrrelser er den største målgruppe med 37 pct. Borgere med generelle indlæringsvanskeligheder udgør 31 pct., og samlet set udgør de to diagnosegrupper 68 pct. af fordelingen i

62 VOKSENHANDICAPOMRÅDET I følgende afsnit beskrives nuværende målgrupper på handicapområdet. Borgerne er opdelt i fire målgrupper, herunder borgere med udviklingshæmning, autisme, fysiske funktionsnedsættelser samt hjerneskade. Afsnittet fokuserer på botilbuds- og dagtilbudsområdet samt udgående tilbud, herunder socialpædagogisk støtte i eget hjem. Ledsagelse og specialundervisningsområdet er ikke medtaget i afsnittet. Botilbud Botilbud tilbydes borgere med handicap, der har omfattende behov for hjælp til almindelige daglige funktioner, og ikke kan bo i egen bolig med støtte. Området dækker over midlertidigt og længerevarende botilbud efter Lov om social service samt botilbud efter almenboligloven med tilknyttet socialpædagogisk bistand. I 2017 købte kommunen 106 botilbudspladser på handicapområdet. Målgruppefordeling på botilbudsområdet 15% 12% 6% 67% Udviklingshæmning Autisme Hjerneskade Fysisk Fordelingen viser, at 67 pct. af målgruppens primære funktionsnedsættelse er udviklingshæmning. Knap 15 pct. af borgerne på botilbud har autisme og 12 pct. består af borgere med hjerneskade. Den største målgruppe på botilbudsområdet er borgere med udviklingshæmning. 18

63 25 Aldersfordeling Borgere med udviklingshæmning lever længere 10. Tendensen ses også i Tårnby Kommune, hvor aldersfordelingen viser, at der er sket en stigning i antal borgere i aldersgrupperne år, år, år, år og år i perioden. Mest markant er stigning i aldersgruppen år og år. De aldersbetingede behov for pleje og omsorg stiger som regel i alderen år, hvor der samlet set er sket en stigning fra 43 borgere i 2015 til 49 i På botilbudsområdet skelnes mellem længerevarende og midlertidigt botilbud. Længerevarende botilbud dækker over Lov om social service 108 og almenboligloven 105 med tilknyttet socialpædagogisk støtte. I 2017 købte Tårnby Kommune 80 længerevarende botilbudspladser. Målgruppefordelingen for længerevarende botilbud ses herunder: Længerevarende botilbud 8% 8% 13% 71% Udviklingshæmning Autisme Hjerneskade Fysisk På længerevarende botilbud er det fortsat borgere med udviklingshæmning, der er den største målgruppe med 71 pct. Borgere med hjerneskade er den næststørste målgruppe med 13 pct. Midlertidigt botilbud benyttes typisk med henblik på botræning, udredning og aflastning. Midlertidigt botilbud bevilges efter Lov om social service 107. Kommunens midlertidige botilbud har Statens Institut for folkesundhed (2014) s

64 botilbudspladser. Derudover købte kommunen 26 midlertidige botilbudspladser i Målgruppefordelingen for midlertidigt botilbud fremgår herunder. Midlertidigt botilbud 8% 38% 54% Udviklingshæmning Autisme Hjerneskade Borgere med udviklingshæmning udgør 54 pct. af målgruppen på midlertidigt botilbud, hvorimod borgere med autisme udgør knap 38 pct. og borgere med hjerneskade 8 pct. af målgruppen. Borgere med autisme udgør således en signifikant større andel af borgerne på midlertidigt end længerevarende botilbud. Dagtilbud Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud giver indhold i hverdagen for borgere med handicap, der ikke kan opnå beskæftigelse på ordinære vilkår, eller har behov for et aktivitetstilbud og samvær med andre. I 2017 var 34 borgere i beskyttet beskæftigelse. Målgruppefordelingen for borgere i beskyttet beskæftigelse viser, at 59 pct. af borgerne har udviklingshæmning, 26 pct. af borgerne har en hjerneskade og borgere med autisme udgør 9 pct. Beskyttet beskæftigelse 6% 26% 9% 59% Udviklingshæmning Autisme Hjerneskade Fysisk 20

65 En undersøgelse fra Socialministeriet viser, at der er et beskedent beskæftigelsespotentiale for borgere med handicap, der modtager beskyttet beskæftigelse, idet stort set alle er på førtidspension 11. I Tårnby Kommune var alle borgere i beskyttet beskæftigelse på førtidspension i borgere var i aktivitets- og samværstilbud i Målgruppefordelingen viser, at borgere med udviklingshæmning udgjorde 62 pct., borgere med hjerneskade 16 pct. og borgere med fysiske funktionsnedsættelser 13 pct. Aktivitets- og samværstilbud 13% 16% 9% 62% Udviklingshæmning Autisme Hjerneskade Fysisk Socialministeriets undersøgelse viser, at beskæftigelsespotentiale for aktivitets- og samværstilbud er lidt større, da ca pct. af modtagerne af aktivitets- og samværstilbud er på midlertidig forsørgelse i form af kontanthjælp 12. I Tårnby Kommune var alle borgere i aktivitets- og samværstilbud på førtidspension på handicapområdet i Det skal dog påpeges, at kommunes aktivitetscenter på det socialpsykiatriske område ikke er medtaget, da handicapplanen er afgrænset til handicapområdet. Udgående tilbud Udgående tilbud på handicapområdet omfatter socialpædagogiske støtte i eget hjem og tilbydes efter Lov om social service 85. Støtten har til hensigt at udvikle eller vedligeholde borgerens nedsatte funktionsevne. På handicapområdet modtager 38 borgere på nuværende tidspunkt socialpædagogisk bistand i eget hjem. 11 Januar 2018: 12 Januar 2018: 21

66 Støtte i eget hjem 11% 29% Udviklingshæmning 26% Autisme Hjerneskade Fysisk 34% 34 pct. af målgruppen udgøres af borgere med autisme, 29 pct. af borgere har udviklingshæmning, 26 pct. udgøres af borgere med hjerneskade og 11 pct. har en fysisk funktionsnedsættelse. Aldersfordeling for støtte i eget hjem Total Herover ses aldersfordelingen af borgere, som modtager socialpædagogisk bistand i eget hjem på handicapområdet. Borgerne er primært fordelt inden for aldersgrupperne og år. Generelt er målgruppen på handicapområdet på førtidspension, men en del af den yngre målgruppe er på kontanthjælp. Socialministeriets analyse af området viser, at der er et beskæftigelsespotentiale blandt målgrupperne autisme og ADHD, hvis der sker en tæt koordination mellem den sociale og den beskæftigelsesorienterede indsats 13. TILLÆGSDIAGNOSER En tillægsdiagnose er to eller flere indbyrdes uafhængige lidelser på samme tid hos samme person. Forvaltningen oplever i stigende grad tillægsdiagnoser (komorbiditet) blandt borgere med udviklingshæmning og autisme. Der er påvist en øget risiko blandt borgere med udviklingshæmning 14, men der opleves tilsvarende en øget forekomst blandt borgere med autisme. De typisk forekommende tillægssymptomer er: 13 Januar 2018: 14 Januar 2018: 22

67 - Tvangstanker og tvangshandlinger (OCD) - Depression - Angst - Impulsstyring - Tourettes syndrom - Epilepsi Borgere med handicap kan have svært ved selv at opdage eller give udtryk for, at de har sundhedsproblemer eller føler sig syge. Borgere med handicap er således afhængige af et netværk, som har kendskab til den enkelte og kan vurdere, hvornår der er tale om sundhedsmæssige problemer, som kræver lægefaglig opfølgning og behandling. Når en borger med handicap er kommet i behandling, er der desuden behov for opfølgning på, hvordan borgeren efterkommer behandlingen. Det er vigtigt at støtte op om borgerens behandlingsrelaterede egenomsorg. Tillægsdiagnoser medfører en øget kompleksitet ved målgruppen, hvilket stiller krav til øget kompetencer på området, og skaber et behov for sideløbende behandlingsfagligt fokus i det professionelle netværk. FORSLAG I FORHOLD TIL MÅLGRUPPEUDVIKLINGEN På handicapområdet er de to store målgrupper udviklingshæmning og autisme. Derudover opleves en generel stigning i overgangen fra børne- og ungeområdet. Flere modtagere af handicapkompenserende ydelser Hvis vi sammenholder målgruppeudviklingen med en stigende levealder blandt borgere med udviklingshæmning, betyder det, at det samlede antal borgere, som modtager handicapkompenserende ydelser i kommunen, vokser. Målgruppeforskydninger og tillægsdiagnoser De seneste år er der sket en mærkbar stigning i borgere med autisme og ADHD fra børne- og ungeområdet. Autisme er også blandt den største målgruppe for STU (udviklingsforstyrrelse). En stigning i borgere med autisme og ADHD opleves også blandt andre kommuner i hovedstadsregionen. Der er en generel tendens rundt om i kommunerne, at der sammen med denne stigning, også opleves en øget kompleksitet, hvor borgerne har tillægsdiagnoser 15. Denne tendens opleves også i Tårnby Kommune, hvor tillægsdiagnoser blandt målgruppen erfares i et stigende omfang, hvilket stiller krav til et behandlingsfagligt fokus og kompetencer på området. Tilpasning til store målgrupper og øget kompleksitet Det er forvaltningens opfattelse, at kommunens tilbud ikke vil kunne løfte alle målgrupper på handicapområdet. 15 Som beskrevet i rammeaftalerne for hovedstadsregionen 23

68 Forvaltningen foreslår derfor, at kommunens tilbud med fordel kan tilpasses de store målgrupper på området. Det vil sige, at kommunens nuværende og kommende tilbud på handicapområdet skal specialiseres inden for de tre hovedmålgrupper; Udviklingshæmning, autisme og ADHD. Derudover foreslår forvaltningen, at kommunes indsatser tilrettelægges således, at der tages højde for den øget kompleksitet - som følge af tillægsdiagnoser blandt målgruppen og suppleres med et behandlingsfagligt fokus. En nærmere beskrivelse af en supplerende behandlingsfaglig indsats fremgår af et senere afsnit Se afsnittet Forslag i forhold til kommunens tilbud side

69 TILBUD I KOMMUNEN Tårnby Kommune råder over fire tilbud på handicapområdet: Bofælleskaberne Jershøj og Falhøj Støtteenheden Ledsagerordningen Handicaphjælperkorpset BOFÆLLESSKABERNE JERSHØJ OG FALHØJ Bofællesskaberne Jershøj og Falhøj er kommunens botilbud på handicapområdet med 11 pladser. Jershøj er en fællesbolig, hvor beboerne har eget værelse. Falhøj er seks separate boliger. Der er personaledækning i hverdage fra kl , i weekender og på helligdage fra I nattetimerne er der ikke personaledækning. Den personalemæssige normering er ni fuldtidsansatte inklusiv ledelse. Der visiteres til tilbuddet efter en konkret og individuel vurdering af den enkeltes behov i henhold til Lov om social service 107. Jershøj Jershøj er et bofællesskab med 5 værelser fordelt i en 2-etagers lejlighed. Værelserne består af ét soveværelse, en lille gang og et badeværelse. Fællesarealerne består af fælleskøkken med spiseplads og sofa/tv-afdeling, gangarealer samt en have. Jershøj er et bofællesskab til unge borgere mellem år, der har behov for mere omfattende støtte, end der kan ydes ved hjemmevejledning i borgerens eget hjem. Jershøj er en midlertidig bolig, hvor borgeren kan få afklaret og udviklet sine kompetencer. Formålet er, at beboerne skal optræne færdigheder til på sigt at flytte i egen bolig. Der er fællesspisning hver dag, hvor beboerne skiftevis opøver færdigheder og selvstændighed i forhold til madlavning. Beboerne har desuden en ugentlig hjemmedag, hvor de træner praktiske opgaver, herunder rengøring og tøjvask m.v. Der afholdes beboermøde, hvor der bliver drøftet fælles ture, madplaner og husregler. Derudover hjælper beboerne hinanden og træner deres sociale færdigheder i fællesskab. Falhøj Falhøj består af seks separate boliger. Hver bolig har 2 værelser, køkken, badeværelse samt en lille have. Der er tilknyttet en fællesbolig, hvor personalekontoret også er beliggende. Falhøj er midlertidige boliger, hvor beboerne kan få afklaret og udviklet deres kompetencer. Der er fire fælles aftenmåltider om ugen, hvor borgerne modtager kostvejledning og støtte til planlægning af indkøb og madlavning i egen bolig. Der afholdes beboermøde, hvor forskellige emner drøftes. Her kan der også arrangeres aktiviteter i eller ud af huset med støtte fra personalet. 25

70 Falhøj er et tilbud til unge borgere mellem år med autisme, udviklingshæmning, hjerneskade mv. og betydelig nedsat funktionsevne. Tilbuddet henvender sig til unge borgere, der ikke har behov for døgndækning, men som har behov for mere omfattende støtte, end der kan ydes ved udgående tilbud i borgerens eget hjem. STØTTEENHEDEN Støtteenheden er kommunens udgående tilbud. Støtteenheden leverer socialpædagogisk bistand til borgere i eget hjem. Tilbuddet er normeret med 1,5 fuldtidsstilling. Tilbuddet leverer socialpædagogisk bistand til ca borgere. Til borgere i egen bolig med behov for støtte gives som regel hjemmevejledning af 1-2 timers varighed om ugen. Dog med enkelte undtagelser, hvor behovet midlertidigt er større eller mindre. Borgeren tilbydes f.eks. støtte til strukturering af hverdagen, rengøring, telefonopkald, indkøb og netbank m.m. Ydelsen dækker socialpædagogisk støtte, hvor indsatsen bidrager til at skabe en tilværelse for den enkelte på egne præmisser. Ydelsen sigter mod at vedligeholde eller udvikle færdigheder for at opnå større selvstændighed i dagligdagen. Følgende aktiviteter er blandt andet indeholdt i kommunens kvalitetsstandard: Undervisning og læring i selvstændig udførelse af daglige opgaver Guidning, træning og rådgivning i oprettelse af sociale netværk Oplæring og mestring til at administrere personlige forhold Oplæring i mestring af indkøb Træning i at transportere sig selv til behandling og lægebesøg Aktiviteterne sammensættes ud fra en individuel vurdering. LEDSAGERORDNINGEN Kommunens ledsagerkorps er et udgående tilbud og varetages af den kommunale hjemmepleje. Ledsagelse op til 15 timer pr. måned tilbydes borgere med handicap, som ikke kan færdes alene. Ydelsen sikrer borgere med handicap mulighed for at deltage i aktiviteter udenfor hjemmet efter eget valg. Ledsagelse har til formål at give borgere med handicap større selvstændighed, valgfrihed og ansvar for egen tilværelse. Borgerne kan selv vælge, hvilke aktiviteter pågældende vil benytte ledsagelse til. Borgeren har ret til selv at udpege en person til at udføre ledsagelsen. Dog kan man normalt ikke ansætte en person i nær tilknytning til borgeren. Der er mulighed for at opspare ubrugte ledsagertimer over en periode på 6 måneder. Antallet af opsparede timer afhænger af det bevilligede timetal. Med eksempelvis 15 timers ledsagelse om måneden har borgeren mulighed for at opspare op til 90 timer på 6 måneder. 26

71 HANDICAPHJÆLPERKORPSET Kommunen har et handicaphjælperkorps som udgående tilbud på handicapområdet. Handicaphjælperkorpset yder fast støtte til en borger med omfattende behov for pleje og omsorg. I handicaphjælperkorpset er der fast personale til praktisk hjælp, personlig pleje og socialpædagogisk bistand hele døgnet året rundt. Handicaphjælperkorpset yder støtte og omsorg i borgerens hjem og personalet er sundhedsfagligt uddannet. Korpset er normeret med 7,5 fuldtidsstilling inklusiv ledelse. FORSLAG I FORHOLD TIL KOMMUNENS TILBUD Tårnby Kommunes tilbud på handicapområdet omfatter udgående tilbud og et botilbud. Kommunen har ikke et dagtilbud eller længerevarende botilbud på handicapområdet. Som beskrevet under den kommunale opgave, taler man om tre specialiseringsniveauer på socialområde; Let, moderat og højt specialiseret tilbud. Kommunens tilbud på handicapområdet er let specialiserede. Det giver blandt andet udfordringer såfremt: Borgeren har et behandlingsbehov Borgeren har behov for støtte i aften- og nattetimerne Borgeren har varigt behov for støtte i eget hjem på mere end 1-2 timer pr. uge Borgeren har behov for et længerevarende botilbud Borgeren har behov for et dagtilbud Intensivt og fleksibelt udgående tilbud med socialpædagogisk bistand På handicapområdet har tendensen været, at kommunerne har udvidet udbuddet af støtte i borgerens hjem. Denne omstilling har vist sig blandt andet at forbedre rehabiliteringen og forebygge mere indgribende tilbud, f.eks. botilbud 17. Det er forvaltningens opfattelse, at det nuværende udbud af socialpædagogisk bistand bør udvides. Forvaltningen foreslår, at Der skal tilbydes korte, fleksible og intensive støtteforløb til borgere med handicap, som kan forebygge behovet for mere indgribende tilbud. Det vurderes, at der skal kunne ydes op til 10 timer pr. uge inden for de tre hovedmålgrupper, udviklingshæmning og autisme og ADHD. Behandlingsfaglige kompetencer på botilbuddet Derudover bør den pædagogiske indsats på botilbuddet suppleres med behandlingsfaglige kompetencer, herunder psykolog-, fys- og ergoterapeutisk behandling. Det vil gøre det muligt at 17 Rammeaftalen i hovedstadsregionen 27

72 støtte borgere med autisme og udviklingshæmning, der samtidig har let til moderat angst, tvangstanker og handlinger mv. Forvaltningen foreslår, at kommunens botilbud suppleres med: Individuelle samtaler med psykolog Psykoedukation, det vil sige undervisning i psykisk sygdom Sanseterapi med udarbejdelse af sanseprofil Sundhedsgruppe Motiverende livsstilssamtale Botilbuddet vil fortsat ikke være døgnbemandet, og målgruppen omfatter ikke borgere med svære tillægsdiagnoser, f.eks. skizofreni, psykose, svær spiseforstyrrelse mv. Der vil således fortsat være behov for at købe botilbud til borgere med handicap, der har svære behandlingsbehov. 28

73 KØB AF TILBUD Kommunen køber bo- og dagtilbud samt udgående tilbud for at løfte forsyningsforpligtelsen og sikre et tilbud på det fornødne specialiseringsniveau til borgere med handicap. I afsnittet beskrives følgende områder: Botilbudsområdet Dagtilbudsområdet Udgående tilbud Specialundervisning BOTILBUDSOMRÅDET Botilbudsområdet dækker midlertidigt og længerevarende ophold i botilbud. Kommunens køb af botilbud fremgår herunder. Botilbud Antal købspladser Længerevarende botilbud 80 Midlertidigt botilbud 26 I alt 106 Kommunen har 11 midlertidige botilbudspladser 18. På handicapområdet køber kommunen således 91 pct. af samtlige botibudspladser. Botilbudsområdet 9 Købspladser Egne pladser 91 Kommunes største leverandør på botilbudsområdet er Kamager. Den øvrige fordeling for de 4 mest anvendte botilbud ses herunder. Generelt set er spredningen stor, og der købes kun 1 plads på det pågældende botilbud ved 61 pct. af leverandørerne. 18 Se forrige afsnit vedr. kommunens tilbud 29

74 4 mest anvendte botilbud Antal Kamager 20 Blomsterhusene 4 Hulegården 3 BOAS 3 Generelt set købes der primært fra kommunale og regionale driftsherrer. Knap 80 pct. af botilbudspladserne købes af andre kommuner eller regioner. Den samlede leverandørliste er vedlagt som bilag 6. De mest benyttede botilbud beskrives herunder. Kamager Det længerevarende botilbud Kamager drives af Region Hovedstaden, og er beliggende i Tårnby Kommune. Kamager har 40 botilbudspladser til længerevarende ophold. Målgruppen er borgere i alderen 21 til 71 år, der har en svær fysisk funktionsnedsættelse og følgehandicap såsom autisme, spasticitet/lammelse, epilepsi og ADHD. Tårnby Kommune havde 20 borgere boende på Kamager i Kamager er et højt specialiseret botilbud. Blomsterhusene Blomsterhusene er et længerevarende botilbud målrettet voksne med en udviklingshæmning og svært nedsat funktionsevne som målgruppe. I 2017 havde Tårnby Kommune fire borgere boende i Blomsterhusene, der drives af Gentofte Kommune. Hulegården Hulegården er et botilbud, der både har midlertidige og længerevarende pladser. Hulegårdens målgruppe er voksne mellem 17 og 40 år, der har varige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Den primære målgruppe har udviklingshæmning og med eventuel tillægsdiagnose. I 2017 var der tre borgere fra Tårnby Kommune på Hulegården. Hulegården drives af Region Hovedstaden. BOAS BOAS er en paraplybetegnelse for BOAS Frederiksberg og BOAS Valby, hvor Tårnby Kommune i 2017 sammenlagt havde 3 borgere indskrevet. BOAS er et midlertidigt botilbud. Hos BOAS Frederiksberg og Valby er målgruppen normaltbegavede unge mellem 18 og 35 år, der har komplekse problemstillinger såsom ADHD, autisme mm. Målgruppen kan have tillægsdiagnose som depression, angst og OCD mv. 30

75 DAGTILBUDSOMRÅDET Dagtilbudsområdet dækker beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud. Tårnby Kommune har ikke sit eget dagtilbud på handicapområdet. Det vil sige, at alle dagtilbud købes i andre kommuner, regioner eller private leverandører. I 2017 købte kommunen 115 dagtilbudspladser. Den største leverandør på dagtilbudsområdet er JAC Vestegnen. Den øvrige fordeling for de fire mest anvendte dagtilbud ses herunder. 4 mest anvendte dagtilbud Antal JAC Vestegnen 28 Voksenklubben Lavuk 10 Amager Skovhjælperne 8 JAC Nord 8 I nedenstående afsnit følger en beskrivelse af de mest benyttede dagtilbud på handicapområdet. JAC Vestegnen Tårnby Kommune har indgået en samarbejdsaftale med JAC-Vestegnen, der drives af Brøndby Kommune. JAC-Vestegnen leverer beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud til borgere med udviklingshæmning såvel autisme. 28 af dagtilbudspladserne på handicapområdet købes hos JAC-Vestegnen i JAC Nord har en lignende sammensætning, men drives af Gentofte Kommune. Voksenklubben Lavuk Voksenklubben Lavuk er et aktivitets- og samværstilbud til voksne over 26 år med udviklingshæmning. Tilbuddet er selvejende og modtager offentlige midler. Hos Voksenklubben Lavuk rummes både borgere, der er meget plejekrævende og borgere, der er mere selvhjulpne. Voksenklubben Lavuk tilbyder en bred vifte af fritidsaktiviteter som ridning, madlavning og fodbold. Der har været 10 borgere hos Voksenklubben Lavuk i Amager Skovhjælperne Amager Skovhjælperne er en socialøkonomisk virksomhed, hvis formål er at styrke udsatte borgeres tilknytning til arbejdsmarkedet. Virksomheden tilbyder særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, ressourceforløb, jobafklaring, praktik samt beskyttet beskæftigelse. Tårnby Kommune har haft 8 borgere i beskyttet beskæftigelse i virksomheden i UDGÅENDE TILBUD Der tages udgangspunkt i socialpædagogisk bistand ved beskrivelse af køb af udgående tilbud. I henhold til kommunens serviceniveau leveres ydelsen som udgangspunkt af kommunens Støtteenhed på handicapområdet Se kommunens kvalitetsstandard vedr. 85 på handicapområdet bilag 4. 31

76 I fire sager har det været nødvendigt at entrere med ekstern leverandør. De fire borgere har omfattende behov for socialpædagogisk bistand, som ikke kan tilgodeses inden for den eksisterende normering i Støtteenheden. Kommunen købte i 2017 udgående tilbud fra Bruger-hjælper formidlingen (2 borgere), Firmaet Henning Bjerre (1 borger) og Ærø Kommune (1 borger). Støtteenheden har i 2017 haft 44 støtteforløb. Det vil sige, at der samlet set tilkøbes socialpædagogisk bistand ved eksternt firma i 4 støtteforløb, svarende til 8 pct. og 92 pct. har været leveret af kommunens Støtteenhed. SPECIALUNDERVISNING Kommunen skal tilbyde specialundervisning for voksne. Tårnby Kommune benytter Center for Specialundervisning og Kommunikationscentret. Leverandør Kommunikationscentret Center for Specialundervisning I alt Kommunikationscentret er drevet af Region Hovedstaden, og Center for Specialundervisning er drevet af Københavns Kommune. De typiske forløb har til formål at afhjælpe skader i de sproglige områder i hjernen, herunder som følge af blodprop og hjerneblødning. Der tilbydes endvidere undervisning i kompenserende strategier for høre-, syns, koncentrations- og hukommelsesvanskeligheder, samt i brug af hjælpemidler. TILLÆGSTAKSTER En tillægstakst er en ekstra ydelse, som ligger ud over ydelser indeholdt i grundtaksten for tilbuddet. Tillægstakster bevilges som følge af væsentlige ændringer i borgerens funktionsevne. Der er tale om situationer, hvor borgerens behov ikke kan dækkes inden for den oprindeligt aftalte takst mellem myndighed og driftsherre. 32

77 Antal tillægstakster på handicapområdet Total Udviklingen viser antal tillægstakster på handicapområdet for 2015, 2016 og I 2015 var der 6 tillægstakster, 9 i 2016 og 12 i 2017, hvilket er en stigning på 50 pct. fra 2015 til Antal tillægstakster fordelt på paragraf ABL Udviklingen viser antal borgere, der modtager tillægstakst fordelt på ydelse i perioden. Særligt for længerevarende botilbud er der sket en stigning på 36 pct. På længerevarende botilbud er antal borgere med tillægstakst steget med 3 og botilbud efter almenboligloven er antallet steget med 4 i perioden. FORSLAG I FORHOLD TIL KØB AF TILBUD Kommunen er i udpræget grad en køber kommune, når det drejer sig om bo- og dagtilbudsområdet samt specialundervisningsområdet. Styringsmulighed og fastlæggelse af serviceniveau Det betyder, at kommunen ikke selv kan fastlægge f.eks. personaledækning, åbningstider, kompetenceniveau og tilbudsudvikling. Kommunen må acceptere tilbuddets serviceniveau, takststigninger, tillægstakster og følge driftsherrens udvikling af tilbuddet. 33

78 De seneste år er der sket en kraftig stigning i tillægstakster for borgere på længerevarende botilbud. Det må forventes, at denne udvikling fortsætter, i takt med at borgere med udviklingshæmning lever længere 20. Højere grad af selvforsyning og stabilt behov for længerevarende botilbudspladser Selvforsyning indebærer, at kommunen selv står for driften af tilbud på handicapområdet. Højere grad af selvforsyning har været en tydelig tendens på handicapområdet blandt kommunerne i en årrække 21. Det er forvaltningens opfattelse, at der på botilbudsområdet er behov for en højere grad af selvforsyning. Kommunen køber 26 midlertidige og 80 længerevarende botilbudspladser i andre kommuner. Anmode regionen om et udkast til overtagelsesvilkår for botilbuddet Kamager Kamager har 40 længerevarende botilbudspladser. Kamager er kommunens største leverandør på botilbudsområdet. Kommunen benytter på nuværende tidspunkt 20 pladser, svarende til 50 pct. af samtlige pladser på Kamager. Forvaltningen vurderer, at de nuværende 80 længerevarende botilbudspladser vil være stabilt fremover. Derfor foreslår forvaltningen, at Forvaltningen fremsætter anmodning om, at Region Hovedstaden udarbejder et udkast til overtagelsesvilkår for botilbuddet Kamager Det vil skabe selvforsyning i nærmiljøet med et tilbud på højt specialiseringsniveau. Forvaltningen vurderer, at Kamager kan tilpasses kommunens lokale forhold, og en kapacitetsudvidelse på 40 pladser er passende. 20 Nærmere beskrevet i afsnittet vedr. målgruppeudviklingen. 21 Rammeaftalen i hovedstadsregionen 34

79 SAMARBEJDE OG INDDRAGELSE Handicappolitikken i kommunen bygger på sektoransvarlighed 22. Det betyder, at ansvaret for borgere med handicap er fordelt mellem samfundets forskellige sektorer. I Tårnby Kommune betyder det, at den afdeling og forvaltning, der udbyder en ydelse, en service eller et produkt, er ansvarlig for, at den pågældende ydelse, så vidt det er muligt, er tilgængelig for mennesker med et handicap. Indsatsen for borgere med handicap er således ikke kun en opgave for det sociale område, men vedrører også f.eks. bolig-, trafik-, arbejdsmarkeds-, undervisnings-, fritids-, kultur- og sundhedsområdet. MANGE AKTØRER I SAMARBEJDET Med udgangspunkt i kommunens politiske vision på handicapområdet, skal der ydes en helhedsorienteret indsats med servicetilbud, der er afpasset den enkeltes særlige behov. Det vil sige, at der vil være en række forskellige aktører i kommunens samlede indsats for langt de fleste borgere med handicap. Modellen herunder viser, hvilke aktører der typisk har en rolle i borgerens situation på handicapområdet. 22 Se bilag 1. 35

80 Det stiller store krav til borgere med handicap at navigere i den samlede indsats. Hver aktør har typisk en myndighedsfunktion såvel en udførende funktion. Borgeren skal derfor forholde sig til dels en visitator og dels en eller flere støttepersoner undervejs. Herunder beskrives de enkelte afdelingers ansvarsområder og typiske indsatser til borgere med handicap. Handicap og Psykiatricentret Handicap- og Psykiatricentret tilbyder en række indsatser til voksne med handicap, herunder socialpædagogisk bistand, ledsagelse, kontaktperson, borgerstyret personlig assistance, aktivitetsog samværstilbud, beskyttet beskæftigelse, botilbud samt merudgifter. Derudover tilbydes specialundervisning for at kompensere for funktionelle funktionsnedsættelser, herunder f.eks. syns-, høre- og mobilitetsnedsættelser såvel som psykisk funktionsnedsættelse i form af hukommelses- og koncentrationsbesvær. Familieafdelingen Familieafdelingen arbejder med børn og unge med handicap under 18 år. Overgangen fra barn til voksen er tit en vanskelig periode, og for unge med handicap kan overgangen til voksenlivet være særlig svær. For at lette overgangen afholdes samarbejdsmøde mellem Familieafdelingen, Jobcenteret og Handicap- og Psykiatricenteret ved den unges fyldte 17½ år med henblik på at koordinere overgangen. På samarbejdsmøderne drøftes den unges fremtidige støttebehov, og der lægges planer for det videre samarbejde med den unge og dennes netværk. I de fleste tilfælde indkalder Familieafdelingen borgeren og de pårørende til et overleveringsmøde, hvor der blandt andet påbegyndes en ny udredning. Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyder unge med handicap vejledning i forhold til EGU og andre uddannelsesmuligheder, samt en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). STU er en 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, der ikke kan gennemføre anden ungdomsuddannelse. Den unge kan få tilbuddet efter undervisningspligtens ophør, og indtil borgeren fylder 25 år. Formålet med uddannelsen er, at den unge med særlige behov kan opnå personlige, sociale og faglige kompetencer. Forløbet afsluttes med et kompetencepapir. En mindre andel af unge har så omfattende behov for hjælp, støtte eller omsorg, at der bevilges botilbud, hvor STU forløbet er integreret i tilbuddet. Andre unge kan have behov for et dagtilbud i forlængelse af uddannelsestilbuddet. Jobcenter Jobcentret varetager beskæftigelsesindsatsen for borgere med handicap, herunder f.eks. mentorstøtte, virksomhedspraktik, revalidering osv. Fleksjob- og førtidspensionsreformen betød, 36

81 at unge som udgangspunkt ikke skulle have førtidspension, men i stedet en individuel og helhedsorienteret indsats i ressourceforløb. Det har affødt et tættere samarbejde om borgere med handicap, der ikke kan komme arbejdsmarked nærmere uden en massiv indsats fra socialområdet. Derudover deltager Handicapog Psykiatricentret som fast repræsentant for det sociale område i kommunens rehabiliteringsteam, som har ansvaret for at træffe afgørelse om ressourceforløb og indstille til fleksjob og førtidspension. Socialcentret Socialcentret bevilliger hjælpemidler, boligindretning samt enkeltydelse mv. Borgere med handicap kan have behov for kropsbårne, tekniske hjælpemidler samt hjælp til at gøre boligen handicapegnet. Socialcenteret behandler ligeledes ansøgninger om enkeltydelser og kan under visse betingelser administrere borgerens økonomiske situation. Derudover samarbejder Handicap- og Psykiatricentret med Socialcentret i de tilfælde, hvor borgere med handicap har behov for et værgemål. Ældrecentret Ældrecentret tilbyder hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb, aflastning og primærsygepleje. En del borgere med handicap kan have behov for praktisk bistand i hjemmet, rehabiliteringsforløb eller primærsygepleje. For de borgere, der også modtager socialpædagogisk støtte, skal hjemmehjælpen eller rehabiliteringsforløbet ske i tæt samarbejde for at sikre en helhedsorienteret og koordineret indsats til borgeren. Ældrecentret tilbyder også afløsning og aflastning til borgere, som passer en borger med handicap i hjemmet. Afløsning kan gives som støtte i hjemmet, og aflastning foregår uden for hjemmet f.eks. i form af tilbud om dag-, nat- eller døgnophold i dagcenter, plejehjem eller botilbud. Ældrecentret er desuden udførende på ledsagerordningen samt handicaphjælperkorpset. Der er her tale om delt myndigheds- og forsyningsansvar, idet Handicap- og Psykiatricentret agerer myndighed og Ældrecentret udfører. Sundhedscentret Sundhedscentret varetager genoptræning og den forebyggende sundhedsindsats. Genoptræning dækker vedligeholdende genoptræning samt genoptræning i forlængelse af et hospitalsophold ud fra en genoptræningsplan. Genoptræningsplanen beskriver, hvilket lægefagligt genoptræningsbehov borgeren har på udskrivningstidspunktet. Genoptræningen kan foregå i Sundhedscentret, i borgerens eget hjem og på kommunens plejehjem. Sundhedscentret har en væsentlig rolle på hjerneskadeområdet, idet borgere med erhvervet hjerneskade kan have behov for rehabilitering på specialiseret niveau efter udskrivelse fra hospital. 37

82 Det foregår typisk på et eksternt dag- eller døgntilbud med fornødent kompetenceniveau og suppleres ofte med specialundervisning. Sundhedscentret har endvidere en række forebyggende tilbud, herunder forløbsprogrammer for borgere med kroniske sygdomme, som primært er rettet mod ældre borgere, men også er tilgængelige for borgere med handicap. BORGERINDDRAGELSE Borgerinddragelse er i litteraturen defineret på flere måder. I denne rapport tages udgangspunkt i samarbejdet i sagsbehandlingen og den sociale indsats. Med den nye reform af serviceloven skal kommunen fremme den enkeltes udviklingspotentiale og inklusion i samfundet, herunder medvirke til at øge den enkeltes mulighed for deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og sociale relationer. Desuden skal hjælpen på handicapområdet bygge på den enkeltes ansvar for at udvikle sig og udnytte egne potentialer, i det omfang det er muligt 23. Der er således kommet mere fokus på rehabilitering i lov om social service, hvilket sætter borgerinddragelse i et noget andet perspektiv. Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats 24. På handicapområdet er det sagsbehandleren, der sammen med borgeren fastsætter indsatsformål for den sociale indsats. I den forbindelse skal borgeren opleve ejerskab til processen, og opsætning af mål skal ske i samarbejde, hvis rehabiliteringsforløbet skal være vellykket. Derudover er det vigtigt, at samtlige skridt fra ansøgning til opstart af den sociale indsats er velkoordineret, og at borgeren ikke sendes rundt i systemet. Det er myndigheden, der sammen med borgeren og/eller de pårørende har ansvaret for, at rehabiliteringsprocessen forløber hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med formålet. PÅRØRENDEINDDRAGELSE De pårørende er betydningsfulde aktører på handicapområde. Pårørende omfatter både familie, venner og bekendte. I Tårnby Kommune er der ingen tilbud til de pårørende på voksenhandicapområdet. Særligt i overgangen til voksenområdet kan der opstå utryghed og bekymringer blandt de pårørende. Derudover har inddragelse af de pårørende også afgørende betydning for et succesfuldt rehabiliteringsforløb. 23 Lov nr. 660 af 8. juni 2017 om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 24 Hvidbog om rehabilitering s. 16, januar 2018: 38

83 De pårørende kan bidrage til at øge borgerens livskvalitet og medvirke til at bryde social isolation. De pårørende kan være borgerens alliance, og tilbyder en relation, som ikke kan ydes af det professionelle netværk. FRIVILIGINDDRAGELSE Tårnby Kommune har et rigt foreningsliv og mange forskellige tilbud i civilsamfundet. Kommunen har på nuværende tidspunkt ikke etableret tilbud i samarbejde med civilsamfundet på handicapområdet. Med den nye reform af Lov om social service har kommunen mulighed for at etablere tilbud i samarbejde med frivillige organisationer 25. Det frivillige område kan medvirke til inkludering i lokalsamfundet og tilbyde relationer, som det professionelle netværk ikke kan levere. Det frivillige område giver mulighed for, at borgere med handicap kan bidrage med deres unikke ressourcer i samspil med de øvrige borgere. Det understøtter ligeværdige relationer og meningsfulde fritidsaktiviteter. Erfaringerne med frivillige i den sociale indsats på handicapområdet er gode 26. Flere projekter i kommunerne har vist, at et styrket samarbejde mellem kommune og frivillige foreninger kan give mulighed for øget deltagelse i foreningslivet for borgere med handicap. FORSLAG TIL SAMARBEJDE OG INDDRAGELSE Der kan være mange aktører involveret i indsatsen, hvilket i sig selv kan være udfordrende for borgere med handicap og pårørende. Derudover kan forskellige handleplaner, genoptræningsplaner, plejeplaner, jobplan, behandlingsplaner mv., i nogle tilfælde indeholde kontraherende mål og prioriterede indsatser. Det gør planerne svære at forene ud fra et professionelt synspunkt og vanskelige at efterleve fra borgerens perspektiv. Den sociale handleplan på handicapområdet skal sikre sammenhæng, borgerinddragelse og forene den samlede indsats 27. Inddragelse og rehabilitering Det kræver en høj grad af borgerinddragelse at skabe ejerskab i forhold til den samlede indsats. Netop ejerskab er afgørende for at indsatsen virker. Handleplanen på det sociale område er et vigtigt redskab i den sammenhæng. Forvaltningen foreslår, at Der udvikles en ny handleplan til udvalgte målgrupper, herunder bl.a. borgere som modtager midlertidigt botilbud samt socialpædagogisk bistand. Handleplanen skal 25 Pr. 1. januar Tidligere projekter som på tværs af handicap og med på holdet handleplan 39

84 indeholde konkrete indsatsmål opsat i samarbejde med borgeren og pårørende. Handleplanen skal sikre inddragelse, koordinering i indsatsen og fremdrift i rehabiliteringsprocessen. Den nye handleplan skal udvikles med udgangspunkt i dokumentationsredskabet FKO 28, hvor borgeren i samarbejde med sagsbehandleren opstiller konkrete mål for indsatsen. Forvaltningen foreslår i den forbindelse at kompetenceudvikle sagsbehandlerne, så de kan indtage en faciliterende rolle og sikre ejerskab i processen. Vejledning i overgang fra barn til voksen Særligt overgangen fra barn til voksen for borgere med handicap kan være vanskelig. Lovgivningen og tilgangen på områderne er meget forskellige. Det kan være en svær proces for borgeren og de pårørende. Forvaltningen foreslår, at Der udvikles et råd og vejledningskoncept til borgere med handicap, som overgår til voksenhandicapområdet. Kommunen kan understøtte en god start på voksentilværelsen ved så tidligt som muligt, at opbygge et tillidsforhold og sikre kendskab til de kommunale indsatse, som tilbydes på handicapområdet. Tilbud til pårørende Kommunen har ingen tilbud til pårørende på voksenhandicapområdet. De pårørende er vigtige og betydningsfulde aktører for borgeren. Derfor foreslår forvaltningen, at Der etableres tilbud til pårørende, herunder: o Undervisning om tilbud på handicapområdet, herunder faste årlige samtaler med borgerne og deres pårørende o Rådgivningssamtaler i krisesituationer o Netværksrådslagning Samarbejde med foreninger og inddragelse af frivillige på handicapområdet På handicapområdet vil et samarbejde med foreninger i civilsamfundet understøtte inklusion, ligeværdige relationer og et indholdsrigt fritidsliv. Kommunen har ingen tilbud på handicapområdet med inddragelse af frivillige. Forvaltningen foreslår, at Der samarbejdes med lokale foreninger for at understøtte et aktivt fritidsliv for borgere med handicap i nærmiljøet. 28 FOK står for faglige kvalitets-oplysninger og er et dokumentationsredskab til at måle effekten af den konkrete indsats. Januar 2018: _Faglige_kvalitetsoplysninge.PDF 40

85 Der etableres gruppeforløb og selvhjælpsgrupper i samarbejde med frivillige foreninger i nærmiljøet. Forslagene kræver personalemæssig initiering og kan med fordel organiseres i Bo- og Støtteenheden Bo- og Støtteenheden er nærmere beskrevet i afsnittet Struktur og styring. 41

86 SAGSBEHANDLINGEN Myndigheden i Handicap og Psykiatricentret træffer afgørelser, yder råd og vejledning samt fører det personrettede tilsyn. Der er afsat 6 fuldtidsstillinger til at varetage sagsbehandlingen på handicapområdet samt en faglig koordinator til at understøtte den faglige sagsbehandling. Hver sagsbehandler havde i 2017 en sagsstamme på ca. 90 borgere, svarende til ca. 130 sager pr. sagsbehandler. ANKESTYRELSEN Ankestyrelsen fungerer som landets øverste administrative klageinstans og udfører praksiskoordinerende myndighed. Afgørelser på blandt andet det sociale område kan påklages til Ankestyrelsen. Herunder opgøres kommunens samlede antal afgørelser fra Ankestyrelsen fra 2015 til 3. kvartal 2017 for typiske bestemmelser på handicapområdet 30. Perioden er valgt for at sikre et sammenligneligt grundlag og samtidig bevare aktualitet. I perioden er 83 sager blevet behandlet i Ankestyrelsen: Paragraf Hjemvisning Stadfæstelse Ændring Hovedtotal Behandling, Beskyttet beskæftigelse m.v., Borgerstyret personlig assistance, Botilbud, Merudgifter, Personlig hjælp, ledsagelse m.v., 81, 82, og Voksne diverse Hovedtotal I perioden er 100 den bestemmelse, som har været behandlet flest gange i Ankestyrelsen. Merudgifter efter serviceloven er en meget kompleks bestemmelse, hvor kommunen skal kompensere for merudgifter som følge af et handicap. Kommunen skal blandt andet dokumentere et normalt udgiftsniveau for borgere uden handicap i samme livssituation for at udmåle merudgiften. Personlig hjælp, ledsagelse mv. 81, 82, og dækker over flere paragraffer. Samlet set har 22 afgørelser været behandlet i perioden. 9 er stadfæstet, 9 er blevet hjemvist og 4 er blevet ændret. Herunder opgøres den samlede procentfordeling i perioden: kvartal er ikke offentliggjort af Ankestyrelsen på nuværende tidspunkt. 42

87 Afgørelser fra Ankestyrelsen 35% 13% 52% Stadfæstelse Hjemvisning Ændring Tårnby Kommune har i perioden fået stadfæstet 52 pct., hjemvist 35 pct. og ændret 13 pct. På landsplan har kommunerne under et fået stadfæstet 61 pct., hjemvist knap 28 pct. og ændret 11 pct. på samme område. Det fremgår af sammenligningen herunder: Udfald Hele landet Tårnby Hjemvisning 28 % 35 % Stadfæstelse 61 % 52 % Ændring 11 % 13 % Tårnby Kommune får hjemvist 7 pct. flere sager end gennemsnittet på landsplan. I forhold til stadfæstelse ligger kommunen 9 pct. under landsgennemsnittet. Derudover får Tårnby Kommune 2 pct. flere sager ændret end på landsplan. Kommunen får således stadfæstet væsentligt færre, hjemvist væsentligt flere og ændret lidt flere afgørelser end på landsplan. ADGANG TIL EGNE OPLYSNINGER 35 pct. af sagerne på handicapområdet bliver hjemvist til fornyet behandling i kommunen. Ankestyrelsen hjemviser sager, hvis der mangler væsentlige oplysninger for at kunne træffe en afgørelse. Hvis borgerne kan tilgå egne sagsoplysninger vil det understøtte gennemsigtighed i sagsbehandlingen. Myndigheden i Handicap og Psykiatricentret overgår til et nyt fagsystem, CURA, i Forvaltningen forventer, at det nye system kan give borgerne adgang til oplysninger, som registreres i sagsbehandlingen. Det vil give borgerne mulighed for at følge processen fra ansøgning til afgørelse og skabe større åbenhed. FORSLAG TIL SAGSBEHANDLINGEN Der er afsat 6 fuldtidsstillinger og én faglig koordinator til at varetage sagsbehandlingen på det specialiserede socialområde. Hver sagsbehandler har en sagsstamme på ca. 90 borgere, svarende til ca. 130 sager pr. sagsbehandler. Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal pr. sasgsbehandler er på voksenhandicapområdet borgere og voksenpsykiatriområdet borgere. 43

88 Opnormering i myndigheden Et højt sagstal har betydning for kvaliteten i sagsbehandlingen. Tårnby Kommune får på handicapområdet hjemvist og ændret væsentligt flere sager i Ankestyrelsen end landsgennemsnittet. For at vende denne udvikling vurderer forvaltningen, at der skal sættes ind i forhold til at nedbringe sagsantallet pr. sagsbehandler. Derudover skal den faglige understøttelse af myndigheden styrkes. Derfor anbefaler forvaltningen, at Myndigheden i forvaltningen styrkes for at sikre lavere sagstal. Det er afgørende for en kvalitativ opfølgning på den lange række af borgere, der er visiteret til døgnophold i andre kommuner, og hvor vi løbende bliver mødt med krav om tillægstakster. Forslaget skal ses i sammenhæng med stigningen i tillægstakster og behovet for øget borgerinddragelse og nye tilbud til pårørende. Gennemsigtighed i sagsbehandlingen Handicap og Psykiatricentret overgår til en nyt fagsystem fra 2019, hvor forvaltningen forventer, at det bliver muligt at give borgeren adgang til at se egne sagsoplysninger. Derfor foreslår forvaltningen, at Borgerne gives adgang til egne oplysninger i forbindelse med indføring af et nyt fagsystem på handicapområdet for at sikre gennemsigtighed og åbenhed i sagsbehandlingen. Adgang til egne oplysninger vil understøtte borgerinddragelse, give mere åbenhed, forebygge myter samt skabe tydelighed i sagsbehandlingsprocessen. 44

89 STRUKTUR OG STYRING Dette afsnit beskriver den nuværende struktur og styring på handicapområdet, herunder Handicapog Psykiatricentret, ledsagerordningen og handicaphjælperkorpset, som samlet set udgør kommunens organisering på området. STRUKTUR Handicap og Psykiatricentret er organisatorisk placeret i Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen. Centret består af en centerleder, en faglig koordinator, to administrative medarbejdere og 6 sagsbehandlere. Bo- og Støtteenheden samt Socialpsykiatrien er tilknyttet som decentrale tilbud på handicapområdet. Handicap- og Psykiatricentret Administration Myndighed Socialpsykiatrien Bo- og Støtteenheden Handicaphjælperkorps (Ældrecenteret) Støttekorps 85 og 99 Støtteenhed 85 Ledsagerordningen 97 Aktivitetscentret 104 Falhøj og Jershøj 107 Handicaphjælperkorps 85 og 83 Televænget 107 og 108 Wiedergården 105 og 85 Handicapplanen er afgrænset til handicapområdet. Socialpsykiatrien er derfor ikke nærmere beskrevet. ORGANISATORISK STYRING Den overordnede styring af serviceområdet er en rammestyring af ca. 89 pct. Dette består af køb af bo- og dagtilbud, forsorgshjem, misbrugsbehandling og specialundervisning mm. De resterende 11 pct. består af normeringsstyring af Socialpsykiatrien, Bo- og Støtteenheden, Ledsagerordningen og Handicaphjælperkorpset. 45

90 Bo- og Støtteenheden Bo- og Støtteenheden består af Støtteenheden og bofællesskaberne Jershøj og Falhøj. Botilbuddet Wiedergården er også organisatorisk placeret i Bo- og Støtteenheden. Wiedergården drives i henhold til det forpligtende samarbejde med Dragør Kommune. Bo- og Støtteenheden er normeringsstyret. Støtteenheden er et udgående tilbud og kommunens leverandør af socialpædagogisk bistand på handicapområdet. Støtteenheden er normeringsstyret med en normering på 1,5 fuldtidsstilling. Det svarer til 55,5 timers socialpædagogisk støtte pr. uge. Dette er inklusiv tid til dokumentation og transport. I løbet af 2017 har der konstant været igangværende støtteforløb, hvilket gennemsnitligt giver mulighed for 1-1,5 timers støtte pr. borger pr. uge. Bofællesskaberne Falhøj og Jershøj er kommunens botilbud på handicapområdet. Der er samlet set 11 pladser. Botilbuddet er normeringsstyret med en normering på 7,7 fuldtidsstilling (ekskl. ledelse). Det svarer til 25,8 støttetimer pr. beboere pr. uge inklusiv tid til pædagogisk dokumentation. Botilbuddet har personaledækning i hverdage fra samt i weekender og helligdage fra Handicaphjælperkorpset Handicaphjælperkorpset yder socialpædagogisk bistand til en borger med omfattende plejebehov i eget hjem. Korpset er normeringsstyret med en normering på 7 fuldtidsstilling (ekskl. ledelse). Den borger, som er tilknyttet handicaphjælperkorpset, har behov for støtte 24 timer i døgnet. I 2017 var handicaphjælperkorpset budgetteret med 3,1. mio. kr. Handicaphjælperkorpset er organisatorisk tilknyttet Ældrecentret. Budget- og myndighedsansvaret er placeret i Handicap og Psykiatricentret. Ledsagerordningen Ledsagerordningen leverer ledsagelse til borgere, der som følge af deres handicap ikke kan færdes selvstændigt. Ledsagerordningen er tilsvarende organisatorisk tilknyttet Ældrecentret og er normeringsstyret med en normering på 3,2 fuldtidsstilling. Myndigheden Myndigheden er den visiterende afdeling i Handicap og Psykiatricentret. Myndigheden har en faglig koordinator og 6 sagsbehandlere. Myndigheden er opdelt i et handicapteam og psykiatriteam. Sagsbehandlerne deltager også som repræsentant for det sociale område i kommunens rehabiliteringsteam. Ud af den samlede normering bruges 0,5 fuldtidsstilling til rehabiliteringsmøder. Hver af de 6 sagsbehandlere havde en sagsstamme på ca. 90 borgere, svarende til ca. 130 sager pr. sagsbehandler i Administration Administrationen varetager opkrævninger, budgetopfølgning, statusafstemninger, regningsbetaling, sekretariatsfunktion for handicaprådet, indberetninger mm. Administrationen er normeret med to fuldtidsstillinger. 46

91 FAGLIG STYRING Den faglige indsats styres overordnet set ud fra BUM-modellen. Den faglige visitation til handicapydelser styres efter voksenudredningsmetoden samt årlige revurderinger i forbindelse med opfølgning. Bestiller udfører myndighed (BUM) Handicapområdet benytter BUM-modellen som styringsgrundlag for den faglige indsats. Afsættet er kvalitetsstandarden og de politiske fastlagte mål. Forvaltningen træffer afgørelse, når den enkelte borger ansøger om hjælp, og den kommunale udfører eller private leverandør leverer ydelsen. Der er således en klar rollefordeling i dagligdagen. Centralt i BUM-modellen er rolleadskillelsen, hvor myndigheden kan fokusere på borgerens funktionsniveau og således visitere til det korrekte tilbud. Udføreren har derefter ansvaret for at levere og dokumentere indsatsen i forhold til det politiske serviceniveau. BUM-modellen skærper og formaliserer denne rollefordeling, som er indført med mål- og rammestyringen. Voksenudredningsmetoden Voksenudredningsmetoden er resultatet af et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening og Social- og Indenrigsministeriet. Kommunen benytter voksenudredningsmetoden i myndigheden på handicapområdet. Formålet er, at skabe grundlag for en sammenhængende, rehabiliterende og helhedsorienteret indsats med borgeren i centrum. Voksenudredningsmetoden giver sagsbehandleren en struktureret viden om borgerens udfordringer og ressourcer. Metoden indeholder tillige økonomisk styring, hvor sagsbehandleren opstiller alternative indsatser. Visitation til ydelser på handicapområdet kræver en udredning ved brug af voksenudredningsmetoden. Metoden er nærmere beskrevet i bilag 7. 47

92 Opfølgning og revurdering Den faglige styring på handicapområdet foregår ved systematisk opfølgning og revurdering. Efter kommunens serviceniveau foretages revurdering af ydelserne én gang årligt. Sagsbehandleren indhenter oplysninger om borgerens udvikling og vurderer indsatser og borgerens funktionsniveau. Herefter udarbejdes en ny vurdering, der skal afgøre, om borgeren fortsat er i målgruppen, og om indsatsen skal tilpasses. Neuropædagogik og pædagogiske indsatsplan I Bo- og Støtteenheden tages afsæt i neuropædagogikken som forståelsesramme for den pædagogiske indsats. Neuropædagogik er en tværvidenskabelig disciplin, der bygger på viden om hjernen og pædagogik. Den faglige indsats styres i en pædagogisk indsatsplan, som udarbejdes ud fra borgerens mål og med afsæt i myndighedens bestilling. Den faglige styring af den pædagogiske indsats er nærmere beskrevet i bilag 8. FORSLAG TIL DEN NUVÆRENDE STRUKTUR OG STYRING Området er overvejende struktureret efter de tidligere beskrevet hovedområder på det specialiserede socialområde (handicapområdet, psykiatriområdet og socialt udsatte). Tillidsbaseret opfølgning ved længerevarende indsatser Myndigheden revurderer alle sager én gang årligt. Dette sker for at sikre systematisk revurdering, økonomistyring og føre det personrettede tilsyn. Borgere på længerevarende botilbud og aktivitets- og samværstilbud har typisk behov for livslang støtte, hjælp og omsorg. På tilbuddene modtager borgerne kompetent støtte og omsorg fra personalet, som har et indgående kendskab til borgeren. Forvaltningen foreslår derfor, at Opfølgning og revurdering i længerevarende indsatser sker hvert andet eller tredje år på baggrund af en konkret faglig vurdering. Dette ud fra en tillidsbaseret tilgang til, at tilbuddene retter henvendelse i tilfælde af væsentlige ændringer i borgerens funktionsniveau. For at fastholde systematisk opfølgning vil der i stede blive anmodet om statusnotat fra tilbuddene til vurdering af behovet for yderligere opfølgning. Hyppigere opfølgninger ved rehabiliterende indsatser Forvaltningen vurderer, at hyppigere opfølgninger og revurderinger i udvalgte sager vil give mulighed for bedre borgerinddragelse og hurtig tilpasning af indsatsen. Særligt for borgere, der modtager socialpædagogisk bistand og midlertidigt botilbud, vurderer forvaltningen, at hyppigere opfølgning vil gøre det muligt at stoppe indsatser uden effekt, og sikre den fornødne fokus på indsatsmål i handleplanen. 48

93 Derfor foreslår forvaltningen, at Der i rehabiliterende indsatser iværksættes 3-6 måneders opfølgning på de konkrete indsatsmål for at sikre borgerinddragelse, progression og hurtigt tilpasning af indsatsen, hvor det er påkrævet. Hyppigere opfølgninger skal ses i sammenhæng med forslaget om en ny handleplan, der skal understøtte borgerinddragelse og ejerskab for indsatsen For yderligere se forvaltningens forslag vedr. samarbejde og inddragelse 49

94 UDVIKLINGSTENDENSER I dette afsnit beskrives de overordnede tendenser på handicapområdet. Der er tale om en kort introduktion af de forskellige tendenser, der gør sig gældende på handicapområdet. Tendenserne ligger til grund for forvaltningens anbefalinger. NATIONALE TENDENSER På national plan beskrives tendenserne ud fra: Mål for social mobilitet En samlet unge-indsats Reform af serviceloven Mål for social mobilitet I 2016 opsatte Regeringen 10 mål for social mobilitet på det sociale område. Af Regeringens 10 mål for social mobilitet fremgår det blandt andet, at indsatserne på socialområdet skal tilrettelægges, så flere mennesker med handicap skal have mulighed for, at bruge deres ressourcer på en arbejdsplads og i uddannelse 32. Der skal tages udgangspunkt i den enkeltes særlige værdi, særlige behov og særlige kompetencer, så alle borgere som udgangspunkt får lige muligheder ved at blive set som et individ. På national plan er der en tendens til øget fokus på uddannelse og arbejdsmarkedskontakt i den sociale indsats. Forberedende Grunduddannelse (FGU) Kommunen skal inden længe beslutte, hvordan den kommunale ungeindsats skal tilrettelægges. Fra august 2019 forventes der at blive oprettet en Forberedende Grunduddannelse (FGU). Uddannelsen er målrettet unge under 25 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, og som heller ikke er i beskæftigelse. Uddannelsen forventer at få tre spor: AGU: Almen grunduddannelse PGU: Produktionsgrunduddannelse EGU: Erhvervsgrunduddannelse Med FGU sammenlægges en række eksisterende tilbud for unge under 25 år. Det gælder produktionsskoleforløb, kombineret ungdomsuddannelse (KUU), erhvervsgrunduddannelse (EGU), 32 Januar 2018: 50

95 almen voksenuddannelse (AVU), forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne (OBU) under 25 år 33. Myndighedsansvaret for den forberedende grunduddannelse bliver en kommunal opgave, således at de unge bliver uddannelses- eller beskæftigelsesparate. Kommunen skal således koordinere den samlede ungeindsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen. Unge, der har særlige udfordringer, skal tilknyttes en gennemgående kontaktperson. Kontaktpersonen skal følge den unge i overgangene og støtte for at fastholde uddannelse eller beskæftigelse. Reform af serviceloven Ændringerne i Lov om social service trådte i kraft pr. 1. januar Der er med reformen indført bestemmelser med fokus på forebyggelse og tidlig indsats for borgerne. Kommunen kan med de nye bestemmelser tilbyde gruppebaseret hjælp og støtte, der skal forbedre aktuelt funktionsniveau og forebygge sociale problemer. Derudover kan kommunen tilbyde individuel tidsbegrænset socialpædagogisk støtte. Tilbuddet kan gives i op til 6 måneder. Kommunen kan etableret tilbuddene i samarbejde med frivillige organisationer eller foreninger. KOMMUNALE TENDENSER På kommunal plan ses følgende tendenser: Fra udgående tilbud til ambulante tilbud Selvforsyning og hjemtagning Udvidet og fleksibel socialpædagogisk bistand Dokumentations- og effektfokus Fra udgående tilbud til ambulante tilbud De senere år har kommunerne omlagt de individuelle udgående tilbud i eget hjem til ambulante tilbud i grupper. Indsatserne bliver i højere grad end tidligere tilrettelagt som gruppetilbud frem for individuel støtte. Eksempelvis tilbydes bostøtte og socialpædagogisk støtte i højere grad som gruppeforløb til de borgere, der kan rumme at indgå i en gruppe. Erfaringerne med anvendelse af gruppeforløb er overvejende positive. Det ses blandt andet, at borgeren i en gruppen har mulighed for at møde andre mennesker, at fællesskabet giver et kendskab til andre, og at samværet kan styrke borgerens kompetencer. 33 Januar 2018: 51

96 Selvforsyning og hjemtagning Kommunerne øger fortsat deres selvforsyning. Indsatserne tilrettelægges i højere grad i nære og mere individuelt sammensatte og intensive indsatser frem for længerevarende forløb. Hjemtagning af borgere fra døgntilbud til mindre indgribende tilbud, som f.eks. støtte i egen bolig og midlertidige botilbud, er stadig fremherskende. Udvidet og fleksibel socialpædagogisk bistand Kommunerne øger fleksibiliteten i de udgående tilbud, ved eksempelvis til at udvide udbuddet af socialpædagogisk bistand i eget hjem til hele døgnet frem for kun i dagtimerne. Denne fleksibilitet opleves at give nogle borgere, der ellers ville have behov for et botilbud, mulighed for at blive i eget hjem. Kommunerne har også igangsat en omstilling til tidligere indsats og bedre rehabilitering, så indsatserne i højere grad iværksættes som kortere, fleksible og intensive forløb med det formål at forebygge, at borgeren får et massivt støttebehov på længere sigt. Dokumentations- og effektfokus Kommunerne har de seneste år haft stort fokus på dokumentation og effekter, for at få væsentlig viden om virksomme indsatser. Der er forskellige metoder til systematisk opsamling af progression, og som eksempel kan nævnes kompetencekompasset og faglige kvalitetsoplysninger (FKO). Kommunen har på handicapområdet arbejdet med FKO, som metode til at registrere progression. Det har desværre ikke været muligt at opsamle registreringer i det nuværende it-system (EKJ). Kommunen overgår til et nyt it-system i 2019, hvor opsamling vil blive mulig. BEVÆGELSER I UDVIKLINGSTENDENSER På national plan skal fokus på handicapområdet rettes mod uddannelses- og arbejdsmarkedskontakt. Derudover er der nationalt et ønske om en sammenhængende og koordineret unge indsats på tværs af arbejdsmarkeds-, uddannelses-, sundheds- og socialområdet. Derfor foreslår forvaltningen, at Der nedsættes en projektgruppe, som ser på mulighederne for at etablere en kommunal ungeenhed, og hvordan den samlede indsats til unge kan organiseres på tværs af arbejdsmarkeds-, uddannelses-, sundheds- og socialområdet. En del yngre borgere med handicap er på kontanthjælp. En analyse viser, at der blandt borgere med autisme og ADHD er et beskæftigelsespotentiale, hvis der sker en tæt koordination mellem den sociale og den beskæftigelsesorienterede indsats 34. Forslaget skal bidrage til en tættere kobling mellem de forskellige indsatser for at understøtte uddannelses- og arbejdsmarkedskontakt på tværs af afdelinger. 34 Januar 2018: 52

97 BILAG 1- HANDICAPPOLITIKKEN Ambitionen med Psykiatri- og handicappolitikken er at leve op til FNs handicapkonvention, som Danmark tilsluttede sig i Konventionens grundlæggende principper er: Respekt for menneskets naturlige værdighed, personlige autonomi, herunder frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer Ikke-diskrimination Fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet Respekt for forskellighed og accept af personer med handicap som en del af den menneskelige mangfoldighed og af menneskeheden Lige muligheder Tilgængelighed Ligestilling mellem mænd og kvinder Respekt for de udviklingsmuligheder, som børn med handicap har, samt respekt for deres ret til at bevare deres identitet. Målgruppe Psykiatri- og handicappolitikken har fokus på de begrænsninger mennesker med varige eller længerevarende funktionsnedsættelser kan møde i form af barrierer i samfundet, som forhindrer fuld og effektiv deltagelse i samfundslivet. Det er således ikke det enkelte menneskes handicap, der er i fokus, men den indretning af samfundet og den indstilling hos andre mennesker, der kan give barrierer for mennesker med funktionsnedsættelser - fysiske eller psykiske eller intellektuelle. Det involverer i høj grad det omgivende samfund, idet den sekundære målgruppe for Psykiatri- og handicappolitikken er borgere, medarbejdere, kollegaer og pårørende i lokalsamfundet, som omgiver den handicappede og som kan have indflydelse på handicappede borgeres mulighed for at deltage i samfundslivet på samme vilkår som borgere uden funktionsnedsættelser. Tårnby Kommunes Psykiatri- og Handicappolitik Vi vil have en psykiatri- og handicappolitik, der har sammenhæng til kommunens overordnede mål og værdigrundlag - det stiller krav til os som kommune. Tårnby Kommunes Psykiatri- og handicappolitik tager udgangspunkt i Kommunalbestyrelsens vedtagne årsbudget, derved sikres at der er sammenhæng mellem mål og midler. Psykiatri- og handicappolitikken bygger på sektoransvarlighed der betyder, at ansvaret for handicappede borgere er fordelt mellem samfundets forskellige sektorer. I Tårnby Kommune internt betyder det, at den afdeling og forvaltning, der udbyder en ydelse, en service eller et produkt, er ansvarlig for, at den pågældende ydelse, så vidt det muligt, er tilgængelig for mennesker med et handicap. Udmøntning af Psykiatriog handicappolitikken i Tårnby Kommune er derfor ikke kun en opgave for det sociale område, men vedrører også f.eks. bolig-, trafik-, arbejdsmarkeds-, undervisnings-, fritids-, kultur- og sundhedsområdet. Principperne i politikken er Ligeværdighed - information, viden, forståelse og respekt 53

98 Alle skal behandles ligeværdigt og møde forståelse og respekt. Lige rettigheder skal ses i sammenhæng med lige forpligtelser, vægtning af normalitetsbegrebet i forhold til mennesker med handicap betyder, at samfundet, i takt med at de lige rettigheder opnås, øger forventningerne til at borgere med handicap også tager et lige ansvar som samfundsborgere. Kommunens handicappede borgere skal inddrages i beslutninger, der påvirker deres liv. Den handicappede borger eller pårørende skal i videst mulige omfang indgå i et forpligtende samarbejde i udarbejdelse af mål eller handleplan. Information fra kommunen bør være tilgængelig for alle borgere primært via kommunens hjemmeside. Tilbud og støtteforanstaltninger til den enkelte Handicappede skal modtage behandling og støtte, der tilpasses den enkeltes forudsætninger og behov med henblik på at fremme udvikling, trivsel og selvstændighed, efter gældende lovgivning. Den handicappede og eventuelt pårørende skal inddrages i beslutningerne på de tilbudte behandlings- og støttetilbud. Uddannelse og arbejde Handicappede skal støttes til at tage en uddannelse og få et arbejde, der tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger. Handicappede børn og voksne skal i videst muligt omfang integreres i Tårnby Kommunes almindelige institutions- og uddannelsestilbud. Personer med nedsat erhvervs- og arbejdsevne skal have bedst mulige betingelser for beskæftigelse på det lokale arbejdsmarked. Kultur, sport og fritid Der skal også i fremtiden være et rigt og varieret udbud af kultur-, sports- og fritidsaktiviteter i Tårnby Kommune, hvor handicappede kan deltage. Omgivelserne, boligområder og naturen Veje, pladser, anlæg, kommunale bygninger såvel som private, transportmuligheder, grønne områder mv. skal så vidt det er muligt være tilgængelige for alle borgere. Tårnby Kommune følger op på indsatsen Psykiatri- og handicappolitikken er den overordnede ramme for Kommunens indsats på psykiatriog handicapområdet og vi vil løbende vurdere, om vi når dens mål. Psykiatri- og handicappolitikken vil derfor blive fulgt op og evalueret i lighed med de mål og politikker der udarbejdes i forbindelse med kommunens årsbudget, kvalitetskontrakter og opfølgningsredegørelser. Samarbejde med borgere, arbejdspladser, erhvervsliv og foreninger er en forudsætning for at skabe gode vilkår for mennesker med handicap. Derfor er det vigtigt at Psykiatri- og handicappolitikken er kendt af enkeltpersoner, virksomheder, butikker og offentligt ansatte. 54

99 BILAG 2 - HANDICAPYDELSER Kommunen skal tilbyde voksne borgere med handicap: Socialpædagogisk bistand Ledsagelse og kontaktperson Tilskud til dækning af merudgifter Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud Midlertidigt og længerevarende ophold Borgerstyret personlig assistance Specialundervisning En nærmere gennemgang ses herunder: Socialpædagogisk bistand Kommunen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt genoptræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Indsatsen bevilges som socialpædagogisk bistand efter Lov om social service 85 og kan bestå af hjælp, rådgivning, støtte eller omsorg, således at den pågældende kan leve et liv på egne præmisser. Formålet med støtten kan være udvikling og vedligeholdelse af personlige færdigheder, bl.a. med henblik på at skabe eller opretholde sociale netværk, struktur i dagligdagen mv., således at personen bliver bedre i stand til at gøre brug af samfundets almindelige tilbud. Ledsagelse og kontaktperson Kommunen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer under folkepensionsalderen. Ledsagelsen tilbydes til personer, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Ledsagelse bevilges efter Lov om social service 97. Formålet med ledsagelse er at medvirke til integration i samfundet af borgere med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, ved at give borgerne mulighed for at deltage i selvvalgte fritidsaktiviteter. Ledsageordningen skal ses som et led i bestræbelserne på at øge mulighederne for selvstændighed, valgfrihed og ansvar for egen tilværelse hos borgere med handicap. Borgere med handicap har som andre behov for at kunne komme hjemmefra, købe ind, gå til massage eller lignende, samt deltage i kulturelle og sociale aktiviteter, uden at skulle bede familie, venner eller medarbejdere i bomiljøet om hjælp. 55

100 Derudover skal kommunalbestyrelsen i fornødent omfang tilbyde hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer, som er døvblinde. Kontaktperson til døvblinde bevilges efter Lov om social service 98. Formålet med kontaktpersonordningen er at give borgere over 18 år, der er funktionelt døvblinde, mulighed for at få en særlig form for hjælp, der kan være med til at bryde modtagerens isolation samt bidrage til, at modtageren kan leve så normalt som muligt på trods af det meget svære kommunikationshandicap og massive ledsagebehov. Tilskud til dækning af merudgifter Kommunen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov. Merudgifter bevilges efter Lov om social service 100. Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud Kommunen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under folkepensionsalderen, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Beskyttet beskæftigelse bevilges efter Lov om social service 103. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. Aktivitets- og samværstilbud har til formål at øge den enkeltes livskvalitet i dagligdagen og retter sig især mod borgere med behov for socialt samvær og aktiviteter i fællesskab. Tilbuddet kan medvirke til, at de forskellige målgrupper, kan udfolde sig sammen med andre og deltage i et socialt fællesskab. Aktivitets- og samværstilbud kan også have en vigtig funktion som et fristed, der kan give gode betingelser for personlig udvikling. Tilbuddet bevilges efter Lov om social service 104. Kommunalbestyrelsen skal sikre egnede tilbud til de målgrupper enten i kommunalt, regionalt eller privat regi. Midlertidigt og længerevarende ophold Kommunen skal tilbyde midlertidigt såvel som længerevarende ophold efter Lov om social service. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte. Der er tale om personer med behov for aflastning, optræning, afprøvning af fremtidige bomuligheder, udslusning mv. Det er typisk borgere, hvis behov er så omfattende, at de ikke kan dækkes på anden vis. Midlertidigt botilbud bevilges efter Lov om social service

101 Længerevarende botilbud efter Lov om social service 108 og efter Lov om almene boliger og Sundhedsloven 105/85 adskiller sig ved, at det vurderes, at borgerens behov for et botilbud er varigt. I disse tilfælde skal kommunen tilbyde et længerevarende botilbud. Borgerstyret personlig assistance Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance. Det overordnede formål er, at skabe mulighed for en helhedsorienteret hjælp for borgere med omfattende hjælpebehov. Støtten gives som kontant tilskud til ansættelse af hjælpere. Målgruppen er borgere, hvis funktionsevne er nedsat i sådan grad, at de kun i begrænset omfang eller slet ikke kan bevæge sig og udføre sædvanlige dagligdags funktioner. Derudover skal deres behov for pleje, overvågning eller ledsagelse ikke kunne bevilges efter Lov om social service andre bestemmelser i henhold til 83, 97 og 100. Hjælpen er af vidtstrakt karakter og med et behov tæt på døgndækning. Det er en betingelse, at modtagere af støtten kan fungere som arbejdsleder/arbejdsgiver overfor de ansatte hjælpere. Der er mulighed for at modtager af støtten kan overgive arbejdsgiveransvaret til en nærtstående, en forening eller privat virksomhed. Borgerstyret personlig assistance bevilges efter Lov om social service 96. Specialundervisning Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personer med fysiske eller psykiske handicap kan få undervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap. Specialundervisning for voksne skal afhjælpe eller begrænse virkningerne af borgerens funktionsnedsættelse og forbedre borgerens mulighed for at benytte kompenserende strategier, metoder og hjælpemidler, der øger muligheden for at deltage aktivt i samfundet. Ved kompenserende specialundervisning forstås et tilbud om en tidsbegrænset, fremadskridende og målrettet undervisning, der skal være tilrettelagt og tilpasset den enkeltes forudsætninger, færdigheder og behov. 57

102 BILAG 3 KVALITETSSTANDARDER Ydelser i Handicap- og Psykiatricenter tilrettelægges i samarbejde med den enkelte ud fra en konkret og individuel vurdering af pågældendes behov og forudsætninger. Afgørelser træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn. Kvalitetsstandarderne fra januar Udviklende hjemmevejledningsforløb Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? 85 i Lov om social service. Ydelsen dækker et moderat til svært støttebehov som følge af betydelig nedsat funktionsevne, hvor det vurderes, at den nedsatte funktionsevne kan udvikles. Udviklingsbehovet har ofte betydning for borgerens evne til at mestre tilværelsen i egen bolig og lokalsamfundet. Borgeren udvikler sine færdigheder inden for blandt andet praktiske opgaver i hjemmet, egenomsorg og det sociale liv. Ydelsen kan vare op til 6 måneder med mulighed for forlængelse, men vurderes konkret og individuelt. Ydelsen har til formål, at udvikle den nedsatte funktionsevne, således at borgeren kan mestre tilværelsen i egen bolig tilstrækkeligt og gøre brug af nødvendige tilbud i lokalsamfundet. Ydelsen har ofte et særligt fokus på specifikke daglige gøremål, sociale kompetencer eller, at introducere til etablerede tilbud i lokalsamfundet, som har særlig betydning for borgerens tilværelse. Undervisning og læring i selvstændig udførelse af daglige opgaver Guidning, træning og rådgivning i opretholdelse af sociale netværk Oplæring i og mestring af, at administrere personlige forhold Læring om og mestring af konfliktsituationer Guidning og oplæring i tilrettelæggelsen af egen økonomi, så det bliver overskueligt for borgeren Oplæring i mestring af indkøb Træning i at transportere sig selv til behandling og lægebesøg Oplæring i håndtering og læsning af post evt. vha. digitale elektroniske hjælpemidler Undervisning i konkrete redskaber til at klare 58

103 Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen? Ydelsens omfang? Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Kompetencekrav til udføreren? Hvilke forpligtigelser har borgeren? Hvad koster ydelsen? Hvad er kommunens kvalitetsmål? dagligdagen At yde motiverende samtaler og udvikle borgerens kommunikative evner Social træning i at indgå i netværk I ydelsen indgår ikke personlig og praktisk hjælp samt rehabilitering ( 83), genoptræning ( 86) eller ledsagelse ( 97). Udføreren udfører ikke opgaver uden modtagerens deltagelse. Udføreren yder ikke oplæring i madlavning. Som udgangspunkt ydes der ikke 85 til hjemmevejledning, når borger bor i forældrehjem. Der gives som udgangspunkt ikke 85 støtte til borgere, hvis deres primære problemstilling er kriminalitet. Borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller særlige sociale problemer med behov for socialpædagogisk bistand til at udvikle færdigheder. Ydelsen kan bevilges til borgere med et moderat og svært støttebehov, som vurderes at profitere af et udviklingsforløb. Borgeren skal være motiveret for at deltage og som udgangspunkt have egen bolig. Vurderes konkret og individuelt. Støtten leveres af Tårnby Kommunes eget støttekorps. Afhænger af opgaven. Borgeren skal samarbejde med hjemmevejlederen om formålet med ydelsen og indgår aktivt i egen udvikling. Ydelsen er gratis for borgeren. Sagen behandles inden for de besluttede sagsbehandlingstider. Hvordan følges op på ydelsen? Ankevejledning Kommunen revisiterer og følger op på ydelsen minimum en gang årligt. Opfølgningen tager udgangspunkt i de opstillede mål for handleplanen og bestillingen. Anke over afgørelse efter 85 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter, at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen. Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Amager Landevej 76 59

104 2770 Kastrup Telefon: att: Handicapog Psykiatricenteret. 85 Bevarende hjemmevejledning Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? 85 i Lov om social service. Ydelsen dækker et moderat til svært støttebehov som følge af betydelig nedsat funktionsevne, hvor det umiddelbart vurderes, at den nedsatte funktionsevne ikke kan udvikles ved andre indsatser eller tilbud. Behovet for at bevare funktionsevnen har ofte betydning for borgerens evne til at mestre tilværelsen i egen bolig og lokalsamfundet. Ydelsen kan være længerevarende, hvor hjemmevejlederen i samarbejde med borgeren hjælper og støtter borgeren i egen bolig og lokalsamfundet, så borgeren kan mestre egen tilværelse tilstrækkeligt. Ydelsen har til formål at bevare funktionsevnen, således at borgeren kan mestre tilværelsen i egen bolig tilstrækkeligt og gøre brug af nødvendige tilbud i lokalsamfundet. Ydelsen har ofte fokus på specifikke daglige gøremål, sociale kompetencer eller etablerede tilbud i lokalsamfundet, som har særlig betydning for borgerens tilværelse. Mestring af personlige forhold Guiding og vejledning i personlige netværk Mestring af konfliktsituationer Guidning i selvstændig udførelse af daglige opgaver Fastholde relevante og nødvendige mestringsstrategier Fastholde konkrete redskaber til at håndtere dagligdagen I ydelsen indgår ikke personlig og praktisk hjælp samt rehabilitering ( 83), genoptræning ( 86) eller ledsagelse ( 97). Udføreren udfører ikke opgaver uden modtagerens deltagelse. Udføreren yder ikke oplæring i madlavning. Som udgangspunkt ydes der ikke 85 til hjemmevejledning, når borger bor i 60

105 Hvem kan modtage ydelsen? Ydelsens omfang? Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Kompetencekrav til udføreren? Hvilke forpligtigelser har borgeren? Hvad koster ydelsen? Hvad er kommunens kvalitetsmål? forældrehjem. Der gives som udgangspunkt ikke 85 støtte til borgere hvis deres primære problemstilling er kriminalitet. Borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer med behov for socialpædagogisk bistand, hvor det vurderes muligt at bevare et tilstrækkeligt funktionsniveau. Ydelsen kan bevilges til borgere med et moderat til svært behov som følge af betydelig nedsat funktionsevne. Borgerens udviklingsmuligheder skal som udgangspunkt hovedsageligt være at fastholde nuværende funktionsevne. Behovet skal ikke kunne tilgodeses ved andre tilbud eller indsatser, som f.eks. rehabiliteringsforløb, personlig og praktisk hjælp, regionale behandlingstilbud eller etablerede tilbud i lokalsamfundet. Vurderes konkret og individuelt. Støtten leveres af Tårnby Kommunes eget støttekorps. Afhænger af opgaven. Borgeren skal samarbejde med hjemmevejlederen om formålet med tilbuddet og indgår aktivt i egen udvikling. Ydelsen er gratis for borgeren. Sagen behandles inden for de besluttede sagsbehandlingstider. Hvordan følges op på ydelsen? Ankevejledning Kommunen revisiterer og følger op på ydelsen minimum en gang årligt. Opfølgningen tager udgangspunkt i de opstillede mål for handleplanen og bestillingen. Anke over afgørelse efter 85 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter, at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen. Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Amager Landevej Kastrup Telefon: kommunen@taarnby.dk att: Handicapog Psykiatricenteret. 61

106 85 Kontaktperson Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen? Ydelsens omfang? Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Kompetencekrav til udføreren? Hvilke forpligtigelser har borgeren? Hvad koster ydelsen? Hvad er kommunens kvalitetsmål? 85 i Lov om social service. Ydelsen dækker et moderat og sporadisk behov som følge af betydelig nedsat funktionsevne. Behovet kan ofte tilgodeses via telefonisk støtte og vejledning ved midlertidigt opståede behov, suppleret med korte og få hjemmebesøg. At tilgodese et moderat og sporadisk behov for støtte, omsorg eller vejledning, enten pr. telefon eller ved få, aftalte hjemmebesøg. Guide og mestring ved midlertidige opståede problemer som f.eks.: Læring om og mestring af konfliktsituationer At yde motiverende samtaler og udvikle borgerens kommunikative evner Social træning i at indgå i netværk I ydelsen indgår ikke personlig og praktisk hjælp samt rehabilitering ( 83), genoptræning ( 86) eller ledsagelse ( 97). Ledsagelse til behandling og lægebesøg Udføreren udfører ikke opgaver uden modtagerens deltagelse. Udføreren yder ikke oplæring i madlavning. Som udgangspunkt ydes der ikke 85 til botræning, når borger bor i forældrehjem. Der gives som udgangspunkt ikke 85 støtte til borgere, hvis deres primære problemstilling er kriminalitet eller borgere, som står uden bolig. Borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer med behov for socialpædagogisk bistand som: Har et moderat og sporadisk støttebehov Vurderes at profitere af etablerede systemer, og som har eller ukompliceret kan få kontakt hertil Udgangspunkt har gennemgået et forløb efter SEL 85. Vurderes konkret og individuelt. Støtten leveres af Tårnby Kommunes eget støttekorps. Afhænger af opgaven. Borgeren skal samarbejde med hjemmevejlederen om formålet med tilbuddet og indgår aktivt i egen udvikling. Ydelsen er gratis for borgeren. Sagen behandles inden for de besluttede sagsbehandlingstider. 62

107 Hvordan følges op på ydelsen? Ankevejledning Kommunen revisiterer og følger op på ydelsen minimum en gang årligt. Opfølgningen tager udgangspunkt i de opstillede mål for handleplanen og bestillingen. Anke over afgørelse efter 85 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter, at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen. Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Amager Landevej Kastrup Telefon: kommunen@taarnby.dk att: Handicapog Psykiatricenteret. 96 Borgerstyret personlig assistance (BPA) Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen? 96 i Lov om social service. At borgeren får nødvendig hjælp til pleje, praktisk hjælp, overvågning og ledsagelse. At fastholde eller opbygge et selvstændigt liv. Økonomisk dækning af udgifter til ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse. Økonomisk dækning af udgifter til dækning af arbejdsgiveropgaven til forening eller privat virksomhed. Økonomisk dækning til lønadministration ved servicefirma. Behandling, som ydes via sygehus f.eks. respirationsinsufficiens og deraf følgende ydelser. Ydelser, der tilbydes fra en forening eller privat virksomhed, der ikke vedrører arbejdsgiveransvaret. Personlig assistance på arbejdspladsen, dvs. praktisk hjælp ved løsning af arbejdsopgaver. Personlig assistance på videregående uddannelse (SPS-ordningen) dvs. praktisk hjælp i forbindelse med studiet. Kommunen har ikke arbejdsgiveransvar over for hjælperne og er ikke ansvarlig for ansættelse, afskedigelse og oplæring af hjælperne. Lov om social service 96 stk. 3 bringes ikke i anvendelse. Borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte. 63

108 Ydelsens omfang? Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Kompetencekrav til udføreren? Hvilke forpligtigelser har borgeren? Hvad koster ydelsen? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Hvordan følges op på ydelsen? Ved betydelig nedsat funktionsevne forstås: Borgere hvor funktionsevnen gør, at vedkommende kun i begrænset omfang eller slet ikke kan bevæge sig og udføre sædvanlige dagligdagsfunktioner, og i udstrakt grad er afhængig af andre i forbindelse med disse funktioner. Derudover kan borgeren ikke få behovet for pleje, overvågning eller ledsagelse dækket ved almindelig omsorg efter SEL og 95 og 97 på grund af hjælpens personlige eller mere vidtstrakte karakter, hjælpemidler mv., og med et behov, der er tæt på døgndækning, ca. 20 timer i døgnet. Borgere der har et større ledsagerbehov end det kan dækkes efter 97 i Lov om social service. Det er en betingelse, at borgerne kan fungere som arbejdsleder for hjælperne og arbejdsgiver over for hjælperne, medmindre borgeren overgiver arbejdsgiveransvaret til en nærstående, en forening eller en privat virksomhed. Op til 24 timer i døgnet, men vurderes ud fra en konkret individuel vurdering. Ferie og weekender: Som udgangspunkt op til 2 uger årligt med behov for rådighedsvagt udover de udmålte timer. Timerne kan ikke opspares og kan ikke overføres fra et kalenderår til et andet. I forbindelse med BPA-ordningen, dækkes udgifter til nødvendige arbejdsredskaber. Borgeren ansætter selv sine hjælpere, evt. i samarbejde med nærtstående, forening eller privat virksomhed. Hjælperne skal være fyldt 18 år. Skal kunne varetage arbejdsgiver- og arbejdslederrollen. Kun arbejdsgiverrollen kan overgives til nærtstående, forening eller privat virksomhed, som kan udfører opgaven inden for det udmålte budget. Borger eller privat firma skal indsende regnskabsopgørelse. Ydelsen er som udgangspunkt gratis for borgeren. Hvis borgeren er tilkendt bistands- og plejetillæg skal dette inddrages helt eller delvis. Sagen behandles indenfor de besluttede sagsbehandlingstider. Ydelsen revurderes en gang årligt, eller tidligere i de tilfælde, hvor der er sket væsentlige ændringer. Borgeren har pligt til at informere, hvis der sker ændringer i borgerens hjælpebehov i perioden 64

109 Er der særlige forhold at tage hensyn til? Ankevejledning mellem hver opfølgning. Kommunen skal løbende vurdere, om borgeren kan varetage arbejdsleder- og evt. arbejdsgiverrollen, heri indgår blandt andet sygefraværet hos hjælperne i vurderingen. Borgeren har pligt til at tegne ansvarsforsikring for sine hjælpere. Kommunen har ingen forpligtigelser over for hjælpernes ansættelsesforhold. Ordning kan efter forudgående aftale medtages midlertidigt til udlandet, jf. bekendtgørelse om midlertidigt ophold i udlandet. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen har udarbejdet en udførlig vejledning om de konkrete ansættelsesforhold i BPA-ordningen. Du kan finde vejledningen her. Anke over afgørelse efter 96 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter, at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen. Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Amager Landevej Kastrup Telefon: kommunen@taarnby.dk att: Handicapog Psykiatricenteret. 97 Ledsagerordning Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen? Ydelsens omfang? 97 i Lov om social service. At tilbyde ledsagelse til borgere, der ikke kan færdes alene, så borgeren får mulighed for, at deltage i aktiviteter udenfor hjemmet efter eget valg. At give borgere med et handicap større selvstændighed, valgfrihed og ansvar for egen tilværelse. Borgere, der visiteres til ledsagelse kan frit disponere over hvilke aktiviteter pågældende borger ønsker at benytte ledsagelse til. Ledsagelse indeholder ikke socialpædagogisk bistand eller praktisk hjælp i hjemmet. Borgere mellem år med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der ikke kan færdes alene. Borgere med sindslidelse er ikke omfattet af målgruppen. Der ydes maksimalt 15 timer pr. måned, og i tilfælde af, at en borger modtager andre 65

110 Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til ledsager? Kompetencekrav til udføreren? Hvilke forpligtigelser har borgeren? Hvad koster ydelsen? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Hvordan følges op på ydelsen? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Ankevejledning tilsvarende tilbud modregnes disse. Borgeren har ret til selv at udpege en person til at udføre ledsagelsen. Dog kan man normalt ikke ansætte en person i nær tilknytning til den borger, som er visiteret til ledsagelse. Vurderes konkret og individuelt. Borgeren skal selv kunne efterspørge ydelsen. Borgeren skal selv afholde udgifter til ledsagerens befordring samt andre aktiviteter. Der er ingen brugerbetaling. Der kan efter ansøgning fra borger ydes godtgørelse en gang om året, til dækning af ledsagerens udgifter. At overholde de udmeldte sagsbehandlingstider. Sagsbehandler foretager opfølgning minimum en gang årligt. Der er mulighed for at opspare ubrugte ledsagertimer over en periode på 6 måneder. Antallet af opsparede timer afhænger af det bevilligede timetal. Med eksempelvis 15 timers ledsagelse om måneden er der mulighed for at opspare op til 90 timer på 6 måneder. Anke over afgørelse efter 97 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter, at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen. Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Amager Landevej Kastrup Telefon: kommunen@taarnby.dk att: Handicap- og Psykiatricenteret Kontaktperson til døvblinde Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? 98 i Lov om social service. At bryde isolation og give borgeren hjælp til at kunne klare sin hverdag. At bryde den enkelte borgers isolation og bidrage til, at borgeren kan leve sit liv så normalt som muligt. Kontaktpersonen kan støtte og hjælpe med: Ledsagelse Besøge borgeren og være bindeled til omgivelserne Brevlæsning/avislæsning. Almindelig praktisk bistand i og uden for hjemmet. 66

111 Hvem kan modtage ydelsen? Ydelsens omfang? Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Kompetencekrav til udføreren? Hvilke forpligtigelser har borgeren? Hvad koster ydelsen? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Hvordan følges op på ydelsen? Ankevejledning Borgere over 18 år som er funktionelt døvblinde. Kriterier for tildeling af ydelsen afhænger af graden af både høre- og synsnedsættelsen i relation til mulighed for at kommunikere med omgivelserne. Udmåles efter individuelle behov. Borgeren skal være med til at finde frem til og godkende den enkelte kontaktperson. Vurderes konkret og individuelt. Borgeren skal samarbejde med kontaktpersonen om formået med ydelsen. Kontaktpersonen er gratis for borgeren. Borgeren betaler udgifter for sig selv og kontaktpersonen i forbindelse med ordningen. Sagen behandles indenfor for de besluttede sagsbehandlingstider. Ydelsen revurderes en gang årligt, eller tidligere i de tilfælde hvor der er sket væsentlige ændringer. Anke over afgørelse efter 98 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter, at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen. Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Amager Landevej Kastrup Telefon: kommunen@taarnby.dk att: Handicapog Psykiatricenteret. 100 Støtte til merudgifter Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Ydelsens indhold 100 i Lov om social service. At give borgere med varigt fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse økonomisk kompensation til dækning af merudgifter som er en direkte konsekvens af den nedsatte funktionsevne. At medvirke til at borgere med en varig og væsentlig nedsat funktionsevne, bliver kompenseret økonomisk for de ekstra udgifter, der er forbundet med den nedsatte funktionsevne. Økonomisk kompensation til dækning af nødvendige merudgifter, som borgeren ellers ikke ville have haft, hvis ikke pågældende havde haft en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Eksempler på merudgifter kan være: Medicin hjælp til den del af egenbetalingen af den tilskudsberettigede medicin, der ikke dækkes 67

112 Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen? Kriterier for tildeling af ydelsen? Hvilke forpligtigelser har borgeren? Hvordan måler man merudgiften? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Hvordan følges op på ydelsen? Ankevejledning efter sundhedsloven Befordring i fritiden Handicaprettede kurser Beklædning Daglige og nødvendige håndsrækninger Merudgiften skal være en nødvendig følge af den nedsatte funktionsevne. Det vil sige, at de udgifter, der kan dækkes, er udgifter ved den daglige livsførelse, som ikke-handicappede borgere på samme alder og i samme livssituation ikke har. Det er samtidig en betingelse, at borgerens behov for hjælp ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i Lov om social service eller anden lovgivning. Borgere mellem år med en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der skal være tale om, en varigt nedsat funktionsevne, hvor konsekvenserne for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger for at opnå en tilnærmelsesvis normal tilværelse. Merudgiften skal være en følge af en nedsat funktionsevne. Udgiften skal overstige kr kr. pr. år (2017- tal). Beløbet reguleres en gang årligt. Borgeren skal sandsynliggøre eller dokumentere udgiften, alt efter tilskuddets størrelse. Dette gælder både ved opfølgning og nyansøgning. Borgeren er forpligtiget til at oplyse om ændringer i borgeren forhold. Merudgiften måles i følgende intervaller: Der udbetales et tilskud på kr. pr. måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet kr. pr. måned Der udbetales et tilskud på kr. pr. måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet kr. pr. måned Hvis borgeren kan dokumentere merudgifter på over kr. pr. måned, ydes tilskuddet med et beløb svarende til de faktiske merudgifter. Merudgifterne vedrører såvel løbende udgifter som enkeltudgifter. At overholde de udmeldte sagsbehandlingstider. Sagsbehandler foretager opfølgning minimum en gang årligt. Anke over afgørelse efter 100 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter, at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen. 68

113 Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Amager Landevej Kastrup Telefon: att: Handicap- og Psykiatricenteret. 103 Beskyttet beskæftigelse Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen? Ydelsens omfang? Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Kompetencekrav til udføreren? Hvilke forpligtigelser har borgeren? Hvad koster ydelsen? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Hvordan følges op på ydelsen? 103 i Lov om social service. At bryde isolation og skabe netværk. At yde efter bedste evne og indgå i et produktivt liv. Beskæftigelse på beskyttet værksted. Kørselsordning visiteres efter behov. Behandling. Borgere mellem år med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning, herunder job med løntilskud for førtidspensionister. Almindeligvis mellem 2 5 dage ugentlig. Til borgere der bor i forældrehjem: Borgere med et svært handicap, der bor i forældrehjem, hvor forældrene varetager pasningen, kan tilbydes beskyttet beskæftigelse op til 5 dage om ugen. Derudover kan der tilbydes aftentilbud op til 3 gange om ugen. Hvor aftentilbuddet søger om ekstra tilskud til ferie, kan der ydes op til en ferieuge om året. Til borgere der bor i eget hjem: Borgere med et moderat handicap, hvis behov kan kompenseres ved få foranstaltninger i eget hjem, kan tilbydes op til 5 dages beskyttet beskæftigelse. De borgere, der modtager hjemmevejledning, kan tilbydes op til 4 dages beskyttet beskæftigelse. Tilbud skal fremgå af Tilbudsportalen. Ydelsen er ikke omfattet af reglerne om frit valg af leverandør. Vurderes i den enkelte situation. At samarbejde med tilbuddet om formålet, samt at møde på tilbuddet. Ingen brugerbetaling. Der kan modtages arbejdsdusør efter indsats. At overholde de udmeldte sagsbehandlingstider. Sagsbehandler foretager opfølgning minimum en 69

114 Er der særlige forhold at tage hensyn til? Ankevejledning gang årligt. Opfølgningen tager udgangspunkt i de opstillede mål for handleplanen og bestillingen. Befordring skal vurderes sammen med indstilling til beskyttet beskæftigelse, jf. 105 i Lov om social service. Udgifter til transport til og fra virksomheden inden for en afstand af 10 km. fra virksomheden afholdes af borgeren selv. Anke over afgørelse efter 103 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter, at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen. Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Amager Landevej Kastrup Telefon: kommunen@taarnby.dk att: Handicap- og Psykiatricenteret 104 Aktivitets- og samværstilbud Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen? Ydelsens omfang? 104 i Lov om social service. At borgeren deltager i sociale sammenhænge og tilbydes aktiviteter udenfor hjemmet. At borgeren opretholder eller forbedrer personlige færdigheder eller livsvilkår. Tilbuddet medvirker til, at borgeren får mulighed for at komme hjemmefra og deltage i sociale aktiviteter og et socialt fællesskab. Aktiviteter og samvær, der kompenserer for nedsat funktionsevne. Aktiviteterne aftales individuelt. Behandling. Borgere med betydeligt nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer, der har behov for: Hjælp til at opretholde eller forbedre sociale færdigheder Socialt samvær eller Miljøskift i løbet af dagen eller Omsorg til forebyggelse af mere omfattende tilbud Borgere, der ikke kan modtage tilbud efter Servicelovens 103 om beskyttet beskæftigelse Mellem 1 5 dage ugentlig. Vurderes ud fra en 70

115 Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Kompetencekrav til udføreren? konkret individuel vurdering. Til borgere der bor i forældrehjem: Borgere med et svært handicap, der bor i forældrehjem, hvor forældrene varetager pasningen, kan tilbydes aktivitets- og samværstilbud op til 5 dage om ugen. Derudover kan der tilbydes aftentilbud op til 3 gange om ugen. Hvor aftentilbuddet søger om ekstra tilskud til ferie, kan der ydes op til en ferieuge om året. Til borgere der bor i eget hjem: Borgere med et moderat handicap, hvis behov kan kompenseres ved få foranstaltninger i eget hjem, kan tilbydes op til 5 dages dagtilbud. De borgere, der modtager hjemmevejledning, kan tilbydes op til 4 dages dagtilbud. Tilbuddet skal fremgå af Tilbudsportalen. Ydelsen er ikke omfattet af reglerne om frit valg af leverandør. Opstilles af det enkelte tilbud. Hvilke forpligtigelser har borgeren? Hvad koster ydelsen? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Hvordan følges op på ydelsen? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Ankevejledning At deltage i forhold til de visiterede dage og formålet med ydelsen. Ingen brugerbetaling. Borgeren betaler selv for kost, materialeforbrug, udgifter i forbindelse med arrangementer mv. At overholde de udmeldte sagsbehandlingstider. Sagsbehandler revurderer ydelsen minimum en gang årligt. Opfølgningen tager udgangspunkt i opstillede mål for handleplanen og bestillingen. Befordring vurderes sammen med visitering til Aktivitets- og samværstilbud jf. 105 i Lov om social service. Kommunen afholder udgiften til befordring for borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Anke over afgørelse efter 104 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter, at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen. Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Amager Landevej Kastrup Telefon: kommunen@taarnby.dk att: Handicapog Psykiatricenteret. 71

116 107 Midlertidig ophold i boform Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen? Ydelsens omfang? Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Kompetencekrav til udføreren? Hvilke forpligtigelser har borgeren? Hvad koster ydelsen? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Hvordan følges op på ydelsen? 107 i Lov om social service. At få omfattende hjælp til almindelige daglige funktioner eller hvis borgeren i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte. Borgere med behov for aflastning. At borgeren får optræning og hjælp til udvikling med henblik på at flytte i egen bolig. Aftales konkret og individuelt. Længerevarende tilbud. Borgere, hvis behov ikke kan løses i mindre omfattende tilbud herunder almindelig bolig med støtte inden for den sociale lovgivning. Borgere med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlige behandlingsmæssig støtte Borgere med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte Personaledækning i dag- og aftentimer eller døgndækning. Der ydes udover botilbuddet kun et dagtilbud efter Servicelovens 103 og 104, STU eller andet lignende beskæftigelsestilbud. Aflastning op til 90 døgn inden for et kalenderår. Vurderes konkret og individuelt. Tilbud skal fremgå af Tilbudsportalen. Der er ikke valgfrihed. Afhængig af opgaven. At samarbejde med tilbuddet om formålet med det midlertidige ophold. Beboerne betaler selv for logi og kost, vask mv., ud af egen kontanthjælp, anden overførselsindkomst eller arbejdsindkomst mv. Kommunen træffer afgørelse om fastsættelse af egenbetaling med udgangspunkt i et rådighedsbeløb på kr. pr. måned. At overholde de udmeldte sagsbehandlingstider. Sagsbehandleren revisiterer ydelsen minimum en gang årligt. Når formålet med opholdet er nået, udskrives borgeren fra tilbuddet. Såfremt der er behov for længerevarende tilbud, visiteres til andet tilbud. Opfølgningen tager udgangspunkt i opstillede mål for handleplanen og bestillingen. Det kan være i tilfælde, hvor borgeren har udviklet kompetencer, som gør, at borgeren har behov for 72

117 Er der særlige forhold at tage hensyn til? Ankevejledning et mindre omfattende eller andet støttebehov. Eksempelvis kan der revisiteres til et mindre omfattende tilbud som plejebolig eller egen bolig med støtte, når borgeren primært har et plejebehov. Der ydes ikke timer til ferie eller aktivitetsudgifter udover det, som er indeholdt i taksten for botilbuddet. Anke over afgørelse efter 107 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter, at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen. Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Amager Landevej Kastrup Telefon: kommunen@taarnby.dk att: Handicap- og Psykiatricenteret. 107 Midlertidig boform Jershøj Hvad er ydelsens lovgrundlag? Midlertidig boform efter lov om social service 107. Lov om almene boliger 105. Målgruppe Borgere mellem år med let til moderat udviklingshæmning og evt. med specifikke og/eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Borgerne skal være fysisk selvhjulpne, og kan med støtte og vejledning opøve og mestre praktiske og sociale funktioner. Borgere vurderes til at kunne profitere af at være en del af fællesskabet og hverdagen i et bofællesskab. Støttebehovet er som udgangspunkt indenfor moderat støtte. Borgere, der har et større støttebehov, end der kan ydes efter serviceloven 83, 85, 87 genoptræning, hjælpemidler mv. i borgeres eget hjem. Borgerne skal kunne klare sig uden personaledækning i tidsrummet Antal pladser 4 pladser efter Lov om social service bolig efter Lov om almene boliger. Hvad koster ydelsen? Beboerne betaler selv for logi og kost, vask mv., ud af egen kontanthjælp, anden overførselsindkomst eller arbejdsindkomst mv. Kommunen træffer afgørelse om fastsættelse af egenbetaling med udgangspunkt i et rådighedsbeløb på kr. pr. måned. Fysiske rammer Boligerne er beliggende i bymiljø med gode kollektive trafikforbindelser. Boligerne er beliggende i boligområde med almindelig boligudlejning. Hver bolig består af 1 værelse med eget bad og 73

118 Særlige bemærkninger og hensyn Dagligdagen i bofællesskabet toilet. Fællesarealerne består af stue med spiseplads og fælles køkken. Der er adgang til en fælles have. Der er personaledækning hverdage 7:00 20:00 og i weekenden 11:00 19:00. Beboerne skal kunne klare sig uden personaledækning i aften og nattetimerne. Husdyr er ikke tilladt. Der kan ikke flytte andre ind i boligen, end den person som er visiteret til ydelsen. Formålet er at beboerne botrænes med henblik på at flytte i selvstændig bolig evt. med støtte. Måltider: Fælles aftensmåltid tilberedes af beboerne med støtte og vejledning fra personalet. Borgerne vil modtage kostvejledning og støtte til planlægning og indkøb samt tilberedning af måltider. Fællesarealer: Fællesarealerne rengøres af beboerne med støtte og vejledning fra personalet. Socialt samvær: Der arrangeres aktiviteter og samvær for tilbuddets beboere. Aktiviteter ud af huset: Der arrangeres i begrænset omfang aktiviteter ud af huset. Møder: Der holdes husmøder hver anden uge. Ferieture: Der tilbydes ikke ferieture. 107 Midlertidig boform Falhøj Hvad er ydelsens lovgrundlag? Midlertidig boform efter lov om social service 107. Målgruppe Borgere mellem år med let til moderat udviklingsforstyrrelse og evt. med specifikke og/eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Borgerene der er fysisk selvhjulpne, og som med støtte og vejledning kan opøve og mestre praktisk og sociale funktioner. Borgere vurderes at kunne profitere af at være en del af et naboskab og fællesskab. Støttebehovet er som udgangspunkt indenfor moderat støtte. Borgere, der har et større støttebehov, end der kan ydes efter servicelovens 83, 85, 87, genoptræning, hjælpemidler mv. i borgerens eget hjem. Borgerene skal kunne klare sig uden personaledækning i tidsrummet Antal pladser 6 pladser. Hvad koster ydelsen? Beboerne betaler selv for logi og kost, vask mv., ud af egen kontanthjælp, anden overførselsindkomst eller arbejdsindkomst mv. Kommunen træffer afgørelse om fastsættelse af egenbetaling med udgangspunkt i et rådighedsbeløb på kr. pr. måned. Fysiske rammer Boligerne er beliggende i bymiljø med gode 74

119 Særlige bemærkninger og hensyn Dagligdagen i bofællesskabet kollektive trafikforbindelser. Boligerne er beliggende i boligområde med almindelig boligudlejning. Hver bolig består af 2 værelser med eget køkken, bad og toilet. Der er tilknyttet fælles areal til brug for fælles aktiviteter. Der er personaledækning hverdage 7:00 20:00 og i weekenden 11:00 19:00. Beboerne skal kunne klare sig uden personaledækning i aften og nattetimerne. Husdyr er ikke tilladt. Der kan ikke flytte andre ind i boligen, end den person som er visiteret til ydelsen. Formålet er at beboerne botrænes med henblik på at flytte i selvstændig bolig evt. med støtte. Det er ikke tilladt at installere opvaskemaskine eller vaskemaskine. Måltider: Fælles aftensmåltider tilberedes 4 gange om ugen af beboerne med vejledning fra personalet. De resterende dage vil borgerne modtage kostvejledning og vejledning og støtte til planlægning og indkøb samt madlavning i egen bolig. Beboerne skal varetage rengøring i egen bolig med vejledning og støtte. Socialt samvær: Der arrangeres aktiviteter og samvær med tilbuddets beboere. Aktiviteter ud af huset: Der arrangeres i begrænset omfang aktiviteter ud af huset. Ferieture: Der tilbydes ikke ferieture. 108 Længerevarende botilbud Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? 108 i Lov om social service. Et behov for omfattende hjælp, pleje, omsorg eller behandling afhængig af behovet. At borgeren får ophold i en boform, der tilgodeser behovet for omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling. Aktiviteterne er bestemt af målgruppen og den enkeltes behov. Afhængig af det konkrete tilbud. 75

120 Hvem kan modtage ydelsen? Ydelsens omfang? Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Kompetencekrav til udføreren? Hvilke forpligtigelser har borgeren? Hvad koster ydelsen? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Hvordan følges op på ydelsen? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Borgere med: Betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, med behov for: Omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner Pleje og omsorg eller behandling Længerevarende botilbud Hjælp, pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få disse behov dækket på anden vis. Døgnhjælp/ døgnovervågning og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Døgndækning. Borgere i botilbud modtager kun et dagtilbud med mindre dagtilbuddet er inkluderet i borgerens botilbud. Der hvor dagtilbuddet ikke er indeholdt i botilbuddet, ydes kun et dagtilbud efter Lov om social service 103 og 104, STU eller andet lignende beskæftigelsestilbud. Tilbuddet skal fremgå af Tilbudsportalen. Borgeren har ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommune efter gældende lovgivning. Afhængig af opgaven. Samarbejde omkring formålet med opholdet. Beboerne betaler selv for logi og kost, vask mv., ud af egen kontanthjælp, anden overførselsindkomst eller arbejdsindkomst mv. Kommunen fremsender boligdokument i forbindelse med indflytning. Denne justeres årligt i takt med de faktiske udgifter. At overholde de udmeldte sagsbehandlingstider. Sagsbehandler revurderer ydelsen minimum en gang årligt. Opfølgningen tager udgangspunkt i opstillede mål for handleplanen og bestillingen. Der revisiteres til andet tilbud, når behovet for et specialiseret botilbud ikke længere er til stede. Det kan være i det tilfælde, hvor borgeren har udviklet kompetencer, som gør, at borgeren har behov for et mindre omfattende eller andet støttebehov. Eksempelvis kan der revisiteres til et mindre omfattende tilbud som plejebolig eller egen bolig med støtte, når borgeren primært har et plejebehov. Der ydes ikke timer til ferie eller aktivitetsudgifter udover det, som er indeholdt i taksten for botilbuddet. 76

121 Ankevejledning Anke over afgørelse efter 108 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter, at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen. Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Amager Landevej Kastrup Telefon: kommunen@taarnby.dk att: Handicap- og Psykiatricenteret. Specialundervisning for voksne Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilke behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen? Lov om specialundervisning for voksne Undervisningen skal give deltageren nye muligheder for et mere aktivt liv samt for deltagelse i samfundslivet. Undervisningen skal give deltageren mulighed for at kompensere for sin funktionsnedsættelse gennem anvendelse af nye strategier til at omgå eller begrænse sine funktionsnedsættelser. Undervisningen skal være en planlagt tidsbegrænset, fremskridende og målrettet aktivitet, der har til formål at afhjælpe eller begrænse virkningerne af den enkeltes funktionsnedsættelse, der har relation til den daglige livsførelse. Ydelsen indeholder: Kompenserende specialundervisning. Hensynstagende undervisning der skal hjælpe til at kunne modtage specialundervisning. Der ydes ikke specialundervisning til ordblindeundervisning, da VUC varetager denne opgave. Der ydes ikke specialundervisning under sygehusindlæggelser. Borgere, der har opfyldt undervisningspligten og har en funktionsnedsættelse, der kan afhjælpes eller begrænses gennem undervisning. Lov om specialundervisning for voksne udpeger ikke særlige handicapgrupper eller funktionsnedsættelser som målgruppe, men primært gives der undervisningstilbud til: Voksne med bevægelsesvanskeligheder Voksne med synsnedsættelse Voksne med tale-, stemme- og sprogvanskeligheder Voksne med hørenedsættelse Voksne med erhvervet hjerneskade 77

122 Ydelsens omfang? Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Kompetencekrav til udføreren. Hvilke forpligtelser har borgeren? Hvad koster ydelsen? Voksne med personlighedsmæssige, psykiske, psykiatriske og sociale vanskeligheder Voksne med psykisk udviklingshæmning/ generelle indlæringsvanskeligheder Følgerne af funktionsnedsættelsen skal begrænse borgerens funktionelle færdigheder i forhold til de daglige opgaver i privatlivet og i samfundslivet, og hvor andre tilbud eller egen aktivitet ikke alene kan afhjælpe følgevirkningerne. Der træffes individuelle afgørelser i forhold til behovet. Der tilbydes kørsel hvor borgere ikke selv kan transportere sig. Borger kan på eget initiativ tage kontakt til: CSV, Center for Specialundervisning for Voksne CSV's Amager-afdeling: Frankrigsgade 4,2300 København S Telefon: Kommunikationscentret CSC i Region Hovedstaden Kommunikationscentret Telegrafvej 5, 1. sal, 2750 Ballerup Telefon: Afhængig af ydelsens art. Undervisningen forudsætter deltagerens accept og aktive medvirken. Ydelsen er gratis for borgeren. Afgrænsning til anden lovgivning Hvad er kommunens kvalitetsmål? Hvordan følges op på ydelsen? Specialundervisning for voksne er subsidiær i forhold til anden lovgivning. Det betyder, at al anden lovgivning skal være afprøvet, og at der ikke tilbydes specialundervisning, hvis borgeren kan modtage andre relevante tilbud med samme formål efter anden lovgivning. Målsætningen med støtten er dermed afgørende for, hvilke tilbud, der skal tilbydes. Hvis formålet eksempelvis er at vedligeholde et funktionsniveau, eller at træne bestemte færdigheder og funktioner, vil der kunne tilbydes hjælp efter Lov om social service eller Sundhedslovens bestemmelser. At overholde de udmeldte sagsbehandlingstider. Udbyderen af undervisningen udarbejder status over udbyttet af undervisning. Hvis det vurderes, at fortsat specialundervisning ikke afhjælper eller begrænser virkningerne af funktionsnedsættelsen 78

123 Ankevejledning i afgørende grad, ophører undervisningen. Ved ophør ydes der vejledning til borgeren om eventuelle andre relevante tilbud. Leverandøren foretager en evaluering efter endt forløb. Der kan ankes over afgørelsens retlige spørgsmål inden for 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen. Anken skal sendes til: Klagenævnet for Specialundervisning Teglholmsgade København SV Telefon: Eller pr. ast@ast.dk. Hjælp, støtte og omsorg ved indlæggelse på hospital Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen? Ydelsens omfang? Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Kompetencekrav til udføreren? Hvilke forpligtigelser har borgeren? Hvad koster ydelsen? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Hvordan følges op på ydelsen? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Lov om social service 83, 84, 85, 95, 96 eller 97. Behov for at medtage kommunalt bevilget hjælpere ved indlæggelse på hospitalet. At borgere, som er bevilget omfattende hjælp, støtte og pædagogisk omsorg kan få faste hjælpere med på hospitalet, for at sikre sammenhængende borgerforløb og fastholde det indgående kendskab til plejen og omsorg. Hjælperne kan yde praktisk hjælp, personlig pleje eller pædagogisk omsorg, der sædvanligvis følger af den kommunale bevilling. Behandling, hjælpemidler og arbejdsredskaber. Borgere, der er bevilget praktisk hjælp, personlig pleje eller pædagogisk omsorg i minimum 25 timer pr. uge. Hjælpen fortsætter i samme omfang ved indlæggelse. Som udgangspunkt leveres hjælpen af den leverandør, som til dagligt leverer hjælpen. Vurderes konkret og individuelt. Ingen særlige forpligtelser. Der er ikke brugerbetaling på ydelsen. Sagen behandles indenfor for de besluttede sagsbehandlingstider. Kommunen revisiterer og følger op på ydelsen minimum en gang årligt. Hjælperne må ikke varetage opgaver af behandlingsmæssig karakter, og må kun yde hjælp, støtte eller omsorg, som følger af kommunens bevilling. 79

124 Hospitalet skal stille de fornødne hjælpe- og arbejdsredskaber til rådighed. Der indgås særskilt aftale som hospitalet skal acceptere. Ankevejledning Anke over afgørelse efter 83, 84, 85, 95, 96 og 97 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen. Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Amager Landevej Kastrup Telefon: kommunen@taarnby.dk. 80

125 BILAG 4 UDGIFTSSAMMENLIGNING De følgende grafer opgør udgifter opdelt på paragrafniveau pr. borger i hhv. Tårnby Kommune og de kommuner vi normalt sammenligner os med, og et gennemsnit for hele regionen. 81

126 Figuren overfor viser, at Tårnby Kommune, ud af de kommuner vi normalt sammenligner os med, har de 3. laveste udgifter til midlertidige botilbud efter 107 pr årig efter Glostrup og Høje- kr kr kr kr kr Udgifter til 108 pr årig Kilde: Danmarks Statistik Tårnby Kommune har færre udgifter pr. borger end mange af de kommuner vi normalt sammenligner os med. Tårnby Kommune har 4. lavest udgifter. Tårnby Kommunes udgifter ligger desuden under gennemsnittet for Region Hovedstaden: Tårnby Kommune brugte i kr. pr årig mens gennemsnittet for regionen var kr. Den kommune med de laveste udgifter pr årig var i 2016 Glostrup, der brugte kr. pr. indbygger, mens Brøndby som er den kommune der havde højest udgifter pr årig brugte kr. i Grafen viser udgifter til tilbud efter Lov om social service 108. Der er tale om borgere med omfattende og varige handicap i en sådan grad, så der er behov for et længevarende botilbud. Tårnby Kommune har på handicapområdet ingen længerevarende botilbud selv, hvorfor der købes tilbud i andre kommuner, regioner eller ved private aktører. Udgifter til midl. botilbud 107 pr årig kr kr kr kr kr kr kr Kilde: Danmarks Statistik 82

127 Taastrup. Tårnby Kommune brugte i kr. pr årig. Glostrup, der havde de laveste udgifter pr årig i 2016 brugte 757 kr. mens Herlev med de højeste udgifter brugte kr. Grafen viser udgifter til midlertidige botilbud efter Lov om social service 107. Et midlertidigt botilbud tilbydes til borgere, der har behov for aflastning, genoptræning og f.eks. botræning. Der er tale om en midlertidig foranstaltning, men nogle beboere haft ophold i en længere årrække. kr. 600 kr. 500 kr. 400 kr. 300 kr. 200 kr. 100 Udgifter til beskyttet beskæftigelse 103 pr årig Kilde: Danmarks statistik. Grafen viser nettoudgifter på årig i kommunerne. Tårnby Kommune er den kommune blandt de udvalgte kommuner, der anvender færrest penge pr årig til beskyttet beskæftigelse. I 2016 brugte Tårnby Kommune 183 kr. pr årig, mens gennemsnittet for Region Hovedstaden var 259 kr. og den kommune der brugte mest; Albertslund; brugte 446 kr. pr årig. Beskyttet beskæftigelse tilbydes borgere med et handicap, der modtager førtidspension, og som ikke har eller kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, herunder job på særlige vilkår. kr kr Udgifter til aktivitets-og samværstilbud 104 pr årig kr kr Kilde: Danmarks Statistik 83

128 Glostrup var i 2016 den kommune, der havde lavest udgifter til aktivitets- og samværstilbud blandt de kommuner vi normalt sammenligninger os med. Glostrup brugte i kr. pr årig på aktivitets- og samværstilbud. Tårnby Kommune var den kommune, der havde næstlavest udgifter pr årig, nemlig 807 kr., mens regionsgennemsnittet lå lidt lavere, på 775 kr. pr årig. Den kommune, der i 2016 havde de højeste udgifter pr årig til aktivitets- og samværstilbud var Ballerup, der brugte kr. pr årig. Aktivitets- og samværstilbud er målrettet borgere med behov for aktivitet og samvær i hverdagen til udvikling af personlige og sociale færdigheder. Til Tårnby Kommunes borgere på aktivitets- og samværstilbud købes der pladser ved andre kommuner eller private leverandører. kr. 300 kr. 250 kr. 200 kr. 150 kr. 100 kr. 50 Udgifter til Kontakt- og ledsagerornding 97 pr årig Kilde: Danmarks Statistik I ovenstående kan ses et markant skift i udgiftsniveauet for Tårnby Kommune fra Dette skyldes, at man i 2015 rettede op på en uhensigtsmæssig konteringspraksis, hvor udgifter vedrørende 85 konteret på 97. Udgiftsniveauet før 2015 er derfor ikke retvisende for Tårnby kommune. Ser man bort fra 2014, ses det at Tårnby Kommune har lave udgifter i forhold til de øvrige kommuner vi normalt sammenligner os med til 97. Generelt er Tårnby Kommune placeret lavt i forhold til udgifter til handicapområdet pr. borger. Som nævnt kan noget af forskellene i udgiftsniveau mellem kommunerne skyldes forskelle i kontreringspraksis. Som man kan se har Tårnby Kommune relativt lave udgifter på alle de udvalgte paragraffer. 84

129 BILAG 5 - MÅLGRUPPEBESKRIVELSE Borgere med fysisk funktionsnedsættelse: Hørenedsættelse er en fysisk funktionsnedsættelse, som skyldes en begrænsning i borgerens opfattelse af lyd. Dette kan være fra let nedsat hørelse til døvhed. 35 Borgerne vil oftest være født med nedsat hørelse eller opleve, at hørelsen bliver forværret med alderen. Kommunikationsnedsættelse kommer til udtryk ved, at borgeren har svært ved at indgå i en samtale. Dette kan eksempelvis være impressiv eller ekspressiv afasi, hvor borgeren enten har udfordringer ift. at opfatte det talte eller udtrykke sig. 36 Dette kan gøre sig gældende efter en hjerneskade, hvor talecentret kan have pådraget sig skader. Kommunikationensnedsættelsen kan gå fra let nedsat, hvor borgeren har behov for ekstra tid ved en samtale, til helt ophævet, hvor borgeren ikke har mulighed for selv, at give udtryk for sine ønsker og behov. 37 Mobilitetsnedsættelse er nedsat mulighed for at bevæge sig. 38 Begrænsningen kan være fra en let mobilitetsnedsættelse, hvor der er nedsat bevægelse i arm eller ben, til en fuldstændig begrænsning, uden mulighed for selvstænding bevægelse, lammelser i dele af kroppen eller muskelsvind. Synsnedsættelse er begrænsning i evne til at se. Synsfeltet kan være påvirket på mange måder, herunder synsskarphed, synsfelt og kvaliteten. Synet kan være fra let nedsat med et eventuelt behov for briller til blindhed. 39 Borgere med disse begrænsninger, vil ofte enten være født med nedsat syn, opleve nedsat syn med alderen, eller være ude for en sygdom, som påvirker deres syn. Borgere med intellektuel/kognitiv forstyrrelse: Demens er en kognitiv forstyrrelse, kendetegnet ved en fremadskreden nedsættelse af borgerens intelektuelle og kognitive færdigheder, herunder hukommelsesnedsættelse. Der findes forskellige former for demens blandt andet Alzheimers og Vaskulær demens. 40 Demens rammer oftest personer over 65 år, men kan ses helt ned i års alderen. 41 Hjerneskade er en intellektuel eller kognitiv forstyrrelse, kendetegnet ved ødelagt eller misdannet hjernevæv. 42 En hjerneskade kan komme som følge af en sygdom eller skade i 35 side side side side Side side 48 85

130 hovedet på grund af slag, fald, trafikulykker, tumorer, hjernerystelse, iltmangel, hjernebetændelse og lignende. 43 Udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelse er kendetegnet ved nedsat funktion i hjernen eller ved betydelig opmærksomheds- og koncentrationsproblemer. Opmærksomhedsforstyrrelse omfatter ADHD og ADD. 44 Udviklingshæmning og mental retardering kommer til udtryk som en intellektuel eller kognitiv forstyrrelse, hvor bestemte områder i psyken er forsinket eller mangler udvikling. 45 Derved udvikles borgere med en udviklingshæmning, ikke lige så meget, eller så hurtigt som andre. Dette viser sig allerede i barndommen, hvor kognitive, sproglige, motoriske og sociale færdigheder ikke er svarende til deres jævnaldrendes. Autisme forekommer i forskellige grader og former. Udfordringerne er varierende fra person til person, men kendetegnes ofte ved en anderledes og ofte forsinket udvikling i forhold til socialt samspil, kommunikation, adfærd og interesser. Der er tale om forskellige autismediagnoser inden for et autismespektrum, herunder infantil autisme, atypisk autisme, gennemgribende udviklingsforstyrrelse uspecificeret, gennemgribende udviklingsforstyrrelse anden og aspergers syndrom side side

131 BILAG 6 - LEVERANDØRLISTE Leverandørliste for bo- og dagtilbudsområdet november 2017 Botilbud Botilbud Antal af borgere Kamager 20 Blomsterhusene 4 Hulegården 3 BOAS Valby 3 Skelbækgård 2 Helhedstilbuddet Blindenetværket 2 Kellersvej 2 Stokholtbuen 2 Torvevej aflastning 2 Døvblindehuset 2 Jershøj 1 Vestbo 1 Møllegårdens Private Botilbud 1 Bofællesskab Akaciaparken 1 HC Bofællesskabet i Herning 1 Bofællesskab Inge Marie 1 BOAS Frederiksberg 1 Bofællesskab Pallesvej 1 Birkehuset 1 Bofællesskabet Birthe Marie 1 Ørnehøj 1 Bofællesskabet Plantagevej 1 Holstedgaard 1 Bofællesskabet Østerled 1 Bo og Naboskal BN Ågården 1 Bostedet Caroline Marie 1 Marjatta Sampo Vig 1 Bostedet Lynghuset 1 Opgangstilbuddet Seniorhusene 1 Bostedet Nørrebro Vænge 1 Specialcenter syn og hørelse 1 Botilbud Bank-Mikkelsen 1 Vibegården 1 87

132 Botilbud Langholt 1 Østruplund 1 Botilbud Slotsvænget 1 Bo og Naboskab Præstø 1 Botilbuddet Kæderupvej 1 Bo og Naboskab Vordingborg 1 Botilbuddet Mosetoft 1 Jonstrupvang-Bebyggelse 1 Broen 1 Kariseuddannelsen 1 Camillehusene 1 Løvstikkevej 66 1 Specialcenter Vest 1 Midgaardhus 1 Specialcenter Øst 1 Ny Ellebjerg 1 Autisme Center Vestsjælland 1 Parkvænget 1 SUF Nord Enggården 1 Skovgården 1 Søvænge 1 Bofælleskabet Højtoft 1 Bo og Nabo Møn 1 Stenlille 1 Ebberød 1 Støttetimer Løvstikkevej 1 Egebo 1 Sydbo 1 Elleslettegård 1 Taxhuset 1 Falhøj 1 Uno Huset 1 Fonden Koloni 1 Vestereng 1 Frydendalsbej 27B Mathildebo 1 Wiedergården 1 Granbo-Tours aflastning 1 Østagergård 1 Grennessminde 1 Albatros 1 Guldbergshave 1 Hovedtotal

133 Dagtilbud Dagtilbud Antal af borgere JAC Vestegnen 28 Voksenklubben 10 Amager Skovhjælpere 8 JAC Nord 8 Kellersvej 7 TV Glad fonden 6 Specialcenter Øst 3 Aktivitets og samværstilbud A-hus 2 Karetmagerporten 2 Autimecenter Brøndbyskoven 2 Småtegn ApS - Tolkeservice 2 Blindenetværket 2 Strandparkcentret 2 Christianehøj 2 Ebberød Pensionistklubben 2 Job og Aktivitetscentret Nord 2 O-Huset 1 Østruplund 1 Trepas 1 Dagcentret Strødammen 1 Medieskolen Juno 1 Daghjemmet Øresund 1 Specialcenter Vest 1 DBV Vordingborg 1 Aktivitetscentret Hørkær 1 De grønne huse 1 Maglemosen VOBT 1 DSI Hovedhuset 1 Mosetoft 1 Døvblindehuset 1 Pibergården 1 Døves Aktivitetscenter 1 Bank-Mikkelsens Vej 1 Døves Aktivitetscenter 1 Vestereng 1 Autisme Center Vestsjælland 1 Værkstedscenter Espevang 1 89

134 Elleslettegård 1 Løvstikken 1 Filadelfia 1 Marjatta A-Huse 1 Hørkær 1 Midtfynsværkstederne afd. Gestelev 1 Idrætsskolen 1 Oasen 1 JAC Gentofte 1 Paletten - Brønshøjvej 1 Aktivitetscenter for Døve 1 Botilbud Langholt 1 Aktivitetscenteret (eget dagtilbud) 1 Center for Autisme 1 Aktivitetshuset Kernen 1 Sundby Væksthus 1 Jobshop 1 Dagcenter for Blinde 1 Jonstrupvang Bebyggelsen 1 Vibegården 1 Blindenetværket 1 Voksenklubben støttetimer 1 Bofællesskabet Plantagevej 1 Ørnehøj 1 Kolonien Filadelfia 1 Dagcenteret Vestbo 1 Kæderupvej 1 Hovedtotal

135 BILAG 7 - VOKSENUDREDNINGSMETODEN Metoden tydeliggør myndighedsrollen i sagsbehandlingen, idet metoden dækker hele sagsbehandlingsprocessen på handicap- og udsatte voksenområdet. Metoden indeholder redskaber til at understøtte alle væsentlige sagstrin, dvs. modtagelse af henvendelse om hjælp, udredning af borgeren, udarbejdelse af afgørelse og handleplan, bestilling af indsats samt opfølgning herpå. Voksenudredningsmetoden (VUM) skaber grundlaget for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats med borgeren i centrum. Metoden har derved både fokus på at understøtte en systematisk udredning af borgerens behov og på at tilrettelægge en lovmedholdelig og effektiv sagsbehandlingsproces. Udredningen skal give sagsbehandleren en struktureret viden om borgerens problemer, ressourcer og ønsker og dermed skabe et grundlag for at træffe afgørelse. På baggrund heraf kan myndigheden iværksætte hjælpen og følge op på indsats og resultater. Oplysninger til brug for ledelsesinformation registreres således løbende af sagsbehandleren som led i selve sagsbehandlingen. Metoden skaber på den måde grundlag for opsamling af relevant og valid ledelsesinformation til økonomisk og faglig styring af indsatsen. VUM er bygget op omkring faserne i sagsbehandlingen på handicap- og udsatte voksenområdet, dvs. sagsåbning, sagsoplysning, sagsvurdering, afgørelse, bestilling af social indsats og sagsopfølgning. Redskaberne bidrager til at systematisere sagsbehandlingen og udredningen, herunder de oplysninger som er relevante at opsamle og registrere i forløbet fra der modtages en henvendelse om hjælp, til der følges op på den leverede indsats. Metoden skal dermed understøtte at sagsbehandlingen følger en række centrale principper for god sagsbehandling. For at sikre dette bygger metoden på systematiske arbejdsgange fra borgerens henvendelse (sagsåbning) til opfølgning på den iværksatte indsats (sagsopfølgning), ligesom den baserer sig på en række understøttende skabeloner og redskaber som fx handleplan, afgørelse og bestilling. Endvidere understøtter metoden entydig kommunikation og koordinering med udfører, ligesom metoden gør det muligt at foretage den nødvendige koordinering med øvrige forvaltninger og eksterne samarbejdspartnere som fx læger og hospitaler. 91

136 BILAG 8 NEUROPÆDAGOGIK Neuropædagogik Forståelse og viden om hjernens funktioner med henblik på at målrette pædagogiske handlinger og miljø konkret til borgerens individuelle behov For at tilstræbe høj kvalitet i opgaveløsningen har Bo- og Støtteenheden fra 2016 iværksat uddannelse og implementering af den fagteoretiske tilgang neuropædagogik- og psykologi. Neuropædagogikken bygger på neurologi og neuropsykologi, men inddrager også kontekst og miljøets betydning for borgerens funktion. Neuropædagogik er en forståelsesramme, hvor viden om hjernens funktioner bliver omsat til pædagogisk praksis. Målet med neuropædagogik er at skabe og fremme borgerens kompetencer via en helhedsorienteret og handlepræget pædagogik. Neuropædagogik har til hensigt at give borgeren; Øget selvhjulpenhed Få øget de sociale kompetencer Styrket sine funktioner og kompensationsmuligheder Bedre forståelse for sin egen og andres situation Pædagogisk Indsatsplan: Med afsæt i bestillingen udarbejdes en pædagogisk indsatsplan 'PIP' med "målbare" indsatsmål. Denne kvalitetssikres af leder og gennemgås med borger Neuropædagogik giver de fagprofessionelle; En generel viden om hjernen og forskellige funktioner En specifik viden om kommunikation, sanser, motorik, kognition, belønningssystemer, stress mv. En specifik viden om, hvad der konkret fører til anderledes eller aparte adfærd For bl.a. at kvalitetssikre og kunne måle arbejdet med borgeren udarbejdes en Pædagogisk Indsatsplan, når tilbuddet har modtaget en ny borger. Den bliver udarbejdet fra de mål, der er lavet i samarbejde med borgeren fra myndighedens side. Den pædagogiske indsatsplan er pædagogens redskab til at måle på, hvordan det går med arbejdet omkring borgeren hvad virker og hvad virker ikke. En pædagogisk indsatsplan kan både laves på korterevarende og længerevarende indsatser. 92

137 93

138 94

139 Bilag: 5.1. Projektoplæg Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 05. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 47061/18

140 Tårnby den Indstilling til kommunalbestyrelsen i Tårnby kommune vedr. LIVSlinje på Ugandavejs plejehjem Ugandavejs plejehjem har et samarbejde med Enter-in i forhold til et spændende projekt til glæde for demente beboere og andre. Der er aftale om, at Enter-In bistår med at ansøge fonde for at skaffe midler til projektet. Følgende fonde kan være relevante: Nordeafonden Vi støtter gode liv. - LOA-fonden Kulturaktivitetspladser - Velux-fonden Aktive ældre - Veluxfonden fordrer, at der inddrages frivillige aktive ældre, hvorfor Ældresagen og pårørende inviteres til at indgå aktivt i projektet. Beskrivelse af LIVSlinje-projektet - Dekoration som understøtter værdighed og erindringer. - Dekoration som giver stik-ord til borgere med demens mhp dialog med indhold. Den primære målgruppe er beboere med demens på Ugandavejens plejehjem og deres pårørende. Sekundært er andre beboere samt borgere omkring plejehjemmet, da LIVSlinjen monteres ved indgangen til plejehjemmet og herved åbner sig op ud ad til. Projektet kan anvendes i sammenhæng med Min livshistorie MLH.dk, som kommunen har valgt at gå aktivt ind i. Det overordnede mål er at skabe mere værdighed gennem dekoration med mening, som skaber tryghed, genkendelighed og erindring for borgere med demens. Ugandavejs plejehjem indgår som samarbejdspartner i projektet, da plejehjemmet allerede har gennemført analyser og har påbegyndt tiltag, hvor dekorationen understøtter det ønskede miljø for beboere med demens. Der er blevet etableret erindringsmiljøer, som understøtter en værdig dialog med beboere med demens. Udsnit af værdigrundlag for Ugandavejs plejehjem: Hver enkelt beboer har værdifulde ressourcer både personligt og kulturelt. Derfor er det væsentligt at vi arbejder med beboerens livshistorie både på et personligt plan (Livets gang) men også på et samfundsmæssigt plan, således at beboeren oplever værdifuldhed, kan give traditioner videre og derved oplever livets kontinuitet samt at netop beboerens liv er væsentligt og værdifuldt og derfor også er væsentligt for kommende generationer. Skal beboeren bevare så meget som muligt af sin personlighed, sine interesser, færdigheder og aktiviteter, sine personlige rutiner og levevis, må vi som medarbejdere kende til beboerens liv og færden. Dette kendskab opnås bl.a. gennem indflytningssamtalen, det daglige fællesskab, samværet og aktiviteter. Her skal være plads og rum til alle, ældre har færdigheder, vi alle kan lære af og drage nytte af og vi skal flytte fokus fra sygdom og diagnose til i stedet at se på det HELE menneske.

141 Mennesket er livet igennem i konstant samspil med sine omgivelser, hvormed det udvikler sine egne egenskaber, sin personlighed og sit særpræg. Udendørs Livs-Linje med årstal og begivenheder Der etableres en dekoration på ca. 20 m. langs flisegangen ved indgangen til plejehjemmet (ud for den del af bygningen, hvor ikke er vinduer): Dekorationen består af en magnetisk planche, hvor der er påtrykt en tidslinje for de sidste 100 år med billeder / tegninger / kort tekst om de vigtigste begivenheder samfundsmæssigt, kulturelt, mv. Dette giver mulighed for et utal af spørgsmål, som kan skabe dialog mellem beboere/borgere med demens og deres pårørende / personale. Kan du huske månelandingen? Hvornår fik du fjernsyn? Hvordan oplevede du, da Dronning Margrethe blev dronning? Beboerne får en lille udflugtsmulighed ud i frisk luft, hvor der er noget spændende at se på. Og LIVSlinjen vil kunne tiltrække fx børnehaver og skolebørn, som kan snakke om historien. Herved kan de ældre og børn få en fælles aktivitet i lokalmiljøet. Hver beboer får personlige Livs-brikker (med magnet), som kan sættes på Livs-linjen. På den måde sættes de personlige begivenheder i sammenhæng med samfundsudviklingen, og dette skaber god grobund for dialog. Medlemmer af ældresagen, pårørende og beboere inviteres til workshop, hvor begivenhederne til tidslinjen udvælges. Projektleder hos Enter-In (Skiltebanden ApS) er Markus Priess.

142 Bilag: 5.2. Livslinie illustration Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 05. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 16905/18

143