SCREENING AF GULDBORGSUND KOMMUNE I FORHOLD TIL MULIGHEDEN FOR STØRRE VINDMØLLER

Transkript

1 SCREENING AF GULDBORGSUND KOMMUNE I FORHOLD TIL MULIGHEDEN FOR STØRRE VINDMØLLER UDARBEJDET PÅ BAGGRUND AF VINDMØLLESEKRETARIATS PLACERINGHENSYN VEJLEDENDE LISTE Indhold Notatets opbygning... 2 Notatets begrænsninger... 2 Røde områder Forbudszoner... 4 Orange områder Konkrete vurderinger fra øvrige myndigheder Gule områder Kommunale myndighedsområder Samlede placeringshensyn Hvide områder Potentielle områder for mindst 3 vindmøller Bilag: Vindmøllesekretariatet Placeringshensyn Vejledende liste... Bilag: Miljøministeriet Vurdering af arealer til brug for testvindmøller i eller i nærheden af Natura 2000 områder... Bilag: Miljøministeriet Kommunernes hjemmel til at lave særregler i kommune- og lokalplanlægning...

2 Notatets opbygning Indeværende notat har til formål at klarlægge, hvilke områder der kan være interessante at se nærmere på i forhold til planlægning for vindmøller. Notatet er udarbejdet i henhold til bilaget Placeringshensyn Vejledende liste fra Statens Vindmøllesekretariat 1. Første del af notatet er en gennemgang af de arealinteresser, der er i det åbne land. Arealinteresserne er opdelt i tre kategorier: Først en detaljeret gennemgang af områder med forbud mod vindmøller Røde områder. Dette er områder med beskyttelseshensyn, hvor der ikke kan placeres vindmøller (fredninger o.lign.). Derefter en detaljeret gennemgang af områder, hvor øvrige myndigheder kan gøre indsigelser Orange områder. Dette er specielt i forhold til øvrige tekniske anlæg i det åbne land. Der er ikke tale om forbudszoner, men om områder hvor de relevante myndigheders interesser skal afklares. Til sidst de områder hvor kommunen er myndighed Gule områder. Det er således kommunens opgave, at foretage interesseafvejning af de mange udpegninger der stammer fra kommuneplanen, og de beskyttelseslinjer fra lovgivningen som administreres af kommunen. Anden del af notatet rummer en gennemgang af de Hvide arealer, dvs. arealer som ikke er berørt af nogen form for beskyttelsesinteresser, og hvor der kan opstilles mindst 2-3 vindmøller (området er 600 meter på den ene led). Dette er ikke nødvendigvis de mest interessante områder til vindmøller, idet øvrige områder med få beskyttelsesinteresser kan have et lige så stort potentiale. Tredje del er en illustration af de 36 områder, der gennem analysen i første del er lokaliseret som potentielle områder. Notatets begrænsninger Der er taget udgangspunkt i vindmøller på 150 meter i forhold til gennemgangen, hvor vindmøllehøjden er grundlaget for beregningerne. Dette betyder blandt andet mindst 600 meter til nabobeboelse, hvilket kun er 500 meter for vindmøller på 125 meter jf. lovgivningen. I henhold til bilaget Kommunernes hjemmel til at lave særregler i kommune- og lokalplanlægningen vil de nuværende retningslinjer i Kommuneplan ligge på kanten af loven, da der ikke kan laves særregler. Når der først er udpeget områder vil det være lovgivningens afstandskrav på 4 gange møllernes højde, der vil være gældende i området, og ikke kommuneplanens retningslinje om 600 meter til nabobeboelse (støjkravene skal dog fortsat overholdes). Som udgangspunkt er støjkravene overholdt ved 4 gange møllernes højde i det åbne land og 6 gange møllernes højde i forhold til boligområder og områder med støjfølsom anvendelse. I forhold til boligområder og støjfølsom anvendelse rummer analysen kun områder, der er medtaget i kommuneplanens rammedel, således ikke mindre samlede bebyggelser. Ved placering af mange vindmøller i en klynge kan den samlede støjpåvirkning dog overstige grænserne selv om afstandskravene er overholdt, dette vil først kunne udredes, når der ses nærmere på de enkelte områder. Vindmøllens ejer er ikke omfattet af krav om 4 gange møllens højde og støjkrav, der vil derfor kunne være arealer som udelukkes i analysen, men som ville kunne anvendes. 1 Vindmøllesekretariatet er et landsdækkende team, der har til formål at hjælpe kommunerne med at fremme vindmølleplanlægningen. 2

3 Fritliggende nedrivningsmodne boliger kan ligeledes hindre placering af vindmøller, der bør derfor i de enkelte områder ses nærmere på om der skulle være boliger i området, som evt. kunne nedrives i forbindelse med et vindmølleprojekt, så områderne kunne udvides. Økonomien i et vindmølleprojekt (ca. 20 mio. pr. vindmølle) bevirker, at opkøb af enkelte ejendomme ikke burde være et problem for projektet. Analysen er udarbejdet med udgangspunkt i beboede boliger, hvilket flere steder bevirker, at der ligger ubeboede huse inden for 4 gange møllernes højde. Anvendelsen af disse huse vil skulle undersøges nærmere. Der er i denne analyse ikke set på forholdet til eksisterende vindmøller, men på et rent kort. Som udgangspunkt må det forventes, at hovedparten af vindmøllerne i Guldborgsund Kommune tages ned inden for de næste 10 år (ved en forventet levetid på 20 år). Der er i 2011 udarbejdet en landskabskarakteranalyse af Guldborgsund Kommune, denne er for en mindre del af kommunen lavet så detaljeret, at der i disse områder allerede ligger en vurdering af landskabet, dette arbejde vil med stor fordel kunne indgå i den videre analyse sammen med de eksisterende udpegninger i Kommuneplan (Udpegningerne i kommuneplanen har deres oprindelse i en landskabsanalyse fra 1972, som i et vist omfang understøttes af de nyere analyser). Idet alle de områder der peges på i indeværende analyse rummer begrænsninger i form af landskabelige udpegninger eller beskyttelseshensyn jf. lovgivningen vil der skulle foretages en nærmere vurdering af det enkelte område. 3

4 Røde områder Forbudszoner I det følgende gennemgås de enkelte temaer i kategorien Forbudszoner. På kortet vil fremgå det aktuelle tema med kraftig rød, mens tidligere gennemgåede temaer vil fremgå med lyserød. Kirkebyggelinjen Forbudszone Kirkebyggelinjen strækker sig 300 meter rundt om kirker, som ikke ligger i bymæssig bebyggelse. 4

5 Fredede områder (og fredningsforslag) Forbudszone Fredningerne betyder oftest, at der ikke kan ændres på anvendelsen i områderne. 5

6 Strandbeskyttelseslinjen Forbudszone Strandbeskyttelsen omfatter op til 300 meter fra kysten. 6

7 Fredskov Forbudszone I sjældne tilfælde, f.eks. for skov eller plantagearealer uden særlig forst- eller naturmæssig værdi, kan man bytte et fredskovsareal med et tilsvarende erstatningsareal, som ikke tidligere har haft status af fredskov. 7

8 Fortidsminder Forbudszone Der kan ikke placeres vindmøller på selve fortidsminderne. Omkring alle fortidsminder er der endvidere en 100 meter byggelinje, dette område er ikke en forbudszone, men en opmærksomhedszone (Gul kategori). 8

9 Natura2000 (Fuglebeskyttelsesområder, Habitatområder og Ramsarområder) Forbudszone Disse arealer omfatter hovedsageligt kystvandene og kystnære områder. Staten har i notat af 15. juni 2009 set på muligheden for placering af vindmøller inden for disse områder eller i nærheden af disse områder. Konklusionen er, at der ikke vil kunne placeres vindmøller inden for områderne, samt at der i projekter uanset hvor de placeres, skal redegøres for den potentielle påvirkning af Natura2000 områderne. Hvis det ved en placering nær et Natura2000 område vurderes, at der kan være en væsentlig påvirkning, så skal det dokumenteres, at projektet er samfundsmæssigt nødvendigt og ikke kan placeres et andet sted. 9

10 Bilag IV-arter (Flora og Fauna) Forbudszone Der vil ved alle placeringer skulle foretages undersøgelser i forhold til forekomsten af bilag IV-arter efter habitatsdirektivet. På kortet er mange af områderne ikke udpeget som flader, men blot en stedangivelse (en prik) uden en flade tilknyttet. Kortet giver dog en ide om, hvor der findes mange beskyttede dyr og planter. 10

11 Beboede boliger (4 gange møllernes højde her illustreret med 600 meter (svarende til 150 meter vindmøller) Forbudszone (Begrænsningen er illustreret under de øvrige gennemgåede temaer) Der er i analysen ikke taget højde for støjen fra vindmøller. Som udgangspunkt vil støjkravene være overholdt ved en afstand på 4 gange møllens højde, men enkelte vindmølletyper kan afvige herfra. Endvidere kan støjbilledet være anderledes når der placeres mange vindmøller samlet, her beregnes støjen for den samlede vindmølleklyngen. Der er i analysen ikke taget højde for, at vindmølleejeren må placere vindmøllerne tættere på sin egen ejendom end 4 gange møllernes højde. Det vil ofte i et vindmølleprojekt kunne betale sig at opkøbe og nedrive boliger i et vist omfang. Der kan eksempelvis være nedrivningsmodne boliger, som ligger så de hindrer opsætningen af vindmøller. 11

12 Støjfølsomme områder Forbudszone (Begrænsningen er illustreret under de øvrige gennemgåede temaer) Det er ikke muligt, at opgøre den præcise afstand i forhold til overholdelse af støjgrænserne for vindmøller. I forhold til bebyggelse i det åbne land vil støjgrænserne som udgangspunkt være overholdt, når der holdes en afstand på 4 gange møllerne højde. I forhold til støjfølsomme områder (Boligområder, Institutioner, Sommerhusområde, Kolonihaver og Støjfølsomme rekreative områder udlagt i lokalplan eller byplanvedtægt) vil en afstand på 4 gange møllernes højde ikke være tilstrækkelig. På ovenstående kort er angivet arealer med en afstand på 900 meter, svarende til 6 gange møllehøjden ved 150 meter vindmøller (anbefaling fra Naturstyrelsen) fra kommuneplanrammelagte arealer til boligformål, afgrænsede landsbyer (landsbyer med mere end 50 husstande) og rekreative formål. Øvrige landsbyer og øvrige samlede bebyggelser vil også skulle medregnes som støjfølsomme, disse er dog ikke medtaget i ovenstående, og vil skulle afdækkes for det enkelte potentielle område. 12

13 Samlet forbudszone I forhold til den samlede forbudszone kan der være yderligere arealer der begrænses af nærheden til Fuglebeskyttelsesområder, samt områder der vil have svært ved at leve op til støjkrav ved boligområder og støjfølsomme rekreative områder. Der kan også være områder, som fejlagtigt er illustreret som forbudszone, hvis eksempelvis lods-/vindmølleejerens bolig er begrænsningen, eller der ligger boliger som er ubeboede og kan rives ned. Se endvidere afsnittet Notatets begrænsninger på side 2. 13

14 Orange områder Konkrete vurderinger fra øvrige myndigheder I det følgende illustreres det enkelte tema under forbudszonerne (lyserøde områder). Dog illustreres begrænsningen i forhold til boliger og støjfølsomme områder ikke, da det ville være umuligt at se udpegningerne. Regionale graveområder Opsætningen må ikke hindre udnyttelsen af råstofforekomster. Region Sjælland administrerer råstofområderne. 14

15 Radiokæder Vindmøllerne må ikke hindre anvendelsen af radiokæderne. Der anvendes en 200 meter buffer omkring selve radiokæden. Radiokæderne administreres af lokale teleoperatører. 15

16 Forsvarets skydebaner Inden for en radius på 5 km kan forsvaret hindre opsætningen, hvis det er i strid med deres interesser (eksempelvis i deres skyderetning). Skydebanerne administreres af forsvaret. Miljøgodkendelserne af skydebanerne bortfalder pr. 1. jan. 2012, hvorfor disse udpegninger ikke medtages i den videre analyse. 16

17 Statsveje og Jernbaner Forbudszone på 1 gange møllens højde (150 meter) og en opmærksomhedszone på 1,7 gange møllens højde. Vej og bane administreres af hhv. vejdirektoratet og BaneDanmark. 17

18 Gasledninger Der er ingen gasledninger i Guldborgsund Kommune, men der er en gasledningsreservation i henhold til cirkulære af 2. august Ved en konkret opstilling vil det skulle afklares, hvilke forholdsregler der vil skulle tages i området 2 gange møllehøjden fra naturgasreservationen. Reservationen administreres af Energinet.dk. 18

19 El-transmissionsanlæg På ovenstående er illustreret højspændingsledningerne med en buffer på 165 meter (møllehøjde meter sikkerhedszone). Møllerne må under ingen omstændigheder placeres så vingerne kommer ind over højspændingskabler. Højspændingsledningerne administreres af Energinet.dk. 19

20 Samlet kort Forbudszone (røde områder) og andre myndigheders begrænsninger (orange områder). Det er kun få områder som begrænses af de øvrige myndigheders begrænsninger. 20

21 Gule områder Kommunale myndighedsområder På nedenstående illustreres det de samlede områder, hvor kommunen er myndighed, dog kan Naturstyrelsen gøre indsigelse, såfremt de finder, at kommunens administration af udpegningerne er i strid med statslige interesser. Områderne er illustreret under de røde og orange områder. Dog illustreres begrænsningen i forhold til boliger og støjfølsomme områder ikke, da det ville være umuligt at se udpegningerne. De gule arealer består af: - Kystnærhedszonen (Denne strækker sig op til 3 km ind i landet og udgør 55% af arealet i Guldborgsund Kommune). Ud fra en funktionel begrundelse (vind) er det oplagt at placere vindmøller inden for Kystnærhedszonen. - Kulturmiljøer: Der er kun udpeget kulturmiljøer på Falster. Vindmøller vil skulle afvejes i forhold til de konkrete interesser i området, dvs. baggrunden for udpegningen. 21

22 - Fortidsmindebeskyttelseslinje: 100 meter rundt om fortidsmindet dispenseres herfra skal det være under hensyntagen til fortidsmindet og dets betydning i landskabet. - Større uforstyrrede landskaber: Den hidtidige praksis har været restriktiv inden for disse arealer. En placering bør bero på en konkret vurdering af påvirkningen af landskabet. - Landskabsudpegninger: Disse områder kan sidestilles med udpegningen Jordbrugsområder med særlige naturværdier i Kommuneplan Den hidtidige praksis har været restriktiv inden for disse arealer. En placering bør bero på en konkret vurdering af påvirkningen af landskabet. - Geologiske interesseområder: I disse områder skal tekniske anlæg placeres, så de ikke slører landskabets dannelsesformer. Den hidtidige praksis i forhold til vindmøller har ikke været restriktiv. - Kirkeomgivelser: Ved placering af tekniske anlæg skal det sikres, at kirkens samspil med landskabet eller landsbymiljøet ikke sløres eller forringes. Temaet er relativt nyt (stammer fra Regionplan 2005), der er ikke dannet en praksis i forhold til vindmøller. - Sø- og åbeskyttelseslinjer: Ved placering inden for disse arealer skal der tages hensyn til beskyttelsesinteresserne i forhold til søen/åen. - Skovbyggelinjen: Praksis har hidtil ikke været restriktiv, der skal dog tages hensyn til skovbrynet som levested for diverse dyr. - Beskyttede sten og jorddiger: Oftest vil det være muligt at undgå, at placere vindmøllerne oven i selve diget. - Økologiske forbindelser: Anlæg må ikke hindre spredningen af flora og fauna. Praksis har ikke hidtil været restriktiv i forhold til vindmøller. En placering bør bero på en konkret vurdering i forhold til den givne økologiske forbindelse. - 3 naturtyper: Der er her tale om enge, moser, søer, overdrev mv. placering på disse arealer bør bero på en konkret vurdering af beskyttelsesinteresserne. - Lavbundsarealer: Her må vindmøllerne ikke hindre en naturgenopretning. Der bør foretages en konkret vurdering af naturgenopretningspotentialer i det enkelte lavbundsareal. - Skovrejsningsområder: Umiddelbart ses udpegningen ikke at være en hindring i forhold til vindmøller. 22

23 Samlede placeringshensyn Samlet kort Forbudszone (røde områder), andre myndigheders begrænsninger (orange områder) og kommunal myndighedsområder (gule områder). Stort set alle områder har en eller anden form for begrænsning. 23

24 Hvide områder I det følgende gennemgås de områder, hvor der i forhold til ovenstående gennemgang ikke er interesser. Der er medtaget områder på mindst 600 meter på den ene led, hvilket ofte giver plads til 2-3 vindmøller. Der er fundet 3 områder uden nogen form for interesser (Et på Lolland og to på Falster). Herudover gennemgås 3 yderligere områder, som kun er begrænset af kystnærhedszonen, som findes meget lidt relevant i forbindelse med planlægningen for vindmøller i Guldborgsund Kommune. Pogemose Øst for Sakskøbing Området rummer potentiale for 3 vindmøller i det hvide område, men derudover ligger der et større potentiale i det gule område (Skovbyggelinje). 24

25 Orupgaard Område ved Bjørup Området rummer potentiale for 2 vindmøller i det hvide område. Inddrages det gule områder (Skovbyggelinje) kan der placeres 3 vindmøller. 25

26 Orupgaard Område ved Sønder Vedby Området rummer potentiale for 3 vindmøller i det hvide område. 26

27 Sydvest for Sakskøbing (dog omfattet af kystnærhedszonen) Området rummer potentiale for 2 vindmøller i det hvide område, men derudover ligger der et større potentiale i gule områder (Skovbyggelinje, økologiske forbindelse, større uforstyrret landskab). Umiddelbart kan der ud fra områdets størrelse placeres 4 vindmøller (vil dog afhænge af en støjkortlægning af området). 27

28 Hanemose Nord for Grænge (dog omfattet af kystnærhedszonen) Området rummer potentiale for 2 vindmøller i det hvide område. Men samlet rummer området et større potentiale. Det samlede område gennemskæres af en radiokædeforbindelse (orange), derudover ligger der potentiale i det gule område (Skovbyggelinje, Skovrejsningsområde, Økologisk forbindelse, Naturområder med særlige naturværdier, Lavbundsarealer, Beskyttede diger). 28

29 Liselund Syd for Stubbekøbing (dog omfattet af kystnærhedszonen) Området rummer potentiale for 2 vindmøller i det hvide område, når den lille hvide plet mod nordvest medtages kan der evt. være 3 vindmøller. Med gult er markeret fortidsmindebeskyttelse. 29

30 Potentielle områder. Der er her set bort fra: - Evt. påvirkning af Natura2000 områder - Øvrige myndigheders evt. interesser (Orange områder) - Kommunale myndighedsområder (Gule områder) - Evt. påvirkning af samlede bebyggelser i det åbne land Der er i alt 36 områder, hvor der kan ses nærmere på muligheden for placering af vindmøller. En del af områderne udelukker hinanden, idet de ligger meget tæt. Udnyttelsen af en del af områderne vil forudsætte nedtagning af eksisterende vindmøller. Støjpåvirkningen af omgivelserne vil skulle klarlægges nærmere for de potentielle områder. Støjbelastningen af omgivelserne kan være afgørende for hvor mange vindmøller, der kan opstilles i det enkelte område. Ligeledes kan afvejningen af landskabs- og beskyttelseshensyn i områderne være afgørende for mulighederne. 30

31 Placeringshensyn - Vejledende liste Vindmøllesekretariatet, 2. september 2011 Krav Bemærkninger Lov / reference Forvaltende myndighed Kategori (Sædvanligvis absolut begrænsning) Kirkebyggelinjen Forbud Naturbeskyttelsesloven 19 Kommunen Landskab Fredede områder Forbud Arealfredninger indeholder oftest forbud mod ændringer i Naturbeskyttelsesloven Kommunen + Fredningsnævnet Landskab arealtilstanden Fredede områder forslag Naturbeskyttelsesloven Strandbeskyttelseslinje Som udgangspunkt forbud Der kan i sjældne tilfælde gives dispensation Naturbeskyttelsesloven 15 NST (decentrale enheder) Natur Klitfredning Forbud Naturbeskyttelsesloven 8 NST (decentrale enheder) Natur I sjældne tilfælde, f.eks. for skov- eller plantagearealer Skovloven, 11, 6 stk 1 og NST (decentrale enheder) Natur Fredskov uden særlig forst- eller naturmæssig værdi, kan man 39, stk. 1, nr. 5 og BEK Restriktiv praksis "bytte" et fredskovsareal med et tilsvarende 874 af 24. november 1997 erstatningsareal, som ikke tidligere har haft status af om erstatningsskov Fortidsminder Forbud Museumsloven 29 e Landskab EF habitatområder (natura 2000) Forbud Eventuel påvirkning ved placering udenfor udpegning skal BEK nr 408 5, stk 2 nr. 3 NST Kbh. (EU) Natur desuden vurderes. EF fuglebeskyttelsesområder (natura 2000) Forbud Eventuel påvirkning ved placering udenfor udpegning skal BEK nr 408 5, stk 2 nr. 3 NST Kbh. (EU) Natur desuden vurderes. Ramsarområder (natura 2000) Forbud Eventuel påvirkning ved placering udenfor udpegning skal BEK nr 408 5, stk 2 nr. 3 NST Kbh. (EU) Natur desuden vurderes. Områder med bilag IV-arter Som udgangspunkt forbud BEK nr Kommunen Natur 39 db(a) / 8 m/s Støjfølsomt område, skærpede krav Vindmøllebekendtgørelsen Kommunen Miljø Boligområder 37 db(a) / 6 m/s 3 nr db(a) / 8 m/s Støjfølsomt område, skærpede krav Vindmøllebekendtgørelsen Kommunen Miljø Institutioner 37 db(a) / 6 m/s 3 nr db(a) / 8 m/s Støjfølsomt område, skærpede krav Vindmøllebekendtgørelsen Kommunen Miljø Sommerhusområder 37 db(a) / 6 m/s 3 nr db(a) / 8 m/s Støjfølsomt område, skærpede krav Vindmøllebekendtgørelsen Kommunen Miljø Kolonihaver 37 db(a) / 6 m/s 3 nr. 2 Støjfølsomme rekreative områder (udlagt i 39 db(a) / 8 m/s Støjfølsomt område, skærpede krav Vindmøllebekendtgørelsen Kommunen Miljø lokalplan eller byplanvedtægt) 37 db(a) / 6 m/s 3 nr. 2 Fritliggende boliger i det åbne land, støjkrav Eksisterende beboelse, generelt afstandskrav 44 db(a) / 8 m/s Almindeligt støjkrav 42 db(a) / 6 m/s I praksis ofte sammenfaldende med det almindelige 4 x totalhøjde støjkrav Vindmøllebekendtgørelsen 3 nr. 1 Vindmøllecirkulæret 2 stk 3 Kommunen Kommunen Lufthavnes indflyvningszoner Forbud Luftfartsloven, Trafikstyrelsen Risiko Orange områder Regionale graveområder Radiokæder Militære flyvepladser Militære skydeanlæg Overordnede veje (eksisterende) Totalforbud 200 meter 12 km 5 km 1-1,7 totalhøjde Eventuelt områdeudpegning til senere udnyttelse efter ophør og retablering af graveområdet, f.eks. i kommunens handlingsplan for råstofområdet Planlovens 11, stk. 4, nr. 6 Regionen Planlægning Årsberetning 2008 afsn. De lokale netudbydere (IT- og Telestyrelsen) Risiko Plansager Forsvaret skal høres, konkret vurdering Oversigt over statslige Forsvaret Risiko interesser, kap 3.05, side 52 Forsvaret skal høres, konkret vurdering Møllerne kan som udgangspunkt placeres i en afstand af 1 x totalhøjden fra vejen. I zonen 1-1,7 x totalhøjden kan der optræde sikkerhedsmæssige spørgsmål. Disse Oversigt over statslige Forsvaret interesser, kap 3.05, side 52 Transportministeriet, pressemeddelse af 6. juli 2011 Vejdirektoratet afklares af Vejdirektoratet, som specifikt begrunder behov for en øget afstand. Afstandskravet vil ikke overstige 1,7 x Gasledninger (overordnede) 2 x totalhøjden Kan t t lhdispenseres, jd men kræver afværgeforanstaltninger Pas på gasledningerne' Energinet.dk Risiko El-transmissionsanlæg Totalhøjde + sikkerhedszonen (15 m fra nærmeste fase) Nærhedszonen: I dette område må genstanden ikke komme for tæt på ledningen, hvis genstanden vælter Miljø Miljø Risiko Risiko Energinet.dk: Servitutter el Energinet.dk + lokale elselskaber Risiko Møllerne kan som udgangspunkt placeres i en afstand af Transportministeriet, 1 x totalhøjden fra jernbanen. I zonen 1-1,7 x totalhøjden pressemeddelse af 6. juli BaneDanmark + Trafikstyrelsen Risiko Jernbane kan der optræde sikkerhedsmæssige spørgsmål. Disse ,7 x totalhøjde afklares af Banedanmark, som specifikt begrunder behov for en øget afstand. Afstandskravet vil ikke overstige 1,7 x totalhøjden. Nationalparker Afhænger af konkret bekendtgørelse Miljøministeriet Landskab Arealreservationer til infrastrukturanlæg Er arealreservationen fortsat aktuel, og (i hvilket omfang) forhindrer den en evt. opstilling af vindmøller Vejdirektoratet, Trafikstyrelsen, Energinet.dk samt lokale forsyningsselskaber Kommunale arealreservationer Er arealreservationen fortsat aktuel Kommunen Planlægning Uudnyttede arealer der er udlagt i lokalplan eller Forventes den lokalplanlagte arealanvendelse at blive Kommunen Planlægning / 4 x totalhøjde + db byplanvedtægt til støjfølsom arealanvendelse, jf. udnyttet? miljø krav ovenstående Alle arealreservationer i kommune- eller Støjfølsom arealanvendelse: Arealer udlagt til bolig, Kommunen Planlægning / 4 x totalhøjde + db regionplan til støjfølsom arealanvendelse, jf. institutions, sommerhus eller kolonihaveformål samt miljø krav ovenstående rekreative områder Kystnærhedszone a, b, c (3 km) Kulturmiljø (KP) Fortidsmindebeskyttelseslinje Større uforstyrrede landskaber (KP) Landskabsudpegninger (KP) Værdifulde geologiske interesseområder (NST) 3 km 100 m Ikke forbudszone, dog med krav om planlægningsmæssig Planloven 11a og funktionel begrundelse, samt stiller øgede krav til den landskabelige beskyttelse, med krav om minimering af den samlede landskabelige påvirkning, bl.a. ved placering i grupper Stiller krav om vurdering af den landskabelige påvirkning. Planloven 11a Det anbefales at inddrage det lokale kulturhistoriske museum. Er meget restriktiv. Kan dispenseres ud fra en konkret Naturbeskyttelsesloven vurdering, stiller krav om vurdering af den landskabelige 18, jf 73 påvirkning Det skal så vidt muligt undlades at placere nye, større Planloven 11a tekniske anlæg både i og for tæt på de uforstyrrede landskaber. Kan evt. ændres/dispenseres efter både samlet og konkret vurdering Kommunen (NST decentral enhed, hvis det vurderes at have statslig interesse) Kommunen (Kulturarvsstyrelsen kan have en statslig interesse) Kommunen Kommunen (NST decentral enhed, hvis det vurderes at have statslig interesse) Risiko Landskab Landskab Landskab Landskab Planloven 11a Kommunen Landskab Kommunen Nationale geologiske interesseområder (NST) Kommunen (NST decentral enhed, hvis det vurderes at have statslig interesse) Nationale kystlandskaber (NST) Kommunen (NST decentral enhed, hvis det vurderes at have statslig interesse) Geologisk interesseområde (KP) Planloven 11a Kommunen Kirker og kirkeomgivelser/kirkelandskaber mv. (KP) Eksisterende (nyere) vindmøller Uudnyttede planlagte vindmølleområder Søbeskyttelseslinje Åbeskyttelseslinje Skovbyggelinje Røde områder (Konkret vurdering ved andre myndigheder - kan gøre indsige Gule områder (Konkret vurdering af kommunen eller NST decentral enhed) 28 x totalhøjde samt udpegning 28 x totalhøjde 28 x totalhøjde 150 m 150 m 300 m Der skal redegøres for den visuelle påvirkning, når der opstilles vindmøller indenfor en afstand af 28 x gange møllernes totalhøjde fra kirker. Der må som udgangspunkt ikke etableres tekniske anlæg indenfor de udpegede kirkeomgivelser, som kan hindre indblikket til kirken. Indenfor 28 x totalhøjden skal den landskabelige påvirkning af mølleanlæggene belyses. Hvis den samlede påvirkning vurderes at være ubetænkelig, kan afstanden f Indenfor i 28 x totalhøjden skal den landskabelige påvirkning af mølleanlæggene belyses. Hvis den samlede påvirkning vurderes at være ubetænkelig, kan afstanden fkan i dispenseres ud fra en konkret vurdering Naturbeskyttelsesloven 16, jf 73 Vindmøllecirkulæret 5, stk. Kommunen (Stiftet, hvis det vurderes at 1 og planloven 11a have statslig interesse) Vindmøllecirkulæret 2, stk. Kommunen 4 Kan dispenseres ud fra en konkret vurdering Naturbeskyttelsesloven 16, jf 73 Kan dispenseres ud fra en konkret vurdering Naturbeskyttelsesloven 17, jf 73 Beskyttede sten- og jorddiger Konkret udpegning Kan dispenseres ud fra en konkret vurdering Museumslovens 29a Områder udpeget til ny natur (KP) Økologiske forbindelser (KP) 3 (naturbeskyttelses) områder Lavbundsarealer (potentielt egnet som vådområde) (KP) Skovrejsningsområder (KP) Potentielle vådområder (normalt udpeget indenfor lavbundsarealer) (KP) Kommunen Kommunen Kommunen Kommunen Evt. forhold til Natura 2000 områder for (træk)fugle og bilag IV-arter bør beskrives Planloven 11a Kommunen Natur Evt. forhold til Natura 2000 områder for (træk)fugle og Planloven 11a Kommunen Natur bilag IV-arter bør beskrives Kan dispenseres ud fra en konkret vurdering Naturbeskyttelsesloven 3, Kommunen Natur jf 73 Møllerne kan kun opstilles i det omfang de ikke forhindrer en evt. naturgenopretning af området Landskab Landskab Landskab Natur Natur Natur Planloven 11a Kommunen Natur Det kan overvejes at lade skoven vokse op omkring Planloven 11a Kommunen Miljø vindmøllerne - møllernes levetid svarer nogenlunde til den tid det tager skoven at nå en kritisk højde. Møllerne kan kun opstilles i det omfang de ikke forhindrer en evt. vandstandshævning i området Planloven 11a Kommunen Miljø

32 Notat Jura/Natur J.nr. Ref. clu/lar Den 15. juni 2009 Vurdering af arealer til brug for testvindmøller i eller i nærheden af Natura 2000 områder, især fuglebeskyttelsesområder Det fremgår af bilag fra By- og Landskabsstyrelsen af 2. februar 2009 om beskyttelsesinteresser og opsætning af vindmøller, at der gælder særlige regler til beskyttelse af Natura 2000 områder, herunder fuglebeskyttelsesområder. Disse regler gælder for alle planer og projekter, uanset størrelse, der kan påvirke disse områder. Dette forhold gør sig også gældende ved udpegning af egnede arealer til opstilling af testvindmøller, hvilket bør indgå i grundlaget for en screening. Disse vindmøller er meget store, kræver omfattende anlægsarbejder og i driftsfasen lysafmærkning. Testformålet indebærer endvidere et højere aktivitetsniveau omkring møllerne i deres driftsfase. Dertil kommer at en udpegning af arealer, der vil kunne anvendes til møllerne, bør foretages, så risikoen for en senere frasortering kan minimeres af hensyn til en hurtig realisering af projekterne. Påvirkning i et Natura 2000 område eller ind i et Natura 2000 område Vurdering af opstillinger af testvindmøller foretages altid i forhold til, om de kan påvirke et Natura 2000 område negativt i forhold til grundlaget for områdets udpegning. Fuglebeskyttelsesområder er udpeget for at opnå eller opretholde en gunstig bevaringsstatus for bestemte fuglearter. En bedømmelse foretages på to niveauer, jf. 7 i bekendtgørelse 408 af 1. maj Det skal først undersøges, om det kan udelukkes, at projektet kan påvirke et Natura 2000 område væsentligt. Her er tale om en første vurdering ( screening ). Vindmøller kan påvirke bl.a. fugleforekomster. Dokumentation herfor er tilvejebragt i en række sager, hvor påvirkningen konkret er vurderet. Det var især hensynet til fuglebeskyttelsesområdet, der var afgørende for valget af lokalisering af den nuværende prøvestation for vindmøller ved Høvsøre. Her var bl.a. planlagt placeringer i eller nær fuglebeskyttelsesområder, der blev fravalgt til fordel for Høvsøre, der ligger i en vis afstand fra sådanne områder. I nogle situationer er det vurderet, at projekter med vindmøller kan udformes, så de ikke skader, mens den modsatte konklusion er nået i andre. Det afhænger helt af en konkret vurdering, og der kan således ikke sluttes generelt om omfanget af påvirkningen ud fra de konkrete vurderinger. Påvirkningen af fuglebeskyttelsesområder afspejles i Europa-Kommissionens aktuelle arbejde med et guidance document om vindenergi og naturbeskyttelse (status for dette arbejde vedlægges). Der foreligger endvidere en international publikation fra 2007, som samler erfaringer fra hele verden (Barrios, L. et de Lucas, M. (ed) 2007: Birds and Wind Farms. Risk Assessment and Mitigation. Quercus 2007). Et projekt med testmøller med vindmøller op til 250 m til vingespids må på baggrund af erfaringer fra tidligere projekter kunne forventes som udgangspunkt at påvirke et fuglebeskyttelsesområde væsentligt, hvis møllerne opstilles i fuglebeskyttelsesområdet, og hvor fuglene yngler, søger føde eller trækker mellem forskellige lokaliteter. Tilsvarende gælder for møller, der opstilles tæt på fuglebeskyttelsesområder. Det indebærer, at der skal foretages en egentlig konsekvensvurdering, der skal dokumentere, at der ikke kan ske skade. I en sådan vurdering skal alle tænkelige forhold, som projektet kan påvirke med, kunne afvises at skade (omvendt bevisbyrde gælder). Direktivreglerne giver ikke mulighed for at fravige kravet om forudgående konsekvensvurdering.

33 Vurderingen skal efter EF-domstolens praksis foretages på bedst videnskabelige grundlag og skal foretages forud for evt. beslutning. Det kan indebære behov for forinden at gennemføre konkrete undersøgelser af fuglenes forekomst og påvirkningsmønstre, hvilket har været helt fast praksis ved vurderinger af lokalisering af f.eks. en række havvindmølleparker. Forhold, der erfaringsmæssig inddrages i vurderingen af vindmøllers påvirkning, kan omfatte: - forstyrrelser fra menneskelig aktivitet i anlægsfasen (støj, trafik m.v., både direkte og afledte (øget trafik)- også i afstand fra anlægget) - ødelæggelse af levesteder (hvorvidt anlægget med tilhørende anlæg (veje etc.) skader levesteder direkte ved at lægge beslag på fysisk areal eller forudsætter ændringer i området) - forstyrrelser i driftsfasen (f.eks. støj m.v., der reducerer fuglenes udnyttelse af området, øget menneskelig aktivitet til og fra mølleanlægget, som kan forstyrre fuglene, barriereeffekt af møllerne i forhold til fugles bevægelser til og fra det udpegede område, herunder kollissionsrisiko. DMU har i forbindelse med en vurdering af en ansøgning om møller ved Harboøre vurderet, at levesteder for ynglende vandfugle kan blive påvirket i en afstand på op til 400 m fra anlægget) - kumulative effekter i forhold til eksisterende anlæg og aktiviteter i området. Her undersøges det, om vindmøllerne forøger påvirkningen af fuglene i sammenhæng med andre forhold i området. Det skal bemærkes, at der i vurderingen også skal inddrages spørgsmål om anlæg placeret uden for fuglebeskyttelsesområdet, kan påvirke fuglene inde i området. Desuden kan området være udpeget som habitatområde, hvilket indebærer, at påvirkningen på bestemte naturtyper og levesteder for andre arter end fugle skal vurderes på helt tilsvarende vis (habitatdirektivets artikel 6, stk. 3). Det kan således sammenfattes, at hvis et projekt kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en tilbundsgående vurdering, jf. habitatdirekivets artikel 6, stk. 3, som i forhold til bl.a. vindmøller på land er gennemført med regler i den såkaldte habittatbekendtgørelse (nr. 408 af 1. maj 2007). I tilfælde af en anlægslov, skal loven tilsvarende opfylde habitatdirektivets krav.kun hvis vurderingen på bedste videnskabelige grundlag kan udelukke, at projektet påvirker området negativt, kan projektet tillades. Baggrund for udpegning af fuglebeskyttelsesområder Fuglebeskyttelsesområderne på land er udpeget i 1983 af den daværende Fredningsstyrelse, senere Skovog Naturstyrelsen, på baggrund af forpligtelserne i fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4, stk Ansvaret for at udpege områderne ligger fortsat hos miljøministeren, og er delegeret til By- og Landskabsstyrelsen. Baggrunden for udpegningerne er forekomsten af konkrete fuglearter, der enten står på direktivets bilag 1 eller forekommer regelmæssigt som rastende trækfugle i internationalt betydende antal. De konkrete fuglearter, der begrunder udpegningen af området ved Kallesmærsk, kan findes her: Ka llesmærsk hede. Kallesmærsk indgår i område nr. 50 og Stadil fjord i område nr. 41. Områderne er tillige udpeget - og godkendt af Europa-Kommissionen - som habitatområder. Fravigelse af beskyttelsen og tilladelse af projekter af bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser Om muligheden for at fravige beskyttelsen og tillade projekter af bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser henvises til bilaget af 2. februar 2009, men det skal påpeges, at en tilbundsgående vurdering her vil være nødvendig, og at det fordres, at det kan påvises, at der ikke findes alternativer. Endelig vil det kræve gennemførelse af kompenserende foranstaltninger. Procedure vedr. klager En klage til Kommissionen giver ikke automatisk en umiddelbar reaktion fra Kommissionen. Mener Kommissionen, at der er et grundlag for klagen, kan kommissionen vælge at behandle den efter den pilotprojektmodel, som er etableret i forhold til Danmark. Det vil indebære, at klagen sendes i anonymiseret form til den danske regering, der udformer udkast til svar. Hvis Kommissionen er tilfreds sendes svaret til klager - ellers tager Kommissionen over og fører sagen videre som krænkelsessag med åbningsskrivelse. 2

34 Kommissionen kan også vælge selv at tage sagen med det samme og enten stille spørgsmål til Danmark eller gå direkte til en åbningsskrivelse i henhold til Traktatens artikel 226. Derefter har Danmark 2 måneder til at svare, hvorefter Kommissionen kan vælge at henlægge sagen, bede om yderligere oplysninger eller afgive en begrundet udtalelse om at de anser sagen for at være en krænkelse af fællesskabsretten. Der er ingen tidsfrister for Kommissionens reaktioner, så kun når Kommissionen træffer formel beslutning om henlæggelse, kan man vide sig sikker på at sagen er lukket. En sag kan stå åben i flere år. En begrundet udtalelse skal besvares inden for 2 måneder, hvorefter Kommissionen beslutter om sagen kan henlægges eller der skal rejses sag ved EF domstolen. Der er heller ingen tidsgrænser for Kommissionens beslutninger i denne fase. Hvis sagen rejses ved EF-domstolen, kan Kommissionen bede om at få nedlagt foreløbigt forbud mod anlægsarbejder, som det er sket ved et polsk motorvejsbyggeri. Ellers kører sagen som normalt ved Domstolen og kan tage flere år. Sammenfatning Habitatdirektivets regler gør, at ovenstående forhold bør medtages ved gennemgangen af mulige arealer til opstilling af testmøller. Da vindmøller af en sådan størrelse i eller nær et Natura 2000-område må forventes at kunne påvirke Natura 2000-områder væsentligt, skal man forinden dokumentere, at vindmøllerne ikke påvirker området. Vurderingen vil i sig selv være tidskrævende. Hvis det besluttes at undlade en vurdering, eller der træffes beslutning om en lokalisering, der kan påvirke et Natura 2000-område, uden at det er dokumenteret, at alternative lokaliseringer ikke findes, vil der være betydelig risiko for, at der rejses en traktatkrænkelsessag mod Danmark for overtrædelse af habitatdirektivet. 3

35 EUROPEAN COMMISSION DIRECTORATE-GENERAL ENVIRONMENT Directorate B - Protecting the Natural Environment ENV.B.2- Nature and Biodiversity CGBN Co-ordination Group for Biodiversity and Nature 4 th meeting - 12/02/09 Agenda item 4.A Guidance for Wind Energy and Nature Conservation (DOC. 4.A-6) Context State of play The development of wind energy forms part of European Community commitments to achieve a 20% share of renewable energies in overall EU energy consumption by This is a key element of the strategy to tackle CO 2 emissions in the context of the climate change. As climate change represents one of the key threats to biodiversity, wind energy development provides a potentially important measure to offset and mitigate its effects. However, wind energy developments should be carried out in a sustainable and balanced way that does not lead to significant damage to sensitive areas of conservation importance, especially NATURA 2000 sites. The cumulative effect of different developments in such areas may also exacerbate this problem. In light of evidence of increased potential conflict, evidenced by complaints received by the Commission, and having regard to discussions within the framework of the Bern Convention and other international biodiversity conventions, the Commission has decided to prepare guidelines on this subject. Objective The aim is to provide guidance on how best to ensure that wind energy developments are compatible with nature conservation requirements of EU and other relevant international nature legislation applicable in Europe, taking into account at the same time the objectives and requirements of EU renewable energy policy and legislation. This guidance is to cover wild birds, which can be particularly sensitive to wind energy developments, but also other relevant taxa and habitat types that are considered to be significantly at risk from inappropriate wind energy developments. The aim is to promote good practice in relation to the location, planning, design, construction and operation of such facilities in order to minimize their impact on biodiversity. Process and state of play The Commission (DG ENV and DG TREN) has established an ad hoc group on wind energy and conservation comprised of representatives of Member States and key stakeholder groups. This 4

36 group has met three times. At the third meeting on 10 July 2008 the Commission presented a draft of the guidance document, which has been subject to critical review of the ad hoc group, including subsequent written comments to 25 August The document is currently being updated and completed in light of these comments and submissions. A report on progress was presented at the Standing Committee of the Bern Convention in November It is planned to present the final draft to the CGBN at its next meeting in June A dedicated CIRCA web site exists at 5

37 Notat Det åbne land og friluftsliv J.nr. NST Ref. HWI/HINEL Den 11. april 2011 Kommunernes hjemmel til at lave særregler i kommune- og lokalplanlægningen Vindmølleindustrien har med pressemeddelelse af 15. februar og 1. marts 2011 beskrevet, hvordan de oplever problemerne med kommunernes praksis i vindmølleplanlægningen. Vindmølleindustrien og Danmarks Vindmølleforening har endvidere i brev af 28. januar 2011 til KL opfordret KL til at drøfte god praksis for vindmølleplanlægning i kommunerne og indskærpe nødvendigheden af en smidig planlægningsproces, hvor planlægningen funderes på saglige overvejelser. Vindmølleindustrien og Danmarks Vindmølleforening opfordrer i brev af 15. februar 2011 miljøministeren til at forholde sig til situationen og evt. indskærpe over for kommunerne, at det er afgørende med en smidig planlægningsproces, hvor planlægningen funderes på saglige overvejelser. Vindmølleindustrien og debatten i pressen giver flere eksempler på, hvad der kan opfattes som kommunale særregler. Det gælder fx øgede afstandskrav i forhold til naboerne, maksimale højder på vindmøller i hele kommunen på 80 m, skærpede støjkrav og retningslinjer om antal berørte naboer. Endelig er der - ifølge pressen og KL - kommuner, der sætter planlægningen i bero på grund af indsigelser fra naboer og på grund af borgernes usikkerhed vedrørende lavfrekvent støj. KL har med brev af 11. marts 2011 til miljøministeren tilkendegivet, at der på baggrund af en dialog med de pågældende kommuner ikke ses at være grund til en generel bekymring for den kommunale planlægning for vindmøller. KL henviser endvidere til, at alle planforslagene har været til høring hos staten, som ikke har fundet, at planerne skulle undergrave de statslige krav om, at kommunerne skal planlægge for vindmøller. Miljøministeren har i brev af 23. marts 2011 meddelt KL, Vindmølleindustrien og Danmarks Vindmølleforening, at ministeren har fuld tiltro til at kommunerne kan løfte opgaven med at planlægge for vindmøller.. Henvendelserne og omtalen i pressen rejser bl.a. følgende spørgsmål vedrørende kommunernes hjemmel til at lave særregler i deres planlægning for vindmøller: 1. Kan en kommune undlade at udarbejde en lokalplan, hvis et byggeønske er i overensstemmelse med en kommuneplan? 2. Kan en kommune vedtage en generel retningslinje, der skærper afstanden til nabobeboelse fra vindmøllecirkulærets 4 gange møllehøjden til fx 6 gange møllehøjden? 3. Kan en kommune i en lokalplan fastsætte bestemmelser, der skærper den maksimale støjbelastning der er angivet i vindmøllebekendtgørelsen?

38 4. Kan en kommune have som målsætning, at et nyt mølleområde inden for en radius på 1500 meter maksimalt må berøre ti husstande pr. megawatt? 5. Kan en kommune i kommuneplanen indføre en generel maksimal højde for vindmøller på 80 m? 6. Kan en kommune vente med at vedtage et forslag til lokalplan, indtil der er kommet regler om lavfrekvent støj? Grundlæggende principper i kommuneplanlægning Efter planlovens 11, stk.2 skal kommuneplanen på grundlag af en samlet vurdering af udviklingen i kommenen fastlægge 1. en hovedstruktur, som angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen 2. retningslinjer for arealanvendelsen mv. jf. 11 a, og 3. rammer for lokalplaner indhold for de enkelte dele af kommune, jf. 11b. Efter planlovens 11a skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for en række emner bl.a. beliggenheden af tekniske anlæg som vindmøller. Når der i kommuneplanen foretages en udpegning af arealer til forskellige formål, og der fastsættes retningslinjer for områdernes anvendelse, sker dette på baggrund af en afvejning af en række interesser. Det gælder bl.a. ønsker om byudvikling, placering af tekniske anlæg, varetagelse af naturbeskyttelsesinteresser, sikring af landskabelige bevaringsværdier, varetagelse af jordbrugsmæssige interesser. Det ligger inden for kommunalbestyrelsens planlægningskompetence at afgøre, hvordan de forskellige interesser skal afvejes og dermed fremmes for konkrete lokaliteter. Efter planlovens 11, stk. 3 skal de afgrænsede områder, der knytter sig til kommuneplanens retningslinjer og rammer vises på kort. Områderne skal afgrænses entydigt på kortbilag. Retningslinjerne kan endvidere for visse emner fastsætte lokaliseringsprincipper fx for placering af visse virksomhedstyper. Rammerne og retningslinjerne i en kommuneplan skal respektere lovgivningen og være sagligt, planlægningsmæssigt begrundet. 1. Kan en kommune undlade at udarbejde en lokalplan, hvis et byggeønske er i overensstemmelse med en kommuneplan? Nej. Enten skal kommunalbestyrelsen udarbejde en lokalplan, eller kommunalbestyrelsen skal ændre kommuneplanen. Hvis bygherres ønske om opstilling af vindmøller er i overensstemmelse med kommuneplanen, påhviler det kommunalbestyrelsen snarest at udarbejde et forslag til lokalplan, medmindre kommunen ved at nedlægge et 14-forbud sætter en ændring af kommuneplanen i gang, jf. planlovens 13, stk. 3, og 14. Tilsvarende har kommunalbestyrelsen pligt til at tilvejebringe et forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, hvis et ønsket anlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, er i 2

39 overensstemmelse med retningslinjerne i kommuneplanen. Pligten gælder dog ikke, hvis en nødvendig landzonetilladelse efter 35 ikke kan opnås, jf. planlovens 11g, stk. 1 og 3. Ordet snarest betyder, at kommunalbestyrelsen, så hurtigt det er muligt skal tage initiativ til at udarbejde et planforslag. Senest ét år efter, at de har modtaget ansøgningen om tilladelse til et lokalplanpligtigt projekt, må kommunalbestyrelsen offentliggøre et lokalplanforslag, jf. retspraksis på baggrund af Planstyrelsens cirk. 86/ om lov om kommuneplanlægning, som er videreført i Miljøministeriets Vejledning om Lokalplanlægning, s. 20. Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at fremlægge præcis det lokalplanforslag, som bygherren ønsker, men den kan inden for kommuneplanens rammer give lokalplanforslaget det indhold, som kommunen finder rigtigst. Kommunalbestyrelsens opfyldelse af pligten efter planlovens 13, stk. 3, og 14 om at tilvejebringe et lokalplanforslag inden for et år er et retligt spørgsmål, der kan indbringes for Naturog Miljøklagenævnet, jf. planlovens 58, stk. 1, nr. 4. Hvis kommunen ikke ønsker at vedtage et forslag til lokalplan eller et forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, fx på grund af indsigelse fra borgere mv., skal kommunalbestyrelsen ændre kommuneplanen. Miljøministeren har mulighed for at gøre indsigelse mod denne ændring af kommuneplanen, hvis ændringen er i strid med overordnede interesse,. Indsigelsen har veto virkning.. En opretholdelse af miljøministerens indsigelse mod en ændring af kommuneplanen kan resultere i, at kommunalbestyrelsen må vedtage en lokalplan inden for rammerne af den vedtagne kommuneplan. En indsigelse fra miljøministeren kan ikke indbringes for Natur- og Miljøklagenævnet, men den kan indbringes for domstolene inden for 6 måneder, jf. planlovens 62, stk Kan en kommune vedtage en generel retningslinje, der skærper afstanden til nabobeboelse fra vindmøllecirkulærets 4 gange møllehøjden til fx 6 gange møllehøjden? Nej. Udlæg af områderne skal afgrænses på kort. Retningslinjer med generelle retningslinjer for placering af vindmøller er således ikke i overensstemmelse med cirkulæret. Afgrænsningen af områder til vindmøller kan resultere i, at der overalt er mere end 6 gange møllehøjden til nærmeste nabo. Vindmøllecirkulæret (cirkulære nr af 22/05/2009 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller) er udstedt af miljøministeren med hjemmel i planlovens 3, stk. 1, hvorved cirkulæret har status som landsplandirektiv. Kommuneplanen skal derfor indeholde retningslinjer for beliggenheden af områder til vindmøller i overensstemmelse med vindmøllecirkulæret. De udpegede områders størrelse skal, jf. vindmøllecirkulærets 3, stk. 1, være tilpasset den påtænkte vindmøllegruppe eller enkeltstående vindmølle. Udpegningen af områder til vindmøller bygger på en afvejning af forskellige interesser og en planlægningsmæssig begrundelse. Det er kommunalbestyrelsen, der har kompetencen til at afveje de forskellige interesser. 3

40 Når vindmølleområderne udpeges, kan afstanden til nabobeboelse efter en konkret afvejning være større end vindmøllecirkulærets bestemmelse om mindst 4 gange møllehøjden. Det kan være en konkret vurdering af, hvor stor en afstand, der er nødvendig for at sikre nabobeboelser mod væsentlige gener fra vindmøller, eller det kan være et resultat af kommunens ønske om, at en by eller en landsby skal sikres udvidelsesmulighed, således at der skal være større afstand til eksisterende nabobeboelse. Det kan også være landskabs-, natur- eller miljøinteresser, der nødvendiggør en større afstand til nabobeboelse i et konkret tilfælde. Den planlægningsmæssige begrundelse skal dog altid varetage saglige hensyn. 3. Kan en kommune i en lokalplan fastsætte en bestemmelse om, at der skal gælde en lavere grænseværdi for støj fra vindmøller end de grænseværdier, der er angivet i vindmøllebekendtgørelsen? Nej. Planlovens 15 lokalplankataloget indeholder ikke hjemmel til at fastsætte bestemmelser om støj ved nabobebyggelse. En kommune kan derfor ikke fastsætte bestemmelser i en lokalplan, om at der skal gælde en lavere grænseværdi for støj fra vindmøller end de grænseværdier, der er angivet i vindmøllebekendtgørelsen. Støj fra vindmøller reguleres af bekendtgørelse nr af 14/12/2006 om støj fra vindmøller. 4. Kan en kommune have som målsætning, at et nyt mølleområde indenfor en radius på 1500 meter maksimalt må berøre ti husstande pr. megawatt? Ja, men det forudsættes, at kommunen har afvejet de forskellige interesser i den forbindelse. Udpegningen af områder til vindmøller bygger på en afvejning af forskellige interesser og en planlægningsmæssig begrundelse, jf. svar 2 ovenfor. Hensynet til naboer, herunder hvor mange husstande der ligger inden for en bestemt radius fra vindmøllerne, er en parameter, der kan indgå i kommunalbestyrelsens afvejning af forskellige interesser. 5. Kan en kommune i kommuneplanen indføre en generel maksimal højde for vindmøller på 80 m? Nej, højden skal vurderes og begrundes konkret. Kommuneplanens retningslinjer for hvert af de udpegede vindmølleområder skal indeholde bestemmelser om maksimale antal og størrelse, afstanden mellem vindmøllerne af hensyn til en effektiv udnyttelse af vindenergien og om, at der i lokalplanlægningen skal være rimelig mulighed for at tilpasse opstillingsmønster til de lokale forhold. Retningslinjerne skal bygge på en konkret afvejning af forskellige interesser og skal begrundes med planlægningsmæssige hensyn. Kommuneplanen kan derfor ikke indeholde en generel maksimal højde for vindmøller. Men planlægningen kan efter en konkret vurdering resultere i, at der ikke kan planlægges for vindmøller over 80 m i alle de udlagte områder. 6. Kan en kommune vente med at vedtage et forslag til lokalplan, indtil der er kommet regler om lavfrekvent støj? Kommunerne har som udgangspunkt en forpligtigelse til at administrere i henhold til det gældende retsgrundlag. 4