Roller og bold. fra klasse. Indskoling. Evaluering. Undervisningsaktiviteter. Læringsmål. Normer og værdier. Færdighedsmål/ Ordkendskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Roller og bold. fra klasse. Indskoling. Evaluering. Undervisningsaktiviteter. Læringsmål. Normer og værdier. Færdighedsmål/ Ordkendskab"

Transkript

1 Indskoling Kompetencemål efter 2. kl. Idrætskultur og relationer Eleven kan samarbejde om idrætsfaglige aktiviteter og lege Alsidig idrætsudøvelse Eleven kan deltage aktivt i basale, alsidige bevægelser i leg Roller og bold fra klasse. Indskoling Færdighedsmål/ Vidensmål Læringsmål Undervisningsaktiviteter Normer og værdier Eleven kan respektere regler og aftaler for idrætsaktiviteter Eleven har viden om regler og aftaler for idrætsaktiviteter Jeg kan indgå i et boldspil med de regler, der er for spillet og inddrage fagord i de forskellige boldspil (indskolingen) De konkrete undervisningsaktiviteter findes i ugeplanen for undervisningsforløbet Ordkendskab Eleven kan anvende enkelte fagord og begreber Eleven har viden om enkelte fagord og begreber Boldbasis og boldspil Eleven kan spille bold med få regler Eleven har viden om enkle regler i spil med bold Evaluering Eleverne skal svare på følgende timeoutspørgsmål gennem forløbet: Hvilke nye ord har du lært Hvornår fungerer et spil godt Hvordan forklarer man bedst regler i idræt, så du forstår det Hvilke roller kender du til i stikbold Hvilken(e) rolle passer bedst til dig Hvilken rolle startede du med

2 Roller og bold fra klasse. Mellemtrin Mellemtrin Kompetencemål efter 5. kl. Færdighedsmål/Vidensmål Læringsmål Undervisningsaktiviteter Idrætskultur og relationer Eleven kan deltage aktivt i idrættens kultur og fællesskab Alsidig idrætsudøvelse Eleven kan anvende grundlæggende, sammensatte bevægelser i idrætspraksis Normer og værdier Fase 1 Eleven kan opstille individuelle og fælles regler Eleven har viden om regelsæts formål og struktur Ordkendskab Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber Eleven har viden om centrale fagord og begreber Jeg kan ændre reglerne i et spil og anvende fagord i min argumentation, således, at alle kan være med i spillet uanset færdigheder De konkrete undervisningsaktiviteter findes i ugeplanen for undervisningsforløbet Boldbasis og boldspil Fase 2 Eleven kan spille regelbaserede boldspil såvel individuelt som på hold Eleven har viden om regler i boldspil Evaluering Eleverne skal svare på følgende timeoutspørgsmål: Hvilke nye ord har du lært Hvornår fungerer et spil godt Hvordan forklarer man bedst regler i idræt, så du forstår det Hvilke roller kender du til i høvdingebold Hvilken(e) rolle passer bedst til dig Hvilken rolle startede du med

3 Roller og bold fra klasse. Kompetencemål efter 9. kl. Færdighedsmål/Vidensmål Læringsmål Undervisningsaktiviteter Idrætskultur og relationer Eleven kan vurdere idrætskulturelle normer, værdier og relationer i et samfundsperspektiv Alsidig idrætsudøvelse Eleven kan anvende komplekse bevægelsesmønstre i udvikling af en alsidig idrætspraksis Idrætten i samfundet Fase 2 Eleven kan diskutere samspillet mellem samfund og idrætskultur Eleven har viden om sammen-hænge mellem samfunds-tendenser og idrætskultur Sprog og skriftsprog Eleven kan nuanceret sprogligt udtrykke sig om idrætspraksis samt målrettet læse og skrive idrætslige tekster Eleven har viden om komplekse fagord og begreber samt idrætslige teksters formål og struktur Eleverne kan udvikle et øvelseskatalog til kaosspil, hvor de inddrager tekniske og taktiske elementer og i deres argumentation begrunde spillets relevans i samfundet De konkrete undervisningsaktiviteter findes i ugeplanen for undervisningsforløbet Boldbasis og boldspil Fase 1 Eleven kan beherske tekniske og taktiske elementer i et boldspil Eleven har viden om samspil mellem teknik og taktik i boldspil Evaluering Før-evaluering: Hvilken forforståelse har eleverne om roller i boldspil Hvilke fagord og modeller kender eleverne Under-evaluering: Eleverne skal i samarbejde udvikle et skriftligt øvelseskatalog til Quidditch-spillet med fokus på tekniske og taktiske spillerkvaliteter Eleverne giver og modtager feedback fra både elever og lærer Timeoutspørgsmål jf. forløbet Efter-evaluering: Aflevering af øvelseskatalog med feedback inddrag evt. karakter

4 Roller og bold Indskoling Klassetrin Indskoling Tidsramme 5-6 uger Overskrift Stikbold et kaosspil med mange roller Tema Roller og regler boldspil Kompetenceområde Idrætskultur og relatioaner Alsidig idrætsudøvelse Kompetencemål Eleven kan samarbejde om idrætsfaglige aktiviteter og lege Eleven kan deltage aktivt i basale, alsidige bevægelser i leg Fælles mål Læringsmål Normer og værdier Eleven kan respektere regler og aftaler for idrætsaktiviteter Eleven har viden om regler og aftaler for idrætsaktiviteter Jeg kan indgå i et boldspil med de regler, der er for spillet og inddrage fagord Ordkendskab Eleven kan anvende enkelte fagord og begreber Eleven har viden om enkelte fagord og begreber Boldbasis og boldspil Eleven kan spille bold med få regler Eleven har viden om enkle regler i spil med bold Tegn på læring 1. Eleven kan indgå i et regelbaseret boldspil 2. Eleven kan benytte enkelte fagord i boldspillet 3. Eleven kan argumentere med fagord for nye regler og roller i boldspillet

5 Roller og bold Indskoling Forløbsbeskrivelse Stikbold er et meget udbredt spil i idrætsundervisningen og det betyder, at mange elever kender spillet. Men i dette forløb vil eleverne faktisk få mulighed for at lære spillet at kende på en ny måde. I forløbet vil stikboldspillet nemlig ikke blot blive spillet og brugt som en pauseaktivitet men i stedet blive et spil, som eleverne skal lære at spille og kende over længere tid. Dette vil være modsat det, som elever og lærer kender spillet for fra tidligere. I dette forløb bliver der arbejdet der med to kompetenceområder. I kompetenceområdet Alsidig idrætsudøvelse - under boldbasis og boldspil arbejder eleverne med at lære at spille stikbold. Grundtanken er dermed, at eleverne ikke skal lære mange forskellige boldspil, men i stedet lære at spille stikbold med alle de facetter, der gemmer sig i dette spil. Stikbold er måske også elevernes første kendskab til et kaosspil, som stikbold må siges at være. I forløbet skal eleverne spille stikbold og lære nye øvelser til at blive god til stikbold over en længere periode i ca. 5 6 uger. Den dynamiske boldspilstrappe hænger fremme i hallen/salen for at vise eleverne, hvor på boldspilstrappen øvelserne befinder sig. Eleverne får dermed mulighed for at øge deres kendskab til, hvordan et boldspil kan bygges op. Den dynamiske boldspilstrappe bliver det bærende element i den røde tråd for forløbet, der hedder Roller og boldspil. I dette forløb vælger vi at starte med det færdige boldspil (her stikbold) og vælger herefter at gå ned af trinnene, således at eleverne ender ud med en forståelse spillets mange facetter. OBS! Afprøv at spille stikbold og lave øvelserne på forskellige faciliteter Ude: skov, legeplads, strand eller inde: sæt redskaber op i hal/ gymnastiksal Idrætsteori og idrætsmodeller Didaktiske modeller Den dynamiske boldspilstrappe se video med Erik Juul, ang. brugen af boldspilstrappen på: Evaluering Løbende evaluering gennem timeouts, hvor der gives feedback mellem elev-elev og elever-lærer, dialog, plenum (tegn på læring) og samling løbende og til sidst. I kompetenceområdet Idrætskultur og relationer bruges både normer og værdier og ordkendskab til at bredde forløbet ud til at handle om mere end bare stikbold. I disse færdigheds- og vidensmål bruger vi reglerne i spillet til at øge elevernes ordkendskab, regler samt elevernes forståelse af deres og andre roller i stikbold. I forløbet kommer eleverne til at veksle mellem at arbejde i fællesskab som en hel klasse/årgang/hold og der vil også være gruppearbejde, hvor eleverne skal arbejde i en gruppe på ca. 5 6 pers.

6 Uge/lektionsplan Forløbet strækker sig over 5 6 uger Tid: 2*45 min. svarende til 2 lektioner med omklædning og bad dvs. en time effektiv idrætsundervisning. Materialer: Stik-bolde (bløde større bolde), sjippetove Uge 1 Indskoling Hvad skal vi lære i forløbet (hæng evt. dette læringsmål op et sted, som er synligt for eleverne Jeg kan indgå i et boldspil med de regler, der er for spillet og inddrage fagord i de forskellige boldspil Intro til forløbet Eleverne får kendskab til forløbet med stikbold, som er anderledes end normalt, når vi spiller stikbold. Eleverne får at vide, at der de næste 5 6 uger kun skal arbejdes med stikbold og at fokus er på at lære regler og roller i stikboldspillet. Den dynamiske boldspilstrappe præsenteres også for eleverne. Fagord Boldspilstrappen, Kaosspil (definition: meget kropskontakt, støde ind i hinanden, ingen faste pladser), roller og regler Undervisningsaktiviteter Afprøvning af det færdige spil stikbold Stikbold spilles ud fra de regler, som vi alle kender. Spillet kører i ca min. Efter endt stikboldspil samles eleverne, og eleverne går i dialog med læreren omkring timeoutspørgsmål. Regler for stikboldspillet: Man dør når man bliver ramt, man må kun skyde andre fra halsen og nedefter, man må ikke tage skridt med bolden, er man død, sætter man sig på numsen og bliver fri, når den der har skudt en dør, man må gerne fange bolden siddende og er dermed fri igen. Timeoutspørgsmål Hvad gør dette spil ved jer (føler du dig som en del af spillet) Hvad er det vi skal lære i dette spil Hvad blev eller var din rolle i spillet Var reglerne til at forstå Var reglerne gode at spille efter Præsentation af roller og evt. fagord i stikbold Pløkkeren: offensiv, tyre, søger bolden meget, god til at tage plads i rummet Dronen: overblik, god til at ramme og undgå at blive ramt Afventeren ( betragteren ): tilbageholdende, venter på bolden kommer tæt på, tager ingen chancer Panelgængeren: trækker sig helt ud fra spillet, observere/kigger på, er bange for kaosset/ nærkampene, boldforskrækket Keglen: passiv, uden overblik, er mere død end levende Hjælper/Frelser: Fordeler bolden, finder løsninger for andre, opmærksom på at få flere med Undvigeren: undgår at blive ramt, hurtig og har overblik Afprøvning af stikbold med særligt fokus på roller Stikbold spilles igen. Spillet kører i ca min. med afbrudte spilstop (ca. 2 3 afbrydelser), hvor timeoutspørgsmålene inddrages. Efter endt stikboldspil samles eleverne og eleverne går i dialog med læreren om: Hvad blev eller var din rolle i spillet brug gerne rollelisten Forberedelse til næste gang lektier til krop og hoved Eleverne skal gå hjem og snakke med deres forældre om, hvilken rolle deres forældre havde i stikbold, da de gik i skole.

7 Uge 2 Indskoling Hvad skal vi lære Jeg kan indgå i et boldspil med de regler, der er for spillet og inddrage fagord i de forskellige boldspil Opsamling på sidste gang Eleverne skal gå sammen to og to og snakker om lektien ang. forældre og stikbold. Eleverne skal også have mulighed for at repetere de fagord, som blev anvendt sidste gang. Brug evt. boldspilstrappen og rollelisten. Fagord Boldspilstrappen, Kaosspil (definition: meget kropskontakt, støde ind i hinanden, ingen faste pladser), roller og regler Undervisningsaktiviteter Afprøvning af stikboldspillet særligt med fokus på roller Stikbold spilles. Eleverne skal forud for spillet vælge en rolle, som de vil prøve at spille efter. Spillet kører i ca min. Efter endt stikboldspil samles eleverne og eleverne går i dialog med læreren som gør brug af timeoutspørgsmål. Eksempler på regler Du må gå tre skridt med bolden Du skal undgå at være en del af spillet Du skal spille fair (efter reglerne) Du skal gemme dig bagved dine kammerater (bruge dem som skjold) Du må kun skyde efter benene Du har helle ved de opstillede kegler Du må ikke sige noget Du skal råbe/ bestemme over spillet Efter endt spil laves der igen en timeout og elever skal forholde sig til de samme spørgsmål som tidligere. Timeoutspørgsmål Hvordan var det at spille efter en rolle Var det naturligt for dig at spille efter den rolle Hvad var let/godt ved rollen Hvad var svært/mindre godt ved rollen Forberedelse til næste gang lektier til krop og hoved Ingen forberedelse til næste gang. Timeoutspørgsmål Hvordan var det at spille efter en rolle Var det naturligt for dig at spille efter den rolle Hvad var let/godt ved rollen Hvad var svært/mindre godt ved rollen Træk en regel og spil efter den regel Eleverne skal nu trække en regel (flere elever kan godt trække den samme regel). Inden spillet går i gang skal eleverne forstå, hvad deres regel betyder i forhold til deres egen rolle i det kommende spil. Derfor er det vigtigt, at man gennemgår regler tydeligt sammen med eleverne. Så snart alle elever er med på deres nye opgave, sættes stikbold i gang igen, der spilles i min. Elever skal nu være som deres regel foreskriver. Der kan indlægges små spilstop, hvor eleverne skal svare på, hvordan de synes det går med at arbejde med reglen/rollen ind i spillet.

8 Uge 3 Indskoling Hvad skal vi lære Jeg kan indgå i et boldspil med de regler, der er for spillet og inddrage fagord i de forskellige boldspil Opsamling på sidste gang Der følges op på timen fra ugen før og eleverne sætter ord, hvad de er i gang med at lære. Fagord herunder roller og regler følges op af læreren. Ex. Hvad gjorde det ved din rolle, at du skulle spille efter en bestemt regel Timeoutspørgsmål Hvad gør dette spil ved jer (føler du dig som en del af spillet) Hvad er det vi skal lære i dette spil Hvad blev eller var din rolle i spillet Var reglerne til at forstå Var reglerne gode at spille efter Fagord Boldspilstrappen, Kaosspil (definition: meget kropskontakt, støde ind i hinanden, ingen faste pladser), roller og regler Forberedelse til næste gang lektier til krop og hoved Invitere din familie til at spille stikbold med dig derhjemme og fortæl dem om, hvad du lærer i idræt om stikbold, regler og roller. Undervisningsaktiviteter Træk en ny regel og spil efter den! Inden denne øvelse går i gang kan man sammen med eleverne finde på flere regler, som kunne tildeles spillerne i stikbold. Du må gå tre skridt med bolden Du skal undgå at være en del af spillet Du skal spille fair (efter reglerne) Du skal gemme dig bagved dine kammerater (bruge dem som skjold) Du må kun skyde efter benene Du har helle ved de opstillede kegler Du må ikke sige noget Du skal råbe/ bestemme over spillet Eleverne ideer til flere regler/roller Nyt trin på boldspilstrappen småspil/før-færdige spil I den næste øvelse skal eleverne præsenteres for, at de nu bevæger sig ned af boldspilstrappen. Indtil videre har øvelserne primært handlet om at spille det kendte/færdige spil stikbold med fokus på roller og regler. Nu skal eleverne prøve at spille stikbold som et småspil og det betyder, at eleverne skal gå sammen 5 6 pers. og hver gruppe får en stikbold. Alle grupper skal nu spille deres eget stikboldspil i den lille gruppe og gruppen finder et spot, som de primært spiller på i salen/hallen. Grupper spiller i 5 10 min. Efter endt spil stilles eleverne igen timeoutspørgsmål.

9 Uge 4 Indskoling Hvad skal vi lære Jeg kan indgå i et boldspil med de regler, der er for spillet og inddrage fagord i de forskellige boldspil Opsamling på sidste gang Der følges op på timen fra ugen før og eleverne sætter ord, hvad de er i gang med at lære. Fagord herunder roller og regler følges op af læreren. Ex. Hvad gjorde det ved din rolle, at I kun var 5 6 pers. til at spille stikbold Eleverne skal gå sammen i de 5 6 pers. grupper som de var sammen med sidst. Her skal de fortælle hinanden om, hvordan det gik med at spille stikbold derhjemme i familien. Timeoutspørgsmål Hvad gør dette modspilsøvelse ved jer (føler du dig som en del af spillet) Hvad er det, vi skal lære i denne øvelse Hvilken rolle af dem vi kender fra stikboldspillet fik du i denne øvelse Var reglerne for rotation til at forstå Var reglerne for rotation gode at øve efter Forberedelse til næste gang lektier til krop og hoved Ingen forberedelse til næste gang Fagord Boldspilstrappen, Kaosspil (definition: meget kropskontakt, støde ind i hinanden, ingen faste pladser), roller og regler Undervisningsaktiviteter Eleverne bliver i gruppen af 5 6 pers. og der startes med at spille stikbold i små grupper ligesom sidste gang. Nyt trin på boldspilstrappen - modspilsøvelser Eleverne bliver introduceret til et nyt trin på boldspilstrappen det trin som handler om at kunne tåle modstand. Dette trænes gennem modspilsøvelser, hvor der er fokus på, at der både skal være en bold, spiller, med- og modspiller og et spil tilstede. Modspilsøvelser m. observation Elever bliver sammen i 5-6 mandsgruppen og de to øvelser som gruppen skal arbejde med er: Smørklat (midterpersonen skal gribe bolden) Omvendt smørklat (midterpersonen skal undgå at blive ramt af bolden) Undervejs i disse modspilsøvelser skal elevgruppen finde et system for rotation da der er 3 personer, som spiller og min 2 pers. som observerer. Rotationen skal tilgodese, at alle elever prøver øvelsen og prøver at stå på forskellige pladser. Lad endelig elevgruppen selv finde et godt system for rotation. Brug tiden som lærer på at observere, hvordan grupperne løser opgaven og giv efterfølgende feedback på det.

10 Uge 5 Indskoling Hvad skal vi lære Jeg kan indgå i et boldspil med de regler, der er for spillet og inddrage fagord i de forskellige boldspil Opsamling på sidste gang Snak om de tre trin som I allerede har været igennem i forløbet. Det færdige spil Småspil/før-færdige spil Modspilsøvelser Undervisningsaktiviteter Gentagelsens glæde Vælg 1 2 øvelser fr de tidligere uger og lad eleverne afprøve det igen. Nyt trin på boldspilstrappen - Medspilsøvelser Eleverne introduceres for et nyt trin der handler om, at eleverne skal forstå hvordan der evt. kan arbejdes med medspil i stikbold, som egentlig er alles kamp mod alle. Øvelsen handler om, at eleverne igen i deres 5 6 mandsgruppen skal skabe/udvikle/designe et nyt spil stikbold, hvor medspil er tilstede. Eleverne får 8 10 min. i gruppen til at blive enige om og evt. afprøve deres ideer. Hver gruppe fortæller deres spil og øvelse med medspil og resten af klassen afprøver derefter det. Dette gentages indtil alle grupper har afprøvet deres medspilsstikbold. Efter hvert spil tages der en kort snak ud fra timeoutspørgsmålene. Timeoutspørgsmål Hvad gør denne medspilsøvelse ved jer (føler du dig som en del af spillet) Hvad er det, vi skal lære i denne medspilsøvelser Hvad blev eller var din rolle i medspilsøvelsen Var reglerne til at forstå Var reglerne gode at spille efter Forberedelse til næste gang lektier til krop og hoved Ingen forberedelse til næste gang

11 Uge 6 Indskoling Hvad skal vi lære Jeg kan indgå i et boldspil med de regler, der er for spillet og inddrage fagord i de forskellige boldspil Opsamling på sidste gang Snak om de 4 trin som I allerede har været igennem i forløbet. Snak ud fra og brug evt. den dynamiske boldspilstrappe. Det færdige spil Småspil/før-færdige spil Modspilsøvelser Medspilsøvelser Fagord Boldspilstrappen, Kaosspil (definition: meget kropskontakt, støde ind i hinanden, ingen faste pladser), roller og regler Undervisningsaktiviteter Nyt trin på boldspilstrappen - Boldtilvænning I denne tilvænningsøvelse arbejdes der med kaosopvarmning. Elevgrupperne får udleveret to forskellige redskaber, bold og sjippetove. Opgaven består nu i, at eleverne skal finde på 3 6 forskellige måder at varme op på, hvor disse to redskaber indgår. Der bliver dermed arbejdet ud fra både ex. hoppe/gå/løbefærdigheder kombineret med ex. kaste/gribe/trillefærdigheder. Afprøvning af det færdige stikboldspil med fokus på kamp, roller og regler Eleverne har arbejdet med forskellige øvelser/småspil og stikbold gennem 6 uger. Lad eleverne afprøve det færdige spil i 5 10 min. Timeoutspørgsmål med fokus på afslutning af forløbet Hvad har du lært i forløbet med stikbold sæt ord på og sæt gerne krop på Hvilke roller i stikbold kan du lide at spille efter Har det med roller ændret sig gennem forløbet Hvad er du blevet bedre til i stikbold

12 Credits Indskoling Kære idrætslærer/idrætslærerteam Udarbejdet af: Med dette materiale i hånden får du og dine idrætskolleger nye muligheder for at samarbejde om god kvalitet i idrætsundervisningen på både den korte og lange bane. Den korte bane betyder, at vi i undervisningsforløbene har sat særligt fokus på: - at hver lektion/undervisningsforløb vil have eleverne til at både at bruge krop og hoved undervejs i idrætsundervisningen og det sker ex. gennem brug af timeoutspørgsmål. - at der til hver lektion er fokus på inddragelse af fagord, som en del af læringen i idræt. Katrine Bertelsen Det nationale videncenter KOSMOS UC SYD Den lange bane betyder, at vi i gennem undervisningsforløbene har sat særligt fokus på: - at skabe en tydelig rød tråd, hvor der er en øget sammenhæng mellem indhold og form indenfor et idrætsområde til både indskoling, mellemtrin og udskoling. - længerevarende undervisningsforløb, som giver dig som idrætslærer og eleverne længere tid til at lære det valgte indhold og tema. God arbejdslyst. Camilla Daugaard Det nationale videncenter KOSMOS UC SYD For yderligere information, kontakt projektleder: Anders Flaskager Udvikling og forskning, Videncenter for Sundhedsfremme, UC SYD, afla@ucsyd.dk

13 Roller og bold Mellemtrin Klassetrin Mellemtrin Tema Roller og boldspil Tidsramme 5-6 uger Kompetenceområde Idrætskultur og relatioaner Alsidig idrætsudøvelse Overskrift Høvdingebold fra skolespil til skoleturnering Kompetencemål Eleven kan deltage aktivt i idrættens kultur og fællesskab Eleven kan anvende grundlæggende, sammensatte bevægelser i idrætspraksis Fælles mål Læringsmål Normer og værdier Fase 1 Eleven kan opstille individuelle og fælles regler Eleven har viden om regelsæts formål og struktur Jeg kan indgå i et boldspil med de regler, der er for spillet og inddrage fagord Ordkendskab Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber Eleven har viden om centrale fagord og begreber Boldbasis og boldspil Fase 2 Eleven kan spille regelbaserede boldspil såvel individuelt som på hold Eleven har viden om regler i boldspil Tegn på læring 1. Eleven kan indgå i et regelbaseret boldspil 2. Eleven kan benytte enkelte fagord i boldspillet 3. Eleven kan argumentere med fagord for nye regler og roller i boldspillet

14 Roller og bold Mellemtrin Forløbsbeskrivelse I dette forløb bliver der arbejdet der med to kompetenceområder. Forløbet tager primært afsæt i et allerede udviklet materiale fra Dansk Skoleidræt. Tanken med forløbet er, at eleverne bliver aktiv inddraget i at udvikle Høvdingebold som spil samt det øvelseskatalog som findes. Elevernes arbejdsproces bliver, at udvikle spillet og tage afsæt i regler sådan at øvelser og spillet bliver mere socialt. I kompetenceområdet Alsidig idrætsudøvelse i boldbasis og boldspil arbejdes der med det at forstå og have viden om regler. Eleverne vil igennem forløbet få mulighed for at ændre regler og komme med argumenter for, hvorfor reglerne netop skal ændres. Der arbejdes ud fra to idrætsdidaktiske modeller: Den dynamiske boldspilstrappe, kan eleverne allerede have stiftet bekendtskab med fra indskolingsforløbet om stikbold, hvilket betyder, at denne model er kendt stof. Spilhjulet er den nye didaktiske model, som eleverne kan/skal bruge, når der i forløbet lægges op til at ændre regler mm. I kompetenceområdet Idrætskultur og relationer er idrættens normer og værdier i fokus. Begreberne normer og værdier vil i dette forløb primært handle om, at eleverne lærer at skelne mellem individuelle og fælles regler. Eleverne skal i slutningen af forløbet have et øget kendskab til, hvordan det påvirker et spil når der både arbejdes med kropslige, idrætslige- og sociale færdigheder. Idrætsteori og idrætsmodeller Didaktiske modeller Spilhjulet Den dynamiske boldspilstrappe se video med Erik Juul, ang. brugen af boldspilstrappen på : Hjemmeside til inspiration af øvelser og turneringsregler mm. undervisning_2014.pdf Evaluering Løbende evaluering gennem timeouts, hvor der gives feedback mellem elev-elev og elever-lærer, dialog, plenum (tegn på læring) og samling løbende og til sidst.

15 Uge/lektionsplan Forløbet strækker sig over ca. 6 uger Tid: 2*45 min. inkl. bad og omklædning Materialer: Bløde bolde, evt. udprint øvelseskataloget fra Dansk Skoleidræt og uddel det til eleverne. Uge 1 Mellemtrin Hvad skal vi lære - Jeg kan ændre reglerne i et boldspil og anvende fagord i min argumentation, således at alle kan være med i boldspillet uanset færdigheder Intro til forløbet Boldspilstrappen og Spilhjulet præsenteres for eleverne som de to modeller for forløbet. Opvarmningsøvelser s. 3 i øvelseskataloget Timeoutspørgsmål - Hvorfor er disse øvelser gode som opvarmning til høvdingebold - Hvilke nye ord har du lært indtil nu - Hvornår fungerer en opvarmningsøvelse godt for dig - Hvordan forklarer man bedst øvelser i idræt, så du forstår det Fagord Den dynamiske boldspilstrappe, boldspilsfamilien: kaosspil kombineres med ting fra net/vægspil (to hold på hver sin side af nettet, ingen kropskontakt, mere tid til tekniske og taktiske detaljer Forberedelse til næste gang lektier til krop og hoved Eleverne skal orientere sig i øvelses- og turneringsmateriale. Undervisningsaktiviteter Start forløbet op sammen med eleverne ved at introducere dem for det materiale, som I arbejder ud fra i forløbet. Lad eleverne orientere sig på de to links. Beslut derudover sammen med dine elever, om jeres forløb med høvdingebold skal arbejde frem mod høvdingeboldturneringen, som arrangeres af Dansk Skoleidræt. Refleksionsøvelse Find ud af hvad dine elever ved om det spil, I skal arbejde med Hvilke roller kender du til i høvdingebold Hvilke regler kender du til i høvdingebold

16 Uge 2 Mellemtrin Hvad skal vi lære - Jeg kan ændre reglerne i et boldspil og anvende fagord i min argumentation, således at alle kan være med i boldspillet uanset færdigheder Opsamling på sidste gang Eleverne skal gå sammen to og to og snakker om lektien ang. materialet til Høvdingebold. Eleverne skal også have mulighed for at repetere de fagord, som blev anvendt sidste gang. Brug evt. boldspilstrappen. Timeoutspørgsmål - Hvilke nye ord har du lært - Hvornår fungerer den tekniske øvelse godt - Hvordan forklarer man bedst tekniske øvelser i idræt, så du forstår det - Hvordan passer denne tekniske øvelse i forhold til høvdingeboldspillet Forberedelse til næste gang lektier til krop og hoved Ingen forberedelse til næste gang Fagord Den dynamiske boldspilstrappe, boldspilsfamilien: kaosspil kombineres med ting fra net/vægspil (to hold på hver sin side af nettet, ingen kropskontakt, mere tid til tekniske og taktiske detaljer Undervisningsaktiviteter Placering af tekniske øvelser på boldspilstrappen De tekniske øvelser s. 4 og 5 i linket afprøves. Elevernes opgave er, at hver gang en øvelse er afsluttet at placere denne øvelse på boldspilstrappen i forhold til, hvor de mener, at den hører hjemme. Herved lærer eleverne at begrunde og argumentere for, hvorfor tekniske øvelser kan placeres sig på forskellige trin.

17 Uge 3 Mellemtrin Hvad skal vi lære - Jeg kan ændre reglerne i et boldspil og anvende fagord i min argumentation, således at alle kan være med i boldspillet uanset færdigheder Opsamling på sidste gang Læreren samler op på de fagord som er anvendt i forløbet indtil nu ex. hvad er det teknisk svære i Høvdingebold-spillet. Hvornår er en teknisk øvelse god/mindre god På den måde får eleverne mulighed for at repetere de fagord, som blev anvendt sidste gang. Brug evt. boldspilstrappen. Timeoutspørgsmål - Hvilke nye ord har du lært - Hvornår fungerer den tekniske øvelse godt - Hvordan forklarer man bedst tekniske øvelser i idræt, så du forstår det - Hvordan passer denne tekniske øvelse i forhold til høvdingeboldspillet Forberedelse til næste gang lektier til krop og hoved Ingen forberedelse til næste gang Fagord Den dynamiske boldspilstrappe, boldspilsfamilien: kaosspil kombineres med ting fra net/vægspil (to hold på hver sin side af nettet, ingen kropskontakt, mere tid til tekniske og taktiske detaljer Undervisningsaktiviteter Varm op med de tekniske øvelser fra sidste uge De tekniske øvelser s. 4 og 5 i linket afprøves. Det nye i uge 3 Eleverne skal i grupper af 3 4 pers. finde på 2 nye tekniske øvelser. Elevgruppen skal kunne begrunde, hvilket trin på boldspilstrappen deres øvelse befinder sig på. Vis og forklar øvelserne for hinanden.

18 Uge 4 Mellemtrin Hvad skal vi lære - Jeg kan ændre reglerne i et boldspil og anvende fagord i min argumentation, således at alle kan være med i boldspillet uanset færdigheder (mellemtrinnet) Opsamling på sidste gang Opsamlingen går igen på fagord, hvor eleverne skal repetere sidste uges øvelser med brug af fagord: teknik og placering på boldspilstrappen. Fagord Den dynamiske boldspilstrappe, boldspilsfamilien: kaosspil kombineres med ting fra net/vægspil (to hold på hver sin side af nettet, ingen kropskontakt, mere tid til tekniske og taktiske detaljer Undervisningsaktiviteter Placering af tekniske og taktiske øvelser på boldspilstrappen De tekniske og taktiske øvelser s. 6 og 7 i linket afprøves. Elevernes opgave er, at hver gang en øvelse er afsluttet skal denne øvelse placeres på boldspilstrappen. I deres valg skal de argumentere for, hvilket trin øvelsen skal være på. Herved lærer eleverne at begrunde og argumentere for, hvorfor tekniske og taktiske øvelser kan placeres sig på forskellige trin. Timeoutspørgsmål - Hvilke nye ord har du lært - Hvornår fungerer den tekniske/taktiske øvelse godt - Hvordan forklarer man bedst tekniske/taktiske øvelser i idræt, så du forstår det - Hvordan passer denne tekniske/taktiske øvelse i forhold til høvdingeboldspillet Forberedelse til næste gang lektier til krop og hoved Ingen forberedelse til næste gang

19 Uge 5 Mellemtrin Hvad skal vi lære - Jeg kan ændre reglerne i et boldspil og anvende fagord i min argumentation, således at alle kan være med i boldspillet uanset færdigheder Opsamling på sidste gang Dagens opsamling handler igen om fagord som er anvendt i forløbet indtil nu. Fagord Den dynamiske boldspilstrappe, boldspilsfamilien: kaosspil kombineres med ting fra net/vægspil (to hold på hver sin side af nettet, ingen kropskontakt, mere tid til tekniske og taktiske detaljer, undertal, overtal, høvdingens rolle, andre roller i spillet Timeoutspørgsmål kan med fordel foregå i mindre grupper, så alle elever kommer til orde - Hvornår fungerer Høvdingebold godt Og hvorfor - Hvordan forklares bedst regler i Høvdingebold, så du forstår det - Hvordan kan der ændres på reglerne, så flere kan være med i Høvdingebold - Hvilke roller kender du til i Høvdingebold - Hvilke roller er tilstede i det spil, som I har gang i - Hvilken(e) rolle passer bedst til dig - Hvad betyder det at være i overtal og undertal - Hvordan opleves det at være i overtal Sker der noget med jeres roller på holdet i denne situation - Hvordan opleves det at være i undertal Sker der noget med jeres roller på holdet i denne situation Forberedelse til næste gang lektier til krop og hoved Eleverne skal min. forberede 2 spørgsmål, som viser, hvad eleverne mangler at vide i forhold til at nå læringsmålet. Undervisningsaktiviteter Afprøvning af det færdige spil ud fra de gældende regler for skolehøvdingebold Læs mere s. 8 i linket Inddrag spilhjulet i det færdige høvdingeboldspil Lad eleverne få kendskab til spilhjulets funktion med at kunne ændre på forskellige parametre for at et spil får nye/anderledes betingelser. Eleverne skal bruge spilhjulet - dreje på reglerne, sådan at spillet gøres mere socialt. Afprøv elevernes forskellige regelændringer i kortere spilperioder i 4-6 min. Undervejs i spillet laves spilstop, hvor eleverne spørges ind til nedenstående timeoutspørgsmål.

20 Uge 6 Mellemtrin Hvad skal vi lære - Jeg kan ændre reglerne i et boldspil og anvende fagord i min argumentation, således at alle kan være med i boldspillet uanset færdigheder (mellemtrinnet) Opsamling på sidste gang Eleverne skal i grupper fremlægge deres spørgsmål for hinanden og give respons på dette. Hvis der er uafklarede spørgsmål samles det til plenum, hvor læreren giver feedback på elevernes spørgsmål. Ex. Jeg forstår ikke boldspilstrappen - dette forsøger gruppen at svare på således der bliver fokus på elev-elev feedback i opsamlingen. Timeoutspørgsmål og afslutning på forløbet - Hvornår fungerer Høvdingebold godt Og hvorfor - Hvilke roller er tilstede i det spil, som I har gang i - Hvilken(e) rolle passer bedst til dig - Hvilke nye fagord har du lært i dette forløb omkring Høvdingbold, regler og roller - Hvilke fordele er der ved at bruge modeller som spilhjul og boldspilstrappen Fagord Den dynamiske boldspilstrappe, boldspilsfamilien: kaosspil kombineres med ting fra net/vægspil (to hold på hver sin side af nettet, ingen kropskontakt, mere tid til tekniske og taktiske detaljer, undertal, overtal, høvdingens rolle, andre roller i spillet Undervisningsaktiviteter Varm op med udvalgte øvelser fra side 4, 5, 6 og 7 Afprøvning af det færdige spil ud fra de gældende regler for skolehøvdingebold Læs mere s. 8 i linket

21 Credits Mellemtrin Kære idrætslærer/idrætslærerteam Udarbejdet af: Med dette materiale i hånden får du og dine idrætskolleger nye muligheder for at samarbejde om god kvalitet i idrætsundervisningen på både den korte og lange bane. Den korte bane betyder, at vi i undervisningsforløbene har sat særligt fokus på: - at hver lektion/undervisningsforløb vil have eleverne til at både at bruge krop og hoved undervejs i idrætsundervisningen og det sker ex. gennem brug af timeoutspørgsmål. - at der til hver lektion er fokus på inddragelse af fagord, som en del af læringen i idræt. Katrine Bertelsen Det nationale videncenter KOSMOS UC SYD Den lange bane betyder, at vi i gennem undervisningsforløbene har sat særligt fokus på: - at skabe en tydelig rød tråd, hvor der er en øget sammenhæng mellem indhold og form indenfor et idrætsområde til både indskoling, mellemtrin og udskoling. - længerevarende undervisningsforløb, som giver dig som idrætslærer og eleverne længere tid til at lære det valgte indhold og tema. God arbejdslyst. Camilla Daugaard Det nationale videncenter KOSMOS UC SYD For yderligere information, kontakt projektleder: Anders Flaskager Udvikling og forskning, Videncenter for Sundhedsfremme, UC SYD, afla@ucsyd.dk

22 Roller og bold Klassetrin Tidsramme 6-8 uger Overskrift Quidditch - en konkurrent til fodbold Tema Idræt og samfund Kompetenceområde Alsidig idrætsudøvelse Idrætskultur og relationer Kompetencemål Eleven kan anvende komplekse bevægelsesmønstre i udvikling af en alsidig idrætspraksis Eleven kan vurdere idrætskulturelle normer, værdier og relationer i et samfundsperspektiv Fælles mål Læringsmål Boldbasis og boldspil Fase 1 Eleven kan beherske tekniske og taktiske elementer i et boldspil Eleven har viden om samspil mellem teknik og taktik i boldspil Eleverne kan udvikle et øvelseskatalog til kaosspil, hvor de inddrager tekniske og taktiske elementer og i deres argumentation begrunde spillets relevans i samfundet Idrætten i samfundet Fase 2 Eleven kan diskutere samspillet mellem samfund og idrætskultur Eleven har viden om sammenhænge mellem samfundstendenser og idrætskultur Tegn på læring 1. Eleven kan bidrage mundtlig med ideer til øvelseskataloget 2. Eleven kan begrunde sine øvelsesvalg og tilpasse dem kaosspillet 3. Eleven kan analysere ligheder og forskelle og perspektivere på to udvalgte boldspil (et kendt vs. et ukendt)

23 Roller og bold Forløbsbeskrivelse I dette forløb bliver der arbejdet der med to kompetenceområder, hvor forløbet er bygget op omkring tanken, at eleverne bliver inddraget i at udvikle eget øvelseskatalog til et færdigt spil kaldet Quidditch. I kompetenceområdet Alsidig idrætsudøvelse arbejder med det færdige Quidditch-spil som det allerførste i forløbet. Dette kendskab til det færdige kaosspil gør, at eleverne har et bedre afsæt for at nedbryde spillet og spillets roller/spillerkvaliteter. De didaktiske afsæt for at nedbryde spillet er: 1) Boldspilsfamilier og boldspil særligt kaosspillet 2) Den dynamiske boldspilstrappe, som eleverne også skal have kendskab til (evt. for tidligere forløb jf. den røde tråd). I kompetenceområdet Idrætskultur og relationer er idræt i samfund i fokus. Vi bruger også begrebet samfund som tema for forløbet, da dette forløbs kongstanke er, at få eleverne til at forstå og analysere Quidditch-spillet med afsæt i spillets roller både teknisk og taktisk. Elever skal slutteligt i forløbet perspektivere Quidditch-spillet til et kendt boldspil evt. fodbold. Eleverne arbejder i gennem hele forløbet i den samme gruppe. Gruppearbejdet består i, at eleverne sammen udvikler et øvelseskatalog til de roller, som spillet indeholder. Artikler Alle elever skal have en rolle (se bilag 1) fra magasinet Idræt i skolen, Idrætsfaget i bevægelse, 4, 2015 Den dynamiske boldspilstrappe af Erik Juul s fra bogen Boldspilsundervisning i skolen af Anders Halling m.fl. Tekniske og taktiske begreber af Lene Terp s fra bogen Boldspilsundervisning i skolen af Anders Halling m.fl. Evaluering Løbende evaluering (formativ) gennem timeouts, hvor elever og lærer går i dialog om udvalgte fagord med afsæt i tekniske og taktiske elementer samt perspektivering til samfundet. Elevernes øvelseskataloger samles sammen og eleverne skal præsentere og vise deres øvelser for hinanden. Her afspejles elevernes færdigheder og viden igennem. Idrætsteori og idrætsdidaktiskemodeller Didaktiske modeller Temabaseret idrætsundervisning Boldbasis og boldspil Spillerkvalitetsmodellen Den dynamiske boldspilstrappe se video med Erik Juul, ang. brugen af boldspilstrappen på

24 Uge/lektionsplan Forløbet strækker sig over 8 uger Tid: 2*45 min. svarende til 2 lektioner med omklædning og bad dvs. en time effektiv idrætsundervisning. Materialer: Forskellige boldtyper (tennisbold, bløde bolde og evt. streetbolde), hulahopringe, kegler, små mål (evt. hockey) Faciliteter: Kan foregå både inde og ude Uge 1 Hvad skal vi lære - Jeg kan udvikle et øvelseskatalog til kaosspil, hvor jeg inddrager tekniske og taktiske elementer og i din argumentation begrunde spillets relevans i samfundet Intro til forløbet Eleverne introduceres for forløbets tema og indholdsområde gennem en brainstorm, hvor de prøver at sætte ord på følgende spørgsmål. Eleverne skriver deres ord og tanker ned på post-it og hænger alle lapper op på en fælles plakat. - Hvilke boldspil har du kendskab til fra idrætsundervisningen - Hvilke boldspil har du kendskab til fra samfundet - Hvordan kendetegner en god boldspiller efter din mening - Hvad er din rolle ofte i de boldspil du spiller Fagord Boldspilsfamilier, kaosspil, roller og spillerkvaliteter Refleksionsopgave: Hvilke roller og spillerkvaliteter er tilstede i spillet Eleverne skal i grupper af 4-5 pers. bidrage med deres egne erfaringer fra at have spillet Quidditch. Hver gruppe får en stor plakat, hvor de laver fire felter (en til hver rolle) til at lave stikord/noter/ brainstorm ud fra følgende: - Hvad er holdspillernes rolle på banen og hvilke kvaliteter skal man have som holdspiller - Hvad er målmandens rolle på banen og hvilke kvaliteter skal man have som målmand - Hvad er søgerens rolle på banen og hvilke kvaliteter skal man have som søger - Hvad er basker rolle på banen og hvilke kvaliteter skal man have som basker Afprøvning af spillet igen nu mere øget fokus på roller og spillerkvaliteter Vi spiller Quidditch-spillet igen i min. Undervejs laves der igen 3-4 spilstop, hvor hvert hold får mulighed for at skifte rolle på holdet (basker, søger, holdspiller, målmand). Der gøres denne gang brug af timeoutspørgsmål (se nedenfor) ved hvert spilstop. Undervisningsaktiviteter Introduktion og afprøvning af Quidditchspillet Eleverne får gennemgået følgende tre ting: Boldspilstrappen (bilag 2) er et af de bærende elementer i forløbet, da elevernes arbejdsopgave med øvelseskataloget vil tage afsæt i, at de forstår at udarbejde øvelser på trappens forskellige trin. Eleverne første kendskab til trappen bliver, at dette forløb starter på trinnet der hedder: Færdige spil (kamp). Derefter fremvises en skitse over Quidditch-banen (bilag 3) og Quidditch-reglerne (bilag 4) gennemgås. Eleverne får til opgave at stille banen op og herefter afprøves spillet for første gang. Lad spillet kører i ca. 15 min. Undervejs kan du lave 3 4 spilstop, så eleverne får afprøvet så mange forskellige roller fra spillet som muligt. Lige efter spillets ophør tages temperaturen på klassen som helhed og der spørges ind til, hvad deres umiddelbare reaktion er af dette spil. Timeoutspørgsmål - Passer jeres stikord til din oplevelse af, hvordan din rolle er på banen - Hvilken/hvilke af de fire roller tænker du, passer godt til dig - Hvilken/hvilke af de roller tænker du, er mest udfordrende for dig Forberedelse til næste gang lektier til krop og hoved Eleverne opgave er at de skriftligt skal besvare en boldspilsopgave som afleveres ugen efter (se bilag 5)

25 Uge 2 Hvad skal vi lære - Jeg kan udvikle et øvelseskatalog til kaosspil, hvor jeg inddrager tekniske og taktiske elementer og i din argumentation begrunde spillets relevans i samfundet Øve Quidditch-spillet med fokus på roller, spillerkvaliteter og boldsprog Eleverne skal nu prøve at bruge boldsproget aktivt i spillet. Der gøres denne gang brug af timeoutspørgsmål (se nedenfor) ved hvert spilstop. Opsamling på sidste gang Elevopgaverne afleveres. Plenum omkring Quidditch-spillet med afsæt i fagordet kaosspil med afsæt i den idrætsdidaktiske model Boldbasis og boldspil: Timeoutspørgsmål - Hvilken rolle på banen vil du helst spille - Hvilken rolle på banen udfordrer dig mest - Hvilke ord, sætninger og sprog bruger du selv undervejs i spillet - Hvad opfanger du at dine med- og modspillere bruger af ord, sætninger og sprog Fagord Boldspilsfamilier, Kaosspil, roller på banen, boldsprog (verbalt/nonverbalt), boldspilstrappen, spillerkvalitetsmodellen Undervisningsaktiviteter Øve Quidditch-spillet med fokus på roller og spillerkvaliteter Vi spiller Quidditch-spillet som opstart på dagens undervisning i ca min. Undervejs laves der igen 3-4 spilstop, hvor hvert hold får mulighed for at skifte rolle på holdet (basker, søger, holdspiller, målmand). Ved spilstop gøres der brug af elevernes stikord, brainstorm fra uge 1 og brug også spillerkvalitetsmodellen (indsæt link) til at kvalificere timeouts. Forberedelse til næste gang lektier til krop og hoved Som afrunding på dagens undervisning uddeles artiklen Alle elever skal have en rolle (se bilag 1), hvis du tænker, at den passer til dine elevers niveau. Fortæl eleverne 3 ting som de skal finde svar på i teksten, så eleverne på forhånd ved, hvad der forventes. Giv eleverne tid til at starte op på at læse artiklen inden endt undervisning. Refleksionsopgave: Boldsprog Der er så meget kvinder ikke forstår (15 min.) Eleverne skal i grupper af 4 5 elever have en dialog om, hvad de kender af udtryk, som man bruger som boldspiller i diverse spil. Afsættet for gruppedialogen er at få synliggjort, hvilket sprog der er verbalt og nonverbalt, når man spiller boldspil. Eleverne skal trække på deres egne erfaringer fra holdspil, medier eller andre steder. Hver gruppe skal fortælle resten af klassen, hvilke ord de har skrevet ned og forklare, hvad ordene betyder, hvis det bliver sagt på boldbanen. Ex. Ryg på, Ind over, Direkte osv. Når eleverne har fundet en masse ord fra mange forskellige spil, skal grupperne så forsøge at vælge de ord ud, som de mener, kan være brugbare i Quidditch-spillet.

26 Uge 3 Hvad skal vi lære - Jeg kan udvikle et øvelseskatalog til kaosspil, hvor jeg inddrager tekniske og taktiske elementer og i din argumentation begrunde spillets relevans i samfundet Opsamling på sidste gang Elevartiklen gennemgås ud fra de spørgsmål. Eleverne kan byde ind med, om de er enige artiklens fokus på at spillets mange roller gør, at spillet er inkluderende. Lad evt. eleverne sammenligne Quidditch-spillet med andre kaosspil (håndbold, fodbold og basket), som eleverne har spillet i skolen. Dette gøres for at få elevernes erfaringer og perspektiver i forhold til at deltage i kaosspil som et spil, hvor alle kan være med uanset forudsætninger. Timeoutspørgsmål foregår i denne uge ude i grupperne - Hvorfor mener I, at denne øvelse i er i gang med at udvikle har fokus på tekniske færdigheder - Kan I beskrive, hvordan den øvelse I har gang i, passer til den rolle og de spillerkvaliteter som jeres grupper arbejder med Afrunding på uge 3 Eleverne samles og giver en kort status på, hvor langt de er nået hvor mange øvelser nåede de at finde på og beskrive. Forberedelse til næste gang lektier til krop og hoved Eleverne har ingen lektier for til næste gang Fagord Boldspilsfamilier, Kaosspil, roller på banen, inkluderende boldspil, boldspilstrappen, teknik Undervisningsaktiviteter Eleverne skal i uge 3 og 4 tættere på at udvikle øvelser med fokus på tekniske færdigheder. For at blive mere kvalificeret til at lave øvelser får eleverne et oplæg ang. teknik. Oplæg ang. Teknik (se bilag 6) Eleverne introduceres for begrebet teknik (se bilag 6) med evt. et oplæg fra idrætslæreren. Brug også gerne boldspilstrappen igen til at vise eleverne, hvilke trin deres kommende øvelser skal befinde sig på i forhold til at holde det primære fokus på det tekniske/formelle niveau (særligt de tre nederste trin). Opdeling af Quidditch-teknik grupper Elevgrupper bestående af 3 4 personer. Lad grupper som kombinere elever med stort boldkendskab samt elever med mindre boldkendskab. Grupperne skal nu vælge en af de fire roller, som er i Quidditch-spillet (målmand, holdspiller, basker eller søger). Gruppens opgave bliver at udarbejde 3 5 forskellige tekniske øvelser, der passer til den givne rolle. Grupperne skal gøre brug af den brainstorm og stikord, som eleverne udarbejde i uge 1. Disse ord kan være gode for eleverne at bruge i deres udvikling af tekniske øvelser. Lad endelig eleverne arbejde i hallen med af udvikle og skabe øvelser. Hver tekniske øvelse som elevgruppen laver, skal der laves kort beskrivelse af. Gruppen skal kunne fremvise og igangsætte øvelser for hinanden.

27 Uge 4 Hvad skal vi lære - Jeg kan udvikle et øvelseskatalog til kaosspil, hvor jeg inddrager tekniske og taktiske elementer og i din argumentation begrunde spillets relevans i samfundet Opsamling på sidste gang Denne uges undervisning ligner sidste uge. Eleverne får besked på, at de i løbet af dagens idrætsundervisning skal blive færdige med at udvikle og beskrive 3 5 tekniske øvelser. Læreren har til ansvar at samle øvelseskataloget. Afrunding og forberedelse Eleverne samles og får besked om, at deres øvelseskatalog med tekniske øvelser skal fremvises uge 5. Opgaven næste gang består i: at alle grupper får 10 min. til at stille deres øvelser op og gruppen skal gennemgå øvelserne for hinanden, sådan at elevgrupperne får et indblik i tekniske øvelser inden for alle 4 roller (målmand, holdspiller, søger og basker) Forberedelse til næste gang lektier til krop og hoved Eleverne har opgave at være forberedt på egne øvelser og ikke mindst kunne fremvise/igangsætte dem overfor andre. Fagord Boldspilsfamilier, Kaosspil, roller på banen, inkluderende boldspil, boldspilstrappen, teknik Undervisningsaktiviteter Eleverne skal i deres arbejde med de tekniske øvelser gøre brug af den idrætsdidaktiske model omkring Spillerkvaliteter Gruppens opgave er at fortsætte med at udarbejde 3 5 forskellige tekniske øvelser, der passer til den givne rolle. Grupperne skal gøre brug af den brainstorm og stikord, som eleverne udarbejdede i uge 1. Disse ord kan være gode for eleverne at bruge i deres udvikling af tekniske øvelser. Lad endelig eleverne arbejde i hallen med af udvikle og skabe øvelser. Forstyr grupperne undervejs og giv dem feedback på deres arbejde med afsæt timeoutspørgsmålene. Timeoutspørgsmål foregår i denne uge ude i grupperne - Hvorfor mener I, at denne øvelse i er i gang med at udvikle har fokus på tekniske færdigheder - Kan I beskrive hvordan den øvelse I er i gang med nu passer til den rolle og de spillerkvaliteter som jeres grupper arbejder med

28 Uge 5 Hvad skal vi lære - Jeg kan udvikle et øvelseskatalog til kaosspil, hvor jeg inddrager tekniske og taktiske elementer og i din argumentation begrunde spillets relevans i samfundet Timeoutspørgsmål foregår i plenum efter hver elevgruppe har fremvist Hvordan bruger du de tekniske færdigheder og øvelser i det færdige spil Opsamling på sidste gang Eleverne får 10 min. til stille deres øvelser klar. Afrunding Fælles afslutning, hvor der gives feedback på elevernes arbejde med det tekniske øvelseskatalog. Fagord Boldspilsfamilier, Kaosspil, roller på banen, inkluderende boldspil, boldspilstrappen, teknik Forberedelse til næste gang lektier til krop og hoved Eleverne har ingen lektier for til næste gang Undervisningsaktiviteter Klargøring af tekniske øvelser og teknisk øvelsestræning af roller/ spillerkvaliteter Hver elevgruppe opstiller deres tekniske øvelsesstationer ud fra de beskrivelser og skitser/tegninger som er udarbejdet i uge 3 og 4. Hver gruppe har til opgave at igangsætte deres øvelser for resten af elevgrupperne. Husk at eleverne skal gøre brug af den idrætsdidaktiske model Spillerkvaliteter i deres begrundelser for øvelsesvalg. Timeoutspørgsmål foregår i plenum efter hver elevgruppe har fremvist - Hvorfor mener I, at denne øvelse i er i gang med at udvikle har fokus på tekniske færdigheder - Hvordan passer de tekniske øvelser til den rolle og de spillerkvaliteter elevgruppen har arbejdet med Øve Quidditch-spillet med fokus på de tekniske i forhold til roller og spillerkvaliteter Vi spiller Quidditch-spillet som afslutning på dagens undervisning i ca min. Undervejs laves der igen 3-4 spilstop, hvor hvert hold får mulighed for at skifte rolle på holdet (basker, søger, holdspiller, målmand). Der gøres denne gang brug af timeoutspørgsmål (se nedenfor) ved hvert spilstop

29 Uge 6 Hvad skal vi lære - Jeg kan udvikle et øvelseskatalog til kaosspil, hvor jeg inddrager tekniske og taktiske elementer og i din argumentation begrunde spillets relevans i samfundet Opsamling på sidste gang Der gives tid til spørgsmål siden sidste gang med fokus på øvelseskataloget. Gruppens opgave bliver at udarbejde 1 2 taktiske øvelser/småspil, som forsøger at fokusere på de to spørgsmål. Grupperne kan igen med fordel gøre brug af den idrætsdidaktiske model Spillerkvaliteter, den brainstorm og stikord, som eleverne udarbejde i uge 1. Disse ord kan være gode for eleverne at bruge i deres udvikling af taktiske øvelser. Lad endelig eleverne arbejde i hallen med af udvikle og skabe øvelser. Hver taktiske øvelse som elevgruppen laver, skal der laves kort beskrivelse af samt elevgruppen skal kunne fremvise og igangsætte øvelsen/små-spillet. Fagord Boldspilsfamilier, Kaosspil, roller på banen, inkluderende boldspil, boldspilstrappen, teknik og taktik Undervisningsaktiviteter Eleverne skal i uge 6 tættere på at udvikle øvelser med fokus på taktiske færdigheder. For at kvalificere eleverne til dette, vil der være et kort oplæg ang. taktik. Oplæg ang. Taktik (se bilag 6) Eleverne introduceres for begrebet taktik (se bilag 6) med evt. et oplæg fra idrætslæreren. Brug også gerne boldspilstrappen igen til at vise eleverne, hvilke trin deres kommende øvelser skal befinde sig på i forhold til at holde det primære fokus på det taktiske/funktionelle øvelser (særligt de tre øverste trin). Timeoutspørgsmål foregår i denne uge ude i grupperne - Hvorfor mener I, at denne øvelse i er i gang med at udvikle, har fokus på taktiske færdigheder - Kan I beskrive hvordan den taktiske øvelse I er i gang med, passer til den rolle og de spillerkvaliteter, som jeres grupper arbejder med Afprøvning af taktiske øvelser/små-spil Læreren og elevgrupperne spørger ind efter endt øvelse med timeoutspørgsmål (se ovenfor) Forberedelse til næste gang lektier til krop og hoved Eleverne får udleveret en artikel, Hvor sidder boldøjet (se bilag 7) samt en boldøjetest (se bilag 8) Opdeling af Quidditch-taktik grupper I forhold til at arbejde med taktik vælges, der at arbejde med større grupper, sådan at eleverne kan få fokus på modspilssituationer og småspil. Elevgrupperne skal bestå 6 8 personer. Del evt. grupper op ved at sammensætte to af teknikgrupperne. Gruppernes første øvelse består i sammen at finde de taktiske elementer, som de fire roller har i spillet ud fra følgende to spørgsmål: - Hvilke taktiske kvaliteter skal man have for at være en god søger, målmand, holdspiller eller basker - Hvordan kan disse taktiske kvaliteter trænes gennem modspil søvelser og smålspil

30 Uge 7 Hvad skal vi lære - Jeg kan udvikle et øvelseskatalog til kaosspil, hvor jeg inddrager tekniske og taktiske elementer og i din argumentation begrunde spillets relevans i samfundet Opsamling på sidste gang Der gives tid til spørgsmål siden sidste gang med fokus på øvelseskataloget. Refleksionsøvelse: Kunne Quidditch-spillet blive en konkurrent til fodbold! Eleverne samles i plenum og bliver stillet dette refleksionsspørgsmål. Det er ikke meningen, at eleverne blot skal svare ja eller nej til dette spørgsmål. Tanken er, at eleverne får til opgave at sætte sig ind i, hvilken betydning hhv. Quiddtch og fodbold har i samfundet. På den baggrund skal eleverne prøve at vurdere, hvad de mener, der skal til for, at Quidditch-spillet bliver et populært spil i Danmark. Fagord Boldspilsfamilier, Kaosspil, roller på banen, inkluderende boldspil, boldspilstrappen, teknik og taktik, det færdige spil i samfundet Timeoutspørgsmål - Hvilke kvaliteter har Quiddtch-spillet set i et samfundsperspektiv - Hvilke kvaliteter har fodboldspillet set i et samfundsperspektiv - Hvad er Quidditch-spillet oppe imod i forhold til fodbold (i Danmark og på verdensplan) Undervisningsaktiviteter Elevartikel gennemgås eleverne går sammen i par. Her skal de finde to sætninger i artiklen, som de mener bedst beskriver boldøjet. I de små tomandsgrupper skal eleverne også lave boldøjetesten. Der samles op i plenum med sætninger og test. Forberedelse til næste gang lektier til krop og hoved Eleverne opdeles i to grupper. Halvdelen undersøger fodboldens betydningen i samfundet (i dansk kontekst). Halvdelen undersøger Quidditch betydningen i samfundet (internationalt perspektiv). Informationerne finder eleverne ved at søge på nettet. Tekniske og taktisk opvarmning Elevgrupperne opstiller de tekniske øvelser fra kataloget. Opvarmningen består i, at eleverne skal afprøve øvelserne, som er i øvelseskataloget. Spille Quiddicht-spillet med fokus på de tekniske og taktiske Eleverne spiller nu det færdige Quidditch-spil. Det primære fokus skal være på de fire roller. I timeouts snakker hvert hold om de øvelser, de har lavet til hinanden. Hvilke øvelser og små-spil passer godt til det som de forskellige roller skal kunne både teknisk og taktisk Timeoutspørgsmål - Hvilken/hvilke roller i spillet føler du dig god til efter at have øvet dig på alle roller - Er du overrasket over, hvilken/hvilke rolle, du er blevet optaget af at lære

31 Uge 8 Hvad skal vi lære - Jeg kan udvikle et øvelseskatalog til kaosspil, hvor jeg inddrager t ekniske og taktiske elementer og i din argumentation begrunde spillets relevans i samfundet Opsamling på sidste gang Læreren sikrer, at eleverne har lavet deres lektier ang. søgning på nettet. Fagord Boldspilsfamilier, Kaosspil, roller på banen, inkluderende boldspil, boldspilstrappen, teknik og taktik, det færdige spil i samfundet Afslutningstimeoutspørgsmål - Hvilke nye fagord har du fået kendskab til i forløbet - Hvordan har det været at arbejde med roller og spillerkvaliteter i forhold til Quidditch - Har boldspilstrappen været brugbar i forhold til at forstå forskellen mellem teknik og taktik - Hvilke gode ting har der været ved at udvikle et øvelseskatalog - Hvilke mindre gode ting har der været ved at udvikle et øvelseskatalog - Er de idrætsdidaktiske modeller (boldbasis og boldspil, spiller kvalitetsmodellen og den dynamiske boldspilstrappe) en hjælp i forhold til at få styr på fagord og teori Hvis ja, hvorfor Hvis nej hvorfor Undervisningsaktiviteter På baggrund af elevernes undersøgelser laver eleverne korte fremlæggelser for hinanden. Eleverne kan evt. bruge deres svar ud fra: Hvilke kvaliteter har Quiddtch-spillet set i et samfundsperspektiv Hvilke kvaliteter har fodboldspillet set i et samfundsperspektiv Hvad er Quidditch-spillet oppe imod i forhold til fodbold (undersøg både i forhold til Danmark og på verdensplan) Afslutningskamp af Quidditch-spillet Quidditch-spillet spilles en sidste gang i dette forløb. Undervejs laves der igen 3-4 spilstop, hvor hvert hold får mulighed for at skifte rolle på holdet og eleverne skal gerne have mulighed for at spille den rolle, som de føler, at de er blevet bedre til.

32 Credits Kære idrætslærer/idrætslærerteam Udarbejdet af: Med dette materiale i hånden får du og dine idrætskolleger nye muligheder for at samarbejde om god kvalitet i idrætsundervisningen på både den korte og lange bane. Den korte bane betyder, at vi i undervisningsforløbene har sat særligt fokus på: - at hver lektion/undervisningsforløb vil have eleverne til at både at bruge krop og hoved undervejs i idrætsundervisningen og det sker ex. gennem brug af timeoutspørgsmål. - at der til hver lektion er fokus på inddragelse af fagord, som en del af læringen i idræt. Katrine Bertelsen Det nationale videncenter KOSMOS UC SYD Den lange bane betyder, at vi i gennem undervisningsforløbene har sat særligt fokus på: - at skabe en tydelig rød tråd, hvor der er en øget sammenhæng mellem indhold og form indenfor et idrætsområde til både indskoling, mellemtrin og udskoling. - længerevarende undervisningsforløb, som giver dig som idrætslærer og eleverne længere tid til at lære det valgte indhold og tema. God arbejdslyst. Camilla Daugaard Det nationale videncenter KOSMOS UC SYD For yderligere information, kontakt projektleder: Anders Flaskager Udvikling og forskning, Videncenter for Sundhedsfremme, UC SYD, afla@ucsyd.dk

33 Billag 1

34 Bilag 1

35 Bilag 2

36 Bilag 3

37 Bilag 4 Quidditch spillet der kan udkonkurrer fodbold! Antal spillere Baneopsætning se også Quidditch-skitse bilag 3 Rektangulær bane og størrelsen afhænger af antallet af spillere. To mål i hver ende med forskellige point (kegle = 15 point og mini-mål/hockeymål = 5 point) Fire hulahopringe placeres udenom banen Holdopsætning En målmand er den person, der skal forsvare de to mål (målmanden må gribe, kaste og sparke den bold, som spilles med på banen af holdspilleren denne bold er også en skumbold, gerne i en anden farve end den som baskerne har. Der etableres en usynlig men aftalt 3-meterlinje, hvorfra skuddene mod målskal falde. Alle spillere må gerne kæmpe om bolden i 3-meter feltet der betyder, at det ikke kun er målmandens felt. Der må bare ikke skydes mod mål inde fra feltet. Bolden på banen er hele tiden i spil også selvom den er bagved mållinje og sidelinjen. En søger - er den eneste person på banen som kan og må fange det gyldne lyn (tennisbolden). Fanger søgeren lynet får holdet 50 point. Søgeren må løbe over hele banen og deltager også som holdspiller undervejs i spillet, men skal være klar så snart der bliver råbt LYN og tennisbolden kastes/trilles eller studses ind på banen. Lynet er den eneste bold, som kan død det gør den, så snart den passerer side- eller baglinjer. Så er den ude af spillet og indgår først i spillet igen, når der råbes LYN næste gang. Lyn kan styres af læreren eller en udvalgt elev. En basker, har til opgave at ramme modstanderne med bolden. Rammes man eller griber man bolden af en basker skal man løbe en omgang rundt om banen, hvorefter man er med i spillet igen. Baskeren må kun skyde bolde efter modstanderne fra hulahopringene. Basker er selv ansvarlig for at hente Holdspillere, skal med scorerne forsøge at score point i modstanderens mål. Spillerne starter på deres egen banehalvdel, men må bevæge sig over hele banen. To dommere udpeges og deres rolle er at styre kampen og notere holdenes point. Der ud over er de lyndommere (skal kaste det gule lyn) fra langside til langside. Dommerne bestemmer selv, hvornår de vil kaste lynet, men det skal kastes første gang senest 3 minutter inde kampen, og der skal gives et højlydt signal, så det er muligt for søgerne at reagere. Spillets gang Spillet sættes i gang ved, at dommerne kaster en score ind på banen. Holdene spiller på banen der må ikke løbes og dribles med bolden. Scoring i modstandernes mål giver hhv. 5 eller 10 point. Baskerne må kun kaste fra position uden for banen eller når de placeret i en hulahop ring på banen. Baskerne må gå ind på banen og samle en smasher op. Når en modstander rammes af en smasher, skal personen løbe en omgang rundt om banen før vedkommende må deltage i spillet igen. Dommerne holder øje med hinanden og kaster det gyldne lyn tværs over banen. Hvis lynet fanges af de to søgere, stopper kampen og holdet der fangede lynet får 100 point alternativt kan der spilles med, at lynet giver 15 point, og dermed afgør man ikke kampen på stedet. Ved kampens afslutning gøres holdenes point op.

38 Bilag 5 Din boldspilsfortælling dine boldspilserfaringer Denne opgave er en skri.lig idrætsopgave, som du skal lave selvstændigt. Opgaven består i, at du skal svare på nedenstående spørgsmål i løbet af idrætsundervisningen som før-evaluering =l vores indholdsområde: Roller og bold Som en del af boldforløbets afslutning vil du igen skulle svare skri.ligt på en række boldspørgsmål, som kan være med =l at give et billede af din og klassens boldspilsfortællinger. Navn: 1) Hvilke boldspil har du lært og arbejdet med idrætsundervisningen 2) Hvad kendetegner med dine ord et boldspil generelt Udarbejdet af Katrine Bertelsen, kber@ucsyd.dk Side 1I

39 Bilag 5 3) Hvornår er et boldspil godt og velfungerende Udarbejdet af Katrine Bertelsen, kber@ucsyd.dk Side 2I

40 Bilag 5 4) Hvornår er et boldspil svært, dårligt eller mindre godt at spille 5) Hvad skal et boldspil helst indeholde for, at du kan være med Udarbejdet af Katrine Bertelsen, kber@ucsyd.dk Side 3I

41 Bilag 5 6) Beskriv det boldspil, som du holder mest af at spille Du skal beskrive boldspillet med så mange detaljer som muligt. Udarbejdet af Katrine Bertelsen, kber@ucsyd.dk Side 4I

42 Bilag 5 Udarbejdet af Katrine Bertelsen, kber@ucsyd.dk Side 5I

43 Bilag 5 Din boldspilsfortælling dine boldspilserfaringer Denne opgave er en skri.lig idrætsopgave, som du skal lave selvstændigt. Opgaven består i, at du skal svare på nedenstående spørgsmål i løbet af idrætsundervisningen som før-evaluering =l vores indholdsområde: Roller og bold Som en del af boldforløbets afslutning vil du igen skulle svare skri.ligt på en række boldspørgsmål, som kan være med =l at give et billede af din og klassens boldspilsfortællinger. Navn: 1) Hvilke boldspil har du lært og arbejdet med idrætsundervisningen 2) Hvad kendetegner med dine ord et boldspil generelt Udarbejdet af Katrine Bertelsen, kber@ucsyd.dk Side 1I

44 Bilag 6 Noter til kaosspil, teknik og taktik Inspireret af Boldspilsundervisning fra boldbasis 5l teambold af Anders Halling og Per Fibæk Laursen Kaosspil (gennemgås uge 2) Det drejer sig om at have bolden, erobre rummet, så det bliver muligt at score hos modstanderne. Grundlæggende gælder det for alle spillerne, at det drejer sig om at udvikle kommunika=onen mellem spillerne samt skabe =d og rum =l holdets spil med bolden. Tre vig=ge elementer i kaosspil - Grundspil - Gennembrud - Forsvarsspil Teknik (gennemgås uge 3) Historisk sker der noget ændring i måden at gå =l arbejde og tænke på boldspil de første år=er i 1900 tallet fra en militaris=sk og kollek=v =lgang =l en øget fokusering på systema=sk arbejdsdeling og teknisk perfek=on (præget af industrialiseringen). Boldspil er ikke længere forbeholdt den højere middelklasse med gentlemanopdragelse =l at blive noget som arbejderne også dyrkede (fodbold blev især en arbejdersport). Før havde alle spillere gjort det samme score mål og forhindre modstanderne i at score. Men nu bliver det vig=gt, at hver spiller får særlige opgaver at løse i forhold posi=on på banen og holdet. En øget specialisering og elitær =lgang. En øget fokusering på de tekniske færdigheder som ansås som værende vig=ge for holdets succes. Tekniske detaljer trænes hver for sig og sammensæmes/samles =l et velfungerende spil. Problemet ved at træne teknik på denne måde er, at det bliver en ops=llet virkelighed (kuns=gt), da man ope træner s=llestående og i det virkelige spil er man ope i bevægelse. Øget fokusering på tekniske færdigheder kan også være problema=sk, hvis spillets andre aspekter (kommunika=on, sammenspil) overses. Færdige spil, regler som realitet, autoritære undervisningsformer, skaber et hierarki mellem spillerne. Teknik er noget som den enkelte spiller foretager med bolden: dribling, kast, tackling, blokade.

45 Bilag 6 Tak5k (gennemgås uge 6) 1960 er og 1970 erne sker der en markant ændring i måden at arbejde med boldspil på. Ændringen består i, at man anser holdet som en samlet enhed der =lsammen skal prak=sere tak=k. Kvinder begynder at spille boldspil, som før har været mandespil (i fri=den) og i skolen spiller piger og drenge sammen kønsintegrering. De store boldspil blev =l små spil =lpasset =l målgruppen. Arbejder for at nedtone konkurrence- og kampelementet. Regeljusteringer bliver et hit. At træne skulle være naturligt derfor blev teknikken trænet i spillet/under spillet og ikke som s=lleståede/enkeltstående elementer. Det tak=ske afsæt betyder, at man ikke kigger på spillerne mere som enheder men at spillet kategoriseres gennem et overblik som forsvar angreb (og evt. midtbane) VM fodbold 1958 er Brasilien forgangsland da de viser/introducerer verden et spilsystem (4:4:2) Tak=kken vinder indpas i forlængelse af at der i samfundet bliver mere fokus på ledelse og strategi. Altså det er ikke nok at spillerne forholder sig =l deres teknik/produk=onen som spiller skal man også forholde sig =l markedet/konkurrenterne. Tak=k er handlinger i forhold af kommunika=on og bevægelser, som den enkelte spiller (individuel tak=k) og hele holdet (holdtak=k) udfører i spillet i rela=on =l bolden medspillere og modspillere.

46 Bilag 7

47 Bilag 7

48 Bilag 7

49 Bilag 7

50 Bilag 7

51 Bilag 8

52 Bilag 8

Tidsramme lektioner. Kompetenceområde Alsidig idrætsudøvelse Idrætskultur og relationer

Tidsramme lektioner. Kompetenceområde Alsidig idrætsudøvelse Idrætskultur og relationer Roller og bold Klassetrin Tidsramme 10-12 lektioner Overskrift Quidditch - en konkurrent til fodbold Tema Idræt og samfund Kompetenceområde Alsidig idrætsudøvelse Idrætskultur og relationer Kompetencemål

Læs mere

Credits. Udskoling. Udarbejdet af: Kære idrætslærer/idrætslærerteam. Den lange bane betyder, at vi i gennem undervisningsforløbene

Credits. Udskoling. Udarbejdet af: Kære idrætslærer/idrætslærerteam. Den lange bane betyder, at vi i gennem undervisningsforløbene Credits Kære idrætslærer/idrætslærerteam Udarbejdet af: Med dette materiale i hånden får du og dine idrætskolleger nye muligheder for at samarbejde om god kvalitet i idrætsundervisningen på både den korte

Læs mere

Kropslektier. Evaluering. alfabet. Undervisningsaktiviteter. kropsspændingsøvelser. Læringsmål. Færdighedsmål/ Kropsbasis.

Kropslektier. Evaluering. alfabet. Undervisningsaktiviteter. kropsspændingsøvelser. Læringsmål. Færdighedsmål/ Kropsbasis. Indskoling Kompetencemål efter 2. kl. Alsidig idrætsudøvelse Eleven kan deltage aktivt i basale, alsidige bevægelser i leg Færdighedsmål/ Vidensmål Kropsbasis Eleven kan spænde og afspænde isolerede kropsdeleeleven

Læs mere

timeoutspørgsmål: Evaluering Redskabsaktiviteter Undervisningsaktiviteter gulv og redskaber Læringsmål Færdighedsmål/ Vidensmål Fase 1

timeoutspørgsmål: Evaluering Redskabsaktiviteter Undervisningsaktiviteter gulv og redskaber Læringsmål Færdighedsmål/ Vidensmål Fase 1 Indskoling Kompetencemål efter 2. kl. Eleven kan deltage aktivt basale, alsidige bevægelser i leg Redskabsaktiviteter fra 1. 9. klasse. Indskoling Færdighedsmål/ Vidensmål Læringsmål Fase 1 Eleven kan

Læs mere

Næstved Boldklubs skoletilbud

Næstved Boldklubs skoletilbud Næstved Boldklubs skoletilbud Introduktion Tilbuddet er til alle kommunens folkeskoleklasser og SFOér, hvor videns og færdighedsmål er specificeret ud for hvert forløb, til de forskellige alderstrin. I

Læs mere

Læseplan for idræt Helsingør Privatskole

Læseplan for idræt Helsingør Privatskole Læseplan for idræt Helsingør Privatskole Læseplan for idræt: Idrætsundervisningen på Helsingør Privatskole foregår fra 0. klasse frem til 9. klasse, og er opdelt i 4 trinforløb. 1. trinforløb for 1. og

Læs mere

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Håndbold i skolen - alle børn i spil Håndboldforløb 4.- 6.klasse Spillet i centrum Håndbold i skolen - alle børn i spil 1 KÆRE FORENINGER, FORENINGSLEDERE OG TRÆNERE, KÆRE SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer

Læs mere

4. OG 5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT

4. OG 5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT 2017-18 Lærer: Jakob Lassen (JL) Forord til faget: I idrætsundervisningen arbejder vi med at lære at deltage aktivt og alsidigt i forskellige idrætsaktiviteter. Eleverne skal tilegne sig forskellige kropslige

Læs mere

Undervisningen er baseret på fælles mål, hvilket vil sige, at fagformålene for faget idræt er som beskrevet herunder:

Undervisningen er baseret på fælles mål, hvilket vil sige, at fagformålene for faget idræt er som beskrevet herunder: Idræt på Gram Efterskole: Undervisningen er baseret på fælles mål, hvilket vil sige, at fagformålene for faget idræt er som beskrevet herunder: Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idræts- lige,

Læs mere

Faglig inspiration, innovation i idræt

Faglig inspiration, innovation i idræt Faglig inspiration, innovation i idræt Fag Klassetrin Kompetenceområde Idræt 8.-9.klasse Idrætskultur og relationer Færdigheds- og vidensmålpar Eleven kan deltage i udvikling af idrætslige aktivitetstilbud

Læs mere

Alsidig idrætsudøvelse (Eleven kan anvende grundlæggende sammensatte bevægelser i idrætspraksis)

Alsidig idrætsudøvelse (Eleven kan anvende grundlæggende sammensatte bevægelser i idrætspraksis) Lærer: Line Lund Forord til faget i klassen Vi arbejder i idrætsundervisningen med at lære at deltage aktivt og alsidigt i forskellige idræts Eleverne skal tilegne sig forskellige kropslige færdigheder

Læs mere

Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle

Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle boldspil med få regler - deltage i lege og leglignende opvarmningsformer

Læs mere

Antal ugentlige idrætslektioner på N. Zahles Gymnasieskole

Antal ugentlige idrætslektioner på N. Zahles Gymnasieskole Undervisningsplan for faget Idræt på N. Zahles Gymnasieskole Skolen tilslutter sig Folkeskolens Fælles Mål i Idræt og arbejder ud fra de kompetencemål, som er beskrevet for forløbene: Efter 2. klasse,

Læs mere

Fagformål: boldbasis, redskabsaktiviteter, løb spring og kast. Læringen i bevægelse handler også om de kropslige og sociale oplevelser i idrætslige

Fagformål: boldbasis, redskabsaktiviteter, løb spring og kast. Læringen i bevægelse handler også om de kropslige og sociale oplevelser i idrætslige Fagformål: Idrætsundervisningen skal indeholde læreprocesser, der knytter sig til tre forskellige dimensioner i faget: læring i bevægelse, læring om bevægelse og læring gennem bevægelse. Dimensionerne

Læs mere

Idræt, 1. klasse længere forløb

Idræt, 1. klasse længere forløb Idræt, 1. klasse længere forløb Planlægning af tema Fag: Idræt Undring? Klasse: 1.b i april måned Forløb over 4 gange 2 lektioner Hvad er 1. maj en forandring fra og til? Hvad er det spændende ved at komme

Læs mere

Årsplan for 2. klasse idræt 2017/2018

Årsplan for 2. klasse idræt 2017/2018 Årsplan for 2. klasse idræt 2017/2018 Fagformål: Idrætsundervisningen skal indeholde læreprocesser, der knytter sig til tre forskellige dimensioner i faget: læring i bevægelse, læring om bevægelse og læring

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Teambold

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Teambold Idrætsundervisning Teambold Læringsmål Eleven kan justere og udvikle aktiviteter. Eleven kan optimere aktiviteter til egen og gruppens bedste. Eleven opnår forståelse af hvad en god aktivitet er. Egne

Læs mere

Fagplan for idræt. Stk. 3. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.

Fagplan for idræt. Stk. 3. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Idrætsfaget skal

Læs mere

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Håndbold i skolen - alle børn i spil Håndboldforløb 2.- 3.klasse Boldbasis og Boldteknik Håndbold i skolen - alle børn i spil 1 KÆRE FORENINGER OG FRIVILLIGE, KÆRE SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer her

Læs mere

Hvordan kan I som undervisere arbejde tematisk med fagets indholdsområder? Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 1

Hvordan kan I som undervisere arbejde tematisk med fagets indholdsområder? Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 1 Hvordan kan I som undervisere arbejde tematisk med fagets indholdsområder? Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 1 Fokus på temaer og valg af temaer Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 2 Principper for

Læs mere

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Håndbold i skolen - alle børn i spil Håndboldforløb 0.- 1. klasse Boldtilvænning og leg Håndbold i skolen - alle børn i spil KÆRE HÅNDBOLDFORENINGER- OG FRIVILLIGE, SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer her

Læs mere

Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin

Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Idræt Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Alsidig Eleven kan deltage aktivt i basale, alsidige bevægelser i leg, sammensatte bevægelser

Læs mere

Idræt Fælles Mål 2019

Idræt Fælles Mål 2019 Idræt Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 2. klassetrin 5 Efter 5. klassetrin 6 Efter 7. klassetrin 7 Efter 9. klassetrin 8 Fælles

Læs mere

IDRÆT 2. KLASSE. Lærer: Vivi Sandberg/Søren Jørgensen. Forord til idræt i 2. Klasse:

IDRÆT 2. KLASSE. Lærer: Vivi Sandberg/Søren Jørgensen. Forord til idræt i 2. Klasse: 2018-2019 Lærer: Vivi Sandberg/Søren Jørgensen Forord til idræt i 2. Klasse: Hovedvægten af idrætsundervisningen lægges på at bevæge sig alsidigt og indgå i forskellige idrætsaktiviteter. Undervisningen

Læs mere

Læringsmateriale til pædagoger og lærere FOLD LUNGERNE UD. Bevægelse, leg og idræt for Klasse

Læringsmateriale til pædagoger og lærere FOLD LUNGERNE UD. Bevægelse, leg og idræt for Klasse Læringsmateriale til pædagoger og lærere FOLD LUNGERNE UD Bevægelse, leg og idræt for 0.-7. Udviklet i samarbejde med Michael Lykke, Øverst Oppe December 2016 Ha det sjovt med vores kæmpe Flip-flap Astma-Allergi

Læs mere

- Alsidig idrætsudøvelse (Eleven kan anvende grundlæggende sammensatte bevægelser i idrætspraksis)

- Alsidig idrætsudøvelse (Eleven kan anvende grundlæggende sammensatte bevægelser i idrætspraksis) 2018-2019 IDRÆT 3. KLASSE Lærer: Jakob Lassen (JL) Forord til idræt i 3. klasse I idrætsundervisningen arbejder vi med at lære at deltage aktivt og alsidigt i forskellige idrætsaktiviteter. Eleverne skal

Læs mere

Årsplan for idræt 6. klasse Idrætslærer : Laith +Hafidha

Årsplan for idræt 6. klasse Idrætslærer : Laith +Hafidha Årsplan for idræt 6. klasse 2017-18 Idrætslærer : Laith +Hafidha Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til

Læs mere

Kidsvolley-lektioner med fuld fart på kl.

Kidsvolley-lektioner med fuld fart på kl. Kidsvolley-lektioner med fuld fart på 0.-3. kl. Kaste og gribe 10 min. Eleverne fordeles rundt i gymnastiksalen/hallen. Parvis om en bold. Alle bolde kan bruges. Studs bolden til makker, som griber den.

Læs mere

Prøven i faget idræt

Prøven i faget idræt Prøven i faget idræt http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf14/okt/141001%20proevevejl edning%20idraet%20september%202014.pdf 1 Den aktuelle situation Prøve i idræt (Hurra!) fra juni 2015 Prøven

Læs mere

Årsplan for idræt 8. klasse

Årsplan for idræt 8. klasse Årsplan for idræt 8. klasse 2016-17 Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle

Læs mere

Prøve i idræt. - hvordan??

Prøve i idræt. - hvordan?? Prøve i idræt - hvordan?? Hvad går prøven ud på? Eleverne skal prøves i deres idrætslige kompetencer i en gruppeprøve, som er til udtræk i den naturvidenskabelige fagpulje Eleverne skal selv sammensætte

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

OMSATTE LÆRINGSMÅL: Eleven bruger og forstår naturfaglige begreber knyttet til hjertet og kredsløbets anatomi og fysiologi.

OMSATTE LÆRINGSMÅL: Eleven bruger og forstår naturfaglige begreber knyttet til hjertet og kredsløbets anatomi og fysiologi. Natur/teknologi og idrætsundervisningen Attention GO! mellemtrinnet Tag pulsen på roning Natur og teknologi KOMMUNIKATION Eleven kan kommunikere om natur og teknologi. Ordkendskab: Eleven kan mundtligt

Læs mere

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Idræt Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Kompetenceområder... 1 Modul 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...

Læs mere

Idrætsunderviningen er tilrettelagt omkring tre kompetenceområder, som hver især omfatter færdigheds- og vidensområder.

Idrætsunderviningen er tilrettelagt omkring tre kompetenceområder, som hver især omfatter færdigheds- og vidensområder. Årsplan for idræt i 9.klasse 2017/2018 Idrætslærere: Laith LES og Anne Mette AMH Idrætsunderviningen er tilrettelagt omkring tre kompetenceområder, som hver især omfatter færdigheds- og vidensområder.

Læs mere

ØVELSER TIL UNDERVISNING I HØVDINGEBOLD

ØVELSER TIL UNDERVISNING I HØVDINGEBOLD ØVELSER TIL UNDERVISNING I HØVDINGEBOLD 1 ØVELSER Nedenstående øvelser og spil er tænkt som inspiration til undervisning i høvdingebold. Målgruppen er 4.-5. klassetrin, men flere af øvelserne vil med justering

Læs mere

INDLEDNING INDLEDNING

INDLEDNING INDLEDNING 9 INDLEDNING Alle elever har brug for at være sammen med andre elever i idrætsundervisningen. Men vi oplever, at inklusion i idrætsundervisningen er en udfordring for mange lærere. De efterlyser gode råd

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning. Idrætsludo

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning. Idrætsludo Idrætsundervisning Idrætsludo Læringsmål Eleven kan justere og udvikle aktiviteter. Eleven kan optimere aktiviteter til egen og gruppens bedste. Eleven opnår forståelse af hvad en god aktivitet er. Egne

Læs mere

Lektionsoversigt: Praktik m. medier Supervision fra klubtræner 8 Fodboldlege Praktik m. medier

Lektionsoversigt: Praktik m. medier Supervision fra klubtræner 8 Fodboldlege Praktik m. medier Lektionsoversigt: Uge Emne Bemærkninger 1 Stationstræningsmodellen Praktik hvor eleverne selv er medier Træningsmiljø, Den gode børnetræner 2 Den gode børnetræner Praktik hvor eleverne selv er medier Teori

Læs mere

Lektionsoversigt: Praktik m. medier Supervision fra klubtræner 8 Fodboldlege Praktik m. medier

Lektionsoversigt: Praktik m. medier Supervision fra klubtræner 8 Fodboldlege Praktik m. medier Lektionsoversigt: Uge Emne Bemærkninger 1 Stationstræningsmodellen Praktik hvor eleverne selv er medier Træningsmiljø, Den gode børnetræner 2 Den gode børnetræner Praktik hvor eleverne selv er medier Teori

Læs mere

Indhold. Web2.0 og Flipped Learning December 2015

Indhold. Web2.0 og Flipped Learning December 2015 Indhold Forord... 3 Forløbet... 3 Ordkendskab... 3 Boldbasis og boldspil... 4 UNDERVISNINGSFORLØB... 4 Lektion 1... 4 Introduktion til timen. Håndbold... 4 Lektion 2... 5 Lektion 3... 5 Skematisk oversigt

Læs mere

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT Forløbets varighed: 4 undervisningsgange af 2 x 45 min. Formål: - at inddrage nycirkus som kropslig kunstart i idrætsundervisningen - at eleven bliver præsenteret

Læs mere

2. I hvilken grad anvender du Fælles Mål for idræt (2014) -...når du laver årsplaner til idrætstimerne?

2. I hvilken grad anvender du Fælles Mål for idræt (2014) -...når du laver årsplaner til idrætstimerne? 1. Bidrager Fælles Mål (2014) positivt til dine idrætstimer? Ja, i høj grad 60 12,4% Ja, i nogen grad 198 40,8% Ja, lidt 163 33,6% Nej, mine timer påvirkes ikke af Fælles Mål 50 10,3% Nej, mine idrætstimer

Læs mere

Udleveres til klasselærere og idrætslærere på 1. årg.

Udleveres til klasselærere og idrætslærere på 1. årg. Udleveres til klasselærere og idrætslærere på 1. årg. ISHOCKEYSKOLE 2019-20 Aalborg Kommunes Skoleforvaltning, AaB Ishockey og Elitesport Aalborg fortsætter til skoleåret 2019-2020 tilbuddet om Ishockeyskole

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber

Læs mere

Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag. Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen

Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag. Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen Program 1. Del 1: Nye Fællesmål + rammer for IDRÆT som prøvefag (Lasse) 2. Forenklede Fælles mål og den didaktiske ramme 3. Læringsmålsstyret

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills Trivsel og Bevægelse i Skolen Idrætsundervisning Skills Læringsmål Skills Begrebsboks Eleverne kan selv udforme og beskrive eget træningsforløb. Eleverne kan være medbestemmende på opøvelse af en specifik

Læs mere

Prøve i idræt. - hvordan??

Prøve i idræt. - hvordan?? Prøve i idræt - hvordan?? Prøven i idræt Oplæg for idrætslærere i Svendborg 21. oktober 2015 Ny reform 2014 Nye muligheder Forenklede mål Synlige evaluerbare mål Krav til teori i undervisningen Standpunktskarakter

Læs mere

Bevægelsesglæde i udskolingen en eksemplarisk aktivitet. Bevægelsesglæde i udskolingen en eksemplarisk aktivitet 1

Bevægelsesglæde i udskolingen en eksemplarisk aktivitet. Bevægelsesglæde i udskolingen en eksemplarisk aktivitet 1 Bevægelsesglæde i udskolingen en eksemplarisk aktivitet Bevægelsesglæde i udskolingen en eksemplarisk aktivitet 1 2 Bevægelsesglæde i udskolingen en eksemplarisk aktivitet Indhold 1 Introduktion 4 2 Runde

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Bilag 6 - Idræt Kompetencemål

Bilag 6 - Idræt Kompetencemål Bilag 6 - Idræt Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin deltage aktivt i basale, alsidige leg, udvikling af udvikling af en alsidig samarbejde

Læs mere

PRØVE I IDRÆT Hvordan bedømmer vi?

PRØVE I IDRÆT Hvordan bedømmer vi? PRØVE I IDRÆT Hvordan bedømmer vi? De to puljer Pulje A Redskabsaktiviteter Dans og udtryk Kropsbasis Pulje B Løb, spring, kast Boldbasis og boldspil Fysisk træning (Natur/udeliv) Form Udtrækning den 24.

Læs mere

LØB, SPRING OG KAST LÆRERVEJLEDNING TIL LØB, SPRING OG KAST-DUGEN SAMT AKTIVITETSKORT

LØB, SPRING OG KAST LÆRERVEJLEDNING TIL LØB, SPRING OG KAST-DUGEN SAMT AKTIVITETSKORT LØB, SPRING OG KAST LÆRERVEJLEDNING TIL LØB, SPRING OG KAST-DUGEN SAMT AKTIVITETSKORT 1. 2. 3. 4. 5. INTRODUKTION TIL MATERIALET LØB, SPRING OG KAST-DUGEN LØB, SPRING OG KAST FAGLIGE MÅL AKTIVITETS- OG

Læs mere

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Idræt klasse. UGE EMNE INDHOLD MATERIALER MÅL EVALUERING Hvor

Idræt klasse. UGE EMNE INDHOLD MATERIALER MÅL EVALUERING Hvor Med forbehold for ændringer Idræt 4. 5. klasse UGE EMNE INDHOLD MATERIALER MÅL EVALUERING Hvor 33 Opstart boldbasis Forventningsafstemnin g Stikbold i himmel og helved Skumbold At afklare hvilke forventninger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for idræt i 9.klasse Rosenlundskolen 2014/15 Lærer Charlotte Oreby Eriksen

Undervisningsbeskrivelse for idræt i 9.klasse Rosenlundskolen 2014/15 Lærer Charlotte Oreby Eriksen Undervisningsbeskrivelse for idræt i 9.klasse Rosenlundskolen 2014/15 Lærer Charlotte Oreby Eriksen Temaer: Idræt og leg Idræt og samfund Idræt som modefænomen Forløb: Udvikling af lege og spil (4 uger)

Læs mere

Årsplan Idræt 7.- 9. Årgang 2015-2016

Årsplan Idræt 7.- 9. Årgang 2015-2016 Årsplan Idræt 7.- 9. Årgang 2015-2016 Faglige mål: De faglige mål er opstillet i henhold til fællesmål for idræt 7. 9. klasse. - taktisk og teknisk færdigheder videreudvikles igennem den alsidige undervisning

Læs mere

Årsplan for idræt i 0. klasse

Årsplan for idræt i 0. klasse Årsplan for idræt i 0. klasse Hensigtsmæssig påklædning og bad hører med til idræt og er dermed en naturlig og integreret del af skolens idrætsundervisning Uge Emne, indhold og Materialer Mål Evaluering

Læs mere

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER Inge Regnarsson, UCC KROPSBASIS og PRAKSISFÆLLESSKABER PROGRAM - Kort oplæg rammesætning af kropsbasis

Læs mere

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Undervisningsfag: IDRÆT... 1 Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.... 1 ID 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...

Læs mere

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT Lærer: Morten Bojesen Forord til faget i klassen Vi vil i idræt arbejde med emner som bl.a. er med til at skabe bedre socialisering imellem eleverne. Temaer som fairplay, taber- og vinder mentalitet og

Læs mere

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser

Læs mere

[Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt Boldbasis

[Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt Boldbasis [Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt Boldbasis 2 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 GRUNDLÆGGENDE PÆDAGOGISKE PRINCIPPER... 4 FOKUS PÅ TYDELIGE MÅL... 4 UNDERVISNINGENS ORGANISERING...

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Læseplan for valgfaget idræt. 10. klasse

Læseplan for valgfaget idræt. 10. klasse Læseplan for valgfaget idræt 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Alsidig idrætsudøvelse 4 Idrætskultur og relationer 6 Krop, træning og trivsel 7 Sproglig udvikling 8 It og

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet

Læs mere

Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier.

Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier. Formål for faget idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,

Læs mere

Idrætskultur i løb, spring og kast

Idrætskultur i løb, spring og kast Martin Elmbæk Knudsen Idrætskultur i løb, spring og kast LÆREBOG Idrætskultur i Løb, Spring og Kast lærebog til 3.-7. klasse Copyright 2017: Martin Elmbæk Knudsen Layout: Jesper Lind Olsen Udarbejdet for:

Læs mere

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan

Læs mere

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT Forløbets varighed: 4 undervisningsgange af 2 x 45 min. Formål: - at inddrage nycirkus som kropslig kunstart i idrætsundervisningen - at eleven bliver præsenteret

Læs mere

Udleveres til klasselærere og idrætslærere på 1. årg.

Udleveres til klasselærere og idrætslærere på 1. årg. Udleveres til klasselærere og idrætslærere på 1. årg. ISHOCKEYSKOLE Aalborg Kommunes Skoleforvaltning, AaB Ishockey og Elitesport Aalborg fortsætter til skoleåret 2016-2017 tilbuddet om Ishockeyskole til

Læs mere

[Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt

[Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt [Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 3 GRUNDLÆGGENDE PÆDAGOGISKE PRINCIPPER... 3 FOKUS PÅ TYDELIGE MÅL... 3 UNDERVISNINGENS ORGANISERING...

Læs mere

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Formål for faget idræt Som mennesker har vi et ansvar for vort Guds-skabte legeme. Formålet med undervisningen i idræt

Læs mere

9 SJOVE. Nemme og anderledes aktiviteter, hvor cykelslanger indgår i flere af disse

9 SJOVE. Nemme og anderledes aktiviteter, hvor cykelslanger indgår i flere af disse 9 SJOVE Nemme og anderledes aktiviteter, hvor cykelslanger indgår i flere af disse Samarbejde vil være omdrejningspunktet for de 7 lege i kompendiet. Aktiviteterne kan foregå både inde- og udendørs og

Læs mere

ÅRSPLAN IDRÆT. 9. klasse 2019/20. Undervisningsmateriale. Årsplan

ÅRSPLAN IDRÆT. 9. klasse 2019/20. Undervisningsmateriale. Årsplan ÅRSPLAN IDRÆT 9. klasse 2019/20 Underviser Jakob Busch Andersen Idræt 1 + 2 Mail Jakob.andersen@trelleborgfriskole.dk Undervisningsmateriale Clioonline Årsplan Idræt er opbygget efter en række kerneområder:

Læs mere

Undervisningsplan for idræt

Undervisningsplan for idræt Undervisningsplan for idræt Formål: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser og erfaringer opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver dem mulighed

Læs mere

Lærervejledning. Fit In? Side 1

Lærervejledning. Fit In? Side 1 Lærervejledning Fit In? Side 1 Fit In? Dansk Fitness og Helse Organisation Bag om Fit in? Undervisningsforløbet Fit in? er udviklet af Dansk Fitness & Helse Organisation (DFHO) i samarbejde med Operate

Læs mere

Å ben Skole Mellemtrin - Christinelystskolen

Å ben Skole Mellemtrin - Christinelystskolen Årgang/Tid Aktivitet Åben Skole Fag Uddannelse og job (Læseplan) Lærings-forløb/Mål Mellemtrin Forår Landboforeningen Dansk og Natur/teknologi 3. og 4. klasse Optakt: Læs fagbøger, løs opgaver, lav plancher

Læs mere

Velkommen hjem i Minecraft

Velkommen hjem i Minecraft Et undervisningsforløb om fremtidens bolig / Håndværk og design/dansk 5.-8. klasse / Lærervejledning Velkommen hjem i Minecraft Dette materiale er udarbejdet af Dansk Arkitektur Center til forberedelse

Læs mere

Indhold. 1 Om læseplanens funktion 3. 2 Læseplanens opbygning 4. 3 Fagets formål og identitet 5. 4 Fagets kompetenceområder og kompetencemål 8

Indhold. 1 Om læseplanens funktion 3. 2 Læseplanens opbygning 4. 3 Fagets formål og identitet 5. 4 Fagets kompetenceområder og kompetencemål 8 Idræt Læseplan 2019 Indhold 1 Om læseplanens funktion 3 2 Læseplanens opbygning 4 3 Fagets formål og identitet 5 4 Fagets kompetenceområder og kompetencemål 8 4.1 Alsidig idrætsudøvelse 9 4.2 Idrætskultur

Læs mere

Idræt. Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier

Idræt. Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier Idræt Formål for faget idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,

Læs mere

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Taktisk træning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Taktisk træning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab Organisationscirklen Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab til dig. DGI Idræt & Fællesskab Træningsøvelser Med spilhjulet har du et godt redskab til både at planlægge

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,

Læs mere

Sprog, identitet og kultur

Sprog, identitet og kultur Sprog, identitet og kultur Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Dansk 7.-9. klasse Læsning og fortolkning LÆSNING/Sprogforståelse FORTOLKNING/Perspektivering Formål Forløbets formål

Læs mere

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by Undervisningsforløb 6M - Ringsted by Baggrund for forløbet: Forløbet er udarbejdet af Mette Pedersen til en modtageklasse på mellemtrinnet på Dagmarskolen i Ringsted. Forud for forløbet besluttes det,

Læs mere

Jeg glæder mig til endnu et sjovt, udfordrende, aktivt og svedigt år sammen med 2. klasse til idræt.

Jeg glæder mig til endnu et sjovt, udfordrende, aktivt og svedigt år sammen med 2. klasse til idræt. Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til idræt i 2. klasse Hovedvægten af idrætsundervisningen lægges på at bevæge sig alsidigt og indgå i forskellige idrætsaktiviteter. Undervisningen vil have følgende kompetencemål:

Læs mere

Motionsbånd Assens skole Forsøgsperiode 2013/2014

Motionsbånd Assens skole Forsøgsperiode 2013/2014 Bevægelsesbånd Bevægelsesbånd kan anvendes på mange forskellige måder samt tidspunkter i løbet af skoledagen alt efter hvor i skolen man befinder sig indskoling, mellemtrin eller udskoling. Forskningen

Læs mere

Dansk og innovation. Titel på inspirationsforløb

Dansk og innovation. Titel på inspirationsforløb Dansk og innovation Fag Klassetrin Kompetenceområder Færdigheds- og vidensmålpar Kommunikation (dialog) Dansk Indskoling Kommunikation og Fremstilling Eleven kan veksle mellem at lytte og ytre sig Eleven

Læs mere

Alle børn med i idrætsfaget Kom godt i gang

Alle børn med i idrætsfaget Kom godt i gang Alle børn med i idrætsfaget Kom godt i gang 1 2 Lær eleven at kende overlevering fra kollegaer Hent hjælp i vejledning og bekendtgørelse 3 4 Afhold et møde med din leder 5 Drøft med teamet Udvidet forældresamarbejde

Læs mere

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Kristendomskundskab og dansk Indskolingen, 2. klasse

Kristendomskundskab og dansk Indskolingen, 2. klasse Hellige steder Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Eleven kan læse enkle faglige tekster og udtrykke sig sprogligt enkelt om deres indhold Eleven kan udtrykke sig om enkelte begivenheder

Læs mere

Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen

Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen Forløbet kan introduceres med indhold og eventuelt læringsmål. Jeg kan reflektere over, hvilke typer instruerende tekster jeg kender. Jeg kan gøre mig tanker

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Idrætsforløb i 1. klasse Formål. Formålet er at styrke hvert barns glæde ved idræt samt evnen og lysten til at samarbejde og bevæge sig sammen.

Idrætsforløb i 1. klasse Formål. Formålet er at styrke hvert barns glæde ved idræt samt evnen og lysten til at samarbejde og bevæge sig sammen. Idrætsforløb i 1. klasse 2016 Formål Formålet er at styrke hvert barns glæde ved idræt samt evnen og lysten til at samarbejde og bevæge sig sammen. Mål Vi arbejder hen imod kompetencemålene ved afslutning

Læs mere

Medbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål.

Medbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen, jf.

Læs mere

Beton, et stærkt materiale

Beton, et stærkt materiale Beton, et stærkt materiale Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Natur/teknologi Forløbet kan udvikles ved at kombineres med Håndværk og Design 6. klasse Undersøgelse, kommunikation

Læs mere