[Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt Boldbasis

Transkript

1 [Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt Boldbasis

2 2

3 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 GRUNDLÆGGENDE PÆDAGOGISKE PRINCIPPER... 4 FOKUS PÅ TYDELIGE MÅL... 4 UNDERVISNINGENS ORGANISERING... 4 LÆRERROLLEN... 5 LÆRING I IDRÆT... 5 BOLDBASIS INTRODUKTION TIL KAOSSPIL... 6 FORLØBETS FORMÅL OG LÆRINGSMÅL... 6 BOLDSPILSFAMILIERNE HERUNDER KAOSSPIL:... 6 SPILLET... 7 LEKTION 1 GODT I GANG MED KAOSBOLDSPIL... 8 LEKTION 2 GØR DIG SPILBAR! LEKTION 3 LAD DIG BLIVE HØRT OG SET! LEKTION 4 GØR HINANDEN GODE! LEKTION 5 DEN GODE TAKTIK LEKTION 6 TURNERINGSDAG PRAKSISVÆRKTØJ LEKTION 1 OG OPVARMNING: BOLDSPILSAKTIVITETER LEKTION 1: TIMEOUT-SPØRGSMÅL OM FÆLLESTRÆK I KAOSBOLDSPIL LEKTION 2: AT GØRE SIG SPILBAR LEKTION 3: GØR HINANDEN GODE - RELATIONELLE FÆRDIGHEDER I BOLDSPIL... 19

4 Introduktion Dette er undervisningsmaterialet til idrætsfaget i projektet Trivsel og Bevægelse i Skolen. Undervisningsmaterialet er udformet som vejledende inspirationsmateriale, som skal tilpasses til konteksten, som fx elevernes forudsætninger, idrætsundervisningens faciliteter, lærerens forudsætninger osv. Sammen med dine kollegaer opfordres du derfor til at justere materialet - således at I opnår den bedst mulige kvalitet i idrætsundervisningen på jeres skole. Grundlæggende pædagogiske principper 4 Fokus på tydelige mål I det følgende opstilles klare formål med undervisningsforløbene således, at eleverne har en tydelig idé om, hvad der skal læres, og hvordan det skal læres. Kunsten, som underviser, er imidlertid at lave en kobling til et hvorfor-plan, for at disse formål bliver relevante. Hvorfor er særdeles relevant, idet det er her eleverne hver især får mulighed for at tillægge idrætsundervisningen mening. I undervisningsmaterialet vil du se tre formidlingsniveauer: - hvad der skal læres (mål) - hvordan det skal læres (metoder og indhold) - hvorfor det skal læres (formål). Hvis man som underviser formår at skabe en kobling mellem disse tre niveauer, er det vores erfaring, at eleverne bliver mere fokuserede omkring deres deltagelse i praksis, og dermed i langt højere grad er inkluderede i det idrætslige fællesskab. Undervisningens organisering Elevernes forudsætninger for at deltage i idrætsfaget er vidt forskellige, men i stedet for at opdele eleverne efter kropslige kompetencer, arbejdes der i dette projekt med organisering i faste teams. Elevernes viden og erfaringer skal bruges aktivt og dermed give dem nogle andre læringsudfordringer end på det kropslige plan. Når de mindre erfarne elever spørger de erfarne elever om idrætsfaglige elementer, får de ofte brugbare svar og forslag til, hvordan de skal gøre eller hvordan man plejer at gøre. Disse råd fører til, at de mindre erfarne får øget viden samt kropslige færdigheder, som indebærer, at de kan deltage i idrætsundervisningen. De erfarne elever lærer samtidig i højere grad at sætte ord på deres handlinger og deres tavse viden, hvilket ofte kan føre

5 til, at eleverne i langt højere grad bliver i stand til at reflektere over deres handlinger og færdigheder. En forudsætning for at lykkes med tilgangen er, at undervisningen organiseres i teams frem for grupper. Forskellen mellem disse to organiseringsformer er, at teams har et fælles mål, som de arbejder frem imod, samt at varigheden af samarbejdet er længere. Lærerrollen De fleste undersøgelser peger på, at idrætslærere ofte benytter instruktørrollen, hvor de altså foreviser idrætslige færdigheder og igangsætter aktiviteter. I forløbet, beskrevet i dette materiale, udvides denne rolle. Fokus flyttes fra at være teknik- og færdighedsfokuseret til at have et bredere læringssyn, hvor lærerens primære rolle er at facilitere læringen gennem tydelige strukturer i undervisningen. Idrætslærerens rolle som færdighedsekspert bliver derved lagt over på andre skuldre, som for eksempel elever, der har nogle erfaringer. Videoklip fra fx YouTube kan også bruges til at se, hvordan andre eksperter udfører færdighederne. Endvidere indebærer organiseringen i teams, at læreren skal have fokus på teamprocesser for at optimere teamets og elevernes udbytte. Ved organiseringen i heterogene grupper, hvor elever har forskellige forventninger til og forudsætninger for idrætsundervisningen, er en af de vigtigste opgaver, at underviseren har fokus på, at eleverne afstemmer deres ambitionsniveau med hinanden, og at de finder et fælles mål at arbejde frem imod. Denne proces er især vigtigt i starten af undervisningsforløbet. 5 Læring i idræt Som oftest forbindes læring i idrætslige kontekster med at udvikle og forbedre sine færdigheder, hvorfor der udelukkende fokuseres på de kropslige aspekter. Dette forløb fokuserer ligeledes på en refleksiv og vidensmæssig del. Det er vigtigt, at eleverne bliver dygtigere til at formidle, hvad de gør, hvordan de gør og hvorfor de gør. Undervisningsforløbet har derfor fokus på, at eleverne, foruden deres kropslige kompetencer, også bliver udfordret ved at sætte en faglig viden og begreber i spil i forhold til deres kropslige færdigheder, samt den praksis de deltager i. Der er indlagt strukturerede timeout-spørgsmål, hvor de skal forholde sig til aktiviteter, som de skal prøve efterfølgende, eller som de umiddelbart inden har afprøvet. Det er her vigtigt at være opmærksom på at skabe en rød tråd mellem lektionens mål, aktivitetens mål, og de spørgsmål, der stilles undervejs. Det gøres blandt andet ved at inddrage de idrætsfaglige modeller, der præsenteres for eleverne.

6 Boldbasis introduktion til kaosspil Forløbets formål og læringsmål Formålet med forløbet er, at eleverne får indgående kendskab til de grundlæggende elementer i boldspilkategorien kaosspil og bliver i stand til at deltage hensigtsmæssigt i spillets faser ved at lære om kaosspillenes fællestræk. De grundlæggende elementer tager afsæt i et relationelt perspektiv, og derfor er det centralt, at eleverne lærer at forholde sig til hinandens forskellige erfaringsgrundlag og forudsætninger for at indgå i (kaos)boldspil. I forlængelse heraf er det grundlæggende, at eleverne får en forståelse for, hvordan de gør hinanden gode både på og udenfor banen. Boldbasis i kaosspil handler om at arbejde med fællesbegreberne og give eleverne kompetencer, således at eleverne lettere kan indgå i andre kaosspil, når de har lært de grundlæggende elementer. Boldspilsfamilierne herunder kaosspil: 6

7 Spillet I forløbet arbejdes der med to spil: partibold og baglinjebold. Partibold: Almindelig partibold har to hold, hvor fokus er på at orientere sig og spille til eget hold. Det gælder om at bevare bolden og få så mange afleveringer, uden at den anden farve opsnapper bolden. Det er ikke tilladt at tage nogle skridt med bolden eller drible. Man kan spille med point ved 10 afleveringer i træk, hvilket vil ændre spillets karakter. Baglinjebold: Dette spil er en udbygning af partibold, hvor der tilføjes en scoringsmulighed. Der scores ved at modtage en aflevering i scoringszonen fra en medspiller. Hvert hold forsvarer en scoringszone. Forløbets progression Lektion Læringsmål 1 Eleverne skal have forståelse for kaosspillets idé samt hvilke færdigheder, der er vigtige for at kunne indgå i kaosspil. Eleverne får viden om, at det er centralt at skabe rum for sine medspillere i kaosboldspil. 7 2 Eleverne lærer at gøre sig spilbare. Eleverne lærer om betydningen af at tage initiativ. 3 Eleverne lærer at kommunikere hensigtsmæssigt med medspillere i forhold til at skabe rum for medspillere. 4 Eleverne lærer tekniske relationelle færdigheder 5 Eleverne lærer at udvikle og justere en taktik 6 Eleverne lærer at udvikle og justere en taktik Teamorganisering Eleverne inddeles fra den første dag i teams bestående af 4-6 elever med forskellige idrætslige forudsætninger, som fastholdes under hele forløbet. En vigtig pointe ved teamorganiseringen er, at alle elever deltager aktivt i udviklingsprocessen på teamet, også selvom enkelte ikke kan være fysisk aktiv. Det er dermed ikke tilladt at sidde passiv på sidelinjen. Der skal bidrages med input og feedback, som kan være til stor værdi for teamets udvikling og læring.

8 Lektion 1 godt i gang med kaosboldspil Målet med lektion 1 er at gøre eleverne bevidste om, at de skal i gang med at lære om kendetegn og fællestræk i boldspilsfamilien kaosboldspil, samt at de skal lære at kunne anskue boldspil ud fra et samarbejds- og relationelt perspektiv frem for et teknisk perspektiv. Hvad gør du som underviser? Forud for lektionen har underviseren inddelt eleverne i teams á 4-6 elever bestående af både drenge og piger samt erfarne og uerfarne boldspillere på hvert team. Den indledende aktivitet består i partibold, hvor fokus er på, at eleverne lærer de grundlæggende elementer i kaosboldspil. Derfor er din opgave at hjælpe eleverne med at have fokus på, at meningen med aktiviteterne er, at de skal sammenligne dem, og at det ikke handler om at vinde. 8 Hvad gør eleverne Eleverne skal spille partibold, mobilmål og stereobold (se praksisværktøj - boldspilsaktiviteter) med henblik på, at de efterfølgende skal reflektere over, hvilke fællestræk, der har været i spillene, og hvad der er centralt at lære for at kunne deltage i spillene bl.a. vha. timeout-spørgsmål (se praksisværktøj). Struktur lektion 1 Indhold Oplæg med fokus på kaosboldspil Partibold Refleksion over aktiviteten Mobilmål og stereobold Refleksion over praksis Opsummering Form/metode Underviserne kan indledningsvis udlevere et refleksionsark over de punkter eleverne skal fokusere på, når de sammenligner aktiviteterne. Der spilles partibold på flere baner (fx volleyballbane) med 5 mod 5. Timeout refleksion i par: - Hvad er vigtigt for at kunne indgå i partibold? - Kan du se paralleller til andre boldspil? Aktiviteterne kan spilles i hver sin ende af hallen, således at eleverne efterfølgende blot bytter bane. Mens der byttes plads kan eleverne lave en walk n talk, hvor de har fokus på at sammenligne elementer i partibold med elementer i stereobold og mobilmål. Eleverne skal beskrive de ligheder, der har været i forskellige aktiviteter og hvilke forudsætninger, der skal til for at man kan deltage i praksis.

9 Lektion 2 gør dig spilbar! Målet med lektion 2 er, at eleverne lærer at gøre sig spilbare i kaosspil, og at man altid er afhængig af hinanden i kaosspil. Hvad gør du som underviser? Du laver en opsummering af lektion 1 i forhold til at forklare om kaosspil og deres fællestræk, samt hvad der er vigtige forudsætninger for at kunne indgå i dette (stikord fra eleverne i lektion 1). Skab fokus på lektionens læringsmål ved at spørge ind til spilbarhed - eleverne skal have viden om afleveringsskygge og bevægelse i dybden og bredden af rummet. Lav spilstop, hvor eleverne kan få tydeliggjort situationer, hvor det lykkes at bevæge sig ud af afleveringsskyggen Hvad gør eleverne? Der spilles partibold med fokus på, at eleverne skal gøre sig spilbare, og de skal evaluere på, hvorvidt de er blevet dygtigere til at bevæge sig ud af afleveringsskyggen. Struktur lektion 2 Indhold Opsummering fra lektion 1 Partibold med fokus på at gøre sig spilbar Form/metode Definerer fællestrækkene i kaosboldspil. Fokus på at blive bevidst, om hvordan de gør sig spilbare for hinanden, så de kan modtage bolden. 9 Hvordan gør jeg mig spilbar? Partibold med fokus på at gøre sig spilbar Opsamling i plenum Fokus på at observere på situationer, hvor det lykkes eller ikke lykkes at gøre sig spilbar. Introduktion til baglinjebold og spil. Opsummering af spilbarhed Partibold med scoringszone. Der opsummeres på hvert team i forhold til at gøre sig spilbar.

10 Lektion 3 lad dig blive hørt og set! Målet med lektion 3 er, at eleverne lærer om kommunikationsformerne non-verbal og verbal kommunikation. Hvad gør du som underviser? Du laver en kobling til at det at gøre sig spilbar også hænger sammen med at kunne kommunikere til sine medspillere, og at der kan være forskellige hensigter ved de fagter, man gør på banen Hvad gør eleverne? Eleverne spiller partibold, hvor de har fokus på at overdrive den verbale kommunikation over for hinanden. Det vil sige, at alle eleverne får som opgave at sige noget hele, tiden det kan fx være at kalde på bolden ved at råbe hep eller her eller ved at fortælle hinanden hvad man har tænkt sig at gøre fx spil mig langs linjen eller jeg går dybt. Struktur lektion 3 10 Indhold Introduktion til lektion 3 med fokus på opsummering af spilbarhed samt viden om kommunikation. Partibold med fokus på verbal kommunikation Partibold med fokus på non-verbal kommunikation Opsamling ift. verbal og nonverbal kommunikation Form/metode Her kan underviseren spørge om nogle har observeret, at der er nogen, der laver fagter eller siger en masse i boldspil, og hvad der er hensigten med dette. Der spilles partibold i de inddelte teams med fokus på at overdrive verbal kommunikation. Der spilles partibold i de inddelte teams med fokus på at overdrive non-verbal kommunikation. Der opsummeres først parvist og derefter i plenum ift. verbal og nonverbal kommunikation i spillet.

11 Lektion 4 gør hinanden gode! Målet med lektion 4 er at sætte fokus på de tekniske relationelle færdigheder relateret til samarbejdet i kaosboldspillene. Hvad gør du som underviser? Det er din opgave som underviser at sætte fokus på samarbejdet og introducere eleverne til begrebet tekniske relationelle færdigheder i både teori og praksis. Når der arbejdes med relationelle færdigheder er det centralt, at der sammen reflekteres over praksis og derefter gives mulighed for at afprøve praksis igen med henblik på at justere nogle af de elementer, man har reflekteret over. Tekniske relationelle færdigheder opnås således kun, når det relationelle italesættes, afprøves, eleverne reflekterer over det, afprøver det igen, reflekterer over det etc. Hvad gør eleverne? Eleverne bliver i løbet af deres praksis tunet ind på det tekniske samarbejde, de har med hinanden og får skærpet blikket i forhold til at gøre hinanden gode gennem tilpassede afleveringer. Struktur lektion 4 Indhold Introduktion til relationelle færdigheder Tekniske relationelle færdigheder med afsæt i baglinjebold. Timeouts Opsummering Form/metode Eleverne starter med at reflektere over, hvornår en aflevering er god. Der observeres og gives feedback på de gode tekniske relationer på holdet, hvor der samtidig er potentiale for forbedring. Praksis afbrydes løbende med henblik på, at eleverne skal give feedback til hinanden i forhold til deres indbyrdes relationelle færdigheder. Den første timeout kan godt være lidt længere end de efterfølgende, da eleverne her skal kortlægge holdets relationelle færdigheder. I de efterfølgende timeouts handler det i højere grad om tilpasning og justeringer. Hvad har I lært ved at arbejde med tekniske relationelle færdigheder? Hvordan kan i bruge det i har lært om tekniske relationelle færdigheder fremadrettet? 11

12 Lektion 5 den gode taktik I lektion 5 er målet, at eleverne lærer forskellen mellem angrebs- og forsvarsfase, og at de får en forståelse af, hvordan man kan arbejde med og øve taktik inden for disse faser. Hvad gør du som underviser? Fokuser på de to overordnede taktiske faser i kaosspil. VI har bolden (angreb) og DE har bolden (forsvar). Eleverne skal lære at skelne mellem disse to faser og selv udvikle en samarbejdsstrategi i forhold til de to faser. Der kan være mange forskellige måder at dække op og spille forsvar. Det mest centrale er her, at eleverne får mulighed for at eksperimentere og forsøge at udvikle noget, der er tilpasset deres hold. Organiseringen i denne lektion er således, at de ulige grupper starter med at udvikle angrebstaktik, mens de lige grupper starter med at udvikle forsvarstaktik. I den første halvdel af lektionen skal de ulige grupper således afprøve deres angrebstaktik mod de lige gruppers forsvarstaktik. 12 Hvad gør eleverne? Når der tales om taktik er det meget tit vigtigt at visualisere det for hinanden. Derfor skal eleverne visualisere det, de siger enten gennem taktiske tegninger på papir, med kridt på halgulvet eller ved at placere hinanden på banen. På den måde opnår eleverne som regel bedst forståelse for det, der bliver talt om. Struktur lektion 5 Indhold Hvad er en god taktik? Taktikudvikling i gruppen i forhold til baglinjebold. Afprøvning af praksis i forhold til baglinjebold. Timeouts Evaluering Form/metode Læreren kommer med nogle retningslinjer for en god taktik. De ulige grupper udvikler en angrebstaktik. De lige grupper udvikler en forsvarstaktik. Taktikken skal nedfældes på tegning. De lige og ulige gruppenumre øver deres taktikker med hinanden. Der er fokus på at udføre, afprøve og forbedre taktikken - ikke på at vinde! Afprøvning af taktikken afbrydes løbende af underviseren, således at grupperne kan justere og forbedre taktikken Grupperne evaluerer deres taktik. Hvad fungerede godt og hvad kan forbedres?

13 Lektion 6 turneringsdag Målet med lektion 6 er at fortsætte den taktiske udvikling og finjustere gruppernes taktik, så eleverne i endnu større grad får omsat deres taktiske idéer til deres spil. Taktikkerne afprøves i en turneringsform, hvor fokus fastholdes elementer fra forløbet: spilbarhed, kommunikation og relationelle færdigheder. Hvad gør du som underviser? Som underviser skal du hjælpe eleverne med at holde fokus på deres taktiske aftaler, og det der sker på banen. Reflekter med eleverne over hvordan det gik i turneringen, og om aftalerne blev overholdt. Hvordan var balancen mellem samarbejde og konkurrence. Blev taktikken holdt og fungerende den? Hvad gør eleverne? Elevernes opgave er at arbejde videre med gruppens taktiske idéer og få det omsat til spil på banen. I turneringsformen skal teamet præstere og lægge mærke til, hvordan spillet, taktikken og aftalerne ændre sig. Struktur lektion 6 13 Indhold Fintuning af taktik Afprøvning af praksis Miniturnering Evaluering. Form/metode Grupperne får mulighed for at finjustere deres taktiske ideer og handlinger med afsæt i evalueringen fra lektion 5. Grupperne afprøver deres reviderede taktiske ideer med hinanden Forløbet kan sluttes af med en miniturnering eller nogle kampe, hvor eleverne spille kampe mod hinanden. Eleverne evaluerer i hvor høj grad der er blevet bedre til at indgå i kaosspil med afsæt i de forskellige lektioners mål. Endvidere kan de overveje hvad de tager med videre til fx håndbold, fodbold, basketball og hockey.

14 Praksisværktøj Lektion 1 og opvarmning: Boldspilsaktiviteter Boldspilsaktiviteterne kan bruges i lektion 1, som inspiration i forbindelse med justeringer af aktiviteterne eller som opvarmningsaktiviteter. Mobilmål Ca. en halv basketbane og et hold af 4 spillere og et hold af 2 spillere. Man spiller med f.eks. en håndbold eller basketball. Holdet med de 2 spillere agerer levende/bevægeligt mål ved at holde et kosteskaft (el. lign.) mellem sig. Holdet med de 4 spillere spiller bolden med hænderne og forsøger at score ved at studse bolden gennem det levende mål. Når man har bolden, skal man stå stille. Stereobold 4 mod 4 To hold mod hinanden. Der spilles på en basketballbane med 2 bolde. Det gælder om at forsvare sit eget holds bold, medens man forsøger at stjæle modstanderes. Der spilles efter basketballregler: max 3 skridt med bold, driblinger tilladt, ingen kropskontakt. Der kan kun score points, når det ene hold har erobret begge bolde meters afstand Alle deltagere befinder sig på samme bane. De får en fælles opgave, som består i at de tilsammen skal dække hele banen, således at alle spillerne er jævnt fordelt. Ydermere skal de hele tiden være i bevægelse og højst have tre meters afstand til nærmeste spiller. Udfordringen indebærer, at spillerne uafbrudt skal forholde sig til de andre spillere på banen og dermed får mulighed for at arbejde med deres perception. De dristige spillere vil vove sig ind i banens centrum, hvor der er behov for 360 orientering, idet spillerne skal orientere sig både foran og bagved. Krammetagfat Fangerne med overtrækstrøjer fanger de andre deltagere ved at røre (ikke ramme!) dem med en bold. Fangerne har et antal bolde, som de kan transportere ved at kaste dem til hinanden. Endvidere har de lov til at gå 3 skridt med en bold, inden de forsøger at røre en af deltagerne. Deltagerne, der skal fanges kan opnå helle ved at finde en anden deltager, som de kan kramme med. Dog højst i 3 sekunder.

15 Spil 8 mod 0. Kommunikation. Grundspil Hver gruppe spiller på en volleyballbane. 1 bold og 10 toppe. Det gælder om at score så mange gange som muligt inden for en vis periode. Der scores ved, at en spiller, uden at flytte sig, kan røre en top med bolden. Der må ikke scores to gange i træk ved samme top, og spilleren skal være i bevægelse, når bolden modtages. Der tages timeouts med henblik på at forøge antallet af afleveringer. I denne øvelse er øjenkontakt særdeles vigtig for at få maksimalt udbytte. Et boldtab vil formindske antallet af scoringer betydeligt. Derfor er det vigtigt, at holdet er i stand til at kommunikere (verbalt), samt at alle er klar over, hvilken rolle de har. Timeout-spørgsmål: Hvem tager initiativ? På hvilken måde tager man initiativ? Hvordan kommunikerer I, når I vil have bolden? Hvilken kommunikation er mest synlig for dig? Hvem kommunikerer du godt sammen med på banen og hvorfor? Spil 7 mod 1. Kommunikation. Grundspil, gennembrudsspil Der spilles på et afgrænset område, f.eks. basketballbanen, 1 bold. De 7 skal spille sammen, således at en af de syv spillere med bolden i hånden kan røre den ene. Det er 15 ikke tilladt at bevæge sig med bolden. Timeout-spørgsmål: Hvad er vigtigt i denne øvelse for, at de 7 bliver i stand til at fange den ene af spillerne? Spil 6 mod 2. Rum. Grundspil. 6 mod 2 på et afgrænset område (fx en halv volleyballbane), 1 bold. Der er point til de 6, når de har foretaget 10 afleveringer, uden at de to har rørt bolden. Der må kun afleveres med studsafleveringer, da dette tvinger spillerne til at bevæge sig ud af afleveringsskyggen. Der er point til de to, hvis de erobrer bolden og foretager 3 afleveringer, uden at de 6 har rørt bolden. Timeout-spørgsmål: I hvilke situationer blev man fanget? Hvornår har man mulighed for at fange en af de to spillere? Hvilken overførbarhed er der fra denne aktivitet til partibold eller baglinjebold?

16 Spil 5 mod 3 Varm kartoffel. Grundspil, forsvarsspil To hold mod hinanden på afgrænset område, 1 bold. De 5 skal spille bolden imellem sig. De 3 får point, hvis a) de kan røre en spiller, som har bolden, b) hvis de kan røre bolden eller c) hvis bolden går ud af banen. Når de 3 har opnået i alt f.eks. fem points er spillet forbi, og man kan evt. give spillerne nye roller - forsvarere bliver angribere, nogle af angriberne bliver forsvarere. Timeout spørgsmål: Hvordan skal forsvarsspillerne bevæge sig på banen for at få fat i bolden? Hvordan skal angrebsspillerne arbejde sammen for at beholde bolden? 16 Farvespil Spillene bygger på partiboldtanken, men bruger farvede overtrækstrøjer til at øge kompleksiteten og skærpe spillernes opmærksomhed mod at orientere sig hensigtsmæssigt før og efter afleveringer. 2 farver (partibold): Første spil er almindelig partibold med to farver, hvor fokus er på at orientere sig og spille til egen farve. Det gælder om at bevare bolden og få så mange afleveringer, uden at den anden farve opsnapper bolden. Det er vigtigt, at man ikke spiller med point ved 10 afleveringer i træk, da spillet dermed i nogle sekvenser mere ligner gennembrudsspillet. 3 farver: Første progression er at sætte en farve mere i spil, således at der fremkaldes overtalsspil. Opgaven er, at de to farver, der er i boldbesiddelse og overtal skal spille hinanden skiftevis. For eksempel danner de røde og blå et overtalshold, mens de gule skal forsøge at erobre bolden. De røde spillere må kun aflevere til de blå spillere og de blå spillere må kun aflevere til de røde spillere. De boldbesiddende hold lærer at orientere sig og aflevere til en anden farve end man selv har på, mens forsvarsfarven lærer at skelne mellem, hvem der skiftevis kan modtage bolden. Spillet kan enten køres på tid, med et fast hold, der forsvarer, eller med rotation i forhold til dem, der er skyld i boldtabet. 4 farver: I anden progression har man fire farver i spil to farver på hvert hold. Spillerne retter sig igen mod at spille den anden farve, end den man selv har på, samtidig med at modstanden nu er dobbelt så stor som i 3 farvespillet. I dette tilfælde er rød og blå sammen om at bevare bolden, og lilla og gul danner hold. Det boldbesiddende hold får således reduceret den tid, de har til rådighed for at træffe en beslutning, fordi der er flere forsvarende spillere, der forsøger at erobre bolden. Desuden får spillerne flere informationer, de skal forholde sig til, fordi der er flere forskellige farver at forholde sig til.

17 Lektion 1: Timeout-spørgsmål om fællestræk i kaosboldspil Hvad har partibold, stereobold og mobilmål til fælles? Kender du andre boldspil der minder om disse tre boldspil? 17

18 Lektion 2: At gøre sig spilbar Bevægelse ud af afleveringsskyggen At gøre sig spilbar At tage initiativ Kommunikere med medspillere 18

19 Lektion 3: Gør hinanden gode - relationelle færdigheder i boldspil Begrebet relationelle færdigheder handler om at sætte fokus på teamarbejdet i boldspil i stedet for individuelle tekniske færdigheder. Det bedste hold består ikke nødvendigvis af spillerne med de bedste individuelle færdigheder. Færdigheder skal altid skal ses i et relationelt perspektiv, og fokus bør flyttes fra de bedste individualister til, hvem der fungerer godt sammen på banen. Grundlæggende handler det derfor om, at man kender til og er opmærksom på hinandens styrker og svagheder for at gøre hinanden gode. Det handler om at få det bedste ud af hinandens forskellige kompetencer. Der findes fem typer relationelle færdigheder: Taktiske, tekniske, psykiske, pædagogiske og fysiske. I dette forløb arbejde vi primært med de tekniske relationelle færdigheder. Tekniske relationelle færdigheder Ud fra den relationelle betragtning er en aflevering kun er god aflevering såfremt den kan modtages. Alt for ofte ser man, at erfarne afleverer bolden til mindre erfarne boldspillere, som ikke er parate til at modtage bolden, fordi bolden ikke bliver tilpasset til den mindre erfarnes færdigheder. Et andet eksempel kunne være en erfaren boldspiller, der laver en kig-væk-finte og spiller bolden til en mindre erfaren. Dette resulterer ofte i, at den mindre erfarne boldspiller ikke har tolket den erfarne boldspillers kommunikation og derfor ikke er parat til at modtage bolden. Især i skolesammenhæng, hvor man ofte har meget heterogene målgrupper, er det vigtigt, at der bliver taget hånd om sådanne situationer, og at begge parter bliver mere opmærksomme på hinandens forudsætninger for at deltage i spillet. 19

20 20