Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 224, rådhuset Dato: Torsdag den 23. marts 2017 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:00 Medlemmer: John Saaby Jensen (A) Lars Pedersen (A) Harald Grønlund (UP) Lars Sørensen (V) Birgitte Poulsen (Ø) Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Arbejdsmarkedsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Brugertilfredshedsundersøgelse fra Epinion Høring af revision af erhvervspolitik for Norddjurs Kommune Årsregnskab 2016, Sektorbeskrivelse for arbejdsmarkedsudvalget Drøftelse af fælles indsatsområder for Norddjurs og Syddjurs Kommuner Drøftelse af anbefalinger til "Bedre veje til en ungdomsuddannelse" Budgetopfølgning pr. ultimo februar Gensidig orientering Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan Orientering om afgørelser i Ankestyrelsen...19 Bilagsoversigt...21 Norddjurs Kommune

3 Arbejdsmarkedsudvalget Brugertilfredshedsundersøgelse fra Epinion A00 17/4147 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling På grund af udfordringer på arbejdsmarkedsområdet besluttede kommunalbestyrelsen på mødet 18. november 2014 at iværksætte en omorganisering af området. Der blev udarbejdet en handlingsplan, og med dén ønskede Norddjurs Kommune at styrke fokus på borgerne gennem bedre samarbejde, hurtigere sagsbehandling og dialog med omverdenen. Forskellige tiltag blev iværksat; et af dem er en brugertilfredshedsundersøgelse udført af konsulentfirmaet Epinion. Undersøgelsens formål er at kortlægge borgernes oplevelse af dialogen og samarbejdet med Jobcenter Norddjurs samt eventuelle forslag til ændringer og forbedringer. Undersøgelsen er gennemført ved hjælp af spørgeskemaer og opfølgende telefonsamtaler i perioden november december ud af de borgere, der er registreret hos Jobcenter Norddjurs med en varighed over otte uger, har deltaget (19 %). Ud fra de indsamlede data har Epinion i februar 2017 fundet frem til følgende hovedresultater: 70 % er tilfredse eller meget tilfredse med dialogen og samarbejdet med Jobcenter Norddjurs. 79 % er tilfredse med mødeindkaldelsens formål og sprog. Borgerne oplever overvejende de forskellige dele af mødet som positive. Dog efterlyses tydeliggørelse af jobmuligheder og mere viden om borgerens situation. 74 % af borgerne mener, at de bliver mødt med høflighed i kommunen. 66 % af borgerne har deltaget i virksomhedspraktik eller i et af jobcentrets øvrige tilbud. 1

4 Arbejdsmarkedsudvalget % af de borgere, der har deltaget i et eller flere tilbud det seneste halve år, er tilfredse eller meget tilfredse med deres tilbud. 51 % af borgerne vurderer, at deres fremtidige jobmuligheder er gode. 52 % af borgerne i ressourceforløb er tilfredse eller meget tilfredse med deres forløb. 41 % af de unge i UU-forløb mener, at forløbet med UU-vejleder ikke har gavnet dem. 41 % af de borgere, der henvender sig til Udbetaling, er tilfredse eller meget tilfredse med kontakten. Bemærk, at resultaterne fra Borgerservice ikke indgår i de forløbige resultater, da undersøgelsen på dette område endnu ikke er afsluttet. Ud fra de fundne resultater har Epinion udarbejdet følgende overordnede anbefalinger: Øget opmærksomhed på sprogbrug i mødeindkaldelser. Inddrag borgeren mere. Fokus på positive effekter for borger ved job eller uddannelse. Brug de gode erfaringer fra udviklingen af sygedagpengeområdet. Fokus på virksomhedspraktik, der af mange opleves som et effektivt tilbud. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 2

5 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget ønsker den endelige rapport til behandling, når den er udarbejdet. 3

6 Arbejdsmarkedsudvalget Høring af revision af erhvervspolitik for Norddjurs Kommune A00 16/17585 Åben sag Sagsgang: EU, høring, EU, ØK, KB Sagsfremstilling På mødet den 16. november 2016 godkendte erhvervsudvalget, at erhvervspolitikken for Norddjurs Kommune skal undergå en revision. På samme møde godkendte udvalget proces for høring, kommunikation og dialog med erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter. Revision af erhvervspolitikken skal endeligt behandles i kommunalbestyrelsen den 13. juni Forvaltningen har udarbejdet vedlagte udkast til en revideret udgave af erhvervspolitikken. Revision af erhvervspolitikken tager sit afsæt i vækstregnskabet 2017 for Norddjurs Kommune komplementeret af øvrige statistikker og analyser, der tilsammen viser den erhvervsmæssige udvikling. Dele af den nuværende erhvervspolitik bevares. Ændringsforslag er baseret på datamateriale i vækstregnskabet og det øvrige analysearbejde. Oversigt over ændringer beskrives i vedlagte skema. Følgende større ændringer er foretaget: 1. Det fremhæves, at Norddjurs er en produktionskommune 2. Bygge- og anlægsbranchen er en af Norddjurs Kommunes erhvervsmæssige styrker 3. Der arbejdes med fyrtårne som fysiske lokationer med signifikant betydning. Derfor betegnes landdistrikternes ressourcer ikke som et selvstændigt fyrtårn i erhvervspolitikken 4. Norddjurs Kommunes rolle i øvrige strategiske samarbejder fremhæves som selvstændigt hovedområde. 5. Vækstregnskabet giver mulighed for at afdække fremtidige vækstområder. Disse tilføjes erhvervspolitikken som erhvervsmæssige potentialer i Norddjurs Kommune. 6. Transport knytter sig til produktion, fødevarer og handel som et afledt erhverv. Derfor fremgår transport ikke som et selvstændigt styrkeområde i udkastet til revision. 4

7 Arbejdsmarkedsudvalget Ad 1. Norddjurs Kommune er en produktionskommune. Produktion som selvstændig styrkeområde indeholder virksomheder inden for jern- og metalbranchen, tilhørende service og støtteerhverv samt elektronik. Fødevareproduktion er et markant selvstændigt styrkeområde i Norddjurs Kommune, hvorfor dette får sit eget fokus i erhvervspolitikken. Ad 2. Det fremgår af vækstregnskabet, at bygge- og anlæg er en styrkeposition i Norddjurs Kommune med mange arbejdspladser og virksomheder. Derfor er bygge- og anlæg indført i revisionsudkast til erhvervspolitikken som en af Norddjurs Kommunes erhvervsmæssige styrker. Ad 3. I forbindelse med Norddjurs Kommunes vedtagne udviklingsstrategi arbejdes med erhvervsmæssige bybånd, der ikke adskiller erhvervsudvikling i by og land. Erhvervsudvikling i landdistrikterne er central for udvikling og vækst i Norddjurs Kommune, og udvikling af landdistrikterne løftes til at være en integreret del af den eksisterende erhvervsfremmeindsats. Med denne ændring udgår landdistrikternes ressourcer som et selvstændigt fyrtårn i erhvervspolitikken. Ad 4. Erhvervsudviklingen i Norddjurs Kommune styrkes gennem en række partnerskaber og samarbejder. Business Region Aarhus, Turismesamarbejde og lokale samarbejder er eksempler på, hvordan partnerskab og samarbejde både kan være med til at sikre gode rammevilkår for erhvervslivet samt også skabe konkrete erhvervsprojekter til gavn for udviklingen af erhvervslivet. Derfor er samarbejde og partnerskab blevet et selvstændig hovedområde i udkastet til ny erhvervspolitik. 5

8 Arbejdsmarkedsudvalget Ad 5. Vækstregnskabet, statistikker og øvrige analyser giver muligheder for at identificere potentielle vækstområder. Gaming og handel er to områder, hvor Norddjurs Kommune har potentiale for yderligere vækst og udvikling. Norddjurs Kommune har en spirende klynge af virksomheder inden for gaming og et etableret uddannelsessystem. Dette er unikt i Danmark, og skaber potentiale for udvikling. Handel er et område, hvor der er opstået nye virksomheder på grund af ændrede handelsmønstre, ligesom etablerede virksomheder har gennemgået en omstilling til at have handel som en integreret del af deres forretning. Ad 6. Transport er et støtteerhverv til Norddjurs Kommunes øvrige erhvervsmæssige styrker. Derfor fremgår transporterhvervet i relation produktion, turisme, fødevarer samt handel og bygge- og anlæg. Erhvervsudvalget har på mødet 16. november 2016 godkendt proces for høring, kommunikation og dialog med erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter. Som et led i denne proces vil forslag til revision af erhvervspolitik blive udsendt direkte til udvalgte høringsparter. Derudover vil erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter og øvrige interessenter blive inviteret til dialog og drøftelse om forslag til revideret erhvervspolitik med start på dialogmødet, der er planlagt 8. marts Forvaltningen anbefaler, at politikken sendes i høring til følgende parter: Fagudvalg i Norddjurs Kommune, Norddjurs Beskæftigelsesråd, Handicaprådet, Destination Djursland, Dansk Byggeri Østjylland, DI Østjylland, LO Djursland, 3F Djursland, Djurslands Erhvervsråd, Erhverv Grenaa, Djurslands Landboforening, Horesta og FTF. Høringsperioden starter 8. marts 2017 ved dialogmødet og afsluttes 6. april 2017 med borgermøde. 6

9 Arbejdsmarkedsudvalget Den nuværende erhvervspolitik er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling til Erhvervsudvalget den Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at 1. udkast til revideret erhvervspolitik godkendes 2. udkastet sendes i høring hos ovennævnte høringsparter Beslutning i Erhvervsudvalget den Ad 1. Tiltrådt efter indarbejdelse af udvalgets bemærkninger. Ad 2. Godkendt høringsperiode og høringsparter. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at 1. udkast til revision af erhvervspolitik for Norddjurs Kommune drøftes 2. der tages stilling til, om der skal udarbejdes et høringssvar. Bilag: 1 Åben Udkast til erhvervspolitik - revideret 8. februar 2017 inkl. bemærkninger 28434/17 fra EU 2 Åben Oversigt, ændringsforslag 15442/17 3 Åben Erhvervspolitik_nuværende 13778/17 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Drøftet 7

10 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget ønsker at afgive et høringssvar, hvor det foreslås, at der indarbejdes følgende tilføjelse Endvidere at få borgere på kanten af arbejdsmarkedet i job, herunder understøtte det rummelige arbejdsmarked på s. 10 efter afsnit 4 om sygedagpengeindsatsen. 8

11 Arbejdsmarkedsudvalget Årsregnskab 2016, Sektorbeskrivelse for arbejdsmarkedsudvalget S00 17/42 Åben sag Sagsgang: AU, ØK, KB Sagsfremstilling Norddjurs Kommunes samlede årsregnskab for 2016 skal behandles i økonomiudvalget den 4. april 2017 og i kommunalbestyrelsen den 18. april Som en del af det samlede årsregnskab for Norddjurs Kommune indgår der en sektorbeskrivelse og anlægsnote for hvert fagudvalg. Arbejdsmarkedsudvalgets sektorbeskrivelse for 2016 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at sektorbeskrivelsen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Sektorbeskrivelse AU -regnskab 2016.pdf 41807/17 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 9

12 Arbejdsmarkedsudvalget Drøftelse af fælles indsatsområder for Norddjurs og Syddjurs Kommuner A00 17/3387 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling På det årlige fællesmøde mellem arbejdsmarkedsudvalgene i Syddjurs og Norddjurs Kommuner den 7. marts 2017 orienterede forvaltningen om nuværende samarbejder indenfor beskæftigelsesområdet, integration og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Plancher fra dialogmødet er vedlagt som bilag. På mødet kom der følgende forslag til kommende fælles indsatsområder: 1. Partnerskabsaftale med Dansk Byggeri m. fl. Der skal indgås gensidigt bindende aftaler om konkrete tiltag fra organisationer, virksomheder og kommunerne. Dette omfatter: Repræsentation i følgegruppe i partnerskabsaftalen. Fælles udarbejdet information til arbejdsgivere om mulighed for delelærlinge og andre tiltag. Fælles udarbejdet information til unge om beslægtede uddannelser, hvor der er bedre muligheder for praktikpladser. Mulighed for et samlet, regelmæssigt opslag om praktikpladser på Djursland; f.eks. i lokale aviser hver eller hver anden uge. 2. Systematisk erfaringsudveksling om effekter og resultater af særlige indsatser kommunerne imellem. 3. Arbejdsmarkedsparate ledige; evt. samarbejde om specielle grupper, der er i risiko for at blive langtidsledige. 4. Indsatser som bl.a. involverer at kunne sammensætte hold af passende størrelse af hensyn til pris osv. på tværs af kommunerne. 10

13 Arbejdsmarkedsudvalget Derudover blev følgende punkter kort nævnt: Samarbejde om løsning af udfordring med uddannelsesparathed. Etablering af kollektiv transport i forhold til uddannelsessteder i bl.a. Grenaa. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at der tages stilling til, hvilke af de opstillede forslag arbejdsmarkedsudvalget i Norddjurs Kommune ønsker at arbejde videre med i samarbejde med Syddjurs Kommune. Bilag: 1 Åben Plancher fra fællesmøde Norddjurs og Syddjurs /17 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget besluttede, at de gerne vil arbejde videre med følgende: Partnerskabsaftale med Dansk Byggeri m. fl. Såfremt de to kommuner beslutter politisk repræsentation i følgegruppen anbefaler udvalget, at det bliver ved de to formænd. Systematisk erfaringsudveksling om effekter og resultater af særlige indsatser kommunerne imellem. Indsatser som bl.a. involverer at kunne sammensætte hold af passende størrelse af hensyn til pris osv. på tværs af kommunerne. 11

14 Arbejdsmarkedsudvalget Drøftelse af anbefalinger til "Bedre veje til en ungdomsuddannelse" A00 17/4822 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling I 2006 fastsatte regeringen en politisk målsætning om, at mindst 95 procent af en ungdomsårgang senest 25 år efter undervisningspligtens ophør skal have gennemført en ungdomsuddannelse. I 2015 var tallet på 92 %. En udfordret gruppe af unge står stadig tilbage uden studie- eller erhvervskompetence; i oktober 2015 bestod denne gruppe samlet af unge. Ekspertgruppen bag rapporten Bedre veje til en ungdomsuddannelse opsummering af anbefalingsområder til regeringen (vedlagt som bilag) foreslår derfor, at 95 %-målsætningen afløses af en ny 100-procentmålsætning. Den skal omfatte alle unge og indebærer, at 90 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, og de øvrige 10 procent skal opnå erhvervskompetence bl.a. gennem beskæftigelse. Fremadrettet skal uddannelsesparathedsvurderingen i højere grad baseres på, hvad de unge kan og ikke kun på, hvad de vurderes til ikke at kunne. Dermed sikres, at alle vurderes parate til noget. I dag er de unge ofte i kontakt med mange aktører på deres vej mod uddannelse eller beskæftigelse. Det kan være svært for de unge at holde styr på alle kontakterne, og risiko for frafald højnes. Derfor anbefaler ekspertgruppen, at der etableres en sammenhængende kommunal ungeindsats, som skal varetage de funktioner, der i dag hører under UU og jobcentrene m.fl. Her skal ansvaret for disse unge være forankret, fra de forlader grundskolen, og til de fylder 30 år. Da myndighedsansvaret kommer til at ligge i den nye kommunale ungeindsats, kan det have betydning for det nuværende UU samarbejde mellem Norddjurs og Syddjurs Kommuner. Ekspertgruppen vurderer ligeledes, at de sårbare unge kan have brug for én gennemgående kontaktperson, som følger og støtter dem frem mod ungdomsuddannelse og/eller beskæftigelse. 12

15 Arbejdsmarkedsudvalget Der er behov for et bredt og fleksibelt uddannelsestilbud, som imødekommer de forskellige behov i gruppen af udfordrede unge. De mange enkeltstående tilbud, der eksisterer i dag, understøtter ikke et integreret og tværgående blik på de unge, og derfor skal der i en ny rammelov etableres en ny Forberedende Uddannelse. Den skal bygge videre på og erstatte en række af de nuværende tilbud. Ekspertgruppen anbefaler, at kommunerne får det entydige ansvar for at koordinere indsatsen og støtte de unge under 30 år, indtil de har gennemført en ungdomsuddannelse og/eller har opnået beskæftigelse. Det betyder blandt andet, at det er kommunerne, der visitere til den nye Forberedende Uddannelse. Derudover anbefales det, at staten får det styringsmæssige ansvar for det forberedende område, mens finansieringen deles mellem stat og kommune. Den Forberedende Uddannelse skal tage afsæt i den enkelte unges forudsætninger, faglige niveau og potentiale. Forløbet skal kunne sammensættes fleksibelt og justeres undervejs for at sikre progression for den unge og derved bane vejen til gennemført uddannelse eller beskæftigelse. Den Forberedende Uddannelse skal opbygges af moduler og har tre linjer: Almenlinjen, Produktionsskolelinjen og Erhvervslinjen. De unges forløb sammensættes individuelt, og længden af et forløb vil variere; dog maksimalt to år. Det forberedende område har tilknyttet medarbejdere fra mange forskellige fag, professioner og erhverv. Etablering af den Forberedende Uddannelse som et nyt setup vil kræve en styrkelse af området som et samlet professionelt felt. Chef for ungeindsats og UU Djursland Lotte Kruse deltager i behandling af punktet. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. 13

16 Arbejdsmarkedsudvalget Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at ekspertgruppens anbefalinger til bedre veje til en ungdomsuddannelse drøftes, samt at mulige konsekvenser for Norddjurs Kommune drøftes. Bilag: 1 Åben Bedre veje til en ungdomsuddannelse.pdf 40113/17 2 Åben Bedre veje til en ungdomsuddannelse Lotte Kruse 47188/17 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget drøftede anbefalingerne, og hvilke konsekvenser det evt. kan få for samarbejdet i UU Djursland og med uddannelsesinstitutionerne. 14

17 Arbejdsmarkedsudvalget Budgetopfølgning pr. ultimo februar S00 17/12 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Budgetopfølgning pr. ultimo februar 2017 for arbejdsmarkedsudvalget Overordnet konklusion Drift På driften forventes for hele året et forbrug på 520,4 mio. kr., hvilket svarer til det korrigerede budget. Økonomiske konsekvenser Arbejdsmarkedsudvalget samlet oversigt Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Budget 2017 (mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 520,4 520,4 0,0 Drift i alt 520,4 520,4 0,0 *- = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at budgetopfølgningen per ultimo februar godkendes. Bilag: 1 Åben Bilag til budgetopfølgning AU pdf 41790/17 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. 15

18 Arbejdsmarkedsudvalget Gensidig orientering G01 17/115 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling På arbejdsmarkedsudvalgets møde vil der være mulighed for gensidig orientering. På mødet orienteres om: Omvendt jobmesse i Hedensted den 6. april 2017 jobcamp 17 Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Norddjurs kommune - april /17 2 Åben Status på integrationsområdet marts /17 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. Arbejdsmarkedsudvalget vil gerne besøge Hedensted på et senere tidspunkt og høre mere om Omvendt jobmesse. Arbejdsmarkedsudvalgsmøde den 25. oktober 2017 flyttes til den 24. oktober 2017, så det kan afholdes i forbindelse med jobcamp i Aalborg. Dialogmøderne den 25. oktober 2017 flyttes ikke. 16

19 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget ønsker at få opdaterede tal for integration inkl. landeoversigt med som bilag til næste møde. Bilag uddelt på mødet sendes ud sammen med referatet. 17

20 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan G01 17/113 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling En ajourført udgave af arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2017 gennemgås, og arbejdsplanen drøftes. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2017 godkendes. Bilag: 1 Åben Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan 2017 martsmøde.pdf 43369/17 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. 18

21 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering om afgørelser i Ankestyrelsen G01 17/117 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Ankestyrelsen har i perioden fra den 11. februar 2017 til den 9. marts 2017 behandlet i alt 12 sager. Resultatet af behandlingen er følgende: 7 sager er stadfæstet 4 sager er ændret - en sag fordi engangssum modtaget fra forsikringsselskab ikke skulle modregnes i ressourceforløbsydelse - en sag fordi borgeren ikke kan opfylde arbejdskravet på grund af sin helbredstilstand - en sag fordi der var mulighed for at forlænge udbetaling af sygedagpengene - en sag fordi der ikke var hjemmel til at træffe afgørelse med tilbagevirkende kraft 1 sag er hjemvist, da sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Ankestatistik til AUmøde pdf 41120/17 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 19

22 Arbejdsmarkedsudvalget Bilagsoversigt 2. Høring af revision af erhvervspolitik for Norddjurs Kommune 1. Udkast til erhvervspolitik - revideret 8. februar 2017 inkl. bemærkninger fra EU (28434/17) 2. Oversigt, ændringsforslag (15442/17) 3. Erhvervspolitik_nuværende (13778/17) 3. Årsregnskab 2016, Sektorbeskrivelse for arbejdsmarkedsudvalget 1. Sektorbeskrivelse AU -regnskab 2016.pdf (41807/17) 4. Drøftelse af fælles indsatsområder for Norddjurs og Syddjurs Kommuner 1. Plancher fra fællesmøde Norddjurs og Syddjurs (42345/17) 5. Drøftelse af anbefalinger til "Bedre veje til en ungdomsuddannelse" 1. Bedre veje til en ungdomsuddannelse.pdf (40113/17) 2. Bedre veje til en ungdomsuddannelse Lotte Kruse (47188/17) 6. Budgetopfølgning pr. ultimo februar Bilag til budgetopfølgning AU pdf (41790/17) 7. Gensidig orientering 1. Norddjurs kommune - april 2017 (47805/17) 2. Status på integrationsområdet marts 2017 (47822/17) 8. Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan 2017 martsmøde.pdf (43369/17) 9. Orientering om afgørelser i Ankestyrelsen 1. Ankestatistik til AUmøde pdf (41120/17) 20

23 Arbejdsmarkedsudvalget Underskriftsside John Saaby Jensen (A) Lars Pedersen (A) Harald Grønlund (UP) Lars Sørensen (V) Birgitte Poulsen (Ø) 21

24 Bilag: 2.3. Erhvervspolitik_nuværende Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 23. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 13778/17

25 Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune Revision version 25. marts 2015

26 Norddjurs Kommune er en del af det østjyske vækstcenter og arbejdskrafts-oplandet i og omkring Aarhus. Samarbejdet om erhvervsudviklingen i Østjylland vokser sig i disse år stærkere i regi af Business Region Aarhus. Det giver Norddjurs Kommune nogle særlige muligheder, som vi skal udnytte. Formålet med erhvervspolitikken er at udstikke kursen for den kommunale erhvervsudviklingsindsats, der kan bidrage til at skabe vækst, beskæftigelse og indkomster til Norddjurs Kommune. Erhvervspolitikken skal også sætte rammerne, for den service Norddjurs Kommune leverer til virksomheder med henblik på at skabe et godt erhvervsklima og gode rammebetingelser for virksomheder. Udviklingen kommer ikke af sig selv i Norddjurs, men der er mange gode kræfter, der i forening kan medvirke til, at vi får større effekt af at være en del af et vækstcenter. Norddjurs Kommune spiller en særlig rolle i samarbejdet med virksomheder og erhvervsorganisationer for at skabe ny erhvervsudvikling i kommunen. Vi kan være med til at igangsætte, koordinere og kitte sammen, hvor det er nødvendigt. Norddjurs Kommune har ansvaret for at skabe gode rammer og fysisk plads for erhvervsudvikling. Vi har også påtaget os ansvaret for at få det bedst mulige ud af erhvervsfremmesystemet i vores område. Det gør vi ved, at Norddjurs Kommune styrer løsningen af alle opgaverne på erhvervsområdet og igangsætter de initiativer, der bidrager til erhvervsudvikling i Norddjurs. Kommunens arbejdsmarkedsindsats skal også medvirke til at skabe de bedste vækstvilkår i kraft af at sikre en velkvalificeret arbejdsstyrke med tidsvarende kompetencer. Endelig er der potentialer i at styrke indsatsen for at skabe arbejdspladser i socialøkonomiske virksomheder. Socialøkonomiske virksomheder kan både være med til at skabe almindelige arbejdspladser, og arbejdspladser til mennesker der har vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Ligeledes kan socialøkonomiske virksomheder bidrage til at forberede borgere til at komme i job. Derved kan endnu flere borgere få adgang til arbejdsmarkedet til gavn for både borgere og virksomheder. Vi tænker i helhed i den måde, vi leverer erhvervsservice og erhvervsfremme, og vi skal benytte den mulighed til at blive endnu bedre, så Norddjurs Kommunes erhvervsvenlighed er i top. Med erhvervspolitikken åbner vi derfor døren til samarbejde og dialog samt ikke mindst til handling på erhvervsområdet, så Norddjurs Kommune i dag og i fremtiden er en dynamisk erhvervskommune med produktions- og håndværksvirksomheder, handels-, turisme- og servicevirksomheder og landbrug. Jan Petersen Borgmester 1

27 Indledning Norddjurs Kommunes overordnede vision har fire hovedtemaer: Et liv med muligheder Alle med Vækst i job Gode forbindelser Formålet med visionen er at danne et fundament for Norddjurs Kommunes fremtidige politikker og strategier. Det betyder, at erhvervspolitikken også tager udgangspunkt i den overordnede vision og har som formål at realisere denne ved: Et liv med muligheder: At skabe rammer, som betyder, at virksomheder vurderer Norddjurs Kommune som en attraktiv erhvervskommune og dermed bidrager med rammerne for et arbejdsliv med mange muligheder. Alle med: At erhvervspolitikken bidrager til, at både små og store virksomheder ser potentialer i at drive virksomhed fra Norddjurs Kommune, og at der er jobs til alle typer uddannelsesniveau. Vækst i jobs: At virksomheder har muligheder for at udvikle sig og skabe vækst, så der er jobs til borgere i og uden for Norddjurs. Gode forbindelser: At infrastrukturen til og fra og i kommunen er i orden, og at der er gode samarbejdsrelationer til omverdenen. Visionen for erhvervspolitikken for Norddjurs Kommune er at være blandt den bedste fjerdedel på målinger over erhvervsvenlige kommuner i Danmark. Målet er, at der er en høj tilfredshed med Norddjurs Kommune, og at virksomheder opfatter Norddjurs Kommune som en dialogsøgende, løsningsorienteret og fleksibel leverandør af rammer og erhvervsfremme for virksomheders etablering, drift og udvikling. Erhvervspolitikken følges op af treårige handlingsplaner med konkrete mål. Det skal måles, om vi får nye virksomheder til Norddjurs, om iværksætteriet blomstrer og vækster, om der skabes nye arbejdspladser i Norddjurs, og om virksomhederne er tilfredse med den kommunale information, markedsføring og service. Erhvervsstrukturen i Norddjurs Kommune Vi skal være opmærksomme på: 2

28 - at mulighederne ved nærheden til vækstcentret i Aarhus skal udnyttes, fordi det giver adgang til højtuddannet arbejdskraft, vidensinstitutioner og virksomheder i vækst - at der er en svagere nedgang i antallet af arbejdspladser end i de omkringliggende kommuner og dermed tegn på sunde, omstillingsparate og loyale virksomheder i Norddjurs - at der er flere arbejdspladser i små virksomheder i Norddjurs end i resten af landet og dermed er de en vigtig del af erhvervsstrukturen - at der tilbydes et udvalg af ungdomsuddannelser i Norddjurs Kommune, og desuden er der et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner i de nærliggende kommuner - at potentialet fra etableringen af it- og spiluddannelser skal udnyttes, og at der er øje for nye potentialer for erhvervsudvikling som udspringer af ungdomsuddannelserne - at der er erhvervsudviklingspotentialer i Grenaa på grund af byens beliggenhed ved den blå motorvej, en aktiv erhvervshavn og et udbud af erhvervsarealer for virksomheder med særlige beliggenhedskrav - at turisme, fødevarer og energi/miljø er erhvervsmæssige styrker i Norddjurs med turisme og energi/miljø som de stærkeste områder - at produktions- og håndværksvirksomhederne er vigtige for erhvervsudviklingen og beskæftigelsen specielt inden for metalindustrien som underleverandør til eksempelvis vindmølle- og off shoreindustrien. Erhvervspolitikkens hovedindsatser Erhvervspolitikken har fire hovedområder: 1. One Stop erhvervsservice den udvidede model grundlæggende god service til alle virksomheder og sammenhæng til erhvervsfremmesystemet 2. Arbejdsmarkedsindsatsen 3. Særlige erhvervsmæssige fokusområder 4. Erhvervspolitikkens fyrtårne 3

29 1. One Stop erhvervsservice - den udvidede model Norddjurs Kommune skal skabe rammerne for et attraktivt erhvervsklima. Det skal være attraktivt at etablere, udvikle og drive virksomhed i Norddjurs Kommune. Det betyder, at Norddjurs Kommune i sin fysiske planlægning skal skabe plads til etablering og udvikling af virksomheder. Norddjurs Kommune i sin myndighedsbehandling og kommunale erhvervsservice skal være løsningsorienteret. Norddjurs Kommune skal levere kompetent og sammenhængende erhvervsservice ved at give vejledning til virksomheder og iværksættere under etablering, drift og udvikling. Norddjurs Kommune har en særlig mulighed for at skabe den bedste erhvervsservice i Danmark til gavn for hele kommunens erhvervsliv, fordi kommunen selv leverer både den kommunale erhvervsservice og erhvervsfremme. Opgaverne i erhvervsfremmesystemet er i mange kommuner udliciteret til erhvervsråd og foreninger, der er forpligtet over for en medlemskreds, og dermed ikke i samme omfang kan levere erhvervsfremme til alle uanset medlemskab eller ej. I den første erhvervspolitik Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune er sporet til one stop erhvervsservice allerede lagt, men det er muligt at forbedre og forfine sammenhængene i det totale erhvervsservicekoncept, så virksomheder og iværksættere oplever, at det kun er nødvendigt at ringe på et telefonnummer for at få hele erhvervsservice-pakken. Den helhedsorienterede tilgang til erhvervsservice og erhvervsfremme giver god muligheder for at udvikle en erhvervsservice, hvor der tages hånd om virksomheder og iværksættere fra A til Z. Kommunikationen om og markedsføring af den sammenhængende erhvervsservice samt de initiativer, som iværksættes og gennemføres inden for erhvervsfremme skal styrkes. Det skal være enkelt for virksomheder at finde frem til informationer om tilbud til virksomheder, kommunale services og erhvervsudviklingsprojekter. Der skal kommunikeres entydigt om den operative del af Norddjurs Kommunes tiltag på erhvervsområdet som StartVækst Norddjurs, og den mere formelle dialog mellem erhvervsudvalget og repræsentanter fra erhvervsområdets organisationer gennem VækstNorddjurs. Markedsføringen af Norddjurs som en erhvervsvenlig kommune skal styrkes gennem den gode historie om virksomheders oplevelse af samarbejdet med Norddjurs Kommune. Indsatsen i forhold til presseomtale, bearbejdning af fagblade og andre medier skal derfor styrkes. 4

30 Fysisk planlægning og mobilitet Den fysiske planlægning sætter rammerne for virksomheders muligheder for at etablere sig i Norddjurs Kommune. Derfor skal der altid være tilstrækkeligt og attraktivt erhvervsareal til rådighed. Norddjurs Kommunes to hovedbyer, Grenaa og Auning, har de væsentligste muligheder for udvikling på grund af beliggenhed og størrelse, men også i de mindre byer er der muligheder for at etablere virksomheder i mindre målestok. Der skal være en god og sammenhængende infrastruktur: Det gælder vejnettet, både internt i kommunen og imellem Norddjurs og omverdenen, det gælder forbindelser med fly, færger og tog samt den fremtidige letbaneforbindelse mellem Grenaa og Aarhus, og det gælder også den digitale infrastruktur, der muliggør, at virksomheder og iværksættere i Norddjurs kan være i kontakt med kunder og leverandører worldwide. Den digitale infrastruktur skal løbende forbedres, og Norddjurs Kommune har derfor udformet en politik, der gør det nemmere for leverandører af mobiltelefoni at opstille master. Bredbåndsforbindelser er ligeledes af afgørende betydning for hastigheden på internetforbindelser, og Norddjurs Kommune vil se på muligheder for at forbedre bredbåndsforbindelser i kommunen. I de kommende år kobles Grenaa tættere sammen med det østjyske vækstområde med etableringen af letbaneforbindelse til Aarhus. Banestrækningen hastighedsopgraderes og elektrificeres derfor, så transporten mellem Grenaa og Aarhus bliver hurtigere og med højere frekvens. Med etablering af en nordlig omfartsvej ved Grenaa kan Grenaa Havn sikres en god vejbetjening, der giver tung transport optimale vilkår. Aarhus Lufthavn er Aarhus og omegnskommunernes forbindelse til en række lande og til internationale afgange fra Copenhagen Airport. Lufthavnen er derfor et vigtigt forbindelsesled til omverdenen. Kommunal erhvervsservice Den traditionelle kommunale erhvervsservice består af opgaver i forhold til fysisk planlægning, byggesagsbehandling og miljøgodkendelser. Gode rammer for erhvervsudvikling handler om at have en sammenhængende og fleksibel offentlig service. Sagsbehandlingen skal være gennemskuelig og løsningsorienteret, og sagsbehandlingen skal være helhedsorienteret og sammenhængende, så virksomheder oplever, at der tages hånd om alle de facetter af en henvendelse, der kan være behov for. 5

31 Norddjurs Kommune vil fortsætte arbejdet med at udvikle den kommunale erhvervsservice i tæt dialog med erhvervslivet. Vejledning af virksomheder og iværksættere Der skal være kompetent vejledning til iværksættere og virksomheder om virksomhedsopstart og rådgivningsmuligheder. Opgaven løses i samarbejde med Væksthus Midtjylland. Det sikrer høj kvalitet i vejledningen samt et opdateret overblik over mulighederne for mere specialiseret rådgivning i de øvrige erhvervsudviklingsindsatser, som Væksthus Midtjylland er operatør på. Samarbejdet med Væksthus Midtjylland er et eksempel på, at Norddjurs Kommune er meget opmærksom på at gøre brug af de ressourcer, der er tilgængelige på regionalt eller nationalt niveau. Det er en fornuftig arbejdsdeling og giver den bedste service for virksomheder og iværksættere. På den måde er der også flere kræfter til udvikling. Iværksætteri Der er behov for, at Norddjurs får flere og yngre iværksættere, der kan være med til at skabe fremtidens arbejdspladser i Norddjurs. Børn og unge skal derfor motiveres til iværksætteri allerede i folkeskolen. Analyser viser, at børn og unge kan stimuleres til at tænke i iværksætteri, hvis det er en naturlig del af undervisningen i uddannelsessystemet. Norddjurs Kommune vil derfor arbejde for, at folkeskolen har iværksætteri som en integreret del af undervisningen i de ældste klasser, og at der er et tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne om overgange til disse. Nye iværksættere i alle aldre står højt på ønskelisten. Derfor skal erhvervsfremmeinitiativer inden for eksempelvis en fokuseret indsats i forhold til havets muligheder, turisme og fødevarer være med til at synliggøre potentialerne for nye virksomheder og understøtte iværksætteri. Samarbejde Udviklingskræfterne og løsningerne kan meget vel befinde sig uden for kommunen, når det gælder erhvervspolitiske satsninger. Opmærksomheden på mulighederne for at trække regionale og nationale ressourcer til er vigtig. Det gælder ikke mindst i forhold til mere langsigtede udviklingsopgaver og -muligheder. På den måde rækker vores egne ressourcer længere. I Norddjurs vil vi fokusere på de erhvervsmæssige aspekter i stærke strategiske samarbejder. Som en del af Business Region Aarhus udvikler og styrker vi hele det østjyske område til gavn for hele Danmark. Derfor er det vigtigt, at vores erhvervsindsatser ses i sammenhæng med hele det østjyske vækstcenter. Pendlingsmønsteret er et godt billede på denne gensidige afhængighed og viser at Business Region Aarhus er et velfungerende og sammenhængende arbejdskrafts- og erhvervsområde. 6

32 Hver kommune i samarbejdet har hver deres særegenhed og de forskellige styrkepositioner gør os samlet set til en stærk erhvervsregion. Dialog, partnerskaber og netværk Hele indsatsen med til stadighed at sikre gode rammer for erhvervsudvikling i Norddjurs handler om at kende erhvervslivets behov og ønsker. Det skal sikres, at alle parter i erhvervsudviklingen kan komme til orde gennem en åben dialog. VækstNorddjurs er etableret som erhvervsudvalgets dialogforum med erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutionerne i Norddjurs. VækstNorddjurs arbejde skal fortsat prioriteres og udvikles, og der kan blive behov for at understøtte udviklingen af netværk mellem virksomheder og andre parter i relation til nye områder, der går på tværs af eller ikke dækkes af eksisterende organiseringer i kommunen. 2. Arbejdsmarkedsindsatsen Adgangen til arbejdskraft er et af de vigtigste vækstvilkår for virksomhederne i Norddjurs Kommune. Det drejer sig om at sikre, at arbejdsstyrken er velkvalificeret, tilstrækkelig stor og mobil til at dække virksomhedernes behov for arbejdskraft. Det er derfor en stor fælles opgave, at der sker en bred og alsidig opkvalificering af hele arbejdsstyrken i Norddjurs. Det er ligeledes væsentligt, at den ledige arbejdskraft i Norddjurs Kommune kan matches med virksomhedernes nuværende og fremtidige behov. I Norddjurs Kommune indgår jobcentret i dialog med både virksomheder, uddannelsessteder, faglige organisationer, a-kasser m.fl. for hele tiden at have en opdateret viden om arbejdskraften og evt. flaskehalsproblemer. Også Norddjurs Beskæftigelsesråd er en vigtig dialogpartner, når det gælder om at sikre, at der er tilgængelig arbejdskraft, når virksomhederne har brug for det. Der er potentialer i at samtænke arbejdsmarkedsområdet og erhvervsservice-området, så virksomheder bliver mødt af medarbejdere, der har en allround viden om de forskellige tilbud, Norddjurs Kommune har til virksomheder. Der skal arbejdes videre med, hvordan der skabes en grundlæggende viden mellem de to adskilte områder, så medarbejdere er klædt på til at kunne henvise til services inden for begge områder. 7

33 3. Særlige erhvervsmæssige fokusområder Norddjurs Kommune har mange virksomheder inden for bygge/anlæg, metalindustri og transport. Disse virksomheder er et vigtigt fundament i erhvervsstrukturen, og Norddjurs Kommune skal løbende arbejde for, at der er gode rammebetingelser for disse erhverv. Det er vigtigt for Norddjurs Kommune at sørge for gode rammebetingelser for erhvervslivet generelt gennem dialog og servicering af virksomhederne. Denne del af erhvervsarbejdet skal der løbende holdes fokus på, men herudover er det vigtigt at have øje for fremtidens erhverv med vækstpotentialer. Fremfor at arbejde brancheorienteret arbejder de fleste kommuner med udvikling af ressourceområder eller erhvervsmæssige styrker. Erhvervsmæssige styrker samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent, støtteerhverv, via forarbejdning til salg. En fokuseret indsats i forhold til de erhvervsmæssige styrker kan bidrage til, at udviklingen kan komme en så stor del af erhvervslivet som muligt til gode. Udviklingen af erhvervsmæssige styrker betyder, at den enkelte virksomhed bliver stærkere, fordi samarbejdet med andre virksomheder på tværs af brancher kan danne baggrund for nye produkter, styrkelse af eksisterende produkter og muligheder for at styrke eksempelvis eksportmuligheder. Norddjurs Kommune er specialiseret inden for fire områder, der har potentialer for yderligere vækst. Det gælder miljø/energi, turisme, transport og fødevarer. Norddjurs har derfor et fortrin, men det kræver en særlig indsats eller omstilling for at bevare denne position. De fire områder repræsenterer derfor fremtidige muligheder. Det betyder, at Norddjurs Kommune kan bidrage til at skabe erhvervsmæssig vækst ved at understøtte og igangsætte projekter, som bidrager til at styrke de fire områder: energi/miljø, fødevarer, turisme og transport. Energi og miljø Energi- og miljøområdet bidrager bredt i forhold til turismeområdet, detailhandlen i byerne, landbruget, transportområdet, underleverandører inden for fremstillingsindustrien osv. Den erhvervsmæssige spin-off fra det store anlægsprojekt med etablering af Anholt Havvindmøllepark er et eksempel på, hvordan der kan skabes konkrete resultater ved at arbejde med erhvervsfremme inden for energi og miljøområdet. Anlægsarbejdet har dannet basis for kompetenceudvikling og samarbejde mellem lokale virksomheder fra hotellet over smedevirksomheden til elinstallatøren og byggefirma. På tværs af disse brancher har man organiseret sig i et netværk og dygtiggjort sig i forhold 8

34 til at være underleverandører til vindmøllebranchen. Netværket ser nu på nye områder under energiog miljøtemaet. Genanvendelse er et erhvervsområde med stort udviklingspotentiale og nationalt fokus. I Norddjurs Kommune findes nogle af landets dygtigste virksomheder inden for deres specifikke område. Med afsæt i de etablerede virksomheders udviklingspotentialer og behov, skal Norddjurs indtage en position som førende inden for området. Genanvendelsesindsats er en igangværende proces med identificering af relevante muligheder og potentialer, samt en undersøgelse af hvilke samarbejdsformer der vil være optimal for konkrete initiativer. Turisme Turisme udgør et andet erhvervsmæssigt fokusområde. Turisme har i en årrække været vigtig for Norddjurs, og udviklingen de senere år har yderligere styrket turismen som et interessant erhvervsudviklingsområde. Udviklingen af turismen foregår i samarbejde med Syddjurs Kommune og med udgangspunkt i den fælles turismeorganisation, Destination Djursland. I dette samarbejde er turismestrategien for Djursland Vækst gennem oplevelser blevet til. Der er uudnyttede potentialer i turismeerhvervet, og Norddjurs skal derfor have særligt fokus på, hvordan en fortsat udvikling af turismeområdet understøttes i de kommende år. Kysten og naturen er Norddjurs og Djurslands omdrejningspunkt for turismeudviklingen, og der skal derfor arbejdes med forbedring af infrastrukturen gennem stier, parkering, formidling og oplevelser i tilknytning til naturen. Naturpark Randers Fjord, Fjellerup, Bønnerup og Grenaa syd er vigtige støttepunkter for udviklingen af turismen. Udviklingen af turismen skal ske i et tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv, arbejdsmarkedets parter og lokalbefolkningen, og der skal skabe grobund for nye eller forbedrede produkter hos eksisterende virksomheder og nye arbejdspladser for lokalbefolkningen. Der skal endvidere være fokus på, hvordan samarbejdet med kommunerne i Business Region Aarhus om turismen kan udvikles, så der skabes et godt fundament for turismen som et vigtigt erhvervsområde i Østjylland. Norddjurs Kommune ser et stort potentiale i det videre arbejde med turisme-visionen for Business Region Aarhus, der er i overensstemmelse med den turistpolitiske handlingsplan for Djursland Vækst gennem oplevelser, strategi og i tråd med de traditioner der er omkring samarbejde og 9

35 partnerskaber om turismen på Djursland. En kontinuerlig udvikling af området er en investering i fremtiden og betyder, at det østjyske vækstområde også fremover er med i konkurrencen om den turistpolitiske dagsorden. Partnerskaber mellem kommunale, regionale, nationale og private aktører er nøgleord i den fremtidige turisme satsning da initiativerne og aktiviteterne ikke kan løftes af nogen enkeltaktør alene. Transport Transporterhvervet i Norddjurs Kommune er af central betydning, og erhvervet forgrener sig ud i hele det øvrige erhvervsliv i kommunen, hvor det understøtter især fremstillingserhvervene. Transportområdet er også i sig selv et område hvor Norddjurs har en styrke, og hvor der findes en betydelig beskæftigelse. Det er især i de relaterede serviceerhverv knyttet til transporterhvervet, arbejdspladserne skal findes. Norddjurs Kommune har via Grenaa Havn som omdrejningspunkt en unik position, hvor den blå motorvej på havet knyttes til landets øvrige infrastruktur. Transportområdet skal derfor ses om en integreret del af det erhvervspolitiske fyrtårn omkring den fortsatte udvikling af Grenaa Havn, og fastholdelse og udbyggelse af transportområdet vil ske som et led heri. Fødevarer Fødevareområdet er samlet set Norddjurs Kommunes største erhverv. I området indgår landbrugsproduktion. Næsten hver fjerde beskæftigede i den private sektor henter sin indtægt her. Styrkepositionen skyldes specialiseringen i støtteerhvervene og ikke i primær produktion af fødevarer. Fødevareområdet er både i Norddjurs og i resten af landet under omstilling med reduceret beskæftigelse til følge. Norddjurs skal have fokus på, hvordan den stærke specialisering kan udnyttes, både som grundlag for andre erhverv og som grundlag for fortsat udvikling af fødevareområdet. Det gælder eksempelvis som et element i turismeproduktet og forædling af særlige lokale fødevarer med eget brand. 10

36 4. Erhvervspolitikkens fyrtårne Grenaa Havn Grenaa Havn er en aktiv erhvervshavn, der er under konstant udvikling. De seneste års havneudvidelse og -uddybning har givet nye muligheder, som bl.a. gav Grenaa Havn en fordel ved etablering af Anholt Havvindmøllepark. Her var plads til både montering og udskibning af elementer til havvindmøllerne. Den positive trend er blevet fulgt op af arbejdet med en masterplan for Grenaa Havn, der peger på de fremtidige forretningsmuligheder som energi- og miljøhavn. Planen har betydet, at erhvervsområdet nord for Grenaa er blevet udvidet og tilrettelagt, så der er plads til nye store industrier med særlige krav til beliggenhed. Omfartsvejen nord for Grenaa etableres, så adgangen til Grenaa Havn forbedres i de kommende år. På havnen opereres der med at sikre, at der fortsat kan ske erhvervsmæssig udvikling. Det betyder, at der på Grenaa Havn i modsætning til andre danske havne ikke etableres boliger. Den seneste havneudvidelse har betydet, at der tydeligere tegner sig et billede af en aktiv erhvervshavn i den nordlige del af havnen og en sydhavn med rekreative funktioner, der støder op til lystbådehavn, sommerhusområde, plantage og strand sydpå. Funktionsdelingen af havnen i et nordligt og sydligt område levner mulighed for den fremtidige erhvervsudvikling og bevarelse af og etablering af nye arbejdspladser inden for både turisme og industri. Grenaa Havn er med sine ca arbejdspladser i forskellige virksomheder, det største samlede erhvervsmæssige aktiv i den østlige del af Norddjurs. Norddjurs Kommune vil arbejde for udviklingen af Grenaa Havn som erhvervshavn gennem planlægning, adskillelsen af boliger fra havneområdet og erhvervsudviklingstiltag. Havets Muligheder Norddjurs Kommunes unikke kyststrækning er en erhvervsmæssig styrkeposition og udnyttelse af havets ressourcer og muligheder rummer et stort vækstpotentiale. I Norddjurs kommune er der gode mulighed for vækst gennem klyngeudvikling omkring offshore muligheder, fx vind, genanvendelse og alger og tang som nyt råstof. 11

37 Havet rummer nye ressourcer og spændende indtjeningspotentialer for virksomheder, som bruger dem. Gennem Havets Hus/Kattegatcentret og samarbejdet med Algecenter Danmark kan der tilføres viden til virksomheder og erhvervsnetværk med fokus på forretningsmæssig udvikling af havets muligheder fra produkter til serviceydelser og ny teknologi. I samarbejdet planlægges etablering af et testanlæg for storskala-produktion af tang og alger til havs. Norddjurs Kommune vil bidrage til, at et testanlæg for storskala-produktion af tang og alger til havs, kan realiseres i sit fulde koncept. Det primære formål er at skabe gode vilkår for udvikling af iværksættere og virksomheder med henblik på mulighederne, der ligger i at udnytte havets ressourcer i erhvervsøjemed. Landdistrikternes ressourcer Landdistrikternes erhvervsstruktur er kendetegnet ved mange små virksomheder og en del enkeltmandsvirksomheder samt ledig bygningsmasse. Norddjurs Kommune skal gennem sine indsatser for iværksættere og mikro-virksomheder på landet understøtte netværk og samarbejde mellem denne type virksomheder. Det vil betyde, at mange små virksomheder tilsammen danner større netværksvirksomheder. Disse samarbejder ad hoc om opgaver, hvor deres kompetencer supplerer hinanden og danner baggrund for, at små virksomheder sammen kan løse større opgaver. De mange mindre landejendomme giver eksempelvis muligheder for, at børnefamilier kan skabe rammer for såvel et godt familieliv som erhvervsmæssig aktivitet i mindre skala. Det rummer nye muligheder for at skabe fornyet liv i kommunen og et nyt lag af iværksættere og små virksomheder, der lokaliserer sig i området. Disse nye borgere og virksomheder kan rumme helt nye muligheder for at få tilført ressourcer til Norddjurs Kommune. 12

38 Bilag: 2.2. Oversigt, ændringsforslag Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 23. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 15442/17

39 Skema til ændringer vedr. revision af Erhvervspolitikken for Norddjurs Kommune Emne Ændring i Erhvervspolitikken Bemærkninger Iværksætteri Børn og unge + uddannelse Afsnit om iværksætteri i folkeskolen udtaget af erhvervspolitikken: Iværksætteri i folkeskolen, varetages af børn- og ungeudvalgets område, hvor der arbejdes med Fremtidens skole med fokus på innovation og partnerskaber, og ønske om tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og kommune. Aktiviteterne heri, bringes ind i Business Region Aarhus samarbejdet. Transport Indgår som indsats under produktion, fødevarer, handel samt bygge-og anlæg. Transport placeres som et afledt erhverv af dele af Norddjurs Kommunes styrkepositioner, og er derfor ikke et selvstændigt styrkeområde. Landdistrikter Der skelnes ikke mellem land og by ift erhvervsudvikling, hvorfor der Fra fyrtårn til integreret del af arbejdes med erhvervsudvikling i landdistrikterne på linje med byer. erhvervsservice. Fyrtårne i den reviderede erhvervspolitik er fysiske enheder. Bygge- og anlæg Tilføjet som styrke i erhvervspolitikken Baseret på data i vækstregnskabet, er bygge- og anlægsbranchen en styrkeposition i Norddjurs Kommune. Energi- og miljø Ændret til produktion Produktion som emne matcher i højere grad de brancher, der er Norddjurs Kommunes styrkeposition Gaming Tilføjet som område med potentiale Handel Tilføjet som område med potentiale One-stop erhvervsservice Ændret til kommunal erhvervsservice Kommunal erhvervsservice kombinerer eksisterende erhvervsindsatser på tværs af forvaltninger Samarbejde Indarbejdet som selvstændigt hovedområde Samarbejde er et område hvor Norddjurs Kommune skal udvikle og Fyrtårne Tilføjet Det Grønne Museum Fyrtårne er nu fysiske enheder, hvor Det Grønne Museum/Gl. Estrup er tilføjet

40 Bilag: 2.1. Udkast til erhvervspolitik - revideret 8. februar 2017 inkl. bemærkninger fra EU Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 23. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 28434/17

41 Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune Revideret 8. februar 2017 UDKAST 1

42 Indhold Indledning... 3 Erhvervspolitikken i visionen for Norddjurs Kommune... 3 Sammenhæng til Norddjurs Kommunes øvrige planer, politikker og strategier...4 Erhvervsstrukturen...4 Det nuværende billede af erhvervsstrukturen... 5 Styrker og potentialer...5 Produktion...6 Fødevarer...6 Turisme...7 Bygge- og anlæg...7 Erhvervsmæssige potentialer...7 Gaming...7 Handel...8 Erhvervspolitikkens hovedområder... 8 Kommunal erhvervsservice...8 Arbejdskraft...9 Iværksætteri- og virksomhedsvejledning...9 Virksomhedsservice...9 Grønt Miljø Certifikat Erhvervsgrunde Planlægning og mobilitet Myndighedsbehandling Samarbejde Business Region Aarhus Turismesamarbejde Lokale samarbejder Fyrtårne Grenaa Havn Havets Hus Det Grønne Museum

43 Indledning Formålet med erhvervspolitikken for Norddjurs Kommune er at sætte rammerne for kommunens tilbud og services til virksomhederne, så de også i fremtiden kan udvikle sig og skabe arbejdspladser, der gør det attraktivt at bo og arbejde i Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommunes erhvervspolitik sætter rammerne for den erhvervspolitiske indsats. Erhvervspolitikken skaber en struktureret, målrettet tilgang til den fremadrettede indsats. Erhvervspolitikken må dog ikke blive så ensporet, at nye muligheder ikke kan forfølges eller nye udfordringer imødegås. Men den skal sætte retningen mod de services, tilbud, indsatser og områder, der er dokumentation og enighed om rummer de bedste muligheder for at udvikle erhvervslivet på Norddjurs til gavn for hele kommunen. Den må derfor heller ikke blive så rummelig, at den ikke giver retning for udviklingen. Uden retning risikeres, at muligheder ikke udnyttes godt nok. Tal, statistikker, analyser og Norddjurs Kommunes Vækstregnskab dokumenterer de erhvervsmæssige styrker og potentialer, Norddjurs Kommune har. Erhvervspolitikken omhandler, hvordan Norddjurs Kommune forvalter de muligheder, der faktisk er. Det handler om evnen til at få øje på dem og om at omsætte det til handling. Undersøgelser af Norddjurs Kommunes erhvervsklima viser, at erhvervslivet vurderer indsatsen på langt de fleste områder positivt. Den udvikling skal fastholdes. I Norddjurs Kommune udvikles erhvervspolitikken i dialog med erhvervslivet. Det gør kommunen, både fordi det giver en bedre og mere kvalificeret erhvervspolitik, men også fordi det øger mulighederne for at sikre, at ordene på papiret kan omsættes til handling, når alle bakker op om dem. Den erhvervspolitiske opgave er at lægge flest kræfter der, hvor det vil have størst effekt, og tager sit udgangspunkt i situationen, som den er. Derfor beskrives først det erhvervsmæssige fundament for fortsat udvikling på Norddjurs. Herefter udpeges de områder, hvor Norddjurs Kommune navnlig rummer muligheder for vækst og udvikling. Og slutteligt præsenteres hvilke grundlæggende services Norddjurs Kommune vil sikre for alle virksomheder, og hvilke særlige indsatser der skal udnytte og skabe fremtidens muligheder. Erhvervspolitikken er ikke gældende for en tidsbegrænset periode. Politikken er dynamisk og vil følge udviklingen i erhvervslivet i Norddjurs Kommune baseret på Vækstregnskabet. Erhvervspolitikken følges op af handlingsplaner, der indeholder konkrete aktiviteter, handlinger og mål på områder som: Skabelse af nye iværksættere Udvikling og vækst blandt eksisterende virksomheder Skabelse af nye arbejdspladser Erhvervspolitikken i visionen for Norddjurs Kommune Norddjurs Kommunes overordnede vision har fire hovedtemaer: Et liv med muligheder Alle med Vækst i job Gode forbindelser 3

44 Formålet med visionen er at skabe et fundament for Norddjurs Kommunes fremtidige politikker og strategier. Derfor tager erhvervspolitikken også udgangspunkt i den overordnede vision og har til formål at realisere denne ved: - Et liv med muligheder: At skabe rammer som betyder, at virksomheder vurderer Norddjurs Kommune som en attraktiv erhvervskommune, der bidrager med rammerne for et arbejdsliv med mange muligheder. - Alle med: At erhvervspolitikken bidrager til, at både små og store virksomheder ser potentialer i at drive virksomhed i Norddjurs Kommune, og at der er arbejdspladser til alle typer uddannelsesniveau. - Vækst i jobs: At virksomheder har muligheder for at udvikle sig og skabe vækst, så der er arbejdspladser til borgere i og uden for Norddjurs. - Gode forbindelser: At infrastrukturen i såvel som til og fra Norddjurs Kommunen er i orden, og at der er gode samarbejdsrelationer til omverdenen. Sammenhæng til Norddjurs Kommunes øvrige planer, politikker og strategier Erhvervspolitikken lægger sig op ad udviklingsstrategien for Norddjurs Kommune, der skal sikre et erhvervsliv i vækst gennem service og løsninger af høj kvalitet for både borgere og virksomheder, så det er attraktivt at leve og drive virksomhed i Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommunes markedsføringsstrategi udstikker retningen for de markedsføringstiltag og kommunikationsindsatser, der i de kommende år skal synliggøre Norddjurs Kommunes styrkepositioner overfor omverdenen. På erhvervsområdet betyder det, at markedsføringsstrategiens handlingskatalog understøtter de erhvervsmæssige styrker og potentialer samt hovedområder i erhvervspolitikken. Erhvervspolitikken flugter med den vedtagne arbejdsmarkedspolitik og tilhørende virksomhedsstrategi. Her skal Norddjurs Kommune koordinere indsatsen på de to områder og yde optimal service for erhvervslivet. De konkrete, tværgående indsatser på områderne skal samtænkes, så erhvervslivets udvikling og opkvalificering af kommunens borgere matcher. Erhvervsstrukturen I udviklingen af erhvervslivet i Norddjurs Kommune tages der højde for den erhvervsstruktur, der findes i kommunen, ligesom der er nogle centrale opmærksomhedspunkter: - At Norddjurs Kommune er en aktiv del af Business Region Aarhus, og mulighederne ved at være en del af vækstcentret i Aarhus skal udnyttes optimalt, herunder adgangen til højtudannet arbejdskraft, videninstitutioner, turisme og vækstvirksomheder. - At der er en nedgang i antal virksomheder og arbejdspladser i kommunen sammenlignet med tilsvarende kommuner. - At potentialet fra etableringen af it- og spiluddannelser skal udnyttes, og at der er øje for nye potentialer for erhvervsudvikling som udspringer af ungdomsuddannelserne. - At der er erhvervsudviklingspotentialer i Grenaa på grund af byens beliggenhed ved den blå motorvej, en aktiv erhvervshavn og et udbud af erhvervsarealer for virksomheder med særlige beliggenhedskrav. 4

45 - At kommunens vestlige bybånd har erhvervsmæssige udviklingspotentialer grundet beliggenhed tæt på Aarhus og E45, samt med etableringen af det nordlige hængsel. - At turisme og fødevarer er erhvervsmæssige styrker i Norddjurs. - At produktions- og håndværksvirksomheder er vigtige for erhvervsudviklingen og beskæftigelsen specielt inden for metalindustrien. Det nuværende billede af erhvervsstrukturen Styrker og potentialer Norddjurs Kommune har fokus på egne, særlige styrker. Områder, hvor Norddjurs har en stærk position, eller områder, hvor der er en positiv udvikling i gang, og som rummer muligheder for fremtiden. Styrkepositioner kan gå på tværs af traditionelle brancher og erhverv, så det handler ikke om at skabe muligheder og udvikling på enten det ene eller det andet område. Det handler om at sikre, at den udvikling, der skabes, får betydning for så stor en del af erhvervslivet som muligt. Norddjurs Kommune har mange fremstillings-, underleverandør- og servicevirksomheder. Tilsammen danner disse virksomhedstyper et stærkt fundament i erhvervsstrukturen, og Norddjurs Kommune skal løbende arbejde for, at der er gode rammebetingelser for disse erhverv. Norddjurs Kommune har særlige erhvervsmæssige styrker indenfor fire områder: Produktion, turisme, fødevarer samt bygge- og anlæg. Det betyder, at Norddjurs Kommune kan bidrage til at skabe erhvervsmæssig vækst ved at understøtte og igangsætte projekter, som bidrager til at styrke de fire områder. Som en moderne produktionskommune ses også nye erhvervsmæssige potentialer, der med den rette indsats kan generere nye arbejdspladser og nye vækstområder indenfor udvikling af digitale spil (herefter kaldet gaming) og handel. Tilsammen repræsenterer Norddjurs Kommunes styrker og potentialer områder, hvor fremtidens erhvervsmuligheder ligger. Fundament for Norddjurs Kommunes erhvervspolitik: Norddjurs Kommunes Vision Sammenhæng til øvrige politikker, strategier og planer Erhvervsstruktur i Norddjurs Kommune Styrker og potentialer Styrker Produktion Fødevarer Turisme Bygge- og anlæg Potentialer Gaming Handel 5

46 Produktion Med produktion som styrke i Norddjurs Kommune refereres der til kommunens stærke position indenfor jern- og metalvirksomheder, elektronik samt relaterede støtte- og serviceerhverv. Produktion i Norddjurs er et centralt erhvervsområde med kompetencer opbygget gennem årtier, og som konstant er i udvikling. Omstillingen til moderne produktion stiller krav til virksomhederne både i forhold til øget produktivitet og i forhold til kvalificeret arbejdskraft. Norddjurs Kommune skal understøtte virksomhederne i deres fremadrettede udvikling, således at produktionsindustrien fastholder og skaber arbejdspladser og vækst samt indtager nye forretningsområder. Grenaa Havn er med sin position og strategiske satsninger et naturligt omdrejningspunkt indenfor erhvervsudviklingen for produktionsindustrien. Norddjurs Kommune skal fortsætte det tætte samarbejde med Grenaa Havn om de erhvervsmæssige satsninger på området; herunder klyngeudvikling. I kommunens vestlige bybånd findes en række stærke produktionsvirksomheder, der gennem tæt samarbejde har opbygget en stærk klynge, og hvor der med placeringen tæt på Aarhus er muligheder for tiltrækning af både opgaver og arbejdskraft. Norddjurs Kommune skal understøtte væksten i området, så de erhvervsmæssige potentialer kan udnyttes. Genanvendelse er et erhvervsområde, der med den rette indsats rummer stort vækstpotentiale for produktionsvirksomheder. Genanvendelsesområdet er i hastig udvikling og har stor politisk fokus. Med succesfulde virksomheder indenfor dette område kan Norddjurs Kommune med afsæt i den etablerede produktionsindustri indtage en førerposition på området. Fødevarer Fødevareområdet er samlet set Norddjurs Kommunes største erhverv, hvor næsten hver fjerde beskæftigede i den private sektor henter sin indtægt. Fødevareområdet går på tværs af hele regionen og udgør sammen med Business Region Aarhus hjertet af den danske fødevareklynge med landbrugs- og fødevareproducenter, virksomheder og videninstitutioner. Fødevareområdet er både i Norddjurs og i resten af landet under omstilling med reduceret beskæftigelse til følge. Norddjurs skal fortsat have fokus på, hvordan den stærke specialisering kan udnyttes både som grundlag for andre erhverv og som grundlag for fortsat udvikling af fødevareområdet. Det gælder eksempelvis som et element i turismeproduktet og ved forædling af særlige lokale fødevarer og produktudvikling af sunde produkter. Denne forædling af lokale fødevarer og produktudvikling af sunde produkter indeholder også en stærk erhvervsmæssige branding af Norddjurs Kommune som en attraktiv bosætnings- og erhvervskommune, ligesom det kan styrke kommunen som turismedestination. Den markedsføringsmæssige styrke skal udnyttes gennem samarbejde med de relevante fødevare- og turismeaktører. Den danske fødevareklynge er en af Europas største og mest innovative, og der er store potentialer for øget vækst. Ikke mindst i havet og langs kysten er der uudnyttede ressourcer. Norddjurs Kommune vil bidrage til, at testanlæg for storskala-produktion af tang og alger til havs kan realiseres i sit fulde koncept. Det primære formål er at skabe gode vilkår for udvikling af iværksættere og virksomheder med henblik på mulighederne, der ligger i at udnytte havets ressourcer i erhvervsøjemed. 6

47 Turisme Turisme udgør et andet erhvervsmæssigt fokusområde. Turisme har altid været vigtig for Norddjurs, og udviklingen de senere år har yderligere styrket denne position. Denne udvikling skal fastholdes og forstærkes, og der skal fortsat være særligt fokus på, hvordan kommunen kan understøtte en udvikling af turismeområdet i de kommende år. Der er uudnyttede potentialer i turismeerhvervet. Kysten og naturen er Norddjurs og Djurslands omdrejningspunkt for turismeudviklingen, og der skal derfor arbejdes med forbedring af infrastrukturen gennem stier, parkering, formidling og oplevelser i tilknytning til naturen. Naturpark Randers Fjord, Fjellerup, Bønnerup og Grenaa syd er vigtige støttepunkter for udviklingen af turismen. Udviklingen af turismen foregår i samarbejde med Syddjurs Kommune med udgangspunkt i den fælles turismeorganisation, Destination Djursland og i samarbejde med Aarhus under Visit Aarhus. Der skal fortsat være fokus på, hvordan samarbejdet med kommunerne i Business Region Aarhus om turismen kan udvikles, så der skabes et godt fundament for turismen som et vigtigt erhvervsområde i Østjylland. Et vigtigt element i udviklingen af turismen i Norddjurs Kommune er, at de nødvendige overnatningsmuligheder er til rådighed for turister. Derfor er et samarbejde med alle parter i turismeindsatsen centralt for at udvikle overnatningsmuligheder, der matcher turisternes ønsker. Bygge- og anlæg Bygge- og anlæg er et af Norddjurs Kommunes største erhverv, når det gælder arbejdspladser, og området bidrager til den genelle udvikling i hele Norddjurs Kommune. Branchen har været præget af fald i antallet af beskæftigede, men udviklingen i de seneste år er vendt, således at både antal arbejdspladser og antal virksomheder i branchen igen er stigende. Bygge- og anlæg spænder bredt over en række forskellige brancher og erhverv, hvilket stiller krav om forskelligartede indsatser til at fastholde arbejdspladser og skabe udvikling. Derfor skal samarbejde med lokale aktører som erhvervsorganisationer, arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutioner være omdrejningspunkt for tiltag rettet mod bygge- og anlægsvirksomheder. Erhvervsmæssige potentialer Gaming Gaming er et nyt erhvervsområde i Norddjurs Kommune, og det er i rivende udvikling. Gamingområdet er internationalt et stort vækstområde; især indenfor udvikling af apps, computerspil og virtual reality. Norddjurs Kommune har alle elementer til en spirende gaming-klynge i Grenaa, hvor uddannelse kombineres med iværksætteri, ligesom der arbejdes med at tiltrække eksisterende gaming-virksomheder og investeringer til byen. Et nyt og ungt vækstområde er kendetegnende ved at være globalt orienteret og ved at have andre behov for rammevilkår end traditionelle erhverv. En klar prioritering af internationalt samarbejde og erfaringsudveksling, både i forhold til konkrete, virksomhedsrettede tiltag, samt udvikling af optimale rammevilkår for branchen, giver mulighed for at løfte gaming-klyngen i Grenaa op i verdenseliten, når det kommer til udviklingen af iværksættere og vækstvirksomheder. Opfyldelsen af disse ambitioner kræver et tæt samarbejde og strategisk partnerskab på tværs af mange aktører og mellem Norddjurs Kommune og aktører lokalt, regionalt og nationalt. 7

48 Handel Der har i kommunen gennem alle tider været stærke traditioner indenfor handel og købmandsskab, men teknologiudviklingen har markant forandret branchen gennem de seneste år. Der er kommet nye handelsmønstre til både indenfor detailhandel, nethandel og engrossalg til industri og serviceerhvervene. Nye virksomheder kommer til, og traditionelle erhverv har gennemgået omstilling til at have handel som en del af deres portefølje. Denne udvikling skaber nye forretningsmuligheder, som allerede nu er med til at fastholde arbejdspladser. Transport af varer er et afledt erhverv til både handel og produktion, hvor kommunen igennem mange år har haft en styrkeposition, som skal fastholdes og udbygges. En stor del af beskæftigelsen ligger fortsat i serviceerhvervene knyttet til transportområdet indenfor reparation, vedligehold, spedition m.m. En særlig gruppe indenfor handelsområdet er virksomheder under tre år. Her fastholdes arbejdspladserne, og på visse handelsområder opleves således en stigning i både antal arbejdspladser og antal virksomheder. Disse vækstvirksomheder skal understøttes i deres videre udvikling. Erhvervspolitikkens hovedområder Erhvervspolitikken i Norddjurs Kommune vil i de kommende år bestå af tre elementer: - God service til alle virksomheder - Fokus på vores særlige styrkeområder - Vedvarende opmærksomhed på nye muligheder Hovedområder for Norddjurs Kommunes erhvervspolitik Kommunal Erhvervsservice Samarbejde Fyrtårne Arbejdskraft Erhvervsgrunde Business Region Aarhus Grenaa Havn Iværksætteri og virksomhedsvejledning Planlægning og mobilitet Turismesamarbejde Havets Hus Virksomhedsservice Grøn Miljø Certifikat Myndighedsbehandling Lokale samarbejder Det Grønne Museum/Gl. Estrup Kommunal erhvervsservice Alle virksomheder skal have adgang til grundlæggende services af høj kvalitet. Men de områder, der repræsenterer fremtidige muligheder, skal have særlig opmærksomhed, så mulighederne udnyttes bedst muligt, og så udviklingen på disse områder kommer så stor en del af erhvervslivet i kommunen som muligt til gode. 8

49 Norddjurs Kommune vil fortsætte arbejdet med at udvikle den kommunale erhvervsservice i tæt dialog med erhvervslivet med fokus på at yde en optimal service. Arbejdskraft Adgangen til kvalificeret arbejdskraft er et af de vigtigste vækstvilkår for virksomhederne i Norddjurs Kommune. Det skal tilstræbes, at arbejdsstyrken er velkvalificeret, tilstrækkelig stor og mobil til at dække virksomhedernes behov for arbejdskraft. Det er vigtigt, at der er fortsat fokus på uddannelse af de unge, der er fremtidens arbejdskraft. Med øget efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft, er det centralt, at så mange unge som muligt gennemfører en uddannelse, og kan matche de krav erhvervslivet stiller. Det er en fælles opgave, at der skabes en målrettet opkvalificering af arbejdsstyrken i Norddjurs. Det er ligeledes væsentligt, at den ledige arbejdskraft i Norddjurs Kommune kan matches med virksomhedernes nuværende og fremtidige behov. I Norddjurs Kommune oplever virksomhederne en stigende udfordring i forhold til kvalificeret arbejdskraft; særligt indenfor produktion og metal, bygge og anlæg, hotel og turisme samt det grønne område. I Norddjurs Kommune indgår jobcentret i dialog med både virksomheder, uddannelsessteder, faglige organisationer, a-kasser m.fl. for hele tiden at have en opdateret viden om arbejdskraften og eventuelle rekrutteringsudfordringer. Også Norddjurs Beskæftigelsesråd er en vigtig dialogpartner, når det gælder om at sikre, at der er tilgængelig arbejdskraft, når virksomhederne har brug for det. Norddjurs Kommune har samlet erhvervsservice-området og arbejdsmarkedsområdet under samme forvaltning i en målrettet og strategisk indsats. Dette skal styrke og udvikle samarbejdet og sikre, at virksomheder bliver mødt af medarbejdere, der har en allround viden om de forskellige tilbud, som Norddjurs Kommune har til virksomheder. Iværksætteri- og virksomhedsvejledning Der skal være kompetent vejledning til iværksættere og virksomheder om virksomhedsopstart og rådgivningsmuligheder. Denne vejledning bliver løst i samarbejde med Væksthus Midtjylland, der sikrer høj kvalitet i vejledningen samt et opdateret overblik over mulighederne for mere specialiseret rådgivning i de øvrige programmer, som Væksthus Midtjylland er operatør på. Samarbejdet med Væksthus Midtjylland er et eksempel på, at Norddjurs Kommune er opmærksom på at gøre brug af de ressourcer, der er tilgængelige på regionalt eller nationalt niveau. Norddjurs hænger sammen med resten af verden, og den videre udvikling af de erhvervsmæssige styrker og potentialer skal derfor ske i sammenhæng med udviklingen i regionen og på nationalt niveau. Både fordi det vil styrke udviklingen og Norddjurs særlige rolle heri, men også fordi det vil muliggøre, at kommunen får flere kræfter til udvikling. Iværksættere skaber fremtidens vækstvirksomheder og arbejdspladser. Derfor er det centralt, at Norddjurs får flere og yngre iværksættere, der kan være med til at skabe fremtidens erhvervsliv i Norddjurs Kommune. Nye erhvervsområder kan være omdrejningspunkt for iværksætteri og klyngeudvikling indenfor eksempelvis gaming. Virksomhedsservice I Norddjurs Kommune arbejdes der med at sikre den optimale dialog mellem virksomheder og jobcentret. Derfor arbejdes der på en strategi for medarbejderne indenfor virksomhedsservice, hvor hver virksomhedsbranche har tilknyttet en virksomhedskonsulent. Dette sikrer, at alle samarbejdende 9

50 virksomheder har en indgang til jobcentret med viden om deres branche. Kommunen arbejder desuden sammen med 10 øvrige kommuner om formidling af arbejdskraft med henblik på udvidelse af arbejdsudbuddet. Særligt udvalgte virksomheder vil få indgang på chefniveau, fordelt imellem erhvervsområdet og arbejdsmarkedsområdet. Virksomhedsindsatsen skal være målrettet områder med gode muligheder for beskæftigelse geografisk fordelt over hele kommunen, hvor der er behov for arbejdskraft, og tager udgangspunkt i efterspørgslen efter arbejdskraft; herunder de erhvervspolitiske styrker og potentialer i Norddjurs Kommune. Det er yderligere en væsentlig del af denne service at fastholde sygemeldte medarbejdere i virksomhederne igennem en hurtig og effektiv sygedapengeindsats. I Norddjurs Kommune er erhvervsområdet og arbejdsmarkedsområdet blevet organiseret i samme forvaltning. Dette skal udvikle de traditionelle kommunale erhvervsserviceområder til en stærkere, koordineret indsats i forhold til virksomhedsbetjening med effektiv og smidig kommunal sagsgang kombineret med høj faglig kvalitet til gavn for erhvervslivet. Grønt Miljø Certifikat Grønt Miljø Certifikat (GMC) er et etableret miljøledelsessystem, som Norddjurs Kommune uddeler til virksomheder i kommunen som en opkvalificering af den lovbestemte selvkontrol for virksomheder. Sigtet med GMC er gennem samarbejde og samtale at styrke virksomhedernes kvalitet og arbejdsgange og dermed opnå bedre miljøforhold og udviklingsmuligheder. GMC understøtter eksisterende erhvervsservice til erhvervslivet, således at virksomhederne får en helhedsorienteret service fra Norddjurs Kommune. Der er potentiale i at udbrede GMC bredere til erhvervslivet i Norddjurs Kommune. Erhvervsgrunde Den fysiske planlægning sætter rammerne for virksomheders muligheder for at etablere sig i Norddjurs Kommune. Derfor skal der altid være tilstrækkeligt og attraktivt erhvervsareal til rådighed i forhold til de udviklingsmuligheder, der viser sig, både i forhold til vækst og udvikling for eksisterende virksomheder, samt nye og attraktivt beliggende byggegrunde for nye virksomheder i kommunen. Planlægning og mobilitet I Norddjurs Kommune arbejdes der med bybånd øst, bybånd midt og bybånd vest. De 3 bybånd har de væsentligste muligheder for udvikling på grund af deres beliggenhed og størrelse, men også i kommunens øvrige byer er der muligheder for at etablere virksomheder. Der skal være en god og sammenhængende infrastruktur; det gælder vejnettet både internt i kommunen og imellem Norddjurs og omverdenen. Det gælder forbindelser med fly, færger og tog samt letbaneforbindelsen mellem Grenaa og Aarhus. Det gælder også den digitale infrastruktur, der muliggør, at virksomheder og iværksættere i Norddjurs kan være i kontakt med kunder og leverandører i hele verden. Norddjurs Kommune har vedtaget en mobilitetsstrategi i samarbejde med Syddjurs Kommune, Region Midtjylland og Midttrafik. Strategien styrker sammenhængen mellem transportformerne og skaber en fælles platform for de fire parters planlægning og udvikling. Infrastruktur, byudvikling og adfærd tænkes sammen i en helhed. Aarhus Lufthavn er Aarhus og omegnskommunernes forbindelse til en række lande samt til yderligere internationale afgange fra Kastrup Lufthavn. Lufthavnen er derfor et vigtigt forbindelsesled til omverdenen. 10

51 Myndighedsbehandling Gode rammer for erhvervsudvikling handler om at have en sammenhængende og fleksibel offentlig service. Sagsbehandlingen skal være gennemskuelig og løsningsorienteret, og sagsbehandlingen skal være helhedsorienteret og sammenhængende, så virksomheder oplever, at der tages hånd om alle de facetter af en henvendelse, der kan være behov for. Med den nuværende organisering i Norddjurs Kommune er der etableret et tæt samarbejde mellem erhvervsafdelingen og miljøafdelingen. Et sådan samarbejde sikrer, at de nødvendige kompetencer kommer i spil. Norddjurs Kommune arbejder også med forhåndsdialog, hvor virksomheder kan mødes med de relevante aktører i Norddjurs Kommune med henblik på at skabe det optimale sagsforløb til gavn for virksomhederne. Samarbejde Udviklingskræfterne og løsningerne kan meget vel befinde sig uden for kommunen, når det gælder erhvervspolitiske satsninger. Opmærksomheden på mulighederne for at tiltrække regionale og nationale ressourcer er vigtig. Det gælder ikke mindst i forhold til mere langsigtede udviklingsopgaver og muligheder. På den måde rækker egne ressourcer længere. I Norddjurs vil der blive fokuseret på de erhvervsmæssige aspekter i stærke strategiske samarbejder. Business Region Aarhus Norddjurs Kommune er en integreret del af Business Region Aarhus og skal udnytte de muligheder, dette giver. Som en del af Business Region Aarhus udvikles og styrkes hele det østjyske område til gavn for hele Danmark. Derfor er det vigtigt, at vores erhvervsindsatser ses i sammenhæng med hele det østjyske vækstcenter. Pendlingsmønsteret er et godt billede på denne gensidige afhængighed og viser, at Business Region Aarhus er et velfungerende og sammenhængende arbejdskrafts- og erhvervsområde. Hver kommune i samarbejdet har hver deres særegenhed, og de forskellige styrkepositioner gør samlet set Business Region Aarhus til en stærk erhvervsregion. Norddjurs Kommune har en ambition om at sætte sig forrest på de fokuserede erhvervsindsatsområder i Business Region Aarhus; eksempelvis på turisme og fødevareområdet. Turismesamarbejde Kombinationen af storby, kyst og natur udgør samlet set et stort potentiale for at skabe vækst i turismen i Østjylland. For at sikre en fortsat udvikling er strategiske, innovative og forpligtende samarbejder nødvendige. Destination Djursland har sammen med Visit Aarhus indgået et styrket strategisk samarbejde med formålet at øge turismen ved at præsentere Østjyllands mange muligheder i et fælles turismefremstød. I forlængelse heraf, er det centralt, at der i Norddjurs Kommune arbejdes strategisk med at skabe de overnatningsmuligheder, som turister efterspørger. Dette skal ske i et samarbejde med alle relevante aktører på turismeområdet. En kontinuerlig udvikling af området er en investering i fremtiden og betyder, at det østjyske vækstområde også fremover er med i konkurrencen om den turistpolitiske dagsorden. Partnerskaber mellem kommunale, regionale, nationale og private aktører er nøgleord i den fremtidige turismesatsning, da initiativerne og aktiviteterne ikke kan løftes af nogen enkeltaktør alene. 11

52 Lokale samarbejder Det er vigtigt for Norddjurs Kommune at skabe gode rammebetingelser for erhvervslivet generelt gennem dialog og strategiske samarbejder. Denne del af erhvervsarbejdet skal der løbende holdes fokus på, men herudover er det vigtigt at have øje for nye samarbejdsmuligheder, der med den rette indsats kan generere nye arbejdspladser og nye vækstområder. Derfor arbejder Norddjurs Kommune på at opbygge en stærk dialog med virksomheder, lokale erhvervsforeninger og Lokale aktionsgrupper (LAG/FLAG og småøernes LAG) gennem en række konkrete tiltag. Dialog bidrager til at sikre, at de konkrete, fremadrettede virksomhedsaktiviteter sker i et tæt og produktivt samarbejde. Fyrtårne Fyrtårne er fysiske steder i Norddjurs Kommune, hvis tilstedeværelse er anerkendt både lokalt, nationalt og internationalt. Norddjurs Kommune skal understøtte den fortsatte udvikling af disse fyrtårne i den fremadrettede erhvervsindsats blandt andet ved at koble lokale virksomheder på de erhvervsmæssige muligheder, fyrtårnene generer. Grenaa Havn Grenaa Havn er en aktiv erhvervshavn, der er under konstant udvikling. De seneste års havneudvidelse og uddybning har givet nye erhvervsmæssige muligheder. Masterplanen for Grenaa Havn peger på de fremtidige forretningsmuligheder som energi- og miljøhavn. Planen har betydet, at erhvervsområdet nord for Grenaa er blevet udvidet og tilrettelagt, så der er plads til nye store industrier med særlige krav til beliggenhed. Omfartsvejen nord for Grenaa etableres, så adgangen til Grenaa Havn forbedres i de kommende år. Grenaa Havn har sat som ambition at blive Danmarks mest alsidige genanvendelseshavn. Med udviklingen inden for off-shore industrien findes et stort potentiale. Som et led heri har Grenaa Havn påbegyndt omdannelse af et havneområde til værftsområde for at sikre de optimale betingelser for det fremadrettede arbejde. Dette giver muligheder for vækst og udvikling blandt Norddjurs-virksomheder med de rette kompetencer. Havets Hus Norddjurs Kommunes unikke kyststrækning er en erhvervsmæssig styrkeposition, og udnyttelse af havets ressourcer og muligheder rummer et stort vækstpotentiale. I Norddjurs Kommune er der god mulighed for vækst gennem klyngeudvikling omkring offshore, f.eks. vind, genanvendelse og alger og tang som nyt råstof. Havet rummer nye ressourcer og spændende indtjeningspotentialer for virksomheder som bruger dem. Gennem Havets Hus/Kattegatcentret og samarbejdet med Algecenter Danmark kan der tilføres viden til virksomheder og erhvervsnetværk med fokus på forretningsmæssig udvikling af havets muligheder fra produkter til serviceydelser og ny teknologi. Et eksempel herpå er etablering af et testanlæg for storskalaproduktion af tang og alger til havs. Norddjurs Kommune vil bidrage til, at dette testanlæg for storskala-produktion af tang og alger til havs kan realiseres i sit fulde koncept. Det primære formål er at skabe gode vilkår for udvikling af iværksættere og virksomheder med henblik på mulighederne, der ligger i at udnytte havets ressourcer i erhvervsøjemed. 12

53 Det Grønne Museum Det Grønne Museum Jagten, Skoven, Landbruget og Maden, som ligger ved Gl. Estrup, er en institution, der også erhvervsudviklingsmæssigt har et potentiale. Den midtjyske region rummer en lang række små som store fødevareproducenter, der kan hente store gevinster ved at samarbejde, når de udvikler nye produkter og forretningsmodeller. Det Grønne Museum giver fødevareproducenter mulighed for at etablere nye samarbejder, udvikle nye produkter og nye forretningsgange med udgangspunkt i fødevarevirksomheders behov og i den danske fødevarekultur. Målet er, at Det Grønne Museum skal være med til at skabe et attraktivt erhvervsmiljø, der vækker opsigt både nationalt og internationalt, befordre samarbejder med henblik på eksport og ikke mindst være med til at eksperimentere for at opnå de bedste produkter og løsninger. 13

54 Bilag: 3.1. Sektorbeskrivelse AU -regnskab 2016.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 23. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 41807/17

55 Note X: Sektorbeskrivelse arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsområdets kerneopgave er, at understøtte at borgerne i kommunen bidrager med egne ressourcer på arbejdsmarkedet, desuden skal området sikre virksomhederne adgang til arbejdskraft. Dette gøres ved at motivere og kvalificere de ledige til hurtigst muligt at komme ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Samtidigt sikres det, at personer med nedsat arbejdsevne gives mulighed for at genopbygge eller udnytte den resterende arbejdsevne i et job på særlige vilkår, ligesom personer med risiko for at falde ud af arbejdsmarkedet søges fastholdt. Regnskab 2016 Drift (i mio. kr.) Oprindeligt budget 2016 Tillægsbevillinger Omplaceringer Korrigeret budget Regnskab Afvigelse til korr. budget* Forsørgelsesudgifter 502,5-5,0-5,0 492,5 494,7 2,2 Indsats- og driftsudgifter 30,5 1,8 5,0 37,3 28,1-9,2 Øvrige områder 20,6-0,3 0,0 20,3 15,4-4,8 I alt 553,6-3,5 0,0 550,2 538,3-11,9 * -= mindreforbrug/merindtægt, += merforbrug/mindreindtægt ** Tallene viser det samlede resultat, som dækker indenfor og udenfor servicerammen. Det samlede årsregnskab på arbejdsmarkedsudvalgets område viser et mindreforbrug på 11,9 mio. kr. Der er et merforbrug på 2,2 mio. kr. på forsørgelsesudgifter, et mindreforbrug på 9,2 mio. kr. på indsats og driftsudgifter, samt et mindreforbrug på 4,8 mio. kr. på øvrige områder. Tillægsbevillinger i 2016 Arbejdsmarkedsområdet Mio. kr.* Overførsler fra 2015 til ,8 Mikrolån-afslutning -0,6 Fase 2-besparelser -1,0 Bo, nr midtvejsregulering -4,0 KB Bo, nr Omstilling af arb.mar. -3,7 I alt -3,5 *-= reducerer udgiftsbudgettet/øger indtægtsbudgettet, += øger udgiftsbudgettet/reducerer indtægtsbudgettet

56 Regnskabsforklaringer 2016 Arbejdsmarkedsområdet På arbejdsmarkedsområdet er afvigelsen til det korrigerede budget et mindreforbrug på 11,9 mio. kr., som fordeler sig på følgende områder: Arbejdsmarkedsområdet Mio kr.* Forsørgelsesudgifter 2,2 Indsats- og driftsudgifter -9,2 Øvrige områder -4,8 I alt -11,9 * -= mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Der har været et merforbrug på forsørgelsesudgifter på 2,2 mio. kr. Overordnet set har antallet af personer i forsørgelse udviklet sig som forventet ved budgetlægningen i medio Merforbruget skyldes derfor primært forskydninger mellem forsørgelsesgrupper, der modtager forskellige ydelser. Der har været et mindreforbrug på indsats- og driftsudgifter på 9,2 mio. kr. Mindreforbruget vedrører primært beskæftigelsesindsatsen på de budgetgaranterede områder og beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige som følge af, at viften af indsatsmuligheder blev udviklet henover 2016 og nu er endelig udbygget ved indgangen til Der har været et mindreforbrug på øvrige områder på 4,8 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært færre ledige i løntilskud på kommunens arbejdspladser end budgetteret, samt mindreforbrug på puljen til arbejdsmarkedspolitik, da igangværende projekter kører over flere år.

57 Bilag: 4.1. Plancher fra fællesmøde Norddjurs og Syddjurs Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 23. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 42345/17

58 Fællesmøde Arbejdsmarkedsudvalg Norddjurs Kommune og Arbejdsmarkedsudvalg Syddjurs Kommune Tirsdag d. 7. marts 2017 kl

59 Dagsorden Velkomst ved udvalgsformand Gunnar Sørensen Det tværkommunale samarbejde hvordan går vi til opgaven ved Social- og beskæftigelseschef Hanne Beyer Konkrete eksempler på aktuelt samarbejde ved jobcenterchef Bine Jenshøj og Afdelingschef og UU-leder Lotte Kruse indhold og udfordringer Fællesdrøftelse initieret af afdelingschef i Jobcenter Norddjurs Erik Holck Hansen

60 Den beskæftigelsesmæssige udfordring på Djursland Den demografiske og uddannelsesmæssige fremskrivning tilsiger at vi om føje år vil mangle kvalificeret arbejdskraft Samtidig vil vi stå med et overskud af ufaglært arbejdskraft Vi skal sikre at nutidens virksomheder har adgang til den nødvendige arbejdskraft Vi skal sikre en kvalificeret arbejdsstyrke for fremtiden og skal have et skarpt øje for de målgrupper, som i dag ikke altid har en let adgang til det danske arbejdsmarked Unge, flygtninge og udsatte ledige

61 To forskellige kommuner - og et godt samarbejde Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune har hver en beskæftigelsesplan, der arbejder med den beskæftigelsesmæssige udfordring på Djursland De kommunale aktører på voksenområdet er Jobcentrene og UU understøttet af ydelseskontorerne I det aktuelle tværkommunale samarbejde angriber vi opgaven fra to fronter Den eksisterende arbejdskraft Indsatser for at gøre de unge uddannelsesparate

62 Konkrete samarbejder Fleksjobsamarbejdet udløber af fleksjobambassadøren Uddannelsesambassadøren Projekt Flygtninge i job MILIFE Virtuelle briller som uddannelsesvejledning Brobygning 2017 et STAR-projekt Fondsansøgning omkring udsatte unge Sparring og uddannelsekoordinering på tværs ml. jobcentrene og ydelseskontorerne (Minipsykiatriuddannelse og implementering af 225- timersreglen og kontanthjælpsloftet)

63 Præsentation af konkrete samarbejder Den eksisterende arbejdskraft Flygtninge i job fællesprojekt mellem Norddjurs, Syddjurs og Randers UUs bidrag til at gøre unge uddannelsesparate MILIFE UU og Jobcentrenes samspil om unge over 18 år Brobygning 2017 og fondsansøgning

64 I mål med integrationen Flygtninge direkte i job Bine Jenshøj, Jobcenterchef Lone Hansen, afdelingsleder

65 Pulje SIRI udmeldt i foråret 2016 puljen - Målrettet kommunal beskæftigelsesindsats for flygtninge og indvandrere Projektperioden fra den 1. juli 2016 til den 31. marts I efteråret 2016 ændret navnet til I mål med integrationen Baggrunden for udmelding af puljen var kommunernes udfordringer med at få flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande i beskæftigelse og dermed har behov for at styrke kvaliteten i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats. I projekt I mål med integrationen får 17 udvalgte kommuner økonomisk støtte og rådgivning til at gøre deres beskæftigelsesrettede integrationsindsats mere effektiv.

66 Pulje - fortsat Puljens formål er, at sætte fokus på og styrke den beskæftigelsesrettede integrationsindsats i kommunerne. Puljen støtter gennemførelsen af forløb, hvor kommuner gennem en målrettet og koordineret sikre markante løft i beskæftigelsen af flygtninge og indvandrere. Tilbuddene indeholder en virksomhedsrettet indsats og mere brancheorienterede forløb. Fokus er lagt på målgruppen nyankomne flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsloven.

67 Pulje - fortsat Kommunerne modtager ekstern proces- og konsulentstøtte samt integrationsfaglig rådgivning til at styrke integrationsindsatsen Rambøll Cabi SIRI

68 Pulje - Forventede resultater Der forventes at: Kommunerne anvender virkningsfulde indsatser og metoder og tager ejerskab til de opstillede mål og valgte metoder. At kommunerne arbejder med integrationsudfordringen på tværs af fagområder Kommunerne lærer af hinandens erfaringer og hjælper derved hinanden med at forbedre indsatsen til gavn for målgruppen/målgrupperne. Kommunerne arbejder konstruktivt med redskaber, metoder og indsatser, der udbredes i regi af projektet også efter projektperioden udløber. Resultaterne i kommunerne udbredes til andre kommuner, som vil kunne drage nytte af erfaringer, der er oparbejdet i projektet.

69 Vores projekt: Flygtninge direkte i Job i brancher med flaskehalse

70 Vores projekt Tværkommunalt projekt imellem Randers, Norddjurs og Syddjurs. Alle 3 kommuner har et behov for at opkvalificere flygtningen via uddannelse til det danske arbejdsmarkeds behov. Det blev søgt kr. Der er bevilliget kr. Midler skal anvendes til frikøbe af medarbejdere. 1 projektleder (Randers) derudover ½ medarbejder i hver kommune Øvrige udgifter skal afholdes af den enkle kommune.

71 Vores projekt - fortsat Samlet minimum 160 borgere igennem kompetencegivende forløb i den 3 årig projektperiode. Forløb igangsættes ud fra brancher der efterspørge arbejdskraft. Hovedsagelig opbygget over: 6 ugers kursus - grundforløb på erhvervsskolen, hvor borgeren lærer en række grundlæggende teknikker 6 ugers virksomhedspraktik - i praktik bliver en række individuelle fokuspunkter relateret til virksomhedens konkrete jobåbninger kortlagt. 6 ugers individuel tilrettelagt kursus ud fra virksomheds- og borgerens behov Sprogundervisningen integreres i erhvervsskoleundervisningen. Danskkundskaber understøttes i praktikperioder, og i forbindelse med ansættelse med aftenundervisning.

72 Forløb Borgeren udvælges til deltagelse ud fra en grundig og systematisk screening, bl.a. ud fra mødestabilitet, helbred og dialog med sagsbehandler om umiddelbare udfordringer. Der gennemføres samtaler med job/virksomhedskonsulenter, så man kommer hele vejen rundt i forhold til både sundhedsmæssige, sociale, kulturelle og kompetencemæssige forudsætninger. Borgerne følges tæt både i kursus- og praktikperioden. Der tages løbende stilling til fortsat deltagelse.

73 Hvad er der i gang? Metalforløb start d. 9. jan borgere fra Norddjurs 7 borgere fra Syddjurs Begge kommuner har forsat 6 borgere på forløbet Borgerne er pt. i gang med deres 3. uge af praktikken Busforløb start d. 20.feb Norddjurs havde 9 borgere med til stoptest Syddjurs havde 6 borgere med til stoptest Norddjurs har 6 borgere med på forløbet Syddjurs har 3 borgere med på forløbet Skal i praktik hos Arriva, Nobina og Faarup Rute- og Turistbusser.

74 Hvad er i gang fortsat? Serviceforløb start d. 6. feb borgere fra Syddjurs Norddjurs valgte at satse på deres servicepakke Forventer 2 forløb i efteråret 4 5 forløb i 2018

75 Udfordringer Manglende eller begrænset danskkundskaber. Manglende eller begrænset arbejdserfaring der kan anvendes i virksomheder der efterspørger arbejdskraft. Transportudfordringer med det offentlig. Infrastrukturen, især fra yderområderne, på tværs af kommunerne er en stor udfordring Mødetider på tilbudsstedet Tidskrævende projekt: tæt opfølgning Deltagelse i workshop Krav om dokumentation, herunder tidsregisteringer af timeforbrug

76 Spørgsmål

77 Hvordan bidrager Ungdommens Uddannelsesvejledning til at alle unge på Djursland gennemfører en uddannelse?

78 Den aktuelle situation i grundskolen Vurderingen pr. december 2016 nuværende 8. årgang Antal ikke uddannelsesparate: Syddjurs 28% (145 elever) Norddjurs 49% (195 elever)

79 Hvordan kan vi sammen løse opgaven i grundskolen? Ungdommens Uddannelsesvejledning vil, i samarbejde med grundskolerne,(såfremt skolerne ønsker det) tilbyde at lave forskellige forløb i forhold til de unges manglende personlige og sociale kompetencer. (Vi er på nuværende tidspunkt i gang på flere skoler) Det er vigtigt, at de unge oplever en sammenhæng mellem de forskellige aktiviteter forløb i skolen sammen med f.eks Boostcamp forløb. Det vi laver skal være teoretisk underbygget, anerkendt og afprøvet.

80 Hvad er MILIFE? MILIFE er et afprøvet og dokumenteret koncept. (CEFU og UVM) Konceptet er implementeret i flere kommuner. MILIFE baserer sig på, at læring bedst sker med højt selvværd, positiv energi, støttende relationer og udfordrende læringsmiljøer. Alle UU vejlederne er uddannet i konceptet Konceptet kan tilrettelægges, så det passer helt i den enkelte skoles planer og behov valgfag enkelte dage udenfor skoletid m.m. Vi har allerede nogle aftaler til

81 Hvad sker der for de årige? ALLE skal være i gang UU følger tæt op, og laver individuelle planer f.eks. opdatering af faglige færdigheder. Produktionsskoler EGU VUC - praktik

82 Hvordan er uddannelsesniveauet for de årige i Norddjurs Status i forhold til Ungdomsuddannelse i alt 2214 unge

83 Hvordan er uddannelsesniveauet for de årige i Syddjurs? Status i forhold til Ungdomsuddannelse i alt 1602 unge

84 Fælles samarbejde om de unge med tilknytning til Jobcentrene Brobygning 2017 samarbejde med VidenDjurs og Sosu sagsbehandler for de unge er fysisk på projektet Fælles ansøgning til AP Møller fonden alternativt projekt til de absolut svageste unge

85 Flere unge i EUD Så mange unge, med bopæl i de to kommuner, valgte i 2016 at starte på en EUD erhvervsuddannelse : Syddjurs: Norddjurs 23% 29% Landsgennemsnit 18%

86 Flere unge i EUD Vi er langt over landsgennemsnittet, hvordan beholder vi førertrøjen? UU deltager i et projekt via Region MIDT Flere unge i EUD (samarbejde Randers, Favrskov, Nord- og Syddjurs) Vi er i gang med at udvikle virtuelle briller Erhvervsakademi Dania udvikler og vi fodrer Vi har et ambassadørkorps af unge som er i gang med EUD de kommer sammen med UU ud i grundskolerne og fortæller

87 Vi kan få de unge til at vælge rigtigt, men kan vi fastholde dem i valget? I 2014 begyndte 92 unge fra Djursland et grundforløb på Bygge- og anlæg Medio nov er 37 af disse unge stadig på Bygge- og anlæg 55 har forladt uddannelsen hvorfor?

88 Seneste nyt fra Christiansborg Der etableres en ny Forberedende Uddannelse, som henvender sig til unge under 30 år, der har behov for en faglig eller personlig opkvalificering, inden start på en ungdomsuddannelse eller på job Produktionsskoler, erhvervsgrunduddannelsen (EGU), kombineret ungdomsuddannelse (KUU), almen voksenuddannelse (AVU/VUC), forberedende voksenuddannelse (FVU/VUC) og ordblindeundervisning (OBU/VUC) erstattes af Forberedende Uddannelse. Der etableres en enstrenget styrings- og finansieringsmodel herunder med et statsligt taxameter og en betydelig kommunal medfinansiering

89 Seneste nyt fra Christiansborg Der etableres en ny kommunal ungeindsats, som overtager funktionerne i Ungdommen Uddannelsesvejledning (UU) og som får ansvar for den unges uddannelsesplan, tilrettelæggelse af afsøgningsforløb, koordinering af kontaktpersoner samt etablering af en erhvervsbro vor virksomhedsrettede aktiviteter (praktik) SSP, PPR, SPS, turboforløb, misbrugsindsats og læsevejledning samles i den kommunale ungeindsats.

90 Såfremt alle gode kræfter gør deres bedste og vi samarbejder om opgaven SÅ LYKKES VI

91 Bilag: 5.1. Bedre veje til en ungdomsuddannelse.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 23. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 40113/17

92 Bedre veje til en ungdomsuddannelse opsummering af anbefalingsområder til regeringen Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse, februar 2017

93 Titel: Bedre veje til en ungdomsuddannelse opsummering af anbefalingsområder til regeringen Udgivet af: Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse, februar 2017 Forsidefoto: Korsør ProduktionsHøjskole Tryk: Rosendahls Publikationen kan hentes på Undervisningsministeriets hjemmeside: ISBN: ISBN: (elektronisk udgave) Indhold Introduktion: Bedre veje til en ungdomsuddannelse... 4 Kapitel I: Ny 100-procent-målsætning... 9 Kapitel II: En sammenhængende kommunal ungeindsats Kapitel III: En ny Forberedende Uddannelse etableres Kapitel IV: Kapacitetsopbygning, opfølgning og implementering Baggrund om ekspertgruppen og afsættet for gruppens arbejde Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 2

94 Forord Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse har nu afsluttet sit arbejde. Her præsenteres vore væsentligste anbefalinger til regeringen og dele af det grundlag, de hviler på. Mange mellemregninger er udeladt. For ekspertgruppen er hovedfacit, at vi må ophøre med at lave restpolitik til restgruppen og i stedet forme en langt mere integreret, sammenhængende og helhedsorienteret indsats. I lovgivningen og i det daglige arbejde. Indsatsen omhandler i dag omtrent unge i aldersgruppen år. Med bl.a. udviklingen på arbejdsmarkedet og løftede karakterkrav i ungdomsuddannelserne bliver gruppen større, hvis der ikke handles. En bedre indsats forudsætter et stærkt fælles fodslag. Ikke alene i Folketinget og regeringen, men også i de enkelte kommuner, mellem de mange politik- og forvaltningsområder de unge i målgruppen er involveret i, mellem de mange forskellige professionelle, der gør noget med de unge. Sådan kunne man blive ved. Det er en indsats, der nok kan have brug for nye ideer og projekter, men først og fremmest en langsigtet og stabil indsats på alle niveauer, der kan trække på de gode erfaringer, virksomme tiltag og engagerede faggrupper, der findes på området. En styrket indsats for denne umage, men store gruppe af unge uden en ungdomsuddannelse og job, handler måske ikke alene om omsorgen for den enkelte unges livsmuligheder eller om det samfundsmæssigt rationelle i at begrænse restgruppen. Det handler formentlig i mere fundamental forstand også om en solidaritet og sammenhængskraft, der hviler på stærke, sammenhængende løsninger. På vegne af ekspertgruppen Stefan Hermann (formand) NY MÅLSÆTNING EN KOMMUNAL UNGEINDSATS NY FORBEREDENDE UDDANNELSE KAPACITETSOPBYGNING OG OPFØLGNING En ny målsætning, der rummer alle unge som understøtter en sammenhængende kommunal ungeindsats sammen med en ny Forberedende Uddannelse...sammen med fokus på kapacitetsopbygning, opfølgning og implementering 1. Erstat 95-procentmålsætningen med 100-procentmålsætning, som rummer alle unge 2. Styrk den tidlige indsats i udskolingen 3. Skab en sammenhængende kommunal ungeindsats 4. Tildel én kontaktperson pr. ung 5. Placer et klart ansvar i overgangene mellem uddannelser 6. Etablér en ny Forberedende Uddannelse 7. Placer et entydigt myndighedsansvar hos kommunerne 8. Etabler en enstrenget styrings- og finansieringsmodel 9. Skab en ny selvstændig institutionsform for den Forberedende Uddannelse 10. Understøt kapacitetsopbygning, etabler opfølgningsværktøjer og inddrag eksisterende god praksis i implementeringsstrategien Beskæftigelsesfokus og involvering af erhvervslivet er gennemgående på tværs af ekspertgruppens anbefalinger Kapitel I Kapitel II Kapitel II Kapitel IV Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 3

95 Introduktion: Bedre veje til en ungdomsuddannelse gennem en sammenhængende kommunal indsats og en ny Forberedende Uddannelse. Indsatsen gælder alle unge, og målet er, at ingen unge tabes på vejen Unge menneskers mulighed for uddannelse er afgørende for den enkelte og for samfundet som helhed. For unge mennesker, der af forskellige grunde er udfordrede i deres hverdag, kan uddannelse og fodfæste på arbejdsmarkedet være et uoverskueligt projekt. Syv år efter grundskolens afslutning er der cirka 20 procent af en årgang, der hverken har opnået studie- eller erhvervskompetence. 2 ud af 10 Der er ~20 procent af en årgang, som syv år efter 9. klasse hverken har opnået studie- eller erhvervskompetence, hvilket svarer til ca unge i hver årgang Over de sidste knap 25 år er der skabt et stort løft i uddannelsesniveauet blandt unge. Med Uddannelse til Alle fra 1993 blev de første skridt taget til det, der sidenhen blev til den såkaldte 95- procent-målsætning. Den betyder, at 95 procent af en ungdomsårgang senest 25 år efter ophøret af undervisningspligten skal have gennemført en ungdomsuddannelse. I 2015 var tallet 92 procent. Der er stadig en gruppe af unge, der er udfordret 95-procent-målsætningen har været en meget vigtig målsætning, men det er samtidig ekspertgruppens vurdering, at der er en række udfordringer, som målsætningen ikke imødegår tilfredsstillende. Gruppen af disse udfordrede unge bestod i oktober 2015 af unge på tværs af årgange i. Disse unge risikerer betydelig marginalisering i næsten enhver henseende. Endvidere risikerer gruppen at blive større de kommende år som følge af udviklingen på bl.a. arbejdsmarkedet og forøgede krav i uddannelsessystemet. Det er imidlertid positivt, at disse udfordrede unge generelt synes at have et ønske om både uddannelse og et arbejdsliv. Det ønske skal de have støtte til at få opfyldt. De har brug for en bedre vej til en ungdomsuddannelse og/eller beskæftigelse. Ekspertgruppens anbefalinger skal hjælpe: For en del unge kan det at tage en ungdomsuddannelse i udgangspunktet synes umuligt. De farer på den ene eller anden måde vild i systemet, og frekvensen af omvalg og frafald er for høj. Denne gruppe af unge er en meget heterogen gruppe som både har forskellige faglige, sociale og personlige udfordringer, varierende grader af afklaring omkring fremtiden og ofte begrænset tillid til uddannelsessystemet og uddannelse i det hele taget. De fleste af disse unge har dog et ønske om at få en ungdomsuddannelse og en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. unge, der er i grundskolens udskoling unge, der har eller burde have afsluttet grundskolen, men ikke er startet på en ungdomsuddannelse eller er i ordinær beskæftigelse unge, der er startet på en ungdomsuddannelse, men er faldet fra unge flygtninge og indvandrere, som har brug for yderligere uddannelse eller en anden indsats for at få en kompetencegivende uddannelse eller komme i beskæftigelse De politiske initiativer og reformer inden for det forberedende område har over tid været usammenhængende 95-procents-målsætningen har medvirket til at fastholde et politisk og fagligt fokus på vigtigheden af uddannelse. Den har også medvirket til, at de unge har den grundlæggende forståelse, at adgangen til beskæftigelse og muligheder i livet i langt overvejende grad fås gennem uddannelse. Det kan for eksempel ses i form af en øget søgning til de gymnasiale uddannelser, som også bærer hovedforklaringen på det øgede antal af unge med gennemført ungdomsuddannelse. Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 4

96 Det store fokus på, hvor vigtigt det er at tage en uddannelse, synes imidlertid også at have bevirket, at de unge, som ikke umiddelbart har forudsætningerne for at gennemføre en ungdomsuddannelse, i alt for stort omfang er startet på uddannelser, de ikke har kunnet gennemføre. Indsatsen har dermed ikke i tilstrækkelig grad favnet denne gruppe af unge. Inden for det uddannelsespolitiske felt har der været stribevis af partielle initiativer eller etablering af nye, mindre tilbud målrettet kun en del af målgruppen. Den samlede unge-målgruppe og de forberedende tilbud har således aldrig været behandlet som ét samlet politikområde endsige underkastet robust sammenhængende opfølgning, evaluering eller analyse. Konsekvenserne heraf er, at uddannelsesmulighederne i det forberedende system er usammenhængende, da de er udviklet over tid i forskellige politiske sammenhænge og med forskellige mål for øje. Uddannelsesmulighederne på det forberedende område består således af en bred pallette af uddannelsestilbud, som udbydes af forskellige typer af institutioner og med stor variation rundt om i landet. Omkring 25 reformer og tiltag har siden år 2000 påvirket målgruppen og bidraget til, at området kan forekomme knopskudt og yderst komplekst. Der er mange tilbud til de unge, men tilbuddene overlapper i deres formål, og det kan være vanskeligt at få dem til at spille sammen og hjælpe de unge med at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå beskæftigelse frem for, at de bliver fastholdt i gentagne forløb mellem forberedende tilbud. De unge, der har de største udfordringer, tilbydes det mest uoverskuelige system De unge med udfordringer tilbydes i dag en lang række forskellige kontaktpersoner. Men for den unge kan det i sig selv være en udfordring at forvalte disse mange kontakter til 'systemet'. Dertil kommer, at de mange aktører har forskellige kompetenceog fokusområder og ofte forskellige opfattelser af hvad der er bedst for den unge, ligesom der ofte mangler tværgående videndeling og koordinering af indsatsen. Dermed bliver det den unge selv eller deres forældre, der bliver det koordinerende led. Overgange og kontakt mellem forskellige instanser bliver identificeret af de unge som frustrerende og forvirrende. Den nuværende ansvarsstruktur og incitamenterne i kommunerne sikrer ikke de rette uddannelsesforløb De forskellige forvaltninger i kommunerne med forskelligartet lovgrundlag og finansiering giver i dag ujævne incitamenter, der ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at den enkelte elev får det optimale forløb. Uensartede finansieringsvilkår er medvirkende til væsentlige udgiftsforskelle i forhold til forskellige tilbud og målgrupper for kommunerne, som kan forvride kommunernes valg af tilbud. Derfor er det ikke altid det bedste tilbud for den unge, kommunen foreslår. Eksemplariske samarbejdsmodeller og høj faglighed danner grundlag for anbefalingerne Ikke desto mindre er det ekspertgruppens vurdering, at undervisere, professionelle, vejledere, mentorer og sagsbehandlere i de fleste sammenhænge yder en større indsats, end der kan forventes. Det betyder, at der i dag er mange ressourcer og gode pædagogiske, faglige og arbejdsmæssige traditioner, der kan bygges videre på. Men medarbejderne gør det ofte på trods af systemet snarere end på grund af det. Flere steder arbejdes der målrettet med de iboende udfordringer i systemet, bl.a. gennem tættere koordinering og samorganisering mellem de kommunale forvaltninger. De succesfulde samarbejdsmodeller, der eksisterer i dag, er i høj grad drevet af professionelle ledelser og medarbejdergrupper, der med engagement tilrettelægger indsatsen med udgangspunkt i den enkelte unge frem for ud fra mere snævre fagforvaltningsmæssige eller institutionelle hensyn. Det er en tilgang, som skal styrkes, og som er en del af grundlaget for ekspertgruppens anbefalinger. Beskæftigelse er en central del i tilrettelæggelsen og indretningen af det forberedende område På baggrund af den manglende sammenhæng og høje kompleksitet på det forberedende område har ekspertgruppen valgt at se på den samlede indsats med fornyede øjne og netop i sin helhed. Ekspertgruppens anbefalinger udgør et samlet bud på, hvordan en helhedsorienteret indsats for de unge skal tilrettelægges og indrettes med udgangspunkt i de unges behov. Det betyder, at anbefalingerne i betydeligt omfang hænger gensidigt sammen. Ekspertgruppens anbefalinger er struktureret i ti anbefalingsområder, der i sin helhed retter sig mod den centrale styrings- og værdikæde og i særdeleshed mod uddannelsesinstitutioner og -tilbud samt det kommunale niveau. Vi skal have alle med (anbefalingsområde 1) Ekspertgruppen foreslår en ny politisk målsætning for alle unge, hvorfor 95-procent-målsætningen skal afløses af en ny 100-procent-målsætning. Langt de fleste unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, men for nogle kan erhvervskompetencer bedst opnås via beskæftigelse. Uensartede finansieringsvilkår er medvirkende til væsentlige udgiftsforskelle i forhold til forskellige tilbud og målgrupper for kommunerne, hvilket kan forvride kommunernes valg af tilbud. Derfor er det ikke altid det bedste tilbud for den unge, kommunen foreslår og heller ikke nødvendigvis det 'bedste til prisen', da kommunen i overvejende grad kun har incitament til at forholde sig til den egen-kommunale del af finansieringen. Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 5

97 100-procent-målsætningen: Alle unge skal med. 90 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, og de unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse (10 procent), skal opnå erhvervskompetence via bl.a. beskæftigelse En styrket ungeindsats og bedre overgange for de unge (anbefalingsområde 2-5) En tidlig indsats i udskolingen skaber afsæt for et sammenhængende videre forløb i og efter grundskolens afslutning. Det skal ske gennem den individuelle uddannelsesplan og et eventuelt afsøgningsforløb på baggrund af en uddannelsesparathedsvurdering, som i højere grad foreslås udarbejdet med rod i den unges styrker og potentialer frem for alene at basere sig på, hvad de ikke kan. Den enkelte unges behov og forudsætninger skal være udgangspunktet i det videre uddannelsesforløb og hjælpe dem til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Der skal etableres en kommunal ungeindsats, der samler vejlednings- og støttefunktioner. Centralt i den kommunale ungeindsats er de funktioner, som i dag findes i Ungdommens Uddannelsesvejledning samt nye funktioner som en erhvervsbro, en gennemgående kontaktperson og afsøgningsforløb. Dertil anbefales det at inkludere funktioner fra pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR), socialcenter og jobcentret i den samlede ungeindsats. Der skal være et klart ansvar for de unge i overgangene mellem uddannelser. Det skal sikre bedre overlevering af elever, så de unge bliver fastholdt i deres uddannelsesforløb og oplever en smidigere overgang. De steder, hvor det fungerer godt i dag, sker det på grund af dygtige medarbejdere, værdifulde ildsjæle og stærke ledelser og til tider på trods af strukturer og lovgivning. En ny forberedende uddannelse (anbefalingsområde 6-10) En reduktion af kompleksiteten, et kvalitetsløft og en styrket sammenhæng mellem indsatserne af disse på det forberedende område skal sikres ved at samordne regler og tilbud til målgruppen. Dette skal ske gennem etablering af en ny Forberedende Uddannelse. Centralt for den nye Forberedende Uddannelse er, at den bygger på styrkerne i og samtidig videreudvikler en række af de nuværende forberedende tilbud. Uddannelsen bevarer bredden i tilbuddene på det forberedende område samtidig med, at den øger fleksibiliteten, progression og overskueligheden, ikke mindst for de unge. Den nye Forberedende Uddannelse består af tre linjer: En almenlinje, en erhvervslinje og en produktionsskolelinje. Ekspertgruppen opfordrer til en bred parlamentarisk samling om en ny rammelov, til samling om bevillingsmæssig stabilitet på området og en ikke ubetydelig afbureaukratisering. Endelig opfordrer ekspertgruppen til, at staten og kommunerne finder hinanden i et forpligtende samspil, og at de enkelte kommuner for alvor udvikler en sammenhængende politik og praksis, der hjælper de udfordrede unge godt videre i livet. Bagerst i denne opsummering findes et overblik over alle anbefalinger fra ekspertgruppen i en forkortet version. For yderligere detaljer og konkretiseringer af anbefalingsområderne henvises til den fulde rapport, som kan hentes på Undervisningsministeriets hjemmeside, Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 6

98 Principper for ekspertgruppens anbefalinger Ekspertgruppens anbefalinger tager udgangspunkt i de unges behov og forudsætninger på den ene side og ambitionerne for de unge på den anden side. På den baggrund har ekspertgruppen lagt fem principper til grund: 1. Vi vil noget med de unge samfundet skal insistere på alle unges inddragelse og medvirken i samfundslivet. Samfundet skal have høje ambitioner for de unge, hvilket kræver, at der skal være mål og relevante veje for alle 2. Uddannelsessyn uddannelse er stadig vejen frem for langt de fleste unge, men uddannelse er ikke et mål i sig selv, og uddannelse kan finde sted både i en uddannelsesinstitution, på en virksomhed og i en kombination af disse 3. Arbejdssyn beskæftigelse er en ønskværdig vej til uddannelse og medvirker til personlig udvikling, dannelse, motivation, selvforsørgelse og afklaring om uddannelse 4. Ungesyn de unge skal have mulighed for at indgå i fællesskaber, de skal inddrages og lyttes til og de skal gives et ansvar 5. Professionalisme professionel praksis skal danne grundlag for de unges udvikling Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 7

99 Det har undret mig, at alternativet til at være i gang med uddannelse på fuld knald som de andre, det har været ingenting og kontanthjælp Interviewet ung, 23 år [ ] Hvis du ikke trives og har det godt, så kan det være nok så lige meget, hvor dygtig din lærer er, og hvor dygtig du selv er. Du lærer ikke noget, hvis du sidder og har det dårligt. Citat fra ekspertgruppens ungehøring Generelt er der behov for mindre bureaukrati for de unge de skal altid vurderes og visiteres. Citat fra ekspertgruppens ungehøring Jeg kom jo op med alle mulige andre ting, som jeg så masser af potentiale i for mig. Eksempelvis højskole. Jeg ville rigtig gerne på højskole for at få en ny start igen Men det kunne jeg ikke få lov til. Jeg har dog efterfølgende fundet ud af, at man kan tage et gratis højskoleophold Interviewet ung, 23 år Det er fuldstændig hul i hovedet, at man bare pusher folk til at gå på gymnasiet, fordi det er det, samfundet gerne vil have. Citat fra ekspertgruppens ungehøring Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 8

100 Kapitel I: Ny 100-procent-målsætning rummer alle unge og erstatter 95-procent-målsætningen Vigtigheden af uddannelse er gennem mange år blevet pointeret så ihærdigt, at uddannelse fremstår som både ubetinget middel og mål. Ekspertgruppen ønsker at udfordre denne fasttømrede opfattelse. Beskæftigelse er for mange unge i målgruppen ikke alene et afgørende mål, men også et middel og en ny vej til uddannelse. 95-procent-målsætningen rummer ikke alle unge Omkring unge stod i oktober 2015 uden uddannelse eller job. Knap otte procent svarende til unge i hver årgang får hverken studie- eller erhvervskompetence ii. Bag disse tal gemmer der sig vidt forskellige personlige historier. Det kan eksempelvis være den udviklingshæmmede pige, der er i gang med den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU), den usikre dreng i færd med et produktionsskoleforløb efter et frafald fra erhvervsskolen eller den fagligt stærke pige, der kæmper med angst. Denne ret betydelige og sammensatte gruppe af unge er ikke blevet mødt med en sammenhængende politisk tænkning med klare principper for det forberedende områdes udvikling og en vis tydelighed med hensyn til, hvem der politisk og administrativt har ansvaret for området i stat og kommuner. For at lykkes med denne gruppe af udfordrede unge skal vi sikre en bedre vej ind i en ungdomsuddannelse, når dette giver mening især ved at forbedre de forberedende tilbud og rammerne herfor. Men vi skal også kunne rumme, at det at tage en uddannelse ikke er den bedste vej for alle. gennemføre en ungdomsuddannelse, i alt for stort omfang er blevet sendt ind i uddannelsestilbud, de ikke har kunnet gennemføre. Uddannelsesindsatsen har dermed ikke i tilstrækkelig grad favnet denne gruppe af unge. Læs nærmere om de politiske initiativer og reformer med betydning for målgruppen i hovedrapporten på side 52 Ekspertgruppen øger ambitionsniveauet og erstatter 95-procent-målsætningen med en 100-procent-målsætning Ekspertgruppen vurderer, at en overordnet målsætning kan være særdeles virkningsfuld som en drivkraft for prioriteringer på både politisk niveau og på forvaltnings- og institutionsniveau. 95- procent-målsætningen har drevet en positiv udvikling, men der er behov for at formulere en ny målsætning. En ny målsætning skal bevare 95-procent-målsætningens styrker, men samtidig kunne rumme alle unge. 100-procent-målsætningen: Alle unge skal med. 90 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, og de unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse (10 procent), skal opnå erhvervskompetence via bl.a. beskæftigelse 95-procent-målsætningen, der med forskellig ordlyd har været en politisk trosbekendelse i over 20 år, indeholder ikke en målsætning for de sidste fem procent af de unge. Desuden bygger den på et entydigt fokus på uddannelse. Dette fokus har bevirket, at de unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at Anbefalingsområde 1: Ny 100-procent-målsætning 1. Erstat 95-procent-målsætningen med en 100-procent-målsætning, som rummer alle unge Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 9

101 I den tidligere målsætning blev andelen, som forventes at opnå en ungdomsuddannelse, først opgjort 25 år efter undervisningspligtens ophør. Den nye målsætning rummer en ambition om, at uddannelsesmålet skal nås otte år efter undervisningspligtens ophør. Figur 1 sammenligner de to målsætninger, og samtidig tegner den prognosen for, hvor stor en andel af en ungdomsårgang i 2015, der et antal år efter undervisningspligtens ophør, forventes at have en ungdomsuddannelse. Her fremgår det, at med den nuværende målsætning vil 83 procent af en ungdomsårgang forventes at have en ungdomsuddannelse otte år efter undervisningspligtens ophør. Til sammenligning er det med den nye målsætning ambitionen, at 90 procent opnår en ungdomsuddannelse i samme periode. Ydermere at ti procent opnår erhvervskompetencer typisk via beskæftigelse og erhvervsrettede forløb. Hermed rummes alle samtidig med, at målsætningen indeholder en langt mere ambitiøs tidsplan. Erhvervsfokus: 100-procent-målsætningen rummer en anerkendelse af beskæftigelse som en vej til erhvervskompetence. Målsætningen forventes at videreføre det politiske fokus på uddannelse som den primære vej for unge. Yderligere forventes den at føre til nye beskæftigelsesrettede initiativer for den gruppe af unge, som har glæde af en anden uddannelsesvej. Med 100-procent-målsætningen vil ekspertgruppen samle politisk fokus på de unge, vi ikke er lykkedes med, især ved også at rette opmærksomheden på beskæftigelse som både mål og middel. Figur 1: Sammenligning mellem 100-procent-målsætningen og 95-procent-målsætningen efter otte år Unge som er uden for målsætningen Unge som har fået erhvervskompetencer via beskæftigelse Unge som har gennemført mindst én ungdomsuddannelse 83% + 0% 90% + 10% 95-procent-målsætningen status målt efter 8 år 100-procent-målsætningen ambition efter 8 år Kilde: Profilmodellen, UVM; Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 10

102 Kapitel II: En sammenhængende kommunal ungeindsats der samler vejlednings- og støttefunktioner De unge har mange forskelligartede uddannelsesforløb til rådighed, og de forberedende tilbud anvendes i op til 200 forskellige kombinationer. I dag er der ikke tilstrækkelig sammenhæng mellem tilbuddene, og det betyder for mange unge, at de tager flere forberedende forløb og ungdomsuddannelser og med forskelligt udfald eller at de simpelthen bliver bremset eller falder mellem flere stole i overgangene mellem tilbud og aktører. Ekspertgruppens anbefalinger om en kommunal ungeindsats sigter samlet set mod at styrke og fremme sammenhængen og kvaliteten i indsatserne i udskolingen samt sikre bedre og mere smidige overgange mellem tilbud. Det nuværende tilbudslandskab er ikke indrettet til de unges bedste Unge, der af forskellige årsager ikke går i gang med uddannelse eller beskæftigelse umiddelbart efter grundskolen, eller som falder fra en uddannelse, søger som oftest hjælp for at opnå forsørgelse, få vejledning og hjælp til at håndtere forskellige former for vanskeligheder eller udfordringer. Afhængig af den unges situation og eventuelt personlige udfordringer kan den unge særligt de mest sårbare være i kontakt med en lang række aktører. Kontakten kan være samtidig mellem flere aktører eller på forskellige tidspunkter i de unges samlede forløb og både forud for og under efterfølgende tilbud og uddannelse. Læs nærmere om uddannelsestilbud på det forberedende område og de unges forløb i hovedrapporten på side 37 Disse aktører omfatter for eksempel en eller flere kommunale forvaltninger, pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR), socialcentre, jobcentret og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), hvor den unge møder forskellige typer af kontaktpersoner som for eksempel jobkonsulenter, mentorer, socialrådgivere, psykologer, UU-vejledere og andre sagsbehandlere. Under gennemførelse af tilbud og uddannelse kan de unge desuden have forskellige kontaktpersoner på uddannelsesinstitutioner og i praktik, som ud over lærere omfatter lokale vejledere, fastholdelsesmentorer, praktikvejledere m.fl. For den unge kan det derfor i sig selv være en udfordring at forvalte de mange kontakter. Dertil kommer, at de mange aktører har forskellige kompetence- og fokusområder og ofte forskellige opfattelser af målene for indsatsen, ligesom der ofte mangler tværgående videndeling og koordinering af indsatsen iii. Dermed kan der være en tendens til, at det bliver den unge selv, der bliver det koordinerende led. Overgange og kontakt mellem forskellige instanser bliver også identificeret som frustrerende og forvirrende af de unge. Det fremhæves i Figur 2. Dette bidrager til oplevelsen af manglende sammenhæng og støtte i indsatsen. Lange sagsbehandlingstider i/og mellem forvaltninger samt ukoordinerede indsatser er medvirkende til, at der opstår pauser med negative konsekvenser i de unges uddannelsesforløb. Områdets kompleksitet hænger sammen med et delt myndighedsansvar for de unge. Myndighedsansvaret for unge efter grundskolen og den konkrete indsats er afhængig af den unges alder og beskæftigelsessituation og forvaltes af hhv. UU og jobcentrene samtidig med, at den unge selv kan gå videre til en række tilbud. Myndighedsansvaret risikerer at forvitre mellem forskellige kommunale organiseringer. Dertil kommer, at der i UU og jobcentrene er forskellige definitioner af begrebet uddannelsesparathed, som i hvert sit regi danner grundlag for hver sin indsats. Som resultat er samarbejdet mellem aktørerne så at sige ikke noget, der giver sig selv. Potentialet for samarbejde er til gengæld iøjnefaldende, når man ser nærmere på kommunerne med de bedste resultater relativt til deres socioøkonomiske vilkår. Her understøttes et tæt samarbejde i form af for eksempel et fast samarbejdsforum mellem job Anbefalingsområde 2-5: En sammenhængende kommunal ungeindsats 2. Styrk den tidlige indsats i udskolingen 3. Skab en sammenhængende kommunal ungeindsats 4. Tildel én kontaktperson per ung 5. Placer et klart ansvar i overgangene mellem uddannelser Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 11

103 centret og UU-centret, en formel samarbejdsaftale, organisering efter bl.a. de unges aldersgrupper eller gennem fælles møder, hvor nye regler og bestemmelser drøftes, og hvor man taler om faglige emner. Det kan dog ikke påvises, at placeringen af jobcentret og UU i samme hus, under samme forvaltning eller under samme ledelse, alene kan skabe bedre resultater samarbejdet skal understøttes af andre tiltag. Sådanne samarbejder udfordres af betydelige kulturelle forskelle mellem UU og jobcenteret, hvad angår deres arbejdsmetoder og tilgange til de unge. Der mangler en sammenhængende indsats på de mest kritiske tidspunkter Som det er i dag, oplever målgruppen ofte flere overgange i deres forløb frem mod en ungdomsuddannelse. Ofte er der ikke en tilstrækkelig og sammenhængende indsats over for de unge i overgangen til uddannelse, ved frafald fra uddannelse eller i overgangen mellem forvaltninger. Dette gør sig især gældende ved overgangen til det 18. år. Det er typisk i overgangene, at de unges faglige, personlige og sociale udfordringer særligt bliver synlige, om end det ikke nødvendigvis er her, de opstår. Det gælder især for sårbare unge, der for eksempel kan have svært ved at håndtere skift i miljø og leve op til de nye krav, de oplever i overgangen. Samtidig er en række unge sårbare over for de pauser og inaktive perioder af selv kort varighed, der kan opstå fra en ung falder fra eller udmeldes fra et forberedende tilbud eller en ungdomsuddannelse, til den unge er tilmeldt og påbegynder et nyt tilbud. Derudover knytter der sig forskellige støttemuligheder og -vilkår til forskellige tilbud, hvorfor overgangen mellem forberedende tilbud kan betyde tab af støtte. Det forberedende områdes kompleksitet knytter sig derfor i lige så høj grad til de mange veje ind i systemet, de mange ujævne vejlednings- og støttemuligheder samt de mange aktører på området. Der er behov for en sammenhængende kommunal ungeindsats Ekspertgruppen anbefaler, at den kommunale ungeindsats overtager funktionerne i UU og får ansvar for den unges uddannelsesplan, tilrettelæggelse af afsøgningsforløb, koordinering af kontaktpersoner samt etablering af en erhvervsbro. Den kommunale ungeindsats skal derfor varetage de funktioner, der i dag hører under UU samt de vejledningsfunktioner, der varetages af jobcentrene. Den kommunale ungeindsats vil også kunne varetage en koordinerende rolle og samarbejde med både grundskoler, virksomheder og ungdomsuddannelser om støttefunktionerne. Ekspertgruppen anbefaler endvidere, at der sikres en effektiv koordinering af de funktioner, der i dag bl.a. varetages af hhv. jobcentre og UU over for de unge. Ekspertgruppen noterer sig, at der allerede er et tæt og konsolideret samarbejde mange steder i landet, hvor man kan hente erfaringer. Det foreslås, at kommunerne fremadrettet er opmærksomme på at konsolidere og udbygge indsatsen yderligere. Denne indsats skal fokusere på Etablering af en stærk fælles struktur mellem jobcenter-funktioner og øvrige kommunale funktioner og indsatser i forhold til de unge. Det skal sikre én indgang for den unge. Det kan for eksempel ske i form af samorganisering, som det er tilfældet i en række kommuner. Figur 2: De unges overblik over uddannelsessystemet Hvor enig er du i, at uddannelsessystemet er svært at overskue? 50 procent af de unge mener, at uddannelsessystemet generelt er svært at overskue De unge har et godt overblik over de forberedende tilbud Kun 4 procent af de adspurgte aktører mener, at de unge har et godt overblik over de forberedende tilbud n = Ungesurvey: unge på år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse n = 26 Områdebesøg: 26 aktører på området (fx kommunale forvaltninger, jobcenter, UU-center, forberedende tilbud, erhvervsskoler mv.) Kilde: QVARTZ, Understøttende analyser til hovedobservationer (2016) Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 12

104 Etablering af faste procedurer for dialog og samarbejde på tværs af jobcenter og den kommunale ungeindsats. Med en tværgående kommunal ungeindsats, der samler de funktioner, kompetencer og indsatser, der knytter sig til de unge på tværs af lovgivning samles ekspertiser, så disse kan samarbejde om et fælles mål for den enkelte unge. Den kommunale ungeindsats skal sikre, at ansvaret for de unge, når de forlader grundskolen, og indtil de fylder 30 år, er præcist og effektivt forankret. Det skal medvirke til en samlet og koordineret indsats, der tilstræber, at alle unge får tilstrækkelige faglige, sociale og personlige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. En tidligere og mere systematisk indsats i udskolingen skal styrkes Det er ekspertgruppens vurdering, at en tidligere og mere systematisk indsats i grundskolens udskoling udgør en central del af løsningen for at styrke den samlede indsats. Grundskolen har med folkeskolereformen og den åbne skole fået gode muligheder for at indgå tættere samarbejde med det lokale forenings- og erhvervsliv. Der kan indsatsen i udskolingen samles i et karrierelæringsperspektiv, så vejledningsaktiviteter understøttes og aktualiseres i den faglige undervisning heriblandt en højere grad af erhvervspraktik og inddragelse af virksomheder. Samtidig anbefaler ekspertgruppen, at der igangsættes et udredningsarbejde, som beskriver omfanget af frafald og dets årsager, og at der på den baggrund sættes systematisk ind mod frafald i grundskolen. Uddannelsesparathedsvurderingen skal fokusere på, hvad de unge kan Uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) skal i højere grad være baseret på, hvad de unge kan og ikke alene, hvad de vurderes til ikke at kunne. Den skal fungere som en statussamtale, der skitserer og igangsætter et forløb med en handleplan og en proces, der gælder for resten af udskolingsforløbet. Den sikrer, at alle kan vurderes parate til noget. Den unges planer for forløbet fra grundskolen og til afsluttet ungdomsuddannelse registreres i en uddannelsesplan, som endvidere danner grundlag for eventuelt optag i Forberedende Uddannelse. Læs nærmere om ekspertgruppens anbefalinger omkring uddannelsesparathedsvurdering, afsøgningsforløb, m.m. i hovedrapporten på side 73 Hvis de unge er uafklarede med hensyn til uddannelsesvej, kan de tilbydes et afsøgningsforløb, hvor de får styrket deres muligheder for at træffe valg. Endvidere bør intensive lærings-/turboforløb tages i anvendelse, hvis disse efter afprøvning viser positive resultater. Der skal desuden tages tydeligere skridt for at komme negative konsekvenser af ordblindhed til livs. Ingen bør forlade grundskolen uden at kunne læse og regne eller have de nødvendige, kompenserende værktøjer til rådighed. Figur 3: Ressourcer og funktioner i den sammenhængende kommunale ungeindsats Ændret lovgivning Ændret kommunal praksis og evt. justering af relevant lovgivning Støttefunktioner Vejledning Erhvervsbro Kontaktperson SSP PPR SPS Turboforløb Misbrugsindsats Mentorer Læsevejleder Uddannelsesvejledning Opfølgning på UPV Afsøgningsforløb Brobygningsforløb Introduktionsforløb Jobvejledning Én samlet funktion for alle virksomhedsrettede aktiviteter for de unge Entydig virksomhedskontakt Praktikforløb Virksomhedsmentorer Forkortelser: Kriminalpræventivt samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi (SSP), Pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR), Specialpædagogisk støtte (SPS), Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) Kilder: Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 13

105 Læs nærmere om ekspertgruppens anbefalinger om ordblindeundervisning og specialpædagogisk støtte i hovedrapporten på side 75 og side 124 Den unge skal have én gennemgående kontaktperson De unge vil i dag typisk møde mentorordninger i regi af uddannelses-, beskæftigelses- eller sociallovgivning. Derudover møder de unge en række frivillige eller projektfinansierede mentorordninger lokalt, regionalt eller nationalt, som ikke er underlagt en tværgående koordinering, endsige styring. Flere unge risikerer at skulle være sagsbehandler for egen sag ved kontakt med flere forskellige myndigheder eller forvaltninger. Det er ekspertgruppens vurdering, at særligt de sårbare unge kan have behov for én gennemgående kontaktperson, der følger de unge i overgangene og støtter den unge gennem hele forløbet frem mod en ungdomsuddannelse og beskæftigelse herunder i forbindelse med kontakt med forskellige myndigheder. Ekspertgruppen anbefaler derfor, at unge, der af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere instanser, ud fra et princip om en fast hånd i ryggen tilknyttes én gennemgående kontaktperson, der hjælper dem med at finde vej fra grundskolen, på tværs af indsatser, til optagelse på og afslutning af den Forberedende Uddannelse og/eller ungdomsuddannelse. Støtten skal således styrke sandsynligheden for, at den unge faktisk starter på et uddannelsesforløb, møder op og gennemfører, samt at den unge lærer af sine erfaringer og forløb, så erfaringerne kan være medvirkende til at bygge bro til det næste skridt. Den gennemgående kontaktperson afløser ikke den løbende støtte og de mentorlignende interaktioner, der allerede i dag foregår mellem for eksempel lærere og elever. Men kontaktpersonen skal afløse de punktvise mentorrelationer, som den unge kan møde i vejlednings- og uddannelsessystemet. Placér et klart ansvar i overgange Det er ekspertgruppens vurdering, at de unges overgang mellem to tilbud/uddannelser kan understøttes bedre. Dette kan for eksempel opnås gennem fastsættelse af enkle procedurer i forbindelse med elevers overgange eller for udveksling af elever mellem relevante tilbud/uddannelser, ved øget digitalisering som for eksempel bedre brug af samtykkeerklæringer og overlevering og kvalitetssikring af data mellem institutioner samt ved større fleksibilitet i forbindelse med den unges optag på et tilbud for eksempel ved at starte med snusepraktik eller korte perioder med deltagelse i eksisterende undervisningsforløb. På strukturelt niveau kan de unges overgang styrkes ved at præcisere ansvaret for de unge, der er i risiko for eller falder fra en uddannelse. En central anbefaling fra ekspertgruppen er derfor, at der sikres et kædeansvar, ved at alle afgivende institutioner forpligtes til at overlevere en ung, der falder fra. På den måde sikres det, at der hele tiden følges op på, at den unge er på vej mod uddannelse eller job. Det generelle princip gælder ved alle overgange. I tilfælde hvor den unge falder fra ved overgangen, overtager den kommunale ungeindsats ansvaret. For visse sårbare unge kan det være relevant at trække på den centrale kontaktperson i overgangen. Erhvervsfokus: Erhvervspraktik inddrages som en del af en styrket indsats i udskolingen. I det omfang, frikommuneforsøgene viser sig positive, anbefaler ekspertgruppen, at eud8 og eud9 og erhvervsklasser udbredes som et generelt tilbud til de unge i udskolingen. Der etableres en erhvervsbro i den kommunale ungeindsats. Denne bro omfatter en samling af funktioner i relation til virksomhedskontakt i ungeindsatsen med det sigte at opnå en aktiv og målrettet involvering af erhvervslivet. Erhvervslivet kan eventuelt understøtte praktikforløb med en virksomhedsmentor. Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 14

106 Figur 4: En sammenhængende kommunal indsats giver de unge én indgang og samler aktørerne på området??? Mentor Støttekontakt UU-center Erhvervsklasse FREMADRETTET I DAG!! Uddannelsesplan SPS Jobcenter SSP Egne veje PPR Misbrugscenter Kilder: Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 15

107 Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 16

108 Kapitel III: En ny Forberedende Uddannelse etableres for at styrke sammenhængen og den samlede kvalitet i de uddannelsesmuligheder, der findes på det forberedende område i dag Der er behov for et bredt og fleksibelt uddannelsestilbud, der imødekommer de unges diversitet og forskellige behov. I dag beror en fleksibel anvendelse af uddannelsesmulighederne imidlertid på, at uddannelsestilbuddene kombineres på tværs af lovgivning, institutionelle og økonomiske rammer. De mange enkeltstående tilbud i et opdelt lovgivningsmæssigt og institutionelt setup understøtter ikke et integreret og tværgående blik på de unges behov, smidige overgange eller en helhedstænkning i indsatsen. For at styrke sammenhængen og den samlede kvalitet i de uddannelsesmuligheder, der findes på det forberedende område i dag, skal der derfor i en rammelov etableres en tresporet ny Forberedende Uddannelse, som bygger på styrkerne ved og videreudvikler en række af de nuværende forberedende tilbud og som dermed erstatter disse. Det delte myndighedsansvar giver ujævne incitamenter for kommunerne Kompleksiteten på området i dag hænger sammen med, at det kommunale myndighedsansvar varetages af mange forskellige aktører, og at der følgeligt er mange aktører involveret i den samlede indsats over for de unge. De kommunale jobcentre har ansvaret for unge over 18 år og helt frem til uddannelses- eller jobstart. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at undervisningspligtige børn indskrives i folkeskolen eller får undervisning, der står mål hermed, samt ansvaret for de årige, der har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet. Dette medfører, at der er en øget risiko for, at man taber eller bremser de unge i overgangene mellem uddannelser, jf. kapitel II. Uensartede finansieringsvilkår påvirker kommunernes valg af tilbud Med det delte myndighedsansvar følger uensartede finansieringsvilkår, som varierer både mellem kommuner og staten og mellem dele af målgrupperne. Det medvirker til at øge kompleksiteten samt skaber uhensigtsmæssige incitamenter for de forskellige aktører. Ansvaret for finansieringen af forberedende uddannelsestilbud varierer mellem kommunal og statslig finansiering. Nogle tilbud er for eksempel helt eller delvist statsligt finansierede, mens andre er kommunalt finansierede. For eksempelvis Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) gælder det særlige, at den er dimensioneret med en grænse for den samlede aktivitet og dermed et økonomisk loft. Dertil kommer, at kommunerne finansierer de tilbud, de selv iværksætter i regi af beskæftigelsesindsatsen. Derudover varierer finansieringen efter målgruppe. For eksempel finansieres unges deltagelse på Almen voksenuddannelse (avu) af kommunen, hvis den unge er under 18, mens det finansieres af staten, hvis den unge er fyldt 18 år. Er den unge over 18 år meldt ledig i regi af jobcenteret, så finansierer kommunen, dog med op til 50 procent statsrefusion. Et andet eksempel er, at kommunen finansierer hele eller en del af opholdet på produktionsskoler, hvis den unge har brugt et år med statslig medfinansiering. De uensartede finansieringsvilkår indebærer, at kommunerne har væsentlige udgiftsforskelle til forskellige tilbud og målgrupper. Forskellene i finansieringsform kan for eksempel påvirke kommunernes valg af tilbud, så det ikke altid er det bedste tilbud for eleven, der foreslås heller ikke nødvendigvis det bedste til prisen, da kommunen kun har incitament til at forholde sig til den kommunale del af finansieringen. Derudover understøtter den uensartede finansieringsstruktur ikke i tilstrækkelig grad prioritering af investeringer i tidlige indsatser. Anbefalingsområde 6-9: En ny Forberedende Uddannelse 6. Etablér en ny Forberedende Uddannelse 7. Placer et entydigt myndighedsansvar hos kommunerne 8. Etabler en enstrenget styrings- og finansieringsmodel 9. Skab en ny selvstændig institutionsform for den Forberedende Uddannelse Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 17

109 Forfejlet incitamentsstruktur medvirker til barrierer i overgange En række af institutionerne er statsligt selvejende institutioner som for eksempel Voksenuddannelsescentre (VUC), og erhvervsskoler, mens andre er privat selvejende (for eksempel frie fagskoler) og andre kommunale (for eksempel kommunal 10. klasse/eud10). Institutionerne er underlagt forskellig institutionslovgivning også inden for det statsligt selvejende område og deres driftstilskud er forskelligt finansieret. Idet mange institutioner deler målgruppe, og idet deres tilskud afhænger af antallet af elever og varigheden af deres forløb, har institutionerne en naturlig tilskyndelse til at tiltrække eleverne. Den nuværende finansieringsstruktur lægger således ikke i udgangspunktet op til at samarbejde om en sammenhængende indsats for de unge. Derved begrænses institutionernes ellers målrettede arbejde af strukturelle barrierer. Læs nærmere om udfordringsbilledet forbundet til forfejlede incitamentsstrukturer i hovedrapporten på side 95. En ny Forberedende Uddannelse etableres Ekspertgruppen anbefaler en reduktion af kompleksiteten og styrkelse af sammenhængen mellem samt kvaliteten af indsatserne. Dette skal ske gennem etablering af en ny Forberedende Uddannelse, som integrerer og erstatter en række af de nuværende forberedende tilbud, og som reguleres i en ny rammelov. Der skabes hermed nye rammer for, at de unge, der ikke påbegynder en ungdomsuddannelse umiddelbart efter grundskolen, får forløb uden omveje og nederlag frem mod ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Derigennem er det hensigten at reducere frafald, omvalg og inaktive perioder samt medvirke til, at færre unge melder sig som ledige i beskæftigelsessystemet. Dette skal sikres ved at bibringe de unge kundskaber og færdigheder, afklaring og motivation, for at fremme deres mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse, deltage i arbejdslivet samt styrke deres personlige myndighed og demokratiske dannelse. Det skal fremme virkelyst og robusthed, grundighed og nysgerrighed samt tillid til egne og fællesskabets muligheder. De grundlæggende principper, der skal sikre dette, er listet nedenfor. I den Forberedende Uddannelse skal: Der tages udgangspunkt i den enkelte unges forudsætninger, faglige niveau og potentiale. Figur 5: Aktivitet i 2015 fordelt på tilbud, under 30 år (elevtal) Note: Aktivitetstallet dækker alene over den del af undervisningen, der er tilrettelagt som skoleforløb. Eleverne i praktik er således ikke en del af opgørelsen. Elevtallene er for skoleåret 2014/15, og er baseret på antal personer i uddannelse på tælletidspunktet derfor er der for STU ikke tale om et årsaktivitetstal. Kilder: FFL16 og regnskabstal for 2015, hvis ikke andet er oplyst Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 18

110 Figur 6: Den ny Forberedende Uddannelse sammenlignet med de forberedende tilbud i dag Der være en fleksibel opbygning, så spændvidden i de unges faglige niveau og personlige ønsker og behov tilgodeses, og så tilbuddets afklarende sigte tilgodeses, og der sikres progressionen i den enkeltes forløb og vejen banes til gennemført uddannelse eller beskæftigelse. Der gives mulighed for, at den enkelte unge kan få et målrettet forløb med klar progression og med tilhørsforhold til et hold med et socialt og fagligt fællesskab. Der være klart indhold, der sigter mod at gøre den unge parat til efterfølgende at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse Den ny Forberedende Uddannelse henvender sig til unge under 30 år, der kan profitere af tilbuddets indhold, og omfatter: Unge, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og for hvem kommunen efter grundskolen har vurderet, at Forberedende Uddannelse er den bedste vej til uddannelse eller beskæftigelse, og som følgeligt er anbefalet hertil samt Unge under 30 år, der er faldet fra en ungdomsuddannelse eller er uden beskæftigelse, og hvor kommunen i uddannelsesplanen har vurderet Forberedende Uddannelse som den bedste vej til uddannelse og beskæftigelse. Målgruppen omfatter således alle unge under 30 år, der burde have eller har gennemført grundskolen, men som ikke er fortsat i uddannelse eller beskæftigelse på eget initiativ. Kilder: Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse Eksisterende uddannelsestilbud integreres i den ny Forberedende Uddannelse som en ny selvstændig institutionsform Udgangspunktet for den Forberedende Uddannelse er, at de eksisterende tilbud for unge under hhv. 25 år og 30 år produktionsskoler, erhvervsgrunduddannelse (egu), KUU, Forberedende Voksenuddannelse (FVU), Almen voksenuddannelse (avu) og ordblindeundervisning (OBU) integreres i det nye tilbud. Det betyder, at disse uddannelsestilbud til den omfattede målgruppe nedlægges, og der slås i princippet en streg over alle eksisterende retskilder for tilbuddene. Dermed er den Forberedende Uddannelse stærkt medvirkende til at sænke kompleksiteten. Systemets kompleksitet sænkes ydermere ved, at forløbet for den unge fremadrettet vil være bestemt af vedkommendes uddannelsesplan, som derfor også vil fungere som nøglen til de respektive tilbud. Ekspertgruppen finder det vigtigt, at de velfungerende tilgange og gode faglige kulturer inden for de eksisterende tilbud bevares og videreføres i et nyt tilbud. Den nye institutionsform skal medvirke til en samlet og styrket udvikling af arbejdet med målgruppen. De nuværende tilbuds styrker og gode erfaringer samt variation i indhold og tilgange til læring skal integreres herunder tilrettelagt med elementer af værkstedsundervisning, praktik og almene fag i et trygt ungdoms- og læringsmiljø. Der skal sigtes mod beskæftigelse, produktion og uddannelse. Læs nærmere om de øvrige forbedrende tilbud, som ikke inkluderes i den Forberedende Uddannelse i hovedrapporten på side 129 Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 19

111 Den Forberedende Uddannelse består af en almenlinje, en erhvervsline og en produktionsskolelinje Den Forberedende Uddannelse skal være fleksibelt bygget op, så den kan imødekomme den enkelte unges ønsker og behov det vil sige dens byggeklodser skal kunne sættes fleksibelt sammen og justeres undervejs for at sikre progressionen i den enkelte unges forløb. Den Forberedende Uddannelse bygges op om følgende linjer: Almenlinjen: Teoretisk undervisning kombineret med praksis samt kombinationsforløb. Produktionsskolelinjen: Produktion i værksted kombineret med teori. Erhvervslinjen: Praktik i ordinær virksomhed kombineret med teori. Almenlinjen vil kunne udvikle og videreføre indhold og metoder fra FVU og avu, produktionsskolelinjen fra de nuværende produktionsskoler og KUU, og erhvervslinjen vil tilsvarende udvikle og videreføre indhold og metoder fra egu. Indholdet i linjerne skal tones, så de på forskellig vis forbereder den unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. De tre linjer bygges op af elementer, der sammensættes i forskellige moduler, som det fremgår af Figur 7. Hvert modul har en række slutmål. Modulerne vil, med forskellig vægtning og toning, omfatte teori og praksis. Dertil skal der være fokus på de unges livssituation, så de i bred forstand styrker deres selvstændighed og almene dannelse i deres livsførelse. Læs nærmere om indholdet af den Forberedende Uddannelse i hovedrapporten på side 127 Med modulopbygningen er tilbuddet bygget fleksibelt op, så varigheden af den enkelte unges forløb i vid udstrækning er tilpasset den unges behov. De unges forløb, herunder indgangsniveau, fastlægges af kommunen sammen med den unge og med inddragelse af Forberedende Uddannelse. Den samlede varighed skal tage udgangspunkt i en vurdering af den unges faglige, personlige og sociale forudsætninger samt det mål, der fastlægges i den unges uddannelsesplan i dialog med den unge. Nogle elever vil have behov for forløb af kortere varighed end et halvt år, for eksempel for at forbedre deres niveau i dansk og/eller matematik for at opfylde adgangskravene til for eksempel en erhvervsuddannelse. Der vil også være mulighed for eksempelvis at overgå til en erhvervsuddannelse eller beskæftigelse, før en linje er afsluttet, hvis den unge er klar til det. Andre unge vil have behov for forløb af længere varighed end et halvt år. Den maksimale varighed for et forløb er to år. Tidligere kunne de unge tage nye grundforløb på erhvervsuddannelserne mange gange uden at komme længere end dertil. Nu kan der være en risiko for, at FVU og avu overtager denne Figur 7: Modulernes kompetenceniveauer på tværs af linjer i den ny Forberedende Uddannelse Almenlinjen 2/3 teori, 1/3 praksis Produktionsskolelinjen 2/3 produktion, 1/3 teori Erhvervslinjen 2/3 praktik, 1/3 teori Modul 3 K-niveau 3 Modul 3 K-niveau 3 Almene fag K-niveau 2 Modul 2 K-niveau 2 Modul 2 K-niveau 2 Almene fag K-niveau 1 Modul 1 K-niveau 1 Modul 1 K-niveau 1 Basismodul FVU niveau Basismodul Faglig introduktion Afsøgningsforløb Note: Figuren angiver kvalifikationsniveauer og ikke den tidsmæssige længde af linjer eller moduler. Den procentmæssige vægtning af teori/praksis/produktion er alene en skønnet vægtning. K-niveau refererer til niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang læring. Kilder: Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 20

112 "karusselfunktion". Ekspertgruppens anbefalinger minimerer risikoen for noget tilsvarende ved at placere ansvaret for adgangen til Forberedende Uddannelse hos den kommunale ungeindsats og ved at sikre, at der er fokus på progression i den Forberedende Uddannelse. De unge udelukkes ikke fra at gentage et forløb, men en række forhold minimerer sandsynligheden herfor. Der vil være et vedvarende fokus på progression via udprøvning efter moduler, en kommunal anbefalingsmekanisme og et medfinansieringsmodul, der mindsker sandsynligheden for gentagende forløb. Alle, der optages i den Forberedende Uddannelse, skal uanset udfordringer opnå grundlæggende kompetencer i dansk og matematik. Dette følger af, at grundlæggende kompetencer i dansk og matematik er en forudsætning for at blive optaget på en ungdomsuddannelse og for i almindelighed at kunne begå sig og deltage i samfundslivet i øvrigt. Undervisningen i matematik og dansk kan i forskellig grad have en praktisk tilgang, men skal i sit udgangspunkt tilbyde et alternativ til meget skolebaserede undervisningsformer, som mange af de unge ikke har gode erfaringer med. I den forbindelse skal nye bekendtgørelser sikre, at mål, indhold og tilrettelæggelse af de almene fag herunder dansk og matematik bliver praksis- og fagorienteret. Ved afslutning af en linje med afsluttende prøver udstedes der et uddannelsesbevis med angivelse af det relevante erhvervstema og beskrivelse af opnået viden, færdigheder og kompetencer. Givet ovenstående forløb og indhold er følgende rammer afgørende for den Forberedende Uddannelse: At regler og tilbud til de unge samles i en rammelov om en ny Forberedende Uddannelse, der skaber sammenhæng og overblik for de unge og aktørerne i uddannelsessystemet og fremmer en yderligere professionalisering af feltet. At den Forberedende Uddannelse bygges op med tre linjer med betydelig fleksibilitet horisontalt (mulighed for at skifte linje og mulighed for at inddrage elementer fra en anden linje i sit forløb) og vertikalt (forskellige påog afstigningsniveauer) samt med muligheder for individuel støtte. At der i den Forberedende Uddannelse etableres en funktion til understøttelse af de virksomhedsrettede aktiviteter (erhvervsbro). At der i den Forberedende Uddannelse gøres brug af frivillige og foreninger i lokalsamfundet til at skabe et godt uddannelsesmiljø med eksempelvis lektiehjælp, aktivitetsgrupper, støtte til flygtninge/indvandrere mv. At optagelse i den Forberedende Uddannelse skal bero på kommunal anbefaling med udgangspunkt i uddannelsesplanen, som udarbejdes på baggrund af en overordnet vurdering af den unges ønsker og forudsætninger. Kommunerne får det entydige myndighedsansvar for at koordinere indsatsen og understøtte den unge Ekspertgruppen anbefaler, at myndighedsansvaret for de unge præciseres, så kommunerne får det entydige ansvar for at koordinere indsatsen og understøtte den unge, indtil den unge har gennemført en ungdomsuddannelse og/eller har opnået beskæftigelse uanset den unges alder og beskæftigelsessituation. Dette gælder således alle unge under 30 år, der har forladt grundskolen, men hverken er i ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Med myndighedsansvaret får kommunerne som opgave at koordinere indsatsen og understøtte den unge via uddannelsesplanen og opfølgning på denne, indtil den unge har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse. Myndighedsansvaret omfatter, at optagelse i den Forberedende Uddannelse beror på kommunens anbefaling samt ansvar, og at denne anbefalingskompetence gælder alle uddannelsesrettede regulerede tilbud på det forberedende område. Hermed gælder denne ene indgang hele feltet. Kommunen skal således foretage en vurdering af og vejlede de unge. Langt de fleste unge vil følgeligt enten starte på en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse, mens nogle af de øvrige unge vil starte på et forløb i den Forberedende Uddannelse og modtage en målrettet indsats rettet mod uddannelse eller job. Der fastlægges en enstrenget styrings- og finansieringsmodel For at imødekomme de uhensigtsmæssigheder, som et differentieret styrings- og finansieringsansvar har medført, anbefales én finansierings- og styringsmodel, der indebærer, at staten får det styringsmæssige ansvar for det forberedende område, mens finansieringen deles mellem stat og kommune med en betydelig kommunal medfinansiering. Styrken ved denne model er, at der med et statsligt styringsansvar fastlægges ensartede standarder for kvalitet, tilsyn og bevillingsniveau, mens men kommunale medfinansiering sammen med det kommunale myndighedsansvar mv. for målgruppen understøtter den lokale prioritering og sammenhængen til indsatserne i grundskolen og på beskæftigelsesområdet. At der i den Forberedende Uddannelse skal være en systematisk og målrettet indsats, så alle uanset deres baggrund har mulighed for at få hjælp til at overkomme eventuelle læsevanskeligheder, samt at muligheden for specialpædagogisk støtte (SPS) harmoniseres med andre ungdomsuddannelser. Det styringsmæssige ansvar indebærer således, at staten får det overordnede økonomiske, institutionelle og tilsynsmæssige ansvar for området. Dette indbefatter, at den konkrete tilskudsmodel og den samlede nationale prioritering af området fastlægges af Folketinget gennem vedtagelse af de årlige finanslove. Det delte finansieringsmæssige ansvar indebærer, at kommunerne refunderer en del af udgifterne til staten. Den kommunale medfinansiering vil give kommunerne et økonomisk incitament til at skabe en sammenhængende indsats mellem tidlige indsatser i Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 21

113 grundskolen, den Forberedende Uddannelse og indsatserne på beskæftigelsesområdet. Ekspertgruppen anbefaler, at det statslige styringsansvar udmøntes som statsligt selveje, baseret på en tilskudsmodel med aktivitetsuafhængige grundtilskud og taxametertilskud, eventuelt et resultatbaseret tilskud. Det sker for at skabe parallelitet i styring, drift og tilsyn til erhvervsskolerne, de offentlige almene gymnasier og voksenuddannelsescentrene samt sikre det lokale ansvar. Modellen kan dermed sikre sammenhæng til og er forenelig med den styringsform, der gælder for mange af de institutioner, der i dag udbyder ungdomsuddannelser og visse af de forberedende tilbud. Erhvervsfokus: I institutionen for Forberedende Uddannelse oprettes en erhvervsbroen, jf. kapitel II, som konkret vil understøtte de virksomhedsrettede aktiviteter. Der anbefales en mulighed for praktik i op til otte uger på alle moduler af den ny Forberedende Uddannelse. Det lokale erhvervsråd og erhvervsnetværk inddrages direkte i indsatsen med en dedikeret plads i bestyrelsen for institutionen for Forberedende Uddannelse. Ekspertgruppen anbefaler dertil, at kommunerne repræsenteres (uden flertal) i institutionernes bestyrelser med henblik på at understøtte det kommunale myndighedsansvar. Endvidere anbefales det, at det lokale erhvervsliv og repræsentanter for ungdomsuddannelserne repræsenteres i institutionernes bestyrelse. Figur 8: En sammenhængende kommunal indsats guider vej til en ny Forberedende Uddannelse samt øvrige tilbud Kilder: Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 22

114 TABEL 1: Forandringer som følge af ekspertgruppens anbefalinger Lovgrundlag Institutionsstruktur Institutionsstørrelse I DAG Mange love Forskellig forankring af tilbud i forskellige institutionstyper eller institutionssamarbejde Meget varierende institutionsstørrelser og kollegiale miljøer FREMADRETTET Én rammelov Én institutionsform som ramme for faste forløb med progressionsmål og mulighed for individuel tilpasning og større inddragelse af erhvervsliv En afbalanceret størrelse for ungemiljøer og kollegial udvikling Geografisk fordeling Variation på tværs af institutionsformerne. Det gør sig for nogle tilbud gældende, at det er tilfældigt, om tilbuddet er tilgængeligt i et lokalområde Der sikres en national uddannelsesdækning med en geografisk fordeling af institutioner, som rummer flere funktioner Medarbejdere Produktionsskole KUU Institutioner med ildsjæle, lærere og dygtige praktikere Ren værkstedsbaseret uden centralt fastsatte slutmål og mulighed for egen afholdelse af prøve i almene fag Institutionssamarbejde Institutioner med ildsjæle, lærere, dygtige praktikere og miljøer, der over tid kan udvikle en samlet professionalitet Værkstedsundervisning integrerer almen undervisning i praksis, og linjen bygges op med løbende progression Funktionen indgår i den Forberedende Uddannelse Egu Ingen fast forankring, individuel og et skrøbeligt sikkerhedsnet ved manglende praktikplads Den praksisbaserede læring i erhvervslinjen integrerer almen undervisning i praksis, der skabes fast forankring via hold, og der er mulighed for at fortsætte forløb i for eksempel produktionsskolelinjen ved manglende praktikplads FVU/avu OBU SPS Almindelige undervisningsforløb; typisk uden praksisnærhed. Forløb kan gentages, selvom der er ingen eller begrænset progression Selvstændigt uddannelsestilbud på VUC Forskelligartet mulighed for SPS (for eksempel ikke muligt på avu) Undervisningen i almene fag i almenlinjen gøres praksisnær og skal bygge på konkrete og virkelighedsnære situationer/indhold. Linjen bygges op med løbende progression, og ved manglende progression kan mål og linje justeres Ordblindeundervisning bliver en mulighed som en integreret del af den unges forløb på alle linjer Mulighed for SPS på alle linjer Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 23

115 Kapitel IV: Kapacitetsopbygning, opfølgning og implementering... som bygger videre på eksisterende god praksis, og som understøtter ledelserne og medarbejdere og fastholder fokus på de unge i overgangsperioden Afgørende for den Forberedende Uddannelse er en styrkelse af de professionelle aktører, undervisere m.fl., der samarbejder, specialiserer sig og løbende forfiner teknikker, metoder og praksisser for at overvinde de unges udfordringer. Dette kræver strategisk udvikling på alle niveauer herunder at der i sektoren iværksættes tiltag til at støtte de professionelle i at dygtiggøre sig yderligere til at løfte og hæve kvaliteten i indsatsen for de unge. Det er ekspertgruppens indtryk, at der mange steder gøres en meget stor indsats for at imødekomme målgruppens behov, og at der samlet set er et stort engagement på feltet. Ekspertgruppens anbefalinger skal læses som et ønske om at bygge videre på, systematisere og professionalisere denne indsats på tværs. Det vil være mange af de samme kræfter, der skal varetage feltet fremover, og disse kræfter bør gives bedre betingelser for at udvikle feltet professionelt. Der mangler en fælles profession Det forberedende uddannelsesområdes diversitet, og det at der som sådan ikke er tale om et egentlig sammenhængende uddannelsesområde, afspejler sig også i, at der ikke knytter sig en fælles eller samlende profession til området. Endvidere betyder det, at der i begrænset omfang forelægger tydelige og synlige kompetencekrav eller knytter sig tilsvarende fagprofessionelle normer til det at beskæftige sig med de unge i en pædagogisk og didaktisk sammenhæng. Området er derimod kendetegnet ved mange forskellige fag, professioner og erhverv som for eksempel tømreren, smeden, vejlederen, og dansklæreren, der typisk er personligt motiveret af at gøre en forskel for de unge. Læs nærmere omkring behovet for en fælles profession i hovedrapporten på side 97 og side 148 Undervisningskompetence og yderligere professionalisering fordres Manglen på fælles professionelle normer kan medvirke til, at der i begrænset omfang sker et effektivt, tværfagligt samarbejde og opbygning af viden om, hvad der virker i forhold til at fremme de unges motivation, afklaring og læring og få dem videre i uddannelse. Ekspertgruppens anbefalinger om den Forberedende Uddannelse inden for rammerne af et nyt, enstrenget institutionelt setup udgør grundlaget for en konsolidering og styrkelse af det forberedende område som et samlet professionelt felt herunder et samlet felt for viden og forskning om pædagogisk og didaktisk praksis. Det faglige og praktiske udgangspunkt er, og skal også fremover være, centralt i mange uddannelsestilbud. Det skal således sikres, at fagligheden inden for håndværk og fag prioriteres og faciliteter hertil ligeså. Forskning peger i forlængelse heraf desuden på, at især praksisnær kompetenceudvikling er effektiv, når det handler om at forbedre undervisningspraksis til gunst for elevernes udbytte iv. Anbefalingsområde 10: Kapacitetsopbygning, opfølgning og implementering 10. Understøt kapacitetsopbygning, etabler opfølgningsværktøjer og inddrag eksisterende god praksis i implementeringsstrategien Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 24

116 Det lokale lederskab skal sikres Ekspertgruppen anbefaler, at institutionerne understøttes i at etablere stærkt pædagogisk og administrativt lederskab. Undervisningsministeriet samt eksterne eksperter bør bistå med kortlægning og skitse til strategi herfor. Den enkelte institutions ledelse skal skabe fundamentet for en pædagogisk praksis af høj kvalitet ved at udvikle institutionens professionelle kapacitet. Den skal sætte sig i spidsen for at udvikle en læringskultur med klare mål og høje forventninger til både medarbejdere og elever samt involvere sig og deltage i udviklingen og evalueringen af undervisningens indhold og metoder. Opfølgning på effekt og kvalitet er i fokus Ekspertgruppen anbefaler, at den nationale opfølgning på effekt og kvalitet på området skal bygge på institutionernes frihed til at arbejde lokalt med kapacitetsopbygningen, men samtidig tilbyde en systematik for arbejdet, der også gør det muligt at følge op på den lokale indsats. Fastlæggelsen af mål og opfølgningen herpå skal dermed både kunne understøtte den lokale indsats og honorere et kommunalt og nationalt behov for ledelsesinformation. Til at understøtte institutionernes eget kvalitetsarbejde og med henblik på at følge udviklingen er det centralt, at kvalitetsmålene for indsatsen er målbare og i videst muligt omfang kan understøttes af data. I overensstemmelse med intentionerne bag de øvrige anbefalinger på området skal disse mål som minimum fokusere på: de unges faglige og personlige progression deres trivsel deres fremmøde deres overgang til ungdomsuddannelse og beskæftigelse Det er vigtigt for institutionernes eget kvalitetsarbejde og opfølgning, at målene formuleres på en måde, så de er relevante, meningsfulde og operative på institutionsniveau, og institutionerne sikres datagrundlag for egen monitorering af effekter og løbende justering af indsatserne. På nationalt niveau skal kvalitetsmålene anvendes til at give pejlinger på kvaliteten og effekten af uddannelsesindsatsen samlet set og på de enkelte institutioner. Kvalitetsmålene kan synliggøre, hvor det lykkes særligt godt, og hvor der er behov for forbedringer og kan på den baggrund anvendes som grundlag for dialog med institutionerne og til at indhente og udbrede gode erfaringer. Implementeringsstrategi skal inddrage eksisterende, god praksis og aktører på tværs Implementering af ekspertgruppens anbefalinger vil kræve vidtgående forandringer på det forberedende område på både centralt, kommunalt og institutionelt niveau. Hvis de unge reelt set skal have gavn af ekspertgruppens anbefalinger, skal forandringerne implementeres fuldt ud. Implementering forstås i den smalle betydning som konkret gennemførelse af de politiske beslutninger, ny lovgivning mv., der måtte træffes på baggrund af eksperternes anbefalinger. Men implementering forstås også i den brede betydning som en længerevarende proces, der først ophører, når forandringerne bæres af de medarbejdere og aktører, der med de unge skal virkeliggøre og omsætte intentionerne i de foreslåede forandringer. Implementeringsprocessen skal være helhedsorienteret og skal anskues både oppe- og nedefra. Det er ekspertgruppens vurdering, at det er i samspillet mellem central styring og lokalt initiativ og udvikling, at anbefalingerne kan finde rodfæste og skabe de ønskede forandringer i praksis. Derfor skal alle aktører bidrage til den samlede proces ved at holde fokus på formålet med forandringerne: at de unge skal hjælpes til et bedre og mere sammenhængende forløb. Ekspertgruppen anbefaler, at der udarbejdes en ambitiøs implementeringsstrategi, der inddrager og tager højde for eksisterende god praksis, og som samtidig sikrer, at anbefalingerne skaber den nødvendige forandring i praksis for de unge. Læs nærmere om ekspertgruppens anbefalinger omkring implementering i hovedrapporten på side 151 Erhvervsfokus: Eftersom alle aktører anbefales involveret i implementeringen, bør virksomheder også tænkes med her, så processer og strukturer omkring eksempelvis erhvervsbroen etableres med øje for virksomhedernes behov i det omfang, dette fortsat skal detaljeres. Medarbejdernes faglighed skal holdes ajour med de tilbud og muligheder, som det lokale erhvervsliv består af. Rammer og styring findes på centralt niveau i ét råd Med det altovervejende mål at samle feltet og skabe sammenhæng i indsatsen for de unge anbefaler Ekspertgruppen en forenkling af rådsstrukturen på ungdomsuddannelsesområdet, som i dag består af flere råd såsom Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) og Rådet for Ungdomsuddannelser (RUU). En sådan forenkling bør realiseres, så målgruppen og det forberedende område tildeles behørig opmærksomhed. Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 25

117 Baggrund om ekspertgruppen og afsættet for gruppens arbejde Ekspertgruppens vurderinger står dels oven på en række omfattende analyser af de unge og det forberedende system, dels dialog og involvering af interessenterne på området Bedre veje til en ungdomsuddannelse handler om de unge, der ikke går den lige vej fra grundskolen til ungdomsuddannelserne, og det handler om de tilbud og indsatser denne gruppe kan modtage for at opnå en bedre vej til en ungdomsuddannelse og arbejdslivet. Med ekspertgruppen ønsker regeringen at understøtte, at den enkelte unge får det uddannelsesforløb, som bedst understøtter en positiv udvikling i den unges personlige, faglige og sociale kompetencer, og som er nødvendigt for den videre færd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Kommissoriet fastlægger, at ekspertgruppen skal komme med anbefalinger inden for tre spor: 1. Fokusering af tilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse 2. Styrket kvalitet af tilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse 3. Bedre incitamentsstrukturer og ansvarsfordeling i forbindelse med de unges uddannelsesforløb Endelig skal ekspertgruppen komme med anbefalinger til, hvorvidt, og i givet fald hvordan, 95-procent-målsætningen skal videreføres fremadrettet. en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. De unge er kendetegnet ved, at de ofte har udfordringer af forskellig karakter. Udfordringer i forhold til deres skolegang og uddannelse, i systemet omkring dem og i deres familie og livssituation. Set med de unges øjne er der derfor en række barrierer, der spænder ben for ønsket om en uddannelse, som det er beskrevet i Figur 9. Læs nærmere om de unges udfordringer og kendetegn i hovedrapporten på side 32 Ekspertgruppens arbejde baserer sig på omfattende analyser af området og involvering af en lang række interessenter Ekspertgruppen har gennemført en række omfattende undersøgelser med kortlægning af det forberedende område og dets udfordringer. Undersøgelserne har samlet set givet et holdbart data- og analysegrundlag, der bl.a. omfatter en kortlægning af Læs nærmere om ekspertgruppens behandling af spørgsmålet om de unges økonomiske incitamenter og ydelser i hovedrapporten på side 42 og side 144 Det fremgår af kommissoriet, at grundlæggende ændringer af 10. klasse ikke indgår i arbejdet. Ekspertgruppen har afgrænset gruppen aldersmæssigt til unge under 30 år. Det skal ses i lyset af, at nogle uddannelser i genstandsfeltet er målrettet unge op til 25 år, andre unge op til 30 år. Derudover er grænsen for uddannelsespålæg med kontanthjælpsreformen udvidet fra under 25 år til unge under 30 år. Samlet set udgør målgruppen unge under 30 år, der har brug for ekstra støtte og uddannelse for at blive i stand til at gennemføre Ekspertgruppen Stefan Hermann (formand) Else Sommer Gert Møller Jesper Arkil Marianne Simonsen Noemi Katznelson Torben Risgaard Strand Rektor, Professionshøjskolen Metropol. Direktør, Dansk Magisterforening Forstander, Korsør Produktionshøjskole Adm. direktør, Arkil Holding A/S Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Professor MSO og leder af Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet København Operations Director, Thermo Fisher Scientific Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 26

118 de unges uddannelsesadfærd (for eksempel i overgang til ungdomsuddannelse, brug af forberedende tilbud, frafald og omvalg mv.) samt kvantitative og kvalitative analyser af de nuværende uddannelsestilbud og (incitaments-)strukturer på området. Der findes dertil både i dansk og international sammenhæng en del viden om hvilke konkrete indsatselementer, der virker i undervisning og beskæftigelsesindsatser i bred forstand, og hvad der kan medvirke til at bringe unge tættere på job og uddannelse, som der er draget nytte af. Ud over ekspertgruppen er interessenterne på området inddraget via en referencegruppe, der undervejs har givet forskelligartede input til ekspertgruppen og deltaget i temadrøftelser. Ekspertgruppen har desuden gennemført to besøgsdage, hvor eksperterne sammen med den daværende minister for børn, undervisning og ligestilling har besøgt uddannelsesinstitutioner og virksomheder med tilknytning til det forberedende område. Desuden har ekspertgruppen afholdt en ungehøring under folkemødet på Bornholm samt en høring på Christiansborg vedrørende 95-procents-målsætningen og fremadrettede uddannelsespolitiske målsætninger med bred deltagelse af interessenterne på området. Læs nærmere om ekspertgruppens arbejde i hovedrapporten på side 24 samt de bagvedliggende analyser via Undervisningsministeriets hjemmeside, Figur 9: Barrierer for de unges uddannelse Skolegang og uddannelse Sociale udfordringer Faglige udfordringer De unges behov overses Manglende støtte i overgange Systemet omkring de unge Strukturelle barrierer Manglende uddannelsestillid Praktiske udfordringer Manglende støtte fra forældre Misbrug Uforudsete hændelser Sygdom Familie og livssituation Kilder: EVA, De unge i målgruppen for de forberedende tilbud (2016) Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 27

119 Tabel 2: Samlet oversigt over ekspertgruppens anbefalinger til regeringen (anbefalingsområde 1-6) procent-målsætning Alle unge skal med. 90 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, og de unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse (10 pct.), skal opnå erhvervskompetence bl.a. via beskæftigelse. Udarbejd en metode til at måle erhvervskompetence hos de 10 procent, der ikke opnår en ungdomsuddannelse 2. Styrk den tidlige indsats i udskolingen 2.1 Styrk indsatsen i udskolingen med et praksisnært karrierelæringsperspektiv 2.2 Udred omfanget af frafald og fravær og sæt systematisk ind imod dette 2.3 Effektevaluer indsatser mod frafald Gennemfør UPV'en med en ressourceorienteret tilgang 2.4 Øg brugen af intensive læringsforløb, hvis forsøg dermed viser gode resultater 2.5 Tag de nødvendige skridt for at komme negative konsekvenser af ordblindhed til livs 2.6 Udbred eud8, eud9 og erhvervsklasser som generelle tilbud 2.7 Stil tidstro data til rådighed for skolerne 3. En kommunal ungeindsats 3.1 Koordinér de funktioner, der varetages af jobcentre og UU over for målgruppen i en samlet indsats 3.2 Etablér en kommunal ungeindsats, hvor kompetencer og indsatser på tværs af lovgivning samles. Placér ansvar for den unges uddannelsesplan, afsøgningsforløb, erhvervsbro og virksomhedsmentorer heri, og integrer andre støttefunktioner såsom læsevejledning, SPS, SSP, mfl. 3.3 Viderefør Uddannelsesplanen og tilpas den til etableringen af den kommunale ungeindsats og den Forberedende Uddannelse 3.4 Etablér mulighed for et kort afsøgningsforløb på op til to uger for uafklarede unge, der kan gå forud for og danne grundlag for uddannelsesplanen. 4. Gennemgående kontaktperson Tildel én gennemgående kontaktperson for unge, der har særligt behov for støtte fra flere instanser, på vejen fra grundskolen til gennemført uddannelse eller beskæftigelse 5. Klart ansvar i overgange 5.1 Fastslå et kædeansvar, så alle afgivende intuitioner følger frafaldstruede unge frem til næste tilbud 5.2 Giv mulighed for snusepraktik og udveksling af elever Forpligt institutionerne til lokalt at etablere faste og enkle procedurer for overgang/udveksling af elever 5.3 Skab mulighed for løbende overgang/fleksibelt optag i den Forberedende Uddannelse 5.4 Klarlæg juridiske rammer for, hvordan data kan udveksles smidigt ved skoleskift 5.5 Muliggør en bedre systemunderstøttelse af datadeling 5.6 Lav dækkende og tidstro elevregister 6. Ny Forberedende Uddannelse 6.1 Etablér en ny Forberedende Uddannelse 6.2 Den Forberedende Uddannelse skal: - tage udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, faglige niveau og potentiale - integrere nuværende tilbuds styrker og variation - sigte mod beskæftigelse, produktion og uddannelse - være fleksibel i sin opbygning bygge på progression med udprøvning - give tilhørsforhold til et hold - sigte mod at gøre den unge parat til uddannelse eller beskæftigelse 6.3 Den Forberedende uddannelse skal: - samordne regler og tilbud til målgruppen i en rammelov, der erstatter de hidtidige tilbud - bygges op med tre linjer - have en erhvervsbro for det virksomhedsrettede - samarbejde med det lokale foreningsliv - inkludere SPS og ordblindeundervisning - give mulighed for optagelse via kommunal anbefaling 6.4 Kombinationsforløb skal være en mulighed på alle moduler 6.5 Negative konsekvenser af ordblindhed skal modarbejdes systematisk 6.6 Udarbejd en forløbsplan for elevens forløb 6.7 Tag senere stilling til, hvilken relation nogle af de øvrige forberedende tilbud (STU, TAMU, mfl.) skal have i forhold til Forberedende Uddannelse. Udbred eud Integrér positive erfaringer fra tilbud i regi af UU og jobcentre Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 28

120 Tabel 3: Samlet oversigt over ekspertgruppens anbefalinger til regeringen (anbefalingsområde 7-10) 7. Entydigt myndighedsansvar 7.1 Giv kommunerne det entydige ansvar for at koordinere indsatsen og understøtte de unge, indtil de har gennemført en ungdomsuddannelse og/eller har varig beskæftigelse 7.2 Myndighedsansvaret skal omfatte, at optagelse i den Forberedende Uddannelse beror på kommunens anbefaling 7.3 Anbefalingskompetencen gælder alle uddannelsesrettede regulerede tilbud på det forberedende område, det vil sige én indgang 7.4 Kommunerne forpligtes til at udarbejde en samlet oversigt over unges overgang til og fastholdelse i en ungdomsuddannelse og/eller beskæftigelse hvert andet år. 8. En enstrenget styrings- og finansieringsmodel 8.1 Styr og finansier Forberedende Uddannelse ud fra følgende principper: - der skal være parallelitet til anbefalingerne vedr. myndighedsansvar - en tidlig indsats i grundskolen skal tilskyndes - samordning af indsatser i beskæftigelsessystemet og uddannelsessystemet skal understøttes - bevillingsmæssig stabilitet - balance mellem grundtilskud og aktivitet - nationale standarder for tilsyn 8.2 Giv staten det styringsmæssige ansvar og del finansieringen mellem stat og kommune med en betydelig kommunal medfinansiering 8.3 Kommunen skal være repræsenteret i institutionens bestyrelse 8.4 Det lokale erhvervsliv og ungdomsuddannelserne skal være repræsenteret i institutionens bestyrelse 9. En ny, selvstændig institutionsform 9.1 Etablér selvstændige institutioner/enheder for den Forberedende Uddannelse 9.2 Sørg for, at institutionsstrategien tage udgangspunkt i: - uddannelsespolitiske intentioner om en mere sammenhængende indsats - statsligt selveje - balance mellem fagligt bæredygtige miljøer og geografisk spredning - bæredygtige miljøer - fast proces for institutionsdannelser - aktiv medvirken fra nuværende institutioner og aktører 9.3 Integrer/fusioner eksisterende aktiviteter, bygninger, værksteder, mv. og træk på eksisterende ledelsesmæssig- og administrativ kapacitet med et stærkt hensyn til de unges behov for nærhed. 10. Understøt kapacitetsopbygning, etabler opfølgningsværktøjer og inddrag eksisterende god praksis i implementeringsstrategien 10.1 Etablér en kort- og langsigtet plan for kapacitetsopbygning i den Forberedende Uddannelse 10.2 Understøt institutionerne i etableringen af et stærkt pædagogisk og administrativt lederskab 10.3 Understøt opbygningen af en stærk faglig kultur og kapacitet via tværgående og lokal kompetenceudvikling 10.4 Etabler national opfølgning på effekt og kvalitet baseret på institutionernes frihed til lokal kapacitetsopbygning samt muliggør systematik for evaluering af den lokale indsats 10.5 Iværksæt et strategisk forskningsprogram på området 10.6 Forenkl rådsstrukturen på ungdomsuddannelsesområdet 10.7 Udarbejd en ambitiøs implementeringsstrategi, herunder: - inddrag alle niveauer i implementeringskæden fra Undervisningsministeriet til lokale ledelser og aktører - fokuser på få ambitiøse, målbare og specifikke mål - byg strategien op om vekselvirkning mellem kompetenceudvikling og opfølgning - understøt implementeringen lokalt ved bl.a. at bygge videre på eksisterende god praksis, herunder tage udgangspunkt i den eksisterende bygningsmasse samtidig med at lokal geografisk tilgængelighed sikres - understøt implementeringen centralt via faste rammer og processer, der guider, inspirerer og skaber retning for processen - følg implementeringen tæt via følgeforskning - tænk implementeringsstrategien ind fra starten og afsæt tilstrækkeligt med ressourcer hertil Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 29

121 I Sekretariatet for ekspertgruppen, Deskriptive analyser af de unges brug af forberedende tilbud (2016) III QVARTZ, Unges uddannelsesforløb Styrings- og incitamentsanalyse, Ledelsesresume og tilhørende bilag, 2016 II Sekretariatet i for for ekspertgruppen, Ekspertgruppen, Deskriptive analyser af af de de ungeges un- IV Bruce iii QVARTZ, Joyce Unges & Beverley uddannelsesforløb Showers, Designing Styrings- Training og and incita- Peer brug brug af forberedende af tilbud tilbud (2016) (2016) Coaching: mentsanalyse, Our needs Ledelsesresume for learning (2002) og tilhørende bilag, 2016 ii Sekretariatet for Ekspertgruppen, Deskriptive analyser af de unges brug af forberedende tilbud (2016) iv Bruce Joyce & Beverley Showers, Designing Training and Peer Coaching: Our needs for learning (2002) Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 30

122 Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 31

123 Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 32

124 Bilag: 5.2. Bedre veje til en ungdomsuddannelse Lotte Kruse Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 23. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 47188/17

125 Bedre veje til en ungdomsuddannelse v/ Lotte Kruse, chef for UNGEINDSATS og UU

126 Nye anbefalinger alle skal med En ekspertgruppe nedsat af regeringen har udarbejdet sine anbefalinger til, hvordan det sikres, at alle unge får en ungdomsuddannelse eller kommer i beskæftigelse. Målgruppen er de omkring unge i alderen år, som i dag ikke har en uddannelse eller er i beskæftigelse. Hovedfacit er, at der skal formes en integreret, sammenhængende og helhedsorienteret indsats rettet mod disse unge.

127 Ny målsætning En ny målsætning der rummer alle unge Erstat 95-procentmålsætningen med 100- procent-målsætning, som rummer alle unge. En kommunal ungeindsats som understøtter en sammenhængende kommunal ungeindsats Styrk den tidlige indsats i udskolingen. Skab en sammenhængende kommunal ungeindsats. Tildel én kontaktperson pr. ung. Placer et klart ansvar i overgangene mellem uddannelser. Ny forberedende uddannelse sammen med en ny Forberedende Uddannelse Etablér en ny Forberedende Uddannelse. Placer et entydigt myndighedsansvar hos kommunerne. Etabler en enstrenget styrings- og finansieringsmodel. Skab en ny selvstændig institutionsform for den Forberedende Uddannelse. Kapacitetsopbygning og opfølgning sammen med fokus på kapacitetsopbygning, opfølgning og implementering Understøt kapacitetsopbygning, etabler opfølgningsværktøjer og inddrag eksisterende god praksis i implementeringsstrategien. Beskæftigelsesfokus og involvering af erhvervslivet er gennemgående på tværs af ekspertgruppens anbefalinger

128 Bedre veje til en ungdomsuddannelse Der er omkring 20 % af en årgang, som 7 år efter 9. klasse hverken har opnået studie- eller erhvervskompetence, hvilket svarer til ca unge i hver årgang.

129 Ekspertgruppens anbefalinger skal hjælpe: Unge, der er i grundskolens udskoling Unge, der har eller burde have afsluttet grundskolen, men ikke er startet på en ungdomsuddannelse eller er i ordinær beskæftigelse Unge, der er startet på en ungdomsuddannelse, men er faldet fra Unge flygtninge og indvandrere, som har brug for yderligere uddannelse eller en anden indsats for at få en kompetencegivende uddannelse eller komme i beskæftigelse

130 100-procent-målsætningen Alle unge skal med. 90 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, og de unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse (10 procent), skal opnå erhvervskompetence via bl.a. beskæftigelse.

131 Ændring i målsætning I den tidligere målsætning blev andelen, som forventes at opnå en ungdomsuddannelse, først opgjort 25 år efter undervisningspligtens ophør. Den nye målsætning rummer en ambition om, at uddannelsesmålet skal nås otte år efter undervisningspligtens ophør.

132 Kommunal ungeindsats Her samles vejlednings- og støttefunktioner. Centralt i den kommunale ungeindsats er de funktioner, som i dag findes i Ungdommens Uddannelsesvejledning samt nye funktioner som en erhvervsbro, en gennemgående kontaktperson og afsøgningsforløb. Dertil anbefales det at inkludere funktioner fra pædagogiskpsykologisk rådgivning (PPR), socialcenter og jobcentret i den samlede ungeindsats, hvor de unge f.eks. møder jobkonsulenter, mentorer, socialrådgivere og UU-vejledere. Under gennemførelse af tilbud og uddannelse kan de unge desuden have forskellige kontaktpersoner på uddannelsesinstitutioner og i praktik, som ud over lærere omfatter lokale vejledere, fastholdelsesmentorer, praktikvejledere m.fl.

133 Mange svære valg De unge har mange forskelligartede uddannelsesforløb til rådighed, og de forberedende tilbud anvendes i op til 200 forskellige kombinationer. Det nuværende tilbudslandskab er ikke indrettet til de unges bedste. Der mangler en sammenhængende indsats på de mest kritiske tidspunkter.

134 Den ny Forberedende Uddannelse Den henvender sig til unge under 30 år, der kan profitere af tilbuddets indhold, og omfatter: Unge, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og for hvem kommunen eller grundskolen har vurderet, at Forberedende Uddannelse er den bedste vej til uddannelse eller beskæftigelse, og som følgeligt er anbefalet hertil samt Unge under 30 år, der er faldet fra en ungdomsuddannelse eller er uden beskæftigelse, og hvor kommunen i uddannelsesplanen har vurderet Forberedende Uddannelse som den bedste vej til uddannelse og beskæftigelse. Målgruppen omfatter således alle unge under 30 år, der burde have eller har gennemført grundskolen, men som ikke er fortsat i uddannelse eller beskæftigelse på eget initiativ.

135 Ny Forberedende Uddannelse de tre linjer Almenlinjen 2/3 teori, 1/3 praksis Produktionsskolelinjen 2/3 prod., 1/3 teori Erhvervslinjen 2/3 praktik, 1/3 teori