Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Bønnerup Havn Dato: Onsdag den 8. februar 2017 Start kl.: 12:30 Slut kl.: 16:00 Medlemmer: Jan Petersen (A) Torben Jensen (L) Hans Erik Husum (V) John Saaby Jensen (A) Hans Fisker (A) Benny Hammer (C) Birgitte Poulsen (Ø) Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Erhvervsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde Bønnerup Havn Vækstregnskab 2017 for Norddjurs Kommune Udkast til revision af erhvervspolitik for Norddjurs Kommune Orientering om Høstfestival Godkendelse af arbejdsplan Gensidig orientering...14 Bilagsoversigt...15 Norddjurs Kommune

3 Erhvervsudvalget Dialogmøde Bønnerup Havn G01 17/130 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Erhvervsudvalgets møde starter med dialogmøde med Bønnerup Havn. Mødet afholdes hos Bønnerup Havn, Vestre Mole 2, Bønnerup Strand, 8585 Glesborg Følgende deltager fra Bønnerup Havn: Havnefoged Niels Erik Nørgaard Knud Kildal Pia Kristensen Charles Jensen Per Skjødt Hansen Bønnerup Fiskeri- og Lystbådehavn blev en realitet i september 2015, hvor Bønnerup Fiskerihavn og Bønnerup Lystbådehavn fusionerede med fokus på at skabe udvikling og tiltrække turister indenfor havnens kendetegn: Fisk og fritid. Bønnerup Havn har en aktiv fiskerflåde samt en stor lystbådehavn og et attraktivt erhvervsliv. Med en placering i naturskønt område med badestrande ud til Kattegat er havnen et omdrejningspunkt for turisme. Derfor arbejder havnen også med at forbedre de eksisterende faciliteter til gavn for lystsejlere, fiskere og øvrige gæster. Siden 1. juli 2016 har Bønnerup Havn indgået et samarbejde med Grenaa Havn, hvor Grenaa Havn har overtaget nogle administrative opgaver og dermed frigivet ressourcer i Bønnerup til at udvikle havnen. Dialog med Bønnerup Havn kan bl.a. omhandle følgende emner: 1

4 Erhvervsudvalget Hvordan kan udviklingen af Bønnerup Havn på baggrund af fusionen styrke turismen og erhvervsudviklingen i området? Hvordan ser fremtidsmulighederne ud for havnen? Hvordan kan Norddjurs Kommune og Bønnerup Havn samarbejde om udviklingen af turismeindsatsen på Nordkysten? Dialogmødet er berammet til 45 minutter. Økonomiske konsekvenser Ingen Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at punktet drøftes. Beslutning i Erhvervsudvalget den Drøftet. 2

5 Erhvervsudvalget Vækstregnskab 2017 for Norddjurs Kommune A00 17/1329 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har fået udarbejdet det årlige vækstregnskab for Vækstregnskabet måler vækst og udvikling i Norddjurs, og blev første gang udarbejdet i Vækstregnskabet skal på sigt give Norddjurs Kommune en detaljeret kortlægning over udviklingen på en række erhvervsmæssige områder. De nyeste tal, der er tilgængelige i vækstregnskab, går frem til Vækstregnskabet danner grundlag for udarbejdelsen af erhvervspolitikken for Norddjurs Kommune, der revideres i foråret 2017, samt de efterfølgende konkrete handlingsplaner for erhvervsrettede aktiviteter i kommunen. Vækstregnskabet 2017 består af tre elementer: 1. En grafisk sammenfatning af udviklingen på beskæftigelse, antallet af virksomheder, Norddjurs Kommunes fokusområder, iværksætteri og eksport og vækstvirksomheder 2. Gennemgang af den generelle erhvervs- og vækstudvikling i Norddjurs Kommune 3. Udviklingen indenfor de erhvervsmæssige fokusområder De generelle indikatorer viser, at antallet af egne borgere i beskæftigelse er steget fra 2014 til 2015, men at antallet af private fuldtidsbeskæftigede og antallet af virksomheder i kommunen er fortsat med at falde i Norddjurs fra 2014 til 2015, hvilket det har gjort siden Sammen tendens kan observeres i sammenligningskommunerne, men her har faldet i antallet af privat fuldtidsbeskæftigede kun været på -0,5 pct. fra 2014 til 2015, hvorimod faldet i Norddjurs Kommune har været på -2,0 pct. i samme periode. 3

6 Erhvervsudvalget Dykkes der nærmere ned i de branchemæssige forskelle, så kan det ses, at tilbagegangen i det samlede antal af privat beskæftigede årsværk i Norddjurs fra 2009 til 2015 bl.a. skyldes, at der har været et relativt stort fald i beskæftigelsen i Norddjurs indenfor detailhandel samt byggeog anlægsbranchen, som dog fortsat er blandt de beskæftigelsesmæssigt tungeste brancher. Selvom tilbagegangen indenfor disse brancher afspejler en generel udviklingstendens, så har tilbagegangen indenfor disse brancher været særlig stor i Norddjurs. Iværksætterraten og overlevelsesraten i Norddjurs Kommune ligger fortsat nogenlunde stabilt på det samme niveau som i sammenligningskommunerne. Der har dog været en svag negativ udviklingstendens. Det skal dog samtidig understreges, at iværksætter- og overlevelsesraten er baseret på relativt få observationer fra Norddjurs Kommune og derfor er forbundet med stor følsomhed. En interessant udviklingstendens, som kan observeres i Norddjurs Kommune, er, at antallet af privat beskæftigede årsværk i unge virksomheder under tre år er steget med 10 pct. fra 2012 til 2015, selvom antallet af unge virksomheder i samme periode er faldet med 19 pct. Udviklingstendensen er i høj grad drevet af en kraftig vækst i beskæftigelsen blandt de unge industrivirksomheder i kommunen. I forhold til virksomhedernes produktivitet har Norddjurs en mindre andel af højproduktive virksomheder end sammenligningskommunerne og Region Midtjylland. Derudover er andelen af virksomheder med høj produktivitet i Norddjurs faldet fra omkring 20 pct. i 2014 til 17 pct. i 2015 (jf. Vækstregnskabet fra foråret 2016). Andelen af vækstvirksomheder i Norddjurs er derimod steget fra 7 pct. i 2014 til 10 pct. 2015, hvilket dermed både ligger over niveauet på 7 pct. i sammenligningskommunerne og 9 pct. i hele regionen. Vækstregnskab 2017 viser, at bygge- og anlægsbranchen er en styrke i Norddjurs Kommune med mange arbejdspladser og virksomheder trods en generel tilbagegang i både arbejdspladser og virksomheder. Den styrkeposition skal udnyttes, og derfor foreslås en mere 4

7 Erhvervsudvalget fremtrædende position til bygge- og anlægsbranchen i revisionsforslaget til erhvervspolitikken. Overordnet set viser vækstregnskabet, at der er en tilbagegang i forhold til arbejdspladser og antal virksomheder i Norddjurs Kommune. Samtidig viser vækstregnskabet også, at antal beskæftigede i unge virksomheder er steget, at antallet af vækstvirksomheder er steget, samt at antallet af eksportvirksomheder er steget. I forlængelse af vækstregnskabet har forvaltningen på baggrund af tal på arbejdsmarkedsområdet for Norddjurs Kommune tilføjet vedlagte stillingsbarometer, der viser jobmuligheder indenfor en række fag. Derudover har forvaltningen udarbejdet fremskrivninger af befolkning, arbejdsstyrke og ledighedsprocent samt udviklingen i beskæftigelse og ledighed i forhold til sammenlignelige kommuner frem til udgangen af (Vedlagt i bilag) Forvaltningen gør her opmærksom på, at der i løbet af foråret 2017 vil komme opdaterede tal med fremskrivninger frem til ultimo Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at Vækstregnskab 2017 for Norddjurs Kommune drøftes. Bilag: 1 Åben Vækstregnskab 2017.pdf 18820/17 2 Åben Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed 18857/17 3 Åben Stillingsbarometer arbejdsmarked.pdf 13694/17 Beslutning i Erhvervsudvalget den Drøftet. 5

8 Erhvervsudvalget Udkast til revision af erhvervspolitik for Norddjurs Kommune A00 16/17585 Åben sag Sagsgang: EU, høring, EU, ØK, KB Sagsfremstilling På mødet den 16. november 2016 godkendte erhvervsudvalget, at erhvervspolitikken for Norddjurs Kommune skal undergå en revision. På samme møde godkendte udvalget proces for høring, kommunikation og dialog med erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter. Revision af erhvervspolitikken skal endeligt behandles i kommunalbestyrelsen den 13. juni Forvaltningen har udarbejdet vedlagte udkast til en revideret udgave af erhvervspolitikken. Revision af erhvervspolitikken tager sit afsæt i vækstregnskabet 2017 for Norddjurs Kommune komplementeret af øvrige statistikker og analyser, der tilsammen viser den erhvervsmæssige udvikling. Dele af den nuværende erhvervspolitik bevares. Ændringsforslag er baseret på datamateriale i vækstregnskabet og det øvrige analysearbejde. Oversigt over ændringer beskrives i vedlagte skema. Følgende større ændringer er foretaget: 1. Det fremhæves, at Norddjurs er en produktionskommune 2. Bygge- og anlægsbranchen er en af Norddjurs Kommunes erhvervsmæssige styrker 3. Der arbejdes med fyrtårne som fysiske lokationer med signifikant betydning. Derfor betegnes landdistrikternes ressourcer ikke som et selvstændigt fyrtårn i erhvervspolitikken 4. Norddjurs Kommunes rolle i øvrige strategiske samarbejder fremhæves som selvstændigt hovedområde. 5. Vækstregnskabet giver mulighed for at afdække fremtidige vækstområder. Disse tilføjes erhvervspolitikken som erhvervsmæssige potentialer i Norddjurs Kommune. 6. Transport knytter sig til produktion, fødevarer og handel som et afledt erhverv. Derfor fremgår transport ikke som et selvstændigt styrkeområde i udkastet til revision. 6

9 Erhvervsudvalget Ad 1. Norddjurs Kommune er en produktionskommune. Produktion som selvstændig styrkeområde indeholder virksomheder inden for jern- og metalbranchen, tilhørende service og støtteerhverv samt elektronik. Fødevareproduktion er et markant selvstændigt styrkeområde i Norddjurs Kommune, hvorfor dette får sit eget fokus i erhvervspolitikken. Ad 2. Det fremgår af vækstregnskabet, at bygge- og anlæg er en styrkeposition i Norddjurs Kommune med mange arbejdspladser og virksomheder. Derfor er bygge- og anlæg indført i revisionsudkast til erhvervspolitikken som en af Norddjurs Kommunes erhvervsmæssige styrker. Ad 3. I forbindelse med Norddjurs Kommunes vedtagne udviklingsstrategi arbejdes med erhvervsmæssige bybånd, der ikke adskiller erhvervsudvikling i by og land. Erhvervsudvikling i landdistrikterne er central for udvikling og vækst i Norddjurs Kommune, og udvikling af landdistrikterne løftes til at være en integreret del af den eksisterende erhvervsfremmeindsats. Med denne ændring udgår landdistrikternes ressourcer som et selvstændigt fyrtårn i erhvervspolitikken. Ad 4. Erhvervsudviklingen i Norddjurs Kommune styrkes gennem en række partnerskaber og samarbejder. Business Region Aarhus, Turismesamarbejde og lokale samarbejder er eksempler på, hvordan partnerskab og samarbejde både kan være med til at sikre gode rammevilkår for erhvervslivet samt også skabe konkrete erhvervsprojekter til gavn for udviklingen af erhvervslivet. Derfor er samarbejde og partnerskab blevet et selvstændig hovedområde i udkastet til ny erhvervspolitik. Ad 5. 7

10 Erhvervsudvalget Vækstregnskabet, statistikker og øvrige analyser giver muligheder for at identificere potentielle vækstområder. Gaming og handel er to områder, hvor Norddjurs Kommune har potentiale for yderligere vækst og udvikling. Norddjurs Kommune har en spirende klynge af virksomheder inden for gaming og et etableret uddannelsessystem. Dette er unikt i Danmark, og skaber potentiale for udvikling. Handel er et område, hvor der er opstået nye virksomheder på grund af ændrede handelsmønstre, ligesom etablerede virksomheder har gennemgået en omstilling til at have handel som en integreret del af deres forretning. Ad 6. Transport er et støtteerhverv til Norddjurs Kommunes øvrige erhvervsmæssige styrker. Derfor fremgår transporterhvervet i relation produktion, turisme, fødevarer samt handel og bygge- og anlæg. Erhvervsudvalget har på mødet 16. november 2016 godkendt proces for høring, kommunikation og dialog med erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter. Som et led i denne proces vil forslag til revision af erhvervspolitik blive udsendt direkte til udvalgte høringsparter. Derudover vil erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter og øvrige interessenter blive inviteret til dialog og drøftelse om forslag til revideret erhvervspolitik med start på dialogmødet, der er planlagt 8. marts Forvaltningen anbefaler, at politikken sendes i høring til følgende parter: Fagudvalg i Norddjurs Kommune, Norddjurs Beskæftigelsesråd, Handicaprådet, Destination Djursland, Dansk Byggeri Østjylland, DI Østjylland, LO Djursland, 3F Djursland, Djurslands Erhvervsråd, Erhverv Grenaa, Djurslands Landboforening, Horesta og FTF. Høringsperioden starter 8. marts 2017 ved dialogmødet og afsluttes 6. april 2017 med borgermøde. Den nuværende erhvervspolitik er vedlagt som bilag. 8

11 Erhvervsudvalget Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at 1. udkast til revideret erhvervspolitik godkendes 2. udkastet sendes i høring hos ovennævnte høringsparter Bilag: 1 Åben Udkast til erhvervspolitik, revideret 15289/17 2 Åben Oversigt, ændringsforslag 15442/17 3 Åben Erhvervspolitik_nuværende 13778/17 Beslutning i Erhvervsudvalget den Ad 1. Tiltrådt efter indarbejdelse af udvalgets bemærkninger. Ad 2. Godkendt høringsperiode og høringsparter. 9

12 Erhvervsudvalget Orientering om Høstfestival P20 16/4448 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Erhvervsudvalget godkendte på møde onsdag den 20. april 2016, at Norddjurs Kommune proaktivt deltager i Europæisk Gastronomiregion 2017, hvor Norddjurs Kommunes styrker på fødevareområdet har mulighed for at blive profileret. Et af fyrtårnene i Norddjurs er afholdelse af en Høstfestival, hvor både kystens, skovens, markens og havens ressourcer vil være i fokus. Aktiviteterne vil være centreret omkring Det Grønne Museum på Gl. Estrup den 12. og 13. august 2017 og består af følgende elementer: En weekendfestival for børnefamilier på pladsen ved museet. En kollektiv høstfest, der foregår over hele kommunen lørdag aften. Det traditionelle høstmarked søndag eftermiddag på Gl. Estrup Landbrugsmuseum. Udvikling af signaturprodukter eller signaturretter ved det danske kokkelandshold. Produkter der efterfølgende kan kommercialiseres som et nyt turismetilbud. Visionen er, at så mange som muligt holder sommerhøstfest rundt omkring i Norddjurs lørdag den 12. august Det kan ske i forsamlingshuse, på sportspladser, i beboerhuse eller hvor lokale sommer- eller høstfester afholdes. Festerne kan bindes sammen ved hjælp af digitale medier med hjælp fra elever fra IT-uddannelserne under Viden Djurs. Madkurven skal på bordet igen, men på en ny gentænkt måde, da Rethink er temaet for Europæisk Gastronomiregion I den anledning er der truffet aftale med det danske kokkelandshold for udvikling af signaturprodukter eller signaturretter med udgangspunkt i lokale råvarer. En af de mange høstfester under høstfestivalen afholdes i Sostrup Slots gamle lade, hvor kokkelandsholdet i samarbejde med lokale kokke og elever fra erhvervsskolens hold Mad til mennesker vil arbejde med råvarer fra havet, skoven, marken og haven til en moderne, 10

13 Erhvervsudvalget gentænkt høstfestmadkurv. En madkurv, som også kan bestilles til de lokale høstfester og efterfølgende vil kunne danne basis for et nyt turismeprodukt. Forvaltningen vurderer, at der er behov for at søge ekstern finansiering for at realisere visionen om at afvikle Høstfestival 2017 i Norddjurs Kommune, hvorfor der for nuværende arbejdes med at afdække muligheder i fonde. Økonomiske konsekvenser Erhvervsudvalget bevilgede på møde den 20. april ,09 mio. kr. fra erhvervsudviklingspuljen for 2017 til Norddjurs Kommunes deltagelse i den Gastronomiske Region Dette beløb vil sammen med forvaltningens timeforbrug skulle prioriteres til aktiviteter omkring at understøtte de mange aktiviteter, der er udviklet af lokale kræfter. Erhvervsudvalget godkendte på møde den 14. september 2016 en ansøgning til et forsøgsprojekt under Landdistriktspuljen om finansiering af aktivitet under Høstfestival Ansøgningen blev ikke imødekommet med begrundelsen, at puljens tema Turisme som drivkraft for vækst og udvikling ikke var opfyldt i tilstrækkelig grad. Midlerne kunne søges til initiativer, der f.eks. skaber gode madoplevelser for turisterne, underbygger nye kommercielle naturbaserede aktivitetstilbud og faciliteter til turisterne eller styrker tiltrækningen af turister til lokale events. Ansøgning og afslag ses i bilag. Afholdelse af en Høstfestival med alle de beskrevne aktiviteter er skønnet til at beløbe sig til 0,775 mio. kr. Det endelige omfang af aktiviteter vil derfor være afhængelig af størrelsen på den eksterne finansiering. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Ansøgning - Høstfestival Norddjurs /17 2 Åben Svar på ansøgning om støtte fra Landdistriktspuljen /16 11

14 Erhvervsudvalget Beslutning i Erhvervsudvalget den Taget til efterretning. 12

15 Erhvervsudvalget Godkendelse af arbejdsplan G01 17/127 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling En ajourført udgave af erhvervsudvalgets arbejdsplan for 2017 gennemgås, og arbejdsplanen drøftes. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at erhvervsudvalgets arbejdsplan for 2017 godkendes. Bilag: 1 Åben Erhvervsudvalget arbejdsplan 2017 februarmøde 19010/17 Beslutning i Erhvervsudvalget den Godkendt. 13

16 Erhvervsudvalget Gensidig orientering G01 17/129 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling På erhvervsudvalgets møde vil der være mulighed for gensidig orientering. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Erhvervsudvalget den Taget til efterretning. 14

17 Erhvervsudvalget Bilagsoversigt 2. Vækstregnskab 2017 for Norddjurs Kommune 1. Vækstregnskab 2017.pdf (18820/17) 2. Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed (18857/17) 3. Stillingsbarometer arbejdsmarked.pdf (13694/17) 3. Udkast til revision af erhvervspolitik for Norddjurs Kommune 1. Udkast til erhvervspolitik, revideret (15289/17) 2. Oversigt, ændringsforslag (15442/17) 3. Erhvervspolitik_nuværende (13778/17) 4. Orientering om Høstfestival Ansøgning - Høstfestival Norddjurs 2017 (13416/17) 2. Svar på ansøgning om støtte fra Landdistriktspuljen (169488/16) 5. Godkendelse af arbejdsplan Erhvervsudvalget arbejdsplan 2017 februarmøde (19010/17) 15

18 Erhvervsudvalget Underskriftsside Jan Petersen (A) Torben Jensen (L) Hans Erik Husum (V) John Saaby Jensen (A) Hans Fisker (A) Benny Hammer (C) Birgitte Poulsen (Ø) 16

19 Bilag: 2.1. Vækstregnskab 2017.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 08. februar Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 18820/17

20 Vækstregnskab for Norddjurs Kommune Opdateret februar

21 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 3 Kapitel 2: Grafisk sammenfatning... 4 Kapitel 3: Den generelle erhvervs- og vækstudvikling i Norddjurs Beskæftigelse og virksomheder Iværksætteri Virksomhedernes produktivitet, vækst og eksport Kapitel 4: Udviklingen inden for de erhvervsmæssige fokusområder Beskæftigelse Virksomheder Bilag: Oversigt over branchekoderne bag de fire fokusområder Fødevarer Turisme Transport Energi og miljø

22 Kapitel 1 Indledning Norddjurs Kommune fik i foråret 2016 udarbejdet et Vækstregnskab, der viste en række forskellige statistiske indikatorer for den samlede erhvervs- og vækstudvikling i Norddjurs Kommune. Dette dokument udgør en opdatering og udvidelse af Vækstregnskabet med en række nye indikatorer. Det opdaterede Vækstregnskab består af følgende dele: Første del (kapitel 2) giver et sammenfattende grafisk overblik over de væsentligste vækstindikatorer for Norddjurs samlet set og inden for de fire erhvervspolitiske fokusområder. Anden del (kapitel 3) viser en række forskellige indikatorer for den samlede erhvervsog vækstudvikling i Norddjurs Kommune sammenlignet med Region Midtjylland og en række udvalgte kommuner 1. Tredje del (kapitel 4) viser udviklingen i antallet af beskæftigede og virksomheder inden for de fire erhvervspolitiske fokusområder i Norddjurs. Det vil sige energi og miljø, turisme, transport og fødevarer. Kapitel 2 og 3 indledes med en kort sammenfatning af de vigtigste resultater og konklusioner, som efterfølgende præsenteres i nærmere detalje gennem en række tabeller og figurer. Vækstregnskabet er udarbejdet af IRIS Group, og datagrundlaget er baseret på særkørsler og udtræk fra Danmarks Statistik. 1 Ringkøbing/Skjern, Syddjurs, Lemvig, Skive, Holstebro og Struer Kommuner. 3

23 Kapitel 2 Grafisk sammenfatning Figurerne herunder viser et sammenfattende grafisk overblik over de væsentligste vækstindikatorer for Norddjurs samlet set og inden for de fire erhvervspolitiske fokusområder. Samlet antal privat fuldtidsbeskæftigede Samlet antal virksomheder Antal virksomheder og privat fuldtidsbeskæftigede inden for de fire fokusområder (2015) Fødevarer Turisme Transport Energi og miljø Årsværk Virksomheder Udviklingen i antal privat fuldtidsbeskæftigede inden for de fire fokusområder Fødevarer Turisme Transport Energi og miljø

24 Udviklingen i antal virksomheder inden for de fire fokusområder Fødevarer Turisme Transport Energi og miljø Udviklingen i iværksætteraten* Udviklingen i overlevelsesraten** 12% 70% 10% 8% 6% 6% 65% 60% 55% 60% 4% 50% 2% % 40% * Andelen af nye iværksættervirksomheder i året ud af den samlede virksomhedsbestand ** Andelen af de nystartede iværksættervirksomheder der stadig eksisterer tre år efter etablering Udviklingen i andel vækstvirksomheder* Udviklingen i andel eksportvirksomheder 11% 10% 9% 8% 7% 6% 5% 10% 12% 11% 10% 9% 8% 7% 6% 11% 4% *Virksomheder med en gennemsnitlig vækst i omsætning på over 10 procent per år de seneste tre år og med absolut vækst på 1 mio. kr. årligt. **Foreløbige tal. 5

25 Kapitel 3 Den generelle erhvervs- og vækstudvikling i Norddjurs Tabellen herunder sammenfatter, hvordan de generelle erhvervs- og vækstindikatorer for Norddjurs Kommune har udviklet sig siden den seneste måling i foråret Tabel 3.1. Sammenfatning af de seneste udviklingstendenserne i Norddjurs Kommune Vækstindikator Udviklingstendens Antal egne borgere i beskæftigelse ( ) (+0,3%) Antal fuldtidsbeskæftigede i kommunen ( ) (-2,0%) Antal virksomheder ( ) (-1,5%) Iværksætterraten ( ) (fra 7 til 6%) Overlevelsesraten for iværksættere ( ) (fra 66 til 60%) Antal beskæftigede årsværk i unge virksomheder ( ) (+10%) Antal unge virksomheder ( ) (-19 %) Andel virksomheder med høj produktivitet ( ) (fra 20 til 17%) Andel vækstvirksomheder ( ) (fra 7 til 10%) Andel virksomheder med eksport ( ) (fra 10 til 11%) De generelle indikatorer viser, at antallet af egne borgere i beskæftigelse er steget fra 2014 til 2015, men at antallet af private fuldtidsbeskæftigede og antallet af virksomheder i kommunen er fortsat med at falde i Norddjurs fra 2014 til 2015, hvilket det har gjort siden Samme tendens kan observeres i sammenligningskommunerne, men her har faldet i antallet af privat fuldtidsbeskæftigede kun været på -0,5 pct. fra 2014 til 2015, hvorimod faldet i Norddjurs Kommune har været på -2,0 pct. i samme periode. Dykkes der nærmere ned i de branchemæssige forskelle, så kan det ses, at tilbagegangen i det samlede antal af privat beskæftigede årsværk i Norddjurs fra 2009 til 2015 bl.a. skyldes, at der har været et relativt stort fald i beskæftigelsen i Norddjurs inden for detailhandel samt bygge & anlæg, som er blandt de beskæftigelsesmæssigt tungeste brancher. Selvom tilbagegangen inden for disse brancher afspejler en generel udviklingstendens, så har tilbagegangen inden for disse brancher været særlig stor i Norddjurs. Iværksætterraten og overlevelsesraten i Norddjurs Kommune ligger fortsat nogenlunde stabilt på det samme niveau som i sammenligningskommunerne. Der har dog været en svag negativ udviklingstendens. Det skal dog samtidig understreges, at iværksætter- og overlevelsesraten er baseret på relativt få observationer fra Norddjurs Kommune, og derfor er forbundet med stor følsomhed. En interessant udviklingstendens som kan observeres i Norddjurs Kommune, er, at antallet af privat beskæftigede årsværk i unge virksomheder under tre år er steget med +10 pct. fra

26 til 2015, selvom antallet af unge virksomheder i samme periode er faldet med -19 pct. Udviklingen er i høj grad drevet af en kraftig vækst i beskæftigelsen blandt de unge industrivirksomheder i kommunen. I forhold til virksomhedernes produktivitet har Norddjurs en mindre andel af højproduktive virksomheder end sammenligningskommunerne og Region Midtjylland. Og andelen af virksomheder med høj produktivitet i Norddjurs er faldet fra omkring 20 pct. i 2014 til 17 pct. i 2015 (jf. Vækstregnskabet fra foråret 2016). Andelen af vækstvirksomheder i Norddjurs er derimod steget fra 7 pct. i 2014 til 10 pct. 2015, hvilket dermed både ligger over niveauet på 7 pct. i sammenligningskommunerne og 9 pct. i hele regionen. Potentielle fremtidige erhvervspolitiske fokusområder Det opdaterede vækstregnskab viser, at Norddjurs fortsat i særlig grad er specialiseret inden for brancherne tekstil, træ- og papirindustri, landbrug, skovbrug og fiskeri, metalindustri og råstof og forsyning. Inden for disse fire branchekategorier er andelen af beskæftigede i Norddjurs således mere end dobbelt så høj som i resten af landet. Generelt er den beskæftigelsesmæssige specialiseringsgrad i Norddjurs særligt steget inden for de industrielle erhverv fra 2009 til Det tyder således på, at fremstillings- og produktionsvirksomhederne i stigende grad udgør en erhvervsmæssigt styrkeposition for Norddjurs. Og antallet af beskæftigede i unge industrivirksomheder er fra 2012 til 2015 steget markant i Norddjurs Kommune til næsten 300 årsværk. Det indikerer med andre ord, at der eksisterer et spirende industrielt vækstlag i Norddjurs, som muligvis kunne stimuleres yderligere gennem målrettede lokale tiltag. Den fremadrettede erhvervsindsats i kommunen kan derfor fokusere specifikt på produktionsog fremstillingsvirksomhederne. Udover at Norddjurs har oplevet en stigende erhvervsmæssig specialisering inden for flere industrielle brancher, så kan fremhæves en række andre argumenter og fordele ved at fokusere på dette erhvervsområde. For det første beskæftiger industrivirksomheder generelt mange medarbejdere, og for det andet rummer de ofte vækstpotentialer, da industrivirksomheder typisk har mulighed for at eksportere deres produkter og udvide deres markedsgrundlag. For det tredje står mange fremstillingsog produktionsvirksomheder i øjeblikket overfor store udfordringer med at automatisere og digitalisere deres produktionsprocesser. Og her kan lokale erhvervsfremmetiltag hjælpe dem med at overkomme nogle af de vækstbarrierer, som de oplever. Det kan fx være i form af hjælp til rekruttering af kvalificeret arbejdskraft, skabe netværk med andre lokale produktionsvirksomheder, etablere samarbejdsaftaler med videninstitutioner samt formidle adgang til kompetencer og andre relevante erhvervsfremmetilbud på regionalt, nationalt eller internationalt niveau mv. I de følgende tre afsnit er resultaterne præsenteret i nærmere detalje via tabeller og figurer. 7

27 3.1 BESKÆFTIGELSE OG VIRKSOMHEDER Tabel 3.2. Antal fuldtidsbeskæftigede efter bopæl og udvikling i procent ( ) Norddjurs Kommune ,3% -6% Sammenligningskommuner ,1% -7% Kilde: Jobindsats.dk Note: Data er inklusiv offentlig beskæftigelse ,9% -2% Tabel 3.3. Antal privat fuldtidsbeskæftigede i Norddjurs og udvikling i procent ( ) Norddjurs Kommune ,0% -10% ,5% -8% Region Midtjylland ,3% -2% Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) Tabel 3.4. Antal virksomheder og udvikling i procent ( ) Norddjurs Kommune Region Midtjylland Sammenligningskommuner Sammenligningskommuner ,5% -9% ,4% -7% Region Midtjylland ,8% -3% Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) Note: Data er afgrænset til private virksomheder, der ikke kan betegnes som en hobbyvirksomhed. 8

28 Tabel 3.5. Antal privat fuldtidsbeskæftigede i Norddjurs og udvikling i procent ( ) Branche Antal beskæftigede i Norddjurs i 2015 Norddjurs Udvikling fra 2009 til 2015 Sammenligningskommuner Region Midtjylland Detailhandel % -11% -6% Landbrug, skovbrug og fiskeri 994 2% -2% -5% Bygge & anlæg % -10% -5% Metalindustri 542 5% -36% 2% Tekstil, træ og papirindustri mv % -41% -34% Operationel service % 17% 14% Maskin- og transportmiddelindustri 393 7% -16% -8% Transport % -22% -4% Hoteller og restauranter 333-2% -11% 8% Engroshandel % -5% 0% Levnedsmiddelindustri % -15% -10% Finansiering og forsikring % -44% -14% Råstof, energi og forsyning mv % -2% -4% Møbel og anden industri mv % -22% -32% Sundhedsvæsen % 4% 3% Ejendomshandel og udlejning % 13% 6% Rådgivning, forskning og udvikling 201-2% -27% 9% Undervisning 182 0% -8% 1% Andre serviceydelser mv % -10% -11% Kultur og fritid % 5% 6% Private velfærdsinstitutioner 72-36% 37% 17% Reklame og øvrig erhvervsservice 58-54% 0% 5% Tele, IT og information 56-9% 4% 6% Plast-, glas- og betonindustri mv % 2% 2% Forlag, tv og radio % -46% -8% Elektronikindustri % -49% -23% I alt % -8% -2% Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) 9

29 Tabel 3.5 Fortsat - Antal private årsværk i Norddjurs Kommune År Detailhandel Landbrug, skovbrug og fiskeri Bygge & anlæg Metalindustri Tekstil, træ og papirindustri mv Operationel service Maskin- og transportmiddelindustri Transport Hoteller og restauranter Engroshandel Levnedsmiddelindustri Finansiering og forsikring Råstof, energi og forsyning mv Møbel og anden industri mv Sundhedsvæsen Ejendomshandel og udlejning Rådgivning, forskning og udvikling Undervisning Andre serviceydelser mv Kultur og fritid Private velfærdsinstitutioner Reklame og øvrig erhvervsservice Tele, IT og information Plast-, glas- og betonindustri Forlag, tv og radio Elektronikindustri I alt Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) 10

30 Tabel 3.5 Fortsat - Udvikling i antal private årsværk i Norddjurs Kommune i forhold til året før År Detailhandel 1% -2% -5% -3% -2% -1% Landbrug, skovbrug og fiskeri -3% 4% 6% -7% 4% -1% Bygge & anlæg -7% 0% -7% -4% -4% 6% Metalindustri 6% 7% -6% 1% 8% -10% Tekstil, træ og papirindustri mv. -5% -5% -13% -3% -4% -1% Operationel service 2% -7% 39% 2% 13% -9% Maskin- og transportmiddelindustri 2% 6% -3% -6% 1% 8% Transport 12% -2% -2% -12% -28% -1% Hoteller og restauranter -2% 0% -5% 2% 2% 2% Engroshandel -4% -1% -10% -6% -1% -7% Levnedsmiddelindustri -4% 8% 1% -14% -6% -7% Finansiering og forsikring -2% -4% -4% -5% -2% 2% Råstof, energi og forsyning mv. -14% 0% 22% -1% 1% -5% Møbel og anden industri mv. 25% 8% -1% -3% 13% 10% Sundhedsvæsen 2% -7% 3% -3% -1% -4% Ejendomshandel og udlejning 11% 4% 7% 7% -2% -2% Rådgivning, forskning og udvikling 0% -4% 2% 2% -6% 6% Undervisning 3% 3% -1% -2% -2% -2% Andre serviceydelser mv. -1% -1% -8% -5% -5% 6% Kultur og fritid -4% -9% 3% -7% 0% 2% Private velfærdsinstitutioner -18% -5% 7% -11% 43% -30% Reklame og øvrig erhvervsservice 2% 3% 47% -48% -18% -2% Tele, IT og information 8% 9% -3% 13% -18% -14% Plast-, glas- og betonindustri -38% -2% 13% -8% -33% 18% Forlag, tv og radio -16% -21% -5% -31% 7% -8% Elektronikindustri -12% -11% -4% -6% -5% -75% I alt -1% 0% 0% -5% -1% -2% 11

31 Tabel 3.6. Antal virksomheder i Norddjurs og udvikling i procent ( ) Branche Antal virksomheder i Norddjurs i 2015 Norddjurs Udvikling fra 2009 til 2015 Sammenligningskommuner Region Midtjylland Landbrug, skovbrug og fiskeri % -18% -18% Detailhandel % -9% -6% Bygge & anlæg % -12% -10% Ejendomshandel og udlejning % 16% 4% Hoteller og restauranter 103 7% -7% 1% Operationel service 93 39% 11% 11% Transport 92-13% -16% -15% Andre serviceydelser mv. 85 2% 0% 8% Rådgivning, forskning og udvikling 80 0% 9% 12% Sundhedsvæsen 79-12% -6% -4% Engroshandel 63-19% -5% -2% Møbel og anden industri mv % -3% -3% Råstof, energi og forsyning mv % 12% -3% Kultur og fritid 31 41% 11% 21% Finansiering og forsikring 29 0% -13% 0% Reklame og øvrig erhvervsservice 29 12% 27% 24% Undervisning 29-9% 3% 14% Tele, IT og information 27 0% 34% 27% Tekstil, træ og papirindustri mv % -23% -24% Metalindustri 24-14% -22% -11% Maskin- og transportmiddelindustri 14 40% -14% -7% Forlag, tv og radio 14-22% 0% 19% Levnedsmiddelindustri 13-7% -20% -7% Plast-, glas- og betonindustri mv. 9-25% -18% -15% Private velfærdsinstitutioner 8-33% 45% 12% Elektronikindustri 4-50% -8% -7% I alt % -7% -3% Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) 12

32 Tabel 3.6 Fortsat- Antal private virksomheder i Norddjurs Kommune År Landbrug, skovbrug og fiskeri Detailhandel Bygge & anlæg Ejendomshandel og udlejning Hoteller og restauranter Operationel service Transport Andre serviceydelser mv Rådgivning, forskning og udvikling Sundhedsvæsen Engroshandel Møbel og anden industri mv Råstof, energi og forsyning mv Kultur og fritid Finansiering og forsikring Reklame og øvrig erhvervsservice Undervisning Tele, IT og information Tekstil, træ og papirindustri mv Metalindustri Maskin- og transportmiddelindustri Forlag, tv og radio Levnedsmiddelindustri Plast-, glas- og betonindustri mv Private velfærdsinstitutioner Elektronikindustri I alt Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) Note: Tabellen er sorteret efter rækkefølgen i foregående tabel. 13

33 Tabe 3.6 Fortsat - Udvikling i antal private virksomheder i Norddjurs Kommune i forhold til året før År Landbrug, skovbrug og fiskeri -9% 1% 0% -8% -2% -7% Detailhandel -1% -2% -5% -4% -5% 0% Bygge & anlæg -5% -2% -6% 4% -3% 1% Ejendomshandel og udlejning 20% 1% 4% 3% -7% -1% Hoteller og restauranter 4% 10% -5% -1% -3% 2% Operationel service 4% 0% 6% -1% 18% 8% Transport -10% 3% 2% -1% -6% -1% Andre serviceydelser mv. -1% 1% 1% -4% -2% 8% Rådgivning, forskning og udvikling 4% -1% -2% -4% -1% 5% Sundhedsvæsen -1% -13% 6% -4% 6% -6% Engroshandel -5% 5% -5% -8% 1% -9% Møbel og anden industri mv. 15% 2% -11% 0% -2% 13% Råstof, energi og forsyning mv. -4% 0% 0% -2% 4% -10% Kultur og fritid 9% 25% 10% 9% -22% 11% Finansiering og forsikring -7% -7% 0% -16% 10% 26% Reklame og øvrig erhvervsservice 19% -3% 17% -17% -14% 16% Undervisning -6% 7% 0% 3% -3% -9% Tele, IT og information 11% 20% -6% 12% -11% -21% Tekstil, træ og papirindustri mv. 6% -3% -3% -13% 0% -7% Metalindustri -7% -4% 24% -19% -4% 0% Maskin- og transportmiddelindustri 10% 18% 15% 0% 0% -7% Forlag, tv og radio -6% 12% 0% -21% 13% -18% Levnedsmiddelindustri 0% 14% -6% -7% 0% -7% Plast-, glas- og betonindustri mv. 8% -15% 0% 0% -27% 13% Private velfærdsinstitutioner -25% -11% 25% 0% 0% -20% Elektronikindustri -13% 0% 14% -13% -29% -20% I alt -2% 1% 0% -4% -2% -2% Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) 14

34 Tabel 3.7. Beskæftigelsesmæssig specialisering i 2015 og ændring heri Branche Specialiseringsgrad 2015 Ændring i specialiseringsgrad Antal årsværk 2015 Tekstil, træ og papirindustri mv. 4,53 0, Landbrug, skovbrug og fiskeri 3,03 0, Metalindustri 2,97 0, Råstof og forsyning mv. 2,62 0, Møbel og anden industri mv. 1,50 0, Maskin- og transportmiddelindustri 1,35 0, Bygge & anlæg 1,29-0, Detailhandel 1,08 0, Levnedsmiddelindustri 1,08 0, Sundhedsvæsen 1,07 0, Undervisning 1,00 0, Hoteller og restauranter 0,99-0, Ejendomshandel og udlejning 0,93 0, Kultur og fritid 0,93-0, Operationel service 0,87 0, Transport 0,84-0, Andre serviceydelser mv. 0,73-0, Finansiering og forsikring 0,61 0, Private velfærdsinstitutioner 0,44-0,20 72 Reklame og øvrig erhvervsservice 0,40-0,20 58 Rådgivning, forskning og udvikling 0,39 0, Engroshandel 0,38-0, Forlag, tv og radio 0,22-0,26 27 Plast-, glas- og betonindustri mv. 0,17-0,15 52 Tele, IT og information 0,17 0,00 56 Elektronikindustri 0,17-0,64 21 Kilde: IRIS Group på baggrund af Danmarks Statistik (særkørsel). Note: En specialiseringsgrad over 1 er udtryk for, at den pågældende branches andel af den samlede beskæftigelse i kommunen er større end i resten af landet. En specialiseringsgrad på 2,0 er udtryk for, at branchen er dobbelt så specialiseret som resten af landet. 15

35 Tabel 3.7 Fortsat - Beskæftigelsesmæssige specialisering i Norddjurs Kommune År Tekstil, træ og papirindustri mv. 4,38 4,57 4,51 4,13 4,42 4,35 4,53 Landbrug, skovbrug og fiskeri 2,54 2,55 2,65 2,77 2,72 2,92 3,03 Metalindustri 2,46 2,77 2,90 2,75 2,93 3,20 2,97 Råstof, energi og forsyning mv. 2,15 1,87 1,82 2,15 2,43 2,70 2,62 Møbel og anden industri mv. 0,80 1,07 1,16 1,15 1,15 1,33 1,50 Maskin- og transportmiddelindustri 0,97 1,06 1,13 1,13 1,20 1,21 1,35 Bygge & anlæg 1,34 1,33 1,32 1,23 1,26 1,21 1,29 Detailhandel 1,05 1,06 1,05 1,02 1,04 1,06 1,08 Levnedsmiddelindustri 1,07 1,08 1,21 1,26 1,16 1,10 1,08 Sundhedsvæsen 1,07 1,07 1,03 1,05 1,08 1,09 1,07 Undervisning 0,96 0,96 0,99 0,98 1,02 1,01 1,00 Hoteller og restauranter 1,06 1,03 1,01 0,95 0,99 0,99 0,99 Ejendomshandel og udlejning 0,71 0,74 0,75 0,81 0,91 0,92 0,93 Kultur og fritid 1,08 1,00 0,90 0,93 0,89 0,89 0,93 Operationel service 0,68 0,66 0,66 0,84 0,87 0,96 0,87 Transport 1,10 1,26 1,22 1,22 1,13 0,83 0,84 Andre serviceydelser mv. 0,75 0,74 0,73 0,68 0,68 0,66 0,73 Finansiering og forsikring 0,59 0,57 0,57 0,57 0,57 0,58 0,61 Private velfærdsinstitutioner 0,64 0,50 0,47 0,49 0,43 0,62 0,44 Reklame og øvrig erhvervsservice 0,60 0,61 0,62 0,91 0,50 0,41 0,40 Rådgivning, forskning og udvikling 0,39 0,39 0,37 0,37 0,38 0,36 0,39 Engroshandel 0,46 0,45 0,44 0,40 0,39 0,40 0,38 Forlag, tv og radio 0,49 0,41 0,32 0,31 0,22 0,24 0,22 Plast-, glas- og betonindustri mv- 0,32 0,21 0,21 0,23 0,22 0,14 0,17 Tele, IT og information 0,17 0,18 0,19 0,19 0,23 0,19 0,17 Elektronikindustri 0,81 0,74 0,66 0,65 0,66 0,64 0,17 I alt 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) Note: Tabellen er sorteret efter rækkefølgen i foregående tabel. 16

36 Tabel 3.7 Fortsat - Udvikling i branchemæssige specialisering i forhold til året før i Norddjurs Kommune År Tekstil, træ og papirindustri mv. 0,19-0,06-0,38 0,29-0,07 0,18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 0,01 0,10 0,12-0,05 0,20 0,11 Metalindustri 0,31 0,13-0,15 0,18 0,26-0,23 Råstof, energi og forsyning mv. -0,29-0,04 0,32 0,28 0,27-0,07 Møbel og anden industri mv. 0,27 0,09-0,01 0,00 0,18 0,16 Maskin- og transportmiddelindustri 0,09 0,07 0,00 0,07 0,02 0,13 Bygge & anlæg -0,01-0,01-0,09 0,02-0,04 0,08 Detailhandel 0,01-0,01-0,03 0,02 0,01 0,03 Levnedsmiddelindustri 0,01 0,13 0,06-0,11-0,05-0,02 Sundhedsvæsen -0,01-0,04 0,02 0,03 0,01-0,02 Undervisning 0,00 0,03-0,01 0,04-0,02-0,01 Hoteller og restauranter -0,04-0,01-0,07 0,04 0,00 0,00 Ejendomshandel og udlejning 0,02 0,01 0,06 0,10 0,01 0,01 Kultur og fritid -0,08-0,11 0,03-0,04 0,00 0,04 Operationel service -0,01-0,01 0,19 0,02 0,09-0,09 Transport 0,15-0,04 0,00-0,09-0,30 0,01 Andre serviceydelser mv. -0,01 0,00-0,05 0,00-0,02 0,07 Finansiering og forsikring -0,01-0,01 0,00 0,00 0,01 0,03 Private velfærdsinstitutioner -0,13-0,04 0,02-0,06 0,19-0,18 Reklame og øvrig erhvervsservice 0,01 0,01 0,29-0,41-0,09-0,01 Rådgivning, forskning og udvikling 0,00-0,02 0,00 0,01-0,02 0,02 Engroshandel -0,01-0,01-0,04-0,01 0,01-0,02 Forlag, tv og radio -0,08-0,09-0,01-0,08 0,02-0,02 Plast-, glas- og betonindustri -0,11-0,01 0,03-0,01-0,07 0,03 Tele, IT og information 0,01 0,01 0,00 0,04-0,04-0,02 Elektronikindustri -0,07-0,08-0,01 0,00-0,02-0,47 I alt 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel). 17

37 Tabel 3.8. Norddjurs andel af den samlede regionale og nationale beskæftigelse. Andel af den samlede regionale beskæftigelse Andel af den samlede nationale beskæftigelse Norddjurs Kommune 2,5% 2,4% 2,3% 0,6% 0,5% 0,5% Sammenligningskommunerne 20% 19% 19% 4,6% 4,3% 4,3% Kilde: IRIS Group på baggrund af Danmarks Statistik (særkørsel) 3.2 IVÆRKSÆTTERI Figur 3.1. Udvikling i iværksætterraten % 10% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% Norddjurs Sammenligningskommuner Region Midtjylland Kilde: IRIS Group på baggrund af Danmarks Statistik (særkørsel) Note: Iværksætterraten viser andelen af nyetablerede virksomheder i året ud af den samlede virksomhedsbestand. De absolutte tal, hvis antal nye iværksættervirksomheder i året i Norddjurs Kommune. 18

38 Figur 3.2. Branchernes iværksætterrate ( ) Kultur og fritid Operationel service Information og kommunikation Hoteller og restauranter Bygge og anlæg Vandforsyning og renovation Undervisning Videnservice Transport Sundhed og socialvæsen Handel Andre serviceydelser Finansiering og forsikring Energiforsyning Industri Ejendomshandel og udlejning 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% Norddjurs Kommune Hele landet Kilde: IRIS Group på baggrund af Danmarks Statistik (særkørsel) Note: Iværksætterraten viser andelen af nyetablerede virksomheder i året ud af den samlede virksomhedsbestand. Data er udregnet som et gennemsnit af perioden Figur 3.3. Udvikling i overlevelsesrate tre år efter opstart 70% 67 65% 60% 55% 50% % 40% Norddjurs Kommune Sammenligningskommuner Region Midtjylland Kilde: IRIS Group på baggrund af Danmarks Statistik (særkørsel) Note: Overlevelsesraten er et udtryk for andelen af de nystartede virksomheder, der stadig eksisterer tre år efter etablering. De absolutte tal i figuren viser antal iværksættervirksomheder i Norddjurs Kommune, der stadig eksisterer tre år efter etablering. 19

39 Figur 3.4. Branchernes overlevelsesrate tre år efter opstart Ejendomshandel og udlejning Undervisning Industri Andre serviceydelser Transport Information og kommunikation Bygge og anlæg Kultur og fritid Operationel service Sundhed og socialvæsen Handel Videnservice Hoteller og restauranter 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Norddjurs Kommune Hele landet Kilde: IRIS Group på baggrund af Danmarks Statistik (særkørsel) Note: Overlevelsesraten er et udtryk for andelen af de nystartede virksomheder, der stadig eksisterer tre år efter etablering. Data er udregnet som et gennemsnit af perioderne; , , , og

40 Tabel 3.9. Virksomheder under 3 år i Norddjurs Kommune Antal årsværk Antal virksomheder Landbrug, mv. råstof, forsyning % % Videnservice % % Bygge og anlæg % % Detailhandel % % Industri % % Operationel service % % Private velfærdsinstitutioner og kultur Hoteller og restauranter % % % % Transport % % Engroshandel % % Finansiering, forsikring og ejendomshandel Information og kommunikation % % % % Andre serviceydelser % % I alt % % Kilde: IRIS Group på baggrund af Danmarks Statistik (særkørsel) Note: Data er afgrænset til virksomheder under 3 år. 21

41 3.3 VIRKSOMHEDERNES PRODUKTIVITET, VÆKST OG EKSPORT Figur 3.5. Andel virksomheder med høj produktivitet i % Bedste placering 40% Gentofte 35% 30% 25% 20% 15% Region Midtjylland Sammenligningskommuner Norddjurs Lolland 10% 5% 0% Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) Note: En virksomhed har høj produktivitet, hvis den er blandt de 25 procent mest produktive i dens branche. Figur 3.6. Andel virksomheder med lav produktivitet i % Bedsteplacering 30% 25% Region Midtjylland Norddjurs Sammenligningskommuner Syddjurs 20% Solrød 15% 10% 5% 0% Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) Note: En virksomhed har lav produktivitet, hvis den er blandt de 25 procent mindst produktive i dens branche. 22

42 Figur 3.7. Udvikling i andel vækstvirksomheder % 10% 9% 8% 7% 6% 5% Norddjurs Kommune Sammenligningskommuner Region Midtjylland Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) Note: Vækstvirksomheder er defineret som virksomheder med en gennemsnitlig vækst i omsætningen på over på 10 procent per år de seneste tre år og med absolut vækst på minimum 1 mio. kr. årligt. Vækstvirksomhederne og virksomhedsbestanden er afgrænset til internationalt konkurrerende erhverv. Figur 3.8. Udvikling i andel virksomheder med eksport % 14% 13% 12% 11% 10% 9% 8% 7% 6% * Norddjurs Kommune Sammenligningskommuner Region Midtjylland Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) *Foreløbige tal 23

43 Kapitel 4 Udviklingen inden for de erhvervsmæssige fokusområder Tabellen herunder sammenfatter udviklingen siden den seneste måling fra foråret 2016 i antal beskæftigede og virksomheder inden for de fire områder, som den erhvervspolitiske indsats i Norddjurs særligt fokuserer på frem til Det vil sige energi/miljø, turisme, transport og fødevarer. Tabel 4.1. Sammenfatning af vækstindikatorerne på de fire fokusområder Vækstindikator Energi/miljø Turisme Transport Fødevarer Antal private fuldtidsbeskæftigede Udviklingstendens ( ) (-3,3%) (+4,6%) (+2,6%) (-0,3%) Antal virksomheder Udviklingstendens ( ) (-9,1%) (+3,8%) (-1,6%) (-1,9%) Som tabellen viser, er antallet af private fuldtidsbeskæftigede i Norddjurs inden for turisme og transport steget fra 2014 til 2015, og fremgangen i beskæftigelsen inden for de to områder har været større i Norddjurs end i sammenligningskommunerne og hele regionen fra 2014 til Samlet set er beskæftigelsen inden for begge områder imidlertid fortsat faldet siden 2009, men siden 2013 er beskæftigelsen steget inden for turisme, og det tyder således på, at den negative udvikling fra 2009 til 2013 er vendt. Beskæftigelsen inden for fødevareområdet som er det fokusområde der beskæftiger flest privat årsværk har været nogenlunde stabil fra 2014 til Omkring en fjerdedel af alle de private beskæftigede i Norddjurs arbejdede i 2015 således fortsat inden for fødevareområdet, hvilket svarer til omkring 2000 personer. Derudover er antallet af virksomheder også fortsat med at falde fra 2014 til 2015 inden for alle fokusområder bortset fra turisme, hvor antallet af virksomheder stadig ligger stabilt på cirka 80 virksomheder. 24

44 4.1 BESKÆFTIGELSE Tabellerne herunder viser udviklingen i antallet af private fuldtidsbeskæftigede årsværk inden for de fire fokusområder i Norddjurs Kommune, sammenligningskommunerne og Region Midtjylland fra 2009 til Tabellerne viser desuden hvor stor en andel de beskæftigede inden for hvert fokusområde udgør i forhold til den samlede beskæftigelse i Norddjurs Kommune fra 2009 til Tabel 4.2. Fødevarer Norddjurs Kommune ,3% -6% Andel af samlet beskæftigelse Sammenligningskommuner 23% 22% 23% 24% 24% 24% 24% ,6% -6% Region Midtjylland ,1% -5% Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel). Tabel 4.3. Turisme Norddjurs Kommune Andel af samlet beskæftigelse Sammenligningskommuner Region Midtjylland ,6% -15% 3,8% 3,7% 3,4% 3,2% 3,1% 3,4% 3,6% ,1% -5% ,0% 8% Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) 25

45 Tabel 4.4. Transport Norddjurs Kommune Andel af samlet beskæftigelse Sammenligningskommuner Region Midtjylland ,6% -12% 13,0% 14,4% 14,7% 14,0% 13,5% 12,2% 12,8% ,8% -18% ,7% -6% Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) Tabel 4.5. Energi og miljø Norddjurs Kommune Andel af samlet beskæftigelse Sammenligningskommuner Region Midtjylland ,3% 3% 2,8% 3,0% 3,0% 3,2% 3,2% 3,3% 3,2% ,6% -7% ,0% -8% Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) Baggrunden for det erhvervspolitiske fokus på de fire områder er en vurdering af, at kommunen på disse områder er særligt specialiseret, og derfor her har gode forudsætninger for vækst. Figuren på den næste side viser derfor Norddjurs nuværende specialiseringsgrad inden for de fire fokusområder (x-aksen) samt hvordan specialiseringsgraden har udviklet sig fra (y-aksen). En specialiseringsgrad over 1 er udtryk for, at det pågældende erhvervsområdes andel af den samlede beskæftigelse i kommunen er større end i resten af landet. Cirklens størrelse illustrerer desuden, hvor mange der er fuldtidsbeskæftigede inden for den pågældende branche. Som figuren viser, er Norddjurs særligt specialiseret inden for fødevareom- 26

46 rådet. Derudover viser figuren, at Norddjurs specialiseringsgrad inden for energi og miljø er steget fra 2009 til Derimod er specialiseringsgrad inden for turisme faldet, så Norddjurs på dette område ikke længere adskiller sig væsentligt fra landsgennemsnittet 2. Figur 4.1. Beskæftigelsesmæssig specialisering i 2015 og ændring heri fra Ændring 0,4 i specialiseringsgrad ,3 Fødevarer; Energi og miljø; 263 Møbler og 0,2 beklædning; 275 0,1 Bygge og bolig; Transport; ,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 1,8 2,0 Øvrige erhverv; -0,1 Specialiseringsgrad 2015 Medico og sundhed; ,2 It og Turisme; 295 kommunikation; -0, ,4 Kilde: IRIS Group på baggrund af Danmarks Statistik (særkørsel) 2 Der er som bilag vedlagt en oversigt over de statiske branchekoder, der indgår i hver af de fire erhvervsområder. 27

47 4.2 VIRKSOMHEDER De følgende fire tabeller viser udviklingen i antallet af virksomheder inden for de fire fokusområder i Norddjurs Kommune, sammenligningskommunerne og Region Midtjylland fra 2009 til Tabellerne viser desuden udviklingen i, hvilken andel virksomhederne inden for hvert fokusområde udgør i forhold til den samlede virksomhedsbestand i Norddjurs. Tabel 4.6. Fødevarer Norddjurs Kommune Andel af alle virksomheder Sammenligningskommuner Region Midtjylland ,9% -22% 30% 28% 28% 29% 27% 26% 26% ,0% -18% ,1% -16% Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) Tabel 4.7. Turisme Norddjurs Kommune Andel af alle virksomheder Sammenligningskommuner Region Midtjylland ,8% 4% 3,7% 3,8% 4,3% 4,0% 4,0% 4,1% 4,3% ,2% -5% ,4% 0% Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) 28

48 Tabel 4.8. Transport Norddjurs Kommune Andel af alle virksomheder Sammenligningskommuner Region Midtjylland ,6% -8% 9,3% 9,0% 9,6% 9,5% 9,6% 9,6% 9,4% ,3% -9% ,2% -8% Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) Tabel 4.9. Energi og miljø Norddjurs Kommune Andel af alle virksomheder Sammenligningskommuner Region Midtjylland ,1% -17% 2,8% 2,9% 2,8% 2,9% 2,8% 2,8% 2,6% ,8% 3% ,1% -7% Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) 29

49 Bilag Oversigt over branchekoderne bag de fire fokusområder Oversigterne herunder viser de detaljerede branchekategorier, der indgår i hver af de fire erhvervspolitiske fokusområder, som er analyseret i kapitel FØDEVARER 011. Primære erhverv, fødevarer Dyrkning af korn (undtagen ris), bælgfrugter og olieholdige frø Dyrkning af ris Dyrkning af grøntsager og meloner, rødder og rodknolde Dyrkning af sukkerrør Dyrkning af tobak Dyrkning af andre etårige afgrøder Dyrkning af druer Dyrkning af tropiske og subtropiske frugter Dyrkning af citrusfrugter Dyrkning af kernefrugter og stenfrugter Dyrkning af andre træfrugter, bær og nødder Dyrkning af olieholdige frugter Dyrkning af planter til fremstilling af drikkevarer Dyrkning af krydderiplanter, aromaplanter og lægeplanter Planteformering Avl af malkekvæg Avl af andet kvæg og bøfler Avl af heste og dyr af hestefamilien Avl af får og geder Svineavl Fjerkræavl Blandet drift Jagt, fældefangst og serviceydelser i forbindelse hermed Indsamling af vildtvoksende forstmateriale undtagen træer Havfiskeri Ferskvandsfiskeri Havbrug Ferskvandsbrug Indvinding af mineraler til fremstilling af kemiske produkter og gødningsstoffer 012. Fremstillingserhverv, fødevarer Forarbejdning af frø/sædekorn til udsæd Forarbejdning og konservering af kød Forarbejdning og konservering af fjerkrækød Produktion af kød- og fjerkrækødprodukter Forarbejdning og konservering af fisk, krebsdyr og bløddyr 30

50 Forarbejdning og konservering af kartofler Fremstilling af frugt- og grøntsagssaft Anden forarbejdning og konservering af frugt og grøntsager Fremstilling af olier og fedtstoffer Fremstilling af margarine o.l. spiselige fedtstoffer Mejerier samt ostefremstilling Fremstilling af konsumis Fremstilling af mølleriprodukter Fremstilling af stivelse og stivelsesprodukter Fremstilling af brød; fremstilling af friske kager, tærter mv. Fremstilling af tvebakker og kiks; fremstilling af konserverede kager, tærter mv. Fremstilling af makaroni, nudler, couscous og lignende dejvarer Fremstilling af sukker Fremstilling af kakao, chokolade og sukkervarer Forarbejdning af te og kaffe Fremstilling af smagspræparater og krydderier Fremstilling af færdigretter Fremstilling af homogeniserede produkter og diætmad Fremstilling af andre fødevarer i.a.n. Fremstilling af færdige foderblandinger til kæledyr Destillation, rektifikation og blanding af alkohol Fremstilling af vin af druer Fremstilling af cider og anden frugtvin Fremstilling af andre ikke-destillerede gærede drikkevarer Fremstilling af øl Fremstilling af malt Fremstilling af læskedrikke; fremstilling af mineralvand og andet vand på flaske Fremstilling af tobaksprodukter 013. Støtteerhverv, fødevarer Fremstilling af færdige foderblandinger til landbrugsdyr Fremstilling af reb, tovværk, sejlgarn og netstoffer Fremstilling af bølgepap og pap og emballage af papir og pap Fremstilling af gødningsstoffer og nitrogenprodukter Fremstilling af pesticider og andre agrokemiske produkter Fremstilling af plastemballage Fremstilling af flasker, drikkeglas mv. Fremstilling af letmetalemballage Fremstilling af andre maskiner til generelle formål i.a.n. Fremstilling af landbrugs- og skovbrugsmaskiner Fremstilling af maskiner til føde-, drikke- og tobaksvareindustrien 014. Serviceerhverv, fødevarer Serviceydelser i forbindelse med planteavl Serviceydelser i forbindelse med husdyravl Forarbejdning af afgrøder efter høst Reparation af andet udstyr Agenturhandel med landbrugsråvarer, levende dyr, tekstilmaterialer og halvfabrikata 31

51 Agenturhandel med føde-, drikke- og tobaksvarer Engroshandel med korn, uforarbejdet tobak, såsæd og foderstoffer Engroshandel med blomster og planter Engroshandel med levende dyr Engroshandel med frugt og grøntsager Engroshandel med kød og kødprodukter Engroshandel med mejeriprodukter, æg samt spiselige olier og fedtstoffer Engroshandel med drikkevarer Engroshandel med tobaksvarer Engroshandel med sukker, chokolade og sukkervarer Engroshandel med kaffe, te, kakao og krydderier Engroshandel med andre fødevarer herunder fisk, krebsdyr og bløddyr Ikke-specialiseret engroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer Engroshandel med landbrugsmaskiner, -udstyr og tilbehør hertil Engroshandel med andre råvarer og halvfabrikata Detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger med hovedvægten på føde-, drikkeog tobaksvarer Frugt- og grøntforretninger Slagter- og viktualieforretninger Fiskeforretninger Detailhandel med brød, konditori- og sukkervarer Detailhandel med drikkevarer Tobaksforretninger Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger Detailhandel med føde-, drikke- og tobaksvarer fra stadepladser og markeder Dyrlæger Udlejning og leasing af landbrugsmaskiner og -udstyr Landskabspleje 4.4 TURISME 031. Primære erhverv, turisme 032. Fremstillingserhverv, turisme 033. Støtteerhverv, turisme 034. Serviceerhverv, turisme Hoteller og lignende overnatningsfaciliteter Ferieboliger og andre indlogeringsfaciliteter til kortvarige ophold Campingpladser Andre overnatningsfaciliteter Restauranter og levering af mad ud af huset Museer Historiske monumenter og bygninger og lignende attraktioner Botaniske og zoologiske haver samt naturreservater Forlystelsesparker o.l. 32

52 4.5 TRANSPORT 061. Primære erhverv, Transport 062. Fremstillingserhverv, Transport Saltindvinding Fremstilling af gummidæk og gummislanger; vulkanisering af dæk Fremstilling af andre gummiprodukter Fremstilling af batterier og akkumulatorer Fremstilling af andet elektrisk udstyr Fremstilling af lejer, tandhjul, tandhjulsudvekslinger og drivelementer Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr Fremstilling af motorkøretøjer Fremstilling af karosserier til motorkøretøjer; fremstilling af påhængsvogne og sættevogne Fremstilling af elektrisk og elektronisk udstyr til motorkøretøjer Fremstilling af andre dele og tilbehør til motorkøretøjer Bygning af skibe og flydende materiel Bygning af både til fritid og sport Fremstilling af lokomotiver og andet rullende materiel til jernbaner og sporveje Fremstilling af luft- og rumfartøjer o.l. Fremstilling af motorcykler Fremstilling af cykler og invalidekøretøjer 063. Støtteerhverv, Transport 064. Serviceerhverv, Transport Reparation af elektrisk udstyr Reparation og vedligeholdelse af skibe og både Reparation og vedligeholdelse af luft- og rumfartøjer Reparation og vedligeholdelse af andre transportmidler Salg af biler og lette motorkøretøjer Salg af andre motorkøretøjer Vedligeholdelse og reparation af motorkøretøjer Engroshandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer Detailhandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer Salg, vedligeholdelse og reparation af motorcykler og reservedele og tilbehør hertil Passagertransport med regional- eller fjerntog Godstransport med tog Landpassagertransport i by- og forstadsområder Taxikørsel Anden landpassagertransport i.a.n. Vejgodstransport Flytteforretninger Rørtransport Sø- og kysttransport af passagerer Sø- og kysttransport af gods 33

53 Transport af passagerer ad indre vandveje Transport af gods ad indre vandveje Lufttransport af passagerer Lufttransport af gods Rumfart Oplagrings- og pakhusvirksomhed Serviceydelser i forbindelse med landtransport Serviceydelser i forbindelse med skibsfart Serviceydelser i forbindelse med luftfart Godshåndtering Anden hjælpevirksomhed i forbindelse med transport Posttjenester omfattet af forsyningspligten Andre post- og kurertjenester Udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer Udlejning og leasing af lastbiler Udlejning og leasing af skibe og både Udlejning og leasing af luftfartøjer Køreskoler Reparation af andre varer til personligt brug og husholdningsbrug 4.6 ENERGI OG MILJØ 071. Primære Erhverv, Energi/miljø Indvinding af stenkul Indvinding af brunkul Indvinding af råolie Indvinding af naturgas Brydning af jernmalm Brydning af uran- og thoriummalme Brydning af andre ikke-jernholdige metalmalme Indvinding og agglomerering af tørv Serviceydelser i forbindelse med indvinding af råolie og naturgas Fremstilling af koks mv. Fremstilling af raffinerede mineralolieprodukter Oparbejdning af nukleart brændsel 072. Fremstillingserhverv, energi/miljø Fremstilling af rør og hule profiler og tilhørende fittings af stål Fremstilling af dampkedler undtagen centralvarmekedler Fremstilling af elektroniske komponenter og plader Fremstilling af elektriske motorer, generatorer og transformere Fremstilling af ikke-elektriske husholdningsapparater Fremstilling af motorer og turbiner undtagen motorer til flyvemaskiner, motorkøretøjer og knallerter Fremstilling af andre pumper og kompressorer Fremstilling af ovne, ildsteder og fyringsaggregater Genbrug af sorterede materialer 34

54 073: Støtteerhverv, energi/miljø 074. Serviceerhverv, energi/miljø Produktion af elektricitet Transmission af elektricitet Distribution af elektricitet Handel med elektricitet Fremstilling af gas Distribution af gas Handel med gas gennem rørledninger Varmeforsyning Vandforsyning Opsamling og behandling af spildevand Indsamling af ikke-farligt affald Indsamling af farligt affald Behandling og bortskaffelse af ikke-farligt affald Behandling og bortskaffelse af farligt affald Demontering af udtjente køretøjer, skibe, maskiner mv. Rensning af jord og grundvand og anden form for forureningsbekæmpelse Engroshandel med fast, flydende og luftformigt brændstof og lignende varer Engroshandel med affaldsprodukter 35

55 Bilag: 2.2. Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 08. februar Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 18857/17

56 Supplement til Vækstregnskab Nedenstående tabeller og grafer beskriver udviklingen i arbejdsstyrken, beskæftigede og ledighed. De fremskriver udviklingen frem til udgangen af 2017 og omfatter befolkningen af årige. Supplementet viser således nogle tal og peger på tendenser, som ikke fremstod af Vækstregnskabet, og kan dermed styrke udarbejdelse af fremadrettede, erhvervspolitiske tiltag Derudover sammenligner supplementet disse tal med øvrige kommuner i Østjylland, samt med sammenlignelige kommuner i Danmark. Der skal dog gøres opmærksom på, at de sammenlignelige kommuner i supplementet ikke matcher de sammenlignelige kommuner i Vækstregnskabet. Tabel 1. Udvikling og fremskrivning af arbejdsstyrke, beskæftigede og ledige 1. Befolkning, arbejdsstyrke og ledighedsprocent i Norddjurs,16-64 år Antal personer ,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% Ledighedsprocent Ultimo 2008 Ultimo 2009 Ultimo 2010 Ultimo 2011 Ultimo 2012 Ultimo 2013 Ultimo 2014 Ultimo 2015 Ultimo Ultimo ,0% Arbejdsstyrke Beskæftigede Ledighedsprocent Tabel 1 viser, hvordan arbejdsstyrken i Norddjurs Kommune er faldet fra personer til personer ultimo Herefter ses dog en mindre stigning, som ifølge fremskrivninger fortsætter til udgangen af Samme tendens gør sig gældende for antal i beskæftigelse, hvor der er et markant fald fra personer i beskæftigelse i 2008, til i Som ved arbejdsstyrken viser fremskrivningen til 2017 dog at der sker en svag stigning i antal beskæftigede i kommunen. Modsat de øvrige grafer, viser ledighedsprocenten i Norddjurs Kommune et markant hop i 2008/2009, hvor den forbliver høj frem til 2012, hvorefter den falder støt. Ledigheden toppede i 2010 med ledige personer i Norddjurs Kommune, mens den ultimo 2014 var faldet til 797 personer. Fremskrivningen frem til 2017 viser yderligere fald i ledigheden, til 615 ultimo 2017, og dermed næsten halveret siden 2009.

57 Tabel 2. Udvikling i beskæftigelsesfrekvens med sammenlignelige kommuner 3. Udvikling i beskæftigelsesfrekvens i udvalgte områder, år 78% 76% 74% 72% 70% 68% 66% 64% Ultimo 2008 Ultimo 2009 Ultimo 2010 Ultimo 2011 Ultimo 2012 Ultimo 2013 Ultimo 2014 Ultimo 2015 Ultimo 2016 Ultimo 2017 Norddjurs RAR-område Østjylland Klynge 2 RAR-område Østjylland tæller 10 kommuner: Norddjurs, Favrskov, Hedensted, Horsens, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Aarhus Klynge 2 tæller sammenlignelige kommuner på landsplan. I alt 16 kommuner: Norddjurs, Esbjerg, Fredericia, Guldborgsund, Ishøj, Kalundborg, Nyborg, Odsherred, Randers, Samsø, Skive, Slagelse, Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Vordingborg Tabel 2 viser udviklingen i beskæftigelse i Norddjurs Kommune, sammenlignet med 10 andre østjyske kommuner (RAR-område Østjylland), samt med sammenlignelige kommuner på landsplan. Tabellen viser hvordan Norddjurs Kommune fra i 2012 at ligge under gennemsnittet, til ved udgangen af 2017 stadig at ligge under gennemsnit både i RAR-område Østjylland samt i forhold til sammenlignelige kommuner.

58 Tabel 3. Udvikling i ledighedsprocent med sammenlignelige kommuner 4. Udvikling i ledighedsprocent i udvalgte områder, år 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% Ultimo 2008 Ultimo 2009 Ultimo 2010 Ultimo 2011 Ultimo 2012 Ultimo 2013 Ultimo 2014 Ultimo 2015 Ultimo 2016 Ultimo 2017 Norddjurs RAR-område Østjylland Klynge 2 RAR-område Østjylland tæller 10 kommuner: Norddjurs, Favrskov, Hedensted, Horsens, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Aarhus Klynge 2 tæller sammenlignelige kommuner på landsplan. I alt 16 kommuner: Norddjurs, Esbjerg, Fredericia, Guldborgsund, Ishøj, Kalundborg, Nyborg, Odsherred, Randers, Samsø, Skive, Slagelse, Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Vordingborg Tabel 3 viser hvordan Norddjurs Kommune også i ledighedsprocent har været hårdere ramt end det øvrige Østjylland, men samtidig klaret sig bedre end sammenlignelige kommuner i Danmark. Derudover viser tabellen også, at Norddjurs Kommune frem mod 2017 kommer på samme ledighedsprocent som de øvrige østjyske kommuner. Sammenfatning Overordnet set tegner der sig et billede af Norddjurs Kommune på beskæftigelse og ledighed har været hårdere ramt under krisen, end de øvrige kommuner i Østjylland, samt at have klaret sig svagt bedre end de nationale, sammenlignelige kommuner. Arbejdsstyrken og beskæftigelsen i Norddjurs Kommune er siden 2013 steget. Samme billede viser også, at udviklingen Norddjurs Kommune de seneste år har været positiv, og at der på ledighedsområdet ved udgangen af 2017 er sket et markant fald, således at Norddjurs Kommune rammer samme ledighedsprocent som de øvrige østjyske kommuner. Derudover viser udviklingen i ledighedsprocenten at Norddjurs Kommune ved udgangen af 2017 vil være markant lavere end nationale sammenlignelige kommuner i klynge 2.

59 Bilag: 2.3. Stillingsbarometer arbejdsmarked.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 08. februar Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 13694/17

60 Stillingsbarometeret Specialarbejder, kloak Specialarbejder, vvs Specialarbejder, jord og beton Betonmager Specialarbejder, sprøjtestøbning Smed Støberitekniker Klinisk tandtekniker Industrioperatør, uddannet Bankbetjent Metode- og planlægningstekniker Procesoperatør Bankassistent Industrilakerer Rørlægger Produktionsteknolog Minesterialbetjent Entreprenørmaskinmekaniker Maskinreparatør Plastmager Fabriksarbejder IT-tekniker Tegnsprogstolk Salgskonsulent Vvs-installatør Maskinoperatør Galvanisør Skolesekretær Tolk Lastvognsmekaniker Tømrer Automatikmontør Indkøber Laboratorietandtekniker Kok Automatiktekniker CNC-operatør Bygningssnedker Rimelige muligheder Korresponent Oversætter Tasteoperatør Marketingsekretær Forsikringsfunktionær Korrekturlæser Systemadministrator Teletekniker Receptionsleder, kontor Receptionist, kontor Automontør Blikkenslager Elektriker Industrimontør Piccolo/piccoline, kontor Inkassomedarbejder Pantefoged Bogholder Gode muligheder Mindre gode muligheder

61 Bilag: 3.3. Erhvervspolitik_nuværende Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 08. februar Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 13778/17

62 Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune Revision version 25. marts 2015

63 Norddjurs Kommune er en del af det østjyske vækstcenter og arbejdskrafts-oplandet i og omkring Aarhus. Samarbejdet om erhvervsudviklingen i Østjylland vokser sig i disse år stærkere i regi af Business Region Aarhus. Det giver Norddjurs Kommune nogle særlige muligheder, som vi skal udnytte. Formålet med erhvervspolitikken er at udstikke kursen for den kommunale erhvervsudviklingsindsats, der kan bidrage til at skabe vækst, beskæftigelse og indkomster til Norddjurs Kommune. Erhvervspolitikken skal også sætte rammerne, for den service Norddjurs Kommune leverer til virksomheder med henblik på at skabe et godt erhvervsklima og gode rammebetingelser for virksomheder. Udviklingen kommer ikke af sig selv i Norddjurs, men der er mange gode kræfter, der i forening kan medvirke til, at vi får større effekt af at være en del af et vækstcenter. Norddjurs Kommune spiller en særlig rolle i samarbejdet med virksomheder og erhvervsorganisationer for at skabe ny erhvervsudvikling i kommunen. Vi kan være med til at igangsætte, koordinere og kitte sammen, hvor det er nødvendigt. Norddjurs Kommune har ansvaret for at skabe gode rammer og fysisk plads for erhvervsudvikling. Vi har også påtaget os ansvaret for at få det bedst mulige ud af erhvervsfremmesystemet i vores område. Det gør vi ved, at Norddjurs Kommune styrer løsningen af alle opgaverne på erhvervsområdet og igangsætter de initiativer, der bidrager til erhvervsudvikling i Norddjurs. Kommunens arbejdsmarkedsindsats skal også medvirke til at skabe de bedste vækstvilkår i kraft af at sikre en velkvalificeret arbejdsstyrke med tidsvarende kompetencer. Endelig er der potentialer i at styrke indsatsen for at skabe arbejdspladser i socialøkonomiske virksomheder. Socialøkonomiske virksomheder kan både være med til at skabe almindelige arbejdspladser, og arbejdspladser til mennesker der har vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Ligeledes kan socialøkonomiske virksomheder bidrage til at forberede borgere til at komme i job. Derved kan endnu flere borgere få adgang til arbejdsmarkedet til gavn for både borgere og virksomheder. Vi tænker i helhed i den måde, vi leverer erhvervsservice og erhvervsfremme, og vi skal benytte den mulighed til at blive endnu bedre, så Norddjurs Kommunes erhvervsvenlighed er i top. Med erhvervspolitikken åbner vi derfor døren til samarbejde og dialog samt ikke mindst til handling på erhvervsområdet, så Norddjurs Kommune i dag og i fremtiden er en dynamisk erhvervskommune med produktions- og håndværksvirksomheder, handels-, turisme- og servicevirksomheder og landbrug. Jan Petersen Borgmester 1

64 Indledning Norddjurs Kommunes overordnede vision har fire hovedtemaer: Et liv med muligheder Alle med Vækst i job Gode forbindelser Formålet med visionen er at danne et fundament for Norddjurs Kommunes fremtidige politikker og strategier. Det betyder, at erhvervspolitikken også tager udgangspunkt i den overordnede vision og har som formål at realisere denne ved: Et liv med muligheder: At skabe rammer, som betyder, at virksomheder vurderer Norddjurs Kommune som en attraktiv erhvervskommune og dermed bidrager med rammerne for et arbejdsliv med mange muligheder. Alle med: At erhvervspolitikken bidrager til, at både små og store virksomheder ser potentialer i at drive virksomhed fra Norddjurs Kommune, og at der er jobs til alle typer uddannelsesniveau. Vækst i jobs: At virksomheder har muligheder for at udvikle sig og skabe vækst, så der er jobs til borgere i og uden for Norddjurs. Gode forbindelser: At infrastrukturen til og fra og i kommunen er i orden, og at der er gode samarbejdsrelationer til omverdenen. Visionen for erhvervspolitikken for Norddjurs Kommune er at være blandt den bedste fjerdedel på målinger over erhvervsvenlige kommuner i Danmark. Målet er, at der er en høj tilfredshed med Norddjurs Kommune, og at virksomheder opfatter Norddjurs Kommune som en dialogsøgende, løsningsorienteret og fleksibel leverandør af rammer og erhvervsfremme for virksomheders etablering, drift og udvikling. Erhvervspolitikken følges op af treårige handlingsplaner med konkrete mål. Det skal måles, om vi får nye virksomheder til Norddjurs, om iværksætteriet blomstrer og vækster, om der skabes nye arbejdspladser i Norddjurs, og om virksomhederne er tilfredse med den kommunale information, markedsføring og service. Erhvervsstrukturen i Norddjurs Kommune Vi skal være opmærksomme på: 2

65 - at mulighederne ved nærheden til vækstcentret i Aarhus skal udnyttes, fordi det giver adgang til højtuddannet arbejdskraft, vidensinstitutioner og virksomheder i vækst - at der er en svagere nedgang i antallet af arbejdspladser end i de omkringliggende kommuner og dermed tegn på sunde, omstillingsparate og loyale virksomheder i Norddjurs - at der er flere arbejdspladser i små virksomheder i Norddjurs end i resten af landet og dermed er de en vigtig del af erhvervsstrukturen - at der tilbydes et udvalg af ungdomsuddannelser i Norddjurs Kommune, og desuden er der et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner i de nærliggende kommuner - at potentialet fra etableringen af it- og spiluddannelser skal udnyttes, og at der er øje for nye potentialer for erhvervsudvikling som udspringer af ungdomsuddannelserne - at der er erhvervsudviklingspotentialer i Grenaa på grund af byens beliggenhed ved den blå motorvej, en aktiv erhvervshavn og et udbud af erhvervsarealer for virksomheder med særlige beliggenhedskrav - at turisme, fødevarer og energi/miljø er erhvervsmæssige styrker i Norddjurs med turisme og energi/miljø som de stærkeste områder - at produktions- og håndværksvirksomhederne er vigtige for erhvervsudviklingen og beskæftigelsen specielt inden for metalindustrien som underleverandør til eksempelvis vindmølle- og off shoreindustrien. Erhvervspolitikkens hovedindsatser Erhvervspolitikken har fire hovedområder: 1. One Stop erhvervsservice den udvidede model grundlæggende god service til alle virksomheder og sammenhæng til erhvervsfremmesystemet 2. Arbejdsmarkedsindsatsen 3. Særlige erhvervsmæssige fokusområder 4. Erhvervspolitikkens fyrtårne 3

66 1. One Stop erhvervsservice - den udvidede model Norddjurs Kommune skal skabe rammerne for et attraktivt erhvervsklima. Det skal være attraktivt at etablere, udvikle og drive virksomhed i Norddjurs Kommune. Det betyder, at Norddjurs Kommune i sin fysiske planlægning skal skabe plads til etablering og udvikling af virksomheder. Norddjurs Kommune i sin myndighedsbehandling og kommunale erhvervsservice skal være løsningsorienteret. Norddjurs Kommune skal levere kompetent og sammenhængende erhvervsservice ved at give vejledning til virksomheder og iværksættere under etablering, drift og udvikling. Norddjurs Kommune har en særlig mulighed for at skabe den bedste erhvervsservice i Danmark til gavn for hele kommunens erhvervsliv, fordi kommunen selv leverer både den kommunale erhvervsservice og erhvervsfremme. Opgaverne i erhvervsfremmesystemet er i mange kommuner udliciteret til erhvervsråd og foreninger, der er forpligtet over for en medlemskreds, og dermed ikke i samme omfang kan levere erhvervsfremme til alle uanset medlemskab eller ej. I den første erhvervspolitik Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune er sporet til one stop erhvervsservice allerede lagt, men det er muligt at forbedre og forfine sammenhængene i det totale erhvervsservicekoncept, så virksomheder og iværksættere oplever, at det kun er nødvendigt at ringe på et telefonnummer for at få hele erhvervsservice-pakken. Den helhedsorienterede tilgang til erhvervsservice og erhvervsfremme giver god muligheder for at udvikle en erhvervsservice, hvor der tages hånd om virksomheder og iværksættere fra A til Z. Kommunikationen om og markedsføring af den sammenhængende erhvervsservice samt de initiativer, som iværksættes og gennemføres inden for erhvervsfremme skal styrkes. Det skal være enkelt for virksomheder at finde frem til informationer om tilbud til virksomheder, kommunale services og erhvervsudviklingsprojekter. Der skal kommunikeres entydigt om den operative del af Norddjurs Kommunes tiltag på erhvervsområdet som StartVækst Norddjurs, og den mere formelle dialog mellem erhvervsudvalget og repræsentanter fra erhvervsområdets organisationer gennem VækstNorddjurs. Markedsføringen af Norddjurs som en erhvervsvenlig kommune skal styrkes gennem den gode historie om virksomheders oplevelse af samarbejdet med Norddjurs Kommune. Indsatsen i forhold til presseomtale, bearbejdning af fagblade og andre medier skal derfor styrkes. 4

67 Fysisk planlægning og mobilitet Den fysiske planlægning sætter rammerne for virksomheders muligheder for at etablere sig i Norddjurs Kommune. Derfor skal der altid være tilstrækkeligt og attraktivt erhvervsareal til rådighed. Norddjurs Kommunes to hovedbyer, Grenaa og Auning, har de væsentligste muligheder for udvikling på grund af beliggenhed og størrelse, men også i de mindre byer er der muligheder for at etablere virksomheder i mindre målestok. Der skal være en god og sammenhængende infrastruktur: Det gælder vejnettet, både internt i kommunen og imellem Norddjurs og omverdenen, det gælder forbindelser med fly, færger og tog samt den fremtidige letbaneforbindelse mellem Grenaa og Aarhus, og det gælder også den digitale infrastruktur, der muliggør, at virksomheder og iværksættere i Norddjurs kan være i kontakt med kunder og leverandører worldwide. Den digitale infrastruktur skal løbende forbedres, og Norddjurs Kommune har derfor udformet en politik, der gør det nemmere for leverandører af mobiltelefoni at opstille master. Bredbåndsforbindelser er ligeledes af afgørende betydning for hastigheden på internetforbindelser, og Norddjurs Kommune vil se på muligheder for at forbedre bredbåndsforbindelser i kommunen. I de kommende år kobles Grenaa tættere sammen med det østjyske vækstområde med etableringen af letbaneforbindelse til Aarhus. Banestrækningen hastighedsopgraderes og elektrificeres derfor, så transporten mellem Grenaa og Aarhus bliver hurtigere og med højere frekvens. Med etablering af en nordlig omfartsvej ved Grenaa kan Grenaa Havn sikres en god vejbetjening, der giver tung transport optimale vilkår. Aarhus Lufthavn er Aarhus og omegnskommunernes forbindelse til en række lande og til internationale afgange fra Copenhagen Airport. Lufthavnen er derfor et vigtigt forbindelsesled til omverdenen. Kommunal erhvervsservice Den traditionelle kommunale erhvervsservice består af opgaver i forhold til fysisk planlægning, byggesagsbehandling og miljøgodkendelser. Gode rammer for erhvervsudvikling handler om at have en sammenhængende og fleksibel offentlig service. Sagsbehandlingen skal være gennemskuelig og løsningsorienteret, og sagsbehandlingen skal være helhedsorienteret og sammenhængende, så virksomheder oplever, at der tages hånd om alle de facetter af en henvendelse, der kan være behov for. 5

68 Norddjurs Kommune vil fortsætte arbejdet med at udvikle den kommunale erhvervsservice i tæt dialog med erhvervslivet. Vejledning af virksomheder og iværksættere Der skal være kompetent vejledning til iværksættere og virksomheder om virksomhedsopstart og rådgivningsmuligheder. Opgaven løses i samarbejde med Væksthus Midtjylland. Det sikrer høj kvalitet i vejledningen samt et opdateret overblik over mulighederne for mere specialiseret rådgivning i de øvrige erhvervsudviklingsindsatser, som Væksthus Midtjylland er operatør på. Samarbejdet med Væksthus Midtjylland er et eksempel på, at Norddjurs Kommune er meget opmærksom på at gøre brug af de ressourcer, der er tilgængelige på regionalt eller nationalt niveau. Det er en fornuftig arbejdsdeling og giver den bedste service for virksomheder og iværksættere. På den måde er der også flere kræfter til udvikling. Iværksætteri Der er behov for, at Norddjurs får flere og yngre iværksættere, der kan være med til at skabe fremtidens arbejdspladser i Norddjurs. Børn og unge skal derfor motiveres til iværksætteri allerede i folkeskolen. Analyser viser, at børn og unge kan stimuleres til at tænke i iværksætteri, hvis det er en naturlig del af undervisningen i uddannelsessystemet. Norddjurs Kommune vil derfor arbejde for, at folkeskolen har iværksætteri som en integreret del af undervisningen i de ældste klasser, og at der er et tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne om overgange til disse. Nye iværksættere i alle aldre står højt på ønskelisten. Derfor skal erhvervsfremmeinitiativer inden for eksempelvis en fokuseret indsats i forhold til havets muligheder, turisme og fødevarer være med til at synliggøre potentialerne for nye virksomheder og understøtte iværksætteri. Samarbejde Udviklingskræfterne og løsningerne kan meget vel befinde sig uden for kommunen, når det gælder erhvervspolitiske satsninger. Opmærksomheden på mulighederne for at trække regionale og nationale ressourcer til er vigtig. Det gælder ikke mindst i forhold til mere langsigtede udviklingsopgaver og -muligheder. På den måde rækker vores egne ressourcer længere. I Norddjurs vil vi fokusere på de erhvervsmæssige aspekter i stærke strategiske samarbejder. Som en del af Business Region Aarhus udvikler og styrker vi hele det østjyske område til gavn for hele Danmark. Derfor er det vigtigt, at vores erhvervsindsatser ses i sammenhæng med hele det østjyske vækstcenter. Pendlingsmønsteret er et godt billede på denne gensidige afhængighed og viser at Business Region Aarhus er et velfungerende og sammenhængende arbejdskrafts- og erhvervsområde. 6

69 Hver kommune i samarbejdet har hver deres særegenhed og de forskellige styrkepositioner gør os samlet set til en stærk erhvervsregion. Dialog, partnerskaber og netværk Hele indsatsen med til stadighed at sikre gode rammer for erhvervsudvikling i Norddjurs handler om at kende erhvervslivets behov og ønsker. Det skal sikres, at alle parter i erhvervsudviklingen kan komme til orde gennem en åben dialog. VækstNorddjurs er etableret som erhvervsudvalgets dialogforum med erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutionerne i Norddjurs. VækstNorddjurs arbejde skal fortsat prioriteres og udvikles, og der kan blive behov for at understøtte udviklingen af netværk mellem virksomheder og andre parter i relation til nye områder, der går på tværs af eller ikke dækkes af eksisterende organiseringer i kommunen. 2. Arbejdsmarkedsindsatsen Adgangen til arbejdskraft er et af de vigtigste vækstvilkår for virksomhederne i Norddjurs Kommune. Det drejer sig om at sikre, at arbejdsstyrken er velkvalificeret, tilstrækkelig stor og mobil til at dække virksomhedernes behov for arbejdskraft. Det er derfor en stor fælles opgave, at der sker en bred og alsidig opkvalificering af hele arbejdsstyrken i Norddjurs. Det er ligeledes væsentligt, at den ledige arbejdskraft i Norddjurs Kommune kan matches med virksomhedernes nuværende og fremtidige behov. I Norddjurs Kommune indgår jobcentret i dialog med både virksomheder, uddannelsessteder, faglige organisationer, a-kasser m.fl. for hele tiden at have en opdateret viden om arbejdskraften og evt. flaskehalsproblemer. Også Norddjurs Beskæftigelsesråd er en vigtig dialogpartner, når det gælder om at sikre, at der er tilgængelig arbejdskraft, når virksomhederne har brug for det. Der er potentialer i at samtænke arbejdsmarkedsområdet og erhvervsservice-området, så virksomheder bliver mødt af medarbejdere, der har en allround viden om de forskellige tilbud, Norddjurs Kommune har til virksomheder. Der skal arbejdes videre med, hvordan der skabes en grundlæggende viden mellem de to adskilte områder, så medarbejdere er klædt på til at kunne henvise til services inden for begge områder. 7

70 3. Særlige erhvervsmæssige fokusområder Norddjurs Kommune har mange virksomheder inden for bygge/anlæg, metalindustri og transport. Disse virksomheder er et vigtigt fundament i erhvervsstrukturen, og Norddjurs Kommune skal løbende arbejde for, at der er gode rammebetingelser for disse erhverv. Det er vigtigt for Norddjurs Kommune at sørge for gode rammebetingelser for erhvervslivet generelt gennem dialog og servicering af virksomhederne. Denne del af erhvervsarbejdet skal der løbende holdes fokus på, men herudover er det vigtigt at have øje for fremtidens erhverv med vækstpotentialer. Fremfor at arbejde brancheorienteret arbejder de fleste kommuner med udvikling af ressourceområder eller erhvervsmæssige styrker. Erhvervsmæssige styrker samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent, støtteerhverv, via forarbejdning til salg. En fokuseret indsats i forhold til de erhvervsmæssige styrker kan bidrage til, at udviklingen kan komme en så stor del af erhvervslivet som muligt til gode. Udviklingen af erhvervsmæssige styrker betyder, at den enkelte virksomhed bliver stærkere, fordi samarbejdet med andre virksomheder på tværs af brancher kan danne baggrund for nye produkter, styrkelse af eksisterende produkter og muligheder for at styrke eksempelvis eksportmuligheder. Norddjurs Kommune er specialiseret inden for fire områder, der har potentialer for yderligere vækst. Det gælder miljø/energi, turisme, transport og fødevarer. Norddjurs har derfor et fortrin, men det kræver en særlig indsats eller omstilling for at bevare denne position. De fire områder repræsenterer derfor fremtidige muligheder. Det betyder, at Norddjurs Kommune kan bidrage til at skabe erhvervsmæssig vækst ved at understøtte og igangsætte projekter, som bidrager til at styrke de fire områder: energi/miljø, fødevarer, turisme og transport. Energi og miljø Energi- og miljøområdet bidrager bredt i forhold til turismeområdet, detailhandlen i byerne, landbruget, transportområdet, underleverandører inden for fremstillingsindustrien osv. Den erhvervsmæssige spin-off fra det store anlægsprojekt med etablering af Anholt Havvindmøllepark er et eksempel på, hvordan der kan skabes konkrete resultater ved at arbejde med erhvervsfremme inden for energi og miljøområdet. Anlægsarbejdet har dannet basis for kompetenceudvikling og samarbejde mellem lokale virksomheder fra hotellet over smedevirksomheden til elinstallatøren og byggefirma. På tværs af disse brancher har man organiseret sig i et netværk og dygtiggjort sig i forhold 8

71 til at være underleverandører til vindmøllebranchen. Netværket ser nu på nye områder under energiog miljøtemaet. Genanvendelse er et erhvervsområde med stort udviklingspotentiale og nationalt fokus. I Norddjurs Kommune findes nogle af landets dygtigste virksomheder inden for deres specifikke område. Med afsæt i de etablerede virksomheders udviklingspotentialer og behov, skal Norddjurs indtage en position som førende inden for området. Genanvendelsesindsats er en igangværende proces med identificering af relevante muligheder og potentialer, samt en undersøgelse af hvilke samarbejdsformer der vil være optimal for konkrete initiativer. Turisme Turisme udgør et andet erhvervsmæssigt fokusområde. Turisme har i en årrække været vigtig for Norddjurs, og udviklingen de senere år har yderligere styrket turismen som et interessant erhvervsudviklingsområde. Udviklingen af turismen foregår i samarbejde med Syddjurs Kommune og med udgangspunkt i den fælles turismeorganisation, Destination Djursland. I dette samarbejde er turismestrategien for Djursland Vækst gennem oplevelser blevet til. Der er uudnyttede potentialer i turismeerhvervet, og Norddjurs skal derfor have særligt fokus på, hvordan en fortsat udvikling af turismeområdet understøttes i de kommende år. Kysten og naturen er Norddjurs og Djurslands omdrejningspunkt for turismeudviklingen, og der skal derfor arbejdes med forbedring af infrastrukturen gennem stier, parkering, formidling og oplevelser i tilknytning til naturen. Naturpark Randers Fjord, Fjellerup, Bønnerup og Grenaa syd er vigtige støttepunkter for udviklingen af turismen. Udviklingen af turismen skal ske i et tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv, arbejdsmarkedets parter og lokalbefolkningen, og der skal skabe grobund for nye eller forbedrede produkter hos eksisterende virksomheder og nye arbejdspladser for lokalbefolkningen. Der skal endvidere være fokus på, hvordan samarbejdet med kommunerne i Business Region Aarhus om turismen kan udvikles, så der skabes et godt fundament for turismen som et vigtigt erhvervsområde i Østjylland. Norddjurs Kommune ser et stort potentiale i det videre arbejde med turisme-visionen for Business Region Aarhus, der er i overensstemmelse med den turistpolitiske handlingsplan for Djursland Vækst gennem oplevelser, strategi og i tråd med de traditioner der er omkring samarbejde og 9

72 partnerskaber om turismen på Djursland. En kontinuerlig udvikling af området er en investering i fremtiden og betyder, at det østjyske vækstområde også fremover er med i konkurrencen om den turistpolitiske dagsorden. Partnerskaber mellem kommunale, regionale, nationale og private aktører er nøgleord i den fremtidige turisme satsning da initiativerne og aktiviteterne ikke kan løftes af nogen enkeltaktør alene. Transport Transporterhvervet i Norddjurs Kommune er af central betydning, og erhvervet forgrener sig ud i hele det øvrige erhvervsliv i kommunen, hvor det understøtter især fremstillingserhvervene. Transportområdet er også i sig selv et område hvor Norddjurs har en styrke, og hvor der findes en betydelig beskæftigelse. Det er især i de relaterede serviceerhverv knyttet til transporterhvervet, arbejdspladserne skal findes. Norddjurs Kommune har via Grenaa Havn som omdrejningspunkt en unik position, hvor den blå motorvej på havet knyttes til landets øvrige infrastruktur. Transportområdet skal derfor ses om en integreret del af det erhvervspolitiske fyrtårn omkring den fortsatte udvikling af Grenaa Havn, og fastholdelse og udbyggelse af transportområdet vil ske som et led heri. Fødevarer Fødevareområdet er samlet set Norddjurs Kommunes største erhverv. I området indgår landbrugsproduktion. Næsten hver fjerde beskæftigede i den private sektor henter sin indtægt her. Styrkepositionen skyldes specialiseringen i støtteerhvervene og ikke i primær produktion af fødevarer. Fødevareområdet er både i Norddjurs og i resten af landet under omstilling med reduceret beskæftigelse til følge. Norddjurs skal have fokus på, hvordan den stærke specialisering kan udnyttes, både som grundlag for andre erhverv og som grundlag for fortsat udvikling af fødevareområdet. Det gælder eksempelvis som et element i turismeproduktet og forædling af særlige lokale fødevarer med eget brand. 10

73 4. Erhvervspolitikkens fyrtårne Grenaa Havn Grenaa Havn er en aktiv erhvervshavn, der er under konstant udvikling. De seneste års havneudvidelse og -uddybning har givet nye muligheder, som bl.a. gav Grenaa Havn en fordel ved etablering af Anholt Havvindmøllepark. Her var plads til både montering og udskibning af elementer til havvindmøllerne. Den positive trend er blevet fulgt op af arbejdet med en masterplan for Grenaa Havn, der peger på de fremtidige forretningsmuligheder som energi- og miljøhavn. Planen har betydet, at erhvervsområdet nord for Grenaa er blevet udvidet og tilrettelagt, så der er plads til nye store industrier med særlige krav til beliggenhed. Omfartsvejen nord for Grenaa etableres, så adgangen til Grenaa Havn forbedres i de kommende år. På havnen opereres der med at sikre, at der fortsat kan ske erhvervsmæssig udvikling. Det betyder, at der på Grenaa Havn i modsætning til andre danske havne ikke etableres boliger. Den seneste havneudvidelse har betydet, at der tydeligere tegner sig et billede af en aktiv erhvervshavn i den nordlige del af havnen og en sydhavn med rekreative funktioner, der støder op til lystbådehavn, sommerhusområde, plantage og strand sydpå. Funktionsdelingen af havnen i et nordligt og sydligt område levner mulighed for den fremtidige erhvervsudvikling og bevarelse af og etablering af nye arbejdspladser inden for både turisme og industri. Grenaa Havn er med sine ca arbejdspladser i forskellige virksomheder, det største samlede erhvervsmæssige aktiv i den østlige del af Norddjurs. Norddjurs Kommune vil arbejde for udviklingen af Grenaa Havn som erhvervshavn gennem planlægning, adskillelsen af boliger fra havneområdet og erhvervsudviklingstiltag. Havets Muligheder Norddjurs Kommunes unikke kyststrækning er en erhvervsmæssig styrkeposition og udnyttelse af havets ressourcer og muligheder rummer et stort vækstpotentiale. I Norddjurs kommune er der gode mulighed for vækst gennem klyngeudvikling omkring offshore muligheder, fx vind, genanvendelse og alger og tang som nyt råstof. 11

74 Havet rummer nye ressourcer og spændende indtjeningspotentialer for virksomheder, som bruger dem. Gennem Havets Hus/Kattegatcentret og samarbejdet med Algecenter Danmark kan der tilføres viden til virksomheder og erhvervsnetværk med fokus på forretningsmæssig udvikling af havets muligheder fra produkter til serviceydelser og ny teknologi. I samarbejdet planlægges etablering af et testanlæg for storskala-produktion af tang og alger til havs. Norddjurs Kommune vil bidrage til, at et testanlæg for storskala-produktion af tang og alger til havs, kan realiseres i sit fulde koncept. Det primære formål er at skabe gode vilkår for udvikling af iværksættere og virksomheder med henblik på mulighederne, der ligger i at udnytte havets ressourcer i erhvervsøjemed. Landdistrikternes ressourcer Landdistrikternes erhvervsstruktur er kendetegnet ved mange små virksomheder og en del enkeltmandsvirksomheder samt ledig bygningsmasse. Norddjurs Kommune skal gennem sine indsatser for iværksættere og mikro-virksomheder på landet understøtte netværk og samarbejde mellem denne type virksomheder. Det vil betyde, at mange små virksomheder tilsammen danner større netværksvirksomheder. Disse samarbejder ad hoc om opgaver, hvor deres kompetencer supplerer hinanden og danner baggrund for, at små virksomheder sammen kan løse større opgaver. De mange mindre landejendomme giver eksempelvis muligheder for, at børnefamilier kan skabe rammer for såvel et godt familieliv som erhvervsmæssig aktivitet i mindre skala. Det rummer nye muligheder for at skabe fornyet liv i kommunen og et nyt lag af iværksættere og små virksomheder, der lokaliserer sig i området. Disse nye borgere og virksomheder kan rumme helt nye muligheder for at få tilført ressourcer til Norddjurs Kommune. 12

75 Bilag: 3.1. Udkast til erhvervspolitik, revideret Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 08. februar Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 15289/17

76 Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune Revideret 8. februar 2017 UDKAST 1

77 Indhold Indledning... 3 Erhvervspolitikken i visionen for Norddjurs Kommune... 3 Sammenhæng til Norddjurs Kommunes øvrige planer, politikker og strategier...4 Erhvervsstrukturen...4 Det nuværende billede af erhvervsstrukturen... 5 Styrker og potentialer...5 Produktion...5 Fødevarer...6 Turisme...6 Bygge- og anlæg...7 Erhvervsmæssige potentialer...7 Gaming...7 Handel...7 Erhvervspolitikkens hovedområder... 8 Kommunal erhvervsservice...8 Arbejdskraft...8 Iværksætteri- og virksomhedsvejledning...9 Virksomhedsservice...9 Grønt Miljø Certifikat...9 Erhvervsgrunde Planlægning og mobilitet Myndighedsbehandling Samarbejde Business Region Aarhus Turismesamarbejde Lokale samarbejder Fyrtårne Grenaa Havn Havets Hus Det Grønne Museum

78 Indledning Formålet med erhvervspolitikken for Norddjurs Kommune er at sætte rammerne for kommunens tilbud og services til virksomhederne, så de også i fremtiden kan udvikle sig og skabe arbejdspladser, der gør det attraktivt at bo og arbejde i Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommunes erhvervspolitik sætter rammerne for den erhvervspolitiske indsats. Erhvervspolitikken skaber en struktureret, målrettet tilgang til den fremadrettede indsats. Erhvervspolitikken må dog ikke blive så ensporet, at nye muligheder ikke kan forfølges eller nye udfordringer imødegås. Men den skal sætte retningen mod de services, tilbud, indsatser og områder, der er dokumentation og enighed om rummer de bedste muligheder for at udvikle erhvervslivet på Norddjurs til gavn for hele kommunen. Den må derfor heller ikke blive så rummelig, at den ikke giver retning for udviklingen. Uden retning risikeres, at muligheder ikke udnyttes godt nok. Tal, statistikker, analyser og Norddjurs Kommunes Vækstregnskab dokumenterer de erhvervsmæssige styrker og potentialer, Norddjurs Kommune har. Erhvervspolitikken omhandler, hvordan Norddjurs Kommune forvalter de muligheder, der faktisk er. Det handler om evnen til at få øje på dem og om at omsætte det til handling. Undersøgelser af Norddjurs Kommunes erhvervsklima viser, at erhvervslivet vurderer indsatsen på langt de fleste områder positivt. Den udvikling skal fastholdes. I Norddjurs Kommune udvikles erhvervspolitikken i dialog med erhvervslivet. Det gør kommunen, både fordi det giver en bedre og mere kvalificeret erhvervspolitik, men også fordi det øger mulighederne for at sikre, at ordene på papiret kan omsættes til handling, når alle bakker op om dem. Den erhvervspolitiske opgave er at lægge flest kræfter der, hvor det vil have størst effekt, og tager sit udgangspunkt i situationen, som den er. Derfor beskrives først det erhvervsmæssige fundament for fortsat udvikling på Norddjurs. Herefter udpeges de områder, hvor Norddjurs Kommune navnlig rummer muligheder for vækst og udvikling. Og slutteligt præsenteres hvilke grundlæggende services Norddjurs Kommune vil sikre for alle virksomheder, og hvilke særlige indsatser der skal udnytte og skabe fremtidens muligheder. Erhvervspolitikken er ikke gældende for en tidsbegrænset periode. Politikken er dynamisk og vil følge udviklingen i erhvervslivet i Norddjurs Kommune baseret på Vækstregnskabet. Erhvervspolitikken følges op af handlingsplaner, der indeholder konkrete aktiviteter, handlinger og mål på områder som: Skabelse af nye iværksættere Udvikling og vækst blandt eksisterende virksomheder Skabelse af nye arbejdspladser Erhvervspolitikken i visionen for Norddjurs Kommune Norddjurs Kommunes overordnede vision har fire hovedtemaer: Et liv med muligheder Alle med Vækst i job Gode forbindelser 3

79 Formålet med visionen er at skabe et fundament for Norddjurs Kommunes fremtidige politikker og strategier. Derfor tager erhvervspolitikken også udgangspunkt i den overordnede vision og har til formål at realisere denne ved: - Et liv med muligheder: At skabe rammer som betyder, at virksomheder vurderer Norddjurs Kommune som en attraktiv erhvervskommune, der bidrager med rammerne for et arbejdsliv med mange muligheder. - Alle med: At erhvervspolitikken bidrager til, at både små og store virksomheder ser potentialer i at drive virksomhed i Norddjurs Kommune, og at der er arbejdspladser til alle typer uddannelsesniveau. - Vækst i jobs: At virksomheder har muligheder for at udvikle sig og skabe vækst, så der er arbejdspladser til borgere i og uden for Norddjurs. - Gode forbindelser: At infrastrukturen i såvel som til og fra Norddjurs Kommunen er i orden, og at der er gode samarbejdsrelationer til omverdenen. Sammenhæng til Norddjurs Kommunes øvrige planer, politikker og strategier Erhvervspolitikken lægger sig op ad udviklingsstrategien for Norddjurs Kommune, der skal sikre et erhvervsliv i vækst gennem service og løsninger af høj kvalitet for både borgere og virksomheder, så det er attraktivt at leve og drive virksomhed i Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommunes markedsføringsstrategi udstikker retningen for de markedsføringstiltag og kommunikationsindsatser, der i de kommende år skal synliggøre Norddjurs Kommunes styrkepositioner overfor omverdenen. På erhvervsområdet betyder det, at markedsføringsstrategiens handlingskatalog understøtter de erhvervsmæssige styrker og potentialer samt hovedområder i erhvervspolitikken. Erhvervspolitikken flugter med den vedtagne arbejdsmarkedspolitik og tilhørende virksomhedsstrategi. Her skal Norddjurs Kommune koordinere indsatsen på de to områder og yde optimal service for erhvervslivet. De konkrete, tværgående indsatser på områderne skal samtænkes, så erhvervslivets udvikling og opkvalificering af kommunens borgere matcher. Erhvervsstrukturen I udviklingen af erhvervslivet i Norddjurs Kommune tages der højde for den erhvervsstruktur, der findes i kommunen, ligesom der er nogle centrale opmærksomhedspunkter: - At Norddjurs Kommune er en aktiv del af Business Region Aarhus, og mulighederne ved at være en del af vækstcentret i Aarhus skal udnyttes optimalt, herunder adgangen til højtudannet arbejdskraft, videninstitutioner, turisme og vækstvirksomheder. - At der er en nedgang i antal virksomheder og arbejdspladser i kommunen sammenlignet med tilsvarende kommuner. - At potentialet fra etableringen af it- og spiluddannelser skal udnyttes, og at der er øje for nye potentialer for erhvervsudvikling som udspringer af ungdomsuddannelserne. - At der er erhvervsudviklingspotentialer i Grenaa på grund af byens beliggenhed ved den blå motorvej, en aktiv erhvervshavn og et udbud af erhvervsarealer for virksomheder med særlige beliggenhedskrav. - At turisme og fødevarer er erhvervsmæssige styrker i Norddjurs. 4

80 - At produktions- og håndværksvirksomheder er vigtige for erhvervsudviklingen og beskæftigelsen specielt inden for metalindustrien. Det nuværende billede af erhvervsstrukturen Styrker og potentialer Norddjurs Kommune har fokus på egne, særlige styrker. Områder, hvor Norddjurs har en stærk position, eller områder, hvor der er en positiv udvikling i gang, og som rummer muligheder for fremtiden. Styrkepositioner kan gå på tværs af traditionelle brancher og erhverv, så det handler ikke om at skabe muligheder og udvikling på enten det ene eller det andet område. Det handler om at sikre, at den udvikling, der skabes, får betydning for så stor en del af erhvervslivet som muligt. Norddjurs Kommune har mange fremstillings-, underleverandør- og servicevirksomheder. Tilsammen danner disse virksomhedstyper et stærkt fundament i erhvervsstrukturen, og Norddjurs Kommune skal løbende arbejde for, at der er gode rammebetingelser for disse erhverv. Norddjurs Kommune har særlige erhvervsmæssige styrker indenfor fire områder: Produktion, turisme, fødevarer samt bygge- og anlæg. Det betyder, at Norddjurs Kommune kan bidrage til at skabe erhvervsmæssig vækst ved at understøtte og igangsætte projekter, som bidrager til at styrke de fire områder. Som en moderne produktionskommune ses også nye erhvervsmæssige potentialer, der med den rette indsats kan generere nye arbejdspladser og nye vækstområder indenfor udvikling af digitale spil (herefter kaldet gaming) og handel. Tilsammen repræsenterer Norddjurs Kommunes styrker og potentialer områder, hvor fremtidens erhvervsmuligheder ligger. Fundament for Norddjurs Kommunes erhvervspolitik: Norddjurs Kommunes Vision Sammenhæng til øvrige politikker, strategier og planer Erhvervsstruktur i Norddjurs Kommune Styrker og potentialer Styrker Produktion Fødevarer Turisme Bygge- og anlæg Potentialer Gaming Handel Produktion Med produktion som styrke i Norddjurs Kommune refereres der til kommunens stærke position indenfor jern- og metalvirksomheder, elektronik samt relaterede støtte- og serviceerhverv. Produktion i Norddjurs 5

81 er et centralt erhvervsområde med kompetencer opbygget gennem årtier, og som konstant er i udvikling. Omstillingen til moderne produktion stiller krav til virksomhederne både i forhold til øget produktivitet og i forhold til kvalificeret arbejdskraft. Norddjurs Kommune skal understøtte virksomhederne i deres fremadrettede udvikling, således at produktionsindustrien fastholder og skaber arbejdspladser og vækst samt indtager nye forretningsområder. Grenaa Havn er med sin position og strategiske satsninger et naturligt omdrejningspunkt indenfor erhvervsudviklingen for produktionsindustrien. Norddjurs Kommune skal fortsætte det tætte samarbejde med Grenaa Havn om de erhvervsmæssige satsninger på området; herunder klyngeudvikling. Genanvendelse er et erhvervsområde, der med den rette indsats rummer stort vækstpotentiale for produktionsvirksomheder. Genanvendelsesområdet er i hastig udvikling og har stor politisk fokus. Med succesfulde virksomheder indenfor dette område kan Norddjurs Kommune med afsæt i den etablerede produktionsindustri indtage en førerposition på området. Fødevarer Fødevareområdet er samlet set Norddjurs Kommunes største erhverv, hvor næsten hver fjerde beskæftigede i den private sektor henter sin indtægt. Fødevareområdet går på tværs af hele regionen og udgør sammen med Business Region Aarhus hjertet af den danske fødevareklynge med landbrugs- og fødevareproducenter, virksomheder og videninstitutioner. Fødevareområdet er både i Norddjurs og i resten af landet under omstilling med reduceret beskæftigelse til følge. Norddjurs skal fortsat have fokus på, hvordan den stærke specialisering kan udnyttes både som grundlag for andre erhverv og som grundlag for fortsat udvikling af fødevareområdet. Det gælder eksempelvis som et element i turismeproduktet og ved forædling af særlige lokale fødevarer og produktudvikling af sunde produkter. Den danske fødevareklynge er en af Europas største og mest innovative, og der er store potentialer for øget vækst. Ikke mindst i havet og langs kysten er der uudnyttede ressourcer. Norddjurs Kommune vil bidrage til, at testanlæg for storskala-produktion af tang og alger til havs kan realiseres i sit fulde koncept. Det primære formål er at skabe gode vilkår for udvikling af iværksættere og virksomheder med henblik på mulighederne, der ligger i at udnytte havets ressourcer i erhvervsøjemed. Turisme Turisme udgør et andet erhvervsmæssigt fokusområde. Turisme har altid været vigtig for Norddjurs, og udviklingen de senere år har yderligere styrket denne position. Denne udvikling skal fastholdes og forstærkes, og der skal fortsat være særligt fokus på, hvordan kommunen kan understøtte en udvikling af turismeområdet i de kommende år. Der er uudnyttede potentialer i turismeerhvervet. Kysten og naturen er Norddjurs og Djurslands omdrejningspunkt for turismeudviklingen, og der skal derfor arbejdes med forbedring af infrastrukturen gennem stier, parkering, formidling og oplevelser i tilknytning til naturen. Naturpark Randers Fjord, Fjellerup, Bønnerup og Grenaa syd er vigtige støttepunkter for udviklingen af turismen. Udviklingen af turismen foregår i samarbejde med Syddjurs Kommune med udgangspunkt i den fælles turismeorganisation, Destination Djursland og i samarbejde med Aarhus under Visit Aarhus. Der skal fortsat være fokus på, hvordan samarbejdet med kommunerne i Business Region Aarhus om turismen kan udvikles, så der skabes et godt fundament for turismen som et vigtigt erhvervsområde i Østjylland. 6

82 Bygge- og anlæg Bygge- og anlæg er et af Norddjurs Kommunes største erhverv, når det gælder arbejdspladser, og området bidrager til den genelle udvikling i hele Norddjurs Kommune. Udviklingen i erhvervet er dog præget af fald i antallet af beskæftigede. Bygge- og anlæg spænder bredt over en række forskellige brancher og erhverv, hvilket stiller krav om forskelligartede indsatser til at fastholde arbejdspladser og skabe udvikling. Derfor skal samarbejde med lokale aktører som erhvervsorganisationer, arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutioner være omdrejningspunkt for tiltag rettet mod bygge- og anlægsvirksomheder. Erhvervsmæssige potentialer Gaming Gaming er et nyt erhvervsområde i Norddjurs Kommune, og det er i rivende udvikling. Gamingområdet er internationalt et stort vækstområde; især indenfor udvikling af apps, computerspil og virtual reality. Norddjurs Kommune har alle elementer til en spirende gaming-klynge i Grenaa, hvor uddannelse kombineres med iværksætteri, ligesom der arbejdes med at tiltrække eksisterende gaming-virksomheder og investeringer til byen. Et nyt og ungt vækstområde er kendetegnende ved at være globalt orienteret og ved at have andre behov for rammevilkår end traditionelle erhverv. En klar prioritering af internationalt samarbejde og erfaringsudveksling, både i forhold til konkrete, virksomhedsrettede tiltag, samt udvikling af optimale rammevilkår for branchen, giver mulighed for at løfte gaming-klyngen i Grenaa op i verdenseliten, når det kommer til udviklingen af iværksættere og vækstvirksomheder. Opfyldelsen af disse ambitioner kræver et tæt samarbejde og strategisk partnerskab på tværs af mange aktører og mellem Norddjurs Kommune og aktører lokalt, regionalt og nationalt. Handel Der har i kommunen gennem alle tider været stærke traditioner indenfor handel og købmandsskab, men teknologiudviklingen har markant forandret branchen gennem de seneste år. Der er kommet nye handelsmønstre til både indenfor detailhandel, nethandel og engrossalg til industri og serviceerhvervene. Nye virksomheder kommer til, og traditionelle erhverv har gennemgået omstilling til at have handel som en del af deres portefølje. Denne udvikling skaber nye forretningsmuligheder, som allerede nu er med til at fastholde arbejdspladser. Transport af varer er et afledt erhverv til både handel og produktion, hvor kommunen igennem mange år har haft en styrkeposition, som skal fastholdes og udbygges. En stor del af beskæftigelsen ligger fortsat i serviceerhvervene knyttet til transportområdet indenfor reparation, vedligehold, spedition m.m. En særlig gruppe indenfor handelsområdet er virksomheder under tre år. Her fastholdes arbejdspladserne, og på visse handelsområder opleves således en stigning i både antal arbejdspladser og antal virksomheder. Disse vækstvirksomheder skal understøttes i deres videre udvikling. 7

83 Erhvervspolitikkens hovedområder Erhvervspolitikken i Norddjurs Kommune vil i de kommende år bestå af tre elementer: - God service til alle virksomheder - Fokus på vores særlige styrkeområder - Vedvarende opmærksomhed på nye muligheder Hovedområder for Norddjurs Kommunes erhvervspolitik Kommunal Erhvervsservice Samarbejde Fyrtårne Arbejdskraft Erhvervsgrunde Business Region Aarhus Grenaa Havn Iværksætteri og virksomhedsvejledning Planlægning og mobilitet Turismesamarbejde Havets Hus Virksomhedsservice Grøn Miljø Certifikat Myndighedsbehandling Lokale samarbejder Det Grønne Museum/Gl. Estrup Kommunal erhvervsservice Alle virksomheder skal have adgang til grundlæggende services af høj kvalitet. Men de områder, der repræsenterer fremtidige muligheder, skal have særlig opmærksomhed, så mulighederne udnyttes bedst muligt, og så udviklingen på disse områder kommer så stor en del af erhvervslivet i kommunen som muligt til gode. Norddjurs Kommune vil fortsætte arbejdet med at udvikle den kommunale erhvervsservice i tæt dialog med erhvervslivet med fokus på at yde en optimal service. Arbejdskraft Adgangen til kvalificeret arbejdskraft er et af de vigtigste vækstvilkår for virksomhederne i Norddjurs Kommune. Det skal tilstræbes, at arbejdsstyrken er velkvalificeret, tilstrækkelig stor og mobil til at dække virksomhedernes behov for arbejdskraft. Det er en fælles opgave, at der skabes en målrettet opkvalificering af arbejdsstyrken i Norddjurs. Det er ligeledes væsentligt, at den ledige arbejdskraft i Norddjurs Kommune kan matches med virksomhedernes nuværende og fremtidige behov. I Norddjurs Kommune oplever virksomhederne en stigende udfordring i forhold til kvalificeret arbejdskraft; særligt indenfor produktion og metal, bygge og anlæg, hotel og turisme samt det grønne område. I Norddjurs Kommune indgår jobcentret i dialog med både virksomheder, uddannelsessteder, faglige organisationer, a-kasser m.fl. for hele tiden at have en opdateret viden om arbejdskraften og eventuelle 8

84 rekrutteringsudfordringer. Også Norddjurs Beskæftigelsesråd er en vigtig dialogpartner, når det gælder om at sikre, at der er tilgængelig arbejdskraft, når virksomhederne har brug for det. Norddjurs Kommune har samlet erhvervsservice-området og arbejdsmarkedsområdet under samme forvaltning i en målrettet og strategisk indsats. Dette skal styrke og udvikle samarbejdet og sikre, at virksomheder bliver mødt af medarbejdere, der har en allround viden om de forskellige tilbud, som Norddjurs Kommune har til virksomheder. Iværksætteri- og virksomhedsvejledning Der skal være kompetent vejledning til iværksættere og virksomheder om virksomhedsopstart og rådgivningsmuligheder. Denne vejledning bliver løst i samarbejde med Væksthus Midtjylland, der sikrer høj kvalitet i vejledningen samt et opdateret overblik over mulighederne for mere specialiseret rådgivning i de øvrige programmer, som Væksthus Midtjylland er operatør på. Samarbejdet med Væksthus Midtjylland er et eksempel på, at Norddjurs Kommune er opmærksom på at gøre brug af de ressourcer, der er tilgængelige på regionalt eller nationalt niveau. Norddjurs hænger sammen med resten af verden, og den videre udvikling af de erhvervsmæssige styrker og potentialer skal derfor ske i sammenhæng med udviklingen i regionen og på nationalt niveau. Både fordi det vil styrke udviklingen og Norddjurs særlige rolle heri, men også fordi det vil muliggøre, at kommunen får flere kræfter til udvikling. Iværksættere skaber fremtidens vækstvirksomheder og arbejdspladser. Derfor er det centralt, at Norddjurs får flere og yngre iværksættere, der kan være med til at skabe fremtidens erhvervsliv i Norddjurs Kommune. Nye erhvervsområder kan være omdrejningspunkt for iværksætteri og klyngeudvikling indenfor eksempelvis gaming. Virksomhedsservice I Norddjurs Kommune arbejdes der med at sikre den optimale dialog mellem virksomheder og jobcentret. Derfor arbejdes der på en strategi for medarbejderne indenfor virksomhedsservice, hvor hver virksomhedsbranche har tilknyttet en virksomhedskonsulent. Dette sikrer, at alle samarbejdende virksomheder har en indgang til jobcentret med viden om deres branche. Kommunen arbejder desuden sammen med 10 øvrige kommuner om formidling af arbejdskraft med henblik på udvidelse af arbejdsudbuddet. Særligt udvalgte virksomheder vil få indgang på chefniveau, fordelt imellem erhvervsområdet og arbejdsmarkedsområdet. Virksomhedsindsatsen skal være målrettet områder med gode muligheder for beskæftigelse geografisk fordelt over hele kommunen, hvor der er behov for arbejdskraft, og tager udgangspunkt i efterspørgslen efter arbejdskraft; herunder de erhvervspolitiske styrker og potentialer i Norddjurs Kommune. Det er yderligere en væsentlig del af denne service at fastholde sygemeldte medarbejdere i virksomhederne igennem en hurtig og effektiv sygedapengeindsats. I Norddjurs Kommune er erhvervsområdet og arbejdsmarkedsområdet blevet organiseret i samme forvaltning. Dette skal udvikle de traditionelle kommunale erhvervsserviceområder til en stærkere, koordineret indsats i forhold til virksomhedsbetjening med effektiv og smidig kommunal sagsgang kombineret med høj faglig kvalitet til gavn for erhvervslivet. Grønt Miljø Certifikat Grønt Miljø Certifikat (GMC) er et etableret miljøledelsessystem, som Norddjurs Kommune uddeler til virksomheder i kommunen som en opkvalificering af den lovbestemte selvkontrol for virksomheder. Sigtet 9

85 med GMC er gennem samarbejde og samtale at styrke virksomhedernes kvalitet og arbejdsgange og dermed opnå bedre miljøforhold og udviklingsmuligheder. GMC understøtter eksisterende erhvervsservice til erhvervslivet, således at virksomhederne får en helhedsorienteret service fra Norddjurs Kommune. Der er potentiale i at udbrede GMC bredere til erhvervslivet i Norddjurs Kommune. Erhvervsgrunde Den fysiske planlægning sætter rammerne for virksomheders muligheder for at etablere sig i Norddjurs Kommune. Derfor skal der altid være tilstrækkeligt og attraktivt erhvervsareal til rådighed i forhold til de udviklingsmuligheder, der viser sig, både i forhold til vækst og udvikling for eksisterende virksomheder, samt nye og attraktivt beliggende byggegrunde for nye virksomheder i kommunen. Planlægning og mobilitet Norddjurs Kommunes to hovedbyer i henholdsvis bybånd øst og vest, Grenaa og Auning, har de væsentligste muligheder for udvikling på grund af deres beliggenhed og størrelse, men også i kommunens øvrige byer er der muligheder for at etablere virksomheder. Der skal være en god og sammenhængende infrastruktur; det gælder vejnettet både internt i kommunen og imellem Norddjurs og omverdenen. Det gælder forbindelser med fly, færger og tog samt letbaneforbindelsen mellem Grenaa og Aarhus. Det gælder også den digitale infrastruktur, der muliggør, at virksomheder og iværksættere i Norddjurs kan være i kontakt med kunder og leverandører i hele verden Aarhus Lufthavn er Aarhus og omegnskommunernes forbindelse til en række lande samt til yderligere internationale afgange fra Kastrup Lufthavn. Lufthavnen er derfor et vigtigt forbindelsesled til omverdenen. Myndighedsbehandling Gode rammer for erhvervsudvikling handler om at have en sammenhængende og fleksibel offentlig service. Sagsbehandlingen skal være gennemskuelig og løsningsorienteret, og sagsbehandlingen skal være helhedsorienteret og sammenhængende, så virksomheder oplever, at der tages hånd om alle de facetter af en henvendelse, der kan være behov for. Med den nuværende organisering i Norddjurs Kommune er der etableret et tæt samarbejde mellem erhvervsafdelingen og miljøafdelingen. Et sådan samarbejde sikrer, at de nødvendige kompetencer kommer i spil. Norddjurs Kommune arbejder også med forhåndsdialog, hvor virksomheder kan mødes med de relevante aktører i Norddjurs Kommune med henblik på at skabe det optimale sagsforløb til gavn for virksomhederne. Samarbejde Udviklingskræfterne og løsningerne kan meget vel befinde sig uden for kommunen, når det gælder erhvervspolitiske satsninger. Opmærksomheden på mulighederne for at tiltrække regionale og nationale ressourcer er vigtig. Det gælder ikke mindst i forhold til mere langsigtede udviklingsopgaver og muligheder. På den måde rækker egne ressourcer længere. I Norddjurs vil der blive fokuseret på de erhvervsmæssige aspekter i stærke strategiske samarbejder. Business Region Aarhus Norddjurs Kommune er en integreret del af Business Region Aarhus og skal udnytte de muligheder, dette giver. 10

86 Som en del af Business Region Aarhus udvikles og styrkes hele det østjyske område til gavn for hele Danmark. Derfor er det vigtigt, at vores erhvervsindsatser ses i sammenhæng med hele det østjyske vækstcenter. Pendlingsmønsteret er et godt billede på denne gensidige afhængighed og viser, at Business Region Aarhus er et velfungerende og sammenhængende arbejdskrafts- og erhvervsområde. Hver kommune i samarbejdet har hver deres særegenhed, og de forskellige styrkepositioner gør samlet set Business Region Aarhus til en stærk erhvervsregion. Norddjurs Kommune har en ambition om at sætte sig forrest på de fokuserede erhvervsindsatsområder i Business Region Aarhus; eksempelvis på turisme og fødevareområdet. Turismesamarbejde Kombinationen af storby, kyst og natur udgør samlet set et stort potentiale for at skabe vækst i turismen i Østjylland. For at sikre en fortsat udvikling er strategiske, innovative og forpligtende samarbejder nødvendige. Destination Djursland har sammen med Visit Aarhus indgået et styrket strategisk samarbejde med formålet at øge turismen ved at præsentere Østjyllands mange muligheder i et fælles turistfremstød. En kontinuerlig udvikling af området er en investering i fremtiden og betyder, at det østjyske vækstområde også fremover er med i konkurrencen om den turistpolitiske dagsorden. Partnerskaber mellem kommunale, regionale, nationale og private aktører er nøgleord i den fremtidige turismesatsning, da initiativerne og aktiviteterne ikke kan løftes af nogen enkeltaktør alene. Lokale samarbejder Det er vigtigt for Norddjurs Kommune at skabe gode rammebetingelser for erhvervslivet generelt gennem dialog og strategiske samarbejder. Denne del af erhvervsarbejdet skal der løbende holdes fokus på, men herudover er det vigtigt at have øje for nye samarbejdsmuligheder, der med den rette indsats kan generere nye arbejdspladser og nye vækstområder. Derfor arbejder Norddjurs Kommune på at opbygge en stærk dialog med virksomheder, lokale erhvervsforeninger og Lokale aktionsgrupper (LAG/FLAG og småøernes LAG) gennem en række konkrete tiltag. Dialog bidrager til at sikre, at de konkrete, fremadrettede virksomhedsaktiviteter sker i et tæt og produktivt samarbejde. Fyrtårne Fyrtårne er fysiske steder i Norddjurs Kommune, hvis tilstedeværelse er anerkendt både lokalt, nationalt og internationalt. Norddjurs Kommune skal understøtte den fortsatte udvikling af disse fyrtårne i den fremadrettede erhvervsindsats blandt andet ved at koble lokale virksomheder på de erhvervsmæssige muligheder, fyrtårnene generer. Grenaa Havn Grenaa Havn er en aktiv erhvervshavn, der er under konstant udvikling. De seneste års havneudvidelse og uddybning har givet nye erhvervsmæssige muligheder. Masterplanen for Grenaa Havn peger på de fremtidige forretningsmuligheder som energi- og miljøhavn. Planen har betydet, at erhvervsområdet nord for Grenaa er blevet udvidet og tilrettelagt, så der er plads til nye store industrier med særlige krav til beliggenhed. Omfartsvejen nord for Grenaa etableres, så adgangen til Grenaa Havn forbedres i de kommende år. 11

87 Grenaa Havn har sat som ambition at blive Danmarks mest alsidige genanvendelseshavn. Med udviklingen inden for off-shore industrien findes et stort potentiale. Som et led heri har Grenaa Havn påbegyndt omdannelse af et havneområde til værftsområde for at sikre de optimale betingelser for det fremadrettede arbejde. Dette giver muligheder for vækst og udvikling blandt Norddjurs-virksomheder med de rette kompetencer. Havets Hus Norddjurs Kommunes unikke kyststrækning er en erhvervsmæssig styrkeposition, og udnyttelse af havets ressourcer og muligheder rummer et stort vækstpotentiale. I Norddjurs Kommune er der god mulighed for vækst gennem klyngeudvikling omkring offshore, f.eks. vind, genanvendelse og alger og tang som nyt råstof. Havet rummer nye ressourcer og spændende indtjeningspotentialer for virksomheder som bruger dem. Gennem Havets Hus/Kattegatcentret og samarbejdet med Algecenter Danmark kan der tilføres viden til virksomheder og erhvervsnetværk med fokus på forretningsmæssig udvikling af havets muligheder fra produkter til serviceydelser og ny teknologi. Et eksempel herpå er etablering af et testanlæg for storskalaproduktion af tang og alger til havs. Norddjurs Kommune vil bidrage til, at dette testanlæg for storskala-produktion af tang og alger til havs kan realiseres i sit fulde koncept. Det primære formål er at skabe gode vilkår for udvikling af iværksættere og virksomheder med henblik på mulighederne, der ligger i at udnytte havets ressourcer i erhvervsøjemed. Det Grønne Museum Det Grønne Museum Jagten, Skoven, Landbruget og Maden, som ligger ved Gl. Estrup, er en institution, der også erhvervsudviklingsmæssigt har et potentiale. Den midtjyske region rummer en lang række små som store fødevareproducenter, der kan hente store gevinster ved at samarbejde, når de udvikler nye produkter og forretningsmodeller. Det Grønne Museum giver fødevareproducenter mulighed for at etablere nye samarbejder, udvikle nye produkter og nye forretningsgange med udgangspunkt i fødevarevirksomheders behov og i den danske fødevarekultur. Målet er, at Det Grønne Museum skal være med til at skabe et attraktivt erhvervsmiljø, der vækker opsigt både nationalt og internationalt, befordre samarbejder med henblik på eksport og ikke mindst være med til at eksperimentere for at opnå de bedste produkter og løsninger. 12

88 Bilag: 3.2. Oversigt, ændringsforslag Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 08. februar Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 15442/17

89 Skema til ændringer vedr. revision af Erhvervspolitikken for Norddjurs Kommune Emne Ændring i Erhvervspolitikken Bemærkninger Iværksætteri Børn og unge + uddannelse Afsnit om iværksætteri i folkeskolen udtaget af erhvervspolitikken: Iværksætteri i folkeskolen, varetages af børn- og ungeudvalgets område, hvor der arbejdes med Fremtidens skole med fokus på innovation og partnerskaber, og ønske om tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og kommune. Aktiviteterne heri, bringes ind i Business Region Aarhus samarbejdet. Transport Indgår som indsats under produktion, fødevarer, handel samt bygge-og anlæg. Transport placeres som et afledt erhverv af dele af Norddjurs Kommunes styrkepositioner, og er derfor ikke et selvstændigt styrkeområde. Landdistrikter Der skelnes ikke mellem land og by ift erhvervsudvikling, hvorfor der Fra fyrtårn til integreret del af arbejdes med erhvervsudvikling i landdistrikterne på linje med byer. erhvervsservice. Fyrtårne i den reviderede erhvervspolitik er fysiske enheder. Bygge- og anlæg Tilføjet som styrke i erhvervspolitikken Baseret på data i vækstregnskabet, er bygge- og anlægsbranchen en styrkeposition i Norddjurs Kommune. Energi- og miljø Ændret til produktion Produktion som emne matcher i højere grad de brancher, der er Norddjurs Kommunes styrkeposition Gaming Tilføjet som område med potentiale Handel Tilføjet som område med potentiale One-stop erhvervsservice Ændret til kommunal erhvervsservice Kommunal erhvervsservice kombinerer eksisterende erhvervsindsatser på tværs af forvaltninger Samarbejde Indarbejdet som selvstændigt hovedområde Samarbejde er et område hvor Norddjurs Kommune skal udvikle og Fyrtårne Tilføjet Det Grønne Museum Fyrtårne er nu fysiske enheder, hvor Det Grønne Museum/Gl. Estrup er tilføjet

90 Bilag: 4.1. Ansøgning - Høstfestival Norddjurs 2017 Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 08. februar Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 13416/17

91 Norddjurs Kommune Erhverv Dato: Reference: Lene Helbo Bachmann Direkte telefon: Journalnr.: 16/4448 Ansøgning til Landdistriktspuljen: Høstfestival i Norddjurs Projektet sætter fokus på krydsfeltet mellem fødevaresektoren, turismeerhvervet og lokalmiljøer i landsbyer og har til formål at finde nye samarbejdsformer, nye signaturprodukter og -retter og nye turismeaktiviteter, der kan sikre, at de lokalt producerede fødevarer i stigende omfang kan blive afsat og give gode fødevareoplevelser hos købestærke turister i regionen, også udenfor turismesæsonen. Befolkningsnedgang kan være svær at forstå og acceptere for de mange landsbyer, hvor der foregår et mangesidet hverdagsliv, og hvor folk holder af at bo. De senere år er der mange steder en tendens i gang, hvor borgerne tager udfordringen om affolkning i egne hænder og etablerer samarbejde, aktiviteter og byforskønnelse, som kan medvirke til at synliggøre byerne som attraktive landsbyer - også i fremtiden. Mange landsbyer og lokalmiljøer har derfor et solidt fundament for også at invitere gæster og turister med til disse aktiviteter. Norddjurs Kommune understøtter lokale initiativer med både økonomi, sparring og samarbejde om konkrete opgaver. I såvel kommunens landdistriktspolitik, friluftsstrategi, kultur- og fritidspolitik og i Norddjurs Kommunes erhvervspolitik og turismestrategi er et væsentligt tema dialog, samarbejde og partnerskaber. Norddjurs Kommune arbejder aktivt og målrettet med at udvikle smidige og fleksible samarbejdsrelationer hvor kommunen bedst muligt sikrer tætte partnerskaber, og dermed understøtter lokalområdernes og foreningernes egne initiativer bedst muligt. Kommunen har i flere omgange taget initiativ til både landdistriktsprojekter og erhvervsudviklingsprojekter som er foregået i tæt samarbejde med lokalområder, foreninger og erhvervsliv. Det partnerskab danner også grundlaget for projekt Høstfestival i Norddjurs. 1

92 Beskrivelse af projektets lokalområde Norddjurs er et lokalområde, som har en frodig natur med masser af råvarer fra kysten, skoven, marken, havene og haverne. Med en kyststrækning på 114 km. har Norddjurs en stor styrke på fødevareområdet med en lang række råvarer fra både kysten og havet. Erhvervet i Norddjurs er domineret af service og produktionsvirksomheder. Herunder også virksomheder, der arbejder inden for fødevareområdet lige fra primærproduktion over emballage til markedsføring. Kysten tiltrækker også et stort antal gæster der påskønner landskabet og adgangen til aktiviteter i naturskønne omgivelser. Derfor er turisme og fødevarer fokuserede indsatsområder i Norddjurs kommunes Erhvervspolitik. Koblingen mellem fødevarer og turisme i åben og indbydende lokale landdistriktsmiljøer er essensen af projekt Høstfestival i Norddjurs. Elementer i i projekt Høstfestival 2017 I I projektet Høstfestival fokuseres på på en en række sammenhængende aktiviteter: Skabelsen af af en festivalplads i kulturhistoriske rammer. Ture Ture for for børnefamilier rundt rundt i i landskabet kysten, skoven, markerne og og haverne), for for at at hente fødevarer. Et Et høstmarked der der på på traditionelvis giver oplevelser relateret til til fødevareområdet.* Udvikling af af signaturprodukter og/eller signaturretter fra fra kysten, skoven, markerne og og haverne målrettet lokale borgere, gæster og og turister. Udvikling og og gentænkning af en af høstfest en høstfest på Sostrup på Sostrup Slot og kloster. Slot og En kloster. fest der En gentænker fest der den klassiske gentænker høstfest. den klassiske høstfest. Høstfester i i landsbyer og og lokalmiljø hvortil der der åbnes op op for for deltagere med med gæstepas. Projektets formål At højne kvaliteten i fødevareoplevelsen for turister i området, ved at arbejde med oplevelsesøkonomi og værditilførsel omkring Taste of place og give turister et ønske om at vende tilbage At gæster og turister opdager Djurslands spisekammer med fokus på de 4 elementer; Kysten, skoven, marken og haven. At give landsbyer og foreninger i lokalmiljøer mulighed for at åbne dørene for gæster med øget bevidsthed omkring stedbundne værdier At give den overordnede målgruppe værdi, viden og oplevelser omkring lokale fødevarer At skabe en varig relation mellem landsbyer og områdets kulturhistoriske institutioner Gl. Estrup Landbrugsmuseum og Sostrup Slot og Kloster At udvikle signatur- retter og produkter som kan tilføre merværdi til turisterhvervet At koble flere aktiviteter sammen i en sammanhængende indsats for derved at få forankret indsatsen omkring at højne værdien omkring lokale fødevareoplevelser 2

93 Salg og markedsføring Høstfestivallen markedsføres via en lang række kanaler og medier gennem pressemeddelelse og annoncer. En af de primære kanaler vil være igennem VisitDjursland hvor der er truffet aftale om salg af Festivalbilletter som en del af Djurspakke platformen. Herigennem kan der sælges deltagelse i Festivallens aktiviteter kombineret med overnatning. Eksempelvis kan gæstepas til lokale høstfester kombineres med lokale overnatningssteder. Festivalplads med ture til Kysten, Skoven, Marken og Haverne Høstmarked Høstfest, Sostrup Åbne lokale Høstfester med Gæstepas Udvikling af signaturprodukter og -retter Beskrivelse af aktiviteter Aktiviteterne skal løbe af staben som en fælles event der bindes sammen via sociale medier så alle deltagerne oplever at være sammen om at genopdage Djurslands rigdom på fødevareområdet. Etablering af en dialog-webbaseret platform hvor ideer, netværk og aktiviteter løbende kan deles af projektets deltagere. Festivalpladsen Høstfestivallen finder sted på Dansk landbrugsmuseum, Gl. Estrup i weekenden d august Målgruppen er børnefamilier, som skal sove i telt rundt omkring på markerne blandt halmballer og kornneg. I løbet af weekenden skal børnefamilierne rundt omkring på Djursland og opleve råvarer fra kysten, skoven, haven og markerne. Formålet er at give børn og deres forældre en forståelse af, hvor råvarerne kommer fra og hvordan de ender som retter på middagstallerkenen. Om aftenen skal børnene være med til at putte de danske klassiske husdyr, så de får en god nats søvn og er friske og veludhvilede til næste dag. 3