Sprogtilegnelse (15 ECTS) København

Transkript

1 Sted: København. Forår 2013 Holdnr. Sprogtilegnelse (15 ECTS) København Uddannelse til underviser i dansk som andetsprog for unge og voksne Undervisere og -adresse(r): Elina Maslo [email protected] (tovholder) Anna-Vera Meidell Sigsgaard [email protected] Bergthóra Kristjánsdóttir [email protected] Nana Clemensen [email protected] Studiekoordinator: Karen Lund [email protected] Formål: Hensigten med modulet er at den studerende opnår reflekteret indsigt i centrale teorier og modeller om andetsprogstilegnelse samt bliver i stand til at diskutere teoriernes relevans og implikationer for undervisningen. Desuden skal den studerende opnå indsigt i tilegnelsesspørgsmål i forbindelse med alfabetisering. Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag: demonstrere overblik over og indsigt i centrale teorier om andetsprogstilegnelse, herunder teorier om udvikling af grundlæggende skriftsprogskompetencer i andet- og fremmedsprogsundervisningen af voksne og unge analysere, vurdere og diskutere teoriernes relevans og implikationer for undervisningen analysere, vurdere og diskutere sproglige data ud fra et tilegnelsesteoretisk perspektiv. Der arbejdes med: teorier om fremmed- og andetsprogstilegnelse og deres implikationer for andetsprogsudvikling og andetsprogsundervisning teorier om literacy med særligt fokus på udvikling af grundlæggende læse- og skrivekompetencer hos voksne og unge analyse af sproglige data ud fra et tilegnelsesteoretisk perspektiv. Tilrettelæggelsesform: Undervisnings- og arbejdsformerne vil være holdundervisning med aktiv deltagelse af de studerende, samt gruppearbejde omkring løsning af opgaver. Det er nødvendigt at bruge DPU s e-læringssystem Blackboard. 1 af 12

2 Blackboard: er DPU s e-læringssystem: Der lægges undervisningsplaner, løbende links, aktuelle artikler, aktuelle informationer m.v. Blackboard anvendes som informationsorgan og til kommunikation til de studerende fra underviserne samt som kommunikationsredskab mellem de studerende. Eksamen: Information om eksamensformer i relation til studieordningen står sidst i denne undervisningsplan. Information om eksamensdatoer og administrative forhold vedrørende eksamen bliver lagt ud på blackboard og den nye portal for de studerende: Litteratur der bedes anskaffet hhv. printet af de studerende: Ellis, R. (seneste udgave 2002). Second Language Acquisition, Oxford University Press. Saville-Troike, M. (2006). Introducing Second Language Acquisition. Cambridge University Press. Øvrige artikler: Artikler fra tidsskriftet Sprogforum kan downloades fra Aarhus Universitetsforlag eller Danmarks Pædagogiske Biblioteks hjemmeside Kompendium til studieenheden udleveres i februar Anvendt litteratur fremgår af semesterplanen og er tilgængelig via kompendiet. Anden relevant litteratur og hjemmesideadresser: se under de enkelte sessioner. Sted: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, AU Tuborgvej 164, Emdrup 2400 København 2 af 12

3 Session 1 Dato og klokkeslæt: torsdag d , kl Titel: Introduktion til tilegnelsesteorierne og intersprogsbegrebet Underviser: Elina Maslo - At de studerende opnår indsigt i de centrale problemstillinger omkring sprogtilegnelse, bliver introduceret til tilegnelsesteorierne og intersprogsbegrebet og historien bag disse begreber og teorier - At de studerende opnår indsigt i teoriernes relevans for egen og andres undervisning - At de studerende bliver opmærksomme på, at sproglige data kan analyseres, vurderes og diskuteres ud fra et tilegnelsesteoretisk perspektiv - De studerende introduceres til modulets læringsform, tilrettelæggelsesform og eksamensform. - De forskellige sprogtilegnelsesteorier bliver introduceret og diskuteret. - Der bliver arbejdet med intersprogsbegrebet på baggrund af eksemplerne fra forskellige læringsrum. - De studerende får mulighed for at lave en intersprogsanalyse og relatere denne til tilegnelsesteoretiske problemstillinger. o Saville-Troike, M. (2006). Kap. 1: Introducing Second Language Acquisition, s. 1-6., Kap. 2: Foundations of Second Language Acquisition, s I: Introducing Second Language Acquisition. Cambridge University Press. (anskaffes) o Ellis, Rod (2002): Kap.1: Introduction: describing and explaining L2 acquisition, kap.2: The nature of learner language, kap. 3: Interlanguage. I Second Language Acquisition, s (anskaffes) o Mitchell, Rosamond and Florence Myles (1998): Second language learning: key concepts and issues: Introduction, What makes for a good theory? I Second language learning theories, s. 2-5 (kompendium). Mens du læser litteraturen til undervisningsgangen, skal du prøve at besvare følgende spørgsmål: Hvad er sprogtilegnelsessynet inden for de forskellige teorisyn? Hvilke sprogsyn er repræsenteret? Hvordan tror du mennesker lærer sprog? Og hvad er sprog i din forståelse? 3 af 12

4 Session 2 Dato og klokkeslæt: torsdag d , kl Titel: Input-output-interaktion Underviser: Anna-Vera Meidell Sigsgaard -At de studerende opnår reflekteret indsigt i sprogtilegnelsesteori omkring input, output og interaktion og deres indflydelse på undervisningen i dansk som andetsprog. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere teoriernes relevans og implikationer for undervisningen. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere sproglige data ud fra inputoutput-interaktion teorierne. Der bliver arbejdet med input-output-interaktion og intersprog. De studerende tilbydes øvelser i at analysere, vurdere og diskutere teoriernes relevans og implikationer for undervisningen, bl.a. via analyse af intersprogsdata. o Saville-Troike, M. (2006). Kap. 3: The linguistics of Second Language Acquisition, s I: Introducing Second Language Acquisition. Cambridge University Press. (anskaffes) o Ellis, Rod (2002): Kap.5: Discourse aspects of interlanguage, kap. 6: Psycholinguistic aspects of interlanguage. I Second Language Acquisition, s (anskaffes) o Sprogforum Temanummer om sprogtilegnelse Nr (downloades) o Lindberg, Inger (1998): Interaktion med fokus på form. I Møller, Janus, Pia Quist, Anne Holmen og J. N. Jørgensen (red.): Nordiske sprog som andetsprog. Københavnerstudier i tosprogethed 30. Danmarks Lærerhøjskole, s (kompendium) Supplerende læsning: Lindberg, Inger (2005): Språka samman. Om samtal och samarbete i språkundervisning. Natur og Kultur. Lund, Karen (2009): Fokus på sproglæring og pædagogiske implikationer, 4: Sproglæring gennem kognitive problemløsningsprocesser og automatisering, 5: Sproglæring gennem konstruktions- og rekonstruktionsarbejde et sociokognitivt syn på læring, 6: Interaktion og scaffolding som centrale principper for læring. I Byram m.fl. (red.) Sprogfag i forandring pædagogik og praksis. s Litteraturen læses. Der reflekteres omkring begreberne input-output-interaktion. Hvad indebærer de hver især tilegnelsesteoretisk? Hvad indebærer en kombination af disse tilegnelsesteoretisk? 4 af 12

5 Session 3 Dato og klokkeslæt: torsdag d , kl Titel: Kognitive læringsteorier Underviser: Elina Maslo At de studerende opnår reflekteret indsigt i de kognitive læringsteorier og deres indflydelse på undervisning i dansk som andetsprog. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere de kognitive teoriers relevans og implikationer for undervisningen. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere sproglige data ud fra de kognitive læringsteorier. Der bliver arbejdet med de kognitive læringsteorier. Der bliver analyseret data fra undervisningen i dansk som andetsprog. De studerende tilbydes øvelser i at analysere, vurdere og diskutere de kognitive læringsteoriers relevans, implikationer for undervisningen, bl.a. via analyse af intersprogsdata. o Saville-Troike, M. (2006). Kap. 4: The Psychology of Second Language Acquisition. s I: Introducing Second Language Acquisition. Cambridge University Press. (anskaffes) o Lund, Karen (1997): Kap. 10: En kognitivt baseret tilegnelseshypotese, kap. 12: Inversion. I Lærer alle dansk på samme måde? En længdeundersøgelse af voksnes tilegnelse af dansk som andetsprog. Special pædagogisk forlag. s s (kompendium) o Holmen, Anne (2011): At tage udgangspunkt i det kendte om brug af modesmålet ved tilegnelsen af et nyt sprog. I Sprogforum nr. 51, (kompendium) Supplerende læsning: Mitchell, Rosamond and Florence Myles (1998): Kap. 4: Cognitive approaches to second language learning. I Second language learning theories, s (kompendium). Litteraturen læses. Fokuser i din læsning på karakteristiske træk i de kognitive læringsteorier, og gør dig overvejelser mht. hvilke implikationer disse teorier kan have i forhold til undervisningens teorier, metoder og praksis. 5 af 12

6 Session 4 Dato og klokkeslæt: torsdag d , kl Titel: Alfabetisering Underviser: Bergthóra Kristjánsdóttir -At de studerende opnår reflekteret indsigt i tilegnelsesspørgsmål i forbindelse med alfabetisering. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere teoriernes relevans og implikationer for undervisningen. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere sproglige data ud fra et tilegnelsesteoretisk perspektiv. Der bliver arbejdet med teorier om literacy med særligt fokus på udvikling af grundlæggende læse- og skrivekompetencer hos voksne og unge. De studerende tilbydes øvelser i analysere, vurdere og diskutere teoriens relevans, implikationer for undervisningen, bl.a. via analyse af intersprogsdata. o Holmen, Anne (1997): Er langsomme lørnere vanskelige elever? I Jens Skovholm (red.): Hvorfor er det så svært at lære dansk? Specialpædagogisk forlag, s (kompendium) o Franker, Qarin (2004): Att utveckla litteracitet i vuxen ålder alfabetisering i en tvåspråkig kontext. I Hyltenstam, Kenneth og Inger Lindberg (red.): Svenska som andraspråk i forskning, undervisning och samhälle. Studienlitteratur, s (kompendium). o Holm, Lars (2010): kap. 10: Literacy og biliteracy. I Dansk som andetsprog. Pædagogiske og didaktiske perspektiver. Dansklærerforeningens forlag, s (anskaffet) o Bjerre, Annemarie og Jesper Friis (2002): "Nej Farfar, for vi børnestaver!" (lægges ud på backboard) o Leimar, Ulrika (1978): LTG metoden: Baggrund. S , Læse- og skriveøvelser, s I LTG metoden. En læsemetode som bygger på barnets eget sprog. Gyldendals Pædagogiske Bibliotek. (kompendium) Supplerende litteratur: Tidsskriftet Viden om læsning udgivet af Nationalt Videncenter for Læsning: Litteraturen læses. Fokuser i din læsning på karakteristiske træk i de teorier du præsenteres for, og gør dig overvejelser mht. hvilke implikationer disse teorier kan have i forhold til undervisningen af ikke-skriftkyndige og i alfabetiseringsundervisningen. 6 af 12

7 Session 5 Dato og klokkeslæt: torsdag d , kl Titel: Individ og læringsmiljø Underviser: Anna-Vera Meidell Sigsgaard At de studerende opnår reflekteret indsigt i de individuelle faktorer, der spiller sin rolle i andetsprogstilegnelsen. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere teoriernes relevans og implikationer for undervisningen. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere sproglige data ud fra viden omkring forholdet mellem individ og læringsmiljø. Der bliver arbejdet med individuelle faktorer som alder og motivation og deres indflydelse på læring af dansk som andetsprog. De studerende tilbydes øvelser i at analysere, vurdere og diskutere teoriernes relevans, implikationer for undervisningen, bl.a. via analyse af intersprogsdata. o Ellis, Rod (2002): Kap. 8: Individual differences. I Second Language Acquisition, s (anskaffes) o Van Lier, L. (2000): From input to affordance: Social-interactive learning from an ecological perspective. I J. P. Lantolf (ed.) Sociokultural theory and second language learning, s (kompendium) o Söderberg Arnfast, Juni (2007): Hvem tænker på accent? Om motivation og udtaletilegnelse hos voksne indvandrere. I: Nordand, 2007, 2(2), s (kompendium) o Maslo, Elina (2011): Flersprogethed det handler om at skabe rum for læring. I Sprogforum nr. 49, (kompendium) Litteraturen læses. Fokuser i din læsning på karakteristiske træk i de teorier der er fokus på, og gør dig overvejelser mht. hvilke implikationer disse teorier kan have i forhold til undervisningens teorier, metoder og praksis. 7 af 12

8 Session 6 Dato og klokkeslæt: torsdag d , kl Titel: Sociokulturelle læringsteorier Underviser: Nana Clemensen - At de studerende opnår reflekteret indsigt i de sociokulturelle læringsteorier og deres indflydelse på undervisning i dansk som andetsprog. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere de sociokulturelle læringsteoriers relevans og implikationer for undervisningen. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere sproglige data ud fra sociokulturelle teorier. Der bliver arbejdet med de sociokulturelle læringsteorier. Der bliver analyseret data fra undervisningen i dansk som andetsprog. De studerende tilbydes øvelser i at analysere, vurdere og diskutere de sociokulturelle teoriers relevans, implikationer for undervisningen, bl.a. via analyse af intersprogsdata. o Saville-Troike, M. (2006). Kap. 5: Social contexts of Second Language Acquisition. s I: Introducing Second Language Acquisition. Cambridge University Press. (anskaffes) o Ellis, Rod (2002): Kap.4: Social aspects of interlanguage. I Second Language Acquisition, s (anskaffes) o Mitchell, Rosamond and Florence Myles (1998): Kap. 7: Sociocultural perspectives on second language learning. I Second language learning theories, s (kompendium). o Norton Peirce, Bonny (1995): Social identity, investment and language learning. I TESOL QUARTERLY, vol. 29, n. 1, s (kompendium). o Donato (1994): Collective scaffolding in second language learning. I Lantolf, J. P & G. Appel (eds.), Vygotskyan Approaches in second language research. Ablex Pub. S (kompendium) Supplerende læsning: Block, D. (2007): Second Language Identities. London, Continuum. Swain, M. (2000): The output hypothesis and beyond: Mediating acquisition through collaborative dialogue. I J.P. Lantolf (ed.): Sociocultural Theory and Second Language Learning. Oxford University Press. Litteraturen læses. Fokuser i din læsning på karakteristiske træk i de sociokognitive læringsteorier, og gør dig overvejelser mht. hvilke implikationer disse teorier kan have i forhold til undervisningens teorier, metoder og praksis. 8 af 12

9 Session 7 Dato og klokkeslæt: torsdag d , kl Titel: Samspillet mellem et funktionelt sprogsyn og et sociokognitivt læringssyn Underviser: Anna-Vera Meidell Sigsgaard - At de studerende opnår reflekteret indsigt i samspillet mellem funktionelt sprogsyn og sociokognitivt læringssyn. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere teoriernes relevans og implikationer for undervisningen. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere sproglige data ud fra et tilegnelsesteoretisk perspektiv. Der bliver arbejdet med samspillet mellem funktionelt sprogsyn og sociokognitivit læringssyn. De studerende tilbydes øvelser i analysere, vurdere og diskutere teoriens relevans, implikationer for undervisningen, bl.a. via analyse af intersprogsdata. o Saville-Troike, M. (2006). Kap. 6: Acquiring knowledge for L2 use. s I: Introducing Second Language Acquisition. Cambridge University Press. (anskaffes) o Lund, Karen (2009): Fokus på sprog, 3: Den nye sprogbrugers tidlige sprog, 4: Den sproglige udvikling. I Byram m.fl. (red.) Sprogfag i forandring pædagogik og praksis. s o Lund, Karen (1997): Kap. 17: Et funktionelt sprogsyn, kap. 18: En funktionel sprogtilegnelseshypotese. I Lærer alle dansk på samme måde? En længdeundersøgelse af voksnes tilegnelse af dansk som andetsprog. Special pædagogisk forlag. s (kompendium) o Hammarberg, Björn (2009): Konstruktioner som produkt och process en studie av hur L1- och L2-talare utnytjar det är. I: Nordand 2008, 1(3): (kompendium) Litteraturen læses. Fokuser i din læsning på hvad der ligger i at indtænke et samspil mellem et funktionelt sprogsyn og et sociokognitivt læringssyn, og gør dig overvejelser mht. hvilke implikationer et sådant samspil kan have i forhold til undervisningens teorier, metoder og praksis. 9 af 12

10 Session 8 Dato og klokkeslæt: torsdag d , kl Titel: Teorier på tværs. Pædagogiske implikationer Underviser: Elina Maslo - At de studerende kan på et videnskabeligt grundlag demonstrere overblik over og indsigt i centrale teorier om andetsprogstilegnelse. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere teoriernes relevans og implikationer for undervisningen. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere sproglige data ud fra et tilegnelsesteoretisk perspektiv. Der bliver arbejdet med tilegnelsesteorierne på tværs og de pædagogiske implikationer for deres udformning i praksis. Opsamling på modulet. Øvelse. o Lund, Karen (2006): The Awareness of Context in Second Language Acquisition Theories. I: Andersen, Hanne Leth, Karen Lund og Karen Risager (red.): Culture in Language Learning. s (kompendium) o Illeris, Knud (2007): Læringsteoriens elementer hvordan hænger det hele sammen? I: Læringsteorier. Seks aktuelle forståelser, s (kompendium) o Ellis, Rod (2002): Kap. 9: Instruction and L2 acquisition, kap. 10: Conclusion: multiple perspectives in SLA. I Second Language Acquisition, s (anskaffes) o Lund, Karen (2009): Fokus på sproglæring og pædagogiske implikationer, 1: Credoer hvad siger forskningen, og hvad tror vi som undervisere selv på? 2: Ubevidst eller bevidst læring? 3: Outputhypotesen. I Byram m.fl. (red.) Sprogfag i forandring pædagogik og praksis. s (genlæses) o Saville-Troike, M. (2006). Kap. 7: L2 learning and teaching. s I: Introducing Second Language Acquisition. Cambridge University Press. (anskaffes) Litteraturen læses. Fokuser i din læsning på karakteristiske træk i de forskellige teorier der her er i spil og overvej centrale forskelle mellem dem mht. deres læringspotentialer. Gør dig ligeledes overvejelser mht. hvilke implikationer disse teorier kan have i forhold til undervisningens teorier, metoder og praksis. 10 af 12

11 Studieordning. Studieordning for Uddannelsen til underviser i dansk som andet- og fremmedsprog for voksne og unge Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (oktober 2007 med ændringer af 22. juni 2011) Prøveformer. Valg mellem fri mundtlig prøve med synopsis, bunden mundtlig prøve med forberedelse, fri skriftlig hjemmeopgave eller som afsluttende projekt hvor der skal inddrages en andetsprogspædagogisk dimension jf. prøveform. Til fri mundtlig prøve med synopsis og bunden mundtlig prøve opgives 800 sider der skal afspejle modulets delområder. Endvidere opgives der tekstprøver på intersprog svarende til ca. 20 normalsider. En del af disse kan være udskrifter af mundtligt sprog. Til fri skriftlig hjemmeopgave og projekt afleveres der ingen opgivelser. Fri mundtlig prøve med synopsis Prøven har form som en mundtlig sagsfremstilling på ca. 20 minutter efterfulgt af dialog mellem eksaminator og eksaminand. Gruppebestemmelser: Synopsis kan udarbejdes individuelt eller af en gruppe på indtil 3 deltagere. Den mundtlige prøve aflægges individuelt. Omfang: Prøven varer 45 min. inkl. votering. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe synopsis og disposition med stikord til prøven. Særlige bestemmelser: Sagsfremstillingen tager udgangspunkt i eksaminandens synopsis og materiale, som kan være elevsprogsdata, eksempler på undervisningsmateriale, undervisningsvejledninger o. lign. Synopsis og materiale skal afleveres mindst 14 dage før eksaminationen i tre eksemplarer (dato udmeldes af Studie*Service). Synopsis skal præsentere og afgrænse den valgte problemstilling. Omfang af synopsis og materiale: 10 normalsider med mindre andet er aftalt med eksaminator. Ved eksaminationens begyndelse skal der foreligge en disposition for sagsfremstillingen i 2 eksemplarer. Bunden mundtlig prøve med forberedelse og hjælpemidler Prøven består i en besvarelse af et af eksaminator formuleret spørgsmål der er godkendt af censor, og som udleveres til eksaminanden ved forberedelsestidens begyndelse. Prøven har form som en mundtlig sagsfremstilling ved eksaminanden efterfulgt af diskussion mellem eksaminator og eksaminand, ledet af eksaminator. Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Prøven varer 45 min. inkl. votering, og der gives 45 minutters forberedelsestid. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe hjælpemidler til forberedelsen (faglitteratur, transskriptioner, noter, ordbøger). Fri skriftlig hjemmeopgave Prøven består i belysning af en faglig problemstilling formuleret af eksaminanden. Problemformuleringen skal være godkendt af eksaminator. 11 af 12

12 Gruppebestemmelser: Prøven kan aflægges som individuel prøve eller som gruppeopgave med højst tre deltagere. Den enkelte studerendes bidrag til opgaven skal kunne identificeres. Der foretages individuel vurdering. Omfang: Opgaven skal være af et omfang på normalsider. Ved gruppeopgave ganges med antallet af deltagere. Hjælpemidler: Ubegrænset brug af hjælpemidler. Projekt Prøven består i en skriftlig belysning af en empirisk funderet faglig problemstilling formuleret af eksaminanden. Problemformuleringen skal være godkendt af eksaminator. Hensigten med projektet er at den studerende bliver i stand til under vejledning at arbejde selvstændigt med problemstillinger inden for det modul som herigennem søges afløst. Projektopgaven skal vise at den studerende kan afgrænse en faglig, empirisk funderet problemstilling og inddrage relevant teoretisk viden til belysning, diskussion og perspektivering af problemstillingen. Projektopgaven skal desuden vise at den studerende kan disponere sin skriftlige fremstilling klart og på en måde der lever op til kravene for en universitetsopgave. Gruppebestemmelser: Prøven kan aflægges som individuel prøve eller som gruppeopgave med højst tre deltagere. Den enkelte studerendes bidrag til opgaven skal kunne identificeres. Der foretages individuel vurdering. Omfang: Projektet skal være af et omfang på normalsider. Ved gruppeopgave ganges med antallet af deltagere. Hjælpemidler: Ubegrænset brug af hjælpemidler. Særlige bestemmelser: Projektet afslutter uddannelsen Projektet udarbejdes på baggrund af ét af følgende moduler: 1) Andetsprogspædagogik med inddragelse af relevante sprogtilegnelsesteorier jf. 2.2 og ) Kulturforståelse og interkulturel kommunikation med inddragelse af en andetsprogspædagogisk dimension jf. 2.3 og ) Sprogtilegnelse med inddragelse af en andetsprogspædagogisk dimension jf. 2.4 og af 12