En dyst om at sætte mål og nå dem! DM i foreningsudvikling. Udpluk af de mest markante resultater efter de første to år med DM i foreningsudvikling.

Transkript

1 DM i foreningsudvikling En dyst om at sætte mål og nå dem! Udpluk af de mest markante resultater efter de første to år med DM i foreningsudvikling. dgi.dk

2 Udarbejdet for DGI leder- og foreningsudvikling august 2013 Redaktion: Marlene Brix Billeder: Nils Rosenvold Layout & print: DGI kommunikation & marketing

3 Effekten af DM i foreningsudvikling Mesterskabet har udløst nye målgrupper og aktiviteter, flere frivillige, øget struktur i bestyrelserne. Og mere endnu. Dette er et kort vue over effekten af DM i foreningsudvikling. Indholdet er baseret på en rapport fra Syddansk Universitet skrevet af professor Bjarne Ibsen og ph.d.- stipendiat Jens Høyer-Kruse i juni De har samlet erfaringer fra foreninger på den første årgang og sammenlignet med en række kontrolforeninger. Forskernes konklusioner er her sammenholdt med spørgeskemaundersøgelser og foreningernes evaluering af DGI s indsats år 1 og 2. Derudover er der fremhævet områder, hvor DGI bør være opmærksom i samarbejdet med foreninger om udvikling. Fakta om DM i foreningsudvikling DM i foreningsudvikling (DMIF) er sat i gang i forbindelse med at realisere strategien DGI mod Med det afsæt er planen at gennemføre tre runder af DMIF. Hvem kan deltage? Foreninger der gerne vil sætte mål på deres udvikling og arbejde intenst med den. De endelige foreninger udvælges af landsdelsforeningerne. Hvem kan vinde? Foreninger der ikke blot tænker nyt, men også evner at gøre det strategisk og som realiserer de nye ideer og initiativer. Optimalt er der mange aktører involveret. DMIF er med andre ord en dyst om at sætte mål og nå dem. Årgang 1: foreninger Årgang 2: foreninger 5 indsatsområder Der dystes inden for disse områder: Ledelse tiltrække flere frivillige. Medlemmer tiltrække flere medlemmer og nye målgrupper. Idræts- og foreningsudvikling udvikle moderne og fleksible idrætstilbud. Idrætsmiljø og faciliteter forbedre fysiske rammer. Aktiv involvering i lokalsamfundet samarbejde med andre foreninger, virksomheder og offentlige myndigheder.

4 Hvorfor et DM i foreningsudvikling? Mange foreninger oplever et stigende pres fra flere sider. Kommercielle konkurrenter byder sig til og danskerne efterspørger øget fleksibilitet på alverdens områder; træningstidspunkter, træningssteder (øget behov for outdoor), mulighed for at zappe mellem hold og idrætter og meget mere. Det kræver nytænkning og konstant fokus på foreningens struktur, tilbud, miljø og rammer og udvikling af disse. Det skal DMIF hjælpe med at realisere, og derfor er dette mesterskab nødvendigt. Hvilken effekt har DMIF? Forskerne konkluderer, at DMIF har god effekt. Uanset størrelse har samtlige foreninger i årgang 1 fået flere aktiviteter: 96 % har igangsat nye aktiviteter. 59 % har fået flere frivillige. 44 % har fået lavet en plan for at tiltrække frivillige. 62 % nye målgrupper blandt medlemmerne. 62 % flere fleksible idrætstilbud. 54 % øget samarbejde med lokalområdet. 50 % mere styr på bestyrelsesarbejdet. Se udpluk af fornyende eksempler fra begge årgange på modsatte side. Frugtbar proces for bestyrelserne Det er værd at bemærke, at bestyrelserne har fået øjnene op for fordelene ved struktur og strategi i deres arbejde. Flere foreninger har gennemført undersøgelser, som har været gode grundlag for at give bestyrelsesarbejdet retning. Nogle fremhæver, at stemningen i bestyrelsen er vendt fra negativ til positiv. Andre peger på øget samarbejde og forståelse for hinanden. Over halvdelen af DM-foreningerne i årgang 1 er enten helt enige eller overvejende enige i, at DM-processen har givet bedst effekt i forhold til at få nye målgrupper og flere fleksible aktiviteter:

5 De gode eksempler Udpluk af fornyende eksempler fra begge årgange: 1. Nye målgrupper og aktiviteter Herreaften med bueskydning, øksekast og afslutning med vinsmagning, Motion for str. XXXL, Spinning for skoleelever, Fodboldfitness, Outdoor fitness, Piloxing, Coachordning (tennisklub inddeler alle medlemmer i grupper af otte, som tildeles en coach, der sætter træningsaftaler op på tværs), Handygruppe for frivillige. 2. Fleksible idrætstilbud Open by Night basketball i bymiljøet, Aktive fredage med valgfri idræt og fællesspisning, Multibane for hele familien med småbørnslegeplads ved siden af, Aktiviteter i samarbejde med naboforeninger. 3. Nye veje til nye medlemmer Velkomstpakke til tilflyttere med bl.a. gratis kontingent de første tre måneder, Gratis gymnastik for indskolingsbørn, Gratis introaftener, Tag-en-ven-med-tiltræning, Husstandsomdelte foldere, Facebook-grupper som supplement til foreningens bærende profil, Sommerfest for hele byen frem for kun foreningen.

6 Vi føler os som vindere uanset resultatet. Østofte Gymnastik og Idrætsforening Folketidende, 25. maj 2013

7 Kendskabet til DGI s tilbud er øget markant Der er stor forskel på, hvor meget og hvordan DM-foreningerne har brugt DGI s konsulenter i processen. Men foreningernes viden om DGI s tilbud har fået et boost. Derudover er det interessant, at de har opdaget værdien af en tættere dialog med DGI, og at personlig kontakt hjælper udviklingen på vej. Kontrolforeningerne fokuserer i stedet på traditionelle kurser og kontakt via mail og nyhedsbrev. Hvilken kontakt med DGI har størst betydning i forbindelse med udvikling? Konsulentbesøg 78% 35% Nyhedsbreve og mail 42% 12% Kurser 39% 50% Telefon og mail 13% 42% Info om foreningsudvikling på nettet 30% 15% %: DM-foreninger %: Kontrolforeninger Hvad har de så brugt konsulenten til? Rådgivning i at finde og formulere mål er nogle af de punkter, som foreningerne siger, de har været glade for. Mange nævner, at de har fået hjælp og inspiration til at styre en udviklingsproces; at få systematiseret og nedskrevet planer og samlet op! Begge årgange understreger, at udfordrende spørgsmål fra konsulenten er vigtige, fordi de vækker refleksion og hjælper med at få sat ord på en masse diffuse tanker og ønsker. Konsulentens aktive deltagelse i borgermøder bliver fremhævet som afgørende for succes. Møderne har bl.a. vist sig at være effektive til at få svar på, hvad ikke-frivillige ønsker af foreningerne. Flere foreninger har fået ideer til nye aktiviteter den vej. Halvdelen af den seneste årgang har brugt værktøjet Ideløberen som metode i processen. Flertallet er begejstret og synes, den er god til at holde struktur og mål på sporet. Nogle har sågar brugt den ved et borgermøde eller hængt plancherne i foyeren for at inspirere. De kritiske røster går på, at den er for tidskrævende.

8 DM-titlen kommer på en sidsteplads Når foreningerne bliver spurgt, hvad der har betydet mest for deres udvikling, fremhæver de det samlede forløb og de værktøjer, de har lært undervejs. Hvad har meget stor eller nogen betydning for foreningens udvikling? Få ny proces i gang 100% 100% Blive udfordret på at være innovativ 83% 100% Blive udfordret på at sætte mål og retning 92% 100% Besøg fra konsulent 83% 96% Vinde konkurrencen 17% 52% %: Årgang 1 %: Årgang 2 Konkurrencen har haft mindst betydning generelt også selvom halvdelen af foreningerne i årgang 2 tildelte mesterskabet stor betydning. Netværk hitter fremfor kurser! DM-foreningerne fremhæver, at netværksdannelse med andre DM-foreninger har haft enorm betydning for deres udvikling. Både DM-foreninger og kontrolforeninger er også enige om, at det vigtigste DGI kan gøre fremover for at hjælpe foreninger med udvikle hinanden, er netop at bringe dem sammen men ikke via de sociale medier: Kurser 22% 27% Brug gode eksempler over for andre 48% 23% Udviklingsprojekter på tværs af foreninger 48% 44% Netværk sociale medier 9% 8% Netværk face-to-face 61% 62% %: DM-foreninger %: Kontrolforeninger Netværk efterspørges i højere grad end kurser. Forskerne fremhæver, at DGI dog bør være opmærksom på ikke at skulle facilitere netværk hele tiden, fordi ejerskab er vigtigt for fremdrift. En vigtig pointe er, at relation til andre skaber udvikling i sig selv - så på sigt kan konsulenterne bruge deres ressourcer på at hjælpe nye foreninger.

9 TIP! En ide til netværk kunne være at parre foreninger fra forskellige landsdele ud fra fokusområder frem for aktivitet eller størrelse. Og en kombination af kurser og DMIF kunne være en ide for at favne alle læringstyper.

10 DMIF som metode Nogle foreninger havde allerede taget initiativ til udviklingsprojekter, men DMIF blev motivationen og starthjælpen til at få sat skub i ideerne. Forskerne vurderer, at DMIF som metode er et lovende udviklingsværktøj. Metoden virker, fordi foreningerne får ejerskab for udviklingen. Ejerskab er vigtig at holde fokus på også for foreningernes fremtidige engagement. Alternativ til udvikling af den enkelte forening kan være samarbejde på tværs af andre foreninger. Forskerne nævner Go-Active på Vesterbro i København som eksempel. Her er foreninger gået sammen om at fremme sundheden for de årige i makkerskab med skoler og institutioner.

11 Hvordan kan DGI forbedre sin indsats? I begge årgange har flertallet været tilfreds med DGI i processen. Mange kan slet ikke nævne ting, de har savnet, eller som kunne være bedre. Nogle fremhæver dog, at intensiteten er høj og tidsrummet for kort, når der både skal gennemføres borgermøder, spørgeskemaundersøgelser osv. Tip 1 Husk at forventningsafstemme ressourcer i starten. Et mål er ikke bedre, fordi det er større. Et mål er godt, når det er veldefineret. Hjælp foreningerne med at sætte mål. Tip 2 Spørg, spørg, spørg. Gør det klart for foreningerne, at de skal spørge om jeres støtte selvom de naturligvis skal føle og tage ejerskab for deres udvikling. Tip 3 Husk at tage afsæt i egne gode erfaringer, da oplevet succes avler succes. Fremhæv, hvordan man kom frem til resultatet, og hvad man kan lære af processen. Brug også gerne erfaringer fra de tidligere vindere flere af dem ønsker, at der bliver gjort opmærksom på deres initiativer til inspiration for andre. Tip 4 Overvej statusmøder eller årlige foreningstjek med tidligere DM-foreninger, så de ikke bliver sluppet efter en intens periode. Foreningerne vil gerne holdes op på den eksisterende udvikling og samle op på resultater Vil du have flere gode ideer? Vi har samlet de bedste ideer fra årgangene på - skrevet med foreningernes egne ord og klar til download og inspiration! Derudover kan du fx finde: Detaljer for forløbet i DMIF. artikler om de udvalgte foreninger, vinderne fra hver årgang m.m. Foreningernes udviklingsbeskrivelser af mål, proces og resultater. temahæfter om inspiration til foreningsudvikling, fremtidens udfordringer set med foreningsbriller m.fl. Link til rapporten fra SDU. Uden DGI s DM-projekt var vi nok ikke kommet i gang. Gislev Idrætsforening

12 Se mere på Vingsted Skovvej Vejle Telefon info@dgi.dk