Mulig udvidelse af Sundhedscentret. Hillerød Kommune. Baggrundsnotat til analyse af udvidelsesmuligheder

Transkript

1 Hillerød Kommune Mulig udvidelse af Sundhedscentret Baggrundsnotat til analyse af udvidelsesmuligheder Udfærdiget af: Ældre og Sundhed; Ejendomme; Familier og Sundhed Sagsnummer: Dato: 12. september 2017 Version: 0.3

2 INDLEDNING Ældre og Sundhed er blevet bedt om at udarbejde et notat, der belyser de arealmæssige og arbejdsforholdsmæssige udfordringer der er i Sundhedscentret, med henblik på at udarbejde en analyse af behov og udvidelsesmuligheder, som tilgodeser fremtidige tværsektorielle samarbejder til opgaveløsningen af det nære sundhedsvæsen. INDHOLD Indledning... 2 Formål:... 2 Baggrund for det eksisterende sundhedscenter... 3 Udfordringer:... 4 Muligheder og ønsker til en udvidelse af Sundhedscentret... 7 Arealbehov... 7 Rehabiliteringsafdelingen... 7 Hjemmeplejen... 8 Træningssektionen... 8 Fællesarealer... 8 Andre relevante funktioner der kan indtænkes i en udvidelse... 9 Samarbejde med civilsamfundet FORMÅL: Formålet med dette oplæg er at give en introduktion til det nuværende Sundhedscenter og de begrænsninger, som rammen for etableringen gav, og som i dag betyder, at Sundhedscentret er udfordret både på plads og i forhold til arbejdsmiljø, mulighed for udvikling og varetagelse af eksisterende opgaver såvel som fremtidige opgaver. Analyse af udbygningsmulighederne skal således adressere de nuværende problematikker og tage højde for den løbende udvidelse af opgaveporteføljen, samt for at befolkningen lever længere, og antallet af plejekrævende ældre stiger. Forventningen til en analyse af udvidelse af Sundhedscentret er således, at en udbygning skal imødegå den nuværende pladsmangel, der giver sig udslag i dårligt arbejdsmiljø, nedsat trivsel, besværliggørelse af udvikling af samarbejds- Side 2 af 10

3 kulturen på Sundhedscentret samt mulighed for fælles opgaveløsning med andre afdelinger i Hillerød Kommune. Det kunne fx være samarbejde med Familier og Sundhed omkring børneterapien. Derfor er det vigtigt, at der tages højde for, at både medarbejderstab og opgaveløsning bliver endnu større, end den er i dag. BAGGRUND FOR DET EKSISTERENDE SUNDHEDSCENTER I 2011 blev der nedsat en projektgruppe på tværs af afdelingerne Ældre og Sundhed, Familier og Sundhed, Skole og Ejendomme. Formålet var at afdække behov og muligheder for etablering af et Sundhedscenter, som skulle rumme de daværende funktioner på Kirsebærbakken (træningssektionen, rehabiliteringsafdelingen og sygeplejeklinik) samt andre funktioner med hvem, der var synergi. Afsættet for arbejdet var, at der på Kirsebærbakken, som blev etableret som midlertidigt Sundhedscenter i 2008, var behov for en gennemgribende renovering. Omkostningerne til renoveringen ville forventeligt tæt på udgifterne til opførelse af et nyt Sundhedscenter. I samarbejde med Cowi blev forskellige kommunale byggegrunde, bygninger og lejemål gennemgået i forhold til mulighed for at huse et Sundhedscenter med de beskrevne areal- og funktionsbehov. Herefter blev den økonomiske ramme fastsat, og behov og forslag til fremtidssikring blev nedjusteret i henhold hertil. Fx blev rehabiliteringsafdelingen ikke udvidet med fire stuer, træningssektionen fik ikke en ekstra træningssal og der blev ikke etableret en træningssal egnet til børnefysioterapien. Resultatet blev, at det nye Sundhedscenter skulle rumme rehabiliteringsafdelingens 30 pladser, træningssektionen, sygeplejeklinikken og dele af hjemmeplejen - men ikke tandplejen, sundhedsplejen eller andre kommunale og frivillige borgerrettede forebyggelsesindsatser. Sundhedscentret blev således dimensioneret til de faktiske forhold, som var gældende fra Sundhedscentret på Kirsebærbakken og hjemmeplejen i Bakkegade. Herved var der ikke lagt op til en løsning, som samlede pleje- og forebyggelsestiltag på tværs af afdelinger og de frivillige. Endvidere tog dimensioneringen af Sundhedscentret ikke i tilstrækkelig grad hensyn til den stigende opgaveportefølje, som dels betyder, at der er flere ældre med plejebehov, dels udviklingen af det nære sundhedsvæsen, hvor flere og flere opgaver flyttes fra bl.a. hospital til kommune. Opgaver som hjemtagning af specialiseret rehabilitering, flere forløbsprogrammer, flere borgere, der plejes i eget hjem, samt sundhedstilbud til ledige har øget behovet for lokaler til både samtaler og holdundervisning. Endvidere er der i dag ca. 50 flere medarbejdere, end der var kalkuleret med, samt eksterne aktører fra hospital, kommunikationscenteret, jobcenteret og frivillige, som deltager i opgaveløsningen på Sundhedscentret. Valget for placering af Sundhedscentret blev Milnersvej ved siden af Frederiksborgcenteret, da dette område er centralt, og der kunne etableres synergi til de eksisterende bygninger og funktioner for især træningssektionen. Herudover blev det besluttet, at dele af hjemmeplejen også skulle have til huse i Sundhedscentret, idet det kunne styrke den faglige synergi mellem sygeplejen, plejepersonale til både rehabiliteringsafdelingen og træningssektionen. Side 3 af 10

4 Sundhedscentret på Milnersvej består af en nybygning, hvor rehabiliteringsafdelingens 30 pladser er fordelt på tre etager, en mindre træningssal, et træningskøkken, to lokaler til borgerundervisning (kronikerprogrammer mv.), en sygeplejeklinik, et åbent kontorlokale med 52 pladser til det administrative personale, syv mødelokaler, to tekøkkener, touchdownområde, køkken til opbevaring og tilberedning af mad til rehabiliteringsafdelingens borgere, depot og omklædningsfaciliteter. Der blev etableret en overdækket gangbro på første sal over til Frederiksborgcenteret, hvor der blev etableret undersøgelses- og træningsfaciliteter. Træningssektionen har råderet over de to bagerste sale indtil klokken 16, det samme gælder for uddannelsessektionens brug af undervisningslokalet i stueetagen. Opførelsen af Sundhedscentret på Milnersvej blev således ikke en udvidelse i forhold til funktioner og muligheder, men en opgradering af de eksisterende rammer, med en styrkelse af samarbejdet til hjemmeplejen og med mulighed for samarbejde med Frederiksborgcenteret. UDFORDRINGER: Graferne ovenfor illustrerer den udvikling, som sundhedsområdet har gennemgået og fortsat gennemgår. Nemlig kortere liggetider, flere opgaver der flyttes fra hospital til kommune, samt en markant stigning i det kommunale sundhedspersonale. Allerede inden indflytningen i Sundhedscentret stod det klart, at der var pladsmæssige udfordringer, idet opgaveløsningen og medarbejderantallet var udvidet. Resultatet er, at mange løsninger ikke lever op til forventningerne og den efter- Side 4 af 10

5 følgende tilpasning har medført store omkostninger økonomisk og arbejdsmiljømæssigt. Nedenfor er listet de udfordringer, som Sundhedscentret står med i dag i forhold til areal og brug af arealet. Befolkningsudviklingen viser, at borgerne bliver ældre, og derved kommer der flere ældre med plejebehov. Herunder også flere borgere med særlige behov, idet flere og flere også lever med demens. Plejen af sårbare ældre med demens sætter nye krav til rehabiliteringsfaciliteterne og til det antal medarbejdere, der er tilknyttet. I dag udskrives borgerne, når den nødvendige behandling er gennemført, og det betyder, at mange borgere har brug for pleje, sygepleje og træning i en periode, før de kan klare sig selv. I Hillerød Kommune vurderes det, om den udskrevne borger har behov for en rehabiliteringsplads, en midlertidig plads på et plejecenter eller udvidet pleje i eget hjem. I den forbindelse skal bemærkes, at hjemtages borgeren ikke rettidigt fra hospitalet, stiger dagstaksten fra 2000 kr./døgn til 4000 kr. og til 6000 kr./døgn ved tre døgn eller mere. Det nære sundhedsvæsen har udvidet den kommunale opgaveportefølje, således at tilbud til borgere med kronisk sygdom er udvidet fra KOL og diabetesrehabilitering til også at omfatte tilbud indenfor lænde-ryg, kræft, hjerte-kar og osteoporose. Flere forskellige hold og flere borgere med kronisk sygdom medfører behov for flere lokaler til samtaler, undersøgelse og holdundervisning. Fra 2017 er der etableret et samarbejde med jobcenteret, hvor ca. 500 borgere om året tilbydes mestringskurser målrettet stress, angst og depression. Igen stiger behovet for lokaler til undervisning, samtaler samt plads til de flere ansatte. På træningsområdet er det en udfordring, at den ene sal ligger langt nede ad gangen, idet der er flere og flere borgere, som ikke kan gå så langt. Og det øger presset på organiseringen af hvilke faciliteter, der kan bruges til hvilke hold. Dette skyldes især, at redskaberne til undervisning ikke kan have en fast plads i de sale, der deles med Frederiksborgcenteret. For at imødegå varetagelsen af plejeopgaverne i det nære sundhedsvæsen er der iværksat tiltag, som kræver koordineringsmøder i hjemmeplejen (triagering, aktiv i din hverdag, borgergennemgang mv.). Dette gøres i forlængelse af frokosten, og medfører at alle større møderum er booket fra hver dag. Side 5 af 10

6 Den øgede opgaveportefølje har medført en udvidelse af personale og på træningsområdet har den været betydelig. Fx er der næsten sket en fordobling af terapeutstaben fra ca. 30 til 56 terapeuter. I 2014 blev der indført et hygiejnekrav om, at al sundhedspersonale skulle have arbejdstøj og opbevaringsplads til arbejdstøj, samt skabe til eget tøj. Det betød et øget pres på arealanvendelsen. De borgerrettede tiltag som tandpleje, sundhedspleje og samarbejdet med civilsamfundet blev ikke prioriteret i etableringen af Sundhedscentret, og det betød, at der ikke er en reel indgang med venteværelse og information om, hvor borgerne kan finde information om tilbud, og hvor de varetages. Der blev ikke afsat midler til etablering af en frokoststue/kantine, da der er en kantine i Frederiksborgcenteret, som kan benyttes. Men da frokostpausen er dagens samlingspunkt for de forskellige medarbejdergrupper, så er det også her, hvor medarbejderne har mulighed for tale med kollegaer om fx en borger og dette er ikke en mulighed i et offentligt rum. Endvidere er hjemmeplejens borgerkonferencer og planlægningsmøder lagt i forlængelse af frokostpausen. Derfor spises der i touchdownområdet og i alle de rum, der er ledige. Dette øger presset på mødelokaler og øger indeklimagenerne. Det, at hovedparten af medarbejderne har madpakker med, betyder at kapaciteten i de to tekøkkener på første og anden sal, ikke er stor nok. Det gælder især i forhold til trængsel i spidsbelastningsperioden og ophobning af skrald på gangarealet. Manglen på lokaler betyder endvidere, at organisationens elever og studerende ikke har et studielokale, hvilket er en nødvendighed og en forventning fra uddannelsesstedet i forbindelse med praktikforløb. Toiletforholdene er udfordret, men lever op til gældende myndighedskrav. Der er 20 personaletoiletter fordelt på de tre etager, svarende til 1 toilet pr. 15 medarbejder. Da hovedparten af medarbejderne sidder i fælleskontoret og touchdown-området i dagtimerne og Hjemmeplejens medarbejdere er inde i huset i korte, samtidige intervaller, er der stort pres på toiletterne nær dette område. Vareindlevering og kapaciteten til skrald er underdimensioneret i forhold til den udvikling, der har været i opgaver og medarbejderantal. Parkeringsforholdene er udfordret. Nødvendig anlæggelse af parkeringspladser i forbindelse med en udvidelse af byggezone 4 skal ske inden for Side 6 af 10

7 Lokalplanområdet, hvor der er afsat areal til dette formål. Lokalplanen forudsætter 630 P-pladser ved en fuld udnyttelse af de angivne byggezoner. FrederiksborgCentret oplyser, at der i dag er de nødvendige parkeringspladser til dækning af dette krav, og at dette også vil være tilfælde ved en udbygning af området med den kommende multiarena. Cykelparkeringsforholdene er udfordret både i forhold til arealbehov aflukket parkering med mulighed for opladning. Depotkapaciteten er ikke tilstrækkelig i forhold til de opgaver, sygeplejen varetager i dag, og til at kunne rumme de arbejdsmiljørelaterede hjælpemidler. MULIGHEDER OG ØNSKER TIL EN UDVIDELSE AF SUNDHEDSCENTRET Sundhedscentret består i dag af et nybygget bruttoareal på m2. I forhold til gældende lokalplan kan der bygges op til m 2. Det betyder, at der kan bygges yderligere m². Den oprindelige tanke med udvidelsen af Sundhedscentret, som en platform til at skabe mere samarbejde på tværs af fagområder og afdelinger, vurderes stadig at være en rigtig god ide og et fortsat ønske. Men det kræver plads, at faggrupperne bruger hinanden på tværs og ikke kæmper om pladsen. Det samlede antal personaler, der har deres daglige gang på Sundhedscentret er ca. 175 medarbejdere i hjemmeplejen, 60 terapeuter i træningssektionen, 40 medarbejdere på rehabiliteringsafdelingen, 4-8 eksterne aktører samt ca. 30 elever og studerende. I alt har over 300 mennesker, der har deres daglige gang på Sundhedscentret som arbejdsplads. Rigtig mange udfordringer, relateret til pladsbehov, hvilket underbygges af APV-undersøgelsen fra En udvidelse af Sundhedscentret skal endvidere tage højde for de to hjemmeplejegrupper (50-60), som i dag ikke er på Sundhedscentret, sundhedsplejens brug af lokaler til rådgivning, familieiværksætterhold om aftenen, lokaler til børnefysioterapien samt frivillige mv. Endelig skal der tages højde for, at samarbejdet med Nordsjællands hospital, kan øge behov for både areal, funktioner og fagligt personale i Sundhedscentret. Endelig skal analysen i forbindelse med udvidelsesbehov, tage højde for de afledte personale- og dermed arealbehov. AREALBEHOV Rehabiliteringsafdelingen De tidlige udskrivelser fra hospital stiller krav til kommunal rehabilitering, og derfor er der behov for rehabiliteringspladser i traditionel forstand (genoptræning). Det vurderes, at der er behov for mindst et sengeafsnit med 10 stuer, hvor flere af stuerne gerne skal kunne udvides dobbeltstuer. Tages endvidere højde for fremtidige fælles opgaveløsning med Nordsjællands Side 7 af 10

8 hospital, er behovet for sengestuer endnu større. Der er behov for særlige pladser til ældre demente, der udskrives og skal udredes i forhold til, om de kan komme hjem. Antallet vil afhænge af om der fortsat skal være midlertidige pladser på plejecentrene eller de kun skal være i Sundhedscentret. Laboratorierum et mindre rum (ikke et skyllerum) skal bruges til opbevaring og dyrkning af prøver fra både borgere på rehabiliteringsafdelingen og udlagte borgere. Hjemmeplejen Flere specialiserede sygeplejeopgaver (depotplads til fx dialyse, infusionsvæsker og APV hjælpemidler). Yderligere 1-2 sygeplejeklinikker på Sundhedscentret. Der skal der være fælles arealer og arbejdspladser til alle Hillerød Kommunes hjemmeplejegrupper. Træningssektionen Sundhedstilbud til ledige, flere borgere med kronisk sygdom, og mange flere borgere der udskrives til genoptræning, vil kræve 2 store sale. Gerne i tilknytning til nuværende lokaler og med fuld brugsret. Endvidere er der behov for flere undersøgelses- og samtalerum, som også sygepleje og rehabiliteringsafdelingen vil kunne benytte i ydertidspunkter (4-5 rum). Et lokale, hvor et fælles personalemøde kan afholdes. Fællesarealer Et indgangsparti, gerne med bemandet reception. Frokoststue til medarbejdere og gerne i nærheden af Frederiksborgcenterets kantine, så medarbejderne kan købe deres frokost der. Derved vil der reelt kunne skabes den synergi, som oprindeligt var tænkt. Omklædningsfaciliteter til alle medarbejdere, med plads til opjustering. Flere faste pladser til administration. 40 af de nuværende 52 er besat hele tiden. Side 8 af 10

9 Mulighed for at personale med særligt behov kan have fast plads (både som et fagligt fællesskab, eller til ansatte med handikap). Touchdownpladser til 50 (gerne 100 i alt). Mødelokaler Selvom der bliver etableret en frokoststue, er der behov for store lokaler til undervisning og personalemøder (60-70 medarbejdere). Depotplads (dialyseredskaber, infusionsvæsker og APV-hjælpemidler og medarbejdernes tøj). Studierum til mindst 30 elever og studerende (gerne flere mindre rum). Eksisterende bibliotek skal friholdes som mødelokale hvis det reelt skal kunne fungere som bibliotek. Parkering til de hjemmepleje/træningsbiler, der er (35 - i dag er der 30). Aflukket cykelparkering til 90 cykler, hvor de fleste er el (i dag er der 60.) Affaldsrum med mere plads og tilgængelighed. Andre relevante funktioner der kan indtænkes i en udvidelse 1. Sundhedsplejens tilbud - Familieiværksætterne Sundhedsplejen afholder fra mandag til torsdag kl hold for kommende - og nybagte forældre familieiværksætterne. I gennemsnit er der 1-2 hold om dagen, og i 2017 afvikles i alt 246 mødegange. Et hold består gennemsnitlig af 16 voksne og 8 børn samt 1-2 oplægsholdere. Børnene er fra 1-15 mdr. gamle. Der er behov for 2 lokaler på hver ca m², som indrettes i forhold til deltagerne dvs. familie med børn 1-15 mdr. 2. Børnefysioterapi Fysioterapeuterne og ergoterapeuten i Sundhedsfremme og Trivsel undersøger og træner børnene individuelt i børnenes hjem. Optimalt blev børne tilbudt forløb i lokaler indrettet til børnetræning (højt til loftet, frit vægstykke og særlig belysning mv.). Der er behov for lokaler til forskellige aktiviteter, herunder: Holdtræning (både mono og tværfagligt) Åbent hus for fx. børn og deres forældre af ergo/fys og sundhedsplejerskerne Genoptræning til børn med handicap Side 9 af 10

10 Undersøgelse og test af børn Træning af børn 3. Rådgivning til unge I dag er der mulighed for at rådgive de unge i forbindelse med udskolingssamtalerne i klasse. Sundhedsplejersken er ikke tilknyttet ungdomsuddannelserne, men det er på det alderstrin, de unge bliver seksuelt aktive og kan have behov for rådgivning. Fx er andelen af unge, der smittes med klamydia stigende, og dette kan have både personlige og økonomiske konsekvenser i forhold til manglende fertilitet. Der er behov fast adgang til et mindre samtalerum 1-2 eftermiddage om ugen. 4. Alkoholrådgivning/samtaler Mange mennesker har i dag et overforbrug eller misbrug af alkohol. Dette kan stå i vejen for at arbejde med egen mestring. Anbefalingen fra sundhedsstyrelsen er, at kommuner i forbindelse med de afklarende samtaler spørger ind til alkohol samt tilbyder nogle rådgivende samtaler. Dette kan i mange tilfælde være nok for den enkelte. Der er behov for adgang til et mindre samtalerum 2-3 eftermiddage om ugen. 5. Samarbejdet med Hillerød Hospital I takt med at kommunernes opgaveportefølje udvides, forventes der også et tættere samarbejde med Nordsjællands hospital. Det kan både være i form af flere sengestuer og laboratoriefaciliteter (se under rehabilitering) samt et eller flere lokaler til udgående hospitalspersonale. Samarbejde med civilsamfundet Samarbejde med frivillige organisationer kan være med til, at der skabes relevante netværk for borgerne og være med til at understøtte arbejdet med egen mestring. Lokalerne skal kunne benyttes uden for almindelig åbningstid men kan sagtens deles til flere formål. Side 10 af 10