Praktik i læreruddannelsen i Silkeborg

Transkript

1 Praktik i læreruddannelsen i Silkeborg Praktikvejledning særligt rettet mod studerende 2018/2019 Praktikkoordinator: Kirsten Rosholm, kiro@via.dk Praktikleder: Anja Madsen Kvols, amkv@via.dk Administrativ praktikmedarbejder: Lise Pedersen, lped@via.dk

2 Indholdsfortegnelse Faget Praktik Praktikkens rammer og arbejdsopgaver... 4 Arbejdsopgaver i praktikken: Praktik i projektorganiseret forståelsesramme... 4 Praktikken er karakteriseret ved... 4 Formålet med projektet... 5 Praktikken gennemføres som et projekt, der er kendetegnet ved at være Praktikforløbet... 5 Forberedelsen... 6 I samarbejde med underviserne i læreruddannelsen... 6 I samarbejde med praktiklærerne... 6 Gennemførelsen... 7 Introsamtale... 7 Skolens uddannelsesplan... 8 Praktikportalen... 8 Midtvejsstatus... 8 Særlig statussamtale... 8 Afslutning Efterbehandlingen og prøven i praktik... 8 Prøven i praktik Begrundelsesskemaer Om praktik i bekendtgørelsen Kompetencemål... 14

3 Faget Praktik I løbet af læreruddannelsen har du tre praktikperioder, hvor du er tilknyttet en skole. Her møder du skolehverdagen og øver dig i at gøre lærerens arbejde. Praktikken giver dig mulighed for at styrke dine analytiske evner ved at reflektere over egen og andres praksis i skolen. Sammen med medstuderende får du konkrete erfaringer i at undervise og udvikle din lærerprofessionalisme med henblik på at udøve professionel dømmekraft. I praktikken har du fokus på at udvikle de kompetencer, der for dig er vigtige i forhold til at blive den lærer, du gerne vil være. I løbet af de tre praktikperioder får du mulighed for at blive mere bevidst om din rolle som lærer og også for at udvikle etisk bevidsthed. Du kommer i løbet af praktikken til at undervise i en eller flere klasser - primært i dine undervisningsfag. Sammen med din praktikgruppe og praktiklærere skal du forberede, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning på forskellige klassetrin og i forskellige fag. Du vil få mulighed for at observere andres undervisning, det kan være din praktikgruppe, praktiklærere eller andre af de faste lærere på skolen. Praktikfaget fordrer, at du som studerende forholder sig nysgerrigt, opsøgende og at du afsøger nye veje, så du får afprøvet og udforsket mange forskellige facetter af lærerarbejdet. En vigtig del af praktikken er at eksperimentere og afprøve nyt. Dine intentioner og idéer vil måske ikke altid lykkes, men ved at fejle gør du dig gode erfaringer og udvikler dig professionelt. Din praktikgruppe og din praktiklærer er vigtige sparringspartnere i denne proces og også i arbejdet med at skabe sammenhæng mellem undervisningsfag, pædagogiske fag og dine praktiske kompetencer. Praktikfaget gennemføres som udgangspunkt i praktikgrupper, da samarbejde er en væsentlig kompetence at udvikle som kommende lærer. Målet er, at du gennem studiegruppe- og praktikgruppesamarbejdet øver dig i og lærer at forholde dig professionelt til det at samarbejde at I afklarer forventninger til hinanden og følger op på disse i løbet af hver praktikperiode. Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionssigte, og faget har en sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Studieordningen, som ramme for praktik, beskriver år for år, hvilke kompetencer den studerende skal erhverve sig i forhold til en progression i 3 praktikperioder. I dette dokument uddybes, hvordan praktikarbejdet gøres på Læreruddannelsen i Silkeborg, hvordan der kan arbejdes med praktikkens indhold, og hvordan den studerende skal bedømmes i praktik. Dokumentet er det grundlæggende redskab for indholdet i samarbejdet mellem studerende, praktikskoler og læreruddannelse. Dokumentet indeholder desuden bekendtgørelse mv. som fælles baggrundsmateriale om rammen for praktikken. Vi håber, at disse dokumenter kan danne basis for det vigtige samarbejde omkring læreruddannelsens formål: at uddanne professionelle lærere. Med venlig hilsen Anja Madsen Kvols, praktikleder

4 Kirsten Rosholm, praktikkoordinator 1. Praktikkens rammer og arbejdsopgaver Praktikken i læreruddannelsen udgør 30 ECTS-point fordelt på tre praktikker, som finder sted på 1., 2. og 4. årgang. Praktikken er i læreruddannelsen fordelt, så hver praktikperiode udgør 10 ECTS-point, således at der er en uddannelsesmæssig progression i overensstemmelse med kompetencemålene på niveau I, II og III. Den studerende skal have praktik i alle sine undervisningsfag i løbet af uddannelsen. Det enkelte praktikforløb hænger således sammen med det undervisningsfag, den studerende læser. Praktikskolen rammesætter praktikken, så arbejdsbyrden svarer til 37 arbejdstimer pr. uge. Arbejdsopgaver i praktikken: - Undervisningstimer med elever - Deltagelse i øvrige læreropgaver, som kan være: planlægningsmøder, teamarbejde, elevsamtaler, pædagogiske rådsmøder, forældremøder, pædagogisk udviklingsarbejde, skolefester, projektuger, lejrskole, ekskursioner, observation af undervisning, møde med PPR og andet - Vejledning ved praktiklærere Efter hver praktikperiode skal den studerende bedømmes i forhold til: 1. Praktikken på skolen (modulevaluering). Bedømmes med Bestået/Ikke bestået på baggrund af kompetencemålenes niveau I, II eller III 2. Prøven i praktik: Hvert af niveauerne I, II, eller III i praktikken afsluttes med en karakter efter 7-trinsskalaen Der er mødepligt til praktikkens forskellige elementer. Hvis den studerende har for stort fravær, kan han/hun ikke bestå modulet og efterfølgende heller ikke gå til prøven i praktik (se dokumentet Bedømmelse af faget praktik ). 2. Praktik i projektorganiseret forståelsesramme Praktikken er karakteriseret ved at forberedelsen, gennemførelsen og efterbehandlingen indgår i ét samlet forløb at forløbet tilrettelægges og gennemføres i et tværfagligt samarbejde mellem studerende og deres lærere at praktikgruppen med udgangspunkt i årgangens kompetenceniveau formulerer undersøgelsesspørgsmål af almen betydning og skriver en praktikopgave på baggrund af studiearbejdet forud for og i praktikperioden.

5 Formålet med projektet at den studerende, gennem arbejdet med udvalgte videns og færdighedsmål inden for praktikkens kompetencemål, kan beskrive, analysere og vurdere egen og andres undervisning Praktikken gennemføres som et projekt, der er kendetegnet ved at være Problemorienteret/undersøgende Praktikgruppen formulerer en række undersøgelsesspørgsmål som omdrejningspunkt for praktikarbejdet. Undersøgelsesspørgsmålene skal sigte mod, at praktikgruppen opnår en dybere indsigt i udvalgte dele af praktikarbejdet Med udgangspunkt i undersøgelsesspørgsmålene laves en problemformulering som udgangspunkt for praktikopgaven Deltagerstyret Praktikgruppen har ejerskab til og ansvar for projektets proces, indhold og resultat Ejerskab og ansvar er et fællesanliggende for projektgruppens deltagere Vedtagelser vedrørende projektet er et resultat af forhandlinger i praktikgruppen Eksemplarisk Projektet beskæftiger sig med forhold af almen betydning. Det skal vise ud over sig selv Den viden, der erhverves gennem projektarbejdet, skal have transferværdi, dvs. at den skal være anvendelig i en bredere sammenhæng inden for lærerprofessionen Produktorienteret Arbejdet skal munde ud i en fremstilling i denne sammenhæng en praktikopgave Den viden, som projektet har genereret, skal opsamles og vurderes i prøven i praktik Praktikopgaven sigter mod at forberede den studerende til at skrive professionsbacheloropgaven Tværfaglig Belysningen af de formulerede undersøgelsesspørgsmål hentes fra praktikkens kompetenceområder Der arbejdes overordnet med kompetencemålene fra praktikken med perspektiver til sammenhængen mellem praksis, undervisningsfag og LG 3. Praktikforløbet Faget praktik har fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes lærerfaglige læring og udvikling. Gennem øvelse, vejledning, refleksion, samarbejde og perspektivering sætter praktikken fokus på to centrale kompetencer: en praktisk/pædagogisk kompetence, der retter sig mod at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning og læreprocesser, klasseledelse, og almene læreropgaver

6 en analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge og vurdere egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling. Praktikken skal indeholde en personlighedsudviklende dimension, hvor den studerendes engagement, ansvarlighed, udviklingsparathed og kommunikations- og samarbejdsevne indgår i udviklingen af lærerprofessionalisme. Fokus på kompetencemål i praktik underbygger disse pointer Målet for det samlede praktikforløb på hver årgang er, at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i relation til praktikkens kompetencemål. Det samlede praktikforløb er på hver årgang organiseret som ét sammenhængende forløb i tre faser: forberedelsen, gennemførelsen og efterbehandlingen, hvor de studerende arbejder eksemplarisk med samspillet mellem de tre former for faglighed, der kommer til udtryk i faget praktik, lærerens grundfaglighed (LG) og undervisningsfag. I hvert af de tre studieår, hvor der er praktik, formulerer den studerende sine forventninger til udbyttet af praktikperioden på skolen og sender et forventningsbrev til skolens praktikkoordinator. Forberedelsen De studerendes forberedelse af praktikken sker i et samarbejde med deres undervisere i uddannelsen og praktiklærerne som en integreret del af studiet. I forberedelsesarbejdet indgår: I samarbejde med underviserne i læreruddannelsen at de studerende formulerer undersøgelsesspørgsmål/en problemformulering med udgangspunkt i praktikkens kompetencemål (spørgsmål som de ønsker at søge indsigt i gennem studier og undersøgelser på praktikskolen) at de overvejer, diskuterer og vurderer, hvilken undersøgelsesmetode, de vil benytte at de afklarer betingelser for efterbehandling af praktikken, herunder udarbejdelse af en praktikopgave som grundlag for praktikprøven. Problemformuleringen skal tage udgangspunkt i praktikkens kompetencemål og relateres til de studerendes konkrete praktikarbejde på skolen. I samarbejde med praktiklærerne at de studerende gennemgår uddannelsesplanen for det pågældende praktikniveau med praktiklæreren eller koordinatoren at de studerende udarbejder planer for undervisningen med begrundelser for valg af mål, indhold, organisering, hjælpemidler mm. at de studerende modtager før-vejledning med udgangspunkt i fremlagte planer og praktikkens kompetencemål med henblik på justering og afklaring af planlægningsgrundlaget. Før-vejledningen er fremadrettet med den hensigt, at få de studerende til at sætte ord på de tanker, de gør sig om undervisning i forhold til læseplaner og elevers læreprocesser, og at få dem til at reflektere over lærerprofessionen.

7 Særligt for første årgang I første studieår på sommeroptaget er de studerende i dagpraktik på skolen én dag om ugen i 5 uger for derved gradvist at blive introduceret til skolen, skolekulturen og lærerprofessionen. Dagpraktikken foregår én dag om ugen, fem uger i træk. Med støtte fra praktiklærere og underviserne i læreruddannelsen skal dagpraktikdagene bidrage til: at de studerende retter opmærksomheden mod lærerprofessionen og skolens virke at styrke sammenhængen mellem undervisningen i læreruddannelsen og lærerprofessionens udfordringer at styrke forudsætningerne for et udbytterigt praktikforløb og et konstruktivt samarbejde mellem studerende og skole. De fem praktikdage tilrettelægges og gennemføres af praktikskolen i samarbejde med læreruddannelsen med udgangspunkt i praktikkens kompetencemål: 1. Didaktik 2. Klasseledelse 3. Relationsarbejde I første studieår på vinteroptaget er de studerende i 5 halve praktikdage i løbet af deres første semester. Indholdet på de halve praktikdage relaterer sig til modulet Lærer i skolen. I november er de studerende i forpraktik på skolen 2 dage forud for den egentlige praktikperiode. Særligt for 2. og 4. årgang I 2. og 3. praktikperiode er de studerende i forpraktik på skolen 2 dage forud for den egentlige praktikperiode. Gennemførelsen I hvert studieår skal praktikken på skolen bidrage til de studerendes læring og udvikling af lærerprofessionalisme i overensstemmelse med de beskrevne kompetencemål. De studerende fastholder deres erfaringer med undervisning, deltagelse i almene læreropgaver, samarbejde og vejledning enten ved at anvende en portfolio eller ved brug af andre erfaringsopsamlingsmetoder. Som en integreret del af undervisningen på skolen arbejder de studerende med deres praktikprojekt; den problemstilling, de ønsker at skaffe sig dybere indsigt i. Det sker hovedsageligt gennem iagttagelser, episodebeskrivelser, interview, spørgeskemaundersøgelser og indsamling af elevprodukter i forbindelse med undervisning og andet lærerarbejde. Introsamtale Ved begyndelsen af praktikperioden på skolen har de studerende en samtale med skolens praktikkoordinator eller skoleledelsen om mål for årgangens praktik og rammer for praktikarbejdet på skolen. Samtalen tager udgangspunkt i de studerendes forventningsbreve til skolen og har til hensigt at skabe forudsætninger for et vellykket praktikforløb, herunder indvie de studerende i skolens kultur og udveksle forventninger og krav til praktikarbejdet.

8 Skolens uddannelsesplan Skolen har udarbejdet en uddannelsesplan, der danner afsæt for en rammesætning og forventningsafklaring før praktikkens start. Praktikportalen Den løbende kommunikation mellem den studerende og praktiklærerne foregår på praktikportalen. Portalen er således en fælles platform for samarbejdet mellem den studerende og skolen. Midtvejsstatus Senest midtvejs i praktikperioden på skolen skal den enkelte studerende på grundlag af iagttagelser og samarbejdserfaringer modtage en fremadrettet vejledning om arbejdet i sidste del af praktikperioden. Vejledningen foregår med den primære praktiklærer. Særlig statussamtale Skolen skal indkalde den studerende og en underviser eller leder fra uddannelsen til en særlig statussamtale, hvis vurderingen ifm. midtvejsstatus er, at den studerende ved praktikkens afslutning er i risiko for at blive indstillet til negativ bedømmelse. Afslutning Ved praktikperiodens afslutning skal skolen: vurdere, om den studerende har gennemført praktikken indstille til læreruddannelsen, om den studerende skal bestå eller ikke-bestå årgangens praktik udlevere indstillingen til den enkelte studerende og begrunde denne i forbindelse med en slutevaluering. indkalde de studerende til en afsluttende samtale om praktikforløbet på skolen. Den studerende skal have gennemført praktikken for at kunne blive indstillet til bedømmelse. Indstilling til læreruddannelsen om bedømmelse udfærdiges på et særligt elektronisk skema (Bedømmelsesskema), som udleveres til den studerende ved praktikperiodens afslutning. Skolen afgiver sin bedømmelse bestået/ikke bestået i praktikportalen for praktikken. Inden de studerende afslutter praktikken på skolen, indkalder skolens praktikkoordinator de studerende til et evalueringsmøde om studieforløbet på skolen. 4. Efterbehandlingen og prøven i praktik Hvert studieår afsluttes det samlede praktikforløb ved, at de studerende i et særligt tilrettelagte studieforløb og under vejledning af deres undervisere bearbejder, sammenholder og perspektiverer deres erfaringer fra praktikkens forberedelse og gennemførelse. I dette arbejde indgår de studerendes praktikprojekt med at skaffe sig dybere indsigt i en undervisningsrelateret problemstilling af almen betydning. De studerende skriver en praktikopgave, hvori de undersøger deres problemformulering under anvendelse af deres empiri og valgte teoretiske ramme for projektet. Ud fra faglig og didaktisk teori begrunder og reflekterer de over udvalgte dele af deres undervisningsforløb.

9 Prøven i praktik Praktikken på hvert af de 3 niveauer afsluttes med en mundtlig prøve, der bedømmes med en karakter efter 7- trins skalaen. Praktikprøven på 1. niveau bedømmes af en praktiklærer og en underviser udpeget af læreruddannelsen, mens praktikprøverne på niveau 2 og 3 bedømmes af en praktiklærer, en underviser udpeget af læreruddannelsen samt en ekstern censor. Som udgangspunkt for prøven skal praktikgruppen formulere en problemstilling og udarbejde en praktikopgave på maks normalsider (afhængigt af gruppestørrelse), der sammen med medbragt datamateriale, elevplaner, forældrebreve mv. illustrerer praktikgruppens arbejde med udvalgte videns- og færdighedsmål inden for praktikkens kompetencemål. Det medbragte materiale er alene grundlag for prøven og indgår ikke i bedømmelsen. Praktikopgaven derimod indgår i bedømmelsen. Ved praktikprøven demonstrerer den studerende sin praktiske og teoretiske indsigt, viden og refleksioner i forhold til kompetencemålene på det aktuelle praktikniveau. Samtlige praktikprøver afholdes på læreruddannelsen og så vidt muligt som gruppeprøver med deltagelse af 2 3 studerende.

10 5.Begrundelsesskemaer

11

12 6. Om praktik i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen 4 uddannelsen består af følgende 3) praktik svarende til 30 ECTS-point. 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling mellem teori og praksis med henblik på, at den studerende erhverver teoretisk funderede praktiske færdigheder i at forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb. Stk. 2. Den studerende skal have praktik i de valgte undervisningsfag.

13 12. Praktikken består af moduler på 5-15 ECTS-point og tilrettelægges således, at der sker en uddannelsesmæssig progression i overensstemmelse med kompetencemålene på niveau I, II og III, jf. bilag 3. Stk. 2. Praktikken skal forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde med undervisningsfagene og Lærernes grundfaglighed. Stk. 3. Praktikken finder sted på skoler på grundskoleniveau og kan efter godkendelse af professionshøjskolen i det enkelte tilfælde finde sted i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Stk. 4. Den studerende har mødepligt til praktikken. 13. Professionshøjskolen godkender de praktikskoler, der indgår i praktiksamarbejdet, på grundlag af kvalitetskrav, som professionshøjskolen har udarbejdet. Stk. 2. Praktikskolen udarbejder en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kompetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode. Professionshøjskolen skal godkende uddannelsesplanen. 19 Hvert af niveauerne I, II, III i praktikken afsluttes med en prøve bedømt med en karakter efter 7- trinsskalaen. Stk. 2. To af prøverne er eksterne prøver og bedømmes af en praktiklærer, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en ekstern censor. Stk. 3. En af prøverne er intern og bedømmes af en praktiklærer og en underviser udpeget af professionshøjskolen.

14 7. Kompetencemål

15