Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende krisecentrene

Transkript

1 Sekretariat for Rammeaftaler Prinsens Allé Viborg Dato: september 2017 Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende krisecentrene i Midtjylland Kontakt: Kristine Brodam Tlf kbl@viborg.dk Vi skal styrke det samlede krisecentertilbud i Midtjylland Denne rapport belyser de aktuelle udfordringer krisecentrene og kommunerne oplever når en kvinde har brug for ophold på et af de midtjyske krisecentre. Baggrunden er, at DASSOS har nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan man kan afhjælpe kapacitetsproblemerne på krisecentrene i Midtjylland. Overordnet set anbefaler arbejdsgruppen, at der udarbejdes en forløbsbeskrivelse af samarbejdet mellem kommuner og krisecentre med fokus på den helhedsorienterede indsats. Kommuner og krisecenter skal til hver tid arbejde ud fra en helhedsorienteret og koordineret indsats hvor man støtter udsatte familier i forhold til de sociale, beskæftigelsesmæssige og trivselsmæssige udfordringer som familierne konkret kan være påvirket af. Indsatsen er tværfagligt organiseret mellem social, familie og jobcenter, så man kan skræddersy indsatser, der tager højde for den samlede familiens problemer og behov. På den måde sikres det, at de fremtidige indsatser i udsatte familier kommer til at fremstå meningsfuld, helhedspræget, retfærdigt og sammenhængende for såvel det enkelte familiemedlem som for familien som helhed. Der skal i forløbene være fokus på familiens ressourcer og muligheder. Arbejdsgruppen peger på, at man med en systematiske og sammenhængende tilgang til familien kan bidrage til en tidligere indsats, hvor ny viden om familiernes udfordringer bliver kortlagt og organiseret. På den måde kan man skabe mulighed for at styrke og selvstændiggøre det enkelte familiemedlem, hvor færre kvinder og børn havner i pressede familiestrukturer, ofte med vold og trusler som en del af hverdagen. På den baggrund har arbejdsgruppen identificeret en række konkrete indsatsområder: Forebyggelse og efterværn Videndeling og fælles praksis Boliger Overgange 13

2 Med det udgangspunkt peger arbejdsgruppen på en række konkrete anbefalinger, som arbejdsgruppen valgt at knytte op på den kronologi, der typisk vil være når en kvinde bliver voldsramt. Før Når volden opstår! Forbyggelse og opsporing Under Når volden eskalerer og kvinden skal på krisecenter! Målrettede indsatser og tværgående samarbejde Efter Når kvinden skal flytte fra krisecenter! Hurtige og glidende overgange Om arbejdsgruppen Forud for arbejdet har arbejdsgruppen indsamlet data fra de midtjyske krisecentre om kapacitetsudnyttelsen. Arbejdsgruppen har også inddraget Rambølls evalueringsrapport om krisecentrene i Danmark. Det har været væsentligt for arbejdsgruppen, at anbefalingerne: Har fokus på både den voldsudsatte, børnene og voldudøveren Vægter det forebyggende sigte Har fokus på de tværgående samarbejde og indsatser Er i tråd med den nationale indsats i Lev uden Vold. Arbejdsgruppen foreslår, at der følges op på anbefalingerne i takt med at det nationale initiativ Lev uden Vold iværksætter nye nationale handlinger eller anbefalinger. Arbejdsgruppen har bestået af både kommunale repræsentanter og repræsentanter fra krisecentrene og anbefalingerne tager således afsæt i konkrete erfaringer fra henholdsvis kommuner og krisecentre. Hanne Ahrens, direktør, Silkeborg kommune (formand) Dorte Fritzemeier, leder af Silkeborg Krisecenter Ingelise Allentoft, leder af Aarhus Krisecenter Marianne Eriksen, afdelingsleder i Jobcenter Aarhus, Aarhus kommune Lene Hornstrup, centerchef for Handicap, Social og Psykiatri, Struer kommune Kristine Brodam, Sekretariatet for Rammeaftaler (sekretær) 14

3 Før Vi skal handle forebyggende med fokus på hele familien! Hvert år bliver kvinder udsat for fysisk eller seksuel vold af deres nuværende eller tidligere partner. Hertil kommer et udokumenteret, men ifølge Landsorganisationen for Kvindekrisecentre stort antal kvinder, der er udsat for psykisk, materiel eller økonomisk vold. Hvert år er der 2000 af disse slettes kvinder der får ophold på et af landets krisecentre. Der er således et stor antal voldsudsatte kvinder, der ikke får støtte og vejledning på et krisecenter. Det er arbejdsgruppens vurdering, at et ambulant rådgivningstilbud vil kunne hjælpe disse voldsudsatte kvinder til at forbedre deres situation og undgå at volden eskalerer, så de ikke får behov for ophold på krisecenter. For at den ambulante rådgivning skal være succesfuld er det afgørende at tilbuddet udvikles i et forpligtende samarbejde mellem kommunerne og krisecentre, så der kan tages hånd om den voldsudsatte kvindes samlede behov for støtte. Vi skal turde at være opsøgende og forebyggende i indsatsen mod vold i familier. Det kræver, at vi sætter fokus på den forebyggende indsats i kommunerne, men det kræver også at vi som borgere tør gribe ind, når vi oplever volden. Forebyggelsesindsatsen står således på to ben der er behov for handlinger fra både fagprofessionelle og fra samfundet omkring kvinden. Konkret vil vi anbefale, at Kommunerne og krisecentrene sammen iværksætter en oplysningskampagne eventuelt i samarbejde med Lev uden Vold. Oplysningskampagnen skal tjene to formål; sikre at voldsudsatte kvinder ved hvor de kan henvende sig og mobilisere civilsamfundet til at gribe ind når man oplever vold i familier. Der udarbejdes en forløbsbeskrivelse for samarbejdet mellem kommuner og krisecenter, der skildrer det gode forløb før, under og efter opholdet på krisecenter Kommunerne og krisecentre udvikler i samarbejde ambulante rådgivningsfunktioner. Det er afgørende for den forebyggende indsats, at der tilbydes hjælp til både den voldsudsatte og voldsudøveren. Kommunerne opretter netværksprogrammer til børn, der lever i voldsudsatte familier i tråd med de tilbud, der er til børn, der lever i familier med alkoholmisbrug. Forebyggende parrådgivning Viborg kommune har oprettet et rådgivningstilbud til par i krise. Rådgivningstilbuddet har til formål at tilbyde tidlig støtte og vejledning til par i konfliktfyldte og voldelige relationer, med henblik på at nedtrappe konfliktniveauet og undgå situationer, hvor familier splittes og ophold på krisecenter er den eneste udvej. Tilbuddet er målrettet såvel fysisk som psykisk vold, og anerkender at såvel mænd som kvinder kan være den voldelige part i et forhold Tilbuddet er anonymt og gratis for parret. Tilbuddet har eksisteret i 6 måneder og har aktuelt 6 par i rådgivning. Rådgivningen varetages af en rådgiver på Viborg Krisecenter, der har gennemgået uddannelse i parterapi. Viborg Krisecenter har fået tildelt kr. årligt af Viborg kommune til drift af til- Vi vil kunne se effekten af den forebyggende indsats ved, at: Færre kvinder er nødsaget til at have et ophold på krisecentre Følgerne af partnervold mindskes Antallet af voldsudsatte familier falder 15

4 Under Vi skal sikre en helhedsorienteret indsats! Det er først og fremmest nødvendigt, at sikre, at der er det nødvendige antal pladser på krisecentrene samlet set i Midtjylland. Krisecentrene skal på tværs altid kunne tilbyde en plads til en voldsudsat kvinde, der har behov for ophold. Det bør derfor aftales på tværs af kommunerne, hvor mange pladser, der er behov for i Midtjylland, samt hvordan disse pladser skal fordeles geografisk. Samtidigt er der behov for at se på selve visitationen. Krisecentrene visiterer efter servicelovens 109 selv kvinder i målgruppen til ophold på krisecentret. Et fælles visitationsmateriale og screeningsværktøj kan synliggøre en fælles afgrænsning af målgruppen og skabe gennemsigtighed. For at udnytte kapaciteten på tværs af krisecentrene bedst skal krisecentrene fortsat styrke vidensdelingen på tværs. Der kan være målgrupper, hvor et eller flere krisecentre har særlige kompetencer. Denne viden skal de øvrige krisecentre fortsat have let adgang til, så de med vejledning og rådgivning bedst muligt kan hjælpe kvinden. Denne viden bør også deles med kommunerne, så de har indsigt i krisecentrenes særlige kompetencer. Kvinder, der har behov for ophold på krisecentrene, har ofte sager, der ikke følger den lige vej i kommunens forvaltningsprocedurer. Det er derfor helt afgørende at krisecentrene og kommunerne løbende koordinere indsatsen med fokus på den enkelte kvinde. Det kræver hurtighed i systemerne og en forståelse for, hvilke konsekvenser en given beslutning et sted i forvaltningen kan få for kvindens sag i en anden del af forvaltningen. Men det kræver også koordinering på tværs af kommunerne, da krisecentrene typisk har kvinder fra flere kommuner boende. Derfor er det afgørende, at kommunerne anvender en helhedsorienteret tilgang, hvor overgange og perspektiv i indsatsen opleves som sammenhængende og koordineret for den berørte borger og hvor de konkrete indsatser tager udgangspunkt i den enkelte borger. Konkret anbefaler vi, at: DASSOS sikrer, at der er det nødvendige antal pladser på krisecentrene samlet set i Midtjylland med en hensigtsmæssig geografisk fordeling De midtjyske krisecentre udarbejder en fælles regional visitationspraksis på baggrund af fælles visitationsskemaer og screeningsværktøjer i Midtjylland. DASSOS foranlediger, at der iværksættes en kortlægning af krisecentrenes særlige kompetencer Krisecentrene med særlige kompetencer skal fortsat tilbyde rådgivningsopgaver for de øvrige krisecentre Kommunerne holder fokus på den helhedsorienterede indsats Vi vil kunne se effekten ved at: Den gennemsnitlige opholdstid falder Bedre kapacitetsudnyttelse Bedre samarbejdsrelationer med kommunerne 16

5 Efter Vi skal give familierne gode forudsætninger for at leve et liv uden vold! Når en kvinde er klar til at flytte fra et krisecenter skal kommunerne og krisecentrene sikre, at hun lettest muligt kan komme videre. Krisecentrene oplever i dag, at kvinder risikerer at få forlænget deres ophold unødigt, fordi der kan være lang ventetid på at finde en passende bolig eller fordi kvinden må takke nej til et privat boligtilbud, fordi kommunen ikke når at behandle ansøgningen om indskudslån rettidigt. Samtidigt oplever krisecentrene en del problematikker når en kvinde fra én kommune tager ophold på krisecenter i en anden kommune, hvor hun ønsker at blive boende efter ophold på krisecenter eller måske flytte til en tredje kommune. Udfordringerne kalder på særlige mellemkommunale løsninger. Krisecentrene oplever også i dag, at lange sagsbehandlingstider hos domstolen, statsforvaltningen og udlændingestyrelsen kan forlænge en kvindes ophold på krisecentret unødigt. Det er dyrt for kommunerne og ikke gavnligt for kvinden. Der er nødvendigt at sætte lys på denne problematik i samarbejde med disse instanser. Kvinder og eventuelle børn, der flytter fra krisecentre er stadigt i en sårbar position og kan derfor have brug for støtte og vejledning, så de kan etablere sig og skabe liv uden vold. Et forpligtende samarbejde mellem kommuner og krisecentre om et efterværn vil kunne være med til at sikre den nødvendige støtte til kvinder og deres børn tiden efter ophold på krisecentre. Derudover kan et solidt efterværn måske motivere en gruppe kvinder til at flytte fra krisecentret tidligere, da de fortsat vil have støtte omkring sig. Konkret anbefaler vi, at: Krisecentrene skal kunne henvise til den sociale boligtildeling i den kommune, hvor kvinden ønsker at flytte til Kommunerne hurtigbehandler ansøgninger fra kvinder om indskudslån Der udvikles en fælles model for et kommunalt efterværn i et forpligtende samarbejde med krisecentrene med opfølgende rådgivning for hele familien. DASSOS tager initiativ til et samarbejde med domstolene, statsforvaltningen og udlændingestyrelsen for at nedbringe ventetiden på sagsbehandling for kvinder på krisecentre DASSOS undersøger mulighederne for et midlertidigt dobbelt-kommuneborgerskab til kvinder på krisecenter Vi vil kunne se effekten ved at: Den gennemsnitlige opholdstid falder Kvinderne og familierne kommer sig hurtigere Færre udsættes for vold igen Nye boligformer Randers Krisecenter har aktuelt oprettet to ny boliger i forbindelse med krisecentret. De familier som indskrives i lejlighederne, indskrives på samme vilkår som øvrige beboere på Krisecentret og med samme døgntakst. Målgruppen for indskrivning i lejligheder er familier, hvor der ikke i så høj grad er behov for guidning og støtte eller familier, som kan have særlige udfordringer i forhold til at bo i et slags bofællesskab. Der kan ligeledes blive tale om at flytte en familie under indskrivning, således at de starter med at være indskrevet på krisecentret, hvorefter de overflyttes til egen lejlighed, som en del af en udslusning. 17

6 Bilag 3 18

7 Data fra de midtjyske krisecentre om kapacitetsudnyttelse Sekretariatet for Rammeaftaler gennemførte i maj 2017 en dataindsamling fra de midtjyske krisecentre som forberedelse af arbejdet med anbefalinger til et styrket krisecentertilbud i Midtjylland. Indsamlingen blev gennemført ved en række spørgsmål (side 1 3) og indberetninger af kapacitetsudnyttelse (side 4-6). Oplever du at krisecenteret i stigende grad er blevet presset på kapaciteten i de seneste år? Afvisninger Horsens Aarhus Holstebro Herning Viborg Silkeborg Randers Krisecentrene peger enstemmigt på at afvisninger sker på grund af pladsmangel. Det kan særligt være en udfordring i forhold til kvinder med børn. Der sker også afvisninger fordi kvinden ikke tilhører målgruppen. Det kan være hvis kvinden har et aktivt misbrug eller er præget af psykiske sygdom. Krisecentrene anfører dog, at det er sjældent man afviser af denne årsag Krisecentrene er meget enige om, at de har været særligt pressede på kapaciteten. Der har de seneste år været mange afvisninger. Samtidigt er det i stigende grad blevet sværere at henvise til andre krisecentre, da der ofte kun er meget få ledige pladser på landsplan. Tidligere har det været muligt at henvise kvinder til andre krisecentre når vi ikke selv har plads, men det seneste år har der været længere perioder uden ledige krisecenterpladser i Danmark. Hvad vurderer du presset skyldes? Krisecentrene peger, at presset i høj grad skyldes at der er sket en tydelig forøgelse af kvinder, hvor vold ikke er den primære årsag til deres problemer. Det kan være flygtninge, med medfølgende integrationsopgaver som tolk, kulturforskelle, krigstraumer. Det kan være kvinder, der er ramt af kontanthjælpsloftet og derfor er særligt økonomisk udfordret i forhold til at finde egen bolig. En krisecenter oplyser, at man aktuelt oplever en del helt unge kvinder, som har massive psykiske problemstillinger og derfor ikke hører til på et, men som heller ikke andre steder har at gå hen. Derudover peger flere på de lange sagsbehandlingstider ved Statsforvaltningen, Retten og Udlændingestyrelsen Der er også en oplevelse af, at flere henvender sig fordi vold i hjemmet ikke på samme møde er tabu som tidligere. Både civilsamfund og det offentlige har øget opmærksomhed og derved støtter kvinder udsat for vold til at få hjælp. 1 19

8 Et krisecenter nævner, at det vil være en hjælp, hvis politiet hver gang de var ude til husspektakler med årsag i samlivsrelateret vold, laver underretning eller selv anmelder voldsudøveren. Hvis svaret på krisecentrenes kapacitet ikke er flere pladser, hvad er svaret så? Boliger - Flere billigere boliger - Udslusningsboliger - Lettere vej til at få en bolig i de kommunale boligforeninger, herunder kortere sagsgang i forbindelse med ansøgning af indskudslån - At det bliver gjort nemmere at kvinden får tildelt familiens tidligere bolig. Samarbejde med offentlige myndigheder Mere fokus på og resurser til et bedre forebyggende og oplysende arbejde om vold i nære relationer på de enkelte krisecentre - det bør være en del af i taksten. Hurtige sagsbehandling af børnesager Tættere samarbejde med kommunerne og krisecentrene Nye tilbud En større specialisering af krisecentrene. Ambulante forløb på krisecentrene hvor fagligt kvalificeret personale kan tilbyde voldsudsatte kvinder rådgivning og støtte til at bryde med volden. Åbne rådgivninger, hvor kvinderne kan komme uden at skulle tage ophold på krisecentret.. Forældrekurser Større fokus på den voldsudøvende part Genindføre psykologhjælp til kvinderne Hvad vil du som leder af et krisecenter pege på er de største udfordringer i dag for krisecentrene i Midtjylland? Belægning Krisecentrene er enige om, at den største udfordring er, at man må oftere og oftere må afvise kvinder, der har behov for et sikkert opholdssted. Samtidigt stiger belægningstiden, da kvinder ofte har andre sociale problemer udover at være udsat for vold eller flytte fordi de mangler bolig. Behandlingsmuligheder Krisecentrene problematiserer praksis i dag, hvor man ikke kan tilbyde hjælp til hele familien eks. behandling af manden, hvis parterne ønsker at forblive sammen. Udfordringen er, at selvom det rammer hele familien, er det kun er den ene af parterne, der tilbydes støtte i samlivsrelateret vold. Der bør være tilbud eller krav om tidlig indsats til alle involverede. Økonomi Krisecentrene er pressede i forhold til de stigende udgifter til tolke. 2 20

9 Et krisecenter mener på, at der er behov for større ensartethed i ressourcetildelingen på regionens krisecentre. Samarbejde med øvrige offentlige myndigheder Generelt peger krisecentrene på, at der er behov for bedre og tættere samarbejde mellem krisecentrene og de offentlige myndigheder herunder kommune, statsforvaltning og retten. Derudover bliver peget på, at der er svær tilgængelighed til de psykiatriske afdelinger og at man oplever, at kvinder bliver for hurtigt udskrevet. 3 21

10 Pladsudvikling på krisecentrene i Midtjylland Belægningsprocent Horsens 86% 87% 96% 72% Aarhus 96% 88% 94% 94% Holstebro 101% 98% 104% 87% Herning 79% 91% 100% 89% Viborg 100% 95% 96% 97% Silkeborg 92% 95% 97% 89% Randers 69% 84% 97% (ikke oplyst) Hvor stor en andel af kvinderne havde anden etnisk herkomst? Horsens 47% 55% 45% 58% Aarhus 37% 40% 54% 53% Holstebro 55% 29% 55% 19% Herning 43% 60% 54% 78% Viborg 46% 42% 41% 40% Silkeborg 46% 42% 60% 17% Randers 34% 39% 62% 76% Gennemsnitlig opholdstid Horsens Aarhus (ikke oplyst) (ikke oplyst) Holstebro Herning Viborg Silkeborg Randers Opholdslængde Hvor mange kvinder havde ophold på mere end 6 måneder? Og hvor stor en andel af disse kvinder havde anden etnisk herkomst (angivet i parentes)? Horsens 0 1 (100%) 7 (43%) 2(50%) 4 22

11 Aarhus 0 1 (100%) 2 (100%) 0 Holstebro 1 (100%) 1 (0)* 1 (0)* 0 Herning (50%) 0 Viborg 2 (100%) 2 (100%) 1 (100%) 2 (100%) Silkeborg 1 (100%) 1 (0) 2 (100%) 0 Randers 0 2 (100%) 2 (100%) 0 *Kvinderne havde dansk statsborgerskab. Ophold grundet ære. Krisecentrene peger på, at når der er kvinder med lange ophold skyldes det at kvinden har andre problemstillingerne end vold. Flertallet peger på, at der særligt er gældende for nyankomne til Danmark. Her oplever man problemer i forhold til af finde ny opholdskommune, lange sagsbehandlingstider ved udlændingestyrelsen og kulturforskelle gør at kvinder får et langt ophold til krisecenteret. Derudover er der enighed om at lange sagsbehandlingstider ved retten og statsforvaltningen gør at kvinderne på blive længe på krisecentrene. Det kan eks. Være pga. sikkerhed fordi manden skal for retten eller det kan være statsforvaltningen skal træffe afgørelse om forældremyndighed før kvinden har et forsørgelsesgrundlag, så hun kan flytte ud. Flere krisecentre peger også på, at mangel på passende og billige boliger til kvinden kan være medvirkende til at kvinden får et langt ophold på krisecenteret. Hvor mange kvinder havde ophold på mindre end 1 måned? Og hvor stor en andel af disse kvinder havde anden etnisk herkomst (angivet i parentes)? Horsens 38 (55%) 38 (47%) 42 (55%) 12 (50%) Aarhus 49 (61%) 70 (54%) 67 (49%) 14 (50%) Holstebro 50 (60%) 25 (76%) 33 (61%) 19 (58%) Herning 49 (46%) 39 (61%) 34 (50%) 5 (100%) Viborg 27 (48%) 29 (48%) 28 (38%) 7 (57%) Silkeborg 16 (28%) 25 (36%) 18 (56%) 6 (33%) Randers 48 (54%) 44 (48%) 19 (58%) 4 (75%) Krisecentrene peger på at der primært er tre grupper kvinder, der har korte ophold på krisecentrene. Den ene gruppe er typisk kvinder, der bliver presset af ægtemand eller familie for at flytte tilbage igen. Det kan i den forbindelse også skyldes, at de er familiesammenført og at deres ophold i Danmark derfor er afhængig af at de hos deres mand. Den anden gruppe er kvinder, der overflyttes til andre krisecentre typisk for at komme i sikkerhed fra en voldsudøver. Den sidste gruppe er ofte unge kvinder, der enten oplever, at en voldelig eksmand er opsøgende, eller de har besluttet sig for at gå fra manden og volden i den forbindelse er eskaleret. Disse kvinder har brug for råd og vejledning og er derefter klar til at flytte hjem eller i ny bolig. 5 23

12 Antal pladser Horsens Aarhus Holstebro* 5 5 5/6 6 Herning Viborg Silkeborg Randers * Holstebro har i 2014, 2015 og halvdelen af 2016 haft en fleksibel plads Antal kvinder i alt på årsbasis Horsens Aarhus (ikke oplyst) (ikke oplyst) (ikke oplyst) (ikke oplyst) Holstebro Herning Viborg Silkeborg Randers