Gørup Enge. Teknisk forundersøgelse af vådområde

Transkript

1 Gørup Enge Teknisk forundersøgelse af vådområde

2 Gørup Enge Indhold TEGNINGSFORTEGNELSE... 5 BILAGSFORTEGNELSE... 5 INDLEDNING OG BAGGRUND... 7 PROJEKTFORSLAGENE... 9 OMRÅDETS UDVIKLINGSHISTORIE...16 NUVÆRENDE FORHOLD I OMRÅDET...17 OMRÅDEBESKRIVELSE ARKÆOLOGISKE FORHOLD JORDBUNDSFORHOLD PLANFORHOLD Vandplan Limfjorden Hovedopland 1.2 (Vandløb) Lavbundsareal / potentielt vådområde Planlov og VVM Beskyttede vandløb Oplande til meget sårbare Natura 2000 områder Natura 2000 område Bilag IV arter Særlige beskyttelsesområder, særlige naturområder og økologiske forbindelser SFL-områder Strandbeskyttelseslinje Kystnærhedszone Jordbrug Drikkevandsinteresser Fritid - rekreative forbindelseslinjer Jordforurening Lokalplan AFVANDINGSTILSTAND OG AREALANVENDELSE Afvandingstilstand Arealanvendelse AFVANDINGSTILSTAND OG VANDBALANCE Detaildræning VANDLØBSOPMÅLING OG TERRÆNMODEL VANDLØBSFORHOLD Holmmarksbækken Gørup-Gedsted Bæk og Gørup Bæk Vedligeholdelse OPLANDE, KARAKTERISTISKE AFSTRØMNINGER OG VANDSTANDE Oplande

3 Karakteristiske afstrømninger VANDSTANDE Lovns Bredning Vandløb Vandbalance NÆRINGSSTOFBELASTNING Kvælstof Fosfor Okker LANDSKABELIGE OG KULTURHISTORISKE VÆRDIER TEKNISKE ANLÆG Veje og broer mv Bygninger Spildevand og vandforsyning Ledninger NATURFORHOLD Vandløbs forhold Terrestriske forhold PROJEKTGENNEMFØRELSE...52 ANLÆGSELEMENTER INDLEDENDE ARBEJDER OG TILTAG Rydninger, vejadgange m.v Markhegn mv GENSNONING AF GØRUP- GEDSTED BÆK OG GØRUP BÆK Gensnoningen i Gørup-Gedsted Bæk Dimensioner Gørup-Gedsted Bæk Tilløb, dræn og grøfter Broer og overkørsler Sandfang Fremmede ledninger Gensnoningen af Gørup Bæk Forlægning Tilløb og dræn Broer og overkørsler Fremmede ledninger Vandløbenes udformning og dimensioner Udlægning af sikringsgrus Håndtering af dræn, brønde og grøfter Udgravning og indbygning af jord Opgravede jordmængder og fordeling, Gørup-Gedsted Bæk Opgravede jordmængder og fordeling, Gørup Bæk BROER, VEJE MV. SAMT SIKRINGER AF TEKNISKE ANLÆG Veje og broer Overkørsler og spang Eventuelle sikringer af bygninger og tekniske anlæg Retableringer og afslutninger MYNDIGHEDSBEHANDLING

4 PROJEKTFORSLAGETS KONSEKVENSER...71 FYSISKE FORHOLD Vandstande Gørup Bæk Holmmarksbækken Vandløbenes længde og fald Fremtidig vandløbsvedligeholdelse FREMTIDIGE AFVANDINGSFORHOLD Metode Arealopgørelser Søområderne i projektområdet NÆRINGSSTOFFJERNELSE Kvælstof Fosfor Vurdering af risiko for fosforlækage ved etablering af sumpe Okkerreduktionspotentiale MILJØMÆSSIGE FORHOLD Vandløb Terrestriske forhold Generelle betragtninger af effekten af vådområdet på naturtyperne TEKNISKE ANLÆG OVERSLAG OG TIDSPLAN FOR GENNEMFØRELSE...88 TIDSPLAN ØKONOMISK OVERSLAG Anlægsøkonomi Omkostninger til rådgivning Driftsforhold REFERENCER

5 Tegningsfortegnelse Tegning nr. Indhold Målforhold 001 Oversigtskort, eksisterende forhold med ledningsoplysninger. 1: Oversigtskort, eksisterende afvandingsforhold. 1: Oversigtkort, projekterede ændringer. 1: Oversigtkort, fremtidige afvandingsforhold. 1:6.000 Bilagsfortegnelse Bilag nr. Indhold Målforhold 1 Gørup-Gedsted Bæk (Bysted-Gørup Skelgrøft og Gørup-Bysted Enge, del A) st Længdeprofil, eksisterende opmålte forhold. Desuden er vist beregnede vandstande for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). Stiplede vandstande er beregnet på baggrund af henholdsvis sommer- og vintermedianmaksimum vandstand i Limfjorden. 2 Gørup Bæk (Bysted-Gørup Skelgrøft og Gørup- Bysted Enge, del B) st Længdeprofil, eksisterende opmålte forhold. Desuden er vist beregnede vandstande for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 3 Holmmarksbækken, st Længdeprofil, eksisterende opmålte forhold. Desuden er vist beregnede vandstande for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, 1:50 / 1: :50 / 1: :50 / 1:

6 vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 4 Gørup-Gedsted Bæk (Bysted-Gørup Skelgrøft og Gørup-Bysted Enge, del A) st Længdeprofil, fremtidige forhold. Desuden er vist beregnede vandstande for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). Stiplede vandstande er beregnet på baggrund af henholdsvis sommer- og vintermedianmaksimum vandstand i Limfjorden. 5 Gørup Bæk (Bysted-Gørup Skelgrøft og Gørup- Bysted Enge, del B) st Længdeprofil, fremtidige forhold. Desuden er vist beregnede vandstande for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). Stiplede vandstande er beregnet på baggrund af henholdsvis sommer- og vintermedianmaksimum vandstand i Limfjorden. 1:50 / 1: :50 / 1: Opgørelse af kvælstoftransport til undersøgelsesområdet. 7 Beregning af kvælstoffjernelse ved gennemførelse af projektet. 8 Beregning af fosforbalance for projektet Analyserapport (Eurofins) for vandanalyser. Natura 2000 vurdering 6

7 Indledning og baggrund I forbindelse med Grøn Vækst arbejder Viborg Kommune (i samarbejde med Vesthimmerlands Kommune) med planer om at vådlægge en del af arealerne i Gørup Enge med det formål at reducere udvaskningen af kvælstof til den ydre del af Limfjorden. Projektområdet indgår i vandoplandsplanen for Limfjorden. Oplandet til fjorden er indeholdt i forslag til vandplanen for hovedopland 1.2 Limfjorden (Miljøministeriet 2011), der blev vedtaget i december Ifølge vandplanen skal der i indsatsperioden frem til og med 2015 etableres i alt ha vådområde med en samlet kvælstoffjernelse på 415 tons/år. For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder har den tidligere regering lanceret Grøn Vækst pakken, der blandt andet indeholder i alt 23 vandplaner. Nogle af målene med disse vandplaner er at reducere udvaskningen af kvælstof med tons (p.t. reduceret til tons) gennem forskellige tiltag samt at forbedre kvaliteten i op til km vandløb ved at forbedre de fysiske forhold i vandløbene. Af den samlede kvælstofreduktion skal tons komme via etablering af op til ha vådområder, hvoraf vådområder i oplandet til Limfjorden som nævnt påregnes at bidrage med i alt 415 tons. Kravet til de nye potentielle vådområder er, at der skal være en kvælstofreducerende effekt på minimum 113 kg N pr. ha. Figur 1. Udsigt over det meget store, flade og åbne område i Gørup Enge. Før forundersøgelsens start var det forventet at der kunne etableres et projektområde på i størrelsesordenen 220 ha. 7

8 Området afvandes via 2 selvstændige vandløbssystemer, nemlig af Gørup-Gedsted Bæk og Gørup Bæk (i regulativet benævnt Bysted-Gørup Skelgrøft og Gørup-Bysted Enge, del A og del B) i den sydlige del og af Holmmarksbækken i den nordlige del. Inden for undersøgelsesområdet ligger ca. 1,8 km af Gørup-Gedsted Bæk, ca. 1,1 km af Gørup Bæk og ca. 1,7 km af Holmmarksbækken. Den mest sydlige del af undersøgelsesområdet afvandes af et større drænsystem, som afvander selvstændigt til Limfjorden. Både Gørup-Gedsted Bæk og Gørup Bæk er målsat som B 2 -vandløb (laksefiskevand) på strækningerne inden for undersøgelsesområdet, men kort opstrøms dette ændrer begge vandløb målsætning til B 1 - vandløb (gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk). Holmmarksbækken er i hele sin udstrækning målsat som B 1 -vandløb. Figur 2: Beliggenheden af undersøgelsesområdet (rød stiplet afgrænsning) ved Gørup Enge lige øst for Lovns Bredning. Undersøgelsesområdets nedstrøms afgrænsning ligger m opstrøms vandløbenes udløb i Lovns Bredning. Lilla streger er grænsen mellem Viborg og Vesthimmerlands Kommuner, mens blå streger er målsatte vandløb. Det er planen, at vådområdet etableres ved at hæve vandløbsbunden i de 3 vandløb enten i forbindelse med gensnoning eller ved andre restaureringstiltag. Der suppleres med sløjfning af dræn og grøfter i relevant omfang. Som det fremgår af figur 1 og figur 3, er undersøgelsesområdet ekstensivt udnyttet, og det vurderes, at knap halvdelen af området er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttelse af særlige naturtyper. Det vurderes desuden ud fra luftfoto, at kun mindre dele af den resterende halvdel indgår i intensiv landbrugsmæssig omdrift. 8

9 Undersøgelsesområdet grænser mod vest op til et Natura2000 område, som omfatter Habitatområde nr. 30, Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord, og Skals, Simested og Nørre Ådal samt Skravad Bæk og Fuglebeskyttelsesområde nr. 13, Lovns Bredning. Figur 3. Undersøgelsesområdet ved Gørup Enge (rød stiplet streg). Desuden er vist arealer omfattet af 3, hvor lysegrøn er eng, brun er mose, lilla er strandeng og blå områder er søer. Lyseblå stiplet streg er vandløb. Herudover er vist den østlige afgrænsning (gul streg) af Natura2000 området (Habitatområde nr. 30 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 13). Desuden er grænsen mellem Viborg og Vesthimmerlands kommuner vist med lilla streg. Vandløbene i undersøgelsesområdet er reguleret på et tidligt tidspunkt, idet de fremstår regulerede på de gamle højkantskort fra sidste halvdel af 1800-tallet. Projektforslagene Indledningsvis er det foreslået, at vådområdet kan etableres ved en genslyngning af vandløbene på alle strækningerne inden for undersøgelsesområdet suppleret med sløjfning af dræn og grøfter, åbning af eventuelle eksisterende rørlagte strækninger m.m. suppleret med reduceret vandløbsvedligeholdelse. Vandløbene gensnoes med udgangspunkt i gamle matrikelkort. Alternativ anvendes højdemodellen, så vandløbet placeres i ådalens laveste partier, dog under behørigt hensyn til, at vandet fra det direkte opland sikres tilstrækkelig transportvej for at tilgodese en effektiv kvælstoffjernelse. Alternativet til gensnoning kunne være indsnævring og/eller hævning af vandløbsbunden på hele eller dele af strækningen igen suppleret med sløjfning af dræn og grøfter, åbning af eventuelle eksisterende rørlagte strækninger m.m. eventuelt suppleret med reduceret vandløbsvedligeholdelse. 9

10 Det fremgår i udkast til vandplan, at der skal gennemføres åbning af rørlagt strækning i den nedstrøms ende af Holmmarksbækken. Denne rørlægning udgør en væsentlig spærring for fiskenes og smådyrenes fri vandringer, og den er således til hinder for opfyldelsen af vandløbets høje målsætning. Det fremgår ligeledes, at alle øvrige målsatte vandløbsstrækninger inden for undersøgelsesområdet er udpeget til restaurering på grund af deres kanaliserede forløb. Efter en feltbesigtigelse af området er det besluttet, at vådområdet skal etableres ved gensnoning af alle vandløbene inden for undersøgelsesområdet suppleret med følgende omlægninger af vandløb: Omlægning og snoning af Gørup Bæk (del B) til tidligere forløb (sydøst for sommerhusområdet ved Ålevænget) med udgangspunkt i forløbet på et gammelt sognekort fra 1951 (figur 1.1.4). Dette vil ligeledes medføre lukning af en kortere strækning af det eksisterende vandløb. Med henblik på at kunne skabe fri adgang til Holmmarksbækken om lægges denne til udløb i Gørup-Gedsted Bæk (del A). Dette vil resultere i, at der etableres en større sø i området omkring den nedstrøms del af det eksisterende forløb af Holmmarksbækken. Figur 4: Udsnit af gammelt sognekort fra 1951, der viser et tidligere snoet forløb af vandløbet i området sydøst for Sommerhusområdet ved Ålevænget. For de 2 scenarier, som i første omgang skal beskrives gælder det, at der fremover ikke gennemføres grødeskæring i vandløbene (den eksisterende vedligeholdelse omfatter 1 årlig grødeskæring): I det første scenarie (a, relativt tørt) hæves vandspejlet i mindre omfang. Det påregnes, at vandløbenes vandspejl vil ligge ca. 0,5 m under terræn ved sommermiddel, hvilket vil resultere i noget mere fugtige forhold, men ikke i samme omfang som i scenarie b. Scenariet vil resultere i et vådområde uden længerevarende oversvømmelser og uden større permanente sødannelser (bortset fra ovennævnte sø ved Holmmarksbækken). Scenariet vil således i højere grad end scenarie b tilgodese mulighederne for fortsat afgræsning i større dele af undersøgelsesområdet. 10

11 I det andet scenarie (b, relativt vådt) hæves vandspejlet i vandløbene betydeligt, således at vandspejlet generelt ved sommermiddel kommer til at ligge ca cm under terræn. Dette scenarie vil resultere i betydeligt mere fugtige forhold, og der vil være tale om ret hyppige oversvømmelser, hvorimod permanente sødannelser (bortset fra ovennævnte sø ved Holmmarksbækken) søges minimeret. Scenariet vil således medføre retablering af den naturlige hydrologi i området, hvor vandløbene i langt højere grad end i dag vil være i harmoni med sine omliggende enge. På baggrund af ovenstående blev de 2 scenarier gennemregnet med hensyn til fremtidige vandstande og afvandingstilstand. Resultaterne heraf fremgår af figur 5 og figur 6. Det er efterfølgende besluttet at forundersøgelsen skal belyse 2 scenarier, som afviger lidt fra ovenstående. Scenarie 1: en hybrid mellem de 2 tidligere scenarier ud fra et ønske om at opnå en meget fugtig rand ud mod projektområdets afgrænsning mod nord, øst og syd, mens der i den centrale del af det fremtidige projektområde og ned mod de 2 sommerhusområder mod vest ønskes mere tørre dele. Scenarie2: der ønskes etableret et så vådt projektområde som muligt uden, at sommerhusområderne påvirkes. Figur 5: Fremtidige afvandingsforhold i Gørup Enge, såfremt scenarie a gennemføres. Rød streg er undersøgelsesområdets afgrænsning. 11

12 De 2 scenarier, som var planlagt at indgå i forundersøgelsen, skulle således bygge på følgende: Scenarie 1: Både den vestlige og den østlige del af Holmmarksbækken projekteres som i ovennævnte scenarie b (vådt). Dette gælder ligeledes for det nye vandløbsstykke, der skal forbinde Holmmarksbækken til Gørup- Gedsted Bæk. Den opstrøms ende af Gørup-Gedsted Bæk projekteres frem til sammenløbet med Holmmarksbækken som i scenarie b (vådt). Fra tilløbet af Holmmarksbækken til nedstrøms udløbet af projektområdet projekteres Gørup- Gedsted Bæk efter scenarie a (tørt). Gørup Bæk projekteres fra den opstrøms ende af projektområdet og frem til en position, som vil sikre ca. samme udbredelse af den store sø (måske sjapvandsområde) mod øst som i scenarie b (vådt). Herfra og til sammenløbet med Gørup-Gedsted Bæk projekteres Gørup Bæk i henhold til scenarie a (tørt). Det store drænsystem, som afvander den sydlige del af projektområdet etableres efter scenarie 2 (vådt). Scenarie 2: Alle åbne vandløb projekteres som i scenarie b (vådt). Det store drænsystem, som afvander den sydlige del af projektområdet, indrettes således, at der opstrøms den projekterede afløbsbrønd etableres så våde forhold som muligt, uden at dette vil påvirke det nærliggende sommerhusområde. 12

13 Figur 6: Fremtidige afvandingsforhold i Gørup Enge, såfremt scenarie b gennemføres. Rød streg er undersøgelsesområdets afgrænsning. De fremtidige afvandingsforhold ved gennemførelse af scenarie 1 og scenarie 2 fremgår af henholdsvis figur 7 og figur 8. 13

14 Figur 7: Fremtidige afvandingsforhold i Gørup Enge, såfremt scenarie 1 gennemføres. Rød streg er undersøgelsesområdets afgrænsning. Arbejdet med de to nye scenarier blev med hensyn til beskrivelse af de fremtidige afvandingsforhold afsluttet stort set samtidig med, at undersøgelserne af de eksisterende naturforhold blev igangsat. Som det vil fremgå af afsnit 2.8, blev der i denne forbindelse konstateret en række meget værdifulde og potentielt værdifulde naturområder inden for det oprindelige undersøgelsesområde. Alle områderne er af naturtypen rigkær, som er på Habitatdirektivets liste over særlige bevaringsværdige naturtyper, hvor der er knyttet en særlig national forpligtelse til at sikre gunstig bevaringsstatus for naturtypen - også uden for Natura områderne. 14

15 Figur 8: Fremtidige afvandingsforhold i Gørup Enge, såfremt scenarie 2 gennemføres. Rød streg er undersøgelsesområdets afgrænsning. På denne baggrund har Viborg og Vesthimmerlands Kommune samt Limfjordsrådets Sekretariat besluttet at ændre projektet således, at det tages vidt hensyn til rigkærsområderne. Den største ændring i forhold til de tidligere udarbejdede scenarier er, at Holmmarksbækken udgår af projektet, hvilket vil resultere i, at den store sø i områdets nordvestlige hjørne ikke etableres, og at de øvrige rigkær områder langs bækken ikke eller kun i mindre grad bliver påvirket af projektet. Desuden gennemføres der en mindre vandstandshævning (i forhold til tidligere foreslået) i området omkring det store drænsystem mod syd således, at påvirkningen af rigkærene i dette område mindskes. Det er således aftalt, at det projektforslag, som skal bearbejdes i forundersøgelsen skal indeholde følgende elementer: Restaurering af Holmmarksbækken udgår af projektet. Gørup-Gedsted Bæk projekteres på hele strækningen som i ovennævnte scenarie 2 (vådt). Gørup Bæk projekteres på hele strækningen som i ovennævnte scenarie 2 (vådt). 15

16 Det store drænsystem, som afvander den sydlige del af projektområdet etableres efter ovennævnte scenarie a (tørt). Som det fremgår, vil de foreslåede løsninger for Gørup-Gedsted Bæk og Gørup Bæk være i god tråd med indsatskravene i vandplanen. Ovennævnte beslutning om, at Holmmarksbækken udgår af vådområdeprojektet betyder ikke, at der ikke på relativ kort sigt alligevel gennemføres tiltag i og omkring bækken, idet der som tidligere nævnt i vandplanens første indsatsperiode (senest i 2015) er krav om, at vandløbet skal restaureres samt at spærringen i den nedstrøms ende skal ophæves. Disse delprojekter gennemføres således i stedet i vandplanregi med Vesthimmerlands Kommune som bygherre. Områdets udviklingshistorie Områdets udviklingshistorie er undersøgt ved sammenligning af ældre kortmaterialer med de nyeste 4-cm kort og Luftfotos. På de høje målebordsblade fra sidste halvdel af 1800-tallet (de såkaldte højkantskort) fremstår området med engsignatur, der er præget af intens grøftning (figur 9). Arealerne har været forsøgt opdyrket til intensiv udnyttelse, men har grundet topografien altid været mere eller mindre vandlidende og deraf følgende primært været udnyttet til afgræsning og høslæt. Vandløbene inden for projektområdet fremstår med samme forløb som i dag. Figur 9. Oversigtskort, der viser projektets geografiske placering på baggrund af det høje målebordsblad fra sidste halvdel af 1800 tallet. 16

17 Tilsvarende grøfteomfang gengives på de historiske lave målebordsblade fra første halvdel af 1900-tallet. Her er yderligere indtegnet mindre rektangulære vandhuller, der indikerer at der har været tørvegravning inden for undersøgelsesområdet (kilde: Arealinfo 2012). Området fremstår ligeledes her med engsignatur, og det vurderes at udnyttelsen af området stor set er den samme på de to historiske kortmaterialer. Nuværende forhold i området Områdebeskrivelse Undersøgelsesområdet ved Gørup enge er beliggende sydvest for Aalestrup, nord for Viborg. Områdets geografiske beliggenhed og udstrækning fremgår af figur 10. Som det fremgår af figuren, er den sydlige del af undersøgelsesområdet beliggende i Viborg Kommune, mens den nordlige ligger i Vesthimmerlands Kommune. Figur 10: Oversigtskort der viser projektets geografiske placering. Rød stiplet streg angiver undersøgelsesområdet. Blå streger er målsatte vandløb. Brun streg kommunegrænse. Tre vandløb er beliggende inden for undersøgelsesområdet. Gørup-Gedsted Bæk (del A) og Gørup Bæk (del B) løber sammen inden for undersøgelsesområdet for herefter at løbe ud i Lovns Bredning i Limfjorden vest for undersøgelsesområdet. Holmmarksbækken har ligeledes sit udløb i Lovns Bredning blot lidt nordligere. Arkæologiske forhold Det er museets vurdering, at der er risiko for forekomst af ukendte fortidsminder i området, der berøres af et eventuelt vådområdeprojekt. 17

18 Konsekvens Viborg Museum skal derfor inddrages med eventuelle forundersøgelser i projektområdet før anlægsarbejder igangsættes. Jordbundsforhold Jordbundsforholdene inden for undersøgelsesområdet er undersøgt ved gennemførsel af 8 stk. jordbundskarteringer (tabel 1, ned til 1 meter under terræn) i marts Desuden er jordbundsoplysningerne fra Danmarks Miljøportal (2012) benyttet til at beskrive jordbunden fra 1 meter og nedefter. Ifølge Miljøportalen er jordbunden inden for den centrale del af undersøgelsesområdet domineret af grovsandet jord, mens der i områdets østlige og sydlige dele findes en del humusjord (figur 11). Figur 11: Jordbund i undersøgelsesområdet ved Gørup enge. Lys: Grovsandet jord. Lyserød: Finsandet jord. Grøn: Humusjord. Kilde: Danmarks Miljøportal (2012). 18

19 På baggrund af oplysningerne fra de gennemførte jordbundskarteringer samt data fra Miljøportalen, vurderes det, at topjorden (40-50 cm under terræn) for en stor dels vedkommende er tørv. Ca. 50 % af den underliggende jordbund (> 0,5 meter) vurderes at være sandet eller grovsandet jord, 30 % at være gytje (sedimentaflejringer af enten fersk eller marin karakter), mens de sidste 20 % anslås at være tørv. På baggrund af jordbundsoplysningerne fra Miljøportalen vurderes 95 % af det direkte opland og af det samlede vandløbsopland til Gørup Enge at være sandjord, finsandet jord (85 %) og lerblandet sandjord (10 %). Tabel 1: Viser resultaterne fra de gennemførte jordbundskarteringer i marts OBS! Lokaliteternes beliggenhed fremgår af konsekvensafsnittet vedrørende Risiko for fosforlækage. Nr cm Velomsat tørv cm Noget omsat tørv cm Uomsat tørv Nr cm Velomsat tørv cm Gytje cm Gråt sand Nr cm Velomsat tørv cm Noget omsat tørv cm Uomsat tørv Nr cm Velomsat tørv cm Tørv/Gytje cm Gytje Nr cm Velomsat tørv cm Noget omsat tørv Nr cm Velomsat tørv cm Groft lyst sand Nr cm Velomsat tørv cm Noget omsat tørv Nr cm Velomsat tørv cm Sandblandet gytje 19

20 Planforhold Vandplan Limfjorden Hovedopland 1.2 (Vandløb) Natur- og Miljøklagenævnet ophævede 3. december 2012 de statslige vandplaner. Disse betragtes derfor som et foreløbigt udkast. I undersøgelsesområdet er der tre vandløb: Holmmarksbækken, Gørup Bæk, Bysted-Gørup Bæk. Alle vandløbene er målsat til God økologisk tilstand, faunaklasse 5. Målet er ikke opfyldt i Holmmarksbækken. For at opfylde målet her, skal der jf, vandplanerne gennemføres vandløbsrestaurering på hele strækningen, og en rørlagt strækning nedstrøms projektområdet skal genåbnes. Der gennemføres i indeværende projekt ikke ændringer på Holmmarksbækken. Det vejledende krav for maksimal reduktion af vandføringen for Holmarksbækken, Gørup-Gedsted Bæk og Gørup Bæk er 10 %, bortset fra de nederste 750 m af Gørup Bæk, hvor den er sat til 15 % (fra sammenløbet med Gørup- I Vandplan for Limfjorden er Skive Fjord, Lovns og Risgårde Bredning målsat til god økologisk og kemisk tilstand. Den økologiske tilstanden i Skive Fjord, Lovns og Risgårde Bredning er dog i dag ringe, og der er ikke god kemisk tilstand i denne del af fjorden. Tidsfristen for målopfyldelse er udskudt begrundet i tekniske årsager. I vandplanen er Lovns Bredning ud for projektområdet udpeget som skaldyrvande og badevandsområde. I forhold til vandløbsloven skal de planlagte indgreb i vandløb omfattet af vandløbsloven behandles som reguleringssager. I sagsbehandlingen skal vandplanens bestemmelser vedr. vandløbene inddrages og vurderes. Vådområdeprojektet vil medvirke til at reducere kvælstofpåvirkningen af Lovns Bredning, og dermed forventeligt få en positiv indvirkning på denne. Umiddelbart vurderes projektet til ikke at være i modstrid med vandplan Naturstyrelsen er vandplanmyndighed. Lavbundsareal / potentielt vådområde Hele undersøgelsesområdet er udpeget som lavbundsareal, men et mindre område omkring Gørup Bæk er ikke udpeget som potentielt vådområde 1. Efter planlovens 11a, stk. 1, nr. 12 skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for lavbundsarealer, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder (potentielle vådområder udpeget ifm VMPII indsatsen). Nye vådområdeprojekter skal placeres inden for kommuneplanens udpegning af lavbundsarealer. Hvis et projekt lokaliseres helt eller delvist uden for lavbundsarealudpegningen, kan projektet ikke realiseres, før der foreligger et kommuneplantillæg eller en revideret kommuneplan. 1 Se 20

21 Planlov og VVM Genopretning af vådområdet betyder, at jorden ikke længere må dyrkes eller gødskes. Arealerne må derimod gerne afgræsses eller anvendes til høslæt, men store dele af områderne kan stå under vand eller være så fugtige, at de ikke længere kan anvendes landbrugsmæssigt. Det forventes, at driften af dele af projektarealet ekstensiveres så meget, at der reelt vil være tale om en ændring af arealanvendelsen. Konsekvens Ændringer i arealanvendelsen i landzonen kræver en landzonetilladelse efter Planlovens 35. Jf. VVM-bekendtgørelsens bilag 2 (pkt. 11 Infrastrukturanlæg) skal projekter vedr. regulering af vandløb samt dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand screenes for så vidt angår påvirkningen af miljøet. Viborg Kommune og Vesthimmerlands Kommune er VVM-myndighed Beskyttede vandløb I undersøgelsesområdet er alle vandløb samt 2 tilløb omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Konsekvens Ændringen i tilstanden af vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, vil kræve dispensation fra denne. Oplande til meget sårbare Natura 2000 områder Undersøgelsesområdet ligger i oplandet til Fuglebeskyttelsesområdet Lovns Bredning samt Habitatområdet Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, Skravad Bæk. Konsekvens Vådområdeprojektet vil medvirke til at reducere næringsstofpåvirkningen af Lovns Bredning, og dermed forventeligt få en positiv indvirkning på habitatområdet og Fuglebeskyttelsesområdet. Natura 2000 område Undersøgelsesområdet støder op til Habitatområdet Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, Skravad Bæk samt Fuglebeskyttelsesområdet Lovns Bredning. Områderne ligger umiddelbart vest for undersøgelsesområdet. Der er udarbejdet en foreløbig vurdering af vådområdeprojekt ved Gørup Enge i relation til Natura 2000 direktiverne. Konsekvens Habitatområdet og Fuglebeskyttelsesområdet påvirkes ikke direkte af vådområdeprojektet, men det kan forventes, at der vil opstå en vis synergieffekt mellem de to områder. 21

22 Vådområdeprojektet vil medvirke til at reducere kvælstofpåvirkningen af Lovns Bredning, og dermed forventeligt få en positiv indvirkning på habitatområdet og Fuglebeskyttelsesområdet. Med baggrund i den foreløbige vurdering for så vidt angår arter og naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget i Natura 2000 områder, vurderes det, at vådområdeprojektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter ikke direkte eller indirekte vil kunne påvirke Natura 2000 områder negativt. Det vurderes endvidere, at projektet ikke vil påvirke eventuelle forekomster af Habitatdirektivets bilag IV arter negativt (se også nedenfor). Det bemærkes dog, at den tekniske forundersøgelse viser, at der er en høj risiko for fosforfrigivelse. Der gennemføres pt. supplerende fosforundersøgelser, der bør inddrages i en endelig vurdering af denne risiko. Bilag IV arter Der er ikke registreret Bilag IV arter i projektområdet. Store arealer i projektområdet er udpeget som potentielt yngle- og rasteområde for grønbroget tudse eller strandtudse. Udpegningen er foretaget af Naturstyrelsen. Der kan indenfor disse områder søges om tilskud til pleje af græs og naturarealer. Der er ikke kendskab til tilstedeværelsen af de to arter i projektområdet. Grønbroget tudse er ikke kendt fra Jylland og Strandtudsen er i Limfjordsområdet kendt fra ~50 strandengslokaliteter. Den er endvidere kendt fra ~20 indlandslokaliteter, hovedsageligt grus- og sandgrave. Konsekvens Det vurderes, at projektet ikke vil påvirke eventuelle forekomster af Habitatdirektivets bilag IV arter negativt (Se også den foreløbige vurdering af vådområdeprojekt ved Gørup Enge i relation til Natura 2000 direktiverne). Særlige beskyttelsesområder, særlige naturområder og økologiske forbindelser. Store dele af projektområdet er udpeget som særligt beskyttelsesområde, naturværdier For de særlige naturområder gælder, at naturværdierne og de kulturhistoriske, geologiske og landskabelige værdier i disse områder skal beskyttes. Beskyttelseshensynet skal gå forud for andre interesser. Jf. retningslinje 6 i Viborg Kommunes Kommuneplan gælder, at Indgreb i de særlige beskyttelsesområder, der ændrer arealernes naturtilstand, må kun finde sted, hvis det samlede resultat bliver forbedrede levevilkår for det naturlige dyre- og planteliv, eller hvis forbedrede muligheder for landskabelige oplevelser for almenheden kan opveje indgrebet. Mange af de særlige beskyttelsesområder er levesteder for plante- og dyrearter, der kun findes få steder i landet. De enkelte områder har stor betydning hver for sig, men kan ikke betragtes isoleret. En væsentlig forudsætning for, at en levedygtig bestand af dyr eller planter kan opretholdes er, at der er mulighed for udveksling med andre tilsvarende bestande. Det gælder ikke kun de sjældne, men alle vildtlevende dyr og planter. Det er derfor væsentligt, at der ikke kun opretholdes større sammenhængende 22

23 naturområder, men at der også findes et net af mindre naturområder, der kan fungere som spredningskorridorer. Kun herved kan der sikres en udveksling mellem og spredning af bestandene i de større områder. Projektområdet i Vesthimmerland Kommune er udpeget som Særligt naturområde. Retningslinje vedr. særlige naturområder er formuleret som Retningslinje 6 i Viborgs kommuneplan og suppleres af retningslinje , hvorefter Anlægsarbejder og byggeri ikke må placeres i de særlige naturområder, hvis det indebærer en forringelse af de landskabelige, naturmæssige eller kulturhistoriske værdier, der ligger til grund for udpegningen. En del af projektområdet i Vesthimmerland Kommune (nordsiden af Gørup-Gedstedbæk og begge sider af Holmmarksbækken) er udpeget som økologisk forbindelse. Her skal planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden forbedre levesteder og spredningsmuligheder for de dyr og planter som forbindelserne skal sikre. Barrierer for spredning af dyr og planter skal så vidt muligt undgås. Hvor et nyt anlæg med barrierevirkning ikke kan undgås skal virkningen reduceres mest muligt. Konsekvens Det vurderes, at det foreliggende vådområdeprojekt vil medvirke til at fremme diversiteten og sammenhængen mellem naturområderne i området. SFL-områder Størstedelen af undersøgelsesområdet er udpeget som SFL-område. SFL-områder er udpegede geografiske områder, hvor miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger kan anvendes til beskyttelse af naturen og miljøet. Strandbeskyttelseslinje Mindre områder i den vestlige del af undersøgelsesområdet ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen. Strandbeskyttelseslinjen er en 300 meter beskyttelseszone. Formålet med beskyttelseszonen er at sikre en generel friholdelse af kystområderne imod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse. Konsekvens Det vil i forbindelse med vådområdeprojektet ikke ske væsentlige ændringer indenfor Strandbeskyttelseslinjen. Naturstyrelsen er myndighed vedr. strandbeskyttelseslinjer. Kystnærhedszone Projektarealet ligger i Viborg Kommuneplan indenfor beskyttelseszonen i kystnærhedszonen I beskyttelseszonen må indgreb, der ændrer arealernes naturtilstand, kun finde sted, hvis det samlede resultat bliver forbedrede levevilkår for det naturlige dyre- og planteliv, eller hvis forbedrede muligheder for landskabelige oplevelser for almenheden kan opveje indgrebet. Byggeri og anlæg må ikke indebære en 23

24 forringelse af de landskabelige, naturmæssige eller kulturhistoriske værdier, der ligger til grund for udpegningen Projektarealet i Vesthimmerland Kommune ligger i Kystområde A. Jf. retningslinje skal denne som hovedregel friholdes for byudvikling, større tekniske anlæg, ferie- og fritidsanlæg, råstofindvinding mv., som ikke er afhængige af kystnærhed. Jf. retningslinje skal planlægning og administration inden for kystnærhedszonen sikre at offentlighedens adgang til og langs kysten opretholdes og forbedres på et bæredygtigt grundlag. Konsekvens Projektet vurderes til ikke at konflikte med bestemmelserne vedr. kystnærhedszonen. Jordbrug En mindre del af projektarealet i Vesthimmerland Kommune (mellem Gørup-Gedsted Bæk og Fjordvej) er udpeget som jordbrugsområde. Her skal hensynet til jordbrugserhvervene varetages i balance med hensynet til de øvrige interesser i det åbne land og byerne. Drikkevandsinteresser Hele undersøgelsesområdet er udpeget som område med drikkevandsinteresser (OD). Konsekvens Områdets status vurderes ikke at blive påvirket af vådområdeprojektet. Fritid - rekreative forbindelseslinjer Den sydlige del af undersøgelsesområdet er udpeget som rekreativ forbindelseslinje. Den nationale cykelrute 12 Limfjordsruten passerer projektområdet. Konsekvens Det vurderes, at vådområdeprojektet vil medvirke til at øge de rekreative muligheder i området. Det bør i forbindelse med projektet overvejes hvilke muligheder der kan være for at øge tilgængeligheden i området. Jordforurening Der har på adressen Holmmarkvej 109, 9631 Gedsted (Matrikel 11a, St. Torup By, Ulbjerg) været drevet Autoophug. Arealet er af regionen indberettet til Kort og Matrikelstyrelsen og Miljøstyrelsen som kortlagt på vidensniveau 1 ( V1 ). Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 1, hvis der er tilvejebragt en faktisk viden om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på andre arealer, der kan have været kilde til jordforurening på arealet. 24

25 Matriklen er stor og Region Midtjylland har på forespørgsel vurderet, at aktiviteten kun har været lokaliseret til arealerne omkring bygningerne på adressen Holmmarkvej 109. På denne baggrund har Region Midt ændret V1-kortlægningen til kun at omfatte disse arealer. Konsekvens De nu V1-kortlagte arealer forventes ikke påvirket af projektet. Figur 12. Det af Region Midtjylland V1-kortlagte areal Lokalplan Lokalplan for Hverrehus / Holmmark området. Møldrup / Aalestrup Kommuner (sep. 84) nu Viborg Kommune. Matrikel 2af forventes at blive påvirket af projektet. Arealet er i lokalplanen udlagt til Fælles friareal. Området må ikke udstykkes / bebygges, men kun anvendes til fælles friarealer for sommerhusgrundejerne og anlæg af legeplads udenfor strandbeskyttelseslinjen Enkelte ejendomme placeret på Ålevænget (langs sydsiden af det nordligste sommerhusområde) kan få en uhensigtsmæssig fugtig grund. Under de eksisterende forhold er disse allerede i dag påvirket af vandløbets vandstand men projektet vil dog medføre mere fugtige forhold. Konsekvens Lokalplanen regulerer ikke umiddelbart dette forhold. 25

26 Afvandingstilstand og arealanvendelse Afvandingstilstand Ved beregning af den eksisterende afvandingsdybde i undersøgelsesområdet omkring vandløbene i Gørup Enge er anvendt det MapInfo-baserede værktøj Vertical Mapper. Værktøjet er i stand til at beregne den vertikale difference mellem to højdemodeller (her: terrænmodellen samt den konstruerede vandspejlsmodel på baggrund af vandspejlsberegninger ned gennem vandløbene inden for undersøgelsesområdet, på baggrund af de opmålte dimensioner. De arealer, der er direkte påvirket af vandløbets vandspejl, er vurderet ud fra en sommermiddelvandføring, der anses for at være et godt bud på den gennemsnitlige påvirkning. Der regnes med et terrænniveau på 1,0 m over det frie grundvandspejl som værende den øvre grænse for de arealer, der er direkte påvirket af vandstanden i vandløbene. Det skal bemærkes, at sommermiddelvandstanden i vandløbene i Gørup Enge systemet under de opmålte dimensioner generelt ligger lidt højere (0-5 cm) end vintermiddelvandstanden, selv om de tilsvarende afstrømninger er noget forskellige. Dette skyldes, at ruheden i vandløbet er væsentligt større om sommeren på grund af grødevæksten, hvorfor vandstanden i gennemsnit er lidt højere om sommeren end om vinteren. Dette forhold fremgår af bilag 1, 2 og 3, der viser længdeprofil for undersøgelsesområdets vandløb med beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger, herunder også sommer - og vintermiddel. Der er gennemført en vurdering af de påvirkede arealer ved sommermiddelvandføringen (og ved vintermiddelvandføringen), idet de påvirkede arealer er inddelt i 6 kategorier, der er beskrevet som følger: Arealer dækket af vandløbenes vandspejl. Arealerne nærmest vandløbene med terræn beliggende fra 0-25 cm over vandstanden i vandløbet. Denne arealkategori svarer til sump. Landbrugsmæssig udnyttelse af arealerne er begrænset til meget ekstensiv græsning. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 25 og 50 cm over vandstanden i vandløbene. Denne arealkategori svarer til våde enge. Arealerne vil periodevist kunne anvendes til græsning. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 50 og 75 cm over vandstanden i vandløbene. Denne arealkategori svarer til fugtige enge. Arealerne vil kunne anvendes til græsning, og på de højest liggende dele eller i tørre somre vil der tillige være mulighed for høslæt. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 75 og 100 cm over vandstanden i vandløbene. Denne arealkategori svarer til tørre enge. Arealerne vil kunne anvendes til græsning og høslæt. Arealer med terræn, der er beliggende mere end 100 cm over vandstanden i vandløbet. Arealerne ligger så højt, at de ikke påvirkes af vandstanden i vandløbene. 26

27 Beregningerne er gennemført ud fra opmålte forhold. Disse er således et udtryk for de eksisterende afvandingsforhold, som de kommer til udtryk på baggrund af opmålte dimensioner fra henholdsvis 2009 og Den eksisterende afvandingstilstand i undersøgelsesområdet er vist på tegning 002, mens arealopgørelsen fremgår af tabel 2. Afgrænsningen af de påvirkede arealer vist på tegning 002 kan forekomme lidt underlig med grænsen lokalt gående gennem meget fugtige områder. Fænomenet findes i den nord- og nordøstlige del af undersøgelsesområdet, hvor både Holmmarksbækken og Gødvad-Gedsted Bæk afvander området. Grænsen er fremkommet ved, at der er gennemført beregninger for de eksisterende forhold samt for gennemførelse af det projekt, som er omtalt under projektgennemførelsen. Resultatet af de 2 beregninger er herefter sammenlignet visuelt, og grænsen er således placeret netop der, hvor der begynder at blive forskel på afvandingsforholdene ved de 2 beregninger, og kun de arealer, hvor der er forskel i afvandingstilstanden nu og i fremtiden, indgår i opgørelsen. Sammenligningen viser, at grænsen for, hvor der bliver forskel i afvandingstilstanden, forløber relativ få meter syd for Holmmarksgrøften, hvorfor der er valgt at benytte vandløbet som projektgrænse i området. Som det fremgår af tabel 2, har 101,30 ha en afvandingsdybde under 1,00 m med den eksisterende sommermiddelvandstand i områdets vandløb. Afvandingstilstanden på den resterende del af undersøgelsesområdet er således ikke direkte påvirket af vandstanden i vandløbene i Gørup Enge. Tabel 2. Klassifikation af arealer i undersøgelsesområdet, der er direkte påvirket af vandstanden i vandløbene beregnet ud fra opmålte forhold (se også forklaring i teksten). Arealklassifikation Areal ha Areal % Frit vandspejl (vandløb og søområder) 0,33 0,3 Sump (afvandingsdybde 0-25 cm) 4,15 4,1 Våde enge (afvandingsdybde cm) 18,25 18,0 Fugtige enge (afvandingsdybde cm) 40,48 40,0 Tørre enge (afvandingsdybde cm) 38,09 37,6 I alt 101,30 100,0 Vandløbenes vandspejl udgør kun 0,33 ha (0,3 %) af undersøgelsesområdet, mens omliggende sumpområder udgør 4,15 ha (4,1 %), således at meget fugtige områder samlet udgør mindre end 5 % af undersøgelsesområdet. Herudover findes der 18,25 ha (18,0 %) våde enge, mens fugtige og tørre enge udgør henholdsvis 40,48 ha (40,0 %) og 38,09 ha (37,6 %). 27

28 Arealanvendelse Arealerne inden for undersøgelsesområdet anvendes for størstedelens vedkommende ekstensivt. Driften består næsten udelukkende af afgræsning Der findes kun i meget begrænset omfang arealer, der indgår i landbrugsmæssig omdrift. Arealanvendelsen er nærmere omtalt side Afvandingstilstand og vandbalance Detaildræning I forbindelse med forundersøgelsen er der indhentet oplysninger i Orbicons drænarkiv. Alle kendte dræn fremgår af tegning 001. Det fremgår af tegningen, at der kun er gennemført detaildræning med rør i mindre omfang. Inden for undersøgelsesområdet er der således registreret 6 drænsystemer, samt yderlige nogle systemer, som ligger lige uden for undersøgelsesområdet, primært med afvanding til Gørup-Gedsted Bæk. Drænene afvander enten direkte eller via åbne grøfter til de tre vandløb inden for undersøgelsesområdet. Et større drænsystem i den sydlige del er dog etableret med selvstændigt udløb i Limfjorden, og systemet afvander, som det fremgår af tegning 001, et større areal (ca. 40 ha) i den sydlige del af undersøgelsesområdet. Samtidigt med færdiggørelsen af den tekniske forundersøgelse har Orbicon påbegyndt den ejendomsmæssige forundersøgelse. I den forbindelse er der fremkommet oplysninger om 3 hoveddræn, som passerer ind i undersøgelsesområdet fra øst. Disse er ikke vist på tegning 001, da vi ikke har den nøjagtige placering. Ikke alle lodsejere er besøgt i skrivende stund, så der kan dukke oplysninger om yderlige dræn op undervejs. Håndtering af disse dræn skal medtages under en eventuel detailprojektering, men der er i det økonomiske overslag over anlægsomkostningerne ved gennemførelse af projektet medtaget omkostninger til håndtering af et antal dræn (10 stk.) og brønde (13 stk.), som ligger ud over det antal, som der p.t. er kendskab til. Det skal bemærkes, at de 3 hoveddræn, som vi har fået oplysninger om, forløber på terræn med ret stort fald, hvorfor det umiddelbart vurderes muligt, at omlægge disse således, at der ikke sker påvirkning af arealer uden for den projektgrænse, som fremgår af tegning 004. Vandløbsopmåling og terrænmodel I forbindelse med løsning af opgaven er der anvendt vandløbsopmåling Holmmarksbækken udført af Orbicon for Vesthimmerlands Kommune i For Gørup-Gedsted Bæk og Gørup Bæk er der gennemført nyopmåling af Orbicon i 2012 i forbindelse med udarbejdelsen af forundersøgelsen for de strækninger, som er beliggende i eller umiddelbart opstrøms undersøgelsesområdet. Vandløbsopmålingerne er gennemført med en intensitet, der muliggør pålidelige vandspejlsberegninger. Viborg Kommune har leveret en digital højdemodel dækkende undersøgelsesområdet. Leverancen er foretaget på baggrund af laserscanning gennemført af BlomInfo A/S. Data er leveret som 1,6 m grid med 25 cm ækvidistance (DVR90). Eventuelle koter angivet i DNN er i rapporten omregnet til DVR90. For området gælder følgende sammenhæng: Koter i DVR90 = koter i DNN minus 4,3 cm. 28

29 I forbindelse med forundersøgelsen er der gennemført en kontrol af højdemodellen. Leverandørerne af højdemodellerne (fra flyscanning) oplyser, at usikkerheden på det enkelte punkt er 6-10 cm, når det drejer sig om faste overflader. For at kontrollere dette er der i forbindelse med opmålingsarbejdet i området gennemført opmåling af i alt 36 punkter på faste overflader (asfalterede veje). Punkterne er opmålt som vejtværsnit med vejkant (2 stk.) og vejmidte med en indbyrdes afstand af ca. 25 m mellem tværsnittene. Der er opmålt 4 tværsnit på hver af vejene Holmmarkvej, Fjordvej og Løgstørvej, henholdsvis nordvest, nord og øst for undersøgelsesområdet. Punkterne er alle opmålt med Leica GPS udstyr, og de opmålte koter er sammenlignet med koterne for de tilsvarende punkter i højdemodellen. Resultatet af kontrollen er, at højdemodellen lever op til usikkerheden vurderet af leverandørerne. Den gennemsnitlige negative afvigelse (opmålt punkt ligger lavere end højdemodellen, 7 punkter) er -0,06 m, mens de gennemsnitlige positive afvigelse (29 punkterer) er 0,07 m. Den laveste forskel er således 0,00 m, mens den største forskel er 0,12 m. Højdemodellen vurderes således at være forbundet med de usikkerheder, der er normale for tilsvarende opgaver. Vandløbsforhold Holmmarksbækken Holmmarksbækken er kommunevandløb i Vesthimmerlands Kommune og det gældende vandløbsregulativ er udarbejdet af kommunen i 2010 (Vesthimmerlands Kommune 2010a). Vandløbet er medstrøms stationeret, med en samlet længde på meter. Vandløbet begynder som offentligt vandløb ca. 400 meter øst for undersøgelsesområdet og har direkte udløb til Lovns Bredning i Limfjorden i station På strækningen gennem undersøgelsesområdet har vandløbet et reguleret forløb og især i den opstrøms ende er det dybt nedskåret i terræn (figur 13). På en delstrækning umiddelbart før udløb i Lovns Bredning (ca. 177 m) er vandløbet rørlagt. Rørføringen starter øst for Holmmarkvej, forløber under vejen for igen at få et åbent forløb på de sidste ca. 80 meter inden udløb. På strækningen gennem undersøgelsesområdet er fastsat krav til vandløbets teoretiske dimensioner, hvor vedligeholdelsen skal ske med henblik på at sikre den vandføringsevne, der svarer til det teoretiske vandløb. Regulativmæssige dimensioner fremgår af tabel 3. 29

30 Figur 13: Holmmarksbækken i den østlige ende af undersøgelsesområdet. Tabel 3: Regulativmæssige dimensioner for Holmmarksbækken. Dimensionerne er hentet fra vandløbsregulativet (Vesthimmerlands Kommune 2010). Alle koter er angivet i DVR90. Station Bundbredde m Fald Anlæg Bundkote cm DVR90 Bemærkninger 0 x x x 453 0,40 95 x 413 Rørbro Ø 0, x 4, ,40 Spang 143 x x 2, ,50 x x 1, , , x 1,54 x 41 Indløb rørledning Ø 0,60 Holmmarkvej 2050 x x 13 Udløb rørledning 0,60 1, x x x 0 Udløb i Limfjorden 30

31 Gørup-Gedsted Bæk og Gørup Bæk Bysted-Gørup Skelgrøft og Gørup-Bysted Enge, del A og del B er kommunevandløb i Viborg Kommune for de dele, som ligger inden for undersøgelsesområdet. Før kommunalreformen pr. 1. januar 2007 var vandløbene kommunevandløb i Aalestrup og Møldrup kommuner, og det gældende vandløbsregulativ er udarbejdet af Aalestrup og Møldrup Kommuner (1997). Vandløbene er således omfattet af det samme regulativ. I det følgende er deres dimensioner dog beskrevet hver for sig. Af praktiske årsager er det i den resterende del af rapporten valgt at benævne de 2 vandløb henholdsvis Gørup-Gedsted Bæk (i regulativet benævnt Bysted-Gørup Skelgrøft, del A) og Gørup Bæk (i regulativet benævnt Gørup-Bysted Enge, del B). Gørup-Gedsted Bæk For Gørup-Gedsted Bæk gælder, at det begynder som offentligt vandløb ca meter opstrøms undersøgelsesområdet. Vandløbet har en samlet længde på meter og har direkte udløb i Limfjorden. Dimensionerne fremgår af tabel 4. I station ca. 714 øst for undersøgelsesområdet løber Bystrup Bæk til Gørup-Gedsted Bæk. Bystrup bæk er et offentligt vandløb med et gældende vandløbsregulativ fra 2010 (Vesthimmerlands Kommune 2010b). Tabel 4: Regulativmæssige dimensioner for Gørup-Gedsted Bæk. Dimensionerne er hentet fra vandløbsregulativet (Aalestrup og Møldrup Kommuner, 1997). Alle koter er omregnet til DVR90. Station Bundbredde m Fald Anlæg Bundkote cm DVR90 Bemærkninger 0 X x x 978 8, x 760 0,5 11,0 333 x 687 1,0 723 x 4, ,0 x 389 7, x x 356 1,0 35,1 1,0 Opmålt 1136 x x x 233 0,5 1, x x 91 0, x 0,61 1,0 76 Tilløb Gørup Bæk 31

32 1, x x 46 1,2 1, x x x -14 Udløb i Limfjorden Gørup Bæk Gørup Bæk er medstrøms stationeret med en samlet vandløbslængde på m. Vandløbet begynder som offentligt vandløb syd for landsbyen Gørup med station 0 vest for Løgstørvej ca meter opstrøms undersøgelsesområdet. Vandløbets regulativmæssige dimensioner fremgår af tabel 5. Tabel 5: Regulativmæssige dimensioner for Gørup Bæk. Dimensionerne er hentet fra vandløbsregulativet (Aalestrup og Møldrup Kommuner, 1997). Alle koter er omregnet til DVR90. Station Bundbredde m Fald Anlæg Bundkote cm DVR90 Bemærkninger 0 x x x ,4 54 x ,5 4,8 1,0 354 x x x 998 1,0 6,25 1,5 842 x x x 606 0,8 3,7 1, x 476 2, x x x 378 1,0 38,1 1,0 Opmålt 2192 x x x 256 0,8 1, x x 1,0 179/129 1,0 0, x x x 76 Udløb i Gørup- Gedsted Bæk 32

33 Generelt Både Gørup-Gedsted Bæk og Gørup Bæk bærer ligesom Holmmarksbækken præg af regulering med lange lige strækninger, hvor vandløbene generelt er dybt nedskåret i terrænet (figur 14), hvilket er særligt udtalt på strækningen forbi sommerhusområdet ved Ålevænget (figur 15). Inden for undersøgelsesområdet er der tilløb af tre delvist rørlagte strækninger. Strækningerne er omfattet af regulativet, men ikke angivet med dimensioner i nærværende rapport. Der fijdes herudover et større drænsystem, som afvander den sydlige del af undersøgelsesområdet med direkte udløb i Limfjorden. Figur 14: Gørup-Gedsted Bæk i den opstrøms ende af undersøgelsesområdet. 33

34 Figur 15: Gørup-Gedsted Bæk på strækningen forbi sommerhusområdet ved Ålevænget. Vedligeholdelse Det fremgår af regulativet for Holmmarksbækken (Vesthimmerlands Kommune 2010), at vandløbet skal vedligeholdes på grundlag af krav til vandløbets vandføringsevne i en grødefri situation. Der skæres grøde i Holmmarksbækken 1 gang årligt i perioden 15. august til 15. september. Det fremgår tilsvarende af regulativ for vandløbene i Gørup Enge systemet (Aalestrup og Møldrup kommuner 1997), at vandløbene skal vedligeholdes ved grødeskæring med le eller tilsvarende miljøvenligt redskab. Grødeskæringen kan fortages i perioden 1. til 15. juli. Strømrendens bredde må højst udgøre 70 % af bundbredden. Oplande, karakteristiske afstrømninger og vandstande Oplande På baggrund af data fra Orbicons oplandsdatabase er oplandet til Gørup-Gedsted Bæk ved udløb i Limfjorden opgjort til 22,8 km². Oplandet til Gørup Bæk ved udløb i Gørup-Gedsted Bæk er opgjort til 11,2 km². For Holmmarksbækken er oplandet ved udløb i Limfjorden 3,7 km². I forbindelse med opgavens løsning er der ligeledes udtaget oplande til de største åbne tilløb, som findes inden for projektstrækningen. Samtlige udtagne oplande er vist i tabel 6, 7 og 8. 34

35 Tabel 6: Relevante oplande i forbindelse med projektoplandet for Holmmarksbækken ved Gørup Enge. Vandløbsstation Projektlokalitet Opland km² 355 Indløb i undersøgelsesområde 1, , Udløb fra undersøgelsesområde 3, Udløb i Lovns Bredning 3,71 Tabel 7: Relevante oplande i forbindelse med projektoplandet for Gørup Bæk ved Gørup Enge. Vandløbsstation Projektlokalitet Opland km² 2320 Indløb i undersøgelsesområde 9, Opstrøms Del D (jf. regulativ) 9, Nedstrøms Del D (jf. regulativ) 10, , Udløb i Gørup-Gedsted Bæk 11,20 Tabel 8: Relevante oplande i forbindelse med projektoplandet for Gørup-Gedsted Bæk ved Gørup Enge. Vandløbsstatio n Projektlokalitet Opland km² 0 Vandløb begynder 1, Opstrøms Bystrup Bæk 4, Nedstrøms Bystrup Bæk 10, Indløb i undersøgelsesområde 10, , Opstrøms Del C (jf. regulativ) 10, Nedstrøms Del C (jf. regulativ) 10, Opstrøms Gørup Bæk 10, Nedstrøms Gørup Bæk 22, Opstrøms Del E (jf. regulativ) 22, Nedstrøms Del E (jf. regulativ) 22, Udløb af undersøgelsesområde 22, , Udløb i Limfjorden 22,84 35

36 På baggrund af tabel 6 kan det direkte opland til Holmmarksbækken opgøres til 180,3 ha. Dette direkte opland til vandløbet er imidlertid beliggende nord og øst for vandløbet, og da Holmmarksbækken ikke længere indgår i projektet (se afsnit 1), kan oplandet ikke medtages i beregningerne af den fremtidige kvælstoffjernelse. På baggrund af oplandene angivet ovenfor kan det beregnes, at det direkte opland til undersøgelsesområdet er 284 ha. Herfra skal trækkes det samlede projektområde, idet selve projektområdet ellers vil indgå 2 gange i kvælstofberegningerne. Det direkte opland til projektområdet ved Gørup Enge udgør således i alt 113 ha. En nøjere granskning af deloplandene gennemført i forbindelse med kvælstofberegningerne viser imidlertid, at det direkte opland i alt kun udgør 252 ha, hvorfor det direkte oplandsareal, som indgår i kvælstofberegningerne, udgør 81 ha. Karakteristiske afstrømninger Til vurdering af afstrømningsforholdene i Gørup Enge er der anvendt data fra rapporten Viborg Amt (1998). Heri er der bestemt medianminimum 5 steder i Gørup Enge vandløbssystem. Der findes ingen kontinuerlige målinger fra en længere periode, og der findes ikke andre målinger end synkronmålingerne. Disse 5 værdier er derfor anvendt til at fastlægge medianminimum i de øvrige stationer i systemet. Grundet det begrænsede datagrundlag er der anvendt følgende beregningsmetode, baseret på erfaringer fra lignende vandløb: Sommermiddel er fastlagt til 2 gange medianminimum. Vintermiddel er fastlagt til 1,5 gange sommermiddel. Sommermedianmaksimum er fastlagt til 2,5 gange sommermiddel. Vintermedianmaksimum er fastlagt til 42 l/s/km². 5-års maksimum er fastlagt til 1,2 gange vintermedianmaksimum. 10-års maksimum er fastlagt til 1,4 gange vintermedianmaksimum. På baggrund af det nævnte datagrundlag har Orbicon estimeret de i tabel viste karakteristiske afstrømninger for undersøgelsesområdet. Tabel 9: Karakteristiske afstrømninger (l/sek/km²) for undersøgelsesområdet ved Gørup Enge. Afstrømning l/sek/km² Median minimum Sommer middel Årsmidde l Vinter middel Median maksimum 10- årsmaksi mum Vandløb i Gørup Enge 3,15 6,3 8,1 9,5 42,0 58,8 36

37 På baggrund af de udtagne oplande og de vurderede karakteristiske afstrømninger kan der beregnes de i tabel 10 viste karakteristiske vandføringer for vandløbene i undersøgelsesområdet. Tabel 10: Karakteristiske vandstrømninger (l/sek) for undersøgelsesområdet ved Gørup Enge. De nævnte stationer er henholdsvis ind- og udløb af undersøgelsesområdet. For Gørup Bæk er der dog tale om indløb i undersøgelsesområdet og ved udløb i Gørup-Gedsted Bæk. Km² Vandføring, l/sek St. Opland Medianminimu m Sommermidd el Årsmidd el Vinter midd el Medianmaksimu m 10- års maksi mum Holmmarksbækken 355 1,89 5, , Gørup-Gedsted Bæk , , Gørup Bæk , , Vandstande Lovns Bredning Da to af vandløbene inden for undersøgelsesområdet har direkte udløb til Lovns Bredning, er det relevant at se på data for vandstanden i fjorden, da denne vil være medbestemmende for vandstanden på vandløbenes nedstrøms strækning. Af figur 16 fremgår varighedskurven for Lovns Bredning. Kurven er udarbejdet på baggrund af en dataserie fra Orbicons hydrometridatabase for perioden samt et datasæt leveret af Viborg Kommune for perioden På baggrund af det nævnte datasæt er der ligeledes beregnet karakteristiske vandstande for Lovns Bredning (tabel 11). Det fremgår heraf, at middelvandstanden i Lovns Bredning ligger lige omkring kote 0,1 m DVR90, men vandstanden varierer betydeligt med størst variation om vinteren. Her varierer vandstanden mellem ca. kote -0,6 m og ca. kote 1,1 m DVR90. 37

38 Vandstand (cm DVR90) Teknisk forundersøgelse i Gørup Enge, december Varighedskurve Louns Bredning, Virksunddæmningen Sommer Året Vinter % % 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Figur 16: Varighedskurve for Lovns Bredning. Tabel 11: Vandstanden i Lovns Bredning for den hydrometriske reference periode Vandstand i Lovns Bredning Sommer cm (DVR90) Vinter cm (DVR90) Median minimum -32,1-60,1 Middel 9,2 12,0 Median maksimum 72,9 108,5 Vandløb Til belysning af vandstanden i undersøgelsesområdet er der gennemført vandspejlsberegninger ved hjælp af Orbicons vandspejlsberegningsprogram VASP. Beregningerne er gennemført for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-årsmaksimum). Ved beregningerne er der anvendt Manningtal 12 for medianminimum og sommermiddel (svarende til veludviklet grøde i åen), mens der for vintermiddel, medianmaksimum og 10-årsmaksimum er anvendt Manningtal 22. Vandspejlsberegningerne er gennemført på baggrund af vandløbenes opmålte dimensioner og de oplande og karakteristiske afstrømninger, der tidligere er beskrevet. Resultaterne af beregningerne fremgår af bilag 1-3. De eksisterende vandstandsforhold i Gørup-Gedsted Bæk angives på bilag 1. Det fremgår heraf, at der opstrøms undersøgelsesområdets afgrænsning findes ved et stryg, ca. st og frem til undersøgelsesområdets start i ca. st Dette betyder alt andet lige, at der kan gennemføres ret 38

39 betydelige restaureringstiltag på strækningen nedstrøms, uden at der sker påvirkninger af vandstanden opstrøms undersøgelsesområdet i Gørup-Gedsted Bæks opland. Det fremgår ligeledes af bilag 1, at Gørup-Gedsted Bæk på strækningen fra indløbet i undersøgelsesområdet og frem til udløb i Gørup Bæk (Del B) ligger ret dybt i terrænet med en afstand fra terræn til sommermiddelvandspejlet på i størrelsesordenen 0,75-1 m. Nedstrøms tilløbet Gørup Bæk ligger Gørup-Gedsted Bæk endnu dybere i terrænet og afstanden til sommermiddelvandstanden er på hele strækningen mindst 1 m og mange steder 1,5 m. Da vandløbet, som tidligere nævnt har direkte udløb i Lovns Bredning, vil vandstanden i Limfjorden i perioder være bestemmende for vandstanden i vandløbet på den nedstrøms strækning. Dette er på bilag 1 illustreret ved vandspejlsberegninger (stiplede linjer) gennemført for medianminimum- og sommermiddelafstrømning sammenholdt med sommermedianmaksimum vandstanden i Lovns Bredning, samt for vintermiddel-, medianmaksimum- og 10-års maksimum afstrømningen sammenholdt med vintermedian maksimum vandstanden i Lovs Bredning. Det fremgår således af bilag 1, at vandstanden i vandløbet vil være påvirket af høje vandstande i Lovns Bredning om sommeren op til ca. st. 2700, mens vandstanden i vandløbet om vinteren tilsvarende vil være påvirket op til ca. st De eksisterende vandstandsforhold i Gørup Bæk angives på bilag 2. Det fremgår heraf, at der opstrøms undersøgelsesområdets afgrænsning ligeledes findes et stryg, ca. st Grænsen for undersøgelsesområdet ligger i ca. st. 2320, og stryget er derfor beliggende ca.140 meter opstrøms undersøgelsesområdet. Som ovenfor beskrevet for Gørup-Gedsted Bæk, betyder det, at der tilsvarende i dette vandløb kan gennemføres restaureringstiltag, uden at der sker påvirkninger af vandstanden opstrøms stryget. Også Gørup Bæk ligger relativt dybt nedskåret i terrænet, og på det meste af strækningen gennem undersøgelsesområdet ligger sommermiddelvandstanden i intervallet 1-1,5 m under terræn. Holmmarksbækkens eksisterende vandstandsforhold angives på bilag 3. Det fremgår heraf, at på strækningen fra indløbet i undersøgelsesområdet og frem til udløb ligger vandløbet lidt dybt i terrænet, men ikke så dybt som de 2 øvrige vandløb i undersøgelsesområdet. Fra station er vandløbet rørlagt. Der er kun gennemført vandspejlberegninger for Holmmarksbækken på baggrund af middelvandstanden i Lovns Bredning, idet faldet på vandløbets nedstrøms strækning inden for undersøgelsesområdet er så stort, at vandstanden i Limfjorden kun i begrænsede perioder vil have indflydelse på vandløbets vandstand. Det skal desuden bemærkes, at vandstanden ved sommer- og vintermiddelvandføring stort set er sammenfaldende i de 3 vandløb, selvom der er betydelig forskel i vandføringens størrelse i de 2 sæsoner. Dette skyldes imidlertid, at der om sommeren findes grøde i vandløbene, hvilket øger ruheden, og dette presser vandstanden op til stort set samme vandstand som om vinteren under grødefrie forhold. 39

40 Vandbalance Tilførslen af kvælstof til et vådområde er betinget af vandtransporten fra vådområdets opland og ud i vådområdet. For at kunne foretage en vurdering af kvælstoftransporten fra det direkte opland til vådområdet, er det nødvendigt med et kendskab til vandbalancen for området. Vandbalanceligningen er givet ved: N = E akt + A 0 + A u + R, DMU (Hoffmann m.fl. 2003) hvor N er lig med den korrigerede nedbør, E akt er den aktuelle fordampning, A 0 er overfladisk afstrømning fra hele nedbørsområdet (nettonedbør), A u er udsivning eller indsivning af dybereliggende grundvand fra/til nedbørsområdet og R er opmagasinering af vand på jorden og i jordmagasiner. Da de meteorologiske data er indhentet for en periode på 30 år (klimatiske referenceperiode, ), vil der ikke være nogen magasinændringer af betydning, hvorfor magasinleddet ( R) kan negligeres. Da nedbørsområdet er karakteriseret ud fra det topografiske opland, kan grundvandstyveri enkelte nedbørsområder imellem ikke udelukkes. Grundvandstyveri kan medføre en afvigelse i det faktiske nedbørsområde. Selv om der eventuelt tilføres en del grundvand til området, er det vanskeligt at sætte tal på størrelsen A u, hvorfor denne må udelades som element i ligningen. Dette er dog generelt af mindre betydning for beregningerne, idet det omtalte grundvandstyveri normalt har et begrænset omfang set i forhold til det samlede opland. Vandbalanceligningen kan således reduceres til følgende elementer: A 0 = N - E akt. Data for nedbør og potentiel fordampning er angivet for den klimatiske referenceperiode (Frich m.fl. 1997; Scharling 2000). Den angivne nedbør er en årssum fra en DMI nedbørsstation Aalestrup (station 21240) og udgør 774 mm/år. Indregnes korrektionsfaktoren, svarende til shelter A (12 %), udgør årssummen 867 mm/år. Den aktuelle fordampning er beregnet ud fra en relation fundet mellem aktuel og potentiel fordampning fra fire jyske vandløbsoplande (Hoffmann m.fl. 2003). Indregnes denne relation fås en aktuel fordampning på 435 mm/år. Nettonedbøren, der er et udtryk for den vandmængde, der afstrømmer via overfladisk afstrømning fra nedbørsområdet til projektområdet, kan således beregnes til 432 mm/år. Næringsstofbelastning For at kunne opstille et sandsynligt næringsstofindhold i vandet, der strømmer til undersøgelsesområdet, og dermed en sandsynlig næringsstoftransport til området, anvendes litteraturværdier fra de årelange undersøgelser, som DMU har gennemført i række såkaldte landovervågningsoplande. Til støtte hertil, er der desuden udtaget i alt 4 stk. vandprøver i tilløbene til undersøgelsesområdet. I disse landovervågningsoplande er der gennemført detaljerede analyser af næringsstofindholdet i en lang række led af den samlede vandbalance og herunder også stofbalancen i oplandene. Landovervågningsoplandene er udvalgt, således at en række oplande ligger i lerede områder, mens andre 40

41 ligger i sandede områder. Den seneste rapportering af undersøgelserne er gennemført af Grant m.fl. (2007). Da oplandet til Gørup Enge alene består af sandjord, anvendes resultater for ét af de sandende landovervågningsoplande, hér Bolbro Bæk, der vurderes at være nogenlunde sammenlignelig med Gørup Bæk og Gørup-Gedsted Bæk. Kvælstof Der er udført beregninger af kvælstofafstrømningen med baggrund i DMU s tekniske anvisninger nr. 19 (Hoffmann et al. 2003). Der er desuden taget hensyn til Naturstyrelsens anvisninger for udregning af kvælstofbelastning, med de seneste rettelser fra marts 2011 (Naturstyrelsen 2012). En vigtig forudsætning for en vurdering af kvælstoffjernelsen i et område er kendskab til kvælstoftransporten til området. Beregningerne er angivet som en gennemsnitlig transport af kvælstof til det kommende vådområde (resultatet af beregningerne er vist i bilag 6). Til vurdering af kvælstoftilførslen til området er anvendt en nettonedbør på 432 mm. Dyrkningsgraden inden for det direkte opland (uden for projektarealet) er optegnet og opgjort til 85 % (bilag 6), mens det er anslået, at ca. 75 % af vandløbsoplandet er dyrket. Vandløbsoplandene nedstrøms projektarealet er i følge data fra Orbicons oplandsdatabase opgjort til 22,8 km² (oplandet til Gørup-Gedsted Bæk ved udløb i Limfjorden). Ved beregning af det årlige kvælstoftab per hektar opland tages udgangspunkt i nedenstående formel: N tab = 1,124 exp(-3, ,758 ln(a) - 0,0030 S + 0,0249 D) hvor N tab er det gennemsnitlige årlige kvælstoftab per hektar nedsivningsområde, A er vandbalancen (nettonedbørsoverskuddet) i mm/år for nedsivningsområdet, D er andelen af dyrket areal i % for nedsivningsområdet, mens S er andelen af sandjord i % for nedsivningsområdet. På denne baggrund kan kvælstoftransporten til området opgøres som vist i tabel 12. Tabel 12: Kvælstoftransport til projektområdet ved Gørup Enge (afvigelser skyldes afrundinger i tabellen). * i beregningen indgår også vandet fra vandløb opstrøms projektarealet samt diverse tilløb Kvælstoftab, Gørup Enge Undersøgelsesområdet Kvælstoftab pr ha direkte opland, N tab, kg N/ha/år 24,6 Kvælstoftab pr ha vandløbs opland, N tab, kg N/ha/år 19,1 Årligt tab af kvælstof i vandløbsoplandet, tons N/år 43,5 Årligt tab af kvælstof i det direkte opland, tons N/år 2,0 Landbrugsbidrag inden for projektområdet, tons N/år 4,2 Samlet årligt tab af kvælstof, tons N/år 49,7 41

42 Orbicon har udtaget punktprøver for bestemmelse af næringsstoffer i Holmmarksbækken, Gørup-Gedsted Bæk samt Gørup Bæk, og resultaterne er vist i tabel Analyseresultaterne fremgår ligeledes af bilag 9. Tabel 13: Resultater af vandprøver i bække i oplandet til Gørup Enge. Prøverne er udtaget af Orbicon og analyseret af Eurofins den 15.marts Prøvemærke TN mg/l TP mg/l 1 (Gørup-Gedsted Bæk ved udløb i Limfjorden) 13 0,16 2 (Holmmarksbækken ved udløb i Limfjorden) 16 0,12 3 (Gørup-Gedsted Bæk inden indløb af Gørup Bæk) 16 0,13 4 (Gørup Bæk inden udløb i Gørup-Gedsted Bæk) 13 0,15 Fosfor Fosfortransporten til Gørup Enge baseres på litteraturværdier fra landovervågningsoplandet Bolbro Bæk, samt fra enkeltprøver udtaget fra de 4 vandløb (tabel 13). Det antages, at fosforkoncentrationen i det tilstrømmende vand til projektområdet er nogenlunde sammenlignelige med de koncentrationer, der er målt i Bolbro Bæk. I Bolbro Bæk er der som gennemsnit målt total-fosfor koncentrationer på 83 μg total-p /l (Grant m.fl., 2007). Resultaterne fra Gørup Enges 4 lokaliteter giver en gennemsnitlig fosforkoncentration på 140 μg total-p /l. Forskellen mellem Bolbro Bæk og de enkelte målinger ved Gørup Enge skal formodentlig findes i analysetidspunktet, idet den årsgennemsnitlige fosforkoncentration vil være noget lavere end den målte koncentration i foråret 2012, idet der sædvanligvis findes lavere fosforkoncentrationer i planternes vækstsæson i sommerhalvåret. I det følgende er der derfor benyttet en fosforkoncentration på 100 μg total-p/l. Tages der udgangspunkt i et oplandet til Gørup-Gedsted Bæk ved udløb i Limfjorden på 22,8 km² og en årsmiddelafstrømning på 8,1 l/ sek/ km², vil det resultere i samlet fosfortransport til projektområdet på ca. 560 kg total-p/år, svarende til en oplandskarakteristisk fosfortransport på ca. 0,25 kg total-p/ ha/ år. Okker Af figur 17 fremgår okkerkortlægningen i undersøgelsesområdet. Af figuren fremgår, at størstedelen af undersøgelsesområdet (ca. 80 %) er kortlagt som værende arealer med stor risiko for okkerudledning. Den nordlige del, langs Holmmarksbækken er dog kortlagt som arealer med lille risiko for okkerudledning. 42

43 Figur 17: Okkerpotentielle områder i undersøgelsesområdet ved Gørup enge. Grøn skravering: Klasse I - Ingen risiko for okkerudledning. Brun skravering: Klasse IV - Høj risiko for okkerudledning. Kilde: Danmarks Miljøportal (2012). Landskabelige og kulturhistoriske værdier Projektområdet er i Vesthimmerland Kommuneplan udpeget som Område med særlig landskabelig værdi. Ifølge retningslinje i Vesthimmerland Kommuneplan skal områder med særlig landskabelig værdi så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet. Konsekvens Projektet forventes at styrke ådalskarakteren. Tekniske anlæg Veje og broer mv. Af figur 10 (og tegning 001) fremgår, at der findes flere veje ind i undersøgelsesområdet. Fra syd to mindre blinde stikveje fra St. Torup vej ind i undersøgelsesområdet. Vejenes primære funktion forventes at være arbejdskørsel i forbindelse med drift af arealerne. Fra øst løber Engholmvej ind i undersøgelsesområdet, hvor vejen ender blindt mellem Gørup-Gedsted Bæk og Gørup Bæk. Hertil kommer flere ikke kortlagte markveje, der bruges i forbindelse med landbrugsdriften i området. 43

44 Bygninger På nordsiden af Gørup Bæk ved Hverrehus, Ålevænget 4, ligger en ejendom, der potentielt kan blive berørt af projektet, såfremt vandstanden i Gørup Bæk hæves betydeligt. Herudover findes der en række læskure inden for undersøgelsesområdet. Disse er i meget varieret stand og typisk uden sokkel. Der findes ingen yderligere bygninger inden for undersøgelsesområdet. Spildevand og vandforsyning Der er via arealinfo.dk hentet oplysninger om spildevandsforhold og vandforsyning om 25 udvalgte ejendomme, som ligger på så lavt terræn, at deres spildevands og vandforsyningsanlæg eventuelt vil kunne blive påvirket ved projektgennemførelsen. Alle ejendommene er dog beliggende i de 2 sommerhusområder eller på Holmmarkvej i den vestlige og nedstrøms ende af undersøgelsesområdet, hvor der generelt vil ske en begrænset vandstandsstigning. Det fremgår af tabel 13, at 7 af ejendommene afleder til fællesprivat spildevandsanlæg, 10 ejendomme har mekanisk rensning med nedsivningsanlæg, 1 ejendom har nedsivning til sivedræn, 1 ejendom har afledning til samletank, 2 ejendomme har anden afledning, mens der på resterende 4 adresser ikke findes noget hus eller ikke forekommer udledning af spildevand. Langt de fleste af ejendommene (20) er tilkoblet privat vandforsyningsanlæg, mens 2 har egen boring til 1 el. 2 ejendomme). På de resterende 3 adresser findes ikke noget hus. 44

45 Tabel 13: Liste over spildevandsforhold og vandforsyning for en række udvalgte ejendomme beliggende omkring undersøgelsesområdet ved Gørup Enge. Oplysningerne er indhentet på fra BBR registret via arealinfo.dk d. 7. maj Postadressen er i alle tilfælde 9631 Gedsted. Adresse Matrikelnummer Spildevand ifølge BBR Vandforsyning Holmmarkvej 76 Holmmarkvej 91 Ålevænget 8 Ålevænget 8B Ålevænget 6 Ålevænget 13 Ålevænget 9 Ålevænget 11 Ålevænget 7 Flyndervej 2 Makrelvej 2 Flyndervej 3 Flyndervej 1 Ålevænget 5 1a Holmmark, Gedsted 1a Holmmark, Gedsted 1r Holmmark, Gedsted 1q Holmmark, Gedsted 1ø Holmmark, Gedsted 1æ Holmmark, Gedsted 2ac Holmmark, Ulbjerg 2ad Holmmark, Ulbjerg 2ab Holmmark, Ulbjerg 2aa Holmmark, Ulbjerg 2z Holmmark, Ulbjerg 2r Holmmark, Ulbjerg 2s Holmmark, Ulbjerg 2t Holmmark, Ulbjerg Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse. Anden type afledning Afløb til samletank Ingen udledning Afløb til fællesprivat spildevandsanlæg Afløb til fællesprivat spildevandsanlæg Intet hus Afløb til fællesprivat spildevandsanlæg Afløb til fællesprivat spildevandsanlæg Afløb til fællesprivat spildevandsanlæg Afløb til fællesprivat spildevandsanlæg Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg (tilladelse ikke påkrævet). Udledningstilladelse: Der foreligger ingen kendt tilladelse Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse. Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg Vandindvindingsanlæg (egen boring til 1 el. 2 ejendomme) Vandindvindingsanlæg (egen boring til 1 el. 2 ejendomme) Privat, alment vandforsyningsanlæg Privat, alment vandforsyningsanlæg Privat, alment vandforsyningsanlæg Privat, alment vandforsyningsanlæg Intet hus Privat, alment vandforsyningsanlæg Privat, alment vandforsyningsanlæg Privat, alment vandforsyningsanlæg Privat, alment vandforsyningsanlæg Privat, alment vandforsyningsanlæg Privat, alment vandforsyningsanlæg Privat, alment vandforsyningsanlæg 45

46 Ålevænget 3 Ålevænget 4 Ålevænget 2C Holmmarkvej 107 Holmmarkvej 109 Karen Margrethes Vej 19 Ingrids Vej 10 Ingrids Vej 8 2n Holmmark, Ulbjerg 2ae Holmmark, Ulbjerg 2af Holmmark, Ulbjerg 1i, 1ab, 1ac, 1ad, 2a Holmmark, Gedsted 9a, 11a St. Torup by, Ulbjerg 11q St. Torup by, Ulbjerg 11b, St. Torup by, Ulbjerg 11c, St. Torup by, Ulbjerg (tilladelse ikke påkrævet). Udledningstilladelse: Der foreligger ingen kendt tilladelse SOP: Nedsivning til sivedræn. Udledningstilladelse: Der foreligger tilladelse. Godkendt nedsivningsanlæg i 2009 Afløb til fællesprivat spildevandsanlæg Intet hus Anden type afløb Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg (tilladelse ikke påkrævet). Udledningstilladelse: Der foreligger ingen kendt tilladelse Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg (tilladelse ikke påkrævet). Udledningstilladelse: Der foreligger ingen kendt tilladelse Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse. Udledningstilladelse: Der foreligger tilladelse Ingrids Vej 6 11d, St. Torup by, Intet hus Intet hus Privat, alment vandforsyningsanlæg Privat, alment vandforsyningsanlæg Intet hus Privat, alment vandforsyningsanlæg Privat, alment vandforsyningsanlæg Privat, alment vandforsyningsanlæg Privat, alment vandforsyningsanlæg Privat, alment vandforsyningsanlæg 46

47 Ingrids Vej 4 Ingrids Vej 2 11e, St. Torup by, Ulbjerg 11f, St. Torup by, Ulbjerg Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg (tilladelse ikke påkrævet). Udledningstilladelse: Der foreligger ingen kendt tilladelse Privat, alment vandforsyningsanlæg Privat, alment vandforsyningsanlæg Ledninger Der er indhentet ledningsoplysninger via LER. Følgende ledningsejere har ledninger inden for undersøgelsesområdet: TDC, EnergiMidt, Vesthimmerlands Vand, HMN Naturgas, Energinet Det skal bemærkes, at det område, der er søgt oplysninger i, generelt er noget større end det område, der vil kunne blive påvirket ved gennemførelse af projektet. Der er derfor fremkommet oplysninger om ledningsanlæg, der ikke vil kunne blive berørt af projekterne, og kun de ledningsanlæg, der potentielt vil kunne blive berørte er indtegnet på kort og omtalt nedenstående. Alle relevante ledningsoplysninger fremgår af tegning 001. TDC har oplyst, at de har et telekabel, der passerer gennem den sydlige del af undersøgelsesområdet. Kablet forløber fra Holmmarksvej i vest på tværs af undersøgelsesområdet og stopper midt på en mark i områdets sydøstlige hjørne. EnergiMidt har oplyst, at de har 10 kv elkabler liggende i jorden langs Holmmarkvej lige uden for undersøgelsesområdets nordvestligste del. Hertil kommer 04 kv elkabel langs Ålevænget ved Hverrehus. Elkablet går under det eksisterende forløb af Gørup-Gedsted Bæk omkring station 2562, hvor der føres en stikledning mod syd. I overgangen mellem stikledningen og forsyningskablet er der etableret en Triax kabelkasse. Energinet har oplyst, at de har et elektrodekabel liggende i ca. samme tracé som det ovenfornævnte telekabel fra TDC. Elektrodekablet fortsætter dog sydøst ud af undersøgelsesområdet mod Store Torup. Vesthimmerlands Vand har i Hverrehus en dasledning beliggende langs Ålevænget. Ledningen har direkte udløb i Gørup-Gedsted Bæk ca. 150 m opstrøms bækkens underløb af Holmmarkvej. 47

48 Naturforhold Vandløbs forhold Kendskabet i de fysiske forhold og fiskebestanden i de 3 vandløb i undersøgelsesområdet er begrænset. Af den gældende udsætningsplan for Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord (DTU 2008) fremgår det, at Gørup- Gedsted Bæk (på basis af undersøgelser gennemført i 2007) på strækningen opstrøms Bystrup er tilgroet med blød bund. Fra Bystrup forbi Stenmosegård til Bystrup Enge er der gode faldforhold samt gruset og stenet bund. Her fandtes en lille selvreproducerende ørredbestand som bør suppleres. Ifølge planen udsættes årligt stk. yngel på strækningen. Den nedstrøms strækning af Gørup-Gedsted Bæk er i planen benævnt Gørup Bæk. Om Gørup Bæk fremgår det, at vandløbet opstrøms Skinderupvej i Gydedal (ca. 2 km opstrøms undersøgelsesområdet) er tilgroet og med meget blød bund. Nedstrøms vejen er bunden mest sandet, men også med områder med sammenkittet grus. Kreaturer har her adgang til kanten af vandløbet, hvilket medfører nedtrådte brinker. På strækningen ved Gørup består bunden mest af grus og sten, som sammen med let underskårne brinker, skaber gode forhold for ørred. På begge stationer fandtes en meget lille, ikke selvreproducerende, ørredbestand. Ifølge planen udsættes der årligt ørredyngel. I Gørup Enge inden udløbet i Lovns Bredning er Gørup Bæk bredere og dybere med svag vandstrøm. Her er en del skjul under underskårne brinker og nedhængende bredvækster, men antallet af ørreder er også her meget lille. Her udsættes årligt stk. ½-års ørred. Holmmarksbækken har ligeledes udløb til Lovns Bredning, men den er ikke omfattet af udsætningsplanen. Terrestriske forhold I dette afsnit beskrives de biologiske forhold omkring Gørup Enge. Forholdene er beskrevet ud fra gennemførte feltregistreringer i slutningen af maj og starten af juni. Alle registreringer er foretaget af biolog Jacob Jacobsen, Orbicon. I forbindelse med undersøgelsen er naturtypernes tilstand værdisat efter Danmarks Miljøundersøgelsers (nu Århus Universitet, Institut for Bioscience) metode med en femdelt skala: høj (I), god (II), moderat (III), ringe (IV) og dårlig (V). De to klasser I og II med hhv. høj og god naturtilstand opfylder Habitatdirektivets krav til gunstig bevaringsstatus for den givne naturtype under forudsætning af, at der foreligger en prognose der siger, at arealet også i fremtiden vil kunne opretholde den høje eller gode naturtilstand. Undersøgelsen af de enkelte arealer indeholder en udvidet registrering inklusiv en artsregistrering indenfor en 5 meter cirkel, hvis lokaliteten har haft en særlig og stedvis særpræget karakter. Undersøgelsen af vegetationen indeholdt registrering af dominerende og karakteristisk plantearter samt registrering af ualmindelige og sjældne plantearter. Feltdata bliver indtastet i Miljøportalens Naturdatabase. 48

49 Naturgennemgangen omfattede samtlige arealer inden for projektområdet, og der er foretaget egentlige artsregistreringer i 12 ferske enge, 10 moser/ kær og i 3 vandhuller. De fleste af disse lokaliteter er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, mens et fåtal ikke er det. Ferske enge De ferske enge udgør langt det største areal i undersøgelsesområdet i Gørup Enge. Per definition er ferske enge menneskeskabte, og kan være dannet ved slåning eller græsning af naturlige kærsamfund, eller ved fældning af for eksempel elle- eller piledominerede sumpskove med efterfølgende slåning eller græsning. Hele det undersøgte projektområdet omkring Gørup Enge er præget af lavbundsjorder med et meget ringe terrænfald, og arealerne danner således et meget fladt, bredt og sammenhængende dalstrøg. For at kunne udnytte arealerne landbrugsmæssigt langs åerne der gennemløber undersøgelsesområdet, er der udgravet lange og ofte dybe grøfter mellem større eller mindre engparceller. Grøfterne og vandløbene vedligeholdes ofte, og mange fungerer effektivt til dræning af engjorden, så disse kan holdes tørre i store dele af året. Gældende for de fleste af de ferske enge er således, at de bærer præg af denne omfattende dræning. Flere af enge er samtidig påvirket af næringsstoffer. Men på grund af pleje, med enten slæt eller afgræsning, er der få enge med en ensidig vegetation domineret af enten høje græsser (f.eks. rørgræs, manna-sødgræs og tagrør) og/ eller høje urter som f.eks. stor nælde, dunhammer, lådden dueurt, mjødurt mv. Vegetationen på langt hovedparten af de ferske enge er domineret af mindre sumpgræsser (knæbøjet rævehale, manna-sødgræs, kryb-hvene, alm. rapgræs), græsser der kan tåle meget vand (eng-rapgræs, engrævehale, eng-rottehale, fløjlsgræs, mose-bunke, alm. kvik) samt næringskrævende og vandelskende urter (lav ranunkel, vand-pileurt, lyse-siv, krybende potentil, alm. kørvel og alm. syre). Overordnet set har de ferske enge ved Gørup Enge naturtilstande der vurderes som værende god til moderat, når vurderingen går på de botaniske registreringer og på den samlede fysiske engstruktur. Engene har en noget ensidig vegetation, og dermed et forholdsvist beskedent artsindhold, og på grund af landskabets flade, velafdrænede terræn, er den fysiske variation i engene lav. Der er dog lokaliteter hvor det samlede artsindhold er større, den fysiske struktur bedre og hvor der er en bedre afvandingstilstand (læs: engene er vådere). Disse lokaliteter forekommer således på de mest ekstensivt udnyttede delområder, der samtidig er præget af en ferskvandspåvirket naturlig, eller overvejende naturlig vegetation, der knyttes til gennemsnitlig høj vandstand. Afvandingstilstanden på disse lokaliteter er således bedre, set i forhold til natur, og lokaliteterne er især beliggende op ad eksisterende moser, og hvor afgræsning fra kreaturer forekommer. OBS! Det kan være vanskeligt at trække en præcis grænse mellem disse områder (læs: tilhørende naturtypen rigkær ) og ferske enge - men det er imidlertid uden forvaltningsmæssig betydning, idet de begge naturtyper er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. 49

50 På figur 18 er der vist de lokaliteter der er tilhørende kategorierne værdifuld natur (arealer med høj naturværdi) og potentiel værdifuld natur. Til værdifuld natur hører arealer med høj naturværdi, mens potentiel værdifuld natur hører til arealer med god-moderat naturværdi samt et fysisk potentiale (læs: trykvandspåvirket). Kategorierne relaterer sig til de beskyttelsesværdige naturarealer, der bør tages specielt hensyn til i planlægningen af det muligt kommende vådområde, idet disse har en høj beskyttelsesstatus eller et potentiale for at udvikle ét. Alle arealerne på figuren er rigkær, og da rigkær er på Habitatdirektivets liste over særlige bevaringsværdige naturtyper, er der knyttet en særlig national forpligtelse til at sikre gunstig bevaringsstatus for denne naturtype - også uden for Natura 2000-områderne. Af potentielt værdifuld natur hører rigkærene svarende til lokalitet Eng 1, Eng 5, Eng 8 og Eng 9, mens en anden del af lokalitet Eng 8 tilhører kategorien værdifuld natur. Af særlig værdifuld vegetation tilknyttet disse lokaliteter er: kødfarvet gøgeurt, kær-trehage, øret pil, tormentil, smalbladet kæruld, kragefod, vandnavle, flere star-arter og forskellige mosser. Moser/ kær Moser/ kær omfatter udyrkede eller ekstensivt udnyttede områder, der er præget af en ferskvandspåvirket naturlig, eller overvejende naturlig vegetation, som er knyttet til gennemsnitlig høj vandstand, og som kan have dannet tørv eller anden organisk aflejring. Rigkær er moser (og enge) med konstant vandmættet jordbund, hvor mere eller mindre kalkholdigt grundvandet vælder op, hvorved naturtypens særlige rigkærsvegetation kan dannes. Flere af moserne er tilvokset med hovedsageligt grå-pil og er vigtige lokaliteter for blandt andet nattergal. Til flere af disse tilvoksede moser er der rigkær. Flere er registreret på enge (gennemgået ovenfor), mens de resterende er tilhørende mose pga. den generelle tørveopbygning på lokaliteten. Dette gælder for rigkær på lokaliteterne: Mose 1, Mose 2, Mose 3, Mose 6, Mose 7, Mose 8 og Mose 10 (samtlige registrerede rigkær er indtegnet i figur 18). Kendetegnende for rigkær med et højt arts- og strukturindeks er karakteristiske jordtuer og andre terrænujævnheder. Disse dannes f.eks. når kreaturer går i kæret og græsser, eller ved gentagen vækst og henfald af flere star-arter, der ofte står i tuer, hvorved der dannes en særlig fysisk struktur og variation til gavn for den samlede plantediversitet. De græssende kreaturer har en anden og særlig vigtig funktion, idet græsningen holder den vegetation nede, der ellers ville hindre de lyskrævende arter der kendetegner naturtypen, i alt udvikle sig. Der er registreret flere arter som er med til at kendetegne høj naturværdi: kær-trehage, smalbladet kæruld, maj- og kødfarvet gøgeurt, kær-fnokurt, kragefod, vandnavle, eng-viol, bukkeblad, kær-dueurt, fløjlsgræs, mangeblomstret frytle, vellugtende gulaks, sump-kællingetand, dynd-padderok, næb-star, stjerne-star, tormentil og en række mosarter. 50

51 Figur 18: Lokaliteter der er udpeget som værdifuld natur (dvs. arealer med høj naturtilstand og med højt strukturindeks) samt arealer som vurderes tilhørende kategorien potentiel værdifuld natur (højt strukturindeks, men god-moderat naturtilstand). Alle lokaliteter er tilhørende naturtypen rigkær. 51

52 Vandhuller Der er inden for undersøgelsesområdet registreret 3 vandhuller, hvor de 2 er omfattet af 3- registreringen, mens det 3., svarende til Vandhul 3, endnu ikke har nogen beskyttelse. Kun det 3. vandhul ( Vandhul 3 ) er registret med en god-moderat naturtilstand, mens de øvrige 2 har en moderat-ringe naturtilstand. Vandhul 3 er imidlertid påvirket af fremskreden tilvoksning med dunhammer og med voldsom vækst af tornfrøet hornblad. Vandhullet er så lavvandet at det med stor sandsynlighed udtørrer om sommeren, og pga. den voldsomme vækst af hornblad (der udfylder hele vandvoluminet), er der ingen padder i vandhullet. Bredzonen er diverst sammensat, og der er gode lysforhold. De to andre vandhuller med en moderat-ringe naturtilstand, har et mindre mangfoldigt planteliv, men fungerer som udmærkede yngle- og levelokaliteter for padder, idet der hverken er registreret fisk eller store rovlevende invertebrater, der kan leve som prædatorer på paddelarver. Dog er Vandhul 1 under kraftig tilvoksning og vandet er lettere grumset. De karakteristiske planterarter i disse vandhuller er liden andemad, tornfrøet hornblad og dusk-vandhår (trådalgen Cladophora glomerata). Der er ikke registreret bilag IV arter i hverken vandhullerne, eller på de øvrige lokaliteter. Projektgennemførelse De anlægsmæssige ændringer, der anbefales foretaget, har overordnet til formål at optimere reduktion af kvælstofbelastningen fra oplandet til Lovns Bredning og dermed til Limfjorden. Foruden en forbedret kvælstoffjernelse forventes tiltagene også at forbedre de fysiske forhold, dels i de regulerede dele af vandløbene inden for projektområdet, samt få en afgørende positiv virkning på naturtilstanden og de landskabelige og rekreative værdier på de vandløbsnære arealer især på de strækninger, hvor vandløbene i dag er ret dybt skåret i terrænet. De overordnede virkemidler, som anvendes er en generel og permanent hævning af vandspejlet i vandløbene. I Gørup-Gedsted Bæk genslynges/forlægges vandløbet på en ca m lang strækning (eksisterende station 1138 til eksisterende station 2876) og i Gørup Bæk genslynges/forlægges/restaureres vandløbet på en ca m lang strækning (eksisterende station 2190 til eksisterende station 3192). Fra sidstnævnte station etableres et m nyt snoet vandløb, hvor vandløbet tidligere har forløbet. Udløbet fra Gørup Bæk flyttes således ca. 500 meter nedstrøms i Gørup-Gedsted Bæk. Vandstandshævningerne kombineres med en ændring af hoveddrænene og grøfterne, således at der ikke forekommer påvirkning af afvandingsdybden uden for projektområdet, mens der inden for projektområdet sker lukning af alle dræn og grøfter. Med udgangspunkt i en sommermiddelafstrømning hæves vandstanden så meget, at vandløbet og det ånære terræn oversvømmes med jævne mellemrum. Niveauet er afpasset i forhold til den ønskede 52

53 fremtidige arealanvendelse, blandt andet i forhold til mulighederne for afgræsning, samt begrænsninger i forhold til påvirkningsomfanget i det udlagte projektområde. Som det fremgår af afsnit 1, er det aftalt, at der i forundersøgelsen skulle opstilles 2 scenarier for etablering af vådområde på baggrund af dialog mellem Viborg Kommune, Vesthimmerlands Kommune, Limfjordsrådets Sekretariat, lodsejere og Orbicon. Grundet fundet af rigkær er skitseprojektet reduceret til 1 scenarie, der er opstillet på baggrund af de gennemførte registreringer omtalt i afsnit 2 og tager desuden udgangspunkt i vandplanens virkemiddel restaurering (Miljøministeriet 2010). Anlægselementer De anlægsarbejder og projektelementer, der anbefales foretaget, består overordnet af: Hævning af vandløbsbunden ved genslyngning af m af den opstrøms del af Gørup-Gedsted Bæk, beliggende på den regulativmæssige st Hævning af vandløbsbunden og genslyngning af m af den opstrøms del af Gørup Bæk, beliggende på den regulativmæssige st Forlægning af udløbet fra Gørup Bæk til Gørup-Gedsted Bæk, således at der etableres et m langt nyt vandløb (fra eksisterende station ca i Gørup Bæk til udløb i eksisterende station ca i Gørup-Gedsted Bæk) Tilpasninger, forlægning og eventuel afbrydelse af dræn og grøftetilløb. Etablering af drænbrønd med spjæld for opstuvning af drænvand. Flytning/etablering af røroverkørsler, spang ved forlægningen af vandløbet. Afsluttende tilpasninger og retablering langs vandløbet. Ved genslyngningen er det søgt at finde de gamle oprindelige åslynger, som nogenlunde svarer til de forløb, der ses på gammelt sognekort (og som stadig fremgår af de eksisterende matrikelskel), som angivet i figur 4. Ved genslyngningen øges vandløbslængden af Gørup-Gedsted Bæk fra ca m til m, svarende til en forøgelse på ca. 30 %. Forøgelsen af vandløbslængden er beregnet mellem de eksisterende st og st. 2876, da det er inden for denne strækning, gensnoningen foretages. På trods af forøgelsen af vandløbslængden reduceres det gennemsnitlige vandløbsfald meget begrænset fra de nuværende 1,4 til 1,3. Dette skyldes primært, at vandløbsbunden ved gensnoningen hæves ca. 0,6 meter i den opstrøms ende af det gensnoede forløb. Vandløbslængden ved genslyngningen af Gørup Bæk øges fra vandløbets nuværende længde på m til m, svarende til en forøgelse på ca. 100 %. Forøgelsen af vandløbslængden resulterer i at det gennemsnitlige vandløbsfald reduceres fra de nuværende 1,5 til 0,8. Sidstnævnte dækker dog over 53

54 en stor forskel, idet der på de opstrøms ca m vil være et gennemsnitligt fald på kun ca. 0,5, mens der på den resterende ca m lange strækning vil være et gennemsnitligt fald på 1,1. Vandløbsstrækningerne, der gensnoes, bærer generelt præg af tidligere reguleringsarbejder og grundige oprensninger. De fremstår generelt meget lige, regulerede og flere steder ret dybt nedskåret i terrænet. Indledende arbejder og tiltag Rydninger, vejadgange m.v. Vegetationen i de områder, hvor vandløbene gensnoes, består overvejende af enkeltstående selvsåede buske og enkeltstående træer. Terrænet fremstår generelt meget lysåbent og vegetationen er ret begrænset. Der vurderes således ikke behov for omfattende rydninger af større sammenhængende områder. Enkeltstående buske, træer og lav vegetation i selve traceet for de gensnoede vandløbsstrækninger optages og fjernes for at give plads ved forlægningen. Det skal påregnes, at der for Gørup-Gedsted Bæk skal fjernes ca. 6 træer, hvoraf de 3 findes omkring eksisterende station 2700, og at der i Gørup Bæk skal fjernes ca. 4 træer. Da mængden af lav vegetation, der skal ryddes, påregnes at være minimal, vil den ikke blive beskrevet yderligere. Ved rydningen anbefales buske og træer optaget med rod. Adgangen til projektområdet sker fra Engholmvej via Løgstørvej/Fjordvej (hovedvej 553). Det er ikke tilladt at køre ind i projektområdet fra sommerhusområderne i vest. Mod syd, for etablering af drænbrønd kan anvendes markvej fra St. Torupvej Derudover anvises lokale markveje med god bæreevne langs vandløbene i området. Konkrete lokale adgangsveje udvælges nærmere ved en detailprojektering, hvor adgangen og færdsel på arealerne også aftales nærmere med lodsejerne. Gravearbejderne påregnes generelt at ske på begge sider af de nuværende vandløbsstrækninger. Transportafstande fra opgravningssted til udlægsarealer og indbygningsområderne i det eksisterende vandløbsprofil tilstræbes optimeret, så de bliver mindst mulige. Der er i beregningsgrundlaget taget udgangspunkt i, at den gennemsnitlige transportafstand er på ca. 50 meter og maksimalt på 100 meter. Dele af arealerne har karakter af blød bund, og en del af jordflytningen påregnes derfor også foretaget på interimsvej eller med gravemaskine, dozer eller eventuelt bånddumper. Der påregnes ikke nogen transport af jord ind i eller ud af projektområdet. Indbygningen af sikringsgrus i vandløbet på erosionsfølsomme dele forventes ligeledes at skulle ske fra begge sider af vandløbet. Der udvælges så vidt muligt adgangsveje/markveje, der erfaringsmæssigt har god stabilitet for transport af materialer af hensyn til minimering af skadesomfang og brugen af blandt køreplader mv. Det påregnes, at mulige køreveje skal afklares og lægges i tæt samarbejde med Viborg Kommune som miljømyndighed, blandt andet af hensyn til beskyttelse af de værdifulde naturområder. Markhegn mv. Der eksisterer en del markhegn langs de eksisterende vandløb. Disse påregnes optaget. Hegnenes tilstand er meget varierende, og der regnes ikke med, at det kan genanvendes. Det påregnes, at der skal etableres 54

55 nyt hegn langs de to nye vandløbsstrækninger, dog kun på den ene brink. Omfanget af nye hegn skal verificeres i forbindelse med en eventuel detailprojektering. Ved etablering af nyt hegn skal der anvendes dobbelttrådet hegn med trykimprægnerede stolper m. isolatorer per 8. meter. Det anbefales, at der etableres letvægts-låger ved passager af vandløb, samt diverse led hvor hegnet skal forceres af motoriserede køretøjer. Placeringen bestemmes nærmere under detailprojekteringen. Der skal således påregnes, at der skal fjernes ca. 4 km hegn, som bortskaffes til godkendt modtageplads, samt etableres ca. 5 km hegn. Der afsættes kr kr. til etablering af hegn. Dette er inkl. 4 stållåger og 10 led. Der afsættes kr til optagning og bortskaffelse af det eksisterende hegn. Gensnoning af Gørup- Gedsted Bæk og Gørup Bæk Ved gensnoningen foretages generelt en hævning af vandspejlet i begge vandløb primært ved, at der udgraves et nyt tilpasset og højere liggende vandløbsforløb på begge sider af de eksisterende vandløb. Begge vandløb bærer præg af, at de enten er etableret dybt i terrænet, eller at de gennem årene vedligeholdt, så vandløbene ligger ret dybt skåret i terrænet. Ved gensnoningen kommer begge gensnoede vandløbsstrækninger således til at ligge markant mere terrænnært. Det har positiv betydning dels i forhold til vandløbenes fysiske variation, næringsstofomsætning samt for det visuelle udtryk af forløbene igennem landskabet. Betragtes tegning 003, hvoraf det fremtidige trace for vandløbene fremgår, ses det, at de fremtidige vandløbstracéer krydser de eksisterende tracéer adskillige gange (dog generelt i mindre omfang i Gørup- Gedsted Bæk), idet de fremtidige traceer er tegnet ud fra de eksisterende matrikelskel. Dette vil imidlertid være meget besværligt at anlægge, og i en detailprojektering, skal vandløbene forskydes til den ene eller den anden side af de eksisterende løb på større delstrækninger, således at antallet af krydsninger minimeres. Gensnoningen i Gørup-Gedsted Bæk Gørup- Gedsted Bæk gensnoes på en m lang strækning i vandløbets nuværende regulativmæssige st. st , startende ca. 70 m nedstrøms den nordøstlige grænse af undersøgelsesområdet. Gensnoningen foretages ved en omfattende forlægning af nuværende vandløb, hvor det nye forlagte stykke kommer til at ligge højt i terrænet. På de kortere stykker, hvor det eksisterende vandløb blot krydses, foretages ikke bundhævninger, da de dybere områder i vandløbet kan udgøre en del af de fremtidige fysiske variationer i vandløbet. Dette er også gældende for eksisterende vandløbsstykke, hvis trace bibeholdes over en strækning på ca. 90 m, hvor bunden heller ikke hæves. Forlægning Forlægningen af vandløbet foretages med udgangspunkt i, at det fremtidige vandløbstrace kommer til at følge de forløb, der fremgår af gamle matrikelkort/sognerådskort (figur 4). Forløbet af disse er digitaliseret, og lagt ind på den udleverede terrænmodel, der efterfølgende sammen med luftfotos er anvendt ved en 55

56 tilpasning af det foreslåede trace og dimensioneringen af vandløbsprofilet. Ved tilpasningen er det oprindelige vandløbstrace benyttet, men enkelte steder tilpasset i forhold til det eksisterende terrænniveau, så det naturligt følger terrænkonturerne i landskabet. Ved hjælp af terrænmodellen er der konstrueret et nyt længdeprofil for terrænet, der ligger til grund for beregningen af vandløbsdimensionerne, herunder de valgte vandløbsdybder mv. Længdeprofilet for vandløbet ved en fuld gensnoning fremgår af bilag 4. I princippet gensnoes vandløbet på hele delstrækningen, som det også fremgår af tegning 003. Undtagelse herfra er en strækning på ca. 90 meter fra station 2645 til station 2735, hvor vandløbet holder sit oprindelige trace. Ved vurderingerne af jordbalancen tages således udgangspunkt i en fuld gensnoning. Ved gensnoningen øges vandløbets samlede længde med ca. fra m til m, svarende til ca. 30 % i forhold til den nuværende længde. Det gennemsnitlige fald på vandløbsstrækningen bliver ca. 1,3 mod ca. 1,4 under de eksisterende forhold. Vandløbsdimensioner, fald og bundkoter i det fremtidige vandløb er efterfølgende beregnet med udgangspunkt i, at den del af projektområdet, der er beliggende mod nordøst, øst og sydøst bliver meget fugtige, med forekomst af oversvømmelser også om sommeren, mens arealerne i de centrale og vestlige dele mod sommerhusområderne gøres mindre våde, og der vil her ikke forekomme oversvømmelser ved normale afstrømninger. Der vil stadig være en generel mulighed for sommerafgræsning på de vandløbsnære enge, men der skal påregnes kortere græsningsperioder på et mindre areal end i dag. Til dimensioneringen og fastlæggelsen af vandspejl er der således taget udgangspunkt i en sommermiddelvandføring på 65 og 143 l/sek, henholdsvis ved gensnoningens start og slut. For at sikre en god overgang mellem det eksisterende og det fremtidige vandløb, skal vandløbsbredden mellem fremtidig station 3490 og 3538 udvides fra 0,5 m til 1,2 m. Dette gøres grundet forskellen i vandløbsbredden, der hvor gensnoningen slutter, hvor det eksisterende vandløb i regulativet er opført med 1,2 meter bundbredde og det kommende vandløb er projekteret med en bredde på 0,5 meter. Udgravningen af det fremtidige vandløb bør ske med start nedstrøms i det gamle vandløb. Når der lukkes vand på den nye vandløbsstrækning, bør dette også ske fra den nedstrøms ende. Derved sikres det, at erosionen bliver så lille som mulig. Der henvises til afsnit vedrørende udgravning og indbygning af jord. De nedennævnte stationeringer refererer til den nye forlagte vandløbsstrækning. I nedenstående er udvalgte delstrækninger kommenteret kortfattet. Dimensioner Gørup-Gedsted Bæk De overordnede projekterede dimensioner for vandløbsstykket er følgende: 56

57 Nedstrøms del: Projektstart, bund opstrøms (ny st. 1138): ca. 3,20 m DVR90 Projekt slut, bund nedstrøms (ny st. 3538): ca. 0,14 m DVR90 Bundbredde: 0,5 m Sideanlæg: Mindst 1,0 Gennemsnitligt fald: ca. 1,3 Variationer i fald: ca. 0,3 - ca.2,6 Strækningslængde, nyt forløb: ca m Gennemsnitlig vanddybde (sommermiddel): 0,35-0,60 m I tabel 14 er de projekterede hoveddimensioner på vandløbene angivet. Oversigtsplan og længdeprofil for det samlede projekterede forløb ses af tegning 003, samt i bilag 4. Tabel 14: Dimensioner, bundkoter og fald på udvalgte delstrækninger ved gensnoningen af Gørup- Gedsted Bæk. Bemærkning Ny station (m)* Eksisterend e station (m) Ny bundbredde (m) Ny bundkote (m DVR90) Fald (fra forrige st.) Indløb i projektområde Start gensnoning ,5 3,20 Ændring i vandløbsfald Ændring i vandløbsfald Eksisterende tilløb, Gørup Bæk Ændring i vandløbsfald Kommende tilløb, Gørup Bæk Ændring i vandløbsfald ,5 2,00 2, ,5 1,33 1, ,5 1,20 0, ,5 0,97 4, ,5 0,59 2,1 Slut gensnoning ,2 0,14 1,6 Udløb af projektområde * Nye stationeringer og bundkoter er estimerede, ind til slyngene endeligt fastlægges ved en detailprojektering og ved aftaler med lodsejere. 57

58 Tilløb, dræn og grøfter I Orbicons drænarkiv findes der kun oplysninger om 2 drænudløb til Gørup-Gedsted Bæk i henholdsvis eksisterende st og st (tegning 001 og 003). I regulativet er der noteret 3 rørtilløb. I eksisterende station 1193 (formodentlig samme som ovennævnte i st. 1160) og i st er der udløb af ø10 cm rør, mens der i station 2580 findes et ø8 cm rør. Der er med stor sandsynlighed tale om ukendte drænsystemer af ældre dato. I forbindelse med detailprojekteringen bør disse kortlægges for fremtidig afblænding. Der er på projektstrækningen konstateret 11 grøfter/åbne render med udløb i Gørup-Gedsted Bæk. Disse tilkastes med jord, hvilket skal ske på en strækning af mindst 15 meter frem mod det kommende vandløb. Afbrydelsen af grøfterne sker med henblik på at øge kvælstoffjernelsen i de ånære arealer, da overfladevandet herefter enten overrisler eller gennemsiver jorden, inden det løber ud i Gørup-Gedsted Bæk. I tabel 15 er de i regulativet angivne rørtilløb og udløb af grøfter/render angivet. Tabel 15: Registrerede tilløb fra grøfter/render og rør i Gørup-Gedsted Bæk Bemærkning Eksisterende regulativmæssig station (m) Rørtilløb Åbent tilløb Broer og overkørsler Der er i regulativet angivet en plankebro i st til Denne forbinder i dag det nordlige beliggende sommerhusområde med projektområdet. Broen er ikke inspiceret, men det antages, at den anvendes som overkørsel for køretøjer, samt som overgang for kvæg. Broen er etableret i gamle jernbanesvæller, som kan være et produkt, der bør afskaffes til godkendt deponi, hvilket bestemmes under detailprojekteringen. Det anbefales, at overgangen retableres, men at dette undersøges nærmere i detailprojektet. Eventuelle ukendte private spang/gangbroer, som påtræffes, anbefales fjernet, dog alternativt flyttet eller tilpasset til det nye forløb, hvis de fortsat er nødvendige for passage af vandløbet. Sandfang Det anbefales at der etableres et midlertidigt sandfang på en ca. 25 meter lang strækning beliggende mellem de eksisterende stationer 2875 og Sandfanget vil med tiden fyldes op af de let eroderbare materialer, der suspenderes ved gensnoningen, og som forventes transporteret ned gennem vandløbet. Sandfanget etableres ved en uddybning af det eksisterende vandløb på 0,5 meter, og det bør etableres inden andre anlægsarbejder med vandløbene igangsættes. Hvis sandfanget under anlægsarbej-derne bliver fyldt op, tømmes dette helt eller delvist efter behov. Efter færdiggørelsen af vandløbene vedligeholdes sandfanget ikke længere, og det vil med tiden sande til og indgå som en naturlig del af vandløbet. 58

59 Fremmede ledninger Vesthimmerlands Vand har i Hverrehus en dasledning beliggende langs Ålevænget. Ledningen har direkte udløb i Gørup-Gedsted Bæk ca. 150 opstrøms bækkens underløb af Holmmarksvej, ca. i eksisterende st Udløbet er ikke registreret i regulativet. Ledningen er formentlig en afløbsledning fra spildevand i sommerhusområdet. Da vandløbsbunden i eksisterende st ca. vil modsvare den fremtidige st. 3470, hæ-ves bunden i punktet ca cm. Sammenholdes dette med, at udløbsledsningen skal forlænges meter, grundet forlægningen af vandløbet, skal konsekvensen for ledningen undersøges nøje i detailprojekteringen. I henhold til den økonomiske betragtning påregnes det, at en lille del af den eksisterende ledning skal omlægges, samt at den fremtidige ledning skal forlænges. Der afsættes derfor kr ,- for omlægning af denne. EnergiMidt har en nord - syd gående 0,4 kv ledning, der krydser det eksisterende vandløb omkring st Ledningen munder ud i en stikledning, der fortsætter ca. 30 meter mod syd. Umiddelbart SØ for krydsningen af vandløbet er der registreret en kabelkasse, som entreprenøren skal markere inden igangsætning, således at denne ikke bliver påkørt ved opfyldningen af det gamle vandløbstrace. Ledningen ender inden det nye trace for gensnoningen, og det anbefales, at ledningsejeren underrettes inden projektstart, således at denne har mulighed for at afsætte ledningen i området eller helt at fjerne installationen, hvis ledningsejeren har et ønske om dette. Ud over ovenstående er der ikke kendskab til andre ledninger beliggende ved Gørup-Gedsted Bæk i projektområdet. Gensnoningen af Gørup Bæk Vandløbet gensnoes på en sammenhængende ca m lang strækning fra udløbet til Gørup-Gedsted Bæk og opstrøms. Strækningen har den regulativmæssige st Dog påbegyndes reguleringen allerede fra station 2190, hvor hældningen på vandløbsbunden ændres, da vandløbsbunden hæves. Gensnoningen foretages ved en omfattende forlægning af nuværende vandløb, hvor det nye forlagte stykke kommer til at ligge højt i terrænet. På de kortere stykker, hvor det eksisterende vandløb blot krydses, foretages ikke bundhævninger, da de dybere områder i vandløbet kan udgøre en del af de fremtidige fysiske variationer i vandløbet. Ved etablering af den fremtidige vandløbsstrækning fra omkring station 3600 til udløbet i station 4668, vil det fremtidige vandløbstracé forløbe parallelt med eksisterende grøfter. Grøfterne er ikke opmålte, så de nærmere dimensioner kendes ikke, men det vurderes at den samlede strækning er på ca. 500 meter. I overslagsberegningerne for jordbalancen vurderes det, at grøfterne i snit har et volumen på 1 m³ per løbende meter, hvilket dog bør bestemmes nærmere i en detailprojektering. Forlægning Vandløbsstykkets samlede længde øges fra ca m til m, svarende til en forøgelse på mere end 100 procent, hvor det gennemsnitlige fald i vandløbet reduceres fra 1,5 til 0,8. Årsagen til, at vandløbslængden øges så meget, er gensnoningen samt forlægningen af fremtidige udløb til Gørup- Gedsted Bæk mod vest. Det eksisterende udløb i Gørup-Gedsted Bæk findes i dennes st. 2157, og det nye udløb etableres i eksisterende station 2645, altså 488 meter i nedstrøms retning. 59

60 Til dimensioneringen og fastlæggelsen af vandspejl er der således taget udgangspunkt i en sommermiddelvandføring på 61 og 71 l/sek, henholdsvis ved gensnoningens start og slut. Forlægningen af vandløbet foretages efter de samme principper, som anvendt for Gørup-Gedsted Bæk (sognekort, terrænmodel m.m.) Længdeprofilet for vandløbet ved gensnoningen ses på bilag 5, mens forløbet fremgår af tegning 003. Ved vurderingerne af jordbalancen tages udgangspunkt i en fuld gensnoning fra st og nedstrøms, mens der på den opstrøms del til st kun regnes med hævning af vandløbsbunden. De nedennævnte stationeringer refererer til den nye forlagte vandløbsstrækning. Dimensioner Gørup Bæk De overordnede projekterede dimensioner for vandløbsstykket er følgende: Projektstart, bund opstrøms (st. 2327): Projekt slut, bund nedstrøms (st. 4668) Bundbredde: ca. 1,0 m Sideanlæg: Mindst 1,0 Gennemsnitligt fald: ca. 0,9 Variationer i fald: ca. 0 - ca. 2,5 Strækningslængde, nyt forløb: ca m Gennemsnitlig vanddybde(sommermiddel) ca. 3,00 m DVR90 ca. 1,05 m DVR90 0,3-0,4 m Tabel 16: Dimensioner, bundkoter og fald på henholdsvis opstrøms og nedstrøms grænse på den gensnoede Gørup Bæk. Ny station Eksisterende Ny bundbredde Ny bundkote Fald (m)* Station (m) (m) (m DVR90) (fra forrige st.) Indløb i projektområde Ændring i ,0 vandløbsfald Ændring i ,0 0 vandløbsfald Start gensnoning ,0 2,98 0,5 Lukning af eksisterende vandløbsstræk Ændring i vandløbsfald Slut nedstrøms, udløb i Gørup- Gedsted Bæk ,0 2,36 0, ,0 2,0 0, ,5 0,97 2,5 * Nye stationeringer og bundkoter er estimerede, indtil slyngene endeligt fastlægges ved en detailprojekte-ring og ved aftaler med lodsejere 60

61 Tilløb og dræn Der er fundet 1 drænplan med udløb i Gørup Bæks eksisterende st (tegning 001). I regulativet er der yderligere registreret 3 rørtilløb beliggende i eksisterende station 2186 (ø22 cm), st (ø10 cm) og 2864 (ø10 cm). Der er med stor sandsynlighed tale om ukendte drænsystemer af ældre dato. I forbindelse med detailprojekteringen bør disse undersøges/kortlægges for fremtidig afblænding. Der er på projektstrækningen konstateret 4 grøfter/åbne render med udløb i Gørup Bæk. Disse tilkastes med jord, hvilket skal ske på en strækning af på mindst 15 meter frem mod det kommende vandløb. Afbrydelsen af grøfterne sker med henblik på at øge kvælstoffjernelsen i de ånære arealer, da overfladevandet herefter enten overrisler eller gennemsiver jorden, inden det løber ud i Gørup Bæk. I tabel 17 er de i regulativet registrerede rørtilløb og udløb af grøfter/render angivet. Tabel 17: Registrerede tilløb fra grøfter/render og rør i Gørup Bæk Bemærkning Eksisterende station (m) Rørtilløb Åbent tilløb Ved etablering af gensnoningen fra omkring den fremtidig station 3600 til vandløbets udløb i Gørup- Gedsted Bæk i fremtidig st vil vandløbet krydse to eksisterende kanaler/grøfter som på lignende måde skal tilkastes på begge sider af det kommende vandløb. Broer og overkørsler Der er i regulativet angivet to rørbroer og et spang. Den ene rørbro er et ø80 rør beliggende i eksisterende st til st. 2667, og den anden rørbro er et ø120 rør beliggende i eksisterende st til st Spanget er opført i eksisterende station 3047, men fremgår ikke af oversigtskort, hvorfor der kan være tvivl om, det stadig eksisterer. Det anbefales at rørbroerne retableres, i fald der er brug for disse. Da vandløbet på strækningen har en bundbredde på ca. 1 meter skal der anvendes rør i bredden ø Det anbefales, at overkørslerne etableres, hvor vandløbet liggere dybere i terræn, hvorved røret kan nedgraves og få den korrekte jorddækning, således det ikke køres i stykker, Alternativt må der etableres et beton spang eller lignende. Eventuelle ukendte private spang/gangbroer, som påtræffes, anbefales fjernet, dog alternativt flyttet eller tilpasset til det nye forløb, hvis de fortsat er nødvendige for passage af vandløbet. Fremmede ledninger TDC har oplyst, at de har et telekabel, der passerer gennem den sydlige del af projektområdet. I ca. samme trace har Energinet et elektrodekabel liggende. Det er umiddelbart vurderet, at ingen af kablerne vil have indflydelse på projektet, da disse ligger uden for de arealer, der skal reguleres, og da ledningerne kun på en meget kort strækning mod sydøst vil komme til at ligge i område med permanent vandspejl. Ledningerne fremgår af tegning

62 Der er i denne forbindelse rettet fornyet henvendelse til de 2 forsyningsselskaber, og TDC har oplyst, selskabet p.t. ikke har ledninger i traceet, og at dette kun var med i leverancerne fra selskabet som en mulighed, der eventuelt på sigt kunne udnyttes. Derimod har Energinet ved mail af 8. november 2012 oplyst, at elektrodekablet er vigtigt for strømforsyningssikkerheden mellem Norge og Danmark, samt at selskabet ønsker, at elektrodekablet flyttes inden projektet gennemføres (bekostes af projektet), alternativt at projektet indvilger i at betale for flytning af kablet, når og hvis behovet opstår. Det er aftalt med Limfjordrådets Sekretariat, at beslutning om flytning af kablet samt finansiering heraf udsættes indtil videre, idet problemet dog skal håndteres, inden der fremsendes ansøgning om realisering af projektet til Naturstyrelsen. Derfor behandles kablet ikke yderligere i forundersøgelsen. Ud over ovenstående er der ikke kendskab til andre ledninger beliggende i projektområdet. Vandløbenes udformning og dimensioner Ved udgravningen af vandløbene udformes vandløbsprofilet med naturlige variationer mellem lige strækninger og sving. Så vidt muligt lægges vandløbet højt i terrænet, således at det, ud over at få et terrænnært vandspejl, også har god synlighed, og varieret fald, hvor det er muligt, så det også fremstår levende. Den principielle udformning af vandløbet ses af figur 19. Konkrete mål og dimensioner i udvalgte tværsnit/forløb er angivet i tabel 16 og tabel 17. Figur 19: Princip for tværsnit for lige strækninger og sving (modelskitse, anlæggene er ikke vist som projekteret). 62

63 Basisprofilet på de lige strækninger opbygges som et trapezformet profil med bundbredde på gennemsnitligt 0,5 m for Gørup-Gedsted Bæk og 1,0 m for Gørup Bæk. Sideanlæggene bør være mindst 1,0. I begge vandløb, hvor der etableres markante sving formes skæve svingprofiler, hvor anlægget på ydersiden fastholdes på ca. 1, men med fladere anlæg på op til ca. 2,5 i indersiden af svinget. Hvis der områdevis graves i sandede partier reduceres sideanlæggene generelt til 1,5-2 af hensyn til brinkstabiliteten, og for minimering af sandtransport ved erosion. I svingene overuddybes profilerne lokalt med op til ca. 0,2-0,3 m i forhold til de lige strækninger, således at der opstår høller. I perioden efter, der er ledt vand på de nye forløb i vandløbene, forventes der at ske en del sand- og materialevandring. Dele af materialerne vil lejre sig i svingene, og med tiden vil vandløbet selv finde en naturlig balance mellem sedimentation og erosion. Det forventes, at sandfanget i den nedstrøms del vil modtage en del sand og øvrige løsnede materialer også i en periode efter, at gensnoningen er foretaget. Udlægning af sikringsgrus I dele af Gørup-Gedsted Bæk og Gørup Bæk vil der sandsynligvis være behov for udlægning af sikringsgrus, eventuelt lidt større sten for at hindre erosion af bund og brinker. Nøddesten: d = mm: 70 % Singles: d = mm: 30 % Der anvendes stenmaterialer uden skarpe kanter og med maksimalt flinteindhold på 15 %. Der må ikke anvendes nedknuste materialer (bortset fra eventuel bundsten under delstrækninger af gruset). Der skal udlægges sikringsgrus efter to principper. Hvor vandløbet skal hæves og ikke gensnoes, anbefales det, at der kun udlægges sikringsgrus. Dette gøres i Gørup Bæk, fra station 2190 til station Hvor der skal erosionssikres gøres dette efter behov. Samlet skønsmæssig grusmængde ligeligt fordelt på begge vandløb på i alt ca. 350 m³. Der kan eventuelt udlægges enkelte større sten (ca. 400 mm og derover) i overfladen af grusbankerne for at give strømlæ/skjul og variation i grusoverfladerne. Skønsmæssigt antal ca. 60 stk. på strækningen. Håndtering af dræn, brønde og grøfter Hovedafvandingen af projektområdets sydlige del sker primært via nedgravede dræn, og der er etableret et gennemgående hoveddræn syd om Anna Marias vej, som er beliggende i det sydlige sommerhusområde. Hoveddrænet har udløb i Limfjorden. Den resterende afvanding sker gennem Gørup-Gedsted Bæks udløb i Limfjorden. Ved forlægningen af vandløbet sløjfes hovedparten af de dræn og grøfter, som nu har tilløb til det eksisterende forløb. Således sløjfes alle dræn og grøfter inden for projektområdet i det omfang, det ikke vil have uønskede effekter uden for projektområdet. Drænoplysningerne er hentet fra Orbicons drænarkiv og sammenholdt med de drænudløb, som er registreret ved vandløbsopmålingerne og i regulativet. De kendte dræn og grøfter er angivet på tegning 001. På tegning 003 er det angivet, hvorledes drænene håndteres. Det er meget sandsynligt, at der under 63

64 gravearbejderne påtræffes andre dræn, og at drænoplysningerne ikke stemmer helt overens med forholdene på stedet, da der erfaringsmæssigt kan være fortaget dræninger, som ikke er oplyst eller de eventuelt er udført anderledes end vist. Dette understøttes af luftfotos over området, hvoraf det vurderes, at der er flere ikke identificerede drænsystemer. Det anbefales i detailprojekteringen, at alle lodsejerne i projektområdet kontaktes for at få deres bidrag til en mere konkret registrering/påvisning af dræn og grøfter på deres arealer. Det skal ydermere understreges, at det er vigtigt, at alle de dræn, som påtræffes under anlægsarbejderne, registreres og markeres, således at der løbende kan tages stilling til, hvordan de skal håndteres. Det anbefales desuden, at entreprenøren forud for anlægsstart, foretager en registrering af synlige dræn og grøfter ved den fælles besigtigelse af projektstrækningen med tilsynet. Ved besigtigelsen markeres de dræn og grøfter, som findes, tydeligt med markeringspæle eller tilsvarende samt på oversigtskort, således at de kan genfindes senere. Herved skabes der yderligere sikkerhed for, at projektarealet får den tilsigtede afvandingsdybde. Afledning/omlægning af vand fra dræn og grøfter ud på terrænet er et af de effektive virkemidler ved kvælstoffjernelsen. Sløjfningen af dræn og grøfter skal dog foregå således, at der ikke sker en væsentlig fremtidig påvirkning ud over projektgrænsen og ind på de dyrkede arealer. Det betyder ofte, at flere dræn og grøfter bør vurderes konkret i forhold til en mulig påvirkning ved vandstandshævningen/ sløjfningen. Afbrydelsen af dræn og grøfter anbefales som udgangspunkt vurderet og foretaget på 2 niveauer, dels sløjfning af dræn og hoveddræn/-grøfter, der alene afdræner inden for projektområdet, dels de dræn/hoveddræn, der også afdræner fra oplandene i periferien eller uden for projektområdet. Det skal sikres, at de dræn og grøfter, der også afvander uden for projektafgrænsningen, sløjfes eller ændres, således at det ikke påvirker afvandingsforholdene uden for projektafgrænsningen. Det gøres principielt ved at drænene afbrydes så langt fra projektgrænsen, at selve afbrydelsen kan ske mindst 1,0 m under det terrænniveau, der er ved projektgrænsen. Alternativt føres drænet eller grøften enten frem til et lavere liggende afvandingssystem/dræn eller til et af de områder, der fremtidigt får permanent frit vandspejl. Foruden de nedgravede dræn foretages normalt lukning/tilkastning af afvandingsgrøfter og sløjfning af de samlebrønde, drænbrønde mv., der umiddelbart påtræffes i engarealerne. Det antages som udgangspunkt, at drænene er udlagt i normale drændybder på gennemsnitlig ca. 1 m under terræn. Dræn og brønde samt grøfterne håndteres forskelligt, afhængigt af, om de afvander inden for projektområdet eller har et opland, der ligger udenfor. De på tegning 003 markerede dræn og brønde sløjfes. Disse er opgjort til: Sløjfning af brønde, 7 stk. Sløjfning/overgravning af dræn, 10 stk. Da der erfaringsvist er usikkerhed om kendskab til alle eksisterende dræn inden for eller i tilknytning til et potentielt vådområde, er der for en sikkerheds skyld medregnet lukning/omlægning af yderligere indtil ca. 10 dræn og afblænding af yderligere 10 drænbrønde i det økonomiske overslag. 64

65 Håndtering af dræn/grøfter, der afvander i opland inden for projektområdet Alle hoveddræn/enkeltdræn med tilhørende brønde samt de grøfter, der har direkte udløb til Gørup- Gedsted Bæk og Gørup Bæk, lokaliseres og afbrydes ved projektgennemførelsen. Drænudløb til forlagte vandløbsstykker og strækninger, der bibeholdes Afbrydelsen foretages ved en overgravning af drænledningen så vidt muligt mindst ca. 10 m fra vandløbssiden på det nye vandløb. Drænledning søges fra dræntilløbet i vandløbssiden, både for de dele af vandløbene, som bibeholdes, og de dele af vandløbene som forlægges hen over drænet. I en afstand på mindst 3 m fra vandløbssiden fjernes drænrør/ledning, og der påsættes en tæt slutprop på dræn-enden ud mod vandløbet. Herefter genindbygges det opgravede jord i hullet, der komprimeres under indbygningen. De dræn, der har udløb til de dele af vandløbet, som efterfyldes ved forlægningen, afskæres ikke, idet opfyldningen vil stoppe gennemstrømningen. Drænbrønde Drænbrønde i engene, afbrydes ved optagning og fjernelse af dæksler og brøndringe ind til drænniveau. Der graves ned til drænniveau på afgangssiden af brønden og ledningen overgraves på minimum 1 m, således at vandgennemstrømning hindres. Brøndhullet tilfyldes med råjord fra skrab fra det omkringliggende terræn. Grøftetilløb Grøfter opfyldes til terræn fra vandløbssiden og indtil minimum 15 m fra vandløbssiden. Det er sandsynligt, at der er udløb fra et eller flere lokale dræn til nogle af grøfterne. Der påregnes ikke foretaget afbrydelse af disse dræn, da tilfyldningen af grøfterne også naturligt stopper drænenes virkning. Håndtering af dræn og grøfter med oplande uden for projektområdet De dræn, der afvander i randområderne og har opland uden for projektgrænsen, afbrydes for at lede vandet ud på terrænet i projektområdet, hvor de topografiske forhold tillader det. Drænene lokaliseres og afbrydes, hvor terrænniveau i projektområdet relativt er mindst 1 m lavere end ved projektafgrænsningen. Koteniveau og afskæringspunktet verificeres, når drænene er påvist. Alternativt kan dræn/grøfter forlægges til de laveste områder, hvor der fremtidigt vil være vandspejl. Fordelerrender/faskiner Drænene afskæres ved opgravning, og der laves en smal rende, eventuelt faskine på tværs af ledningstraceet for at fordele drænvandet over en mere diffus flade. Faskinen udføres åben eller som stenfyldt rende. Længden afpasses efter drænets dimension/kapacitet. Drænrøret på afgangssiden af renden opgraves på mindst 1 m på afløbssiden af faskinen, afproppes med tætsluttende endeprop eller tilsvarende. Røret på tilgangssiden afsluttes i renden/faskinen. På afløbssiden kan der laves et skrab langs hele rendens længde for at sikre, at vandet kan løbe ud mod engen over en 65

66 bredere front. Generelt anbefales åbne render frem for stenfyldte faskiner, der er følsomme overfor tilklogning med finere materialer, som transporteres med drænene. Drænbrønde På tegning 003 er der med sort markeret etablering af en brønd på det eksisterende drænsystem. Brønden påregnes at være en ø1250 betonbrønd, der er ca. 2 meter dyb. Brønden etableres således, at der er mulighed for at opstuve vandet bagudrettet i drænsystemet. I selve brønden skal der indsættes et spjæld, en overløbskant eller lignende således, at vandspejlet omkring brønden etablerer sig i ca. kote 2,5 DVR90. Drænbrønde kan generelt anvendes til opføring af vand til terræn Hvis et drænsystem har god forbindelse til en brønd, der ligger tilpas lavt i forhold til påvirkningsgrænsen, kan brønden afkortes til terrænniveau, så vandet kan sive uhindret ud på terrænet. Ledningen fra afløbet opgraves/knuses. Alternativt kan brønden af eventuelle sikkerhedsmæssige grunde tilfyldes med store sten, som vandet kan sive igennem, såfremt rørene ikke fører meget materiale. Det anbefales dog i stedet, at øverste brøndring tilskæres i niveau med terrænet, og således at vandet kan sive ud på terrænet under dækslet. Alternativt kan monteres kuppelrist. Fremføring af rør til terrænniveau Mindre drænledninger, der ligger med godt fald, kan forlænges med en tæt ledning indtil terrænniveau, hvor vandet blot udledes ovenpå terrænet. Ledningen bør have lille fald, hvis muligt og bør generelt ikke være længere end ca m. Over eventuelle længere strækninger og hvis der er behov for, at drænvandet skal ledes til et af områdets laveste punkter, vil det som regel være praktisk/økonomisk bedst at lave en smal åben rende/grøft. Udgravning og indbygning af jord Ved gensnoningen af begge vandløb udgraves et nyt vandløbsprofil hovedsageligt uden for det eksisterende profil. Det tilsigtes, at jorden som udgangspunkt opgraves og indbygges i det eksisterende vandløbsprofil. Som det fremgår af tabel 16 og 17, er der et samlet jordunderskud i projektet på ca m³ jord, hvilket overslagsmæssigt svarer til 2 m³ jord per løbende meter eksisterende vandløbsstrækning. Årsagen til jordunderskuddet skal findes i, at de eksisterende vandløb er væsentligt bredere og dybere skåret end de fremtidige. Hvis de eksisterende tracéer ønskes fyldt op skal den manglende jord, enten findes inden for projektområdet eller tilføres udefra. En anden mulighed er, at vandløbet ikke tilkastes på alle delstrækninger, men at flere mindre strækninger står åbne. I givet fald tilrettes vandløbets sider således, at vandhullerne tillempes et naturligt udseende uden stejle brinker. Dette vil give mange små vandfyldte huller med stillestående vand, som vil skabe en variation som blandt andet vil være en fordel for bestanden af padder i området. Såfremt det i stedet prioriteres at få de eksisterende forløb af vandløbene fyldt helt op, kan der på strategisk placerede lokaliteter graves nye vandhuller eller der kan gennemføres uddybning af de fremtidige søområder, således at der her opnås større vanddybde. Dette vil kunne tilvejebringe den nødvendige jordmængde. Selvom der lokalt kan være jordoverskud, må dette ikke udplaneres, grundet den høje naturkvalitet området har og dets status som 3 område. Da manglen på jord er så udtalt, skal al jorden derfor indbygges i det eksisterende vandløb eller anvendes som afblænding af de omkringliggende kanalsystemer. 66

67 De nye vandløb vil skære adskillige render/grøfter, som skal tilkastes minimum 15 meter fra tilløbssiden for at hindre vandtransport. Grundet underskuddet af jord kan disse render ikke blive opfyldt til terræn på en længere strækning. Ligesom med det eksisterende vandløbstracé anbefales det, at kanalerne afbrydes ved tilkastning på en delstrækning med åbne vandfyldte huller til følge. Der foreligger også en mulighed for at foretage skrab som tilfyldning af de eksisterende vandløb. Da der skal findes ca. 2 m³ jord per løbende meter, kan dette ske ved at skrabe terrænet omkring vandløbet i en bredde af 5 meter og med en dybde på 20 cm. Dette vil dog antageligt kun være muligt på delstrækninger, idet mange af de vandløbsnære arealer er omfattet af 3, hvor det vil være uheldigt at gennemføre skrab. Det anbefales generelt ikke, at der tilføres jord udefra, med mindre der i umiddelbar nærhed er et igangværende projekt med overskudsjord, som skal bortkøres. Årsagen til, at løsningen ikke anses for optimal, har flere grunde. Umiddelbart vil det give en stor trafikbelastning på arealet og i området, da jordmængden vil modsvare ca. 700 stk. læssede lastbiler. Dette vil med stor sandsynlighed overbelaste både tilkørselsvejene samt engområdet, med store retableringer til følge. Desuden bør man sikre, at den jord, der tilkøres, har samme beskaffenhed som den jord, der er i engområdet i dag, så man ikke ændre jordbundsforholdene lokalt. Dette vil kunne resultere i ændret botaniske forhold, hvor der er risiko for at tilføre en frøpulje som ikke er naturligt hjemmehørende i området. Endeligt anses det for økonomisk ufordelagtigt at tilkøre jorden. Det anbefales generelt, at der graves baglæns (modstrøms vandløbsretningen). Dette dels for at minimere færdslen med maskinerne i engområdet, dels for at lette gravearbejderne, der så kan foretages tilnærmelsesvist tørt, når der graves uden for det nuværende vandløb. Afledning af vand fra de opstrøms liggende arealer kan samtidig ske gennem de nuværende vandløb. Gravearbejderne påregnes at foregå fra begge sider af åen, således at transportafstande fra opgravningssted til udlægsarealer og indbygningsområder så vidt muligt minimeres. Dele af arealerne har blødbundskarakter, og en væsentlig del af jordflytningen påregnes derfor også foretaget med gravemaskine. Det tilstræbes, at transport på blødbund med dumper minimeres mest muligt, da sikringerne hertil er relativt dyre. Opgravede jordmængder og fordeling, Gørup-Gedsted Bæk De estimerede samlede opgravede jordmængder ved gensnoningen af vandløbsstrækningen er angivet i nedenstående tabel Vandløbet er delt op i strækninger af 500 meter efter det fremtidige vandløbstrace. 67

68 Tabel 16: Jordbalance og skønnet jordfordeling for Gørup-Gedsted Bæk. Gørup- Gedsted Bæk Opgravet råjord Volumen i eksisterende vandløb Indbygning i eksisterende vandløb Nettobalance Station (m) m 3 m 3 m 3 m * Samlet Alle mængder er angivet som faste indbygningsmål. Fordelingen forventes at variere lokalt under udførelsen af anlægsarbejderne. * Mængden af opgravet jord på strækningen er reguleret for etablering af sandfang. Det er estimeret, at der opgraves ca m 3 råjord ved etablering af det nye vandløbstracé. Al denne jord kan indbygges i det eksisterende vandløbsprofil og i de omkringliggende grøfter, hvor der til tilkastningen af vandløbet alene er brug for m³. Der er derfor et markant jordunderskud på ca m³, og så er jorden for tilkastning af grøfter/kanaler ikke medregnet. Som det fremgår, er der store lokale forskelle i hvor jorden mangler. I den opstrøms ende af vandløbet er underskuddet ikke markant, og kan i nogen grad findes ved skrab af terrænet. Jo længere nedstrøms, man kommer i vandløbet, desto mere udtalt bliver problemet. Ved indbygningen af jord i det gamle profil tilstræbes, at vandløbsprofilet opfyldes, så der ikke dannes en gennemgående lavning, der med årene sætter sig så meget, at det gamle retlinede vandløbsforløb genopstår. For at undgå det, anbefales, at en del af overskudsjorden indbygges med en svag overhøjde over det gamle vandløbsprofil, så der kompenseres for fremtidig svind ved mineralisering og sætninger. Dette er også gældende selvom enkelte vandløbsstræk kun fyldes delvist. Da skal de opfyldte delstræk sikres med overhøjde i terrænet, da risikoen for at det gamle vandløbstracé retableres er større på disse delvist opfyldte stræk. Opgravede jordmængder og fordeling, Gørup Bæk De estimerede samlede opgravede jordmængder ved gensnoningen af vandløbsstrækningen er angivet i tabel 17. Vandløbet er delt op i strækninger af 500 meter efter det fremtidige vandløbstrace. 68

69 Tabel 17: Jordbalance og skønnet jordfordeling for Gørup Bæk. Gørup Bæk Station Opgravet råjord Volumen i eksisterende vandløb Indbygning i eksisterende vandløb Nettobalance (m) m 3 m 3 m 3 m * Samlet Alle mængder er angivet som faste indbygningsmål. Fordelingen forventes at variere lokalt under udførelsen af anlægsarbejderne. * De anførte 500 m³ findes ved de eksisterende grøfter som den nye vandløbsstrækning løber parallelt med mellem station , som beskrevet under afsnit Som det fremgår af tabel 3.3.6, er der også et markant jordunderskud på denne del, på ca m³. Det er især mellem station og station i fremtidige vandløb, hvor underskuddet er udtalt. For at reducere tilkastningen, anbefales det, at den eksisterende strækning mellem ca. station 3200 og til station 3422 blot tilkastes i enderne, og at resten står åbent. Derved reduceres jordbalancen med 800 m³. Broer, veje mv. samt sikringer af tekniske anlæg Veje og broer Der foretages ikke fysiske ændringer på vandløbet i nærheden af de større vejbroer eller andre større vejanlæg. Det skal under detailprojekteringen undersøges, hvilken størrelse af maskiner de lokale adgangsveje kan bære, således at den udførende entreprenør kender eventuelle begrænsninger. Overkørsler og spang Som tidligere beskrevet er der fundet flere rørbroer/overkørsler, en enkelt træbro udført i jernbanesvæller samt enkelte spang. Da antallet af disse anlæg ikke er væsentligt anbefales det, at de i videst mulige omfang retableres. I anlægsoverslaget afsættes et rådighedsbeløb på kr kr. fjernelse og deponering af eksisterende anlæg samt etablering af nye. Eventuelle sikringer af bygninger og tekniske anlæg Der vurderes ikke umiddelbart behov for at udføre særlige sikringsforanstaltninger på de anlæg og installationer, der kommer til at ligge tæt på eller i det kommende vådområde. 69

70 Ejendomme og andre anlæg Der vurderes, at enkelte ejendomme, placeret på Ålevænget (langs sydsiden af det nordligste sommerhusområde) vil få en uhensigtsmæssig fugtig grund. Ved sammenligning mellem de eksisterende (tegning 002) og de fremtidige afvandingsforhold (tegning 004) ses det dog, at enkelte grunde allerede under de eksisterende forhold er påvirket af vandløbets vandstand, men projektet vil dog medføre mere fugtige forhold. Problemet kan dog relativt let løses, enten ved at der gennemføres mindre projektændringer, eller ved at der gennemføres afværgeforanstaltninger. Gørup-Gedsted Bæk er på strækningen mellem sammenløbet med Gørup Bæk og frem til projektgrænsen (i alt ca. 300 m nyt vandløb) projekteret med en bundbredde på 0,5 m ligesom den øvrige del af vandløbet. Såfremt den viste påvirkning ikke ønskes, kan strækningen i stedet etableres med en bundbredde på for eksempel 1 meter. Alternativt eller supplerende kan det overvejes, at lade Gørup-Gedsted Bæk eksisterende løb stå åbent på strækningen mellem eksisterende st og frem til sammenløbet med Gørup Bæk (vist på tegning 003). Dette vil samtidigt sikre fortsat afvanding for det dræn (st fra venstre), som er konstateret ved opmålingen (bilag 1). Alternativt kan der under detailprojekteringen etableres afværgeforanstaltninger i form af et dræn eventuelt omfangsdræn med pumpe, således at påvirkningen af grundene imødekommes. På denne baggrund er under projektøkonomien afsat kr for etablering af dette. Sommerhusområderne er ikke offentligt kloakeret. Af tabel 13 fremgår en adresseliste med tilknyttet spildevandsforhold, hvor det oplyses, at der nedsives samt udledes. Ved nedsivning etableres anlæggene som minimum i frostfri dybde, som er 0,70 meter under terræn. Da der ikke umiddelbart findes mere detaljerede oplysninger, er det ikke muligt at vurdere, hvor dybt det enkelte anlæg ligger i jorden Anlæggene vil i praksis normalt ligge i en dybde af 0,7-2,0 meters dybde under terræn afhængigt af det enkelte anlægs udformning. I konsekvenskortene for afvandingen regnes der kun på en afvandingsdybde på 1 meter under terræn, hvorfor man via disse ikke kan konkludere om eventuelle nedsivningsanlæg påvirkes. Dette forhold bør undersøges nærmere i en detailprojektering. Sandsynligheden for en negativ påvirkning anses dog for lille. Sammenholdes dette med, at en afværgeforanstaltning nok vil bestå af en drænledning, afsættes der ikke midler i projektet for afhjælpning af nedsivningsanlæg. Der findes flere ejendomme med enten udledningstilladelse eller tilkobling til privat spildevandsanlæg. Disse vil formentlig have udledning i eksisterende Gørup-Gedsted Bæk. Inden etablering af projektet, bør disse forhold kortlægges, og relevante afværgeforanstaltninger foretages. Det antages, at der som afværgeforanstaltning vil være tale om omlægning af enkelte ledningsstræk med fornyet udledning til det nye vandløbstracé for Gørup-Gedsted Bæk. Der afsættes i projektet kr til omlægning af det eksisterende system. Retableringer og afslutninger Arbejdsområdet efterlades og retableres generelt, så konturerne i engområdet fremstår som før opstart. For eksempel kørespor udplaneres, før området forlades. 70

71 Terrænfladerne, hvor topjorden fra udgravninger og ved eventuelle skrab er afrømmet, efterlades som plane jævne flader, der som udgangspunkt ikke efterbehandles. Er vejrforholdene og føret dertil, kan de højest liggende flader løsnes med en let harvning, der øger vækstbetingelserne for den frøpulje, der er i jorden. Alternativt efterplaneres ujævne flader for eksempel efter indbygning i vandløb og grøfter med gravmaskinens planerskovl/skovltænder. Der anbefales ikke eftersået med tilførte græsser, dels for at undgå tilførsel af fremmed vegetation, dels fordi områdets frøpulje fra den lokale vegetation forventes at være tilstrækkelig til en relativ hurtig genvækst. Myndighedsbehandling Projektets gennemførelse kræver tilladelse i henhold til vandløbsloven. Vandløbsmyndigheden er Viborg og Vesthimmerlands kommuner. Projektet kræver ændringer af vandløbsregulativerne for Gørup-Gedsted Bæk og Gørup Bæk ved førstkommende revision. Projektet skal ligeledes godkendes af Viborg og Vesthimmerlands kommuner ifølge naturbeskyttelsesloven, da alle hovedvandløbene plus nogle af tilløbene samt væsentlige dele af arealerne inden for projektområdet er omfattet af bestemmelserne i 3 om beskyttelse af særlige naturtyper. En afgørelse efter naturbeskyttelsesloven kan påklages til Naturklagenævnet. Herudover skal der gennemføres en screening for vurdering af, om projektet er omfattet af VVMbekendtgørelsens regler om udarbejdelse af Vurdering af Virkning på Miljøet. Ingen dele af undersøgelsesområdet er omfattet af internationale beskyttelsesområder, men som det fremgår af afsnit 1 grænser projektområdet i den nedstrøms del op til internationalt naturbeskyttelsesområde, som omfatter Habitatområde nr. 30, Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord, og Skals, Simested og Nørre Ådal samt Skravad Bæk og Fuglebeskyttelsesområde nr. 13, Lovns Bredning og Selde Vig. Derfor må ovennævnte myndigheder i henhold til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om afgrænsning og administration af internationale beskyttelsesområder ikke give tilladelser, dispensationer, godkendelser m.v., såfremt dette kan indebære forringelse af områdets naturtyper og levestederne for arterne, eller kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Efter projektets gennemførelse reguleres jagten fortsat efter jagtlovens bestemmelser, og retten til fiskeri vil fortsat tilhøre bredejerne. Projektforslagets konsekvenser Fysiske forhold Til belysning af projektets konsekvenser i projektområdet er der gennemført vandspejlsberegninger ved hjælp af Orbicons vandspejlsberegningsprogram VASP. De anvendte Manningtal er 10 for medianminimum og sommermiddel, mens der er anvendt Manningtal 22 for henholdsvis vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum. Det er forudsat i beregningerne, at den årlige grødeskæring ophører inden for projektområdet. 71

72 Det skal bemærkes, at programmet VASP beregner vandstand ud fra en antagelse om, at vandløbssiderne forsætter opad mod det uendelige, og derfor er de beregnede vandstande, der ligger over de viste terrænniveauer og dermed medfører oversvømmelser, overestimerede. Beregningsresultaterne kan dog udmærket anvendes til at vurdere, hvorvidt de projekterede ændringer vil medføre ændringer i vandstanden også ved de store afstrømninger. Vandstande De i afsnit 3 omtalte projektforslag, vil resultere i en generel hævning af vandstanden i området. Vandstandshævningen vil være størst på vandløbsstrækningerne beliggende i de ydre dele af projektområdet, mens påvirkningen vil være mindre på centralt beliggende de strækninger og i den vestlige del af projektområdet. Vandløbene er projekteret således, at der ikke sker påvirkning af arealer opstrøms projektområdet, hvorfor vandstandshævningen er aftagende på de opstrøms strækninger. Tilsvarende er vandløbene i den nedstrøms ende projekteret således, at vandstanden er nede i niveau ved udløbet af projektområdet. Som tidligere nævnt findes der ved eller nær undersøgelsesområdets grænser stryg i den opstrøms ende af både Gørup-Gedsted Bæk og i Gørup Bæk. Under normale omstændigheder vil dette sikre, at der kan gennemføres ret betydelige ændringer i vandløbenes vandstand nedstrøms stryget, uden at der tilsvarende sker påvirkninger af arealer beliggende opstrøms stryget. I Gørup Bæk findes der lige opstrøms st (eksisterende stationering) et stryg med meget stort fald, som normalt vil sikre mod ovennævnte påvirkninger opstrøms. Som det imidlertid fremgår af bilag 2 og tegning 001, udmunder et større drænsystem i bunden af stryget, hvilket betyder, at vandstandshævning nedstrøms stryget vil medføre påvirkning af arealerne på vandløbets sydside, som afvandes af drænsystemet. Dette betyder, at disse arealer (ca. 9 ha) må inddrages i projektområdet, da det i modsat fald ikke vil være muligt at gennemføre ændringer i Gørup Bæks vandstand på strækningen nedstrøms stryget, uden at det drænede areal bliver påvirket. Blandt andet dette forhold medfører, det ikke muligt under de givne omstændigheder at etablere et vådområde, som i sin fulde udstrækning ligger inden for undersøgelsesområdet, men der er også mindre overskridelser af undersøgelsesområdet i den nordøstlige og den østlige del (tegning 004). Dette modsvares i betydelig grad ved, at projektområdernes udstrækning øst for det sydligst beliggende sommerhusområde bliver noget mindre i forhold til undersøgelsesområdet. De beregnede vandstande for de fremtidige forhold viser for begge scenarier, at sommermiddelvandstanden ligesom under de eksisterende opmålte forhold vil være højere end vintermiddelvandstanden, men forskellen vil øges i begge scenarier som følge af, at grødeskæringen ophører. Dette fremgår af bilag 1-3 for de eksisterende forhold, og bilag 4-5 for de fremtidige forhold. Forholdet skyldes ligesom under de eksisterende forhold, at der er grøde i vandløbet om sommeren, mens der om vinteren er regnet på grødefri vandløb. Grødemængden vil øges på de strækninger, hvor vedligeholdelsen ophører. Som det fremgår af afsnittet om vandstandene i projektområdet, ligger vandløbene inden for undersøgelsesområdet generelt dybt skåret med sommermiddelvandstand noget under terræn og mange 72

73 steder mere end 1 m under terræn. Det i afsnit 3 beskrevne projekt for etablering af vådområde vil derfor medføre ret betydelige hævninger af vandløbenes vandspejl. Projektet medfører gensoning af alle vandløb inden for projektområdet, hvilket betyder, at vandløbenes længde øges. De projekterede vandløb vil derfor være længere end de eksisterende vandløb, hvorfor der ikke kan tegnes samplot af vandstande før og efter projektgennemførelsen. Derfor beskrives vandstandsændringerne verbalt og ved tabeller i det følgende, idet alle nævnte stationeringer er fremtidig station. Gørup-Gedsted Bæk Gørup-Gedsted Bæk er det vandløb inden for projektområdet, som under de eksisterende forhold ligger højst i terrænet, hvorfor vandstandshævningen i dette vandløb generelt vil være mindre end i Gørup Bæk. Vandløbet skærer projektgrænsen i st. 1070, hvilket er ca. 50 m opstrøms stryget, som findes i ca. st st På strækningen fra lige nedstrøms stryget i ca. st til ca. st hæves vandløbets vandstand med mellem ca. 20 cm og ca. 70 cm med den største hævning umiddelbart nedstrøm stryget. På strækningen mellem st og frem til st er vandstandshævningen cm, hvorefter den på strækningen frem til ca. st øges til ca cm med den største hævning ved tilløbet af Gørup Bæk. Fra st og frem til den nedstrøms projektgrænse i st reduceres vandstandshævningen, således at den ved projektgrænsen er ca. 0 cm. De fremtidige vandstandsforhold i Gørup-Gedsted Bæk fremgår af bilag 4. Tabel 18: Vandstandshævning ved sommermiddel vandføring i Gørup-Gedsted Bæk på strækningen inden for projektområdet. Gørup-Gedsted Bæk. Fremtidig stationering Vandstandshævning cm 1070 Opstrøms projektgrænse Lige nedstrøms stryg Tilløb af Gørup Bæk Nedstrøms projektgrænse

74 Gørup Bæk Gørup Bæk ligger på strækningen inden for projektområdet under de eksisterende forhold temmelig dybt under terrænet, hvorfor der skal gennemføres en betydelig hævning af vandløbsbunden for at kunne opnå de fugtighedsforhold som kræves i et vådområde. Derfor en den projekterede vandstandshævning i vandløbet ganske betydelig. Som tidligere nævnt ligger der i den opstrøms ende af undersøgelsesområdet et stryg i ca. st. 2150, hvor der udmunder et større drænsystem, som afvander et område på ca. 9 ha på vandløbets sydside. Vandløbet er her projekteret, således at der ikke sker påvirkning af afvandingsforholdene på vandløbets nordside, hvorimod det drænede areal naturligvis påvirkes, da drænsystemet har udløb i vandløbet umiddelbart nedstrøms stryget. Den opstrøms ende af drænsystemet er beliggende ud for Gørup Bæks ca. st. 1490, der således udgør den opstrøms projektgrænse. På strækningen fra det nævnte stryg og nedstrøms til st hæves vandstanden med mellem ca. 70 og ca. 100 cm. På strækningen fra st til st. 3585, hvor Gørup Bæks eksisterende løb mod nord lukkes, hæves vandstanden med mellem ca. 100 og ca. 120 cm. Fra st og frem til det nye udløb i Gørup-Gedsted Bæk i st aftager vandstandshævningen jævnt fra ca. 90 cm til ca. 20 cm i scenarie 1, mens den på samme strækning i scenarie 2 aftager jævnt fra ca. 120 cm til ca. 65 cm. Tabel 4.1.2: Vandstandshævning ved sommermiddel vandføring i Gørup Bæk på strækningen inden for projektområdet. Gørup Bæk Fremtidig stationering 1490 Ud for opstrøms ende af påvirket drænsystem Vandstandshævning cm Stryg ved opstrøms projektgrænse Lukning af tidligere løb

75 Udløb i Gørup-Gedsted Bæk 65 De fremtidige vandstandsforhold i Gørup Bæk fremgår af bilag 5. Det fremgår af bilaget, at forlægningen af Gørup Bæk til udløb i Gørup-Gedsted Bæk noget længere nedstrøms i projektområdet betyder, at den nedstrøms strækning af vandløbet netop vil være stuvet ved de høje vandstande i Limfjorden. Holmmarksbækken Som tidligere omtalt gennemføres der ikke ændringer på Holmmarksbækken, men da vandløbet i den nordlige ende af projektområdet forløber ret tæt på Gørup-Gedsted Bæk, indgår Holmmarksbækkens eksisterende vandstande i beregningerne af de fremtidige vandstandsforhold i projektområdet. Vandstandshævningen i Gørup-Gedsted Bæk forskubber vandskellet mellem de to vandløb således, at dette i fremtiden vil ligge meget tæt på Holmmarksbækkens sydside. Drænsystemet i den sydlige del I området omkring det store drænsystem mod syd hæves vandstanden med indtil ca. 50 cm. Vandløbenes længde og fald Det fremgår af afsnit 3 samt bilag 1 og bilag 4, at gensnoningen af Gørup-Gedsted Bæk medfører, at vandløbets længde øges med ca. 0,7 km fra ca. 1,7 km til ca. 2,4 km på strækningen inden for projektområdet. Tilsvarende øges længden af Gørup Bæk på strækningen fra den opstrøms projektgrænse og frem til, hvor vandløbet gives et nyt forløb (fremtidig st. 3585) med ca. 0,4 km fra ca. 1,0 km til ca. 1,4 km. Herudover etableres et ca. 1,1 km langt nyt forløb af Gørup Bæk frem til nyt udløb i Gørup-Gedsted Bæk i dennes fremtidige st Dette har naturligvis indflydelse på vandløbenes fremtidige fald (tabel 18). Tabel 18: Vandløbenes længde og faldforhold før og efter gennemførelse af projektet. Vandløb Eksisterende st. Fremtidig st. Opmålte forhold længde Fald Projekterede forhold længde Fald m m Gørup-Gedsted Bæk Gørup Bæk, opstrøms Gørup Bæk, nedstrøms, nyt vandløb , , , , ,3 75

76 Som vist i tabellen vil gennemførelse af projektet resultere i, at Gørup-Gedsted Bæks gennemsnitlige fald inden for projektområdet er næsten uændret, idet det kun reduceres fra 1,4 til 1,3. Dette skyldes, at faldet i stryget ved den opstrøms grænse udnyttes. I Gørup Bæk udnyttes faldet ved det opstrøms liggende stryg ligeledes, men dette er ikke helt tilstrækkeligt til at undgå en reduktion i vandløbets gennemsnitlige fald på strækningen frem til det nye forløb af Gørup Bæk. Faldet på den omtalte strækning reduceres således fra 1,2 til 0,5. Den nye nedstrøms vandløbsstrækning frem til udløbet i Gørup-Gedsted Bæk etableres med et gennemsnitligt fald på 1,1. Samlet etableres den nye Gørup Bæk med en længde på ca. 2,5 km og et gennemsnitligt fald på 0,8. Vandløbenes fremtidige fald vurderes generelt ikke at udgøre et problem, da fald på i gennemsnit 1,3 er et godt fald, der giver mulighed for frisk strømmende vand. Fokuseres der på faldet på den opstrøms strækning af Gødvad-Gedsted Bæk, så reduceres det fra 1,2 til 0,5. På denne strækning vil vandet være mere langsomt flydende i forhold til de øvrige strækninger. Det relativ ringe fald på delstrækningen er et resultat af ønsket om en fugtig rand langs projektområdets nord og østside, mens der ønskes mere tørre forhold i de centrale dele af projektområdet. Fremtidig vandløbsvedligeholdelse Vandspejlsberegningerne for de fremtidige forhold er gennemført under forudsætning af, at der i projektområdet gennemføres ændringer af grødeskæringen som omtalt i afsnit 3, idet der er regnet med, at den regulativmæssige årlige grødeskæring ophører. Dette medfører, at den fremtidige sommermiddelvandstand, som tidligere nævnt, i begge scenarier vil være lidt højere end den fremtidige vintermiddelvandstand. Det anbefales, at der i de nye regulativer åbnes mulighed for, at vandløbsmyndigheden i særlige tilfælde kan gennemføre en grødeskæring i særligt våde år på strækninger, hvor grødeskæringen helt ophører. Det kan naturligvis diskuteres, hvorvidt middelvandstanden på længere sigt vil være af samme størrelsesorden som den beregnede. Ophør eller væsentlig reduktion af grødeskæring vil kunne medføre, at andre grødearter, herunder vintergrønne arter, vil blive dominerende. Ophør af grødeskæring vil ligeledes kunne medføre ændringer i den fysiske udformning af vandløbsprofilet, idet der vil kunne ske aflejringer af materialer mellem grøden med en indsnævring af vandløbsprofilet til følge. Begge udviklingsretninger vil medføre en øget ruhed i vandløbet, hvilket umiddelbart vil resultere i, at den fremtidige vintermiddelvandstand øges. Den øgede ruhed i vandløbet om vinteren vil imidlertid ligeledes resultere i en større dynamik, hvilket for eksempel vil komme til udtryk ved, at vandløbene vil forsøge at kompensere indsnævringen af tværprofilet ved borterodering af bundmaterialer (højere vandhastighed), ligesom de vintergrønne grødearter er mere udsatte for at blive revet op med rod ved store afstrømningshændelser eller som følge af isgang i hårde vintre. Disse udviklingstendenser vil reducere ruheden i vandløbene, og dermed vandstanden. Det fremgår således, at det er vanskeligt nøjagtigt at forudsige, hvilken påvirkning ophør af grødeskæringen vil have på middelvandstanden på længere sigt. Det vurderes dog, at der næppe vil være store afvigelser i 76

77 forhold til det beregnede, og projektgennemførelsen vil uden tvivl medføre langt mere dynamisk vandløb, der i langt højere grad end nu er i harmoni med sin ådal. Fremtidige afvandingsforhold Metode Der er gennemført en vurdering af de påvirkede arealer ved sommermiddelvandstanden (hvilket som tidligere nævnt er lidt højere end vintermiddelvandstanden), idet de påvirkede arealer er inddelt i 6 kategorier. Der er tale om samme kategorier og metoder som beskrevet i afsnittet om afvandingstilstand og arealanvendelse. Arealopgørelser Omfanget af det påvirkede areal ved hævning af vandstanden i vandløbene, ved forlægninger og gensnoning samt ændret vedligeholdelse m.m. er vist i tabel 19 og på tegning 004. Af tabellerne fremgår det ligeledes hvor store arealer, der under de eksisterende forhold er direkte påvirkede af vandstanden i vandløbene. Opgørelsen er yderligere forklaret i afvandingstilstand og arealanvendelse. Af tabel 19 fremgår det, at såfremt projektet gennemføres som beskrevet i afsnit 3, vil det påvirkede areal udgøre 170,7 ha, hvoraf vandløbenes vandspejl og andre områder med frit vandspejl vil udgøre 20,8 ha. Omkring vandløbene og de vanddækkede områder vil der etableres sumpområder på 40,0 ha, mens våde, fugtige og tørre enge vil udgøre henholdsvis 55,7 ha, 36,7 ha og 17,5 ha. Tabel 19: Arealklassifikation efter fugtighedsforhold i projektområdet i Gørup Enge. Opgørelsen er gennemført på baggrund af sommermiddelvandstanden i vandløbene. Eventuelle fejl i sammenlægningen skyldes afrundingsfejl). Arealklassifikation Eksisterende opmålte forhold Fremtidige forhold ha % ha % Frit vandspejl 0,33 0,3 20,79 12,2 Sump 4,15 4,1 39,95 23,4 Våde enge 18,25 18,0 55,71 32,6 Fugtige enge 40,48 40,0 36,72 21,5 Tørre enge 38,09 37,6 17,53 10,3 Påvirket areal i alt 101,30 100,0 170,69 100,0 Som det fremgår af tegning 004, kommer den ydre rand af projektområdet mod nord, øst og syd til at fremstå væsentligt mere fugtigt end i dag, og der vil i disse områder opstå større områder med permanent frit vandspejl. I den centrale og nedstrøms del vil arealerne også fremstå noget mere fugtige end i dag, men generelt uden permanent frit vandspejl. Det skal bemærkes, at arealerne for de fremtidige forhold angivet i kategorien frit vandspejl er lidt overestimerede, ligesom kategorierne sump og våde enge er tilsvarende underestimerede. Dette skyldes, at de eksisterende vandløb i beregningerne ikke er fyldt op med jord fra gravningen af det nye løb. Det 77

78 eksisterende løb bliver så vidt muligt som angivet i afsnit 3 fyldt med jord til omgivende terræn, og disse områder vil hovedsageligt reelt fremstå som sump eller som våde enge, og ikke som vandløb eller frit vandspejl som angivet i tabel 19 og på tegning 004. Søområderne i projektområdet Søen i den østlige del mellem Gørup-Gedsted Bæk og Gørup Bæk vil primært være et stort sjapvandsområde generelt med vanddybder mellem 0 og 25 cm, idet der dog i den nordlige del lokalt vil være en vanddybde på ca. 40 cm. Søen ved det store drænsystem ved Gørup Bæk vil ligeledes være sjapvandsområde med vanddybder mellem 0 og 25 cm. Øst for det sydligst liggende sommerhusområde opstår der 2 mindre søområder. Den nordligste vil have egentlig søkarakter, idet den i store dele vil have en vanddybde på ca. 0,5 m. Det sydlige søområde vil hovedsageligt være sjapvandsområde generelt med vanddybder mellem 0 og ca. 25 cm. På grund af den generelt ringe vanddybde i søområderne forventes det, at de alle (måske bortset fra ovennævnte søområde med 0,5 m s dybde) inden for en overskuelig fremtid vil gro til, og eventuelt udvikle sig til rørsumpområder afhængigt af hvilken pleje, der gennemføres i fremtiden. Næringsstoffjernelse Kvælstof Ved etablering af et vådområde tilføres kvælstofholdigt vand fra oplandet. Ved dannelsen af mere eller mindre vandmættede forhold i området vil der skabes gunstige betingelser for en kvælstoffjernelse ved denitrifikation. Denitrifikationen er en mikrobiel proces, hvor primært nitrat reduceres til luftformigt kvælstof under omsætning af organisk stof. Andre forbindelser, såsom pyrit (FeS 2 ), kan også omsættes i forbindelse med denitrifikationen. For at optimere kvælstoffjernelsen i området er det derfor vigtigt med en fordeling af det gennemstrømmende/ infiltrerende nitratholdige vand, samt tilstedeværelse af organisk stof, alternativt pyrit. Beregningen af kvælstoffjernelsen i nærværende projekt er baseret på vurderinger af kvælstoffjernelsen dels ved gennemsivning af nitratholdigt vand fra de direkte oplande til vådområdet og dels ved, at vand fra Gørup-Gedsted Bæk og Gørup Bæk i perioder oversvømmer de vandløbsnære og lavere liggende dele af projektområdet. Desuden indgår der den del, der fjernes ved ekstensivering af landbrugsdriften inden for projektet. Kvælstoffjernelse ved infiltration af vand gennem tørvejord/vådområder For at kunne opfange en stor del af det vand, og dermed den mængde kvælstof der kommer fra det direkte opland, skal der opfyldes grøfter og brydes dræn inden for projektområdet. Ved at gøre dette, og samtidig hæve den generelle vandstand i området og bibeholde strategisk placerede grøfter til vandfordeling, kan man øge vandets transportvej betragteligt, fra vandet løber ind i området, og til det når vandløbet. Ud fra kendskab til detaildræningen ser det ud som om, at en stor del af vandet fra de direkte oplande vil komme diffust gennem jordmatricen. 78

79 På arealinfo.dk er der inden for projektområdet registreret tørvejord i den sydlige - og nordøstlige del, mens jordbundsbeskrivelserne ud fra profilboringerne og gennemgangen ved de botaniske registreringer viser, at en meget større del af projektområdet er tørvejord. Det er således den samlede vurdering, at såvel jordbund som eksisterende og fremtidig vegetation vil kunne levere tilstrækkelig organisk materiale til kvælstoffjernelsesprocessen. Potentialet for kvælstoffjernelse ved infiltration af vand fra det direkte opland er vurderet på 2 deloplande. For hvert delopland er den potentielle placering og størrelsen af det kommende infiltrationsområde opgjort og indtegnet på kort (figur 20). Det potentielle infiltrationsområde ligger således mellem det direkte opland og de arealer, der i større perioder er vanddækkede. Figur 20 viser de 2 deloplande (turkis skravering) hvorfra der er vurderet infiltration/ overrisling. Den gule skravering viser de potentielle infiltrations-/overrislingsområder. Placeringen og arealudbredelsen af hvert område er vurderet på baggrund af de kommende fugtighedsforhold, der hér er præsenteret med gennemskinneligt afvandingskort på orthofoto. 79

80 For hvert delområde er arealudbredelsen af de potentielle infiltrations-/overrislingsområder opgjort, hvorved en vurdering reduktionskapaciteten kan sandsynliggøres ved at betragte den hydrauliske belastning af hvert infiltrationsområde. Ifølge retningslinjerne på vandprojekter.dk og andre erfaringer (Jacobsen 2002) bør den resulterende hydrauliske belastning af infiltrationsområdet ikke overstige l/m 2 /dag. Forholdet mellem arealet af de direkte oplande og infiltrationsarealerne er 6, og sammenholdt med højt indhold af organisk materiale, er fjernelsesprocenten sat til 70. Infiltration af vand fra det direkte opland vil give en resulterende kvælstoffjernelse på godt 1,4 tons N/år (bilag 7). Kvælstoffjernelse ved oversvømmelse af åvand DMU angiver, at der ved oversvømmelse af åvand kan fjernes 1,5 kg N/ha per oversvømmet døgn, hvis den gennemsnitlige koncentration af kvælstof i vandløbet er større end 5 mg/l, hvilket er tilfældet for både Gørup-Gedsted Bæk og Gørup Bæk (tabel 13). På baggrund af det hydrometriske datagrundlag er der udført en beregning over, hvor ofte og hvor store arealer der vil være oversvømmet med vand fra såvel Gørup-Gedsted Bæk og Gørup Bæk. Det skal bemærkes, at der er en vådsat del af projektområdets sydvestlige ende som vil få frit vandspejl i højvandsperioder, men som ikke modtager vand fra bækkene. Disse arealer er således ikke medregnet som arealer der oversvømmes. Det skal også bemærkes, at graden af dynamisk og kontinuert oversvømmelse af de arealer der går nordsyd i områdets østlige del, er betinget af en afgravning af jord mellem Gørup-Gedsted Bæk og de lavere liggende områder, så der i perioder med høj vandstand, kontinuert kan strømme vand ind over arealerne. Beregningen og opgørelsen viser at der potentielt vil kunne fjernes 3,1 tons N/år ved oversvømmelse. Ændret arealanvendelse Projektets gennemførelse vil betyde, at hovedparten af de arealer, der i dag indgår i landbrugsmæssig drift, tages ud af drift og overgår til en mere ekstensiv driftsform. I bilag 7 er angivet potentialet i, at driften af omdriftsarealer samt intensivt udnyttede slætarealer (som er vurderet ved de botaniske registreringer som arealer, der gødes intensivt) på i alt 63 hektar ophører. Der er ca. 102 hektar med vedvarende græs (der gødskes/drives moderat), mens der er registreret 5,7 hektar med natur. Ekstensiveringen svarer til en reduktion på godt 8 tons N/år. Samlet kvælstoffjernelse Den samlede forventede kvælstoffjernelse fremgår af tabel 20. Det fremgår heraf, at der kan fjernes i alt ca. 12,3 tons N/år, svarende til godt 25 % af kvælstoftransporten til området. Resultatet svarer til en arealspecifik kvælstoffjernelse på 72 kg N/ha/år. 80

81 Den ejendomsmæssige forundersøgelse, som ligeledes bliver gennemført af Orbicon, blev påbegyndt i umiddelbar forlængelse af beregningerne af de påvirkede arealer. En af de første aktiviteter i denne forbindelse er at udarbejde den såkaldte arronderede projektgrænse. Denne projektgrænse tager i nogen grad højde for matrikelskel, dyrkningsgrænser m.m., samt for eventuelle øer af ikke påvirkede arealer beliggende inde i de påvirkede arealer. Arealerne beliggende inden for den arronderede projektgrænse vil således altid være lidt større end de arealer, der er teknisk påvirkede af projektgennemførelsen. Den arronderede projektgrænser for projektområdet fremgår af tegning 004. Arealstørrelsen er 175,4 ha. Såfremt kvælstoffjernelsen beregnes i henhold til den arronderede projektgrænser, reduceres fjernelsen til det omfang, der fremgår af tabel 21. Tabel 20: Samlet kvælstoffjernelse ved gennemførelse af projektet beregnet ud fra den tekniske projektgrænse. Kvælstoffjernelse Projektareal, ha 172 N-fjernelse ved oversvømmelse med åvand, ton/år 3,1 N-fjernelse ved gennemsivning/ infiltration, ton/år 1,4 N-reduktion ved ændret arealanvendelse 7,9 N-fjernelse i alt, ton/år 12,3 N-fjernelse, kg/ha/år 72 Tabel 21: Samlet kvælstoffjernelse ved gennemførelse af projektet beregnet ud fra den arronderede projektgrænse. Kvælstoffjernelse Projektareal, ha 175 N-fjernelse ved oversvømmelse med åvand, ton/år 3,1 N-fjernelse ved gennemsivning/ infiltration, ton/år 1,4 N-reduktion ved ændret arealanvendelse 8,0 N-fjernelse i alt, ton/år 12,5 N-fjernelse, kg/ha/år 71 Fosfor Under denitrifikationsprocessen omsættes organisk stof med en frigivelse af organisk bundet fosfor til følge. Da fosfat, i stil med nitrat, er et essentielt næringsstof, vil en del af den frigivne fosfat optages i plantebiomassen, og planternes behov for fosfat kan ofte være større end den mængde, der frigives ved omsætningen af organisk stof (Paludan 1995, Hoffmann 1998). Hertil skal nævnes, at tilbageholdelsen af fosfor i plantebiomasse er periodisk, og at en eventuel transport af fosfor ud af området kan forekomme i perioder, hvor en høj omsætning af organisk stof er sammenfaldende med en lav plantevækst. 81

82 Fosforreduktion ved infiltration Det samlede vandløbsopland, beregnet fra den nedstrøms ende af projektområdet, er 21,1 km², hvoraf det direkte opland udgør 0,81 km² (NB!: I opgørelsen er projektarealet trukket fra). Fosfortransporten til Gørup Enge er beregnet til en arealspecifik transport på godt 0,25 kg total-p/år/ha opland. Det tilstrømmende vand fra det direkte opland vil nå frem til projektområdet som øvre grundvand, der gennemsiver jordbunden inde i området. Erfaringsmæssigt vil ca. halvdelen af fosforet i vandet være opløst fosfor (på formen orthofosfat), mens den anden halvdel vil være partikelbundet (Charlotte Kjærgaard, DJF, personlig meddelelse). Det vurderes, at en stor del (50-80 %) af den partikelbundne fosfor vil kunne fjernes ved filtration gennem engjorden. En del (10-50 %) af den opløste fosfor vil kunne optages af planterne i engene, og hvis der sker afgræsning eller høslæt, vil denne fosformængde kunne fjernes mere eller mindre permanent. I alt svarer dette til en fjernelse i størrelsesordenen 6-13 kg total-p/år (bilag 8). Fosforreduktion ved sedimentation af åvand Tilbageholdelsen af fosfor fra oversvømmelseshændelser vil forekomme dels ved sedimentation af partikulært fosfor og dels ved optagelse af opløst fosfor i plantebiomasse. Det er dog kun muligt kvantitativt at estimere størrelsen af den tilbageholdte mængde fosfor fra oversvømmelseshændelserne. I Miljøstyrelsen (1994) og Kronvang et al. (2007) vurderes der ud fra danske undersøgelser, at der kan aflejres op til 70 kg P/ha/år i forbindelse med oversvømmelser af de vandløbsnære arealer. Samtidig er der påvist en lineær sammenhæng mellem fosfortilbageholdelsen og vanddybden på de oversvømmede enge (Windolf et al., 1997). Ved en vanddybde på 30 og 50 cm ved oversvømmelse vil der kunne tilbageholdes henholdsvis 10 og 65 kg P/ha/år. For de områder der påvirkes af vandstandshævninger over et helt år, er den hyppigste vanddybde ved oversvømmelse i størrelsesordenen 0-25 cm. Det kan anslås ud fra beregningerne af oversvømmelseshyppighed og -arealer, jævnfør kvælstofberegningerne, at der er vand på arealer svarende til godt hektar*døgn eller godt 17 ha, der er oversvømmet mere end 100 dage i året. På baggrund af ovenstående vurderes der en potentiel fosfortilbageholdelse på 5 kg P/ha/år, svarende til en fosforreduktion på i alt 85 kg P/år (bilag 8). 82

83 Samlet fosfortilbageholdelse I tabel 22 er vist en opgørelse af den samlede fosforfjernelse ved gennemførelse af projektet. Tabel 22: Samlet fosforfjernelse ved gennemførelse af projektet. Afrundinger skyldes den store variation i de overordnede beregninger. OBS! Potentialet for fosforreduktion overgår tilførslen af fosfor. Fosforfjernelse ved Gørup Enge Projektområde (arronderet), ha 172 P-fjernelse ved gennemsivning/ infiltration, kg/år 6-13 P-fjernelse ved oversvømmelse med åvand, kg/år 85 P-fjernelse i alt, kg/år P-fjernelse, kg/ha/år 0,5-06 Vurdering af risiko for fosforlækage ved etablering af sumpe For at kunne foretage denne vurdering er det aftalt med Viborg Kommune, at der skulle gennemføres en udpegning af de arealer, hvor der kunne være risiko for fosfor lækage, og at der fra jordprøver fra disse lokaliteter skulle gennemføres en såkaldt bicarbonat dithionit ekstraktion (i det følgende benævnt BDekstraktion) af indholdet af total-fosfor og total-jern. Forholdet mellem BD-ekstrahérbart total-jern og total-fosfor siger noget om, hvor mættet den givne jord er med fosfor, og dermed hvor stor risikoen er for lækage ved ændrede redoxforhold (læs: vandmætning). Figur 21 viser placeringen af prøvetagningsstederne, præsenteret på gennemskinneligt afvandingskort ovenpå orthofoto. Som det fremgår af figuren, ligger 2 af prøvetagningsområderne (nr. 5 og 6) i den del af undersøgelsesområdet, hvor det var planen at etablere en sø ved Holmmarksbækken. Denne sø er som tidligere nævnt udgået af projektet, hvorfor analyseresultaterne fra disse 2 områder ikke indgår i konklusionerne omkring risikoen for fosforlækage i projektområdet. Tabel 23 viser, at molforholdet mellem BD-ekstraherbart total-jern og total-fosfor i de 6 analyserede jordprøver varierer fra 5 til 30. Volumenvægten, givet ved forholdet mellem en prøves tørvægt og volumen af selve prøven, varierer fra 210 til 490 kg/m 3. Ud fra volumenvægten kan prøverne kategoriseres, og afskæringsværdierne for molforholdet afgøres. På baggrund af molforholdet mellem BD-ekstrahérbart total-jern og total-fosfor vurderes det, at der samlet vil være en stor risiko for fosforfrigivelse ved vandmætning, idet 3/6 af felterne har en korresponderende høj risiko for fosforfrigivelse. Dog skal bemærkes, at hvis vurderingen af Gørup Enge skulle ske med henblik på funktion som egnet fosforådal (Kronvang et al., 2011), ville projektet ikke blive godkendt, idet denne vurdering kun tillader 25 % af felterne at være med høj risiko for fosforfrigivelse. 83

84 Figur 21: Placering af jordprøvetagningslokaliteter, hvor prøvetagning er gennemført for at analysere jordbundens sammensætning og indholdet af BD-ekstrahérbart fosfor og jern ved Gørup Enge. Prøvetagningen og jordbundsundersøgelserne er gennemført af Orbicon, og analysen af indholdet af fosfor og jern er gennemført af OK Laboratorium for Jordbrug. 84