Ministerielle skrivelser m.m.

Transkript

1 Landinspektørens Meddelelsesblad-De blå sider 1992 side 69 Ministerielle skrivelser m.m. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i bekendtgørelse af 18. november 1992 om landinspektørselskaber. (Kort- og Matrikelstyrelsen den , j.nr. MCJ1992/138). Til 1- De i bekendtgørelsen fastsatte bestemmelser indebærer i forhold til selskabslovenes regler begrænsninger med hensyn til muligheden for at eje aktier og anparter og som følge heraf udvidelser af de pligter, der påhviler landinspektørselskabet. Henvisningen til selskabslovene indebærer, at overholdelse af reglerne i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven er en materiel betingelse, der på samme måde som bekendtgørelsens øvrige betingelser er strafsanktioneret, jf. bekendtgørelsens 16. Af henvisningen til selskabslovene følger bl.a., at landinspektørselskaber således skal være registreret her i landet og dermed have hjemsted i Danmark. Til 2. Efter 2 må et landinspektørselskab kun oprettes ved stiftelse af et aktie- eller anpartsselskab eller ved fusion af bestående landinspektørselskaber. Et landinspektørselskab må dog oprettes ved tilpasning af et eksisterende selskab, der allerede er registreret (»et skuffeselskab«). Dette selskab må imidlertid ikke tidligere have drevet erhvervsmæssig virksomhed. Til 3. Med bestemmelsen præciseres, at der i 4a i lov om landinspektørvirksomhed ikke er hjemmel til, at et selskab, hvis eneste formål og aktivitet er at eje aktier eller anparter i et andet selskab, kan eje aktier eller anparter i et landinspektørselskab. Et sådant selskab (»holdningsselskab«) kan således ikke lovligt være et landinspektørselskab. Til 4. Det fremgår direkte af 4a, stk. 1, i lov om landinspektørvirksomhed, at betegnelsen»landinspektøraktieselskab«eller»landinspektøranpartsselskab«eller heraf dannede forkortelser skal indgå i selskabets navn. Herudover kan et landinspektørselskab navngives med personnavne, stednavne eller andre navne. Et stednavn må dog ikke indgå i selskabets navn på en sådan måde, at det kan give indtryk af, at det pågældende selskab har eneret eller fortrinsstilling til at udføre matrikulære arbejder inden for et bestemt geografisk område. Det vil således være i strid med bekendtgørelsen 4, at anvende geografiske områdebetegnelser (f.eks. navne på landsdele, kommuner og byer) eller angive gade uden samtidig at oplyse nummer. Til 5. Bestemmelsen er formuleret i overensstemmelse med den sprogbrug, der anvendes i aktieselskabslovens 24. Til 6. Fortegnelsen skal indeholde de i aktieselskabslovens 25 og anpartsselskabslovens 15 nævnte oplysninger og skal derudover (altid) indeholde oplysning om selskabsdeltagernes navn og, hvis selskabsdeltageren er en person, tillige oplysning om navnet på det landinspektørselskab, hvorfra selskabsdeltageren driver virksomhed som landinspektør. Dermed sikres det, at Kort- og Matrikelstyrelsen, som efter 15, stk. 1, skal have fortegnelsen tilsendt, får mulighed for at påse, at lovens og bekendtgørelsens regler om begrænsning i adgangen til at kunne eje aktier og anparter i et landinspektørselskab er overholdt. Til 7. Bestemmelsen præciserer, at det ikke kun er forbudt at eje en aktie eller anpart, hvis man ikke opfylder betingelserne i 4a, stk. 3, i lov om landinspektørvirksomhed, men at også selve overdragelsen omfattes af straffebestemmelserne. Bestemmelsen vedrører ikke overdragelse til sikkerhed. Bestemmelsen i 7, stk. 2, sikrer, at begrænsningen med hensyn til, hvilken kreds der kan erhverve og eje aktier eller anparter i et landinspektørselskab, ikke kan omgås ved overdragelse af en del af de rettigheder, der er knyttet til aktie- eller anpartsbesiddelsen. Til 8. Overdragelse eller anden overgang til eje af aktier eller anparter kan kun ske med selskabets samtykke, og selskabet vil således, hvis det har meddelt samtykke, kunne drages til ansvar for en aktie- eller anpartsovergang, der er i strid med reglerne i lov om landinspektørvirksomhed og bekendtgørelsen. I hvilket omfang samtykket kan meddeles af bestyrelsen eller skal meddeles af generalforsamlingen, vil afhænge af vedtægterne i selskabet. Er der ikke truffet bestemmelse herom, vil bestyrelsen kunne meddele samtykke på selskabets vegne, jf. aktieselskabslovens 20, stk. 2 og anpartsselskabslovens 14b, stk. 2. Det må fremhæves, at der ved en aktionæroverenskomst kan indgås nærmere aftaler om udøvelse af samtykkeretten, herunder om at der i nærmere bestemte tilfælde skal

2 Landinspektørens Meddelelsesblad-De blå sider 1992 side 70 meddeles samtykke til overdragelse m.v. Endvidere kan der i vedtægterne f.eks. træffes bestemmelse om, at de andre selskabsdeltagere har forkøbsret til aktier eller an parter. Overdragelse eller anden overgang til eje omfatter også overgang såvel i tilfælde af en aktionærs eller anpartsha vers død som ved bodeling. Begrænsningerne med hensyn til, hvem der kan eje og erhverve aktier eller anparter i et landinspektørselskab, indebærer ikke, at rettighederne for en selskabsdeltager i et landinspektørselskab dermed kan anses for omfattet af bestemmelsen i retsvirkningslovens 15, stk. 2, om per sonlige og uoverdragelige rettigheder. Værdien af rettig hederne kan således ikke holdes uden for et ægtefælle skifte. Til 9. Bestemmelsen indeholder regler om den fremgangsmåde, der skal følges, hvis en selskabsdeltager ophører med at opfylde betingelserne for at kunne eje aktier eller anparter i et landinspektørselskab, jf. 4a, stk. 3, i lov om landin spektørvirksomhed. Den pågældende selskabsdeltager får i første omgang en frist på 1 måned, inden for hvilken han - hvis det ikke tidligere har været muligt - kan søge at få solgt sin aktie- eller anpartsbesiddelse i fri handel. Inden der er gået en måned, skal aktionæren eller anpartshave ren imidlertid have underrettet selskabet om, at han ikke længere opfylder betingelserne for at kunne være sel skabsdeltager i et landinspektørselskab. Når meddelelse er givet, skal selskabet sørge for, at den pågældende sel skabsdeltagers aktie- eller anpartsbesiddelse blive af viklet. Det kan ske ved frivilligt salg efter 8, ved selska bets opløsning eller ved indløsning af aktierne. Indløsning kan kun foretages, såfremt det kan ske i over ensstemmelse med lovgivningens regler herom, jf. kapitel 7 i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven. Generalforsamling skal afholdes inden 4 måneder efter afgivelsen af meddelelsen, og der er dermed fastsat en frist for, hvor længe selskabet kan prøve at afhænde ak tier eller anparter eller overveje indløsning. Såfremt et landinspektørselskab ikke forholder sig i over ensstemmelse hermed, vil reglerne i aktieselskabslovens 117 og anpartsselskabslovens 86 om tvungen opløs ning kunne finde anvendelse. Stk. 3 regulerer de tilfælde, hvor selskabet på anden må de får kendskab til, at en selskabsdeltager ikke opfylder betingelserne. Til 10. Reglerne i stk. 1 er formuleret i overensstemmelse med den sprogbrug, der anvendes i aktieselskabslovens 41, stk. 1, og 43 samt anpartsselskabslovens 25. Bestem melsen indebærer, at lovens begrænsning af den kreds, der kan eje aktier eller anparter i et landinspektørselskab, ikke kan omgås ved udstedelse af konvertible eller udbyt tegivende gældsbreve. Bestemmelserne i 5 om omsætningsbegrænsning, i 7 om forbudet mod overdragelse til personer eller selska ber, der ikke opfylder betingelserne i lovens 4a, stk. 3, og bestemmelserne i 8 om indhentelse af samtykke fra selskabet ved overdragelse til eje finder tilsvarende an vendelse for så vidt angår konvertible og udbyttegivende gældsbreve. Ophører långiveren med at opfylde betingelserne for at besidde konvertible eller udbyttegivende gældsbreve, for falder disse til indfrielse 6 måneder herefter. Med hensyn til sådanne gældsbreve, der udstedes til en långiver, som ikke opfylder betingelserne for at kunne eje aktier eller anparter i landinspektørselskabet, bemærkes, at en sådan långiver ifølge bekendtgørelsens 15, stk. 2, 2. pkt., ikke som selskabsdeltager vil kunne opnå de ret tigheder, som er knyttet til aktie- eller anpartsbesiddelsen. Til 11. Bestemmelsen giver mulighed for, at en selskabsdeltager kan bevare sin aktie- eller anpartsbesiddelse, selv om vedkommende som følge af ophør med udøvelse af aktiv landinspektørvirksomhed ikke opfylder betingelserne i 4a, stk. 3, i lov om landinspektørvirksomhed. Adgangen til at bevare aktie- eller anpartsbesiddelsen gælder kun de tilfælde, hvor ophør ved udøvelse af aktiv landinspektør virksomhed er sket på grund af alder eller sygdom. Be stemmelsen skal sammenholdes med 14, stk. 1, hvoref ter sådanne aktionærer bevarer alle rettigheder, bortset fra stemmeretten. Tilsvarende regler gælder for en sel skabsdeltagers dødsbo. For så vidt angår de tilfælde, hvor betingelserne for at kunne bevare en aktie eller anpart ikke længere er opfyldt, skal selskabet tage skridt til at få afviklet aktie- eller an partsbesiddelsen, hvis ikke dette er sket forinden, jf. hen visningen til bestemmelserne i 9. Bestemmelsen i 11, stk. 1, 2. pkt., indebærer i den forbindelse, at en selskabsdeltagers aktie- eller anparts besiddelse skal afvikles, såfremt den pågældende på ny bliver erhvervsmæssig aktiv. Det er herved forudsat, at den erhvervsmæssige aktivitet udøves mod vederlag eller økonomisk bidrag i en eller anden form, og at der skal være tale om regelmæssig virksomhed af et vist omfang. Såfremt selskabsdeltageren genoptager sit arbejde som praktiserende landinspektør i selskabet, kan den pågæl dende naturligvis bevare sine aktier eller anparter i sel skabet og indtræde på ny i samtlige de rettigheder, der er forbundet med selskabsdeltagelsen. Til 12. Denne bestemmelse fastslår, at fremgangsmåden i 9, stk. 2, også skal følges, når udlæg shavere, panthavere og andre vil søge sig fyldestgjort i selskabsdeltagerens aktieelter anpartsbesiddelse. En kreditor, der har pant i en aktie eller anpart, vil som udgangspunkt ved tvangsauktion skulle gå frem efter reglerne i retsplejelovens kapitel 49 og 50, jf. retspleje lovens 538, stk. 1. Det samme gælder ved salg af be hæftede aktiver fra et gældsfragåelsesbo og et konkursbo, jf. retsplejelovens 538b, stk. 1. Rekvirenten vil i disse tilfælde indgive anmodning om tvangsauktion til fogedret ten, jf. retsplejelovens 541, der påser, at grundlaget for tvangsauktion er i orden. Ved tvangsrealisation af aktier eller anparter i landinspektørselskaber vil tvangsauktionsformen på grund af de sær lige begrænsninger med hensyn til, hvem der kan eje og erhverve aktier eller anparter i et landinspektørselskab, ikke være hensigtsmæssig. Et tvangssalg af sådanne aktier eller anparter skal derfor ske efter den fremgangsmåde, der er foreskrevet i be kendtgørelsens 9, stk. 2, og fogedretten vil derfor i ste

3 Landinspektørens Meddelelsesblad-De blå sider det for at iværksætte en tvangsauktion over de pågælden de aktier eller anparter skulle rette henvendelse til landinspektørselskabet med henblik på at få afviklet skyldnerens aktie- eller anpartsbesiddelse. Kravet om pantsætters samtykke ved frivillig salg efter 8 er begrundet i hensy net til at sikre, at pansætters interesser varetages i til strækkelig omfang. Fogedretten vil således ved behandlingen af en anmod ning om tvangssalg af en aktie eller anpart i et landinspek tørselskab skulle følge en fremgangsmåde, der stort set svarer til den fremgangsmåde, der i dag følges ved tvangsrealisation af registrerede fondsaktiver, som er om fattet af retsplejelovens 557. Bestemmelsen præciserer samtidig, at det ikke har været hensigten at afskære retsforfølgning mod aktier eller an parter i landinspektørselskaber. Dette ville i øvrigt have krævet hjemmel i loven. Til 13. Stemmeret kan kun udøves af ejeren af en aktie eller an part i et landinspektørselskab personligt eller ved fuld magt. En pant- eller udlægshaver kan således ikke udøve stemmeret. Det må anses for en nødvendig forudsætning for reelt at kunne sikre selskabet mod udvedkommende interesser, at man ikke kan lade sig repræsenterer på generalforsamling ved enhver fuldmægtig, som kan afgive stemme på sel skabsdeltagerens vegne. Efter bestemmelsen er det en betingelse, at fuldmægtigen skal være selvstændigt prakti serende landinspektør, og hvervet som fuldmægtig for en selskabsdeltager i et landinspektørselskab kan således ik ke varetages af en landinspektør, der kun er ansat i en virksomhed, og ikke tillige er aktionær eller anpartshaver i virksomheden. Til 14. Efter stk. 1, 1. pkt., kan der ikke udøves stemmeret for aktier eller anparter, som ejes af en landinspektør, der på grund af sygdom eller alder er ophørt med at drive virk somhed som praktiserende landinspektør. Derimod beva rer en sådan selskabsdeltager de øvrige rettigheder, som er forbundet med selskabsdeltagelsen. Det samme gæl der i de tilfælde, hvor en selskabsdeltagers dødsbo, efter levende ægtefælle eller arvinger efter reglen i 11, stk. 2, ejer aktier eller anparter. Det bemærkes, at de pågælden de interesser i øvrigt kan søges tilgodeset gennem be stemmelser i aktionæroverenskomster. Bestemmelsen fastslår i øvrigt, at en aktionær, der ikke opfylder bestemmelserne efter lov om landinspektørvirk somhed eller denne bekendtgørelse, ikke kan opnå de ret tigheder, der normalt vil være forbundet med aktie- eller anpartsbesiddelse i et landinspektørselskab. Bestemmelsen er formuleret i overensstemmelse med den sprogbrug, som anvendes i vedtægter om sådanne for hold, jf. Erik Werlauff og Jørgen Nørgaard»Vedtægt og Aktionæraftale«(Bikubenfonden og Det danske Advokat samfund 1987), side 93.: 1992 side 71»Vedtægterne kan - men skal ikke - specificere konse kvenserne af, at erhververen ikke kan noteres eller i andre henseender anerkendes som aktionær, og at han/hun så ledes ikke kan opnå stemmeret, ret til udbytte eller udlod ning eller andre aktionærrettigheder, jf. amerikansk retslitteraturs begreb»disqualified shares«.«i de tilfælde, hvor stemmeretten ikke kan udnyttes efter denne bestemmelse, og hvor der til en beslutnings gyldig hed eller udøvelse af en beføjelse kræves samtykke af samtlige aktionærer eller anpartshavere eller en vis stem meflerhed enten af de på generalforsamlingen repræsen terede aktier eller anparter eller af selskabets hele aktie eller indskudskapital, medregnes sådanne aktier eller an parter ikke, jf. aktieselskabslovens 67, stk. 3 og anparts selskabslovens 48, stk. 2. Til 15. Kort- og Matrikelstyrelsen skal have tilsendt de i 6 nævnte fortegnelser med henblik på at kunne føre tilsyn med overholdelsen af reglerne i lov om landinspektørvirk somhed og denne bekendtgørelse. Fortegnelsen skal sendes til Kort- og Matrikelstyrelsen straks efter, at selskabet er registreret, og der skal ligele des straks efter gennemførelsen af enhver senere over dragelse af aktier eller anparter sendes en revideret for tegnelse til Kort- og Matrikelstyrelsen. Såfremt reglerne ikke overholdes, kan Kort- og Matrikel styrelsen give meddelelses til Erhvervs- og Selskabssty relsen, som herefter vil kunne træffe beslutning om sel skabets opløsning efter 117, stk. 1, jf. 116, stk. 2 i aktieselskabsloven og 86, stk. 1, jf. 85, stk. 2, 1. pkt., i anpartsselskabsloven. Til 16. Overtrædelse af bekendtgørelsens 1, hvorefter det er en betingelse, at landinspektørselskaber overholder reglerne i selskabslovene med de ændringer og tilføjelser, der i øvrigt følger af bekendtgørelsen, kan straffes med bøde. Overtrædelse af bekendtgørelsens regler om stiftelse af et landinspektørselskab ( 2), begrænsninger af den kreds, der kan eje aktier eller anparter i et landinspektørselskab ( 3), udformningen af aktiebreve og konvertible og udbyt tegivende gældsbreve ( 5, jf. 10), førelse af fortegnelse over selskabsdeltagere ( 6), overdragelse af aktier, an parter eller gældsbreve ( 7 og 8, jf. 10), er på tilsva rende måde strafsanktioneret. Det samme gælder, hvis pligten til at afvikle en aktie- eller anpartsbesiddelse i overensstemmelse med reglerne i 9 og 12 ikke overholdes, og hvis betingelserne for at kun ne bevare en aktie- eller anpartsbesiddelse efter 11 ikke er opfyldt, samt hvis landinspektørselskabet undlader at indsende fortegnelse over selskabsdeltagerne til Kort- og Matrikelstyrelsen efter 15, stk. 1. Strafansvar kan rettes mod såvel en enkelt person som mod en juridisk person, d.v.s. et selskab, en forening eller lignende, jf. 8, stk. 4, i lov om landinspektørvirksomhed.

4 1992 side 72 Landinspektørens Meddelelsesblad-De blå sider Om braklægning (arealstøtte) og landbrugsloven har Landbrugsministeriet, Jordbrugsdirektoratet i notat af 11. november 1992 (j.nr. 90S ) udtalt: Efter vejledningen om hektarstøtte (EF-direktoratet, september 1992) er det en betingelse for at modtage støtte, at arealerne ejes eller forpagtes i overensstemmelse med lov om landbrugsejendomme. Der må således ikke være tale om ejerforhold eller samdrifts- og forpagtningsforhold, der er i strid med reglerne i landbrugsloven. 1. Ejerforhold De allerfleste ejerforhold er lovlige efter reglerne i landbrugsloven. Der kan være tale om et meget begrænset antal erhvervelser, der er sket i strid med reglerne i landbrugsloven, f.eks. på grundlag af urigtig erklæring. Sådanne forhold må vurderes konkret. Der kan også være situationer, hvor der er sket erhvervelse I strid med erhvervelsesreglerne, og hvor der er meddelt påbud om genafhændelse, f.eks. fordi bopælskravet ikke er opfyldt. Efter erhvervelsesreglerne i lovens 16 skal erhververen selv drive ejendommen, hvis arealet overstiger 30 ha. Kravet skal opfyldes i mindst 8 år efter erhvervelsen. Der kan således ikke lovligt ske bortforpagtning af jorder, medmindre der er opnået dispensation. 2. Samdrifts- og forpagtningsforhold Disse forhold kan opdeles i 4 hovedgrupper: 1) Forhold, der kan etableres uden tilladelse, idet betingelserne i 9, 11 og 12 i landbrugsloven er opfyldt (afstand, antal ejendomme, bopæl, uddannelse m.v.). 2) Driftsfællesskaber, der kan etableres uden tilladelse, men med anmeldelse til jordbrugskommissionen, jf. reglerne i 3 i bekendtgørelse nr. 809 af 15. december 1989 om landbrugsfællesskaber. 3) Samdrift og forpagtning, der kun kan etableres med tilladelse efter sædvanlig praksis efter reglerne i 9, 11 og 12 i landbrugsloven (f.eks. ved afstande fra km og samdrift af arealer fra mere end 5 ejendomme) eller efter reglerne i 4 i bekendtgørelsen om landbrugsfællesskaber. 4) Forhold, der går ud over sædvanlig dispensationspraksis, f.eks. et større antal ejendomme og bortforpagtning til maskinstation. Der kan ikke dispenseres ud over 25 km. Vurderingen af, om der er tale om en lovlig landbrugsbedrift i relation til reglerne i landbrugsloven, må ske på baggrund af følgende hovedregler: a) Selvstændig drift Kravet om, at en landbrugsejendom skal drives som et selvstændigt brug (lovens 7, stk, 1), er»modstykket«til reglerne om samdrift af flere landbrugsejendomme (ved eje eller forpagtning). Selvstændig drift indebærer, at ejendommen skal drives af beboere af ejendommens bygninger (ejer, forpagter eller bestyrer), at ejendommen drives for ejerens, evt. en forpagters, regning og risiko, og at ejendommen drives som en selvstændig økonomisk bedrift/virksomhed. Ved vurderingen af, om der er tale om selvstændig drift eller om der er tale om samdrift - og dermed om der er tale om én bedrift - lægges der vægt på, om ejendommen indgår i et driftsfællesskab med anden ejendom med hensyn til driftsledelse, arbejdskraft, maskiner, besætning, sædskifte, avl, dyrkning m.v., og da i hvilket omfang ( 15, stk, 1, i landbrugslovscirkulæret, cirkulære nr. 38 af 8. marts 1990). Da der således er mange momenter, der indgår ved vurderingen, er det f.eks. ikke alene afgørende, om der føres særskilte regnskaber. Se endvidere senere om samdrift. En landbrugsejendom kan som hovedregel normalt ikke deles i to eller flere selvstændige landbrugsbedrifter med hver sit jordtilliggende. Der kan dog uden tilladelse ske en deling af en landbrugsejendom i to (eller flere) bedrifter i situationer, hvor f.eks. en svineproduktion i bestående bygninger drives i selskabsform, medens ejeren driver den øvrige del (jorder og beboelsesbygning) som en selvstændig bedrift. Det samme gælder ved bortleje af jorder til opførelse af bygninger til jordbrugsproduktion (lovens 12. stk. 1, nr. 3 og 5). Leje af jorder til jordbrugsformål kan som hovedregel kun ske, når jorden skal drives sammen med en anden landbrugsejendom som én bedrift, jf. 38, stk. 2, i landbrugslovscirkulæret. Ved bortleje af eng-, kær-, mose- eller marskarealer til en person, der bor inden for en vejafstand på 15 km, til vedvarende græsning (lovens 12. stk. 1, nr. 2) kan der dog uden tilladelse etableres en ny selvstændig landbrugsbedrift, der ikke indgår i samdrift med anden landbrugsejendom. Bedriften udgøres i denne situation alene af det pågældende græsningsareal. Denne bestemmelse sætter dog ikke den almindelige samdriftsgrænse på 5 ejendomme ud af kraft, når der er tale om bortforpagtning til en person, der ejer en anden landbrugsejendom. b) Samdrift Ved samdrift forstås, at jorder fra flere landbrugsejendomme drives sammen. Hvis ikke-landbrugspligtig jord drives under en landbrugsejendom, er dette forhold ikke samdrift i landbrugslovens forstand. Lovlig samdrift af to eller flere landbrugsejendomme kan ske efter reglerne i lovens Samdrift efter disse regler forudsætter,

5 Landinspektørens Meddelelsesblad-De blå sider at det er samme juridiske person, der som ejer og/eller forpagter driver de ejendomme, der indgår i samdrif ten (en bestyrer kan i visse situationer også anses som driftsleder, hvis den pågældende selvstændigt fo restår den daglige drift), at de omhandlede ejendomme drives for den pågældendes regning og risiko, og at betingelserne i 9-12 iøvrigt er opfyldt (afstand, an tal ejendomme, bopæl, uddannelse m.v.). Kravet om samme juridiske person som ejer og/eller for pagter anses tillige opfyldt ved f.eks. - - ægtefæller, hvor begge ægtefæller hver ejer en land brugsejendom, eller hvor hustruen ejer en landbrugs ejendom og manden tilforpagter jord til samdrift, en kombination af personligt ejerskab (evt. forpagt ning) ved et 20-selskab med den pågældende per son som»landmanden i selskabet«. Efter cirkulærets 38, stk. 2, kan der normalt ikke medde les tilladelse til leje af jorder med henblik på jordbrugs mæssig drift uden samdrift med anden landbrugsejendom. En maskinstation kan derfor normalt ikke få tilladelse til at forpagte landbrugsjord. c) Landbrugsfællesskaber Driftsfællesskaber - og samdrift af de ejendomme, der om fattes af den fælles drift - kan uden tilladelse etableres af 2 til 5 ejere eller forpagtere af landbrugsejendomme, jf. 1 i bekendtgørelse nr. 809/1989 om landbrugsfællesska ber. Efter bekendtgørelsens 1., stk. 3, kan den fælles drift omfatte arealer, som ejes eller forpagtes af deltagerne. Den fælles drift kan desuden også omfatte arealer, som en deltagende ejer eller forpagter personligt ville kunne forpagte og inddrage i samdrift efter bestemmelserne i landbrugslovens 9, 11 og 12, men dette forudsætter, at bestående, lovligt etablerede bedrifter helt eller delvis ind går i fællesskabet. Endvidere må afstanden fra hver delta gers bopæl til ejendommenes jorder ikke overstiger 25 km. Etablering af et driftfællesskab skal i medfør af bekendtgø relsens 3 ske ved skriftlig overenskomst, hvoraf det bl.a. skal fremgå, 1) at deltagerne på lige fod tager i del i den økonomiske ansvarlighed for bedriften, og 2) at alle deltagerne medvirker ved væsentlige beslutninger om den dagli ge drift. Kopi af overenskomst skal sendes til jordbrugskommissio nen. Andre driftsfællesskaber der etableres med henblik på driften af en landbrugsejendom eller samdrift af flere land brugsejendomme forudsætter tilladelse fra jordbrugskom missionen efter reglerne i bekendtgørelsens 4. d) Særlige aftaleformer I visse situationer kan det være vanskeligt at afgøre, om der er tale om forpagtning, eller om der blot er tale om anvendelse af maskinstation eller fælles maskinpark, pas ningsaftaler eller dyrkningskontrakter og lignende. Ved af gørelsen af, om der er tale om et forhold, der ikke er omfattet af bestemmelserne i lovens 11 og 12, skal der 1992 side 73 lægges vægt på, for hvis regning og risiko driften foregår, og hvem der afgør, hvorledes jorderne skal drives, jf. cir kulærets 35, stk. 2. Hvis der er tale om en pasningsaftale med overskudsde ling, bør ejeren have en væsentlig del af overskuddet, for at ejendommen kan betragtes som værende drevet for ejerens regning og risiko. e) Undtagelser I relation til fornævnte hovedregler og de eksempler, der omtales nedenfor under pkt. 3, må der fremhæves følgen de undtagelser: Antal ejendomme (maksimalt 5) kan overskrides (uden til ladelse) i det omfang, der er behov for arealet for at skabe harmoni i bedriften mellem besætning og jordtilliggende (lovens 9, stk. 1, nr. 2). Afstandsreglen (10-25 km) gælder ikke ved samdrift og forpagtning af græsningsarealer, fredskovsarealer og arealer helt uden dyrkningsmæssig værdi (lovens 9, stk. 1, nr. 1). De nævnte arealer medregnes derimod ved antal ejendomme. Overgangsreglerne findes i ændringslovens 5, stk. 7, og det fremgår heraf, at samdrift- og forpagtningsforhold, der er lovligt etableret inden lovens ikrafttræden, kan fortsæt tes af ejeren henholdsvis forpagteren eller disses pårøren de efter landbrugslovens 17a, stk, 1. Ved forpagtning kan samdriften dog kun fortsættes inden for den aftalte forpagtningsperiode. Overgangsreglerne har navnlig betydning for samdrift, der er etableret under landbrugsloven af 1971 (indtil 1973-loven), hvor en ejer af flere landbrugsejendomme kunne samdrive alle sine ejendomme uden begrænsninger af no gen art. Egen drift ved erhvervelse af landbrug over 30 ha medfø rer, at erhververen ikke (uden dispensation) må bortfor pagte jorder. 3. Eksempler vedrørende begrebet lanbrugsbedrift I dette afsnit gennemgås nogle, eksempler som har været rejst overfor EF-direktoratet i forbindelse med gennemfø relsen af EF s landbrugsreform. Udgangspunktet ved gennemgangen af eksemplerne har været, at landbrugslovens erhvervelsesbetingelser er op fyldt. Visse af eksemplerne kan/bør dog give anledning til en nærmere vurdering, da der kan være tale om et ulovligt ejerskab eller en ulovlig forpagtning eller samdrift. Spørgsmål 1. A ejer en landbrugsejendom. B ejer en anden landbrugsejendom. Afstand mindre end 10 km. Fælles drift i I/S (fælles regnskab). A og B har etableret et I/S, der i realiteten forpagter og driver de to ejendomme i samdrift, dvs. der er tale om een landbrugsbedrift. Forholdet, der er et driftsfællesskab, kan etableres uden tilladelse som et landbrugsfællesskab, hvis betingelserne herfor er opfyldt og kopi af overenskomsten fremsendes til

6 1992 side 74 Landinspektørens Meddelelsesblad-De blå sider jordbrugskommissionen., jf. bekendtgørelse nr. 809/1989 om landbrugsfællesskaber. Hvis betingelserne for oprettelse af et driftsfællesskab ikke umiddelbart er opfyldt, kræver forholdet tilladelse efter 4 i bekendtgørelsen om landbrugsfællesskaber. Spørgsmål 2. A ejer og bebor en landbrugsejendom. A og B ejer i ideelle anparter en anden ejendom. B bor på den anden ejendom, der drives i fællesskab mellem A og B. Indbyrdes afstand mindre end 10 km. Svar. A driver sin ejendom som en selvstændig bedrift. A og B driver som ejere i fællesskab den anden ejendom som en selvstændig bedrift. Der kan ikke være tale om lovlig samdrift, da det ikke er samme juridiske person, der driver de 2 ejendomme. Der er ingen afstandsbegrænsning, der angår driften af de to ejendomme. Der kunne være tale om een bedrift, hvis A drev {havde forpagtet) den fælles ejendom, således at driften af denne ejendom skete helt for A s regning og risiko. Samdriften ville kunne ske uden tilladelse, når vejafstanden er mindre end 10 km. Der kan dispenseres indtil 25 km. Spørgsmål 3. A ejer og driver selvstændigt en landbrugsejendom. B ejer og driver selvstændigt en anden landbrugsejendom. A og B forpagter og driver i I/S en tredie ejendom (evt. alene jorderne). Svar. A og B ejer og driver hver sin landbrugsejendom som en selvstændig bedrift. A og B kan ikke i fællesskab (interessentskab) uden tilladelse forpagte en tredie landbrugsejendom med henblik på selvstændig drift. Der kan ikke være tale om lovlig samdrift, da det er tre forskellige juridiske personer, der driver de tre ejendomme. A og B kan heller ikke uden tilladelse etablere et driftsfællesskab, udelukkende med henblik på at kunne forpagte og drive den tredie landbrugsejendom, idet reglerne om landbrugsfællesskaber forudsætter, at bestående, lovligt etablerede bedrifter helt eller delvis indgår i fællesskabet. Reglerne tager derimod ikke sigte på en situation, hvor nogle landmænd ønsker at forpagte (eller erhverve) en landbrugsejendom med henblik på fælles drift alene af den forpagtede (eller erhvervede) ejendom. Der vil dog i særlige tilfælde kunne meddeles tilladelse efter 4 i bekendtgørelsen om driftsfællesskaber. Spørgsmål 4. Samme situation som i spørgsmål 3, men den tredie ejendom ejes og drives i fællesskab. Der er tale om 3 bedrifter, idet de tre ejendomme drives hver for sig som selvstændig brug af hver sin juridiske person. Spørgsmål 5. Faderen og den ene søn A + B) ejer og driver i fællesskab en landbrugsejendom med hver en andel på 50 %. Faderen bor på denne ejendom. Den pågældende søn ejer, driver og selvstændigt bebor en anden landbrugsejendom. En tredie ejendom bebos af en anden søn (C), der ejer 15 % af ejendommen. De resterende 85 % ejes af faderen, der også driver ejendommen. Der kan ikke være tale om lovlig samdrift af ejendommene, da de 3 ejendomme drives af forskellige juridiske personer, nemlig 1) A + B, 2) B og 3) A. Der er derfor tale om 3 selvstændige bedrifter. Spørgsmål 6. En søn køber og driver faderens gård, der er beliggende mere end 10 km fra sønnens hidtidige ejendom. Svar. Ved familiehandel (og arv) gælder ingen afstandsbegrænsning ved erhvervelsen, men hvis afstanden mellem ejendommene er mellem km, kræves tilladelse til samdrift fra jordbrugskommissionen. Hvis afstanden er over 25 km, kan ejendommene ikke drives lovligt sammen, men sønnen kan drive den erhvervede ejendom selvstændigt ved bestyrer eller bortforpagte den (gårdforpagtning eller til samdrift med anden landbrugsejendom), jf. lovens 7, stk. 2. Spørgsmål 7. En søn forpagter faderens gård, der ligger mere end 10 km fra sønnens landbrugsejendom. Forpagtningen følger de almindelige regler for forpagtning, således at der kræves tilladelse fra jordbrugskommissionen, hvis afstanden ligger i intervallet fra 10 til 25 km. Hvis afstanden er over 25 km, kan sønnen ikke forpagte faderens ejendom, idet der ikke gælder særlige regier for forpagtning inden for familien. Spørgsmål 8. Et kommanditselskab driver en fjerkræfarm, der er beliggende på en landbrugsejendom, der ejes af komplementaren. Kommanditselskabet forpagter desuden en anden landbrugsejendom. Svar Hvis kommanditselskabet alene lejer driftsbygninger eller evt. opfører bygninger på lejet grund, kræves der ikke tilladelse, jf. lovens 12, stk. 1, nr. 3 og 5. Den omhandlede ejendom, som komplementaren ejer, drives som to selvstændige bedrifter, idet der er tale om to forskellige juridiske personer, der står for driften af hhv. fjerkræfarmen og den resterende del af ejendommen. Der kan normalt ikke meddeles tilladelse til, at et kommanditselskab forpagter en landbrugsejendom, medmindre deltagerne i selskabet opfylder betingelserne i lovens 18a, stk. 2, for køb af ejendommen. Dette gælder også, selvom der er tale om en landbrugsejendom, der eventuelt

7 Landinspektørens Meddelelsesblad-De blå sider 1992 side 75 ejes af komplementaren. Tilladelse vil kun kunne forventes meddelt, hvis der er særlige forhold, der taler for det. Spørgsmål 9. En mand og dennes hustru har selvstændigt skøde på hver deres ejendomme. Ejendommene drives sammen og har fælles regnskab. De to ægtefæller betragtes efter landbrugsloven som samme juridiske person. Samdrift kan derfor ske som ved almindeligt personligt ejerskab, d.v.s. uden tilladelse, hvis afstanden mellem ejendommene er under 10 km. Der er tale om een bedrift. Der kan dispenseres indtil 25 km. Se iøvrigt spørgsmål 6. Spørgsmål 10. Samme spørgsmål som 9, men ejendommene drives hver for sig og med hver sit regnskab. Hvis de to ejendomme reelt drives hver for sig, er der tale om 2 bedrifter. Forholdet kræver tilladelse efter lovens 7, stk. 1, hvorefter ejendommen skal drives af beboere af ejendommens bygninger, medmindre den ene ejendom drives af en forpagter eller bestyrer, der bor på ejendommen. Det forhold, at der føres særskilt regnskab for hver af ejendommene, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at de to ejendomme behandles som to selvstændige bedrifter. Der må heller ikke være tale om fælles driftsledelse, arbejdskraft, maskiner osv. Der kan i særlige tilfælde være tale om, at en af ejendommene drives selvstændigt ved bestyrer. Spørgsmål 11. En søn, der bor i parcelhus, driver faderens ejendom. Faderen bor på ejendommen. Ejendommen drives som en selvstændig bedrift. Forholdet er i strid med lovens 7, stk. 1, hvorefter ejendommen skal drives af beboere af ejendommens bygninger, medmindre der er meddelt tilladelse i medfør af lovens 7, stk. 3. Der vil kunne meddeles tilladelse efter samme princip, som gælder for dispensation fra bopælspligten ved sønnens erhvervelse af faderens ejendom, dvs. en tilladelse, der kun gælder så længe mindst én af forældrene bor på ejendommen. Spørgsmål 12. A, B og C ejer og driver i fællesskab en landbrugsejendom (ejendom nr. 1). A bor på denne ejendom. B bor på en anden landbrugsejendom og driver den selvstændigt (ejendom nr. 2). C bor i et parcelhus. A, B og C har i fællesskab forpagtet 17 landbrugsejendomme og driver iøvrigt maskinstation. Ejendommene 1 og 2 drives hver for sig som selvstændige bedrifter. Den første ejendom antages at være erhvervet af A, B og C som»andelsbrug«efter reglerne i lovens 18a, stk. 2. Den anden ejendom har B forpagtet eller eventuelt erhvervet senere. Ved andelsbrug efter lovens 18a, stk. 2, kan der dispenseres under hensyn til antallet af deltagere, jf. cirkulærets 32, stk. 4. Reglerne om landbrugsfællesskaber kan ikke bringes i anvendelse i den foreliggende situation, hvor der ikke er etableret et fællesskab omkring driften af de hidtidige ejendomme, og driftsfællesskabet således kun ville omfatte de forpagtede ejendomme. Spørgsmål 13. A ejer en ejendom på Sjælland. Ejendommen passes af en mand, der bor på ejendommen. A forpagter og bebor en ejendom i Jylland med tilladelse i forpagtningsperioden (5 år.). Der er fælles regnskab. De to ejendomme skal efter landbrugslovens regler drives som 2 selvstændige bedrifter, idet der ikke kan være tale om lovlig samdrift. Ejendommen på Sjælland skal drives af en bestyrer - eller bortforpagtes. Det må bero på en nærmere vurdering, om der er tale om en bestyrer. Det har ingen betydning, at der er fælles regnskab. Der er tale om to landbrugsbedrifter. Spørgsmål 14. A ejer en landbrugsejendom. B driver ejendommen og får et fast honorar samt 60 % af udbyttet, der overstiger 50 hkg pr. ha. Som tidligere nævnt kan det være vanskeligt at afgøre, om der er tale om en forpagtning, eller om der er tale om andre aftaleformer. Generelt gælder, at det er afgørende, for hvis regning og risiko driften foregår. Ejeren skal derfor have en væsentlig del af et eventuelt overskud og bære en tilsvarende del af underskuddet. Hvis der er tale om en pasningsaftale, kan der være tale om betaling af en fast afgift samt eventuelt en vis bonus. Jo større bonus af merudbytte, der er tale om, des mere har aftalen karakter af en forpagtningsaftale, hvor forpagteren driver ejendommen for sin regning og risiko. Den endelige afgørelse af, om der er tale om forpagtning eller en pasningsaftale, beror på en konkret vurdering af indholdet af kontrakten. Hvis aftalen betragtes som en forpagtningsaftale, er forholdet omfattet af reglerne i lovens 9-12, og forpagteren skal bo på en (anden) landbrugsejendom og drive jorden herfra. Hvis der derimod var tale om en pasningsaftale, var det ejeren, der skulle drive ejendommen som en landbrugsbedrift (lovens 7, stk. 1 og 2), og ejeren skulle også selv bo på ejendommen.

8 1992 side 76 Landinspektørens Meddelelsesblad-De blå sider Spørgsmål 15. Et driftsfællesskab efter landbrugslovens 10 mellem 2 ejere af hver sin landbrugsejendom driver ejendommens jorder. Driftsfællesskabet kan etableres uden tilladelse. Driftsfællesskabet skal etableres og anmeldes til jordbrugskommissionen efter reglerne i bekendtgørelse nr. 809/1990 om driftsfællesskaber. Afstanden mellem ejendommene må ikke overstige 25 km. De to ejendomme drives i samdrift som en landbrugsbedrift. Spørgsmål 16. A ejer og driver en landbrugsejendom. A s anden landbrugsejendom drives selvstændigt ved bestyrer. Svar. De to ejendomme drives hver for sig som selvstændige brug (lovens 7, stk. 1). Der er således to landbrugsbedrifter. Der er ingen afstandsgrænse (ingen samdrift). Driftsformen kan bl.a. anvendes i situationer, hvor der er (eller har været) tale om arv eller familiehandel. Se spørgsmål Dispensation m.v. Reglerne om dispensation fremgår af i landbrugslovscirkulæret og reglerne om landbrugsfællesskaber. Mulighederne for dispensation, herunder især mulighederne for at give midlertidige dispensationer, har været drøftet på et møde d. 7. oktober 1992 med de menige medlemmer af jordbrugskommissionerne og på et møde d. 3. november 1992 med kommissionsformændene og sekretariaterne.

9 Landinspektørens Meddelelsesblad-De blå sider 1992 side 77 Sagsregister 1992 De blå sider Ministerielle skrivelser m.m. Fra Kori- og Matrikelstyrelsen: side Om ændring i kopieringsform f.s.v. angår TA-kort m.fl. og om den copyright-tekst, som kopierne er forsynet med. Brev af 16. januar Om landinspektørlovens habilitetsregler. Brev af 12. marts Om servitutfordeling ved tildeling af matrikelnummerere. Brev af 19. marts Om udstykningsafgift m.v. Brev af 4. maj Om tildeling og inddragelse af matr.nre. og om beregning af lodarealer. Notat af 24. juni Om stempling af parternes erklæringer om arealoverførsel. Notat af 25. maj Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i bekendtgørelse af 18. november 1992 om landinspektørselskaber. Brev af Fra Landbrugsministeriet, Jordbrugsdirektoratet: Om fortolkning af landbrugslovens 8, stk. 4. Brev af 11. september Om reglerne i paragraf 20 i landbrugsloven. Brev af 20. november Om hvorvidt der i 8, stk. 7 i landbrugsloven er hjemmel til at bestemme, at ejendommen også kan afhændes som bygningsløs ejendom nr. 2 til samdrift med bestående ejendom efter reglerne i lovens 8, stk. 4. Brev af 16. september Om klage over afslag på ansøgning om suppleringsjord i forbindelse med sammenlægning. Brev fra november Om klage vedr. landbrugslovens 4 (fredskovsarealer), 4 og 21 (vindmølleparken), 8, stk. 4, 8, stk. 7, 13, 18 og 20. Brev af 27. november Om harmoniseringsreglerne i landbrugsloven i relation til anpartsejede landbrugsejendomme. Notat af 3. december Om forståelsen af afstandskravet i landbrugslovens 13. Brev af 19. december Om ophævelse af landbrugspligt på et areal, der agtes overført til fritidsbolig eller nedlagt landbrugsejendom. Brev af 19. december Om deklaration efter 8, stk. 4 i landbrugsloven. Brev af 3. februar Om ansøgning om tilladelse til bortforpagtning til to kommanditselskaber. Brev af 10. april Om opfyldelse af bopælskravet i en lejlighed i beboelsesbygningen på en landbrugsejendom. Brev af 12. marts Om afstandsreglen på 1 km i 13, stk. 3, i landbrugsloven. Brev af 12. juni Om sammenlægning af et parcelhus med en landbrugsejendom og opfyldelse af bopælskravet efter erhvervelsesreglerne. Brev af 12. marts Om genoprettelse af en nedlagt landbrugsejendom. Brev af 22. maj Om tilladelse til supplering af planteskole ud over arealgrænsen på 70 ha. Brev af 26. februar Om fristforlængelse ved klagesagsbehandling. Brev af 4. marts Om fortrinsregler til suppleringsjord. Brev af 24. september Om fortrinsregler til suppleringsjord og reglerne i landbrugslovens 32 om omgåelse. Brev af 24. september Om klagevejledning m.m. Brev af 23. september Om braklægning (arealstøtte) og landbrugsloven. Notat af 11. november Landbrugsministerie t, Departemen tet: Om supplering af godser og herregårde m.v. Brev af 13. marts Om hvorvidt landbrugslovens 33, stk. 1, nr. 1, indeholder hjemmel til at straffe for overtrædelse af lovens 17, stk. Brev af 5. februar Fra Trafikministeriet: Om adgangsveje til råstofindvindingsområder. Brev af 22. februar Om afgift for råden over vejareal. Brev af 9. april Om flytning af ledninger ved anlæg af nyt vejkryds. Brev af 14. juni

10 1992 side 78 Landinspektørens Meddelelsesblad-De blå sider Om nedskæring af hæk efter vejlovens 111. Brev af 29. juli Om delegation af ekspropriationskompentence til udvalg. Brev af 3. oktober Om en parkeringsplads er privat fællesvej. Brev af 25. november Om vejmyndighedens kompentence til at stille krav om frihøjde/bredde ved istandsættelse af privat fællesvej på landet. Brev af 26. november Om ændring af oversigtservitut. Brev af 20. december Om afholdelse af udgifter til kanaliserings arbejder på hovedlandevej ved tilslutning af kommunevej. Brev af 27. februar Om overkørsel, som midlertidigt ikke bruges. Brev af 7. januar Om fjernelse af bom opsat på privat fællesvej før privatvejloven trådte i kraft. Brev af 20. maj Om bump på private fællesveje på landet. Brev af 13. marts Om vejbelysning på privat fællesvej. Brev af 22. april Om betaling af vejanlæg ved udstykning. Brev af 24. april Om fjernelse af fortov langs offentlig vej, hvortil grundejerne har betalt vejbidrag. Brev af 28. april Om overtagelse af udlagt men ikke anlagt privat fællesvej på landet som offentlig sti. Brev af 3. april Fra Told- og Skattestyrelsen: Om stempelafgift ved arealoverførsel. Brev af 23. april Sagsreferater fra Responsumudvalget: Skelændring efter afgivelse af skelerklæring Domme og kendelser: Landinspektørnævnet: Kendelse fra Landinspektørnævnet af 27. december 1990 (nr )...2 Kendelse fra Landinspektørnævnet af 27. december 1990 (nr. 131) Kendelse fra landinspektørnævnet af 20. februar 1992 (nr.137) Kendelse fra Landinspektørnævnet af 30. marts 1992 (nr. 133)...41 Kendelse fra Landinspektørnævnet af 26. oktober Fra Domstolene: Uddrag af landsrettens dom af 3. december Højesterets dom af 20. december Relaksation ved arealoverførsel - rids ikke nødvendigt. Kendelse af 1. september