Kendelse fra Landinspektørnævnet

Transkript

1 Landinspektørens Meddelelsesblad-De blå sider 1992 side 63 Kendelse fra Landinspektørnævnet I Landinspektørnævnets sag nr. 140, der er rejst mod landinspektør L, afsagde nævnet den 26. oktober 1992 følgende kendelse: I skrivelse af 22. maj 1992 har aa og ba henvendt sig til Landinspektørnævnet for at få svar på nogle spørgsmål, der er affødt af en sag, som landinspektør L har behandlet vedrørende en skelforandring, hvorved 3123 m2 skulle overføres fra B s landbrugsejendom matr. nr. 3 h m.fl... til a og ba's ejendom matr. nr. 12 e smst. på 1190 m2. aa og ba havde først henvendt sig til Praktiserende Landinspektarers Forening, og det hedder i deres skrivelse af 6. maj 1992 bl.a.:»i sin tid bad vi landinspektør L ordne sagen for os og fik at vide, at den kunne trække ud i flere år. Landbrugsministeriets svar af har vi af ukendte grunde først fået i marts 1990, hvor vi rykkede for det, og det gik op for os, at det stykke jord, som vi har købt og betalt, blev lejet ud til jagt af den nuværende ejer af matrikel nr. 3 h.«i klagerens skrivelse af 22. maj 1992 hedder det bl.a.:»for god ordens skyld bad vi landinspektør L, sætte skelpæle og ordne det fornødne med kommunen, og vi fik at vide, at skelskifte med naboer skulle behandles af Jordbrugsudvalget og ikke tinglyses, at det ville tage 4-5 år, men at det var en formsag. Og dermed slog vi os til ro. B s gård er to gange videresolgt, sidst til C, som godt vidste, vi havde købt mosestykket, og fortalte, at der også var solgt fra til nr Som det vil fremgå, ønsker vi ikke så meget at klage over L som at få et - synes vi - berettiget svar på alle de uopklarede punkter, så som hvem der anses for ejer af det mosestykke, vi købte, hvilken kompensation vi ville være berettiget til, hvis man skulle skønne, at det ikke er vort, om man må dyrke jagt på jorden m.m.«landinspektørnævnet har holdt møde i sagen den 8. september 1992, hvorunder klagerne ikke gav møde. Landinspektør L fremlagde på mødet en redegørelse vedrørende skelforandringen mellem matr. nr. 3 h og 12 e Det fremgår heraf bl.a., at indklagede journaliserede sagen den 18. juli 1984, og at han den 3. januar 1985 sendte sagen til Landbrugsministeriet. Den 8. marts 1985 modtog han afslag fra ministeriet. Det hedder endvidere i redegørelsen:»9/3-1985: sendt kopi af ministeriets skrivelse til hr. og fru A, hvorefter jeg intet hører til sagen indtil 2/7-1990, telefonopringning, hvor fru A anmoder om genoptagelse af sagen 13/7-1990: fremsender jeg ny erklæring om skelforandring og anmoder om tilbagesendelse af sagens bilag til brug ved genindsendelse 17/ : notat på sagen om, at jeg intet har hørt fra fru A. I Jordbrugskommissionens skrivelse af 9. februar 1985 til Matrikeldirektoratet hedder det:»... Tilbagesendes med bemærkning at skelforandringen på 3123 m2 er lovlig stort, og bør nok reduceres til ca m2.«landinspektør L har forklaret, at han med ministeriets skrivelse af 7. marts 1985 ikke modtog nogen kopi af Jordbrugskommissionens skrivelse af 9. februar Han sendte en kopi af afslaget til a og ba med en trykt følgeskrivelse, men modtog ingen reaktion fra dem. Han følte ingen anledning til at kontakte Jordbrugskommissionen, forinden han gik i gang med skelafmærkningen. Han har ikke opfattet lovgivningen således, at sagen krævede dispensation fra landbrugslovgivningen, og at sagen under alle omstændigheder skulle forelægges for Jordbrugskommissionen. Han har behandlet 4 tilsvarende sager, hvor en sådan forelæggelse er sket via Kort- og Matrikelstyrelsen. Han er helt sikker på, at han ikke har sagt til klagerne, at sagen kunne tage 4-5 år. Han følte sig ikke foranlediget til efter at have modtaget afslaget at henvende sig til klagerne for at drøfte situationen med dem, men fandt, at initiativet måtte komme fra dem. Han vil gerne medvirke til, at sagen nu om muligt finder en løsning, herunder at følge Nævnets henstilling om at søge at få sagen løst ved at rette henvendelse til Jordbrugskommissionen for D Amt med indstilling om, at dispensation meddeles. Han vil ikke kræve yderligere honorar for fornyet ekspedition, der også vil indbefatte, at han vil søge problemet afklaret i forhold til den nuværende ejer af ejendommen. Landinspektørnævnet skal udtale: Nævnet finder, at landinspektøren burde have været opmærksom på, at der var tale om en dispensationssag og dermed fulgt en mere hensigtsmæssig fremgangsmåde dels ved at rette henvendelse til Jordbrugskommissionen, inden han foretog den egentlige sagsudarbejdelse, dels ved at følge sagen op, efter at han havde modtaget afslaget fra Landbrugsministeriet, Matrikeldirektoratet. Under hensyn tii, at klagen primært er indgivet for at opnå en afklaring og afslutning af sagen og til, at landinspektøren nu uden yderligere honorar vil medvirke til, at sagen om muligt finder en løsning og til det øvrigt foreliggende, herunder den lange tid, der er forløbet, har nævnet dog ikke fundet, at der er tilstrækkelig anledning til at fastsætte nogen sanktion efter landinspektørloven, og landinspektøren frifindes derfor. Landinspektør L frifindes Thi bestemmes Dilling Sigrid Ballund Krogsgaard

2 1992 side 64 Landinspektørens Meddelelsesblad-De blå sider Ministerielle skrivelser m.m. Om fortrinsregler til suppleringsjord har Landbrugsministeriet, Jordbrugsdirektoratet i brev af 24. septem ber 1992 (j.nr. 90S ) udtalt: Ved skrivelse af 24. august 1992 har jordbrugskommissio nen anmodet Jordbrugsdirektoratet om en generel udtalel se om, hvor langt henne i et sagsforløb kommissionen kan ændre den primære ansøgers arealbehov grundet ændret besætningsstørrelse og som følge deraf ændre på størrel sen af det areal, som ejeren af en nærliggende landbrugs ejendom (»naboen«) har opnået fortrinsstilling til. Spørgsmålet har baggrund i en konkret sag, hvor kommis sionen ved skrivelse af 10. juni 1991 har meddelt afslag på en ansøgning om supplering af en landbrugsejendom på ca. 70,6 ha med et areal på ca. 48,1 ha, idet kommis sionen har meddelt, at en nabo har en fortrinsstilling til ca. 10,3 ha. Det var i ansøgningen oplyst, at den primære ansøger påtænker en besætningsudvidelse, så hans are albehov vil blive ca. 100 ha. Denne afgørelse har været påklaget (af den primære an søger) til Jordbrugsdirektoratet, der ved skrivelse af 20. december 1991 har afvist klagen. Jordbrugskommissionen har oplyst, at der er meddelt gen afhændelsespåbud, og at den primære ansøger nu i mel lemtiden har forøget sin besætning med fedesvin i bygnin gerne på den erhvervede ejendom, således at han - hvis kommissionen skal tage hensyn hertil - får et arealbehov, der vil reducere det areal, som naboen har opnået for trinsstilling til. Det fremgår endvidere af indsendte bilag i sagen, at ansø ger har afhændet det areal på ca. 10 ha, som naboen har fortrinsstilling til, til sammenlægning med en anden land brugsejendom i overensstemmelse med reglerne i land brugsloven. Jordbrugskommissionen har ved skrivelse af 28. august 1992 oplyst, at man endnu ikke har taget stilling til, hvor vidt ansøgeren kan opnå erhvervelsestilladelse på bag grund af de nu foreliggende oplysninger (om forøgelse af besætning og om frasalg af ca. 10 ha.) Kommissionen har heller ikke taget stilling til, hvorvidt naboen skal have mu lighed for at stille krav om fortrinsstilling til et andet areal. Det fremgår af sagen, jf. skrivelse af 3. september 1992 fra advokat A A, (for den primære ansøger), at ansøgeren har ombygget og nyindrettet staldbygnin gen på den erhvervede ejendom til varig svineproduk tion, at ansøgeren har overtaget sin fødegård i 1988 og såle des må betragtes som nyetableret med en igangvæ rende besætningsopbygning, og at der bør tages hensyn til den igangværende strukturud vikling i landbruget, hvor der bør være mulighed for at etablere større husdyrbrug med harmoni i bedriften, såvel i miljømæssig som i økonomisk henseende. Jordbrugskommissionen har ved fornævnte skrivelse - og uden sammenhæng med den konkrete sag - anført, at det kan være meget let at sætte fedesvin ind på dybdestrøel se, f.eks. i et maskinhus. På baggrund heraf har kommis sionen spurgt, om der kan stilles krav om, at besætningen opretholdes f.eks. 1 år. Kravet skulle stilles for at sikre, at forudsætningen for tilladelsen ikke brister. Jordbrugsdirektoratets bemærkninger Ved sager, hvor der kan være tale om en fortrinsstilling til suppieringsjord efter reglerne i 13, stk. 3, og 18, stk. 6, i landbrugsloven (lovbekendtgørelse nr. 504 af 17. juli 1989) skal suppleringsjordsbehovet vurderes på grundlag af oplysninger om de berørte lodsejeres husdyrbedrifter, herunder jorder, der kan anvendes til udspredning af hus dyrgødning og bestående husdyrhold m.v., på erhvervel sestidspunktet. Hvis der er tale om jordomlægninger mel lem landbrugsejendomme, der i forvejen tilhører samme ejer, skal suppleringsjordsbehovet vurderes på grundlag af de bestående forhold på tidspunktet for ansøgningen om jordomlægningerne. For den primære køber gælder dog, at der kan tages hen syn til nært forestående besætningsudvidelser, jf. 39, stk. 1, i landbrugslovscirkulæret (cirkulære nr. 38 af 8. marts 1990). Når jordbrugskommissionen har truffet afgørelse vedrø rende en fortrinsstilling, har begge parter (den primære ansøger og den eller de, der har ønsket fortrinsstilling) adgang til at klage inden for en frist på 4 uger. Jordbrugskommissionen skal i forbindelse med sådanne klager tage stilling til, hvorvidt der ved klagen er fremkom met nye oplysninger, der kan begrunde, at kommissionen ændrer den trufne afgørelse. Der kan være tale om yderli gere oplysninger vedrørende forhold, der ikke har været tilstrækkeligt belyst ved sagens afgørelse. Der kan også være tale om nye dispositioner, f.eks. afhændelse af jor der til anden side, således, at der foreligger en ny sag. Såvel nye oplysninger fra den primære ansøger som fra lodsejere, der har ønsket suppleringsjord, kan føre til, at kommissionen må ændre den trufne afgørelse. Efter udløbet af klagefristen, evt. efter at der er truffet afgørelse i en klagesag, kan der kun i særlige situationer være tale om, at sagen tages op på grundlag af sådanne oplysninger, jf. nedenfor: I en situation, hvor den primære ansøger har fået afslag, fordi der er en nabo, der har fortrinsstilling til supplerings

3 Landinspektørens Meddelelsesblad-De blå sider 1992 side 65 jord - således som i den konkrete sag - er fortrinsstillingen ikke ensbetydende med en egentlig ret til køb af jorderne. Den primaøre ansøger kan således fremkomme med oplysninger, der - set i sammenhæng med tidspunktet for erhvervelsen, evt. sammenlægningen - kan begrunde, at sagen tages op til fornyet afgørelse. Det kan f.eks. være tale om yderligere dokumentation for en planlagt, nært forestående besætningsudvidelse. Der kan også være tale om, at der er indgået en ny handel, hvorved der er afhændet jorder til anden side. I den foreliggende situation må jordbrugskommissionen således tage stilling til, hvorvidt den ansøgte supplering af den primære ansøgers landbrugsejendom kan godkendes på grundlag af de nu fremkomne oplysninger om besætningsudvidelse og salg af jord, uanset at der tidligere er konstateret en fortrinsstilling for en nabo til suppleringsjord. Hvis kommissionen godkender suppleringen, bortfalder fortrinsstillingen for naboen. Hvis kommissionen finder, at der ikke kan meddeles tilladelse til suppleringen af den primære ansøgers landbrugsejendom på fornævnte grundlag, skal naboen - da de jorder, som han tidligere har opnået fortrinsstilling til, nu er afhændet til anden side - have mulighed for at fremsætte ønske med pristilbud vedrørende et andet areal, end det der nu er afhændet til anden side, jf. iøvrigt reglerne i 41 i landbrugslovscirkulæret. I en situation, hvor den primære ansøger har fået en tilladelse samtidig med, at der er meddelt afslag til en nabo med hensyn til ønske om fortrinsstilling til suppleringsjord, kan der derimod normalt ikke være tale om, at sagen kan genoptages efter udløbet af klagefristen, evt. klagesagsbehandling, på grundlag af nye oplysninger fra en nabo, der har fremsat ønske om suppleringsjord. For så vidt angår de af jordbrugskommissionen anførte spørgsmål, der ikke har sammenhæng med den konkrete sag, bemærkes, at det generelt ved besætningsudvidelse må indgå i vurderingen, om de bestående bygninger umiddelbart eller efter mindre ombygninger kan anvendes til husdyrhold. Der kan ikke stilles krav om, at en bestående besætning eller en godkendt besætningsudvidelse skal opretholdes i et vist tidsrum, f.eks. 1 år. For så vidt angår jordbrugskommissionens spørgsmål vedrørende reglerne i landbrugslovens 32 om omgåelse henvises til en særskilt skrivelse af dags dato (90S ). Om fortrinsregler til suppleringsjord og reglerne i landbrugslovens 32 om omgåelse har Landbrugsministeriet, Jordbrugsdirektoratet i brev af 24. september 1992 (j.nr. 90S ) udtalt: Ved skrivelse af 1. september 1992 har De spurgt, om reglerne i 32 i landbrugsloven (lovbekendtgørelse nr. 504 af 17. juli 1989) om omgåelse kan bringes i anvendelse i en situation, hvor supplering af en landbrugsejendom over 70 ha-grænsen kan tænkes gennemført i to tempi. Det fremgår, at jordbrugskommissionen for... Amt ved skrivelse af 25. maj 1992 har meddelt afslag på en ansøgning om supplering af en landbrugsejendom på ca. 60 ha med to arealer på ialt ca. 33 ha, idet ejeren af en nærliggende landbrugsejendom har fortrinsstilling til et areal på ca. 10 ha. De har derefter ændret ansøgningen, således af fornævnte landbrugsejendom suppleres op til 70 ha-grænsen med det areal (ca. 10 ha), der var omfattet af fortrinsreglerne. Jordbrugskommissionen har ved skrivelse af 20. august 1992 meddelt tilladelse til sidstnævnte supplering, hvorved fortrinsstillingen bortfaldt. De øvrige arealer (ca. 23 ha) ligger mere end 1 km fra bygningerne på den ejendom, der havde fortrinsstilling til suppleringsjord. På baggrund af den ændrede ansøgning oplyste jordbrugskommissionen, at såfremt der senere fremkommer en ansøgning om tilladelse til supplering med restarealet (ca. 23 ha), vil kommissionen tage stilling til, hvorvidt der da vil være tale om et tilfælde, hvor landbrugslovens bestemmelser søges omgået, jf. lovens

4 1992 side 66 Landinspektørens Meddeleisesblad-De blå sider I Deres skrivelse af 1. september 1992 oplyser De, at parterne anser retshandlen vedrørende de to arealer på ca. 33 ha som ophævet, og at der således på ingen måde er tale om forsøg på omgåelse af landbrugslovens bestemmelser, jf. lovens 32, når der indgås en ny retshandel mellem parterne vedrørende et areal på ca. 10 ha. En efterfølgende handel, hvor restarealet på ca. 23 ha overdrages til supplering af den omhandlede ejendom, vil efter parternes opfattelse (fader og søn) ikke være utænkelig, og den må efter deres opfattelse anses som en fuldstændig lovlig retshandel. Jordbrugsdirektoratets bemærkninger Efter reglerne i landbrugslovens 32 finder lovens regler tilsvarende anvendelse på aftaler, hvorved lovens bestemmelser søges omgået. Bestemmelsen omfatter aftaler, der er reelle og som ikke efter deres indhold er i strid med lovens ordlyd, men som alligevel ud fra en fortolkning af lovens formål og forudsætninger skønnes at burde tilsidesættes. Bestemmelsen omfatter derimod ikke andre dispositioner, som ville kunne betegnes som omgåeiser af lovens bestemmelser. Der kan henvises til»landbrugsloven med kommentarer««, 1984, side Spørgsmålet om, hvorvidt der ved de nævnte dispositioner vil kunne være tale om omgåelse i forbindelse med en efterfølgende overdragelse af restarealet på ca. 23 ha, må bero på en nærmere vurdering i den konkrete situation, jf. ovenfor. Det kan bl.a. indgå i vurderingen, om der reelt er sket en ophævelse af den indgåede handel, og om der iøvrigt er foretaget dispositioner, der har karakter af omgåelse. Om klagevejledning m.m. har Landbrugsministeriet, Jordbrugsdirektoratet i brev af 23. september 1992 (j.nr. 90S ) udtalt: I forbindelse med behandlingen af en klagesag vedrørende fortrinsstilling til suppleringsjord, hvor Jordbrugsdirektoratet d.d. har truffet afgørelse, har jordbrugskommissionen ved modtagelsen af klagen gjort ansøgeren, landinspektørfirmaet... opmærksom på, at den meddelte tilladelse (til sammenlægning af to landbrugsejendomme og til erhvervelse af en tredie landbrugsejendom som ny ejendom nr. 2) er påklaget, og at tilladelsen til sammenlægning ikke må udnyttes, før Jordbrugsdirektoratet har truffet endelig afgørelse i sagen. Jordbrugsdirektoratets bemærkninger. Landbrugsloven (lovbekendtgørelse nr. 504 af 17. juli 1989) indeholder ikke bestemmelser, hvorefter en klage over en afgørelse har eller kan tillægges opsættende virkning. I situationer, hvor der er to eller flere parter i en sag, f. eks. ved reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord i 13, stk. 3, og 18, stk. 6, i landbrugsloven (lovbekendtgørelse nr. 504 af 17. juli) vil en klage fra den ene part, der f.eks. ikke har opnået en fortrinsstilling til suppleringsjord, kunne medføre, at tilladelsen, f.eks. til supplering eller køb af ejendom nr. 2, ændres til ugunst for den part, der har opnået en tilladelse. Jordbrugskommissionen kan ikke, når en tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom påklages af f.eks. en nabo, der ønsker suppleringsjord, meddele, at tilladelsen ikke må udnyttes, før Jordbrugsdirektoratet har truffet endelig afgørelse i sagen. For så vidt angår udstykning m.v. af landbrugsejendomme følger det af reglerne i medfør af udstykningsloven, at sådanne ændringer ikke kan registreres i matriklen, så længe der ikke er truffet afgørelse i en verserende klagesag. Landinspektøren har, når han modtager meddelelse fra jordbrugskommissionen om, at en tilladelse til udstykning m.v. af en landbrugsejendom er påklaget, ansvar for, at den pågældende udstykningssag stilles i bero, indtil der er truffet afgørelse i klagesagen. I modsat fald kan der blive tale om, at noteringen af sådanne ændringer i matriklen kan annulleres, hvid Jordbrugsdirektoratet omgør en tilladelse, der er meddelt af jordbrugskommissionen. I den foreliggende sag har jordbrugskommissionen ved modtagelsen af klagen gjort landinspektøren opmærksom på, at tilladelsen til sammenlægning ikke må udnyttes, før Jordbrugsdirektoratet har truffet endelig afgørelse i sagen.

5 Landinspektørens Meddelelsesblad-De blå sider 1992 side 67 Denne oplysning er således korrekt. Der er ikke noget til hinder for, at den pågældende udnytter sin erhvervelsestilladelse til køb af en tredie landbrugsejendom, dog med den risiko, at tilladelsen kan blive omgjort, og der kan meddeles påbud om genafhændelse, hvis Jordbrugsdirektoratets behandling af klagesagen fører til, at kommissionens afgørelse ændres. Jordbrugsdirektoratet finder dog, at jordbrugskommissionen allerede ved sin afgørelse af 26. maj 1992 burde have gjort den part, der opnåede en tilladelse, opmærksom på, at jordbrugskommissionens afgørelse i forbindelse med en klage kan blive omgjort af Jordbrugsdirektoratet, jf. reglerne i 87, stk. 2, i landbrugslovscirkulæret (cirkulære nr. 38 af 8. marts 1990). Disse regler tager sigte på, at den pågældende allerede ved modtagelsen af en tilladelse gøres bekendt med risikoen ved at udnytte tilladelsen i det tidsrum klagefristen og en eventuel klagesagsbehandling varer. Fremgangsmåden bør være ens, hvad enten tilladelsen angår matrikulære forandringer eller der er tale om en tilladelse til køb af ejendom nr. 2. Om fjernelse af fortov langs offentlig vej, hvortil grundejerne har betalt vejbidrag har Trafikministeriet i brev af 28. udtalt: april 1992 (j.nr k ) I brev af 23. marts 1992 har De klaget over Ringkøbing Amtskommunes afgørelse vedrørende erstatning for fjernelse af fortov i Fiskbæk. Det fremgår af sagen, at amtskommunen i forbindelse med etablering af byport på landevejen i Fiskbæk har erstattet eksisterende fortov med en asfaltbelagt fællessti for cyklende og gående. De har som ejer af areal på begge sider af byporten, krævet erstatning for det fjernede fortov. De har herom henvist til, at det eksisterende fortov er etableret i 1955, og at De i henhold til vejvedtægten for Nr. Virum-Herborg Kommune er blevet pålagt at betale bidrag til fortovsanlægget. De har endvidere anført, at De ikke ved åstedsforretningen er blevet orienteret om, at fortovet ville blive ombygget til en fællessti. Ringkøbing Amtskommune har henholdt sig til sin afgørelse af 4. marts Amtskommunen har over for ministeriet telefonisk oplyst, at det ved åstedsforretningen den 11. og 13. juni 1991 har redegjort nærmere for projektet og dets indhold, herunder orienteret om anlægget af den asfaltbelagte fællessti. Ministeriet kan oplyse, at det forhold, at De er blevet pålagt bidrag til ovennævnte fortovsanlæg i henhold til vejvedtægten ikke er ensbetydende med, at De er ejer af det pågældende fortov eller de materialer, der er medgået til arbejdet. Såvel vejareal som materialerne ejes fortsat af vejbestyrelsen. Vejbidraget afskærer således ikke vejbestyrelsen nu amtsrådet fra at bestemme, hvilke arbejder der skal udføres på vejen, jfr. 10 i lov om offentlige veje. Ministeriet er derfor enig med amtskommunen i, at De ikke har krav på at få udleveret de fjernede materialer. Det tilføjes, at ministeriet ikke kan tage stilling til, hvad der er passeret ved selve åstedsforretningen. Spørgsmålet om, hvorvidt Deres forudsætninger for at indgå forlig om erstatningen ved ekspropriationen er bristet, henhører under domstolene og må afgøres af disse

6 1992 side 68 Landinspektørens Meddelelsesblad-De blå sider Om overtagelse af udlagt men ikke anlagt privat fællesvej på landet som offentlig sti har Trafikministeriet i brev af 3. april 1992 (j.nr k ) udtalt: I brev af 11. marts 1992 har D e..., klaget over Rødekro Kommunes beslutning om udlæg af offentlig sti for gående adgang på private fællesveje på strækningen Runde Møllevej- Sønder Hawej ved Genner Bugt. Det fremgår af sagen, at beslutningen er truffet som led i Sønderjyllands Amts rekreative stiplan for området ved Genner Bugt. Stiruten på ovennævnte strækning skal primært følge de private fællesveje, hvoraf en del af arealerne tilhører kommunen, og en del areal tilhører lodsejere, herunder deres klient. Kommunen har derfor i henhold til 97 i lov om offentlige veje besluttet, at nogle nærmere angivne private fællesveje på ovennævnte strækning fremtidig skal have status som offentlig sti, men i øvrigt bibeholdes som private fællesveje. På strækninger, hvor vejen ikke længere eksisterer i marken, skal den retableres, så der igen er passage for gående. Stiforløbet uden for de private fællesveje skal gennemføres ved aftale eller ved ekspropriation ved amts foranstaltning. En del af de udlagte private fællesveje (matr.nr. 774, Genner), der forløber langs Deres klients ejendom, matr.nr. 26, smst., ejes af kommunen. Den resterende del af den udlagte private fællesvej er en del af matr.nr. 26. Begge veje er på et tidspunkt pløjet op og indgår i den almindelige markdrift. Deres klient er imod retablering af disse veje, idet han mener at placeringen vil være til gene for hans markdrift. På telefonisk forespørgsel har Rødekro Kommune oplyst, at vejene cirka de seneste 10 år har været oppløjet, og ingen af de andre vejberettigede har protesteret mod oppløjningen. For så vidt angår den del af den private fællesvej, som ejes af Rødekro Kommune, matr.nr. 774, kan ministeriet oplyse, at kommunen som ejer af arealet kan anlægge en offentlig sti på dette, jfr. lov om offentlige veje Beslutningen herom er således lovlig. Hvad angår den del af den private fællesvej, der er beliggende på deres klients ejendom, finder ministeriet, at kommunen ikke med hjemmel i privatvejloven kan påbyde deres klient at retablere denne, og kommunen kan derfor heller ikke udlægge vejen som offentlig sti efter lov om offentlige veje 97. Såfremt kommunen eller amtet ønsker at anlægge en offentlig sti på Deres klients ejendom, må dette ske ved ekspropriation efter 43 i lov om offentlige veje.