Teamets guide til L-SAM LEJRE SAMARBEJDSMODEL DAGTILBUD
|
|
- Hanna Johannsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Teamets guide til L-SAM LEJRE SAMARBEJDSMODEL DAGTILBUD
2 Indhold Forord... 3 De 3 ben i arbejdet med L-SAM...4 Ben 1: Teori- og vidensgrundlag...6 De 4 perspektiver...6 Aktørperspektivet... 8 Relations- og fællesskabsperspektivet... 8 Kontekstperspektivet...9 Individperspektivet...9 Ben 2: Struktur og systematik De 7 trin i L-SAM Ben 3: Forankring og organisering...12 Litteratur Nordahl og Hansen (2013): Pædagogisk analyse, Dafolo Nordahl et al. (2008): Problemadfærd hos børn og unge, Dansk Psykologisk Forlag Winslade J. (2008): Narrativ vejledning i skolen, Dansk Psykologisk Forlag 2
3 Forord Kære læser Du sidder her med teamets guide til L-SAM. L-SAM er en forkortelse for Lejre samarbejdsmodel. L-SAM er en fælles analyse- og samarbejdsmodel, som alle medarbejdere på dagtilbud- og skoleområdet skal anvende i arbejdet med pædagogisk udvikling. L-SAM udgør et fælles tværfagligt sprog og tilgang, der kan styrke vores samarbejde med at sikre alle børn og unge de bedste betingelser for deltagelse, udvikling, læring og trivsel. inspiration fra forskning i effektivt samarbejde om udvikling af pædagogisk praksis (Nordahl og Hansen 2013). Formålet med denne guide er at give en let introduktion til, hvordan L-SAM anvendes i praksis. Den forklarer kort modellens 7 trin samt den viden som modellen bygger på. Forhåbentlig kan I anvende denne guide til at lære og vedligeholde et systematisk samarbejde ved brug af L-SAM. Arbejdet med L-SAM kobler sig til Vores sted, vores fælles vision i Lejre Kommune, som har til formål at understøtte det gode liv og skabe rammer for engagerede fællesskaber. Gode sociale relationer og følelsen af at høre til er afgørende for mennesker uanset alder og nationalitet. Vi skal medvirke til at skabe de bedst tænkelige rammer for, at børnene får lyst til at udforske og lære hele livet, for det er i samspillet med andre, at børn udvikler sig. God fornøjelse med brugen af L-SAM. Jan Dehn, direktør I guiden bruges begrebet team teamet er de fagprofessionelle, som arbejder sammen omkring børnene det kan være personalet på institutionen/dagplejen evt. suppleret med samarbejdspartnere fra eks. PPR. L-SAM skal bidrage til fælles systematisk refleksion over vores praksis og hjælpe os til at finde nye handlemuligheder. Det handler om at se udfordringer fra nye vinkler og sammen at udfolde fortællinger, mål og realistiske tiltag vi beskæftiger os med det, vi kan handle på. Derudover fordrer L-SAM et godt samarbejde og hjælper os med at huske at gøre og evaluere, det vi har aftalt. Analysemodellen er udarbejdet med 3
4 De 3 ben i arbejdet med L-SAM Teori og viden Struktur og systematik Forankring og organisering 4
5 Arbejdet med L-SAM står på tre ben, som gennemgås i denne guide: 1. Et teori- og vidensgrundlag 2. En fast struktur og systematik 3. En fast forankring og organisering L-SAM en undersøgende og systematisk samarbejdsmodel om det, vi kan gøre noget ved Der skal løbende arbejdes med alle tre dimensioner og arbejdet skal evalueres. 5
6 Ben 1: Teori- og vidensgrundlag L-SAM udspringer af en række idéer og begreber, som kort introduceres her. To læringsstrategier Arbejdet med L-SAM bygger på to læringsstrategier, som ofte har vist sig effektive og meningsfulde i arbejdet med praksisudvikling. De to tilgange kan sammenfattes med følgende spørgsmål: 1. Hvordan kan vi sammen undersøge og gøre noget ved en konkret problemstilling? 2. Hvordan kan viden og andres gode erfaringer inspirere til løsninger i vores arbejde? Ad. 1 Læring gennem refleksion og eksperimenter Den første og mest centrale læringsstrategi handler om, at medarbejderne lærer sammen gennem struktureret refleksion over eksperimenter i egen praksis. Der findes ikke én rigtig forståelse eller metode, men gennem refleksion, observation og konkrete eksperimenter kan vi finde ud af, hvad der virker bedst i situationen. Denne strategi bygger på en problembaseret tilgang til læring, hvor medarbejderes erfaringer og konkrete problemstillinger og situationer er i centrum. Strategien sikrer praksisnærhed, relevans og engagement i de professionelles læring og udvikling af praksis. Strukturen i L-SAM sikrer, at vi følges ad i kommunikation og tænkning. Parallel kommunikation og tænkning fremmer ofte samarbejdet. Derudover skal strukturen sikre, at vi får udvidet vores fortællinger og forståelser af børn, situationer, muligheder og begrænsninger. Forklaret med narrative begreber forsøger vi gennem arbejdet med L-SAM, at gøre tynde problemmættede fortællinger tykkere og mere nuancerede og rigere på ressourcer, muligheder og håb. Ad. 2 Vidensbaseret læring Den anden strategi handler om at inddrage og lære af andres systematisk opsamlede gode erfaringer samt viden, der er relevant i forhold til den konkrete problemstilling, der arbejdes med. Derfor må vi i arbejdet med L-SAM spørge ind til og undersøge, hvordan viden og forskning uden for vores dagtilbud kan berige vores arbejde og inspirere os til at løse netop de konkrete udfordringer, vi lige nu arbejder med. Det kan fx være, at L-SAM-teamet arbejder med børn, der har udfordringer i at indgå i relation med andre eller vanskeligheder i forhold til at koncentrere sig - derfor undersøger vi, hvad der findes af relevant viden inden for disse områder. Systemisk analyse og de 4 perspektiver L-SAM bygger på en systemisk pointe om, at problemstillinger altid må studeres i de konkrete situationer og systemer, de optræder i. Vi analyserer med L-SAM de opretholdende faktorer i konkrete situationer ud fra antagelsen om, at der sjældent bare er én årsag til et problem, men at der oftest er en række af faktorer i systemet, der opretholder problemet. Ligeledes analyserer vi, hvilke beskyttende faktorer og ressourcer der er, som bidrager til, at problemet i situationer er mindre eller slet ikke til stede. Vi arbejder ud fra tanken om, at vi ved at ændre en enkelt faktor kan forstyrre hele systemet og skabe forandringer. 6
7 De 4 perspektiver Individ Kontekst Problemstilling Aktør Relationer og fællesskaber I arbejdet med L-SAM skal det sikres, at teamet forholder sig til 4 væsentlige perspektiver med betydning for børns deltagelse, udvikling, læring og trivsel. Hvert perspektiv er som et sæt briller, teamet kan tage på for at se problemstillingen i netop dét perspektiv. I det følgende beskrives hvert perspektiv kort, og der oplistes en række spørgsmål, som kan stilles i arbejdet med det enkelte perspektiv. 7
8 Ben 1: Teori- og vidensgrundlag Aktørperspektivet Fra aktørperspektivet inddrager vi, og forsøger vi at forstå de mennesker, der indgår i den situation, som vi ønsker at forandre. Alle børn, unge og voksne stræber efter at mestre og skabe mening i tilværelsen - at opnå og undgå. Handlinger har altid en mening for den, der handler også selvom handlingen kan forekomme irrationel eller uden mening for andre og være forbundet med en række åbenlyse ulemper. En væsentlig forudsætning for forandring er, at de relevante aktører inddrages og oplever at mestre situationen. Væsentlige spørgsmål kan derfor være: Hvad motiverer børnene, og hvad drømmer de om? Hvilke strategier har de forskellige aktører i forhold til at kunne mestre situationen? Hvad kan de forskellige aktører opnå og undgå ved den nuværende situation? Hvad kan de forskellige aktører opnå og undgå ved en ændret situation? Hvilke fordele og ulemper ser de ved disse strategier? Hvilke hensigtsmæssige strategier kender de forskellige aktører til, hvilke kunne måske være hensigtsmæssige, og hvordan kan de forstærkes/støttes? Relations- og fællesskabsperspektivet Dette perspektiv betoner relationers og fællesskabers betydning for børns læring og trivsel. Oplevelse af anerkendelse, tillid og tryghed er afgørende for, om børnene tør være, spørge, tale og eksperimentere i institutionen, hvilket er en forudsætning for læring og udvikling. Væsentlige spørgsmål kan her være: Hvordan er relationer og samspil mellem pædagog og barn, og hvilken betydning kan det have for situationen? Hvordan er relationerne mellem børnene, og hvilken betydning kan det have for situationen? Hvilke fortællinger og forståelser dominerer og fastholder positioner og identitet? Hvordan er samspillet med kammeraterne i hvilke sammenhænge fungerer samspillet godt? Hvilke faktorer påvirker det gode samspil? 8
9 Kontekstperspektivet Med dette perspektiv fokuseres der på fysiske, indholdsmæssige og strukturelle forhold i læringsmiljøet, der kan have betydning for børns deltagelse, udvikling, læring og trivsel. Individperspektivet Individperspektivet lægger op til at undersøge faktorer ved individet, som kan være hæmmende eller fremmende for situationen. Væsentlige spørgsmål kan her være: Væsentlige spørgsmål kan derfor være: Hvilken betydning har aktiviteternes form, indhold og sværhedsgrad for situationen? Hvilken betydning har forskellige pædagogiske rutiner, vaner og strukturer for situationen? Hvordan tydeliggøres og støttes børnenes udviklings- og læreprocesser? Hvordan er grupperummet/institutionen indrettet? Hvor sidder børnene, og hvem sidder sammen? Hvilken betydning har forskellige pædagogiske tilgange? Er udfordringen i spil i nogle bestemte situationer og ikke i andre? I hvilke situationer oplever vi, at det går godt? Hvilke ressourcer og vanskeligheder har barnet? Hvilke kognitive indlæringsmæssige/udviklingsmæssige forudsætninger har barnet? Hvordan er barnets sociale og kommunikative færdigheder? Hvordan er familiesituationen? nogen særlige begivenheder i hjemmet som barnet bærer med sig? Med de 4 perspektiver kan vi bevæge os godt rundt om og få øje på det, der har størst betydning for læring og udvikling, og som vi kan gøre noget ved 9
10 Ben 2: Struktur og systematik 10 Andet ben i arbejdet med L-SAM handler om at følge en særlig mødestruktur og en række spilleregler for samarbejdet. Dem kan du læse om her. L-SAM-teamet mødes i 1 ½ time i et fast planlagt interval, med fx 3-4 ugers mellemrum. Et eller flere af teamets medlemmer fremlægger en pædagogisk problemstilling, som vedkommende tænker er værdifuld at undersøge og handle på i fællesskab. Det skal være en lærings-/ trivselsproblemstilling, som er realistisk at gøre noget ved i denne sammenhæng, og som medlemmerne er reelt nysgerrige på at undersøge og handle på sammen. L-SAM-teamet analyserer problemstillingen efter en fastlagt struktur L-SAM skemaet som tjener som dagsorden for analyserne. L-SAM-teamet har en fast tovholder/mødeleder, der skal sørge for, at L-SAM skemaet, talerække og idégrundlaget følges. Tovholderen sikrer, at der samles op på analyse, aftaler og referater fra foregående møde. Teamet forpligter sig på følgende spilleregler: At respektere strukturen i L-SAM, talerækken og tovholderens funktion At forholde sig anerkendende, sagligt og nysgerrigt i forhold til problemstillingen og hinandens perspektiver At tale værdigt med og om hinanden, børn og forældre At tage hinandens perspektiv og prøve at undersøge det meningsfulde i forståelser, der giver mening for andre At inddrage aktør-, kontekst-, individ-, relations- og fællesskabsperspektivet At undersøge situationen og inddrage relevant viden At de tiltag og beslutninger, der træffes i gruppen, følges op i fællesskab og evalueres systematisk At tage medansvar for at skabe en god mødekultur De 7 trin i L-SAM L-SAM består af 7 trin, som skal sikre, at teamet følges ad i kommunikationen og handler på baggrund af en grundig fælles refleksion over og analyse af problemstillingen. Tovholderen fører teamet gennem de 7 trin, inden for den tidsramme som teamet har aftalt på forhånd. Det er afgørende, at vi forholder os nysgerrigt og undersøgende i punkt 1-5, og at løsningsforslag gemmes til punkt 6. Punkt 1-5 handler om at folde problemstillingen ud og undersøge, hvad der i de konkrete situationer kunne opretholde den. Her er vi på jagt efter de mange forskellige perspektiver og fortællinger. Denne fase er væsentlig i forhold til at få en bredere forståelse af problemstillingen, og den er afgørende for, hvilke handlinger vi ser som nødvendige at udføre efterfølgende. Nogen gange finder vi måske ud af, at vi ikke ved nok om problemstillingen. Her kan den væsentligste handling være at undersøge sagen nærmere, ved fx at spørge børn, forældre eller gennem observation. Det er vigtigt, at der tages referat af hvert punkt i analysen. Skriftligheden er med til at sikre systematik, fokus og flow i samarbejdet vi kan bedre huske, hvor vi er kommet til, hvad vi har talt om, undersøgt og besluttet, når det er skriftliggjort. Husk at referatet skal behandles fortroligt.
11 De 7 trin 1 Indkredsning af udfordringer Tal om hvilke problemstillinger, der kunne være relevante at undersøge og arbejde med i L-SAM- teamet. Aftal evt. på forhånd, hvilken problemstilling der skal arbejdes med. 2 Vælg en pædagogisk problemstilling som er realistisk at gøre noget ved Beskriv problemstillingen kort Hvorfor, hvor, hvem, hvornår og hvordan? Hvornår opleves problemstillingen ikke? 3 Mål Hvilke realistiske mål kunne vi arbejde med inden for 1-4 uger? Hvordan kan målene nedbrydes, så alle kan forstå dem, og så de bliver målbare og realistiske at nå i den periode, vi har aftalt? Det kan være en god idé, at målene formuleres som tegn på succes hvilken adfærd ser vi hvordan er situationen synligt anderledes? 4 Analyse af problem opretholdende faktorer Hvilke individ-, kontekst-, aktør- og relationsfaktorer er med til at opretholde problemstillingen? Hvad ved vi allerede, og hvad har vi brug for at undersøge og indhente information om? Hvem kunne det være relevant at spørge, observere mv.? 5 Analyse af undtagelser, ressourcer og beskyttelsesfaktorer Hvilke individ-, kontekst-, aktør- og relations-/fællesskabsfaktorer er med til at mindske problemstillingen? Hvornår er problemet ikke til stede? Hvilke ressourcer er til stede, og hvilke gode fortællinger findes? Hvad ved vi allerede, og hvad har vi brug for at undersøge og indhente information om? Hvem kunne det være relevant at spørge, observere mv.? 6 Udvælgelse af realistiske tiltag Hvem skal gøre hvad, hvornår, hvordan og hvorfor? Start med en brainstorm og prioriter efterfølgende! Hvordan kan vi inddrage børn og forældre og skabe medejerskab til forandringen? Kan vi begrunde tiltagene med viden om, hvad der har været effektivt i lignende sammenhænge? Undersøg om der er værdifuld viden på området. Ofte anvendte vidensbaserede tiltag: Inddragelse af børneperspektivet Professionelt relationsarbejde anerkendelse og positiv guidning af børn og forældre Differentieret indsats i zonen for nærmeste udvikling, individuelle sociale og faglige mål, særregler Relationelt arbejde med børnegruppen tolerant, værdigt og anerkendende børnemiljø Er antallet (anbefalet 2-4) af tiltag og tiltagenes omfang realistisk? Hvordan sikrer vi at tiltagene bliver gennemført? Planlæg evaluering: Hvem, hvad, hvornår og hvordan? Hvem medbringer analysen til evalueringen? 7 Evaluering og revidering Er tiltagene gennemført kontinuerligt? Hvad hindrede evt. gennemførelsen? Er udfordringen reduceret og situationen forbedret? I hvilken grad er målene opfyldt? Er nye mål, analyse og/eller nye tiltag nødvendige? 11
12 Ben 3: Forankring og organisering Det sidste ben i arbejdet med L-SAM, forankring og organisering, handler om at gøre systematikken og læringsprincipperne bag L-SAM til en selvfølgelig del af dagtilbuddets arbejdskultur og måde at arbejde med børns deltagelse, udvikling, læring og trivsel på. Forskning peger på, at det kræver fokuseret arbejde og organisatorisk tilrettelæggelse gennem flere år at udvikle nye arbejdsformer i organisationer. Derfor er det afgørende, at arbejdet med L-SAM får fokus og organiseres, så det bliver let for L-SAM-teamene at mødes om arbejdet: Det enkelte dagtilbud skal muliggøre, at der kan arbejdes i L-SAM team regelmæssigt, fx hver 4 uge. Det enkelte dagtilbud skal sikre, at arbejdet med L-SAM løbende får fokus, evalueres og udvikles. Dette gøres ved at lægge en implementeringsplan for L-SAM og lave en klar ansvars- og rollefordeling. Ligesom det er vigtigt at fastholde organiseringen med L-SAMteams, er det mindst lige så vigtigt at fastholde forståelserne og værdierne bag L-SAM i det daglige arbejde og gøre dem til en del af det professionelle hverdagssprog, hvor de kan hjælpe nye forståelser og handlinger på vej i arbejdet i dagtilbuddet. Ledere og tovholdere spiller en vigtig rolle i forhold til at anvende og vedligeholde begreber og forståelser over tid. 12 Fasthold strukturen på L-SAM møderne - nye samtalevaner kræver øvelse, opmærksomhed og tålmodighed Tal og tænk med L-SAM begreberne i hverdagen - her gør de mindst ligeså megen nytte, som de gør på møderne
13 L-SAM tovholder team L-SAM ansvarlig i ledelsen L-SAM team 4 L-SAM team 1 L-SAM team 2 L-SAM team 3 13
14 Navn: Dato: 1 Indkredsning af problemstillinger 2 Vælg en pædagogisk problemstilling som er realistisk at gøre noget ved 3 Mål 4 Analyse af problem opretholdende faktorer 5 Analyse af undtagelser, ressourcer og beskyttelsesfaktorer 6 Udvælgelse af realistiske tiltag 7 Evaluering og revidering
15 L-SAM skemaet Problemstilling Undtagelser (ressourcer) Skemaet udgør dagsordenen på L-SAM mødet og hjælper teamet til at følges ad i analysen af problemstillingen. Indledningsvis rammesætter tovholderen mødet ved at fremhæve mødestrukturen, spillereglerne (se s. 10) og tidsrammen. 1. Indkreds de problemstillinger, der kunne være relevante at analysere nu. 2. Reflekter over og udvælg en problemstilling, som I er reelt nysgerrige på at undersøge og som er realistisk at gøre noget ved inden 4 uger. Beskriv situationen, hvor problemstillingen optræder, kort og præcist generaliser ikke. 3. Reflekter over og udvælg mål som er specifikke, målbare, acceptable, realistiske og tidsbestemte. 4. Reflekter over opretholdende faktorer til problemstillingen. Tovholderen sikrer, at teamet analyserer individ, aktør, kontekst- og relations- og fælleskabsfaktorer. Noter, hvad I endnu ikke ved i forhold til dette punkt og som I skal undersøge nærmere. 5. Reflekter over undtagelser fra problemstillingen, dvs. de situationer som lykkes og de faktorer/ressourcer, der beskytter barnet/gruppen mod problemet i konkrete situationer. Tovholderen sikrer, at teamet analyserer individ, aktør, kontekst- og relations- og fælleskabsfaktorer. Noter, hvad I endnu ikke ved i forhold til dette punkt, og som I skal undersøge nærmere. 6. Reflekter først over mulige realistiske tiltag/undersøgelser prioriter dem og vælg dernæst de bedste ud. Inddrag om muligt relevant viden/forskning til at kvalificere jeres tiltag. Noter, hvem der skal gøre hvad, hvor og hvornår. 7. Evaluer tiltagenes virkning i forhold til de mål der er opsat og resultaterne af undersøgelserne revider evt. mål, analyse og tiltag. 15
16 Er det mon en problemstilling vi kan gøre noget ved? Hov, er vi ikke kommet til at springe til punkt 6: tiltag? Har vi husket alle 4 perspektiver? Er det ikke interessant, at vi ser så forskelligt på det? Hvad ville være et realistisk mål? Hvordan sikrer vi, at vi får det gjort? Hvilke tiltag skal vi prioritere? Kolofon Udgivet maj 2016 Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T: E: post@lejre.dk Redaktion: Lejre Kommune i samarbejde med Rasmus Anker Bendtsen, projektleder og lektor i pædagogisk psykologi (lærer, cand.pæd.pæd.psych.), Professionshøjskolen UCC Version: 1. version, maj 2016 Design: Søren Steensen Trykkeri: Lasertryk
Teamets guide til L-SAM LEJRE SAMARBEJDSMODEL
Teamets guide til LEJRE SAMARBEJDSMODEL Indhold Forord Kære læser Forord... 3 De 3 ben i arbejdet med...4 Ben 1: Teori og viden...6 De 4 perspektiver...6 Aktørperspektivet... 8 Relations- og fællesskabsperspektivet...
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereModul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen
Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereLP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011
LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?
Læs mereAnalysemodellen TOPI. Formålet med Analysemodellen. Hvem, hvad, hvornår?
Analysemodellen TOPI Formålet med Analysemodellen Analysemodellen er en model til undersøgelse af pædagogiske problemstillinger og skal medvirke til at give en forståelse af, hvad der udløser, påvirker
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase
Læs mereOrganisering af LP-modellen
Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole og daginstitution Version 6.0 Marts 2015 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereTitel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune
Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn
Læs mere3 DAGES KURSUS FOR DEN DAGLIGE PÆDAGO-
3 DAGES KURSUS FOR DEN DAGLIGE PÆDAGO- GISKE LEDELSE FAGLIGE LEDERE Den styrkede pædagogiske læreplan Kompetenceløft på dagtilbudsområdet Version 2018.04.08 Formålene med kompetenceudviklingen er samlet
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 7.0 August Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole og daginstitution Version 7.0 August 2016 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi
Læs mereTema 2 Ledelse og Metoderne
Tema 2 Ledelse og Metoderne Genbesøg i : Oplæg; kort præsentation af modellens redskaber. v/ projektleder Britta Hilding Jeppesen, Viborg kommune Tidlig opsporing og indsats VIL: At alle børn og unge skal
Læs mere3 DAGES KURSUS FOR FAGLIGE FYRTA RNE I
3 DAGES KURSUS FOR FAGLIGE FYRTA RNE I DAGINSTITUTIONER Pædagoguddannede medarbejdere fra daginstitutioner, der har eller er tiltænkt en særlig funktion, i forhold til at fremme faglig refleksion og udvikling
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereBilag til trivselsstrategien på Måløvhøj Skole
Bilag til trivselsstrategien på Måløvhøj Skole Nedenfor er en række værktøjer og information, der er baggrunden for det arbejde, der skaber forankring af Trivselsstrategien. Indholdsfortegnelse: Den nationale
Læs mereLÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune
LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at
Læs mereSammenhænge. Sammenhænge. ll l i ilj. Opretholdende. Opretholdende. Sammenhænge. Observeret adfærd. Sammenhænge. Opretholdende.
Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med barnet? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte barnets trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Stikord
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereUDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN
UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN 8 TEMA: DE NYE LÆREPLANER. INTRODUKTION SAMT DE FØRSTE EKSEMPLER OG ERFARINGER. Senest til sommeren 2020 skal dagtilbuddet have sin nye læreplan på plads.
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring
Læs mereVærdigrundlag og pædagogiske principper
Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereFra børnehavebarn til skolebarn
Fra børnehavebarn til skolebarn - Mål og principper for den gode overgang fra dagtilbud til skole Et skriv til dig, der er med til at sende børnehavebørn afsted i skole og dig, der tager imod nye skolebørn
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereFælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune
Fælles fagligt grundlag Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune Et fælles fagligt grundlag en trædesten Det fælles faglige grundlag er en beskrivelse af de rammer,
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger 1 Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes principper for at skabe gode sammenhænge
Læs mereProcesværktøj om trivsel
Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs merePræsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform
Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform Formålsparagraf - Dagtilbud Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer,
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereSkab lærings - øjeblikke
Skab lærings - øjeblikke i hverdagens små rutiner Skab læringsøjeblikke i hverdagens små rutiner Børnemiljø og læreplaner I dette inspirationsmateriale vælger vi at tildele hverdagens små rutiner øget
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereOVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB
OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB INDLEDNING Denne beskrivelse er den fælles ramme og de fælles retningslinjer for samarbejdet om overgang fra SFO til klub et samarbejde, der skal sikre den trygge
Læs mere4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 01.2016 Hensigten med folderen Indhold Denne folder indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Læs mereArbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED
2017 Arbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED TVÆRS-strukturen består af fem organisatoriske enheder: TVÆRS ENHED, TVÆRS INSTITUTION, TVÆRS MYNDIGHED, TVÆRS DISTRIKT og TVÆRS CHEF. Formålet med TVÆRS-strukturen
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereLP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen
LP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen Fra politisk vision til pædagogisk praksis Morsø kommune Kulturændring dagtilbud Mosaikken LP kommissoriet LP kick off Daginstitutionslederens rolle og ansvar
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mere9 punkts plan til Afrapportering
9 punkts plan til Afrapportering Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi er blevet inspireret af Fremtidens dagtilbud og arbejder med aktivitetstemaer og dannelses temaer. Alle afdelinger
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring
Læs mereGuide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis inden
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereB. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereFælles - om en god skolestart
Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til
Læs merePædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag
Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag
Læs mereLP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereSkovbakkeskolen, Odder
Dagens program: Skovbakkeskolen, Odder 17.00 Velkomst 17.10-18.00:Oplæg om v/ Bente Sloth 18.00-18.15: Pause med frugt 18.15-18.30: Introduktion til arbejde i mindre grupper 18.30-19.45: Gruppearbejde
Læs mereRingsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereDagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008
Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 Legeværksted 3-6 år, efterår 2017 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle
Læs mereNOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1: Lundby Børnehave 1.2: hele perioden 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereDAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere
Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs mereVilla Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58
Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mere