Skovbakkeskolen, Odder
|
|
|
- Victoria Ravn
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dagens program: Skovbakkeskolen, Odder Velkomst :Oplæg om v/ Bente Sloth : Pause med frugt : Introduktion til arbejde i mindre grupper : Gruppearbejde : Tovholderne melder tilbage i plenum Spisning. er viden, baseret på forskning En model som bruges til pædagogisk analyse og udvikling af strategier og handlinger Handler om lærernes daglige udfordringer i klassen Forstå elevenes adfærd og læring og nye veje at gå Støtter fælles læring og teamsamarbejde Lærerne vælger (næsten) selv, hvad de vil gøre og hvordan LP er ingen færdig metode eller vidunderkur 2
2 Systemteori Vigtige begreber: Individ (fx eleven) Kontekst (hele læringsmiljøet) Aktør (der er en mening, med det vi gør) Opretholdende faktorer (forklarer problemet ) Virkelighedsopfattelser (alles virkelighed) Fællesskab (at du er anerkendt og har værdi) 3 Systemteori Kontekst Læringsmiljø Systemperspektiv Aktør Individ Den enkelte 4
3 LP - arbejdsplatformen Fase 1: Formulering af udfordringer eller problemer og mål Indhentning af information Analyse af opretholdende faktorer Fase 2: Udvikling af strategier og tiltag Gennemførelse af valgte strategier Fase 3: Evaluering 5 Analysedel problemformulering Tilbagevendende udfordring (kun én) Lærernes hverdag Ønske kontra virkelighed Åbenhed At forklare og forstå Konkret formulering Tid til refleksion Eksempel: Hvorfor er arbejdet i 6.b præget af uro og ringe motivation?
4 Analysedel Målformulering Hvilken situation ønskes? Mål: lukkede, åbne, retningsgivende Husk aktørperspektivet Konkrete mål Hvad vil I opnå? Eksempel: Undervisningsmiljøer skal være præget af motivation og arbejdsro Analysedel Indhentning af information Megen relevant information Situationer, hvor adfærden optræder Virkelighedsopfattelser flere kilder og faktorer Skyld, årsager og egenskaber Konkrete og dokumenterbare faktorer Positive situationer og forhold Brug fx observation, video, samtaler, spørgeskemaer
5 Analysedel Analyse og refleksion De opretholdende faktorer De tre perspektiver Kontekst og relationer Virkelighedsopfattelser Sammenhængscirklen Handlingssekvensens start Personlige hypoteser Stærke sider, positivt sprog Kun ét møde til analyse og refleksion Opretholdende faktorer, som ofte ses i Norge Dårlige relationer Undervisningens struktur Klasseledelse Manglende differentiering Manglende opmuntring og ros Uklare regler Ekskluderende læringsmiljøer Manglende skole-hjem-samarbejde Ringe vægt på social kompetence 10
6 Analysedel: Eks. på opretholdende faktorer Mangl. Skole-hjem samarb. Neg. samspil ml. elever og lærere Uro og ingen koncentratio n Ringe struktur på underv. Uklare regler Utrygt og ekskl. miljø Systemanalyse, Thomas Nordahl Uklare regler og konsekvenser Undervisningen for vanskelig ADHD Per er urolig og forstyrrer Medelever ler Per tror han er tøff Far er negativ til skolen
7 Strategidel Udvikling af strategier og tiltag Først analysedelen så strategier Reducere de opretholdende faktorer Åbenhed overfor løsninger Fokus på konteksten Lærernes egen adfærd Valg af tiltag - forskningsbaseret viden Enkle ændringer Begrund og argumentér Loyalitet Strategidel Gennemførelse Udfordrende fase Alle voksne omkring klassen Gennemførelse - struktureret måde Overhold alle aftaler Loyalitet og integritet er altafgørende Logbog Handl ens Drøft kontinuerligt Professionalisme: at gennemføre det, der er besluttet
8 Strategidel Evaluering Efter 2 4 uger - Hele teamet deltager Logbogen, vigtige spørgsmål: Er alle tiltagene blevet gennemført? Hvorfor, hvorfor ikke? Kontinuerligt og systematisk? Hvorfor, hvorfor ikke? Hvilke faktorer har hindret gennemførelse? Hvorfor? Er udfordringerne blevet reduceret? Har der været en positiv udvikling? Er målene blevet nået? Alle faser i modellen kan evalueres Strategidel - Revidering Ved manglende resultater - revidér: Problemformulering? Mål? Informationer? Ny refleksion og analyse? Nye strategier og tiltag? Gennemførelse af strategier og tiltag? Drop tiltag, som ikke virker - brug tiltag, som virker Gå ikke tilbage til det, I gjorde før Fjern de faktorer, som hindrede gennemførelsen
9 Hvad siger de norske forskningsresultater Arbejdet med : Elevernes faglige præstationer øges Elevernes sociale kompetence bedres Uro i undervisningen reduceres Konflikter mellem elever og mobning mindskes Lærernes arbejdsglæde øges Norske resultater elevers sociale kompetencer Positiv vurdering af: Tilpasning til skolens normer Selvkontrol Selvhævdelse Empati og retfærdighed
10 Kortlægningsundersøgelserne - databasen 1. Undervisningens indhold og arbejdsmetoder 2. Skolens kultur og klima 3. Relationer mellem elev og lærer 4. Elevrelationer 5. Elevens syn på skolen 6. Adfærd på skolen 7. Sociale kompetencer 8. Skolefaglige kompetencer 9. Arbejdsindsats 10.Specialundervisning Hvem fodrer databasen? Skolens leder Alle lærere på skolen Klasselærerne Alle elever fra klasse
Organisering af LP-modellen
Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden
LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,
Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP MODELLEN
Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP MODELLEN www.lp-modellen.dk Professionshøjskolen, University College Nordjylland Ole Hansen 2007 1 Man ser det, man! 2 På vej mod en mere faglig og rummelig folkeskole
LP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen
LP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen For at kunne arbejde efter principperne i LP-modellen og derved få en pædagogisk platform er det vigtigt, at alle benytter samme begreber i forhold til arbejdet
Læringsmiljø og pædagogisk analyse
Læringsmiljø og pædagogisk analyse www.lp-modellen.dk Hjørring kommune 26. februar 2008 Ole Hansen 1 Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-Modellen Et værktøj for den skole som gerne vil. Evidens forskningsbaseret
Preventing Dropout slutkonference 20. november 2014
LP-modellen på CPH WEST Preventing Dropout slutkonference 20. november 2014 Hvad er LP? Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Refleksions- og analysemodel - ikke en metode LP-modellens baggrund Udviklet i
læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
En udfordring for skolen. Undersøgelser viser, at hver tredje lærers formål med timen er at overleve. Relationer i skolen Lærere der formår at indgå i relationer med elever på en ligeværdig, venlig og
Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu??
læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu?? Morsø kommune 16. Januar 2008 Ole Hansen Projektchef På vej mod en mere faglig og rummelig folkeskole I skolen
Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Formålet med LP-modellen er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. 1 LP-modellen er ingen hekse-kur
LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011
LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?
Læringsmiljø og pædagogisk analyse www.lp-modellen.dk
Læringsmiljø og pædagogisk analyse www.lp-modellen.dk Professionshøjskolen, University College Nordjylland Ole Hansen 2008 1 På vej mod en mere faglig og rummelig folkeskole Skolen er på vej viser undersøgelsen
Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP MODELLEN
Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP MODELLEN www.lp-modellen.dk Professionshøjskolen, University College Nordjylland Ole Hansen 2007 1 Man ser det, man! 2 På vej mod en mere faglig og rummelig folkeskole
Greve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune LP-modellen - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor LP-modellen?...3 LP-modellens oprindelse og perspektiv...4 LP-modellen
Tendenser i specialundervisningen
Tendenser i specialundervisningen Niels Egelund, Professor i specialpædagogik Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet 31. marts 2011 Udviklingen siden Den grønne betænkning
Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?
Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,
Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen
Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i
TEAMGUIDE. Systemanalyse af Pædagogiske Udfordringer TEAMGUIDE SPU
SPU TEAMGUIDE Systemanalyse af Pædagogiske Udfordringer 1 Indhold SPU-princippet SPU-modellens grundlag Systemteori Tre perspektiver Teamets opgaver Tovholderens ansvar Model til analyse af pædagogiske
Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland.
Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Der har gennem tiderne hersket uenighed blandt forskere om, hvorvidt det var muligt at basere pædagogiske
Tovholder 2. Torben Bloksgaard 1
Tovholder 2 Torben Bloksgaard [email protected] 1 Program Intro Gruppe arbejde Mødeledelse, kommunikation systemteori Øvelse Oplæg analysemodellen Øvelse Opsamling Afrunding og spørgsmål 2 Tovholderens 2-3 største
LP-modellen som kvalitativt styringsredskab
Erfaringer med LP-arbejdet på frisør- og kosmetikerafdelingen Next Tidligere kts og CPH WEST Hvad tænkte vi? Sammenhæng mellem teori/forskning og praksis Kvalificering af projektmøllen (Slankekur vs. Livsstilsændring)
Samarbejde og vurdering. 6. Samling Tanja Miller UCN CEPRA
Samarbejde og vurdering 6. Samling Tanja Miller UCN CEPRA litteraturgrundlag Thomas Nordahl: Læringsmiljø og pedagogisk analyse. En beskrivelse og evaluering av LP modellen kapitel 3 s. 46 60 Terje Overland
Læringsmiljø og pædagogisk analyse
Læringsmiljø og pædagogisk analyse www.lp-modellen.dk Koordinatortræf Vejle 15. april 2008 Ole Hansen 1 Dagens program - formiddag LP modellen og LP- koordinator funktionerne. v/ole Hansen Erfaringer fra
Analysemodellen TOPI. Formålet med Analysemodellen. Hvem, hvad, hvornår?
Analysemodellen TOPI Formålet med Analysemodellen Analysemodellen er en model til undersøgelse af pædagogiske problemstillinger og skal medvirke til at give en forståelse af, hvad der udløser, påvirker
Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale
Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale Niels Egelund, professor, DPU Medlem af Kvalitetsgruppen og Børnerådet Randers, 5. august 2008 1 1 Forskellige former for førskolepædagogik Der
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Systemisk Analyse af Læringsmiljøer
Lyngby-Taarbæk Kommune SAL Systemisk Analyse af Læringsmiljøer Udgivelse: Børne- og Fritidsforvaltningen Lyngby-Taarbæk Kommune Udarbejdet af: Anne Leopold Tine Rosenberg Larsen Layout: Pædagogisk Center/sw
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse
LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse Redaktører: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bidragydere: Niels Egelund, Ole Hansen, Marianne Jelved, Thomas Nordahl, Bengt Persson, Lars Qvortrup, Ine Eriksen
LP modellen i Billund Kommune
LP modellen i Billund Kommune Et udviklingsprojekt for 0-18 års området Status i 10 skoler (alle skoler) er i gang 3600 elever 60 lærerteam Pilotskole Dagtilbudsområdet: starter forår 2009 25 PPR vejledere
Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune
Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn
Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne
Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Forord Folkeskolerne i Vordingborg Kommune er med i et landsdækkende forskningsog udviklingsarbejde om implementering af LP-modellen.
LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP MODELLEN Et værktøj til rummelighed og faglighed 1. april 2008 Ole Hansen
Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP MODELLEN Et værktøj til rummelighed og faglighed 1. april 2008 Ole Hansen Den bedste skole for alle elever.. Nærhed Glæde Fællesskab Læring Vækst Forskellighed og
LP modellen i Billund Kommune
LP modellen i Billund Kommune Et udviklingsprojekt for 0-18 års området Baggrund Gl. Grindsted Rummeligheds- /inkluderingsprojekt i skolerne 2003-2006 Gl. Billund ILT projektet 2003-2006 Besøg i Hamar
Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen
Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen Niels Egelund Professor, dr.pæd. Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning DPU, Aarhus Universitet Hvad viser
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Pædagogisk relationsarbejde
Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring
BroAshehoug. Lene Skovbo Heckmann www.leneheckmann.dk
BroAshehoug Lene Skovbo Heckmann www.leneheckmann.dk Onsdag den 03.02.10 kl. 9.00-15.00 Velkomst og intro til kurset Klasseledelse i teori Klasseledelse i praksis Ledelse af læringsmiljøer Konkrete værktøjer
Politik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Antimobbestrategi for Lindebjergskolen
Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og
Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Redskabskassen til. Nyt Pædagogisk notat. Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1
Redskabskassen til Nyt Pædagogisk notat Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1 A Skuffen Redskaber til brug i beskrivelse af Problemstilling Og Ønskede tilstande Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 2
Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset
LP-serien Anerkendelse, opmuntring, ros og positive tilbagemeldinger er noget, alle har behov for. Det styrker vores opfattelse og forståelse af os selv, og det fremmer vores motivation og arbejdsindsats.
Pædagogisk eftermiddag om klasseledelse
Pædagogisk eftermiddag om klasseledelse Mercantec 23. maj 2018 Dorte Ågård Institut for Læring og Filosofi AAU, [email protected] Program 08.00-08.10 Pejlemærket Engagerede og kompetente undervisere
Lundehusskolens Værdigrundlag
Lundehusskolens Værdigrundlag Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn Stærk faglighed På Lundehusskolen lægger vi vægt på en stærk
AKT. Adfærd Kontakt Trivsel
AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,
Teamets guide til L-SAM LEJRE SAMARBEJDSMODEL
Teamets guide til LEJRE SAMARBEJDSMODEL Indhold Forord Kære læser Forord... 3 De 3 ben i arbejdet med...4 Ben 1: Teori og viden...6 De 4 perspektiver...6 Aktørperspektivet... 8 Relations- og fællesskabsperspektivet...
Teamets guide til L-SAM LEJRE SAMARBEJDSMODEL DAGTILBUD
Teamets guide til L-SAM LEJRE SAMARBEJDSMODEL DAGTILBUD Indhold Forord... 3 De 3 ben i arbejdet med L-SAM...4 Ben 1: Teori- og vidensgrundlag...6 De 4 perspektiver...6 Aktørperspektivet... 8 Relations-
Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Fællesseminar STU Viborg Kommune. Golf Hotel Viborg Lørdag d. 14. marts 2015
Fællesseminar STU Viborg Kommune Golf Hotel Viborg Lørdag d. 14. marts 2015 Velkomst v. Kim PRÆSENTATION AF MADS OG THOMAS RAMMESÆTNING Forløbets formål Formålet med forløbet er at træne og kvalificere
Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter
Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter 1 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af det gode praktikforløb..side 3 Pejlemærkerne og deres anvendelse i praksis
Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen
HANDLEPLAN FOR Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen -En inkluderende og innovativ folkeskole med plads til den enkelte i fællesskabet, med det sigte at være blandt de bedste af landets folkeskoler
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring
Kompetenceopbygning af pædagogiske ledere og medarbejdere
Kompetenceopbygning af pædagogiske ledere og medarbejdere Kompetenceopbygningen er tilrettelagt og afvikles i samarbejde med LSP LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis,
Velkommen til Klasseledelse og flow i indskolingen. Hvordan kan klasseledelse skabe et godt læringsmiljø samt understøtte flow i undervisningen?
Velkommen til Klasseledelse og flow i indskolingen Hvordan kan klasseledelse skabe et godt læringsmiljø samt understøtte flow i undervisningen? Dagens program Mindmap over associationer til hhv. klasseledelse
Det ved vi. om den danske folkeskole. Lars Qvortrup. LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis
Det ved vi om den danske folkeskole Lars Qvortrup LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis 1 Om LP-modellen Et overordnet mål for al undervisning er, at eleverne skal
Guide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Antimobbestrategi 2013
God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både
Klassemøde i 1g (forår)
Klassemøde i 1g (forår) Formålet Formålet med klassemøderne er, at samarbejde om, at skabe en god klasserums- og læringskultur i klassen og sikre god trivsel, så alle elever kan blive så dygtige som muligt.
Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring
Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere
Værdiregelsæt. Rolighedsskolen 2011
Værdiregelsæt Rolighedsskolen 2011 Alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt hjemlet i Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge bekendtgørelsen skal værdiregelsættet bidrage til
- Intervention Differentieret PPR-indsats i forhold til elever med særlige behov i skolen
- Intervention Differentieret PPR-indsats i forhold til elever med særlige behov i skolen 2 ABC-intervention PPR s 2-bens strategi Forebyggende og foregribende indsats Indgribende indsats Fokus på undervisningsmiljøet
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring
Inkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Velkomst og præsentation af personalet. Oplæg om inkluderende læringsmiljøer
Velkomst og præsentation af personalet Oplæg om inkluderende læringsmiljøer Rundtur på stuerne og samling Drøftelser i grupper Tak for i aften Et miljø kan i almindelighed defineres, som de påvirkninger
Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen
Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Konkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
LP-MODELLEN LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE
LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE LP-MODELLEN Pædagogiske forelæsninger torsdag d. 3. september 2009 kl 13-16 og 18-21, Roskilde-Hallerne, Møllehusvej 15 3 Implementeringen af LP-modellen på alle skoler
RO I KLASSEN FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING 01.04.2014 KURSER & KONFERENCER
FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING 01.04.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK Kan vi så få ro! Gad vide, hvor mange gange
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk
