Den største viden den bedste behandling på. Enestuer

Transkript

1 Den største viden den bedste behandling på Enestuer Notatet kan bruges som inspiration og/eller dialogredskab i afdelingen, før udflytning til områder med enestuer. Materialet er dynamisk og opdateres løbende, efterhånden som flere afdelinger gør sig erfaringer i forhold til enestuer. Side 0 Aarhus Universitetshospital Kvalitet og HR Udvikling november 2017

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Principper for AUH 3 3. Fordele ved enestuer 4 4. Opmærksomhedspunkter før indflytning 5 5. Opmærksomhedspunkter - under og efter indflytning 7 6. Opfølgning 7 7. Mulighed for hjælp 7 Side 1

3 1. Indledning Afdelingerne skal selv fastlægge, hvordan arbejdsgange skal tilrettelægges for netop deres afdeling. Der er behov for, at alle afdelinger arbejder med nye arbejdsgange inden udflytning eller ibrugtagning af sengestuer på eksisterende Skejby, så ny fysik og ny teknologi bruges bedst muligt og til at højne både patientsikkerheden og personalesikkerheden. Her er samlet erfaringerne og gode idéer til arbejdet på enestuer fra afdelinger, der allerede arbejder på enestuer. Erfaringerne er samlet fra Børneafdelingen, Karkirurgisk afdeling, Infektionssygdomme, Ældresygdomme, Operation-og intensiv Øst, AUH; Kolding Sygehus samt hospitalet i Østfold, Norge. Materialet er dynamisk og opdateres løbende efterhånden som flere afdelinger gør sig erfaringer med at arbejde i enestuer. Sengeafsnit i det nye byggeri Alle standard sengeafsnit i det nye byggeri består forholdsvist af enestuer. Der er kun etableret meget få 2 og 4-sengsstuer, som er målrette særlige patientgrupper såsom unge patienter. Et standard sengeafsnit indeholder enestuer. For hvert standardsengeafsnit er der 6 fleksible sengestuer, som er større og har muligheder for individuel indretning. Enestuen 17 kvadratmeter udtræksseng til pårørende loftslift på de fleste enestuer 1 hvilestol 1 bord 1 stol eget toilet 8 kvadratmeter tv-skærm Fleksibel sengestue ekstra i forhold til enestuer: 24 kvadratmeter ekstra brede døre loftslift direkte til badeværelset eget toilet 10 kvadratmeter kan indrettes efter behov Side 2

4 2. Driftsprincipper på AUH Hospitalsledelsen har defineret et sæt driftsprincipper, der sætter rammen for, hvordan vi i fællesskab skal drive Aarhus Universitetshospital effektivt på patientens præmisser. Hospitalsledelsen ser det nye byggeri, som en forpligtelse til at tænke nyt og anderledes i koblingen mellem kendt god praksis, og mulighederne i det nye. Et driftsprincip beskriver, hvordan vi i fællesskab bedst skal udnytte de muligheder, som beslutningerne om de nye bygninger og den nye teknologi, giver os på Aarhus Universitetshospital. Driftsprincipperne er gældende for alle ansatte - uanset om man flytter ud i nye bygninger eller forbliver i det eksisterende Skejby. Driftsprincipperne skal også medvirke til at sikre AUH`s ambition om at skabe èt samlet, effektivt og højt specialiseret universitetshospital - patienterne skal opleve, at vi leverer den bedste behandling på deres præmisser. Vi skal alle arbejde efter og tilrettelægge driften ud fra de beskrevne driftsprincipper. Driftsprincipperne er principielle beskrivelser, som det er nødvendigt at forholde sig til i hver afdeling. I enkelte tilfælde er der behov for at tilpasse dem lokalt, fordi afdelingernes rammer er forskellige. Afdelingsledelsen har ansvaret for, at der sker en omsætning fra driftsprincip til ny implementeret praksis. Se mere om driftsprincipperne her: Når I planlægger arbejdsgange og opgaver for enestuen, så er det vigtigt, at I vurderer hvorvidt de lever op til de vedtagne overordnede driftsprincipperne for AUH. De 7 overordnede driftsprincipper Dokumentation tæt på patienten Vi deler lokaler og udstyr Sammedags forløb Rette patient, på rette sted, til rette tid Rette serviceydelse og varer, på rette sted, til rette tid Udnyt tilstedeværende og ny teknologi optimalt Nytænke patientforløb Side 3

5 3. Fordele ved enestuer Ledere og medarbejdere giver overordnet udtryk for, at de finder det meningsfuldt, at der er enestuer i det nye byggeri. De fremhæver følgende fordele ved enestuer i det daglige arbejde: Undersøgelse og behandling kan ske på stuen Patientinformation og undervisning kan ske på stuen Tavshedspligten kan overholdes, da der ikke er medpatienter Genoptræning kan foregå på stuen Stuegang kan foregå effektivt, da der ikke er medpatienter, der skal tages hensyn til både i forhold til opgaver, forstyrrelser og indhold i samtalen Bedre fysisk plads omkring patienten til de rigtige arbejdsstillinger Dokumentation og patientregistreringer i IT-systemer kan foregå på stuen Mere ro i fællesområderne (patienter og pårørende er på sengestuerne) Patienterne og personale forstyrres mindre en opgave kan gøres færdig Bedre søvnkvalitet og mindre forbrug af sovemedicin Nye muligheder for pårørendeinddragelse i patientforløbet pga mulighed for pårørende at overnatte Større rummelighed i forhold til forskellige kulturer Mulighed for fleksibel besøgstid Større nærvær og bedre kommunikation om svære problemstillinger Der kan være bekymringer i forhold til enestuer Der er også personale, der særligt før udflytningen har bekymringer i forhold til følgende områder: Føler sig fagligt utryg har ikke hjælp lige ved siden af, kræver klare aftaler om faglig sparring Hvordan overvåges de sygeste patienter? Hvordan oplæres (mesterlære) nyt personale? Kræver det mere personale at arbejde i enestuer? Det er svært for sygeplejersken at komme ud af stuen for at hente noget eller komme på toilettet, hvis man er alene på stuen, og der er brug for konstant "bemanding". Faglige og sociale udfordringer, da den enkelte patient kan sidde meget alene på stuen uden at tale med nogen. Det er svært at ændre kultur, da personalet ikke er sammen dialogerne sker ofte mellem 2 personer ad gangen. Kan de pårørende kræve særlig opmærksomhed? Det er som at gå ind i et privat hjem hvordan gør vi det? Vi håber, at dette materiale kan være med til at sikre, at I får planlagt arbejdet med enestuerne så optimalt som muligt, og at I kan inddrage alles gode idéer og bekymringer, så I er godt rustede til arbejdet i enestuerne. Side 4

6 4. Opmærksomhedspunkter før indflytning Hvordan skal planlægningsprocessen være? De adspurgte afsnit/afdelinger har givet følgende input til processen i forhold til planlægning af arbejdet på enestuen: Klar beskrivelse af processen med formål, inddragelse og tidsforløb. Det er vigtigt at involvere alle faggrupper, så der sikres ejerskab og motivation for udviklingen og implementeringen af de nye patientforløb. Det er medarbejderne, der kender kerneopgaven omkring patienten. Det er vigtigt at inddrage lægerne før flytningen særligt med fokus på stuegang. Medarbejderne vil gerne involveres og hvis de synes, at processen sker på en god og retfærdig måde, vil de arbejde aktivt for at føre beslutningerne ud i livet. Vær opmærksom på en god kommunikation til hele personalegruppen: - Sæt konteksten for arbejdet - hvad vil vi opnå og hvornår? - Hvem er involveret? - Informer om tidsplaner og status på arbejdet hele tiden. Tag fat på de nye ting før I flytter f.eks. dokumentation sammen med patienten. Som inspiration til planlægningen kan I se videoen "Fair Proces", som findes på AUH intra; Personale; Arbejdsmiljø; Når vi flytter sammen; Planlæg forandringerne. Hvilke opgaver skal foregå på enestuerne? Det er vigtigt allerede før udflytningen at skabe et overblik over, hvilke opgaver, der helt konkret skal foregå på enestuen: Overblik over, hvad arbejdet på enestuer betyder for vores afsnit/afdeling. Klare beskrivelser af arbejdsgange beskrivelse af hvem, der har et særligt ansvar for hvilke specifikke ting fordelt mellem faggrupper. Klare retningslinjer kig kritisk på jeres patientforløb. Hvad kan lade sig gøre i de nye rammer? Fokus på, at hver stue skal forblive ensartet indrettet på grund af patientsikkerhed og arbejdsmiljø. Hvordan kan vi inddrage de pårørende? (se eventuelt notatet Pårørende er velkomne på AUH ) Vigtigt at øve-øve-øve og afprøve de nye rammer informer løbende om, hvad der er sket og hvorfor. Klare beskrivelser af, hvilke opgaver der kan foregå på enestuerne. Til dette arbejde kan I eventuelt bruge metoden "Arbejdsgangsanalyse", som I kan finde beskrevet på AUH intra; Personale; Arbejdsmiljø; Når vi flytter sammen; Bliv klar til de nye rammer. Side 5

7 Hvordan sikrer I faglig kompetence og sparring om opgaven? Til arbejdet med planlægning af den faglige kompetence og sparring om opgaven giver de involverede ledere og medarbejdere følgende råd: Det er vigtigt at have styr på sammensætningen af personale-kompetencerne i de enkelte vagter, så der altid er mulighed for at hente sparring hos kollegaen. Brug kompetencekonceptet ved sammensætning af vagthold. Beskriv konkret hvilke kompetenceniveauer, der skal være til stede i hver vagt i de nye rammer Brug Klinisk Logistik til tydelig at beskrive kompleksiteten hos hver patient. Beskriv og definer i egen afdeling, hvad der forstås ved de forskellige ikoner. Beskriv hvordan opgaven løses, og hvem der har ansvar for hvad Fastlæg tidspunkter til sparring og refleksion i hver vagt, da dette ellers nemt bliver nedprioriteret hav klar procedurebeskrivelse i.f.t. svære hændelser. Organiser eventuelt i teamstruktur og afhold tavle- eller teammøde på faste tidspunkter for at koordinere opgaver og give mulighed for sparring. Beskriv den interne tværfaglige kommunikation om patientrelaterede opgaver der først og fremmest skal foregå via Klinisk Logistik Fokus på, at personalet i vagter er synlige for hinanden og patienterne. Aftal hvordan I 24/7 sikrer den rette observation af patienterne. Hvordan og hvor skal vejledningen af studerende foregå? evt. etablering af et følgeskabsmodul, hvor studerende reflekterer sammen med en vejleder (se rapporten At flytte med uddannelse : AUH intra; Uddannelse; Godt at vide om læringsmiljø; Rapport - at flytte med uddannelse på AUH). Særlig fokus på oplæring vær med til at sikre alle deltager - vi er alle nye i det nye! Hvordan sikrer vi, at det er trygt for patienten og personalet på en enestue? Følgende råd gives i forhold til dette emne: Kræver patientkategorien på afdelingen, at der tages særlige forholdsregler f.eks. diffuse/demente patienter? Beskriv forholdsregler og placering af de dårligste patienter Vær opmærksom på, hvordan akutte situationer skal håndteres og træn dem! Få det udstyr/elektroniske hjælpemidler, som der er hjælpsomt: telefoner (gerne med overvågning), nursefinder, overvågning på patienten med EKG osv. Der skal dog også tænkes på risiko for unødige forstyrrelser for personalet. Flere af systemerne kan sættes op, så de opfylder jeres behov. Klare beskrivelser af, hvad en plads skal indeholde, så intet mangler. Tænk utraditionelt f.eks. har Børn og unge indkøbt babyalarmer, så de har lyd på fra stuen. Organisering i teams sikrer, at personalet kan hjælpe hinanden. Koordinatorer er en stor hjælp til at få koordineret på tværs i afdelingen. Find ud af, hvordan det sikres, at medarbejderne kan hjælpe hinanden - f.eks. afhold systematisk korte planlagte møder (5 minutter) i hver vagt. Side 6

8 5. Opmærksomhedspunkter - under og efter indflytning Enestuerne betyder, at flere arbejdsopgaver udføres alene sammen med patienten og evt. pårørende. Derfor kan det være nødvendigt at sikre, at den sociale kontakt, hvor tillid, respekt og samarbejdsevne opbygges, kan foregå på anden vis: Hvordan sikrer vi den faglige sparring? Hvordan sikrer vi tilretning ved behov? Prøve at koordinere pauser, så der er mulighed for social kontakt kolleger imellem. Så vidt muligt arrangere weekendvagter med det samme personale fra gang til gang, så man kender dem, man arbejder sammen med. Man kan skrive beskeder på nursefinder. Man kan ikke planlægge alt der vil komme nogle "hovsa-ting". Det er vigtigt at ruste medarbejderne til det. Giv det tid: Man vænner sig til det. Det tager lang tid. Det kan ikke løses hurtigt. Vigtigt at mødes og være sociale sammen. Tag trivslen op på hvert personalemøde hvordan har vi det? 6. Opfølgning Hvis I har flere gode idéer, så send dem til AUH. AMT@rm.dk - og de vil blive indarbejdet i dette materiale. 7. Mulighed for hjælp En mulighed for at få mere at vide om, hvordan I bedst forbereder jer kan være at kontakte en funktionsleder fra én af de afdelinger, der er flyttet. Kurset Når vilkår for kerneopgaven ændrer sig for TRIOen (leder, arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant) introducerer til metoder, der kan benyttes tilmelding via Plan2learn. Der er mulighed for konsulenthjælp til arbejdet med forberedelserne ved at udfylde skemaet "Ansøgning om hjælp til arbejdsmiljørelaterede problemstillinger", som I finder på AUH intra: Personale; Arbejdsmiljø og sende det til Arbejdsmiljøteamet AUH. AMT@rm.dk. Materialet er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af oversygeplejerske Birgit Eg, organisationskonsulent Mette Krogh, Journalist Jannie Lindberg Sundgaard, programchef Anette Schouv Kjeldsen og arbejdsmiljøkoordinator Lone Kaiser Side 7 Aarhus Universitetshospital Kvalitet og HR Udvikling november 2017