Problemstilling: Problemformulering:

Transkript

1 Problemstilling: Den politiske forbruger er den bevidste og engagerede forbruger. For Den politiske forbruger kan en vares værdi gøres op i andet en kvalitet og pris. Konsekvenserne bag fremstillingen af det endelige produkt betyder, for den politiske forbruger, mere end varens brugsværdi. De politiske forbrugere findes i mange varianter. De findes inden for, dyrevelfærd, miljø, menneskerettigheder, økologi etc. Men hvad der kendetegner dem alle er at de gennem deres forbrug ønsker at påvirke omverdenen i en bedre og mere bæredygtig retning. Dette ønske om politisk korrekthed, gør dem dog også yderst sårbare over for propaganda og misinformation. Problemformulering: Er den politiske forbruger et nyt fænomen, der er startet indenfor de seneste år eller rækker det længere tilbage? Er der en stigende udvikling i antallet af politiske forbrugere, hvorfor? Hvorfor ikke? 1 S ide

2 Bilagsanalyse: Bilag 1: Hvorfra? Bilag 1 indeholder uddrag fra bogen Den politiske forbruger. Hvem? Bilag 1 er skrevet af Margit Kjeldgaard og Per Bregengaard og er udgivet af forlaget Columbus. Hvornår? Bilag 1 er fra Bilag 1 giver os M. Kjeldgaards og P. Bregengaards definition af en politisk forbruger, samt introducerer os for den politiske forbrugers mest gængse nøgleværdier. De introducerer os ligeledes for centrale begreber, såsom: Boykot Main Stream Bæredygtighed Dollar voting Det skal dog fremhæves, at på trods af, at der i bilaget bliver skrevet vi og man er det stadig M. Kjeldgaards og P. Bregengaards synspunkter, der bliver givet til kende. Der er derfor ikke tale om en endegyldig og fuldstændig fyldestgørende definition af begrebet politisk forbruger, men nærmere om et afsæt til videre diskussion. 1a) Hvad er en politisk forbruger? Der findes mange forskellige former for politiske forbrugere, man kan derfor ikke definere Den politiske forbruger!. Der findes dog nogle fælles hovedtræk, som går igen hos de politiske 2 S ide

3 forbrugere. En politisk forbruger kan defineres, som en forbruger der interesserer sig for mere end varens pris, kvalitet etc.. Man er derfor ikke en politisk forbruger hvis man køber økologiske gulerødder fordi de smager bedre. En politisk forbruger er en forbruger der engagerer sig ved konsekvent at købe, eller udelade at købe, bestemte varer, af forskellige politiske årsager. Det kan være årsager såsom bryd på menneskerettighedskonventionerne, dyremishandling, økologi, miljø etc.. Såvel som det kan være en udeladelse af køb af bestemte varer kan det også være tilvalg af bestemte varer, som er dokumenteret bæredygtige. Der findes specielle firmaer der markedsfører sig selv ved at være bæredygtige. Et eksempel på dette er den internationale handelsorganisation Fair Trade, som kendetegnes ved at have højere priser. Til gengæld kan man købe deres produkter med god samvittighed da de er dokumenteret bæredygtige. 1b) Gør rede for begrebet dyrevelfærd og begrund en holdning hertil med særlig henblik på spørgsmålet om den politiske forbruger. Begrebet dyrevelfærd er ideen om, at på trods af at mennesket er overlegent skal vi passe på de dyr som er i vores varetægt og værne dem mod mishandling samt prøve at give dem de bedst mulige levevilkår. Dyrevelfærd omfatter ikke bare kæledyr, men også nyttedyr såsom slagtekvæg, svin, malkekøer osv.. Jeg går klart ind for at vi behandler dyr på en respektfuld og human måde. Jeg mener, at netop fordi vi er intellektuelt overlegne, er det også vores ansvar at sørge for de dyr, som vi drager nytte af, behandles ordentligt og med respekt. Jeg synes det er gruopvækkende, hver gang vi i nyhederne eller andre medier støder på sager med vanrøgtede dyr. Firmaer som behandler levende væsner som maskiner. Firmaer, der effektiviserer for at få større profit uden at tænke på, at det rent faktisk er levende væsner vi har med at gøre. Jeg mener dog ligeledes også, at dyreliv ikke skal ligestilles med menneskeliv. Derfor er jeg støtter af dyreforsøg, men kun når det gælder udvikling af lægemidler, såsom vacciner, piller, som kan enten forebygge eller hjælpe folk med alvorlige sygdomme. Der, hvor jeg dog bliver forarget er når firmaer går ind og tester f. eks kosmetik produkter på dyr. Jeg bryder mig ikke om tanken at flere dyr har skullet lide bare for, at gamle fru. Hansen kan dufte godt. 3 S ide

4 Bilag 2: Hvorfra? Bilag 2 indeholder et uddrag samt en statistik fra bogen Den politiske forbruger. Hvem? Bilag 2 er skrevet af Margit Kjeldgaard og Per Bregengaard og er udgivet af forlaget Columbus. Hvornår? Bilag 2 er fra Bilag 2 omhandler tre meningsmålinger lavet af henholdsvis meningsmålingsbureauet Sonar, en meningsmåling lavet af Mellemfolkeligt Samvirkes ungdomsblad ZAPP og FDB s skolekontakt samt en meningsmåling lavet af AIM. I 1996 lavede Sonar en meningsmåling blandt 1226 personer over 17 år hvorvidt de ville holde op med at købe et firmas produkter, hvis det viste sig, at landene de handlede/investerede i brød menneskerettighederne, der viste sig at være en markant forskel i mellem kønnene. Ifølge meningsmålingen var kvinderne mere villige til at boykotte disse firmaer. Mellemfolkeligt Samvirkes ungdomsblad ZAPP og FDB s skolekontakt lavede ligeledes en undersøgelse blandt 6000 elever i 8. Og 9. Klasse. Hvorvidt de havde prøvet at købe en økologisk vare. Også her var det hunkønnet der var mest bevidst om hvad de købte. Der viste sig at være markant forskel rent geografisk. 84,5 % af eleverne fra Københavns Kommune havde prøvet at købe en økologisk vare hvorimod kun 27,3 % fra Ringe kommune havde prøvet at købe en økologisk vare. Bilaget viser også, at det blandt skoleeleverne ikke spiller nogen rolle, hvor mange penge hver enkelt elev har til rådighed når det kommer til at købe økologi. 4 S ide

5 Centrale Begreber: Menneskerettigheder Geografisk Forskel Økologi Etik og Moral Kønsforskel I bilag 2 ses også et søjlediagram. Søjlediagrammet viser, hvor stor en andel af de politiske forbrugere, der ville have stemt på de forskellige partier, der var repræsenteret i Folketinget i På X aksen aflæses partinavnene og på Y aksen, antallet af vælgere, som har boykottet virksomheder eller lande inden for de sidste tre måneder. Diagrammet viser en markant forskel i antallet af vælgere der har boykottet indenfor de sidste 3 måneder. Størstedelen af disse vælgere ligger hos de socialistiske partier dvs. Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet. Hvorimod de mere borgerlige partiers, dvs. Venstre, Konservative og Fremskridtspartiet, vælgere ikke er så stærkt repræsenteret i denne statistik. Dvs. at det ifølge disse undersøgelser er: hunkønnet der i højere grad er politiske forbrugere end hankønnet er. Københavnere er mere bevidste om økologi end folk der bor i Ringe. Og Venstre fløjen er i videre udstrækning politiske forbrugere end højrefløjen er. 2a) Giv en vurdering af fig. 4 og angiv mulige argumenter for den forskel, der er imellem de politiske partier i forhold til spørgsmålet om den politiske forbruger. Diagrammet viser en markant forskel i antallet af vælgere der har boykottet et firma/land de sidste 3 måneder. De socialistiske partier, dvs. Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokraterne, har ifølge diagrammet markant flere politiske forbrugere end de borgerlige partier, dvs. Venstre, Konservative og Fremskridtspartiet. Jeg mener en årsag til dette kan være, at det er de socialistiske vælgere, som hovedsageligt er arbejdere. En ting, som jeg mener, kendetegner socialismen er solidaritet. Jeg mener at socialister 5 S ide

6 har en større tendens til at solidarisere sig med deres kollegaer i andre lande end de borgerlige. De føler, at de er de udsatte og de jagede i en verden af grusomme kapitalister der kun tænker på profit, og derfor må de stå sammen og vise solidaritet over for hinanden. En anden forklaring kunne være, at de jo oftest er arbejdere og derfor ikke har den store indflydelse i deres hverdagsliv. At købe bæredygtigt får dem til at føle at de har indflydelse og er med til at gøre verden et bedre sted at leve. 2b) Redegør forskellen mellem piger og drenge i forhold til køb af økologiske varer. Angiv nogle mulige svar herpå. Begrund ligeledes forskellen mellem land og by. Jeg tror forskellen mellem han og hunkønnet i forhold til køb af økologi ligger i, at kvinder fra moder naturs side er mere omsorgsfulde, og føler, at det de gør rent faktisk gør en forskel. Jeg tror ikke at mænd har den samme opfattelse, de går ind for menneskerettigheder, miljø, dyrevelfærd etc. De er villige til at støtte op om det i form af højere priser, men, at det er noget regeringen burde kontrollere i stedet for, at de selv skal engagere sig. En anden afgørende faktor kan også være at det er kvinden der for det meste handler ind. Jeg er af den overbevisning at fordi det er folk i landkommunerne der sidder på landbrugsapparatet og det er dem der rent faktisk dyrker landbruget, at de har en mere realistisk indgangsvinkel til økologi, i modsætning til folk i byerne som har en mere romantisk opfattelse af et økologisk landbrug. Desuden er langt størstedelen af det danske landbrug stadig konventionelt. Folk der dyrker konventionelt landbrug går nok heller ikke lige ud og køber økologisk. Bilag 3: Hvorfra? Bilag 3 indeholder uddrag fra bogen Den politiske forbruger. Bilag 3 er skrevet på baggrund af en hollandsk kilde i form af det hollandske forskningsinstitut SOMO Hvem? Bilag 3 er skrevet af Margit Kjeldgaard og Per Bregengaard og er udgivet af forlaget Columbus. 6 S ide

7 Hvornår? Bilag 3 er fra Kilden som uddraget bygger på er fra Bilag 3 omhandler boykottrusler af de to firmaer, Walt Disney og Nike. Boykottruslerne startede på baggrund af nogle oplysninger der var kommet frem om, at Walt Disney og Nike efter sigende skulle have brugt børnearbejde, og fysisk afstraffelse af sine arbejdere. Centrale Begreber Børnearbejde Boykottrusler Underleverandører Reklameslogans PR(Public Relations) I bilaget giver Fair Play og Clean Clothes udtryk for at Nike har brugt børnearbejde, og fysisk afstraffelse af deres fabriksarbejdere. Nike påstår dog, at de intet kender til brugen af børnearbejde, og vold, og de sender hurtigt bolden videre til deres mange underleverandører. 3a) Redegør for kampagnen mod NIKE og diskuter det eventuelt rimelige i en boykot af NIKEs produkter. Jeg mener at kampagnen mod NIKE var berettiget. Jeg er, som sådan ikke imod børnearbejde, da alternativet ofte er langt værre i form af sult eller prostitution, men arbejdet skal foregå i overensstemmelse med menneskerettighedskonventionerne og under ordentlige forhold. Jeg synes det er forkasteligt at en industrigigant som NIKE, med en omsætning der i 1998 lød på 9,553,100,000USD og et overskud på 399,600,000USD, udtaler, at de ikke kan tage ansvar for forholdene hos deres underleverandører. Jeg mener at NIKE burde sikre sig at forholdene hos de forskellige underleverandører er i orden både før de indleder forhandlingerne og efter aftalen er 7 S ide

8 indgået. Jeg tvivler samtidigt stærkt på, at man hos NIKEs bestyrelse har været fuldstændig udvidende om de kummerlige forhold rundt omkring på fabrikkerne. Perspektivering: Antallet af firmaer der bruger CSR(Corporate social responsibility), som en del af deres markedsførelse stiger drastigt. Et eksempel på dette er f. eks blegiganten Pampers, der hver gang du køber en pakke Pampers bleer giver en stivkrampe vaccine til børn i Afrika, dette appelerer unægtelig meget til en nybagt mor, og lettere ubevidst går hun hen og bliver en politisk forbruger. Jeg er forvisset om at vi i fremtiden vil se en stigning i antallet af firmaer der benytter sig af CSR samt en stigning i antallet af politiske forbrugere. Alt dette sker som et resultat af et overflodssamfund og globaliseringen. Vi har det så godt i den vestlige verden, at vi begynder at interessere os for og engagere os i hvad der sker i den 3. Verden. Denne udvikling er bestemt positiv, hvis det kan skabe bedre kår for folk i den 3. Verden, vi skal dog samtidig også passe på vi ikke går hen og bliver for ukritiske og uopmærksomme på de propaganda kampagner der unægtelig vil opstå. Konklusion: Den politiske forbruger er ikke et nyt fænomen. Begrebet er måske nyt, men selve fænomenet rækker langt tilbage. Allerede under den amerikanske revolution tilbage i 1700 tallet eksisterede den politiske forbruger. Også dengang, var det kvinderne der gik i front med en boykot, som i bilag 2, af engelske varer, og dermed spillede kvinderne også en afgørende rolle i forbindelse med revolutionen. Som jeg også fremhæver i min perspektivering er der en stigende udvikling i antallet af politiske forbrugere og det sker som et resultat af et overflodssamfund og globaliseringen. Selv under den igangværende finanskrise stiger antallet af politiske forbrugere der er villige til at betale lidt mere for så at få en bæredygtig vare. Alene i 2008 steg salget af Fair Trade varer med 40 %. Dette tyder 8 S ide

9 på at det at købe bæredygtigt får en større og større indflydelse på vores forbrugsvaner. Det er blevet en så etableret del af os at tænke bæredygtigt, at selv under krisetider med massefyringer og økonomisk nedtur, tænker vi stadig bæredygtigt. Det må siges at være positivt. Kildeangivelse: ir.net/media_files/irol/10/100529/areports/ar_00/financials/statements.pdf 100% pålidelig kilde da det er regnskaber fra NIKEs egen hjemmeside. En pålidelig kilde. Meningsmålingen er desuden lavet af Capacent Epinion For Dansk Erhverv. 9 S ide