For at definere produkternes succeskriterier blev der gennemført to fokusgruppeundersøgelser. herunder kravspecifikation for produkterne.
|
|
- Kristian Lange
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rapport 17. maj 2018 Proj.nr Version 1 MDAG/MT Succeskriterier for kødprodukter med planteprotein en fokusgruppeundersøgelse Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet Nye proteinkombinationer med kød- og planteprotein ønsker vi at producere kødprodukter tilsat planteprotein. Målet er at lave produkter, der kan tiltale et segment af forbrugere, der ønsker at skære ned for kødforbruget. Formål For at definere produkternes succeskriterier blev der gennemført to fokusgruppeundersøgelser. Disse skal danne baggrund for projektets aktiviteter herunder kravspecifikation for produkterne. Gennemførelse Der blev afholdt to fokusgruppeundersøgelser i Nordsjælland. Fokusgruppeundersøgelserne blev gennemført i en semistram struktur med tre øvelser indlagt. Lydoptagelser blev transskriberet og data analyseret ud fra koderne: omtale af frugt og grønt omtale af kød sundhed klima og miljø naturlighed Resultater Sundhed var det væsentligste tema i diskussionerne. Det at skære ned på kødindtaget blev associeret med sundhed i form af indtag af flere grøntsager. Klima og bæredygtighed blev kun nævnt, når deltagerne blev adskilt fra indkøbssituationen (dvs. i en borgerkontekst). Her blev det til gengæld fremhævet som det vigtigste argument for at skære ned på kødforbruget. Pålæg og frokost var der, hvor deltagerne syntes det var sværest at reducere deres kødforbrug. Samtidig var det vigtigt, at pålægsprodukter kan opfattes som naturlige og ikke giver sig ud for at være noget, de ikke er. 1
2 Baggrund I projektet Nye proteinkombinationer med kød- og planteprotein ønsker vi at producere kødprodukter tilsat planteprotein. Målet er at lave produkter, der kan tiltale et segment af forbrugere, der ønsker at skære ned for kødforbruget. For at definere succeskriterier for produkterne blev der gennemført to fokusgruppeundersøgelser. Der ønskedes information om følgende områder: Hvad får deltagerne til at ønske at skære ned på kødforbruget? Er årsagerne relateret til dem selv og familien (sundhed eller økonomi) eller til eksterne faktorer (fx klima eller dyrevelfærd)? Er det at skære ned i kødforbruget associeret med andre forhold? Hvad er de væsentligste faktorer for valg af produkter med mindre kødindhold? Skal produkterne være traditionelle kødprodukter eller helt nye produktvarianter? Dette skal danne baggrund for projektets aktiviteter herunder kravspecifikation for produkterne. Målgruppe Gennemførelse Målgruppen til fokusgrupperne var forbrugere, der kunne lide kød, men ønskede at skære ned på kødforbruget. De var alle (med)ansvarlige for indkøb. Deltagerne skulle være voksne (defineret som minimum 25 år), men der blev i øvrigt ikke sat krav til alder eller køn. Fokusgruppeundersøgelserne blev gennemført i Nordsjælland, og deltagerne blev rekrutteret gennem netværk. Undersøgelserne blev afholdt privat hos de to, der havde rekrutteret deltagerne. I den første fokusgruppe deltog fem personer, alle kvinder og alle med små eller skolesøgende børn. I den anden fokusgruppe deltog 3 kvinder og 1 mand, alle med store børn, og to af deltagerne med børnebørn. I tolkningen af resultaterne skal der tages hensyn til, at det er en snæver målgruppe, og at resultaterne ikke kan generaliseres udenfor målgruppen. Gennemførelse af interview Interviewet blev gennemført i en semistram struktur med tre øvelser indlagt. I den første øvelse fik deltagerne udleveret en række foto og skulle vælge ét, der havde betydning for dem, når de købte ind. Der blev ikke fokuseret på kød, men på indkøb generelt. I den næste øvelse fik de udleveret en række argumenter, man kunne have, for at reducere kødforbruget. Disse skulle som en konsensusøvelse rangeres fra 2
3 det vigtigste til det mindst vigtige. Afsluttende fik de en række produkter, der findes på hylderne i danske supermarkeder i dag. Produkterne var udvalgt på baggrund af, at de tilhørte en af følgende grupper: Kødprodukt tilsat grøntsager (kartoffelspegepølse, frikadeller med grøntsager) Indeholder lidt kød (kødspread) Rent vegetarisk, der efterligner kød (plantefars) Typisk vegetarisk produkt (humus) Deltagerne blev bedt om at diskutere produkterne (se figur 1). Figur 1. Produkter til øvelse 3 i fokusgruppe 2. I fokusgruppeundersøgelsen skiftede deltagerne mellem at være i en forbrugerrolle (hvad betyder noget for dig, når du køber ind) og en borgerrolle (hvilke argumenter har betydning for jer for at skære ned på kødforbruget). Fokusgruppeundersøgelsen tog en time, og deltagerne fik et gavekort som tak for deltagelse. Spørgeguiden er vedlagt som bilag 1. Dataanalyse Lyden blev optaget og efterfølgende transskriberet. Der blev kodet efter følgende primære koder: Sundhed Klima og miljø Omtale af frugt og grønt Omtale af kød Naturlighed 3
4 Koderne blev fastsat efter gennemlæsning af teksten under hensyntagen til de overordnede spørgsmål, der ønskedes besvaret. Direkte citater er angivet med kursiv i teksten. Deltagernes identifikation er anonymiseret. Resultater Sundhed var et gennemgående tema i alle diskussioner. Den personlige (og familiens) sundhed var således drivende i valg af, hvilken mad der blev købt og spist. Derudover var naturlighed vigtigt, især fravær af tilsætningsstoffer. Og endelig skulle maden helt grundlæggende være indbydende og smage godt. Sundhed Når deltagerne blev bedt om ud fra foto at beskrive, hvad der var vigtigst for dem ved indkøb af mad, var sundhed det helt overvejende argument. Sundhed var i høj grad relateret til personlig sundhed og familiens sundhed dvs. den nære sundhed. Sundhedsbegrebet blev generelt ikke defineret nærmere, men en enkelt satte dog ord på som energi ved sund mad modsat træt og tung ved usund mad som wienerbrød, slik og franskbrød. Der var tre faktorer, der blev nævnt i forbindelse med sundhed: nøglehulsmærket, økologi og grøntsager. Nøglehul Nøglehulsmærket blev direkte anvendt som indikator for sundhed, som fx: Jeg endte faktisk med at bruge nøglehullet, fordi jeg synes, det er så god en indikator på, om man ligesom vælger et produkt i den rigtige retning, som er sund for hele familien Det blev ikke specificeret, hvorfor nøglehullet var associeret med sundhed det var blot et faktum. Økologi Tilsvarende blev økologi anvendt i relation til sundhed, men i modsætning til nøglehullet, der generelt blev opfattet som sundt, var økologi sundt pga. manglende anvendelse af pesticider: (suk) man ved jo ikke rigtigt, hvordan og hvorledes, men altså, fremtid med sprøjtemidler tænker jeg, vores børn hvordan og hvorledes øhm om det har nogen indvirkning på sundhed så derfor så øhm, så meget som muligt i vores hjem er økologisk. Igen var argumenterne for økologi den personlige sundhed (mig og min familie) og ikke en global bæredygtighed. Når der blev snakket mere konkret om, hvad sund mad var, blev sund mad associeret med grøntsager: Det er bedre for min sundhed, at jeg får nogle flere grøntsager. 4
5 Der var et generelt ønske om at spise flere grøntsager. Et ønske om at spise mindre kød var koblet til ønsket om at spise flere grøntsager: Jeg ville rigtig gerne spise mindre kød og det, altså egentlig fordi jeg gerne ville have flere grøntsager, øhm, jeg får alt for få grøntsager. Den begrænsende faktor for øget grøntsagsindtag var hos mange deltagere manden og børnene, der foretrak kød fremfor grøntsager. Årsagen til, at grøntsager blev opfattet som sunde, var indhold af fibre og vitaminer. I øvrigt var deltagerne famlende i deres argumentation grøntsager er sunde, fordi vi får at vide, at de er sunde: jamen, det får vi bare at vide. Sekshundrede gram om dagen ikk? Når der blev spurgt ind til, hvorvidt kød var sundt, var der generel enighed om, at det var det, bare man ikke fik for meget. Argumenterne for køds sundhed var meget tekniske omkring proteinindhold og aminosyrer. Klima Når deltagerne skulle prioritere argumenter for nedsat kødforbrug, var Det ville være godt for klimaet det argument, der blev valgt som vigtigst, for enkelte deltagere dog ligestillet med for min families sundhed. Klima og bæredygtighed fyldte dog ikke meget i diskussionerne. I modsætning til sundhed, der var meget personlig (jeg og min familie), blev der ofte brugt tredje person fx man eller et generelt vi, der omfattede alle og ikke kun familien, når der diskuteredes bæredygtighed og klima: Jeg ved ikke lige, hvad det er, men man hører jo så meget om, at det ville være godt, at vi spiste mindre kød....man skal købe bæredygtigt men generelt vil det være godt for klimaet, hvis vi lod være med at spise så meget kød overordnet. Klima og bæredygtighed var således vigtigt, men uden direkte betydning for den enkelte og uden umiddelbar betydning for valg af fødevarer. Reduceret kødforbrug Som beskrevet under sundhed var den væsentligste grund til ønsket om et reduceret kødforbrug at give plads til flere grøntsager. Det var således ikke, fordi man mente, at kød var usundt tværtimod. Når deltagerne blev direkte adspurgt, mente de, at kød var sundt, blot man ikke fik for meget. Det at skære ned på sit kødforbrug var nemt i aftensmåltidet, hvor man kan lave vegetarretter eller blot spise mindre portioner kød med flere grøntsager til. Af samme årsag diskuteredes fx plantefarsen kritisk: Så vil jeg bare lade være med at putte kød i den ret, som du også siger, så bare... (afbryder) Jeg synes også, det virker for mærkeligt det her 5
6 I modsætning hertil var det svært at skære ned på kødpålægget: Jeg har nogle gange tænkt, at man skulle være vegetar, altså det skal jeg ikk, men så tror jeg faktisk, at det der med at lave frokost, det ville være sværest for mig. Dette kan vise et potentiale for pålægsprodukter med mindre kød i. Dog skal det ikke være kødproduktkategorier uden kød. Det vegetariske pålæg, de blev præsenteret for, blev opfattet som unaturligt og ikke særlig lækkert. Jeg synes bare, det virker så kunstigt, altså jeg tænker straks, hvad har de gjort for at få det der til at ligne kød, hvor er e-numrene henne ikk? Det er vigtigt, at maden smager godt, og det, at kød smager godt, fremhæves flere gange. Især er det vigtigt, at børnene (også) synes, at maden smager godt, hvilket er afgørende for børnefamiliernes valg af fødevarer. Pålægsprodukter Generelt omtaltes pålægsprodukter som ikke særligt sunde, primært pga. tilsætningsstoffer: Jeg ser ikke de to (sundhed og pålæg, red.) hænger særlig godt sammen, der er alt for meget tilsætningsstoffer, salt og alverdens mærkelige ting, ja, man ikke ved hvad. Samtidig omtales de traditionelle pålægsprodukter (spegepølse, leverpostej, skinke) dog også som noget, der smager godt, og som børnene godt kan lide. Netop det, at børnene godt kan lide det, er vigtigt for mange. Naturlighed, dvs. at maden ligner det, den er, og at der ikke er for mange tilsætningsstoffer, var helt generelt nogle vigtige temaer i diskussionen, og grunden til at flere var negative i forhold til de vegetariske kødanalogprodukter, der blev præsenteret. Diskussion Fokusgruppeundersøgelserne blev gennemført forholdsvis snævert geografisk nemlig i Nordsjælland. Deltagerne blev udvalgt efter, at de ønskede at skære ned på kødforbruget. Dette blev valgt, da det menes at være en relevant målgruppe, men skal tages i betragtning ved tolkning af resultaterne. Den primære årsag til ønsket om at skære ned på kødforbruget var sundhed, dvs. faktorer relateret til deltagerne selv og deres familie. Eksterne faktorer som klima og miljø blev først italesat, når deltagerne ikke direkte skulle forholde sig til det i forhold til deres eget indkøb. Ved at skære ned på kødforbruget ville der blive plads til at spise flere 6
7 grøntsager. Det var således ikke negative sundhedseffekter ved kød, der havde betydning, men derimod positive sundhedseffekter ved grøntsager. Pålæg og frokost var der, hvor deltagerne oplevede det sværest at skære ned på kødforbruget. De traditionelle pålægsprodukter blev opfattet som usunde, men samtidig som velsmagende, og noget børnene kan lide. Succeskriterier Succeskriterier for nye produkter med planteprotein vil være, at de opleves sunde fx ved at være nøglehulsmærket. Samtidig skal de opfattes naturlige og være uden en masse tilsætningsstoffer. En dokumentation af deres sundhedsmæssige værdi (aminosyresammensætning og mæthed/velvære) vil være væsentlig. Bæredygtighedsvinklen vil være vigtig som en grundlæggende faktor. Den vil kunne være med til at bringe produkterne ind på markedet, da bæredygtighed har betydning som en bagvedliggende faktor. Endvidere er det vigtigt, at spisekvaliteten er god, og at hele familien, især børnene, kan lide produkterne. Kravspecifikation I kravspecifikationen til produkterne er det valgt at arbejde med pølser (emulgeret farsprodukt), salami (fermenteret farsprodukt) samt suppeboller (ikke-emulgeret farsprodukt til færdigret). På baggrund af fokusgruppeundersøgelserne kan det konkluderes, at netop pålægsprodukter er relevante, da det er her, forbrugerne har svært ved at nedsætte deres kødforbrug. Valget af salami og pølser er derfor relevant i forhold til målgruppen. Suppebollen er valg som modelprodukt for færdigretter herunder også frikadeller. Frikadeller kan ligeledes anvendes som pålægsprodukt. I kravspecifikationen er det fastlagt, at pølsen og suppebollerne skal være nøglehulsmærkede. Dette passer fint med målgruppens fokus på sundhed. Smag er væsentligt for målgruppen. I projektet skal der derfor sættes fokus på, at spisekvaliteten optimeres både gennem valg af proces og proteinindhold. Endelig er det vigtigt at fastholde naturlighed, hvilket også er fremhævet i kravspecifikationen. 7
8 Bilag 1. Spørgeguide ved fokusgruppeinterview Spørgeguide fokusgruppe kød og planteprotein Tid Spørgsmål Kommentar 0 Tak, fordi I ville komme. Mit navn er Margit, og jeg skal være jeres vært her i aften. Det kommer til at tage ca. en time og vil være en kombination af, at jeg spørger om noget, og at I laver nogle øvelser. Det er vigtigt, at man siger det, man mener der er ikke noget, der er forkert. I må meget gerne spørge ind til det, de andre siger, så der kommer noget dialog og diskussion. Jesper er med på en lytter han skal kunne hjælpe mig efterfølgende, når jeg skal samle sammen, hvad der er blevet sagt. Skabe en god stemning og gøre alle trygge. Jeg optager lyden anonymt. Navne vil ikke blive brugt. Af hensyn til lydoptagelserne vil jeg bede jer svare ved at sige noget og ikke ved at nikke eller ryste på hovedet eller lign. I er velkomne til at drikke og spise undervejs, men prøv at lade være med at klirre for meget. Er der nogle spørgsmål til det praktiske? Så tænder jeg for mikrofonen. 5 Det her handler om mad, og hvorfor man vælger, som man gør. Til at starte med vil jeg bede jer alle hver især sige jeres navn. Og da det handler om mad, vil jeg også bede jer sige, hvad I spiste til frokost i dag. Spore dem ind på, at det handler om mad og mere specifikt på kødprodukter, man ofte spiser til frokost. 10 Her er nogle forskellige foto. Kan jeg få jer til at vælge et foto, der viser noget, der har betydning for jer, når I køber ind? Fortæl nu, hvad der er grunden til, at I har valgt netop dette kort. I andre må gerne spørge ind. Sætter deres egne ord på, hvad der er vigtigt. Er i forbrugerrollen. Der er stadig ikke fokuseret på kød og reduceret kødindtag. 20 Afhængig af, hvad de siger: Nu har jeg hørt, at mange af jer har valgt xx. Er der nogen af jer, der ikke er enige i det? Prøver at få fremhævet argumenter ved at finde forskelligheder mellem deltagerne 8
9 Er der noget af det her, der slet ikke er vigtigt for jer? Hvad er mindst vigtigt for jer? Hvis jeg siger mad, hvad er så det første, I tænker på? Hvis jeg siger kød, hvad er så det første, I tænker på? 25 I har alle sammen sagt, at I spiser kød, og at I gerne vil reducere eller allerede har reduceret jeres kødforbrug. Kan I sætte nogle ord på, hvad der er grunden til, at I har taget det valg? Nu handler det om mad Bred åbning relateret problemstillingen. Hvis de fokuserer på, hvorfor de reducerer deres kødindtag. Jeg kan høre, at I har gjort jer mange tanker om at reducere kødindtaget. Hvad er grunden til, at I gerne stadigvæk vil spise kød? Stadig åbent spørgsmål for at få dem til at diskutere. Høre hvad deres argument er for at reducere og for at fastholde kødet. Afhængig af hvad de siger Kan I lide kød? Tror I, at kød er vigtigt i ernæringen? 35 Afhængig af, hvad de siger Flere af jer nævner sundhed/ingen af jer nævner sundhed. Jeg er nysgerrig på, hvad I forstår ved sundhed. 40 Her er nogle argumenter for, hvorfor man vil reducere sit kødindtag kan jeg få jer til som gruppe at prioritere dem fra vigtigst til mindst vigtig? Hvis det kun handlede om kødprodukter dvs. fx pølser, frikadeller og pålæg hvad ville prioriteringen så være? Er i borger-rollen. Får prioriteret, hvad der er årsagen til, at de vil skrue ned for kødforbruget. Spørg evt. ind, så det er klart, om det er nærved-årsager (mig og min familie) eller globale årsager (miljø). Og hvorfor miljø er vigtigt. Og om det at købe kødreducerede produkter er koblet til andre ting fx økologi, sundhed, dyrevelfærd el.lign. 9
10 55 Her er nogle varer, der alle er kendetegnet ved at indeholde lidt eller intet kød. Er der nogen af jer, der kender dem, eller har smag dem? Hvad er grunden til, at I har/ikke har smagt/købt dem? Kunne I tænke jer det? I hvilket måltid kunne I tænke jer at spise dem (frokost/aftensmad)? Hvis I skal skære ned i jeres kødforbrug, hvordan vil I så helst gøre det? (kendte produkter med reduceret kød eller helt nye produkter). Og hvad er vigtigt? (hvis de ikke selv nævner smag, så skal der spørges ind til det). Blive mere konkret på produkter. Der vises forskellige vegetariske kødretter og spread fra Tulip samt en traditionel kartoffelspegepølse og en pølse med nøglehulsmærke. Vigtigt at høre, hvordan de omtaler spread 65 Jeg vil sige tak, fordi I har deltaget. Projektet, som jeg har lavet fokusgruppeundersøgelsen i, handler om at udvikle kødprodukter af høj kvalitet, som er kødreducerede, ved at der er tilsat planteprotein. Som afslutning vil jeg foreslå, at vi lige tager en bordet rundt, hvor I kan sige, hvis I har et godt råd til os om, hvad vi skal tage hensyn til, og hvad vi skal prioritere højt i projektet. 70 Så vil jeg bare sige tak for hjælpen. Her er et gavekort, som jeg håber, I kan bruge. 10
11 Øvelse 1. Foto Øvelse 2. Argumenter Det vil være godt for klimaet Min og familiens sundhed Kød er dyrt Jeg kan ikke lide kød Jeg vil være sikker på, at familien får grøntsager nok Det er synd for dyrene Øvelse 3. Produkter, der fremlægges samtidig og diskuteres 11
Rapport Unge og kylling en fokusgruppeundersøgelse
Rapport Unge og kylling en fokusgruppeundersøgelse 12. december 2014 Proj.nr. 2003034-14 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Baggrund I projektet Kyllingekød bæredygtigt, sundt og trendy er der gennemført
Læs mereProjektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen.
Rapport Fiberpølsen som business case En markedstest i detailhandlen Margit Dall Aaslyng 2. april 2014 Proj.nr. 2000690 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Vi vil gerne gøre det nemt og lækkert at spise
Læs mereRapport. Forbrugerundersøgelse af pølser tilsat planteprotein. Baggrund og formål
12. september 2018 Rapport Projekt nr. 2006272-18 Version 1 Init. LHHR/MT Forbrugerundersøgelse af pølser tilsat planteprotein Louise Hofer Baggrund og formål I projektet Nye proteinkombinationer med plante-
Læs mereForbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik
Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 15. oktober 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereOPSAMLING. Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød. DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012
OPSAMLING Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012 Deltagere Heidi Nilsson (Stryhns) Jan Steffensen (Tulip) Verner Elmstrøm (DLG) Ronni Isvik (Madkulturen)
Læs mereUnges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti
Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse
Læs mere1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv.
LEKTION 2C OLIVER SPISER SKRALD LÆRINGSMÅL 1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv. 2. Sammenhæng. I kan stille spørgsmål til personers måde at handle
Læs mere1. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv (Sammenhæng)
LEKTION 2C OLIVER SPISER SKRALD LÆRINGSMÅL 1. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv (Sammenhæng) 2. I kan stille spørgsmål til personers måde at handle på (Sammenhæng)
Læs mereProfessionstopmøde 2014
Professionstopmøde 2014 Comwell Hotel Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Når danskerne ikke følger kostrådene er det (måske) fordi Joan Preisler Coop Analyse Driver blandt andet Mad-O-meter I denne undersøgelse
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
Læs mereForbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson
Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet har i marts 2015 svaret på spørgsmål om køb af fødevarer og sæson. Resume og konklusioner Resume og konklusioner Køb af fødevarer: Næsten
Læs mereMillennials hvad vil de unge og hvor er de på vej hen? v/ Nina Preus
Millennials hvad vil de unge og hvor er de på vej hen? v/ Nina Preus Hvad vil jeg fortælle om i dag? MILLENNIALS NU & HER: HVEM ER DE? DERES ADFÆRD OG HOLDNINGER IFT: - INFORMATIONSSØGNING & VIDENSOPBYGNING
Læs mereMarkedsanalyse. 22. okt. 2018
Markedsanalyse 22. okt. 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vil gå langt for økologien Økologiske er populære hos danskerne, og
Læs mereCASE 1: Nikolajs lasagne
CASE 1: Nikolajs lasagne Nikolaj vil gerne imponere sin veninde Stine. Han har derfor inviteret hende på hjemmelavet lasagne. Først skal Nikolaj i supermarkedet og købe ind til lasagnen og du skal hjælpe
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereKost og sundhedspolitik
Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med
Læs mereKOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Læs mereMarkedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer
Markedsanalyse 14. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Dansk forbindes med bedre kontrol,
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre
Læs mereMarkedsanalyse. Kantinegæstens stemme
Markedsanalyse 23. august 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Kantinegæstens stemme T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Highlights 63 pct. af danskerne har adgang til en kantine
Læs mereKom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1
Kom/It - Oplysning Problemstilling Rundt om på danske og udenlandske marker, frugtmarker og plantager bliver der brugt tonsvis af giftige sprøjtemidler, de såkaldte pesticider. Sprøjtemidler, til at forhindre
Læs mereDanskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet
Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet Afdeling for Ernæring, DTU www.food.dtu.dk Den nationale
Læs mereSpørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning
Barnets navn... Barnets klasse........ Spørgeskema om Børns spisevaner og forhold til madlavning Spørgeskema ifm. projektet Smag for Livet, der er financieret af Nordeafonden ( www.smagforlivet.dk). FORORD
Læs mereKostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på:
Kostpolitik Målet med denne politik er: - At understøtte gode kostvaner i samarbejde med forældrene. - At tage medansvar, når vi serverer noget i børnehaven, for at børnene får så gode kostvaner som muligt
Læs mereMarkedsanalyse. 11. juli 2018
Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Officielle anbefalinger og kostråd ja tak Sundhedsdebatten fortsætter, og der
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereEn guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt Spis mad med mindre salt 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kvinder spiser i gennemsnit 7-8 gram salt om dagen, mænd 9-11 gram. Anbefalingen er højst 5-6 g salt
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?
Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude
Læs mereKost- og sukkerpolitik 2017
HORSENS KOMMUNE Kost- og sukkerpolitik 2017 Daginstitution Midtby Forældrebestyrelsen Kost- og sukkerpolitikken er udarbejdet af forældrebestyrelsen. Politikken gælder for alle vuggestueog børnehavebørn
Læs mereSpis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt En guide til gode saltvaner Guide til gode saltvaner MORGENMAD Anbefalingen er højst 5-6 om dagen Brød med både ost og skinke 2,7 Cornflakes med mælk 1,4 Brød med en skive ost
Læs mereMarkedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med
Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer
Læs mereMarkedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte
Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I ANTVORSKOV BØRNEGÅRD
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I ANTVORSKOV BØRNEGÅRD MAD- OG MÅLTIDSPOLI- TIK MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK INDHOLD INDLEDNING... 2 ANBEFALINGER BØRN & MAD... 3 FAKTA OM SUKKER... 4 FAKTA OM SALT... 5 FAKTA OM FRUGT
Læs mereCASE 2: Lauras brunch
CASE 2: Lauras brunch Laura har inviteret tre veninder hjem til sund og lækker brunch. Først skal hun i supermarkedet og købe ind til sin brunch og I skal hjælpe hende. Nedenfor er der 7 stop i supermarkedet
Læs merePAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Læs mereSunde børn Hvad skal vi have at spise? Nina Preus
Sunde børn Hvad skal vi have at spise? Nina Preus (npre@lf.dk) Et kig på børnefamilierne på tværs af forskellige undersøgelser Kantar Gallup for Landbrug & Fødevarer 2014 om Aftensmad 992 deltagere, heraf
Læs mereRapport Forbrugerholdninger til dyrevelfærd En online spørgeskemaundersøgelse
Rapport Forbrugerholdninger til dyrevelfærd En online spørgeskemaundersøgelse Margit D. Aaslyng og Cecilie Thorslund 26. januar 2016 Proj.nr. 2001539 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag I ph.d.-projektet
Læs mereRema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft
Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs mereFør Spisning: Samling; En aktivitet i sig selv/ro på tropperne/beskrives selvstændigt for hvert Team. Hygiejne: Vask af hænder, evt. ansigt.
Frokostmåltidet er i Daginstitutionen Tved ét af de tidspunkter, hvor den faste gruppe samles, og er sig selv. Det er her, børn og voksne samles efter at have været i gang i hele huset om formiddagen.
Læs mereTværkulturel Innovation
Tværkulturel Innovation Team Hjemmespisning Vi tænker de allerede eksisterende sundhedstiltag ind i målgruppens virkelighed og måltidspraksisser Projektkatalog 7. Maj 2013 Opdrag stillet af Måltidspartnerskabet
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din
Læs mereMadens historier. Ruth og Rasmus på sporet af KØD
Madens historier Ruth og Rasmus på sporet af KØD Frikadeller Ummm, frikadeller! Det er det bedste, jeg ved, siger Rasmus. I dag får de frikadeller i børnehaven. Frikadeller på rugbrød. Det kan børnene
Læs mereDet Gode Madhus Kundeundersøgelse 2019
Det Gode Madhus Kundeundersøgelse 2019 Indledning I foråret 2019 foretog Svendborg Kommune en kundeundersøgelse med fokus på borgernes opfattelse af maden fra Det Gode Madhus ud fra følgende punkter: 1.
Læs mereEAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr
Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del
Læs mereBørnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om
Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om November 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 2. november 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereOverordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne
Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der
Læs mereMarkedsanalyse. Færre madpakker - men fortsat populært. 2. august 2017
Markedsanalyse 2. august 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Færre madpakker - men fortsat populært Madpakker har i mange år været det, som
Læs mereBørnepålæg. MILD er det oplagte navn
Børnepålæg mad med mere introducerer en serie af pølser og pålæg, der er udviklet til børn og deres madpakker. Serien er godkendt af et panel af børn, der har vendt tommelfingeren op efter at have smagt
Læs mereBliv klar til turen i supermarkedet
Bliv klar til turen i supermarkedet Denne side er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Du kan også bruge materialet, hvis du går på en anden ungdomsuddannelse eller i 9. eller
Læs mereNy rapport fra Fødevareøkonomisk Institut om danske forbrugeres opfattelse af tilsætningsstoffer og andre teknologier
Ny rapport fra Fødevareøkonomisk Institut om danske forbrugeres opfattelse af tilsætningsstoffer og andre teknologier Indledning Fødevareøkonomisk Institut, ved Københavns Universitet har undersøgt forbrugernes
Læs mereMarkedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018
Markedsanalyse 10. januar 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse En stor del af danskerne
Læs merefalder dit blodtryk. Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk
spis mad med spis mad med mindre salt morgenmad Brød med både ost og skinke 3 Cornflakes med mælk 2 Spis højest 5-6 g salt om dagen. Brød med en skive ost og marmelade 1,9 Spiser du brød, så brug kun en
Læs mereMarkedsanalyse. 11. juli 2018
Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Æg tilskrives stadigt større sundhedsmæssig værdi Landbrug & Fødevarer har igen
Læs mereDesign dit måltid. Få energi. Smage. Blive mæt. Sanse. Hygge. Lade op. Snakke. Slappe af
Design dit måltid Smage Få energi Hygge Sanse Blive mæt Snakke Lade op Slappe af I skal bruge 1 Sanse- og smagskittet (fælles i klassen) Gruppens planche og klassens planche En hjerne til at tænke jer
Læs mere1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.
INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for
Læs mereSanseSlottets Kost og måltids politik
SanseSlottets Kost og måltids politik Revideret juni 2015 Indhold Hvem får mad?... 2 Formål... 2 Målsætning... 2 Morgenmad... 2 Formiddags og eftermiddagsmad... 2 Frokost... 3 Drikkelse... 3 Spise-café...
Læs mereProtein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke
Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 11. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45
Læs mereHvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig
Læs mereMad og måltidspolitik for Børnehuset Mariehønen
Mad og måltidspolitik for Børnehuset Mariehønen Vi tilbyder sund kost: Den kost vi serverer for børnene i børnehuset Mariehønen er en del af børnenes hverdag og er derfor af stor betydning for deres opvækst
Læs meresyddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider
syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider November 2018 Forord - Mad- og måltidspolitikken I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Læs mereMarkedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016
Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en
Læs mereKostpolitik Børnehuset Petra
Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen
Læs mereAlt-om-Kost Rejseholdet
Alt-om-Kost Rejseholdet Nu med motion! Udbrede kendskabet til sund kost Formulere mad og måltidspolitikker Etablering af madordning www.altomkost.dk Helle Søballe Pedersen Professionsbachelor i Ernæring
Læs meresyddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider
syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider December 2018 Forord Vision I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik at skabe
Læs mereKost og måltidspolitik i Daginstitutionen Tved, musik- og idrætsbørnehaven
Kost og måltidspolitik i Daginstitutionen Tved, musik- og idrætsbørnehaven Hvad vil vi med måltidet? Måltidet (specielt frokosten) er i Daginstitutionen Tved ét af de steder, hvor den faste gruppe samles,
Læs mereMARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER
MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER NATIONALPARK MOLS BJERGE LOKALOMRÅDET SEPTEMBER 2017 FORMÅL OG METODE Formål Danmarks Nationalparker overvejer at udvikle lokale nationalparkfødevarer
Læs mereBørns madpakker: Forældre savner inspiration. September 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik
Børns madpakker: Forældre savner inspiration September 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 6. september 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339
Læs mereOverordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018
Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Læs mereSpis brød til... Opgaveark. Opgaveark til Spis brød til... Opgave 7 side 1
Spis brød til... Opgaveark Opgaveark til Spis brød til... Opgave 7 side 1 Opgave 7: Frokost i skolen Tænker du nogen sinde på, hvad eller hvem der bestemmer, hvad du spiser? Det er der ikke ret mange,
Læs mereMad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost.
Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011 Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: Den mad, der serveres i kommunens institutioner, er sund, varieret og ernæringsrigtig Institutionerne
Læs mereRefleksionsspil for sundhedsprofessionelle
Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle
Læs mereMyte om forbruget af kød
Markedsanalyse 14. august 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Highlights: Myte; danskerne spiser mest kød i verden
Læs mereBliv klar til turen i supermarkedet
1 Bliv klar til turen i supermarkedet Denne side er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Du kan også bruge materialet, hvis du går på en anden ungdomsuddannelse eller i 9.
Læs mereBØRNEHUSET TUBORGVEJ Tuborgvej Hellerup Telefon: KOSTPOLITIK
BØRNEHUSET TUBORGVEJ Tuborgvej 7 2900 Hellerup Telefon: 39 62 08 60 E-mail: 37570@buf.kk.dk KOSTPOLITIK Jeg hedder Marina. Jeg kommer oprindeligt fra Rusland og har boet i Danmark siden 1993. Jeg er uddannet
Læs mereErnæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune
Læs mereJeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet
MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber
Læs mereGuidelines til produktapplikation af animalske proteiningredienser. Animalske proteiningredienser
Guidelines til produktapplikation af animalske proteiningredienser Animalske proteiningredienser Proteinberigelse med sidestrømme Kød og sidestrømsprodukter fra slagterier er grundlæggende gode proteinkilder
Læs mereRema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle
Sønderjylland Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding Super venlige og smilende personale. god oversigt over forretningen; orden og ren butik; billige gode varer også økologiske Det er en rar forretning at komme
Læs mereMARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER
MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER NATIONALPARK VADEHAVET LOKALOMRÅDET SEPTEMBER 2017 FORMÅL OG METODE Formål Danmarks Nationalparker overvejer at udvikle lokale nationalparkfødevarer
Læs mereMarkedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016
Markedsanalyse 5. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer Bæredygtighed
Læs mereKick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost
Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.
Læs mereSpis dig sund, slank og stærk
Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereVigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer
Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer En analyse af en masse analyser Kvalitative Egne analyser GfK ConsumerScan 3000 panelister
Læs mereLokal kostpolitik for Børnehuset Bella Luna.
Lokal kostpolitik for Børnehuset Bella Luna. Se vejledningen på side 2. Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Bella Luna vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores
Læs mereKilde: www.okologi.dk
Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune
Læs mereVejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion
10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra
Læs mereKost og måltidspolitik i Galaksen
Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken
Læs mereIndkøbslisten flytter over på mobiltelefonen
Indkøbslisten flytter over på mobiltelefonen Marts 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 21. marts 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141
Læs mereForbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne
Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række
Læs mereKostpolitik i Valhalla.
Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de
Læs mereMenuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.
Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket
Læs mereDe økologiske arketyper
De økologiske arketyper 2013 Baggrund I forbindelse med produktudvikling eller markedsføring af økologiske fødevarer er en traditionel segmentering, hvor markedet inddeles efter demografiske data, oftest
Læs mereSUNDHED OG ØKOLOGI. Sundhedsbegreber og opfattelser af sammenhængen mellem økologi og sunde madvaner blandt økologiske forbrugere
Internt notat / OrgHealth / December 2016 Kia Ditlevsen og Jesper Lassen SUNDHED OG ØKOLOGI Sundhedsbegreber og opfattelser af sammenhængen mellem økologi og sunde madvaner blandt økologiske forbrugere
Læs mere