Bilag fra DASSOS 23. maj 2017 Bilagsoversigt Side

Transkript

1 Bilag fra DASSOS 23. maj 2017 Bilagsoversigt Sekretariat for Rammeaftaler Midtjylland Prinsens Allé Viborg Sagsbehandler: Maria Eeg Smidt Tlf mesm@viborg.dk Bilag 1: Referat af DASSOS møde den 15. maj Bilag 2: Oplæg fra Socialtilsyn Midt, DASSOS Bilag 3: Notat fra Socialtilsyn Midt vedr. takster og objektiv finansiering for Bilag 4: BDO analyse af Børnehus Midt Bilag 5: Notat med Aarhus Kommunes opfølgende tiltag afledt af analysen af Børnehus Midt Bilag 6: Oplæg fra Børnehus Midt, DASSOS Bilag 7: Kommissorium for styregruppe og koordinationsgruppe fra Region Midtjylland Bilag 8: Referat af styregruppemøde vedr. etablering af særlige pladser i psykiatrien Bilag 9: Dagsordenspunkt: Godkendelse af midlertidig placering af særlige pladser i psykiatrien Bilag 10: Bilag: Forslag til permanent placering af op til 32 særlige pladser i psykiatrien Bilag 11: Dagsordenspunkt fra Aarhus Kommune til DASSOS møde den 23. august Bilag 12: Ankestyrelsens principafgørelse om botilbud Bilag 13: Artikel fra Ankestyrelsen: Botilbud skal matche borgernes behov Bilag 14: Uddrag fra Aftale om kommunernes økonomi for 2018 om Billigere almene boliger Bilag 15: Ankestyrelsens henvendelse til Aarhus Kommune vedrørende private busture Bilag 16: Sagsfremstilling RM: Udvikling og udbygning af rehabiliteringstilbuddet på Tagdækkervej Bilag 17: Oplæg fra Specialområde Hjerneskade, DASSOS Bilag 18: Notat fra Midtjyllands EU kontor (CDEU) med forslag om fælles informationsmøde Bilag 19: Kortlægning af bevægelser og udfordringer i indsatsen til borgere med psykiske lidelser Bilag 20: Ledelsesinformation til DASSOS notat og underbilag 154 Bilag 21: Invitation til temadag om samskabelse og social integration på handicapområdet Bilag 22: Revideret ledsageraftale Bilag 23: Rapport om rehabilitering på specialiseret niveau Side

2 Bilag 1 002

3 Referat fra DASSOS Dato: 15. maj 2017 Sted: Lokale: kl (inkl. frokost) Medborgerhuset Silkeborg Bindslevs Plads Silkeborg Sekretariat for Rammeaftaler Midtjylland Prinsens Allé Viborg Dato: 17. maj 2017 Sagsbehandler: Maria Eeg Smidt Tlf mesm@viborg.dk Deltagere: Jesper Thyrring Møller (formand) Hedensted Kommune Dorte Eastwood Silkeborg Kommune Hanne Beyer Syddjurs Kommune Ann-Britt Wetche Region Midtjylland Helle Bro Holstebro Kommune Karen Heebøl Ikast-Brande Kommune Inge Marie Vestergaard Ringkøbing-Skjern Kommune Lars Kristiansen Skive Kommune Kjeld Berthelsen Struer Kommune Jette Lorenzen Odder Kommune Jes Svenninggaard Favrskov Kommune Karin Holland Horsens Kommune Lone Rasmussen Skanderborg Kommune Lotte Henriksen Aarhus Kommune Steinar E. Kristensen Randers Kommune Ejnar Tang Herning Kommune Eva Glæsner KKR Sekrariat Bjarne Hansen Viborg Kommune, formand for takstgruppen Kristine Brodam Sekretariat for rammeaftaler Maria Eeg Smidt Sekretariat for rammeaftaler (referent) Afbud: Hans Henrik F. Gaardsøe Viborg Kommune Anders Kirkedal Hedensted Kommune Margrete Vogt Thuesen Samsø Kommune Kenneth Koed Nielsen Norddjurs Kommune Poul Erik Poulsen Lemvig Kommune 003

4 DASSOS Referat fra DASSOS 15. maj Godkendelse af dagsorden og referat Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat 3 2. Beslutningspunkter Metodecentret afrapportering af Collective Impact projekt Godkendelse af udkast til Rammeaftale Forslag til midtjysk task force til forebyggelse af vold på botilbud Kommissorium for indspil til KKR psykiatri drøftelse Opfølgning på drøftelse af lukning af Blåkærgaard Anbefalinger om forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser Drøftelse af perspektiver i KL s socialpolitiske udspil Socialtilsyn Midt - hovedkonklusioner fra årsrapport Orienteringspunkter Orientering om takstudvikling samt øvrig ledelsesinformation Rapporter fra Socialstyrelsen - centrale udmeldinger på hjerneskade og syn Orientering om tolkebistand ved kommunalt bestilte lægeopgaver Brug af videomøder ved netværksmøder i børne- og ungdomspsykiatrien Punkter til næste møde Punkter til næste møde i DASSOS Evt

5 DASSOS Godkendelse af dagsorden og referat 1.1 Godkendelse af dagsorden Ved Jesper Thyrring Møller Sagsfremstilling Godkendelse af dagsorden til DASSOS møde den 15. maj Indstilling At dagsorden til DASSOS møde den 15. maj 2017 godkendes Referat Godkendt 1.2 Godkendelse af referat Ved Jesper Thyrring Møller Sagsfremstilling Godkendelse af referat fra DASSOS møde den 23. januar Bilag Bilag 1: Referat af DASSOS møde den 23. januar 2017 (s 2-18) Indstilling At referatet fra DASSOS møde den 23. januar 2017 godkendes. Referat Godkendt 3 005

6 DASSOS Beslutningspunkter 2.1 Metodecentret afrapportering af Collective Impact projekt Ved Simon Østergaard Møller, leder af Metodecentret Sagsfremstilling DASSOS iværksatte i 2016 et pilotprojekt for at undersøge, hvordan Collective Impact-tilgangen kan anvendes til at øge den sociale integration af borgere med handicap. Projektet er en del af arbejdet med udviklingsområdet Fælles metodeudvikling- og anvendelse i Rammeaftale 2017, og indgår samtidig som et element i det fælleskommunale rammepapir på voksenhandicapområdet. Til projektet blev udpeget et botilbud i hhv. Randers og Holstebro Kommuner, der deltog i afprøvningen. Desuden blev der nedsat en dialoggruppe med repræsentanter fra kommuner, virksomheder, fritidsforeninger, faglige organisationer og brugerorganisationer. Dialoggruppen havde til formål at drøfte generelle og principielle problemstillinger i relation til at øge samarbejde på tværs af offentlige, private og frivillige aktører på området. På mødet vil Simon Østergaard Møller præsentere erfaringer og anbefalinger fra pilotprojektet. Guide til projektredskaber Til at understøtte det fortsatte arbejde med lokale samarbejdsprojekter, har Metodecentret på baggrund af erfaringerne fra pilotprojektet udarbejdet en guide til at skabe kollektiv effekt (bilag 2). Guiden præsenterer en bearbejdet model for, hvordan sådanne projekter kan gennemføres og beskriver forslag til konkrete projektredskaber. Guiden inddrager eksempler fra de to botilbud. I tillæg til guiden har Metodecentret udarbejdet et notat, der samler en række anbefalinger fra projektets dialoggruppe til, hvordan den sociale integration af borgere med handicap kan styrkes (bilag 3). Forslag til udbredelse og forankring i kommunerne For at udbrede erfaringerne fra pilotprojektet og understøtte guidens anvendelse, foreslår Metodecentret, at der arrangeres et temamøde for interesserede bo- og dagtilbud til borgere med handicap. På temamødet vil guiden blive præsenteret og deltagerne vil få mulighed for at skitsere mulige samarbejdsprojekter i deres eget lokalområde. Temamødet kan afholdes inden for pilotprojektets budget. Hvis DASSOS ønsker yderligere at understøtte udbredelsen og afprøvningen af lokale samarbejdsprojekter, foreslår Metodecentret, at der etableres et eller flere selvfaciliterende faglige netværk blandt deltagerne på temamødet. I disse netværk kan deltagernes lokale arbejde med at omsætte guiden til at skabe reelle samarbejder til eksterne aktører og deres erfaringer opsamles. Bilag Bilag 2: Guide til at skabe kollektiv effekt på handicapområdet (s 19-50) Bilag 3: Dialoggruppens forslag: Øget social integration af borgere med handicap (s 51-59) Indstilling At DASSOS: Drøfter og godkender Metodecentrets afrapportering fra pilotprojektet om Collective Impact Godkender forslaget om, at Metodecentret inden for projektets budget afholder et afsluttende temamøde for interesserede bo- og dagtilbud med henblik på udbredelse og forankring Godkender at det er op til de enkelte kommuner, om de vil engagere sig i evt. efterfølgende netværksdannelse (selvfaciliterende) 4 006

7 DASSOS Referat Simon Østergaard Møller fra Metodecentret præsenterede erfaringer og eksempler fra pilotprojektet. Afrapporteringen blev godkendt. Der var opbakning til, at Metodecentret holder en afsluttende temadag for kommunerne for at understøtte det lokale arbejde med kollektiv effekt og samskabelse. Temadagen kan udmønte sig i at der dannes netværksgrupper på tværs af kommunerne, som kan arbejde videre med projektets erfaringer og metodeguide. Det ønskes at temadagen har fokus på, hvordan der kan opstilles succeskriterier og pejlemærker for indsatsen, samt hvordan der kan arbejdes med forskellige former for samskabelse som et supplement til collective impact tilgangen. Odder Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune vil gerne indgå i planlægningen af temadagen. Desuden vil Socialt Udviklingscenter (SUS) bidrage til temadagen. 2.2 Godkendelse af udkast til Rammeaftale 2018 Ved Jesper Thyrring Møller Sagsfremstilling Efter politisk såvel som administrativt ønske er Rammeaftale 2018 både i indhold og form forenklet i forhold til tidligere års rammeaftaler. For at skabe politisk ejerskab og involvering, har kommunerne og regionen undervejs i processen haft mulighed for lokale drøftelser af forslag fra KKR til vision og pejlemærker for Rammeaftale kommuner har tilkendegivet opbakning til visionen og pejlemærkerne. Enkelte kommuner har desuden stillet forslag til yderligere pejlemærker og præciseringer (se bilag 4). Forretningsudvalget har gennemgået kommunernes bemærkninger og har på baggrund heraf foretaget en række tilføjelser og justeringer i det endelige rammeaftaleudkast, som forelægges DASSOS til godkendelse på dagens møde (bilag 5). Nedenfor fremgår en kort sammenfatning af udkast til Rammeaftale 2018: Udviklingsstrategien: Overordnet tilkendegiver de midtjyske kommuner, at der er sammenhæng eller høj grad af sammenhæng mellem kommunernes behov for specialiserede tilbud og det samlede udbud af tilbud. Der er peget på følgende fælles udviklingsområder i 2018: Voksenhandicap implementering af rammepapir Effekt og progression - hvordan ved vi, at indsatsen virker? Når rammeaftalen er godkendt i alle byråd og regionsrådet til efteråret, udarbejdes kommissorier med aftaler om, hvordan der vil blive arbejdet med udviklingsområderne i regi af DASSOS. Styringsaftalen: KKRs beslutning om, at kommuner og region skal udmønte en takstreduktion på minimum 3 pct. i perioden fortsættes. Herudover vil der blive sat fokus på metoder og værktøjer til udgiftsstyring gennem optimering af driftsformer og fagligt kvalificeret sagsbehandling i enkeltforanstaltninger

8 DASSOS Konkrete aftaler om principper for bl.a. finansiering, takstberegning og betalingsmodeller er nu samlet i et bilag til styringsaftalen. Forretningsudvalget godkendte bilaget til styringsaftalen på møde den 26. april 2017, men henblik på endelig godkendelse i DASSOS den 15. maj Bilag Bilag 4: Indkomne bemærkninger til vision og pejlemærker for Rammeaftale 2018 (s 60-68) Bilag 5: Udkast til Rammeaftale 2018 (vedlægges særskilt) Rammeaftalens bilag er tilgængelige på hjemmesiden: Indstilling At DASSOS drøfter og godkender udkast til Rammeaftale 2018 (inkl. bilag) med henblik på videre godkendelse i KD-net den 19. maj og KKR den 15. juni 2017 Referat Udkast til Rammeaftale 2018 blev godkendt og videresendes til godkendelse i KD-net og KKR 2.3 Forslag til midtjysk task force til forebyggelse af vold på botilbud Ved Jesper Thyrring Møller Sagsfremstilling I Økonomiaftalen for 2017 fremgår det, at der i regi af kommuner og regioner skal etableres en midlertidig task force til at understøtte botilbud i deres arbejde med at forebygge voldsepisoder. Task forcen skal som udgangspunkt fungere frem til de 150 nye psykiatriske pladser i behandlingspsykiatrien er etableret. KL og Danske Regioner anbefaler, at der etableres en midlertidig task force i hver region med repræsentanter fra psykiatri/region, kriminalforsorg samt socialpsykiatri/kommune. Endvidere gør det sig gældende, at task forcen først bør inddrages når alle andre relevante tiltag er prøvet, herunder intern-kommunale initiativer, rådgivning fra VISO, behandlingspsykiatri m.fl. Forretningsudvalget har på denne baggrund drøftet modeller for, hvordan en midtjysk task force kan etableres så smidigt og ressourceeffektivt som muligt. Forslag til midtjysk task force model Forretningsudvalget peger på, at task force funktionen forankres i det eksisterende samarbejde mellem regionspsykiatrien, kommunerne og Kriminalforsorgen i Region Midtjylland om patienter med en retslig foranstaltning, som vurderes at udgøre en særlig sikkerhedsrisiko. Konkret i samarbejdet TTM (Tværgående Team Myndighed), der er myndighedsnetværket for koordinering af indsatsen omkring de retspsykiatriske patienter i Aarhus Kommune. Task force opgaven for TTM vil omfatte en indledende vurdering af den konkrete situation og rådgivning i form af henvisning til praksisforankrede indsatser og tiltag, som TTM vurderer det vil være relevant for botilbuddet at tage kontakt til for sparring om voldsforebyggelse. Der er således tale om rådgivning med henblik på generel forebyggelse af vold på botilbud, og ikke en akutfunktion. Ved behov for rådgivning i enkeltsager henvises til VISO s rådgivning

9 DASSOS Forretningsudvalgets anbefaling Forretningsudvalget godkendte på møde den 26. april 2017 et forslag om at forankre task forcen i TTM, og besluttede samtidig at sende forslaget til endelig godkendelse i DASSOS. I bilag 6 er task force forslaget beskrevet, herunder formål, arbejdsgang og finansieringsmodel. Muligheden for at trække på task forcens rådgivning forventes at kunne starte den 1. juni Sekretariat for Rammeaftaler er indgangen til task forcen, og vil kunne kontaktes inden for normal arbejdstid (hverdage mellem 8 og 16). Tidsrammen for rådgivning ved henvendelse til task forcen følger TTM s mødekalender, der mødes hver anden måned. Tilbuddet om task forcens rådgivning vil blive formidlet på sekretariatets hjemmeside samt i en henvendelse til kommunerne, som udsendes den 1. juni Bilag Bilag 6: Forslag til midtjysk task force forankring i TTM (s 70-73) Indstilling At DASSOS godkender forslag til forankring af task forcen i TTM, med opstart pr. 1. juni 2017 Referat Forslaget blev godkendt. Aarhus Kommune tilkendegav, at andre kommuner er velkomne til at bidrage til task forcen, nu eller senere, hvis de ønsker at der skal være en bredere forankring af funktionen. Der blev ikke udtrykt ønske om en bredere forankring på mødet. 2.4 Kommissorium for indspil til KKR psykiatri drøftelse Ved Lotte Henriksen, Aarhus Kommune, og Steiner Eggen Kristensen, Randers Kommune Sagsfremstilling KKR Midtjylland har gennem en længere periode temasat og drøftet udviklingen på psykiatriområdet. DASSOS er løbende blevet orienteret, og har haft mulighed for at give input til KKRs drøftelser. KKR har anmodet DASSOS og KOSU om at udarbejde: Overblik over de kommunale tilbud til borgere med psykiske lidelser Overblik over de nuværende og planlagte tværsektorielle indsatser Dokumentation for de økonomiske konsekvenser af den regionale omlægning fra stationær til ambulant behandling Forslag til en fælles kommunal målsætning for borgere med psykiske og lidelser KKR har desuden peget på, at man i det arbejde der igangsættes beskriver indsatser og tværfaglige initiativer, der virker. Endvidere var det et ønske, at kommunerne medvirker til forskning på området. Kommissorium for indspil til KKR Med henblik på igangsætning af kortlægningsarbejdet, har sekretariaterne i samarbejde med repræsentanter fra DASSOS og KOSU udarbejdet et udkast til et kommissorium (bilag 7). Som det første skridt igangsættes en kortlægning af muligheder og udfordringer i forhold til kommunernes borgerrettede indsatser, herunder også tværsektorielle indsatser, overgange (interne og tværsektorielle) samt økonomi og konsekvenser i forhold til opgaveudviklingen på psykiatriområdet

10 DASSOS Konkret gennemføres en kvalitativ kortlægning af indsatser, udfordringer/dilemmaer og best practice i fem midtjyske kommuner. Resultaterne udbygges og kvalificeres herefter på en fælles workshop, hvor alle midtjyske kommuner inviteres, herunder medlemmerne af DASSOS og DKS. Kortlægningen gennemføres frem mod mødet i KKR Midtjylland den 1. september Den målsættende del af arbejdet kan herefter forankres i det nye KKR i den kommende valgperiode. Resultaterne af kortlægningen vil indgå i det videre arbejde med implementering af psykiatriplanen for Region Midtjylland, den næste generation af Sundhedsaftalen og Rammeaftalen. Bilag Bilag 7: Kommissorium for udarbejdelse af indspil til KKR Midtjylland (s 74-77) Indstilling At DASSOS godkender kommissoriet for udarbejdelse af indspil til KKR Midtjylland om borgere med psykiske lidelser Referat DASSOS godkendte kommissoriet. En række kommuner har forpligtet sig til at bidrage til kortlægningsarbejdet med henblik på at udarbejde et materiale til KKR. Kortlægningen vil bestå af en kvalitativ undersøgelse i 6 midtjyske kommuner, idet Favrskov Kommune tilkendegav, at de gerne vil bidrage med deres erfaringer i kortlægningen. Kortlægningsarbejdet skal resultere i, at et nyt KKR kan udarbejde en fælles kommunal målsætning for psykiatriområdet. DASSOS medlemmer inviteres til en workshop sammen med medlemmerne af DKS i juni med henblik på at drøfte resultaterne af kortlægningen og pege på udfordringer og dilemmaer. Workshoppen afholdes fredag den 23. juni kl i Silkeborg. Invitation følger. 2.5 Opfølgning på drøftelse af lukning af Blåkærgaard Ved Ann-Britt Wetche, Region Midtjylland, og Heinz Jacob, områdeleder i Specialområde Socialpsykiatri Voksne Sagsfremstilling Grundet faldende belægning og forventning om et driftsmæssigt underskud på Blåkærgaard i 2017, har Region Midtjylland via mailhøring forespurgt DASSOS om bemærkninger til en forventet lukning af Blåkærgaard. Region Midtjylland fremlagde status for forløbet omkring lukningen på Forretningsudvalgsmødet den 26. april Forretningsudvalget drøftede behovet for specialiserede tilbud til målgruppen, og hvordan opgaven kan løftes, hvis Blåkærgaard lukkes. En konsekvens kan være, at det vil blive nødvendigt at købe flere pladser til målgruppen uden for regionsgrænsen Region Midtjylland blev bedt om at komme med et bud på, hvad det vil koste at opretholde Blåkærgaard evt. med færre pladser

11 DASSOS På dagens møde vil Region Midtjylland fremlægge beregninger for takststigninger ved fortsat drift af Blåkærgaard med færre pladser med henblik på at høre kommunernes bemærkninger hertil. Indstilling At DASSOS drøfter oplæg fra Region Midtjylland Referat Region Midtjylland fremlagde forskellige scenarier og afledte takststigninger for, hvad det vil koste at opretholde et tilbud for målgruppen med færre pladser. DASSOS anbefaler på baggrund af drøftelsen at Blåkærgaard lukkes, og at der arbejdes på at etablere et tilbud med 10 pladser på Tangkær. Tilbuddet vil kunne etableres i pavilloner ved Tangkær og vil have en tidshorisont på max. 5 år. Aarhus Kommune og Holstebro Kommune vil gerne indgå i et samarbejde med Region Midtjylland om at definere målgruppe, behov og økonomi for tilbuddet. Blandt andet skal det afklares, om tilbuddet skal have karakter af et behandlingstilbud eller et botilbud af mere varig karakter. DASSOS opfordrer til at problemstillingen om lukning af tilbud til målgruppen tages op i den nationale koordination i bl.a. KLs Koordinationsforum, idet der ligeledes lukkes tilbud i de øvrige regioner. Samtidig skal området ses i sammenhæng med de 150 nye psykiatriske sengepladser, der skal etableres i regionalt regi pr. 1. januar Anbefalinger om forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser Ved Jette Lorenzen, Odder Kommune, formand for styregruppen Sagsfremstilling De midtjyske kommuner og Region Midtjylland har i regi af DASSOS nedsat en styregruppe, der skal følge op på Socialstyrelsens centrale udmelding fra 2015 om borgere med svære spiseforstyrrelser. På dagens møde vil Jette Lorenzen, der har været formand for styregruppen, præsentere styregruppens anbefalinger, der kan understøtte og styrke den samlede indsats på spiseforstyrrelsesområdet i Midtjylland. Anbefalingerne er udarbejdet med afsæt i viden om igangværende indsatser og projekter inden for området, jf. tidligere dialog om samtænkning og koordination af tværsektorielle løsninger for borgere med spiseforstyrrelser (DASSOS, ). Anbefalingerne er desuden udformet på baggrund af dialog med centrale aktører på området. Herunder Center for spiseforstyrrelser (BUC), Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade (LMS), familiechefnetværket i Midtjylland samt praktiserende læger via lægelig koordinator. Det skal bemærkes, at der ikke er tale om en egentlig samarbejdsaftale mellem region og kommuner i forhold til borgere med spiseforstyrrelser. Anbefalingerne kan bruges som fælles inspiration og danne grundlag for en udbygning af samarbejdet om borgere med spiseforstyrrelser. Forankring af styregruppens anbefalinger Styregruppen foreslår, at anbefalingerne forankres via samarbejdet i de midtjyske sundhedsklynger, hvor spiseforstyrrelsesområdet er udvalgt som et muligt udviklingsområde. Sundhedsstyregruppen vil blive orienteret om styregruppens anbefalinger med henblik på, at de sendes videre til sundhedsklyngerne

12 DASSOS Bilag Bilag 8: Anbefalinger fra styregruppe vedr. forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser (s 78-83) Den midtjyske afrapportering på Socialstyrelsens centrale udmelding kan læses her. Indstilling At DASSOS godkender anbefalingerne vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser med henblik på videresendelse til sundhedsklyngerne Referat DASSOS godkendte anbefalingerne og tilkendegav, at anbefalingerne giver et godt afsæt for at styrke samarbejdet om målgruppen både internt i kommunerne og i forhold til de øvrige aktører. Det vurderes, at forankring via sundhedsklyngerne giver det bedste afsæt for de videre lokale drøftelser og handlinger på spiseforstyrrelsesområdet. Det ønskes at metoden og fasebeskrivelsen, der er anvendt i anbefalingerne, overføres til andre sammenhænge og målgrupper, hvor der er et tilsvarende behov for at arbejde forebyggende og opsporende på tværs af aktører og ud fra en fælles plan. Konkret blev unge med angst nævnt som en målgruppe, hvor metoden vil kunne overføres. 2.7 Drøftelse af perspektiver i KL s socialpolitiske udspil Ved Helle Bro, Holstebro Kommune Sagsfremstilling På årets Social- og Sundhedspolitiske Forum den maj lanceres KLs nye socialpolitiske udspil. KLs udspil sætter fokus på en række centrale temaer i relation til udviklingen af tilgange og indsatser på socialområdet bredt set og i koblingen med de øvrige velfærdsområder. Helle Bro har deltaget i den kommunale følgegruppe, der har bidraget til at kvalificere indholdet og anbefalingerne i udspillet. Hun vil på mødet lægge op til en åben dialog om, hvilke perspektiver det socialpolitiske udspil giver i forhold til de udviklingsområder, der arbejdes med i det fælleskommunale samarbejde i DASSOS. Bilag KL s socialpolitiske udspil kan læses her: Indstilling At DASSOS drøfter hvilke perspektiver og nye vinkler der med afsæt i KLs socialpolitiske udspil særligt bør tænkes ind i arbejdet med rammeaftalens udviklingsområder og de fælleskommunale rammepapirer for voksenhandicap og voksenpsykiatri Referat De centrale linjer i KLs udspil blev præsenteret med fokus på den rehabiliteringsdagsorden, der gennemsyrer udspillet. Det var enighed om, at udspillet understøtter den udvikling, der er i gang i kommunerne og i det fælleskommunale samarbejde i DASSOS. Det blev oplyst, at også styregruppen på arbejdsmarkedsområdet arbejder med fokus på sammenhængende og tværgående indsatser

13 DASSOS Socialtilsyn Midt - hovedkonklusioner fra årsrapport Ved Ulla B. Andersen, tilsynschef i Socialtilsyn Midt, Simon Foldager, stabsleder i Socialtilsyn Midt, og Ken Engedal, Børne- og familiechef i Silkeborg Kommune Sagsfremstilling Jf. bekendtgørelse om rammeaftaler på det sociale område, skal konklusionerne fra Socialtilsynets seneste årsrapport indgå i drøftelserne om rammeaftalen. Drøftelser vedrørende finansieringen af Socialtilsynet, der skal ske i forbindelse med indgåelse af Styringsaftalen for det kommende år, sker på DASSOS-mødet i august. På dagens møde vil Socialtilsynet orientere om hovedpointerne i årsrapport Bilag Bilag 9: Præsentation fra Socialtilsynet, fra DASSOS (s ) Indstilling På baggrund af oplæg fra Socialtilsyn Midt drøftes hovedkonklusionerne i årsrapporten Referat Simon Foldager fra Socialtilsynet præsenterede hovedkonklusionerne fra årsrapporten for Rapporten afventer politisk godkendelse. Slides fra præsentationen er vedlagt som bilag til referatet. Der blev spurgt til, om Socialtilsynet kan vise tal for, om der er forskel i kvaliteten i plejefamilierne mellem kommunerne særligt imellem de kommuner, der i høj grad benytter plejefamilier og de kommuner, der i højere grad anbringer børn på institutioner. Kommunerne blev opfordret til at tage kontakt til Socialtilsynet, hvis de oplever at der er noget der kan gøres smartere, fx i forbindelse med indsendelse af dokumentation til Socialtilsynet

14 DASSOS Orienteringspunkter 3.1 Orientering om takstudvikling samt øvrig ledelsesinformation Ved Bjarne Hansen, formand for takstgruppen Sagsfremstilling Som besluttet af Forretningsudvalget den 4. april 2016, forelægges DASSOS fra om med i år en samlet sag med følgende ledelsesinformation: Takstudvikling baseret på hhv. budget- og regnskabstal Over/underskud Belægningsoversigt Tillægstakster Overblik over takster Pladsoversigt DASSOS vil få tilsendt ovenstående ledelsesinformation umiddelbart op til mødet, idet indberetningsfristen for regnskabsresultat er den 1. maj Der gøres opmærksom på, at ledelsesinformationen alene bygger på kommunernes egne indberetninger og at validiteten af oplysningerne således afhænger heraf. Bilag Ledelsesinformation til DASSOS, bestående af: Bilag 10: Takstudvikling baseret på budgettal (s ) Bilag 11: Takstudvikling baseret på regnskabstal (s ) Bilag 12: Over/underskud (s ) Bilag 13: Belægningsoversigt (s ) Bilag 14: Tillægstakster (s ) Bilag 15: Pladsoversigt (s ) Indstilling At DASSOS tager takstudvikling samt øvrig ledelsesinformation til efterretning Referat Bjarne Hansen præsenterede de overordnede linjer i det fremsendte ledelsesinformation, der for første gang er samlet med både budget- og regnskabstal. Oversigterne viser entydigt, at taksterne set på både budget- og regnskabstal er faldet fra 2015 til 2016, hvilket indikerer at kommunerne overordnet set overholder de aftaler, der er indgået i rammeaftalen ift. takstreduktion. Samtidig viser regnskabstallene, at udgiften til tillægstakster total set er uændret i perioden. Der er forskydninger inden for kommunerne. Det blev besluttet at lade takstgruppen gennemgå ledelsesinformationen på det kommende takstgruppemøde med henblik på validering og drøftelse af opmærksomhedspunkter. Eventuelle kommentarer til oversigterne kan bringes ind i takstgruppens drøftelse via de kommunale medlemmer af takstgruppen. Punktet sættes på DASSOS mødet i august med henblik på drøftelse af eventuelle opmærksomhedspunkter fra takstgruppen

15 DASSOS Rapporter fra Socialstyrelsen - centrale udmeldinger på hjerneskade og syn Ved Jesper Thyrring Møller Sagsfremstilling Socialstyrelsen har i marts 2017 offentliggjort deres behandling af afrapporteringerne på de to første centrale udmeldinger, der blev udmeldt i Rapporterne omhandler hhv. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade og børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Socialstyrelsens konklusion er, at kommunerne i begge afrapporteringer har beskrevet en tilstrækkelig løsning i forhold til, at der samlet set er det fornødne udbud af højt specialiserede sociale tilbud og indsatser til de to målgrupper. Desuden har Socialstyrelsen vurderet, at der er den fornødne koordination og planlægning om målgrupperne på tværs af kommunerne i de fem regioner. Rapporterne er sendt til de 2 faglige følgegrupper, der bidrog til udarbejdelsen af de midtjyske afrapporteringer. Desuden vil Socialstyrelsens rapport på hjerneskadeområdet blive drøftet i hjerneskadesamrådet på voksenområdet. I efteråret 2017 vil Socialstyrelsen følge op på de to centrale udmeldinger og se nærmere på, hvordan tilbudsstrukturen har udviklet sig. Samtidig er Socialstyrelsen fortsat i gang med at behandle afrapporteringerne på den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser. Rapporten med Socialstyrelsens vurdering forventes at ligge klar til efteråret Bilag Socialstyrelsens behandling af afrapporteringerne på de centrale udmeldinger kan læses her: Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Indstilling At DASSOS tager orienteringen til efterretning Referat Orientering blev taget til efterretning 3.3 Orientering om tolkebistand ved kommunalt bestilte lægeopgaver Ved Jesper Thyrring Møller Sagsfremstilling Region Midtjylland ønsker at gøre kommunerne opmærksom på, at det påhviler kommunerne at tilvejebringe evt. tolkebistand i forbindelse med kommunalt bestilte opgaver hos praktiserende læger og speciallæger. Et eksempel herpå kunne være LÆ-265 attester bestilt af jobcentret. I praksis vil det ofte være den praktiserende læge/speciallæge, der selv rekvirerer tolkebistanden og herefter afregner med kommunen. Det er derfor vigtigt at kommunerne sikrer sig, at lægerne i kommunen er informeret om, hvilke leverandører kommunen har på tolkebistand og herunder kontaktinformation. Informationen kan formidles via de lokale praksiskonsulenter

16 DASSOS Region Midtjylland får pr. 1. maj 2017 ny tolkeleverandør Tolkdanmark der skal levere tolkebistand til hospitalerne og til sygesikringsområdet. For en uddybning se henvendelse fra Region Midtjylland (bilag 16), som er tilsendt kommunernes hovedpostkasser. Orienteringen er også formidlet til KOSU. Bilag Bilag 16: Information til kommunerne i Region Midtjylland om tolkning i forbindelse med kommunale opgaver hos praktiserende læger og speciallæger (s ) Indstilling At DASSOS tager orienteringen til efterretning Referat Orienteringen blev taget til efterretning 3.4 Brug af videomøder ved netværksmøder i børne- og ungdomspsykiatrien Ved Jesper Thyrring Møller Sagsfremstilling Det indgår som en del af Sundhedsaftalen mellem Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner, at netværksmøder mellem børne- og ungdomspsykiatrien (BUC) og kommunerne så vidt muligt afholdes som videonetværksmøder. For at omsætte sundhedsaftalen til praksis blev der i efteråret 2016 afholdt en workshop med deltagelse fra region, kommuner og almen praksis med henblik på udarbejdelse af et 'guide' til afholdelse af videonetværksmøder. Efterfølgende har forslaget været sendt til kommentering i netværket af børne- og ungechefer samt i myndighedsnetværket. Tilbagemeldingerne har været positive, og modellen vil nu blive taget i brug som en anbefalet praksis. Guiden til afholdelse af videonetværksmøder vil snarest blive tilgængelig via den elektroniske i værktøjskassen for sundhedsaftalen ( Materialet vil også blive sendt til kommunernes hovedpostkasser, og netværket af børne- og ungechefer samt i myndighedsnetværket. Om modellen Modellen indebærer, at kommunerne har den primære initiativpligt i forhold at indkalde til netværksmøder. Kommunen tager i hver sag stilling til, om der er behov for et video-netværksmøde og indkalder i så fald til mødet. BUC vil kun undtagelsesvist indkalde til netværksmøder. Modellen beskriver desuden opgavefordelingen i forbindelse med mødebooking, dagsorden, mødeleder mv. i forbindelse med afholdelse af video-netværksmøder. Indstilling At DASSOS tager orienteringen til efterretning Referat Orienteringen blev taget til efterretning

17 DASSOS Punkter til næste møde 4.1 Punkter til næste møde i DASSOS Ved Jesper Thyrring Møller Sagsfremstilling Næste møde i DASSOS er den 23. august 2017 kl i Regionshuset Viborg (lokale B1). Punkter til mødet kan meldes ind til Sekretariat for Rammeaftaler senest den 7. august Den foreløbige sagsliste: Finansiering af Socialtilsyn Midt Præsentation af analyse af Børnehuset Aktiviteter, drift og økonomi for Børnehuset Proces for kommissorier for udviklingsområder i Rammeaftale 2018 Godkendelse af revideret udkast til ledsageraftale Indstilling Det indstilles, at DASSOS: Tager den foreløbige sagsliste til efterretning (se ovenfor), og Drøfter om der er andre sager til dagsordenen Referat Sagslisten blev godkendt, og yderligere punkter blev tilføjet: Ledelsesinformation opmærksomhedspunkter fra takstgruppen (jf. pkt. 3.1) Evt. opfølgning på tilbagebetaling af udgift til ledsagelse under ferie (se under evt.) 4.2 Evt. Favrskov Kommune gav en status på sagen om tilbagebetaling af udgift til ledsagelse under ferie, hvor kommunen har fået 2 klager. Favrskov Kommune appellerer til, at kommunerne finder en fælles tilgang til, hvordan det håndteres. Det blev aftalt, at Favrskov Kommune sender afgørelsen rundt i DASSOS-kredsen, når den foreligger. Opfølgning kan ske på et kommende DASSOS møde

18 Bilag 2 018

19 Takster og objektiv finansiering 2018 DASSOS 23. august

20 Dagsorden 1. Principper og tilpasning 2. Antalsforudsætninger 3. Hovedpointer vedr. budget Driftsbudget Takster Objektiv finansiering Spørgsmål 020

21 1. Principper og tilpasning Fælles takstprincipper i de fem socialtilsyn Forudsætninger om tid pr. opgave x antal Fastlægger antal medarbejdere pr. socialtilsyn (dimensionering) Forskellige takster i de fem socialtilsyn pga. forskellige forudsætninger (f.eks. husleje og kørsel) Mer- eller mindreforbrug henføres til takster og objektiv finansiering i kommende år Socialtilsyn Midt reducerede budgettet i 2017 med 3,1 pct. Budget 2018 er fremskrevet med KL s pris- og lønskøn foruden opdaterede antalsforudsætninger 021

22 2. Antalsforudsætninger Antal tilbud (voksen) Antal tilbud (børn & unge) Antal tilbud i alt Antal plejefamilier Væsentlige ændringer (tilbud og plejefamilier)

23 3. Hovedpointer vedr. budget 2018 Driftsbudgettet for Socialtilsyn Midt falder samlet set fra 2017 til 2018 (i faste priser), dvs. færre udgifter at fordele på takster og objektiv finansiering Taksterne for tilsyn stiger fra 2017 til 2018 (i faste priser) pga.: Taksten for ambulante tilbud falder Der forventes færre indtægter via tillægstakster Andelen af socialtilsynets faste udgifter stiger på tilbudsområdet som følge af faldende antal plejefamilier Objektiv finansiering falder fra 2017 til 2018 (i faste priser) pga.: Faldende antal plejefamilier 023

24 4. Driftsbudget 2018 (2018-priser) Personalerelaterede udgifter (løn, forsikring, kurser og kørsel) 42,8 41,3 41,4 Grundkurser plejefamilier 1,1 1,1 0,9 Kontorhold, møder mv. 0,8 0,9 0,9 Husleje 1,1 1,1 1,2 Rengøring mv. 0,2 0,2 0,2 El, vand og varme 0,2 0,2 0,2 Teknologileje og it-udgifter 1,7 1,7 1,6 I alt * 48,1 46,7 46,5 * Differencer skyldes afrundinger. 024

25 5. Takster for 2018 Takstkategorier Tilsyn med døgntilbud Skærpet tilsyn Ny godkendelse af døgntilbud Væsentlig ændring af eksisterende godkendelse 1-7 pladser pladser pladser pladser Tilsynstaksten er pr. år. Taksten for skærpet tilsyn er pr. måned. Taksten for ny godkendelse og væsentlig ændring er engangstakster. Socialtilsyn Midt vil desuden opkræve tillægstakster for tilsyn med tilbud med flere afdelinger, jf. 22 stk. 4 og 5 i bekendtgørelse om socialtilsyn. 025

26 5. Takster for Hovedstaden Syd Midt Gennemsnit Nord Øst Alle takster hos Socialtilsyn Midt er i 2018 mindre end gennemsnittet hos de fem socialtilsyn (graf viser tilsynstakst for 0-7 pladser) 026

27 6. Objektiv finansiering 2018 Kommune 2018 Faaborg-Midtfyn Favrskov Hedensted Horsens Norddjurs Odder Randers Samsø Skanderborg Syddjurs Aarhus Herning Holstebro Ikast-Brande Lemvig Ringkøbing-Skjern Skive Struer Viborg I alt

28 028

29 Bilag 3 029

30 24. august 2017 Notat vedr. takster og objektiv finansiering for Indledning Dette notat redegør for baggrunden for takster og objektiv finansiering for Socialtilsyn Midt i Fælles principper i de fem socialtilsyn Socialtilsynene har siden opstarten 1. januar 2014 brugt fælles principper til beregning af takster og dimensionering af socialtilsynene. Modellen bygger på en nedbrydning af de kerneopgaver, socialtilsynene skal løse, og en række forudsætninger om det gennemsnitlige tidsforbrug til at løse disse kerneopgaver. Endelig bygger modellen på estimater for, hvor mange tilbud og plejefamilier, der skal føres tilsyn med i det kommende år. Modellen justeres løbende i takst med socialtilsynenes erfaringer. Det, der med afsæt i takstmodellen er fælles for de 5 socialtilsyn, er hvilke opgaver, der dimensioneres og tidsestimaterne for disse opgaver. Antalsforudsætninger, lønniveau og de øvrige udgiftsposter (f.eks. husleje) er tilpasset efter de lokale forhold. Derfor har de fem socialtilsyn ikke de samme takster. 3. Socialtilsynenes tilpasning af kerneopgaven i 2018 Socialtilsynene fungerer som indtægtsdækket virksomhed. Det betyder, at alle de omkostninger, der anvendes til at udføre socialtilsynet, skal opkræves fra tilbud og kommuner. Socialtilsynene arbejder bevidst ud fra denne grundpræmis både i budgetlægningen og i den løbende styring af økonomi og ressourcer. Socialtilsyn Midt har således fokus på omkostningseffektivitet og på løbende at tilpasse sine udgifter og medarbejdernormering til den opgave, der skal løses. Samtidig har Socialtilsyn Midt naturligvis fokus på, at de politiske forventninger der er til socialtilsynene i forlængelse af tilsynsreformen, skal indfries. I 2017 reducerede Socialtilsyn Midt budgettet med 3,1 pct. Budgettet for 2018 er fremskrevet med KL s pris- og lønskøn. Desuden er de aktuelle antalsforudsætninger på tilbud, plejefamilier mv. fra foråret 2017 brugt til budgetteringen. Socialtilsyn Midt Søvej Silkeborg Tlf.:

31 4. Budgetforudsætninger 2018 for Socialtilsyn Midt Budgettet for Socialtilsyn Midt for 2018 tager udgangspunkt i nedenstående forudsætninger. Udover nedenstående er der foretaget mindre justeringer i budgettet på basis af socialtilsynets løbende erfaringer. Antal tilbud og plejefamilier Antal tilbud (voksen) Antal tilbud (børn & unge) Antal tilbud i alt Antal plejefamilier Ny-godkendelse af plejefamilier Væsentlige ændringer i tilbud og plejefamilier Antallet af tilbud og plejefamilier i 2018 er udarbejdet på baggrund af indberetninger i Tilbudsportalen. Socialtilsyn Midt fik 1. januar 2017 nye opgaver i forbindelse med ændring i sundhedsloven omhandlende tilsyn med alkoholbehandlingssteder. I forbindelse med ændring af lov om socialtilsyn blev forudsætningerne om beregning af taksterne for ambulant behandlingstilbud ændret. Denne takstnedsættelse for de ambulante tilbud er indarbejdet i budgettet for Lønudgifter Lønbudgettet for Socialtilsyn Midt er beregnet ud fra de faktiske lønudgifter for eksisterende medarbejdere pr. maj Disse udgifter er pris- og lønfremskrevet efter KL s vejledning og tillagt udgifter til barselsfond og særlig feriegodtgørelse. 5. Nøgletal for 2018 Udgifter 2018-priser (mio. kr.) Driftsbudget 48,1 46,7 46,5 Overhead 1 2,7 2,7 2,6 Udgifter i alt 50,8 49,4 49,1 1 5,4 pct. af driftsbudgettet. Side 2 031

32 Indtægter 2018-priser (mio. kr.) Objektiv finansiering (plejefamilier) -28,3-27,5-27,3 Takster (tilbud) -22,4-21,8-21,8 Indtægter i alt* -50,8-49,4-49,1 *afrundinger er skyld i differencer Driftsbudget 2018-priser (mio. kr.) Personalerelaterede udgifter (løn, forsikring, kurser og kørsel) 42,8 41,3 41,4 Grundkurser plejefamilier 1,1 1,1 0,9 Kontorhold, møder mv. 0,8 0,9 0,9 Husleje 1,1 1,1 1,2 Rengøring mv. 0,2 0,2 0,2 El, vand og varme 0,2 0,2 0,2 Teknologileje og it-udgifter 1,7 1,7 1,6 I alt* 48,1 46,7 46,5 *afrundinger er skyld i differencer Øvrige 2018-priser (mio. kr.) Normering (antal årspersoner) 76,5 73,0 72,9 Gennemsnitsløn 2 0,525 0,530 0,538 2 Tallet er et bruttotal for alle socialtilsynets medarbejdere, som angiver alle Silkeborg Kommunes udgifter ved socialtilsynets medarbejdere, herunder pension, særlig feriegodtgørelse, barselsfond og personforsikringer Side 3 032

33 6. Takster og objektiv finansiering 2018 Takster for tilbud 2018 Takstkategorier Tilsyn med døgntilbud Skærpet tilsyn Ny godkendelse af døgntilbud Væsentlig ændring af eksisterende godkendelse 1-7 pladser pladser pladser pladser Tilsynstaksten er en årlig takst. Taksten for skærpet tilsyn er en månedstakst. Taksten for ny-godkendelse og væsentlig ændring er en engangstakst. Socialtilsyn Midt vil desuden opkræve tillægstakster for tilsyn med tilbud med flere afdelinger, jf. 22 stk. 4 og 5 i bekendtgørelse om socialtilsyn. Objektiv finansiering 2018 Kommune Udgift Faaborg-Midtfyn Favrskov Hedensted Horsens Norddjurs Odder Randers Samsø Skanderborg Syddjurs Aarhus Herning Holstebro Ikast-Brande Lemvig Ringkøbing-Skjern Skive Struer Viborg I alt Der er ingen reguleringer for tidligere år indarbejdet i budgettet. Side 4 033

34 7. Udvikling i takster fra 2017 til 2018 Se takster og objektiv finansiering for 2017 i bilag 1. Budgettet for objektiv finansiering falder fra 2017 til 2018 i faste priser. Årsagen hertil er for størstedelens vedkommende et faldende antal af godkendte plejefamilier. Taksten for tilsyn for tilbud stiger i faste priser. Årsagerne hertil skyldes væsentligst følgende 3 forhold: at taksten for ambulante tilbud falder, at der forventes færre indtægter i forbindelse med opkrævning af tillægstakster og at andelen af socialtilsynets faste omkostninger stiger på tilbudsområdet, når antallet af plejefamilier falder. Taksten for skærpet tilsyn beregnes som 10 pct. af tilsynstaksten for hver måned, det skærpede tilsyn varer, hvor den tidligere blev beregnet som 25 pct. af årstaksten. 8. Sammenligning af takster i de 5 socialtilsyn Gennemsnittet i 2018 for alle Socialtilsynenes takster for tilsyn på f.eks. 1-7 pladser er kr. Socialtilsyn Midts takst på denne takstkategori er kr. Socialtilsyn Midts takst er således 1,7 pct. mindre end gennemsnittet i de 5 tilsyn i Danmark (dette gør sig gældende for alle takstkategorier). 9. Udviklingen fra 2014 til 2018 opgjort som index-tal Budgettet for Socialtilsyn Midt har haft nedenstående udvikling Indeks Budget ,5 91,7 89,2 88,7 Finansieringen af plejefamilier har haft følgende udvikling Indeks Budget ,7 96,9 94,5 93,6 Grundtaksterne har haft følgende udvikling Indeks Budget ,4 96,3 91,6 96,0 Side 5 034

35 BILAG 1 Takster for 2017 (17-priser) Takstkategorier Tilsyn med døgntilbud Skærpet tilsyn Ny godkendelse af døgntilbud Væsentlig ændring af eksisterende godkendelse 1-7 pladser pladser pladser pladser Objektiv finansiering for 2017 (17-priser) Udgift Kommune Udgift (før efterregulering) (efter efterregulering) Faaborg-Midtfyn Favrskov Hedensted Horsens Norddjurs Odder Randers Samsø Skanderborg Syddjurs Aarhus Herning Holstebro Ikast-Brande Lemvig Ringkøbing-Skjern Skive Struer Viborg I alt Efterreguleringen af den objektive finansiering på 1,260 mio. kr. skyldes et mindreforbrug på plejefamilieområdet. Side 6 035

36 Bilag 4 036

37 ANALYSE AF BØRNEHUS MIDT Notat til Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet (DASSOS) August

38 INDHOLD 1. Indledning og baggrund 2 2. Metodisk tilgang 3 3. Økonomi og budget Benchmark med andre børnehuse Organisatoriske nøgletal Budget og budgetforudsætninger 9 4. Opgaver og organisering Børnehusets organisering Sagsflow og -fordeling Medarbejdernes tidsforbrug Serviceniveau i de konkrete sager Vurdering og anbefalinger Økonomi og budget Opgaver og Organisering Serviceniveau i de konkrete sager

39 2 ANALYSE AF BØRNEHUS MIDT JUNI INDLEDNING OG BAGGRUND Børnehusene er et tilbud til børn og unge mellem 0 og 17 år, der har været udsat for seksuelle eller voldelige overgreb, eller hvor der er mistanke herom. Børnehusenes opgave er at sikre en koordineret og tværfaglig indsats i sagsforløbet, så børnene oplever en kvalificeret og sammenhængende indsats samlet på ét sted. Børnehuset i Region Midtjylland har varslet, at Børnehuset i 2017 forventer en budgetudvidelse på 25 %. DASSOS har i forlængelse heraf ønsket en analyse af Børnehus Midts økonomi, kapacitet, arbejdsmetoder mv. Formålet med analysen har i denne sammenhæng været, med eksterne øjne, at undersøge, om der kan findes konkrete muligheder for at frigøre budgetmidler som alternativ til den varslede budgetudvidelse. Med dette menes, at analysen skal give en vurdering af, om alle optimeringsmuligheder i Børnehusets daglige arbejdsgange er udtømte, eller om der kan gennemføres effektiviseringer, uden at dette udhuler den faglige kvalitet i Børnehusets arbejde. Nærværende notat indeholder resultaterne af en analyse, der er gennemført af BDO i foråret Analysen har et grundlæggende fokus på det økonomiske grundlag for Børnehus Midt, dels via en benchmark med andre børnehuse på relevante nøgletal og dels via en kortlægning af finansieringsgrundlaget og budgetforudsætningerne for Børnehus Midt. Herudover har analysen afdækket organisering, opgaveløsningen og serviceniveauet i de konkrete sager i Børnehus Midt. Analysen er gennemført i tre faser. De tre faser har været styrende for analysetilgangen og er det ligeledes for denne afrapportering. 039

40 3 ANALYSE AF BØRNEHUS MIDT JUNI METODISK TILGANG Analysen er gennemført i tre faser, som illustreret i nedenstående figur. Hvor der i første fase er et overvejende fokus på de økonomiske aspekter af Børnehus Midt, er der i fase to et ligeså vigtigt fokus på den faglige organisering og opgaveløsning i regi af børnehuset. Afsluttende er der foretaget en gennemgang af otte konkrete sager med henblik på at give en vurdering af det realiserede serviceniveau ift. de nationale kvalitetsstandarder. For BDO har involvering og en løbende tæt dialog med Børnehus Midts og Aarhus Kommunes videnspersoner været nøgleord. En stor del af dataindsamlingen er således enten sket ved eller kvalitetssikret på interviews og workshops, ligesom opmærksomhedspunkter og resultater undervejs er drøftet og kvalitetssikret hos de udvalgte nøglepersoner. Figur 1. Metodisk tilgang til analyse af Børnehus Midt 040

41 4 ANALYSE AF BØRNEHUS MIDT JUNI ØKONOMI OG BUDGET Analysen af Børnehus Midt har blandt andet haft fokus på børnehusets økonomiske grundlag. Indledende er der gennemført en benchmark med de andre børnehuse, hvor økonomi og sagstal sammenlignes med henblik på at vurdere, om Børnehus Midt er hhv. dyre eller billige i forhold til andre. Endvidere er udviklingen over tid internt i Børnehus Midt belyst via opstilling af en række organisatoriske nøgletal, der følger omfanget af behandlere, administration og ledelse over tid, både absolut og holdt op imod befolkningstal 0-17 år og antallet af sager. Afsluttende har BDO kortlagt budgetforudsætningerne i Børnehus Midts budget for 2017 med henblik på at identificere udgiftsdrivere. 3.1 BENCHMARK MED ANDRE BØRNEHUSE Som et led i analysen af Børnehus Midt økonomi, er der gennemført en benchmark med andre børnehuse. En benchmark-analyse er en systematisk sammenligning af de forskellige børnehuses økonomi og sagstal, der giver mulighed for at DASSOS og Børnehus Midt kan stille reflekterede spørgsmål til egen praksis og vurdere den i forhold til hvordan andre børnehuse har grebet styringsopgaven an. Benchmark-analysen bidrager dermed til at skabe grundlag for at vurdere, om udgiftsniveauet i Børnehus Midt er højere eller lavere ift. andre børnehuse, samt hvordan udviklingen heri har været over tid. Benchmark-analysen er baseret på regnskabsdata for årene samt budget Børnehusene blev oprettet i efteråret 2013 ifm. overgrebspakken, og at gå tilbage til 2014 giver således en unik mulighed for at følge børnehusenes økonomiske og sagsmæssige udvikling over tid, fra start og frem til nu. Det er dog i den forbindelse væsentligt at bemærke, at børnehusene stadig i dag er relativt nye organisationer, der lærer og udvikler sig, og at en stigning i udgiftsniveau fra 2014 til 2016 lige såvel kan være udtryk for, at børnehuset er blevet bedre til at budgettere, som det kan være udtryk for en faldende effektivitet. Data til benchmark-analysen er indsamlet via direkte kontakt til de andre børnehuse i Danmark. BDO har forestået selve dataindsamlingen, mens BDO og Børnehus Midt i fællesskab har etableret kontakten og dialogen med de øvrige børnehuse for at sikre adgang til data. Børnehus Midt og BDO har sammen udarbejdet dataskabelonen anvendt til at indsamle data i landets øvrige fire børnehuse. På baggrund af benchmarken har BDO udarbejdet følgende nøgletal: Samlede udgifter pr årig i regionen Objektiv finansiering pr årig Takstfinansiering pr årig Antal sager pr årige Samlede udgifter pr. sag Takstfinansiering pr. sag Formålet med benchmark-analysen er alene at udgøre rammesætningen om den følgende analyse. Benchmark-analysen skal give et billede af, om Børnehus Midt er relativt dyre eller relativt billige i sin opgaveløsning, når der sammenlignes med de andre børnehuse samt give et indblik i omfanget af Børnehus Midt s sagsstamme relativt til de børnehuses sagsstammer. Nedenstående figur viser børnehusenes samlede udgifter pr årig i regionen i perioden årene Figuren er baseret på børnehusenes regnskaber for årene og budgettet for 2017, samt folketal fra Danmarks Statistik. Det ses af figuren, at Børnehus Midt har de laveste udgifter pr. barn, mens Børnehus Syd i 2016 og også forventet i 2017 har de højeste udgifter pr. barn. 041

42 5 ANALYSE AF BØRNEHUS MIDT JUNI 2017 Figur 2. Samlede udgifter til børnehuse pr årig i regionen, Samlede udgifter pr årig i regionen B2017 Børnehus Midt Børnehus Nord Børnehus Sjælland Børnehus Syd Børnehus Hovedstaden Kilde: Data indsamlet i de fem børnehuse af BDO til brug for analysen samt befolkningstal fra Danmarks Statistik. Enkelte børnehuse har haft etableringsomkostninger i forbindelse med oprettelsen af børnehusene. BDO er i forbindelse med dataindsamlingen blevet oplyst, at det mestendels drejer sig om engangsbeløb, der er afholdt i Nærværende benchmark omfatter samtlige udgifter, altså både drifts- og anlægsudgifter. Det er dog, med etableringsudgifterne og førnævnte forbehold omkring udviklingen i budgetforudsætninger in mente, mest retvisende at sammenligne her og nu det vil sige regnskabet for 2016 og budgettet for Derfor bliver disse to år omdrejningspunkt for fortolkningen af benchmarkanalysens resultater. Figur 3 viser hvordan den objektive finansiering og takstfinansieringen følger de samlede udgifter hvormed Børnehus Midt placerer sig med de laveste udgifter til både den objektive finansiering og takstfinansieringen pr. barn i regionen. Figur 3. Objektiv finansiering og takstfinansiering til børnehuse pr årig i regionen, Objektiv finansiering pr årig Takstfinansiering pr årig B B2017 Børnehus Midt Børnehus Nord Børnehus Midt Børnehus Nord Børnehus Sjælland Børnehus Syd Børnehus Sjælland Børnehus Syd Børnehus Hovedstaden Børnehus Hovedstaden Kilde: Data indsamlet i de fem børnehuse af BDO til brug for analysen samt befolkningstal fra Danmarks Statistik. 042

43 6 ANALYSE AF BØRNEHUS MIDT JUNI 2017 Ikke alle børnehuse har kunnet oplyse antal sager i 2016 eller det forventede antal sager i For Børnehus Syd gælder, at her er oplyst antal opstartede sager, mens der for de resterende børnehuse er oplyst antallet af afsluttede sager. Nedenstående figur viser antallet af sager i børnehusene pr børn i regionen. Det fremgår, at Børnehus Midt har relativt færre sager end Børnehus Nord og Børnehus Syd, mens Børnehus Midt og Børnehus Sjælland ligger nogenlunde ens i 2015 og Børnehus Sjælland forventer dog en stigning i BDO er af Børnehus Midt blevet oplyst om, at børnehuset aktuelt gennemfører besøg hos regionens kommuner med henblik på at skabe øget opmærksomhed omkring børnehusets kompetencer. Børnehus Midt forventer i forlængelse heraf, at sagsantallet fremadrettet vil stige. Figur 4. Antal sager i børnehusene pr årig i regionen, ,00 1,80 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 Antal sager pr årig B2017 Børnehus Midt Børnehus Nord Børnehus Sjælland Børnehus Syd* Kilde: Data indsamlet i de fem børnehuse af BDO til brug for analysen samt befolkningstal fra Danmarks Statistik. *Note: For Børnehus Syd er angivet antal opstartede sager. Note: Ikke alle børnehuse har kunnet angive antal afsluttede sager i 2016 og/eller antal forventede sager i 2017 hvorfor Børnehus Hovedstaden ikke indgår i ovenstående. Nedenfor fremgår børnehusenes samlede udgifter pr. sag. Nøgletallet siger noget om, hvor mange ressourcer, hvert børnehus har anvendt set i forhold til, hvor mange sager, det har behandlet på et år. Børnehus Midt ligger i 2016 på niveau med Børnehus Nord og Børnehus Syd, men lavere end Børnehus Sjælland. Børnehus Midt forventer dog en stigning i

44 7 ANALYSE AF BØRNEHUS MIDT JUNI 2017 Figur 5. Samlede udgifter pr. sag i børnehusene pr årig i regionen, Samlede udgifter pr. sag B2017 Børnehus Midt Børnehus Nord Børnehus Sjælland Børnehus Syd* Kilde: Data indsamlet i de fem børnehuse af BDO til brug for analysen. *Note: For Børnehus Syd er angivet antal opstartede sager. Note: Ikke alle børnehuse har kunnet angive antal afsluttede sager i 2016 og/eller antal forventede sager i 2017 hvorfor Børnehus Hovedstaden ikke indgår i ovenstående. Figur 6. Takstfinansiering pr. sag i børnehusene pr årig i regionen, Takstfinansiering pr. sag B2017 Børnehus Midt Børnehus Nord Børnehus Sjælland Børnehus Syd* Kilde: Data indsamlet i de fem børnehuse af BDO til brug for analysen. *Note: For Børnehus Syd er angivet antal opstartede sager. Note: Ikke alle børnehuse har kunnet angive antal afsluttede sager i 2016 og/eller antal forventede sager i 2017 hvorfor Børnehus Hovedstaden ikke indgår i ovenstående. Overordnet set viser benchmark-analysen således, at Børnehus Midt har de laveste samlede udgifter pr. barn 0-17 år, når der sammenlignes med de fire andre børnehuse. Børnehus Midt har i 2016 haft udgifter pr. sag på et niveau lige over Børnehus Nord og Børnehus Syd, men børnehuset forventer en stigning i 2017 som følge af budgetudvidelsen på 25 %. Benchmark-analysen viser dog også, at Børnehus Midt behandler et relativt lavere antal sager pr årig i regionen end de andre børnehuse. BDO er dog af Børnehus Midt blevet oplyst om, at børnehuset aktuelt gennemfører besøg hos regionens kommuner med henblik på at skabe øget opmærksomhed omkring børnehusets kompetencer. Børnehus Midt forventer i forlængelse heraf, at sagsantallet fremadrettet vil stige. 044

45 8 ANALYSE AF BØRNEHUS MIDT JUNI ORGANISATORISKE NØGLETAL Der er til brug for analysen opstillet en række organisatoriske nøgletal for Børnehus Midt. Nøgletallene er listet i bullitform nedenfor: Årsværk ledelse og ledelsesspænd Administrationsgrad Årsværk behandlere absolut samt opgjort pr årige i regionen Sager pr. fuldtidsbehandler Sager pr årig i regionen Nøgletallene er opstillet på baggrund af data, der er leveret til BDO af Børnehus Midt og Aarhus Kommune. Tabellen nedenfor viser nøgletallene, der uddybes i det følgende. Tabel 7. Organisatoriske nøgletal for Børnehus Midt, Budget 2017 Årsværk ledelse 0, ,17 Ledelsesspænd 0,14 0,19 0,16 0,15 Årsværk administration 0,36 0,6 0,6 0,85 Administrationsgrad 8,2 % 8,6 % 7,6 % 8,4 % Årsværk behandlere 3,5 5,36 6,23 8,06 Antal behandlere pr årige i regionen 0,013 0,020 0,023 0,029 Sager pr. årsværk behandlere 39,7 42,4 37,7 31,0 Sager pr årig i regionen 0,5 0,8 0,9 0,9 Kilde: Data stillet til rådighed for BDO af Børnehus Midt og Aarhus Kommune. Den mindre stigning i ledelse i budget 2017 skyldes, at der er ændret i funktionsbeskrivelsen for børnehusets faglige koordinator, der har fået en smule mere ledelsestid. Den faglige koordinator har sagsarbejde ved siden af sin ledelsestid for at holde sig tæt på praksis og det daglige arbejde i børnehuset. Børnehusets administrationsgrad har været konstant over tid. I absolutte tal svarer det til, at Børnehus Midt har øget administrativt personale med et halvt årsværk siden Fremadrettet bør det overvejes, om administrationen fortsat skal vokse lige så meget som behandlerstaben. BDO er på interviews blevet oplyst om, at det administrative personale i Børnehus Midt hidtil har varetaget opgaver, som andre børnehuse lader behandlerne selv varetage. Det drejer sig om oprettelse og registreringsopgaver i Børnehus it, hvor arbejdsgangen i dag er, at behandleren udfylder et skema og afleverer dette hos en af de administrative medarbejdere i børnehuset, der indtaster oplysningerne i Børnehus it. På baggrund af interviews er det BDO s vurdering, at det vil være mere effektivt at lade behandlerne registrere oplysningerne direkte i Børnehus it ud fra en logik om lavest effektivt omkostningsniveau, når behandlerne alligevel bruger Børnehus it i deres daglige arbejde. Børnehus Midt har oplyst, at denne ændrede arbejdsgang forventes at være implementeret i løbet af sommeren Tabel 7 ovenfor viser endvidere, at antallet af behandlere i Børnehus Midt er forøget henover årene og er på sit højeste i Den varslede budgetudvidelse i 2017 omhandlede netop, at Børnehus Midt ønskede at øge sin stab af behandlere 1. BDO er på interviews blevet oplyst, at det over tid stigende antal behandlere (årsværk) skal ses i sammenhæng med, at Børnehus Midt har erfaret, at man i budgetprocessen tidligere har estimeret 1 Jf. bilag til møde i KKR d. 22. november 2016 vedr. aktiviteter og drift i Børnehus Midt. 045

46 9 ANALYSE AF BØRNEHUS MIDT JUNI 2017 at kunne behandle flere sager, end det reelt kunne lade sig gøre. Da børnehuset startede op i efteråret 2013 og i dets første leveår, vurderer Børnehus Midt således selv, at man har været for optimistisk i forhold til de forudsætninger om tidsforbrug, der blev anvendt som budgetforudsætning. Det er dette, der også afspejler sig i, at antallet af sager pr. fuldtidsbehandler falder over tid fra 2014 og frem til Tidsforbruget på sag og muligheder for at reducere dette behandles i øvrigt videre i afsnit 4 om opgavevaretagelse. Nedenstående tabel viser antallet af sager fordelt på opstartede sager i løbet af året, igangværende sager ved årets afslutning og antallet af afsluttede sager i løbet af året. Tabellens oplysninger stammer fra et udtræk fra KMD Børn og Voksne. Tabellen viser et kontinuerligt flow af sager igennem Børnehuset over tid. Tabel 8. Oversigt over opstartede, igangværende og afsluttede sager i Børnehus Midt, Periode /1-1/ Opstartede sager i året Afsluttede sager i året Igangværende sager ved årets afslutning Igangværende sager ved årets start Kilde: Dataudtræk stillet til rådighed for BDO af Børnehus Midt og Aarhus Kommune. Udtræk fra KMD Børn og Voksne. 3.3 BUDGET OG BUDGETFORUDSÆTNINGER Afsluttende har BDO gennemført en kortlægning af de budgetforudsætninger, der ligger til grund for budget 2017 i Børnehus Midt. Nedenstående tabel giver et indledende, deskriptivt overblik over udvikling i budget og regnskab over tid i Børnehus Midt. Tabel 9. Budget og regnskab for Børnehus Midt, Budget 2017 Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab Objektiv finansiering (60 % af budget) Til fordeling pr. sag (40 % af budget) Officiel takst pr. sag Kilde: Data stillet til rådighed for BDO af Børnehus Midt og Aarhus Kommune. Tabellen viser, at Børnehus Midt i perioden har oplevet en kontinuerlig stigning, både når der ses på korrigeret budget såvel som på regnskab. Der er mindre udsving i form af mer- eller mindreforbrug ift. det korrigerede budget i de enkelte år. BDO er oplyst, at udsvingene sker, når antallet af sager afviger fra det forventede niveau og man dermed, hvis antallet af sager er lavere end forventet, ikke får indtægter via takstfinansieringen. Børnehus Midt har endvidere oplyst, at stigningerne også her skal ses i sammenhæng med, at børnehuset over tid er blevet mere bevidst om, hvilket tidsforbrug der i gennemsnit skal bruges pr. sag. Børnehus Midt vurderer således selv, at man har været for optimistisk i forhold til, hvor mange sager, der kunne håndteres pr. medarbejder i de første leveår. 046

47 10 ANALYSE AF BØRNEHUS MIDT JUNI 2017 Budgettet for Børnehus Midt består af følgende poster: Løn Administration/kontorhold (telefoner, kopipapir mv.) Befordring Bygningsudgifter Marselis Boulevard og satellitten i Herning IT-udgifter Udgifter til rengøring Uddannelse Ungeudgifter et lille beløb til indkøb af juice, kakao, boller mv. De primære udgiftsdrivere er løn, som udgør 77 % af det samlede budget i 2017 svarende til 5,5 mio. kr. samt bygningsdrift, der udgør 11 % af budgettet svarende til kr. BDO er blevet oplyst, at lønbudgettet dannes ved, at der tages udgangspunkt i det forventede antal sager. I 2017 er det forventede antal 250 sager, jf. børnehusets indmeldte budget. Sagsantallet kobles med en forventning om, hvor mange timer en sag tager. I Børnehus Midt arbejder man med en budgetforudsætning, der hedder 43 timer pr. sag. De 43 timer er beregnet, som det fremgår af tabellen nedenfor. Tabellen er udleveret til BDO af Børnehus Midt. Figur 10. Budgetforudsætning i forhold til tidsforbrug pr. sag i Børnehus Midt, 2017 Kilde: Udleveret til BDO af Børnehus Midt og Aarhus Kommune. Endvidere forudsættes det i budgetlægningen, at en fuldtidsmedarbejder kan have 23,11 sagsarbejdstimer pr. uge. Sagsarbejdstimerne dækker over tid anvendt på opgaverne i ovenstående tabel, og der er således ikke tale om en klassisk ATA-tid. Sagsarbejdstimerne dækker alene over den andel af arbejdstiden, der anvendes på at arbejde med deciderede henvisningssager. På interviews er BDO blevet oplyst om, at de 43 timer såvel som de 23,11 sagsarbejdstimer pr. uge er en vurdering, der er udarbejdet til brug for budgetlægningen. Vurderingen tager udgangspunkt i et oplæg drøftet på netværksmøde for driftskommunerne for de fem børnehuse i Danmark. Ledelsen i Børnehus Midt har vurderet, at tidsestimatet også var realistisk ift. det faktiske tidsforbrug i Børnehus Midt. Der findes dog ikke detaljerede tidsopgørelser, der muliggør efterprøvning af budgetforudsætningen. 047

48 11 ANALYSE AF BØRNEHUS MIDT JUNI 2017 BDO anbefaler derfor, at Børnehus Midt er opmærksomme på at få efterprøvet budgetforudsætningen, eksempelvis ved at følge et antal udvalgte sager i løbet af Såfremt en sag i gennemsnit kan nedbringes til at optage eksempelvis 40 arbejdstimer, eller en medarbejder i stedet for 23,11 kan varetage eksempelvis 25 sagsarbejdstimer pr. uge, vil dette kunne frigøre budgetmidler. Budgettet til befordring udgør i kr. i BDO er i forbindelse med analysen blevet oplyst om, at budgettet er hævet som følge af, at Børnehus Midt har ansat to nye medarbejdere. Konkret har man divideret det tidligere resultat med det tidligere antal medarbejdere for at finde en enhedspris, og så ganget op med det nye antal medarbejdere. BDO vurderer i den sammenhæng, at børnehuset ville kunne reducere sine befordringsudgifter ved at have fast personale på satellitten i Herning, så behovet for kørsel kunne mindskes. Transport til satellitten sker i arbejdstiden, og ved at reducere kørsel mellem Aarhus og Herning vil børnehuset således både kunne øge medarbejdernes effektive arbejdstimer og spare på udgifter til kilometergodtgørelse. 048

49 12 ANALYSE AF BØRNEHUS MIDT JUNI OPGAVER OG ORGANISERING 4.1 BØRNEHUSETS ORGANISERING BDO har i forbindelse med analysen afdækket Børnehus Midts organisering og opgaveløsning. Analysedelen har handlet om den konkrete hverdag og den faglige opgaveløsning i børnehuset. Børnehus Midt er med ansættelsen af en faglig koordinator pr. 1 september 2017 organiseret med 9 behandlere, svarende til 8,06 årsværk. Hertil kommer, at der i regi af børnehuset er ansat 0,85 årsværk til administration samt 0,5 årsværk ledelse. Den nyansatte faglige koordinator indgår med 1/3 årsværk i den daglige sagsbehandling og med 2/3 årsværk i ledelsen hvormed den samlede ledelsesmængde pr. 1. september 2017 bliver 1,17 årsværk. Børnehuset er fysisk placeret i Aarhus og har endvidere en satellit i Herning, hvor behandlerne kører til, når en sag kræver det. 4.2 SAGSFLOW OG -FORDELING Når en sag kommer ind i Børnehuset, tilknyttes den et af børnehusets behandlerteams, der hver består af to faste behandlere. Når en sag er tilknyttet et team, er det herefter teamets to behandlere, der følger sagen fra opstart til afslutning. Sagerne fordeles mellem sagsbehandlerne på et ugentligt møde i børnehuset eller med det samme/akut, hvis det vurderes nødvendigt. På de afholdte interviews er BDO blevet oplyst om, at der ikke foreligger et tværgående kapacitetsoverblik, der viser, hvilke medarbejdere, der arbejder med hvilke (og hvor mange) sager. Muligheden for en overordnet planlægning kan således blive udfordret som følge af, at der ikke findes ledelsesinformation, der giver et overblik over medarbejderressourcen i børnehuset og den enkelte medarbejders løbende opgaveportefølje. Det er BDO s anbefaling, at børnehuset udarbejder en oversigt over, hvilke medarbejdere der er tilknyttet hvilke sager, herunder gerne sagernes kompleksitetsgrad, således at ledelsen øger sine muligheder for på et kvalificeret grundlag at placere nye sager hos de behandlere, der umiddelbart har mest ledig kapacitet. En henvendelse bliver til en børnehussag, når børnehuset modtager et henvisningsskema fra de kommunale myndigheder. Efter modtagelse af indstillingsskemaet, indkalder børnehuset til et sagssamråd hvor den kommunale myndighedsfunktion, politi og sygehusvæsnet deltager. BDO er blevet oplyst, at selve arbejdet med at koordinere sagssamrådet er en stor logistisk og tidskrævende opgave. Selve mødet/sagssamrådet afholdes i Børnehuset eller i satellitten i Herning. Produktet af det indledende sagssamråd er en sikkerhedsplan, der sætter rammerne for det efterfølgende arbejde med sagen; fra den indledende krisesamtale til det afsluttende notat, som børnehusene udarbejder. Der kan løbende igennem en sag afholdes ad hoc sagssamråd, og der afholdes typisk også et afsluttende sagssamråd. Børnehusene foretager i udredningsarbejdet foruden den indledende krisesamtale også samtaler med forældre og barn/børn, og endvidere foregår politiets videoafhøring i børnehuset. Dermed deltager en behandler i afhøringen, hvorved barnet ikke skal fortælle sin historie unødigt mange gange. Børnehus Midt oplyser, at en administrativ medarbejder står for at booke videolokaler til afhøringerne og at tage imod familierne. Til alle samtaler og telefonopkald skrives der journalnotater, ligesom der tages referat af alle møder. 049

50 13 ANALYSE AF BØRNEHUS MIDT JUNI 2017 Når sagen er afdækket og udredt, udarbejder børnehuset et afsluttende notat, der overdrager sagen til den kommunale myndighed. Notatet indeholder den samlede vurdering af sagen og barnets behov. Børnehusene kan ikke henvise til konkrete foranstaltninger, men udelukkende give anbefalinger til, hvilke støttebehov barnet måtte have som følge af et eventuelt overgreb. Det afsluttende sagssamråd, hvor notatet præsenteres for de kommunale myndigheder og evt. barnets omsorgspersoner, markerer afslutningen på sagsforløbet i børnehuset. 4.3 MEDARBEJDERNES TIDSFORBRUG I Børnehus Midt arbejdes der, jf. figur 11 med en budgetforudsætning om, at en sag tager 43 timer. De 43 timer skal imidlertid netop ses som en budgetforudsætning, da BDO på interviews er oplyst, at sagsbehandlingen og antallet af møder og samtaler i højere grad styres af sagens behov end af budgetforudsætninger. Tiden, der anvendes til behandlingen af en sag, varierer således efter sagernes omfang og kompleksitet. Hertil kommer, at børnehuset er en forholdsvis ny og stadig lærende institution, der fortsat er i proces for finde sit faglige ståsted. BDO har sammen med Børnehus Midt, med udgangspunkt i en samlet arbejdsmængde på 1680 timer, forsøgt at kortlægge behandlernes tid og fordelingen af denne på en række opgaver. Temaerne i fordelingen af opgaverne tager udgangspunkt i Socialstyrelsens kvalitetsstandard 2. Kortlægningen er udtryk for estimater, der er blevet til i dialog med Børnehus Midt er således ikke udtryk for en tidsmåling. Nedenstående figur 11 viser således fordelingen af sagsbehandlernes tid på udvalgte opgaver. Figur 11. Opgavefordeling for en fuldtidsbehandler i Børnehus Midt Opgavefordeling, behandlere 120,0% Øvrige opgaver (8,1 %) 100,0% 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% 8,1% 3,9% 3,9% 5,2% 6,5% 60,5% Konsultative henvendelser (0,8 %) Akut indkomne opgaver (1,3 %) Undervisningsdage i samarbejde med rådgivningscentret (1,3 %) Mødepligt på ungdomscentrets centerdage (0,9 %) National netværksdag (0,4 %) Nationale ERFA-grupper (0,9 %) Nationale uddannelsesdage (0,9 %) Nøglepersonsmøder (0,4 %) Børnehussamråd (0,2 %) Tværsektorielle møder (0,7 %) Fagligt Forum (2,0 %) Personalemøde (2,0 %) Supervision (3,9 %) Børnehusmøde (3,9 %) Befordring (5,2 %) Pauser (6,5 %) Sagsarbejde (60,5 %) Kilde: Oplyst af Børnehus Midt på interviews 2 Socialstyrelsen (2015) Kvalitetsstandarder for børnehuse i Danmark vejledende faglige retningslinjer for indsatsen i børnehusene 050

51 14 ANALYSE AF BØRNEHUS MIDT JUNI 2017 Det ses, at sagsarbejdet udgør den absolut største post, idet ca. 60,5 % af behandlernes arbejdstid bruges herpå. Sagsarbejde refererer i denne sammenhæng til alle aktiviteter i forbindelse med en sag, altså også journalisering og dokumentationsarbejde. De ca. 60,5 % svarer til Børnehus Midts budgetforudsætning om, at en behandler ansat på fuld tid kan dedikere 23,11 timer om ugen til sagsarbejde. Udover sagsarbejdet har Børnehus Midt angivet, at der for alle medarbejdere afholdes børnehusmøder hver uge, foruden et månedligt personalemøde denne mødeaktivitet svarer til knap 5 % af den samlede arbejdstid for en fuldtidsstilling. Da der ikke på noget tidspunkt er gennemført en egentlig efterprøvning eller måling af, hvor stor en del af tiden, behandlerne i praksis bruger på sagsarbejde, anbefaler BDO, at den gældende budgetforudsætning om de 23,11 timer om ugen på sagsarbejde efterprøves. Det kan eksempelvis ske ved at følge alle eller et antal udvalgte behandlere i en periode og opgøre behandlernes reelle tidsforbrug. Anbefalingen skal ses i lyset af, at såfremt antallet af effektive sagstimer kan øges, vil det bidrage til at lette det budgetmæssige pres på Børnehus Midt. Nedenstående figur viser andelen af arbejdstiden for en behandler, der forudsættes anvendt på sagsarbejde i forhold til øvrige opgaver (23,11 timer ugentligt holdt op imod 37 timer/fuldtidsstilling). Figur 12. Fordeling, sagsarbejde og øvrig tid Sagsarbejde og øvrig tid ud fra Børnehus Midts budgetforudsætning 39,5% 60,5% Sagsarbejde Øvrigt arbejde Kilde: Oplyst af Børnehus Midt på interviews 051

52 15 ANALYSE AF BØRNEHUS MIDT JUNI SERVICENIVEAU I DE KONKRETE SAGER BDO har i forbindelse med analysen af Børnehus Midt gennemgået 8 udvalgte sager/forløb. Fælles for de gennemgåede sager er, at de har været behandlet i Børnehus Midt i 2016 og Formålet med forløbsanalysen/sagsgennemgangen har været at foretage et overordnet servicetjek på, om de henvendelser og sager, der behandles i Børnehus Midt, ligger inden for beskrivelserne i den nationale kvalitetsstandarder 3, samt om de børn, unge og omsorgspersoner, der modtager støtte fra børnehuset, svarer til beskrivelserne i kvalitetstandarden. De 8 sager er udvalgt af Børnehus Midt og stillet til rådighed for BDO til gennemgang. Et udvælgelsesprincip har været aktualitet, så sagerne så vidt muligt kunne give et billede af børnehusets aktuelle praksis. Sagerne har været ligeligt fordelt mellem sager omkring vold/mistanke om vold samt seksuelle krænkelser eller mistanke herom. Ligeledes har sagerne været fordelt jævnt aldersmæssigt, således at de berørte børn været i aldersspændet 3 14 år. For alle de gennemgåede sager gør sig gældende, at de har hørt under målgruppen for henvisninger til børnehus. Der har i alle sager været to eller flere sektorer indblandet, og det har været sager hvor overgrebet har en sådan karakter, at der har været behov for et samarbejde mellem kommune, politi og/eller sygehusvæsen. For alle de gennemgåede sager gør sig gældende, at der i opstartsfasen har været afhold et sagssamråd med de involverede sektorer. Det fremgår, at sagssamrådet er blevet brugt til at koordinere indsatsen og sagens forløb. I nogle af sagerne har børnehusets behandlere inden sagssamrådet akut haft krisesamtaler med børnene/familierne. Børnehuset har oplyst, at der altid foretages individuelle afvejninger af, om der skal være en eller to medarbejdere til stede ved de konkrete samtaler med børn, unge og omsorgspersoner. Ligeledes er det altid til overvejelse, om der skal være deltagelse fra både en socialrådgiver og en psykolog, eller blot den ene. I sagsmaterialet, BDO har gennemgået, fremgår de overvejelser, som ligger til grund for denne konkrete vurdering. Ofte er der tale om skilsmissefamilier, og her udarbejder man i det to personers team i børnehuset, der har sagen, en klar rollefordeling med henblik på at forebygge konflikter og eventuelle barrierer for dialog. Hvis der er tale om samtaler med et barn, er der af hensyn til barnet kun en medarbejder til stede. Hvis der til gengæld er tale om en samtale, hvor der er flere parter som skal håndteres samtidigt, deltager to medarbejdere. Samlet set har der i gennemsnit været 7,5 møder og samtaler i de gennemgåede sager. Antallet dækker over krisesamtaler, videoafhøringer, sagssamråd, udredninger og afsluttende notat/møde. I to af de otte sager har der været tale om to børn som har været udsat for overgreb, og antal møder/samtaler dækker over den samlede sag for begge børn. Det er på baggrund af sagsgennemgangen BDO s vurdering, at forskellen i antallet af afholdte møder og samtaler er udtryk for de konkrete sagers forskellige karakter snarere end forskelle i det ydede serviceniveau. 3 Kvalitetsstandarder for Børnehuse i Danmark vejledende retningslinjer for den faglige indsats i børnehusene, Socialstyrelsen,

53 16 ANALYSE AF BØRNEHUS MIDT JUNI 2017 Figur 13. Gennemførte samtaler og møder i de otte gennemgåede sager Antal samtaler og møder gennemført ifm. de 8 gennemgåede sager 0 Sag nr. 1 Sag nr. 2 (2 børn) Sag nr. 3 Sag nr. 4 Sag nr. 5 (2 børn) Sag nr. 6 Sag nr. 7 Sag nr. 8 I alle de gennemgåede sager har der været afholdt et afslutningssamråd, eller der er blevet udfærdiget et afslutningsnotat. I hver af de otte sager er der udfærdiget et notat, som giver relevante og konkrete anvisninger til den fremadrettede indsats over for forældrene og børnene. Børnehusets skriftlige udredninger er udfærdiget på en sådan måde, at det giver synergi for den stedlige hjemkommune. Herved forstås, at notaterne er mulige for hjemkommunen at benytte i det fortsatte arbejde med børnene og deres familier. Børnehusets beskrivelser er således udfærdiget, så de umiddelbart kan supplere familieområdets 50-undersøgelser. BDO vurderer, at de otte gennemgåede sager lever op til det fastsatte i den nationale kvalitetsstandard. Der er for alle sager tale om, at de hører under børnehusenes målgruppe. De har et individuelt forløb afhængig af sagens omstændigheder, men de vurderes alle at have et forløb og et indhold, som er fagligt begrundet, og som stemmer overens med det beskrevne i kvalitetsstandarderne. Det er ikke overordnet set BDO s indtryk, at sagerne har et længere forløb end tilsigtet, og for ingen af sagerne er der ydet tilkøbsydelser - sagerne er derimod overdraget til den videre kommunale indsats. 053

54 17 ANALYSE AF BØRNEHUS MIDT JUNI VURDERING OG ANBEFALINGER Nærværende afsnit indeholder de vurderinger og anbefalinger, analysen har givet anledning til. Disse er struktureret efter de tre afsnit, således at der først afgives en samlet vurdering og anbefalinger vedr. børnehusets økonomi og budgetlægning. Herefter følger vurdering og anbefalinger knyttet til organisering og opgaveløsning, og til sidst følger BDO s vurdering af serviceniveauet i de konkrete sager. 6.1 ØKONOMI OG BUDGET Benchmark-analysen viser, at Børnehus Midt har de laveste udgifter pr. barn mellem 0 og 17 år i regionen, når der sammenlignes med andre børnehuse. Benchmark-analysen viser endvidere, at Børnehus Midts udgifter pr. sag lå en smule over niveauet i to andre børnehuse og lavere end et tredje børnehus. På baggrund af benchmark-analysen er der således ikke indikationer på, at Børnehus Midt med en budgetudvidelse på 25 % i 2017 vil opnå et udgiftsniveau, der er højere, end hvad der ses for andre børnehuse. Budgettet til Børnehus Midt er dannet på baggrund af en række budgetforudsætninger, hvoraf de mest centrale handler om, hvor mange timers sagsarbejde, der anvendes pr. sag, samt hvor mange timers sagsarbejde en medarbejder har pr. arbejdsuge. Der findes dog ikke detaljerede tidsopgørelser, der muliggør efterprøvning af budgetforudsætningerne, og BDO anbefaler derfor, at Børnehus Midt får udarbejdet en efterprøvelse af budgetforudsætningerne, eksempelvis ved at følge et antal udvalgte sager i løbet af 2017 eller ved at gennemføre en tidsmåling i en kortere periode, hvor behandlernes tidsforbrug kortlægges. Endvidere anbefaler BDO, at børnehuset holder et kontinuerligt fokus på mulighederne for at optimere antallet af effektive sagsarbejdstimer pr. medarbejder pr. uge og tidsforbruget pr. sag, uden at dette må udhule den faglige kvalitet i børnehusets arbejde. Endvidere er det BDO s vurdering, at det fremadrettet bør overvejes nøje, om administrationen fortsat skal vokse lige så meget som behandlerstaben. På interviews er der påpeget muligheder for at effektivisere arbejdsgangene omkring udvalgte administrative opgaver ift. indtastning i børnehus-it, som Børnehus Midt bør forfølge. Afsluttende er det BDO s vurdering, at Børnehus Midt nøje bør følge udgifterne til befordring i forbindelse med tilstedeværelse på satellitten i Herning, herunder fortsat afsøge muligheder for fast personale på satellitten. Analysen har givet anledning til følgende anbefalinger: At Børnehus Midt får efterprøvet budgetforudsætningerne om de 23,11 effektive sagsarbejdstimer og de 43 timer pr. børnehussag At Børnehus Midt holder et kontinuerligt fokus på muligheder for at øge antallet af effektive sagsarbejdstimer, bl.a. ved at forholde sig løbende til de interne arbejdsgange, mødeaktivitet, transport mv. At Børnehus Midt nøje overvejer, om antallet af administrative årsværk også fremadrettet skal vokse i takt med behandlerstaben. BDO anbefaler, at der undersøges muligheder for at effektivisere relevante administrative opgaver, herunder indtastninger og registrering af henvendelser i børnehus-it At udgifter og tidsforbrug til transport følges tæt, og at mulighederne for fast personale på satellitten i Herning fortsat overvejes 054

55 18 ANALYSE AF BØRNEHUS MIDT JUNI OPGAVER OG ORGANISERING På baggrund af analysen er det BDO s vurdering, at der internt i børnehuset er behov for at styrke overblikket over igangværende sager og kapacitet på team- og medarbejderniveau. BDO anbefaler derfor, at Børnehus Midt, i forbindelse med fordelingen af indkomne sager, udarbejder et tværgående kapacitetsoverblik på team- og medarbejderniveau. Dette vil give ledelsen mulighed for at tildele sager til de medarbejdere og teams, der har mest ledig kapacitet. Når en sag skal fordeles mellem medarbejderne er det vigtigt at have in mente, at sagerne kan variere i både omfang og kompleksitet, hvorfor disse parametre bør indgå i en vurdering af den enkelte medarbejders kapacitet. Som tidligere anført, er det BDO s anbefaling, at budgetforudsætningerne om, at en sag tager 43 timer, og at en medarbejder kan bruge 23,11 timer af en arbejdsuge på sagsarbejde efterprøves. Dette også med henblik på at styrke dialogen om børnehusets budget i regi af DASSOS og KD-net. Endvidere vil denne viden vil give Børnehuset mulighed for i højere grad at kapacitetsstyre og tilrettelægge sin medarbejderressource og opgavemængde. Analysen har givet anledning til følgende anbefalinger: At Børnehus Midt får udarbejdet et kapacitetsoverblik over medarbejderressourcen, der kan anvendes til effektiv fordeling af sager At Børnehus Midt får efterprøvet budgetforudsætningerne om de 23,11 effektive sagsarbejdstimer og de 43 timer pr. børnehussag både med henblik på at styrke børnehusets interne kapacitetsstyring, men også dialogen med DASSOS og KD-net vedr. børnehusets budget 6.3 SERVICENIVEAU I DE KONKRETE SAGER BDO har gennemgået 8 udvalgte sager/forløb, der har været behandlet i Børnehus Midt i 2016 og Sagsmaterialet er stillet til rådighed for BDO af Børnehus Midt. Det er på baggrund af sagsgennemgangen BDO s vurdering, at de otte gennemgåede sager lever op til det serviceniveau, der er fastsat i Socialstyrelsens nationale kvalitetsstandard. Der er for alle sager tale om, at de hører under børnehusenes målgruppe. Sagerne har et individuelt forløb afhængig af sagens omstændigheder, og for hver af de otte sager ses det, at der er dokumenteret et forløb og et indhold, som er fagligt begrundet, og som stemmer overens med det beskrevne i kvalitetsstandarderne. Det er på baggrund af sagsgennemgangen BDO s overordnede indtryk, at sagerne ikke har et længere forløb end tilsigtet, og at Børnehus Midt er meget opmærksomme på overlevering til den kommunale instans. Sagsgennemgangen har ikke givet anledning til yderligere anbefalinger. 055

56 KONTAKT RASMUS MORTEN HØYBYE DUUS Director m: e: BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UKbaseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt medarbejdere i 154 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr

57 Bilag 5 057

58 Notat Planlagte tiltag afledt af BDO`s analyse juni 2017 af Børnehus Midt Att. Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet (DASSOS) Baggrund I forlængelse af den varslede budgetudvidelse på 25% for budget 2017 for Børnehuset i Region Midtjylland - Børnehus Midt, har DASSOS ønsket- og foranlediget udarbejdelse af en analyse af økonomi, kapacitet og arbejdsmetoder mv. i Børnehus Midt. Formålet med analysen har været at undersøge mulighederne for om der kan frigøres budgetmidler som alternativ til den varslede budgetudvidelse gennem effektiviseringer, der ikke vil påvirke kvaliteten af det faglige arbejde i Børnehuset. Indeværende notat indeholder Socialforvaltningen i Aarhus Kommunes vurdering og stillingtagen til de anbefalinger og forslag til besparelser, der fremsættes i BDO analysen. Anbefalingerne i BDO-analysen BDO-analysen er gennemført i tre faser med fokus på tre hovedområder, hvor der til hvert område er fremsat en række anbefalinger. Hovedområderne er: Økonomi og Budget, Opgaver og Organisering, samt eftersyn af Serviceniveau i forhold til Socialstyrelsens nationale kvalitetsstandard i otte udvalgte (aktuelle) sager. Sidstnævnte hovedområde knyttes der i analysen ingen anbefalinger til. 17. august 2017 Side 1 af 4 SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Børnecentret - Administrationen Vejlby Centervej Risskov Direkte lobkra@aarhus.dk Sagsbehandler: Louise Bak Kragelund Socialforvaltningen i Aarhus Kommune ønsker at følge anbefalingerne i analysen, og på denne måde frigøre budgetmidler via en række effektiviseringstiltag. Nedenfor beskrives hvordan handling udfoldes i relation til de fremsatte anbefalinger inden for de tre hovedområder. Planlage handlinger afledt af BDO-anbefalinger 1. Økonomi og Budget 1) At få efterprøvet budgetforudsætninger vedrørende de 23,11 effektive sagsarbejdstimer, og de 43 timer som pt udgør det gennemsnitlige ressourceforbrug pr. børnehussag. Det påtænkes jf. rapportens anbefalinger at efterprøve budgetforudsætningerne på 23,11 effektive sagsarbejdstimer og 43 timer pr. Børnehus sag. Der vil i løbet af efteråret blive indledt en proces, hvor der ses på hvordan behandlernes effektive tidsforbrug kan kortlægges, hvilket skal bidrage til at 058

59 opnå et klarere billede af, hvad den øvrige tid bruges til. I samarbejde med medarbejderne iværksættes et tidsstudie på otte indkomne sager fra opstart til det afsluttende notat i sagen. Øvelsen skal tjene, at der kan dannes et klarere overblik over hvor mange timer, der alt taget i betragtning, bruges på en sag. Herved kan det efterprøves om ressourceforbruget i en gennemsnitlig børnehussag er korrekt fastsat. 17. august 2017 Side 2 af 4 2) At der holdes et kontinuerligt fokus på muligheder for at øge antallet af effektive sagsarbejdstimer, bl.a. ved at forholde sig løbende til de interne arbejdsgange, mødeaktivitet, transport mv. Møder og anden aktivitet, der ikke omfatter sagsarbejdet - herunder tiden der bruges på transport vil blive gennemgået særligt i processen med at danne overblik over hvilke aktiviteter der tager tid udover sagsarbejdet. Således vil udgifter og tidsforbrug til transport blive fulgt tæt den kommende tid. Desuden overvejes indkøb af tjenestebiler til Børnehus Midt. Tiltaget formodes at kunne bringe besparelser ift. befordringsudgifter. Mulighederne for fast personale på Satellitten i Herning overvejes også. 3) At, det nøje overvejes, om antallet af administrative årsværk også fremadrettet skal vokse i takt med behandlerstanden. BDO anbefaler, at der undersøges muligheder for at effektivisere relevante administrative opgaver, herunder indtastninger og registrering af henvendelser i Børnehus It. Der iværksættes en proces, hvor det undersøges hvordan relevante administrative opgaver kan effektiviseres, herunder indtastninger og registrering af henvendelser i Børnehus it. Registrering af sager i Børnehus it er allerede lagt ud til medarbejdere i Børnehuset, og i efteråret 2017 forventer ledelsen af kunne danne sig et indtryk af erfaringerne herfra. Ved optimering af de administrative opgaver, ønskes at minimere væksten af administrative årsværk i takt med behandlerstaben. Initiativet forventes at styrke mulighederne for i højere grad at kapacitetstyre, tilrettelægge og optimere medarbejderressourcer og opgavemængden i Børnehuset. 4) At udgifter og tidsforbrug til transport følges tæt, og at mulighederne for fast personale på Satellitten i Herning fortsat overvejes. Jf. kommentar til anbefaling 2. Udgifter og tidsforbrug til transport blive fulgt tæt den kommende tid, ligesom der overvejes indkøb tjenestebiler til Børnehus Midt. Tiltaget formodes at kunne bringe en besparelse ift. befordringsudgifter. Mulighederne for fast personale på Satellitten i Herning vil også fortsat overvejes. 059

60 2. Opgaver og Organisering 5) At der udarbejdes et kapacitetsoverblik på medarbejderniveau, der kan anvendes til effektiv fordeling af sager. 17. august 2017 Side 3 af 4 Der vil blive udviklet et styringsværktøj som hjælperedskab til at danne et klarere ledelsesoverblik over antallet af sager pr. medarbejder. Overblikket skal kvalificeres ved kontinuerlige opfølgende samtaler med fokus på mængden- og kompleksiteten af sager hos den enkelte medarbejder. 6) At budgetforudsætningerne med de 23,11 effektive sagsarbejdstimer og de 43 timer pr. børnehussag efterprøves både med henblik på at styrke Børnehusets interne kapacitetsstyring, men også dialogen med DASSOS og KD-net vedr. Børnehusets budget. Det forventes, at ved gennemførelse af ovennævnte ledelsesmæssige tiltag, som ligger i tæt forlængelse af anbefalingerne i BDO-rapporten efterprøves gældende budgetforudsætninger, og at der vil kunne opnås en bedre kapacitetsstyring. Dialogen med DASSOS og KD-net vedr. Børnehuset budget forventes ligeledes styrket i forlængelse heraf. 3. Serviceniveau i de konkrete sager Ingen anbefalinger Efter gennemgang af serviceniveauet i otte aktuelle sager i Børnehuset, er det BDO s vurdering, at sagerne lever op til serviceniveauet i de nationale kvalitetsstandarder på følgende parametre: børnehuses målgruppe, individuelt forløb afhængig af sagens omstændigheder, fagligt indhold og forløb. Det konkluderes desuden positivt i analysen, at sagerne ikke har et længere forløb end tilsigtet. Det er både glædeligt og positivt at serviceniveauet i de udvalgte sager anses tilfredsstillende. Det eksisterende serviceniveau i forhold til sagsarbejdet ønskes bevaret sideløbende med gennemførslen af effektiviseringerne. 060

61 De ledelsesmæssige handlinger vil pågå i løbet af efteråret 2017/foråret 18 og i august 2018 vil effekten af de iværksatte tiltag blive evalueret. Medarbejderne er vigtige aktører i processen med gennemførslen af effektiviseringerne, i forhold til at få skabt et realistisk billede på det ugentlige aktivitetsniveau ud over de 23,11 effektive sagsarbejdstimer pr. uge. Endeligt er det vigtigt at have in mente at Børnehuset er en ny og lærende organisation, som fortsat er i proces for at finde sit faglige ståsted, både in house, men også i et tæt samarbejde med de fire andre børnehuse og driftskommunerne. 17. august 2017 Side 4 af 4 061

62 Bilag 6 062

63 Børnehus Midt DASSOS 23.august 2017 Statusoplæg 063

64 Årsstatestik for de Danske børnehuse Kommunernes brug af de danske børnehuse 064

65 065

66 066

67 067

68 068

69 069

70 070

71 071

72 072

73 Status i Børnehus Midt Der er 118 afsluttede sager i børnehuset pr. 22.august 2017 og 139 aktive sager. Der er i dag 8 behandlere i børnehuset, hvor de sidste blev ansat april/maj Pr. 1. september ansættes en faglig koordinator i børnehuset, da Dorthe Mønsted opsagde sin stilling pr. 1. maj Der er foretaget en kommunerunde fra marts juni måned 2017 af økonomicontroller Susanne Strandbjerg og leder Marianne Boesgaard 073

74 Vigtige pointer fra kommunerunden 2017 Kommunerne føler sig generelt godt hjulpet, når de har en sag i børnehuset. Afsluttende statusnotat fra børnehuset er brugbart i det videre arbejde. Ønske om at børnehuset besøger kommuner. Ønske om en guideline til rådgiveren ved deltagelse i videoafhøringer. Ønske om Kommunerunde en gang årligt Styrket information til kommunerne om børnehusets arbejde 074

75 Bilag 7 075

76 Psykiatri og Social Administrationen Psykiatriplanlægning Tingvej 11 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel Projektorganisation vedr. etablering af særlige pladser i Psykiatrien Der etableres en smal projektorganisation i Psykiatri og Social, som har til formål, at planlægge etableringen og driften af de kommende særlige pladser i Psykiatrien. Projektorganisationen fortsætter frem til, at de særlige pladser er etaberet i Psykiatrien. Dato Vivian Grauting Tel Vivian.Grauting@ps.rm.dk Sagsnr Side 1 Projektorganisationen er bygget op ud fra følgende struktur: Styregruppe Arbejdet med etablering af 32 særlige pladser i Psykiatrien forankres i en styregruppe bestående af følgende medlemmer: Koncerndirektør Christian Boel, Region Midtjylland Sygeplejefaglig direktør Claus Graversen, Region Midtjylland Socialdirektør Ann-Britt Wetche, Region Midtjylland Steinar Eggen Kristensen, Randers Kommune (foreløbig) Anders Kjærulf, Silkeborg Kommune Styregruppen sekretariatsbetjenes af Specialkonsulent Vivian Grauting. Mødekadence: Styregruppen mødes efter behov. Koordinationsgruppe Der nedsættes en koordinationsgruppe bestående af: Sygeplejefaglig direktør Claus Graversen, Region Midtjylland Socialdirektør Ann-Britt Wetche, Region Midtjylland To repræsentanter fra kommunerne i Region Midtjylland 076

77 1 afdelingsleder fra Afd. P, Region Midtjylland 1 afdelingsleder fra Regionspsykiatrien Midt, Region Midtjylland Områdeleder Heinz Jacob, det specialiserede socialområde, Region Midtjylland Psykiatriplanlægningschef Annette Bang Andersen, Region Midtjylland Økonomichef Leif Hvid Jensen, Region Midtjylland Specialkonsulent Vivian Grauting, Region Midtjylland Koordinationsgruppen sekretariatsbetjenes af Vivian Grauting. Formål: Koordinationsgruppen vedrørende planlægningen af etableringen af særlige pladser i Psykiatrien har til formål at fungere som et rådgivende forum i forbindelse med planlægningen af de kommende særlige pladser. Styregruppen deltager på møderne i Koordinationsgruppen, såfremt der er emner som Styregruppen ønsker drøftet i en bredere kreds. Koordinationsgruppen kan nedsætte ad hoc arbejdsgrupper efter behov med henblik på at få belyst konkrete områder, eksempelvis inden for Bygge/anlæg Økonomi Samarbejdet med kommunerne I relation til samarbejdet med kommunerne vil der endvidere ske en løbende dialog og orientering på møder i relevante fora, eksempelvis klyngemøder og Dassos. Mødekadence: Koordinationsgruppen mødes efter behov. Eksternt samarbejde vedr. etablering af særlige pladser i Psykiatrien Tværregional arbejdsgruppe I regi af Danske Regioner har der været nedsat en tværregional arbejdsgruppe som har haft til formål at udarbejde forslag til fælles principper og konkretisere indhold og rammer for det tidligere forslag vedr. etablering af en specialiseret socialpsykiatrisk institution. Dette arbejde er p.t. afsluttet. Der forventes dog nedsat nye arbejdsgrupper m.h.p. at understøtte planlægning og etablering af de særlige pladser i Psykiatrien. Deltagere fra Region Midtjylland: Sygeplejefaglig direktør Claus Graversen Specialkonsulent Vivian Grauting (Deltagelse i evt. arbejdsgrupper på sagsbehandlerniveau) Der orienteres løbende om arbejdet i den tværregionale arbejdsgruppe, herunder evt. beslutninger mv. i henholdsvis Koordinationsgruppen samt i Styregruppen med henblik på at sikre en koordinering af de tiltag der iværksættes, samt opfølgning på beslutninger. Side 2 077

78 Bilag 8 078

79 Til orientering i DASSOS ifm. punkt 2.6 på DASSOS møde Psykiatri og Social Administrationen Christian Boel (formand) Steinar Eggen Kristensen Anders Kjærulf Claus Lassen Graversen Ann-Britt Wetche Vivian Grauting (sekretær) Referat af styregruppemøde vedr. etablering af særlige pladser i Psykiatrien d. 17. august 2017 Psykiatriplanlægning Tingvej 11 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel Psykiatrisocial@rm.dk 1. Status Dagsordensmateriale vedlagt som bilag a. Præsentation af status v/regionen i. Etablering af pladser, midlertidigt og permanent ii. Procesplan inkl. høring b. Bemærkninger fra kommunernes repræsentanter c. Hvad sker i andre regioner Vedr. 1.a: Formanden bød velkommen til mødet. Mødet i dag vil hovedsageligt koncentrere sig om at sikre, at kommunerne får indblik i hvad processen har været hidtil, og baggrunden for hvorfor det har været nødvendigt med en hurtig proces, omkring afklaring af muligheder for placering af de særlige pladser. Endvidere er det vigtigt at få drøftet, hvad styregruppens rolle er og få lagt de store linjer for dette. Dato Vivian Grauting Tel Vivian.Grauting@ps.rm.dk Side 1 Formanden gav herefter en kort status på planlægning af etablering af de særlige pladser. Kravet om etablering af de særlige pladser i eksisterende kapacitet samt om opstart allerede primo 2018, jfr. ØA 2018, har nødvendiggjort at regionen handlede hurtigt. Processen i juni har været fokuseret på at finde mulige placeringer til de nye afdelinger. Det har været nødvendigt at tænke kreativt, da der ikke står ledige sengeafsnit i psykiatrien, og det har vist sig at være nødvendigt at operere med henholdsvis en midlertidig og en permanent placering. Løsningsforslagene involverer allerede igangsatte byggeprocesser. Dette, samt hensynet til at få udgifterne til de særlige pladser med i regionens budgetoplæg for 2018, har nødvendiggjort at planlægning, og udarbejdelse af beslutningsmateriale omkring placering, blev foretaget allerede i juni måned. Materialet vedrørende den permanente placering er p.t. i høring hos relevante parter, og sagen bliver forelagt regionsrådet ultimo september måned. Regionsrådet behandler forslaget om midlertidig placering på deres møde d. 23. august. Vedr.1.b: På mødet blev forventningsafstemning omkring historikken vedr. styregruppen og styregruppens rolle fremadrettet drøftet. De kommunale repræsentanter udtrykte utilfredshed med, at regionen har sat emnet på dagsordenen til Kontaktudvalgets møde i 079

80 august, uden at sagen først har været drøftet på administrativt niveau med kommunerne. Der blev endvidere udtrykt ønske om, at kommunerne havde været inddraget i drøftelserne omkring planlægning af placering af de nye særlige pladser, inden sagen blev fremlagt til politisk behandling. De kommunale repræsentanter understregede vigtigheden af, at rammerne for styregruppens videre arbejde, blev drøftet, og at det blev tydeligt hvad kommunerne har indflydelse på. Formanden tog kommentarerne til efterretning, med den bemærkning at omstændighederne desværre havde nødvendiggjort en hurtig proces. Formanden var enig i, at rammerne for styregruppens arbejde skulle drøftes nærmere. Vedr. 1.c: Claus Lassen Graversen orienterede kort om status på opgaven i de øvrige regioner. De øvrige regioner har i lighed med Region Midtjylland skabt en organisering omkring opgaven i samarbejde med kommunerne. Regionerne forventer at etablere de særlige pladser to steder i regionen, med undtagelse af Region Nordjylland, som kun skal etablere 15 pladser. De særlige pladser forventes at være i drift i alle regioner senest ultimo juni. 2. Organisering projektorganisering vedlagt som bilag a. Styregruppens kommissorium i. Opgaver ii. Mødekadence b. Koordinationsgruppen i. Udarbejdelse af kommissorium for Koordinationsgruppen Vedr. 2.a: Styregruppens rolle blev drøftet. Der var enighed om, at styregruppens rolle er følgende: De kommunale repræsentanters rolle er at være bindeled til de øvrige kommuner i regionen. Styregruppen har til opgave at opbygge nogle samarbejdsformer/strukturer mellem regionen og kommunerne omkring opgaven. At fastlægge og endeligt godkende det faglige indhold af opgaven. Endvidere er det styregruppens opgave at drøfte de mere praktiske områder af opgaven vedr. de særlige pladser, eksempelvis etablering og driften af visitationsforum. Styregruppen mødes frem til og med implementering af den endelige placering af de særlige pladser. Styregruppen mødes efter behov. Videomøder er en mulighed. De kommunale repræsentanter har mulighed for at tage Mads Venø Jessen, KOSU med til møderne efter behov. Vedr. 2. b: Koordinationsgruppens opgave blev drøftet. Styregruppen var enig om, at det er koordinationsgruppens opgave at udarbejde faglige oplæg til drøftelse og godkendelse i styregruppen. Endvidere var der enighed om, at Kriminalforsorgen skal inddrages i Side 2 080

81 planlægning og implementering af tilbuddet. Koordinationsgruppen har endvidere mulighed for at nedsætte underarbejdsgrupper. Det blev besluttet, at kommunerne fremsender navne på tre faglige ledelsesrepræsentanter, fra henholdsvis psykiatri, social samt myndighedsområdet til at indgå i koordinationsgruppen. Der var enighed om, at sekretariatet fastlægger og udmelder dato for møderne, og deltagerne forventes at prioritere deltagelse i disse. 3. Visitationsforum a. Planlægning af etablering b. Målgruppen for de særlige pladser c. Opgaver Styregruppen drøftede de beskrevne rammer for Visitationsforum. De kommunale medlemmer udtrykte tvivl om, hvorvidt tilbuddet, som det er beskrevet i lovgivningen, og varigheden af opholdet (3-6 måneder), er det rette for den målgruppe som er tiltænkt indlæggelse på de særlige pladser. De kommunale repræsentanter opfordrede endvidere til, at regionerne indbyrdes drøftede og udarbejdede en model for, hvorledes visitation af patienter, fra en region til en anden, håndteres. 4. Øvrigt a. Dimensionering kommunernes forventninger til anvendelse af pladserne b. Fagligt indhold i pladserne c. Dokumentation og udveksling heraf d. Økonomi og finansiering Vedr. 4.a: Styregruppen drøftede dimensionering. De kommunale repræsentanter gav udtryk for, at niveauet på 150 særlige pladser på landsplan forekom rigtigt. 150 pladser svarer til ca. 1,5 særlig plads/patient pr. kommune, og indtrykket er, at kommunerne har målgruppen til denne type pladser. Der var enighed om, at tilbuddet efterspørges, dog kan varigheden på 3-6 måneder være en udfordring. Vedr. 4.c: Styregruppen drøftede kort udveksling af dokumentation og materiale. Regionen blev opfordret til at tage emnet med til drøftelse i den tværregionale gruppe, særligt den del vedrørende udarbejdelse af materiale til brug for visitation til en anden region. 5. Eventuelt Styregruppen mødes i efteråret ca. 1 gang om måneden, af en varighed på 1-1,5 time. Der afholdes videomøder. Steinar Eggen Kristensen orienterede om, at han midlertidig Side 3 081

82 repræsenterer DASSOS, og at der træffes endelig beslutning om repræsentation i styregruppen, på mødet i DASSOS d. 23. august. Side 4 082

83 Bilag 9 083

84 Region Midtjylland Regionssekretariatet 7. august 2017 /GRYOJE Dagsorden til møde i Udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde 9. august 2017 kl. 13:00 i Regionshuset Aarhus, mødelokale 13, Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N Udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde 9. august

85 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 3 Godkendelse af midlertidig placering af særlige pladser i psykiatrien 1 #) Sagen er en B-sag og behandles derfor kun i det rådgivende udvalg. Udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde 9. august

86 Godkendelse af midlertidig placering af særlige pladser i psykiatrien Resumé Den 2. juni 2017 blev lovforslaget vedrørende etablering af særlige pladser i Psykiatrien vedtaget. Der fremlægges forslag om midlertidig etablering af pladser i Region Midtjylland med henblik på, at der kan være kapacitet klar primo Endvidere orienteres om forslag til permanent dimensionering og placering. Dette forslag fremlægges til politisk behandling i september. Direktionen indstiller, at at at det godkendes, at der primo 2018 etableres 14 særlige pladser i Regionspsykiatrien Midt, Viborg, der frem til udflytning til Psykiatrisk Center i Skejby midlertidigt placeres 7 særlige pladser i eksisterende kapacitet på Aarhus Universitetshospital Risskov, og Region Midtjyllands egenfinansiering af driftsudgifterne i 2018 på 2,8 mio. kr. indgår i budgetlægningen for Sagsfremstilling Den 2. juni 2017 blev lovforslaget om oprettelse af særlige pladser i psykiatrien vedtaget med ikrafttrædelse den 15. juli Med udgangspunkt i loven skal der stiles efter at oprette 150 særlige pladser på psykiatriske afdelinger i hele landet. En forudsætning i loven er, at pladserne skal etableres i eksisterende kapacitet i sygehusregi og stå klar primo Beregnet ud fra bloktilskudsandel skal Region Midtjylland stile efter etablering af 32 pladser. Sundheds- og Ældreministeriet har desuden tilkendegivet, at det er behovet, som bør afgøre antallet af pladser i den pågældende region. Målgruppen for de særlige pladser er en mindre gruppe af særligt udsatte patienter med svære psykiske lidelser og udadreagerende adfærd. Disse særligt udsatte patienter har samtidig været indlagt gentagne gange i psykiatrien, haft afbrudte behandlingsforløb og har ofte et misbrug og/eller dom til behandling. Opholdet sker på baggrund af en visitation, er frivilligt og forventes at have en varighed på mellem tre og seks måneder. Hand- Udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde 9. august

87 2 lekommunen har ansvaret for visitation efter vejledende indstilling fra et visitationsforum, som er tværfagligt og tværsektorielt sammensat og forankret i regionen. Formålet med pladserne er at tilbyde en intensiv og helhedsorienteret behandlings- og rehabiliteringsindsats med henblik på at stabilisere patientens helbred. Ydermere er formålet også at nedbringe antallet af voldsepisoder og konflikter, at opnå bedre sikkerhed for andre patienter og medarbejdere samt at forebygge anvendelsen af tvang overfor målgruppen. Pladserne skal rumme både psykiatrisk behandling, en socialfaglig/rehabiliterende indsats, en frivillig misbrugsbehandling samt forskellige dagsaktiviteter som f.eks. motion og mestring af hverdagen. Der kan anvendes tvang inden for de eksisterende rammer i psykiatriloven dog undtaget tvangsindlæggelse. Driftsøkonomi Pladserne finansieres som udgangspunkt af regioner og kommuner. Staten bidrager til finansieringen via bloktilskuddet. Der forudsættes et omkostningsniveau for tilbuddet på 1,9 mio. kr. pr. år pr. plads. Finansieringen sker via en takstmodel, hvor den kommunale finansiering fastlåses til 80 %, mens regionen oppebærer drifts- og forsyningsansvaret svarende til 20 % af de forudsatte omkostninger. De pladser, der står ledige, afregnes efterfølgende af beliggenhedsregionen samt blandt alle kommuner i regionen efter objektiv fordelingsnøgle. Derudover kommer et beløb til kompetenceudvikling samt et beløb til administration af visitationsforum. Anlægsøkonomi Der er afsat 100 mio. kr. i ekstra bloktilskud i 2017 til etablering af de landsdækkende 150 pladser. Region Midtjyllands andel af disse er 21,4 mio. kr. Forslag til placering I loven fremgår det, at der skal stå et antal særlige pladser klar primo 2018, og at det skal ske indenfor eksisterende kapacitet i sygehusregi. Psykiatrien har ikke ledige sengeafsnit. Det er derfor nødvendigt at skabe ledig kapacitet gennem en intern omrokering af afsnit og funktioner. En gennemgang af de eksisterende psykiatriske afdelingers bygningskapacitet har vist, at det ikke er muligt at pege på en permanent løsning for etablering af 32 nye særlige pladser, som kan stå klar primo Det er derfor nødvendigt at operere med henholdsvis en kortsigtet og en permanent løsning for placeringen. Placering på kort sigt Administrationen vurderer, at der på kort sigt kan etableres 21 nye særlige pladser med opstart primo 2018, som følgende: Et afsnit på 14 særlige pladser i Regionspsykiatrien Midt, Viborg. Der kan frigives 14 særlige pladser ved en intern omrokering i Regionspsykiatrien Midt. Regionspsykiatrien Midt har midlertidigt placeret et sengeafsnit i Søndersøparken 21, mens lokalerne i bygningen, hvor de øvrige sengeafsnit er placeret, er blevet renoveret. Løsningen er, at den midlertidige placering fastholdes, og kapaciteten anvendes i stedet til etablering af 14 særlige pladser. En midlertidig placering af 7 særlige pladser i Aarhus Universitetshospital Risskov. Udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde 9. august

88 3 Der skabes 7 nye særlige pladser ved mindre anlægsmæssige tilpasninger i eksisterende sengeafsnit i Aarhus Universitetshospital Risskov. Disse opretholdes indtil nedlukningen af Aarhus Universitetshospital Risskov i 4. kvartal For begge placeringer gælder, at pladserne etableres som to afsnit med organisatorisk og ledelsesmæssig reference til henholdsvis afdelingsledelsen i Regionspsykiatrien Midt og afdelingsledelsen i Afdeling P, Aarhus Universitetshospital Risskov. Driftsudgifter i 2018 Der vil ud over det statslige bidrag og kommunal finansiering være behov for en regional egenfinansiering i størrelsesordenen 2,8 mio. kr. til driften af de 21 pladser i Det foreslås, at finansieringen indgår i budgetlægningen for Forslag til permanent løsning På længere sigt skal der efter behov etableres op til 32 særlige pladser. Med udgangspunkt i befolkningsgrundlaget foreslås en fordeling med 14 pladser i den midt/vestlige del af regionen og 18 pladser i den østlige. På denne baggrund er der udarbejdet følgende forslag: Midt/Vest placering Fastholdelse af placeringen af de 14 særlige pladser i Regionspsykiatrien Midt, Viborg, enten ved permanent anvendelse af Søndersøparken 21 eller BUC's bygning i Søndersøparken. Øst placering Ændring af 16-sengsafsnit på Psykiatrisk Center i Skejby, som oprindeligt skulle have været et lav-intensivt sengeafsnit, til særlige pladser i forbindelse med ibrugtagningen i efteråret Harmonisering af optageområdet for Regionspsykiatrien Randers, hvilket indebærer 12 ekstra senge i Regionspsykiatrien Randers, som overføres fra Aarhus Universitetshospital Risskov i forbindelse med nedlukningen af Aarhus Universitetshospital Risskov. Flytning af 6-8 lav-intensive sengepladser til et fælles tilbud med Aarhus Kommune (Borgernes Psykiatrihus). Forslaget til den permanente løsning er beskrevet mere uddybende i vedlagte bilag, der ligeledes redegør for alternative placeringsmodeller. Der gøres opmærksom på, at der fortsat er usikkerhedsmomenter i forhold til placering, dimensionering og udgifter forbundet med den skitserede løsning, hvorfor der arbejdes videre med at kvalificere forslaget frem mod den politiske behandling i september. Da den permanente løsning har personalemæssige konsekvenser, sendes denne del af forslaget i høring i MED-systemet i august måned, således at høringssvarene vil foreligge til den politiske behandling i september. Forslaget vil også blive drøftet med kommunerne på det næste møde i Kontaktudvalget den 25. august 2017 ligesom der indhentes udtalelser fra specialerådene for Voksenpsykiatri og Børne & Unge psykiatrien. Økonomiske konsekvenser af den permanente løsning Udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde 9. august

89 4 På grundlag af en foreløbig vurdering af de nødvendige tilpasninger, der skal laves de pågældende steder, vurderes det, at anlægsudgifterne ikke kan holdes inden for regionens bloktilskudsandel. Ud fra de foreløbige beregninger er det vurderingen, at anlægsudgifterne vil beløbe sig til minimum 5 mio. kr. udover end det statslige tilskud. Beregningerne vil blive yderligere kvalificeret inden den politiske behandling i september. Administrationen er i gang med detailberegninger af de endelige driftsøkonomiske konsekvenser ved etableringen af de 32 særlige pladser og ved den interne omrokering af afsnit og funktioner i psykiatrien. Den foreløbige vurdering er, at det vil medføre et driftsøkonomisk underskud i forhold til den eksisterende driftsøkonomiske ramme på 4,5 mio. kr. årligt fra Udgangspunktet er således, at der vil være et underskud på de særlige pladser og på den samlede løsning, hvilket i givet fald skal håndteres i forbindelse med budgetlægningen for Såfremt finansieringsunderskuddet skal dækkes inden for psykiatriens nuværende rammer vil det være nødvendigt at se på den nuværende sengekapacitet. Hertil må forventes yderligere udgifter til realisering af fælles ledelse og udviklingstiltag i projekt Borgernes Psykiatrihus i Aarhus Kommune. Den videre proces I forbindelse med etableringen af de særlige pladser er der i Region Midtjylland nedsat en projektorganisation med en styregruppe samt en koordinationsgruppe, som har til formål at planlægge etableringen og driften af de kommende særlige pladser i Psykiatrien. Projektorganisationen består af repræsentanter fra psykiatrien, det specialiserede socialområde samt kommunerne. Der vil i dette regi blive arbejdet med en konkretisering af Region Midtjyllands tilbud, herunder en nærmere beskrivelse af indholdet af behandlingstilbuddet, oprettelse af visitationsforum, rekruttering og kompetenceudvikling. Forslaget vil som nævnt også blive drøftet med kommunerne på det næste møde i Kontaktudvalget den 25. august I den videre proces vil der være et særligt fokus på de usikkerhedsmomenter, der er i forbindelse med etableringen af de særlige pladser. Det gælder bl.a. i forhold til mulighederne for at kunne rekruttere tilstrækkeligt meget personale med de rette kompetencer. Ud over ovenstående projektorganisation i Region Midtjylland er der endvidere etableret en tværregional gruppe på psykiatriledelsesniveau og med deltagelse af Danske Regioner, som har til formål så vidt muligt at skabe et ensartet tilbud på tværs af regioner. Tidligere politisk behandling Regionsrådet blev den 23. november 2016 orienteret om satspuljeaftalen, der bl.a. indebærer etableringen af de særlige pladser, under punktet "Orientering om satspuljeaftale om etablering af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger". Bilag Forslag til permanent placering af op til 32 særlige pladser Udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde 9. august

90 Bilag

91 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel Forslag til permanent placering af op til 32 særlige pladser i Psykiatrien Den 2. juni 2017 blev lovforslaget om oprettelse af særlige pladser i psykiatrien vedtaget. Med udgangspunkt i loven skal der oprettes 150 særlige pladser på psykiatriske afdelinger i hele landet. I august 2017 forelægges regionsrådet et forslag til, hvordan der som en midlertidig løsning kan etableres 14 særlige pladser i Regionspsykiatrien Midt, Viborg, og 7 særlige pladser på AUH Risskov. Den midlertidige løsning imødekommer et krav om, at de særlige pladser etableres primo 2018 i den eksisterende kapacitet i sygehusregi. Dato Sagsbehandler Gry Brun Jensen Tel Gry.brun.jensen@stab.rm.dk Side 1 I dette notat beskrives det, hvordan der i de kommende år kan etableres op til 32 senge i den eksisterende kapacitet i sygehusregi. Da Psykiatrien ikke har ledige sengeafsnit til rådighed, vil det være nødvendigt at skabe den fornødne kapacitet ved en intern omrokering af afsnit og funktioner. En forudsætning har været, at de særlige pladser skal placeres to steder i regionen, henholdsvis i midt/vest og øst i regionen, for at sikre en rimelig geografisk dækning af regionen. Det foreslås derfor, at der etableres 14 særlige pladser i Regionspsykiatrien Midt og 18 pladser i Psykiatrisk Center i Skejby. Dette modsvarer nogenlunde befolkningstallet. 14 særlige pladser i Midt/Vest Det foreslås, at de 14 midlertidige pladser også permanent placeres i Regionspsykiatrien Midt, Viborg, så man kan trække på den ekspertise, der er opbygget, herunder fordelen ved en tæt tilknytning til retspsykiatrien. Kapaciteten til etablering af de 14 særlige pladser frigives ved en intern omrokering i Regionspsykiatrien Midt. I forbindelse med renoveringen af lokaler i "Højhuset", hvor sengeafsnittene er placeret, har Regionspsykiatrien Midt midlertidigt placeret et sengeafsnit i Søndersøparken 21. Ved at bevare et sengeafsnit i Søndersøparken 21, kan der etableres et afsnit med 14 særlige 091

92 pladser i "Højhuset". Søndersøparken 21 er udlånt af Hospitalsenheden Midt foreløbigt frem til medio Hospitalsenheden Midt har ingen konkrete planer for anvendelsen af bygningen, så én mulighed kan være at permanentgøre anvendelsen af bygningen til dette formål. Alternativt kan BUC's bygning i Søndersøparken tages i brug, når BUC flytter til Gødstrup primo Alternativ model I Midt/Vest Et alternativ til ovenstående model er at fastholde BUC's sengeafsnit i Viborg og i stedet etablere 14 særlige pladser i Gødstrup i de arealer, der er afsat til børneafsnittet, samt på den plads, der frigives, når der flyttes 5 senge til Center for Sundhed i Holstebro i forbindelse med realiseringen af "Psykiatrien i Nordvest". Dette vil kræve en ændring af plan- og programgrundlaget for byggeriet i Gødstrup og en mindre udvidelse af det eksisterende bygningsprojekt. Derudover skal de sikkerhedsmæssige rammer revurderes og forhøjes. Såfremt der ændres i det oprindelige plan- og programgrundlag for byggeriet i Gødstrup, skal der påregnes en merudgift på ca. 3,5 4,5 mio. kr. Såfremt der tages politisk stilling til dette senest i september 2017, vil dette forslag kunne effektueres i foråret Alternativ model II Midt/Vest Et andet alternativ til ovenstående midt/vest-modeller er at bygge nyt i tilknytning til Regionspsykiatrien Midt i Viborg eller i Gødstrup. Det vil dog medføre en betydelig anlægsmæssig investering, som ikke vil kunne holdes inden for de nuværende anlægsmæssige rammer. Den skønnede anlægsmæssige pris for 14 særlige pladser i Regionspsykiatrien Midt, Viborg, er mio. kr. Et nybyggeri vil tidligst kunne stå klar ved årsskiftet 2019/ særlige pladser i Psykiatrisk Center i Skejby Det foreslås, at der etableres et afsnit med 16 særlige pladser i Psykiatrisk Center i Skejby i forbindelse med ibrugtagningen ultimo 2018 ved at anvende et lav-intensivt sengeafsnit, som var dimensioneret til 16 pladser. Placeringen af de resterende 2 særlige pladser afventer nærmere afklaring og vil evt. kunne indgå i den midt/vestlige placering, hvis der ikke kan tilvejebringes plads i Psykiatrisk Center i Skejby. Kapaciteten til oprettelse af de særlige pladser i Psykiatrisk Center i Skejby skabes gennem følgende tiltag: Favrskov Kommune flyttes fra optageområdet for AUH Risskov/Psykiatrisk Center Skejby til optageområdet for Regionspsykiatrien Randers. Optageområdet harmoniseres dermed med somatikkens, hvilket er i overensstemmelse med hensigten i Spareplan , hvor de øvrige optageområder blev harmoniseret, bl.a. med henblik på at høste de fulde gevinster ved etableringen af fælles akutmodtagelser. Der vil ligeledes være tale om en opfølgning på Psykiatriplan 2017, hvor det fremgår, at der i de kommende år skal udarbejdes særskilte planer for, hvordan de sidste af psykiatriens optageområder harmoniseres, så de alle modsvarer somatikkens optageområder. Patientindtaget svarer med udgangspunkt i 2016-tal til 8 sengepladser. De 8 sengepladser etableres i Regionspsykiatrien Randers ultimo 2018 i forbindelse med, at de psykiatriske afdelinger i AUH Risskov flytter til det nye Psykiatriske Center i Skejby. Side 2 092

93 Patientgruppen 68-årige+, som i dag indlægges i AUH Risskov, men er bosiddende i Randers, Syddjurs og Norddjurs kommuner, indlægges fra ultimo 2018 i Regionspsykiatrien Randers. Dette svarer til yderligere 4 sengepladser, som etableres i Regionspsykiatrien Randers. Dette medvirker ligeledes til at harmonisere psykiatriens optageområde med somatikkens optageområde. Den ambulante behandling af patienter på 68+ år fra Randers, Syddjurs og Norddjurs Kommuner varetages allerede i dag i Regionspsykiatrien Randers. Etablering af Borgernes Psykiatrihus i Aarhus Kommune. Region Midtjylland er i dialog med Aarhus Kommune om at etablere et fælles Psykiatriens Hus i Aarhus i løbet af På et møde d. 26. juni 2017 mellem regionsrådsformand Bent Hansen og rådmand Thomas Medom var der enighed om at foreslå, at der flyttes 6-8 regionale lavintensive senge til Psykiatriens Hus, når dette er etableret. Dette vil frigive kapacitet i Psykiatrisk Center i Skejby til etablering af 6-8 nye særlige pladser. Hvis der mod forventning ikke indgås en aftale med Aarhus Kommune om et Borgernes Psykiatrihus, skal der findes en alternativ løsning for at frigøre den nødvendige sengekapacitet til de særlige pladser. Forslaget vil indebære, at der ikke længere vil være lavintensive senge i Psykiatrisk Center i Skejby. Kapaciteten i Regionspsykiatrien Randers skabes ved omdannelse af ambulatoriefaciliteter til 12 sengestuer, samt ved etablering af faciliteter til ambulante aktiviteter i umiddelbar tilknytning til Regionspsykiatrien Randers. De anlægsmæssige tilpasninger og nye faciliteter i Regionspsykiatrien Randers skal etableres således, at sengeafsnittet og ambulatoriet er klar til ibrugtagning samtidig med, at Psykiatrisk Center i Skejby står klar til indflytning. Da der er tale om en meget forceret proces i forhold til Regionspsykiatrien Randers, kan det blive nødvendigt, at der i Regionspsykiatren Randers etableres en ambulatorieløsning i midlertidige lokaler i kort tid. Sengene i Regionspsykiatrien Randers vil kunne være på plads fra ultimo Alternativ model - Øst Et alternativ til ovenstående øst-model er at bygge nyt i tilknytning til Psykiatrisk Center Skejby. Det vil dog medføre en betydelig anlægsmæssig investering, som ikke vil kunne holdes inden for de nuværende anlægsmæssige rammer. Den skønnede anlægsmæssige pris for 18 særlige pladser i Skejby er mio. kr. Hertil kommer den tidsmæssige horisont, da et nybyggeri vil kunne stå klar ved årsskiftet Personalemæssige konsekvenser Der skal ansættes ekstra personale til varetagelsen af de særlige pladser. Da der flyttes funktioner og sengepladser fra AUH Risskov/Psykiatrisk Center i Skejby til Regionspsykiatrien Randers, vil der være personale, som fremover får nyt tjenestested. Samlet set vil der være tale om personaleudvidelse i både Aarhus, Randers og Viborg. I Aarhus vil der også være tale om ændrede arbejdsfunktioner for nogle medarbejdere. Side 3 093

94 Konsekvenser for politisk godkendte servicemål, service for regionsråd, samarbejdspartnere og evt. borgere Det forudsættes, at de pladser, der flyttes fra psykiatrien til henholdsvis Psykiatrien i Nordvest og Borgernes Psykiatrihus i Aarhus Kommune indgår i sengenormeringen. Patienter fra Favrskov Kommune og patientgruppen 68+ år fra Randers, Norddjurs og Syddjurs Kommuner vil fortsat have de samme behandlingstilbud i Psykiatrien efter at ansvaret flyttes til Regionspsykiatrien Randers. Harmoniseringen af optageområdet vurderes at have en positiv effekt på mulighederne for samarbejde mellem somatikken og psykiatrien for borgerne i optageområdet samt at forenkle indgangen til det sekundære sundhedsvæsen for patienterne og almen praksis. Afledte økonomiske konsekvenser Der tilføres 21,4 mio. kr. fra statslige midler til anlæg af 32 særlige pladser. Anlægsøkonomiske konsekvenser: Placering af 14 særlige pladser i Midt/Vest Det skønnes at koste 2,6 mio. kr. at etablere de fysiske rammer til 14 særlige pladser i Regionspsykiatrien Midt på kort og lang sigt. Placering af 18 særlige pladser i Aarhus Den midlertidige løsning med etablering af 7 særlige pladser på AUH Risskov finansieres af driftsmidler. Anlægsudgifterne vedrørende den permanente løsning består af følgende elementer: Etablering af 18 særlige pladser på Psykiatrisk Center, Skejby Et sengeafsnit med 16 senge i Psykiatrisk Center, Skejby, omdannes til et afsnit med særlige pladser. Hvis det ikke er muligt at etablere mere end 16 pladser i Psykiatrisk Center, Skejby, vil de to sidste pladser blive søgt etableret i Viborg i Regionspsykiatrien Midt. Indkøb af inventar, herunder senge, til 18 særlige pladser. Etablering af sengeafsnit til 12 senge i Regionspsykiatrien Randers Etablering af sengeafsnit i de eksisterende ambulante behandlingsfaciliteter vil medføre udgifter til istandsættelse. Vinduer skal udskiftes af sikkerhedshensyn, der skal ske en renovering af bygningen og der skal opsættes hegn. Bygning af nye ambulante behandlingsfaciliteter i Regionspsykiatrien Randers. Det skønnes at koste kr. pr. m2 og der skønnes behov for m2. Det skønnes, at anlægsudgiften hertil vil være cirka 21 mio. kr. Etablering af 6-8 akutdøgnpladser i Borgernes Psykiatrihus i Aarhus. Det forudsættes, at der er tale om et lejemål, og der afsættes derfor ikke midler til anlægsudgifter. Hvis denne forudsætning ikke kan holde, så kan det komme på tale at etablere pladserne et andet sted. Side 4 094

95 Det er en forudsætning for realisering af forslaget, at anlæg kan tages i brug fra starten af Det er usikkert, om det kan lade sig gøre at etablere de fysiske rammer inden for dette korte tidsrum. Dermed indebærer forslaget en risiko for, at de fysiske rammer ikke vil kunne stå klar til ibrugtagning på de nødvendige tidspunkter, hvilket vil skabe behov for midlertidige løsninger, hvis økonomiske konsekvenser ikke er indregnet. På baggrund af ovenstående er det et foreløbigt skøn, at udgifterne til anlæg vil beløbe sig til minimum 5 mio. kr. over den statslige ramme, dvs. 26,4 mio. kr. Det er således vurderingen, at anlægsudgifterne ikke kan holdes inden for regionens bloktilskudsandel. En foreløbig beregning peger på, at der vil være et finansieringsbehov på minumum 5 mio. kr. Finansiering af de 5 mio. kr. vil skulle ske via "Puljen til vedligeholdelse og driftsnødvendige projekter". Den langsigtede løsning forudsætter endvidere en statslig accept af, at den samlede fysiske planlægning af de nye særlige pladser medfører afledte anlægsbehov, som ligeledes finansieres via de af staten afsatte anlægsmidler på 21,4 mio. kr. Der skal således foretages ombygninger/tilbygninger i Regionspsykiatrien Randers. Driftsøkonomiske konsekvenser Det er en foreløbig vurdering, at driftsudgifterne ikke holder sig inden for de statslige forudsætninger, og at der vil være behov for en tilførsel af 4,5 mio. kr. årligt fra Udgangspunktet er således, at der vil være et underskud på de særlige pladser og på den samlede løsning, hvilket skal håndteres i forbindelse med budgetlægningen for Såfremt finansieringen skal dækkes inden for psykiatriens nuværende økonomiske rammer, vil det være nødvendigt at se på den nuværende sengekapacitet. Det forventes, at de særlige pladser kan aflaste den øvrige psykiatri. Beregningerne vil blive yderligere kvalificeret inden den politiske behandling i september. Der gøres endvidere opmærksom på, at der vil blive fremlagt en særskilt sag vedrørende Borgernes Psykiatrihus vedrørende de samlede driftsudgifter til dette projekt. Der vil primært være ekstra udgifter til fælles ledelse og udviklingstiltag, da midlerne til pladserne og den ambulante del i Borgernes Psykiatrihus vil være en del af psykiatriens ordinære driftsbudget. Side 5 095

96 Bilag

97 Dagsordenspunkt til DASSOS møde den 23. august 2017 Den 25. november 2014 udsendte Social- og Indenrigsministeriet principafgørelse fra Ankestyrelsen. Afgørelsen handlede om, at borgeren med meget betydeligt nedsat funktionsevne og et omfattende behov for hjælp til almindelige, daglige funktioner samt pleje, omsorg og behandling, skal tilbydes en bolig efter 108 i serviceloven. Afgørelsen gav i sin tid anledning til en del uro blandt landets kommuner, da den blev læst som, at alle borgere, der bor i en bolig efter almenboliglovens 105, og som kunne vurderes af tilhøre personkredsen til en bolig efter 108 i SEL, skulle flyttes eller tilbydes at flytte. Ankestyrelsen valgte at præcisere indholdet af principafgørelsen i et nyhedsbrev med artiklen Botilbud skal matche borgerens behov i april 2015, herunder at opbløde opfattelsen af, at principafgørelse betød af borgere i 105 botilbud, der er i personkredsen for 108, skal flytte/flyttes. Ankestyrelsen har nu i en konkret sag overfor Aarhus Kommune, truffet beslutning om, at en borger, der er henvist til et 108-tilbud skal have tilbudt et 108-boformstilbud, og at et 105-boformslignende tilbud suppleret med 85-støtte ikke kan træde i stedet. Med Ankestyrelsens principafgørelser og udmøntningen af dem ved konkrete sager vil presset på 108-boliger blive øget. Det er vurderingen i Aarhus, at det nuværende antal 108-boliger i kommunen, ikke er tilstrækkeligt til at opfylde boligbehovet for alle nyanviste borgere. 5. juli 2017 Side 1 af 2 SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune Værkmestergade Aarhus C Telefon: Direkte jfb@aarhus.dk vmu@aarhus.dk Sagsbehandler: Janne Folden Bang Viggo Munk I forlængelse af de to ankeafgørelser iværksatte KL et arbejde der skulle se på, hvordan man kunne indrette lovgivning og regler således, at de to boligtilbud kunne anvendes mere fleksibelt og tilpasses borgernes ændrede behov. En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra KL, Finansministeriet, Børne- og Socialministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og Transport, Bygnings- og Boligministeriet satte sig for at afdække omfanget af problemstillingen og se på løsningsmuligheder. Undersøgelsen indebar blandt andet en række spørgsmål om emnet som også de midtjyske kommuner fik forelagt ved mail den 27. oktober 2016 og et fokusgruppeinterview som Randers og Aarhus Kommune deltog i. Resultatet af det samlede arbejde i arbejdsgruppen kan ses i regeringens og KL s Aftale om kommunernes økonomi for 2018 afsnit 6. Billigere almene boliger. Heri står der, at regeringen og KL er enige om, at der er behov for af gennemføre en række konkret tiltag, der skal give mulighed for en mere 097

98 fleksibel anvendelse af boliger og botilbud for at understøtte den rehabiliterende indsats på socialområdet og i Boks 3 er der angivet en række tiltag. 5. juli 2017 Side 2 af 2 Aftalen indebærer, at regeringen vil arbejde for, at tiltagene udmøntes i lov og bekendtgørelse, som har tilslutning i Folketinget. Først da kan de få virkning ude i kommunerne. Tiltagene gør ikke op med kommunernes forsyningsforpligtelse efter Serviceloven. Med den konkrete Ankestyrelsesafgørelse, har Aarhus Kommune (og sikkert også andre kommuner) således en udfordring med at have 108 boliger til de borgere, der dels ønsker at udnytte deres fritvalgs mulighed, dels vurderes at have et så lavt funktionsniveau, så deres behov alene kan løftes i tilbud efter 108 i Serviceloven. Bilag: Ankestyrelsens principafgørelse Ankestyrelsens artiklen Botilbud skal matche borgerens behov fra Nyhedsbrev april 2015 Aftale om kommunernes økonomi for

99 Bilag

100 KEN nr 9950 af 25/11/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juli 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse om botilbud - personkreds - længerevarende botilbud - flytning - magtanvendelse Resumé: En borger med nedsat funktionsevne i så betydelig grad, at det ikke kunne forenes med et botilbud omfattet af lejelovens regler, kunne ikke anvises et botilbud efter almenboliglovens 105 om almene ældreboliger. Ankestyrelsen har behandlet 3 sager, hvor borgeren havde en meget betydelig nedsat funktionsevne og et så omfattende behov for hjælp til almindelige, daglige funktioner samt pleje, omsorg og behandling, at behovet ikke kunne dækkes på anden vis end i et botilbud efter servicelovens 108. Borgerens udviklingsalder var vurderet til 1-4 år, og den nedsatte funktionsevne var af en sådan beskaffenhed, at borgeren ikke var i stand til at påtage sig de forpligtelser eller udnytte de rettigheder, der følger af et lejeforhold. Det gav sig blandt andet til udtryk ved, at borgeren ikke kunne udnytte et køkken eller bad og havde behov for et mindre værelse tæt på fællesarealerne og personalet. Borgeren var endvidere udadreagerende og ødelagde køkken og toilet. Flytning uden samtykke Hvis en borger ikke kan give informeret samtykke, skal kommunen inden flytningen træffe afgørelse om valg af botilbud og vejlede værgen om, at der er mulighed for at vælge et andet botilbud. Derefter skal kommunen indstille til botilbud efter reglerne om magtanvendelse. Det fremgår af principafgørelse Lov: Lov om social service - lovbekendtgørelse nr af 23. september og 111 Lov om almene boliger - lovbekendtgørelse nr af 21. august Afgørelse: Baggrund for at behandle sagerne Ankestyrelsen har behandlet sagerne principielt for at afklare afgrænsningen af servicelovens 108 i forhold til almenboliglovens 105. Reglerne Lov om social service 108 fastslår, at kommunen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions

101 evne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Lov om almene boliger 105 fastslår, at kommunen drager omsorg for, at der i nødvendigt omfang tilvejebringes almene ældreboliger, der kan udlejes til ældre og personer med handicap, som har særligt behov for sådanne boliger. Efter stk. 2 kan regionerne eller kommunerne overlade det til selvejende institutioner og almene boligorganisationer at være byg- og driftsherre af almene ældreboliger, der tilvejebringes med særligt henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Andre principafgørelser 53-13: Flytning uden samtykke efter servicelovens 129 Når en person er omfattet af den personkreds, som hører under reglerne om magtanvendelse, har nævnet kompetence til at behandle en sag om flytning uden samtykke. Bestemmelsen om flytning uden samtykke skal anvendes, når flytningen skyldes, at den fornødne hjælp ikke kan gives i personens hidtidige bolig, når en institution lukker/nedlægges eller en person skal overgå fra en institution for børn og unge til et botilbud for voksne. Ankestyrelsen vurderer, at det uanset årsag til flytning er indgribende i en persons tilværelse at skulle flytte uden at være i stand til at give et informeret samtykke til en flytning og optagelse i et bestemt botilbud. Formålet med reglerne om magtanvendelse er at beskytte den borger, der på grund af psykisk nedsættelse af funktionsevnen ikke kan tage vare på sig selv. Frit valg af botilbud efter servicelovens 108 Reglerne om frit valg af botilbud gælder også for personer, der flytter til et botilbud efter reglerne om magtanvendelse. Reglerne om frit valg betyder generelt, at en person, der visiteres til et botilbud, har mulighed for frit at vælge et andet, tilsvarende botilbud, end det kommunen har besluttet. Det er dog en betingelse, at tilbuddet er egnet til at opfylde personens behov, og at det ikke er væsentligt dyrere. Den personlige værge indtræder i personens sted og kan handle på hans vegne. Værgen kan derfor vælge et andet botilbud, hvis dette er egnet og ikke væsentligt dyrere. Kommunen skal forud for indstillingen om flytning uden samtykke, træffe afgørelse om valg af botilbud. Hvis værgen og kommunen ikke kan komme til enighed, kan spørgsmålet om valg af botilbud indbringes for nævnet : En kommune må kun tilbyde en borger ophold i et længerevarende botilbud, som borgeren har ønsket efter fritvalgsreglerne, hvis botilbuddet er registreret på Tilbudsportalen. Borgeren havde ret til at vælge et andet botilbud fra Tilbudsportalen, der fagligt og økonomisk svarede til kommunens tilbud, medmindre det valgte tilbud var væsentligt dyrere, end det botilbud kommunen var kommet med. Ankestyrelsen vurderede, at kommunens døgnbemandede botilbud kunne, med respekt for hans sammensatte funktionsnedsættelse, opfylde hans betydelige behov for daglig hjælp og støtte : Kommunen kan ikke afslå at betale for ophold i længerevarende botilbud ønsket af ansøger efter fritvalgsreglerne, hvis botilbuddet skønnes egnet og ikke er væsentligt dyrere, end det tilbud kommunen er kommet med. Den konkrete afgørelse Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i NNs sag om visitering af botilbud. Resultatet er NN har ret til et længevarende botilbud efter servicelovens

102 Vi ændrer således afgørelsen fra A Kommune om, at hun er omfattet af personkredsen til et botilbud efter almenboliglovens 105. Ankestyrelsens afgørelse betyder, at kommunen skal tilbyde NN et botilbud efter servicelovens 108, herunder vejlede hende/hendes værge om fritvalgsreglerne. Vurderingen af flyttebehovet efter reglerne i 129 skal træffes med udgangspunkt i den situation, som NNs var i forud for flytningen fra Ø. A Kommune vil kontakte dig. Der var enighed på mødet. Begrundelsen for afgørelsen Ankestyrelsen finder, at NN er berettiget til et botilbud efter servicelovens 108. Vi har herved lagt vægt på, at det fremgår af sagens oplysninger, at hendes gennemsnitlige udviklingsalder er vurderet til 1½ til 2 år. Hun har behov for massiv støtte til alle dagens gøremål, både praktisk, personligt og socialt. Hun har behov for et døgndækket botilbud med den rette indsats i form af tæt personaledækning udført af velkendt personale. NN har således på grund af en betydelig og varigt nedsat funktionsevne behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner, pleje og omsorg, og hendes behov kan ikke dækkes på anden vis. Konsekvensen af Ankestyrelsens afgørelse Kommunen skal herefter tilbyde NN et botilbud efter servicelovens 108, herunder vejlede hende/hendes værge om fritvalgsreglerne. Vi henviser i denne forbindelse til vores principafgørelse Kommunen skal, efter at der er truffet afgørelse om valg af et botilbud, vurdere flyttebehovet efter reglerne om flytning i 129 med udgangspunkt i situationen forud for flytningen fra Ø. Vi finder, at NN er omfattet af personkredsen i servicelovens 124a. Kommunen skal behandle sagen efter retningslinjerne i servicelovens 129, da hun ikke kan give informeret samtykke til en flytning. Kommunen skal derfor igen sende sagen med indstilling om flytning efter reglerne om magtanvendelse til Statsforvaltningen, som derefter tager stilling til sagen. Bemærkninger til klagen I klagen er det bl.a. anført, at kommunen bør etablere et botilbud efter servicelovens 108, der tilpasses de behov som NN og de to andre beboere fra Ø har. Vi finder, at kommunens forsyningsforpligtelse ikke kan udstrækkes til, at der skal oprettes et botilbud alene for NN og nogle bestemte beboerne fra hendes tidligere botilbud eller til, at NN skal placeres i et tilbud sammen med nogle bestemte beboere fra hendes tidligere botilbud, medmindre kommunen vælger at gøre dette eller kommunen ikke er i stand til at anvise et andet tilbud. Oplysninger i sagen Vi har afgjort sagen på grundlag af: De oplysninger, som forelå da kommunen traf afgørelse i sagen Kommunens afgørelse af 23. januar

103 Klagen til Ankestyrelsen, modtaget den 20. december 2013 Kommunens genvurdering Nævnets afgørelse af 21. juni 2013 Korrespondance mellem kommunen og advokat fra januar 2013 til december

104 Bilag

105 28/7/2017 Artikel: Botilbud skal matche borgerens behov Ankestyrelsen Artikel: Botilbud skal matche borgerens behov Når en borger visiteres til et botilbud, skal ikke kun botilbuddets fysiske rammer, men også støtten i tilbuddet matche borgerens behov. Borgere med behov for et midlertidigt botilbud kan derfor ikke visiteres til et længerevarende botilbud. Kommunerne skal være opmærksomme på forskellen på tilbud efter almenboligloven og serviceloven. Af kontorchef Cathrine Due Billing og fuldmægtig Nanna Borggaard Rasmussen Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 3, april [ I to principafgørelser og har Ankestyrelsen truffet afgørelse om, at en borger med behov for et midlertidigt botilbud ikke kan visiteres til et længerevarende tilbud, og at nogle borgere kan have så specielle behov, at de kun kan opfyldes i et længerevarende botilbud efter servicelovens 108. Forskellen på servicelovens 107, servicelovens 108 og almenboliglovens 105 Botilbud til midlertidigt ophold efter servicelovens 107 adskiller sig fra længerevarende botilbud efter servicelovens 108 og fra almene ældre- og handicapboliger efter almenboliglovens 105 ved, at det ved visitationen af en borger til et midlertidigt botilbud vurderes, at borgerens behov for et botilbud ikke er varigt, men f.eks. har til formål at sikre rammen om en behandlingsmæssig indsats. Midlertidige botilbud retter sig mod borgere, der i en periode har behov for omfattende hjælp, for eksempel i forbindelse med genoptræning eller anden udvikling af færdigheder. Formålet med et ophold i et midlertidigt botilbud er at gøre borgeren i stand til at klare sig i eget hjem, eventuelt med støtte. Der kan også være tale om situationer, hvor borgere i en kort periode visiteres til et midlertidigt botilbud for at få udredt behov og for at finde frem til det rette fremtidige botilbud. Der kan ikke sættes bestemte tidsmæssige grænser for det midlertidige ophold. Det afgørende for, at det midlertidige ophold kan afbrydes er enten, at formålet med borgerens ophold er opfyldt, eller at borgeren har et varigt behov for en boform efter den sociale lovgivning eller boliglovgivningen og visiteres hertil. Midlertidigt eller længerevarende botilbud Hvis en borger har behov for et botilbud af midlertidig karakter, kan kommunen ikke visitere borgeren til et permanent botilbud. I den konkrete sag i principafgørelsen var der tale om en borger med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, men som samtidig havde mange ressourcer, når han/hun havde det godt. Borgeren havde behov for et sted at bo, mens hans/hendes funktionsniveau og ressourcer blev afklaret i forhold til en fremtidig bolig. Borgeren havde derfor alene behov for et midlertidigt botilbud. Kommunen havde visiteret borgeren til et tilbud efter almenboliglovens 105. Et tilbud efter almenboliglovens 105 er af mere permanent karakter. Borgeren kan alene opsiges af udlejer (almene boligorganisationer), hvis opsigelsesbestemmelserne er opfyldte. Kommunen kan således ikke uden videre bringe et sådant tilbud til ophør /3

106 28/7/2017 Artikel: Botilbud skal matche borgerens behov Ankestyrelsen Ankestyrelsen vurderede på denne baggrund, at boligen ikke matchede borgerens behov. Borgeren kunne dog ikke tvinges til at fraflytte lejligheden, da han/hun havde underskrevet en lejekontrakt. Læs Ankestyrelsens principafgørelse om botilbud - personkreds - længerevarende botilbud - midlertidigt botilbud - frit valg [ Forskellen på almenboliglovens 105 og servicelovens 108 Både tilbud efter almenboliglovens 105 og tilbud efter servicelovens 108 er længerevarende botilbud. Borgere, der visiteres til disse tilbud, har en varigt nedsat funktionsevne og permanent behov for omfattende hjælp. Beboere i boliger efter almenboligloven er almindelige lejere, som skriver under på en lejekontrakt og betaler husleje i henhold til lejekontrakten. Det er bestemmelserne i lov om leje af almene boliger, der gælder for boligen, hvilket ikke er tilfældet for boliger efter servicelovens 107 og 108. Når boligen er reguleret efter bestemmelserne i lov om leje af almene boliger indebærer det endvidere, at den enkelte kan søge om boligstøtte efter de gældende regler på området. Beboere, der visiteres til boliger efter servicelovens 107 og 108 er omfattet af de særlige og lempeligere betalingsregler for botilbud m.m. Botilbud efter almenboliglovens 105 omfatter umiddelbart den samme personkreds som 108-botilbud, men det følger af forarbejderne til serviceloven, at der udover det forsyningsansvar, der ligger i lov om almene boliger m.v., imidlertid er behov for at have regler om etablering og drift af boformer, der er beregnet til længerevarende ophold for personer med betydelige og varige fysiske eller psykiske handicap. Derfor viderefører forslaget bistandslovens forpligtelse for amtskommunen til at sørge for det nødvendige antal pladser i boformer, der er egnet til længerevarende ophold til personer med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Der er således fra lovgivers side vurderet, at der fortsat er behov for botilbud efter servicelovens 108. Længerevarende botilbud efter almenboligloven eller serviceloven I forhold til principafgørelsen vurderede Ankestyrelsen i tre sager, at borgernes behov ikke kunne tilgodeses i de konkrete tilbud efter almenboliglovens 105, og at borgerne i stedet skulle visiteres til et tilbud efter servicelovens 108. I en af sagerne var der tale om en borger, hvis udviklingssalder var vurderet til 4 år. Borgeren var psykomotorisk retarderet i middelsvær grad og havde nedsat syn samt motorik. Grundet sin funktionsnedsættelse havde borgeren behov for massiv støtte til alle dagens gøremål, både praktisk, personligt og socialt. Borgeren havde behov for et døgndækket botilbud med den rette indsats i form af tæt personaledækning udført af velkendt personale for at begrænse borgerens grænsesøgende, udadreagerende og selvskadende adfærd. Borgeren ødelagde blandt andet inventar, og idet der var tale om en selvstændig bolig efter almenboliglovens 105, skulle borger selv betale udgiften for disse ødelæggelser. Ankestyrelsen vurderede derfor, at borgerens behov ikke kunne tilgodeses i det konkrete 105-tilbud, men at borgeren skulle henvises til et tilbud efter servicelovens 108. Det var således en væsentlig del af Ankestyrelsens vurdering, at der ikke var tilstrækkelig støtte i det konkrete tilbud til den pågældende borger til at hindre borgerens udadreagerende adfærd, som førte til ødelæggelser af inventar. Det er altså altid en konkret vurdering, om borgeren kan rummes i et tilbud efter almenboliglovens 105 eller servicelovens 108. Det er vigtigt at være opmærksom på, at selvom en borger er omfattet af personkredsen i servicelovens 108, vil behovene hos den pågældende efter omstændighederne godt kunne tilgodeses i et tilbud efter almenboliglovens 105. Det betyder, at selvom en borger har særlige behov, der kunne tilgodeses efter servicelovens 108, kan kommunen godt i en konkret sag komme frem til, at borgeren også kan fungere i et botilbud efter almenboliglovens 105. Er dette tilfældet, skal borgeren ikke nødvendigvis visiteres til et tilbud efter servicelovens 108. Læs Ankestyrelsens principafgørelse om botilbud - personkreds - længerevarende botilbud - flytning - magtanvendelse [ /3

107 28/7/2017 Artikel: Botilbud skal matche borgerens behov Ankestyrelsen SERVICELOVENS 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold 1) til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og 2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte. SERVICELOVENS 108, STK. 1: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. ALMENBOLIGLOVENS 105: Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at der i nødvendigt omfang tilvejebringes almene ældreboliger, der kan udlejes til ældre og personer med handicap, som har særligt behov for sådanne boliger. Stk. 2. Regionerne eller kommunerne kan overlade til selvejende institutioner og almene boligorganisationer at være byg- og driftsherre af almene ældreboliger, der tilvejebringes med særligt henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 3. Boligerne kan tilvejebringes som almene ældreboliger efter denne lov eller som kommunalt finansierede boliger. Sidst opdateret /3

108 Bilag

109 Aftale om kommunernes økonomi for 2018 UDDRAG AF ØKONOMIAFTALEN 2018 Vedrørende mere fleksibel anvendelse af boliger og botilbud, beskrevet i afsnit 6 6. Billigere almene boliger - uddrag: Kommunerne arbejder i stigende grad rehabiliterende på bl.a. socialområdet. Regeringen og KL er derfor enige om, at det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre tiltag, der kan understøtte kommunernes muligheder for at levere en bedre faglig indsats for borgere i botilbud. I dag kan det være en barriere, at nogle borgere bor i botilbud, som ikke er specialiseret i de pågældende borgeres behov, fx fordi borgernes behov har ændret sig i den tid, de har boet i det pågældende botilbud. På den baggrund er regeringen og KL enige om, at der behov for at gennemføre en række konkrete tiltag, der skal give mulighed for en mere fleksibel anvendelse af boliger og botilbud for at understøtte den rehabiliterende indsats på socialområdet via en øget faglig specialisering i de enkelte botilbud, jf. boks 3. Regeringen vil søge Folketingets tilslutning til at gennemføre tiltagene. Boks 3 Mere fleksibel anvendelse af boliger og botilbud skal understøtte rehabilitering Klausulmodel: Der indføres hjemmel til, at kommunerne kan indskrive et krav i boligdokumenter/lejekontrakter for længerevarende tilbud efter serviceloven og almenlejeloven om, at borgeren kan revisiteres til en ny bolig, hvis borgerens plejebehov betydeligt forværres eller forbedres. Botilbud målrettet unge: Der indføres hjemmel til, at kommunerne kan målrette længerevarende botilbud efter serviceloven og almenboligloven til personer med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne i alderen år. Præcisering af regler for midlertidige botilbud, således at det bliver tydeligt, hvornår kommunerne kan opsige eller revisitere borgere, der bor i midlertidige botilbud, og kommunerne nemmere kan anvende tilbuddene til afklaringsforløb for borgere, der senere skal på et længerevarende tilbud.. Ensartede flytteregler for længevarende boformer: Der indføres hjemmel til at opsige borgere ved om- og reorganisering af almene plejeboliger svarende til gældende bestemmelse i bekendtgørelse om lejerettigheder til beboere i længerevarende botilbud efter serviceloven. Afskaffelse af sondring mellem de fysiske rammer for længerevarende og midlertidige botilbud, således at kommunerne får bedre muligheder for at lade enkelte boliger/værelser udgøre hhv. midlertidige eller længerevarende botilbud afhængig af sammensætningen af borgere på et givent tilbud. Kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger, hvor det skønnes, at dennes adfærd er en hindring for at leve op til de lejemæssige forpligtigelser. Dette sikrer enslydende regelsæt for længerevarende tilbud. 10 Aftale om kommunernes økonomi for 2018 Juni

110 Bilag

111 Ankestyrelsens brev til Aarhus Kommune om borgeres betaling for private ture i botilbud Dato: Henvendelser vedrørende kommuners og regioners opkrævning af betaling fra borgere i botilbud for private ture i busser tilhørende botilbudet Statsforvaltningen har modtaget en række henvendelser fra kommuner og borgere vedrørende kommuners og en regions opkrævning af betaling for privat befordring for beboere i botilbud. Tilsynet med kommunerne varetages fra 1. april 2017 af Ankestyrelsen, jf. kommunestyrelseslovens 47, stk. 1. Henvendelserne vedrører spørgsmålet om, hvilken betaling der skal opkræves for befordringen, og spørgsmålet om tilbagebetaling af beløb, der menes opkrævet i strid med lovgivningen. Ankestyrelsen 7998 Statsservice Sagsnummer.: SAGSBEHANDLER: Susanne Hansgaard Telefon: EAN-Nr skriv til os via ast@ast.dk Ankestyrelsen beklager den sene besvarelse, som skyldes, at vi har haft og fortsat har et stort antal sager til behandling. Resumé Økonomi- og Indenrigsministeriet har i et folketingssvar oplyst, at det på baggrund af udtalelser fra Børne- og Socialministeriet og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet gengivet i nedenstående svar af 26. april 2017 til Folketingets Transportudvalg kan lægges til grund, at Børne- og Socialministeriet nu finder, at et botilbud vederlagsfrit kan stille transport til rådighed til beboernes private aktiviteter, at det ikke er lovligt at opkræve særskilt betaling for en sådan transport, og at Transportministeriet i lyset heraf finder, at der er tale om ikkeerhvervsmæssig personbefordring, som ikke kræver tilladelse. På baggrund heraf er det Ankestyrelsens opfattelse, at kommuner og 1 111

112 regioner ikke lovligt kan opkræve særskilt betaling af beboere i botilbud for private ture i busser tilhørende botilbudet. Ankestyrelsen har bedt de kommuner og den region, som ifølge sagens oplysninger har opkrævet betaling for private ture, om inden for en måned at oplyse, hvad Ankestyrelsens udtalelse giver de pågældende myndigheder anledning til. Ankestyrelsen finder ikke grundlag for at rejse en tilsynssag vedrørende spørgsmålet om tilbagebetaling af ulovligt opkrævede beløb henset til, at det på baggrund af udtalelser fra Socialministeriet i 2003 og 2006 hidtil har været antaget, at botilbud kunne anvende deres busser til beboeres private aktiviteter mod betaling af direkte og indirekte omkostninger, at Børne- og Socialministeriet nu i modsætning til tidligere finder, at det ikke er lovligt at opkræve særskilt betaling for en sådan transport, og at det er Børne- og Socialministeriets vurdering, at der ikke har været tale om en klar ulovlighed fra kommunernes side, da retstilstanden på baggrund af tidligere udtalelser fra Socialministeriet har været uklar. Sagens baggrund Spørgsmålet om betaling for befordring for private ture i busser tilhørende botilbud udspringer af en udtalelse af 7. november 2003 fra Socialministeriet, en udtalelse af 4. december 2003 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet og transportministerens svar af 12. juni 2014 på spørgsmål 756 (alm. del) til Folketingets Transportudvalg. Udtalelserne fra 2003 har dannet grundlag for den opfattelse, at der skulle opkræves et beløb for private ture svarende til de direkte og indirekte omkostninger ved ekstra kørselsydelser, dvs. ydelser, der ikke var omfattet af botilbudet. Transportministeren tilkendegav imidlertid i sit svar den 12. juni 2014 til Folketingets Transportudvalg blandt andet, at det er et krav til den her omhandlede såkaldte tilladelsesfri buskørsel, at der ikke tages betaling for befordringen ud over godtgørelse af udgifter forbundet med kørslen som for eksempel udgifter til benzin og olie. På baggrund heraf modtog Statsforvaltningen (nu Ankestyrelsen) en række henvendelser vedrørende spørgsmålet om, hvilken betaling der skal opkræves for befordringen, og spørgsmålet om tilbagebetaling af beløb, der menes opkrævet i strid med lovgivningen. Statsforvaltningen (nu Ankestyrelsen) anmodede den 5. oktober 2016 det daværende Social- og Indenrigsministerium om en udtalelse i sagen. Som svar på anmodningen har Økonomi- og Indenrigsministeriet den 27. april 2017 sendt Ankestyrelsen kopi af økonomi- og indenrigsministerens svar af 26. april 2017 på Folketingets Transportudvalgs spørgsmål TRU 239 (alm. del). Økonomi- og indenrigsministeren har den 26. april 2017 afgivet følgende svar: Jeg kan i anledning af spørgsmålet oplyse, at det på baggrund af udtalelser, som Socialministeriet afgav i 2003 og 2006 hidtil har været antaget, at botilbud med hjemmel i serviceloven kunne anvende busser, som botilbud stiller til rådighed for beboerne i botilbud til lovbestemte aktiviteter, også til beboernes private aktiviteter mod betaling af 2 112

113 direkte og indirekte omkostninger. I transportministerens svar af 12. juni 2014 på TRU 756 (alm. del) er det blandt andet anført, at det er i strid med busloven at opkræve betaling uden tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring efter busloven. Statsforvaltningen (nu Ankestyrelsen) har på den baggrund modtaget en række henvendelser fra borgere, kommuner og en region om betalingsspørgsmålet, herunder om tilbagebetaling af opkrævede beløb. Statsforvaltningen (nu Ankestyrelsen) har i brev af 5. oktober 2016 anmodet det daværende Social- og Indenrigsministerium om en udtalelse om problemstillingen, herunder om hvorvidt der er tale om en ulovlighed af en sådan klarhed, at det giver grundlag for anvendelse af sanktioner efter den kommunale styrelseslov. Jeg kan videre oplyse, at en redegørelse for den i spørgsmålet nævnte problematik beror på lovgivning under Børne- og Socialministeriet samt lovgivning under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Økonomi- og Indenrigsministeriet har i den anledning indhentet udtalelser fra Børne- og Socialministeriet og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med henblik på en afklaring af problemstillingen. Børne- og Socialministeriet har anført bl.a. følgende i sin udtalelse: Børne- og Socialministeriet kan oplyse, at serviceloven ikke udtrykkeligt regulerer botilbuds adgang til at lade buskørsel til beboernes private aktiviteter indgå i botilbuddets virksomhed. Det er dog ministeriets opfattelse, at serviceloven giver mulighed for, at det enkelte tilbud som led i deres almindelige virksomhed tilbyder transport af beboerne til aktiviteter uden for botilbuddet som f.eks. ferie, hjemmebesøg og indkøb. Transporten til private aktiviteter bliver i givet fald et led i det konkrete tilbuds ydelse til beboerne. Serviceloven giver mulighed for, at der kan opkræves betaling hos borgerne for ydelser efter loven. Det forudsætter dog, at der er fastsat specifikke regler om dette. Da der ikke er fastsat særlige regler om opkrævning hos et botilbuds beboere for transport til private aktiviteter, kan tilbuddet ikke opkræve særskilt betaling for kørslen. Omkostningerne til transporten skal derfor afholdes sammen med botilbuddets øvrige omkostninger. Det vil sige, at omkostningerne indgår i beregningen af den takst, botilbuddet opkræver hos beboernes handlekommune. På baggrund af udtalelser fra Socialministeriet i henholdsvis 2003 og 2006, har denne retstilstand været uklar, hvorfor nogle kommuner har opkrævet betaling fra beboerne for kørslen. Med henvisning til den uklare retstilstand vurderer Børne- og Socialministeriet, at der i disse tilfælde ikke har været tale om en klar ulovlighed fra kommunernes side. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har anført bl.a. følgende i sin udtalelse: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet kan oplyse, at i de tilfælde hvor fx et bosted som led i dets almindelige virksomhed tilbyder transport af beboere til aktiviteter uden for bostedet, vil der både i henhold til busloven (motorkøretøj indrettet til befordring af flere end 9 personer inkl. føreren) og lov om taxikørsel (motorkøretøjer indrettet til befordring af højest 9 personer inkl. føreren) være tale om ikke-erhvervsmæssig personbefordring, som ikke kræver tilladelse. Det skyldes, at der ikke opkræves vederlag for den omtalte kørsel. Såfremt der blev opkrævet vederlag, ville der i henhold til de to nævnte love, være tale om erhvervsmæssig personbefordring, som kræver tilladelse

114 Økonomi- og Indenrigsministeriet finder, at det på baggrund af ovenstående udtalelser kan lægges til grund, at Børne- og Socialministeriet nu - i modsætning til tidligere - finder, at et botilbud vederlagsfrit kan stille transport til rådighed til beboernes private aktiviteter, at det ikke er lovligt at opkræve særskilt betaling for en sådan transport, og at Transportministeriet i lyset heraf finder, at der er tale om ikke-erhvervsmæssig personbefordring, som ikke kræver tilladelse. Økonomi- og Indenrigsministeriet har sendt kopi af dette svar til Ankestyrelsen, som svar på Statsforvaltningens anmodning om en udtalelse om problemstillingen, herunder spørgsmålet om, hvorvidt der har været tale om en klar ulovlighed. Økonomi- og Indenrigsministeriet har endvidere sendt kopi af svaret til Børne- og Socialministeriet samt Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Ankestyrelsens kompetence Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne og regionerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. kommunestyrelseslovens 48, stk. 1. Ankestyrelsen kan udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser, jf. kommunestyrelseslovens 50. Ankestyrelsens udtalelse Ifølge 173 i serviceloven (nugældende lovbekendtgørelse nr. 369 af 18. april 2017 om social service) afholder kommunen endeligt udgifterne efter loven. Ifølge 174, stk. 1, i serviceloven fastsætter den kommunale, regionale eller private leverandør som udgangspunkt vejledende takster for ydelser og tilbud efter serviceloven. Taksterne fastsættes på baggrund af samtlige budgetterede, direkte og indirekte langsigtede omkostninger ved levering af ydelsen eller drift af tilbuddet. Ifølge 1, stk. 1, 1. pkt., i busloven (nugældende lovbekendtgørelse nr af 12. november 2012 om buskørsel) kræves der for nærmere angivne køretøjer tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring. Ifølge buslovens 1, stk. 3, litra 2, forstås ved erhvervsmæssig personbefordring kørsel med de i stk. 1 nævnte køretøjer, som udføres mod vederlag. Økonomi- og Indenrigsministeriet har i et folketingssvar oplyst, at det på baggrund af udtalelser fra Børne- og Socialministeriet og Transportministeriet gengivet i ovenstående svar af 26. april 2017 til Folketingets Transportudvalg kan lægges til grund, at Børne- og Socialministeriet nu finder, at et botilbud vederlagsfrit kan stille transport til rådighed til beboernes private aktiviteter, at det ikke er lovligt at opkræve særskilt betaling for en sådan transport, og at Transportministeriet i lyset heraf finder, at der er tale om ikke-erhvervsmæssig personbefordring, som ikke kræver tilladelse. På baggrund heraf er det Ankestyrelsens opfattelse, at kommuner og regioner ikke lovligt kan opkræve særskilt betaling af beboere i botilbud for private ture i busser tilhørende botilbudet

115 Ankestyrelsen har bedt de kommuner og den region, som ifølge sagens oplysninger har opkrævet betaling for private ture, om inden for en måned at oplyse, hvad Ankestyrelsens udtalelse giver de pågældende myndigheder anledning til. Ankestyrelsen har noteret sig Børne- og Socialministeriets tilkendegivelse af, at omkostningerne ved transporten skal afholdes sammen med botilbudets øvrige omkostninger, således at de indgår i beregningen af den takst, som botilbudet opkræver hos beboernes handlekommune. Ankestyrelsen har tillige noteret sig, at det ifølge økonomi- og indenrigsministerens svar på spørgsmål nr. 239 til Folketingets Transportudvalg på baggrund af udtalelser, som Socialministeriet afgav i 2003 og 2006, hidtil har været antaget, at botilbud med hjemmel i serviceloven kunne anvende busser til beboeres private aktiviteter mod betaling af direkte og indirekte omkostninger. Ankestyrelsen finder ikke grundlag for at rejse en tilsynssag vedrørende spørgsmålet om tilbagebetaling af ulovligt opkrævede beløb henset til, at det på baggrund af udtalelser fra Socialministeriet i 2003 og 2006 hidtil har været antaget, at botilbud kunne anvende deres busser til beboeres private aktiviteter mod betaling af direkte og indirekte omkostninger, at Børne- og Socialministeriet nu i modsætning til tidligere finder, at det ikke er lovligt at opkræve særskilt betaling for en sådan transport, og at det er Børne- og Socialministeriets vurdering, at der ikke har været tale om en klar ulovlighed fra kommunernes side, da retstilstanden på baggrund af de tidligere udtalelser fra Socialministeriet har været uklar. Ankestyrelsen har også sendt dette brev til Assens Kommune, Odsherred Kommune, Horsens Kommune, Region Syddanmark, KL, AA, BB og CC. Udtalelsen vil blive offentliggjort på i anonymiseret form. Venlig hilsen Susanne Hansgaard 5 115

116 Bilag

117 Psykiatri og Social Administrationen Socialplanlægningi Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel Forslag om udvikling og udbygning af rehabiliteringstilbuddet på Tagdækkervej med henblik på varetagelse af rehabilitering på specialiseret niveau Hjerneskaderehabiliteringsområdet er et fagligt komplekst område i snitfladen mellem sundhedsområdet og det specialiserede socialområde med både landsdækkende og lokale aktører. På socialområdet har Region Midtjyllands opgavevaretagelse i forhold til døgnrehabilitering efter Serviceloven siden 2011 været begrænset til 6 døgnpladser på Specialområde Hjerneskades rehabiliteringsenhed Tagdækkervej i Hammel, hvor de fysiske rammer, driftsvolumen og takstniveauerne i stigende omfang sætter begrænsninger for tilbuddets drift og udvikling. Dato JPI Side 1 Rehabiliteringstilbuddet på Tagdækkervej har god søgning. Opholdstiden for borgere udskrevet fra tilbuddet har det seneste år været mellem 1 og 9 måneder. En enkelt borger var pga. særlige omstændigheder indskrevet i knap 2 år. I perioden blev tilbuddet benyttet af i alt 13 kommuner heraf to kommuner fra andre regioner. I den kommende tid skal rehabiliteringstilbuddet finde sin plads i den fremtidige tilbudsstruktur i dialog med kommunerne med udgangspunkt i kravene i Socialstyrelsens Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering af voksne med kompleks erhvervet hjerneskade fra august Region Midtjylland har i foråret indledt en drøftelse med socialdirektørerne på de årlige samarbejdsmøder om at udvikle og udbygge rehabiliteringstilbuddet på Tagdækkervej så tilbuddet udover rehabilitering på avanceret niveau vil kunne varetage døgnrehabiliteringsopgaver på specialiseret niveau. Der ønskes en samlet drøftelse i DASSOS af en plan med følgende hovedindhold: Faglig opgradering med henblik på specialiseret rehabilitering Målgruppen for specialiseret rehabilitering er ifølge Socialstyrelsens forløbsprogram borgere med erhvervet hjerneskade med komplekse følger af hjerneskaden i form af komplicerede, omfattende, sjældne og/eller alvorlige funktionsnedsættelser af væsentlig betydning for flere livsområder, herunder oftest omfattende mentale funktionsnedsættelser. Målgruppen er generelt kendetegnet ved svære følger i forhold til både fysisk og psykisk funktionsevne, flere diagnoser, adfærdsmæssige udfordringer og sociale problemer. Indsatserne i et specialiseret rehabiliteringsforløb omfatter indsatser på avanceret niveau suppleret med yderligere sundhedsfaglige indsatser og socialfaglige indsatser samt indsatser, der retter sig mod kommunikationsområdet samt neuropsykologiske indsatser. 117

118 Sundhedsstyrelsen har estimeret, at ca. 5% af de borgere, der har en erhvervet hjerneskade, har behov for rehabilitering på specialiseret niveau. Det svarer til ca. 80 borgere hovedparten voksne i Region Midtjylland. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der vil være behov for 5-6 centre, der tilbyder specialiseret rehabilitering i Danmark. Tagdækkervej tilbyder i dag døgnrehabilitering af borgere med erhvervede hjerneskader på avanceret niveau, og varetager også rehabilitering af borgere med behov for specialiseret rehabilitering på specifikke områder. Det er nødvendigt, at Tagdækkervej fagligt rustes til at varetage alle aspekter af den neuro-rehabiliterende indsats, der skal til for, at opfylde Socialstyrelsens krav, hvis Tagdækkervej fremover skal være leverandør af rehabilitering på specialiseret niveau. For at kunne honorere Socialstyrelsens krav til varetagelse af specialiseret rehabilitering, vil der bl.a. være behov for ansættelse af neuropsykolog og logopæd og udvidelse af personalet indenfor faggrupperne fysioterapeut, ergoterapeut, sygeplejerske og sosu-assistenter med henblik på en forstærket intensiv multidisciplinær indsats. Opførelse af en ny rehabiliteringsenhed og udvidelse til 10 rehabiliteringspladser Tagdækkervejs rehabiliteringstilbud har behov for bedre og større fysiske rammer. Grundlæggende fordi rehabiliteringstilbuddet ikke fortsat vil kunne anvende de nuværende boliger til et tilbud efter Servicelovens 107. Rehabiliteringstilbuddet mangler herudover træningsfaciliteter til bl.a. fysisk træning og køkkentræning samt lokaler til aktiviteter. Endelig vil der være behov for at udvide det nuværende tilbud for at opnå stordriftsfordele og sikre faglig robusthed i opgaveløsningen. På denne baggrund vil en central del af udviklingsplanen for rehabiliteringstilbuddet være at opføre en ny bygningsenhed til døgnrehabilitering indrettet med 10 døgnpladser og træningsfaciliteter. Det vil være muligt fysisk at bygge den nye enhed sammen med Tagdækkervejs bostøtte-afdeling, så det bliver muligt at etablere samdrift herunder fælles nattevagt. Under forudsætning af regionsrådets godkendelse i efteråret 2017, vil et nyt byggeri kunne stå klar efter sommerferien Forslaget om opførelse af en rehabiliteringsenhed med 10 nye døgnpladser vil frigøre 6 boliger til Tagdækkervejs bostøtte-afdeling, som hermed kan udvides fra 18 til 24 døgnpladser. Nye ydelsesbeskrivelser og takstniveauer for specialiseret rehabilitering De nuværende takster for døgnrehabilitering er lave sammenlignet med andre rehabiliteringstilbud (2.968 kr. og kr.), og kan ikke finansiere den rehabilitering, der varetages på Tagdækkervej uden, at der ved flere indskrivninger indgås aftale om supplerende særtakster. (7 ud af 17 borgere, som var indskrevet i et rehabiliteringsforløb i 2016 var indskrevet med særtakst). Der vil i forbindelse med udarbejdelsen af nye ydelsesbeskrivelser for rehabilitering på specialiseret niveau tilsvarende være behov for at fastlægge nye takstniveauer for specialiseret rehabilitering forventeligt takster i størrelsesorden ca kr. og kr. i døgnet afhængigt af, hvilke ydelser borgeren konkret visiteres til. De nye takstniveauer for specialiseret rehabilitering vil formentlig kunne endeligt fastlægges og indarbejdes i rammeaftalen for Tiden frem til 2019 Under forudsætning af opbakning til de skitserede planer I DASSOS, og planernes tilsvarende godkendelse i regionsrådet, vil Region Midtjylland iværksætte en udviklingsplan for rehabiliteringstilbuddet frem til den nye rehabiliteringsenhed kan stå klar i Planen vil indebære en fortsat opkvalificering og efteruddannelse af medarbejderne til nye opgaver på specialiseret niveau samt ansættelse af nye faggrupper. Side 2 118

119 Der vil herudover blive etableret midlertidige løsninger til forbedring af rehabiliteringstilbuddets fysiske faciliteter til træning og aktiviteter. Endelig vil der blive udarbejdet supplerende ydelsesbeskrivelser for det faglige indhold i Tagdækkervejs tilbud om rehabilitering på specialiseret niveau som grundlag for en mere gennemsigtig fastsættelse af supplerende særtakster frem til de endelige ydelsesbeskrivelser og takstniveauer kan indarbejdes i rammeaftalen for Specialområde Hjerneskade vil inddrage Hjerneskadesamrådet i drøftelserne om fastlæggelse af ydelsespakker for specialiseret rehabilitering. Side 3 119

120 Bilag

121 Vores mål er at udvide Rehabiliteringen på Tagdækkervej fra 6 til 10 pladser, at opkvalificere fagligt så vi kan løfte den opgave kommunerne efterspørger, og imødekomme den juridiske udfordring ift. at de nuværende boliger ikke i længden kan anvendes til 107 tilbud. Specialområde Hjerneskade Forslag om udvikling og udbygning af Rehabiliterings-tilbuddet på Tagdækkervej August Psykiatri og Social

122 Døgnrehabiliteringstilbuddet på Tagdækkervej Beskrivelse 6 døgnrehabiliteringspladser efter servicelovens 107 i delvis samdrift med Tagdækkervejs døgntilbud. Nuværende tilbud: Rehabilitering på avanceret niveau Rehabilitering på avanceret niveau kombineret med specialiseret rehabilitering på specifikke områder Brush-up Indsatsen aftales ved indskrivning og evalueres løbende. Taksten afspejler indsatsen. Rehabiliteringstilbuddet er kendetegnet ved stort flow og korte opholdstider. Kommunefordeling: 12 kommuner i løbet af de sidste 2 år Psykiatri og Social

123 Rehabiliteringen på Tagdækkervej i tal Antal borgere på et år Aldersfordeling Forventet Antal borgere 47% 12% 41% år år 51+ år Formål med indskrivning 2017* 80% 20% Brush-up Avanceret rehabilitering - heraf flere på specialiseret rehabilitering på specifikke områder *Beregnet ud fra de 10 borgere der har været/er indskrevet på Rehabiliteringen i Her flytter borgerne hen 12% Egen bolig med støtte Egen bolig uden 12% 38% støtte Kommunalt tilbud 35% 3% Andet regionalt tilbud Uafklaret (pt. indskrevet) Psykiatri og Social

124 Rehabiliteringen på Tagdækkervej indskrevne i 2017 Tid ml. afsluttet rehabilitering og udskrivning % 40% Flytter umiddelbart efter rehabiliteringsforløbet er afsluttet Længere (i gnm. 68 dage) Uafklaret (modtager stadig tilbud) 20% Opholdslængde Antal borgere 1 < 3 måneder 3-6 måneder 6-9 måneder > 9 måneder Tabellerne er beregnet på baggrund af de 10 borgere, der har været/er indskrevet i Rehabiliteringen i Psykiatri og Social

125 Specialiseret rehabilitering Forløbsprogram 2011, Sundhedsstyrelsen Genoptræning og rehabilitering 2014, Sundhedsstyrelsen Centrale udmeldinger 2014, Socialstyrelsen Forløbsbeskrivelse 2016, Socialstyrelsen Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Hjerneskadesamtådet har udarbejdet et fakta dokument som forholder sig til ovennævnte, se pkt. 3.6 i dag Psykiatri og Social

126 Forslag til udviklingsplan Udfordringer Behov for fortsat faglig opkvalificering og nye faggrupper. Rehabiliteringstilbuddet mangler tidsvarende træningsfaciliteter. De nuværende boliger kan ikke i længden anvendes til 107 tilbud. 6 pladser er ikke nok til stordrift og faglig bæredygtighed. Behov for nye ydelsesbeskrivelser og takststruktur. Udviklingsplan Den faglige opkvalificering, som er igangsat videreføres og nye faggrupper introduceres. Der opføres en ny rehabiliteringsenhed med 10 døgnpladser og tidssvarende træningsfaciliteter delvist i samdrift med Tagdækkervejs døgntilbud. Døgntilbuddet udvides med 6 pladser. Der udarbejdes nye ydelsesbeskrivelser og indføres nye takstniveauer for specialiseret rehabilitering Psykiatri og Social

127 Udviklingsplanen skal sikre... At Region Midtjylland fortsat kan tilbyde kommunerne at varetage døgnrehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskader i rehabilitering på avanceret niveau og at vi fremover kan tilbyde døgnrehabilitering på specialiseret niveau. At kommunerne kan købe den ydelse de efterspørger evt. via pakkeløsninger. At regionen og kommunerne i samarbejde sikre at flest mulige hurtigst muligt flytter fra et rehabiliteringstilbud til egen bolig med eller uden støtte. At kapaciteten øges, så vi hurtigere kan tilbyde kommunerne en plads, når behovet opstår. At rehabiliteringen på Tagdækkervej med sin øgede faglighed kan samarbejde med kommunerne og bidrage med viden på Hjerneskadeområdet Psykiatri og Social

128 Bilag

129 Bruxelles, 28 juni 2017 Notat Forslag om møde ultimo 2017 for sundhedsdirektører, sundheds- og socialchefer med deltagelse af Midtjyllands EU kontor (CDEU) med henblik på drøftelse af EU kontorets mulighed for at understøtte internationaliseringspotentialer i Midtjyllands kommunale og regionale arbejde med sundhed og velfærd. Baggrund: I forbindelse med at CDEU ved årsskiftet fik tilført flere ressourcer til yderligere understøttelse af udvikling og internationalisering af midtjyske aktører og aktiviteter herunder også på sundheds- og velfærdsområdet, foretog kontoret vha. interviews en kortlægning af, hvordan kommuners og regions nuværende prioriteringer ser ud, og hvorvidt der blandt de forskellige aktører vurderes at være et behov for og interesse i internationalisering. Kommunerne pegede på KOSU sekretariatet som et naturligt mødested for fremtidig orientering om og koordinering af EU aktiviteter. Med afsæt i dette og det forhold at mange af de adspurgte aktører også flagede behovet for bedre integration mod diverse interne snitflader som ældre, social området, beskæftigelse m.fl. er der etableret kontakt ml. CDEU, KOSU sekretariatet og DASSOS om, hvorvidt et dialogmøde om internationalisering af sundheds- og velfærdsområdet skal på dagsordenen på et større fællesmøde efter næste kommunalvalg. Forslag: Med afsæt i undersøgelsen lavet af CDEU, ønsker CDEU at præsentere sig selv og den dialog, der har været i foråret 2017, samt de mulige veje et fremtidige samarbejde kan gå. At gøre dette i regi af DKS, KOSU og DASSOS vil have flere fordele i forhold til at forankre eventuelle EU aktiviteter bredt og dybt i de enkelte kommuner, samt indledningsvist at nå ud til alle, således at alle som udgangspunkt er orienteret på samme niveau, høre ind til mulighederne for vidensudveksling, netværk og projekter. For derefter selv at kunne vælge mere aktivt til og fra i det eventuelt fælles videre arbejde Formål: Formålet med mødet vil være at sætte scenen for, hvordan internationalisering kan styrke sundheds- og velfærdsområdet i Midtjylland og bl.a. understøtte målene i Sundhedsaftalen Under mødet vil CDEU m.fl. præsentere følgende punkter, der skal give anledning til fælles drøftelse og diskussion: 1. Hvem er de midtjyske aktører? 2. Hvorfor kigge mod EU? 3. Hvad kan CDEU understøtte? 4. Hvad har andre gjort på EU scenen? 5. Hvor vil vi starte og hvem vil være med? 6. Hvordan fortsætter vi og operationalisere vi en løbende tilgang af information og udveksling? Udbytte: Udbytte af et møde i ovenstående format vil være et bedre informationsniveau hos de ansvarlige lag i kommunerne omkring EU muligheder samt en tværgående dialog om samarbejde og fremtidige EU indsatsområder. En sådan samlet tilgang vil give det bedst mulige kompetenceløft og fælles dialog om internationale muligheder. Avenue de Tervueren Bruxelles, Belgien info@centraldenmark.eu 129

130 4 Ser man på EU medlemslandenes udfordringer på sundheds- og velfærdsområdet, vil man se store sammenfald og dermed forstå, hvorfor EU interesserer sig for fælles koordingering og indsats. Nedenstående er blot eksempler, der kontekstualisere nogle af de store linjer inden for sundhed og velfærd i EU, og hvor EU sætter ind EN ALDRENDE BEFOLKNING Til venstre illustreres stigningen i den demografiske forsørgerandel i EU (der udtrykker antallet af børn, unge og ældre i forhold til personer i den erhvervsaktive alder 15-64). I dag har Vest- og Nordeuropa flest ældre, men i 2060 vil Østeuropa have en stor aldrende befolkning. Med en gennemsnitsalder på 44,7 år er Europa den ældste kontinet i verden. Andelen af 65+ borgere i EU estimeres at stige fra 16.0% i 2010 til 29.3% i I 2036 vil antallet af danskere på 80+ være næsten fordoblet i forhold til Netop denne gruppe er særligt sårbar og ofte ramt af multisygdom, hvorfor velfærds- og sundhedssystemet har interesse i at finde fælles løsninger. Flere EU-projekter målretter aktiv aldring, silver economy og hvordan vi kan gå fra ældrebyrde til ældrestyrke. Eurostat

131 4 FORBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF SYGDOM Til venstre illustreres ddsårsager per indbyggere fordelt på kroniske sygdomme (2014). i DK er dødsraten for fx lungekræft meget høj sammenlignet med andre lande. Ca. 1/3 af danskerne har én eller flere kroniske sygdomme. Antallet af kronikere stiger i EU, særligt hos de 65+ årige, hvor hele 80% i dag rammes af kronisk sygdom. Kroniske og sjældne sygdomme er højt prioriteret i EU s forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020, ligesom EU s Tredje sundhedsprogram også målretter forebyggelse, sund livsstil og bekæmpelse. Eurostat

132 4 EFFEKTIVE OG INNOVATIVE SUNDHEDSSYSTEMER Til venstre illustreres offentlige sundhedsudgifter i % af BNP i EU-landene vil stige. Gennemsnittet i EU fremskrives i 2060 til 8,5%, mens DK ligger lidt over. Udgifterne til sundhed stiger bl.a. pga. højere levealder, flere multisyge ældre og dyrere behandlingsforløb. De høje udgiftsniveauer vil også gøre sig gældende i Danmark, hvor regioner og kommuner allerede er underlagt store sparekrav, samtidig med at den enkelte borger (Jf. Sundhedsaftalen ) skal opleve mere sammenhængende behandlingsforløb af højere kvalitet. Omkostningseffektive og innovative sundhedssystemer er derfor centrale i EU s sundhedsprogram og skal bl.a. opnås gennem: 132

133 4 GRÆNSEOVERSKRIDENDE SUNDHEDSTRUSLER EX. ANTIMIKROBIEL RESISTENS Til venstre illustreres, at ordination og overforbrug af antibiotika varierer i EU. Danmark ligger lavt, men der er fortsat store udfordringer, og da multiresistens er en grænseoverskridende udfordring, bør vi have en markant interesse i i fællesskab at adresserer problemet. Antimikrobiel resistens (AMR) beskrives af mange sundhedseksperter som en tikkende bombe og antallet af borgere, der vil dø som følge af resistente bakterier forventes at eksplodere frem mod 2050 (i dag ca EUborgere). Ml. 8-12% af patienter på hospitaler i EU får infektioner fra resistente bakterier (AMR) - halvdelen af disse tilfælde kan undgås. Handleplaner, kommunikation og udvikling af alternativ behandling af infektioner er højt prioriteret i såvel forsknings- som præventive programmer i EU. OECD,

134 Bilag

135 Kortlægning af bevægelser og udfordringer i indsatsen til borgere med psykiske lidelser 17. august

136 Indhold Nye behov og vilkår for indsatsen Hvilke bevægelser ses i de kommunale tilbud? Hvilke udfordringer står kommunerne overfor? Økonomi og kommunal medfinansiering Rum for udvikling og handling 2 136

137 Nye behov og vilkår for indsatsen Introduktion til KKR indspil Flere borgere behandles for psykisk sygdom Flere borgere rammes af psykisk sygdom. Andelen af befolkningen, der er i kontakt med hospitalspsykiatrien er således steget med 38 % fra 2007 til Blandt børn og unge er andelen med kontakt til hospitalspsykiatrien fordoblet (KL, 2016). Det sker i en tid, hvor sundhedsvæsenet gennem en årrække har omlagt mere og mere behandling til ambulant behandling og kortere indlæggelser. Borgere med psykiske lidelser benytter sig af tilbud i alle dele af den kommunale tilbudsvifte. Det gælder både almene tilbud i forhold til fx uddannelse, beskæftigelse og sygepleje og specialiserede sociale tilbud som fx bostøtte samt bo- og dagtilbud. Nogle borgere med psykiske lidelser har komplekse problemer og har brug for flere tilbud ofte på tværs af de kommunale forvaltningsområder, den regionale behandlingspsykiatri og almen praksis. Det betyder nye krav til kommunernes indsatser og samspillet med regionspsykiatri, almen praksis og civilsamfundet. De ændrede vilkår for indsatserne til borgere med psykisk lidelser har også betydning for kommunernes økonomi. Kortlægning Derfor har KKR Midtjylland bedt de fælleskommunale styregrupper på henholdsvis det specialiserede socialområde og sundhedsområdet (DASSOS og KOSU) om at kortlægge kommunernes indsatser til borgere med psykiske lidelser. I kortlægningen undersøges de bevægelser og udfordringer, der ses i de midtjyske kommuners samlede indsats til borgere med psykiske lidelser i dag. Derudover belyses de økonomiske konsekvenser af den regionale omlægning fra stationær til ambulant behandling. En præmis for kortlægningen er, at nøglen til at løse de udfordringer, som kommunerne står overfor, også skal findes internt i kommunerne. Overgange og sammenhænge internt i den enkelte kommune har fx stor betydning for kvaliteten af den samlede indsats. Herudover er samspillet med andre parter ikke mindst Region Midtjylland og almen praksis en forudsætning for at finde bæredygtige løsninger. Kortlægningen skal bringes i spil, når kommunerne skal formulere fælles målsætninger for indsatsen for borgere med psykiske lidelser. Resultaterne skal også ses som indspil til implementeringen af psykiatriplanen for Region Midtjylland, den næste generation af Sundhedsaftalen og Rammeaftalen på det sociale område. Det fordrer et tæt samarbejde mellem kommuner, region og almen praksis. Kortlægning Kortlægningen er baseret på: Interviews med repræsentanter fra Herning, Aarhus, Silkeborg, Randers, Struer og Favrskov Kommuner, dækkende områderne social, beskæftigelse samt børn og unge Workshop mellem DASSOS og DKS, hvor gennemgående tendenser fra interviews er kvalificeret og nuanceret Hvad er undersøgt? Hvilke bevægelser ses lige nu i kommunernes indsatser for borgere med psykiske lidelser? Hvad er udfordringerne? Kommunal medfinansiering af behandling af borgere i regionspsykiatrien Kortlægningen er udarbejdet i samarbejde mellem de administrative styregrupper DASSOS og KOSU/DKS i majaugust

138 Hvilke Introduktion bevægelser til KKR ses indspil i de kommunale tilbud? Typer af tilbud Kortlægningen beskriver en række bevægelser i de kommunale tilbud til borgere med psykisk lidelse eller psykisk sårbarhed, der kan identificeres på tværs af de midtjyske kommuner. Recovery er den fælles ramme i kommunerne Kommunerne har gennem en længere årrække været i en omstillingsproces fra kompensation til recovery i indsatserne til borgere med psykiske lidelser. Grundtanken i recovery er, at man kan komme sig helt eller delvist efter psykisk sygdom ved at tilegne sig viden og nye færdigheder til at genskabe en god og meningsfuld hverdag. De midtjyske kommuner tilkendegiver, at de arbejder med recovery som fælles forståelsesramme på tværs af social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet. Recovery-begrebet anvendes derfor i det følgende som den fælles ramme i kommunerne, der sigter på at hjælpe den enkelte borger til at deltage i samfundet og leve et aktivt og selvstændigt liv med uddannelse, beskæftigelse, familie og netværk på lige fod med alle andre. Overordnet ramme for kommunernes arbejde: # Recovery Syv bevægelser, der arbejdes med i de midtjyske kommuner: # Mestring # Tidlig opsporing # Let tilgængelige tilbud # Fokus på beskæftigelse # Bedre interne sammenhænge # Et styrket tværsektorielt samarbejde mellem kommunerne og Region Midtjylland # Samspil med civilsamfundet Bevægelserne er beskrevet på de efterfølgende sider sammen med konkrete eksempler på de nye typer af tilbud, der skyder op i kommunerne i disse år

139 Introduktion # Mestring til KKR indspil Mindre indgribende indsatser Generelt arbejder kommunerne med at omlægge traditionelle bo- og bostøttetilbud i socialpsykiatrien til mindre indgribende indsatser. I botilbuddene arbejdes med fleksibel døgndækning, digitale løsninger og mere tydelige mål om, at borgerne i videst muligt omfang skal kunne klare sig selv i egen bolig, evt. med bostøtte. I bostøtten er fokus også rettet mod at skabe mindre indgribende indsatser blandt andet i form af virtuel eller gruppebaseret bostøtte samt forløb, der skal øge borgerens selvstændighed og mestring af hverdagen. Her bidrager digitale løsninger som app s til at skabe struktur og overblik i hverdagen, telepsykiatriske løsninger samt velfærdsteknologi til at understøtte målet om, at borgerne bliver i stand til at klare sig selv. Omlægning til mestringsforløb Adskillige kommuner har omlagt traditionelle tilbud som individuel bostøtte, mentorforløb og aktivitets- og beskæftigelsestilbud til undervisningsrettede forløb med fokus på læring og mestring af eget liv. Mestringsforløbene omhandler typisk temaer som: Mental sundhed, sociale færdigheder, arbejdspladskultur, livsstil og hvordan man får en hverdag til at hænge sammen. Forløbene kan være målrettet familier, psykisk sårbare unge og borgere, der af forskellige årsager har brug for strategier til bedre at kunne imødekomme udfordringer og mestre deres hverdag. Flere kommuner bruger peer to peer support i mestringsforløbene, hvor borgere der har haft en psykisk lidelse - eller stadig har en psykisk lidelse, men har lært at mestre den - bidrager som undervisere eller mentorer. I Aarhus Kommune arbejdes med stressreduktion i familier ud fra ATLASS, hvor stressreducering handler om at ændre borgernes tænkning om de stressede situationer samt at skabe bevidsthed om copingstrategier til at mindske stress. I Herning Kommune tilbyder Minihøjskolen undervisning til normalt begavede unge med sociale og/eller psykiske vanskeligheder. Minihøjskolen er et selvejende undervisningstilbud, hvor fokus er på den læringsmæssige tilgang og ikke en behandlingstilgang. I Randers Kommune tilbydes familiemestringskurser, hvor der dannes netværk for familier med børn med en psykisk lidelse. Her får familierne redskaber til at håndtere hverdagen og vanskelige situationer, blandet andet ved hjælp af peer support

140 Introduktion til KKR indspil # Tidlig opsporing # Let tilgængelige tilbud Flere kommuner arbejder systematisk med trivselsvurderinger og opsporende indsatser på børne- og ungeområdet med henblik på at sætte ind med den rette indsats så tidligt som muligt, hvis der opleves mistrivsel omkring et barn/ung eller en familie. Målet er at forebygge mistrivsel, der hvor borgerne er i børnehaver og skoler ved at trække kompetencer ind fra de specialiserede tilbud, som fx PPR, speciallærere og ressourcekorps. Et nyere udviklingsområde i kommunerne er at øge samarbejdet med gymnasier og ungdomsuddannelser om forebyggelse af fravær for unge, der mistrives og er frafaldstruede. Også her er kommunerne optaget af, at de forebyggende og opsporende indsatser sker der, hvor de unge har deres dagligdag. Kommunerne har også fokus på tidlig opsporing og forebyggelse af fysisk sygdom. Borgere med psykiske lidelser rammes i højere grad af forskellige sygdomme og dør typisk år tidligere end den øvrige befolkning. Indsatser i forhold til sundhed og forebyggelse for borgere med psykisk sygdom udgør derfor et centralt element i arbejdet med ulighed i sundhed. Det kan fx være i form af sundhedsforløb for psykisk sårbare borgere, misbrugsbehandling, opsøgende indsatser som gadesygeplejersker og opsporing af mentale og fysiske helbredsproblemer blandt ældre borgere via forebyggende hjemmebesøg. I Silkeborg Kommune bringes den specialiserede viden ind i skolerne. Fx kan elever i folkeskolen, der udviser tegn på mistrivsel og kræver særlig opmærksomhed, få besøg af en rejselærer. En lærer fra en specialklasse i kommunen, der kan understøtte eleven og lærerteamet i at løse udfordringen. Rejselæreren kan komme på besøg i så lang tid, der er brug for det - og kan også give supervision til lærerteams, der fx ønsker at arbejde med ADHD-pædagogik. Flere kommuner arbejder på at skabe nye let tilgængelige indgange, hvor borgerne kan møde op og få adgang til hurtig hjælp og mindre indgribende indsatser. Flere kommuner har også skabt åbne rådgivningssteder, hvor borgere kan møde op uden at være visiteret og få anonym rådgivning og hjælp til at finde fællesskaber. I Favrskov Kommune er Social indsats en ny indgang til kommunen for voksne med psykisk sårbarhed eller sociale problemer. Borgerne kan møde op uden visitation og bliver mødt af et tværfagligt team med kompetence til at igangsætte forløb på tværs af afdelinger. Målet er at komme tidligere ind og handle hurtigt. Den øgede tilgængelighed har åbnet op for nye målgrupper, som kommunen ikke tidligere så, men forventes at kunne mindske tilgangen til blandt andet bostøtte på sigt. I Syddjurs Kommune er der ansat socialrådgivere i skoleområdet, som hurtigt kan gå ind og støtte børn og familier, der mistrives, tidligt i et forløb, så det undgås at familien bliver en sag. I Odder Kommune er dele af bostøtten omlagt til Vores netværk, som er netværks- og kontaktskabende tilbud med sigte på at støtte mennesker med en psykisk sårbarhed i at bryde social isolation og ensomhed. Det er et uvisiteret tilbud, som er båret af brugerstyring. Brugerne kan deltage i samvær og aktiviteter på stedet, men der er også et stærkt fokus på at opsøge aktiviteter i nærmiljøet for at understøtte borgerne i at begå sig som aktive medborgere

141 Introduktion til KKR indspil # Fokus på beskæftigelse # Bedre interne sammenhænge Kommunerne er optaget af, at borgernes inklusion på arbejdsmarkedet gøres til et fælles mål for indsatser på tværs af social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet. For nogle borgere kan et mestringsforløb være det første skridt på vejen til et beskæftigelsesrettet tilbud. Her anvendes mentorordninger ofte som et første skridt på vejen til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. I Skanderborg arbejder man ud fra ambitionen, en borger, et mål, en plan. Borgeren tilknyttes en koordinerende sagsbehandler i Jobcenteret, som kan arbejde på tværs af social, sundhed og beskæftigelse både, hvad angår myndighed og aktiviteter. Herigennem søges det at "fusionere forskellige lovgivninger omkring borgeren for at skabe helhed og øget beskæftigelsesfokus. I Herning Kommune struktureres indsatser i socialpsykiatrien ud fra funktionsniveau. Socialpsykiatrien er inddelt i to spor: Et med tilbud til de borgere, der er på førtidspension, pension og borgere på ressourceydelsesforløb, der ikke forventes at skulle i arbejde og uddannelse. Et med tilbud til borgere, hvor der er fokus på, at borgeren kan blive selvforsørgende enten gennem uddannelse eller arbejde. Flere kommuner arbejder med nye samarbejdsmodeller, hvor de interne organisatoriske og strukturelle barrierer nedbrydes. Det kan være i form af netværksmøder, hvor borgeren og de centrale personer omkring borgeren deltager, så forløbet koordineres bedst muligt. Flere kommuner arbejder også med koordinerende sagsbehandlere, der går på tværs af forvaltninger og har mandat til at operere på tværs af lovgivninger og kasser. Kommunerne operer også flere steder med fremskudte, sagsbehandlere, hvor sagsbehandlingen foregår der, hvor borgerne opholder sig. Typisk i almenområdets tilbud. En særlig opmærksomhed, der har været et kommunalt udviklingsområde gennem en årrække, er at sikre bedre overgange fra børne- og ungeområdet til voksenområdet. I Struer Kommune er overgangen fra børneområdet til voksenområdet rykket frem, så de unge, der forventes at få behov for tilbud som voksne, allerede får det fra 15 år. Formålet er tidligt at planlægge sammenhængende forløb, der strækker sig efter det 18. år. Silkeborg Kommunes Familiesektion og Børnehandicap-sektion er fusioneret for at skabe en større helhed i tilbuddet til udsatte familier - og en styrket forebyggelse. Et team med fem case managers arbejder ud fra et helhedsorienteret perspektiv og kan iværksætte indsatser fra både Serviceloven og Beskæftigelseslovgivningen

142 # Introduktion Et styrket tværsektorielt til KKR indspil samarbejde Sundhedsaftalen Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Her findes fælles politiske visioner, mål og værdier fastsat af Sundhedskoordinationsudvalget i Midtjylland. Sundhedsaftalens formål er at bidrage til sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, der går på tværs af hospitaler, almen praksis og kommune. Målet er, at den enkelte patient modtager en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for. Sundhedsaftalen retter sig mod en bred vifte af indsatser: Psykiatri, somatik, sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering, behandling, patientsikkerhed mv., herunder også indsatser, der rækker ind i fx beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Sundhedsaftalen kan læses her: Samarbejdet med regionen foregår på flere niveauer både på borger-, kommune- og mellemkommunalt niveau. På borgerniveau typisk som rundbordssamtaler, hvor de centrale aktører samles omkring den enkelte borger for at koordinere forløb og afstemme borgerens plan. På kommuneniveau som faste bilaterale samarbejdsmøder mellem den enkelte kommune og regionen. På mellemkommunalt niveau organiseres samarbejdet om sundhedsaftalen i fem klynger, hvor de nærliggende kommuner (repræsenteret med sundhed, ældre, social og beskæftigelse, børn og unge), hospitalet, almen praksis og den regionale psykiatri mødes. Kommunerne har i forskellig grad indgået samarbejdsaftaler med regionen om afgrænsede målgrupper eller tilbudstyper. Ofte indgås samarbejdsaftaler mellem regionen og en række kommuner, der samarbejder om en specifik målgruppe. Flere kommuner har eller har planer om at indgå i samarbejder, hvor kommuner og region fysisk flytter sammen i psykiatriens huse. Her er ambitionen, at sektor- og faggrænser skal vige, og at indsatserne over tid skal integreres også i forhold til ledelse og økonomi. Det seneste eksempel på dette er Psykiatrien i Nordvest, der er et samarbejde mellem Region Midtjylland og Struer, Holstebro og Lemvig Kommune. Samarbejdet er også karakteriseret af fremskudte indsatser, hvor medarbejdere går på tværs af sektorerne. Det kan være kommunens sagsbehandler, der har fast træffetid på hospitalet. Eller regionens medarbejdere med udgående funktioner, der rykker ud fra hospitalerne og møder borgerne i deres nærmiljø i et samarbejde med kommunen. Aarhusklyngen har fokus på i det strategiske lederskab at få systemerne til at spille bedre sammen. Målet er, at psykisk sårbarhed ikke skal udvikle sig til psykisk sygdom eller social deroute. Aarhusklyngen har blandt andet arbejdet med BorgerDesign som en metode, hvor de unge indgår i ligeværdigt partnerskab med strategiske ledere. Samarbejde med region og/eller almen praksis De 19 midtjyske kommuner samarbejder med Region Midtjylland og/eller almen praksis om en række forskellige tiltag: 53 % af kommunerne har et samarbejde om udredning af voksne med misbrug og psykiske problemstillinger 26 % har fælles kompetenceudviklingsforløb 26 % har lokaledeling 16 % har kommunal fremskudt visitation 16 % har shared care/integrerede løsninger Kilde: KL,

143 Introduktion # Samspil med til civilsamfundet KKR indspil Velfærd skabes i et samspil mellem mange aktører på tværs af borgere, virksomheder, foreningsliv, kommuner og andre aktører. Kommunernes rolle handler i høj grad om at understøtte borgernes aktive medborgerskab i processer, hvor der samskabes og tænkes nyt og hvor mange involveres i at løfte velfærdsopgaven. Alle borgere har en rolle i skabelsen af velfærd, det gælder også borgere med en psykisk lidelse. Mange kommuner arbejder på den baggrund aktivt med at skabe nye platforme for samskabelse og civilsamfundsinddragelse i velfærdsløsningen også inden for det sociale område. Blandt andet har flere kommuner har udviklet oplysnings-, undervisningsog mestringstilbud, der drives af eller sammen med lokale foreninger. Flere kommuner peger dog på, at der er behov for en endnu større involvering af civilsamfundet, så borgerne hjælpes til at søge ind i fællesskaber, der ligger uden for rammerne af de kommunale tilbud i socialpsykiatrien. Flere kommuner arbejder på at skabe et mindset blandt både medarbejdere og borgere der muliggør, at kommunens tilbud kan åbne sig mere op mod civilsamfundet. I Struer er kommunen gået sammen med en række lokale foreninger og borgere i Psykiatriskolen, der bygger bro mellem psykiatrien og civilbefolkningen. Psykiatriskolen arbejder for at skabe synlighed om psykisk sygdom for alle byens borgere gennem en bred vifte af aktiviteter og oplysningstilbud. I Randers Kommunes midlertidige botilbud til unge med psykiske lidelser arbejdes med et skifte i tilgangen, så de unge hjælpes til at finde fællesskaber uden for botilbuddet. Målet er øget selvstændighed og mestring for den unge. I Favrskov Kommune fungerer cafétilbuddet Kraftværk som et ungenetværk, hvor de unge skaber forbindelse til tilbud og foreningsliv i civilsamfundet. Målet er, at de unge opnår langsigtede netværksmuligheder, som ikke baserer sig på kommunens støtte

144 Introduktion Hvilke udfordringer til KKR står indspil kommunerne overfor? Kommunernes handlerum Kortlægningen beskriver en række udfordringer, der kan identificeres på tværs af de midtjyske kommuner. Overordnet kan der skelnes mellem: # Interne kommunale handlerum - det vi selv kan i dag Her har vi som kommuner selv handlerum og -muligheder på den interne bane for at skabe nye løsninger og måder at tilrettelægge indsatserne på, som vi skal benytte os af. # Det vi kan påvirke i et samspil regionalt og nationalt Her kan der skabes handlemuligheder i et samspil med regionale og nationale parter med henblik på at frigøre ressourcer og skabe et større rum for den borgerrettede opgaveløsning. Syv udfordringer, der peges på i de midtjyske kommuner: Interne kommunale handlerum # Forskelligt mindset og sprog mellem fagområder # Interne overgange og sammenhænge # Når vi handler for sent Udfordringer vi kan løse i samspil med Region Midtjylland # Forskelligt mindset og sprog mellem kommuner og Region # Korte behandlingsforløb og hurtig udskrivning Udfordringer vi kan løse i samspil med andre aktører # Forventningspres # Nye store og små målgrupper Udfordringerne er beskrevet på de efterfølgende sider sammen med en række citater fra de interviews, der danner baggrund for kortlægningen

145 Introduktion # Forskelligt mindset til KKR indspil og sprog Borgere med psykiske lidelser har ofte behov for forskellige indsatser, der går på tværs af fagområder og sektorer. Her bliver forskellige mindset og sprog mellem de involverede fagpersoner en udfordring. Forskelligt mindset og sprog betyder, at der er risiko for, at der arbejdes i forskellige retninger og efter forskellige mål for borgeren. Dette gælder både internt i kommunerne og tværsektorielt mellem kommuner og region. Mellem kommuner og region I de kommunale og regionale tilbud til borgere med psykiske lidelser kan der være forskellige tilgange til og tolkninger af, hvordan borgeren får den bedste behandling. Afsættet for kommunernes indsats er fx, hvordan den enkelte borger kan komme sig og vende tilbage til et hverdagsliv. Mens fokus i den regionale behandlingspsykiatri er på, hvordan en patient skal behandles for en specifik sygdom. Internt i kommunerne Forskelligt sprog bliver også fremhævet som en udfordring på den interne bane i kommunerne mellem forskellige fagområder fx mellem social- og beskæftigelsesområdet, og mellem det almene og det specialiserede børne- og ungeområde. Overordnet er der et fælles fokus på at understøtte borgerne i at komme sig, og opnå eller vende tilbage til en selvstændig tilværelse (recovery). Der kan dog være forskellige fagtraditioner og hermed forskel på begreber og tolkning, som vanskeliggør dialogen med borgeren og mellem fagpersoner, og når der skal opstilles mål for den samlede indsats. Det, der virker, er en helhedsindsats, hvor der skal være tæt samarbejde og tillid. Det er vigtigt, at der på tværs af kommunen koordineres, og når der tales det samme sprog, så virker det. Vi taler om funktionsevne og recovery, mens behandlingspsykiatrien taler om specialiseret tilgang

146 Introduktion til KKR indspil # Overgange og sammenhænge # Når vi handler for sent Borgere med psykiske lidelser og psykisk sårbarhed har forløb på tværs af sektorer, forvaltninger og lovgivninger. Hver gang en sag skifter hænder, er der risiko for videns- og relationstab. Samtidig er der risiko for silotænkning i forhold til økonomi og budgetansvar mellem forskellige forvaltningsområder. En stående udfordring er således at sikre sammenhæng og gode overgange internt i kommunen og mellem kommune og region, så borgeren ikke tabes mellem flere stole, og cykler rundt i systemet. Specielt fremhæves overgangen fra barn til voksen, som en udfordring i kommunerne. I denne fase oplever den unge mange skift i sit liv de flytter måske hjemmefra, starter uddannelse mv. Samtidig ændres den lovgivningsmæssige ramme, når en borger fylder 18 år, hvilket betyder et skifte i muligheden for kommunale tilbud og indsatser. Kortlægningen peger på, at internt bureaukrati nogle gange kan forsinke en indsats, så der ikke handles rettidigt. Det kan fx handle om forskellige lovgivninger, der skal samstemmes, økonomiske forhold, der skal afklares eller manglende videndeling mellem almen- og specialområdet. Det udfordrer mulighederne for at arbejde forebyggende og tage symptomer på manglende trivsel i opløbet, inden det udvikler sig til alvorlig sygdom. Unge ny-diagnosticerede hvorfor popper de først op nu med en alvorlig diagnose i en alder af 20? Dem skal vi have fat i før, så en mindre indsats kan afhjælpe frem for, at de pludselig er alvorlige Hver eneste gang de er inde i et behandlingsforløb, så spiller vores systemer ikke godt nok sammen. (Mellem kommuner og region) Økonomi og budgetansvar giver incitament til silotænkning. (Internt i kommunerne) Hver gang en sag skal overdrages fra en medarbejder til en anden, er der risiko for videnstab, relationstab, risiko for træthed og systemlede. Det handler om at komme i gang så tidligt som muligt. Der er nogen, der har været for længe i systemet så det handler om at få dem fanget, inden de er blevet gjort kroniske. Målet er at komme tidligere ind, så vi undgår at agere akut og yde så meget bostøtte. For kommunen er det en ret markant ændring af hele kulturen

147 Introduktion # Forventningspres til KKR indspil # Nye målgrupper Kommunerne oplever en stigning i antallet af borgere med psykiske lidelser og dermed også øgede forventninger om, at region og kommuner kan sikre en bred vifte af indsatser i forhold til udredning, behandling og støtte. Samtidig kan der også være forventninger om, at bestemte diagnoser udløser specifikke tilbud i kommunen. Forventningspresset opleves både fra borgere og pårørende samt fagprofessionelle, og fremhæves som en udfordring, da det er medvirkende til at øge presset på systemerne. Vi oplever, at borgerne i højere grad efterspørger en diagnose. Særligt store forældreforventninger presser systemet. Kommunerne påpeger, at grænsen mellem, hvad der er en kommunal og hvad der er en regional opgave, har rykket sig over de senere år. Kommunerne oplever: Flere kontakter til borgere med lidelser som angst og depression: I forhold til disse målgrupper peges der på et øget behov for indsatser i skoler og beskæftigelsestilbud, der kan være med til at forebygge at mistrivsel og psykiske symptomer udvikler sig til svær sygdom At der i højere grad skal findes løsninger til borgere, der har behov for en særlig indsats: Det drejer sig fx om borgere med selvskade, dobbeltdiagnoser (samtidigt misbrug og psykisk sygdom) og dobbeltdiagnoser i kombination med domfældte. Antalsmæssigt kan der være tale om få borgere, men det kan være vanskeligt og forbundet med store udgifter og få etableret de rette indsatser til disse grupper. Generelt fremhæver kommunerne, at der er behov for at se på opgavedelingen mellem kommune og region og ikke mindst den medfølgende fordeling af ressourcer. Diagnoser skaber forventninger om specialiserede tilbud. Dobbeltdiagnoser og domfældte fylder mere og mere. Det er vanskeligt at rumme dem, da de ofte ikke er modtagelige for behandling. Det er et område der skriger på en national indsats, da hverken kommuner, region eller de retspsykiatriske afd. kan håndtere dem. Angst og depression er en stigende udfordring 2/3 del er kvinder. De ses i beskæftigelses- og uddannelsessystemet før de bliver rigtig dårlige, men der fanger vi dem ikke

148 Introduktion # Kortere behandlingsforløb til KKR indspil og hurtig udskrivning Kommunerne oplever, at de borgere, der udskrives fra regionspsykiatrien i dag, har mere komplekse problemstillinger end tidligere. Det stiller større krav til den kommunale indsats og udfordrer de kommunale budgetter. Udviklingen med kortere behandlingsforløb og hurtigere udskrivning fra hospital ligner den udvikling, som også ses i forhold til borgere med fysisk (somatisk) sygdom. Men i kortlægningen pointeres det, at der er forskellige vilkår i kommunerne for henholdsvis det somatiske og det psykiatriske område. Fx er der en større volumen på det somatiske område i kommunerne (flere borgere), hvorfor der også er forskelle på, hvor hurtigt man kan stille op som kommune efter en udskrivning. Samtidig kan der være behov for at se på, hvordan man som kommune kan handle hurtigt, når en borger udskrives efter behandling for en psykisk sygdom - fx med en form for midlertidig og ambulant indsats. Hurtigere udskrivning berører både de socialpsykiatriske tilbud og den kommunale hjemmepleje og sygepleje, og koordineringen mellem de forskellige indsatser. Det understreger også behovet for digital understøttelse af borgerforløb på tværs af sektorer og fagområder, så borgeren får en sammenhængende indsats. Hurtig udskrivning udfordrer os særligt i de komplekse forløb med gråzonebørn og dobbeltdiagnosticerede. Vi har brug for at kunne planlægge flere indlæggelser, så det ikke altid ender i en akut indlæggelse

149 Introduktion til KKR indspil Økonomi og kommunal medfinansiering Stigende udgifter Med til udfordringsbilledet hører også stigende udgifter til den kommunale indsats. Borgere med psykiske lidelser har forskellige behov for indsatser og støtte i hverdagen. Kommunernes udgifter til den samlede indsats til borgere med psykisk sygdom afspejler sig således både i udgifterne til fx sygedagpenge, førtidspension, sygepleje og socialpsykiatrien. Ses der alene på udviklingen inden for socialpsykiatrien viser en opgørelse fra KL, at udgifterne til socialpædagogisk støtte og botilbud for voksne med funktionsnedsættelser på landsplan er steget fra 18,4 mia. kr. til 19,6 mia. kr. - dvs. med godt 1 mia. kr. i perioden 2013 til Antallet af voksne, der modtager socialpædagogisk støtte anslås at være steget fra i 2009 til i 2015 svarende til en stigning på 72%. I kommunerne arbejdes der derfor også kontinuerligt med at skabe et tilstrækkeligt økonomisk råderum til indsatserne. Det kan fx være i form af den løbende udvikling og tilpasning af de enkelte tilbud, ved at se på sammenhænge mellem de forskellige velfærdsområder, som borgerne med psykiske lidelser er i berøring med, udvikling af investeringsmodeller m.v. I 2015 iværksatte Skanderborg Kommune en grundig analyse af kommunens økonomi på sundhedsområdet herunder også psykiatrien. Analysen viste blandt andet, at angst alene i 2014 kostede kommunen 58,7 mio. kr. Heraf udgjorde den kommunale medfinansiering 1,1 mio. kr. mens omkostninger til sygedagpenge og førtidspension til sammenligning udgjorde henholdsvis 5,9 mio. kr. og 30,2 mio. kr. Hertil kommer tabte skatteindtægter for 21,5 mio. kr. For at finde nye og holdbare løsninger på udfordringerne har Skanderborg Kommune nedsat et opgaveudvalg på psykiatri. Udvalget består foruden politikere af borgere, pårørende og fagfolk med erfaringer på det psykiatriske område. Udvalget arbejder i Kommunal medfinansiering Udover kommunens indsatser medfinansierer kommunerne også den behandling, som borgeren får i den regionale behandlingspsykiatri. I det følgende belyses udviklingen i den kommunale medfinansiering og betydningen af den regionale omlægning fra stationær til ambulant behandling indenfor psykiatrien

150 Introduktion til KKR indspil Den kommunale medfinansiering af psykiatrien Betydningen for den kommunale medfinansiering (KMF) af omlægning fra stationær til ambulant behandling indenfor psykiatrien. Gennem de seneste år har Region Midtjylland arbejdet på at omlægge fra stationær til ambulant behandling indenfor psykiatrien. Nedenstående tabel viser udviklingen i KMF på psykiatrien i Region Midtjylland. Som det fremgår af tabellen har der været stigninger i KMF udgifterne til både den ambulante og stationære behandling. Dog skal det bemærkes, at der relativt set sker et fald i den stationær behandling set i forhold til det ambulante alternativ. Regionen er således delvis lykkedes med omlægningen, men omlægningen får ingen effekt på niveauet for den samlede KMF, da den generelle aktivitetsstigning på området har været høj. Tabel: Udviklingen i KMF på behandlingspsykiatrien i Region Midtjylland Psykiatri Psykiatri - ambulant Psykiatri - stationær Forholdet mellem stat og amb 38,24% 36,84% 36,11% Psykiatri - i alt Hvordan har udviklingen af KMF på stationær behandling i psykiatrien været for den enkelte kommune? Grafen herunder viser udgifterne til KMF på stationær behandling i psykiatrien pr indbyggere. Det kan konstateres, at der er markante forskelle imellem kommunerne. Et flertal af kommunerne er relativt konsistente set over de tre år 2014 til Graf: KMF udgifter til stationær psykiatri pr indbyggere Farvskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus

151 Introduktion til KKR indspil Den kommunale medfinansiering af psykiatrien Hvordan har udviklingen af KMF på ambulant behandling i psykiatrien været for den enkelte kommune? Udviklingen i udgifterne til KMF på den ambulante psykiatri viser markante udsving mellem kommunerne. I grafen herunder kan man f.eks. se, at Silkeborg Kommune i 2016 havde udgifter på kr. til KMF på ambulant behandling i psykiatrien pr indbyggere. Det tilsvarende tal for Samsø Kommune var kr. Som på det stationær område er de fleste kommuner med enkelte undtagelser relativt konsistente over tid. Graf: KMF udgifter til ambulant psykiatri pr indbyggere Farvskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus

152 Introduktion til KKR indspil IKommunernes interne rum for udvikling og handling Vi kan gøre meget selv Kommunernes interne rum for udvikling og handling: Kortlægningen er et første skridt i forhold til at afdække muligheder og udfordringer i indsatserne til borgere med psykiske lidelser. Samlet set tegner der sig på baggrund af kortlægningen en række interne og eksterne spor, der kan arbejdes videre med i de midtjyske kommuner i forbindelse med fælles kommunale målsætninger, indspil til implementeringen af psykiatriplanen i Region Midtjylland samt næste generation af sundhedsaftalen og rammeaftalen. Videreudvikling af de borgerrettede indsatser Det faglige udviklingsspor Mestring Tidlig opsporing Let tilgængelige tilbud Fokus på beskæftigelse Samspil med civilsamfundet Type af handling på tværs af kommuner Inspiration Videndeling Metodeudvikling Kommunale handlespor Kommunerne kan vælge at stille skarpt på udfordringer, der primært knytter sig til kommunerne interne handlerum. Centrale elementer vil her være fortsat udvikling af de borgerrettede tilbud samt styrket samspil og sammenhæng mellem forskellige fagområder i kommunen. Dette kan fx understøttes gennem videndeling, gensidig inspiration og metodeudvikling på tværs af de midtjyske kommuner. Styrket samspil og sammenhæng internt i kommunerne Det interne kommunale handlespor Interne overgange og sammenhænge Når vi handler for sent Forskelligt mindset og sprog mellem fagområder Type af handling på tværs af kommuner Inspiration Videndeling Metodeudvikling

153 Introduktion til KKR indspil Eksterne rum for udvikling og handling Flere med om bordet Eksterne rum for udvikling og handling: Kommunerne kan også i højere grad rette et fælles fokus på de udviklingsspor, der fordrer et tæt samspil med eksterne parter. Et naturligt afsæt vil her blandt andet være eksisterende nationale mål og planer samt KKRmåIsætninger på området. Et centralt spor vil være et styrket samspil med Region Midtjylland og almen praksis, blandt andet via det eksisterende klyngesamarbejde. Styrket samspil med Region Midtjylland og almen praksis Udviklingsspor med regionale parter Et styrket tværsektorielt samarbejde mellem kommunerne, Region Midtjylland og almen praksis Kortere behandlingsforløb og hurtig udskrivning Forskellige mindset og sprog mellem kommuner og Region Type af handling fælles fokus på: Mål Prioriteringer Forløb Sprog Vigtige spørgsmål er her, hvordan vi i et samarbejde kan bringe fx fælles mål, prioriteringer og forløb i spil. Det fordrer et tæt og ligeværdigt samspil. Derfor bør regionen og almen praksis inviteres til at indgå i den videre dialog. Endelig kan der være et behov for, at kommunerne arbejder på at påvirke de samfundsmæssige rammevilkår for den samlede indsats til borgere med psykiske lidelser. KL og andre nationale fora vil i den forbindelse være vigtige sparrings- og samarbejdsparter. Påvirkning af samfundsmæssige rammevilkår Udviklingsspor med andre aktører Forventningspres Nye store og små målgrupper Økonomiske rammer Lovgivningsmæssige rammer Type af handling Dagsordenssætte rammerne for kommunernes opgaveløsning og arbejdsdelingen mellem sektorerne i relevante nationale fora (KL m.fl.)

154 Bilag 20 Ledelsesinformation til DASSOS findes som separate bilag på hjemmesiden: SOS/Referater

155 Bilag

156 156

157 Tilmelding skal ske senest den 12. oktober

158 Bilag

159 Juni 2017 Samarbejdsaftale om personlig hjælp, hjælp til kommunikation samt ledsagelse i forbindelse med hospitalsbehandling Indhold Samarbejdsaftalens hovedelementer... 2 Målgruppe... 2 Generelle forpligtelser... 2 Eksempler på opgaver, som det kommunale personale kan bistå med... 3 Afregning... 3 Patientens befordring til hospital... 4 Ansvar... 4 Akutte behandlingsforløb... 4 Planlagte behandlingsforløb... 5 Særlige forhold vedr. borgere, der har personlige hjælpere i hjemmet... 5 Særligt for respirationspatienter... 6 Særligt for borgere på Region Midtjyllands sociale tilbud... 6 Særligt for specialtandplejen... 6 Særligt for borgere, der behandles udenfor Region Midtjylland... 6 Særligt for privathospitaler... 6 Færdigbehandlede patienter... 6 Fortolkning af aftalen... 7 Kontaktpersoner:

160 Samarbejdsaftalens hovedelementer Region Midtjylland og kommunerne i regionen har indgået denne aftale om personlig hjælp, hjælp til kommunikation og ledsagelse i forbindelse med hospitalsbehandling. Samarbejdsaftalen er et bilag til sundhedsaftalen for perioden Samarbejdsaftalen har følgende hovedelementer: Aftalen skal sørge for, at borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer får den nødvendige personlige hjælp, hjælp til kommunikation og ledsagelse i forbindelse med behandling på hospitalet. Aftalen gælder både det somatiske og det psykiatriske område. Vurderingen af behov for ledsagelse påhviler alene hospitalet. Det er ligeledes hospitalet, der har betalingsforpligtelsen ved ledsagelse. Aftalen gælder både i forbindelse med akutte og planlagte behandlingsforløb på hospitalet. Aftalen gælder ikke for praksissektoren. "Personlig hjælp, hjælp til kommunikation og ledsagelse" betegnes i samarbejdsaftalen som "ledsagelse". Målgruppe Samarbejdsaftalen gælder både det somatiske og det psykiatriske område. Bistand ved ledsagelse og under indlæggelse/behandling kan eksempelvis være relevant i forhold til borgere med lav udviklingsalder/udviklingshæmning, manglende kommunikationsevner/intet sprog, psykotisk tilstand, angsttilstand, udadreagerende adfærd, selvskadende adfærd eller demens. Det er borgerens funktion og adfærd, der er afgørende for, om hospitalet vurderer, at borgeren har behov for ledsagelse. I nogle situationer er det nødvendigt, at der er et kendt menneske til stede, som kan skabe den tryghed, der er nødvendig for, at en behandling kan gennemføres. Der kan også være behov for, at personale med særlige - typisk pædagogiske - kompetencer er til stede for, at en behandling kan gennemføres. Samarbejdsaftalen omfatter alle borgere uanset alder, som kommunen er i kontakt med, og hvor det ikke har været muligt at få pårørende til at følge borgeren på hospitalet. Kommunen er ansvarlig for at afklare, om der er pårørende, der kan ledsage borgeren på hospitalet i stedet for en kommunal ansat ledsager. Børn bør altid følges ved indlæggelse eller ambulant besøg på hospitalet - normalt af forældre eller andre voksne, der drager omsorg for barnet. Samarbejdsaftalen regulerer alene den ledsagelse, der finder sted for borgere med folkeregisteradresse i Region Midtjylland, og som behandles på et hospital i Region Midtjylland. Generelle forpligtelser Det er hospitalet, der har ansvaret for at vurdere, om der er behov for ledsagelse i den enkelte borgers tilfælde. Hvis kommunen ved planlagte behandlingsforløb vurderer, at en borger har behov for ledsagelse, skal kommunen gøre hospitalet opmærksom på dette, så snart kommunen er bekendt med, hvor borgeren skal behandles. Kommunen begrunder sin vurdering overfor hospitalet

161 Hvis hospitalet vurderer, at en borger har behov for ledsagelse, og kommunen kan stille denne hjælp til rådighed, skal den konkrete aftale med kommunen indgås forud for planlagt behandling. Det er alene hospitalet, der kan træffe denne beslutning. Ved akut opstået behandlingsbehov vurderer kommunen, om der er behov for ledsagelse, og sender i givet fald ledsager med. Ved ankomst til hospitalet afklarer hospitalet, om der er behov for fortsat ledsagelse. Såfremt kommunen skal ledsage en borger, kan det alene foregå i den udstrækning, kommunen har det nødvendige personale til rådighed. Dette gælder for både akutte og planlagte behandlingsforløb. Hospitalet skal så vidt muligt tilrettelægge forløbene således, at ventetid minimeres, og flere undersøgelser/behandlinger samles på én dag. Der anvendes "Standardkontrakt til indgåelse af aftale om personlig hjælp, hjælp til kommunikation samt ledsagelse i forbindelse med hospitalsbehandling" (link indsættes) ved indgåelse af aftale om ledsagelse. Eksempler på opgaver, som det kommunale personale kan bistå med Det kommunale personale kan bistå med: Ledsagelse under transport til og fra hospitalet Personlig pleje Påklædning Toiletbesøg Hjælp til at spise, drikke og tage medicin Psykisk støtte, herunder at være tryghedsskabende og motiverende overfor patienten under behandling De ovennævnte eksempler er ikke udtømmende, og der er altid tale om en individuel vurdering af borgerens behov. Afregning Hospitalet afholder kommunens udgifter til ledsagelse og anvendt tid under ophold på hospitalet, når der er indgået en aftale om at bistå med personlig hjælp, hjælp til kommunikation samt til ledsagelse til hospitalsbehandling. Regionen afregner for: Timer anvendt til nødvendig ledsagelse under transport til og fra hospital samt for befordringsgodtgørelse til ledsager (lav kilometertakst) Transport i forbindelse med vagtskifte (lav kilometertakst) P-afgift på hospital, hvis betaling for parkering er påkrævet Timer anvendt til personlig hjælp og til kommunikation under ophold på hospital Regionen afregner med følgende takster ved kommunal udførelse af ovenstående: Hverdage fra kl til kl : 266,54 kr. pr. time (2017-niveau) Øvrige tidspunkter: 419,01 kr. pr. time (2017-niveau) 3 161

162 Efter hvert forløb, hvor der er indgået aftale om kommunal ledsagelse med hospitalet, opgøres det faktiske timeforbrug. Betaling for ledsagelse er gældende fra det tidspunkt, hvor transporten påbegyndes fra borgerens bopæl. Afregning sker efter hvert forløb. Regningen sendes elektronisk til det hospital og den afdeling, der har benyttet sig af ledsagelse i forbindelse med behandling på hospitalet. Afdelingen oplyser EAN-nummer til kommunen. Blanket for afregning vedhæftes fakturaen (link indsættes). Hvis en borger indgår i et længere behandlingsforløb (serielt forløb), hvor hospitalet vurderer, at der er behov for ledsagelse gennem forløbet, er der mulighed for at indgå en generel aftale om ledsagelse for den konkrete borger. Dette betyder, at der udarbejdes en standardkontrakt for det samlede behandlingsforløb. Patientens befordring til hospital Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til borgeren i henhold til bekendtgørelse nr. 959/2014 om befordring og befordringsgodtgørelse efter Sundhedsloven. Ansvar Kommunen har ansvaret for ledsageren under ledsagelse af borgeren til, fra og på hospitalet. Hvis ledsageren bliver påført en skade i forbindelse med ledsagelsen, skal skaden anmeldes til kommunens arbejdsskadeforsikring. Hvis ledsageren i forbindelse med ledsagelsen forvolder en skade på andres person eller ting, skal skaden anmeldes til kommunens ansvarsforsikring. Det ledsagende personale må kun udføre de opgaver, der er aftalt. Akutte behandlingsforløb De akutte behandlingsforløb kan bestå af enten ambulant behandling eller indlæggelse. Behandlingsbehovet kan enten være akut opstået eller subakut, hvor borgeren indkaldes med kort varsel. Ved akut opstået behandlingsbehov vurderer kommunen, om der er behov for ledsagelse og sender i givet fald ledsager med. Når det er muligt, kontakter kommunen akutmodtagelsen telefonisk for at aftale ankomsttidspunkt. Dette for at minimere ventetiden for både borgeren og det ledsagende personale. Ved den telefoniske kontakt redegør kommunen for sin vurdering af behov for ledsagelse under hospitalsopholdet. Ved ankomst til hospitalet beslutter hospitalet, om der er behov for fortsat ledsagelse. I de tilfælde, hvor kommunen ikke sender en ledsager med, skal kommunen give borgeren et ID armbånd. Der må gerne være et kontakttelefonnummer til kommunen på ID armbåndet, hvis det vurderes at være relevant

163 Det er den tilstedeværende sygeplejerske eller læge, der tager stilling til, om der skal indgås en aftale med kommunen om personlig hjælp og/eller hjælp til kommunikation via en standardkontrakt (link indsættes). Hospitalet sender standardkontrakten til kommunen via sikker mail. Begge parter følger løbende op på den indgåede aftale, herunder om det fortsat er relevant med personlig hjælp og/eller hjælp til kommunikation. Kommunen betaler for ledsagelse i de tilfælde, hvor borgeren behandles hos vagtlægen. Hvis borgeren efterfølgende overflyttes til akutmodtagelsen, vurderer hospitalet, om der fortsat er behov for ledsagelse. Hospitalet har i givet fald herefter betalingsforpligtigelsen for ledsageren, Planlagte behandlingsforløb De planlagte behandlingsforløb kan bestå af enten ambulant behandling eller indlæggelse. Så snart indkaldelsen til det planlagte behandlingsforløb på hospitalet er kendt, går kommunen og afdelingssygeplejersken i dialog om, hvorvidt den pågældende borger har behov for ledsagelse. Dialogen føres så vidt muligt elektronisk, alternativt telefonisk. Ved behov for ledsagelse indgår hospital og kommune i god tid før det planlagte behandlingsforløb en aftale, og der udarbejdes en plan for forløbet. Hospitalet har ansvaret for at vurdere, om der er behov for ledsagelse i forbindelse med det planlagte forløb. Vurderer kommunen, at borgeren har behov for personlig hjælp, hjælp til kommunikation og/eller ledsagelse, er kommunen dog forpligtet til at gøre hospitalet opmærksom på dette. Ved bestilling af transport gøres opmærksom på - af hensyn til pladsen - om der skal ledsager med. I de tilfælde, hvor kommunen ikke sender en ledsager med, skal kommunen give borgeren et ID armbånd. Der må gerne være et kontakttelefonnummer til kommunen på ID armbåndet, hvis det vurderes at være relevant. Afdelingssygeplejersken kan indgå en aftale med en kommune om personlig hjælp og/eller hjælp til kommunikation via en standardkontrakt (link indsættes). Afdelingssygeplejersken har også ansvaret for at følge op på aftalen, herunder om det fortsat er relevant med personlig hjælp, hjælp til kommunikation og/eller ledsagelse. Hospitalet sender standardkontrakten til kommunen via sikker mail. Særlige forhold vedr. borgere, der har personlige hjælpere i hjemmet I tilfælde, hvor borgere har personlige hjælpere efter servicelovens 96, skal den behandlende hospitalsafdeling vurdere, om der er behov for at opretholde denne ordning under indlæggelse. Denne vurdering skal ske hurtigt. Hvis ordningen med personlige hjælpere opretholdes under indlæggelse, skal hospitalet afholde udgiften hertil. Rent praktisk kan dette gøres ved, at aftalen mellem borger og personlig hjælper bibeholdes, og hospitalet herefter betaler kommunen, jf. denne samarbejdsaftales generelle bestemmelser. I tilfælde, hvor forældre er ansat som personlige hjælpere for børn over 18 år, skal hospitalet tydeligt tilkendegive, hvornår forældretilstedeværelsen er i form af nødvendig hjælpertilstedeværelse (med dertil hørende betaling fra afdelingen), og hvornår den er almindelig, forventet pårørendeomsorg

164 Særligt for respirationspatienter Ledsagelse af respirationspatienter reguleres ikke via denne aftale, men af Samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner vedr. fælles hjælperordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficiens, som blev godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 28. november 2016 (link indsættes)). Særligt for borgere på Region Midtjyllands sociale tilbud Hospitalet afholder udgifterne til ledsagelse, når borgeren bor på et af Region Midtjyllands sociale tilbud, og hospitalet har godkendt, at borgeren har behov for ledsagelse. Særligt for specialtandplejen Specialtandplejen er ikke omfattet af aftalen, da specialtandplejen er finansieret 100 % af kommunerne. Særligt for borgere, der behandles udenfor Region Midtjylland Hvis en borger fra en kommune i Region Midtylland behandles på et hospital uden for Region Midtjylland, må kommunen søge at indgå aftale om ledsagelse med det behandlende hospital. Særligt for privathospitaler Hvis en borger behandles på et privathospital (via udvidet frit sygehusvalg eller via en regional samarbejdsaftale), indgår kommunen eventuelt aftale med privathospitalet ved behov for ledsagelse. Færdigbehandlede patienter Aftalen gælder også for færdigbehandlede patienter. Betaling for færdigbehandlede patienter er reguleret i Sundhedslovens

165 Fortolkning af aftalen Uafklarede spørgsmål om fortolkning af elementer i aftalen, herunder opgaveansvar, afklares i hverdagen på stedet via nærmeste leder, uden opsættende virkning. Dette med henblik på at sikre borgeren et sammenhængende forløb. Aftalen er revideret i februar-juni Hospitalerne skal én gang årligt kunne dokumentere deres udgifter til personlig hjælp, hjælp til kommunikation samt ledsagelse i forbindelse med hospitalsbehandling. Aftalen er gældende fra 1. november Kontaktpersoner: Spørgsmål vedrørende samarbejdsaftalen kan stilles til: For Region Midtjylland, Sundhedsplanlægning, sunspl@regionmidtjylland.dk For kommunerne: Sekretariat for Rammeaftaler, takst@viborg.dk 7 165

166 Bilag

167 Maj 2017 R på specialiseret niveau Del 1. Faktadokument 1. Baggrund 1. januar 2015 trådte "Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningssted efter udskrivelse fra sygehus" og "Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner" i kraft. Bekendtgørelsen hører ind under Sundhedsloven. Med den nye bekendtgørelse blev en ny kategori af genoptræningsplaner indført: Genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau. Dette niveau er primært henvendt til borgere med erhvervet hjerneskade. Det er de regionale enheder (Skive, Holstebro og Lemvig) og den højtspecialiserede enhed (Hammel), som kan henvise til dette niveau. For at sikre en fælles forståelse af begrebet "rehabilitering på specialiseret niveau" indenfor Region Midtjylland, har kommunerne og regionen nedsat en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppens opgave: Udarbejde et faktadokument, som beskriver, hvordan rehabilitering på specialiseret niveau defineres og iværksættes. Den eksisterende definition forklares og tydeliggøres Beskrive hvilke krav, der er til den funktionsevnevurdering, som ligger til grund for en genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau Beskrive hvilke kompetencer, fagpersonerne skal have for at varetage rehabilitering på specialiseret niveau Beskrive hvilke krav til kvalitet, tilbuddene skal have, for at de er på et specialiseret niveau Beskrive, hvad der forstås ved matrikelløse tilbud, og hvordan kvaliteten sikres i de matrikelløse tilbud Arbejdsgruppens kommissorium fremgår af bilag 1. Medlemmer af arbejdsgruppen fremgår af bilag 2. Arbejdsgruppen har beskæftiget sig med børn og unge samt voksne. I dokumentet dækker begrebet "borgere" over både børn, unge og voksne. Teksten er bygget op med flere indledende faktuelle afsnit, som er baseret på gældende lovgivninger og vejledninger (se referencer). De første afsnit leder frem mod afsnit 9, som omhandler udfordringer og anbefalinger på området for specialiseret rehabilitering. Det vil i teksten fremgå, hvis der særskilt er områder gældende børn og unge. 2. Historisk udvikling Før kommunalreformen havde amterne forsyningsansvaret for at sikre midlertidigt ophold i boformer til borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. De 4 tidligere amter i Region Midtjylland (Ringkøbing, Vejle, Viborg og Århus) drev forskellige midlertidige og varige botilbud, specialiseret revalidering samt special- og undervisningstilbud til målgruppen med erhvervet hjerneskade 1. Med strukturreformen i 2007 blev der på flere områder ændret på opgavefordelingen. Genoptræningsplanerne blev indført, og genoptræning efter udskrivelse overgik til kommunalt myndighedsansvar. På det sociale område begyndte kommunerne selv i et vist omfang at etablere både midlertidige og varige tilbud efter Servicelovens 107 og 108. Nogle 1 Behandling af traumatiske hjerneskader og tilgrænsende lidelser - SST

168 U k etablerede døgngenoptræning, hvor borgere med erhvervet hjerneskade modtog genoptræning med efterfølgende indsatser fra andre kommunale forvaltningsområder. Børn og unge med erhvervet hjerneskade modtog almen genoptræning sammen med indsatser fra andre kommunale forvaltningsområder. Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen har over de sidste år udgivet nationale fælles bekendtgørelser og vejledninger 2. Målet er at sikre, at volumen og specialiseringsgraden i de kommunale tilbud til rehabilitering på specialiseret niveau fastholdes. Samtidig har Socialstyrelsen oprettet National Koordination til monitorering af kvaliteten af deres tilbud Målgruppen for rehabilitering på specialiseret niveau Bekendtgørelsen og den faglige visitationsretningslinje definerer målgruppen med behov for rehabilitering på specialiseret niveau på følgende måde: Borgeren har komplicerede, omfattende, sjældne og/eller alvorlige funktionsevnenedsættelser af væsentlig betydning for flere livsområder, herunder oftest omfattende mentale funktionsnedsættelser. Funktionsevnenedsættelsen viser sig typisk ved følgende eksempler: o svære og omfattende mentale funktionsnedsættelser af væsentlig betydning for funktionsevnen o adfærdsproblemer og/eller betydelige problemer med orienteringsevnen, som kan udgøre en sikkerhedsmæssig risiko for dem selv eller andre o svære funktionsnedsættelser af sproglige funktioner og tale og/eller ingen mulighed for kommunikation o svære udtrætningsproblematikker o svære funktionsnedsættelser af bevægefunktioner og andre kropsfunktioner o på baggrund af hjerneskaden har svære og komplekse problemstillinger i forhold til familiesituation, arbejdsmarkedet og/eller boligsituation o komplekse intellektuelle funktionsnedsættelser i forhold til tidligere funktion Ovenstående eksempler på mulige funktionsevnenedsættelser skal ses ind i den komplekse sammenhæng, hvor borgeren typisk har flere funktionsevnenedsættelser på en gang. I dette dokument operationaliseres målgruppen som de borgere, som oftest er afhængig af støtte til at gennemføre basale hverdagsaktiviteter. En genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau tilbydes de borgere, som lægefagligt vurderes til at have behov og potentiale for dette niveau af genoptræning efter sygehus 4. Ifølge Sundhedsstyrelsens estimat vil der være ca. 100 nye borgere, som skal have rehabilitering på specialiseret niveau, om året i Region Midtjylland 5. Indtil september 2016 blev genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau registreret manuelt, og data fra 2 Sundhedsstyrelsen har udgivet: Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og patientens valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus (2014), Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner (2014), denne vejledning vedrøre også Serviceloven, Visitationsretningslinje om genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade (2014) og Visitationsretningslinje om genoptræning og rehabilitering til børn og unge med erhvervet hjerneskade (2014). Socialstyrelsen har udgivet: Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade (2014), Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet (2014) og Forløbsbeskrivelsen rehabilitering af voksne med kompleks erhvervet hjerneskade(2016). 3 National Koordination til monitorering af kvaliteten i tilbuddene omfatter både børn, unge og voksne. 4 Genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade en faglig visitationsretningslinje, afsnit Genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade en faglig visitationsretningslinje, s

169 U f den periode kan derfor være behæftet med fejl. I september 2017 vil det være muligt at trække data for antallet af genoptræningsplaner for et helt år. 4. Definitioner 4.1. Rehabilitering Rehabilitering er målrettede og tidsbestemte forløb af koordinerede ydelser og tilbud på sundheds- social, beskæftigelses- og undervisningsområdet, som har til formål, at borgeren erhverver samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulige funktionsevne, så borgeren kan leve så selvstændigt og meningsfuldt et hverdagsliv som muligt 6 7. Rehabilitering er en samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Indsatsen baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats Rehabilitering på specialiseret niveau Rehabilitering på specialiseret niveau tager afsæt i ovenstående generelle definition af rehabiliteringsbegrebet, men konkretiserer sig ved en særlig målgruppe og særlige krav til de faglige kompetencer, der skal være til stede for at løfte rehabiliteringsopgaven. Rehabilitering på specialiseret niveau retter sig i denne sammenhæng mod de borgere med erhvervet hjerneskade, som har en kompleksitet i problemstillingen eller en flerhed af problemstillinger, som kræver faglig specialviden, herunder tværfaglig viden. Indsatsen skal være betydelig, intensiv og helhedsorienteret og rette sig mod alle relevante områder af funktionsevnen. Højt specialiserede indsatser og tilbud er kendetegnede ved, at de varetages af eller i samarbejde med andre specialiserede vidensmiljøer 9. Borgerne har behov for både genoptræningsindsatser (jf. sundhedsloven) og andre rehabiliteringsindsatser, ofte på socialområdet 10, undervisningsområdet og beskæftigelsesområdet, som varetages af autoriserede sundhedspersoner og andre fagpersoner med specialiserede kompetencer. Genoptræning er dermed en del af den samlede rehabiliteringsindsats 11. Rehabilitering på specialiseret niveau organiseres som teambaserede, tværfaglige, intensive, sammenhængende og helhedsorienterede forløb 12. Der stilles særlige krav 13 til tilrettelæggelsen, hvor timing og faglig koordinering af den samlede specialiserede indsats er nødvendig 14. Indsatsen omhandler typisk: 6 Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner, 2015, afsnit Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering af voksne med kompleks erhvervet hjerneskade på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde, bilag 9.3. p.52 8 Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner, 2015, afsnit 2.2: 9 Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering af voksne med kompleks erhvervet hjerneskade på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde, bilag 9.3. p Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner, 2015, afsnit 1.6, 2, 7 11 Genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade en faglig visitationsretningslinje, afsnit Genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade en faglig visitationsretningslinje, afsnit og Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering af voksne med kompleks erhvervet hjerneskade på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde, afsnit og bilag 9.3. p Genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade en faglig visitationsretningslinje, afsnit Genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade en faglig visitationsretningslinje, afsnit

170 U Håndtering af mentale funktionsnedsættelser, kommunikation og mobilitet Særlige hjælpemidler, herunder kommunikationsudstyr, som kræver betydelig ekspertise, tilpasning og anvendelse, samt andre avancerede tekniske hjælpemidler, som kræver særlige kompetencer hos det faglige personale Betydelige og specialiserede indsatser til afklaring og eventuelt træning i forhold til uddannelse, arbejde, boligsituation og andre livsområder Særlige familieorienterede indsatser i relation til børn og andre pårørende Evt. døgntilbud, så indsatsen kan støtte patienten på alle tider af døgnet Der vil ofte kun være behov for rehabilitering på specialiseret niveau i en afgrænset periode, hvorefter rehabiliteringsforløbet kan varetages på avanceret niveau. Overgangen kan ofte ske gradvis. I den forbindelse kan det specialiserede tilbud bidrage med rådgivning og vejledning til de sundhedspersoner og andre fagpersoner, som skal overtage rehabiliteringsforløbet. Dette for at sikre sammenhængende forløb og den videre udvikling. Særligt for børn og unge: Barnet, den unge har behov for både genoptræningsindsatser (jf. sundhedsloven) og andre rehabiliteringsindsatser, ofte på socialområdet, dagtilbudsområdet, undervisningsområdet herunder specialundervisningsområdet, indsats fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og i enkelte tilfælde beskæftigelsesområdet, som varetages af autoriserede sundhedspersoner og andre fagpersoner med specialiserede kompetencer. Genoptræning er dermed en del af den samlede rehabiliteringsindsats 15. I de tilfælde, hvor børnene skal modtage et matrikelbundet døgntilbud om specialiseret rehabilitering, skal der jf. serviceloven startes en anbringelsessag 16. Dette betyder, at der f.eks. forud for anbringelsen skal laves en børnefaglig undersøgelse (Serviceloven 50). Alle børneydelse ophører omkring barnet i anbringelsesperioden. Efter rehabiliteringsindsatsen udenfor hjemmet genanbringes barnet/den unge i familien igen. Rehabilitering på specialiseret niveau organiseres som teambaserede, tværfaglige, intensive, sammenhængende og helhedsorienterede forløb 17. Der stilles særlige krav 18 til tilrettelæggelsen, hvor timing og faglig koordinering af den samlede specialiserede indsats er nødvendig 19. Forældrene, som er barnets/den unges støtte i hverdagen, inddrages i genoptræningen og rehabiliteringen. Derudover bør der være fokus på forældrenes og eventuelle søskendes krise og sorgarbejde. Familiens samlede behov for viden, støtte, rådgivning og kompenserende indsatser varetages samtidig med, at barnets behov for indsatser varetages 20. Børnene/de unge har typisk behov for: Betydelig, intensiv og helhedsorienteret indsats, som retter sig mod alle relevante områder af funktionsevnen, og hvor tilstedeværelsen af samtidig interdisciplinær ekspertise er nødvendig 15 Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner, 2015, afsnit 1 og 2 16 Servicelovens 52, stk. 3, nr. 7 om frivillig anbringelse udenfor hjemmet. 17 Genoptræning og rehabilitering til børn og unge med erhvervet hjerneskade en faglig visitationsretningslinje, afsnit Genoptræning og rehabilitering til børn og unge med erhvervet hjerneskade en faglig visitationsretningslinje, afsnit Genoptræning og rehabilitering til børn og unge med erhvervet hjerneskade en faglig visitationsretningslinje, afsnit Genoptræning og rehabilitering til børn og unge med erhvervet hjerneskade en faglig visitationsretningslinje, afsnit

171 U Specialiserede indsatser i forhånd til håndtering af mentale funktionsnedsættelser, kommunikation og mobilitet Særlige hjælpemidler, herunder kommunikationsudstyr, som kræver betydelig ekspertise, tilpasning og anvendelse, samt andre avancerede tekniske hjælpemidler, som kræver særlige kompetencer hos fagpersonerne Betydelige og specialiserede indsatser til afklaring og eventuel træning i forhold til dagtilbud, skole og uddannelse Særlige familieorienterede indsatser i relation til forældre og søskende Nogle børn og unge vil have behov for et døgntilbud, så indsatsen kan foregå i alle barnet/den unges vågne timer Hospitalers og kommuners ansvar ved rehabilitering på specialiseret niveau 5.1. Fundamentet for det tværsektorielle samarbejde Samarbejdet om borgere med behov for rehabilitering på specialiseret niveau tager altid udgangspunkt i intentionen med den nye bekendtgørelse. Intentionen er, at kvaliteten i genoptræningsindsatsen og sammenhængen i den samlede, koordinerede rehabiliteringsindsats skal styrkes og, at der skal være sikkerhed for, at alle borgere med behov for rehabilitering på specialiseret niveau får en effektiv og rettidig indsats uanset, hvor de er bosat. Det er grundlæggende for det tværsektorielle samarbejde omkring borgere, som får en genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau, at: Der sikres sammenhæng og fleksibilitet gennem dialog Indsatsen tilrettelægges i en tæt dialog og samarbejde mellem borger, pårørende, hospital og kommuner. Indsatsen afpasses efter behovet Udskrivningen begynder ved indlæggelsen Hospitalet hurtigst muligt orienterer kommunen om, at der er sandsynlighed for, at borgeren udskrives med en genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau, og det aftales mellem hospital og kommune, hvordan det konkrete samarbejde skal etableres Hospitalet afholder en udskrivningssamtale med kommunen, hvor blandt andet indholdet af genoptræningsplanen drøftes 5.2. Hospitalets ansvar Hospitalet skal udarbejde en genoptræningsplan, når borgeren har behov for og har potentiale til rehabilitering på specialiseret niveau. Genoptræningsplanen beskriver en tidsafgrænset indsats. Der er følgende krav til en genoptræningsplan, som henviser til rehabilitering på specialiseret niveau: 1. Alene hospitalsenheder med mindst regionsfunktion kan udstede en plan. 2. Planen udstedes med baggrund i at hospitalets tværfaglige team i fællesskab beslutter og argumenterer for at patienten har komplicerede problemstillinger og derfor behov 21 Genoptræning og rehabilitering til børn og unge med erhvervet hjerneskade en faglig visitationsretningslinje, afsnit 7 og

172 U fk den særlige indsats der kan ydes af et specialiseret tværfagligt team. I planen beskrives de specialiserede faglige indsatser, der ligger udover almindelige genoptræningsaktiviteter og som vurderes nødvendige for at patienten kan rehabiliteres til så højt niveau som muligt. 3. En genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau giver en nøje og nuanceret beskrivelse af patientens funktionsevne, således at det særligt fremgår, hvilke indsatser, der bør fokuseres på, og at funktionsevnebeskrivelsen nuanceret beskriver specifikke rehabiliteringsproblemstillinger. En detaljeret beskrivelse og sammenfatning af patientens samlede funktionsevne i relation til kropsfunktion, aktivitet og deltagelse. Patientens vanlige funktionsevne beskrives i det omfang, det er nødvendigt og relevant for patientens aktuelle problemstilling. 4. Relevante funktionsevnevurderinger og særlige undersøgelser, for eksempel neuropsykologiske undersøgelser og behandling, audiologopæders undersøgelser og behandlinger samt andre relevante faggruppers undersøgelser og behandling inkluderes. 5. Hvis der er et sundhedsfagligt begrundet behov angives en tidsfrist for rehabiliteringsindsatsens opstart efter udskrivning. Ud over de krav, der er om oplysninger i genoptræningsplanen til rehabilitering på specialiseret niveau, fremgår det også af bekendtgørelsens vejledning, afsnit 5.4.3, at der eventuelt kan gives anbefalinger til metode, omfang og karakter af den videre indsats. Hermed har lægen videre beføjelser i forhold til at beskrive konkrete indsatser i kommunalt regi, end det er tilfældet ved de andre typer af genoptræningsplaner Kommunens ansvar Kommunen har myndighedsansvaret for rehabilitering på specialiseret niveau. Som følge heraf, skal kommunen tilrettelægge genoptræningsindsatsen. Dette skal ske i sammenhæng med andre indsatser, der kan bidrage til borgerens samlede rehabilitering i henhold til sundhedsloven samt anden lovgivning. Det er derfor en forudsætning, at indsatsen koordineres på tværs af kommunens forvaltninger. Indsatserne skal være individuelt tilrettelagt. Dette kan ske ved, at borgerne eksempelvis tilbydes et ophold på en specialiseret institution og/eller et matrikelløst tilbud, som sammensættes efter borgernes behov for rehabilitering. Kommunen kan ikke tilsidesætte den lægefaglige vurdering af borgerens genoptrænings- eller rehabiliteringsbehov, herunder om borgeren har behov for almen genoptræning, genoptræning på specialiseret niveau eller rehabilitering på specialiseret niveau. Borgeren visiteres af kommunen til et eller eventuelt flere specialiserede rehabiliteringstilbud, som har de nødvendige kompetencer til at varetage borgerens samlede rehabiliteringsbehov på specialiseret niveau. Det er den kommunale myndighed, som har ansvaret for koordineringen på tværs af forvaltninger og sektorer 22. For at imødekomme behovet for koordinering kan rehabilitering på 22 Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering af voksne med kompleks erhvervet hjerneskade på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde, afsnit

173 U s niveau i kommunalt regi hensigtsmæssigt tilrettelægges og koordineres af en hjerneskadekoordineringsfunktion 23. Hjerneskadekoordineringsfunktionen varetager opgaver både i forhold til den enkelte borger og i forhold til intern og ekstern koordinering for den samlede målgruppe. Det er i den forbindelse væsentligt, at der i hjerneskadekoordineringsfunktionen er medarbejdere fra relevante forvaltninger med viden og kompetencer i forhold til borgere med erhvervet hjerneskade. Derudover bør det sikres, at de nødvendige kompetencer i forhold til tværfagligt samarbejde omkring borgere med hjerneskade og involvering af pårørende er til stede. Det kan endvidere være hensigtsmæssigt, at hjerneskadekoordinationsfunktionen samarbejder på tværs af kommuner, ligesom det særligt for mindre kommuner kan være relevant, i samarbejde med andre kommuner at etablere en fælles hjerneskadekoordineringsfunktion 24. H kk f k kan hensigtsmæssigt udpege en tovholder eller kontaktperson i forhold til den enkelte borger med hjerneskade 25. Særligt for børn og unge: Der bør være særlig opmærksomhed på overgange i barnets liv, som overgang fra daginstitution til skole og fritidsordning, overgang fra skoleafslutning til ungdomsuddannelse, ligesom der er særlige udfordringer med overgangen fra ung til voksen, når den unge fylder 18 år. Derudover er der administrative overgange i lovgivning og administrative afdelinger 26. For børn og unge gælder desuden det særlige, at der minimum hver tredje måned bør foretages en tværfaglig vurdering af forløbet, herunder om barnet/den unge profiterer af genoptrænings- rehabiliteringsindsatsen i forventelig omgang. Hvis ikke dette er tilfældet, foretages fornyet udredning og revurdering af barnet/den unges genoptrænings- og rehabiliteringsbehov samt rehabiliteringspotentiale med henblik på re-visitation. I den forbindelse inddrages tværfaglige fagpersoner i kommunalt regi. Hospitalet tilbyder i den forbindelse en ambulant vurdering, hvis hospitalet og kommunen er enige om behovet herfor 27. Det gælder særligt for genoptræning og rehabilitering til børn og unge med erhvervet hjerneskade, at: Genoptræning og rehabilitering som hovedregel foregår i samarbejde med det specialiserede niveau på grund af det lille volumen Koordinering af rehabiliteringsindsatsen sker i samarbejde med PPR psykologer og UUvejledere, mens skole/daginstitution inddrages tidligt i forløbet. Barnet/den unge er omfattet af undervisningspligten. Genoptræningen skal derfor tilrettelægges i sammenhæng med et undervisningstilbud De mest centrale pædagoger/lærere og støttelærere har kompetencer i forhold til børn med erhvervet hjerneskade og/eller har mulighed for sparring De involverede fagpersoner har adgang til rådgivning og vejledning fra specialiseret niveau, herunder samarbejde med psykologer og så vidt muligt børneneuropsykologer 23 Genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade en faglig visitationsretningslinje, afsnit Forløbsprogram for voksne med erhvervet hjerneskade, afsnit Forløbsprogram for voksne med erhvervet hjerneskade, afsnit Genoptræning og rehabilitering til børn og unge med erhvervet hjerneskade en faglig visitationsretningslinje, afsnit Genoptræning og rehabilitering til børn og unge med erhvervet hjerneskade en faglig visitationsretningslinje, afsnit og

174 U Der sikres et tæt samspil omkring barnet igennem hele dagen, herunder i relation til fritidstilbuddet Indsatsen foregår i et koordineret, tværfagligt samarbejde mellem lærere, pædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer, audiologopæder m.fl. og med inddragelse af forældrene Barnets familie har ofte behov for relevant støtte af varierende karakter, dels i forhold til bearbejdning af sorg og krisereaktioner i forbindelse med barnets hjerneskade, dels i forhold til løbende indsatser med henblik på at sikre barnets og familiens trivsel. Kommunen kan hensigtsmæssigt etablere et samarbejde med det specialiserede niveau, herunder både hospitalerne og de specialiserede rehabiliteringstilbud. Samarbejdet kan være omkring generel kompetenceudvikling, herunder supervision. Derudover kan samarbejdet omfatte rådgivning i konkrete patientforløb i forhold til problemstillinger i relation til f.eks. mentale funktionsnedsættelser, sprogfunktioner, kommunikation, uddannelse, adfærd, personlighedsmæssige ændringer samt medicinske problemstillinger m.v Krav til kompetencer hos leverandører af tilbud til rehabilitering på specialiseret niveau Borgere med behov for rehabilitering på specialiseret niveau skal til en hver tid mødes med relevante specialiserede faglige kompetencer. Der er typisk behov for en eller flere af følgende indsatser: 1) Håndtering af mentale funktionsnedsættelser Hvis borgeren har behov for indsatser i forhold til mentale funktioner, herunder hukommelse og opmærksomhed, overordnede kognitive funktioner, følelsesfunktioner, adfærd, perception m.fl., skal det specialiserede rehabiliteringstilbud have tilknyttet neuropsykologer og andre fagpersoner med specialiserede kompetencer ift. disse områder 2) Kommunikation og kommunikationsudstyr Hvis borgeren har behov for indsatser i forhold til sprogfunktioner, skal det specialiserede rehabiliteringstilbud have tilknyttet audiologopæder med specialiserede kompetencer ift. dette område, ligesom der skal være adgang til at anvende udstyr i form af særlige kommunikationshjælpemidler samt ansat fagpersoner med særlige kompetencer i forhold til at anvende kommunikationshjælpemidlerne 3) Hjælpemidler og udstyr Der er krav om, at der kan anvendes hjælpemidler og udstyr 29, som er særligt kostbart og/eller som kræver særlige kompetencer at anvende, herunder individuelt tilpassede og specialfremstillede hjælpemidler 30. 4) Mobilitet Hvis borgeren har behov for indsatser i forhold til bevægelsesfunktioner og andre kropsfunktioner, skal det specialiserede rehabiliteringstilbud have ansat fysioterapeuter, 28 Genoptræning og rehabilitering til børn og unge med erhvervet hjerneskade en faglig visitationsretningslinje, afsnit Udstyr er ikke nærmere defineret og kan derfor ikke efterspørges. 30 Genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade en faglig visitationsretningslinje, afsnit og Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering af voksne med kompleks erhvervet hjerneskade på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde, afsnit

175 U k s og eventuelt sygeplejersker/sundhedsplejersker med specialiserede kompetencer 5) Dagtilbud, skole, uddannelse, arbejde, boligsituation og andre livsområder Hvis borgeren har behov for indsatser ift. omsorg for sig selv, daglig livsførelse, mobilitet, beskæftigelse og uddannelse, skal det specialiserede rehabiliteringstilbud have ansat ergoterapeuter, pædagogisk personale, neuropsykologer, børnepsykologer og socialrådgivere samt andre relevante faggrupper med specialiserede kompetencer 6) Svære somatiske eller psykiatriske følger Hvis borgeren har svære somatiske eller psykiatriske følger af hjerneskaden eller betydelig ko-morbiditet, kan der være behov for, at der på det specialiserede rehabiliteringstilbud er adgang til lægelig behandling og sygepleje på specialiseret niveau. I andre tilfælde vil dette kunne varetages i et samarbejde med hospitalet og/eller borgerens praktiserende læge 31 7) Forældre og øvrig familie Betydelige og specialiserede indsatser til afklaring og eventuelt træning i forhold til særlige familieorienterede indsatser i relation til pårørende (partner, forældre, børn, søskende og andre pårørende) 8) Døgntillbud Nogle voksne vil have behov for et døgntilbud, så indsatsen kan foregå i alle borgerens vågne timer 32 9) Dag- og Døgntillbud Nogle børn og unge vil have behov dag- eller døgntilbud, så indsatsen kan foregå i alle barnets/den unges vågne timer 33 Kompetencerne hos sundhedspersoner (eksempelvis ergo- og fysioterapeuter, sygeplejersker, læger, neurologer, bandagister, diætister) og andre fagpersoner (eksempelvis talepædagoger, pædagoger, speciallærere, socialrådgivere og neuropsykologer 34 ), som leverer de højt specialiserede indsatser, opnås ved, at de: 1. Beskæftiger sig primært med hjerneskadeområdet og målgruppen af borgere med en kompleks erhvervet hjerneskade på højt specialiseret niveau. De ser og behandler tilstrækkeligt mange 35 borgere med komplekse problemstillinger og opnår derigennem viden om målgruppens behov. 2. Har foruden deres grunduddannelse opnået specialiseret neurofaglig ekspertise og har gennemgået relevant efteruddannelse/videreuddannelse Kan foretage udredninger samt en konkret individuel vurdering af borgerens behov 4. Har kompetencer til og erfaring med at arbejde i tværfaglige teams. Arbejder ud fra fælles forståelsesramme og terminologi 31 Genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade en faglig visitationsretningslinje, afsnit Genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade en faglig visitationsretningslinje, afsnit Genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade en faglig visitationsretningslinje, afsnit Psykologer, der har erhvervet Psykologforeningens godkendelse som specialist i neuropsykologi. 35 Det er ikke defineret fra national side, hvad "tilstrækkelig mange" dækker over. 36 Det er ikke defineret fra national side, hvad "relevant efteruddannelse/videreuddannelse" dækker over

176 U Modtager fast og hyppig supervision Rådgiver og superviserer fagpersoner og tilbud på lavere specialiseringsniveauer og på tværs af sektorer 7. Følger forskningsbaseret viden og nationale retningslinjer i det omfang de findes, både hvad angår udredningen af borgeren og selve indsatsen 8. Anvender validerede undersøgelsesmetoder i det omfang, det er muligt 38 For de sundhedsfaglige indsatser i specialiserede rehabiliteringsilbud gælder, at der er forskningsforpligtigelse, selvom der kan være tale om et tilbud, der er forankret i socialområdet. Det vil sige, at de sundhedsfaglige personer skal holde sig opdateret på evidensen på hjerneskadeområdet, samle evidens og sprede den, medvirke til at levere data og samt eventuelt iværksætte forskning på hjerneskadeområdet. Der er formelle samarbejdsaftaler med institutioner, der bedriver udvikling og forskning Krav til kvaliteten Formålet med at fastsætte sundhedsfaglige kvalitetskrav for specialiserede rehabiliteringstilbud er at sikre, at borgere med et sundhedsfagligt behov for rehabilitering på specialiseret niveau får et relevant rehabiliteringstilbud af høj kvalitet. Kvalitet i rehabilitering på specialiseret niveau er tæt sammenhængende med beskrivelserne i afsnittene om kompetencer og funktionsevnebeskrivelsen, idet kvaliteten skal underbygge og tage afsæt i den individuelle vurderede funktionsevne gældende for den enkelte borger. Specialiserede rehabiliteringstilbud er ofte forankret i socialområdet, men varetager indsatser i samspil og på tværs af sundheds-, undervisnings-/dagtilbuds-, beskæftigelses- og socialområdet Kvalitet i overgangene Overgangen mellem hospital og kommune er central for, at kommunen kan sammensætte et forløb, som svarer til den funktionsevnenedsættelse, der er beskrevet i genoptræningsplanen og borgerens samlede rehabiliteringsbehov. Kvaliteten sikres ved, at udskrivelsen planlægges ved indlæggelsen og, at genoptræningsplanen er korrekt udfyldt jf. afsnit 5.3. Når borgeren afsluttes fra rehabilitering på specialiseret niveau, udarbejdes en status over patientens sundhedsfaglige rehabiliteringsforløb og aktuelle funktionsevne Kvalitet i koordineringen og organiseringen af indsatsen De sundhedsfaglige indsatser kan indgå i forskellig grad i det enkelte rehabiliteringsforløb, herunder i samspil med kommunens almindelige sundhedsfaglige indsatser og det avancerede niveau som et led i et integreret rehabiliteringsforløb, også når borgeren ikke er i døgntilbud. Rehabilitering på specialiseret niveau er organiseret som et koordineret sammenhængende, teambaseret, tværfagligt, intensivt og helhedsorienteret forløb, hvor timing og faglig 37 Det er ikke defineret fra national side, om supervision er i forhold til samarbejdsrelationer, personlige kompetencer eller indsatser i forhold til borgerne. 38 Genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade en faglig visitationsretningslinje, afsnit Genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade en faglig visitationsretningslinje, afsnit Genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade en faglig visitationsretningslinje, afsnit

177 U kk k af den højt specialiserede indsats er nødvendig 41. Eff af den samlede indsats hænger sammen med organiseringen af indsatsen. Der er dokumentation for, at organiseringen af rehabiliteringsindsatsen har positiv betydning for den fremtidige funktionsevne Kvalitet i kompetencerne hos medarbejderne Faggruppesammensætningen og medarbejdernes kvalifikationer er som beskrevet under afsnittet om kompetencer. Faggruppesammensætningen skal matche borgerens individuelle funktionsnedsættelse og behov for rehabilitering jf. den individuelle genoptræningsplan Kvalitet i specialisering af tilbuddet De sundhedsfaglige kvalitetskrav skal fungere som støtte til kommunerne i forhold til valg af specialiseret rehabiliteringstilbud, når kommunen skal visitere borgere med genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau. Rehabiliteringstilbud på specialiseret niveau skal have tilstrækkelig kapacitet og robusthed til at varetage opgaverne alle dage året rundt. For sundhedsområdet gælder, at der skal være ansat minimum 2-3 indenfor hver faggruppe, så det sikres, at de relevante kompetencer er til stede, også under sygdom og ferier i personalegruppen 44. Retningsgivende for det sociale område er, at der er mindst 3 fagpersoner, der har relevant praktisk og teoretisk viden og kompetencer i forhold til målgruppen med henblik på at de højt specialiserede tilbud har tilstrækkelig robusthed til at opretholde et højt fagligt miljø 45. Der henvises til afsnit om volumen i afsnit 3. Ved behov skal det specialiserede rehabiliteringstilbud have adgang til lægelig behandling og sygepleje på specialiseret niveau. Her kan der være tale om samarbejde med hospital således, at lægen fungerer som konsulent Monitorering Højt specialiserede indsatser og tilbud har en systematisk dokumentation af indsatsernes effekt på borgerniveau 46. Højt specialiserede indsatser og tilbud følger forskningsbaseret viden og nationale retningslinjer i det omfang, de findes, både hvad angår udredningen af borgeren og selve indsatsen. Desuden anvendes validerede undersøgelsesmetoder i det omfang, det er muligt. Endvidere skal højt specialiserede tilbud samarbejde med lokale, regionale og nationale vidensmiljøer samt VISO 47 og have et tæt samarbejde med sygehussektoren. De nationale vejledninger beskriver ikke krav til monitorering og dokumentation i fase I, II, III og IV. Hospitalerne er akkrediteret i forhold til den specialiserede indsats i fase I og II. I fase III og IV findes der ikke en national monitorering af tilbuddenes kvalitet. 41 Genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade en faglig visitationsretningslinje, afsnit Forløbsprogram for voksne med erhvervet hjerneskade, afsnit Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering af voksne med kompleks erhvervet hjerneskade på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde, afsnit Genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade en faglig visitationsretningslinje, afsnit Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade, afsnit Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering af voksne med kompleks erhvervet hjerneskade på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde, afsnit 3 og Genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade en faglig visitationsretningslinje, afsnit Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering af voksne med kompleks erhvervet hjerneskade på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde, afsnit

178 U D specialiserede indsatser monitoreres efter overordnet strategiske mål via Socialstyrelsens Nationale koordination. Strategien skal på overordnet plan sikre, at der eksisterer det fornødne udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud og ved vejlednings- og forløbsbeskrivelser og dialog. De specialiserede institutioner modtager socialtilsyn efter kvalitetsmodel med indikatorer gældende for både almen- og specialiserede tilbud 48. På de regionale hospitaler kan der trækkes data for antallet af udarbejdede genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau. 8. Matrikelløse tilbud Rehabilitering på specialiseret niveau kan leveres som en matrikelløs indsats. Organiseringen er forskellig, men det er de samme forudsætninger (herunder krav om kompetencer, kvalitet og samarbejde), som stilles til både de matrikelløse og matrikelbundne indsatser. Det tilstræbes, at der findes ét rehabiliteringstilbud, som kan varetage borgerens samlede rehabiliteringsbehov på specialiseret niveau. I nogle tilfælde vil der dog være behov for, at flere rehabiliteringstilbud på specialiseret niveau arbejder sammen, for at borgeren kan opnå bedst mulig funktionsevne på alle områder 49. Dette sætter større krav til koordination samt øger koordinationskompleksiteten. Nogle borgere vil have behov for et døgntilbud således, at indsatsen kan foregå i alle borgerens vågne timer 50. Dette kan enten foregå som et ophold eller med afsæt i borgerens eget hjem 51, eller som kombination i forløbstransitioner. Et matrikelløst tilbud sammensættes af et fagligt kompetent team, der etableres uafhængigt af, om borgeren opholder sig i eget hjem eller på et tilbud, som ikke er specialiseret 52. Det, der karakteriserer matrikelløse indsatser, er, at 53 De leveres af et tværfagligt kompetent team nedsat ad hoc med udgangspunkt i den enkelte borgers behov Den overordnede koordination varetages af kommunens myndighedsfunktion De har tilknytning til flere højt specialiserede tilbud. Det vil sige, at borgeren modtager indsatser fra forskellige specialiserede tilbud, som samarbejder og tager ansvar for at koordinere indsatserne De højt specialiserede matrikelløse tilbud skal koordinere indsatsen mht. indholdet i de respektive faggruppers indsats. Indsatserne skal have et fælles udgangspunkt i den samlede vurdering af borgerens funktionsevne Der skal være fokus på rækkefølgen i indsatserne således, at de supplerer hinanden optimalt, for at borgeren oplever et sammenhængende forløb Indsatsen skal bygge på et neuropsykologisk og neuropædagogisk fundament 48 Kvalitetsmodel for socialt tilsyn temaer, kriterier og indikatorer for tilbud: L for den nationale koordinationsstruktur: Genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade en faglig visitationsretningslinje, afsnit Genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade en faglig visitationsretningslinje, afsnit Genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade en faglig visitationsretningslinje, afsnit Genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade en faglig visitationsretningslinje, afsnit Genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade en faglig visitationsretningslinje, afsnit

179 U H rehabiliteringsforløbet varetages af flere rehabiliteringstilbud, bør ansvaret for koordinering af det samlede forløb være placeret hos ét af rehabiliteringstilbuddene, hvilket hensigtsmæssigt kan være det tilbud, som varetager borgerens primære genoptræning 54. Der vil ofte kun være behov for rehabilitering på specialiseret niveau i en afgrænset periode, hvorefter rehabiliteringsforløbet kan varetages på avanceret eller eventuelt basalt niveau. Overgangen kan ofte ske gradvis 55. Særligt for børn og unge: Hensynet til nærhed bør inddrages i planlægningen, da rehabiliteringsforløb ofte er langvarige. Særligt for barnet/den unge gælder, at nærhed til familie og andre pårørende har afgørende betydning for trivslen, hvorfor der særligt skal tages højde for nærhedsprincippet i rehabiliteringen af børn og unge. Valg af rehabiliteringstilbud ved specialiseret rehabilitering afhænger af barnet/den unges funktionsevnenedsættelse og behov for rehabilitering. Derudover er der behov for, at rehabiliteringstilbuddet, så vidt det er muligt, er placeret i nærhed af barnets/den unges bopæl, så familien kan holdes samlet, og så barnet/den unge kan opretholde størst mulig kontakt med nærmiljøet. Børn og unge er således afhængige af at kunne spejle sig i jævnaldrende unge, så de kan følge normaludviklingen og bevare motivationen under rehabiliteringsforløbet. I organiseringen af indsatser bør der derfor tænkes på, i hvilket omfang indsatsen kan varetages i form af udgående funktioner, så barnets tilknytning til hjemmet og lokalmiljøet kan opretholdes Genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade en faglig visitationsretningslinje, afsnit Genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade en faglig visitationsretningslinje, afsnit Genoptræning og rehabilitering til børn og unge med erhvervet hjerneskade en faglig visitationsretningslinje, afsnit

180 U !"# 2: Anbefalinger 9. Anbefalinger Arbejdsgruppen vil gerne fremhæve nogle udfordringer, som specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau medfører for tilrettelæggelsen og udførelsen af rehabiliteringsindsatsen. Arbejdsgruppen har på baggrund af udfordringerne følgende anbefalinger, som Hjerneskadesamrådet for voksenområdet og Hjerneskadesamrådet for børne-ungeområdet kan arbejde videre med Anbefaling vedr. krav til kvalitet i tilbuddene: Arbejdsgruppen anbefaler, at kommunerne arbejder sammen om at undersøge, hvordan alle kommuner kan levere en indsats til rehabilitering på specialiseret niveau, som lever op til kravene i Vejledningen om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner. Kommunerne er forskellige hvad angår antal indbyggere og dermed muligheden for at opbygge erfaring. Antallet af borgere i Region Midtjylland med behov for rehabilitering på specialiseret niveau skønnes at være omkring 100 personer om året. Kommunerne i Region Midtjylland kan udpege institutioner i regionen, som skal kunne varetage rehabilitering på specialiseret niveau. De udvalgte institutioner skal arbejde ud fra krav om kvalitet og kompetencer, som beskrevet, og må nødvendigvis have en økonomisk ramme for det Anbefaling vedr. forskning, dokumentation og udvikling: Arbejdsgruppen anbefaler, at udvalgte tilbud til rehabilitering på specialiseret niveau tilknyttes videns- og forskningsinstitutioner i Region Midtjylland. Arbejdsgruppen anbefaler, at regionen udarbejder en oversigt over, hvem der er de relevante aktører. Der er krav om, at fagpersonerne på de tilbud, som tilbyder rehabilitering på specialiseret niveau deltager i forskning, dokumentation og udvikling Anbefaling vedr. monitorering af tilbud: Arbejdsgruppen anbefaler, at Hjerneskadesamrådene opfordrer til, at National Koordinering under Socialstyrelsen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen sikrer kvaliteten i tilbuddene via systematisk monitorering. Der bør udføres monitorering af effekten for borgeren. Det nationale arbejde med effektmål bør afventes. Vejledningen beskriver krav til kvaliteten i indsatser indenfor rehabilitering på specialiseret niveau. Det beskrives imidlertid ikke, hvordan kravene implementeres og monitoreres. Der sker ikke en systematisk monitorering af den faglige og organisatoriske kvalitet i de tilbud, som udbyder rehabilitering på specialiseret niveau. Kvaliteten i indsatsen kan variere meget fra borger til borger

181 U $%&% Anbefaling vedr. monitorering af genoptræningsplaner: Arbejdsgruppen anbefaler, at hospitalerne systematisk monitorerer på genoptræningsplanerne ved årligt at lave udtræk på antal G-GOP til de forskellige niveauer således, at der opnås et overblik over udviklingen af G- GOP. Det anbefales at se på eventuelle klager over valg af genoptræningsniveau. Arbejdsgruppen anbefaler, at der udføres audit på genoptræningsplanerne og på effekten af indsatsen for borgeren på både børne-unge- og voksenområdet. Arbejdsgruppen anbefaler endvidere at sikre øget opmærksomhed på monitorering/indikatorer af forløbet, samt støtte fremtidig forskning på området. Der sker i dag ikke en systematisk opfølgning på, om det er de rette borgere, som får en genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau Anbefaling vedr. målgruppen: Arbejdsgruppen anbefaler, at operationaliseringen af målgruppen afklares yderligere af Hjerneskadesamrådene med støtte fra repræsentanter fra arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen har haft vanskeligheder med at operationalisere målgruppen. Udover den beskrevne definition for målgruppen, som ses under punkt 3, har arbejdsgruppen arbejdet med en afgrænsning af borgernes funktionsevnenedsættelse. Arbejdsgruppen har derfor arbejdet med en at definere målgruppen, som de borgere, der som oftest er afhængig af støtte til at gennemføre basale daglige aktiviteter. Mens ovenstående beskriver hovedparten af forløbene, vil der skulle tages højde for forløb, som ikke følger denne regel Anbefaling vedr. information fra hospitalet til kommunen om borgerens behov: Arbejdsgruppen anbefaler, at parterne følger de retningslinjer for udskrivning, der er beskrevet i Sundhedsaftalen for voksne med erhvervet hjerneskade og Sundhedsaftalen for børn og unge med erhvervet hjerneskade. For at kommunen har mulighed for at tilrettelægge det forløb, en borger med en genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau skal have, er det vigtigt, at hospitalet informerer kommunen i god tid om de behov, borgeren får ved udskrivelsen Anbefaling vedr. ikke beskyttede titler: Arbejdsgruppen anbefaler, at kommunerne er opmærksomme på, at neuropædagog og neuropsykolog ikke er beskyttede titler, når de ansætter personale og benytter sig af tilbud. Neuropædagog og neuropsykolog er ikke beskyttede titler, og de er ikke nationalt autorisationsgodkendte faglige titler. Titlerne anvendes konsekvent i de nationale dokumenter og i de faglige forståelser. Udfordringen er, at der ikke nødvendigvis følger de rette

182 U kf kompetencer med, når benævnelserne anvendes. Monitorering af den rette faglige tilstedeværelse med opfølgning på ubeskyttede titler, kan via tilsyn sikre kvaliteten i tilbud i borgerens rehabilitering. Anbefalinger vedr. børn og unge: 9.8. Anbefaling vedr. tværkommunalt samarbejde om rehabilitering på specialiseret niveau: Arbejdsgruppen anbefaler, at rehabilitering på specialiseret niveau udføres i samarbejde på tværs af kommunerne og forankres i relevante tilbud, som har den nødvendige kapacitet, kompetencer og udstyr til at løse opgaven, for derved at arbejde strategisk med udvikling af det faglige kompetenceniveau for målgruppen. Arbejdsgruppen anbefaler, at der trækkes data for antallet af børn og unge, som udskrives med en genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau for 2015 og Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at det tydeligt udmeldes hvilke afdelinger, der kan udarbejde genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau, og hvor målgruppen behandles i regionalt regi. Der er relativ få børn og unge, som har behov for rehabilitering på specialiseret niveau. Der findes ikke regionale eller kommunale specialinstitutioner i fase III og IV, som har børn og unge med erhvervet hjerneskade som primær målgruppe. Volumen af børn og unge med erhvervet hjerneskade gør, at der ikke kan etableres fagligt robuste/specialiserede miljøer på de specialiserede tilbud, kommunerne benytter. Dertil er det en forholdsvis lille volumen af denne målgruppe, som tilbydes et forløb uden for familierammerne. Dette er en udfordring, fordi det ikke er muligt at opfylde kompetencekravene svarende til beskrivelser i de nationale retningslinjer og forløbsbeskrivelser Anbefaling vedr. læringsplan: Arbejdsgruppen anbefaler, at der lægges en læringsplan for det enkelte barn/unge med kompleks erhvervet hjerneskade, som tager afsæt i barnets/den unges læringsform og mulighed, som er beskrevet i den neurofaglige udredning. Der skal sikres sammenhæng mellem læringsplanen i skolen/dagtilbuddet og den kommunale rehabiliteringsplan. Det bør præciseres, hvad en kommunal rehabiliteringsplan indeholder. Den samme praksis er gældende, når den unge forlader folkeskolen således, at den unges mulighed for at gennemføre ungdomsuddannelse understøttes af de neurofaglige læringsbeskrivelser 57. Målrettet specifik neurofaglig indsats: I Hjerneskadeforeningens Børnetask-force arbejder man på, at børn med hjerneskade har krav på neuropsykologisk undersøgelse med henblik på, at indsatsen - især i skolen - bliver målrettet og specifik fremfor generel. Der henvises i 57 Genoptræning og rehabilitering til børn og unge med erhvervet hjerneskade en faglig visitationsretningslinje, afsnit

183 U til, at ergo- og fysioterapeuter skal følge op på rehabiliteringsindsatsen, men der vil være tale om mange andre typer opfølgning, eksempelvis kommunikativt, kognitivt og socialt. Jf. Folkeskoleloven har de enkelte skoleledere ansvaret for indsatsen omkring barnet. Relevant lovgivning i forhold til undervisning ved rehabilitering på specialiseret niveau fremgår af bilag Anbefaling vedr. hjerneskadeteam: Arbejdsgruppen anbefaler, at alle kommuner etablerer sagskoordinerende hjerneskadeteam, som systematisk og fortløbende koordinerer forløbet gennem alle barnets barne- og ungdomsår, samt, at der i overgangen fra barn til voksen sker en systematisk overlevering til hjerneskadeteam for voksne. Der bør ske den anbefalede opfølgning hvert ½ år. Der skal være særlig opmærksomhed i overgangssituationer i barnets liv: Overgang fra daginstitution til skole og fritidsordning, overgangen fra skoleafslutning til ungdomsuddannelse, ligesom der er særlige udfordringer med overgangen fra ung til voksen, når den unge fylder 18 år. Selv tilsyneladende små overgange som overgangen fra indskoling til mellemtrin kan være svær for et barn med en erhvervet hjerneskade. Parallelt hermed vil der være administrativt betydningsfulde overgange imellem de forskellige afdelinger og forvaltninger i kommunen Anbefaling vedr. anbringelse af et barn: Arbejdsgruppen anbefaler, at et barns rehabiliteringsbehov og mulighed for rehabilitering understøttes således, at kommunerne ikke behøver at udarbejde en anbringelsessag for at sikre barnet en passende specialiseret rehabilitering uden for hjemmet efter, at det har erhvervet sig en svær hjerneskade. Arbejdsgruppen anbefaler, at Hjerneskadesamrådet for børne-ungeområdet drøfter, om problematikken bør rejses i KL. På området for børn og unge er der ikke en paragraf til at bevilge et ophold på en specialiseret døgninstitution uden, at der laves en anbringelsessag jf. Serviceloven, En anbringelsessag kræver, at der forud laves en børnefaglig undersøgelse efter Serviceloven 50, hvilket er en omfattende og tidskrævende opgave. Ved rehabiliteringsopholdets afslutning foretages en genanbringelsessag, hvor barnet igen anbringes hos familien. En anbringelsessag medfører ud over de psykologiske konsekvenser, at familien mister alle offentlige ydelser, herunder ydelser, som eksempelvis kan begrænse familiens samvær med barnet - tabt arbejdsfortjeneste, kørselsgodtgørelse mv. Dette skal sammenholdes med, at det fagligt anbefales, at familien indgår i barnets rehabiliteringsforløb. Udviklingspsykologisk vurderes det ofte, at barnets mentale udvikling bedst støttes inden for familiens rammer. Praksis er, at der ofte anvendes matrikelløse tilbud til barnet/den unge i et ad hoc individuelt sammensat forløb. Anbefalinger på nationalt plan: Anbefaling vedr. supervision:

184 U A'()*+,-'.//)0 anbefaler, at supervision defineres nærmere på nationalt plan. De nationale vejledninger anbefaler, at der anvendes supervision i indsatser med rehabilitering på specialiseret niveau. Det er ikke klart om supervisionen rettes mod psykologiske perspektiver, personalearbejdsmiljøet, det faglige samarbejde eller er rettet mod borgerens hjerneskademæssige udfordringer Anbefaling vedr. manglende fælles begrebsafklaring mellem styrelserne: Arbejdsgruppen anbefaler, at begreberne fremover ensrettes mellem de sociale og sundhedsfaglige styrelser. Hjerneskadekoordinering starter med retningsgivende nationale retningslinjer. Styrelserne udarbejder nationale dokumenter, som omfatter en og samme borgers forløb og omhandler samme indsats på tværs af sektorerne. Udfordringen er, at Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen ikke har fælles begrebsafklaring. Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen bruger eksempelvis forskellige begreber: "Specialiseret", "højt specialiseret" og "mest specialiseret". Det er en udfordring for brugerne / læserne af diverse vejledninger og retningslinjer at konkretisere, om det dækker de samme kvaliteter, når de benyttes forskelligt. Derudover anvender de to styrelser forskellig faseinddeling. Sundhedsstyrelsen opdeler forløbene i 4 faser, mens Socialstyrelsen opdeler forløbene i 5 faser. Når medarbejderne taler om faser, skal de præcisere, om de henviser til Sundhedsstyrelsens og Socialstyrelsens inddeling

185 U !"# 3: Cases 10. Cases Rehabilitering på specialiseret niveau eksemplificeres ved to cases en for voksenområdet og en for børne-ungeområdet Voksen, genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau 46 årig kvinde udskrives med genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau. Efter ca. ½ år forventes kvinden at kunne overgå til almen genoptræning. Casen er beskrevet yderligere i bilag 4. Hovedpunkter i forløbet: Alvorlig hjerneskade med kompliceret forløb gennem akut og rehabiliteringssygehus Udskrives til rehabilitering på specialiseret niveau på døgninstitution Brug for neurofaglig støtte døgnet rundt Fremtidig afklaring af boform Fremtidig afklaring af arbejdssituation Borgerens rehabiliteringsarenaer: K?==@B< Rehabiliteringsinstitution :;<==<> H kk k og den koordinerende sagsbehandler samarbejder om den kommunale planlægning og tilrettelæggelse af de specialiserede rehabiliteringsindsatser. Eftersom der er tale om samtidige regionale og kommunale indsatser, stiller det store krav til informations- og videndeling på tværs af organisering, hvor hyppig, rettidigt, præcis og problemløsende kommunikation mellem de involverede partere er altafgørende. Samarbejdet bør understøttes af gensidigt respekt, fælles målsætning og hensyntagende planlægning

186 U CFGIJMNMOFPMQSTVWPNXJFOY I denne figur illustreres rehabiliteringsforløbet: 2 186

187 U Z[%\% Børn, genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau 12 årig dreng udskrives med en genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau. Det er ikke afklaret, hvornår drengen kan overgå til genoptræning på alment niveau. Hovedpunkter i forløbet: Alvorlig hjerneskade på baggrund af en akut dissimimeret demyelisering Indlæggelse på AUH, derefter indlæggelse på Hammel Neurocenter Udskrives med en genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau. Drengen har samtidig behov for behandling på AUH Drengen er startet op i samme skoleklasse Borgerens rehabiliteringsarenaer: bc``de_ og skole Matrikelløst tilbud kombineret med behandling på AUH ]^_``_a H kk k og den koordinerende sagsbehandler samarbejder om den kommunale planlægning og tilrettelæggelse af de specialiserede rehabiliteringsindsatser. Flere samarbejdsparter er involveret: sagsbehandler, hjerneskadekoordinator, skole, PPR, psykologer, talepædagoger, terapeuter, sundhedsafdelingen og læger på hospitalet. Eftersom der er tale om samtidige regionale og kommunale indsatser, stiller det store krav til informations- og videndeling på tværs af organisering, hvor hyppig, rettidigt, præcis og problemløsende kommunikation mellem de involverede partere er altafgørende. Samarbejdet bør understøttes af gensidig respekt, fælles målsætning og hensyntagende planlægning. I forhold til hjemmet er der indsatser omkring forældres og søskendes reaktioner på forløbet, på familiens ønsker om normalisering og familiens forståelse af drengens handicap. Dertil kommer praktiske forhold omkring tabt arbejdsfortjeneste, deltagelse i genoptræning og familiens egen indsats i rehabiliteringen. I forhold til skolen er der følgende aktører: Leder, lærere og kammerater

188 U D er indsatser i forhold til: Undervisningspligten Krav/forventninger til drengen hans faglige niveau inden skaden Samarbejde med forældre, PPR og terapeuter fra matrikelløst tilbud Inklusion og rummelighed i forhold til det faglige og til kammeraterne Neurofaglige indsatser omkring borgeren:

189 U CFGIJMNMOFPMQSTVWPNXJFOY I denne figur illustreres rehabiliteringsforløbet: