Udsigterne for dansk og international vækst Juni 2011

Transkript

1 Organisation for erhvervslivet DI PROGNOSE DI s økonomiske prognose Udsigterne for dansk og international vækst Juni 2011 Væksten i det private tager til Væksten er nu blevet stærk nok til at sikre fremgang i den private beskæftigelse og faldende ledighed. Denne udvikling ventes at fortsætte. >01 Verdensøkonomien er i god fremdrift Verdensøkonomien fortsætter med pæn fremgang i 2011 og Danmarks to største eksportmarkeder Tyskland og Sverige fortsætter med høj vækst, men væksten vil være størst på de fjerne markeder. Stigende råvarepriser dæmper væksten >09

2 SIDE 1 Tiltagende privat vækst TIltagende privat vækst Af cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk og økonomisk konsulent Lasse Bank, laba@di.dk Vi oplever fortsat moderat og svagt tiltagende vækst i de private erhverv. Væksten er nu blevet stærk nok til at sikre fremgang i den private beskæftigelse og faldende ledighed. Denne udvikling ventes at fortsætte. Den samlede vækst er noget lavere end væksten i de private erhverv, idet den voldsomme vækst i det offentlige forbrug i 2008 og 2009 er afløst af en mere moderat udvikling. I 2012 må de offentlige investeringer ventes at begynde at vende tilbage til et mere normalt niveau oven på nogle år på et ekstraordinært højt niveau. Der er fremgang i dansk økonomi. Fremgangen kan især henføres til øget eksport, idet der er betydelig fremgang i verdensøkonomien og ikke mindst stærk fremgang hos flere af vores største samhandelspartnere. Vi har indtil videre ikke fået det fulde udbytte af denne fremgang, idet det høje danske omkostningsniveau har ført til tab af markedsandele, især på det tyske marked. Svækkelsen af euroen, og dermed af den danske krone, som følge af en række eurolandes massive gældsproblemer har dog styrket europæisk og dansk konkurrenceevne. Den effektive kronekurs er således faldet med 3,5 pct. siden Derfor ventes der ikke yderligere tab af danske markedsandele i forhold til verdensmarkedet. Vi vil dog fortsat tabe markedsandele i euroområdet og vores eksport vil udvikle sig klart svagere end eurolandenes eksport. I særdeleshed svagere end den tyske eksport. Stigende eksport Fortsat tab af markedsandele i euro-landene Eksport i danske kroner 2008 Q2 = Danmark Tyskland 80 Sverige Note Bemærk, at den svenske eksport er præget af udviklingen i den svenske krone, der faldt i værdi i slutningen af 2008 og siden er steget igen. Denne stigning vil medføre, at svensk eksport næppe kan holde trit med tysk eksport fremadrettet. MacroBond og Danmarks Statistik

3 SIDE 2 Tiltagende privat vækst Den danske eksport (ekskl. skibe og brændsel) nåede i 1. kvartal 2011 stort set tilbage på samme niveau som før krisen. Nedgangen i den danske eksport var noget mindre end i vore nabolande, idet dansk eksport er mindre konjunkturfølsom. Nabolandene har dog vundet en del mere end det tabte tilbage, og fremgangen i den tyske og svenske eksport er fortsat langt højere end fremgangen i den danske eksport. Den tyske og svenske konkurrenceevne er bedre end den danske. Stærk fremgang i tysk og svensk eksport, noget svagere udvikling i dansk eksport Efterspørgsel og udbud i dansk økonomi Niveau 2009 Mia. kr Procentvis mængdeændring Privat forbrug 814-4,5 2,2 1,7 1,9 Offentligt forbrug 496 3,1 1,0-0,3 0,5 Faste bruttoinvesteringer ,9-2,3 0,1 4,2 Boliginvesteringer 81-16,9-9,4 0,6 4,0 Erhvervsinvesteringer ekskl. skibe ,3-0,4 3,9 7,3 Offentlige investeringer 34 4,6 7,3 6,6-3,3 Lagerinvesteringer -18,8-1,6 0,6 0,0-0,1 Indenlandsk efterspørgsel ,5 1,7 0,7 1,9 Eksport af varer og tjenester 793-9,7 3,6 6,6 5,0 Heraf varer ,3 5,0 4,4 4,4 Import af varer og tjenester ,5 2,9 4,6 5,3 Heraf varer ,9 4,5 4,5 6,3 Bruttonationalprodukt ,2 2,1 1,9 1,9 Bruttoværditilvækst i byerhverv 753-7,9 2,3 2,4 2,7 Note Ændringer i lagerinvesteringer er målt i pct. af bruttonationalproduktet i det foregående år Danmarks Statistik og DI I forhold til DI s prognose fra marts 2011 er væksten i 2011 opjusteret en del. Dette kan især henføres til, at væksten i det offentlige forbrug i 2010 er blevet nedjusteret, hvorfor overholdelsen af budgetterne for 2011 nu kræver et mindre fald i det offentlige forbrug i 2011 end antaget i marts. Samtidig er væksten i eksporten opjusteret, især i 1. kvartal I martsprognosen blev det forudsat, at der ville komme et væsentligt løft i eksporten oven på en kraftig tilbagegang i 4. kvartal Løftet er dog blevet endnu større end ventet i marts måned, samtidig med at faldet i eksporten i 4. kvartal er mindre end først opgjort. Revisioner

4 SIDE 3 Tiltagende privat vækst Fortsat fremgang i det private forbrug Det private forbrug er støt stigende. I 2010 skyldtes fremgangen især store stigninger i de disponible indkomster som følge af den på kort sigt underfinansierede skattereform. Dette var nok til at sikre fremgang i forbruget uanset det forudgående meget store fald i beskæftigelsen. Fremgangen er dog fortsat i 2011, selv om der ikke længere er tale om nogen stimulans af forbruget, snarere tværtimod. Der indfases i 2011 nye finansieringsbidrag til skattereformen og den samlede beskatning stiger som følge af den manglende regulering af skattesystemets beløbsgrænser. Samtidig er forbrugerne blevet ramt af store prisstigninger på fødevarer, energi og andre råvarer. Ikke desto mindre er forbruget fortsat med at stige, først og fremmest som følge af et stigende bilkøb. Det private forbrug Mia. kr., kædede 2010-priser 900 Danmarks Statistik og DI Fremgangen i forbruget skyldes i 2011 især, at husholdningerne er begyndt at reducere deres opsparing igen, efter den store stigning i opsparingen i 2009 og Dette ventes at fortsætte i takt med at beskæftigelsen igen stiger og ledigheden falder. Samtidig ventes det, at den store vækst i priserne på importvarer aftager. Der ventes ikke yderligere stigninger i energipriserne og fødevarerne ventes at blive billigere igen, når høsten forhåbentlig bliver mere normal igen rundt omkring i verden. De høje fødevarepriser skyldes, at høsten i 2010 er slået fejl samtidigt hos mange af verdens store fødevareproducenter. Dette vil føre til en lavere prisstigningstakt. I 2012 ventes forbrugerpriserne således kun at stige med 0,7 pct.

5 SIDE 4 Tiltagende privat vækst Prisudvikling Forbrugsdeflator 2,6 2,1 0,7 Deflator til forbrug i Danmark 2,4 2,3 0,7 Importpris (varer ekskl. energi) 2,1 2,8 0,6 Oliepris 80,3 108,7 109,5 Danmarks Statistik og DI Prognosen tager udgangspunkt i vedtaget lovgivning og udmeldte rammer, hvorfor der ikke er indregnet en eventuel udbetaling af efterlønsbidrag i DI anser det generelt for uhensigtsmæssigt at forsøge at stimulere økonomien i 2012, medmindre man gennemfører reformer, der øger arbejdsstyrken væsentligt i Det er derfor af konjunkturhensyn ikke hensigtsmæssigt at udbetale de opsparede efterlønsbidrag før en ændring af efterlønnen indfases, hvilket ifølge efterlønsforliget påbegyndes i Den offentlige udgiftsvækst bremses omsider Det offentlige forbrug er steget voldsomt gennem krisen, hvor der var tilbagegang i den samlede økonomi. Det offentlige forbrug er dermed kommet op på et uholdbart højt niveau i forhold til den private sektors størrelse. Offentligt forbrug uholdbart højt I løbet af 2010 er fremgangen i det offentlige forbrug dog ophørt. Dette skal ses i lyset af, at regeringen har aftalt med kommunerne at ikke kun budgetterne for 2011 skal overholde kommuneaftalerne. Regnskaberne skal også. Dette er en væsentlig nyskabelse, idet kommunerne nærmest konsekvent har brugt langt flere penge end budgetteret og har fået tilgivelse herfor ved det følgende års kommuneaftaler. Nu er der vedtaget troværdige sanktioner ved manglende budgetoverholdelse. Så kommunerne ser nu ud til at overholde deres budgetter for 2011, hvilket vil føre til et faldende offentligt forbrug i Hvis folk har krav på at få deres penge tilbage hurtigt efter en reform af efterlønsordningen, kunne man overveje at tillade udbetaling i 2012 og 2013 med beskatning, mens skattefri udbetaling må vente til 2014.

6 SIDE 5 Tiltagende privat vækst Offentligt forbrug Mia. kr., kædede 2010 priser 550 Danmarks Statistik og DI De offentlige investeringer ventes fortsat at stige i 2011 som følge af flere år gamle aftaler om fremrykning af offentlige investeringer. De offentlige investeringer er i 2009 og 2010 ikke steget så meget som aftalt, men de ligger efter aftalerne om fremrykning af investeringer til 2009 og 2010 på et meget højt niveau. Faktisk højere end i de år, som investeringerne officielt blev fremrykket til. Det meget høje niveau ventes at fortsætte i 2012, dog med en aftagende profil. Udviklingen viser tydeligt, at de offentlige investeringer ikke er egnede til at modvirke lavkonjunkturer. Investeringsbeslutninger i 2008 påvirker især investeringsniveauet i Højt niveau for offentlige investeringer især i 2011 Offentlige investeringer Mia. kr., kædede 2010 priser 45 Danmarks Statistik og DI

7 SIDE 6 Tiltagende privat vækst Det høje niveau for det offentlige forbrug og de offentlige investeringer viser sig i form af store underskud på de offentlige finanser. I 2010 blev underskuddet noget mindre end ventet, men det skyldtes først og fremmest betydelige indtægter fra pensionsafkastskatten som følge af meget store kursstigninger. I 2011 vil provenuet fra pensionsafkast blive væsentligt mindre, hvorfor underskuddet vil stige igen. Underliggende er der dog tale om en svag forbedring. Men i 2012 vil der fortsat være tale om et underskud på op mod tre pct. af BNP. Makroøkonomisk balance i dansk økonomi Offentlige finanser, mia. kr I pct. af BNP -2,8-2,8-4,1-2,9 Betalingsbalancen, mia. kr I pct. af BNP 3,6 5,5 6,1 6,2 Bruttoledighed, 1000 personer I pct. af arbejdsstyrken 4,5 5,7 5,6 5,2 Danmarks Statistik og DI I modsætning til de offentlige investeringer ligger de private investeringer på et lavt niveau. Investeringsomfanget ligger stort set på niveau med afskrivningerne på kapitalapparatet. Dette skyldes fortsat betydelig ledig kapacitet. Der ventes i 2011 og 2012 fremgang i investeringerne, men fremgangen vil være relativt beskeden, så investeringsniveauet vil være beskedent i hele prognoseperioden. Det lave investeringsniveau er hovedforklaringen på, at betalingsbalancen udviser rekordstore overskud 2. Arbejdsmarked Det danske arbejdsmarked har udsigt til en svag vending i løbet af 2011 og I lighed med den seneste prognose forventes beskæftigelsen at stige henover sommeren 2011 og gennem For den private sektor er der dog lang vej tilbage til beskæftigelsesniveauet fra før krisen. Ved udgangen af 2012 vil der stadig være knap færre beskæftigede i den private sektor end før krisen. Oven på denne tilbagegang er det naturligt, at det er den private sektor, der i prognoseperioden tegner sig for den største beskæftigelsesstigning. Privat beskæftigelse stadig langt fra før-krise niveauer 2 Opsparing, investeringer, formueudviklingen og betalingsbalancen behandles nærmere i særskilt artikel.

8 SIDE 7 Tiltagende privat vækst Beskæftigelse personer Danmarks Statistik og DI Det seneste halve år er bruttoledigheden i Danmark faldet med omkring personer hver måned. Den moderate udvikling forventes at forsætte gennem 2011 og 2012, og allerede i starten af 2012 forventes ledigheden at komme ned på det strukturelle niveau. Lav ledighed øger behovet for større arbejdsstyrke En række indikatorer peger ligeledes på en beskeden stigende optimisme på det danske arbejdsmarked. Antallet af jobopslag har en svagt stigende tendens og der er stigende beskæftigelsesforventninger inden for industri, byggeri og service. Antallet af ledige er moderat faldende Januar 2007 = Bruttoledighed Jobopslag Danmarks Statistik, jobindsats.dk og DI

9 SIDE 8 Tiltagende privat vækst I årene efter krisen faldt arbejdsstyrken kraftigt på grund af konjunkturudviklingen. I løbet af 2011 og 2012 ventes denne udvikling at vende, dog for en kort periode. En del af dem, der forlod arbejdsmarkedet som følge af krisen, kommer tilbage i takt med, at ledige uden ydelse finder beskæftigelse og dermed igen indgår i arbejdsstyrken. Dette ventes at føre til en samlet forøgelse af arbejdsstyrken med personer i Selv med den midlertidige stigning i 2012, vil arbejdsstyrken dog stadig være faldet med i forhold til Udsigt til midlertidig stigning i arbejdsstyrken Bidrag til ændringer i arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed Årlig ændringer, personer Demografisk arbejdsstyrke Uddannelsesgodtgørelse Efterlønsfrekvens Ændret erhvervsfrekvens mv Arbejdsstyrke Beskæftigelse Danmarks Statistik og DI Privat beskæftigelse Offentlig beskæftigelse Ledighed SÅDAN HAR VI GJORT Prognosen bygger på offentliggjort dansk og international statistik om nationalregnskab, udenrigshandel, finansielle forhold mv. Til udarbejdelsen af prognosen er den makroøkonomiske model MONA anvendt. MONA er udviklet af Danmarks Nationalbank. Prognosen er dog alene DI s ansvar og vurdering.

10 SIDE 9 Verdensøkonomien har nået nye højder det gælder ikke Danmark Af Chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk Verdensøkonomien fortsætter med pæn fremgang i 2011 og Danmarks to største eksportmarkeder Tyskland og Sverige fortsætter med høj vækst, men væksten vil være størst på de fjerne markeder. Stigende råvarepriser dæmper væksten. Verdensøkonomien har nået nye højder. Fremgangen i verdensøkonomien afspejles i de handlede varemængder på tværs af landegrænser. Verdenshandlen har nu passeret det tidligere toppunkt fra 2008, og den øgede internationale efterspørgsel og handel har medført, at de producerede mængder nu også har passeret de tidligere højder. Verdensøkonomien har nået nye højder Verdensøkonomien har indhentet det tabte Verdens samlede handel og industriproduktion målt i mængder, sæsonkorrigeret 2008 = Verdens samlede industriproduktion Verdenshandel CPB Netherlands Bureau of Policy Analysis Fremgangen i de handlede og producerede mængder er i høj grad båret af de asiatiske økonomier, men mange vestlige økonomier har næsten også hentet det tabte tilbage. F.eks. har Tyskland og Sverige igennem 2010 oplevet så stærk en vækst, at de begge med hastige skridt er ved at indhente det tabte. Størst vækst i Asien

11 SIDE 10 Dansk industriproduktion er langt fra niveauet i 2008 Industriproduktion i 1. kvartal 2011 i forhold til hele 2008 (ssk) Asien Verden Latinamerika Central og østeuropa Tyskland USA Sverige Euroområdet Portugal Japan Danmark Italien Spanien Grækenland CPB Netherlands Bureau of Policy Analysis Afvigelse i 1. kvartal 2011 i fht i procent Kun et par kriseramte sydeuropæiske lande på randen af statsbankerot og en japansk naturkatastrofe redder Danmark fra at slutte absolut nederst i en opgørelse over udviklingen i industriproduktionen siden Den danske industriproduktion er fortsat mere end 10 pct. under niveauet fra Meget svag fremgang i Danmark På trods af at eksporten er med til at trække dansk økonomi fremad, så har vi svært ved at koble os på den internationale fremgang. Målt i mængder har den samlede vareeksport kun hentet 60 pct. af det tabte tilbage, i løbende priser er situationen lidt bedre. Men væksten i dansk eksport er mindre end hos vores konkurrenter. Flere år med svækkelser af konkurrenceevnen betyder, at dansk eksport taber markedsandele på flere af vores vigtigste eksportmarkeder, og samtidig er dansk eksport ikke lige så godt repræsenteret på vækstmarkederne. Tab af markedsandele og stor tilstedeværelse på markeder med lav vækst I løbet af prognoseperioden er der udsigt til en mindre fremgang i dansk eksport end væksten i verdensøkonomien umiddelbart giver anledning til. En sammenvejning af vækstudsigterne efter de enkelte landes betydning for dansk eksport viser, at den handelsvægtede verdensvækst er ca. en pct. lavere pr. år end hvis landene sammenvejes efter deres økonomiske tyngde i verdensøkonomien.

12 SIDE 11 Prognose for verdensøkonomien BNPvægt, 2009 Eksportvægt, Pct. Pct. Procentvis realvækst i BNP USA 24,4 6,3-2,6 2,9 2,7 3,2 Euroområdet 21,5 39,5-4,0 1,7 1,5 1,6 Tyskland 5,8 17,3-4,7 3,6 2,8 1,9 Sverige 0,7 12,8-5,3 5,3 4,3 2,9 Storbritannien 3,8 8,5-5,0 1,3 1,6 2,2 Japan 8,8 2,0-6,3 4,3 1,2 2,0 Emerging Asien 15,7 6,3 6,1 9,2 7,8 7,7 Kina 8,6 2,3 9,1 10,3 9,3 8,9 Indien 2,1 0,4 7,4 8,6 8,0 8,5 Central- og Østeuropa 5,6 8,5-6,0 4,2 4,1 4,2 Rusland 2,1 1,7-7,8 4,0 4,6 4,6 Brasilien 2,7 0,4-0,6 7,5 4,1 4,3 Consensus Economics, Konjunkturinstituttet, IMF og DI Verden, BNP-vægtet ,5 4,3 3,6 3,8 Verden, handelsvægtet ,5 3,2 2,8 2,7 Verdensøkonomien voksede med 4,3 pct. i Og selv om væksten i verdensøkonomien aftager en smule, så vil 2011 og 2012 byde på yderligere fremgang på 3,5 4 pct. om året. Den fornyede fremgang i verdensøkonomien har øget efterspørgslen efter råvarer (fødevarer, olie, metaller mv.), hvilket har medført betydelige stigninger i råvarepriserne. F.eks. er olieprisen steget betydeligt i takt med at væksten i verdensøkonomien er vendt tilbage. Derudover er oliepriserne drevet yderligere i vejret som følge af uroen i Nordafrika og mellemøsten. Verdensøkonomien i fortsat fremgang Stigende råvarepriser

13 SIDE 12 Olieprisen Dollar pr. tønde (Brent) 160 Macrobond De største prisstigninger ses for korn, hvor dårlig høst og stigende efterspørgsel i løbet af det seneste år har ført til prisforhøjelser. svækker vækstudsigterne Med stigende råvarepriser og pæn økonomisk vækst oplever mange lande et stigende inflationært pres, hvilket i flere tilfælde har ledt til stramninger af pengepolitikken over de seneste måneder. I takt med renteforhøjelserne er vækstudsigterne for en række lande (Brasilien, Indien, Australien m.fl.) blevet nedjusteret en smule. Og i USA har de stigende olie- og energipriser dæmpet privatforbruget, da en del af de stigende disponible indkomster er gået til øgede benzinudgifter. USA I 2010 lagde amerikansk økonomi krisen bag sig og voksede med 2,9 pct., men selvom fremgangen er fortsat ind i 1. kvartal 2011, så aftog væksten til 1,8 pct. (annualiseret). Nedgangen i den amerikanske vækst skyldes primært en nedgang i det offentlige forbrug samt en mindre fremgang i privatforbruget og investeringerne. Det ventes en vækst på 2,7 pct. i 2011 og 3,2 pct. i Fremgangen fortsætter i USA, men i et lavere tempo Det påbegyndte boligbyggeri og antallet af byggetilladelser er fortsat på det laveste niveau i mere end 60 år, og udviser endnu ikke afgørende tegn på bedring. Mens det amerikanske boligmarked fortsat har det svært er der fremgang i detailsalget og købet af nye biler.

14 SIDE 13 Den amerikanske industriproduktion har været i klar fremgang siden sommeren Men selvom der er positive produktions- og beskæftigelsesforventninger, så er forventningerne til de kommende måneder blevet lidt mere afdæmpede. Erhvervstilliden er positiv, og det samme gælder forbrugernes forventninger til fremtiden. Den amerikanske fremstillingsindustri er positiv Selvom de seneste amerikanske jobtal ikke levede op til forventningerne, så har det amerikanske arbejdsmarked over det seneste års tid været i langsom bedring. Beskæftigelsen er på det højeste niveau siden udgangen af 2009, og ledigheden er faldet med over et procentpoint. Ledigheden er dog fortsat høj (ni pct.), og forventes i løbet af prognoseperioden kun at falde svagt til lidt over otte pct. i Amerikansk arbejdsmarked i bedring Mio. personer Beskæftigelse 142 Procent Macrobond Arbejdsløshed > På trods af nedbringelsen af de offentlige udgifter, er der fortsat massive underskud på de føderale budgetter. I slutningen af 2010 blev det besluttet at forlænge de midlertidige skattelettelser med yderligere to år. Den samlede skattepakke på 120 mia. USD vurderes at løfte væksten i amerikansk økonomi med ca. 0,5 pct. i Store offentlige underskud De store underskud har fået statsgælden til at stige med rekordfart, og bruttogælden nærmer sig 100 pct. af BNP. USA har brug for en langsigtet økonomisk plan, der kan fremme den private vækst og begrænse de offentlige udgifter. har medført øget gældsætning

15 SIDE 14 Tyskland Tyskland synes at være kommet ind i en periode med nærmest selvbærende vækst. Der hersker efterhånden udbredt optimisme i Tyskland og selv de traditionelt så tilbageholdende tyske husholdninger er begyndt at skrue op for forbruget. Det er dog fortsat eksporten, der er den helt store vækstdriver i Tyskland. Eksporten af varer og tjenester steg således med hele 17 pct. i 2010 målt i faste priser. Til sammenligning var den danske vækst i eksporten af varer og tjenester på 3,6 pct. i Uden den massive fremgang i eksporten ville der ikke være noget vækstmirakel i Tyskland. Baggrunden for den stærke vækst i Tyskland er således især den stærke tyske konkurrenceevne efter mange år med løntilbageholdenhed i Tyskland. Opsvinget bliver dog stadig mere selvbærende, idet det private forbrug og de private investeringer stiger pænt, og ledigheden er hastigt på vej ned. Faldet i ledigheden vil føre til stadig stigende optimisme hos forbrugerne og dermed understøtte yderligere fremgang i forbruget. Stærk vækst i Tyskland Tysk vækst dog fortsat især trukket af eksportfremgang Faldende ledighed styrker forbruget Historisk lav tysk arbejdsløshed Arbejdsløshed i pct. af arbejdsstyrken, sæsonkorrigeret Macrobond Faldet i ledigheden er især imponerende i lyset af det stive tyske arbejdsmarked, hvor de dårlige muligheder for at skaffe sig af med beskæftigede under et tilbageslag normalt medfører, at der går en rum tid, inden virksomhederne i et efterfølgende opsving begynder at nyansætte. Under en krise bliver mange tyskere sat ned i arbejdstid, og disse kurzarbeiter skal tilbage til normal arbejdstid, inden nye folk ansættes. Men med en Hurtig vending på det tyske arbejdsmarked

16 SIDE 15 efter tyske forhold imponerende vækst på 3,6 pct. i 2010 og en årlig vækst på hele 5,2 pct. i 1. kvartal 2011 er situationen på arbejdsmarkedet vendt hurtigere end normalt, og både antallet af kurzarbeiter og antallet af ledige er faldet. Faldet i den tyske ledighed siden 2005 skal dog ses i lyset af de gennemførte arbejdsmarkedsreformer under Schröder-regeringen. Disse reformer har gjort det tyske arbejdsmarked langt mere fleksibelt blandt andet ved at fritage de mindre virksomheder fra ansættelseslovgivningen og ved at effektivisere arbejdsformidlingen og aktiveringen. Reformerne har reduceret den strukturelle ledighed og ført til betydelige fald i ledigheden siden Som de fleste andre lande lider Tyskland under store underskud på de offentlige finanser, som kræver stigende skatter og offentlige besparelser. Situationen er dog langt mindre alvorlig end i de fleste andre EU-lande, og i år ventes det offentlige underskud at komme klart under tre procents grænsen i Vækst og Stabilitetspagten. Reformer har reduceret ledigheden i Tyskland Behov for konsolidering af de offentlige finanser i Tyskland Storbritannien Storbritannien startede 2011 med en samlet vækst i BNP på 0,5 pct. i 1. kvartal. Dermed udlignes det tilsvarende fald i sidste kvartal af 2010, hvilket betyder, at der har været økonomisk stilstand i Storbritannien over det seneste halve år. Efter et fald i BNP på knap fem pct. i 2009 voksede økonomien med blot 1,3 pct. i 2010, og i 2011 og 2012 ventes der fortsat kun moderat vækst. Det indenlandske forbrug er meget svagt. For at bringe balance i de offentlige budgetter har den britiske regering bl.a. besluttet at gennemføre besparelser, afskedige medarbejdere og hæve momsen. Svagt indenlandsk forbrug Det private forbrug svækkes af de offentlige stramninger, samtidig med, at der ventes faldende realløn og stigende renteudgifter. Forbruget vil kun stige svagt i 2011 og Industriproduktionen har været stigende siden sommeren 2009, men har kun vundet lidt over 40 pct. af det tabte tilbage. Produktionsforventningerne til de kommende måneder er dog på det højeste i mere end 10 år, ordreindgangen er stigende og beholdningen af eksportordrer er i fremgang.

17 SIDE 16 Eksporten er stærkt stigende og har hentet alt det tabte tilbage. Det britiske pund er blevet svækket over de sidste par år, hvilket har styrket konkurrenceevnen. Samtidig giver den globale vækst gode forudsætninger for øget fremgang i eksporten i 2011 og Fremgangen i eksporten og produktionen har øget erhvervstilliden i fremstillingsindustrien, og de forventer at øge investeringerne i de kommende år. Men samtidig med den styrkede erhvervstillid er der en stigende pessimisme blandt forbrugerne. Svækket pund fremmer eksporten Optimisme i erhvervslivet og pessimisme blandt forbrugerne Svag indenlandsk efterspørgsel i Storbritannien 2008 = 100 målt i faste priser, sæsonkorrigeret 105 Eksport 100 Investeringer Offentligt forbrug 85 Privatforbrug Macrobond Arbejdsløsheden befinder sig lige i underkanten af otte pct., og med de forholdsvis moderate udsigter for den britiske økonomi forventes ledigheden at blive på dette niveau i de kommende år. Høj ledighed Sverige Sverige udmærker sig ved at have nærmest asiatiske vækstrater, og 2011 er da også startet med fortsat fremgang i svensk økonomi, om end væksten er lidt lavere end i Meget stærk svensk vækst Fremgangen i svensk økonomi er meget bredt funderet. En meget stor del af opsvinget er drevet af den indenlandske efterspørgsel, men det går

18 SIDE 17 også rigtig godt for den svenske eksport. Eksporten får stadig bedre fat i det internationale opsving på trods af en stigende svensk krone. Svensk vareeksport tilbage på toppen Vareeksport i faste priser, sæsonkorrigeret (2005 = 100) Macrobond I 2010 steg den svenske eksport med 11,0 pct. i faste priser, og den stærke fremgang er fortsat ind i 2011 hvor vareeksporten i 1. kvartal 2011 var 20 pct. højere end 1. kvartal 2010, hvilket er væsentlig bedre end fremgangen i Danmark. De svenske lønninger er steget nogenlunde lige så stærkt som de danske, men væksten i produktiviteten har været langt højere i Sverige end i Danmark. Så i modsætning til Danmark taber svenskerne ikke markedsandele i stort omfang. Og særligt i 2010 blev svenskerne så også hjulpet på vej af, at den svenske krone var meget svag. Denne har dog rettet sig igen, så den svenske kronekurs nu er lidt højere i forhold til euro end før krisen satte ind. Den usædvanligt stærke vækst i Sverige kan dog især henføres til indenlandske forhold, med stærk vækst i det private forbrug og stærk vækst i investeringerne. Den indenlandske vækst er i 2010 og 2011 stimuleret af, at personskatterne sænkes via øgede beskæftigelsesfradrag og lavere skat for pensionister. Tidligere er formueskatten afskaffet og selskabsskatten sænket lidt. Den samlede finanspolitik er ekspansiv. I modsætning til næsten alle andre vestlige lande har Sverige ikke noget nævneværdigt problem med de offentlige finanser. Det offentlige forbrug har været holdt i skarpe tøjler, Fornuftig svensk konkurrenceevne Høj indenlandsk vækst Ingen problemer med de offentlige finanser i Sverige

19 SIDE 18 så der har ikke været behov for at stramme den økonomiske politik oven på krisen ud over bortfaldet af stimulanspakker. Sverige har også lige som Tyskland styret uden om de overophedningstendenser, der var tydelige på det danske arbejds- og ejendomsmarked, før krisen satte ind. Sverige er derfor kommet meget bedre gennem krisen og oplever nu stærk fremgang i det private forbrug og i investeringerne, herunder i bolig- og ejendomsinvesteringerne. Solid bredt funderet svensk fremgang BRIK-landene Brasilien, Rusland, Indien og Kina (BRIK-landene) vil over de næste mange år at opleve vækstrater, der vil ligge betydeligt over de niveauer, som de vestlige økonomier ventes at opleve. Med en vækst på hele 10,3 pct. i 2010 cementerede Kina sin status som verdens næststørste økonomi, kun overgået af USA. Væksten i kinesisk økonomi forventes at fortsætte på ca. ni pct. i 2011 og Kinesisk vækst vil fortsat være høj De seneste års massive fremgang har i høj grad været drevet af en stærkt stigende eksport. En gradvis appreciering af renminbien og stigende råvarepriser presser den kinesiske handelsbalance, og den meget eksportdrevne kinesiske økonomi oplevede i 1. kvartal 2011, for første gang i seks år, et underskud på handelsbalancen. For 2011 og 2012 forventes der dog fortsatte overskud på handelsbalancen, men overskuddene bliver reduceret i takt med kinesernes stigende import. Det er forventningen, at den indenlandske efterspørgsel vil komme til at spille en stadig større rolle for Kinas økonomiske vækst fremover. Indisk økonomi ventes at vokse med otte pct. over det kommende års tid. Vækstforventningerne er over de seneste par måneder blevet nedjusteret som følge af markante renteforhøjelser udløst af stigende inflation. Indisk fremgang Indien er understøttet af en stor indenlandsk efterspørgsel, og har dermed været beskyttet mod de seneste par års internationale tilbageslag. Men eksporten er på det seneste vokset kraftigt, og bidrager dermed til den positive udvikling i økonomien. Over de næste 5 10 år har Indien udsigt til en økonomisk vækst på 8 10 pct. om året, hvilket svarer til en fordobling af økonomien frem mod 2020.

20 SIDE 19 Brasiliens samlede økonomi voksede med 7,5 pct. i 2010, og forventes at vokse med over fire pct. i både 2011 og Væksten er bredt funderet, og kan bl.a. tilskrives stigende eksport og investeringer, men også de brasilianske forbrugere er med til at trække økonomien frem. I april steg priserne med mere end regeringens målsætning om en inflation på maksimalt 6,5 pct. om året, det har ført til renteforhøjelser og en nedjustering af vækstudsigterne for Efter et dramatisk fald i BNP på knap otte pct. i 2009 er der atter fremgang i Rusland. Økonomien ventes at vokse med 4,5 5 pct. i både 2011 og Fremgangen i Rusland vil være bredt funderet med stigende eksport, privat forbrug og investeringer. Brasiliansk vækst på over fire pct. i de kommende år Bredt funderet fremgang i Rusland Det er i høj grad forbedringerne i de internationale konjunkturer og de stigende oliepriser, der har bragt den russiske økonomi tilbage på vækstsporet. Rusland er meget afhængig af eksporten af råmaterialer, og dermed er den russiske økonomi særdeles sårbar over for fluktuationer i verdensøkonomien og særligt i priserne på olie og gas.