Hjemmecomputerne fra 1980'erne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjemmecomputerne fra 1980'erne"

Transkript

1 Hjemmecomputerne fra 1980'erne Af Kenneth Bernholm ( Udgivet under Creative Commons BY-NC-ND 3.0 ( ISBN Kapitel 1: Dengang i 80'erne I 1980'erne dukkede hjemmecomputerne op foran familiens farve-tv. Førhen, i 1950'erne, 60'erne og 70'erne, var computere noget, man havde i store virksomheder, i militæret eller på uddannelsesinstitutionerne, og i 1990'erne monopoliserede pc'en og Mac'en markedet med den personlige computer. Men i et enkelt årti udkom der nye, spændende hjemmecomputere hvert år. Hjemmecomputerne var alle meget spændende og billige. Fra den ene dag til den anden kunne enhver deltage i computerrevolutionen med Basic-programmering og computerspil. Desværre var hjemmecomputerne sjældent kompatible med hinanden. Købte man et program til den ene model, kunne det ikke afvikles på en anden. Men det var ikke et stort problem den gang. Der var udfordringer nok i at få programmerne læst ind fra kassettebånd og få indstillet tv'et til at vise et respektabelt skærmbillede. Havde man bare nogenlunde forståelse for hjemmecomputere og programmering, kunne man regne med at blive kaldt nørd. Det var sådan en besynderligt hånlig selvhævdelse blandt dem, der havde mindre viden om emnet. Blandt andre computerinteresserede var viden dog den største udmærkelse. De dygtigste programmører og de mest kyndige elektroniktroldmænd nød stor respekt,

2 men selv om man blot spillede spil på sin hjemmecomputer, var man velkommen i et stort og spændende fællesskab. Hjemmecomputerne blev afløst af pc'en, da denne fik cdrom-drev og lydkort i starten af 1990'erne. Selv om mange holdt fast i deres Amiga'er og Commodore 64'er, blev pc'en den altoverskyggende maskine både i privaten og på kontoret. Sådan er det også i dag, hvor det dog er blevet pc'ens rolle at holde liv i de gamle computere via emulatorer. Søger man på nettet, finder man programmer, der kan emulere de fleste hjemmecomputere, og mange af de gamle spil og programmer kan også downloades. Selv om hjemmecomputerrevolutionen startede i USA sidst i 1970'erne, fokuserer denne bog på årene i Europa. Det var i disse år, de fleste hjemmecomputere blev lanceret, og var man med på bølgen dengang, vil man genkende mange af maskinerne, der nævnes i de følgende kapitler. Kapitel 2: Mine hjemmecomputere Første gang jeg så en computer var omkring , da jeg var år. En af mine kammerater havde en ZX81 med specialbygget tastatur, og hans noget ældre storebror havde en ZX Spectrum. Jeg var imponeret af ZX81'eren, men dybt, dybt forelsket i ZX Spectrum. Vi fik lov til at spille Fred og JetPac og Sabre Wulf på den, og jeg vidste, at jeg måtte eje en computer. Allerhelst en ZX Spectrum, men hvilken som helst computer ville være OK at starte med. Min allerførste hjemmecomputer fik jeg i Det var en Lambda 8300, som jeg købte i Bilka i Hundige for cirka 700 kroner. Fordelen ved Lambda 8300 var, at den var nogenlunde softwarekompatibel med ZX81, og så havde den dobbelt så meget hukommelse (2 KB) samt lyd og gummitaster som en ZX Spectrum. Denne lille hvide maskine med det grønne tastatur havde jeg meget sjov ud

3 af, selvom tasterne var semidefekte, og jeg to eller tre gange måtte tilbage til Bilka for at få maskinen byttet. Da jeg var blevet godt træt af at bytte min Lambda 8300 hos Bilka, returnerede jeg computeren permanent og fik mod lidt merbetaling et demonstrationseksemplar af Texas Instruments TI-99/4A. Det var noget helt andet, for TI- 99/4A havde rigtigt tastatur, farver, sprites, grafik, flot lyd, modulport og ikke mindst et blændende flot design. Programmering i TI Basic og senere i TI Extended Basic lagde fundamentet for en fremtidig karriere som programmør, og det var ikke så få spil og programmer, jeg fik skrevet på denne computer. Desværre var TI-99/4A utroligt langsom til trods for, at den havde en 16-bit processor. Langsommeligheden skyldtes fortolkningen af Basic i maskinen, hvor Texas Instruments i samme forbindelse havde undladet at gøre peek- og pokekommandoer tilgængelige. Derfor kunne man ikke programmere computeren i maskinkode og få større hastighed og starte de bedre grafikopløsninger uden et dyrt modul kaldet Mini-Memory. Modulspillene til TI-99/4A demonstrerede ellers, hvad maskinen kunne, hvis man blot kunne få adgang til at programmere hardwaren, og jeg fik spillet en hel del Parsec og TI Invaders og Tunnels of Doom. Desværre var TI- 99/4A ikke så udbredt i Danmark, og der var ikke mange at bytte software med. Der blev heller ikke udviklet så meget software som til de mere populære computere, så maskinens æra var begrænset. Der kom et tidspunkt omkring 1985, da jeg gerne ville have adgang til mere software, maskinkodeprogrammering, diskettestation og en større omgangskreds, der havde den samme maskine som mig. TI-99/4A havde udspillet sin rolle, og jeg kiggede på ZX Spectrum, Commodore 64, Memotech og Amstrad CPC 464. Jeg har aldrig været tiltrukket af Commodore 64, og

4 Memotech var endnu mindre udbredt end TI-99/4A, så valget stod mellem ZX Spectrum og Amstrad CPC 464. Jeg husker ikke i dag, hvorfor jeg valgte en Amstrad, men jeg formoder, at det havde noget at gøre med diskettestationen og den medfølgende farvemonitor. Og det skulle vise sig, at jeg blev meget lykkelig for min Amstrad. Computeren med det mangefarvede tastatur var overmåde sej i midten af 80erne. Jeg skrev flere programmer i både Basic og assembler og opnåede endda at få trykt programlistninger i magasinet Tast, som var datidens månedlige fix for hobbyprogrammører. Da jeg fik en diskettestation, var min lykke gjort, for endelig kunne jeg glemme alt om kassettebånd og lange ventetider. Men lige meget hvor fantastisk min Amstrad var, fortsatte udviklingen jo. Da jeg startede på EDB-assistent uddannelsen i 1986, kom en af mine medstuderende en dag ind i klasselokalet med et ringbind, hvor der med stor skrift stod Amiga. Han havde investeret i en af disse nye multimedie maskiner, og jeg var dybt fascineret. Min Amstrad holdt skansen som primær maskine indtil 1987, hvor jeg endelig fik sparet nok op til at købe min første Amiga 1000 for kroner. Det første, sådan en Amiga skulle bruges til, var selvfølgelig Deluxe Paint, Aegis Music, Defender of the Crown og naturligvis programmering. Men når alt det lækre software var prøvet, var det Lattice C-compileren og Kuma-assembleren, der fangede min interesse. En af mine Amstrad-venner argumenterede, at jeg slet ikke kunne udnytte en maskine så kraftig som Amiga'en, men det var ikke noget problem. Og da han selv fik en Amiga 500, kom han i sandhed ud i hjørnerne af hardwaren. Amiga'en var sej, men den skulle vrides for at levere alt, hvad den havde i sig. Inden jeg købte min første pc i starten af halvfemserne, nåede jeg at supplere min Amiga 1000 med en ekstra

5 Amiga 1000, to Amiga 500, en ZX Spectrum, en Commodore 64, en Apple II og en Amstrad CPC Min SU og mine første lønninger skulle bruges til noget mere fornuftigt end bøger og husleje, så jeg skaffede mig erfaringer med alle de computere, jeg aldrig havde haft råd til. De var nemlig faldet meget i pris siden starten af 1980'erne. Op gennem 1990'erne nåede jeg at have en hel stribe pc'ere og Mac'er. Disse var i sig selv ganske uinteressante, men ikke desto mindre gode computere. På pc'erne brugte jeg DOS og Windows, indtil jeg faldt over Yggdrasil Linux/GNU/X i Hele UNIX-modellen tiltalte mig så fundamentalt, at jeg få år efter skippede Windows totalt og koncentrerede mig om UNIX. I dag står der en almindelig pc på mit skrivebord. Den kører Ubuntu, og jeg programmerer stadigvæk både professionelt og privat. Jeg har ingen hjemmecomputere mere, men jeg har en ZX Spectrum-emulator, så jeg kan stadig spille Fred, JetPac og Sabre Wulf. Kapitel 3: Det startede i 70'erne Man kan ikke sige, at hjemmecomputernes udbredelse var noget, der skete fra den ene dag til den anden. Det var en udvikling, der startede blandt elektronikkyndige med interesse for computere. Fordi datidens computere var store og dyre, måtte de opfinde deres egne, og det var blevet muligt med de nye integrerede kredsløb. Det var især Apollo rumprogrammet i 1970'erne, der havde fremmet udviklingen af de integrerede kredsløb eller 'chips', som de også blev kaldt. Nye generationer af chips var alment tilgængelige for overskuelige beløb, og disse muliggjorde ideen om en computer med et tastatur og en skærm, ofte et tv-apparat, der kunne fremstilles og benyttes privat. Der er bred enighed om, at computeren MITS Altair 8800 startede hjemmecomputerrevolutionen i Den havde

6 ganske vist hverken tastatur eller skærm, og den blev leveret som samlesæt, men sådan var det for alle computerne den gang. Den første rigtige kommercielle hjemmecomputer blev lanceret i 1977 under navnet Apple II. Den efterfulgte Apple I, som var et samlesæt for elektronikentusiaster, hvorimod Apple II blev leveret færdigsamlet i et smart kabinet. Ser man på flere af de hjemmecomputere, der blev lanceret i 1980'erne, er det tydeligt, at Apple satte standarden, og mange formåede ikke at nå helt derop. Blandt styrkerne ved Apple II var det rigtige tastatur, farvegrafik og lyd samt otte interne udvidelsespladser, hvor man kunne montere hukommelsesudvidelser, diskettestationsstyring og meget andet godt. Hele Apple IIkonstruktionen var faktisk åben og tilgængelig, og derfor opstod der et omfattende landskab af små firmaer, der leverede Apple II-udstyr og software. Apple II blev efterfulgt af flere computere, hvor den sidste hed Apple IIc Plus. Den havde indbygget diskettestation og kunne udvides til en hel megabyte hukommelse. Det var dog i USA, at Apple II fandt sit største marked, for da hjemmecomputerbølgen nåede til Europa, stod især britiske firmaer parate med smarte modeller. Et andet amerikanske firma, Atari, lancerede deres klassiske 2600 tv-spil samme år som Apple II kom på gaden, og det varede ikke længe, før Ataris ledelse ønskede at sætte et tastatur på deres spillekonsol og konkurrere med Apple. Det resultererde i maskinerne Atari 400 og 800 i 1979, som faktisk var væsentlig bedre end Atari De to maskiner var stort set identiske omend med forskellige udseender. Den lille model skulle have været leveret med 4 KB hukommelse og den store med 8 KB, men faldende priser på hukommelse gjorde, at begge modeller blev leveret med 8 KB og senere fuldt udbyggede med 48 KB.

7 Af de to maskiner var Atari 800 klart at foretrække, da den havde et rigtigt tastatur i modsætning til 400-modellens membrantastatur. Der var selvfølgelig masser af spil til Ataris hjemmecomputere, og dette var nok med til at sikre deres succes i Amerika. De efterfølgende computere hed henholdsvis XL og XE, men det var først med ST-serien i 1985, at Atari for alvor fik fodfæste i Europa. Kapitel 4: De første gnister Der skete noget helt fantastisk i En gul ost og fire spøgelser tog verden med storm og sørgede egenhændigt for at placere ordet 'computerspil' i alles bevidsthed. Også dem, der ikke havde opdaget tv-spil og hjemmecomputere endnu. I stor kontrast til det sjove og farverige spil stod dog nogle af de hjemmecomputere, der blev lanceret samme år: Video Genie og Sinclair ZX80. En Video Genie alias en Genie I er en Hong Kong-klone af den amerikanske Tandy Radio Shack TRS-80. Den blev også solgt som System 80 i Australien og som PMC-80 i USA samt som TRZ-80 i Sydafrika. Der er ingen lyd i en Video Genie, ingen farver og en ganske minimal grafikopløsning. Men den havde et rigtigt tastatur, 16 KB hukommelse og indbygget båndoptager, så den burde have fået langt større success i Danmark. I stedet blev den et særsyn og en dyb hemmelighed for de fleste, der købte Sinclair eller Commodore. Britiske Sinclair med Clive Sinclair i spidsen lancerede nemlig ZX80 i ZX80 var et samlesæt med membrantastatur og kun 1 KB hukommelse, men den blev alligevel vældig populær blandt elektronikfolk herhjemme. Et andet britisk firma, Acorn Computers, lancerede også deres Atom-computer i 1980, og denne blev også leveret som samlesæt. Man kunne dog betale for at få den samlet,

8 og Atom-computeren var ligesom Video Genie den lille ZX80 ganske overlegen med grafik og et rigtigt tastatur. Selv om Acorn Atom ikke blev mere end en fodnote i historiebøgerne, var det dog langt fra det sidste, man kom til at høre til Acorn Computers. De små gnister, som hjemmecomputermarkedet kastede af sig i 1980, var dog ingenting i forhold til flamme, der tændtes året efter. Kapitel 5: Revolutionen ruller Der var ikke mange hjemmecomputerfrabrikanter, der tog sig synderligt af IBM's lancering af den personlige computer (pc'en) i Den var stor, klodset og dyr, og ingen havde nogen anelse om, at den ti år senere ville sætte standarden for private computere. Sinclair ZX81 kom på markedet i 1981 og startede hjemmecomputerrevolutionen i England og derefter i resten af Europa. Den var efterfølger til ZX80 fra 1980, og den helt store fordel ved ZX81 var, at den kunne hente og gemme programmer på kassettebånd. Så slap man for at taste sine programmer ind, hver gang man skulle bruge dem. Man kunne også nemt kopiere sine programmer til andre ZX81-ejere, der måske ikke selv kunne programmere. Ligesom ZX80 blev ZX81 leveret som samlesæt, men var man ikke ferm med en loddekolbe, kunne den også købes færdigsamlet. Hermed var et vigtigt skridt taget for at få computeren ud af hænderne på de elektronikkyndige og ind i de almindelige stuer. Selvom ZX81 ikke havde lyd eller farver og kun 1 KB hukommelse samt et meget ringe membrantastatur, var antallet af chips reduceret fra 21 i ZX80 til kun fire i ZX81. Nogle vil argumentere, at man ikke kunne bruge ZX81 til noget fornuftigt, men det er oftest dem, der ikke har set ZX81'erens skakspil på kun 1 KB. Men den lille ZX81

9 havde ikke til formål at løfte store opgaver. Den klarede med bravour opgaven at få almenheden til at interessere sig for computere, og ZX81 banede helt sikkert vejen for ZX Spectrum og andre computere. Desuden er det stadig en interessant opgave at presse programlogik i form af maskinkoder ned i kun 1024 bytes. Med 1024 MB, som en pc snildt kan have i dag, er kunsten at programmere uigenkendeligt anderledes. Acorn Computers var også sultne efter succes. Efterfølgeren til deres Atom-computer var godt på vej og skulle hedde Acorn Proton, da den britiske tv-station BBC trådte ind på scenen med en nyhed. British Broadcasting Corporation havde besluttet, at de ville begynde at sende en række tv-programmer om computere. I den sammenhæng ønskede de, at seerne og skolerne skulle have adgang til en computer med kraft og udvidelsesmuligheder nok. Flere computere kom på tale deriblandt Newbrain, som endnu ikke var færdigudviklet, men kun Acorns nye computer, Acorn Proton, klarede specifikationskravene fra BBC og var derfor en klar vinder. Acorn Proton blev omdøbt til Acorn BBC, og den blev snart det sikre valg, når forældre købte hjemmecomputer til deres børn og dem selv. Den første udgave hed 'model A' og var udstyret med 16 KB hukommelse. Det viste sig dog snart at være for lidt, så 'model B' fulgte hurtigt efter med 32 KB. Når man dengang og i dag taler om BBC computeren, mener de fleste Acorn BBC model B. BBC'en udkom i flere andre udgaver såsom BBC B+ og BBC Master serien. En billigere version af BBC'en blev også udgivet som Acorn Electron, hvor mange udvidelsesporte og en del elektronik var skåret væk. Den kom dog på markedet for sent og døde i kampen mod ZX Spectrum, Commodore 64 og Amstrad CPC 464. Samtidig skete der ting og sager hos regnemaskinefirmaet Commodore i USA. Commodores VIC 20 computer blev

10 primært skabt for at demonstrere deres nye VIC videochip. Med en tekstopløsning på 22 x 23 karakterer og kun 3.5 KB hukommelse ansås VIC 20 af mange for at være stort set ubrugelig. Men man skal ikke glemme, at det var en særdeles god maskine for sin tid. Den var nem at programmere, og den havde god lyd og flotte farver samt både båndoptager, diskettestation og gode udvidelsesmuligheder. Så selv om mange senere har betragtet og beskrevet VIC 20 som en underhund, fortjener den at blive husket med stor respekt. Der er nemlig udfordringer i at vride små hukommelser til store ting. Og lad os ikke glemme, at Linus Torvalds startede sin karriere på bedstefaderens VIC 20, før han startede Linux. Et andet amerikansk regnemaskinefirma, Texas Instruments, startede samme år en række hjemmecomputere i TI-99 serien. Den første computer i serien hed TI-99/4, og den kendes bedst på sit lommeregner-lignende tastatur og manglende sprites. Den blev afløst af TI-99/4A, hvor grafikchippen TMS9918 blev opgraderet til TMS9918A (deraf det ekstra 'A' i modelnummeret), som indeholdt spritehardware. TI-99/4A blev lavet i henholdsvis sølv og beige, hvor sølv-modellen var den mest udbredte. En prototype på en billigere version kaldet TI-99/2 blev også fremstillet, men i en priskrig mod Commodore 64 måtte Texas Instruments sænke prisen så meget på TI-99/4A, at TI-99/2 mistede sin berettigelse og derfor aldrig blev sat i produktion. Efterfølgeren til TI-99/4A blev heller aldrig en realitet. Der findes få prototyper af TI-99/8 med indbygget talesynthesizer, TI Extended Basic II og USCD Pascal, men maskinen nåede ikkke på markedet, før Texas Instruments trak sig ud af hjemmecomputerbranchen. Der blev lavet meget modulsoftware til TI-99/4A deriblandt en del virkelig gode spil og indlæringsprogrammer. Maskinen kunne også udvides med en temmelig god talesynthesizer og en periferiboks, der

11 kunne håndtere udvidelser i form af 5,25" diskettestation, RS232 interface, 32 KB hukommelsesudvidelse og andre gode sager. Desværre var denne periferiboks og de tilhørende udvidelse ganske uhyrligt dyre og derfor ikke særlig udbredte. Kapitel 6: Verdens mest populære hjemmecomputer Har man haft hjemmecomputer i 1980'erne, vil man utvivlsomt kende ZX Spectrum, som nåede at udkomme i adskillige udgaver og i meget varierede kabinetter. Den første ZX Spectrum udkom i 1982 i henholdsvis 16 KB og 48 KB udgaver. I 1984 lanceredes ZX Spectrum+ med et kvasimekanisk tastatur. Nu lignede ZX Spectrum en miniversion af Sinclair QL, der blev lanceret samme år. I 1985 udkom den sidste "rigtige" Sinclair ZX Spectrum - en 128 KB version af ZX Spectrum+ kaldet ZX Spectrum 128, der også introducerede Yamaha AY lydchippen i ZX Spectrum-serien. 128-modellen nåede dog aldrig at få fodfæste, for kort efter købte Amstrad alle aktiviteter i Sinclair Research og en ny ære for ZX Spectrum begyndte. I 1986 lancerede Amstrad den nye ZX Spectrum +2 med indbygget båndoptager, rigtigt tastatur, joystickporte, monitorudgang, serielle og parallelle porte og MIDI interface. Maskinen var en skøn blanding af ZX Spectrum 128 og Amstrad CPC 464 og havde desuden et gråt kabinet. Det var den første ZX Spectrum, der ikke var sort. ZX Spectrum +3 udkom i 1987, men var desværre lidt sent ude. 16-bit computere som Amiga og Atari havde da vundet forbrugernes gunst, og den lille 8-bit computer kunne ikke stå distancen. ZX Spectrum +3 var ellers en lækker maskine med indbygget 3" diskdrev og endnu bedre tastatur. ZX Spectrum +3 var selvfølgelig stærkt inspireret

12 af Amstrad CPC 6128, og et eksternt Amstrad diskdrev kunne da også bruges på ZX Spectrum +3 med et specielt interface. Det redesignede bundkort i ZX Spectrum +3 kom også til at ligge til grund for nye versioner af ZX Spectrum +2, der udkom som henholdsvis ZX Spectrum +2A og +2B. Der er produceret utallige kloner af ZX Spectrum og Clive Sinclairs andre computere. Især østeuropæiske lande var glade for at komme ZX Spectrum i større kabinetter og deres lokale alfabet på tastaturet. På et tidspunkt overrakte Margaret Thatcher iøvrigt den japanske præsident en ZX Spectrum som et symbol på britisk teknologi. Hvor mange ZX Spectrum'er der er produceret i 1980'erne er umuligt at vide, men det er en af verdens mest populære hjemmecomputere nogensinde. ZX Spectrum har en charme og en personlighed, der talte til mange og stadig holder sin plads i mange hjerter var også året, hvor verdens definitivt mest populære hjemmecomputer blev født. Det er naturligvis Commodore 64. Den er solgt i flere millioner eksemplarer og den første computer for mange af dem, der i dag arbejder i itbranchen. C64 er efterfølger til Commodore VIC 20, og forgænger til Commodore 128 samt andre knap så successfulde Commodore maskiner. Dens førsteplads blandt hobbybrugere og entusiaster blev først for alvor truet, da Commodore lancerede Amiga'en. Der er nok skrevet mere software, bygget flere udvidelser, udgivet flere blade og bøger og brugt flere timer på Commodore 64 end på nogen anden hjemmecomputer. Maskinens hardware er overordentlig effektiv og tilgængelig med gode hardwaresprites og rigtig flot lyd. C64 er blevet vredet til de mest utrolige ting af ihærdige programmører, og selv fraktaler, 3D grafik og samplet lyd er der blevet kørt på C64. Hele fem andre hjemmecomputere fandt også vej til butikkerne i 1982: NewBrain, Jupiter Ace, Lambda 8300,

13 Sord M5 og Dragon 32/64. Ingen af dem nåede nær den samme popularitet som ZX Spectrum og Commodore 64, men de var ikke dårlige maskiner. NewBrain-computeren blev designet i 1978 af Sir Clive Sinclair's folk inden de glade dage med ZX80, ZX81 og ZX Spectrum. Sinclair-folkene lavede NewBrain computeren for at finansiere den fortsatte udvikling af et lommestørrelse tv, og den britiske Labour-regering købte endda en større aktiepost i Sinclair Radionics, som firmaet dengang hed. Regeringen tabte dog interessen, og Sinclair Radionics blev hugget op og solgt ud. NewBrain'en kom på den måde Newbury Labs i hænde, og på et tidspunkt var den kandidat til BBC's tv-projekt om computere. Newbury Labs valgte dog af uviste grunde BBC fra, og den ellers så ombejlede tv-kontrakt gik til Acorn. Tillige formåede Newbury Labs at holde NewBrain'en fra markedet i to år, og det var The British Technology Group der reddede den fra en støvet skæbne på bagerste hylde. De fik Grundy til at producere og markedsføre NewBrain'en i tre udgaver i Model A var den mest basale NewBrain. Model AD var en model A med et indbygget 16 karakters vaccum-display, og model M var en model AD med mulighed for at køre på batterier og dermed være en virkelig transportabel computer. Alle NewBrain'er havde en Basic-fortolker, og blev maskinen udvidet med en diskettestation, kunne den også køre CP/M. NewBrain'er kunne i teorien også udvides op til 2 MB hukommelse, hvilket var uhørt for en Z80- baseret maskine, siden denne processor kun kunne adresse 64 KB ad gangen. NewBrain'en blev aldrig en kendt computer i Danmark. Den manglede farver, lyd og grafikegenskaber for at være god til spil, og underholdning var i høj grad en afgørende faktor i 1980'ernes hjemmecomputermarked. Jupiter Ace skilte sig ekstra ud fra mængden i starten af

14 1980'erne. Ikke på grund af dens hardware eller dens design, men på grund af dens indbyggede sprog. Jupiter Ace skulle nemlig programmeres i sproget Forth, hvor alle andre hjemmecomputere blev programmeret i Basic. Der er meget godt at sige om Forth, for det er et effektivt sprog der giver velstrukturerede programmer, men det er også en del sværere end Basic. Jupiter Ace blev også designet af tidligere Sinclair-folk, og den ligner en skønsom blanding af en ZX81 og en ZX Spectrum. Processoren er en Z80, men der til gengæld ingen farver og begrænset grafik. Disse begrænsinger sammen med Forth-sproget har uden tvivl været med til, at Jupiter Ace forsvandt allerede to år efter lanceringen. Der skulle være bygget under Jupiter Acecomputere, og de er derfor uhyre sjældent at støde på nu om stunder. De få, der kommer til salg på nettet, indbringer ejerne betragtelige summer fra nostalgiske entusiaster. Lambda 8300 var mere eller mindre en klone af ZX81, så Lambda'en er derfor forholdsvis softwarekompatibel med ZX81, sålænge man ikke bruger for mange systemkald. Men i modsætning til ZX81 har Lambda 8300 hele 2 KB hukommelse, lyd, monitorudgang og en joystickport, og det gjorde den populær i Danmark. Denne lille hjemmecomputer nåede at have flere navne. Den hed også Marathon 32K, IQ 8300, BASIC 2000 og ikke mindst Power 3000, hvor sidstnævnte var en version i sort plast forhandlet af BR Legetøj. Der fandtes også forskellige udvidelser med yderligere hukommelse og farvegrafik, og Lambda var også kompatibel med mange ZX81-udvidelser. Til trods for at Lambda'ens gummitastatur hurtigt fejlede, og kassette-porten var overmåde følsom, var det en dejlig computer. Der fandtes ikke så meget software til den, så det meste måtte man skrive selv eller taste ind fra

15 computermagasinerne. Man løb også hurtigt panden mod hardwarens begrænsninger, når man fik smag for at skrive større programmer med mere avanceret funktionalitet. Men Lambda'en var billig, så de fleste kunne lege med. Omvendt er der ikke mange, der ved ret meget om Sord M5 computeren. Den har kun været en success i Japan, og selv om den kommer ret tæt på MSX-standarden, er den ikke en rigtig MSX computer. Dens lydchip, en TI 76489, er eksempelvis ikke MSX kompatibel. Selve computeren kan ikke tænde uden et modul i udvidelsesporten. Disse moduler indeholder ROMversioner af Basic, der findes i tre varianter. Basic I er standard Basic med heltalsberegning. Basic G er udvidet Basic med grafikfunktioner, og Basic F tilbyder decimaltalsberegninger og er dermed velegnet til matematiske og videnskabelige programmer. Der fandtes også et FALC modul, der indeholdt et VisiCalc-lignende regneark. En af grundene til Sord M5's manglende success er helt sikkert, at maskinen leveres med kun 4 KB hukommelse. Sammenlignet med ZX Spectrum med 48 KB, Commodore 64 med 64 KB og Amstrad CPC464 med 64 KB er M5'en meget underernæret. Dette giver selvfølgelig også udslag i de programmer, det er muligt at have i dens hukommelse. De kan ikke være så omfattende eller flotte som tilsvarende programmer på andre computere. På den positive side skal det siges, at M5'en har en imponerende grafisk styrke, der tillader smoothscrolling og 32 uafhængige sprites. Kombineret med den gode lydchip burde det være muligt at lave nogle virkelig gode spil på M5'en. Det ville måske også være sket, hvis maskinen havde fundet sit marked. Endelige kom computerne Dragon 32 og 64 også på markedet. Det var fine hjemmecomputere produceret i Wales og bestsellere i England, men desværre nåede de

16 aldrig at få fodfæste i Danmark. I modsætning til mange hjemmecomputere fra 1980'erne, der var baseret på 6502, 6510 og Z80 processorer, valgte Dragon Data en Motorola 6809 til deres computere. Det er forløberen til MC serien, der sad i Macintosh, Amiga og Atari STcomputerne, og det er ganske kraftfuld processor. Ellers er resten af designet stort set identisk med den amerikanske Tandy Color Computer også kaldet 'CoCo'. Det er ikke nemt at finde nogen i Danmark, der har erfaringer med Dragon computerne. De fleste kender dem ikke engang af navn eller omtale, og det er en skam, for det er nogle vældig stærke maskiner, der sagtens kunne have kæmpet mod Amstrad CPC og ZX Spectrum og alle de andre. Dragon var en fornøjelse at arbejde med, og den indbyggede Basic fra Microsoft er ganske god, plus at der er direkte adgang til maskinkode-arbejde. Den medfølgende brugermanual har endda en memorymap, så man straks kan begynde at manipulere med skærmbilledet og andre hukommelsesområder. Så det er ikke maskinens skyld, at den ikke fik større success uden for England. Kapitel 7: Mange nye maskiner, men ingen vindere Computerverdenen fik sig noget af en opvågning i 1983, da Apple præsenterede den uhyrligt dyre Apple Lisa. Dette var den første computer, der havde en mus og et grafisk operativsystem med vinduer, ikoner og menuer. Prisen på dollars parkerede dog Lisa langt inde i erhvervslivets rækker, og maskinen havde ingen indvirkning på hjemmecomputermarkedet, hvor der i dette år blev introduceret i hvert fald fem nye maskiner. Oric-1 udkom og blev i årene efter fulgt af Oric Atmos, Oric Stratos og Oric Telestrat. Oric-1 mindede meget om ZX Spectrum, men var desværre plaget af en hel del

17 hardwarefejl. De blev rettet i Oric Atmos, hvor computeren også fik et bedre tastatur. Den næste Oric hed Oric Stratos, men Oric blev solgt til franske Eureka, og de omdøbte den til Telestrat. Oric'en var en ganske udmærket maskine. Herhjemme var den ikke særligt udbredt, men det skyldes ikke selve maskinen. Snarere har det skortet på interesse for at importere Oric til Danmark i en tid, hvor alle købte Commodore 64 eller ZX Spectrum. En anden maskine, Lynx-computeren, havde alle muligheder, men blev desværre kun en parantes i historien om hjemmecomputerne. Det var en Z80-baseret maskine med 48 KB hukommelse samt et godt tastatur og mulighed for at køre CP/M fra diskette på 96 og 128 KB modellerne, men desværre var den prissat alt for dyrt. I alt blev der kun solgt cirka maskiner, før Camputers-firmaet gik ned. Derefter overtog Anston Technology forretningen, men de formåede ikke at relancere Lynx. Til sidst blev hele herligheden afsat til Lynx brugergruppen, som planlagde en SuperLynx, der desværre heller ikke blev til noget. Så var der Memotech-firmaet, der havde lavet en del udvidelsesmoduler til andre hjemmecomputere, før de lancerede deres egen MTX500, MTX512 og RS128 med henholdsvis 32, 64 og 128 KB hukommelse. Maskinerne var ganske lækre i deres sorte aluminiumskabinetter og med rigtigt tastatur. Desuden havde de en indbygget assembler og god grafik med masser af sprites, så vejen til succes synes ligefrem. Havde man professionelle ambitioner, kunne Memotech også udvides med både diskettestation og harddisk, så man kunne køre CP/M. Selvom Memotech-computerne blev vel modtaget blandt kunderne, kunne de ikke klare sig i kampen som Commodore 64 og ZX Spectrum, og inden for et par år lukkede og slukkede Memotech desværre. Endnu et nyt navn i 1983 var Spectravideo, og det mest

18 opsigtsvækkende ved Spectravideo SV-318 var uden tvivl det indbyggede joystick. Man kan diskutere, hvor smart det egentlig er at indbygge et joystick i computeren - det svarer vel til at indbygge controlleren til en PlayStation direkte i spillekonsollen, men SV-318 med 32 KB hukommelse og storebroderen SV-328 med 80 KB var ganske gode computere, og udstyret med en diskettestation kunne SV- 328 kører CP/M. Man programmerede maskinerne i Microsoft Extended Basic, og senere kom model SVI-728 og SVI-738, hvor sidstnævnte havde indbygget diskettestation og var transportabel. Spectravideo klarede sig faktisk bedre end mange af konkurrenterne fra de samme år. Mattel Aquarius opnåede til gengæld den tvivlsomme ære, at være den mest kortlivede hjemmecomputer i 1980'erne. Maskinen, som ellers var flot og smart, havde kun 4 KB hukommelse og ringe grafik, hvilket gjorde den til en uinteressant spillecomputer. Den solgte dårligt, og allerede efter fire måneder blev produktionen stoppet. Der nåede også at eksistere få Aquarius II-computere med rigtigt tastatur og 20 KB hukommelse, men disse blev solgt direkte fra fabrikken Radofin, som havde fremstille Aquarius for Mattel. De fem hjemmecomputere fra 1983 nåede ikke at sætte det store præg på verden. De fleste af dem var ganske udmærkede maskiner, men i kampen mod Commodore 64 og ZX Spectrums popularitet, formåede de ikke at trænge igennem. Det lykkedes heller ikke for Apple Lisa at vinde erhvervslivets gunst, men året efter var der sensationer i vente. Kapitel 8: Succes for Apple og Amstrad Sammen med pc'en er Apple Macintosh den eneste

19 computer fra 1980'erne, der har overlevet til nutiden. Udviklingen af Macintosh startede dog helt tilbage i 1979 og løb parallelt med udviklingen af Apple Lisa. Prisen ved lanceringen var dog kun en femtedel (2.000 dollars), og maskinen var både hurtigere og smartere at se på. Macintosh blev introduceret med en berømt reklamefilm til 1,5 millioner dollars instrueret af Ridley Scott. I filmen ser man en sportskvinde (Macintosh) komme løbende med en stor hammer gennem en sal fyldt med grå, trætte mennesker. Hendes mål er den gigantiske tv-skærm, hvor Big Brother (IBM pc) dikterer og hjernevasker masserne. Hun svinger sin hammer, kaster den og smadrer tvskærmen og Big Brother. Macintosh befrier menneskene og opfordrer dem til at tænke anderledes. Den oprindelige Macintosh var baseret på en processor og 128 KB hukommelse samt en indbygget 9 tommers sort/hvid skærm med 512x342 punkters opløsning. Egentlig var det ikke en særlig imponerende maskine, men det var den første maskine med mus og vinduer, der kunne købes på et privatbudget. Den videre historie om Macintosh - eller blot 'Mac' - indeholder mange variationer og opgraderinger af både hardwaren og softwaren til de Mac-computere, man kan købe i butikkerne i dag. Knap så meget succes nød Commodore med de nye computere i 264-serien. Commodore 264-computerne er ikke blot en enkelt model, men en hel serie af prototyper og to endelige slutprodukter kaldet C16 og Plus/4, hvoraf ingen af dem fik synderlig success. Computerne var i sig selv lækre nok, men de kunne ikke kæmpe mod giganten Commodore 64. Commodore fik smag for succes med VIC 20 og Commodore 64, så allerede i 1984 besluttede man at sende deres opfølgere på markedet. C16 skulle være VIC 20's arvtager med 16 KB hukommelse og BASIC 3.5, mens

20 Plus/4 med 64 KB hukommelse og indbygget assembler og tekstbehandling skulle erstatte den uhyre populære Commodore 64. C16 blev først udviklet som C116 i et Plus/4 kabinet med gummitaster som en ZX Spectrum. C232 var en 32 KB version af Plus/4, som iøvrigt også hed C264 inden den blev lanceret. Der blev også lavet en C364 i et Plus/4 kabinet med numerisk tastatur. Men det var altså kun C16 og Plus/4 der nåede ud i butikkerne som de eneste repræsentanter for 264-serien. Det bedste, man kan sige om de to maskiner, er nok, at de er softwarekompatible. Det betyder desværre også, at der ikke blev lavet ret meget software, der udnyttede Plus/4's 64 KB, da de fleste valgte at holde sig til laveste fællesnævner, som var C16's 16 KB, for at sælge mest muligt. Commodores beslutning om at fjerne sprites fra Plus/4 og erstatte dem med bitmapgrafik skulle også vise sig at være tåbelig. Da C16 og Plus/4 kom på markedet, var Commodore 64-programmørerne i fuld gang med at vride 64'erens grafikchips til det yderste, så den grafiksvage Plus/4 vakte ikke deres interesse, og den hukommelsesfattige C16 var dem også ganske ligegyldig. Plus/4 fik en lille success herhjemme i form af teksttelefon for døve, men dermed slutter kapitel 264 også. Der skal dog ikke herske tvivl om, at både C16 og Plus/4 var dejlige maskiner - de fik bare aldrig en chance. I mellemtiden i England havde Clive Sinclair også nyt på tapetet. Hans nye maskine, Sinclair QL, var superflot, men desværre alt for sent ude. Efter ZX Spectrum havde Clive Sinclair planlagt en transportabel computer med skærm, modem og printer til erhvervsbrug. Efterhånden som tiden gik viste det sig dog for ambitiøst, og QL fandt sin endelige form som en almindelige skrivebordscomputer baseret på processoren og med mekanisk tastatur og

21 indbyggede microdrives. Microdrives var Sinclairs egne små databånd, der ganske vist var billigere end disketter, men stadig dyrere end kassettebånd. QL havde indbygget netværk, højopløsningsgrafik og et operativsystem med multitasking, og isoleret set kunne den have været en stor succes, men der var gået for lang tid. Erhversbrugerne var ved at hoppe på pc-vognen, og spiludviklerne var bekymrede over at skulle leveres deres spil på microdrive-kassetter. Desuden var QL hastet på markedet og i den første tid indeholdt den en hel del fejl. Selv om disse blev rettet senerehen, gav det permanente buler i QL's ry og rygte. Imidlertid var det for tidligt at dømme England helt ude af hjemmecomputermarkedet var nemlig også året, hvor Amstrad meldte sig på banen med en opsigtsvækkende hjemmecomputer. Den første Amstrad CPC 464 med 64 KB hukommelse, det mangefarvede tastatur, indbygget kassette og medfølgende monitor (farve eller monokrom grøn) var en succes med det samme. I foråret 1985 blev efterfølgeren CPC 664 med indbygget 3" diskdrev lanceret, men den fik et meget kort liv. Allerede i sommeren 1985 kom CPC 6128 med dobbelt så meget hukommelse, og produktionen af CPC 664 blev stoppet i slutningen af Amstrad er en forkortelse af Alan M. Sugar Trading, og CPC betyder Colour Personal Computer. Maskinerne blev utroligt populære i Europa i sidste halvdel af 80'erne, og mere end to millioner CPC 464'ere blev der solgt til trods for, at de computertekniske specifikationer ikke var imponerende. CPC'erne havde bedre grafik, farve, lyd og tastatur end ZX Spectrum, men nød ikke det anerkendte "Sinclair" navn. Commodore 64 var CPC'erne overlegen med hardwaresprites, bedre lyd og en dedikeret fanskare med masser af software, men alligevel lykkedes det Amstrad at skabe en af de allermest populære hjemmecomputere.

22 Amstrad's første genistreg var at sælge computeren med indbygget lagermedie i form af kassette eller floppydisk samt en rigtig monitor. I en tid, hvor hjemmecomputere okkuperede mange familiers farvefjernsyn, var det besnærende at få en dedikeret monitor. Den anden genistreg bestod i at sælge CPC'erne billigt. De var måske ikke stort billigere end andre hjemmecomputere, men når man fik lagermedie og skærm med i prisen, var prisen jo ekstra attraktiv. Endelig havde CPC'erne også en indgang til det professionelle marked, da enhver CPC med diskettedrev kunne køre CP/M og dermed afvikle mange professionelle applikationer. I Tyskland blev CPC'erne solgt undet Schneider-navnet, og i 1990 prøvede Amstrad at kæmpe mod 16-bit maskiner som Atari og Amiga ved at opdatere CPC 464 og 6128 til 464+ og Maskinerne fik et redesignet og tidssvarende kabinet ikke helt ulig Atari ST og Amiga 500 samt 32 hardwaresprites og hardwarescrolling, 4096 farver, modulport og en bedre lydchip. Disse maskiner kunne dog ikke stå kampen mod 16-bit maskinerne, og den sidste krampetrækning var Amstrad GX-4000, som var en CPC, hvor kassette og floppydrev var erstattet af en modulport som på en spillekonsol. Da Amstrad købte Sinclair, var QL iøvrigt en af de første maskiner, der fik nådesstødet. Hardwaren dukkede senere op i computer med indbygget telefon, og sidst i 1980'erne blev QL'er brugt til af britiske bingohaller til at spille netværksbingo. Et ret sørgeligt endeligt for en ellers cool maskine. Men den havde alligevel ikke en chance mod de maskiner, der ændrede hele markedet i Kapitel 9: bit multimediafesten begynder Enterprise-computeren er en af de flotteste, lækreste og

23 mest teknologisk banebrydende 8-bit hjemmecomputere fra 1980'erne. Det utraditionelle design, det indbyggede joystick og ikke mindst de to specialchips, Nick og Dave, der tillod 256 farver og 4 kanalers stereolyd, burde have sikret Enterprisen en stor del af markedet. Men sådan gik det ikke. Det første problem var dåben. Først skulle maskinen hedder Samurai, derefter Oscar, så Elan og dernæst Flan. Hvert navn medførte et helt nyt sæt af problemer, og man endte til sidst med navnet Enterprise. Men da var skaden allerede sket. Man havde nemlig lanceret maskinen og dens design over for pressen allerede i 1983, men Enterprise kom ikke i handlen før Det kan være svært nok at holde interessen gående i to år, men Amstrad havde i 1984 før lanceret deres CPC 464, hvor designet med det farvestrålende tastatur og stereolyden var kopieret. Derfor lignede Enterprise ikke et originalt design, da den endelig kom på hylderne. Desuden var 8-bit teknologi på vej ud, for Amiga og Atari ST var på vej. Åh ja. Amiga. Alene navnet er nok til at bringe lune minder frem hos mange computerbrugere. Ingen havde formået at skubbe Commodore 64 af tronen som den mest populære hjemmecomputer, men det ændrede Commodore selv ved at købte Amiga-computeren fra et lille udviklingsfirma og søsætte den på hjemmecomputermarkedet. Amiga'en var helt ulig alle tidligere hjemmecomputere. Den havde en Motorola bit processor og fantastisk lyd og grafik, der gjorde den til en uovertruffen multimedia- og spillemaskine. Men den havde samtidig indbygget diskettestation og et ægte multitasking operativsystem med vinduer og mus, så den kunne lige så vel bruges på skrivebordet i virksomheder. Udover rollen som den nye konge på spilmarkedet, blev Amiga'en også hurtigt fast inventar i video-produktionsselskaber, fordi den kunne mixe sit eget skærmbillede med et eksternt

24 videosignal og på den måde fremstille flotte, grafiske effekter på tv-programmer og film. Commodore sørgede også for, at Amiga'en ligesom Commodore 64 var en åben platform, så alle kunne skrive programmer og lave udvidelsesmoduler til maskinen. Det varede ikke længe, før der eksisterede en hel industri beskæftiget med at lave produkter til Amiga'en. Den første Amiga 1000 lignede meget en pc med separat tastatur og en monitor stående oven på selve computeren. Model 1000 fik hurtigt følgeskab af Amiga 500, der var henvendt direkte til computerspillerne, og Amiga 2000, som med sine interne udvidelsesstik var rettet mod videofolket og erhvervslivet. Senere kom mange andre modeller, og der blev endda lavet et UNIX operativsystem til de store Amiga'er. Amiga'en var begyndelsen til enden for 8-bit hjemmecomputerne. Commodore havde hævet niveauet så højt, at andre måtte følge trop med Amiga-lignende maskiner, hvis de ville have en chance, og Apple og Atari var de eneste, der gjorde forsøget. Atari havde ligesom Commodore en ny 16-bit maskine med mus og vinduer og indbygget diskettestation. Atari ST blev lanceret samme år, og på grund af sit indbyggede midi-interface, blev den hurtigt ekstramt populær blandt musikere og var det i mange år. Men Atari ST kunne mere end midi. Den var også en strålende spillecomputer, selv om den ikke helt kunne følge med Amiga'en. Dette stoppede dog ikke maskinen i at blive en succes, og i sidste halvdel af 1980'erne, var det Atari ST mod Amiga mod de sidste rester af 8-bit computerne. Pudsigt nok blev Amiga'ens teknologi faktisk udviklet for Atari, og verden kunne have set meget anderledes ud, hvis Commodore ikke var gået ind på vegne af Amiga-firmaet og købt dem fri af deres forpligtigelser over for Atari med en check på dollars.

25 Atari ST nåede også at blive en meget populær maskine til Desktop Publishing, men det var et marked, der til sidst faldt til Apple Macintosh. Kapitel 10: Sinclairs sidste trumfkort Efter 1985 var det småt med nye hjemmecomputere. De største fabrikanter fortsatte med at opgradere og udvidede deres etablerede produktlinjer, men den personlige computer var ved at overtage hjemmecomputerens plads. Commodores Amiga og Ataris ST-maskiner havde de stærkeste rødder i hjemmecomputerbevægelsen, men tabte gennem årene terræn til Apple Mac og IBM PC, hvor sidstnævnt blev den altdominerende kraft, fordi enhver kunne bygge og sælge pc-kloner. Det viste sig dog, at den engelske pioner, Clive Sinclair, havde et enkelt trumfkort tilbage i ærmet. En ny maskine, der ikke nåede den store succes, men alligevel var så brilliant, at den skal nævnes her. Sinclair havde nemlig aldrig opgivet sin transportable QL med indbygget skærm, og i 1988 var teknologien endelig moden til fremstillingen af Z88 - den mest interessante, brugbare og underkendte computer fra 1980'erne. Den blev designet og udviklet til forretningsfolket i en tid, hvor bærbare computere stadig kun nærmede sig 'slæbbar' stadiet. Den kunne køre op til 20 timer på fire walkman-batterier og lagrede data på eprom'er. Ja, Z88 havde indbygget eprom-brænder. Z88'eren blev leveret med kombineret tekstbehandling/regneark/database, kalender, BBC Basic, dagbog, ur og ikke mindst en VT52 terminalemulator, så man kunne koble maskinens RS232 udgang direkte til en anden computer og snakke med UNIX eller andre operativsystemer. En Z80 processor kan ikke multitaske, men Z88'eren

26 kunne dog alligevel køre flere aktive sessioner samtidigt. Man kunne midt i et tekstbehandlingsdokument lægge programmet i dvale og kalde sin kalender frem. På den måde kunne man bruge alle maskinens programmer samtidig, selv om de ikke kunne afvikles som dedikerede baggrundsprocesser. Det komplet lydløse og meget behagelige gummitastatur, det skarpe LCD display, det lave strømforbrug, den effektive software og ikke mindst udvidelsesmulighederne og RS232 interfacet gjorde Z88 til den perfekte rejsekammerat. Desværre blev Z88 Clive Sinclairs sidste computer, og hans Sinclair Research laver i dag miniatureradioer og cykelmotorer. Hvad der startede med MITS Altair 8800 i 1975 og Apple II i 1977 endte altså med pc'er og Mac'er. Disse to computertyper dominerer i dag markedet for personlige computere, og indmaden i de to maskiner er stort set identisk. Samme processor, samme udvidelseskort, samme stik, skærme og ekstraudstyr. Forskellen ligger i dag i designet og softwaren, hvor Apple fører stort på designsiden, og softwaren kommer fra et utal af kilder. Hvis man ved noget om operativsystemer, Internet og programmering bliver man forresten stadig kaldt en nørd. Nogle ting ændrer sig aldrig.

Lidt orientering om, hvad en computer består af

Lidt orientering om, hvad en computer består af Lidt orientering om, hvad en computer består af Lidt orientering om, hvad en computer består af...1 Introduktion...2 Skærm...2 Printer...2 Tastatur...2 Mus...3 CPU...3 Bundkort...4 Strømforsyning...4 RAM/

Læs mere

Windows Vista 1. Side 1 af 10

Windows Vista 1. Side 1 af 10 Windows vista...2 Lukke for PC,en...3 Velkomstcenter...3 Finde/starte et program...4 Alle programmer...5 Menuen Start...5 Stifinder...6 Windows Sidepanel og gadgets...7 Dokumenter...7 Tilbehør...8 Windows

Læs mere

Bundkort Beskrivelse

Bundkort Beskrivelse Bundkort 2 3 4 8 5 6 7 9 0 2 3 4 5 6 20 2 7 8 9 Bundkortet er computerens midtpunkt, alle de andre hardware komponenter er tilsluttet til bundkortet. Når du skal købe et bundkort er det vigtigt at alle

Læs mere

Få det bedste fra Windows 10

Få det bedste fra Windows 10 PRØV TO NYE, FANTASTISKE FUNKTIONER: Få det bedste fra Windows 0 Windows 0 byder på en perlerække af nye og spændende funktioner. Vi har fundet to smarte programmer, der giver dig en forsmag på det nye

Læs mere

Media College Aalborg Side 1 af 11

Media College Aalborg Side 1 af 11 Media College Aalborg Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Problemformulering... 3 Hvilket fjernsupport egner sig bedst af, eller Windows fjernskrivebord, når et firma skal supportere sine kunder?... 3 Hvorfor

Læs mere

Fable Kom godt i gang

Fable Kom godt i gang Fable Kom godt i gang Opdateret: 26-03-2018 Indholdsfortegnelse 1. Først skal du installere programmet på din computer 3 2. Når programmet er installeret er du klar til at pakke robotten ud 4 3. Nu er

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Hvorfor skal vi bruge objekt orienteret databaser?

Hvorfor skal vi bruge objekt orienteret databaser? OODBMS Vs. RDBMS 1 Indholdsfortegnelse Hvorfor skal vi bruge objekt orienteret databaser?... 3 OODBMS i erhvervslivet... 4 Bagsiden af medaljen... 5 OODBMS i praksis... 6 Konklusion... 8 2 Hvorfor skal

Læs mere

Fable Kom godt i gang

Fable Kom godt i gang Fable Kom godt i gang Vers. 1.3.1 Opdateret: 29-08-2018 Indholdsfortegnelse 1. Installer programmet 3 2. Pak robotten ud 5 3. I gang med at programmere 6 4. Programmér Fable til at køre fra 90 til -90

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Her er de bedste mediebokse til streamingtjenester

Her er de bedste mediebokse til streamingtjenester Her er de bedste mediebokse til streamingtjenester Her fortæller BT sammen med Flatpanels.dk, hvilke mediebokse der er bedst til streamingtjenesterne Netflix, YouBio, HBO, Viaplay, TV 2 Play, Canal Digital

Læs mere

Computerens Anatomi. Kom/IT C - Computer Anatomi - Daniel og Fie - 3/3 2015. Planlægning af kommunikationsvalg og medieprodukt.

Computerens Anatomi. Kom/IT C - Computer Anatomi - Daniel og Fie - 3/3 2015. Planlægning af kommunikationsvalg og medieprodukt. Computerens Anatomi Planlægning af kommunikationsvalg og medieprodukt. Vi startede med at snakke om modtager, afsender og budskab og blev enige om at det skulle være simpelt for at få modtagernes interesse.

Læs mere

Se DR TV på dit fjernsyn

Se DR TV på dit fjernsyn Se DR TV på dit fjernsyn www.dr.dk Du kan se DR TV på dit tv på fem forskellige måder via kabel, trådløst, via app til Apple TV, smart tv eller Playstation 3/4 Du kan se DR TV på dit fjernsyn på fem forskellige

Læs mere

Opslagsbog om computer. Af Erik Veidorf og Mike T. Krogh.

Opslagsbog om computer. Af Erik Veidorf og Mike T. Krogh. Opslagsbog om computer Af Erik Veidorf og Mike T. Krogh. Indhold: Side 1-------------------------------------------------------------------------------------------------------------CD-Rom/disk drev/ Side

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

dukapc spreder glæde i hele familien

dukapc spreder glæde i hele familien Det er en genial computer. Nu behøver vi ikke at hjælpe mine svigerforældre - de ringer bare til dukapc, hvis noget driller. Nu har vi fået oprettet en digital postkasse og kan nemt bruge netbank, når

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Et stort spring... 7 Jesper Bove-Nielsen, forlagsdirektør. KAPITEL ET... 9 Introduktion til Windows 7

INDHOLDSFORTEGNELSE. Et stort spring... 7 Jesper Bove-Nielsen, forlagsdirektør. KAPITEL ET... 9 Introduktion til Windows 7 INDHOLDSFORTEGNELSE Et stort spring... 7 Jesper Bove-Nielsen, forlagsdirektør KAPITEL ET... 9 Introduktion til Windows 7 Windows 7-udgaver... 10 32- eller 64-bit version af Windows 7... 11 Hardware...

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kom godt i gang med Fable-robotten

Kom godt i gang med Fable-robotten Kom godt i gang med Fable-robotten 1. Først skal du installere programmet på din computer. Gå ind på shaperobotics.com og under support vælger du download: Her vælger du, under PC App om du kører Windows

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Adobe Acrobat Professional 11. ISBN nr.: 978-87-93212-08-4

Adobe Acrobat Professional 11. ISBN nr.: 978-87-93212-08-4 Adobe Acrobat Professional 11 ISBN nr.: 978-87-93212-08-4 I n d h o l d s f o r t e g n e l s e Hvad er Adobe Acrobat?... 1 Elektroniske dokumenter... 2 PDF... 2 Acrobat-programmer... 3 Hvor kommer dokumenterne

Læs mere

Word-1: Tag fat på Microsoft Word (XP)

Word-1: Tag fat på Microsoft Word (XP) Word-1: Tag fat på Microsoft Word (XP) Word er et fantastisk program til tekstbehandling og nærmest en de facto standard i verden for den slags. Igennem en række øvelser (og mange timer foran skærmen)

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

Introduktion til CD ere og Arkivdeling Gammel Dok - September-oktober 2003. Jonas Christiansen Voss

Introduktion til CD ere og Arkivdeling Gammel Dok - September-oktober 2003. Jonas Christiansen Voss Introduktion til CD ere og Arkivdeling Gammel Dok - September-oktober 2003 Jonas Christiansen Voss 2. marts 2004 Indhold 1 CD ere 2 1.1 Brænde dokumenter til CD....................... 2 1.2 Disk Copy.................................

Læs mere

Velkommen til BEHRINGER PODCAST hurtigstart guiden

Velkommen til BEHRINGER PODCAST hurtigstart guiden Velkommen til BEHRINGER PODCAST hurtigstart guiden Tak for tilliden af valget af et af vore podcast kompatible produkter. Denne fremragende software og hardware pakke muliggør produktion af podcasts af

Læs mere

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer?

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Kender du alle de her dele og hvad de gør godt for? Er du mellem 11 og 16 år, og tænker på at sammensætte din egen computer? Så er denne her guide lige

Læs mere

Svendeprøve Projekt Tyveri alarm

Svendeprøve Projekt Tyveri alarm Svendeprøve Projekt Tyveri alarm Påbegyndt.: 8/2-1999 Afleveret.: 4/3-1999 Projektet er lavet af.: Kasper Kirkeby Brian Andersen Thomas Bojer Nielsen Søren Vang Jørgensen Indholds fortegnelse 1. INDLEDNING...3

Læs mere

RJ Gå til indeks. Gå til indeks

RJ Gå til indeks. Gå til indeks Indeks Hvis du vil gemme denne PDF fil, skal du vælge "Gem" i menuen "Fil". Ordenen på FAQ'er (Ofte stillede spørgsmål) i indekset, er ikke identisk med rækkefølgen i hovedteksten. Kom godt i gang Installer

Læs mere

Computer spil Kom it Roskilde teknisk gymnasium. Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen, Michael Jokil og Christine Johnsen

Computer spil Kom it Roskilde teknisk gymnasium. Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen, Michael Jokil og Christine Johnsen Computer spil Kom it Roskilde teknisk gymnasium Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen, Michael Jokil og Christine Johnsen Vejleder Karl G Bjarnason 12-03-2010 Indhold Kanylemodel... 3 1.1Afsender... 3 1.2Indkodning...

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

SÅ ER DET SLUT MED PAPIR

SÅ ER DET SLUT MED PAPIR SÅ ER DET SLUT PREBEN MEJER Direktør for Innovation Lab MED PAPIR 8 SYSTIMES Fremtidens forlag må simpelthen leve og ånde i en elektronisk verden. En diskussion af undervisningsteknologi ville vel ikke

Læs mere

computerens_udvikling

computerens_udvikling Computeren består af. ---------------------- En computer består af mange ting. Der er det samme i næsten alle computere, men der er en forskel - størrelsen på tingene. Dette er ikke fysisk, men f. eks.

Læs mere

Velkommen til IT for let øvede

Velkommen til IT for let øvede Velkommen til IT for let øvede Kursus er hjælp til selvhjælp og I får mest ud af det, hvis I også derhjemme afsætter nogle timer til øvelser på jeres computer. Vi sørger for hjemmeopgaver!! Der er masser

Læs mere

Gruppe: Steffen Klausen, Hani Al-kerdi, Mathias Hansen og Jesper Anthonisen

Gruppe: Steffen Klausen, Hani Al-kerdi, Mathias Hansen og Jesper Anthonisen Opgaverne er lavet af: A er lavet af alle D er lavet af alle F er lavet af alle G er lavet af alle Gruppe: Steffen Klausen, Hani Al-kerdi, Mathias Hansen og Jesper Anthonisen Sikkerhed og risikofaktorer

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund Det Nye Testamente lyd-app v. Stefan Lykkehøj Lund Indledning For nogle år siden, fik jeg Det Nye Testamente som lydbog på USB. I starten lyttede jeg en del med tiden blev det dog til mindre og mindre.

Læs mere

Guide til din computer

Guide til din computer Guide til din computer Computerens anatomi forklaret på et nemt niveau Produkt fremstillet af Nicolas Corydon Petersen, & fra Roskilde Tekniske Gymnasium, kommunikation & IT, år 2014 klasse 1.2 12-03-2014.

Læs mere

Velkommen til IT for let øvede

Velkommen til IT for let øvede Velkommen til IT for let øvede Kursus er hjælp til selvhjælp og I får mest ud af det, hvis I også derhjemme afsætter nogle timer til øvelser på jeres computer. Vi sørger for hjemmeopgaver!! Der er masser

Læs mere

STORM P. TEKST OG TEGNING

STORM P. TEKST OG TEGNING TEKST OG TEGNING STORM SOM FORFATTER OG TEGNESERIETEGNER Ikke alle ved, at Storm P. var forfatter. Allerede i 1901 fik han udgivet en kriminalroman med titlen Nattens København En Roman om Forbrydelse

Læs mere

\ \ Computerens Anatomi / /

\ \ Computerens Anatomi / / HTX Roskilde - mat-it-prog, 1.4 \ \ Computerens Anatomi / / Introduktion En PC ( personlige computer ) eller computer er bygget op af forskellige komponenter. Vi vil hermed gennemgå størstedelen af computerens

Læs mere

En nem UV-lyskasse med LED s.

En nem UV-lyskasse med LED s. En nem UV-lyskasse med LED s. Max Jens Jensen - OZ7AFF En nem UV lyskasse med LED. Max Jens Jensen, OZ7AFF Jeg har gennem en del år været en stor tilhænger af printfremstilling efter strygejernsmetoden

Læs mere

Fri software for Microsoft Windows. Velkommen! V/ Carsten Agger, agger@c.dk

Fri software for Microsoft Windows. Velkommen! V/ Carsten Agger, agger@c.dk Fri software for Microsoft Windows Velkommen! V/ Carsten Agger, agger@c.dk Fri software for Microsoft Windows Hvorfor bruge fri software? Hvad er fri software? Hvad kan man med fri software? Hvad kan man

Læs mere

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Munkebo Kulturhus Pigegruppen Munkebo Kulturhus Pigegruppen pigefrokost 2013 Hurra for en pigefrokost! Beslutningen om en Pigefrokost 2013 blev taget og en Invitation blev sendt ud Nytårsdag. Arrangementet skulle foregå d. 9. marts

Læs mere

3. Computerens opbygning.

3. Computerens opbygning. 3. Computerens opbygning. Computere er konstrueret med henblik på at skulle kunne behandle og opbevare data og det er de som nævnt i noterne om Bits og Bytes vældig gode til. Som overordnet model for computere

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Windows 8.1... 5. KAPITEL ET... Den nye brugergrænseflade. KAPITEL TO... 23 Internet, e-mail, kontakter og kalender

INDHOLDSFORTEGNELSE. Windows 8.1... 5. KAPITEL ET... Den nye brugergrænseflade. KAPITEL TO... 23 Internet, e-mail, kontakter og kalender INDHOLDSFORTEGNELSE Windows 8.1... 5 KAPITEL ET... Den nye brugergrænseflade Sådan får du Windows 8.1 på din pc... 8 Startskærmen... 9 Skrivebordet... 10 Kvikguide til den nye brugergrænseflade... 11 Amulet-menuen...

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Om denne CD og 10 anvendelser af den

Om denne CD og 10 anvendelser af den Om denne CD og 10 anvendelser af den Denne CD er en lettere modificeret udgave af KNOPPIX 5.0.1 CD'en fra www.knoppix.net. Den er lavet sommeren 2006 af Claus Gårde Henriksen fra Skåne Sjælland Linux User

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Ikke bare endnu en e-bog... CoMPreNDo. Sådan kommer du i gang med din egen app. Og hvad skal virksomheden overhovedet bruge en app til?

Ikke bare endnu en e-bog... CoMPreNDo. Sådan kommer du i gang med din egen app. Og hvad skal virksomheden overhovedet bruge en app til? Ikke bare endnu en e-bog... CoMPreNDo. Sådan kommer du i gang med din egen app Og hvad skal virksomheden overhovedet bruge en app til? Titel: Sådan kommer du i gang med din egen applikation 1. udgave -

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Edb-tekstbehandling, præsentation mm

Edb-tekstbehandling, præsentation mm Edb-tekstbehandling, præsentation mm I denne lektion skal du: - hente kopier et skærmbillede og sætte det ind i et dokument - beskære billedet, så det passer til dit dokument Der findes specielle programmer

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Læs og lær om. Minecraft 3

Læs og lær om. Minecraft 3 Læs og lær om Minecraft 3 Historien om MineCraft Da Marcus Persson var en lille dreng i Stockholm i Sverige, kunne han godt lide at lege med LEGO. Han brugte rigtig meget tid på at bygge med de små klodser.

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Boot Camp Installerings- og indstillingsvejledning

Boot Camp Installerings- og indstillingsvejledning Boot Camp Installerings- og indstillingsvejledning Indholdsfortegnelse 3 Introduktion 4 Oversigt over installering 4 Trin 1: Søg efter opdateringer 4 Trin 2: Klargør Mac til Windows 4 Trin 3: Installer

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

MSS CONSULT Dato: 28-08-08 SALGSBROCHURE. Autoværksted. Indeholdende. Hardware Software Netværk

MSS CONSULT Dato: 28-08-08 SALGSBROCHURE. Autoværksted. Indeholdende. Hardware Software Netværk Dato: 28-08-08 SALGSBROCHURE Autoværksted Indeholdende Hardware Software Netværk Side 2 BESTIL PÅ TELEFON: 24 79 71 41 Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 4 Bærbare 5 Svag stationær 6 Middel stationær

Læs mere

COMPUTER ANATOMI. 4.-5. klasse 23. FEBRUAR 2015 HTX - ROSKILDE

COMPUTER ANATOMI. 4.-5. klasse 23. FEBRUAR 2015 HTX - ROSKILDE COMPUTER ANATOMI 4.-5. klasse 23. FEBRUAR 2015 HTX - ROSKILDE 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Opbygning s.2 Kapitel 2: CPU s.3 Kapitel 3: Motherboard s.4 Kapitel 4: Ram s.6 Kapitel 5: Grafikkort s.7 Kapitel

Læs mere

TL TL TL TL DW DL DL DW TW TL TL DL DL DW TL TL TW DL TW. Af Mogens Jerløv

TL TL TL TL DW DL DL DW TW TL TL DL DL DW TL TL TW DL TW. Af Mogens Jerløv Af Mogens Jerløv Vind i Wordfeud strategi og taktik Af Mogens Jerløv FeudMaster ApS og TURBINE Forlaget ApS, Aarhus 0 Layout: Pedersen & Pedersen Illustrationer: Artman Adventures Trykt i Danmark. udgave,.

Læs mere

SMARTair. Adgangskontrolsystem. ASSA ABLOY, the global leader in door opening solutions

SMARTair. Adgangskontrolsystem. ASSA ABLOY, the global leader in door opening solutions SMARTair Adgangskontrolsystem ASSA ABLOY, the global leader in door opening solutions 2 SMARTair nøgleordet er fleksibilitet SMARTair er et fleksibelt elektronisk system til adgangskontrol. Et adgangskontrolsystem

Læs mere

ommadawn.dk - Science fiction - 2007

ommadawn.dk - Science fiction - 2007 ommadawn.dk - Science fiction - 2007 Indholdsfortegnelse Velkommen til ommadawn.dk 21. juli, 2008 Anne McCaffrey 30. juli, 2007 Eurocon 2007 26. september, 2007 Dette fanzine er nyt, men hjemmesiden, det

Læs mere

Annemette Søgaard Hansen/www.dinwebvejleder.dk

Annemette Søgaard Hansen/www.dinwebvejleder.dk Handel på Internettet Pricerunner side 1 af6 www.pricerunner.dk Pricerunner er en side hvor man kan sammenligne produkter og priser. Det er muligt at filtrere sin søgning og at søge i emner, eller på et

Læs mere

Du har nu en genvej på dit skrivebord hen til den mappe hvor dine filer med bøgerne kommer til at ligge, den virkelige sti = c:\bøger.

Du har nu en genvej på dit skrivebord hen til den mappe hvor dine filer med bøgerne kommer til at ligge, den virkelige sti = c:\bøger. Download af bøger i MP3 format Side 1 af 6 Forudsætninger for at kunne benytte denne mulighed er: En computer med rimelig diskplads (hvert bog fylder små 200 MB). En god Internetforbindelse, for ikke at

Læs mere

Vælg en digital billedramme med hjertet!

Vælg en digital billedramme med hjertet! Guide fra FOTOHOUSE Vælg en digital billedramme med hjertet! Indhold: - Omkring digitale billedrammer Side 2 - Digitalbilledrammen til hjemmet Side 3 - Design eksempler Side 5 - Design eksempler og eksempel

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Lærer nye styresystemer Installerer programmer som kun kan bruges i ældre versioner

Lærer nye styresystemer Installerer programmer som kun kan bruges i ældre versioner Virtuel PC Fordele/ulemper Fordele: Lærer nye styresystemer Installerer programmer som kun kan bruges i ældre versioner Ulemper: Reserverer RAM (Windows 7) Problemer med at ureglementeret lukke ned Mister

Læs mere

Special Ops Live. Dansk Quick Guide. Kamera indstillinger ved Foto mode. Nu kan du styre dit kamera live via sms

Special Ops Live. Dansk Quick Guide. Kamera indstillinger ved Foto mode. Nu kan du styre dit kamera live via sms Dansk Quick Guide Nu kan du styre dit kamera live via sms Når du modtager dit kamera pakkes det ud, du finder 12 Stk. NYE batterier, finder dit Sandisk SD Kort og dit nye simkort fra det teleselskab du

Læs mere

I en atmosfære af luksus i Odense

I en atmosfære af luksus i Odense I en atmosfære af luksus i Odense Stilen er enkel og minimalistisk, men Majse Hansen er en farverig pige, og det går igen på de multistribede vægge, der giver The Hair Company i Odense masser af personlighed.

Læs mere

VUC IT Niveau G. Drev Mapper Filer

VUC IT Niveau G. Drev Mapper Filer VUC IT Niveau G Drev Mapper Filer Harddiske og andre lagringsmedier ( drev ) Det mest enkle er at tænke på disk-drev som et arkivskab. Drev navngives med et bogstav. Normalt navngives med C:, D:, E: osv.

Læs mere

Udsigt til billigere mode på nettet

Udsigt til billigere mode på nettet LØRDAG 27. SEPTEMBER NR. 39 / 2014 LØRDAG Udsigt til billigere mode på nettet Onlinegiganten Boozt.com med Hermann Haraldsson i spidsen udfordrer konkurrenterne om det nordiske herredømme. Foreløbig kan

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle Forord Som tegneserienørd har jeg naturligvis altid vidst, hvem Rune T. Kidde var. Jeg så også godt, at han fik en profil på Facebook for nogle år siden, men jeg ville ikke tilføje ham som ven, for jeg

Læs mere

Revo Uninstaller Pro 3.1.2 en guide. Hanne B. Stegemüller 17. juni 2015

Revo Uninstaller Pro 3.1.2 en guide. Hanne B. Stegemüller 17. juni 2015 Revo Uninstaller Pro 3.1.2 en guide Hanne B. Stegemüller 17. juni 2015 2 Hvad gør Revo Uninstaller? Programmet, der fås både i en gratis udgave og en købeudgave, kan afinstallere alle dine forskellige

Læs mere

Sonys VAIO med Touch-skærm bliver nu lanceret i Norden

Sonys VAIO med Touch-skærm bliver nu lanceret i Norden Pressemeddelelse Sony, 14. september 2010 Sonys VAIO med Touch-skærm bliver nu lanceret i Norden Sony præsenterer nu den nye VAIO J-serie af ultra slanke og kompakte notebooks Multi-touch VAIO Display

Læs mere

Brugsanvisning QL-700. Labelprinter

Brugsanvisning QL-700. Labelprinter Brugsanvisning Labelprinter QL-700 Sørg for at læse og forstå denne vejledning, inden du bruger maskinen. Vi anbefaler, at du gemmer denne vejledning, så du har den til fremtidig reference. www.brother.com

Læs mere

paustian: MERA forstår vores forretning

paustian: MERA forstår vores forretning paustian: MERA forstår vores forretning Paustian er afhængig af et virksomhedssystem, der giver overblik og som er bygget af folk med forretningsforståelse og evne til at skræddersy de enkelte dele på

Læs mere

GRAFISK DESIGN. Proces. Ideudvikling. »Jeg er blevet bedt om at udvikle nogle ideer til at udvikle John Frandsens nuværende annoncesider«

GRAFISK DESIGN. Proces. Ideudvikling. »Jeg er blevet bedt om at udvikle nogle ideer til at udvikle John Frandsens nuværende annoncesider« P f t r o o i l o 1 H GRAFISK DESIGN»Jeg er blevet bedt om at udvikle nogle ideer til at udvikle John Frandsens nuværende annoncesider«proces For at udvikle annoncen måtte jeg først klarlægge, hvad der

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Spiltroldmand vil lære danske udviklere at tjene penge

Spiltroldmand vil lære danske udviklere at tjene penge http://www.comon.dk/art/166871 Spiltroldmand vil lære danske udviklere at tjene penge Et fantastisk interview hvor du selv er journalisten. Af Karim Pedersen 16. september 2011 kl. 07.37 For en hel generation

Læs mere

Skriv med CD-ORD 8. Ordbogen.com

Skriv med CD-ORD 8. Ordbogen.com Ordbogen.com Skolerne i Furesø abonnerer på Ordbogen.com. Det er et online ordbogsprogram der lægger sig ind øverst i skærmbilledet. Det forsvinder igen, men efterlader en grå linie som kan aktivere programmet

Læs mere

Sikker forretning i en digitaliseret tid!

Sikker forretning i en digitaliseret tid! Sikker forretning i en digitaliseret tid! St ar t Justin Det kan være svært at følge med udviklingen, der sker inden for sikkerhedsområdet, hvis man er en mindre virksomhed. Ikke mindst nu, hvor digitaliseringens

Læs mere

Styresystemet er den del af softwaren, der sammenkæder hardware og brugerprogrammer, således at de kan arbejde sammen.

Styresystemet er den del af softwaren, der sammenkæder hardware og brugerprogrammer, således at de kan arbejde sammen. Hvad sker der, når der tændes for PC en? Når computeren tændes, kontrolleres en række funktioner, bl.a. ram, harddisk, mus, tastatur, diskettedrev og lignende, før det rigtige Windows- billede vises på

Læs mere

En professionel Networkers historie

En professionel Networkers historie En professionel Networkers historie Hele mit liv har jeg set, hvordan mine forældre har Networket som en naturlig del af deres hverdag - både privat og erhvervsmæssigt. For mig er det derfor kommet meget

Læs mere

Mere end et almindeligt gardin. Sunrolls ApS Hammergårdsvej 20 8983 Gjerlev Tel 70 22 98 22 Email info@sunrolls.dk

Mere end et almindeligt gardin. Sunrolls ApS Hammergårdsvej 20 8983 Gjerlev Tel 70 22 98 22 Email info@sunrolls.dk Mere end et almindeligt gardin Sunrolls ApS Hammergårdsvej 20 8983 Gjerlev Tel 70 22 98 22 Email info@sunrolls.dk Fremtidens rullegardin Funktionelle og moderne gardiner Fremtidens rullegardin, som udover

Læs mere

Oveni og desværre, så tror jeg ikke krisen ligefrem har nogen udvidende effekt på forsikringsfolkets skostørrelser

Oveni og desværre, så tror jeg ikke krisen ligefrem har nogen udvidende effekt på forsikringsfolkets skostørrelser Dækker din Veteran-forsikring, skulle uheldet være ude?? Min gjorde ikke, i stedet blev den opsagt!!! En fortælling, blandet med synspunkter o.a., om en forsikrings-erklæret bastard-bil At ens bil, af

Læs mere

Alternativ markedsføring

Alternativ markedsføring Alternativ markedsføring Kom/IT Projekt HTX Roskilde Joachim K. Bodholdt 05-05-2009 Indholdsfortegnelse Alternativ markedsføring online.... 3 Projekt beskrivelse:... 3 Case: Projekt 'Mørk & Juhl'... 4

Læs mere

by Klein/Wedel Fotografens hemmelige tricks: Sådan kommer også du til at se fantastisk ud på billeder.

by Klein/Wedel Fotografens hemmelige tricks: Sådan kommer også du til at se fantastisk ud på billeder. by Klein/Wedel Fotografens hemmelige tricks: Sådan kommer også du til at se fantastisk ud på billeder. bykleinwedel.dk Er du hende, der altid kigger med misundelse på de andres billeder og tænker: Så lækker

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Rette bunkefejl i Legacy

Rette bunkefejl i Legacy Rette bunkefejl i Legacy - med programmet Microsoft Access Indhold Programmet Microsoft Access... 1 Oprette korte stednavne... 3 Den tunge måde at rette på... 3 Den lettere måde... 4 Slette stednavne...

Læs mere

Skrifttype og størrelse

Skrifttype og størrelse Tekstbehandling med Microsoft Word 2007 GRUNDLÆGGENDE INTRO (PC) Når du starter Word 2007, så ser du normal-skabelonen og kan straks begynde at skrive tekst. Normal-skabelonen indeholder bl.a. indstillinger

Læs mere

Taler Titel. Tablet og laptop i én

Taler Titel. Tablet og laptop i én Taler Titel Tablet og laptop i én Enhedsdilemmaet Jeg vil gerne have en tablet Jeg skal bruge en bærbar pc En serie af enheder, der gør folk mere effektive Optimale brugeroplevelser Klar til virksomhedsbrug

Læs mere

ipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning

ipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning 12052014AS ipad for let øvede modul 8 Underholdning på ipad Læsning I dette modul vil vi beskæftige os med nogle af de muligheder, der er for at læse på ipad'en. Aviser/dagblade Vi har i modul 2 vist,

Læs mere