KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Sinding-Ørre Midtpunkt 1

2 Indholdsfortegnelse 1 SINDING-ØRRE MIDTPUNKT 3 2 RAMMEBETINGELSER Skolevæsnets rammebetingelser Nøgletal for skolen Klassekvotient Elevfravær IT og undervisningsmidler Gennemførelse af planlagte timer Specialuddannede lærere Økonomi Skolernes planlagte undervisningstimer 6 3 PÆDAGOGISKE PROCESSER Fælleskommunale indsatsområder og resultater % målsætning Antimobning Læsning i alle fag Entreprenørskab Inklusion Mentor Knæk Kurven Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse 12 4 RESULTATER Lærernes uddannelsesniveau Læseresultater 14 5 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE TIL DEN FAGLIGE KVALITET 15

3 1 SINDING-ØRRE MIDTPUNKT Telefonnummer Hjemmeside Skoleinspektør Pædagogisk afdelingsleder Kurt Stoustrup Merete Sørensen Sinding Skole omfatter klasse med i alt 66 elever. Skolen er beliggende 8 km nord for Herning og er en del af Sinding-Ørre Midtpunkt, som foruden skolen også rummer den integrerede daginstitution "Hvepsereden", hvor dagplejen er tilknyttet, et kommunalt specialtilbud "Huset" og en idrætshal. Midtpunktet ledes af en fællesleder, som er skolelederen, i samarbejde med den pædagogiske leder i Hvepsereden. Hele Midtpunktet har en fælles bestyrelse. Personalet i Midtpunktet har et fælles personalerum, holder fælles personalemøder og samarbejder på tværs af skole og dagtilbud. Udover hverdagens samarbejde er der f.eks lejrskoler hvert andet år, hvor hele Midtpunktet tager på lejrskole sammen. I foråret 2014 tager klasse og Hvepsereden på lejrskole sammen, mens klasse tager til Bornholm. Sinding Skole er med i TA' Pulsen projektet, hvor bevægelse inddrages i den daglige undervisning. Børnene har mulighed for at tilmelde sig en EU støttet frugtordning. Læringsmiljøet bærer præg af, at vi har fokus på læringsstile, idet klasseværelserne er indrettet på en utraditionel måde. En del af undervisningen er niveaubaseret holdundervisning på tværs af årgangene. Skolen har haft engelsk fra 0. klasse de sidste 3 år. Forældrene og børn oplever en høj grad af sammenhæng mellem daginstitution og skole, og de ældste børn i Hvepsereden er med i nogle af indskolingens timer hver uge.

4 2 RAMMEBETINGELSER Tabel 2.1 Personaledata Personaledata Årsværk Lærere 7.57 Børnehaveklasseledere 0.0 Pædagoger 0.0 Teknisk/administrative medarbejdere 1.0 Ledere 1.0 Undervisningsassistenter 0.0 Øvrige Skolevæsnets rammebetingelser Tabel Rammebetingelser: Elevtal Skole Elevtal i alt Elever i specialkl. Elever i modtagerkl. Antal klasser Antal spor Klassetrin SFO Sinding-Ørre Midtpunkt , klasse Nej Antal spor beregnes som antal almenklasser delt med antal klassetrin Tabel Rammebetingelser: Elevtal (fortsat) Skole Elever med dansk som andetsprog Sinding-Ørre Midtpunkt 1 Tabel SFO-andelen på skolen 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse Skole Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Sinding-Ørre Midtpunkt 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0%

5 2.2 Nøgletal for skolen Klassekvotient Tabel Elevoplysninger for folkeskolen Skole Elevtal pr. klasse Elevtal pr. lærer Samlet fravær i dage pr. elev Sinding-Ørre Midtpunkt 8,4 7,8 7,2 Herning Kommune 20,0 11,9 8,9 Det er værd at lægge mærke til, at elevtal pr. lærer ikke er meget forskellig fra andre skoler Elevfravær Figur Fraværsdage pr. elev Sinding-Ørre Midtpunkt 4,1 1, Ulovligt Sygdom Lovligt Tabel Ulovligt fravær i dage pr. elev Skole 2010/ / /2013 Sinding-Ørre Midtpunkt 0,2 3,2 0,8 Herning Kommune - 0,53 0, IT og undervisningsmidler Tabel Oplysninger om IT og undervisningsmidler Skole Elevtal pr. nyere pc (under 6 år) med internet opkobling Sinding-Ørre Midtpunkt 1,7 Herning Kommune 2,1 Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret Gennemførelse af planlagte timer Tabel Gennemførelse af planlagte timer på skolerne i kommunen Antal planlagte timer Gennemførte timer som planlagt Aflyste timer Timer Timer % Timer % Sinding-Ørre Midtpunkt ,7% 17 0,3% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret. Omlagte timer betragtes som gennemført som planlagt.

6 2.2.5 Specialuddannede lærere Tabel Oversigt over AKT og andre specialuddannede lærere Skole Antal lærere AKT Special pædagoger Anden Læsevejledere Skolebibliotekarer Medievejledere vejlederuddannelse Sinding-Ørre Midtpunkt Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret Økonomi Tabel Budgetoplysninger for skolen Skole Almenområdet Almenomr. pr. elev Specialkl. Modtagerkl. I alt Sinding-Ørre Midtpunkt Skolernes planlagte undervisningstimer Tabel Årlige undervisningstimer fordelt på klassens tid, dansk og matematik Dansk Matematik Historie Klassens tid kl kl kl kl kl. Minimumstimetal Skolernes planlagte undervisningstid i kommunen Sinding-Ørre Midtpunkt Tallene skal ses over et 3 -årigt forløb Tabel Årlige undervisningstimer fordelt på fagblokke Humanistiske fag Naturfag Praktisk/musiske fag Minimumstimetal Skolernes planlagte undervisningstid i kommunen Sinding-Ørre Midtpunkt

7 3 PÆDAGOGISKE PROCESSER 3.1 Fælleskommunale indsatsområder og resultater På vores indsatsområder gør vi en god figur :-) 95% målsætning Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse Antimobning Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Læsning i alle fag Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen samt inddragelse i tilrettelæggelsen heraf Entreprenørskab Knæk Kurven Inklusion Mentor Sinding-Ørre Midtpunkt Herning Kommune

8 % målsætning Figur Målsætning 1: 95%-målsætning 95% målsætning 4,3 Er der elever, som bliver mobbet? Er eleverne glade for at gå i skole? Er der gode lærer-elev relationer? Har eleverne generelt et godt indtryk af skolen? Følgende er iværksat: - Implementering af sprog- og læsestrategi - Tæt samarbejde med Hvepsereden om børn med vanskeligheder - Ved skoleudsættelse udarbejdes handleplan i Hvepsereden - Læsebånd for alle klasser hver morgen (20 minutter) - Opfølgning på diverse sprogtest i Hvepsereden og skolen - Husets elever skal, når det er muligt, inkluderes helt eller delvist i normalklasser - Brug af indscannede materialer i alle fag - Eleverne skal have færdigheder i at søge, sortere og udvælge information fra nettet. Det forudsætter kendskab til søgeteknikker ogen kildekritisk kompetence samt viden om hvordan man kildehenviser. - Eleverne skal klædes på til at kunne færdes i virtuelle rum, hvor rammerne for samarbejde er nye og de skal kunne gennemskue de nye relationer, der opstår i disse fora, hvor den andens identitetog hensigt er uvis. - Vi vil skærpe indsatsen omkring vidensdeling blandt de ansatte (vejledere og lærere) - Fokus på læsning i alle fag (læsebånd i 20 minutter hver morgen hele året) - Extremeidræt motivation af drenge - Fokus på PLASØ Antimobning Figur Målsætning 2: Antimobning Antimobning Har skolen udarbejdet en antimobbe strategi Har skolen en handleplan for håndtering af mobning? Skolen har gennem flere år gennemført trivselsundersøgelser via DCUMs termometerundersøgelser. Disse trivselsundersøgelser er blev drøftet i elevråd, pædagogisk råd og i Fællesbestyrelsen. Der bliver

9 efterfølgende udarbejdet en handleplan/antimobbeplan for endnu bedre trivsel på Sinding Skole. Elevrådet er i år meget aktiv hvad angår trivsel og læringsmiljøet. Rådet har selv iværksat trivselsundersøgelser i klasserne med fokus på ro/uro i klassen, og har efterfølgende hængt et trivselsbarometer op i fællesarealet. Desuden arrangerer elevrådet lege for alle interesserede i det store frikvarter enten ude eller i hallen. På Skolen har vi en klokkeklar holdning til mobning. Vi accepterer det ganske enkelt ikke, og der holdes omgående samtaler og møder i henhold til vores plan. Vores holdning er, at trygge og glade børn lærer bedst Læsning i alle fag Figur Målsætning 3: Læsning i alle fag Læsning i alle fag I hvor høj grad arbejdes der med læsning i alle fag? Har skolen udarbejdet en handleplan for arbejdet med sprog og læsning? Har skolen udarbejdet en handleplan for overgang fra børnehaveklasse til indskoling? Har skolen udarbejdet en handleplan for overgangen mellem indskoling og mellemtrin? 1,0 Har skolen udarbejdet en handleplan for overgangen fra mellemtrin til udskoling? Hver morgen er der læsning i alle klasser i 20 minutter. I perioder sættes er fokus på fx fagbøger, engelsk, køreplaner, hjemmesider m.m Entreprenørskab Figur Målsætning 4: Entreprenørskab Entreprenørskab 1,0 Har skolen en beskrivelse af arbejdet med entreprenørskab? 1,0 Har skolen et samarbejde med virksomheder m.m. i lokalområdet? 1,0 Har sammen med Feldborg skole, Haderup skole og Kølkær skole søgt om at deltage i et entreprenørskabsprojekt under "Udviklingspuljen for folke- og skolebibliotekter". Svar ventes i jan 2014

10 3.1.5 Inklusion Figur Målsætning 5: Inklusion Inklusion I hvor høj grad arbejdes der med undervisningsdifferentiering? På Sinding Skole har læringsstile med tilhørende undervisningsmaterialer været et indsatsområde de sidste 6 år. Vi har på grund af skolens størrelse mulighed for at rumme elever med faglige og/eller sociale vanskeligheder via enkeltinklusion. Vores helhedstilbud "Huset"for børn med AKT vanskeligheder er en del af Sinding-Ørre Midtpunkt. Det lykkedes fortsat at inkludere elever fra Huset i normalklasser, og andre deltager i nogle af skolens normaltimer. Skolen har også i dette skoleår fokus på holddeling i én samlet indskoling med rullende skolestart og i vores øvrige samlæste klasser. Vi har i dette skoleår fortsat fokus på undervisningsdifferentiering samt vores 3. vej PLASØ (er tidligere indsendt til forvaltningen) Mentor Figur Målsætning 6: Mentor Mentor 1,0 Skolen har en beskrivelse af mentorordning 1,0 Mentorordningen opleves som velfungerende Knæk Kurven Figur Målsætning 7: Knæk Kurven

11 Knæk kurven Skolen har en AKT-medarbejder AKT-medarbejderens arbejdsområder er velkendte for alle medarbejdere 3,0 Områdets forebyggelsesorganisationer arbejder målrettet med inklusion I hvor høj grad opfyldes skolens målsætning om inklusion? - Sinding-Ørre Midtpunkt arbejderfor helhed i barnets hverdag og opvækst, da der er en rød tråd fra dagpleje via daginstitution til skolen. - Vi arbejder for, at rummelighedog inklusion bliver et fælles anliggende for alle i Midtpunktet. - Vores mål er i samarbejde med PPR at tilvejebringe de rette rammer og metoder til inklusion, så færre børn henvises til specialtilbud. - Fortsat udvikling af vores statussom TA PULSEN skole. - At vi så vidt muligt kan rumme områdets børn i Skolen og i Midtpunktet, så antallet af elever, der sendes iandre tilbud mindskes. Som udgangspunkt skal skoledistriktets børn være i Sinding-Ørre Midtpunkt. - At alle elever bliver så dygtige de kan - Godt arbejds- og undervisningsmiljø - Glade børn og tilfredseforældre - Positiv adfærd og masser aflæring - At vi som udgangspunkt ikke sender børn til andre tilbud Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Figur Målsætning 8: Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen samt inddragelse i tilrettelæggelsen heraf 2,5 I hvor høj grad bruges nationale tests i forhold til tilrettelæggelse af kommende undervisning? 3,0 I hvor høj grad anvendes elevplaner som en integreret del af undervisningen? 2,0 I alle klasser bruges følgende evalueringsmetoder: Standardiserede test ifølge skolens testplan, nationale test, lærerproducerede test, feedback til eleverne ved afleveringsopgaver, elevrespons og lærerrespons ved projektfremlæggelser, elevsamtaler og elevplaner. Der evalueres både på faglige og sociale mål. Forældrene orienteres ved skole/hjemsamtalerne og via forældreintra. Forældre, hvis barn er tilknyttet skolens støttecenter, informeres løbende efter

12 behov. Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen og skal omfatte den personlige, den sociale og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som elevens vurdering af elevens udbytte fx ved dialog og spørgeskemaer. 3. Have karakter af et forløb og skal kunne bruges fremadrettet ved planlægningen og gennemførelsen af den fortsatte undervisning 4. Gennemføres systematisk ud fra et begrundet valg af evalueringsredskaber, hvor resultaterne fastholdes i form af skriftlig eller visuel dokumentation 5. Danne grundlag for den regelmæssige og systematiske underretning af elever og forældre om skolens syn på udbyttet af skolegangen 6. Understøtte samarbejdet mellem lærere og elev om fastsættelse af mål for eleven. Det er vigtigt, at eleven inddrages aktivt i denne proces Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Figur Målsætning 9: Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner I hvor høj grad er forældrene tilfredse med skolen? Der tilbydes to skole-hjem samtaler hvert skoleår henholdsvis efterår og forår. Når en elev starter i indskolingen tilbydes samtalen om efteråret som hjemmebesøg. Elevplanerne bliver uddelt ved samtalerne i efteråret, og ved samtalerne i foråret indgår resultaterne af de nationale test, og der følges op på elvplanerne. Forældre med elever, som modtager specialpædagogisk bistand, tilbydes yderligere samtaler. Der afholdes et forældremøde kort efter skolestart, og senere hen i skoleåret afholdes der et socialt arrangement for klassens elever med forældredeltagelse. Derudover arrangerer klassens kontaktforældre forskellige aktiviteter for at styrke klassens sociale liv. Der er i princippet "åbent hus" hver dag, idet forældre, efter en kontakt til klasselæreren senest dagen før, altid er velkomne til at overvære undervisningen. Der er planlagt to "officielle" åbent hus dage. Al skriftlig henvendelse til hjemmene foregår via forældreintra. Skole-hjemsamarbejdet vurderes generelt som værende velfungerende. Skole-hjemsamarbejdet i vores specialtilbud "Huset" er meget omfattende og generelt velfungerende Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse Figur Målsætning 10: Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse

13 Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse I hvor høj grad arbejdes der med holddannelse på skolen? Er undervisningsdifferentiering en parameter ift. arbejdet med holddannelse? Er evalueringen af elevernes og årgangens udbytte af holddannelse, via elevplaner mm., tilfredsstillende? 3,0 I hvor høj grad prioriteres skolens specialundervisningsressourcer til holddannelse? Fungerer holddannelse i forhold til inkluderede elever tilfredsstillende? I hvor høj grad inddrages forældrene i skolens arbejde med holddannelse? Er holddannelse knyttet sammen med skolens specialpædagogiske bistand til udvalgte elever? Siden skoleåret har skolen haft et samarbejde med daginstitutionen Hvepsereden om en indskolingsmodel, kaldet Et godt liv, med holddeling på tværs af klasser og 27 lektioner pr. uge, hvoraf 5 lektioner er fælles tid. Lærere og pædagoger samarbejder i projektet. Eleverne undervises ud fra det niveau, de befinder sig på. En dag hver uge er tværfaglig for alle hold. Knæk Kurven midlerne er medvirkende til, at vi kan lave små hold indenfor vores indskolingsmodel for elever, der har brug for ekstra støtte. Vores niveaubaserede holdundervisning er positivt for alle elevgrupper også for de dygtige. Forældrene er generelt positive over for vores model- en model som betyder, at alle elever har mulighed for at blive så dygtige de kan, idet vi ikke tænker i klasser men i muligheder

14 4 RESULTATER 4.1 Lærernes uddannelsesniveau Tabel Lærernes uddannelsesniveau for undervisning på skolen Antal klasser på skolen Liniefagsuddannede i faget Andre kompetencer Dansk 6 100,0% 0,0% Matematik 4 100,0% 0,0% Engelsk 2 100,0% 0,0% Natur/teknik 4 100,0% 0,0% Geografi 0 Biologi 0 Fysik/kemi 0 Kristendom 6 100,0% 0,0% Historie 2 100,0% 0,0% Samfundsfag 0 Idræt 6 100,0% 0,0% Musik 6 33,3% 66,7% Sløjd 0 Hjemkundskab 2 100,0% 0,0% Tysk 0 Fransk 0 Specialpædagogik 1 100,0% 0,0% Dansk som andetsprog Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret 4.2 Læseresultater Tabel Læseresultater for 1. klasse Antal i % Sikre og hurtige læsere 62.5 Sikre, men langsomme læsere 37.5 Usikre og langsomme læsere 0.0

15 5 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE TIL DEN FAGLIGE KVALITET