Kommuneplantillæg. til Aalborg Kommuneplan for. Naturgenopretningsprojekt i Ll. Vildmose. September 2013

Transkript

1 Kommuneplantillæg til Aalborg Kommuneplan for Naturgenopretningsprojekt i Ll. Vildmose September

2 Udgiverkategori: Kolofon Statslig Titel: Kommuneplantillæg med VVMredegørelse til Aalborg Kommuneplan for Naturgenopretningsprojekt i Ll. Vildmose Emneord: Naturgenopretning, Ll. Vildmose, Miljøvurdering, VVM Udgiver: Naturstyrelsen Sprog: Dansk År: 2013 URL: ISBN nr. elektronisk version:

3 Del 1: Kommuneplantillæg til Aalborg Kommuneplan Del 2: Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport Natura 2000-konsekvensvurdering Ikke teknisk resume (fra Miljøvurderingen) September

4 4

5 Indholdsfortegnelse Kolofon...2 Indholdsfortegnelse Forslag til kommuneplantillæg Hvad er et kommuneplantillæg? Hvad er VVM? Hvad er Miljøvurdering med miljørapport? Redegørelse for Kommuneplantillæg Baggrund og formål Projektet Vandstandshævning i Smidie-fenner delprojekt C Vandstandshævning i Purker-fenner delprojekt C Genetablering af Birkesø, herunder flytning af Birkesøvej - delprojekt C Etablering af dæmning langs nordkanten af Tofte Mose - delprojekt C Projektet er VVM pligtigt i medfør af lov om planlægning VVM-tilladelse og sammenfattende redegørelse Kommuneplantillægget skal miljøvurderes i medfør af lov om miljøvurdering af planer og programmer Forhold til øvrig planlægning Statens vandplaner og retningslinjer om vand i Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt Statens naturplaner Aalborg kommunes kommuneplan Lokalplan Øvrige bindinger Natura 2000 og bilag IV-arter: Fredninger Kystnærhedszonen områder Sø- og åbeskyttelseslinje Vejloven

6 4.7 Vandløbsloven Kommuneplantillæg for Naturgenopretnings-projekt i Ll. Vildmose Retningslinje Klage

7 1 Forslag til kommuneplantillæg 1.1 Hvad er et kommuneplantillæg? Et kommuneplantillæg er et supplement til den eksisterende kommuneplan. Et kommuneplantillæg kan justere og ændre bestemmelser i kommuneplanen, når det er nødvendigt i forhold til realiseringen af en lokalplan eller et projekt. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for den sammenfattende kommuneplanlægning, som blandt andet udmøntes i en kommuneplan. Kommuneplanen skal sammenfatte og konkretisere de overordnede politiske mål for udviklingen i kommunen, blandt andet gennem udstedelse af retningslinjer og rammer. De centrale emner er udformning af byområder, placering af boliger, arbejdspladser, butikker, offentlige institutioner, trafik, tekniske anlæg og grønne områder. I kommuneplanen fastlægges kommunalbestyrelsens politik for byernes og kommunens øvrige områders udvikling. 1.2 Hvad er VVM? VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bekendtgørelse nr af 15/12/2010. Formålet med en VVM-redegørelse er at sikre, at der gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet af anlægsarbejder, andre installationer eller arbejder, samt andre indgreb i det naturlige miljø eller i landskabet, herunder også indgreb der tager sigte på udnyttelsen af ressourcer i undergrunden, når disse må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, og sikre at offentligheden inddrages som en vigtig del af beslutningsprocessen. På den måde sikres det, at planmyndigheden har det bedst mulige grundlag for at træffe beslutning om hvorvidt det anmeldte projekt kan realiseres. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på: Mennesker, fauna og flora Jordbund, vand, luft, klima og landskab Materielle goder og kulturarv Samspillet mellem disse faktorer Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport offentliggøres sammen med tillægget til kommuneplanen - som et bilag. Kommuneplantillæg og VVM-redegørelse udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. I dette tilfælde varetager Naturstyrelsen kommunalbestyrelsernes opgaver og beføjelser, da Natursty- 7

8 relsen varetager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for anlæg, hvor staten er bygherre, hvilket er fastlagt i 11, stk. 5 i VVM-bekendtgørelsen. Det betyder, at VVM- og plankompetencen overgår til staten (Naturstyrelsen). Naturstyrelsen varetager således planlægningen for Naturgenopretningsprojekt i Ll. Vildmose. En eventuel senere ændring af kommuneplantillægget forudsætter derfor Naturstyrelsens accept. 1.3 Hvad er Miljøvurdering med miljørapport? Lov om miljøvurdering af planer og programmer (miljøvurderingsloven), lovbekendtgørelse 936 af den 24/09/2009. I henhold til miljøvurderingsloven skal kommuneplantillæg, som udarbejdes i forbindelse med en VVM-sag, også miljøvurderes, hvis kommuneplantillægget ændrer ved den eksisterende kommuneplan. Formålet med en miljøvurdering af en plan er at sikre, at miljøhensyn integreres i planen, og at planen hermed bedre fremmer en bæredygtig udvikling og sikrer et højt miljøbeskyttelsesniveau. Der skal udarbejdes en miljørapport med miljøvurdering af kommuneplantillægget. Da indholdet af miljørapporten, i stor grad er sammenfaldende med kravene til en VVM-redegørelse, kan VVMredegørelse og miljørapport udarbejdes som en samlet rapport. 8

9 2 Redegørelse for Kommuneplantillæg 2.1 Baggrund og formål Tofte Mose er Nordvesteuropas største intakte lavlands-højmose. Danmark har derfor en international forpligtigelse til at sikre, at tilstanden i Tofte Mose bliver ved med at være mindst lige så god, som den er i dag. De naturgenopretningsprojekter, der indgår i dette kommuneplantillæg med VVM-redegørelse og miljørapport, har alle til hensigt at sikre bevaringstilstanden i Tofte Mose. De fire delprojekter er en del af et større, sammenhængende naturgenopretningsprojekt for Lille Vildmose. Projektet medfinansieres af EU via LIFE+-programmet, og gennemføres af Naturstyrelsen, Aalborg Kommune og Aage V. Jensens Fonde i samarbejde. Projektet startede i 2011 og fortsætter til og med Målet er udover at sikre de bevarede højmoseområder i Tofte Mose, samtidig at skabe forudsætninger for, at de nedbrudte dele af højmosen kan gendannes. Figur 1 Kort over de fire delprojekter. 9

10 Formålet med naturgenopretningsprojektet er, at bevare Tofte Mose ved at mindske afvandingen fra mosen. Det sker ved at genskabe Birkesø, at bevare de rester af tørv, der findes i området nordvest for mosen (Smidie- og Purker-fenner), og reducere udsivning af vand fra den nordøstlige del af mosen. For at sikre den langsigtede bevaring af Tofte Mose er det vigtigt, at alle dele af naturgenopretningsprojektet gennemføres i sammenhæng. Naturgenopretningen, der behandles i dette kommuneplantillæg med VVM og miljørapport, omfatter således fire delprojekter: Vandstandshævning i Smidie-fenner - delprojekt C3 Vandstandshævning i Purker-fenner - delprojekt C4 Genetablering af Birkesø, herunder flytning af Birkesøvej - delprojekt C2 Etablering af dæmning langs nordkanten af Tofte Mose - delprojekt C9 Kort over området og placeringen af delprojekterne er vist på figur Projektet Projektets anlægsarbejder skal samlet være med til at forbedre områdets hydrologi. Samtidig skal der sikres fortsat adgang til Tofte Sø. Anlæg til gennemførelse af projektet fremgår af figur 2. Figur 2 Anlæg til gennemførelse af naturgenopretningen. 10

11 2.2.1 Vandstandshævning i Smidie fenner delprojekt C3 Naturgenopretning i Smidie-fenner omfatter hævning af vandstanden i området. Herved skabes en mosaik af lavvandede søer, moser og enge i overensstemmelse med fredningen. De eksisterende tørvelag bevares, og det åbne landskab skal ligeledes bevares. Den eksisterende ca m lange og 2-4 m høje stejle tørvevæg mod Tofte Mose, skal sikres ved etablering af en ca m lang dæmning med en vandtæt membran til beskyttelse af mosen mod fortsat dræning Vandstandshævning i Purker fenner delprojekt C4 Når Birkesø genoprettes, vil vandstanden stige i Purker-fenner, hvilket bevirker at de lavtliggende områder mellem tørvebalkerne i Purker-fenner vil blive oversvømmede og fremstå som lavvandede, åbne vandflader. Vandstanden vil stige i et område på ca. 165 ha. Inden området sættes under vand vil det være nødvendigt at fjerne de depoter med næringsrig overjord, som er efterladt i området fra tørveindvindingen. I alt ca m3 vil blive brugt til opfyldning af grøfter og afgravninger i terrænet Genetablering af Birkesø, herunder flytning af Birkesøvej delprojekt C2 Genopretningen af Birkesø er en vigtig del af beskyttelsen af Tofte Mose. Den nordlige del af Tofte Mose er i dag truet af afvanding til det lavtliggende græsområde i den tidligere Birkesø. Når Birkesø genoprettes, vil det være med til at stoppe udsivningen af vand fra Tofte Mose. Det er målet, at genoprette Birkesø som en lavvandet sø med et areal på 130 ha. Det er nødvendigt, at bygge et dige langs dele af den østlige bred. Diget vil have en total længde på m og vil blive udført med en underliggende membran. Diget vil forhindre oversvømmelse af bl.a. Toftefenner og Møllesø-fenner. Birkesø vil oversvømme den laveste del af Vildmosevej, som derfor skal hæves med op til 1,1 m på en 425 m lang strækning. Samtidig skal der etableres et rørunderløb under vejen fra et lavt område ind mod Lillesø, hvor en opretholdelse af sti og parkeringsplads vil kræve en tilsvarende hævning. Birkesø vil også oversvømme Birkesøvej og dermed den eksisterende adgang til Toftesø. Når den nuværende Birkesøvej bliver fjernet og oversvømmet, skal der anlægges en ny adgangsvej til fugletårnet ved Toftesø. Kommuneplantillægget giver mulighed for forlægning af Birkesøvej, således at der kan etableres en ny vej - over Purkerfenner - fra Vildmosevej til Langelinie. Desuden giver planen mulighed for at der kan etableres en ny gangsti - Birkesøstien øst og syd om Birkesø (forslag 2). Der kan ligeledes etableres en cykelsti (forslag 5) anlagt som grussti langs afværgekanalen. Den nye vej- og stiføring fremgår af figur 6. 11

12 I VVM-redegørelsen og miljørapporten er en række alternative forlægninger af Birkesøvej vurderet. Figur 3 Sommervandspejslkort for naturgenopretningsprojektet Etablering af dæmning langs nordkanten af Tofte Mose delprojekt C9. Der bliver etableret en dæmning med en underliggende membran langs Tofte Moses nordøstlige kant over en strækning på ca m. Dæmningen og membranen vil forstærke mosens kant, og reducere udsivningen af vand, så udskridning forhindres og udtørring af mosekanten begrænses. 2.3 Projektet er VVM pligtigt i medfør af lov om planlægning Naturstyrelsen Tværgående planlægning har den 12. september 2012 modtaget Naturstyrelsen Himmerland og Aalborg Kommunes anmeldelse om Naturgenopretningsprojekt i Ll. Vildmose omfattende delprojekt C2, C3, C4 og C9. Anmeldelsen er indgivet i henhold til VVMbekendtgørelsens 2. 12

13 Det anmeldte projekt er omfattet af bekendtgørelsens bilag 2 11d, Anlæg af veje. 11g, Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand. 11f, Anlæg af vandveje og kanalbygning udenfor søterritoriet samt regulering af vandløb. Naturstyrelsen har den 1. november 2012 på baggrund af en VVM-screening vurderet, at projektet er VVM-pligtigt. Der har i perioden fra den 1. november 2012 til den 16. november 2012 været gennemført en idéfase, hvor offentligheden har haft mulighed for at bidrage med en række forhold, der bør undersøges, inden projektet realiseres. Der er indkommet 5 forslag og idéer til projektet i forbindelse med idéfasen. På baggrund af Naturstyrelsen Tværgående Planlægning gennemgang af projektet, er Naturstyrelsen Himmerland og Aalborg kommune blevet anmodet om at redegøre for de miljømæssige konsekvenser i forbindelse med projektet, både i anlægs- og driftsfasen. Spørgsmål og forslag rejst i idéfasen er ligeledes indgået i udarbejdelsen i VVM-redegørelsen. De miljømæssige påvirkninger, der særligt behandles i VVM-redegørelsen vurderes at være knyttet til hævning af vandstand og deraf afledte ændringer i naturforholdene samt etablering af vej- og stiforbindelse. Derudover behandles alle miljøforhold, der kan forventes at blive påvirket væsentligt af anlægget ligesom VVM-redegørelsen forholder sig til forskellige alternative løsninger. 2.4 VVM tilladelse og sammenfattende redegørelse Såfremt Naturstyrelsen efter endt høring og ud fra en samlet afvejning af projektets formål og miljøpåvirkninger vurderer, at projektet skal fremmes, vil Naturstyrelsen Tværgående Planlægning meddele VVM-tilladelse til at gennemføre projektet på nærmere angivne vilkår. VVM-tilladelsen vil indeholde nærmere bestemte vilkår om afværgeforanstaltninger som skal minimere de potentielt negative effekter af projektet. På baggrund af konklusionerne i VVM-redegørelsen, og resultatet af høringen vil Naturstyrelsen udarbejde en sammenfattende redegørelse som blandt andet indeholder en beskrivelse af hvordan VVM-redegørelsen, udtalelser og bemærkninger, der er indkommet under høringen er taget i betragtning. På grundlag heraf og kommunens udtalelse over den sammenfattende redegørelse beslutter Naturstyrelsen om kommuneplantillægget skal udstedes og fastsætter i givet fald vilkår for projektet. Vilkårene meddeles bygherre i forbindelse med VVM-tilladelsen og skal som sagt sikre, at de miljømæssige påvirkninger af projektet minimeres. Det endelige kommuneplantillæg, VVM-tilladelsen samt en sammenfattende redegørelse vil samtidig blive offentliggjort med angivelse af mulighed for klage. 2.5 Kommuneplantillægget skal miljøvurderes i medfør af lov om miljøvurdering af planer og programmer Da kommuneplantillægget medfører ændringer i kommuneplanen, skal kommuneplantillægget i henhold til 3 i lov om miljøvurdering af planer og programmer miljøvurderes, idet kommuneplantillægget sætter rammer for et anlæg omfattet af loven 3, stk. 1, nr. 1. Miljøvurderingen herunder 13

14 det ikke-tekniske resume af denne fremgår af den samlede VVM-redegørelse og miljørapport for projektet. 14

15 3 Forhold til øvrig planlægning 3.1 Statens vandplaner og retningslinjer om vand i Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt Hovedkanalen er i vandplanen for Nordlige Kattegat, Skagerrak (område 1.1) målsat til godt økologisk potentiale. Vandløbet er karakteriseret som kunstigt, og der er anvendt undtagelsesbestemmelser i form af forlænget tidsfrist for målopfyldelse. I regionplanen (Nordjyllands Amt, 2005) er Hovedkanalen målsat som karpefiskevand (B3) med blandt andet krav til de fysiske/kemiske parametre. Målsætningen er ikke opfyldt i nogen af planerne. Der er ikke udpeget grundvandsområder med drikkevandsinteresser i Lille Vildmose. Vurderingen af planens og projektets virkninger på overfladevand og grundvand fremgår af VVMredegørelsens kapitel Statens naturplaner Det meste af landarealet i Lille Vildmose er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 7 (Lille Vildmose) med et areal på 7393 ha. Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov med et areal på 7824 ha, er udpeget som EF-habitatområde nr. 18. Planområdet er i sin helhed omfattet af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 7 (Lille Vildmose) og EFhabitatområde nr. 18 (Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov). Forholdet til Natura 2000-planlægningen fremgår af VVM-redegørelse og Miljørapport. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne er gennemgået i VVM-redegørelse og miljørapportens kapitel 9 om Natura 2000-konsekvensvurdering. 3.3 Aalborg kommunes kommuneplan Området er omfattet af den gældende kommuneplan for Aalborg Kommune. Lille Vildmose er udpeget som særligt værdifuldt naturområde. For særlige værdifulde naturområder gælder ifølge kommuneplanens retningslinjer, at planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden skal tjene til at opfylde målene. Det betyder: At de særlige værdifulde naturområder sikres som kerneområder for beskyttelsen af et varieret plante- og dyreliv og af særlige landskabelige, geologiske og kulturhistoriske værdier. At spredningsmulighederne for dyr og planter skal beskyttes og forbedres. At de internationale naturbeskyttelsesområder skal forvaltes, så beskyttelsen af internationalt truede naturtyper og arter varetages. 15

16 At geologiske beskyttelsesområder og særligt værdifulde landskaber skal beskyttes, så de fortsat afspejler landskabets egenart. At større landskaber, der ikke er præget af tekniske anlæg, skal forblive uforstyrret. At der skal være et samarbejde med interesseorganisationer om naturbeskyttelse. Den østligste del af området nord for Tofte Mose er udlagt som råstofområde. Ifølge kommuneplanens retningslinje skal graveområdet efter endt råstofindvinding efterbehandles og anvendes som landbrugsområde. Figur 4 Oversigt over landbrugs- og råstofområder samt lokalplan. Projektet ændrer på vej- og stiforløb i området. Det betyder, at de udpegede rekreative stier i kommuneplanens retningslinje i området vil få et lidt andet forløb end i dag. Birkesøvej nedlægges på det areal, som skal genoprettes til Birkesø. Som erstatning for Birkesøvej etableres ny vej over Purkerfenner. Den planlagte nye vej over Purkerfenner og stien mellem Vildmosevej og Birkesøvej vil få en lidt anderledes linjeføring end de angivne planlagte rekreative stier i retningslinjen. Se figur Lokalplan Der ingen vedtagne lokalplaner indenfor plan- og projektområdet. Naturgenopretningsprojektet, der ligger til grund for dette forslag til kommuneplantillæg, er ikke lokalplanpligtigt. Området omkring Lille Vildmosecentret er udlagt til offentlige formål i kommuneplanen. Områdets anvendelse er fastlagt i Lokalplan nr og kommuneplantillæg nr. 34 af juni

17 4 Øvrige bindinger 4.1 Natura 2000 og bilag IV arter: Planområdet er i sin helhed omfattet af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 7 (Lille Vildmose) og EFhabitatområde nr. 18 (Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov). Det vurderes generelt, at projektet vil have væsentlige, positive konsekvenser for områdets dyre- og planteliv: Arealet med 3-beskyttet natur i projektområdet vil blive udvidet til det dobbelte fra 224,5 ha til ca. 445 ha. Kvaliteten af de eksisterende naturområder vil blive forbedret. Tilstanden af Tofte Mose vil blive forbedret, og mosen vil blive sikret mod den nedbrydning og tilgroning, der ellers ville finde sted. Sammenhængen i naturområdet vil forbedres. Der vil blive skabt en lang række værdifulde levesteder for sjældne og truede arter af planter, insekter, fugle, padder og pattedyr. Forudsætningerne for at Tofte Mose vil kunne opnå gunstig bevaringsstatus og dermed leve op til kravene i habitatdirektivet, vil være væsentligt forbedrede. Mere end halvdelen af det areal, som oversvømmes i Birkesø, er i dag eng. Dette areal vil blive omdannet til sø. I Purker- og Smidie-fenner vil der blive dannet en mosaik af vandfyldte tørvegrave, mose og rørsump med et højere naturindhold end de nuværende enge. Der er ikke kortlagt habitatnaturtyper (internationalt beskyttede naturtyper) i projektområdet bortset fra arealer med nedbrudt højmose på grænsen til Tofte Mose. Der er ikke kendskab til registrering af arter af sjældne planter, mosser, svampe og insekter i projektområdet. I perioder om vinteren findes større flokke af bl.a. sangsvaner og sædgæs på Birkesøområdets græs- og stubmarker. De to arter er på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet og kræver derfor en særlig beskyttelse. Umiddelbart kan projektet fremstå som en negativ påvirkning af fuglearterne, da fødesøgningsarealet vil formindskes. Denne påvirkning vil blive opvejet af den positive effekt, som den genoprettede Birkesø vil skabe. Desuden foretrækker sangsvaner og sædgæs stub- og kartoffelmarker frem for græsmarker, og netop denne type findes i rigeligt omfang i nærområdet. Bestandsstørrelsen af sangsvaner og sædgæs i fuglebeskyttelsesområdet forventes at være stabil eller være svagt stigende. Alle andre fuglearter, som er grundlag for den internationale udpegning til Natura 2000-område, vil på sigt blive tilgodeset af genopretningsprojektet eller være upåvirkede. 17

18 Også levestederne for padder og flagermus (de såkaldte bilag IV-arter, der er strengt beskyttede af EU) vil blive forbedrede i projektområdet. Etablering af ny Purkerfennervej (forslag 1) vil have ingen eller meget lille effekt på udviklingen af vådområderne, tørvedannelsen og forstyrrelsen af fugle, padder og pattedyr i det kommende naturområde. Ved valg af forslag 4 vil der derimod blive skabt en ny barriere gennem Purker-fenner. Birkesøstien (forslag 2) kan anlægges som trampesti på tørre arealer og plankespang på de våde arealer, mens cykelstien (forslag 5) anlægges som grussti langs afværgekanalen. Det vurderes, at de to stier vil have en mindre negativ effekt på den potentielle udbredelse af yngle- og rastefugle. VVM-redegørelse og miljørapport viser, at naturgenopretningen i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, ikke vil kunne skade bilag IV-arter eller Natura-2000 områderne, deres integritet eller de arter, der er en del af udpegningsgrundlaget. Naturgenopretningens påvirkninger af natura 2000-områder og bilag IV-arter fremgår af kapital 8 og 9 i VVM-redegørelse og miljørapport. Heri fremgår ligeledes en konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsen af etablering af ny vej- og stiforbindelse. 4.2 Fredninger Projektområdet er i sin helhed omfattet af fredningen af Ll. Vildmose, som omfatter et areal på ha. Fredningen er gennemført ved Naturklagenævnets afgørelse af 20. december De dele af det fredede område, der bliver berørt af delprojekt C2, C3, C4 og C9 og de forskellige zoner i fredningen (angivet med numre), er vist på figur 4. Fredningen indeholder en del bestemmelser, som henholdsvis skal og kan gennemføres ifølge fredningen. Følgende bestemmelser skal gennemføres: I naturgenopretningszonen (zone 2.1) må der ikke omlægges eller gødskes, og der må ikke anvendes pesticider. Fredningen indeholder et forbud mod jagt og tilplantning. I græsningszonen (zone 2.2) skal hidtidig landbrugsdrift undtagen græsning ophøre senest 2 år efter fredningens endelige gennemførelse. Omlægning af arealerne må kun ske for at opretholde karakteren af varige græsmarker og omlægningsintervallet skal bortset fra særlige situationer - være mindst 10 år. Gødskning på arealerne skal ophøre senest to år fra fredningens endelige gennemførelse. Matr.nr. 1fc og 1ff, Vildmosegaard, Mou må dog fortsat gødes med max. 50 kg kvælstof og 30 kg fosfor årligt pr. ha. Anvendelse af pesticider er ikke tilladt, bortset fra i tilfælde af alvorlige insektangreb. Der må ikke ske tilplantning i zone 2.1 og 2.2. Jagt på pattedyr og fuglevildt i zone 1.2, 2.1 og 2.2 er forbudt. Tilsynsmyndigheden kan i samråd med lodsejerne og efter høring af det Rådgivende Udvalg, regulere dyrebestandene. I mellemområdet skal der være offentlig adgang efter lovgivningens almindelige regler. Der skal fortsat alene være adgang til de nuværende indhegnede områder i form af guidede ture. 18

19 I zone 2.3 må der ikke ske tilplantning, med undtagelse af læhegn og bærbuske. Der kan opstilles de nødvendige læskure til kreaturer Figur 5 Kort over fredningens delområder indenfor projektområdet. Følgende foranstaltninger kan, men skal ikke nødvendigvis gennemføres: I naturgenopretningszonen (zone 2.1) kan plejemyndigheden gennemføre naturgenopretning ved vandstandshævning på de tidligere tørvegravede arealer. Der er mulighed for en ny samlet hegning af Mellemområdet og Portlandmosen - det må dog ikke begrænse offentlighedens adgang. Der kan udsættes dyrearter i området, som er oprindeligt hjemmehørende, efter fredningsnævnets godkendelse. Der kan laves selektive hegn af hensyn til naturværdierne eller publikums sikkerhed. Fredningen giver mulighed for omlægning af Birkesøvej. 19

20 4.3 Kystnærhedszonen Delprojekt C9 ligger indenfor kystnærhedszonen. Den landskabelige påvirkning ved etablering af dæmningen er yderst begrænset og vurderet i VVM-redegørelse og miljørapport. Etablering af dæmningen har ingen konsekvenser for bevarelsen og oplevelsen af kystlandskabet områder Alle heder, moser, strandenge, ferske enge og overdrev med et samlet areal over m², alle vandløb som er udpeget i kommuneplanen, samt søer over 100 m² er omfattet af 3 i naturbeskyttelsesloven. Loven beskytter de nævnte naturtyper mod ændringer i tilstanden, f.eks. i form af bebyggelse, opdyrkning, anlæg, tilplantning, dræning og opfyldning. Store dele af projektområdet,. i alt 224,5 ha, er omfattet af 3 i Naturbeskyttelsesloven. Der er 3- beskyttet fersk eng, mose og vandløb indenfor de områder der bliver direkte berørt. Yderligere arealer indenfor projektområdet er sandsynligvis allerede 3-områder eller ved at have tilstand, som omfatter dem af beskyttelsen. Ændringen af tilstanden i 3-områder, f.eks. ændringen fra fersk eng til sø ved genopretningen af Birkesø, vil kræve en dispensation fra Aalborg Kommune. Ændringer i naturtilstanden i naturbeskyttede områder er nærmere belyst i VVM-redegørelse og miljørapport. 4.5 Sø og åbeskyttelseslinje Ifølge Naturbeskyttelseslovens 16 må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje. Et mindre areal i hhv den nordlige del af område C2 og den østlige del af C3 er omfattet af søbeskyttelseslinje, mens et mindre areal i den sydøstlige del af område C3 er omfattet af åbeskyttelseslinje. 4.6 Vejloven Projektet skal godkendes efter vejloven. Aalborg Kommune er myndighed. 4.7 Vandløbsloven Projektet skal godkendes efter vandløbsloven. Vandløbsmyndigheden Aalborg Kommune vil i forbindelse med behandlingen efter vandløbsloven kunne stille krav til dokumentation af hvordan projektet påvirker afstrømningen fra Birkesø. Der kan i forbindelse med afgørelsen efter vandløbsloven også blive stillet krav/vilkår til hvordan det fremtidige afstrømningsmønster må være og dermed krav til udformningen af afløbet og pasningen af denne. 20

21 5 Kommuneplantillæg for Naturgenopretnings projekt i Ll. Vildmose Fremtidige planforhold fastlægges med nedenstående retningslinjer. Med udstedelsen af kommuneplantillægget for Naturgenopretningsprojekt i Ll. Vildmose tilføjes nedenstående retningslinje til Aalborg kommunes kommuneplan jf. planlovens 11a nr. 7 og 11 g om VVM-pligtige anlæg. 5.1 Retningslinje Naturgenopretningsprojekt i Ll. Vildmose er beliggende nord for Tofte Mose i Ll. Vildmose. Der fastsættes følgende retningslinje for projektet, herunder områderne C2, C3, C4 og C9 jf. figur 1: Aalborg Kommune og Naturstyrelsen Himmerland kan efter VVM-reglerne gennemføre de projekter de har anmeldt, med de begrænsninger der følger af vilkårene i VVM-tilladelse samt inden for rammerne af VVM redegørelsen. Der kan foretages vandstandshævning i delområderne C2, C3 og C4, herunder genopretning af Birke Sø. I forbindelse med genopretningen af Birke Sø skal der etableres afværgegrøft i form af dæmning indenfor afgrænsningen af delområde C2 jf. figur 7. Der udlægges areal til dæmninger til sikring af Tofte Mose. Dæmningerne kan etableres indenfor delområderne C3 og C9 langs nordkanten af Tofte Mose. Indenfor område C3 skal dæmningen etableres efter principperne beskrevet i VVM-redegørelsen og miljørapportens afsnit 4.2. Indenfor område C9 skal dæmningen etableres efter principperne angivet i alternativ A eller B eller på et areal derimellem som beskrevet i VVM-redegørelsen og miljørapportens afsnit 4.5. Der udlægges areal til en ca. 4 m bred vej, som følger linjeføringerne angivet som 4 i figur 6. Vejen skal delvist etableres som opgradering af eksisterende markvej. Det forudsættes, at den eksisterende Birkesøvej samtidig nedlægges/fjernes indenfor arealet hvor Birke Sø genoprettes jf. figur 7. Der udlægges areal til en maximalt 1 meter bred trampesti øst og syd om Birke Sø som følger princippet for linjeføringen angivet som forslag 2 i figur 6. Der udlægges areal til en cykelsti fra Vildmosevej til Birkesøvej som følger linjeføringen angivet som forslag 5 i figur 6. Stien kan anlægges som grussti. 21

22 Vildmosevej kan hæves over en strækning langs den nordlige afgræsning af område C2 som angivet på figur 7. Figur 6 Vej- og stiforbindelse 22

23 Figur 7 Anlæg til gennemførelse af naturgenopretningen. Retningslinjen indsættes i Aalborg Kommunes digitale kommuneplan. Retningslinjen skal fremgå som retningslinje under afsnit Natur og landskabsværdier. At retningslinjen indsættes i Aalborg Kommunes digitale kommuneplan erstatter ikke kommuneplantillægget. 5.2 Klage Kommuneplantillægget kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen jf. planlovens 58 og 59. Den offentlige bekendtgørelse vil finde sted fredag den 27. september 2013 på Naturstyrelsens hjemmeside: Klagefristen er 4 uger fra afgørelsens offentlige bekendtgørelse. Klage skal sendes til Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø eller som e-post til nst@nst.dk. Det er en betingelse for Naturog Miljøklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr på 500 kr. Nævnet vil efter modtagelse af klagen sende en opkrævning til klageren på gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet vil ikke begynde behandlingen af klagen før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren 23

24 får helt eller delvist medhold. Vejledning om klageregler og gebyrordning kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Naturstyrelsens afgørelse kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentlige bekendtgørelse. 24

25 Naturstyrelsen Haraldsgade København 25